Prosit - Prosa

prosa.dk

Prosit - Prosa

03 >

sep

2011

de IT - sTuderendes fagblad

stud.prosa.dk

Studerende koder i ferien

Side 10-11

Sådan netværker du på Studiet

Side 6-9

kvindelige it-Studerende

vil mødeS i loge

Side 14


PROSIT – it-studerendes fagblad • Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C. • Telefon: 33 36 42 73 •E-mail: prosit@prosa.dk • Ansvarshavende: Jesper Kiel

Redaktionsudvalg: Simon Shine, Bjarke Walling, Johannes Følsgaard, Chris Darnel og Daniel Neupart Hansen. • Udkommer 4 gange om året. • Layout: Palle Skramsø,

PROSA • Design: Monsun • Forsidefoto: Lizette Kabré • Oplag: 7.000 • Tryk: KLS Grafisk Hus

2

kom med til træf for it-Studerende

7.-9. oktober i Svendborg

• Fremtidens it-professionelle – hvem er de, og hvad laver de ...

• Sociale medier:

• Sikkerhedsoplæg ved Henrik Kramshøj

• Kontrollér din information på de sociale medier

• Projektledelse

• Virksomhedsbesøg

Generalforsamling i PROSA/STUD søndag den 9. oktober på Svendborg Vandrehjem kl. 12.30-15.

Dagsorden:

a) Valg af dirigent og referent.

b) Godkendelse af beslutningsdygtighed.

c) Bestyrelsens beretning.

d) Fremlæggelse af det reviderede regnskab.

e) Bestyrelsens fremlæggelse af arbejdsplan.

f) Behandling af og afstemning om indkomne forslag.

g) Bestyrelsens forslag til budget.

h) Valg af bestyrelse.

i) Valg af bestyrelsessuppleanter.

j) Valg af 1 revisor

k) Valg af 1 revisorsuppleant

l) Eventuelt.

Forslag til behandling skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 25. september. Sendes til stud@prosa.dk

Tilmelding: prosa.dk/stud

sTUDTræf


nye it-stUderende

Mange nye it-studerende

på universiteterne

Af Jesper Kiel, KoordinAtor for prosA/stUd

Igen i år er der et øget optag til it-uddannelserne

fra den koordinerede tilmelding,

som lukker 3.179 ind på it-studierne

– 12 procent flere end sidste år.

Specielt har it-uddannelserne på universiteterne

lagt sig i førertrøjen med

en stigning på 23 procent.

Det er især bemærkelsesværdigt, at

datalogi og civilingeniøruddannelserne

har øget optaget væsentligt. Det er

ellers it-uddannelser, der tidligere har

haft problemer med at tiltrække nye

studerende. Disse problemer ser nu ud

til at være overvundet. Men især it-uddannelserne

inden for Humaniora på

universiteterne har haft et kraftigt øget

it-lærlinge

sMå lønninger til lærlinge i staten

Af Jesper Kiel, KoordinAtor for prosA/stUd

En dom i landsretten gik PROSA imod

og fastslog, at it-lærlinge i statslige institutioner

gerne må betales mindre i

løn end deres kolleger på det private

arbejdsmarked

Normalt skal it-supporter- og datateknikerlærlinge

som minimum have den

løn, som er fastlagt i Industriens Overenskomst.

Derfor har PROSA ført sag

for en datateknikerlærling, som følte

sig snydt for omkring 8.000 koner over

en periode på kun tre måneder.

Desværre afgjorde Landsretten ved

en afgørelse 30. juni i år, at det var lov-

optag med mere end 40 procent, hvorimod

de rene erhvervsøkonomiske it-uddannelser

har haft et fald i optaget på

12 procent.

– På it-arbejdsmarkedet har arbejdsgiverne

igennem flere år skreget på flere

it-uddannede med de højeste kompetencer.

Dette års optag er klart en

understøttelse af det behov, arbejdsgiverne

har efterspurgt. Det viser sig nu

tydeligt, hvorledes de universitære ituddannelser

i dag udgør et klart flertal

af alle it-uddannede, og frem for alt viser

det, at det er et område, der er i kraftig

vækst. Alt i alt en udvikling, PROSA

er meget tilfreds med, forklarer Michael

Tøttrup, konsulent i PROSA.

exit

ligt at fastlægge en lavere mindsteløn,

som det er sket i ”Organisationsaftalen

for Håndværkere i Staten”.

Overraskende dOm

Dommen er overraskende ikke blot for

PROSA, men også for en lang række faglige

organisationer på både lønmodtager-

og arbejdsgiversiden.

– Sagen burde være klar i forhold til

tidligere domme: Når det gælder lønnen,

så skal der være ens minimumsløn

for alle inden for samme uddannelse.

Det må have været lovens intention, når

man direkte nævner lønnen i Erhvervsuddannelsesloven.

Derfor er dommen

■ Erhvervsakademier

■ Erhvervsøkonomiske udd.

■ Diplomingeniører

■ Universitetsuddannelser

meget overraskende, forklarer faglig

sagsbehandler i PROSA Michael Gorm

Nielsen.

PROSA opfordrer alle it-lærlinge i Staten

til at tjekke deres løn. Selvom der er

aftalt lavere lønninger inden for forskellige

områder i Staten, er der altid mulighed

for at aftale en højere løn, men

det kræver, at man kan forhandle sig til

en bedre løn lokalt.

Vil du finde flere gode råd om lærlingeforhold,

så se vores lærlinge-ABC på nettet:

prosa.dk/mit-prosa/studerende/abc/

exit

3


POrTrÆT

4

stUdieliv

når it skal

koMMunikeres

Af filip lAUritzen

Den danske sommer er stadig ung og

smuk, da PROSITs udsendte møder Mathias

Nick Andersen en varm julidag foran

Københavns Universitet på Amager.

Efteråret kommer altid hurtigere end

ønsket. Men i år er Mathias ligeglad.

Til den tid er han i gang med sit 5. semester

på Kommunikation og IT, som

han skal læse på Chinese University i

Hong Kong. Langt væk fra regn, storm

og bladløse træer.

ˇ Mathias Nick Andersen ved Københavns Universitet på Amager.

Foto: Mark Knudsen/Monsun

PROSIT tegner i hvert nummer et portræt af en it-studerende. Mød her Mathias

Nick Andersen på 23 år, der er på vej til Hong Kong, er vild med ”Star Wars” og

kalder sig selv for en glad humanist på Kommunikation og it-studiet på Københavns

Universitet.

Kineserne har mødt Mathias før og

omvendt. Studenterhuen fra Frederiksværk

Gymnasium sad dårligt fast på

hovedet, før han var rejst til Kina for at

undervise universitetselever i engelsk

i 2007. En oplevelse, der hurtigt gjorde

en ung gymnasieknægt til en voksen

mand. Men nu er det hans tur til at

sidde på skolebænken, og Mathias har

ikke glemt det kinesiske skolesystem:

– Jeg ved, at det bliver benhårdt. Kineserne

har store krav til deres studerende.

Det forventes, at man knokler –

så det bliver derfor noget helt andet

end Danmark.

Men inden der skal knokles i Hong

Kong, skruer vi lige tiden tilbage...

Mathias er opvokset i en lille flække

ved navn Melby, Nordsjælland. Far er

helikopterredningspilot og mor har drevet

egen lokal tv-station og arbejder nu

som pædagog. Og måske er det fra den

moderlige tv-pædagog og den faderlige

redningshelt, at Mathias har arvet sin

indre humanist. I hvert fald giver Kommunikation

og IT-studiet ham alle mu-


ligheder i verden for at forbedre menneskers

forhold og adgang til it.

– Vi lærer blandt andet, hvordan virksomheder

bedst kommunikerer til deres

kunder igennem it. Fx har vi løst en række

cases for DR, Carlsberg og Politiken.

skifTeT Til kUa var deT rigTige

valg

I 2009 startede Mathias på det nyopstartede

Kommunikation og IT-studie.

Inden da fik han overstået to semestre

på HA-kommunikationstudiet på

CBS. Men interessen og studiemiljøet

manglede, og derfor skulle der ske noget

nyt. Så hvorfor ikke blive prøvekanin

på Københavns nye satsning, som hurtigt

levede op til alt det, Mathias havde

drømt om.

Samtidig med studiestarten i 2009 fik

Mathias et studiejob i Nykredits kommunikationsafdeling.

– I Nykredit kunne jeg hurtigt omsætte

det, jeg lærte på studiet. Jeg har

blandt andet været med til at designe

deres Facebook-profil. Det har også

overbevist mig om, at der findes job, når

jeg engang er færdiguddannet.

Men inden det sker, venter et semester

i Hong Kong og derefter et semesters

bachelor-skrivning. Mathias har allerede

besluttet sig for emnet, som bliver

Public Diplomacy. Et emne, der interesser

ham meget.

– Public Diplomacy er nyt begreb i

dansk udenrigspolitik, som handler om,

hvordan man formidler danske værdier

igennem medier og andre talerør til

folket. Her har it et stort potentiale og

kommer i mine øjne til at spille en vigtig

rolle i fremtiden.

”sTar Wars” i friTiden

Når Mathias ikke skriver opgaver om

Al-Qaedas brug af nettet eller mediernes

dækning af Irak-krigen, bruger han

sin tid på helt almindelige ting. Fester,

shopping og planlægning af den næste

rejse, som gerne må gå til Asien.

^ Mathias Nick Andersen med en af sine ”Star

Wars”-bøger.

Men der er én ting, der skiller sig ud.

Mathias har nemlig en indædt passion

for ”Star Wars”. Nogle vil måske ligefrem

kalde den ekstrem.

– Skulle der går ild i mine lejlighed,

ville min ”Star Wars”-samling med film,

billeder og tegneserier være det første,

jeg ville redde ud af flammerne, siger

en gravalvorlig Mathias Nick Andersen.

Mathias kan ikke tillade sig at klage

over livet. Foran ham ligger et spændende

Hong Kong-eventyr, derefter

endnu et skønt kapitel i lejligheden på

Amager med kæreste, studie og arbejde.

Og når Københavns Universitet snart

starter overbygningen op, er Mathias

klar til at fortsætte sine studier som

prøvekanin, for han både tror, stoler og

glæder sig til en fremtid som kommunikations-

og it-profil.

exit

blå bog

1988 – bliver Mathias født og

opvokser delvist i København og

delvist i USA.

2003-2009 – arbejde som fotograf,

klipper og tekniker hos TV

Nordkysten

2004 – færdig på Melby Skole

2007 – matematisk student fra

Frederiksværk Gymnasium

2007 – rejser til Kina, Tianjin og

underviser i engelsk på skolen

TIFERT

2008 – flytter til Valby med to

venner og starter på CBS på

HA(Kom).

2009 – job i Nykredits kommunikationsafdeling

og skifter til

Kommunikation og IT på KU

2011 – stopper i Nykredit og rejser

til Hong Kong for at læse 5.

semester.

5


ug for en kaffepauSe

På ITU er der moderne arkitektur og stringente design

linjer overalt. Pånær ét sted: Café Analog. Jacques Holst

er medansvarlig for caféen, der giver de studerende et

sted, hvor de kan mødes, studere eller slappe af.

6

Af JAKob schUltz

Engang var der en bogbutik i lokalet,

men da den lukkede, og lokalet stod

tomt, fik studenterforeningen ideen til

at indrette en café. Det fik de lov til,

og siden er de studerende strømmet til

Analog Café mellem kl. 8 og 17, hver

dag.

Her kan man smide sig i de gamle sofaer

og indsnuse en stemning, der emmer

mere af mormor end af højteknologi.

– Det er et hænge ud-sted, hvor man

kan gøre, hvad man har lyst til. Man fø-

ler ikke, man er på universitet. Det er et

frirum, men det kan sagtens være det

faglige, man mødes om. Men det handler

også bare om, at man kan droppe

ind. Drikke en kop kaffe og snakke med

de andre. Man kommer lige væk fra universitetets

miljø, selvom caféen ligger i


‹ Tim Garbos og David Christiansen er nogle af de studerende,

som kommer i Café Analog. Foto: Lizette Kabré

samme hus. Man kan være mere kreativ i

det miljø, siger Jacques Holst, 24, der læser

på Digitale medier og design og netop

er startet på sit afsluttende, tredje år.

På facebOOk

Jacques Holst er med til at administrere

mødestedet, som han mener er vigtig

at have for de studerende. Han kan

godt selv lide at komme i caféen, og han

står også bag disken, når der er kaffe og

kage til salg. Åbningstiderne, når der

bliver serveret kaffe, bliver slået op på

Café Analogs Facebook-profil, ligesom

der også er filmaftener og andre tiltag.

– Vi har ikke faste åbningstider i kaffebaren,

men lokalet er altid åbent, så

man kan komme der. Vi bruger selvfølgelig

et socialt it-medie til at informere

om åbningstiderne. Det er helt oplagt.

Nogle gange er der rigtig mange mennesker,

mens der andre gange er tomt.

Vi gør dog en del for at skabe opmærksomhed

om caféen, siger Jacques Holst

og forklarer:

– Vi har lavet en slags konkurrence

med lokationsbaseret software til

smartphones, så de, der har været mest

i caféen, får halv pris på alt det, de køber.

Det er meget sjovt, for der er nogle,

der går meget op i det, og det skaber

noget interesse for caféen. Jeg synes, at

det betyder utrolig meget, at vi har ste-

Jacques Holst, der læser

på Digitale medier

og design er med til at

drive de Café Analog.

det, fordi man har brug for en kaffepause.

Det er det mest sociale sted på ITU.

Stedet har en god kontrast til resten af

ITU. Det tiltaler mange, tror jeg.

sTUdier via neTTeT

Når de studerende arbejder i grupper,

kan det også være i Café Analog,

at man mødes fysisk for at få styr på

nogle detaljer. Jacques Holst oplever, at

gruppearbejde i dag altid er relateret til

Facebook.

– Sociale medier er bare gode, når

man skal lave gruppearbejde. I hvert

eneste fag har man en Facebook-gruppe,

og alle, der arbejder i grupper, opretter

en Facebook-side, hvor de kan

udveksle informationer om arbejdet.

E-mail er ikke noget, man bruger så

meget mere, fordi det er mere ustabilt,

og man ved ikke, om alle får beskederne,

siger Jacques Holst, der også

oplever, at Google Docs er blevet det

foretrukne værktøj, fordi man altid

har adgang til dokumenterne, og alle i

gruppen kan ændre og tilføje informationer.

– Det giver store fordele at arbejde

på den måde. De fleste er alligevel altid

online på Facebook, og i Google Docs

har man altid adgang til dokumenterne,

uanset hvor man er, siger han.

exit

info-box

Gode råd til netværk

på studiet

1. Husk det sociale. Det er godt at

være fagligt dygtig, men personlige

sympatier er endnu vigtigere. Kantinesnakke,

fredagsbar og våde byture

kan alle danne grundlag for at

netværke.

2. Opsøg andre aktivt. Det kan være

at danne læsegrupper og lave projekter

i samarbejde med virksomheder,

og glem ikke at vejledere og

lærere også kan være værdifulde

faglige kontakter.

3. Hjælp andre. Man opbygger ikke et

netværk ved at være egoistisk og kun

tænke på, hvad man selv kan få ud af

det. Du kan ikke på forhånd udelukke,

at en person kan være nyttig at

have i netværket - så vær venlig og

hjælpsom over for andre.

Lavet med inspiration fra Studerende

Online.

Lokale netværk med

tilskud

Et godt sted at udbygge sit netværk

er på studiet. Du kan engagere dig i

lokale studenterråd, foreninger, festudvalg

mv. Hvis der ikke er noget

endnu, så saml nogle studievenner

og start jeres eget op. PROSA giver

et tilskud på op til 45 kr. pr. PROSA/

STUD-medlem pr. halvår.

stUd.prosA.dK

7


gruppearbejde

på facebook

For David Fibiger Rasmussen er det blevet en naturlig

del af studielivet, at man mødes på de sociale medier og

arbejder i online-dokumenter, når man laver gruppearbejde

med andre studerende.

8

Af JAKob schUltz

Frihed under ansvar. Sådan summerer

26-årige David Fibiger Rasmussen den

seneste projektperiode op, som han for

nylig har afsluttet på informatik-uddannelsen

på Aalborg Universitet.

Friheden til ikke at skulle mødes med

sin gruppe hver eneste dag og ansvaret

til at være ajour via Facebook og få afsluttet

de del-opgaver, som han har været

ansvarlig for i gruppen.

– Da vi dannede gruppen i sidste semester,

valgte vi at bruge Facebook. Vi

oprettede en lukket Facebook-gruppe,

hvor vi har kommunikeret med hinan-

den, når vi ikke har været samlet fysisk,

fortæller David Fibiger Rasmussen, der

i dag læser videre til Cand IT i Aarhus

på Handelshøjskolen.

nem kOmmUnikaTiOn

Den moderne form for gruppearbejde,

hvor man kommunikerer via Facebook,

har han tænkt sig at blive ved med at

bruge på den nye uddannelse, for der

har udelukkende været fordele ved metoden,

mener han.

– Det fungerer bedre, end når man

sender e-mails rundt til hinanden. På email

går det hurtigere galt, fordi der kan

være nogen, som glemmer at sætte alle

på cc, og så har man allerede problemet.

Facebook er genial, fordi det fungerer

rigtig godt med tråde, så alt hele tiden

er samlet, og alle i gruppen kan følge

med. Eneste hurdle kan være, hvis man

ikke har en Facebook-profil, men det har

de fleste efterhånden, og hvis man ikke

har, så er det jo gratis og hurtig at oprette

en, siger David og forklarer, at det



Det fungerer bedre, end når man

sender e-mails rundt til hinanden.


‹ Facebook, Dropbox og Google-værktøjer har hjulpet David Fibiger Rasmussen til

at kommunikere lettere med sine andre gruppemedlemmer.

er første gang, han har arbejdet i gruppe

via Facebook.

– Vi har alle fire i gruppen arbejdet

meget selvstændigt og skrevet forskellige

afsnit individuelt. Vi har delt afsnit

ud og siddet hjemme, og har man haft

problemer, har vi skrevet på Facebook

og hele tiden kunnet opdatere hinanden.

Det var en forudsætning for at bruge

Facebook, at vi alle var indstillede

på at opdatere hinanden via gruppen

på Facebook, siger han.

mere insPiraTiOn

For David har gruppearbejdet med mange

selvstændige del-opgaver været en

udfordring, der har givet ham et stort

engagement i arbejdet.

– Man får meget mere inspiration, når

man selv kan administrere tiden. At sidde

hjemme kan selvfølgelig være både

godt og ondt. Det kan være svært at

motivere sig selv, men når man hele tiden

har kontakten til de andre via sociale

medier, så fungerer det, siger David

og forklarer:

– Det har fungeret godt. Det vil jeg

gerne gøre igen. Man skal gøre sig klart,

at man skal svare hurtigt, for at det skal

fungere. Man skal være OBS på det, holde

øje med gruppen og være online.

Heldigvis får man notifikationer på email,

og mange har jo også smartphones.

Det er derfor blevet langt nemmere

at arbejde på denne måde.

vigTigT aT mødes

Gruppearbejdet varede tre en halv måned,

og gruppen strukturerede fra begyndelsen

arbejdet meget præcist. De

var også enige om, at det var nødvendigt

stadig at mødes fysisk.

– Vi har mødtes fysisk på skolen. Det

er meget vigtigt for os at mødes måske

tre dage om ugen. Det er nødvendigt at

mødes rigtigt, men det er meget mere

givtigt, når vi deler det op og bruger

Facebook også. Det der gruppearbejde,

hvor man mødes otte timer hver dag,

kan man godt blive træt af, fordi inspirationen

måske ikke lige er der i det tidsrum.

På denne måde får vi det bedste ud

af alle vores ressourcer og mere frihed,

siger David, der fortæller, at gruppen

også har delt dokumenter via Dropbox

og har haft en fælles Google-kalender

med deadlines. Derudover er alle dokumenter

skrevet i Google Docs.

David har været på forskellige institutter

på Aalborg Universitet og har

også benyttet sig af de sociale aktiviteter,

der er på skolen.

– Der er noget fredagsbar på Computer

Science, men det er meget de samme

mennesker, der kommer altid. På femte

og sjette semester var jeg på Humaniora,

hvor der er mange flere forskellige

typer mennesker. Det er meget mere socialt

og flere initiativer til, at man mødes,

selvom fredagsbaren ikke er så imponerende,

siger David, der i dag i dag

læser videre til Cand IT på Handelshøjskolen

i Aarhus.

– Jeg vil helt klart også benytte Facebook

her, når jeg skal arbejde i grupper

igen, siger han.

exit

9


Kod i ferien

studerende

koder i ferien

I sommerferien fik studerende mulighed for at afprøve

deres evner som softwareudviklere i det offentliges itsystemer.

Af christoffer sAndAger

Normalt forbinder man sommerferie

med rå afslapning og masser af samvær

med familien. Men for 13 universitetsstuderende

stod den i stedet på kodning,

kodning og atter kodning.

De 13 studerende var nemlig blevet

udvalgt til at deltage i projektet ”Kod i

ferien”, hvor de fik mulighed for at kode

og udvikle på open source-programmer.

En af de udvalgte var 21-årige Malthe

Jørgensen. Han afbrød sin ferie 24. juni

for at tage en tur til Cafe Bang & Jen-

10

sen i Istedgade, hvor ”Kod i ferien” blev

sat i gang.

”Jeg havde en hel fri ferie foran mig,

og jeg vidste, at jeg alligevel ville komme

til at programmere. Så hvorfor ikke

programmere på et rigtigt fedt projekt

sammen med nogle andre. Det synes jeg

bare lød som en rigtig god idé,” fortæller

Malthe Jørgensen, der studerer fysik

på Københavns Universitet.

sTarTskUd

Kod i ferien er inspireret af Googles

”Summer of Code”, hvor studerende li-

ˇ Mathe (øverst) gennemgår projekt omkring Tagger til opstartsbrunch

Foto Søren Gerluf Sørensen

geledes kan videreudvikle open source-software

fra offentlige myndigheder.

Det er Videnskabsministeriet, der står

bag projektet i Danmark, og derfor var

videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

også mødt op på caféen på Vesterbro,

da startskuddet lød for projektet.

”Vi har brug for de studerendes skæve

og anarkistiske idéer,” forklarede Charlotte

Sahl-Madsen på et spørgsmål om

projektets perspektiv.

Projektleder Morten Kristoffer Hansen

var også at finde på caféen. Han havde

store forventninger til de studerende.

”Vi har fået 13 knaldgode ansøgninger

med en klar plan. Nu skal vi have

skabt en tæt kontakt mellem dem, som

har projekterne, og de studerende. Herefter

går de i gang, og 31. august er det

fingrene væk fra keyboardet, og så skal

vi se resultater,” forklarede en spændt

Morten Kristoffer Hansen.

afslUTning

Nu knap to måneder senere er projektet

ved at nå sin afslutning. Malthe Jørgensen

er dog allerede helt færdig med


^ Mossa Merhi forklarer ministeren om sit

projekt. Foto Søren Gerluf Sørensen

sit projekt. Han har arbejdet med relevansscoring

til Tagger. Et system, som

blandt andet Dansk Bibliotekscenter benytter

sig af.

”Det er et program, der kan finde nøgleord

til tekster. Og ultimativt kan det

finde ud af, hvad en tekst handler om.

Det vil sige emnebestemme tekster,”

fortæller Malthe Jørgensen og fortsætter:

”Tagger finder egennavne i tekster,

men den kan ikke sortere dem. Den giver

bare en liste med egennavnene. Og

hvis der er mange egennavne i teksten,

er der mange ord, som en bruger af programmet

skal kigge igennem for at finde

det mest relevante. Relevansscoring

går ud på at sortere den liste.”

Malthe Jørgensen er tilfreds med sit

projekt og synes, det har været en lærerig

proces.

”Samarbejdet med dem, som står for

Tagger, har fungeret rigtig godt. Jeg har

kunnet sidde på deres kontor og snakke

med dem og foreslå ændringer og idéer,”

siger Malthe Jørgensen.

Mossa Merhi har også kodet i hele ferien.

Hans opgave har været at åbne nogle

af det offentliges systemer op for flere

programmeringssprog.

”Man vil gerne have al fakturering i det

offentlige til at foregå elektronisk. Systemet

er bygget på java og .net, men

min opgave har været at åbne det op

for flere forskellige programmeringssprog.

Derfor valgte jeg at lave en Python

Wrapper, så man får nem adgang

ved hjælp af Python,” fortæller Mossa

Merhi, der studerer Naturvidenskab og

IT på Københavns Universitet.

To ITU-studerende, Niels Frøhlke og

Aske Anker, har også brugt deres ferie

på at kode. De har i fællesskab arbejdet

på at udvikle en iPhone-application,

der kan vise sig at komme til gavn

for kommuner.

”Vi har arbejdet med et koncept, hvor

man kan tage et billede med sin iPhone

og uploade det til et site. Med billedet

følger gps-koordinater, så man kan

lokalisere, hvor billedet er taget,” for-

prosAKUrser

klarer Niels Frøhlke, der sammen med

Aske Anker læser IT og Business på IT-

Universitetet.

”Det kan bruges til alt muligt. Hvis der

for eksempel er et hul i vejen, kan borgeren

tage et billede af hullet og sende

det ind. Så ved kommunen, præcist hvor

det er,” fortæller Niels Frøhlke.

Niels Frøhlke og Aske Anker skal være

helt færdige med projektet 31. august,

når Kod i ferien slutter. Derefter vil det

være tilgængeligt for de offentlige

myndigheder.

”Det har været super spændende. Det

synes vi begge to. Det er en rigtig fed

måde at komme ind i det offentlige på,

hvor der jo er kæmpe store it-projekter.

Jeg vil klart anbefale det til andre,” siger

Niels Frøhlke.

Sæt din karriere på Skinner

Er du ung it-professionel eller studerende på sidste år af din uddannelse? Har

du styr på vejen til din drømmekarriere? Få værktøjer til at indkredse, hvordan

du forfølger dine drømme i arbejdslivet på en karriereworkshop, hvor vi sætter

fokus på dig, din karriere og din fremtid. Vi har også inviteret udvalgte it-profiler,

der er i fuld gang med deres karriere, som vil fortælle om deres erfaringer.

På den måde får du både lejlighed til at arbejde indgående med dine egne karriereovervejelser,

men også lade dig inspirere af andres valg og udfordringer.

Vi arbejder med:

- Hvilke kompetencer har du?

- Hvad er særligt ved netop dig, og det du kan?

- Hvilke udfordringer kunne du tænke dig i fremtiden?

- Hvilke scenarier kan der være for dit fremtidige arbejdsliv?

- Hvordan får du dit netværk i spil?

Efter forløbet vil du have arbejdet med bl.a. dit bruttoCV, din personlige kompetenceprofil

og netværk-analyse og udviklet scenarier og handlingsplaner

for dit fremtidige arbejdsliv.

Tid: Onsdag 14.09 og mandag 10.10: Tilmeld dig begge aftener.

Sted: PROSA, Vester Farimagsgade 37A, København

Tilmelding: prosa.dk/kursus

exit

11


fremtidsfighters

CsC-konflikten skabte

freMtidsfighters

Konflikten mellem CSC og PROSAs medlemmer var ikke

kun en lussing til den danske model, hvor fagforeninger

forhandler løn og arbejdsforhold. Det blev også starten

på en ny bevægelse under navnet Fremtidsfighters, da

unge studerende på tværs af studier pludselig gik i kamp

mod nutidens CSC og fremtidens arbejdsgiver.

Af. filip lAUritzen

Vi har det godt i lille Danmark, men det

kan hurtigt ændre sig. Det blev bevist,

da 120 PROSA-medlemmer blev lockoutet

9. februar i år. Trods blokader, demonstrationer

og solidaritet fra landets

12

arbejdere gav Arbejdsretten fire måneder

senere CSC-sejren.

Men noget, der ikke er knockoutet,

er de unges kamp for fremtiden. Derfor

lever Fremtidsfighters videre, som

du kan støtte, hvis du ligesom dem bekymrer

dig om fremtiden. Det gør psy-

ˇ Anne Hegelund studerer til dagligt psykologi, men kastede sig under

CSC-konflikten ud i at støtte de lockouttede PROSA-medlemmer.

kologistuderende Anne Hegelund, der

ikke vil lade sig diktere af fremtidens

arbejdsgiver. Derfor er hun i dag engageret

i Fremtidsfighters Aarhus.

Hvad fik dig til at starte Fremtidsfighters

op i Aarhus?

Jeg fulgte med i CSC-konflikten, og da

de startede Fremtidsfighters op i København,

ville vi også gerne være med.

Så vi startede op 1. maj, hvor vi delte

flyers ud på gaden.

Hvad har I så gjort?

Vi har afholdt en masse blokader foran

CSC’s bygning. Jeg kunne mærke, at


det rykkede noget hos de CSC-ansatte.

Det var vigtigt for os at vise, at der er et

fællesskab og solidaritetkodeks mellem

forskellige arbejdsgrupper.

Men hvorfor interesserer du dig for CSCkonflikten?

Selvom jeg ikke er it-studerende, så

vil jeg kæmpe for sagen. CSC-konflikten

er et eksempel på, hvor galt det kan

gå. Og hvis vi ikke står sammen på tværs

af faggrupper, så giver vi arbejdsgiverne

et forspring.

Hvorfor skal andre unge involvere sig i

Fremtidsfighters?

Unge skal interesser sig for det, fordi

det, der sker på arbejdsmarkedet nu,

kommer til at påvirke os, når vi skal

ud i job.

TiDslinje

8. februar: Forhandlinger om en ny overenskomst mellem CSC

og de 700 ansatte, der er organiseret i PROSA, bryder sammen.

CSC kræver, at de ansatte går ned i løn og sætter arbejdstiden

op. PROSA har beregnet den samlede lønnedgang til 30 procent.

CSC vil samtidig ophæve en tryghedsaftale, som sikrer de

ansatte ved fyring.

9. februar: CSC lockouter 120 ansatte, der er organiseret i

PROSA. De ansatte bliver sendt hjem med øjeblikkelig virkning.

Efterfølgende har Arbejdsretten sagt, at 11 af de 120 er lockoutet

i strid med reglerne.

11. februar: PROSA sender strejkevarsel for 40 CSC-ansatte for

at presse ledelsen i CSC tilbage til forhandlingsbordet. Strejken

skal træde i kraft den 28. februar.

18. februar: PROSA opsiger den såkaldte fredsaftale med CSC

om de ansattes strejkeregler, og varsler strejke for 400 ansatte

i CSC, der administrerer nogle af de vigtigste statslige og private

it-systemer i Danmark. Strejken skal starte den 1. juni.

24. marts: Efter flere gange at have udskudt at tage stilling til,

om de 40 PROSA-medlemmer på CSC må gå i strejke, tillader

Arbejdsretten kun fem ansatte at strejke. De begynder strejken

mandag den 28. marts.

1. april: PROSA afslører, at CSC har planer om at hente udenlandske

it-arbejdere til Danmark for at arbejde som skruebrækkere

med det konfliktramte arbejde. En gruppe ansatte på CSC

får besked på at de skal oplære de udenlandske arbejdere til at

overtage deres arbejde, når de går i strejke 1. juni.

5. april: Et nystartet støttenetværk samler 200 sympatisører til

den første blokade foran CSC’s danske hovedkvarter i Valby. Siden

har der været mange demonstrationer og blokader både

foran CSC både i Valby og på Amager.

Så hvis vi vil have et ordentligt arbejdsmarked

i fremtiden, må vi også

kæmpe for det nu.

Men er det ikke håbløst efter udfaldet af

CSC-konflikten?

Vi er selvfølgelig kede af, at det endte

sådan. Men vi er stadig glade for, at vi

tog kampen op. Man skal ikke kun tage

de kampe, man kan vinde. Man skal tage

de kampe, der er vigtige. Derfor er der

endnu større grund til at gå ind i lignende

konflikter.

Hvad skal der nu ske med Fremtidsfighters?

Vi vil gerne gå ind i flere konflikter,

så længe der er en faglig konflikt. Vi vil

vise solidaritet på tværs af fagforeningerne.

Selvom man ikke er inden for

samme faggruppe, kan man godt støtte

hinanden.

Hvad ser du som fremtidens udfordring?

Jeg tror, det bliver svært at forsvare ordentlige

forhold og løn i forhold til globaliseringen.

Arbejdsgiveren kan finde

billigere arbejdskraft andre steder, og

lige nu ser den danske model truet ud.

Den er under angreb, og CSC-konflikten

har indtil nu været det tydeligste

eksempel. Og det er kritisk.

Har du lyst til at være aktiv i Fremtidsfighters,

så læs mere på Facebook, hvor

Fremtidsfighters har deres egen side.

10. april: Unge fagligt aktive starter støttenetværket Fremtidsfighters

for at støtte de strejkende og lockoutede CSC-ansatte.

13. april: En gruppe ansatte i CSC’s kundegrupper nedlægger

spontant arbejdet i protest mod, at de er blevet tvunget til at

oplære de vikarer, der skal overtage deres arbejde, når de bliver

en del af storstrejken 1. juni.

18. april: CSC fyrer 15 af de spontant strejkende, blandt andet

en tillidsmand som er sygemeldt. Senere bliver yderligere syv

fyret, da de vender tilbage fra ferie.

28. april: Fronterne skærpes yderligere, da store dele af de ansatte

i CSC nedlægger arbejdet for en dag. CSC bortviser endnu

en tillidsmand, der har været ansat hos CSC i 40 år. Igen er flere

hundrede samlet til demonstration foran CSC.

13. maj: Forhandlinger i Forligsinstitutionen om en ny overenskomst

mellem PROSA og CSC bryder sammen.

23. maj: CSCmeddeler, at de ikke længere vil have en PROSAoverenskomst.

1. juni: Yderligere 330 ansatte på CSC går i strejke. Sammen

med de lockoutede og øvrige strejkende er mere end 450 nu i

konflikt.

12. juni: PROSAs medlemmer hos CSC stemmer nej til forligsmandens

mæglingsforslag. 329 stemmer nej, mens 284 siger ja.

Over 90 procent deltager i afstemningen.

Mæglingsforslaget er en kraftig forringelse i forhold til PROSAoverenskomsten.

23. juni: Arbejdsretten afsiger dom, som giver CSC ret til at frigøre

sig fra to af de i alt tre overenskomster virksomheden har

med PROSA.

Dagen efter dommen beslutter PROSAs medlemmer på CSC, at

de afslutter konflikten. Mandag den 27. juni genoptager de arbejdet.

exit

13


ˇ Ziggie Precht opfordrer it-søstre til at komme med i KIS-logen og tage del i faglige oplæg,

karrierediskussioner og måske drikke en farvestrålende cocktail bagefter.

Kis Kvindelige it-stUderendes loge

kis er kun

for kvinder

Længe har mændene domineret it-verdenen. Men nu

svarer kvinderne igen. Kvindelige It-Studerendes loge,

KIS, er for kvinder – og kun kvinder. Initiativtageren til

KIS, Ziggie Precht, håber at se en masse kvindelige itstuderende

til det første møde. Og mænd, I behøver ikke

at læse videre.

Af filip lAUritzen

Ziggie Precht er i gang med 5. it-semester

på CBS. Nu vil hun samle de

kvindelige it-studerende i København

og omegn med den nye kvindegruppe

KIS.

Hvorfor KIS?

Fordi jeg aldrig ser nogen piger ved

PROSAs arrangementer. Enten gider de

ikke, fordi der kun kommer mænd, eller

også føler de sig ikke gode nok i forhold

til mændene.

Hvad vil KIS?

Vi er fire piger, der har startet denne

gruppe. Og vi har allerede 20 medlemmer

på Facebook. Tanken er, at vi vil ar-

14

rangere tre-fire årlige arrangementer,

som kan ryste os piger sammen.

Bliver det en succes?

Det håber jeg! For sammen står vi stærkere

i en branche, der meget er domineret

af mænd. Ved at knytte sociale bånd

kan vi hjælpe hinanden både på studiet

og i forhold til job og karriere.

Så hvorfor skal kvinderne komme?

Fordi vi kvinder skal ses, vi skal høres,

og vi skal være en del af it. Så jeg håber

at se en masse kvinder til vores første

møde. Det er gratis og uforpligtende.

Og jeg garanterer, at der ikke vil være

mandlige it-studerende til stede.

exit


KAlender

Hver anden tirsdag, ulige uger, kl. 18.00

roboTneTværk

KøbenhAvn

Kom og deltag i det inspirerende miljø for robotinteresserede.

PROSA København, mødelokalet ADA i stuen, Vester

Farimagsgade 37A, 1606 København V.

6. september kl. 16.00

bYG Din karriere ... hos leGo

eKstern

Spændende karriereevent med fokus på forretningsmæssig

brug af it inden for LEGO-koncernen.

Arrangeres af studenterforeningen IMA.

Handelshøjskolen Aarhus.

12. september kl. 9.00

bYG Din eGen skY

AArhUs

Kursusrække med fem undervisningsdage. Lær Server

2008 R2 Hyper-V og System Center Virtual Machine

Manager (SCVMM).

PROSAs kursuslokale, Aarhus

13. september kl. 17.00

rejs kapiTal Til Din TeknoloGiopsTarTsvirksomheD

KøbenhAvn

Med fokus på venture kapital fortæller Rasmus Bjerngaard

fra Seed Capital om mulighederne for at opnå

finansiering i den helt tidlige fase.

PROSA København, kantinen 1. sal, Vester Farimagsgade

37A, 1606 København V.

Se alle arrangementer på prosa.dk/kalender

spilneTværk i københavn

Brænder du for spiludvikling?

september - november 2011

Så kom med i det stærke spilnetværk, som PROSA og IGDA DK samarbejder om i efteråret 2011.

Der vil være oplæg, idéudveksling og sparring. Indholdet skifter fra gang til gang. Se om den kommende gang og tilmeld

dig på: prosa.dk/kalender

Datoer: 5. september, 19. september, 3. oktober, 17. oktober, 31. oktober =hver anden mandag. Altid kl. 18-21.

Sted: PROSA, Vester Farimagsgade 37A, København V. Alle spilnetværksgange er gratis, og du må gerne tage kolleger/

studiekammerater med, selvom de ikke er medlemmer.

Hvis du har spørgsmål:

Tim Kofoed, e-mail: timkofoed83@gmail.com

Dennis Andersen, e-mail: zalzer.es@gmail.com

Arrangeres af: PROSA/U35 og IGDA DK

22. september kl. 17.00

facebook som

kampaGnereDskab

KøbenhAvn

Lær hvordan du strategisk bruger Facebook i kreative

og effektive kampagner, som flytter holdninger.

PROSA København, kursuslokale i stuen, Vester

Farimagsgade 37A, 1606 København V.

6. oktober kl. 17.00

e-hanDel som virker

AArhUs

I dette helt nede på jorden-indlæg kigger vi på nogle

af de virkemidler, som skal være på plads, for at

en webbutik lykkes.

PROSAs kursuslokale, Aarhus

12. oktober kl. 17.00

lær Gennem spil

KøbenhAvn

Spil er en sjov og anderledes måde at lære nyt og

skabe teamwork.

PROSA København, mødelokalet ADA i stuen, Vester

Farimagsgade 37A, 1606 København V

25. oktober kl. 17.00

hackinG, exploiT DevelopmenT

oG offensiv iT-sikkerheD

KøbenhAvn

På dette foredrag vises, hvordan en hacker arbejder,

og hvordan man går fra sårbarhed til exploit. Dermed

gives et eksempel på, hvordan man som it-ansvarlig

er i stand til at sikre sig, lang tid før patchen kommer.

PROSA København, kantinen 1. sal, Vester Farimagsgade

37A, 1606 København V

26. oktober kl. 17.00

kom i GanG meD iT-karrieren

stUderende

Snart færdiguddannet? Eller netop nyuddannet? Bliv

klar til din it-karriere. Inspirationsdag for dig, som

skal ud på arbejdsmarkedet.

PROSA København, kantinen 1. sal, Vester Farimagsgade

37A, 1606 København V

29. oktober kl. 9.30

DaTabaseDesiGn (2011)

KøbenhAvn

Heldagskursus med en kombination af teori-indlæg,

små øvelser og en gennemgående case i et koncentreret

og tempofyldt forløb.

PROSA København, kursuslokale i stuen, Vester Farimagsgade

37A, 1606 København V

3. november kl. 17.00

GirlzniGhT: sTYrk Din inDre

power

KøbenhAvn

Hvad nu, hvis det er sådan, at vi er i stand til at forvandle

os selv indefra? Hvad nu, hvis vi kan lære at

give os selv overskud ved at arbejde med vores psykiske

energi?

PROSA København, kantinen 1. sal, Vester Farimagsgade

37A, 1606 København

4. november kl. 9.00

capTUre The flaG-konkUrrence

ArhUs

Interesserer du dig for computersikkerhed og hacking?

PROSAs kursuslokale, Aarhus

15


find fejl

den sUsPekTe eksPedienT

Du er i Døgnnetto og køber en pakke gær til 1,10 kroner. Ekspedienten

virker lidt suspekt, så når du giver ham to kroner og

får byttepenge, vil du gerne sikre, at du får det korrekte beløb

tilbage. Så du skriver et hurtigt program i Java! Spørgsmålet

er nu, om dit program (se nedenfor) er korrekt.

public class Change {

public static void main(String[] args) {

BigDecimal payment = new BigDecimal(2.00);

BigDecimal cost = new BigDecimal(1.10);

System.out.println(payment.subtract(cost));

}

}

SeXbrevkaSSen

skriv Til anneTTe ernsT Tejlgaard På PrOsiT@PrOsa.dk

?

Kære Annette Ernst Tejlgaard

Jeg hedder Sabine og studerer til datamatiker.

Mit store problem er mine

medstuderende af det modsatte køn.

De forstår simpelthen ikke et vink med

en vognstang, når det kommer til det

frække.

Nu siger du måske, at der er masser

af fisk i havet, og her har jeg måske

valgt mig en noget sørgelig andedam

at svømme rundt i, men jeg føler bare,

at jeg har brug for en, som også forstår

og respekterer mit valg af styresystem.

Så mit spørgsmål til dig er: Hvordan

lægger man an på en datamatiker? For

eksempel er jeg ret glad for en rødhåret

fyr med den vildeste Alienware-computer.

Jeg tror ikke engang, at han ved,

hvordan piger ser ud!

!

Kære Perle

Personen bag dig i køen foreslår, at resultatet af kørslen af

programmet kunne være et af følgende fire:

1. 0.9

2. 0.90

3. 0.8999999999999999

4. Noget helt andet!

Kør programmet og se, om du gættede rigtigt. Hvis du kunne

lide udfordringen, findes der en hel masse såkaldte Java

Puzzlers på nettet.

Send din løsning til prosit@prosa.dk og deltag i lodtrækningen

om et gavekort til en tur i biffen.

Hilsen Perle

Tak for dit brev. Du har spurgt den

helt rigtige brevkasse. Du fokuserer

meget på, hvilken computer han har.

Det er ikke det ydre, men det indre,

der tæller.

Nørden kan være et svært væsen at

stimulere. Jeg har igennem mit feltarbejde

erfaret mange metoder, der kan

tiltrække deres opmærksomhed. Man

skal først og fremmest simulere deres

vante klima: Mørkt, isoleret og en

aroma med en snert af sved og støv.

Dernæst kan man lokke med blandt

andet sukker, specialøl og gamle computerspil.

Når du har sat de fornødne kærlighedsfælder

op, gælder det om at gribe enhver

chance. For der er en betydelig

risiko for, at de ikke vil forstå det første

gang.

More magazines by this user
Similar magazines