Knuthenborg - Åbne Samlinger

aabne.samlinger.dk

Knuthenborg - Åbne Samlinger

- 1 -

Knuthenborg

Administration & manifestation af et grevskab

Herregårdslandet Lolland


- 2 -

Formidlings- og landskabsprojektet Herregårdslandet Lolland

Rapporten er udarbejdet af Museum Lolland-Falster i samråd med ejerne af de deltagende herregårde. Ud

fra et fastlagt fokus indeholder rapporten oplæg til nedslagspunkter i formidlingen af herregårdens

nærområde samt anbefalinger til markering og genopretning af udvalgte træk i landskabet.

Landskabs- og formidlingsprojektet Herregårdslandet Lolland er en del af partnerskabsprojektet

Mulighederne Land og danner grundlag for formidlingsprojektet Herregård & Landskab Lolland, der åbner i

20. juni 2012.

Mulighedernes Land

Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Lolland Kommune, Thisted Kommune, Bornholms

Regionskommune og Realdania om udvikling af Danmarks yderområder. Projektet skal udvikle og afprøve

nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. De nye strategier

udvikles og afprøves gennem en række konkrete demonstrationsprojekter i Lolland Kommune, Thisted

Kommune og Bornholms Regionskommune. Landskabs- og formidlingsprojektet Herregårdslandet Lolland

er et ud af fire demonstrationsprojekter i Lolland Kommune. Øvrige demonstrationsprojekter er Energi til

lokal udvikling – Horslunde som energilandsby, Porten til Lolland og Bedre boliger – færre boliger.

Mulighedernes Land gennemføres mellem 2007- 2012.

Læs mere om projektet på www.mulighedernesland.dk

Herregårdslandet Lolland


Historisk rids

- 3 -

I 1714 oprettede Søster Lerche grevskabet Knuthenborg af herregårdene Aarsmarke, Vårskovgård,

Havløkkegård, Maribo Ladegård og Bandholmgård med en samlet størrelse på lidt over 1.732 tdr. hartkorn.

For at opfylde de påkrævede 2.500 tdr., som medførte grevskabets eftertragtede skattefrihed,

amtmandsbeføjelser og selvstændig jurisdiktion i form af et birk, manglede dog stadig hen ved 800 tdr.

hartkorn. Alligevel kunne grevskabet i 1714 ansætte sin første birkedommer og sætte grevekrone over

slægtsnavnet, idet Søster Lerche ved inddragelse af svigerdatterens arvede sjællandske besiddelser fik

kongelig dispensation til at erigere grevskabet for sønnen. Dog krævedes det, at grevskabet inden for en

20-årig periode efter Store Nordiske Krigs afslutning fik afløst de sjællandske besiddelser med jord på

Lolland. I 1738 indløstes klausulen, da den nyoprettede herregård Knuthenlund og omkringliggende

strøgods lagdes under grevskabet. Grevskabet bestod herefter udelukkende af lollandske godsbesiddelser.

Med samlingen af grevskabets domæneområde i 1738 på Lolland lå Knuthenborgs udstrækning nogenlunde

fast, og udviklingen i retning af en centrering på og omkring grevskabets hovedsæde indledtes i det små.

Frem til 1790’erne havde grevskabets administration og driftsstruktur en relativ fast form med fokus på et

virke i overensstemmelse med 1700-tallets traditionelle grevskaber. Med et net af jævnt fordelte

herregårde drevet som forpagtergårde med vangdrift, og hvortil der blev ydet hoveri af grevskabets

fæstebønder, manifesterede Knuthenborg sig gennem en administrativ og driftsorienteret struktur, der kun

i begrænset udstrækning lod sig aflæse i landskabet.

I slutningen af 1700-tallet var grevskabets administration placeret på Knuthenborg og Bandholmgård og på

dette tidspunkt opdelt i en østlig og vestlig afdeling. Fæstebønderne omkring Knuthenborg avlsgård fik

deres fæstekontrakter underskrevet hos forvalteren på hovedsædet, mens de mange fæstebønder under

de vestlige forpagtergårde skrev under på Bandholmgård. Det var også til disse to centre, at den årlige

landgilde skulle svares. Valget af Bandholmgård skal formentlig ses i forbindelse med udskibningsstedet ved

Bandholm, der ejedes af grevskabet og fungerede som den store port udadtil. Bandholm var dog ikke det

eneste udskibningssted, også i Blans var der mulighed for udskibning. Alligevel indtog Bandholm en

særposition med både kro og toldsted, der afspejlede, at Bandholm også var ladeplads for Maribo.

De underliggende forpagtede herregårde dannede rygraden i grevskabets drift og indtjening. De senere

bevarede forpagtningskontrakter har næsten karakter af fæstebreve, og driften har derfor sandsynligvis

også i 1700-tallet været holdt i stramme tøjler fra grevskabets side. Over forpagteren stod forvalteren på

henholdsvis Knuthenborg og Bandholmgård, som havde juridiske og administrative opgaver. Derover

fandtes godsinspektøren – bl.a. bosiddende i Maribo og Sakskøbing – som havde det overordnende ansvar

og refererede til greven selv. Birket var en vigtig del af grevskabets administration, men lader sig ikke

aflæse i landskabet i 1700-tallet, da retsmøder og domsafsigelser ikke fandt sted i en særskilt bygning.

Bygningsmassen på grevskabet var frem til 1800-tallet ikke præget af særskilt byggestil eller udtryk.

Hovedbygningen på Knuthenborg var i 1750’erne stadig et bindingsværkanlæg, og gårdens herskabelige

præg gav sig primært udtryk i haven. De forpagtede gårde opretholdt et jævnt udtryk. Kun i avlsanlæggenes

dominerende volumener og i udlægningen af hovveje lod forpagtergårdene sig aflæse som tilhørende

grevskabet, alle opført med stråtage og i bindingsværk, kalket over stok og sten. Den gængse opfattelse af,

at større godser i 1700-tallet manifesterede sig i landskabet med kunstfærdigt udformede bygningsanlæg

Herregårdslandet Lolland


- 4 -

og imponerende våbenskjolde, stemmer således ikke overens med forholdene på grevskabet Knuthenborg i

perioden.

Manifesterede grevskabet sig ikke fysisk i landskabet, så forholdt det sig anderledes i grevskabets

patronatskirke i Hunseby. Her oprettedes desuden af grevskabets stifter Søster Lerche i 1698 en skole for

det daværende Aarsmarkes bønders børn, ligesom en fattigstiftelse bærende hendes navn kom til.

Omkring 1800 holdt landboreformerne deres indtog i Danmark og på Knuthenborg. På grevskabet begyndte

de første udskiftninger omkring 1803. I 1818 kom Knuthenborg under administration, fordi den kun 7-årige

Frederik Marcus greve Knuth overtog grevskabet efter sin farfader, hvilket i nogen grad bremsede

udviklingen. Administrationen varede frem til 1837, hvorefter arbejdet med at forbedre og effektivisere

grevskabets jorde for alvor igen kunne tage fat – godt hjulpet af gunstige tider for landbruget generelt. I

1845 modtog greven på Knuthenborg som den første lensbesidder tilladelse til salg af fæstegodset, hvilket

med stor intensitet blev udført i de efterfølgende år. Parallelt med at grevskabet i perioden solgte ud og

dermed mistede det administrative og driftmæssige greb om sit tidligere fæstegods, opstod en

hierarkisering af det tilbageværende personale med henblik på en markering og samling af

godsfunktionerne omkring hovedsædet.

Som en del af den nye hierarkisering opførtes nye embedsboliger til grevskabets ansatte fra 1840’erne og

frem, der bidrog til den voksende markering af grevskabet i området. Tidligere blev administrative opgaver

på grevskabet varetaget i kombination med fæste af en gård eller en funktion, som det bl.a. sås hos

birkedommeren på Svanevig. Op igennem 1800-tallet afvikledes dette dobbeltvirke for gårdens ansatte, der

nu alene varetog deres embede bosat i embedsboliger opført til formålet og udstyret med grevskabets

symboler. Ligeledes kom der et stigende antal specialstillinger til, bl.a. inden for skovdriften, der også satte

scenen for grevskabet. Den administrative opdeling i en østre og vestre del ophørte i de første årtier af

1800-tallet, formentlig efter udskiftningen og udflytningen af fæstegodset havde fundet sted. Tilbage var

nu kun en forvalter, der endnu i en kort periode varetog de administrative opgaver og fungerede i samråd

med godsinspektøren, inden godsinspektøren i 1850’erne blev alene om dette arbejde – støttet af

skriverkarle. Grevskabets afvikling af fæstegodset lader sig således tydeligt afspejle i administrationen, hvis

virke gik fra varetagelse af grevskabets fæstegårde til at holde opsyn med de tilbageværende

forpagtergårde.

Omkring 1840 begyndte den nye struktur at lade sig aflæse i landskabet. De forpagtede herregårde under

grevskabet fik langsomt men konsekvent en ensartet fremtoning i perioden frem til 1880’erne, der synligt

markerede Knuthenborgs ejerskab. Bandholmgård blev revet ned og afløst af en ny skovriderbolig i 1846,

godsinspektøren blev trukket ind på grevskabet i egen bolig, og der oprettedes nye forpagtergårde som

f.eks. Pårupgård og Hasagergård, der i udseende og udformning knyttedes til grevskabet. I 1870’erne kom

Damsmosegård til, der sammen med de øvrige forpagtede gårde og herregårde dannede stammen i et

strengt centralt styret forpagtersystem. Som et resultat af frasalget af fæstegodset blev forpagtergårdes

funktion som driftscentrum for fæstegodset ændret til større gårde under grevskabet med arbejdskraften

boende på gården eller i de nærmeste landsbyer. Når grevskabets administration igennem 1800-tallet

kunne mindskes, så skyldtes det en stram styring og en ensretning af disse forpagtergårde, der med

fastlagte driftsplaner og en ensartet udformning lettede opgaverne betydeligt. Den stramme ensretning af

forpagtergårdene fremgår også af forpagtningskontrakterne, der blev ensartet udformet med

samstemmende krav og forpligtelser i forhold til vedligehold, drift og styring – omend afstemt efter de

Herregårdslandet Lolland


enkelte gårdes størrelse – og hvori man bl.a. fra grevskabets side indskærpede, at de gamle popler fra

midten af århundredet skulle erstattes med tjørn.

- 5 -

I perioden fra 1880 og frem fandt det nye hierarki sin endelige form – visuelt markeret i den fornyede

bygningsmasse på grevskabet fra skovfogedboligerne i skovene til bebyggelsen bag den nyopførte mur.

Skovrideren hørte sammen med godsinspektøren og gartneren til de bedst lønnede og højst placerede i

toppen af grevskabets hierarki. Knuthenborgs personale var nu i høj grad koncentreret omkring grevskabets

hovedsæde. Centraliseringen af grevskabets virke lader sig også aflæse i oprettelsen af Karen Knuths

friboliger i 1879, der udelukkende var forbeholdt og beboet af tidligere ansatte i centrale funktioner som

guvernanter, forvaltere og lignende.

Efter overgangen til selveje for grevskabets fæstegårde blev Knuthenborg som resten af landets godser

afhængig af det tilbageværende husmandshoveri. I 1850’erne afløst af lønnet tjenestefolk, ofte hentet

blandt grevskabets gamle hoveriarbejdende husmænd og landarbejdere. Til denne nye gruppe opførte

Knuthenborg i løbet af årtierne omkring 1900 en række arbejderhuse, der i deres fælles ydre og via

strategisk placerede våbenskjolde og monogrammer tydeligt markerede grevskabets ejerskab.

I 1914 frasolgtes Knuthenborgs vestlige parti og et årti senere, efter lensafløsningslovens vedtagelse i 1919,

blev grevskabets areal yderligere reduceret samtidig med, at resterne af de tilbageværende bindinger på

grevskabet blev ophævet. I 1926 fandt afløsningen af Knuthenborg sted og medførte, at en del af

forpagtergårdenes jorde, bl.a. Vårskovgårds og Maribo Ladegårds jorde, blev udlagt til oprettelse af

statshusmandsbrug, mod at området omkring hovedsædet bevaredes intakt. Selv om grevskabets æra nu

definitivt var forbi, vedblev Knuthenborg op igennem 1930’erne og 1940’erne at markere sin

tilstedeværelse i det byggeri, som blev opført i bl.a. Bandholm.

Originalkortet over Knuthenborgs herregårdsmarker fra 1808, Kort &

Matrikelstyrelsen

Herregårdslandet Lolland

Grevskabets hovedbygning

opført 1864-66

Familien Knuths

våbenskjold på

Strandtoftegård


- 6 -

Bandholmgård en sensommerdag i 1820. Det jævne og enkle udtryk prægede endnu da grevskabets forpagtergårde, Det Kongelige Bibliotek

F.V. Tvedes præsentation af de bygninger, som han slog stregerne til i begyndelsen af 1870’erne, Danmarks Kunstbibliotek

Herregårdslandet Lolland


Svanevig

I lokalhistoriker C.C. Haugners værk om Maribo og

Fejø Birker er afbilledet en birkedommergård i

Bandholm. Birkedommergården var placeret, hvor

tidligere Svanevig Mølle tronede på bakketoppen.

- 7 -

Møllen tjente i en kortere periode fra 1801 som

birkedommerbolig for Claus Kølle, der ved siden af

sit birkedommerembede for både Knuthenborg,

Guldborgland og Nielstrup birker fra da af også

kunne kalde sig for møller. Claus Kølle var blevet

udnævnt til birkedommer i 1779 og boede frem til

1801 som sine forgængere og efterfølgere i de

lokale købstæder, hvor de ofte også fungerede som Svanevig Mølle på Originalkortet over Bandholm 1808, K&M

byfogeder og herredsdommere. Møllergerningen,

der ikke var personbundet men et kongeligt privilegeret erhverv knyttet til møllen, må Claus Kølle have fået

overdraget, da han påbegyndte opførslen af møllen, hvor han efterfølgende bosatte sig med hustru og seks

børn. Den nærliggende Havløkke Mølle var omkring 1786 blevet nedlagt, og meget tyder på, at Claus Kølles

mølle på Svanevig tog over efter den. Claus Kølle varetog ikke møllens produktion selv, da han ifølge

folkeoptællingen havde en møller ansat.

Claus Kølles dobbelthverv som birkedommer og møller er kendetegnende for de ansatte på Knuthenborg i

perioden frem til midten af 1800-tallet, hvor de ofte besatte flere embedsfunktioner eller var gårdfæstere

ved siden af. Claus Kølle havde, som alle birkedommere i perioden, en mindre juridisk eksamen (exam.jur.).

Sammen med de indbringende mølleindtægter medførte embedet som birkedommer, at han kunne leve

godt. I folketællingen fremgår det således, at der på Svanevig både var kusk og stuepige samt en kokkepige.

Med opførelsen af møllen og Claus Kølles indflytning blev Svanevig frem til hans død i 1816 grevskabets

juridiske centrum. Efterfølgerne bosatte sig igen uden for grevskabet. Bevarede strafferegistre vidner om,

hvilke sager birkedommeren bl.a. dømte i. En af Claus Kølles efterfølgere, Chr. A. Møller, dømte f.eks. i

1840 Niels Larsen i Maglemer til to dages vand og brød for ugidelighed og opsætsighed mod sin husbond.

Hvor Niels Larsen afsonede sin dom vides ikke, da det ikke er lykkedes at lokalisere et tinghus eller fængsel

på grevskabet. Man kan dog forestille sig, at retsmøderne enten blev afholdt i birkedommerboligen eller på

Bandholmgård, der sammen med Knuthenborg endnu fungerede som administrativt centrum for

grevskabet.

I 1856 blev Knuthenborg birk lagt under Maribo birk, og grevskabets rolle som dømmende magt var

dermed forbi, om end den lokale dommer endnu i 1860’erne skrev sig som birkedommer til Knuthenborg.

Kun navnet har den nuværende bygning på Svanevig – opført i 1880’erne – til fælles med birkeembedet,

der i en kort periode i begyndelsen af 1800-tallet markerede grevskabets selvstændige jurisdiktion i

området.

Herregårdslandet Lolland


Hunseby

Grevskabet Knuthenborg var på mange måder

at betegne som et mikrosamfund i sig selv.

Grevens position som dette samfunds øverste

hoved kom særligt til udtryk i patronatskirken

i Hunseby. I kirken kunne greven vise sin magt

og position frem og tydeliggøre den i 1700tallet

gudgivne orden med grevefamilien

placeret øverst i lokalsamfundets virke, kun

overgået af kongefamilien – der ugentligt blev

bedt for – og Gud selv.

- 8 -

Hunseby Kirke

Om Hunseby kirkes ejerforhold i middelalderen vides intet,

men siden 1565 tilhørte den Aarsmarke, som i 1714 blev

hovedsæde for grevskabet Knuthenborg og omdøbt. Kirken

forblev i familiens Knuths eje frem til 1960’erne, hvor den

overgik til menigheden. Allerede mens kirken var i

Aarsmarkes eje, markeredes ejerskabet i kirken. Efter

grevskabets etablering med fornyet styrke gennem

placering af våbenskjolde, gravkapel, nu forsvundne

pulpiturer og herskabsstol. I nyere tid er en stor udendørs

gravplads anlagt til familien Knuth, der endnu vidner om, at

forbindelsen mellem kirken og Knuthenborg til stadighed

eksisterer.

Hunseby Kirke og præstegård og på den anden side af vejen Søster Lerches

stiftelse på Originalkortet fra 1808, K&M

Den herskabelige markering i området omkring kirken er også tydelig. I 1715 oprettede Søster Lerche en

stiftelse i eget navn med plads til otte beboere. De otte blev forsørget af herskabet og fik derudover tøj,

sengeklæder og ved død en ligkiste og ordentlig begravelse. Udover den fysiske og åndelige omsorg

stilledes i stiftelsens fundats krav om, at beboerne behandlede hinanden ordentligt, og at det omliggende

samfund skulle gøre det samme. Kun folk, der hørte under grevskabet Knuthenborg, kunne komme i

betragtning til en plads i hospitalet. I takt med det kommunale selvstyre voksede i løbet af 1800-tallet og

tog over, hvor grevskabet slap, bl.a. i sognets fattigpleje, oprettede Knuthenborg i 1879 Karen Knuths

Friboliger. Friboligerne var alene tiltænkt personer, som havde stået i tjenesteforhold til grevskabet dvs.

arbejdere, håndværkere etc., der på grund af alder eller svaghed var blevet ”usikrede” i deres arbejde.

Hermed adskilte friboligerne sig markant fra både Søster Lerches stiftelse og fattiggård, oprettet i 1800tallet

og drevet af sognet, som var tiltænkt alle sognets beboere.

At bo i friboligerne var en ”tak for tro tjeneste” fra familien Knuth til udvalgte tjenestefolk. Enkelte ægtepar

fik bolig i friboligerne, men langt de fleste var enker. En plads i friboligerne krævede en særlig personlig

forbindelse til grevskabet. De optagne var i reglen tidligere lærerinder, husholdersker eller lignende. Den

snævre kreds af beboere vidner om grevskabets ændrede rolle. I 1800-tallet mistede herregårdene deres

magtpolitiske position i lokalområderne gennem frasalg af fæstegods og et voksende kommunalt styre, og

de lukkede sig i stigende grad om sig selv og egne folk. Friboligerne markerede således tydeligt grevskabets

Herregårdslandet Lolland


centrering om hovedsædet og de tilknyttede tjenestefolk, hvilket også bekræftedes i bygningernes

udformning, der i stil markerede en tydelig samhørighed med grevskabet.

Karen Knuths friboliger, opført omkring 1880

- 9 -

17 år før oprettelsen af hospitalet havde Søster Lerche i 1698 stiftet en skole i Hunseby. Bygningen bestod

af seks fag med have, som skulle vedligeholdes af sognets folk. Bønderne blev påbudt at sende deres børn

til skolen og svigtede fremmødet, blev det indberettet og fik økonomiske konsekvenser. Skolebygningen er i

dag nedrevet og skolen flyttet.

Grevskabets mange sociale initiativer i Hunseby og iscenesættelsen i kirken vidner om, at det i særlig grad

var i Hunseby, at Knuthenborg satte sig i scene igennem historien, tilpasset de forskellige tiders normer og

forestillinger.

Indkørslen til alléen fra Maglemer med de to fine arbejderhuse fra begyndelsen af 1900-tallet

Herregårdslandet Lolland


Forpagtergårdene

- 10 -

Driften og administrationen på Knuthenborg var kendetegnet af forpagtergårde, som var underlagt en

streng styring fra grevskabet. Gårdene lå spredt ud over grevskabet. Bevarede forpagtningskontrakter giver

et indblik i den strenge administration, som

forpagterne blev underlagt. Alle forpagtningskontrakter

fik vedhæfte t en udførlig driftsplan,

som nøje angav hvad, hvor og hvornår de enkelte

afgrøder skulle dyrkes. De bevarede driftsplaner er

enslydende, men tog forbehold for lokale forhold,

hvilket vidner om, at grevskabets administration

kendte de enkelte forpagtergårdes forhold godt.

Før 1840’erne var alle forpagtergårdene opført i bindingsværk – daterende tilbage til 1700-tallet – og intet

tyder på, at der i behandlingen af disse blev gjort en særlig indsats for at markere et tilhørsforhold til

grevskabet. Det ændrede sig fra 1840’erne, da grevskabet påbegyndte en udvidelse af de eksisterende

forpagtergårdes tilliggender samtidig med, at

nye gårde kom til. De første gårde, der undergik

en bygningsændring med henblik på en

ensretning, der adskilte sig fra områdets gårde,

var Vårskovgård og den nyoprettede Pårupgård,

der i 1840’erne fik nybyggede stuehuse. Begge

stuehuse var grundmurede enetages bygninger

med halvvalmet tage over høje kældre, hvori der

på Pårupgård, jævnfør synsforretningen af 1892,

var indrettet mælkekælder, bryghus og køkken.

Lignende forhold må man formode også fandtes

i Vårskovgårds kældre. Ensartetheden i de to

gårdsanlæg strakte sig imidlertid kun til

Maribo Ladegård 1932, Større Danske Landbrug

beboelseshuset.

Processen med ensretning af forpagtergårdene videreførtes i 1870’erne med et nyt byggeprogram efter

Frederik Vilhelm Tvedes anvisninger på grevskabet tre største forpagtergårde – Maribo Ladegård,

Havløkkegård og Knuthenlund. Omkring 1869 brændte avlsgården på Maribo Ladegård. Umiddelbart efter

branden må opgaven med genopbygningen være overdraget til F.V. Tvede. I Kunstakademiets arkiv findes

en grundplan fra hans hånd for den nye avlsgård indtegnet med den gamle hovedbygning, som først efter

1871 også må være blevet fornyet. Udformningen af et nyt stuehus på gården fulgte i grove træk

indretningen af både Knuthenlund og Havløkkegård.

Grevskabets ensretning af forpagtergårdene kom ikke kun til at omfatte bygningsmassen, men også det

omkringliggende landskab. I alle grevskabets forpagtningskontrakter fra midten af 1800-tallet og frem

præciseredes det, at forpagtergårdenes antikvariske mindesmærker ikke længere måtte borttages, og

Herregårdslandet Lolland

Hasagergårds nuværende bygninger er opført i begyndelsen af 1900-tallet


Stuehuset på Knuthenlund, tegnet af F.V. Tvede og parat til indflytning 1886

Egehuset ved Maglemerporten fungerede både som en mindre forpagtergård og gæstgiveri i

slutningen af 1800-tallet

- 11 -

eventuelt fundne oldsager straks skulle overbringes til

greven. De ellers forstyrrende høje og stendysser på

grevskabets jorde skulle fra nu af forblive urørte.

Formentlig som udtryk for en higen om historien og et

nyt landskabeligt blik på landbrugslandet fra

grevskabets side, der vægtede herlighedsværdien højt.

Herlighedsværdien inkluderede også jagtrettigheden,

som grevskabets værnede om, og hvortil fasaneriet var

indrettet.

Det mest øjenfaldende træk fra 1800-tallets ensretning

af forpagtergårdene er hegningen med tjørn, som blev

på påbudt over alt. Tjørnen havde den fordel, at den

krævede et minimum af vedligeholdelse og samtidig var

effektiv og holdt vildtet ude.

F.V. Tvedes udkast til et nyt stuehus på Havløkkegård, Danmarks Kunstbibliotek

Herregårdslandet Lolland

Kort over Knuthenlunds bortforpagtede jorder i 1829, Knuthenlund


Alléen

- 12 -

Grevskabets voksende manifestering i landskabet i 1800-tallet spores

måske tydeligst i den herskabeligt udlagte allé, som i 1860’erne

rejstes mellem den imposante Maglemerport og landsbyen. Den

snorlige allé, der blev nyanlagt til erstatning for grevskabets ældre

indkørsel fra Hunseby, blev fra starten anlagt med henblik på en

præsentabel adkomstvej med brede græsrabatter og en

dobbeltrækket korkelmeallé, hvorunder tjørnehække lukkede for

udsigten og sikrede, at vildt og løsgående dyr holdtes uden for

ankomstvejen. Som en grøn korridor gennem landsbygårdenes

marker – der i indhegnede jordlodder strakte sig ud på den vestlige

side – førte alléen frem til point de vuet i porten, for på den anden

side at afløses af bløde kurver og vide udsigter i parklandskabet.

Det er således tydeligt at se, at den storslåede iscenesættelse fra Maglemer og frem til porten var tænkt

sammen med Knuthenborg som en helhed. Ved ankomsten til

hovedsædet førtes den besøgende igennem alléen og kunne i

kigget ud mellem de lave hække og allétræernes høje kroner se

bøndergårdenes velstrukturerede og hegnede jordlodder mod vest,

mens blikket mod øst mødtes af forpagtergården Hasagergårds

jorde med herskabelige jagtremisser og store vidder. På den anden

side af det idylliske Egehus gennem den høje port ændrede

området mærkbart karakter, uden samhørigheden med det

passerede landskab mistedes. Under de naturligt anlagt skovpartier

blev blikket nu mødt af bløde former, smukke kig og lysninger, der

tydeligt markerede, at landskabet herinde havde et lystbetonet og

parklignende udtryk.

Alléen på det Høje Målebordsblad fra 1880’erne, K&M

Udsigten fra Maglemerporten ud i alléen. Ved porten er endnu bevaret rester af de oprindelige tjørnehække, der løb igennem hele alléen

Herregårdslandet Lolland

Udsigt i alléen mod Maglemerporten


- 13 -

At grevskabets iscenesættelse i alléen var af stor betydning spores ikke blot i beplantningen. I forpagtningskontrakten

fra 1889 for Egehuset umiddelbart udenfor Maglemerporten, som også fungerede som

gæstgivergård på dette tidspunkt, fremgår det, at ”...Grevskabet overtager den udvendige Vedligeholdelse

på Vinduesruderne nær”. Vedligeholdelsen var her ganske ekstraordinært ikke overdraget til forpagteren,

som det ellers var normen, hvilket kun kan forklares med, at huset indgik i det præsentable indtryk, som

den besøgende skulle få ved ankomst til hovedsædet. Sammen med alléens talrige trærækker,

tjørnehækken og de brede græsrabatter fuldendte Egehuset og Maglemerporten det komplette

herskabelige udtryk.

Maglemerporten

I begyndelsen af 1900-tallet forsynedes alléen med to smukt arrangeret arbejderhuse ved indkørslen fra

Maglemer, placeret som sigtpunkter i vejforløbene fra syd og øst, der yderligere bidrog til ankomstvejens

iscenesættelse. Alléen er i 1998 blevet fornyet med egetræer samtidig med, at de gamle tjørnehække er

forsvundet. Det samme gør sig gældende for de mange hegn, der tidligere dominerede markområdet mod

vest. I dag fremstår området uden beplantning, hvilket sammen med alléens åbne karakter har fjernet en

del af den herskabelige iscenesættelse og samspillet med parken, der tidligere prægede ankomsten.

Herregårdslandet Lolland


Arbejderhusene

- 14 -

De karakteristiske arbejderhuse, som bl.a. ligger ved alléens begyndelse i Maglemer, på Hasagervej og i

Bandholm, er senere tilkomne fra begyndelsen af 1900-tallet og vidner om, at der løbende frem til midten

af det 20. århundrede iværksattes nye

byggeprogrammer på Knuthenborg. De

tidligste arbejderhuse er placeret langs

Skibevejen og daterer sig formentlig

tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Disse

bygninger – der var bygget til flere familier

– skiller sig ikke mærkbart ud fra periodens

gængse arbejderhuse, som de bl.a. ses i

Halsted.

Arbejderhus til flere familier ved Skibevejen, formentlig opført omkring 1800

Det arkitektoniske greb om grevskabets

arbejderhuse blev rigtig tydelig i midten af 1800tallet,

især efter at arkitekt F. V. Tvede begyndte at

slå stregerne til Knuthenborgs bygningsmasse fra

1870 og frem. Det gjaldt i første omgang primært de

nyopførte embedsboliger, som eksempelvis enkelte

skovfogedhuse og fiskerhuse, der via et ensartet

præg gjorde grevskabets ejerskab til disse huse

synligt. I det 20. århundrede videreførte

arkitekterne Hjalmar Kjær, Einar Ørnsholt og senere

arkitekt Gerhard Rønne dette arbejde, der nu også Tegning til arbejderhus ved indkørslen til alléen, tegnet af arkitekt Gerhard Rønne

fokuserede på almindelige arbejderhuse, og viste derigennem deres forskelligartede fortolkninger af

Knuthenborgs omgivelser, ofte ensrettet via dekorationer som våbenskjolde og monogrammer eller via

farveholdningen. Placeringen af de senere tilkomne huse – især efter 1900 – vidner desuden om den

udvikling, som grevskabet indledte i 1800-tallet med et voksende fokus på hovedsædets umiddelbare

nærområder i Hunseby og Bandholm. Opførslen af disse huse lægger sig således i forlængelse af den

udvikling, som også Karen Knuths Friboliger repræsenterer.

Efter frasalget af grevskabets fæstegods i 1845 blev arbejdskraften på grevskabets forpagtergårde i

stigende grad pålagt landarbejdere, der for en stor dels

vedkommende boede på gårdene eller i egne husmandssteder

umiddelbart op ad disse. Således havde grevskabets

forpagtergårde endnu omkring 1900 ingen eller ganske få

arbejderhuse tilknyttet.

Gavlen på Strandtoftegård i Bandholm med grevefamiliens våbenskjold

Knuthenborg har fastholdt en stor del af arbejderhusene, der

endnu via en ensartet farveholdning og vedligeholdelse

tydeliggør Knuthenborgs tilstedeværelse i områderne

umiddelbart uden for murene.

Herregårdslandet Lolland


- 15 -

Anbefalinger til genopretningsprojekter i Knuthenborgs landskab

Museum Lolland-Falster anbefaler, at der fremadrettet arbejdes med at styrke og genoprette følgende

elementer i Knuthenborgs landskab, der understøtter den tidligere iscenesættelse af den herskabelige

ankomstvej fra Maglemer til Maglemerporten.

1. Det anbefales, at alléens beplantning suppleres med tjørnehække, der bidrager til fornemmelsen af

den tidligere allés herskabelige iscenesættelse med det korridorlignende sigte mod porthuset og

den bagvedliggende park (grøn markering – bilag 1)

2. Det anbefales, at de tidligere skel efter bøndergårdenes jordlodder i markområdet vest for alléen

nyfortolkes, så fornemmelsen af mindre enheder igen fremgår. Desuden bør markvejsforløb og

Hunseby ås løb i marken synliggøres via en beplantning (lilla markering – bilag 1)

3. Det anbefales, at beplantningen i jagtremisserne i Hasagergårds marker mod øst forstærkes,

ligesom også i de senere tilkomne remisser mod vest (vissengrøn markering – bilag 1)

4. Det anbefales, at de tidligere gårdtofter i marken vest for alléen markeres gennem en særskilt høj

beplantning, der kan understøtte indtrykket af et tidligere bebygget område (gul markering – bilag

3)

Punkter og områder er markeret på kortmaterialet i vedlagte bilag og samlet i bilag 4.

Herregårdslandet Lolland


Bilag 1

- 16 -

De tre første anbefalinger indtegnet på det Høje Målebordsblad, K&M

Herregårdslandet Lolland


Bilag 2

- 17 -

De tre første anbefalinger indtegnet på det Lave Målebordsblad, K&M

Herregårdslandet Lolland


Bilag 3

- 18 -

Den fjerde anbefaling indtegnet på 4-cm kort 1950’erne, K&M

Herregårdslandet Lolland


Bilag 4

- 19 -

De fire anbefalinger samlet på 4-cm kort 1950’erne, K&M

Herregårdslandet Lolland

More magazines by this user
Similar magazines