06 - Dansk Erhverv

danskerhverv.dk

06 - Dansk Erhverv

6

MEDLEMSAVIS FOR 20.000 VIRKSOMHEDER

OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV

NR. 6 / 13.-15. april 2011

ALLE ER VELKOMNE

TIL DANSK ERHVERVS

ÅRSDAG 2011

EKSPORTØR I AT

LØSE KOMPLEKSE

PROBLEMER

> SIDE 03 > Side 08 > side 10

Det papirløse samfund er aflyst

Mod forventning er der

kommet flere papirsager

i det offentlige. Dansk Erhverv

og IT-Branchen opfordrer

derfor regeringen,

Kommunernes Landsforening

og Danske Regioner

til at være mere ambitiøse

i deres kommende fælles

digitaliseringsstrategi.

Af Malene Billund

”Det er dybt problematisk, at vi har

en offentlig sektor, som er gået i stå,

når det kommer til at øge andelen af

papirløse sager. Vi havde bestemt

ikke ventet den udvikling, da tankerne

om det papirløse samfund blev

skabt for 10 år siden,” siger markedsdirektør

Lene Court-Payen, Dansk

Erhverv.

Danmarks Statistik har netop udgivet

publikationen ”Den offentlige sektors

brug af IT, 2010”. Her dokumenteres

det, at den andel af myndigheder -

kommuner, regioner og staten - med

elektronisk sagsstyring, hvor mindst

50 procent af sagerne sker elektronisk,

er faldet de seneste år.

”Teknologien skaber mulighed for at

digitalisere og automatisere en stor

del af sagsgangene i den offentlige

sektor. Alligevel står det offentlige i

stampe. Det er ærgerligt, for der er

masser af smarte digitale løsninger,

som leverandørerne står klar til at

udvikle og levere. Men IT kan ikke

gøre det alene. Det kræver også et

skærpet ledelsesmæssigt fokus i det

offentlige, og forandringen skal implementeres

i hverdagen,” forklarer

Lene Court-Payen.

Myndigheder mangler

IT-strategier

Inden sommeren 2011 skal regeringen,

Kommunernes Landsforening

og Danske Regioner fremlægge en

fælles offentlig digitaliseringsstrategi

for 2011-2015. Den skal sætte

rammerne for en mere moderne og

effektiv offentlig sektor med brug af

IT og teknologi.

”I IT-Branchen arbejder vi i samarbejde

med Dansk Erhverv for en am-

Komplet HD videokonferenceløsning til fantastisk pris

Komplet 4-vejs MCU videokonferenceløsning med mulighed for både video- og

datadeling (2 skærme) samt fri opgradering af software.

1 stk. AVerComm H300 videokonferencesystem

2 stk. 42” Panasonic Full HD monitor med TV-tuner og højttaler, model TH-42LRG20

2 stk. DS Pro vægbeslag og 1 stk. kamerahylde

Kontakt DS-DISPLAY for nærmere information om forhandlere

DS-DISPLAY A/S | SKELMARKSVEJ 6 | 2605 BRØNDBY | WWW.DS-DISPLAY.DK | TELEFON 36 720 720

KÆLDERKOLD

INFRASTRUKTUR

VÆKKER VARME

FØLELSER

Dansk Erhverv finder det dybt problematisk, at det er så vanskeligt at komme papir til livs i

det offentliges sagsbehandling.

bitiøs og fremtidsorienteret national

strategi med helt konkrete målsætninger.

Den er central for digitaliseringen

og dermed effektiviseringen

af den offentlige sektor i de kommende

år. Vi skal dog samtidig have

øje for, at strategi er afgørende for

den enkelte myndighed. Ellers får vi

ikke høstet frugterne af initiativerne

fra centralt hold,” forklarer direktør

Mette Lundberg, IT-Branchen.

Lene Court-Payen finder det i den

forbindelse bekymrende, at mere

end hver tredje myndighed ikke har

ajourført sin IT-strategi inden for de

seneste to år:

”Det er simpelthen ikke godt nok, at

de enkelte myndigheder sjofler dette

arbejde. Teknologiens konstante udvikling

betyder, at vi taler om et område,

som er i eksponentiel udvikling.

Derfor går det ikke, at så mange

myndigheder ikke forholder sig strategisk

til det.”

Ifølge Danmarks Statistik har 62

procent af myndighederne en ajourført

strategi. Det vil sige en officiel,

skriftlig plan indeholdende målsætninger

og retningslinjer for myndighedens

anskaffelse eller brug af IT.

Strategien skal være ajourført inden

for de seneste to år.

Læs mere om digitalisering på side 4.

PAKKE

LØSNING

KR. 39.995,-

MARKEDSRPIS

EKSKL. INSTALLATION


DANSK ERHVERV leder 13.-15. april 2011 S 2

UDGIVES AF

BØRSEN

1217 KØBENHAVN K

WWW.DANSKERHVERV.DK

T. 33 74 60 00

F. 33 74 60 80

-

INFO@DANSKERHVERV.DK

Annoncesalg: T. 70 22 40 88

Af Jens Klarskov

Administrerende direktør

Dansk Erhverv

Forlig eller valg?

Regeringen har netop fremlagt sin 2020-plan og barsler herudover

med en vækstplan. De to initiativer skal bidrage til at holde fast i en

stram finanspolitik og skabe vækst i den private sektor. Det er den

helt rigtige kur for dansk økonomi, hvis det spæde opsving ikke skal

klinge af, før det for alvor har fået fat.

For godt nok går det bedre med dansk økonomi, end vi turde håbe

på, da krisebølgerne gik allerhøjest. Men virksomhederne mærker

stadig efterdønningerne fra krisen, og Danmark kommer til at slås

med strukturelle problemer langt ud i fremtiden. Derfor er tiden

ikke moden til at ændre kursen eller bløde op på reformkravene.

Tværtimod har vi brug for at tage endnu hårdere fat, end regeringen

allerede har gjort.

Alene de seneste tre år er det offentlige forbrug vokset med knap

29 milliarder kroner, ligesom der har været en voldsom vækst i den

offentlige beskæftigelse. Det offentlige forbrug skaber et finanspolitisk

holdbarhedsproblem. Selv om der blev gennemført en stor velfærdsreform

i 2006, vi fik halveret dagpengeperioden, og indkomstskatten

er lettet, er der stadig store udfordringer for dansk

økonomi.

Vi kommer ikke udenom, at vi bliver færre til at forsørge flere. Det

problem bliver kun værre af, at alt for mange i den erhvervsaktive

alder lever af overførselsindkomster. Vi har derfor brug for at hive

nogle af de såkaldte velfærdsrettigheder op med roden, herunder

ikke mindst efterlønnen.

Udfordringerne kræver politisk mod, for flere af ændringerne vil

ikke blive mødt af begejstring i befolkningen. Men det vil alternativet

slet ikke. Nøgleordet er økonomisk ansvarlighed, og regeringen

har vist vejen med 2020-planen og den kommende vækstplan.

Bolden ligger med andre ord hos oppositionen, der nu må vise

samme mod og bidrage til at få skabt grundlaget for et forlig. Desværre

ser det ud til, virker det til, at mange politikere foretrækker

valguniformen fremfor arbejdstøjet.

Redaktion

john veje

(ansvarshavende redaktør),

Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl,

Jesper Brønnum, Malene Billund,

Michael E.J. Stilborg,

Pernille Thorborg, lisa sandager

design: 1508

layout og tryk:

rosendahls-Schultz Grafisk

Oplag: 15.300

Udgives 16 gange i 2011

ISNN: 1903-9093

Titel: Dansk Erhvervsavis

Medarbejdere bliver mere produktive af at have muligheden for at arbejde hjemmefra.

Hjemmearbejdsdage er

til gavn for virksomhederne

Mandag den 2. maj er

udpeget til at være hele

Danmarks nye ”Nationale

Hjemmearbejdsdag”. Alle

virksomheder kan deltage

i projektet, der øger effektiviteten,

gavner familielivet

og er godt for miljøet.

Af Jesper Brønnum

Den Nationale Hjemmearbejdsdag -

mandag den 2. maj 2011 - er relevant

for alle virksomheder, der gerne vil

nyde godt af produktivitetsfordele

ved distancearbejde samt skabe trivsel

og vækst.

Initiativet kommer fra Dansk Erhverv,

Telenor, Microsoft, Dansk

Metal, Miljøorganisationen 10:10,

Fordele ved hjemmearbejde

Dansk Energi og Videnskabsministeriet.

Ifølge chefkonsulent Christian Ohm

skyldes Dansk Erhvervs engagement

i projektet, at organisationen arbejder

for at styrke virksomhedernes

konkurrenceevne.

”Ved at vise fordelene og gode eksempler

på distancearbejde er målet

at give flere danske virksomheder og

medarbejdere muligheden for at arbejde

hjemmefra, på farten eller på

andre lokationer end den fysiske arbejdsplads,”

siger han og tilføjer:

Dansk Erhverv giver samtidig vejledning

i, hvordan man kan gøre distancearbejde

til en succes, og hvilket

udstyr der er nødvendigt. Desuden

kommer vi med forslag til politikker

for distancearbejdet. Vi kan

styrke virksomhedernes konkurrenceevne

ved at integrere nye teknologiske

muligheder i at drive forretning

på en ny måde.”

• Produktiviteten

Medarbejdere bliver mere produktive af at have muligheden for at arbejde hjemmefra,

og virksomheder får derfor mere produktive medarbejdere. I forbindelse

med den nationale hjemmearbejdsdag vil en produktivitetsberegner udregne

hvor meget tid, vi sparer/vinder ved at arbejde hjemmefra.

• Work-life balance

Medarbejdere oplever bedre work-life balance ved at arbejde hjemmefra. Virksomheden

fremstår derfor som en attraktiv arbejdsplads, der imødekommer

medarbejdernes behov for fleksibilitet. Deltagerne i National Hjemmearbejdsdag

vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema omkring fordele og udfordringer ved

at arbejde hjemme.

• Klimaet

Virksomheden og medarbejderne mindsker brugen af CO2-udledninger og bidrager

derfor positivt til et bedre klima. Som en del af hjemmearbejdsdagen vil en

miljøberegner kortlægge hvor meget CO2-besparelse, der ligger i eksempelvis en

hjemmearbejdsdag pr. måned.

Tilmeld din virksomhed

Dansk Erhverv opfordrer sine medlemsvirksomheder til, at så mange af deres

medarbejdere som muligt arbejder hjemme mandag den 2. maj 2011. De deltagende

virksomheder bliver offentliggjort med deres samlede produktivitets- og

CO2-besparelse på dagen.

Yderligere information fås på: www.hjemmearbejdsdagen.dk, hvor virksomhederne

også kan tilmelde sig.


DANSK ERHVERV årsdag 13.-15. april 2011 S 3

Dansk Erhvervs Årsdag 2011

Invitation

Cambia hoy - Crece mañana

Forandring i dag

vækst i morgen

CHANGE TODAY – GROWTH TOMORROW

Veränderung heute – Wachstum morgen

Glæd dig til at møde:

Gareth Jones

professor

Prof. Gareth Jones er en af Europas mest

efterspurgte talere inden for ledelse og organisationsudvikling

og er på verdensranglisten over

managementtænkere The Thinkers 50. Han er

medforfatter til bøgerne ”Clever: Leading Your

Smartest, Most Creative People” og “Why Should

Anybody Be Led by You?” Han er tidligere

direktør for HR og intern kommunikation på

BBC, professor i organisationsudvikling på

Henley og er i dag gæsteprofessor på Instituto de

Empresa i Madrid og på INSEAD i Fontainble.

Lars Løkke Rasmussen

statsminister, V

Lars Løkke Rasmussen har været Danmarks


minister samt indenrigs- og sundhedsminister.

Han blev valgt ind i Folketinget for Venstre i 1994.


adm. direktør,

Microsoft Danmark ApS


direktør for Microsoft Danmark siden 2004 og er

blandt andet også formand for IT-branchen.

Lisbeth Knudsen

adm. direktør,

Berlingske Media

Lisbeth Knudsen har siden 2007 været administrerende

direktør for Berlingske Media og har

i høj grad været med til at gøre Berlingske til et

moderne mediehus.

Helle Thorning-Schmidt

partiformand, S

Helle Thorning-Schmidt er partiformand for

Socialdemokraterne. Hun blev valgt til folketinget

i februar 2005, og blev i april 2005 valgt som den

første kvindelige formand for Socialdemokraterne.

Jens Bjørn Andersen

adm. direktør, DSV

Jens Bjørn Anderen har siden 2007 været

adm. direktør for DSV. Før han satte sig i direktørstolen

i Danmark var han bosat i Storbritannien og

havde ansvaret for DSV’s britiske aktiviteter.

Niels Mikkelsen

CEO, IC Companys A/S

Niels Mikkelsen har siden 2008 været

administrerende direktør for IC Companys.

Han har tidligere været Nordic Country

Manager hos Esprit de Corp og Sales Manager

hos Nike Denmark og Tretorn.


DANSK ERHVERV IT 13.-15. april 2011 S 4

Det offentlige gør-det-selv på IT

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at staten og kommunerne

foretrækker selv at varetage driften af IT-miljøer

frem for at lægge opgaven ud til private leverandører.

Dansk Erhverv efterlyser et opgør med ”gør-det-selv”-attituden

i det offentlige, da det kan være både billigere og

bedre at lade private leverandører løse IT-opgaverne.

Af Malene Billund

”Den offentlige sektor er under pres

for at blive mere produktiv. I den offentlige

sektor bør der - ligesom i det

private erhvervsliv - være fokus på at

skære ind til sine kernekompetencer.

Det øger automatisk den samlede

produktivitet,” siger chefkonsulent

Christian Ohm, Dansk Erhverv, og

fortsætter:

”Drift af IT-miljøer er et af de områder,

som man med stor fordel kan

overlade til private leverandører. Der

kan være mange penge at hente. Da

IT ikke ligefrem er et borgernært område,

der kalder på varme hænder, er

det svært at se ulemperne ved i hø-

Ø-kommuner vinder på outsourcing

De meget små kommuner

vil gerne yde den samme

service til borgerne som de

store. Men det kan være

svært uden hjælp udefra.

På Samsø har man med en

total outsourcing af kommunens

serverdrift til

KMD skabt rum til bedre

borgerservice.

it

Af Malene Billund

Samsø Kommune - 114 km2 og

4.000 indbyggere. En lille kommune,

der tidligere havde store udfordringer

med at leve op til kravene

om øget digitalisering - men som nu

har fundet en løsning.

”Siden 2003 har KMD i Ballerup

stået for driften af vores servere. Vi

tog forrige år det sidste skridt og

valgte at bruge KMD’s servere og udstyr

frem for vores eget. Tidligere var

it

jere grad at anvende private IT-leverandører.”

Alligevel vælger mere end halvdelen -

58 procent - af myndigheder i staten

og kommunerne selv at stå for driften

af IT-miljøer. Det har Danmarks Statistik

undersøgt i den årlige publikation

”Den offentlige sektors brug af IT

2010”, som er udgivet i marts 2011.

Kun 29 procent af myndighederne har

i overvejende grad private leverandører

til at stå for driften af IT.

Kun få har en egentlig

IT-strategi

”Vi ved, at de eksisterende kunder i

det offentlige er glade for den fleksible

og stabile IT-leverance samt for-

det vanskeligt for os at forudse den

nødvendige serverkapacitet. Det

medførte, at vi i perioder havde problemer

med langsomme systemer,

der resulterede i dårlige brugeroplevelser.

Derfor valgte vi at købe den

nødvendige serverkapacitet som en

service. Driftsaftalen med KMD sikrer,

at vi løbende kan udvide kapaciteten,

så den svarer til vores behov,”

forklarer IT-udvikler Hans Fogh

Rasmussen, Samsø Kommune.

Mangel på kompetencer

Netop fordi Samsø Kommune er så

lille, er det svært og dyrt at få den

rette arbejdskraft til at tage sig af udfordringerne

på IT-området. Ifølge

Hans Fogh Rasmussen kan kommunen

ikke magte at opretholde den

nødvendige medarbejderstab.

”Selv om vi var fem mand til at drive

det her, skulle halvdelen af os alligevel

tage kurser hele tiden for at følge med.

Med den totale outsourcing til KMD

kan vi klare os med én fuldtids- og én

deltidsansættelse og alligevel være

med i front, når det kommer til digitalisering

og borgerservice,” siger han.

højede IT-sikkerhed, som private

serviceleverandører kan yde. Derfor

undrer det, at ikke flere benytter sig

af muligheden. Det skyldes måske, at

under halvdelen af myndighederne

har ulejliget sig med at udarbejde en

strategi for området,” konkluderer

Christian Ohm.

Ifølge Danmarks Statistik har blot 48

procent af myndigheder en strategi

for, hvilke IT-opgaver der løses internt

eller eksternt.

”Der er stordriftsfordele ved at overlade

de mange tusinder mindre og

decentrale serverrum til private serviceleverandører.

Så kan politikerne

i stedet fokusere på at formulere

gode politiske tiltag til gavn for borgerne,”

vurderer Christian Ohm.

Både pris og kvalitet

spiller en rolle

Hos en af landets helt store IT-virksomheder,

KMD, kan man bekræfte,

at stordriftsfordele er en af de væsentligste

bevæggrunde for at outsource

drift.

”Ved outsourcing ser man typisk på,

om man kan opnå besparelser i for-

Store sikkerhedskrav

Samsø er ikke den eneste ø-kommune,

der har set fordelene ved outsourcing

til KMD. Også Fanø og Langeland

har valgt at outsource. Ifølge

solution manager Flemming Møllgaard

fra KMD er de mindre kommuner

særligt sårbare, og derfor har

de særlige fordele ved outsourcing.

”Alle kommuner skal leve op til sikkerhedsstandarden

DS 484, der stiller

store krav til sikkerheden omkring

kommunernes IT, både fysisk

og med hensyn til softwaren. Det kan

være en stor opgave at varetage for

en lille kommune. Derfor vælger de

at outsource til KMD, fordi vi kan garantere

dem den rette sikkerhed,” siger

han og fortsætter:

”Udkantskommunerne har svært ved

at rekruttere og fastholde kompetent

arbejdskraft på IT-området. Vi er

specialister og har alle de kompetencer,

der skal til.”

Økonomisk forudsigelighed

På Samsø er man enige med Flemming

Møllgaard. Det kan være svært

at klare det hele selv. Med aftalen om

hold til totalomkostningerne ved at

drive egen IT-afdeling. Her har de

store IT-leverandører jo stordriftsfordele

af at have drift som en del af

kerneforretningen,” påpeger direktør

Karen Nielsen og uddyber:

”Selv om omkostninger er en væsentlig

faktor, er der ingen tvivl om, at

selve leverancens kvalitet naturligvis

også spiller en stor rolle i beslutningen

om at outsource drift. Vi har eksempelvis

set en del ø-kommuner outsource

primært på baggrund af de stigende

krav til sikkerhed og manglen

på de nødvendige kompetencer”.

Dansk Erhverv ærgrer sig over det

høje antal af offentlige myndigheder,

der har været udsat for alvorlige problemer

i forhold til IT-sikkerhed.

Forhold som typisk kunne have været

undgået ved at overlade til de private

serviceleverandører, der har ITdrift

som kernekompetence.

Ifølge Danmarks Statistik blev næsten

hver tredje myndighed udsat for

virusangreb med alvorlige tab til

følge, og en ud af fem oplevede alvorlige

datatab på grund af manglende

backup i 2010.

Samsø er ikke den eneste ø-kommune, der

har set fordelene ved at outsource IT-driften.

total outsourcing er der ifølge IT-udvikler

Hans Fogh Rasmussen skabt

ro i kommunen, så medarbejderne

kan koncentrere sig om det, de er

gode til.

”Vores IT-økonomi er blevet rimelig

forudsigelig, og det er en stor fordel.

Desuden er der skabt ro på driften,

og vi kan koncentrere os om at give

den bedst mulige service til borgerne

- uden at være bange for, at vi pludselig

halser bagefter,” fortæller han.


DANSK ERHVERV 13.-15. april 2011 S 5

Tilbuddene gælder til og med d. 7. maj 2011. Forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

ENDELIG

FORÅR

SUPER

TILBUD

6925 SPAR

2007 Bodegas Palacio

Tempranillo DOC

Rioja, Spanien

Lagret i 6 måneder på egetræsfade. Her er en rig

og ekspressiv duft af mørk frugt og lidt egetræ.

En flot fyldig vin med moden rød frugt og bløde

tanniner. En lille smule fadpræg giver en god

balance i eftersmagen.

TILBUD 2 FL.

100 00

Normalpris 69 75

Pr. fl.

3950 SPAR

2008 Fabiano Ripasso ”Storica”

Valpolicella Classico Superiore DOC

Veneto, Italien

Top Ripasso fra en af de bedste producenter i

området. En ”lille Amarone” der vil bide skeer med

de store vine fra Italien. Tæt nærmest sort-rød farve.

Duft af mørk chokolade og varme brombær. Kraftfuld

smag med et væld af bær, mokka og

chokolade. Blød med en fin lille restsødme.

TILBUD

99 75

Normalpris 149 75

5000 SPAR

Beni di Batasiolo

En af de bedste producenter

i Piemonte, Italien

2008 Barbera d'Asti DOC, ”Sabri”:

Lagret 10 måneder på egetræsfade.

Tør, fint afbalanceret med røde bær

og en ren, blød eftersmag.

2009 Langhe Chardonnay

”Serbato”:

Vinen er lys med smukke gyldne

reflekser. Smagen er tør og

forfriskende med liflig citrus og

varm frugt i den lange eftersmag.

Normalpris 8975 20000 TILBUD 3 FL.

Perfekt til

påskens lam

Josef Andert

Neusiedlersee, Østrig

Opdag østrigsk vin når det er bedst.

2009 Grüner Veltliner, Reserve: Let og

super elegant med citrus og strejf af hvid

peber, ananas og fersken.

2008 St. Laurent, Barrique: Lagret 18

måneder på egetræsfade. Imponerende

smag med noter af røde bær og flot balance.

TILBUD 2 FL.

150 00

Normalpris 99 75

Camus Ile de Ré

Fine Island Cognac

Cognac, Frankrig

TILBUD

Pr. fl.

Fremstillet helt unikt på druer fra øen Ile de

Ré der ligger i havet ud for Cognac distriktet.

Cognacen er lagret på øen, og har en mere

saltet og intens karakter end Camus cognac

normalt byder på.

349 00

Normalpris 399 00

2007 Château

Chêne Liège

Pomerol, Frankrig

Her er en smuk balanceret vin fremstillet hovedsageligt

på Merlot-druen, der i denne rødvin leverer en fløjlsblød

struktur og en klassisk tør eftersmag. Druerne

høstes fuldmodne, og vinificeringen sker efter

traditionelle metoder. Vinen lagres i op til 12 måneder

på en kombination af ståltanke og egetræsfade. 2007

Château Chêne Liège er fuldt ud drikkeklar, og vil nyde

godt af en dekantering inden servering.

Denne vin har en smuk teglfarvet kant med en flot

rød kerne i glasset. Smagen byder på klassiske

Pomerolnoter som læder, solbær og hindbær. Vinen

er silkeblød i strukturen, og den røde frugt spreder

sig flot i munden.

TILBUD

99 75

Normalpris 149 75

La Consulta Reserva

Finca La Celia

Mendoza, Argentina

2009 Chardonnay: Flot struktur, citrus, vanilje fra

fadlagringen og en god balance.

2009 Cabernet Sauvignon: Solbær og blommer,

vanilje fra fadlagringen og bløde afrundede tanniner.

2009 Malbec: Krydderi fra fadlagringen, bløde tanniner,

brombær og peber samt en god fylde i eftersmagen.

TILBUD 2 FL.

119 00

Pr. fl. Normalpris 69 75

5000 SPAR

4950 SPAR

I flot

original

gaveæske

2006 Leoncelli,

Biferno Riserva DOC

Molise, Italien

Lagret 18 måneder på egetræsfade. Her er

utrolig meget karakter og harmoni, noter af

moden frugt, især blåbær, og sødme fra

fadlagringen i et godt prisniveau.

TILBUD 6 FL.

118 50

SPAR

Danmarks største og ældste kæde af vinhandlere • Find nærmeste forhandler på www.skjold-burne.dk • Tlf. 43 45 14 22

Pr. fl.

300 00

Normalpris 69 75

5000 SPAR

Pr. fl.

SUPER

TILBUD

5 stjerner

i B.T.

NYHEDER

2050 SPAR

Tilmeld dig

vores nyhedsbrev på

www.skjold-burne.dk


DANSK ERHVERV velfærd 13.-15. april 2011 S 6

En redningskrans til velfærden

Dansk Erhverv lancerede i

det tidlige forår kampagnen

Socialt Samspil, der

skal sætte fokus på, at selvejende,

frivillige og socialøkonomiske

aktører spiller

en væsentlig rolle for løsningen

af samfundets velfærdsopgaver.

velfærd

Af Pernille Thorborg Jasper

Den danske velfærd er en langsomt

synkende skude. Hvis vi ikke tænker

kreativt i løsningen af vores velfærdsopgaver

fremover, så vil skuden

fortsætte med at tage vand ind

og til sidst gå til bunds.

Det er baggrunden for, at Dansk Erhverv

i det tidlige forår lancerede

kampagnen Socialt Samspil, som

sætter fokus på de selvejende, frivillige

og socialøkonomiske virksomheder

som en del af løsningen på velfærdsproblemet:

”Vi ser et helt klart behov for at tage

en seriøs debat om, hvordan vi vil opretholde

velfærdsniveauet i fremtiden.

Vores bud er, at de frivillige og

selvejende aktører bør spille en helt

afgørende rolle. Vi kan som samfund

gøre langt mere for at høste fordelene

ved at inddrage selvejende initiativer

i opgaveløsningen. Men det

kræver, at vi sikrer dem bedre vilkår,

og det er det, vores kampagne sætter

fokus på,” siger Marie Louise Løvengreen

Rasmussen, chef for offentligprivat

samarbejde, Dansk Erhverv,

og fortsætter:

”På trods af et øget politisk fokus på

at inddrage ikke-offentlige aktører,

ser vi, at de rent faktisk er på retur på

nogle områder. For 25 år siden var

for eksempel halvdelen af daginstitutionerne

i Danmark ikke-offentlige. I

dag er det ikke engang en fjerdedel,

og den udvikling er ikke positiv.”

Ikke tjent med

offentligt monopol

Selvejende, frivillige og socialøkonomiske

aktører skaber en betydelig

merværdi på velfærdsområdet. Det

gør de ved at sikre en reel mangfoldighed

i opgaveløsningen, så samfundet

kan håndtere de mange og

forskelligartede behov og dermed tilbyde

flest mulige borgere en tilfredsstillende

ydelse.

”Vi kan ikke være tjent med et offentligt

monopol på velfærdsområdet.

Alle borgere er ikke ens, og derfor

har vi brug for mangfoldighed i opgaveløsningen,

så vi sikrer forskellige

løsninger til forskellige behov.

Det kan de frivillige og selvejende aktører

være med til at løse,” påpeger

Marie Louise Løvengreen Rasmussen.

Socialt Samspil

Kampagnen er skudt i gang af

Dansk Erhverv i samarbejde med:

• Blå Kors.

• ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes

Brancheorganisation.

• Diakonissestiftelsen.

• Frelsens Hær.

• Incita - erhvervsdrivende fond for

beskæftigelse og et rummeligt arbejdsmarked.

• KFUKs Sociale Arbejde.

• Menighedernes Daginstitutioner.

• Den Sociale Udviklingsfond.

Kampagnen kulminerer med en

større konference i juni måned.

Læs mere om kampagnen og den

kommende konference på:

• www.danskerhverv.dk

Socialminister Benedikte Kiær var med til at skyde kampagnen om socialt samspil i gang tidligere

på foråret. (Foto: Kaj Bonne).

Frivillighedsår

og konkurrencepakke

Kampagnen er sat i søen i forlængelse

af, at 2011 er udnævnt til frivillighedsår.

Samtidig har regeringen

sat særligt fokus på offentlig-privat

samarbejde med den nyligt offentliggjorte

konkurrencepakke.

”Vi kan ikke være tjent

med et offentligt monopol

på velfærdsområdet.”

Marie Louise Løvengreen Rasmussen,

chef for offentlig-privat samarbejde,

Dansk Erhverv

Den består af en række forslag, der

skal øge konkurrencen om de offentlige

opgaver. Blandt andet vil regeringen

skabe bedre rammer for private

på daginstitutionsområdet og

gøre interaktionen mellem offentlige

og ikke-offentlige aktører lettere.

”Vi ser mange gode takter i konkurrencepakken.

Forhåbentlig vil forslagene

være med til at understøtte, at

de frivillige og selvejende kommer i

spil til flere velfærdsopgaver. Vi må

tænke kreativt, hvis vi skal have råd

til velfærden, og det har regeringen

gjort,” konkluderer Marie Louise Løvengreen

Rasmussen.

Forslagene i regeringens konkurrencepakke

spiller efter hendes opfattelse

fint sammen med de 13 forslag,

som Dansk Erhverv selv har lanceret

i forbindelse med kampagnen Socialt

Samspil:

”Forslagene er vores bud på, hvad

der skal til for at sikre en tidssvarende

ramme for samarbejdet med

det offentlige på velfærdsområdet.

Det er nødvendigt at finde en ny

måde at levere velfærdsydelserne

fremadrettet i Danmark. Vores forslag

skulle gerne være med til at gøde

jorden for, at de frivillige og selvejende

bliver en væsentlig del af fundamentet

for det.”

Vil ikke være kopier

tilsat ”lidt frivillighed”

Om baggrunden for Diakonissestiftelsens

engagement i kampagnen siger

generalsekretær Hanne Thomsen:

”Diakonissestiftelsen løser mange

forskelligartede opgaver for det offentlige.

Som civilsamfundsaktører

vil vi ikke bare være kopier af offentlige

eller private virksomheder tilsat

"lidt frivillighed". Vi har engageret os

i Dansk Erhvervs kampagne om So-

13 forslag fra

Dansk Erhverv

om socialt samspil

• En klar målsætning for andelen

af ikke-offentlige aktører på velfærdsområdet.

• En ny metode for konkurrence

på velfærdsområdet, der kan benyttes,

hvor en traditionel udbudsmodel

ikke er anvendelig eller

hensigtsmæssig.

• En klar offentlig målsætning om

at sikre større gennemsigtighed i

den offentlige prissætning.

• En ny enhed under Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen,

der skal sikre lige og fair konkurrence

på velfærdsområdet.

• At selvejende, frivillige og socialøkonomiske

aktører skal have

samme adgang til at søge samme

midler og puljer som offentlige

aktører.

• En undersøgelse af rammevilkårene

for selvejende, frivillige og

socialøkonomiske aktører på velfærdsområdet.

• Etablering af et videncenter for

offentlig-privat samarbejde på

velfærdsområdet.

• Et krav om klar adskillelse af

henholdsvis udførerfunktionen

og bestiller- og tilsynsfunktionen.

• At fordelene ved digitalisering af

den offentlige sektor udnyttes på

velfærdsområdet.

• En anerkendelse af virksomhedernes

selvstændige beslutningskompetence.

• En mulighed for at oparbejde

overskud og afvikling af retssikkerhedslovens

§ 43.

• Bedre mulighed for stordriftsfordele.

• Bedre mulighed for afknopning -

det vil sige at overgå fra kommunalt

til selvejende.




Kampagneoplægget ”Social Velfærd

2011” kan læses på Dansk Erhvervs

hjemmeside:

• www.danskerhverv.dk

cialt Samspil, fordi vi efterlyser nye

regler og rammer for samspillet,

hvor vores værdier, faglige kunnen

og udviklingskraft kan bidrage til nye

velfærdsløsninger.”


DANSK ERHVERV 13.-15. april 2011 S 7

Gør vi forskel på

erhvervskunder?

Ja, selvfølgelig gør vi det.

Kundernes behov er forskellige.

Det gælder naturligvis også dig og din virksomhed – med

de særlige behov, udfordringer og muligheder, som det fører

med sig. Vi byder på målrettet og professionel rådgivning, der

giver handlekraft. Erhvervsrådgiveren er omdrejningspunktet

og trækker specialister på banen, når det er nødvendigt.

Bestil et møde på jyskebank.dk/erhvervskunde – så laver vi et

uforpligtende oplæg.


DANSK ERHVERV videnservice 13.-15. april 2011 S 8

Eksportør i at løse

komplekse problemer

Virksomheden Designit satser på at blive verdens førende

i strategiske designløsninger.

Af Kristian Kongensgaard

Det er nærmest symbolsk for dansk

erhvervslivs udvikling fra landbrug,

over industri til nu videnservice, at

designvirksomheden Designit har til

huse i det nedlagte mejeri Enigheden

i Københavns nordvestkvarter.

Designit er ikke kun Danmarks førende

inden for sit felt, men også Europas.

Ambitionerne stopper imidlertid

ikke her:

”Det kan lyde voldsomt, men faktisk

arbejder vi stenhårdt på at blive verdens

største inden for vores felt. Vores

størrelse og bredde giver os både

autoritet og kapacitet til at arbejde

med erhvervslivets superliga. Hvilket

igen gør, at vi kan tiltrække og

fastholde de bedste medarbejdere.

Så for os er vækst bydende nødvendigt.

Ikke fordi vi har volumensyge,

men fordi vores motor er mennesker,

deres talent, flid og perspektiv. Så jo

flere kolleger, desto bedre er vi til at

hjælpe vores kunder,” siger partner

og direktør for virksomhedens Brand

and Communication, Martin Delfer,

der også er formand for Danish Design

Association.

Virksomhedens kunder er først og

fremmest erhvervslivets store flagskibe,

både i Danmark og globalt.

Hovedparten af de udenlandske kunder,

der får hjælp fra de danske kontorer

i København og Århus, kommer

fra Asien, USA og Tyskland.

Satser på mere flyvehøjde

Når der årligt udklækkes 90.000 nye

designere i Asien, vil verdensdelen i

stigende grad blive et konkurrencepræget

marked. Men Designit har et

bud på, hvordan den konkurrence

skal imødekommes. Martin Delfer

siger:

”Vi satser til stadighed på at opnå

mere flyvehøjde. Vi skal bevæge os

længere og længere op i virksomhederne

og arbejde med de forretningsstrategiske

agendaer. Vi skal tidligst

muligt ind i værdikæden. Vi skal løse

endnu mere komplekse problemstillinger.”

Mens danske industrivirksomheder

har været igennem en proces med

udflagning af tusindvis af arbejdspladser

de senere år, så udnytter Designit

de positive muligheder af

denne udvikling.

Designit

videnservice

• Blev etableret i 1991.

• Har cirka 180 medarbejdere,

hovedparten i Danmark.

• Har kontorer i Århus, København,

Paris, München, Oslo,

Shanghai, Gøteborg, London og

Madrid.

• Forretningsområderne er produktdesign,

interaktiv design,

instruktionsdesign, branding og

kommunikation, designresearch

og servicedesign.

Martin Delfer, til venstre: ”Vi arbejder med en metodebaseret kreativitet. Derfor er det ikke tilfældigt,

at Designit er en danskfunderet virksomhed.”

Selv om produkterne fremstilles i

lavtlønslande, bliver kravene til design

ikke mindre. Design handler

ikke kun om, at produkterne skal se

smarte ud:

”Med et godt design skal man kunne

tage en vare i brug uden at læse

brugsanvisningen,” lyder det fra

Martin Delfer.

”Med et godt design skal

man kunne tage en vare i

brug uden at læse brugsanvisningen.”

Martin Delfer, direktør, Designit

Vi er ikke kunstnere

Dansk design er ganske vist ikke noget

nyt, men det har været præget af

enkeltpersoner. Designit ønsker derimod

ikke at gøre virksomhedens

medarbejdere kendte, men vil i stedet

skabe en såkaldt ”ekstrem kollektivisme”:

”Vi er ikke kunstnere, men arbejder

med en metodebaseret kreativitet.

Derfor er det ikke tilfældigt, at Designit

er en danskfunderet virksom-

-

hed. Skolen har lært os fællesskab og

kreativitet, og det er blevet en af vores

nationale styrker. Vi er gode til

komplekse processer, hvor asiaterne

er gode til teknologier og funktionelt

set de færdige produkter.”

Det betyder imidlertid ikke, at Designit

ikke kan lære noget af andre:

”Når vi etablerer kontorer ude i verden,

er det blandt andet for at knytte

nye kompetencer til virksomheden.

Vi er ved at åbne i Madrid, og det

spanske kontor, vi kobler til familien,

er eminente til research og interaktion.

Tyskerne har godt styr på

forbrugerelektronik, og i Danmark er

vi særligt kompetente inden for

energi, finance, media og healthcare.”

Det glæder Martin Delfer, at design

får mere og mere bevågenhed:

”Flere og flere virksomheder arbejder

strategisk med design. Det vidner

heldigvis om en øget forståelse

for, at design bør være forankret i

virksomhedens topledelse og ikke

parkeres langt nede i organisationen.”


DANSK ERHVERV videnservice 13.-15. april 2011 S 9

Masser af vækst og

job i serviceeksport

Succesfuld serviceeksport

kræver nye kompetencer

i dansk eksportfremme,

mener Dansk Erhverv.

Af Lene Court-Payen

Markedsdirektør

for Rådgivning &

Videnservice

Dansk Erhverv

videnservice

Serviceerhvervene står over for en

række udfordringer, som begrænser

eksportmulighederne. Det anslås, at

Danmark går glip af serviceeksport

på mindst 9 milliard kr. årligt inden

for IT og kommunikation samt forretningsservices

som arkitektvirksomhed,

vikarrekruttering og reklame.

Det går nemlig alt for langsomt med

at implementere EU’s servicedirektiv.

Et indre marked for serviceydelser

kan ifølge beregninger fra Centre

for Economics and Business Research

for Dansk Erhverv skabe 5.500

nye arbejdspladser i danske virksomheder

igennem bedre markedsadgang,

øget effektivitet og lavere

priser for købere af tjenesteydelser.

Manglende viden om eksportmuligheder,

problemer med at opnå finansiering

og med at tiltrække kvalificeret

arbejdskraft fra udlandet, der

har indsigt i eksportmarkeder, er

store sten i skoen på vejen mod vir-

keliggørelsen af dansk serviceeksport.

Der er tillige en række konkrete

barrierer, som hindrer serviceeksport

- blandt andet bureaukrati og

komplekse regler, herunder særlige

krav til dokumentation, langsommelige

godkendelsesprocedurer, bestikkelse

og korruption. Ligeledes er det

et problem, at mange virksomheder

oplever, at det er svært at finde de

rigtige kontakter i udlandet.

Det kan kun gå for langsomt

Servicevirksomhedernes internationaliseringsarbejde

skal derfor understøttes

af et dansk eksportfremmesystem,

som bidrager med viden

om nye markedsmuligheder inden

for immaterielle services og helhedsløsninger,

der integrerer hele værdikæden

fra idé- og konceptudvikling

til salg og markedsføring. Eksportfremmeordningerne

skal geares til

også at gavne små og mellemstore

virksomheder i serviceerhvervene.

Dansk Erhverv opfordrer til, at Danmarks

Eksportråds konsulenter udbygger

såvel deres kompetencer som

kapaciteten til at rådgive og assistere

servicevirksomheder. Også de regionale

væksthuse skal vejlede servicevirksomheder

om eksportaktiviteter

bedre. Desuden skal den danske regering

oprette flere internationale

innovationscentre, som bør fokusere

mere på serviceerhvervenes eksportmuligheder.

Det samfundsøkonomiske

potentiale er ganske betydeligt,

så det kan kun gå for langsomt med

at styrke rammerne for serviceeksport.

Der er mange, der godt kan lide trygheden i at have sin pension på en gennemsnitsrente.

Problemet er bare, at det giver mindre i den sidste ende. Når vi så anbefaler pension med

markedsrente, er der mange, der gerne vil kende lidt til sikkerheden i den løsning.

Modellen er sådan set meget enkel. Jo tættere du kommer på din pensionsalder,

des mere sikkert investerer vi dine penge. Så ja, pension baseret på

markedsrente siger vi klart ja til.

Spørg Danmarks største pensionsselskab om lige dét, du vil,

på facebook.com/pfapension

Dansk Erhvervs Videnstafet 2011 blev overrakt på Børsen af videnskabsminister Charlotte

Sahl-Madsen, der her ses sammen med blandt andre repræsentanter for vindervirksomhederne

og dommerjuryen. (Foto: Lars E. Andreasen).

IT med fingerspitzgefühl

og faggrænser der krydses

Dansk Erhverv hædrede i år virksomhederne

Hedal Kruse Brohus og Innovisor med Videnstafet-prisen

som Danmarks mest nytænkende og ambitiøse videnvirksomheder.

Af Malene Billund

Vinderen i kategorien ”Digital & Teknologi”

Hedal Kruse Brohus, er

kendt som Danmarks førende inden

for udvikling af avancerede webløsninger.

”Hedal Kruse Brohus har vist imponerende

resultater baseret på en til

tider kaotisk tilgang til innovation,

men samtidig med konstant fokus på

medarbejdernes potentiale, udvikling

og inddragelse,” sagde dommerpanelets

formand, Steffen Lüders,

ved overrækkelsen af Videnstafetten

2011.

Hedal Kruse Brohus lancerede ved

sin start i 2002 sloganet ”IT med fingerspitzgefühl”.

Vinderen i kategorien ”Rådgivning &

Kreativitet” blev managementfir-

videnservice

maet Innovisor, der udmærker sig i

den højt specialiserede niche inden

for sociale netværksanalyser.

”Innovisor har imponerende hurtigt

opnået en markant vækst. Det skyldes

ikke mindst, at konsulentvirksomheden

tænker nyt og tværfagligt

og på forbilledlig vis udbyder services,

der krydser faggrænser, men til

en nøje udvalgt kundegruppe,” sagde

Steffen Lüders.

Dansk Erhvervs Videnstafet-pris gives

ikke for fortidens præstationer,

men på forventet efterbevilling til

virksomheder, der aspirerer til at

blive en af den fremtidige videnservicebranches

absolutte højdespringere.

Ved bedømmelsen bliver der lagt

vægt på tre overordnede kriterier:

Forretning, innovation og ledelse.


DANSK ERHVERV transport 13.-15. april 2011 S 10

transport

Dansk Erhverv ønsker en landsdækkende trafikmodel, der belyser behovet for de enkelte infrastrukturprojekter.

Kælderkold infrastruktur vækker varme følelser

Kommende investeringer i

infrastruktur bør besluttes

ud fra deres samlede nytte

for samfundet.

Af Martin Aabak

Markedsdirektør

for Transport

Dansk Erhverv

Stort set alle danskere har en mening

om, hvad det vigtigste trafikprojekt

er. Prioriteringen for den enkelte er

som oftest klar og betinget af forståelig

selvinteresse. Idéerne kan veksle

fra flere overdækkede cykelstativer

ved det lokale trinbræt til en Katte-

Hærvej, havnetunnel

og Kattegat

Vognmand Jørgen Egeskov,

Vamdrup Specialtransport ApS,

formand for Dansk Transport og Logistik,

medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse:

gatbro til mere end 100 milliarder kr.

Vi bevæger os stort set alle dagligt ud

i infrastrukturen - på gåben, cykel,

bil, tog, skib eller fly. Transporttiden

er for de fleste en irriterende mellemperiode

- særligt når man bliver

forsinket. Frygten for forsinkelser

gør sig endnu mere gældende for erhvervstrafikken.

Her er selve planlægningen

og udførelsen af transporten

formålet med aktiviteten. Det

betyder, at enhver forsinkelse koster

tid, og tid er i særdeleshed penge.

Meningerne om hvad, hvor og hvornår,

vi skal investere i konkrete projekter,

er derfor særdeles dybfølte,

velargumenterede og markante i

transporterhvervet.

Der er simpelthen knyttet en bundlinje

til følelserne samtidig med, at

en stor del af de mennesker, der beskæftiger

sig med logistik og transport,

bruger en stor del af dagligdagen

på dansk og international infra-

”Det vigtigste lige nu er ikke det enkelte projekt. Det vigtigste er at se projekterne

i sammenhæng og få lagt en prioriteret plan, der skal løbe de næste 20-

30 år, og sikre planen med de nødvendige bevillinger hvert år. Der er ikke behov

for flere undersøgelser.

Skal jeg pege på konkrete projekter, er det for nord-syd-trafikken nødvendigt

med en ny motorvej langs den gamle Hærvej. Dels for at sikre den erhvervsmæssige

udvikling i Midtjylland, og dels for at aflaste den hårdt pressede østjyske

motorvej.

Der er også behov for en havnetunnel i København, både for at lette trafiktrængslen

i selve hovedstaden og for at give mere plads på vejene omkring

byen.

For det tredje en fast forbindelse over Kattegat via Samsø for at tilgodese østvest-trafikken.

I længden kan hverken Storebæltsforbindelsen eller de to

broer over Lillebælt klare trafikpresset.”

struktur. De ved, hvad de snakker

om.

Endelig har samfundet også en stor

interesse i, at trafik og transport virker.

Nationen går i stå uden transport.

Allerede i dag spilder danskerne

dagligt mere end 200.000

timer i trafikken.

Interesserne er mange. Trafikområdet

får derfor ofte skudt i skoene, at

selv meget massive infrastrukturprojekter

er filtret ind i lokalpolitiske interesser

og politiske studehandler.

Det mest berømte eksempel er vel

forliget om bygning af en Storebæltsbro,

der inkluderer 2 nordjyske motorveje,

som man fortsat er meget

glad for i lokalområdet.

Tunneler, motorveje

og magnettog

Ønskerne er mange: Havnetunnel i

København og Aarhus, hærvejsmotorvej,

fast forbindelse fra Helsingør

HVILKE INFRASTRUKTURPROJEKTER SKAL VI PRIORITERE HØJEST?

Hærvej, Kattegat

og Køge

Ove Søltoft, speditør og indehaver af

JN Spedition A/S i Herning og Køge:

Foto: Gwyn Nissen, Danmarks Transport-Tidende

til Helsingborg, fra København til

Aarhus over Samsø, ny Limfjordstunnel,

ny Lillebæltsbro, magnettogsringforbindelse

København-Aarhus-

Odense for blot at nævne nogle.

Selv i opgangstider og med øget brug

af offentligt-privat samarbejde har

Danmark hverken råd eller kapacitet

til at bygge det hele på én gang. Derfor

må der prioriteres.

Dansk Erhverv mener, at der skal

udarbejdes en landsdækkende trafikmodel,

der belyser behovet for de

enkelte infrastrukturprojekter. I det

mindste har vi brug for en uafhængig

vurdering af projekterne hver for sig.

Det vil give mulighed for en rangordning

af infrastrukturprojekterne ud

fra den nytte, det samlede samfund

vil have af investeringen.

Det vil give et kedeligere, men mere

retvisende og effektivt investeringsbillede.

I sidste ende er det til gavn

for os alle.

”For at sprede trafikken i Øst- og Midtjylland og aflaste Trekant-området og

Vejlefjord-broen bør der anlægges en Hærvejs-motorvej. Det vil også rette op

på den store fejl, politikerne begik ved at lade motorvejen fra Herning ramme

Vejle mod nord i stedet for at gå vest om byen. Nu belaster linieføringen Vejlefjord-broen

unødigt.

Alle de flaskehalse, der opstår på motorvejene på Fyn og i Jylland, vil i stort

omfang blive løst med en Kattegatforbindelse fra Kalundborg over Samsø til

syd for Århus.

For at tilgodese hovedstadsområdet og for at kunne tiltrække transitgods til

og fra det øvrige Skandinavien er det prisværdigt, at Køge foruden jorden og

placeringen også har den lokale politiske vilje til at rumme et effektivt transportcenter.

Med både havn, motorveje og en ny jernbane vil det være det ideelle

sted. Desværre har landspolitikerne lagt planen om en combiterminal for

jernbanegods i mølposen og i stedet peget på Taastrup. Det er en fejlplacering,

da den ikke ligger på den direkte linieføring for Fehmern-Skandinavien.”


VI SES MÅSKE

Fairplay kontrol hos erhvervslivet.

Følg med på skat.dk


DANSK ERHVERV fakta 13.-15. april 2011 S 12

••

••

Lige pa

webben

Her er et udpluk af nyheder, kampagner

og temaer, der i deres helhed kan læses på

Dansk Erhvervs hjemmeside:

www.danskerhverv.dk

• Nye ferieregler gør det dyrere at fritstille medarbejdere

Ny ændring af ferieloven betyder, at prisen for at fritstille en medarbejder bliver

højere, og det bliver mere bøvlet for virksomhederne, vurderer Dansk Erhverv.

De nye ferieregler træder i kraft pr. 1. maj 2011.

• Årets Nøglehulsbutikker fundet

Forbrugervejledning om og markedsføring af det fællesnordiske ernæringsmærke.

Det er, hvad forbrugerne har lagt vægt på, da de stemte om, hvem der

skal være Årets Nøglehulsbutik 2011. Ni butikker vandt; en fra hvert geografisk

område i landet.

Vidste du at

Dansk Erhvervs Avis:








Ønsker du at vide mere? Så kontakt vores

annoncebureau Dansk Mediaforsyning

på tlf.: 8948 5055 og få en

uforpligtende snak omkring

dine muligheder.

MDM

Videnservice på vej ud af krisen

Dansk Erhvervs barometer

for videnservice tegner et

positivt billede af 2011 for

videnservicebranchen.

Af Malene Billund

Oven på krisen ser rådgivningsvirksomhederne

nu lysere på fremtiden

og forventer stigende omsætning.

Flere i branchen har endda planer

om at ansætte nye medarbejdere og

tør investere igen, konstaterer Dansk

Erhverv, der repræsenterer 1.300 videnvirksomheder.

Dansk økonomi har oplevet en nedgang

i aktiviteten. Selv om det nu går

fremad, og 2010 blev et år med lav

økonomisk vækst, er der stadig tale

om en meget langsom økonomisk

genopretning. Videnservice har også

mærket krisen, men oplever nu en

positiv økonomisk udvikling.

”Det er positivt, at virksomhederne

inden for videnservice ser med en vis

optimisme på fremtiden. Krisen har

været hård for rådgivningsvirksomhederne.

Men vi oplever, at mange

har benyttet den økonomiske krise

som et afsæt til nytænkning og innovation.

Vi skal dog have flere virksomheder

med på innovationsbølgen,

for der er en tæt sammenhæng

mellem virksomheders innovationsevne

og landets produktivitet,” siger

markedschef Jannik Schack Linnemann,

Dansk Erhverv.

2011 tegner positivt

Under ét har videnservicebranchen

stabiliseret sig efter finanskrisen.

Der er positive tendenser for 2011,

om end billedet varierer, når man ser

på de enkelte brancher inden for videnservice.

”Videnservicebarometeret tegner et

billede af en stærk IT-branche, der

for alvor er ved at lægge krisen bag

sig, mens arkitekterne stadig ømmer

sig efter byggebranchens kollaps.

Stigende tillid blandt forbrugerne er

et positivt tegn for reklamebranchen

og åbner op for muligheden for

vækst i 2011. Revisorerne kommer

også ud med skindet på næsen og en

beskeden nedgang i omsætningen.

Så alt i alt ser fremtiden lysere ud,”

konkluderer Jannik Schack Linnemann.

Ny skatteminister budt velkommen

af Dansk Erhverv

Skatteminister Peter Christensen gæstede fornylig Dansk Erhverv, der var

vært for en rundbordssamtale mellem medlemmer af organisationens skattepolitiske

udvalg og den nye minister. Det var for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder

en anledning til på et tidligt tidspunkt af ministerens embedsperiode

at spille væsentlige skattepolitiske synspunkter på banen. På mødet

blev blandt andet diskuteret retssikkerhed, selskabsskat, energiafgifter, fedtafgift,

grænsehandel, kørselsafgift på lastbiler, sort arbejde og finansiering af

den skattepolitiske ønskeseddel. På billedet ses fra venstre direktør Christian

T. Ingemann, Dansk Erhverv, skatteminister Peter Christensen og Ole Bendixen,

der er koncernskattechef hos Novo Nordisk og formand for Dansk Erhvervs

skattepolitiske udvalg. (Foto: Jesper Brønnum).


DANSK ERHVERV fakta 13.-15. april 2011 S 13

UDBUD

Få adgang til udbud i hele verden

Til arrangementet Go Global kan du og din virksomhed blive

klogere på, hvordan I kommer i betragtning til udbud i hele

verden.

• Onsdag den 11. maj 2011.

• Kl. 13-17.

• Axelborg, København.

Af Pernille Thorborg Jasper

Hvorfor nøjes med at byde på det danske marked, når man kan få adgang

til udbud i hele verden? Det er tanken bag arrangementet Go Global.

Go Global er arrangeret af Udbudsvagten, som løbende følger antallet

og typen af udbud - ikke bare i Danmark, men også i resten af verden -

og det kan din virksomhed nu drage nytte af.

”Det her er en oplagt mulighed for virksomheder, der er interesserede i

at høre mere om internationale udbud og om de store eksportmuligheder,

der er forbundet med det. Vi ved, at potentialet er rigtig stort, men

at mange virksomheder synes, det er svært at overskue processen. Det

kan Go Global forhåbentligt ændre på,” siger chefen for offentlig-privat

samarbejde i Dansk Erhverv, Marie Louise Løvengreen Rasmussen.

Succes på det internationale marked

En af de virksomheder, der har stor erfaring med internationale udbud,

er Mercuri Urval.

"Vi har haft god succes med at indgå rammeaftaler med internationale

koncerner som British Telecom, Vestas, Telco, EADS, Posten Norden

og med internationale organisationer som Europa-Kommissionen,

Den Europæiske Centralbank og Det Europæiske Rumagentur. At

vinde internationale udbud kræver en arbejdsmæssig investering - en

investering, som kan betale sig,” siger administrerende direktør Christian

Kurt Nielsen, og fortsætter:

”Det stiller store krav til os som leverandør om at være dygtige til at

specificere og dokumentere vores ydelser og erfaringer. Som international

koncern er det derfor naturligt og nødvendigt for os at have en

central koordinerende udbudsovervågning og tilbudsskrivning. Således

at vi kan reagere effektivt på de udbud, der kommer."

”Det kræver også en god markedsindsigt og en opbygning af relationer

til de store, potentielle udbydere. Desuden kræver det, at man som

virksomhed evner og er villig til at dokumentere sin tekniske kapacitet.

På den måde er udbud faktisk med til at sikre markeds-gennemskueligheden

- forudsat at udbyderne arbejder professionelt med deres udbud.

Vi oplever heldigvis, at det sker i stadig stigende grad," slutter Christian

Kurt Nielsen.

Tilmelding

• www.udbudsvagten.dk

Go Global er arrangeret af Udbudsvagten, som løbende følger antallet og typen af udbud

- både i Danmark og i resten af verden. (Foto: Kaj Bonne).

Røveriportal nomineret til

international pris

Dansk Erhvervs røveriportal Crimestat er blevet nomineret til ”Bedste

ukonventionelle projekt” i en stor international konkurrence.

Af Pernille Thorborg Jasper

Ifølge International Chamber of

Commerce er Dansk Erhvervs røveriportal

Crimestat blevet nomineret

til ”Bedste ukonventionelle projekt” i

World Chambers Competition.

”Vi håber selvfølgelig på at vinde prisen,

men der ligger en stor anerkendelse

i bare at være nomineret. Crimestat

er et projekt, som vi har brugt

mange kræfter på. Derfor er det selvfølgelig

ekstra glædeligt, at andre også

kan se portalens kvaliteter,” siger juridisk

konsulent Torben E. Hoffmann

Rosenstock, Dansk Erhverv.

Crimestat gik i luften for godt et år siden.

Med data fra en lang række af de

Crimestat

• Crimestat er detailhandlens røveriindberetningsportal,

som gik online 31.

januar 2010.

• Portalen tæller i dag knap 30 landsdækkende

detailhandelskoncerner og

mere end 5.000 butikker.

toneangivende kæder i dansk detailhandel

giver portalen et præcist billede

af eksempelvis antallet af røverier, deres

geografiske fordeling, udbyttets

størrelse og eventuel brug af våben.

”Målsætningen med Crimestat er

gennem en kortlægning af de forbrydelser,

forretningerne er udsat for, at

styrke det forebyggende arbejde i

samarbejde med politiet. Det er den

indsats, som nu har skaffet portalen

en nominering,” siger han.

72 projekter fra 41 lande har været

med i kampen. Crimestat er oppe

imod projekter fra Tyskland, Sydkorea,

Canada og Bangladesh. Den endelige

vinder udpeges i Mexico City

den 10. juni.

Foredraget “Klimaforandringer

– Hvad er risikoen?”

er for både private og offentlige virksomheder, som vil forberede

sig på fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer.

Foredraget giver en indføring i de udfordringer klimaforandringer

kan få for virksomheder.

I får

en introduktion til de mangeartede konsekvenser,

styrket jeres egen beslutningskompetence på området

information og værktøjer til vurdering af klimaforandringers

påvirkning af jeres virksomhed

Foredraget er for medarbejdere med sikkerheds-

og bygningsansvar.

Underviser: Per Brunhøj

Varighed: 3 timer

Pris: 8.500 kr. + transport

Kurset skal bestilles med mindst 1 måneds varsel

• En række aktiviteter, som nu iværksættes

i forbindelse med Crimestat,

bliver til i samarbejde med PRO-

TECT A/S, Telesikring A/S og Dansk

Krisekorps ApS.

• Parterne bag Crimestat samarbejder

med politiet om at udveksle informationer.

Information og tilmelding: på www.phmetropol.dk

eller studiesekretær, Bente Illum Hansen

mail: bhan@phmetropol.dk og tlf.: 7248 9429


DANSK ERHVERV arrangementer 13.-15. april 2011 S 14

Danske virksomheder kan igen sætte fokus på Tyskland.

Gratis individuel eksportrådgivning

om Tyskland

I samarbejde med firmaet

SØRENSEN - Connecting

Markets inviterer Dansk

Erhverv medlemsvirksomhederne

til individuel

eksportrådgivning om det

tyske marked.

Kolding

• Onsdag den 11. maj 2011.

• Kl. 9-16.

• Sørensen - Connecting Markets,

Centervej 2E, Kolding.

København

• Torsdag den 12. maj 2011.

• Kl. 9-16.

Dansk Erhverv, Børsen,

Slotsholmsgade, København K.

Tyskland er Europas største økonomi

og en af Danmarks vigtigste

samhandelspartnere både med hensyn

til import og eksport. Det tyske

marked er stort - 80 millioner forbrugere

og 3,3 millioner virksomheder

- og kan uden den rigtige indgangsvinkel

og den rigtige strategi

også virke komplekst og uoverskueligt.

”Det vil vi råde bod på ved at tilbyde

interesserede medlemsvirksomheder

45-60 minutters individuel dialog

og rådgivning omkring det tyske

marked. Det gælder både markedsopstart

og udvidelse af bestående aktiviteter

på markedet,” fortæller

salgschef Jesper Juul-Jensen, Dansk

Erhverv.

Den individuelle rådgivning finder

sted inden for ovennævnte tidsrum.

De deltagende virksomheder bliver

bedt om at møde på et fastlagt klokkeslæt,

og der finder ikke noget fællesarrangement

sted i løbet af dagen.

Der vil være plads til 15-20 konsultationer

på hver af dagene.

På den individuelle eksportrådgivningsdag

vil en specialist fra SØ-

RENSEN - Connecting Markets give

gode råd og tips til at komme videre i

Tyskland. Firmaet har specialiseret

sig i at bistå danske virksomheder -

såvel nye som etablerede - på det tyske

marked.

Selv om Tyskland i de seneste år har

oplevet lavere vækst end mange andre

europæiske lande, er der tale om

lav vækst på et højt niveau. Meget tyder

på, at Tyskland efter nogle år

med stagnation igen er ved at få gang

i hjulene. Erhvervslivet viser tegn,

der går i den rigtige retning, og optimismen

er begyndt at vende tilbage.

Danske virksomheder kan igen sætte

fokus på Tyskland. Det gælder både

de virksomheder, der allerede er aktive

på det tyske marked, og nye, der

overvejer at gå i gang.

Tilmelding

Det er gratis at modtage eksportrådgivningen,

men den er forbeholdt

Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder,

og det er nødvendigt at melde

sig til. Det sker på Dansk Erhvervs

hjemmeside:

• www.danskerhverv.dk/

arrangementer

Yderligere oplysninger om eksportrådgivningsvirksomheden

SØREN-

SEN - Connecting Markets findes på

hjemmesiden:

• www.connecting-markets.com

Franchising efter krisen

Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med Dansk

Franchise Forening, Kæder i Danmark og Berlingske Media

til årets franchise- og kædedag.

• Onsdag den 4. maj 2011.

• Kl. 9-16.

Dansk Erhverv, Børsen,

Slotsholmsgade, København

K.

Af Marlén Sandvik

Efter et par år med vanskeligere erhvervsbetingelser,

end vi har været

vant til, er der opstået nye vilkår og

nye muligheder.

Det betyder, at fokus kan flytte sig fra

krisestyring til identifikation af

fremtidens succeskriterier. De behøver

ikke nødvendigvis at være de

samme som før krisen.

På årets franchise- og kædedag kan

deltagerne erfare nyt om kædernes

vej ud af krisen, samfunds- og detailhandelsøkonomien

i 2011, og ikke

mindst nogle af nøglekriterierne for

fremtidig succes.

Emnerne vil dreje sig om digitaliseringens

betydning for kæderne i forhold

til forbrugere og medier, krav til

og behov for social ansvarlighed,

nødvendigheden af en skarp og entydig

positionering og vækst gennem

ekspansion over landegrænserne.

Deltagerne vil også få præsenteret en

ny og attraktiv mulighed for at erhverve

en finansiel certificering af

kædekonceptet, der vil lette finansieringsmulighederne

for kædeenhederne.

Du kan høre indlæg om krisestyring,

socialt ansvar og det økonomiske

klima lige nu fra:

• Jens Klarskov, administrerende

direktør, Dansk Erhverv.

• Viggo Mølholm, koncernchef,

BoConcept.

• Stine Bosse, bestyrelsesmedlem.

Følgende vil bidrage med indlæg om

kæder og medier i den digitale nutid

samt fremtidens forbruger og den digitale

interaktion:

• Mads Vad Kristensen, digital

direktør, Berlingske Media.

• Birgitte Tufte, professor, CBS.

Få også svaret på, hvorfor de har kædesucces

hos:

• Hi-Fi-Klubben.

• Tulip.

Vær med, når franchise- og kædedagen

kårer:

• Årets franchisegiver 2011.

• Årets franchisetager 2011.

Bagefter præsenteres vinderkonceptet

af prisvinderen.

Pris

• Kr. 695,- + moms for medlemmer

af Dansk Erhverv, Dansk Franchise

Forening og Kæder i Danmark.

• Kr. 1.295,- + moms for ikke-medlemmer.

Tilmelding

• www.businessliv.dk/franchise

Bindende tilmelding senest tirsdag

den 26. april 2011.

På franchise- og kædedagen kan deltagerne blandt andre møde den tidligere koncernchef for

TrygVesta, Stine Bosse, og professor Birgitte Tufte, CBS.


DANSK ERHVERV medlemstilbud 13.-15. april 2011 S 15

Det krævede visse dokumenter at få denne OB-vogn ind i Sydafrika til fodbold-VM. Men det

klarede Dansk Erhvervs carnet- og certifikatservice til halv pris for medlemsvirksomheden

Best Broadcast Hire.

Rabat til fodbold-VM

Best Broadcast Hire, der

udlejer udstyr til film- og

TV-produktion, benytter

Dansk Erhvervs carnet- og

certifikatservice, og får som

medlem 50 procent rabat.

Af Kristian Kongensgaard

Når Robinson-serien optages på en

eller anden fjern eksotisk tropeø i

Østen, spiller en af Dansk Erhvervs

medlemsvirksomheder en central

rolle.

Det er Best Broadcast Hire, der med

kontorer rundt om i verden - og også

i Danmark - lejer film- og TV-udstyr

ud til produktionsselskaber. Virksomheden

leverede også en såkaldt

OB-vogn til VM i fodbold i Sydafrika

sidste sommer.

Inden for EU kræver det ingen toldpapirer

at tage udstyr med frem og

tilbage over grænserne. Men hvis der

uden for EU er told på udstyret, skal

der stilles sikkerhed for beløbet, ind-

Carnet & Certifikat

til udstyret tages med hjem igen. I

60-70 lande i verden samarbejder

man imidlertid om de såkaldte ATAcarneter,

der træder i stedet for at

skulle stille sikkerhed for tolden i

hvert enkelt tilfælde.

I Danmark udsteder Dansk Erhverv

ATA-carneter foruden en lang række

andre handelsdokumenter. Som

medlem får Best Broadcast Hire 50

procent rabat på disse dokumenter.

”Vi udfører så meget forarbejde som

muligt for vore kunder, blandt andet

med at få toldpapirerne i orden. Eksempelvis

skal vi om kort tid sørge

for udstyr til de næste Robinson-optagelser

på Philippinerne. Til forskel

fra andre lande, hvor Robinson-serien

tidligere er blevet optaget, er

Philippinerne dog ikke med i ATAcarnet-ordningen.

Men medarbejderne

i Dansk Erhvervs carnet- og

certifikatservice er altid dygtige til at

hjælpe os med at finde ud af, hvilke

papirer vi skal bruge, og hvilken ekspertise,

vi kan trække på, på ambassader

eller konsulater,” fortæller udlejningskoordinator

Henrik Johansen,

der har 14 års erfaring i branchen.

Dansk Erhverv har bemyndigelse til at udstede oprindelsescertifikater og påtegne

eksportdokumenter efter EU-lovgivningens anvisninger. Ligeledes kan

din virksomhed få hjælp til at komme hurtigere gennem tolden med et ATA-

Carnet, der blandt andet forenkler jeres toldformaliteter og reducerer omkostninger

til eksportører.

Via dit medlemskab får du:

• 50 procent rabat på ATA-Carnets.

• Op til 75 procent rabat på certifikater.

Du har mulighed for nemt og enkelt at ansøge om dine ATA-Carnets og certifikater

Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk

For yderligere information om vores service bedes du kontakte os på:

• Telefon: 33 74 60 00.

• E-mail: coc@danskerhverv.dk

Både billig og nem inkasso

Grathwol A/S i Karlslunde,

der er leverandør af emballage,

benytter Dansk Erhvervs

inkassoløsning hos

Nordic Debt Collection.

Af Kristian Kongensgaard

Enkelt, nemt og billigt! Med disse

ord karakteriser økonomichef Kim

Christensen, handelsvirksomheden

Grathwol A/S, den inkassoløsning,

som Dansk Erhverv tilbyder sine

medlemmer gennem NODECO -

Nordic Debt Collection:

”Vi sender blot en e-mail vedhæftet

den ubetalte faktura til NODECO.

Alene det, at det er andre, der rykker

for pengene, har en positiv effekt.

Hvis pengene betales, uden at der

skal retslig inkasso til, så koster det

os ikke noget at lade NODECO rykke

for pengene. Inkassoløsningen koster

kr. 475,- om året, uanset hvor

mange sager, vi opretter,” fortæller

økonomichef Kim Christensen.

Hvis pengene betales, uden at der skal retslig

inkasso til, så koster det ikke ekstra at få rykket

for beløbet gennem Dansk Erhvervs inkassoløsning.

Nordic Debt Collection inkassoløsning

Kim Christensen: ”Alene det, at det er andre,

der rykker for pengene, har en positiv effekt.”

Grathwol har cirka 15 sager om året,

der sendes videre til NODECO. De er

ifølge Kim Christensen på forholdsvis

beskedne beløb:

”De er i reglen hver især under kr.

10.000, idet vi har en tæt kreditvurdering

af kunderne. Dels har vi en

øvre beløbsgrænse, og dels tager vi

ikke imod nye ordrer fra kunder, der

er i restance.

Grathwol kan dog ikke helt undgå

tab på debitorer. I 2010 udgjorde de

0,2 procent af omsætningen.

Virksomheden har ikke haft behov

for at benytte sig af inkassoløsningen

for tilgodehavender i udlandet:

”Men det er et plus, at muligheden er

der,” konkluderer Grathwols økonomichef.

Hvad gjorde I tidligere med forfaldne

tilgodehavender?

”Vi benyttede RKI, men det her er billigere.

Jævnligt får vi uopfordrede

henvendelser fra andre inkassofirmaer,

men de kan ikke konkurrere på

prisen. Kvaliteten af disse tilbud kan vi

af gode grunde ikke udtale os om, da vi

ikke har prøvet dem. Men vi er ganske

godt tilfredse med Dansk Erhvervs og

NODECO’s inkassoløsning.”

Dansk Erhvervs fordelagtige samarbejde med Nordic Debt Collection A/S

medfører, at din virksomhed kan få hjælp til hurtigt og effektivt at inddrive

danske og udenlandske tilgodehavender. Med inkassoløsningen får du rådgivning

og kan ubegrænset oprette nye sager til kun 475 kr. pr. år. Desuden

får du:

• Gratis udfærdigelse af lovpligtig rykkerskrivelse.

• Varetagelse af sager i ind- og udland.

• Gratis udenretslig inddrivelse i udvidet sagsforløb.

• Gratis indberetning til RKI og Debitorregisteret.

Såfremt du ønsker at gøre brug af Dansk Erhvervs inkassoløsning, bedes du

kontakte os i Dansk Erhverv på:

• Telefon: 33 74 60 00.

• E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk


DANSK ERHVERV vækst 13.-15. april 2011

Den grænseløse e-handel

De 18-25-årige er den

første generation, der er

vokset op med internettet.

Det er dem, e-handelsbranchen

skal tage bestik af,

lyder rådet fra FDIH.

vækst

E-handel betegnes ikke kun som

grænseløs, fordi den giver mulighed

for at købe ind overalt. Den vil også

sprænge alle hidtidige rammer for

vækst. FDIH - Foreningen for Distance-

og Internethandel spår, at ehandelens

andel på 15 procent i 2010

vil være vokset til 50 procent i 2020.

Desuden kaldes de unge forbrugere

mellem 18-25 år, der er den første

generation, der er vokset op med internettet,

for ”grænseløse”.

”Det vil være klogt af branchen at

sætte sig ind i, hvordan de unge gebærder

sig på nettet. Den mentalitet

vil de nemlig bevare livet igennem,”

siger administrerende direktør Annette

Falberg, FDIH.

Ifølge foreningens E-Handelsanalyse

bruger 50+generationen og børnefamilierne

ganske vist flest penge

på nettet. Men det er de 18-25-årige,

der oftest handler.

50+ og børnefamilierne opgiver

bekvemmelighed og tidsbesparelse

som vigtigste årsag til at shoppe på

nettet. Hvorimod vareudvalgets

størrelse er en af de vigtigste faktorer

for de unge, når de internetshopper.

”De unge ”grænseløse” shopper på

kryds og tværs af landegrænser, hopper

fra butik til butik, og er ret så illoyale.

Derfor er de en udfordring for

e-handelen. Vi skal virkelig anstrenge

os for at fastholde dem som

kunder og tilbyde spændende varer

og oplevelser. Så vi står over for en

sjov og spændende udfordring,” påpeger

Annette Falberg og tilføjer:

”De unge dyrker det unikke, og det

taler også for, at der ligger et marked

i udlandet. Danske netbutikker kan

tiltrække unge fra Europa til vores

butikker i Danmark, som har rigtig

meget at byde på.”

At internethandel generelt forventes

at udvikle sig nærmest eksplosivt i

fremtiden for alle aldersgrupper, baseres

også på analyseinstituttet Forresters

konklusioner: Allerede i dag

træffes 50 procent af alle købsbeslutninger

via nettet, hvad enten kunderne

bagefter køber på nettet eller i

en fysisk butik.

VÆKST

”Det har den konsekvens, at selv om

en fysisk butik ikke ønsker at tilbyde

nethandel, så skal butikken præsentere

alle sine varer på nettet med priser

og fyldestgørende oplysninger -

ellers går den glip af en stor kundegruppe,

der søger og finder varer på

nettet og går i de fysiske butikker og

shopper. Allerede i den nærmeste

fremtid vil det være gældende, at

”findes det ikke på nettet, så findes

det ikke”,” slutter Annette Falberg.

Over temaet ”VÆKST” bringer Dansk Erhvervsavis interviews med en række

repræsentanter for brancheforeninger og medlemsvirksomheder. Følgende

brancher har tidligere været præsenteret:

• Vikarbureauernes Brancheforening - Nr. 5, 30. marts - 1. april 2011.

Danske Speditører - Nr. 4, 16.-18. marts 2011.

Dansk Transport og Logistik - Nr. 3, 2.-4. marts 2011.

• De Samvirkende Købmænd - Nr. 2, 16.-18. februar 2011.

• Foreningen af Statsautoriserede Revisorer samt Dansk Revisorforening -

Nr. 1, 2.-4. februar 2011.

Væksten er også grænseløs

WhiteAway er en af de

netbutikker, der har kastet

sig over vækstmulighederne

i udlandet.

vækst

Siden starten i 2007 har netleverandøren

af hårde hvidevarer, White

Away.com, haft vækstrater på

mindst 50 procent:

”Væksten vil fortsætte sådan, i hvert

fald nogle år endnu. Vi er allerede

etableret i Sverige, og Norge er på

vej. Det udgør naturligvis en større

logistisk udfordring end Danmark.

Men virksomheden har fået en størrelse,

der gør os interessante som

samarbejdspartnere,” fortæller part-

ner Esben Gadsbøll.

Til påstanden om, at mange forbrugere

ser sig omkring i de fysiske butikker

og derefter køber på nettet, siger

han:

”Vi oplever også, at mange researcher

på vores hjemmeside og derefter

går i butik for at handle. Om måneden

har vi cirka 120.000 unikke

besøgende, og i samme periode bliver

der solgt omkring 100.000 stk.

hvidevarer. Så det er næppe mange,

som ikke er forbi WhiteAway.com,

før de handler. Da vi ikke har fysiske

butikker, stiller det større krav til vores

markedsføring. Derfor har vi udviklet

360 graders visning af hvidevarer.

Vi har også en intelligent

søgemaskine, som gør det muligt at

søge efter produkter på præcise mål,

Annette Falberg: ”Vi står over for en sjov og

spændende udfordring.”

Af Kristian Kongensgaard

Brødrene Esben, til venstre, og Johannes

Gadsbøll startede i 2007 WhiteAway.com

sammen med en 3. partner.

så man kan matche målene på hvidevarerne

med målene derhjemme i

huset eller lejligheden.”

WhiteAway begyndte også for halvandet

år siden med TV-reklamer og har

været sponsor for TV2’s dækning af

fodbold-VM og EM i kvindehåndbold.

I øjeblikket er netbutikken ved at teste

effekten af reklamer i printmedier:

”Markedsføring er en essentiel del,

hvis man vil opnå succes på nettet,”

siger broderen og partneren Johannes

Gadsbøll.

DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK

Magasinpost MMP

ID-nr. 42517

More magazines by this user
Similar magazines