Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

More Magazines

Recommendations

Info

Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang AU HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET 9. NORDISKE SELSKABSRETS- KONFERENCE Investorer og børsnoterede selskaber Tid: Tirsdag den 16. november 2010 Sted: Hellerup Info: www.asb.dk/asbe/kurserogkonferencer Konferencen udbydes i samarbejde med: PROGRAM Tema 1: Investortyper og –interesser Ordstyrer: Mette Neville, professor, ph.d., Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Fonde (herreløse penge) Steen Thomsen, professor, ph.d., centerleder, Center for Corporate Governance, CBS Institutionelle investorer og aktivt ejerskab Hanne S. Birkmose, lektor, ph.d., Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Therese Strand, ph.d.-studerende, Center for Corporate Governance, CBS Særregulering af kapitalfonde og hedgefonde i EU og Danmark Julie Galbo, vicedirektør, Finanstilsynet og Kristian Vie Madsen, underdirektør, Finanstilsynet Tema 2: Corporate governance og investorbeskyttelse Ordstyrer: Karsten Engsig Sørensen, professor, dr. jur. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet De nye danske anbefalinger om god selskabsledelse Sten Scheibye, formand for udvalget bag de danske anbefalinger Udviklingen af corporate governance i EU Rolf Skog, medlem af The European Corporate Governance Forum, adjungeret professor i selskabsret og børsret, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Yderligere oplysninger og tilmelding: www.asb.dk/asbe/kurserogkonferencer Side 12 konselferskab ence sret Ledelsesaflønning Lars Holtug, partner, PricewaterhouseCoopers Bankdirektørers bonusordninger og andre krisetiltag Paul Krüger Andersen, professor, dr. jur., Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Tema 3: Investorernes reaktions- og sanktionsmuligheder Ordstyrer: Erik Bruun Hansen, underdirektør, NASDAQ OMX Copenhagen Gruppesøgsmål Olav Perland, ph.d., partner, Wiersholm, Norge Hvordan kan Forbrugerombudsmanden hjælpe investorerne? Henrik Øe, Forbrugerombudsmand Finanstilsynet som investorernes beskytter Ulrik Nødgaard, direktør, Finanstilsynet Paneldeltagere: Foredragsholderne, Charlotte Lindholm, direktør, Dansk Aktionærforening, Niels Erik Petersen, investeringschef, Administrationsfællesskabet Unipension, Tine Roed, direktør, Dansk Industri, Lars Rohde, direktør, ATP, samt Jonas Synnergren, Partner, Cevian Capital, Stockholm - side 12
Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang pres på daNske peNsioNskasser for aktivt ejerskab Side 13 Pres på danske pensionskasser for aktivt ejerskab Danske pensionsinstitutter og andre institutionelle investorer halter langt bagefter international best practice om udøvelse af aktivt ejerskab overfor de børsnoterede selskaber, de har investeret danskernes pensionsopsparing i. Spørgsmålet er, om den danske Komitee for God Selskabsledelse ikke bliver tvunget til at tage dette tema op i komiteens videre arbejde. Konsekvensen af den aktuelle apati hos danske institutioner kan i sidste ende blive milliardtab af værdier i både danske virksomheder, som ikke udsættes for et professionelt ejerpres, og for pensionsopsparerne, som får ringere afkast på pensionspengene - på grund af en sløv og utidssvarende forvaltning af opsparingen. Talrige eksempler fra det danske aktiemarked findes allerede, blandt andet H+H International, Dantherm og klassikeren Parken Sport & Entertainment. I kølvandet på finanskrisen er der ellers opstået bred erkendelse af, at netop manglende aktivt ejerskab overfor finansielle institutioner og også andre børsnoterede selskaber har været en alvorlig systemfejl, som har forstærket omfanget af finanskrisen. Eksempelvis i England har myndighederne taget konsekvensen af denne udvikling og presset på for at pensionsbranchen udarbejdede et sæt anbefalinger om god selskabsledelse med hovedvægt på aktivt ejerskab. Den såkaldte Stewartship Code er endelig vedtaget i eftersommeren og skal nu stå sin prøve efter et ”følg-eller-forklar” oplysningskrav, som man også kender for de børsnoterede selskaber. ”The Stewardship Code aims to enhance the quality of engagement between institutional investors and companies to help improve long-term returns to shareholders and the efficient exercise of governance responsibilities,” hedder det i forordet til den nye kode. Det nævnes, at et mere aktivt ejerskab også kan være til gavn for de børsnoterede selskaber, da de derved vil få en klarere melding om, hvad deres store aktionærer egentlig ønsker af dem:” Disclosures made by institutions under the Code should assist companies to understand the approach and expectations of their major shareholders.” Det påpeges, at anbefalingerne i høj grad er rettet mod de kapitalforvaltningsselskaber, som pensionskasser og forsikringsselskaber typisk har outsourcet selve forvaltningsopgaven til. Men også opdragsgiverne, d.v.s. selve investor, har pligt til at give forvalteren et præcist mandat. Elementer i Stewartship Code Vi vil det følgende gennemgå nogle af elementerne i den engelske Stewartship Code, som uden tvivl vil fremme det aktive ejerskab, eller som minimum ”afsløre” de institutionelle investorer, som i forvaltningen af kapitalen vælger lette og svage løsninger på bekostning af opsparerne. Eksempelvis er det indeholdt i de nye anbefalinger, at pensionsinstitutter og andre institutioner skal oplyse, hvordan de stemmer på den enkelte generalforsamling, og der lægges også op til, at pensionsinstitutterne eller de kapitalforvaltere, de har outsourcet kapitalforvaltningen til, ikke nærmest automatisk må støtte den siddende ledelse, som det er hovedreglen i dag. Overordnet oplysning om aktivt ejerskab: Institutionelle investorer bør overordnet have en strategi for, hvor man vil intervenere, hvis ”fredelige” virkemidler bag lukkede døre ikke virker overfor det børsnoterede selskab. Det bør oplyses, hvordan aktivt ejerskab organiseres i sammenhæng med investeringsstrategien. Og det bør oplyses, om der anvendes proxy agencies eller instruktion til kapitalforvalter om udøvelse af ejerskab gennem brug af stemmerettigheder. Rettidig dialog med de børsnoterede selskaber: Det påpeges, at investor i god tid bør tage problemstillinger op med de børsnoterede selskabers ledelser for at minimere tabet af aktionærværdi. Det er risikoen ved at lade problemerne udvikle sig fra små til store. Investor bør grundigt overveje afvigelser fra anbefalingerne om god selskabsledelse og forberede en dialog med selskabet herom. Investor bør have klare regler for eskalering af det aktive ejerskab - for at beskytte aktionærværdier: Det anbefales, at initiale diskussioner med selskabets ledelse holdes i fortrolighed. Men virker det ikke, bør der tages andre skrappere metoder i brug, hedder det. Eksempelvis ved at holde ekstra møder med den daglige ledelse og muligvis også bestyrelsesformanden. Samarbejde med andre større aktionærer for at lægge større pres på selskabet. Fremkomme med offentlige udtalelser før gene- Fortsættes på næste side... pres på daNske peNsioNskasser for aktivt ejerskab - side 13
Page 1 and 2: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga
Page 11: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga
Page 17: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga

Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?