ADHD-bladet nr. 3, 2011 - ADHD: Foreningen

adhd.dk

ADHD-bladet nr. 3, 2011 - ADHD: Foreningen

nummer 3 | juni 2011 | ADHD-foreningen

Gaven som ingen vil have

Side 4-5

Vild og Stille II

Side 15

Gymnasieelev

med ADHD

Side 22


ANNONCETEGNING

Dansk Blad Service ApS

Vestergade 11 A, Postboks 16,

5540 Ullerslev, tlf. 70 70 12 25

kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00

info@danskbladservice.dk

– hvortil alle spørgsmål vedr.

annoncer bedes rettet

UDGIVET AF

ADHD-foreningen

Rugårdsvej 101 . 5000 Odense C

Tlf.: 70 21 50 55 . Fax: 63 13 42 60

E-mail: info@adhd.dk . www.adhd.dk

KONTORTID:

Mandag 10-15 - Tirsdag 11-15 - Onsdag lukket -

Torsdag 10-15 - Fredag 10-15

RÅDGIVNING:

Socialrådgiver Susanne Obel Frydkjær.

Brevkasse: www.adhd.dk/brevkasse.html

Mail: socialrdg@adhd.dk

FORMANDSKAB

Formand Jette Myglegaard

E-mail: formanden@adhd.dk

Næstformand Jan Høj Sørensen

E-mail: jhs@adhd.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Mads Peder Nordbo

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet

på mail: mpn@adhd.dk

Artiklerne i bladet står for forfatternes egen

regning og udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens eller foreningens holdning.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere

i indsendt materiale og til at publicere

udvalgte artikler på ADHD-foreningens hjemmeside:

www.adhd.dk

TRYK

Glumsø Bogtrykkeri A/S

ISSN 1604-1186

Oplag: 8300

DEADLINE for blad nr. 4/2011

OBS! 1. juli 2011.

Udkommer august.

ADHD STÅR FOR

Attention Deficit Hyperactivity Disorder.

Diagnosen findes i det amerikanske

diagnosesystem DSM-IV. ADHD

indebærer, at der er afvigelser inden

for områderne opmærksomhed, aktivitet

og impulsivitet.

Informationer om foreningen –

se side 45.

Forsidefoto:

Modelfoto

nummer 3 | juni 2011 | ADHD-foreningen

Jette Myglegaard,

formand

Vi har et par gode venner, hvis datter ofte kommer forbi hos os for at

lufte vores hunde, og så sker der altid noget spændende. Sidst startede

hun med at spørge om, hvorfor der stod et par hvide sko i gangen, og da

svaret kom, spurgte hun, hvad han skulle hos os. Midt i vores forsøg på

ikke at smile for højt, mens vi udtænker et passende svar til en pige på

7, der endnu ikke er helt inde i, hvad en taksator laver, spørger hun om,

hvorfor døren til garagen står åben, og hvor det sorte halsbånd er? Jeg

har godbidder med, siger hun, og er ude af døren, mens svarene blafrer i

vinden efter hende.

Det er tydeligt, hun har svært ved at holde fokus. Ser alt, hører alt, fornemmer

alt og vil så gerne have forklaringer på det hele. Hun stiller endda

spørgsmålene direkte, men har ikke altid selv tid til at få svarene med sig,

før det næste spørgsmål vil ud.

Vores lille hundelufter har ADHD. Hun nyder at gå tur med hundene,

og hundene forguder hende. Vi oplever, at de har helt deres egen verden

kørende, når de efter en lang tur tilbringer den tilbageblevne tid i haven

sammen.

Når man har ADHD, kan det være svært at holde fokus. Men for os, der

hver dag kæmper for at bedre forholdene for mennesker med ADHD er det

vigtigt, at vi kan holde fokus.

Aldrig har der været så meget fokus på ADHD, som der er nu. Aldrig

har vi haft en bedre mulighed for at blande os i debatten. En debat, der

for tiden er uklædelig for et såkaldt velfærdssamfund som vores. Hele debatten

om øgede udgifter til det specialiserede område er jo så skinger

efterhånden, at jeg næsten er fl ov over at være borger i det her samfund.

Besparelserne betyder, at alle holder på deres, og af frygt for at miste på

eget område udvises en meget kedelig iver efter at udpege syndebukke.

Pilen peger konstant på os. Det er dybt frustrerende, og på rigtig mange

måder opleves det som en ørkesløs vandring mod en hård kuling fra vest.

Fokus har aldrig været større, altså er der en potentiel mulighed for

at påvirke den holdning, der er i befolkningen omkring ADHD. Det politiske

må aldrig underkendes, men politikkerne har brug for stemmer for

at kunne få lov at agere. Stemmerne efterspørger handlinger, men hvilke

handlinger?

I ADHD-foreningen har vi udarbejdet en handlingsplan, som vi skal have

bragt mere i spil, og vi lancerer her i sommeren Vild og Stille II, en kampagne

der taler til alle børn, forældre og lærere i indskolingen. En kampagne

uden løftede pegefi ngre og uden auto-reaktion som ”vi har ret til”.

En kampagne, der sætter fokus på, hvordan vi alle sammen, med og uden

ADHD, kan få en bedre hverdag i skolen.

I den skingre debat skal vi ikke reagere pr. automatik, men fi nde intelligente

og virksomme måder at sætte ADHD på dagsordenen. Det skal vi

have fokus på, så vi kan sikre, at vores lille hundelufter får mulighed for at

give sit bidrag til samfundet.

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Gaven som ingen vil have.........................................4

Skydning gør urolige børn rolige .......................6

Rejseholdet ...........................................................................9

MitADHD... ..........................................................................11

Tryk på ADHD...................................................................13

Indskolingskampagnen Vild og Stille II .......15

Specialskoler producerer

ikke førtidspensionister ..........................................17

Direktørens klumme ..................................................19

Socialt arbejde og ADHD ........................................21

Gymnasieelev med ADHD .....................................22

Mentorordning i gymnasiet ................................23

IR-fotografering af voksne med ADHD ......24

Nyt forskningsprojekt ..............................................26

Lidt om Serviceloven .................................................29

Uddannelsen har løftet min

arbejdsglæde med 50% ..........................................30

Den Gamle By har fået 1 mio. kroner ...........33

Lokalafdelinger ...............................................................35

ADHD-foreningen ........................................................45

3


4

Gaven som ingen vil have

Der er sket meget i New York siden vores sidste

rejseberetning. Obama har fanget Osama,

nye informanter er kommet til, et par er røget

i svinget og vi har mødt den positive doktor

Hallowell, som mener, at ADHD er en gave. Vi

har nu været i New York i tre en halv måned i

et forsøg på at blive klogere på, hvad ADHD

er for en størrelse.

Den amerikanske ånd

Som mange nok ved befinder vi os i et land

og i en by, hvor den amerikanske drøm efter

sigende skulle kunne gå i opfyldelse. Folk

fra hele verden kommer hertil med forestillingen

om et bedre liv og muligheden for at

udleve den amerikanske drøm, der handler

om, at alle kan nå deres drøm med den rette

mængde ambition, færdighed og held. I New

York siges der at herske en særlig optimisme.

Man finder stor stolthed i at kunne arbejde og

i at være kreativ og succesfuld. Derfor er det

ikke så mærkeligt, at en mand som Hallowell

kommer frem og siger, at med ADHD følger

der positive træk såsom kreativitet, som på

sigt blandt andet kan føre til stor succes for


den pågældende person med ADHD.

Vi har i de tre og en halv måned, vi har

været her, fulgt folk på deres arbejde, i hjemmet

og i fritiden for at prøve at blive klogere

på denne her gave, som Hallowell taler om.

De personer, vi har fulgt, taler meget om,

hvordan de ikke tjener de penge, de kunne

tjene, ikke har den bil, de kunne have, ikke

besidder den stilling, de kunne besidde og

ikke har den familie, de kunne have haft.

Hvorfor kan de ikke opnå alle de ting, som

”alle de andre” har i New York? Hvorfor er de

ikke succesfulde nu, hvor de besidder denne

her gave, ADHD, og oveni købet er i byen,

hvor alt kan lade sig gøre? Som præsident

Obama sagde, da USA havde fundet Osama

Bin Laden: ”Americans can do whatever we

set our minds to”. Men kan de så også det?

Vi mødte Hallowell en onsdag eftermiddag

i håbet om, at han kunne fortælle os,

hvordan folk med ADHD bedst muligt kan

udnytte deres såkaldte ”potentiale”.

Se det positive i din ADHD

Da vi møder Hallowell, fortæller han, at der en

trist bagside ved ADHD, som er, at folk med

ADHD ikke udnytter deres fulde potentiale

og ikke opnår det i livet, som de rent faktisk

er i stand til.

Hallowell mener, at psykiatrien generelt

har fokuseret alt for meget på, hvad mennesker

ikke kan, når de lider af ADHD. Han

mener, at alt det negative som ADHD medfører,

kun er en lille del af det at have ADHD,

og han prøver i sine bøger og i sine konsultationer

at gøre op med dette negative fokus.

Han ønsker et paradigmeskifte inden for

psykiatrien, hvilket han prøver på at fremme

ved at sætte fokus på alle de ting, som kan

lykkes for en, når man har ADHD frem for,

hvad der kan gå galt.

Det lyder jo alt sammen rigtig godt og

mange af de mennesker med ADHD, som vi

har fulgt under vores feltarbejde har givet

udtryk for, at de får en masse ud af Hallowells

tilgang.

En af vores informanter, Eva, følte blandt

andet, at hendes liv ændrede sig, efter at

hun begyndte at tænke mere positivt om sin

ADHD. Og Rachel giver Hallowell ret i, at alle

mennesker har brug for håb og opmuntring i

deres liv – med eller uden ADHD. Dog er det

vigtigt at understrege, som Eva ligeledes

påpegede, at det ikke er fra den ene dag til

den anden, at man kommer til at se sin ADHD

som en gave. Det er derimod en langvarig

proces, som kræver masser af hårdt arbejde.

For det er bestemt ikke let at have ADHD,

særligt ikke når ens forsikring ikke dækker

terapikonsultationer, eller når man arbejder

9-18 og har tre børn, hvoraf en af dem har

ADHD. Hvornår finder man tiden til at arbejde

med sit ADHD-potentiale?

It’s all about the money

Der er flere ting i det amerikanske system,

som gør det vanskeligt for den almindelige

amerikaner at opleve ADHD som en gave.

Eksempelvis koster en enkelt konsultation

hos Hallowell cirka 4000 kr. Der er ikke mulighed

for at få støtte via det offentlige eller via

sundhedsforsikringer. Dette betyder, at de

patienter, som Hallowell ser, er folk med en

meget høj indkomst såsom hjernekirurger,

advokater og direktører – alle personer som

er succesfulde og økonomisk godt stillede.

Når det går godt, og man har penge på lommen,

er det nemmere at komme til et punkt,

hvor man oplever ADHD som en gave. Skraber

man derimod bunden og vender og drejer

hver dollar, er ADHD nærmere en gave, som

de fleste meget gerne vil returnere hurtigst

muligt. For det kræver (økonomisk) overskud

at opleve ADHD som en gave i USA.

Hvor kan jeg bytte min ADHD-gave?

Hallowells tilgang til ADHD kombineret med

den amerikanske optimisme kan give mange

mennesker med ADHD håb og styrke. Men en

uheldig bagside ved Hallowells tilgang er, at

mange med ADHD kan komme til at føle sig

som en fiasko, når de hører om succesfulde

folk med ADHD - som sågar begrunder deres

succes med deres ADHD. Joey, der har læst

de fleste af Hallowells bøger om succesfulde

karrieremennesker med ADHD, siger: ”Når

alle de andre med ADHD kan tjene kassen og

leve et succesfuldt liv med ADHD, hvorfor i

alverden kan jeg så ikke få det til at fungere!”

De mange succeshistorier om mennesker og

berømtheder med ADHD kan føre til, at den

enkelte slår sig selv i hovedet, hvis de ikke

kan udnytte det potentiale, som eftersigende

skulle være knyttet til ADHD.

Håb og opmuntring er essentielt for alle

mennesker i deres liv. Her har Hallowell en

vigtig pointe i, at det altid er godt at fokusere

på menneskets styrker frem for dets

svagheder. Dog er det et uheldigt ordvalg at

kalde ADHD for en gave, da det for mange

mennesker er ekstremt kompliceret og svært

at leve med ADHD. De fleste vil foretrække

at få et byttemærke med sig.

Vi tror nu på, at vi i Danmark kan lære

meget af den amerikanske optimisme i form

af at tro på, at man kan, hvad man vil – også

hvis man har ADHD.

Projekt ADHD i New York

Hvem:

Christina Blæsbjerg (27) og Mette Rønberg

(26).

Feltarbejde:

Feltarbejdet varer fra 31.januar-27.maj

2011 og er en obligatorisk del af kandidatuddannelsen

på Antropologi ved

Københavns Universitet. Feltarbejdet

skal danne baggrund for vores senere

speciale om voksne med diagnosen

ADHD på arbejdsmarkedet. Data bliver

indsamlet via kvalitative metoder,

dvs. via deltagerobservation, interviews,

erhvervede erfaringer og observationer.

Antropologi:

Antropologien forsøger at begribe,

hvordan vi som mennesker forstår os

selv, og hvordan vi interagerer med

og forstår andre mennesker og vores

omgivelser. I bred forstand er det læren

om mennesket og herunder kulturforståelse

og samfundstyper.

Debat:

Hvad synes du? Er ADHD en gave eller

en forbandelse? Skriv meget gerne din

holdning til enten cb@adhd.dk eller

mr@adhd.dk. Vi lover ikke at kvittere

med et svar, men vi lover at læse dit

bud med stor interesse.

Links

http://www.maaddsg.org/home.html

http://www.drhallowell.com/

Mød pigerne Christina Blæsbjerg og

Mette Rønberg på ADHD-foreningens

konference den 1. og 2. september 2011

5


6

Skydning gør

urolige børn rolige

Trods ADHD er Casper Lahn blevet en habil skytte, der

deltager i DM og stævner.


Timerne på skydebanen

er det bedste

samvær for mor og

søn - Joan og Martin

Sjørup.

Skytteklubben DSB/ASF i Århus har gode erfaringer med at få børn med ADHD til at

dyrke skydning

Af Helle Veel

journalist, De Danske Skytteforeninger

”Før jeg begyndte at gå til skydning, var jeg

hele tiden oppe at slås. Jeg føler mig meget

mere i live, efter at jeg er startet med at

skyde”, fortæller den 14-årige Casper Lahn,

der har diagnosen ADHD og har gået til skydning

i 4½ år.

Han beskriver, hvordan det virker beroligende

at skyde, og han er blevet en mere

stille og rolig dreng, end den slagsbror han i

mange år har været. Han er også blevet bedre

til den sociale kontakt med andre unge.

”Alting går bedre for mig, når jeg er i skytteforeningen.

Det er også rart, at der er nogle

voksne, som man kan snakke med om alting”,

siger Casper, der havde nyt skydeudstyr -

bukser og sko - på ønskesedlen til jul.

”Skydning er den eneste idræt, jeg går

til. Jeg har prøvet at gå til fodbold en enkelt

dag, men det var alt for stressende for mig at

spille på hold. Hvis jeg skal spille fodbold i dag,

bliver det kun med mine venner”, tilføjer han.

Han går til skydning to gange om ugen

og deltager derudover i mange stævner bl.a.

DM i Vingsted.

Gode timer sammen

Martin Sjørup på 23 år kender også til at

have uro i kroppen. Siden han var 10 år, har

han vidst, at han har ADHD med en snert

autisme. Det gør, at han udover at være urolig

og udad-reagerende stræber efter at være

perfektionist på nogle områder.

”Der var godt gang i mig, og jeg kunne

være helt oppe at køre, da jeg startede med

at komme her. Det tog lidt tid for mig at

finde roen på skydebanen, men i dag er det

ugens højdepunkt, når jeg skal til skydning”,

fortæller Martin Sjørup, der har seks danmarksmestertitler

i bagagen.

Martin skyder siddende, fordi der sker det,

at det begynder at klø på benene, når han skal

koncentrere sig og sigte. Som hans mor Joan

Sjørup udtrykker det, har han en konflikt i

hovedet, som bryder ud, når han skal skyde.

Problemet var et lidt andet, da han gik til

fodbold. Dengang skete der det, at han ikke

ville aflevere bolden til sine medspillere, og

når han så blev sat på udskiftningsbænken,

endte det med hyl og skrig.

7

Hans mor følger ham stadig til skydning. I

starten kiggede hun på, men efter et stykke

tid fik hun selv lyst til at prøve kræfter med

riflen. Det har hun ikke fortrudt. I dag giver

hun et nap med i skytteforeningen og udfordrer

gerne sin søn på skydebanen.

”Det er nogle af de bedste timer, vi har

sammen – dem på skydebanen. Martin slår

mig som regel med en x-tier. Han har dog

den fordel, at han kan vende stemningen,

hvis han har tabt en dyst, og næste gang

vinder han så. Det er ikke ligesom os andre,

der har det med at skyde endnu dårligere

efter et nederlag”, fortæller Joan.

Hun tilføjer, at hun tit har tænkt på, at

hendes søn er spejlvendt i sin måde at agere

på. Eksempelvis er nemme ting svære for

ham, mens svære ting er nemme. Faktisk var

det lidt af et tilfælde, at det blev skydning,

Martin kastede sig over.

”Da vi fandt ud af, at han skulle gå til

noget, hvor han skulle konkurrere med sig

selv, havde vi valget mellem taekwondo og

skydning. Martins måde at afreagere på er ➠


8

ved at slå, så jeg tænkte, at jeg bare ville få

endnu flere velplacerede slag, hvis det blev

taek-wondo. Derfor blev det skydning”, siger

hun med et smil og føjer til, at Martin ikke

længere reagerer ved at slå.

Det kom som noget af en overraskelse,

at han var god til at lukke sig inde i en osteklokke.

Da han boede hjemme, brugte hans

mor at belønne ham med computertid, når

han havde gennemført træningen i skytteforeningen.

”Det, der fastholder Martin i skydeidrætten

i dag, er, at han mega-gerne vil slå sin

mor”, griner Joan, der havde sønnen boende

hjemme, til han var 15 år. I dag bor han i

bofællesskab med andre, der har ADHD.

Succesoplevelser

En anden skytte med opmærksomhedsforstyrrelser,

der har fået skydningen ind

under huden, er den 13-årige Chenette Foged

Jensen, som går i Tranbjerg Fritids- og Ungdomsklub.

Klubben stiller med et helt hold

til træning i Skytteklubben DSB/ASF hver

mandag, og træningen foregår sammen med

såvel fysisk som psykisk handicappede.

”Jeg er helt vild med at skyde. Det er bare

fedt, og så får vi cola og er en masse unge, der

hygger os sammen”, siger Chenette Foged

Jensen, der bl.a. lider af kraftig klaustrofobi.

Første gang hun satte sine ben i foreningen,

måtte Jens Hviid vise hende rundt og

tjekke, at alle udgange var mulige at komme

ud af. Først da hun havde konstateret det,

kunne hun slappe af og koncentrere sig om

at skyde.

”Der var en enkelt dør, som ikke umiddelbart

kunne komme op, og det var nok

til, at hun gik i panik. Når man har oplevet

det, er det skønt at se hende i dag sidde og

snakke og spille med de andre unge”, fortæller

Jens Hviid, der har trænet børn med

ADHD i mange år.

Chenette har lært at fordybe sig og koncentrere

sig om at skyde, og hun kan mærke,

hvordan der er fremgang. Men vigtigst af alt

Chenette Foged Jensen (til venstre) slapper af, når hun kommer i

skytteforeningen, og hendes klaustrofobi glider i baggrunden.

har hun fået nogle succesoplevelser både

socialt og på skydebanen.

FAKTA

Børn med ADHD har et ikke-synligt

handicap. Ifølge den Store Danske

Encyklopædi viser det sig ved et kluntet

bevægelsesmønster samt adfærds-

og indlæringsforstyrrelser. De har

svært ved at lære, ved at huske samt

ved at fungere socialt sammen med

andre. Desuden er de meget aktive.

Børn med ADHD vil ofte gerne være de

bedste. Det er et problem i holdsport,

men kan være en fordel i skydning,

hvor man først og fremmest konkurrerer

med sig selv. Skydning gavner

finmotorikken for børn med ADHD, og

de lærer at koncentrere sig i længere

tid, end de normalt kan.


– en formidlings- og aktivitetskampagne om ADHD

ADHD-foreningen har med støtte fra Tryg-

Fonden søsat et nyt projekt: Rejseholdet.

Rejseholdet er en bus fyldt med aktiviteter

og viden om ADHD, som til efteråret rejser

rundt til seks kommuner i hele landet. Turen

starter i Bornholms Regionskommune i uge

37 og fortsætter til Hørsholm Kommune i

uge 39 og Stevns Kommune i uge 40. Efter

efterårsferien går turen til Jylland. Bussen

er i Rebild Kommune i uge 43 og i Fredericia

Kommune i uge 45. Sidste station bliver

Faaborg-Midtfyn Kommune i uge 47.

Formålet med Rejseholdet er at skabe

opmærksomhed, formidle viden og lægge

op til en dialog om handlingsmuligheder i

forhold til ADHD. ADHD-foreningen håber,

at Rejseholdets besøg giver kommunerne

anledning til at sætte fokus på ADHD-området

og overveje en fremtidig ADHD-indsats.

Rejseholdet henvender sig bredt til borgere,

de professionelle på børne- og ungeområdet,

forvaltningsledere og kommunalpolitikere.

I hver af de seks kommuner vil Rejseholdet

til efteråret gøre ophold i en uge. Fra mandag

til fredag besøger bussen om formiddagen

forskellige børneinstitutioner og skoler.

Børn og unge i fire forskellige aldersgrupper

(børnehavebørn, 0.-3. klasse, 4.-6. klasse, 7.-9.

klasse) tilbydes en række aktiviteter såsom

leg, film, læsning mm. Målet er, at børnene

og de unge med udgangspunkt i disse aktiviteter

forholder sig til egen adfærd samt oplever

og diskuterer forskellighed og rummelighed.

Om eftermiddagen afholdes der temamøder

for personalet i daginstitutioner og skoler, forældre

og for PPR samt andet relevant personale

i kommunen. På møderne formidles viden om

ADHD og om relevante handlingsmuligheder

til de forskellige målgrupper. Endelig vil ADHDforeningens

Rejsehold også være synligt og let

tilgængeligt for kommunernes borgere, det

være sig voksne med ADHD, pårørende eller

andre interesserede. Derfor afholdes der et

åbent-bus-arrangement på et centralt sted eller

et borgermøde. Lige nu er ADHD-foreningen i

samarbejde med kommunerne i gang med den

konkrete planlægning af Rejseholdets besøg.

Desuden arbejdes der for tiden på aktiviteternes

indhold og nye materialer til uddeling til

forældre, fagpersonale osv.

9


ADHD-online

Grupper på mitADHD

Interessegruppen for voksne har oprettet en gruppe på mitADHD. Her kan medlemmerne

debattere med hinanden. Enten ved at besvare debatindlæg eller ved selv at skrive et indlæg.

Der er også oprettet en gruppe for akademikere med ADHD

Har du lyst til at deltage i en af disse grupper,

skal du oprette en profil på mitADHD.

Det gør du ved at skrive: http://mitadhd.

dk/ i din browser. Så kan du enten vælge at

deltage i et af de eksisterende grupper, eller

måske selv tage initiativet til en ny gruppe.

Bemærk, at du først skal oprette en profil

på siden, hvis ikke du har en. Siden fungerer

stort set som Facebook, men er målrettet

mennesker med ADHD. Din profil er som

Facebook delvist synlig for andre, mens du

kan vælge at lave en gruppe helt lukket.

Der er gang i debatten på mitADHD.

Du kan også deltage:

”Oh ja fordomme er godt, jamen du ligner

da ikke en der har ADHD, du går jo pænt

klædt på, du smiler jo og ser glad ud - jeg

aner ikke hvilke forestillinger de har om folk

der har et handicap (eller hvordan man nu

selv vil betegne det)”

”de kommentar har jeg også hørt mange

gange, og synes det er frustrende samtidig

med jeg får lyst til at grine når andre siger

sådan til mig - tragisk komisk og ja hvad

havde de forstillet sig...”

” der er noget råddent i dk mht til ad/hd

enten er damp børn bare generelt vanskelige

eller også er det ihh så synd for os. hmm

hvad med at anerkende at vi er syge og

tager en max kamp hverdag for at leve bare

leve uden stoffer eller hvad det nu måtte

være. hmm jeg kan sku ikk have ondt af at

vi skal have medicin og tager gladeligt min.

alle der er syge går vel til lægen og ikk til

bageren.”

Anne Marie Geisler Andersen, medlem af

Folketinget, har skrevet en tekst om ADHD

og fordomme:

”Da den jordanske prinsesse til et af vores

møder gjorde en meget livlig entre, prikkede

min sidemand, en af de andre MF’ere

til mig, og sagde: ”hun har nok ADHD”. På det

tidspunkt havde jeg endnu ikke helt vænnet

mig til tanken om, at jeg selv led af det, så jeg

vidste ikke helt, hvordan jeg skulle reagere.

Set i bakspejlet ville jeg ønske, jeg bare havde

smilet og sagt: ” ja, det er vi jo nogle, der har”.”

Du kan læse hele indlægget på mitADHD.

Nuværende åbne grupper på mitADHD:

• Interessegrupper for voksne med ADHD

• Jeg har ADHD forstå mig

• Akademikere med ADHD

• OS med ADD

• OS fra København med ADD og ADHD

• Lokalbestyrelser i ADHD-foreningen (lukket

gruppe – alle, der sidder i en bestyrelse

i en af lokalafdelingerne, kan blive medlem).

På linie med ADHD

Har du brug for at snakke med nogen, som

kender til at have ADHD? Så er ”På linie med

ADHD” lige noget for dig.

Samtalelinien er bemandet med frivillige,

som alle har ADHD tæt inde på livet. De frivillige

er unge, voksne og forældre med ADHD

samt forældre, plejeforældre og bedsteforældre

til børn og unge med ADHD.

Hvis du ønsker at snakke med en af de

frivillige, kan du bestille tid til en samtale.

Dette gøres på hjemmesiden: www.paaliniemedadhd.dk,

hvor der også er beskrivelser

af de frivillige. Du vil blive ringet op af den

frivillige på det bestilte tidspunkt.

FrivilligNyt

Tilmeld dig nyhedsbrevet FrivilligNyt og få

at vide, hvad der rører sig i ADHD-foreningen

samt andre relevante steder inden for det

frivillige område.

Du vil også få mere at vide om tilbud

foreningen har til alle jer frivillige, som gør

et stort værdifuldt arbejde for mennesker

med ADHD.

FrivilligNyt kommer hver torsdag i lige

uger.

Du kan tilmelde dig FrivilligNyt på: http://

adhd.dk/frivillig-venstre-menu/frivillig-nyt.

html

Facebook

Husk, vi har en facebookside, der hedder

ADHD-foreningen. I er alle velkomne til at

melde jer ind. Der har I mulighed for at få

kontakt med andre, skrive indslag samt følge

med i information fra foreningen vedrørende

kurser, nyheder, tilbud m.m.. https://

www.facebook.com/pages/ADHD-foreningen/172895059433670

11


Så er det igen blevet tid til ADHD-konference

Vi er meget stolte over i år at kunne præsentere

to dygtige, udenlandske oplægsholdere.

De er begge eksempler på, at der internationalt

i disse år sker en enorm udvikling i

forskning og metode inden for andre områder

end blot det medicinske. De europæiske

velfærdssamfund har mange lighedspunkter,

som gør det enkelt at udnytte erfaringer på

tværs af grænserne. Det giver årets konference

rige muligheder for.

Konferencen foregår som sædvanlig i

de smukkeste omgivelser i Nyborg, hvor en

inspirerende deltagersammensætning, de

faglige oplæg og den dejlige natur får elementerne

til at gå op i en højere enhed. Med

og uden ”tryk på”.

Åbningstalen holdes i år af socialminister,

Benedikte Kiær (K) og derefter byder

vi velkommen til Sandra Kooij fra Holland,

der vil tale om ‘Diagnosis and Treatment of

Adult ADHD’.

Alt i alt har vi sammensat et fantastisk og

lærerigt program fuld af stærke hovedoplæg

og spændende workshops.

Læs mere om programmet på ADHDforeningens

hjemmeside!

Praktiske oplysninger

Tid: Torsdag d. 1. september kl. 9:00 til fredag

d. 2. september kl. 16:00.

Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800

Nyborg, www.nyborgstrand.dk

Indkvartering: Der er et begrænset antal

enkeltværelser. Indkvartering vil fortrinsvist

ske i dobbeltværelse på Nyborg Strand. Ved

mange tilmeldinger vil andre hoteller blive

inddraget.

Tryk på ADHD

Pris: Prisen for at deltage i den årlige ADHDkonference

er 3975 kr.

Ved indkvartering i dobbeltværelse tillægges

pr. person 560 kr. Ved indkvartering i

enkeltværelse tillægges 880 kr. pr. person.

Prisen for konferencen er inklusiv forplejning,

festaften og konferencemateriale. Alle priser

er eksklusiv moms.

Tilmelding: Senest d. 2. august 2011. Hurtig

tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads

på de enkelte workshops. Ved overtegning

på en workshop tillader ADHD-foreningen

sig at fordele de sidst tilmeldte på de øvrige

workshops.

Symposium med Dr. Sandra Kooij, Professor

Dr. Niels Bilenberg og Dr. Thomas Toft

Det er lykkedes ADHD-foreningen at få San-

dra Kooij til at holde et heldagssymposium

målrettet de sundhedsprofessionelle i børne-,

ungdoms- og voksenpsykiatrien. Dr. Kooij

har arbejdet med udredning og behandling

af ADHD hos voksne i Holland siden 1995.

Hun har udviklet metoder i arbejdet med

voksne med ADHD via sit kliniske arbejde

og en omfattende videnskabelig produktion

og formidling.

Fra den første Psy-Q klinik med 2 ansatte,

er der i dag 28 Psy-Q klinikker fordelt over

hele Holland. Dr. Kooij vil formidle sine erfaringer

med ADHD-klinikkerne og introducere

de metoder, hun anvender i udredning og

behandling af voksne med ADHD.

Bemærk, at symposiet er på engelsk. Læs

mere om både symposiet og konference på

ADHD-foreningens hjemmeside!

13


Indskolingskampagnen

”Vild og Stille”

VILD & STILLE

Sidste år deltog cirka 5000 klasser fra indskolingsklasserne

på over 900 danske skoler

i ”Vild & Stille timen”. Et flot resultat der

kastede overvældende mange tilbagemeldinger

af sig. Da kampagnen oven i købet blev

nomineret som en af årets bedste kampagner

i Danmark, vidste vi i ADHD-foreningen, at

det var et område, vi skulle arbejde videre

med.

Ideen bag ”Vild & Stille timen” er at give

0.-2. klasserne et stærkt redskab til at sætte

fokus på det at fungere i fællesskabet i skolesystemet.

Samtidig skabes der opmærksomhed

på uro i kroppen og koncentrationsbesvær

i den enkelte klasse.

Forældrene skal også spille en rolle

I år inviterer vi også forældrene med på legen.

Det gør vi dels for at give dem et indblik i,

hvad der kendetegner de vilde og stille, dels

for at skabe forståelse for børnenes udfordringer.

En succes hos eleverne

Som det kan ses på disse tegninger, var

engagementet højt og idéerne mangfoldige,

men lige som i år stod der trods alt også et

morsomt besøg med Sebastian Klein på spil!

Alle interesserede skoler kan bestille

materialet til ”Vild & Stille timen” på

www.adhd.dk/vildogstille dog senest

d. 30. juni. Aktivitetsmateriale til kampagnen

er gratis og sendes ud til de

tilmeldte skoler til september, så det

kan aktiveres i ADHD-ugen.

var i 2010 en overvældende succes –

nu kommer den igen!

”I kampagnen Vild & Stille sættes forskellighed

på skoleskemaet.

På en sjov, positiv og inkluderende måde

skabes et læringsrum, hvor eleverne gennem

leg præsenteres for betydningen af, at

vi alle er forskellige og vigtigheden af, at der

er plads til både de vilde og de stille”.

Anne Berg Nielsen,

Pædagogisk psykologisk konsulent

”Vi skal hjælpes ad med at skabe et samfund,

hvor der er muligheder for alle, plads

til alle og brug for alle. Og det er netop det,

kampagnen ”Vild & Stille” kan. Der er brug

for, at vi hjælper vores børn til at udvikle en

forståelse for, at vi alle er forskellige og har

forskellige udfordringer f.eks. i skolen. Børn

er nemlig gode til at vise hensyn, og jeg er

sikker på, at vi med undervisningsmateriale

som ”Vild & Stille” kan skabe en sund viden i

den enkelte klasse og forhåbentligt komme

et par fordomme til livs.”

Anne Marie Geisler Andersen,

MF og social- og psykiatriordfører for

Radikale Venstre, Hovedbestyrelsesmedlem

i ADHD-foreningen og forfatter til bogen

”Frem i Lyset”, der handler om

eget liv med ADHD.

”Vi bliver alle klogere, når vi befinder os i en

mangfoldig cocktail af kvaliteter og styrker

som f.eks. kreativitet, struktur, ihærdighed

og læring. Det er her, vi udvikler os bedst

som undervisere, og det er her, vi lærer børnene

at sætte pris på hinandens forskellige

egenskaber. Vi skal træne eleverne i accept

af andres adfærd og i at rumme forskelligheden.

Det er vores opgave at lære børnene

at se det gode i at være sammen med andre

og se den enkeltes styrker.

Indskolingskampagnen ’Vild & stille’ sætter

netop fokus på, at der skal være plads til

alle, og dette er både sympatisk og rigtigt,

når ressourcer og viden følger med. Det

giver skolerne mulighed for at arbejde med

børnene på helt nye måder.”

Lisbeth Zornig Andersen,

Formand for Børnerådet

15


Specialskoler producerer

ikke

Af Ingvald Kamarinum, specialskoleleder,

Fjordskolen

Kommunernes Landsforening har for nylig

afholdt topmøde i Aalborg. Her konkluderede

Jørgen Søndergaard, der har stået i spidsen

for regeringens 360 graders eftersyn af

folkeskolen, at hver anden specialskole bør

lukkes, fordi ”specialskoler blot producerer

førtidspensionister”, som han udtaler.

Det er en kynisk udtalelse, som på ingen

måde har sin berettigelse, og jeg må ærligt

talt ryste på hovedet, når lederen af regeringens

rejsehold tilskriver specialskoler en

sådan rolle. Det rammer helt skævt.

Det er jo ikke for sjov, børn går på specialskoler,

men fordi de har behov for det.

Børn, der for eksempel har ADHD, OCD eller

Tourettes syndrom, kan ikke tilegne sig samfundets

kulturer, traditioner og arbejdssammenhænge

på samme måde som normale

børn i et almindeligt skolemiljø.

Udmeldingen er derfor bemærkelsesværdig.

Især set i lyset af de mange undersøgelser

fra både ind- og udland, som har slået fast, at

der er sammenhæng mellem for eksempel

unge med diagnosen ADHD og kriminalitet.

I et nyt studie fra Norge opfyldte 46 % af 82

indsatte i et fængsel kriterierne for ADHD og

hele 30 % fik stillet diagnosen ’i invaliderende

grad’. På trods af det opfordrer rejseholdet

alligevel til at lukke hver anden specialskole.

Skoler, der tager hånd om unge med ADHD

og andre vanskeligheder.

Hvis regeringen vælger at følge rejseholdets

opfordring, fjerner vi hjælpen fra nogle

af dem, der har allermest brug for den. Det er

udsatte unge, vi taler om. Dem som ikke har

mulighed for at følge en normal skolegang.

På f.eks. Fjordskolen på Sjælland reguleres

undervisningen i forhold til den enkelte elev,

der ofte har adfærds- og indlæringsvanskeligheder

på grund af sociale eller psykiske

funktionsnedsættelser. Det betyder, at ele-

førtidspensionister

verne ofte er rastløse, normforvirrede og ude

af stand til at indordne sig under normale

rammer som dem, vi kender fra folkeskolen.

Målet med undervisningen på Fjordskolen

er at tilrettelægge faglige og sociale forløb,

der finder og optimerer børnenes personlige

ressourcer og herigennem kan vi hjælpe med

at opbygge elevernes selvværd, så de bliver i

stand til at deltage aktivt og positivt i deres

eget liv.

Konsekvensen af en lukning af hver anden

specialskole vil derfor være meget uheldig.

Det kræver en speciel tilgang at tilgodese

børn med særlige behov, og jeg mener, at

det er vores pligt at give alle børn de bedste

forudsætninger for at få en god start på livet

– uanset deres vilkår og baggrund.

Vi bliver nødt til at anerkende, at ikke

alle børn er ens og at nogle har ekstra brug

for hjælp. Gør vi det, kan vi måske mindske

antallet af unge, der ender med at begå kriminalitet

eller får problemer med alkohol og

stoffer. Jeg er selv opvokset med en mor, der

var alkoholiker og en far, der var narkoman

– og jeg havde ikke været, hvor jeg er i dag,

hvis jeg ikke havde fået hjælp.

Jeg ville på ingen måde selv have kunnet

klare en normal skole, og derfor er jeg evig

taknemmelig for, at samfundet trådte til

og sikrede mig en plads på en specialskole.

Derfor er det også min opfattelse, at det bør

være barnets specifikke situation, der afgør,

hvad der er mest hensigtsmæssigt – ikke en

overfladisk og generaliserende undersøgelse,

som den regeringens rejsehold står bag.

Trods flere internationale undersøgelser

har slået fast, at der er sammenhæng

mellem unge med diagnosen

ADHD og kriminalitet, anbefaler regeringens

rejsehold at lukke hver anden

specialskole.

17


Konstitueret direktør

Camilla Louise Lydiksen

Direktørens klumme

Kære medlem

Som nykonstitueret direktør for ADHD-foreningen

har jeg fået mulighed for af at skrive

lidt om mig selv og mine tanker her i bladet.

Lad mig først introducere mig selv. Jeg

blev ansat i ADHD-foreningen i 2008 som

Fundraiser og i 2009 fik jeg fornøjelsen af

at lede vores fundraising- og kommunikationsafdeling,

hvor jeg har haft ansvaret for

blandt andet spændende projekter som vores

nationale indskolingskampagne ”Vild & Stille”

(www.adhd.dk/vildogstille) og ungefilmene

”Hallo – hvad har du”(www.adhd.dk/hallo). Derudover

har jeg haft fokus på at skabe opmærksomhed

ADHD fra offentligheden med

det formål at øge forståelsen for mennesker

med ADHD.

Om min baggrund kan jeg nævne, at jeg

er MBA fra Henley Business School og tidligere

har været ansat i Maersk Medical og

Intel Corporation. Jeg er 37 år, gift og har en

datter på 4 år.

Hvad skal der så ske nu?

I den kommende periode skal vi blandt meget

andet have fokus på tre områder i vores organisation:

· Medlemmernes behov og ønsker - og ikke

mindst opbygningen af et stærkt og aktivt

fællesskab.

· Etablering af et sundt økonomisk grundlag,

der kan bidrage til langsigtet planlægning.

· En strategi for ADHD-foreningen frem mod

2015, hvor vi arbejder for en øget forståelse

for og accept af ADHD og for at skabe

en stærk indsats i forhold til børn, unge

og voksne med ADHD. Se mere om vores

tanker i vores nationale handlingsplan på

www.adhd.dk.

Jeg ser frem til at arbejde sammen med dig

og for dig. Det er kun gennem samarbejde, vi

kan gøre en forskel og skabe meningsfyldte

resultater for mennesker med ADHD.

19


Nyt medlem af ADHD-foreningens bestyrelse

Socialt arbejde og ADHD

Jeg hedder Knud Aarup og er social og

arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune.

Jeg sidder også i hovedbestyrelsen for

Foreningen af Socialchefer i Danmark (FSD)

og en række andre bestyrelser og Advisory

Boards på det sociale område. Jeg er dertil

også forfatter til bogen Frivillighedens Velfærdssamfund,

som udkom i 2010.

ADHD og DAMP har i mange år været en

del af min professionelle virkelighed. Jeg har

set udviklingen fra Damp blev en diagnose,

som primært blev stillet i Østjylland, og med

undren på afstand fulgt den stadig klarere

præcisering af ADHD som en kognitiv lidelse,

der ligger bag rigtig mange menneskers

sociale problemer. Men det var først da jeg

selv fik en med ADHD i familien, at min viden

og interesse for alvor blev skærpet.

For godt 10 år siden flyttede jeg sammen

med min nuværende kone, hendes to og

mine tre børn. I alt en familie på 7 personer

hvoraf de 5 var teenagere. Det var en dejlig,

spændende og til tider også meget udfordrende

opgave. Det at etablere en ny familie

er altid svært, og en sammenbragt familie er

bestemt ikke lettere. Man har pludselig voldsomt

mange familiære relationer at skulle

pleje. Der var fx dengang 8 bedsteforældre og

et hav af onkler og tanter. Den ene af de tidligere

ægtefæller levede også i starten og set

på den baggrund var det ikke mærkeligt, at

børnene reagerede og havde vanskeligt ved

at klare en situation, som det dybest set var

os to voksne, som havde bestemt. Men hele

processen var ganske særlig udfordrende i

forhold til et af mine nye stedbørn. Hun fik i

efteråret 2006 på CS-klinikken Risskov stillet

diagnosen ADHD.

Fra den dag begyndte jeg at se hendes og

alle de andre med ADHD’s problemer gennem

et andet sæt briller. Jeg var pludselig

selv pårørende og har som sådan sammen

med min kone måttet kæmpe den ene kamp

efter den anden. I første række drejede det

sig om at få den nære familie til at fungere.

De øvrige 4 søskende skulle lære balancen

mellem nødvendigt hensyn og forståelse

og vigtigheden af at sige fra og til. Vi kunne

pludselig se, hvorfor det fx var en god ting

Jeg tror, vi i ADHD-arbejdet står

overfor rigtig mange nye gennembrud

i de kommende år og jeg vil

gerne gennem foreningen give mit

bidrag.

med faste pladser ved spisebordet. Vi måtte

også revidere vores arbejdsdeling i hjemmet

og sikre, at der var støtte til, at hende

med ADHD også kom til at bidrage uden

at de andre oplevede det som en urimelig

forfordeling.

I forhold til gymnasiet fik vi gang på gang

oplevelsen af, at man ikke forstod situationen,

og at man ikke kunne forstå, hvordan en så

ualmindelig godt begavet elev havde behov

for særlig støtte. Rektor gik en enkelt gang

så langt, at han mente kravene skyldtes en

”alt for ambitiøs mor”. Vi oplevede, hvordan

gymnasiet ikke formåede at forvalte de støttemidler

(4 timer om ugen), som vi havde hjulpet

skolen med at få hjem fra SU-styrelsen.

Sejrsfølelsen, da studenterhuen var i hus, var

umådelig stor, men det var alene takket være

vores egenindsats, at det var lykkedes – ja,

næsten på trods af uddannelsessystemet.

Efter gymnasiet har vi oplevet, hvor svært

det er at få den rigtige hjælp af kommunen.

Det har til tider været en skizofren oplevelse

for mig personligt om dagen på arbejde at

påse, at specialbistand overholder deres budget

og ikke bevilger for mange midler til

bostøtte og så om aftenen skrive mere eller

mindre harmdirrende breve til kommunen

eller ringe og præsentere sig med navn og

titel og bede om et møde med sagsbehandleren.

Vi har brugt alle de ressourcer, vi kunne,

men har ikke været i stand til at få sikret

en sammenhængende indsats, som kunne

hjælpe med at give vores pige med ADHD

en ordentlig start på det at flytte hjemmefra.

Når jeg går ind i bestyrelsen, er det for

at give mit bidrag til at forbedre vilkårene

og forståelsen for mennesker med ADHD.

Jeg er dybt bekymret for det, jeg selv har

oplevet og har endnu engang måtte sande,

at det offentlige system på mange måder er

kommet til kort ikke blot i forhold til børn og

voksne med ADHD, men i forhold til stort set

alle med særlig behov for støtte og indsats.

Jeg er tiltagende foruroliget over den

politiske debat omkring det, man kalder det

specialiserede socialområde, dvs. handicappede,

psykisk sårbare og socialt udsatte børn

og voksne. Regeringen og Kommunernes

Landsforening indgik i 2009 en aftale om, at

udgifterne på disse forskellige områder ikke

måtte stige yderligere. Der har siden været

politikere, som har talt om, at det specialiserede

socialområde ”kannibaliserer” normalområdet.

Sagt med andre ord: Fordi der

er voksne og børn, som har særlige behov,

bliver man nødt til at tage penge fra daginstitutionerne,

skolerne og de ældre. Denne

modsætning er falsk og jeg vil arbejde for,

at den bliver manet i jorden igen.

Tværtimod har jeg en stor tro på, at netop

en tidlig og målrettet indsats på ADHD-området

vil være med til at vise vejen til ikke blot

et bedre liv for personer, som må leve med

de udfordringer, som ADHD udgør, men at

dette på den lange bane kan være med til at

forbygge, at mennesker kommer til at leve

et liv præget af sociale problemer.

Jeg tror, vi i ADHD-arbejdet står overfor

rigtig mange nye gennembrud i de kommende

år og jeg vil gerne gennem foreningen

give mit bidrag.

21


22

Gymnasieelev med ADHD

Af Dorte Ågård, Århus, mor til Marie på 22

år med ADHD

Vores datter Marie, som har ADHD, blev student

forrige sommer. Hun er fagligt dygtig,

og alligevel var det en kolossalt krævende

opgave at komme igennem de tre år – både

for hende og for os, for det kræver massiv

støtte hjemmefra. Men det havde ikke været

en slet så svær opgave, hvis den mentorordning,

der blev lavet for Marie, havde fungeret.

Mange flere unge med ADHD, der er bogligt

begavede, kunne få en studentereksamen

med den rette støtte.

Mentorordningen

Elever med ADHD eller andre handicaps

har mulighed for at få specialpædagogisk

bistand i form af en mentor i en gymnasial

uddannelse som støtte og vejleder gennem

skoleforløbet. Det er typisk en studievejleder

eller en lærer, som et par timer om ugen har

samtaler med eleven om skolegangen. Skolen

søger om finansiering af disse lærertimer i

SU-styrelsen, som administrerer den specialpædagogiske

bistand.

Ordningen i praksis

Sådan er ordningen. Men hvordan fungerer

det så i praksis? Først lidt om forhistorien til

vores erfaringer: Marie fik sin ADHD-diagnose,

da hun var 17 år. I folkeskolen opdagede

ingen hendes problem, fordi hun var dygtig,

selvom hun aldrig lavede lektier. Men da hun

startede i gymnasiet, ramte hun loftet for

sin formåen med den arbejdsform og opdagede,

at hun ikke kunne koncentrere sig. Hun

kunne ikke overskue opgaverne, fik dårlige

karakterer, havde et meget stort fravær, fik

den ene infektionssygdom efter den anden

og udviklede en depression. Hun kom i antidepressiv

behandling og fik det bedre.

I begyndelsen af 2.g opdagede vi så tilfældigvis,

at Marie igen havde et tårnhøjt

fravær. Skolen havde ikke reageret på det,

men hjemme begyndte alarmklokkerne at

ringe, hun kom til udredning på Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Hospital, fik diagnosen

ADHD og kom i behandling med Ritalin.

Den følgende tid var meldingerne fra skolen

positive: Det var tydeligt, at Ritalinen

hjalp Marie med at koncentrere sig i timerne.

Men efter nogen tid opdagede vi igen, at hun

havde forsømt massivt – igen uden at skolen

havde reageret på det. Vi blev klar over, hvor

indgribende sygdommen var i forhold til

skolegangen, og at det var for belastende på

samme tid at honorere alle skolens krav og

forholde sig til sygdommen, så vi blev enige

om, at Marie havde brug for et års orlov.

Da orlovsåret var ved at være slut, anbefalede

ADHD-klinikken, at vi bad skolen om

at søge SU-styrelsen om specialpædagogisk

bistand i form af mentorsamtaler 1-1½ time

om ugen. Vi kontaktede skolen med oplysningen

om, hvilken støtte hospitalet vurderede,

der var behov for. Lige inden sommerferien

kom der besked om, at gymnasiet havde søgt

og fået fire ugentlige timer.

Marie startede i 3.g. Skolen udpegede to

mentorer, og med disse to fornuftige mennesker

og hele fire ugentlige timer følte vi

os sikre på, at Marie ville få den nødvendige

støtte. Da specielt den ene af de to var helt

blank, hvad angår ADHD, forsøgte vi at hjælpe

processen i gang ved at fortælle om ADHD

og Maries behov:

De skulle hjælpe hende med planlægning

og struktur ved at gennemgå den kommende

tids udfordringer, og de skulle følge hendes

fravær og reagere på det. Mentorerne fik at

vide, at de måtte være indstillet på, at det

var dem, der havde initiativet, fordi det er

en del af ADHD-mønsteret at stikke hovedet

i busken, når problemerne melder sig.

Samtidig blev skolen gjort bekendt med, at

Marie ønskede, at vi blev inddraget, selvom

hun var fyldt 18 år.

Hvordan gik det så?

Og hvordan gik det så? - Ikke godt. Efter

kort tid blev fire ugentlige timer hurtigt til

et gennemsnit mellem ingen eller en enkelt

samtale: En mentor aflyste typisk en aftale og

kunne så først 14 dage efter. Marie glemte en

aftale eller kom ikke i skole, og der blev ikke

aftalt en ny før efter otte dage. En mentor

skulle på kursus, og så gik der igen en uge.

Bunden blev nået, da Marie skulle skrive


studieretningsprojekt, som er en selvstændig

opgave, man har 14 dage til at skrive

hjemme – noget af en udfordring for en

med ADHD! Da der var gået nogle dage af

perioden, spurgte vi Marie, hvornår hun skulle

mødes med sine mentorer. ”Det har vi aflyst”,

svarede hun, ”for jeg har sagt, jeg ikke har

brug for det”.

Den støtte, der kontinuerligt skulle være

omkring Marie, var der kun en gang imellem,

og hun røg derfor med jævne mellemrum ned

i sorte huller, hvor hun ikke fik lavet sine ting

og/eller ikke kom i skole.

Der er himmelvid forskel på, om den unge

er diagnosticeret før starten i gymnasiet,

eller om det sker midt i forløbet – der vil

de allerfleste med udiagnosticeret ADHD

allerede være droppet ud. Der er også stor

forskel på skoler. Nogle af de følgende råd

kan derfor bruges i visse situationer og ikke

i andre, men de tager udgangspunkt i, at

barnet har de faglige forudsætninger, og at

I er sikre på, han/hun er motiveret for at gå

i gymnasiet.

Det er også vigtigt at understrege, at den

unge skal selv føle behovet for hjælp. Den

indsats, vi skitserer her, ønskede vores datter,

og den ville have været det rigtige for

hende. Men det kan selvfølgelig se anderledes

ud for andre.

Før skolestart

• Hvis det er første gang, I har et barn, der

skal i gymnasiet, skal I snakke med nogen,

der har stort kendskab til, hvordan tingene

fungerer: Hvad der er anderledes i forhold

til folkeskolen, hvordan eleverne arbejder,

og hvordan I kan støtte jeres barn. I skal

være sikre på, at I er parate til opgaven.

• Hvis I kan vælge mellem flere gymnasier,

kan I kontakte rektorerne og spørge, om

de har erfaringer med elever med ADHD

og med mentorordningen, og om de har

studievejledere eller andre, der er efteruddannet

inden for området. Vælg det sted,

der er indstillet på at støtte. Hvis I bor

et sted uden valgmuligheder, kan I stille

skolen de samme spørgsmål og formulere

jeres forventninger.

Vores frustrationer var store, og vi bad

i flere omgange om møder med rektor og

mentorerne for at få dem til at forstå opgaven.

Selvom de fik et brev fra ADHD-klinikken,

materiale fra ADHD-foreningen og vores forklaringer

om, hvad den gik ud på, oplevede

vi en forbløffende mangel på forståelse.

Rektor mere end antydede, at al den snak

om ADHD var et udslag af, at pigen havde

en over-ambitiøs mor, der gerne ville have

sin datter til at klare sig endnu bedre. ”Hvad

er egentlig problemet?”, spurgte han langt

inde i forløbet til et møde, mens han trak

• Kontakt skolens rektor, så snart jeres barn

er blevet optaget, og bed om et møde.

Fortæl, hvilke problemer jeres barn har,

og at I gerne vil have skolen til at søge

SU-styrelsen om mentorstøtte.

• I kan bidrage til skolens viden om ADHD

ved at udstyre dem med informationsmateriale:

ADHD-foreningen til at

sende skolen 3-4 eksemplarer af pjecen

om voksne med ADHD, som er den mest

relevante for store teenagere. Ved at lade

det komme fra foreningen, styrker I den

faglige autoritet. Foreslå dem at læse Per

Hove Thomsens og Dorthe Damms bog

”Et liv i kaos”.

• Få jeres psykiater til at skrive et brev til

skolen med en beskrivelse af barnets problemer

i relation til det at gå i skole. Det

styrker jeres autoritet som forældre.

• Hvis I har haft en god relation til PPR eller

en skolevejleder fra folkeskolen, kan I få

ham/hende til at kontakte gymnasiet og

fortælle om jeres barn situation.

• Bed evt. gymnasiet om at kontakte en

af de specialskoler, som er i jeres region,

med henblik på, at de laver et kort uddannelsesforløb

for mentorerne.

• Det er helt afgørende, at alle aftaler er på

plads før ferien, for det skal være støtte

til eleven lige fra starten af skoleåret. Hvis

det ikke kan lykkes, er det inden for de

allerførste uger, det skal ske.

Efter skolestart

• Bed om et møde med mentorerne. Forklar,

hvad I mener, vil være den rigtige støtte,

det pæne karakterblad frem. Dermed viste

han tydeligvis, at han ikke havde forstået, at

ADHD ikke har noget med faglig dygtighed

at gøre, og at han slet ikke forstod Maries

problemer og behov.

Hvad kan man selv gøre?

Måske kunne det være gået anderledes, hvis

vi havde vidst på forhånd, hvad vi var oppe

imod. Det er ikke til at vide. Men for at andre,

der overvejer, om deres barn med ADHD skal

i gymnasiet, kan være forberedte, har vi sammenfattet

noget af det, man selv kan gøre.

Mentorordning i gymnasiet

og hvad I forventer, f.eks. at mentor afholder

ugentlige møder med eleven, helst på

faste tidspunkter.

• Reagerer med det samme, hvis eleven ikke

dukker op, dvs. ringer eller sms’er, forhører

sig om årsagen og laver en ny aftale.

• Hele tiden er foran eleven: Gennemgår den

kommende tids skema, skriftlige opgaver

og læselektier.

• Holder øje med elevens fravær og reagerer

via telefon eller sms samme dag.

• Holder løbende kontakt med elevens

lærere og får at vide, hvordan det går i

de enkelte fag.

• Taler med elevens lærere om, hvordan de

kan støtte eleven, bl.a. gennem hyppig

feedback på hans/hendes faglige arbejde

og prompte reaktioner på manglende

skriftlige opgaver. Det er et helt misforstået

hensyn at se igennem fingre med

det, han/hun ikke får gjort.

• Er indstillet på, at det er mentoren, der har

initiativet, og ikke eleven, for det er en del

af ADHD-mønsteret at lukke øjnene for

problemerne.

Foreslå, at I på forhånd fastsætter fire møder

i løbet af skoleåret, hvor mentor, forældre og

den unge deltager, for at diskutere, hvordan

det går. Det er en god ide at have skrevet

punkterne ned, så man kan give oversigten

til mentorerne.

Vi tror, Maries forløb havde været meget

bedre, hvis vi havde kunnet gribe tingene

an på denne måde, og vi håber, at andre kan

bruge nogle af vores erfaringer.

23


24

IR - fotografering kan afdække

forskellige kognitive forstyrrelser

Dr. Jeff Carmen og Dr. Robert Coben

har publiceret indgående om anvendelsen.

Der er evidens for at nedsat

blodtilførsel forskellige steder på

panden er udtryk for bestemte symptomer.

• Typisk ADHD forstyrrelse midt i panden

ved fpz

• Typisk depressive forstyrrelser i venstre

halvdel

• Typisk vrede og/eller Aspergers i

højre halvdel

De nævnte områder gælder for højrehåndede,

og forekommer omvendt for

venstrehåndede

IR – fotografering åbner for nye muligheder

ved arbejdet med ADHD

• Der er stor usikkerhed i forbindelse

med at fastlægge diagnosen ADHD

ved alle metoder

• De mest præcise resultater opnås

når der benyttes biologiske markører

som delelement

• Der er klar dokumentation for

effektiv screening ved hjælp af IRfotografering

Kilde: Robert Coben, PhD: Infrared

Imaging and Neurofeedback: Initial

Reliability and Validity Journal

of Neurotherapy: Investigations in

Neuromodulation, Neurofeedback

and Applied Neuroscience Volume 11,

Issue 3, 2008, Pages 3 - 13

IRfotografering

Der var stor tilslutning og ikke mindst interesse

for mit indlæg på konferencen sidste

år. Her redegjorde jeg for et pilotprojekt,

som jeg gennemførte for selv at få erfaring

med de internationale resultater, som især

Robert Coben, PhD og Jeff Carmen, PhD har

redegjort for. Mange konferencedeltagere

benyttede sig af muligheden for at få taget

et foto af varmefordelingen på panden ved

afslutningen af mit oplæg. Deres billeder

blev efterfølgende mailet ud sammen med

mine slides.

Jeg har arbejdet videre med metoden og

er ved at gennemføre et mere omfattende

studie med personer, som har diagnosen

ADHD. Deltagerne får taget et varmefoto

af panden samt besvarer en kognitiv test,

som består af et testbatteri, der måler på de

parametre, der har betydning for at afdække

graden af ADHD. Selvom jeg endnu ikke er

færdig med at gøre resultaterne op, kan jeg

godt løfte sløret for nogle af observationerne.

Men først en kort introduktion til denne ”nye”

metode, som i adskillige år har været anvendt

af neuropsykologer i USA.

IR - fotografering

Varmefordelingen på panden er vigtig, fordi

den fortæller os en hel del om frontallapperne,

som befinder sig lige bagved. Frontallapperne

er afgørende for vores evne til at

Foto A: Person med svag ADHD

forestille os muligheder, vigtig i forbindelse

med at træffe beslutninger, planlægge og

organisere samt for vores motivation - blot

for at fremhæve nogle af de mest afgørende

egenskaber. Jo bedre frontallapperne fungerer,

jo færre kognitive vanskeligheder vil

mennesker opleve. Det handler grundlæggende

om, at frontallapperne skal have tilstrækkelig

blodtilførsel i hele området, og

blodets indhold af ilt er en forudsætning

for, at denne vigtige del af hjernen kan yde

optimalt. Det er dette forhold vi udnytter

ved at måle om panden er varm med god

blodgennemstrømning eller har områder

med nedsat temperatur.

Undersøgelser viser, at det er muligt at

screene for ADHD og andre kognitive forstyrrelser

med denne fremgangsmåde, fordi

det har vist sig, at mangelfuld blodtilførsel til

frontallapperne betyder forringede kognitive

funktioner. Ovenfor ses to af Robert Cobens

eksempler. Skalaen til højre anvendes til at

vise, hvor mange grader, der kan måles de forskellige

steder på billedet. De varme områder

med god blodtilførsel er markeret med røde

og gule farver. De kølige områder med mindre

blodtilførsel er markeret med grønt og blåt.

På foto A ses et område midt i panden,

som temperaturmæssigt skiller sig ud fra

omgivelserne ved at være køligere. På billedet

fremtræder det som en svag blå markering,


af voksne med ADHD

Foto B: Person med kraftig ADHD

som er endnu tydeligere på foto B, der viser

en person med mere udpræget ADHD. Farverne

er valgt ud fra ønsket om at illustrere

temperaturforskellene.

Når man som kliniker analyserer IR-billeder

sker det dels ved en umiddelbar bedømmelse

af, hvor der optræder områder på panden, som

har udpræget lavere temperatur end omgivelserne,

og dels ved at benytte et meget

præcist digitalt termometer til opmåling af,

i hvor høj grad det kølige område skiller sig

ud fra resten. Der foreligger en del undersøgelser,

som kan anvendes i forbindelse med

vurderingen af, hvor stor temperaturforskellen

skal være for at være signifikant.

Da der er tale om digital billedbehandling

af IR-optagelserne, vil man kunne vise data

i mange forskellige farveskalaer, og valget

af farverne er nærmest en smagssag. Ofte

anvendes gengivelse i rød-orange med de

kølige områder markeret som sort.

Min undersøgelse

Min undersøgelse peger ligesom tidligere

amerikanske undersøgelser på, at IR-fotografering

er anvendelig som en del af en screening

for at finde frem til mennesker, som

kan have kognitive forstyrrelser, eksempelvis

ADHD. Peger IR-billedet på en mangelfuld

blodgennemstrømning i særlige områder af

panden, kan det betyde behov for udredning

så hurtigt som mulig, så der kan iværksættes

den relevante hjælp i form af medicinsk,

pædagogisk eller psykologisk indsats.

I den sidste del af undersøgelsen har jeg

som nævnt oven for suppleret IR-fotograferingen

med en neuropsykologisk test, og jeg

undersøger den statistiske sammenhæng

mellem IR-billedernes temperaturfordeling

og testresultaterne.

IR-fotografering er desuden anvendelig

i forbindelse med at følge effekten af en

behandling, uanset om den omfatter medicinering

eller andre måder at behandle på.

Selv har jeg gode erfaringer med IR-fotograferingen

i forbindelse med behandling

med Frontal Biofeedback, som jeg igennem

en længere årrække har arbejdet med i min

praksis, hvor det er muligt bogstaveligt at se

den positive udvikling på IR-billederne. Som en

særlig sidegevinst er det min erfaring, at de

personer som er i behandling, er meget interesseret

i at følge med via IR-fotografierne,

da de giver et objektivt indtryk af, hvordan

træningen virker.

I mit arbejde med IR-fotografering har

jeg mødt meget stor interesse fra voksne

med ADHD, som har deltaget engageret i

undersøgelsen, der nu går ind i sin afsluttende

fase, idet jeg arbejder på en artikel, der bliver

publiceret i et fagblad.

Af Poul Røpke,

Cand psyk aut

poul@hjernecentrum.dk

Mobil 2066 0218

Psykologpraksis: Hjernecentrum,

Buddingevej 67A, 2800 Kgs. Lyngby

Seneste 10 år specialiseret i træning af hjernen

med Frontal Biofeedback

IR-fotografering har en række fordele i

forbindelse med ADHD screening:

• Metoden er mere objektiv (mindre

subjektiv)

• Metoden kan anvendes til alle

aldersgrupper

• IR-billedet bliver optaget på 15

sekunder

• IR-optagelsen belaster ikke den, der

undersøges

• IR-billeder kan hurtigt analyseres og

sammenlignes med tests

• Metoden er både meget nøjagtig og

økonomisk

25


26

Nyt forskningsprojekt

med sigte på at ”individualisere” den medicinske

behandling af ADHD – tilpasse behandlingen

den enkelte person

Af Henrik Rasmussen, DVM, Ph.D., Research

Institute of Biological Psychiatry, Psychiatry

Center Sct. Hans.

Behandling af ADHD

Behandling af ADHD omfatter sædvanligvis

en kombination af psykologiske, sociale og

uddannelsesmæssige tiltag samt medikamentel

behandling. Methylfenidat, der findes

i flere forskellige præparater, f.eks. Ritalin,

er det hyppigst anvendte lægemiddel mod

ADHD.

Betydelige individuelle forskelle

i virkning af methylfenidat

Omkring hvert femte barn, der som følge af

ADHD påbegynder behandling med methylfenidat,

får ikke gavn af denne behandling

eller udvikler bivirkninger og må skifte til et

andet lægemiddel. Men også i de tilfælde

hvor lægemidlet har gavnlig effekt, kan der

være store individuelle forskelle. Nogle kan

således nøjes med relativt lave doser, mens

effektiv behandling af andre kræver doser,

der er væsentligt højere end de officielt anbefalede.

Disse individuelle forskelle er formentlig

i vid udstrækning arveligt bestemte, men

andre forhold såsom livsstil og miljø kan også

spille en rolle.

Kan man målrette (”skræddersy”)

behandlingen til den enkelte?

Kendskab til den enkelte persons arveligt

bestemte evne til at udskille lægemidler

åbner mulighed for at forudsige, hvordan

et lægemiddel vil virke på den pågældende

– herunder om der er risiko for bivirkninger.

Det gælder formentlig også for

methylfenidat. De store individuelle

forskelle i virkningen af dette

lægemiddel, og de problemer dette medfører,

vil altså i et forhåbentligt betydeligt

omfang kunne imødegås ved at ”skræddersy”

behandlingen til den enkelte på basis

af pågældendes genetiske profil - arveligt

bestemte evne til at nedbryde methylfenidat.

Nyt forskningsprojekt

Det Strategiske Forskningsråd under Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling

støtter problemorienteret og tværfaglig

forskning til løsning af væsentlige

samfundsudfordringer i Danmark. Rådet har


nu med en bevilling på 17.2 mill. kr.

tilgodeset et projekt (INDICES), der

sigter på ”individualiseret” lægemiddelbehandling

af en række sygdomme

herunder ADHD. Et af de primære formål

med dette projekt er at udvikle retningslinjer

for en mere effektiv behandling af ADHD

basis af den enkeltes genetiske profil. Som

noget unikt vil projektet også tage højde

for miljøfaktorers – herunder livsstilsfaktorers

– påvirkning af hastigheden, hvormed

methylfenidat udskilles fra kroppen.

Projektet ledes af seniorforsker Henrik

Rasmussen, Psykiatrisk Center Sct. Hans og

er et samarbejde mellem en række andre

hospitaler i Region Hovedstaden, Københavns

Universitet, Danmarks Tekniske Universitet

samt forskere fra udlandet. Den del af det

samlede projektet, der omfatter ADHD, er

henlagt til Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center Glostrup, og er under ledelse af overlæge

Tine Houmann.

Hvad er forventningerne til projektet?

Projektet forventes på sigt at føre til en mere

effektiv behandling af det enkelte barn med

ADHD, færre bivirkninger og færre fejlslagne

behandlingsforsøg. Dette vil naturligvis både

være til gavn for den pågældende og hans

eller hendes familie. Men der kan også være

store samfundsmæssige besparelser knyttet

til sådan ”individualiseret” behandling især

STOR BEVILLING

Henrik Berg Rasmussen har fået 17 mio.

fra Det Strategiske Forskningsråd til

projektet.

Det er Programkomiteen for Individ,

Sygdom og Samfund, der har bevilget

de mange penge.

i form af besparelser indenfor sundhedsvæsenet.

Projektet igangsættes 1. marts

2011 og afsluttes i 2015. Først herefter vil

opdagelserne kunne omsættes til praksis.

27


Det kan være svært at få kommunerne til at

give økonomisk støtte til de relevante kurser,

derfor har jeg som ADHD-foreningens uddannelseskonsulent

skrevet følgende vejledning.

I Vejledning nr. 3 til Serviceloven står der:

Vejledning om særlig støtte til børn og unge

og deres familier.

Handicaprettede kurser til forældre og

andre pårørende.

Punkt 168

Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt

andre pårørendes merudgifter som følge

af nødvendig deltagelse i kurser, som går

ud på at sætte de pågældende i stand til

at have barnet/den unge hjemme, passe og

pleje, opdrage og kommunikere med barnet/

den unge.

Det kan dreje sig om kurser, der giver

familien indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser/lidelser,

i hvilken virkning det

har på barnet/den unge, og hvordan familien

kan mestre de problemer, der kan opstå mv.

Der kan f.eks. være tale om kurser vedrørende

børn og unge, der lider af cystisk fibrose,

muskelsvind, er blinde, spastiske, døve eller

udviklingshæmmede.

Et klassisk eksempel er deltagelse i et kursus

i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning

mv.) for pårørende til personer med

betydelig og varigt nedsat hørelse.

Der kan ydes tilskud til kurser i totalkommunikation

(tegnsprogsundervisning mv.) til

andre end medlemmer af husstanden, hvis

samværet med et barn/en ung med høretab

har en sådan karakter, at udgiften kan

betragtes som nødvendig for barnets/den

unges fortsatte udvikling. Dette gælder f.eks.

som udgangspunkt bedsteforældre, der må

forventes ofte at kommunikere med og have

besøg af barnet/den unge.

Punkt 169

De udgifter, der kan være tale om, er f.eks.

rejseudgifter, merudgifter ved måltider

og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer,

pasning af barn/børn, som ikke skal med på

kurset.

Lidt om

Serviceloven

Punkt 170

Sådanne merudgifter kan

også omfatte hel eller delvis kompensation

for tabt arbejdsfortjeneste for

forsørgerne, når der ikke er mulighed for at

deltage i kurser uden for arbejdstiden. Dette

gælder såvel enlige som ægtepar, jf. servicelovens

§ 42 om tabt arbejdsfortjeneste.

Punkt 171

For at begge forældre kan passe, pleje,

opdrage og kommunikere med barnet/den

unge, er det vigtigt, at de begge deltager i

kurser af ovennævnte art. Sådanne kurser

giver kompetence til begge forældre og vil

ofte være en forudsætning, for at de begge

kan bevare den nære kontakt med barnet/

den unge.

Hvis jeres kommune ikke skønner, at jeres

barn/børn ikke er handicappet i den grad, at

de kan bevillige kurser efter ovennævnte Vejledning

nr. 3, kan de evt. benytte Lov om social

service, afsnit II Rådgivning og vidensudvikling.

Børn, unge og forældre.

§ 11

Stk.1

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre

med børn og unge eller andre, der faktisk

sørger for et barn eller en ung, kan få en

gratis familieorienteret rådgivning til løsning

af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen

er forpligtet til ved opsøgende arbejde

at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på

grund af særlige forhold må antages at have

behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal

også omfatte vordende forældre.

Stk.2

Såvel forældre som børn og unge, der alene

søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage

denne anonymt og som et åbent tilbud.

Af Tina Voltelen,

uddannelseskonsulent i

ADHD-foreningen

Stk.3

Kommunalbestyrelsen skal, når det anses for

at være af væsentlig betydning for et barns

eller en ungs særlige behov for støtte, tilbyde

1) konsulentbistand til børn, unge og familier

med hensyn til børn eller unges forhold

og

2) rådgivning om familieplanlægning.

Stk.4

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis

rådgivning, undersøgelse og behandling af

børn og unge med adfærdsvanskeligheder

eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

samt deres familier. Opgaverne kan varetages

i samarbejde med andre kommuner.

Stk.5

Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig

familievejlederordning for familier med børn

under 18 år med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen

skal tilbydes, inden for 3 måneder efter

at kommunalbestyrelsen har fået kendskab

til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Stk.6

Socialministeren fastsætter nærmere regler

om familievejlederordningen.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne er pressede

på deres økonomi. Der er nu det yderligere

krav til dem, i forhold til at de skal overholde

deres budgetter., at de bliver pålagt en bod.

Men der er heller ingen tvivl om, at I som

forældre skal have den viden, der er betingelsen

for, at I kan støtte jeres børn, så de kan få

et godt liv, med en skolegang, der kan hjælpe

dem videre efterhånden som de vokser til.

Derfor skal I holde fast i jeres berettigede krav.

29


30

Uddannelsen har løftet min

med 50%

arbejdsglæde

I december 2010 startede

de første hold på en uddannelse,

som ADHD-foreningen

tilbyder alle danske

kommuner. Målet med

uddannelsen er at opkvalificere

de medarbejdere, der

yder støtte til voksne med

ADHD i hjemmet. Det første

af i alt ni hold har lige

afsluttet de fire undervisningsmoduler

à 2 dage – en

god anledning til at spørge

nogle af deltagerne om

deres erfaringer.

Af Martina Henze, ph.d.

Alain Panduro Andersen, hjemmevejleder i

Bostøtten Nord i Århus, er ikke i tvivl: Den

netop overståede uddannelse har ikke alene

givet ham faglig viden og nye redskaber,

men bestemt også øget hans arbejdsglæde

betragteligt. Også hans kollega Eva Paetau

fra Støttecenteret i Hedensted Kommunes

Handicapafdeling har kun godt at sige om

den uddannelse, de to lige har gennemgået

sammen med 21 andre i Århus.

Høj motivation

Både Alain og Eva meldte sig hurtigt til, da

de hørte, at ADHD-foreningen tilbød hver

kommune to pladser til uddannelsen for

støttepersoner. Af de ni personer, socialpædagogen

Alain er støtteperson for, har

fem ADHD. Da han blev uddannet, blev der

ikke undervist meget om DAMP, som det hed

dengang. Derfor har han i de sidste år læst og

fulgt kurser om ADHD. Lignende gælder for

Eva, der blev uddannet pædagog i 2007. For

tiden arbejder hun med syv borgere, deraf tre

med diagnosen ADHD. Udover den professionelle

har hun også en personlig vinkel på

sit arbejde, da to af hendes børn har ADHD.

”Jeg brænder for ADHD og mener, det er en

diagnose, som samfundet skal gøre meget

mere ved.”

Alain og Eva er to gode eksempler på målgruppen

for ADHD-foreningens uddannelse:

De har allerede en grundlæggende viden om

ADHD, de arbejder til dagligt med borgere

med ADHD - og de er højt motiverede for at

yde den bedste støtte til dem.

Øget fokus på voksne med ADHD

Baggrunden for uddannelsen er ADHD-foreningens

ønske om at opkvalificere støtten

for voksne med ADHD. Det er en efterhånden

afkræftet myte, at ADHD er noget, kun børn

har - børn med ADHD bliver som regel voksne

med ADHD. En del lærer at mestre deres

vanskeligheder, men mange kæmper livet

igennem med alvorlige problemer. Mange

kommuner tilbyder hjælp i form af en støtteperson,

hjemmevejleder eller mentor.

Dette kan være en vanskelig opgave for de

kommunale medarbejdere. Mange oplever,

at de metoder, de anvender overfor andre

borgere, ikke rigtig virker hos mennesker

med ADHD, og de savner særlige redskaber

tilpasset denne specifikke målgruppe. Desuden

er det langt fra sikkert, at alle baserer

deres arbejde på en indgående viden om

ADHD. Dette er baggrunden for, at ADHDforeningen

har søsat en uddannelse til støttepersoner

for voksne med ADHD.

Kvalificerede undervisere og brugbar viden

Undervisningen varetages af en række eksperter,

som belyser ADHD fra forskellige vink-

ler, deriblandt ergoterapeuter, jurister, læger

mm. Alain og Eva roser begge ”de meget dygtige

undervisere.” Også på indholdssiden er

uddannelsen ifølge Alain ”rigtig godt skruet

sammen.” Begge er enige i, at undervisningen

bestemt har suppleret og perspektiveret

deres allerede forhåndenværende viden.

Eva fremhæver undervisningen i jura som

”kanongod og rigtig lærerig.”

Praksis bedst

Det bedste ved uddannelsen er dog ifølge Eva

og Alain, at den formidler en række praktiske

redskaber. For Eva var det f.eks. meget nyttigt

at lære, hvordan man strukturerer samtaler

med sine borgere både før, under og efter

selve samtalen. Ligesom Alain fremhæver

hun endvidere undervisningen om den anerkendende

samtale som meget givende. Eva

føler, hun er blevet meget bedre til ”at stille

de rigtige spørgsmål og finde den rigtige

motivation frem i sine borgere.”

Alain var særlig glad for coaching-delen,

fordi undervisningen har været en god anledning

til at reflektere over, hvordan han selv

arbejder. ”I dagligdagen glemmer man at

undre sig, man er mere vurderende og analyserende

på den andens vegne.” Igennem

undervisningen fik Alain øget fokus på at

være mere undersøgende og spørgende.

”Det tager længere tid, men man oplever

holdbare resultater, når borgeren selv definerer

sine mål.”

Redskaber, der rykker

Et vigtigt element i uddannelsen er, at kursisterne

mellem modulerne får stillet nogle

opgaver for at kunne afprøve de præsenterede

redskaber. Alain har gjort det i sit

arbejde med Peter Rasmussen. Peters historie

er formentlig typisk for mange voksne

med ADHD. Det er kun to år siden, han fik

diagnosen ADHD. Forud lå et liv med store

vanskeligheder i skole- og arbejdsliv – og

følelsen om at være anderledes og alene. På


trods af sin ADHD og ordblindhed kæmpede

Peter sig igennem to uddannelser. Men det

med at få det til at fungere på arbejdet fyldte

hele hans tilværelse, og til sidst kunne han

ikke holde til det længere.

Alain oplevede bestemt, at det rykkede for

Peter at bruge de nye redskaber. For eksempel

har han og Peter arbejdet med at lave et

farvet netværkskort over Peters støttenetværk.

Dette gav ”et kæmpe visuelt overblik

for Peter” og var en slags ”visuel øjenåbner.”

Også skemaet, hvor man arbejder med én

ting ad gangen, man vil blive bedre til, fungerede

fint. ”Det var energistimulerende,

Peter kunne holde koncentrationen i en hel

time, hvad han jo ellers har meget svært ved.”

Alains erfaringer med Peter er således meget

positiv. Men det forudsætter, at borgeren,

ligesom Peter, er højt motiveret og i stand

til selv at gøre noget ved sin situation.

Peters erfaringer

Da Peter efter udredelsen fik tilbudt en hjemmevejleder,

var han først afvisende efter devisen:

”Så længe jeg ikke er død, har jeg ikke et

problem.” Men han er hurtigt blevet meget

glad for Alains to ugentlige besøg. Han er

nemlig meget træt af sin ADHD, der giver

ham ”kæmpe huller i livet.” Peter føler, at

han igennem Alain har fået mulighed til at

forandre sin situation. Han tør fortælle Alain

om sine vanskeligheder, fordi Alain netop

”ikke bliver sur eller skuffet hele tiden, og

fordi Alain selv lader mig finde ud af, hvad

der er galt.”

Peter kan godt mærke, at de redskaber,

Alain kom tilbage med fra uddannelsen, har

gjort en forskel. Han mener, at Alain er blevet

bedre til at stille gode spørgsmål – ”det

rykker 100%,” som han siger. I stedet for

at dvæle ved, hvad han ikke kan, får Alains

spørgsmål Peter til se på de ting, han kan.

Samtalerne gør det også nemmere for ham

at acceptere sig selv, acceptere, at han er

anderledes, selv om han helst ville være som

alle andre. De sætter sammen ting på dagsorden,

som Alain er god til at holde ham fast

i. Konkret har Peter planer om at få bedre styr

på sine bankpapirer og lægge et budget. Han

vil også gerne passe bedre på sig selv ved at

spise sundere og dyrke sport. Et andet vigtigt

mål er, at han igennem et mere struktureret

liv får overskud til at være mere sammen med

andre mennesker.

Et kig i fremtiden

Eva og Alain glæder sig til at kunne videregive

deres nyerhvervede viden til deres kolleger.

De skal nemlig præsentere uddannelsen foran

kollegerne, som er været meget interesserede

i at høre om den. Begge ser også frem

til det kommende netværksmøde, der lægger

op til, at holddeltagerne også fremover kan

sparre med hinanden og videreudvikle deres

nye viden. Uddannelsen resulterer også i

en håndbog, som ADHD-foreningen udgiver

til efteråret. Håndbogen fungerer både

som supplement til selve uddannelsen og et

redskab til alle, der yder støtter til borgere

med ADHD.

Fakta om uddannelsen

ADHD-uddannelsen for støttepersoner gennemføres

af ADHD-foreningen i samarbejde

med University College Lillebælt, Socialfaglig

Afdeling Odense. Den består af både teoriforståelse,

metodeudvikling og erfaringsudveksling

og behandler følgende emner: Læring,

værdigrundlag/menneskesyn/etik, viden om

og tilgang til målgruppen, den professionelle

rolle, organisation og jura, borger og jura,

dokumentation og den gode praksis.

Hver af landets 98 kommuner tilbydes 2

uddannelsespladser. De i alt 9 uddannelsesforløb

(december 2010 til april 2012) består

af 8 undervisningsdage (4 moduler à 2 dage)

fordelt på 4 måneder. Uddannelsen bliver

støttet af midler til kvalitets- og vidensudvikling

fra Socialministeriet og koster 2.500

kr. per medarbejder inkl. undervisning, internat

og forplejning. Det er stadig muligt at

tilmelde sig til hold 7 i Fredericia, 8 i Århus

og 9 i Høje Taastrup.

Læs mere om uddannelsen på www.adhdstoette.dk

31


Den Gamle By har fået

1 mio. kroner

...til nye tilbud til psykisk

handicappede

børn og unge og børn

med nedsat sansemæssig

funktion

Af Merete Pallesen

Pressekoordinator

Leder af kommunikationsafdelingen

Den Gamle By

Museumsoplevelser

med lugt, smag og følelser

Den Gamle By har i forvejen fokus på skoleelever

i alle aldre, og museets helt enestående

sanselige rammer appellerer til aktiv og

konkret oplevelse og læring. Netop museets

helstøbte univers med mange genkendelige

elementer fra hverdagen, giver også handicappede

muligheder for at forstå historien

på mange niveauer.

Projektleder Anne Marie van Dassen, der

er tilknyttet museets undervisningsafdeling,

skal stå i spidsen for arbejdet med at udvikle

de nye tilbud.

”Fra mit eget liv ved jeg, at handicappede

gæster har brug for en særlig tilgang. Min

datter, der er handicappet, kommer et par

gange om året med sin specialklasse i Den

Gamle By. Der er mange hensyn at tage, men

når man kender børnenes styrker og svagheder

i forvejen, kan det lade sig gøre at give

dem en god oplevelse. Det er ambitionen, at

alle børn med særlige behov skal have mulighed

for at forundres og fascineres over livet,

som det blev levet engang, og det kræver en

velovervejet indsats fra museets side”, siger

Anne Marie van Dassen.

Når børnene og de unge kan opleve de

store prustende heste, lugte møddingen

og selv være med til at skure gryder eller

løbe ærinder, får de en helt fysisk fornemmelse

for historien. Og når de på forhånd

har fået at vide, hvad der skal ske, får de den

forudsigelighed, som mange handicappede

har behov for.

Fortilfælde skal hentes i udlandet

Såvidt museet har undersøgt, er der endnu

ingen danske museer, der har haft så omfattende

fokus på tilbud til børn og unge med

psykisk handicap og generelle indlæringsvanskeligheder.

”Det er ikke museumsverdenens største

force at inkludere handicappede, men det

prøver vi at gøre noget ved med dette projekt”,

siger museumsdirektør Thomas Bloch

Ravn. Den Gamle By har i forvejen særlige

tilbud til ældre ramt af demens med erindringsforløb.

”Det er vores mission at få historien

ud til folk – alle folk vel at mærke. Så jeg

er stolt over, at vi i Den Gamle By rækker

ud efter grupper af besøgende, som ikke

får så mange kulturtilbud”, siger Thomas

Bloch Ravn.

Projektleder Anne Marie van Dassen henter

inspiration i Sverige, hvor man på frilandsmuseerne

Skansen i Stockholm og Kulturen

i Lund allerede har tilbud til handicappede.

Frankrig og England er også langt med tilbud

til marginaliserede grupper.

Samarbejde med specialister

Anne Marie van Dassen vil i projektet samarbejde

med skoler og organisationer indenfor

et bredt spektrum af handicap. Heriblandt

Langagerskolen i Viby, som har specialiseret

sig på ADHD- og autismeområdet.

”Der er et stort behov for at udvikle målrettede

tilbud med kvalitet til handicappede

både i skolen og i fritiden. Derfor vil vi også

udvikle tilbud til familier med handicappede

børn og unge, som vil få en fælles oplevelse.

Det er et ekstra plus, at det kan foregå i så

konkret og beskyttet et univers som her”,

siger hun.

Det er The John and Birthe Meyer Foundation,

der har doneret pengene til et

treårigt projekt om oplevelses- og

undervisningstilbud til børn og unge

med psykiske handicaps og nedsat

sansemæssig funktion. Det er første

gang et dansk kulturhistorisk museum

udvikler omfattende tilbud til denne

gruppe af gæster.

33


LOKALAFDELINGER

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger

Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i

dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

REGION MIDTJYLLAND

MIDT-VESTJYLLAND

Formand: Brit Bruun

Sandvigvej 7, 7400 Herning, tlf. 22 77 90 44

BEMÆRK: NYT TELEFONNUMMER

E-mail: vest@adhd.dk

Vi har afholdt infoaften med foredrag om NLP kursus for bedsteforældre

og andre pårørende. Den 18. juni afholdes kursus for forældre

til teenager. I den forbindelse tak for stor tilslutning og opbakning

til arrangementerne. Tak for lån af lokaler. Tak for hjælpen til alle jer,

der hjalp med at stable foredragene på benene. Mange tak til NLP

coach Rikke Hansen samt Rune og hans mor. Inge Schmidt og Trish

Nymark og de andre foredragsholdere. Stor ros til jer alle.

Efter sommerferien afholder vi sommerfest. Vi håber, at rigtigt mange

af jer møder op. Mere info kommer ud pr. brev. Vi har planer om at

afholde flere kurser hen over efteråret. Invitationer hertil kommer

ud med posten efter sommerferien. Vi afholder endnu en infoaften

i efteråret – planen er, at Protac kommer den aften og fortæller om

deres produkter.

Netværk/forældregrupper: Kører af sig selv. Der er etableret flere grupper

rundt om i vores område. Har man et ønske om at komme med i

en af grupperne, kan man få info om hvordan på vores hjemmeside.

Facebook: Husk, vi har en facebookgruppe, der hedder ADHD i Midt- og

Vestjylland – I er alle velkomne til at melde jer ind. Der har I mulighed

for at få kontakt med andre, skrive indslag samt følge med i info fra

bestyrelsen.

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS

Formand: Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk, 4700 Næstved,

tlf. 50 88 98 70

E-mail: nfs@adhd.dk

Tak til jer, der har deltaget i forårets kurser.

Netværkscafeen på Futura holder ferie i juli og august. D. 21. september

skulle vi starte op igen, men da vi deltager i Uddannelsesmessen

i Roskilde, starter vi først op d. 19. oktober (som er i efterårsferien).

I august påtænker vi at arrangere en sommertur for familier med

børn. Det kommer til at foregå sidst i august. Information følger på

vores hjemmeside.

I september får vi travlt:

• Den 1. og 2. afholdes ADHD-konferencen. Overordnet emne: Inklusion.

Vi håber, at vi kan sende et bestyrelsesmedlem med.

• Den 3. er der Frivillighedsdag i Næstved Kommune.

• Den 21. og 22. vil vi deltage ved Uddannelsesmessen i Roskilde.

Onsdag kl. 9-15 og 17-20, torsdag kl. 9-15.

• Den 30.: I forbindelse med Frivilligheds år afholdes Frivillig fredag

og hvad der skal foregå den dag, er endnu ikke planlagt.

Mange sommerhilsner fra bestyrelsen

35


LOKALAFDELINGER

REGION SJÆLLAND

ØSTSJÆLLAND

Formand: Jannie Nyholm

Hjortevænget 14, 4070 Kr. Hyllinge, tlf.. 40 54 34 56

E-mail: oestsjælland@adhd.dk

Sommerfest: Lørdag den 27. august kl. 11.00 til 16.00. Solgårdsparken,

Stevnsvej 26, Strøby Egede, 4000 Køge.

Tag hele familien og alle bedsteforældrene samt vennerne med til

en dejlig dag i den skønne natur i Solgårdsparken. Her er både borde,

bænke, toiletter og overdækning i tilfælde af regn (Vi har bestilt

solskin). Pak selv madkurven med kød, pølser, drikkevarer og kaffe.

Lav en skål salat eller andet til fællesbordet. Bestyrelsen sørger både

for grill, kul og noget at smøre kødet med samt kagerne og den gode

underholdning for både børn og voksne.

Læs mere om arrangementet på hjemmesiden www.adhd.dk (østsjælland)

Tilmelding til Jannie Nyholm på tlf.: 4054 3456 senest d. 19. august.

Livskvalitet for børn og voksne med ADHD: Torsdag den 8. september

kl. 19.00 – 21.30

Frivilligcenter Roskilde, Frederiksborgvej 2, 4000 Roskilde.

Sygeplejerske Lene Hansen har bl.a. arbejdet med børn med ADHD

i 19 år på børneafdelingen i Roskilde. Foredraget henvender sig til

både unge, voksne, forældre, lærere og pædagoger. Lene kommer ind

på bla. uopmærksomhed, impulsivitet, problemer i teenagealderen,

voksne m. ADHD og medicinering. Relaterede diagnoser som Epilepsi,

Tourette, OCD m.m. er også meget velkommen. Pris 50 kr. Tilmelding

senest den 7/9-11 til Greta Autrup tlf.: 2068 2406.

ADHD-ugen: Ligger i år i uge 38 og igen i år vil vi deltage aktivt flere

steder. Besøg os bl.a. på Stændertorvet i Roskilde og på Køge Torv.

Har du lyst til at hjælpe til, eller har du en god ide til et arrangement

så kontakt formanden Jannie Nyholm på tlf.: 4054 3456. Se mere i

næste blad og på hjemmeside!

Uddannelsesmesse i Roskildehallerne den 21. og 22. september.

Besøgsmålgruppe: Alle unge med særlige behov, deres forældre,

vejledere, sagsbehandlere mv. inviteres til at besøge messen – og

møde institutioner, foreninger og virksomheder, der vejleder og

informerer om de tilbud, de har til de unge

HAR VI DIN MAILADRESSE? Ellers så send den til os og få direkte besked

om vores mange arrangementer. Send til oestsjaelland@adhd.dk

REGION SYDDANMARK

SØNDERJYLLAND

Formand: Vibeke Jo Frank

Søndervej 17, 6270 Tønder, tlf. 29 70 40 32

E-mail: soenderjylland@adhd.dk

Sommerferien står for døren. Vi har sluttet foråret af med en dejlig

familieudflugt i Haderslev dyrepark og nu holder vi pause i ferien.

Klubben og gruppen åbner igen i august. Til efteråret vender vi

tilbage med en række arrangementer i det sønderjyske.

August byder på Kloster Mærken d. 13. til 14., hvor vi deltager med

en bod.

September bliver en måned med mange arrangementer:

Tønderløbet: gratis ’koncentration-tak’ t-shirt til de deltagere der

vil bære den til løbet eller heppe.

Højer Fåremærken d. 10. til 11. hvor vi deltager med en bod.

Regionsmøde for alle d. 14. i Odense. Giv din mening til kende og

hør om foreningens projekter.

37


LOKALAFDELINGER

ADHD ugen fra d. 18. til 25. med forskellige arrangementer i de

sønderjyske byer.

Netværksgruppe i Skærbæk: Mødes sidste torsdag hver måned kl.

19.00 i Selvhjælp Sydvest, Skærbæk. Kontaktperson Helle Schäfer.

6139 5874 eller hlmm@bbsyd.dk

Netværksgruppe for voksne over 18 år med ADHD: Hvis der er voksne

med ADHD i Aabenraa og omegn, der har ønske om en sådan gruppe,

så henvend jer venligst til Zabrina: 3126 1959 eller lejel@mail.dk

Kommer der tilstrækkeligt med henvendelser, bliver gruppen en

realitet. Det foregår på Aabenraa Selvhjælpscenter.

Aftenklub for unge i Aabenraa

- Har du lyst til at mødes med andre unge?

- Har du ADHD/ASF?

- Er du mellem 13 og 18 år?

Så kom og vær med sidste onsdag hver måned fra kl. 19:00 til 21.30

i Klubben Engen, Ladegårdsvej 17, Aabenraa. Du kan spille forskellige

boldspil, billard, brætspil, computer samt snakke og hygge. Du kan

købe kage, sodavand og chips/popcorn. Tilmelding til Hanne Bech

på: hanbe@mail.dk eller tlf.: 2031 9956

Hold øje med hjemmesiden og facebookgruppen, hvor vi løbende

opdaterer www.adhd.dk under lokalafdeling Sønderjylland eller på

Facebook i gruppen ”ADHD Sønderjylland”.

På bestyrelsens vegne Vibeke Jo Frank, formand

Føler du dig alene i paragrafjunglen, så

klik ind på www.adhd.dk under menupunktet

Social indsats under menupunktet

Barn – Ung - Voksen

Kalender 2011:

27. august Sommerudflugt

14. september En organisation i forandring

17. september Kursus om misbrug

1. oktober Stand-up Anders Stjernholm fra Bingo-Banko

5. november Bowling for børn og unge.

Tak til alle dem, der gav en hånd til ADHD-Fyn. Endnu en gang var

det muligt at tjene nogle penge til ADHD-Fyn, ved at tage en bar-,

køkken- eller tjek af armbåndtjans til ”Vi Rocker, Odense”.

Vejret var perfekt, og godt 50 personer havde valgt at give en dag

til et rigtigt godt formål.

Igen i år var der rigtig mange fra ADHD-Fyn, som mødte op og fik

en række gode, sociale og musikalske oplevelser.

Vores store bar lå med perfekt udsigt til scenen, og lyden var fremragende.

Vejret viste sig fra sin bedste side og indtjeningen var god.

ADHD-Fyn fik en pæn sum penge i kassen. Der er endnu ikke lavet

planer for, hvad de skal bruges til.

Diana og Peter takker for det store fremmøde og håber på en gentagelse

igen i 2012.

Den nye bestyrelse er:

Formand: Kirsten Højsgaard Fogh, tlf.: 6613 2869

Næstformand: Grete Jensen, tlf. 6617 5032

Kasserer: Ulla Wichmann

Sekretær: Lise-Lotte Nielsen

REGION SYDDANMARK

FYN

Formand: Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4, 5250 Odense SV, tlf. 66 13 28 69

E-mail: fyn@adhd.dk

39


LOKALAFDELINGER

Bestyrelsesmedlemmer: Diana Skernby, Dorte Thomsen (mail:

t-homsen@live.dk)

Suppleanter: Kathrine Bodenhof, Paw Petterson

Lokalforeningens mail:fyn@adhd.dk

REGION HOVEDSTADEN

BORNHOLM

Formand: Jette Heiner-Larsen

Borgm. Nielsensvej 88, 3700 Rønne

Tlf. 3032 7045

E-mail: bornholm@adhd.dk

Vores sommerarrangement bliver afholdt d. 21. august ved Åremyr

i Almindingen på Segenvej/Bolsterbjergvej. Vi mødes kl. 11.00 til

15.00 og dagen vil indeholde leg og hygge for hele familien rundt

om bålet. Det er et gratis arrangement.

Rejseholdets (Trygfondens informationsbus vedrørende ADHD)

besøg på Bornholm ligger nu fast. Sæt kryds i kalenderen fra d. 12.

til d. 16. september (Uge 37).

Yderligere info fås på http://adhd.dk/lokalafdelinger/bornholm/aktiviteter.html

Jette Heiner-Larsen

Formand for ADHD-foreningen, lokalafdeling Bornholm

REGION SYDDANMARK

SØNDERBORG

Formand: Brian Iversen

Langballe 38, 6400 Sønderborg, tlf. 28 91 14 82

E-mail: soenderborg@adhd.dk

Arrangementer

Vi deltager for tredje gang i ”Kultur- og Idrætsnatten i Sønderborg”

den 19. august, hvor du kan komme og få en snak. Vi står ved siden

af Rådhuset i Store Rådhusgade og er nemme at kende på vore

orange balloner.

Vi kommer også til at stå i gågaden den sidste weekend i Awarenessweek

lørdag den 24. september. Bagefter er der fælles arrangement

for hele lokalafdelingen. Hvad og hvor er ikke helt fastlagt endnu,

men det vigtige bliver at have det sjovt sammen på tværs af aldre

og familier.

To foredrag er ved at blive planlagt til efteråret.

Netværksgrupper

I netværksgrupperne mødes almindelige medlemmer og udveksler

erfaringer inden for de emner, der interesserer/berører dem.

Vi har nu følgende netværksgrupper:

Forældre til børn i alderen 6-13 år med ADHD (Gruppe nr. 2 er netop

startet)

”Ny med ADHD

Unge med ADHD/ADD

Forældre til teenagere med ADHD

En gruppe for plejeforældre er i støbeskeen og en gruppe for bedsteforældre

kunne være en mulighed, hvis der er interesse.

Tjek Sønderborgs lokalside på www.adhd.dk, for mere information

og kontaktpersoner.

Vi arbejder løbende på at lave arrangementer:

• Professionelle foredrag

• Fortælleaftener, hvor almindelige mennesker holder foredrag om

deres oplevelser

• Medlemsaftener, hvor vi snakker om løst og fast

Tjek lokalafdeling Sønderborg på ADHD.dk

Hvis du sender din mailadresse til soenderborg@adhd.dk, kan vi også

løbende sende dig invitationer til vore arrangementer.

REGION MIDTJYLLAND

MIDT-ØSTJYLLAND

Formand: Gitte Laugesen

Rådmandsvej 24, 8700 Horsens, tlf. 26 90 50 73

E-mail: aarhus@adhd.dk

Telefontid

Lokalforeningens telefon er åben hver torsdag i tidsrummet 19.-21.

Aflysning af Familieweekenden 15. maj 2011

Det var med beklagelse, at lokalforeningen Midt-Østjylland måtte

aflyse Familieweekenden, som i år var planlagt til 15.-16. maj på

Bogensholmlejren på Fuglsø.

I planlægningsgruppen har man brugt mange ressourcer på at

planlægge Familieweekenden, få lavet nogle af de tiltag, som de

tidligere evalueringer gav udtryk for. Derfor var Familieweekenden

adskilt fra generalforsamlingen, der var fokus på familien og dét at

være sammen som familie, samtidig med, at man også kunne få sig

et fagligt input med hjem via foredragsholder.

Invitationerne blev sendt ud sammen med invitationen til generalforsamlingen

den 6. marts samt kursuskataloget. Tilmeldingen

var fra 1. april og indtil 10. april og vi var noget spændte på, hvor

mange tilmeldinger vi ville få, idet vi de forrige år har haft problemer

med at kunne huse alle der gerne ville deltage. Vi håbede på rigtig

mange tilmeldinger.

Men sådan skulle virkeligheden ikke se ud – da vi nåede sidste tilmeldingsfrist,

var der kun 3 familier udover de der kunne deltage

fra kursusudvalget og bestyrelsen – og det var slet ikke nok til at

kunne afholde en Familieweekend. Vi ventede yderligere en uge, da

vi håbede på, at der ville være nogle, der ikke lige havde nået at melde

sig til i tide. Men, uden held. Vi måtte aflyse weekenden, ærgre os

over, at vi både havde brugt en del tid og penge på at planlægge

noget, der måtte aflyses – det kostede foreningen kr. 8000 kr. for

hytten, ligegyldigt om vi kom eller ej – ærgerligt.

Vi sidder nu tilbage og tænker på, hvad der egentligt gik galt? Vi

prøvede at give vores medlemmer det, de efterlyste – og når nu

muligheden var der, hvorfor fik vi så ikke tilmeldinger nok? Var det

for dyrt, havde vi ikke fået det spændende program udbredt nok,

var det en dårlig weekend at holde den i, eller har familier, som er

ramt af ADHD, nok at gøre med at få hverdagen til at hænge sammen?

Spørgsmålene er mange, og hvis man har lyst til at komme

41


LOKALAFDELINGER

med kommentarer, er vores medlemmer velkommen til at skrive

kommentarer på anniveje@hotmail.com

Med venlig hilsen Weekendudvalget Anni Veje

GENERALFORSAMLING I MIDT-ØSTJYLLAND

ADHD -okalforeningen Midt-Østjylland afholdt sin 15. generalforsamling

på Fritidscentret i Randers den 6. februar 2011. Der mødte

mange medlemmer op, og det var godt at møde jer alle.

Efter endt morgenkaffe var det tid til den egentlige generalforsamling.

Der var beretning, økonomi, og indkomne forslag. Omkring de

indkomne forslag var der en livlig debat.

Der var valg til ny bestyrelse. Jeg blev valgt til formand for 2 år mere,

hvilket jeg er glad for. Vi fik 4 nye i bestyrelsen og måtte tage afsked

med 3 ”gamle” bestyrelsesmedlemmer. Velkommen til de nye og

farvel og tak for samarbejdet til de ”gamle”.

Efter generalforsamlingen sørgede personalet på Fritidscentret for

frokost til de fremmødte medlemmer.

Efter frokosten havde vi besøg fra STØTTECOMPAGNIET. Det var

en oplevelse, der var værd at tage med. Hanne Veje holdt foredrag

omkring Støttecompagniets arbejde og hun havde taget Kasper

Prætorius med. Kasper fortalte meget underholdende om det at

være ung med ADHD og hvordan det havde været for ham at få hjælp

fra Støttecompagniet samt om hans drømme om fremtiden m.m.

Et rigtig godt foredrag med stor oplysnings- og underholdningsværdi.

Vores generalforsamling i 2012 afholdes i Århus-området, hvor vi

håber på mindst lige så stor deltagelse som i 2011.

V. h. Gitte Laugesen, formand

Bestyrelse:

Formand: Gitte Laugesen

Næstformand: Anni Veje Henriksen

Kasser: Anette B. Troelsen

Sekretær: Lene Hedelund

Medlemmer: Anna Ottendahl, Søren Zastrow, Chatrina Friis Christensen

Suppleanter: Lene Margrethe Kjærsgaard

Kurser og aktiviteter i 2011 (se på vores hjemmeside, hvor der ligger

rigtigt mange gode tilbud om kurser m.m.)

OBS! Deltagelse i kurser og arrangementer kræver som regel medlemskab

af ADHD Foreningen.

REGION HOVEDSTADEN

STORKØBENHAVN

Formand: Ann-Beth Astrup

Valdemarsgade 18, 1. th., 1665 København V

Tlf. 33 21 61 40

E-mail: storkbh@adhd.dk

Ny bestyrelse i afd. Storkøbenhavn: Formand Christian Kirkemo,

Næstformand Anders Dinsen, Kasserer Ninna Sørensen

Bestyrelsesmedlemmer: Ulla Bektas, Bettina Lindh og Keld Rasmussen .

Suppleanter: Birthe Hartmann & Ninna Sørensen

Vores adresse er:

c/o Formand Christian Kirkemo

Langesøvej 18, 2770 Kastrup

Vores medlemstelefon er 6131 3567

og vi har cvr. 33533101

Vi holder Cafe-aften hver onsdag fra 18 til 20 i Valby Kulturhus.

Foreløbigt til og med 29. juni 2011.

REGION NORDJYLLAND

NORDJYLLAND

Formand: Ulla Henriksen

Pilevænget 9, 9362 Gandrup

E-mail: nord@adhd.dk

Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk, tlf. 22 18 00 55

UU-messe i Jetsmark idrætscenter

Den 28/4 deltog ADHD-nord i den årlige uddannelsesmesse, som i år

blev afholdt i Pandrup. Vi mødte ind kl. 08:00 og gjorde vores stand

klar med div. materialer, balloner, t-shirts, HALLO-film m.m. Der var

rigtig mange lærere, forældre og især unge mennesker, der kom

forbi. Dels fordi de havde fået diagnosen, men også får at få besvaret

nogle af de spørgsmål, de stod med i forhold til skole, uddannelse

og job. En rigtig god dag, der sluttede kl. 16:30.

ADHD-nord løb travløb:

Den 30/5 på Aalborg travbane, hvor der var almindelig travdag, havde

De Frivilliges Hus fået lov at deltage med nogle af deres frivillige

foreninger. Her kunne vi komme og gøre opmærksom på os selv.

Randi fra vores bestyrelse løb et specielt travløb den aften, hvor der

også kom kendisser og fortalte om deres frivillige arbejde. I kan se

meget mere om dagen på www.defrivilligeshus.dk

Opstart af NY forældregruppe:

Efter ønske fra flere i Løgstør og omegn har vi endelig fundet et lokale

og en dato for at opstarte en ny forældregruppe i byen.

Det sker den 15/6 2011 kl. 19:00-21:00 i Byens hus på 1. sal. Bestyrelsen

vil være til stede med to stk. og er vært med en kop kaffe og

en bid kage. Der er sendt indbydelser ud til alle medlemmer. Du kan

læse mere om gruppen på vores hjemmeside www.adhd.dk under

”nordjylland” og ”her starter der nye grupper”.

Efter sommerferien:

HUSK vores sommerudflugt er d. 20/8. Der kommer indbydelse ud.

HUSK også at kigge forbi Gl. Torv i Aalborg d. 27/8, hvor der er frivilligmarked

fra kl. 11:00-15:00

Opfordring:

Vi vil rigtig gerne bede om jeres mailadresser til at sende informationer

ud på. Kig ind på vores hjemmeside og skriv din mail adresse

i feltet, der ligger på forsiden, så vil vi samle dem sammen og forhåbentlig

komme til at kunne sende jer indbydelser m.v. den vej og

dermed spare en masse penge i porto. Penge, der i stedet for kan

bruges på flere aktiviteter til vores medlemmer.

Rigtig god sommer, håber vi ses

På bestyrelsen vegne Ulla Henrisken

43


L O K A L A F D E L I N G E R

REGION HOVEDSTADEN

Bornholm

Formand Jette Heiner-Larsen

Borgm. Nielsensvej 88

3700 Rønne

Tlf. 3032 7045

bornholm@adhd.dk

Nordsjælland

Formand Erik Jørgensen

Kulhusvej 53

3630 Jægerspris

nordsjaelland@adhd.dk

Storkøbenhavn

Formand Christian Kirkemo

Langesøvej 18

2770 Kastrup

Tlf. 6131 3567

storkbh@adhd.dk

REGION SJÆLLAND

Lolland, Guldborgsund

og Vordingborg

Formand Jens Dybdahl

Kærstrupvej 1

4960 Holeby

Tlf. 6017 9454

lgv@adhd.dk

Næstved, Fakse og Stevns

Formand Pia Bakkegaard

Korshøjgårdsvej 10, Rønnebæk

4700 Næstved

Tlf. 5088 9870

nfs@adhd.dk

Vestsjælland

Formand Lisbeth Gaarde Kofoed

Møllebækvej 5

4560 Vig

lokal@adhd-vestsj.dk

Østsjælland

Formand Jannie Nyholm

Hjortevænget 14

4070 Kr. Hyllinge

Tlf.: 4054 3456

oestsjaelland@adhd.dk

REGION SYDDANMARK

Fyn

Formand Kirsten Højsgaard Fogh

Margrethes Allé 4

5250 Odense SV

Tlf. 6613 2869

fyn@adhd.dk

Sydjylland

Formand Jens Peter Ravn

Risbøge 18

6640 Lunderskov

Tlf. 2620 3081

sydjylland@adhd.dk

Sønderborg

Formand Brian Iversen

Langballe 38

6400 Sønderborg

Tlf. 2891 1482

soenderborg@adhd.dk

Sønderjylland

Formand Vibeke Jo Frank

Søndervej 17

6270 Tønder

Tlf. 2970 4032

soenderjylland@adhd.dk

REGION MIDTJYLLAND

Midt-Vestjylland

Formand Susanne Dahl

Hedeskrænten 92

8800 Viborg

vest@adhd.dk

Midt-Østjylland

Formand Gitte Laugesen

Rådmandsvej 24

8700 Horsens

Tlf. 2690 5073

aarhus@adhd.dk

REGION NORDJYLLAND

Nordjylland

Formand Ulla Henriksen

Pilevænget 9

9362 Gandrup

nord@adhd.dk

Telefonisk kontakt: Rikke Nørbalk

Tlf. 2218 0055

ADHD-foreningens

hovedbestyrelse

Jette Myglegaard

Jan Høj Sørensen

Rikke Vingaard Nørbalk

Jan Have Odgaard

Lone Storm

Kirsten Sjelborg Hansen

Erik Jørgensen

Anne Marie Geisler Andersen

Knud Aarup

Kira West

Niels Hass

Susanne Dahl

ADHD-foreningens

formandskab

Formand Jette Myglegaard

Næstformand Jan Høj Sørensen

More magazines by this user
Similar magazines