Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

More Magazines

Recommendations

Info

Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang piNliGt daNsk høriNGssvar om baNkGoverNaNce Pinligt dansk høringssvar om bankgovernance I kølvandet på finanskrisen og nationale myndigheders redningspakker for bankerne har EU-Kommissionen fremlagt en Grønbog for forbedring af de finansielle institutioners corporate governance med en række meget markante forslag. Overraskende glider den danske regering i et høringssvar af på mange af forslagene, som har til formål at forbedre ledelseskvaliteten og risikostyringen også i danske banker. Staten har ellers de seneste år understøttet den danske banksektor med flere hundrede milliarder kr. i risikovillige statspenge, som i høj grad er udløst af netop ringe selskabsledelse. EU-Kommissionens papir ”Green Paper - Corporate governance in financial institutions and remuneration policies” bygger oven på andre reguleringstiltag som eksempelvis etablering af et nyt EU-baseret finanstilsyn, øgede kapitalkrav og Solvency II for forsikringsselskaber. Grønbogen har således et andet fokus, nemlig ledelseskvaliteten ikke mindst i bankerne, hvor ledelsesforholdene har været præget af bestyrelser uden tilstrækkelige faglige kompetencer, mangelfuld risikostyring og svag fokus på eksisterende anbefalinger om god selskabsledelse, hedder det i Kommissionens gennemgang. Nuværende regler ikke tilstrækkelige Det understreges således, at de nuværende regelsæt og anbefalinger ikke har været tilstrækkelige til at forhindre finanskrisen: ”They did not prevent excessive risktaking by financial institutions, as the recent financial crisis demonstrated,” hedder det. Særligt den danske banksektor har været præget af bestyrelser og ledelser i en lang række mindre og mellemstore banker, som beviseligt slet ikke har været klædt på til at drive bank. Derfor er den danske banksektor også en af de hårdest ramte i EU med flest egentlige krak og relativt store hjælpepakker fra staten. Netop derfor er det meget overraskende, at den danske regering i høringssvaret til EU-kommissionen glider af på de fleste konkrete forslag til opstramning af governancereglerne. I forhold til de enorme problemer med at få transformeret mange danske bankbestyrelser fra fokus på lokal forankring til faglige kompetencer, virker regeringens holdinger mildest talt helt skæve - og mere dikteret af politisk ikke-indblandings ideologi end øn- Side 6 sket om at forbedre den ringe ledelseskvalitet i den danske banksektor. Eksempelvis kommissionens forslag om en tvungen, ekstern evaluering af bestyrelsens sammensætning og kompetencer, skydes ned i det danske høringssvar. ”However, generally it would not be suitable to formulate detailed requirements regarding the role and composition of the board of directors (non-executive directors). (...) As an example the European Commission’s proposal to make external evaluations of the board of directors (non-executive directors) compulsory should rather be optional for institutions. As should the establishment of risk committees on the board.” Her ses helt bort fra, at det de seneste syv år har været en entydig dansk anbefaling af bestyrelserne for de børsnoterede selskaber, herunder for de 40 børsnoterede banker, at der skulle gennemføres en årlig selvevaluering. Manglende selvevaluering I hovedparten af bestyrelserne er der ikke sket en systematisk selvevaluering, og der har været meget begrænset fokus på at få indvalgt de nødvendige fagkompetencer. Det har til gengæld også været vanskeligt på grund af indirekte valg gennem repræsentantskaber og begrænsninger i stemme- og ejerretter. De fleste børsnoterede banker har ligget i dumpefeltet i Nyhedsbrev for Bestyrelsers Governance Rating. I høringssvaret nævnes det dog, at ”The government also agrees that more women and individuals with different backgrounds in the board of directors (non-executive directors) could improve the efficiency of boards” hvilket virker som et indholdløst statement al den stund, at der ikke anvises veje til at fremme dette formål. Høringssvaret indeholder således ingen konstruktive forslag til at fremme det overordnede formål, nemlig en forbedret ledelseskvalitet og en mere professionel og fagligt funderet risikostyring. Tværtimod hedder det i høringssvaret også, at EU kommissionens forslag om en offentlig risikoerklæring ikke er nødvendig. ”In terms of external communication requirements, the Danish government finds that a risk control declaration is not needed,” hedder det. piNliGt daNsk høriNGssvar om baNkGoverNaNce - side 6
Nr. 18 – 22. oktober 2010. 6. årgang tvivl om professioNel skepsis hos revisorer tvivl om professionel skepsis hos revisorer Diskussionen om revisorernes rolle er i fuld gang. Som tidligere omtalt har EU i en Grønbog sat fremtidens revisionspolitik til debat i oplæg med titlen: ”Lessons from the Crisis”. Fra USA peger Public Company Accounting Oversight Boards rapport på konkrete problemstillinger. Et debatoplæg fra UK om revisorernes professionelle skepsis: ”Raising the Bar” har samme ærinde. Bestyrelseseksperten Teddy Wivel sætter i denne kommentar tingene i perspektiv og kommer med forslag til at mindske den forventningskløft, som tilsyneladende eksisterer. Fælles for de tre rapporter er en fokusering på forventningskløften mellem revisorer og omverdenen om indholdet og betydningen af en blank revisionspåtegning, som finanskrisen har tydeliggjort. Alle tre påpeger, at vurderinger til markedsværdier samt værdiansættelse af immaterielle aktiver har vist sig at give store problemer. Hertil kommer en række nye finansielle produkter samt betydningen af off balance poster. Udviklingen fra vurdering til historiske kostværdier til i stedet at anvende markedsværdier samt undladelsen af hurtigst muligt at afskrive immaterielle aktiver (som f. eks. goodwill) har ændret revisorernes rolle. Fra konstatering af faktuelle revisionsbeviser til i stedet at skulle forholde sig til den fremtidige indtjening, likviditet og soliditet. Når egenkapitalen ikke holder Man kan selvfølgelig hævde, at der intet nyt er i det. Revisorerne har hele tiden skulle forholde sig til ”going concern” problematikken, og dermed virksomhedernes muligheder for at fortsætte driften i hvert fald de kommende tolv måneder fra regnskabsaflæggelsestidspunktet. Men de tilsyneladende solide egenkapitaler har i flere tilfælde vist sig ikke at kunne holde. Erfaringerne fra den finansielle krise får EU kommissionen til at fokusere løsningen på reglerne for uafhængighed herunder rotation af revisorer (således at de kun er revisorer i en begrænset periode), det forhold, at revisorer aflønnes af de virksomheder de reviderer, og levering af andre ydelser end revision etc. Endvidere det forhold, at 90 % af de noterede selskaber inden for EU revideres af de fire store internationale revisionsfirmaer. Alt sammen er det noget, som kalder på yderligere Side 7 regulering af professionen. Det bemærkelsesværdige ved EU’s Green Paper er, at man stort set ikke – til forskel for den udvikling, vi i øjeblikket ser inden for corporate governance - fokuserer på tilstedeværelsen af de professionelle kompetencer i forhold til den opgave, som revisor skal løse. Det vil bl.a. sige branchekundskab og professionel skepsis. Her retter ”Raising the Bar” til en vis grad op på manglerne ved at fokusere på betydningen af den ”professionelle skepsis”. Det forhold, at man ikke tager ledelsens oplysninger for gode varer, men forholder sig professionelt og skeptisk til det regnskab, man skal revidere. Det påpeges, at opgaven ikke er at gå efter bekræftelse, men at forholde sig kritisk til materialet. Og det er nok her revisorerne har haft problemer i relation til finanskrisen og herunder manglende going concern forbehold i tide. En af årsagerne er antagelig, at kulturen i revisionsfirmaerne er gået fra faglig fokus til en fokus på udviklingen af egen virksomhed. Succeskriterierne har ikke været at udfordre kunden professionelt, men at finde en løsning, så man kunne bevare kundeforholdet. Det skal her medgives, at der på bedste vis løses mange problemer på en god måde ved en dialog mellem revisor og virksomhedens ledelse. Men den manglende fokus på den professionelle skepsis har kulturelt bidt sig fast i branchen og dermed øget risikoen for at miste den professionelle skepsis. Nu skal revisionsfirmaer og organisationer så i gang med at besvare den række af spørgsmål, som stilles i EU’s Green Paper. Og det er vigtigt, at yderligere bureaukratisering undgås, og afgørende at forventningskløften indsnævres. • Revisorerne skal i større omfang placeres som det selvstændige selskabsorgan de er i forhold til ejerne (generalforsamlingen). Man kunne forestille sig en selvstændig beretning fra revisorerne til ejerne på generalforsamlingen. • Det betyder bl.a., at rapporteringsformer og ordvalg bør reformeres. Revisorerne kommunikerer i dag i deres eget (med myndighederne aftalte) kodesprog. Det bør være mere naturligt, at usikkerheder kommunikeres klarere, og at der ikke er tale om en enten eller situation (forbehold eller ej). En stor opgave, som kun kan løses globalt. Fortsættes på næste side... tvivl om professioNel skepsis hos revisorer - side 7
Page 1 and 2: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga
Page 5: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga
Page 17: Nr. 18 - 22. oktober 2010. 6. årga

Gigantunderskud på selskabsledelse i milliardfonde

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?