Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

More Magazines

Recommendations

Info

Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang ...fortsat fra forsiden på eksempelvis bestyrelsesformandsposten, da han i teorien måske skulle fyre sig selv, hvis det gik dårligt i selskabet. Det sker jo ikke i den virkelige verden,” siger Lundbeck Fondens bestyrelsesformand Mogens Bundgaard-Nielsen til Nyhedsbrev for Bestyrelser. Han vurderer, at det kunne være fornuftigt med anbefalinger for de erhvervsdrivende fonde om, at de bør skille tingene ad. Flere andre fonde har også skilt fondsbestyrelse fra bestyrelse i det operative selskab, blandt andet Johannes Fog Fond og Aller Fonden, som især består af medlemmer fra Aller-familien. Sammensmeltning af bestyrelser For langt hovedparten af de erhvervsdrivende fonde er der dog enten meget høj grad af overlap eller også er bestyrelsen for fonden og det operative selskab simpelthen smeltet sammen. Al kontrol og ejerpres er dermed taget ud af ledelsesstrukturen, da en fondsbestyrelse i praksis ikke fyrer sig selv, mens den godt kan sige farvel til en anden bestyrelse i et operativt selskab. Et eksempel på total sammensmeltning er bestyrelsen for Egmont Fonden, hvor der kun er én bestyrelse. Bestyrelsen med Tryg-formand Michael Olufsen ved bordenden og sekunderet af blandt andet Novozymes-Chef Steen Riisgaard og formanden for Selskab for virksomhedsledelse, Ulrik Bülow, skriver ikke et ord om god selskabsledelse i Egmont. Det samme er tilfældet i Leo Fonden, der ejer medicinalselskabet Leo Pharma. Medicinalkoncernen har stort set overlap på alle pladser i bestyrelserne for henholdsvis Leo Fonden og Leo Pharma. Ud af i alt tolv bestyrelsesmedlemmer er fire valgte medarbejderrepræsentanter. Hertil kommer fem andre ansatte, heraf fire fra den nuværende nuværende direktion med adm. direktør Gitte P. Aabo i spidsen. Ud over bestyrelsesformand Poul Rødbroe Rasmussen har bestyrelserne kun to eksterne bestyrelsesmedlemmer, nemlig advokat Per Håkon Smith og overlæge Gorm Thamsborg. Leo Pharmas bestyrelse må på alle måder anses for at være en ikke-uafhængig bestyrelse, som i realiteten er i medarbejdernes vold. Groft sagt kontroller de ansatte både fondsbestyrelsen, selskabsbestyrelsen og direktionen, hvorefter alle kontrol- og overvågningsmekanismer må anses for at være sat ud af kraft. Det er samtidig kendetegnende for de fleste store erhvervsdrivende fonde, samt underliggende operative selskaber, at de slet ikke forholder sig til de rele- GiGaNtuNderskud på selskabsledelse i milliardfoNde Side 2 vante problemstillinger omkring god selskabsledelse, herunder sammenfald i bestyrelserne, interessekonflikterne og den manglende ejerkontrol. Negativ økonomisk effekt af overlap CBS-professor Steen Thomsen har ellers i ny forskning påvist (se seneste udgave af Nyhedsbrev for Bestyrelser), at lønsomheden i erhvervsvirksomheder påvirkes meget negativt, hvis der er meget stort overlap mellem bestyrelserne i ejerfonden og erhvervsvirksomheden, mens effekten er positiv på lønsomheden, hvis der kun er et par bestyrelsesmedlemmer, som går igen i begge bestyrelser. Nyhedsbrev for Bestyrelsers kortlægning viser, at kasketforvirringen råder i langt de fleste erhvervsdrivende fonde, også dem, der på papiret forsøger at skille tingene ad. I Lauritzen Fonden sidder seks personer med bestyrelsesformand Jens Ditlev Lauritzen for bordenden, samt som menige medlemmer blandt andet Michael Fiorini og tidligere minister Bendt Bendtsen. I forhold til bestyrelsen for J. Lauritzen er der ingen overlap i bestyrelserne, men selve rederiet har Bent Østergaard som bestyrelsesformand. Men han er også adm. direktør for fonden. Dermed får man den helt store kasketforvirring, trods adskillelse på bestyrelsesniveau, fordi fondens bestyrelse skal kontrollere og overvåge bestyrelsen i det operative selskab, hvor fondens egen direktør er bestyrelsesformand. På papiret kan det skabe unødig tvivl om, hvorvidt fondsbestyrelsen får uafhængig information og servicering fra sin egen direktion. Problemstillingen er lidt den samme i bestyrelsen for ”A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond Til Almene Formaal” med en bogført egenkapital på 65 mia. kr. Her er der mindre overlap fra fondens bestyrelse i forhold til bestyrelsen for det børsnoterede A.P. Møller. Mærsk McKinney Møller er fortsat bestyrelsesformand her, og som menige medlemmer sidder hans døtre Ane og Leise, som er eneste gengangere i de to bestyrelser. I fondsbestyrelsen sidder også tidligere Danske Bank-direktør Knud Sørensen - og Mærsks mangeårige fortrolige PA, Lars-Erik Brenøe, som i dag fortsat er ansat i koncernen, d.v.s. som underordnet både bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen og adm. direktør Nils Smedegaard Andersen, som han også - som repræsentant for storaktionæren - skal holde et kritisk øje med. GiGaNtuNderskud på selskabsledelse i milliardfoNde - side 2
Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang forslaG om valGperioder for foNdsbestyrelser forslag om valgperioder for fondsbestyrelser CBS-professor Lennart Lynge Andersen, der har forsket i fonde i mange år, vurderer, at der er brug for egentlig lovgivning for at stramme op på de erhvervsdrivende fondes ledelsespraksis. Hans synspunkt er dermed, at det ikke vil være tilstrækkeligt med anbefalinger, som kendes for de børsnoterede selskaber. ”Erfaringerne har jo med al tydelighed vist, at anbefalinger alene ikke gør den store forskel. Internationalt erkendes det, at anbefalinger ikke giver tilstrækkeligt pres på selskaberne, og det ville slet ikke virker overfor fondene, som jo ikke har nogen ejere,” siger han til Nyhedsbrev for Bestyrelser. Lennart Lynge Andersen, som har skrevet bøger om de erhvervsdrivende fonde, har opstillet en handlingsplan for, hvor og hvordan myndighederne bør regulere i forhold til de erhvervsdrivende fonde. Som bekendt har regeringen for nylig varslet, at der kommer ændringer i fondslovene i denne folketingsamling. Lynge Andersens forslag til handlingsplan indeholder følgende elementer: For det første vurderer han, at det vil være helt oplagt og logisk at gennemføre de samme justeringer i lov om erhvervsdrivende fonde og loven om sparekassefonde, hvor der netop er lagt op til en adskillelse af bestyrelserne i fond og selskab. ”Reglerne bør være ens i de to love. Der er tale om ens ledelsesmæssige problemstillinger.” For det andet bør der være en maksimal valgperiode for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde. ”I alt for mange fonde sidder bestyrelsesmedlemmerne der enten til de dør eller bliver uarbejdsdygtige. Ved valgperioder tvinges fondsbestyrelsen til jævnligt at overveje, hvordan bestyrelsen skal se ud kompetencemæssigt.” For det tredje bør der være en aldersgrænse. Lynge Andersen mener, at man kunne afsætte en aldersgrænse på 75 år, blot for at undgå, at medlemmer bliver siddende i bestyrelsen som en ren automatik. ”Jeg har set mange eksempler på bestyrelser, som bare ikke kan tage sig sammen til at foretage helt oplagte udskiftninger,” siger Lynge Andersen. For det fjerde bør der være adskillelse mellem fondens bestyrelse og datterselskabets bestyrelse. ”Man kan overveje, om der skal være mulighed for en eller to gengangere for at skabe koordinering. Men det er Side 3 vigtigt, at fondens bestyrelse er uafhængigt af datterselskabets bestyrelse, så overlap skal være meget begrænset,” siger Lynge Andersen. For det femte skal det forbydes, at datterselskabets direktør er med i fonden, enten som direktør dér eller som medlem af fondsbestyrelsen. Denne sammenblanding af kasketter betyder, at fonden ikke agerer uafhængigt i forhold til datterselskabet, og med en magtfuld direktør kan der meget let blive varetage andre særinteresser, lyder vurderingen. For det sjette bør der ske en præcisering i loven af, at det er bestyrelsen for fonden, der har ansvaret og beslutningskompetencen. ”Meget tyder på, at fondsbestyrelserne alt for ofte overlader mange af de væsentlige beslutninger til fondens direktør eller andre, eksempelvis en uddelingskomité eller andet.” Højst tolv år i Lundbeck Fondens bestyrelse ”De seks fundatsvalgte bestyrelsesmedlemmer er valgt for ét år, og genvalg kan finde sted. Der kan dog ikke ske valg eller genvalg af nogen, som har været medlem af bestyrelsen i mere end i alt 12 år, eller som er fyldt 75 år. Såfremt den nødvendige kompetenceprofil for bestyrelsen gør det ønskeligt, kan reglen i foregående punktum efter beslutning i bestyrelsen fraviges,” hedder det på fondens hjemmeside. ”Der foretages regelmæssigt evaluering af bestyrelsen i dialog mellem formanden og det enkelte bestyrelsesmedlem, efterfulgt af en drøftelse i den samlede bestyrelse. Fonden tilstræber at holde ”arms length” afstand til H. Lundbeck A/S’ og ALK-Abelló A/S’ bestyrelser. Dette sker først og fremmest ved, at der til enhver tid i disse bestyrelser er et flertal af medlemmer, herunder normalt formanden, som er uafhængige af Lundbeck-fonden. Fondens politik med hensyn til forholdet til disse selskaber er således uændret, at to bestyrelsesmedlemmer i hver af disse selskaber samtidig er medlemmer af Fondens bestyrelse, at Fondens bestyrelsesformand ikke er medlem af disse bestyrelser, og at Fondens medlemmer i bestyrelserne normalt ikke besætter formandsposten i selskaberne, men p.t. besætter næstformandsposterne,” hedder det. forslaG om valGperioder for foNdsbestyrelser - side 3
Page 1: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga
Page 5 and 6: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga
Page 17: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga

Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?