Uddannelsesstrategi Onkologisk Afdeling 2006 - 2010

aalborgsygehus.rn.dk

Uddannelsesstrategi Onkologisk Afdeling 2006 - 2010

Uddannelsesstrategi Onkologisk Afdeling

2006 - 2010

Sygeplejen


Arbejdsgruppen ”Uddannelsesstrategi Onkologisk Afdeling – Sygeplejen”:

Udviklingssygeplejerske Birgith Pedersen

Afdelingssygeplejerske Kirsten Wendelboe

Afdelingssygeplejerske Susanne Thorhauge Beck

Souschef Bente Bach Poulsen

Souschef Grethe Larsen

Souschef Joan Hald

Oversygeplejerske Anne Winther

2

Oktober 2006


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................... 3

Baggrund for udarbejdelse af uddannelsesstrategi........................................................................ 5

Analyse af uddannelsesforhold .................................................................................................... 7

Analyse af uddannelsesbehov.................................................................................................. 7

Uddannelsesmuligheder......................................................................................................... 11

Klinikere med fokus på kerneydelsen – den kliniske sygepleje .................................................. 13

Social- og sundhedsassistenter............................................................................................... 13

Sygeplejersker....................................................................................................................... 13

Klinikere i specielle funktioner:................................................................................................. 14

Souschef................................................................................................................................ 14

Den uddannelsesansvarlige i stråleterapien............................................................................ 14

Kliniske vejledere.................................................................................................................. 14

Praktikvejleder ...................................................................................................................... 15

Palliationssygeplejerske......................................................................................................... 15

Klinikere uden specielle funktioner ........................................................................................... 15

Sygeplejersker med masteruddannelse i klinisk sygepleje...................................................... 15

Sygeplejersker med masteruddannelse i læreprocesser........................................................... 15

Sygeplejersker med diplomuddannelse .................................................................................. 16

Ikke - klinikere med specielle funktioner:.................................................................................. 16

Afdelingssygeplejerske.......................................................................................................... 16

Oversygeplejerske – en del af afdelingsledelsen .................................................................... 17

Udviklingssygeplejerske........................................................................................................ 17

Oversigt over uddannelsesniveauet i Onkologisk Afdeling ........................................................ 17

3


Referencer................................................................................................................................. 19

Bilag 1 Sammendrag af spørgeskemaundersøgelsen .................................................................. 20

Bilag 2 Beskrivelse af formål - forskellige kurser og uddannelser.............................................. 22

Trin 1 og 2 ............................................................................................................................ 22

Videreuddannelser trin 3 ....................................................................................................... 23

Visioner i uddannelsesstrategi 20062010............................................................................... 27

Klinisk Sygepleje .................................................................................................................. 27

Formidling/pædagogik .......................................................................................................... 28

Ledelse.................................................................................................................................. 28

Forskning og udvikling.......................................................................................................... 28

Prioritering ............................................................................................................................ 28

Uddannelsesstrategi D1 2006 - 2010...................................................................................... 30

Uddannelsesstrategi D2 2006 - 2010...................................................................................... 31

Uddannelsesstrategi D3 2006 - 2010...................................................................................... 32

Uddannelsesstrategi Ambulatoriet 2006 - 2010...................................................................... 33

Uddannelsesstrategi Terapien 2006 - 2010............................................................................. 34

Uddannelsesstrategi Det Palliative Team............................................................................... 35

4


Baggrund for udarbejdelse af uddannelsesstrategi

I ”Strategi for den sygeplejefaglige udvikling på Aalborg Sygehus” er der fokus på samarbejdet

med patient og pårørende samt den kliniske sygepleje som en kerneydelse. Desuden beskrives, at en

kvalificeret sygeplejefaglig indsats til patienter og pårørende sikres, når udvikling, forskning,

uddannelse og kompetenceudvikling bliver et naturligt led i det daglige kliniske arbejde. På

baggrund heraf kan der ske en udvikling af det faglige skøn og de kliniske beslutningsprocesser, så

patienter og pårørende modtager den gode, kloge og rigtige sygepleje (1).

Den overordnede strategi er i overensstemmelse med ”Sygeplejen i onkologisk afdeling, mission,

vision, værdier og mål”. Her beskrives, at sygeplejen har til opgave at tilbyde højt specialiseret

sygepleje til patienter med onkologiske sygdomme med omsorg som en grundlæggende værdi.

Målet er blandt andet, at patienter og deres familie oplever, at sygeplejen og behandlingen tager

udgangspunkt i deres oplevelse af den konkrete situation (2).

Endvidere står der, at både sygepleje og uddannelse til stadighed udvikles i forhold til den

samfundsmæssige udvikling, den generelle udvikling i sygeplejefaget, behandlingen af

kræftsygdomme og patientens behov for sygepleje (2).

Som en konsekvens af ovenstående forventninger om den sygeplejefaglige udvikling beskrives en

strategi med henblik på at løfte de uddannelsesmæssige opgaver vedrørende sygeplejen i

Onkologisk Afdeling. Da Onkologisk Afdeling endvidere fungerer som uddannelsessted for social –

og sundhedsassistenter, sygeplejersker og radiografer, indgår der også overvejelser over de

forskellige behov for uddannelse, der kan være tale om med henblik på at varetage denne opgave.

I strategien er der særligt fokus på de formelle uddannelsesmuligheder, der har teoretisk karakter.

Det vil sige, at udviklingen af det faglige skøn og de kliniske læreprocesser, der knytter sig til den

enkeltes personlige kompetence 1 , skal kombineres med de læreprocesser i praksis, der er beskrevet i

”Kompetenceudvikling Onkologisk Afdeling – Sygeplejersker” (3). Kompetencematerialet vil

ligeledes være baggrund for drøftelse om deltagelse i kongresser, konferencer og lignende.

Hensigten med uddannelsesstrategien at skabe overblik over det uddannelsesbehov og de

muligheder, der prioriteres i Onkologisk Afdeling i forhold til patientpleje, ledelse, forskning og

uddannelsesopgaver. Desuden kan den inspirere den enkelte i forhold til et konkret karriereforløb,

1 Jf. Marit Kirkevolds kompetencemodel (3:21)

5


hvor organisationens behov og den enkeltes ønsker indgår i den konkrete vurdering og

tilrettelæggelse af uddannelsesforløb. Til sidst kan strategien synliggøre de uddannelsesmæssige

indsatsområder, der vil bliver prioriteret de kommende år.

Strategien retter sig mod de afsnit, hvor der er sygeplejefaglig ledelse. Det vil sige tre sengeafsnit,

et ambulatorium, en stråleterapi og ”Det Palliative Team”. Teamet arbejder tæt sammen med

hospice og er fysisk placeret et andet sted end resten af Onkologisk Afdeling. Målgruppen for

plejen er patienter, der har behov for specialiseret palliativ indsats. Palliationssygeplejerskerne i

teamet har konsulentfunktion i forhold til primær og sekundær sundhedstjeneste. Derfor er teamets

funktion og uddannelsesbehov særskilt beskrevet under den konkrete uddannelsesstrategi (se

side32).

Uddannelsesstrategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af den

sygeplejefaglige ledergruppe og udviklingssygeplejersken i Onkologisk Afdeling. Idéer til

strategien er fremkommet på et temamøde i ledergruppen. Plejepersonalet har haft mulighed for at

præge indholdet dels ved en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 1), dels ved diskussioner på

personalemøder og i udviklingssamtaler.

Strategien tager udgangspunkt i:

1. Strategi for den Sygeplejefaglige udvikling, Aalborg Sygehus

2. Kræftplan II

3. Kompetenceudvikling Onkologisk Afdeling – Sygeplejersker

4. Sygeplejen i Onkologisk Afdeling. Mission, vision, værdier og mål.

5. Strategi for Sygeplejeforskning Onkologisk Afdeling

6. Kvalitetsudvikling i det somatiske sygehusvæsen i Nordjyllands Amt – før, nu og i de

kommende år

Disse overordnede rammer analyseres med henblik på at synliggøre de fremtidige

uddannelsesbehov og dermed nøgleområder for uddannelsesindsatsen. Dernæst følger en

beskrivelse af de muligheder, der findes i uddannelsessystemet ud fra en prioritering i forhold til

kræftområdet, sygepleje, ledelse, forskning og uddannelse. Uddannelsesmulighederne ses i relation

til niveauerne i kompetencematerialet og de opgaver, der aktuelt og i fremtiden skal varetages. De

6


forskellige uddannelsesmuligheder kobles efterfølgende til klinikere tæt på kerneydelsen og ikke –

klinikere i sygeplejegruppen Onkologisk Afdeling. Ligeledes gives et overblik over

uddannelsessituationen på nuværende tidspunkt.

I bilag 1 er det muligt at læse konklusionerne på spørgeskemaundersøgelsen vedrørende strategien.

Bilag 2 giver en beskrivelse af de forskellige uddannelsers formål.

Til sidst følger den konkrete uddannelsesstrategi 20062010.

Analyse af uddannelsesforhold

Analyse af uddannelsesbehov

Hensigten med analysen er, at synliggøre hvad vi har brug for i Onkologisk Afdeling med henblik

på at yde højt kvalificeret sygepleje til patienten med kræft og dennes familie. Analysen vil blandt

andet vise, hvilke centrale områder uddannelsesstrategien må styrke.

Der er forventning om, at relationen til patienten er præget af en omsorgsetisk tilgang, hvor

patienten hjælpes uden krænkelser (1). Desuden er udgangspunktet for sygeplejen den betydning en

kræftsygdom kan have for patienten og dennes familie. Endvidere medfører kræftsygdomme ofte

belastende behandlinger med mange bivirkninger (3). Disse forhold stiller krav om færdigheder i

forhold til at kunne udøve professionel omsorg samt kommunikative færdigheder, så patientens

perspektiv kan danne udgangspunkt for sygeplejen. Endvidere skal der kunne udføres speciel

kræftsygepleje inden for det selvstændige og det delegerede område (3).

Et centralt område inden for det selvstændige område er rehabilitering, da fokus blandt andet er

patientens reaktion på kræftsygdommens og behandlingens virkning og bivirkninger. Formålet med

rehabilitering er, at patienten med kræft opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv trods eventuelle

begrænsninger. Rehabilitering indeholder både sundhedsfremme og forebyggelse og defineres som

”en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en kræftpatient, pårørende og fagfolk” (5 s.

2).

Mange patienter modtager pleje og behandling i et langt og ofte overvejende ambulant forløb. De

har derfor brug for at opøve en særlig ”kræftkompetence”, så de bliver i stand til at observere sig

selv og handle i forhold til eksempelvis bivirkninger af behandling. Der er imidlertid mange

patienter, som i deres sygdomsforløb bliver så påvirkede af deres sygdom og eller behandlingen, at

7


de ikke magter dette. Sygeplejen må således tilgodese både de raske/syge og de syge/syge i en

balance mellem omsorg og egenomsorg. Det er desuden væsentligt at have speciel viden om

sygdommens og behandlingens virkning og bivirkning, når der arbejdes med at minimere patientens

gener og give støtte og hjælp med henblik på mestring af situationen.

For at undgå omsorgens og egenomsorgens udartninger må sygeplejen finde sted i en

samarbejdsproces mellem plejepersonale, patient og pårørende. Udgangspunktet er patientens

værdier, sygdoms – og lidelsessituation (1:6). Når det er muligt, kan der arbejdes med at styrke

patientens egenomsorg. Egenomsorg indeholder dels ”patient self-efficacy”, der henviser til hvad

den enkelte selv er i stand til at gøre for sin sundhed og tro på egen evne til at mestre fremtidige

problemer. Dels ”patient empowerment”, der henviser til, hvad sundhedssystemet kan gøre for at

fremme den enkeltes handlemulighed i relation til sundhed og sygdom (5).

Kræft er en livstruende sygdom, og på baggrund af øgede behandlingsmuligheder lever patienten

med kræft længere. En del af behandlingen er ikke helbredende, men sigter mod forlængelse af

livet. Det vil sige, at lindring eller palliation bliver et centralt område, når der tales om det forløb et

menneske med en kræftsygdom kan gennemleve. Omsorgen for den alvorligt syge og døende i et

længere eller kortere sygdomsforløb handler blandt andet om at fremme patientens livskvalitet evt.

via lindring af smerter og andre generende symptomer (5). Desuden vil livet med kræft for både

patient og pårørende medføre forskellige belastninger i form at angst, fortvivlelse, sorg, oplevelse af

meningsløshed m.m. Dette fordrer, at der i den kliniske sygepleje tages vare på de livsfænomer, der

bliver fremtrædende hos den enkelte patient og dennes familie.

Formålet med kvalitetsudvikling er at skabe gode patientforløb, kontinuitet og sammenhæng. Der

skal skabes høj grad af faglig kvalitet, patientsikkerhed og gode patientoplevelser. Dette indebærer

behov for tværfaglig, tværsektoriel samarbejde og dokumentation (1, 5, 6)

Kvalitetsarbejdet kræver endvidere formidling internt i sygehusvæsenet samt eksternt til borgere og

politikere (6).

Etablering af sygeplejeforskning og andre forskningsrettede aktiviteter er desuden et indsatsområde

i de kommende år (1, 4). Dette betyder, at der skal arbejdes på at skabe en praksis, hvor ny viden

udvikles og implementeres, og hvor viden formidles mundtligt og skriftligt. Altså forskning på flere

8


niveauer. De uddannelsesmæssige forudsætninger for at varetage disse opgaver kan dreje sig om

læring i forhold til forskningsprocessen samt iværksættelse og udførsel af forskningsprojekter.

Jf. ”Strategien for den sygeplejefaglige udvikling på Aalborg Sygehus” er det den sygeplejefaglige

ledelse, der skal styrke og udvikle de indsatsområder, der beskrives i strategien (1:3). Det vil sige, at

det er den sygeplejefaglige ledelse i Onkologisk Afdeling, der skal være med til at sikre udviklingen

bredt inden for sygeplejen. Eksempelvis ved at sikre et arbejdsmiljø med udvikling, kvalitet og

vækst således at selvværd, engagement og fagidentitet styrkes hos den enkelte medarbejder inklusiv

ledergruppen. Ledelsen skal endvidere sikre, at nedskrevne værdier praktiseres, at der gives støtte

og rum for forskning og udvikling og at der skabes sammenhæng i patientforløb med få kontakter

på tværs af sektorer (1:8-9)

Dette er i tråd med de mål, som ledelse af sygeplejen i Onkologisk Afdeling sigter mod, hvor

lederen som kulturskaber sikrer, at de grundlæggende værdier synliggøres i dagligdagen og at

sygeplejen udføres i overensstemmelse med afdelingens visioner. Lederen er desuden med til at

styrke medarbejdernes arbejdsglæde og faglige stolthed ved at skabe rammer for medarbejderens

personlige og faglige udvikling (2, 4). Desuden er der generelt mange pædagogiske opgaver i

forbindelse med uddannelse af elever og studerende samt kvalificering af uddannet personale.

Lederne må således have kompetence inden for ledelse, men både lederne og resten af personalet

har brug for pædagogiske færdigheder i forbindelse med de læringsopgaver, der retter sig mod

patienter og pårørende, studerende og elever samt uddannet personale.

9


Sammenfattende kan baggrund og analysen illustreres således:

Kvalitetsudvikling

i det somatiske

sygehusvæsen NJA

Fig. 1

Sygeplejefaglig strategi

Aalborg Sygehus

Kræftplan II

Kvalitetssikring

- akkreditering

- patientforløb der

sikrer kontinuitet

mellem sektorerne

- dokumentation af

sygepleje

Sygeplejen Onkologisk Afdeling

Mission, vision, værdier og mål.

Sygepleje og omsorg til

patienten med kræft og

dennes familie.

Hvad har vi brug for?

Hvad skal der sættes fokus på i

uddannelsesstrategien?

Kompetenceudvikling

Onkologisk Afdeling

Sygeplejersker

En omsorgsetisk holdning, dvs. at hjælpe uden at krænke.

Kommunikative processer der fremmer relationen til patienten og

som sikrer at patientens perspektiv bliver udgangspunkt for plejen.

Speciel viden om onkologisk sygepleje inden for det selvstændige

og delegerede område

Speciel viden om rehabilitering i forhold til patienten med kræft

Speciel viden om lindring/palliation i forhold til patienten med kræft

Ledelse og pædagogik

- skabe rammer

- motivere

- vejlede/coache

- kommunikation

Strategi for

sygeplejeforskning

Onkologisk Afdeling

Forskning og udvikling

- evidens

- litteratursøgning

- anvendelse af

resultater

Formidling:

- artikler, foredrag

- undervisning

-

10


På baggrund af ovenstående må uddannelsesstrategien skabe mulighed for uddannelse inden for

teoretiske områder vedrørende klinisk sygepleje, ledelse, formidling/pædagogik, kvalitetsudvikling,

forskning og udvikling. Det følgende afsnit indeholder skematiske oversigter over de

uddannelsesmuligheder, der er prioriteret i Onkologisk Afdeling, samt hvilke dele af sygeplejens

funktionsområde den enkelte uddannelse især kan rettes mod. Kvalitetsudvikling indgår ikke som et

specifikt område, men tænkes i dette materiale ind under forskning og udvikling.

Uddannelsesmuligheder

Der findes et utal af uddannelsesmuligheder i form af efteruddannelser, videreuddannelse,

specialuddannelser, kortere og længerevarende kurser. Jf. forslag til uddannelsesaktiviteter i

kompetencematerialet og de tre kompetenceniveauer, er der i denne uddannelsesstrategi lagt vægt

på uddannelser, der især retter sig mod de problemstillinger patienten med kræft kan frembyde.

Desuden er der lagt vægt på muligheder for uddannelse indenfor ledelse, formidling/pædagogik,

forskning og kvalitet.

Uddannelserne og kurserne i skemaet fig. 2 retter sig mod uddannelse af de sygeplejersker, der er

tæt på patienten. Disse uddannelser og kurser skal alle sygeplejersker have mulighed for at deltage

i. Se i øvrigt ”Kompetenceudvikling – Sygeplejersker”.

Uddannelse Klinisk sygepleje Formidling Ledelse Forskning/udvikling

Trin 1

Grunduddannelse

- strålesygepleje

- grundkursus

- cytostatikakursus

- Good Clinical Practice

Trin 2

Efteruddannelse

- onkologisk efterudd.

- alm. efteruddannelse

- kursus for erfarne

- kvalitetskonsulent

Kurser som kunne være

relevante på trin 1 eller 2:

Alvorlig syge og døende

Smerter

Sorg og krise

Kommunikation

Dokumentation

Fig. 2

Selvstændigt og

delegeret -

-

-

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

(ja)

Ja

-

-

-

-

-

-

(ja)

Ja

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

(ja)

-

(ja)

(ja)

-

-

-

-

(ja)

11


Ud over ovennævnte uddannelsestilbud har plejepersonalet mulighed for at blive uddannet til

forskellige ”nøglepersonsfunktioner” med fokus på eksempelvis rygestop, forflytning, hjertestop

m.m.

Foruden sygeplejersker er der på nuværende tidspunkt ansat 6 social- og sundhedsassistenter og 5

sygehjælpere i Onkologisk Afdeling. For social – og sundhedsassistenterne er der et særligt

uddannelsestilbud (se side 11). Uddannelsesmuligheder for sygehjælperne indgår ikke i den

samlede strategi, men drøftes i hvert enkelt tilfælde med medarbejderen.

Ud over den basale indføring i de opgaver der vedrører sygepleje i Onkologisk Afdeling, kan der

være tale om forskellige uddannelsesmuligheder for sygeplejerskegruppen. Aktuelt er

”Specialuddannelse for kræftsygeplejersker” til høring i undervisningsministeriet. Det er endnu ikke

afklaret om uddannelsen bliver en realitet og i hvilken form. Indtil videre placeres den på trin tre, og

for de, der har deltaget i onkologisk efteruddannelse, nævnes et evt. opgraderingskursus som en

mulighed.

Vedrørende videreuddannelse kan der desuden være tale om at uddanne sygeplejersker på diplom,

master, kandidat og ph.d.-niveau. Uddannelserne er nævnt i fig. 3, hvor det er illustreret hvilke dele

af sygeplejens virksomhedsområde, der især kan arbejdes med inden for hver enkelt disciplin.

Uddannelserne refererer alle til trin tre i kompetencematerialet og er valgt ud fra en prioritering af

de områder, der skal styrkes med henblik på udvikling af sygepleje til patienten med kræft.

Uddannelse trin 3 Klinisk sygepleje Formidling Ledelse Forskning/udvikling

Specialuddannelse

(opgradering tre uger)

Diplomuddannelse:

- klinisk sygepleje

- formidling/pædagogik

- ledelse

- rehabilitering

- palliation

- sundhedsfaglig

supervision og vejledning

Ja

Ja

Ja

-

-

Ja

Ja

Ja

Ja

Master:

- klinisk sygepleje Ja (Ja) (Ja) Ja

Kandidat:

- cand.cur. Ja Ja Ja Ja

Forsker ph.d. Ja (ja) (ja) Ja

Fig.3

-

-

-

Ja

-

-

-

-

-

-

-

-

-

Ja

-

-

-

-

(ja)

(ja)

(ja)

(ja)

(ja)

(ja)

(ja)

(ja)

-

12


I det følgende afsnit kobles de forskellige uddannelsesmuligheder til klinikere med fokus på

kerneydelsen, klinikere med specielle funktioner, klinikere uden specielle funktioner og ikke -

klinikere med specielle funktioner.

Klinikere med fokus på kerneydelsen – den kliniske sygepleje

Kerneydelsen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling er selvstændig og delegeret sygepleje til

patienten med kræft og deres familie. Dette betyder at alle personer 2 tæt på kerneydelsen skal være

veluddannede indenfor kræftsygepleje.

Social- og sundhedsassistenter

En grundlæggende uddannelse indenfor kræftområdet for en social – og sundhedsassistent vil sige:

- introduktion og oplæring

- grundkursus for nyansatte sygeplejersker (udvalgte dele)

- udvalgte kurser vedrørende den alvorligt syge og døende, krise, kommunikation, smerter

Der er mulighed for deltagelse i temaeftermiddage.

Almindelig efteruddannelse kan tilbydes, når den enkelte har været uddannet i 8 år.

Desuden er der mulighed for at blive uddannet til praktikvejleder.

Sygeplejersker

En grundlæggende uddannelse indenfor kræftområdet for en sygeplejerske vil sige:

- introduktion og oplæring

- grundkursus for nyansatte sygeplejersker eller stråleterapiuddannelse 3

- cytostatikakursus

- Good clinical practice (GCP)

- kurser vedrørende den alvorligt syge og døende, krise, kommunikation, smerter

”Kursus for erfarne sygeplejersker i Onkologisk Afdeling” kan tilbydes når den enkelte

sygeplejerske har været ansat i Onkologisk Afdeling i 2 år.

2 Personer tæt på kerneydelsen defineres som alt plejepersonale i et afsnit bortset fra afdelingssygeplejersken.

3 Alle sygeplejersker i stråleterapien gennemgår en etårig stråleterapiuddannelse. Selvom det er en

”grunduddannelse/specialuddannelse” som stråleterapisygeplejerske har den ikke titel af specialuddannelse, fordi det er

en tværfaglig uddannelse (sygeplejersker og radiografer).

13


Almindelig efteruddannelse kan tilbydes, når den enkelte har været uddannet i 8 år.

Onkologisk Efteruddannelse” eller ”Specialuddannelse i kræftsygepleje” er en mulighed for

sygeplejersker, der har været ansat i Onkologisk Afdeling 4 år. Afhængig af hvordan udviklingen

foregår i forhold til specialuddannelsen, kan der blive tale om et opgraderingsforløb for de

sygeplejersker, der allerede har onkologisk efteruddannelse. Endelig er der mulighed for at blive

uddannet til klinisk vejleder.

Klinikere i specielle funktioner:

Souschef

Souschefen fungerer som klinisk uddannelsesansvarlig for det faste personale, er ”stedfortræder”

for afdelingssygeplejersken og har fokus på udvikling af sygeplejen lokalt. For at kunne varetage

disse opgaver kan der være tale om følgende uddannelser:

- klinisk vejlederuddannelse (kan indgå som et modul i diplomuddannelsen)

- videnskabsteori og metode (et modul i diplomuddannelsen)

- mellemleder på vej

Disse uddannelser/kurser kan være relevante for souschefen. Derudover er der mulighed for

diplomuddannelse i ledelse samt diplom eller master i klinisk sygepleje.

Udover ovenstående er der mulighed for deltagelse i emneorienterede kurser på baggrund af et

fordybelsesområde.

Den uddannelsesansvarlige i stråleterapien

Den uddannelsesansvarlige i stråleterapien er ikke souschef. Det vil sige, at denne funktion

overvejende har et pædagogisk sigte. Fokus for funktionen er tilrettelæggelse af uddannelsesforløb

for kursister (sygeplejersker) samt planlægning af særlige forløb for sygepleje – og

radiografistuderende. Derfor forventes det, at den uddannelsesansvarlige som minimum er uddannet

som klinisk vejleder.

Kliniske vejledere

Kliniske vejledere i sengeafsnit og ambulatorium fungerer som undervisningsansvarlige for elever

og studerende. Til denne funktion er det et krav, at vejlederen som minimum har ”klinisk

vejlederuddannelse”. Uddannelsesopgaverne udvikler sig kontinuerligt og for at fremme

14


læringsmiljøet og undgå en situation, hvor afsnittene ikke har en kliniske vejleder, sigtes der mod,

at der kontinuerligt er 3 uddannede kliniske vejledere i hvert sengeafsnit og to i ambulatoriet.

Praktikvejleder

Praktikvejledere, hvis fokus er vejledning af social- og sundhedsassistenteleverne har som

minimum en praktikvejlederuddannelse. I de afsnit der uddanner social- og sundhedsassistenter

sigtes mod, at der altid vil være en uddannet vejleder.

Palliationssygeplejerske

Palliationssygeplejerskerne har konsulentfunktion i forhold til andet sundhedsfagligt personale, når

spørgsmålet drejer sig om en specialiseret palliativ indsats. Konsulentrollen kan være rådgivende,

vejledende som reflektionspartner eller direkte i den konkrete situation med patienter og pårørende.

Klinikere uden specielle funktioner

I fremtiden vil der blive uddannet flere klinikere på diplom, - master - og kandidatniveau. Disse

klinikere vil ikke nødvendigvis være ansat i stillinger med specielle funktioner, men kan fungere

som ressourcepersoner på tværs af afsnit i Onkologisk Afdeling. Desuden kan den enkelte

sygeplejerske med videreuddannelse i særlige tilfælde og efter aftale fordele sin ansættelsestid

mellem forskellige udviklingsprocesser og daglig praksis. I det følgende beskrives forskellige

områder, der kunne være relevante at arbejde med ud over klinisk praksis.

Sygeplejersker med masteruddannelse i klinisk sygepleje

Masteruddannelse i klinisk sygepleje har fokus på klinisk sygepleje samt udvikling af akademiske

kompetencer i forhold til udvikling og forskning. Relevante områder kunne således være:

- deltagelse i planlægning af og udførsel af forskningsprojekter vedrørende sygepleje

- klinisk vejledning på ekspertniveau

- vejledning af kolleger på forskellige uddannelser i opgaveskrivning

- implementering af projekter

15


Sygeplejersker med masteruddannelse i læreprocesser

Formålet med masteruddannelse i læreprocesser er at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser

i erhverv, uddannelse og samfund. En master i læreprocesser kan eksempelvis være ressourceperson

i forhold til:

- tilrettelæggelse af uddannelse og undervisning på tværs af sektorer

- kompetenceudvikling

- planlægning af interne kurser

- vejledning af kolleger på forskellige uddannelser i opgaveskrivning

Sygeplejersker med diplomuddannelse

De sundhedsfaglige diplomuddannelser er kompetencegivende til videreuddannelser på master- og

kandidatniveau. Uddannelserne giver indsigt i de forskningsmetoder, der relaterer sig til forskellige

sundhedsfaglige områder og kvalificerer bredt til deltagelse i udvikling samt formidling af viden til

patienter og kolleger. Desuden arbejdes der med udvikling af analytiske, metodiske og kritiske

kompetencer. I dette materiale er der afgrænset til diplomuddannelse vedrørende klinisk sygepleje,

palliation, rehabilitering og habilitering, supervision og vejledning samt ledelse. Ud over det

konkrete fokus kunne sygeplejersker med diplomuddannelse bidrage på tværs af afsnit i forhold til:

- supervision og vejledning af grupper (sygeplejefaglig vejledning)

- vejledning af kolleger i forbindelse med opgaveskrivning

- kvalitetsudvikling generelt i forhold til patientforløb, kliniske retningslinjer, dokumentation

- deltagelse i udviklingsprojekter

- opgaver i forbindelse med uddannelse af elever og studerende

Ikke - klinikere med specielle funktioner:

Afdelingssygeplejerske

Afdelingssygeplejerskerne er defineret som en person der ikke indgår direkte i kerneydelsen på

specialniveau. Afdelingssygeplejerskens fokus er ledelse, koordinering og udvikling på det

operationelle niveau. Det vil sige at hun har ansvar for den kliniske sygepleje,

personaleadministration, uddannelse, kvalitets-, udviklings – og forskningsaktiviteter i det konkrete

afsnit. Relevant uddannelse i forhold til disse områder er:

- diplomuddannelse i ledelse (tværfaglig uddannelse)

16


- udvalgt moduler på diplomniveau (pædagogik, videnskabsteori og metode)

- anden relevant lederuddannelse

Oversygeplejerske – en del af afdelingsledelsen

Oversygeplejerskens fokus er ledelse på det strategiske niveau. Det vil sige, at oversygeplejersken

overordnet har ansvar for drift og økonomi i samarbejde med den ledende overlæge. På det

overordnede niveau har oversygeplejersken endvidere fokus på personaleledelse, afdelingens

aktivitets- og kvalitetsniveau samt iværksættelse af udviklingsaktiviteter. Dette betyder at

uddannelse og kurser vil være koncentreret omkring det ledelsesmæssige, det udviklingsmæssige og

det pædagogiske.

Udviklingssygeplejerske

Udviklingssygeplejerskens fokus er målrettet udvikling af den kliniske sygepleje. Denne udvikling

skal blandt andet ske gennem en forskningsrettet indsats samt ved implementering af faglige

udviklingsprojekter og forskningsinitiativer. Desuden har udviklingssygeplejersken ansvar for at

sikre et udviklende samarbejde med relevante parter og har en støttende og vejledende funktion i

forhold til uddannelse af medarbejdere. Det vil sige at uddannelse sigter mod udvikling, forskning

og pædagogik.

Oversigt over uddannelsesniveauet i Onkologisk Afdeling

I fig. 4 beskrives uddannelsesniveauet i forhold til efter - og videreuddannelse som det viser sig juli

2006. Endvidere gives en oversigt over antallet af fastansatte sygeplejersker med bachelorgrad i

sygepleje. Disse sygeplejersker har andre teoretiske forudsætninger end sygeplejersker uddannet før

2001 Bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen trådte i kraft. Oversygeplejersken og

udviklingssygeplejersken er ikke tilknyttet et bestemt afsnit og er derfor beskrevet udenfor skemaet

fig.4. Oversigten danner baggrund for prioritering af uddannelsestilbud i Onkologisk Afdeling.

17


Personale

Specielle

funktioner

Afdelingsygeplejerske

Souschef

Uddannelsesansvarlig

(spl.)

Praktikvejleder

(SoSa)

Palliationssygeplejerske

Ingen speciel

funktion

8

fig. 4

D1 D2 D3 Ambulatoriet Terapien Det palliative

team

diplom

”specialist” 4

Vejlederud.

(diplomniv.)

Vejlederud

diplom klinisk

sygepleje (1)

Kli.vejl. (1)

BN 9 (3)

Onk.ef.udd.

(4)

Ny leder 5

(+KV 6 )

Ny leder

Vejlederud.

(diplomniv.)

Vejlederud.

Kli.vejl. (1)

BN (4)

Onk.ef.udd.

(5)

diplom

Ny leder

merkonom 7

Vejlederud.

(diplomniv.)

Klin.vejl.

(1)

BN (2)

Onk.ef.udd.

(2)

diplom

Ny leder

Vejlederud.

(diplomniv.)

BN (1)

-

Onk.ef.udd.

(4)

diplom

diplom 2006

– 2008

-

Kvalitetskonsulent

(1)

Klin.vejl.(5)

10

Master i

klinisk spl.

(stud.)

-

Onk.ef.udd.

(4)

Oversygeplejersken har diplomuddannelse i ledelse og afgangseksamen i ledelse (FDL)

diplom

diplom

ledelse

18

master i

læreprocesser

diplom

palliation

Udviklingssygeplejersken har diplomuddannelse i ledelse, Examen Filosoficum, eksamen i ”Klinisk

Beslutningstagen og forskningsmetodologi” samt kandidateksamen i sygepleje.

4 Specialist i stomisygepleje

5 Der refereres til deltagelse i Aalborg Sygehus’ kurser ”Ny leder i sundhedsvæsenet”.

6 KV = klinisk vejlederuddannelse.

7 Souschefen har to moduler i uddannelsen ”Akademimerkonom”

8 I disse tal indgår de sygeplejersker de i efteråret 2006 skal på onkologisk efteruddannelse

9 BN = Bachelor in Nursing

10 Der er ansat 4 sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse i stråleterapien. Uddannelsen anvendes ikke specifikt.

-


Referencer

1. Sloth U, Delmar C, Deding V. Strategi for sygeplejefaglig udvikling på Aalborg Sygehus.

Sygehusledelsen 2005

2. Sygeplejefaglig ledergruppe og udviklingssygeplejersken i Onkologisk Afdeling. Sygeplejen i

Onkologisk Afdeling. Mission, vision, værdier og mål. Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus

2004

3. Pedersen B et al. Kompetenceudvikling Onkologisk Afdeling, Sygeplejersker 2004. Onkologisk

Afdeling, Aalborg Sygehus 2004

4. Pedersen B, Winther A. Strategi for sygeplejeforskning Onkologisk Afdeling 2005 - 2008”.

Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus 2005

5. Enhed for planlægning. Kræftplan II 2005. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedring af

indsatsen på kræftområdet. Sundhedsstyrelsen 2005

6. Planlægnings – og udviklingskontoret. Kvalitetsudvikling i det somatiske sygehusvæsen i

Nordjyllands Amt – før, nu og i de kommende år. Nordjyllands Amt 2005

19


Bilag 1 Sammendrag af spørgeskemaundersøgelsen

Som et led i udarbejdelsen af uddannelsesstrategi for sygepleje i Onkologisk Afdeling er der

udleveret et spørgeskema med 4 spørgsmål til plejepersonalet. Ud af cirka 120 mulige kom der 29

skemaer tilbage. Det vil sige, at svarene kun kan bruges som inspiration til indholdet i strategien og

ikke er repræsentative for, hvad plejepersonalet generelt mener i forbindelse med spørgsmålene.

Spørgsmål 1.

Hvilke kurser eller uddannelser mener du er relevante for at kunne yde sygepleje til patienten

med kræft og dennes pårørende?

I besvarelserne er der meget fokus på de uddannelsestilbud der vedrører trin 1 og 2 i Onkologisk

Afdelings ”Kompetenceudvikling – sygeplejersker”. Det vil sige ”Grundkursus for nyansatte”,

cytostaticakursus og i særlig grad efteruddannelse vedrørende kræftsygepleje eks.vis onkologisk

efteruddannelse, specialuddannelse, efteruddannelse for terapisygeplejersker. Af emneorienterede

kurser peges der især på kurser om kommunikation, smerte, sorg og krise.

Spørgsmål 2.

Hvordan mener du prioriteringen af kursus – og uddannelsestilbud skal foregå?

En stor del af besvarelserne peger på at kurser og uddannelser skal prioriteres ud fra den enkeltes

interesse (13) eller lyst og motivation (6). Derudover er det også væsentligt, at kurserne og

uddannelserne er relevant for det daglige arbejde (10). Tre personer peger på, at det ville være

dejligt om lederne eksempelvis blev bedre til at synliggøre de forskellige tilbud, opfordrende eller

tilbød dem. Kun en mener, at det skal gå efter tur, og to mener, at det skal være efter anciennitet.

Spørgsmål 3.

Hvordan forventer du, at personale, der uddannes, får mulighed for at anvende deres nye

viden, så den kommer os alle til gode?

Den nye viden kan anvendes ved at den videregives til kolleger enten skriftligt (4) eller mundtligt

(17), evt. begge dele. Den mundtlige vidensdeling kunne foregå ved vejledning eller undervisning

og oplæg gerne på tværs af afsnittene (4). Interesse fra lederside er væsentlig, og der skal sættes tid

af (5). Desuden skal afdelingen udvise åbenhed for nyt eller være omstillingsparat (2), hvis den nye

20


viden skal anvendes. Anvendelse af viden kan også finde sted ved, at den enkelte får et større

ansvarsområde. Eksempelvis bliver nøgleperson.

Spørgsmål 4.

Hvad mener du, at en uddannelsesstrategi kan medføre?

En uddannelsesstrategi kan medføre mere kompetent personale (15) og dermed bedre patientpleje.

Motivation, arbejdsglæde, engagement og tilfredshed kan blive større (16). Evt. fordi der bliver

mere fokus på uddannelse samt overblik over mulighederne (3), og ved at lederne signalerer at

uddannelse er vigtigt (3). Planlægningen kan blive bedre (4). En formulerer ”at man ikke bliver

nødt til at bruge sin fritid på kurser og undervisning, men at man fra afdelingens side bliver mere

støttende og det bliver legalt at bruge arbejdstid på at gå på kursus og udvikle sygeplejen her

igennem”(1).

21


Bilag 2 Beskrivelse af formål - forskellige kurser og uddannelser

Trin 1 og 2

Grundkursus

Målene for kursusforløbet er at den enkelte sygeplejerske:

- styrker evnen til at yde sygepleje i forhold til de centrale problemstillinger, der har

betydning for patienten med kræft

- får viden om og forståelse for specifikke forhold vedrørende kræftbehandlingens virkning

og bivirkninger

- styrker bevidstheden om egen rolle i kommunikationen med patienter, pårørende og kolleger

- skærper evnen til at reflektere med erfaring og teori

- får viden og forståelse for sygeplejerskens rolle i forbindelse med kliniske forsøg i

afdelingen

Cytostatica kursus

Formål med kurset er:

At nyansatte sygeplejersker i onkologiske, hæmatologiske og børneonkologiske afdelinger får en

grundlæggende viden om cytostatika, så de bliver i stand til at indgive og håndtere kemoterapeutisk

behandling til kræftpatienter på forsvarlig vis.

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1920?_ARTIKEL_ID_=2524050214094645&_ARTIKELGRUPPE_ID_=1044040721121

245&contextfolderids=1044040720141619%2C1044040720141619

Stråleterapiuddannelsen

Formålet er, at sygeplejersker og radiografer:

- opnår de supplerende kundskaber, tekniske og praktiske færdigheder, der kræves for at

kunne varetage funktionsområdet i en stråleterapiafdeling i henhold til ”Sundhedsstyrelsens

acceleratorbekendtgørelse".

- får forståelse for ansvarsfuld udførelse af strålebehandling, kritisk tænkning og vil reflektere

over kvalitetsudviklingen af indsatsen.

- er kvalificerede til at varetage patienternes behov for sygepleje og omsorg i forbindelse med

strålebehandling.

- opnår et bredt kendskab til en videreudvikling af faget.

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1920?_ARTIKEL_ID_=2524050210094418&_ARTIKELGRUPPE_ID_=1044040721121

245&contextfolderids=1044040720141619%2C1044040720141619#formaal

22


Kursus for erfarne

Hensigten med kurset er at:

- at inspirere til fortsat udvikling – ”at lære at lære”

- at styrke evne til at analysere og argumentere samt søge ny viden

- at få forståelse for hvilken betydning det har at arbejde evidensbaseret

- at styrke det mono- og tværfaglige samarbejde

- at styrke fagidentiteten

Onkologisk efteruddannelse

Formål: at kvalificere sygeplejersker til – på et teoretisk grundlag – at udføre og udvikle den

specielle sygepleje til kræftpatienter med særlig vægt på den kliniske sygepleje (jf. sygeplejerskens

4 virksomhedsområder).

http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1920?_ARTIKEL_ID_=2524050214104229&_ARTIKELGRUPPE_ID_=1044040721121

245&contextfolderids=1044040720141619%2C1044040720141619

Videreuddannelser trin 3

Diplomuddannelse i klinisk sygepleje

Formål

- At den studerende udbygger sine teoretiske kundskaber indenfor pleje-, behandlings- og

omsorgsområdet og selvstændigt kan ajourføre og udvikle denne viden i takt med den

samfundsmæssige og teknologiske udvikling

- At den studerende erhverver forudsætninger for at kunne dokumentere og evaluere pleje- og

behandlingsindsatsen

- At den studerende kan opsøge, bearbejde, vurdere og anvende undersøgelses- og

forskningsresultater inden for den kliniske sygepleje, og kan planlægge, udføre, vurdere og

formidle udviklingsopgaver inden for dette professionsområde

http://www.scvun.dk/scvua/files.nsf/sysOakFil/Sundhedsfaglige%20Diplomuddannelser¤Studieordning%20-

%20klinisk%20sygepleje/$File/Studieordning%20-%20Sundhedsfaglig%20diplomuddannelse%20i%20klinisk%20sygepleje.doc

Diplomuddannelse i rehabilitering og habilitering

Formål:

Uddannelsen retter sig primært mod udvikling af professionsudøverens erhvervskompetence inden

for rehabilitering og habilitering.

23


Uddannelsen retter sig også mod udvikling af almene studiekompetencer, herunder analytiske,

metodiske og kritiske kompetencer, som kvalificerer til yderligere videregående

kompetencegivende uddannelse.

http://www.scvun.dk/scvua/files.nsf/sysOakFil/Sundhedsfaglige%20Diplomuddannelser¤Studieordning%20-

%20Rehabilitering%20og%20habilitering/$File/Studieordning%20-%20Rehabilitering%20og%20habilitering.doc

Diplomuddannelse – palliativ indsats (et modul)

Modulets formål er, at den studerende kan medvirke til at varetage og udvikle den kliniske praksis

inden for den palliative indsats. Der arbejdes med centrale problemstillinger i forbindelse med den

palliative indsats, og disse belyses ud fra en human-, natur – og samfundsvidenskabelig vinkel.

hensigten er at den studerende kan tilrettelægge en lindrende pleje og behandling i et tæt

samarbejde med patienten og eventuelle pårørende.

http://www.jcvu.dk/diplomuddannelse/diplom_05/sundhed/modul_profpraksis/rehabilitering_palliativ.pdf

Diplomuddannelse i ledelse

Formålet med diplomuddannelsen for sundhedssektoren i økonomi, ledelse og organisation er på et

samfundsvidenskabeligt grundlag at give de studerende teoretisk indsigt i organisatoriske,

ledelsesmæssige, økonomiske og metodiske problemstillinger, således at de studerende kvalificeres

til i praksis at kunne løse komplekse ledelsesopgaver i sundhedssektoren.

www.hasto.dk

Diplomuddannelse i sundhedsfaglig supervision og vejledning

Uddannelsen der er tværfaglig, er en særlig tilrettelagt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse suppleret

med træningsforløb.

Formål:

- at støtte og fremme faglig og personlig udvikling hos vejledte gennem systematisk

vejledning

- at bidrage til bevidst refleksion over egen praksis

- at fastholde og udvikle kvaliteten af den kliniske sygepleje til gavn for patienterne

http://www.aalborg-sygehus.dk/For+personale/Uddannelse+og+kurser/Sygeplejefaglig+vejledning+ved+Aalborg+Sygehus.htm

24


Masteruddannelse klinisk sygepleje

Formålet med masteruddannelsen i klinisk sygepleje er, at den studerende erhverver personlig og

faglig kompetence til at varetage højt kvalificerede funktioner inden for klinisk sygepleje.

Uddannelsen forbereder den studerende til at virke som klinisk ekspert og at sikre sammenhæng

mellem klinisk forskning og klinisk sygeplejepraksis. Den studerende tilegner sig øgede

færdigheder i analyse og vurdering af kliniske problemstillinger og udvikler akademisk kompetence

i relation til at planlægge, medvirke i og gennemføre kliniske udviklings- og forskningsprojekter 11 .

http://www.au.dk/da/evu/katalog/2005130.htm

Masteruddannelsen i Læreprocesser

Det overordnede formål er at give de studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere

læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund. Det er hensigten at give de studerende:

- forståelse af og kompetence til at anvende teorier om læring og læreprocesser, herunder

læring i erhvervs- og arbejdssammenhænge.

- indsigt i udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af læreprocesser samt evne til

at formidle egen faglig viden i alsidige sammenhænge.

- kompetence til at udvikle, herunder at planlægge og organisere læreprocesser i forskellige

erhvervs- og uddannelsessammenhænge.

http://evu.aau.dk/uddannelser/laereprocesser

Kandidat i sygepleje

Formålet med Kandidatuddannelsen i Sygepleje er at bibringe den studerende en akademisk

kompetence, således at den studerende opnår videnskabelige og metodiske færdigheder i relation til

sygeplejens teori og praksis. Den studerende kvalificeres derigennem til at varetage centrale

kliniske, ledende, undervisnings- og forskningsmæssige funktioner inden for sygeplejen og i

tværfaglige sammenhænge.

Uddannelsen er adgangsgivende for et evt. efterfølgende ph.d.-studium.

11 Optagelse på Kandidatstudiet med en master i klinisk sygepleje er ikke muligt, da master i klinisk sygepleje ikke

var etableret, da den sidste studieordning blev udarbejdet på kandidatstudiet. Der gives dispensation i de tilfælde, hvor

der er nogen, der søger. Der udarbejdes ny studieordning i denne tid - evt. færdig i juni 2006, hvor disse forhold tages i

betragtning

25


http://www.folkesundhed.au.dk/kstudordning/#2.%20FORMÅL

Ph.d. - uddannelse

Ph.d.-uddannelsen tager sigte på dels at give et bredt kendskab til de videnskabelige

teorier, metoder og redskabsfag, der danner baggrund for den sundhedsvidenskabelige

forskning, dels at udvikle den studerendes evne til erkendelse og selvstændig behandling

af videnskabelige problemstillinger.

http://www.health.au.dk/get_media_file.php?mediaid=927

26


Visioner i uddannelsesstrategi 20062010

Klinisk Sygepleje

Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling er blandt andet at yde højt specialiseret sygepleje

til patienten med kræft og dennes familie. Uddannelsesstrategien for de kommende år vil således

sigte mod, at sygeplejersker tæt på kerneydelsen uddannes til at varetage højt specialiseret

onkologisk sygepleje.

I stråleterapien påbegynder nye sygeplejersker et uddannelsesforløb, der afsluttes med teoretiske og

praktiske prøver vedrørende stråleterapi og sygepleje. I sengeafsnit og ambulatorier bliver nyansatte

prioriteret til grundkursus for nyansatte sygeplejersker, cytostaticakursus og GCP. Det vil sige, at

alle sikres en grundlæggende uddannelse i løbet af de første 1 ½ år.

I løbet af de første år vil udvalgte emnekurser af relevans for onkologisk sygepleje desuden blive

prioriteret.

Internt kursus for erfarne sygeplejersker vil almindeligvis blive udbudt en gang om året. For erfarne

sygeplejersker vil der desuden være mulighed for at søge onkologisk efteruddannelse og på sigt

specialuddannelse i kræftsygepleje. På nuværende tidspunkt er målet at 2 – 3 sygeplejersker årligt

deltager i onkologisk efteruddannelse. Når specialuddannelsen bliver en realitet, tilstræbes det, at 2

– 3 sygeplejersker årligt vil få mulighed for at deltage i denne uddannelse. Desuden vil et

opgraderingskursus blive prioriteret for de sygeplejersker, der allerede har onkologisk

efteruddannelse. På nuværende tidspunkt er det ikke hensigten, at alle sygeplejersker skal være

specialuddannede. Målet er at have en gruppe af sygeplejersker med onkologisk efteruddannelse

eller specialuddannelse, der fordeler sig jævnt i hele Onkologisk Afdeling.

Nyansatte social – og sundhedsassistenter vil blive prioriteret til grundkursus for nyansatte

sygeplejersker (udvalgte dele). Ligeledes vil der være mulighed for deltagelse i udvalgte kurser

vedrørende den alvorligt syge og døende, krise, kommunikation, smerter.

Erfarne social – og sundhedsassistenter vil have mulighed for at deltage i udvalgte dele af

grundkursus for nyansatte sygeplejersker som opgradering. Desuden vil der være mulighed for

deltagelse i temaeftermiddage, hvor indholdet evt. planlægges sammen med gruppen af social – og

sundhedsassistenter.

27


Formidling/pædagogik

Der er mange uddannelsesopgaver i Onkologisk Afdeling i forbindelse med elever, studerende,

nyansat personale og personer på studiebesøg. Desuden er en væsentlig del af sygepleje knyttet til

vejledning og information til patienter og pårørende. Derfor er målet, at have en gruppe af personer

med særlig pædagogisk indsigt.

Vejledning i opgaveskrivning på forskellige uddannelser skal efter forskrifterne varetages af en

person, der er uddannet på et højere niveau end den, der vejledes. Med den stigende aktivitet inden

for uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at enkelte ud over ledergruppen uddannes på

diplomniveau.

Ledelse

Ledelse af sygeplejen i Onkologisk Afdeling stiller store krav til afdelingssygeplejersken, som har

ansvar for kvaliteten af sygeplejens virksomhedsområde på det operationelle niveau. Desuden er

personaleledelse, administration og drift en væsentlig del af afdelingssygeplejerskens arbejde. I

strategien prioriteres det derfor, at alle afdelingssygeplejersker har diplomeksamen i ledelse eller

anden relevant lederuddannelse.

Forskning og udvikling

Fremtidens krav om implementering af og udvikling af ny viden inden for sygepleje samt

kontinuerlig kvalitetsudvikling nødvendiggør viden og øgede kompetencer indenfor disse felter.

Teoretiske kompetencer kunne erhverves gennem diplom, master, kandidat- og ph.d. forløb. Ud

over diplomuddannelse i ledelse prioriteres uddannelser, der har den kliniske sygepleje som fokus.

Prioritering

Ud over de uddannelsestilbud der er nævnt i oversigten, vil deltagelse i temadage, konferencer,

landskurser m.m., være en mulighed for udvikling af sygeplejen til patienten med kræft og dennes

familie.

28


Deltagelse i ”grunduddannelser” og emnekurser omkring smerter, sorg og krise, kommunikation,

alvorligt syge og døende samt IT – relaterede 12 kurser prioriteres løbende i det enkelte afsnit.

Prioritering af deltagere på onkologisk efteruddannelse, opgradering og specialuddannelse vil finde

sted i den sygeplejefaglige ledergruppe på baggrund af de enkelte afsnits behov og aktuelle

situation. Ligeledes vil prioritering til diplomuddannelse, master – og kandidatuddannelse finde sted

i denne gruppe. Prioriteringen vil finde sted hvert halve år i januar og september måned med

henblik på at søge penge fra sygehusets uddannelsespulje.

12 Jf. Strategi for sygeplejeforskning. Onkologisk Afdeling 2005 - 2008

29


I det følgende er der en oversigt med de forventninger og ønsker, hvert afsnit har i forbindelse med

uddannelse.

Uddannelsesstrategi D1 2006 - 2010

Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010

Grundkursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2

Cytostaticakursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2

Good Clinical Practice 2 3 3 3 3

Onkologisk efteruddannelse 1 1

Specialuddannelse i kræftsygepleje 1 1

Almen efteruddannelse 1 1 1 1

Kursus for erfarne 2 2 2 2

Temakurser 4 4 4 4

Diplomuddannelse i Ledelse

Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje 1 -I

Klinisk vejlederuddannelse 1

Praktikvejlederuddannelse

Master i Klinisk Sygepleje 1

Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 4?

Kvalitetskonsulent

Kandidat i Sygepleje

Ph.d. - uddannelse

30


Uddannelsesstrategi D2 2006 - 2010

Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010

Grundkursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2

Cytostaticakursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2

Good Clinical Practice 5 5 2 - 3 2 - 3 (1 - 2?)

Onkologisk efteruddannelse 1 1 1

Specialuddannelse i kræftsygepleje 1 1

Almen efteruddannelse 1 1

Kursus for erfarne 2 2 2 2

Temakurser 1 2 - 3 2 - 3 2 - 3 2 - 3

Diplomuddannelse i Ledelse 1 1

Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje 1?

Klinisk vejlederuddannelse 1

Praktikvejlederuddannelse

Master i Klinisk Sygepleje

Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 5?

Kvalitetskonsulent

Kandidat i Sygepleje

Ph.d. – uddannelse

31


Uddannelsesstrategi D3 2006 - 2010

Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010

Grundkursus 4 1 - 2 1 - 2 1 - 2

Cytostaticakursus 4 1 – 2 1 – 2 1 - 2

Good Clinical Practice 4 4 4 4 4

Onkologisk efteruddannelse 1 1 1 1 1

Specialuddannelse i kræftsygepleje

Almen efteruddannelse 1 1 1 1

Kursus for erfarne 2 2 2 2

Temakurser 3 3 3 3

Diplomuddannelse i Ledelse

Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje

Klinisk vejlederuddannelse 1 1

Praktikvejlederuddannelse

Master i Klinisk Sygepleje

Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 2?

Kvalitetskonsulent

Kandidat i Sygepleje

Ph.d. – uddannelse

32


Uddannelsesstrategi Ambulatoriet 2006 - 2010

Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010

Grundkursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2

Cytostaticakursus 1 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2

Good Clinical Practice 4 2 2 2 2

Onkologisk efteruddannelse 1 1 1 1

Specialuddannelse i kræftsygepleje

Almen efteruddannelse 1 1 1 1

Kursus for erfarne 2 2 2 2

Temakurser

Diplomuddannelse i Ledelse

Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje 1

Klinisk vejlederuddannelse 1

Praktikvejlederuddannelse

Master i Klinisk Sygepleje

Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 4 ?

Kvalitetskonsulent

Kandidat i Sygepleje

Ph.d. - uddannelse

33


Uddannelsesstrategi Terapien 2006 - 2010

Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010

Stråleterapiuddannelse 4 (1/9) (2?)

Good Clinical Practice

Onkologisk efteruddannelse 1 1 1 1

Specialuddannelse i kræftsygepleje

Almen efteruddannelse 1 forår 1 forår 1 forår 1 forår

Kursus for erfarne 2 - 3 2 - 3 2 - 3 2 - 3

Temakurser 2 - 3 2 - 3 2 - 3 2 - 3 2 - 3

Diplomuddannelse i Ledelse 1 1

Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje 1?

Klinisk vejlederuddannelse 1

Praktikvejlederuddannelse

Master i Klinisk Sygepleje 1 - - I

Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 4?

Kvalitetskonsulent

Kandidat i Sygepleje

Ph.d. – uddannelse

34


Uddannelsesstrategi Det Palliative Team

Uddannelsesstrategien i ”Det palliative Team”, med de opgaver der varetages af sygeplejerskerne i

forbindelse med vejledning, rådgivning, undervisning og udvikling, har et særligt sigte. Alle

sygeplejersker, der ansættes i teamet, deltager i en palliationsuddannelse af 8 måneders varighed

hvoraf 6 måneder foregår i teamet og 2 måneder på hospice.

Fokus for den sygeplejefaglige indsats i teamet er palliation. Derfor er onkologisk efteruddannelse

og specialuddannelse ikke relevant. Almen efteruddannelse er en mulighed for sygeplejersker, der

har været uddannet i 8 år. Afhængig af uddannelsesniveauet i teamet kan kursus for erfarne være en

mulighed. For at tilgodese udviklingsdelen tilstræbes, at hver sygeplejerske årligt deltager i

forskellige målrettede temakurser indenfor palliation.

Det tilstræbes endvidere, at mindst en sygeplejerske har diplomuddannelse med fokus på palliation,

men da der på nuværende tidspunkt kun tilbydes ét modul indenfor palliation fuldføres uddannelsen

med elementer fra diplomuddannelserne generelt. Master i læreprocesser er et relevant

uddannelsestilbud, da den understøtter elementer i konsulentfunktionen. Der tilstræbes at en

sygeplejerske er i besiddelse af disse kompetencer for at styrke niveauet generelt i hele teamet.

Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010

Grunduddannelse palliation

Almen efteruddannelse

Kursus for erfarne

Temakurser 4 4 4 4

Diplomuddannelse i Ledelse -I

Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje

Diplomuddannelse i Palliation 1 - - -I

Master i Klinisk Sygepleje

Master i Læreprocesser 1 -------I

Opgradering - Onkologisk efteruddannelse

Kvalitetskonsulent

Kandidat i Sygepleje

Ph.d. – uddannelse

35

More magazines by this user
Similar magazines