Sport, sjov og samvær Indenfor i Børneterapien Masser af gode ...

spastikerforeningen.dk

Sport, sjov og samvær Indenfor i Børneterapien Masser af gode ...

NR.1 JANUAR 2011 ÅRGANG 61

s astikeren

Sport, sjov og samvær

Indenfor i Børneterapien

Masser af gode kursustilbud

Guldborgsund går egne veje

TEMA: Den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse


Spastikerforeningen tager hul på et nyt spændende kursusår.

Læs meget mere om mulighederne i kursuskataloget samt på siderne 26 + 27

22

29

10Leder

....................................................... 4

37

spastikeren 1/2011

Spaden i jorden ........................................ 5

Viden om ................................................. 6

Sport, sjov og samvær .............................. 8

Ledige ferieuger på Samsø ..................... 13

Vejen til fl eksjob ..................................... 14

TEMA-sider om STU ................................ 17

Legatansøgning 2011 ............................ 23

Nyt fra sekretariatet ............................... 25

Den sociale side ..................................... 32

Familiebesøg i Uganda ........................... 34

Nyd og byd - netudstilling ...................... 37

Debat .................................................... 38

9 skarpe til en Bad Boy .......................... 41

Kredsnyt ................................................ 43

– god læsning!

Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 61 nr. 1/2011 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, tlf. 38 88 45 75,

email: spastik@spastik.dk, www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard

Rasmussen (DJ) • Annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40

10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk:

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte •

Forsidefoto: Volleyball for CP-børn • Foto: Benjamin Steengaard Rasmussen

Spastikeren 1/2011

3


4 Spastikeren 1/2011

Byg op

frem for

at bryde ned

Væsentlige handicappolitiske bastioner har det seneste års tid været

under voldsom beskydning. Man kunne næsten få det indtryk, at

det er handicapområdet, der er skyld i det økonomiske uføre.

Og ja, der bruges mange penge på handicapområdet. Danmark

har i årtier været et samfund, hvor det har været en grundlæggende

værdi, at man ikke straffes økonomisk på grund af sit handicap.

Kompensation for ens handicap er gratis for den enkelte. Det kalder

vi kompensationsprincippet.

Men den politiske konsensus herom er på vej til at blive ædt

op af nid og nag. Når krybben er tom, bides hestene, siger man.

Men det er jo noget selvretfærdigt vrøvl. Vi er fortsat et af verdens

rigeste samfund. Men vi er i en situation, hvor der er behov

for skarpere prioriteringer. Og det er netop i sådanne tider man

som samfund skal kende sine værdier, og spørge sig selv: Hvad er

velfærdssamfundets kerneværdier? Er en af dem ikke netop, at sikre

borgere som har sværest ved at tage vare på sig selv?

Der skal ikke herske tvivl om, at vi som handicaporganisation

er parat til at indgå i en åben og fordomsfri dialog om, hvordan

midlerne på handicapområdet kan bruges smartere, klogere og

med størst mulig effekt. Men vi vil ikke gøre det på baggrund af en

generel mistænkeliggørelse af mennesker med handicap og deres

forældre.

I det forløbne år har vi set ændringen af reglerne om handleog

betalingskommune, som netop bygger på mistillid og forestillingen

om ”at de nok får for meget” - hvilket nu spreder usikkerhed

og frygt blandt tusindvis af mennesker med handicap. Tilsvarende

så vi, at en voldsom ændring af reglerne om tabt arbejdsfortjeneste

blev gennemført alene ud fra nogle få eksempler på familier, som

fik en meget høj kompensation. Også her var drivkraften misundelse

og mistænkeliggørelse for overkompensation. Det kunne ikke

engang dokumenteres, at der var nogen besparelse ved forslaget.

Vi efterspørger en handicappolitisk debat, som ikke bygger på

misundelse, men tør sætte mål, skabe visioner og drøfte værdier og

holdninger for vores samfunds attitude til mennesker med handicap.

Vi opfordrer det nye ”Centrale Handicapråd” at tage denne

opgave på sig.

Lone Møller

Landsformand

”S IDSTE SIDSTE NYT

NYT

Spastiker kåret som årets

handicapidrætsudøver

Det danske ridelandshold for ryttere med handicap,

som spastikeren Caroline Cecilie Nielsen er en del

af, er netop blevet tildelt prisen som årets handicapidrætsudøver.

Det skete ved et stort arrangement i

Idrættens Hus.

Landsholdet består af Stinna Tange Kaastrup,

Annika Lykke Dalskov, Henrik Sibbesen og Caroline

Cecilie Nielsen. De vendte hjem med syv medaljer

fra VM i Kentucky i USA sidste år. En imponerende

præstation, som udløste hædersbevisningen – og

kaldet Pressalits Keep Living-pris. Med i det eksklusive

opløb var desuden paracykelrytteren Alan Schmidt,

der også er spastiker.

Sammen med holdleder Lis Lihme har ridelandsholdet

tidligere på året modtaget Kulturministerens

Handicapidrætspris 2010.

- Det er fantastisk og en stor anerkendelse.

Det viser, at der er nogen, der tror på det, vi laver,

forklarede en glad Caroline Cecilie Nielsen til Spastikerforeningens

udsendte. Hendes næste mål er EM i

år og derefter De Paralympiske Lege i 2012, men hun

har fået ekstra travlt med forberedelserne:

- Min hest blev skadet sidste år, så jeg er på jagt

efter en ny, siger Caroline og forklarer, at det kan

tage sin tid at finde en egnet hest.

Caroline Cecilie Nielsen og Alan Schmidt blev sidste

år portrætteret i Spastikerforeningens jubilæums–

serie på hjemmesiden, som man fortsat kan læse på:

www.spastikerforeningen.dk


Nu kan spaden

komme i jorden!

Tre store fonde har givet deres endelige tilsagn til at medfinansiere verdens mest

tilgængelige kontorhus, der kommer til at huse en række organisationer – deriblandt

Spastikerforeningen.

Af Frands Havaleschka

Så lykkedes det.

Kort før jul blev det offentliggjort, at de

tre store fonde: Den A.P. Møllerske Støttefond,

Realdania og VILLUM FONDEN i

fællesskab støtter finansieringen af Handicaporganisationernes

Hus, som skal

opføres i Høje-Taastrup og vise fremtidens

tilgængelighedsvej. Ambitionerne

er at opføre verdens mest tilgængelige

kontorhus.

Det er Danske Handicaporganisationer

(DH), der står i spidsen for

projektet, der samler i alt 17 organisationer

– deriblandt Spastikerforeningen

– under samme tag. Det store projekt

blev detaljeret omtalt i Spastikeren

nr.5/2010 efter at resultatet af en stor

totalentreprise konkurrence var kendt.

Vinderprojektet, udarbejdet af firmaerne

NCC, Cubo, Force4, Niras samt Møller &

Grønborg, vil nu blive opført på en stor

grund tæt ved Høje-Taastrup station.

- Vi har fra starten haft nogle

meget høje ambitioner med byggeriet.

Det skal vi have, fordi det er vigtigt, at

handicaporganisationerne påtager sig

ansvaret og viser samfundet, at det kan

lade sig gøre at bygge for alle til en fornuftig

pris, hvis man tænker sig om fra

starten, understreger DH-formand Stig

Langvad, der forståeligt nok var lykkelig

for at de mange års planlægningsarbejde

nu bærer frugt.

Håber på kontraktforlængelse

Når huset står færdigt, efter planen i

slutningen af 2012, vil det både nationalt

og internationalt være det første

kontorbyggeri, der stræber efter at

tilbyde 100 procent tilgængelighed for

alle.

- Indtil da håber vi, at vores sekretariat

kan få lov at blive boende i de

nuværende lokaler på Flintholm Allé på

Frederiksberg, selv om vores nuværende

kontrakt med Frederiksberg kommune

allerede udløber i slutningen af 2011,

siger Spastikerforeningens direktør, Mogens

Wiederholt.

- Efter at finansieringen nu er

kommet endelig på plads, og byggeriet

er gået i gang, har vi et mere realistisk

billede af tidshorisonten, og det håber

vi, at Frederiksberg Kommune, som altid

har været en god samarbejdspartner, har

forståelse for. ●

Om huset

Huset bliver på 10.900 etagemeter

og opføres på adressen Blekinge

Boulevard 2, 2630 Taastrup efter

kravene til energiklasse 1 og energiklasse

2015.

Ejendommen bliver domicil for 17

organisationer med ca. 300 ansatte,

hvoraf ca. 20 procent har et

handicap.

Ud over Den A.P. Møllerske Støttefond,

Realdania og VILLUM FONDEN

har også Agustinus Fonden, Bevica

Fonden og Vanførefonden bidraget

økonomisk til projektets udvikling

og gennemførelse. Som bygherrerådgivere

er tilknyttet Gottlieb

Paludan, Rambøl og Mtre.

Spastikeren 1/2011

5


Har I holdt en dejlig ferie på Bornholm og måske boet i et hus,

som I kan anbefale til andre familier? Så vil jeg meget gerne

høre om det, opfordrer Karen Nisbeth, der er Spastikerforeningens

næstformand og samtidig kredsformand på Bornholm.

- Jeg bliver jævnligt kontaktet af familier, der påtænker at feriere

på Bornholm - og jeg ved faktisk ikke så meget om beskaffenheden

af øens sommerhuse med hensyn til handicapegnethed.

Som regel henviser jeg blot til Bornholms Velkomstcenter,

men det kan gøres meget bedre. Det kan I, der allerede har

holdt ferie her på ”Solskinsøen”, hjælpe mig med.

- Hvis I vil bruge et par minutter på at skrive eller ringe til mig

og fortælle lidt om jeres gode erfaringer, står jeg meget bedre

rustet næste gang, nogen kontakter mig for at få et godt råd,

siger Karen Nisbeth, der kan kontaktes på telefon 30 28 13 85

eller e-mail: karen@nisbeth.dk

6 Spastikeren 1/2011

viden OM

Bornholm

- hvor er de gode sommerhuse?

Kan kamelridning

hjælpe spastikere?

Det kræver en kamel og en god portion gå-på mod at

give en handicappet en god rygmuskulatur. I hvert fald

har 8-årige Tobias fra Skævinge gjort fremskridt, siden

han for et år siden begyndte på kamelridning. Tobias

lider af spastisk lammelse i benene, og da han for nylig

var til kontrol på Hillerød Sygehus, roste overlægen

Tobias’ udvikling og ikke mindst hans holdning. Det er

en fremgang som Tobias’ far, Brian Farsinsen, tilskriver

kamelridningen. Kamelridning er ikke anerkendt som

behandlingsform. Derfor tilbyder ejeren af Dronningmølle

Kameludlejning, Henrik Møller, foreløbig gratis træning

til Tobias. Henrik Møller har ellers forsøgt at få tilskud til

projektet gennem fonde, men foreløbig uden held. Læs

mere på www.kameludlejning.com

Kilde: Dr.dk

Handicappris uddelt i

Aalborg

Virksomheden Wolturnus fra Bislev har fået Aalborg Kommunes

Handicappris. Det skete i forbindelse med markeringen

af FN’s internationale handicapdag den 3. december.

Begrundelsen for at det netop skulle være Wolturnus, der fik

prisen for 2010, var, at det er en rummelig arbejdsplads, der

tager socialt ansvar. Ud af 27 medarbejdere er fem således

kørestolsbrugere.

- Det er vigtigt, at virksomheder tager socialt ansvar. For os

handler det om at tage vores kundegruppe ind i varmen og

Seksualpolitik

på specialskoler

Hvad er normal seksualitet, og hvad er et overgreb? Det kan

være svært nok at skelne, når man som teenager skal til at

formulere sin egen seksualitet, men måske endnu sværere, hvis

man har særlige behov og går på specialskole. Derfor vil projekt

”Seksualpolitik på Specialskolerne” hjælpe med at formulere

en seksualpolitik i de kommende år. Den skal være med til at

forebygge overgreb blandt børn og unge på landets specialskoler

og samtidig være med til at skabe rammerne for, at eleverne

får en sund seksuel udvikling. Projektet, der finansieres af

satspuljemidler frem til 2013, er endnu i sin opstart, men det

er meningen, at skolerne skal have besøg af konsulenter, der

kan hjælpe med at debattere emnet og formulere en politik på

området. På hjemmesiden www. projektseksualpolitik.dk kan

man finde gode råd til, hvordan man kommer i gang med at

lave en seksualpolitik.

Rejsefonden fylder 50 år

Rejsefond for voksne spastikere blev etableret tilbage i

1961. Det er nu 50 år siden, og den store runde dag fejrer

fonden med en jubilæumsreception, onsdag den 16. marts

2011 kl. 14.00-18.00 i Dagcentrets lokaler på Søndre Fasanvej

92, 2500 Valby. Der er adgang via opkørselsrampen

ved Shell-tanken. Alle er hjertelig velkommen og vi håber

at se rigtige mange, understreger fondens bestyrelse. Af

hensyn til traktementet ønsker bestyrelsen, at receptionsgæsterne

vil melde deres deltagelse, så man nogenlunde

kender antallet. Det skal ske til næstformanden Søren Mal


vise, at vi respekterer dem, siger Per Bisgaard, der selv er

kørestolsbruger, og ikke lægger skjul på, at Wolturnus og

får noget igen ved at ansætte medarbejdere med handicap.

- Vi får den personlige erfaring med brug af kørestole

foræret, og det kommer os til gavn i produktionen, så vi får

udviklet tingene rigtigt, siger Per Bisgaard.

Ny formand

for Det Centrale

Handicapråd

Tue Byskov Bøtkjær er udnævnt til ny formand for Det Centrale

Handicapråd, der er et uafhængigt råd, som blev etableret i

1980. Han afløste 1. januar 2011 Ester Larsen, der har virket

som formand siden 2004. Tue Byskov Bøtkjær er direktør i Foss

Analytical A/S med ansvar for global HR og kommunikation.

Ved siden af sin erhvervskarriere har Tue Byskov Bøtkjær været

medstifter af fonden bag projektet Refugees United, der er et

projekt, som skal hjælpe flygtninge over hele verden med at

finde forsvundne familiemedlemmer og venner. Derudover har

Tue Byskov Bøtkjær være med til at grundlægge Rehabiliteringscentret

for Etniske Kvinder (R.E.D) samt siddet i bestyrelsen for

centret i en årrække.

tesen, telefon 20 20 04 72 eller mail:

s . m a l te s e n @ g m a i l . c o m - s e n e st e n u g e fø r a r ra n g e m e n te t .

I de første mange år blev

bilerne pakket, og så gik

det ellers i kortegekørsel

ned gennem Europa.

Willy Kunst’s Fond til støtte for

voksne spastikers Uddannelse

Willy Kunst’s Fond til støtte for voksne spastikers Uddannelse

er stiftet i overensstemmelse med Willy Helsingho Kunst’s

testamentariske dispositioner. Willy Helsingho Kunst, der selv

var spastiker, afgik ved døden den 31. august 2005.

Fondens formål er, at yde støtte til uddannelse af spastikere

over 18 år. Uddannelsesbegrebet forstås bredt således, at

støtte i forbindelse med uddannelsesformål også kan gives til

hjælp til en støtteperson for en ansøger, samt ligeledes kan

gives i forbindelse med rejser, der naturligt hører til et relevant

uddannelsesforløb.

Ansøgere til uddeling af legatportioner for året 2011, bedes

senest den 15. april 2011 indsende ansøgning i 3 eksemplarer

til advokat Michael Steensen, Niels Hemmingsens Gade 10,

Boks 15, 1001 København K. I ansøgningen bedes oplyst

nærmere om ansøgningens formål, ansøgerens økonomiske

forhold samt dokumentation for ansøgers diagnose. Der

anvendes ikke ansøgningsskemaer.

Bestyrelsen for Willy Kunst’s fond til støtte for voksne

spastikers Uddannelse.

Spastikeren 1/2011

7


Det handler om

sport, sjov og samvær

Volleyballklubben Farum-Holte har oprettet et hold for

børn med cerebral parese. Børnene nyder spillet og

samværet, og der er plads til flere.

Af Benjamin Steengaard Rasmussen

Sådan lige ved første øjekast ser man

ikke, at Teen CP-holdet i volleyball skulle

være anderledes end de andre hold på

banerne ved siden af med jævnaldrende

børn.

Men der er den forskel, at alle bør-

8 Spastikeren 1/2011

nene på holdet har cerebral parese. Ser

man bort fra det, handler det om sport,

sjov og samvær – præcis som for alle

andre børn, og det er det vigtige.

Teen CP-holdet træner i Bybækhallen

i Farum og er et hold under

Holdet trænes af Tue Hvass Petersen (t.v.) og Mads Wiberg (ikke med på billedet), der er spastiker

og informatør i Spastikerforeningen.


Grundtanken med

holdet er at lade børn

med cerebral parese

dyrke idræt i en helt almindelig

sportsklub side

om side med andre børn.

volleyball-klubben Farum-Holte - holdet

trænede første gang i august sidste år.

- Idéen til holdet kommer fra Mette

Kliim-Due (forskningsterapeut på Helene

Elsass Center), forklarer Niels Kliim, der

er projektleder for holdet og bror til

Mette.

De snakkede om idéen og om,

at det ville kræve økonomisk støtte at

stable det på benene. Derfor søgte de

Ludvig og Sara Elsass Fond om støtte til

at starte projektet, og det gav bonus.

Holdet er siden startet som et samarbejde

mellem Farum-Holte, Helene Elsass

Centeret og Ludvig og Sara Elsass Fond.

Stor udvikling

Grundtanken med holdet er at lade børn

med cerebral parese dyrke idræt i en helt

almindelig sportsklub side om side med

andre børn. Børnene på Teen CP-holdet

spiller med særlige volleyball-regler,

der gør den teknisk krævende sport lidt

nemmere.


- Da vi begyndte i august, var der otte på holdet, og nu

er vi 14, så det går i den rigtige retning. Vi har fået budskabet

ud, siger Niels Kliim.

Børnene er i alderen 9-19 år, og de træner en gang om

ugen. Niels Kliim håber, at der kommer flere, så det bliver muligt

at skabe to hold, der aldersmæssigt vil passe bedre.

Holdets træner, Tue Hvass Petersen, har oplevet stor

udvikling i det halve år, børnene har trænet, og forældre til

børnene er meget positive, for som de siger: ”Børnene vil ikke

undvære det her.”

For nyligt har holdet fået 25.000 kroner fra DIFs ”Unge i

fokus”-pulje til at lave klublokaler (som andre hold dog og

får glæde af). Projektleder Niels Kliim arbejder på at finde

sponsorer, så det kunne blive muligt at skabe andre cp-hold i

eliteklubber i Danmark. ●

VIL DU SPILLE VOLLEYBALL?

Holdet træner hver tirsdag klokken 17.00 -18.30 i Farum.

Vil du høre mere om holdet og muligheden for at deltage,

så kontakt Niels Kliim på mail: niels@farum-holte.dk eller

telefon 26 20 09 00.

Du kan også besøge holdets hjemmeside:

http://farum-holte.dk/teen/teen_cp

Niels Kliim er projektleder

for holdet.

Spastikeren 1/2011

9


Udenfor småregner det, og vejret er gråt, men indenfor i

Børneterapien i Gentofte bliver man mødt af trænings/legeredskaber

i alle tænkelige farver.

Det smager lidt af leg og sjov, men baggrunden er alvorlig

nok. Børneterapien tilbyder fysioterapi og ergoterapi til børn

med særlige behov for eksempel børn med cerebral parese.

Tilbuddet er behandling efter serviceloven, og Børnedrene barnets behov for fysio- og ergoterapi. Resultatet beskriterapien

har tilknyttet over 200 børn – heraf er omkring en ves i en rapport, som sendes til kommunen med oplysning om

fjerdedel børn med cerebral parese. I skrivende stund er der fund og træningsforslag.

tale om 49 børn med CP, hvor de 32 har let CP, 9 moderat CP

Børneterapien tilbyder seks forskellige ydelser/pakker af

og 8 svær CP.

forskellig størrelse fra 10 til 95 timer af 3 til 12 måneders va-

CP-børnene i Børneterapien er aldersmæssigt godt spredt righed. Kommunen bevilger i stort set alle tilfælde den foreslå-

(fra 1 – 15 år), men CP-diagnosen skal naturligvis først være ede ydelse. Når det drejer sig om CP-børn søges der typisk en

stillet, så de helt små, ser de kun få af. Behandlingen af dem ydelse for et år ad gangen.

foregår desuden oftest i hjemmet med henblik på

at yde forældrene råd og vejledning i egne rammer. Villads på fire år træner finmotorik og koordination

sammen med ergoterapeut Maj-Brit Beckerlee.

Visiteret gennem kommunen

- Proceduren er, at børnene bliver henvist via deres

kommune. Vi får børn fra 18 kommuner, men nogle

få, for eksempel Lyngby-Taarbæk, har etableret

eget behandlingstilbud, mens vi naturligt nok får

mange fra Gentofte Kommune, dels er vi kendte

her, og dels er Gentofte en stor kommune, forklarer

fysioterapeut Kirsten Iversen, der er leder af

Børneterapien.

De fleste børn henvises til en visitationsundersøgelse

i Børneterapien. Visitationsteamet - en

fysioterapeut og en ergoterapeut - vurderer på

baggrund af undersøgelse og samtale med foræl-

10 Spastikeren 1/2011

Laurits træner balancen

sammen med fysioterapeut

Majbri t Fjord Pedersen.

Fagfolkene i Børneterapien:

- Vi tager

højde for

barnets situation

Børneterapien er et behandlingstilbud

i Gentofte, der tilbyder fysio- og ergoterapi

til børn med særlige behov - for

eksempel børn med cerebral parese, der

tæller hvert fjerde barn i Børneterapien.

Tekst og foto Benjamin Steengaard Rasmussen


Det er vigtigt at stille krav til børnene.

Vær tålmodig og giv tid.

Brug hverdagssituationer som af- og

påklædning, indkøb og borddækning til

at børnene kan øve sig.


Langsigtet plan

Et af børnene i Børneterapien er 6-årige Laurits. Klokken er

8.30, og Laurits kravler op og ned af nogle store, massive

skumpuder/pøller, der er placeret som trappetrin. På øverste

pølle ligger et puslespil, og Laurits henter de enkelte brikker

nede på gulvet - på den måde trænes hans motoriske planlægning

og balance.

Det er fysioterapeut Majbritt Fjord Pedersen, der står for

Laurits' træning. Barnet er altid tilknyttet en fast fysioterapeut/

ergoterapeut i Børneterapien.

- Træningen er en del af en langsigtet plan, hvor vi tager

højde for barnets situation nu og her. For eksempel kan vi måske

udnytte, hvad barnet synes er interessant lige nu. Vi tager

også hensyn til eventuelle problemer eller særlige forhold i

barnets familie, når vi planlægger, hvor og hvor ofte træningen

skal foregå, forklarer hun.

Efter kravle-øvelsen træner Laurits balancen ved at stå

på et bræt, der kan vippe til siderne, hvis ikke han holder

balancen. Samtidig skal han koncentrere sig om at kaste små

ærteposer efter nogle kegler – og det gør han godt.

Dagens 45 minutters træning slutter med, at Laurits ruller

rundt i et rør og bagefter slår han kolbøtter – begge dele noget

han synes er rigtig sjovt, og som samtidig stimulerer hans

sanser.

Stil krav til børnene

Majbritt Fjord Pedersen har sammen med kollegaerne fysioterapeut

Michelle Stahlhut og ergoterapeut Camilla Noe Hjarsø stor

erfaring med børn med cp.

- Det er vigtigt, at finde det barnet synes er sjovt lige

nu, for man skal finde motivationen for barnet. Derfor kan vi

være nødt til at ændre træningsplaner i sidste øjeblik, forklarer

Camilla Noe Hjarsø.

Det er også vigtigt at kunne udnytte en situation og flette

den rette træning ind.

- Generelt handler det om at have realistiske mål, for det

giver flere sejre, og det betyder mere for børnene, siger Majbritt

Fjord Pedersen.

Forældrene er en vigtig del af træningen med børnene,

derfor handler det også om at give forældrene redskaber, de

kan bruge i hjemmet. Desværre tror nogle familier, at det er

Børneterapien, der klarer det hele.

De tre er enige om, at det er vigtigt at stille krav til børnene.

Vær tålmodig og giv tid. Brug hverdagssituationer som

af- og påklædning, indkøb og borddækning til at børnene kan

øve sig.

- Og så er det vigtigt, at børnene får et nej ligesom andre

børn. Forældrene er typisk bange for at miste, men det er vigtigt

at stille krav til børnene, for det vokser de af, siger Michelle

Stahlhut.

Skolebørn

Efter frokosttid begynder der at dukke mange børn op i Børneterapien,

for nu har en del skolebørn fået fri og kommer til

træning.

Det er dog ikke

tilfældet for Villads på

fire år. Skoletiden venter

et par år endnu for

ham, men i Børneterapien

er han er i fuld

gang sammen med

ergoterapeut Maj-Brit

Beckerlee.

Villads træner

finmotorikken med

lege-værktøj og

skruer, der ud over

motorikken også er

en udfordring for hjernen,

fordi det kræver

koodination.

Fysioterapeut Michelle Stahlhut, ergotera-

Men ved at gøre peut Camilla Noe Hjarsø og fysioterapeut

udfordringen til leg Majbri t Fjord Pedersen har stor erfaring

kan det blive nem- med træning af børn med cerebral parese.

mere at træne det

enkelte cp-barn og

dermed hjælpe barnet

med at udvikle sig både motorisk og kognititvt. ●

Spastikeren 1/2011

11


12 Spastikeren 1/2011

Lokalannonce


Har du endnu ikke fået booket sommerhus,

så er du heldig:

Der er stadig

ledige uger på

Samsø

Fik du ikke i tide lagt billet ind på et ferieophold i Spastikerforeningens

sommerhus på Samsø inden den første fordeling

i januar? Så fortvivl ikke. Godt nok er de mest populære uger

midt i sommerferien for længst reserveret, men der er stadig

ledigt i mange attraktive uger. I skrivende stund er huset ledigt

i ugerne 9 til og med 16, samt uge 22, 24, 25, 32, 33 og hele

efteråret frem til nytår.

Derimod er de to eksterne sommerhuse, som foreningen

har lejet i Trend og Marielyst i de to uger, hvor presset er størst

(uge 29 og 30), fuldt booket.

I højsæsonen koster et ugeophold i huset på Samsø kr.

4.500,-. Det gælder i ugerne 16-17 (påsken) samt sommerferieugerne

26 til og med 33 samt efterårsferien i uge 42. De

øvrige uger betragtes som lavsæson, hvor prisen blot er kr.

3000,- pr. uge. Obligatorisk ekstern slutrengøring er inkluderet

i prisen. Det samme er vandforbruget, der er dyrt på Samsø. El

betales særskilt efter forbrug. Tilbuddet gælder alle Spastikerforeningens

medlemmer.

Sommerhuset, der er et indeklimavenligt bjælkehus på

140 kvm., har stor tilgængelighed med bl.a. loftlift, spabad, tv,

vaskemaskine m.v. og plads til 6 personer.

Ledige uger fordeles resten af året i den rækkefølge reservationerne

indløber. Det er muligt at booke huset helt frem til

1. marts 2012. Booking foretages til Spastikerforeningen. Ring

eller skriv til: Spastikerforeningen, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg,

tlf. 38 88 45 75 eller mail: spastik@spastik.dk – læs

mere om sommerhuset på Samsø på hjemmesiden:

www.spastikerforeningen.dk ●

Spabad, loftlift og vaskemaskine er en del af interiøret i sommerhuset

på Samsø.

SPU SPU holder holder ungungdomslandsmøde Der er lagt op til en spændende og aktiv weekend, når Spastikerforeningens

Ungdomsafdeling (SPU) holder ungdomslandsmøde

i dagene 25.-27. februar 2011. Det sker på Egmont

Højskolen, hvor deltagerne i mindre grupper indkvarteres i de

rummelige feriehuse.

Der er ankomst fredag kl. 16-17.30. Efter te og aftensmad

holder seksualvejleder Tor Martin Mandrup Møller et spændende

oplæg om handisex. Hvad kan lade sig gøre i dagens

Danmark – og hvad kan ikke?

Lørdag formiddag lægges der efter morgenmaden ud med

ros og ris til SPU’s bestyrelse, der opfordrer alle til at komme

med gode ideer og sige deres uforbeholdne mening om ungdomsafdelingens

arbejde.

- Hvis du ikke er tilfreds med bestyrelsen, så har du endda

mulighed for selv at stille op til en af bestyrelsesposterne,

når vi efter frokost afholder den ordinære generalforsamling,

understreger ungdomsformand Thomas M. Arpe.

Om aftenen bydes der på festmiddag og dans, bl.a. med

undervisning af zumba-dansere. Så der skal nok komme liv i

kludene, lover bestyrelsen. Arrangementet slutter søndag med

brunch og evaluering af ungdomslandsmødet.

Du kan læse hele programmet på foreningens hjemmeside

www.spastikerforeningen.dk – hvor du også finder et

tilmeldingsskema. Tilmelding skal ske senest den 20. februar

2011 til Thomas Arpe, Tagdækkervej 16, 8450 Hammel på mail:

thomas@arpe.eu

Det koster blot 400,- kr. pr. deltager – dog er hjælpere

gratis. Dagsorden til generalforsamlingen og andre praktiske

oplysninger vil blive sendt på mail - eller hvis man ønsker det

- med posten. Indkomne forslag til generalforsamlingen bedes

sendt sammen med tilmeldingen, hvor også deltagergebyret

skal indbetales på SPUs konto i Danske Bank: Reg.nr. 1551

konto nr. 10574994 – husk at påføre det fulde navn i tekstfeltet.


Spastikeren 1/2011

13


Fra udbrændt mor

Fra at være en udbrændt mor med

37 timers ’normal’ arbejdsuge er

Anita Bro blevet til en glad fleksjobber.

Hvordan forvandlingen skete,

fortæller hun her:

Jeg er en 40-årig, spastisk, humørfuld og lattermild kvinde,

som ønsker at dele min historie med jer, da den eventuelt kan

være til gavn for andre.

Efter mange overvejelser fik min mand og jeg en dejlig

datter i 1998. Jeg frygtede, at mit handicap ville skabe problemer

for hende i form af mobning. Heldigvis var der ikke noget

af det i børnehaven, men det kom der desværre, da hun skulle

starte i folkeskolen.

På Spastikerforeningens hjemmeside fandt jeg en masse

spændende og brugbare oplysninger. Jeg tænkte, hvis det blev

nødvendigt, ville jeg besøge min datters klasse, så kammeraterne

selv kunne spørge mig, hvad jeg ’var for en’. Det blev

ikke aktuelt, da klasselærerne var hurtige til at tage affære, så

problemerne blev løst i klassen.

Men det hjalp ikke på mine egne problemer, for det åbnede

en masse ubesvarede spørgsmål. Derfor meldte jeg mig ind

i Spastikerforeningen i 2006 for at blive mere oplyst om min

situation og om, hvad jeg selv kunne gøre for at blive klogere.

Jeg kunne nikke genkendende til mange af de ting, der

stod på hjemmesiden. Bl.a. kunne jeg konstatere, at der var

andre, som også var trætte og total brugte efter en ”almindelig”

arbejdsdag. Det var ikke kun mig, der, for det meste, faldt

i søvn på sofaen inden kl.20.30, for derefter at vågne kl. 23

og gå i seng og sove videre. Alle, helt almindelige, gøremål var

næsten ikke til at overkomme - men hvad kunne jeg gøre ved

det?

Henvisning til undersøgelser

På hjemmesiden læste jeg om CP, hjerneskade og kognitive

vanskeligheder. Der stod bl.a., at man kunne ”måle”, hvor hjerneskadet

man eventuelt er. Men hvilken grad af hjerneskade

havde jeg, og hvad skulle jeg gøre for at få det ”målt”?

Jeg valgte at skrive til Klaus Christensen, som er Spastikerforeningens

psykolog. Han var meget imødekommende og villig

til at hjælpe. Desværre var tidspunktet ikke det bedste for mig.

For det var her hele min sag begyndte at ”rulle”, samtidig med

omlægning af kommuner og jobcentre og hvad dertil hører.

Jeg talte med Klaus mange gange over telefonen og konsulterede

ham i Spastikerforeningen et par gange. Han besøgte

mig også hjemme i Jylland for at forklare, hvad der videre skulle

og kunne ske. Desuden forklarede han min chef, hvad det hele

gik ud på. Hele forløbet strakte sig over en periode på 1½ år

med en del forhindringer. En af de ting, der rigtig skubbede

14 Spastikeren 1/2011

til glad fleksjobber

Af Anita Bro

Kom i gang, hold ud og vær tålmodig – det betaler sig, lyder

Anita Bros opfordring.

det hele i den rigtige retning for mig, var da jeg gik til min læge

for at få en henvisning, så jeg kunne få foretaget en neuropsykologisk

og en neurologisk undersøgelse og lidt senere en

MR-scanning.

Efter yderligere tre måneder fik jeg svar på alle tre prøver.

Nogle af de fysiske ting, jeg havde oplevet, bl.a. hurtig træthed

og koncentrationsbesvær, hang fint sammen med de tre testresultater.

Konklusionen var, at jeg skulle have en arbejdsuge på

max. 25 timer. Så kørte rouletten igen, og jeg turde håbe på en

lidt mere overskuelig fremtid.

Omfattende ansøgningsproces

Men en ændring af en 37-timers arbejdsuge til en på 25 timer

var ikke noget, der bare skete af sig selv. Efter megen korrespondance

med Klaus, aftalte vi, at jeg skulle gå til min læge

igen. Pga. min journal fra sygehuset, skrev lægen til jobcenteret

vedr. forslag om ”social medicinsk behandling” – altså om

nedsat arbejdstid.


Jobcenteret bekræftede brevet fra min læge. Klaus kon-

taktede dem, men de insisterede på, at jeg selv skulle komme

derned. Det gjorde jeg så, og her blev jeg hjulpet i gang med at

udfylde de første af mange skemaer til en fleksjobansøgning.

Herefter gik der lang tid med at vente, udfylde skemaer

og skrive mails frem og tilbage. Der gik faktisk det meste af

et halvt år. Til sidst besluttede min læge, for at jeg ikke skulle

få det værre, at sygemelde mig. Først en hel uge og derefter

en delvis syge/raskmeldning. Så begyndte der endelig at ske

noget.

Via min sygemelding kom jeg ned på 25 timer. Sikke en

forandring! Mit humør og overskud vendte tilbage. Klaus rådede

mig til at kontakte jobcenteret for at sætte dem ind i min nye

situation. Jeg fik herefter en god kontakt med jobcenteret, som

jeg udvekslede mange spørgsmål og svar med.

De havde dog ikke kun spørgsmål til mig, men også til min

læge. Her vil jeg lige nævne, at jeg heldigvis havde min læges

og Klaus´ fulde opbakning hele vejen. Uden de to ved jeg ikke,

hvor jeg havde været i dag.

Lang vej til målet

Nu var tiden inde til at få en virksomhedskonsulent på besøg

på mit arbejde for at tale med min chef og mig. Her skulle jeg

udfylde flere skemaer og besvare spørgsmål om, hvad jeg bl.a.

lavede i døgnets 24 timer, altså var det ikke kun arbejdsbetonede

spørgsmål. Ud fra et helhedsbillede skulle konsulenten

vurdere min situation og lave en samlet ressourceprofil, og ved

hjælp af den ville der blive besluttet, om jeg kunne godkendes

til fleksjob.

Jeg modtog min profil, som jeg skulle læse igennem for at

se, om jeg var enig i, hvad der stod om mig. Efter at have læst

de 22 sider kunne jeg godt forstå, at der gik så lang tid, inden

der skete noget. Fra første gang jeg søgte oplysninger på Spastikerforeningens

hjemmeside om ’cerebral parese’, til slutresultatet

kom, gik der 2 år og 9 måneder!

Jeg var delvist raskmeldt i fire måneder, før min sag gik

igennem, og jeg blev berettiget til en arbejdsuge på 25 timer.

Jeg husker det endnu. Det var den 26. november 2008 kl. 9.30,

og jeg græd af lettelse. Nu har jeg haft fleksjob på 25 timer i

to år, og jeg nyder at kunne være der for min familie og have

overskud til mine venner igen. Alle mine problemer er ikke forsvundet,

men på baggrund af den viden og erkendelsesproces

jeg har gennemgået i forhold til mine kognitive vanskeligheder,

er mine egne begrænsninger og behov blevet meget nemmere

at forstå og håndtere.

Fin hjælp fra alle sider

Til slut vil jeg sige, at det kræver sin kvinde/mand at skulle igennem

det tunge system, men med god hjælp fra Spastikerforeningens

psykolog, min læge, min familie samt gode kollegaer

og venner har jeg ”overlevet” rejsen og fået mit liv igen. Og

1000 tak til min veninde Henriette og min søster Vicki for at

hjælpe mig med at sætte ord på min historie – uden dem var

den ikke blevet fortalt. ●



































Spastikeren 1/2011

15


16 Spastikeren 1/2011

Lokalannonce


STU / TEMA

STU som TEMA

Den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - også kaldet STU - er kommet

godt i gang. Den forholdsvis nye uddannelse henvender sig bl.a. til mange spastikere. Men

ikke alle i målgruppen har fået øjnene op for muligheden. Derfor var STU også et af de emner,

der blev sat fokus på ved Spastikerforeningens landsmøde i efteråret 2010. På de næste sider

tager vi emnet op på ny og præsenterer en af de første, der fik sat huen på hovedet efter endt

TEMA

uddannelse.

KORT OM STU

Lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov (STU) – har virket

siden august 2007. Den 3-årige uddannelse

er et individuelt tilrettelagt tilbud,

der skal give unge under 25 år relevante

kompetencer til voksenlivet. Der er

mulighed for at holde pause, således

at uddannelsen strækker sig over max 5

år. Uddannelsen henvender sig til unge

med eksempelvis udviklingshæmning

eller svære bevægelseshandicap, ADHD

og autisme.

Ungdommens Uddannelsesvejledning

er en krumtap i tilrettelæggelsen

af den enkeltes uddannelse. UU-vej-

MEDLEMSTILBUD

Af Uddannelsesavisen Frands Havaleschka har udgivet en uddannelsesbog, der

omhandler de mange uddannelsestilbud, der findes for unge

med særlige behov. Hvad siger loven?, Økonomien?, Hvor

søger man?, Hvem er omfattet?, Fungerer det?, Hvor får

man råd og vejledning?

De enkelte uddannelsestilbudog

institutioner, nyttige links,

internetportaler og meget andet.

Bogen er på 180 sider og

henvender sig til undervisere,

pædagoger, sagsbehandlere

samt forældre og andre pårørende

til unge.

Bestil den i Spastikerforeningen

til medlemspris kr. 70,- +

forsendelse (hvilket er 50%

rabat i forhold til normalprisen).

Kontakt sekretariatet.

Specialkonsulent Susse Gerdø med Uddannelsesbogen.

ledere findes i alle kommuner. Mange

steder har flere kommuner slået sig

sammen om UU, hvilket betyder, at de

har en stor vifte af kompetencer, bl.a.

specialteams, der tager sig af STUområdet.

Vejlederen skal støtte den enkelte

og koordinere de institutioner og initiativer,

der er nødvendige, for at den

unge får et godt uddannelsesforløb,

hvor støtte, hjælpemidler, kørselsordning

m.v. er på plads.

Der skal ikke visiteres til uddannelsen.

Når det er afklaret, at en person

tilhører målgruppen for uddannelsen,

kan man optages. Den unge skal starte

inden det fyldte 25. År, og der laves en

individuel tilrettelagt uddannelsesplan.

Planlægning af uddannelsesforløbet

foregår mellem den unge, evt.

forældrene og vejlederen.

Der kan indgå praktik i uddannelsen.

Den skal tjene som en perspektivering

og afprøvning af uddannelsesmålet

og være med til at støtte

undervisningen.

Uddannelsen afsluttes med et

kompetencepapir fra kommunen.

KONFERENCE

OM STU

Muligheder og udfordringer, perspektiver for fremtiden samt

erfaringer og ideer. Det er i korte træk indholdet af landskonferencen

”De første år med STU”, der afholdes den 7. april

2011.

Det foregår i Kolding Kommunes Uddannelsescenter, Ågade

27, 6000 Kolding.

Målgruppen for konferencen er bred og tværfaglig.

Læs mere om program, pris og tilmelding på

www.handivid.dk

Spastikeren 1/2011

17


STU / TEMA

- Det er dejligt at konstatere, at STU’en

tilsyneladende er inde i en god udvikling,

understreger Spastikerforeningens direktør

Mogens Wiederholt.

DET GÅR

FREMAD

MED DEN

SÆRLIGT

TILRETTELAGTE

UNGDOMSUDDANNELSE

Undervisningsministerens redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg viser, at der efterhånden

er ved at komme skred i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU).

Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen

Unge med en så omfattende funktionsnedsættelse

at de ikke har mulighed for

- selv med relevant støtte - at gennemføre

en ordinær ungdomsuddannelse

har fra den 1. august 2007 haft et

retskrav på en 3-årig særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse. Uddannelsen

tilbydes unge i alderen 16 til 25 år og

omfatter en del unge med CP.

Fra starten i 2007 og de første

år gik det kun meget langsomt og

modvilligt med at få uddannelsestilbuddet

etableret. Men de seneste tal

fra Undervisningsministeriet viser, at

der nu er kommet skub i uddannelsen.

Således var i alt 3.418 unge ved

udgangen af februar 2010 i gang med

uddannelsen. Det er 1.586 flere elever

end på samme tidspunkt i 2009. Altså

en stigning på 82 % eller næsten en

fordobling af elevtallet på et år.

Redegørelsen viser også, at kun

103 unge indtil nu har nået at afslutte

uddannelsen, mens 210 unge har

afbrudt uddannelsen, hvilket giver en

18 Spastikeren 1/2011

relativ lav frafaldsprocent på 5,7 %. I

det lovforberedende arbejde blev det

forudsat at 8 % ville falde fra, mens

frafaldet på de ordinære uddannelser

er langt over 20 %.

Få med CP tager STU’en

Vi er naturligvis specielt interesserede

i at se tallene for netop CP-området,

men de er ikke specifikt opgjort i

Undervisningsministeriets analyse. Her

fremgår det eksplicit, at unge med CP

er inkluderet i gruppen med bevægvanskeligheder,

og det antal ligger

lavt. Antager vi, at alle unge med CP

er medtaget i denne gruppe, så er der

maksimalt 27 unge med CP, som er i

gang med uddannelsen. Det er et overraskende

lille tal. Der er 10 årgange (de

16-25-årige), som i princippet har mulighed

for at gå på uddannelsen. I disse

10 årgange er der totalt set mellem

1.200 og 1.500 unge med CP. Heraf er

27 i gang med en STU. Det svarer til,

at mellem 1,8 % og 2,3 % af alle unge

med CP er i gang med STU-uddannelsen.

2,3 % svarer præcist til den andel

af en samlet ungdomsårgang, som

man forudsatte ville være målgruppe

for uddannelsen, da man vedtog loven.

Det vil komme bag på mig, hvis den

andel ikke er større specifikt i gruppen

af unge med CP.

Hvor foregår uddannelsen?

Analysen fra Undervisningsministeriet

fortæller også en del om, hvilke uddannelsesinstitutioner

der indgår i de

STU-forløb, eleverne får tilbudt.

Her fremgår det, at det fortsat

er de kommunale uddannelsesinstitutioner,

og det vil i alt væsentligt sige

gamle specialskoler, der står for størstedelen

at uddannelsestilbuddet. Det

er stadig langt over 50 % af undervisningen,

der foregår her. Men andelen

er dog på retur, for blot et år siden var

andelen næsten 70 %.

Den udvikling er positiv. Det var jo

ikke tanken, at STU’en blot skulle være


en fortsættelse af specialskolen. Udviklingen

betyder, at STU’en i stigende

omfang tilrettelægges på forskellige

typer af uddannelsesinstitutioner.

Størst stigning har der været på

erhvervsrettede uddannelser, men og

højskoler, husholdningsskoler og produktionshøjskoler

er i stigende omfang

blevet inddraget som uddannelsessteder

for STU-elever.

Mange på kontanthjælp

En af de store kampe forud for vedtagelsen

af loven var, hvad eleverne

skulle leve af, mens de gik på uddannelsen.

Handicaporganisationerne

kæmpede for, at eleverne skulle have

SU med handicaptillæg ligesom unge

handicappede i det ordinære ungdomsuddannelsessystem.

Men sådan blev det ikke. Regeringen

holdt fast i, at eleverne skulle

bevare deres hidtidige forsørgelsesgrundlag.

Var man på kontanthjælp

eller førtidspension, så skulle man og

have kontanthjælp eller førtidspension

under uddannelsen.

Argumentet var, at størstedelen af

de unge, som skulle bruge uddannelsen,

alligevel vil være på pension – og

det vil være uhensigtsmæssigt at ændre

på det – og i øvrigt en økonomisk dårlig

idé for den enkelte elev, da pensionen

er højere end SU plus handicaptillæg.

Undervisningsministeriets tal viser

imidlertid, at det langt fra er så mange,

som er på førtidspension. Kun 37 % af

de nuværende elever er på førtidspension,

mens 43 % er på kontanthjælp,

en mindre gruppe på 2 % får revalidering,

mens de resterende 18 % formodes

at være forsørget af deres forældre.

Det er overraskende, at så mange

er på kontanthjælp, der er en midlertidig

ydelse, som bestemt ikke er tænkt

som en forsørgelsesydelse til unge

under uddannelse. Kontanthjælpen kan

desuden være meget lav - også lavere

end SU’en. Der bør derfor fortsat arbejdes

på at få STU’en gjort SU-berettiget.

Hvem fik ret?

Et af de helt store stridspunkter, da

uddannelsen blev vedtaget, var prisen

på uddannelsen. Hvad ville det koste at

tilrettelægge en sådan særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse?

Kommunerne (som betaler)

påstod et og finansministeren (som

skulle kompensere kommunerne)

påstod noget andet. Hvem der har fået

ret fremgår ikke direkte af tallene fra

Undervisningsministeriet. Men tallene

viser, at prisen er ekstremt forskellig fra

kommune til kommune. Billigste tilbud

koster 63.000 kroner pr. år, mens dyreste

tilbud koster 630.000 kroner - eller

10 gange prisen af det billigste.

Tal, som vores landsformand har

bedt undervisningsministeren om, viser,

at gennemsnitsprisen på landsplan ligger

omkring 150.000 kroner pr. år.

Spastikeren 1/2011

STU / TEMA

19


STU / TEMA

Ane-Sophie Madsen har trods svære odds gennemført den nye tre-årige ungdomsuddannelse.

Studenterhuen blev kort før jul sat på af borgmester Jørgen Gaarde fra Skanderborg.

STUDENT

TIL LIVET

Af Viggo Rasmussen

Den 13. december 2010 var en stor

dag. Den dag fik Ane-Sophie Madsen

sin hue.

Ane-Sophie Madsen er en glad

og omsværmet pige på 21 år. Som den

første borger i Skanderborg Kommune

fik hun den ganske særlige studenterhue

– endda påsat af borgmesteren

selv. Men Ane-Sophie er ikke som

studenter er flest. Ikke nok med, at

hun er født med en spastisk lammelse

i svær grad. Oven i hatten har hun et

luftrør, der klapper sammen, hvis hun

får noget galt i halsen. Og så har hun

ikke noget verbalt sprog.

Forældrene Solveig og Henrik

Madsen fra Galten har derfor helt

forståeligt været voldsom bekymret for

hendes fremtid.

- Desværre profiterede Ane-

Sophie ikke af 11 år i folkeskolen, og

vi tænkte: Hvad skal der dog blive af

hende? Efter fem måneder på Egmont

Højskolen foreslog Ungdommens Udannelsesvejledning

(UU) i Skanderborg

Kommune overraskende, at hun kom

på STU. Dengang i 2007 anede vi ikke,

hvad STU betød. Men den blev uden

overdrivelse Ane-Sophies gevinst, siger

faderen Henrik Madsen, der oplever

kommunen som en medspiller.

- Især det sidste halve år har

Ane-Sophie rykket fra land. Før var hun

indesluttet og passiv. Nu tager hun del

i sociale aktiviteter, stiller krav til sine

hjælpere og har lært at tage ansvar for

sit eget liv. Jeg skal f.eks. ikke længere

blande mig i hendes disponeringer.

20 Spastikeren 1/2011

Hun sætter grænser, og det er bare helt

i orden, erkender Henrik Madsen og

tilføjer:

- Samspillet med jævnaldrende

og især mixet mellem personer med

og uden handicap udgør den helt store

forskel. I Folkeskolen fik Ane-Sophie

ikke inspiration fra nogen, der var væsentlig

bedre kørende end hende. Men

på Egmont Højskolen er der hele tiden

gang i den. Skolen bryder grænser på

de unges præmisser.


Især det sidste

halve år har

Ane-Sophie

rykket fra land

Ingen er uunderviselige

Højskolens forstander Ole Lauth er glad

for, at STU-ordningen har vist sin rummelige

berettigelse.

- Der har været megen diskussion

om ordningens formål, finansiering

og ikke mindst målgruppe. Men vi skal

huske på, at kompetencen til at være

kaptajn i eget liv er et grundelement

for at kunne leve et værdigt liv. Uanset

forudsætninger er jeg tilhænger af et

liv på egne betingelser med anerkendelse

af retten til at realisere egne valg.

Desværre møder vi i dag politikere, der

hævder, at nogle udviklingshæmmede

er uunderviselige. Den myte rammer

Ane-Sophie i hvert fald en pæl igennem.

- Fra ikke at kunne og ville kommunikere

med sine omgivelser er

Ane-Sophie blevet aktiv i undervisningen.

Ved hjælp af et kommunikationsprogram

med udvidet billedbog har

hun gjort store fremskridt i dansk. En

omvendt mus (trackball) gør hende nu

i stand til at lave grafik i Photoshop,

siger Ole Lauth.

Inklusions-overliggeren hæves

Sammen med sin STU-hue får Ane-Sophie

også et såkaldt kompetencepapir

udarbejdet af UU. Den officielle del af

dimissionen blev klaret af borgmester

Jørgen Gaarde fra Skanderborg. STUordningen

hører nemlig under hjemkommunens

økonomiudvalg.

- Som gammel skoleinspektør kan

jeg roligt sige, at det altid er livsbekræftende

at få sine personlige kompetencer

på tryk. Vi kan ikke fjerne alle Ane-

Sophies begrænsninger. Men i kraft af

personlige mål og tilpasset tværfaglig

undervisning i sprællevende ungdomsmiljø

kommer de små succeser. For

unge som Ane-Sophie gør et individuelt

uddannelsesforløb med jævnaldrende

en himmelvid forskel. STU hæver så at

sige samfundets inkluderende overligger.

STU giver selvstændige borgere

nye muligheder i tråd med FNs Handicapkonvention.

Jeg er stolt af at være

borgmester i et land, som praktiserer et

uddannelsessystem, hvor også personer

med svære handicap har ret til at

udvikle deres personlighed og evner

fuldt ud, fastslår Jørgen Gaarde.


UNDERSØGELSE

OM CP’ERES TILGANG TIL STU

Det er interessant at se, hvordan STU’en generelt udvikler

sig. Men set med Spastikerforeningens øjne er det naturligvis

endnu mere interessant at vide, hvordan uddannelsen bruges

eller ikke bruges af unge med CP.

Derfor arbejder vi i øjeblikket på at beskrive og finansiere

et projekt, som helt specifikt kan fortælle os, hvordan STU

anvendes af unge med CP. Vi har således bedt analysefirmaet

Oxford Research om at udarbejde en projektbeskrivelse og et

budget for, hvordan vi kan få svar på følgende helt fundamentale

spørgsmål:

• Hvor mange unge spastikere er/har været i gang

med en STU

• Hvem modtager/har modtaget tilbud om STU

• Hvad indeholder STU’en for disse unge

• Hvilket udbytte har de unge af uddannelsen

Spastikeren 1/2011

STU / TEMA

Ved at få belyst disse spørgsmål vil vi få et godt billede

af, hvordan og med hvilket resultat STU’en bruges i forhold

til vores unge. Det vil også give os et klart svar på, om der

virkelig er så få, som

tallene fra Undervisningsministeriet

antyder,

og om der er tale om

færdiglavede ’pakker’,

eller som reglerne kræver

et individuelt tilrettelagt

forløb. Samtidig

vil det give god viden

om, hvilke ungdomsuddannelser

unge CP’ere i

øvrigt benytter sig af.

21


STU / TEMA

STU

PÅ BORNHOLM

Af Frands Havaleschka

Spastikeren har besøgt Kommunikationscentret på Sveasvej

i Rønne, der er et af de steder i landet, hvor den særligt

tilrettelagte ungdomsuddannelse er etableret. Her uddannes

i alt p.t. 28 unge, fordelt i tre grupper. Eleverne har meget

blandede forudsætninger, men stort set alle har psykisk

betingede funktionsnedsættelser. Enkelte har dog også en

række store fysiske udfordringer. Indtil videre har der ikke

været elever med CP, men til sommer starter en, muligvis to

spastikere på uddannelsen.

Underviserne er en blanding af lærere, faglærere, pædagoger

og pædagogmedhjælpere. Der er stor søgning til

stillingerne. Dels er det en rigtig god arbejdsplads, og dels

har Bornholm en stor arbejdsløshed.

Som gæst fornemmer man hurtigt, at der er en fin stemning

på stedet. Efter individuelle udviklingsplaner, undervises

de unge i forskellige boglige og kreative fag, specielt er sang

og musik en populær beskæftigelse, bl.a. fordi man har en af

øens store rock-konger, Kalle Brandt, som lærer og inspirator.

Hans tilgang til musikken smitter tydeligt af på de unge, der

elsker at synge og spille. Og de får lov at prøve alle sammen

på skift.

Fællesspisning, hygge, udflugter, praktiske gøremål og

gode snakke med de voksne er andre ingredienser i elevernes

hverdag, som er med til at udvikle dem i en positiv

retning. De unge kommer også i praktik, og den boglige del

af undervisningen betyder. at flere af de unge tager 9.klasses

afgangseksamen.

Hvad siger eleverne?

Isabella på 20 år er nu i gang med sit tredje STU-år:

- Jeg er ordblind, og meningen fra starten var, at jeg

skulle blive bedre til at læse, fortæller Isabella.

Imidlertid følte hun sig meget presset med bl.a. dansk,

engelsk og matematik på skemaet. Derfor har hun nu slækket

lidt på forventningerne, og i stedet satser hun mere på de

kreative fag som idræt, gymnastik og musik. I sit andet STUår

var hun i praktik i en børnehave som medhjælper, og det

var hun også glad for.

Målet for Ricky, der er 19 år, er at han skal forbedre sig

22 Spastikeren 1/2011

Isabella er i gang med

sit 3. STU-år og satser

på en generel god

personlig udvikling.

i enkelte fag og i det hele taget lære generelt at klare sig

bedre.

- Mit største ønske er at tage et kørekort, og her kan

jeg bruge STU’en til de første forberedelser. Men nu må vi se,

siger Ricky.

Gode rammer

Karen Nisbeth, der er næstformand i Spastikerforeningen og

kredsformand for Bornholm, er formand for skolens bestyrelse.

Hun er udpeget af Danske Handicaporganisationer

som en af DH’s fire repræsentanter i bestyrelsen, der og

omfatter to politikere, to lærere og Kommunikationscenterets

forstander.

Hun har oplevet en fin udvikling på stedet, der for bare

få år siden blot havde 11 elever, der modtog specialundervisning.

Så fra at være en lille restgruppe udgør STU-eleverne nu

den største gruppe i centret.

- Jeg synes helt bestemt, at centret, både fysisk og

indholdsmæssigt, giver de unge nogle rigtig gode udviklingsmæssige

rammer, understreger Karen Nisbeth.

Ud over at tilbyde STU er kommunikationscentret og

videncenter for hørehæmmede, ordblinde, synshæmmede og

folk med senhjerneskade og praktiserer bl.a. taleundervisning

og stemmetræning m.v.

Helt naturligt foregår mange ting foran computerskærmen.





Ansøgningsskema

Oplysninger om ansøger:

Medlemsnr.: Fødselsdato og - år:

navn:

Adresse:

Spastikerforeningens Legatuddeling 2011

Postnr. og by: Tlf:

Beskæftigelse: Mobil:

Antal hjemmeboende børn: E-mail:

Indtægt: (kopi af årsopgørelse SKAL vedlægges)

Personlig indkomst - før skat (løn, dagpenge)

Personlig: kr. pr. md.

Samlever/ægtefælle kr. pr. md.

Hjemmeboende barn over 18 år kr. pr. md.

Sociale og økonomiske forhold

Skriv her evt. oplysninger om:

- store udgifter til medicin, hjemmehjælp m.m., store forsørgerforpligtelser, indtægtsnedgang

Oplysninger om handicap

Lægefaglig diagnose

Modtager du pension? Ja: nej:

I bekræftende fald, hvilken? Højeste Mellemste Anden - hvilken?

Protektor: Hendes kongelige Højhed Prinsesse Benedikte


Spastikerforeningens Legatuddeling 2011

Har du tidligere modtaget støtte fra Spastikerforeningen? Ja nej

I bekræftende fald hvornår?

Og til hvilket formål

Er der søgt andet legat eller fond? Ja nej

Er der søgt hos offentlig myndighed? Ja nej

Hvis der er søgt hos offentlig myndighed SKAL svar fra det offentlige vedlægges i kopi.

Begrundelse for ansøgningen

En kortfattet, konkret beskrivelse af, hvad der søges om. Pris/omkostningsniveau skal også oplyses.

OBS! Skriv for eksempel ikke kun ‘ferierejse’, men derimod for eksempel ‘en uges ferie på Kreta sammen med mine

venner. Det er nødvendigt for mig at have hjælper med. Rejsen koster ca. 8.000 kr., udgifter til hjælper ca. 5.000 kr.’

Medsendte bilag

kopi af husstandens årsopgørelse evt. svar fra det offentlige

SKAL vedlægges SKAL vedlægges

andet

Jeg erklærer ved min underskrift, at oplysningerne i ansøgningen er korrekte

dato Ansøgers underskrift

Ansøgningsfristen er den 7. marts 2011

der kan forventes svar på ansøgningen medio maj.

der kan ikke forventes tilsagn om støtte to år i træk.

det er en betingelse for evt. støtte, at kopi(er) af husstandens

sidste årsopgørelse er vedlagt ansøgningen.

Ansøgningsskemaet sendes til:

Spastikerforeningen,

Flintholm Allé 8,

2000 Frederiksberg




Legat-ansøgninger 2011

På foregående side finder du legatansøgningsskemaet for

ansøgninger i 2011. Skemaet er nemt at udfylde. Følg blot

anvisningerne, klip det ud og send det til Spastikerforeningen,

Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, senest 7. marts 2011.

Husk at vedlægge dokumentation samt påføre medlemsnummer,

som normalt findes på bagsiden af bladet ved siden af

det trykte ID bladnummer. I tilfælde af udsendelse i foliepakning

er medlemsnummeret oftest trykt på den gennemsigtige

folie. Du kan også hente ansøgningsskemaet på foreningens

hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk – hvor du i øvrigt

kan læse om alle foreningens legater.

Midlerne i Spastikerforeningens Legatuddeling 2011 kommer

fra følgende legater og fonde: Grethe Thirstrups Legat, I.

Chr. & Dagny Dalgaards Fond, Karl Konrad Andersens Mindelegat,

Katrine Marie Jensens Mindelegat, Legat af 1982 for

Spastisk Lammede og Torben Scheel Thomsens Legat. Der kan

søges støtte til følgende aktiviteter:

Ferier og rekreationsophold - uddannelse, undervisning og

selvstændiggørelse - aktiviteter for børn og unge med cerebral

parese - enlige forældre med hjemmeboende børn med

cerebral parese -dagligdags behov, behandling og støtte i bred

forstand til spastikere.

Rykkere udsendt

Ethvert medlem er med sin kontingentindbetaling og gavebidrag

med til at støtte Spastikerforeningens aktiviteter og sikre

større gennemslagskraft i offentligheden. Men ikke alle har

reageret på den lille kontingenthilsen, som Spastikerforeningen

udsendte i november måned.

De, der stadig mangler at betale kontingent, fik for kort

tid siden en påmindelse om forglemmelsen med en opfordring

til fortsat at støtte Spastikerforeningen – og dermed landets

ca. 10.000 spastikere og deres familier.

Kunstplakat og kort

Kalenderens forsidemotiv findes også på plakat i størrelsen

80 x 60 cm. Plakaten kan købes for kr. 100,- + forsendelse.

Motivet findes også på dobbelte lykønskningskort. De sælges

for blot 20 kr. + forsendelse pr. pakke, der indeholder 3 kort og

3 kuverter.

Årets første HB-møde

fra sekretariatet

Hovedbestyrelsen mødes normalt tre gange om året. Den

sidste weekend i april, august/september og i november. Årets

første HB-møde afholdes i Spastikernes Hus på Frederiksberg,

lørdag den 30. april 2011 med mødestart kl.10.00. Dagsorden

ifølge vedtægterne. Årets to øvrige ordinære HB-møder afholdes

lørdag den 3. september og lørdag den 26. november.

Lommekalenderen 2011

I sekretariatet ligger vi fortsat inde med et mindre restparti af

Spastikerforeningens lommekalender 2011. Forsiden prydes

i år af et motiv af billedkunstneren Jørgen Nash. Eksemplarer

kan erhverves for kr. 40,- plus porto ved henvendelse til administrationen,

tlf. 38 88 45 75 eller via hjemmesiden:

www.spastikerforeningen.dk

Spastikeren 1/2011 25


RIGHOLDIGT KURSUSTILBUD I 2011:

Islænderheste, overlevelsestur

og foredrag

Af Trine Kamp Larsen, kursuskonsulent

For et lille års tid siden holdt vi et seminar,

hvoraf det fremgik, at vores medlemmer

savnede tilbud i kursuskataloget,

som er rettet mod yngre spastikere,

der er i rimelig god form. Året igennem

er vi blevet opfordret til at komme med

nogle flere aktive tilbud, som et supplement

til de mere faglige kurser. Det

har vi naturligvis lyttet til, og supplerer

i år de faglige kurser med nogle med

lidt mere gang i. Igen i år har vi valgt at

udbyde Teenageweekenden, hvor unge

mennesker mellem 13-19 kan møde

andre spastikere i uformelle omgivelser,

men som noget nyt har vi lagt weekenden

allerede i maj. Det sker for at åbne

muligheden for flere udendørs aktiviteter.

Kurset bliver som sædvanligt lagt på

Egmont Højskolen i det smukke Hou. Her

vil der være særdeles gode muligheder

for at komme ud og nyde naturen i løbet

af denne weekend, der har Sport som

tema.

Handicapridning og overlevelse

Islænderheste er ikke bare søde, de er

Islænderheste

Islænderheste er ikke kun søde, de

er også specielt egnede til handicapridning

på grund af deres rolige

sind og specielle gangarter, der

gør det lettere at sidde på dem.

På kurset ”Højt til hest” får du en

introduktion til ridningens svære

kunst, og foredrag om handicapridningens

fortræffeligheder. Kurset

afholdes 20. august på Fyn.

26 Spastikeren 1/2011

Spastikerforeningens nye kursuskatalog for

2011 er på gaden, og igen i år er vi stolte over

at kunne tilbyde en bred palet af kurser, som

glæder unge og gamle, børn med CP og forældre,

søskende og mennesker, som bare er

interesseret i at vide mere. Der er simpelthen

noget for en hver smag.

også meget velegnede til handicapridning

på grund af deres rolige sind og

deres specielle gangart tölt, som gør

det meget nemmere at følge hestens

bevægelser, når man rider. I august har

I muligheden for at komme højt til hest,

når vi inviterer på ridetur på Svennebjerg

Islænder Ridecenter få kilometer udenfor

Odense. Dagen er tilrettelagt med ridning

på bane, sjove lege og et smut ud

i naturen efter frokost, hvis dagsformen

er til det!

Hvem har ikke altid drømt om at

prøve sig selv fysisk af i naturen? Bo

i hytte eller shelter, sejle i kano eller

Ud i det fri weekend

Ud i det fri hele weekenden – lyder

det ikke bare skønt? Meld dig til

Overlevelseskurset og nyd en weekend

fyldt med fysiske udfordringer,

sjov og masser af frisk luft. De

fleste kan være med, for vi tilpasser

niveauet til den enkelte. Kurset er

26.-26. juni på Sjælland.

rapelle? Det har vi i Spastikerforeningen,

og derfor tilbyder vi i år et såkaldt overlevelseskursus

(bare rolig – alle kommer

hjem igen levende), hvor spastikere fra

15 år har mulighed for at udfordre sig

selv i naturen. Kursusdeltagerne er i

trygge hænder hos tidligere jægersoldater,

og alle aktiviteter tilpasses den

enkelte deltager. Så tøv ikke, men meld

dig straks til kurset, som ligger 25.-26.

juni.

Bliv set-hørt-respekteret

Hvad er jeg for en størrelse, og

hvordan kan jeg beskrive mig selv

og mine særlige behov, så andre

forstår mig? Det er nogle af de

ting, ClearVisions dygtige undervisere

kommer ind på, når vi tilbyder

kurset Bliv set-hørt-respekteret,

som bliver afholdt som to kursusgange

med mulighed for at benytte

et gratis coaching-modul imellem

undervisningsgangene. Kom på

kursus 8. oktober og 5. november i

København.

Som altid er det selvfølgelig og

muligt at komme på ferie med Spastikerforeningen,

men i år holder vi kun én,

nemlig Familieferien i Hou. Tjek kataloget

ud og se, om det er noget for dig og

din familie. Der er et begrænset antal

pladser, og familier, der ikke har været

med før, kommer først i køen.

Noget til hjernen

Men nu skal det hele jo heller ikke være

lutter fysiske udfordringer, så vi har og

en række faglige tilbud på plakaten.

Bliv set-hørt-respekteret. Så kort

kan det siges, og det er lige præcis det,

vores deltagere skal have ud af dette

kursus, som løber over to kursusgange.

Kurset bliver holdt i samarbejde med

ClearVision, som arbejder med coaching

og kommunikation. På kurset lærer du

at sætte ord på dine egne frustrationer

og lærer dine egne styrker og svagheder

at kende. Formålet er at du bedre bliver


i stand til at give udtryk for dine ønsker

og behov, både overfor familier og

venner, men også hjælpere og systemet.

Imellem de to kursusgange har du

mulighed for at benytte dig at ClearVisions

coachingmodul, som er gratis for

deltagere på kurset.

Odense ligger som bekendt midt i

landet, og derfor har vi valgt at lægge en

række kurser i H. C. Andersens fødeby.

Blandt disse er en gentagelse af sidste

års succes med Smertehåndtering, og

her sender vi endnu en gang smertepsykolog

Søren Frølich fra det Tværfaglige

Smertecenter i Herlev af sted for at tale

om, hvordan man forholder sig til kroniske

smerter, og ikke mindst, hvordan

man kan afhjælpe dem, for at få en

meget bedre hverdag. I 2010 blev dette

kursus en af vores største succeser i

København, og i år skal resten af landet

have lov til at være med. Kurset ligger 3.

september.

Egne erfaringer som spastiker

Som noget helt nyt tilbyder vi i år fire

kurser, hvor undervisere med faglig

baggrund er skiftet ud af informatører

og andre ’almindelige mennesker’, som

har det tilfælles, at de på egen krop

har mærket, hvordan det er at leve som

spastiker. Og den erfaring vil de gerne

dele. Kurserne ’Mit barn har CP’ og ’Mit

barnebarn har CP’ giver derfor en mulighed

for at møde unge voksne spastikere,

som taler ud fra egne erfaringer om,

hvordan det er at vokse op med CP. Der

vil til alle kurserne – to på Sjælland og to

i Jylland – være rig mulighed for at stille

spørgsmål mellem oplægge- oplæggene,

og bare skyd løs: Hele tanken med

kurserne er, at deltagerne kan spørge

om alt det, man går og tænker men ikke

har andre at spørge om.

Af andre nyanskaffelser er weekendkurset

’På egne ben’, hvor deltagerne

bliver rustet til at flytte hjemmefra,

hvad enten det er i egen bolig eller til

et botilbud. Har du svært ved at holde

styr på økonomien, hvordan administrerer

man hjælperordningen, og offentlig

trafik vs. egen bil. Det er nogle af de

områder, vi kommer ind på i løbet af

weekenden, der afholdes på Egmont

Højskolen 18.-20. november, men arrangeres

i samarbejde med Behandlingscentret

Østerskoven.

Kursus for CP-søskende

At søskende i en CP-familie nogle gange

2011

SPASTIKERFORENINGEN

KURSUSKATALOG

bliver

lidt overset, er

ikke helt ualmindeligt, og derfor tilbyder

vi i år et kursus alene for børn, der har

en bror eller søster med CP. På kurset

hjælper Specialpædagogisk konsulent

Malene Gerd Pedersen børnene med at

sætte ord på de følelser, der er forbundet

med at være barn i en CP-familie. På

endagskurset produceres en lille avis,

som børnene kan bruge i skole eller

SFO’en til at forklare, hvordan deres

familie er speciel. Kurset ’Min bror eller

søster har CP’ bliver holdt 27. august i

København.

Interesseret? - så tøv ikke med at

kontakte kursuskonsulent Trine Kamp

Larsen på e-mail: kursus@spastik.dk eller

tlf. 38 38 03 11. ●

Spastikeren 1/2011

27


B A N D A G I S T E R P Å T V Æ R S

28 Spastikeren 1/2011

Individuelle løsninger

Sammen finder vi den rette løsning til dig

Vi er 15 bandagister, som står parat til at hjælpe dig.

ÅRHUS AFDELING

Graham Bells Vej 8

8200 Århus N

Telefon: 8622 0505

ESBJERG AFDELING

Tømrervej 18-20

6710 Esbjerg

Telefon 7656 4060

KOLDING AFDELING

C.F. Tietgens Vej 10

6000 Kolding

Telefon 7557 4060

ODENSE AFDELING

Børstenbindervej 12

5230 Odense M

Telefon 6315 0505

BRØNDBY AFDELING

Sognevej 25, Bygning 87

2605 Brøndby

Telefon 4353 0505

www.ortos.dk


Fra specialtilbud til dagtilbud

med et fingerknips

Guldborgsund Kommune har uændret drevet den tidligere amtsinstitution Solsikken

i to år efter kommunesammenlægningen. Til stor undren er Solsikken nu konverteret

fra specialinstitution under serviceloven til et dagtilbud efter dagtilbudsloven uden at

revisitere børnene. Og det er ulovligt, vurderer Spastikerforeningens direktør, Mogens

Wiederholt.

Af Frands Havaleschka

Kan man med et politisk fingerknips og en orienteringsskrivelse

til forældrebestyrelsen lukke en specialbørnehave efter Servicelovens

§32 og i stedet konvertere tilbuddet til et almindeligt

børnehavetilbud efter dagtilbudsloven?

De kreative politikere og embedsfolk i Guldborgsund Kommune

på Lolland-Falster mener ja – og har trods massive forældreprotester

gjort det på institutionen Solsikken i Nykøbing.

Ovenikøbet uden at revisitere børnene, der netop er visiteret til

et specialtilbud, fordi de har behov for det.

I Spastikerforeningen og Landsforeningen LEV mener man

derimod, at det et brud på lovgivningen og samtidig et opgør

mod al rimelig anstændighed. De to foreninger har, siden det

kom frem i efteråret, bakket kraftigt op omkring de berørte

børn og deres forældre. Spastikerforeningens socialrådgiver

Jens Tamborg har sammen med LEV’s handicappolitiske konsulent,

Thomas Gruber, sørget for, at lovgivningen er blevet

’pakket ud’ for forældrene ved informationsmøder og skrivelser.

Samtidig har Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt

rettet henvendelse til Guldborgsund Kommunes borgmester

John Brædder og bedt ham om at omgøre beslutningen med

henvisning til lovgivningen og det problematiske faglige aspekt.

I brevet anføres det bl.a. at kommunalbestyrelsen efter

servicelovens §32 har pligt til at sørge for særlige dagtilbud til

børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, og at de børn, der går i Solsikken, er visiteret til

et §32-tilbud efter denne lov. Samtidig understreges det, at en

sådan visitation ikke bare kan ophæves af en beslutning om at

flytte børnene til et tilbud efter dagtilbudsloven. Der skal ganske

enkelt ske en individuel revisitation, hvor hvert enkelt barns

situation og behov vurderes. Og det er ikke sket.

Afskåret fra klagemuligheder

Alle børnene i Solsikken har betydelige og varige funktionsnedsættelser,

hvilket er grundlaget for den individuelle visitation

til specialtilbuddet. Der er jo en årsag til, at de hver især er

visiteret til et §32-tilbud og ikke til en almindelig institution

med ekstra støtte.

Kommunen har imidlertid ikke foretaget nogen ny visitation

i forbindelse med den påtænkte omdannelse af Solsikken,

man har blot meddelt forældrene, at institutionen pr. 1.januar

2011 vil blive drevet som et almindeligt dagtilbud efter dagtilbudsloven.

Forældrene er derfor efterladt med et alvorligt

retssikkerhedsmæssigt problem, idet de uden en individuel

afgørelse efter serviceloven er afskåret fra de normale klagemuligheder.

Det har fået Spastikerforeningens landsformand, Lone

Møller, og LEV’s landsformand, Sytter Kristensen, til at skrive

til socialminister Benedikte Kiær og bedt hende præcisere reglerne

for §32-tilbud og individuel revisitering.

Den halve sandhed

Fra starten har Guldborgsund Kommune erklæret deres uskyld

og hårdnakket påstået, at det ikke handler om besparelser,

men at beslutningen falder i tråd med, at Guldborgsund Kommune

i al virksomhed sætter fokus på inklusion. I en skrivelse

til socialministeren understreger kommunen, at Ӿndringerne

pr. 1. januar 2011 derfor er af organisatorisk og strukturel

karakter, hvor formålet har været dels at indpasse en tidligere

amtsinstitution i det kommunale system og dels at sidestille

handicappede børn (og deres forældre) med øvrige børn i så

vid udstrækning som muligt, men med fokus på at indholdet

i et velfungerende tilbud til børn med særlige behov ikke ændres”.

I brevet fremfører kommunen, at der fortsat udarbejdes

individuelle udviklingsplaner, og at der ikke sker ændringer i det

pædagogiske og det behandlingsmæssige tilbud til børnene i >>

Spastikeren 1/2011

29


30 Spastikeren 1/2011

Solsikken. Derfor mener kommunen heller ikke, at der er baggrund

for en ændret visitering.

Hvad kommunen derimod ikke skriver til socialministeren

er, at beslutningen om at overgå til dagtilbudsloven betyder, at

børnenes kørsel til og fra institutionen i bus og taxa er ophørt

(dog gives der nu under visse betingelser transportgodtgørelse),

og at der nu er forældrebetaling, da det ikke længere er

et overvejende behandlingstilbud efter servicelovens §32 som

er fritaget for forældrebetaling. Alt i alt en helt klar udvanding

af det oprindelige §32-tilbud, som børnene er visiteret til.

Halv friplads = fuld børnehavepris

Guldborgsund Kommune vedkender dog, at en del af tilbuddet

fortsat er behandling, hvorfor man har bevilget 50% friplads.

Til gengæld er taksten fastsat til det dobbelte af, hvad en

almindelig børnehaveplads koster i Guldborgsund Kommune.

Dermed lever kommunen efter deres egen mening op til målet

om at ligestille børn med handicap og deres forældre med

øvrige børn. Trods en udvidelse på seks timer er åbningstiden

imidlertid fortsat rimelig kort, blot fra kl. 7.30 til 15.30 – hvilket

på ugebasis er 10 timer færre end i kommunens øvrige

almindelige dagtilbud. Mere almindeligt er det konverterede

’dagtilbud’ altså heller ikke.

- Sådan spiller klaveret simpelthen ikke, fastslår Mogens

Wiederholt. Kommunen kan ikke bare træffe en beslutning,

som de kalder ”af organisatorisk og strukturel karakter”, for

børn som rent faktisk er visiteret til det tilbud, de har i dag.

- Hvis kommunen ønsker at ændre vilkårene for børnene i

Solsikken, så skal de ophæve den gamle visitation og foretage

en revisitation, hvor hvert enkelt barn konkret og individuelt

får gennemgået sin sag og vurderet, hvilke særlige behov for

støtte og behandling det har, præcist som det er beskrevet i

serviceloven, vurderer Mogens Wiederholt.

Klar udmelding fra socialministeren

På baggrund af socialminister Benedikte Kiærs svar til parterne

er Spastikerforeningens direktør dog fuld af fortrøstning.

Socialministeren understreger nemlig i sin henvendelse, at

afgørelser træffes efter individuel og konkret vurdering. Dette

gælder også, når kommunalbestyrelse træffer afgørelse om

revisitation af et barn til en anden ydelse efter andre regler”.

- Det er ikke sket i sagen om børnene i Solsikken. Her er

børnene, som hidtil er blevet vurderet til at være omfattet af

målgruppen for servicelovens §32, kollektivt og administrativt

overført til et nyt tilbud efter dagtilbudsloven. Og det er ikke

lovligt, fastslår Mogens Wiederholt.

- Konsekvenserne er, at der ikke er taget fornyet, konkret

og individuel stilling til, om børnene fortsat er omfattet af personkredsen

til §32 og dermed har krav på bl.a. fri befordring

og fritagelse fra forældrebetaling.

På den baggrund opfordres Guldborgsund Kommune til

at tage ministerens konklusion til efterretning og sikre, at den

ulovlige beslutning ophæves uden yderligere opsættelse og

unødig belastning af de berørte forældre. ●


Kommunen har

lyttet med døve ører

Solsikkens forældrebestyrelsesformand,

Anne Petersen, er

ked af, at Guldborgsund Kommune

har presset forældrene og

deres børn ud i denne situation.

Hun er samtidig skuffet over, at

kommunen slet ikke har hørt på

forældrenes argumenter.

- Vi har flere gange været i

dialog med politikere og em-

Solsikkens forældrebestyrelbedsfolk, men hver gang er det

sesformand, Anne Petersen.

hele bare prellet af, siger Anne

Petersen. Samtidig undrer vi os

over, at kommunen hele tiden gør meget ud af at fortælle, at

ændringen ikke er sket af sparehensyn, selv om det af budgettet

fremgår, at man påregner en besparelse i 2011 på 1,7 mio.

kr.

Det er en yderst principiel sag, der efter vores mening er

ulovlig, derfor har en gruppe forældre for flere måneder siden

indklaget sagen for Tilsynet i Statsforvaltningen, der i skrivende

stund ikke har færdigbehandlet henvendelsen.

- Vi har også skrevet til borgmesteren og bedt om at forældrebetalingen

stilles i bero indtil sagen er afgjort, siger Anne

Petersen. Men det har vi nu fået afslag på.

Stadig §32-børn i Guldborgsund

Anne Petersen undrer sig over, hvor nye børn fra området, der

visiteres til et §32-tilbud, fremover bliver placeret, nu hvor Solsikken

har status som almindeligt dagtilbud. Det spørgsmål har

Spastikeren bl.a. stillet Guldborgsund Kommunes borgmester,

John Brædder:

- Børn vil stadig modtage ydelse i henhold til serviceloven

§ 32. Ifølge denne paragraf kan

ydelsen gives i et dagtilbud, og

dette uddybes yderligere i den

vejledning, der blev udsendt 27.

september 2010. Det fremgår

ogaf dagtilbudsloven § 4, at

kommunen skal yde den nødvendige

støtte til børn med "særlige

behov".

Der vil altså stadig være

§32-børn i Guldborgsund Kom-

Borgmester John Brædder mune?

(Nyt Guldborgsund), mener,

- Ja.

at kommunen med beslut-

Kan alle andre forældre,

ningen har fulgt lovgivnin-

når de opdager at normeringens

udvikling.

Foto: Ib Geertsen.

gen er bedre end i de på øvrige

daginstitutioner, fremover få deres børn i Solsikken, der nu er

et tilbud under dagtilbudsloven? Er det det I lægger vægt på i

jeres inklusion?

- Solsikkens tilbud har hele tiden været for alle relevante

børn, så det er der ingen forskel på i forhold til nu. Der vil

også fremover blive foretaget en individuel vurdering af, hvilket

tilbud der bedst imødekommer barnets behov.

Ændringen er ikke sket af sparehensyn, men for at ligestille

børn med handicap og deres forældre med ikke handicappede

børn. Vi har erfaret, at det alligevel giver en budgetteret

besparelse på 1,7 mio. kr. er det blot en utilsigtet sidegevinst?

- Det afgørende for byrådet har været at kunne fastholde

et kvalitativt højt niveau på dagtilbuddet samtidig med at sidestille

forældre, der har børn i børnehave mest muligt.

Socialministeren har i sit svar fremhævet, at ændringer

til en anden ydelse efter andre regler kræver en revisitation.

Hvorfor er det ikke sket?

- Da det pædagogiske og det behandlingsmæssige tilbud

er uændret, har vi vurderet - og erfaret fra lignende ændringer

tidligere - at der ikke er behov for en revisitation. I øvrigt

bliver børnene vurderet og revisiteret med et interval på ca. 6

måneder.

Hvad vurderer du bliver enden på historien?

- Enden på historien bliver, at Guldborgsund kommune følger

den udvikling, der er i lovgivningen, så alle børn får samme

muligheder og rettigheder, når det drejer sig om dagtilbud. De

får et dagtilbud, der i videst mulig udstrækning tilgodeser det

enkelte barn, og hvor forældrene får samme rettigheder og

pligter, når det gælder pasningsgaranti, lukkedage, betaling og

tilskud til betalingen.

Lodret uenig

Spastikerforeningen er lodret uenig med kommunen og borgmesteren

i deres vurdering af sagen.

- Vi vil følge denne meget principielle sag helt til dørs,

lover Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt.

- Jeg er ked af at skulle sige det, men det Guldborgsund

Kommune har gang i er intet andet end en hjemmehæklet

konstruktion, som ganske enkelt ikke er lovlig. Det er beklageligt,

at borgmesteren bliver så dårligt rådgivet. Jeg synes, det vil

klæde kommunen at få den sag afsluttet nu – uden yderligere

turbulens for forældrene, børnene og børnehavens personale.

Borgmester John Brædder erkender, at det er en følsom

sag, men har tillid til sit embedsværk og kommunens beslutning.

- Men siger Tilsynets afgørelse noget andet, så må vi rette

ind, siger borgmesteren.●

FH

Spastikeren 1/2011

31


Overgang fra pension til folkepension

På foreningens hovedbestyrelsesmøde den 20. november 2010

blev der talt om, hvilke ydelser der følger med ved overgang til

folkepension. Jeg skal her prøve kort at beskrive forskellen på,

hvad der følger med social pension tilkendt før 1. januar 2003,

og hvad der følger med førtidspension tilkendt efter 1. januar

2003.

Hvis der sammen med førtidspensionen/invaliditetsydelsen,

som er ansøgt/tilkendt før 1/1-2003, er bevilget et

bistands- eller plejetillæg, så bevares dette tillæg ved overgangen

til folkepension. Tillægget udbetales så længe, folkepensionen

udbetales, altså livet ud.

Hvis medlemmet derimod er bevilget pension efter 1/1-

2003, er der ikke mulighed for at ansøge om bistands- og plejetillæg,

da dette ikke længere er en del af pensionsloven, der

trådte i kraft denne dato. Derimod kan der søges om dækning

af merudgifter efter Servicelovens § 100. Det er her, at den

væsentlige forskel opstår, da dækning af merudgifter efter §

100 ophører den dag, medlemmet overgår til folkepension.

32 Spastikeren 1/2011

Af Jens Tamborg, Socialrådgiver

Eksempler på lang sagsbehandling

Ansøgning om forhøjelse af pension

Et medlem søgte om forhøjelse af mellemste til højeste førtidspension.

Kommunen gav afslag, og medlemmet ankede afgørelsen.

Det sociale Nævn traf afgørelse et år efter – og sagen

blev hjemvist til kommunen til fornyet behandling. Grundighed

er vigtig!

Ansøgning om forhøjelse af BPA timer

Et medlem søgte om forhøjelse af sine tildelte BPA timer (borgerstyret

personlig assistance). Konkret var der bevilget 12 BPA

timer pr. dag, samt nogle hjemmehjælpstimer efter servicelovens

§ 73. Vores medlem ønskede, at BPA’en skulle overtage

hjemmehjælpstimerne, samt at der blev bevilget i alt 20 timer

pr. dag. Kommunen lovede at behandle sagen, men der er

foreløbig gået 9 måneder uden afgørelse fra kommunen.

Som sidste eksempel vil jeg nævne en familie, hvor der

var bevilget supplerende tabt arbejdsfortjeneste 16 timer om

ugen. Uheldigvis blev moderen fyret fra sin deltidsstilling, og

kommunen meddelte, at der så ikke var mulighed for at fort-


sætte bevillingen af den supplerende tabte arbejdsfortjeneste.

Meldingen var, at for at den fortsatte skulle moderen have ansættelse

i en ny stilling 37 timer om ugen, så kunne bevillingen

af tabt arbejdsfortjeneste genoptages.

Familien ankede afgørelsen og modtog et brev fra Det

Sociale Nævn i Statsforvaltningen om, at anken var modtaget,

og at der var en sagsbehandlings længde på op til 6 måneder.

På trods af brevet herfra, hvor det blev påvist, at der er

mulighed for at forsætte med bevilling af delvis tabt arbejdsfortjeneste,

selvom modtager bliver opsagt fra sin deltidsstilling,

ville kommunen ikke give sig. Begrundelsen var, at sagen jo

var anket. Konsekvensen for familien er, at den nu må klare sig

med én indtægt indtil sagen bliver afgjort.

Færre medarbejdere – længere ventetid

Politisk bliver det meldt ud, at svar på ankeafgørelsen skal

gøres kortere, men i realiteten er der de sidste år skåret i medarbejderstaben

i De sociale Nævn, og mindre personale er jo

ikke lig med hurtigere sagsbehandling!

Hvis afgørelsen så giver klager medhold, og klagen omhandler

f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, får klager den tabte arbejdsfortjeneste

bevilget med tilbagevirkende kraft. Det kan så

dreje sig om op til et halvt år, hvor de berørte familier ikke har

modtaget deres lovmæssige bevilling. Når kommunen udbetaler

det skyldige, er det uden rentetilskrivning.

Det er en anden situation, hvis der skal tilbagebetales

skat, så husker skattevæsnet at beregne renter af det skyldige

beløb.

Hvad betyder lovændringen

om tabt arbejdsfortjeneste?

Lovforslaget om maksimum beløb på tabt arbejdsfortjeneste

efter Servicelovens § 42 blev desværre vedtaget i folketinget.

Det er stadig udgangspunktet, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

skal kompensere for det indtægtstab, forældrene

har ved helt eller delvist at opgive arbejdet for at kunne passe

deres barn. Erstatningen kan dog maksimalt udgøre et beløb,

der i 2011 udgør 19.613 kr. pr. måned (hvis ansøgers månedlige

indtægt ved fuldtidsarbejde er under 19.613 kr. pr. måned,

er det dette beløb der bevilges tabt arbejdsfortjeneste efter).

Det maksimale beløb på 19.613 kr. svarer til en samlet arbejdstid

på 37 timer pr. uge. Hvis der eksempelvis bevilges 15

timers tabt arbejdsfortjeneste, beregnes ydelsen som 19.613

kr. divideret med 37 timer x 15 timer = 7.951 kr. pr måned.

Det er en meget hård lovændring, som desværre rammer

nye familier, der ikke har en bevilling fra før 2011. Familier, der

har en bevilling fra 2010 og tidligere, vil ikke blive berørt af lov-

ændringen, ej heller hvis der søges om forhøjelse af bevillingen

– eksempelvis om flere timer.

Lovændringen berører alene loftet på dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Reglerne om bl.a. den årlige Satsregulering

af ydelsen fortsætter, og i denne forbindelse kan jeg oplyse, at

Satsreguleringsprocenten for 2011 er 1,9%. Det er bruttobeløbet

af den tabte arbejdsfortjeneste, der skal reguleres.

Satspuljeforlig giver forbedringer

Satspuljepartierne er enige om, at tydeliggøre og udvikle vejledningerne

og andre implementeringsværktøjer på området i

forhold til de særlige behov og problemstillinger, der findes for

anbragte børn med funktionsnedsættelser. Bl.a. skal det sikres,

at vejledningerne beskriver kompensationsmulighederne for

disse børn og deres forældre.

Konkret vil der blive mulighed for at bevilge tabt arbejdsfortjeneste

til forældre, når børn på døgntilbud skal indlægges

til behandling på hospitaler. Der vil ligeledes blive mulighed for

at forældre kan beholde bevilgede handicapbiler under børnenes

varige ophold på døgntilbud. Til dette område afsættes der

42 mio. kr. i perioden 2011-2014.

Telefonrådgivning

Klaus Christensen,

psykolog

I Spastikerforeningens

telefonrådgivning kan du

komme i kontakt med

socialrådgiver Jens Tamborg

og psykolog Klaus

Christensen, tirsdag kl.

15.00-18.00 og torsdag

kl. 9.00-12.00. Telefonnummeret

er 38 88 45

95. Er du kørt fast i systemet,

i tvivl om noget

eller ønsker et godt råd,

så ring til telefonrådgivningen.

Fotos: Helle Moos

Jens Tamborg,

socialrådgiver

Spastikeren 1/2011

33


Familiebesøg hos

Teddy & Moureen

Spastikerforeningens ungdomsformand,

Thomas

Arpe, har gennem længere

tid været involveret

i ulandsarbejde. Under et

besøg i Uganda oplevede

han, hvor hårdt CP rammer

afrikanske familier.

Af Thomas M. Arpe

Thomas Arpe besøgte de to spastiske piger, Moureen og Teddy, og deres familie i en lille landsby i udkanten af Kampalas slumkvarter.

Teddy og Moureen er begge født med

cerebral parese. Moureen er 9 år, og

Teddy er 14 år. Teddy har desuden fået

konstateret epilepsi, og det er skidt, da

man så i bedste fald bliver opfattet som

et menneske, der er besat og samtidig

smittebærer. Det er derfor katastrofalt

både at være epileptiker og spastiker.

Spastikere bliver i Uganda betegnet

som fuldstændig værdiløse og kun et

onde. Så alene det, at de er i live, er i

sig selv meget sjældent. Jeg så journalen

fra dengang Moureen første gang kom

på hospitalet. Det var i 2001, og her

stod der, at de havde modtaget dette

værdiløse barn (oversat fra engelsk: Useless),

og man kunne, hvis man ønskede

det, holde hende i live ved at give hende

og så mange milligram af en bestemt

type medicin. Heldigvis havde hendes

forældre akkurat lige råd til medicinen.

Programmer giver liv

Begge Teddys forældre er døde, så hun

bor hos Moureen og hendes forældre.

Teddys mormor bor der også, og sam-

34 Spastikeren 1/2011

men med Moureens mor er hun med i et

selvhjælpsprogram, der hedder ’Kanyanya

self help programe’. Programmet

er startet i 2008 og har 58 medlemmer,

som alle er forældre eller hjælpere.

Moureens mor arbejder desuden for

et program, der hedder ’Bead for life’

(www.beadforlife.org), som frit oversat

betyder perler for liv. Det er et projekt

i Uganda, hvor kvinder ruller perler af

papir og lak, som de laver smykker af.

De får løn for smykkerne, som sælges

i hele verden. Desværre blev projektet

udfaset i oktober 2010, men ’Beads for

life’ fortsætter med andre projekter, bl.a.

’Shea Nilotica’, der indsamler shea-nødder

i det nordlige Uganda. Disse nødder

er rige på olie og bruges bl.a. i kosmetik.

Moureens mor er også tilknyttet andre

projekter, der indimellem giver hende

lidt arbejde.

I landsbyen er det blevet accepteret,

at familien ser Teddy som deres

eget barn. Det betyder, at den meget

mobile og menneske-søgende Teddy

kan gå frit omkring i landsbyen. Noget

vi i Danmark tager for givet, men som

bestemt ikke er en selvfølge i en landsby

i Uganda. Husk på at hun er spastiker og

som sådan ikke velset.

Støtten forsvandt til skolearbejdet

I landsbyen er de ikke trygge ved mennesker

med handicap og som samtidig

er uden sprog. Teddy var meget glad for

at gå i skole, men kom ofte tidligt hjem,

fordi hun blev mobbet og udnyttet som

slave af de andre elever, der fik hende

til at bære ting og tasker. Teddy går

ikke længere i skole, da hendes epilepsi

har sat en stopper for det. Hun har op

mod seks anfald om dagen med store

kramper og muskelspændinger. Efter et

anfald er hun meget træt og sover, og

det kunne skolen ikke håndtere. Hun

havde en sponsor til at betale for sin

skolegang. Det var et kloster, som igen

havde en anden sponsor, men de ville

ikke betale skolegang for et barn, der

ikke benyttede skolen. Derfor blev støtten

til hende stoppet.

Den kendsgerning, at Teddy er så


omkringfarende, er en kilde til meget

store bekymringer hos familien, for selv

om hun er accepteret, er hun bestemt

ikke fredet. Teddy er en pige på 14 år,

der udvikler sig som alle andre piger i

hendes alder, og da hun ikke har noget

sprog og kun kan sige lyde, er hun et

meget nemt offer for voldtægt. Noget

som sandsynligvis vil ske inden for den

nærmeste fremtid. Det vil så føre til

endnu et overgreb, da familierne oftest

accepterer en meget lille sum penge for

at frafalde sigtelserne. Så er den skyldige

hurtig på fri fod igen.

Teddys epilepsi kan holdes i dvale

med noget meget dyr medicin. Den

koster 100.000 shilling pr. måned,

hvilket svarer til ca. 300 danske kroner.

Det er meget tæt på at være halvdelen

af familiens indtægt. De køber derfor

kun medicin, når der er ekstra penge

til rådighed, og det sker desværre ikke

ret tit. Familien kender ikke ESAU, som

er en forening til støtte for mennesker

med epilepsi i Uganda, men på grund

af vores besøg blev de nu sat i kon-

takt med denne forening. Familien er

medlem af organisationen UNAPD, som

hjælper dem med kontakt og hjælp fra

hospitalet.

Plantet i sengen døgnet rundt

Normalt opholder Moureen sig i sin seng

24 timer i døgnet, men hun var i dagens

anledning blevet anbragt i en stol foran

familiens hus. Det var noget hendes familie

pludselig opdagede, at hun faktisk

var i stand til, da vi kom på besøg. Familien

var glade for opdagelsen, men vi var

til gengæld meget sorgmodige over de

mange år, der var gået forud. Moureen

sad pænt uden at komme til skade, og

det havde hun været i stand til langt tidligere,

hvis hun havde fået muligheden

for det. Men det er nemmere at holde

styr på hende i en seng, for det er jo

sådan det plejer at være.

Selv om vi syntes, at familien var

meget fattig, så er der masser af mennesker

i Uganda, der er endnu fattigere.

Der er rigtig mange indkomsttrin

i Uganda - lige fra den familie, der kan

høste 4 tomater, som de sælger på gaden

– til den velbeslåede direktør for det

store multinationale selskab. Herimellem

er der mange sociale trin, og for de flestes

vedkommende er det ikke muligt at

kravle op af dem hurtigere, end landets

evolution tillader det.

Den lille familie, vi mødte i udkanten

af Kampalas slumkvarter, arbejder

alle hårdt for at blive på deres trin, da

det ikke er billigt at have to piger med

cerebral parese. To piger, som ikke er i

stand til at bidrage med noget, hverken

økonomisk eller praktisk. ●

Spastikeren 1/2011

35


36 Spastikeren 1/2011

Lokalannonce


NYD – OG BYD!

Netudstilling og auktion

Maleriudstillingen ”Spastikere maler” er set af langt over 1000 mennesker. Udstillingen,

der afsluttes i Spastikernes Hus, kan også ses som netudstilling. Kig indenfor på

spastikerforeningen.dk – og giv et bud!

Tre billeder malet af Helene Elsass og udlånt

af Camilla og René Frølund, var med

rundt på udstillingen men er nu tilbage på

væggen hos familien.

Af Frands Havaleschka

En masse positive tilkendegivelser, glade udstillere, fem solgte

malerier og et besøgstal på langt over 1000 personer. Det er

den foreløbige status på maleriudstillingen ”Spastikere maler”,

som i efteråret blev vist rundt omkring i landet i anledning af

Spastikerforeningens 60 års fødselsdag. Som en spændende

raritet deltog Helene Elsass med tre billeder, som skabte fin

opmærksomhed. Billederne var venligst udlånt af Camilla og

René Frølund, som er i familie med den nu afdøde kunstglade

og -udøvende personlighed.

Udstillingen, der bragte billederne til Værløse, Viborg,

Rønne, Svinninge og Randers, er nu samlet i Spastikernes Hus

på Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg, hvor turneen slutter.

Billederne kan opleves i Spastikerforeningens åbningstid på

hverdage fra kl. 9.00-15.00 frem til den 31. marts. Har du ikke

mulighed for at komme til Flintholm Allé 8, så vises billederne

samtidig som netudstilling på foreningens hjemmeside: www.

spastikerforeningen.dk – her kan du oven i købet byde på billederne.

Netauktionen over de udstillede billeder afsluttes den

31. marts 2011. Vi håber, at rigtig mange vil gå ind og kigge og

byde på billederne.

De fem solgte billeder, skabt af kunstnerne Nina Frydshou,

Marie Boesen Søndergaard og Tove Jacobsen, er naturligvis ikke

med i den afsluttende netauktion, men der er så mange andre

gode, flotte og sjove motiver. Ud over de tre nævnte spastikere

bidrager følgende til udstillingen: Yvonne Gysloff, Peder

Stausholm, Carina Olsson, Cindie Bøgevig, Frank Dalhoff og

Preben Jørgensen.●

Bornholmeren Tove Jacobsen fik solgt to

af sine farvestrålende billeder i løbet af

efteråret.

Claus Ørsted og Cykelbørsen lagde vægge

til en fin udstilling i Randers.

Spastikeren 1/2011

37


38 Spastikeren 1/2011

DEBAT

Spastikerforeningen har fået ny formand,

og det kan vel aldrig skade med

nye kræfter i en organisation, der på

flere måder virker noget støvet.

Et formandsskifte vil, i de fleste

foreninger, give anledning til en god

diskussion om hvilke personer, der synes

egnede til en så vigtig post, som skal

sikre stabilitet i forretningen samt igangsætte

en udvikling, der tager hensyn til

nutidige og fremtidige udfordringer.

I Spastikerforeningen har der ikke

været diskussion eller debat, det har de

gamle mænd sørget godt og grundigt

for. Tingene skal forblive, som de altid

har været, og ledelsen har i god tid

fundet en passende person, som, de

regner med, ikke vil skabe forandring.

Valget falder ofte på en person, der ikke

tidligere har beskæftiget sig nærmere

med handicappede, og kendskabet til

området er derfor yderst begrænset. Til

trods for manglede erfaring vedrørende

hele handicapproblematikken, tildeles

den pågældende hurtigt en plads i

hovedbestyrelsen, og er som sådan gjort

formandsklar. Ovennævnte forløb sker

igen og igen, og det er højest betænkeligt.

Det hele sker uden nogen form for

demokratisk indflydelse, og hvad der er

endnu værre, er den fuldstændige nedvurdering

af foreningens medlemmer.

Er det virkelig rigtigt, at man i ledelsen

ikke bryder sig om spastikere? Er vi

uegnede til at repræsentere foreningen?

Mange af os spastikere har et talehandicap,

og vi kan derfor nogle gange

virke lidt besværlige. Vores fremtræden

er måske ikke altid så pæn og velfrise-

Vi får mange uopfordrede debatindlæg. Det er vi glade for. Men for

at så mange som muligt kan komme til orde skal vi indskærpe, at

debatindlæg/læserbreve højest må fylde max 300 ord. Red.

De gamle mænd har gjort det igen

Af Lars Thue Hansen,

Skejbygårdsvej 20 st. th,

8240 Risskov

ret, men vi kan, trods vores handicap,

sagtens træffe beslutninger om både

egne forhold, samt sager der vedrører

Spastikerforeningen. En handicaporganisation

skal afspejle det, den er, og

den må derfor tage sit udgangspunkt

i de medlemmer, der er i foreningen.

Medlemmerne bør derfor være repræsenteret

på alle niveauer. Dette gælder

også formandsposten. Alle medlemmer

bør have retten til at stille op, uanset

handicap. Børn kan være repræsenteret

ved deres forældre, men i det øjeblik de

når myndighedsalderen vil det være rimeligt,

at de overlader pladsen til andre

medlemmer.

Hvis Spastikerforeningen blev en

demokratisk forening, vil der hurtigt vise

sig behov for et par store fejekoste, idet

hele den nuværende struktur kræver en

opdatering til nutidige, og demokratiske,

forhold.

Tilbage til problematikken omkring

formanden, idet det ikke kun er en kritik

af Lone Møller, men i langt højere grad

en kritik af de gamle mænd, som for enhver

pris vil undgå forandringer. De har

gang på gang overhørt ethvert ønske om

demokrati, og alle tilkendegivelser om

mere indflydelse er blevet tiet ihjel.

Lone Møller har åbenbart ønsket at

lade sig kåre som formand for Spastikerforeningen,

og det kan man så undre sig

over, især når man ser på hendes baggrund

som socialdemokrat og medlem

af Folketinget. Hvad er der blevet af de

demokratiske principper?

Det at gå ind i en udemokratisk

forening, og måden hvorpå det sker, kan

give grundlag for mange overvejelser.

En af mine første tanker går i retning af

spørgsmålet om, hvorvidt du, kære Lone,

er gået forkert?

Formandsposten i Spastikerforeningen

skal ikke være en retrætepost, som

de gamle mænd har for vane at tildele

sig selv og hinanden. Lone Møller har

haft muligheden for at vælge, det har vi

andre ikke. Afslutningsvis vil jeg gerne

understrege, at jeg ikke har noget imod

Lone Møller som person. Min kritik går

udelukkende på måden, hvorpå hun er

blevet formand.

Svar:

Kære Lars Thue

– ingen er gået forkert!

Det er mange kritikpunkter du nævner,

men jeg mener vi fik drøftet det meste

under dit timelange besøg hos mig

på min arbejdsplads i Folketinget. Jeg

betragter bestemt ikke landsformandsposten

i Spastikerforeningen som en

retrætepost. Vi gør det på mange områder

rigtig godt, men vi skal være endnu

længere fremme i skoene, og det vil jeg

gerne være med til at sikre. Jeg har selv

en multihandicappet datter på 40 år,

så gennem det meste af mit liv har jeg

haft handicap-problematikken tæt inde

på kroppen. Både sorger og glæder.

Samtidig har jeg i mit politiske virke

altid været kendt for at være de svages

væbner. Og det vil jeg fortsat være. Hvad

angår ledelsen, så har vi som Spastikerforeningens

øverste myndighed en bredt

sammensat hovedbestyrelse, der er

valgt på demokratisk vis, og som består

af en fin blanding af brugere, forældre

og andre foreningsaktive personer fra

hele landet. Jeg lover dig. Ingen af dem

er gået forkert. Derimod gør de alle en

stor indsats for at skabe bedre vilkår for

landets spastikere og deres familier.

Lone Møller, landsformand


Børn med handicap betaler prisen

Af MF Anne

Baastrup (SF)

Af MF René Skau

Björnsson (S)

Forældre, der i kærlighed fremover vælger

at passe deres barn med handicap

eller kritisk syge barn hjemme, får nu en

alvorlig økonomisk lussing af regeringen

og Dansk Folkeparti. Det står desværre

klart efter, at det snævrest tænkelige

flertal i Folketinget den sidste arbejdsdag

i 2010 besluttede at skære 307 mio.

kr. i lønkompensationen, der gives ved

tabt arbejdsfortjeneste til disse familier.

Hidtil har vi i dansk handicappolitik

haft en kompensationspolitik, som har

været en succes. Med forslaget kaster

regeringen og Dansk Folkeparti dansk

handicappolitik mange år tilbage. Alle

med forstand og erfaring på området

siger samstemmende, at denne gode

ordning nu ødelægges fuldstændigt med

det forslag, som VKO-blokken har trumfet

igennem. Det loft i lønkompensation

for tabt arbejdsfortjeneste rammer forældre

med helt almindelige indkomster.

Beregninger fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd viser, at knap 70 % af de

forældre, der rammes, er forældre med

mellemindkomster. Og forslaget betyder,

at sygeplejersken, skraldemanden

og folkeskolelæreren mister mere end

10.000 kr. om måneden og af den grund

måske ikke længere har råd til at passe

sit barn med handicap hjemme. Kræftens

Bekæmpelse har også været stærkt

bekymret for dette forslag. I Danmark

er der nemlig ca.150 børn, der hvert år

rammes af kræft, og hvor de ofte gennemgår

langvarige behandlingsforløb.

I sådanne tilfælde er børnene tvunget

til at blive hjemme fra daginstitution

eller skolen, fordi deres immunforsvar er

så svækket af sygdommen og behandlin-

gen, at ny smitte kan være livstruende.

Det er disse børn og deres forældre, der

også rammes, når man som regeringen

og Dansk Folkeparti vælger at lave nedskæringer

på syge og svage børn.

Det føles helt urimeligt, at en så

sårbar gruppe skal betale for regeringens

økonomiske fejldispositioner og

skattelettelser, der er givet til samfundets

rigeste. Er det virkeligt et samfund

vi vil være bekendt?

Men ikke nok med at forslaget er

direkte usympatisk, det kan samtidig

vise sig at blive en lang dyrere løsning

for det offentlige på sigt. Har forældrene

ikke råd til at passe deres handicappede

barn, er alternativet en døgninstitution

til en helt anden og meget dyrere pris.

På den måde skubber regeringen og

Dansk Folkeparti blot ansvaret og en

ekstra regning over til kommunerne.

Forslaget virker derfor ærlig talt tåbeligt

og vil blive rullet tilbage af en ny S-SF

regering.

Spastikeren 1/2011

39


40 Spastikeren 1/2011

Lokalannonce


9skarpe til en ’Bad Boy’

Kørestolsfodboldspillerne fra Copenhagen Bad Boys er på jagt efter nye

spillere, også meget gerne piger, til deres træning og kamp hver lørdag i

Grøndalcentret i Københavns Nordvest kvarter. I den forbindelse er Kasper

Moesgaard Christiansen i fuld gang med at lave PR for aktiviteten. Spastikeren

har stillet ham 9 skarpe:

1. Hvem er målgruppen?

Folk, der sidder i kørestol og som

har lyst til at dyrke sport.

2. Hvor gammel skal man være?

Alle aldre er meget velkomne.

3. Køn?

Det er både for piger og drenge.

Vi har allerede én pige på holdet.

4. Hvad kræves der rent fysisk?

At man kan køre el-stolen selv.

5. Hvad koster det at deltage?

500,- kr. i kvartalet, men alle

er selvfølgelig velkommen til at

komme og spille med nogle gange

gratis, for at se om sporten vækker

ens interesse.

6. Lidt om spillet på banen?

Overordnet foregår spillet lidt ligesom

almindelig fodbold, men med

en modificeret bane og en meget

større bold. Ellers gælder det om

at score i de respektive ender. Det

er nemt forståeligt, når man kommer

og ser spillet i gang og lige

for læst lidt i regelbogen.

7. Hvornår træner I?

I øjeblikket hver lørdag kl. 14.00-

16.00 i Grøndalcentret, Hvidkildevej

64, 2400 København NV.

8. Hvor i Grøndalcentret

foregår det?

Vi spiller i Multisalen, men vi mødes

hver gang omkring Cafeteriaet,

så det er nemt at finde os.

9. Hvem skal man kontakte,

hvis man vil have flere oplysninger?

Vores træner, Frederik tlf. 60 14

65 62 eller vores formand, Gitte

Sørensen, tlf. 28 40 56 89.

Vi siger tak til Kasper.

Spastikeren 1/2011

41


ADVOKAT

RÅDGIVNING

- når skaden er sket

Elmer & Partnere er førende advokatrma indenfor ansættelses-

og erstatningsret. Vi er specialister og beskæftiger os kun

med disse områder og repræsenterer kun lønmodtageren eller

den skadelidte. Vi har siden 1. januar 2007 været fast advokat

for Politiforbundet på arbejdsskadeområdet og behandler

mange arbejdsskadesager for forbundets medlemmer.

Derudover rådgiver om alle erstatnings- og forsikringsretlige

spørgsmål, der kan opstå som følge af ulykker i fritiden

herunder patientskader m.m.

Kontakt advokat Karsten Høj gerne på kh@elmer-adv.dk.

ADVOKATAKTIESELSKAB

STORE KONGENSGADE 23


42 Spastikeren 1/2011





WWW.ELMER-ADV.DK

COMPLOT 01.10

Zink- og aluminiumanoder


BAC CORROSION CONTROL A/S


FÆRØVEJ 7-9


4681 HERFØLGE


DANMARK

PHONE:

+45 70 26 89 00

FAX:

+45 70 26 97 00

E-MAIL:

INFO@BACBERA.DK


WWW.BACBERA.DK

Brug livet!

Også for

kørestolsbrugere...

Hardsysselvej 2 . Vejrum . DK-7600 Struer

T: 97 46 47 33 . hardsyssel.dk

EN DEL AF FDF


15

13

12

14

16

19

17

11

18

6

9

5

7+8

København/Frederiksberg 1+2

Bente Winther Olsen

Tlf. 38 60 65 48

Rådmand Steins Allé 27, st.th.

2000 Frederiksberg

Mail: bwo@cafeer.dk

Cafégruppens program

År 2011 er Europæisk frivillighedsår,

og det betyder, at der rundt omkring i

Europa sættes fokus på frivilligt socialt

arbejde. En af dem, der har arbejdet

meget med dette begreb, er foreningens

egen Birte Hagelund, der tidligere stod

i spidsen for foreningens spændende

kurser. Ved caféaftenen torsdag den 24.

februar kl. 19 kommer hun og fortæller

om sine erfaringer og om, hvad frivilligt

arbejde betyder for hende.

Torsdag den 31. marts kl. 19 holder

vi vores årlige generalforsamling, hvor

vi samtidig drøfter café- og debatgruppens

nuværende situation og fremtid. Vi

håber, mange vil møde op og give deres

mening til kende.

Skærtorsdag den 21. april holder vi

vores traditionelle påskefrokost. Netop

denne dag er det præcis 10 år siden,

at gruppen sad til sin første påskefrokost.

Så det vil vi fejre med lidt ekstra

lækkerier. Husk at tidspunktet er fra kl.

13 til 17, og at tilmelding er nødvendig.

Torsdag den 26. maj kl. 19 afholder vi

– på manges opfordring – igen en ”Stor

spilleaften”.

Aktiviteterne finder sted i Cafeen

i Spastikernes Hus på Flintholm Allé 8,

2000 Frederiksberg. For yderligere op-

4

3 1+2

10

lysninger og tilmelding, kontakt formanden,

Nina Jepsen, på tlf. 26 94 04 43

eller på mail: ninajepsen@gmail.com

Bestyrelsen

Københavns omegn 3

Kristian Christiansen

Tlf. 44 84 48 37

Elverhøjen 59

2730 Herlev

Mail: dlundbo@privat.dk

Fortsat lørdagstrim

Lørdagstrim er styrketræning, konditionstræning,

rope skipping, hula hop,

springgymnastik på air-track, træning

med bolde, afspænding, udstrækning

mm. Kom og vær med. Tilbuddet gælder

både drenge og piger mellem 7 og 15 år

med CP – og så er det gratis!

Aktiviteterne finder sted i Engskolens

pigesal, Engløbet i Herlev lørdag

kl. 10-12. Ring hurtigt og hør, om der

stadig er plads. Kontaktpersoner for

tilmelding:

Connie Petersson, HI Gymnastik, tlf.44

92 29 26, e-mail: phariss@mail.dk

Elna Søndergaard, børnefysioterapeut,

tlf. 61 10 73 19, e-mail:

elna@esfysio.dk

Ole Ansbjerg, DHIF idrætskonsulent,

tlf.29 46 50 14, e-mail:

ole.ansbjerg@dhif.dk

Holdet er oprettet under den fælleskommunale

idrætspulje, og børn fra

deltagende kommuner kan deltage.

Det betyder, at du skal have bopæl i en

af kommunerne: Albertslund, Ballerup,

Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,

Glostrup, Høje-Taastrup, Herlev,

Ishøj, Tårnby eller Vallensbæk.

Nordsjælland 4

Lisbeth Østergaard

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22

Damgårdsvej 63

2990 Nivå

Mail: sant@hus.dk

Hold øje

med hjemmesiden

Vores hjemmeside har fået en ansigtsløftning

i lighed med Spastikerforeningens.

Man finder os på

www.spastikerforeningen.dk under kredsene.

Siden opdateres løbende nu, hvor

vi har fået egen webredaktør. Så kig ind

på siden.

Lisbeth Østergaard

Roskilde 5

Bente Lis Clausen

Tlf. 46 13 92 98

Nørregade 39 A

4030 Tune

Mail: bentelis@tunenet.dk

Nordvestsjælland 6

Knud Erik Dahl

Tlf. 59 43 07 57

Blomsterhaven 58

4300 Holbæk

Mail: knud.e.dahl@gmail.com >>

Spastikeren 1/2011

43


Generalforsamling

på Vadestedet

Kredsforeningen for Nordvestsjælland

holder ordinær generalforsamling på

Restaurant Vadestedet, Strandmøllevej

249, Holbæk, mandag den 28. februar

2011 kl.18.30.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag

til behandling på generalforsamlingen

skal være kredsformanden i hænde

senest 8 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingen indledes med

en to retters menu, hvortil drikkevarer

er for egen regning. Efterfølgende vil

Spastikerforeningens direktør Mogens

Wiederholt fortælle om sit daglige virke.

Tilmeldingsfristen er sat til den 21.

februar, men skulle du først læse dette

nogle dage efter fristens udløb, så prøv

alligevel at kontakte kredsformanden

Knud Erik Dahl på tlf.: 59 43 07 57 eller

på e-mail: knud.e.dahl@gmail.com

Bestyrelsen

Mindeord

Det var med stor sorg, at vi i kredsbestyrelsen

modtog meddelelsen om,

at vores bestyrelsesmedlem gennem

knap 17 år John Glenstrup Eriksen

pludselig var afgået ved døden.

John, der var et stort aktiv for

kredsen, døde den 8. december om

morgenen midt i en af sine hverdagssysler

og uden nogen reel forvarsel.

John blev kun 57 år.

Vi vil huske John som et meget

aktivt og inspirerende medlem af

kredsbestyrelsen, som en god ven og

kammerat, der gerne trådte til, om

man ønskede hans hjælp. John repræsenterede

os i en periode i Brunhøjskolens

bestyrelse, og han ydede en

stor indsats i forbindelse med vores

dansegruppe ”Gummifræserne”,

for hvem han også i en periode var

formand.

Johns arbejde med racerunning

har haft stor betydning ud over

det ganske land, det var en af Johns

mærkesager, som også kom vores

44 Spastikeren 1/2011

egen klub til gode. Holbæk Petra Klub

var hans hjertebarn.

I bestyrelsen har vi minder fra

årets sidste bestyrelsesmøde, der

blev afholdt i Johns og Mai-Britts

hjem, og fra julefesten i Vig Forsamlingshus

hvor John igen var den

herlige nissefar.

Vore tanker går til Johns familie.

Æret være Johns minde.

Knud Erik Dahl

Kredsformand

Gummifræserne

Skulle du være interesseret i kørestolsdans,

så trænes der på Brunhøjskolen

første lørdag i måneden fra kl.10-12.

Nærmere oplysning om ”Gummifræserne”

fås ved henvendelse til instruktør

Bente Langkjær, tlf. 59 29 15 86.

Til kalenderen

Petra-træningen starter den 27. april.

Vi afholder temadag i uge 21.

Udflugt den 13. august.

Familiebowling den 4.oktober.

Julefest den 26. november.

Hold øje med Spastikeren

Med anledning i den forestående portoforhøjelse

ser kredsen sig nødsaget

til fremover kun at annoncere om vore

arrangementer under kredsspalten her

i medlemsbladet Spastikeren. Det blev

vedtaget på bestyrelsesmødet den 17.

januar 2011.

Knud Erik Dahl, kredsformand

Syd- og vestsjælland 7+8

Inga Hansen

Tlf. 58 52 62 78

Rolfsvej 13

4200 Slagelse

Generalforsamling

Vi holder kredsgeneralforsamling torsdag

den 24. februar 2011. Stedet er

Trafikcenter Stop 39, Trafikcenter Allé 2,

4200 Slagelse. Vi starter kl. 18.00 med

smørrebrød, mens selve generalforsamlingen

starter kl. 19.30 med dagsorden

ifølge vedtægterne. Spastikerforeningens

kommunikationschef Frands Havaleschka

vil desuden holde oplæg om foreningens

arbejde. Kom og vær med. Hurtig tilmelding

til Ole Hansen på tlf. 58 52 62 78.

Bestyrelsen

Storstrøm 9

Claus Petersen

Tlf. 54 43 47 36

Møllegårdsvej 4 A

4840 Nørre Alslev

Mail: clausdelfin@hotmail.com

Bornholm 10

Karen Nisbeth

Tlf. 56 49 69 69

Kirkebakken 1

3740 Svaneke

Mail: karen@nisbeth.dk

Brev eller mail?

Portoforhøjelsen truer

Som bekendt stiger portoen voldsomt

pr. 1. april. Det kan blive et hårdt slag

mod kredsens kasse.

Men heldigvis kan vore medlemmer

hjælpe et stykke ad vejen. Vi beder

endnu engang om at få jeres mailadresse,

så vi kan sende invitationer og

nyhedsbreve til jer på mail.

Send venligst besked til karen@

nisbeth.dk

Vi vil gerne have svar fra alle, og

selv om I tror, vi allerede har jeres mailadresse.

Den kan være ændret eller måske

gået tabt, så I er røget ud af listen.

Husk også, at I kan finde vore arrangementer

på kredsens site på Spastikerforeningens

hjemmeside:

www.spastikerforeningen.dk – under

menuen kredse.

På forhånd tak for hjælpen!

Bestyrelsen

Svømning i varmt vand

Varmtvandstræningen med Signe Koe–


foed som instruktør er i fuld gang. Har

det interesse, så ring og hør, om der er

ledige pladser på holdet. Henvendelse

til Mia Rømer, 56 95 76 76, eller e-mail:

jensmia@email.dk

Birgit Rasmussen

Tlf. 66 10 42 95

Åsumvej 307

5240 Odense NØ

Mail: birgit.r@mail.dk

Fyn 11

Mail med forældregruppen

Forældregruppen vil gerne i kontakt med

forældre fra hele landet. Børn med CP

har meget forskellige funktionsniveauer,

hvorfor det er vigtigt at få så mange

som muligt med. Hvis du er interesseret,

så kontakt mig på e-mail:

birgit.r@mail.dk - så får du listen på

gruppens medlemmer.

Kig på hjemmesiden

Vi forsøger at lægge alt nyt af interesse,

bl.a. kommende arrangementer, referater

af bestyrelsesmøderne m.m. ud på

hjemmesiden under kreds Fyn. Så tjek

en gang imellem hjemmesiden:

www.spastikerforeningen.dk

Sønderjylland 12

Dorte Lorenzen

Tlf. 74 48 99 30

Sundgade 18 E

6400 Sønderborg

Mail: lorenzen@mail.dk

Sydvestjylland 13

Jan Grønbæk Sørensen

Tlf. 75 17 24 28

Godthåbparken 58 A

6740 Bramming

Mail: j-gronbaek@mail.tele.dk

Sommersang

i Mariehaven i Ansager

Kredsen indbyder til et hyggeligt som-

merarrangement i Mariehaven i Ansager,

hvor du bl.a. bliver underholdt af

Neighbours, Dario Campeotto, Viggo

Sommer, De gyldne Løver, Trine Gadeberg

med flere (med forbehold for ret til

ændringer).

Gå ikke glip af denne oplevelse,

som vi tilbyder vore medlemmer til halv

pris. Arrangementet finder sted søndag

den 14. august 2011 kl. 12.00-20.00.

Dørene åbnes kl. 11.00, og vi mødes

ved indgangen. Da vi skal bestille billetter

allerede nu, og de i øvrigt plejer at

blive revet væk, så er tilmeldingsfristen

allerede onsdag den 23. februar 2011.

Der serveres en lækker sommerbuffet.

Prisen for koncert og mad er

250,- kr. pr. person. Drikkevarer må ikke

medbringes, men kan købes på stedet.

Transporten sørger man selv for.

Sidste bindende tilmelding er som

nævnt onsdag den 23. februar 2011, og

den skal ske til Birgit Bossen, tlf. 29 72

71 33. Beløbet skal indbetales på reg.

7701 - kontonr. 7701516789.

Yderligere information kan ses på

www.mariehaven.dk

Vi håber at se mange til denne hyggelige

dag.

Bestyrelsen

Så blev det igen

jul i Danmark!

Sneen dalede sagte ned og dækkede

omgivelserne som bestilt til lejligheden

omkring det stemningsfuldt julebelyste

Tjæreborg Forsamlingshus, som den 4.

december lagde lokaler til den årligt tilbagevendende

populære julefest i vores

kreds i Sydvestjylland.

Festklædte og fulde af forventning

ankom godt 70 gæster til festen, hvor

vi samledes i foyeren, inden vi endelig

blev lukket ind til de flot pyntede borde

med juletræ og den populære kapelmester,

Michael deLinde slog tonerne an til

aftenens begivenhed.

Kredsformanden bød deltagerne

velkommen, inden værten kom ind og

fortalte om aftenens menu, som bestod

af en række af de traditionelle gode

retter, som hører en rigtig dansk jul til.

I aftenens løb underholdt Michael med

kendte toner og akkompagnerede til en

række af de kendte julesange, som alle

sang med på.

Næsten helt ”overraskende” ankom

den verdenskendte julemand indirekte

fra Grønland efter først at have været

omkring Esbjerg Storcenter for at glæde

en række børn og voksne, inden han

Glæd dig til en musikalsk sommerfest i

Mariehaven, men husk at bestille bille terne

allerede nu!

Spastikeren 1/2011

45

>>


Selv julemanden stod i kø.

lagde turen omkring Tjæreborg for at

underholde børn og voksne og andre

barnlige sjæle, hvor han i år gav en

prøve på sin nye ”rensdyrskole”, inden

han delte juleposer ud til sukkerkolde

børn, før han drog videre ud til alle sine

andre opgaver.

Også i år var Lisbeth vært ved det

festlige amerikanske lotteri, hvor Birgit

havde meldt sig frivilligt som ”opråber”,

og en lille flok af de fremmødte børn

hjalp med at dele de festlige gevinster

ud til de heldige vindere, som fik en ekstra

julegave med hjem. Som afslutning

på en hyggelig aften spillede Michael

op til dans, inden vi godt mætte af den

gode mad og den gode stemning drog

hver til sit.

Jan Grønbæk

Nyhedsservice på mail

Hvis du ønsker at modtage vore tilbud

og informationer pr. mail, så send en

mail til:

j-gronbaek@mail.tele.dk - mærk

den ”medlemsinformation” og dit

medlemsnummer i emnefeltet (står ved

modtageradressen på dette blad). Så vil

vi fremover, nemt og hurtigt, sende vore

medlemstilbud til dig via mail.

46 Spastikeren 1/2011

Sydøstjylland 14

Jens Peder Roed

Tlf. 75 55 37 79

Dalbygade 38 B1 – 101

6000 Kolding

Mail: jproed@mail.stofanet.dk

Middag,

generalforsamling

og trylleri

Generalforsamling – nu for hele familien!

Vi afholder vores ordinære generalforsamling:

Lørdag den 19. marts kl.

12.00 på Hotel Bredehus i Bredsten,

hvor vi har sammensat et bredt program.

Dagens program er følgende:

Først spiser vi en lækker 2-retters

menu. Derefter afholder vi den ordinære

generalforsamling med dagsorden ifølge

foreningens vedtægter. Vores nye landsformand,

Lone Møller, vil være til stede.

Hun vil fortælle lidt om Spastikerforeningens

arbejde og besvare eventuelle

spørgsmål.

Herefter får vi besøg af tryllekunstneren

”MAGISTO”, som vil underholde

med sit trylleshow, hvorefter dagen

sluttes af med kaffebord. Under generalforsamlingen

vil der være en ”legetante”

til at underholde børnene, så det er en

aktivitet for hele familien. Der bliver udsendt

indbydelse til alle medlemmer.

Bestyrelsen

Vestjylland 15

Bent Ole Nielsen

Tlf. 97 14 24 83

Rønne Allé 67

7451 Sunds

Mail: bon@privat.dk

Familien Danmarks

hverdag sat på

humoristisk spids

Foredrag med familievejleder og forfatter

Lola Jensen, onsdag den 2. marts 2011

kl. 19.00-21.30. Stedet er Herning HF

og VUC, Brorsonsvej 2, 7400 Herning.

Du kender situationen. Du havde

tænkt dig at sige et, men sagde noget

andet, eller den, du sagde det til, hørte

noget andet, eller du syntes det var

perfekte sagt, men det oplevede modtageren

ikke.

Lola Jensen kan ramme de ømme

punkter og samtidig give realistiske bud

på, hvordan tingene kan ændres til det

bedre.

Tænk hvis du kunne være den bedste

del af dig selv hver dag. Tænk hvis

du kunne møde det bedste i dine omgivelser

hver dag, og det samme skete

den anden vej. Tænk hvis man oftere

blev forstået end misforstået. Tænk hvis

det bedst tænkelige kom ud af din mund

hver dag. Tænk hvis hverdagens mål og

ønsker stemte overens med handlingerne

– vejen til at undgå stress. Tænk hvis

det kunne lykkes med større sammenhæng

mellem job, familie og børn. Få

overblik, øget overskud og større familiearbejdsglæde

og skab en brok-fri zone.

Det hjælper Lola Jensen dig med.

Det koster blot kr. 50,- pr. person

at opleve dette spændende og sjove

foredrag. Vi glæder os til at se dig!

En sjov aften på

Østergaards Hotel

Fredag den 1. april kl. 18.30 på Østergårds

Hotel i Herning inviterer vi vores

medlemmer til en sjov, morsom og hyggelig

aften i fælles selskab. Kom og oplev

REVY – SHOW – VARIETE til Schou-Tur


I år tager vi endnu en gang på ”Schou-tur”

med skuespilleren og komikeren Jan Schou

og hans varietehold.

2011, hvor vi starter med en lækker 3

retters menu, hvor der under middagen

startes med underholdningen. Efter middagen

er der forrygende underholdning

med Jan Schou i spidsen. Aftenen sluttes

med musik og dans.

Deltagerprisen for hele herligheden

er blot kr. 275,- pr. person. Tilmelding

til Bent Ole på tlf. 97 14 24 83 eller

mail bon@privat.dk senest mandag den

28. februar. Vi har et begrænset antal

pladser, så det er dem, der tilmelder sig

først, der får pladserne.

Bestyrelsen

Midtjylland 16

Jørgen Knudsen

Tlf. 97 51 20 60

Asgårdvej 11

7800 Skive

Mail: jk@asgaard-online.dk

Referat på hjemmesiden

Hvis alt går vel kan du på kredsens

hjemmeside læse referatet fra vores generalforsamling,

som vi afholdt i Viborg

Bowling Center den 2/2.

Arrangementskalender

Når vi igen er kommet lidt på afstand

af vinterens kulde, vil årets kommende

arrangementer i Kreds Midtjylland blive

offentliggjort på hjemmesiden og her

under Kredsnyt. Bestyrelsen i Kreds

Midtjylland håber, at alle kommer godt

igennem vinteren 2010/2011 og siger

på gensyn i foråret 2011!

Bestyrelsen

CP-Forældregruppen

Husk at Kreds Midtjyllands forældregruppe

har udsendt foldere. Ønsker man

at rekvirere sæt af folderne, så er man

mere end velkommen til at ringe eller

sende en mail til:

Jette Thomsen tlf.: 97 58 41 68 –

e-mail: 2xj@post8.tele.dk

DEADLINES

Deadline til Spastikeren nr. 2/2011,

der udkommer medio april:

Almindeligt stof 10. marts og kredsnyt

senest 20. marts – men gerne

før. Materiale modtages på e-mail:

fh@spastik.dk

Østjylland 17

Peder Stausholm

Tlf. 86 24 42 01

Jernaldervænget 25

8220 Brabrand

Mail: stavs@stofanet.dk

Kredsformand Jørgen Knudsen havde kridtet banen op til en ny gang

bowling og generalforsamling.

UDGIVELSER I 2011

Blad Afleveres til Postvæsenet

Nr.1 14. februar

Nr.2 18. april

Nr.3 14. juni

Nr.4 19. august

Nr.5 17. oktober

Nr.6 12. december

Tilmeldingen til Slap a’

weekenden er nu i fuld

gang

Så er det ved at være sidste udkald til

årets fedeste weekend – Slap a weekenden

på Feriecenter Slette Strand fra

fredag den 29. april til søndag den 1.

maj. Det er i år 10. gang, vi holder dette

arrangement, og programmet byder som

sædvanlig på:

Spastikeren 1/2011

47

>>


• Hygge og socialt samvær med

familien og de andre er i højsædet.

• De eneste faste programpunkter er

spisetiderne.

• Tiden bruges til det, man har lyst

til – og der er nok af tilbud!

• Familier med børn/unge med CP

møder voksne med CP og omvendt.

• Hestevognstur lørdag for dem der har

lyst

• Festmiddag lørdag aften.

Sidste år var vi 107 personer,

fordelt på 32 familier, og vi havde en

fantastisk god weekend. Du kan se billeder

fra weekenden på www.spastikerforeningen.dk

(kreds 17). Ved Feriecenter

Slette Strand er der rig mulighed

for ture til Vesterhavet. Der er blot 250

meter ned til stranden og en 140 meter

lang strandsti, så man selv i kørestol kan

komme helt ud til vandet og nyde den

friske luft. Der er fri adgang til svømmehal,

sauna, motions- og aktivitetskælder

samt til at benytte handicapcykler,

mooncars, legeplads, trampolin,

bordtennis m.m. Desuden vil der være

mulighed for rideture i den flotte natur

både for voksne og børn mod en mindre

egenbetaling.

Tilmelding er efter ”først til mølle

princippet”, og der er allerede mange

tilmeldte. Så skynd dig at skrive til:

48 Spastikeren 1/2011

kimwp@mail.dk - eller ring på tlf. 86 81

11 18. Husk at oplyse hvis du har brug

for lift, og hvis du har hund med.

Kim Winckler Pedersen

Nordøstjylland 18

Asger Laustsen

Tlf. 86 44 32 21

Tinghøjvej 15, Råsted

8920 Randers NV

Mail: il.as.laustsen@fiberflex.dk

Generalforsamling

Kredsforeningens generalforsamling

afholdes mandag den 28. februar 2011.

Skriftlig indbydelse er udsendt til alle

kredsmedlemmer.

Tur til Slette Strand 2011

Kredsforeningen tur til Slette Strand

arrangeres i år i weekenden 6. - 8. maj

2011. Feriecentret ligger i naturskønne

omgivelser tæt ved Vesterhavet ud for

Fjerritslev. Det er gode muligheder

for gå- og køreture til vandet, ligesom

feriecentret har svømmehal og diverse

aktiviteter. De sidste 2 år har vi haft stor

succes med at tiltrække unge familier

med mindre børn, som har fået meget

ud af at tale med ligestillede. Skriftlig

indbydelse udsendes.

Asger Laustsen

Feriecenter Sle te Strand byder på mange spændende aktiviteter for hele

familien.

Julefest

Kredsens julefest den 18. december

havde 137 deltagere, som fik en dejlig

dag. Som sædvanligt blev julefesten

påbegyndt med en kort gudstjeneste i

”Sct. Clemens Kirke”, hvorefter der var

julehygge i ”Krybten”.

Nordjylland 19

Kirsten Hansen

Tlf. 98 29 62 97

Stakladen 32

9380 Vestbjerg

Mail: kihan@stofanet.dk

Generalforsamling

Kredsen afholder sin årlige generalforsamling

onsdag den 2. marts kl. 19.00

på Vester Mariendal skole i Aalborg. Der

er spisning fra kl. 18.00. Efter generalforsamlingen

vil Spastikerforeningens

socialrådgiver Jens Tamborg give et

oplæg om bl.a. tabt arbejdsfortjeneste,

og hvad der sker lovgivningsmæssigt,

når du bliver 18 år. Invitation udsendes

til kredsens medlemmer.

Husk fastelavnsfesten

Hvis du ikke allerede har gjort det, så er

det på høje tid at sætte X i kalenderen

ud for lørdag den 12. marts. Her afholder

vi vores store fastelavnsfest. Stedet

er Vester Mariendal skole. Invitation

udsendes.

Kirsten Hansen

Kredsforeningens

juletræsfest

Traditionen tro havde kredsforeningen

igen indbudt til juletræsfest på Vester

Mariendal Skole i Triton Hallen. Juletræsfesten

har gennem mange år været en

af de sammenkomster, som medlemmerne

har været glade for. Årsagen skal

sikkert findes i, at mange her finder et

fristed, hvor der er gode og rummelige

forhold med den rigtige julestemning.

Festen startede kl. 11.30, hvor man

efter en lille velkomsttale fra formanden,

var klar til at indtage det store julebord.


Foreningen er så heldig, at cafeteriabestyreren er en meget

dygtig kok, som kan fremtrylle den lækreste julemad.

Vores trofaste juleorkester lod julens toner give den rette

julestemning, og vi sang naturligvis en del af de gode gamle

julesange – ellers er det jo heller ikke jul. For vore yngste

og barnlige sjæle havde vi besøg af en tryllekunstner, som

klarede ventetiden, indtil der skulle danses om juletræet. Lidt

senere var vi så heldige, at julemanden ankom til Triton Hallen,

og så blev der danset om det store ægte juletræ – ikke

noget med kunstige graner her i Nordjylland. Alle havde det

dejligt i den store hal, hvor der var rigelig plads til alle. En lille

sidegevinst var, at julemanden havde juleposer med. Herefter

var der kaffe og sodavand m.m., og for at man delvis kunne

”finansiere” arrangementet, var der et amerikansk lotteri,

som var så populært, at lodderne måtte rationeres, men der

var også flotte Gjøl Trolde og andre gode ting som gevinster.

Ved 16-tiden var det ved at være slut med julefesten, og vore

medlemmer udtrykte glæde over en rigtig god juletræsfest.

Formanden

Generalforsamling og fest

Kredsen afholder generalforsamling den 2. marts og fastelavnsfest

den 12. marts 2011. Der sendes invitation ud til

kredsens medlemmer.

Bestyrelsen

Onsdagsklubben

Ring og hør lidt om, hvad der sker. Tovholder er Frederik Pedersen,

tlf. 98 38 25 12,

e-mail: fip@gvdnet.dk

Forældregruppen

Tænker du på et spændende emne, som vi skal have fat i, så

ring til tovholder Leif Køhne, tlf. 98 28 66 96,

e-mail: kornelparken270@mail.dk

Svømning

Vil du vide mere om svømmeaktiviteterne, så kontakt tovholder:

Kirsten Hansen, Tlf. 98 29 62 97,

e-mail: kihan@stofanet.dk

Voksen-netværk

Vil du være med i netværket for voksne spastikere? Så kontakt

tovholder, Jan Bang Madsen, Skovgade 6,1 - 7700 Thisted.

Tlf. 97 91 28 45,

e-mail: jbm@dsithisted.dk

325,-

430,-

Spastikeren 1/2011

49


SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT

FORENINGSBLAD

50 Spastikeren 1/2011

Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et,

kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad

er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer.

Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan

være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt

annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet.

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver,

f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort.

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores

erfaring...

FL REKLAME

Agerbakken 21 · 8362 Hørning · 7022 1870

www.flreklame.dk · fl@flreklame.dk


Eektiv

handicap ridning

i eget hjem...

tel: 3325 4002

www.lemco.dk

K. Westergaard Automobiler A/S

Høegh Guldber

75 62 51 33


Alt henvendelse til: Spastikerforeningen. Flintholm Allé 8. 2000 Frederiksberg

MMP

Id-nr. 46276

More magazines by this user
Similar magazines