Uddannelsesstrategi Onkologisk Afdeling 2006 - 2010

Uddannelsesstrategi Onkologisk Afdeling
2006 - 2010
Sygeplejen

Arbejdsgruppen ”Uddannelsesstrategi Onkologisk Afdeling – Sygeplejen”:
Udviklingssygeplejerske Birgith Pedersen
Afdelingssygeplejerske Kirsten Wendelboe
Afdelingssygeplejerske Susanne Thorhauge Beck
Souschef Bente Bach Poulsen
Souschef Grethe Larsen
Souschef Joan Hald
Oversygeplejerske Anne Winther
2
Oktober 2006

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................... 3
Baggrund for udarbejdelse af uddannelsesstrategi........................................................................ 5
Analyse af uddannelsesforhold .................................................................................................... 7
Analyse af uddannelsesbehov.................................................................................................. 7
Uddannelsesmuligheder......................................................................................................... 11
Klinikere med fokus på kerneydelsen – den kliniske sygepleje .................................................. 13
Social- og sundhedsassistenter............................................................................................... 13
Sygeplejersker....................................................................................................................... 13
Klinikere i specielle funktioner:................................................................................................. 14
Souschef................................................................................................................................ 14
Den uddannelsesansvarlige i stråleterapien............................................................................ 14
Kliniske vejledere.................................................................................................................. 14
Praktikvejleder ...................................................................................................................... 15
Palliationssygeplejerske......................................................................................................... 15
Klinikere uden specielle funktioner ........................................................................................... 15
Sygeplejersker med masteruddannelse i klinisk sygepleje...................................................... 15
Sygeplejersker med masteruddannelse i læreprocesser........................................................... 15
Sygeplejersker med diplomuddannelse .................................................................................. 16
Ikke - klinikere med specielle funktioner:.................................................................................. 16
Afdelingssygeplejerske.......................................................................................................... 16
Oversygeplejerske – en del af afdelingsledelsen .................................................................... 17
Udviklingssygeplejerske........................................................................................................ 17
Oversigt over uddannelsesniveauet i Onkologisk Afdeling ........................................................ 17
3

Referencer................................................................................................................................. 19
Bilag 1 Sammendrag af spørgeskemaundersøgelsen .................................................................. 20
Bilag 2 Beskrivelse af formål - forskellige kurser og uddannelser.............................................. 22
Trin 1 og 2 ............................................................................................................................ 22
Videreuddannelser trin 3 ....................................................................................................... 23
Visioner i uddannelsesstrategi 2006 – 2010............................................................................... 27
Klinisk Sygepleje .................................................................................................................. 27
Formidling/pædagogik .......................................................................................................... 28
Ledelse.................................................................................................................................. 28
Forskning og udvikling.......................................................................................................... 28
Prioritering ............................................................................................................................ 28
Uddannelsesstrategi D1 2006 - 2010...................................................................................... 30
Uddannelsesstrategi D2 2006 - 2010...................................................................................... 31
Uddannelsesstrategi D3 2006 - 2010...................................................................................... 32
Uddannelsesstrategi Ambulatoriet 2006 - 2010...................................................................... 33
Uddannelsesstrategi Terapien 2006 - 2010............................................................................. 34
Uddannelsesstrategi Det Palliative Team............................................................................... 35
4

Baggrund for udarbejdelse af uddannelsesstrategi
I ”Strategi for den sygeplejefaglige udvikling på Aalborg Sygehus” er der fokus på samarbejdet
med patient og pårørende samt den kliniske sygepleje som en kerneydelse. Desuden beskrives, at en
kvalificeret sygeplejefaglig indsats til patienter og pårørende sikres, når udvikling, forskning,
uddannelse og kompetenceudvikling bliver et naturligt led i det daglige kliniske arbejde. På
baggrund heraf kan der ske en udvikling af det faglige skøn og de kliniske beslutningsprocesser, så
patienter og pårørende modtager den gode, kloge og rigtige sygepleje (1).
Den overordnede strategi er i overensstemmelse med ”Sygeplejen i onkologisk afdeling, mission,
vision, værdier og mål”. Her beskrives, at sygeplejen har til opgave at tilbyde højt specialiseret
sygepleje til patienter med onkologiske sygdomme med omsorg som en grundlæggende værdi.
Målet er blandt andet, at patienter og deres familie oplever, at sygeplejen og behandlingen tager
udgangspunkt i deres oplevelse af den konkrete situation (2).
Endvidere står der, at både sygepleje og uddannelse til stadighed udvikles i forhold til den
samfundsmæssige udvikling, den generelle udvikling i sygeplejefaget, behandlingen af
kræftsygdomme og patientens behov for sygepleje (2).
Som en konsekvens af ovenstående forventninger om den sygeplejefaglige udvikling beskrives en
strategi med henblik på at løfte de uddannelsesmæssige opgaver vedrørende sygeplejen i
Onkologisk Afdeling. Da Onkologisk Afdeling endvidere fungerer som uddannelsessted for social –
og sundhedsassistenter, sygeplejersker og radiografer, indgår der også overvejelser over de
forskellige behov for uddannelse, der kan være tale om med henblik på at varetage denne opgave.
I strategien er der særligt fokus på de formelle uddannelsesmuligheder, der har teoretisk karakter.
Det vil sige, at udviklingen af det faglige skøn og de kliniske læreprocesser, der knytter sig til den
enkeltes personlige kompetence 1 , skal kombineres med de læreprocesser i praksis, der er beskrevet i
”Kompetenceudvikling Onkologisk Afdeling – Sygeplejersker” (3). Kompetencematerialet vil
ligeledes være baggrund for drøftelse om deltagelse i kongresser, konferencer og lignende.
Hensigten med uddannelsesstrategien at skabe overblik over det uddannelsesbehov og de
muligheder, der prioriteres i Onkologisk Afdeling i forhold til patientpleje, ledelse, forskning og
uddannelsesopgaver. Desuden kan den inspirere den enkelte i forhold til et konkret karriereforløb,
1 Jf. Marit Kirkevolds kompetencemodel (3:21)
5

hvor organisationens behov og den enkeltes ønsker indgår i den konkrete vurdering og
tilrettelæggelse af uddannelsesforløb. Til sidst kan strategien synliggøre de uddannelsesmæssige
indsatsområder, der vil bliver prioriteret de kommende år.
Strategien retter sig mod de afsnit, hvor der er sygeplejefaglig ledelse. Det vil sige tre sengeafsnit,
et ambulatorium, en stråleterapi og ”Det Palliative Team”. Teamet arbejder tæt sammen med
hospice og er fysisk placeret et andet sted end resten af Onkologisk Afdeling. Målgruppen for
plejen er patienter, der har behov for specialiseret palliativ indsats. Palliationssygeplejerskerne i
teamet har konsulentfunktion i forhold til primær og sekundær sundhedstjeneste. Derfor er teamets
funktion og uddannelsesbehov særskilt beskrevet under den konkrete uddannelsesstrategi (se
side32).
Uddannelsesstrategien er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af medlemmer af den
sygeplejefaglige ledergruppe og udviklingssygeplejersken i Onkologisk Afdeling. Idéer til
strategien er fremkommet på et temamøde i ledergruppen. Plejepersonalet har haft mulighed for at
præge indholdet dels ved en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 1), dels ved diskussioner på
personalemøder og i udviklingssamtaler.
Strategien tager udgangspunkt i:
1. Strategi for den Sygeplejefaglige udvikling, Aalborg Sygehus
2. Kræftplan II
3. Kompetenceudvikling Onkologisk Afdeling – Sygeplejersker
4. Sygeplejen i Onkologisk Afdeling. Mission, vision, værdier og mål.
5. Strategi for Sygeplejeforskning Onkologisk Afdeling
6. Kvalitetsudvikling i det somatiske sygehusvæsen i Nordjyllands Amt – før, nu og i de
kommende år
Disse overordnede rammer analyseres med henblik på at synliggøre de fremtidige
uddannelsesbehov og dermed nøgleområder for uddannelsesindsatsen. Dernæst følger en
beskrivelse af de muligheder, der findes i uddannelsessystemet ud fra en prioritering i forhold til
kræftområdet, sygepleje, ledelse, forskning og uddannelse. Uddannelsesmulighederne ses i relation
til niveauerne i kompetencematerialet og de opgaver, der aktuelt og i fremtiden skal varetages. De
6

forskellige uddannelsesmuligheder kobles efterfølgende til klinikere tæt på kerneydelsen og ikke –
klinikere i sygeplejegruppen Onkologisk Afdeling. Ligeledes gives et overblik over
uddannelsessituationen på nuværende tidspunkt.
I bilag 1 er det muligt at læse konklusionerne på spørgeskemaundersøgelsen vedrørende strategien.
Bilag 2 giver en beskrivelse af de forskellige uddannelsers formål.
Til sidst følger den konkrete uddannelsesstrategi 2006 – 2010.
Analyse af uddannelsesforhold
Analyse af uddannelsesbehov
Hensigten med analysen er, at synliggøre hvad vi har brug for i Onkologisk Afdeling med henblik
på at yde højt kvalificeret sygepleje til patienten med kræft og dennes familie. Analysen vil blandt
andet vise, hvilke centrale områder uddannelsesstrategien må styrke.
Der er forventning om, at relationen til patienten er præget af en omsorgsetisk tilgang, hvor
patienten hjælpes uden krænkelser (1). Desuden er udgangspunktet for sygeplejen den betydning en
kræftsygdom kan have for patienten og dennes familie. Endvidere medfører kræftsygdomme ofte
belastende behandlinger med mange bivirkninger (3). Disse forhold stiller krav om færdigheder i
forhold til at kunne udøve professionel omsorg samt kommunikative færdigheder, så patientens
perspektiv kan danne udgangspunkt for sygeplejen. Endvidere skal der kunne udføres speciel
kræftsygepleje inden for det selvstændige og det delegerede område (3).
Et centralt område inden for det selvstændige område er rehabilitering, da fokus blandt andet er
patientens reaktion på kræftsygdommens og behandlingens virkning og bivirkninger. Formålet med
rehabilitering er, at patienten med kræft opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv trods eventuelle
begrænsninger. Rehabilitering indeholder både sundhedsfremme og forebyggelse og defineres som
”en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en kræftpatient, pårørende og fagfolk” (5 s.
2).
Mange patienter modtager pleje og behandling i et langt og ofte overvejende ambulant forløb. De
har derfor brug for at opøve en særlig ”kræftkompetence”, så de bliver i stand til at observere sig
selv og handle i forhold til eksempelvis bivirkninger af behandling. Der er imidlertid mange
patienter, som i deres sygdomsforløb bliver så påvirkede af deres sygdom og eller behandlingen, at
7

de ikke magter dette. Sygeplejen må således tilgodese både de raske/syge og de syge/syge i en
balance mellem omsorg og egenomsorg. Det er desuden væsentligt at have speciel viden om
sygdommens og behandlingens virkning og bivirkning, når der arbejdes med at minimere patientens
gener og give støtte og hjælp med henblik på mestring af situationen.
For at undgå omsorgens og egenomsorgens udartninger må sygeplejen finde sted i en
samarbejdsproces mellem plejepersonale, patient og pårørende. Udgangspunktet er patientens
værdier, sygdoms – og lidelsessituation (1:6). Når det er muligt, kan der arbejdes med at styrke
patientens egenomsorg. Egenomsorg indeholder dels ”patient self-efficacy”, der henviser til hvad
den enkelte selv er i stand til at gøre for sin sundhed og tro på egen evne til at mestre fremtidige
problemer. Dels ”patient empowerment”, der henviser til, hvad sundhedssystemet kan gøre for at
fremme den enkeltes handlemulighed i relation til sundhed og sygdom (5).
Kræft er en livstruende sygdom, og på baggrund af øgede behandlingsmuligheder lever patienten
med kræft længere. En del af behandlingen er ikke helbredende, men sigter mod forlængelse af
livet. Det vil sige, at lindring eller palliation bliver et centralt område, når der tales om det forløb et
menneske med en kræftsygdom kan gennemleve. Omsorgen for den alvorligt syge og døende i et
længere eller kortere sygdomsforløb handler blandt andet om at fremme patientens livskvalitet evt.
via lindring af smerter og andre generende symptomer (5). Desuden vil livet med kræft for både
patient og pårørende medføre forskellige belastninger i form at angst, fortvivlelse, sorg, oplevelse af
meningsløshed m.m. Dette fordrer, at der i den kliniske sygepleje tages vare på de livsfænomer, der
bliver fremtrædende hos den enkelte patient og dennes familie.
Formålet med kvalitetsudvikling er at skabe gode patientforløb, kontinuitet og sammenhæng. Der
skal skabes høj grad af faglig kvalitet, patientsikkerhed og gode patientoplevelser. Dette indebærer
behov for tværfaglig, tværsektoriel samarbejde og dokumentation (1, 5, 6)
Kvalitetsarbejdet kræver endvidere formidling internt i sygehusvæsenet samt eksternt til borgere og
politikere (6).
Etablering af sygeplejeforskning og andre forskningsrettede aktiviteter er desuden et indsatsområde
i de kommende år (1, 4). Dette betyder, at der skal arbejdes på at skabe en praksis, hvor ny viden
udvikles og implementeres, og hvor viden formidles mundtligt og skriftligt. Altså forskning på flere
8

niveauer. De uddannelsesmæssige forudsætninger for at varetage disse opgaver kan dreje sig om
læring i forhold til forskningsprocessen samt iværksættelse og udførsel af forskningsprojekter.
Jf. ”Strategien for den sygeplejefaglige udvikling på Aalborg Sygehus” er det den sygeplejefaglige
ledelse, der skal styrke og udvikle de indsatsområder, der beskrives i strategien (1:3). Det vil sige, at
det er den sygeplejefaglige ledelse i Onkologisk Afdeling, der skal være med til at sikre udviklingen
bredt inden for sygeplejen. Eksempelvis ved at sikre et arbejdsmiljø med udvikling, kvalitet og
vækst således at selvværd, engagement og fagidentitet styrkes hos den enkelte medarbejder inklusiv
ledergruppen. Ledelsen skal endvidere sikre, at nedskrevne værdier praktiseres, at der gives støtte
og rum for forskning og udvikling og at der skabes sammenhæng i patientforløb med få kontakter
på tværs af sektorer (1:8-9)
Dette er i tråd med de mål, som ledelse af sygeplejen i Onkologisk Afdeling sigter mod, hvor
lederen som kulturskaber sikrer, at de grundlæggende værdier synliggøres i dagligdagen og at
sygeplejen udføres i overensstemmelse med afdelingens visioner. Lederen er desuden med til at
styrke medarbejdernes arbejdsglæde og faglige stolthed ved at skabe rammer for medarbejderens
personlige og faglige udvikling (2, 4). Desuden er der generelt mange pædagogiske opgaver i
forbindelse med uddannelse af elever og studerende samt kvalificering af uddannet personale.
Lederne må således have kompetence inden for ledelse, men både lederne og resten af personalet
har brug for pædagogiske færdigheder i forbindelse med de læringsopgaver, der retter sig mod
patienter og pårørende, studerende og elever samt uddannet personale.
9

Sammenfattende kan baggrund og analysen illustreres således:
Kvalitetsudvikling
i det somatiske
sygehusvæsen NJA
Fig. 1
Sygeplejefaglig strategi
Aalborg Sygehus
Kræftplan II
Kvalitetssikring
- akkreditering
- patientforløb der
sikrer kontinuitet
mellem sektorerne
- dokumentation af
sygepleje
Sygeplejen Onkologisk Afdeling
Mission, vision, værdier og mål.
Sygepleje og omsorg til
patienten med kræft og
dennes familie.
Hvad har vi brug for?
Hvad skal der sættes fokus på i
uddannelsesstrategien?
Kompetenceudvikling
Onkologisk Afdeling
Sygeplejersker
En omsorgsetisk holdning, dvs. at hjælpe uden at krænke.
Kommunikative processer der fremmer relationen til patienten og
som sikrer at patientens perspektiv bliver udgangspunkt for plejen.
Speciel viden om onkologisk sygepleje inden for det selvstændige
og delegerede område
Speciel viden om rehabilitering i forhold til patienten med kræft
Speciel viden om lindring/palliation i forhold til patienten med kræft
Ledelse og pædagogik
- skabe rammer
- motivere
- vejlede/coache
- kommunikation
Strategi for
sygeplejeforskning
Onkologisk Afdeling
Forskning og udvikling
- evidens
- litteratursøgning
- anvendelse af
resultater
Formidling:
- artikler, foredrag
- undervisning
-
10

På baggrund af ovenstående må uddannelsesstrategien skabe mulighed for uddannelse inden for
teoretiske områder vedrørende klinisk sygepleje, ledelse, formidling/pædagogik, kvalitetsudvikling,
forskning og udvikling. Det følgende afsnit indeholder skematiske oversigter over de
uddannelsesmuligheder, der er prioriteret i Onkologisk Afdeling, samt hvilke dele af sygeplejens
funktionsområde den enkelte uddannelse især kan rettes mod. Kvalitetsudvikling indgår ikke som et
specifikt område, men tænkes i dette materiale ind under forskning og udvikling.
Uddannelsesmuligheder
Der findes et utal af uddannelsesmuligheder i form af efteruddannelser, videreuddannelse,
specialuddannelser, kortere og længerevarende kurser. Jf. forslag til uddannelsesaktiviteter i
kompetencematerialet og de tre kompetenceniveauer, er der i denne uddannelsesstrategi lagt vægt
på uddannelser, der især retter sig mod de problemstillinger patienten med kræft kan frembyde.
Desuden er der lagt vægt på muligheder for uddannelse indenfor ledelse, formidling/pædagogik,
forskning og kvalitet.
Uddannelserne og kurserne i skemaet fig. 2 retter sig mod uddannelse af de sygeplejersker, der er
tæt på patienten. Disse uddannelser og kurser skal alle sygeplejersker have mulighed for at deltage
i. Se i øvrigt ”Kompetenceudvikling – Sygeplejersker”.
Uddannelse Klinisk sygepleje Formidling Ledelse Forskning/udvikling
Trin 1
Grunduddannelse
- strålesygepleje
- grundkursus
- cytostatikakursus
- Good Clinical Practice
Trin 2
Efteruddannelse
- onkologisk efterudd.
- alm. efteruddannelse
- kursus for erfarne
- kvalitetskonsulent
Kurser som kunne være
relevante på trin 1 eller 2:
Alvorlig syge og døende
Smerter
Sorg og krise
Kommunikation
Dokumentation
Fig. 2
Selvstændigt og
delegeret -
-
-
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
(ja)
Ja
-
-
-
-
-
-
(ja)
Ja
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
(ja)
-
(ja)
(ja)
-
-
-
-
(ja)
11

Ud over ovennævnte uddannelsestilbud har plejepersonalet mulighed for at blive uddannet til
forskellige ”nøglepersonsfunktioner” med fokus på eksempelvis rygestop, forflytning, hjertestop
m.m.
Foruden sygeplejersker er der på nuværende tidspunkt ansat 6 social- og sundhedsassistenter og 5
sygehjælpere i Onkologisk Afdeling. For social – og sundhedsassistenterne er der et særligt
uddannelsestilbud (se side 11). Uddannelsesmuligheder for sygehjælperne indgår ikke i den
samlede strategi, men drøftes i hvert enkelt tilfælde med medarbejderen.
Ud over den basale indføring i de opgaver der vedrører sygepleje i Onkologisk Afdeling, kan der
være tale om forskellige uddannelsesmuligheder for sygeplejerskegruppen. Aktuelt er
”Specialuddannelse for kræftsygeplejersker” til høring i undervisningsministeriet. Det er endnu ikke
afklaret om uddannelsen bliver en realitet og i hvilken form. Indtil videre placeres den på trin tre, og
for de, der har deltaget i onkologisk efteruddannelse, nævnes et evt. opgraderingskursus som en
mulighed.
Vedrørende videreuddannelse kan der desuden være tale om at uddanne sygeplejersker på diplom,
master, kandidat og ph.d.-niveau. Uddannelserne er nævnt i fig. 3, hvor det er illustreret hvilke dele
af sygeplejens virksomhedsområde, der især kan arbejdes med inden for hver enkelt disciplin.
Uddannelserne refererer alle til trin tre i kompetencematerialet og er valgt ud fra en prioritering af
de områder, der skal styrkes med henblik på udvikling af sygepleje til patienten med kræft.
Uddannelse trin 3 Klinisk sygepleje Formidling Ledelse Forskning/udvikling
Specialuddannelse
(opgradering tre uger)
Diplomuddannelse:
- klinisk sygepleje
- formidling/pædagogik
- ledelse
- rehabilitering
- palliation
- sundhedsfaglig
supervision og vejledning
Ja
Ja
Ja
-
-
Ja
Ja
Ja
Ja
Master:
- klinisk sygepleje Ja (Ja) (Ja) Ja
Kandidat:
- cand.cur. Ja Ja Ja Ja
Forsker ph.d. Ja (ja) (ja) Ja
Fig.3
-
-
-
Ja
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Ja
-
-
-
-
(ja)
(ja)
(ja)
(ja)
(ja)
(ja)
(ja)
(ja)
-
12

I det følgende afsnit kobles de forskellige uddannelsesmuligheder til klinikere med fokus på
kerneydelsen, klinikere med specielle funktioner, klinikere uden specielle funktioner og ikke -
klinikere med specielle funktioner.
Klinikere med fokus på kerneydelsen – den kliniske sygepleje
Kerneydelsen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling er selvstændig og delegeret sygepleje til
patienten med kræft og deres familie. Dette betyder at alle personer 2 tæt på kerneydelsen skal være
veluddannede indenfor kræftsygepleje.
Social- og sundhedsassistenter
En grundlæggende uddannelse indenfor kræftområdet for en social – og sundhedsassistent vil sige:
- introduktion og oplæring
- grundkursus for nyansatte sygeplejersker (udvalgte dele)
- udvalgte kurser vedrørende den alvorligt syge og døende, krise, kommunikation, smerter
Der er mulighed for deltagelse i temaeftermiddage.
Almindelig efteruddannelse kan tilbydes, når den enkelte har været uddannet i 8 år.
Desuden er der mulighed for at blive uddannet til praktikvejleder.
Sygeplejersker
En grundlæggende uddannelse indenfor kræftområdet for en sygeplejerske vil sige:
- introduktion og oplæring
- grundkursus for nyansatte sygeplejersker eller stråleterapiuddannelse 3
- cytostatikakursus
- Good clinical practice (GCP)
- kurser vedrørende den alvorligt syge og døende, krise, kommunikation, smerter
”Kursus for erfarne sygeplejersker i Onkologisk Afdeling” kan tilbydes når den enkelte
sygeplejerske har været ansat i Onkologisk Afdeling i 2 år.
2 Personer tæt på kerneydelsen defineres som alt plejepersonale i et afsnit bortset fra afdelingssygeplejersken.
3 Alle sygeplejersker i stråleterapien gennemgår en etårig stråleterapiuddannelse. Selvom det er en
”grunduddannelse/specialuddannelse” som stråleterapisygeplejerske har den ikke titel af specialuddannelse, fordi det er
en tværfaglig uddannelse (sygeplejersker og radiografer).
13

Almindelig efteruddannelse kan tilbydes, når den enkelte har været uddannet i 8 år.
”Onkologisk Efteruddannelse” eller ”Specialuddannelse i kræftsygepleje” er en mulighed for
sygeplejersker, der har været ansat i Onkologisk Afdeling 4 år. Afhængig af hvordan udviklingen
foregår i forhold til specialuddannelsen, kan der blive tale om et opgraderingsforløb for de
sygeplejersker, der allerede har onkologisk efteruddannelse. Endelig er der mulighed for at blive
uddannet til klinisk vejleder.
Klinikere i specielle funktioner:
Souschef
Souschefen fungerer som klinisk uddannelsesansvarlig for det faste personale, er ”stedfortræder”
for afdelingssygeplejersken og har fokus på udvikling af sygeplejen lokalt. For at kunne varetage
disse opgaver kan der være tale om følgende uddannelser:
- klinisk vejlederuddannelse (kan indgå som et modul i diplomuddannelsen)
- videnskabsteori og metode (et modul i diplomuddannelsen)
- mellemleder på vej
Disse uddannelser/kurser kan være relevante for souschefen. Derudover er der mulighed for
diplomuddannelse i ledelse samt diplom eller master i klinisk sygepleje.
Udover ovenstående er der mulighed for deltagelse i emneorienterede kurser på baggrund af et
fordybelsesområde.
Den uddannelsesansvarlige i stråleterapien
Den uddannelsesansvarlige i stråleterapien er ikke souschef. Det vil sige, at denne funktion
overvejende har et pædagogisk sigte. Fokus for funktionen er tilrettelæggelse af uddannelsesforløb
for kursister (sygeplejersker) samt planlægning af særlige forløb for sygepleje – og
radiografistuderende. Derfor forventes det, at den uddannelsesansvarlige som minimum er uddannet
som klinisk vejleder.
Kliniske vejledere
Kliniske vejledere i sengeafsnit og ambulatorium fungerer som undervisningsansvarlige for elever
og studerende. Til denne funktion er det et krav, at vejlederen som minimum har ”klinisk
vejlederuddannelse”. Uddannelsesopgaverne udvikler sig kontinuerligt og for at fremme
14

læringsmiljøet og undgå en situation, hvor afsnittene ikke har en kliniske vejleder, sigtes der mod,
at der kontinuerligt er 3 uddannede kliniske vejledere i hvert sengeafsnit og to i ambulatoriet.
Praktikvejleder
Praktikvejledere, hvis fokus er vejledning af social- og sundhedsassistenteleverne har som
minimum en praktikvejlederuddannelse. I de afsnit der uddanner social- og sundhedsassistenter
sigtes mod, at der altid vil være en uddannet vejleder.
Palliationssygeplejerske
Palliationssygeplejerskerne har konsulentfunktion i forhold til andet sundhedsfagligt personale, når
spørgsmålet drejer sig om en specialiseret palliativ indsats. Konsulentrollen kan være rådgivende,
vejledende som reflektionspartner eller direkte i den konkrete situation med patienter og pårørende.
Klinikere uden specielle funktioner
I fremtiden vil der blive uddannet flere klinikere på diplom, - master - og kandidatniveau. Disse
klinikere vil ikke nødvendigvis være ansat i stillinger med specielle funktioner, men kan fungere
som ressourcepersoner på tværs af afsnit i Onkologisk Afdeling. Desuden kan den enkelte
sygeplejerske med videreuddannelse i særlige tilfælde og efter aftale fordele sin ansættelsestid
mellem forskellige udviklingsprocesser og daglig praksis. I det følgende beskrives forskellige
områder, der kunne være relevante at arbejde med ud over klinisk praksis.
Sygeplejersker med masteruddannelse i klinisk sygepleje
Masteruddannelse i klinisk sygepleje har fokus på klinisk sygepleje samt udvikling af akademiske
kompetencer i forhold til udvikling og forskning. Relevante områder kunne således være:
- deltagelse i planlægning af og udførsel af forskningsprojekter vedrørende sygepleje
- klinisk vejledning på ekspertniveau
- vejledning af kolleger på forskellige uddannelser i opgaveskrivning
- implementering af projekter
15

Sygeplejersker med masteruddannelse i læreprocesser
Formålet med masteruddannelse i læreprocesser er at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser
i erhverv, uddannelse og samfund. En master i læreprocesser kan eksempelvis være ressourceperson
i forhold til:
- tilrettelæggelse af uddannelse og undervisning på tværs af sektorer
- kompetenceudvikling
- planlægning af interne kurser
- vejledning af kolleger på forskellige uddannelser i opgaveskrivning
Sygeplejersker med diplomuddannelse
De sundhedsfaglige diplomuddannelser er kompetencegivende til videreuddannelser på master- og
kandidatniveau. Uddannelserne giver indsigt i de forskningsmetoder, der relaterer sig til forskellige
sundhedsfaglige områder og kvalificerer bredt til deltagelse i udvikling samt formidling af viden til
patienter og kolleger. Desuden arbejdes der med udvikling af analytiske, metodiske og kritiske
kompetencer. I dette materiale er der afgrænset til diplomuddannelse vedrørende klinisk sygepleje,
palliation, rehabilitering og habilitering, supervision og vejledning samt ledelse. Ud over det
konkrete fokus kunne sygeplejersker med diplomuddannelse bidrage på tværs af afsnit i forhold til:
- supervision og vejledning af grupper (sygeplejefaglig vejledning)
- vejledning af kolleger i forbindelse med opgaveskrivning
- kvalitetsudvikling generelt i forhold til patientforløb, kliniske retningslinjer, dokumentation
- deltagelse i udviklingsprojekter
- opgaver i forbindelse med uddannelse af elever og studerende
Ikke - klinikere med specielle funktioner:
Afdelingssygeplejerske
Afdelingssygeplejerskerne er defineret som en person der ikke indgår direkte i kerneydelsen på
specialniveau. Afdelingssygeplejerskens fokus er ledelse, koordinering og udvikling på det
operationelle niveau. Det vil sige at hun har ansvar for den kliniske sygepleje,
personaleadministration, uddannelse, kvalitets-, udviklings – og forskningsaktiviteter i det konkrete
afsnit. Relevant uddannelse i forhold til disse områder er:
- diplomuddannelse i ledelse (tværfaglig uddannelse)
16

- udvalgt moduler på diplomniveau (pædagogik, videnskabsteori og metode)
- anden relevant lederuddannelse
Oversygeplejerske – en del af afdelingsledelsen
Oversygeplejerskens fokus er ledelse på det strategiske niveau. Det vil sige, at oversygeplejersken
overordnet har ansvar for drift og økonomi i samarbejde med den ledende overlæge. På det
overordnede niveau har oversygeplejersken endvidere fokus på personaleledelse, afdelingens
aktivitets- og kvalitetsniveau samt iværksættelse af udviklingsaktiviteter. Dette betyder at
uddannelse og kurser vil være koncentreret omkring det ledelsesmæssige, det udviklingsmæssige og
det pædagogiske.
Udviklingssygeplejerske
Udviklingssygeplejerskens fokus er målrettet udvikling af den kliniske sygepleje. Denne udvikling
skal blandt andet ske gennem en forskningsrettet indsats samt ved implementering af faglige
udviklingsprojekter og forskningsinitiativer. Desuden har udviklingssygeplejersken ansvar for at
sikre et udviklende samarbejde med relevante parter og har en støttende og vejledende funktion i
forhold til uddannelse af medarbejdere. Det vil sige at uddannelse sigter mod udvikling, forskning
og pædagogik.
Oversigt over uddannelsesniveauet i Onkologisk Afdeling
I fig. 4 beskrives uddannelsesniveauet i forhold til efter - og videreuddannelse som det viser sig juli
2006. Endvidere gives en oversigt over antallet af fastansatte sygeplejersker med bachelorgrad i
sygepleje. Disse sygeplejersker har andre teoretiske forudsætninger end sygeplejersker uddannet før
2001 Bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen trådte i kraft. Oversygeplejersken og
udviklingssygeplejersken er ikke tilknyttet et bestemt afsnit og er derfor beskrevet udenfor skemaet
fig.4. Oversigten danner baggrund for prioritering af uddannelsestilbud i Onkologisk Afdeling.
17

Personale
Specielle
funktioner
Afdelingsygeplejerske
Souschef
Uddannelsesansvarlig
(spl.)
Praktikvejleder
(SoSa)
Palliationssygeplejerske
Ingen speciel
funktion
8
fig. 4
D1 D2 D3 Ambulatoriet Terapien Det palliative
team
diplom
”specialist” 4
Vejlederud.
(diplomniv.)
Vejlederud
diplom klinisk
sygepleje (1)
Kli.vejl. (1)
BN 9 (3)
Onk.ef.udd.
(4)
Ny leder 5
(+KV 6 )
Ny leder
Vejlederud.
(diplomniv.)
Vejlederud.
Kli.vejl. (1)
BN (4)
Onk.ef.udd.
(5)
diplom
Ny leder
merkonom 7
Vejlederud.
(diplomniv.)
Klin.vejl.
(1)
BN (2)
Onk.ef.udd.
(2)
diplom
Ny leder
Vejlederud.
(diplomniv.)
BN (1)
-
Onk.ef.udd.
(4)
diplom
diplom 2006
– 2008
-
Kvalitetskonsulent
(1)
Klin.vejl.(5)
10
Master i
klinisk spl.
(stud.)
-
Onk.ef.udd.
(4)
Oversygeplejersken har diplomuddannelse i ledelse og afgangseksamen i ledelse (FDL)
diplom
diplom
ledelse
18
master i
læreprocesser
diplom
palliation
Udviklingssygeplejersken har diplomuddannelse i ledelse, Examen Filosoficum, eksamen i ”Klinisk
Beslutningstagen og forskningsmetodologi” samt kandidateksamen i sygepleje.
4 Specialist i stomisygepleje
5 Der refereres til deltagelse i Aalborg Sygehus’ kurser ”Ny leder i sundhedsvæsenet”.
6 KV = klinisk vejlederuddannelse.
7 Souschefen har to moduler i uddannelsen ”Akademimerkonom”
8 I disse tal indgår de sygeplejersker de i efteråret 2006 skal på onkologisk efteruddannelse
9 BN = Bachelor in Nursing
10 Der er ansat 4 sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse i stråleterapien. Uddannelsen anvendes ikke specifikt.
-

Referencer
1. Sloth U, Delmar C, Deding V. Strategi for sygeplejefaglig udvikling på Aalborg Sygehus.
Sygehusledelsen 2005
2. Sygeplejefaglig ledergruppe og udviklingssygeplejersken i Onkologisk Afdeling. Sygeplejen i
Onkologisk Afdeling. Mission, vision, værdier og mål. Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus
2004
3. Pedersen B et al. Kompetenceudvikling Onkologisk Afdeling, Sygeplejersker 2004. Onkologisk
Afdeling, Aalborg Sygehus 2004
4. Pedersen B, Winther A. Strategi for sygeplejeforskning Onkologisk Afdeling 2005 - 2008”.
Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus 2005
5. Enhed for planlægning. Kræftplan II 2005. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedring af
indsatsen på kræftområdet. Sundhedsstyrelsen 2005
6. Planlægnings – og udviklingskontoret. Kvalitetsudvikling i det somatiske sygehusvæsen i
Nordjyllands Amt – før, nu og i de kommende år. Nordjyllands Amt 2005
19

Bilag 1 Sammendrag af spørgeskemaundersøgelsen
Som et led i udarbejdelsen af uddannelsesstrategi for sygepleje i Onkologisk Afdeling er der
udleveret et spørgeskema med 4 spørgsmål til plejepersonalet. Ud af cirka 120 mulige kom der 29
skemaer tilbage. Det vil sige, at svarene kun kan bruges som inspiration til indholdet i strategien og
ikke er repræsentative for, hvad plejepersonalet generelt mener i forbindelse med spørgsmålene.
Spørgsmål 1.
Hvilke kurser eller uddannelser mener du er relevante for at kunne yde sygepleje til patienten
med kræft og dennes pårørende?
I besvarelserne er der meget fokus på de uddannelsestilbud der vedrører trin 1 og 2 i Onkologisk
Afdelings ”Kompetenceudvikling – sygeplejersker”. Det vil sige ”Grundkursus for nyansatte”,
cytostaticakursus og i særlig grad efteruddannelse vedrørende kræftsygepleje eks.vis onkologisk
efteruddannelse, specialuddannelse, efteruddannelse for terapisygeplejersker. Af emneorienterede
kurser peges der især på kurser om kommunikation, smerte, sorg og krise.
Spørgsmål 2.
Hvordan mener du prioriteringen af kursus – og uddannelsestilbud skal foregå?
En stor del af besvarelserne peger på at kurser og uddannelser skal prioriteres ud fra den enkeltes
interesse (13) eller lyst og motivation (6). Derudover er det også væsentligt, at kurserne og
uddannelserne er relevant for det daglige arbejde (10). Tre personer peger på, at det ville være
dejligt om lederne eksempelvis blev bedre til at synliggøre de forskellige tilbud, opfordrende eller
tilbød dem. Kun en mener, at det skal gå efter tur, og to mener, at det skal være efter anciennitet.
Spørgsmål 3.
Hvordan forventer du, at personale, der uddannes, får mulighed for at anvende deres nye
viden, så den kommer os alle til gode?
Den nye viden kan anvendes ved at den videregives til kolleger enten skriftligt (4) eller mundtligt
(17), evt. begge dele. Den mundtlige vidensdeling kunne foregå ved vejledning eller undervisning
og oplæg gerne på tværs af afsnittene (4). Interesse fra lederside er væsentlig, og der skal sættes tid
af (5). Desuden skal afdelingen udvise åbenhed for nyt eller være omstillingsparat (2), hvis den nye
20

viden skal anvendes. Anvendelse af viden kan også finde sted ved, at den enkelte får et større
ansvarsområde. Eksempelvis bliver nøgleperson.
Spørgsmål 4.
Hvad mener du, at en uddannelsesstrategi kan medføre?
En uddannelsesstrategi kan medføre mere kompetent personale (15) og dermed bedre patientpleje.
Motivation, arbejdsglæde, engagement og tilfredshed kan blive større (16). Evt. fordi der bliver
mere fokus på uddannelse samt overblik over mulighederne (3), og ved at lederne signalerer at
uddannelse er vigtigt (3). Planlægningen kan blive bedre (4). En formulerer ”at man ikke bliver
nødt til at bruge sin fritid på kurser og undervisning, men at man fra afdelingens side bliver mere
støttende og det bliver legalt at bruge arbejdstid på at gå på kursus og udvikle sygeplejen her
igennem”(1).
21

Bilag 2 Beskrivelse af formål - forskellige kurser og uddannelser
Trin 1 og 2
Grundkursus
Målene for kursusforløbet er at den enkelte sygeplejerske:
- styrker evnen til at yde sygepleje i forhold til de centrale problemstillinger, der har
betydning for patienten med kræft
- får viden om og forståelse for specifikke forhold vedrørende kræftbehandlingens virkning
og bivirkninger
- styrker bevidstheden om egen rolle i kommunikationen med patienter, pårørende og kolleger
- skærper evnen til at reflektere med erfaring og teori
- får viden og forståelse for sygeplejerskens rolle i forbindelse med kliniske forsøg i
afdelingen
Cytostatica kursus
Formål med kurset er:
At nyansatte sygeplejersker i onkologiske, hæmatologiske og børneonkologiske afdelinger får en
grundlæggende viden om cytostatika, så de bliver i stand til at indgive og håndtere kemoterapeutisk
behandling til kræftpatienter på forsvarlig vis.
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1920?_ARTIKEL_ID_=2524050214094645&_ARTIKELGRUPPE_ID_=1044040721121
245&contextfolderids=1044040720141619%2C1044040720141619
Stråleterapiuddannelsen
Formålet er, at sygeplejersker og radiografer:
- opnår de supplerende kundskaber, tekniske og praktiske færdigheder, der kræves for at
kunne varetage funktionsområdet i en stråleterapiafdeling i henhold til ”Sundhedsstyrelsens
acceleratorbekendtgørelse".
- får forståelse for ansvarsfuld udførelse af strålebehandling, kritisk tænkning og vil reflektere
over kvalitetsudviklingen af indsatsen.
- er kvalificerede til at varetage patienternes behov for sygepleje og omsorg i forbindelse med
strålebehandling.
- opnår et bredt kendskab til en videreudvikling af faget.
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1920?_ARTIKEL_ID_=2524050210094418&_ARTIKELGRUPPE_ID_=1044040721121
245&contextfolderids=1044040720141619%2C1044040720141619#formaal
22

Kursus for erfarne
Hensigten med kurset er at:
- at inspirere til fortsat udvikling – ”at lære at lære”
- at styrke evne til at analysere og argumentere samt søge ny viden
- at få forståelse for hvilken betydning det har at arbejde evidensbaseret
- at styrke det mono- og tværfaglige samarbejde
- at styrke fagidentiteten
Onkologisk efteruddannelse
Formål: at kvalificere sygeplejersker til – på et teoretisk grundlag – at udføre og udvikle den
specielle sygepleje til kræftpatienter med særlig vægt på den kliniske sygepleje (jf. sygeplejerskens
4 virksomhedsområder).
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/1920?_ARTIKEL_ID_=2524050214104229&_ARTIKELGRUPPE_ID_=1044040721121
245&contextfolderids=1044040720141619%2C1044040720141619
Videreuddannelser trin 3
Diplomuddannelse i klinisk sygepleje
Formål
- At den studerende udbygger sine teoretiske kundskaber indenfor pleje-, behandlings- og
omsorgsområdet og selvstændigt kan ajourføre og udvikle denne viden i takt med den
samfundsmæssige og teknologiske udvikling
- At den studerende erhverver forudsætninger for at kunne dokumentere og evaluere pleje- og
behandlingsindsatsen
- At den studerende kan opsøge, bearbejde, vurdere og anvende undersøgelses- og
forskningsresultater inden for den kliniske sygepleje, og kan planlægge, udføre, vurdere og
formidle udviklingsopgaver inden for dette professionsområde
http://www.scvun.dk/scvua/files.nsf/sysOakFil/Sundhedsfaglige%20Diplomuddannelser¤Studieordning%20-
%20klinisk%20sygepleje/$File/Studieordning%20-%20Sundhedsfaglig%20diplomuddannelse%20i%20klinisk%20sygepleje.doc
Diplomuddannelse i rehabilitering og habilitering
Formål:
Uddannelsen retter sig primært mod udvikling af professionsudøverens erhvervskompetence inden
for rehabilitering og habilitering.
23

Uddannelsen retter sig også mod udvikling af almene studiekompetencer, herunder analytiske,
metodiske og kritiske kompetencer, som kvalificerer til yderligere videregående
kompetencegivende uddannelse.
http://www.scvun.dk/scvua/files.nsf/sysOakFil/Sundhedsfaglige%20Diplomuddannelser¤Studieordning%20-
%20Rehabilitering%20og%20habilitering/$File/Studieordning%20-%20Rehabilitering%20og%20habilitering.doc
Diplomuddannelse – palliativ indsats (et modul)
Modulets formål er, at den studerende kan medvirke til at varetage og udvikle den kliniske praksis
inden for den palliative indsats. Der arbejdes med centrale problemstillinger i forbindelse med den
palliative indsats, og disse belyses ud fra en human-, natur – og samfundsvidenskabelig vinkel.
hensigten er at den studerende kan tilrettelægge en lindrende pleje og behandling i et tæt
samarbejde med patienten og eventuelle pårørende.
http://www.jcvu.dk/diplomuddannelse/diplom_05/sundhed/modul_profpraksis/rehabilitering_palliativ.pdf
Diplomuddannelse i ledelse
Formålet med diplomuddannelsen for sundhedssektoren i økonomi, ledelse og organisation er på et
samfundsvidenskabeligt grundlag at give de studerende teoretisk indsigt i organisatoriske,
ledelsesmæssige, økonomiske og metodiske problemstillinger, således at de studerende kvalificeres
til i praksis at kunne løse komplekse ledelsesopgaver i sundhedssektoren.
www.hasto.dk
Diplomuddannelse i sundhedsfaglig supervision og vejledning
Uddannelsen der er tværfaglig, er en særlig tilrettelagt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse suppleret
med træningsforløb.
Formål:
- at støtte og fremme faglig og personlig udvikling hos vejledte gennem systematisk
vejledning
- at bidrage til bevidst refleksion over egen praksis
- at fastholde og udvikle kvaliteten af den kliniske sygepleje til gavn for patienterne
http://www.aalborg-sygehus.dk/For+personale/Uddannelse+og+kurser/Sygeplejefaglig+vejledning+ved+Aalborg+Sygehus.htm
24

Masteruddannelse klinisk sygepleje
Formålet med masteruddannelsen i klinisk sygepleje er, at den studerende erhverver personlig og
faglig kompetence til at varetage højt kvalificerede funktioner inden for klinisk sygepleje.
Uddannelsen forbereder den studerende til at virke som klinisk ekspert og at sikre sammenhæng
mellem klinisk forskning og klinisk sygeplejepraksis. Den studerende tilegner sig øgede
færdigheder i analyse og vurdering af kliniske problemstillinger og udvikler akademisk kompetence
i relation til at planlægge, medvirke i og gennemføre kliniske udviklings- og forskningsprojekter 11 .
http://www.au.dk/da/evu/katalog/2005130.htm
Masteruddannelsen i Læreprocesser
Det overordnede formål er at give de studerende kompetence til at iværksætte, udvikle og vurdere
læreprocesser i erhverv, uddannelse og samfund. Det er hensigten at give de studerende:
- forståelse af og kompetence til at anvende teorier om læring og læreprocesser, herunder
læring i erhvervs- og arbejdssammenhænge.
- indsigt i udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af læreprocesser samt evne til
at formidle egen faglig viden i alsidige sammenhænge.
- kompetence til at udvikle, herunder at planlægge og organisere læreprocesser i forskellige
erhvervs- og uddannelsessammenhænge.
http://evu.aau.dk/uddannelser/laereprocesser
Kandidat i sygepleje
Formålet med Kandidatuddannelsen i Sygepleje er at bibringe den studerende en akademisk
kompetence, således at den studerende opnår videnskabelige og metodiske færdigheder i relation til
sygeplejens teori og praksis. Den studerende kvalificeres derigennem til at varetage centrale
kliniske, ledende, undervisnings- og forskningsmæssige funktioner inden for sygeplejen og i
tværfaglige sammenhænge.
Uddannelsen er adgangsgivende for et evt. efterfølgende ph.d.-studium.
11 Optagelse på Kandidatstudiet med en master i klinisk sygepleje er ikke muligt, da master i klinisk sygepleje ikke
var etableret, da den sidste studieordning blev udarbejdet på kandidatstudiet. Der gives dispensation i de tilfælde, hvor
der er nogen, der søger. Der udarbejdes ny studieordning i denne tid - evt. færdig i juni 2006, hvor disse forhold tages i
betragtning
25

http://www.folkesundhed.au.dk/kstudordning/#2.%20FORMÅL
Ph.d. - uddannelse
Ph.d.-uddannelsen tager sigte på dels at give et bredt kendskab til de videnskabelige
teorier, metoder og redskabsfag, der danner baggrund for den sundhedsvidenskabelige
forskning, dels at udvikle den studerendes evne til erkendelse og selvstændig behandling
af videnskabelige problemstillinger.
http://www.health.au.dk/get_media_file.php?mediaid=927
26

Visioner i uddannelsesstrategi 2006 – 2010
Klinisk Sygepleje
Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling er blandt andet at yde højt specialiseret sygepleje
til patienten med kræft og dennes familie. Uddannelsesstrategien for de kommende år vil således
sigte mod, at sygeplejersker tæt på kerneydelsen uddannes til at varetage højt specialiseret
onkologisk sygepleje.
I stråleterapien påbegynder nye sygeplejersker et uddannelsesforløb, der afsluttes med teoretiske og
praktiske prøver vedrørende stråleterapi og sygepleje. I sengeafsnit og ambulatorier bliver nyansatte
prioriteret til grundkursus for nyansatte sygeplejersker, cytostaticakursus og GCP. Det vil sige, at
alle sikres en grundlæggende uddannelse i løbet af de første 1 ½ år.
I løbet af de første år vil udvalgte emnekurser af relevans for onkologisk sygepleje desuden blive
prioriteret.
Internt kursus for erfarne sygeplejersker vil almindeligvis blive udbudt en gang om året. For erfarne
sygeplejersker vil der desuden være mulighed for at søge onkologisk efteruddannelse og på sigt
specialuddannelse i kræftsygepleje. På nuværende tidspunkt er målet at 2 – 3 sygeplejersker årligt
deltager i onkologisk efteruddannelse. Når specialuddannelsen bliver en realitet, tilstræbes det, at 2
– 3 sygeplejersker årligt vil få mulighed for at deltage i denne uddannelse. Desuden vil et
opgraderingskursus blive prioriteret for de sygeplejersker, der allerede har onkologisk
efteruddannelse. På nuværende tidspunkt er det ikke hensigten, at alle sygeplejersker skal være
specialuddannede. Målet er at have en gruppe af sygeplejersker med onkologisk efteruddannelse
eller specialuddannelse, der fordeler sig jævnt i hele Onkologisk Afdeling.
Nyansatte social – og sundhedsassistenter vil blive prioriteret til grundkursus for nyansatte
sygeplejersker (udvalgte dele). Ligeledes vil der være mulighed for deltagelse i udvalgte kurser
vedrørende den alvorligt syge og døende, krise, kommunikation, smerter.
Erfarne social – og sundhedsassistenter vil have mulighed for at deltage i udvalgte dele af
grundkursus for nyansatte sygeplejersker som opgradering. Desuden vil der være mulighed for
deltagelse i temaeftermiddage, hvor indholdet evt. planlægges sammen med gruppen af social – og
sundhedsassistenter.
27

Formidling/pædagogik
Der er mange uddannelsesopgaver i Onkologisk Afdeling i forbindelse med elever, studerende,
nyansat personale og personer på studiebesøg. Desuden er en væsentlig del af sygepleje knyttet til
vejledning og information til patienter og pårørende. Derfor er målet, at have en gruppe af personer
med særlig pædagogisk indsigt.
Vejledning i opgaveskrivning på forskellige uddannelser skal efter forskrifterne varetages af en
person, der er uddannet på et højere niveau end den, der vejledes. Med den stigende aktivitet inden
for uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at enkelte ud over ledergruppen uddannes på
diplomniveau.
Ledelse
Ledelse af sygeplejen i Onkologisk Afdeling stiller store krav til afdelingssygeplejersken, som har
ansvar for kvaliteten af sygeplejens virksomhedsområde på det operationelle niveau. Desuden er
personaleledelse, administration og drift en væsentlig del af afdelingssygeplejerskens arbejde. I
strategien prioriteres det derfor, at alle afdelingssygeplejersker har diplomeksamen i ledelse eller
anden relevant lederuddannelse.
Forskning og udvikling
Fremtidens krav om implementering af og udvikling af ny viden inden for sygepleje samt
kontinuerlig kvalitetsudvikling nødvendiggør viden og øgede kompetencer indenfor disse felter.
Teoretiske kompetencer kunne erhverves gennem diplom, master, kandidat- og ph.d. forløb. Ud
over diplomuddannelse i ledelse prioriteres uddannelser, der har den kliniske sygepleje som fokus.
Prioritering
Ud over de uddannelsestilbud der er nævnt i oversigten, vil deltagelse i temadage, konferencer,
landskurser m.m., være en mulighed for udvikling af sygeplejen til patienten med kræft og dennes
familie.
28

Deltagelse i ”grunduddannelser” og emnekurser omkring smerter, sorg og krise, kommunikation,
alvorligt syge og døende samt IT – relaterede 12 kurser prioriteres løbende i det enkelte afsnit.
Prioritering af deltagere på onkologisk efteruddannelse, opgradering og specialuddannelse vil finde
sted i den sygeplejefaglige ledergruppe på baggrund af de enkelte afsnits behov og aktuelle
situation. Ligeledes vil prioritering til diplomuddannelse, master – og kandidatuddannelse finde sted
i denne gruppe. Prioriteringen vil finde sted hvert halve år i januar og september måned med
henblik på at søge penge fra sygehusets uddannelsespulje.
12 Jf. Strategi for sygeplejeforskning. Onkologisk Afdeling 2005 - 2008
29

I det følgende er der en oversigt med de forventninger og ønsker, hvert afsnit har i forbindelse med
uddannelse.
Uddannelsesstrategi D1 2006 - 2010
Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010
Grundkursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2
Cytostaticakursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2
Good Clinical Practice 2 3 3 3 3
Onkologisk efteruddannelse 1 1
Specialuddannelse i kræftsygepleje 1 1
Almen efteruddannelse 1 1 1 1
Kursus for erfarne 2 2 2 2
Temakurser 4 4 4 4
Diplomuddannelse i Ledelse
Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje 1 -I
Klinisk vejlederuddannelse 1
Praktikvejlederuddannelse
Master i Klinisk Sygepleje 1
Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 4?
Kvalitetskonsulent
Kandidat i Sygepleje
Ph.d. - uddannelse
30

Uddannelsesstrategi D2 2006 - 2010
Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010
Grundkursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2
Cytostaticakursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2
Good Clinical Practice 5 5 2 - 3 2 - 3 (1 - 2?)
Onkologisk efteruddannelse 1 1 1
Specialuddannelse i kræftsygepleje 1 1
Almen efteruddannelse 1 1
Kursus for erfarne 2 2 2 2
Temakurser 1 2 - 3 2 - 3 2 - 3 2 - 3
Diplomuddannelse i Ledelse 1 1
Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje 1?
Klinisk vejlederuddannelse 1
Praktikvejlederuddannelse
Master i Klinisk Sygepleje
Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 5?
Kvalitetskonsulent
Kandidat i Sygepleje
Ph.d. – uddannelse
31

Uddannelsesstrategi D3 2006 - 2010
Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010
Grundkursus 4 1 - 2 1 - 2 1 - 2
Cytostaticakursus 4 1 – 2 1 – 2 1 - 2
Good Clinical Practice 4 4 4 4 4
Onkologisk efteruddannelse 1 1 1 1 1
Specialuddannelse i kræftsygepleje
Almen efteruddannelse 1 1 1 1
Kursus for erfarne 2 2 2 2
Temakurser 3 3 3 3
Diplomuddannelse i Ledelse
Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje
Klinisk vejlederuddannelse 1 1
Praktikvejlederuddannelse
Master i Klinisk Sygepleje
Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 2?
Kvalitetskonsulent
Kandidat i Sygepleje
Ph.d. – uddannelse
32

Uddannelsesstrategi Ambulatoriet 2006 - 2010
Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010
Grundkursus 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2
Cytostaticakursus 1 1 - 2 1 - 2 1 - 2 1 - 2
Good Clinical Practice 4 2 2 2 2
Onkologisk efteruddannelse 1 1 1 1
Specialuddannelse i kræftsygepleje
Almen efteruddannelse 1 1 1 1
Kursus for erfarne 2 2 2 2
Temakurser
Diplomuddannelse i Ledelse
Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje 1
Klinisk vejlederuddannelse 1
Praktikvejlederuddannelse
Master i Klinisk Sygepleje
Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 4 ?
Kvalitetskonsulent
Kandidat i Sygepleje
Ph.d. - uddannelse
33

Uddannelsesstrategi Terapien 2006 - 2010
Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010
Stråleterapiuddannelse 4 (1/9) (2?)
Good Clinical Practice
Onkologisk efteruddannelse 1 1 1 1
Specialuddannelse i kræftsygepleje
Almen efteruddannelse 1 forår 1 forår 1 forår 1 forår
Kursus for erfarne 2 - 3 2 - 3 2 - 3 2 - 3
Temakurser 2 - 3 2 - 3 2 - 3 2 - 3 2 - 3
Diplomuddannelse i Ledelse 1 1
Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje 1?
Klinisk vejlederuddannelse 1
Praktikvejlederuddannelse
Master i Klinisk Sygepleje 1 - - I
Opgradering - Onkologisk efteruddannelse 4?
Kvalitetskonsulent
Kandidat i Sygepleje
Ph.d. – uddannelse
34

Uddannelsesstrategi Det Palliative Team
Uddannelsesstrategien i ”Det palliative Team”, med de opgaver der varetages af sygeplejerskerne i
forbindelse med vejledning, rådgivning, undervisning og udvikling, har et særligt sigte. Alle
sygeplejersker, der ansættes i teamet, deltager i en palliationsuddannelse af 8 måneders varighed
hvoraf 6 måneder foregår i teamet og 2 måneder på hospice.
Fokus for den sygeplejefaglige indsats i teamet er palliation. Derfor er onkologisk efteruddannelse
og specialuddannelse ikke relevant. Almen efteruddannelse er en mulighed for sygeplejersker, der
har været uddannet i 8 år. Afhængig af uddannelsesniveauet i teamet kan kursus for erfarne være en
mulighed. For at tilgodese udviklingsdelen tilstræbes, at hver sygeplejerske årligt deltager i
forskellige målrettede temakurser indenfor palliation.
Det tilstræbes endvidere, at mindst en sygeplejerske har diplomuddannelse med fokus på palliation,
men da der på nuværende tidspunkt kun tilbydes ét modul indenfor palliation fuldføres uddannelsen
med elementer fra diplomuddannelserne generelt. Master i læreprocesser er et relevant
uddannelsestilbud, da den understøtter elementer i konsulentfunktionen. Der tilstræbes at en
sygeplejerske er i besiddelse af disse kompetencer for at styrke niveauet generelt i hele teamet.
Uddannelsestilbud 2006 2007 2008 2009 2010
Grunduddannelse palliation
Almen efteruddannelse
Kursus for erfarne
Temakurser 4 4 4 4
Diplomuddannelse i Ledelse -I
Diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje
Diplomuddannelse i Palliation 1 - - -I
Master i Klinisk Sygepleje
Master i Læreprocesser 1 -------I
Opgradering - Onkologisk efteruddannelse
Kvalitetskonsulent
Kandidat i Sygepleje
Ph.d. – uddannelse
35