Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

More Magazines

Recommendations

Info

Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang ”vi skal uNdGå, at coops ejerskab saNder til” ”vi skal undgå, at Coops ejerskab sander til” Lasse Bolander, bestyrelsesformand for Danmarks største detailhandelskæde, Coop, står med betydelige udfordringer omkring det fremtidige ejerskab. Ejerne er en forening med 1,7 mio. medlemmer. Det betyder, at det er de langsigtede resultater, der fokuseres på, men det kan også blive en sovepude. ”Det vigtigste er, at medlemsejerskabet kommer til at fungere. Når det optager mig så meget, skyldes det, at vi skal undgå, at vores ejerskab sander til - ligesom det er sket for visse fonde,” siger han til journalist Hanne Sindbæk i dette interview. Normalt er bestyrelsesformænd betydeligt ældre end dig - kan man noget andet som 41-årig formand? ”Man er nok mindre formel, så det er muligt at debatten går lidt livligere på bestyrelsesmøderne. Der ud over er man som yngre nok mere risikovillig og dermed villig til at få truffet nogle beslutninger. For hvert tiår der går, bliver man stadigt mere hæmmet af erfaring. Jeg har lidt ungdommeligt vovemod tilbage endnu. Som yngre forfalder man ikke så let til at bede om ekstra undersøgelser, at få lavet en konsulentrapport og alle de der tricks, man kan bruge for at undgå selv at træffe en beslutning.” Hvad er formandens rolle set med dine øjne? ”På møderne skal han sørge for, at alle synspunkter bliver hørt, og når debatten har kørt et stykke tid, skal han uddrage, hvilken retning man så skal køre i. Og så skal han sørge for, at der bliver truffet nogle beslutninger og undgå at sende for meget i udvalg.” Skal alle helst være enige? ”Det er nok et personlighedstræk, at jeg foretrækker, man er enige. Jeg kan lide debatten - også en hidsig debat - men synes et møde har været bedst, hvis alle går ud af døren og er enige om, hvad man skal gøre. Der er kæmpe forskel på at være medlem af en bestyrelse og være formand. Som medlem bidrager man med sin viden og erfaring på møderne. Og det er det. Hvis et menigt medlem af bestyrelsen ikke er tilfreds med den måde, virksomheden kører på, skal vedkommende råbe meget højt - man har jo kun møderne til at gøre opmærksom på det. Som formand har man den direkte kontakt til ledelsen og kan få en dialog på alle mulige andre tidspunkter, så man behøver ikke i praksis at udøve sin magt på selve bestyrelsesmøderne.” Side 10 Danish Crown er gået på aktier - er det nogle vadestedsår for medlemsejede virksomheder? ”Det er det faktisk, og jeg tænker meget over, hvordan vi undgår at ende som mange fonde er endt. Der er en del f.eks. i bankverdenen, der er startet på et demokratisk grundlag, men som er endt med at nogle få sidder og styrer det hele. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi sikrer god governance. Nordjyske Medier, som jeg er formand for, ejes også af en fond, men der udfolder man store anstrengelser for at sørge for, at fondsbestyrelsen ikke bare består af folk fra fondens virksomheds bestyrelser. De skal findes et sted længere væk fra virksomheden. Deres opgave er at sørge for, at fonden lever videre, mens det er virksomhedens bestyrelse, der skal sørge for, at virksomheden går godt. Det er en fordel på den måde, at hvis jeg som formand for Nordjyske Medier er ved at køre avisen i sænk, så sidder der nogen, der kan prikke mig på skulderen og spørge, om det nu er det rigtige, jeg gør. Hvis formanden for fonden sad i min bestyrelse, ville jeg kunne sige: Du har selv været med til at træffe beslutningen! Jeg tror meget på, at der i sådanne systemer skal være vandtætte skotter.” Så du går ind for governanceregler? ”Både ja og nej. Jeg undrer mig faktisk over, hvorfor man har sådan et behov for at detailregulere bestyrelsesarbejde. Hvis man ser på, hvem der forvalter de store værdier og kan køre virksomheden i sænk, så er det ledelsen. Men dem er der ingen regler for. Der er der ikke noget med, at ledelsen mindst skal udgøres af en mand og en kvinde; at direktionen højst må sidde ti år også videre. Og hvorfor? Fordi man simpelthen ikke kan lave regler, der rammer alt. Det mener jeg heller ikke, man kan i bestyrelser. Jeg frygter, at de mange regler kan betyde, at bestyrelsesarbejde bliver stadig mere formalistisk og kommer til at handle om, hvordan man sikrer, at reglerne bliver overholdt. Jeg mener, det er mere væsentligt at bruge kræfterne på at være et dynamisk med- og modspil til ledelsen. Jeg går ind for grundregler, men ikke for detailregler. Bestyrelsesarbejde er en ledelsesopgave ikke kun en kontrolopgave. Det er på ledelsesdelen, man kan tilføre virksomheden mest værdi.” Fortsættes på næste side... ”vi skal uNdGå, at coops ejerskab saNder til” - side 10
Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang ”vi skal uNdGå, at coops ejerskab saNder til” ”vi skal undgå, at Coops ejerskab sander til” ...fortsat fra forrige side... Hvad er fordelen ved at være medlemsejet? ”Vi er ikke så presset af at skulle skabe resultater kvartal for kvartal. Vi er mere interesserede i, om vi når vores mål i 2015. Udfordringen er, at sørge for vi beholder lidt fanden-i-voldskhed og nogle gange bare gør noget, så vores ejerskabsform ikke bliver en sovepude og en hindring for fremdrift.” Tror du jeres ejerskabsform har en fremtid? ”Problemet for os er, at de unge ikke gider foreningslivet. Hende den 37-årige mor til to, som vi gerne vil have med, og som er lige midt i vores kernemålgruppe af bevidste forbrugere, hun spørger jo, hvorfor hun skulle bruge tid på det. Hvad får hun ud af det? Det er vores opgave at finde ud af, hvordan vi får de yngre generationer med. Jeg tror, medlemsdemokratiet vil blive betydelig mere sagsorienteret og komme til at fungere på digitale platforme frem for i den virkelige verden til store medlemsmøder. Det vigtigste er, at det kommer til at fungere, og når det optager mig så meget, skyldes det, at vi skal undgå, at vores ejerskab sander til ligesom visse fonde.” Hvorfor er det vigtigt - hvad kan den ejerform bidrage med? ”Den kan bidrage med det langsigtede fokus. Jeg ser faktisk FDB og Coop som en slægtsgård, vi driver. Den skal helst afleveres til næste generation større og i bedre form, end da vores generation overtog den. Jeg vil gerne have været med til at bevise, at selvom man er ejet af en forening, kan man være mindst lige så dygtig til at drive forretning. Men udøvelsen af ejerskabet har altså forandret sig meget. Coop er vokset ud af foreningslivet og blev nok på nogle måder kørt sådan. Nogle gange har det været lidt lige som, man bygger motorveje i Danmark. Så er der blevet lavet Side 11 studehandler om, at ”hvis der skal bygges et Kvickly varehus her, så skal I også støtte, der bliver bygget et ovre hos os”. Det var meget kompliceret og en af grundene til, at det gamle FDB i 1980’erne og 1990’erne havde meget dårlige resultater.” Var det i virkeligheden en sund kur først at lave fusionen med Coop Norden og siden blive skilt igen? ”Jep - lige præcis! For at lave fusionen med Coop Norden var man nødt til at lave en adskillelse af forening og forretning. Det ville have været meget svært at blive enige om at lave frivilligt. Nu blev man tvunget til det for at komme ind i Coop Norden. Den fusion har i hvert fald haft to positive effekter. Dels fik vi skilt forretning og forening ad, dels fik vi etableret nogle indkøbssamarbejder med Coop i de andre lande. Det samarbejde lever stadig og er en virkelig god forretning for os.” Normalt kommer topchefen fra enten salg- eller økonomisiden, men Coop har nu for anden gang en logistikmand i spidsen - hvorfor? ”Jeg opfatter ikke Jesper Lien som logistikmand, men som købmand. Han har været topchef i Super- Brugsen en årrække, så i min verden er det fuldstændig tilfældigt. Jesper er en person, der kan det der dagligvaregame. Strategisk er det ikke en kompliceret form for virksomhed - det svære er at gennemføre det. Skulle vi installere selvscanningskasser? Det er et let spørgsmål at stille, men meget vanskeligt at gennemføre. Prøv at forestille dig at være chef for en virksomhed med 1200 afdelinger - der alle er fysisk adskilt. Det er sådan, det er.” Så er det måske en fordel at være vokset op i logistik? ”Det kræver i hvert fald, at man er logisk tænkende og interesseret i detaljerne - for de er helt afgørende i sådan en virksomhed her.” ”vi skal uNdGå, at coops ejerskab saNder til” - side 11
Page 1 and 2: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga
Page 9: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga
Page 17: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga

Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?