Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde
Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde
Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang foNdsbestyrelser i skudliNjeN ved aNsvarssaGer<br />
fondsbestyrelser i skudlinjen ved ansvarssager<br />
Bestyrelsesmedlemmer risikerer ikke kun at ifalde et<br />
erstatningsansvar, efter at selskabet er gået konkurs.<br />
Risikoen for at skulle betale en tabt erstatningssag ud<br />
af egen lomme eksisterer også for de bestyrelser, som<br />
sidder i going concern-selskaber. Men retspraksis omkring<br />
bestyrelsesansvar for „overfladiske“ eller dårligt<br />
undersøgte beslutninger er sparsom. Men praksis peger<br />
i retning af, at ansvar kan gøres gældende, og at<br />
særligt bestyrelser for fonde kan stå i skudlinjen, vurderer<br />
eksperter overfor Nyhedsbrev for Bestyrelser.<br />
Det antages i almindelighed, at tab forvoldt ved<br />
forretningsmæssige dispositioner uden en efterfølgende<br />
konkurs, som udgangspunkt ikke medfører<br />
ansvar for bestyrelsen. I danske domstoles afgørelser<br />
er der da også kun få sager, der vedrører aktionærkrav<br />
af denne karakter. Dette er i høj grad i modsætning til<br />
især USA, hvor enhver negativ børsmeddelelse næsten<br />
pr. automatik får aktionærerne eller advokatkontorer<br />
med speciale i bestyrelsesansvar til at overveje<br />
sagsanlæg mod bestyrelsen.<br />
Disse sagsanlæg begunstiges af de særlige regler<br />
i USA, der bl.a. giver adgang til class actions, hvor en<br />
enkelt aktionær kan sagsøge <strong>på</strong> samtliges vegne. Sådanne<br />
regler i modificeret form er også introduceret i<br />
Danmark med den følge, at danske aktionærer i større<br />
omfang har søgt gennemført krav mod bestyrelserne.<br />
Foreløbigt synes umiddelbart bestyrelser i offentlige<br />
fonde mest udsat for sådan kritik. Eksempelvis<br />
blev bestyrelsen i Mindship Fonden udsat for betydelig<br />
kritik i medierne for bl.a. investeringen i Mindshop<br />
Canteena, men frifundet af Østre Landsret. Direktøren<br />
blev dog dømt, men sagen er anket i forhold til<br />
bestyrelsesformanden.<br />
Som det seneste eksempel er bestyrelsesformanden<br />
i HC Andersen Fonden blevet udsat for intensiv<br />
kritik for netop en, må det vel siges, uheldig forretningsmæssig<br />
disposition, uden at der her kan og skal<br />
tages stilling til, om der måtte foreligge ansvar.<br />
Domstolene giver en mindre vid margen til sådanne<br />
dispositioner for fonde, uanset om den formelle<br />
hjemmel for så vidt måtte være til stede. Det vil<br />
dog også kunne forventes, at bestyrelsen i en egentlig<br />
erhvervsvirksomhed vil ifalde ansvar over for sine<br />
aktionærer, såfremt investeringer eller andre forretningsmæssige<br />
dispositioner måtte være foretaget <strong>på</strong><br />
tilsvarende overfladisk vis.<br />
Side 16<br />
Dansk erstatningssag fra 1998<br />
At det dog ikke er umuligt at få erstatning for mislykkede<br />
investeringer viser en dom afsagt af Østre<br />
Landsret i 1998. I den <strong>på</strong>gældende sag havde en bestyrelse<br />
i en ganske velhavende og velgørende fond<br />
(kapital ca. 75 mio. Kr.) investeret i alt ca. 9,3 mio. kr.<br />
i en villa <strong>på</strong> Rivieraen. Villaen måtte senere – efter at<br />
bestyrelsen var blevet skiftet ud – sælges med et tab<br />
<strong>på</strong> ca. 4,3 mio. kr.<br />
Der var en lang række andre problemer i fonden,<br />
som bevirkede, at Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, efter<br />
at problemerne via avisartikler var kommet til offentlighedens<br />
kundskab, sørgede for, at der blev iværksat<br />
en granskning af fonden. Granskningsrapporten<br />
udløste et betydeligt sagsanlæg mod bestyrelsen,<br />
herunder krav om erstatning for tabet ved købet af<br />
villaen i Sydfrankrig. Sagsøger var her fonden, der i<br />
denne sammenhæng kan sidestilles med en aktionær.<br />
Fonden gjorde to ting gældende: Dels at der ikke<br />
var hjemmel i vedtægterne til at købe villaen, og<br />
dels at selve købet havde været uforsvarligt. At gøre<br />
manglende hjemmel gældende var velovervejet, da<br />
domstolene traditionelt har slået ret hårdt ned <strong>på</strong><br />
bestyrelser, der ikke holder sig inden for et selskabs<br />
vedtægter. Efter vedtægterne kunne bestyrelsen „efter<br />
bedste skøn investere i fast ejendom, dog med<br />
forpligtelse til at drage omsorg for, at fondens kapital<br />
til enhver tid er anbragt <strong>på</strong> betryggende måde under<br />
hensyntagen til såvel under hensyn til såvel værdiernes<br />
bevarelse samt disses bedst mulige afkast“.<br />
For så vidt var købet indenfor formålet, men da der<br />
ikke „forelå nogen form for økonomiske beregninger<br />
til belysning af husets værdi, herunder som langtidsinvestering<br />
samt af mulighederne for afkast gennem<br />
lejeindtægter“ anså landsretten de foretagne dispositioner,<br />
der er truffet <strong>på</strong> et klart uforsvarligt grundlag„<br />
og at „have indebåret en alvorlig risiko for betydelige<br />
tab for fonden“ for ansvars<strong>på</strong>dragende og tre bestyrelsesmedlemmer<br />
(to advokater og en direktør)blev<br />
dømt til at betale det opgjorte tab <strong>på</strong> villaen. Denne<br />
dom viser, at uanset der i retspraksis normalt gives<br />
en ret bred adgang til at foretage uheldige forretningsmæssige<br />
dispositioner, er det helt afgørende,<br />
at grundlaget herfor er i orden. Er der som i dommen<br />
ingen eller meget lemfældige undersøgelser foretaget,<br />
vil der blive statueret ansvar.<br />
foNdsbestyrelser i skudliNjeN ved aNsvarssaGer<br />
- side 16