Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

22. mødedag, onsdag den 8. november 2006, kl. 13:00.

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er åbnet. På mødet i dag og som det første dagsordenspunkt skal man behandle forslag

til landstings Finanslov for 2007, det er 2. behandling og debat. I den forbindelse, så skal jeg

udtale, at der er fremsat i alt eller finansudvalgsbetænkning er optaget i alt 99 ændringsforslag

til forslag til Finanslov for 2007. 97 af forslagene er fremsat af Landsstyret og de 2 sidste

ændringsforslag er fremsat af repræsentanten for Demokraterne. Det vil sige, at der er i alt 88

forslag til ændring af bevillinger. Og 11 forslag til ændring af tingsanmærkninger.

Landsstyrets ændringsforslag er medtaget i Finansudvalgets betænkning som bilag I og J.

Demokraternes ændringsforslag er medtaget i Finansudvalgets betænkning som bilag L. Og

Finansudvalget har udsat sin stillingtagen til følgende fire ændringsforslag fra Landsstyret, det

blev meddelt, og jeg nævner numrene, det er nr. 45, 51, 67 og 75.

Finansudvalget har indstillet hovedparten af de øvrige ændringsforslag fra Landsstyret til

vedtagelse. I det følgende forslår jeg, at der stemmes samlet om de forskellige grupper af

ændringsforslag. Og dette vil så betyde, at vi må forvente at der vil bliver 10 afstemninger.

Og den første afstemning vil ske, Landsstyret har fremsat 54 ændringsforslag til bevillinger

under betegnelsen tema 1, tekniske og budgetneutrale ændringer jf. Finansudvalgets

betænkning afsnit 4.1, disse ændringsforslag har numrene 1-56, og det bemærkes at der ikke

er fremsat ændringsforslag med numrene 52 og 54. Udvalget har som sagt udsat sin


stillingtagen til ændringsforslag til nr. 45 og 51. Der således stemmes om til 3. behandlingen

af Finanslovsforslaget for 2007.

Der stemmes herefter om de øvrige ændringsforslag under tema 1. Og forinden vi går videre

og inden vi går over til ordførerne, så skal jeg først lige sige, at redegørelsen for dagsordenen

i går er blevet omdelt, og jeg har lige en tilføjelse, efter formandskabets møde. Og det skal

nævnes at der er nu er fremkommet en betænkning vedrørende Landsstyrets forsatte arbejde

med folkesundhedsprogrammet under punkt 39. Det indstilles at pkt. 39 sættes til 2.

behandling den 10. november 2006. Og et forslag til forespørgselsdebat om de trafikale

forhold under pkt. 101 er tidligere blevet udsat. Det indstilles at dette forslag behandles den

10, november 2006. Og for ordens skyld skal det nævnes at 3. behandlingen af pkt. 18,

vedrørende ændring af Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret er flyttet fra dagens

møde til den 10. november 2006. Og med hensyn til den sidste dato, den fastholder vi som er

den 15. november 2006. Og vi skal huske så vil jeg engang foreslå fra formandskabet, at

mødetidspunktet den 15. november 2006 ikke sker kl. 13, men vi starter fra kl. 10 om

formiddagen.

Hvis man ikke har nogen imod, det jeg hermed har fremsat, så kan vi gå videre. Det er

hermed jeg siger tak.

Og nu med hensyn til pkt. 28, så skal jeg spørge om der er nogen der har bemærkninger. Er

det Lene Knüppel, Demokraterne efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiaat.

Tak.

I må undskylde, jeg kom til at overse det er først Landsstyremedlem for Finanser der skal

fremlægge.


22. mødedag, onsdag den 8. november 2006.

Dagsordenens punkt 28

Forslag til landstingsfinanslov for 2007.

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, Inuit

Ataqatigiit)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatgiit.

Jeg vil gerne takke landstingets finansudvalg for betænkningen til 2. behandlingen af forslaget

til Finanslov for 2007. Landsstyret kan konstatere at der i Finansudvalget er opbakning til det

overordnede linier i Finanslovsforslaget. Landstingets Finansudvalg udtrykker i sin

betænkningstykke til landsstyrets forslag om at afsætte midler til anlægsinvesteringer der på

længere sigt vil medføre driftsbesparelser. Finansudvalget støtter ligeledes at der fortsat

afsættes flere midler til uddannelsesområdet. En prioritering som finansieres gennem

besparelser indenfor den samlede drift og tilskudsramme. Vores økonomi har i det seneste år

været inde i en høj konjektur med solid vækst og faldende ledighed i de kommende år skal

opsvinget fastholdes.

Det er Landsstyrets vurdering at forøgelsen af bevillinger til uddannelsesområdet er afgørende

for at opsving kan fastholdes. Investeringer i vandkraft i infrastruktur kan medvirke til at

reducere på høj husholdningers og virksomheders omkostninger og reducere inflationspresse.

Finansudvalg udtrykker bekymring for at underskuddet på Finanslovet i gode tider kan

betyde, at økonomien bliver overophedet. Mangel på arbejdskraft kan føre til højere priser og

lønninger og på længere sigt kan inflation føre til lavvækst og ledighed.


Et mere fleksibelt arbejdsmarked vil reducere risikoen på overophedning. Det er mobilitet der

skulle der introduceres i Finanslovsforslaget vil betyde, at arbejdskraft kan flytte fra område

med overskud af arbejdskraft til regioner med mangel på arbejdskraft. Finanslovsforslagets

satsning på både lange uddannelser og korte arbejdsmarkedskurser vil medføre at

arbejdsstyrken kan flytte fra erhverv med ledighed eller erhverv der opretholdes med offentlig

tilskud til kommercielle erhverv med mangel på arbejdskraft.

Landsstyret vil i Finanslovsforslaget for 2008 vurdere om der er behov for yderligere

initiativer for at fremme mobiliteten både geografisk og på tværs af faggrænser.

Landsstyret har i øvrigt fremsat 97 ændringsforslag til 2. behandlingen af Finanslovforslaget

for 2007. Mange af ændringsforslagene indebærer ikke ændringer af det afsatte beløb. Disse

ændringsforslag omfatter præciseringer af tekst og tabeller i budgetbidragene. 11 af

ændringsforslagene er budgetneutrale konsekvenser af Landsstyrets aftale med KANUKOKA

om bloktilskud til kommunerne for 2007.

Jeg vil i mine bemærkninger kommentere nogle af Landsstyrets øvrige ændringsforslag.

Herudover vil jeg kommentere en række af finansudvalgets indstillinger og forberede

landstinget på en række ændringsforslag til Finanslovens 3. behandling.

Først Qaanaaq kommune har i dag store økonomiske vanskeligheder. Landsstyret finder det

nødvendigt at medvirke til at sikre at kommunens drift er eksempelvis skoler og

alderdomshjem kan fungere tilfredsstillende frem til sammenlægning med andre kommuner.

Landsstyret vil til 3. behandlingen af Finansloven foreslå at landskassen yder et lån til

kommunen på 7 mio. kr. Som betingelse for lånet vil Landsstyret stille krav om at Qaanaaq

kommune indgår en samarbejdsaftale med anden kommune om bistand til økonomistyringen.

Desuden vil Landsstyret stille krav om at kommunalbestyrelsen dispositioner skal godkendes

af hjemmestyret. Kommunalbestyrelses frihedsgrader vil herefter være væsentligt reducerede.

I anlægsfonden er der reserveret midlertidig renovering af to boligblokke i Qasigiannguit.

Renoveringen er ikke blevet gennemført da licitationsresultaterne har oversteget den afsatte

bevilling. Samtidig bliver der flere ledige boliger i Qasigiannguit, så der er ikke brug for de

boliger der skulle renoveres. Landsstyret foreslår derfor at renoveringen af boligblokkene

aflyses og at den uforbrugte bevilling overdrages til Qasigiannguit kommune. Qasigiannguit


kommune kan herefter anvende beløbet til finansiering af kommunens andel af et

alderdomshjem.

Landsstyret foreslår at hjemmestyrets andel finansieres med et budgetneutrale rokeringer fra

boligområdet. Dermed hensyn til byggeri af alderdomshjemmet i Qasigiannguit. Landsstyret

vil fremsætte et konkret ændringsforslag herom til 3. behandling af Finanslovsforslaget.

Kommunerne og hjemmestyret finansierer normalt 50 % hver ved nybyggeri af

alderdomshjem. Qasigiannguit kommunes økonomi er meget anstrengt. Det skyldes dårlige

beskæftigelsesmuligheder, faldende skatteindtægter samt stigende sociale udgifter.

Med udgangen af 2005 var kommunens kassebeholdning negativ. Hjemmestyret medvirker

gennem bloktilskuddet af skatteudligningen til at sikre et nogenlunde ensartet

indtægtsgrundlag i alle kommuner. Det kommunale selvstyre forudsætter, at kommunerne

herefter selv administrerer og prioriterer deres økonomiske ressourcer.

Den kommende strukturreform vil medføre at de mindste kommuner får et indbyggertal på

mindst 8.000. Det noget større kommuner vil blive væsentligt mere økonomisk robuste end

mange af de små kommuner er i dag. Landsstyret vil derfor ikke fremover yde særlige lige lån

eller tilskud til enkelte kommuner.

I stedet vil Landsstyret inddrage med hensyn til særlige økonomiske forhold i de enkelte

regioner, når udligningsordningerne mellem de nye kommuner skal vedtages. Landstinget har

tidligere vedtaget ikke at afsætte midler til kommunale udlejningsboliger i byer hvor der kan

opnås realkreditfinansiering.

Det er noget som Landstinget tidligere har godkendt. Under Landstingets 1. behandling af

Finanslovsforslaget ønskede de fleste partier at ændre denne beslutning. Landsstyret har

derfor stillet ændringsforslag om at hjemmestyret igen får mulighed for at medfinansiere

udlejningsbyggeri i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

Der er i Finanslovforslaget afsat 80 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. i det efterfølgende år til at

gennemføre sektorplanen på folkeskoleområdet. Skønt over udgifterne til de enkelte

kommuner i Fiananslovforslaget sektorplaner er forbundet med store usikkerhed. Forbedrede


udgetoverslag har vist at ombygning og renovering af bygdeskolerne kan blive bedre end

det var forudsat, da sektorplanen blev udarbejdet.

Sektorplanerne på folkeskoleområdet skal betragtes som en rullende plan. Planen vil blive

løbende justeret bl.a. som følge af nye prognoser for elevtal og muligheder for billiggørelse.

Samtidig med at udgiftsskønnene i sektorplanen forbedres vil Landsstyret derfor vurdere

fordele og ulemper ved at bygdeeleverne gennemfører i store dele af deres skolegang i byerne.

For Landsstyret er det afgørende at alle elever får undervisning med fagligt niveau, der gør

det muligt efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. De bygningsmæssige rammer

er naturligvis vigtige for skolegangen. Men mange andre forhold er også af stor betydning.

Antallet af ankesag i det sociale ankenævn er stigende. Finansudvalget henstiller derfor at der

afsættes flere midler til sagsbehandlingen og tolkning i det sociale ankenævn. Landsstyret

tager Finansudvalgets indstilling til efterretning, og vil sætte ændringsforslag til Finanslovens

3. behandling.

I henhold til statistikloven skal kommunerne afgive de oplysninger som Grønlands Statistik

har behov for til statistikproduktion. Som Finansudvalget ganske rigtigt påpeger, har det været

et problem at indhente korrekte og rigtige oplysninger for kommunerne. Det manglende

oplysninger fra kommunerne har gennem længere tid været et problem i forbindelse med

planlægning på socialområdet. Også planlægningen af den ekstraordinære uddannelsesindsats

vanskeliggøres på grund af manglende oplysninger fra kommunerne.

Landsstyret vil nu i samarbejde med Grønlands Statistik og KANUKOKA søge en løsning på

problemet. Finansudvalget vil modtage en redegørelse om sagen i forbindelse med

forårssamlingen i 2007.

Landsstyret har som ændringsforslag nr. 97 foreslået en ændring af tekstanmærkning til

hovedkonto 80.00.72 sag af udlejningsboliger. Formålet med ændringen var, at lette

Landsstyrets sagsbehandling i forbindelse med salg af kommunale udlejningsboliger.

Finansudvalget indstiller ændringsforslaget til forkastelse. Landsstyret tager Finansudvalg

henstilling til efterretning og vil i stedet søge bestemmelsen ændret i forbindelse med næste

revision af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.


Finansudvalg har indstillet at der i Finanslov 2007 atter vedtages bevilling til Grønlands

bidrag til nogen bedre til programmet. Landsstyret tager Finansudvalg indstilling til

efterretning og vil fremsætte et ændringsforslag til Finanslovens 3. behandling.

Landstinget har på den igangværende landstingssamling pålagt Landsstyret arbejde for at alle

vordende forældre får 1. januar 2009 tilbydes forældrekurser. Det har ikke været muligt for

Landsstyret på den korte tid at fremsætte et konkret ændringsforslag til Finansloven. Ugiften

vil derfor først blive indarbejdet i Finansstyret finanslovsforslag for 2008.

Finansudvalget har ønsket at Landsstyret indarbejder konsekvenser af ny lovgivning i

Finansloven efterhånden som lovforslagene vil tages i Landstinget. Det betyder at landsstyret

til 3. behandlingen har til hensigt at fremsætte budget neutrale ændringsforslag vedrørende

fiskeri udviklingspuljen, børneopsparingsordning, arbejdsmarkedsbidrag og

folkesundhedsprogrammet.

Hermed vil jeg ønske landstinget Finansudvalg god arbejdslyst frem mod 3. behandlingen af

Finanslovsforslaget for 2007.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, og nu går vi over til

Partiernes ordfører Jens Lars Fleischer, Siumut.

Jens Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Fra Siumut skal vi meddele, at vi finder den af Landstingets Finansudvalg fremlagte

betænkning til Finanslovsforslaget for tilfredsstillende.

Flere af vores ændringsforslag under første behandlingen er medtaget til anden behandlingen,

og det finder vi tilfredsstillende.

Alligevel vil vi dog her til anden behandlingen komme med følgende bemærkninger som vi

finder vigtigt.


UBygge og AnlægU

Vi skal fra Siumut meddele, at vi finder den af Landsstyret fremlagte målsætning for bygge

og anlæg for tilfredsstillende. Siumut erfarer nemlig, at vores bemærkninger under

førstebehandlingen vedrørende det mindrebemidlede er medtaget af Landsstyret, og det er

tilfredsstillende. Vi sagde klart under førstebehandlingen at 60/40 byggeri i byerne er blevet

stoppet, og det skal Landsstyret gøre noget ved. Og dette har Landsstyret medtaget under

andenbehandlingen, med følgende. At der i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat gøres

undtagelser og at der åbnes op for 60/40 finansiering, dog uden at dette går ud over

finansiering af andet byggeri.

Vi venter med glæde på Landsstyrets planer om at fremlægge havneudbygningsplanerne til

forårets samling, dog skal vi foreslå at havneudbygningen prioriteres og udmøntes i forhold til

behovet for havneudbygning, samtidig med at man UskelerU til steder der skaber profit. Uanset

om det er en by eller en bygd.

Vi skal også nævne at vi støtter Landsstyret fuldt ud om deres planer for opførelsen af et

alderdomshjem i Qasigiannguit. Derved vil Qasigiannguit Kommunes længe ønskede

alderdomshjem blive realiseret.

UTrafik

Selvom vi her til andenbehandlingen mangler noget vedrørende trafikken, er vi klar over at

der arbejdes for fremlæggelse af en redegørelse til næste samling. Denne finder vi fra Siumut

som en rigtig handling især med tanke på yderdistrikterne. Siumut skal opfordre Landsstyret

om at tilvejebringe løsninger der er acceptable for dem der utilsigtet er blevet ramt uheldigt af

trafikreformen. For hvis trafikreformen kun løser en del af landets trafikproblemer, kan den

ikke kaldes for en helhedsløsning.

UIdræt

Vi skal fra Siumut også takke Landsstyret for at have hørt og forstået vores bøn om, om ikke

at skære ned på støtten til idrætten. Samt at Landsstyret har forstået og lavet tiltag i henhold til

vores kritik af finansloven vedrørende Tips og Lottomidlerne og regulering af uddeling af

disse med grundlag i størrelsen af overskuddet, der kan ændres fra år til år.


UAlderspension

Man har i længere nu debatteret at der må gøres noget ved alderspensionen. Derfor er det nu

på tide, at der laves mærkbare forbedringer til alderspensionen. Vi skal fra Siumut præcisere,

at man også må forholde sig til den skatteindtægt der er ved alderspensionen i stedet for kun

at snakke om alderspensionen som en udgift ved beregningen af denne. For indtil videre

snakker man kun om støtten som en udgift, selvom de ældre gennem deres betaling til skatten

også er medfinansierende. F.eks. Snakker man ikke om hvor meget der kommer tilbage til de

offentliges pengekasser i form af personskat når der udbetales 100 mio. kr. i alderspension.

Derfor er det også vigtigt at tage i betragtning hvor meget der kommer tilbage til de offentlige

når skatten trækkes fra, det er et betragteligt beløb.

Derfor skal Landstinget forholde sig til, at der må laves mærkbare forbedringer af

alderspensionen. Dette er en sag for Landsstyret at ordne, og ikke kun debattere om vi har råd

eller ej. Koalitionspartierne har forpligtet sig til at finde en ny ordning. Den skal være nem at

administrere og skal indeholde en mærkbar forbedring for pensionisterne samtidig med at den

skal holdes indenfor landskassens formåen. Siumut finder det vigtigt at forbedringerne

udføres i løbet af 2007.

UFremtidsbevillinger

Store bevillinger for fremtiden er medtaget i finanslovsforslaget. Vi vil pointere at vi fra

Siumut er tilfredse med dette. På denne er medtaget arbejde for at forbedre tiltag for udvikling

af uddannelse. Disse er bevillinger for fremtiden, redskaber til vores tiltagende selvstyre vi

ikke kan komme udenom.

Endvidere er der planer for videreudvikling af vedvarende energikilder. Der er også givet

bevillinger for at sikre at hydroenergien bruges mere og mere for fremtiden, det vil i længden

give besparelser, og vi fra Siumut skal komme frem med vores tilfredshed. Når dette så er

sagt, skal vi fra Siumut allerede nu opfordre Landsstyret til at der allerede nu gives bevilling

til tiltag for at undersøge hvordan vind og solenergi kan vinde indpas i vores land. Et af det

ting der har direkte forbindelse hertil er bevillinger til ” Center for Arktisk Teknologi” og vi

vil anbefale at det undersøges om hvordan midler til denne kan øges. Når snakken drejer sig

om arktisk forskning skal vi opfordre Landsstyret om at minde den danske regering om at

være mere med.


USundhedsvæsenet

Bevillinger til sundhedsvæsenet er store. Dette er der i sig selv ikke noget mærkeligt i, da

Landsstyret sætter folkesundheden højt, da dette er i tråd med Siumuts målsætninger kan vi

kun være tilfreds med dette. Vi i Siumut ønsker at befolkningen får den bedste service hvad

angår læger og sundhedsvæsenet. Målet i dette er også at de medicinske redskaber kan bruges

fuldt ud.

Vi er endvidere tilfredse med at der nu er håndgribelige tal der viser nedgangen i ventelisterne

til behandlingskrævende sygdomme. Dog vil bevillingerne til medicin for fremtiden

formentlig være voksende, da indkøbsprisen er stigende. For at give bruge bevillingerne på en

bedre måde, skal vi opfordre Landsstyret til at opstarte undersøgelsen af brugen af alternativ

behandling, og fremlægge konklusionen når denne er tilgængelig. Samtidig vil vi også fra

Siumut gøre opmærksom på det dårlige forhold der hersker i sundhedsvæsenet, og opfordre

Landsstyret om at gøre noget ved problemet. Det kan ikke være korrekt, at der skal snakkes

om at der kan normeres til nul i nogle sundhedsdistrikter med lægemanglen som begrundelse,

det kan vi ikke acceptere i Siumut. Dog vil vi fra Siumut afvente sundhedsvæsenet planer om

fremlæggelse til forårssamlingen af den planlagte reform af sundhedsvæsenet.

Vi skal også fra Siumut nævne at vi finder det vigtigt at sundhedsplanen ”Inuuneritta”

realiseres gennem fnansloven.

Til slut skal vi takke Landsstyret for deres velvillige samarbejde i forbindelse med

behandlingen af FFL2007 til andenbehandlingen i finansudvalget.

Med disse ord skal vi meddele at vi er tilfredse med betænkningen, og glæder os til den videre

samarbejde i finansudvalget før tredjebehandlingen i dens form.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Siden vi den 26. september 2006 første behandlede finanslovsforslaget og indtil i dag, har det

for os i Inuit Ataqatigiit i forbindelse med Finansudvalgets videre arbejde med forslaget været

magtpåliggende, at vi uden for megen slingrekurs fastholdt Landsstyrets fastlagte

overordnede linier for finanspolitikken.

Vi føler i Inuit Ataqatigiit, at dette er lykkedes ganske godt, hvilket da også ses komme til

udtryk gennem Finansudvalgets indeværende betænkning til dagens anden behandling af


finanslovsforslaget. Inuit Ataqatigiit er netop derfor også ganske godt tilfredse med, stort set

hele betænkningens indhold, og ikke mindst svært tilfredse med at vi også kan konstatere, at

Landsstyret har udvist stor imødekommenhed over flere af betænkningens indstillinger.

Landsstyret har nemlig meldt ud i dag, at ville følge, stort set alle samtlige Finansudvalgets

anbefalinger, om fremsættelse af ændringsforslag til lovforslaget, hvilket er ganske godt gået.

Nu bliver det igen muligt for Hjemmestyret at være medfinansierende for

udlejningsboligbyggeriet i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat gennem 60/40

finansieringsordningen, hvilket glæder Inuit Ataqatigiit meget.

Det bliver langt om længe også muligt at erstatte det fuldstændigt nedslidte aldersdomshjem i

Qasigiannguit med et helt nyt, et hjem, som jo i dag ikke længere er tidssvarende og som er

ganske uegnet som beboelse for vore ældre. Landsstyret foreslår i den forbindelse, at

Hjemmestyrets finansieringsandel skal findes ved budgetneutrale omrokeringer indenfor

boligområdet. Om dette er en fornuftig disposition fortjener imidlertid nøje overvejelser, for

det kunne jo være, at man kunne finde midlerne andet steds fra. Inuit Ataqatigiit ønsker

derfor, at denne problematik, forinden tredje behandlingen bliver genstand for en drøftelse i

Finansudvalget, som sammen med Boligudvalget også kan anmodes om eventuelt at overveje

fremsættelse af mulige alternativer, dersom man skulle nå dertil.

Hvad angår forholdene i Det sociale Ankenævn, hvor især betjeningen af de rent

grønlandsksprogede gennem de senere år, er blevet stedse værre, ses nu gennem

Finansudvalgets indsats - endelig at kunne blive forbedret.

Grønlands bidrag til NPP, det vil sige Northern Periphery Programme, som ellers skulle

spares væk, er nu kommet på igen. Hvad angår Landsstyrets oprindelige forslag til en

tekstanmærkning på hovedkonto 80.00.72: Salg af udlejningsboliger, ses nu ligeledes, at

Landsstyret agter at følge Finansudvalgets indstilling om, at denne udgår og i stedet erstattes

af et egentlig forordningsforslag, som vil skulle fremsættes for Landstinget på et senere

tidspunkt.


Tilskuddene til idrætsformål bliver forhøjet og man agter nu at indarbejde i Finanslovforslaget

for 2008 de nødvendige midler, som vil kunne likvidere forskelsbehandlingen mellem

hjemme- og udeboende studerende, hvad uddannelsesstøtte angår.

Én af de ting, som vi i Inuit Ataqatigiit med særlig glæde også har bemærket os er, at

Landsstyret ligeledes er opmærksomme på Qaanaaq Kommunes særlige økonomiske

vanskeligheder, som er blevet stedse forværret gennem de senere år. Derfor agter Landsstyret

at fremsætte et ændringsforslag til tredje behandlingen således, at Landskassen kan yde

kommunen et lån. Dette er vi tilfredse med, men må samtidig også opfordre Landsstyret til - i

tilknytning til den igangværende kommunalreformproces - at finde andre udveje og

løsningsforslag til fordel for den trængte kommune og derudover sammen med kommunen

igangsætte konkrete erhvervsfremmende initiativer.

Som det kan høres, er Inuit Ataqatigiit godt tilfredse med, såvel Finansudvalgets betænkning,

som Landsstyrets positive reaktion her under andenbehandlingen, hvilket er nævnt tidligere.

De kommende dage skal imidlertid bruges til helt at færdiggøre Finansloven for 2007. Inuit

Ataqatigiit vil naturligvis, vanen tro, gennem arbejdet i Finansudvalget deltage i dette og

bestræbe os på, at opnå de bedst mulige resultater til gavn for Grønland.

Med tanke herpå og for det videre arbejde, har vi derfor 3 temaer endnu, som vi skal anmode

om Udvalgets tilkendegivelser og indstillinger til. Disse er for det første; spørgsmålet

omkring pensionsforhøjelser, for det andet; spørgsmålet omkring grønlandske forfatteres

ophavsrettigheder og endelig for det tredje; avisportostøtten.

Hvad det første angår, er det vort håb, at partierne vil bestræbe sig på at nå frem til en

langtidsholdbar og retfærdig løsning, som også i særdeleshed tager hensyn til landets

økonomiske formåen på længere sigt. Inuit Ataqatigiit er rede og parat til at ligge sine kræfter

heri, og vi skal ikke lægge skjul på, at vi helst ser, at vi finder frem til en løsning, som

primært vil gavne de mindst økonomisk bemidlede ældre samt førtidspensionisterne.

Når dette er sagt og særlig med tanke på gårsdagens debat, vil vi dog ikke undlade at efterlyse

de andre partiers synspunkter til, hvorledes vi kan finde nye indtægtsmuligheder for landet, da

det jo som bekendt blev klart for alle i går, at visse partier end ikke ville røre ved muligheden

for indførelse af en ressourcerente, når det gælder brugen af vore levende ressourcer. Hvad


stiller vi så op? Er eneste mulighed nu en skattereform, som er mere solidarisk og retfærdig

end i dag?

Hvad det andet, så drejer sagen sig om grønlandske forfatteres ophavsrettigheder til egne

værker og som er omtalt i Finanslovsforslagets hovedkonto 40.01.16; CopyDan aftalen. Disse

midler bliver den dag i dag årligt fremsendt til Danmark - til CopyDan, uden at nogen af disse

midler kommer retur til de grønlandske forfattere og andre, hvis værker bruges i

undervisningsøjemed. Dette skyldes at KANUKOKA, CopyDan og KIIIP, det vil sige Kultur,

Undervisning, Uddannelse og Kirke-direktoratet i 2001 har indgået en aftale om, at samtlige

kommuner her i landet skal betale et fast årligt beløb til CopyDan pr. elev, baseret på et skøn

over antallet af kopier i folkeskolen. Hvilket er noget, der har pågået i flere år.

Det er Inuit Ataqatigiit’s opfattelse, at CopyDan-aftalen nu trænger til revision, for det er vel

kun naturligt, at disse midler forbliver i Grønland og derved efterfølgende kan fordeles til de

retmæssige adressater; det vil sige de grønlandske forfattere og til andre, hvis værker bruges i

undervisningen. Vi anmoder derfor om, at Finansudvalget tager dette seriøst op og eftersom

der bliver behov herfor - fremsætter et ændringsforslag til tredjebehandlingen herom.

Hvad det tredje angår, hvilket omhandler avisportostøtten, skal jeg udtale, at vi i princippet

fastholder vores holdninger, som er fremkommet tidligere. Når dette er sagt, er vi imidlertid

indstillet på, at indgå i en dialog om, at vi nedskærer med 224.000 kr. for 2007 for herefter og

indtil 2010 at fastfryse det resterende beløb - for derefter helt at spare hele bevillingen væk

efter 2010. Dette vil vi godt tale med om, med henblik på at give mere tid til indførelse af nye

elektroniske systemer i forbindelse med avisdistribution. Når dette er sagt, er det også

naturligt, at man stiller sig det spørgsmål; hvorfor skal kun 2 aviser have gavn af dette

tilskud? Hvad er der galt med det grønlandske tidsskrift KALAALEQ, om de også fik et

tilsvarende tilskud? - for vi ved jo alle, at tidsskriftet KALAALEQ, som jævnligt udkommer,

er meget efterspurgt og har mange læsere i samtlige byer og mange bygder langs hele

Grønlands kyster?

Og med disse afsluttende ønsker, skal Inuit Ataqatigiit tilslutte sig Finansudvalgets

betænkning, samtidig med at vi udtrykker vores taknemmelighed overfor Landsstyrets

velvillige imødekommenhed.


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Lene Knüppel, Demokraterne.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

Demokraterne vil gerne knytte følgende bemærkninger til finanslovsforslaget, som det

foreligger nu:

Mellem 1. og 2. behandlingen af finanslovsforslaget, er Landsstyret kommet med intet mindre

end 97 ændringsforslag til Finansudvalget. En del af disse kunne have været undgået ved en

bedre planlægning fra Landsstyrets side.

Demokraterne har bemærket, at Landsstyret har ændret sine indtægtsskøn, for blandt andet

landsskat på baggrund af en større vækst i de løbende afregninger, end forventet. Landsstyret

har ligeledes hævet indtægtsskønnet på motorafgift og stempelafgift. Det undrer

Demokraterne, at disse nye indtægtsskøn ikke har været til at forudse på et tidligere tidspunkt

i finanslovsprocessen.

Demokraterne er tilfredse med Landsstyrets ændringsforslag, der giver 1,5 mio. kr. mere til

idrætten om året, som kompensation for et forventet fald i omsætningen på tips- og

lottomidlerne. Vi er sikre på, at det vil styrke og gavne idrætsudøveres vilkår.

Det er ligeledes med stor glæde, at Demokraterne konstaterer, at Landsstyret nu aktivt støtter

op om oprettelsen af et grønlandsk nationalgalleri ved at afsætte et beløb på 200.000 kr. om

året i 2007 og overslagsårene til dette formål. Vi håber et grønlandsk nationalgalleri vil øge

interessen for den grønlandske billedkunst og fremme grønlandsk kunst, både her i Grønland

og i udlandet. Demokraterne vil derfor følge dette projekt med stor interesse.

Demokraterne har selv stillet to ændringsforslag til Finanslovsforslaget.

Vi ønsker, at der skal afsættes en reserve til fjernundervisning i bygderne på 5 mio. kr. årligt.

Pengene bør afsættes for at sikre, at skolesøgende børn i bygderne, kan få de samme

undervisningsmæssige muligheder som i byerne. Pengene kan bruges til anskaffelse af

teknologisk udstyr, relevant software og efteruddannelse af lærere, så de er fagligt rustet til at

varetage fjernundervisning.


Vores andet ændringsforslag drejer sig om fastholdelse af portostøtten til de to

landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG på det nuværende niveau, for at kunne holde

avispriserne på et rimeligt niveau og sikre distributionen i hele landet. Vi tror, de fleste

avislæsere fortsat foretrækker en rigtig avis - selvom muligheden for elektroniske

abonnementer findes.

Vi må desværre konstatere, at vores to ændringsforslag ikke har nydt fremme i

Finansudvalget.

Vi må desværre også konstatere, at Landsstyret overhovedet ikke har forholdt sig til

Demokraternes ændringsforslag i deres svarnotat og vi finder dette meget kritisabelt.

Finansudvalget har udsat sin stillingtagen til to af Landsstyrets ændringsforslag. Det ene

drejer sig om finansieringen af Qasigiannguit alderdomshjem. Demokraterne ser frem til

Landsstyrets lovede ændringsforslag, som vil sikre, at Hjemmestyrets finansiering kommer på

finansloven for 2007. Vi kan ikke være bekendt at udskyde dette projekt yderligere. De ældre

på det nuværende alderdomshjem i Qasigiannguit har fortjent bedre vilkår - og det haster.

Det andet forslag, som Finansudvalget har udsat sin stillingtagen til, er landsstyrets

ændringsforslag vedrørende en grønlandsk-dansk selvstyrekommission. Det drejer sig om

etablering af et kontor til opfølgning på den grønlandsk-danske selvstyrekommission

umiddelbart efter, at kommissionen har afgivet sin betænkning i efteråret 2007.

Finansudvalget har anmodet Landsstyret om yderligere oplysninger i denne sag - og

Demokraterne vil afvente disse oplysninger. Men vi kan dog allerede nu sige, at det virker,

som et ambitiøst og dyrt projekt, der leder tankerne hen på det tidligere Selvstyredirektorat -

og vi er tvivlende overfor, hvorvidt det er en hensigtsmæssig prioritering at afsætte så mange

ressourcer på dette område - herunder oprettelse af en afdelingschefstilling med en lønudgift

på 580.000 kr. årligt.

Afslutningsvis har Demokraterne 4 konkrete forslag til en fremtidig finanslovsproces.

For det første vil vi endnu en gang tale for, at Landsstyret gennemfører reelle forhandlinger

med de enkelte partier, således som man har forsøgt en enkelt gang tidligere. Demokraterne

har tidligere tilkendegivet, at vi ville komme med såvel et indtægtskatalog og et sparekatalog.


Vi står fortsat ved disse tilkendegivelser og er åbne for drøftelser af disse, den dag vi bliver

inviteret til forhandlingsbordet af Landsstyret.

For det andet foreslår Demokraterne, at man fremover behandler den del af finansloven, som

vedrører anlægsbudgettet særskilt. Dette gøres ved, at anlægsbudgettet lægges over i en

decideret anlægslov, som behandles og godkendes på forårssamlingen. Dette er også til fordel

for byggebranchen, der dermed får minimum et halvt år længere til at planlægge fremtidige

byggeopgaver.

Som det tredje, vil Demokraterne gerne foreslå, at man i Landstingets formandskab overvejer

muligheden af en justering af Landstingets forretningsorden, når det handler om frister fra

tidspunktet for afleveringen af en udvalgsbetænkning til behandlingen af den i Landstinget.

Såfremt man forlængede den nuværende frist fra 3 døgn til eksempelvis 7 døgn, ville det

forbedre såvel Landstingets og Landsstyrets arbejdsvilkår og kvaliteten i arbejdet.

Eksempelvis er Finansudvalgets betænkning til denne 2. behandling på over 60 tider med

flere hundrede siders bilag. Tre døgn til gennemlæsning og stillingtagen til en sådan

betænkning er ultra kort tid.

Og endelig, som det fjerde og sidste vil Demokraterne opfordre Landsstyret ti,l i fremtiden at

overveje at mangfoldiggøre ændringsforslagene til Finansloven samtidigt med at

Finansudvalget modtager forslagene - på samme måde, som man gør det med øvrige lov- og

ændringsforslag. Det vil give både pressen og borgerne bedre mulighed for at debattere

forslagene forud for 2. behandlingen og 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var så Lene Knüppel, Demokraterne og nu er det Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Forslaget til Landstingsfinanslov for 2007 har nu været igennem behandling hos Landstingets

Finansudvalg inden andenbehandlingen, og Finansudvalget er fremkommet med sin

betænkning til nærværende behandling, og vi har fra Atassut følgende kommentarer til

forslaget:


Eftersom Landstingets Finansudvalg grundigt har behandlet forslaget til Landstingsfinanslov

for 2007 inden nærværende andenbehandling, skal vi fra Atassut, uden at gentage det, der

allerede er nedfældet i betænkningen, vil vi fra Atassut i stedet kommentere enkelte sager.

Landsstyret har blandt andet i deres svar om ændringsforslagene, besvaret spørgsmål fra

Landstingets Finansudvalg omkring hovedkonto 10.01.18 - Grønlandsk-dansk

Selvstyrekommission.

Det er vigtigt for os i Atassut, at der sker en ordentlig opfølgning af arbejdet, Grønlandskdansk

Selvstyrekommissionen kommer med deres færdige betænkning.

Fra Atassut mangler vi dog i Landsstyrets svar, at få belyst, hvorfor man fra det tidligere

budgettering i 2007 på 4,1 mio. kr. vil øge bevillingen med 2,7 mio. kr., for så derefter at

nedsætte budgetteringen til 4,1 mio. kr. om året i budgetoverslagsårene fra 2008 til og med

2010.

Ændringsforslaget vil således medføre, at de i 2006 3,5 ansatte i 2007 bliver øget til 7,5

ansatte. Således vil antallet af ansatte blive øget det ene år, for så derefter at nedsætte antallet

af ansatte året efter i 2008 til at være 5 ansatte. Vi skal fra Atassut bede Landsstyret om at

forklare sig, hvad der er grundlaget for de ændringer man vil fortage fra de ene til det andet

år.

Selvom vi fra Atassut tager Landsstyret svar til spørgsmål vedrørende hovedkonto 62.03.06 -

Stipendier og børnetillæg til efterretning, har vi dog bidt bemærke i slutningen af svarets

sætning og jeg citerer:

”Eksempelvis vil landsstyret overveje en nedsættelse af stipendiesatsen for

uddannelsessøgende under 18 år til 1.500 kr. pr. måned” (citat slut).

Vi skal allerede nu fra Atassut meddele, at vi ikke mener, at det vil være med til, at stimulere

de unge til tidligt at starte på en uddannelse, såfremt man vil nedsætte stipendiesatsen til

1.500 kr. for unge uddannelsessøgende under 18 år.


Hvis dette bliver en realitet, vil det medføre, at der faktisk er under 500 kr. til forskel mellem

stipendiesatsen samt højeste sats til elevtilskud til folkeskoleelever, til trods for, at man ofte

har flere udgifter som uddannelsessøgende.

Såfremt Landsstyret agter at gennemføre en nedsættelse af satsen for unge under 18 år, skal vi

fra Atassut opfordre Landsstyret til, i det mindste at sikre, at ændringen, inden den foretages

kommer i høring hos de uddannelsessøgendes organisationer eller foreninger og muligvis tage

en forhandling med disse.

Vi har fra Atassut gennem snart flere år, været med til i Landstinget, at prøve at få løst

problemstillingen i Qasigiannguit, om det forældede alderdomshjem, der ikke længere egner

til at fungere som alderdomshjem.

Det er nødvendigt at beboerne i alderdomshjemmet og de ansatte medarbejdere, har sunde,

tidssvarende og ikke mindst sikkerhedsmæssigt forsvarlige omgivelser i deres hverdag.

Landsstyret har ved tidligere lejlighed, rettet henvendelse til Finansudvalget, for at få midler

til at få bygget et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit Kommuniat, idet kommunen ikke selv

har råd på grund af deres anstrengte økonomi.

Sagen er så blevet sendt tilbage af Finansudvalget til Landsstyret, idet Landsstyret havde

forslået at betale for hele nybyggeriet, idet kommunen ikke kunne opfylde kravet om, at selv

at finansiere 50 % af byggeomkostningerne. Derfor har vi fra Atassut stor forståelse for at

Landstingets Finansudvalg i deres betænkning, har udsat at træffe en afgørelse.

I Atassut har vi dog bemærket, at Landsstyret i deres svarnotat i forbindelse med nærværende

forslags andenbehandling, giver udtryk for, at Landsstyret vil fremkomme med et

ændringsforslag i forbindelse med 3. behandlingen af forslaget - dette er der ikke noget

underligt i.

Vi vil dog fra Atassut gerne spørge, om Landsstyret ikke ser det som en mulighed, at

Qasigiannguit Kommune kan blive ydet et lån fra Landskassen? Og derudover vil vi høre om

det virkelig ikke har været muligt for Qasigiannguit Kommune, at finde midler ved at

omprioritere i deres kommunekasse?


Baggrunden for spørgsmålene er, hvilke konsekvenser det kan medføre, at man går uden om,

at kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, der normalt finansierer 50 % hver ved nybyggeri

samt at vi fra Atassut kan være betænkelig ved, at det kan føre til præcedens for andre

kommuner.

Vi skal her henvise og sammenligne med, at Landsstyret i deres svarnotat, blandt andet vil

yde lån på 7 mio. kr. fra Landskassen til Qaanaaq kommune på baggrund af kommunens store

økonomiske vanskeligheder. Og i den forbindelse vil det for kommunalbestyrelsen i Qaanaaq

betyde, at de får reduceret deres frihedsgrader ved blandt andet, at kommunalbestyrelsens

dispositioner, først skal godkendes af Hjemmestyret.

Fra Atassut vil vi gerne yderligere have oplyst, hvor stor forrentningen bliver af det lån, der

skal ydes til Qaanaaq Kommune?

Når vi fra vores side, tager to af hinanden uafhængige sager og sammenligner, så er det fordi

vi i Atassut er af den holdning, at Landsstyret grundlæggende bør søge at finde løsninger, der

er mere ensartede i kommunale sager.

Hvad angår anlægsområdet under hovedkonto 84.40.10 - Kommunale skoler, vil vi fra

Atassut ikke undlade, at gentage vores krav om, at Landsstyret skal sikre, at der ikke kommer

1 års forsinkelser på andre anlægsopgaver i forbindelse med byggeriet af skolen i Kullorsuaq,

hvor det er påvist, at der forventes meromkostninger.

Der har indenfor telekommunikationen gennem årene været en løbende og gennemgribende

udvikling, således at alle byer og bygder kan kommunikere via telefoni samt gennem lavere

eller hurtigere internetforbindelser. Landstingets Finansudvalg har ved orienteringsbesøg hos

TELE Greenland, blandt andet blevet orienteret om, at såfremt alle fåreholdersteder skulle få

forbindelse, ville dette koste 3-4 mio.kr.. Vi skal derfor fra Atassut benytte anledningen til, at

spørge hvornår man kan forvente, at få udbygget telefonien og internetforbindelserne ud til

alle fåreholdersteder?

Selvom arbejdet for at forbedre pensionsforholdene for ældre stadig er i gang, vil vi ikke fra

Atassut undlade at understrege at vi fastholder at Landstinget færdigbehandler sagen under

dette Landstings efterårssamling.


I forbindelse med ændring af pensionsforholdene, har Landstingets Familieudvalg samt

forhandlingsparterne allerede nu, sendt mange afklarende spørgsmål samt udregninger til

Familiedirektoratet.

Og nu, hvor der kun er en uge til, at Landstingets Efterårssamling slutter, er det vigtigt for

Atassut at fastholde, at arbejdet for at forbedre pensionsforholdene for de ældre bliver udført,

med henblik på at sikre en fremsættelse af et ændringsforslag til 3. behandlingen af Forslaget

til Landstingsfinanslov for 2007.

Fra Atassut bemærker vi med tilfredshed, at Landsstyret agter at fremsætte et ændringsforslag

med henblik på at få NPP, Northern Periphery Programme på finansloven.

Slutteligt skal vi fra Atassut endnu engang opfordre Landsstyret til at arbejde for, at

behandlingen af Finanslovsforslagene fremover bliver adskilt og behandlet af Landstinget i to

dele, som vi fra Atassut tidligere har foreslået.

På den måde vil det realiseres, at Finanslovens anlægsdel kan blive behandlet under

Landstingets forårssamling, og driftsdelen under Landstingets efterårssamling. Dette vil sikre,

at planlægningen af det offentliges byggeprojekter kan starte tidligere og dermed mere

hensigtsmæssigt, og det vil igen…

.... landstingets finanslov for 2007 understreger, at det er vigtigt for os at sikre at budgetterne

for Landskassen så vidt muligt ikke er baseret på underskud, således at der kan sikres midler

mod lavkonjunktur. Men på trods af dette, har vi fra Atassut været med til at operere med stor

underskud de næste år frem, da vi godt kan se at det videre udvikling i det grønlandske

samfund, fordrer til at der bliver realiseret store udgiftskrævende projekter.

Vi skal fra Atassut i den forbindelse kræve at Landsstyrets arbejde med at realisere

Landstingets beslutninger skal basere sig på stram økonomisk styring. Vi skal ligeledes fra

Atassut opfordre de enkelte Landsstyremedlemmer til at gennemgå finanslovsforslaget

grundigt i forhold til deres ressortområder, og vurdere hvorvidt budgetterne svarer til deres

områder, inden tredjebehandlingen, dette skal sikre at Landsstyret så vidt som muligt kan

undgå at søge om tillægsbevillinger.


Og vi vil ikke fra Atassut undlade at sige noget omkring trafik. Og selv om vi ikke har fået det

udarbejdet i forbindelse med vores ordførerindlæg. Men i forbindelse med vores

dagsordensforslag 100, det er forslag til forespørgselsdebat fra Atassut omkring trafikforhold,

og dette forhold 101, som det også blev nævnt under redegørelsen for dagsordenen, den er

blevet medtaget på dagsordenen for på fredag. Og i den forbindelse så skal vi gøre

opmærksom på, at tilpasning af trafikforholdene er meget meget nødvendigt, og ikke mindst

at trafikken og i forbindelse med den nye trafikstruktur, at dem der er blevet ramt, at de får en

forbedret løsning, og at Landsstyret og Landstinget tager nogle initiativer, så vidt muligt i

samarbejde, for at løse de trafikale problemer. Men at vi på fredag, med hensyn til forslaget til

forespørgselsdebat, og efter nu at have hørt resultatet, så skal man regne med at vi vi stille

forslag til Landstinget til næste års samling.

Med disse ord, i forbindelse med nærværende andenbehandling af forslaget til

Landstingsfinanslov for 2007, og med forventning om at vore spørgsmål bliver besvaret inden

tredjebehandlingen, skal vi fra Atassut indstille til, at forslaget bliver genstand for behandling

hos Landstingets Finansudvalg inden tredjebehandlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det var Ellen Kristoffersen, Atassut. Og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Med henvisning til mine udtalelser under førstebehandlingen, på vegne af Kattusseqatigiit

Partiiat, skal jeg fremkomme med følgende bemærkninger under denne andenbehandling:

Indledningsvis skal jeg indrømme, at det er særdeles utilfredsstillende, at jeg først har fået

Finansudvalgets betænkning på 82 sider, med 101 ændringsforslag og med bilag bestående af

flere hundrede sider, det skal derfor ikke undre nogen, hvis jeg ved nærværende kun

fremkommer med ufuldstændige fremlæggelser, netop fordi jeg først modtog materialerne i

mandags, og hvor jeg ikke har haft mulighed for at gennemlæse det hele. Derfor skal det ikke

undre nogen, hvis mit indlæg bliver ikke fuldstændigt. Men jeg har alligevel følgende

bemærkninger.


Kattusseqatigiit Partiiat finder det naturligvis vigtigt i princippet, at være med til at

færdiggøre et finanslovforslag uden underskud. Det er således vigtigt ved nærværende at gøre

opmærksom på, at det er vigtigt at igangsætte vigtige investeringer for samfundet på længere

sigt, hurtigst muligt. Dette bør realiseres, også selv om dette kommer til at betyde underskud

på finanslovsforslaget. Men det er lige så vigtigt også at understrege, at Kattusseqatigiit

Partiiat er af den opfattelse, at underskud på finanslovforslaget kan praktiseres, hvis

Landskassens reserver kan dække eventuel underskud.

Og da nærværende naturligvis harmonerer med Kattusseqatigiit Partiiat tidligere krav skal jeg

understrege, at vi som bekendt regelmæssigt har stillet krav om, at pengene arbejder til større

gavn for samfundet. Vi har således under førstebehandlingen udtalt vores tilslutning til, at

arbejderne kan igangsættes, da vi er af den opfattelse, at disse ikke længere kan forhales.

Med disse indledende bemærkninger, har jeg som konsekvens af Kattusseqatigiit Partiiats

interesse for at følge vores økonomiske situation tæt, blandt andet stillet forespørgsel til

Landsstyret vedrørende KNI´s underskud på 74,4 mio kroner i 2006 på halvårsregnskabet. Jeg

skal ved nærværende opfordre Finansudvalget til at foretage en vurdering af de eksisterende

oliepriser, ikke mindst i lyset af, at oliepriserne på verdensmarkedet aktuelt er faldende, uden

at forbrugerne her i Grønland hidtil har kunnet mærke det, og det til trods for det faktum, at

prisen på olie her i landet bliver sat op lige så snart verdensmarkedsprisen stiger. Dette sker i

øvrigt også, selv om der fortsat er reserver af den billigt indkøbte olie.

I den forbindelse er jeg i øvrigt af en forbruger gjort bekendt med, at man nu er begyndt at

sælge en anden type motorolie, som er mindre medgørlig, og som er mere forurenende.

Årsagen kan meget vel være, at man har valgt at indkøbe billigst mulig olie. Men det er

konstateret, at denne type olie er langt mindre hensigtmæssig for forbrugerne og for miljøet,

jeg skal derfor ved nærværende opfordre til, at man også ser på dette.

Kattusseqatigiit Partiiat finder det væsentligt, at man hele tiden søger at sikre, at vores

økonomiske formåen er stabil og at ledigheden ikke stiger. Kattusseqatigiit Partiiat er derfor

ikke desto mindre af den opfattelse, og skal kræve at man ligeledes sikrer, at ubearbejdede

råvarer fra fiskerisektoren, som jo fortsat er landets vigtigste erhverv, ikke eksporteres

uhæmmet. Det gentager vi endnu en gang fra Kattusseqatigiit Partiiat.


Med hensyn til de forslåede bevillinger til uddannelsesområdet, skal Kattusseqatigiit Partiiat

ved nærværende opfordre til, at der oprettes ekstraordinære kursusmuligheder for

fiskefabriksarbejderne. Dette for at opnå, at fiskefrabriksarbejderne på sigt, ligesom alle

andre, får mulighed for at få papir på deres uddannelse, og dermed får mulighed for at gå en

mere tryg fremtid i møde. Jeg skal derfor ved nærværende foreslå, at man etablerer

muligheder for disse, så man fremover undgår, at nævnte bliver fyret fra deres arbejde fra den

ene dag til den anden. Man vil ad denne vej også sikre, at fiskefabriksarbejdet bliver mere

tiltrækkende. Det er ganske utilfredsstillende at disse arbejdere ganske uforskyldt blandt andet

bliver beskyldt for at være dovne og arbejdssky. Arbejderne er den gruppe som også har haft

stor indflydelse på vort lands udvikling.

Kattusseqatigiit Partiiat er af den opfattelse, at bevillinger til uddannelsesområdet må blive

genstand for en minutiøs planlægning, for på denne måde at gardere sig imod, at

arbejdsløsheden stiger og at inflation på kronen undgås. Begge risikofaktorer, som udvalget i

øvrigt har påpeget.

Der er ingen tvivl om, at rationaliseringerne på energi og infrastruktur vil have en gavnlig

effekt for samfundet på længere sigt. Og da disse tiltag også vil have en gavnlig effekt på

omsætningsniveauet i Grønland, anser vi det vigtigt, at tiltagene realiseres og Kattusseqatigiit

Partiiat skal derfor ved nærværende understrege, at vi tilslutter os fuldt ud dette.

Vi kan ikke komme udenom, at man ekstraordinært bevilger 7 mio. kroner til Qaanaaq

kommune, på grund af kommunens økonomiske vanskeligheder. Ilulissat Kommuneat har

allerede igangsat sin håndsrækning, og for at opnå, at vanskelighederne overståes hurtigst

muligt, og da det er nødvendigt med en ordning som ikke belaster kommunen yderligere, skal

Kattusseqatigiit Partiiat udtale sin fulde støtte til, at der bliver etableret en ordning med

gensidig forståelse. Selvfølgelig også i samråd med Landsstyret, og tilslutter os Landsstyrets

initiativer.

Med hensyn til overførsel af bevillinger til renovering af to boligblokke, til renovering af

aldersdomshjemmet i Qasigiannguit, anser jeg det som en selvfølge, at Qasigiannguit

Kommuneat allerede er involveret i nævnte projekt. Og hvis og såfremt må nærværende

forslag anses som et naturligt tiltag, ikke mindst i betragtning af at alderdomshjemmet i årevis

har trængt til modernisering.


Og med hensyn til kommunalreformen, skal jeg på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat pålægge

Landsstyret, at redegøre for hvilke tiltag man har i sinde at tage, for at undgå økonomiske

vanskeligheder i forbindelse med kommunesammenlægningerne, både for de store kommuner

og de små, som aktuelt har markante økonomiske vanskeligheder. For alting tyder nemlig

allerede på, at sammenlægninger mellem dårligt stillede kommuner med velfunderede

kommuner, vil have positive økonomiske konsekvenser for alle.

Som det alle er det bekendt, så har de fire største kommuner haft markante boligproblemer i

løbet af de sidste år. Kattusseqatigiit Partiiat skal derfor tilslutte sig Landsstyrets forslag om

ekstraordinære bevillinger til byggeri af almindelige udlejningsejendomme.

Jeg kan udmærket forstå, at Landsstyret sommetider står på gyngende grund, med hensyn til

bevillingerne på 80 mio kroner for 2007 og 100 mio kroner i overslagsårene, på

folkeskoleområdet. Kattusseqatigiit Partiiat har også ved tidligere lejligheder erindret om, og

har påpeget, at det er yderst vigtigt med klare og sikre planlægninger. Det er derfor vigtigt, at

planlægninger hele tiden bliver tilpasset de faktiske forhold.

At der er grund til bekymring, viser de stigende sager hos Socialankenævnet. At forholdene er

sådan, må betegnet at være anstrengende. Der er således behov for, at disse alvorlige

problemstillinger søges løst.

Der er behov for at vilkårene for de faglærte socialarbejdere bliver genstand for en seriøs

vurdering, i forbindelse med forslag til tredjebehandlingen af finanslovsforslaget.

Det er nemlig et faktum, at der er en aktuel mangel på 400 faglærte arbejdere indenfor den

sociale sektor, inklusive børneområdet. Vi ved alle, at faglærte indenfor socialområdet søger

udfordringer på andre området, fordi de føler, at deres lønvilkår er alt for ringe. Der er derfor

et udbredt behov for, at vilkårene for de ansatte på Socialankenævnet søges forbedret, og der

er således også behov for, at vilkårene for socialarbejderne også bliver optimeret.

Det er således også behov for, at Landsstyret foretager tiltag for at realisere Landstingets

beslutning fra nærværende efterårssamling, om indførelse af forældreskole fra 1. januar 2009.


I henhold til planerne, skal vi behandle forslag om aldersrente på fredag. Men jeg kan

konstatere, at vi i forbindelse med behandling af nærværende forslag til finanslov også skal

behandle ændringsforslag om, at midler til aldersrente skal forhøjes med 4 mio kroner. Er de

præsenterede tal virkelig realistiske? Jeg regner med at vi på fredag endelig vil bane vejen for

regulering af aldersrentesatserne. Jeg skal derfor opfordre til, at man vender tilbage til nævnte,

i forbindelse med tredjebehandlingen af finanslovsforslaget.

At Landstingets Finansudvalg opfordrer Landsstyret til at rette henvendelse, såfremt Great

Greenland ansøger om midler til indhandlingstilskud, tager jeg til efterretning og forstår

således, at man sidder klar, såfremt der opstår problemer.

Jeg skal ligeledes udtrykke min tilfredshed over, at der nu er fremkommet ændringsforslag,

som sikrer at tilskud til sporten alligevel ikke bliver reduceret, som det ellers blev foreslået

under førstebehandlingen. Jeg er ligeledes tilfreds med, at Grønlands Idrætsforbund og

kommunerne har indgået aftale om fælles dækning af lønomkostninger for trænere og ledere

indenfor sporten.

Til slut skal jeg gøre opmærksom på, at Landstinget bevilger midler til Kirken, i henhold til

Landstingets forordning nr. 15 af den 28. oktober 1993. Biskoppen har tilsynet med

provstierne, præsterne og kateketerne. Det er således også en kendt sag, at der bliver uddannet

organister. Men det er også et faktum, at der er mangel på organister i flere større byer. Jeg vil

derfor spørge Landsstyret, hvilke planer de har med hensyn til uddannelse af organister, og

eller om hvordan det går med uddannelsen?

Med disse bemærkninger fremkommer jeg med bemærkninger til andenbehandlingen, på

vegne af Kattusseqatigiit Partiiat. Tak.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

Her ved 2. behandlingen af finanslovsforslaget omkring samfundsøkonomien, og Landsstyrets

forslag, den er blevet til ......., og partiernes ordførerindlæg vil jeg sige tak for.


Som I vores svarnotat, så har vi nævnt at vi fra Landsstyret finder det glædeligt, at

Landsstyret og Finansudvalget i det største hele følger de overordnede linier. Selvfølgelig,

med hensyn til de forskellige tilpasninger, uanset om det er på anlæg eller driftområdet, og det

der blev kommenteret i forbindelse med sagernes videre gang, som ellers hører under

Landsstyret. Men der er så mange, som Landstinget Finansudvalg inden deres videre arbejde i

forbindelse med 3. behandlingen, så skal man tage stilling til dem, og de krav der bliver stillet

fra partierne, så regner jeg selvfølgelig med at udvalget, som kutyme, også vil færdiggøre

disse.

Men hensyn til pensionsreformen, som blev nævnt at flere, og med disse in mente, så har

Landsstyret sagt, at 4 mio. kr., udover de afsatte 10,5 mio. kr., er kun sådan, at dem der

modtager pension også vil få det forøget, indtil næste år.

Derudover så er der flere forslag fra partierne, som man er gået i forhandling med. Og man

regner med at til 3. behandlingen vil blive fremlagt til Landstinget med beløb på, således at

Landstinget kan tage stillingtagen til dem.

Med hensyn til bevillinger til energiområdet, det vedrører især i største hele anlægsområdet.

Og Landstingets Finanslov, med underskud for de kommende fire år, det er dem der danner

grundlag for. Men jeg kan forstå, at samtlige partier, så sådan nogle dispositioner med sikring

af fremtiden, dem tager med kyshånd. Og her så ønsker man, at man får undersøgt

energimuligheder, med brung af vind, sol og termisk varme, det vil sige vedvarende energi,

og at man nu, med hensyn til vor nabo, som har kendskab til disse, og Landsstyrets arbejde,

som allerede er pågået, det bliver fortsat.

Med hensyn til de videnskabelige undersøgelser, så er det ......undervisningen i Sisimiut, med

hensyn til ingeniøruddannelserne, og med hensyn til at man har oprettet et innovationshus i

Sisimiut. Og derudover så er det nogen der bliver indført i flere forskellige kommuner, at dem

at man på anlægsskoleområdet, og med hensyn til Arktisk Institut og man får opsamlet en

viden. Og det er korrekt, som det blev nævnt, at vi fra vores side, da vi er medfinasierende i

stort omfang, hvor det er det danske tekniske universitet er samarbejdspartner, hvor de også

bærer en del af midlerne. Men man ønsker, at den danske stat kommer med flere midler. Især

hvis man skal udnytte mulighederne for det arktiske syv.... Og jeg regner så med, at det


universitet, som man har samarbejde med i Danmark, også vil indgå en forhandling omkring

medfinasiering.

Og endelig, med hensyn til lægekonsultation og de forskellige behandlingsformer i

sundhedsvæsenet, og at de alternative behandlingsformer, at man får det undersøgt fra

Landsstyret. Det er vi opmærksomme på i Landsstyret, at man kan have denne metode og

denne mulighed. Og jeg er også vidende om, at Landsstyremedlemmet for Sundhed er

opmærksom på disse. Selvfølgelig vil nøje undersøgelser og med autoriserede behandlinger,

så hvis det kan være til gavn, så kan vi få dem benyttet. Og hvis vores omkostninger til

sundhedsvæsenet kan blive formindsket, så må vi også se på disse fra Landsstyrets side.

Selvfølgelig fra Landsstyret i dette år, det er første gang vi har hørt, at vi har haft et godt

samarbejde. Det er noget som vi er taknemlige for. Og her kan vi sige, at vi har været fælles

om at lave et ordentligt stykke arbejder, med hensyn til dette finanslovsforslag.

Hvor det blandt andet er at man er nødsaget til at få bygget et nyt alderdomshjem i

Qasigiannguit, fordi den er helt, totalt nedslidt, som Landstinget i flere år har fået det

efterlyst, og prøver på at få det bygget. Og det er det lovgrundlag, hvor der er lige-lige 50

procent finansiering, så har Qasigiannguit Kommune ikke kunnet magte at bære

omkostningerne.

Og nu blev der nævnt fra flere partier, at vi må være påpasselige med at man ikke skaber

præcedens til andre kommuner. Det er noget som vi fra Landstinget og Landsstyret i

fællesskab må fastholde. Fordi det er meget, meget vanskeligt, at når en kommune laver sådan

en ordning, hvorfor kan vi så ikke få sådan nogen tilsvarende ordning? Man må betragte dette

som noget helt ekstraordinært, dette alderdomshjemsbyggeri.

Her har jeg blandt andet lagt mærke til, at udover Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, så har

man tager partierne vores forslag, at Grønlands Hjemmestyre ikke har været parat til, med

hensyn til de der 10,5 mio. kr., som ellers skulle bruges til boligblokrenovering, at

stillingtagen til at Qasigiannguit Kommune kan bruge disse midler som deres andel. Og derfor

Landsstyremedlemmet for Familier, med hensyn til Grønlands Hjemmestyres andel af

finansieringen, så har de ikke nogen reserve som de kan bruge.


Men man støtter, at disse 10,5 mio. kr., der ellers skal bruges til boligblokrenovering

overgives til Qasigiannguit Kommune, således fordi Grønlands Hjemmestyre må jo have

nogle reserver parat. Derfor foreslår vi, vi sagde det ellers meget klart, og foreslog at disse

dækkes af anlægsbevillingerne, og peger på det som en mulighed. Men hvis Inuit Ataqatigiit

ønsker at der laves en anderledes ordning, så vil vi selvfølgelig høre det fra Landsstyret. Men

planen indtil nu påviser, at byggeriet af alderdomshjem vil koste omkring 27,8 mio. kr. Det

vil sige, at disse 10,5 mio. kr., og hvis vi siger dem, så vil der være resterende 21,5 mio. kr.

Fordi det kan jo være, at Grønlands Hjemmestyres bevillinger bliver forhøjet, og dermed

bliver Qasigiannguit Kommune nødsaget til at lave en lånoptagning. Det må så medtages.

Men hvis Grønlands Hjemmestyre skal dække dette fra deres anlægsmidler, så må vi også

regne med at man dér vil koste omkring 30 nybyggerier af lejligheder. Det er så noget som

partierne må tage stilling til efterfølgende.

Og med hensyn til Qaanaaq Kommunes økonomi. Selvfølgelig er man bekymret for det fra

Landstingets side. Og da Landstinget har udvist at være bagland, og være med til at hjælpe,

det har vi set. Men det er korrekt, som vi må fastholde fra Landsstyret, som Inuit Ataqatigiits

ordfører har sagt, at med hensyn til yderligere låntagning på 7 mio. kr., at vi i Landsstyret

bliver den godkendt til bevillingerne, så må man også regne med at disse bruges til

erhvervsfremmeordninger. Fordi problematikken med vilkårene for fangerne og

klimaændringerne, det er den der kom. Og det ...

…så ville disse problemer gentage sig, så må vi godkende låntagning. Men hvis de ikke kan

betale disse tilbage, så ville man også bebyrde ikke kun kommunerne men også andre i den

henseende. Derfor ville det være nødvendigt, at med hensyn til den socioøkonomiske analyse

af fangererhvervet som landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst har fået udarbejdet, så kan

det være, at vi i første omgang må lave noget mere uddybende i Qaanaaq kommune i første

omgang.

Det er korrekt som vi også har lagt mærke til fra Landsstyret som er Atassut, Inuit Ataqatigiits

ordførere har sagt, at det er en stram økonomisk styring og at vi skal være mere dygtige med

at lave nogen budgetneutrale omrokeringer. Det er meget vanskeligt at finde nogen midler

der. Og med hensyn til de kommende indtægter og omkostningerne ikke stiger, så skal

Landsstyret være opmærksom på, at der er flere indtægter, og det kan man gøre ved at man

laver erhvervsfremmeordninger som bliver støttet af Landstinget. Men det er også


nødvendigt, at man også bruger en hel masse input fra Landstinget med hensyn til at finde

nogen indtægtsmuligheder som I også har fået kendskab til i forbindelse med jeres rejser på

kysten og med jeres møder med de andre folkevalgte. Det er noget som vi alle sammen skal

være opmærksomme på.

Med hensyn til portostøtten til aviserne og de faldne bemærkninger, det har jeg lagt mærke til.

Det som Inuit Ataqatigiits ordfører har sagt, at man til næste år for formindsket portostøtten

med lidt over 200.000,00 i de kommende år. Det er fra Landstinget, at de bliver nedsat.

Men Demokraterne siger, at de er imod det der bliver foreslået fra Inuit Ataqatigiits side, at

når man har fået dem nedskåret til 224.000,00 kr. i 2007 og at man i 2008 og 2009 fastholder

disse, og at man i 2010 med hensyn til dem der arbejder med IT-distribuering, så kan man

måske involvere Grønlands Hjemmestyre i Pilersuisoq og have lavet et samråd eller seminar

omkring, således at avisredaktionerne også er opmærksomme på, at man i udlandet kan lave

elektronisk distribution af aviserne og at man laver en sådan overgang.

Selvfølgelig i forbindelse med en ny ordning, så kan man betragte dette, som noget der skal

undersøges fra redaktionernes side, det er om IT-distribution, hvis man når dertil, så

avisredaktionerne vide, at både samfundet og udadtil, så må man også beregne hvor mange

der ville have aviser, der er trykt på papir. Derfor er der grund til at lave en undersøgelse af

dette henseende. Landsstyret hører efter de 2 forslag.

Hvis finansudvalget skal være et flertal for at gå ind for det, det er om man gradvis skal

nedsætte dem eller stoppe dem eller få det undersøgt. Derfor med hensyn til vores forslag fra

Landsstyret, den får støtte fra 2 og det må så finansudvalget forhandle sig frem tid.

Landsstyret uanset hvor vi så vidt muligt skal være dygtige og ufejlbarlige, så er det helt

sikkert, at så længe verden består, at i finansudvalget, så kan man ikke komme udenom, at

man stille ændringsforslag. Selvfølgelig kan man se, at der er alt for mange, men det jeg har

lagt mærke til er, at finansudvalget i det store hele med hensyn til vores ændringsforslag

finder som ikke alt for stort og finder det som støtteværdigt. Det bliver vi glade for.

Man påpeger fra Demokraterne at med hensyn til kommende mere skatteindtægter med

hensyn til afgifter fra motor og stempelafgift, hvorfor man ikke har været forberedt til disse


kommende nye indtægter i forbindelse med finanslovsarbejdet. Dette er, at når man tænker på

hele Grønlands skattebetaling, og de skattebetalinger fra kommunerne, dem har vi ikke

kendskab til fra dag til dag. Vi må have længere tid til at finde dem. Men det er ganske

almindeligt, i forbindelse med andenbehandlingen af finanslovsforslaget til efterårssamlingen,

at de kommende skatteindtægter og ud fra de erfaringer man har i det indeværende skatteår,

og at de så bliver støttet.

Og med hensyn til fjernundervisning som Demokraterne har stillet forslag om, om at man kan

have flertalsopbakning fordi det er noget som udvalget i deres arbejde og vi partier og

landsstyrekoalitionen skal tage stillingtagen til det og tage stilling til dem og fremsætte noget i

forbindelse med tredjebehandlingen, det må vi så også skulle regne.

Vi beklager at Landsstyrets ændringsforslag, at vi ikke har reageret på dem. At man beklager

dette fra Demokraterne. Men vi regner med, at de enkelte partier i deres udvalgsbehandling,

og når det er Landsstyrets ændringsforslag, så kan vi fra Landsstyret sige hvad som helst, men

partierne er dem, der har mulighed for at få påvirket ændringsforslagene. Vi er deres

repræsentanter i udvalget.

Og med hensyn til studiestøtteordningen og det var vist nok enten i forårssamlingen, så blev

det foreslået fra hr. landstingsmedlem Johan Lund Olsen, at med hensyn til dem der bor i

hjemmene og dem der bor udenfor hjemmet, at de kan blive behandlet ens. Så er det jo det

berørte landsstyreområde, og mens vedkommende er på rejse, så skal jeg sige, at man finder

midler dertil. Det er at man får det vurderet som problematisk fra Landsstyreområdets side,

det har man sagt,at man få studiestøtte afhængig af hvilken alder man har.

Men fra Landsstyret på det område, så betragter vi det ikke som den mest optimale løsning,

hvor udgifterne fra studiestøtten ville blive forøget med op til 7 millioner kr. og man ville få

disse dækket ved en justering af studiestøtteordningen. Det er også derfor, at vi fra

Landsstyret har til målsætning, og jeg kan forstå, at man vist nok kan gå ind for dem, at man

laver en fuldstændig ordning fra bunden af med hensyn til studiestøtten.

Og Atassut har påpeget, at man skal medtage disse i forbindelse med behandlingen af

finanslovsforslaget til 2008. Men indtil nu hvordan man lave en totalløsning på det område,

det kan man ikke sige noget om.


Og med hensyn til at selvstyrekommissionen fortsætte deres arbejde og de midler der er afsat,

det påpeger man, det er noget som Landsstyreformanden vil besvare.

Og fra Demokraterne og fra Atassut som man tidligere har fremlagt, at man får adskilt

finansloven i to dele, hvor anlægsdelen bliver behandlet i forårssamlingen og driftssiden til

efterårssamlingen. Det er noget der må undersøges og blive realiseret. Det er ikke noget nyt,

det har været fremme også i 1990'erne. Lad os nu få dem vurderet, om man kan lave en sådan

overgangsordning og få dem realiseret.

Og med hensyn til studiestøtten og reformen, den har jeg allerede fået kommenteret, som

Atassut har påpeget.

Og med hensyn til lånoptagning til Qasigiannguit kommune, dem har man stillet spørgsmål

om ligesom man gør det i Qaanaaq.

Og her med hensyn til midler, der er afsat til boligblokrenovering som er øremærket til

Qasigiannguit, dem har vi prøvet på at få det til at lykkedes fra Landsstyret, således, at de

overgår til byggeri af alderdomshjem, fordi der er behov for nybyggeri i stedet for renovering.

Og fra Landsstyret er vi også vidende om, at hvis kommunerne har lånt disse, så har

kommunen ikke råd til at få dem tilbagebetalt.

Og med hensyn til Qaanaaq og ud fra de nuværende budgetter, så regner jeg med, at man kan

opfylde tilbagebetalingspligten, og hvis de ikke kan realiseres, så må vi også regne med efter

kommunekassen om man kan overgive de restende gæld til den store kommune, eller om man

kan få dem eftergivet. Det er korrekt, at der er 2 kommuner, som har meget store økonomiske

problemer, og som man må være meget opmærksomme på. Og vi må så have et samarbejde,

således at de ikke går nedenom og hjem rent økonomisk.

Med hensyn til hvilken forrentning vi skal have med hensyn til lån til kommunerne, det har

man ikke taget beslutning om i Landsstyret. Vi regner med, at det er maksimum 6%, som man

bruger til renter i forbindelse med lån fra Landskassen.


Og med hensyn til skolebyggeriet i Kullorsuaq, hvor den er blevet meget fordyret, og den

kommer til at koste 10 millioner kroner efter licitationen. Derfor for at have dækning for disse

midler, vil landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse og landsstyremedlemmet for

anlæg, de kom med en tilføjelse til, at andre kommuners midler til skolerenovering, at man

tager en del af dem. Det vil sige, at man udsætter byggerierne med et år, også får finansieret

skolebyggeriet i Kullorsuaq.

Men vores hensigt fra Landsstyret er, at med hensyn til skolerenovering og nybyggeri, så er

det jo kvalitet og størrelsesbestemmelserne om det er hensigtsmæssigt, eller om man kan lave

nogen formindskelser i den, således at man uden at tage midler fra andre anlægsmidler kan

følge det planlagte. Også fordi vi er vidende om, at der er mange skoler på kysten som

trænger til renovering, og hvis man ikke laver renovering, så ville det ikke være godt for

børnene og deres lærere.

Og fra Atassut med hensyn til telefoni og hvordan man kan få det løst i fåreholderstederne.

Det har man også stillet spørgsmål om. Jeg tror nok, det er på fredag at vi skal andenbehandle

forordningsforslaget, det der vedrører kommunikation. Og her er det blandt andet om,

hvordan man kan få lavet en ordning for fåreholderstederne. Det er noget vi skal tage stilling

til. Derfor kan vi ikke i dag få de besvaret.

Og ud fra de indstillinger fra Landstinget under fredagsmødet, så vil Landsstyret med hensyn

til service for fåreholderstederne og dem der bor i yderdistrikterne, så vil Landstinget tage

stillingtagen til dem.

At der skal være en stram økonomisk styring, som Landstinget har krævet, og Landsstyret

skal følge, det er noget som vi skal prøve. Og økonomistyring og den meget store lyst til at

bruge løs af penge fra Landstinget. Hvis man kan begrænse sig selv, det ville være glædeligt.

Og med hensyn til oliepriserne, der blev spurgt om fra Kattusseqatigiit Partiiats side, at når

oliepriserne stiger i verden, så forhøjer Pilersuisoq meget hurtigt sine priser. Og når de er

nedadgående, at de så er mere langsommelige. I den forbindelse, så skal vi kræve over for

dette selskab, at de kommer med en redegørelse.


Og dengang da KNI var mere samlet, så var det jo særskilt god olie, der er tilpasset til arktisk,

som er mere tyndtflydende og som er mindre forurenene. Og vi skal også medtage dette, fordi

den olie man indkøber i dag, det er noget der er peget på, fordi den er billigere og af dårligere

kvalitet. Det er sådan noget, som vi skal have undersøgt over for selskabet.

Og med hensyn til fiskefabriksmedarbejderuddannelserne, her er det vist nok meget

nødvendigt, at disse også bliver medtaget i forbindelse med uddannelsesreformen, at de kan

have mere fleksible muligheder for at flytte fra arbejde til arbejde. Hvis man kan få forøget

konkurrenceevnen i og med at deres uddannelsesniveau stiger. Det kan være fordi vi snakker

alt for meget om erhvervsuddannelser, så kan det være at landsstyremedlemmet for

erhvervsuddannelser har ondt i ørene.

Og med hensyn til midler til midlertidig ledighed. Det er især dem, der arbejder i

fiskefabrikkerne. Derfor fra Landstinget med hensyn til ledighed, så har man fået dem ændret

lidt i forbindelse med behandlingen af disse i forårssamlingen. Og nu hvor kommunerne skal

være medfinansierende, så har man fået det løst i forbindelse med bloktilskud. Men vi må

regne med, at det er en midlertidig ordning. Altså hvis det kan lade sig gøre, så er det dem der

kan arbejde, og at man lader dem arbejde. Og det er så den hensigt man har.

Med hensyn til kommunalreformen eller kommunestrukturen og de økonomiske

konsekvenser efter kommunesammenlægningerne, lad os lige få den, jeg skal lave en skriftlig

besvarelse til Kattusseqatigiit Partiiat ordfører med kopi til samtlige landstingsmedlemmer,

fordi strukturudvalget allerede har taget stillingtagen til det område.

Og med hensyn til det flere sager på det sociale ankenævn, det har vi konstateret fra

Landsstyret, at borgerne har større kendskab til deres muligheder. Og dermed sker behovet.

Det er taknemmeligt, at vores samfundsreform har medført blandt andet, at befolkningen

gives muligheder, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet, at de så har et klagenævn og ved

hvordan de kan gøre det. Og det er ikke kun via ombudsmanden men også via det sociale

ankenævn, at man er meget opmærksomme på det, det må vi tage imod med kyshånd.

Og her med hensyn til den store mangel på pædagogerne og andre. Jeg håber så på selvom vi

ikke har fuld dokumentation for det. Men med hensyn til aflønning til socialrådgivere og

socialarbejderne som Kattusseqatigiit Partiiat har fremsat. Disse løses ved forhandlinger, og


det er meget vanskeligt at få kommenteret i større omfang. Men vi regner med at selvfølgelig

dem der har behov med hensyn til det, der vedrører midler til sundhed og det der vedrører

midlertidig socialhjælp, de ville blive forhøjet og forhøjet endnu mere. Det vil sige, at man

ville afsætte flere uddannelsesmidler således at uddannelsesniveauet stiger, og så kan man få

løst lønproblemet i forbindelse med forhandling.

Og med hensyn til landsstyremedlemmet for kirke og med uddannelse af organister, så regner

jeg med, at hun ville få det besvaret.

Tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og vi siger tak til landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, og den næste er

landsstyreformanden.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak.

Det er med hensyn til Atassuts spørgsmål og som Demokraterne også blandt andet har

påpeget, at med hensyn til selvstyrekommissionens arbejde og de midler, der er blevet afsat.

Dem har man sat spørgsmålstegn ved. Og ved en nøje undersøgelse her, så har jeg konstateret

at der vist nok er taget en fejltagelse i forbindelse med placeringen.

Her kan jeg se i forslaget for 2007, så har man set, at man har målsætning om 4,1 millioner

kroner, men denne konto som Landsstyret har lavet ændringsforslag om. Det er 2,7 millioner

kroner, der er lavet en fejltagelse, vi ville få det undersøgt. Teknisk så orientere vi også

Landstinget og orientere og finansudvalget. Vi kan se, at der er et eller andet galt på det

område, de beklager vi, fordi vi har overset dette.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til landsstyreformanden og den næste er landsstyremedlemmet for kultur,

uddannelse, forskning og kirke.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak.

Til partiernes spørgsmål.


Først Siumut: jeg konstaterer, at de forskellige spørgsmål der er stillet, der vedrører mit

ressortområde, for eksempel idræt og forskning med hensyn til arktisk biologi. Der ønskes

forøgelse af bevillingen på dette område, det har jeg undersøgt. Vi ser at kontoen befinder sig

på erhvervsuddannelsesområdet. Ja eftersom forskning hører ind under mit område, så ville

det være påkrævet at snakke med Landsstyremedlemmet for erhvervsuddannelser, det ville vi

tage initiativ til. Således at vi så kan forstå hinanden.

Så er det Inuit Ataqatigiit og idrætten, kopiering og aviserne. Først, der blev sagt at forfatterne

der vedrører vilkår for forfatterne, dertil kan jeg blot sige, at de midler, at det er noget

organisationerne kan forhandle sig frem til, om de skal tilgå enkelte forfattere eller

organisationerne. Så er det så forfatterforeningen jeg gerne ville have et samråd med, når jeg

har undersøgt sagen nærmere.

Som det andet, så er det aviser. Så er der kun 2 aviser, om de fortsat skal have støtten. I den

forbindelse skal jeg understrege, at Landsstyret har til hensigt, at nedsætte portostøtten til

aviserne. Hvis partierne tager en anden beslutning, så synes jeg, at vi for at styrke vores

kulturliv, at Kalaaleq en avis kan medtages til denne støtte.

Demokraterne, med hensyn til kunstmuseum, det er en stor glæde om det, det mærker jeg. Det

er en stor glæde, at der er afsat 200.000,00 kroner til formålet, det er glædeligt. Under mit

ophold i Danmark for nylig, har jeg mødt Bodil Kaalund, og hvor vi syntes, at da denne sag er

meget interessant.

Med hensyn til fjernundervisning, så er det Demokraterne der har været inde på, at vi skal

afsætte midler dertil. I denne forbindelse kan jeg blot henvise til, at vores tidligere besvarelse

til finansudvalget, hvor vi har understreget, at Uummannaq kommune har forsøg i gang

desangående, og at Inerisaavik også har lavet et projekt, et forsøgsprojekt, og formanden

vurdere om vi kan fortsætte med dette projekt, hvor man har anbefalet, at vi tager stilling til

sagen inden ret længe.

Aviserne, det jeg har været inde på for lidt siden til Inuit Ataqatigiit, det kan jeg blot henvise

til Demokraterne.


Så er det Atassut, uddannelsesstøtten kom man ind på, og jeg kan blot henvise til

landsstyremedlemmet for finansers besvarelse, at man ikke ligesom forhaler boligrenovering.

Så er det så direktoratet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og direktoratet for boliger

og infrastruktur, som har nedsat et arbejdsgruppe i samarbejde, således at vi kan finde frem til

en billigere form for et nybyggeri indenfor skoleområdet og denne.

Og folkeskoleplanen, det skal også vurderes i dette også med hensyn til elevhjemmene. At vi

så finder frem til løsningsmodeller uden at forhale sagerne.

Og så er det Kattusseqatigiit Partiiat, at jeg konstaterer, at uddannelse, idræts-, og børneskolen

og organisterne der blev nævnt. Med hensyn til uddannelse, skal jeg bemærke, at der sker et

seminar i uge 46 her i Nuuk for uddannelsen, således at vi også kan koordinere uddannelsen,

altså ud fra de grønlandske behov, der forefindes, således at vi laver en reform blandt andet

med henvisning til Meeqqerivitsialak og den gode skole og Meeqqerivitsialak, således at vi

kan finde løsninger for fremtiden.

Med hensyn til organisterne konto 40-12 41-40-12, det kan læses i kontoen, at deres

uddannelse pågår, da det er formålet, at der hvert år påbegynder nogle uddannelser som

organister. Og så er det 2005, der er opstartet en uddannelse, så er det så kateketerne og

organisterne, de starter deres uddannelse i 2008 og afslutter deres uddannelse i 2010.

tak.

Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Dernæst er

det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og derefter Ellen Christoffersen, Atassut.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak.

Først her ved andenbehandlingen eller anden gang fra min talerstol.

Først så ville jeg lige kommentere partiernes enkelte kommentarer. Fordi jeg har lagt mærke

til, at vi samtlige partier med hensyn til finansudvalgets betænkning som vi i dag behandler,

det er noget som vi alle sammen er meget enige i. Og det som Landsstyret besvarelse til


etænkning, det er noget vi samles om. Men det er det som andre partiordfører kommentarer

som jeg lige ville kommentere.

Med hensyn til Siumuts ordfører Jens Lars Fleischer kom blandt andet i sit ordføreindlæg på

passagertrafikken især i de senere år, i år er blevet forværret og at det er hastende med at finde

en løsning på det område. Dertil er vi meget enige fra Inuit Ataqatigiit og at Landsstyret vil

blive kraftigt opfordret på det område, især landsstyreområdet for trafik og infrastruktur, at

han laver nogen initiativer på det område, og vi regner med, at om ikke så lang tid ville kunne

fremlægge noget overfor Landstingets partier, fordi det stadig forvirrende forhold med hensyn

til passagertrafikken. Det er noget som ikke længere er forsvarligt.

Det er noget der er meget uforsvarlige. Og her kan vi blandt andet se, at især i Sydgrønland og

i Diskobugten, og dem der bor i byerne, de har ikke nogen rejsemuligheder, så går de ned til

havnen, og prøver på at finde nogen både som man kan tomle med, det er lige sådanne

forhold, der har været herskende dengang, da vi var en koloni, hvor vi kom ned til havnen og

kigger rundt om, gad vide om jeg kan blive passager på en eller tilfældigt skib. Dette er

sådanne forhold som er meget uacceptable, og bør også løses.

Der er mange eksempler herpå. I forgårs så hørte vi også at i Qaqortoq, det vil sige i

Sydgrønland, så var det en 16 fods lille jolle med 12 mennesker som passagerer…

…lille jolle og prøver på at sejle, hvis de omkommer, hvor beklageligt, det vil være. Der

ventes vist kun på, at der vil ske ulykker. Det er også derfor, at det er af hastende karakter, at

der laves en løsning. Derfor er vi også fuldstændig enige med Siumuts ordfører Jens-Lars

Fleischer og håber på, at især Landsstyremedlemmet for Trafik kan fremsætte nogle planer

her til Landstinget, lige så snart han kommer tilbage fra U.S.A..

Demokraternes ordfører Lene Knüppel og Atassuts ordfører Ellen Christoffersen

kommenterede den grønlandsk-dansk selvstyrekommission og Landsstyreformanden kom

også med en besvarelse. Men fra Inuit Ataqatigiits side vil vi meget klart sige, at

kommissionen, som bekendt midlertidigt vil blive færdigt med sit arbejde til næste år, men

der må ske en opfølgning, for man må gå videre med sagen. Her er det meget vigtigt, at de

afsatte midler, der er blevet brugt, når betænkningen er blevet færdiggjort og når den allerede

er blevet behandlet, både her i Landstinget og Folketinget, og for at få dem udmøntet, må man


have flere midler. Én af de allerstørste opgaver i den henseende er, at vi her får oprettet vores

egen grundlov, det vil sige, vi skal lave vores egen forfatning samt egen grundlov. Man må så

starte sagen og her er det yderst nødvendigt med meget dygtige og kompetente medarbejdere.

Atassuts ordfører sagde også noget, vi er meget enige i, det er med hensyn til sektorplanen,

som vi har fået godkendt i Landstinget og det er vedrørende folkeskolen og det nærværende

forslag om Landstingsfinanslov, der ved 1. behandlingen den 27. september, så har vi fra Inuit

Ataqatigiit kommenteret netop det forhold meget indgående og vi har også deltaget i arbejdet

i Finansudvalget således, at man ikke laver for store ændringer i planerne og at man ikke laver

for store bevillingsændringer og man må finde en løsning, så man ikke forhaler sagerne. Dette

er noget, vi er meget opmærksomme på fra Inuit Ataqatigiits side og vi vil have en opfølgning

på det område. Vi er også glade for, at Landsstyret i deres første indlæg sagde, at de netop

også arbejdede på det område. Men vi ønsker også, som et minimum, at Landstingets udvalg

for Kultur, Uddannelse og ikke mindst Landstingets Finansudvalg, at der sker en tæt

opfølgning på netop dette spørgsmål.

Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning nævnte i sin besvarelse

og sagde, som jeg har kommenteret i mit ordførerindlæg, at grønlandske forfattere med

hensyn til deres ophavsrettigheder, det nævnte jeg i ret så stort omfang og her har jeg

bemærket, at Landsstyremedlemmet lige før sagde, at man vil have et møde med

forfatterforeningen netop omkring det spørgsmål. Man er selvfølgelig taknemmelig over

sådan et initiativ, men man kan vist ikke finde en løsning, efter blot et møde med

forfatterforeningen. Der står stadig her i Finanslovsforslaget, som man stadig har fået ændret,

at man blot sender midler til CopyDan, dette er startet i 2001 og så er det fra 1 - 2 - 3 - 4 - 5 -

6 - 7 - 8 - 9 - 10, så vil man blot afgive midler til CopyDan. Det er også derfor her i

Finanslovsforslaget med hensyn til tekstanmærkningerne, som man må søge at få ændret,

fordi nu er det lidt over 700.000,00 kr., som man hvert år sender til Danmark, som ellers

skulle være honorarer til de grønlandske forfattere, men det bliver ikke sendt tilbage fra

CopyDan. Jeg har fået aftalen med CopyDan i hænde og her er det så selskabet CopyDan er

ellers forpligtet med hensyn til vores grønlandske forfatteres værker, især når de bliver

kopieret og brugt især i folkeskolen, så er CopyDan forpligtet til også i henhold til loven, altså

i henhold til ophavsrettighedsloven, så er det i henhold til § 50 bestemmelsen, at de midler,

man sender fra Grønland til CopyDan, at de så bliver tilsendt til de rette forfattere, men disse

har ikke været effektueret i de seneste år og heller ikke i år og man må derfor få det ændret


med hensyn til denne aftale og de tekstanmærkninger her i Finanslovsforslaget. Disse må man

også søge at få ændret. Her håber vi så på fra Inuit Ataqatigiits side, at Finansudvalget vil

være med i samarbejdet på det område og at Landsstyret i forbindelse med tredje

behandlingen af Finanslovsforslaget må søge at have et samarbejde på det område.

Jeg må konstatere, at jeg glæder mig over med hensyn til portostøtteordningen og vores

bemærkninger har man ikke noget imod, heller ikke fra Landsstyrets side, det vil sige

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender sagde, at den løsningsmodel, vi

har påpeget i vores ordførerindlæg, det er noget, som Landsstyret også kan overveje i den

henseende vil vi sige tak, både til Landsstyret og til Landsstyremedlemmet. Det vil være

meget godt, hvis man kan gøre det, som vi har foreslået. Men vi skal først behandle dette i

Finansudvalget. Men den allerbedste og optimale løsning er, at vi ikke kun yder støtte til to

aviser her i Grønland, men også til tidsskriftet, som benytter vores eget sprog, vores eget

modersmål i mange år og som bliver distribueret på kysten, helt uden tilskud og at det også er

umuligt at få tilskud, fordi det er vist alt for meget, at det kun er to aviser, vi til stadighed skal

yde tilskud til. Ja, at man drøfter dette i Finansudvalget, ser vi fra Inuit Ataqatigiits side meget

frem til.

Og vi har hørt fra de to landsstyreområder, det vil sige Landsstyremedlemmet for Finanser og

Udenrigsanliggender og Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse, og det vi har hørt

fra dem indtil nu, det giver meget store forhåbninger og derfor håber jeg blot på, at inden

tredje behandling, at med hensyn til dét, vi har påpeget, især med hensyn til de to sidste, at at

vi kan opnå noget godt alle sammen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Ellen Christoffersen, Atassut.

Ellen Christoffersen, Atassuts ordfører.

Jeg vil også gerne sige tak til Landsstyret for deres besvarelse, ikke mindst med hensyn til dét,

vi har sagt fra Atassut, hvad angår Selvstyrekommissionen med hensyn til hovedkonto, fordi

man vil undersøge sagen nærmere, men så har Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit blandt

andet sagt, at det er meget væsentligt, at sådan en kommission, når de så laver en betænkning

og har færdiggjort sit arbejde, så har vi slet ikke noget imod det, men det er de tal, der er

blevet fremlagt fra 2006 til 2007, altså en opadgående og … en nedadgående. Det er det vi


finder mærkeligt og det er dét, vi gerne vil have en forklaring på. Men vi går helt ind for Inuit

Ataqatigiits ordførers indlæg om, når betænkningen er færdig og når udmøntningen skal

igangsættes, så skal det foretages af Landsstyret og det er det så vi fra Atassut her i

Landstinget vil være med i debatten herom. Det skal der ikke herskes tvivl om.

Så er det uddannelsesstøtten. I denne forbindelse konstaterer jeg, at Landsstyremedlemmet for

Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, hvis altså disse ændringer fastholdes, så må man

nedsætte beløbet til 1500 kr. for elever under 15 år. Det er ikke tilfældet. De tidligere tiders

problemer i forbindelse med ændringen af uddannelsesstøtten, at de uddannelsessøgende og

som får uddannelsesstøtte ikke er blevet hørt sidste gang. Det har skabt røre iblandt

befolkningen her, i forbindelse med ændringen, forinden forslaget når til Landstinget, håber

jeg derfor, at vi også skal inddrage de forskellige organisationer, altså de

uddannelsessøgendes organisationer i arbejdet.

Vi skal også lige fra Atassut sige med hensyn til Qasigiannguit, at Landsstyremedlemmet for

Finanser og Udenrigsanliggender har sagt, at det kun er Inuit Ataqatigiit, der har taget stilling

til sagen. Ja, fra Atassut vil vi selvfølgelig også have en holdning til det således, om

Landsstyret ikke anser en lånoptagning, som en mulighed, når vi ser på Qaanaaq og dens

økonomiske vanskeligheder og kan siges at være i en situation, kan få en lånoptagelse på 7

mio. kr., det er blevet foreslået fra Landsstyret, uden at man kan sikre sig, hvornår de så kan

tilbagebetales. På den anden side, skal de også forrentes. Og i sin besvarelse fortsatte han i

forbindelse med kommunesammenlægninger, hvordan disse lån kan afskrives. Vi, i Atassut

prøver på at finde frem til løsningsmodeller. Ja, man har kendt til problemet, Qasigiannguitproblemet

og ikke mindst i Landsstyret og i Landstinget. Hvis der skal findes en løsning for

Qasigiannguit Kommuniat, hvorfor kan vi så ikke på den anden side kræve, ligesom vi også

har behandlet Qaanaaq Kommunia, hvor man ligesom har begrænset kommunalbestyrelsens

rettigheder. Det er altså disse forhold, der gør, at vi vil påpege sagen nærmere.

Og så er det med hensyn til fredagens punkt, nemlig det infrastrukturerende forhold, vi skal

snakke om på fredag. Ja, vi håber også, at vi kan finde frem til løsningsmodeller med hensyn

til fåreholderdistrikterne med hensyn til telekommunikation og hvilke udviklingsmuligheder,

der vil blive fremlagt, blandt andet, det er fordi, det er fåreholderdistrikterne, som også

ligesom er i forsøgsstadiet med hensyn til nye produkter. Derfor vil det være påkrævet, at de


også har den kommunikation, de har behov for, for at kunne indhente de forskellige

oplysninger, de har behov for, derfor ser vi frem til fredagens debat.

Jeg ligesom savner i forbindelse med vores indlæg fra Atassut, når den … , at bevillingen er

taget ud, men er blevet sat ind igen, det sagde Landsstyret nemlig, uden at sige, hvor mange

penge, det drejer sig om. Men vi har i Udenrigs- og Sikkerhedspolitiskudvalg spurgt

Landsstyremedlemmet, blandt andet, hvor de har sagt, at disse 300.000,00 kr. skal findes frem

fra driftsreserven således, at Grønland kan være med i ét program.

Vi mener fra Atassut, at der er sket en forværring fra de muligheder, vi allerede har haft, fordi

Grønland igennem Northern Periphery Programme kan være med i arbejdet, hvor de så har en

værdi helt op til over 75 mio. kr., hvor Grønland har brugt omkring 600.000,00 kr. pr. år. Så

er det så deltagerne, som har skiftet fra år til år. Jeg synes, at denne bevilling vil være

rentabel, blandt andet med henvisning til udviklingen af samfundet og at de får input udefra,

derfor finder vi det meget vigtigt fra Atassuts side, som værende god.

Jeg vil heller ikke undlade at nævne, at med hensyn til Landsstyremedlemmet for Kultur,

Uddannelses besvarelse, hvor hun blandt andet sagde til Demokraterne med hensyn til

driftsreserven til optimering til med henvisning til fjernundervisning, hvilke holdninger hun

har, blandt andet igennem Finansudvalget har man stillet spørgsmålet og det er så

Landsstyrets ændringsforslag, så når vi ser på disse besvarelser side 13. Første spørgsmål

lyder, hvilken holdning Landsstyret har med hensyn til spørgsmålet. Ja, hvis forslaget bliver

stillet frem. Hvis man så læser det hele igennem, så er der ikke en klar holdning, der er ingen,

der har taget stilling til Demokraternes forslag. Der er med henvisning til de mangler, der har

været igangværende og med hensyn til et samarbejdsorgan, som kan vurdere disse sager og

hvilke ekstraholdninger, der er, det vil vi også meget gerne vide.

Og så er det så trafikområdet. Som det er bekendt, så har vi i Atassut fundet det meget

væsentligt med en reform indenfor trafikområdet og vi ser frem til fredagens debat. Det er

rigtigt, at Inuit Ataqatigiits ordfører Johan Lund Olsen har været inde på, skal vi blot vente på,

at der sker ulykker til søs? Ja, vi ved måske ikke engang, at det har kostet menneskeliv. Med

hensyn til bevarelse af vore liv, altså en trafikstruktur, som ligesom har gjort og været til

skade for, blandt andet sikkerhed til søs, det er så et ansvar. Det er et ansvar, som kan blive

meget tungt, hvis vi fortsætter, som vi gør i dag. Derfor håber jeg, at samtlige partier eller at


flertallet af partierne vil kunne finde frem til løsningsmodeller her i Landstinget og ikke

mindst i samarbejde med Landsstyret.

Og så er det Kullorssuaq-skolen og nybygning af skolen i Kullorssuaq. En forskydning af

andre anlægsopgaver med et år, vi har stillet flere spørgsmål desangående fra Finansudvalget

og så sendt sagen tilbage. Der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor man blandt andet kan bruge

færre kvadratmeter i fremtiden. Vi snakker om næste års finanslov og prioriteringerne, det

skal vi også kunne vedtage, derfor er det ønskeligt at forstå, hvilke sager, der er fremme for

denne arbejdsgruppe, alt efter allerede et års udskydelse og vi vil fra Atassut stærkt anbefale,

at dét, at der ikke sker en forskydning af sagerne med et år.

Til sidst skal jeg fra Atassut blot sige, at vi også er meget glædeligt overrasket over, at der

afsættes 200.000,00 kr. pr. år for etablering af et kunstmuseum og det har nydt fremme fra

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det var så Ellen Christoffersen, Atassut og det er en debat, hvor der ikke er skænderier og

det er glædeligt at høre og i den forbindelse, skal jeg gøre opmærksom på, at her ved

andenbehandlingen, så er der blevet fremsat 99 ændringsforslag og det skal vi tage

stillingtagen til og det, der vedrører trafik vil blive behandlet til på fredag og det vil jeg

erindre om og derfor hvis der er flere, der har flere bemærkninger og spørgsmål omkring det

forslag, så vil jeg gøre opmærksom på, at dette spørgsmål vil endnu engang blive

udvalgsbehandlet og i udvalgsbehandlingen vil man også kunne indkalde Landsstyret til

samråd og denne mulighed, kan man også benytte sig af, såfremt man mangler svar på

spørgsmål. Og den næste er Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og efterfølgende

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Anton Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ja tak. Jeg siger også tak for besvarelsen fra Landsstyret.

At få mere input med hensyn til at skabe flere indtægter, det prøver vi selvfølgelig så vidt

muligt at opnå. Med hensyn til det, vi ikke udnytter optimalt i dag, hvilket jeg også har nævnt

i min fremlæggelse her og jeg vil ikke undlade at nævne som eksempel, det er undervisning af

produktionsmedarbejdere og fiskefabriksmedarbejdere, hvilket vil indebære en større


udnyttelse af vores levende ressourcer. Det er dét, jeg har fremsat således, at arbejdsgangen på

fiskefabrikken vil blive forbedret og medarbejderne vil finde det mere attraktivt, for at kunne

sikre dette. Vi er også vidende om, at fabriksmedarbejdere, som blandt andet i mange år har

været placeret som lønmodtagere. De er blevet meget dygtigere, selvom de ikke kan betragtes

som faglærte, således at de kan blive endnu dygtigere end faglærte. Derfor skal man gøre sig

nøje overvejelser for, at disse også får samme muligheder som faglærte.

Jeg mener, det er én af vejene fremover. På den måde vil disse personer få en god og tryg

fremtid og at man vil sikre dette således, at man også vil prøve at opnå det fra Landsstyret

side eller politisk side.

Jeg er også glad for, at Landsstyremedlemmet for Finanser med hensyn til oliepriserne og

forbruget af en anderledes olie i de senere år med hensyn til brændstof, at han vil få foretaget

nogle undersøgelser hos Pilersuisoq og så fremkomme med besvarelser på dette punkt overfor

Landstinget.

Med hensyn til skolen i Kullorssuaq, så vil jeg gerne have, at man overvejer, at blandt andet

midler, der står stille i bygge- og anlægsfonden, som er oppe imod 600 mio. kr., om man ikke

kan finde en eller anden form for løsning indenfor dette og få det undersøgt. For de midler,

der henstår i denne fond, er der tale om mange midler og som bekendt, så har vi lavet et

finanslovsforslag med underskud således, at vi ikke får forøget underskuddet, men at man

blandt andet kan hente de nødvendige midler derfra. Vi ønsker, at dette forhold bliver

undersøgt af Finansudvalget.

Med hensyn til det kommende uddannelsesseminar, der skal gennemføres i uge 46, så må vi

også regne med, når dette seminar er færdigt, med hensyn til Landsstyrets uddannelsespolitik,

som helt sikkert vil blive præciseret således, at Landstinget kan blive orienteret senere. Vores

manglende optimale udnyttelse, især af de levende ressourcer og med hensyn til det, så har

det godt nok ikke nogen større indvirkning på Landskassen. Men vi må også huske på, at de

har et meget stort husholdning økonomisk betydning, det er med hensyn til vores udnyttelse

af fangstdyr, som rent økonomisk afslutningsvis vil have indvirkning på Landskassen, selvom

det ikke kan betegnes som nogen direkte afledt. Men især i yderdistrikter og i bygder med

meget stor udnyttelse af fangstdyr, i og med, at der kommer flere og flere restriktioner i de

senere år, så er det jo mange familier, som bliver ramt. Jeg mener, det er noget man må

medtage i overvejelserne. Hvordan man finder den bedst mulige optimale løsning.


Med hensyn til det, der vedrører trafik, som man vil vende tilbage til på et senere tidspunkt, så

vil jeg blot henvise til mine bemærkninger, når første behandlingen af dette dagsordenspunkt.

Endelig dét, der vedrører uddannelse og ikke mindst dét, der vedrører uddannelsesstøtte og

stipendier, da man også er opmærksom på det fra Landstingets side, så håber jeg på, at der

ikke vil ske forringelser…

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak, først med hensyn til dette der vedrører midler i copydan at med hensyn til ophavs

rettigheder både i Grønland og Danmark, det burde ret uddeles til forfattere, som for

eksempel, men dette sker ikke tilsvarende for det grønlandske forfattere, det har jeg

konstateret. Derfor mener jeg at der er manglende koordination på det område og der er behov

for tænkning på det her, selvfølgelig finder jeg det vigtigt som landsstyreområdet, at det der

vedrører dette, altså grønlændere at man finder en bedst mulig løsning, derfor finder jeg det

hvilke at man laver en seriøst undersøgelser og især at dem der har berøring at det vil også få

en orientering.

Og med hensyn til uddannelsesstøtte og stipendier som Ellen Christoffersen fra Atassut kom

ind på, at det der vedrører 18 års reglen, om man er imod eller ikke er …. omkring

præciseringen af uddannelsesstøtte, det hører under Landsstyremedlemmet for

Erhversuddannelser, derfor er jeg også enig om det der vedrører dette og finder det bedst

mulig løsning så vil man først lave en løsning i 2008.

Og med hensyn til fjernundervisning, så sagde Ellen Christoffersen fra Atassut, at det er

nødvendigt at man skal være opmærksom på i forbindelse med løsning fra Landsstyret, i

henhold til den mening at det er arbejdsgruppen der skal vurdere dette. Det har allerede

afgivet nogen og det skal også tage stilling til og vi vil så fremlægge vores mening om kort

tid.

Og med hensyn til skolen i Kullorsuaq og den sag og med hensyn til renovering af

folkeskolen, at disse ikke bliver udsat og gennemføres uden udskydelser og med hensyn til

finde sådan en løsning, så er det korrekt at man har en arbejdsgruppe der er i gang med sit

arbejde.


Både i KIIIP og boligdirektoratet, det vil sige at man har sagt aktivt imod sagen og for at

undgår udskydelse så gennemfører man sagen hurtigt. Og med hensyn til

uddannelsesseminariet og det indbydelser, det er blevet omdelt. Det er blot en orientering til

Anthon Frederiksen.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Og

nu er det Jens-Lars Fleischer, Siumut. Efterfølgende Kristian Jeremiassen, Atassut. Det er det

seneste ordfører, jeg vil bede landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser, fordi

vi skal have en del afstemninger, når disse er færdige med deres ordfremlæggelser.

Jens-Lars Fleischer, Siumuts ordfører.

Ja, tak. Det bliver ganske kort. Fordi vi skal vende tilbage med dette forslag i udvalget også

med det fremlagte forslag, så skal vi får dem behandlet. Og det er så Landsstyremedlemmet

for finanser kommet også ind på at med hensyn til det indtægter man må tænke på, dertil er

jeg fuldstændig enig i. og fra Siumut med hensyn til finanslovsforslaget under 1.

behandlingen og i forbindelse med 2. og 3. behandling, at det skal behandles

sammenhængende. Og det finder vi det vigtigt og uden at gentage vores bemærkninger i 1.

behandlingen så har vi ikke fået dem gentaget her i 2. behandlingen, her har vi sagt under 1.

behandling, at i forbindelse med at vi er med i globaliseringen så er vi med i WTU og derfor

kan der også være sådan nogen alvorlige handlinger som vi skal gennemfører, i forbindelse

med handlingen, derfor er det meget vigtigt at der forøget vores indtægter, at man har nogen

repræsentanter på markederne og man har nogen opsøge, så derfor er det meget nødvendigt

for nogen gange som vi har afset er blandt andet, at det canadiske rejers får nedsættelse af

deres told og hvis vi skal undgå sådan forhold, så mener vi at det forhold der hersker på

udenrigshandelen, det er noget som om så vi skal have til opfyldning med. Og vi er også enig

om at med hensyn til eksport af hellefisk at man blot fjerner hoved og hale, det er meget stort

og vores indtægter burde kunne ellers have været højere, og derfor blevet begrænset. Ja men

lader som om. Og her er det også næsten tilsvarende hvor man blot pakker rejer i industri

sække og få dem eksporteret, derfor kan man ikke gå uden om. Vi skal være mere dygtigere

til handel, og mere accepterende på baggrund deres. Og skal det være at vores værdier kan

have en værdi skabelse og faldet, det må vi begrænse.


Og med hensyn til arktisk videnskabelige undervisning, så er det 2,8 mio. kr. som vi afsætter

fra landskassen, man kan ikke sige det er tale om stort beløb, men når man ser på resultaterne,

så er det meget store resultater der er på energiområdet, så gennemfører det store opgave i

forbindelse med mulighederne, i forbindelse med behandling så for det dækket deres udgifter

i og med at det søger midler til fonde og det den danske udenrigstilskud der finansierer disse

arbejde, derfor i forbindelse med at vi får formindsket vores omkostninger, det er så det

muligheder vi har påpeget fra Siumut og vi håber så på at man i fremtiden kan få formindsket

vores omkostninger ved at søge ved disse fonde. Og vi vil være med til det arbejde i

forbindelse med 3. behandling, så vil vi ikke kommer med yderligere bemærkninger dertil. Ja

det er korrekt at det vil gå over til udvalgsbehandlingen i finanslovsuvalget.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Og det er så Jens-Lars Fleischer der har noget. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut.

Kristian Jeremiassen, Atassut.

Jeg vil kort og fordi jeg kan og høre og se at man samles om alderdomshjemmet i

Qasigiannguit her i Landstinget. Med hensyn til det 10,6 mio. kr. til renovering og som skal

tilgå Qasigiannguit, det vil konstaterer jeg med tilfreds hermed. Med hensyn til det blokke

som skal renoveres, så inden 1. januar, det vil blive affolket, det er den mulighed vi har. Og

det er det jeg ønsker at vi vil tage stilling til.

Jonathan Motzfeldt, Landstingformand, Siumut.

Dermed er der ikke flere der har bedt om at bemærkning herunder 2. behandlingen. Jeg skal

spørge om der har flere bemærkninger, det er ikke tilfældet. Og nu skal vi være forberedt til

eller parat til afstemning. Som sagt så må vi forvente, at vi skal have 10. afstemninger.

Og det er nødvendigt med 10. afstemninger. Også er det første afstemning, og jeg skal komme

med følgende præciseringer. Det er der skal være nogen ændringsforslag, så vil jeg have

afstemninger fra punkt 1 til 44 og fra nr. 46 til 50 og nr. 53 og nr. 55 til 56. og det så enigt

finansudvalg der indstiller disse bliver godkendt.

Så er det ændringsforslag fra nr. 1 til 44, 46, og til 50 og nr. 53 og nr. 55, 56. det der stemmer

for disse ændringsforslag bedes rejse sig.


29. for.

nogen der er imod? Er der nogen der ikke stemmer?

Nej.

Dermed er det alle samtlige stemmeberettige blevet godkendt af 1. afstemning. Og nu skal vi

så have en 2. afstemning, det er så tema 2 - det der er hvor bloktilskud aftale med

kommunerne fra 2007. og Landsstyret har fremsat ny ændringsforslag til bevillinger. Og disse

ændringsforslag har nummerne fra 57 til 65. og enigt finansudvalg indstiller at

ændringsforslagene nr. 57 til 65 godkendes. Det der stemmer for disse ændringsforslag fra 57

til 65 bedes rejse sig.

29.

Det er så samtlige stemmeberettige der er stemmet for.

Også er det 3. afstemning. Landsstyret har fremsat én ændringsforslag, under betegnelsen:

tema 3 – ændringsforslag fra Landstingets jævnfør finansudvalgets betænkning, afsnit 4,3. og

dette ændringsforslag har nr. 66. Ændringsforslaget vedrører vestnordisk råd. Der er

bevillingsmæssigt hører under Landstingets udvalg for forretningsorden. Og et enigt udvalg

for forretningsudvalg indstiller at Landsstyrets ændringsforslag nr. 66 godkendes. Det der

stemmer for ændringsforslag nr. 66 bedes rejse sig.

29. samtlige tilstedeværende stemmeberettige.

Og nu går vi over til 4. afstemning. Jeg skal henvise at det er finansudvalgets betænkning,

afsnit 4,4. og det er tema 4 – det der vedrører besparelser af mere udgift ønsker. Disse

ændringsforslag har nr. fra 67til 87. udvalget har som sagt udsat sin stillingtagen til

ændringsforslaget nr. 67 til 75. der således stemmes om til 3. behandlingen af finanslov

forslaget for 2007. det vil sige, det der vedrører ændringsforslag nr. 67 til 75. der stemmes her

efter om det resterende ændringsforslag under tema 4. det er at enigt finansudvalget indstiller

ændringsforslagene fra 68 til 74 og nr. 76 til 87 godkendes. Og det der stemmer for disse

ændringsforslag bedes rejse sig.


29 for.

Det er så samtlige tilstedeværende stemmeberettige der har godkendt dette.

Og nu er vi så nået til afstemning nr. 5. jeg skal henvise til finansudvalgets betænkning, afsnit

4,5. og det er så tema 5. der har ordlyden tekst anmærkninger. Og Landsstyret har fremsat i

ændringsforslag til bevillinger. Og disse ændringsforslag har nr. 88. og enigt finansudvalg

indstiller at ændringsforslag nr. 88 godkendes. Det der stemmer for dette bedes rejse sig.

29 for.

Det er så samtlige tilstedeværende stemmeberettige der har godkendt dette.

Og nu er vi så nået til afstemning nr. 6. jeg skal udtale, at jævnføre finansudvalget betænkning

afsnit 5. så har Landsstyret fremsat 11 forslag til tekstanmærkninger, og disse ændringsforslag

har nummerne fra 89 til 99. og et enigt finansudvalg har indstillet ændringsforslagene nr. 89

til 96 og nr. 98 til 99 godkendes. Og et enigt finansudvalg har indstillet ændringsforslag nr. 97

– om fravigelse af bestemmelserne i Landstingets forretning om støtte til boligbyggeri

forkastes.

Der stemmes for denne afstemning om det ændringsforslag som finansudvalg har indstillet til

godkendelse. I næste afstemning stemmes der om det ændringsforslag som finansudvalget har

indstillet til forkastelse. Et enigt finansudvalg indstiller at ændringsforslagene nr. 89 til 96 og

nr. 98 og 99 godkendes. Det der stemmer for dette bedes rejser sig.

29 for.

Det så samtlige stemmeberettige der hermed har afgivet stemme.

Og dermed disse også godkendt.

Og nu er vi så nået til afstemning nr. 7. og der stemmes nu om ændringsforslag nr. 97. et enigt

finansudvalg har indstillet ændringsforslag nr. 97 forkastes.


Hvis ændringsforslaget vedtages vil det give Landsstyret hjemmel til at fravige dele af

bestemmelserne i Landstingsforordningen om støtte til boligbyggeriet via indtægt

anmærkning i finansloven. Finansudvalget har imidlertid vurderet, at det er hensyn til

borgerne er uhensigtmæssigt at fravige bestemmelserne via indtægts anmærkning i

finansloven. Udvalget har vurderet at Landsstyret må søge en enlig lovændring denne såfremt

der anses at være behov for at fravige bestemmelserne i forordningen. Landsstyret har i sit

svarnotat taget dette til efterretning.

Og nu skal vi så have en afstemning om ændringsforslag nr. 97. det er til forkastelse som et

enigt finansudvalg har indstillet. Det der stemmer for bedes rejse sig.

29 for.

At den bliver så forkastet af alle.

Og vi går så over til 8. afstemning. Det er et mindre tal i finansudvalg, bestående af

repræsentanter fra Demokraterne har fremlagt et ændringsforslag til bevillinger nr. 100. med

Demokraternes ændringsforslag afsættes der reserve på 5 mio. kr. årligt i 2007 og budget

overslags årene tal, at iværksætte fjernundervisning i bygderne. Et mindre tallet i

finansudvalget, bestående af repræsentanter fra Demokraterne indstiller af ændringsforslag nr.

100 godkendes. Et flere tal i finansudvalget, bestående af repræsentanterne fra Siumut, Inuit

Ataqatigiit, Atassut indstiller ændringsforslag nr. 100 forkastes. Det der stemmer for

Demokraternes forslag bedes rejse sig.

7 for.

Dem der er imod bedes rejse sig.

21 imod.

Nogen der undlod at stemme?

1 udlod at stemme.


Dermed er denne også blevet forkastet.

Og nu er vi så nået til afstemning nr. 9. et mindre tal i finansudvalget bestående af

repræsentanter fra Demokraterne har fremlagt et ændringsforslag til bevillinger nr. 101. med

Demokraternes ændringsforslag fastholdes portostøtten til grønlandske aviser uændret for det

finanslov 2006 fastlagte niveau på 624.000 kr. i såvel i 2007 som i budget overslagsårene. Et

mindre tal i finansudvalget bestående repræsentanter fra Demokraterne indstiller

ændringsforslag nr. 101 godkendes. Af fleretallet i finansudvalget bestående af

repræsentanterne fra Siumut, Inuit Ataqatigiit, Atassut indstiller ændringsforslag nr. 101

forkastes. Og det der stemmer. Vi skal så afstemme at Demokraternes forslag. Dem der

stemmer for Demokraternes forslag bedes rejse sig.

7 for.

Dem der er imod bedes rejse sig.

22 imod.

Nogen der undlod at stemme?

Nej.

Dermed ændringsforslag forkastet.

Og nu skal vi så have et 10. afstemning. Det der vedrører sidste afstemning herved anden

behandlingen.

Og den har følgende overskrift eller ordlyd, jeg skal hermed foreslå at forslaget i den nu

foreliggende for overgives til fornyet forhandling i finansudvalget inden tredje behandlingen.

Det der stemmes for bedes rejse sig.

29 for. Det er så samtlige tilstedeværende er enig med mig, det siger jeg tak for. Derfor er vi

færdig med anden behandlingen. Og den overgår til udvalget. Og når den har været i udvalget,

så skal den være parat til tredje behandlingen, så vender vi tilbage til den. Og jeg skal gøre


opmærksom på at man har allerede har meddelt at der vil blive fremlagt ændringsforslag, især

det der vedrører økonomien i Qaanaaq. Fordi i Landsstyret vil fremkomme med

ændringsforslag, og derudover så er det jo 6 Landstingsmedlemmer som har mulighed for at

fremsætte ændringsforslag. Det er blot til orientering eller erindring.

Og nu går vi over til det andre afstemninger.

Og nu er vi nået til punkt 58.


22. mødedag, onsdag den 8. november 2006.

Dagsordenens punkt 58

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at teste folkeskoleelevernes

kompetencer ved hjælp af tidligere PISA-test sideløbende med de nuværende trintest.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Forslaget lyd ikke fremme ved første behandlingen ikke blev henvist til udvalg, og der

stemmes ikke noget forslaget. Jeg skal spørge om der er nogen der har nogen bemærkninger.

Det er ikke tilfældet. Og dem der går ind for Palle Christiansen forslag bedes rejse sig.

6 for.

Dem er imod bedes rejse sig.

23 imod.

Dermed er dette forslag blevet forkastet.

Og vi er nået til dagsordenens punkt 86. den har følgende overskrift.


22. mødedag, onsdag den 8. november 2006

Dagsordenens punkt 86

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en

landsdækkende læselyst-kampagne, der primært skal henvende sig til børn og unge

under 16 år.

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Det skal udtales, at efter første behandling så blev forslaget ikke henvist til udvalg. Og ny

fremkomme af Demokraterne har Kattusseqatigiit Partiiat i Landstinget. Og der stemmes for

om forslaget.

Det er så Lene Knüppel, Demokraternes forslag. Dem der er for bedes rejse sig.

8 for.

Dem der er imod bedes rejse sig.

21 imod.

Der er ikke nogen der undlod at stemme.

Det er så samtlige tilstedeværende der har afgivet stemme, dermed er forslaget blevet

forkastet.


Og vi er så nået til dagsordenens punkt 105.


22. mødedag, onsdag den 8. november 2006.

Dagsordenens punkt 105

Forslag til Landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at ændre § 37, stk. 5 i

Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal udtale at forslaget nåede ikke af fremme i første behandlingen og ikke blev henvist til

udvalg. Og vi skal så en afstemning om det. Det der stemmer for Palle Christiansens forslag

bedes rejse sig.

6 for.

Dem der er imod bedes rejse sig.

22 imod.

Er der nogen der undlod at stemme?T

1 undlod at stemme.

Dermed har fleretallet givet afslag for forslaget.

Og vi er nu nået til dagsordenens punkt 34.


22. mødedag, onsdag den 8. november 2006.

Dagsordenens punkt 34

Forslag til landstingsforordning om offentlig hjælp. Og den er blevet fremlagt af

Landsstyre-medlemmet for Familie og Justitsvæsen.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Familieudvalget har afgivet en tillægsbetænkning til Landsstyret, ændringsforslag til

forslaget. Og et enigt familieudvalg indstiller tillægsbetænkningen ændringsforslaget til

vedtagelse i den faglig reform. Vi går nu derfor til afstemning om ændringsforslaget. Det der

stemmer for dette forslag bedes rejse sig.

29 for.

Dermed er forslaget af samtlige blevet vedtaget.

Vi er så nået til dagsordenens punkt 35.


22. mødedag, onsdag den 8. november 2006.

Dagsordenens punkt 35

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til

personer med vidtgående handicap.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

(2. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

Og det skal udtales, herved anden behandling, at Landstingets familieudvalg afgav den 29.

oktober 2006 en betænkning, hvor et enigt familieudvalg indstiller forslaget til vedtagelse i

den faglig form.

Og vi går nu til afstemning til forslaget. Det der stemmer for forslaget bedes rejse sig.

29 for.


22. mødedag, onsdag den 8. november 2006.

Dagsordenens punkt 21

Forslag til forespørgselsdebat: Det er på tide at realisere tanken om, at rent

grønlandsksprogede unge kan få deres uddannelsesbevis på, at de har gennemført en

uddannelse.

(Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut)

Mødeleder: Augusta Salling, 2. næstformand, Landstingets Formandskab, Atassut.

Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut.

…udgangspunktet er, at i vores uddannelsessystem er der mange unge, som ikke opfylder

kravene til videreuddannelse på grund af, at de er rent grønlandsksprogede.

En selvstændig nation kræver en veluddannet ungdom.

Ved sidste års valgkamp, fremkom to unge, der måtte stoppe deres uddannelse på grund af

manglende danskkundskaber.

Er det mon ikke på tide at etablere et uddannelsessystem, der tager udgangspunkt i unge, som

ikke opfylder kravene om fremmedsprogskundskaber!

Jeg mener, at vores sprog må være udgangspunktet i videreudviklingen og opbygningen af de

boglige uddannelser.

Der er nu gået 27 år siden Hjemmestyrets indførelse. Gennem de år har vi opbygget mange

uddannelsesinstitutioner, som vi må være stolte af. Derimod mangler vi stadig

uddannelsesinstitutioner for de rent grønlandsksprogede.


Ifølge Landsstyrets politisk-økonomiske redegørelse fra 2005, fremgår det, at ud af flere end

26.000 der er i arbejdsmarkedet, er flertallet enten ikke-uddannet eller ikke forberedt på en

start af en uddannelse. Det må betegnes som værende forbløffende og tankevækkende.

Med disse ord håber jeg, at debatoplægget vil være grundstenen til opbygning af et

uddannelsessystem, der sigter på uddannelse af de rent grønlandsksprogede.

Augusta Salling, 2. næstformand, Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til forslagstilleren Tommy Marø. Nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke der skal fremkomme med et besvarelse.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. Det er ellers Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelser der har lavet en svarnotat som jeg skal fremlægge.

Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut, har fremsendt et forslag til debat i Landstinget om

de rent grønlandsksprogede unge uddannelsessøgendes muligheder for at uddanne sig.

Indledningsvis skal Landsstyret medgive forslagsstilleren at der, på trods af at grønlandsk er

landets hovedsprog og tales af 80 % af befolkningen, kun findes meget få uddannelser, som i

dag kan gennemføres udelukkende på grønlandsk.

Det er Landsstyrets indstilling, at det er af største vigtighed at vore unge, når de forlader

folkeskolen, har de nødvendige faglige og sproglige forudsætninger til at begå sig – også

internationalt. Disse nødvendige forudsætninger grundlægges i Atuarfitsialak, hvilket

fremgår af Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, hvor det i § 8 stk. 1 og

2 anføres at

”Undervisningssprogene er grønlandsk og dansk” og ”Som et led i elevernes sprogindlæring

kan engelsk tillige være undervisningssprog”. I § 9 stk. 1 anføres det endvidere, at

”Undervisningen omfatter på alle trin fagdelt eller ikke fagdelt undervisning indenfor

fagområdet sprog, omfattende fagene grønlandsk, dansk og engelsk, samt 3. fremmedsprog”


Vor tids unge vil derfor fremover være meget godt rustet til at gennemføre uddannelser, hvad

enten undervisningssproget på disse uddannelser er grønlandsk, dansk eller engelsk.

Omkring den ekstraordinære uddannelsesindsats og opkvalificeringen af den store gruppe

ufaglærte, af hvilken en stor del er rent grønlandsksprogede, finder Landsstyret det meget

vigtigt, at der etableres et godt samarbejde med lokalsamfundene, og at de få dobbeltsprogede

lærere og instruktører udnyttes bedst muligt, eksempelvis ved etablering af lokale kurser rundt

om i landet og ved udvikling af grønlandsksprogede undervisningsmaterialer.

Udvikling af grønlandsksprogede lærebøger og undervisningsmaterialer er derfor et vigtigt

indsatsområde. Landsstyret vil arbejde for, at der bevilges flere midler til udvikling og

trykning af grønlandsksprogede undervisningsmaterialer på alle niveauer i vort

uddannelsessystem – det være sig til folkeskolen, til ungdomsuddannelserne, til

voksenuddannelserne og til de videregående uddannelser.

Med disse ord vil jeg overlade Landstingsmedlem Tommy Marøs forslag til en konstruktiv og

frugtbar debat i Landstinget.

Augusta Salling, 2. næstformand, Landstingets Formandskab, Atassut.

Tak. Og nu går vi over til partiernes ordfører, først Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Tak. Og med hensyn til Tommy Marø´s forslag til forespørgselsdebat at det er på tide at

tanker om rent grønlandsk sprogede unge kan får deres uddannelsesbevis bare at de har

gennemført en uddannelse. Og det har et meget stort indvirkning på det grønlandske samfund

som er rent grønlandsk sprogede som arbejder for samfundet. Det er vi enige om og derfor

forslagsstilleren til forespørgselsdebatten yder støtte fuld ud frem fra Siumut, således at rent

grønlandsk sprogede i forbindelse med deres erhvervsliv og virksom, går til andre erhverv at

det kan gennemføre kurser via uddannelser, således at det ses muligheder bliver forbedret. Vi

har med hensyn til at man kan gennemføre en uddannelse og bevise på grønlandsk i Grønland.

Det er på tide at få det realiseret at man blot ikke snakker ordentligt dansk kan ikke komme

ind på uddannelsesstederne. Det harmonerer blot ikke med samfunds ordene, det målsætning

vi har. Er det niveau vi har så er der flere erhvervsselskaber som gennemfører sådan nogen


uddannelser, heldigvis og taknemlig som også bliver udnyttet vel af det rent

grønlandsprogede.

Ved at få muligheder for at gennemføre den løbende udviklende tekniske del af en

uddannelse, således de får større muligheder for at beholde den beskæftigelse de har.

I Siumut mener vi at, det er er tid til at samle alle ufaglærte med erhvervserfaring til

gennemførelse af en erhvervsuddannelse, således at samfundet også i fremtiden får nytte af de

efterhånden mange med erfaring og arbejdsevne, det er ligeledes muligt at andre arktiske

lande vil kunne drag nytte af denne arbejdsstyrke.

I Siumut er vi glade for at Landsstyret i deres svarnotat melder at der søges afsat flere midler

til arbejdet med at få flere grønlandske lærebøger til de forskellige erhvervsuddannelser, dette

er ligeledes en del af den nuværende landsstyrekoalitionsaftale.

Vi fra Siumut er bekendt med, at der til foråret vil være et uddannelsesseminar, hvorunder

folkeskolen og videreuddannelsesmuligheder vil blive behandlet, vi glæder os til at deltage i

dette seminar; ligesom det er naturligt at man har bakket op omkring forskellige seminarer,

som har været avanceret af uddannelsesdirektoratets ansatte i fortsættelse af atuarfitsialak

med mere. Hermed er det vigtigt, at forbindelse med GU-reformen samt i udviklingen af

forskellige erhvervsuddannelser, som uddannelser indenfor handelsområdet, at man helhjertet

bestræber sig efter etablering og virkeliggørelse af grønlandske uddannelsesmaterialer og

brugen af grønlandsksprogede lærere.

Til slut vil vi opfordre Landsstyret til at, medtage dette forslag i deres arbejde ved fornyelse

og udvikling af de nuværende erhvervsuddannelser, samt der i dette arbejde seriøst medtages

muligheder erhvervsuddannelser for både fiskere og fangere. Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand, Landstingets Formandskab, Atassut.

Og nu er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak.


Dette omhandlede problemstilling har flere gange været bragt op i landstinget tidligere, som

spørgsmål og som beslutningsforslag. Disse har dog ikke ført ud i konkrete resultater. Derfor

er det meget tankevækkende om det ligefrem er umuligt at hjælpe eller gøre noget for de kun

grønlandsktalende borgere i dette land?

Det er velkendt at Inuit Ataqatigiit har været – og stadig er det, fortalere for kontinuerlig

udvikling samt beskyttelse af vort sprog. Vi mener også at samfundet bør indrettes efter

virkelige forhold i samfundet. Dette gælder også i uddannelsessystemet, hvordan står de kun

grønlandsktalende i dagens Grønland? Dette er et meget relevant spørgsmål, tænker vi

overhovedet på dem?

De lever i dag og mange af dem er desværre gået i stå. Men de tilhører ikke den gruppe der

klager mest, derfor kan man sige at problemet fremstår som usynlig i hverdagen. Kan vi blive

ved på den måde?

Når det er sagt, kan vi selvfølgelig med god samvittighed remse de tiltag op, der har været

igangsat i de seneste og kommende år med hensyn til den ekstraordinære uddannelsesindsats

der skal være med til at højne uddannelsesniveauet i Grønland. Men hvor meget af dette

program er tilegnet de grønlandsktalende borgere? Der er en pulje til udvikling af sprog sat til

500.000 danske kroner. Det er ikke særlig meget når en stor del af den uuddannede

befolkning kun er grønlandsktalende. Hvad har været grundlag for denne beslutning?

Når vi kigger på sidste års afgangsklasse i folkeskolen, og her tænker jeg på de almene

klasser, kan vi se at den skriftlige prøve i dansk ikke er bestået, i gennemsnit. Alene dette

viser hvor svært det er for mange grønlandske unge at tilegne sig det danske sprog. Derfor er

det nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved om det er logisk at give de dårligst stillede,

nemlig de i almene klasser færre timer end dem i de udvidede klasser? Er det mon ikke dem

der har mest brug for flere timer for at dygtiggøre sig?

Forespørgselsdebatten fremsat af Tommy Marø er derfor yderst relevant, det takker vi ham

for. Inuit Ataqatigiit håber at dette vil føre til en målrettet konklusion til tiltag der kan hjælpe

den omhandlede gruppe.

Det siges at 4 ud af 10 er udelukkende grønlandsktalende. Og det er tal man skal tage med i

betragtningen af hele problemstillingen.


Det omhandlede har været meget omdiskuteret, men har også været et af de varme emner ved

sidste landstingsvalg. Vi har været med til at sætte problemstillingen på dagsordenen ved

valget – da vi mener at det er et problem der burde fokuseres mere på. Dette har medført

mange reaktioner ude i befolkningen, bl.a. har folk været meget taknemlige overfor disse

udtalelser fra forskellige partier. Udtalelserne gav de kun grønlandsktalende håb.

Det er yderst velkendt at der altså er rigtig mange der kun taler grønlandsk, derfor må man

sige at disse mennesker er afskåret fra det grønlandske uddannelsessystem. Vi mener at der er

mange personer med mange kvalifikationer, der allerede er ude i arbejdspladserne, men også

folk der søger arbejder eller ligefrem er gået i stå. Disse grupper har behov for at udvikle sig,

også fagligt. Men deres problem er at de ikke har tilegnet sig det danske sprog, som direkte er

en forhindring for at kunne komme ind i uddannelsessystemet.

Der skal være plads til alle, selv dem der ikke snakker dansk. Det er meget vigtigt at fastslå at

Grønland ikke er et tosproget land, det er vi ikke, selvom der er nogen der påstår det.

Vi kan godt forstå at folk føler sig udstødt pga. dårlige sprogkundskaber. Dette har kostet dyrt

for samfundet, folk der ikke har kunnet følge med i udviklingen er blevet glemt.

Det er glædeligt at den ekstraordinære indsats for højnelse af uddannelsesniveauet også

omfatter oprettelse af Piareersarfiit, der skal være med til at bane vejen for de der er gået i stå

rent uddannelsesmæssigt. Men det kunne være spændende at få at vide hvad man har af

erfaringer allerede nu, hvad har været grunden til at folk ikke kommer videre fra folkeskolen?

Er det manglende sprogkundskaber eller andet.

Vi fra Inuit Ataqatigiit mener ikke at højere videregående uddannelse skal kunne tages på

grønlandsk. Men vi mener at bestemte faggrupper godt kunne nyde af hvis

undervisningsmaterialet også var på grønlandsk. Disse kunne være folk der arbejder i den

sociale sektor, ældrehjempersonale, børnehavepersonale, sundhedspersonale, bygge og

anlægsbranchens personale kunne godt komme i betragtning til særlige ordninger – for kun

grønlandsktalende indbyggere. Vi mener f. eks. at folk der allerede er i arbejde i

byggebranchen godt kunne have brug for et fagligt løft. Den kommende fanger og fiskerskole

skal også tages med i disse faggrupper. Hvis skoleophold på sådan en skole skal være


udbytterig for den enkelte unge fanger/fisker, der normalt ikke har lagt vægt på

sprogkundskaber i sin udvikling må undervisningsmaterialet om muligt også være på

grønlandsk.

Landsstyret er selv inde på at det er vigtigt at udvikle grønlandsksprogede

undervisningsmaterialer. Dette er vi enige i og kan blot opfordre til at realisere tanken hurtigst

muligt.

Faglig kunnen og bevis herfor er væsentligt i et menneskeliv, dette betyder livskvalitet i det

ydre men medfører også selvværd og stolthed.

Derfor er det vigtigt at understrege at det altså er vigtigt at organisere udfra de

grønlandsktalendes – behov. Men hvordan gør vi det?

Augusta Salling, 2. næstformand, Landstingets Formandskab, Atassut.

Og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

For det Demokraterne er fokus på uddannelsesområdet, et af det vigtigste punkter på vores

egen måde økonomisk selvbårendhed.

Det er derfor vigtigt at vi debattere et emne som dette og i det hele taget uddannelsespolitik.

Forslagstilleren har ret i at det er ikke hensigtsmæssigt at så mange forbliver uden uddannelse

i deres voksen liv. Demokraterne mener som forslagstilleren at det er vigtigt at så mange som

muligt for at få en uddannelse. En kommune har stillet forslag om om at der kune etableres en

uddannelse for eksempelvis hjemmehjælpere og støttepersoner. En sådan uddannelse kunne

meget vel tænkes udelukkende at blive gennemført på et sprog. Uddannelsen vil samtidig

løfte kvaliteten i arbejdet der har med omsorg at gøre. Et tiltag som Demokraterne i

udgangspunktet støtter. Vi skal dog samtidig passe på, at muligheden for udelukkende at tage

en uddannelse kun på et sprog bliver en hvilepude hvor intatementet til at lære andre sprog

falder i baggrunden.

Skal man begår sig i en globaliserende verden, er det en stor vigtighed at man kan flere sprog.

Vi må bare ikke går på kompromi med kvaliteten i nuværende uddannelser. Derfor skal der


først fortsat stilles krav om at man skal kunne tale og skrive flere sprog såfremt man ønsker

en uddannelse af en vis kaliber.

Landstinget behandler i øjeblikket et forslag nr. EM2006-42 om “Ilimmarfik” der ligges i

dette forslag stort vægt på at det studerende skal kunne udveksles med andre universiteter

verden over. Dette kan kun ske såfremt det sproglige færdigheder tillader det. I øvrigt en idé

Demokraterne støtter op om, såfremt det økonomiske forhold og kraverne til undervisere er

gode nok.

Demokraterne mener at fokus på skal være på folkeskolen. Alle unge i Grønland skal frem og

være i stand til at tale flere sprog. Det fleste unge har gået i folkeskolen og er blevet undervist

i grønlandsk, dansk og engelsk. Hvis det så ikke har tilegnet sig sproglige færdigheder er det

meget påtrængende at vi i høj grad begynder at evaluere indsatsen og undervisningsmetoderne

i folkeskolen. At der er mange enkeltsprogede i vort land er jo en klar kritik af

undervisningssystemet i sig selv.

I mange bygder og yderdistrikter er undervisningskvaliteten forringe, da der mangler

lærerkræfter. Derfor har Demokraterne foreslået at der afsættes 5 mio. Kr. På finansloven til

iværksættelse af fjernundervisningen. Dette vil også højne uddannelseskvaliteten. Med disse

ord ønskes en fortsat god debat. Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand, Landstingets Formandskab, Atassut.

Ja, tak. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Det grønlandske samfunds sprogkundskaber, ud over at kunne beherske det grønlandske

sprog er heldigvis i positiv udvikling, denne kontinuerlige udvikling sikrer på bedste vis at de

grønlandske borgere mere og mere er i stand til at kunne tage en uddannelse i og udenfor

Grønland, uden at have sproglige barrierer.

Derfor er vi fra Atassut enige med Landsstyret i, at det er af største vigtighed at vore unge, når

de forlader folkeskolen, har de nødvendige faglige og sproglige forudsætninger til at begå sig

– også internationalt.


Men når vi har sagt dette fra Atassut så skal vi samtidigt understrege at det er af overordentlig

vigtig betydning for os, at de borgere der behersker det grønlandske sprog, men har svært ved

at begå sig i andre sprog, også skal have mulighed for at tage sig en uddannelse på lige fod

med andre.

Det er derfor vi fra Atassut til Landstingets efterårssamling 2005, fremkom med

beslutningsforslag om, at Landsstyret skal pålægges at arbejde for at lave

uddannelsesprogram for rent grønlandsksprogede borgere, men forslaget blev desværre ikke

behandlet af Landstinget, da der blev udskrevet valg.

Men på trods af at forslaget ikke blev behandlet, har vi fra Atassut arbejdet for at sikre at dette

blev inddraget i forbindelse med Landsstyrekoalitionens aftale . Og vi skal takke

forslagsstilleren til nærværende forslag til forespørgselsdebat, da det giver os mulighed for at

vurdere hvor langt arbejdet er nået.

Det er en kendsgerning at der ud af den potentielle arbejdsstyrke på op til 28.000 borgere, er

omkring 1.800 borgere ramt af ledighed, og det er en kendsgerning at der i årene mellem 1998

og 2003, har været ca. 2.700 personer, der ellers har afbrudt deres påbegyndte uddannelse.

Vi kender ikke detaljerne omkring hvorfor så mange er ramt af ledighed og hvorfor så mange

har afbrudt deres uddannelse, men vi er fra Atassut ikke i tvivl om at mange af disse personer

enten er ramt af ledighed eller har afbrudt deres uddannelse på grund af at de er rent

grønlandsksprogede eller også har manglende evner til at beherske andre sprog end

grønlandsk.

Dette er faktum, og det er på trods af at der ikke er nogen tvivl om at mange af disse

grønlandsksprogede borgere, har potentiale og stærke sider indenfor deres interesseområder,

men som desværre er havnet i sådan en situation fordi de ikke har tilstrækkelige muligheder

for at kunne udvikle deres kundskaber.

Vi mener i Atassut, at det er på tide at der på politisk plan sættes særlig fokus på

uddannelsesmulighederne for rent grønlandsksprogede borgere. For det er vigtigt at der på

politisk plan målbevidst arbejdes for sikre at samtlige borgere så vidt som muligt har

mulighed for at have arbejde og tage sig en uddannelse.


Vi er derfor fra Atassut godt tilfredse med at Landsstyret i sit svar tilkendegiver at der skal

etableres et godt samarbejde med lokalsamfundene omkring gennemførelse af ekstraordinær

uddannelsesindsats og opkvalificeringen af denne gruppe, og at der skal satses på udvikling af

grønlandsksprogede undervisningsmaterialer. Vi skal fra Atassut i den forbindelse opfordre

Landsstyret til at indgå tæt samarbejde og dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner.

Det var hvad vi fra Atassut havde at bidrage med til nærværende forespørgselsdebat. Tak.

Augusta Salling, 2. næstformand, Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Kristian Jeremiassen og nu er det Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

.... foråret, som er udsat til efteråret og har, på vegne af Kattusseqatigiit Partiat, følgende

bemærkninger:

Alle folkeslag har svagheder på et eller andet led, men jeg siger ikke dette for at stemple ikke

dansksprogede og eller personer, som ikke har lært dansk fuldt ud som svage, ikke tale om.

Disse skal aldeles ikke stemples som svage.

Én af det grønlanske samfunds svagheder, som vi alle herboende må indrømme er, at vi ikke

har magtet, at give vores ensprogede medborgere mulighed for en uddannelse, selv om vi har

haft hjemmestyre i 27 år, og selv om vi har overtaget uddannelsesområdet, og selv om vi

hidtil har haft kompetencen og ansvaret for uddannelsesområdet.

En af konsekvenserne er, at flertallet af disse enkelt sprogede grønlændere ikke har haft

mulighed for at søge ind på bestemte jobs, fordi mulighed for uddannelse til disse grupper er

blevet glemt af politikerne, eller fordi den politiske vilje har været minimal.

Jeg er derfor, på vegne af Kattusseqatigiit Partiat, tilfreds med, at nærværende interessante og

vigtige spørgsmål blev fremført af forslagsstilleren.


Men problemet er ikke enkeltstående. Kattusseqatigiit Partiat er af den opfattelse, at vi i

samme forbindelse også må tænke på passende uddannelsesmuligheder for ordblinde, som har

håndværksmæssige evner.

Med disse bemærkninger vil jeg byde forslaget meget velkommen, og skal i øvrigt anbefale,

at nævnte bliver implementeret i den forestående uddannelsesreform, samt at nævnte bliver

videresendt de lokale udviklingscentre med henblik på nærmere gennemgang.

Augusta Salling, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og nu er det Esmar Bergstrøm, løsgænger.

Esmar Bergstrøm, Løsgænger.

Det er helt i orden med mig at etablere rent grønlandsksprogede uddannelser.

Den første betingelse er, at vi har de nødvendige lærerkræfter, dem mangler vi mange af. Især

mangler vi mange grønlandsksprogede lærere, men det går den rigtige vej, vi får flere af dem.

Det næste er, at vi skal have undervisningsmaterialer, vel at mærke på grønlandsk. Dette

arbejde kunne igangsættes allerede nu. Som eksempel ville det være lækkert med en

grønlandsk-engelsk og en engelsk-grønlandsk ordbog, der er mange vejledninger der primært

findes på engelsk. Folkeskolen har en lille ordbog, men den er langt fra dækkende.

Selvom vi får nogle rent grønlandsksprogede uddannelser, så skal vi også være

opmærksomme på kvaliteten.

Det er i dag sådan, at mange uddannelser er tilpassede grønlandske forhold. De er ikke

anerkendte udenfor Grønland. Når vore unge uddanner sig og nogle af dem flytter til

Danmark, så er de i mange tilfælde nødt til, at tage uddannelsen om igen, eller bare være

ufaglærte. Som eksempler kan nævnes smed og maskinarbejder, samt socialhjælper

uddannelserne.

Jeg mener, at indholdet skal være det samme som i de andre nordiske lande. De nordiske

uddannelser er nemlig anerkendte over det meste af verden.


Indtil vi får de rent grønlandsksprogede uddannelser mener jeg, at det er meget vigtigt, at vi

hjælper dem som ikke er gode til dansk, til at blive bedre til dansk. Man kunne etablere

skoleophold med udelukkende dansk undervisning.

Et af de andre problemer er, at engelsk kundskaberne også kunne være meget bedre, disse bør

ligeledes styrkes. Det vil til enhver tid være bedre at kunne flere sprog.

Men vi skal tilbage til grundstenen i vores uddannelse, nemlig folkeskolen. Den skal blive

meget bedre end tilfældet er i dag, især på det sproglige plan. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger også tak. Og nu er det forslagsstiller Tommy Marø med en besvarelse.

Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut.

Ja, tak. Til partiordførerne vil jeg sige tak, at med hensyn til min forespørgselsdebat, fremkom

med deres politik det område.

Vi skal også huske på, og må også finde det vigtigt, at vi her i vores land, så er det 57.000

borgere, så er det over 80 procent der er grønlandsksprogede, som bor i dette land. Og man

må også regne med, at de vil leve størstedelen af deres liv her i Grønland, og så arbejde for

landet og udvikle det. Så kan vi spørge, hvorfor skal man så bruge meget lang tid til at kunne

uddanne sig og tilegne sig det danske sprog.

Og når vi ser på vores nabolande, for eksempel først Island, så har de en udvikling ved at

bruge deres eget modersmål. Og man kan også se, at de værdsætter deres sprog. Og med

hensyn til de resultater de har opnået, og så kan vi se at de globalt på handelsområdet er

meget, meget langt fremme.

Og det samme med Færøerne. De bruger ikke tid til andre sprog, og bruger deres eget sprog i

uddannelserne. Det samme skal vi også tænke på her i landet, og det er også nødvendigt.

Inuit Ataqatigiits ordfører, som hun sagde, at der er gennemført mange debatter, som man

hører. Hvor er alle disse resultater henne?


Og jeg har også regnet med, at i og med at jeg har fremsat sådan en forespørgselsdebat, at

man kommer med de politiske målsætninger eller udtalelser som det første, for at kunne bane

vej for at de rent grønlandsksprogede får mulighed. Og det er så udtalelser til Landsstyret. Det

er ikke sådan, at den som Landsstyret har peget på, den støtter vi. Men det jeg efterlyser, det

er jeres partis politiske standpunkter. Det burde være dem, som Landsstyret også skal følge i

deres arbejde. Det er det, jeg har manglet.

Men der blev fremlagt mange gode ord og gode målsætninger, ligesom Siumuts ordfører Ruth

Heilmann sagde for eksempel, at man i GU og i andre, så kan man ikke undgå på

handelsområdet, så i og med at vi har mange dansksprogede tilkaldte arbejdskraft, det burde

især være dem, i og med at man går videre fra den grundlæggende folkeskole, at man som

minimum skal have uddannelse på grønlandsk.

I GU så er det helt nødvendigt at man har grønlandske lærere. Selvfølgelig skal man lære det

danske undervisning der er behov for. Og i og med at man skal kunne begå internationalt, og

skal kunne overgå til højere uddannelser, så kan man ikke komme uden om, også fordi det er

et krav at man skal have gennemført en GU-uddannelse. Men det er at vi har en meget stor

svaghed, i og med at vi har mangel på grønlandsksprogede lærere, både i GU og andre

uddannelsesinstitutioner.

Derfor mener jeg, i og med at jeg har fremsat mit forslag til forespørgselsdebat, at vi i

folkeskolen, med hensyn til vores børn, når det kommer ud fra skolen, så er det meget stor

interesse for efterskolen. Det må vi alle sammen støtte. Det er ikke sådan, at de så tager til

efterskole til udlandet til udlandet og Danmark, og tager den letteste form.

Og hvis vi må og skal have oprettet en efterskole her i Grønland, fordi vi har drøftet om det i

flere år. Også fordi der er mange blandt vore børn, som bor her i Grønland, og som forbliver

her i Grønland, og er interesserede i at tage en uddannelse. Der er også nogen der blot

afbryder deres uddannelse i utide, efter de er taget til efterskolen.

Og når vi ser på gymnasier, så er det omkring 40 procent der afbryder uddannelsen i utide.

Derfor spilder man mange penge på det område. Og et af de som vi må værdsætte er, at vi her

i Grønland, at det grønlandske sprog har fortrinsret, også på uddannelsesområdet, ligesom


flere partier og Landsstyret har sagt, at vi har behov for flere grønlandsksprogede

uddannelsesmaterialer. Og det må vi så færdiggøre.

Men som sagt, vi må have en fast målsætning, og pege på noget med hensyn til de mange

ufaglærte, som vi har drøftet sidste år og i sommer, hvor der er 26.000 borgere der ikke har

startet på en uddannelse. For hvis vi ikke har en mere fast målsætning, så vil vi blot have en

debat, hvor vi siger noget ud i den blå luft. Og derfor med hensyn til rent grønlandsk, og hvor

det grønlandske sprog har fortrinsret, og hvor man arbejder aktivt for det indenfor

uddannelsessystemet. Det må samtlige partier have større vilje til, alle sammen.

Selvfølgelig, med hensyn til de dansksprogede og udenlandske sprog. Det kan man ikke

undgå indenfor uddannelserne. Men jeg mener, at vores problem er, ligesom Inuit Ataqatigiits

ordfører nævnte, at i vores valgkamp sidste år, så er der mange unge der kom med denne

ytring, at vi her i 80 procent grønlandsksprogede, hvor de end ikke kan færdiggøre en

uddannelse ved blot at bruge deres eget grønlandske sprog. Og det, selv om de bor i

Grønland. Det er derfor jeg har efterlyst noget her i mit forslag, nogle meget klare

målsætninger, som Landsstyret kan følge i deres videre arbejde på uddannelsesområdet og på

erhvervsuddannelserne, som der også kan bruges som et værktøj.

Men jeg ser også frem til at IMAK i april måned til næste år gennemføres et

uddannelsesseminar, der skal bane vej for hvordan vi skal kunne begå os i fremtiden, både til

embedsmand og politikere. Og vi ser med spænding til at kunne deltage. Jeg håber så på, at vi

til dengang, på det land hvor vi også vil blive begravet, at de grønlandsksprogede, at man skal

kunne gennemføre uddannelse, uden at man har problemer med at begå sig på grønlandsk.

Og jeg siger tak til partiernes ordførere. Men jeg har ellers efterlyst at de burde være mere

stærkere udmeldingerne. Men det har ikke kunnet være tilfældet. Men at jeres fortællinger i

for stort omfang, med tilbagerettet, så håber jeg på at I i fremtiden vil kunne udtrykke jer

mere fremadrettet.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til forslagsstilleren. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse,

Forskning og Kirke.


Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Tak. Jeg mener, at samtlige indlæg er meget interessante.

For det første skal jeg gøre opmærksom på, at det er ikke kun IMAK der har en

uddannelsesplan, med hensyn til uddannelsesseminar. Vi i Landsstyret har også en plan om et

seminar i uge 46, hvor der skal være landsdækkende.

Jeg konstaterer også, at man finder det vigtigt at alle skal kunne tage en uddannelse, uden

sproglige barrierer. Men at vi samtidig finder det vigtigt med udenlandske sprog. Men der er

vigtigt, at lære de andre sprog. Men de rent grønlandsksprogede skal også have en mulighed.

Forslagsstillerens oplæg finder jeg ikke mærkeligt, fordi behovet er stort her i Grønland. Jeg

mener også, at ethvert menneske skal kunne læse og lære på sit eget sprog. Vi har hver især

vores svagheder, og vi er ikke alle sammen dygtige, og at også mennesker med sproglige

barrierer skal også have mulighed.

Dem der falder fra under uddannelsen og de ufaglærte og arbejdssøgende, og iblandt dem

findes der også mennesker, som har sproglige barrierer. Hvis vi ser på virksomheden, for

eksempel politiet, andre virksomheder kan også nævnes. Hvis man vil være en betjent, og

hvis man vil være en anstaltsbetjent, så skal man uværgerligt kunne det danske sprog. Men vi

ser på deres klienter, og hvor mange af disse er grønlændere og hvor mange af dem er

grønlandsksprogede. Derfor mener jeg, at kravene skal kunne tilpasses vilkårene, ud fra de

vilkår vi har i Grønland. Det er derfor at vi har etableret et seminar inden ret længe, altså et

uddannelsesseminar, således at vi kan lave en reform indenfor uddannelsesområdet her i

Grønland.

Ja, hvis vi skal være realistiske her i Grønland, så har vi i første omgang behov for lærere, der

kan det grønlandske sprog. Det skal ikke være sådan, at kan vi ikke give mulighed for elever,

grønlandsksprogede elever, hvis vi ikke stiller grønlandsksprogede lærere til rådighed. Og

derfor er det vigtigt, at vi fastholder grønlandsksprogede lærere, og vi skal være taknemlige

for det.


Derudover, så lige grønlandske lærerbøger, som kan udvikles. Ligesom Esmar Bergstrøm har

sagt, hvor vi har behov for flere sprog. Det er vi opmærksomme på i Landsstyret, og vil

optimere tiltagene.

Det tredje som er væsentligt, at man skal kunne tage en prøve i samtlige

uddannelsesinstitutioner på det grønlandske sprog. For eksempel i børneskolen, uanset hvor vi

er, så skal vi, så er det ikke mærkeligt at man har sit eget til at bruge i prøverne i de

forskellige, uanset hvor man er. Og det man er i gang med initiativer desangående.

Jeg mener, at vi har har behov for en debat. Rigsfællesskabet skal ikke være en barriere.

Nogle mener jo, at vi skal kunne dansk, for at kunne lære, i rigsfællesskabets navn. Det er

ikke det der skal være en barriere. Vi må have en åben debat, uden at tage hensyn til det, og så

løse problemerne.

Man kom ind på efterskoleophold, hvor man ønsker at opholde sig efterskoler her i Grønland.

Det er et mål i sig selv i Landsstyret. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Og efterfølgende Kristian Jeremiassen,

Atassut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Ja, tak. Ja, oplægget er meget interessant. Det minder også om det vi har debatteret forleden

dag, nemlig manglende lærepladser og manglende beskæftigelse. Så er det heldigvis Tommy

Marø, som har fremsat sit oplæg. Det er meget vigtigt, og vi kan understrege behovene. Det

siger jeg tak for, på Siumuts vegne. Også fordi vi støtter tanken i oplægget.

Som sagt af Landsstyremedlemmet, så er det det grønlandske behov, der skal danne grundlag

for at vi kan gennemføre en uddannelse. Og vi kan også spørge os selv, hvad er det

grønlandske behov? Altså udover uddannelserne og styrelsen af landet, administrationen,

mange andre offentlige ansatte og danskere. Selv om det måske det blev porteret vi allerede

har grønlandsksprogede emner til disse stillinger.


Blandt andet fordi der blev sagt, at rent dansksprogede lærere er for mange her i Grønland, og

vi mangler grønlandsksprogede lærere. I den forbindelse skal vi også kunne se på, at de

mange medarbejdere i de forskellige virksomheder, som er rent dansksprogede.

Der blev sagt 80 procent af befolkningen her i Grønland er grønlandsksprogede. Hvor ville

der være godt, hvis 100 procent er rent grønlandsksprogede.

Jeg finder i denne sammenhæng, at det er meget vigtigt at hjemmesproget her i Grønland,

især i Nuuk, så er det det danske sprog, der er sproget i hjemmene. Det påstår man jo, og det

er også meget mærkbart, at det er det danske sprog, det er alt for dominerende i GUuddannelserne.

Ja, det er meget mærkbart, det er det det danske sprog der bruges.

For eksempel når vi som forældre bliver indkaldt til forældremøder, så er det så kun de

dansksprogede som ligesom har lov til at fremlægge, hvor rent grønlandsksprogede ligesom

er tilbageholdende, og ligesom er meget generte, fordi de ikke kan det danske sprog. Derfor er

det rigtigt, hvad der blev sagt fra Tommy Marø, at denne tingenes tilstand ligesom

undergraver identiteten, og hvor man ikke føler sig som en vigtigt person, så trækker man sig

bare tilbage. Og der er alt for mange der gør det.

Og det er det vi understreger her i Siumut, det er at vi skal kunne fremskaffe flere

grønlandsksprogede lærere, og lære dem op. Idet nu har vi ligesom haft en stor gavn af den

lokale læreruddannelse, uden at glemme at uddannelserne i GU skal varetages så vidt muligt

af grønlandsksprogede lærere, hvor vi så måske kan bruge en eller anden form for gulerod i

rekrutteringen, således at grønlænderne ligesom kan inddrages mere i dette arbejde.

Med hensyn til prøver på grønlandsk, altså på sit eget sprog, det har vi været inde på her i

Landstinget. Og jeg siger også tak for Landsstyremedlemmet i sin besvarelse har nævnt det,

hvor de igangsat initiativer. Vi har også fremsat, at i forbindelse med reformen af GU, at mere

grønlandsksprogede også kan tage særskilte kurser i dansk. Det har vi også debatteret her i

Landstinget.

På den anden siden, så er det de rent dansksprogede, som også kan lære grønlandsk, hvor de

så har mulighed for det. Hvorfor skal de så ikke rent grønlandsksprogede gives muligheden


for at få en særskilt uddannelse i at lære det danske eller engelske sprog. Jeg synes, at vi skal

gøre dette.

Og mangeårige medarbejdere, for eksempel i det offentlige, måske i sundhedsvæsenet og i

deres videreuddannelse, så må vi også tage det mere alvorligt. Og med henvisning til punkt

102, hvor vi har understreget at det er meget vigtigt at herboende skal oplæres, i stedet for at

bruge vikarerne. Hvor mange medarbejdere efter mange års ansættelser ligesom ikke har fået

mulighed for at videreuddanne sig eller tage en efteruddannelse. Vi må ligesom tale mere

alvorligt om problematikken, blandt andet kommunevis.

Lad os ligesom afdække hvor mange der skal tage en efteruddannelse, hvor alt for få har

denne mulighed, selv om mange måske har lysten til at lære, hvor de så på grund af

familiemæssige relationer ligesom ikke har mulighed, blandt andet fordi der er mangel på

uddannelsespladser.

Ligesom det er blevet udelukket, hvor Inuit Ataqatigiit har været inde på. Der er mange

mennesker, efter deres udsagn, med mange der der blevet udelukket fra en uddannelse, hvor

de kan så også igennem deres organisation kan gøre noget ved problemet. Derfor er det

interessant med dette oplæg, hvor de rent grønlandsksprogede, som er sat i baggrunden i

mange år, det forstår man jo, det er helt rigtigt, hvor kravene er således, at hvis man kun kan

det danske sprog, så kan du kun blive optaget på en uddannelse.

Ja, hvor man også særlige uddannelser, ligesom når de er kommet på tale, så kræver man, at

man skal kunne det danske sprog, som sætter en barriere for de rent grønlandsksprogede,

blandt andet med hensyn til befolkningen i yderdistrikterne og i bygderne, eller andre byer

hvor det danske sprog er et fremmedsprog. Hvor man så i stedet tager en uddannelse eller en

videreuddannelse bakker tilbage, baglæns tilbage, og så hvilke muligheder der findes, så skal

man også kunne undersøge hvilke muligheder der er, blandt andet med hensyn til det de rent

grønlandsksprogede.

Selvfølgelig, hvis de ikke kan det danske sprog, så skal de også kunne tilbydes en

undervisning i det danske sprog, med henvisning til kravene med hensyn til

videreuddannelser. For eksempel KNI-ansatte. Men det er mærkbart, i forbindelse med


videreuddannelsen af personalet i brugserne, hvor deres danskkundskaber ikke har været

påkrævet.

Så synes jeg, at Brugsen har været meget dygtig til at fastholde sin medarbejderstab, uden at

skulle påkræve dem det danske sprog, når de skal ligesom have en dokumentation for en

opkvalificering, hvor de så har givet mange gode muligheder for mange unge, hvor mange

unge også har vist interesse for at arbejde der. Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Ruth Heilmann, Siumut. Og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

.... med hensyn til uddannede grønlandske lærere, det er en mangel vi har. Og det er så i de

senere år, og for lang tid siden, så har vi haft et problem med at grønlandsksprogede lærere.

Jeg mener, at den er ved at falde i hak, selv om det om end går lidt langsomt. Nu udnytter

man flere forskellige muligheder for at få den løst.

Som eksempel, nuværende som jeg kan betragte som et udbytte, at det er Piareersarfiit der

kan være gavnlig til de rent grønlandsksprogede medborgere, til dem der vil begå sig videre

via Piareerfarfiit og deres muligheder for at kunne komme ind i uddannelsesstederne, de får

opkvalificering hos Piareersarfiit, og får dermed mulighed.

Og hvis siger, som er et meget, meget stort problem, det er grønlandsksprogede tryk lærer

bedre, det har vi oplevet i mange år. Fordi en elev eller lærer for en oplæring på grønlandsk på

noget der står på dansk, og uden at forstå indholdet. Der er jo mange grønlændere, som har

meget gode grønlandske evner, som også kan følge med i undervisningen.

Og det som vi værdsætter fra Atassut, med hensyn til de rent grønlandsksprogede, at de får

større muligheder på uddannelsesområdet. Og på den anden side, så at en grønlænder også

kan kunne fremmedsprog, det er også meget, meget vigtigt. Det er kun foreløbig det jeg vil

sige.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.


Og det var så Kristian Jeremiassen, Atassut. Og nu er det Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit, og efterfølgende Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Ja, tak. Vi deltager i denne debat, og vi har også nogle målsætninger, som vi også har nævnt

meget klart i vores ordførerindlæg.

Og vi satte også spørgsmålstegn ved, om det er helt særskilt uddannelsessystem man har, om

disse afsatte 500.000 kr. er nok. Og når man tænker på det, når man tænker på hvor mange

rent grønlandsksprogede der er.

Fra Inuit Ataqatigiit nævnte vi først, som for eksempel medarbejdere på alderdomshjem og

socialmedarbejderne, som kun arbejder med rent grønlandsksprogede og andre, for eksempel

dem der arbejder med anlæg, at man kan bruge grønlandsk sprog til at få dem opkvalificeret,

det er noget som vi har god tiltro til, og finder nødvendigt.

Som Atassuts ordfører, er det nødvendigt at der er dansklærere. Men det er nødvendigt, at

man i bestemte uddannelsessteder, så er det nødvendigt at man har grønlandsksprogede bøger.

Fordi det har jo ikke nogen rigtig mening, at man har danske lærerbøger, og ikke rigtig kan

forstå dem, og omvendt.

Men man på flere forskellige uddannelsessteder, det må til stadighed forsynes med

grønlandske lærere. Og de brancheskoler, og hvilke af dem der er tilpasset til at kunne

gennemføre grønlandsk uddannelse. Jeg mener ikke, at man kan udnytte de rent

grønlandsksprogede initiativer i samtlige uddannelsessteder. Jeg mener, at det er først noget vi

kan få klarhed over, i og med at vi får dem afdækket.

For i forbindelse med GU-reformen så kan man ikke komme uden om, at man i de

videregående uddannelser, det er til udlandet og til danske, så kan man ikke undgå

danskkundskaber. Men jeg kan være enig i, at det er de grønlandsksprogede, som har

begrænsede danskkundskaber, i forbindelse med at de gerne vil have en studenteeksamen, så

må de hele tiden udvikle og udvikle sig. Fordi når man stopper i GU, så er det fra første år til

sidste år, det er kun ét niveau, hvor man arbejder meget alvorligt. Så kan man sætte

spørgsmålstegn ved, hvor stort udbytte man får af den.


Men vi skal sige tak til forslagsstillerens forespørgselsdebat, og vi har også udvist vores vilje

til at være i debat. Men vi beklager over, at vi kun snakker, hvor det er tilbageblik hele tiden.

Men jeg håber på, at de lærerbøger man har, hvis kan få flere grønlandske bøger i bestemte

fag, så kan man tilrettelægge en egentlig undervisning.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Olga Poulsen Berthelsen,

Inuit Ataqatigiit.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Først så vil jeg lige udtalt, at vi i Grønland, med hensyn til de rent grønlandsksprogede, at

hvis man giver flere muligheder for at komme ind på uddannelsessystemet, som Siumuts

ordfører har sagt, at hun sagde, at det ikke er i Nuuk, fordi det er ligesom om der ikke er

behov for dette her i Nuuk, fordi man har et så stort dansk sprogbrug her i Nuuk.

Jeg mener, at det er meget nødvendigt, hvis man skal lave sådan en ordning, så skal det være

ens for hele kysten. Der er mange personer her i Nuuk, som har sådan nogle behov. Derfor

blev jeg lidt varm, med hensyn til den ordlyd hun brugte, at det ikke er nødvendigt i Nuuk.

Men det er ikke tilfældet. Der er også meget stort behov her i Nuuk.

Det blev blandt andet også nævnt, at uddannelse i sundhedsvæsenet blev nævnt, at der er alt

for mange vikarer, så er det nødvendigt at man hele tiden må udbygge

sundhedsuddannelserne. Her må man vide, at vikarbrug er hos sygeplejerskerne. Og her, hvis

man skal arbejde som sygeplejerske, så har man behov for sprogkundskaber. Det er kunne tale

grønlandsk og tale dansk. Disse to sprog er nødvendige for at kunne gennemføre uddannelsen.

Men internt i sundhedsvæsenet og andre grundlæggende uddannelser, som i de seneste år er

blevet udbygget meget enormt via Uddannelsesdirektoratet og Sundhedsdirektoratet. I de

seneste år så skal jeg selvfølgelig ikke sige nogen tal. Men uddannelse internt i

sundhedsvæsenet er blevet udbygget meget. Og det er også helt sikkert, at disse vil blive

udbygget endnu mere, også i fremtiden.


Med hensyn til Juliane Henningsens ordførerindlæg. Disse 500.000 kr. der er afsat til rent

grønlandsksprogede, denne konto, jeg mener at der er for få afsatte midler. 500.000 kr. er ikke

nok til så stor en persongruppe når man snakker om. Derfor vil det være nødvendigt at få

debatteret beløbsstørrelsen endnu en gang.

Jeg kan ikke rigtig huske, om det var i 1999 eller 2000 eller 2002, så har vi lavet en debat

omkring rapporten om de grundlæggende uddannelser. Og det var så det daværende

landsstyremedlem for uddannelse som kom med en udmelding om, at beløb på større på 2

mio. kr. skal bruges til oversættelse af lærerbøger i brancheskolerne, og det vil man så bruge.

Men vi har ikke set nogle endelige resultater indtil nu. Derfor vil vi gerne anmode

Landsstyremedlemmet for Uddannelser, hvordan det går med oversættelse af lærerbøger i

brancheskoleuddannelserne, og få disse undersøgt, om hun kan arbejde for det.

Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at det man plejer at sige, at oversættelse af bøger, det er meget,

meget dyrt. Ja, det er også korrekt, at det er meget dyrt. Men når man tænker på sigt, at disse

bøger, der bliver brugt i brancheskolerne, de bliver fornyet hele tiden. Men i da har vi så godt

udstyr, med hensyn til EDB'en, at det, uden at få oversat en hel bog, eller at skulle oversætte

en allerede oversat, så kan man få det undersøgt, med hensyn på tryk, og så kun oversætte

nogen man har behov. Og derfor, med hensyn til at man får udviklet og udbygget bøgerne,

eller at man har en opfølgning til udvikling på bøgerne ved brug af vores eget sprog. Jeg

mener, at det er en mulighed. Og så mener vi at den også bør udnyttes.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Olga Poulsen Berthelsen, og nu er det er Ruth Heilmann, Siumut, for en kort

bemærkning, da det er for tredje gang.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Tak. Det er at Olga blev lidt varm, og lige komme med en redegørelse, fordi hun vistnok har

misforstået mig. Og hun erkendte også, og det er også korrekt, at man taler mere dansk her i

Nuuk. Det kan man overhovedet ikke modsige. Når man kommer til Maniitsoq eller Paamiut,

så er det helt anderledes sprogforhold man oplever.

Selvfølgelig vil der også være behov, også fordi der er rent grønlandsksprogede her i Nuuk, at

de også har behov for en ekstraordinær indsats. Og det er meget, meget udtalt i andre byer. Og


at man også skal se på denne gruppe, med hensyn til de rent grønlandsksprogede, at de får

papir på uddannelsesområdet, at de får muligheden dertil. Det er som forslagsstilleren har

taget som en overskrift, hvor man gerne kan pålægge Landsstyret, og så skal man gennemføre

initiativer, så den skal være landsdækkende.

Og her så er det helt sikkert, at med hensyn til dem der kommer ud fra folkeskolen i 2008, at

man skal give dem mulighed for at kunne tage en uddannelse. Jeg mener, at det er et aktivt

initiativ. Jeg mener også, at med hensyn til at bygdeeleverne tager til byen, for at kunne

gennemføre deres folkeskoleuddannelse, så må man undersøge deres forhold og vilkår, om

når der så er gået to år, så er det vistnok 3.500 der vil komme ud af folkeskolen. Så må man

have et tilsyn.

Her, med hensyn til sundhedsmedarbejderne der blev det nævnt, der er mange der allerede er

uddannet, også på danske. Og det er tolke til vikarerne, det er sådan nogen jeg har ønsket at

de får øgede muligheder.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Ruth Heilmann, Siumut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke. Efterfølgende Augusta Salling, Atassut.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Jeg skal understrege, at Landsstyret har også en koalitionsaftale om at udnytte de rent

grønlandsksprogede. Og jeg synes, at det er ved at blive realiseret helt klart.

Vi må også indrømme her i Grønland, at vi mangler lærerkræfter, og så må hente ressourcerne

udefra. Det kan vi heller ikke komme uden om. Men alligevel så synes jeg, at målsætningen,

at de rent grønlandsksprogedes uddannelsesmuligheder, det skal ikke være en barriere for at

vi kan finde frem til mulighederne, i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Vi har

mulighed for at at lære sprog, og vi har en sprogcenter, hvor alle kan benytte sig af det. Og

denne mulighed kan også bruges af dem der har lyst til det.

Med hensyn til de nævnte 3.000, og hvilke initiativer der kan igangsættes. Det kan så være en

opgave, for at afdække denne problematik, for at vurdere situationen.


Så er det de enkelte uddannelsesinstitutioner, og hvilke ressourcer de har. Det vil være vigtigt

at få det afdækket. For eksempel kan man måske benytte uddannelsesseminaret, hvor vi så

kan spørge lederne i de forskellige uddannelsesinstitutioner, om hvilke ressourcer de har

behov for, og hvilke ressourcer de har, hvis de skal overtage en rent grønlandsksproget

uddannelse, med hensyn til prøver på grønlandsk, og hvilke ressourcer der er forbundet

hermed, og hvordan deres vurdering er, set fra deres øjne.

Med hensyn til Juliane Henningsens bemærkning om, at grønlandsksprogedes

prøvemuligheder, idet jeg mener, uanset man går på GU, i børneskolen eller Ilisimatusarfik,

så skal vi kunne bruge det grønlandske sprog i forbindelse med prøverne. Men hvis man skal

tage en prøve på dansk, så skal man ikke bruge det grønlandske sprog.

Ja, vi får jo prøver i grønlandsk, dansk og engelsk. Så kan vi se, hvilke karakterer vi har

opnået. Derudover, hvis grundlaget skulle være, at vi bliver nødt til at tage til Danmark for at

tage en uddannelse, hvor det danske sprog er påkrævet, det skal ikke være påkrævet, med

hensyn til denne målsætning.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Landsstyremedlemmet for Uddannelse. Og nu er det Augusta Salling, Atassut.

Derefter Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Augusta Salling, Atassut.

Tak. Jeg vil også lige kommentere det interessante emne. Det er rigtigt, at der er mange

grønlændere her i Grønland, som er ufaglærte, som arbejder i de forskellige virksomheder, og

som ligesom har lysten til at fortsætte. Men så er det så kravene i de forskellige

uddannelsesinstitutioner, som er en barrierer.

Så er det så introduktions- og vejledningscentret, som er ved at opstarte her i Grønland, så det

har jeg store forhåbninger til i næsten samtlige kommuner er dette initiativ igangsat. Ja selv

om det er de første, så kan man allerede se de gode resultater de har opnået, hvor deres

klienter i byen, hvor de har kendskab til deres klienter i deres egen by. Og ud fra de

forudsætninger de har, så kan de igangsætte uddannelser til de forskellige personer. Altså et

opkvalificeringstiltag, det er det man er blevet opmærksom på her i Grønland. Fordi, når vi

ser på finansloven, hvordan disse midler er blevet brugt, og brugen af disse midler er minimal.


I forbindelse med opgraderingen af Piareersarfiit, så har man forstærket indsatsen, og derfor

har jeg forhåbninger til at de rent grønlandsksprogede, ved at se deres muligheder, og det vil

være meget godt.

Selvfølgelig kan man ikke kommen uden om, at forskellige uddannelsesinstitutioner skal

kunne indrettes og tilpasses til de forskellige jobmuligheder. For eksempel tidligere i

søfartsskolen, så er det rent grønlandsksprogede der tager en uddannelse, ved hjælp af en tolk.

Hvis de havde haft problemer i teoretiske del af undervisningen, så bruger de bare tolken.

Når for eksempel i forbindelse med brugen af forskellige fartøjer, hvor det er påkrævet, at

hvis man skal melde en S.O.S., så skal man bruge det her engelske sprog. Denne barriere

bliver minimeret ved at opkvalificere disse mennesker, ved at opgradere deres udenlandske,

sproglige kendskaber. Håndværksmæssige, dygtige grønlændere, rent grønlandsksprogede, de

kan også varetage sådan et job. Det skal man også være opmærksom på.

Hvad angår råstofområdet, så skal der bruges en hel masse mennesker. Det har man udmeldt

om. Og det er helt klart, at uanset at man er rent grønlandsksproget, så kan man være med i

sådan en råstofudvinding. Der er store muligheder. Derfor, i forbindelse med reformarbejdet

indenfor uddannelsesområdet, så skal man være opmærksomme på disse muligheder.

Til Siumuts ordfører Ruth Heilmann vil gerne sige, at jeg også gerne vil sige, at der findes

mange mennesker i her i Nuuk, som er rent grønlandsksprogede. Det er rigtigt, når man

kommer ind i en forretning her i Nuuk, så er der mange der snakker dansk, det kan man høre.

Men det er også meget mærkbart, også fordi Nuuk er en tilflytterby, at der også er mange

mennesker, som er ufaglærte, og som er rent grønlandsksprogede. Derfor er det ikke mit store

ønske, at vi ligesom skal forskelsbehandle. Ja, mulighederne skal gælde for hele grønland.

Med hensyn til prøverne. Hvis man skal til en prøve, så er det et stort spørgsmål, hvilket sprog

man har brugt under uddannelsen. Altså det vi har tilegnet os under uddannelsen, det er det

man skal bruge. Det er det vi er dygtige til at bruge under prøverne.

Jeg synes alligevel, at hvis en person der skal til en prøve, synes at brugen af eget sprog er det

bedste til sådan en prøve, så skal de også have muligheden herfor.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Augusta Salling. Og nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Derefter

Tommy Marø, Siumut.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Først til Siumuts ordfører, fordi hun forstår at jeg har erkendt, jeg ved ikke i hvilken form for

en erkendelse jeg har fremsat. Jeg erkendte bare de faktiske forhold. Jeg har ikke noget at

erkende.

Når vi ser på Nuuk, og med hensyn til sidste taler, så findes der mange grønlændere som er

rent grønlandsksprogede. Og der findes også mange danskere, som ikke kan det grønlandske

sprog. Og der er også mange grønlændere som er dobbeltsprogede. Der er en multikulturel,

sproglig situation her i Nuuk, hvor mange mennesker ligesom kan bruge begge sprog her, og

som er opvokset her.

Med hensyn til at man bruger sundhedspersonalet som tolke for vikarer, det der bliver sagt fra

Siumuts ordfører Ruth Heilmann. I denne forbindelse tænker jeg på sygeplejersker. De får

fortsat en efteruddannelse, og sygeplejerskerne har behov for at skulle kunne det danske

sprog.

Hvad angår sundhedsassistenter og sundhedsmedhjælpere, det er dem der udnyttes som tolke.

Derfor, det er dem. Kan det være et problem for dem, denne tingenes tilstand? Men i de

senere år er det dem, indenfor sundhedsvæsenet, som har været opkvalificeret igennem

Peqqissaanermik Ilinniarfik. Vi har snart ikke flere sundhedsmedhjælpere her i Grønland i

vore dage. Fordi dem der har været sundhedsmedhjælpere er blevet til sundhedsassistenter,

igennem efteruddannelser, ved opkvalificeringer. Og de fleste af dem er blevet til

sundhedsassistenter, det er noget vi kan være stolte over her i Grønland.

Med hensyn til uddannelsesseminaret, som Landsstyremedlemmet har været inde på. Vi

forstår det således, at det sker i uge 46, altså under landstingssamlingen, omkring den 15. Det

vil jeg lige have præciseret. Derfor vil det være ærgerligt for Landstingsmedlemmerne, fordi

det ellers er meget interessant at skulle deltage. Men hvis vi holder et møde her i Landstinget,

så er det begrænset hvor meget vi kan deltage.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Olga Poulsen Berthelsen. Og nu er det Tommy Marø, Siumut. Derefter Anthon

Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut.

Ja, tak. Jeg skal ikke komme ind på sundhedsassistenterne og sundhedsmedhjælperne. Men

det er det grunlæggende, det er så altså folkeskoler, dem der kommer ud, og dem der ikke har

mulighed for at komme ind i uddannelsesinstitutioner. Det er altså de rent

grønlandsksprogede, hvordan man kan få lettet deres muligheder. Det er det jeg helst vil

bruge tid på.

Jeg mener, at det som Augusta Salling har nævnt, det er interessant. Og i vores politiske

arbejde, den vi både deltage i og både udbygge, nemlig Piareersarfiit, som er lavet en ny

ordning for, og som er en helt ny ordning hos kommunerne. Men hos nogle kommuner, på

baggrund af deres manglende økonomi, så har de begrænsede muligheder. Jeg mener, at vi

landspolitikere skal også være opmærksomme på de forhold.

Her at man fra folkeskolerne, ja man skal kunne komme ud til uddannelsesinstitutionerne, så

for eksempel de krav der stilles, for at kunne komme ind i GU og handelsskolen, og de

karakterkrav der stilles, udover grønlandsk sprog, så er det dansk sprog og engelsk sprog der

stilles krav om. Jeg mener, at hvis man blot kan ofre lidt, noget på det område, i det land som

vi lever i, således at flere rent grønlandsksprogede ligesom andre har mangel på

sprogkundskaber, får større muligheder.

Jeg ser meget op til islændingene, idet i deres eget, at de starter fra folkeskolen indtil

gymnasieuddannelsen, de stiller meget store krav til deres børn, og de sætter deres sprog i

højsæde. Og man sætter ikke andre sprog i centrum. Og derfor, med hensyn til dem der bliver

færdige på GU og studenteruddannelserne i Island, når man ser på dem og får dem undersøgt,

så er det 98 procent der gennemfører deres uddannelser, hvor de ikke ser med

forstørrelsesglas på, hvilke svagheder de har, når det skal komme ind i gymnasierne. Men det

er når de kommer ind i gymnasierne, så bliver de hjulpet til de bestemte uddannelser. Derfor

er unge islændinge, som har et meget højt uddannelsesniveau, i og med at de har fået politisk

hjælp. Og det er det de har opnået.


Derfor mener vi, at vi her i Grønland må og bør skal kunne ofre noget på karakterområdet, for

at kunne sikre at der kommer nogen ud i uddannelsesstederne. Der er mange grønlændere som

er meget, meget dygtige. Det er også korrekt. Et af de største svagheder er, at de har

manglende sprogkundskaber. Fordi vi har en uddannelse her i Grønland, ud fra det danske

uddannelsessystem. Derfor, hvis vi skal have nogle politiske målsætninger og holdninger på

det områder. Jeg mener, at det er på tide at nå dertil, og som Doris så sagde, at man kan kunne

gennemføre eksamen eller prøve på rent grønlandsk, det må man åbne vej for. Og det blev

også nævnt både tidligere og efterfølgende. Jeg mener, at bør og skal kunne løse disse.

Det er en glædelig debat. Jeg mener også, at jeg fik udbytte i løbet af debatten. Jeg håber også

på, at vi har givet input til Landsstyret, selv om vi kun er fåtallige her i salen, og man ellers

kan mangle mange af vore kollegaer. Men vi mener, at selv om vi er få, at vi har fået ...

…det kan vi også hører her, at vi skal kunne gennemfører en uddannelse ved at bruge vort

grønlandske sprog. Og det når man ser på der faglærte her i Grønland, så er det kun få og der

er også mange, der er ufaglærte. Og i forbindelse med beregningen af disse, så kan vi også se,

hvor mange der egentlig findes, der ikke har en uddannelsesmæssig baggrund og det så

størstedelen af de ledige.

Derfor også med hensyn til andenbehandlingen af finanslovsforslaget her, så har jeg også

efterlyst, at medarbejderne på fabrikkerne som blandt andet har været meget dygtige og

stabile til deres arbejde, og hvor de er overordentlig dygtige til deres arbejde, hvor de selv har

tillært sig selv og opnået noget godt. Man kan eventuelt lave nogen tilrettelagt kurser over for

dem, således at de kan få bevis som faglærte, uanset hvilket sprog de taler.

Det vigtigste er selvfølgelig og så ud fra det vi har kendskab til, så er størstedelen som passer

godt på deres arbejder og som er ufaglærte, og det er så størstedelen af dem, der er rent

grønlandsksprogede og derfor skændes vi overhovedet ikke om dette. Og det er så

målsætningen som må løses, som vi ikke kan løse blot ved at debattere om dem.

Derfor efterfølgende af denne debat, så kan man eventuelt fremsætte noget til

beslutningsforslag, måske lade gå videre til uddannelsesudvalget. Selvfølgelig er jeg vidende

om, man ikke kan tage beslutning her, men efterfølgende så kan man fremsætte


eslutningsforslag indenfor uddannelsesområdet og det næste bliver så realiseret. Og det er så

det vi mangler, i stedet for blot at tale om dem, men realisere det vi snakker om. Men vi skal

også være påpasselige med at vi ikke skal gennemfører uddannelsen alene med dette som

grundlag.

Vi finder det også nødvendigt, at med hensyn til Grønlands eksport og med hensyn til

Grønlands kontakter udadtil, at andre sprog især engelsk, det er noget som vi skal have øgede

kundskaber til at opnå noget mere i fremtiden, det kan man ikke komme udenom. Men uanset

det, så bør det grønlandske sprog altid være det vigtigste og burde ikke være en hindring for

uddannelsesområdet.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Juliane Henningsen

for en kort bemærkning og den næste bliver Augusta Salling, Atassut.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det bliver ganske kort.

Denne mening, at man skal have grønlandske sprog i uddannelsen, jeg mener ikke, at det er

realistisk. Men jeg mener, at man i højere uddannelser og måske i GU og eksamener og

censor og prøver, når man tænker på den, og når man ser på vores stade er, at vores censorer

kommer udefra eller mange af censorerne er dansksprogede. Og derfor hvis vi skal have

grønlandsksprogede, så er der allerede en hindring på det område. Men selvfølgelig kan man

få dem udviklet i fremtiden, således at man kan få denne mulighed, men indtil nu, så kan jeg

ikke rigtig forestille mig, at det kan blive realiseret.

Med hensyn til GU og der er mange der blot afbryder deres uddannelse i utide. Baggrunden

deraf er at man spilder mange penge på det, og hvis man skal lave sådanne ordninger som for

eksempel ekstraordinær ordning i Hawaii som er på GU-området, hvor de tager udgangspunkt

i deres kultur og deres organisering som et enligt folk, det har medført at frafaldsprocenten er

blevet mindre.

Jeg mener også, at det kan være gavnligt i forbindelse med samfundsstrukturen her i

Grønland, hvor man laver mere tilpassede uddannelser til det grønlandske folk.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Augusta Salling, Atassut og

efterfølgende Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Augusta Salling, Atassut.

Ja, i mit første så blev jeg ikke færdig med mit indlæg og jeg kommer herop for at færdiggøre

dem. Ikke blot for at holde en tale.

Jeg vil lige nævne at selvfølgelig, at man giver mulighed for rent grønlandsksprogede, det er

også meget vigtigt. Men vi skal heller ikke glemme, at vi her i Grønland som med i

globaliseringen, at vores unge har de allerbedste uddannelser også skal kunne tage på

uddannelse til udlandet, så man kan give dem mulighed, så må vi lavet et uddannelsessystem.

Vi har tilrettelagt Atuarfitsialak således, at børn får tidlig i og med at det bliver mere og mere

unge og ud fra deres evner, at de kan have en større oplæring. Det er sådan ordningen var

lavet. Og derfor håber jeg på, at med hensyn til at de kan kunne gå videre, også fordi de til

stadighed har mulighed har mulighed for at uddanne sig her i Grønland og stadig kunne

uddanne sig i udlandet, at vi hele tiden skal arbejde for disse her i Landstinget. Med hensyn til

det vi kan nå og ud fra det, så må vi tage udgangspunkt og tilrettelægge vores

uddannelsesmuligheder til de rent grønlandsksprogede, hvis vi mener, at alle uddannelser skal

tilrettelægges til rent grønlandsksprogede, så kan vi ikke opnå dette, fordi på læreområdet og

på undervisningsmaterialeområdet, så er vi ikke parate. Alle disse skal først løses.

Derfor med hensyn til det, der kan forberedes og det man kan nå, det skal først falde i hak og

uddannelsen i folkeskolen skal placeres i så godt niveau, så uanset hvor de kan lære, så kan de

også gennemfører en uddannelse. Og Landsstyret har også allerede fremlagt, at de giver en

mulighed ikke kun til Danmark med at kunne tage de uddannelser til udlandet, og hvor man

også prøver på at finansieringen. Derfor ser jeg også frem til, at vore dygtige skal kunne tage

på arbejde til hvilket som helst, også få de samme muligheder her i Grønland.

Men oplægget her mens vi debatter den, så er det selvfølgelig især de kun rent

grønlandsksprogede, at de får de største muligheder, det kan man opnå. Det bliver meget let


som på for eksempel håndværksområdet. Man bør kunne overvinde kravet om

danskkundskaber og det må man løse meget snarest.

Og vi har også allerede nævnt Piareersarfiit, og hvor man kan tage udgangspunkt i deres

arbejde. Jeg mener, at dette er meget udmærket, selvom forslagsstilleren i første omgang var

meget skuffet. Men jeg mener, at i løbet af debatten fik han meget gode input og gav gode

grundlag for Landsstyrets videre arbejde.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og vi siger tak til Augusta Salling, Atassut og så er det Olga Poulsen Berthelsen for en kort

bemærkning.

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.

Ja tak til forslagsstilleren, så vil jeg også sige tak til ham.

Og jeg vil også lige nævne sundhedsassistenter og sundhedsmedhjælpere, det er ikke, at han

kommer op til talerstolen for ikke at snakke om disse. Det har jeg god forståelse for, fordi jeg

mener, at ham ikke har så god kendskab til disse.

Men jeg snakker om disse, som jeg har kendskab til og ikke mindst, da de blev nævnt som

eksempler, så har jeg fået dem kommenteret og ikke andet.

Med hensyn til prøver eller eksamen, så mener jeg, at i forbindelse med GU-reformen i

mente, at grønlænderne selv kan tage op til prøve, ved at bruge deres eget sprog, og bane vej

for dem, så kan man få dem undersøgt, og man må også give dem muligheder.

Som et eksempel i Centeret for Sundhedsuddannelser, så kan man gennemfører

grundlæggende uddannelse ved at bruge deres eget sprog, det er mulighed. Hvis det er en

uddannelsesmulighed, så kan man også få den udnyttet. Der er flere rent grønlandsksprogede

som har fået eksamen i de senere 5-6 år i Centeret for Sundhedsuddannelser.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Olga Poulsen Berthelsen og nu er det landsstyremedlemmet for kultur,

uddannelse, forskning og kirke.


Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Først siger jeg tak til Juliane Henningsen for hendes besvarelse på mit spørgsmål.

Med hensyn til prøverne og rent grønlandsksprogede prøver, hvor hun ikke anser det som

realistisk på grund af at en censor kan være udefrakommende. Men jeg mener tilstadighed at

man også kan bruge tolke i forbindelse med disse prøver. Det er denne mulighed, også fordi

vi allerede har erfaringer desangående i de forskellige uddannelsesinstitutioner for eksempel i

Ilinniarfissuaq. Som sagt af Olga Poulsen Berthelsen. Der er flere erfaringer i forskellige

uddannelsesinstitutioner, så synes jeg, at muligheden er væsentlig som også er til stor gavn for

de rent grønlandsksprogede.

Det er heller ikke hensigten at man skal tvinge nogen til at tale grønlandsk, men det er frit for

dem at vælge hvilket sprog, de vil bruge.

Med hensyn til effektiviseringen og eller effektiviseringen af de forskellige

uddannelsesinstitutioner, så synes jeg, at det faktisk skal være sådan. For eksempel

håndværksmæssige uddannelser, kvindeskolen, den kommende fiskeriskole, som man har

planer men andre eksisterende uddannelsesinstitutioner har mulighed for at bruge denne

mulighed.

Derfor synes jeg, at det ville være interessant at undersøge disse forskellige muligheder. Med

hensyn til udveksling med andre lande, hvor man blandt andet kom ind på, hvor man kan

uddanne sig i andre lande, så synes jeg, at vi skal bruge mere af disse udvekslingsmuligheder

for eksempel med hensyn til vores stammefrænder mod vest.

Men mulighederne forøget her i Grønland, med hensyn til seminaret, desværre sker her under

Landstingssamlingen den 14., 15. og 16 november. Baggrunden for disse dage skyldes at

mange uddannelsessøgende ville komme her til Nuuk i disse dag, hvor man kan spare en hel

masse penge.

Men alligevel så håber jeg, at landstingsmedlemmerne og andre politikere kan deltage i dette

seminar.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.


Det var landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og nu er det Tommy

Marø, Siumut for tredje gang, og derfor for en kort bemærkning og derefter Jens B.

Frederiksen, Demokraterne.

Tommy Marø, forslagsstiller, Siumut.

Jeg skal blot sige, at det ikke drejer sig om unge som er dygtige, og som kan bruge forskellige

sprog. Det drejer sig om unge, vore unge teenagere og dem der er på vej til at blive voksne,

som kan komme ind på uddannelsesinstitutionerne. Vi og skal kunne sige fra denne talerstol,

at Grønlands Landstings talerstol, at vi skal kunne sige fra denne talerstol til de unge, der er

rent grønlandsksprogede og som kan minimalt udenlandske sprog, at dørene er låst, man må

ligesom åbne op for disse døre og bruge nøglen, det er det vi mangler.

For eksempel under valgkampen har mange unge sagt, og det sagde og Juliane Henningsen

helt klart, at det er problem vi snakker, det er altså nøglen som skal drejes om, og åbne døre,

det er det vi mangler. Det ville være godt, hvis kulturudvalget kan fremsætte et forslag om

hvordan de unge rent grønlandsksprogede kan får mulighed for at uddanne i de forskellige

uddannelser blandt andet ved at slække kravene med hensyn til sprog. Vi kan ikke blive ved

med at ævle her uden resultater. Det er blevet på tide at skulle realisere vores hensigter.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Tommy Marø, Siumut og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Landsstyremedlemmet for uddannelse udtalte sig med hensyn til prøverne. Hvilke der ikke

kan gennemføres på grønlandsk for eksempel juristuddannelsen eller lægeuddannelsen,

medicinske uddannelser, dem der foregår i Danmark. Selvfølgelig kan det ikke gennemføres

på grønlandsk og det burde det ikke være.

Med hensyn til forslagsstillerens bemærkninger om at han sammenligner Grønland med

Island og Færøerne. Men vi må lige huske på, at færingerne hvor tæt tilknytning de har til

Danmark også fordi mange færinger tager til Danmark for at uddanne sig. Det er ikke alting

der foregår på Færøerne.


Ja, Island, Island er meget dygtig til at være med i den globaliserede verden. Men med hensyn

til udviklingen, så kan man se hvor stort de har udviklet deres engelske sprog. Det foregår

alting på Island og det engelske sprog bruges i høj grad også i børneskolen på Island.

Når vi skal tænke på uddannelser og hvilke sprog der skal bruges, så skal der gives mulighed

for dem der rent grønlandsksprogede, men det skal ikke være hensigten at vore unge, altså

vore børn, at vi må opfordre dem til at lære flere sprog. Det er den der giver store muligheder.

Vi skal ikke give dem besked om, at de skal lære et enkelt også fordi Augusta Salling har

været inde på, at det vigtigt i globaliseringen og at være med i denne globalisering, det ville

jeg gerne støtte. Vi skal også tænke på, at uddannelse, at hvis al uddannelse skal foregå her i

Grønland, universitetsuddannelse og så videre, så bliver det meget dyrt for Grønland, hvis vi

skal etablere disse uddannelsesinstitutioner her i Grønland.

Når vi tænker på det danske sprog eller det engelske sprog, så hvilket sprog der skal være

førsteprioritet, ja begge sprog er meget væsentlige. Men det danske sprog, det kan vi ikke

komme udenom. Kulturelt er vi meget nært tilknyttet til Danmark og vi har mange

familiemæssige relationer til Danmark. Der er en blanding af grønlændere og danskere i

familierne.

Og med hensyn til uddannelsen og videreuddannelsen og her er det også vores mulighed, ja

uden at vi skal betale for det, så er de unge der får mulighederne uden at vi skal betale for det.

Derfor kan vi derigennem spare mange penge.

Det er meget vigtigt, at når børn, der har gået i børneskolen i 10-11 år, så at de skal kunne

flere sprog, det er underligt engang imellem, at de slet ikke har lært nogen sproglige

kundskaber. Her i den forbindelse må vi sætte spørgsmålstegn ved, om vores

uddannelsessystem er gode nok eller hvorfor, når man har gået i skole i så mange år, hvorfor

brugt flere timer om ugen til at lære dansk eller engelsk og måske også tysk, også kan man

også med hensyn til børneskolen, uden at de får sproglige kvalifikationer i børneskolen. Ud

fra min egen mening, så må vi lige bruge en animering til at lære de andre sprog og så fordi

det er folkeskolen vi skal bruge til at forberede, således at flere grønlændere kan også

gennemfører uddannelsen i fremtiden.


Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne og nu er det Landsstyremedlemmet for kultur,

uddannelse, forskning og kirke og derefter Kim Kielsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

Og det bliver ganske kort blot for at komme med en besvarelse til Jens B. Frederiksen og her

med hensyn til prøver ved at bruge det grønlandske sprog, at der bliver åbnet for alle

uddannelser i Grønland.

Jeg tænker ikke på læger, jurister eller piloter, det er ikke sådanne uddannelser, jeg tænker på.

Men det er vore egne uddannelsesinstitutioner som jeg snakker om. Jeg mener også, at hvis vi

gerne ville muligheder for de rent grønlandsksprogede, det er ikke sådan, at vi ville lukke af

for oplæring i andre sprog, det er ikke tilfældet. Det er at vi gerne ville udvide mulighederne.

Vi vil til stadighed arbejder for både folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, at man

kan lære andre sprog, og det kan man ikke skændes om.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og nu er det

Kim Kielsen, Siumut.

Kim Kielsen, Siumut.

Ja tak.

På nuværende tidspunkt, hvad er det I skændes om? Her i Grønland, dem der snakker

grønlandsk som kun udelukkende snakker grønlandsk, hvorfor skal de ikke få en anden

mulighed. Man må give den en særskilt mulighed. Det er ikke sådan, at de på alle områder

skal diskrimineres, det er nok med dem diskriminering af den persongruppe, de må have en

mulighed og det burde også være sådan hele tiden.

De bor her i Grønland, de er født her i Grønland, og de må også udnytte de grønlandske

muligheder. Der er grønlændere og vi må også støtte dem på en eller anden måde.

Og med hensyn til de andre der kommer udefra. Embedsmænd og forskellige ting, hvorfor

kan vi ikke kræve på den anden side, at de også skal kunne lære grønlandsk i stedet for, at vi

ser på dem, og så er det grønlændere der bliver mere og mere generte. Det er ikke det, der er


ehov for. En grønlænder kan også stå på sine egne ben, og det har de også gjort hele tiden

også indtil dato.

Tak.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var så Kim Kielsen, Siumut og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne for en kort

bemærkning, da det er for tredje gang, også Augusta Salling, Atassut.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Ja tak. hr. landstingsmedlem Kim Kielsen, jeg regner med, at det var med adresse til mig selv

han talte. Derfor ville jeg lige sige, at jeg i mit første indlæg, hvis du har hørt godt efter, så

ville du have hørt på, at jeg også kom med et forslag om hvilke uddannelser der kan

gennemføres rent grønlandsk. Jeg sagde overhovedet ikke, at der skal udelukkes.

Og vi har også sagt noget med hensyn til udviklingen. Her tænker jeg kun på, at det er

farefuldt for vore unge, hvis vi siger til dem, at hvis vi skal have en sådan ånd, at vore unge

skal forstå, at det ikke er nødvendigt at kunne lære andre sprog, det er det jeg er bange for.

Men hvis størstedelen af uddannelsen skal kunne gennemføres rent grønlandsk, så støtter vi

den også selvfølgelig.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og nu er det Augusta Salling, Atassut og efterfølgende Kim Kielsen, Siumut.

Augusta Salling, Atassut.

Ja selvom Kim Kielsen ikke kigger på os, så mener jeg, at det er også meget vigtigt her i

denne debat med hensyn til dem der har været her, og som har været med fra starten af

debatten, vi ved hvad det var vi debatterede.

Og med hensyn til rent grønlandsksprogede og hvilke muligheder de har, vi har allerede fået

dem debatteret. Men i den allerseneste tid, så er det uddannelsessystemet her i Grønland. Det

der sker i dag, og ikke kun på kort sigt. Men hvordan vi giver vore unge muligheder og vi så

medtog dette i debatten, næsten os alle sammen, hvor vigtigt det er, at borgerne i Grønland så

vidt muligt med hensyn til den gode tilrettelæggelse af Atuarfitsialak, at de også kan komme


ind til de højere uddannelser ikke kun her i Grønland men også i udlandet, det må vi også

finde meget vigtigt. Det skal vi også være meget opmærksomme på i vores politiske arbejde.

Jeg vil også lige nævne, at med hensyn til et optimalt resultat på uddannelsen, her er det også

meget vigtigt de sociale vilkår, det skal vi heller ikke glemme i vores landstingsarbejde i

forbindelse med vores bevillinger, så er det jo de daglige vilkår som befolkningen lever under,

det må vi også være mere opmærksomme på. Det at det kan få noget udenom skolen, det kan

være meget lille. Og da alt har jo sammenhæng med hinanden, så bør vi alle sammen være

mere opmærksomme på disse.

Men vi skændes overhovedet ikke om, at vi giver de rent grønlandsksprogede muligheder i

det omfang, de kan gives en mulighed. Det er en sag, der allerede er gået i gang og den ville

fortsætte.

Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Og det var så Augusta Salling, Atassut. Og debatten på forespørgselsdebat har denne ånd med

hensyn til at man giver de rent grønlandsksprogede muligheder. Og nu er det så Kim Kielsen,

Siumut.

Kim Kielsen, Siumut.

Tak.

For det første, hr. Jens B. Frederiksen, Demokraterne og derefter Augusta Salling. Jeg følger

med i debatten selvom jeg er meget for med hensyn til Tommy Marøs oplæg, vi følger med.

Og gennem højtaleranlægget. Vi følger med i de forskellige retning. Det er altså

mulighederne vi prøver på at opnå, det er det vi efterlyser, altså hvilke muligheder der er, og

der er flere der har påpeget de forskellige muligheder sådan. Sådan er det bare. Derfor må vi

ligesom efterlyse mulighederne, vi vil fra Siumut også være med til at efterlyse disse

muligheder. Og det er nok også meget samtlige partier, der har samme mening.

Ja, det næste skridt bliver så, hvem skal så overtage nøglen og så åbne muligheden? Det er

Tommy Marø der har spurgt efter det. I den forbindelse har han også direkte nævnt

landstingsudvalget for kultur og uddannelse.

Agathe Fontain, mødeledes, Inuit Ataqatigiit.


Og dermed har vi behandlet punkt 21, at altså en forespørgselsdebat og mødet er hævet.

More magazines by this user
Similar magazines