Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang foNdsbestyrelser i skudliNjeN ved aNsvarssaGer
fondsbestyrelser i skudlinjen ved ansvarssager
Bestyrelsesmedlemmer risikerer ikke kun at ifalde et
erstatningsansvar, efter at selskabet er gået konkurs.
Risikoen for at skulle betale en tabt erstatningssag ud
af egen lomme eksisterer også for de bestyrelser, som
sidder i going concern-selskaber. Men retspraksis omkring
bestyrelsesansvar for „overfladiske“ eller dårligt
undersøgte beslutninger er sparsom. Men praksis peger
i retning af, at ansvar kan gøres gældende, og at
særligt bestyrelser for fonde kan stå i skudlinjen, vurderer
eksperter overfor Nyhedsbrev for Bestyrelser.
Det antages i almindelighed, at tab forvoldt ved
forretningsmæssige dispositioner uden en efterfølgende
konkurs, som udgangspunkt ikke medfører
ansvar for bestyrelsen. I danske domstoles afgørelser
er der da også kun få sager, der vedrører aktionærkrav
af denne karakter. Dette er i høj grad i modsætning til
især USA, hvor enhver negativ børsmeddelelse næsten
pr. automatik får aktionærerne eller advokatkontorer
med speciale i bestyrelsesansvar til at overveje
sagsanlæg mod bestyrelsen.
Disse sagsanlæg begunstiges af de særlige regler
i USA, der bl.a. giver adgang til class actions, hvor en
enkelt aktionær kan sagsøge på samtliges vegne. Sådanne
regler i modificeret form er også introduceret i
Danmark med den følge, at danske aktionærer i større
omfang har søgt gennemført krav mod bestyrelserne.
Foreløbigt synes umiddelbart bestyrelser i offentlige
fonde mest udsat for sådan kritik. Eksempelvis
blev bestyrelsen i Mindship Fonden udsat for betydelig
kritik i medierne for bl.a. investeringen i Mindshop
Canteena, men frifundet af Østre Landsret. Direktøren
blev dog dømt, men sagen er anket i forhold til
bestyrelsesformanden.
Som det seneste eksempel er bestyrelsesformanden
i HC Andersen Fonden blevet udsat for intensiv
kritik for netop en, må det vel siges, uheldig forretningsmæssig
disposition, uden at der her kan og skal
tages stilling til, om der måtte foreligge ansvar.
Domstolene giver en mindre vid margen til sådanne
dispositioner for fonde, uanset om den formelle
hjemmel for så vidt måtte være til stede. Det vil
dog også kunne forventes, at bestyrelsen i en egentlig
erhvervsvirksomhed vil ifalde ansvar over for sine
aktionærer, såfremt investeringer eller andre forretningsmæssige
dispositioner måtte være foretaget på
tilsvarende overfladisk vis.
Side 16
Dansk erstatningssag fra 1998
At det dog ikke er umuligt at få erstatning for mislykkede
investeringer viser en dom afsagt af Østre
Landsret i 1998. I den pågældende sag havde en bestyrelse
i en ganske velhavende og velgørende fond
(kapital ca. 75 mio. Kr.) investeret i alt ca. 9,3 mio. kr.
i en villa på Rivieraen. Villaen måtte senere – efter at
bestyrelsen var blevet skiftet ud – sælges med et tab
på ca. 4,3 mio. kr.
Der var en lang række andre problemer i fonden,
som bevirkede, at Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, efter
at problemerne via avisartikler var kommet til offentlighedens
kundskab, sørgede for, at der blev iværksat
en granskning af fonden. Granskningsrapporten
udløste et betydeligt sagsanlæg mod bestyrelsen,
herunder krav om erstatning for tabet ved købet af
villaen i Sydfrankrig. Sagsøger var her fonden, der i
denne sammenhæng kan sidestilles med en aktionær.
Fonden gjorde to ting gældende: Dels at der ikke
var hjemmel i vedtægterne til at købe villaen, og
dels at selve købet havde været uforsvarligt. At gøre
manglende hjemmel gældende var velovervejet, da
domstolene traditionelt har slået ret hårdt ned på
bestyrelser, der ikke holder sig inden for et selskabs
vedtægter. Efter vedtægterne kunne bestyrelsen „efter
bedste skøn investere i fast ejendom, dog med
forpligtelse til at drage omsorg for, at fondens kapital
til enhver tid er anbragt på betryggende måde under
hensyntagen til såvel under hensyn til såvel værdiernes
bevarelse samt disses bedst mulige afkast“.
For så vidt var købet indenfor formålet, men da der
ikke „forelå nogen form for økonomiske beregninger
til belysning af husets værdi, herunder som langtidsinvestering
samt af mulighederne for afkast gennem
lejeindtægter“ anså landsretten de foretagne dispositioner,
der er truffet på et klart uforsvarligt grundlag„
og at „have indebåret en alvorlig risiko for betydelige
tab for fonden“ for ansvarspådragende og tre bestyrelsesmedlemmer
(to advokater og en direktør)blev
dømt til at betale det opgjorte tab på villaen. Denne
dom viser, at uanset der i retspraksis normalt gives
en ret bred adgang til at foretage uheldige forretningsmæssige
dispositioner, er det helt afgørende,
at grundlaget herfor er i orden. Er der som i dommen
ingen eller meget lemfældige undersøgelser foretaget,
vil der blive statueret ansvar.
foNdsbestyrelser i skudliNjeN ved aNsvarssaGer
- side 16