Erhvervsskoler har vækstfaktor - Danske Erhvervsskoler

Erhvervsskoler 

har vækstfaktor

Indholdsfortegnelse 

Bestyrelse for bestyrelserne / 5 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne arbejder for dig / 6 

Opskriften på godt bestyrelsesarbejde / 8 

VEU blev hårdt ramt i 2011 / 10 

VEU-aktiviteten skal op i gear igen / 12 

Kort Nyt / 13 

Fortsat mangel på praktikpladser / 14 

Sorø: Erhvervsuddannelser på dagsordenen / 16 

Erhvervsakademierne går classic / 18 

Nedadgående søgetal på erhvervsuddannelserne / 19 

Grønlandske Erhvervsskoler k selveje / 21 

VM i håndværk med praktikpladsgaranti / 22 

Campus fra nød til lyst / 25 

Fornyelse af selveje og institutionsstruktur på standby / 25 

Økonomien er fortsat en udfordring / 26 

X’erne skal styrkes som selvstændige uddannelser / 28 

Høringer / 30 

Historisk dansk guld ved WorldSkills / 33 

DM i Skills har taget det første skridt / 33

Forord 

2011 har været et begivenhedsrigt og udfordrende år. Vi lagde godt ud med et succesrigt DM i 

Skills i januar. Det var en fornøjelse at opleve, hvordan arrangementet på flotteste vis blev et 

udstillingsvindue af, hvad erhvervsuddannelserne kan præstere. Erhvervsuddannelserne kan 

nemlig rigtig meget, og det skal vi blive endnu bedre til at fortælle omverdenen – derfor arbejder 

vi også hver eneste dag på blandt andet at gøre vores politikere opmærksomme på, hvor væsentlig 

en rolle erhvervsuddannelserne spiller i samfundet. Ikke alene uddanner vi hvert år tusindvis 

af unge og voksne og bidrager væsentligt til bestræbelserne på at nå 95 procent-målsætningen. 

Erhvervsuddannelserne er også en overset, men rigtig vigtig medspiller i bestræbelserne 

på at få skudt væksten i gang. De danske erhvervsskoler indeholder en guldgrube af viden og 

ekspertise, der kan bidrage til at øge væksten og erhvervsudviklingen i Danmark, og det skal vi 

blive endnu bedre til at udnytte de kommende år. Men det koster naturligvis, og derfor vil vi i 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne (DE-B) de kommende måneder lægge massivt pres på 

vores nye regering og arbejdsmarkedets parter, så vi kan få tilført flere ressourcer til vores uddannelser 

og bidrage endnu mere til at få sat gang i hjulene i Danmark. 

I forhold til trepartsforhandlingerne har vi sammen med Danske Erhvervsskoler – Lederne (DE-L) 

udarbejdet en bruttoliste med ønsker til fremtidens erhvervsuddannelser. I den gør vi blandt andet 

rede for behovet for flerårsaftaler, ændring af betingelserne for voksen- og efteruddannelsesområdet 

og for en afklaring på erhvervsakademiernes fremtid. 

Mange opgaver er løst i 2010/11 og mange venter forude. På sekretariatsplan i foreningen har vi 

også sat en spændende proces i gang. Bestyrelserne for DE-B og DE-L har nemlig besluttet at 

undersøge mulighederne for at sammenlægge vores to sekretariater til ét. Målet er at optimere 

sekretariatsfunktionerne - ikke at sammenlægge foreningerne. En proces, jeg vil vende tilbage 

til i den mundtlige beretning. 

Alt i alt har det været et godt år for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, og vi er tilfredse med 

de resultater, vi har opnået, og ser nu frem til at smøge ærmerne op og tage fat på 2012. 

Kim Simonsen, formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne. 

Den skriftlige Beretning 2011 3

Her ses en række af medlemmerne fra 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelsernes 

bestyrelse en tidlig oktobermorgen i Valby. 

4 Den skriftlige Beretning 2011

Bestyrelse for bestyrelserne 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelsernes (DE-B) egen bestyrelse 

består af 16 medlemmer. De indleder hvert år med 

et heldags bestyrelsesseminar i januar, hvor strategien 

lægges. Derudover mødes de ca. fem gange om året til ordinære 

bestyrelsesmøder – og forretningsudvalget mødes 

sædvanligvis forud for bestyrelsesmøderne. 

Kim Simonsen, formand for DE-B, svarer her på tre hurtige 

spørgsmål om sin opgave som formand for bestyrelsen - 

for bestyrelserne. 

Hvad er den største udfordring ved at være ansvarlig for besty- 

relsen for alle bestyrelserne? 

- Det er at fremstå som en samlende figur for hele erhvervsuddannelsessektoren 

for alle parter både arbejdsgivere, arbejdstagere, 

regioner og kommuner og for alle erhvervsskolebestyrelser. 

Det er utrolig vigtigt, at vi fremstår som én 

samlet gruppe. Så står vi stærkere i arbejdet med at nå vores 

fælles mål om at få uddannet flest mulige bedst muligt. 

Hvad har været den vigtigste opgave for DE-B i år? 

- Internt i bestyrelsen har det været en central opgave at 

følge op på den rapport, der blev udarbejdet i 2010 om foreningens 

arbejde. Det, synes jeg, er lykkedes meget godt. 

Til gengæld er det ikke gået så godt med et væsentligt eksternt 

mål om at få forbedret praktikpladssituationen. 

Tværtimod, desværre. Udfordringen er derfor nu at finde 

frem til en måde, hvorpå vi sikrer, at vores erhvervsuddannelser 

fortsat er attraktive, selv om praktikpladssituationen 

ikke ser så lovende ud. Ellers frygter jeg, søgetallene bliver 

endnu ringere næste år, end de var i år. 

Hvad kommer til at stå øverst på DE-B’s strategiplan for 2012? 

- At få forbedret praktikpladssituationen. Og finde ud af, 

hvad vi kan gøre for at forbedre erhvervsuddannelsernes 

image, så endnu flere unge vælger en erhvervsrettet uddannelse 

frem for fx stx. Som samfund har vi brug for, at 

flere unge vælger en af vores mange erhvervsuddannelser 

som deres førsteprioritet og ikke som ”overbygning” til en 

stx-uddannelse. Det er spild af gode ressourcer at dobbeltuddanne. 

Derudover skal vi blive bedre til generelt at markedsføre 

vores uddannelser. Her tænker jeg specielt på alle 

vores spændende akademiuddannelser og voksen- og efteruddannelser. 

Det forudses, at vi i fremtiden får brug for 

færre traditionelt faguddannede, men gerne faguddannede 

med en efter- eller videregående uddannelse ovenpå. Derfor 

ligger det mig meget på sinde at sikre, at erhvervsakademierne 

fortsat skal være en del af erhvervsuddannelsesområdet. 

Det kommer vi også til fortsat at arbejde for. 


Danske Erhvervsskoler– Bestyrelserne 

arbejder for dig 

Bestyrelsesarbejde på erhvervsskolerne er på en gang rigtig 

interessant og komplekst, og derfor arbejder Danske Erhvervsskoler 

– Bestyrelserne (DE-B) hele tiden for at sikre 

bedst mulige arbejdsbetingelser for alle erhvervsskoler, 

AMU-centre og erhvervsakademiers bestyrelser samt tilhørende 

skoler. Det gør man blandt andet ved at repræsentere 

skolebestyrelserne i diverse råd og udvalg, arbejde politisk, 

yde rådgivning og fx afholde kurser i godt bestyrelsesarbejde. 

- Bestyrelserne er som bekendt skolernes øverste myndighed, 

og det er dem, vi er talerør for, fx over for myndigheder 

og politikere. Vi arbejder hele tiden for at skabe de 

bedst mulige betingelser for skolerne. Det gør vi blandt 

andet ved i praksis at søge indflydelse på lovgivningen og 

ved at repræsentere skolebestyrelserne i diverse udvalg og 

udviklingsarbejde, siger Jørn Ibsen, direktør i Danske Erhvervsskoler 

– Bestyrelserne. 

DE-B tilbyder også rådgivning til skoler og bestyrelser i 

forhold til konkrete sager ude på skolerne, fx hvis en bestyrelse 

er i tvivl om deres forpligtigelser eller muligheder i 

forhold til ansættelse af en ny direktør. En anden væsentlig 

opgave for foreningen er at sikre, at bestyrelserne altid er 

opdaterede og har de oplysninger, de har brug for for at 

kunne agere bedst muligt ude på skolerne. Det gøres 

blandt andet ved løbende at udsende nyhedsbreve, udgive 

Magasinet Danske Erhvervsskoler og via websitet www. 

danskeerhvervsskoler.dk. 

6 

Vi arbejder hele tiden for at skabe de bedst mulige betingelser for 

skolerne. Det gør vi blandt ved at søge indflydelse på lovgivningen”, 

siger Jørn Ibsen, direktør i Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne. 

Kurser for bestyrelsesmedlemmer 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne tilbyder også kurser 

i godt bestyrelsesarbejde. Det gør man af flere grunde. 

En af dem er, at det er ganske anderledes at sidde i en erhvervsskoles 

bestyrelse i forhold til fx en bestyrelse for en 

virksomhed. I en erhvervsskolebestyrelse er målet som bekendt 

uddannelse i modsætning til fx størst muligt overskud 

på bundlinjen. 

- Vi tilbyder kurser til bestyrelsesmedlemmer, fordi vi har 

erfaret, at det for mange bestyrelsesmedlemmer er en helt 

ny verden at træde ind i, når de bliver udpeget til en erhvervsskolebestyrelse. 

Det kræver uddannelse og viden at 

varetage arbejdet. Og som forening vil vi jo gerne udstyre 

skolerne med de mest kompetente bestyrelser, siger Ulla 

Groth, der er ansvarlig for kursusudviklingen i Danske Erhvervsskoler 

– Bestyrelserne. 

Målet med kurserne er at give bestyrelsesmedlemmerne 

nogle værktøjer til det daglige bestyrelsesarbejde og sikre, 

at de har de kompetencer, der gør dem i stand til at udvikle 

bestyrelsens arbejde. 

- På kurserne arbejdes der typisk med strategiarbejde, da det 

gang på gang er en udfordring i bestyrelserne og let ender 

Den skriftlige Beretning 2011

med at blive tom luft. Derudover undervises der fx med evaluering 

af eget bestyrelsesarbejde og i samarbejde med den 

daglige ledelse, fortæller Ulla Groth. Den næste kursusrække 

kommer sandsynligvis til at ligge i anden halvdel af 2012. 

Og der arbejdes blandt andet med en ide om at udvikle kurser 

specielt rettet mod bestyrelsesformænd. Ønsker du at 

læse mere om Danske Erhvervsskoler – Bestyrelsernes arbejde, 

tjek www.danskeerhvervsskoler.dk. 

Deltagere fra kurserne sagde: 

Hans Peter Kromann Larsen fra IBC havde været 

med lem af sin bestyrelse i et år, da han deltog i et af 

kurserne for nye bestyrelsesmedlemmer: 

”Det har været rigtig godt at se hele paletten foldet ud. 

Det har været et meget tæt pakket program. Det kun- 

ne måske have været en god ide at sende to-tre case- 

stories ud til deltagerne før kurset, så der var lidt at 

forberede sig på”. 

Claus Boel fra EUC Vest havde ved kursusstart været 

medlem af sin bestyrelsen i et halvt år og havde delta- 

get i to bestyrelsesmøder: 

”Det har været en meget kompakt dag, men jeg har vir- 

kelig fået noget, jeg kan gå hjem og arbejde videre 

med”. 

Hans H. Okstrøm, bestyrelsesmedlem fra Hernings- 

holm: 

”Jeg ville ønske, at Danske Erhvervsskoler – Bestyrel- 

serne lavede en anbefaling til bestyrelsesformændene 

om, hvordan nye bestyrelsesmedlemmer modtages. Et 

møde med formanden forud for det første bestyrelses- 

møde ville være en god ide. Man kan godt føle sig en- 

som i starten.” 

- En opfordring, der blev ført ud i livet af DE-B i form af en 

digital Velkomstpakke, der ligger på 

www.danskeerhvervsskoler.dk. 


Opskriften på godt bestyrelsesarbejde 

Erhvervsskolernes bestyrelser har et stort ansvar for, at erhvervsskolerne 

udvikler sig, har en sund økonomi og indfrier 

de uddannelsespolitiske forventninger. Adm. direktør 

Jørgen Ulrik Jensen fra Pluss Leadership giver her gode råd 

til godt bestyrelsesarbejde: 

- Erhvervsskolerne bør kunne forvente, at deres bestyrel- 

ser gør det lige så godt som de private bestyrelser. Der lig- 

ger en ekstrem vigtig opgave til grund for skolernes virke, 

og mange skoler har store budgetter. Der er behov for, at 

erhvervsskolernes bestyrelser til stadighed 

professionaliserer sig og lægger klar 

afstand til noget, som kunne minde 

om ”frivilligt arbejde”. Ellers 

får det store konsekvenser for 

både den enkelte uddannelsesinstitution 

og det lokalsamfund, 

som skolen er en 

del af, mener Jørgen Ulrik 

Jensen. 

8 

Jørgen Ulrik Jensens råd til godt bestyrelsesarbejde: 

• Bestyrelsen har det overordnede og strategiske ledelsesansvar. 

Opgaven kan inddeles i seks områder med 

overskrifterne: radar, udvikling, organisering, beslutning, 

kontrol og kontakt. 

• Det strategiske kan ikke afgrænses til et årligt strategiseminar. 

Der kan være behov for en plan, der rækker 

tre-fire år frem. 

• Formanden skal evne både management og lederskab. 

Han skal sørge for formaliteter, og han har ansvaret for 

at motivere de forskellige medlemmer af bestyrelsen til 

at arbejde mod et fælles mål. 

• Fælles forståelse af ledelsesrum. Bestyrelsen skal have 

en klar forståelse af, at den er det øverste ledelsesorgan 

for skolen, og medlemmerne skal arbejde mod et fælles 

mål – ikke pleje særinteresser. 

• Bestyrelsen bør foretage en årlig evaluering af sit arbejde. 

• Bestyrelsen skal sørge for, at det strategiske og fremadrettede 

får en fremtrædende plads på dagsordnen. 

• Overvej at bruge mere tid på bestyrelsesmøder. En privat 

virksomhed med en omsætning på en halv milliard 

vil typisk have seks møder af fire-fem timers varighed. 

En tommelfingerregel er, at mødetimerne ganges med 

tre til forberedelse og opfølgning. 

• Nedlæg forretningsudvalget – de skaber let et A- og et 

B-hold i bestyrelsen. 



10 

VEU blev hårdt 

ramt i 2011 

Efter VEU-centrene kom godt fra start i 2010, og politiker- 

ne var fulde af lovord for den nye institutionsstruktur, var 

det noget af et antiklimaks, at finansloven 2011 ramte 

VEU-området særlig hårdt. Og nedgangen på VEU-området 

taler sit tydelige sprog. Aktiviteten på VEU er dalet 

med hele 34 procent i 2011, og det har store konsekvenser. 

- Set ud fra en samfundsmæssig synsvinkel er det helt hen 

i vejret ikke at prioritere efteruddannelse, når vi nu ved, det 

er viden, vi skal leve af i fremtiden, siger Kim Simonsen, 

formand for DE-B. Og for det enkelte VEU-center har nedgangen 

betydet lærerfyringer. 

Derudover er VEU i år ramt af digitalisering, private udbydere, 

der ikke overholder lovgivningen og kulegravning. 

VEU-digitaliseringen 

Ikke alene har økonomien givet problemer for VEU-omådet i 

2011. Det har digitaliseringen i høj grad også. Som en følge af 

de store problemer tog DE-B i juni måned initiativ til, sammen 

med daværende undervisningsminister Troels Lund 

Poulsen, at nedsætte en taskforce-gruppe, der: 

1. Skulle kortlægge de tekniske udfordringer 

2. Skulle iværksætte initiativer, som kunne fremme brugen 

af VEU-portalen. Arbejdet er stadig i gang, og der arbejdes 

blandt andet med initiativer, der skal sikre bedre oplysning 

om digitaliseringen over for de mindre virksomheder 

samt en konference for medarbejdere, der arbejder med 

digitaliseringen til daglig ude på skolerne. 


Kulegravning og code of conduct 

Trods oplysningskampagner og et nyt code of conduct 

overholdes reglerne for VEU-godtgørelse stadig ikke. Ærgerligt 

og dumt, mener DE-B. Konsekvens: Undervisningsministeren 

satte kulegravning i gang. 

Trods massive oplysningskampagner om reglerne for gennemførelse 

af AMU-aktiviteter og udsendelse af et code of 

conduct er der desværre stadig brodne kar i egne rækker – 

altså AMU-udbydere, der ikke overholder reglerne. Det 

viste en meget kritisk udgave af tv-udsendelsen Operation 

X i foråret. 

- Det er både smadderærgerligt, uforståeligt og dumt. Og 

det giver desværre omverdenen et rigtig skidt billede af vores 

uddannelser og skoler, og det skal der sættes en stopper 

for. Reglerne skal overholdes, siger Jørn Ibsen, direktør i 

DB-E. 

Danske Erhvervsskoler har ellers netop i år sammen med 

Undervisningsministeriet arbejdet aktivt for at oplyse om 

reglerne for gennemførelse af AMU-aktiviteter. Ligesom 

man har opfordret alle skolebestyrelser til at drøfte emnet 

og fastlægge rammerne for deres skolers AMU-udbud. 

Kulegravningen skulle efter planen have været offentliggjort 

i slutningen af august, men blev udsat pga. valget. 

(Ved redaktionens afslutning var kulegravningen endnu 

ikke offentliggjort). 

- Det er helt hen i vejret ikke at prioritere efteruddannelse, når 

vi nu ved, at det er viden, vi skal leve af i fremtiden, siger Kim 

Simonsen, formand for DE-B. 

DE-B’s konference: 

VEU-centrene er kommet for at blive 

VEU-centrene er kommet for at blive. Det viste DE-B’s 

VEU-konference i maj med al tydelighed, og det var naturligvis 

tilfredsstillende, når man tænker på de store 

ressourcer, der er blevet brugt på omlægningen. Der 

blev desuden udtrykt tilfredshed fra ministeriets side i 

forhold til etableringen af de nye VEU-centre. 

Målet med konferencen var at ”tage temperaturen” på 

centrene, fi nde status her og nu og diskutere, i hvilken 

retning VEU-centrene skal udvikle sig. 

Det blev konkluderet, at udfordringen i fase 2 blandt 

andet bliver udviklingen af det strategiske arbejde og 

at sikre, at man i endnu højere grad når ud til de små 

og mellemstore virksomheder. 

- Der er stadig mange store udfordringer for VEUcentrene 

– ikke mindst udviklingen af samarbejdet 

udbudsskolerne imellem samt de stramme økonomiske 

rammer, vi arbejder indenfor. Som det fremgik på 

konferencen, vil der i indeværende år blandt andet 

være særligt fokus på, hvordan vi får løst det strategiske 

arbejde. Og på hvordan det enkelte VEU-center 

bedst muligt servicerer det lokale arbejdsmarked, specielt 

de små og mellemstore virksomheder, så vi får 

fremtidssikret disse og deres medarbejdere, samt 

skubbet væksten i gang. Der er nok af udfordringer at 

tage fat på og store forventninger til os. I DE-B skal vi 

gøre vores bedste for at få skabt de bedst mulige rammer 

for jeres store arbejde, sagde Kim Simonsen, formand 

for DE-B, på konferencen. 


VEU-aktiviteten skal op i gear igen 

Ib Haahr er næstformand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, 

udpeget af DI, samt næstformand for AMU- 

Fyn og formand for VEU-center Fyn. 

- Hvad er den største udfordring for VEU her og nu? 

Den største udfordring er at få aktiviteten op på et fornuftigt 

leje igen. Kursusaktiviteten er gået drastisk ned i år. Og 

det er ikke for AMU-udbydernes skyld, vi skal have aktiviteten 

op igen, men for virksomhedernes og kursisternes 

skyld. Med de forandringer og globale udfordringer, vi står 

over for i samfundet, er det af afgørende betydning, at vi 

har et toptunet VEU-system, der hele tiden uddanner arbejdsstyrken 

bedst muligt. 

- Hvad vil DE-B gøre for at få aktiviteten op igen? 

Vi vil presse på og påvirke det politiske system. Og så vil vi 

gøre alt, hvad vi kan for at påvirke digitaliseringsprocessen 

i en retning, så den kommer til at glide bedst muligt. Som 

digitaliseringsprojektet ser ud lige nu, frygter jeg, at AMU 

kommer til at miste halvdelen af sine kunder, og det ville 

være en katastrofe. Hverken skoler eller især de mindre 

virksomheder er klar til systemet endnu. 

- Hvad ville være det bedste, der kunne ske for VEU i 2012? 

Det bedste ville være, hvis vi kunne få lavet en længerevarende 

økonomisk rammeaftale for VEU. Så vi ikke hele tiden 

ender med hovsaløsninger, der umuliggør skolernes 

planlægning. Og så skal vi have renset ud i egne rækker. 

12 

Her tænker jeg på de uregelmæssigheder 

og mange 

tilsynssager, der pågår. 

Her skal DE-B ind på 

banen og sikre, at de 

nødvendige ændringer 

i bevillingssystemet, 

der kan 

imødeses, kommer til 

at ramme de brodne kar 

og ikke de uskyldige. Det vil 

også være et ønske for fremtiden, at vi kan 

blive fri for berettiget dårlig omtale. 

Konference om VEU-digitaliseringen 

Mere end 150 skolefolk og repræsentanter fra UNI·C 

og undervisningsministeriet deltog i VEU-digitaliserings-konferencen 

i september. Målet med konferencen 

var klart: Flere skal anvende den digitale portal 

www.efteruddannelse.dk og højaktuelt: Fra og med 

den 1. november skal alle kursister tilmeldes via den 

digitale portal, og alle virksomheder søge VEU-godtgørelse 

samme sted. 

DE-B er medlem af den taskforcegruppe, der var initiativtager 

til konferencen. 


Kort Nyt 

Nyt kodeks på vej 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne har besluttet at gå i 

gang med at udarbejde en version 2.0 af deres kodeks for 

godt bestyrelsesarbejde. Det nuværende kodeks er nogle år 

gammelt og er for generelt. 

- Vi har derfor netop sat en proces i gang i forhold til at få 

udarbejdet et nyt. Målet er, at det nye kodeks kommer til at 

indeholde fl ere mere konkrete gode råd til, hvordan man 

kan eller bør arbejde ude i en skolebestyrelse. Det nuværende 

kodeks blev udarbejdet sammen med VUC, SOSU 

og Gymnasieskolernes Bestyrelsesforening efter kommunalreformen, 

og er efter vores opfattelse for generelt, fortæller 

Jørn Ibsen, direktør i DE-B. 

Kodeks for godt Bestyrelsesarbejde Version 2.0 forventes 

færdigt i begyndelsen af foråret. 

Nyttig viden til nye bestyrelsesmedlemmer 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne har samlet en række 

nyttige informationer til de nye bestyrelsesmedlemmer 

ude på skolerne. Velkomstpakken består blandt andet af en 

oversigt over de mest brugte forkortelser, et diagram over 

erhvervsskolernes interessenter og en præsentation af 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne. I Velkomstpakken 

kan skolernes bestyrelsesformænd også få inspiration til, 

hvordan de bedst ruster et nyt medlem til sin nye rolle. 

Find Velkomstpakken på www.danskeerhvervsskoler.dk. 

Nyhedsbrev i ny form 

DE-B er begyndt at sende nyhedsbrevet ud via websitet 

www.danskeerhvervsskoler.dk. Er du ikke allerede tilmeldt, 

kan du gøre det på www.danskeerhvervsskoler.dk/nyhedsbreve 

og tilmelde dig kategorien Nyt fra DE-Bestyrelserne. 

Så vil du modtage nyhedsbrevet ca. 10 gange om året. 

Tidsskrift om bestyrelsesarbejde 

Dagens Dagsorden er et tidsskrift for offentlige bestyrelser. 

Abonnér på Dagens Dagsorden og følg udviklingen i 

det vigtige bestyrelsesarbejde i disse bestyrelser. Formålet 

med tidsskriftet er at skabe et forum for udvikling og 

spredning af viden om de særlige udfordringer, som bestyrelser 

i selvejende institutioner og virksomheder med offentligt 

ejerskab står overfor. 

Dagens Dagsorden er et elektronisk tidsskrift på 16-20 sider, 

der udkommer 10 gange årligt. Hvert nummer vil indeholde 

et særligt tema og fx aktuelle artikler fra forskere og 

andre, der arbejder professionelt med offentlige bestyrelser. 

Prisen for et abonnement til en bestyrelse er 2800 kroner. 

Et bestyrelsesabonnement omfatter alle medlemmer og 

den daglige leder. Derudover kan der tegnes et enkeltmandsabonnement 

for 1200 kroner. 

Abonnementer kan bestilles via rbj@dagensdagsorden.dk. 


Fortsat mangel på praktikpladser 

De seneste praktiktal fra Undervisningsministeriet viser, 

at det igen går den rigtige vej i forhold til at skaffe praktikpladser, 

om end udviklingen fortsat kun kan betragtes som 

svagt positiv. Der er stadig mange praktikpladssøgende, 

hvilket kalder på handling. Her spiller DE-B aktivt med. 

Det er meget uhensigtsmæssigt, at antallet af praktikpladssøgende 

fortsat er stort, men heldigvis giver systemet 

i dag alle unge mulighed for at færdiggøre en uddannelse, 

selv om det ikke nødvendigvis er den, som står øverst på 

ønskelisten. Men de mange søgende er tegn på, at der er 

behov for en bred diskussion om indretning af erhvervsuddannelsessystemet. 

I sommer foreslog DE-B derfor, at regeringen nedsatte en 

hurtigtarbejdende indsatsgruppe bestående af repræsentanter 

fra arbejdsmarkedets parter, Folketing og erhvervsskoler, 

der i løbet af et par måneder skulle komme med 

konkrete bud på praktikpladsmanglen. Den bold blev desværre 

ikke umiddelbart taget op. 

Trods den svage fremgang er der fortsat brug for handling, 

og derfor støttede DE-B også det forslag, DI præsenterede i 

slutningen af 2010. Dog advarede vi mod, at man skrotter 

princippet om vekseluddannelse. DE-B er derimod åbne 

for, at ikke alle uddannelser behøver at bygge på samme 

praktikprincipper. 

14 

Centralt fokusområde i 2012 

Praktikpladsproblematikken bliver uden tvivl et af 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelsernes vigtigste fo- 

kusområder i 2012, hvor man fortsat vil arbejde politisk 

for at skabe de bedst mulige rammer for den store ind- 

sats, der ydes lokalt for at skaffe eleverne praktikpladser. 

LO-sekretær og medlem af DE-B’s bestyrelse, Ejner K. 

Holst: 

- Der mangler 10.000 praktikpladser. For at løse dette er der 

brug for: En reel uddannelsesgaranti, at alle virksomheder, der 

kan, bidrager til at uddanne elever – praktisk eller økonomisk, at 

offentlige og private virksomheder opretter fl ere ordinære praktikpladser, 

at der laves forsøg med at sammenstykke praktikforløb, 

hvor kvaliteten fastholdes og retssikkerheden sikres, at der 

udvikles alternativer til den ordinære praktik baseret på reel 

produktion i et arbejdspladslignende miljø. 

Bestyrelserne skal have fokus på dette. 

Direktør og udpeget af Dansk Erhverv til DE-B’s bestyrelse, 

Annette Kreiner: 

- Der er mangel på praktikpladser, og det er indlysende, at det er 

et problem, virksomhederne må tage alvorligt. Man kan skaffe 

fl ere praktikpladser med både pisk og gulerod. Mit meget enkle 

bud på en løsning er at bringe virksomheder og skoler tættere 


sammen i det daglige, så 

vil virksomhederne meget bedre 

kunne se fordelene ved at tage en elev. Jeg tror, 

det med fordel kunne være skolerne, der lagde ud med at 

invitere virksomhederne ind. Mange virksomheder er ikke klar 

over, hvad en elev kan tilføre virksomheden. De er en reel arbejdskraft, 

de bringer ny viden med sig til gavn for virksomheden 

– og ikke mindst, så er de kernemedarbejderne, der skal 

bære virksomheden videre om fem-ti år. 



Sorø: Erhvervsuddannelser på dagsordenen 

Flere skal tage en erhvervsuddannelse, frafaldet skal nedbringes, 

uddannelsernes image løftes og overskueligheden 

i erhvervsuddannelses-junglen højnes. Så langt var der 

enighed blandt deltagerne i årets Sorømøde, der som bekendt 

havde erhvervsuddannelserne som tema. 

- Det var dejligt, at erhvervsuddannelserne endelig var på 

dagsordenen på et Sorømøde, og debatten var interessant, 

men jeg savnede konkrete løfter og bud på, fx hvordan vi 

får løst praktikpladsproblematikken, sagde Kim Simonsen, 

formand for DE-B, efter mødet. 

Flere praktikpladser 

Både arbejdsgivere og arbejdstagere var enige om, at praktikpladssituationen 

må og skal forbedres, og at flere unge 

skal gå erhvervsuddannelsesvejen. 

Harald Børsting, formand for LO, var en af dem, der efterlyste 

flere ordinære praktikpladser – primært skabt gennem 

vækst. 

- Det er vigtigt, at de unge ved, at de kan få en praktikplads, 

når de søger ind, men det vigtigste er konjunkturen, 

og derfor skal vi have fat i væksten. Det er den væsentligste 

faktor til at skabe praktikpladser, sagde LO-formanden og 

påpegede, at kvaliteten selvfølgelig skal følge med. 

Jørn Neergaard Larsen, der er administrerende direktør i 

DA, var enig med Harald Børsting i, at praktikpladserne 

primært bør skabes gennem vækst, men efterlyste samti- 

Den skriftlige Beretning 2011 

dig højere kvalitet og større krav til eleverne på eud-ud- 

dannelserne. 

Konkret havde Jørn Neergaard Larsen tre forslag til forandringer 

på erhvervsuddannelsesområdet: 

- Vi skal holde op med at betragte erhvervsuddannelserne 

som uddannelser for dem, der ikke kan klare stx, det er 

fuldstændig misforstået. Der bør indføres adgangskrav, og 

indføres to parallelle spor på eud, et for særligt motiverede 

unge og et for de andre. Og så skal man huske, at en investering 

i en dygtig elev er en investering i fremtiden, sagde 

Jørn Neergaard Larsen. 

”Lav nu ikke det hele om” 

Selv om der var bred konsensus om, at der er plads til forbedringer 

flere steder i erhvervsuddannelsesområdet, var 

der flere af oplægsholderne, der manede til besindighed i 

forhold til at indføre større forandringer. En af dem var 

Inge Mærkedahl, dengang formand for REU. 

- Jeg vil gerne argumentere for, at vores erhvervsuddannelsessystem 

grundlæggende er sundt. Vores duale partstyrede 

vekseluddannelsessystem fungerer godt og skal 

bevares. Vi har været igennem mange reformer med kortere 

og kortere mellemrum, og hver gang er vores uddannelsessystem 

blevet mere fleksibelt. Det har vi ikke brug 

for, sker igen, understregede Inge Mærkedahl. 

17

Erhvervsakademierne går classic 

Med afsæt i DE-B’s konference om erhvervsakademierne i 

efteråret 2010 tog DI og LO initiativ til, blandt andet i samarbejde 

med DE-B, at udarbejde en handlingsplan med 

forslag til erhvervsakademiernes fremtid. Handlingsplanen 

anbefalede blandt andet, at alle akademier skulle gå 

classic – hvilket alle akademier har tilsluttet sig. 

Handlingsplanen lever helt op til de nuværende politiske 

målsætninger om at skabe bæredygtige akademier med 

selvstændige ledelser, egne bygninger og egen kapital. Ligesom 

den omfatter mål om, at akademierne skal opbygge 

et stærkt brand og identitet som selvstændige erhvervsrettede 

videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder 

tekniske og merkantile akademi- og bacheloruddannelser. 

I februar udarbejdede Undervisningsministeriet en kritisk 

tilsynsrapport om erhvervsakademiernes organisering. Men 

rapporten var baseret på tilsyn tilbage fra 2009, og var derfor 

i DE-B’s øjne at betragte som et historisk dokument. Vi udsendte 

derfor sammen med DE-L en kritisk pressemeddelelse, 

der tilbageviste kritikken i tilsynsrapporten og opfordrede 

til, at vi nu så fremad: 

”Danske Erhvervsskoler finder ingen grund til at forholde os til 

tilsynsrapportens konkrete kommentarer omkring det, som Undervisningsministeriet 

i rapporten har betegnet som ikke tilfredsstillende 

eller ikke helt tilfredsstillende. Samtlige erhvervsakademier 

har her i 2011 tilsluttet sig den handlingsplan, som 

DI og LO, bl.a. i samarbejde med Danske Erhvervsskoler, har 

udarbejdet om erhvervsakademiernes fremtid.” 

18 

DE-B er meget tilfreds med, at alle erhvervsakademier har 

tilsluttet sig handlingsplanen. Men det er ingen hemmelighed, 

at vi er bekymret for tempoet, hvormed enkelte akademier 

og erhvervsskoler agerer i forhold til de fastsatte mål. 

- Det er efter vores opfattelse helt afgørende for at opnå et 

godt resultat i evalueringen i 2013, at institutionerne træder 

i aktion, først og fremmest hvad angår struktur og 

størrelse, siger Kim Simonsen, formand for DE-B. 

Seneste udfordring er, at erhvervsakademierne efter regeringsdannelsen 

nu ligger under Ministeriet for Forskning, 

Innovation og Videregående uddannelser. 

-Vi er bekymrede for, om sammenhængen mellem erhvervsuddannelserne 

og erhvervsakademiuddannelserne 

bliver utydelig eller i værste fald forsvinder, når uddannelserne 

nu ligger i hvert sit ministerium. Det vil vi arbejde 

aktivt for aldrig kommer til at ske, siger Kim Simonsen, 

formand for DE-B. 


Nedadgående søgetal på 

erhvervsuddannelserne 

Foråret bød på dårlige nyheder for de erhvervsrettede uddannelser. 

Mens stx oplevede en overvældende interesse fra grundskolens 

ældste elever, så fortsatte både de tekniske og merkantile 

erhvervsuddannelser deres tilbagegang. På hhx og 

htx var der en tilbagegang på henholdsvis godt 4,1 og 2,4 

procent. Det fi k DE-B til at kræve handling og helt konkret 

foreslå, at der blev nedsat en tænketank, der skulle undersøge 

de bagvedliggende årsager til de vigende søgetal. 

Tænketanken blev i stedet til en undersøgelse, der blev sat 

i værk af DE-L. 

- Det er en alvorlig situation for erhvervsskolerne og for 

Danmark, fordi vi i den grad har brug for unge med en 

faglig uddannelse, hvis vi skal sikre landets vækst. Det er 

absolut nødvendigt, at den negative udvikling vender, og 

hvis det skal ske, så har erhvervsskolerne brug for en langt 

større politisk opbakning, end de får i dag, fastslog direktør 

Jørn Ibsen. 

Eud har siden 2007 oplevet, at stadig færre elever begynder 

direkte fra grundskolen. Og det var blandt andet medvirkende 

til, at den tidligere undervisningsminister tog initiativ 

til et 360 graders eftersyn af erhvervsuddannelserne. 

De unge udskyder valget 

Videnskabelig assistent Rikke Brown fra Center for 

Ungdomsforskning fortalte til Magasinet Danske Erhvervsskolers 

juni-udgave om sine bud på, hvorfor de 

erhvervsrettede uddannelser oplever en tilbagegang 

disse år. 

- Jeg tror, at de unge har svært ved at beslutte sig, så de 

udskyder valg af erhverv. Når de vælger stx, så tror de, 

at de holder alle muligheder åbne. Så er deres valg ikke 

så afgørende, forklarede hun og understregede, at det 

er de unges oplevelse, for hhx og htx åbner i samme 

grad op for muligheder for videreuddannelse som stx. 


20 

Grønlandske unge er små hverdagshelte. De skal løfte 

en stor byrde i fremtiden, når Grønland bliver selvstændigt. 

Derfor knokler mange på med uddannelse 

og må ofte flytte langt væk fra hjemegnen for at uddanne 

sig. Jakob Egede og Hans Kristian Blytmann 

(tv.) er to grønlandske elever, der er under uddannelse 

som tømrere og går i skole i Sisimiut. Hans Kristian 

Blytmann, er far til to mindre piger på to og fem år. 

Han flytter hele familien med rundt mellem skoleophold 

i Sisimiut og praktik i Aasiatt. 


Grønlandske erhvervsskoler fi k selveje 

Fra 1. januar 2011 overgik de grønlandske erhvervsskoler fra 

at være statsskoler til at blive selvejende institutioner. Ikke 

helt efter samme koncept som vi kender det i Danmark, men 

tæt på. I Grønland hedder selvejet (offentligt selvejende) institutioner, 

og skolerne hedder brancheskoler, idet de nye bestyrelser 

også er brancheudvalg for den branche, som skolen 

udbyder uddannelse for. 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne var og er involveret i 

processen, ved bl.a. at bistå de nye bestyrelser omkring opstarten, 

samt med rådgivning omkring deres funktioner. 

Modernisering af erhvervsskolesystemet 

Det er ikke kun ismængderne og det fysiske landskab, der 

ændrer sig dramatisk i Grønland i disse år. Erhvervslivet 

udvikler sig også hastigt, og det kræver medarbejdere 

med nye kompetencer – medarbejdere som skal uddannes 

på erhvervsskolerne. Og derfor er hele erhvervsskolesektoren 

under modernisering i Grønland. William Markussen, 

der er selvstændig konsulent, har siden 2006 været 

leder af moderniseringsprocessen. 

- Det overordnede mål var at modernisere selve uddannelserne 

og gøre dem mere omstillingsparate, så de var i 

stand til at ændre fokus, når erhvervslivet har behov for 

det. Derudover ønskede man at ændre erhvervsskolesystemet, 

så erhvervslivet fi k mere direkte indfl ydelse på 

uddannelserne, fortæller William Markussen. 

Der er syv brancheskoler, som har dannet en brancheforening, 

hvor hver skole er repræsenteret ved skolernes formænd, 

næstformænd og forstander. Brancheskolernes fællesråd, 

som foreningen hedder, har afholdt konstituerende 

møde og drøftet en samlet optagelse i DE-B. Fire af de syv 

skoler har i en del år været medlem af bestyrelsesforeningen, 

men nu overvejes altså en samlet optagelse. 

Jørn Ibsen, direktør i DE-B, deltog i mødet, hvor emnet ”det 

løbende bestyrelsesarbejde” også var på dagsordenen. 

Tre års forarbejde med at reformere erhvervsuddannelserne 

kulminerede på en stor konference i den nordgrønlandske 

by Ilulissat. 

- I løbet af de tre dage lykkedes det de daværende otte 

erhvervsskoler, der i Grønland betegnes brancheskoler, 

at få konstitueret bestyrelser med formænd og næstformænd. 

De fi k udarbejdet lokale vedtægter, lavet forretningsordner 

og organisationsplaner. Og for tre af skolernes 

vedkommende blev de også lige fusioneret, fortæller 

Jørn Ibsen, direktør for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, 

der var oppe at undervise på konferencen. 

- Det var tre dage med en imponerende arbejdsindsats, 

der kun kan afføde den dybeste respekt. Der blev virkelig 

knoklet. 


VM i håndværk med praktikpladsgaranti 

Det var en fornøjelse at starte som ny børne- og undervisningsminister 

med at komme til VM i Håndværk i London 

med WorldSkills. 

Der var en sand medaljeregn over de danske deltagere med 

to guldmedaljer til murer Nicolai Munksgaard Asmussen 

og maler Jesper Guld Nielsen og en sølvmedalje til karosseritekniker 

Nikolaj Vinter Buur-Mouridsen. Plus Medallion 

of Excellence til fem af de øvrige danske deltagere. 

Den 26. – 28. januar 2012 er der Danmarksmesterskab i 

håndværk – DM i Skills i Odense. Det næste WorldSkills 

finder sted i 2013 i Leipzig i Tyskland. 

Det er dejligt at få anerkendelse for rigtig gode erhvervsud- 

dannelser og superdygtige, unge danske deltagere. Lige så 

vigtigt er det dog, at det er en begivenhed, som tusindvis af 

børn og unge besøger. I London havde man arrangeret 

transport for skoler i London og omegn, og der var et mylder 

af børn og unge, der fulgte konkurrencerne og selv fik 

lov til at arbejde med fagene. Det er studievejledning, der 

rykker. Også i Danmark har værtsbyen oplevet øget søgning 

til erhvervsuddannelserne efter DM i Skills. 

En af de vigtigste opgaver for den nye regering er at løfte 

prestigen omkring erhvervsuddannelserne. Skills er en 

meget vigtig vej. Andre veje er direkte studievejledning 

gennem 8. klasses praktik og brobygning, så eleverne op- 

22 

lever fagene. Det er deltagelse i uddannelsesmesser – og 

gerne med rigtig mange af folkeskolelærerne, udvikling af 

indholdet af erhvervsuddannelserne med højniveaufag, 

innovation og iværksætteri. Markedsføring af eux samt 

muligheden for dobbeltkompetence. Erhvervsuddannelserne 

skal også pege frem mod videregående uddannelser. 

Der skal være flere Centres of Excellence, så de dygtigste 

unge udfordres, og der bliver flere af dem. 

Men først og fremmest skal attraktionen for de unge være, 

at de ved, at de kan gøre uddannelsen færdig. Selvom der er 

økonomisk krise og manglende ordrer i virksomhederne. 

Alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervsuddannelse, 

fordi de ikke kan finde en praktikplads. Det skal der 

laves om på. Regeringen vil derfor arbejde for at skærpe 

uddannelsesgarantien og sikre, at der er praktikpladser 

nok, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse 

Det er vores mål, at flere unge gennemfører en erhvervsud- 

dannelse og gerne som et skridt på vejen til en videregå- 

ende uddannelse. Bedre og mere uddannelse er afgørende 

for at sikre et samfund med vækst og udvikling. For den 

enkelte unge er uddannelse vejen til et godt job, højere løn 

og flere valgmuligheder. Og et højere uddannelsesniveau i 

den samlede arbejdsstyrke er en betingelse for vækst i 

fremtidens job og erhvervsudvikling. 



Praktikpladser er omdrejningspunktet i uddannelsesgaran- 

tien og uddannelsernes kvalitet. Stor ros til de skoler, som 

kæmper fra virksomhed til virksomhed for at skaffe praktikpladser. 

Og stor tak til de virksomheder, der trods krisen 

stadig påtager sig den helt afgørende opgave at stille praktikpladser 

til rådighed. Uden den ansvarlighed måtte vi opgive 

vores vekseluddannelsesprincip. Og dén løsning er 

ikke på min dagsorden. Men det ændrer ikke ved, at langt 

flere virksomheder burde være med til at løfte opgaven. Det 

er deres fremtidige dygtige medarbejdere, der er i spil her. 

Vi skal have spredt de gode eksempler på, hvordan kampen 

kan vindes. Bestyrelserne spiller en afgørende rolle 

ved at sende klare signaler til medarbejdere, virksomheder, 

offentlige institutioner og samarbejdspartnere om, at det 

er en prioriteret opgave. 

Vi skal gå flere veje for at nå målet om en praktikpladsgaranti. 

For det første vil gang i væksten i sig selv give flere praktikpladser. 

For det andet vil regeringen aktivt støtte brugen af sociale 

klausuler, hvor der ved offentlige udbud laves aftaler om, at 

leverandøren opretter eller har oprettet et bestemt antal 

praktikpladser, dog ikke nødvendigvis til den konkrete opgave. 

Flere kommuner og erhvervsskoler har allerede erfaringer 

på dette område. 

For det tredje vil regeringen gøre det dyrere for virksomhe- 

der, der svigter deres ansvar ved ikke at tage elever. 

24 

For det fjerdew vil vi sætte gang i udviklingsarbejde af 

skolepraktikken gennem forsøg med praktikpladscentre 

og bedre brug af kombinationsaftaler med videre. I perioder 

med lavkonjunktur, hvor virksomhederne ikke kan 

oprette de nødvendige praktikpladser, skal skolepraktik af 

høj kvalitet medvirke til, at de unge gennemfører deres 

uddannelse. 

Endelig vil regeringen som led i tre- 

partsdrøftelserne invitere arbejds- 

markedets parter til at komme 

med deres bud på, hvordan vi kan 

sikre, at der bliver praktikpladser 

nok til, at erhvervsuddannelserne 

både kan bevares som 

vekseluddannelser, og at de 

kan levere den nødvendige 

faglærte arbejdskraft til virksomhederne. 

Vi hører meget gerne på nye 

ideer. Men målet står lysende 

klart: Vi skal have 

løst praktikpladsproblemet 

i fællesskab nu. 


Campus fra nød til lyst 

På baggrund af arbejdet med institutionsrapporten fra 2010 tog 

Danske Ervhvervsskoler – Bestyrelserne initiativ til, at DEA 

skulle sætte fokus på campus-begrebet. Campus er nemlig 

nævnt i institutionsrapporten som løsningen på en del af det 

problem, som nogle institutioner vil stå over for i fremtiden. 

Det resulterede i rapporten »Hvis campus er fremtiden - 

fra nød til lyst«, som DEA udgav i april. Her kortlægger 

tænketanken det danske campuslandskab og sætter fokus 

på nye perspektiver og potentialer ved campus. 

Campus kan mere end at redde en skrantende økonomi. 

Forfatterne til DEA’s nye rapport »Hvis campus er fremtiden 

- fra nød til lyst« konstaterer på baggrund af deres undersøgelser, 

at der kan være en lang række fordelagtige 

dimensioner ved campus, hvis uddannelsesinstitutionerne 

griber tingene rigtigt an. 

DEA’s undersøgelse peger på, at campus kan give mulighed 

for at tilbyde flere valgfag – eventuelt på tværs af for- 

Fornyelse af selveje og 

institutionsstruktur på standby 

Den tidligere regering igangsatte i april 2009 en revision af 

selvejet. Revisionen af selvejet lader imidlertid vente på sig 

– ligesom fornyelsen af institutionsstrukturen. DE-B’s bestyrelse 

besluttede i marts i år at sende et bekymringsbrev 

til Undervisningsministeriet. Det blev sendt, men vi fik in- 

skellige uddannelser. Dels fordi der er flere elever, og dels 

fordi man kan kombinere kompetencer fra forskellige uddannelser. 

De forskellige uddannelser kan også helt eller 

delvist deles om udstyr i fag som fx natur og teknik. Ikke 

mindst kan lærerne dele erfaringer med hinanden. 

I forlængelse af disse muligheder for faglig udvikling stiller 

rapporten fra DEA en række spørgsmål, som skolerne kan 

og måske bør stille sig selv, hvis de arbejder med campus. Et 

spørgsmål er fx: »Hvordan kan man skabe en campuskultur, 

der udnytter mangfoldigheden til faglig udvikling – uden at 

gå på kompromis med kvalitet og faglige profiler?« 

- Rapporten kan fungere som et værktøj og en inspiration for 

skolebestyrelserne og ledelserne, når de skal arbejde med 

skolernes strategier for fremtidens institutionsmodel, understreger 

Jørn Ibsen, der på vegne af Danske Erhvervsskoler – 

Bestyrelserne har siddet i styregruppen bag projektet. 

Rapporten kan downloades på www.dea.nu. 

tet svar retur. Formandskabet rejste igen problematikken, 

da de besøgte tidliger undervisningsminister Troels Lund 

Poulsen i juni. Her var svaret, at der ikke sker noget nyt i 

sagen før efter et folketingsvalg. 


Økonomien er fortsat en udfordring 

Økonomien på vores uddannelsesområder er desværre 

fortsat en udfordring. Og det har den været længe. En af de 

store knaster er, hvordan erhvervsskolerne, AMU-centrene 

og erhvervsakademierne skal kunne honorere ønskerne 

om højere kvalitet samtidig med, at uddannelserne fortsat 

udhules økonomisk. 

Det er ligeledes vanskeligt at forestille sig, hvordan man mener 

de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal kunne bidrage 

til de nationale målsætninger om at uddanne 95 procent 

af en ungdomsårgang, når pengene ikke er der til det. 

Det er fortsat en udfordring at få økonomien til at hænge 

sammen på vores uddannelsesområder, hvilket vil blive et 

centralt punkt for Danske Erhvervsskoler at få sat på dagsordenen, 

når trepartsforhandlingerne snart går i gang. 

DE-L har tidligere i år lavet et notat om udviklingen i økonomien 

på erhvervsskolernes største aktivitetsområde fra 

2003 til 2011. Og det er ikke specielt opløftende læsning. 

Notatet viser, at økonomien er belastet inden for alle erhvervsuddannelsesområder. 

Taxameteret for htx er blevet voldsomt udhulet i perioden 

fra 2003 til 2011 med en samlet nedgang svarende til ca. 15 

procent, og hhx er, trods et løft, samlet set blevet forringet 

med 1 procent. 

26 

Eud-området er også presset, og i forhold til disse uddannelser 

bliver det afgørende, at globaliseringspuljemidlerne 

videreføres efter 2012 – i modsat fald bliver økonomien for 

eud helt katastrofal. Trods de nuværende globaliseringsmidler 

har eud pt. et efterslæb i forhold til PL-reguleringen, 

hvilket der naturligvis snarest bør rettes op på. Samtidig 

viser gennemgangen af udviklingen i økonomien, at 

en betragtelig reduktion i fælles- og bygningstaksterne 

også er medvirkende til at udhule økonomien alvorligt. 

Alt i alt må det konkluderes, at erhvervsuddannelserne 

fortsat står med store udfordringer på økonomisiden. Et af 

de helt store problemer, som Danske Erhvervsskoler vil 

kæmpe for at få ændret under de kommende trepartsforhandlinger, 

er spørgsmålet om fl erårsaftalerne, der er afgørende 

for at give skolerne den nødvendige arbejdsro. 

Afventer nyt fi nanslovsforslag 

På grund af valg og regeringsskifte havde vi ved rere- 

daktionens afslutning ikke modtaget et nyt forslag til 

Finanslov 2012 fra vores nye regering. I august modtog 

vi et forslag til Finanslov 2012 fra vores foregående regering, 

hvilket vi sammen med DE-L foretog en kon- 

sekvensberegning af. Men vi forventer, at vores nye 

regering udsender et nyt forslag til Finanslov 2012. 




X’erne skal styrkes som 

selvstændige uddannelser 

Hhx, htx og senest nu også eux er uden sidestykke de største 

succeser blandt ungdomsuddannelserne i nyere tid og 

har givet flotte resultater og meget tilfredse elever. 

Trods det, fik htx og hhx utilfredsstillende søgetal i år. Det 

gav anledning til, at DE-B tog initiativ til en koordineret 

indsats, og DE-L satte en undersøgelse i gang for at afdække 

baggrunden for de nedadgående søgetal. 

Det er ingen hemmelig, at Danmark i nær fremtid kommer 

til at mangle faglært arbejdskraft. Nedgangen på eud forstærker 

denne tendens. Samtidig er nedgangen på hhx og 

htx alarmerende, fordi Danmark har brug for unge med blå 

bånd i studenterhuen. 

- Der er stor forskel på de kompetencer og den grundklang, 

en hhx-, eux- eller htx-elev har i forhold til en elev fra stx. Som 

samfund har vi behov for den forskellighed, og man kan frygte, 

at de lave søgetal er et udtryk for politikernes lave prioritering 

af erhvervsuddannelserne, pointerer Kim Simonsen, 

formand for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne. 

Både hhx, htx og eux er innovative uddannelser, der vægter 

det virkelighedsnære og erhvervsrelaterede højt. Hhx gør 

en dyd ud af samarbejdet med det private erhvervsliv, htx 

er frontløbere inden for projektarbejde og lægger vægt på 

at kombinere teori med praktisk erfaring, og eux kombinerer 

på flotteste vis en egentlig håndværkeruddannelse med 

gymnasielle kompetencer. Vi har brug for unge med netop 

den ballast i bagagen, når de fortsætter på de videregående 

uddannelser. 

Den skriftlige Beretning 2011 

Hvorfor har færre unge så valgt en erhvervsuddannelse? Måske 

er der mangler ved studievejledningen, markedsføringen 

af uddannelserne eller noget helt tredje. Vi kender ikke det 

præcise svar, men Danske Erhvervsskoler samler nu alle 

kræfter, og det bliver undersøgt, hvad årsagerne er til de lave 

søgetal. 

- Det ser oven i købet ud til, at det er uddannelsesinstitutionerne 

i de små udkantssamfund, det går værst ud over, 

og det forstærker risikoen for, at Danmark bliver vredet 

fuldstændig skæv. Vi har brug for at se både indad og udad 

i den nuværende situation. Vi skal finde ud af, hvad vi selv 

kan gøre bedre, men vi har også brug for, at både arbejdsmarkedets 

parter og politikerne kommer op af stolen og 

tager ansvar for den nedslående udvikling for hele det 

danske erhvervsliv, fastslår Kim Simonsen. 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne vil fortsat arbejde 

ihærdigt for at fastholde og udvikle de erhvervsgymnasiale 

uddannelser på erhvervsskolerne. Det er en forudsætning for 

at opnå den vigtige synergieffekt uddannelserne imellem. 

DE-B har i det forgangne år omtalt hhx, htx og eux i en række 

artikler og pressemeddelelser. Og der arbejdes ihærdigt på at 

få de merkantile uddannelser repræsenteret ved DM i Skills. 

29

Høringer 

Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne har siden sidste års 

generalforsamling modtaget mange forslag til love, bekendtgørelser 

og andre forhold eller ændringer heraf til 

høring. 

Vi har et samarbejde med Danske Erhvervsskoler – Lederne 

og andre foreninger, hvor vi drøfter vores forslag til 

svar på høringerne. Undertiden laver vi fælles høringssvar 

eller henviser til hinandens svar. Ofte giver høringerne 

ikke anledning til særlige bemærkninger eller forslag til 

ændringer. 

Disse emner har indgået i høringerne siden november 

2010: 

Udsendt Titel 

9.11.10 Lov om erhvervsuddannelser og lov om Ar- 

30 

bejdsgivernes Elevrefusion (praktikpladsopsø- 

gende arbejde, begrænsning af ydelser, skole- 

praktik, skoleundervisning, tilskud). 

10.11.10 Lov om produktionsskoler. 

11.11.10 Udlændingeloven (gebyr for ansøgninger og 

klager). 

23.11.10 Forskellige love på Undervisningsministeriets 

område (individuel kompetencevurdering). 

13.1.11 Bekendtgørelse om udbetaling af visse ydelser 

fra AER for elever i skolepraktik og erhvervsuddannelse 

plus (støtte til værktøj, værnemidler 

mv., befordringstilskud, faglige udvalgs udgifter 

til svendeprøver). 

20.1.11 Udlændingeloven (ensartet udformning af opholdstilladelser 

til tredjelandsstatsborgere og 

gennemførelse af opholdsdirektivet m.v.). 

3.2.11 Lov om ændring af udlændingeloven (ægtefællesammenføringsreglerne 

m.v.). 

15.2.11 Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved 

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 

2.3.11 Rapport om etablering af reference mellem den 

danske kvalifikationsramme for livslang læring 

og den europæiske kvalifikationsramme for 

livslang læring. 


15.4.11 Bekendtgørelse om tilskud m.v. til private gymnasieskoler, 

studenterkurser og kurser til højere 

forberedelseseksamen, bekendtgørelse om deltagerbetaling 

ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 

og bekendtgørelse om åben uddannelse 

og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser 

m.v. (forhøjet deltagerbetaling for kursister, der 

modtager en aldersbetinget pension eller efterløn 

samt hjemmel til at indhente oplysninger om 

kursistens pensionsstatus). 

1.6.11 Udlændingeloven (skærpede regler for uden- 

landske studerende). 

22.6.11 Bekendtgørelse om befordringsrabat til stude- 

rende ved videregående uddannelser samt be- 

kendtgørelse om befordringsrabat til uddannel- 

sessøgende i ungdomsuddannelser m.v. 

(harmonisering af befordringsrabatordninger). 



Historisk dansk guld ved WorldSkills 

Det danske landshold ved WorldSkills bestod af 15 målrettede 

og ambitiøse deltagere, og de kunne rejse hjem med 

det flotteste danske resultat nogensinde. 

SkillsDenmark sendte et af de bedste landshold nogen- 

sinde af sted til WorldSkills 2011 i London. Holdet bestod 

af 15 dedikerede deltagere, der for størstedelens vedkommende 

også havde vundet DM i Skills. Fortjenesten af deltagernes 

flid udeblev da heller ikke: Danmark fik to guldmedaljer, 

en sølv og fem Medallions of Excellence. 

DM i Skills har taget det første skridt 

2011 begyndte også med et brag for SkillsDenmark med 

det allerførste fælles DM for erhvervsuddannelser – DM i 

Skills. 36 fag og godt 200 elever var tre dage i slutningen af 

januar samlet i Odense for at kæmpe om DM-titler og vise 

de cirka 14.500 besøgende sublimt håndværk. 

Dermed tog SkillsDenmark et stort skridt mod målet om at 

løfte erhvervsuddannelsernes image og få flere elever til at 

vælge en erhvervsuddannelse. 

SkillsDenmarks sekretariat er forankret hos DE-B med 

Ulla Groth som sekretariatsleder. Hun er yderst tilfreds 

• Guld og best of nation: Murer Nicolai Munksgaard Asmussen 

(Herningsholm Erhvervsskole og Murermester 

Jens Kirk) 

• Guld: Bygningsmaler Jesper Guld Nielsen (Uddannelsescenter 

Holstebro og Dover Malerfirma) 

• Sølv: Karrosseritekniker Nikolaj Vinther Buur-Mouridsen 

(Teknisk Skole Silkeborg og Pladesmed Rasmussen) 

med DM i Skills’ debut. Langt flere fag end først forventet 

deltog, der var stor opmærksomhed omkring mesterskabet 

fra både publikum og presse, og allerede denne første gang 

havde flere erhvervsskoler rundt omkring i landet set fidusen 

ved at bruge de kvalificerende skole- og regionale mesterskaber 

som et showroom for deres uddannelser. 

- DM i Skills og dets budskab er blevet bredt godt ud. Der 

er stadig lang vej at gå, men vi er på vej, siger Ulla Groth. 

Tidskrævende fundraising 

Både Danmarks Evaluerings Institut og den tidligere rege- 


ings arbejdsgruppe til talentudvikling i uddannelsessystemet 

og den nuværende børne- og undervisningsminister 

har desuden fremhævet SkillsDenmarks arbejde. 

- Vi holder også oplæg i forskellige fora, hvor alle er vildt begejstrede, 

og der er en voldsom spørgelyst. Alle vil have mere 

og har ideer til, hvordan vi kan udvikle os, men økonomien 

gør, at det er svært at føre ideer ud i livet, siger Ulla Groth. 

- Økonomisk ville vi gerne, at SkillsDenmarks arbejde var 

så forankret i samfundet, at vi ikke skulle bruge så mange 

kræfter på at skaffe midler. Vi kan skele til Finland, Norge 

og Sverige for at se forskellige modeller for, hvordan staten 

i samarbejde med parterne kan være med ind over. Det 

ville være meget givtigt, hvis driften kunne hvile i sig selv, 

siger Ulla Groth, der er glad for, at SkillsDenmarks sekretariat 

er forankret hos DE-B. 

Merkantile fag med 

En af de mange ideer, eller delmål om man vil, er at få alle 

fagområder repræsenteret ved DM i Skills. Lige nu er det 

en hjertesag for SkillsDenmark at få det merkantile område 

med. SkillsDenmark arbejder også intensivt på at få endnu 

fl ere af de ældste elever fra grundskolen til at besøge konkurrencen. 

Et andet indsatsområde er at få knyttet erhvervsskolerne 

endnu tættere til SkillsDenmarks arbejde ved, at fl ere af 

dem bliver medlem af organisationen. Medlemskabet får 

dem til at føle et ejerskab over arbejdet, mener Ulla Groth. 

34 

- Målet er helt klart at få engageret skolerne, så DM i Skills 

bliver noget, eleverne rundt om i landet tragter efter, og skolemesterskaber 

og regionale mesterskaber også bliver et tilløbsstykke 

for grundskoleeleverne lokalt, fastslår Ulla Groth. 

DM i Skills 2012 er den 26.-28. januar i Odense Congress 

Center. 

DM giver opmærksomhed 

- Det er fantastisk, det der har været sat i værk, og det 

lover rigtig godt for fremtiden. DM i Skills har givet os 

opmærksomhed i de systemer, vi arbejder med – fx 

blandt UU-vejlederne. Vi får promoveret vores uddannelser, 

og målet er helt klart at få fl ere ansøgere. Det er 

stadig for tidligt at sige noget om, hvorvidt det lykkes; 

der skal vi nok frem til 2012. Også folkeskole-delen er 

en væsentlig del af det, og vi kan konstatere, at det har 

været en succes hos os. DM i Skills er noget, vi som 

skoler vægter højt, og alle er meget opsat på. 

Erling Hansen, afdelingsforstander Byggeri og Bygnings- Bygnings- 

service - Syddansk Erhvervsskole 


Tak til samarbejdspartnere 

Som interesseorganisation har DE-B et stort og godt 

netværk, hvilket er helt uvurderligt i vores politiske 

arbejde for erhvervsskolerne. Vi vil derfor gerne takke 

alle samarbejdspartnere for et godt og inspirerende 

samarbejde i 2010 og 11. Det drejer sig blandt andet 

om: Danske Erhvervsskoler – Lederne, Undervisningsministeriet, 

de faglige organisationer, de andre 

skoleforeninger, SkillsDenmark, Handelsskolernes 

Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Akademikernes 

Centralorganisation, DEA, de faglige udvalg, 

Udannelsesnævnet, elevorganisationerne og de politiske 

ordførere. 

Vi ser frem til at arbejde sammen med jer det kommende 

år og i fællesskab arbejde for at skabe de bedst 

mulige betingelser for erhvervsuddannelsessektoren. 

Kim Simonsen, formand for Danske Erhvervsskoler – 

Bestyrelserne. 

Redaktion: Jørn Ibsen, direktør i DE-B, Annika Yderstræde, journalist og Ingrid Behrndt Andersen, kommunikationskonsulent. 

Foto: Lars Bahl, Sonja Iskov, Carsten Snejbjerg, Lasse Hyldager, Thomas Knoop og Colourbox. 


Den skriftlige 

Beretning 2011 

EF Kommunikation 63151700

Erhvervsskoler har vækstfaktor - Danske Erhvervsskoler

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?