Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære e-learning ... - Asclepius.dk

asclepius.dk

Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære e-learning ... - Asclepius.dk

Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære

e-learning

Zoneconnection Denmark

Vejledninger og spørgsmål til anvendelse i modul udvikling

Hvad betyder det, når der “spørges”?

Beskriv:

En beskrivende gennemgang af emnet.

Tegn og beskriv:

Ud fra en eller flere tegninger gennemgås emnet, idet der lægges vægt på det visuelle og beskrivelserne

af de enkelte elementer.

Angiv:

En kort gennemgang af emnet, med vægt på navne og korte forklaringer.

Redegør for:

En grundig og fyldig gennemgang af emnet, hvor der gøres brug af alle hjælpemidler, såsom tegninger,

tabeller og diagrammer. I gennemgangen bør årsagssammenhænge, baggrunde og definitioner anføres.

Definer:

Der ønskes en præcis definition på emnet.

Hvad er..:

Der svares kort på spørgsmålet.


Hvor sidder:

Lokalisationen for det adspurgte angives så præcist som muligt.

Asclepius v/Ken Lunn Side 2


Emnegrupperede

spørgsmål

Emnegruppe 1. BASAL

1. Hvad er en celle?

2. Hvor mange typer celledeling findes der?

3. Redegør for cellens livsytringer.

Brugsanvisning:

Når man læser lektierne eller repeterer,

brug da disse spørgsmål til at checke dig selv af med.

Kan du ikke svare på spørgsmålet, så kik efter i bogen!

Man kan også træne med en partner.

Den ene stiller spørgsmålene og den anden svarer efter bedste evne.

Husk at bytte en gang imellem

4. Angiv organsystemerne og deres vigtigste funktioner.

5. Hvad er forskellen imellem de to typer celledeling?

6. Opdel abdomen i felter. Hvor ligger mavesækken? Hvor ligger blindtarmen?

7. Tegn og beskriv en celle.

8. Hvor i forhold til en celle finder man den største koncentration af kalium og natrium?

9. Definer stofskiftet.

10. Hvad er et organel?

11. Hvad er et mitochondrie?

12. Hvad er centriole parret?

13. Hvad er golgiapparatet?

14. Hvad er det endoplasmatiske reticulum?

15. Tegn og beskriv plasmalemma (cellemembranen).

16. Hvad er et pollegeme?

17. Redegør for NA-K-pumpen.

Asclepius v/Ken Lunn Side 3


18. Hvad er “energi leverandør” til NA-K-pumpen?

19. Hvor i cellen ligger arveanlæggene? Hvad hedder strukturen?

20. Hvad er DNA?

21. Tegn og beskriv Natrium-Kalium-pumpen.

22. Hvad er RNA?

23. Redegør for mitose (almindelig celledeling)

Asclepius v/Ken Lunn Side 4


24. Redegør for meiose (kønscelledeling)

25. Nævn 5 organsystemer.

26. Hvor mange kromosomer er der i en almindelig celles kerne?

27. Hvor mange kromosomer er der i en kønscelles kerne?

28. Hvor mange forskellige kromosomer er der i en almindelig celles kerne?

29. Hvor mange forskellige kromosompar er der i en almindelig celles kerne?

30. Hvor mange forskellige kromosompar er der i en kønscelles kerne?

31. Hvilket kromosompar bestemmer fosterets køn?

32. Hvad er et ribosom?

33. Hvad er et lysosom?

34. Hvilke egenskaber har plasmalemma (cellemembranen)?

35. Redegør for endocytose.

36. Redegør for exocytose.

37. Definer en bakterie.

38. Definer en virus.

39. Definer en svamp.

40. Redegør for fagocytose.

41. Redegør for retningerne: Dorsal, ventral, proximal, distal, medial, lateral, anterior,

posterior, kraniel, caudal, oral, anal.

42. Redegør for planerne: Horisontalplan, frontalplan, sagitalplan, medianplan, midtclaviculær plan.

43. Angiv eksempler på virus/bakterie/svampe angreb.

44. Beskriv den anatomiske normalstilling.

45. Hvor mange sagitalsnit findes der?

46. Hvor mange mediansnit findes der?

Asclepius v/Ken Lunn Side 5


47. Redegør for betændelse?

48. Hvad er forskellen imellem betændelse, inflammation og infektion?

49. Hvilke typer “mikro-organismer” kan kroppen inficeres med?

50. Nævn symptomerne på betændelse.

51. Hvad er en trombe?

52. Hvad er en embolus?

53. Hvor finder man oftest en emboli?

54. Redegør for atrofi, hypertrofi og hyperplasi og giv eksempler.

55. Hvad er cancer?

56. Hvad er metastaser?

57. Hvad er de klassiske symptomer på cancer?

58. Hvad er en mutation?

59. Hvad er mongolisme?

60. Gør rede for fibrose

61. Gør rede for nekrose

62. Gør rede for shock

63. Gør rede for betændelse

64. Gør rede for immunitet

65. Gør rede for ødem

66. Gør rede for dehydrering

67. Gør rede for allergi

68. Gør rede for cancer

Asclepius v/Ken Lunn Side 6


Emnegruppe 2. Knogler

1. Hvad er knoglernes funktion?

2. Hvilke typer knogleceller findes der?

3. Beskriv de forskellige typer knogleceller.

4. I hvilken type knoglevæv finder man det bloddannende væv?

5. Tegn og beskriv opbygningen af substantia compacta

6. Tegn og beskriv opbygningen af substantia spongiosa

7. Redegør for inddelingen af knogler i forskellige typer og giv eksempler på disse.

8. Hvordan dannes en knogle?

9. Redegør for rygsøjlens krumning.

10. Redegør for ledforbindelserne imellem rygsøjle og ribben.

11. Gør rede for ansigtets hulrum (bihuler, næsehule, øjenhule og mundhule)

12. Hvilke typer knoglevæv findes der?

13. Hvilke celler finder man i knoglevæv?

14. Hvilken celle i knoglemarv har fagocytiske egenskaber?

15. Beskriv de celler i knoglevævet der kan fagocytere.

16. Hvad er knoglemarv og hvad dannes der?

17. Hvor finder man rød knoglemarv hos fosteret?

18. Hvor finder man rød knoglemarv hos voksne?

19. Hvilke typer knogler findes der?

20. Nævn 5 rørknogler.

21. Nævn 5 flade knogler.

22. Nævn 5 uregelmæssige knogler.

23. Tegn og beskriv en vilkårlig knogle.

24. Tegn og beskriv os femur (lårbenet).

Asclepius v/Ken Lunn Side 7


25. Tegn og beskriv brachium (overarmsbenet)

26. Tegn og beskriv ulna (albuebenet).

27. Tegn og beskriv radius (spolebenet).

28. Tegn og beskriv tibia (skinnebenet).

29. Tegn og beskriv fibula (lægbenet).

30. Tegn og beskriv oss. digitti (fingerknoglerne).

31. Tegn og beskriv columna vertebralis (rygsøjlen).

32. Tegn og beskriv vertebrae cervicales 3-7 (halshvirvel)

33. Tegn og beskriv vertebrae thoracales (brysthvirvel).

34. Tegn og beskriv vertebrae lumbales (lændehvirvel).

35. Tegn og beskriv os sacrum (korsbenet).

36. Tegn og beskriv et costa (ribben).

37. Tegn og beskriv os coxae (hofteskålen).

38. Tegn og beskriv mandibula (underkæben).

39. Tegn og beskriv art. cubiti (albueleddet).

40. Tegn og beskriv art. axilaris (skulderleddet).

41. Tegn og beskriv art. vertebralis (leddene i rygsøjlen).

42. Tegn og beskriv art. coxae (hofteleddet).

43. Tegn og beskriv symfysen.

44. Tegn og beskriv og beskriv en sutur i kraniet.

45. Tegn og beskriv kæbeleddet.

46. Hvilke typer led findes der?

47. Hvad er forskellen imellem de forskellige typer led?

48. Hvilke lag findes i en ledhule?

49. Hvilke kriterier skal være opfyldt for at kalde et led ægte?

Asclepius v/Ken Lunn Side 8


50. Hvilke bevægelser kan man udføre i de forskellige typer led?

51. Hvor sidder trochanter major?

52. Hvor sidder trochanter minor?

53. Hvor sidder epicondylus medialis?

54. Hvor sidder epicondylus lateralis?

55. Hvor sidder sulcus tendo biceps brachii?

56. Hvor sidder processus xiphoideus?

57. Der findes flere processii styloidei i kroppen, beskriv hvor.

58. Hvor sidder processus spinosus (torntappen)?

59. Hvor sidder processus transversalis (tværtappen)?

60. Hvor sidder dens axis?

61. Hvor sidder foramen magnum?

62. Hvad er arteriae nutriciae?

63. Hvad er deres formål?

64. Hvor sidder ligamentum calcaneus (Achilles senen)?

65. Hvor sidder ligamentum ingvinale (lyskebåndet)?

66. Hvor sidder rectus skeden?

67. Beskriv et kugleled og dets bevægemuligheder.

68. Beskriv et hængselsled og dets bevægemuligheder.

69. Beskriv et glideled og dets bevægemuligheder.

70. Hvad er der inden i en ledhule?

71. Hvad kaldes væsken indeni ledhulen og hvad er dets funktion?

Asclepius v/Ken Lunn Side 9


Emnegruppe 3. Muskler

1. Hvad er musklernes funktion?

2. Beskriv en muskels opbygning.

3. Hvad er en fascie og dens funktion?

4. Hvilke typer muskelceller findes der?

5. Tegn og beskriv en tværstribet muskelcelle.

6. Tegn og beskriv en glat muskelcelle.

7. Tegn og beskriv en tværstribet hjertemuskelcelle.

8. Hvilken del af nervesystemet kan “styre” skeletmuskelceller?

9. Hvilken del af nervesystemet kan “styre” glatte muskelceller?

10. Hvad er forskellen på de forskellige muskelceller?

11. Hvad er hovedbestandelen af muskler?

12. Tegn og beskriv en vilkårlig muskel.

13. Tegn og beskriv m. biceps brachii (de tohovede armbøjer).

14. Tegn og beskriv m. latissimus dorsi (den store rygmuskel).

15. Tegn og beskriv m. quadriceps femoris (den firdelte knæstrækker).

16. Tegn og beskriv m. trapezius (kutte eller kappemusklen).

17. Tegn og beskriv m. biceps femoris (yderste hasemuskel, benbøjer).

18. Tegn og beskriv m. triceps brachii (trehovede armbøjer).

19. Tegn og beskriv m. deltoideus (skuldermusklen).

20. Tegn og beskriv m. gluteus maximus (den store sædemuskel).

21. Tegn og beskriv m. seratus anterior (den savtakkede brystmuskel).

22. Tegn og beskriv m. brachioradialis.

23. Tegn og beskriv m. sartorius.

24. Tegn og beskriv m. pectoralis major (den store brystmuskel).

Asclepius v/Ken Lunn Side

10


25. Tegn og beskriv m. triceps surae (lægmusklen).

26. Hvad er de kontraktile (sammentrækkende) elementer i en muskel?

27. Hvilket type stof er actin og myosin?

28. Tegn og beskriv en skeletmuskelcelle.

29. Hvordan overføres nerveimpulsen fra nerve til muskel?

30. Hvordan overføres nerveimpulsen fra muskelcelle til muskelcelle?

31. Forklar musklernes energiforsyning.

32. Hvad er T-tubuli?

33. Hvad forstås ved “sarcoplasmatisk reticulum”?

34. Hvad forstås ved “sarcolemma”?

35. Gør rede for en myose.

36. Hvilke sygdomme kan man finde i en muskel?

37. Gør rede for muskelsvind.

38. Gør rede for slidgigt (arthrose).

39. Gør rede for forstuvning.

40. Gør rede for knoglefrakturer.

41. Gør rede for discus prolaps.

42. Hvad vil en overrivning af en nerve gør ved den innerverede muskel?

Asclepius v/Ken Lunn Side

11


Emnegruppe 4. Kar

1. Tegn og beskriv karsystemet.

2. Hvad er karsystemets funktion?

3. Hvilke type blodkar findes der?

4. Hvad er forskellen på de forskellige typer blodkar?

5. Beskriv den histologiske opbygning af en arterie.

6. Beskriv den histologiske opbygning af en vene.

7. Beskriv den histologiske opbygning af et kapillær.

8. Beskriv arteriernes funktion.

9. Beskriv venernes funktion.

10. Redegør for lymfesystemets funktion.

11. Hvor dannes lymfen, og hvad består den af?

12. Hvilke funktioner har milten?

13. Hvilke funktioner har thymus?

14. Hvad er kapillærernes funktion?

15. Tegn og beskriv hjertet.

16. Hvad er kransarterierne?

17. Hvad er hjertets funktion?

18. Gennemgå hjertets vej fra højre forkammer, rundt i lille og stort kredsløb, og dernæst tilbage til

højre forkammer igen. (Alle større kar angives).

19. Redegør for det lille kredsløbs (lungekredsløbets) funktion.

20. Redegør for det store kredsløbs (systemkredsløbets) funktion.

21. Redegør for de mekanismer, der får blodet til at strømme tilbage i hjertet.

Asclepius v/Ken Lunn Side

12


22. Beskriv indholdet af næring, ilt, kuldioxid og andre affaldsstoffer i det lille kredsløb.

23. Beskriv indholdet af næring, ilt, kuldioxid og andre affaldsstoffer i det store kredsløb.

24. Hvad er portåre kredsløbet?

25. Redegør for funktionen af leverens portårekredsløb (vena porta systemet).

26. Redegør for hjertets elektriske ledning (impulsudledningen).

27. Hvad er et EKG?

28. Hvad er diastolen?

29. Hvad er systolen?

30. Gør rede for hjertets klapper.

31. Redegør for hjertets pumpefunktion.

32. Redegør for hjertets innervering.

33. Hvad er sinusknuden?

34. Hvad er AV-knuden?

35. Gør rede for AV-knudens funktioner.

36. Hvad er det Hiiske bundt?

37. Hvad er Purkinje fibrene?

38. Definér minutvolumen.

39. Definér slagvolumen.

40. Definér hjertefrekvens.

41. Hvad er sammenhængen mellem minutvolumen, frekvens og slagvolumen.

42. Hvilke anatomiske struturer registrerer blodtrykket, og hvor findes de?

43. Hvilke lag består hjertet af?

44. Hvad forstås ved en hjerteklap?

45. Til hvilket af hjertets lag hører klapperne?

46. Redegør for pericardiesækken.

Asclepius v/Ken Lunn Side

13


47. Hvordan innerveres hjertet?

48. Hvilken effekt har hjertets innervation?

49. Hvilken effekt har det sympatiske nervesystem på hjertet?

50. Hvilken effekt har det parasympatiske nervesystem på hjertet?

51. Redegør for blodtrykket regulering.

52. Hvad er en normal hjertefrekvens?

53. Hvad er et normalt blodtryk?

54. Hvad er en normal puls?

55. Hvilke udsving kan vi tåle af hhv. puls, blodtryk og frekvens?

56. Nævn nogle arytmier og forandringer i EKG.

57. Redegør for hjertets blodforsyning.

58. Redegør for myocardie infarkt (blodprop i hjertet).

59. Redegør for arteriosclerosis (åreforkalkning).

60. Redegør for angina pectoris (brystsmerter).

61. Redegør for hypertension (forhøjet blodtryk).

62. Redegør for trombe (blodprop).

63. Redegør for hæmophili (blødersygdom).

64. Redegør for nervøst hjerte.

65. Redegør for hjerteinsufficiens.

66. Redegør for hypotension (for lavt blodtryk).

67. Redegør for ortostatisk hypotension.

68. Redegør for varicer (åreknuder).

69. Redegør for hæmorroider.

70. Redegør for ulcus cruris (skinnebenssår).

71. Redegør for anæmi (blodmangel).

Asclepius v/Ken Lunn Side

14


72. Redegør for perniciøs anæmi (B12 blodmangel).

73. Redegør for leukæmi (blodkræft).

74. Redegør for hodgkins syge.

75. Redegør for febris rheumatica (gigtfeber).

76. Gør rede for lymfekarene.

77. Gør rede for mikrokredsløbet og lymfens dannelse.

Asclepius v/Ken Lunn Side

15


Emnegruppe 5. Nervesystemet

1. Hvad består nervevæv af?

2. Hvad er nervecellernes funktion?

3. Hvad er konsekvensen af nervecellernes høje specialisering?

4. Hvad er definitionen på et ganglion?

5. Hvad er definitionen på et nervecenter?

6. Hvad er et neuron?

7. Hvad består en perifer nerve af?

8. Hvad er et axon? Hvad er dets funktion?

9. Tegn og beskriv et neuron.

10. Tegn og beskriv en nervecelle.

11. Hvad er en støttecelle og hvilke funktioner har den?

12. Hvad er Nissl’sk substans (Nissl-legemer)?

13. Hvad er en swansk celles funktion?

14. Hvad er gliacellers funktion?

15. Hvor finder man myelin i nervesystemet?

16. Hvad er et transmitter substans (neurohormon)?

17. Hvilke typer neuroner findes der?

18. Hvor langt er et axon?

19. Hvor finder man “tubuli” i et neuron?

20. Hvor finder man vesikler med transmittersubstans (neurohormon)?

21. Hvad er en synapse?

22. Hvad er et bouton?

23. Hvordan opdeles nervesystemet?

24. Hvor udspringer de sympatiske tråde fra CNS?

Asclepius v/Ken Lunn Side

16


25. Hvor udspringer de parasympatiske tråde fra CNS?

26. Hvad er en motorisk nerve?

27. Hvad er en sensorisk nerve?

28. Hvad er en efferent nervebane?

29. Hvad er en afferent nervebane?

30. Angiv betingelserne for, at en nerveimpuls kan dannes og udbredes igennem en nervetråd.

31. Hvilke elektrolytter indgår i aktionspotentialets udbredelse?

32. Tegn og beskriv nerveimpulsens udbredelse på et neuron (saltatorisk).

33. Tegn og beskriv nerveimpulsens udbredelse på et neuron (kontinuert).

34. I hvilke nervetråde ses en saltatorisk impulsudbredelse?

35. I hvilke nervetråde ses en kontinuerlig impulsudbredelse?

36. Gør rede for neuronets impulsudbredning.

37. Hvilke typer af synapser findes der?

38. Gør rede for en kolinerg synapse.

39. Angiv handlingsforløbet i en motorisk nerves impulsudbredning.

40. Hvad er den motoriske endeplades funktion?

41. Hvad er transmittersubstansen i den motoriske endeplade?

42. Hvad er transmittersubstansen i den kolinerge synapse?

43. Hvad er transmittersubstansen i den adrenerge synapse?

44. Hvilken virkning har nervegiften “curare” på den motoriske synapse?

45. Hvad type er det stof, der “fjerner” acetylkolin fra synapsespalten, og hvad hedder det?

46. Hvad hedder den struktur, som transmitter substansen bindes til på modtagercellen?

47. Hvordan fjernes Noradrenalin og Adrenalin fra synapsespalten?

48. I hvilket organ dannes der også Noradrenalin og Adrenalin?

49. Angiv den anatomiske opdeling af CNS.

Asclepius v/Ken Lunn Side

17


50. Angiv den fysiologiske opdeling af CNS.

51. Hvad er forskellen på det autonome og det somatiske nervesystem?

52. Hvilken del af CNS er overordnet?

53. Hvad er forholdet mellem nerveceller og glia i CNS?

54. Gør rede for blod-hjerne-barrieren i CNS.

55. Hvad er forskellen på et hjernekapillær og et kapillær.

56. Hvad er gliacellernes funktion?

57. Gør rede for hjernens hinder.

58. Hvor mange hjernehinder findes der?

59. Hvad er dura mater?

60. Hvad er arachnoidea?

61. Hvad er pia mater?

62. Hvad er funktionen af de venøse sinus?

63. Hvor finder man cerebrospinalvæsken?

64. Hvad er cerebrospinalvæskens funktion?

65. Hvor dannes cerebrospinalvæsken?

66. Hvad er lumbalpunktur og dens funktion?

67. Hvad er lumbalanæstesi og dens funktion?

68. Hvad er myelografi og dens funktion?

69. Hvad er EEG og dens funktion?

70. Hvad er CT-scanning og dens funktion?

71. Hvad er ultralydsscanning og dens funktion?

72. Hvor mange hjernenerver findes der?

73. Hvor mange spinalnerver findes der?

74. Gør rede for cerebrums (storhjernens) overordnede opbygning.

Asclepius v/Ken Lunn Side

18


75. Gør rede for gyrus, sulcus og lobus i cerebrum (storhjernen).

76. Hvilke typer nervecentre vil man generelt finde henholdsvis foran og bagved sulcus centralis?

77. Hvad er det limbiske systems funktion?

78. Gør kort rede for det limbiske system.

79. Gør kort rede for thalamus.

80. Gør kort rede for hypothalamus.

81. Gør kort rede for de appetitregulerende centre.

82. Gør kort rede for cerebellums opbygning og funktion.

83. Gør kort rede for medulla oblongatas (den forlængede marvs) opbygning og funktion.

84. Tegn og beskriv medulla spinalis.

85. Gør rede for medulla spinalis opbygning og funktion.

86. Ud for hvilke ryghvivler foretager man en lumbalpunktur?

87. Gør rede for forløbet af en sensorisk nervebanes forløb til medulla spinalis.

88. Gør rede for forløbet af en motorisk nervebanes forløb fra medulla spinalis.

89. Hvad er en refleks?

90. Tegn og beskriv ledningsbanerne i en simpel refleks.

91. Nævn en simpel refleks.

92. Nævn en sammensat refleks.

93. Hvad sker der ved overskæring af en motorisk nerve?

94. Hvad sker der ved overskæring af en sensorisk nerve?

95. Hvad er en muskelten?

96. Hvilke strukturer innerverer det autonome nervesystem?

97. Hvad er den strukturelle forskel på parasympaticus og sympaticus?

98. Hvad er den funktionelle forskel på parasympaticus og sympaticus?

99. Hvor udspringer sympaticus fra CNS?

Asclepius v/Ken Lunn Side

19


100. Hvor udspringer parasympaticus fra CNS?

101. Hvilke hjernenerver indeholder parasympatiske tråde?

102. Hvad er en beta-blokker?

103. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af n.isciadicus.

104. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af n.ulnaris.

105. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af n.radialis.

106. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af n.medianus.

107. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve I.

108. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve II.

109. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve III.

110. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve IV.

111. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve V.

112. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve VI.

113. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve VII.

114. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve VIII.

115. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve IX.

116. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve X.

117. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve XI.

118. Gør rede for udspring, forløb og de strukturer, der innerveres af hjernenerve XII.

119. Gør rede for hovedpine.

120. Gør rede for migræne.

121. Gør rede for meningitis.

122. Gør rede for hjerneblødning.

123. Gør rede for diskusprolaps.

Asclepius v/Ken Lunn Side

20


Emnegruppe 6. De endokrine kirtler

1. Angiv de endokrine kirtler.

2. Hvilke endokrine kirtler anses for at være overordnede?

3. Hvad secernerer de overordnede kirtler?

4. Hvad er definitionen på et hormon?

5. Hvilket stoffer består et hormon ofte af?

6. Hvad er en receptor?

7. Hvad er forskellen imellem den “besked”, der gives ved hjælp af en nerve eller et hormon?

8. Redegør for hormonernes virkningsmekanisme.

9. Hvordan transporteres et hormon fra kirtel til modtagercelle?

10. Hvordan vil et fedtopløseligt hormon normalt påvirke modtagercellen?

11. Hvordan vil et vandopløseligt hormon normalt påvirke modtagercellen?

12. Redegør for negativt feedback.

13. Redegør for det principielle feedback samspil mellem en endokrin kirtel og dens overordnede

kirtler?

14. Redegør for opbygning og funktion af hypofysen.

15. Redegør for opbygning og funktion af hypothalamus.

16. Redegør for opbygning og funktion af corpus pineale.

17. Redegør for opbygning og funktion af gl. thyroidea.

18. Redegør for opbygning og funktion af gl. parotis.

19. Redegør for opbygning og funktion af gl. suprarenalis.

20. Redegør for opbygning og funktion af langerhanske øer i pancreas.

21. Redegør for opbygning og endokrine funktion af renes.

Asclepius v/Ken Lunn Side

21


22. Redegør for opbygning og endokrine funktion af ovarier.

23. Redegør for opbygning og endokrine funktion af placenta.

24. Redegør for opbygning og endokrine funktion af testes.

25. Redegør for princippet i hypofysens portåresystem.

26. Gør rede for diabetes mellitus.

27. Gør rede for struma.

28. Gør rede for thyreotoxikose.

29. Gør rede for hypothyreoidisme.

30. Gør rede for mb. cushing.

31. Gør rede for mb. addisson.

32. Gør rede for osteoporose.

33. Redegør for dannelsessted og virkning af somatotropin.

34. Redegør for dannelsessted og virkning af prolaktin.

35. Redegør for dannelsessted og virkning af ACTH.

36. Redegør for dannelsessted og virkning af TSH.

37. Redegør for dannelsessted og virkning af FSH.

38. Redegør for dannelsessted og virkning af LH.

39. Redegør for dannelsessted og virkning af ADH.

40. Redegør for dannelsessted og virkning af Oxytocin.

41. Redegør for dannelsessted og virkning af MSH.

42. Redegør for dannelsessted og virkning af endorfiner, encefaliner.

43. Redegør for dannelsessted og virkning af T3.

44. Redegør for dannelsessted og virkning af T4.

45. Redegør for dannelsessted og virkning af calcitonin.

46. Redegør for dannelsessted og virkning af PTH.

Asclepius v/Ken Lunn Side

22


47. Redegør for dannelsessted og virkning af adrenalin.

48. Redegør for dannelsessted og virkning af cortisol.

49. Redegør for dannelsessted og virkning af aldosteron.

50. Redegør for dannelsessted og virkning af androgener.

51. Redegør for dannelsessted og virkning af renin.

52. Redegør for dannelsessted og virkning af erythropoitin (EPO).

53. Redegør for dannelsessted og virkning af insulin.

54. Redegør for dannelsessted og virkning af glukagon.

55. Redegør for dannelsessted og virkning af HCG.

56. Redegør for dannelsessted og virkning af østrogen.

57. Redegør for dannelsessted og virkning af progesteron.

58. Redegør for dannelsessted og virkning af gastrin.

59. Redegør for dannelsessted og virkning af sekretin.

60. Redegør for dannelsessted og virkning af cholecystokinin-pancreozymin.

61. Redegør for dannelsessted og virkning af testosteron.

62. Redegør for dannelsessted og virkning af østradiol.

63. Hvad er forskellen imellem endokrine og exokrine kirtler?

64. Angiv beliggenheden af thalamus og hypothalamus.

65. Hvilke hormoner har indflydelse på mammae?

66. Angiv virkningen af FSH og LH hos manden.

67. Angiv virkningen af FSH og LH hos kvinden.

68. Hvilke hormoner dannes i nyren?

69. Angiv hvilke hormoner, der regulerer calcium balancen.

70. Hvilke hormoner dannes i de langerhanske øer?

71. Angiv virkningsmekanismer for frigivelse af insulin og glukagon.

Asclepius v/Ken Lunn Side

23


72. Hvilke hormoner dannes i hypofysen?

73. Hvilke hormoner dannes i hypothalamus?

74. Hvilke hormoner dannes i gl. thyreoidea?

75. Hvilke hormoner dannes gl. parathyreoidea?

76. Hvilke hormoner dannes i gl. suprarenales?

77. Hvilke hormoner dannes i testes?

78. Hvilke hormoner dannes i ovarierne?

79. Hvilke hormoner dannes i pancreas?

80. Hvilke hormoner dannes i ventrikelen?

81. Hvilke hormoner dannes i corpus pineale?

82. Hvilke hormoner dannes i placenta?

83. Hvilke hormoner dannes i gl. parotis?

Asclepius v/Ken Lunn Side

24


Emnegruppe 7. Blodet

1. Hvad består blod af?

2. Hvad er blodets funktion?

3. Hvor stor en andel af blodet består normalt af erytrocytter (røde blodlegemer)?

4. Hvad er en erytrocyt?

5. Hvad er en leukocyt?

6. Hvad er en trombocyt?

7. Hvad er en fagocyt?

8. Hvad er blodprocenten udtryk for?

9. Hvad sker der med blod, når det efter tapning henstår i et glas?

10. Hvad betyder hæmatokrit?

11. Gør rede for udseende og funktion af erytrocytter.

12. Gør rede for udseende og funktion af leukocytter.

13. Gøre rede for udseende og funktion af trombocytter.

14. Hvad er hæmolyse?

15. Hvor dannes blodcellerne?

16. Hvilke stoffer er nødvendige for den normale udvikling af erytrocytter (røde blodlegemer)?

17. Hvad hedder det stof, der binder ilt og kultveilte?

18. Gør rede for blodets sammensætning.

19. Hvordan destrueres gamle blodceller?

20. Ved hvilke sygdomme ses en øget mængde af leukocytter (hvide blodceller)?

21. Hvilke celler i blodet er en del af koagulationen (størkning)?

22. Hvilke stoffer er nødvendige for blodets koagulation (størkning)?

23. Hvad er en koagulationsfaktor?

24. Hvad er definitionen på plasma?

Asclepius v/Ken Lunn Side

25


25. Hvad er definitionen på serum?

26. Hvad er forskellen på plasma og serum?

27. Hvilke næringsstoffer finder man i plasma?

28. Hvilke affaldsstoffer finder man i plasma?

29. Redegør for det kolloidosmotiske tryk.

30. Angiv plasmaproteinernes funktion.

31. Angiv blodets stødpude systemer.

32. Angiv de to aktuelt anvendte blodtypesystemer.

33. Angiv hvilken reaktion, man kunne tænke sig at få ved infusion af en forkert blodtype.

34. Redegør for kroppens immunforsvar i overordnede træk.

35. Hvad er et antigen?

36. Hvilke celletyper består blodet af, og hvad er funktionen af disse?

37. Hvad består plasma af?

38. Hvad består serum af?

39. Hvad er antistof, og hvor produceres det, og af hvilke celler?

Asclepius v/Ken Lunn Side

26


Emnegruppe 8. Respirationsorganerne

1. Angiv respirationsorganernes funktion.

2. Angiv de konduktive luftvejes inddeling.

3. Angiv de respiratoriske luftvejes inddeling.

4. Angiv hvilke delstrukturer, der hører til hhv. de øvre og de nedre luftveje.

5. Gør kort rede for opbygningen og funktionen af cavum nasi (næsehulen).

6. Gør kort rede for opbygningen og funktionen af pharynx (svælget).

7. Gør kort rede for opbygningen og funktionen af larynx (struben).

8. Gør kort rede for opbygningen og funktionen af trachea (luftrøret).

9. Gør kort rede for opbygningen og funktionen af bronkier.

10. Gør kort rede for opbygningen og funktionen af pulmones (lungerne).

11. Gør kort rede for opbygningen og funktionen af alveolerne (lungeblærerne).

12. Gør rede for respirationsbevægelserne.

13. Hvad er tidalvolumen?

14. Hvad er det “respiratoriske deadspace” udtryk for?

15. Hvilken type epitel (dækvæv) finder man i luftvejene?

16. Hvilke anatomiske strukturer registrerer, hvor meget ilt der er i blodet?

17. Hvad er respirationsfrekvensen udtryk for?

18. Tegn og beskriv respirationsorganerne.

19. Hvilken funktion har mellemgulvet i respirationen?

20. Gør rede for udvekslingen af ilt og kultveilte i lungens alveoler.

21. Hvad er det for en blodcelle, der binder og bærer ilt?

22. Redegør for pleurahulens opbygning, placering og funktion i forhold til respirationen.

23. Redegør for inspiration, eksspiration og hvilke muskler, der deltager i hhv. hvile og arbejde.

24. Gør rede for astma.

Asclepius v/Ken Lunn Side

27


25. Gør rede for høfeber.

26. Gør rede for helårsrhinit.

27. Gør rede for forkølelse.

28. Gør rede for mellemørebetændelse.

29. Gør rede for halsbetændelse.

30. Gør rede for kronisk bronkitis.

31. Gør rede for lungekræft.

32. Gør rede for emfysem.

33. Gør rede for lungestase.

34. Gør rede for akut bronkitis.

Asclepius v/Ken Lunn Side

28


Emnegruppe 9. Ernæring

1. Hvilke organer i kroppen bearbejder føden, så man kan nyde gavn af den?

2. Hvad er enzymernes funktion i relation til ernæring og fødeoptagelse?

3. Angiv fødens makronæringsstoffer.

4. Angiv fødens mikronæringsstoffer.

5. Hvad er definitionen på et vitamin?

6. Hvad er legemets daglige vandbehov?

7. Hvad er legemets daglige urinproduktion?

8. Opstil et væskeregnskab med hhv. indgift og afgift af væske.

9. Hvad er dehydrering?

10. Gør kort rede for kulhydratmetabolismen.

11. Gør kort rede for proteinmetabolismen.

12. Gør kort rede for lipidmetabolismen.

13. Gør kort rede for blodsukkerregulationen.

14. Angiv hvilke fødevarer, der indeholder store mængder af kulhydrat.

15. Angiv hvilke fødevarer, der indeholder store mængder af protein.

16. Angiv hvilke fødevarer, der indeholder store mængder af lipider.

17. Angiv en opdeling af fedtstoffer.

18. Angiv en opdeling af proteinstoffer.

19. Gør rede for vitaminernes inddeling i hhv. vand- og fedtopløselige.

20. Gør rede for vitaminernes funktion i overordnede træk.

21. Angiv forskellige årsager til, at legemet skal bruge energi.

22. Angiv metoder, der kan anvendes til at måle stofskiftet.

23. Angiv de fedtopløselige vitaminer og deres funktion.

Asclepius v/Ken Lunn Side

29


24. Angiv de vandopløselige vitaminer og deres funktion.

25. Hvad er fedtopløselige vitaminers optagelse i kroppen afhængig af?

26. Redegør for optagelsen af proteinstof.

27. Redegør for optagelsen af fedtstof.

28. Redegør for optagelsen af kulhydrat.

29. Angiv, hvor i kroppen der er depoter af protein.

30. Angiv, hvor i kroppen der er depoter af fedtstof.

31. Angiv, hvor i kroppen der er depoter af kulhydrat.

32. Hvor bliver kroppens affaldsstoffer udskilt?

33. Gør rede for adipositas (fedme).

34. Gør rede for faste.

Asclepius v/Ken Lunn Side

30


Emnegruppe 10. Fordøjelsesorganerne

1. Angiv mavetarmkanalens inddeling.

2. Angiv de enkelte afsnit af mavetarmkanalen og fordøjelsesorganernes funktion.

3. Gør rede for opbygning og funktion af pharynx (svælg).

4. Gør rede for opbygning og funktion af esophagus (spiserør).

5. Gør rede for opbygning og funktion af ventrikel (mavesæk).

6. Gør rede for opbygning og funktion af hepar (lever).

7. Gør rede for opbygning og funktion af pancreas (bugspytkirtel).

8. Gør rede for opbygning og funktion af intestinum tenuae (tyndtarm).

9. Gør rede for opbygning og funktion af colon (tyktarm).

10. Gør rede for opbygning og funktion af rectum (endetarm).

11. Gør rede for opbygning og funktion af tarmkrøset.

12. Gør rede for opbygning og funktion af portårekredsløbet.

13. Gør rede for opbygning og funktion af arkade blodårene.

14. Gør rede for opbygning og funktion af tarmvæggen generelt igennem mavetarmkanalen.

15. Tegn og beskriv fordøjelsessystemet.

16. Tegn og beskriv den fundamentale opbygning af mavetarmkanalen igennem hele systemet.

17. Hvad er spytkirtlernes funktion?

18. Angiv leverens funktioner.

19. Angiv galdeblærens funktion.

20. Hvordan får galdeblæren “besked” om madens fedtindhold?

21. Beskriv fordøjelsesprocessen og de organer, der er involveret i denne.

22. Hvilke organer laver fordøjelsessekret, og hvad indeholder dette?

23. I hvilken del af mavetarmkanalen dannes vitamin, og hvad er denne dannelse afhængig af?

24. Redegør for mavekatar.

Asclepius v/Ken Lunn Side

31


25. Redegør for mavesår.

26. Redegør for cancer ventriculi.

27. Redegør for cancer coli.

28. Redegør for colitis ulcerosa.

29. Redegør for mb. crohn.

30. Redegør for divertikler.

31. Redegør for tyktarmsdivertikler.

32. Redegør for lever insufficiens.

33. Redegør for galdesten.

34. Redegør for gulsot.

35. Redegør for hepatitis.

36. Redegør for cancer hepatis.

37. Redegør for pancreatitis.

38. Redegør for malabsorbtion.

39. Redegør for obstipation.

40. Redegør for diarré.

41. Redegør for blindtarmsbetændelse.

Asclepius v/Ken Lunn Side

32


Emnegruppe 11. Urinorganerne

1. Gør rede for urinorganernes opdeling.

2. Gør rede for urinorganernes funktion.

3. Gør rede for hvilke af urinorganerne, der ikke er parrede.

4. Hvad er nyrernes funktion?

5. Hvad der urinlederens funktion?

6. Tegn og beskriv nyrens makroskopiske opbygning.

7. Tegn og beskriv et nephron.

8. Angiv nyrens funktionelle enhed.

9. Angiv den “bowmanske kapsels” funktion.

10. Hvad er de “juxtaglomerolære” cellers funktion?

11. Hvad består urin af?

12. Hvilket hormon er nødvendigt for tilbageabsorptionen af vand i nyren?

13. Hvilke tre principper for udskillelse gælder i nyrerne?

14. Hvad er definitionen på “clearence”.

15. Redegør for nyreinsufficiens.

16. Redegør for nyresten.

17. Redegør for pyelonephritis.

18. Redegør for cystitis.

19. Redegør for glomerolonephritis.

20. Hvor dannes urinen, og hvilke delprocesser medvirker ved dens dannelse?

21. Redegør for, hvilke hormoner der regulerer væskeudskillelsen.

22. Lav et væskeregnskab for et menneske.

23. Angiv blærens innervation.

24. Hvad er blærens funktion?

Asclepius v/Ken Lunn Side

33


25. Gør rede for blærens opbygning, placering og funktion hos kvinden.

26. Gør rede for blærens opbygning, placering og funktion hos manden.

27. Hvad er urinrørets funktion?

28. Angiv urinrørets forløb og relation til andre organer i kvinden.

29. Angiv urinrørets forløb og relation til andre organer i manden.

Asclepius v/Ken Lunn Side

34


Emnegruppe 12. Kønsorganerne

1. Angiv opdelingen af de mandlige kønsorganer.

2. Hvad er de mandlige kønsorganers funktion?

3. Angiv dannelsesstedet for spermatozoer.

4. Angiv dannelsesstedet for ægceller.

5. Beskriv spermatozoernes vej fra dannelsessted til udmundingen på penis under ejakulation.

6. Angiv testosterons dannelsessted og funktion.

7. Angiv kønskirtlernes sekret hos hhv. kvinden og manden.

8. Hvornår og hvor ofte dannes kønscellerne hos hhv. kvinden og manden?

9. Angiv ovariets funktion.

10. Angiv hvilke hormoner der regulerer ovariernes cyklus.

11. Redegør for hormonerne og deres ændringer under menstruations cyklus.

12. Redegør for ægcellens udvikling.

13. Redegør for menopausen.

14. Angiv mandens sekundære kønskarakterer.

15. Angiv kvindens sekundære kønskarakterer.

16. Angiv østradiolets virkning og funktion.

17. Angiv progesterons virkning og funktion under graviditeten.

18. Angiv progesterons virkning og funktion under normal menstruationscyklus.

19. Angiv placentas (moderkagens) funktion.

20. Tegn og beskriv de mandlige kønsorganer.

21. Tegn og beskriv de kvindelige kønsorganer.

22. Hvad er den mandlige pendant til klitoris?

23. Hvor dannes testes (testiklerne) i fosteret?

24. Redegør kort for peritonæums (bughindens) beliggenhed i forhold til de kvindelige kønsorganer.

Asclepius v/Ken Lunn Side

35


25. Redegør kort for peritonæums (bughindens) beliggenhed i forhold til de mandlige kønsorganer.

26. Redegør for mammaes (brystkirtlernes) opbygning og funktion.

27. Redegør for cancer mammae (brystkræft).

28. Redegør for blødninger.

29. Redegør for fluor vaginalis (udflåd).

30. Redegør for cancer colli uteri (livmoderhals kræft).

31. Redegør for prostata hypertrofi (forstørret prostata).

32. Redegør for cancer prostata (blærehalskirtel kræft).

33. Redegør for AIDS.

34. Redegør for gonorré.

35. Redegør for syfillis.

36. Redegør for chlamydia infektion.

37. Redegør for condylomer (kønsvorter).

38. Redegør for underlivsbetændelse.

39. Tegn og beskriv en kurve med de hormoner, der regulerer/dannes under graviditet.

40. Redegør for livmoderens slimhinde under graviditet/menstruationscyklus.

41. Redegør for æggestokkene under en menstruationscyklus.

42. Redegør for det gule legeme under menstruationscyklus og under graviditet.

43. Hvilke hormoner dannes af placenta (moderkage) og ovarie (æggestok)?

44. Redegør for de ændringer, der sker i kroppen under menopausen.

45. Redegør for den virkning, oxytocin og prolaktin har på hhv. mammae (brystkirtlerne) og uterus

(livmoder).

Asclepius v/Ken Lunn Side

36


Emnegruppe 13. Sanserne

1. Hvilke sanser har mennesket?

2. Angiv sansernes inddeling og deres innervering.

3. Angiv hvilke organer, der er tilknyttet smagssansen.

4. Angiv hvilke organer, der er tilknyttet synssansen.

5. Angiv hvilke organer, der er tilknyttet høresansen.

6. Angiv hvilke organer, der er tilknyttet balancen.

7. Angiv hvilke organer, der er tilknyttet lugtesansen.

8. Angiv hvilke organer, der er tilknyttet følesansen.

9. Gør rede for øjets opbygning.

10. Gør rede for ørets sanseapparat.

11. Gør rede for balanceorganets organtilknytning og opbygning.

12. Angiv lugtepithelets lokalisation.

13. Gør rede for øjets beskyttelsesapparat.

14. Angiv tårevejen og tårernes dannelse og funktion.

15. Angiv lokalisationen af tårekirtlerne.

16. Gør rede for ligevægtssansen og dens afhængighed af andre sanser.

17. Gør rede for smagsoplevelsen og dens afhængighed af andre sanser.

18. Angiv tungens fire smagskvaliteter.

19. Gør rede for hudens opbygning.

20. Angiv hudens funktioner.

21. Angiv hudens omtrentlige overfladeareal.

22. Tegn og beskriv hudens opbygning.

23. Hvilke sanser har tilknytning til huden.

24. Angiv, i hvilket lag hudens føleceller har udspring.

Asclepius v/Ken Lunn Side

37


25. Angiv, i hvilket lag hudens hårsække har udspring.

26. Angiv, i hvilket lag hudens svedkirtler har udspring.

27. Angiv, i hvilket lag hudens talgkirtler har udspring.

28. Tegn og beskriv hudens opbygning.

29. Angiv hudsanserne.

30. Tegn og beskriv principperne i kernetemperatur kontra hudtemperatur.

31. Gør kort rede for temperatur regulationen.

32. Gør rede for psoriasis.

33. Gør rede for børneeksem.

34. Gør rede for nældefeber.

35. Gør rede for eksem.

36. Gør rede for quinkes ødem.

37. Gør rede for herpes.

38. Gør rede for øjets adaptation.

39. Gør rede for øjets akkommodation.

40. Gør rede for den gule plet og den blinde plet i øjet.

41. Hvad betyder det, at mennesket er varmblodet?

42. Angiv grundene til, at temperaturen bør holdes konstant.

43. Beskriv, hvorledes der afgives og produceres varme.

44. Gør rede for feber.

45. Hvilket center i hjernen regulerer temperaturen, og hvad sker der under f.eks. en infektion?

46. Hvordan registreres temperaturen, og hvilke strukturer registrerer varme/kulde?

47. Hvilke hormoner har med varmeproduktion at gøre?

Asclepius v/Ken Lunn Side

38


Diverse

Spørgsmål til hele bogen

Asclepius v/Ken Lunn Side

39


Brugsanvisning:

Check dig selv af med disse spørgsmål eventuelt som gruppearbejde

eller sammen med dine læsemakkere!

Asclepius v/Ken Lunn Side

40


1. Hvad er enzymer?

2. Hvilke celler har depoter af glykogen?

3. Hvilke epitheltyper findes i mavetarmkanalen?

4. Hvorledes er tarmvæggen opbygget?

Fordøjelsen og Galdevejene

5. Beskriv, hvordan det er muligt, at tyndtarmen kan få en absorberende overflade på størrelse med en

tennisbane.

6. Angiv nogle funktioner af glat muskulatur i tarmen.

7. Beskriv opbygningen af en tand.

8. Hvad er tungen opbygget af?

9. Nævn tungens funktioner.

10. Hvilke kirtler er tilknyttet fordøjelseskanal?

11. I hvilken del af fordøjelseskanalen sker størstedelen af nedbrydelsesprocesserne?

12. Beskriv den specielle struktur af tyktarmens muskulatur.

13. Hvad er iliocoecalklappen for en dims?

14. Nævn, hvilke andre steder i fordøjelseskanalen man finder klapper og forsnævringer?

15. Hvad er funktionen af disse klapper/forsnævringer?

16. Tyktarmen opdeles i flere afsnit, benævn disse?

17. I hvilke afsnit af fordøjelseskanalen tilsættes der fordøjelsesenzymer?

18. Hvilken funktion har gastrin?

19. Hvad bruges jern til i organismen (først og fremmest)?

20. Hvor sker optagelsen af jern, og hvilken betydning har saltsyre i denne forbindelse?

21. Hvilke dele af fordøjelseskanalen har nedbrydende funktioner?

Asclepius v/Ken Lunn Side

41


22. Hvilke dele af fordøjelseskanalen har absorberende funktioner?

23. Hvilke epitheltyper finder man i fordøjelseskanalen?

24. Nævn fordøjelseskanalens forskellige kirtler.

25. Nævn tolvfingertarmens (duodenums) hormoner, og hvilken virkning de har.

26. Nævn tyndtarmens 3 afsnit og deres placering i bughulen.

27. Hvilken funktion har tarmens glatte muskulatur?

28. Nævn 2 forskelle på den indre og den ydre lukkemuskel i endetarmen.

29. Beskriv en portion pommes-frites skæbne i fordøjelseskanalen.

30. Hvordan er mavesækken opbygget i lag?

31. Hvilke afsnit opdeles selve mavesækken i?

32. Hvilke stoffer dannes i mavesækken?

33. Tyndtarmen opdeles i afsnit, hvad kaldes de?

34. Hvad hedder de hormoner, der afgives fra tolvfingertarmen?

35. Angiv kort, hvordan tolvfingertarmens hormoner virker.

36. Hvordan transporteres føden gennem tarmen?

37. Hvad kaldes tyktarmens forskellige afsnit?

38. Angiv hvad man forstår ved peristaltik.

39. Angiv forskellen i peristaltikken i tynd- og tyktarm.

40. Angiv hvilke funktioner tyktarmen har.

41. Angiv hvad man forstår ved peritonealbeklædning.

42. Angiv fordøjelsessystemets beliggenhed.

43. Angiv betegnelserne for de enkelte afsnit i fordøjelsessystemet.

44. Angiv bugspytkirtlens beliggenhed i forhold til andre organer.

45. Angiv hvilke funktioner bugspytkirtlen har.

46. Angiv indholdet af bugspyt.

Asclepius v/Ken Lunn Side

42


47. Angiv funktionerne af bugspyt.

48. Angiv væskeregnskabet i fordøjelsessystemet.

49. Beskriv galdesystemets anatomi, fra og med lever (hepar) til tolvfingertarmen (duodenum).

50. Beskriv en lever-enheds opbygning.

51. Angiv mindst 8 funktioner, som leveren har.

52. Angiv den funktionelle leverenheds (leverlobulus) opbygning.

53. Angiv forløbet af galdevejene fra leverlobulus til duodenum.

54. Angiv så mange af leverens funktioner som muligt.

55. Angiv galdens indhold.

56. Angiv hvorledes galdeblærens funktion reguleres.

57. Hvilken funktion har galden i forbindelse med fordøjelsen?

58. Hvordan reguleres frigivelsen af galden?

59. Hvor er leveren beliggende i bughulen?

60. Angiv leverens vigtigste stofskiftefunktioner.

61. Hvad er leverens ekskretoriske funktioner?

62. Hvad er leverens depotfunktioner?

63. Hvilke funktioner i fordøjelsesprocessen har leveren?

64. Hvad er galdens funktion?

65. Man kan sige, at leveren og galdeblæren er to samarbejdende organer.

Hvori består dette samarbejde?

Asclepius v/Ken Lunn Side

43


1. Nævn de 3 overordnede grupper af kulhydrat.

2. Hvordan nedbrydes protein og til hvad?

3. Hvad forstås ved basal-stofskiftet?

4. Hvad menes med de “essentielle aminosyrer”?

Stofskiftet

5. Hvad vil det sige, at nitrogen balancen er positiv?

6. Beskriv dannelsen af ATP fra glukose.

7. Hvilke lagre af sukkere findes i organismen?

8. Hvilken skæbne får fedt i organismen?

9. Del vitaminerne i 2 grupper og nævn mangelsymptomerne på mindst 3 af dem?

10. Hvad er kulhydrater?

11. Hvordan nedbyrdes kulhydrater?

12. Hvordan optages kulhydrater?

13. Hvordan sker nedbrydningen af fedtstoffer?

14. Hvad er proteiner?

15. Hvordan nedbrydes proteiner?

16. Angiv hvad man forstår ved begrebet stofskiftet.

17. Angiv hvad man forstår ved begrebet energiomsætning.

18. Angiv hvad man forstår ved begrebet anabolisk eller katabolisk proces.

19. Angiv hvad man forstår ved begrebet energirige næringsstoffer.

20. Angiv hvad man forstår ved begrebet ikke-energirige næringsstoffer.

21. Angiv hvilken enhed man måler energi i.

Asclepius v/Ken Lunn Side

44


22. Angiv hvad man forstår ved energi.

23. Angiv hvorledes kostens sammensætning af protein, fedt og kuldhydrat anbefales...

24. Angiv en vigtig funktion for natrium.

25. Angiv en vigtig funktion for calcium.

26. Angiv en vigtig funktion for forsfor.

27. Angiv en vigtig funktion for jern.

28. Angiv en vigtig funktion for jod.

29. Angiv inddelingen af vitaminer.

30. Angiv en vigtig funktion for A-vitamin.

31. Angiv en vigtig funktion for B-vitamin.

32. Angiv en vigtig funktion for C-vitamin.

33. Angiv en vigtig funktion for D-vitamin.

34. Angiv en vigtig funktion for K-vitamin.

35. Hvilket hormon har indflydelse på stofskiftet?

36. Hvad menes med de essentielle aminosyrer?

37. Hvilket affaldsstof fås ved fedtforbrænding?

38. Hvor i organismen bruger vi natrium?

39. Hvor i organismen bruger vi calcium?

40. Hvor i organismen bruger vi fosfor?

41. Hvor i organismen bruger vi jern?

42. Hvor i organismen bruger vi jod?

43. Inddel vitaminerne i to grupper.

44. Hvad er symptomerne på A-vitamin mangel?

45. Hvad er symptomerne på B-vitamin mangel?

46. Hvad er symptomerne på C-vitamin mangel?

Asclepius v/Ken Lunn Side

45


47. Hvad er symptomerne på D-vitamin mangel?

48. Hvad er symptomerne på K-vitamin mangel?

49. Angiv de fedtopløselige vitaminer.

50. Angiv de næringstofgrupper, der er energirige.

51. Hvilke grupper indeholder mest energi?

52. Benævn et affaldsstof fra proteinforbrændingen.

53. Hvad er ATP?

Asclepius v/Ken Lunn Side

46


1. Hvilke stoffer indeholder urin normalt?

2. Hvilke regulerende funktioner har nyrerne?

Nyrer og Urinveje

3. Hvad er erythropoitin, og hvad har det med nyrerne at gøre?

4. Angiv form, størrelse (ca.) og beliggenhed af nyrerne, urinlederne og blæren.

5. Beskriv nyrens funktionelle enheds (nefronets) forskellige afsnit, deres funktion samt beliggenhed i

relation til bark og marv.

6. Hvad er et glomerolus?

7. Beskriv blodkredsløbet i nyren.

8. Beskriv hvorledes urinen ledes fra nyrerne til urinblæren.

9. Angiv form, størrelse og beliggenhed af nyrebækken og urinledere.

10. Angiv form, størrelse og beliggenhed af urinblæren hos begge køn.

11. Beskriv opbygningen af væggen i urinblæren.

12. Hvad hindrer tilbageløb af urin fra blæren?

13. Beskriv blærens to lukkemuskler.

14. Hvor meget tisser vi i døgnet normalt (døgndiurese)?

15. Hvad sker der i et glomerolus?

16. Hvilken forskel er der på blod og præ-urin?

17. Angiv mængden af præurin pr. døgn samt døgndiuresen.

18. Hvilke mekanismer finder sted i et nephron under dannelsen af urin?

19. Hvilke former for transport foregår i nyrekanalen?

20. Hvad forstås ved et stofs tærskelværdi i nyrerne?

Asclepius v/Ken Lunn Side

47


21. Beskriv miktionens (vandladningen) fysiologi.

22. Hvad sker der i nervesystemet, når vi tisser?

23. Hvor sidder vandladningscenteret?

24. Beskriv nyrernes indvirkning på kredsløbet.

25. Angiv to hormoner, der udøver deres virkning på nyrernes funktion.

26. Hvilken rolle spiller nyrerne for D-vitamin?

Asclepius v/Ken Lunn Side

48


1. Angiv hjertets form, størrelse og vægt.

Kredsløbet

2. Angiv hjertets beliggenhed og relationer til andre organer.

3. Angiv hjertets funktioner.

4. Angiv, om du udfra funktionen kan opfatte hjertet som et eller flere organer.

5. Angiv hjertets lag startende udefra.

6. Angiv hvad udtrykket hjertets skelet dækker.

7. Angiv hjertets klapper.

8. Angiv hjerteklappernes placering.

9. Angiv hjerteklappernes form.

10. Hvorledes fungerer hjerteklapperne under blodets passage gennem hjertets kamre?

11. Hvilken funktion har pericardiet?

12. Benævn de forskellige lag i pericardiet.

13. Hvordan kan hjertet opdeles?

14. Hvilke hjertekamre modtager blodet?

15. Hvilke hjertekamre sender blodet videre?

16. Angiv i hvilken rækkefølge blodet passerer gennem hjertets forskellige kamre.

17. Definér hjertets impulsledningssystem?

18. Angiv de anatomiske dele som hjertet består af, nævnt i impulsens udbredelsesretning.

19. Hvorledes reguleres sinusknuden?

20. Hvorledes karakteriseres hjertets arbejde?

21. Hvad forstås ved hjertets slagvolumen, pulsfrekvens og minutvolumen?

Asclepius v/Ken Lunn Side

49


22. Hvordan kan hjertet forøge sit minutvolumen?

23. Beskriv reguleringen af hjertekredsløbet.

24. Hvilke tre typer blodkar er kredsløbet opbygget af?

25. Angiv opbygningen af en arterie.

26. Hvilke funktioner har arterierne, og hvordan afspejler disse sig i deres opbygning?

27. Hvilke mekanismer driver blodet gennem arterierne?

28. Beskriv opbygningen og funktionen af en arteriole.

29. Beskriv opbygningen af et kapillær.

30. Hvilke funktioner har kapillærerne, og hvordan varetager de disse funktioner?

31. Beskriv opbygningen af en vene, og hvorledes den adskiller sig fra en arterie.

32. Hvilke mekanismer driver blodet gennem venerne?

33. Redegør kort for, hvordan venepumpen fungerer.

34. Angiv struktureringen af det lille kredsløb.

35. Angiv struktureringen af det store kredsløb.

36. Hvad er lungekredsløbets funktion?

37. Definér et portåresystem.

38. Hvad betyder “dobbelt” blodforsyning?

39. Hvilke organer har dobbelt blodforsyning?

40. Hvilket organ “sætter ud” hurtigst, hvis blodforsyningen dertil stoppes?

41. Definér a) diastole b) systole.

42. Hvad er det man føler, når man mærker pulsen?

43. Beskriv blodtryksforholdene i de forskellige afsnit,

samt forledes de varierer under hjertets slag (cyklus).

Asclepius v/Ken Lunn Side

50


44. Beskriv, hvorledes man kan måle blodtrykket?

45. Hvilke tryk måler man, når man tager blodtrykket?

46. Angiv, hvor man kan “tage pulsen” og angiv navnet på det pågældende kar.

47. Angiv sammenhængen mellem det arterielle blodtryk og hjertets og karrenes aktivitet (formel).

48. Hvorledes reagerer kredsløbet, når det indtræder et blodtryksfald eller et fald i iltkoncentrationen

eller en stigning i kuldioxidkoncentrationen, og endelig, hvorfor må man ikke bade, når man lige

har spist en hel masse mad?

49. Hvad er kredsløbsshock, hvorledes kan man få et sådant shock?

50. Hvad er hydrostatisk tryk?

51. Hvad er osmotisk tryk?

52. Hvad er kolloid-osmotisk tryk?

53. Hvilke faktorer driver væske ud af kredsløbssystemet, og hvor foregår dette?

54. Hvilke faktorer suger væske tilbage i kredsløbssystemet?

Asclepius v/Ken Lunn Side

51


1. Hvilke funktioner har luftveje?

2. Hvad er princippet bag stemmedannelsen?

3. Hvilke egenskaber har pleura-hulen?

4. Beskriv vejtrækningsregulationen.

Luftvejene

5. Hvor stor er lungernes minutvolumen i hvile og ved maximalt arbejde ca.?

6. Angiv de enkelte afsnit, som luftvejene består af.

7. Hvorledes reguleres respirationen hos normale raske mennesker.

8. Angiv de primære respirationsmuskler.

9. Angiv næsens funktioner.

10. Hvilke muskler bruges ved rolig hhv. forceret respiration?

11. Beskriv de anatomiske forhold i brysthulen, der er en betingelse for vejrtrækningen.

12. Beskriv, hvorledes inspirationen og eksspirationen udføres, og hvor længe de varer hos en voksen i

hvile.

13. Beskriv regulation af respirationen (stikord: receptor, refleks, muskel).

14. Hvilke typer væv (epitel) findes i luftvejene?

15. Beskriv bronkiernes funktion.

16. Beskriv alveolernes funktion, samt den alveolære membrans opbygning og betydning.

17. Angiv, hvad lungerne består af.

18. Beskriv mekanismen bag ilt- og kuldioxid- udvekslingen i lungen.

19. Definér det skadelige rum.

20. Beskriv gasudvekslingen i lungerne.

Asclepius v/Ken Lunn Side

52


1. Angiv blodets overordnede funktioner.

2. Nævn blodets bestanddele.

3. Nævn mindst 3 typer blodceller.

4. Hvor dannes de røde og de hvide blodlegemer?

5. Angiv mængdeforholdet mellem blodcellerne.

6. Hvor dannes de røde blodlegemer?

Blod, Lymfe og Immunforsvaret

7. Hvilke vitaminer/grundstoffer skal bruges til dannelsen af røde blodlegemer?

8. Hvad er erytropoitin?

9. Hvad er de røde blodlegemers funktion?

10. Beskriv optagelsen og transporten af ilt og kuldioxid i blodet.

11. Hvor nedbrydes røde blodlegemer, når de er slidte?

12. Hvor findes hæmoglobin?

13. Beskriv hæmoglobinets funktion.

14. Hvilke stoffer findes i erytrocytterne?

15. Hvilke nedbrydningsprodukter fås af hæmoglobin, og hvordan udskilles/genbruges de?

16. Hvad er billirubin?

17. Hvilke hvide blodlegemer har vi, og hvor dannes de?

18. Hvilken funktion har granulocytterne?

19. Hvilke hvide blodlegemer er i stand til at fagocytere?

20. Hvad er blodpladernes funktion?

21. Hvad er plasma, og hvad er serum?

Asclepius v/Ken Lunn Side

53


22. Hvilke stoffer findes i plasma?

23. Hvor dannes plasma-proteinerne?

24. Hvilke stoffer transporteres af transportproteinerne?

25. Hvor kommer lymfen fra (hvordan dannes den)?

26. Beskriv, hvad lymfen kan indeholde.

27. Beskriv udseendet af et lymfekapillær.

28. Hvad er ductus thoracicus (mælkebrystgangens) og ductus lymfaticus dexter?

29. Beskriv lymfens vej fra cellen til blodbanen.

30. Hvad forstås der ved et immunforsvar?

31. Hvor sidder thymus?

32. Hvorfor hæver lymfeknuderne på halsen, hår vi har halsbetændelse?

33. Beskriv miltens beliggenhed og funktion.

34. Angiv definitionen på det specifikke forsvar (immunforsvaret).

35. Angiv, hvad en memory-celler er.

36. Angiv, hvad man forstår ved antistoffer og antigener.

37. Hvor dannes antistofferne?

38. Angiv inddeling og funktion af antistoffer.

39. Hvilke celler deltager i immunforsvaret?

40. Hvad er forskellen på B og T lymfocytter?

41. Hvad er et lymfoidt organ?

42. Nævn eksempler på lymfoide organer.

43. Beskriv strukturen af en lymfeknude.

Asclepius v/Ken Lunn Side

54


44. Hvor findes der lymfeknuder?

45. Benævn de specifikke hhv. uspecifikke forsvarsceller.

46. Nævn 3 funktioner knyttet til plasmaproteinerne.

47. Hvad er lymfe?

48. Hvortil dræneres lymfen?

49. Hvad er funktionen af hæmoglobin?

50. Hvilke funktioner er knyttet til lymfesystemet?

51. Hvor meget lymfe dannes der pr. døgn, og hvad sker der med den dannede lymfe?

Asclepius v/Ken Lunn Side

55


Hormoner

1. Angiv forskellen på en endokrin og en exokrin kirtel.

2. Angiv de organer og vævsstrukturer, hvori der forekommer endokrine kirtelceller.

3. Angiv definitionen på et hormon.

4. Angiv formålet med det endokrine system.

5. Angiv fordele og ulemper i forhold til nervesystemet.

6. Hvad er en negativ feedback mekanisme?

7. Hvad er en positiv feedback mekanisme?

8. Hvad forstår man ved antagonistisk virkende hormoner?

9. Hvad vil det sige, at hypothalamus er overordnet i forhold til hypofysen, og at

hypofysen er overordnet i forhold til andre endokrine organer?

10. Beskriv beliggenheden af hypothalamus og hypofysen.

11. Beskriv hypofysens opbygning med relation til dens forskellige funktioner.

12. Nævn de hormoner, der frigøres fra hhv. hypofysens for- og baglap.

13. Angiv:

a. Produktionssted/udskillelsessted

b. Udløsende faktorer

c. Fysiologiske virkning for følgende hormoner:

Somatotropin

TSH

ACTH

prolaktin

FSH

LH

Oxytocin

ADH = vasopressin.

14. Hvilket hormon har indflydelse på væksten af især støttevævene?

15. Hvilke hormoner har indflydelse på mælkekirtlernes funktion?

Asclepius v/Ken Lunn Side

56


16. Forklar nedløbsrefleksen.

17. Hvilken effekt kan amningen have på livmoderen hos en kvinde, der næsten lige har født?

18. Beskriv funktionen FSH og LH hos manden og hos kvinden.

19. Regulerer hypofysen binyrebarkens funktion?

20. Hvor er binyrerne beliggende, og hvordan er de opdelt anatomisk?

21. Hvilke hormoner dannes i binyrebarken?

22. Hvilke hormoner dannes i binyrebarken?

23. Beskriv virkningen af binyremarvens hormoner.

24. Hvilke vigtige funktioner i kroppen er afhængig af calcium?

25. Nævn de hormoner, der regulerer kalcium-balancen.

26. Angiv:

a. Produktionssted/udskillelsessted.

b. Udløsende faktorer.

c. Fysiologiske virkning for følgende hormoner:

Insulin

Glukagon

Calcitonin

Aldosteron

T3

T4

Cortisol

27. Angiv D-vitaminets omsætning og virkning på kalkstofskiftet.

28. Hvilke hormoner regulerer salt-vand-balancen?

29. Hvilke hormoner virker blodtryksregulerende?

30. Angiv corpus pineales (knoglekirtlens) formodede funktion.

Asclepius v/Ken Lunn Side

57


Nervesystemet

1. Beskriv nervesystemets opdeling - funktionelt/anatomisk.

2. Tegn et typisk neuron.

3. Beskriv en nerveimpuls (opståen og forløb).

4. Beskriv en motorisk endeplade.

5. Hvad er en neurotransmitter?

6. Nævn bestanddelene i en motorisk enhed.

7. Beskriv synapsen (anatomisk/fysiologisk).

8. Inddel CNS (centralnervesystemet).

9. Hvorfor er noget nervevæv gråt og andet hvidt?

10. Beskriv nervesystemets myelin-skeder (anatomi/fysiologi).

11. Hvad står forkortelserne CNS, PNS, SNS, ANS for, angiv en definition på de fire begreber?

12. Hvilke dele består en nervecelle (et neuron) af?

13. Hvor lange (ca.) er vores længste neuroner?

14. Hvordan kommunikerer neuroner med hinanden?

15. Hvilke to slags synapser findes der?

16. Hvilken synapse er hurtigst?

17. Hvad er en motorisk endeplade?

18. Forklar hvad der menes med begreberne efferent, afferent, somatisk og autonomt.

19. Hvilke funktioner har nervevævets støtteceller, de swanske celler og oligodendrocytterne?

20. Hvorfor er noget nervevæv hvid og noget gråt?

21. Hvor ligger centralnervesystemets væskebalancecenter?

Asclepius v/Ken Lunn Side

58


22. Hvor ligger centralnervesystemets synscenter?

23. Hvor ligger centralnervesystemets vandladningscenter?

24. Hvor ligger centralnervesystemets appetitregulerende center?

25. Hvor ligger centralnervesystemets respirationscenter?

26. Hvor ligger centralnervesystemets hørecenter?

27. Hvor ligger centralnervesystemets temperaturregulerende center?

28. Hvor ligger centralnervesystemets ligevægtscenter?

29. Hvor ligger centralnervesystemets motoriske center?

30. Hvor ligger centralnervesystemets sensoriske center?

31. Hvor ligger centralnervesystemets sprog/talecenter?

32. Hvor ligger centralnervesystemets afføringscenter?

33. Hvilke dele består centralnervesystemet af?

34. Hvilken beskyttelse har centralnervesystemet (CNS) omkring sig (tre komponenter)?

35. Hvad er cerebrospinalvæske?

36. Hvor dannes cerebrospinalvæsken?

37. Beskriv den motoriske ledningsbane fra cortex til musklerne.

38. Beskriv en simpel refleks.

39. Nævn de 4 typer reflekser.

40. Definér en simpel refleks og giv eksempler herpå.

41. Definér en sammensat refleks.

42. Definér en erhvervet refleks.

43. Karakterisér den grå og hvide substans i centralnervesystemet.

Asclepius v/Ken Lunn Side

59


44. Hvor finder man går og hvid substans i centralnervesystemet?

45. Hvor kan man udtage cerebrospinalvæske uden at beskadige rygmarven og hvorfor?

46. Hvad er hjernebark, og hvor findes den?

47. Hvad er thalamus’ funktion?

48. Hvad er hypothalamus funktion?

49. Hvorfor kaldes thalamus “porten til bevidstheden”.

50. Beskriv hjernehindernes placering og funktion.

51. Hvad betydning har det limbiske system for de sensoriske impulser til hjernebarken?

52. Hvad sker der, hvis n. Facialis lammes?

53. Beskriv n. Vagus.

54. Nævn inddeling og antal af spinalnerver.

55. Tegn et tværsnit af rygmarven og benævn delene.

56. Beskriv et ganglion, definér præ- og postganglionære nervetråde.

57. Nævn det somatiske nervesystems opdeling.

58. Beskriv det sympatiske nervesystem (anatomi/fysiologi).

59. Beskriv det parasympatiske nervesystem (anatomi/fysiologi).

60. Nævn spinalnerveplexerne.

61. Nævn hvilke typer neuroner, der kan findes i en perifer nerve?

62. Hvilke områder af legemet er forsynet med hjernenerver?

63. Hvilke elementer består varmereguleringsmekanismen af?

64. Hvorledes inddeler man det autonome nervesystem?

65. Angiv lillehjernens beliggenhed og funktion.

Asclepius v/Ken Lunn Side

60


66. Beskriv en somatisk efferent nervebane.

67. Beskriv en somatisk afferent nervebane.

68. Angiv hvad man forstår ved følgende:

1. Plexus

2. Ganglion

3. Perifer nerver

69. Angiv hovedfunktionerne af følgende perifere nerver:

n. Trigeminus

n. Facialis

n. Vagus

n. Ulnaris

70. Beskriv forskellene mellem de 2 typer autonome efferente systemer, vi har.

71. Angiv cerebrospinalvæskens indhold, placering, funktion og kredsløbsforhold.

72. Angiv funktionen af:

n. Facialis

n. Vagus

n. Ischiadicus

n. Trigeminus

n. Radialis

n. Medianus

n. Ulnaris

n. Femoralis

73. Hvilken del af nervesystemet innerverer de glatte muskler, hjertemuskulatur og kirtler?

74. Diskutér forskellige typer af reflekser.

75. Fortæl om rygmarvens inddeling i afsnit.

76. Indeholder spinalnerver nervetråde fra det autonome nervesystem?

77. Indeholder spinalnerver nervetråde fra det somatiske nervesystem?

78. Indeholder hjernenerver nervetråde fra det autonome nervesystem?

79. Indeholder hjernenerver nervetråde fra det somatiske nervesystem?

Asclepius v/Ken Lunn Side

61


80. Hvilke 2 slags nervetråde findes i det somatiske nervesystem?

81. Hvilke celler styres af det autonome nervesystem?

82. Angiv virkning af hhv. det parasympatiske og det sympatiske nervesystem på øjets

pupildiameter.

83. Angiv virkning af hhv. det parasympatiske og det sympatiske nervesystem på

bronkiernes glatte muskulatur.

84. Angiv virkning af hhv. det parasympatiske og det sympatiske nervesystem på

hjertefrekvensen.

85. Angiv virkning af hhv. det parasympatiske og det sympatiske nervesystem på

tarmperistaltikken.

86. Angiv virkning af hhv. det parasympatiske og de sympatiske nervesystem på

binyremarven.

87. Angiv virkning af hhv. det parasympatiske og de sympatiske nervesystem på

blodkar-diameteren.

88. Med hvilken nerve kommer de parasympatiske tråde til størstedelen af mavetarmkanalen?

89. Hvor ligger den sympatiske grænsestreng?

Asclepius v/Ken Lunn Side

62


1. Nævn hudens 3 lag.

2. Nævn hudens funktioner.

3. Hvor i hudens lag findes receptorer?

4. Beskriv svedkirtlerne.

5. Beskriv indholdet i de forskellige lag af huden.

6. Angiv, hvorledes huden har betydning for:

Varmeregulation

Væskebalancen

Immunforsvar

Sansning

Depot.

Huden

7. Angiv, hvorfor huden på læbernes prolabium er rødt.

8. Beskriv, hvorfor og hvordan det opstår “gåsehud”.

9. Beskriv kort opbygningen af en negl.

10. Angiv forskellige betydninger, som hudens talgkirtler har.

11. Hvilke lag i huden indeholder pigmentkorn; hvad er disses funktion?

12. Hvor findes der hudmuskler, og hvad er deres betydning?

Asclepius v/Ken Lunn Side

63


1. Nævn musklernes forskellige funktioner.

Muskler

2. Beskriv princippet bag musklernes bevægelse af skelettet.

3. Beskriv diaphragmas funktion.

4. I hvilke situationer opstår muskelatrofi?

5. Skitser opbygningen af en muskel.

6. Man beskriver tre slags muskelceller; benævn disse og karakterisér dem nærmere

mht. tværstribning, kontraktionshastighed og udholdenhed, samt mht. deres innervation.

7. Hvad forstås ved en antagonistisk muskelgruppe, giv et eksempel?

8. Iltbehovet for den tværstribede muskulatur er meget stort under arbejde.

Beskriv nærmere den proces, hvorved ilt overføres fra blod til muskelcelle

mht. hvilken del af kredsløbet, der er involveret, samt hvilke proteinstoffer

både i blod og i musklen der medvirker som transportør.

9. Hvad forstås ved en motorisk enhed?

10. En gradueret muskelkontraktion beror ikke på: at de enkelte muskelceller trækker mere

eller mindre sammen. Tværtimod reagerer de efter alt eller intet loven, hvorledes fungerer

så en gradueret kontraktion?

11. Beskriv impulsoverførslen mht. neurotransmitter, menbran-permeabilitets-ændringer og

hvorledes transmitteren igen fjernes, i en motorisk endeplade.

12. Hvad forstås ved, at muskler kan virke som “venepumpe”?

13. Nævn den vigtigste årsag til, at muskler trættes.

14. Hvad udtrykker konditallet (det angives i ml. ilt forbrugt pr. minut)?

15. Hvad er den fysiologiske forklaring på et forbedret kondital?

16. Beskriv en typisk skeletmuskels opbygning.

17. Nævn mindst 6 muskelgrupper.

Asclepius v/Ken Lunn Side

64


18. Beskriv m. Biceps brachii og m. Triceps brachii.

19. Beskriv m. deltoideus, m. Pectoralis major, M. Latissimus dorsi.

20. Beskriv m. Iliopsoas, m. Quadratus lumborum, M. Erector spinalis.

21. Inddel benets muskler.

22. Hvad er en sene?

23. Hvor findes der seneskeder?

Asclepius v/Ken Lunn Side

65


1. Inddel bevægeapparatet.

2. Nævn knoglernes funktioner.

3. Beskriv styringen af en bevægelse.

Knogler og led

4. Beskriv de 3 typer knogler (opbygning, funktion, hvor de findes).

5. Nævn de forskellige ledtyper.

6. Beskriv knæleddet (tegn, benævn, fortæl).

7. Inddel rygsøjlen og angiv antallet af de forskellige ryghvivler.

8. Beskriv en typisk ryghvirvel (benævn, tegn, fortæl).

9. Hvor i rygsøjlen findes knoglemarven?

10. Nævn de 2 ryghvirvler, som er væsentligt forskellige fra de øvrige.

11. Nævn brystkassens (thorax) knogler.

12. Beskriv opdelingen af underekstremitetens skelet.

13. Gør rede for knoglernes forskellige funktioner.

14. Hvilken type væv hører knogler til?

15. Beskriv den generelle opbygning af støtte/bindevævets undertyper.

16. Der findes 2 slags knoglemasse. Hvilke egenskaber giver disse knoglen.

17. Definér et led.

18. Benævn de forskellige ledtyper og giv eksempler herpå.

19. Hvilke knogler består underbenet af?

20. Hvilke knogler består foden af?

21. Hvilke knogler indgår i albueleddet?

Asclepius v/Ken Lunn Side

66


Kønsorganerne

1. Hvordan er kønskromosomerne (x og y) fordelt hos manden og kvinden?

2. Nævn de ydre kvindelige kønsorganer.

3. Tegn æggestok, æggeleder, livmoder, og skede.

4. Nævn de forskellige lag i livmoderen.

5. Hvad dannes i æggestokkene?

6. Hvornår i kvindens liv dannes ægcellerne?

7. Menstruationscyklus kan opdeles i 3 faser, nævn disse.

8. Angiv ovarie-hormonernes indflydelse på menstruationsfaserne.

9. Angiv ændringerne, der sker i livmoderslimhinden, i de forskellige faser af menstruationscyklus?

10. Angiv hvad der sker med det gule legeme (corpus luteum) hvis

a. Kvinden bliver gravid

b. Kviden ikke bliver gravid.

11. Angiv, hvor befrugtningen finder sted.

12. Hvilket hormon fremkalder kontraktion af livmodermuskulaturen.

13. Hvilken virkning har prolaktin og oxytocin på mælkekirtlerne.

14. Hvilke ændringer indtræder hos kvinden ved menopausen.

15. Nævn de indre og ydre kønsorganer hos manden.

16. Hvad er pungens (scrotums) funktioner?

17. Hvor udmunder sædlederen, sædblærerne og udførselsgangen fra blærehalskirtlen?

18. Hvad dannes i testiklerne?

19. Hvornår i mandens liv dannes sædcellerne?

Asclepius v/Ken Lunn Side

67


20. Angiv bitestiklernes funktion?

21. Nævn sædblærens (vesiculae seminales) funktion.

22. Nævn blærehalskirtlens (prostatas) funktion.

Asclepius v/Ken Lunn Side

68


Multiple choice opgaver

Asclepius v/Ken Lunn Side

69


Brugsanvisning:

Check dig selv af med denne lidt anderledes og sjove måde at arbejde

med stoffet på.

Svararket ligger til sidst i bogen!

Asclepius v/Ken Lunn Side

70


Blodet

1. Blodet består af ca.:

a) 40% plasma og 60% celler

b) 50% plasma og 50% celler

c) 40% celler og 60% plasma

d) 10% celler og 90% plasma

2. Et normalt menneske på 70 kg har ca.:

a) 2 l blod

b) 5 l blod

c) 7 l blod

d) 3 l blod

3. Af blodets celler er der flest:

a) Trombocytter

b) Leukocytter

c) Erytrocytter

4. Et normalt menneske på 70 kg har ca.:

a) 2 l plasma

b) 3 l plasma

c) 4 l plasma

d) 5 l plasma

5. Leukocytterne kan deles op i:

a) Granulocytter, Monocytter og Lymfocytter

b) Trombocytter, Monocytter og Erytrocytter

c) Lymfocytter, Osteoklaster og Chondrocytter

d) Fibroblaster, Neuroner og Granulocytter

6. Erytrocytterne har en diameter på ca.:

a) 5 µ

b) 6 µ

c) 7 µ

d) 8 µ

7. 1 ml (microliter) blod indeholder:

a) 1 mill. erytrocytter

b) 20 mill. erytrocytter

c) 0,5 mill. erytrocytter

d) 5 mill. erytrocytter

Asclepius v/Ken Lunn Side

71


8. Hæmoglobins vigtigste opgave er:

a) CO2-transport

b) O2-transport

c) CO-transport

d) Hormontransport

9. Blodets bufferkapacitet skyldes dets indhold af:

a) Hgb, plasma protein og kulsyre/bikarbonat

b) Enzymer, hormoner og ATP

c) Kulhydrat, NaCl og koagulationsfaktorer

d) Renin, ADH og glucokortikoid

10. Erytrocytter er:

a) Kugleformede

b) Bikonvekse

c) Bicylindriske

d) Bikonkave

11. Hæmoglobin indeholder en:

a) Cu 2+ -ion

b) K + -ion

c) Fe 2+ -ion

d) Ca 2+ -ion

12. O2 binder sig til hæmoglobinets:

a) Fe - ion

b) Histidin

c) Hæm-delen

d) Globin-delen

13. De to celler i blodet, som ikke har en nucleus (cellekerne), er:

a) Trombocytter

b) Lymfocytter

c) Neutrofile granulocytter

d) Erytrocytter

e) Monocytter

14. Følgende er sandt om blodet:

a) Iltet blod er mørkere end afiltet

b) Afiltet blod er lysere end iltet

c) Afiltet blod er mørkere end iltet

d) Iltet blod er blåt, afiltet er lyserødt

Asclepius v/Ken Lunn Side

72


15. Ved CO-forgiftning skifter hæmoglobin farve til:

a) Blå

b) Lyserød

c) Sort

d) Kirsebærrød

16. CO bindes bedre til hæmoglobin end O2 med en faktor:

a) 200

b) 1000

c) 50

d) 500

7. Hos en rask voksen person dannes blodets celler i:

a) Leveren

b) Den røde knoglemarv

c) Milten

d) Den gule knoglemarv.

18. Der er ikke DNA i:

a) Lymfocytter og makrofager

b) Basofile granulocytter

c) Fibroblaster og gliaceller

d) Erytrocytter og trombocytter

19. Hos det voksne raske menneske findes den røde knoglemarv:

a) I proximale del af store rørknogler og i flade og uregelmæssige knogler

b) Kun i rørknogler

c) I alle knogler

d) Kun i de flade og uregelmæssige knogler

20. Dannelsen af røde blodlegemer stimuleres af:

a) Angiotensin I

b) Pepsin

c) Erythropoitin

d) Renin

21 I fosteret findes der rød knoglemarv:

a) Kun i knoglerne

b) Kun i nyre og pancreas

c) Kun i lever og milt

d) I knogler, lever og milt

Asclepius v/Ken Lunn Side

73


22. Nødvendige for dannelse af normale erytrocytter er:

a) Insulin og glukagon

b) Folinsyre og B12

c) Tyroxin og triiodtyronin

d) B12 og A-vitamin

23. Optagelsen af B12 afhænger af:

a) Intrinsic factor

b) Billirubin

c) Koagulationsfaktorer

d) Albumin

24. Nødvendige for dannelsen af normale erytrocytter er:

a) Insulin og glukagon

b) Folinsyre og B12

c) Tyroxin og triiodtyronin

d) B12 og A-vitamin.

25. Optagelsen af B12 afhænger af:

a) Intrinsic faktor

b) Billirubin

c) Koagulationsfaktorer

d) Albumin.

26. Intrinsic factor produceres af følgende celler i ventriklen:

a) Hovedceller

b) Parietalceller

c) Endokrine celler

d) Slimproducerende celler (bægerceller).

27. Mangel på intrinsic factor kan give en:

a) B1-mangelsygdom

b) B6-mangelsygdom

c) B12-mangelsygdom

d) B -mangelsygdom.

28. B12-mangel giver:

a) Galdesten

b) Beri-beri

c) Nyresten

d) Perniciøs Anæmi.

Asclepius v/Ken Lunn Side

74


29. B12 optages mest effektivt i:

a) Ventriklen

b) Ileum

c) Duodenum

d) Jejunum

e) Colon.

30. Den neutrofile granulocyt kan kaldes:

a) Parasit-cellen

b) Betændelses-cellen

c) Allergi-cellen

d) Antistof-cellen.

31. Neutrofile granulocytters hovedopgaver er at:

a) Fungere som propper, der tilstopper karskader

b) Fagocytere bakterier mm. og nedbryde dem med deres granula

c) Producere antistoffer

d) Producere kollagene fibriller og grundsubstans.

32. De basofile granulocytters granula indeholder:

a) Acetylkolin og Serotonin

b) Albumin og Hæmoglobin

c) Adrenalin og Noradrenalin

d) Heparin og Histamin.

33. De basofile granulocytter spiller en rolle ved:

a) Antistof-produktion og respirationens regulation

b) Blodets koagulation

c) Et kolloid osmotiske tryk

d) Vævsskade og allergi.

34. Granulocytterne findes i følgende antal pr. micro liter blod:

a) 1000-5000

b) 5000-10000

c) 10000-15000

d) 15000-20000.

35. Følgende kan siges om plasma og serum:

a) Plasma = serum - koagulationsfaktorer

b) Serum er det samme som plasma minus koagulationsfaktorer og molekyler

c) Serum er det samme som plasma

d) Serum fås ved at centrifugere blod med Heparin i.

Asclepius v/Ken Lunn Side

75


36. Basofile granulocytter bliver til følgende celler i bindevævets blod:

a) Mastceller

b) Makrofager

c) Plasmaceller

d) Fibroblaster.

37. Monocytten:

a) Er den leukocyt, der er flest af

b) Er den største af Leukocytterne

c) Er den mindste af Leukocytterne

d) Danner antistoffer.

38. Monocytten bliver til følgende celle i bindevævet:

a) Makrofag

b) Mastcelle

c) Chondroblast

d) Lymfocyt.

39. Thrombocytterne findes i følgende antal i blodet pr. micro liter:

a) 250.000

b) 50.000

c) 750.000

d) 1.000.000

40. Megakaryocytter danner ophav til:

a) Eosinofile granulocytter

b) Trombocytter

c) Erytrocytter

d) Lymfocytter.

41. Koagulationskaskaden starter med:

a) Fibrindannelse

b) Thrombins omdannelse til Prothrombin

c) Blodpladernes sammenklumpning og frigørelse af Thromboplastin

d) Fibrinogens omdannelse til Thrombin.

42. Thromboplastin er et enzym, der katalyserer omdannelsen al:

a) CC til 25-OH-CC

b) Fibrinogen til Fibrin

c) Angiotensinogen til Angiotensin l

d) Prothrombin til Thrombin.

Asclepius v/Ken Lunn Side

76


43. Plasma indeholder:

a) 20% tørstof, 80% H20

b) 10% tørstof, 90% H 20

c) 50% tørstof, 50% H 20

d) 90% tørstof, 10% H20

44. Plasma-proteinerne bliver næsten alle dannet i:

a) Hypofysen

b) Milten

c) Leveren

d) Pancreas

e) Knoglemarven.

45. Det kvantitativt vigtigste plasma-protein er:

a) Albumin

b) Hæmoglobin

c) Fibrinogen

d) Gamma-Globulin

e) Billirubin.

46. Det kolloid osmotiske tryk opretholdes af.

a) Gamma-Globulin

b) Albumin

c) X-Globulin

d) Billirubin.

47. Det kolloid osmotiske tryk i kapillærerne er ca.:

a) 10 mm Hg

b) 20 mm Hg

c) 30 mm Hg

d) 40 mm Hg

48. Der dannes følgende antal liter lymfe pr. dag:

a) 0,5 - l

b) 5 - 7

c) 2 - 4

d) 8 - 10

49. En af lymfekredsløbets hovedopgaver er at fungere som:

a) Overløbssystem for det parakapillære kredsløb

b) Rensningscentral for leveren

c) Reservoir for overskydende erytrocytter

d) Transportsystem for kulhydrater.

Asclepius v/Ken Lunn Side

77


50. Et voksent rask menneske indeholder ca.:

a) 250 g rød knoglemarv

b) 3000 g rød knoglemarv

c) 1500 g rød knoglemarv

d) 5000 g rød knoglemarv.

51. Erythropoitin dannes overvejende i:

a) Binyrer

b) Nyrerne

c) Hypofysen

d) Leveren.

Asclepius v/Ken Lunn Side

78


Kredsløbet

1. Kredsløbets opgave er, at:

a) Producere varme, nedbryde hormoner og udskille ilt

b) Transportere stoffer, temperaturregulation og medvirke i kroppens forsvar

c) Optage fedt fra tarmen, lave antistoffer og transportere stoffer

d) Transportere stoffer, medvirke i kroppens forsvar og at absorbere

Ca ++ fra nyrerne.

2. Kredsløbet transporterer følgende stoffer:

a) 02 nærings- og affaldsstoffer, HCl

b) Amylase, pepsinogen, enterokinase og CO

c) Na, K, HCI, 02 mitochondrier og ribosomer

d) O2, CO2 nærings- og affaldsstoffer, hormoner

3. Hjertet ligger i:

a) Abdomen

b) Mediastinum

c) Diaphragma

d) Pleura.

4. Hjertesækken hedder:

a) Pericardium

b) Peristaltik

c) Perineum

d) Peritonæum.

5. Mediastinum ligger i:

a) Pelvis

b) Diaphragma

c) Abdomen

q) Thorax.

6. Hjertet står på:

a) Diaphragma

b) Dialyse

c) Dialyse

d) Diarre.

7. Hvad hedder hjertet på latin:

a) Pulmo

b) Cor

c) Sternum

d) Myocardium.

Asclepius v/Ken Lunn Side

79


8. Hjertet ligger mellem

a) Renes

b) Aorta

c) Pulmones

d) Den sympatiske grænsestreng.

9. Cor kan betragtes som havende:

a) 1 pumpesystem

b) 4 pumpesystemer

c) 4 parrede pumpesystemer

d) 2 pumpesystemer.

10. Cor er opdelt i to ved hjælp af

a) Basis cordis

b) Apex cordis

c) Septum cordis

d) Højre ventrikel

11. Mediastinums forreste begrænsning er:

a) Pulmones

b) Aorta og Eusofagus

c) Sternum og costae

d) Thymus, de store kar og bronkierne.

12. Det serøse pericardium er et dobbelt blad opbygget af

a) Flerlaget pladeepitel

b) Mesotel

c) Enlaget forhornet pladeepitel

d) Endotel.

13. Det fibrøse pericardium er det

a) Inderste pericardielag

b) Yderste pericardielag

c) Mellemste pericardielag

d) Egentlige endocardium.

14. Cor's muskulatur benævnes:

a) Myocardium

b) Endocardium

c) Myometrium

d) Pericardium.

Asclepius v/Ken Lunn Side

80


15. Bagved Cor løber:

a) V. Pulmonales, Thymus og Bronkierne

b) Den sympatiske grænsestreng, Columna Vertebralis og Pancreas

c) A Pulmonales og Thymus

d) Aorta, Eusophagus og N. Vagus.

16. Cor har:

a) 2 kamre

b) 3 kamre

c) 4 kamre

d) 5 kamre.

17. Kredsløbet er opdelt i:

a) Højre og venstre Atrium

b) Det store og det lille kredsløb

c) Højre og venstre ventrikel

d) V. Porta og A. Pulmonales.

18. Cor er opdelt med:

a) 4 atrier og 4 ventrikler

b) l atrium og l ventrikel

c) 2 atrier og 2 ventrikler

d) 4 sæt atrioventrikulær-klapper.

19. Det afiltede blod, som løber ind i Cor, bliver transporteret igennem:

a) Aorta

b) A. Pulmonales

c) V. Pulmonales

d) V. Cava Superior og Inferior.

20. Det venøse blod, som løber til hjertet, træder først ind i:

a) Højre atrium

b) Venstre atrium

c) Venstre ventrikel

d) Højre ventrikel.

21. Septum cordis adskiller:

a) Atrierne fra ventriklerne

b) Atrioventrikulær-klapperne fra semilunær-klapperne

c) Højre atrium og ventrikel fra venstre atrium og ventrikel

d) Sinusknuden fra AV-knuden.

Asclepius v/Ken Lunn Side

81


22. Cor har:

a) 4 klapsystemer

b) 4 AV-klapsystemer

c) 4 semilunær-klapsystemer

d) 4 AV-klapper og 4 semilunær-klapper.

23. V. Cava Superior og lnferior munder ind i:

a) Højre ventrikel

b) Venstre atrium

c) Højre atrium

d) Venstre ventrikel.

24. Højre atrium sender blodet videre til:

a) Højre ventrikel

b) Venstre ventrikel

e) A. Pulmonales

d) Venstre atrium

e) Venstre V. Pulmonales.

25. Højre ventrikel pumper blodet over/ud i:

a) Vena Cava

b) Højre atrium

c) Pulmonales

d) Pulmonales

e) Venstre atrium.

26. A. Pulmonales indeholder:

a) Arterielt blod

b) Venøst blod

c) Blandingsblod

d) Lymfe

27. Foramen Ovale er et hul, som i fostertilværelsen sidder i:

a) Mellem højre atrium og højre ventrikel

b) Atrie septum

c) Ventrikelseptum

d) Mellem venstre atrium og venstre ventrikel.

28. Fra Pulmones løber det iltede blod videre i:

a) A. Pulmonales

b) Venae Pulmonales

c) Aorta

d) Vena Cava Superior.

Asclepius v/Ken Lunn Side

82


29. Hjertets egenforsyning af blod varetages af

a) Venae Pulmonales

b) A. Pulmonales

c) A. Bronchiales

d) Arteriae Coronariae.

30. Venae Pulmonales fører blodet til:

a) Aorta

b) Venstre atrium

c) Højre atrium

d) A. Pulmonales.

31. Mellem atrier og ventrikler findes:

a) Veneklapper

b) lleocoecalklapper

c) Semilunærklapper

d) AV-klapper.

32. Tricuspidal-klappen sidder mellem:

a) Højre atrium og venstre atrium

b) Venstre atrium og venstre ventrikel

c) Højre atrium og højre ventrikel

d) Højre ventrikel og venstre ventrikel.

33. Mitralklappen har i modsætning til Tricuspidal-klappen:

a) Kun 3 flige

b) Kun 2 flige

c) 4 flige

d) Mellem 3 og 4 flige.

34. Coronar-arterierne afgår fra:

a) A. Pulmonales

b) Aorta

c) Vv. Pulmonales

d) Venstre ventrikel.

35. Venstre atrium pumper blodet videre:

a) Vv. Pulmonales

b) Venstre ventrikel

c) Pulmones

d) Højre ventrikel.

Asclepius v/Ken Lunn Side

83


¨ 36. Det hjertekammer, som pumper blodet ud i det store kredsløb, hedder:

a) Højre atrium

b) Højre ventrikel

c) Venstre ventrikel

d) Både b) og c).

37. I hvilken del af Cor er myocardiet tyndest:

a) Septum

b) Venstre ventrikel

c) Højre ventrikel

d) Atrierne.

38. Hvor er myocardiet tykkest:

a) Atrierne

b) Højre ventrikel

c) Venstre ventrikel

d) Kun i venstre atrium.

33. Hvor findes det største tryk under systole:

a) I venstre atrium

b) I venstre ventrikel

c) I højre ventrikel

d) I højre atrium.

40. Hvor mange Venae Pulmonales findes de:

a) 17

b) 4

c) Ved det ikke, spørg Olivia

d) 3.

41. Hvor mange % af minutvolumen når til Cor’s egen forsyning:

a) 5% (250 ml/min.)

b) 2% (1 00 ml/min.)

c) 10% (500 ml/min.)

d) 20% (1000 ml/min.)

42. Hvor mange Coronar-arterier findes der:

a) 4

b) 2

c) 5

d) 3.

Asclepius v/Ken Lunn Side

84


43. Veneblodet fra Cor's egenforsyning samles i Sinus Coronarius,

som munder ud i:

a) Højre atrium

b) Venstre ventrikel

c) Venstre atrium

d) Vena Cava Superior.

44. Fligklapperne forhindres i at blæse op i atrierne under systole

på grund af nogle strenge, som hæfter til:

a) Mikrovilli

b) Papillær-musklerne

c) Semilunær-klapperne

d) Pericardiet.

45. Aorta- og Pulmonal-klapperne hedder:

a) Veneklapper

b) Semilunærklapper

c) Tricuspidalklapper

d) Jørgen.

46. Bikuspidalklappen hedder også:

a) Iliocoecalklappen

b) Semilunærklappen

c) Tricuspidalklappen

d) Mitralklappen.

47. Semilunærklapperne er de såkaldte:

a) Poseklapper

b) Veneklapper

c) Fligklapper

d) Iliocoecalklapper.

48. Endocardiet er opbygget af

a) Endotel

b) Mesotel

c) Enlaget forhornet pladeepitel

d) Enlaget cylinderepitel.

49. Cor's 3 lag hedder indefra og ud:

a) Aorta - Atrium - Ventrikel

b) Endo - Peri - Myometrium

c) Endo - Myo - Pericardium

d) Endo - Myo - Perineum.

Asclepius v/Ken Lunn Side

85


50. Det lille kredsløb går fra:

a) Højre ventrikel - via Pulmones - til venstre atrium

b) Venstre ventrikel - via kroppen - til højre atrium

c) Venstre atrium - via Pulmones - til højre ventrikel

d) Højre ventrikel til venstre ventrikel.

51. De to hjertehalvdele:

a) Pumper aldrig lige meget

b) Pumper altid lige meget

c) Pumper svarende til tykkelsen af deres myocardium

d) Pumper i forholdet 1:5 .

52. Diastolen er:

a) Ventriklernes afslapningsfase og atriernes pumpefase

b) Hjertets pumpefase

c) Hjertets afslapningsfase

d) Atriernes pumpefase.

53. Systolen er:

a) Ventriklernes afslapningsfase

b) Hjertets afslapningsfase

c) Atriernes afslapningsfase

d) Hjertets pumpefase.

54. Om Atrier og Ventrikler kan siges:

a) Begge har en systole og en diastole

b) Kun atrierne har både systole og diastole

c) Kun ventriklerne har både systole og diastole

d) Kun højre ventrikel har en systole og en diastole.

55. Atriesystole kommer:

a) Altid før ventrikelsystole

b) Kommer efter ventrikelsystole

c) Kommer samtidig med ventrikelsystole

d) Alle de ovenstående.

56. Under atriesystole tømmes kun ca.:

a) 5% af uddrivningsvolumen

b) 95% af uddrivningsvolumen

c) 30% af uddrivningsvolumen

d) 70% af uddrivningsvolumen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

86


57. Hjertets klapper lukker op og i på grund af

a) Sinusknudens rytme

b) Muskulære mekanismer i atrierne

c) Tyngdekraften

d) Trykforskelle l hjertets kamre.

58. Under hjertets totale diastole fyldes hjertekamrene passivt med:

a) 15% af ventriklernes kapacitet

b) 70% af ventriklernes kapacitet

c) 30% af ventriklernes kapacitet

d) 5% af ventriklernes kapacitet.

59. Hjertets pacemaker hedder:

a) Sympatikus

b) Sinusknuden

c) AV-knuden

d) "Bent"

60. Den elektriske forbindelse mellem atrier og ventrikler hedder:

a) Det His'ske bundt

b) Sinusknuden

c) AV-knuden

d) Purkinje-fibre.

61. Hjertet er autonomt innerveret af

a) Binyremarven

b) Parasympatikus

c) Sympatikus

d) Både Sympatikus og Parasympatikus.

62. Vælg det rigtige udsagn:

a) Ventriklerne har kun systole samtidigt

b) Atrierne har diastole og systole samtidigt

c) Højre atrium og højre ventrikel har diastole og systole samtidigt

d) Venstre atrium og venstre ventrikel har diastole samtidigt.

63. Hjertet kan øge sin slagfrekvens fra ca. 70 slag/min. til max.:

a) 300 slag/min.

b) 100 slag/min

c) 200 slag/min

d) 250 slag/min

Asclepius v/Ken Lunn Side

87


64. Hjertets elektriske impuls bliver forsinket i:

a) Sinusknuden

b) AV-knuden

c) His'ske bundt

d) Purkinje-fibrene.

65. Sympatikus

a) Øger hjertets frekvens

b) Formindsker hjertets frekvens.

66. Parasympatikus

a) Øger hjertets frekvens

b) Formindsker hjertets frekvens.

67. Hjertets minutvolumen er i hvile af størrelsesordenen:

a) 1 l/min

b) 5 l/min

c) 10 l/min

d) 12 l/min.

68. Hjertets minutvolumen kan under muskelarbejde øges til ca.:

a) 40 l/min

b) 15 l/min

c) 20 l/min

d) 25 l/min.

69. Hjertets slagvolumen er i hvile:

a) 50 ml

b) 70- 80 ml

c) 150-275 ml

d) 125-135 ml.

70. Hjertets slagvolumen kan under muskelarbejde øges til ca.:

a) 75 ml

b) 250 ml

c) 125 ml

d) 180 ml.

71. Når minutvolumen øges under muskelarbejde, øges både:

a) Parasympatikus og sympatikus

b) Frekvens og slagvolumen

c) AV-knuden og Mitralklappen

d) Aorta og A. Pulmonales.

Asclepius v/Ken Lunn Side

88


72. Minutvolumen er defineret som:

a) Frekvens x BT

b) BT x totale perifere modstand

c) Slagvolumen x frekvens

d) Totale perifere modstand x slagvolumen.

73. Når man måler blodtrykket i dagligdagen, er det systolen og

diastolen fra følgende del af hjertet, der måles:

a) Venstre ventrikel

b) Højre atrium

c) Højre ventrikel

d) Venstre atrium

e) Alle ovennævnte

f) Både a) og c).

74.Følgende udsagn er rigtigt:

a) Systole og diastole angiver begge hviletrykket

b) Systolen er hviletrykket, diastolen er pumpetrykket

c) Systole og diastole angiver begge pumpetrykket

d) Systolen er pumpetrykket, diastolen er hviletrykket.

75. Den største modstand findes i:

a) Arterierne

b) Venolerne

c) Venerne

d) Arteriolerne

e) Kapillærerne.

76. Blodtrykket defineres som:

a) Minutvolumen x totale perifere modstand

b) Minutvolumen x slagvolumen

c) Slagvolumen x totale perifere modstand

d) Systole x slagvolumen.

77. Normalt måles blodtrykket i:

a) A. Pulmonales

b) Aorta

c) A. Brachialis

d) A. Femoralis.

78. Et normalt blodtryk for en 20-årig rask mand på 70 kg ville være:

a) 220/150

b) 80/120

c) 100/120

d) 120/80.

Asclepius v/Ken Lunn Side

89


79. Blodtrykket måles normalt i:

a) Atm.

b) mm Hg

c) K pascal

d) mm Hg.

80. Blodtrykket i det lille kredsløb er hos en 20 årig rask mand på 70 kg:

a) 120/80

b) 180/120

c) 25/10

d) 75/65.

81. Pulstrykket er:

a) Forskellen mellem minutvolumen og middeltryk

b) Middeltryk og diastoliske tryk

c) Systoliske tryk plus diastoliske tryk

d) Forskellen mellem det systoliske og diastoliske tryk.

82. Det vasomotoriske center ligger i:

a) Pons

b) Hypothalamus

c) Medulla Spinalis

d) Medulla Oblongata

e) Medulla Cerebri.

83. Hvilken periode i hjertets cyklus er længst:

a) Atriernes systole

b) Ventriklernes diastole

c) Ventriklernes systole

d) Ingen af ovenstående.

84. I Sinus Caroticus vurderes konstant:

a) Blodets pH

b) Blodets O2-koncentration

c) Blodets CO2-koncentration

d) Arteriernes strækningsgrad.

85. Fra Sinus Caroticus går der afferente impulser til hjernestammen via:

a) N. Vagus

b) N. Glossopharyngeus

c) N. Phrenicus

d) N. Hypoglossus.

Asclepius v/Ken Lunn Side

90


86. Det vasomotoriske center har følgende muligheder for at øge BT:

a) Øge aktiviteten i hypofysebaglappen

b) Øge hjertefrekvens og slagvolumen

c) Kontrahere arterioler

d) Aktivere binyrebarken

e) Øge sympatiske impulser til binyremarven med deraf følgende

hormonfrigørelse

87. Ved at øge den totale perifere modstand:

a) Ingen af de nedennævnte

b) Forbliver BT uændret

c) Falder BT

d) Stiger BT.

88. Ved at sænke hjertefrekvens og slagvolumen:

a) Falder BT

b) Forbliver BT uændret

c) Stiger BT

d) Ingen af de ovennævnte.

89. Glomus Caroticum indeholder receptorer for registrering af:

a) Stræk

b) CO2

c) CO2, O2 og pH

d) O2

e) pH.

90. De blodkar, som har størst blodtryksregulerende betydning, er:

a) Arterierne

b) Arteriolerne

c) Kapillærerne

d) Venolerne.

91. Kemoreceptorerne i Arcus Aorta har afferente tråde til Medulla Oblongata via:

a) N. Vagus

b) N. Glossopharyngeus

c) Den sympatiske grænsestreng

d) N. Phrenicus.

92. Adrenalin har følgende fysiologiske virkninger:

a) Nedsat hjertefrekvens

b) Formindsket slagvolumen

c) Dilaterer muskelarterioler og kontraherer alle andre arterioler

d) Universel arteriole-kontraktion.

Asclepius v/Ken Lunn Side

91


93. De sympatiske tråde til hjertet kommer fra:

a) N. Phrenicus

b) Bosnien-Herzegovina

c) N. Vagus

d) S1-L2 gennem spinalnerver.

94. Når kemoreceptorerne i Medulla Oblongata registrerer forhøjet CO2-

koncentration i blodet:

a) Aktiveres parasympaticus

b) Aktiveres sympaticus

c) Aktiveres både parasympaticus og sympaticus

d) Ingen af de ovennævnte.

95. Når kemoreceptorerne i Glomus Caroticum registrerer et for lavt O2-

indhold i blodet:

a) Ingen af de nedennævnte

b) Aktiveres parasympaticus

c) Aktiveres sympaticus

d) Sker der ingenting.

104. Kredsløbets modstandskar hedder:

a) Kapillærer

b) Arterioler

c) Venoler

d) Arterier.

105. Udvekslingskarrene i de parakapillære kredsløb hedder:

a) Vener

b) AV-anastomoser

c) Arterioler

d) Kapillærer.

106. Det parakapillære kredsløb får sin energi fra:

a) Kemisk energi

b) Na /K -pumpen

c) ATP + Creatinfosfat

d) Hydrostatiske tryk og kolloid osmotiske tryk.

107. AV-anastomoser er forbindelser mellem arterioler og venoler, hvis funktion er at:

a) Sende blod til hjertet mellem hvert slag

b) Optage næringsstoffer

c) Shunte blodet inden om et organ/organsystem, som ikke bruges

d) Fungere som elastisk arterie.

Asclepius v/Ken Lunn Side

92


108. Det parakapillære kredsløbs transportform er hovedsageligt:

a) Endocytose

b) Axontransport

c) Diffusion

d) Na -K -pumpen.

109. Det tryk, som forefindes i kapillærets venøse ende, er ca.:

a) 50 mm Hg

b) 30 mm Hg

c) 20 mm Hg

d) 10 mm Hg.

110. I kapillærets arterielle ende er trykket:

a) 20 mm Hg

b) 200 mm Hg

c) 30 mm Hg

d) 10 mm Hg.

111. Trykket i vv. Cavae er ca.:

a) 30 mm Hg

b) 20 mm Hg

c) 80 mm Hg

d) 10 mm Hg.

112. Hvor stor en procentdel af blodet befinder sig sædvanligvis i venerne:

a) 10 %

b) 30 %

c) 50 %

d) 70 %

113. Blodets indhold af Noradrenalin er større i følgende stilling:

a) Stående

b) Liggende

c) Knælende

d) Sovende.

114. Hvilket af følgende to hormoner virker dilaterende på skeletmuskel-

blodkar og kontraherende på næsten alle andre blodkar:

a) Adrenalin

b) Noradrenalin.

Asclepius v/Ken Lunn Side

93


115. Venepumpen består af:

a) Na-K-pumpen og Thoraxpumpen

b) Muskelpumpen og Thoraxpumpen

c) Thoraxpumpen og peristaltik

d) Thoraxpumpen og fimrehår.

116. Venepumpen kan ikke fungere uden:

a) At al muskelaktivitet stoppes

b) Adrenalin

c) Veneklapper

d) At man sover dagligt.

117. Thoraxpumpen fungerer ved at:

a) Øge slagvolumen

b) Øge pulsen

c) Øge blodtrykket

d) Lave skiftende trykforskelle i thorax og abdomen.

118. Veneklappernes opgave er at:

a) Udligne trykforskelle i blodet

b) Ensrette blodets strømning

c) Sørge for blod til de perifere regioner

d) Holde blodtrykket konstant.

119. Aortas inddeling fra aortaklapper og perifert er som følger:

a) Ascendens, descendens (thoracica), Arcus, Abdominalis

b) Ascendens, Arcus, Descendens (thoracica), Abdominalis

c) Abdominalis, Ascendens, Arcus, Descendens (thoraclca)

d) Arcus, Ascendens, Descendens (thoracica), Abdominalis.

120. Koronar-arterierne afgår fra:

a) Aorta Ascendens

b) Aorta Abdominalis

c) Aorta Descendens

d) Arcus Aortae.

121. Den første store gren fra Aorta, efter den er gået igennem Diaphragma, hedder:

a) A. Femoralis

b) A. Renalis

c) Truncus Coeliacus

d) A. Mesenterica.

Asclepius v/Ken Lunn Side

94


122. A. Femoralis fortsætter i:

a) A. Renalis

b) A. Tibialis post. eller ant.

c) A. Poplitea

d) A. lliaca ext.

123. De tre arterier, som afgår fra Arcus Aortae, hedder fra proximalt til

distalt:

a) A. Vertebralis, A. Carotis Communis, A. Subclavia

b) A. Vertebralis dexter, A. Anodma, A. Vertebralis Sinister

c) A. Subclavia dexter, A. Carotis Communis, A Subclavia sinister

d) A. Anonyma (truncus Brachiocephalica), A. Carotis Communis

sinister, A. Subclavia sinister

124. A. Vertebralis afgår fra:

a) A. Anonyma (truncus Brachiocephalica)

b) A. Subclavia

c) A. Carotis Communis

d) Arcus Aorta

125. Hjernens arterielle blodforsyning kommer fra:

a) Aa. Carotis externae og Aa. Subclaviae

b) Aa. Carotis internae og Aa. Vertebrales

c) Aa. Carotis internae og Aa. Carotis externae

d) Aa. lntercostales og Aa. Coronariae.

126. Den arterie, som løber igennem Processi Transversi af Columna

Cervicalis, hedder:

a) A. Subclavia

b) A. Vertebralis

c) A. Carotis interna

d) A. Carotis externa.

127. A. Brachialis deler sig i albuebøjningen i:

a) A Radialis og A. Ulnaris

b) A. Axillaris og A. Subclavia

c) A. Femoralis og A. lliaca extema

d) A. Renalis og A. Coronaria.

128. Den ekstra forbindelse, som findes mellem v. Cava inferior og

V. Cava superior, hedder:

a) V. Jugularis extema

b) V. Portae

c) V. Azygos

d) V. Hemiazygos.

Asclepius v/Ken Lunn Side

95


129. Benets overfladiske venesystem består af-

a) V. Poplitea og V. Femoralis

b) V. Basilica og V. Subclavia

c) V. Cephalica og V. Brachialis

d) V. Saphena Magna og V. Saphena Parva.

130. Vena Porta systemet transporterer blod til leveren fra:

a) Thoraxhulen og Nyrerne

b) Ventrikel, milt, pancreas og tarm

c) Testes (ovarier) og perineum

d) Hjerte og lunger.

131. Leverens dobbelte karforsyning kommer fra:

a) V. Cava inferior og v. Portae

b) A. Hepatica og v. Hepatica

c) A. Hepatica og V. Portae

d) V. Porta og v. Mesenterica superior

132. V. Mediana Cubiti er den vene, som:

a) Forbinder fodens og læggens vener

b) Danner AV anastomose på underarmen

c) Der hyppigst tages blodprøver fra

d) Forbinder A. Radialis med V. Subclavia.

Asclepius v/Ken Lunn Side

96


Nervesystemet

l. Vælg det rigtige svar:

a) Neuroner kan kun gendannes, hvis cellelegemet er ødelagt

b) Neuroner kan kun dele sig enkelte gange

c) Nerveceller er specialiserede i irritabilitet og ledningsevne

d) Neuroner kan ikke forbrænde glukose.

2. Følgende er rigtigt om neuroner:

a) Dendritter er efferente

b) Dendritterne har myelinskede

c) Hvert neuron har mindst et axon

d) Axoner er efferente.

3. Aktionspotentialet går fra:

a) Axon til axon

b) Dendrit til dendrit

c) Dendrit til axon

d) Nervecellekrop til dendrit.

4. Det somatiske nervesystem består af:

a) Sympatisk og sensoriske system

b) Sensorisk og motorisk system

c) Parasympatisk og autonomt system

d) Motorisk og sympatisk system.

5. Det autonome nervesystem udgår fra:

a) Hypothalamus og hjernestammen

b) Gyrus Præcentralis og Medulla Spinalis

c) Parietallapperne og det Limbiske System

d) Kranienerve 3, 7, 9 og 10, T1-L2 og S2-S4.

6. Det autonome nervesystem har:

a) 12 kranienerver

b) Ingen sympatisk aktivitet

c) Sensoriske nervebaner til fælles med det somatiske nervesystem

d) Motoriske nervebaner afgående fra Gyrus Præcentralis.

7. Det autonome nervesystem innerverer kun:

a) Hjertemuskulatur, glat muskulatur og kirtelvæv

b) Glat muskulatur

c) Skeletmuskulatur

d) Organer under Diafragma.

Asclepius v/Ken Lunn Side

97


8. Nervesystemet kan deles op i:

a) Encephalon og Medulla Spinalis

b) Det sensoriske nervesystem og det autonome nervesystem

c) CNS og PNS

d) 12 par kranienerver og 31 par spinalnerver.

9. Nervesystemet kan deles op i:

a) Medulla Oblongata og Pons

b) Det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem

c) 12 par kranienerver og 31 par spinalnerver

d) Medulla Spinalis og Encephalon.

10. CNS består af:

a) 12 par hjernenerver og cerebrum

b) Medulla Oblongata og 31 par spinalnerver

c) Encephalon og Medulla Spinalis

d) Cerebrum, cerebellum og hjernestammen.

1l. En nerve indeholder:

a) Bundter af dendritter og axoner

b) Et neuron

c) En dendrit og en nervecellekrop

d) Et neuron omgivet af myelinskede.

12. En gruppe af nervecellekroppe kaldes:

a) Den sympatiske grænsestreng

b) I CNS for et ganglion

c) I CNS for nervecentre

d) I PNS for nervecentre.

13. Myelinskederne dannes:

a) I PNS af Oligodendrocytter

b) I CNS af Oligodendrocytter

c) I CNS af de Schwanske celler

d) Kun i PNS.

14. Hvilket af følgende udsagn er rigtigt om gliaceller:

a) Fungerer ikke som en del af blod-hjerne-barrieren

b) Kan ikke dele sig

c) De er i overtal i forhold til neuroner

d) De er de egentlige nerveceller.

Asclepius v/Ken Lunn Side

98


15. Myelinskederne:

a) Forsinker nerveimpulsens hastighed

b) Ses kun omkring nervecellekroppen

c) Består overvejende af galdesyrer

d) Øger nerveimpulsens hastighed.

16. En Ranviersk indsnøring er:

a) En indsnøring i axonet

b) En indsnøring i myelinskeden

c) En indsnøring i dendritten

d) En svag nerveimpuls.

17. En saltatorisk nerveimpuls betyder:

a) At nerveimpulsen starter i nervecellekroppen

b) At nerveimpulsen springer igennem synapsen

c) Nerveimpulsen springer fra Ranviersk indsnøring til

Ranviersk indsnøring

d) At nerveimpulsen forstærkes ned af axonet.

18. Membranpotentialet i en hvilende nervecelle er ca.:

a) 9 mV

b) 9o mV

c) 190 mV

d) 900 mV.

19. Nerveimpulsen startes af et irritament, som forårsager:

a) K + strømmer ind i cellens indre

b) Går fra axonet ind mod nervecellekroppen og starter Na /K pumpen

d) Na + strømmer ind i cellens indre.

20. Membranpotentialet ændres under nerveimpulsen:

a) Fra neg. til pos.

b) Fra pos. til neg.

c) Til en mere neg. værdi

d) Kun der, hvor myelinskederne dækker axonet.

21. Efter at membranpotentialet ændres under en nerveimpuls, genoprettes den:

a) Ved udstrømning af K +

b) Ved udstrømning af Na +

c) Ved indstrømning af K +

d) Ved indstrømning af Na + .

Asclepius v/Ken Lunn Side

99


22. Afgørende for impulsledningshastigheden af en nerveimpuls er:

a) Om det er en sympatisk eller parasympatisk tråd

b) Nervecellekroppens størrelse

c) Axonets længde

d) Axonets tykkelse og myelinisering.

23. De store forskelle i ion-koncentrationer inde i cellen i forhold til uden for

cellen skyldes:

a) Det osmotiske tryk

b) Na /K pumpen

c) Myelinskeden

d) Membranpotentialet.

24. Forbindelsen mellem to nerveceller hedder et/en:

a) Neurohormon

b) Nerveimpuls

c) Receptor

d) Synapse.

25. Den elektrokemiske synapse benytter sig af følgende neurotransmittere:

a) Tyrosin og Somatotropin

b) Adrenalin og Ptyalin

c) Acetylkolin og Noradrenalin

d) Acetylcholinesterase og MAO.

26. Når nerveimpulsen når synapsen sker følgende:

a) Ca ++ strømmer ind i cellen

b) Na + strømmer ind i cellen

c) K + strømmer ind i cellen

d) Ca ++ strømmer ud i den synaptiske kløft.

27. Neurotransmitteren tømmes ud i den synaptiske kløft ved hjælp af:

a) Endocytose

b) Exocytose

c) Fagocytose

d) Pinocytose.

28. Neurohormonet kan forårsage en nerveimpuls i den postsynaptiske

membran på grund af:

a) At neurohormonet kun virker i brøkdele af et sekund

b) Fagocytose

c) Det autonome nervesystem

d) At neurohormonet bindes til en receptor.

Asclepius v/Ken Lunn Side

100


29. Følgende udsagn er korrekt om synapse:

a) De forsinker ikke nerveimpulsen

b) De findes kun mellem axon og dendrit

c) De findes ikke i medulla Oblongata

d) Der findes både excitatoriske og inhibitoriske synapser.

30. Vælg det rigtige svar:

a) En nerveimpuls har altid samme styrke

b) En nerveimpuls kan reguleres på styrken

c) Ændring i nerveimpulser pr. tidsenhed har ingen fysiologisk

betydning i forhold til styrken

d) Alle nerveimpulser har samme hastighed.

31. Den kolinerge synapses neurohormon hedder:

a) Acetylcholinesterase

b) Adrenalin

c) Acetylkolin

d) Noradrenalin.

32. Den adrenerge synapses neurohormon hedder:

a) Acetylcholinesterase

b) Adrenalin

c) Acetylkolin

d) Noradrenalin.

33. Acetylkolin nedbrydes i synapsen af:

a) MAO

b) Acetylkolinesterase

c) COMT

d) Receptorerne på den postsynaptiske membran.

34. Den adrenerge synapse findes i:

a) Det somatiske NS

b) Det sympatiske NS's endeforgreninger

c) Det autonome NS's endeforgreninger

d) Det parasympatiske NS's endeforgreninger.

35. Den kolinerge synapse findes i:

a) Den motoriske endeplade

b) Det parasympatiske NS's endeforgreninger

c) Autonome ganglier

d) Alle de ovennævnte.

Asclepius v/Ken Lunn Side

101


36. Encephalon består af:

a) Cerebellum, hypofysen og pons

b) Cerebrum, hypothalamus og cerebellum

c) Cerebrum, cerebellum, pons og medulla spinalis

d) Cerebrum, cerebellum, pons og medulla oblongata.

37. Hvilke af følgende egenskaber har gliacellerne ikke:

a) Danner myelinskeder

b) Transport af næringsstoffer og affaldsstoffer

c) Fagocytose

d) Nerveimpulser

e) Blod-hjerne barriere

f) Deling.

38. Hjernehinderne hedder:

a) Myocardium

b) Pericardium

c) Meninges

d) Myometrium.

39. Følgende af hjernehinderne danner 2 blade, hvoraf det ene

fungerer som periost:

a) Pia Mater

b) Dura Mater

c) Arachnoidea

d) Subarachnoidalrum.

40. I subarachnoidalrummet findes:

a) Fordøjelsesenzymer

b) Pia Mater

c) Semen

d) Cerebrospinalvæske.

41. Falx Cerebri dannes af:

a) Pia Mater

b) Dura Mater

c) Arachnoidea

d) Ventriklerne.

42. Den karførende hjernehinde hedder:

a) Pia Mater

b) Arachnoidea

c) Dura Mater

d) Cortex Cerebelli.

Asclepius v/Ken Lunn Side

102


43. Sinus Sagittalis dannes ved en opsplitning i:

a) Pons

b) Dura Mater

c) Hjernestammen

d) Arachnoidea

e) Pia Mater.

44. I hjernen findes i alt:

a) 4 ventrikler

b) 3 ventrikler

c) 5 ventrikler

d) 9 ventrikler.

45. De 3 af hjernens ventrikler findes i:

a) Cerebrum

b) Cerebellum

c) Hjernestammen

d) Medulla Spinalis.

46. Følgende hjernehinder går helt ned omkring Medulla Spinalis:

a) Dura Mater

b) Pia Mater

c) Arachnoidea

d) Alle de ovennævnte.

47. Cerebrospinalvæsken dræneres ved hjælp af de såkaldte:

a) Plexus Brachialis

b) Plexus Coroideus

c) Arachnoideatotter

d) Kranienerver.

48. Cerebrospinalvæsken dræneres til:

a) Falx Cerebri

b) Sinus Sagittalis

c) Arachnoidea

d) 3. ventrikel.

49. Der dannes følgende antal ml cerebrospinalvæske dagligt:

a) 3 ml

b) 30 ml

c) 3 l

d) 300 ml.

Asclepius v/Ken Lunn Side

103


50. 4. ventrikel ligger:

a) I hjernestammen

b) Mellem pons og cerebellum

c) I cerebrum

d) I cerebellum.

51. I cerebrum gælder det, at:

a) Den hvide substans ligger yderst

b) Den grå substans ligger yderst

c) Den grå substans ligger på samme måde som i Medulla Spinalis

d) Den hvide substans kun indeholder nervecellekroppe.

52. Cerebrums overflade er opdelt af:

a) 4 hemisfærer

b) Hjerneventrikler og blodkar

c) Gyri og sulci

d) Corpus Callosum og det Limbiske System.

53. Synscentret ligger i:

a) Lobus Occipitalis

b) Lobus Parietalis

c) Lobus Frontalis

d) Lobus Temporalis.

54. Hørecentret ligger i:

a) Lobus Frontalis

b) Lobus Temporalis

c) Lobus Parietalis

d) Lobus Occipitalis.

55. Gyrus Præcentralis og Postcentralis opdeles af:

a) Corpus Callosum

b) Sulcus Centralis

c) Temporallapperne

d) Talecentret.

56. Talecentret ligger i:

a) Lobus Frontalis

b) Lobus Parietalis

c) Lobus Occipitalis

d) Lobus Temporalis.

Asclepius v/Ken Lunn Side

104


57. Den motoriske Cortex ligger i:

a) Lobus Occipitalis

b) Gyrus Postcentralis

c) Gyrus Præcentralis

d) Medulla Spinalis.

58. Gyrus Postcentralis er den:

a) Motoriske Cortex

b) Primære synsbark

c) Sensitive Cortex

d) Primære tale Cortex.

59. Det Limbiske System er:

a) Lig med det osmoregulatoriske center

b) Den motoriske hjernebark

c) Hypofysens overordnede regulator

d) Den såkaldte emotionelle hjerne.

60. Regulator for kropstemperatur, appetit og vandbalance ligger i:

a) Gyrus Præcentralis

b) Glandula Thyreoidea

c) Epifysen

d) Hypothalamus.

61. Center for ligevægt, muskelkoordination og muskeltonus ligger i:

a) Cerebellum

b) Cerebrum

c) Hypothalamus

d) Medulla Oblongata.

62. l CNS er det sådan, at:

a) Højre side af cerebrum styrer højre side af kroppen

b) Cerebrum og cerebellum er antagonister

c) Højre side af cerebellum styrer venstre side af kroppen

d) Venstre side af cerebrum styrer højre side af kroppen.

63. Medulla Oblongata indeholder:

a) Det vasomotoriske center

b) Det osmoregulatoriske center

c) Erektionscentret

d) Talecentret.

Asclepius v/Ken Lunn Side

105


64. Bevidsthedsniveauet styres af:

a) Hypothalamus

b) Det Limbiske System

c) Formatio Reticularis

d) Corpus Callosum.

65. Medulla Spinalis går ned til:

a) Underkanten af L2

b) Overkanten af L 2

c) Overkanten af L3

d) Underkanten af L3

66. l Medulla Spinalis:

a) Findes der hverken hvid eller grå substans

b) Ligger grå og hvid substans blandet

c) Ligger den hvide substans inderst

d) Ligger den grå substans inderst.

67. Forhornet indeholder:

a) Sensoriske neuroner

b) Motoriske neuroner

c) Kun autonome fibre

d) Både a og b.

68. Lateralhornene findes kun i området mellem:

a) Forhorn og baghorn

b) Cl- C7

c) S2-S4

d) T1 -L2.

69. Lateralhornene danner udspring for:

a) Det somatiske NS

b) Det autonome NS

c) Det parasympatiske NS

d) Det sympatiske NS.

70. De afferente nerveimpulser modtages i:

a) Baghornet

b) Forhornet

c) Lateralhornet

d) Alle de ovennævnte.

Asclepius v/Ken Lunn Side

106


71. De autonome centre for miktion, defækation, ejakulation og

erektion sidder i:

a) Hypothalamus

b) TI-L2

c) S1-S4

d) Medulla Oblongata

e) Ovula.

72. Pyramidebanerne indeholder:

a) De sensoriske ledningsbaner

b) De motoriske ledningsbaner

c) Impulser fra indre øre til hørecentret

d) Synsimpulser.

73. Pyramidebanerne krydser i:

a) Pons

b) Medulla Oblongata

c) Cerebellum

d) Cerebrum.

74. Det autonome nervesystem er:

a) Efferent

b) Sensitivt

c) Afferent

d) Kun motorisk.

75. Det autonome nervesystem innerverer kun:

a) Kirtelvæv

b) Skeletmuskulatur

c) Glat muskulatur, hjertemuskulatur og kirtelvæv

d) Hjertemuskulatur og tarm.

76. Grænsestrengen har:

a) Kun parasympatiske tråde

b) Autonome tråde

c) Kun sympatiske tråde

d) Kun somatiske tråde.

77. Et langt præganglionært neuron er typisk for:

a) Både det autonome og somatiske NS

b) Sympaticus

c) Både parasympaticus og sympaticus

d) Parasympaticus.

Asclepius v/Ken Lunn Side

107


78. Binyremarven innerveres af:

a) Sympaticus

b) Parasympaticus

c) Både sympaticus og parasympaticus

d) Det somatiske NS.

79. Et kort præganglionært neuron er typisk for:

a) Alle de nedennævnte

b) Parasympaticus

c) Det somatiske NS

d) Sympaticus.

80. M. Dilatator Pupillae innerveres af:

a) Kranienerve nr. III (N. Oculomotorius)

b) Sympaticus

c) Parasympaticus

d) Det somatiske NS.

81. Aktivering af fordøjelseskanalen er underlagt:

a) Sympaticus

b) Parasympaticus

c) Både sympaticus og parasympaticus

d) Hypofysen.

82. Dilatation af bronkierne forestås af:

a) Parasympaticus

b) Oxytocin

c) Sympaticus

d) Både a og c.

83. Vandet lades med:

a) Både sympaticus og parasympaticus

b) Binyremarven

c) Sympaticus

d) Parasympaticus.

84. Øjenmusklerne innerveres af:

a) Hjernenerve I, II og X

b) Hjernenerve VII

c) Hjernenerve V

d) Hjernenerve III, IV og VI.

Asclepius v/Ken Lunn Side

108


85. Ansigtets sensitive innervation kommer fra:

a) N. Glossopharyngeus

b) N. Oculomotorius

c) N. Facialis

d) N. Trigeminus.

86. N. Trigeminus innerverer:

a) Tyggemusklerne

b) Ansigtets mimiske muskulatur

c) Brystmusklerne

d) Gl. Parotis.

87. De motoriske ansigtsmuskler innerveres af:

a) N. Trigeminus

b) N. Facialis

c) N. Glossopharyngeus

d) N. Vagus.

88. N. Facialis styrer:

a) Gl. Parotis

b) Tungens bevægelser

c) Tårekirtlen og spytkirtler

d) Bagerste l/3 af tungens smagskirtler.

89. Kemoreceptorerne i Glomus Caroticum og Aorta sender

impulser igennem:

a) Både b og c.

b) N. Glossopharyngeus

c) N. Vagus

d) N. Facialis.

90. Stemmebåndene får deres nerveforsyning fra:

a) N. Vagus

b) N. Glossopharyngeus

c) N. Phrenicus

d) N. Facialis.

91. Den vigtigste nerve fra Plexus Sacralis hedder:

a) N. Pudendus

b) N. Femoralis

c) N. Ischiadicus

d) N. Radialis.

Asclepius v/Ken Lunn Side

109


92. Spinalnerverne indeholder:

a) Motoriske tråde

b) Sensitive tråde

c) Autonome tråde

d) Både a, b og visse steder c.

93. Spinalnerverne i Thoracalsegmenterne forsyner:

a) Lungerne

b) Diaphragma

c) Mm. Intercostales

d) Duodenum.

94. Diaphragma innerveres af:

a) Plexus Brachialis

b) N. Vagus

c) N. Phrenicus fra Plexus Cervicalis

d) Plexus Lumbalis.

95. N. Femoralis kommer fra:

a) Plexus Cervicalis

b) Plexus Brachialis

c) Plexus Lumbalis

d) Plexus Sacralis.

Asclepius v/Ken Lunn Side

110


Respirationsorganerne

l. Definitionen på respirationen er:

a) Det vekslende undertryk, som findes i pleurarummet

b) Både d og c.

c) Cellernes iltforbrug og kuldioxid-produktion, knyttet til cellernes

forbrænding

d) Udveksling af ilt (O2) og kuldioxid (CO2) mellem organismen og ydre

omgivelser.

2. Cavum Nasi består af:

a) 2 halvdele

b) 1 rum

c) 4 rum

d) 3 rum adskilt af de 3 Conchae Nasales.

3. Septum Nasi er:

a) Næseskillevæggen

b) Adgangsport for lugtenerven

c) Udførselsgang for kæbehulerne

d) Kun tilstede i fostertilværelsen.

4. Gulvet i Cavum Nasi består af:

a) Rhino Pharynx (næsesvælget)

b) Uvula (drøbelen)

c) Den bløde gane (Palatum Molle)

d) Den hårde gane (Palatum Durum).

5. Næsehulen er beklædt med:

a) Mesotel

b) Flerlaget uforhornet pladeepitel

c) Enlaget pladeepitel

d) Flerradet cylinderepitel med fimrehår.

6. Cavum Nasi har bagtil direkte forbindelse til:

a) Larynx (struben)

b) Laryngo-pharynx (strubesvælget)

c) Rhino-pharynx (næsesvælget)

d) Oro-pharynx (mundsvælget).

7. Hvilke af følgende strukturer munder ud i Cavum Nasi:

a) Pandehulerne

b) Kæbehulerne

c) Både a, b og d.

d) Tårekanalerne.

Asclepius v/Ken Lunn Side

111


8. Conchae Nasales afgår fra:

a) Loftet af Cavum nasi

b) Septum Nasi

c) Lateralvæggen i Cavum nasi

d) Medialvæggen i Cavum Nasi.

9. l Rhino Pharynx (næsesvælgets loft) findes:

a) Lymfoidt væv, som kan blive til de såkaldte polypper

b) Mandlerne

c) Epiglottis

9) Dentes.

10. Rhino Pharynx indeholder udførselsgangen for:

a) Tårekanalerne

b) Tungespytkirtlerne (Glandulae Sublinguales)

c) Ørespytkirtlerne (Glandulae Parotes)

d) Det Eustachiiske rør.

11. Hvilken anatomisk struktur ligger lige imellem Rhino-pharynx

(næsesvælget) og Laryngo-pharynx (strubesvælget):

a) Larynx (struben)

b) Oro-pharynx (mundsvælget)

c) Epiglottis (strubelåget)

d) Alle de ovenstående

12. Hvilken nerve afgår fra loftet i Cavum Nasi bilateralt og fører specielle

sensitive impulser til hjernen:

a) N. Oculomotorius

b) N. Vagus

c) N. Olfactorius

d) N. Opticus.

13. Tonsillerne (mandlerne) er beliggende i:

a) Cavum Nasi

b) Oro-pharynx (mundsvælget)

c) Rhino-pharynx (næsesvælget)

c) Larynx (struben).

14. Den lymfatiske svælg-ring består af lymfatisk væv og er sammensat af:

a) Lymfatisk væv i toppen af Rhino Pharynx (næsesvælget)

b) Mandlerne

c) Lymfoidt væv bagerst på tungen

d) Alle de ovennævnte.

Asclepius v/Ken Lunn Side

112


15. De(n) del(e) af struben, fordøjelseskanalen og respirationsvejene

har tilfælles, benævnes:

a) Larynx (struben)

b) Rhino Pharynx (næsesvælget)

c) Cavum Oris (mundhulen)

d) Laryngo-pharynx (strubesvælg) og Oro-pharynx (mundsvælg).

16. Hvilket udsagn er rigtigst :

a) Skjoldbrusken omgiver kun den øverste del af eusofagus (spiserøret)

b) Larynx (struben) ligger bagved Laryngo-pharynx (strubesvælget)

c) Eusophagus (spiserøret) ligger bag Trachea (Iuftrøret)

d) Ingen af ovennævnte.

17. Hvor mange bruske er Larynx (struben) opbygget af:

a) l slags

b) 3 slags

c) 4 slags

d) 7 slags.

18. Stemmelæberne (Plicae Vocales) er udspændt mellem:

a) Skjoldbrusken og de 2 tudbruske

b) Skjoldbrusken og ringbrusken

c) Epiglottis og ringbrusken

d) Epiglottis og de 2 tudbruske.

19. Plicae Vocales (stemmelæberne) styres af tværstribet muskulatur, som

er innerveret af:

a) N. Hypoglossus

b) N. Phrenicus

c) N. Vagus

d) N. Trigeminus.

20. Mænd har en dybere stemme end kvinder, fordi

a) Plicae Vocales er længere

b) Plicae Vocales er tykkere

c) Plicae Vocales er kortere

d) Plicae Vocales er tyndere.

21. Hvilket epitel er Larynx (struben) beklædt med:

a) Flerradet cylinderepitel med cilier og bægerceller

b) Flerlaget uforhornet pladeepitel

c) Flerlaget forhornet pladeepitel

d) Enlaget pladeepitel.

Asclepius v/Ken Lunn Side

113


22. Larynx (struben) fortsætter direkte over i:

a) Strubesvælget (Laryngo-pharynx)

b) Eusophagus (spiserøret)

c) Trachea (Iuftrøret)

d) Ventriklen (mavesækken).

23. Trachea (Iuftrøret) ligger i:

a) Pulmones (lungerne)

b) Mediastinum (brystskillevæggen)

c) Abdomen

d) Ingen af ovenstående.

24. Hvor lang er Trachea (Iuftrøret):

a) Ca. 30 cm

b) Ca. 24 cm

c) Ca. 2 cm

d) Ca. 12 cm.

25. De bruskringe, som holder trachea (Iuftrøret) udspilet, er:

a) Hesteskoformede

b) Ringformede

c) Todelte

d) Ellipseformede.

26. Bruskringene i Trachea (Iuftrøret) har bagtil:

a) Fast kollagent bindevæv

b) Fibrøs brusk

c) Glat muskulatur og bindevæv

d) Ingen af de ovennævnte.

27. Trachea (Iuftrøret) bliver udspilet under stimulation af:

a) Parasympatikus

b) Sympatikus

c) Det somatiske nervesystem

d) Både a og b.

28. Følgende udsagn er rigtigt om hovedbronkierne:

a) Venstre hovedbronkie er ca. l cm lang

b) Venstre hovedbronkie vil på grund af sin svage vinkel med Trachea

(Luftrøret) altid modtage fremmedlegemer

c) Højre hovedbronkie danner en vinkel på 30 med Trachea (Iuftrøret)

d) Venstre hovedbronkie er ca. 5 cm lang.

Asclepius v/Ken Lunn Side

114


29. Følgende udsagn er rigtigt :

a) Venstre lunge består af 3 lapper

b) Højre lunge består af 2 lapper

c) Der afgår 2 lapbronkier til venstre og 3 lapbronkier til højre lunge

d) Alle de ovenstående udsagn er sande.

30. Den følgende rækkefølge af bronkie-træet er korrekt:

a) Lapbronkie, segmentbronkie, bronkiole & alveole

b) Alveole, bronkiole, segmentbronkiole & lapbronkie

c) Segmentbronkie, lapbronkie, bronchiole & alveole

d) Bronchiole, segmentbronkie, lapbronkie & alveole.

31. Trachea (Iuftrøret) og bronkiernes hovedopgave er:

a) At lede luften frem og tilbage mellem lunger og omgivelserne

b) Udveksling af ilt og kuldioxid

c) Stemmedannelse

d) Alle de ovennævnte.

32. Hvor stor er en alveole i diameter:

a) 0,2 g

b) 2 mm

c) 2 cm

d) 0,2 mm.

33. Alveolernes samlede overflade er ca.:

a) 10 m2

b) 100 m2

c) 1.000 m2

d) 10.000 m2.

34. Udvekslingen af ilt og kuldioxid sker mellem:

a) bronkierne og alveolerne

b) Alveolerne og a. Pulmonalis

c) Lungekapillærerne og lungevenerne

d) Alveolerne og lungekapillærerne.

35. Udvekslingen af ilt og kuldioxid i lungerne sker ved hjælp af:

a) Na-K-pumpen

b) Diffusion

c) Sekretion

d) Absorption.

Asclepius v/Ken Lunn Side

115


36. Det mucociliare systems opgave er, at:

a) Udløse hosterefleks ved irritation af luftvejene

b) Transportere skidt opløst i mucin ned til de alveolære makrofager

c) Kinocilierne transporterer skidt opløst i mucin op mod svælget, som

derefter synkes

d) Producere antistoffer.

37. Lungernes nedre og øvre relation er henholdsvis:

a) Costae (ribben) og Sternum (brystbenet)

b) Diaphragma (mellemgulvet) og halsroden

c) Columna Vertebralis (rygsøjlen) og Mediastinum (brystskillevæggen)

d) Ingen af ovenstående.

38. Thorax’s (brysthulen) inderside er beklædt med:

a) Pleura Parietalis (Lungehinden)

b) Pleura visceralis (Lungehinden)

c) Mm. Intercostales

d) Costae (ribben).

39. Lungesækken (pleurarummet) dannes af:

a) De to hovedbronkier

b) Pericardiet

c) Mm. Intercostales

d) De to pleurablade (Lungehinder).

40. pleurarummet (Lungesækken):

a) Indeholder et negativt tryk på ca. -4 mm Hg

b) Omgiver både lunger og hjerte

c) Omgiver kun det nederste af lungerne

d) Indeholder et positivt tryk på ca. 8 mm Hg.

41. Pleurae (Lungehinderne) består af:

a) Enlaget kubisk epitel

b) Et dobbelt endotelblad

c) Et dobbelt mesotelblad

d) Et dobbelt enlaget cylinderepitelblad.

42. Åndedrættet iværksættes ved at :

a) øge og nedsætte Thorax (brysthulen)'s omfang rytmisk

b) Aktivere Sympatikus

c) Skiftevis spænde og afslappe mm. Rectus Abdominis

d) Ingen af ovennævnte.

Asclepius v/Ken Lunn Side

116


43. De to vigtigste respirationsmuskler hedder:

a) M. Lattisimus Dorsi og mm. Rectus Abdominis

b) Platysma og m. Trapezius

c) M. Sternocleidomastoideus og Diaphragma

d) Diaphragma og mm. Intercostales.

44. Om inspirationen kan siges, at:

a) Det er en passiv proces i hvile

b) Det er en aktiv proces i hvile

c) Det kræver ingen form for muskelarbejde under muskelarbejde

d) Alle de ovennævnte.

45. De auxiliære (assesoriske) respirationsmuskler er:

a) Tyggemuskulaturen og Platysma

b) M. Biceps Brachii og bugmuskulaturen

c) M. Sacrospinalis og m. Quadriceps Femoris

d) Bug, hals og rygmusklerne.

46. Hvor er lungerne hæftet til Mediastinum (brystskillevæggen):

a) Pleura (Lungehinden)

b) Hilus Pulmones (Lungeroden)

c) Costae (ribbenene)

d) Aorta.

47. Lungerne kan beskrives som:

a) Trekantede

b) Kølleformede

c) Kegleformede

d) Taskeformede.

48. Om lungerne kan siges:

a) Leveren ligger under venstre lunge

b) Højre lunge er lidt større end venstre

c) Milten har relation til højre lunge

d) Venstre lunge er lidt større end højre.

49. Lungernes blodforsyning kommer fra:

a) Arteriae Subclaviae

b) Arteriae Pulmonales (funktionelle)

c) Arteriae Bronchiales (Nutritive)

d) Både b og c.

Asclepius v/Ken Lunn Side

117


50. Lungernes venøse blod tømmes i:

a) V. Cava lnferior

b) V. Azygos og Hemiazygos

c) både a og d.

d) Venae Pulmonales.

51. Diffusionsvejen i lungerne fra alveolerne til lungekapillærerne er ca.:

a) 1/1000 mm

b) 1/1000 cm

c) 1/1000 dm

d) l/I 000 m.

52. Hvilke kræfter driver ilt fra alveoleluften til lunge kapillærernes

Hæmoglobinmolekyle:

a) Na /K -pumpen

b) ATP

c) Koncentrationsforskelle

d) Det hydrostatiske tryk.

53. Den vigtigste transportvej' for ilt i blodet er ved hjælp af:

a) Hæmoglobin

b) Fysisk opløst ilt

c) Fibrinogen

d) Albumin.

54. Hvor mange iltmolekyler kan er Hæmoglobinmolekyle binde:

a) Ingen

b) 2

c) 3

d) 4.

55. Hvor mange jernatomer indeholder et Hæmoglobinmolekyle:

a) 2

b) 4

c) l

d) 8.

56. Den vigtigste transportør af kuldioxid i blodet er:

a) Albumin

b) Fysisk opløsning

c) Hæmoglobin

d) Bikarbonat.

Asclepius v/Ken Lunn Side

118


57. Ved udånding af kuldioxid i store mængder bliver blodet:

a) Basisk

b) Surt

c) Ikke forrykket i pH-værdien

d) Både a og b.

58. Hvilket enzym produceres i lungevævet:

a) Maltose

b) Ptyalin

c) Det enzym, som spalter Angiotensin l til 11

d) Enterokinase.

59. Respirationen i hvile er ca.:

a) 7 pr. min.

b) 15 pr. min

c) 20 pr min

d) 23 pr min.

1 60. Respirationscentret ligger i:

a) Hypothalamus

b) Pons

c) Medulla Oblongata

d) Medulla 5pinalis.

61. Respirationscentret:

a) Blev en del af EU's store budgetplan i 1989

b) Har en ingen nervøs forbindelse til Glomus Caroticus

c) Hæmmes af strækreceptorer i lungerne ved inspiration

d) Hæmmes af strækreceptorerne i lungerne ved eksspiration.

62. Kemoreceptorer med indvirkning på respirationscentrets aktivitet findes i:

a) Respirationscentret

b) Glomus Caroticum

c) Arcus Aorta

d) Alle de ovennævnte.

63. Respirationen sættes i vejret ved:

a) Fald i CO 2-koncenrationen

b) Stigning i CO 2-koncentrationen

c) Fald i H 2-koncentrationen

d) Kun a og c.

Asclepius v/Ken Lunn Side

119


64. Respirationen hæmmes ved:

a) Fald i 02-koncentrationen

b) Stigning i CO2-koneentrationen

c) Stigning i 02-koncentrationen

d) Fald i pH-værdi.

65. Kemoreceptorerne i Glomus Caroticum sender impulser til

hjernestammen via:

a) N. Vagus

b) N. Glossopharyngeus

c) N. Hypoglossus

d) N. Mandibularis.

66. Diaphragma og mm. Intercostales er:

a) Tværstribede skeletmuskler

b) Autonomt styrede

c) Også underlagt det somatiske nervesystem

d) Alle de ovenstående.

67. Kemoreceptorerne i Arcus Aorta sender impulser til hjernestammen via:

a) N. Vagus

b) Plexus Brachialis

c) N. Glossopharyngeus

d) N. Trigeminus.

68. Strækreceptorerne fra lungerne går til respirationscentret via:

a) N. Glossopharyngeus

b) N. Phrenicus

c) N. Vagus

d) N. Accessorius.

Asclepius v/Ken Lunn Side

120


Endokrinologi

l. Endokrine kirtler :

a) Afgiver deres sekret/produkt til en af kroppens overflade

b) Producerer kun enzymer

c) Producerer ikke hormoner

d) Afgiver deres sekret/hormon til blodbanen.

2. Det overordnede center for regulation af andre endokrine kirtler hedder:

a) Cortex Cerebri

b) Hjernestammen

c) Chiasma opticum

d) Hypofysen.

3. Hypofysen afgiver:

a) 8 hormoner

b) 2 hormoner

c) 14 hormoner

d) Ingen hormoner

4. Hypofysen kan inddeles i:

a) En forlap og baglap

b) Cortex og medulla

c) Rød pulpa og hvid pulpa

d) Spongiosa og compacta.

5. Hvilke kirtler styrer hypofysen Ikke:

a) Glandula Parathyreoidea

b) Glandula Thyreoidea

c) Pancreas

d) Ovarier og testes.

6. De langerhanske øer ligger i:

a) Duodenum

b) Hypothalamus

c) Pancreas

d) Glandula Suprarenales.

7. Hormoner kan inddeles i:

a) Vandopløselige og fedtopløselige

b) Store og små

c) Hurtige og langsomme

d) Enzymer og salte.

Asclepius v/Ken Lunn Side

121


8. Hvilke hormoner kan ikke gå gennem cellemembranen:

a) De fedtopløselige

b) De vandopløselige

c) De store

d) De små.

9. e fedtopløselige hormoner består som regel af:

a) Kulhydrater

b) Aminosyre

c) Proteiner

d) Steroider (bygget ud fra kolesterol).

10. De vandopløselige hormoner er:

a) Protein hormoner

b) Peptidhormoner

c) Ombyggede aminosyrer

d) Alle ovenstående.

11. Den eneste undtagelse fra reglen om, at et vandopløseligt hormon ikke

kan gå gennem cellemembranen er:

a) Testosteron

b) T3/T4

c) Oxytocin

d) Somatotropin.

12. Forskellen på vandopløselige og fedtopløselige hormoners virknings-

mekanisme er:

a) Den første har ingen hormon virkning

b) Den første bindes til en receptor på cellemembranen, den anden til

en receptor i cytoplasma

c) Den anden virker kun ved et pH = 3

d) Den første bindes til en receptor i cytoplasma, den anden til en

receptor på cellemembranen.

13. De fedtopløselige hormoner:

a) Produceres af og til i colon

b) Transporteres via axoner

c) udøver hormonvirkning direkte via et enzym

d) Udøver hormonvirkning direkte via DNA.

14. Alle hormoners virkninger bygger oftest på:

a) Proteinsyntese

b) Lipidsyntese

c) Kulhydratsyntese

d) Kun b og c.

Asclepius v/Ken Lunn Side

122


15. En af hormonernes vigtigste egenskaber er at de er:

a) Uspecifikke

b) Specifikke

c) Både a og b

d) At deres levetid er måneder.

16. Hypofysen hænger i hypofysestilken, som har forbindelse til:

a) Hypothalamus

b) Cortex Cerebri

c) Højre ventrikel

d) Hjernestammen.

17. Hypofysen ligger beskyttet i:

a) Os occipitale (nakkebenet)

b) Os temporale (tindingebenet)

c) Os Sphenoidale (kilebenet)

d) Os frontale (pandebenet).

18. Hvor mange kirtler styrer hypofysen direkte:

a) 3

b) 8

c) l

d) 10.

19. Hypofyse baglappen frigør:

a) 2 hormoner

b) 6 hormoner

c) 8 hormoner

d) Ingen hormoner.

20. Hypofysens forbindelse til CNS er ved hjælp af:

a) Cortex Cerebri

b) Gl. Lakrimalis

c) Sella turcica (den tyrkiske saddel)

d) Hypothalamus.

21. Den overordnede styring af hypofysens sekretion kommer fra:

a) Synscenteret i occipitallappen

b) Cortex Cerebri

c) Hypothalamus

d) Hjernestammen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

123


22. Hypofysens hormoner produceres:

a) Både b og d

b) For forlappens vedkommende i hypofyseforlappen

c) Kun i hypothalamus

d) For baglappens vedkommende i hypothalamus.

23. Hypofysen modtager hæmmende og fremmende impulser til forlappen fra

hypothalamus som transporteres vha.:

a) Cerebrospinalvæsken

b) Nervecelle-udløbere (axoner)

c) Portåresystemet

d) CNS.

24. Hypofyse baglappens hormoner hedder:

a) Somatotropin

b) ADH

c) Oxytocin

d) Både b og c.

25. Prolaktin dannes i:

a) Hypofysebaglappen

b) Hypofyseforlappen

c) Hypothalamus

d) Både i forlap og baglap.

26. ACTH og TSH dannes i:

a) Hypofyse forlappen

b) Hypofyse baglappen

c) Hypothalamus

d) Binyrebarken.

27. ADH dannes i:

a) Renes (nyrene)

b) Hypofysebaglappen

c) Hypofyseforlappen

d) Hypothalamus.

28. Negativt feedback betyder:

a) At der ikke er feedback kontrol

b) At et lavt niveau af et underordnet hormoner hæmmer frigørelsen af

det tilsvarende overordnede hormon

c) Tilbagemelding sker kun ved negativ koncentration

d) Virkningen (koncentration af underordnet hormon) styrer årsagen

(frigørelseshormonet).

Asclepius v/Ken Lunn Side

124


29. FSH og LH styrer:

a) Ovarier

b) Testes

c) Både a, b og d

d) Frigørelsen af kønshormonerne fra de mandlige og kvindelige gonader.

30. FSH og LH kan benævnes:

a) Kønshormoner

b) Gonadotropiner

c) Thyreoidea stimulerende hormon.

d) Kun b og c.

31. Follikel modning og østrogen sekretion styres af:

a) FSH

b) Progesteron

c) LH

d) ACTH.

32. Ovulation og Corpus luteum dannelse inklusiv progesteron produktion

tilvejebringes af:

a) TSH

b) FSH

c) Østrogen

d) LH

33. Hos manden bliver testosteron produktionen styret af:

a) ADH

b) Aldosteron

c) FSH

d) LH.

34. Sædkanalernes vækst, og dannelse af sertollicellerne styres af:

a) ACTH

b) FSH

c) LH

d) TSH

35. FSH og LH's frigørelses hormon i hypothalamus hedder:

a) TRH

b) LHRH

c) CRF

d) Parathyreoideahormon.

Asclepius v/Ken Lunn Side

125


36. Glandula Thyreoidea styres af:

a) FSH

b) TSH

c) ACTH

d) T3.

37. Thyreoideas stimulerende hormons virkninger er:

a) Alle nedenstående

b) Frigørelse af T3 og T4

c) Optagelse af Jod og Tyrosin fra blodbanen.

38. T3 og T4 har en negativ feedback effekt på:

a) Kun TSH

b) Kun TRH

c) Både TRH og TSH

d) Ingen af ovenstående.

39. Glandula suprarenalis:

a) Danner bl.a. aldosteron, cortisol og adrenalin

b) Er opdelt i cortex og medulla

c) Styret af bl.a. ACTH og det sympatiske NS

d) Har 3 lag cortex

e) Alle ovenstående.

40. Væksthormonet hedder:

a) Corticotropin (ACTH)

b) Oxytocin

c) Somatotropin

d) Prolaktin.

41. Somatotropins opgave(r) er:

a) Væksten af næsten alle kroppens væv

b) Vedligeholdelse af kroppens celler

c) Længdevækst af et barn

d) Reparation af brækkede knogler og ødelagt væv

e) Alle ovenstående.

42. Somatotropins påvirkning af blodsukkeret betyder:

a) Mindre insulin frigørelse

b) Uændret blodsukker

c) Lavere blodsukker

d) Højere blodsukker.

Asclepius v/Ken Lunn Side

126


43. Prolaktin:

a) Stimulerer mammae (brysterne) således at der kan ammes under svanger-

skabet

b) Hæmmes i svangerskabet af placentahormonerne

c) Giver efterveer efter fødslen

d) Hæmmes efter fødslen af barnets dien.

44. ADH er forkortelsen for:

a) Mælkekirtelstimulerende hormon

b) Anti diuretisk hormon

c) Ve stimulerende hormon

d) Både a og c

e) Antallet af danske HIV-positive.

45. ADH-produktion og -afgivelse styres af:

a) Hypofysestilken

b) Hypofyseforlappen

c) Det væskebalanceregulerende center i hypothalamus

d) Hypofysebaglappen.

46. ADH bliver frigjort når osmoreceptorerne i Hypothalamus:

a) Måler en for stor diurese

b) Måler et for højt blodtryk

c) Måler en for lav konc. af salte i blodet.

d) Måler en for høj konc. af salte l blodet.

47. ADH's virkning i renes er:

a) Vandbesparelse

b) Tilbageresorption af vand i distale tubuli og samlerør

c) Opkoncentration af urinen

d) Alle ovenstående.

48. Om ADH kan siges:

a) Alkohol hæmmer frigørelsen

b) At det er et fedtopløseligt hormon

c) Det frigøres fra hypofyse forlappen

d) Alle ovenstående.

49. Oxytocin :

a) Virker kun på myometriet i mammae (brysterne)

b) Hæmmes af prolaktin

c) Hæmmes af placenta hormoner

d) Frigørelsen styres af positivt feedback

e) Både c og d.

Asclepius v/Ken Lunn Side

127


50. Ansvarlig for mælkenedløbsrefleksen er:

a) Oxytocin og prolaktin

b) Progesteron

c) Østrogen

d) LH og FSH

51. Efterveerne er tilvejebragt af:

a) HCG

b) Oxytocin

c) Prolaktin

d) FSH.

52. Glandula Thyreoidea ligger:

a) I Thorax

b) Bag stemmen

c) Over Larynx

d) Under Larynx og fortil omkring trachea.

53. Glandula thyreoidea:

a) Består af 3 lapper

b) Ligger op ad columna vertebralis

c) Har tæt relation til de store halskar samt N. Vagus.

d) Producerer ikke calcitonin.

54. Thyreoglobulin er opbygget af:

a) TSH

b) Et stort plasmaprotein

c) Lange kæder af Tyrosin og jod

d) Lange kæder af albumin og jern.

55. På snitflader er Glandula thyreoidea opbygget af:

a) Strenge

b) Klaser

c) Follikler

d) Bindevæv.

56. Thyreoglobuliner oplagres i:

a) De endokrine celler i Glandula thyreoidea

b) Folliklerne i Glandula thyreoidea

c) De parafollikulære thyreoideaceller

d) Ingen af ovenstående.

Asclepius v/Ken Lunn Side

128


57. De parafollikulære celler i Glandula thyreoidea:

a) Danner TSH

b) Danner Thyreoglobulin

c) Danner T3 og T4

d) Danner calcitonin.

58. T3/T4's hovedopgave er at stå for regulationen af:

a) Stofskifte og legemstemperatur

b) Blodtryk

c) Væskebalance

d) Saltkoncentrationen.

59. Ved for lav legemstemperatur aktiveres tp-centeret i hypothalamus og

følgende hormon bliver frigjort derfra:

a) ADH

b) T3/'I'4

c) TRH

d) TSH

60 T3/T4 virker indirekte på stofskiftet ved at:

a) Hindre ATP dannelsen

b) Hæmme stofskiftet

c) Sænke legemstemperaturen

d) Forstærke effekten af Noradrenalin/adrenalin og dermed øge

sympaticus tonus.

61. Ved lavt T3 /T4 niveau i blodet får man:

a) Myxødem

b) Kretinisme, hvis det er fra barnsben af

c) Fedme, forstoppelse, træthed, lavt BT, kuldskærhed og

dårlig hukommelse

d) Alle ovennævnte.

62. Ved højt T3/T4 niveau i blodet for man:

a) Hyperthyreoidisme (Basedows sygdom)

b) Kulde intolerans

c) Ændret kropsbehåring

d) Dyb stemme.

63. Kretinisme er en tilstand som er karakteriseret af:

a) Nedsat TSH

b) Øget T3/T4 niveau

c) Dværgvækst, nedsat intelligens, fedme og fremstående tunge

d) Alle ovenstående.

Asclepius v/Ken Lunn Side

129


64. Glandula parathyreoidea er 4-6 i antal og ligger:

a) Bag Glandula suprarenalis

b) Bag Glandula thyreoidea

c) Bag tungebenet

d) Under tungen.

65. Parathyreoidea hormonet (parathormonet = PTH) regulerer:

a) Na - balancen

b) Ca - balancen

c) K - balancen

d) Cl - balancen.

66. Calcium balancen styres af følgende to hormoner:

a) PTH og ADH

b) PTH og Prolaktin

c) PTH og Oxytocin

d) PTU og calcitonin.

67. Parathormonets opgave er at:

a) Sænke Ca - niveauet i blodet

b) Øge Ca- niveauet i blodet

c) Øge indbygningen af Ca i knoglerne

d) Øge udskillelsen af Ca i nyrene.

Asclepius v/Ken Lunn Side

130


Stofskiftet

l. Ved stofskiftet forstås:

a) kun anabolisme

b) ATP-dannelse i CNS

c) Metabolismen (alle kemiske processer, som finder sted i den levende

organisme)

d) Kun katabolisme.

2. Ved katabolisme forstås:

a) ATP-forbrug

b) Nedbrydning af organiske stoffer

c) Opbygning af protein, lipid og kulhydrat

d) Nedbrydning af uorganiske stoffer.

3. Ved anabolisme forstås:

a) ATP-dannende kemiske processer

b) Nedbrydning af store stoffer til små stoffer

c) Processer, hvor kemisk energi dannes

d) Opbygning af store stoffer udfra små stoffer.

4. Metabolismen består af:

a) Bade anabolisme og katabolisme

b) Kun anabolisme

c) Kun katabolisme

d) Ingen af ovenstående.

5. Ved døgnstofskiftet forstås:

a) Basalstofskiftet + stofskifte svarende til aktivitetsniveau

b) Standardstofskiftet + basalstofskiftet

c) Basalstofskifte + iltens kaloriske ækvivalens

d) Basalstofskifte + varme-energien.

6. Ved basalstofskiftet forstås:

a) Standardstofskiftet + kinetisk energi

b) Stofskiftet ved max. fysisk aktivitet

c) Det grundlæggende energibehov i hvile

d) Max. iltoptagelse pr. kg legemsvægt.

7. Ved en hexose forstås:

a) Kulhydrat med 6-C-atomer

b) Lipid med 6-C-atomer

c) Disakkarid

d) Monosakkarid.

Asclepius v/Ken Lunn Side

131


8. Stivelse består af:

a) Sakkarose

b) Glykogen

c) Glykolyse

d) Lange kæder af Glukose.

9. Der findes kvælstof (N) i:

a) Kulhydrat

b) Protein

c) Lipid

d) Ingen af de ovenstående.

10. Hvor mange aminosyrer findes der i den menneskelige organisme:

a) Ca. 10

b) Ca. 30

c) Ca. 20

d) Ca. 40.

11. Essentielle aminosyrer er dem:

a) Som kan optages i Colon, men aldrig i Ileum

b) Kroppen selv kan danne fra de øvrige aminosyrer

c) Som kun kan dannes, når der er lipidoverskud

d) Som skal tilføres udefra, fordi de ikke kan dannes fra de

øvrige aminosyrer.

12. Mættede fedtsyrer :

a) Har dobbeltbindinger

b) Har kun enkeltbindinger

c) Har kvælstof bundet til C-atomer i hver ende

d) Er aldrig opbygget af 13-15 C-atomer.

13. Kinetisk energi er:

a) Kemisk energi

b) Varme-energi

c) Elektrisk energi

d) Bevægelses-energi.

14. Hvilke af følgende stoffer er energigivende:

a) Kulhydrater

b) Vitaminer

c) Sporstoffer

d) Mineraler

e) Fedtstoffer

f) Proteiner

g) H20.

Asclepius v/Ken Lunn Side

132


15. Når de energigivende stoffer forbrændes i kroppen, dannes:

a) STH

b) ATP

c) ACTH

d) FSH.

16. Energi-indholdet i l g kulhydrat er:

a) 3 Kcal

b) 4 Kcal

c) 5 Kcal

d) 6 Kcal.

17. Energi-indholdet i l g fedt er:

a) 4 Kcal

b) 7 Kcal

c) 9 Kcal

d) l1 Kcal.

18. Iltens kaloriske ækvivalens:

a) er ikke afhængig af hvilke næringsstoffer, der brændes af

b) Er ca. 9 Kcal/g kulhydrat

c) Er ca. 4 Kcal/g fedt

d) Er ca. 5 Kcal/l O2

19. Et Disakkarid er:

a) Det samme som Glykogen

b) Det samme som stivelse

c) 2 monosakkarider, der er bundet sammen

d) 2 polysakkarider, der er bundet sammen.

20. Almindeligt husholdningssukker er:

a) Et monosakkarid bestående af Glukose

b) Et Disakkarid bestående af Glukose og Fruktose

c) Det samme som Fruktose

d) Opbygget af lange Glukose-kæder.

21. Hvilken grundenhed består stivelse af:

a) Fruktose

b) Glukose

c) Husholdningssukker

d) Laktose.

Asclepius v/Ken Lunn Side

133


22. Hvilke atomer består kulhydrater af:

a) l, C, C og N

b) C, Fe, 0 og H

c) C, N, o og H

d) C, 0 og H.

23. Kulhydrat kan i tarmen kun optages som:

a) Oligosakkarid

b) Polysakkarid

c) Disakkarid

d) Monosakkarid.

24. Ptyalin og Amylase spalter stivelse til:

a) Maltose

b) Laktose

c) Sakkarose

d) Amylase.

25. Hvilke atomer består proteiner af:

a) C, N, 0, H og af og til S

b) C, 0 og H

c) Fe, C, 0, S og H

d) C og 0.

26. Proteiner er opbygget af:

a) Kæder af monosakkarider

b) Kæder af aminosyrer

c) Kæder af fedtsyrer

d) Kæder af nukleinsyrer.

27. Proteiner nedbrydes i tarmen af:

a) Lipaser

b) DNAse og RNAse

c) Maltose, sakkarose og laktose

d) Pepsin, Trypsin og Carboxypeptidase.

28. l kroppen findes i alt følgende antal forskellige aminosyrer:

a) Ca. 0

b) Ca. 10

c) Ca. 20

d) Ca. 30.

Asclepius v/Ken Lunn Side

134


29. Hvor mange af kroppens forskellige aminosyrer kan ikke dannes,

men må tilføres via føden:

a) 4

b) 8

c) 12

d) 16.

30. De bedste aminosyrekilder i forhold til sammensætningen er:

a) Bakterie protein

b) Uorganisk protein

c) Animalsk protein

d) Plante protein.

31. De energirige lipider optræder næsten altid som:

a) Monoglycerider

b) Triglycerider

c) Galdesyrer

d) Frie fede syrer.

32. Hvor mange kulstofatomer er en fedtsyre sammensat af:

a) 24-28

b) 3- 6

c) 7- 9

d) 14-18.

33. Triglycerider består af:

a) 3 Glycerol + l fed syre

b) Lecitin + 3 fede syrer

c) Glycerol + 3 galdesyrer

d) Glycerol + 3 fede syrer.

34. Mættede fedtsyrer er karakteristiske ved ikke at indeholde:

a) Dobbeltbindinger

b) C-atomer

c) N-atomer

d) Enkeltbindinger.

35. Hvilket slags fedtstof har en kolesterolsænkende effekt:

a) Lecitin

b) Mættede fedtsyrer

c) Umættede fedtsyrer

d) Galdesyrer.

Asclepius v/Ken Lunn Side

135


36.Flerumættede fedtsyrer findes i store mængder i:

a) Æg

b) Dyr

c) Planter

d) Mayonnaise.

37. Hvilken procentdel af kostens energiindhold bør komme fra lipider:

a) 50-60 %

b) 30-40 %

c) 20-30 %

d) 50 %.

38. Hvilket enzym nedbryder triglycerid i tarmen:

a) Laktase

b) Lipase

c) Carboxypeptidase

d) Gastrin.

39. Triglyceriderne bliver i tarmen spaltet til:

a) Monoglycerider

b) Frie fede syrer

c) Glycerol

d) Alle de ovenstående.

40. Ved aerob forbrænding af Glukose dannes:

a) 38 ATP

b) 2 ATP

c) 19 ATP

d) 20 ATP.

41. Ved anaerob forbrænding af Glukose dannes:

a) 38 ATP

b) 2 ATP

c) 20 ATP

d) 6 ATP.

42. Kulhydrat lagres i organismen i form af Glykogen i:

a) Milten og hjernen

b) Nyrerne og leveren

c) Hjernen og nyrerne

d) Leveren og skeletmusklerne.

Asclepius v/Ken Lunn Side

136


43. Kroppen kan i knappe tider producere Glukose udfra følgende stoffer:

a) Kolesterol

b) Frie fede syrer

c) Aminosyrer, Glycerol og Laktat (mælkesyre)

d) Vitaminer

e) Alle de ovennævnte.

44. Det vigtigste energilager kroppen har, er:

a) Proteinerne

b) Kulhydraterne

c) Lipiderne

d) Ingen af ovenstående.

45. l hvile kommer ca. 5% af vor energi fra nedbrydning af:

a) Glykogen

b) Vitaminer

c) Protein

d) Fedtstoffer.

46. Fedtstoffer nedbrydes især:

a) Mellem måltider

b) Under måltider

c) Under indtagelse af store mængder sukker

d) Alle de ovenstående.

47. Aminosyrepuljen bruges især til:

a) Lipidsyntese

b) Proteinsyntese

c) Kulhydratsyntese

d) Kun a og c.

48. Proteinsyntesen foregår:

a) I cellekernen

b) Kun i leverceller

c) I mitochondrierne

d) I cytoplasmaet på ribosomerne.

49. Et overskud af Aminosyrer vil:

a) Blive omdannet til fedt og sukker

b) Oplagres i leveren

c) Bruges til brændstof for hjernen

d) Forbrændes primært til CO2 og H 20.

Asclepius v/Ken Lunn Side

137


50. Et enzym defineres som et stof, der:

a) Får kemiske processer til at løbe hurtigere, uden selv at blive forbrugt

b) Består af kulhydrat

c) Aldrig består af Aminosyrer

d) Alle de ovennævnte.

51. For alle enzymer gælder:

a) At det er opbygget af aminosyrer

b) At det er specifikt

c) At det kan genbruges

d) Alle de ovenstående.

52. I hvile forbrændes kun:

a) Glukose

b) Fedt

c) Protein

d) Kun a og b.

53. Hvilestofskiftet kan beregnes udfra:

a) Varmeproduktionen eller iltforbruget

b) Potentiel energi

c) Kinetisk energi

d) Kun a og b.

54. Under hårdt muskelarbejde forbrændes først og fremmest:

a) Glukose

b) Protein

c) Fedt

d) Galaktose.

55. Ketonstoffer er nedbrydningsprodukter fra:

a) Proteinforbrænding

b) Kulhydratforbrænding

c) Fedtforbrænding

d) Alle ovennævnte.

56 Under faste vil den overvejende del af forbrændingen komme fra:

a) Sukker

b) Fedt

c) Protein

d) Kun a og c.

Asclepius v/Ken Lunn Side

138


57. Under faste vil der dannes nødvendige mængder af glukose ud fra:

a) Insulin og Glukagon

b) Fede syrer og urinstof

c) Protein og glycerol

d) Alle ovenstående.

58. Mæthedsfornemmelserne fremkaldes af:

a) Insulin

b) Øget kropstemperatur

c) Stræk af Ventriklen og duodenum

d) Glukosestigning i blodet

e) Cholecystokinin-pancreozymin

f) Alle de ovenstående.

59. Sult fremkaldes af :

a) Duft, tanken om, synet af mad

b) Stress af og til

c) Glukagon

d) HCG

e) Kun a b og c.

60. Hvor mange % af kroppen er vand:

a) 50%

b) 60%

c) 40%

d) 70%

61. Hvor mange liter vand bør en gennemsnitsperson indtage dagligt:

a) 1,5 l

b) 4,5 l

c) 2,5 l

d) 3,5 l.

62. Væskebalancen reguleres af følgende hormoner:

a) Insulin og Adrenalin

b) ADH og Renin-Angiotensin-Aldosteron systemet

c) LH og ACTH

e) FSH og LH.

Asclepius v/Ken Lunn Side

139


Kønsorganerne

l. Tuba Uterina er:

a) Æggestok

b) Æggeleder

c) Livmoder

d) skeden.

2. Tuba Uterina er i direkte forbindelse med:

a) Ovarium

b) Cavum Uteri

c) Cervix Uteri

d) vesica Urinaria.

3. Vagina ligger i tæt relation til:

a) Os Sacrum og Ileum

b) Salpinges, Uterus og Ovarier

c) Symfysen og Os Coccycis

d) Vesica Urinaria, Uterus og Rectum.

4. Den del af Uterus, som rager ned i Vaginas øverste del, og som kan ses

ved en underlivsundersøgelse, benævnes:

a) Cervix Uteri

b) Fornix Posterior

c) Portio

d) Cavum Uteri.

5. Uretra Femininas udmunding ligger imellem:

a) Klitoris og Introitus vaginae

b) Mons Pubis og Klitoris

c) Introitus Vagina og Anus

d) Perineum og Introitus Vaginae.

6. Ovarierne producerer følgende hormoner:

a) østrogen og Testosteron

b) Progesteron og Aldosteron

c) østrogen og Progesteron

d) Progesteron og FSH.

7. Ovariernes funktion er:

a) Dannelse af slimhinde og af Spermatozoer

b) Dannelse af fimrehår og Glykogen

c) Dannelse af hormoner og ægceller

d) Dannelse af sekundære kønskarakterer og menstruationssekret.

Asclepius v/Ken Lunn Side

140


8. Ovulationen er:

a) Starten på menstruationsblødningen

b) Ægløsningen

c) Modningen af ægcellerne

d) Starten på menstruationscyklus.

9. Menstruationscyklus styres fra:

a) Hypofysen og Corpus Pineale

b) Hypothalamus og Hypofysen

c) Gyrus Præcentralis

d) Hjernestammen.

10. Corpus Luteum dannes af:

a) Den bristede follikel

b) Ægcellen

c) Den primære follikel

d) Æg cellen.

11. Corpus Luteum danner fortrinsvis:

a) Østrogen

b) PSH

c) Progesteron

d) LH.

12. Corpus Luteum opretholdes af:

a) HCG

b) FSH

c) Østrogen

d) LH.

13. Interaktion mellem overordnede kønshormoner og kønshormoner sker ved:

a) Negativt feedback

b) Positivt feedback

c) Omvendt feedback

d) Overordnet styring.

14. FSH er det hormon, som er ansvarlig for:

a) Follikel-modningen

b) Ovulationen

c) Menopause

d) Menarche.

Asclepius v/Ken Lunn Side

141


15. LH er det hormon, som er ansvarlig for:

a) Produktion af Testosteron

b) Ovulationen

c) Implantationen

d) Follikel-modningen.

16. Menstruationscyklus styres fra:

a) Hypofyse-forlap

b) Hypofyse-stilk

c) Hypofyse-baglap

d) Sella Turcica.

17. Stigning i følgende hormon på 14. dagen i menstruationscyklus

forårsager ovulationen:

a) FSH

b) Østrogen

c) Progesteron

d) LH.

18. I hvilken fase produceres kun ganske lidt progesteron:

a) Sekretionsfasen

b) Proliferationsfasen.

19. Hvilket hormon er ansvarlig for temperaturstigningen på

ca. 0,5 i sekretionsfasen:

a) Somatotropin

b) Østrogen

c) Progesteron

d) Angiotensin Il.

20. l hvor lang tid er Corpus Luteum mest aktiv i graviditeten?

a) 1,2 dage

b) 120 dage

c) 1-2 uger

d) 12 uger.

21. Østrogen og Progesteron er:

a) Steroid hormoner

b) Peptidhormoner

c) Neuro hormoner

d) Hypofyseforlapshormoner.

Asclepius v/Ken Lunn Side

142


22. Befrugtningen af ægget sker normalt i:

a) Bughulen (Abdomen)

b) Tuba Uterina

c) Ovariet

d) Uterus.

23. Hvilken dag i menstruationscyklus er kvinden mest frugtbar

(28 dages menstruationseyklus):

a) 14. dagen

b) 25. dagen

c) 4. dagen

d) 10. dagen.

24. Hvilket hormon betinger om Corpus Luteum tilbagedannes dag 21

for at være helt uvirksomt dag 24 i menstruationscyklus:

a) HCG

b) FSH

c) LH

d) Prolaktin.

25. Det overordnede kønshormon, som er ansvarlig for sekretions

fasen, hedder:

a) LH

b) HCG

c) Oxytocin

d) FSH.

26. Det overordnede kønshormon, som er ansvarlig for proliferations

fasen hedder:

a) HCG

b) FSH

c) Progesteron

d) LH.

27. Ved menstruationsfasen afstødes det yderste lag af:

a) Ovarieslimhinden

b) Tuba Uterina slimhinden

c) Uterusslimhinden

d) Portioslimhinden.

28. Hvor lang tid efter ovulationen er ovum om at vandre ned i Uterus:

a) 10 dage

b) 14 dage

c) 4 dage

d) 7 dage.

Asclepius v/Ken Lunn Side

143


29. På hvilken dag i en 28-dages menstruationscyklus sker implantationen

i Uterusslimhinden:

a) 18.dagen

b) 24.dagen

c) 2 l. dagen

d) 28.dagen.

30. Vandringen af ovum ned gennem Tuba Uterina varetages af:

a) Mikrovilli

b) Cilier

c) Villi

d) Fimbriae.

31. Hvor lang tid tager Spermatozoernes vandring fra Vagina til Tuba

Uterinas distale del:

a) Ca. l time

b) Ca. l 8 timer

c) Ca. l min.

d) Ca. 3 timer.

32. Hvor lang tid er ovum befrugtningsdygtigt:

a) Ca. 12 dage

b) Ca. 12 min.

c) Ca. 12 timer

d) 1-2 timer.

33. Spermatozoer lever ca.:

a) 2 døgn

b) 2 uger

c) 2 min.

d) 2 timer.

34. Både ovum og spermatozoer indeholder:

a) 46 kromosomer

b) 22 kromosomer

c) 23 kromosomer

d) 44 kromosomer.

35. Ovum har en diameter på ca.:

a) 20 nm

b) 200 nm

c) 2 nm

d) 2000 cm.

Asclepius v/Ken Lunn Side

144


36. Spermatozoens hoved har en diameter på ca.:

a) 50 m

b) 5 m

c) 500 m

d) 15 m.

37. Hvilke kønskromosomer indeholder et ovum:

a) kun Y

b) Kun X

c) Både X og Y

d) Hverken X eller Y.

38. Hvilke kønskromosomer indeholder en spermatozo:

a) Enten et X eller et Y

b) Kun et X

c) Både et X og et Y

d) Kun et Y.

39. Mandens genotype hedder:

a) XX

b) XY

c) YY

d) XXY.

40. Ved konceptionen (befrugtningen) smelter en spermatozo sammen

med et ovum, og kromosombesætningen bliver på:

a) 46

b) 23

c) 44

d) 22.

41. Det befrugtede ovum hedder en:

a) Follikel

b) Gamet

c) Trophoblast

d) Zygote.

42. Hvilket hormon danner grundlag for graviditetstest i det tidlige

svangerskab:

a) LH

b) Progesteron

c) FSH

d) HCG

e) Østrogen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

145


43. Humant Chorion Gonadotropin (HCG) ligner i sin opbygning:

a) LH

b) FSH

c) østrogen

d) Prolaktin.

44. Grunden til at menstruationscyklus sættes ud af spil under graviditeten er:

a) Stigning i FSH og LH

b) Østrogens og Progesterons kraftige feedback hæmning til Hypothalamus

c) Stigning i Hypofysebaglaps-aktiviteten

d) Lave koncentrationer af Østrogen og Progesteron.

45. Hvilken legemsdel overtager Østrogen- og Progesteronproduktionen

efter Corpus Luteum efter 8-12 uger:

a) Uterus

b) Placenta

c) Ovarier

d) Tuba Uterina.

46. Indtil hvilken uge i graviditeten kan den frie abort benyttes:

a) Udgangen af 12. uge

b) Starten af 13. uge

c) Starten af 12. uge

d) Udgangen af 14. uge.

47. Et dødfødt foster regnes for en abort inden udgangen af:

a) 28. uge

b) 27. uge

c) 30. uge

d) 29. uge.

48. Et gennemsnitssvangerskab varer (Fra konceptionen):

a) 40 uger

b) 38 uger

c) 36 uger

d) 42 uger.

49. Et gennemsnitsbarn født til terminen vejer ca.:

a) 3500 g

b) 3000 g

c) 2500 g

d) 4000 g.

Asclepius v/Ken Lunn Side

146


50. Hos en førstegangsfødende kan der første gang mærkes liv i ca.:

a) 10. uge

b) 30. uge

c) 20 uge

d) 26. uge.

51. Mammae (brysterne) er:

a) Blandt de exokrine og endokrine kirtler

b) Endokrine kirtler

c) Neuroendokrine kirtler

d) Exokrine kirtler.

52. Hvad hedder de celler, som er sammentrækkelige og derved i stand

til at pumpe mælk ud af Mammaes kirtelceller:

a) Lymfocytter

b) Myoepiteliale celler

c) Granulosa celler

d) Papilla mammae.

53. Mammaes vækst under graviditeten skyldes:

a) oxytocin

b) FSH og LH

c) HCG

d) Placenta-hormoner og Prolaktin.

54. Grunden til at der ikke produceres mælk under svangerskabet

er på grund af, at:

a) Prolaktin hæmmes af FSH og LH

b) Prolaktin hæmmes af HCG

c) Prolaktin hæmmes af østrogen og Progesteron

d) Prolaktin hæmmes af Oxytoxin.

55. Hvilket hormon fremkalder stigning i Prolaktin under graviditeten:

a) LH

b) HCG

c) Progesteron

d) Østrogen.

56. Hvilke to hormoner indgår i den såkaldte mælkenedløbsreflex:

a) FSH og LH

b) Oxytocin og Prolaktin

c) Østrogen og Progesteron

d) HCG og LHRH.

Asclepius v/Ken Lunn Side

147


57. Sædlederne (Ducti Deferentes) munder ud i:

a) Vesica Urinaria

b) Ureter

c) Testes

d) Uretra.

58. Testes to vigtigste funktioner er dannelse af:

a) Sædblæresekret og erektion

b) Prostatasekret og Follikler

c) Zygoter og Sertolliceller

d) Spermatozoer og hormoner.

59. Ejakulation betyder:

a) Urinafgang

b) Sædudløsning

c) Erektion

d) Orgasme.

60. Hvilken slags muskulatur indeholder Scrotums væg:

a) Glat muskulatur

b) Tværstribet muskulatur

c) Hjertemuskulatur

d) Skeletmuskulatur.

61. Testes (testiklerne) anlægges i:

a) Det lille bækken lige over blæren

b) Scrotum

c) Abdomen tæt ved nyrerne

d) Abdomen lige bag milten.

62. Testes starter deres vandring ned til Scrotum i:

a) 6 fostermåned

b) 7. fostermåned

c) 9. fostermåned

d) 5. fostermåned.

63. Begge testes burde være i Scrotum ved:

a) Starten af 35. uge

b) Konceptionen

c) Udgangen af 28. uge

d) Fødslen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

148


64. Afgørende for, om testes kan producere Spermatozoer, er den:

a) Lidt lavere temperatur i Scrotum end i kroppen

b) Lidt højere temperatur i Scrotum end i kroppen

c) Afbalancerede ophængning i sædstrengen

d) Forbindelse, de to testes har med hinanden via Septum.

65. Hvor mange sædkanaler findes der i en testikel:

a) 2- 5

b) l

c) 10-20

d) 50-100.

66. Hvad hedder de celler, som ligger imellem sædkanalerne og

producerer testosteron:

a) ∃-celler

b) ∀-celler

c) Sertolli celler

d) Leydig celler.

67. Hvor lang er en sædkanal:

a) 2- 3 cm

b) 5-10 meter

c) 30-70 cm

d) 20-40 meter.

68. Støttecellerne i sædkanalerne benævnes:

a) Spermatozoer

b) Leydig celler

c) Sertolli celler

d) Follikelceller.

69. Basal-cellerne i sædkanalerne indeholder (stamcellerne):

a) 23 kromosomer

b) 44 kromosomer

c) 22 kromosomer

d) 46 kromosomer.

70. Kanalsystemet i (Epididymis) bitestiklerne er:

a) 6 - 7 cm langt

b) 6 - 8 meter langt

c) 50-80 meter langt

d) 50-60 cm langt.

Asclepius v/Ken Lunn Side

149


71 Epididymes er indskudt mellem:

a) Testes og Ductus Deferens

b) Ductus Deferens og Vesicula Seminalis.

c) Prostata og Ductus Deferens

d) Uretra og Prostata.

72. Hvad er sæd opbygget af:

a) Sertolliceller og Spermatozoer

b) Sædvæske og Leydig celler

c) Kun af Spermatozoer

d) Spermatozoer og sædvæske.

73. Hvor iblandes sædvæske til Spermatozoerne:

a) Vesica Urinaria og Uretra

b) Prostata og sædblæren (Vesicula Seminalis)

c) Sædkanalerne og sædlederen (Ductus Deferens)

d) Ureteres og Epididymes.

74. Ved kastration forstås:

a) Aflukning af sæd/æggelederne

b) Fjernelse af kønskirtlerne

c) Fjernelse af ydre kønsorganer

d) Fjernelse af penishovedet/Clitoris.

75. Ved sterilisation forstås:

a) Fjernelse af kønskirtlerne

b) Aflukning af sæd- og æggeledere

c) Fjernelse af ydre kønsorganer

d) Fjernelse af Uterus.

76. Prostata er placeret:

a) Øverst i Vagina som den del af Cervix Uteri, der rager ned i Vagina

b) l Scrotum

c) Mellem Ureteres og Vesica Urinaria

d) Under blæren og omslutter første del af Uretra Maskulinum.

77. Ved Prostatahypertrofi udvikler mænd:

a) Vandladningsbesvær med slap stråle og natlig vandladning

b) Afføringsbesvær

c) Erektionsbesvær

d) Impotens.

Asclepius v/Ken Lunn Side

150


78. Prostatas funktion er, at:

a) Opbevare sæden

b) Regulere mandens orgasme

c) Tilblande sædvæske til sæden

d) Danne Spermatozoer.

79. Prostatas sekret er:

a) Basisk

b) Neutralt

c) Surt

d) Sødt.

80. Prostata kan nås med fingeren gennem:

a) Rectum Femininum

b) Vagina

c) Uretra

d) Rectum Maskulinum.

81. Vesicula Seminalis (sædblæren) tømmer sig i:

a) Prostata (blærehalskirtlen)

b) Uretra (urinrøret)

c ) Ductus Deferens (sædlederen)

d) Ureteres (urinlederne).

82. Vesiculae Seminales (sædblærernes) opgave er at:

a) opbevare Spermatozoer

b) Tilføre syre til sæden

c) Iblande sæden Spermatozoer

d) Secernere nærings- og nyttestoffer til sæden.

83. Hvor mange % udgør Spermatozoerne af sæden:

a) 5%

b) 9%

c) 40%

d) 60%.

84. Hvor mange Spermatozoer findes pr. ml sæd hos en rask mand:

a) 5.000.000

b) 10.000

c) 20.000.000

d) l000.000.000

Asclepius v/Ken Lunn Side

151


85. Hvor stort et fald i Spermatozo mængde skal ses, før manden praktisk taget er

steril:

a) Til 2/3

b) Til l/2

c) Til l/5

d) Til l/3.

86. Scrotums funktion foruden at opbevare testes er, at:

a) Sørge for en konstant temperatur 2-4 højere end kernetemperatur

ved at hæve og sænke testes

b) Destruere syge Spermatozoer

c) Sørge for en konstant temperatur 2-4 lavere end kernetemperatur

ved at hæve og sænke testes

d) Producere sædvæske.

87. Hvor mange svulmelegeme(r) indeholder penis:

a) 3

b) 2

c) 4

d) l

88. Erektionscentret sidder i:

a) Gyrus Præcentralis

b) Den sympatiske grænsestreng

c) Hjernestammen

d) Sacralmarven.

89. Den overordnede autonome styring af erektionen styres af:

a) Sympaticus

b) Parasympaticus

c) Hypothalamus

d) Den sympatiske grænsestreng.

90. Ejakulationen tilvejebringes ved rytmiske kontraktioner i:

a) Den glatte muskulatur i testes, Epididymes og Ductus Deferentes

b) Penis, Scrotum og Prostata

c) Den glatte muskulatur i Vesiculae Seminales, Ductus Deferentes,

Prostata og Uretra samt skeletmuskulatur ved penisroden

d) M. Cremaster.

Asclepius v/Ken Lunn Side

152


91. Hvorfor pumpes sæden ikke ud i Vesica Urinaria under ejakulationen:

a) Fordi M. Sphincter Urinaria interior (indre ringmuskel) kontraheres

under ejakulationen

b) Fordi der ikke er nogen forbindelse mellem Ductus Deferentes og

Vesica Urinaria

c) Fordi Vesicula Seminales munder ud i Uretra

d) Fordi M. Sphincter Urinaria exterior (ydre ringmuskel) kontraheres

under ejakulationen.

92. Hyppigheden af ejakulationer er afgørende for:

a) Temperatur af testes

b) Antallet af Spermatozoer i sæden

c) Hvornår overgangsalderen nås

d) Om man er disponeret for tvillinger.

93. Præputium:

a) Udmunder på Glans Penis

b) Dækker Glans Penis

c) Er en talgkirtel

d) Danner sammen med svulmelegemerne smegma.

94. Smegma dannes af:

a) Uretra

b) Svulmelegemerne

c) Glans Penis og Præputium

d) Perineum.

95. FSH hos manden stimulerer:

a) Granulosa-cellerne til Østrogendannelse

b) Leydig cellerne til dannelse af Testosteron

c) Corpus Luteum til Progesterondannelse

d) Sertollicellerne og sædcelledannelse.

96. Testosteron:

a) Ødelægger seksualdriften

b) Står for de sekundære kvindelige kønskarakterer

c) Hæmmer LH-afgivelsen ved negativt feedback

d) Er ikke vigtig for sædcelledannelsen.

97. LHRH og FRH udsendes:

a) I en konstant sekretion

b) Fra Hypofyseforlappen

c) I en bølge hver l l/2 time

d) Fra Hypofysebaglappen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

153


Celle og vævslære

1. Et væv er opbygget af:

a) En gruppe ensartede celler med samme funktion

b) En gruppe forskelligartede celler

c) En gruppe ensartede celler med forskellig funktion

d) En gruppe celler uden indbyrdes forbindelse

2. Cellen er omgivet af en/et:

a) Cellemembran

b) Cellekerne

c) Cytoplasma

d) Cellekernelegemet

3. Nucleus er:

a) Cellemembranen

b) Cellekernelegemet

c) Mitochondrier

d) Cellekernen

4. Cellemembranen er opbygget af:

a) Glukose

b) Kulhydrat

c) Lipoprotein

5. Cellemembranen er meget permeabel overfor:

a) Fedtopløselige stoffer

b) Vandopløselige stoffer

c) Proteiner

d) Kulhydrater.

6. Cellemembranen er en:

a) Dobbelt lipidmembran

b) Enkelt lipidmembran

c) Trippel lipidmembran

d) Alle ovenstående.

7. Cellemembranens porrer er opbygget af:

a) Vitaminer

b) Kulhydrater

c) Lipider

d) Proteiner.

Asclepius v/Ken Lunn Side

154


8. Cellemembranen er:

a) Flydende

b) Semipermeabel

c) Kun permeabel overfor visse stoffer

d) Alle ovenstående.

9. Diffusion er en:

a) Aktiv transport

b) Passiv transport

c) Både aktiv og passiv transport

d) Energikrævende transport over cellemembranen.

10. Høje proteiner på/i cellemembranen kaldes:

a) Ribosomer

b) Mitochondier

c) Receptorer

d) RNA.

11. Kalium og Natrium er:

a) Negative ioner

b) Proteiner

c) Vitaminer

d) Positive ioner.

12. Natrium findes i størst mængde:

a) Intracellulært

b) Extracellulært

c) I cellekernen

d) I endotel celler.

13. Kalium findes i størst mængde:

a) Lymfekar

b) Extracellulært

c) Intracellulært

d) I blodkar.

14. Køkkensalt hedder:

a) Natrium klorid

b) Kalium klorid

c) Hydrogen klorid

d) Natrium hydroxid.

Asclepius v/Ken Lunn Side

155


15. Natrium - kalium pumpen forbruger:

a) Glukose

b) Kun energi i hvile

c) Ikke energi

d) Energi.

16. Natrium - Kalium pumpen bruger ATP til:

a) Passiv transport

b) Aktiv transport

c) Opbygning af cellemembranen

d) Produktion af antistoffer.

17. Natrium - Kalium pumpen pumper:

a) Både kalium og natrium ind i cellen

b) Kalium ud og natrium ind i cellen

c) Både natrium og kalium ud af cellen

d) Natrium ud og kalium ind i cellen.

18. Cellemembranens inderside er:

a) Både positiv og negativ ladet

b) Positiv i forhold til ydersiden

c) Negativ i forhold til ydersiden

d) Kun positivt ladet.

19. Spændingsforskellen over cellemembranen er ca.:

a) 90 millivolt

b) 900 millivolt

c) 9 millivolt

d) 220 volt.

20. Fagocytose er:

a) Exocytose

b) Endocytose

c) Pinocytose

d) Eksport af affaldsprodukter fra cellen.

21. Exocytose er:

a) Fagocytose

b) Pinocytose

c) Eksport af affaldsprodukter fra cellen

d) import af stoffer til cellen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

156


22. Hvilken bestanddel findes ikke i cytoplasma:

a) DNA

b) Mitochondier

c) Centrioler

d) Ribosomer.

23. Hvilken bestanddel findes ikke i cellekernen:

a) Cellekernelegemet

b) Golgiapparatet

c) Kromosomer

d) DNA.

24. Mitokondriernes vigtigste opgave er at producere:

a) ATP

b) Glukose

c) Fedtstoffer

d) Protein.

25. ATP er:

a) Arbejdsmarkedets tillægspension

b) Kemisk energi

c) Alauin-tetra-fosfat

d) Messenger - RNA.

26. Golgiapparatet kan kaldes cellens:

a) Kromosombank

b) Energifabrik

c) Importafdeling

d) Eksportafdeling.

27. Det endoplasmatiske reticulum kan inddeles i:

a) Det granulære og det agranulære

b) Det ru og det glatte

c) Mitokondrier og Lysosomer

d) Både a og b.

28. Det granulære endoplasmatiske reticulum:

a. Har ikke ribosomer på overfladen

b) Producerer protein

c) Producerer kolesterol

d) Har Centrioler på overfladen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

157


29. Det agranulære endoplasmatiske reticulum:

a) Danner fedtstoffer

b) Danner kolesterol

c) Afgifter blodet

d) Alle ovenstående.

30. Lysosomer er vesikler der indeholder:

a) Nedbrydende enzymer

b) DNA

c) RNA

d) Mitokondriernes ATP fabrik.

31. Hvilken celle har rigtig mange Lysosomer:

a) Retikulocytten

b) Makrofagen

c) T-lymfocytten

d) B-lymfocytten.

32. Centriolerne har ansvaret for:

a) Meiosen

b) Mitosen

c) Celledelingen

d) Alle ovenstående.

33. I cellekernen findes:

a) DNA

b) Centriolerne

c) Mitochondier

d) Alle ovenstående.

34. DNA er opbygget af:

a) Nucleus

b) Cellemembran

c) Nukleotider

d) Centrioler.

35. Nukleotiderne benævnes:

a) A, C, G, U

b) A, B, C, D

c) A, C, G, T

d) A, C, E, G.

Asclepius v/Ken Lunn Side

158


36. Hvor mange nukleotider koder for en aminosyre:

a) 6

b) 9

c) 3

d) 12.

37. Den genetiske kode overføres fra kromosomerne til cytoplasmaet med:

a) Transfer - RNA

b) Ribosomalt - RNA

c) Virus - RNA

d) Messenger - RNA.

38. Kromosomerne består af:

a) RNA

b) DNA

c) Aminosyrer

d) Proteiner.

39. Mennesket har:

a. 23 par kromosomer

b) 43 kromosomer

c) 22 par kønskromosomer og l par almindelige

d) Alle ovenstående kromosomer.

40. Mitosen betegnes:

a) Den almindelige celledeling

b) Reduktionsdelingen

c) Kønscelledelingen

d) Kønskromosomdelingen.

41. I Mitosen:

a) Reduceres antallet af kromosomer til det halve

b) Fordobles antallet af kromosomer

c) Dannes der to identiske datterceller

d) Halveres kun kønskromosomerne.

42. Meiosen:

a) Skaber to identiske datterceller

b) Fordobler antallet af kromosomer

c) Foregår i alle legemets celler

d) Foregår kun i kønsceller.

Asclepius v/Ken Lunn Side

159


43. Vælg den rigtige rækkefølge af mitosens faser:

a) Profase, Anafase, Metafase, Telofase

b) Profase, Metafase, Anafase, Telofase

c) Telofase, Metafase, Anafase, Profase

d) Telofase, Profase, Metafase, Anafase.

44. Meiosen har i forhold til Mitosen:

a) Overkrydsning

b) Reduktion af antallet af kromosomer

c) 2 på hinanden følgende delinger

d) Alle ovenstående.

45. En gruppe ensartede celler står side om side kaldes:

a) Støttevæv

b) Epitelvæv

c) Muskelvæv

d) Nervevæv.

46. Epitelvæv står på en:

a) Basalmembran

b) Epitelcelle

c) Bindevævscelle

d) Cementmembran

47. De to hovedgrupper af epitel hedder:

a) Overfalde- og endokrint epitel

b) Overflade- og kirtel epitel

c) Kirtel- og neuro epitel

d) Kirtel- og køns epitel.

48. Mikrovilli er typisk for:

a) Luftvejenes epitel

b) Kønsorganernes epitel

c) Tarmkanalens epitel

d) urinvejenes epitel.

49. Crusta findes kun på epitelet i:

a) Luftvejene

b) Tarmkanalen

c) Kønsorganerne

d) Urinvejene.

Asclepius v/Ken Lunn Side

160


50 Kinociliernes opgave er:

a) Forøgelse af overfladen

b) Transport

c) Absorption

d) Beskyttelse mod den stærkt koncentrerede urin.

51 Der findes ikke enlaget pladeepitel i:

a) Blodkar

b) Urinvejene

c) Hjertesækken

d) Lungehinden og bughinden.

52 Der findes flerlaget forhornet pladeepitel i:

a) Huden

b) Mundhulen

c) Vagina

d) Eusofagus.

53 Der findes enlaget cylindrisk epitel i:

a) Luftvejene

b) Vagina

c) Mavetarmkanalen

d) Urinrøret.

54 Enlaget cylinderepitel med kinocilier findes i:

a) Vagina

b) Æggelederen

c) Luftvejene

d) Mavetarmkanalen.

55 Flerradet cylindrisk epitel beklæder:

a) Livmoderen

b) Mundhulen

c) Mavetarmkanalen

d) Luftvejene.

56 Ovegangsepitel beklæder kun:

a) Hjernehinderne

b) Bughinden

c) Urinvejene

d) Mavetarmkanalen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

161


57 En eksokrin kirtel har:

a) En udførselsgang

b) Ikke en udførselsgang

c) Secernerer produktet til blodet

d) Alle ovenstående.

58 En endokrin kirtel:

a) Producerer hormoner

b) Producerer f.eks. bugspyt eller sved

c) Har en udførselsgang

d) Er opbygget af flerlaget pladeepitel.

59. Følgende typer muskulatur er autonomt styrede:

a) Glat- og hjertemuskulatur

b) Glat- og tværstribet muskulatur

c) Hjerte- og tværstribet muskulatur

d) Lår- og rygmuskulatur.

60. Tværstribet skeletmuskulatur har:

a) Mange cellekerner

b) Perifert beliggende cellekerner

c) Sarkomérer som de mindste byggesten

d) Alle ovenstående.

61. Et sarkomer er opbygget af:

a) Acetylkolin

b) Filamenter

c) Adenin og pepsin

d) ATP og Creatinfosfat.

62. To Sarkomerer adskilles af:

a) Myosin

b) Actin

c) Z-skiverne

d) Acetylkolin.

63. Den motoriske endeplade bruger neurotransmitteren:

a) Acetylkolin

b) Adrenalin

c) Noradrenalin

d) Insulin.

Asclepius v/Ken Lunn Side

162


64. Skeletmuskulatur er rødt pga.:

a) Glykogen

b) Gamma-Globulin

c) Hæmoglobin

d) Myoglobin.

65. Ved den anaerobe forbrænding dannes:

a) Fedtsyre

b) Saltsyre

c) Kulsyre

d) Mælkesyre.

66. Sukker oplagres i muskulatur i form af:

a) Glukagon

b) Glukose

c) Glykogen

d) Fibrose.

67. Glat muskulatur:

a) Er under viljens styring

b) Styres af sympatikus og parasympatikus

c) Er tværstribet

d) Har ikke en centralt placeret cellekerne.

68. Hjertemuskulatur er:

a) Bundet sammen af kitlister

b) Har mange cellekerner

c) Har ikke tværstribning

d) Er ikke styret af det autonome nervesystem.

69. Støttevæv kan inddeles i:

a) Binde-, brusk- og knoglevæv

b) Binde-, brusk- og epitelvæv

c) Binde-, brusk- og muskelvæv

d) Brusk-, knogle- og nervevæv.

70. Intercellulær substansen i bindevæv består af:

a) Grundsubstans og tråde (fibre)

b) Grundsubstans og celler

c) Tråde (fibre) og celler

d) Knoglevæv og grundsubstans.

Asclepius v/Ken Lunn Side

163


71. Grundsubstansen i bindevæv består af:

a) Hyaluronsyre

b) Saltsyre

c) Nukleinsyre

d) Kollagene fibre.

72. Bindevævets tråde (fibre) er sammensat af:

a) Kollagene- og elastiske fibre

b) Hyalin og elastisk brusk

c) Spongiosa og compacta

d) Hyaluronsyre og Fibroblaster.

73. Den egentlige bindevævscelle hedder:

a) Erytrocyt

b) Lymfocyt

c) Monocyt

d) Fibroblast/cyt.

74. Fast bindevæv findes i:

a) Under alle epiteler

b) Hjernen

c) Hudens epitel

d) Sener og ledbånd.

75. Det løse bindevæv er:

a) Meget modstandsdygtigt overfor træk

b) Hovedkomponenten i sener

c) Opbygget af motoriske forhornsceller

d) Kar- og nerveførende.

76. Brusk er opdelt i:

a) Hyaluronsyre og løst bindevæv

b) Grundsubstans og fibroblaster

c) Elastisk- og viskøs brusk

d) Hyalin, fibrøs og elastisk brusk.

77.Brusk er karakteriseret ved:

a) Kondrocytter

b) Kondromukoid

c) Ikke at have blodkar

d) Alle ovenstående.

Asclepius v/Ken Lunn Side

164


78. Hyalin brusk findes:

a) l ledbånd

b) l discus

c) l strubelåget

d) På ledflader.

79. Elastisk brusk findes i:

a) Ledflader

b) Mellem ribben og brystben

c) Discus Intervertebralis

d) Strubelåget og i ydre øregang.

80. Fibrøs brusk er:

a) Ikke en del af discus

b) Ikke en form for brusk

c) Den hyppigste form for brusk

d) Den type væv menisken er opbygget af.

81. Knoglevæv er opdelt i:

a) Hyalin og elastisk brusk

b) Substantia compacta og spongiosa

c) Fast- og løst bindevæv

d) Ingen af ovenstående.

82. Osteonerne har:

a) Alle osteocytterne i midten

b) Periost på indersiden

c) En Havernsk kanal i midten

d) En epifyseskive mellem hver lamel.

83. Hvilken celle er ikke en knoglevævscelle:

a) Osteoblast

b) Osteocyt

c) Fibroblast

d) Osteoklast.

84. Knoglernes længdevækst sker i:

a) Epifyseskiven

b) Periost

c) Diafysen

d) Osteoklasterne.

Asclepius v/Ken Lunn Side

165


Fordøjelsesorganerne

1. Fordøjelsens vigtigste opgave er at:

a) Optage væske og næringsstoffer af forskellig karakter

b) Opbevare og skaffe sig af med ufordøjelig føde

c) Producere hormoner

d) Optage kulhydrat i begrænset mængde

2. Fordøjelsen starter i:

a) Oropharynx

b) Ventriklen

c) Cavum Oris

d) Eusofagus

e) Jejunum

d) Duodenum

3. Fordøjelseskanalen kan betragtes som et rørsystem opbygget af:

a) Glat muskulatur

b) Hjerte muskulatur

c) Skelet muskulatur

d) Endotel.

4. Fordøjelseskanalen består fra inderst til yderst af følgende lag:

a) Slimhinde, cirkulært muskellag, længdeforløbende muskellag,

bindevæv, mesotel

b) Slimhinde, længdeforløbende muskellag, cirkulært muskellag,

bindevæv, mesotel

c) Slimhinde, cirkulært muskellag, længdeforløbende muskellag,

mesotel, bindevæv

d) Slimhinde, mesotel, cirkulært muskellag, længdeforløbende

muskellag, bindevæv.

5. Der findes flg. antal spytkirtler med udførselsgang i mundhulen:

a) 2 par

b) 3 par

c) 4 par

d) 3 stk.

e) 4 stk.

6.) Fordøjelseskanalen og respirationssystemet deler:

a) Rhinopharynx

b) Oropharynx

c) Larynx

d) Trachea.

Asclepius v/Ken Lunn Side

166


7. Det bevægelsesmønster som er typisk for bl.a. fordøjelseskanalen:

a) Periost

b) Peritonæum

c) Pericardium

d) Peristaltik

8. Galdegangen og bugspytkirtlens udførselsgang munder ud i:

a) Perineum

b) Ventriklen

c) Jejunum

d) Duodenum

9. Der dannes flg. antal liter fordøjelsessaft i døgnet, ca.:

a) 4 liter

b) 6 liter

c) 8 liter

d) 10 liter.

10. Mælketænder og blivende tænder findes i flg. antal:

a) 12 og 24

b) 16 og 32

c) 20 og 32

d) 24 og 36.

11. Den første blivende tand vokser frem ved ca.:

a) 8 års alderen

b) 4 års alderen

c) 7 års alderen

d) 6 års alderen.

12. Det blivende tandsæt dannes :

a) I fostertilværelsen

b) I de første leveår

c) Efter 6 års alderen

d) fra 4 - 6 års alderen.

13.)Mælketænderne dannes:

a) I det første leveår

b) Lige før de bryder frem

c) I det andet leveår

d) I foster tilværelsen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

167


14. Dentin er:

a) Tand rod

b) Tand ben

c) Tand emalje

d) Cement.

15. Tænderne fæstnes i kæbens rodhinde ved hjælp af et lag:

a) Dentin

b) Cement

c) Emalje

d) Gingiva.

16. Følgende lag inde fra og ud er korrekt:

a) Dentin, rodkanal, rodhinde, cement

b) Cement, rodhinde, rodkanal, dentin

c) Rodhinde, cement, dentin, rodkanal

d) Rodkanal, dentin, cement, rodhinde

17. Hvilken spytkirtel bliver inflammeret ved fåresyge (Parotitis epidemica):

a) Glandula Parotis

b) Glandula Submandibularis

c) Glandula Suprarenalis

d) Glandula Sublingualis

e) Glandula Lacrimalis.

18. Hvilken spytkirtel udmunder på ydersiden af de bagerste kindtænder i

overmunden:

a) Glandula Submandibularis

b) Glandula Sublingualis

c) Glandula Parotis

d) Glandula Suprarenalis.

19. Hvilken af følgende to kirtler udmunder under tungen:

a) Glandula Parotis

b) Glandula Lacrimalis

c) Glandula Submandibularis

d) Glandula Sublingualis.

20. Hvilken af følgende nerver innerverer spytkirtlerne:

a) Kranienerve nr. VII og IX

b) Kranienerve nr. VIII og X

c) Kranienerve nr. VII og VIII

d) Kranienerve nr. IX og X

Asclepius v/Ken Lunn Side

168


21. Spyttet indeholder bl.a.:

a) IgE og pepsin

b) IgG og Trypsin

c) IgM og Lipase

d) IgA og Ptyalin.

22. Ved synkning lukkes der automatisk af for:

a) Ørespytkirtlen og tungespytkirtlen

b) Eusofagus og mavemunden

c) Stemmebåndene og Oropharynx

d) Rhinopharynx og Larynx.

23. Esofagus har en længde på ca.:

a) 40 cm

b) 35 cm

c) 15 cm

d) 25 cm.

24. Epitelet i Esofagus er:

a) Enlaget cylinderepitel med Mikrovilli og bægerceller

b) Flerlaget uforhornet pladeepitel

c) Flerradet cylinderepitel med cilier og bægercelle

d) Flerlaget forhornet pladeepitel.

25. Eusofagus ligger indskudt mellem:

a) Larynx og Duodenum

b) Hypopharynx og Ventriklen

c) Ventriklen og Jejunum

d) Trachea og Rhinopharynx.

26. Cardia er:

a) Hjertesækken

b) Maveporten

c) Mavemunden

d) Hjertemuskellag.

27. I ventriklen dannes ikke de følgende stoffer:

a) Pepsinogen

b) Bikarbonat

c) Gastrin

d) Enterokinase

e) Saltsyre

f) Ptyalin

g) Intrinsic faktor

Asclepius v/Ken Lunn Side

169


28. Parietal cellerne danner:

a) Saltsyre og Pepsinogen

b) Intrinsic factor og Gastin

c) Mucin og Gastrin

d) Saltsyre og Intrinsic factor.

29. Hoved cellerne danner:

a) Mucin

b) Pepsinogen

c) Saltsyre

d) Gastrin.

30. Ventriklen innerveres af :

a) N. Vagus

b) N. Gastricus

c) N. Phrenicus

d) N. Hypoglossus.

31. Gastrin er et:

a) Proteinspaltende enzym

b) Hormon

c) Fedtstofspaltende enzym

d) Kulhydratspaltende enzym

32. Gastrin bliver frigjort til:

a) Duodenum

b) Eusofagus

c) Ventriklen

d) Blodbanen.

33. Ventrikel peristaltikken sættes i vejret under indflydelse af:

a) Sympaticus

b) Noradrenalin

c) Somatiske nervesystem

d) Parasympaticus.

34. Hvilket stof hæmmer ventriklens peristaltik og sekretion,

samt kontraherer m. Sphincter Pylori, maveporten:

a) Enterokinase

b) Sekretin

c) Enterogastron

d) Trypsin.

Asclepius v/Ken Lunn Side

170


35. Chymus er:

a) Føde der er mekanisk og kemisk bearbejdet i Ventriklen

b) Afføring

c) Fordøjelsessekret fra Bugspytkirtlen

d) Andet ord for galde.

36. Intestinum Tenue (tyndtarmen) består af følgende 3 afsnit i rigtig rækkefølge:

a) Jejunum, Ileum og Colon

b) Duodenum, Ileum og Jejunum

c) Duodenum, Jejunum og Ileum

d) Jejunum, Duodenum og Colon

37. Hvor lang er Duodenum:

a) 35 cm

b) 15 cm

c) 45 cm

d) ca. 25 cm.

38. Papilla Vateri ligger i:

a) Ventriklen

b) Jejunum

c) Duodenum

d) Pancreas.

39. Papilla Vateri er en udførselskanal for:

a) Galdevejene og Binyrerne

b) Pancreas og Milten

c) Galdevejene og Nyrerne

d) Pancreas og Galdevejene.

40. Hvor mange liter sekret secerneres ud i tarmkanalen i døgnet:

a) Ca 5-6 liter

b) Ca 3-4 liter

c) Ca 10-11 liter

d) Ca. 7-8 liter.

41. Enterokinase er et enzym der spalter:

a) Fibrinogen til Fibrin

b) Chymotrypsinogen til Chymotrypsin

c) Trypsinogen til Trypsin

d) Protrombin til Trombin

e) Pepsinogen til Pepsin

Asclepius v/Ken Lunn Side

171


42. Sekretins opgave er at fremme:

a) Galde sekretion og bugspyttømning

b) Bugspyt sekretion og galde dannelse

c) Galde sekretion og fedtoptagelse

d) Bugspyt dannelse og proteinoptagelse.

43. Bugspyt indeholder følgende to stofgrupper:

a) Galde og saltsyre

b) Galde og bikarbonat

c) Fordøjelsesenzymer og bikarbonat

d) Fordøjelsesenzymer og saltsyre.

44. Cholecystokinin - Pancreozymins opgave er:

a) Galdesekretion og galdedannelse

b) Galdesekretion og bugspytsekretion

c) Bugspytsekretion og galdedannelse

d) Galdesekretion og bugspytdannelse.

45. Fordøjelsen starter i:

a) Oropharynx

b) Mundhulen

c) Ventriklen

d) Tyndtarmen.

46. Villi og Mikrovilli har til opgave at:

a) Forøge overfladen

b) Bevæge urenheder i retning mod pharynx

c) Formindske overfladen

d) Bevæge Chymus i retning mod anus.

47. Den del af tarmen der spiller den største rolle i optagelsen af nyttestoffer er:

a) Jejunum og Ileum

b) Duodenum go Jejunum

c) Ileum og Colon

d) Ventriklen og Duodenum.

48. Tarmfloraen er med til at danne:

a) A-vitamin og B 6

b) B 5 og D-vitamin

c) B 12 og K-vitamin

d) C-vitamin og B 1.

Asclepius v/Ken Lunn Side

172


49. Tarmfloraen består især af store mængder af:

a) Svampe

b) Planter i bredt udvalg

c) Vitaminer

d) Colibakterier.

50. Længden af tyndtarmen i liv er:

a) 0,5 - 1 m

b) 4 - 5 m

c) 2 - 3 m

d) 6 - 8 m.

51. Overgangen fra Ileum til Colon hedder:

a) M. Sphueler Ari

b) Mavemunds kroppen

c) M. Sphincter pylori

d) Ileocoecalklappen (stedet)

52. Hvad organer deltager i det enterohepatiske kredsløb:

a) Galdeveje - Duodenum - Ileum - lever etc.

b) Duodenum - Ileum - enzymsystem - kredsløb - lever - etc.

c) Galdeveje - Duodenum - Jejunum - lever - kredsløb - etc.

d) Galdeveje - Duodenum - Colon - lever - etc.

53. Galden er nødvendig for optagelse af:

a) Kulhydrater

b) Proteiner

c) Mineraler

d) Lipider.

54. Blindtarmen hedder:

a) Ileum

b) Colon Ascendens

c) Appendix

d) Coecum.

55) Hvor lang er Colon:

a) 2,1 - 2,4 m

b) 1,6 - 1,9 m

c) 0,7 - 1,0 m

d) 1,2 - 1,5 m.

Asclepius v/Ken Lunn Side

173


56. Colons fysiologiske opgave er at:

a) Optage protein, kulhydrat og fedt

b) Optage væske og salte

c) At tilføre fordøjelsessekret til Chymus

d) Lukke Chymus ud i Doudenum i små portioner.

57. Hvor lang tid ligger Chymus i Colon før den forlader Rectum:

a) 3/4 - 1 time

b) 3/4 - 1 døgn

c) 3 - 4 døgn

d) 4 - 5 døgn.

58. Fæces består ikke af:

a) Vand

b) Fibre

c) Bakterier

d) Uoptagelige salte

e) Afstødte celler

f) Galdefarvestof

g) Hormoner.

59. Ductus Pancreaticus og Ductus Choledocus udmunder på:

a) Papilla Vateri

b) Papilla Mammae

c) Papilla Renalis

d) Papilla Lacrimalis.

60. Leverens funktionelle blodforsyning ledes fra tarmen gennem:

a) Vena Porta

b) Vena Hepatica

c) A. Hepatica

d) V. Cava inf.

61. Hvor meget ilt leverer henholdsvis V. Porta og A. Hepatica til leveren:

a) 75% og 25%

b) 50 % og 50%

c) 25% og 75%

d) 40% og 60%.

62. Leverens funktionelle enhed kaldes en:

a) Lever vene

b) Lever triade

c) Lever lobulus

d) Lever Sinus.

Asclepius v/Ken Lunn Side

174


63. Hvad for en retning løber blodet i leveren:

a) Fra A. hepatica til Vena Porta

b) Fra Centralvene til Glissonsk triade

c) Fra Glissonsk triade til centralvene

d) Fra v. Porta til A. Hepatica.

64. En Glissonsk triade består af grene fra:

a) V. Centralis, A. Hepatica, galdegange

b) V. Centralis, V. Hepatica, galdegange

c) V. Hepatica, A. Hepatica, galdegange

d) V. Porta, A. Hepatica, galdegange.

65 Hvilken retning løber blodet og galden i forhold til hinanden i leverbolus:

a) Samme retning

b) Modsat retning

c) Vilkårligt

66. Glukose oplagres i leveren som:

a) Glycerol

b) Glykolyse

c) Glykogen

d) Glykoprotein.

67. Hvilken af flg. stoffer er ikke dannet i leveren:

a) Albumin

b) Immunoglobulin

c) Globulin

d) Fibrinogen.

68. Billirubin er:

a) Galdefarvestof

b) Galdesyre

c) Galdesure salte

d) Fosforlipid.

69. Triglycerid består af:

a) Glycerol og 3 fede syrer

b) Fedtsyre og 3 Glycerol

c) Glukose og 3 fede syrer

d) Fedtsyre og 3 Glukose.

Asclepius v/Ken Lunn Side

175


Urinvejene

1. Nyrerne har følgende størrelse:

a) ca. 3 x 6 x 12 cm

b) ca. 4 x 8 x 16 cm

c) ca. 5 x 10 x 20 cm

d) ca. 2 x 4 x 8 cm.

2. En nyre vejer ca.:

a) 250 g

b) 150 g

c) 50 g

d) 350 g.

3. På øverste nyrepol har nyren en tæt relation til:

a) Galdeblæren

b) Ventriklen

c) Pancreas

d) Binyrerne.

4. Den øverste halvdel af nyrenes bagflade er dækket af:

a) 10. ribben

b) Columna Vertebralis

c) 12. ribben

d) Colon Transversum.

5) Duodenum ligger tæt opad:

a) Venstre nyres mediale flade

b) Højre nyres mediale flade

c) Venstre nyres laterale flade

d) Højre nyres laterale flade.

6. Vælg det rigtige udsagn:

a) Højre nyre ligger op af milten

b) Venstre nyre er placeret lidt højre oppe

c) Venstre nyre er dækket af leveren

d) Højre nyre er placeret lidt højre oppe end venstre

7. I fostertilværelsen anlægges nyrene i:

a) Bækkenet

b) Abdomen

c) Thorax

d) Blæren.

Asclepius v/Ken Lunn Side

176


8. Nyrene får deres blodforsyning fra:

a) A. Iliaca commumis

b) Vena Porta

c) Aorta Thoracalis

d) Aorta Abdominalis.

9. Hvilken af følgende strukturer findes ikke i nyrehulen:

a) A. Renalis

b) Ureteres

c) Vena Porta

d) V. Renalis

e) Uretra.

10. Hvilken kropsvæske er det nyrens opgave at behandle:

a) Lymfen

b) Blodet

c) Cerebrospinalvæsken

d) Urinen.

11. Hvilke af følgende opgaver har nyren ikke:

a) Udskille affaldsstoffer

b) Regulere salt/vand balance

c) Syrebase regulation

d) Galdedannelse

e) Hormon produktion.

12. Nyrens grundenhed, det filtrerende organ hedder:

a) Bowmans kapsel

b) Glomerolus

c) Henles slynge

d) Nyre barken.

13. Nyrens funktionelle enhed hedder:

a) En Papil

b) Et Nephron

c) Calyx

d) Urter.

14. Glomerolus er opbygget af:

a) Venoler

b) Arterier

c) Arterioler

d) Kapillærer.

Asclepius v/Ken Lunn Side

177


15. Glomeroli ligger i:

a) Nyrebarken

b) Nyremarven

c) Pyramiderne

d) Nyrehillus.

16. Glomerolusfiltratet løber fra den Bowmanske kapsel videre over i:

a) Samlerøret

b) Distale tubulus

c) Henles slynge

d) Proximale tubulus.

17. Mellem proximale og distale tubulus findes:

a) Henles slynge

b) Calyx

c) Bowmans kapsel

d) Samlerøret.

18. Nyre marven findes kun i

a) Calyx

b) Papillerne

c) Pyramiderne

d) Nyrebækkenet.

19. Det tilførende blodkar til Glomeroli hedder en:

a) Afferent venole

b) Afferent Arteriole

c) Efferent Arteriole

d) Afferent kapillær.

20) Nefronets tubuli og samlerør er overvejende at finde i:

a) Nyrebarken

b) Nyrebækkenet

c) Papillen

d) Calyx.

21. Efter blodet har været igennem glomerolus går det igennem den

efferente arteriole ud til et nyt kapillærnet som går ned omkring:

a) Calyx

b) Glomeroli

c) Nyretubuli

d) V. Cava lnferior.

Asclepius v/Ken Lunn Side

178


22. Fra papillen opsamles den færdige urin først ved hjælp af:

a) Samlerørene

b) Calyx

c) Ureter

d) Vesica urinaria.

23. Hvor meget blod løber der gennem nyren tilsammen pr. døgn:

a) 180 l

b) 1800 l

c) 1,8 l

d) 180 ml.

24. Hvor stor en procentdel af blodet bliver filtreret gennem Glomeroli:

a) 30%

b) 20%

c) 10%

d) 0,1%.

25. Hvor mange liter blod pr. døgn filtreres ud i den Bowmanske kapsel:

a) 1800 ml

b) 1800 l

c) 180 l

d) 180 ml.

26. Hvor stor er den daglige urinproduktion hos det gennemsnitlige menneske:

a) 3,5 l

b) 2,5 l

c) 1,5 l

d) 0,5 l.

27. De 3 processer i urindannelsen hedder:

a) Sekretion, Ejakulation og absorption

b) Sekretion, tilbageresorption og digestion

c) Filtration, absorption og metabolisme

d) Filtration, sekretion og tilbageresorption.

28. Glomerolus filtrationen er en proces som får sin energi fra:

a) Blodtrykket

b) ATP

c) Det osmotiske tryk

d) Muskelarbejde.

Asclepius v/Ken Lunn Side

179


29. Blodtrykket i den afferente arteriole er ca.:

a) 100 mm Hg

b) 75 mm Hg

c) 40 mm Hg

d) 55 mm Hg.

30. Filtrationstrykket er ca.:

a) 100 mm Hg

b) 55 mm Hg

c) 20 mm Hg

d) 5 mm Hg.

31. 80% af præ-urinen vil blive absorberet i:

a) De proximale tubuli

b) De distale tubuli

c) Henles slynge

d) Samlerørene.

32. Henles Slynges primære opgave er:

a) Tilbage resorption af Glukose, aminosyrer og vitaminer

b) Koncentrere urinen

c) Reagere på stimulus fra ADH

d) Sekretion.

33. Den variable tilbageresorption i distale tubuli samlerør reguleres af:

a) Det autonome nervesystem og ACTH

b) ACTH og glukagon

c) Adrenalin og acetylkolin

d) Aldosteron og ADH.

34. ADH's opgave er at:

a) Filtrere vand i glomerolus og dermed udskille overskydende væske

b) Tilbageresorbere vand i distale tubuli og samlerør og derved

spare på vandet.

c) Forårsage at urin udskilles fra de juxtaglomerolære celler

d) Nedsætte tørsten for ikke at vandet skal ophobes i kroppen.

35. Aldosterons opgave er at:

a) Forhindre en blodtryksstigning

b) Tilbageresorbere Na + og Ca + og sekundært vand i distale tubuli

c) Stimulere Hypofyse-forlap til frigørelse af ADH

d) Secernere Angiotensin II for at få blodtrykket til at stige.

Asclepius v/Ken Lunn Side

180


36. Tilbageresorptionens tærskelværdi betyder at:

a) Alle stoffer tilbageresorbere frit

b) Filtrationen skal have en vis størrelse før tilbageresorptionen starter

c) Underste grænse for den koncentration af et nyttestof der kan tilbage-

resorberes fuldstændigt

d) Der er en øverste grænse for den koncentration af et nyttestof der kan

tilbageresorberes fuldstændigt

37. Følgende stoffer tilbageresorberes kun i ringe grad:

a) Na+, K+ og Ca ++

b) Aminosyrer, Glukose og vandopløselige vitaminer

c) Urinstof, urinsyre og kreatinin

d) Vand M+ og Ca2+

38. Sekretion benytter sig af følgende energiform:

a) ATP

b) Blodtryk

c) Kolloid osmotisk tryk

d) Alle de ovennævnte.

39. De vigtigste stoffer som transporteres ud i tubuli ved sekretion er:

a) Ca2+ og vandopløselige vitaminer

b) Na + og Ca ++

c) Glukose og Aminosyrer

d) K+ og H+.

40. Kroppens pH værdi ligger ca. på:

a) 7

b) 6

c) 8

d) 5.

41. En syre er et stof som er i stand til:

a) At have pH værdien

b) At optage en H+ (brint) Ion

c) At fraspalte en H+ (brint) ion

d) At sænke H+ (brint) koncentrationen i blodet.

42. Kroppens hurtigste måde at eliminere H+ ioner på, er gennem:

a) Leverens gluconeogenese

b) Nyrerne H + - sekretion

c) Blodets buffersystem

d) Lungernes udskillelse af CO2.

Asclepius v/Ken Lunn Side

181


43. Kroppens langsomste men mest effektive måde at eliminere H+ ioner

på, er gennem:

a) Hjertets impulsledningssystem

b) Blodets buffersystem

c) Lungernes udskillelse af C02

d) Nyrernes H + -sekretion.

44. Hvilken af nedenstående egenskaber har nyrene:

a) Regulation af kalkbalancen

b) Regulation af ADH-frigørelse

c) Regulation af dannelse af røde blodlegemer

d) Regulation af BT

e) Regulation af saltbalance.

45. Ved nedsat blodgennemstrømning (iltmangel) gennem nyrerne:

a) Forskydes filtrationen

b) Øges filtrationen

c) Aktiveres det inaktive D-vitamin

d) Dannes Erythropoitin.

46. Hvilket stof er af afgørende betydning for aldosteronfrigørelsen fra binyrebarken:

a) ACTH

b) Erytropoietin

c) Renin

d) Vitamin D..

47. Hvilken struktur er indskudt mellem nyremarven (incl. Calyx) og Ureteres:

a) Pelvis renalis

b) Cortex renalis

c) Uretra

d) Vesica urinaria.

48. Hvor lang er Ureteres:

a) 25 cm

b) 35 cm

c) 15 cm

d) 45 cm.

49. Hvilken type overflade epitel findes i Ureteres:

a) Flerlaget pladeepitel

b) Cylinderepitel

c) Overgangsepitel

d) Kubisk epitel

Asclepius v/Ken Lunn Side

182


50. Hvilken form for energi bruger urinen ved at komme fra nyren til blæren:

a) Blodtrykket (hydrostatiske tryk)

b) Na+/K+-pumpen (ATP)

c) Tyngdeaccelerationen (Potentiel energi)

d) Peristaltik (muskelenergi).

51. Hvor stor er blærens kapacitet:

a) 0,1 - 0,2 l

b) 0,5 - 0,7 l

c) 0,3 - 0,5 l

d) 0,8 - 1,0 l.

52. I tømt tilstand kan blæren beskrives som opbygget af:

a) 3 trekanter

b) 4 trekanter

c) 5 trekanter

d) 3 firkanter.

53. Hvilke organer har relation til blærens top hos kvinden:

a) Vagina og Uretra

b) Uterus og tarm

c) Rectum og Vagina

d) Symfysen og tarm.

54. Hvilket organ har umiddelbar relation til blærens bund hos manden:

a) Vesicula Seminalis

b) Ductus Deferens

c) Ureteres

d) Prostata.

55. Hvor tyk er blærens væg:

a) Ca 1 mm

b) Ca 1 cm

c) Ca 3 cm

d) Ca 20 mm.

56. Hvad består blærens væg overvejende af:

a) Bindevæv

b) Glat muskulatur

c) Overgangsepitel

d) Skeletmuskulatur.

Asclepius v/Ken Lunn Side

183


57) Hvor mange lukkemuskler har blæren:

a) Ingen

b) 3

c) 2

d) 1.

58. Hvilken form for nerveforsyning kontraherer blæremuskulaturen og

dilaterer den indre lukkemuskel:

a) Parasympatikus

b) Sympatikus

c) Både sympaticus og parasympaticus

d) N. Pudendus.

59. Hvilken form for innervation får den viljestyrede ydre lukkemuskel:

a) Autonome tråde fra S2 - S4

b) Sensitive somatiske tråde fra Plexus Sacralis

c) Parasympatiske tråde

d) Somatiske motoriske tråde fra Plexus Sacralis.

60. Hvilket slags epitel indeholder urinvejene:

a) 2 forskellige slags epitel

b) Overgangs epitel

c) Cylinder epitel

d) Kubisk epitel.

61. Hvor langt er den mandlige henholdsvis den kvindelige Uretra:

a) 2 - 3 cm / 8 - 9 cm

b) 5 - 10 cm / 6 - 7 cm

c) 15 - 20 cm / 3 - 4 cm

d) 25 - 27 cm / 1 - 2 cm.

62. Hvad gør urinvejsepitel meget velegnet til urinvejene;

a) Eftergiveligt og modstandsdygtigt

b) Forhorning

c) Pigmenteret

d) Meget hurtigt voksende epitel.

Asclepius v/Ken Lunn Side

184


Bevægeapparatet

1. Skelettet indeholder store mængder:

a) Natrium

b) Kalium

c) Calcium

d) ATP.

2. Forbindelsen mellem muskelens sener og knoglevævet er:

a) Diafysen

b) Periost

c) Endost

d) Epifyseskiven.

3. Ledbrusken består af:

a) Elastisk brusk

b) Periost

c) Fibrøs brusk

d) Hyalin brusk.

4. Knoglernes længde vækst sker i:

a) Periost

b) Diafysen

c) Epifyseskiven

d) Ledbrusken.

5. Uægte led opdeles i:

a) Fibrøse og kartilaginøse led

b) Hyaline og kartilaginøse led

c) Fibrøse og elastiske led

d) Hyaline og elastiske led.

6. Ægte led har:

a) Større bevægelighed end uægte led

b) Hyalin brusk på ledfladerne

c) Ledvæske

d) Både a, b og c er rigtige.

7. En menisk er:

a) En af hjernehinderne

b) En trykfordeler i et ægte led

c) Paranoid mand

d) Indskudt bruskskive imellem ryghvivlerne.

Asclepius v/Ken Lunn Side

185


8. Ledvæsken produceres af:

a) Ledbåndene

b) Ledkapslen

c) Menisken

d) Synovialmembranen.

9. Skulderleddet er et:

a) Kugleled

b) Æggeled

c) Saddelled

d) Hængselsled.

10. Symfysen er et:

a) Ægte led

b) Uægte fibrøst led

c) Glideled

d) Kartilaginøst led.

11. Ledbånd og ledkapsel:

a) Stabiliserer led

b) Opsuger stoffer fra ledhulen (lymfenet)

c) Registrerer tryk og træk vha. sensoriske nerver

d) Alle ovenstående.

12. Drejeled findes i:

a) Mellem de 2 øverste nakkehvirvler

b) Mellem fingerknoglerne

c) I kæbeleddet

d) Ingen af ovenstående.

13. Ægte led findes i:

a) Hofteleddet

b) Mellem ryghvivlerne

c) Håndleddet

d) Mellem fodrodsknoglerne.

14. Glideled findes i:

a) Fingerknoglerne

b) Symfysen

c) De små led mellem ryghvirvlernes tapper

d) Alle ovenstående.

Asclepius v/Ken Lunn Side

186


15. Glideled findes i:

a) Mellem håndrods- og fodrodsknoglerne

b) Mellem kranieknoglerne

c) Albuen

d) Kun b og c.

16. Saddelled findes i:

a) Albuen

b) Ankelleddet

c) Mellemfodsknoglerne

d) Tommelfingerens rodled.

17. Hængselsled findes i:

a) Hoften

b) Mellem ryghvivlerne

c) Mellem kraveben og skulderled

d) Knæet.

18. Muskelarbejde kan opdeles i:

a) Statisk og problematisk

b) Statisk og dynamisk

c) Statistisk og problematisk

d) Statistisk og dynamisk.

19. En tværstribet skeletmuskel vokser ved:

a) Vækst af de enkelte muskelfibre

b) Celledeling af de enkelte muskelfibre

c) Både celledeling og vækst af muskelfibre

d) Atrofi.

20. Muskelen m. Sternocleidomastoideus udspringer fra:

a) Clavicula og Sternum

b) Scapula

c) Os Occipitalis (nakkebenet)

d) Mandibula.

21. Hvor mange knogler består Columna Vertebralis af:

a) 53

b) 23

c) 43

d) 33.

Asclepius v/Ken Lunn Side

187


22. Hvor mange lordoser og kyfoser består Columna Vertebralis af:

a) 3 af hver

b) 2 af hver

c) 1 af hver

d) 3 lordoser og 2 kyfoser.

23. Torntappe og tværtappe sidder på:

a) Hvirvelbuen

b) Discus

c) Hvirvellegemet

d) Ledbrusken.

24. Hvilke(n) ryghvirvel(er) har intet hvirvellegeme:

a) Atlas

b) Axis

c) Lændehvirvlerne

d) Halebenet.

25. Vertebra prominens er:

a) Halshvirvel 2

b) Lændehvirvel 7

c) Brysthvirvel 4

d) Halshvirvel 7.

26. Brysthvirvelerne er karakteriseret ved at:

a) Være de mindste ryghvirvler

b) Danne ægte led med ribbenene

c) Være de største ryghvirvler

d) Have nyreformede hvirvellegemer.

27. Os Sacrum (korsbenet)

a) Består af 6 ryghvirvler

b) Danner ægte led med bækkenet

c) Har stor bevægelighed

d) Ligner et kors.

28. Hvilken muskel er ansvarlig for den oprejste stilling:

a) Musculus Sacrospinalis (Erector Spinae)

b) Musculus Psoas

c) Musculus Trapezius

d) Musculus Pectoralis major.

Asclepius v/Ken Lunn Side

188


29. Clavicula danner led med:

a) Radius og ulna

b) Scapula og Humerus

c) Sternum og Humerus

d) Sternum og Scapula.

30. Scapula (skulderbladet) danner led med:

a) Clavicula og Humerus

b) Clavicula og Sternum

c) Sternum og costae

d) Humerus og Sternum.

31. Musculus Pectoralis major hæfter på:

a) Clavicula

b) Scapula

c) Humerus

d) Sternum.

32. Musculus Pectoralis major:

a) Danner forreste fold i armhulen

b) Danner bagerste fold i armhulen

c) Danner bunden i armhulen

d) Både a, b og c.

34. Musculus Pectoralis Minor udspringer fra:

a) Sternum

b) Costae 3-5

c) Clavicula

d) Humerus.

35. Musculus Seratus anterior går mellem:

a) Sternum og Scapula

b) Sternum og Clavicula

c) Costae og Sternum

d) Costae og Scapula.

36. Musculus deltoideus består af:

a) 1 del

b) 2 dele

c) 3 dele

d) 4 dele.

Asclepius v/Ken Lunn Side

189


37. Musculus Deltoideus hovedfunktion er:

a) Abduktion af overekstremiteten

b) Fleksion af underekstremiteten

c) Adduktion af overekstremiteten

d) Supination af hånden.

38. Den karakteristiske V-form hos Top idrætsfolk skyldes:

a) Musculus Pectotralis major

b) Musculus Trapezius

c) Musculus Sacrospinalis

d) Musculus Latissimus dorsi.

39. Musculus Latissimus dorsi hæfter på:

a) Clavicula

b) Humerus

c) Scapula

d) Femur.

40. Armhulens bagvæg dannes af:

a) Musculus Teres major

b) Musculus Trapezius

c) Musculus Latissimus dorsi

d) Både a og c.

41. Musculus Trapezius udspringer fra:

a) Scapula

b) Nakkebenet og C 1 - F 12

c) Clavicula

d) Lændehvirvlerne og S 2 -S 4.

42. Musculus Supraspinatus:

a) Ekstenderer overekstremiteten

b) Flekterer overekstremiteten

c) Abducerer overekstremiteten

d) Adducerer overekstremiteten.

43. Musculus Rhomboideus hæfter på:

a) Scapulas medialflade

b) Claviculas medialflade

c) Torntappene på hals og brysthvirvler

d) Claviculas lateralflade.

Asclepius v/Ken Lunn Side

190


44. Mellem Humerus og hånden findes:

a) Tibia og Fibula

b) Radius og Ulna

c) Femur

d) Mandibula.

45. Albuen består af:

a) 1 led

b) 2 led

c) 4 led

d) 3 led.

46. Musculus Biceps Brachii udspringer fra:

a) Scapula

b) Clavicula

c) Humerus

d) Radius.

47. Musculus Biceps brachii hæfter på:

a) Radius

b) Ulna

c) Humerus

d) Scapula.

48. Musculus Brachialis:

a) Flekterer i albuen og i overarmen

b) Ekstenderer i albuen

c) Flekterer i albuen

d) Abduktion i overekstremiteten.

49. Musculus Triceps brachii har:

a) 4 hoveder

b) 3 hoveder

c) 2 hoveder

d) 1 hoved.

50. Musculus Triceps Brachiis lange hoved udspringer fra:

a) Clavicula

b) Ulna

c) Humerus

d) Scapula.

Asclepius v/Ken Lunn Side

191


51. Musculus Triceps brachii hæfter på:

a) Olecranon

b) Radius

c) Distale Ulna

d) Både a og c.

52. Musculus Brachioradialis kan fremkalde:

a) Supination

b) Pronation

c) Både supination og pronation

d) Ingen af ovenstående.

53. Håndrodsknoglerne ligger i:

a) 2 rækker af 3

b) 2 rækker af 4

c) 2 rækker af 5

d) 1 række med 6.

54. Mellemhåndsknoglerne er:

a) Flade knogler

b) Korte rørknogler

c) Uregelmæssige knogler

d) Kun spongiosa.

55. Det der adskiller os fra dyrene er at tommelfingeren kan:

a) Opponeres

b) Adduceres

c) Abduceres

d) Ekstenderes.

56. Thorax forreste mediale afgrænsning er:

a) Columna Vertebralis

b) Costae

c) Thymus

d) Sternum.

57. Hvor mange costae har et menneske:

a) 12 par

b) 12

c) Mænd har 11 par, kvinder 12 par

d) 11 par.

Asclepius v/Ken Lunn Side

192


58. Costae danner ægte led med:

a) Sternum

b) Thoracal hvirvlerne

c) Lumbal hvirvlerne

d) Cervical hvirvlerne.

59. Sternum danner ægte led med:

a) Clavicula

b) Prosessus Xiphoideus

c) Costae

d) Scapula.

60. Diafragma udspringer fra:

a) Bagsiden af processus Xiphoideus

b) De øverste lumbalhvirvler

c) De 6 nederste ribben

d) Alle ovenstående.

61. Diafragma hæfter i/på:

a) Centrum Tendineum

b) Processus Xiphodeus

c) De 6 nederste ribben

d) Alle ovenstående.

62. I Diafragma er der:

a) 1 hul

b) 2 huller

c) 3 huller

d) 4 huller.

63. N. Vagus passerer igennem:

a) Alle nedenstående

b) Forarmen Venae Cavae

c) Hiatus Aorticus

d) Hiatus Eusophagus.

64. Mælkebrystgangen går gennem:

a) Hiatus Aorticus

b) Forarmen Venae Cavae

c) Hiatus Eusophagus

d) Både b og c.

Asclepius v/Ken Lunn Side

193


65. Imellem ribbenene findes:

a) Musculus Sacrospinalis

b) Musculus Rectus Abdominis

c) Diafragma

d) Musculi Intercostales.

66. Musculus Rectus Abdominis hæfter på:

a) Os Pubis

b) Os Ischii

c) Processus Xiphoideus

d) 5 - 7 ribbensbrusk.

67. Musculus Rectus Abdominis fremkalder en:

a) Ekstension i lænderygsøjlen

b) Fleksion i lænderygsøjlen

c) Sidebøjning i brystrygsøjlen

d) Sidebøjning i halsrygsøjlen.

68. Musculus Obliquus externus abdominis udspringer:

a) De nederste ribben

b) Processus xiphoideus

c) Rectusskeden

d) Hoftebenskammen

69. Musculus Obliquus internus abdominis udspringer fra:

a) Fascia Lumbodorsalis

b) Processus Xiphoideus

c) Hofte benskammen

d) Både a og c.

70. Musculus Transversus abdominis hæfter i:

a) Rectusskeden

b) Processus Xiphoideus

c) Os Pubis

d) De nederste ribben.

71. Musculus Kvadratus Lumborum går mellem:

a) Lænderygsøjlen og femur

b) 12 ribben og femur

c) 12 ribben og hoftebenskammen

d) Lænderygsøjlen og Os Pubis.

Asclepius v/Ken Lunn Side

194


72. Os coxae er sammensat af:

a) 4 knogler

b) 3 knogler

c) 2 knogler

d) 1 knogle.

3. Hvilken bækkenknogle danner led med Os sacrum:

a) Os Ilii

b) Os Coccygis

c) Os Ischii

d) Os Pubis.

74. Symfysen er dannet af:

a) Os Coccygis

b) Os Illi

c) Os Pubis

d) Os Ischii.

75. De 3 bækkenknogler mødes i:

a) Acetabulum

b) Caput femoris

c) Symfysen

d) Os Sacrum.

76. Hofteleddet er dannet af:

a) Acetabulum og symfysen

b) Os Coxae og Clavicula

c) Os Ilium og Trochanter major

d) Acetabulum og Caput femoris.

77. Musculus Gluteus maximus, medius og minimus hæfter alle tre på:

a) Proximale femur

b) Distale femur

c) Femur Condylerne

d) Trochanter minor.

78. Musculus Tensor Fascia Latae hæfter på/i:

a) Femur

b) Fascia Lata

c) Femur Condylerne

d) Både a og b.

Asclepius v/Ken Lunn Side

195


79. Musculus Psoas major udspringer fra:

a) Os Sacrum

b) Hvirvelbuen på brysthvirvlerne

c) Torntappene på lændehvirvlerne

d) Tværtappene på lændehvirvlerne.

80. Musculus Psoas major hæfter i en fællessene sammen med:

a) Musculus Gracilis

b) Musculus Gluteus medius

c) Musculus Iliacus

d) Musculus Sartorius.

81. Knæet består af femur, tibia og:

a) Patella

b) Acetabulum

c) Humerus

d) Fibula.

82. Menisken er lavet af:

a) Elastisk brusk

b) Hyalin brusk

c) Fibrøs brusk

d) Knoglevæv.

83. Musculus Quadriceps femoris har:

a) 4 hoveder

b) 3 hoveder

c) 2 hoveder

d) 1 hoved.

84. Musculus Quadriceps femoris hæfter på:

a) Femur

b) Patella

c) Fibula

d) Tibia.

85. Musculus Quadriceps femoris udspringer:

a) Både fra bækkenet og femur

b) Kun fra bækkenet

c) Kun fra femur

d) Både fra Os Ilium og Os Pubis.

Asclepius v/Ken Lunn Side

196


86. Musculus Quadriceps femoris bevirker:

a) Både ekstension af knæet og fleksion af hoften

b) Både fleksion af knæet og ekstension af hoften

c) Kun ekstension af knæet

d) Kun fleksion af hoften.

87. Femurs adduktorer udspringer fra:

a) Os Ilium

b) Os Pubis

c) Os Ischii

d) Femur.

88. Hvilken muskel hører ikke til femurs adduktorgruppe:

a) Musculus Adductor Longus

b) Musculus Adductor Magnus

c) Musculus Gracilis

d) Musculus Sartorius.

89. Musculus Rectus femoris er en del af:

a) Musculus Quadriceps Femoris

b) Musculus Vastus Medialis

c) Musculus Sartorius

d) Musculus Semimembranosus.

90. Skræddermusklen hedder:

a) Musculus Vastus Lateralis

b) Musculus Sartorius

c) Musculus Gracilis

d) Musculus Semitendinosus.

91. Musculus Gracilis hæfter på Tibia sammen med:

a) Musculus Adductor Longus og Musculus Quadriceps Femoris

b) Musculus Rectus Femoris og Musculus Biceps Femoris

c) Musculus Sartorius og Musculus Semitendinosus

d) Musculus Sartorius og Musculus Semimembranosus

92. Hvilken muskel er ikke en såkaldt hasemuskel:

a) Musculus Gracilis

b) Musculus Biceps femoris

c) Musculus Semimembranosus

d) Musculus Semitendinosus.

Asclepius v/Ken Lunn Side

197


93. Hasemusklerne udspringer alle fra:

a) Os Ischii

b) Os Ilium

c) Os Pubis

d) Os Sacrum.

94. Musculus Biceps femoris hæfter på:

a) Tibia

b) Fibula

c) Femur

d) Patella.

95. Musculus Semimembranosus og Musculus Semitendinosus hæfter begge på:

a) Tibia

b) Fibula

c) Femur

d) Patella.

96. Tibia og Fibula danner led med:

a) Talus

b) Calcaneus

c) Os Coxae

d) Patella.

97. Musculi Peroneus Longus og Brevis fremkalder:

a) Fleksion af foden

b) Abduktion af foden

c) Eversion af foden

d) Både a, b og c.

98. Musculus Tibialis Anterior udspringer fra:

a) Tibia

b) Fibula

c) Femur

d) Mellemfodsknogle nr. 1.

99. Musculus Triceps Surae består af:

a) Musculus Soleus og Musculus Quadriceps Femoris

b) Musculus Gastrocnemius og Musculus Peroneus Brevis

c) Musculus Soleus og Musculus Peroneus Longus

d) Musculus Gastrocnemius og Musculus Soleus.

Asclepius v/Ken Lunn Side

198


100. Musculus Triceps surae hæfter på:

a) Calcaneus

b) Talus

c) Tibia

d) Fibula.

101. Musculus Gastrocnemius og Musculus Soleus løber sammen i:

a) Achillessenen

b) Quadricepssenen

c) Bicepssenen

d) Peroneussenen.

102. Hvor mange fodrodsknogler findes der:

a) 5

b) 6

c) 7

d) 8.

103. Ossa Metatarsale er:

a) Mellemhåndsknoglerne

b) Mellemfodsknoglerne

c) Fodrodsknoglerne

d) Håndrodsknoglerne.

Asclepius v/Ken Lunn Side

199


Sanseorganerne

1. Øjet er omgivet af:

a) 3 hinder

b) 6 hinder

c) Cornea

d) Iris.

2. Sclera er:

a) Er den blinde plet

b) Går fortil over i Cornea

c) Hedder også nethinden

d) Indeholder mange blodkar.

3. Choroidea:

a) Indeholder stave og tappe

b) Hedder også nethinden

c) Er senehinden

d) Går fortil over i corpus Ciliare og Iris.

4. Kammervandet dannes i:

a) Cornea

b) Linsen

c) Corpus Ciliare

d) Sclera.

5. Retina:

a) Er den lysfølsomme del af øjet

b) Hedder også nethinden

c) Indeholder stave og tappe

d) Både A, B og C.

6. Den Schlemmske kanal er:

a) En del af Retina

b) Ved tillukning være årsag til grøn stær

c) Den gule plet

d) En del af linsen.

7. Stavene er:

a) Følsomme for grålige farver

b) Følsomme for alle farver

c) Koncentreret i den gule plet

d) Koncentreret i den blinde plet

Asclepius v/Ken Lunn Side

200


8. Tappene er:

a) Ikke farvefølsomme

b) Koncentreret i den gule plet

c) Koncentreret perifert i Retina

d) Følsomme for grålige farver.

9. Vælg de(t) rigtige svar:

a) Dagslys-synet varetages af tappene

b) Dagslys-synet er perifert beliggende

c) Mørkesynet er perifert beliggende

d) Mørkesynet varetages af tappene.

10. Corpus Vitrium:

a) Hedder også Sclera

b) Består kun af tappe

c) Har en mængde blodkar

d) Er glaslegemet.

11. Cornea:

a) Er den vigtigste lysbrydende del af øjet

b) Indeholder mange blodkar

c) Er en del af linsen

d) Bryder kun lyset meget lidt.

12. Cornea

a) Er ikke et lysbrydende medium

b) Indeholder ingen nerver

c) Indeholder ingen blodkar

d) Danner kammervandet.

13. Corpus Ciliare:

a) Både B, C og D

b) Indeholde kirtler

c) Hæfter Sonulatrådene

d) Er en fortsættelse af Caronoidea (årehinden)

14. Musculus Ciliaris:

a) Åbner pupillen ved kontraktion

b) Øger omkredsen af Corpus Ciliare ved kontraktion

c) Styres af det sympatiske nervesystem

d) Vil ved kontraktion bevirke krumning af linsen.

15. Linsen:

a) Er en del af Iris

b) Bliver mere elastisk med årene

c) Er bi-konkav

d) Kan blive syg med grå stær.

Asclepius v/Ken Lunn Side

201


16. -Iris:

a) Kan betragtes som en kamerablænde

b) Dilateres med sympatikus

c) Kontraheres med parasympatikus

d) Både A, B og C.

17. Øjets billeddannelse:

a) Går gennem den Schlemmske kanal

b) Bruger Sclera som medium

c) Vises på hovedet på Retina

d) Bruger pigmentet i Iris som farvefølsomt medium.

18. Hos personer med normalt syn:

a) Er brændpunktet afbilledet på Retina

b) Er brændpunktet afbilledet bag Retina

c) Er brændpunktet afbilledet foran Retina

d) Er nærpunktet ca. 5 meter.

19. Hos den langsynede:

a) Korrigeres synet med en spredelinse

b) Er brændpunktet afbilledet bag øjet

c) Er øjet i princippet for langt

d) Både A, B og C.

20. Hos den nærsynede:

a) Kun B og C

b) Er brændpunktet afbilledet bag øjet

c) Er øjet i princippet for kort

d) Korrigeres synet med en spredelinse.

21. Ved adaptation forstås:

a) Øjets evne til at tilpasse sig forskellige lysstyrker

b) Den gule plets farvesans

c) Den blinde plets brændpunkt

d) En samlelinse til en nærsynet.

22. Synscenteret:

a) Sidder i tindingelapperne

b) Sidder i nakkelapperne

c) Sidder i Chiasma opticum

d) Modtager venstresidige synsfelt i venstre hjernehalvdel.

23. Chiasma opticum:

a) Er synsbanens overkrydsningssted

b) Er synscenteret

c) Er talecenteret

d) ligger ikke tæt på hypofysen.

Asclepius v/Ken Lunn Side

202


24. Øjet styres (bevæges) af:

a) 8 muskler

b) 7 muskler

c) 6 muskler

d) 5 muskler.

25. Øjets muskler innerveres af:

a) 3 spinalnerver

b) 1 hjernenerve

c) 2 hjernenerver

d) 3 hjernenerver.

26. Glandula Lacrimalis:

a) Producerer lysozym

b) Laver tårer

c) Er tårekirtlen

d) Både A, B og C.

27. Øjenbetændelse sidder ofte i:

a) Cilia

b) Iris

c) Cornea

d) Conjunctiva.

28. Mellemøret og det indre øre sidder i:

a) Os temporale

b) Os Frontale

c) Os Parietale

d) Os Occipitale.

29. Trommehinden:

a) Er 1mm tyk

b) Er kun 0,1 mm tyk

c) Sidder i det Cortiske Organ

d) Er ansvarlig for stillingssansen.

30. Trommehinden er forbundet til det indre øre ved:

a) Cochlea

b) Den ydre øregang

c) Malleus, Incus og Stapes

d) Både A, B og C.

31. Lydbølgerne bliver af trommehinden og de 3 små knogler forstærket:

a) ca. 2000 gange

b) ca. 2 gange

c) ca. 200 gange

d) ca. 20 gange.

Asclepius v/Ken Lunn Side

203


32. Det Eustachiiske rør forbinder næsesvælg med:

a) Cochlea

b) Det ydre øre

c) Det indre øre

d) Mellemøret.

33. Det lydopfattende organ hedder:

a) Trommehinden

b) Mellemøret

c) Cochlea

d) Dækmembranen.

34. Cochlea indeholder:

a) Dækmembran, høreceller og Basalmembran

b) Det Cortiske Organ

c) Et snøret trippel rørsystem

d) Både A, B og C.

35. Hørecentret sidder i:

a) Os Temporale

b) Os Frontale

c) Os Parietale

d) Os Occipitale.

36. Ligevægtssansen og hørelsen formidles af:

a) Den 1. hjernenerve

b) Den 8. hjernenerve

c) Den 2. hjernenerve

d) Den 7. hjernenerve.

37. Stillings- og accelerationssansen sidder i:

a) Det indre øre

b) Mellemøret

c) Cochlea

d) Muskelsansen

38) Hvor mange smagskvaliteter findes der:

a) 2

b) 3

c) 4

d) 5.

39. Smagen registreres af:

a) Næsen

b) Smagsløg

c) Ganens slimhinde

d) Den 12. hjernenerve.

Asclepius v/Ken Lunn Side

204


40. Smagsimpulser går til hjernen via hjernenerve:

a) 5, 8 og 10

b) 6, 7 og 8

c) 7, 8 og 9

d) 7, 9 og 10.

41. Lugtesansen sidder i:

a) Toppen af næsehulen

b) Bunden af næsehulen

c) Næseskillevæggen

d) Alle de ovenstående.

42. Lugte nerven hedder:

a) Nervus Vagus

b) Nervus Facialis

c) Nervus Olfactorius

d) Nervus Opticus.

43. Hudens mellemste lag hedder:

a) Epidermis

b) Dermis

c) Keratin laget

d) Subcutis.

44. Svedkirtlerne i Subcutis styres af:

a) Smertereceptorer

b) Det motoriske nervesystem

c) Parasympatikus

d) Sympatikus.

45. Talgkirtlerne tømmer sig i:

a) Hårfoliklerne

b) De små svedkirtler

c) Subcutis

d) De store svedkirtler.

Asclepius v/Ken Lunn Side

205


Vitaminer og mineraler

1. Vitaminer er vigtige specielt for:

a) Det kolloid osmotiske tryk

b) Peristaltikken i tarmen

c) Blodtrykket

d) Stofskiftet.

2. De fleste vitaminer:

a) Skal vi have tilført

b) Producerer kroppen selv

c) Dannes i epitelcellerne i tarmen

d) Findes kun i grønne planter.

3. Vitaminer:

a) Udgør en stor energikilde

b) Hjælper kroppens enzymer til at fungere

c) Er ikke skadelige i kæmpedoser

d) Dannes alle i huden.

4. Hvilke vitaminer kan dannes helt eller delvist i kroppen:

a) A, B og C

b) D, E og A

c) C, B1 og D

d) B12, D og K.

5. Avitaminoser er:

a) Vitaminforgiftningssygdomme

b) Forskellige A-vitaminer

c) Vitaminmangelsygdomme

d) Stofskifteforhøjelse.

6. Vitaminer er:

a) Organiske stoffer

b) Nødvendige for mennesker

c) Co-enzymer

d) Både A, B og C.

7. De fedtopløselige vitaminer er:

a) A, D, E og K

b) C, B, D og E

c) B12, B16, B1 og B2

d) B5, C, D og A.

Asclepius v/Ken Lunn Side

206


8. De vandopløselige vitaminer er:

a) A og D

b) E og K

c) C og B

d) A og B.

9. Forgiftningssymtomer er hyppigst ved de:

a) Vandopløselige vitaminer

b) Forskellige B-vitaminer

c) Fedtopløselige vitaminer

d) Lave doseringer af C-Vitamin.

10. B1 (thiamin) har betydning for:

a) Kulhydrat forbrændingen

b) Lipid forbrændingen

c) Protein forbrændingen

d) Lipid.

11. Thiaminmangel kan give:

a) Impotens

b) Forstyrrelser i D-vitamin syntesen

c) Beri-beri

d) Blødende mavesår.

12. Alkoholikere får ofte:

a) B1 og B2 mangel

b) B12 mangel

c) Biotin mangel

13. Beri-beri er en sygdom i kulhydrat stofskiftet som giver:

a) Blindhed

b) Lammelser, kramper og vægttab

c) Blødende slimhinder og hårtab

d) Alkoholabstinenser.

14. Riboflavinmangel (B2) giver:

a) Forstyrrelse i Mitokondriernes funktion

b) Blødende slimhinder, hårtab og hudforandringer

c) Hyppigt symptomer hos alkoholikere

d) Både A, B og C.

15. Pellagra opstår på grund af:

a) Thiamin mangel (B1)

b) Riboflavin mangel (B2)

c) Niacin mangel (Nikotinsyre)

d) Pyridoxin mangel (B6).

Asclepius v/Ken Lunn Side

207


16. Pellagra giver:

a) Løse tænder

b) Beri-beri

c) Perniciøs anæmi

d) Eksem, diarre og forstyrrelser fra nervesystemet.

17. Mangel på B5 (Pantotensyre) giver:

a) Pellagra

b) Kredsløbs-, nerve- og fordøjelsessymptoner

c) Beri-beri

d) Perniciøs anæmi.

18. Pyridoxin mangel (B6) giver:

a) Anæmi

b) Kramper hos småbørn og depression

c) Hyppigt mangelsymptomer hos alkoholikere

d) Både A, B og C.

19. B12-vitamin (Cyanoscobalamin) dannes i små mængder i:

a) Colon

b) Ilium

c) Jejunum

d) Duodenum.

20. B12-vitamin (Cyanoscobalamin) mangel giver:

a) Beri-beri

b) Perniciøs Anæmi

c) Pellagra

d) Skørbug.

21. B12-vitamin (Cyanoscobalamin) kan kun optages i tarmen ved hjælp af:

a) Galde

b) Bugspyt

c) C-vitamin

d) Intrinsic faktor.

22. B12 og Folinsyre er nødvendige for:

a) Intrinsic faktor produktion

b) Syntese af Hyaluronsyre

c) Sårheling

d) Dannelse af kollagen.

23. Folinsyre mangel giver:

a) Både B, C og D

b) Anæmi

c) Især sygelighed hos ældre

d) Hyppigt apati og depression.

Asclepius v/Ken Lunn Side

208


24. C-vitamin (Askorbinsyre) har stor betydning for:

a) Nukleinsyre syntesen

b) Kulhydrat stofskiftet

c) Støttevævene

d) Nervesystemets funktion.

25. C-vitamin (Askorbinsyre) er ansvarlig for:

a) Kulhydrat syntesen

b) Kollagen syntesen

c) Lipidsyntesen

d) B12-vitamin syntesen.

26. C-vitamin:

a) Øger optagelsen af jern i tarmen

b) Deltager i sårhelingsprocessen

c) Mangel giver skørbug

d) Både A, B og C

27. A-vitamin:

a) Har betydning for nethindens funktion

b) Er vandopløseligt

c) Findes i citrusfrugter

d) Mangel giver skørbug.

28. A-vitamin mangel giver:

a) Beri-beri

b) Natteblindhed og evt. total blindhed

c) Pellagra

d) Automatisk C-vitamin mangel.

29. D-vitamin:

a) Hæmmer optagelse af fosfor i tarmen

b) Kan vi ikke selv danne

c) Bevirker optagelse af kalk i tarmen

d) Både A, B og C.

30. D-vitamin mangel giver:

a) Rachitis hos børn og Osteomalaci hos voksne

b) Natteblindhed

c) Beri-beri

d) Pellagra

31. D-vitamin forgiftning giver:

a) Rachitis

b) Osteomalaci

c) Hyppig vandladning, nyresten og fosterskade

d) Beri-beri.

Asclepius v/Ken Lunn Side

209


32. E-vitamin er:

a) Et vandopløseligt vitamin

b) Et antioxidant

c) Årsag til natteblindhed ved mangel

d) Vigtig for optagelse af kalk i tarmen.

33. E-vitamin mangel kan give:

a) Anæmi hos børn

b) Skørbug

c) Beri-beri

d) Pellagra.

34. K-vitamin:

a) Både B, C og D

b) Hæmmer dannelse af Protrombin

c) Dannes ikke i organismen

d) Er nødvendig for blodets koagulationsevne.

35. Natrium (NA + ):

a) Mangel er vidt udbredt i Danmark

b) Er det samme som peber

c) Overforbrug giver aldrig hypertension

d) Er vigtig for membranpotentialet og nerveimpulsen.

36. Klor (Cl - ):

a) Forgiftning er hyppig i Danmark

b) Er en del af mavesækkens saltsyre

c) Er en vigtig del af DNA

d) Er et andet ord for kalk.

37. Calcium (Ca ++ ) Koncentrationen:

a) Reguleres af ADH

b) Er ligegyldig for kroppens funktion

c) Reguleres af D-vitamin, calcitonin og PTH

d) Både A, B og C.

38. Fosfor (P):

a) Findes ikke i kroppen

b) Optages ikke i tarmen

c) Findes i knogler og nukleinsyre

d) Optages kun hvis det er bundet til C-vitamin.

39. Jern (Fe ++ ):

a) Er vigtig for dannelse af Erytrocytter

b) Danner kroppen selv

c) Skal ikke gives gravide som tilskud

d) Findes i høj koncentration i citrusfrugter.

Asclepius v/Ken Lunn Side

210


40. Jod (I - ) mangel giver:

a) Rachitis

b) Pellagra

c) Perniciøs anæmi

d) Nedsat T3 og T4 produktion.

41. Selen mangel giver:

a) Hjerte insufficiens

b) Nedsat stofskifte

c) Anæmi

d) Beri-beri

42. Zink (zn 2+ ):

a) Er koblet til T3 og T4 Findes i hæmoglobin

b) Er vigtig for sårheling

c) Mangel giver perniciøs anæmi.

Asclepius v/Ken Lunn Side

211


Stress tests

Asclepius v/Ken Lunn Side

212


Brugsanvisning

Her skal prøven stå, om du kan besvare en masse

spørgsmål stillet på en vanskelig

og til tider meget underlig måde.....

Puh ha .... spring ud i det med fingrene krydset!

Asclepius v/Ken Lunn Side

213


Stresstest nr. l................Begynder testen!

l. lmpulsbølgen i en nervetråd er for nervesystemet

hvad

hormonernes transport i blodbanen er det.............?

2. Blæren er et kugleformet hulorgan

og

tyndtarmen er.......................?

3. Overhuden (Epidermis) er opbygget af flerlaget forhornet pladeepitel

og

væggen i et kapillær er opbygget af................?

4. Det store kredsløb forsyner hele kroppen med blod, inklusive lungerne selv,

og det lille kredsløb løber fra hjertets..... side, igennem...... til .......... hvor

det .........og løber dernæst igennem .... til hjertets ...... side! (Puh-ha!)

5. En celle er organiseret i et væv,

og

vævet er organiseret i ..........................?

6. Produktion af protein stoffer sker på ribosomer,

og

energiproduktion med dannelse af ATP sker i ................?

7. Hvis skulderbladet kan sammenlignes med en plade,

så kan

lårbensknoglen sammenlignes med et.............?

8. Kromosomerne ligger i cellens kerne,

og

under celledeling bliver de trukket mod separate poler af .................?

9. Der er to typer celledeling.

Almindelig celledeling er til fornyelse og vækst,

men

Kønscelledelingen er til ................?

Asclepius v/Ken Lunn Side

214


10. Det, vi forbinder med ordet levende, kaldes livsytringer:

Cellernes livsytringer er:

Stofskifte og .............

Reproduktion og c ............

................... og bevægelighed

Irritabilitet og .................

Endo- .............. og exo ................

samt ...................

11. Der findes .... typer knogler nemlig..........................................!

12 Der findes ........ kardinalsymptomer på betændelse,

nemlig...............................................................!

13. Der findes ....... årsager til, at denne lille test irriterer mig, nemlig .............

14. Celledelingen (cyklus) har ...... faser, nemlig ....................................

15. Blodets celler er mangeartede med mange forskellige funktioner.

Vi deler dem op i .... hovedgrupper efter deres farve.

Disse er ...................................!

16. Immunforsvaret gør brug af blandt andet lymfocytterne.

Der er .... forskellige typer lymfocytter, hvoraf nogle laver antistoffer.

Nå -jah .... Det er da ....................... der laver antistoffer.

Og det er en undergruppe af denne, nemlig ....................., der husker det

specifikke antigen, til senere brug.

17. Definitionen på ................., kunne være:

En ansamling af nervecellelegemer uden for centralnervesystemet.

18. Definitionen på ................... kunne være:

Kroppens evne til hurtigt og effektivt at reagere imod et antigen efter at

man en gang tidligere har været udsat for det samme antigen.

19. Definition:

Et ................ defineres som et stof, der giver anledning til en ................... .-

dannelse.

Asclepius v/Ken Lunn Side

215


20. Natrium-Kalium-pumpen har til formål at pumpe ...... ind i cellen og at pumpe

........ ud af cellen. Der vil derefter ved passiv diffusion (gennemsivning) sive

tilbage i modsat retning. Nu er det sådan, at tilbagesivningen sker hurtigere

for .............. og derved vil der ske en ophobning af positivt ladede elementer

på ....... -siden af cellen. For hver gang der pumpes et Kalium molekyle den ene

vej og et Natrium molekyle den modsatte vej vil der blive for brugt et stk. ......

molekyle !

21. Mikrokredsløbet (kredsløbet fra kapillærer til celler og tilbage igen) er afhæn

gigt af, at der findes et såkaldt k ............o ........... tryk, der kan trække

væsken tilbage til blodbanen igen. Hvad hedder det tryk, der presser væsken

fra kapillærerne og ud imellem cellerne. Jeg ved det - Jeg ved det ! Det hedder

da .........................!

22. Jeg ved da udmærket at den overskydende vævsvæske, bliver dræneret af

................... som starter blindt i det perifere væv.

23. Der findes mindst ..... andre ting at foretage sig fredag aften, nemlig ..............

24. Den røde knoglemarv er kroppens bloddannende organ, og vi finder den i

................. og i............. ! Men i fosterlivet var der organer, der og

producerede blodceller. Disse kan jeg i al beskedenhed fortælle var ..................

og ................!

25. Den røde knoglemarv som findes i alle knogler hos barnet, bliver med tiden

inaktiv og skifter farve til ........ på gr. af den store mængde ........ -Celler,

der “indvandrer”!

26. Det autonome nervesystem innerverer ........... muskulatur ;.............

muskulatur og .......... væv.

27. Nerveceller har udviklet en af livsytringerne, nemlig ................ og derfor

mistet en anden nemlig ......................!

28. Der findes ......... typer muskelceller, og disse er ..........

29. Den ene type af muskelcellerne er under viljens kontrol, og det er de

..................-muskelceller, og den del af nervesystemet der innerverer

dem, er det ........................ nervesystem.

30 Hvis hjernenerverne hører til hjernen,


hører spinalnerverne til ........!

Asclepius v/Ken Lunn Side

216


31. En arveegenskab på et kromosom kaldes for et .........., og den ligger kodet

ind i det store molekyle, snoet som en dobbelt helix, bestående af sukkerstof

(deoxyribose), syre (phosphatsyre) og 4 forskellige baser, som vi daglig tale

forsyner med kælenavnet: ________!

32. Som hjælpere ude i cellen anvender den forskellige typer af afskrift fra molekylet

ovenfor. Afskriften er spejlvendt men 100% entydig. Disse stoffer findes i ......

forskellige former. Af disse ses det at ............ danner cellens ribo-

somer.............. flytter aminosyrer til ribosomerne under produktionen af

proteiner ................ medbringer opskriften til dette protein.

33. Serum er ............. minus ............. ! Og der er meget blæret at vide det,

ikke!

34. Hvorfor er ................. så lunefuld! Jeg ville eje millioner, hvis ............

var guld!

35. En vandrende blodprop kaldes en ...................., og vil næsten altid findes

i............! dette hænger sammen med karsystemets opbygning.

36 90 % af plasma består af .................. ! Ca 60 % af fuldblod (alm. blod)

består af ............ ! og resten består af ................... Det sidste kaldes og

for ..................!

37. Vi har ........... liter blod i gennemsnit, og hjertet pumper ca. . ......... gange

i minuttet, hvilket bliver til ca. .......... liter i minuttet. Et normalt blodtryk er

fra WHO defineret som et diastoliskt blodtryk (gennemsnittet) på under.

.............. mm Hg.

38. Når man bliver anstrengt, forskrækket pumper blodet hurtigere (hjertet slår hurti--

gere og hårdere) dette sker ved det ............. nervesystems påvirkning af hjerte

muskel cellerne.

39. Denne samme påvirkning har en ................... effekt på parringslysten, trangen

til at tisse samt trangen til at have afføring.

40. Vi trækker vejret ved hjælp af forskellige muskler. Den vigtigste muskel er

m. .......................

41. Vejrtrækning kaldes for respiration. Den opdeles i inspiration og eksspiration.

Inspiration er luftens bevægelse .............. ad og ekspiration er luftens be-

vægelse ...... ad!

Asclepius v/Ken Lunn Side

217


Stresstest nr.2................Latin akrobatik!

l. Ordet anatomi kommer fra latin og er en bøjning af ordet at .......!

2. En celle er den mindste biologiske enhed i kroppen.

Ordet celle betyder ............................!

3. Hvis jeg nu koncentrerer mig meget, kan jeg huske de latinske betegnelser for

følgende af cellens organeller:

Cellemembranen omkranser hele cellen og er ansvarlig for opdelingen af det in-

dre og ydre miljø. Den er halvgennemtrængelig og selektiv for hvilke stoffer der

kan trænge igennem den. Cellemembranen hedder ................ på latin.

4. Kernen indeholder alle kroppens gener. Generne ligger på nogle store strukturer,

af hvilke vi har ......... stk. eller ...... par. Disse strukturer heder.........og

er opbygget af nogle kæmpemolekyler bestående af fosfor, sukker og syrer

(og baser).

Disse store og lange molekyler hedder ................ på latin. Kernen hedder

.............. på latin.

5. Kernelegemet består af RNA, DNA og proteinstoffer. Kernelegemet er kun syn-

ligt i cellens arbejds- og vækstfase. Vi ved at der i kernelegemet dannes R-RNA,

som er ribosomernes RNA. Kernelegemet hedder................ på latin.

6. Pollegemerne er ansvarlige for den fysiske deling af kromosomerne ved cellede-

lingen. De hedder ................ på latin.

7. Det organel, hvorpå der syntetiseres proteinstoffer, enten ude i cellen eller

påhæftet endoplasmatiske reticulum, hedder ................ på latin.

Cellens ,transportcentral" er ansvarlig for koncentreringen af de stoffer, cellen

skal eksportere, og for "tildelingen" af en tykkere membran, som kan tilhæftes

cellemembranen. Den har en umoden side tættest på kernen og en moden side,

tættest på cellemembranen. Den hedder .................... på latin.

8. Cellens energifabrik danner ATP ud fra simple sukkerstoffer. Den har to mem-

braner, hvoraf den inderste er stærkt foldet. På den inderste membran sidder

flere af de enzymer, der medvirker i Krebs' cyklus (citronsyrecyklus). Energi-

fabrikken hedder ................ på latin.

Asclepius v/Ken Lunn Side

218


9. Muskelceller kan trække sig sammen på grund af de sammentrækkelige fibre.

Disse to typer fibre hedder ....... og ........... ! Sammentrækkelige fibre hedder

............................................ på latin.

10. Den væske, som alle cellens organeller ligger i, kaldes celleslimen, og den

består først og fremmest af vand, næringsstoffer i den nedbrudte form og af-

faldsstoffer fra cellens stofskifte. Celleslim hedder ................ på latin.

11. Cellen deler sig for at tilgodese kravet for vækst og til erstatning af gamle eller

slidte celler samt før en formering for at lave kønsceller. De kønsceller, man-

den producerer hedder.............. på latin. Kvindens kønsceller hedder

................ på latin. Den celledeling, der er nødvendig for at danne køns

celler, hedder Kønscelledelingen, eller ....................... på latin. Den al-

mindelige celledeling hedder .................... på latin.

12. Legemet hedder ........... på latin, og opdeles i afsnit, for at lette kommuni

kationen omkring organer og sygdomme etc.

13. Hovedet hedder:............... og sidder på halsen, som hedder:..............

Det var en mand som gik til lægen med en frø, som sad fast på hovedet. Da

han endeligt bliver vist ind, spørger doktoren: Hvad kan jeg hjælpe dem med?

Hvorpå frøen svarer: ,Ja, det startede med en byld i røven ......... !

" Hmmmmm!

14. Kroppen, der defineres som hele kroppen minus arme, ben, hals og hoved hed-

der: .................. ! Denne opdeles i brystkassen:................ maven:

............... og bækkenet: .............. ! Grænsen mellem brystkassen og

maven ligger i ..............!

15. Armen hedder ............... på latin, og den opdeles i overarmen:.................,

underarmen: ................. og i hånden: .................. ! Håndfladen hedder

........... - ...........!........... og håndryggen hedder ................. -

.....................

16. Benet hedder ............... på latin. Det opdeles i låret: ........ underbenet:

.............. og i foden: ................. ! Fodfladen .............. - ..................

og fodryggen hedder: .................. - ...........................

17. En betændelse har endelsen ............... på latin. En muskel vil hedde ............

til fornavn på latin. En nerve hedder............... til fornavn på latin.

Asclepius v/Ken Lunn Side

219


18. For at kunne snakke om bevægelser eller for at kunne beskrive en strukturs

beliggenhed i forhold til en anden, er det nødvendigt at definere retninger og

planer i legemet. En strukturs placering hedder ..................!

Maveskindet ligger i en retning fremad i forhold til ryggen. Retningen mod ma-

ven hedder ............... retning.

19. Rygraden hedder ...................... på latin og ligger i .......... retning

i forhold til navlen.

20. Når noget ligger tæt på, kaldes det for ................. og når det ligger

fjernt hedder det .................!

21. Der findes en betegnelse for øverst .................... og nederst: ..............!

Denne skal helst ikke forveksles med betegnelsen for overfladisk: ............. og

dyb:.............!

22. Når man “navigerer“, kan man anvende en betegnelse for "i retning af hovedet"

eller i ..................... retning på latin, og "den modsatte retning mod halen",

som hedder i ..................... retning.

23. Navigerer man rundt i mave-tarm-kanalen, har disse benævnelser ingen betyd-

ning. Man er mere interesseret i forløbet igennem ,røret", som tarmsystemet

udgør. Svømmer man igennem mave-tarm-kanalen i fødens retning (bvadrr!),

så vil man svømme i .......... retning mod endetarmsåbningen:...............

Den modsatte retning mod mundhulen: ............... kaldes i ...................

retning !

24. Flere større organer har et bestemt sted, hvor større kar, nerver og andre struk-

turer løber ind og ud. Til disse hører leveren: ............... og nyren:

.............. ! Denne struktur hedder porten:................

25. Mange af kroppens organer er omgivet af en hinde:

Bughinden:................ beklæder størstedelen af abdomens organer, helt eller

delvist. Det ,blad" eller lag, som beklæder organerne, kaldes det:...............

blad, og det, der beklæder bugvæggen på indersiden kaldes det .............. blad.

26. Lungens hinde hedder P............... Den har et blad der direkte beklæder

lungens yderside. Dette kaldes P........ ...................... og det ydre blad,

der beklæder Thorax’s inderside kaldes P.................... ......................!

Asclepius v/Ken Lunn Side

220


27. Med tanke på de to foregående punkter kan lungehindebetændelse kaldes for

....................... bughindebetændelse for: ..................... og hvis

vi lige skal have den sidste med, så hedder hjernens hinder samlet for ..............

og de opdeles i ..... forskellige, nemlig.........................................!

Så kan vi nemt nævne hjernehindebetændelse: .........................!

28. Nu hvor vi er i gang med kroppens hinder, kan det nævnes, at tarmen igennem

næsten hele forløbet igennem abdomen er beklædt med bughinde. Den er fol-

det omkring tarmen, og det giver et dobbeltlag fra tarmen og ned til bagvæggen

af abdomen. I dobbeltlaget ligger der kar og nerver samt ,fedtknuder" i større

eller mindre grad. Det er af disse fedtknuder fra svinet, man laver "fedtegrever"

(dobbelt bvadrr!) Dobbeltlaget af bughinde kaldes for: ................. hvilket

giver navn til tyndtarmen, som kaldes.................... - ............. - .............. !

(3 ord). Tyktarmen kaldes for ...........!

29. Vi elsker at opdele kroppen i større og mindre dele, og organsystemerne,

organerne, strukturerne ligeså. Alt sammen, for at anatomi eleverne kan få flere

og flere lektier for.

Det kan siges med andre ord: ,Hej, er det anatomilærerens hoved eller er det

hans hals, der har brækket sig?" Svar:..................!

Vi opdeler nervesystemet på forskellige måder:

Den strukturelle opdeling angiver en central del der hedder:...................... !

hvilket kan forkortes:_ _ _ og en perifer del, der hedder:................... hvilket

kan forkortes:_ _ _

30 Man kan også dele det op efter funktion, hvilket naturligt nok kaldes for den

funktionelle opdeling. Her har vi en del af nervesystemet, der er bevidst og som

styrer de tværstribede skeletmuskler: Det ........................... nervesystem.

Desuden har vi den ubevidste del, som styrer glatte muskelceller (organmuskler),

hjertemusklen og kirtlerne:...............Det hedder det ..........................

nervesystem.

31. Lad os vende tilbage til retninger og planer i legemet:

Planer eller snitflader er vigtige i beskrivelser. Hvis man laver et snit igennem

kroppen i ventral-dorsal, som et øksehug, far man et ..............-snit. Vinkelret

på denne i en bevægelse, som en hånd, der vandret følger horisonten rundt,

kaldes for ........................ -snittet.

Det sidste snit (nej, ikke filmen!) forløber igennem hele kroppen i lodret retning

igennem begge skuldre og fødder samtidigt, dette snit kaldes for.................

snittet.

Asclepius v/Ken Lunn Side

221


32. Af disse snitflader og planer er der nogle specielle, som bruges til referencer:

Det snit, der løber parallelt med og midt igennem rygraden, kaldes for:...........-

snittet, og det snit, der løber midt i gennem nøglebenet:.............. kaldes for

....................... snittet.

33. Lægeverdenen har været mandsdomineret i mange tusinde år og derfor ser man,

at mange af betegnelserne er mands-chauvinistiske:

Livmoderen har både et latinsk og et græsk navn: Den kaldes for ................,

og for ..................... og det er nok sidstnævnte, der har givet navn til ordet:

"Hysterisk”! Ligeså er det med de danske betegnelser: ,Skamhøjen", og store og

små skamlæber: .................., ...................... og .....................!

Man burde nok vænne sig til at kalde det for køns ....... fremover!

34. Knogle- og ledlæren er afhængig af beskrivelser og forståelsen for bevægelser:

Vi har to typer knoglevæv, som beskrives i forhold til den mikroskopiske opbyg-

ning: Der er en type, der ses opbygget af lameller, knoglebroer og denne

kaldes for:................................ samt en type der er meget fast i opbyg-

ningen: ......................... og som må lave kanaler til blodårerne. Disse

kanaler kaldes for de ............... kanaler. Typisk er en knogle opbygget med

den svampede: ................ indvendigt, med et lag .................. udvendigt.

Alleryderst ses knoglehinden kaldet for: ............!

35. Alle har vel set bodybuildere komme gående på stranden, med to franskbrød

under armen og afføring i bukserne. (Ja, det ser altså kun sådan ud.......!!!) De

muskler, der gør, at de kan præstere den store overarm, kaldes for ,m. Biceps

Brachialis", m. Triceps Brachialis og m. Brachioradialis (samt diverse andre

mindre muskler) AI den snak bringer os til albueleddet, der er et af de led, som

overarmens muskler virker på. Albueleddet er et hængselsled og kan derfor lave

to grundlæggende bevægelser, nemlig en bøjning:.................... og en stræk-

ning: ..................! Da albueleddet indeholder tre knogler, ses også en rotation

af underarmen, som kaldes for:................... når tommelen bevæges ind mod

kroppen, og for: ......................... når tommelen bevæges ud fra kroppen.

36. Skulderleddet er et kugleled med nogle modifikationer. Det er mere løst end

hofteleddet, som også er et kugleled, fordi nøglebenet:......... og skulderbla-

det: ............ kan bevæge sig. Armen kan bevæges hele vejen rundt i en cirku-

lær bevægelse, hvilket kaldes...................... på latin. Laves en bevægelse ind

mod kroppen, kaldes det for en ..............., og en bevægelse væk fra kroppen

kaldes for en ............... ! Naturligvis hedder en rotation en................. på

latin, på samme måde som en helikopter hedder en.................... på engelsk.

Asclepius v/Ken Lunn Side

222


Stresstest nr.3................Sygdomslære Hip-Hop!

l. Sygdomslæren er en vigtig del af vort kursus, og derfor er det naturligt, at

eleverne også skal plages af det i en Stresstest.

En sygdoms kendetegn kaldes for s................. og resultatet af overvejelsen

over hvilken sygdom, der er tale om, kaldes for en d.....................!

2. Forskellene i to eller flere sygdommes kendetegn kaldes for d..............

d..............!

3 . En af måderne, hvorpå man kan tænke sig frem til, hvilke kendetegn et bestemt

organs eller organsystems sygdomme har, er ved at overveje hvad en hel eller

delvis ophævet funktionsevne:..................... betyder for kroppen.

Disse vil efter al sandsynlighed være dominerende i sygdomsbilledet.

4. Mavetarmkanalens sygdomssymptomer kunne være:

Ophævelse af tarmens bevægelse:....................................................

Manglende optagelse af et eller flere næringsstoffer:............................

Meget luft i maven:.................... eller alt for hurtig passage af føden igennem

tarmsystemet:.............................. eller forstoppelse:.........................

eller helt ophævet passage af føden igennem ,røret":...................!

Opkastfornemmelser:...................... eller opkast:............. kan være tegn

på, at der er en passagehindring et eller andet sted i systemet.

5. Et mavesår kan være sårdannelse forskellige steder i mavetarmkanalen. Ty-

pisk vil det give smerter i e ...................., og man ser sår ..... forskellige

steder, nemlig i ............. slimhinde og i ................ slimhinde.

6. Betændelse er det samme som inflammation, hvilket kendetegnes ved en

mængde symptomer kaldet inflammationens kardinalsymptomer. Hvad er en

infektion?

Det er en .......................................... af ..............................!

7. Autoimmunitet er årsag til en del sygdomme i vor tid. Man ser bl.a.

hjerteklapfejl og nyrestop efter infektioner med bakteriestammer, der des-

værre har "lokket" kroppen til at danne antistoffer imod kroppens egne celler.

Hvilke celler er det, der laver antistoffer?............................... !

Asclepius v/Ken Lunn Side

223


8. Blodmangel kaldes for.................... og defineres som ........................

Årsagerne til dette kan være mange, og der opdeles i:

a. For stor destruktion af røde blodlegemer

b. Pludseligt blodtab

C. Dårlig eller langsom produktion af røde blodlegemer

d. Mangelfuld dannelse af hæmoglobin.

Giv eksempler på årsagerne til:

a: ................................................................

b: ................................................................

c ................................................................

d: ................................................................

9. To af symptomerne på blodmangel er t................. og b ............

s................

10. Blodcellerne dannes i r..............k........... samt i visse organer i fosteret og i

det unge barn. Nogle af disse organer ses i stor vækst, når der er en sygelig

tilstand med anæmi. Forstørrelse af................... og ................... kan være

tegn på kronisk blodmangel / blodsygdom.

11. Den største risikofaktor i udvikling af lungekræft er ..............!

Endda så stor er risikoen, at man roligt kan sige, at det er den direkte årsag

hertil.

12. Diabetes er sukkersyge. Hvorfor er et af symptomerne sukker i urinen?

................................................................................!

13. Gigt er en smertefuld ledsygdom. De tre ledsygdomme, vi lærer om er ledde-

gigt, urinsyregigt og slidgigt, og de har alle smerten og bevægelseshæmning

som fælles symptomer. Hvad er forskellen ?

Urinsyregigt har forhøjet niveau af ................................. samt hvilke led,

der er påvirkede som specielle kendetegn. Jeg vil foreslå en kur, som er kende-

tegnet ved meget sparsomme mængder af k............ og r ............. ! Det lyder

jo helt alternativt!

14. Når man kalder urinsyregigt for en levemandssygdom, betyder det så, at

kvinder ikke får den ?...............!

15. Slidgigt har en sygehistorie, der melder om ............. og ............... arbejde.

Og det vil specielt være ................ -leddet og ................. leddet, der er

påvirket - fordi............................. .............................................!

Asclepius v/Ken Lunn Side

224


16. Ved slidgigt kan man på et røntgenbillede se, at ...................... mangler eller

er meget slidt. Det ved man; for på et røntgenbillede kan................ nemlig

ikke ses, men der er normalt et mellemrum imellem de to ledflader.

17. Har klienten leddegigt, ser man i specielle tilfælde forhøjede koncentrationer

i blodet af .................... faktorer.

Ledforandringerne kan være så voldsomme at patienten bliver invalideret to-

talt, hvad angår alm. daglige handlinger, og samtidigt ser man en voldsomt

nedsat gangdistance.

18. Dehydrering betyder, at kroppen er i ............... underskud.

19. Ødemer betyder væske .................. i bindevævet. Kan man være ødematøs,

samtidigt med at man er dehydreret ?......................!

20 En af årsagerne til generelle ødemer kan findes i kosten, nemlig ved under-

skud af .....................

21. Mange sygdomme er reaktioner på en virus- eller bakterie-infektion.

Forkølelse er en ............... -infektion, som behandles med .............. og

......................

22. En byld er en ..................... infektion.

23. Smitsom meningitis er ofte en ............... infektion.

24. Skoldkopper er en .................... infektion, som oftest ses hos ........!

25. Clamydia er en ..................... -infektion, der kan give sterilitet specielt hos

........... på grund af ....................... af .....................!

26. AIDS er en .................................. infektion, med følgende symptomer:

...........................................................................................

...........................................................................................

27. Syfilis er en ................... infektion, som næsten ikke ses mere, da den kan be-

handles med ..................... Dog ses nogle stammer, der ikke påvirkes; derfor

kaldes de for r.................. stammer. Det samme er sket med gonorré, som er

en ............. sygdom, hvor der er vækst i............... og derfor laves en pod-

ning derfra (av!)

28. Man kan udvikle .............. over for en virus eller en bakterie, hvilket forud-

sætter, at man tidligere har været .................................................. , så

immunforsvaret er "forberedt" til næste gang!

Asclepius v/Ken Lunn Side

225


29. Er der unormale lyde fra hjertet eller lungerne, er det tegn på sygdom. Lægen

benytter et s.................... til at lytte med.

Hvæsende eller pibende lyde ved respirationen kan være tegn på..................

30. Raslende eller gurglende lyde ved vejrtrækningen kan være tegn på...............

eller .................. Man vil på et røntgenbillede kunne se en skygge over lun-

gerne ved ex. ................ En skygge på et røntgenbillede har ........... farve.

31. Smerter i brystkassen kaldes for ............................... og kan være tegn på

alvorlig.................... sygdom. Er disse smerter forbundet med vejrtræknin-

gen, er det nok snarere...................... sygdom.

32. Behandling af hjertestop er pr. definition specialistarbejde. Men er du den

eneste tilstede, er du specialisten, uanset forkundskaber.

Hjertestop bliver meget hurtigt efterfulgt af................ -stop, så effektiv før-

stehjælp skal bestå af .................... samt ...................

33. En meget voldsom allergisk reaktion mod et antigen kan forårsage kredsløbs-

shock og tillukning af luftrøret. Denne ekstreme reaktion kaldes for

............................ Shock. Hurtig behandling med................. kan redde

personens liv.

34. Symptomerne på kredsløbsshock er en b....... og k .........s............ hud, på

grund af det voldsomme blodtryksfald. Derfor ser man, at lægeambulancens

første opgave ofte er at lægge et drop og give saltvand i en åre. (Man har så

en adgang til at give blod/væske samt medicin)

35. En patient, jeg passede engang, som viste tydelige tegn på langvarig alkoho-

lisme, nemlig forstørret............. gul hud og slimhinder:................ perifer

neuropati og angiopati (ødelagt perifert kredsløb og nervesystem) påstod

hårdnakket at han kun drak to gange om året: "Når det var jul, og når det ikke

var jul".

36. Leverpåvirkningen kan hæve trykket så voldsomt i vena-portae-systemet,

som fører blod fra t.............. til leveren, at blodet søger nye veje. De alterna-

tive veje er:

l . De overfladiske vener omkring navlen

2. Venerne i endetarmens slimhinde

3 . Venerne i mavemundens slimhinde

(slutning af spiserør og åbning til mavesæk)

Asclepius v/Ken Lunn Side

226


37. Man kan dø af en blodstyrtning, efter at disse overfladiske vener brister og

bløder voldsomt. Overlever patienten denne blodstyrtning, ville jeg give ham

masser af v........... ,............ tabletter og bede til, at han kan producere mere

blod. Dernæst vil jeg ordinere totalt stop for al .................. indtagelse

38. I endokrine sygdomme er det meget vigtigt at kende til den pågældende

kirtels reguleringsmekanismer. Man ser, at gl. thyreoidea (skjoldbrusk-

kirtelen) danner hormoner, der hedder T3 og T4. Disse hormoner kan i store

koncentrationer udøve en h ................. af Hypofysens dannelse af TSH og

Hypothalamus’s frigørelse af TRH. Denne effekt kaldes for n ...............

f.................!

39. Forøget størrelse af gl. thyreoidea kaldes for .................

40. Hvis denne "forvoksede" skjoldbruskkirtel oven i købet danner alt for meget

thyreoidea hormon kaldes tilstanden for: .........................

41. Symptomerne på for lavt stofskifte er: ...................................

...................................................................................

42. Tilstanden kaldes for .................................... hvis den har eksisteret si-

den barnsben, hvor den giver bl.a. dværgvækst og åndssvaghed. Man kan se

en nærmest epidemisk udbredelse i områder, med udpint agerjord og med

mangel på........

43. Knudeformede fortykkelser i muskelvæv med smerter og bevægelses ind-

skrænkning kaldes for m .......................

Årsagerne til dette kan findes i det ensformige og statiske muskelarbejde,

hvor musklerne ikke har mulighed for at aflede deres affaldsstoffer, der så op-

hobes i vævet. Dette vil lede til en steril betændelsestilstand, som kan være

overordentlig smertefuld.

44. Som behandling vil jeg foreslå s.....................t............... så den stakkels

patient kan fa lidt lindring. M.............. af den ramte muskel, evt. ultralyds-

behandling, blød laserbehandling og varmebehandling, der er gode til løsning

af den akutte tilstand.

45. Det betyder ikke, at vi har helbredt personen; for nu venter arbejdet med at

finde den tilgrundliggende årsag til muskelspændingerne. Man kan kikke på

personens mentale tilstand, idet det ses, at psykiske spændinger kan medføre

en anspændt dårlig kropsholdning med myose dannelse. Patientens arbejds-

plads bør gennemgås for dårlige arbejdssituationer etc.

Behandlingen bør være relateret til den tilgrundliggende årsag.

Kunne du forestille dig en situation, hvor det var nødvendigt at råde klienten

til at finde andet arbejde. ........................

Asclepius v/Ken Lunn Side

227


46. Samme situation kan opstå for klienter med skældende, kløende udslet på

hænderne, hvilket kan være forårsaget af toksisk håndeksem, som er en tilstand med

hyperreaktion af immunforsvaret over for et kendt eller

ukendt kemisk stof. Det ses, at nogle fag er mere udsatte end andre. Man ser en

større hyppighed i de såkaldte våde erhverv: såsom: f ..............., r............

og m ............................!

47. Allergier er generende for klienten samt i nogle tilfælde såsom høfeber og

for omgivelserne. Har man høfeber, er man allergisk over for.....................,

som efter årstiden findes i større eller mindre mængder i indåndingsluften.

Symptomerne på høfeber er bl.a. ........................., ......................... og

............................... Man kan med rimelig virkning behandle med anti-

............................... , som givet i god tid kan blokere for .............

cellernes frigivelse af ...................................

48. Disse celler findes i stort antal i slimhinderne i ...................

b................ og n ................ Man kan også lokalbehandle med b.............

med en næsespray.

49. Vægttab og træthed igennem en årrække er symptomer, der bør få en til at

overveje..................................., som sygdom.

50. Blege slimhinder og træthed selv ved stillesiddende arbejde bør få en til at

overveje diagnosen:.....................

51. Fedtglinsende kitfarvet afføring, gulsot og "hepatomegali" kan tyde på syg-

dom i ..................... eventuelt med blokerede .....................

52. Smerter i epigastriet kan være tegn på.....................................

.................................. eller ....................................

Er disse smerter specielt relaterede til fedtholdige måltider, se da på mulighe-

den for ............................

53. Intermitterende (turvise) smerter i abdomen, får en til at tænke på sygdom i

.................................... eller i.........................................

Er smerterne forbundet med smerter ved vandladningen og evt. blod i urinen

er diagnosen ......................... sandsynlig.

54. Anstrengt vandladning (man må presse meget for at fa vandet ud!) hos en

mand over 40 'ar, skal betyde, at diagnosen........................ overvejes!

55. Psoriasis er en hudsygdom, der giver hududslæt i store stearinagtige flager

specielt på ...... -siden af albuen, knæene etc. Psoriasis er knyttet til det yder-

ste hudlag:................... hvor basalcellerne deler sig for hurtigt og giver et alt

for hurtigt "turn-over" (celleudskiftning) Det betyder så, at cellerne på over-

fladen ikke er forhornet og indeholder en kerne. Man behandler Psoriasis

med..........................., .......................... og ................ på udlands-

rejser, bl.a. til Israel for at bade i Det Døde Hav. Endvidere smører man huden med

................. -holdige fede cremer efterfulgt af varme bade.

Asclepius v/Ken Lunn Side

228


Stresstest nr. 4 - "Associationsleg"

l. Det er lettere sagt end gjort at sammenligne Sarcoplasmatisk Reticulum fra en

muskelcelle med et tilsvarende organel i en almindelig celle:.......................

2. Hvad er Sarkoplasmatiske Reticulums opgave i muskelcellen? Det er da at være

depot for ......., som lige før muskelkontraktionen strømmer ind i cytoplasmaet

imellem.............................. og ............................. som så trækker sig

sammen under forbrug af.................

3. Et nephron er en nyreenhed. Man kan sammenligne Glomerolus med et mekaniskt

f ................. Selve nyrevævet har en anden opgave helt forskellig for den

almindelige opfattelse af nyren, som kun et udskillelsesorgan. Nyren kan i de

såkaldte................... celler tæt ved Glomerolus i væggen af den tilførende

arteriole registrere selv et blodtryksfald, hvorefter den udskiller et enzym, der

hedder ....................... som medvirker til hævelse af blodtrykket.

Endvidere vil nyrerne udskille E................ som er et hormon, der stimulerer

knoglemarven til dannelse af røde blodlegemer:................ under forhold med

lav iltspænding i nyren.

4. Man siger, at nyren har samme form som en ............ som så naturligvis har

form som en .................. Oven på nyren sidder binyren, gl. suprarenales, der

ofte beskrives med form som en ..................... hat (uhmmmm!)

5. Leveren er legemets største kirtel, med et væld af funktioner, så det er enkelt at

nævne et par stykker af dem: l ..........................2 ............................

3............................................ 4......................................

5..................................................

6. I daglig tale siger man, at man har en blodprocent på det og det. Blodprocenten er

mængden af............... pr ml blod. i andre sammenhænge er blodprocenten pro-

centen af............................i blodet, hvilket også kaldes for Hæmatokrit.

7. Den overskydende mængde indtaget næring fra kosten bliver oplagret i depoter.

For at spare energi bliver den lavet om mindst muligt før lagring. Af den grund

ser man, at kun sparsomme mængder af indtagne kulhydrater bliver omdannet til

fedt. Processen er kostbar energimæssigt

og derfor uhensigtsmæssig, hvilket danner grundlaget for rådgivning om langsigtet

kostomlægning med vægttab for øje: "Flere kulhydrater i form af brød, kartofler

og pasta og mindre fedtstof".

I hvilket væv og i hvilke celler deponeres fedtet: ................... -celler

i................. vævet. Hos kvinder og mænd ligger fedtet deponeret forskelligt,

hvilket beror på hormonelle forskelle.

Kvinder omtales oftest som p ........ formede med depoter på 1...........

b..............h................. og br................. Mænd omtales som

æ ........-formede med depoter fortrinsvis på m..........

Asclepius v/Ken Lunn Side

229


8. Sukkerdepoterne i form af "lager-kulhydrat": G ..................... deponeres

først og fremmest 2 steder: l ....................... og i..................... vævet.

9. Dirigenten i fedt- og sukkerstofskiftet er P ...................... som ved hjælp af

to hormoner dirigerer omdannelsen til de føromtalte depotstoffer. Resultatet bliver,

at I................. sænker blodsukkeniveauet, og at G.................... hæver

blodsukkeniveauet.

10. Proteindepoterne udgøres af................... cellerne, og kalciumdepoterne ud-

gøres af .............. vævet. L .............. kan opretholde et mindre depot af

vitaminer og j ...........

11. Når man nu taler om dirigenter, så ses hvert organsystem at have en fysiologisk

dirigent. Dette ses også i hjertet. Alle muskelceller har evnen til at trække sig

sammen, til at frembringe en nerveimpuls til de omkringliggende muskelceller samt

naturligvis til at reagere på en nerveimpuls. En samling af hjertemuskelceller har en

hurtigere "rytme" end de andre eller og vil derfor sætte hjertets frekvens. Disse celler

ligger i .......... -knuden i ...... væggen af hjertets .......... side.

12. Denne impuls, der nu forløber i hjertets forkamre, skal for at stimulere hoved-kamrene:

.............. passere ........... knuden, der ligger midt imellem fligklapperne.

Det er samtidig det eneste sted impulsen kan overføres, og impulsen forsinkes

endda 0, l sek. før hovedkamrene stimuleres.

13. Hjertet skal selv have blod med næring og ilt for at kunne fungere, på samme

måde som en kok selv skal spise. Hjertets egenforsyning af blod udgøres af

.................... arterierne, som vi har ..... af.

14. Lungernes funktion er at ilte blodet, og til det formål fører det lille kredsløb blodet

igennem lungevævet, før det føres tilbage til hjertet igen og ud l det store kredsløb.

Men kokken skal jo selv spise, så lungevævet selv får iltet blod igennem

aa. .....................!

15. Dirigenterne kommer vi hele tiden tilbage til, så vi kunne jo snakke om det endokrine

system, som er samarbejdet imellem de hormonproducerende kirtler. En endokrin kirtel

er pr. definition en kirtel der ................................................. De overordnede

kirtler i systemet er to kirtler på undersiden af hjernen: ................... og

.............................

Deres sekreter/ hormoner stimulerer eller dæmper de andre kirtlers aktivitet.

16. Og nu til sex! (Hvorfor tog det så længe ... ?)

Det befrugtede æg deles hurtigt, og celleantallet stiger eksponentielt (det er ret

hurtigt!). Efter få dage ses en lagdeling af cellerne, således at der er en foster-

membran omkring en trelaget “celleplade”. Denne celleplades tre lag er

endoderm, mesoderm og ektoderm, som hver for sig er ophav til forskellige

organer og væv. Således vil ektodermen være "kimen" til nervesystemet og hud.

Mesodermen vil være ophav til membraner, muskler og knogler.

Asclepius v/Ken Lunn Side

230


Endodermen har jeg glemt alt om .......... ; Nå-nej den er grundlaget for kar etc.!

Mesodermen, som blev til blandt andet bughinden...................

lungehinden:................ og

hjertehinden:......................................... kaldes i membranform for mesotel

og består af kubisk epitel

17. Det inderste lag i blodårerne er .......................................... -epitel og

hedder endotel med oprindelse i Endodermen. Hjerteklapperne er udviklet fra

samme lag, og derfor ser man, at sygdomme, der påvirker endotelen, og

påvirker hjertets klapper.

18. Ligheden imellem blodårer:............... og pulsårer:................ er at begge

fører blod igennem sig, men hvad er forskellene?

l ............................................

2................................

3.......................................................!

19. Under mistanke for Meningitis tages en rygmarvsprøve, hvilket naturligvis er bare

løgn. Det man i virkeligheden tager en prøve af, er ........................ og man

undersøger den for mikroorganismer og for leukocytter: ...............................

20. Symptomerne på meningitis er f....................... svækket b............................

eventuelt stivhed i n ................. og r...................... på grund af det forøgede tryk

i rygmarvsvæsken og hjernevæsken. Man kan se hovedpine, synsforstyrrelser og andre

symptomer på påvirket centralnervesystem.

20. Centralnervesystemet, som består af .................... og ......................

har ..... hinder, som nævnt indefra og ud hedder.................................. Af

disse hinder er det ........................ som danner den væske,

der omgiver alt væv i CNS.

22. På grund af hjernevævets store følsomhed er det vigtigt, at der opretholdes en meget fin

balance i miljøet. Denne opretholdes af den såkaldte blod-hjerne-barriere. Barrieren

består af ................... cellerne og ...................... cellerne i kapillæreme.

Kapillærerne er modsat andet væv helt tæt, uden mellemrum imellem .............. -

cellerne.

23. Det er ikke kun CNS, der har støtteceller, det har PNS: .....................................

også, og der hedder de ....................... celler. Disse celler danner fedtskeden

omkring nervecellernes fraførende fibre:................................................

Fedtstoffet hedder m.............., og medvirker til, at nerveimpulsen forløber hurtigere;

nemlig i spring: Den såkaldte s............................. impulsudbredning.

Asclepius v/Ken Lunn Side

231


24. Formålet med livet er:

..........................................................................................................

..........................................................................................................

..........................................................................................................

(Ja, du får kun 3 linjer!).

Asclepius v/Ken Lunn Side

232


Svar til MC-opgaver

Asclepius v/Ken Lunn Side

233


Blodet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

c b c b a c d b a d

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

c a a+d c b a b d a c

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

d b a annuleret annuleret b c d c b

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

b d d b a a b a a b

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

c d b c a b b annuleret a c

51

b

Asclepius v/Ken Lunn Side

234


Kredsløbet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

b d b a annuleret a b c d c

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

c b b a d c b c d a

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

c a c a c eller d b b b d b

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

d c b b b c annuleret c b b

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

annuleret b a b b d a a c a

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

b c d a a d d annuleret b c

61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

d b c b a b b d b c

71 72 73 74 75 76 77 78 79 80

b c a d e annuleret c d b c

81 82 83 84 85 86 87 88 89 90

d d b d b b+c+e d a c b

91 92 93 94 95 96 97 98 99 100

b annuleret c b b b d a c

101 102 103 104 105 106 107 108 109 110

c b d b d d c c d c

111 112 113 114 115 116 117 118 119 120

annuleret d a a b c d b b a

121 122 123 124 125 126 127 128 129 130

c c d b b b a c+d d b

131 132

c c

Asclepius v/Ken Lunn Side

235


Nervesystemet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

c d c b d c a c b c

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

b c b c d b c b d a

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

a+b d b d c b b d d a

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

c d b b d d d c b d

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

b a b a a d annuleret annuleret annuleret b

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

b c a b b a c c c+d d

61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

a d a c b d b a+d d a

71 72 73 74 75 76 77 78 79 80

c b b a+b+c c c d a d b

81 82 83 84 85 86 87 88 89 90

c c d d d a b c a a

91 92 93 94 95

c d c c c

Asclepius v/Ken Lunn Side

236


Respirationsorganerne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

b a a d d c c c a d

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

b c b d d c annuleret a c a

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

a c b d a c b d c a

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

a d b d b c b a d a

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

c a d b d b c b d d

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

a c a d b d a c annuleret c

61 62 63 64 65 66 67 68

c d b c b d a c

Asclepius v/Ken Lunn Side

237


Endokrinologi

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

d annuleret a a c c a b d d

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

annuleret b d a b a c annuleret a d

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

c a c d b a b d c a+b

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

a d d b annuleret b a b e c

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

c d b b c d d a c a

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

b d c c c b d a d D

61 62 63 64 65 66 67

d a c b b annuleret b

Asclepius v/Ken Lunn Side

238


Stofskiftet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

c b d a a c a d b c

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

d b d a+e+f b b c d c b

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

b d c a a b d c b c

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

b d d a a c c b a a

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

a d c c d a b c a a

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

d d a a c b c f e b

61 62

a b

Asclepius v/Ken Lunn Side

239


Kønsorganerne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

b b d a a c c b b a

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

c a a a a a d b c d

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

a b a a a b c c c annuleret

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

d c a c annuleret annuleret b a b a

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

d d annuleret b b a a a a c

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

d b c c d b d d b a

61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

c annuleret d a annuleret d annuleret c d annuleret

71 72 73 74 75 76 77 78 79 80

a d b b b d a c a d

81 82 83 84 85 86 87 88 89 90

c d annuleret annuleret annuleret c a d a c

91 92 93 94 95 96 97

a b b c d c annuleret

Asclepius v/Ken Lunn Side

240


Celle og vævslære

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

c a d c b a d annuleret b c

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

d b c a d b d c a b

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

c a b a b d d b a a

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

b c a c c c d b a a

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

c d b d b a b c annuleret b

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

b a c b d c a a a d

61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

b c a d d c b a a a

71 72 73 74 75 76 77 78 79 80

a a d d d d d d d d

81 82 83 84

b c c a

Asclepius v/Ken Lunn Side

241


Fordøjelsesorganerne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

a c a a b b d d c c

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

d a d b b d a c c+d a

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

d d d b b c d+f d b a

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

b d d c a c d c d d

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

c b c b b a a c d b

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

d a d annuleret d b b g a a

61 62 63 64 65 66 67 68 69

b c c a+d b c b a a

Asclepius v/Ken Lunn Side

242


Urinvejene

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

a b d c d b b c+d e b

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

d b b c a d a c b a

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

c b b b c c d a b annuleret

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

a d d b b d c d d a

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

c c d alle d a a a c d

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

c annuleret b d b b c c d b

61 62

c a

Asclepius v/Ken Lunn Side

243


Bevægeapparatet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

c c d c a d b d a b

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

d a c c a d c b a a

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

d b a a d b d a d a

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

c a annuleret b d c a d b c

41 42 43 44 45 46 47 48 49 50

annuleret c a b b a a c b d

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60

a d b b a d a b a d

61 62 63 64 65 66 67 68 69 70

a c d a d a b a annuleret a

71 72 73 74 75 76 77 78 79 80

c b a c a d a d d c

81 82 83 84 85 86 87 88 89 90

a c a d a a b d a b

91 92 93 94 95 96 97 98 99 100

c a a b a a a a d a

101 102 103

a c b

Asclepius v/Ken Lunn Side

244


Sanseorganerne

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

a b d c a b a b a+c d

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

d a c d d d c a b d

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

a b a c d d d a b c

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

annuleret d d d a b a c b d

41 42 43 44 45

a c b d a

Asclepius v/Ken Lunn Side

245


Vitaminer og mineraler

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

d a b d c d a c c a

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

c a b d c d b d annuleret b

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

d annuleret b c b c a b c a

31 32 33 34 35 36 37 38 39 40

c b a d d b c c a d

41 42

annuleret b

Asclepius v/Ken Lunn Side

246


Hjælpe ark

Asclepius v/Ken Lunn Side

247


Endokrine Kirtler

Kirtel Hormon Virkning

Hypothalamus: Overordnede hormoner Stimulerer eller hæmmer hypofysens hormon dannelse.

Hypofyse: Væksthormon (Somatotropin)

Prolaktin

ACTH (Adrenokortikotropin)

TSH (Thyreoidea stim.hormon)

FSH (Follikel stim.hormon)

LH (Follikel stim. hormon)

ADH (Anti diuretisk hormon)

Oxytoxin

MSH (Melanocyt stim.hormon)

Stimulerer vækst og stofskifte.

Stimulerer mælkedannelsen efter fødslen.

Stimulerer binyrebarkens hormonproduktion.

Stimulerer skjoldbruskkirtelens hormonproduktion.

Stimulerer ægdannelsen og sædcelledannelsen.

Stimulerer æggestokke og testikler.

Reducerer vandtabet i nyrerne.

Stimulerer veerne op til fødslen og mælketømning.

Fremmer hudens pigmentdannelse.

Hjernen: Endorfiner, encefaliner Morfin lignende virkning.

Skjoldbruskkirtel:

(gl. Thyreoidea)

T3 + T4

Stofskifte regulerende, temp. Regulerende, udvikling af CNS

Biskjoldbruskkirtlen

Calcitonin

Regulerer blodets calcium indhold.

(gl. Paratyreoidea)

PTH

(Parathyreoidea hormon, parathormon) Regulerer blodets calcium indhold.

Brisselen:

(Thymus)

Tymosiner. Stimulerer udviklingen af lymfocytter.

Binyrer:

Adrenalin, Noradrenalin

Stress hormoner (The four F's)

(Gl. suprarenales)

Cortisol

Regulerer stofskiftet og hæmmer betændelses reaktioner & immun

reaktioner.

Aldosteron

Styrer udskillelsen af Na og Ca i nyrerne.

Nyrer:

(Renes)

Bugspytkirtel:

(Pancreas, Langerhanske øer)

Moderkage:

(Placenta)

Androgener (testosteron lign.)

Renin

Erytropoitin

D-vitamin (forstadie)

Insulin

Glukagon

HCG

Østrogen

Progesteron

Mavetarmkanal: Gastrin

Testikler:

(testes)

Æggestok:

(Ovarie)

Sekretin

Cholesystokinin-pancreozymin

Påvirker vækst og libido.

Øger Blodtrykket.

Stimulerer udviklingen af røde blodlegemer.

Øger optagelsen af Calcium fra tarmen, samt blodets calcium indhold.

Reducerer blodsukkeret.

Øger optagelsen af sukker i cellerne.

Øger mængden af depot sukker.

Øger blodsukkeret.

Øger nedbrydningen af depotsukker i lever.

Opretholder graviditeten og hæmmer ny ægløsning fra æggestok. (Se

senere).

Stimulerer saltsyre og pepsinogen sekretion i ventrikel og stimulerer

bugspyt sekretionen.

Stimulerer galdesekretionen og gør bugspyttet rigt på bikarbonat.

Stimulerer sammentrækning af galdeblære og øger enzym indholdet i

bugspyttet.

Testosteron Mandligt kønshormon.

Fremkalder de sekundære kønskarakterer.

Anabolisk virkning

Østradiol

Kvindeligt kønshormon. Stimulerer “sekretionsfasen”

Fremkalder og vedligeholder de sekundære kønskarakterer.

Anabolisk virkning

Progesteron

Forbereder livmoder for befrugtet æg.

Stimulerer “proliferations fasen”

Vedligeholder livmoderens vækst (“sekretionsfasen”) og ved bortfald

af gule legeme og progesteron kommer menstruationen. Samt

hæmmer oxytocins vefremkaldende effekt på livmoderens glatte

muskelceller.

Asclepius v/Ken Lunn Side

248


Oversigt over mave-tarm-kanalen

Latinsk navn: Dansk navn: Funktion: Enzym eller hormon

aktivitet:

Patologi:

Cavum Oris

Glandula Sublingualis

Mundhulen Findeling af føden

Produktion af spyt

Spytamlyase Spytkirtelsten

Glandula

Spytkirtlerne

Produktion af enzym

Amylase

Litiasis (Spytsten)

Submandibularis

Glandula parotis

Produktion af spyt

Dentes Tænderne Maling og findeling af føden Caries

(Huller i tænderne)

Glossus, Lingua Tungen Medvirker ved findeling og maling af

føden

Stemmedannelse

Sexuel kontakt

Svamp

Tonsilla Pallatina Mandlerne Immunforsvaret Tonsillitis

Pharynx Svælget Passage for føde og luftvej Pharyngitis

Waldeyers svælgring Ring af lymfatisk væv i

svælget

Immunforsvaret Polypper

Eusophagus Spiserør Passage for føden Eusophagitis

Cancer Eusophagi

Eusophagus hernie

Ventriculus Mavesækken Opbevaring af føden

Saltsyre

Ulcus Ventriculi

Syrepåvirkning

Intrinsic faktor

Cancer ventriculi

Enzympåvirkning

Gastrin

Hiatus hernie

Optagelse af en del af næringen

Afløsning af fødens sammensætning

Pepsinogen

Duodenum 12-fingertarm Tilsætning af base til Chymus Enterokinase

Ulcus Duodeni

Tilsætning af galde

Sekretin

Cancer Duodeni

Tilførsel af enzymer

Cholesystokinin-Pancreozymin

Fordøjelsesenzymer

Bikarbonat

Hepar Leveren Cancer Hepatis

Skrumpelever

Fedtlever

Leversvigt

Vesica Fellea Galdeblære Galdesten

Pancreas Bugspytkirtlen Exokrin sekretion af bugspyt, som Insulin

Pacreatitis

indeholder base og enzymer. Endokrin Glukagon

Diabetes Mellitus

sekretion af Insulin og Glukagon. Bikarbonat

Lipaser

Peptidaser

Amylase

Enzymforstadier.

Intestinum Tenue Tyndtarm Æltning af føden

Maltase

Polypper

Næringsoptagelse

Sakkarase

Ilius

Laktase

Peptidase

Nukleaser

Mb. Crohn

Mesenterium Tarmkrøset Fremfører blodkar, lymfekar og

nerver

- -

V. Porta

Portåren

Fører næringsfyldt blod fra tarm til

lever.

-

Acites

Coecum

Blindtarmen

Evt. Immunforsvar

-

-

Appendix Vermiformis “Blindtarm vedhæng” Evt. immunforsvar - Appendicitis

Colon Tyktarm Optagelse af vand og salte

Produktion af K-vitamin

Colon Irritable

Colitis ulcerosa

Cancer Coli

Rectum Endetarm Passage for afføring - Hæmorider

Cancer Recti

Asclepius v/Ken Lunn Side

249


Hjernenerverne

Hjernenerver afgår direkte fra hjernen - deraf navnet - men opfører sig meget forskelligt. De fleste vil have funktioner

meget lig spinalnerverne, men nogen fremstår mere som en fremskudt del af hjernen. De bliver inddelt i grupper efter

deres funktioner.

Nummer Navn Gruppe Funktion

1 n. Olphactorius Sansenerve Lugtenerven

2 n. Opticus Sansenerve Synsnerven

3 n. Oculomotorius Motorisk nerve

Parasympatisk nerve

Bevægelse af øjet

Bevægelse af øjenbryn

Linsens krumning

Pupillens størrelse

4 n. Troclearis Rent motorisk nerve Bevægelse af øjets skrå

muskel

5 n. Trigeminus Sensorisk og

motorisk nerve

6 n. Abducens Rent motorisk nerve

7 n. Facialis Motorisk nerve

Parasympatisk nerve

Sansenerve

8 n. Vestibulocolearis Sansenerve Hørelse

Balance

9 n. Glossopharyngeus Motorisk nerve

Parasympatisk nerve

Sansenerve

10 n. Vagus Motorisk nerve

Parasympatisk nerve

Ansigtets følesans og

tyggemuskler

Øjets skrå bevægelse

Ansigtets mimik

Forreste smagsløg

Spyt + tårekirtlerne

Følesans ansigt

Bagerste smagsløg

Følelse i svælg

Ørespytkirtlen

Kredsløb og åndedræt

Stemme

Hjertet

Lungerne

Mavetarmsystemet

11 n. Accessorius Rent motorisk nerve Bevægelse af nakke og

skulder

12 n. Hypoglossus Rent motorisk nerve Tungens bevægelse

Undersøgelse

Asclepius v/Ken Lunn Side

250


Patologi - Sygdomslære Gruppe:

Navn

Dansk og evt. latin

Definition

entydig, kort beskrivelse

Differential diagnose:

Hvordan skelnes imellem denne og andre lignende sygdomme?

Symptomer & Undersøgelse

Hvilke symptomer vil patienten præsentere og hvilke

undersøgelser kan bruges!

Årsager

Udløsende og tilgrundliggende

årsager

Behandling

Komplikationer

til ubehandlet, eller langtids sygdom.

Komplikationer til en evt. behandling

Asclepius v/Ken Lunn Side 251


Tegning på bagsiden

Navn:

Navnet på dansk og evt. latin

Muskel

Funktioner:

Skriv så vidt muligt alle de ledbevægelser, som denne muskel sætter i gang.

Beskrivelse:

Beskriv musklen og benyt dig af sammenligninger (flad, rund, hvor mange hoveder etc.)

Udspring og tilhæftning:

Hvor sidder musklen fast på en knoglestruktur eller sene.

Relationer:

Placering af musklen i forhold til andre strukturer.

Innervation og Karforsyning:

fra hvilket nervesystem og fra hvilke nerver forsynes musklen (Hvilke arterier og vener forsyner musklen?).

Funktionsundersøgelse:

Hvordan undersøger man denne muskels styrke og funktion.

Klinik og Patologi:

Kliniske betragtninger om musklen, hvad betyder den i daglig patientkontakt, undersøgelses metoder, samt hvilke sygdomme der er relevante.

Asclepius v/Ken Lunn Side 252


Navn:

Navnet på dansk og evt. latin

Type:

Er det et ægte eller uægte led? Hvilken type led er det?

Beskrivelse:

Beskriv ledet. Hvilke knogler indgår i denne. Er der bursae? Store eller små omslagsfolder?)

Bevægelser:

Skriv så vidt muligt alle de funktioner som denne struktur udfører.

Relationer

Placering af ledet i forhold til andre strukturer.

Innervation og Karforsyning:

fra hvilket nervesystem og fra hvilke nerver forsynes ledet. Hvilke arterier og vener forsyner ledet?

Fysiologi:

Hvilke processer foregår og hvordan foregår de.

Led

Klinik og Patologi:

Kliniske betragtninger om ledet, hvad betyder det i daglig patientkontakt, undersøgelses metoder, samt hvilke sygdomme der er relevante.

Tegning på bagsiden

Asclepius v/Ken Lunn Side 253


Endokrine Kirtler

Navn:

Navnet på dansk og evt. latin

Beskrivelse:

Beskriv kirtlen. Form, overflade, bindevæv, specielt væv etc.

Relationer:

Placering af kirtlen i forhold til andre organer og strukturer.

Hormoner:

Hvilke hormoner secerneres, og hvilken virkning har de.

Karforsyning og Innervation:

Hvilke arterier og vener forsyner kirtlen? er der specielle karforhold? fra hvilket nervesystem og fra hvilke nerver forsynes kirtlen.

Fysiologi:

Hvilke processer foregår og hvordan foregår de? Er der feedback? er kirtlen overordnet? Er der specielle enzym, substrat behov..

Klinik og Patologi:

Kliniske betragtninger om kirtlen, hvad betyder den i daglig patientkontakt, undersøgelses metoder, samt hvilke sygdomme er relevante.

Tegning på bagsiden

Asclepius v/Ken Lunn Side 254


7

Navn:

Navnet på dansk og evt. latin

Funktioner:

Skriv så vidt muligt alle de funktioner som dette organ udfører.

Beskrivelse:

Beskriv strukturen og benyt dig af sammenligninger.

Relationer:

Placering af organet i forhold til andre strukturer.

Karforsyning og Innervation:

Hvilke arterier og vener forsyner organet. Fra hvilket nervesystem og fra hvilke nerver forsynes organet.

Fysiologi:

Hvilke processer foregår og hvordan foregår de.

Organ

Klinik og Patologi:

Kliniske betragtninger om organet, hvad betyder den i daglig patientkontakt, undersøgelses metoder, samt hvilke sygdomme er relevante.

Tegning på bagsiden

Asclepius v/Ken Lunn Side 255


7

Anatomisk struktur

Navn:

Navnet på dansk og evt. latin

Funktioner:

Skriv så vidt muligt alle de funktioner som denne struktur udfører.

Beskrivelse:

Beskriv strukturen og benyt dig af sammenligninger.

Relationer:

Placering af strukturen i forhold til andre strukturer.

Karforsyning og Innervation:

Hvilke arterier og vener forsyner strukturen. Hvilke processer foregår og hvordan foregår de?.

Fysiologi:

Hvilke processer foregår og hvordan foregår de?

Klinik og Patologi:

Kliniske betragtninger om strukturen, hvad betyder den i daglig patientkontakt, undersøgelses metoder, samt hvilke sygdomme er relevante.

Tegning på bagsiden

Asclepius v/Ken Lunn Side 256


Navn:

Navnet på dansk og evt. latin

Beskrivelse:

Hvordan ser knoglen ud - Brug sammenligninger.

Type:

Er knoglen rørknogle, flad knogle, uregelmæssig knogle eller en blanding af disse?

In situ og relationer:

Placering af knoglen i forhold til andre strukturer

Fremspring:

Hvilke knuder, kanter, furer etc. Findes på knoglen?

Ledforbindelser:

Hvilke andre knogler støder til denne og hvilke typer led danner de?

Muskelhæfte:

Hvilke muskler hæfter på denne knogle?

Knogle

Overfladeanatomi:

Hvad på strukturen kan ses eller mærkes - i hele eller dele af forløbet?

Klinik og Patologi:

Kliniske betragtninger om knoglen, hvad betyder den i daglig patientkontakt, undersøgelses metoder, samt hvilke sygdomme der er relevante.

Tegning på bagsiden

Asclepius v/Ken Lunn Side 257


Celle lære

Navn:

Navnet på dansk og evt. latin

Beskrivelse:

Beskriv cellen, herunder organeller, vesikler og specielle strukturer.

Oprindelse:

Hvor dannes cellen.

Levested:

Hvor fungerer cellen.

Levetid:

Hvor længe lever cellen.

Destruktion:

Hvorledes destrueres cellen.

Funktioner:

Skriv så vidt muligt alle de funktioner som denne celle udfører.

Patologi:

Celleforandringer og sygdomsprocesser hvor denne celle er involveret.

Tegning på bagsiden

Asclepius v/Ken Lunn Side 258


Eksamensopgaver

Asclepius v/Ken Lunn Side 259


Gamle eksamens opgaver,

som kan anvendes til at teste sig selv efter.

Løs opgaverne i den tidsramme der er afsat til det og se hvor godt det gik!

Bagefter bør du læse op i bøgerne, således at hullerne dækkes!

Asclepius v/Ken Lunn Side 260


Procedure:

Eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære

Marts 1996

1. Læs først alle ark igennem.

2. Kontroller at du har fået alle arkene.

3. Skriv dit navn øverst på alle ark.

4. Man må ikke anvende bøger eller noter under eksaminationen.

5. Eksaminationen tager 5 timer (kl 15.00 - 20.00)

6. Der er Error! Unknown switch argument. ark inklusive denne.

7. Besvarelsen skrives direkte på spørgsmålsarket.

Med venlig hilsen og held og lykke!

Ole Jakob Victor

Kursusleder

Asclepius v/Ken Lunn Side 261


1. Tegn og beskriv en celle

Asclepius v/Ken Lunn Side 262


2. Gør rede for det parakapillære kredsløb og lymfens dannelse

3. Hvilke af blodets celler laver antistof og hvilke celler er n dvendige for at disse celler fungerer?

4. Hvad er katabolisme?

Asclepius v/Ken Lunn Side 263


5. Angiv og beskriv kort 3 typer epithelvæv

6. Hvad er en Embolus?

7. Hvad er et hormon?

Asclepius v/Ken Lunn Side 264


8. Tegn og beskriv m. Trapezius

Asclepius v/Ken Lunn Side 265


9. Tegn og beskriv Humerus

Asclepius v/Ken Lunn Side 266


10.Hvor mange liter blod indeholder mennesket?

11.Gør rede for symptomer og årsager til Mb. Addison (Addisons syge

12.Hvordan innerveres hjertet

13.Hvad er definitionen på et ganglion?

14.Hvad er en synapse?

15.Tegn og beskriv ledningsbanerne i en simpel reflex.

Asclepius v/Ken Lunn Side 267


16.Redegør for det principielle feedback samspil mellem en endokrin kirtel og dens overordnede

kirtler?

17.Redegør for dannelsessted og virkning af T3+T4.

18.Hvad er blodets funktioner?

19.Hvor stor en andel af blodet består normalt af erytrocytter (røde blodlegemer)?

20.Hvad er definitionen på et antigen?

21.Hvad er det “respiratoriske deadspace” udtryk for?

22.Hvordan bliver kroppens affaldsstoffer udskilt?

Asclepius v/Ken Lunn Side 268


23.Angiv nyrens funktionelle enhed og dennes tre funktioner i urinens dannelse.

Asclepius v/Ken Lunn Side 269


Procedure:

Eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære

Juni 1995

1. Læs først alle ark igennem.

2. Kontroller at du har fået alle arkene.

3. Skriv dit navn øverst på alle ark.

4. Man må ikke anvende bøger eller noter under eksaminationen.

5. Eksaminationen tager 4 timer (kl 10.00 - 14.00)

(Normalt 5 timer)

6. Der er 14 ark inklusive denne.

7. Besvarelsen skrives direkte på spørgsmålsarket.

Med venlig hilsen og held og lykke!

Ole Jakob Victor

Kursusleder

Asclepius v/Ken Lunn Side 270


l. Tegn og beskriv en celle.

Asclepius v/Ken Lunn Side 271


2. Angiv organsystemerne og deres vigtigste funktioner

3. Hvad er et mitochondrie?

4. Redegør for Na-K-Pumpen.

Asclepius v/Ken Lunn Side 272


5. Hvor mange krommosomer er der i en almindelig celles kerne?

6. Angiv eksempler på virus/bakterie/svampe angreb.

7. Nævn symptomerne på betændelse:

8. Hvad er en emboli?

9. Redegør for atrofi, hypertrofi og hyperplasi, og giv eksempler.

10. Angiv symptomer og årsager til Dehydrering

Asclepius v/Ken Lunn Side 273


Asclepius v/Ken Lunn Side 274


l l. Hvad er knoglernes funktion?

12. Hvilken celle i knoglevæv har fagocytiske egenskaber'?

13. Tegn og beskriv Femur (Lårbenet).

Asclepius v/Ken Lunn Side 275


14. Hvilke kriterier skal være opfyldt for at kalde et led ægte?

15. Hvilke typer muskelceller findes der?

16. Tegn og beskriv m. Pectoralis Major (den store brystmuskel)

Asclepius v/Ken Lunn Side 276


17. Hvad hedder de kontraktile (sammentrækkende) elementer i en muskel?

18. Gør rede for ledegigt (Rheumatoid Arthritis ).

Asclepius v/Ken Lunn Side 277


19. Hvor dannes lymfen og hvad består den af?

20. Hvad er sinusknuden?

21. Hvad er sammenhængen mellem minutvolumen, frekvens og slagvolumen.

22. Hvilken effekt har det sympatiske nervesystem på hjertet?

23. Gør kort rede for mikrokredsløbet og lymfens dannelse.

Asclepius v/Ken Lunn Side 278


24. Hvad er definitionen på et ganglion?

25. Hvad er en Swansk celles funktion?

26. Hvad er en synapse?

27. Angiv en anatomisk opdeling af CNS.

28. Hvor mange hjernehinder findes der?

29. Hvor mange hjernenerver findes der?

30. Hvilke endokrine kirtler anses for at være overordnede?

31. Hvordan transporteres et hormon fra kirtel til modtagercelle?

Asclepius v/Ken Lunn Side 279


32. Angiv symptomer og årsager til Struma

Asclepius v/Ken Lunn Side 280


33. Redegør for dannelses sted og virkning af PTH

34. Hvor stor en andel af blodet består normalt af Erytrocytter (røde blodceller)?

35. Hvor dannes blodcellerne?

36. Hvad hedder det stof der binder ilt og kultveilte?

37. Hvad er forskellen på Plasma og Serum?

38. Hvad er et antigen?

39. Angiv fødens makronæringsstoffer (Energi givende næringsstoffer).

40. Gør kort rede for blodsukker regulationen.

Asclepius v/Ken Lunn Side 281


41. Gør rede for vitaminernes inddeling i hhv. vand- og fedtopløselige.

42. Gør rede for urinorganernes opdeling.

43. Hvilken type epitel (dækvæv ) finder man i luftvej ene?

Asclepius v/Ken Lunn Side 282


44. Gør rede for Kronisk Bronkitis

Asclepius v/Ken Lunn Side 283


45. Gør rede for opbygning og funktion af tarmvæggen generelt igennem mavetarmkanalen.

46. Angiv leverens funktioner.

47. Redegør for Mavesår

Asclepius v/Ken Lunn Side 284


48. Angiv hvilke hormoner der regulerer ovariernes cyklus.

Asclepius v/Ken Lunn Side 285


49. Redegør kort for Prostata Hypertrofi (Forstørret prostata).

50. Angiv hudens funktioner

Asclepius v/Ken Lunn Side 286


51. Gør kort rede for temperatur regulationen.

Asclepius v/Ken Lunn Side 287


52. Angiv symptomer og årsager til Psoriasis

Asclepius v/Ken Lunn Side 288


Læsning:

Understregning:

Opgaver:

Huskeregler:

Læsegrupper:

Eksamen:

Læsefif for den interesserede elev.

1. Sæt dig godt til rette med godt læselys, en god kop te. Hyg dig med din læsning.

2. Læs igennem første gang uden hjælpemidler.

3. Læs mindst igennem 3-4 gange.

4. Anden gang understreges.

5. Skriv et resume af afsnittet.

6. Lav skemaer og tegninger.

7. Lav notater.

8. Skriv spørgsmålene ned og spørg læreren.

1. Gør dig klart hvorfor du understreger.

2. Gennemlæs teksten først.

3. Brug flere farver.

4. Understreg definitioner og nøglepassager.

5. NB! Man kan ikke understege alt.

6. Hold orden i din understregning.

1. Når du føler dig hjemme i en tekst, så begynd at lave opgaver.

2. Snyd hvis du ikke kender svaret - Kig i bogen.

3. Lav dine egne opgaver, når bogens er brugt.

4. Lav nogle "visitkort-opgaver" - Spørgsmål på en side; Svar på anden. Brug evt.

Kompendiets!

5. Lav en lille notesbog med “paratviden”, og fremmedord. Brug evt. Kompendiets!

1. Udnyt de huskeregler der virker for dig.

2. Brug fjollede sætninger/frække historier.

3. Brug bogstavrim.

4. Brug nogle forkortelser af “ordet”, som giver mere mening end ordet selv.

5. Lav karikaturtegninger.

6. Brug de anekdoter der måtte være om emnet, til at huske...

7. “Husk ved siden af”.

8. “Det lyder som.....”

9. Brug den “memo-teknik”, du kan anvende.

1. Slå dig sammen i en gruppe på 2-4 personer.

2. Aftal at læse til hver gang.

3. En fra gruppen kan “få for” at fremføre noget for gruppen.

4. Stil hinanden opgaver ud fra pensum beskrivelsen.

5. Aftal at mødes jævnligt, helst 2-3 gange i ugen.

6. Alle i gruppen bør have det samme ambitionsniveau.

1. Læs opgavearket helt igennem, som det første. Og check om du har alle arkene!

2. Skriv din første tanke ned; ofte vil det være rigtigt (om ikke andet det rigtigste).

3. Gå ud fra at censor, er dybt åndssvag.... forklar “alt”.

4. Brug tegninger og skemaer.

5. Opskriv definitioner.

6. Hvis noget er meget svært for dig, så spring det over, og vend tilbage senere.

7. Pas på ikke “at gå på skovtur” i dine forklaringer.

Asclepius v/Ken Lunn Side 289


Appetit vækkere

Brugsanvisning:

Som titlen på denne afsnit antyder er det meningen at ens appetit skal skærpes af nogle af disse

afsnit. Det er nogen af naturens små finurligheder der beskrives!

Læs og lær !

Kan to blåøjede få et brunøjet barn?

Kroppens arvemasse finder man på cellernes DNA. DNA ligger i to fulde sæt kopier i alle celler, et

sæt fra moderen og et sæt fra faderen. En isoleret arveegenskab hedder et gen. Nogle

arveegenskaber er dominerende (såkaldte dominante gener) og nogle arveegenskaber er vigende

(recessive gener).

Ved befrugtningen vil de to sæt kromosomer samles i een celle, hvorved egenskaber fra moder og

fader samles.

Ved en kombination af et dominant gen og et recessivt gen vil det være det dominante gen, der

styrer udviklingen. Hvordan en bestemt gensammensætning (genotype) udvikler sig rent fysisk

kaldes for fænotypen.

Generne for øjenfarve ligger kun et sted på hver sæt DNA, dvs. hver celle har et øjenfarve-gen fra

faderen og et øjenfarve-gen fra moderen. Der er to slags øjenfarve-gener: “blåt gen” og “brunt gen”.

“Blåt gen” vil forsøge at danne blå øjenfarve, “brunt gen” vil forsøge at danne brun øjenfarve.

Det “blå gen” er et recessivt gen, hvorimod “brunt gen” er dominant.

Har man et “blå gen” fra moderen og et “blå gen” fra faderen har man blå øjne.

Har man derimod et “blå gen” fra moderen og et “brunt gen” fra faderen har man brune øjne. “Brunt

gen” vil dominere over “blå gen” og danne den brune øjenfarve.

Har man et “brunt gen” fra moderen og et “brunt gen” fra faderen har man naturligvis brune øjne.

Det er i den forbindelse ligegyldigt om det blå og brune gen kommer fra faderen eller moderen.

Altså: Blå-Blå giver blåøjede børn

Brun-Blå, Blå-Brun eller Brun-Brun giver brunøjede børn.

Derfor kan man ikke få brunøjede børn hvis både far og mor er blåøjede. Som altid er der dog en

regel med undtagelser. Spontane mutationer (genforandringer) kan forekomme i sjældne tilfælde og

ændre forløbet mod det forventede.

Ved dannelsen af kønsceller (gamenter), dvs. sædceller (spermatozoer) og ægceller (Ovui) kan kun

den ene kopi af arvematerialet anvendes. Hvilket af de to øjenfarvegener det bliver, er tilfældigt.

Man kan så regne lidt på det:

To blåøjede forældre har 100% chance for at få blåøjede børn.

Forældre hvor den ene har blå øjne og den anden brune har enten 50% (den ene forældre er blå-blå,

den anden blå-brun) eller ingen chance (den ene forældre er blå-blå , den anden brun-brun), for at

Asclepius v/Ken Lunn Side 290


det første barn er blåøjet. Har de fået et blåøjet barn allerede har den naturligvis 50% chance for at

det næste barn også bliver blåøjet.

Forældre hvor begge har brune øjne har enten 25% (begge forældre har blå-brun) eller ingen chance

(mindst den ene forældre har brun-brun) for at få blåøjede børn.

Har de fået et blåøjet barn allerede har de naturligvis 25% chance for at det næste barn også bliver

blåøjet.

Man kan så spørge sig selv hvordan man kan få børn med grønne øjne eller børn med et brunt og et

blåt øje. Der er ikke noget enkelt svar på disse fænomener, men sikkert er det at genernes styring af

vores udvikling kan variere eller svigte på forskellige måder og at det kan give de mest forbløffende

resultater!

Hvordan vokser en muskel?

Eller hvordan løfter små personer store biler?

Muskelceller har speciel evne til at forkortes (kontraktion). Også andre celler kan forkorte sig, men

ikke i nær samme grad som muskelceller. I muskelceller er der “kontraktive filamenter”, dvs.

protein-tråde der kan skyde sig ind over hinanden og dermed forkorte muskelcellen. Når mange

muskelceller ligger i forlængelse af hinanden, og hver for sig forkorter sig, bliver hele musklen

naturligvis meget kortere.

Disse protein-tråde findes i to typer: Actin og Myosin. Actin og Myosin er flettet sammen i et

netværk, der kan skydes sammen som på en teleskop kikkert. Muskler trækker sig sammen, når de

bliver påvirket af en nerveimpuls. Nerveimpulsen kommer fra hjerne/rygmarv via en perifer nerve

og stimulerer muskelcellen. Stimulationen vil give elektriske ændringer i muskelcellens membran

(sarcolemma) og bevirke at der strømmer calcium (CA++) ind i cellens indre. Calcium vil få actinmyosin

nettet til at forkorte sig. Hertil bruges energi (ATP, som bliver dannet ved forbrænding af

druesukker).

Mængden af protein-tråde (actin og myosin) i muskelcellerne afgør musklens styrke. Hvis en

muskel bliver dobbelt så tyk i tværsnit, vil den også blive dobbelt så stærk. Når man bruger en

muskel meget, stimuleres den til vækst. Der vil så opbygges flere protein-tråde (actin og myosin);

dette kaldes for hypertrofi af musklen. Bruges musklen moderat, vil der kunne være ligevægt eller

balance, så musklen blot vedligeholdes. Bruges musklen ikke vil den afsvækkes og hurtigt miste

styrke; dette kaldes for atrofi af musklen. Hvor meget der skal til for at holde balance er forskelligt;

den meget trænede skal naturligvis arbejde mere end den utrænede for at bibeholde sin styrke.

Hvilken form for træning der er bedst afhænger af en række forhold. Man kan bl.a. vælge at træne

enten udholdenhed eller styrke. Løfter man f.eks. små håndvægte i lang tid træner man mest

udholdenhed, musklerne vil ikke blive tykke, men til gengæld få bedre blodgennemstrøming og

dermed energiforsyning. Løfter man i stedet maksimalt store håndvægte i kort tid, vil musklerne

vokse meget i tykkelse, hvor blodgennemstrømningen i samme grad forbedres.

Vi er dog også forskellige i musklerne fra naturens side. De forskellige muskelfibre er ikke lige

stærke eller udholdende. Nogle (de røde) er meget udholdende og ikke så stærke, hvorimod andre er

meget stærke og mindre udholdende (de hvide). Herudover er der muskelfibre som er en blanding.

Nogle mennesker er fra naturens side (dvs. genetisk bestemt) udstyret med særligt mange hvide

muskelfibre, hvorfor de er stærkere end gennemsnittet. Andre har særligt mange røde muskelfibre,

hvorfor de er meget udholdende.

Asclepius v/Ken Lunn Side 291


Når nogle bliver “store bøffer” og andre ikke, er det altså en kombination af både aktivitet (træning)

og genetisk disposition (arv).

Hvordan kan det så ske, at man hører om små personer, som har udvist en forbløffende styrke?

Jo, bl.a. fordi nogle har særdeles mange hvide muskelfibre. Men også fordi der forskel på hvordan

vi styrer musklerne.

Vores nervesystem kontrollerer muskler og vi bruger naturligvis vores vilje til at bestemme hvormeget

og hvor kraftigt vi skal “slå ud med armene”. Til hverdag er det dog sådan, at kroppen

beholder en ganske stor muskelreserve for sig selv. Vi kan simpelthen ikke udnytte muskelkraften

100%, men kun en mindre del. Nogle mennesker kan dog udnytte en større del af muskelstyrken og

virker derfor meget stærke i forhold til deres størrelse.

Når vi går i panik eller raseri, vil forskellige forhold, bl.a. adrenalinniveauet, gør det muligt at

udnytte en større del af muskelstyrken. Derfor er rasende personer ofte så ubehageligt svære at styre

og derfor kan desperate personer flytte store sten, biler og andet tungt!

Hvad er forskellen på manisk og menisk?

Manisk kommer sprogligt fra det græske ord raseri. Når man er manisk er man oftest uden

hæmninger, farer omkring og synes man kan klare og overkomme alting. Ofte vil maniske personer

i starten af manien være sjove og charmerende, men efterhånden som manien tiltager, kan de blive

så overdrevent aktive og urealistiske, at de både bliver uudholdelige at omgås og til gene eller fare

for sig selv og omgivelserne.

Menisk er noget ganske andet. Sprogligt kommer det fra det græske ord for halvmåne og hentyder

til de halvmåneformede bruskskiver, der er i knæleddet.

Knæet er et hængselsled, dannet af lårbenet (femur), skinnebenet (tibia) og knæskallen (patella).

Hængselsled vil sige, at bevægelserne fortrinsvis foregår som åbnelukke bevægelser; også kaldet

fleksion (bøjning) og ekstension (strækning), ganske som i et dørhængsel.

Leddet har forskellige forstærkende strukturer.

Ledkapslen, som indeholder ledvæsken, der smører og ernærer leddet, og som har en stærk

kapselstruktur af kollagent bindevæv, der stabiliserer.

Ledbånd, der styrer leddet i åbnelukke bevægelserne.

Korsbåndene, der holder skinneben og lårben stramt sammen.

To menisker, der på yder- og indersiden som kiler støtter knæet, så det ikke kan lave rokke eller

vridebevægelser.

Meniskerne er som nævnt to halvmåneformede bruskskiver, som fortil og bagtil flettes sammen med

henholdsvis forreste og bagerste korsbånd. Meniskerne er langs yderkanten hæftet til indersiden af

ledkapslen.

Man kan godt undvære meniskerne, såvel som andre strukturer i knæet. Det vil blot øge kravene til

de andre stabiliserende strukturer.

Menisk skader er først og fremmest knusning eller flåning” af dele af meniskvævet. Der vil gør

knæet ustabilt med fare for andre alvorlige skader. Endvidere kan dele af det ødelagte bruskvæv

(mus) låse knæet akut eller kronisk.

Asclepius v/Ken Lunn Side 292


Med en tynd rørkikkert (arthroskop) kan man kigge ind i knæet igennem et lille hul i ledkapslen og

evt. fjerne meniskerne eller dele heraf.

Efter menisk operationer skal der iværksættes et grundigt genoptræningsprogram.

Hvor stor kan en myose være ?

En myose eller en muskelinfiltration er et ømt område i en muskel, hvor man ikke kan påvise at

ømhed skyldes fibersprængning, svulster, blødning eller andre lokale sygdomme. Myosen

fremkommer efter overanstrengelse, specielt af statisk karakter (f.eks. fastholdelse af dårlig

arbejdsstilling). En myose er oftest blot øm, men kan udvise lokal rødmen, hævelse, varme og især

funktionspåvirkning (functia laesa).

En myose beskrives ofte som en steril, kemisk betændelses reaktion i muskelvævet efter ophobning

af affaldsstoffer. Der behøver dog ikke være tegn på betændelse eller ophobning af affaldsstoffer.

Alle muskler kan i princippet have myoser, men især flg. muskler har ofte myoser:

• Ryggens hættemuskel (m. trapezius)

• Den store rygmuskel (m. latissimus dorsi)

• Rombemusklen (m. rhomboideus)

• Skulderbladets muskler (m. supraspinatus scapulae og m. infraspinatus scapulae).

Størrelse og form af myoser er et kapitel for sig. Ofte er myoser blot små runde ømme områder. De

kan dog udvikle sig til at være meget store diffuse ømheder, der dækker store dele af kroppen og

hvor det er svært at sige, hvor de starter og stopper og hvor formen kan variere meget.

Der er mange metoder og teknikker til behandling af myoser. Nogle af de vigtigste er:

• Varmebehandling

• Massage (Dybde, afspænding etc.)

• Blokader med saltvand eller lokalbedøvelse

• Fysioterapi

Vigtigst af alt er dog ændring af den udløsende faktor. Er det dårlige arbejdsstillinger, der har givet

muskelspændinger, er det vigtigt at de ændres. Har stress været en vigtig udløsende faktor, må man

have ændringer i sin hverdag.

Få mennesker udvikler myose-tendens. Disse personer får let myoser, der er meget smertefulde og

som kan udvikle sig mange steder på kroppen, evt. til en fibromyalgi-syndrom. Få bliver så plagede,

at de bliver ude at stand til at passe et alm. arbejde!

Gigt og kost

Sammenhængen mellem gigt og kosten er velkendt.

Sammenhængen mellem indtag af proteinrig kost og urinsyregigt (arthritis urica) er tydelig pga.

dannelsen af urinsyre stammende fra nedbrydningen af proteiner.

Asclepius v/Ken Lunn Side 293


Sammenhængen mellem leddegigt (arthritis rheumatica), som jo er en autoimmun sygdom, hvor

kroppens immunsystem angriber leddene, og kost er mindre åbenlys. Et sundt og tilfredsstillende liv

er dog klart med til at kontrollere de autoimmune sygdomme, heriblandt ledegigt. Heri indgår

naturligvis også den rigtige kost.

Slidgigt er først og fremmest en slitage sygdom. Ledbrusken bliver som årene går slidt ned i

varierende grad. Når først brusken er slidt ned, er der ikke så meget at gøre med kosten. Undervejs

er det dog vigtigt gennem rigtig ernæring at holde sin brusk sund ligesom resten af kosten.

Behøver vi at sige at sund kost naturligvis kun har lidt fedt, mange langsomt nedbrydelige

kulhydrater og ikke for meget protein, især ikke dyrisk protein?

Eller at sige at sund kost ikke altsamment er blevet stegt, kogt, ristet, bagt osv...

Eller at der bør være rigeligt med grønt og frugt?

Nej, vel...

Lammelse ?

Lammelse er en manglende evne til at kontrahere en muskel.

En lammelse kan være lokaliseret til et mindre område eller den kan forekomme som en total

lammelse fra nakken og nedefter (Tetraplegi), lammelse i underekstremiteter (Hemiplegi) eller

halvsidig lammelse af hele kroppen (Paraplegi).

Karateristiskt for alle typer lammelse er, at nerveforsyningen på en eller anden måde er påvirket.

Fælles for lammelse af ben og underkrop, såvel som lammelse af hele kroppen er, at rygmarven

(medulla Spinalis) ofte er påvirket. Det kan være fra en midlertidig påvirkning ved tryk til en

fuldstændig ødelæggelse af forbindelsen fra hjernen til kroppen igennem rygmarven

(Tværsnitssyndrom). Sidstnævnte sker typiskt ved trafikuheld og fald eller ved tryk fra f.eks.

svulster. Ved hængning krænges vertebra nr. 2 (Axis) ind i rygmarven og rygmarven ødelægges

meget højt oppe i den forlængede marv (Medulla Oblongata), hvor vejrtræknings-centeret og

blodtrykscenteret sidder.

Ophører en muskels nerveforbindelse, vil kravene til muskelcellernes styrke og udholdenhed falde.

Cellerne vil tilpasse sig forholdene (adaptation), og man ser i dette tilfælde et svind af

muskelcellernes størrelse (atrofi) og en opstramning af ledkapsel på grund af den manglende

bevægelighed. etc.

Man vil ved påvirkning af rugmarven ud for ryghvirvel 2 og 3 se en påvirkning af vejrtrækningen

(respirationen). Den vigtigste vejrtrækningsmuskel: Diaphragma bliver stimuleret af N. Phrenicus,

som netop udspringer fra dette område af rygmarven.

Lammelser pga. rygmarvsskade kan for tiden ikke helbredes, men man må kunne forvente en

teknisk medicinsk udvikling, således det på et tidspunkt vil være muligt.

Man må forvente, at der kan ses forbedringer i bevægeapparatet i op til 2-3 år efter et traume på

centralnervesystemet. Disse forbedringer sker fordi nye områder i systemet overtager de ødelagte

områders funktioner.

Asclepius v/Ken Lunn Side 294


Hvorfor vokser nogle uhæmmet og bliver kæmper ?

Der er mange måder at vokse på. Når man siger at en person er blevet til en kæmpe, menes som

regel at højdevæksten har været abnorm. Det er dog meget relativt. Det er klart, at der er forskel på

at være kæmpe f.eks. blandt små kinesere og blandt store nordboere.

Højde/længde væksten er hormonelt kontrolleret.

Nogle hormoner har anaboliske egenskaber, hvilket vil sige at de øger vævsopbygningen, og andre

hormoner er de egentlige væksthormoner.

Menneskets væksthormon hedder Somatotropin, og det påvirker alle kroppens celler til vækst og

celledeling. Årsagen til at nogle bliver meget store, meget høje, små eller dværge skal ses netop som

forskellen i mængden af væksthormon i forskellige af personens vækstfaser. F.eks. vil en svulst i

hypofysen kunne danne abnorme mængder væksthormon og dermed forårsage abnorm

længde/højde vækst.

Sikkert er det, at gennemsnitshøjden herhjemme er omkring 1,80m for mænd og noget mindre for

kvinder og at nogle sprænger disse rammer eftertrykkeligt. Verdens højeste mand er stadig en nu

afdød amerikaner på 2,72 m. Udviklingen i gennemsnitshøjden går dog kun langsomt videre, og vi

er da blevet væsentligt højere end vores forfædre fra f.eks. slutning af forrige århundrede.

Så kan man jo også som bekendt vokse i omfanget. En gennemsnitsperson herhjemme er ca. 70 kg.

(i hvert fald når man skal ind i en elevator). Det er dog ikke ualmindeligt at en person vejer ca. det

dobbelte dvs. ca. 150 kg og langt tungere personer eksisterer/har eksisteret. En del mænd over et ½

tons dødvægt findes rundt omkring og vejer således som 5-7 personer.

Hvorfor glemmer nogle at trække vejret, når de sover ?

Vejrtrækningen er en autonom proces, hvilket vil sige at den ikke er underlagt viljens kontrol. Dog

har man muligheden for at påvirke vejrtrækningen ved at holde vejret eller det stik modsatte ved at

trække vejret meget hurtigt (hyperventilation).

Den vigtigste vejrtrækningsmuskel hedder diaphragma og er innerveret af N. Phrenicus. Denne

nerve har sit udspring i Rygmarven fra servical-segmenterne 2, 3 og 4. Vejrtrækningscentret ligger i

den forlængede rygmarv (Medulla Oblongata) på undersiden af hjernen. Vejrtræknings centeret

sørger for at vi trækker vejret pr. automatik”, og derfor også når vi sover.

Ved påvirkning af den forlængede marv kan der ske en skade på den automatiske vejrtræning,

således at man nu skal huske at trække vejret.

Denne påvirkning kan ske ved hjerneblødninger (cerebrale hæmatomer), blodpropper (tromber),

iskæmi (lokal blodmangel) eller andre traumer.

Endvidere ses en sjælden medfødt sygdom kaldet Ondines Syndrom”, hvor automatikken ligeledes

er forsvundet.

Har man en af disse sygdomme er man nødsaget til at ligge i respirator om natten, for ikke at

“glemme” at trække vejret og dermed omkomme om natten.

Vejrtrækningscentret vil hele tiden måle blodets indhold af Kuldioxid (CO2) og Ilt (O2)

Asclepius v/Ken Lunn Side 295


Dog, er det sådan at den er langt mere følsom for stigninger i kuldioxid end for fald i Ilt.

Derfor ser man hos nogle mennesker, at de pludseligt holder op med at trække vejret om natten, for

pludseligt med et stor GISP at snappe efter vejret igen.

Ud over at de pårørende kan betragte dette med nervøsitet, kan det betyde at iltmængden falder til

kritisk lave niveauer. Kritisk betyder at personen evt. på langt sigt kan få en dårligere intellektuel

funktion.

Man har anvendt forskellige sindrige apparater, ud over respirator, til at hjælpe disse mennesker.

Senest har der i dagspressen været billeder af den skuespiller der spiller “Rasmus Radiomus”,

tilsluttet et ilt apparat der giver ham tilskud af rent ilt natten igennem. Apparatet ligner en

elefantsnabel i hvid plastik, og han mente også at det var den værste erotik-forskækker, han kunne

forestille sig. Det hjælper ham dog igennem natten uden problemer.

Hvordan dannes galdesten ?

Leveren danner galden, som løber ned i galdeblæren hvor den koncentreres. Ved fedtholdige

måltider kan galdeblæren trække sig sammen og galden løber fra galdegangen (ductus koledocus)

ud igennem en åbning i 12-fingertarmen (duodenum).

Galdens opgave er at opløse fedtstofferne i vand på sammen måde, som sæbe opløser fedt og snavs.

Ved dårlig kost, store fedt indtag og andre stofskifte relaterede forhold, ses det at galden ikke blot

koncentreres i galdeblæren, men at der tillige dannes galdesten.

Galdesten kan se ud på mange forskellige måder. Der kan være en enkelt sten eller mange sten, og

størrelsen kan variere fra grus størrelse til monstrøse sten, der truer med at sprænge galdeblæren.

Leverens opgaver er mange:

Kan en skrumpelever være forstørret ?

1. Produktion af galde, ud fra kolesterol og fedtsyrer

2. Produktion af blodproteiner, bl.a. albumin (transport protein) og fibrinogen (størknings-

protein)

3. Depot for sukker i form af Glykogen

4. Depot for fedtopløselige vitaminer, herunder D-vitaminer og E-vitaminer

5. Depot for Jern

6. I fosterliv er leveren et bloddannende organ

7. Afgiftning af giftstoffer, bl.a. ethanol (alkohol) og paracetamol (Panodil hovedpinepiller)

8. Leveren gør gifte og affaldsstoffer vandopløselige, så de kan “tisses” ud

9. Nedbrydning af hæmoglobin fra de røde blodlegemer.

Ved stor alkoholindtagelse sker der flere ting der medvirkende til at leveren tager skade.

Først og fremmest vil leveren under nedbrydning af alkoholen danne store mængder af et giftigt

biprodukt. Dernæst vil leveren få problemer med den store energi mængde der kommer i overskud.

Der er ligeså mange kalorier (fødevare energi) i et gram alkohol som et gram fedt! Som følge af

levercellernes adaptation vil der ophobes store mængder fedt i levercellerne. Der bliver således

Asclepius v/Ken Lunn Side 296


mindre plads til organeller og cytoplasma, og cellerne kommer til at fungere dårligere. De store

mængder fedt vil få leveren til at svulme op, blive rund i kanterne og presse sig længere ned i

bughulen. Man har fået en fedtlever. Man siger evt. at der er hepatomegali (forstørret lever) og at

leveren er butrandet. Leveren kan nu mærkes under ribbenskanten, hvor man ellers under normale

forhold ikke kan mærke den!

Fortsætter den skadelige påvirkning fra alkohol o.a. tilstrækkeligt længe, vil der efterhånden dannes

en slags arvæv: lever-cirrhose, som er en tilstand med øget mængde bindevæv i leveren og mindre

mængde aktivt levervæv. Efterhånden som det udvikler sig, vil en stor del af fedtvævet forsvinde

igen og leveren formindskes igen. Til sidst kan den blive betydeligt mindre end normalt: man har

fået skrumpelever!

Resultatet heraf bliver at ens almentilstand forringes væsentligt:

1. Der ophobes affaldsstoffer i blodet, hvilket kan gøre en sløv og giver underhuds kløe.

2. Manglende galdedannelse vil ødelægge fedtstof optagelsen og give fedtholdige diarreer.

3. Manglende udskillelse af billirubin (stammende fra nedbrydningen af røde blodlegemer) giver

gulsot.

Endeligt vil bindevævsophobningen i leveren gøre det sværere for blodet at løbe igennem;

blodtrykket i portåre-venen vil stige. Dette stigende blodtryk kan forplante sig bagud til vener, som

er i forbindelse med portåren. Bl.a. kan venerne i spiserøret blive voldsomt udspilede; der kan opstå

åreknuder indvendig i spiserøret. Disse kan blive skæbnesvangre, for går der hul på en sådan

åreknude, kan det bløde meget og længe. Faktisk er blødende spiserørs-åreknuder en væsentlig

årsag til pludselig død blandt alkoholikere!

Nyresvigt efter halsbetændelse ?

Halsbetændelse er betændelsesreaktion (inflammation) i svælget (pharynx), strube (larynx) eller

mandler (tonsilla pallatina), oftest på grund af infektion med bakterier, virus eller svampe.

Antistoffer er immunforsvarets kemiske krigsførelse imod udefra kommende fremmede stoffer eller

celler (eller rettere deres antigener). Leveren og lymfatisk væv (milten, brisselen, mandlerne osv.)

danner mange u-specifikke antistoffer, der vil reagere imod mange forskellige antigener. Visse af

blodets immunceller (de såkaldte B-lymfocytter) danner specifikke antistoffer, men sættes ind i et

senere forløb.

Visse typer bakterielle infektioner, som forårsager dannelse af store mængder antistoffer, kan give

paradoksale symptomer. I nogle tilfælde kan antistoffet, rettet imod disse bakterier, komme til at

ramme kroppens egne celler: autoimmunitet. Man kalder de antistoffer, der reagerer mod kroppens

egne celler, for autoantistoffer.

Et andet fænomen er frigivelse af endotoksiner. Toksiner er giftstoffer, endotoksiner er giftstoffer

visse bakterier producerer, men som opbevares indeni bakterier, sålænge bakterien er levende. Disse

frigives, når bakterierne dør og kan derefter virkes særdeles kraftigt på resten af kroppen.

Endotoksiner og auto-antistoffer kan ramme mange forskellige celler i kroppen. I forbindelse med

halsbetændelse forårsaget af især streptokokker er det især hjerte, nyrer og led der bliver ramt.

Nyrecellerne kan rammes, med heraf følgende nyresvigt, urinstop (anuri) og ophobning af

affaldsstoffer. Nogle af disse patienter må i kortere eller længere perioder gennemgå dialyse, andre

Asclepius v/Ken Lunn Side 297


får ødelagt nyrerne totalt. Disse patienter har kun valget mellem livslang dialyse eller

nyretransplantation.

Cellerne i hjertets ventilsystem, klapperne, kan rammes ligesom nyrecellerne. Det vil give

arvævsdannelse og nedsat funktion af klapperne. Evt. kan klapperne blive så ødelagt, at hjertet på

langt sigt ikke kan klare at pumpe alt det blod videre, som hele tiden løber tilbage: hjertet vil til

sidst blive forstørret eller helt ødelagt (med døden til følge). Mange af disse patienter bliver nødt til

at få indsat kunstige hjerteklapper.

Endelig kan epithelcellerne indvendig i leddene blive angrebet. Det giver betændelse, væske i leddet

og til sidst ødelæggelse af leddet. Især hænder og fødder bliver angrebet og kan blive voldsomt

deformerede. I de værste tilfælde bliver alle led mere eller mindre angrebet og personen kan ende i

kørestol i løbet af kort tid.

Vådliggere ?

Urinen dannes i lang række enestående processer i nyren (ren).

Nyrens funktionelle enhed (nephronet) består af filterenheden (glomerolus), en serie rør (tubuli) og

et samlerør. Samlerørene udmunder i nyrebækkenet (pelvis renalis) og passerer ud i nyren igennem

nyreporten (porta renalis) og føres af urinlederen (ureter) ned til blæren (vesica urinaria) og derfra

ud igennem urinrøret (uretra).

Nephronet fungerer ved en filtration af det gennemstrømmende blod, og ved en tilbageabsorbtion af

vand, salte og nyttestoffer, samt ved en sekretion af affaldsstoffer og overskudsstoffer. Per døgn

gennemløbes nyrerne af 1800 liter blod, og der filtreres ca. 180 liter præ-urin ud igennem

glomerolus per. døgn, hvorimod der kun kvitteres ca. 1½ liter urin i døgnet.

Flere dele af nyrens processer er hormonelt styret.

I de tidlige barneår er det den automatiske vandladningstrang der har overtaget men barnet lærer at

kunne tilbageholde vandladningen.

Udtømningen fra blæren sker automatisk via det parasympatiske nervesystem, men man kan

tilbageholde urinen, med den af lukkemusklerne der er under viljens indflydelse.

Man har vandladningstrang ved 200-300 ml, og ved større mængder vil blæren trække sig sammen

og presse urinen ud. Det kan forklare hvorfor det er så ubehageligt at holde sig i lang tid.

Man har set katederpatienter med fyldte blærer indeholdende 3 liter urin, hvilket har gjort meget

ondt. Ud over smerten vil man se symptomer fra det autonome nervesystem, såsom bleg hud og

koldsved.

Hormonet, der styrer tilbageabsorbtionen af vand i nyren (ellers vil vi jo tisse 180 liter i døgnet)

hedder det anti diuretiske hormon (ADH).

Følgende faktorer spiller ind ved nattetisning:

- Meget ADH om natten giver sparsom urin og omvendt.

- Stor væskeindtagelse før natten giver stor urin mængde.

- Sukkersyge, hvor der er sukker i urinen, vil give store urinmængder.

Asclepius v/Ken Lunn Side 298


Normalt vil man producere mere ADH om natten med deraf følgende faldende urinmængder om

natten. Hvis man er i den kedelige situation at denne nattestigning i ADH mangler, kan man risikere

at blive våd om natten.

Kunstigt ADH fås nu som næsespray. Et pust i hvert næsebor før natning, holder sengen tør!

Herpes hos nyfødte ?

Herpes virus familien er kendt for bl.a. børnesår, forkølelsessår (Herpes simplex I) og for Herpes

udslet på kønsorganerne (Herpes simplex II eller H. genitialis).

Type I:

Herpes simplex virus infektionen vil hos patienten vise sig, som prikken og stikken i huden omkring

munden efterfulgt af en serie blæredannelser (bullae). Når blærerne brister, kommer der sår med

skorpe (crustae). Det er disse sår vi forbinder med forkølelsesår.

Type II:

Infektion i kønsorganer ses ofte som en stum infektion uden symptomer hos kvinden, hvorimod det

hurtigere opdages hos manden.

Hyppigere ses nu udbrud af Herpes S. II infektioner i og omkring munden. Ligesom man ser type I

på genetalia. Årsagen til dette må ses i lyset af at sexualvanerne ændrer sig og oralsex nu anses for

at være en del af normal sexual praksis.

Herpes udbrud kommer ofte som “opportunistiske infektioner”, hvilket vil sige at udbruddet

kommer på et tidspunkt, hvor kroppen i forvejen er svækket af anden sygdom, stress, træthed,

solskoldning eller graviditet. Når individet er svækket, er immunforsvaret det også, og reagerer

langsomt og ineffektivt, hvilket resulterer i et udbrud.

En væsentlig faktor er af Herpes familien kan gemme sig i nervesystemets ganglier i underhuden.

Man bliver kun sjældent helt af med Herpes, når man een gang er smittet.

Spædbørns immunforsvar er ikke udbygget og barnet vil være afhængigt af modermælkens

antistoffer, samt af kærlig omsorg og pleje. Spædbarnet bliver bombarderet med mikroorganismer,

og udvikler på den måde sit eget immunforsvar. Dette vil tage tid og man ser mange

virusinfektioner og kortvarige febre.

Har moderen en latent (hvilende) Herpes infektion kan graviditeten forårsage et udbrud, og barnets

vej igennem livmoder og skede ved fødslen kan udsætte barnet for smitte. 50% af de smittede

spædbørn dør, og stor set resten får varige cerebrale men.

Ved Herpes udbrud vælges altid kejsersnit. Under alle omstændigheder var det indtil for få år siden

normalt at dryppe spædbørns øjne med lapis, for at imødegå blindhed ved Herpes infektion i

hornhinden.

Asclepius v/Ken Lunn Side 299


Frugtbarhed

Frugtbarhed er et ømfindtligt begreb.

Foruroligende mange er helt eller delvist ufrugtbare. Forskellige tal opgives, men det er i

størrelsesordenen hver 10. par. Det er nogenlunde lige ofte manden som kvinden eller begge, der har

nedsat eller ingen frugtbarhed.

Mange forhold skal dog være i orden for at man er frugtbar:

- Store mængder spermatozoer, som er levedygtige, bevægelige og indeholder normale

kromosomer. I antal: mindst 200-300 millioner!

- En fuldt levedygtig ægcelle (ovum) indeholdende normale kromosomer.

- Velfungerende og forberedt livmoder.

- Korrekt placering af sædcellerne i vagina efter samleje.

- En række biokemiske og andre forhold skal tilpasses situationen.

Desværre går det på nogle områder den forkerte vej:

Man har lavet sædanalyser siden 40’erne. Stort set siden da er det gået ned ad bakke. Færre

levedygtige sædceller og generelt færre sædceller tælles i nutidens sædprøver. Det er usikkert, hvad

grunden hertil er, men sikkert er det at testiklerne er meget følsomme organer, som reagerer på

forurening, stress og giftstoffer i øvrigt.

Varme er særdeles dårligt: sædproduktionen kan kun foregå ved lavere temperaturer end kroppens.

Presses testiklerne op mod kroppen af f.eks. stramme bukser kan det evt. give nedsat

sædproduktion. Sikkert er det at varme karbade kan gøre manden temmelig ufrugtbar!

Tilsyneladende går det også den forkerte vej med kvindernes frugtbarhed. Æggestokkene kan

naturligvis ikke helt sammenlignes med testiklerne, hvad angår temperatur-følsomhed, men det er jo

klart, at i kvinden skal en lang række andre forhold være på plads.

Underlivsbetændelser, med deraf følgende beskadigede æggeledere, har sin del af skylden. “Forkert

kemi” kan også være udslagsgivende, ufrugtbare par kan af og til blive frugtbare igen blot ved at

skifte partner!

Endelig kan man blive overfølsom over for sin partner. Kvinden kan danne antistoffer mod

mandens sædceller og dermed gøre det særdeles vanskeligt at blive gravid!

Asclepius v/Ken Lunn Side 300

More magazines by this user
Similar magazines