CRPS en klinisk vejledning for ergo

I den perifere nerve kan vedvarende nociception medføre produktion af
"nervevækstfaktorer", som sensibiliserer systemet yderligere 8,9 .
Der kan - som følge af vedvarende nociception - udvikles patologisk spontanaktivitet i
nervefibrene, hvorved der kan ske et såkaldt fænotypeskifte 8,9 . Eksempelvis kan nervefibre,
der normalt innerverer muskler, i stedet begynde at sende dybe og krampagtige smerter eller
nervefibre, som normalt innerverer huden, kan begynde at producere overfladiske og
brændende paræstesier eller stikkende smerter 3 . Desuden kan tynde "silent" fibre, der
normalt er inaktive, blive aktiveret og bidrage til smertebombardementet 7 p. 33 .
Langvarig vedvarende perifer nociception kan også forårsage CENTRAL
SMERTESENSIBILISERING (også kaldet sekundær hyperalgesi, central nociceptiv
overfølsomhed eller centralt forstyrret smertemodulering) 3,7 pp. 23-26,9 .
Pga. perifer nervekompromittering sendes en vedvarende forstørret strøm af smerteimpulser
og unormale impulser til CNS hvorved balancen mellem smertehæmning og –aktivering kan
blive forstyrret 3 . Man mener, at det formodentlig overvejende er de hæmmende
smertemekanismer som kompromitteres, hvorved CNS sensibiliseres.
Vedvarende nociception kan i rygmarven aktivere og forstyrre funktionen af receptorer kaldet
N-metyl-D-aspartat (NMDA). Er disse receptorer først aktiveret, kan de forstærke de
indkomne smertestimuli med op til 20 gange. Smerterne vil herefter kunne aktiveres ved
lavere aktiveringstærskel end normalt og ved andre stimuli end normalt 8,9, . NMDAreceptorerne
spiller således en afgørende rolle for central smertesensibilisering 12 .
Vedvarende smertestimulering kan medføre plastiske forandringer i både det perifere og
centrale nervesystem med en sensibilisering til følge 3,9 . Der kan herved opstå en
generaliseret overfølsomhed overfor smerter, da nociceptorerne generelt i hele kroppen kan
blive mere sensitive overfor smertestimuli 32 .
CORTIKAL REORGANISERING
Vedvarende perifer nociception kan også føre til en cortikal reorganisering. Således kan et
hjerneområde, der normalt bearbejder smerter og sensationer fra én bestemt kropsdel, blive
større og inddrage andre hjerneområder, som normalt kun ville blive aktiveret ved stimuli fra
andre kropsdele 8,9 .
Hver enkelt del af den menneskelige krop kan kortlægges i hjernens somatosensoriske
cortex 14 pp. 21-38 . Denne kortlægning kendes som homunculus.
8