Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 – Rammeområde 418 ...

soap.plansystem.dk

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 – Rammeområde 418 ...

SOLRØD KOMMUNE | TEKNIK OG MILJØ

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 Rammeområde 418

Biogasanlæg ved Jersie

Baggrund

Solrød Kommune bestræber sig på at eliminere drivhusgasserne og arbejder for at blive

uafhængig af fossile brændsler. Derfor har kommunen undersøgt muligheden for at etablere

et biogasanlæg, hvor der produceres CO2 neutral energi baseret på lokale biomasseressourcer.

Anlægget skal drives på biomasse fra restprodukter fra virksomheden CPKelco

samt tang opsamlet langs kysten og gylle fra lokalplanområdets landbrug.

Biogasanlægget ønskes placeret i Solrød Kommune på adressen Åmarken 6, 4623 Lille

Skensved, matr.nr.: 13a. Jersie By, Jersie. En placering ca. 600 m fra krydset mellem

Åmarken og Roskildevej umiddelbart vest for Jersie Hyllemose.

Indhold

Formålet med tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 er at udlægge en ramme, der definerer

den fysiske afgrænsning af samt de overordnede anvendelsesmuligheder for rammeområdet

til teknisk anlæg som biogasanlæg med tilhørende funktioner.

Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med hovedstrukturens retningslinjer i

Kommuneplan 2009-2021. Således tilføjes kun nye rammebestemmelser som tillæg til

Kommuneplan 2009-2021.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, er der blevet foretaget en

screening af kommuneplantillæggets påvirkning af miljøet. På baggrund af screeningen

blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en miljøvurdering af planen.

Denne miljøvurdering er vedlagt som bilag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021.

Sideløbende med udarbejdelsen af kommuneplantillægget, blev der i henhold til lov om

planlægning foretaget en vurdering af biogasanlæggets virkning på miljøet (VVM).

VVM-redegørelsen for biogasprojektet blev udarbejdet som et selvstændigt dokument, og

blev sendt i 8 ugers høring sammen med kommuneplantillægget.

Offentlighed og vedtagelse

Byrådet vedtog den 30. januar 2012 tillæg nr. 3 til Kommeplan 2009-2021 i sin endelige

form.

Forslaget med tilhørende miljøvurdering (VVM) har været fremlagt i offentlig høring fra

den 11. oktober 2011 til og med den 6. december 2011.

Kommuneplantillægget kan ses på kommunens hjemmeside på www.solrod.dk, eller via

www.plansystemdk.dk.


Rammekort

Rammebestemmelser

Område nr. 418 (Navn: Biogasanlæg ved Jersie)

Anvendelse Området må anvendes til Teknisk anlæg som biogasanlæg

med tilhørende funktioner.

Bebyggelsesprocent

-

Antal etager /

Bygningshøjde

-

Antal boliger -

Bebyggelsen Der må kun opføres bebyggelse, der er nødvendige

for biogasanlæggets funktion.

Friarealer Omkring området skal der etableres afskærmende

bevoksning.

Andet -

2


SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

VVM-redegørelse Solrød biogasanlæg

ETABLERING AF BIOGASANLÆG VED ÅMARKEN 6, 4623 LILLE SKENSVED


November, 2011

Forfattere:

• Anders M Fredenslund (RUC)

• Benedicte Julie Voltelen (PlanEnergi)

• Karl Jørgen Nielsen (PlanEnergi)

• Lars Bøgeskov Hyttel (PlanEnergi)

• Lotte Lodberg Kjær (Solrød Kommune)

• Pernille Lyngsie Pedersen (CPKelco)

• Peter Jacob Jørgensen (PlanEnergi)

• Rasmus Bo Hansen (Solrød Kommune)

• Steen Danielsen (Solrød Kommune)

• Svend Andersen (CPKelco)

• Thomas Budde Christensen (RUC)

• Tyge Kjær (RUC)

Redaktion: Rasmus Bo Hansen

Layout: DesignKonsortiet

Solrød Kommune

Teknisk Administration

Solrød Center 1

2680 Solrød Strand

Telefon: 56 18 20 00

E-mail: teknisk@solrod.dk

Denne udgivelse er tilgængelig på www.solrod.dk


Indhold

1. Ikke-teknisk resumé 6

1.1 VVM-redegørelsen og miljøvurdering 6

1.2 Alternativer 7

1.2.1 Nul-alternativet 7

1.2.2 Alternative løsninger 7

1.2.3 Alternative anlægskoncepter 7

1.2.4 Alternative placeringer af biogasanlægget 7

1.3 Miljøpåvirkninger 8

1.4 Sammenfattende vurdering 9

1.5 Lovgrundlag 10

2. Projektbeskrivelse 11

2.1 Baggrund for projektet 11

2.2 Beskrivelse af projektet 13

2.2.1 Råvarer 14

2.2.2 Produktion 16

2.2.3 Etablering 16

2.2.4 Placering og omfang 16

2.3 Beskrivelse af biogasanlægget 19

2.3.1 Indretning 20

2.3.2 Modtageanlæg 21

2.3.3 Proces 21

2.3.4 Gassystem: Rensning, lagring og afsætning af

biogas 23

3. Beskrivelse af alternativer 24

3.1 Nul-alternativet 24

3.2 Undersøgte alternativer 25

3.2.1 Alternative løsninger 25

3.2.2 Alternative anlægskoncepter 25

3.2.3 Vurdering af alternative placeringer af

biogasanlægget 26

4. Miljøpåvirkninger m.v. under anlæg og drift 31

4.1 Indledning 31

4.2 Lugt 31

4.2.1 Indledning 31

4.2.2. Beskrivelse af lugt og lugtrensning 32

4.2.3 Vurdering af lugtpåvirkninger fra anlægget 34

4.2.4 Lugt fra udspredningsarealer 34

4.2.5 Samlet vurdering af lugt 35

4.3 Andre luftemissioner 35

4.4 Støj 38

4.4.1 Vibrationer 39

4.5 Vejforhold og trafik 39

4.5.1. Transport af biomasser til og fra anlægget 39

4.5.2 Trafiktællinger 44

4.5.3 Miljøpåvirkning fra transport 44

4.5.4 Uheldsoplysninger for statsvejene 47

4.6 Kulturhistorie og landskab, geologi og grundvand 48

4.6.1 Kulturhistorie og arkæologi 48

4.6.2 Kystnærhedszone 48

4.6.3 Geologi og grundvand 49

4.6.4 Vurdering af kulturhistoriske, arkæologiske, landskabelige

og geologiske forhold samt risiko for

grundvandsforurening 50

4.7 Natur, flora og fauna på anlægsplaceringen 52

4.7.1 Beskrivelse af området 52

4.7.2. Vurdering af naturmæssige forhold 55

4.7.3 Ingen større tiltrækning af fugle til biogasanlægget.

59

4.8 Øvrige miljøpåvirkninger m.v. 59

4.8.1 Støv 59

4.8.2 Overfladevand og jord 59

4.8.3 Vandforbrug og spildevandsproduktion 59

4.8.4 Ressourceforbrug og affald 60

4.8.5 Jordbrugsmæssige forhold 60

4.8.6 Klima og drivhusgasser 60

4.8.7 Energi og energibalance 62

4.8.8 Socioøkonomiske forhold 63

4.8.9 Risikoforhold og beredskab 63

4.9 Kumulative effekter 64

4.9.1 Miljøforhold knyttet til marker og landbrug 64

5. Visualiseringer 69

5.1 Visualisering nr. 1 Åmarken (landevejen) 70

5.2 Visualisering nr. 2 Åmarken 4 71

5.3 Visualisering nr. 3 Stisystem ved idrætshal 73

5.4 Visualisering nr. 4 Stenlandsgård 74

5.5 Visualisering nr. 5 Københavnsvej 76

5.5 Visualisering nr. 6 påvirkning fra kyst 77

6. Metoder anvendt til beregninger af

miljøpåvirkninger 79

7. Referencer 80

7.1 Litteratur 80

7.2 Lovgivning, vejledninger mv. 80

7.3 Planer 81

8. Bilag 82

Bilag 1: Trafiktællinger fra Solrød Kommune 82

Bilag 2: Årsdøgntrafik lastbiler 83

Bilag 3: Årsdøgntrafik alle køretøjer 84

Bilag 4: Støjudbredelse metode og forudsætninger 85

Bilag 5: OML-beregninger og forudsætninger 86

Bilag 6: Oversigt over indkomne forslag 90

Bilag 7: VVM-screening 94

Bilag 8: Miljøgodkendelse 100

Notat: Tillæg til VVM-redegørelsen

SOLRØD KOMMUNE

3


Figurer

Figur 1: Fedtemøg - sammensætning 14

Figur 2. Placering af biogasanlægget (markeret med

orange) 17

Figur 3: Indretningsplan for Solrød Biogas 20

Figur 4: Masseflowdiagram 21

Figur 5: Aflæsning af flydende biomasse med tankbil i

modtagehal 21

Figur 6: Billede fra Thorsø biogas med to reaktortanke

yderst til højre 22

Figur 7: De to alternative placeringer af biogasanlægget

(markeret med orange) 27

Figur 8: Forventet placering af biogasanlægget,

Åmarken 6 30

Figur 9: Udbredelse og varighed af lugtfaner efter

udspredning af henholdsvis rå og afgasset

gylle (Landbrugets Rådgivningscenter, 2000)

35

Figur 10: Aflæsning af flydende husdyrgødning via

studs i aflæssehal på Lemvig biogas 40

Figur 11: Dybstrøelse fra heste indeholder meget halm

40

Figur 12: Skønnet antal lastbiler pr. arbejdsdag (220

dage/år) fordelt på måneder 41

Figur 13: Den blå afgrænsning viser et område med en

køreafstand på ca. 15 km fra biogasanlægget

42

Figur 14: Forventet trafikbelastning. 43

Figur 15: Ny afkørsel fra motorvejen til Egedesvej kan

reducere den tunge transport igennem

Naurbjerg 45

Figur 16: Vejdirektoratets forventede trafikudvikling fra

2007 2022: 46

Figur 17: Uheldsoplysninger på motorveje og hovedveje

i perioden 2005 2009 47

Figur 18: Uheldsoplysninger fra Solrød Kommune

2003 2007 48

Figur 19: Kulturhistoriske elementer og værdier

omkring anlægget 49

Figur 20: Anlægget tænkes placeret på bygmarken i

baggrunden foran den bagvedliggende gård

52

Figur 21: Nordlig del af habitatområdet Ølsemagle

Strand 53

Figur 22: Nærmeste Natura 2000 område 53

Figur 23: Afgræsset eng med tilgroet vandhul i baggrunden

54

Figur 24: Beskyttede biotoper og naturområder

omkring anlægget. 54

Figur 25: Afgrænsningen af områder med biologiske

værdier/spredningskorridor. 55

Figur 26: Gasmotor til el- og varmeproduktion på biogas

55

Figur 27: Tang på Jersie strand til biogasproduktion

her fortrinsvis ålegræs 57

4 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Figur 28: Nældens takvinge i mosen 58

Figur 29: Spiralvarmevekslere til genvinding af procesvarme

62

Figur 30: Gaslager på efterlagertank 64

Figur 31: Udnyttelsesprocent af kvælstof i husdyrgødning

til vinterhvede. 65

Figur 32: 32 t gyllelastbil til transport af rå og afgasset

gylle fra biogasanlæg. 66

Figur 33: Reduktion af kimtal (bakterier) fra gyllebeholdere

og biogasanlæg. 66

Figur 34: Kvælstofudvaskning ved gødskning af vårbyg.

67

Figur 35: Græsensilage dækket med spiret hvede til

biogasproduktion 68

Figur 36: 5 Visualiseringspunkter markeret med røde

pile 73

Figur 37: VIS 1A Eksisterende forhold 74

Figur 38: VIS 1B Uden beplantning 74

Figur 39: VIS 1C med beplantning 75

Figur 40: VIS 2A Eksisterende forhold 75

Figur 41: VIS 2B Uden beplantning 76

Figur 42: VIS 2C med beplantning 76

Figur 43: VIS 3A Eksisterende forhold 77

Figur 44: VIS 3B Uden beplantning 77

Figur 45: VIS 3C med beplantning 78

Figur 46: VIS 4A Eksisterende forhold 78

Figur 47: VIS 4B Uden beplantning 79

Figur 48: VIS 4C med beplantning 79

Figur 49: VIS 5A Eksisterende forhold 80

Figur 50: VIS 5B Placering i terræn 80

Figur 51: Tværsnit 81

Figur 52: Snit i terræn 81

Figur 53: Anlægget set fra Københavnsvej 82


Tabeller

Tabel 1: Opsummering af fakta om biogasanlægget 9

Tabel 2: Nøgletal 16

Tabel 3: Tidsplan for etablering af biogasanlægget 17

Tabel 4: Biomasser til biogasproduktion på Solrød biogasanlæg 32

Tabel 5: Grænseværdier for lugt i miljøgodkendelsen for anlægget 33

Tabel 6: Gældende grænseværdier for emissioner fra biogasfyrede gasmotorer 36

Tabel 7: Støjgrænseværdier for biogasanlægget 38

Tabel 8: Oversigt over Lastbiltransporter til og fra anlægget pr. arbejdsdag (220 dage) 41

Tabel 9: Oversigt over lastbiltransporter der ikke er jævnt fordelt over hele året 41

Tabel 10: Forventet stigning i trafikbelastning 44

Tabel 11: Luftforureningsemission som følge af lastbiler med biomasse 45

Tabel 12: Udviklingsforløbet i trafikudviklingen 46

Tabel 13: Udpegningsgrundlag for habitatområde 130: Ølsemagle Strand og Staunings Ø 52

Tabel 14: Beregnet kvælstofnedfald omkring biogasanlægget som følge af biogasmotorens NOx-emission 56

Tabel 15: Samlet reduktion af emission af drivhusgasser som følge af projektet 61

Tabel 16: Energibalance for biogasanlægget 62

Tabel 17: Typisk sammensætning af forskellige gylletyper. 65

Tabel 18: Støjgrænseværdier for biogasanlægget 83

Tabel 19: Grænseværdier for lugt i miljøgodkendelsen for anlægget 83

Tabel 20: Grænseværdier for vibrationer for anlægget 83

SOLRØD KOMMUNE

5


1 Ikke-teknisk resumé

1.1 VVM-redegørelsen og miljøvurdering

Efter nøje undersøgelse af tre udvalgte placeringsalternativer

i Solrød Kommune, ønsker Solrød Kommune på

vegne af Solrød Biogasselskab, som er under dannelse,

at etablere et biogasanlæg på et ca. 1,5 ha. stort areal

beliggende på Åmarken 6, 4623 Lille Skensved, matr.

nr. 13a, Jersie By, Jersie.

Biogasanlægget indrettes til at modtage biomasse, der

efter behandling på anlægget vil kunne udbringes på

landbrugsjord uden restriktioner. Det drejer sig om fast

biomasse hovedsageligt fra virksomheden CPKelco i

Køge og fra strandrensning i Køge Bugt samt gylle fra

landbruget.

Anlægget vil overordnet blive baseret på traditionel og

velkendt biogasteknologi, hvor den tilførte biomasse

udrådnes i anaerobe forhold under termofile vækstbetingelser,

dvs. ved ca. 52 °C. Valget af anlægskoncept

for biogasanlægget er baseret på de veterinære krav til

hygiejnisering, der er til gyllebaserede biogasfællesan-

6 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

læg, en enkel anlægsopbygning samt minimering af

intern pumpning og egetforbrug af varme til processen.

Der forventes i udgangspunktet et årligt råvaregrundlag

på ca. 154.800 t tilført materiale, hvoraf 79.400 t

vil være i form af restprodukter fra pektin og carrageenanproduktion

fra CPKelco, og 52.800 t husdyrgødning

fra svin og kvæg og 22.200 t tang fra strandrensning i

Køge Bugt. Hertil kommer 400 tons grødeskær, hestegødning

og anden biomasse.

Selve biogasproduktionen sker ved udrådning af organiske

affaldsfraktioner her er der altså tale om pektinaffald,

gylle samt tang. Biogasproduktionen vurderes

at være ca. 5,4 mio. m3 metan årligt. Der arbejdes hen

imod en løsning, hvor den producerede gas sendes til

Solrød Fjernvarmeværk og anvendes i en gasmotor,

hvorved der årligt kan produceres ca. 24,5 GWh el og

ca. 28,5 GWh varme. Elektriciteten afsættes på elmarkedet,

mens varmen afsættes til fjernvarmeselskabet

Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS).


Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets

dage. Dog vil der kun blive tilkørt råvarer inden for

normal arbejdstid kl. 6:00 til 18:00 på hverdage samt

kl. 6:00 til 15:00 på lørdage. Tidsrummet 6:00 til 7:00

vil alene være forbeholdt trafik ad motorvejen/Roskildevej.

Biogasanlægget forventes idriftsat medio 2013.

1.1.1 Nul-alternativet

Nul-alternativet beskriver situationen som den vil se

ud, hvis ikke der fortages ændringer af den nuværende

forsynings-situation. Nul-alternativet er her, at biogasanlægget

ikke bygges. Nul-alternativet eller baseline,

som det også kaldes, skal bruges til at vurdere miljømæssige

fordele og ulemper ved biogasanlæggets

etablering. Ved at sammenlige nul-alternativet med

etablering af et biogasanlæg er det muligt gennem

sammenligninger at vurdere fordele og ulemper.

Nul-alternativet betyder, at den eksisterende håndtering

af gylle, tang og pektinaffald vil fortsætte som hidtil. For

gylles vedkommende vil det betyde, at gyllen spredes

som normalt. Den indsamlede tang vil fortsat blive

nedpløjet på landbrugsjord eller komposteret, mens pektinaffald

enten vil blive nedpløjet på landbrugsjord eller

anvendt som dyrefoder. I nul-alternativet, altså hvis biogasanlægget

ikke bygges, vil der selvfølgelig ikke være

risiko for lugt fra et ikke-eksisterende anlæg. Omvendt

vil gylle, der er behandlet i et biogasanlæg, generelt

medføre færre lugtgener ved udspredning end rågylle.

1.2 Alternativer

Som nævnt foreslås biogasanlægget placeret på Åmarken

6 i Lille Skensved. Selvom det er en oplagt mulighed

skal det vurderes, om der er alternativer.

1.2.1 Alternative løsninger

Det er vurderet, at det ikke med alternative løsninger

til håndtering af pektinaffald, gylle og tang vil være

muligt at levere samme væsentlige miljømæssige og

økonomiske fordele som tilfældet er med etableringen

af biogasanlægget. Alternative løsninger er således ikke

undersøgt nærmere.

1.2.2 Alternative anlægskoncepter

Andre teknologier er ikke undersøgt, idet biogasproduktion

p.t. er den eneste realistiske teknologi til

udnyttelse af gylle til energiproduktion. Det gælder i

særdeleshed når alle positive aspekter inddrages i vurderingen.

Hvad angår anlægskonceptet findes der ligeledes

ikke realistiske alternativer til den fuldt omrørte

reaktortank, når det tilførte materiale er tyktflydende

som i nærværende anlæg.

1.2.3 Alternative placeringer af biogasanlægget

Som følge af indkomne forslag/kommentarer fra idefasen

og afholdelse af borgermøde om biogasanlægget,

er der undersøgt to placeringsalternativer til Åmarken

6. De to alternative placeringer er primært udvalgt på

baggrund af den gode beliggenhed i forhold til det

SOLRØD KOMMUNE

7


overordnede vejnet specielt tilkørselsmuligheden til

motorvejen - og dermed let adgang til anlægget for

leverandører med råmateriale.

De 2 placeringsalternativer ligger dog væsentligt højere

terrænmæssigt end placeringen ved Åmarken 6, og

anlæggets visuelle påvirkning af omgivelserne vil derfor

være udtalte ved disse placeringer.

De to alternative placeringer ligger yderligere tættere

på bymæssig bebyggelse og boliger i det åbne land end

de anbefalede minimumsafstande på henholdsvis 500

meter og 300 meter. Sammenholdt med den fremherskende

vindretning i Danmark (vestenvind), er dette

den væsentligste årsag til, at de to alternative placeringer

er fravalgt.

1.3 Miljøpåvirkninger

Miljøpåvirkningerne af biogasanlægget under opførelse

og drift er vurderet. Dette drejer sig bl.a. om lugt, støj,

trafik, klima mv.

Solrød Kommune har siden 1999 arbejdet på at skabe

en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at

kommunen også har arbejdet seriøst med at løse klimaudfordringen.

Kommunens klimaplan fra 2009 opstiller

nogle af landets mest ambitiøse mål for reduktion af

drivhusgasudledningerne, der sigtes på at reducere

kommunens drivhusgasudledninger med ca. 55 % frem

8 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

imod 2025. Biogasanlægget forventes årligt at reducere

drivhusgasudledningen med ca. 40.500 t, hvilket alene

svarer til 45 % af kommunens reduktionsmål.

Ydermere stiller forslaget til Vandplanen for Køge Bugt

krav om en årlig reduktion på 86,2 t kvælstof og 5,9 t

fosfor. Fjernelse af tang i forbindelse med etablering af

biogasanlægget vil samtidig medføre en årlig reduktion

på 62 t kvælstof og 9 t fosfor fra Køge Bugt, dvs. størsteparten

af de fastsatte reduktionskrav. Målsætningen

i forslaget til Vandplanen gælder frem til 2015, og

omkostningerne er beregnet til ca. 43 mio. kr. årligt.

Etableringen af et biogasanlæg vil således tillige medføre

en væsentlig reduktion i udgifterne til reduktion af

kvælstof og fosfor i Køge Bugt.

Der vil være en indkøringsfase af biogasanlægget, hvor

lugtpåvirkningerne vil være af en anden karaktér og

muligvis øgede i forhold til den normale driftssituation.

Varigheden er vurderet til ca. 3 måneder, idet det vil

tage tid at indkøre biofilter og biogasprocessen.

Renseforanstaltninger og skorsten etableres dog på en

måde og i en størrelse, der sikrer, at anlægget ikke

overskrider miljøgodkendelsens krav til lugt i driftsfasen.

Det vurderes således, at der samlet set gøres hvad

der er praktisk muligt for at reducere lugtemissionerne,

gennem etablering af lukket modtagehal med afsugning

af lugtstoffer til et veldimensioneret lugtrenseanlæg.


Der lægges op til, at biogasanlægget vil blive drevet på

en måde, der kan betegnes som ”bedste praksis”. Det

gør, at der kun i unormale driftssituationer, vil være

emissioner af lugt, der kan virke til gener for omboende.

De unormale driftssituationer undgås ved at indføre

dokumenteret fokus på styring af driften. Det vil betyde,

at der til stadighed er fokus på at minimere alle

negative miljøpåvirkninger fra anlægget.

Ydermere vil behandlingen af rågylle i anlægget medføre

en betydelig reduceret lugtgene ved udbringning på

markerne i forhold til rågylle direkte udbragt, ligesom

fjernelse af tang utvivlsomt vil reducere lugtgener fra

rådnet tang på stranden betydeligt.

Der vil ske en række forbedringer af de landbrugsmæssige

forhold, herunder en forbedret nyttevirkning af

kvælstof ved udspredning af afgasset biomasse frem

for ubehandlet rågylle. Ukrudtsfrø elimineres i biogasprocessen,

og det samme sker med mange miljøfremmede

stoffer fra rengøringsmidler og medicin, der

ellers ville blive spredt på agerjorden.

Der etableres foranstaltninger, som vil medvirke til at

sikre, at der ikke opstår støjmæssige forhold, der overskrider

de gældende grænseværdier. Anlæggets samlede

belastning af omgivelserne med støj vurderes således

at ligge under de vejledende grænseværdier, og vil

derfor ikke give anledning til væsentlige påvirkninger.

Tabel 1: Opsummering af fakta om biogasanlægget

Faktaark

Årlig CO2-reduktion Årlig kvælstofreduktion i Køge Bugt

Årlig fosforreduktion i Køge Bugt

Udvaskning af kvælstof fra marker

Påvirkning af beskæftigelse

Påvirkning af sundhed

Påvirkning af dyreliv

Påvirkning af natur og miljø

Påvirkning af grundvandsinteresser

Lugtgener fra anlæg

Lugtgener fra gylleudbringning

Lugtgener på strand

Støjgener

Trafikale gener

Visuel påvirkning

40.500 tons

62 tons

9 tons

Reduceret

Positiv

Positiv

Minimal

Minimal

Ingen

Minimal

Reduceret

Reduceret

Minimal

Nogen

Negativ

Biogasanlægget vil give anledning til øget lastbiltrafik til

og fra stedet. Samlet vurderes den trafikale påvirkning,

som følge af aktiviteterne på biogasanlægget, kun at få

begrænset betydning for forholdene på vejene omkring

anlægget. Trafikbelastningen vil være beskeden på de

overordnede veje som Roskildevej, Ejbyvej og motorvejen.

Vejen mellem CPKelco og biogasanlægget, dvs.

Østergade og Naurbjergvej, vil være mest belastet.

Ydermere er det vurderet, at en placering af biogasanlægget

på den givne lokalitet ikke vil reducere de kulturhistoriske

værdier væsentligt eller være væsentligt

til gene i forhold til de landskabelige interesser.

1.4 Sammenfattende vurdering

Det er vurderet, at etableringen af et biogasanlæg i

Solrød Kommune vil medføre en række betydelige miljøfordele.

Biogasanlægget vil bl.a. medføre en reduktion af drivhusgasudledningerne

på ca. 40.500 t hvilket alene svarer

til over halvdelen af de opstillede reduktionsmål i

klimaplanen fra 2009. Herudover vil anvendelsen af

tang medføre en reduktion af kvælstof og fosfor der

stort set opfylder reduktionskravene i vandplanen for

Køge Bugt.

I forbindelse med opstartsfasen af anlægget, må der

dog forventes midlertidige lugtgener. Varigheden for-

45 % af kommunens klimamål

72 % af reduktionskrav for Køge Bugt

100 % af reduktionskrav for Køge Bugt

Afhængig af afgrødetype

6-8 fuldtidsbeskæftigede

Mindre skadelig emission

Ingen identificerbare

Ingen identificerbare

Risiko for forurening ubetydelig

Evt. under vedligehold/sandfjernelse

Effekt i hele udbringningsområdet

Systematisk strandrensning

Især omkring anlæg

Øget transport gennem Naurbjerg

Sløres af beplantning

SOLRØD KOMMUNE

9


ventes at være ca. tre måneder. I driftsperioden vil lugt

og øvrig luftemission fra anlægget blive reduceret, og

dermed overholde de vejledende grænseværdier for

lugt, ligesom anlægget vil overholde de vejledende

grænseværdier for støj hos nærmeste nabo med god

margin.

Trafikken til og fra anlægget vurderes at have en

begrænset betydning for forholdene på vejene i nærheden

af området. Dog må der påregnes en øget transport

af gylle og tang fra nærområdet.

Anlægget vil være mest synligt set fra vest- og nordsiden,

idet de højeste bygninger og skorstenene vil være

tydelige elementer i landskabet.Anlægget vil derimod

set fra syd og øst være forholdsvist skjult af bevoksningen

i Jersie Mose/Hyllemose. Anlægget vil dog ikke

ødelægge muligheden for at se det åbne land og indblikket

i Jersie Mose/Hyllemose nævneværdigt, idet

anlægget placeres i en lavtliggende del af landskabet.

Anlægget vil kun i begrænset omfang påvirke den

beskyttede natur omkring Jersie Mose/Hyllemose, idet

anlægget vil blive placeret i udkanten af området på et

allerede opdyrket areal. Ligeledes vurderes det heller

ikke at påvirke overfladevand og grundvand eller øvrige

miljøforhold nævneværdigt.

1.5 Lovgrundlag

Beskrivelse af VVM redegørelse og Solrød kommunes

afgørelse på screeningsansøgning.

Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på

Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets

bekendtgørelse om vurdering af visse

offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i

medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1510

af 15/12/2010. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter,

der må antages at kunne påvirke miljøet

væsentligt, kun kan realiseres med baggrund i en

såkaldt VVM-redegørelse.

Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst

mulige grundlag for både offentlig debat og for den

endelige beslutning om projektets realisering.

10 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

VVMredegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets

direkte og indirekte virkninger på:

• mennesker, fauna og flora

• jordbund, vand, luft, klima og landskab

• materielle goder og kulturarv, og

• samspillet mellem disse faktorer

Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet

og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag

for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning

om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen

offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen.

Biogasanlægget er omfattet af VVM bekendtgørelsens

bilag 2, pkt. 12 litra b ”Anlæg til bortskaffelse af affald”

samt pkt. 3 litra a ”Industrianlæg til fremstilling af

elektricitet, damp og varmt vand”. Solrød Kommune,

har på baggrund af rapporten ”Udnyttelse af tang og

restprodukter til produktion af biogas (SK, 2010) samt

en VVM-screening truffet afgørelse om, at anlægget

skal VVM-vurderes. Kommunen har lagt vægt på, at

biogasanlægget vil anvende væsentlige mængder af

råstoffer samt at anlæggets mulige placering er forholdsvis

tæt på et Natura 2000 område. VVM-screeningen

er vedlagt som bilag. Afgørelsen er truffet under

henvisning til § 5, stk. 1 nr. 2, jf. § 3, stk. 2, i den

anførte bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010.

En strategisk miljøvurdering (SMV) skal belyse miljømæssige

indvirkninger af planer, fx kommuneplantillæg.

Reglerne for SMV er beskrevet i lov om miljøvurdering

af planer og programmer, bekendtgørelse nr.

936 af 4. september 2009. Da lokalplanområdet i dette

tilfælde er identisk med selve projektet, og der dermed

er væsentlige overlap mellem VVM og SMV, behandles

disse samlet.


2 Projektbeskrivelse

I denne VVM-redegørelse beskrives og vurderes de

væsentligste påvirkninger på miljøet, hvis der etableres

et biogasanlæg i Solrød Kommune. Redegørelsen

omfatter alene biogasanlægget med tilhørende tekniske

anlæg. Den omfatter derfor ikke konsekvenserne på

øvrige anlæg som f.eks. et gasmotoranlæg ved Solrød

Fjernvarmeværk eller gasledning dertil.

Biogasanlægget er endnu ikke detailprojekteret. Denne

VVM-redegørelse er derfor gennemført for et anlæg,

som det skønnes at blive udført. Anlægget er dimensioneret

og designet på basis af erfaringer fra tilsvarende

anlæg, men det må forventes, at det endelige anlæg

på visse punkter vil adskille sig fra det her beskrevne.

2.1 Baggrund for projektet

De globale klimaændringer og de begrænsede ressourcer

af især olie vil sætte dagsordenen for klima- og

energipolitikken i årene fremover. Klimaændringerne

stiller massive krav til reduktioner i udledningen af

drivhusgasser og dermed til vores forbrug af kul, olie

og naturgas. Samtidig må priserne på disse brændsler

forventes at stige, når de tilbageværende ressourcer

skal dække en stigende efterspørgsel.

Det danske og internationale samfund står således

overfor to store udfordringer. For det første skal den

menneskeskabte globale opvarmning begrænses. Dette

kræver en kraftig reduktion i udledningen af drivhusgasser.

For det andet vil den globale vækst i de kommende

årtier kræve markant større mængder energi.

Det vil give knaphed i adgangen til de fossile brændsler,

som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov.

Presset kommer i første omgang specielt på udbuddet

af olie, men senere også for naturgas. Fossile brændsler

som olie, kul og gas står i dag for ca. 80 pct. af

Danmarks energiforbrug. Samtidig vil Danmarks olieog

gasproduktion fra Nordsøen falde markant i de

kommende år. Alene frem imod 2015 forventes en

nedskrivning af olieproduktionen på 16 % i forhold til

2011, mens der for gas er foretaget en nedskrivning

på 18 %. Trods udbygning af nye felter og videreudbygning

af en række eksisterende felter, forventes

Danmark således allerede fra og med 2020 at overgå

fra at være nettoeksportør af olie til at blive nettoimportør

(Energistyrelsen, 2010), og det er derfor et

politisk mål i Danmark at gøre vores energisystem

uafhængigt af fossile brændsler. Med Energistrategi

2050 fra kul, olie og gas til grøn energi (Regeringen,

2011) fremlægger regeringen sit bud på, hvordan

Danmark kan blive uafhængige af fossile brændsler i

2050. Det er en politisk dagsorden, der stiller krav om

en markant omstilling af det danske energisystem til

et system alene baseret på vedvarende energiressourcer.

En række undersøgelser og rapporter om klimasituationen

dokumenterer, at jo tidligere vi kommer i gang

med indsatsen, jo billigere og mere fordelagtig kan det

blive for os. Det er naturligvis også baggrunden for, at

mange af landets kommuner ønsker at indgå i bestræbelserne

på at eliminere drivhusgasserne og stræber

efter at gøre sig uafhængig af fossile brændsler. Dette

er således også baggrunden for klimaindsatsen i Solrød

Kommune.

Solrød Kommune har siden 1999 arbejdet på at skabe

en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at

kommunen også har arbejdet seriøst med at løse klimaudfordringen.

Kommunen har bl.a. i 2008 som en af

de første kommuner i landet udarbejdet en ny varmeplan

(SK, 2008), ligesom kommunens klimaplan fra

2009 (SK, 2009) opstiller nogle af landets mest ambitiøse

mål for reduktion af drivhusgasudledningerne.

Klimaplanen dækker perioden 2010-2025 og indeholder

både en kortsigtet plan frem til 2014, hvor der er formuleret

en række specifikke mål for forskellige sektorer

SOLRØD KOMMUNE

11


i kommunen, samt en langsigtet plan frem til 2025,

hvor der sigtes på, at kommunen har reduceret drivhusgasserne

med ca. 55 %.

Til opnåelse af de kommunale klimamålsætninger

peges der både i Varmeforsyningsplanen og især i

Klimaplanen på en række muligheder for reduktion af

drivhusgasserne. Et af initiativerne er opførelse af et

biogasanlæg, hvor der produceres CO2 neutral energi

baseret på lokale biomasseressourcer. Som konsekvens

af vedtagelsen af Solrød Kommunes Varmeforsyningsplan

og Klimaplan er der således gennemført en undersøgelse

af grundlaget for at etablere et biogasanlæg,

der kan levere CO2 neutral og vedvarende energi.

I undersøgelsen er der fokuseret på anvendelse af

lokale materialer, der er velegnede til udrådning i et

biogasanlæg. Et af de materialer er tang, der hvert år

skyller op på stranden ved Køge Bugt, og danner en

bræmme af brunt organisk materiale i strandkanten,

såkaldt fedtemøg. Der er et stærkt ønske blandt Solrød

Kommunes borgere og brugere af stranden om at få

fjernet tang. Forekomsten af tang på strandene og i

vandet kan være stærkt generende for badegæsterne

og beboere i nærområdet, fordi opskyllede bunker af

tang medfører gener ved badning og lugtgener, når

bunkerne begynder at rådne. Dette problem deles af

nabokommunerne, der ud over udfordringen med at

rense stranden for tang, i lighed med Solrød skal beta-

le for at skaffe sig af med materialet. Derfor er der

undersøgt mulighed for anvendelse af tang fra Solrød,

Greve og Køge kommuner til produktion af biogas.

Undersøgelsen omhandlede ligeledes mulighederne for

brug af organiske restprodukter fra lokal industri samt

husdyrgødning fra nærliggende landbrug. Virksomheden

CPKelco beliggende i Ll. Skensved producerer

store mængder organiske restprodukter fra produktionen

af pektin og carrageenan baseret på henholdsvis

citrusskaller og tang. Disse restprodukter har været

relevante at undersøge i forhold til egnethed som

medie i et biogasanlæg.

Resultatet af undersøgelsen viste, at det er muligt at

etablere et biogasanlæg med en sund økonomi samtidig

med at der vil opnås væsentlige miljøfordele ved

opførelsen af anlægget. Der er især følgende miljømæssige

fordele ved etablering af biogasanlægget:

• Reduktion af lugtgener fra standen fra udrådning af

tang.

12 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

• Fjernelse af tang medfører samtidig en årlig reduk-

tion på 62 tons kvælstof og 9 tons fosfor fra Køge

Bugt. Til sammenligning kan nævnes, at der i udkastet

til vandplanen for Køge Bugt stilles krav om en

årlig reduktion på 86,2 tons kvælstof og 5,9 tons

fosfor. Målsætningen gælder frem til 2015 (MIM,

2010). Omkostningerne til dette er i Vandplanen


eregnet til ca. 43 mio. kr. årligt. Etableringen af et

biogasanlæg reducerer således tillige udgiften til

reduktion af kvælstof og fosfor i Køge Bugt.

• Restproduktet fra biogasanlægget vil indeholde ca.

410 tons kvælstof og knap 78 tons fosfor.

• Samlet reduktion af drivhusgasser på ca. 40.500

tons CO2. På baggrund af forundersøgelsen har Solrød Kommunes

Teknik og Miljø på vegne af Solrød Biogas, som er

under dannelse, påbegyndt arbejdet for etablering af et

biogasanlæg i Solrød Kommune beliggende på Åmarken

6, 4623 Lille Skensved, matr. nr. 13a, Jersie By, Jersie.

Solrød Kommune har indgået en formel samarbejdsaftale

med virksomheden CPKelco om at benytte restprodukter

fra produktion af pektin og carrageenan til energiproduktion

i et biogasanlæg.

Biogasanlægget etableres dermed i tæt samarbejde

med Solrød kommune og vil være centralt beliggende i

forhold til ressourcegrundlaget, eksisterende produktionsanlæg

og øvrige forsyningsanlæg. Med etableringen

af et biogasanlæg i Solrød Kommune vil det ligeledes

være muligt at etablere samarbejde med en række

nærliggende forskningsinstitutioner, der forsker i biogas,

herunder Risø DTU og DTU Miljø. Visionen er således

også, at anlægget skal danne grundlag for viden,

undervisning, forskning og udvikling og dermed som

inspiration for fremtidige bioenergianlæg i Danmark.

Udover at bidrage til en forbedring af miljøet er formålet

med etablering af biogasanlægget produktion af

grøn energi og fjernvarme på affaldsmaterialer som

gylle, restprodukter fra produktion af pektin og carrageenan,

og tang. Hertil kommer, at den afgassede

biomasse giver anledning til færre lugtgener under

udspredning end ikke-afgasset rågylle. Det giver en

fordel for naboer til landbrugsarealer med gyllespredning.

2.2 Beskrivelse af projektet

Solrød Biogas etableres som nyanlæg på grundlag af

resultater af forundersøgelsen beskrevet i rapporten

”Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af

biogas” (SK, 2010).

Der vil være tale om at etablere et biogasanlæg, der

størrelsesmæssigt svarer til de såkaldte fællesbiogasanlæg

i Danmark. Selve biogasanlægget er overordnet

baseret på traditionel og velkendt biogasteknologi, hvor

det tilførte materiale udrådnes under anaerobe forhold

med termofile vækstbetingelser, dvs. ved ca. 52 °C.

Valget af anlægskoncept for biogasanlægget er baseret

på de veterinære krav til hygiejnisering, der er til gyllebaserede

biogasfællesanlæg, en enkel anlægsopbygning

samt minimering af intern pumpning og egetforbrug

af varme til processen.

Biogasanlægget indrettes til at modtage biomasse, der

SOLRØD KOMMUNE

13


efter behandling på anlægget vil kunne udbringes på

landbrugsjord. Biomassen skal i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen

(BEK, 2006a) gennemgå en hygiejnisering

ved opvarmning til 50-55 °C (2-4 timers

garanteret opholdstid). Udrådningen sker i et udrådningsanlæg,

der er lavet i serie, bestående af et stort

primærtrin og et mindre efterudrådningstrin (jf. figur

4). Dette sker for at sikre den bedst mulige omsætningseffektivitet.

2.2.1 Råvarer

Biogasanlægget forventes i udgangspunktet at skulle

håndtere et råvaregrundlag bestående af 79.400 tons

restprodukter fra pektin og carrageenanproduktion fra

virksomheden CPKelco i Køge, 52.800 tons husdyrgødning

fra svin og kvæg, 22.200 tons tang fra strandrensning

i Køge Bugt samt en mindre mængde hestegødning

og grødeskær. I alt ca. 154.800 tons tilført

materiale på årsbasis.

Råvaresammensætningen og -mængden kan variere og

afhænger dels af de muligheder, der byder sig og dels

af omkostningerne ved at indtage råvarerne. Det forudsættes

dog, at anlægget udelukkende modtager organisk

materiale, der overholder slambekendtgørelsens

(BEK, 2006b) grænseværdier for tungmetaller mm.,

idet restprodukter fra anlægget vil blive genanvendt

som gødskning på landbrugsarealer.

Figur 1: Fedtemøg - sammensætning

14 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

For at imødegå evt. ændringer i biomassegrundlaget,

forberedes anlægget til på sigt at kunne opgraderes til

også at modtage højværdige, organiske restprodukter

som fx energiafgrøder. En sådan ændring vil dog kræve

en tillægsredegørelse.

Når anlægget er etableret og idriftsat, kan andre råvarer

løbende blive testet, og om muligt anvendt i anlægget

efter en nærmere vurdering af Solrød Biogasselskab,

ligesom råvaresammensætningen som nævnt

ovenfor kan ændre sig over tid. Eksempelvis kunne det

være en mulighed at inddrage energiafgrøder i form af

ensilage.

Indsamling af tang (strandrensning)

Generelt er tang der skylles op på Solrød Strand domineret

af ålegræs, der er en blomsterplante, som gror

på havbunden, samt dunalger og vatalger. Dunalger

(Pilayella littoralis) dominerer i starten af vækstsæsonen,

mens vatalger (Ectocarpus) dominerer senere.

Ålegræs (Zostera maritima), der er en bundplante,

skylles op i størst omfang i sensommeren og efteråret,

blandt andet i forbindelse med kraftig blæst.

Fordelingen af arter varierer derfor over året, hvor indholdet

af ålegræs er højst i slutningen af vækstsæsonen.

Dette fremgår af figur 1.

På en kyststrækning på 20 km i Køge Bugt vurderes

biomassepotentialet for indsamlet tang at være ca.


22.200 tons. Ved strandrensning vil der være en stor

fraktion sand i det indsamlede tangmateriale, som så

vidt muligt skal frasorteres, inden det bliver tilført biogasanlæggets

tanke jævnt hen over året. Hidtidige forsøg

har antydet, at fjernelse (udvaskning) af sandindholdet

vil udgøre ca. 14.600 tons.

Tang opsamlet i vintermånederne har lejlighedsvis et

indhold af tungmetallet cadmium på over 0,8 mg/kg,

hvilket er en overskridelse af slambekendtgørelsens

grænseværdier. For at overholde slambekendtgørelsens

grænseværdier vil disse fraktioner ikke tilgå anlægget

(jf. afsnit 4.9.1).

Indsamling af gylle

Biogasbakterierne skal have det rette miljø at arbejde i

med den rette balance mellem stoffer som kvælstof og

kulstof. Det kan opnås ved at tilsætte gylle fra husdyrhold.

Der anslås, indenfor en maksimal radius på 15 km

fra anlægget, at være hhv. 3.100 tons og 49.700 tons

kvæg- og svinegødning pr. år, fra ejendomme af varierende

størrelser, som potentielt kan tilføres biogasanlægget.

Såfremt det er ønskeligt at tilføre en større mængde

gødning, må dette gøres fra områder udenfor 15 km

afstand. I Forundersøgelsen angives en opgørelse over

svinegylle i Roskilde-området udført i 2010. Her konkluderedes

det, at den samlede mængde svinegylle til

rådighed i Roskilde-området er ca. 175.000 tons årligt,

hvorfor mulighed for yderligere tilførsel er god. Valget

af en maksimal radius på 15 km fra anlægget er dog

foretaget ud fra en afvejning af den miljømæssige nytteværdi

ved anvendelse af biomassen til energiformål

og de miljømæssige konsekvenser ved transport af biomassen

over længere afstande. Konsekvenserne ved

udvidelse af indsamlingsområde bør derfor vurderes

nøjere i tilfælde heraf.

Restprodukter fra CPKelco

Restprodukter fra CPKelco udgør ca. 60 % af den samlede

biomasseleverance til anlægget og består dels af

restprodukter fra pektinproduktion (baseret på citrusskaller)

og dels af restprodukter fra carrageenan-produktion

(baseret på importeret tang).

Der produceres årligt ca. 77.000 tons restprodukter fra

pektinproduktion, mens carrageenan restprodukt udgør

ca. 7.500 tons årligt. Carrageenan restproduktet har

imidlertid et indhold af tungmetallet Cadmium på op til

3,5 mg/kg, hvilket overskrider slambekendtgørelsens

grænseværdier. Koncentrationen er dog varierende, og

ca. en tredjedel (2.400 tons) indeholder således mindre

end grænseværdien på 0,8 mg/kg. Kun de 2.400 tons

vil derfor blive anvendt i biogasproduktionen (Jf. afsnit

4.9.1). Samlet set leverer CPKelco således årligt 79.400

tons restprodukter til biogasanlægget.

SOLRØD KOMMUNE

15


Alle restprodukter fra CPKelco transporteres idag enten

østpå ad Åmarken eller vestpå via Østergade/Ejbyvej til

Vestmotorvejen og Sydmotorvejen. Nogle transporter

er solovogn (ca. 15 tons) mens andre er med anhænger

(ca. 30 tons). Der er således i dag en betydelig

transport af biomasse fra CPKelco til fjernere destinationer

end til det planlagte biogasanlæg.

2.2.2 Produktion

Den estimerede gasproduktion er ca. 5,4 mio. m3 metan årligt. Det er hensigten, at den producerede biogas

udnyttes i et kraftvarmeanlæg, hvor den producerede

elektricitet sælges på elmarkedet og varmen sælges

til fjernvarmeselskabet Vestegnens Kraftvarmeselskab

(VEKS). I praksis vil Solrød Fjernvarmeværk

derfor formodentligt varetage distributionen af varmen.

Et alternativ til dette vil være at sende den producerede

biogas direkte til CPKelco. CPKelco vil kunne aftage

hele produktionen af biogas til brug i eget energianlæg,

og dermed erstatte dele af virksomhedens naturgasforbrug.

Den nuværende afgiftsstruktur gør dog, at det

ikke har været relevant at undersøge denne mulighed

nærmere, idet rentabiliteten af biogasanlægget i så fald

vil blive reduceret væsentligt.

Nøgletallene for anlægget er som anført i tabel 2.

Med udgangspunkt i ovenstående er det hensigten, at

gassen skal transporteres fra biogasanlægget til Solrød

Tabel 2: Nøgletal

Nøgletal for Solrød Biogasanlæg

16 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Fjernvarmeværk via rør. Transport af biomasse til

anlægget og restprodukter fra anlægget foretages med

lastbiler. Lugtende materialer (f.eks gylle) transporteres

i lukkede tanke.

2.2.3 Etablering

Myndighedsbehandling og udarbejdelsen af detailprojekt,

udbud og etablering af anlægget forventes at ske

efter den overordnede tidsplan i tabel 3.

2.2.4 Placering og omfang

Anlægget placeres sydøst for Åmarken, ca. 600 m fra

krydset mellem Åmarken og Roskildevej på et ca. 1,5

ha stort areal beliggende umiddelbart vest for Jersie

Hyllemose. Figur 2 viser virksomhedens omtrentlige

placering i forhold til omgivelserne.

De højeste bygningsdele er to reaktortanke, der hver

vil få en højde på 21 meter og en effektiv diameter på

hver ca. 16 m, en skorsten med en højde på 25 meter,

samt en modtagehal med en højde på 11 meter.

Området er beliggende i landzone og anvendes i dag til

konventionelt landbrug. Arealet, hvor anlægget er placeret,

ligger i et svagt bølget landbrugsområde med

landsbyer, spredte gårde og småbebyggelser. Anlægget

vil blive placeret relativt lavt i landskabet, og vil være

delvist afskærmet mod syd og øst af eksisterende træbeplantning

i Jersie Mose/Hyllemose. I afsnit 5 er der, i

form af visualiseringer af udsigten fra Jersie til Køge

Årlig biomasseindsamling Ca. 154.800 tons (heraf frasorteres ca. 14.600 tons sand)

Årlig omsætning i biogasanlæg input/output Ca. 140.000 tons / 132.000 tons

Årlig metanproduktion Ca. 5,4 mio. m3

Årlig varmeproduktion ved kraftvarme 28,5 GWh

Årlig el-produktion ved kraftvarme 24,5 GWh

Internt varmeforbrug til processerne 2,2 GWh


Figur 2. Placering af biogasanlægget (markeret med orange)

Bugt samt anlæggets påvirkning af kystzonen (anlæggets

fremtræden set fra kysten/vandsiden), foretaget

Tabel 3: Tidsplan for etablering af biogasanlægget

Handling Deadline

Forslag til VVM-redegørelse

Forslag til Miljøgodkendelse

Forslag til kommuneplantillæg

Offentlig høring af forslag

Udarbejdelse af forretningsplan og finansieringsplan

Byrådets endelige stillingtagen til biogasprojektet

Udarbejdelse af lokalplan

Udstedelse af kommuneplantillæg

Offentlig høring af lokalplan

Rådgiverudbud inkl. prækvalifikation

Totalrådgiverudbud, evt. med forudgående prækvalifikation

Valg af endeligt anlægskoncept og leveringssystem

Gennemførelse af anlægsarbejder

Prøvekørsel og kommerciel drift

en særlig vurdering af de højeste bygningsdele i relation

til omgivelserne.

September 2011

September 2011

September 2011

Oktober 2011 december 2011

September 2011 december 2011

December 2011

December 2011 februar 2012

Januar 2012 februar 2012

Februar 2012 april 2012

April 2012

Oktober 2012

Oktober 2012

Marts 2013

Juni 2013

SOLRØD KOMMUNE

17


Placeringen på Åmarken 6 er valgt ud fra en afvejning

af følgende forhold:

• Passende afstand til bymæssig bebyggelse

• Passende afstand til boliger i landzone

• God forbindelse til det overordnede vejnet

• Kort afstand til leverandører af råmateriale

• Mulighed for indpasning i landskabet

• Passende afstand til beskyttet landskab, natur, og

kultur

Afstand til bymæssig bebyggelse og boliger i landzone

Arealet er beliggende ca. 1300 meter fra nærmeste

bymæssig bebyggelse (Strandgården), hvorved anbefalingerne

om afstand på 500 meter fra bymæssig

bebyggelse kan overholdes ved denne placering. Køge

Kommune har herudover planer om et byudviklingsprojekt

i Køge Nord i forbindelse med etablering af station

ved København/Ringstedbanen. Anlægget vil blive placeret

ca. 1000 meter øst for Egedesvej, hvorfor anlægget

således heller ikke vil overskride afstandskravene

hertil. Arealet er dog beliggende kun 2-300 meter fra

nærmeste bolig i landzonen (Åmarken 4), og det skal

derfor sandsynliggøres, at bl.a. støj- og lugtgrænseværdier

kan overholdes.

Beliggenhed i forhold til overordnet vejnet og leverandører

Som følge af transportbehovet i forbindelse med driften

af biogasanlægget, er det vigtigt, at biogasanlægget

18 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

har god forbindelse til det overordnede vejnet samt

kort afstand til især virksomheden CPKelco i Ll. Skensved,

der skal levere ca. 60 % af den samlede mængde

biomasse til anlægget.

CPKelco ligger øst for Ll. Skensved og kan transportere

råmaterialet enten ad Naurbjergvej Yderholmvej

Åmarken eller ad Egedesvej Motorvejen Åmarken

via den kommende motorvejstilkørsel ved Egedesvej.

Arealet er således velbeliggende i forhold til Åmarken

og Motorvejen (udfletningsanlægget ved Roskildevej-

Cordozavej).

Indpasning i landskabet

De højeste bygningsdele er som nævnt skorstenen med

en højde på 25 meter og de to reaktortanke med en

højde på hver 21 meter og en diameter på ca. 16

meter. Det er derfor væsentligt, at anlægget bliver placeret

hensigtsmæssigt i landskabet for at mindske dets

synlighed.

Terrænmæssigt ligger arealet lavt set i forhold til

kysten, og tæt op ad bevoksningen i kanten af Jersie

Hyllemose, som derved får en afskærmende effekt i

forhold til anlægget. Desuden er det muligt her at

etablere supplerende, afskærmende beplantning

omkring anlægget, i harmoni med den eksisterende

bevoksning.


Solrød kommune får pt. udarbejdet en landskabsanalyse

for hele kommunen, blandt andet for at vurdere sårbarheden

for placering af større anlæg i landskabet. I

landskabsanalysen er det vurderet, at Jersie Mose/Hyllemose

umiddelbart ikke har kapacitet til at rumme

flere tekniske anlæg. Af hensyn hertil, vil anlægget

blive placeret i udkanten af mosen, ved den del af

mosen, som i forvejen er opdyrket.

Beliggenhed i forhold til beskyttet natur og kultur

Jersie Hyllemose og ådalen langs Skensved Å er udpeget

som biologisk interesseområde, spredningskorridor

for plante og dyreliv, samt område med kulturhistoriske

værdier. Store dele af Hyllemosen er omfattet af

Naturbeskyttelseslovens § 3 (eng og mose) samt udpeget

som lavbundsareal.

Ifølge Kommuneplanens retningslinje 3.2.6 skal spredningskorridorer

arealmæssigt fastholdes som ubrudte

bånd gennem landskabet, og den biologiske værdi må

ikke forringes uden at der sikres kompenserende foranstaltninger

(SK, 2009a). Ifølge kommuneplanens retningslinje

3.2.7 skal byggeri og anlæg på lavbundsarealer

ydermere så vidt muligt undgås og nødvendige

anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at lavbundsarealer

i fremtiden kan genetableres som vådområde

eller eng.

Anlægget ønskes placeret ved den nordvestlige del af

Hyllemosen, som er opdyrket. Den sydlige del af

mosen er udyrket, og dermed mest værdifuld biologisk

set. Desuden bliver faunapassage under motorvej og

den nye jernbane etableret i den sydøstlige del. Det

vurderes derfor, at biogasanlægget ved denne placering

ikke vil påvirke spredningskorridoren, som ubrudt bånd

gennem landskabet, og det vurderes således, at der

ikke vil være behov for at etablere kompenserende foranstaltninger.

Området er desforuden beliggende indenfor en afstand

af ca. 1900 meter til Natura 2000-område nr. 147

Ølsemagle Strand og Staunings Ø. I forslag til Natura

2000-plan for området fremgår det, at der skal ske

reduktion af næringstilførsel til området, idet atmosfærisk

N-deposition er opgjort som en trussel for arealerne

i forhold til det langsigtede mål om genopretning af

gunstig bevaringsstatus. Det er vurderet, at der ikke

kan gives tilladelse til en eventuel udledning af kvælstofholdige

gasser fra anlægget, såfremt det vurderes

at ville give anledning til en forøgelse af den atmosfæriske

N-deposition indenfor Natura 2000-området.

2.3 Beskrivelse af biogasanlægget

Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle ugens

dage. Transport af biomasse til og fra anlægget vil

foregå kl. 6:00 til 18:00 på hverdage samt kl. 6:00 til

15:00 lørdage, hvilket også vil være de tidsrum, hvor

der under normal drift vil foregå vedligeholdelse på

SOLRØD KOMMUNE

19


anlægget. Dog vil tidsrummet 6:00 til 7:00 alle dage

være forbeholdt transport ad motorvej/Roskildevej og

dermed ikke til transport gennem Naurbjerg.

Hjælpeanlæg som luftrensningsanlægget vil ligeledes

altid være i drift i nødvendigt omfang.

2.3.1 Indretning

Af figur 3 ses den principielle disponering af anlægget.

Virksomhedens samlede pladskrav er ca. 1,5 ha. Ved

den endelig udformning er det væsentligt at placere de

enkelte delanlæg således, at den interne pumpning så

vidt muligt minimeres. Der er som tidligere nævnt tale

om et referenceanlæg, hvilket betyder, at den præcise

udformning afventer de tilbud, der indkommer i forbindelse

med udbud af anlægsprojektering.

Rundt om anlægget vil der blive etableret en randvold

Figur 3: Indretningsplan for Solrød Biogas

20 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

på ca. 1 meters højde dog afpasset de lokale terrænforhold

for at sikre, at der ved værst tænkelige uheld

(havari af den største tank på anlægget) ikke kan slippe

biomasse ud fra arealet. Her vil biomassen kunne

opsamles med slamsugere.

Anlæggets endelige udformning, arkitektur, facade- og

farvevalg ligger som nævnt endnu ikke fast, men det

er valgt, at visualiseringerne (jf. afsnit 5) skal illustrere

anlægget som en række massive bygninger, hvor både

bygninger, reaktortanke og skorsten har samme farve.

Vurderingerne af landskabelige effekter er foretaget ud

fra denne rå udformning af anlæggets enkelte elementer.

Den endelige arkitektoniske udformning af anlægget

vil ske i samråd med Solrød Kommune.


Figur 4 viser et masseflowdiagram, der angiver de forskellige

procestrin til behandling af biomassen.

2.3.2 Modtageanlæg

Konceptet for modtagelse af biomassen er baseret på

at sikre et kontinuerligt og stabilt biomasseinput og

dermed tilsvarende jævn biogasproduktion uden forstyrrelser,

idet der er taget højde for leverancestop for

biomasse i weekender og på helligdage.

Modtageanlægget på biogasanlægget består af 3 enheder:

• Modtagetanken for modtagelse af husdyrgødning fra

landbrug (fast og flydende biomasse).

• Modtagetank for modtagelse af carrageenan- og

pektinrestprodukter fra pektinfabrikken CPKelco

(fast biomasse).

• Enhed for modtagelse og ensilering for indsamlet

tang fra strandene langs Køge Bugt (fast biomasse).

Fra modtagefaciliteterne blandes biomasse i en blandetank.

Denne tank har en kapacitet svarende til en drifttid

på 5 dage.

2.3.3 Proces

Råvarerne transporteres til anlægget med lastbil. Med

en biomassemængde på ca. 154.800 tons pr. år, vil det

samlede transportbehov være 25 - 30 lastvogne i døg-

Figur 4: Masseflowdiagram

net. Der vil være tale om dobbeltture med biomasse

den ene vej og afgasset biomasse den anden vej (se

afsnit 4.6 for uddybende analyse af transportbehovet).

Flydende biomasse i form af husdyrgødning tilføres

anlægget med ca. 32 tons tankvogne, og afleveres på

anlægget i lukket hal, hvor der er vaskefaciliteter. Der

benyttes normalt sættevogne med trykløs tank og selvansugende

pumper. Køretøjerne forlader anlægget rengjorte

for at mindske lugtgener til omgivelserne.

Figur 5: Aflæsning af flydende biomasse med tankbil i

modtagehal

SOLRØD KOMMUNE

21


Den faste biomasse fra CPKelco tilføres anlægget i

åbne containere. Dette svarer til den nuværende transportform

af restproduktet fra virksomheden, der ikke

giver anledning til lugt, eller støvgener. Biomassen tippes

i modtagegrav, hvorfra den transporteres med kran

til lager og til blandetank. CPKelco har egen lagerplads

for biomasse med en kapacitet der svarer til to-tre

dages produktion, men pga. udvidelser reduceres den

til en dag. Modtagestationens kapacitet for fast biomasse

fra CPKelco tilpasses i overensstemmelse hermed.

Tang fra strandrensning transporteres også til anlægget

i åbne container. Dette svarer ligeledes til den nuværende

transportform af indsamlet tang ved strandrensning.

Tangen lagres herefter til ensilage. Idet tangen

indsamles i perioden fra foråret til efteråret, vil ensilering

sikre, at tang kan fødes på biogasreaktorerne hele

året rundt. Ensilagepladsen placeres i umiddelbar nærhed

af modtageanlægget. Dens endelige udformning og

placering vil blive nærmere bestemt i forbindelse med

det endelige anlægsdesign.

Flydende biomasse pumpes fra fortanke gennem varmegenvinding

og varmesystem til rådnetankene. Fast

biomasse tilføres rådnetankene med et automatisk indfødningssystem.

Den faste biomasse vil dog i muligt

omfang blandes op i den flydende biomasse i modtagetanken

og tilføres rådnetankene fra blandetanken.

Figur 6: Billede fra Thorsø biogas med to

reaktortanke yderst til højre

22 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Herved opnås højere grad af varmegenvinding ved

samtidig indpumpning af biomasse fra blandetanken, til

rådnetankene og udpumpning fra rådnetankene, via

varmegenvindingsvekslere.

Inden den pumpes ind i rådnetankene, opvarmes biomassen

til den nødvendige temperatur, og for at opretholde

temperaturen konstant i rådnetankene, recirkuleres

biomassen gennem varmevekslere. Den nødvendige

procesvarme produceres på et lille motoranlæg placeret

i teknikrummet. Samtidigt med at rådnetankene påfyldes,

udledes biomasse fra rådnetankene for at gøre

plads til den nye biomasse. Efter udrådning i hovedtankene

gennemgår biomassen en afsluttende udrådning i

efterudrådningstanken inden den videre transport til

lagertanken. Fra lageret påfyldes de lastbiler, der

ankommer med gylle fra gårdene, når de har afleveret

gyllen. Derefter vender lastbilerne tilbage til gårdene

med den afgassede biomasse, hvor det bruges som

biologisk gødskning.

Biomasse, som tilføres anlægget indeholder sand, som

skal håndteres i anlæggets drift. Der tages således

højde for, at sandet, som er bundet i biomassen og

ikke kan skilles fra på forhånd, kan håndteres i anlæggets

tanke og pumpesystemer.

Anlægget designes med henblik på, at lugtgener til

anlæggets omgivelser undgås. Alle anlæggets afsnit,


som giver anledning til lugt bliver lukket og ventileret

til anlæggets luftrensningsfilter.

2.3.4 Gassystem: Rensning, lagring og afsætning af

biogas

Den producerede biogas opsamles og renses for svovlbrinte

(H2S) i et renseanlæg og gemmes i en gaslagertank.

Gassen er mættet med vanddamp når den kommer

fra rådnetankene og vandindholdet udkondenseres

i takt med, at gassens temperatur falder. Kondensvand

pumpes til lagertanken for afgasset biomasse. Biogaslagerets

formål er at udligne variationen i kapaciteten

mellem biogasproduktionen og biogasaftaget.

Hvis gaslagertanken er fyldt, kan biogassen afbrændes

i gasfaklen. Gasfaklen er en sikkerhedsanordning, der

gør at den producerede biogas ikke udledes til omgivelserne

i tilfælde af ledningsbrud. Gasfaklen etableres

med kapacitet til forbrænding af den fulde producerede

gasmængde. Flammefælder etableres i henhold til gældende

lovgivning. Fra gaslageret påtænkes biogassen

sendt videre til Solrød Fjernvarmeværk, hvor biogassen

nyttiggøres ved produktion af elektricitet til elnettet og

varme til fjernvarmesystemet.

Gassystemet designes i henhold til gasreglementerne

og systemgodkendes af Sikkerhedsstyrelsen. Der

installeres gasdetektorer for gasanlægget i det omfang

det påkræves i henhold til gasreglementet.

SOLRØD KOMMUNE

23


3 Beskrivelse af alternativer

3.1 Nul-alternativet - baseline

For at kunne foretage en miljøvurdering af biogasanlægget,

er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag

for at kunne vurdere fordele og ulemper ved

etablering af anlægget. Spørgsmålet er, hvordan ser

miljøsituation ud på basis af de nuværende forhold, og

hvordan vil miljøsituationen se ud, hvis bliver anlægget

bygget. Nul-alternativet er en måde at vurdere konsekvenserne

ved etableringen af et biogasanlæg.

Nul-alternativet betyder, at den eksisterende håndtering

af gylle, tang og pektinaffald vil fortsætte som hidtil.

For gylles vedkommende vil det betyde, at gyllen

spredes som normalt. Den indsamlede tang vil fortsat

blive nedpløjet på landbrugsjord eller komposteret,

mens pektinaffald enten vil blive nedpløjet på landbrugsjord

eller anvendt som dyrefoder. I nul-alternativet,

altså hvis biogasanlægget ikke bygges, vil der

selvfølgelig ikke være risiko for lugt fra et ikke-eksisterende

anlæg Til gengæld vil der heller ikke kunne

24 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

opnås en reduktion af lugt i forbindelse med den normale

udspredning af rågylle.

Nul-alternativet betyder også, at trafikken på nærområdets

veje ikke vil blive øget med ca. 30 lastbiler om

dagen plus nogle service- og personbiler ekstra på

hverdage. Der vil ikke opnås en række drifts- og miljømæssige

forbedringer på tilknyttede landbrug, f.eks. en

bedre kvælstofudnyttelse og dermed et mindre tab, og

den eksisterende interne traktortransport af rågylle

landbrugene imellem vil ikke blive mindre end den er i

dag. Elektricitet svarende til ca. 5.500 boligers årlige

forbrug vil fortsat blive produceret på samme måde

som i dag. Det samme må varme til ca. 1.450 boliger.

Biogasanlægget forventes at bidrage med en drivhusgasreduktion

(kuldioxid, metan og lattergas) på netto

ca. 40.500 t CO2-ækvivalenter om året, hvilket svarer

til 45 % af Solrød kommunes reduktionsmålsætning

inden år 2025. I nul-alternativet skal store dele af

Solrød Kommunes Klimaplan derfor realiseres på anden


vis gennem andre projekter eller besparelser. Ligeledes

vil der fortsat skulle findes anvendelse for eller deponi

til ca. 850 t aske/slagger pr. år fra kulbaseret el-produktion.

Med realisering af projektet vil tang fra stranden blive

nyttiggjort på en effektiv måde. Med tangen fjernes

også en meget stor del af de næringsstoffer (kvælstof

og fosfor) som ifølge vandplanen for Køge Bugt skal

fjernes fra vandmiljøet. I nul-alternativet skal næringsstoffer

fra Køge Bugt fjernes på anden vis for at kunne

leve op til de opstillede målsætninger. I vandplanen er

dette beregnet til en omkostning på ca. 43 mio. kr.

årligt, der således skal finansieres.

3.2 Undersøgte alternativer

Efter reglerne skal der undersøges mulige alternativer

til det projekt, som er foreslået og undersøgt nærmere

i denne VVM-redegørelse.

3.2.1 Alternative løsninger

Hvis ikke biogasanlægget etableres, vil det være nødvendigt

at finde alternative løsninger til håndteringen af

pektinaffald, gylle og tang. Som det fremgår af afsnit

3.1 vil det ikke være muligt at opnå en række væsentlige

positive miljøeffekter, hvis ikke anlægget etableres.

Ligeledes fremgår det af afsnit 3.2.2, at biogasproduktion

p.t. er den eneste realistiske teknologi til udnyttelse

af lavværdige, flydende biomasser som gylle til

energiproduktion. Hvis ikke biogasanlægget etableres,

vil gyllen derfor skulle udspredes på marker på samme

måde som hidtil.

Hvad angår pektinaffaldet og tangen, vil en alternativ

mulighed for eksempel være at sprede eller nedpløje

det på landbrugsjord, ligesom det også delvist er tilfældet

i dag. Et andet alternativ vil være at kompostere

biomassen. Begge løsninger vil dog ikke medføre

samme miljømæssige fordele som tilfældet er med biogasanlægget.

Et tredje alternativ til biogasanlægget vil være at lade

biomassen undergå forgasning. Forgasning anvendes

typisk på brændsler som f.eks. træ, halm, kul, affald

mv., hvor tørstofindholdet, i modsætning til pektinaffaldet

og tangen, er højt (DGC, 2011). Det vil altså være

nødvendigt at tørre pektinaffaldet og tangen kraftigt for

at opnå et nødvendigt tørstofindhold på min. 70 %.

Denne proces er væsentlig mere energikrævende og

omkostningstung end tilfældet er med biogasproduktion.

Samlet set er det derfor vurderet, at disse alternativer

ikke har de samme væsentlige miljømæssige, økonomiske

og samfundsmæssige fordele, som det valgte projekt

besidder. Der er derfor ikke foretaget yderligere

undersøgelser af disse alternativer.

SOLRØD KOMMUNE

25


3.2.2 Alternative anlægskoncepter

Biogasproduktion er p.t. den eneste realistiske teknologi

til udnyttelse af lavværdige, flydende biomasser som

gylle til energiproduktion. Det gælder i særdeleshed

når alle positive aspekter inddrages i vurderingen;

mindsket drivhusgasemission, og mindskede miljøproblemer

tilsluttede besætninger (lugt, næringsstoffer,

hygiejne m.m.). Det vurderes at ingen andre teknologier

kan konkurrere med biogasteknologien, når det gælder

muligheden for at udnytte næringsstoffer optimalt.

Dvs. med størst mulig planteoptagelse og mindst

muligt tab. Desuden udgør et traditionelt biogaskoncept

et godt fundament for en eventuel udbygning/forbedring

med andre teknologier. Det kan f.eks. være med

lav- eller højteknologisk separation af afgasset biomasse,

evt. anvendelse af fiberfraktion til produktion af

salgbare gødningsprodukter eller som brændsel, udvinding

af værdifulde stoffer af den afgassede biomasse

(f.eks. essentielle aminosyrer) eller andet. Andre teknologier

er derfor ikke undersøgt.

Hvad angår anlægskonceptet findes der ikke realistiske

alternativer til den fuldt omrørte reaktortank (det

såkaldte CSTR-princip - Continously Stirred Tank

Reactors), når den behandlede biomasse er tykt-flydende

som i nærværende anlæg. Kun denne anlægstype

kan anvendes til behandling af sådanne biomasser.

Det er vurderet, om der evt. kunne spares transport

(såvel omkostninger som trafikbelastning) ved i højere

grad at separere gylle på gårdene og kun transportere

fibre, som har en større energitæthed, til anlægget.

Imidlertid skal man ud i temmelig stor afstand

fra anlægget før der spares noget på transporten,

fordi der i så fald skal investeres i separationsanlæg

(evt. mobile) på gårdene, og fordi disse også har

betydelige driftsomkostninger. Desuden vil det procesmæssigt

være vanskeligt at drive et biogasanlæg

alene på basis af faste biomasser, bl.a. pga. en for

høj kvælstofbelastning, og endelig ville der alligevel

skulle investeres i et dobbelt transportsystem, fordi

den biomasse, der skal retur til landbrugene, vil være

flydende og skal transporteres med tankbil. Herudover

er det ikke fundet relevant at undersøge alternative

koncepter.

Energipotentialet i husdyrgødning i Danmark er i øvrigt

meget stort, ca. 26 PJ. Heraf udnyttes i øjeblikket kun

26 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

ca. 1PJ. Regering og Folketing ønsker mindst 50 %

udnyttet på længere sigt. Til sammenligning er det

totale energiforbrug i Danmark på ca. 850 PJ. Bliver

husdyrproduktionen i Danmark helt eller delvist udfaset

i fremtiden, vil anlægget kunne drives udelukkende på

energiafgrøder, om det skulle blive nødvendigt.

3.2.3 Vurdering af alternative placeringer af biogasanlægget

I rapporten ”Udnyttelse af tang og restprodukter til

produktion af biogas” blev der peget på to placeringsmuligheder

for biogasanlægget: Dels den nuværende

placering ved Åmarken 6, og dels en placering lige syd

for CPKelco i Køge Kommune. Begge placeringer ville

medføre hver deres relative fordele og ulemper.

Den 18. maj 2011 har Køge Kommunes Miljø- og

Teknikudvalg dog formelt truffet beslutning om, at en

placering i nærheden af CPKelco strider imod Køge

kommunens kommuneplanlægning (Køge Kommune,

2011), hvorfor denne placering kunne udelukkes.

Med dette i mente besluttede Solrød Kommune at

undersøge et andet alternativ til placeringen ved Åmarken

6. I idéfasen indkom der dog bemærkninger om, at

denne placering, med den fremherskende vindretning,

vil kunne udsætte et antal boliger for lugtgener, og

som følge af de indkomne forslag/kommentarer fra

afholdelse af borgermøde om biogasanlægget, er der

således ydermere undersøgt en tredje placering.

Herved har følgende to placeringer været genstand for

vurdering som alternativ til den valgte placering ved

Åmarken 6:

1. Trekantområdet mellem Åsvej og Roskildevej, umid-

delbart vest for Køge Bugt Motorvejen og øst for

den nye jernbane mellem København og Ringsted.

2. Arealet syd for Karlstrup Erhvervsområde ved

Silovej, vest for Køge Bugt Motorvejen og den nye

København-Ringsted jernbane.

Beliggenhed i forhold til det overordnede vejnet og

leverandører

Der er blevet peget på de to alternative placeringer,

primært på baggrund af den gode beliggenhed i forhold

til det overordnede vejnet herunder tilkørselsmuligheden

til motorvejen - og dermed med let adgang til

anlægget for leverandører med råmateriale. Kørslen vil


Figur 7: De to alternative placeringer af biogasanlægget (markeret med orange)

dermed ikke påvirke det lokale vejnet og bebyggede

områder væsentligt.

Dette gælder dog især alternativ 1. Hvad angår alternativ

2, vil tilkørsel skulle foregå gennem Karlstrup

Erhvervsområde til et areal syd herfor, da der ikke er

rummelighed til biogasanlægget i selve erhvervsområdet.

Her skal det dog nævnes, at alternativ 2 er meget

tæt på Solrød Fjernvarmeværk, der forventes at skulle

aftage den producerede biogas fra anlægget.

Afstand til bymæssig bebyggelse og boliger i landzone

De to alternative placeringer ligger begge tættere på

bymæssig bebyggelse og boliger i det åbne land end de

anbefalede minimumsafstande på henholdsvis 500

meter og 300 meter.

• Alternativ 1 ligger ca. 400 meter fra Strandgården

og godt 250 meter fra bebyggelsen omkring

Traneholmvej.

• Alternativ 2 ligger ca. 200 meter fra bymæssig

bebyggelse.

Kommunen anser det som en meget væsentlig faktor,

at minimumsafstande til beboelser overholdes, så

anlægget ikke påfører miljøgener for de omboende.

Ligeledes blev det i idéfasen bemærket, at begge placeringsalternativer

vil kunne udsætte et antal boliger

for lugtgener på grund af den fremherskende vindretning

(vestenvinden). Afstandsforholdene er således den

væsentligste årsag til, at de to alternative placeringer

vurderes mindre egnede end den valgte placering ved

Åmarken 6.

Indpasning i landskabet.

De to alternative placeringer ligger begge meget tæt på

den planlagte jernbane Kbh.-Ringsted og motorvejesud-

SOLRØD KOMMUNE

27


videlsen, som forventes færdiganlagt i 2018. Umiddelbart

kan det være oplagt at placere anlægget i tilknytning

til banen/motorvejen, evt. kombineret med skovrejsning,

men minimumsafstanden til beboelser vil ikke

kunne overholdes ved en placering tæt på jernbanen.

I landskabsanalysen for Solrød kommune, som er

under udarbejdelse, vurderes området langs motorvejen

i Jersie-Solrød området at være i landskabelig dårlig

tilstand pga. forstyrrelser fra motorvejen samt indsigten

til Karlstrup Erhvervsområde. Området foreslås

derfor anvendt til skovrejsning, for at afskærme mod

motorvej/jernbane og bybåndet.

Den nye jernbane krydser arealet med placeringsalternativ

1. Der er planlagt etableret regnvandsbassiner

samt et parkeringsanlæg i forbindelse med motorvejsudvidelsen.

Derfor vurderes det, at der ikke vil være

plads til et biogasanlæg i trekantarealet.

Placeringsalternativ 2 ligger ydermere væsentligt højere

terrænmæssigt end de 2 øvrige placeringsalternativer,

og anlæggets visuelle påvirkning af omgivelserne

vil derfor være udtalte ved denne placering.

Beliggenhed i forhold til beskyttet natur og kultur.

I området, hvor Åmarken munder ud i Roskildevej, er

der jf. kommuneplanens afsnit 3.2 udpeget to mindre

beskyttelsesområder for landskabs- natur- og kulturværdier.

Det vil derfor være nødvendigt at foretage

28 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

en nærmere undersøgelse, for at vurdere afgrænsningen

af arealerne (lavbundsareal og § 3 naturtype)

samt sårbarheden i forhold til evt. placering af biogasanlægget

ved placeringsalternativ 1. Umiddelbart

vurderes det dog muligt at placere anlægget under

hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i de 2 områder.

Placeringsalternativ 2 ligger i kort afstand til otte gravhøje

nordøst for Solrød Landsby. Gravhøjene ligger

markant i det relativt flade landskab og det er vurderet,

at et biogasanlæg vil kunne dominere det visuelle

udtryk i området og dermed formindske gravhøjenes

visuelle fremtræden og samlede udtryk i landskabet.

Både placeringsalternativ 1 og 2 er beliggende knap

2000 m og dermed indenfor kystnærhedszonen fra

kysten. I den forbindelse vil det være nødvendigt at

visualisere anlæggets fremtræden set fra

kysten/vandsiden.

Placeringsalternativ 1 ligger derudover indenfor en

afstand af ca. 1900 meter til Natura 2000-område nr.

147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø. Udpegningsgrundlaget

er bl.a. de næringsstoffølsomme naturtyper

Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå

klit og grønsværsklit), Tørre dværgbusksamfund

(heder) og Artsrige overdrev eller græsheder på

mere eller mindre sur bund, som i Statens basisana-


lyse er vurderet til have ugunstig bevaringsstatus

indenfor Natura 2000-området. I forslag til Natura

2000-plan for området fremgår det, at der skal ske

reduktion af næringstilførsel til området, idet atmosfærisk

N-deposition er opgjort som en trussel for

arealerne i forhold til det langsigtede mål om genopretning

af gunstig bevaringsstatus. Det er vurderet,

at der ikke kan gives tilladelse til en eventuel udledning

af kvælstofholdige gasser fra anlægget, såfremt

det vurderes at ville give anledning til en forøgelse af

den atmosfæriske N-deposition indenfor Natura 2000området.

Geologi og grundvand Alternativ 1

Området omkring biogasanlægget er et typisk østdansk

morænelandskab dannet primært under sidste istid,

Weichsel istiden, der begyndte for ca. 115.000 år

siden. Jordtypen på lokaliteten er sandblandet lerjord

samt humusholdig jord. I området omkring lokaliteten

er det nærmeste geologiske interesseområde henholdsvis

Jersie Strand ca. 1,4 km mod sydøst og Karlstrup

Kalkgrav ca. 3 km mod nord.

Sandlagene i området har en tykkelse på 3-4 m, mens

lerdæklagets tykkelse på lokaliteten sandsynligvis er

omkring 10 m. I indsatskortlægningen beskrives lerdæklagets

tykkelse ligeledes at være omkring 10 m

(Niras, 2008).

Lokaliteten er beliggende på kanten af Jersie Mose.

Området er præget af et fladt landskab, der er tolket

som bundmoræne fra sidste istid (Weichsel).

Terrænkoten er ca. i kote 5 m. Der kan lokalt være terrænfald

ned til Hyllemosestreget og Skæringsstreget,

der afvander området til Skensved Å.

Lokaliteten er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser

(OSD-område). Området er ikke

udpeget som nitratfølsomt. Der er en afstand på ca.

800 m til nærmeste indvindingsboring til alment vandværk,

som er Solrød Vandværks boring DGU nr.

213.359 beliggende på østsiden af motorvejen i nordlig

retning. I forbindelse med indsatskortlægningen til

Lyngen-Skensved indsatsområde er der ved grundvandsmodellering

beregnet grundvandsdannelse på

lokaliteten. Ifølge modellen sker der lokalt i projektområdet

ingen grundvandsdannelse, idet der er en opadrettet

gradient i det primære magasin.

Geologi og grundvand Alternativ 2

Området omkring biogasanlægget er ligeledes et typisk

østdansk morænelandskab dannet primært under sidste

istid for ca. 115.000 år siden. Jordtypen på lokaliteten

er lerjord. Det nærmeste geologiske interesseområde

er Karlstrup Kalkgrav ca. 500 m mod nord.

Lerdæklagets tykkelse i området vurderes ikke at overstige

2-3 m, og i indsatskortlægningen er det vurderet

SOLRØD KOMMUNE

29


til 0 m. Der er således reelt ikke nogen beskyttelse af

grundvandsmagasinet i området. Grundvandsstrømningen

har overordnet set en østlig retning mod

kysten, men lokalt har kalkgraven stor indflydelse på

potentialebilledet. Vandstanden i kalkgraven fastholdes

i ca. kote -3 m. Dette drejer potentialebilledet og vil

give en lokal grundvandsstrømning mod kalkgraven.

Området er i indsatskortlægningen for Solrød-området

udpeget som særligt grundvandsdannende, idet der i

praksis ikke er et hindrende/forsinkende lerdæklag.

Lokaliteten er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser

(OSD-område), samt nitratfølsomt

indvindingsområde. Omkring 750 m vest for lokaliteten

er 5 af Solrød Vandværks boringer beliggende.

Boringerne er beliggende opstrøms lokaliteten, men er

ikke alle i drift, og forventes på sigt at blive afløst af

nye boringer på en anden lokalitet. Ca. 850 m mod øst

ligger indvindingsboringen til Æblehavens Vandværk,

der årligt oppumper ca. 6000 m3 vand.

Samlet vurderes risikoen for forurening af grundvandet

at være meget lille ved begge placveringsalternativer.

Dog må placeringsalternativ 2 formodes at være det

dårligste af de 2 alternativer, idet der ikke er noget lerlag

til at forsinke en evt. forurening, samt idet grundvandsmodellering

viser, at der sker stor grundvandsdannelse,

og at det ligger på kanten af det grund-

Figur 8: Forventet

placering af

biogasanlægget,

Åmarken 6

30 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

vandsdannende opland til Solrød Vandværks boringer i

Solrød Strand.

Samlet vurdering

Med baggrund i ovenstående forhold er det vurderet, at

de to alternative placeringsmuligheder ikke kan anbefales

til brug for etablering af et biogasanlæg, idet

Kommunen anser det som en meget væsentlig faktor,

at minimumsafstande til beboelser overholdes, så

anlægget ikke påfører miljøgener for de omboende.

Selv hvis biogasanlægget placeres lavt i landskabet, vil

det ikke kunne undgås, at anlægget vil virke som et

fremmedlegeme i forhold til dets omgivelser. Derfor

vurderes det som afgørende, at anlægget bliver placeret

i god afstand til bymæssig bebyggelse og boliger i

landzone. Afstandsforholdene er således den væsentligste

årsag til, at de to alternative placeringer ikke anbefales.

Ydermere er det vurderet, at en placering ved alternativ

2 ikke kan anbefales grundet forholdet til områdets

grundvandsinteresser.

Således er der truffet beslutning om at foretage en

VVM-redegørelse med udgangspunkt i en placering ved

Åmarken 6.


4 Miljøpåvirkninger m.v. under anlæg og drift

4.1 Indledning

Dette afsnit omfatter miljøpåvirkninger af biogasanlægget

under opførelse og drift, samt vurderingerne af

omfanget af disse. Det drejer sig bl.a. om støj, lugt og

trafik, men også om en række påvirkninger af kulturhistoriske

interesser o.l.

4.2 Lugt

4.2.1 Indledning

Frygten for lugtgener er erfaringsmæssigt en af de

største bekymringer naboer har til et kommende biogasanlæg,

og bekymringen har sin rod i konkrete problemer

ved eksisterende anlæg i Danmark.

Historisk blev de første anlæg etableret udelukkende til

behandling af husdyrgødning, og der var ikke de store

overvejelser om mulige lugtgener. Anlæggene blev derfor

i de fleste tilfælde ikke fra starten udstyret med

effektive systemer til reduktion af lugt. Efterhånden

blev anvendelse af organisk industriaffald almindelig på

alle anlæg, og anvendelsen af industriaffald er blevet

så omfattende, at stort set alt egnet organisk industriaffald

i dag går igennem biogasanlæg. Anlæggene er

på den måde blevet en meget væsentlig del af det danske

affaldsbehandlings- og genanvendelsessystem. Men

med tilførsel af stigende mængder industriaffald blev

problemerne med lugtgener på anlæggene også

væsentligt større, fordi det tilførte materiale i mange

tilfælde er kraftigt ildelugtende (mavetarmaffald fra

slagterier, flotationsslam af forskellig slags, affald fra

fiske- og medicinalindustrier m.m.). Efterhånden er de

fleste anlæg derfor blevet forsynet med mere eller mindre

velfungerende lugtrensesystemer, som er blevet

bygget på efterhånden, og altså ikke er indtænkt i konceptet

og dimensioneret fra starten.

Ved vurdering af risikoen for lugtgener fra nye biogasanlæg

er det derfor væsentligt at have kendskab til,

dels hvilke biomasser anlægget vil komme til at anvende,

og dels om anlægget ’fødes’ med et veldimensioneret

lugtrensesystem.

SOLRØD KOMMUNE

31


4.2.2. Beskrivelse af lugt og lugtrensning

Anvendte biomasser

Af tabel 4 fremgår de biomasser, der er søgt miljøgodkendelse

(jf. bilag 7) for anvendelsen af.

De tilførte biomasser kan alle karakteriseres som

moderat problematiske i lugtmæssig forstand.

Ventilation og biofilter

Anlægget etableres med et effektivt og præcist dimensioneret

ventilationssystem og et dertil hørende biofilter

til rensning af ventilationsluft fra modtagehallerne

og fortanke. Modtage- og blandetanke konstrueres

tætte for at mindske behov for ventilation og forhindre

lugtudslip. Aflæsning af biomasser sker for lukkede

porte, og anlægget dimensioneres til og drives efter, at

der under alle driftssituationer vil være undertryk i

såvel haller som tank, hvorved det sikres, at ventilationsluft

og lugtstoffer altid ledes gennem filteret til

rensning. Under indpumpning af biomasse og aktivitet i

modtagehallen vil ventilationsmængden blive øget markant.

Den nødvendige grundventilationsmængde er

beregnet til 7.000 m3 og den forcerede ventilationsmængde

til 30.000 m3 luft pr. time. Såvel biofilter som

skorstensafkast bliver dimensioneret efter forceret luftmængde.

Biofiltret vil være udstyret med et forfilter til forrensning

og et sekundært filter til efterrensning. Rensning

Tabel 4: Biomasser til biogasproduktion på Solrød biogasanlæg

Biomasse Mængde, tons pr. år

Tang fra strandrensning 22.200

Pektin- og carageenanrester fra CPKelco 79.400

Kvæg- og svinegylle 52.800

Hestegødning og grødeskær 400

Tabel 5: Grænseværdier for lugt i miljøgodkendelsen for anlægget

32 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

for lugtstoffer, som i de fleste tilfælde består af organiske

stoffer eller forskellige næringsstoffer i flygtig form,

sker i en biologisk proces under kontrollerede betingelser.

Filtermaterialet er pasteuriseret og tilsat specielt

dyrkede bakterier. Surhedsgraden, pH, reguleres ved

tilsætning af bikarbonat og anlægget holdes fugtigt

med blødt vand for at undgå kalkaflejringer. Filterets

tilstand følges løbende ved prøvetagning og analyser,

og filtermaterialet udskiftes efter behov, dvs. med 1

3 års mellemrum. Rensegraden kan forventes at ligge

omkring 95 %. Den rensede luft udledes via skorsten,

hvis højde bestemmes ved en OML-beregning således

at miljøgodkendelsens (jf. bilag 7) kravværdier vedr.

lugt i omgivelserne kan overholdes. Anlægget er desuden

opdelt i 2 sektioner således at der uden driftsstop

kan foretages vedligeholdelse og udskiftning af filtermateriale.

Alle øvrige tanke, reaktortanke, lagertanke og gastanke

er i sagens natur gastætte og der vil under normale

omstændigheder ikke kunne slippe gas eller lugtstoffer

ud af disse systemer. I nødstilfælde vil der dog kunne

udledes urenset biogas fra overtryksventiler på diverse

tanke. Noget sådant vil kun ske undtagelsesvist pga. af

driftsfejl, der omgående vil blive rettet.

Lugtgener i indkøringsfase

Under indkøring af anlægget vil der blive tilført en mindre

mængde pode-biomasse fra et eksisterende biogas-

Område Immissionsgrænse for lugtpåvirkning (LE/m3) 1

Ved naboers udendørsområder 5

1 LE Lugtenhed. 1 lugtenhed er defineret som den koncentration af lugtstof i 1 m3 luft, som netop halvdelen af et lugtpanel 6

personer af forskellig alder og køn kan erkende, mens den anden ikke kan.


anlæg, og man vil herefter langsomt begynde at tilføre

frisk biomasse, i første omgang kun gylle. Der vil herefter

gå et stykke tid inden anlægget for alvor begynder

at producere biogas, og den producerede biogas vil

ikke straks være brændbar. Anlægget må i den periode

nødvendigvis luftes ud. Dvs. luft i tanke vil gradvist

blive fortrængt af biogas, og i den periode, som skønsmæssigt

vil have en varighed af ca. en måned, vil der

med gassen givetvis blive lukket lugtstoffer ud, som

måske vil kunne overskride grænseværdierne.

Ydermere kan det heller ikke forventes, at biofiltret vil

fungere optimalt fra starten. Anlæggets virkning er

baseret på en bakteriekultur, der podes på filtermaterialet.

Men kulturen skal først opbygges og tilpasses

den aktuelle sammensætning af organiske lugtstoffer

og næringsstoffer (specielt kvælstof og svovl), inden

den fungerer optimalt. Under indkøring af anlægget og

opbygning af mikroorganisme-kulturen, kan der derfor

evt. blive tale om udslip af lugt i et større omfang, end

det generelt vil blive tilladt i forhold til den miljøtilladelse

anlægget har. Indkøringsperioden forventes at

kunne vare ca. 2-3 måneder, hvilket vil være den tid,

det må formodes at vare inden bakteriekulturen i biofiltret

er fuldt udviklet.

Samlet må det således forventes, at lugtemission i indkøringsfasen

periodisk vil være af en anden karakter og

muligvis øgede i forhold til normal driftsituation.

Graden af dette kan dog ikke vurderes. Varigheden

heraf forventes at være 3 måneder.

Lugtgener i driftsfasen

Der findes ikke i Lugtvejledningen faste krav om maksimale

lugtkoncentrationer i omgivelserne, men kun en

anbefaling om dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger

således at lugtkoncentrationen ikke overskrider

5 - 10 gange lugttærsklen (dvs. 5 - 10 LE) i

skel fra virksomheden til boligområde. I industri- og

åbent land områder kan denne koncentration i visse tilfælde

lempes med en faktor 2 - 3. Nedenstående lugtgrænser,

der således er væsentligt skærpede i forhold

til vejledningens anbefalinger, er normalt gældende for

biogasanlæg i Danmark og er også det krav, der er stillet

af Solrød kommune i anlæggets miljøgodkendelse

(jf. bilag 7).

OML-beregning og skorstenshøjde

Som nævnt bygger anlæggets lugtreducerende system

på et biofilter, som hjertet i lugtrensesystemet. Men

herudover etableres en procedure, der skal sikre

mindst mulig lugtudslip til atmosfæren. Anlægget vil

være under konstant ventilation, der sikrer undertryk,

hvor lugtkilder findes (specielt modtagehal og fortanke).

Al af- og pålæsning sker for lukkede porte og

under øget ventilation. Ventilationshastigheden tilpasses

driftssituationen, således at der altid vil være

undertryk fra væsentlige lugtkilder.

SOLRØD KOMMUNE

33


Ventilationssystemet og biofiltret dimensioneres efter

maksimale luftstrømme, og indgangsemissionen af

lugtkoncentrationer til biofiltret er estimeret på baggrund

af maksimalt forventede ventilationshastigheder.

OML beregningerne angiver, hvor høje skorstenene skal

være på grundlag af forventet luftmængde og lugtemission

fra procesgasmotor og fra biofilter, således at

grænseværdien for lugt kan overholdes. Beregningerne

er udført efter Miljøstyrelsens lugtvejledning nr. 4/1985

om begrænsning af lugtgener fra virksomheder (MST,

1985).

Den gennemførte OML-beregning for biogasanlægget

giver som resultat, at skorstenshøjden skal være 40

meter over terræn. Med denne skorstenshøjde vil lugt

ikke noget steds uden for grunden overskride grænseværdien

på 5 LE/m3. Beregningerne er foretaget for en

række forskellige punkter omkring anlægget for at

sikre, at grænseværdierne intetsteds overskrides under

værst tænkelige forhold.

Der er nogen usikkerheder ved sådan en beregning.

Men det skal bemærkes, at beregningerne tager

udgangspunkt i den værst tænkelige situation med

maksimal ventilation gennem biofiltret samtidig med,

at der aflæsses fast biomasse. Det må derfor antages,

at lugttrykket som beregnet i hovedparten af tiden vil

være overvurderet. I langt hovedparten af tiden vil en

skorstenshøjde på 25 m således være tilstrækkelig til

overholdelse af lugtgrænseværdierne. Anlægget vil derfor

blive etableret med 25 m skorsten, og er visualiseret

med denne højde, men samtidig forberedt (skorstensfundament)

til evt. senere forlængelse af højden

til om nødvendigt 40 m.

Kondensatbrønde på anlægget vil være diffuse lugtkilder.

Brøndene vil være med vandlåse og overdækkede,

men ikke lufttætte. Der vil derfor kunne forekomme en

mindre lugtemission fra sådanne kilder. Mængden vil

dog være beskeden og af en størrelsesorden, der ikke

kræver yderligere foranstaltninger.

Anlægget vil desuden blive udbudt med krav om at

lugtgrænser i miljøgodkendelsen skal kunne overholdes.

Det betyder, at skulle det efterfølgende vise sig, at

de løsninger leverandøren har leveret ikke er gode nok

til at kravet kan overholdes, vil det blive krævet at

34 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

systemet forbedres til at kunne overholde grænseværdien.

4.2.3 Vurdering af lugtpåvirkninger fra anlægget

Motorgeneratoranlægget etableres med de emissionsbegrænsende

foranstaltninger, der er nødvendige for at

anlægget kan overholde gældende krav til maksimale

emissionskoncentrationer. For biomasseanlæg gælder

en generel grænseværdi på 30.000 LE/Nm3, som leverandøren

skal overholde.

Biofiltret dimensioneres til at kunne håndtere al ventilationsluft

fra modtagehaller og fortank i den værst

tænkelige situation, dvs. under forceret ventilation.

Temperatur, fugtighed og pH vil jævnligt blive kontrolleret

for at sikre en optimal funktion og rensegrad. Der

udarbejdes desuden en strategi for drift og vedligeholdelse

af anlægget til sikring af, at lugtgener hindres og

forebygges. Endelig vil der være fokus på forhold

omkring rengøring og kontrol af anlægget, og at der

opretholdes en god kontakt til myndigheder og naboer

for at minimere gener så vidt muligt.

Tiltag i forhold til at reducere lugtgener fra anlægget vil

således, ud over de tekniske løsninger, omfatte udarbejdelse

af et dokumenteret ledelsessystem med fastsættelse

af målsætninger og mål, udarbejdelse af

driftsinstruktioner og etablering af fastlagte fremgangsmåder

ved borger- og myndighedskontakt. Instrukser

vil således også omfatte forholdsregler for gennemførelse

af daglige såvel som lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver,

procedurer for egenkontrol af

lugtpåvirkning, instrukser for indsamling af data, håndtering

af uheld og afvigende driftssituationer, tilrettelæggelse

af ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver,

f.eks. optagning af aflejret sand fra fortank, og informering

af borgere og myndighederne herom.

Det vil i udbuddet været et krav til leverandøren, at det

tilbudte anlæg kan overholde grænseværdien på 5 LE

ved naboers udendørs opholdsområder.

Det vurderes derfor at anlægget, vil kunne overholde

miljøgodkendelsens krav til lugt, og ikke vil give anledning

til væsentlige lugtgener i omgivelserne.

4.2.4 Lugt fra udspredningsarealer

Udspredning af afgasset biomasse har ikke direkte


noget med VVM-redegørelsen for anlægget at gøre.

Men det hører med til billedet, at et af formålene med

at etablere anlægget er at mindske lugtgener i forbindelse

med udspredning af rågylle på agerjorden og

mindske lugtgener når tang rådner på stranden.

Afgasset biomasse lugter ikke så kraftigt og ’krads’

som rågylle, og lugten forsvinder hurtigt efter udlægning

på jorden, fordi biomassen er tyndtflydende, ikke

længere indeholder klæbestoffer og derfor hurtigere

trænger ned i jorden. Forskellen kan skematisk anskueliggøres

som på figur 9.

Forskellen er markant og er en almindelig erfaring

blandt naboer til eksisterende biogasanlæg. Udbringning

af afgasset biomasse bemærkes stort set ikke af omkringboende.

Da det tilstræbes at minimere transportafstanden

for rågyllen mest muligt, vil effekten naturligt

være størst nærmest anlægget, men desuden

afhængig af, hvor stor en andel af husdyrproducenterne,

der tilsluttes som leverandører.

Jævnlig opsamling og fjernelse af tang fra stranden ved

Køge Bugt vil medføre markant mindre lugtgener her

som følge af rådnende tang.

4.2.5 Samlet vurdering af lugt

Den type organisk industriaffald der vil blive anvendt,

pektin- og carageenan-rester samt tang, er ikke specielt

tungt belastet af lugt. Alene af den grund vurderes

Figur 9:Udbredelse og varighed af lugtfaner efter

udspredning af henholdsvis rå og afgasset gylle

(Landbrugets Rådgivningscenter, 2000)

2 Tidligere Miljøstyrelsens BAT-blade.

risikoen for alvorlige lugtgener at være væsentligt mindre

end fra traditionelle biogasanlæg.

Dertil vurderes det, at anlægget samlet set gør, hvad der

er praktisk muligt for at reducere emissioner af lugt gennem

valg af procedurer og driftsmetoder. Der er lagt op

til anvendelse af ”Teknologiblade” 2 for biogasanlæg, idet

biofiltre anses som den bedste metode til lugtrensning,

når anlægget både skal kunne håndtere varierende

belastninger af luftmængde og lugtkoncentrationer.

Endvidere vurderes det, at etablering af en driftsledelsespraksis

vedrørende rengøring, vedligehold og information

vil medvirke til at reducere lugtgener fra anlægget.

Under normal daglig drift forventes der ikke at være

erkendelige lugtgener fra anlægget hos de nærmeste

naboer. Men under uheld og særlige driftsforhold kan

det ikke udelukkes, at der af og til vil kunne forekomme

lugtgener i den nærmeste omegn. Særlige vedligeholdelsesopgaver,

som erfaringsmæssigt kan give lugtgener,

f.eks. åbning af fortanken for tømning for sand

eller lukning og vedligehold af biofiltret, vil kunne tilrettelægges

i forhold til årstid og vindretning således at

generne minimeres mest muligt. Desuden vil naboer og

kommune blive adviseret på forhånd i sådanne tilfælde.

Tages udspredning af gylle samt opsamling af tang på

stranden i betragtning, vurderes det, at det samlede

lugttryk fra anlæg og udspredningsarealer og stranden

SOLRØD KOMMUNE

35


generelt vil blive væsentligt mindre som følge af

anlæggets nedbrydning af organiske stoffer og lugtstoffer

i husdyrgødning og tang.

4.3 Andre luftemissioner

Emission af andre luftforurenende stoffer som kvælstofoxider,

uforbrændte kulbrinter, kulilte og lugt fra biogasmotorer

er angivet i B-værdi-vejledning nr. 2/2002

fra Miljøstyrelsen (MST, 2002).

Denne såkaldte OML beregning (bilag 5) viser, at lugt

vil blive den primært dimensionsgivende faktor og således

være bestemmende for højden på skorstenen ved

biogasanlægget.

Fra procesvarmemotoren på biogasanlægget vil der

være emission af:

• Kvælstofilter (NO og N2O= NOx )

• Uforbrændte kulbrinter (UHC)

• Kulilte (CO)

• Lugt

• Formaldehyd (HCOH)

Emissionsgrænseværdierne fra biogasmotoren er reguleret

af en bekendtgørelse om begrænsning af emissionen

af de nævnte stoffer (BEK, 2005). Grænseværdierne

er angivet i tabel 6.

Tabel 6: Gældende grænseværdier for emissioner fra biogasfyrede gasmotorer

Emissionsgrænseværdier

anført ved 5 % O2 og normal,

tør røggas 1)

Enheder

Gasmotorer der anvender

biogas

36 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Afkast fra gasmotoranlæg

Af bilag 5 fremgår det, at det vil være lugt, der, i forhold

til gasmotoren, har den højeste spredningsfaktor

og dermed vil være primært dimensionsgivende for

skorstenshøjden.

Kan den vejledende grænseværdi overholdes for denne

parameter, vil det også være tilfældet for de øvrige

parametre.

Afkast fra biofilteranlæg

Ud over emission fra motoranlægget vil der også være

emission fra biofilter.

For biofilterets vedkommende vil det også være lugt

der er den væsentligste emissionskilde.

Beregninger af lugtemission

Der er udført OML-beregning af det forventede bidrag

af lugtemission fra lugtrenseanlægget og afkastet fra

gasmotoranlægget.

Beregningen er udført efter Miljøstyrelsens lugtvejledning3

til beregning af lugtspredning. OML modellen er

p.t. det bedste redskab til at bedømme spredningen af

lugt i omgivelserne (jf. MST, 1985).

3 Miljøstyrelsens Lugtvejledning nr. 4/1985’ om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af programmet OML-multikildemodellen,

version 20030312/5.03 (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller).

NOx UHC CO Lugt 3)

mg/m3 mg/m3 mg/m3 LE/m3

n,tons n,tons n,tons n.,tons

1.000 1.500 2) 1.200 30.000

1) Tør røggas ved normalt tryk og temperatur n,t (101.325 Pa og 0 oC)

2) Grænseværdi gælder ved en el-virkningsgrad på 30 %. Sådanne grænseværdier ændres ligefrem proportionalt i op- eller nedadgående

retning afhængigt af el-virkningsgraden

3) For lugt regnes med den aktuelle O2 %. Der er ikke fastsat en emissionsgrænse for formaldehyd i bekendtgørelsen, men i lugtvejledningen

indplaceres stoffet under hovedgruppe 2 og klasse I med en B-værdi på 0,01 mg/m3 og en emissionsgrænse på 5 mg/Nm3 ved en massestrøm

på 25 g/h.


For Solrød Biogasanlæg vil behandling af ventilationsluft

fra både rum- og proces-ventilation fra biogasdelen

af bioenergianlægget finde sted i biofilter. Ligeledes vil

der være afkast fra gasmotor. Der vil således udelukkende

være 2 punktkilder på anlægget, der indgår i

OML-beregningen.

For at vurdere anlæggets forventede samlede lugtemission

er der foretaget en gennemgang af alle aktiviteter

for at vurdere den forventede lugtbelastning, der skal

behandles i biofilter og fra gasmotor anlægget.

En fabrikant af biofiltre har gennemgået beregningsgrundlaget

og vurderet lugtemissionen fra biofilter, og

der er derfor benyttet fabrikantdata i beregningerne.

Der må påregnes en beregningsunøjagtighed, som i

overvejende grad består i, at beregningerne overvurderer

den forventede lugtpåvirkning i omgivelserne. Dette

er primært begrundet i, at de mest belastende lugtsituationer

skal falde sammen med de mest belastende

driftssituationer, for at beregningerne gælder. Dette er

der statistisk set ikke særlig stor sandsynlighed for,

selvom det selvfølgelig ikke helt kan udelukkes.

Konklusionen af OML beregningen er, at den maksimale

lugtimission j.fr. OML beregningen i bilag 5, vil være på

ca. 2,5 LE/m3 i en afstand på 200 meter fra skorsten og

i en 180 graders retning. Det er den koncentration, der

beregningsmæssigt vil være overholdt i 99 % af tiden.

OML beregningen viser, at der ved en skorstenshøjde

på 40 meter for skorstensafkast fra henholdsvis gasmotoranlæg

og biofilter, vil kunne opnås en lugtreduktion,

der kan opfylde de gældende grænseværdier (5

LE/m3 ved nærmeste nabo) i værst tænkelige tilfælde.

I langt hovedparten af tiden vil en skorstenshøjde på

25 m dog være tilstrækkelig til overholdelse af lugtgrænseværdierne

(jv. vurderingen i afsnit 4.2.2).

De faktiske forhold skal dokumenteres efter biogasanlægget

er etableret og har været idriftsat 6 måneder.

Vurdering af andre luftemissioner

Både gasmotorafkast og biofilterafkast skal der tages

hensyn til ved fastlæggelse af nødvendige afkasthøjder.

Ud over de to nævnte kilder vurderes der ikke at være

andre lugtkilder fra anlægget.

Emission af andre luftforurenende stoffer som kvælstofoxider,

uforbrændte kulbrinter, kulilte og lugt fra biogasmotorer

er reguleret af vejledning fra Miljøstyrelsen.

Anlægget vurderes med det angivne anlægsdesign

(inkl. biofilter og skorsten) at kunne overholde gældende

grænseværdier.

SOLRØD KOMMUNE

37


Afbødende foranstaltninger

Ved etablering af gasmotor, biofilter samt ny skorsten,

sikres det at andre luftemissioner kan begrænses,

sådan at der ikke sker overskridelse af gældende

grænseværdier, som angivet i tabel 6.

4.4 Støj

Biogasanlægget vil blive placeret som angivet på figur

2. Afstanden til nærmeste nabo fra de mest belastende

faste støjkilder såsom motorrum og skorsten er

omkring 200 m.

Støjkilde 1 (gasmotor)

Støjkilde 1 er gasmotor. Motorinstallationen indkapsles

i bygning, (’bulderhus’) og overholder derved støjgrænseværdierne.

Støjkilde 2 (ventilation)

Støjkilde 2 er ventilationsanlægget (i forbindelse med

lugtbehandlingsanlægget) og skorstensafkast. Den kritiske

støjbelastning kommer fra skorstenens udmunding.

Men skorstenshøjden bevirker, at denne støjkilde

bidrager minimalt til det samlede støjniveau.

Støjkilde 3 (Lastbiler)

Støjkilde 3 stammer fra lastbiler, der kører biomasse til

og fra anlægget. I modsætning til de to forrige er

denne kilde ikke stationær.

Tabel 7: Støjgrænseværdier for biogasanlægget

Område

Ved bolig i det åbne land

Man fredag: 06 18

Lørdag: 06 14

50 dB(A)

38 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Anlæggets samlede støjbelastning må ifølge

Miljøgodkendelsen ikke overstige grænseværdierne i

tabel 7.

I forbindelse med selve etableringsfasen vil støjen

komme fra almindelige bygge- og anlægsmaskiner, og

støjen forventes ikke at ville medføre væsentlige gener

i omgivelserne.

I driftsfasen vil støjen komme dels fra biler, der kører

til og fra anlægget, og dels fra stationære støjkilder på

anlægget, dvs. først og fremmest motorgeneratoranlæg,

ventilationsanlæg, blæsere og skorsten.

Beregninger viser at alle relevante støjgrænser vil

kunne overholdes i de enkelte beregningspunkter,

under forudsætning af, at der etableres støjdæmpende

foranstaltninger i normalt omfang.

Beregningen er baseret på en afstand af cirka 200

meter til nærmeste boligs opholdsareal, og en maksimal

støjbelastning i støjmodtagelsespunktet på 40 dB(A).

Med en beregning, hvor der tages udgangspunkt i den

maksimale tilladte støjbelastning er der på grundlag af

disse forudsætninger regnet baglæns udelukkende ved

anvendelse af selve afstandens støjdæmpende effekt.

Denne maksimalbelastningssituation viser, at det giver

mulighed for en støjkilde på op til ca. 97 dB(A) i nattetimerne

(Metode anvendt til estimering af støjbelast-

Man fredag: 18 22

Lørdag: 14 22

Søndag: 06 22

45 dB(A)

Alle dage:

Nat 22 - 06

40 dB(A)


ning, og beregningsforudsætninger er efter gældende

standarder).

Ud fra en betragtning om, at der vil blive stillet støjbelastningskrav

til maskinleverandører m.v. er det vurderet

teknisk og praktisk muligt at sikre en overholdelse

af gældende grænseværdier på alle tidspunkter.

Det vurderes ikke at transport til og fra anlægget vil

give anledning til betydende støjgener for området

generelt. Dette er vurderet på baggrund af at det Avægtede

lydniveau ved til- og frakørsel forventes at

være mellem ca. 94-97 DB(A) og støjniveauet ved

tomgangsdrift mellem 60-86 DB(A) 4.

Idet støjbelastningen regnes over en referenceperiode

på 8 timer vil støjbelastningen fra lastbilers til- og frakørsel,

samt tomgangsdrift ikke blive dimensionsgivende

i forhold til de øvrige vedvarende støjkilder på biogasanlægget.

Der vil i øvrigt ikke være til- og frakørsel

i nattetimerne, hvor kravet om støjbegrænsning er

højere (jf. tabel 7).

I henhold til EU direktiv, der begrænser støjen fra køretøjernes

mekaniske dele og udstødningssystemet gælder,

at alle køretøjer ved typegodkendelse og produktion

skal ligge under de fastsatte støjemissionsgrænser.

Den seneste ændring ved direktiv 92/97/EØF, der for

alle nye køretøjer trådte i kraft i efteråret 1996, kræver,

at støjen fra tunge lastbiler ikke må overstige 80

dB(A).

Vurdering af støj

Anlæggets samlede belastning af omgivelserne med

støj, vurderes at ligge under de vejledende grænseværdier

og vil derfor ikke give anledning til væsentlige

påvirkninger.

Afbødende foranstaltninger

Der opføres lukket kombineret modtagehal/aflæssehal,

afskærmninger af ventilation, støjdæmpet bygning til

gasmotor samt skorstensafkast i 25 meters højde, som

vil give en støjreduktion. Disse foranstaltninger vil

være med til at sikre at der ikke opstår støjmæssige

forhold, der overskrider de gældende grænseværdier

som anført i tabel 7.

4.4.1 Vibrationer

Den væsentligste kilde til vibrationer er gasmotoren.

Gasmoteren bliver monteret på svingningsdæmpere

direkte på motorfundamentet, som igen er adskilt fra

betonfundamentet (gulvet) med polystyrenmateriale.

Det sikrer, at ingen rystelser overføres til bygningsfundamenter.

Anlæggets samlede belastning af omgivelserne med

støj og vibrationer, vurderes dermed at ligge under de

vejledende grænseværdier og vil derfor ikke give

anledning til væsentlige påvirkninger.

4.5 Vejforhold og trafik

4.5.1. Transport af rågylle og afgasset biomasse til og

fra anlægget

Husdyrgødning

Af husdyrgødning forventes der tilført 3.100 t kvæggylle

og ca. 49.700 t svinegylle fra landbrug inden for en

køreafstand på 15 km fra biogasanlægget. Indenfor

samme område hentes 330 t dybstrøelse fra heste.

Transport af rågylle og afgasset gylle til og fra biogasanlægget,

sker i lukkede tankbiler med ca. 32 t indhold.

Lastbilerne er med sættevognstank og seks aksler

og en tilladt totalvægt på 48 t. Tanksættevognen har

egen kran til læsning og losning, hvilket sker ved at

sænke ’snablen’ ned i dertil indrettede tragte hos landmanden

(fortank og lagertank) og på biogasanlægget.

Der vil ikke være spild fra bilerne, som desuden vil

blive vasket mindst 1 gang dagligt.

Transport af 330 t dybstrøelse fra heste sker i lukkede

containere, der køres til anlægget med lastbil. Det forventes

at blive leveret med lastbilforvogne, og indholdet

i containerne forventes kun at være 10 t, fordi det

indeholder meget strøelse, hvilket giver en lille vægtfylde.

Det svarer til 33 transporter om året, eller ca. 3

pr. måned.

Transporten foregår ved at lastbilen fylder afgasset biomasse

fra biogasanlægget i tanken. Derefter transporteres

det ud til landmanden og fyldes i lagertanken.

Når bilen er tom, kører den til landmandens fortank og

pumper rågylle op, som tages med retur, og tømmes

ned i biogasanlæggets fortank. Der køres til samme

4 Miljøstyrelsens støjdatabog samt rapport nr. 21: ’Støj fra lastbiler, 2008 MST referencelaboratorium for støjmålinger.

SOLRØD KOMMUNE

39


leverandør indtil fortanken og stalden er tømt. Skal

lastbilen efterfølgende ud til en ny leverandør, bliver

den skyllet igennem med hygiejniseret biomasse, for at

undgå kontaminering. Lastbilerne vaskes udvendigt

med højtryksspuleanlæg.

I alt vil transport af 52.800 t rågylle til anlægget løbe

op i ca. 8 transporter om dagen (220 arbejdsdage pr.

år). Transport af 330 t hestemøg løber op i ca. 3 transporter

pr. måned.

Transport af restprodukter

Pektin og Carrageenan restprodukter fra CPKelco skal

transporteres til biogasanlægget til afgasning, før det

efterfølgende skal ud til landmænd til udspredning som

gødning. I dag transporteres ca. 1/3 øst over jernbanen

via Naurbjerg og Åmarken, videre til motorvejen til

afkørsel nr. 31. De 2/3 køres mod vestmotorvejen, det

vil sige vest ud af Lille Skensved.

Fremover skal en samlet mængde på 79.400 t transporteres

fra CPKelco i Lille Skensved via Naurbjerg til

biogasanlægget på Åmarken. Transporterne vil være

fordelt på hverdage og lørdage fordelt over hele året.

Transporterne forgår i container eller med tipsættevogn.

Ved forvogn med container lastes der 15 t pr. transport

og 30 t ved tipsættevogn. Det svarer til 18 daglige

Figur 10: Aflæsning af flydende husdyrgødning via

studs i aflæssehal på Lemvig biogas

40 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

transporter (300 dage om året) ved 15 t og 9 daglige

transporter ved 30 t. Det forudsættes at transporterne

sker med tipsættevogne, for at begrænse antallet.

Grødeskæring

Der skæres to gange om året i Solrød og andre kommuner,

juni/juli og september/oktober, hvor der opsamles

ca. 85 t. Grøden køres til biogasanlægget, hvor den ensileres

eller anvendes direkte til biogasproduktion. Transporterne

er begrænset til ca. 3 læs á ca. 15 t i perioden

juli/august og ca. 3 læs i perioden oktober/november.

Tang

Tangen opsamles på stranden tre gange om året som

hidtil. Det vil indeholde store mængder sand, der skalfrasorteres

før tangen kan anvendes i biogasanlægget.

Det er endnu uklart, hvor frasortering foregår, men det

forventes i udgangspunktet at ske på stranden. Der

indsamles årligt 22.000 t sand og tang, men efter frasortering

af sand er det 7.400 t tang der transporteres

til anlægget i lastbiler med containere. Transporten vil

foregå over tre indsamlingsperioder hen over sommeren

af en varighed på ca. 3 uger hver. I hver periode

skal der køres ca. 2.500 t tang til anlægget fordelt på

15 arbejdsdage, svarende til 167 t pr. dag. Det transporteres

i lastbilforvogne med containere der laster 15

t, svarende til 11-12 daglige transporter til anlægget.

Figur 11: Dybstrøelse fra heste indeholder meget halm


Input til biogasanlæg

Den samlede mængde behandlet biomasse til anlægget

er ca. 154.600 t, bestående af rågylle, hestemøg, pektinrestprodukt,

Carrageenan, tang og grøde.

Transport af output i form af afgasset biomasse

Den samlede mængde afgasset biomasse er 132.000 t.

Forskellen imellem input på ca. 154.600 t og output på

132.000 t, skyldes frasortering af sand (ca. 14.600 t)

og produktionen af biogas, der udgør en mindre del af

den samlede massestrøm.

Når den faste biomasse er afgasset er den blevet flydende

og skal borttransporteres med tankbiler. Antal

tankbiler, der frafører biomasse, bliver således i alt

18-19 stk. om dagen ved 220 arbejdsdage og 32 t pr.

transport. Disse transporter er også indregnet som

jævnt fordelt i området.

Årstidsvariation

Nedenstående figur viser det skønsmæssige antal lastbiler,

der kører til og fra anlægget pr. arbejdsdag på

forskellige årstider.

Stigningen i antallet af transporter i maj, juli og september

skyldes transport af tang fra strandene. Bortset

fra variation i transport af denne biomasse forventes

månedsvariationen meget lille, og det giver ikke anledning

til særlige foranstaltninger.

Tabel 8: Oversigt over Lastbiltransporter til og fra anlægget pr. arbejdsdag (220 dage)

Biler pr. arbejdsdag

Tankbil

Tipsættevogn

I alt

Biler der ikke kommer

jævnt fordelt over året

Containerbil:

Hestedybstrøelse

Tang

Grød

Ind

8 fyldt

11 tom

9 fyldt (6 dage pr. uge)

28

Ind

3 fyldt pr. md.

167 fyldt pr. md (3 mdr/år)

3 fyldt pr. md (2 mdr./år)

Antal transporter ind/ud i hverdage

Etablering af et biogasanlæg, der håndterer ca. 154.600

t biomasse, vil medføre tung trafik i området med i alt

ca. 56 transporter på hverdagene (28 ind og 28 ud),

svarende til 7 lastvognsture i timen. Dertil kommer

transport af hestedybstrøelse, samt tang og grøde i

perioder. Biomassen indsamles fra et område med en

køreafstand på max. 15 km fra biogasanlægget.

Hovedfærdselsårerne bliver Roskildevej (hovedvej 6),

hvor man i nordgående retning kan dække området om

Tune og vestpå mod Gadstrup og Assendløse. Til områ-

Ud

19 fyldt

Tabel 9: Oversigt over lastbiltransporter der ikke er jævnt fordelt over hele året

Figur 12: Skønnet antal lastbiler pr. arbejdsdag

(220 dage/år) fordelt på måneder

9 tom (6 dage pr. uge)

28

Ud

3 tomme pr. md

167 tomme pr. md (3 mdr/år)

3 tomme pr. md (2 mdr./år)

SOLRØD KOMMUNE

41


Figur 13: Den blå afgrænsning viser et område med en køreafstand på ca. 15 km fra biogasanlægget

det syd for E20 motorvejen vil det også være mest

naturligt at køre på motorvejen ved tilkørsel 31, og

køre fra igen ved afkørsel 32 eller 33. Det betyder

samtidig at hovedparten af transporterne med tankbiler

kan ledes østpå ad Åmarken.

42 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


Figur 14: Forventet trafikbelastning.

Figuren viser hvor mange lastbiler, der pga. biogasanlægget kommer til at køre ekstra på hverdage på det sted,

som pilen peger mod. På Åmarken vil der naturligt være flest lastbiler tæt ved bio-gasanlægget, og antallet falder

hurtigt, efterhånden som bilerne drejer fra til sidevejene, for at komme ud til eller fra leverandørerne

Forklaring:

A: Åmarken, 13 tankbiler til og fra anlægget = 26 transporter.

B: Åmarken, 6 tankbiler + 6 tipsættevogne fra CPKelco til og fra anlægget = 24 transporter (De nuværende 6 transporter fra CPKelco via

Åmarken er fratrukket, da det ikke giver øget transport).

C: Roskildevej nordvest, 6 tankbiler til og fra anlægget = 12 transporter.

D: Roskildevej sydøst, 7 tankbiler til og fra anlægget = 14 transporter.

E: Yderholmvej, 1 tankbil til og fra anlægget = 2 transporter.

F. Naurbjergvej, 3 tankbiler og 6 tipsættevogne til og fra = 18 transporter.

G: Naurbjergvej vest for Naurbjerg, 2 tankbiler til og fra anlægget = 4 transporter.

H: Ejbyvej, 3 tankbiler til og fra anlægget = 6 transporter. De nuværende transporter fra CPKelco er ikke fratrukket her, men det vil medføre

en reduktion i antal transporter ad Ejbyvej.

Tang og grøde: Tang transporteres fra strandene over motorvejsafkørsel nr. 31 og ind på Åmarken fra østsiden. Der vil være ca. 9 uger om

året hvor der i hverdagene er ca. 12 transporter til og fra anlægget = 24 transporter. Grøde transporter to gange årligt, det drejer sig om 6

transporter til og fra anlægget = 12 transporter. Hestedybstrøelse: Der transporteres et til to læs pr. uge fordelt fra hele området.

SOLRØD KOMMUNE

43


4.5.2 Trafiktællinger

Vejdirektoratets trafiktællinger fra 2009, se bilag 2 og

3, viser at der i alt kører 10.000 15.900 køretøjer i

døgnet på Roskildevej (hovedvej 6), og ca. 9.200

17.100 på Hovedvejen mellem Roskilde og Ringsted

(hovedvej 14). Heraf er 1.100-1.600 lastbiler på

Roskildevej, og ca. 1.400 1.600 på Hovedvejen.

Trafiktællinger på motorvejen E20, mellem afkørsel 31

og 32 viser 90.500 køretøjer, heraf 10.100 lastbiler i

døgnet.

Trafiktællinger fra Solrød Kommune

Der foreligger trafiktællinger fra perioden 2005 2008,

på udvalgte veje i kommunen, se bilag 1 (SK, 2010a).

Trafiktællinger viser bl.a.

• Naurbjerg til Åmarken og Yderholmvej er 4.584

enheder i døgnet.

• Roskildevej syd for Åmarken 14.877 enheder

• Yderholmvej til Jersie 1.974 enheder

• Naurbjergvej til Kirke Skensved 1.240 enheder.

Hensynsfuld kørsel vil blive pålagt chaufførerne, og der

kan evt. pålægges kørsel med ekstra lav hastighed

igennem byer. Vurderes der at være et reelt trafiksikkerhedsproblem

vil der også være mulighed for at politiet

evt. kan pålægge anlægget tvangsruter. Endelig

kan transporterne evt. tilrettelægges så anlæggets

tankbiler fortrinsvis kun kører på udvalgte strækninger

Tabel 10: Forventet stigning i trafikbelastning

44 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

på nærmere fastsatte tidspunkter, f.eks. for at undgå

’myldretider’.

Afkørsel ved Egedesvej

Der vil være en øget trafikbelastning igennem

Naurbjerg på 18 daglige transporter med tankbil eller

tipsættevogn i hverdagene. I forbindelse med den nye

planlagte højhastighedsbane og togstation ved Egedesvej

er der planer om en ny afkørsel ved Egedesvej,

hvilket medfører at transporter til og fra CPKelco med

restprodukter kan køre ad den nye tilkørsel på motorvejen,

for igen at køre af motorvejen ved afkørsel 31.

Det samme kan ske med de 6 transporter med tankbil

via Ejbyvej. Det kan betyde at trafikbelastningen igennem

Naurbjerg reduceres, da det kun er transporter

der skal via Naurbjergvej mod Kirke Skensved der skal

halvvejs igennem Naurbjerg.

For biogasanlægget vil det medføre en lidt længere

transportafstand med biomasse.

4.5.3 Miljøpåvirkning fra transport

Trafik giver anledning til lokal luftforurening med stoffer

med sundhedsskadelige effekter på mennesker. Det

drejer sig om NOx , CO, partikler og kulbrinter herunder

benzen. Med den givne transportmængde, en antagelse

om en gennemsnitlig transportafstand på 8 km (16 km

tur/retur) og et dieselforbrug på 2 km/l, bliver det

samlede dieselforbrug til transport af biomasse til og

Vejnavn Trafiktælling Ekstra belastning Pct. vis stigning

Roskildevej* 10.000 15.000 enheder 26 0,3 %

1.100-1.600 lastbiler 2,4 1,6 %

Roskildevej syd for Åmarken 14.877 enheder** 14 0,1%

Naurbjergvej 4.584 enheder** 18 0,4 %

Yderholmvej 1.974 enheder** 2 0,1 %

Naurbjergvej til Kirke Skensved 1.240 enheder** 4 0,3 %

* Optælling fra Vejdirektoratet

** I optællinger fra Solrød kommune er antal lastbiler ikke særskilt optalt


fra anlægget på ca. 45 m 3 pr år. I tabel 10 er emissio-

nen som følge af lastbilernes transport beregnet.

Desuden er den forøgede emission på Åmarken i forhold

til den nuværende emission fra transport på vejen

beregnet.

For de fleste stoffer medfører biogasanlægget således

en forøgelse af luftforureningen med omkring 1 %.

Mht. partikler forøges forureningen dog med ca. 7 %.

Vurdering af belastning fra transport

Samlet vurderes den trafikale påvirkning som følge af

Tabel 11: Luftforureningsemission som følge af lastbiler med biomasse

Parameter 5

Energiforbrug

CO

CO2 SO2 NOX Partikler

5 DMU: emission factors for transport for year 2007.

Emission i

Transportoplandet

45 m3 = ca. 1630 GJ pr år

0,25 tons pr. år

123 tons pr. år

0,001 tons pr. år

1,2 tons pr. år

0,024 tons pr. år

Figur 15: Ny afkørsel fra

motorvejen til Egedesvej

kan reducere den tunge

transport igennem

Naurbjerg

aktiviteterne på biogasanlægget kun at få begrænset

betydning for forholdene på vejene omkring biogasanlægget.

Den øgede trafikbelastning er beskeden på de

overordnede veje, Roskildevej, Ejbyvej og motorvejen.

Den mest belastede vej bliver mellem biogasanlægget

og CPKelco, dvs. Østergade og Naurbjergvej, med en

trafikøgning på ca. 18 transporter pr. arbejdsdag.

Hvorvidt dette af beboerne vil kunne mærkes som en

væsentlig forøgelse kan ikke vurderes. Det forhold må

vurderes bl.a. i forhold til den trafikbelastning der allerede

er i forvejen fra især CPKelco.

Procentvis ændring på Åmarken

som følge af ekstra lastbiltransport 6

45 m 3 = ca. 1630 GJ pr år

0,25 tons pr. år

123 tons pr. år

0,001 tons pr. år

1,2 tons pr. år

0,024 tons pr. år

6 Det antages at 10 % af lastbilernes dieselforbrug sker på Åmarkens ca. 2,5 km henholdsvis mod Vest og Øst, dvs. ca. 4,5 m 3 diesel.

Transport af CP Kelco´s produkter til biogasanlægget er ikke indregnet, da det ikke er en stigning i trafikken. Øvrige bilers energiforbrug

indenfor de samme 2,5 km: Lastbiler, anslået til 10 % af 4.584 enheder (2,5 km/ 2 km/l x 458 lastbiler/dag x 365 dage) = 209 m 3 diesel;

personbiler (2,5 km / 15 km/l x 4.126 biler/dag x 365 dage) = 251 m 3 brændstof, med en skønnet fordeling på 65 m 3 diesel og 186 m 3

benzin. Samlet stigning på Åmarken = 460 m 3 .

SOLRØD KOMMUNE

45


Den ekstra transport i forbindelse med biogasanlægget

forventes kun at udgøre en beskeden del i forhold til

den generelle trafikforøgelse, der iagttages i hele landet

i disse år. Det bemærkes dog, at restprodukter fra

CPKelco i øjeblikket transporteres over længere afstan-

Tabel 12: Udviklingsforløbet i trafikudviklingen

Udviklingsforløb

Samlet vækst 2007-2022

Årlig vækstrate interval

Basisvækst

15-30 %

0,9 - 1,8 % p.a.

46 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Figur 16: Vejdirektoratets forventede trafikudvikling

fra 2007 2022:

Gul = basis vækst 15-30 %

Orange = høj vækst 30-45 %

Rød = meget høj vækst over 45 %

de, end tilfældet vil være efter etablering af

biogasanlægget.

Om nødvendigt kan biogasanlæggets pålægges

begrænsninger i visse tidsrum på bestemte

strækninger.

Fremtidig udvikling i trafikken

Vejdirektoratet har udarbejdet en vejledende

langsigtet vækstforudsætning, der vedrører

trafikkens udvikling i statsvejnettets korridorer.

Vækstforudsætningen kan bruges som

generel vurdering af trafikkens udvikling.

Det vurderes at udviklingen på statsvejene vil

have en tilsvarende udvikling på de kommunale veje,

dog kan trafikale ændringer som etablering af omfartsveje,

fartdæmpende foranstaltninger, begrænsninger

for tung trafik osv. have indflydelse derpå.

Høj vækst

30-45 %

1,9 2,5 % p.a.

Meget høj vækst

Over 45 %

Over 2,5 % p.a.


Figur 17: Uheldsoplysninger på motorveje og hovedveje i perioden 2005 2009

Udviklingsforløbet viser en årlig vækst på over 2,5 %

på E20 motorvejen. Med trafiktællinger på 10.100 lastbiler

i døgnet, svarer det til en stigning på mere end

250 lastbiler i døgnet om året. I forhold til at biogasanlægget

forventer ca. 14 daglige transporter på motorvejen,

vil forøgelsen af trafikken som anlægget bidrager

med kun have meget lille indvirkning.

Hvis der antages at der er samme procentvise andel af

lastbiler på Åmarken som på motorvej E20, svarer det

til ca. 10 % af 4.584 køretøjer i døgnet. Det svarer til

ca. 460 lastbiler i døgnet. Transport til og fra biogasanlægget

bidrager med ca. 56 lastbiler i døgnet, svarende

til en stigning på ca. 11 %. En vækstrate på 2 % om

året svarer til ca. 9 lastbiler ekstra om året. Den forøgede

transport til og fra anlægget svarer derfor til 5-6

års vækstrate.

4.5.4 Uheldsoplysninger for statsvejene

Uheldsoplysninger viser at uheldsfrekvensen mellem

motorvejsafkørsel 31 og 32 ligger lavt med under 0,1

uheld pr. mio. kørte kilometre. På strækningen fra

Solrød til Snoldelev stiger uheldsfrekvensen til mellem

0,1 og 0,3, for derefter at stige til over 0,3 mellem

byerne Snoldelev og Gadstrup, derefter falder den

igen.

Uheldsanalyse fra Solrød kommune i perioden 2003 -

2007

Uheldsanalysen viser at der har været nogle uheld på

Åmarken, hvor biogasanlægget påtænkes placeret (SK

2010a). Uheldene har alle været eneuheld, hvor de fire

ud af fem i perioden er sket ved at køretøjet er kørt til

højre ud i rabatten og har ramt et træ eller en mast.

Tre af uheldene er sket i kurve, og det nævnes også at

der i tre af uheldene har været tale om spirituskørsel. I

Trafikplan 2009-2013, anbefales det at afstanden til

faste genstande kontrolleres og der etableres rumleriller

ved kantlinjer og vejmidten.

Vurdering af vejforhold og trafik

Den trafikale forøgelse af trafikbelastningen i området

skal ses i sammenhæng med den nuværende trafik fra

CPKelco og den generelle vækst. Både transporter fra

CPKelco og transporter med tang fra strandene foregår

allerede i dag, hvorimod transporter med husdyrgødning

vil medføre en forøgelse af trafikbelastningen.

SOLRØD KOMMUNE

47


Figur 18: Uheldsoplysninger fra Solrød Kommune 2003 2007

Der vil være en øget trafikbelastning igennem Naurbjerg

by, hvilket især forårsages af at alle transporter

med restprodukter fra CPKelco skal til anlægget, hvor

2/3 af denne mængde hidtil er transporteret vestpå ud

af Ejbyvej. Dette er en midlertidig løsning, idet den

planlagte af- og tilkørsel til motorvejen via Egedesvej

fremover vil aflaste Naurbjerg by ved at alle transporter

fra CPKelco til anlægget ledes denne vej.

Det vurderes derfor at placering af biogasanlægget ved

Åmarken vil være acceptabel under hensyn til, at biogasanlæggets

driftspersonale planlægger ruterne, således

at der køres mindst muligt på udsatte strækninger

i de timer på dagen hvor trafikken er tættest.

4.6 Kulturhistorie og landskab, geologi og grundvand

4.6.1 Kulturhistorie og arkæologi

Nærområdet omkring biogasanlægget rummer kun få

elementer, der fortæller noget om områdets kulturhistorie.

Arealerne omkring anlægget er givetvis blevet

anvendt landbrugsmæssigt i århundreder, bl.a. fordi

der her findes en god, frugtbar jord. Enkelte elementer

i landskabet viser dog spor af tidligere perioder. F.eks.

beskyttede diger.

48 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Af kortet fremgår det, at anlægget tænkes placeret

indenfor afgrænsningen af et beskyttelsesområde for

landskabs-, natur- og kulturværdier og ligeledes indenfor

afgrænsningen af et område med kulturhistoriske

værdier. I disse områder skal det åbne land, ifølge

kommuneplanen, så vidt muligt bevare sit landbrugspræg

under hensyntagen til natur- og miljøinteresser,

og indpasning af andre arealinteresser skal ske under

hensyntagen til, at natur- og kulturværdier så vidt

muligt bevares. Der findes ingen gravhøje el.lign.

arkæologiske interesser i projektområdet. I nærområdet

findes nogle mindre beskyttede diger. Der er ingen

nærliggende kirker omgivet af beskyttelseszoner

4.6.2 Kystnærhedszone

Størsteparten af Solrød Kommune er beliggende indenfor

kystnærhedszonen, dvs. tættere end 3 km. Ifølge

planlovens § 5b, skal der være en særlig planlægningsmæs-sig

eller funktionel begrundelse for kystnær placering.

Med baggrund i de miljømæssige fordele, som

anlægget forventes at medføre, betydningen af biogasanlægget

for Solrød Kommunes reduktionsmålsætning,

samt afstandshensyn til bymæssig bebyggelse og nærmeste

nabo, er det vurderet, at anlægget opfylder krag

om planlægningsmæssig og funktionel placering.


Figur 19: Kulturhistoriske elementer og værdier omkring anlægget

Ved placering af bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen

skal der i henhold til Planlovens § 16 stk. 4 yderligere

redegøres særligt for bebyggelsens højde og visuelle

påvirkning af området. Solrød kommune har vurderet,

at kun bebyggelse i 1. række til vandet markerer

sig i kystlinjen og at strandbeskyttelseslinjen sikrer

kystlandskabet mod uheldig visuel påvirkning, dog forudsat,

at bygningshøjden ikke overstiger 8,5 meter,

som fastsat i de gældende lokalplaner for byområderne

langs kysten.

Da højden på biogasanlæggets tanke er 21 meter, skal

der således foretages en visuel vurdering af påvirkningen

af kystlandskabet (dvs. hvordan anlægget fremtræder

i.f.t. kysten og fra vandsiden). Denne vurdering

fremgår af afsnit 5.

4.6.3 Geologi og grundvand

Området omkring biogasanlægget er et typisk østdansk

morænelandskab dannet primært under sidste istid,

Weichsel istiden, der begyndte for ca. 115.000 år

siden. I denne periode gled gletcherisen flere gange

frem og tilbage over landet og formede landskabet.

Således også på nærværende lokalitet.

I området omkring anlægget er de nærmeste geologiske

interesseområde henholdsvis Jersie Strand ca. 11 /2 km

sydøst og Karlstrup Kalkgrav ca. 4 km nord for anlægget.

Jordtypen på lokaliteten er sandblandet lerjord og nærmest

mosen humusjord. Den nærmeste boring i nærheden

af anlægsplaceringen viser, at undergrunden

består af: øverst et muld- eller tørvelag. Herunder (1,6

5,3 m) et lerlag efterfulgt af et lag bestående af sand

og grus (5,3 8,2 m) og endelig et kalklag (8,2 14,5

m). Andre boringer i nærheden viser dog andre profiler.

Grundvand findes på lokaliteten ca. 11 / 2 - 2 m under

terræn.

Prækvarteret

De ældste bjergarter, der er fundet i området, er fra

Kridttiden. Aflejringerne består af fine kalkkorn, som er

rester af mikroskopiske kalkskallede organismer.

Aflejringsforholdene har været rolige, og der har været

forholdsvist langt til den fennoskandiske randzone og

dermed til terrestriske sedimenter. I boringer i nærheden

er bjergarten beskrevet som stærkt slammet skrivekridt,

og toppen af Skrivekridtet er fundet ca. 45 m

under terræn i området.

SOLRØD KOMMUNE

49


Over Skrivekridt findes Danienkalk. Danien-aflejringerne i

området domineres af Bryozokalk (Nielsen, O.B., 1995),

hvilket stemmer godt overens med de mest velbeskrevne

af de nærliggende boringer. Bryozokalken er kendt for

sine veludviklede bankestrukturer og er dannet tættere

på den Fennoskandiske randzone end Kridt-aflejringerne.

Toppen af Danienkalken er fundet ca. 10 m under terræn

i området. Den resterende del af den tertiære lagserie er

ikke til stede i de omkringliggende boringer.

Kvartæret

Den kvartære lagserie er meget vekslende i området.

Hovedsageligt består den af moræneler, men i indsatskortlægning

for Lyngen Skensved /2/ er det beskrevet,

at der ses markante sandaflejringer i området mellem

Ll. Skensved og Jersie. I 2 ud af 3 af de nærmest

beliggende boringer er der fundet sand, som en del af

de kvartære aflejringer. Sandlagene har en tykkelse på

3-5 m. Lerdæklagets tykkelse på lokaliteten er derfor

sandsynligvis lille, antageligt omkring 5 m. I indsatskortlægningen7

er beskrives lerdæklagets tykkelse ligeledes

at være omkring eller mindre end 5 m, og det er

vurderet, at der er geologiske vinduer flere steder

omkring Skensved Å samt i området nordvest for Ll.

Skensved.

Terrænforhold

Lokaliteten er beliggende på kanten af Jersie Mose.

Området er præget af et fladt landskab, der er tolket

som bundmoræne fra sidste istid (Weichsel).

Terrænkoten er ca. i kote 2-3 m. Der kan lokalt være

terrænfald ned til Gammelmosestreget/Lillesletstreget,

der afvander Jersie Mose til Skensved Å.

Hydrogeologi og grundvandsinteresser

Magasinforhold og grundvandspotentiale

Det primære grundvandsmagasin i området findes i

danienkalken, der i kraft af sin struktur de fleste steder

i området er relativt velledende. I områder, hvor der er

aflejret sand eller grus direkte ovenpå kalken vil disse

aflejringer ligeledes udgøre en del af det primære

magasin. I 2008 blev der foretaget en synkronpejlerunde

i Solrød Kommune, der viser, at potentialet i det primære

magasin på lokaliteten ligger omkring kote 4

meter (Niras, 2008). Grundvandsstrømningen har en

østlig retning mod kysten, og gradienten i det primære

7 Indsatskortlægning Lyngen-Skensved

50 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

magasin er ca. 0,005. Afstanden til kysten er ca. 1900

m. Ud over det primære magasin kan der i området

være spredte og oftest usammenhængende sekundære

magasiner, der er stort set ingen informationer om

potentialeforholdene i sekundære magasiner i området.

Vandforsyning og indvindingsinteresser

Lokaliteten er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser

(OSD-område). Området er desuden

karakteriseret som nitratfølsomt. Der er en afstand på

750 800 m til de nærmeste indvindingsboringer til

alment vandværk (Lyngens Vandværk). Vandværket

har 2 boringer (DGU nr. 213.444 og 213.452) liggende

ved Skensved Å, og vandværket oplyser, at der årligt

oppumpes ca. 125.000 m3 fra boringerne tilsammen.

Den nærmeste indvindingsboring til et ikke alment

vandværk er beliggende på Åmarken 4 i en afstand af

ca. 300 m. På Åmarken 4 er indvindingstilladelsen på

3000 m3 årligt, men der oppumpes kun ca. 200 m3/år. I forbindelse med indsatskortlægning i området er der

udarbejdet en grundvandsmodel og beregnet indvindings-

og grundvandsdannende oplande til Lyngens

Vandværks boringer. Modelleringen viser, at projektområdet

er beliggende i indvindingsoplandet til Lyngens

vandværks boringer, men at grundvandsdannelsen

foregår meget lokalt omkring boringerne samt forholdsvist

langt mod nordvest (bl.a. ved Gadstrup). Ifølge

modellen sker der lokalt i projektområdet ingen grundvandsdannelse,

idet der er en opadrettet gradient i det

primære magasin. Dette stemmer fint overens med det

syd for liggende moseområde samt, at der på marken

ved Åmarken 4 er observeret en boring med overtryk.

4.6.4 Vurdering af kulturhistoriske, arkæologiske, landskabelige

og geologiske forhold samt risiko for grundvandsforurening

Der er ingen gravhøje eller beskyttede diger på anlægsplaceringen,

og i øvrigt vil der under etablering af biogasanlægget

blive taget hensyn til eventuelle kulturhistoriske

elementer eller arkæologiske fund, der måtte

blive fundet under anlægsarbejdet, idet der er generel

pligt til at anmelde eventuelle fund og evt. stoppe byggeriet

indtil museet har fået undersøgt området.

Kulturarvstyrelsen/Nationalmuseet kontaktes i forbindelse

med afskrabning af overjorden/muldlaget for evt.


at undersøge området nærmere inden større gravearbejder

igangsættes.

Anlægget placeres indenfor afgrænsningen af et område

med kulturhistoriske værdier samt i et landskab,

som er beskyttelsesværdigt af hensyn til landskabelige

og natur- og kulturhistoriske årsager. Ifølge kommuneplanen

kan afgrænsningen af interesseområderne i den

videre planlægning evt. genvurderes på baggrund af

nærmere analyser af landskabsforholdene og de kulturhistoriske

spor. Der er således ikke forbud mod etablering

af nye eller større byggerier indenfor sådanne

afgrænsninger, men afgrænsningerne har til hensigt at

henlede opmærksomheden på den særlige problematik.

Det vurderes at etablering af anlægget på den givne

lokalitet ikke vil reducere de kulturhistoriske værdier

væsentligt eller være til væsentlig gene i forhold til

landskabelige interesser. Anlægget placeres mod øst

mod et areal med stort islæt af høje træer og vil i

øvrigt blive afskærmet mod nord, syd og vest af

beplantninger og levende hegn, som med tiden vil

mindske det visuelle indtryk et forholdsvis stort landbrugsindustrielt

anlæg i det åbne land kan give anledning

til. Byrådet skal dog forholde sig til denne planmæssige

konflikt.

Anlægget placeres lavt i landskabet og vil kun blive

synligt fra lang afstand fra punkter med god udsigt.

Visuelle forhold behandles dog senere. Dette gør sig

også gældende i forhold til kystnær placering.

Anlægget placeres ikke i et geologisk interesseområde.

I forhold til grundvandsinteresser og vurdering af risiko-

en for forurening er det væsentligt, at anlægget vil blive

etableret med en randvold af mindst 3/4 meters højde.

Også indkørslen vil blive hævet således, at al biomasse i

værst tænkelige tilfælde kollaps af den største tank

vil kunne rummes indenfor volden. Risikoen for et

sådant uheld vurderes dog at være meget lille.

Endelig etableres anlægget med fast belægning på alle

kørearealer, og hvor der i øvrigt håndteres biomasser.

Brønde vil være tilsluttet fortanken, således at spild vil

blive tilført anlægget og siden landbrugsjord. Der vil på

anlægget altid være mange pumper til intern transport

af biomasse, og flere af disse vil være dublerede.

Pumpekapaciteten vil skønsmæssigt være mindst 100

m3 pr. time. Desuden rådes over en stor mobil pumpekapacitet

i transportsystemet på omkring 600 m3 pr.

time. Ved større eller mindre uheld og udløb af biomasse,

vil der derfor hurtigt kunne etableres en stor nødpumpekapacitet,

der kan pumpe biomasse væk fra

grunden for at mindske risikoen for nedsivning. Endelig

vil der blive udarbejdet en beredskabsplan for håndtering

af utilsigtede udslip.

Alle nedgravede tankanlæg vil desuden blive forsynet

med underliggende membran, omfangsdræn og inspektionsbrønde,

således at det ved jævnligt tilsyn vil

kunne konstateres om tankene er tætte. Hermed mindskes

risikoen for forurening af grundvand fra usynlige

lækager. Ved konstatering af lækage vil tanken blive

tømt og utætheden herefter tætnet.

I undergrunden findes et mindre lerlag, som dog

næppe yder nogen særlig beskyttelse af grundvandet.

Som nævnt sker der lokalt i projektområdet ingen

grundvandsdannelse, idet der er en opadrettet gradient

i det primære magasin. Også dette er medvirkende til

at mindske risikoen for grundvandsforurening i den

værst tænkelige situation, i det mindste på kort sigt,

da en sådan gradient kan ændres med tiden.

Samlet vurderes risikoen for forurening af grundvandet

at være meget lille. Så vidt vides findes der heller ikke

eksempler på noget sådant fra Danmarks øvrige biogasanlæg

i løbet af de sidste 20 år. Månedlig inspektion

af brønde vil hurtigt afsløre utætheder i tankanlæg og

mindske risikoen for forurening af grundvandet. En

beredskabsplan vil beskrive, hvilke forholdsregler der

skal træffes ved såvel små som større uheld med spild

af biomasse på anlæggets areal.

4.7 Natur, flora og fauna på anlægsplaceringen

4.7.1 Beskrivelse af området

Området, hvor anlægget placeres, er et konventionelt

dyrket landbrugsareal, hvor der p.t. avles byg. Arealet

indgår i et traditionelt sædskifte med bl.a. raps og

andre almindelige landbrugsafgrøder. Der er ingen

naturinteresser på selve lokaliteten, da arealet som

nævnt er landbrugsjord i omdrift og dermed bearbejdes,

gødskes og sprøjtes jævnligt.

SOLRØD KOMMUNE

51


Ølsemagle Strand og Staunings Ø

• Ølsemagle Strand og Staunings Ø

• Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

• Kystlaguner og strandsøer

• Større lavvandede bugter og vige

• Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

• Strandenge

• Forstrand og begyndende klitdannelser

• Hvide klitter og vandremiler

• Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)

• Tørre dværgbusksamfund (heder)

• Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Tabel 13: Udpegningsgrundlag for habitatområde 130:

International naturbeskyttelse

Arealet er beliggende indenfor en afstand af ca. 1900

meter fra Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle

Strand og Staunings Ø. Udpegningsgrundlaget er bla.

de næringsstoffølsomme naturtyper Stabile kystklitter

med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværsklit),

Tørre dværgbusksamfund (heder) og Artsrige overdrev

eller græsheder på mere eller mindre sur bund, som i

Statens basisanalyse er vurderet til have ugunstig

bevaringsstatus indenfor Natura 2000-området. Det

samlede udpegningsgrundlag for habitatområdet fremgår

af tabel 13.

52 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Beskyttede naturtyper

Der findes ingen beskyttede naturtyper, eller såkaldte

§ 3 områder, der er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven,

på anlægsplaceringen. Figur 24 viser de

nærmeste beskyttede § 3 områder. Øst for anlægsplaceringen

ligger Hyldemosen. Øst for Køge Bugt

motorvejen forsætter moseområdet i form af Jersie

Mose og Gammelmosen. Store dele af moserne er

beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede

naturtyper og rummer eng, mose og en række

mindre søer og vandhuller. Området er desuden

udpeget som regionalt friluftsområde. Syd for

Figur 20: Anlægget tænkes placeret på bygmarken i

baggrunden foran den bagvedliggende gård


Figur 22: Nærmeste Natura 2000 område

anlægsplaceringen løber Skensved Å, der er omgivet

af en åbeskyttelseslinje. Anlægget berører ikke åbeskyttelseslinjen.

Det skal bemærkes, at en planlagt højhastighedsbane

(København-Ringsted) vil blive placeret mellem motorvejen

og biogasanlægget. Dvs. at denne bane vil

komme til at gennemskære og væsentligt indskrænke

ovennævnte moseområde, hvilket må vurderes at medføre

en markant påvirkning af området og dets natur.

Naturområderne er gennemgået grundigt i forbindelse

med forundersøgelserne til Ringstedbanen i 2008.

Desuden er arealerne besigtiget flere gange i forbindelse

med nærværende VVM-redegørelse.

Mosen er en blanding af velafgræssede enge, pilekrat,

birkeskov og enkelte tørvegrave. Området rummer partier

med stor botanisk og zoologisk værdi. Store dele af

mosen er dog truet pga. kraftig tilgroning som følge af

manglende afgræsning og et højt niveau af tilførte

næringsstoffer fra luften og de omkringliggende land-

Figur 21: Nordlig del af habitatområdet Ølsemagle Strand

SOLRØD KOMMUNE

53


Figur 24: Beskyttede biotoper og naturområder omkring anlægget

brugsarealer. Jf. naturbeskyttelseslovens § 3 må der

ikke foretages ændringer i de beskyttede naturtyper.

Mod syd et beskyttet § 3 vandløb 8 . Mod øst moser og

enge, som fortsætter øst for motorvejen og er udpeget

som regionalt friluftsområde. En planlagt højhastighedsbane

vil gennemskære mose- og engområdet.

8 Af figur 24 fremgår et beskyttet vandløb, der løber fra udkanten af § 3 området og ind i anlægsplaceringen. Dette er en fejl, eftersom

vandløbet, der er rørlagt, i stedet løber stik vest og ind i det nærliggende § 3 område (SK, 1954).

Figur 23: Afgræsset eng med tilgroet vandhul i baggrunden

54 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


Figur 25: Afgrænsningen af områder med biologiske værdier/spredningskorridor.

Desuden er en højspændings-ledning, som går tværs hen over anlægget, vist. Som det fremgår lægges anlægget i

et område, der er karakteriseret af biologiske værdier. I denne sammenhæng skal dette forstås som en spredningskorridor

for dyrelivet

Særlig beskyttelseskrævende arter, Habitatdirektivets

Bilag IV-arter

I henhold til habitatdirektivets bilag IV må arter opført

på denne liste samt deres yngle- og rasteområder ikke

beskadiges eller ødelægges. I forbindelse med forundersøgelserne

til VVM-redegørelsen for København-

Ringstedbanen blev områdets bilag IV-arter kortlagt

(Trafikstyrelsen, 2008). Jersie Mose er et vigtigt, regionalt

yngle- og rasteområde for spidssnudet frø. Det er

Figur 26: Gasmotor til el- og varmeproduktion på biogas

også godtgjort at der sandsynligvis forekommer flagermus

i området. De blev dog ikke observeret direkte.

4.7.2. Vurdering af naturmæssige forhold

På biogasanlægget vil der blive etableret et motorgeneratoranlæg

til produktion af procesvarme. Til dette formål

skal anvendes ca. 700.000 m3 biogas pr. år. Når

biogas afbrændes i en motor, giver det anledning til

emission af kvælstofoxider og dette kvælstof vil siden-

SOLRØD KOMMUNE

55


hen falde ned igen omkring anlægget. Nedfaldet er

afhængigt af afstanden og vindretningen. Det kan

beregnes, at biogasanlægget på denne måde vil give

anledning til et øget nedfald af kvælstof på ca. 180

g/ha årligt i gennemsnit indenfor en radius på 2,5 km

fra anlægget (ca. 1960 ha), når det antages at hele

NOx-emissionen falder indenfor denne cirkel.

Det skal bemærkes, at den øgede lokale emission, i

kraft af el-produktionen, vil fortrænge en emission et

andet sted i el-forsyningssystemet

I virkeligheden falder kvælstoffet dog ikke jævnt i

området. Med OML-beregningsprogrammet kan det

skønnes hvor nedfaldet bliver størst og vurdere hvor

meget der vil falde i Ølsemagle habitatområdet.

Afstanden fra anlægget er mindst 1,8 km og af nedenstående

tabel kan det således skønnes at NOx-nedfal det fra biogasanlægget vil belaste habitatområdet med

100 200 g kvælstof pr. ha pr. år9 .

Til sammenligning kan det beregnes at trafikken på

Køge Bugt motorvejen over en strækning på 5 km,

årligt giver anledning til en NOx-emission på ca. 490

kg10 .

Antages det at denne mængde falder ned jævnt indenfor

en afstand af 2,5 km på hver side af vejen, giver

det et gennemsnitligt årligt nedfald på ca. 200 g/ha.

56 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

I forhold til disse værdier kan det bemærkes at det

gennemsnitlige kvælstofnedfald i Danmark er omkring

19 kg pr. ha/år, og heraf har ca. 40 % dansk oprindelse.

En væsentlig biomasse for nærværende projekt er

tang, der opsamles på stranden bl.a. i habitatområdet,

og tangen vil indeholde omkring 65 t kvælstof (N) og

ca. 9 t fosfor (P) årligt. For havmiljøet er denne

næringsstoffjernelse af meget væsentlig størrelse, idet

Miljøministeriets forslag til målsætning for Køge Bugt,

omfatter reduktioner på i alt ca. 86 t N og 6 t P.

Målsætningen for fosfor kan således til fulde opfyldes,

mens ca. 3 /4 af målsætningen mht. kvælstof kan opfyldes

med gennemførelse af biogasprojektet.

Også for habitatområdet Ølsemagle Revle og Staunings

Ø vil denne tang- og næringsstoffjernelse være af

betydning. Fjernes tangen ikke fra stranden, vil den

langsomt gå i forrådnelse og en del af det indeholdte

kvælstof, vil under denne proces fordampe som ammoniak

og siden atter falde ned med regnen11 . Hvor stor

en del af denne fordampning, der vil falde i habitatområdet

er dog vanskelig at vurdere, idet også dette nedfald

vil være afhængigt af afstand og vind.

Antages det her, at 1 /4-del af tangens indhold fordam-

per som ammoniak pga. nedbrydning på stranden og

atter falder ned indenfor en afstand af 2,5 km fra

Tabel 14: Beregnet kvælstofnedfald omkring biogasanlægget som følge af biogasmotorens NO x -emission

Afstand fra biogasanlægget Kvælstofnedfald

(meter) (kg. pr. ha pr. år)

0-100 0,1

100-200 0,4

200-300 0,6

300-400 0,4

500-600 0,4

600-800 0,3

800-1000 0,2

1000-1200 0,2

1200-2500 0,1-0,2

9 Det svarer nogenlunde til indholdet i 4 8 kg hunde-faeces.

10 Antagede forudsætninger: 100.000 enheder, 45.000 person benzin biler (14 km/l), 45.000 diesel personbiler

(17 km/l), 5.000 Lette lastbiler, diesel (9 l/km), 5.000 tunge lastbiler (3 km/l)

11 Under kompostering af organisk materiale tabes ca. halvdelen af kvælstoffet som ammoniakfordampning.

Noget lignende kan måske antages i denne sammenhæng.


stranden vil det medføre et kvælstofnedfald fra denne

kilde på ca. 6,5 kg/ha, hvilket altså også vil gælde for

Ølsemagle habitatområdet.

Konsekvensvurdering af anlæggets påvirkning af habitatområde

147 Ølsemagle Revle og Staunings Ø

I forslag til Natura 2000-plan for området fremgår det,

at der skal ske reduktion af næringstilførsel til området,

idet atmosfærisk N-deposition er opgjort som en

trussel for arealerne i forhold til det langsigtede mål

om genopretning af gunstig bevaringsstatus.

Ovenstående OML-beregning for anlægget viser, at der

i en afstand på 1.200-2.500 meter fra anlægget vil

være en N-deposition på 0,1-0,2 kg N/ha/år. Ifølge

beregninger fra DMU er det samlede kvælstofnedfald i

Solrød Kommune i 2009 11,5 kg N/ha (DMU, 2009).

DMU har i et notat fra 2005 redegjort for usikkerhederne

på de forskellige beregningsmetoder for N-deposition

(DMU 2005).

På basis af beregningerne i notatet vurderes det, at et

rimeligt skøn for tærskelværdien for en enkelt isoleret

kilde ved det nuværende belastningsniveau forstået

som den merbelastning, hvorunder bidraget beregnet

med de nuværende modeller statistisk set er lig nul, og

hvor der ikke forventes påviselige effekter, er ca. 0,6

kg N/ha/år.

Figur 27: Tang på Jersie strand til biogasproduktion

her fortrinsvis ålegræs

Notatet fra DMU beskriver dog, at det ikke kan afvises

at der i særlige følsomme naturområder fx Natura

2000-områder kan findes parametre, som kan påvise

ændringer i økosystemet over en længere årrække ved

lavere belastninger. I betragtning af at der samtidig, jf.

ovenstående redegørelse, fjernes store mængder af

kvælstof i form af biomasse/tang fra Habitatområdet,

vurderes anlæggelsen af biogasanlægget med den

pågældende placering ikke at øge N-belastningen af

Habitatområdet.

Vurdering af biogasanlæggets påvirkninger på de nærliggende

§3-arealer

Jf. OML-beregningerne vil der i moseområdet ske et

kvælstofsnedfald på mellem 0,1-0,6 kg N pr. ha pr. år.

Øget tilførsel af kvælstof til mosens naturarealer vil

kunne bevirke en øget tilgroning og en ændring af

plantesamfundet mod mere næringskrævende arter.

Da området samtidig udgår af konventionel landbrugsdrift

vurderes det, at der ikke vil ske en påviselig

ændring i §3-områderne i mosen som følge af N-udledninger

fra biogasanlægget.

En anden trussel mod de nærliggende naturområder

skønnes at være risikoen for forurening med næringsstoffer,

f.eks. i forbindelse med uheld eller direkte nedbrud

af f.eks. en gylletank eller reaktortank på anlægget.

For at eliminere denne trussel etableres anlægget

SOLRØD KOMMUNE

57


med en vold således at biomasse ikke vil kunne løbe

ud fra grunden i værst tænkelige tilfælde.

I en sådan situation vil nærliggende områder dog blive

belastet med et midlertidigt øget atmosfærisk nedfald af

fordampet kvælstof. I Danmark kendes kun et tilfælde

af sammenbrud af en reaktortank gennem de seneste

30 år, og risikoen for en sådan hændelse vurderes derfor

at være meget beskeden. Med etablering af en vold

vil det være muligt forholdsvis hurtigt at pumpe udløbet

biomasse op og således minimere skadevirkningerne.

Vurdering af placering i område med biologiske værdier/spredningskorridor.

Anlægget placeres indenfor afgrænsningen af et område

med biologiske værdier, der i denne sammenhæng

tolkes som en spredningskorridor. I hvert fald kan det

konstateres, at marken, hvor anlægget placeres, ikke

indeholder væsentlige ’biologiske værdier’, da arealet

anvendes til konventionel planteavl. I forhold til funktionen

som spredningskorridor, vurderes det, at anlægget

ikke vil forstyrre væsentligt. Mht. dyrs muligheder

for spredning er områderne omkring åen i denne sammenhæng

af størst vigtighed, ligesom lavbundsarealerne

er det. Herudover kan det antages, at skovkanter

og læhegn til en vis grad kan fungerer som ledelinjer

eller i et vist omfang som afgrænsning af spredningskorridoren.

I forhold til selve lokaliteten som levested,

Figur 28: Nældens takvinge i mosen

58 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

er der næppe tvivl om, at et biogasanlæg ved varierede

belægninger, vedvarende græsarealer og hegn og

beplantninger vil tilbyde bedre levevilkår for flere dyreog

plantearter end den nuværende kornmark, der kun

rummer en meget begrænset diversitet.

Vurdering bilag IV-arter

Anlægget ønskes placeret uden for mosen på et konventionelt

dyrket og drænet landbrugsareal. Projektarealet

vurderes kun i begrænset omfang at kunne

anvendes som levested for den spidssnudede frø.

Flagermusene vil færdes i områder med beplantninger,

langs hegn og i gamle træer og da området pt. henligger

som åben mark, vurderes det at området ikke

udgør en væsentlig passage for flagermusene. I forbindelse

med Ringstedbanens etablering har det dog være

på tale at etablere beplantning, der kan lede flagermusene

væk fra banen og til den nordvestlige del af

mosen. Derfor er det ønskeligt at der i forbindelse med

afskærmningen af anlægget tænkes i beplantning, der

kan tjene som skjul for flagermusene.

Med baggrund i ovenstående vurderes det planlagte

anlæg ikke at have betydning for Jersie Moses økologiske

funktionalitet for bilag IV-arter.


4.7.3 Ingen større tiltrækning af fugle til biogasanlægget.

Hele Solrød kommune ligger indenfor 13 km-zonen til

Roskilde lufthavn, og det betyder at opførelsen af biogasanlægget

ikke må medføre en større tiltrækning af

fugle.

Tang fra stranden kan tiltrække fugle og derfor skal det

håndteres på en sådan måde, at antallet af fugle ikke

øges i området. Tang fra bugten bliver transporteret til

biogasanlægget efter at sandet er frarenset. Denne frarensning

forventes at kunne ske på, eller i umiddelbar

nærhed til stranden. På anlægget lægges tangen ind i

en plansilo med fast bund og betonsider. Tangen lægges

ind i plansiloen med et læsseredskab der kan skubbe

det op og trykke det sammen. Tangen dækkes lufttæt

til med en plastikfolie, af samme type som kendes

fra ensilering i landbruget. Plastikken skal både sikre at

ensileringsprocessen går i gang, og det skal dække

tangen for at fugle ikke tiltrækkes. Når transporten af

tang forløber over flere dage, bliver den løbende tildækket

med plastik for at undgå denne tiltrækning af

fugle. Hvis det viser sig at fugle efterfølgende prikker

hul i plastikken, skal den overdækkes med f.eks. net så

det undgås at de kommer i nærheden af det.

Eventuelt saftafløb fra plansiloen bliver opsamlet i afløb

og ledt ind i fortanken, hvor det anvendes i biogasprocessen,

og efterfølgende spredes ud på marken som

afgasset biomasse.

Driftspersonalet skal sørge for at der ikke ligger rester

af tang, dybstrøelse, restprodukter fra CPKelco mm,

rundt om på anlægget, der kan tiltrække fugle.

4.8 Øvrige miljøpåvirkninger m.v.

I dette afsnit vil projektets påvirkning af en række miljømæssige

og andre forhold blive beskrevet, og der vil

blive givet en vurdering af den konkrete påvirkning for

hvert emne for sig.

4.8.1 Støv

Jordarbejde og nedgravning af tanke o. lign. under

anlægsetableringen vil givetvis give anledning til støvgener.

Generne vil være af samme karakter og

omfang som ved lignende anlægsarbejder af samme

størrelse.

Området omkring anlægget og interne veje vil blive

asfalteret, og da al håndteret biomasse i alle tilfælde er

våd (gylle, dybstrøelse, tang, tangaffald etc.), og fortrinsvis

vil sker inden døre, på nær hvad angår håndtering

på ensilagepladsen, vil der ikke være støvgener

under normale driftsforhold.

Vurdering

Hvad angår støvgener vurderes det, at anlægget kun

vil medføre en marginal, ubetydelig og midlertidig

belastning af omgivelserne.

4.8.2 Overfladevand og jord

Afledning af overfladevand er ikke endeligt fastlagt,

men vil ske efter kommunens anvisninger.

Overfladevand kan enten afledes til fortank og hermed

ende på landbrugsjord. Det vil ske for regnvand fra

ensilagepladsen. Fra øvrige køreområder kan regnvandet

alternativt afledes eller nedsives på anlægget.

Der vil formentlig ikke blive behov for at bortkøre

væsentlige mængder overskudsjord eller sand fra byggepladsen.

Overskud vil blive anvendt til etablering af

en rand- og sikringsvold omkring anlægget. Volden

beplantes med afskærmende træer og buske.

Vurdering

Påvirkningen af overfladevand og jord vurderes ikke at

være stor og væsentlig.

4.8.3 Vandforbrug og spildevandsproduktion

Under etablering vil der blive anvendt vand i normalt

omfang for en byggeplads. Spildevand vil blive opsamlet

i samletank og transporteret til renseanlæg efter

kommunens anvisninger.

På anlægget vil der i driftsfasen blive anvendt vand til

vask af transportmateriel, i biofiltret og til almindelig

sanitære formål. Mængden anslås til 1 - 2 m3 pr. dag.

Vaskevand fra modtagehallen vil blive ledt til fortank og

vil derfor i sidste ende havne på landbrugsjord. Der

anvendes højtrykspulere til vask, og forbruget forventes

ikke at blive stort. Vaskevandet ledes igennem en

olieudskiller, der sikrer mod at olierester fra lastbiler

blandes sammen med biomasse. Olieudskilleren tømmes

efter behov, og det bortskaffes efter kommunens

anvisninger.

Biofiltret skal holdes fugtigt for at fungere. Dvs. anlæg-

SOLRØD KOMMUNE

59


get sprinkles med mellemrum med vand. Vandmængden

vil være beskeden, da anlægget heller ikke må

blive for vådt, og overskydende drænvand ledes til

lagertanken og køres sidenhen på landbrugsjord.

Herudover produceres spildevand fra personalet og

besøgende fra toilet og bad. Mængden vil være beskeden

og skønsmæssigt højst udgøre 1- 2 m3 om dagen.

Spildevandet vil blive afledt ifølge anvisninger fra kommunen,

f.eks. til samletank og herefter til renseanlæg.

Regnvand fra plansilo vil blive ledt til fortank og dermed

til slut på landbrugsjord.

Uforurenet tagvand forventes nedsivet naturligt på

grundens ikke befæstede arealer efter nærmere aftale

med kommunen.

Vurdering

Vandforbruget og spildevandsproduktionen vurderes at

blive meget beskeden og uvæsentlig i såvel etablerings-

som driftsfasen.

4.8.4 Ressourceforbrug og affald

Til etablering af anlægget anvendes fortrinsvis stål til

reaktortanke og beton til lagertanke, bygninger og

plansilo. Befæstede arealer og køreveje belægges med

stabilgrus og asfalt, mens stier forventes belagt med

fliser. Øvrige arealer beplantes eller tilsås med græs.

Under etableringsfasen vil byggepladsen blive forsynet

med affaldscontainere, der håndteres og bortskaffes

efter kommunens anvisninger. Affaldet vil bestå af

almindeligt byggeaffald og vil være af samme karakter

og omfang som ved andre større anlægsarbejder. Det

er ikke muligt at estimere mængden nærmere.

Biogasanlægget er bestemt til behandling af husdyrgødning

og vegetabilske affaldsprodukter, og produktionen

vil bestå i biogas og afgasset biomasse, der returneres

til leverandørerne og planteavlere i området.

Herudover vil der i driftsfasen være en mindre mængde

farligt affald i form af smøreolie o. lign., samt en ubetydelig

mængde almindelig dagrenovation fra 2 4

personer plus lidt kontorhold. Begge typer affald bortskaffes

efter anvisninger fra Solrød kommune.

Anlægget forventes årligt at producere brutto ca.

58.000 MWh biogas. Ved omsætning til el og varme via

60 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

motorgeneratoranlæg vil der netto kunne produceres

ca. 24.500 MWh el til nettet pr. år, når egetforbruget til

procesforbrug er fratrukket. Denne elektricitetsmængde

fortrænger el, der ellers skulle have været produceret i

det øvrige el-system under anvendelse af især kul.

Denne produktion ville have resulteret i en produktion

af flyveaske og slagger på ca. 1.000 tons/år. Denne

affaldsmængde spares samfundet således for.

Vurdering

Til etablering af anlægget anvendes forholdsvis store

mængder af især stål og beton. Store dele af disse

materialer vil principielt kunne genbruges, når anlægget

engang skal rives ned og fjernes.

I forhold til energisektorens affaldsproduktion vil

anlæggets energiproduktion medføre en markant

reduktion af produktionen af slagge- og aske på ca.

1.000 tons årligt.

4.8.5 Jordbrugsmæssige forhold

Biogasanlægget etableres på landbrugsjord, og der bliver

i forbindelse med nærværende VVM-redegørelse

udarbejdet en lokalplan for området, der skal tillade

fremtidig anvendelse af arealet til erhvervsformål.

Anlægget forventes at lægge beslag på 11 /2 - 2 ha.

Anlægget påvirker ellers ikke land- og skovbrugsarealer.

Vurdering

Anlægget lægger beslag på et beskedent stykke landbrugsjord

på ca. 11 /2-2 ha, som udtages permanent fra

landbrugsmæssig drift. Påvirkningen er uvæsentlig.

4.8.6 Klima og drivhusgasser

Som nævnt ovenfor produceres el på basis af biogasproduktionen,

og produktionen fortrænger andre

brændsler (fortrinsvis kul) i det tilknyttede elsystem.

Det giver anledning til at emissionen af kultveilte (CO2) fra det danske elproduktionssystem bliver reduceret.

Men herudover reduceres emissionen af andre drivhusgasser.

Ved at anvende rågylle til energiproduktion

(biogas) hindres, at rågyllen ellers ligger i landmandens

gylletank og langsomt afgasser inden udbringning

af gødningen om foråret. På den måde hindres/mindskes

en metanemission, fordi metanen i stedet ’tages

af rågyllen’ på biogasanlægget og afbrændes.

Emissionen af lattergas fra marken efter gødskning er


etydelig mindre med afgasset biomasse end med

rågylle. Også dette er væsentligt for drivhusgasemissionen,

og da metan (CH4 ) og lattergas (N2O) som

drivhusgasser er henholdsvis ca. 21 og 310 gange

værre end CO2, er det mærkbare bidrag, der er tale

om.

I tabel 16 er den samlede reduktion af emission af

drivhusgasser som følge af projektet skønsmæssigt

beregnet.

Fortrængningen svarer til omkring 290 kg CO 2-ækviva-

lenter pr. tons biomasse behandlet.

I forhold til Solrød Kommunes Klimaplan udgør reduktionen

ca. 45 % af målsætningen for hele kommunen

Tabel 15: Samlet reduktion af emission af drivhusgasser som følge af projektet

for år 2025. Reduktionen svarer desuden til en reduktion

på ca. 2 tons pr. borger i kommunen.

Foruden de medtagne parametre kan/vil biogasprojektet

medføre en bedre udnyttelse af næringsstofferne i

gyllen/biomassen. I det omfang det vil føre til et mindre

forbrug af handelsgødning vil det også indirekte

reducere emissionen af drivhusgasser, fordi kvælstof

energimæssigt er omkostningstungt at producere.

Bidraget er ikke medtaget her, men med en skønnet

kvælstofbesparelse på 30 - 80 tons pr. år, vil det

andrage omkring 300 - 700 tons CO2-ækv. yderligere.

I tabellen er derimod beregnet hvor stor en emission

der skyldes elforbruget på værket og dieselforbruget på

landevejene. Det fremgår, at den øgede emission pga.

Mængde produceret, Reduktion af udled-

behandlet, eller ningen af drivhusgasser

forbrugt pr. år CO 2-ækvivalenter

Fortrængning af fossil energi

Elproduktion på biogas 1) 24.500 MWh 19.800 tons

Varmeproduktion på biogas 2) 28.600 MWh 6.200 tons

Mindsket drivhusgasser:

Mindsket lattergas og metan 3) 3.100 tons

Mindsket metan fra tang og affald 4) 11.900 tons

Drivhusgasser fra brug af fossil energi

El-forbrug på anlægget 5) 910 MWh -420 tons

Transport diesel 6) 45 m3 diesel -125 tons

I alt (afrundet) 40.500 tons

1 Her anvendes en faktor på 810 gram CO2 pr. produceret kWh, idet det forudsættes, at elproduktionen fortrænger kulbaseret el-produktion

på det mindst effektive værk (marginalfortrængning).

2 Her anvendes en faktor på 230 gram CO2 pr. produceret kWh. Beregningsmæssigt tages der udgangspunkt i den gennemsnitlige CO2-emis sion pr. kWh i VEKS-systemet. Hvis der var anvendt en marginalbetragtning altså fortrængning af de årligst fossile varmekilder vil tallet

være større, men for en sikkerheds skyld tages der udgangspunkt i det aktuelle gennemsnit for VEKS-systemet.

3 Mindsket udledning af lattergas og metan ved anvendelse af biogas restprodukter på markerne. Metantab fra anlæg og motor på 3 % er

modregnet, svarende til ca. 4.100 tons CO2-ækvivalenter. 4 Skønnet reduktion af metan-dannelse som følge af fjernelse af tang fra stranden og den direkte anvendele af organisk affald fra CPKelco.

5 Her er anvendt en faktor på 465 gram CO2 pr. forbrugt kWh, svarende til den officielle deklaration for elektricitet i Østdanmark fra

Energinet.dk for året 2010.

6 Der er regnet med en gennemsnitlig transport tur/retur på 16 km med 32 tons pr. læs og et dieselforbrug, svarende til 2 km pr. liter.

SOLRØD KOMMUNE

61


anlæggets forbrug af energi kun udgør omkring 1-2 %

af den emission der fortrænges.

Vurdering

I Solrød Kommunes klimaplan fra 2009 (SK, 2009) sigtes

der på, at kommunen har reduceret drivhusgasserne

med ca. 55 % i 2025. Klimaplanen peger bl.a. på opførelsen

af et biogasanlæg som en måde at opfylde dele

af målsætningen. Mht. til reduktion af drivhusgasser,

medfører biogasanlægget årligt en reduktion på ca.

40.500 tons CO2-ækvivalenter pr. år, hvilket svarer til

mere end halvdelen af kommunens samlede reduktionsmålsætning.

Tabel 16: Energibalance for biogasanlægget

Energiinput

El-forbrug 910 MWh

Dieselforbrug 450 MWh

Varmeforbrug 2.240 MWh

I alt 3.730 MWh

Biogasanlæg

12 Gennemsnitligt el- og varmeforbrug for et parcelhus, 120 m 2 , 2 pers., ca. 3.700 kWh og 15.000 kWh

Figur 29: Spiralvarmevekslere til genvinding af procesvarme

62 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

4.8.7 Energiforbrug og energiproduktion

Det samlede forbrug af el, varme og diesel på anlægget

er på ca. 3.730 MWh og bruttoenergiproduktionen

andrager ca. 58.000 MWh. Det samlede energiforbrug

andrager således godt 6 % af bruttoproduktionen. I

forhold til nettoproduktionen udgør forbruget ca. 81 /2

%, og i forhold til el alene udgør forbruget godt 4 % af

produktionen.

Vurdering

Anlægget giver anledning til en forholdsvis stor nettoenergiproduktion.

El-produktionen svarer til omkring

6.400 husstandes årlige forbrug, og varmeproduktionen

til ca. 1.750 12 . Nettoenergiforbruget viser, at et meget

lille forbrug af energi kan ombyttes med en stor mængde

el - og varmeenergi via biogasanlægget.

Energioutput

El-produktion 24.500 MWh

Varmeproduktion 28.600 MWh

Energitab 4.700 MWh

I alt 57.800 MWh


4.8.8 Socioøkonomiske forhold

Biogasanlæg medfører øget aktivitet og beskæftigelse

såvel i etableringsfasen som i driftsfasen, og både i

kraft af drifts- og transportpersonale tilknyttet anlæggene

som servicevirksomheder. På længere sigt måske

også i kraft af øget produktion og håndtering af energiafgrøder

til anlæggene. I alt skønnes en øget national

beskæftigelse på ca. 120 mandår i etableringsfasen for

nærværende projekt, heraf ca. 60 lokalt, og ca. 6-8

fuldtidsbeskæftigede i driftsfasen.

Samfundsøkonomi

Biogasproduktion kan på sigt blive en væsentlig del af

den danske energiforsyning. Umiddelbart er der ressourcer

(husdyrgødning, spildevandsslam, organisk

industriaffald, kød- og benmel, husholdningsaffald, lossepladsgas

og energiafgrøder fra 5 % af landbrugsarealet)

som med store miljømæssige fordele, vil

kunne udnyttes og give en produktion på ca. 53 PJ pr.

år, svarende til omkring 6 -7 % af det totale forbrug

(P.J. Jørgensen, 2009). Regeringen og Folketinget

ønsker, at ca. halvdelen af husdyrgødningen udnyttes

til energiproduktion. P.t. udnyttes kun ca. 6-7 %.

Potentialet kan naturligvis blive endnu større ved at

inddrage en endnu større del af gødningen og måske et

endnu større areal til produktion af energiafgrøder.

Samfundsøkonomisk giver det god mening at købe den

energi man har brug for af indenlandske leverandører,

frem for at bruge pengene til import af fossile brændsler.

Flere analyser har desuden vist, at biogasproduktion

på basis af husdyrgødning er den samfundsmæssigt

billigste metode til reduktion af emissionen af drivhusgasser.

DONG forventer, at Danmark allerede om få år ikke

længere er 100 % selvforsynende med naturgas.

Herefter må der importeres norsk eller russisk gas med

en forringet forsyningssikkerhed til følge. Alternativt vil

biogas kunne produceres og anvendes til erstatning af

naturgas på f.eks. kraftvarmeværker, eller opgraderes

(dvs. kuldioxid - CO2 - fjernes) og sendes på naturgasnettet.

Det er skønnet, at produktion af biogas potentielt

med eksisterende ressourcer vil kunne dække op

mod 1/3-del af det samlede danske naturgasforbrug.

4.8.9 Risikoforhold og beredskab

Risikoen for længerevarende lugtgener i forbindelse

med udslip fra sikkerhedsventiler er meget små. Dels

vil ventilerne kun meget sjældent komme i anvendelse,

for så er der noget i vejen på anlægget, der omgående

skal rettes, og dels er ventilerne placeret højt på tankene

så evt. lugt hurtigt vil blive spredt.

I forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, der evt. vil

kunne give anledning til lugtudslip, er det i afsnittet om

lugt nævnt at proceduren vil være at kommune og

naboer adviseres forinden, og at arbejdet så vidt

muligt tilrettelægges under hensyntagen til vejr og

vind.

Der er ikke kendskab til at en tankbil i de danske biogasanlægs

historie er væltet og har været årsag til forurening.

Risikoen for uheld med tankbiler er meget lille

og ikke større end den nuværende risiko med eksisterende

gyllevogne. Det samme gælder for selve tankanlægget.

Der er gennem de seneste 20 år kun kendskab

til kollaps af en reaktortank, og risikoen for en gentagelse

er meget lille. Med korrekt dimensionering af

ståltankene er en gentagelse af et sådant uheld meget

usandsynlig.

Skulle uheldet alligevel være ude - en tankbil vælter,

en pumpe lukker rågylle ud på grunden eller en reaktortank

springer læk - vil biomassen blive på grunden,

idet den rømmede overjord vil blive anvendt til etablering

af en jordvold hele vejen rundt om anlægget. Indog

udkørsler vil være eneste åbninger i denne vold, og

disse vil blive hævet i forhold til det omgivende landskab,

således at overløb på anlægget ikke vil kunne

løbe ud fra biogasanlæggets grund. På grunden vil der

være plads til omkring 12.000 m3 biomasse, og der vil

således være plads til al biomasse ved et evt. kollaps

af alle tre reaktortanke, der er på 8.400 m3. Der er

således kun ringe risiko for at biomasse vil kunne løbe

ud fra biogasgrunden, selv i værst tænkelige tilfælde.

På anlægget vil desuden altid forefindes diverse pumper

og slanger, som i givet fald vil kunne anvendes til

at pumpe udløbet biomasse til fortank eller lagertank.

Hertil kommer, at der altid vil være tankbiler med pumpeudstyr

til rådighed for anlægget. Oprydning efter

uheld vil således meget hurtigt kunne iværksættes.

Endelig vil der blive udarbejdet en almindelig beredskabsplan

for personalet om, hvordan man skal forhol-

SOLRØD KOMMUNE

63


de sig i givne tilfælde og hvilke myndigheder og beredskaber,

der skal kontaktes ved uheld.

På grundlag af beregninger af den til enhver tid maksimale

mængde oplag af biogas (max. 3.300 m3, svarende

til ca. 3.800 kg biogas) på anlægget vurderes det,

at anlægget ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen

(BEK, 2006). Der oplagres ikke på noget tidspunkt over

10 tons biogas på anlægget, hvilket er grænsen for

oplag i forhold til risikobekendtgørelsen.

Da der er tale om et anlæg, der producerer brandbar

gas vil der overalt på anlægget være forbud mod

anvendelse af åben ild og rygning. Normalt gældende

forholdsregler og sikkerhedsbestemmelser vil blive

udarbejdet i samarbejde med brandvæsenet og andre

sikkerhedsmyndigheder for at sikre mod brand og eksplosioner,

og anlægget vil blive etableret efter myndighedernes

gængse krav mht. brand og eksplosionsfare.

Den kommende højhastighedsbane placeres ca. 200 m

øst for anlægget og vil således ikke være udsat for risiko

herfra pga. eksplosionsfare.

4.9 Kumulative effekter

4.9.1 Miljøforhold knyttet til marker og landbrug

En række landbrugs- og miljømæssige forhold er vigtige

begrundelser for landmanden for at interessere sig

for biogasproduktion. De samme forhold er også en

væsentlig del af baggrunden for samfundets ønske om

Figur 30: Gaslager på efterlagertank

64 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

at udrådne/afgasse så stor en del af husdyrgødningen

som muligt.

Effekterne er først og fremmest at finde på gården eller

de marker, der drives i tilknytning til husdyrproduktionen,

og har derfor ikke direkte noget med VVM-redegørelsen

for biogasanlægget at gøre. Alligevel skal de

væsentligste, ud over CO2-reduktionen m.m., som er

omtalt tidligere, kortfattet omtales lidt nærmere her.

Forbedret nyttevirkning af kvælstof

Under den iltfrie (anaerobe) nedbrydning af organiske

stoffer i biogasprocessen omdannes organisk bundet

kvælstof i husdyrgødningen til ammonium-kvælstof,

som efter udrådningen udgør omkring 80 % af den

samlede mængde kvælstof i den afgassede biomasse.

Og da ammonium-N er direkte og lettilgængelig for

planterne, kan der opnås en meget høj udnyttelse af

den udbragte kvælstofmængde. En nyttevirkning på 70

80 % er realistisk afhængig af afgrøde og udbringningstidspunkt

og -forhold. Figur 26 viser som eksempel

udnyttelsesprocenten af kvælstof i afgasset biomasse

anvendt til vinterhvede sammenlignet med kvægog

svinegylle. Med en bedre udnyttelse kan landmanden

spare handelsgødning og samtidig vil også tabet

blive reduceret.

Det høje ammoniumindhold sammen med et højere pH

og en ringere tendens til naturligt at danne flydelag


øger dog vigtigheden af aktivt at sikre et effektivt flydelag

i gyllebeholderen, som loven kræver. Uden et flydelag/overdækning

er der risiko for at en del kvælstof

tabes under opbevaringen. Et flydelag kan effektivt

etableres med en plastmembran, et lag snittet halm, et

læs dybstrøelse eller et lag lecanødder.

Optimeret NPK-forhold og deklareret gødning

Biogasfællesanlæg modtager biomasser fra en række

forskellige kilder, bl.a. svinebrug, kvægbrug samt i

nærværende tilfælde fra tang og carrageenan- og pek-

Figur 31: Udnyttelsesprocent af kvælstof i husdyrgødning

til vinterhvede.

Væskefraktion er væske efter separation af afgasset

gylle. Herudover vil man have en fiberfraktion på ca.

15 % med en lavere udnyttelsesprocent på ca. 45

50.

Tabel 17: Typisk sammensætning af forskellige gylletyper.

tinrester. Hvor svinebrug med egen gylle ofte har rigeligt

med især fosfor, og derfor ofte har overgødsket,

når gødningen anvendes på bedriftens arealer, opnås

ved blanding med andre biomasser/gødninger et NPKforhold,

der passer bedre til f.eks. dyrkning af kornafgrøder.

Alene pga. et andet NPK-forhold fås derfor en

bedre næringsstofudnyttelse på svinebrug tilknyttet et

biogasanlæg. Det samme gælder i mindre grad også

for kvægbrug og naturligvis for planteavlsbrug, der

aftager afgasset biomasse fra anlægget.

Efter udrådning måles NPK-indholdet i den afgassede

biomasse. Landmanden ved derfor præcist hvor mange

næringsstoffer, der er i biomassen, i hvilken koncentration

og forhold, og dermed også hvilken nyttevirkning,

der kan forventes. Afgasset biomasse kan derfor udnyttes

lige så effektivt og med samme præcision i markdriften

som handelsgødning, hvilket kan give et mindre

forbrug og/eller et større udbytte og dermed et mindre

tab.

Afgasset biomasse er desuden homogen og med et

betydeligt lavere tørstofindhold end rågylle. Ca. halvdelen

af det organiske tørstof omdannes til biogas. Det

giver en letflydende biomasse, der er nem at sprede

jævnt og hurtigt synker i jorden.

Gylletype Tørstof Tot N NH 4 -N Fosfor Kalium pH

% kg/tons kg/tons kg/tons kg/tons

Kvæg 6,0 5,0 2,8 0,8 3,5 6,5

Svin 4,0 5,0 3,8 1,0 2,0 7,0

Blandet afgasset 2,8 5,0 4,0 0,9 2,8 7,5

Her er som eksempel angivet angivet en tynd biomasse. Med anvendelse af mange energiafgrøder bliver den

udrådnede biomasse væsentligt tykkere med et tørstofindhold på omkring det dobbelte af omnævnte afgassede

gylle.

SOLRØD KOMMUNE

65


Omfordeling af gylle og spredeomkostninger

Som bekendt sker der i dag i landbruget, via såkaldte

gylleaftaler, en omfattende omfordeling af husdyrgødning.

Med etablering af biogasfællesanlæg fås en effektiv

fordelingscentral, der let og billigere med lastbiltransport

i stedet for traktortransport kan omfordele

næringsstoffer fra områder med overskud til arealer

med behov.

Med biogasanlægget som central kan dette system evt.

anvendes til at flytte næringsstoffer fra f.eks. nitratfølsomme

arealer til mere robuste. Husdyrbrug i følsomme

områder kan via anlægget helt fjerne husdyrgødningen

fra egne arealer, hvis det er ønskeligt og miljømæssigt

hensigtsmæssig.

66 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

En særlig stor besparelse på spredeomkostningerne fås

ved omdannelse af dybstrøelse til gylle via biogasanlægget,

hvilket samtidig giver en markant bedre udnyttelse

af denne biomasses kvælstofindhold, og dermed

også et mindre tab fra denne kilde.

Smittekim og ukrudtsfrø

I biogasprocessen slås smittekim ihjel. Herved kan

potentielt opnås en bedre sundhedstilstand i besætningen

og evt. et mindre medicinforbrug. Figur 33 viser

reduktion i kimtallet i gylle ved opbevaring i gyllebeholder

sammenlignet med udrådning af gylle ved mesoog

termofil temperatur.

Figur 33: Reduktion af kimtal (bakterier) fra gyllebeholdere

og biogasanlæg.

Halveringstiden måles i timer ved termofil drift (ca. 52

°C), dage ved mesofil drift (ca. 37 °C og uger ved

opbevaring i gyllebeholder) (Grøn Viden, 2002)

Figur 32: 32 tons lastbil til transport af rågylle og afgasset biomasse.

Bemærk aflæssestuds på lagertanken. Det samme system anvendes på biogasanlægget til aflæsning og på fortanken

på gårdene til afhentning.


Ukrudtsfrø elimineres ligeledes i biogasprocessen. For

konventionelle landbrug kan det evt. medføre et mindre

pesticidforbrug. For økologiske brug betyder det

mindskede omkostninger til ukrudtsbekæmpelse.

Kvælstofudvaskning

Bedre kvælstofnyttevirkning, bedre NPK-forhold, bedre

omfordeling og generelt bedre udnyttelse af husdyrgødning

medvirker alt sammen til en bedre kvælstofudnyttelse

og dermed et mindre tab via udvaskning. En

væsentlig faktor i denne sammenhæng er en mindre

udbringning af organisk bundet kvælstof, der ellers ville

blive mineraliseret og frigivet udenfor planternes

vækstsæson.

Figur 34: Kvælstofudvaskning ved gødskning af vårbyg.

Udvaskningen fra marker tilført afgasset gylle er

væsentlig mindre end fra marker gødsket med rågylle,

men dog lidt højere end fra marker der har fået handelsgødning.

Kvælstoffordampning og denitrifikation

Som nævnt omdannes organisk bundet kvælstof (N) til

ammonium-N, hvilket måske kunne forventes potentielt

at medføre et større N-tab via fordampning efter

udbringning. Imidlertid nedbrydes samtidig en del tørstof,

og biomassen bliver dermed letflydende og synker

hurtigt i jorden. Resultatet er, at den effektive fordampning

i marken fra afgasset gylle kan være 20 25

% mindre end fra rågylle (DJF, 2004).

Kvælstoftabet ved denitrifikation reduceres 3-4 gange

ved afgasning af gylle. Denitrifikation resulterer i emission

af frit kvælstof (N2), men også i lattergas (N2O) (H. Ørtenblad et. al., 1995). Den sidste er en meget

kraftig drivhusgas.

Tilbageførsel af organisk stof/humus

Der har i de seneste år været en del debat om hvorvidt

biogasproduktion i væsentligt omfang nedbryder organisk

stof i husdyrgødningen, og at jorden dermed bliver

berøvet et vigtigt bidrag til opbygningen af den organiske

pulje humusindholdet i jorden. I den sammenhæng

er det vigtigt at notere sig, at den mængde

organisk stof, der nedbrydes og fjernes med biogassen

er den letnedbrydelige del, der kun har beskeden

betydning for jordens humusbalance. De svært nedbrydelige

organiske stoffer, især lignin og lignocellulose, er

de humusopbyggende, og de er stadig tilbage i den

afgassede gødning, der udbringes i næsten oprindelig

mængde.

Tværtimod tyder noget på, at gentagen brug af afgasset

gylle kan virker opbyggende på jordens indhold af

kulstof sammenlignet med rågylle (P.J. Jørgensen,

1995). Årsagen hertil er ikke kendt.

Miljøfremmede stoffer

Miljøfremmede stoffer findes i landbruget i rengøringsmidler

og medicin, som uden biogasprocessen direkte

vil blive tilført agerjorden. Men mange miljøfremmede

stoffer er nedbrydelige i den anaerobe proces. Under

normale driftsbetingelser for biogasanlæg er nedbrydeligheden

af disse stoffer - PAH, LAS, DEPH (phtalater)

og nonylphenol - i den anaerobe proces tæt knyttet til

biotilgængeligheden af stoffet, fordi stofferne ofte er

bundet til organisk materiale, og fordi nedbrydningen

fortrinsvis sker biologisk. Nedbrydeligheden øges desuden

med temperaturen.

Analyser på f.eks. Lemvig biogasanlæg viser en effektiv

nedbrydning af miljøfremmede stoffer.

Som det fremgår af afsnit 2.2.1 har tang opsamlet i

vintermånederne lejlighedsvis et indhold af tungmetallet

cadmium på over 0,8 mg/kg, hvilket er en overskridelse

af slambekendtgørelsens (BEK, 2006b) grænseværdier

for tungmetaller. Det samme gør sig gældende

for carrageenan-restproduktet fra CPKelco, der er baseret

på importeret tang. Carrageenan-restproduktet

indeholder op til 3,5 mg/kg cadmium, men koncentrationen

er dog varierende. Ca. en tredjedel af restproduktet

indeholder således under grænseværdierne på

0,8 mg /kg.

Som det også fremgår af afsnit 2.2.1, forudsættes det,

SOLRØD KOMMUNE

67


at biogasanlægget udelukkende modtager organisk

materiale, der overholder slambekendtgørelsens grænseværdier

for tungmetaller mm. For at sikre at denne

forudsætning kan overholdes, vil både tang opsamlet i

vintermånederne og de dele af carrageenan-restproduktet,

der overskrider slambekendtgørelsens grænseværdier,

ikke indgå i biogasanlæggets produktion. Disse

fraktioner vil altså blive frasorteret inden restproduktet

leveres til biogasanlægget. Herved sikres det, at det

samlede restprodukt fra biogasproduktionen overholder

slambekendtgørelsens grænseværdier, og at det kan

genanvendes til gødskningsformål.

Efterafgrøder og energiafgrøder

På længere sigt kan det givetvis blive rentabelt i øget

omfang at dyrke efterafgrøder til energiproduktionen

(’frivillige efterafgrøder’). Herved kan kvælstofudvaskningen

fra agerjorden reduceres.

Energiafgrøder kan dog også dyrkes specielt til formålet.

Dyrkes flerårige afgrøder (græs, kløvergræs, lucerne

mv.) i stedet for enårige, reduceres udvaskningen af

kvælstof, idet der stort set ikke sker udvaskning fra

sådanne arealer så længe de er udlagt til produktion.

Denne effekt vil med fordel kunne anvendes på nitratfølsomme

arealer eller omkring drikkevandsboringer

med problemer.

Figur 35: Græsensilage dækket med spiret hvede til biogasproduktion

68 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Hertil kommer at kvælstoffikserende afgrøder (kløvergræs,

lucerne) mindsker behovet for anvendelse af

handelsgødningskvælstof, hvilket på sin side også vil

have en stor effekt på CO2-emissionen, fordi handelsgødning

er meget energikrævende at producere.

Flerårig græs er den mest effektive sædskifteafgrøde til

at øge jordens indhold af kulstof. En øget produktion af

flerårig græsmarksafgrøder vil derfor kunne øge ophobningen

af kulstof i jorden (carbon sink) og dermed

bidrage til en reduceret klimabelastning.


5 Visualiseringer

Der er foretaget visualiseringer af anlægget med og

uden beplantning for at give et indtryk af hvordan det

visuelt vil påvirke landskabet når det er opført. Der er

visualiseret fra fem lokaliteter som vist på kort:

Figur 36: 5 Visualiseringspunkter markeret med røde pile

1. Åmarken (landevejen) set mod sydvest

2. Ved indgangen til nærmeste nabo, gården Åmarken, Åmarken 4. Visualisering mod øst

3. Fra gangsti ved Idrætshal, Åsvej. Visualisering mod syd-sydvest

4. Fra Stenlandsgård, Yderholmvej 47, Jersie, set mod sydøst

5. Fra Havstokken på Københavnsvej set mod nordvest

SOLRØD KOMMUNE

69


5.1 Visualisering nr. 1 Åmarken (landevejen)

Figur 38: VIS 1B Uden beplantning

Figur 37: VIS 1A Eksisterende forhold

1A Eksisterende forhold

Eksisterende forhold set fra landevejen

”Åmarken” mod sydvest. På billedet

ses vejtræerne langs Åmarken,

samt de to sæt luftledninger som

passerer projektområdet. I baggrunden

ses driftsbygningerne på gården

Åmarken, samt skorstene fra CPKelco

ude til højre i billedet.

1B Uden beplantning

De eksisterende vejtræer vil

skjule større dele af anlægget fra denne vinkel. Særligt den kuplede tank er markant fra denne vinkel, da den i sin

form adskiller sig fra normale driftsbygninger i det åbne land. I betragtning af at bygningerne er mest markante,

der hvor landskabet i forvejen er præget af driftsbygningerne på Åmarken, og at landskabet i forvejen er præget af

tekniske elementer, vurderes den visuelle påvirkning af landskabet fra denne vinkel som værende begrænset.

Afstanden fra fotostandpunktet til biogasanlægget er ca. 695 meter.

70 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


Figur 39: VIS 1C med beplantning

1C med beplantning

Her er der lagt afskærmende

beplantning på billedet. De eksisterende

vejtræer og den nye beplantning

vil sløre næsten hele anlægget

fra denne vinkel, når bevoksningen

er vokset til. Man kan kun se toppen

af kuplen, og den landskabelige

påvirkning er ubetydelig fra denne

vinkel.

5.2 Visualisering nr. 2 Åmarken 4

Figur 40: VIS 2A Eksisterende forhold

2A Eksisterende forhold

Eksisterende forhold set fra indkørslen til nærmeste nabo, gården Åmarken, Åmarken 4, mod øst. Man ser langs

landevejen Åmarken, og ser ud over arealet hvor 132 kV el-ledningen passerer direkte hen over projektområdet, og

en 50 kV ledning passerer længere øst om området, i billedets baggrund.

SOLRØD KOMMUNE

71


Figur 42: VIS 2C med beplantning

Figur 41: VIS 2B Uden beplantning

2B Uden beplantning

Her ses anlægget helt tæt på, og det

opleves markant og dominerende.

Særligt de store reaktortanke, hvis

sider er 21 meter høje, opleves store.

Afstanden fra fotostandpunktet til biogasanlægget

er cirka 155 meter.

2C med beplantning

Her er der lagt afskærmende beplantning på billedet. Den nye beplantning vil sløre dele af anlægget fra denne vinkel,

når bevoksningen er vokset til. Men de to store tanke vil stadig opleves markante og dominerende fra denne

vinkel, hvor man er meget tæt på anlægget.

72 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


5.3 Visualisering nr. 3 Stisystem ved idrætshal

Figur 43: VIS 3A Eksisterende forhold

3A Eksisterende forhold

Eksisterende forhold set mod syd

fra gangsti ved idrætshallen øst for

Jersie. Man ser ned over landskabet

som falder i terræn mod projektområdet.

I horisonten ses adskillige

tekniske elementer som luftledninger,

vandtårn og store lagerbygninger.

Yderst til højre, i billedets mellemgrund

ses driftsbygningerne på

gården Åmarken.

Figur 44: VIS 3B Uden beplantning

3B Uden beplantning

Fra dette punkt opleves biogasanlægget som et markant element i billedets mellemgrund. De eksisterende vejtræer

har ikke den store afskærmende effekt fra denne vinkel. Afstanden fra fotostandpunktet til biogasanlægget er cirka

790 meter.

SOLRØD KOMMUNE

73


5.4 Visualisering nr. 4

Stenlandsgård

Figur 45: VIS 3C med beplantning

3C med beplantning

Etablering af afskærmende beplantning

vil have stor betydning for landskabsoplevelsen

fra denne vinkel.

Beplantningen vil, når den er groet

til, sløre store dele af anlægget. Men

de to reaktortanke og anlæggets

skorsten vil markere sig over beplantningen,

og give landskabet et yderligere

teknisk præg.

4A Eksisterende forhold

Eksisterende forhold set fra højdepunkt

ved Stenlandsgård i det

sydligste Jersie. Standpunktet er

det højeste punkt der er visualiseret

fra, og herfra kan man se Figur 46: VIS 4A Eksisterende forhold

ud til vandet. Fotostandpunktet

ligger cirka 25,5 meter over havets overflade cirka 20 meter højere i terrænet end biogasanlægget. I horisonten

ses områdets luftledninger, en større silo samt bebyggelse ved kysten.

74 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


Figur 47: VIS 4B Uden beplantning

4B Uden beplantning

Store dele af anlægget vil kunne

ses fra denne vinkel, selvom terræn

og eksisterende vejtræer vil skjule

noget af det. Særligt reaktortankene

opleves markante, også selvom

de ses sammen med den store silo i

baggrunden. Afstanden fra fotostandpunktet

til biogasanlægget er

cirka 930 meter.

Figur 48: VIS 4C med beplantning

4C med beplantning

Beplantning vil skjule store dele af anlægget, som også vil kunne nedtones i forhold til omgivelserne med en farvetoning.

Reaktortankene vil fortsat være markante i landskabsoplevelsen, men vil ikke fra denne vinkel have en

væsentlig negativ betydning for kig til vandet.

SOLRØD KOMMUNE

75


5.5 Visualisering nr. 5 Københavnsvej

Figur 49: VIS 5A Eksisterende forhold

5A Eksisterende forhold

Eksisterende forhold set fra standpunkt

ved Havstokken på

Københavnsvej mod nordvest. På billedet

ses køreledningerne ved jernbanen

samt adskillige luftledningsmaster.

Man ser hvordan terrænet hæver

sig op mod Jersie.

5B Placering i terræn

Da den eksisterende bevoksning

i området omkring Jersie Mose

vil skærme for sigt til anlægget,

vises der blot en visualisering af Figur 50: VIS 5B Placering i terræn

anlæggets placering i forhold til

omgivelserne - anlægget vil stort set ikke være synligt fra denne vinkel. Man vil muligvis kunne se skorstenen rage

op over bevoksningen, uden at den vil være til gene for landskabsoplevelsen. Afstanden fra fotostandpunktet til

biogasanlægget er cirka 1.860 meter.

76 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


50 m

5.6 Visualisering nr. 6 påvirkning fra kyst

I planlægningsfasen, forud for denne VVM, blev der udarbejdet et groft snit i terræn, for at vurdere om det var

nødvendigt at visualisere biogasanlægget fra havet:

Pkt. 29 for Jersie

Figur 51: Tværsnit

Snit i terræn

Snit i terræn angivet med 10 x højde for at illustrere synligheden af biogasanlægget.

Biogasanlægget blev illustreret som en kasse, med en højde på 16 meter, placeret i kote 5 m.o.h. 15

Bevoksning i 20 meters højde i umiddelbar tilknytning til anlægget vil skjule helt for sigt fra stranden / havet.

Bevoksning på 15 meter vil synliggøre den røde del af anlægget.

Flere steder vil den spredte bevoksning langs motorvej og jernbane skjule for indsigt mod anlægget.

Figur 52: Snit i terræn

Biogasanlæg 16 m højt, kote 5

15 Højden er siden hen blevet revideret (jf. afsnit 2.2.4).

Bevoksning Hyllemose 20 m.

Bevoksning Hyllemose 15 m.

Spredt bevoksning langs

motorvejen 15 m.

Motorvej kote 5,0

Spredt bevoksning langs jernbanen 15 m.

Jernbanen

SOLRØD KOMMUNE

Iagttager på Ølsemagle

Strand, højde: 1,75 m

77

50 m


Figur 53: Anlægget set fra Københavnsvej

På denne baggrund blev det i juli måned vurderet, at

det vil det være meget begrænset hvad der kan ses fra

havet, hvis der etableres beplantning op til 15 meters

højde omkring anlægget.

Siden hen er der kommet mere konkrete informationer

om anlæggets dimensioner og placering (jf. afsnit

2.2.4). Der er desuden udarbejdet en visualisering af

oplevelsen af anlægget set fra Københavnsvej. Fra den

78 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

vinkel vil anlægget blive næsten helt

skjult af eksisterende bevoksning, som

således skærmer mere end estimeret på

tværsnittet.

Det vurderes, at visualiseringen fra

Københavnsvej vil være repræsentativ

for en vurdering af anlæggets visuelle

påvirkning set fra kystområdet.

Anlægget vil oftest være skjult af eksisterende

beplantning, og dermed have

en begrænset visuel påvirkning.

Fra de vinkler, hvor eksisterende

beplantning ikke afskærmer helt eller

delvist, vil den planlagte afskærmende

beplantning omkring anlægget afskærme.

Den meget begrænsede visuelle effekt,

vil synes ubetydelig i forhold til øvrige eksisterende og

store tekniske elementer i landskabet. Dermed konkluderes

det, at den visuelle påvirkning fra biogasanlægget

til kystområdet, ikke har en væsentlig negativ

påvirkning af landskabsoplevelsen.


6 Metoder anvendt til beregninger af miljøpåvirkninger

Til beregning af lugtkoncentrationer og anden luftforurening

til omgivelserne er anvendt OML-multikildemodellen.

Modellen anvendes til at beregne spredning af

luftforurening fra industrier til dokumentation af at

Miljøstyrelsens vejledning vedrørende lugt og luftforurening

kan overholdes.

Støjberegningen er udført med beregningsprogrammet

Soundplan. Forudsætninger er dermed afstande fra

skorsten/motorhus til skel ved nærmeste ejendom

(gældende for byzone), mens det for biogasanlægget

gælder at afstanden er til opholdsareal ved bolig.

Hvad angår trafik er der foretaget en analyse af den

forventede maksimale trafikbelastning ved fuld belastning

af anlægget. Belastningen af konkrete veje er vurderet

i forhold til viden om lokalisering af leverandører,

såvel dem, der kendes på nuværende tidspunkt som

dem, der forventes tilsluttet. Der er regnet med en

transportmængde på 32 tons pr. tankbil (fyldt bil begge

veje). En transport (tur/retur) belaster således vejnet-

tet 2 gange. Den beregnede trafikmængde fra biogasanlægget

er herefter sammenholdt med trafiktællinger

og -prognoser for konkrete vejstrækninger i det

omfang sådanne findes.

Til beregning af forventede person- og materielskadeuheld

er taget udgangspunkt i Vejdirektoratets statistikker

og modelberegninger.

Visualiseringer er foretaget ved at lægge billeder af

biogasplaceringen fra forskellige fotostandpunkter ind i

PC-programmerne (WindPro, SketchUp). I programmerne

indlægges en 3D-model indeholdende diverse

biogastanke og lign. Tanke m.m. er herefter placeret i

billedet i korrekt størrelsesforhold i forhold til afstanden

til beskueren og i korrekt forhold til hinanden i forhold

til synsvinklen.

SOLRØD KOMMUNE

79


7 Referencer

7.1 Litteratur

• DGC (2011): Forgasning af biomasse. Dansk

Gasteknisk Center a/s (DGC).

http://www.dgc.dk/publikationer/artikler/pdf_03/jd

w_forgasning.pdf

• DjF (2004): Grøn viden: Miljøeffekter af bioforgasning

og separering af gylle. Indflydelse på lugt,

ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse.

Markbrug nr. 296, 2004.

• DMU (2005): Usikkerheder i modeller for ammoniak

i forbindelse med VVM og tærskelværdi for

beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til

særlig følsomme naturområder. Notat. Danmarks

Miljøundersøgelser, Miljøministeriet, 2005.

http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/9A721962-E178-

46EC-9022-4E69901A5AC5/0/Bilag_MKNpraksisnotat_DMUt%C3%A6rskelv%C3%A6rdier.pdf

• DMU (2009): Deposition af N komponenter 2009

kommuner. Danmarks Miljøundersøgelser,

Miljøministeriet, 2009.

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_lu

ft/4_spredningsmodeller/5_Depositionsberegninger

/depositiontables.asp?period=2009&water=kommuner&Select=Vis+tabel).

• Energistyrelsen (2010): Danmarks olie- og gasproduktion

og udnyttelse af undergrunden.

Energistyrelsen. Årsrapport 2010. s. 44-45

• SK (1954): Fællesregulativ for Magleengstreget

samt Vandløbene i Jersie Mose, Jersie sogn,

Københavns amt, 1954.

• SK (2010): Udnyttelse af tang og restprodukter til

produktion af biogas. Fase 1: Forundersøgelse.

Solrød Kommune, Teknisk administration. 2010.

http://www.solrod.dk/everest/showdoc.asp?id=101

221121819&type=doc&pdf=true

• Grøn Viden (2002): Kvælstofudvaskning efter

gødskning med afgasset gylle. Grøn Viden nr. 266.

• H. Ørtenblad et. al. (1995): Næringsstofudnyttelse

af afgasset gylle. Landbrugets Rådgivningscenter

• Landbrugets Rådgivningscenter (2000):

80 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Biogasfællesanlæg et bidrag til bæredygtigt landbrug.

• Nielsen, O.B. (1995): Danmarks geologi fra Kridt til

i dag. Aarhus geokompendier nr. 1, Geologisk

Institut, Aarhus Universitet.

• Niras (2008): Synkronpejling i Solrød Kommune

• P.J. Jørgensen (1995): Humus eller biobrændsel.

Vedvarende energi & Miljø nr. 6/1995.

• P.J. Jørgensen (2009): Biogas Grøn energi

• S.G. Sommer et al (2001): Reduktion af drivhusgasemission

fra gylle og organisk affald ved biogasbehandling.

DjF rapport nr. 31

• Trafikstyrelsen (2008): Havbogårdsvej, Solrød-

Salbyvej, Ejby. Miljøredegørelse 8

Høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Trafikstyrelsen, september 2008.

7.2 Lovgivning, vejledninger mv.

• BEK (2005): Bekendtgørelse om begrænsning af

emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider

og carbonmonooxid mv. fra motorer og

turbiner. Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse nr. 621 af

23/6-2005.

• BEK (2006): Risikobekendtgørelsen.

Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 1666 af

14/12/2006.

• BEK (2006a): Husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 1695 af

19/12/2006.

• BEK (2006b): Slambekendtgørelsen.

Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 1650 af

13/12/2006

• Køge Kommune (2011): Referat fra møde i Teknik

og Miljøudvalgt den 18. maj 2011, Køge Kommune.

• MIM (2010): Forslag til Vandplan 2010-2015,

Hovedopland 2.4 Køge Bugt. Miljøministeriet.

Høring

• MST (1985): Begrænsning af lugtgener fra virksomheder

(Lugtvejledningen). Miljøstyrelsens

Vejledning nr. 4/1985.


• MST (2002): B-værdivejledningen Oversigt over

B-værdier. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2,

2002.

• Regeringen (2011): Energistrategi 2050 fra kul,

olie og gas til grøn energi. Regeringen, februar

2011.

7.3 Planer

• SK (2008): Solrød Kommunes Varmeplan 2008-

2012:

http://www.solrod.dk/everest/showdoc.asp?id=080

910110036&type=doc&pdf=true

• SK (2009): Solrød Kommunes Klimaplan 2010-

2025:

http://www.solrod.dk/everest/showdoc.asp?id=091

210131039&type=doc&pdf=true

• SK (2009a): Solrød Kommunes Kommuneplan

2009-2021 - Temahæfte om det åbne land:

http://www.solrod.dk/everest/showdoc.asp?id=090

618105358&type=doc&pdf=true

• SK (2010a): Trafikplan, vejplan, trafiksikkerhedsplan

og hastighedsplan, 2009-2013. Solrød kommune:

http://www.solrod.dk/everest/showdoc.asp?id=100

308095211&type=doc&pdf=true

SOLRØD KOMMUNE

81


8 Bilag

Bilag 1: Trafiktællinger fra Solrød Kommune

82 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


Bilag 2: Årsdøgntrafik lastbiler

SOLRØD KOMMUNE

83


Bilag 3: Årsdøgntrafik alle køretøjer

84 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


Bilag 4:

Støjudbredelse metode og forudsætninger

Dette notats formål er at uddybe metode og forudsætninger

ved anvendelse af miljøstyrelsens vejledning i

estimering af støjtransmission. Forudsætninger er

baseret på faktuelle data i relation til data for Solrød

biogasanlæg.

Grundlag for beregning/vurdering af støj er:

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 , 1993, Beregning af

ekstern støj fra virksomheder.

Væsentlige parametre og metode:

Afstandsdæmpningen er valgt som udgangspunkt for at

finde ud af, om der ved denne relativt konservative

metode kan opnås en overholdelse af forventede maksimale

støjgrænseværdier i det omgivende miljø, dvs.

hos naboer.

Afstandsdæmpningen er en korrektion for, at lydenergi

spredes over et stadig større areal på vej bort fra støjkilden.

Afstandsdæmpning er beregningsmæssigt

betragtet på -6 dB(A) hver gang afstanden mellem

støjkilde og beregningspunkt fordobles.

Hvis der ved beregning i relation til ovenstående metode

(afstandsdæmpning) kan sandsynliggøres, at der

ikke vil være risiko for overskridelse af gældende

grænseværdier for støj, så er der ikke umiddelbart

argumentation for yderligere beregninger.

Afstandsdæmpningen beregnes ud fra ligningen:

Ved en maksimal tilnærmet lydbelastning i ’støjmodtagerpunktet’

(målepunkt = naboskel i ca. 1,5 meters

højde over terræn) vil der beregningsmæssigt være en

direkte lydoverførsel fra støjkilde til målepunkt udtrykt

som en ’støjtransmissionslinie’ fra støjkilde til

målepunkt.

Der anvendes simpel geometri(Phytagoras). til at

beregne denne ’støjtransmissionslinies’ længde (R).

Selve støjkildens højde over terræn samt modtagepunkt

ved naboskel er vurderet på grundlag af forventede

støjkilders maksimale belastningspunkter og

modtagepunkt, som ”der hvor støjen fra kraftvarmeværket

vil være højest”. Hvis vi som støjudgangspunkt,

anvender gasmotoren (ca. 0,5 MW), vil der af oversigtskort

mv. kunne ses, at nærmeste bolig er ca. 200

meter i vestlig retning. Det antages derfor i denne

beregning, at kommunen vil stille krav om støj i forhold

til arealanvendelse: ”bolig i det åbne land”. Ved den

aktuelt nærmeste bolig i det åbne må gasmotoranlægget

maksimalt belaste med 40 dB(A) om natten.

Biogasanlægget er som nævnt placeret i en afstand på

ca. 200 meter fra boligskel, højdeforskellen mellem

støjkilde og støjmodtagelsepunkt er henholdsvis ca. 5

meter over terræn og 1,5 meter over terræn.

Ved en beregning af den maksimale støjbelastning,

hvor der tages udgangspunkt i, den maksimale tilladte

støjimmision på 40 dBA til enhver tid skal overholdes,

viser afstandsdæmpningsberegningen følgende.

Afstandsdæmpning:

Δ L d = -10log ( 4n x 200 / 1 2 ) = -57 dB(A)

I den sammenhæng er det væsentligt at, at selve højdeforskellen

på ca. 1 meter (Hs-Hi=0,2), ikke er en

afgørende faktor.

Konklusionen på beregningen:

Afstanddæmpningen betyder, at der kan accepteres en

støjbelastning fra støjkilden på op til ca. 97 db(A) i nattetimerne

(40 dB(A) + 57 dB(A)). Denne værdi fremkommer

ved at regne ”baglæns” fra skel til støjkilde.

Der er ikke grund til at antage den maksimale støjbelastning

på noget tidspunkt vil blive overskredet, eftersom

dæmpningen af støj på biogasanlægget vil være

tilstrækkeligt i forhold til overholdelse af støjgrænseværdierne.

SOLRØD KOMMUNE

85


Bilag 5: OML-beregninger og forudsætninger

Bilaget beskriver OML (Operationel Meteorologisk

Luftkvalitetsmodel) forudsætninger og beregning til

bestemmelse af nødvendig skorstenshøjde som sikrer

at B-værdierne for NOx og lugt ikke overskrides.

Biogasfyret motor vil være af typen:

Gasmotoranlæg (biogas), Jenbacher JMS J208 GS-B.L:

Indfyret effekt: 851 kW.

Iltprocent: 10 %

Røggasmængde (tør flow, 180 gr. Celcius): 0,34 Nm3 /s

Skorstenskappe/kerne: 600/500 mm

Skorstenshøjde: 45 m

NOx:

Lovgrundlag for emissionsgrænseværdier:

Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af

emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider

og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner

(BEK, 2005)

OML-beregningerne:

86 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Biogasfyret motor:

NOx emissionsgrænseværdi = 1000 mg/Nm3 gældende

for referencetilstanden, tør røggas omregnet til 5 % O2 og 0° C. Ved omregning til en aktuel iltprocent på 10

bliver den gældende grænseværdi, der skal overholdes,hvor

21 er angivelse af atmosfærens iltindhold:

Emission-grænseværdi -NOx:

1000 mg/Nm3 · (21-10) % / (21- 5) % = 687

mg/Nm3 NOx kildestyrke korrigeret til 10% ilt:

0,34 Nm3 /s · 687 mg/Nm3 = 233,6 mg/s

Spredningsfaktor (S), NOx :

S = Kildestyrke / B-værdi:

S = (233,6)mg/s / 0,125 mg/m3 = 1.868,8 m3 /s

Lugt emissionsgrænseværdi = 30.000 mg/Nm3 Spredningsfaktor (S), Lugt:

S = Kildestyrke / B-værdi:

S = (30.000)mg/s / 5 mg/m3 = 6.000 m3 /s


SOLRØD KOMMUNE

87


88 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


SOLRØD KOMMUNE

89


Bilag 6: Oversigt over indkomne forslag

Indkaldelse af ideer og forslag i forbindelse med udarbejdelse

af VVM-redegørelse om etablering af biogasanlæg

i Solrød Kommune har været i offentlig høring,

som sluttede 19. august 2011. Oplæg til offentlig

Navn

1 Claus M. Sodemann

Kyndbyvej 21

3630 Jægerspris

2 Lektor Finn Lysell

Søndre Strandvej 5a

2680 Solrød Strand

3 Jens Ulrik Larsen

Strandgården 72

2680 Solrød Strand

4 Hans Reinholdt

Strandgården 47

2680 Solrød Strand

5 SEAS-NVE

Bemærkning

Peger på miljøfordele ved projektet:

Reduktion af lugtgener ved fjernelse af

tang fra strandene samt reduktion af

lugtgener da der vil udbringes mindre

rågylle på marker. Øvrige miljøfordele:

bedre udnyttelse af næringsstoffer, samt

mulighed for at udnytte del af restprodukt

til produktion af fyringspiller.

Vurderer placering i delområde 1 (syd for

vejen Åmarken) som den bedste placering

af hensyn til lugtgener hos naboer

samt nærhed til CPKelco. Nævner at biogasanlægget

vil være et ideelt undervisningstema

i både folkeskole og gymnasium.

Anbefaler at placere biogasanlægget ved

industriområdet nær Silovej og Karlstrup

Kalkgrav. Pointerer at nærhed til CPKelco

muligvis ikke i fremtiden vil have betydning,

da virksomheden kan flyttes eller

nedlægges. Argumenterer for placering

ved Silovej: Tæt på tilslutning til Solrød

Fjernvarmeværk, god beliggenhed i forhold

til tangindsamling, god forbindelse til

motorvejsnettet. Fjernt fra landsbyer,

kortere afstand til hovedstadsområdet

mht. transport af biomasse derfra.

Vurderer fordele ved placering 1 (syd for

vejen Åmarken) i forhold til alternativet.

Argumenterer for, at placering 1 vil medføre

færre lugtgener grundet færre naboer

samt overvejelser omkring vindforhold.

Påpeger fejl i informationsmaterialet: El vil

ikke sælges direkte til SEAS-NVE, der er et

netselskab men til elmarkedet. Hvis der

vælges kraftvarme, er det vigtigt SEAS-

NVE orienteres, da det vil kræve en udbygning

af elnettet, der kan tage 1 til 2 år.

90 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

høring var notatet ”Biogasanlæg i Solrød Kommune

Indkaldelse af ideér og forslag” der blev offentliggjort

23. juni 2011, samt borgermøde afholdt 22. juni 2011.

Solrød Kommune modtog 16 bemærkninger:

Reaktion

Vurderingen er i tråd med konklusioner

gjort i forbindelse med miljøvurdering af

projektet. Det bemærkes, at der som

udgangspunkt ikke påregnes at producere

fyringspiller, men at al restproduktet fra

biogasanlægget vil anvendes til jordforbedring.

På baggrund af, blandt andet, henvendelser

i høringsfasen vil der arbejdes videre

med en placering sydøst for Åmarken, ca.

600 m fra krydset mellem Åmarken og

Roskildevej. Denne placering vurderes at

medføre mindst gene for omgivelserne i

forhold til støj og lugt fra anlægget. Der

henvises i øvrigt til afsnit om lokaliseringsovervejelser

i VVM-redegørelsen.

Forslaget er medtaget i vurdering af placeringsalternativer.

Der henvises her til

afsnit om lokaliseringsovervejelser i VVMredegørelsen,

hvor valget af placering

begrundes.

Der vil som udgangspunkt kun modtages

råstoffer af lokal oprindelse (dvs. inden

for en radius af ca. 15 km). Senere

anvendelse af råstoffer fra Hovedstadsområdet

kan ikke udelukkes, men det

vurderes sandsynligt at disse i fremtiden

med større fordele kan anvendes på

anlæg der.

Der arbejdes videre med placering syd

for Åmarken (placering 1). Se evt.

bemærkning 2.

Fejlen mht. formulering om elsalg er

taget til efterretning. Tidsforbrug til

udbygning af elnet vil påregnes i den

videre planlægning af projektet, og

SEAS-NVE vil orienteres tidligt i forløbet.


6 A/B Strandgården III

v. formand

Knud Rasmussen

Strandgården 12

2680 Solrød Strand

7 Erik Larsholt

8 Banedanmark

9 Solrød Landsbylaug

v. Kirsten Rathmann

Solrød Byvej 19

2680 Solrød Strand

10 Torben Christensen

Åsager 2A

2680 Solrød Strand

11 Gitte Pieta Schou

Peter Henrik Matti

Schou

Åsager 2C

2680 Solrød Strand

Beskriver at bestyrelsen er enig i Hans

Reinholdts vurdering (bemærkning 4), at

placering 1 er at foretrække. Desuden

nævnes der, at der fra boligforeningens

side helst ses en placering i den nordlige

del af kommunen. Der udtrykkes bekymring

om trafikbelastning tæt ved boligbebyggelse,

samt støj og lugtgener.

Anbefaler placering så tæt på CPKelco

som muligt, af hensyn til landskabet.

Påpeger, at der ikke har været vist

modeller af byggeriet.

Påpeger, at risiko ved evt. oplag af gas

nær jernbane bør undersøges selvom

oplaget ikke giver anledning til udarbejdelse

af sikkerhedsdokumenter.

Der påpeges en række forhold der vil

være relevante i forhold til den kommende

jernbane mellem Ringsted og

København, der vil forløbe gennem delområde

1.

Påpeger, at unormale drifts- og vejrsituationer

kan give anledning til lugtgener

hos naboer. I den forbindelse anbefales

det, at den endelige placering er 500 m.

fra bymæssig bebyggelse.

Peger på placering ved Silovej frem for

placering ved Åsager/Roskildevej, af hensyn

til gener for beboere i området.

Argumenterer for at anlægget bør placeres

syd for Åmarken (placering 1) frem

for ved Åsager (placering 2) grundet lugtgener

samt gener grundet lastbiler for

naboer til anlægget, samt kortere transportvej

fra CPKelco til anlægget. Påpeger

at beboere ved Åsager og Traneholmvej i

forvejen er belastet af støj og forurening.

Der arbejdes videre med placering syd

for Åmarken (placering 1). Se evt.

bemærkning 2.

Specielt bemærkes det, at trafikken ad

Åsvej vurderes til ikke at påvirkes betydeligt

ved placering af anlægget ved

Åmarken som angivet i VVM-redegørelsen.

Placeringen er ca. 1300 m fra

Strandgården.

Placeringen har været undersøgt i forbindelse

med forundersøgelsen. Det er af

Køge Kommune oplyst, at placeringen

ikke kan lade sig gøre af hensyn til planer

for byudvidelse i området. I VVM-redegørelsen

er der udarbejdet visualiseringer af

anlægget på placeringen sydøst for

Åmarken.

Anlæggets placering, som angivet i VVMredegørelsen

i delområde 1 er ca. 300 m

fra den kommende jernbane, og altså

ikke i umiddelbar nærhed til banen.

Passende afstand til naboer er medtaget

som et meget væsentligt kriterium ved

valg af placering. Angivet placering syd

for vejen Åmarken er mere end 500 m

fra bymæssig bebyggelse.

Der arbejdes videre med placering syd

for Åmarken (placering 1). Se evt.

bemærkning 2.

Der arbejdes videre med placering syd

for Åmarken (placering 1). Se evt.

bemærkning 2.

SOLRØD KOMMUNE

91


12 Vejdirektoratet

Guldalderen 12

2640 Hedehusene

13 Køge Kommune

Teknik- og

Miljøforvaltningen

Køge Rådhus

Torvet 1

4600 Køge

14 Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

15 Naturstyrelsen

Ny Østergade 7-11

4000 Roskilde

Påpeger at der er pålagt vejbyggelinier

langs Køge Bugt motorvejen, M10 og

Roskildevej, Hovedlandevej 138 er pålagt

vejbyggelinier, og vejdirektoratet skal

kontaktes, hvis disse overskrides, eller

der skal etableres vejtilslutning.

Vejbetjening og trafikale konsekvenser

bør beskrives i VVM-redegørelse.

Køge Kommune er positive over for et

biogasanlæg i Solrød Kommune. Der

gøres opmærksom på planer for byudvikling

i Køge Nord i forbindelse med etablering

af station ved København/Ringstedbanen.

Der ønskes redegjort for anlæggets

påvirkning mht. trafik, og hvilke transporttyper,

der forventes anvendt.

Desuden ønskes der redegjort for på virkning

af habitatområdet Ølsemagle

Strand/ Staunings Ø mht. atmosfærisk N

deposition.

Restprodukters eventuelle overskridelse

af grænseværdier (herunder Cadmium)

skal belyses.

Påpeger, at biogas kan være omfattet af

bekendtgørelse om tekniske forskrifter for

gasser.

Påpeger at størstedelen af begge delområder

er udpeget som område med særlige

drikkevandsinteresser og der er arealer

der er udpeget som nitratfølsomme

indvindingsområder. Der bør derfor fokuseres

på beskyttelse af grundvandet.

Greve Kommune er positive overfor etablering

af et biogasanlæg. Der bemærkes,

at et evt. mellemdepot til tang skal

beskrives i VVM-redegørelsen. Etablering

af et stenrev i Køge Bugt, som der er planer

for p.t., forventes at øge bindingen af

næringsstoffer og dermed reducere

mængden af tang og fedtemøg.

92 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Den valgte placering vil ikke støde op til

Køge Bugt motorvejen eller Roskildevej.

Vejbetjening og analyse af trafikale konsekvenser

ved etablering af biogasanlægget

er beskrevet i VVM-redegørelsen.

Anlæggets påvirkning af trafikken i området

beskrives i VVM-redegørelsen mht.

transporttyper, antal transporter, transportruter

samt tidsrum for transport.

Påvirkning af omgivelserne mht. atmosfærisk

N deposition er medtaget i vurdering

af miljømæssige konsekvenser. Der

vil kun modtages biomasse på anlægget,

der overholder slambekendtgørelsens

grænseværdier mht. udbringning på landbrugsjord.

Dette medfører, at det ikke er

alle restprodukter fra fx CPKelco, der vil

blive behandlet på anlægget.

Beredskabsstyrelsens Vejledning til tekni-

ske forskrifter for gasser

Brandforebyggelse, vejledning nr. 15.,

der beskriver afstandskrav mm., i forhold

til oplag af brandfarlige gasser vil anvendes

ved realisering af biogasanlægget.

Undgåelse af forurening af grundvandet

har været i fokus ved fastlæggelse af vilkår

i forbindelse med udstedelse af miljøgodkendelsen.

Der stilles vilkår om

omfangsdræn og egenkontrol, der skal

modvirke at evt. spild fra anlægget vil

påvirke grundvandet. Anlægget vil

omkranses af en vold der dimensioneres

således, at der selv i havari af den største

tank på anlægget vil kunne tilbageholdes

og opsamles biomasse. Der stilles

krav om beredskabsplan, der beskriver

hvordan der sal handles i tilfælde af spild.


16 Greve Kommune

Teknik og Miljø

Rådhusholmen 10

2670 Greve

Greve Kommune er positive overfor etablering

af et biogasanlæg. Der bemærkes,

at et evt. mellemdepot til tang skal

beskrives i VVM-redegørelsen. Etablering

af et stenrev i Køge Bugt, som der er planer

for p.t., forventes at øge bindingen af

næringsstoffer og dermed reducere

mængden af tang og fedtemøg.

Der tages som udgangspunkt, at der ikke

vil skulle etableres mellemdepot for tang,

men at tangen opbevares på biogasanlægget

(evt. i plansilo) før anvendelse på

biogasanlægget. Det er dog på nuværende

tidspunkt uklart, hvor frasortering af

sand vil foregå. Såfremt frasortering af

sand skal foregå udenfor biogasanlæggets

areal, vil denne del behandles særskildt.

Solrød Kommune er opmærksom på Greve

Kommunes planer om etablering af et

stenrev, der forventes at forbedre havmiljøet

herunder at reducere mængden af

fedtemøg, der skyller op på strandene. Da

en øget indsamling af tang, som beskrevet

i VVM-redegørelsen desuden vil fjerne

meget væsentlige mængder næringsstoffer

fra Køge Bugt, er der udsigt til en positiv

udvikling af havmiljøet.

SOLRØD KOMMUNE

93


Bilag 7: VVM-screening

94 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


SOLRØD KOMMUNE

95


96 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


SOLRØD KOMMUNE

97


98 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


SOLRØD KOMMUNE

99


Bilag 8: Miljøgodkendelse

SOLRØD KOMMUNE

100


SOLRØD KOMMUNE

| TEKNIK OG MILJØ

Miljøgodkendelse - Solrød Biogas


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

1. GENEREL INFORMATION 3

1.1 Kort præsentation af biogasanlægget og dets aktiviteter 3

Modtageanlæg 4

Produktion af biogas 4

Lager og transport for salgsprodukter 5

2. AFGØRELSE OG VILKÅR 6

2.1 Afgørelse 6

2.2 Vilkår 6

Generelt 6

Indretning og drift 6

Luftforurening 8

Støj og vibrationer 9

Jord, grundvand og overfladevand 9

Affald 11

Egenkontrol 11

3. OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEMULIGHEDER 14

4. LISTE OVER MODTAGERE AF KOPI AF GODKENDELSEN 14

5. MILJØTEKNISK VURDERING 15

Vurdering 15

Placering 15

Luft og lugt 15

Støj 16

Råvarer og affald 16

Spildevand 16

Driftsforstyrrelser og uheld 17

Renere teknologi 17

Egenkontrol 18

Konklusion 18

REFERENCER 19

BILAG: ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 20

2


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

1. Generel information

I forbindelse med implementering af Solrød Kommunes Varmeplan samt Klimaplan for Solrød

Kommune 2010-2025, er der undersøgt mulighed for opførelse af et biogasanlæg baseret på

restprodukter fra pektin- og carrageenanproduktion fra virksomheden CPKelco i Ll. Skensved,

tang fra strandrensning i Køge Bugt samt husdyrgødning fra svin og kvæg. Resultatet af undersøgelsen

viste, at det er muligt at etablere et biogasanlæg med en sund økonomi samtidig

med at der vil opnås væsentlige miljøfordele ved opførelsen af anlægget. Der er især følgende

miljømæssige fordele ved etablering af biogasanlægget:

• Reduktion af lugtgener fra standen fra udrådning af tang

• Fjernelse af tangen medfører samtidig en årlig reduktion på 62 tons kvælstof og 9 tons

fosfor fra Køge Bugt. Til sammenligning kan nævnes, at vandplanerne taler om en årlig

reduktion på 86,2 tons kvælstof og 5,9 tons fosfor fra bugten frem til 2015.

• Restproduktet fra biogasanlægget vil indeholde ca. 410 tons kvælstof og knap 78 tons

fosfor. Anvendelsen heraf betyder en drivhusgasbesparelse på ca. 3.000 tons CO2 fra

fossil produceret kvælstof.

• Reduktion af drivhusgasser er ca. 40.000 tons CO2

På den baggrund har Solrød Kommunes Teknik og Miljø på vegne af Solrød Biogasselskab, som

er under dannelse, ansøgt om miljøgodkendelse til et biogasanlæg beliggende på Åmarken 6,

4623 Lille Skensved, matr. nr. 13a, Jersie By, Jersie. Solrød Kommune har indgået en formel

samarbejdsaftale med virksomheden CPKelco om at benytte restprodukter fra produktion af

pektin og carrageenan til energiproduktion i et biogasanlæg.

1.1 Kort præsentation af biogasanlægget og dets aktiviteter

Biogasanlægget er dimensioneret til at modtage i alt ca. 154.500 tons biomasse. Nedenstående

oversigt viser et flowdiagram for produktion af biogas og afgasset biomasse på Solrød Biogasanlæg

angivet med potentielle miljøpåvirkninger ved de enkelte procestrin.

3


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

Transport til anlæg

Restprodukter fra CPKelco, tang fra Køge Bugt samt husdyrgødning fra svin og kvæg vil blive

transporteret til og fra biogasanlægget i tankvogne og i lukkede containere. Den samlede

transport af biomasse til og fra anlægget svarer til 28 læs pr. dag og vil foregå i hverdage i

tidsrummet mellem kl. 6.00-18.00 og mellem kl. 6.00-15.00 lørdage.

Der kan forekomme støj og lugt fra tankvogne og containerlastbiler, der transporterer de anførte

biomasseprodukter til og fra biogasanlægget.

Modtageanlæg

Modtagefaciliteterne for biomasse fra landbrug er dimensioneret til en lagerkapacitet svarende

til 5 døgns forsyning.

CPKelco har egen lagerplads for biomasse med en kapacitet der svarer til 2-3 dages produktion.

Modtagestationens kapacitet for fast biomasse fra CPKelco er tilpasset i overensstemmelse

hermed.

Tang fra strandene lagres til ensilage. Tangen indsamles i perioden fra foråret til efteråret, og

ensilage vil sikre, at tang kan fødes på biogasreaktorerne hele året rundt.

Der kan potentielt forekomme støj og lugt ved aflæsning af biomassen og lugt fra modtagetankene.

Produktion af biogas

Flydende biomasse pumpes fra fortanke gennem varmegenvinding og varmesystem til rådnetankene.

Fast biomasse tilføres reaktorerne med en automatisk loader med en højtrykspumpe.

Samtidigt med at reaktorerne påfyldes, udledes biomasse fra reaktorerne for at gøre plads til

den nye biomasse. Inden den pumpes ind i reaktorerne, opvarmes biomassen til den nødvendige

temperatur, og for at opretholde temperaturen konstant i rådnetankene, recirkuleres biomassen

gennem varmevekslere.

4


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

Der kan potentielt forekomme støj og lugt fra pumper og lugt fra blandetanke.

Lager og transport for salgsprodukter

Den producerede biogas opsamles og renses for svovlbrinte (H2S) i et gasrenseanlæg og

gemmes i en gasbeholder. Herfra leveres gassen enten til Solrød Fjernvarme, hvor det anvendes

til produktion af el og varme.

Den afgassede biomasse pumpes fra efterudrådningstanken til lager. Størrelsen af lagertanke

til den afgassede biomasse er designet til 5 døgns produktion. Fra lageret påfyldes de lastbiler,

der ankommer med gylle fra gårdene, når de har afleveret gyllen. Derefter vender lastbilerne

tilbage til gårdene med den afgassede biomasse, hvor det bruges som biologisk gødning.

Der kan potentielt forekomme støj fra pumper og støj fra tankvogne og containerlastbiler, der

transporterer de afgassede biomasseprodukter til omkringboende landmænd.

5


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

2. Afgørelse og vilkår

2.1 Afgørelse

Solrød Kommunes Byråd har den 30. Januar 2012 vedtaget miljøgodkendelsen til etablering af

et nyt biogasanlæg til produktion af biogas på Åmarken 6, 2346 Lille Skensved.

Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til § 33, stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse

om godkendelse af listevirksomheder nr. 1640 af 13. december 2006 med senere ændringer.

Det er Solrød Kommunens vurdering, at anlægget vil kunne drives uden væsentlige gener, når

driften sker i overensstemmelse med nedenstående vilkår.

2.2 Vilkår

Vilkårene er fastsat med udgangspunkt i godkendelsesbekendtgørelsens standardvilkår anført i

bilag 2, listepunkt K213, kommunens vurdering af de lokale miljøforhold og oplysningerne i

ansøgningen til miljøgodkendelse af biogasanlægget.

Generelt

1. Anlægget skal etableres og drives som beskrevet i ansøgningen og på basis af vilkårene

nedenfor.

2. Inden etableringen af anlægget påbegyndes, skal Solrød Biogas skriftligt redegøre for, om

der i udformningen af driften af anlægget vil være væsentlige ændringer i forhold til det

angivne i denne miljøgodkendelse. Redegørelsen skal sendes til Solrød Kommunes Teknik

og Miljø.

3. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 2 år fra godkendelsens meddelelse.

4. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for driftspersonalet.

Indretning og drift

5. Virksomheden må kun modtage lugtende biomasse fra køretøjer med tank, lukket container

eller kasse, eller via rørsystemer.

6. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system.

7. Lugtende fast biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede

eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning

eller lignende.

8. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring

af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående

luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne.

6


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

9. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der

er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i.

Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen

og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal

være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især

håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse.

I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af

biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller

beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse.

10. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug.

11. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. Køretøjer

skal forlade anlægget rengjorte for evt. spild.

12. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens

område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet

til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de

maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg.

Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget:

- Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse.

- Afsug fra modtagehal.

- Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse.

- Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer.

Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i

overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

14. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og surhedsgrad

skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke

dele af et filter af, når det er ude af funktion.

15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser

og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og

periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion

opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse

med leverandørens anvisninger.

16. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås.

7


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor

aflæsning af biomassen foregår.

18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal

arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold.

19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes

planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre

forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget.

20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt.

21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles.

22. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver;

• hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af

biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges,

• hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved

driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten,

og

• hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel.

Luftforurening

23. Der skal være indrettet målested i afkast med indretning og placering som anført under

punkterne 8.2.3.2.-8.2.3.4. i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen.

24. Afsug skal etableres og føres til luftrenseanlæg i overensstemmelse med det angivne i ansøgningsmaterialet,

idet anlægget skal dimensioneres, så det til enhver tid kan behandle al

afkastkluft fra anlægget.

25. Det beregnede emmissionskoncentrationsbidrag af lugtstoffer fra den samlede virksomheds

faste lugtkilder må ved naboers udendørs opholdsområder, og efter opstartsperioden for

anlægget, ikke overstige 5 LE.

26. I opstartsperioden, der maksimalt må strække sig over 3 måneder, tillades der overskridelse

af vilkårene 12, 13 og 25 vedrørende især lugtgener. Virksomheden pålægges at fremlægge

en plan for opstart af anlægget senest 2 måneder før ibrugtagning. Planen redegør

for forløb af opstart med henblik på at minimere lugtemissioner. Emissionsreducerende foranstaltninger

skal beskrives, samt hvilke yderligere tiltage der kan gøres, såfremt disse

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.

27. Afkast fra biogasanlægget, som bortleder udstødningsgas fra køretøjer skal være opadrettede

og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

8


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

Støj og vibrationer

28. Virksomhedens støjbelastning i omgivelser, målt som det ækvivalente, korrigerede støjniveau

i dB(A) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilslutning til beboelse på naboejendomme

(almindelige havearealer, gårdspladser og lignende) må ikke overskride følgende

grænseværdier:

29.

Periode Tidsrum, kl. Støjniveau (dB(A)

Mandag - fredag 06.00-18.00 50

Mandag - fredag 18.00-22.00 45

Nat 22.00-07.00 40

Lørdag 06.00-15.00 50

Lørdag 15.00-22.00 45

Søn- og helligdage 06.00-22.00 45

Støjniveauets maksimalværdi i perioden 22.00-07.00 må ikke overstige 55 dB(A)

30. I dagperioder skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastende tidsrum

på 8 timer. I aften og natteperioder er tidsrummet på henholdsvis 1 og ½ time.

31. Transport til og fra biogasanlægget med køretøjer med en vægt større end 3500 kg må

kun foregå i tidsrummet kl. 06.00 til 18.00 på hverdage og 06.00 til 15.00 lørdage. Transport

af restprodukter fra CPKelco til biogasanlægget må kun foregå i tidsrummet kl. 07.00

til 18.00 på hverdage og 07.00 til 15.00 lørdage.

32. Virksomhedens drift må ikke give anledning til overskridelse af følgende vibrationsniveauer

i omgivelserne, målt indendørs og angivet som det KB-vægtede accelerationsniveau i dB

re. 10 -6 m/s 2 :

Lokaler KB-vægtet accelerationsniveau

• Boliger i boligområder (hele døgnet)

75

• Boliger i blandet bolig/erhvervsområder,

kl. 18-7

• Børneinstitutioner o.l.

• Boliger i blandet bolig/erhvervsområder,

kl. 18-7

80

• Kontorer, undervisningslokaler o.l.

• Virksomheder (bortset fra kontorer o.l.) 85

33. Virksomheden skal senest 3 måneder efter anlæggets ibrugtagning indsende målinger, der

dokumenterer, at de i vilkår 28 angivne støjgrænser er overholdt.

Jord, grundvand og overfladevand

34. Virksomheden skal senest 2 måneder før ibrugtagning udarbejde en beredskabsplan, der

beskriver afværgeforanstaltninger i tilfælde af, at der konstateres spild på anlægget der

kan forurene recipient eller grundvand. Beredskabsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden.

Beredskabsplanen skal opbevares på virksomheden og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

9


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

35. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og biofiltre skal være udført af bestandige

og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå

påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning.

Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et

dertil indrettet omlæsningsareal.

Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så

hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en

tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller

samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med

inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning.

36. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige

materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning

og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således, at køretøjer,

der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, at biomasse, der spildes i

forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes

til en tæt opsamlingsbeholder.

37. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må

kun ske på impermeabelt areal indendørs, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb,

hvorfra der sker kontrolleret afledning. Ved »impermeabel belægning« forstås et befæstet

areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som håndteres på arealet.

38. Tilsætnings- og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere under tag og beskyttet

mod vejrlig på en impermeabel oplagsplads. Oplagspladsen og eventuel tilhørende sump

eller tilsluttet opsamlingsbeholder skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for

et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak, og skal

kunne rumme indholdet af den største oplagrede opbevaringsenhed.

39. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en impermeabel oplagsplads.

Oplagspladsen og eventuel sump eller tilsluttet opsamlingsbeholder skal være indrettet

således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et

afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand eller kloak. Området

skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området.

40. Impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så

hurtigt som muligt, eller efter de er konstateret.

41. Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. et voldsystem eller en lagune,

således at spild af biomasse kan tilbageholdes. Tilbageholdelsessystemet skal dimensioneres

således, at selv totalt havari af den største tank på anlægget ikke vil resultere i overløb

til recipient.

10


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

42. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af

biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand.

Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Afløb fra

vaskeplads skal være udstyret med sandfang og olieudskiller.

Affald

43. Affald skal bortskaffes i overensstemmelse med Solrød Kommunes affaldsregulativ for erhvervsaffald.

44. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof,

olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt

affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

45. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter

behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed

i området, hvor det er krævet.

46. Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår,

hvad beholderne indeholder.

Egenkontrol

47. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse og

væskefraktion for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere

under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt.

Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra

vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes.

48. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere

med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt.

49. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år

kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere

for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand jf. bekendtgørelse om

kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af

kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation

for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen

viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed eller, at

der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj

eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden

inden 6 uger efter at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger

om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden

kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende

eftersyn.

50. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder

i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskri-

11


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

velse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil

næste inspektion.

Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt

sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6

uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad

der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden

kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.

51. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage;

• eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13, og

• funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 15.

Virksomheden skal endvidere løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed

og pH, jf. vilkår 14, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt

som muligt, efter at de er konstateret.

52. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring

eller omlæsning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre

eventuelle skader.

53. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer

på modtagetanke.

54. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol

foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere,

at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne

i vilkår 26, er overholdt.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og

omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller andre tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer.

Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2

måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages

yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år.

Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede

metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af

emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder af mindst samme

analysepræcision og usikkerhedsniveau.

55. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

• Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget.

• Liste over leverandører af gylle til biogasanlægget

12


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

• Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt

opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen,

jf. vilkår 46.

• Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse,

jf. vilkår 48.

• Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer

samt eventuel. foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 51.

• Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, pH, temperatur, jf. vilkår 51.

• Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 51.

• Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til

omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 52.

• Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt

eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 53.

• Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning

af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

13


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

3. Offentliggørelse og klagemuligheder

Afgørelsen vil forud for etablering af anlægget blive bekendtgjort i Solrød Avis og på Solrød

Kommunes hjemmeside www.solrod.dk.

Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over kommunens afgørelse. Følgende

kan klage: Ansøgeren, embedslægeinstitutionen, organisationer som angivet i lovens §§99-

100 samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Eventuel klage skal være stilet til Miljøklagenævnet, men skal sendes til Solrød Kommune, Solrød

Center 1, 2680 Solrød Strand. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter

ansøgeren har modtaget tilladelsen. Hvis der klages over afgørelsen bliver ansøgeren underrettet

om det umiddelbart efter kommunen har modtaget klagen.

Opmærksomheden henledes på, at den almindelige ret til at få offentlige myndigheders afgørelser

prøvet ved domstolene er gjort tidsbegrænset i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 101,

således at sager skal være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt.

4. Liste over modtagere af kopi af godkendelsen

• Dansk Ornitologisk Forening, Solrød: solroed@dof.dk (lokalt) og

• Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk

• Embedslægeinstitutionen Region Sjælland, Rolighedvej 7, 4180 Sorø sst@sst.dk

• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø,

Email: dn@dn.dk

• Lille Skensved Vandværk, Overdrevet 2, 4623 Lille Skensved

• Køge-egnes Renseanlæg. Energiforsyningen, Ørnevej 15, 4600 Køge

• Køge Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge

• Greve Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhusholmen 10, 2670 Greve

• Solrød Strands Strandrenselaug, Engvangen 14, 2680 Solrød Strand

• Syd-Østsjællands Landboforening, Center Alle 6, 4683 Rønnede

• CPKelco ApS, Ved banen 16, 4623 Lille Skensved

• VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, Roskildevej 175, 2620 Albertslund

veks@veks.dk

• Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a, Lerbækvej 17, 2680 Solrød Strand

• Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

14


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

5. Miljøteknisk vurdering

I ansøgning til miljøgodkendelse er biogasanlægget beskrevet overordnet, og der er ansøgt inden

detailprojektering. Miljøgodkendelsen er udarbejdet, så der stilles funktionskrav i forhold

til at minimere negativ miljøpåvirkning af omgivelserne uden at specificere i detaljer hvilke

tekniske foranstaltninger der skal gøres for at kravene overholdes. Dette er i overensstemmelse

med anbefalinger i forhold til vilkår angivet i Miljøstyrelsens rapport ”Forebyggelse af lugt

og andre barrierer for biogasanlæg”.

Der er i den miljøtekniske vurdering lagt vægt på, at der tages tilstrækkelige forholdsregler for

at mindske gener i forhold til lugt og støj, samt at risiko for udledning af biomasse og dermed

næringsstoffer til nærliggende vandløb og grundvandsmagasiner minimeres, og der ved egenkontrol

hurtigt kan konstateres og udbedres for eventuelle spild.

Vurdering

Placering

Anlæggets placering syd for Åmarken mellem Åmarken 4 og Roskildevej er bestemt med udgangspunkt

i følgende kriterier:

• Central placering i forhold til biomasseleverandører

• God forbindelse til det overordnede vejnet

• Anlæggets placering skal være til mindst mulig ulempe for naboer

• Mulighed for indpasning i landskabet

Luft og lugt

Udrådning af biomasse i et biogasanlæg, samt transport til og fra anlægget af lugtende materialer

kan være kilde til lugtgener.

For at begrænse lugt fra anlægget tages der følgende foranstaltninger:

• Lugtende materialer køres til og fra anlægget i tankvogne (husdyrgødning og udrådnet

biomasse).

• Aflæsning af biomasse sker i lukkede haller, hvorfra ventilationsluft tilledes et biologisk

filter (rensegrad: 95 %), hvor lugtstoffer omsættes eller absorberes.

• Modtagehaller holdes i svagt undertryk, for at sikre at luften bevæger sig ind i hallen

fra omgivelserne, når porte åbnes når lastbilerne skal ind/ud.

• Køretøjer forlader modtagehaller rengjorte.

• Alle tanke på anlægget er gastætte, og fortrængningsluft tilledes biologisk filter

• Lang opholdstid af biomasse i anlægget, der medfører nedbrydning af lugtstoffer, inden

biomassen forlader anlægget.

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt er 5-10 lugtenheder (LE) ved beboelse. I industriområder

og i det åbne land, kan grænseværdien sættes op med en faktor 2 til 3. Der stilles

i godkendelsen af Solrød Biogas det krav, at det beregnede emmissionskoncentrationsbidrag

af lugtstoffer fra den samlede virksomheds faste lugtkilder må ved naboers udendørs

15


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

opholdsområder ikke overstige 5 LE, hvilket er den laveste vejledende grænseværdi angivet af

Miljøstyrelsen.

I VVM-redegørelsen beregnes forventet lugtbidrag til omgivelserne ved brug af OML-modellen.

Resultater af beregningerne viser, at der ved en skorstenshøjde på 40 m intet sted uden for

biogasanlægget vil være lugtbidrag højere end 5 LE.

Anlæggets nærmeste naboer er gården ”Åmarken” beliggende Åmarken 4, samt boliger i landzone

beliggende syd for Åsvej ved Jersie Hallen.

Støj

For at mindske trafikstøj uden for normal arbejdstid stilles der det krav, at tunge køretøjer kun

må køre til og fra anlægget i tidsrummet 06.00 til 18.00 mandag til fredag, samt 06.00 til

15.00 lørdage, mens der ikke må være transport af restprodukter fra CPKelco til biogasanlægget

i tidsrummet 06.00 til 07.00, af hensyn til beboere langs strækningen mellem de to virksomheder.

Anlægget er i drift døgnet rundt, alle årets dage. Støjgrænserne fra anlægget svarer til Miljøstyrelsens

vejledning til virksomheder i etageboligområder (områdetype 4), og er dermed mere

restriktive end miljøstyrelsen anbefaler for nye virksomheder i det åbne land, der skal opfylde

krav svarende til områdetype 3: blandet bolig og erhverv.

For at sikre uforstyrret nattesøvn, er der fastsat en maksimalværdi for øjebliksstøj på 55

dB(A).

Råvarer og affald

Biogasanlægget vil modtage ca. 154.500 tons organiske råvarer. Fælles for råvarerne er, at de

produceres lokalt, og er at betragte som affald. Der vil anvendes ca. 79.400 t restprodukter fra

pektin og carrageenanproduktion fra virksomheden CPKelco i Køge, 22.000 t tang fra strandrensning

i Køge Bugt og 52.800 t husdyrgødning fra svin og kvæg.

Biogasanlægget vil producere følgende affaldsfraktioner:

• Dagrenovation fra mandskabsfaciliteter

• Smøreolie mm. fra vedligeholdelse af pumper og andre anlægsdele

• Udtjent filtermateriale fra lugtrensningsanlæg udskiftes med 1-3 års mellemrum

• Bundfældet sand - fjernes fra anlægget ca. en gang årligt

• Evt. frasorteret sand fra indsamlet tang

De i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår for affaldshåndtering skal sikre korrekt opbevaring og

håndtering af affaldsfraktionerne.

Spildevand

Biogasanlæggets udledning af spildevand vil bestå af sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteter

og regnvand fra tage og befæstede arealer på virksomhedens grund. Regnvand fra tage

16


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

og befæstede arealer vil blive ledt til nærmeste recipient og/eller nedsives på ejendommen.

Sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteter ledes til Køgeegnens Renseanlæg.

Øvrige spildevandsfraktioner, herunder vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets

processer tilføres biomassen og vil dermed forlade anlægget sammen med den afgassede

biomasse.

Det er af Teknik og Miljø på denne baggrund vurderet, at det ikke er nødvendigt med en særskilt

spildevandstilladelse.

Driftsforstyrrelser og uheld

Miljøgodkendelsens vilkår om egenkontrol medvirker til, at risikoen for uheld, driftsforstyrrelser

samt øvrige udslip minimeres. Etablering af et SRO-anlæg (Styring, Regulering og Overvågning)

som nævnt i ansøgning til miljøgodkendelse vil medvirke til en reduktion af risiko for

uheld.

Vilkårene vedr. jord, grundvand og overfladevand skal sikre, at spildulykker herunder tankbrud

ikke leder til udledning til recipienten. Der bemærkes her, at tages højde for havari af den

største tank på området, således at der i dette scenarie ikke vil udledes biomasse til omgivelserne.

Det bemærkes her, at der kræves udarbejdelse af en beredskabsplan, således at driftspersonale

kan handle hensigtsmæssigt i tilfælde af spild.

Renere teknologi

Anlægget benytter afprøvet biogasteknologi til at udnytte lokalt tilgængelige organiske restprodukter

til energiproduktion. Den producerende biogas vil kunne fortrænge fossile brændsler,

hvilket vil medvirke til en nettoreduktion af drivhusgasudledninger.

Etablering af biogasanlægget vil betyde en forbedret mulighed for udnyttelse af næringsstoffer

i husdyrgødning, samt egnede organiske restprodukter til planteavl.

Restprodukterne fra produktion af pektin og carrageenan samt indsamlet tang er i dag at betragte

som affald. I visse tilfælde transporteres disse restprodukter som situationen er nu over

længere afstande for at blive bortskaffet. Udnyttelse af disse råstoffer, der er tilgængelige i

store mængder, til energiproduktion vil være et væsentligt skridt mod en mere bæredygtig

samfundsudvikling lokalt.

Etablering af et biogassanlæg vil muliggøre energiudnyttelse af andre egnede affaldsfraktioner

fremover. Anlægget vil være delvist selvforsynende med procesenergi, da opvarmning af rådnetanke

sker ved anvendelse af gasmotor eller gaskedel.

Emission af lugt vil med de i ansøgningen beskrevne tiltag være på teknisk niveau med øvrige

nyere biogasanlæg, hvor der fokuseres på lugtreduktion med anvendelse af biologiske lugtfiltre,

og aflæsning/påfyldning af køretøjer i lukkede haller med udsug til lugtfilter som beskrevet

i Miljøministeriets Miljøprojekt Nr. 1136 2006: ”Forebyggelse af lugt og andre barrierer for

biogasanlæg”.

17


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

Egenkontrol

Vilkårene om egenkontrol skal sikre dokumentation for overholdelse af emmisionsgræseværdier

for lugt, samt dokumentation for at tanke, beholdere, ventilation og biofilter er i en vedligeholdelsesmæssig

god stand for at sikre at udslip af biomasse og lugtstoffer undgås.

Miljøbeskyttelsesloven lægger fast, at tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for miljøgodkendelsen

for at sikre en bedre kontrol med virksomhedens forurening (egenkontrol) eller opnå

et mere hensigtsmæssigt tilsyn (Miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3).

Konklusion

På baggrund af det oplyste vurderes der, at Solrød Biogas træffer de nødvendige foranstaltninger

for at forebygge og begrænse miljøpåvirkning af omgivelserne ved anvendelse af bedst tilgængelig

teknik hvor der fokuseres på minimering af lugt- og støjgener til omgivelserne samt

minimere risiko for spild af biomasse til recipient. Placeringen vurderes velegnet i forhold til

den trafik af tunge køretøjer der vil være til og fra anlægget inden for normal arbejdstid.

Hovedformålet med anlægget at udnytte lokalt tilgængelige organiske affaldsfraktioner/restprodukter

til energiproduktion vil medvirke til at nå langt i forhold til Solrød Kommunes

ambitioner om at reducere udledning af drivhusgasser i kommunen med ca. 50 % inden 2025

jf. rapporten ”Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas Fase 1: Forundersøgelse”

som Solrød Kommune har udarbejdet i samarbejde med vidensinstitutioner og rådgiver.

Teknik og Miljø finder det på det foreliggende grundlag godtgjort, at de formelle og miljømæssige

forudsætninger for at meddelelse miljøgodkendelse på de anførte vilkår er til stede.

18


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

Referencer

Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 1136 2006: ”Forebyggelse af lugt og andre

barrierer for biogasanlæg”.

Lugtvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra

virksomheder.

Miljøbeskyttelsesloven: Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse

Godkendelsesbekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december

2006 om godkendelse af listevirksomhed.

Risikobekendtgørelsen Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 23. december 2006 om

Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

Luftvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra

virksomheder.

Slambekendtgørelsen: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse

af affald til jordbrugsformål.

Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 og 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder.

European Commission: Integrated Pollution Prevention and Control Reference Document on

Best Available Techniques for the Waste Treatment Industries, August 2006

Solrød Kommune, 2010: Udnyttelse af tang og restprodukter til energiproduktion Fase 1:

Forundersøgelse.

19


Miljøgodkendelse af Solrød Biogas Åmarken 6, 4623 Lille Skensved

Bilag: Ansøgning om miljøgodkendelse

20


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Indhold

BAGGRUND ..................................................................................................................................................... 2

A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD............................................................................... 2

1) ANSØGERENS NAVN, ADRESSE OG TLF. ......................................................................................................... 2

2) VIRKSOMHEDENS NAVN, ADRESSE, MATR. NR., CVR- OG P-NUMMER .............................................................. 2

4. VIRKSOMHEDENS KONTAKTPERSON.............................................................................................................. 3

B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART ........................................................................................... 3

5) VIRKSOMHEDENS LISTEBETEGNELSE............................................................................................................. 3

6) KORT BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT ............................................................................................. 3

7) VURDERING IFT. RISIKOBEKENDTGØRELSEN................................................................................................... 3

C. OPLYSNINGER OM ETABLERING ............................................................................................................ 4

9) OPLYSNING OM DET ANSØGTE KRÆVER BYGNINGSMÆSSIGE UDVIDELSER ELLER ÆNDRINGER........................... 4

10) FORVENTEDE TIDSPUNKTER FOR START OG AFSLUTNING AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER OG FOR START AF

VIRKSOMHEDENS DRIFT .................................................................................................................................... 4

D. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS PLACERING OG DRIFTSTID ................................................... 4

11) OVERSIGTSPLAN MED ANGIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PLACERING ............................................................... 4

12) VIRKSOMHEDENS LOKALISERINGSOVERVEJELSER ........................................................................................ 4

13) DRIFTSTID OG ARBEJDSTID ......................................................................................................................... 5

14) TIL- OG FRAKØRSELSFORHOLD SAMT EN VURDERING AF STØJBELASTNINGEN................................................. 5

E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDENS INDRETNING ............................................................................. 6

15) TEGNINGER ............................................................................................................................................... 6

F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION............................................................................. 6

16) MODTAGEKAPACITET OG OPBEVARINGSFORM AF BIOMASSE.......................................................................... 6

17) FORBRUG AF VÆSENTLIGE TILSÆTNINGS- OG HJÆLPESTOFFER .................................................................... 7

18) PRODUKTION OG OPLAG FOR AFGASSET BIOMASSE ...................................................................................... 7

19) VIRKSOMHEDENS PROCESFORLØB .............................................................................................................. 7

20) OPLYSNING OM AFSUG I TANKE OG BEHOLDERE MED BIOMASSE SAMT I HALLER MV....................................... 11

21) OPLYSNING OM LUFTRENSEANLÆG OG DEN MAKSIMALE KAPACITET AF VENTILATIONSSYSTEMER................... 12

H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER... 13

22) LUFTFORURENING.................................................................................................................................... 13

23) GASFAKKEL OG DIMENSIONERENDE BIOGASPRODUKTION ........................................................................... 14

24) SPILDEVAND............................................................................................................................................ 14

27) STØJ OG VIBRATIONER ............................................................................................................................. 15

28, 29) AFFALD ............................................................................................................................................. 15

30, 31) JORD OG GRUNDVAND........................................................................................................................ 16

I. ANDET......................................................................................................................................................... 17

33) BEGRUNDELSE FOR FRASORTEREDE STANDARDVILKÅR .............................................................................. 17

BILAGSOVERSIGT........................................................................................................................................ 25

1


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Baggrund

I forbindelse med implementering af Solrød Kommunes Varmeplan samt Klimaplan for Solrød

Kommune 2010-2025, er der undersøgt mulighed for opførelse af et biogasanlæg baseret på

restprodukter fra pektin- og carrageenanproduktion fra virksomheden CPKelco i Ll. Skensved,

tang fra strandrensning i Køge Bugt samt husdyrgødning fra svin og kvæg. Resultatet af undersøgelsen

viste, at det er muligt at etablere et biogasanlæg med en sund økonomi samtidig

med at der vil opnås væsentlige miljøfordele ved opførelsen af anlægget. Der er især følgende

miljømæssige fordele ved etablering af biogasanlægget:

• Reduktion af lugtgener fra standen fra udrådning af tang

• Fjernelse af tangen medfører samtidig en årlig reduktion på 62 tons kvælstof og 9 tons

fosfor fra Køge Bugt. Til sammenligning kan nævnes, at vandplanerne taler om en årlig

reduktion på 86,2 tons kvælstof og 5,9 tons fosfor fra bugten frem til 2015.

• Restproduktet fra biogasanlægget vil indeholde ca. 410 tons kvælstof og knap 78 tons

fosfor. Anvendelsen heraf betyder en drivhusgas besparelser på ca. 3.000 tons CO2 fra

fossil produceret kvælstof.

• Reduktion af drivhusgasser er ca. 40.000 tons CO2

Med udgangspunkt i resultaterne af forundersøgelsen besluttede Solrød Byråd 14. december

2010, at der arbejdes videre mod at etablere et biogasanlæg. Blandt de videre undersøgelser,

der gøres i perioden primo 2011 til midten af 2012 er optimering af indsamlingsmetode af tang

fra stranden med henblik på brug i et biogasanlæg. Solrød Kommune har indgået en formel

samarbejdsaftale med virksomheden CPKelco om at benytte restprodukter fra produktion af

pektin og carrageenan til energiproduktion i et biogasanlæg.

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og tlf.

På vegne af et selskab under dannelse:

Teknisk Chef, Niels V. Haar Sørensen

Solrød Kommune

Teknik og Miljø

Solrød Center 1

2680 Solrød Strand

Telefon 56 18 20 00

2) Virksomhedens navn, adresse, matr. nr., CVR- og P-nummer

Selskabet er under dannelse og har derfor ikke et navn, CVR eller P-nr. endnu. I denne ansøgning

betegnes virksomheden ”Solrød Biogas”

Anlæggets adresse:

Åmarken 6

4623 Lille Skensved

Mart. nr. 13a, Jersie By, Jersie.

2


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

4. Virksomhedens kontaktperson

Konsulent, Steen Danielsen

Teglholm Tværvej 11, 4.th.

2450 København SV

Telefon 53 34 87 37

Efter etablering af anlægget vil virksomhedens kontaktperson være driftslederen.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse

Virksomheden er omfattet af bilag 2 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder nr.

1640 af 13. december 2006 med senere ændringer, og har følgende listepunkt:

K 213. Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg

og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller

vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt

Der er tale om at etablere et nyt biogasanlæg, hvis dimensionerende råvaregrundlag er ca.

154.500 tons biomasse årligt. Denne mængde udgøres af ca. 79.400 t restprodukter fra pektin

og carrageenanproduktion fra virksomheden CPKelco i Ll. Skensved, 22.000 t tang fra strandrensning

i Køge Bugt og 52.800 t husdyrgødning fra svin og kvæg samt mindre mængder grødeskær

og hestegødning. Anlægget dimensioneres dog til at kunne behandle ca. 20 % højere

mængder, for at kunne modtage øvrig biomasse i fremtiden.

Selve biogasanlægget er overordnet baseret på traditionel og velkendt biogasteknologi, hvor

den tilførte biomasse udrådnes under anaerobe forhold. Det er hensigten, at den producerede

biogas enten sælges til Solrød Fjernvarmeværk, hvor det anvendes til produktion af kraftvarme

eller til CPKelco, som anvender biogassen i produktionen af pektin. Den afgassede biomasse

fra biogasproduktionen tænkes anvendt som biologisk gødning i omkringliggende landbrug.

7) Vurdering ift. risikobekendtgørelsen

Biogas kan klassificeres som ”yderst brandfarlig” jf. klassificeringsbekendtgørelsen. Dette medfører,

at biogasanlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, såfremt

det samlede oplag overstiger 10 tons, hvilket svarer til 8.600 m 3 biogas. Det samlede

oplag vil udgøres af anlæggets gaslager, headspace i rådnetanke og interne gasledninger:

Tabel 1. Biogas på lager i Solrød Biogas.

Biogas på lager Rumfang (Nm 3 ) 1 Vægt (Kg)

Gaslager 3.000 3.471

Toppe af rådnetanke 299 347

Rør 1 1

1 P: 1013 mbar, 65 % metan og 35 % kuldioxid, vægtfylde: 1,142 kg/m 3

3


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

I alt 3.300 3.819

Anlægget er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen, idet det samlede lager af biogas ikke

overstiger tærskelværdien 10 tons.

C. Oplysninger om etablering

9) Oplysning om det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer

Det er etablering af et nyt biogasanlæg, og det kræver således bygningsmæssige udvidelser.

10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og

for start af virksomhedens drift

Implementeringsfasen af biogasanlægget påregnes påbegyndt i februar 2012 og afsluttes medio

2013. Implementeringen består af fire faser:

A. Anlægsforberedelse (3 måneder)

B. Detailprojektering, udbud kontrahering (7 måneder),

C. Gennemførelsen af selve anlægsarbejderne (6 måneder)

D. 3 måneders prøvekørsel og endelige overdragelse til drift.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

11) Oversigtsplan med angivelse af virksomhedens placering

Oversigtsplan er angivet i Bilag 1, og fremgår desuden af Figur 1.

12) Virksomhedens lokaliseringsovervejelser

Anlægget placeres sydøst for Åmarken, ca. 600 m fra krydset mellem Åmarken og Roskildevej.

Anlægget vil blive etableret på en ca. 2 ha stor grund. De højeste bygningsdele vil være de tre

reaktortanke, der vil være 15 m høje og have en effektiv diameter på hver 16 m. Området er

beliggende i landzone. Arealet hvor anlægget er placeret, er placeret i et svagt bølget landbrugsområde

med landsbyer, spredte gårde og småbebyggelser. Anlægget vil blive placeret relativt

lavt i landskabet, og vil være delvist afskærmet mod syd og øst af eksisterende træbeplantning

i Jersie Hyllemose. Figur 1 viser virksomhedens placering i forhold til omgivelserne.

4


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Figur 1. Placering af biogasanlægget (markeret som orange rektangel) sydvest for vejen

Åmarken i forhold til omgivelserne. Transportvej fra og til det overordnede vejnet (Køge Bugt

motorvejen) er markeret med rødt.

Placeringen er valgt ud fra en afvejning af følgende forhold:

• Passende afstand til bymæssig bebyggelse

• Passende afstand til boliger i landzone

• God forbindelse til det overordnede vejnet

• Kort afstand til leverandører af råmateriale især virksomheden CPKelco i Ll. Skensved,

hvorfra ca. 50 % af den samlede mængde vil skulle transporteres

• Mulighed for indpasning i landskabet

Yderligere overvejelser om lokalisering af anlægget fremgår af VVM-redegørelsen.

13) Driftstid og arbejdstid

Anlægget vil være i drift 24 timer dagligt, 7 dage om ugen.

Transport af biomasse til og fra anlægget vil foregå 6:00 til 18:00 i hverdage samt 6:00 til

15:00 lørdage, hvilket ligeledes vil være de tidsrum, hvor der under normal drift vil foregå

vedligeholdelse på anlægget. Der vil ikke foregå transport mellem CPKelco og biogasanlægget i

tidsrummet 6:00 til 7:00.

14) Til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen

Vejen Åmarken, hvor biogasanlægget er placeret, er klassificeret som en overordnet trafikvej,

og vejstrækningen vurderes velegnet til tung trafik. Anlægget vil bidrage til forøget trafikbelastning

i området omkring anlægget. I VVM-redegørelsen er antal af transporter beregnet. Ud

fra trafiktællinger i området vurderes det, at biogasanlægget vil forøge trafikbelastningen med

5


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

mellem 0,1 % og 0,4 % ved forskellige lokaliteter målt som antal enheder, og mellem 1,6 %

og 2,4 % ved Roskildevej målt i antal lastbiler. Anlægget forventes at medføre en lastbiltransport

på gennemsnitlig 28 ture til og fra anlægget. Dog vil det blive bestræbt at planlægge

dobbeltture med afgasset biomasse den ene vej til udbringning på markerne, og biomasse den

anden vej. Der vurderes ikke at være problemer med trafikafviklingen.

Øget støjbelastning, som følge af trafikforøgelse vil sandsynligvis være højest mellem CPKelco

og biogasanlægget dvs. Østergade og Naurbjergvej med en trafikøgning på 18 transporter

pr. arbejdsdag. Hvorvidt dette af beboerne vil kunne mærkes som en væsentlig forøgelse kan

ikke vurderes. Det forhold må vurderes bl.a. i forhold til den trafikbelastning der allerede er i

forvejen fra især CPKelco.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

15) Tegninger

Biogasanlæggets indretning fremgår af bilag 2.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

16) Modtagekapacitet og opbevaringsform af biomasse

Konceptet for modtagelse af biomassen er baseret på at sikre et kontinuerligt og stabilt biomasseinput

og dermed tilsvarende jævn biogasproduktion uden forstyrrelser, idet der er taget

højde for leverancestop for biomasse i weekender og på helligdage.

Modtageanlægget på biogasanlægget består af 3 enheder:

• Modtagetanken for modtagelse af husdyrgødning fra landbrug (fast og flydende biomasse).

Herfra pumpes biomassen til blandetanken.

• Modtagetank med traverskran for modtagelse af carrageenan- og pektin-restprodukter

fra pektinfabrikken CPKelco (fast biomasse).

• Enhed for modtagelse og ensilering for indsamlet tang fra strandene langs Køge Bugt

(fast biomasse).

Modtagefaciliteterne for biomasse fra landbrug er dimensioneret for en lagerkapacitet svarende

til 5 døgns forsyning. Størrelsen af lagertanke til den afgassede biomasse er ligeledes designet

for 5 døgns produktion.

6


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Kapaciteten af modtagetanke/modtageanlæg fremgår af tabel 2:

Tabel 2. Modtagekapacitet

Biomasse tilført Forventet årlig tilfør- Kapacitet (m

sel (tons)

3 ) og de- Opbevaringsform

signtid

Husdyrgødning (fast 52.800 200 (1,5 døgn) Lukket tank med af-

og flydende)

sug til lugtrenseanlæg

Restprodukt fra pektin

og carrageenanproduktion

(fast

biomasse)

79.400 650 (3 døgn) Modtagegrav

Tang fra strandrensning

(fast biomasse)

22.000 3700 (6 måneder) Ensilering

Fra modtagefaciliteterne blandes biomasse i en blandetank. Denne tank har en kapacitet på

726 m 3 svarende til en designtid på 5 dage.

Efter etablering af biogasanlægget er det sandsynligt, at råstofgrundlaget vil ændres over tid.

Anlægget vil have kapacitet til at modtage højværdige, organiske restprodukter som fx køkkenaffald

fra storkøkkener. Råvaresammensætningen kan desuden ændres som følge af udviklingen

på lokale husdyrbrug og ved fx forøgelse af produktion på CPKelco.

17) Forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer

Der er ikke væsentligt forbrug af tilsætnings- og hjælpestoffer.

18) Produktion og oplag for afgasset biomasse

Der produceres én type afgasset biomasse, idet alt anvendt biomasse blandes i blandetanken,

for derefter at udrådnes i reaktortanke/efterudrådningstank. Der vil produceres 130.000 t/år

afgasset biomasse.

Afgasset biomasse opbevares i lagertank før afhentning. Lagertanken har en kapacitet på

1.800 m 3 svarende til en designtid på 5 døgn.

Afgasset biomasse vil anvendes til jordforbedring på landbrug under vilkår angivet i Slambekendtgørelsen.

19) Virksomhedens procesforløb

Biogasanlægget indrettes til at modtage biomasse, der efter behandling på anlægget vil kunne

udbringes på landbrugsjord uden restriktioner. Det drejer sig om fast biomasse hovedsageligt

fra CPKelco og rensning fra stranden samt gylle mv. fra landbruget. Biomassen tilføres og

bortskaffes ved kørsel med lastbiler. Gylle transporteres i tankbiler, der tømmes på anlægget i

lukket hal, hvor der er vaskefaciliteter. Disse køretøjer skal forlade anlægget rengjorte for at

mindske lugtgener til omgivelserne. Den faste biomasse fra CPKelco tilføres anlægget i åbne

containere. Dette svarer til den nuværende transportform af restproduktet fra virksomheden,

der ikke giver anledning til lugt, eller støvgener. Tang fra strandrensning transporteres til anlægget

i åbne containere, hvilket ligeledes er den nuværende anvendte transportform.

7


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Grundlaget for anlæggets design er anaerob (iltfri) forgæring af biomassen under termofile

vækstbetingelser, dvs. ved ca. 52 °C. Valget af et termofilt anlæg er baseret på de veterinære

krav til hygiejnisering, der er til et biogasanlæg.

Figur 2 viser et masseflowdiagram, der angiver de forskellige anlægsdele til behandling af

biomassen, samt potentielle miljøpåvirkninger. Afsnit nedenfor beskriver anlægget i detaljer.

Biomassen ankommer, som nævnt, med lastbiler der afleverer biomassen til modtagetanke.

Biomassen blandes i en blandetank, og føres derfra til rådnetank (også kaldet reaktortank). I

rådnetankene dannes hovedparten af biogassen ved iltfri biologisk omsætning af biomassen.

Derfra pumpes biomassen til efterudrådningstank, hvor der sker en yderligere omsætning og

gasdannelse. Biogassen føres til gasrensning, hvor der fjernes svovl fra gassen, og videre til

gaslager. Fra gaslager pumpes biogas til aftager. Den afgassede biomasse føres til lager, hvorfra

den køres bort til landbrug. Se evt. Bilag 2 der viser en anlægsskitse med placering af anlæggets

forskellige dele.

Figur 2. Flowdiagram for biogasanlægget. Produceret biogas påtænkes anvendt på eksternt

kraftvarmeanlæg, der ikke er omfattet af denne ansøgning. En mindre del af den producerede biogas vil

anvendes på virksomheden til procesvarme i rådnetank.

Modtageanlæg

Konceptet for modtagelse af biomassen er baseret på at sikre et kontinuerligt og stabilt biomasseinput

og dermed tilsvarende jævn biogasproduktion uden forstyrrelser, idet der er taget

højde for leverancestop for biomasse i weekender og på helligdage.

Når tankbilerne har aflæsset biomassen til modtagetankene (beskrevet i afsnit 16), suger de

udrådnet biomasse fra lagertanken og returnerer udrådnet biomasse til biomasse-leverandøren

(landbrug). Modtageanlæggene er aflukkede under af- og pålæsningen og luft suges ud ved

ventilations- og luftrensningsanlægget.

Den faste biomasse fra CPKelco tilføres anlægget i åbne containere. Dette svarer til den nuværende

transportform af restproduktet fra virksomheden, der ikke giver anledning til lugt, eller

støvgener. Biomassen tippes i modtagegrav. Biomassen transporteres med en traverskarn til

8


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

lager og til opmixningsanlæg. Se efterfølgende afsnit om indpumpning af biomasse.

CPKelco har egen lagerplads for biomasse med en kapacitet der svarer til 2-3 dages produktion,

men pga. udvidelser reduceres den til 1 dag. Modtagestationens kapacitet for fast biomasse

fra CPKelco tilpasses i overensstemmelse hermed.

Tang fra strandene lagres til ensilage. Idet tangen indsamles i perioden fra foråret til efteråret,

vil ensilering sikre, at tang kan fødes på biogasreaktorerne hele året rundt. Forundersøgelsen

beskrevet i rapporten ”Udnyttelse af tang og restprodukter til produktion af biogas” viste, at

det er nødvendigt med en forbehandling af det indsamlede materiale før brug i biogasanlæg.

Grunden til dette var et for højt indhold af sand, når materialet indsamles med de nuværende

brugte teknikker i Solrød Kommune. Det er ved ansøgningstidspunktet ikke afklaret, hvor forbehandlingen

vil finde sted. Der er identificeret tre muligheder:

1. Sandet frasorteres på stranden ved brug af fx tromlesi

2. Sandet frasorteres på en anden lokalitet med tromlesi, og sandet føres tilbage til stranden

3. Sandet frasorteres med tromlesi på biogasanlæggets grund, og sandet tilbageføres til

stranden

Fordele ved den første metode er, at transport af indsamlet materiale minimeres. Ulempen er,

at en mobil tromlesi er en relativt stor maskine, der sandsynligvis vil møde modstand at drive

på stranden. Fordele ved de to andre metoder er, at frasorteringen kan gøres på en lokalitet

der i meget lille omfang vil være til gene for omgivelserne. Det er dog på nuværende tidspunkt

uklart hvorvidt der kan opnås tilladelse til at tilbageføre frasorteret sand til stranden.

Ensilagepladsen placeres sammen med modtageanlægget. Dens endelige udformning og sektionering

skal bestemmes nærmere. Det skal endvidere vurderes ved ensilageforsøg, om drift af

ensilagepladsen vil give anledning til lugtgener samt hvilke forebyggende foranstaltninger, der

kan benyttes. Viser forsøgene for høje koncentrationer af lugtudslip fra ensilagepladsen, må

den flyttes ud fra biogasanlæggets område til en plads (mellemdeponi) med mindre lugtkrav.

Biomasse, som tilføres anlægget indeholder sand, som skal håndteres i anlæggets drift. Anlægget

designes således, at sandet, som er bundet i biomassen og ikke kan skilles fra på forhånd,

kan håndteres i anlæggets tanke og pumpesystemer. Rørdimensioner og strømningshastigheder

i rør skal være tilstrækkelige til at forhindre sedimentation i rørene.

• Sand vil i nogen grad blive tilført rådnetankene fra modtagetank og ved tilførsel af tang

og fast biomasse. Sandet holdes opslemt i rådnetankene ved omrøring og pumpes ud i

lagertanke.

• Noget af det sand som tilføres modtagetanke skal fjernes fra tankene ved en ca. årlig

rensningsprocedure.

• Sandet som pumpes fra rådnetankene til lagertanken bliver delvis opslemmet ved omrøring

og suges ud med biomassen ved afhentning af biomasse fra lagertanken. Nogen

af sandet vil bundfælde i tanken og skal fjernes fra tanken ved årlig rensningsprocedure.

9


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Metode for separation af sandet fra tangen fra strandene er ikke afklaret. Dette sand vil delvis

sedimentere i lageranlæg.

Modtagetank, blandetank og lagertank samt evt. separationsanlæg for sand fra tang, bliver

tømt for sand ved udgravning med bobcat eller lignende udstyr. Inden rensningsprocedure åbnes

tankene og udluftes for at sikre arbejdsmiljøet.

Udgravet sand bliver deponeret på udvalgte egnede landbrugsarealer.

Procesdelen

Flydende biomasse pumpes fra fortanke gennem varmegenvinding og varmesystem til rådnetankene.

Fast biomasse tilføres reaktorerne med en automatisk loader med en højtrykspumpe.

Blandetank påfyldes fast biomasse ved portalkranen og lukkes. Herefter påfyldes blandetanken

udrådnet biomasse. Blandingen mikses homogen og pumpes til rådnetankene.

Den faste biomasse vil dog i mulig omfang blandes op i den flydende biomasse i modtagetanken

og tilføres rådnetankene fra blandetanken. Herved opnås højere grad af varmegenvinding

ved samtidig indpumpning af biomasse fra blandetanken, til rådnetankene og udpumpning fra

rådnetankene, via varmegenvindingsvekslere. Der kan dog ikke arbejdes med tørstof-indhold

højere end 12 % i modtagetank og blandetank.

Samtidigt med at reaktorerne påfyldes, udledes biomasse fra reaktorerne for at gøre plads til

den nye biomasse. Inden den pumpes ind i reaktorerne, opvarmes biomassen til den nødvendige

temperatur, og for at opretholde temperaturen konstant i rådnetankene, recirkuleres biomassen

gennem varmevekslere. Den nødvendige procesvarme produceres på et lille motoranlæg

placeret i teknikrummet.

Efter udrådning i hovedtankene gennemgår biomassen en afsluttende udrådning i efterudrådningstanken

inden den videre transport til lagertanken.

Den afgassede biomasse pumpes fra efterudrådningstanken (post-reaktoren) til lagertank.

Kondensat fra biogassen og svovlslam fra gasrensningsanlægget, sendes ligeledes til lagertank.

Fra lageret påfyldes de lastbiler, der ankommer med gylle fra gårdene, når de har afleveret

gyllen. Derefter vender lastbilerne tilbage til gårdene med den afgassede biomasse, hvor

det bruges som biologisk gødskning.

Tankene, der rummer biogas i headspace, udføres i korrosionsbestandigt materiale.

Tankene udføres med flad bund og forsynes med et omrøresystem med tilstrækkelig kapacitet

til fuld omrøring af biomassen med op til 7 % tørstof.

Driftstryk på reaktortankene er 25-30 mbar. Tankene dimensioneres efter reglerne til et overtryk

på 65 mbar.

Gassystem: Lagring og afsætning af biogas

Den producerede biogas opsamles og renses for svovlbrinte (H2S) i et renseanlæg og gemmes

i en gaslagertank med driftstryk på 10 mbar. Gassen er mættet med vanddamp når den kommer

fra rådnetankene og vandindholdet udkondenseres i takt med, at gassens temperatur fal-

10


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

der. Kondens-vand pumpes til lagertanken for afgasset biomasse. Biogaslagerets formål er at

udligne variationen i kapaciteten mellem biogasproduktionen og biogasaftaget.

Hvis gaslagertanken er fyldt, kan biogassen afbrændes i gasfaklen. Gasfaklen etableres med

kapacitet til forbrænding af den fulde producerede gasmængde. Den påregnes alene anvendt i

forbindelse med unormale driftssituationer. Flammefælder etableres i henhold til gældende

lovgivning.

Fra gaslageret pumpes biogassen til tryksætning i kapselblæserne før den via rørledninger

sendes videre til aftager uden for virksomhedens område. Biogassen leveres til kraftvarmeanlæg,

hvor biogassen udnyttes til produktion af elektricitet til elnettet og varme til fjernvarmesystemet.

Biogassen komprimeres til leveringstryk i henhold til gasaftagernes krav. En mindre

del af den producerede biogas (


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

ventilationen holder undertryk i tankene for at forhindre lugtudslip. Ligeledes er aflæssefaciliteter

normalt lukkede. Når der åbnes porte for ud og indkørsel forøges ventilationen for at forhindre

lugtspredning til omgivelserne.

Biler som tilfører biomasse til anlægget skal være lukkede.

21) Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af ventilationssystemer

Der ventileres fra følgende anlæg. Ventilationsmængderne er foreløbige.

Tabel 3. Ventilationsværdier

Anlæg 1 Grundven. Forceret Design

Modtagetank (MT) 200 750 750

Blandetank (BL) 200 750

Højt belastet luft.

Dimensionerende

750

1.500 1.500 for forfilter 1.500

Anlæg 2

Modtagelse for CPKelco bio-

Grundven. Forceret Design

masse 2.000 7.500 7.500

Modtageanlæg for tang 4.000 7.500 7.500

Modtagehal - hætte over bil

Modtagehal

1.000 3.500 3.500

udsugning/ Modtagetank 0 10.000 10.000

7.000 28.500

Dimensionerende

28.500

Skorstensafløb udlagt til:

for hovedfilter 30.000

Ventilationsanlæggene kører konstant med grundventilation og med forceret ventilation, når

anlæggene er åbne. Anlæg 1 ventilerer den mere lugtbelastende luft og Anlæg 2 den mindre

lugtbelastede luft. Modtagetanken er tilkoblet begge systemer. Når modtagetanken er lukket

suges fra den med Anlæg 1. Luften fra tanken er i dette tilfælde høj belastet med lugtstoffer.

Når der aflæsses i tanken, via aflæsselugen, ventileres tanken med Anlæg 2. Der suges i dette

tilfælde meget luft ned i tanken, og lugtstofferne fortyndes.

Lugtrensningsanlægget består af forfilter og hovedfilter. Luften fra Anlæg 1, højt belastet med

lugtstoffer, forrenses i forfilteret og ledes herefter gennem hovedfilteret. Luften fra Anlæg 2,

lavt belastet med lugtstoffer, renses i hovedfilteret.

Procesluftventilationsluften renses i lugtfiltrene ved biologisk proces under kontrollerede procesbetingelser,

pH og fugtighed. Filtermaterialet er pasteuriseret og tilsat specielt dyrkede

bakterier. Filtermaterialet er af kontrolleret sammensætning. Filternes pH reguleres ved tilsætning

af bikarbonat og anlægget vandes med blødt vand for at undgå aflejringer i filtermaterialet.

Filterets tilstand følges løbende ved prøvetagning og analyser. Luftens rensningsgrad måles

ligeledes regelmæssigt for at følge op på rensningsgraden. Filtermaterialet skal udskiftes

med 1-3 års mellemrum. Den rensede luft udledes via skorsten.

12


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Anlægget er opdelt i sektioner således, at hver sektion kan renses/foretages udskiftning af filtermateriale,

medens anlægget kører videre med de øvrige sektioner.

Alle anlæg som indeholder gas, reaktortanke og lagertank, er lukket og der udledes kun gas

via overtryksventiler i nødstilfælde. Der kan således kun i undtagelsestilfælde forekomme lugt

fra disse anlæg.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

22) Luftforurening

Anlæggets forventede lugtbelastning af omgivelserne er beregnet ved OML-beregning (Operationelle

Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller). Resultaterne af beregningerne er vist i VVMredegørelsen.

Der forventes ingen yderligere væsentlig luftforurening fra anlægget.

Forebyggelse af lugtgener

Det er målsætningen, at Solrød Biogas ikke skal give anledning til lugtgener i omgivelserne.

Anlægget indrettes, designes og drives med henblik på at minimere risici for lugtgener.

Som grundlag for forebyggelse af lugtgener benyttes Vejledning nr. 4/1985 om begrænsning

af lugtgener fra virksomheder og Luftvejledningen nr. 2/2001.

Ved indretning af Solrød Biogas er der 4 fokusområder:

1. Indeslutning af lugtkilder

Fortanken er lufttætte og er indrettet, så der kan opretholdes et undertryk også under tilførsel

af biomasse. Membraner over reaktorer og gastanke, hvor der er overtryk, er både lugt- og

gastætte.

2. Ventilationssystem for lugtkilder, der ikke kan lukkes helt inde.

Lugt, der ikke kan holdes indesluttet, samles op af et ventilationsanlæg og føres til luftrensning.

Ventilationsanlægget sikrer konstant undertryk i modtageanlæg, fortank og andre steder,

hvor der kan forekomme lugt.

3. Luftrensningsanlæg

Et lugtbehandlingsanlæg sørger for rensning og spredning af afkastluft fra ventilationsanlægget.

Til rensning benyttes et avanceret biofilter.

4. Tiltag og procedurer

En række procestekniske tiltag og procedurer skal minimere lugtrisici:

• En lang opholdstid og en velfungerende proces sikrer, at de fleste lugtstoffer er nedbrudt,

inden den afgassede biomasse forlader anlægget.

• Der er særlig fokus på lugtminimerende ved valg af af- og pålæsningsmetode. Aflæsning

foretages i ventilerede bygninger.

• Løbende drift og vedligeholdelsesprocedurer skal sikre velfungerende procesanlæg og

lugtbekæmpelsesforanstaltninger (dvs. ventilationssystem, luftrensningsanlæg mv.)

• SRO-anlæg benyttes til overvågning og løbende kontrol af anlægget.

13


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Den samlede lugt fra Solrød Biogas skal overholde de lugtgrænser, som fastsættes i Solrød

Kommunes miljøgodkendelse af virksomheden.

Der forventes, at der stilles krav om emmissionsgrænse for lugtpåvirkning fra Solrød Biogas på

5 LE ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land samt boliger og erhverv i

byzone samt ved boliger ved Åsager og Traneholmvej. OML-beregningerne viser, at der ved en

skorstenshøjde på 40 m, ikke vil være en belastning over 5 LE uden for biogasanlæggets

grund, hvorved dette krav overholdes.

Ved dimensionering af renseforanstaltningerne på anlægget tages der udgangspunkt i en

lugtmæssige værst tænkelige situation ved at indregne de forventede maksimale lugtemissioner

fra alle anlæggets kilder samt de maksimale ventilationsstrømme. For beregning af lugtspredning

forudsættes således følgende:

• maksimale lugtkoncentrationsbidrag fra alle kilder, bedømt på baggrund af erfaringsdata

leveret fra bl.a. Dansk Landbrugsrådgivning

• maksimalt ventilationsvolumen fra alle kilder

• rensegrad på 95 % i biofilter

Disse lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag beregnes som maksimumskoncentrationen

ved 1 minuts midlingstid, dvs. det lugtmæssige værst tænkeligt minut på anlægget.

(Der kan til eksempel forekomme den situation, at procesanlæg skal renses, tanke tømmes for

sand eller lignende og i disse kortvarige perioder vil der kunne forekomme lugtudslip. Sådanne

procedurer skal gennemføres årligt.)

Dimensionering af renseforanstaltningerne på anlægget skal sikre, at den maksimale koncentration

ikke overskrider de fastlagte krav. Parameteren lugt er således dimensionsgivende for

biofilteret. Foruden lugt foretages beregninger for koncentrationer af kvælstofdioxid (NO2) og

Arsen (As).

Ensilagepladsen for lagring af tang fra stranden antages placeret ved biogasanlæggets modtagestation.

Forsøg skal afklare, hvorledes drift af ensilagepladsen og forebyggende foranstaltninger

kan begrænse lugtudslip. Hvis forsøgene viser, at ensilagepladsen kan give anledning til

uacceptable høje lugtudslip, skal pladsen flyttes til en mindre lugtfølsom placering (mellemdeponi)

uden for biogasanlæggets område.

23) Gasfakkel og dimensionerende biogasproduktion

Solrød Biogas forventes at producere 5,4 mio. Nm 3 CH4 biogas årligt, svarende til 620 Nm 3 CH4

/ time. I tilfælde af nedbrud på kraftvarmeanlægget, der aftager den producerede biogas installeres

der gasfakkel til afbrænding af den producerede gas.

Gasfaklen skal kunne afbrænde 620 Nm 3 CH4 biogas / time.

24) Spildevand

Spildevand fra anlægget vil udelukkende bestå af sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteter

samt afstrømning fra befæstede arealer. Der vil ikke afledes spildevand fra biogasanlæggets

proces. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt med en spildevandsteknisk beskrivelse.

14


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Spildevand vil ledes til offentlig kloak via tilslutning til Køgeegnens Renseanlæg.

Vaskevand fra rengøring af køretøjer mm. tilføres modtagetank eller blandetank. Kondensat

fra lugtrensninganlæg ledes til lagertanken. Tilbageførslen vil minimere belastning af spildevandsrenseanlæg

med organisk stof og næringsstoffer, hvilket til gengæld vil være fordelagtigt

at beholde i processen.

27) Støj og vibrationer

Støjen i anlægsfasen vil hidrøre fra almindelig bygge- og anlægsarbejde og vurderes ikke at

medføre væsentlige støjgener i omgivelserne.

De væsentligste støjkilder i forbindelse med anlæggets driftsfase vil være lastbiltransport til og

fra området og intern kørsel på virksomheden.

Derudover vil der forekomme støj fra afkast fra omrørere på modtage- og rådnetanke. Virksomhedens

tekniske installationer indrettes således, at støjkrav til omgivelserne kan overholdes.

Det meste af det teknisk udstyr installeres i bygninger, men omrører i modtage og rådnetanke

vil være placeret udendørs. Evt. gasmotor vil installeres indendørs med tilstrækkelig

støjafskærming for at overholde støjkrav.

Med de stillede forudsætninger vurderes det, at støjen fra anlægget er begrænset, og at virksomheden,

selvom den påregnes at være i drift hele døgnet og hele året, kan overholde Miljøstyrelsens

vejledende støjgrænser.

Anlæggets større maskineri installeres på vibrationsdæmpende foranstaltninger, således at der

ikke er vibrationsteknisk belastning til omgivelserne.

Tabel 4. Støjkilder fra biogasanlægget og forventet krav til støjniveau

Dag Tidspunkt Støjniveau Støjkilder

Mandag

fredag

Kl. 06.00 18.00 50 dB (A) Biomassetransport med lastbiler

Frontendloader for intern transport.

Omrørere på tanke. Evt. gasmotor

Lørdag Kl. 06.00 15.00 50 dB (A) Biomassetransport med lastbiler

Frontendloader for intern transport.

Omrørere på tanke. Evt. gasmotor

Mandag

fredag

Kl. 18.00 22.00 45 dB (A) Omrørere på tanke. Evt. gasmotor

Lørdag Kl. 15.00 22.00 45 dB (A) Omrørere på tanke. Evt. gasmotor

Søn- og

helligdage

Kl. 06.00 22.00 45 dB (A) Omrørere på tanke. Evt. gasmotor

Alle dage Kl. 22.00 06.00 40 dB (A) Omrørere på tanke. Evt. gasmotor

28, 29) Affald

Anlægget vil producere ca. 130.000 tons afgasset biomasse pr. år, som vil anvendes til jordforbedring

jf. tidligere beskrivelse.

Øvrige affaldsfraktioner fra virksomheden:

15


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

• Dagrenovation fra mandskabsfaciliteter

• Smøreolie mm. fra vedligeholdelse af pumper og andre anlægsdele

• Udtjent filtermateriale fra lugtrensningsanlæg udskiftes med 1-3 års mellemrum

• Bundfældet sand - fjernes fra anlægget ca. en gang årligt

• Evt. frasorteret sand fra indsamlet tang

Endeligt valg af filtermateriale er ikke gjort på nuværende tidspunkt.

Det er ikke endnu afklaret, om sand sorteres fra indsamlet tang på biogasanlæggets område

eller udenfor (se evt. under punkt 19).

Al affald bortskaffes efter kommunens anvisninger.

30, 31) Jord og grundvand

Al biomasse der modtages på anlægget vil overholde Slambekendtgørelsens grænseværdier

for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, da restprodukt fra processen skal udbringes på

landbrugsjord.

Risiko for spild vurderes at være størst i forbindelse med aflevering af biomasse til anlægget,

og påfyldning af restprodukt. Disse spild vil løbe til afløb, hvorfra det spildte ledes til modtagetank,

eller blandetank. Disse arbejdsområder vil have faciliteter til hurtig rengøring af gulve,

køretøjer mm. Vaskevand løber til afløb og derfra til modtagetank eller blandetank.

Anlægget er ikke detailprojekteret, hvorfor materialevalg til tanke ikke ligger fast. Der vil stilles

som krav til anlægget, at alle tanke udføres i materialer, der er korrosionsbestandige og i

øvrigt bestandige i forhold til de materialer de skal indeholde.

Befæstede arealer på anlæggets grund, samt fundament under tanke skal være af en lav permeabel

type, der minimerer risiko for nedsivning af fx gylle, i tilfælde af spild uden for områder

med afløb.

Lækagesikring

• Overordnet strategi: Der er planlagt en styringsstrategi for det samlede system, som

tager sigte imod at opfylde de logistisk pumpemæssige hensyn samt at tilvejebringe så

stor sikkerhed imod lækage som muligt. Der sker en overvågning af det samlede anlæg

med et SRO-anlæg placeret på bioenergianlægget. I dette system bygger alle væsentlige

styringsparametre af sikkerhedsmæssige grunde på positiv tilbagemelding.

• Sikring imod overfyldning af lagertanke: Alle tanke i systemet har en høj grad af sikkerhed

imod overfyldning. Sikkerheden etableres grundlæggende ved at alle tanke forsynes

med et dobbelt system til niveaukontrol, bestående af hydrostatiske målere for

løbende registrering af indhold og niveaubolde for yderligere varsel mod overfyldning.

• Overvågning af procestanke: Tankanlæg udstyres med et lækageinspektions system.

Ved opførelse af tanke udlægges en membran på arealet under tankene, hvorpå der er

anlagt drainsystem, som afsluttes i en brønd. Brøndene inspiceres regelmæssigt og der

kan der konstateres om der forurening i brøndene og derved lækage på tankene.

Brud på procestanke: Anlægget er omkredset af sikkerhedsvold/grav. Sikkerhedsvolden/graven

sikrer, at i tilfælde af, at der sker lækage af en tankene, bliver lækageindholdet

16


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

inden for anlæggets grund og kan opsamles her. Anlæggets indkørsel er forhøjet og danner således

en del af volden.

I. Andet

33) Begrundelse for frasorterede standardvilkår

Nedenfor følger en gennemgang af standardvilkårene som anført i Bekendtgørelse om godkendelse

af listevirksomhed, BEK nr. 1640 af 13.12.2006, Bilag 2. listepunkt K213. Nogle af vilkårene

er ændret eller helt sløjfet, således at de stemmer overens med de planlagte forhold for

biogasanlægget. Ændringerne et fremhævet med blå skrift. De standardvilkår eller dele af,

som er slettet, er overstreget. Der er tilføjet vilkår ud over standardvilkårene. De er fremhævet

med blå skrift. Eventuelle kommentarer er tilføjet i parentes. På grund af rettelserne følger

nummereringen af vilkårene ikke godkendelsensbekendtgørelsens nummerering.

Generelt

1. Anlægget skal etableres og drives som beskrevet i ansøgningen og på basis af vilkårene

nedenfor.

2. Inden etableringen af anlægget påbegyndes, skal Solrød Biogas skriftligt redegøre for om

der i udformningen ag driften af anlægget vil være væsentlige ændringer i forhold til det

angivne i denne miljøgodkendelse. Redegørelsen skal sendes til Solrød Kommunes Teknik

og Miljø.

3. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 2 år fra godkendelsens meddelelse.

4. En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for driftspersonalet.

Indretning og drift

5. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller

kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer.

6. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system.

7. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet

med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende.

Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. (Ikke relevant).

8. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring

af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående

luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne.

9. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der

er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i.

17


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen

og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal

være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især

håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse.

I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af

biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller

beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse.

10. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug.

11. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes

lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. (Ikke relevant)

Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i

oplag, som holdes overdækket. (Ikke relevant)

12. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer.

13. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens

område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

14. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet

til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de

maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg.

Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget:

- Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse.

- Afsug fra modtagehal.

- Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse.

- Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer.

Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse

med leverandørens anvisninger.

15. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og pH skal

kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter

af, når det er ude af funktion.

16. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser

og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og

periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion

opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse

med leverandørens anvisninger.

17. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås.

18


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

18. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor

aflæsning af biomassen foregår.

19. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal

arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold.

20. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes

planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre

forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget.

21. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt.

22. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles.

23. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver;

• hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af

biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges,

• hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved

driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten,

og

• hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel.

Luftforurening

24. Der skal være indrettet målested i afkast med indretning og placering som anført under

punkterne 8.2.3.2.-8.2.3.4. i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen.

25. Afsug skal etableres og føres til luftrenseanlæg i overensstemmelse med det angivne i ansøgningsmaterialet,

idet anlægget skal dimensioneres, så det til enhver tid kan behandle al

afkastkluft fra anlægget.

26. Det beregnede emmissionskoncentrationsbidrag af lugtstoffer fra den samlede virksomheds

faste lugtkilder må ved naboers udendørs opholdsområder ikke overstige 5 LE jf. Miljøstyrelsens

vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Undtaget her er anlæggets opstartsfase,

der vurderes at vare 3 måneder.

27. Afkast fra biogasanlægget, som bortleder udstødningsgas fra køretøjer skal være opadrettede

og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Støj og vibrationer

28. Virksomhedens støjbelastning i omgivelser, målt som det ækvivalente, korrigerede støjniveau

i dB(A) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilslutning til beboelse på naboejendomme

(almindelige havearealer, gårdspladser og lignende) må ikke overskride følgende

grænseværdier:

19


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Periode Tidsrum, kl. Støjniveau (dB(A)

Mandag - fredag 06.00-18.00 50

Mandag - fredag 18.00-22.00 45

Nat 22.00-06.00 40

Lørdag 06.00-15.00 50

Lørdag 15.00-22.00 45

Søn- og helligdage 06.00-22.00 45

Støjniveauets maksimalværdi i perioden 22.00-06.00 må ikke overstige 55 dB(A)

29. I dagperioder skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastende tidsrum

på 8 timer. I aften og natteperioder er tidsrummet på henholdsvis 1 og ½ time.

30. Transport til og fra biogasanlægget med køretøjer med en vægt større end 3500 kg må

kun foregå i tidsrummet kl. 06.00-18.00 på hverdage, samt kl. 06.00-15.00 lørdage.

Transport af restprodukter fra virksomheden CPKelco må kun foregå i tidsrummet kl.

07.00-18.00 på hverdage og 07.00-15.00 lørdage.

31. Virksomhedens drift må ikke give anledning til overskridelse af følgende vibrationsniveauer

i omgivelserne, målt indendørs og angivet som det KB-vægtede accelerationsniveau i dB

re. 10 -6 m/s 2 :

okaler KB-vægtet accelerationsniveau

• Boliger i boligområder (hele døgnet)

75

• Boliger i blandet bolig/erhvervsområder,

kl. 18-7

• Børneinstitutioner o.l.

• Boliger i blandet bolig/erhvervsområder,

kl. 18-7

80

• Kontorer, undervisningslokaler o.l.

• Virksomheder (bortset fra kontorer o.l.) 85

32. Virksomheden skal senest 3 måneder efter anlæggets ibrugtagning indsende målinger, der

dokumenterer, at de i vilkår 28 angivne støjgrænser er overholdt.

Jord, grundvand og overfladevand

33. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og biofiltre skal være udført af bestandige

og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå

påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning.

Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et

dertil indrettet omlæsningsareal.

Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så

hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

20


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en

tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller

samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med

inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning.

34. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres

på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer,

der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning

og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt

opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende

arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. (Ikke relevant).

Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde

oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der

ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. (Ikke relevant).

35. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige

materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning

og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således, at køretøjer,

der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, at biomasse, der spildes i

forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes

til en tæt opsamlingsbeholder.

36. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må

kun ske på impermeabelt areal indendørs, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb,

hvorfra der sker kontrolleret afledning. Ved »impermeabel belægning« forstås et befæstet

areal, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som håndteres på arealet.

37. Godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår, jf. § 3 i bekendtgørelse om indretning,

etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. (Ikke relevant).

38. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse

på over- eller underjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof samt aftapningsanordninger

på over- eller underjordiske tanke med motorbrændstof skal placeres

inden for konturen af en impermeabel belægning indrettet med fald mod afløb, hvorfra der

sker kontrolleret afledning. Alternativt skal spild fra påfyldning eller aftapning kunne opsamles

i tætte sumpe eller opsamlingskar, der holdes overdækkede, således at de er beskyttet

mod vejrlig. Ved »tæt« forstås uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, som

kan spildes i karret. (Ikke relevant)

39. Tilsætnings- og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere under tag og beskyttet

mod vejrlig på en impermeabel oplagsplads. Oplagspladsen og eventuel tilhørende sump

eller tilsluttet opsamlingsbeholder skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for

et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak, og skal

kunne rumme indholdet af den største oplagrede opbevaringsenhed.

21


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

40. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en impermeabel oplagsplads.

Oplagspladsen og eventuel sump eller tilsluttet opsamlingsbeholder skal være indrettet

således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et

afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand eller kloak. Området

skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Ved impermeabelt

areal forstås et område med tæt belægning, der kan modstå de forurenende stoffer, som

findes i og vil kunne frigives fra produkter og affald, der håndteres på arealet, således at

de forurenende stoffer ikke kan sive ned til jord og grundvand gennem belægningen.

41. Impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så

hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

42. Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. et voldsystem eller en lagune,

således at spild af biomasse kan tilbageholdes.

43. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af

biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand.

Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Affald

44. Affald skal bortskaffes i overensstemmelse med Solrød Kommunes affaldsregulativ for erhvervsaffald.

45. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof,

olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt

affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

46. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter

behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed

i området, hvor det er krævet.

47. Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår,

hvad beholderne indeholder.

Egenkontrol

48. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse og

væskefraktion for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere

under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt.

Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra

vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes.

49. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere

med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt.

50. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år

kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere

for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand jf. bekendtgørelse om

kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af

22


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation

for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger.

Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og

tæthed eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for

brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til

tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens

oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten.

Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende

eftersyn.

51. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder

i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse

af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil

næste inspektion.

Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt

sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6

uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad

der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden

kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn.

52. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage;

• eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 14, og

• funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 16.

Virksomheden skal endvidere løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed

og pH, jf. vilkår 15, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt

som muligt, efter at de er konstateret.

53. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring

eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre

eventuelle skader.

54. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer

på modtagetanke.

55. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol

foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere,

at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne

i vilkår 26, er overholdt.

Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og

omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller andre tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer.

Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2

måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages

yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år.

23


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede

metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af

emissioner til luften: www.ref-lab.dk) eller efter internationale standarder af mindst samme

analysepræcision og usikkerhedsniveau.

56. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

• Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget.

• Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt

opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen,

jf. vilkår 48.

• Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse,

jf. vilkår 49.

• Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer

samt eventuel. foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 52.

• Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, pH, temperatur, jf. vilkår 52.

• Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 52.

• Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til

omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 53.

• Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt

eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 54.

• Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning

af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

24


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Bilagsoversigt

Bilag 1: Oversigtsplan 1:5000

Bilag 2: Indretning af anlæg (anslået)

Bilag 3: Procesdiagram

25


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Bilag 1. Oversigtsplan 1:5000

Teknisk kort matrikel + omgivelser og med placering af anlæg

26


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Bilag 2. Indretning af anlæg (anslået)

27


Ansøgning om miljøgodkendelse Solrød Biogas

Bilag 3. Procesdiagram

Hovedkomponenter

Komponent

nr.

Komponent Data

1. Modtageanlæg for flydende biomasse

2. Modtagetank med aflæsselem for flydende biomasse 500 m 3

3. Modtagehal og silo fra overskudsprodukter fra CPKelco

4. Ensilagelager for fedtemøj (Skal udgå??)

5. Indpumpningsanlæg for fast biomasse

6. Indpumpningsanlæg for flydende biomasse

7. Varmegeninvindingsveksler

8. Opvamningsvekslere

9. Reaktor trin 1 52 0 C, 3x3200 m 3

10. Reaktor trin 2 52 0 C, 3x1000 m 3

11. Gaskompressorsystem 1.500 m 3 /t

12. Gasrensning Biologisk proces

13. Gasfakkel 1.500 m 3 /t

14. Lagertank for udrådnet biomasse 1.800 m 3 /t

15. Lugtbehandlingsanlæg Biologisk proces

16. KV-anlæg

28


Notat: Tillæg til VVM-redegørelsen

Følgende tillæg med behandling af indkomne høringssvar

vedlægges VVM-redegørelsen.

Høringspart: Naturstyrelsen

På et møde den 30. november 2011 mellem

Naturstyrelsen og Solrød Kommune (jf. referat af 3.

december 2011 journal nr. 11/16016), bakkede

Naturstyrelsen op om planerne om etablering af et biogasanlæg

i Solrød Kommune ved Åmarken 6. Dog blev

det bemærket, at biogasanlæg som udgangspunkt bør

placeres uden for OSD (område med særlige drikkevandsinteresser)

og NFI (Nitratfølsomt indvindingsområde).

Naturstyrelsen kan dog acceptere en placering

inden for disse under forudsætning af, at kommunen

kan redegøre for, at alternative placeringer uden for

OSD og/eller NFI ikke er mulige/hensigstsmæssige,

samt at kommunen stiller relevante krav til tekniske

løsninger til beskyttelse af grundvandsressourcen. Den

planmæssige begrundelse fremgår ifølge Naturstyrelsen

ikke klart af det foreliggende forslag til VVM-redegørelsen.

Behandling af Naturstyrelsens bemærkning vedr.

placering af Solrød Biogasanlæg

Placeringen af biogasanlægget på Åmarken 6, ca. 600

m fra krydset mellem Åmarken og Roskildevej, er valgt

ud fra en afvejning af følgende forhold:

• Passende afstand til bymæssig bebyggelse

• Passende afstand til boliger i landzone

• God forbindelse til det overordnede vejnet

• Kort afstand til leverandører af råmateriale

• Mulighed for indpasning i landskabet

• Passende afstand til beskyttet landskab, natur,

og kultur

Der er redegjort for disse forhold i VVM-redegørelsen,

hvortil der henvises. I nærværende notat vil disse forhold

dog blive nærmere uddybet. Desuden vil andre

planlægningsmæssige overvejelser for valget blive

uddybet.

1 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG

Drikkevandsinteresser

Biogasanlægget placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser

(OSD). Hele Solrød kommune ligger

imidlertid i et område med drikkevandsinteresser (OD),

og størsteparten i et område med særlige drikkevandsinteresser.

De områder, der ligger uden for OSD, er

typisk bymæssig bebyggelse, hvor det hverken er

muligt eller realistisk at placere et biogasanlæg. Samlet

set vil det derfor ikke være muligt at etablere et biogasanlæg

i Solrød kommune, hvis det skulle undgås at

placere anlægget i OSD.

Imidlertid er det vurderet, at anlægget og driften ikke

udgør nogen stor eller væsentlig trussel mod grundvandet

(se VVM-redegørelsen s. 49-51). Væsentlige

begrundelser for denne vurdering er flere:

• Tanke etableres med omfangsdræn og inspektionsbrønde

for månedlig kontrol af tæthed, hvorved

skjulte lækager hurtigt vil blive opdaget.

• Anlægget omgives af jordvold, der kan rumme al

gylle fra den største tank, i tilfælde af at en tank

kollapser.

• Alle kørearealer befæstes med afløb til pumpebrønde

• Anlægget har stor pumpekapacitet såvel stationær

som mobil i tilfælde af uheld (kollaps)

• Der udarbejdes en beredskabsplan for hurtig håndtering

af uheld

• Der er østlig grundvandsstrømning (mod kysten)

• Der sker ingen lokal grundvandsdannelse pga. en

p.t. opadgående grundvandsgradient

• Der findes et (mindre) beskyttende lerlag i undergrunden

Risikoen for at en tank springer læk, eller der sker

uheld på anlægget med udslip af gylle, vurderes at

være meget lille, og i tilfælde af at dette alligevel skulle

ske, vil der være gode muligheder for en hurtig indsats

til begrænsning af skadevirkningerne. I øvrigt kendes

ikke til fortilfælde, hvor biogasanlæg har været


årsag til forurening af grundvand i Danmark. Samtidig

er risikoen for uheld med tankbiler ikke større end den

nuværende med transport og omfordeling af gylle i

landbruget måske snarere tværtimod fordi transporten

i højere grad sker med lastbil i stedet for med traktortrukket

gyllevogn.

Nitratfølsomme områder

Af ovenstående kort fremgår det, at anlægget tænkes

placeret i et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI).

Dette vurderes dog i nærværende tilfælde at være

uproblematisk, idet organisk bundet kvælstof ved

afgasning af biomasse i stor udstrækning omdannes til

ammonium-N, der er umiddelbart tilgængeligt for planteoptagelse.

Samtidig bliver den samlede biomasse fra

anlægget tyndere og letflydende ved afgasning og synker

deraf hurtigere ned i jorden. Af den grund øges

også kvælstofnyttevirkningen ved anvendelse af den

afgassede biomasse på markerne, og tabet mindskes.

Det gælder såvel tab i form af fordampning (afhængigt

af vejrforhold nedbør, temperatur og vind), og i forhold

til tab i form af udvaskning. Alt andet lige vil

afgasning af gylle og andre biomasser, som allerede

anvendes til gødskning, således resultere i en mindre

udvaskning, hvilket naturligvis er særligt betydningsfuldt

i nitratfølsomme indvindingsområder. Som det

fremgår af kortet, vil det dog kun være en meget

begrænset mængde af den afgassede biomasse, der vil

blive udbragt i form af gødning på nitratfølsomme

Anlæggets placering i forhold til drikkevandsinteresser og nitratfølsomme områder

arealer. Langt hovedparten vil blive kørt længere ind i

landet og anvendt på landbrugsjord her.

Mht. risikoen for nitratforurening gælder de samme

krav og forhold for anlægget som beskrevet i forhold til

beskyttelse af grundvandsressourcen.

Andre planlægningsmæssige overvejelser

Nærhed til biomasseproducent

Virksomheden CPKelco kommer, som det fremgår af

redegørelsen, til at levere omkring 80.000 tons biomasse,

svarende til ca. halvdelen af den samlede

mængde biomasse. Ved den valgte placering er afstanden

til CPKelco kun omkring 1 km, hvilket har væsentlig

betydning i forhold til reduktion af transportbehovet.

Ydermere vil det i de kommende overvejelser blive

undersøgt, om det vil være muligt i stedet at pumpe

biomasse fra CPKelco til anlægget. Det vil kunne eliminere

en temmelig stor del af transporten herfra. Her vil

en kort afstand mellem anlægget og biomasseleverandøren

ligeledes være at stor betydning, både økonomisk

og miljømæssigt.

Også i forhold til den opsamlede tang ligger anlægget

meget centralt, idet tang forventes indsamlet fra hele

Køge Bugt området.

Nærhed til energiaftager

Vigtigt for projektets økonomi er desforuden også nær-

SOLRØD KOMMUNE

2


hed til energiaftageren. I dette tilfælde påtænkes biogassen

afsat til en gasmotor på Solrød Fjernvarmeværk

til produktion af el og varme, og da en gasledning

skønsmæssigt koster omkring 800 kr. pr. m er af-standen

naturligvis væsentlig. I dette tilfælde er afstanden

mellem biogasanlægget og Solrød Fjernvarmeværk ca.

2 km. For hver ekstra km forøges anlægsomkostningen

således med knap 1 mio. kr.

Nærhed til motorvejen

Nærheden til motorvejen betragtes transportmæssigt

som et meget stort plus, både i forhold til at kunne

afvikle transporterne til mindst mulig gene for nærliggende

naboer (især beboere i Naurbjerg), for andre

medtrafikanter og ved at det giver mulighed for hurtigt

og billigt at distribuere biomassen ud til et større område

i Vest- og Sydsjælland). Dette kunne særligt blive

aktuelt, hvis det viser sig hensigtsmæssigt at etablere

separation på anlægget, idet det økonomisk forbedrer

mulighederne for at flytte fiberfraktionen (fosfor) over

større afstande.

3 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG


SOLRØD KOMMUNE

Solrød Center 1

2680 Solrød Strand

Tlf: 56 18 20 00

kommune@solrod.dk

www.solrod.dk

More magazines by this user
Similar magazines