Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang pres på daNske peNsioNskasser for aktivt ejerskab
Side 13
Pres på danske pensionskasser for aktivt ejerskab
Danske pensionsinstitutter og andre institutionelle
investorer halter langt bagefter international best
practice om udøvelse af aktivt ejerskab overfor de
børsnoterede selskaber, de har investeret danskernes
pensionsopsparing i. Spørgsmålet er, om den danske
Komitee for God Selskabsledelse ikke bliver tvunget
til at tage dette tema op i komiteens videre arbejde.
Konsekvensen af den aktuelle apati hos danske
institutioner kan i sidste ende blive milliardtab af værdier
i både danske virksomheder, som ikke udsættes
for et professionelt ejerpres, og for pensionsopsparerne,
som får ringere afkast på pensionspengene
- på grund af en sløv og utidssvarende forvaltning
af opsparingen. Talrige eksempler fra det danske
aktiemarked findes allerede, blandt andet H+H International,
Dantherm og klassikeren Parken Sport &
Entertainment.
I kølvandet på finanskrisen er der ellers opstået
bred erkendelse af, at netop manglende aktivt ejerskab
overfor finansielle institutioner og også andre
børsnoterede selskaber har været en alvorlig systemfejl,
som har forstærket omfanget af finanskrisen.
Eksempelvis i England har myndighederne taget
konsekvensen af denne udvikling og presset på for at
pensionsbranchen udarbejdede et sæt anbefalinger
om god selskabsledelse med hovedvægt på aktivt
ejerskab.
Den såkaldte Stewartship Code er endelig vedtaget
i eftersommeren og skal nu stå sin prøve efter et
”følg-eller-forklar” oplysningskrav, som man også kender
for de børsnoterede selskaber. ”The Stewardship
Code aims to enhance the quality of engagement
between institutional investors and companies to
help improve long-term returns to shareholders and
the efficient exercise of governance responsibilities,”
hedder det i forordet til den nye kode.
Det nævnes, at et mere aktivt ejerskab også kan
være til gavn for de børsnoterede selskaber, da de
derved vil få en klarere melding om, hvad deres store
aktionærer egentlig ønsker af dem:” Disclosures made
by institutions under the Code should assist companies
to understand the approach and expectations
of their major shareholders.”
Det påpeges, at anbefalingerne i høj grad er rettet
mod de kapitalforvaltningsselskaber, som pensionskasser
og forsikringsselskaber typisk har outsourcet
selve forvaltningsopgaven til. Men også opdragsgiverne,
d.v.s. selve investor, har pligt til at give forvalteren
et præcist mandat.
Elementer i Stewartship Code
Vi vil det følgende gennemgå nogle af elementerne
i den engelske Stewartship Code, som uden tvivl vil
fremme det aktive ejerskab, eller som minimum ”afsløre”
de institutionelle investorer, som i forvaltningen
af kapitalen vælger lette og svage løsninger på
bekostning af opsparerne.
Eksempelvis er det indeholdt i de nye anbefalinger,
at pensionsinstitutter og andre institutioner
skal oplyse, hvordan de stemmer på den enkelte generalforsamling,
og der lægges også op til, at pensionsinstitutterne
eller de kapitalforvaltere, de har
outsourcet kapitalforvaltningen til, ikke nærmest
automatisk må støtte den siddende ledelse, som det
er hovedreglen i dag.
Overordnet oplysning om aktivt ejerskab: Institutionelle
investorer bør overordnet have en strategi
for, hvor man vil intervenere, hvis ”fredelige” virkemidler
bag lukkede døre ikke virker overfor det børsnoterede
selskab. Det bør oplyses, hvordan aktivt ejerskab
organiseres i sammenhæng med investeringsstrategien.
Og det bør oplyses, om der anvendes proxy agencies
eller instruktion til kapitalforvalter om udøvelse af
ejerskab gennem brug af stemmerettigheder.
Rettidig dialog med de børsnoterede selskaber:
Det påpeges, at investor i god tid bør tage problemstillinger
op med de børsnoterede selskabers
ledelser for at minimere tabet af aktionærværdi. Det
er risikoen ved at lade problemerne udvikle sig fra små
til store. Investor bør grundigt overveje afvigelser fra
anbefalingerne om god selskabsledelse og forberede
en dialog med selskabet herom.
Investor bør have klare regler for eskalering
af det aktive ejerskab - for at beskytte aktionærværdier:
Det anbefales, at initiale diskussioner
med selskabets ledelse holdes i fortrolighed. Men
virker det ikke, bør der tages andre skrappere metoder
i brug, hedder det. Eksempelvis ved at holde
ekstra møder med den daglige ledelse og muligvis
også bestyrelsesformanden. Samarbejde med andre
større aktionærer for at lægge større pres på selskabet.
Fremkomme med offentlige udtalelser før gene-
Fortsættes på næste side...
pres på daNske peNsioNskasser for aktivt ejerskab - side 13