Din Krop - Fokusmagasinet

DIN KROP 2010
SUNDHEDS
MAGASIN
VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
Udgivet af
Sundhedsmedierne ApS
DECEMBER 2009
Har du diabetes type 1 1/2?
Lavt kolesterol – en livsforsikring
Effektivt rygestop? – drop konen
Derfor går mænd ikke til lægen
ANNONCETILLÆG TIL BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
SOV DIG
TIL TOPS
Du kommer ikk ikke sovende til et topjob, men en
ordentlig nattesøvn er en forudsætning for at få det
LARS LIEBST OM:
Alkohol,
indre ro
og sund mad
RIKKE RØNHOLT OM:
Løb,
motivation
og ambitioner
BRIAN HOLM OM:
Piberøg,
cykling og
studenterbrød
DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
Gadgets: : den de sjove e den d seje og den sexede 1

På Club La Santa står mere end 40 guider
og sportsinstruktører klar til at give jer en
uforglemmelig ferie.
Nyd den bedste aktive ferie med høj sol, afslapning,
fantastisk stemning og mere end 30 forskellige sportsfaciliteter.
Alle faciliteter, konkurrencer og instruktion
er inkluderet i prisen.
Kom til Club La Santa i maj, juni og august, når
temperaturerne er høje og priserne lave!
Forsalgsrabat kr. 500.- pr. pers. i maj, juni og august
2010. Læs mere om forsalgsrabat i vores nye prisliste.
· Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Selvvurderet helbred Oplevelse af at være frisk Stress i hverdagen
Mænd vs kvinder
fordelt på alder,
i procent
Mænd Kvinder
Virkelig
god
God Virkelig
god
Nogle mænds selvopfattelse kan være temmelig fantasifuld.
Ikke ligefrem en nyhed, vil mange kvinder måske påpege.
Men i dette tilfælde bunder påstanden i fatale tal. Ja, det
’stærke køn’ er så langt fra at erkende virkelighedens verden, at
mændene nu gør sig berettigede til betegnelsen ’det svage køn’.
Måske kan man tilmed mene, at det er den påståede styrke, der gør mænd
så svage.
De tror nemlig hårdnakket, at de har et godt helbred. Lige indtil de bestemt
ikke har det mere.
Resultatet er, at de dør fem år før kvinderne. Uden at der en nogen som
helst anden vægtig årsag end, at de netop ser sig som usårlige med et
fortrinligt helbred og derfor ikke går til lægen….
Den seneste undersøgelse af danskernes sundhed viser, at sammenlignet
med kvinder i samme aldersgrupper, er den positive opfattelse af mænds eget
helbred markant – uanset om, det er unge mænd på 16 eller ældre i 80’erne.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder i gennemsnit lever næsten fem
år længere end mænd. Gennemsnitsalderen for mænd er nemlig på 76,3 år,
mens den er på 80,7 år for kvinderne.
”Mænd lever kortere end kvinder, og det er helt urimeligt. De går sjældnere
til læge, men bliver mere syge, når de endelig bliver syge. Så i virkeligheden
er det dem, vi skal passe på,” fastslår praktiserende læge Thomas Aru fra
Hellerup Sundhedscenter. Læs mere side 28
DIN KROP
2010
God Ja,
for det
meste
Ja,
af og
til
DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
Ja,
for det
meste
Ja,
af og
til
Ja,
ofte
Ja,
af og
til
Kilde:
Sundheds- og
sygelighedsundersøgelsen
2005
25-44 år 45-64 år 25-44 år 45-64 år 25-44 år 45-64 år
Ja,
ofte
SUNDHEDSMEDIERNE
INDHOLD
4 VI VIL BETALE FOR SUNDHED
Hellere rask og fattig end at vente på det
offentlige.
6 FÅ LÆGENS RÅD OM RYGESTOP
Forbered dig nu, hvis du vil droppe smøgerne
til nytår.
7 BRIAN HOLMS SUNDE VALG
For cykelrytteren er musik og en god pibe fi n
afslapning.
8 UKENDT TYPE DIABETES
Tjek dig selv. Er du type 1, 2 eller måske en
type 1 1 /2?
10 SØVN FØRER TIL STRESS
Stress påvirker søvnen. Men det går også den
anden vej.
12 FEDE SUNDHEDSGADGETS
Mangler du en smart og lækker gave til
sundhedsfreaken?
14 PATIENTENS NYE HJÆLP
Fed mobilos? Nej, en smart autoinjekter til
sclerosemedicin.
16 NYE RETNINGSLINJER
Eksperter ønsker, at diabetikere skal have
lavere kolesteroltal.
18 KOLESTEROLTALLET SKAL NED
Professor opfordrer risikogrupper:
Få styr på kolesteroltallet.
20 MÆND ER MEST UDSATTE
Mænd med diabetes har større risiko for
nyreskader end kvinder.
22 RIKKE RØNHOLT-INTERVIEW
Den tidligere eliteløber sætter sig konstant
nye kvalitetsmål.
26 CECILIE BECKS YNDLINGSRUM
For TV-værten er hoteller med motionsrum
den rene luksus.
27 GÅ DOG TIL LÆGEN, MAND!
Mange sygdomme er ikke forbeholdt kvinder.
Mænd rammes også.
28 MÆND FÅR OGSÅ KNOGLESKØRHED
Osteoporose regnes for en kvindesygdom.
Men det er forkert.
30 DR. SUNDHED CHRIS MACDONALD
Et Garmin GPS pulsur er blandt
Chris MacDonalds bedste gadgets.
32 TAG TIL RHODOS OG BLIV SLANK
Dansk læge på den græske ferieø har i mange
år opereret danskere slanke.
34 LARS LIEBST ER SKOVLØBER
For tivolidirektøren er den indre og
den ydre ro afgørende.
38 NÅR DEN HÆNGER NEDAD
Både psyken og fysikken kan være årsagen,
når potensen svigter.
40 STIGENDE SUNDHEDSUDGIFTER
Danskernes vilje til at betale for sundheden
stiger.Det gør behovet også.
Udgiver: Sundhedsmedierne ApS, Chr. IX’s Gade 5,2, 1006 København K, CVR-nr. 31369096. Chefredaktion: Nina Vedel-Petersen,
Sally Dorset. I redaktionen: Rikke Andersen, Anne Bagger, Maria Holkenfeldt Behrendt, Lone Dybdal, Mette Fensbo, Petra Holm-
Jensen, Susanne B. Jørgensen, Jette Lüthcke, Bolette Marie Madsen, Pernille Marott, Helle Tougaard. Foto: Per Morten Abrahamsen/
SUMO, Sara Skytte, Colorbox, Shutterstock. Grafi sk design og tilrettelse: Morten Ree. Annoncesalg: Susanne Hjorth. Tryk: Stibo.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse.
Ja,
af og
til
Pas på dig, mand
Mænd mener selv, de har et godt helbred.
Men alligevel dør de næsten fem år tidligere end kvinder.
Måske skulle det ’stærke’ køn bare lære at gå til lægen…
3

FREM MED
TEGNEDRENGEN
Danskerne er villige til selv at betale for
at bevare et godt helbred eller blive
behandlet for sygdomme, hvis ikke det
offentlige kan levere varen.
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
I
de kommende år vil vi bruge fl ere af vores egne
penge på forebyggelse, opsporing og behandling
af sygdomme end nogensinde før. Dels fordi
det offentlige skattebetalte sundhedsvæsen
vil have svært ved at følge med, når det gælder
om at fi nansiere de stadig fl ere og dyrere nye
behandlingsmetoder. Dels vil en øget bevidsthed om
sundhed få os til at spendere mere for at passe på os selv
og vores helbred.
Vi danskere står med andre ord parate til selv at tage
pengene op af lommen, hvis det offentlige ikke sikrer vores
personlige sundhed.
Fremtidsforsker, cand.scient. pol. Marianne Levinsen,
forskningschef ved Fremforsk, vurderer, at danskerne
fremover vil bruge mange af deres egne penge på både
sundhed, forebyggelse og behandling.
”Vi ser allerede nu, at helt almindelige
middelklassedanskere er villige
Efterspørgslen
E
efter e sundhedsydelser
h er
uendelig, u og det
samme er sygdomsmarkedet
4
PRIVATHOSPITAL
til at betale for livsforlængende
behandling i f.eks. Kina. På
områder, der virkelig betyder
noget, f.eks. børn og ved
alvorlige sygdomme, er folk
parate til at betale selv,
og det bliver endnu mere
udbredt. Efterspørgslen efter
sundhedsydelser er uendelig,
og det samme er sygdomsmarkedet. Hver gang der kommer
noget nyt, en ny behandling, en ny måde at løse noget
på, vil det blive efterspurgt. Og selv om mange har en
sundhedsforsikring, vil de også være villige til at betale for
øget sundhed af egen lomme,” siger Marianne Levinsen.
At danskerne er villige til at betale for mere sundhed,
viser stigningen i antallet af private sundhedsforsikringer.
I dag har 1,2 mio. danskere, mod stort set ingen for 10 år
siden, en privat sundhedsforsikring. Også Sygeforsikringen
Danmark oplever en tilgang i disse år og har i dag over 2
mio. medlemmer.
Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
Kjeld Møller Pedersen er enig i, at danskerne er villige til at
125
115
105
95
85
75
65
55
45
35
25
15
Offentlige vs private sundhedsudgifter
Milliarder
kroner
OFFENTLIGE SUNDHEDSUDGIFTER
Fra 1999 til 2008 er de offentlige udgifter
til sundhed steget med 27,3 pct. til
124,5 mia. kr. Udvikling i de offentlige
sundhedsudgifter (2008-priser)
PRIVATE SUNDHEDSUDGIFTER
De private sundhedsudgifter til medicin,
vitaminer, briller, høreapparater, tandlæge,
læge, hospital mv. er fra 1999 til 2008 steget
med 25 pct. fra 17,5 til 21,8 mia. kr.
‘99 ‘00 ‘01 ‘02 ‘03 ‘04 ‘05 ‘06 ‘07 ‘08
Kilder: ”Det danske sundhedsvæsen i nationalt perspektiv,” Ministeriet for Sundhed og forebyggelse,
og ”Folkesundheden i fremtiden, Folkesundhedsrapporten 2007,” Statens Institut for Folkesundhed.
betale mere for at bevare et godt helbred. Men han mener,
det er svært at få lov.
”I takt med, at velstanden øges, stiger ønsket om mere
sundhed, og danskerne vil gerne betale for deres sundhed.
Det viser væksten i antallet af private sundhedsforsikringer
f.eks. Men forsikringerne dækker ikke akut behandling, og
derfor vil en stor del af udgifterne stadig være offentlige.
Og eftersom politikerne hverken vil indføre brugerbetaling
eller øge skatterne af hensyn til den samfundsøkonomiske
balance, er der desværre ikke noget enkelt svar på, hvor
pengene skal komme fra,” siger han.
Professor i økonomi ved Økonomisk Institut på
Københavns Universitet Hans Keiding er heller ikke tvivl
om, at en stigende del af sundhedsudgifterne vil blive
fi nansieret uden om det offentlige.
”Når man kigger i statistikkerne over de faktiske
sundhedsudgifter og fremskriver væksten, kan man se, at
det kun går opad. Samtidig er der fra politisk side uanset
partifarve prestige i og enighed om, at vores skattebetalte
sundhedssystem skal kunne klare det hele. Det hænger ikke
sammen, og derfor skal der betales mere ad andre kanaler,”
siger han. Læs også side 40-41
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

HVAD HAR
MORTEN OLSEN
OG PER ARNOLDI
TIL FÆLLES?
Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af
800.000 danskere, som har problemer
med hørelsen
Oplev dem i et eksklusivt interview,
hvor de fortæller om en dagligdag
med høreproblemer, om at gøre noget
ved det og om oplevelsen af fornyet
livskvalitet.
Se interviewet med Morten Olsen
og Per Arnoldi på
widex.dk/perogmorten

DROP KONEN –
når du skal holde op med at ryge
For alle de, der nu begynder at lægge an til at holde op med at ryge,
er der et par gode råd: Sats på lægens hjælp og bed familien om at blande sig udenom.
Af Petra Holm-Jensen, foto Sara Skytte
Hvis nytårsforsættet i år handler om at holde op
med at ryge, er det eneste rigtige at gå i gang
med at planlægge det store skridt allerede nu.
For praktiserende læge Torben Sørensen, der
har arbejdet med rygeafvænning i mange år, er
det erfaringen, at ordentlige forberedelser er afgørende.
”Det der med i overrislet tilstand at stå og love familie
og venner, at nu er det slut, det holder ikke,” siger han og
giver et andet godt råd; ”Især når det handler om en mand,
der skal holde op med at ryge, er det vigtigt, at familien
holder sin bøtte. Måske kan børnene få lov at sige noget,
men i hvert fald ikke konen,” siger han.
”Man skal også tænke på, at når man holder op, skal
man fortælle det til rigtig mange mennesker. Det handler
om ’storytelling’, og historien skal helst være god – og ens
egen,” siger han.
De rette forberedelser kan bl.a. bestå i at sætte sig
grundigt ind i, hvad rygningen betyder for kroppen. ”Er man
ingeniør, kan det f.eks. være en stor hjælp at vide alt om
nikotinens virkning.” Og så er Torben Sørensen ikke i tvivl
om, at vi som folkefærd har det med at spænde ben for os
selv i vores uvilje mod medicinske hjælpemidler.
”Især vi mænd kan ikke lide tanken om at skulle tage
piller, når vi ikke er syge. Vi vil helst klare tingene selv.
Erfaringsmæssigt vil jeg dog sige, at der skal en eller anden
hjælp til for de fl este,” siger han.
Torben Sørensen fraråder også forsøg på at nedtrappe
rygningen gradvist. ”Det plejer at være sådan, at så sker
der et eller andet i familien eller på arbejdet, og så er man
lynhurtigt oppe på et stort forbrug igen. Man må gøre sig
klart, at det er det rene snit, der virker.”
Både ved håndkøbsmidlerne og de receptpligtige piller
er der registreret bivirkninger. Men Torben Sørensen synes
ikke, det skal afholde rygere fra at benytte sig af hjælpen.
”Jeg plejer at sige, at der så sandelig også er
bivirkninger ved at ryge. Fokuserer man meget på
bivirkningerne ved pillerne, skyldes det nok, at man alligevel
ikke er så interesseret i at holde op…”
SÅDAN GØR DU:
1. Forbered dig ordentligt. Gå til lægen og planlæg,
hvordan og hvornår du vil holde op.
2. Sig til familien, at du ikke har brug for deres
kommentarer. Det er en sag mellem dig og din læge.
3. Find en weekend, hvor du ikke skal for meget. Og
erkend, at de første dage bliver svære.
4. Erkend, at du har brug for hjælp, men at hverken piller
eller tyggegummi alene gør det. Du skal ville det, og
du skal være klar over, hvad du går ind til.
6
DIN KROP
Det er en dårlig idé at nedtrappe langsomt,
mener Torben Sørensen.
ER DU HARDCORE?
Tager du en smøg, når du er oppe og tisse om natten?
Må du gå ud og holde rygepause under lange møder?
Kan du sige ja til disse og lignende spørgsmål, må du
betegnes som hardcore ryger, der formodentlig har
brug for hjælp til at holde op.
Torben Sørensens erfaring er, at hvis man er rigtig
nikotinafhængig, er der langt større chance for succes,
hvis man planlægger rygestoppet godt og erkender
behovet for hjælp.
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

Fagerstrøms test
1. Hvor lang tid går der, fra du vågner, til du til
ryger dagens første cigaret?
Under 5 min. 3
6-30 min. 2
31-60 min. 1
Over 60 min.
2. Har du svært ved at lade være med at
ryge, hvor det er forbudt?
0
Ja 1
Nej
3. Hvilken cigaret er sværest at undvære?
0
Den om morgenen 1
En anden 0
4. Gram tobak dagligt 1 –10 g - 0
1 cigaret = 1 g 11 – 20 g - 1
1 cerut/pibestop = 3 g 21 – 30 g - 2
1 cigar = 4 g over 30 g
5. Ryger du mere først på dagen end resten af
døgnet?
Ja 1
Nej
6. Ryger du, når du er syg/sengeliggende?
0
Ja 1
Nej 0
DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
Jo fl ere points desto med afhængig er du
DEN FØRSTE METODE
Er det første gang, du prøver at holde op med at ryge, vil du
ifølge Torben Sørensens erfaringer oftest forsøge dig med
en ’kold tyrker’. Især hvis du er mand, tror du, at du selv kan
klare den. Det går måske også meget godt de første dage.
Men erfaringen er, at du nemt falder i igen, hvis du ikke har
noget at støtte dig til. Torben Sørensen tilråder at bruge
hjælpemidler, som alle giver en langt bedre succesrate end
bare at holde op uden hjælp. ”Er det første gang, man prøver,
synes jeg godt, man kan forsøge sig med tyggegummi eller
plaster. Rigtig brugt virker det også godt for mange. Men
hvis man holder op efter få uger eller bruger for lidt, er der
stor risiko for at falde i igen,” siger Torben Sørensen.
DEN INTELLIGENTE METODE
Hører du til den type rygere, der står op og morgenen
og straks tænker på en cigaret, så er du for alvor
nikotinafhængig. Hvis du samtidig tidligere har prøvet at
holde op, anbefaler Torben Sørensen, at du bruger et af
de receptpligtige præparater, der fi ndes. ”De går ind og
påvirker hjernen, så du får færre abstinenser,” siger han.
DEN ALTERNATIVE METODE
Torben Sørensens erfaring er, at rigtig mange ting kan
virke. Det kan være både hypnose og akupunktur. ”Men der
er altså også meget placeboeffekt i det her. Hvis du gerne
vil have, at det virker, så virker det jo også. Hypnose virker
faktisk – på kort sigt. Men på lang sigt duer det efter min
erfaring ikke til rygeafvænning. Man kan jo godt gøre det,
men man skal altså ikke bruge for mange penge på det,”
siger han.
SUND GLAD G
KILOMETER- OG
TIDSTÆLLER ET HIT
Cykelrytteren Brian Holm slapper bedst af
med lidt musik, en bog og en pibe i munden.
Men skal han stresse af, løber han
en tur. Og så mener han, at den sundeste
snack, han kan spise, er studenterbrød ...
Af Maria Holkenfeldt Behrendt
Hvad er din favorit helsehjemmeside?
”Altså, jeg bruger www.iform.dk’s hjemmeside til at
måle mine løbeture op. Det er den ret god til. Men jeg er
også fan af www.cycklingnews.com. Den indeholder alle
nyheder og resultater fra cykelverdenen, så den er jeg inde
på hver dag. Men den er selvfølgelig ikke så helseagtig.”
”Jeg har fået sådan et armbånd
fra Nike – Nike + sportsband - der
både kan tælle kilometer og tid.
Det er jeg ret glad for. Et decideret
pulsur behøver jeg ikke, for jeg kan jo o
Brian Holm har netop
udgivet bogen ’Den
sidste kilometer’
om sin kamp mod
kræften.
Fotokredit:
Anders Birger
Schjørring / Scanpix
mærke, hvornår jeg når det punkt, hvor jeg begynder at
forbrænde – nemlig, når jeg ikke kan tale samtidig med, at
jeg løber!”
Den sunde snack, du forkæler dig selv med?
”Det må være studenterbrødet. For det første vil jeg
gå rigtigt langt for at få det bedste. For det andet får et
studenterbrød mig til at løbe eller cykle 120 kilometer, når
jeg har spist det. Det gør det jo til en sund snack!”
Hvad slapper du af med?
”Jeg kan godt lide at være alene hjemme og høre musik,
læse en bog og ryge lidt pibe. Jeg har engang fået prisen
som Årets piberyger! De andre på cykelholdet kalder mig
også morfar.”
Den bedste form for mental træning?
”Er der noget, jeg slapper rigtig godt af med, så er det
at løbe. Hvis jeg f.eks. skal ud og holde foredrag eller er
stresset over noget andet, tager jeg mig altid en løbetur.
Og når jeg kommer hjem, er det, som om det hele er faldet
på plads!”
Et godt feriemål, hvis du kan slappe af og holde dig i form?
”Mallorca! Der er et godt klima med behagelig varme,
og så er der genialt at cykle. Man kan nemlig køre ad
hovedveje, lige strækninger, fl ade strækninger, i bjerge,
tage hårnålesving. På Mallorca er de vant til folk, der
cykler. Og så kan man i øvrigt komme dertil for en rimelig
pris.”
DIN KROP
2010
7
7

FAKTA OM LADA
Type 1 ½-diabetes kaldes også LADA. Det står for
Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood eller skjult
autoimmun voksen-diabetes på dansk.
Man ved ikke nøjagtig, hvorfor immunforsvaret
hos LADA-patienter ødelægger sine egne
insulinproducerende celler. Sygdommen kan derfor
heller ikke forebygges.
KEND
DIN
TYPE!
Vores livsstil er skyld i, at stadigt
fl ere danskere får type 2-diabetes,
når de bliver ældre. Men der er faktisk
24.000, der lider af type 1 1/2,
digt
etes,
r faktisk
som er
en mellemting mellem type 1 og g type 2.
Den rammer både mænd og kvinder, i d ffra dde
er
omkring 40 år eller ældre.
Af Anne Bagger
Mange, der får diagnosen type 2-diabetes,
undrer sig over, hvordan de kan have fået lige
netop den diagnose, når de altid har levet
relativt sundt og ikke er specielt overvægtige.
Men det har de måske heller ikke. For
omkring 10 pct. af alle, der får konstateret type 2-diabetes, er
reelt det, lægerne kalder type 1 ½-diabetikere.
”Desværre undersøger man mange steder ikke
rutinemæssigt nyopdagede diabetikere for de såkaldte
GAD-antistoffer og faste-c-peptid, sådan som vi har
gjort de sidste 15 år i Odense. Det viser sig nemlig, at hvis
antistofniveauet er forhøjet, er patienten enten type 1 eller
type 1 ½,” så det er forholdsvis nemt at fi nde ud af,” fortæller
professor, dr.med., Henning Beck-Nielsen, fra Odense
Universitetshospital.
Type 1 ½-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom,
hvor kroppens immunforsvar ødelægger sine egne
insulinproducerende celler. Derved ligner den type
1-diabetes, der er den klassiske insulinkrævende diabetes,
som især optræder hos yngre og børn. Ved type 1- diabetes
nedbrydes de insulinproducerende celler noget langsommere
end ved type 1-diabetes og giver først symptomer som tørst,
hyppige vandladninger og vægttab efter 40-års alderen. Den
8
FAKTA OM DIABETES
Ca. 240.000 danskere ved, at de har diabetes
200.000 har sygdommen uden at vide det
500.000-700.000 har forstadier til type 2-diabetes
Ubehandlet diabetes kan føre til nyresygdom, nedsat
syn, blodpropper, åreforkalkning og dårligt hjerte
Hver anden time dør en dansker af diabetes
KILDE: DIABETESFORENINGEN/DET NATIONALE DIABETESREGISTER.
udlø udløsende faktor skønnes at være en kombination af arv
og
miljø, hvor type 1 ½-diabetikerens BMI (Body Mass
In Index) er højere end type 1-diabetikerens, men lavere
eend
type 2-diabetikerens. Selv om lægerne endnu
iikke
ved nok om senkomplikationer i forbindelse
med type 1 ½-diabetes, så må patienter med type 1
½ ifølge Henning Beck-Nielsen forvente at få fl ere
komplikationer i blodkarrene i øjne, nyrer og nerver
end e type 2-diabetikerne.
”Som et plaster på såret er dog, at den enkeltes
egenopfattelse egen
er mere positiv, fordi type 1 ½-diabetes
ikke forbindes f med livsstil og derfor heller ikke giver
den ssamme
skyldfølelse, som mange type 2-diabetikere
oplev oplever,” siger Henning Beck-Nielsen.
HURTIG BEHANDLING
”Hos de overvægtige type 2-diabetikere udvikler
symptomerne sig snigende. Når diagnosen stilles, er
omkring 50 pct. af deres insulinproducerende celler ødelagt.
Men efter 10-15 år er de fl este insulinproducerende celler
gået til grunde, og omkring to tredjedele behøver insulin.
Type 1 ½-diabetikerne har færre insulinproducerende
celler tilbage, når sygdommen opdages, og de skal derfor
hurtigere på insulin end ved type 2-diabetes,” siger
Kjeld Hermansen, der er professor, forskningsoverlæge
og dr.med. på Medicinsk Endokrinologisk afd. på Århus
Universitetshospital.
De fl este type 1 ½-diabetikere opdages, når patienterne
i løbet af måneder til få år udvikler vægttab, tørst og hyppig
vandladning. ”Hvor type 2-diabetikerne ofte kan holde den
gående i mange år på tabletter, inden de skal på insulin,
så ser det anderledes
ud med type 1 ½. De får
Den enkeltes
ofte et højt blodsukker
egenopfattelse er efter måneder til få år og
mere positiv, fordi behøver derfor insulin på
et tidligere tidspunkt, for at
type 1
man får et tilfredsstillende
resultat,” siger han. ”Men i
begyndelsen minder type 2-
og type 1½-diabetes meget
om hinanden, og mange
type 1½-diabetikere bliver derfor fejlagtigt opfattet som type
2-diabetes i starten af deres sygdom.”
Mange diabetikere frygter, at de tager på i vægt, når
de kommer på insulin. ”Insulin virker effektivt hos type
1-diabetikerne, så derfor tager de færreste af dem på. Type 2
lider ofte af insulinresistens og skal op i høje insulindoser,
før der er en virkning, så de kan tage ganske mange kilo på.
Type 1 ½ ligner mest type 1, så der er ikke så meget at frygte
med hensyn til vægten.
De bør bare relativt hurtigt i insulinbehandling,” siger
Kjeld Hermansen. Diagnosen type 1½-diabetes kan stilles
ved en simpel blodprøve.
1/2-
HURT
”H
sympt
omkrin
Men ef
gået ti
Type 1
celler
hurtig
Kjeld He
d
D
e
m
t diabetes
ikke forbindes med
livsstil
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

FAKTA OM LADA
Type 1 ½-diabetes kaldes også LADA. Det står for
Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood eller skjult
autoimmun voksen-diabetes på dansk.
Man ved ikke nøjagtig, hvorfor immunforsvaret
hos LADA-patienter ødelægger sine egne
insulinproducerende celler. Sygdommen kan derfor
heller ikke forebygges.
KEND
DIN
TYPE!
Vores livsstil er skyld i, at stadigt
fl ere danskere får type 2-diabetes,
når de bliver ældre. Men der er faktisk
24.000, der lider af type 1 1/2,
digt
etes,
r faktisk
som er
en mellemting mellem type 1 og g type 2.
Den rammer både mænd og kvinder, i d ffra dde
er
omkring 40 år eller ældre.
Af Anne Bagger
Mange, der får diagnosen type 2-diabetes,
undrer sig over, hvordan de kan have fået lige
netop den diagnose, når de altid har levet
relativt sundt og ikke er specielt overvægtige.
Men det har de måske heller ikke. For
omkring 10 pct. af alle, der får konstateret type 2-diabetes, er
reelt det, lægerne kalder type 1 ½-diabetikere.
”Desværre undersøger man mange steder ikke
rutinemæssigt nyopdagede diabetikere for de såkaldte
GAD-antistoffer og faste-c-peptid, sådan som vi har
gjort de sidste 15 år i Odense. Det viser sig nemlig, at hvis
antistofniveauet er forhøjet, er patienten enten type 1 eller
type 1 ½,” så det er forholdsvis nemt at fi nde ud af,” fortæller
professor, dr.med., Henning Beck-Nielsen, fra Odense
Universitetshospital.
Type 1 ½-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom,
hvor kroppens immunforsvar ødelægger sine egne
insulinproducerende celler. Derved ligner den type
1-diabetes, der er den klassiske insulinkrævende diabetes,
som især optræder hos yngre og børn. Ved type 1- diabetes
nedbrydes de insulinproducerende celler noget langsommere
end ved type 1-diabetes og giver først symptomer som tørst,
hyppige vandladninger og vægttab efter 40-års alderen. Den
8
FAKTA OM DIABETES
Ca. 240.000 danskere ved, at de har diabetes
200.000 har sygdommen uden at vide det
500.000-700.000 har forstadier til type 2-diabetes
Ubehandlet diabetes kan føre til nyresygdom, nedsat
syn, blodpropper, åreforkalkning og dårligt hjerte
Hver anden time dør en dansker af diabetes
KILDE: DIABETESFORENINGEN/DET NATIONALE DIABETESREGISTER.
udlø udløsende faktor skønnes at være en kombination af arv
og
miljø, hvor type 1 ½-diabetikerens BMI (Body Mass
In Index) er højere end type 1-diabetikerens, men lavere
eend
type 2-diabetikerens. Selv om lægerne endnu
iikke
ved nok om senkomplikationer i forbindelse
med type 1 ½-diabetes, så må patienter med type 1
½ ifølge Henning Beck-Nielsen forvente at få fl ere
komplikationer i blodkarrene i øjne, nyrer og nerver
end e type 2-diabetikerne.
”Som et plaster på såret er dog, at den enkeltes
egenopfattelse egen
er mere positiv, fordi type 1 ½-diabetes
ikke forbindes f med livsstil og derfor heller ikke giver
den ssamme
skyldfølelse, som mange type 2-diabetikere
oplev oplever,” siger Henning Beck-Nielsen.
HURTIG BEHANDLING
”Hos de overvægtige type 2-diabetikere udvikler
symptomerne sig snigende. Når diagnosen stilles, er
omkring 50 pct. af deres insulinproducerende celler ødelagt.
Men efter 10-15 år er de fl este insulinproducerende celler
gået til grunde, og omkring to tredjedele behøver insulin.
Type 1 ½-diabetikerne har færre insulinproducerende
celler tilbage, når sygdommen opdages, og de skal derfor
hurtigere på insulin end ved type 2-diabetes,” siger
Kjeld Hermansen, der er professor, forskningsoverlæge
og dr.med. på Medicinsk Endokrinologisk afd. på Århus
Universitetshospital.
De fl este type 1 ½-diabetikere opdages, når patienterne
i løbet af måneder til få år udvikler vægttab, tørst og hyppig
vandladning. ”Hvor type 2-diabetikerne ofte kan holde den
gående i mange år på tabletter, inden de skal på insulin,
så ser det anderledes
ud med type 1 ½. De får
Den enkeltes
ofte et højt blodsukker
egenopfattelse er efter måneder til få år og
mere positiv, fordi behøver derfor insulin på
et tidligere tidspunkt, for at
type 1
man får et tilfredsstillende
resultat,” siger han. ”Men i
begyndelsen minder type 2-
og type 1½-diabetes meget
om hinanden, og mange
type 1½-diabetikere bliver derfor fejlagtigt opfattet som type
2-diabetes i starten af deres sygdom.”
Mange diabetikere frygter, at de tager på i vægt, når
de kommer på insulin. ”Insulin virker effektivt hos type
1-diabetikerne, så derfor tager de færreste af dem på. Type 2
lider ofte af insulinresistens og skal op i høje insulindoser,
før der er en virkning, så de kan tage ganske mange kilo på.
Type 1 ½ ligner mest type 1, så der er ikke så meget at frygte
med hensyn til vægten.
De bør bare relativt hurtigt i insulinbehandling,” siger
Kjeld Hermansen. Diagnosen type 1½-diabetes kan stilles
ved en simpel blodprøve.
1/2-
HURT
”H
sympt
omkrin
Men ef
gået ti
Type 1
celler
hurtig
Kjeld He
d
D
e
m
t diabetes
ikke forbindes med
livsstil
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

LANGVARIG STRESS K
Stress kan give søvnproblemer, der kan
føre til depression. Men det kan også gå
den anden vej. Hvis man er deprimeret,
kan man også få søvnbesvær, og det får
90 pct. af alle, der lider af depression.
Vågen
REM-søvn
(drømmmesøvn)
Overfladisk
søvn
Dyb søvn
Sovetid timer
Vågen
REM-søvn
(drømmmesøvn)
Overfladisk
søvn
Dyb søvn
Sovetid timer
10
Rask person
1 2 3 4 5 6 7
Depressiv person
1 2 3 4 5 6 7
I modsætning til den dybe søvn er drømmesøvnen (her angivet med
røde felter) en meget aktiv søvnfase, hvor hjernen arbejder på højtryk,
og det kan være meget stressende. Rem-søvnen er kendetegnet af
nogle hurtige øjenbevægelser, Rapid Eye Movements.
12 RÅD TIL BEDRE NATTESØVN
Gør søvnen til en nydelse
Få din skønhedssøvn. Fast sovetid og god søvnkvalitet
Godt sovemiljø
Soveværelset – kun til søvn – og sex
Slap af en time før sengetid
Undgå stimulerende drikke
Gå ikke sulten eller overmæt i seng
Respekter dit indre ur – fast sengetid
Motioner mindst 30 minutter om dagen
Sovemedicin bør undgås eller reserveres til specielle situationer
Med alderen kommer der mindre dyb søvn og fl ere opvågninger
Ved konstante søvnforstyrrelser – konsulter lægen og evt. et
søvnlaboratorium
Man kommer ikke sovende til et topjob, men
en ordentlig nattesøvn er faktisk en af
forudsætningerne for, at man får det!
”Hvis man er stresset uge efter uge eller
måske endda fl ere måneder i træk, kan det
være livsfarligt. Man kommer til at lide af søvnbesvær, og
det kan føre til depression. Men det kan også gå den anden
vej.
Hvis man har fået en depression, er der stor
sandsynlighed for, at man også får søvnproblemer. Så der
er tale om en ond cirkel, der skal brydes,” siger overlæge,
dr.med.,Jes Gerlach, Psykiatrisk Center Sct. Hans og
formand for PsykiatriFonden.
Den langvarige stress er forbundet med det farlige
stressshormon cortisol, der stiger voldsomt, når man er
psykisk belastet.
”Et højt cortisolniveau blokerer og hæmmer cellernes
vækst i hjernen. Nerverne kan ikke kommunikere med
hinanden, og så bliver man udbrændt. Det kan føre til
depression og i nogle tilfælde også angst,” fortæller Jes
Gerlach. ”Rent fysisk kan tilstanden føre til forkalkning,
forhøjet blodtryk med risiko for blodprop i hjernen eller
hjertet og forhøjet kolesterol i blodet.”
MANGE HAR SØVNPROBLEMER
Hvis du har problemer med at sove, er du ikke alene om det.
Hvert år bliver der indløst ca. 300.000 recepter på
sovemedicin, og af de mange, der jævnligt tager medicinen,
lider mellem 150.000 og 200.000 af depression af varierende
intensitet.
Det er ikke mindst den dybe søvn, der er vital for vores
evne til at fungere på jobbet. ”Den gode, dybe søvn er vigtig,
for under den falder blodtrykket, og væksthormonerne
stimuleres.
De holder hud, hår, muskler og hjerneceller ved lige
og gendanner cellerne. Derfor er den dybe søvn en god og
gratis medicin mod stress,” siger Jes Gerlach.
Søvnens betydning for vores livskvalitet hænger nøje
sammen med vores døgnrytme. Vi sover nemlig ikke kun,
fordi vi er trætte efter dagens arbejde, men hovedsagelig
fordi vores indre ur sender signaler til os om at blive
søvnige og vågne på bestemte tidspunkter.
”Vores nattesøvn styres af det indre ur, der dirigerer
det hele. Når det indre ur vækker os om morgenen, bliver
FÅ BEDRE DØGNRYTMER
Sørg for at få tilstrækkelig søvn. Mellem
seks og otte timer pr. nat. Placer søvnen,
så du sover før midnat og står op før kl. 9
om morgenen.
Hvis du bliver meget træt om
eftermiddagen, så vent til efter kl. 16 og
sov så maks. en halv time. Man kan ofte
klare en træthedsperiode med at hvile sig
med en bog, se tv eller sidde med lukkede
øjne og blunde uden at falde rigtigt i søvn.
Så undgår man et dyk i humøret, og at det
er sværere at sove om aftenen.
KILDE: ”SØVN. OM DEN GODE NATTESØVN OG OM SØVNMEKANISMER, SØVNSYGDOMME OG SØVNBEHANDLING” AF JES GERLACH. PSYKIATRIFONDENS FORLAG, 2004
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

AN VÆRE LIVSFARLIG
der også aktiveret nogle signalstoffer som noradrenalin og
serotonin, der får os i gang. Tilsvarende om aftenen, hvor
”mørkehormonet” melatonin stiger, når det er mørkt, for så
at forsvinde igen, når det bliver lyst,” siger han.
”For at disse døgnregulatorer kan fungere bedst muligt,
er det vigtigt, at man holder styr på sine søvntider, for det
indre ur kan ikke skubbes rundt,
Hvis H man er
stresset s uge
efter e uge eller
måske m endda
fl ere måneder
i træk, kan det
være
livsfarligt
så bliver det ødelagt. Og det
bliver mere og mere følsomt,
desto ældre man bliver,” siger
Jes Gerlach.
Hidtil har man givet
patienter med depressioner
antidepressiv medicin i form
af ”lykkepiller”. De stimulerer
serotoninen, der ud over at
være et aktivitetsstof også er et
stemningssignalstof. Så selv om
patienterne har fået en gunstig
effekt i form af bedre humør, så er der også mange, der har
fået forstyrret deres søvn.
Derfor hilser lægerne det velkommen, at der nu er
kommet en ny medicin mod depression med en helt anden
virkningsmekanisme på markedet. Den har en dobbelt
effekt, fordi den både påvirker humøret og søvnen, så man
undgår de bivirkninger, der ellers har været.
Søvnmedicinsk
Klinik
Telefon kbh: 7022 1164, man-torsdag kl 10-12
Telefon jylland: 9816 0115, man-torsdag kl 8-10
Har du sovet godt i nat? Hvis ikke hører du til den trediedel
af menneskeheden, der i perioder eller hele tiden plages af
utilfredsstillende nattesøvn.
Nørre Farimagsgade 13, 1. tv
1364 København K
Prismet
Viborgvej 3
8000 Århus
Boulevarden 16
9000 Aalborg
Jernbanegade 44, 1
6000 Kolding

STOP SNORKERIET, FØR
DIN PARTNER SLÅR DIG
Snorker du jævnligt, har du sikkert
også prøvet at blive skubbet eller
slået af din partner for at få dig til
at vende dig i sengen. Med Snore
Stopper sparer du både dig selv for
at blive vækket og din partner for
besværet. Armbåndsalarmen har
en microlydsdetektor, der reagerer
ved at sende et svagt elektrisk signal, når
den registrerer lyden af snorken. Signalet
vil få dig til at vende dig i sengen og i hvert
fald for en periode stoppe snorkeriet.
Producenten understreger dog, at dette
apparat ikke er beregnet for folk med
søvnapnø.
http://www.epartyunlimited.com/
healthcare-snore-stopper.html
Pris: $49,95 + forsendelse
GEAR R GADGETS G
EN RYGBARBERING
De fl este mænd kender problemet med hår på ryggen
– og problemet med at føre skraberen om for at
barbere den. Det problem har fi rmaet Swerve måske
løst med dette rygbarberingshåndtag, som du lader
glide op og ned ad ryggen, til den er helt glat.
http://www.theswerve.com/unisex/index.htm
Pris: $4.99 + forsendelse
MASSAGE TIL
HOVEDBUNDEN
Når regnskaberne vælter ned
over en med røde bundlinjer, og
hovedet føles tungt som et ondt
regnskabsår, så ville det være rart med en
gang hovedbundsmassage. Men hvor får man
lige sådan en nu om dage. Løsningen kunne
være denne science fi ction-agtige hjelm, der som
tusinde fi ngre masserer din hovedbund og letter
dig for stress, spændinger, hovedpine og migræne.
Det er i hvert fald producentens påstand. Hvis det ikke passer,
så kan din søn sikkert bruge til næste fastelavn.
http://www.digitalgiftstore.com/th-396.html
Pris: $42.95 + forsendelse
kurtrosengart@hotmail.com

NÆNSOMT VÆKKEURR
Vil du være sikker på at være veludhvilet kræver det t
at, du vågner fra den lette søvn og ikke bliver revet
ud af den dybe Delta- eller REM-søvn. Det klarer
Sleeptracker, der registrerer din søvntilstand og
vækker dig inden for et specifi kt interval, hvor du ikke
længere sover den dybe søvn. Uret registrerer din
søvnrytme og fi nder det tidspunkt hvor du er tættest
på at være vågen, og vækker dig dermed nænsomt, så
ingen kan beskylde dig for at have fået det forkerte ben n
ud af sengen. Du har også mulighed for at tilslutte uret et
til din computer og registrere din søvnrytme. tme
GEAR R GADGETS G
www.sleeptracker.com
Pris: $179,00 plus forsendelse
TANDBØRSTEKAMERAET
Er du i tvivl, om bisserne er helt rene – eller om der er begyndende
carries, og der er fl ere måneder til næste tandlægetjek, så giver
dette tandbørstelignende USB-stikskamera dig mulighed for at
lave et selvtjek. Kameraet kan forstørre 30-50 gange, har fi re LEDpærer
og en opløsning på 300.000 pixels. Kameraet kan selvsagt
også bruges til at tjekke andre ansigtsåbninger og viser resultatet
umiddelbart på din computer.
http://www.usbfever.com/index_eproduct_view.
php?products_id=778
Pris: $59.99 + forsendelse
HÅNDTRÆNER
Er din hånd forkrampet af at
underskrive kontrakter eller
notere overarbejdstimer, er
denne håndtræner noget for
dig. Det ligner måske en Georg Gearløsopfi
ndelse, der hører hjemme i en RoboCopfi
lm, men den skulle være effektiv til at styrke
hånd- og fi ngermusklerne. Når du strækker
fi ngrene ud, yder handsken modstand og
styrker dine fi ngre, underarmsmuskler og
hjælper også mod tennisalbue.
MEDICINFRI-
HELSEFREMMENDE PRODUKTER
Philips goLITE BLU
– ny lysterapilampe
fra Philips
goLITE giver en mere effektiv
og bekvem behandling end almindelige
lysterapilamper. Trods
sin beskedne størrelse (15 x 15
cm) producerer goLITE mere
lys (blåt) end de fleste store
lysterapilamper.
goLITE BLU har et nyt smart
design med indbygget
genopladeligt batteri, som giver
mulighed for 3-5 lysbehandlinger
inden genopladning.
http://www.hammacher.com
Pris: $39.95 + forsendelse
Medi-Light
Desktop E
- den mest solgte og
alsidige
lysterapilampe
En alsidig lampe, der
anvendes til lysterapi om
morgenen ved at rette den
mod ansigtet i en halv til
en hel time. Resten af tiden
fungerer Medi-Light Desktop
som en effektiv
skrivebordslampe.
Importør:
Living In Time A/S · tlf. +45 3112 4343 · info@livingtime.dk
www.livingintime.dk
Showroom: Peter Bangsvej 55, Frederiksberg

NÅR MEDICIN BLIVER
EN FAST DEL AF LIVET
Måden at tackle en kronisk sygdom
på er forskellig fra person til person.
sc sclerosepatienter kan det være en svær ting. Noget
af mit arbejde består i at lære dem, at sygdommen
er e en del af deres liv, og at behandlingen dermed
Generelt er mænd gode til ikke at
bekymre sig mere end højst nødvendigt t
også o er en del af livet,” siger Janne Hedegaard, der
også o oplever, at familien er en vigtig del af disse
erkendelser.
e
”Det er ikke bare en person, der bliver syg. Det
Af Rikke Andersen
er e en hel familie, der bliver ramt,” siger hun.
Selv meget syge kan have uvilje mod
at tage deres medicin. Det kan være
nålefobi, eller det kan være oplevelsen af,
at medicinen ikke er nødvendig.
Sygeplejesker som
Ifølge Janne Hedegaard reagerer sygdomsramte
meget m forskelligt på deres situation. ”Mænd har
ge ggenerelt
en meget konkret tilgang til sygdommen. De
ta ttackler c ofte tingene ved at sige ”så længe jeg har det
ggodt,
vil jeg ikke bekymre mig om, hvad sygdommen
kommer ttil
at betyde for mig i fremtiden”.
Janne Hedegaard, der arbejder med
De vi vil ikke gøre sygdommen til et stort
sclerosepatienter på Roskilde Sygehus,
pro problem, før den er det. Og det kan på
oplever, at nogle af hendes patienter
ma mange måder være en stor hjælp. Jeg
helst ikke vil stikke sig.
tager ta hatten af for den måde at tackle
”For nogle er det bare det med at
udfordringerne ud
på,” siger hun.
skulle stikke sig, for andre er det selve
”Ikke at lade sig slå helt ud af
det at skulle tage medicin, der er dem
bek bekymringer gør også, at man kan
imod,” siger hun og tilføjer, at for visse
erken erkende målet med at være i behandling.
patienter gælder det, at de har haft symptomer, mer,
Og det be betyder, at patienterne også tager
som nu er gået midlertidigt væk. ”De kan føle, le, at nu,
deres medicin,”
siger Janne Hedegaard.
hvor de ingen symptomer har, Generelt er en stor og ofte overset problemstilling mht.
Mænd M har
generelt g en
meget m konkret
tilgang t til
sygdommen
så er der ingen grund til at tage
medicin,” siger hun.
HATTEN AF FOR MÆNDENE
At tage medicin jævnligt
betyder også, at man hele tiden
konfronteres med, at man har
behandling for selv alvorlige sygdomme, at patienter ikke
tager deres medicin, eller at de tager den forkert.
Det er Janne Hedegaards opfattelse, at problemet met
herhjemme er mindre end andre steder i verden. Og
hun mener, det hænger sammen med,
at f.eks. sclerosepatienter har en
kontaktsygeplejerske, som under jævnlige
en kronisk sygdom. ”Og især for besøg rådgiver om behandlingen.
Ny opfi ndelse hjælper sclerosepatienter
Den ligner en forvokset mobiltelefon eller en iPod
med lækre devices.
Funktionen er dog en helt anden. RebiSmartTM
er en elektronisk autoinjektor, der automatisk
administrerer en forudindstillet dosis medicin til
behandling af multipel sclerose.
”Det er et rigtigt godt hjælpemiddel, f.eks. til de
mange, der har det dårligt med nåle, da man aldrig
ser nålen, når man injicerer sig med RebiSmart.
Og så er det et stort plus, at man
kan indstille apparatet individuelt. iduelt.
Ved injektionen tages der højde øjde
for, om personen er tyk eller tynd,
og hvor hurtigt personen har
det bedst med, at medicinen
sprøjtes ind i kroppen,” siger r
MS-sygeplejerske Janne
14
Hedegaard, Roskilde Sygehus.
En af RebiSmarts fordele dele er, er, at
patient og læge nu nøje kan holde øje
med, hvornår patienten har taget et sin
medicin.
”Apparatet er et stort plus, og det t
giver mange en helt ny måde at se på
det at tage sin medicin på. Og så husker
apparatet for dig, hvornår du sidst har
taget din medicin,” siger hun.
RebiSmarts fordele er:
Enkel tretrins injektionsprocedure
Interaktive skærminstruktioner
Registrering af seneste injektioner
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

Hvem kan få livmoderhalskræft?
Alle kvinder kan få livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft er den tredjehyppigste kræftform hos kvinder
mellem 15 - 44 år i Danmark 1)
Livmoderhalskræft skyldes en meget almindelig virusinfektion
Det virus der forårsager livmoderhalskræft hedder
Human Papillomavirus (HPV)
Human Papillomavirus (HPV) kan også forårsage andre
sygdomme på de ydre kønsorganer
3 ud af 4 af os smittes med Human Papillomavirus (HPV)
inden vi fylder 49 år 2)
Kontakt din læge hvis du vil vide mere om
forebyggelse af livmoderhalskræft og
andre sygedomme på de ydre kønsorganer
Læs mere på : vaccinemodkraeft.dk
Ref.: 1. Cancerregisterets foreløbige tal 2003. Ref.: 2. Koutsky L. Epidemiology of genital human papillomavirus infection. Am J Med 1997;102:3-8

DØDSRISIKO FALDER
ved lavere kolesteroltal
Af Rikke Andersen
ja. Vi skal jo dø af et eller andet…”
Bemærkningen falder nogle gange, når
speciallæge, dr.med., Peter Gæde diskuterer
kolesterol med både lægekolleger, patienter
”Nå,
og venner. Selv er han ikke i tvivl: Danskerne
undervurderer kolesteroltallets betydning. Og især
patienter med diabetes eller hjerte-kar-sygdom burde
i langt højere grad være
Privat P tager
jeg je dagligt min
kolesterol- k
sænkende s pille,
også selv om
jeg hverken
er diabetiker
eller har kendt
hjerte-karsygdom
opmærksomme på at få tallet
ned.
”Privat tager jeg dagligt
min kolesterolsænkende pille,
også selv om jeg hverken er
diabetiker eller har kendt hjertekar-sygdom.
Min risiko er, at jeg
har en familiær tilbøjelighed til
hjertelidelse i ung alder, og det
afgør sagen for mig,” siger han.
Peter Gædes holdning
ligger fi nt i tråd med Dansk
Kardiologisk Selskab og Dansk
Endokrinologisk Selskab, der
nu anbefaler, at risikogrupper
som diabetikere får bragt deres kolesteroltal markant ned.
Grænserne er i dag sat til total-kolesterol under 4,5 mmol/l
eller et LDL-kolesterol (”det lede kolesterol”) under 2
mmol/l.
”I USA sættes alle diabetikere over 40 år i
kolesterolbehandling, uanset deres tal. Og derovre mener
man, at tallet skal endnu længere ned end de nye danske
Hvad kan du selv gøre:
Sørg for at få tjekket dit kolesteroltal mindst en
gang om året.
Spis ordentligt og dyrk motion. Men erkend,
at selv markante ændringer i livsstilen kun i
sjældent omfang er tilstrækkeligt til at nå de
anbefalede grænser for kolesterolindhold i
blodet.
RISIKOGRUPPEN
Overvægt og manglende motion øger risikoen
for at gå med en skjult diabetes. Mange er derfor
i risiko for at gå med en uopdaget diabetes.
Er der diabetes eller hjerte-kar-sygdomme i
familien, tilhører man risikogruppen.
Har man diabetes eller hjerte-kar-problemer,
anses man for at være i højrisikogruppen.
Har man haft en blodprop eller andet
hjerteproblem sammen med diabetes, anser
lægerne en for at være i høj-høj-risikogruppen.
LIDT OM KOLESTEROLTAL
For raske voksne skal den totale mængde
kolesterol ligge under 4,5 mmol/l.
For risikogrupper skal LDL-kolesterol bringes
under 2 mmol/l.
anbefalinger, da man gerne vil have LDL-kolesterol ned
under 1,8 mmol/l. Her i Europa er vi mere konservative. Men
rigtig mange undersøgelser viser, at der er meget at vinde
ved at få bragt tallene ned. Kolesteroltallet skal bestemt
tages alvorligt,” siger Peter Gæde.
Hans holdning gælder i princippet alle voksne. Hører
man til gruppen, der lever et lidt stresset liv med for meget
fedt omkring maven og f.eks. lidt for stort alkoholforbrug, er
der også meget at vinde helbredsmæssigt ved at sørge for
at holde kolesteroltallet nede. Også fordi der skønsmæssigt
er 200.000 danskere, der går rundt med en uopdaget type
2-diabetes, og for dem er et højt kolesteroltal derfor endnu
farligere. Men i særdeleshed gælder det risikogrupper som
mennesker med type 2-diabetes.
”Diabetespatienter dør i gennemsnit syv til 10 år før
andre. Og det er hjerte-kar-sygdomme, der slår dem ihjel.
De får åreforkalkningssygdomme som f.eks. blodpropper
i hjertet og hjernen. Uanset hvilken aldersgruppe, man
tilhører, er ens risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom
fordoblet, hvis man er diabetiker. Og tre ud af fi re
diabetespatienter har et alt for højt kolesteroltal,” siger
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

25 PCT.
Mange danskere ved ikke, at de tilhører
en risikogruppe, som betyder,
at et højt kolesteroltal kan blive fatalt.
han og tilføjer, at det er dokumenteret, at dødeligheden og
komplikationer i øvrigt blandt patienter med diabetes kan
halveres, når de er velbehandlede mht. kolesterol, blodtryk
og blodsukker.
Det er sædvanligvis en simpel opgave at få bragt
kolesteroltallet ned, hvis det ligger
Diabetes- D
patienter p dør
i gennemsnit
syv s til 10 år
før andre
meget højt. ”At behandle, så den
totale mængde kolesterol går fra
6 til 5, er nemt og kan som regel
opnås ved ganske små doser af
den billigste kolesterolsænkende
medicin. At komme længere ned
og komme under de anbefalede
mål kræver derimod ofte nyere
og dyrere medicin. Det vigtige i denne sammenhæng er, at
vi fra behandlingsundersøgelser ved, at hver gang LDLkolesterol
reduceres med 1 mmol/l, reduceres risikoen for
død og hjerte-kar-sygdom 25 pct., uanset om man bevæger
sig i den høje eller lave ende af skalaen.”
Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ,
skuldre, hænder og fødder
Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd,
MR scanning og røntgen
Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger
i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi
Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne
samt Danske Regioner og Sygesikringen
Mere information på
www.nørmark.dk Baldersbækvej 5 2635 Ishøj 36 49 87 00
GEAR R GADGETS G
TAG FITNESSCENTRET MED UD
Er vejret j bare pperfekt
til en
løbetur, etur, eller synes du, at
fi tnesscentret esscentret er en trædemølle,
så er løbebåndscyklen måske
noget get for dig. Det kan synes
som m det rene pjat, men
hvis s du er træt af det
hårde de underlag ved
almindeligt mindeligt udendørs
løb og samtidig
gerne ne vil have
oplevelsen evelsen af, at du
kommer mmer derudad, så
er ideen deen måske ikke
helt t tosset. En anden
ting g er så, hvordan
dine e naboer vil
betragte ragte dig.
www.bikeforest.com/tread/index.php
Pris: Ca. $2.500 + forsendelse
Vi lægger vægt på kvalitet,
grundighed og omsorg i en
hyggelig atmosfære
Hospitalet, der er Danmarks største
ortopædkirurgiske privathospital,
blev grundlagt i 1997 af speciallæge
Finn Nørmark.
Medlem af BPK, Brancheforeningen
for Privathospitaler og Klinikker

Få tjek på
dine tal
–DET
BETALER
SIG!
At have et tilpas lavt
kolesteroltal er som at
tegne en ulykkesforsikring.
Du kan ikke mærke
forskellen her og nu, men
det kan få en rigtig stor
betydning senere i livet.
Af Malene Krog-Petersen
Et dårligt kolesteroltal gør ikke ondt. Du kan ikke
mærke det, og du kan heller ikke umiddelbart
mærke, når du tager medicin, der sænker
tallet. Til gengæld er din risiko for at dø af en
hjertesygdom nedsat med 25 pct., hvis du sørger
for at bringe tallet ned, hvor det skal være.
”Ligesom med ulykkesforsikringen er der ingen tvivl
om, at et lavt kolesteroltal virkelig kan vise sig at være
en god investering,” siger professor, dr.med., Allan
Flyvbjerg, ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus
Universitetshospital.
”Problemet er, at du ikke umiddelbart kan mærke, at du
nu er i livsfare på grund af dit kolesteroltal. Derfor er det
så undervurderet, også blandt os almindelige mennesker.
Vi må gribe i egen barm og erkende, at vi selv har et ansvar
for at holde øje med det. Især, hvis vi lider af diabetes eller
har nogle af de andre risikofaktorer,” siger
han og skærer problemet ud i pap: ”Mange,
der burde få målt deres kolesteroltal, får
det ikke målt. Og mange, der burde tilbydes
medicin mod forhøjet kolesteroltal, får den
ikke.”
For personer med risikofaktorer som
diabetes og/eller hjerte-kar-problemer skal
total kolesterol ligge under 4,5 mmol/l og
LDL-kolesteroltallet (det ’lede’ kolesterol)
være under 2 mmol/l. For andre uden
18
oplagte risici må tallet ligge højere. Tal med din læge om,
hvad dit tal skal være.
I behandlingen af diabetespatienter er der stor fokus
på blodsukkeret. Det er den vigtigste indikator for, om
patienten er velbehandlet. Men ofte overses det, at
kolesterol sammen med blodtrykket også er af afgørende
betydning for, hvordan en diabetespatients helbred er.
Det såkaldte Nationale Indikatorprojekt, NIP, har netop
barslet med en rapport om behandlingen af danske
diabetespatienter. Her fremgår det, at kun 50 pct. af
diabetikerne har et tilstrækkeligt lavt kolesteroltal.
I Allan Flyvbjergs øjne er det udtryk for, at behandlingen
skal forbedres, da det netop effektivt kan lade sig gøre
at bringe kolesteroltallet ned. ”Blodsukkertallet kan
være meget svært at holde helt stabilt hos alle. Men
kolesteroltallet kan man faktisk gøre noget effektivt ved,”
siger han.
”Vi ved, at der går 200.000 danskere rundt med
en uopdaget diabetes. Og 15 pct. af
Vi V ved, at der går
200.000 2 danskere
rundt r med en
uopdaget u diabetes.
Og 15 pct. af
befolkningen er
i en risikogruppe
befolkningen er i en risikogruppe, hvor
det er særligt vigtigt at have styr på sit
kolesteroltal,” siger professor Allan
Flyvbjerg.
Han ærgrer sig gevaldigt over,
at danskerne er så uvidende om
kolesteroltallets betydning for helbredet.
I professorens øjne er de mange
hjertedødsfald, som skyldes forhøjet
kolesterol i blodet, unødvendige, fordi det
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

Sådan måles og
beregnes
dit kolesteroltal:
DISSE TAL MÅLES:
Dit total kolesterol
Dit HDL-kolesteroltal. Det
’herlige’ kolesterol.
Dit triglycerid
DETTE TAL BEREGNES:
LDL-kolesterol. Det ’lede’
kolesterol.
For personer med diabetes- eller
hjerte-kar-problemer skal LDLtallet
være under 2 mmol/l.
DET HELT ENKLE TJEK:
Tag et målebånd og tjek, om du er
i risikogruppen. For kvinder skal
taljemålet være under 88 cm. For
mænd skal det under 102 cm. Er det
over, er du overvægtig og dermed
i risiko for at få type 2-diabetes og
hjerte-kar-problemer. Få din læge
til at tjekke dit kolesteroltal.
Se også www.diabetes.dk
faktisk er muligt at gøre noget ved problemet.
”Man kan selv gøre en del med ordentlig kost og
motion. Men der fi ndes jo også medicin, der effektivt får
kolesteroltallet ned. Den billige medicin er ofte effektiv
nok til at få tallet ned
Man M kan selv
gøre g en del med
ordentlig o kost og
motion. m Men der
fi ndes jo også
medicin, der
effektivt får kolesteroltallet
ned
DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
på de 2 mmol/l. Og skal
man længere ned, som
folk i risikogruppen skal,
er medicinen dyrere,
men også mere effektiv.
Problemet er, at folk ikke
får målt deres kolesteroltal.
Og når de får det målt, får
de ikke gjort nok ved det,”
sige Allan Flyvbjerg.
”Den kolesterolsænkende
medicin kan som
al anden medicin give bivirkninger, såsom muskelsmerter
eller forbigående mavesmerter. Heldigvis ses disse
bivirkninger kun sjældent, og der fi ndes en række
alternative stoffer på markedet, man i disse tilfælde kan
skifte til,” siger Allan Flyvbjerg.
”Rigtig mange lever med en række risikofaktorer, der
hænger sammen som ærtehalm. Det drejer sig om arv,
rygning, usunde madvaner, overvægt og for lidt motion.
Dårlige søvnvaner hænger også sammen med de andre
faktorer og giver risiko for forhøjet kolesteroltal. Er man
i den gruppe, bør man selv tage initiativ til at få tjekket
kolesteroltallet,” siger han.
Smertefri injektion
– findes ikke tyndere!
For skånsom og hurtig injektion
- er kanylen facetslebet
- har kanylen en stabil spids
- er kanylen anti-splint behandlet
Køb Insupen G32 på www.reamed.dk
Reamed A/S · Sundbyvej 19 · 7752 Snedsted · 97 93 46 00
Fjerner smerte, kløe og
hævelse ved insektstik og bid
Til ferie, sport og fritid
– en oplagt julegaveidé
Kun kr.
299,00
inkl. moms
Køb bite away® online på www.reamed.dk
eller få anvist nærmeste forhandler på tlf. 97 93 46 00
Reamed A/S · Sundbyvej 19 · 7752 Snedsted · 97 93 46 00

OVERSET RISIKOFAKTOR
RAMMER ISÆR MÆND
Mænd med diabetes og/eller forhøjet
blodtryk har 50-70 pct. større risiko end
kvinder for at få alvorlige skader i hjernen,
hjertet og benene. Simpel test kan på et
Af Anne Bagger
Hvis du er mand og har selv let forhøjet blodtryk,
så går du måske rundt med en tikkende bombe
i kroppen uden at vide det.
Knap 20 pct. af de 950.000 danskere,
som Hjerteforeningen skønner, har
forhøjet blodtryk, har nemlig også risiko for at have
æggehvidestoffet albumin i urinen. Og det kan have fatale
følger.
”Hvis man har forhøjet blodtryk og bare en let øget
udskillelse af vores mest almindelige æggehvidestof,
albumin, i urinen, har man øget risiko for at få
hjerneblødning, blodprop i hjertet og kredsløbsforstyrrelser
i benene med sår og evt. også amputation til følge,” siger
professor, overlæge, dr.med., Hans-Henrik Parving, fra
Rigshospitalets Endokrinologiske afd.
Ӂrsagen er, at det
20
Syv pct. af
befolkningen
har albuminuri
uden at vide det
og dermed øget
risiko for hjerne-,
hjerte- og karproblemer
forhøjede blodtryk enten kan få
trykket i nyrerne til at stige, så
albuminen bliver presset over
i urinen, eller at blodkarrenes
vægge bliver utætte som en si,
så æggehvidestoffet på den
måde kan trænge ud i urinen.”
HØJRISIKO
”Ca. 40 pct. af patienterne med
type 2-diabetes får nyreskader,
og diabetes er den hyppigste
årsag til kronisk nyresvigt.
Endvidere viser det sig, at 25 pct. af patienterne med behov
for dialyse/nyretransplantation har diabetes,” siger Hans-
Henrik Parving.
Han fortæller, at det ikke er mange år siden, at
ubehandlet albuminuri blev betragtet som lige så farligt
som brystcancer. ”Dengang var halvdelen af patienterne
døde inden for fem til syv år, men takket være moderne
behandling er fremtidsudsigterne for patienter med alvorlig
nyresygdom nu ændret, så mere end halvdelen stadig er i
live efter 21 år.”
En stor dansk diabetesundersøgelse har vist, at hvis
man behandler fl ere risikofaktorer samtidig, kan man
mindske risikoen for albuminuri med 50 pct. Men det
forudsætter, at man giver en intensiv blodtryksbehandling
med en maksimal hæmning af det såkaldte reninangiotensin-system,
sænker kolesterolindholdet, forbedrer
sukkerkontrollen, og at risikopatienterne indtager en
børnemagnyl hver dag.
20%
af danskere
med forhøjet
blodtryk har
risiko for at have
albunin i urinen
minut afgøre, om man er i farezonen. Selve S l dden vigtige i ti undersøgelse d l
er meget enkel og hurtig at
foretage, og den vil kunne
hjælpe de 20 pct. af danskerne,
som har forhøjet blodtryk.
I retningslinjerne for behandling af type 2-diabetikere
indgår rutinemæssigt en årlig albuminmåling, og hos
Dansk Hypertensionsselskab anbefales den også, men
ifølge Hans-Henrik Parving burde lægerne være langt mere
opmærksomme på det.
”Ikke mindst når vi fra en stor hollandsk undersøgelse
med 40.000 deltagere ved, at syv pct. af den raske befolkning
har albuminuri uden at vide det og dermed øget risiko for
hjerne-, hjerte- og karproblemer.”
SIMPEL OG BILLIG TEST
Nyreskader og deres følgesygdomme koster ikke kun den
enkelte patient livskvalitet, men også samfundet mange
millioner kroner.
”Det er kæmpe summer, man ville kunne spare, hvis
man var mere opmærksom på nyreskader. Og derfor kan det
undre, at albumin-udskillelsen tilsyneladende ikke har en
højere prioritet,” siger Hans-Henrik Parving.
Det er meget let at få undersøgt, om man har
æggehvidestof i urinen. En enkelt urinprøve kan hurtigt
afsløre det på et laboratorium, hvis man da ikke vælger at få
sin læge til at måle med en stick. Så kan det afsløres inden
for et minut.
FAKTA OM BLODTRYK:
Omkring 950.000 danskere har forhøjet blodtryk
Mere end 260.000 af dem ved ikke, at de har det
2/3 af dem med forhøjet blodtryk får behandling,
men mere end 30 pct. af de behandlede får ikke
blodtrykket ned under de anbefalede grænseværdier.
Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke
overstiger 140/90. For diabetikere bør trykket
være endnu lavere.
KILDE: HJERTEFORENINGEN
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

Life Spice® Vital består af 31 rene, tørrede urter, krydderurter og rodfrugter,
som stammer fra vores naturlige omgivelser og køkkenhaver. Den unikke blanding
af urter er skabt med aktiv synergi og balance til hele kroppen.
I alle verdens kulturer har man anvendt urter i kosten og givet viden om urternes anvendelse og
betydning videre til nye generationer. Man nder mange af disse oplysninger i moderne databaser
og heldigvis ser det ud til, at der er fornyet interesse og respekt for vores forfædres kundskaber.
Under et ophold i USA, kom Birgit Helen i snak med en gammel indianerkvinde om urters
mangeartede betydning og hun betroede hende, hvordan man i hendes stamme blander
urter efter helt specielle principper, således at urterne indbyrdes arbejder sammen.
Denne viden og et mangeårigt studium af urter og andre folkeslags urtetraditioner
resulterede i det unikke kosttilskud, Life Spice® Vital i 1998 i Nødebo.
Mange mennesker og dyr har haft stor glæde af dette kosttilskud
og Life Spice® Vital har vundet 2 priser i 2001 og 2002.
Alle urterne dyrkes i Europa og skåner således den vilde fauna.
BIRGIT HELEN
Gode råd hver mandag
kl. 10-14 på tlf. 48483728
Forhandles af helsekostbutikker,
Matas
og netbutikker.
Producent: DK-3480 Fredensborg
Læs mere på www.lifespicevital.dk
Urtekosttilskud
skabt til hele kroppen.
Fås som tabletter
eller mixtur.
Nutra Crème
Naturlig crème med
nærende planteolier.
Mængderabat på www.lifespiceshop.dk
VINDER AF ÅRETS HELSE AWARD 2001
VINDER AF ÅRETS HELSEPRODUKT 2002
Cuisine
Nyt og alsidigt krydderi
til hverdag og fest.

”Hvis man er i fysisk underskud,
går man uden om udfordringerne og kører i
stedet med hovedfeltet hjem,” siger
tidligere eliteløber Rikke Rønholt.
Hun spiser groft, grønt og magert kød
seks gange om dagen, træner fi re-fem gange
om ugen og sætter sig konstant nye mål.
Af Mette Fensbo, foto: Per Morten Abrahamsen
der har set lyset, ved, hvad det gør ved dem...”
Rikke Rønholt, 33-årig tidligere eliteløber
på mellemdistancerne 400 og 800 m, HAR set
lyset. Dét lys, der fører hende frem til målet og
”De,
fortæller, hvordan hun når det. Uanset om det
er på atletikbanen - sekundet før startskuddet lyder - eller
når hun i sit arbejde i Konsulenthuset Implement træner
erhvervsledere i at forvalte deres energi og ressourcer
optimalt.
Energi, engagement og sundhed i erhvervslivet udgør de
tre nøgleord i det koncept, hun fokuserer på, for at lederne
kan opnå en ”bæredygtig performance”, som hun udtrykker
det.
Sundhed er for Rikke Rønholt, der p.t. har barselsorlov
med Sebastian på fem uger, noget, hun sætter i direkte
forbindelse med kapacitet:
”Jeg tænker ikke sundhed for sundhedens skyld,
derimod stiller jeg mig selv spørgsmålene: Hvad skal jeg
kunne? Og hvor længe?”
”Jeg har nogle ambitioner i mit liv. Jeg vil være noget for
mine børn, min mand. Jeg vil yde en indsats i mit arbejde.
Det hele kører i et højt tempo. Og det er fi nt nok, hvis jeg
har kapaciteten til det. Den henter jeg bl.a. ved at holde mig
i form. Når jeg kommer hjem fra arbejde, skal der også være
noget tilovers til dem, jeg holder af. Jeg vil ikke bare falde
om på sofaen.”
”Hvis man er i fysisk underskud, går man uden om
udfordringerne og kører billedligt talt i stedet med
hovedfeltet hjem. Man kan ikke udvikle sig uden overskud.
Flere ting påvirker vores fysiske kapacitet: vores spisevaner,
søvn, motion.”
Hvad spiser du?
”Jeg er ikke fanatisk, men jeg tænker over ikke at spise
for meget på en gang. Spiser jeg tre portioner middagsmad,
kan jeg lige så godt kravle over på den der sofa. Jeg spiser
groft, grønt og magert kød, og så sørger jeg for at holde
blodsukkeret stabilt hele dagen. Man skal vælge, hvornår
det er vigtigt at have overskud, og hvornår man kan tillade
sig at spise sig helt i hegnet. Igen stiller jeg mig selv
spørgsmålene: Hvad skal du? Og hvad vil du gerne i dag?”
GENSTARTER COMPUTEREN
”Livet er for kort til at veje sig ustandseligt og gå på
fanatiske slankekure, som holder i 14 dage. Så orker man
ikke mere. Det gælder om konsekvent ikke at spise for
meget, vælge ting, som er gode for blodsukkeret ,og så
Rikke Rønholt lægger ikke skjul på, at hun er ambitiøs. Men
det er ikke chauffør og hjørnekontor, hun drømmer om. Hun
vil bare være dygtig til det, hun beskæftiger sig med.
22
En gave at
presse
sig selv
mod målet
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
spise seks gange om dagen. Det virker. Jeg sørger for at
træne ca. fi re-fem gange om ugen - på en kondicykel, ved at
løbe en tur, styrketræne eller dyrke yoga. Det giver energi.
Jeg kan da godt efter en arbejdsdag være træt i hovedet,
men egentlig ikke fysisk træt. Det snyder ofte. Løber jeg så
en tur, er det som at genstarte computeren.”
Hvad siger du til erhvervslederne?
”Jeg siger bl.a., at de skal anerkende de ressourcer, de
har som mennesker. At det giver energi, når det, de laver,
er meningsfuldt. Jeg får dem til at se på, hvordan de har
det følelsesmæsssigt, og om de kan lide de mennesker,
de arbejder med. Og så fokuserer jeg på fysikken. Nogle
For Rikke Rønholt er den største fi asko at nå sine mål og
samtidig indse, at prisen har været for høj.
erhvervsledere kører derudad med 14 timers arbejdsdage.
Det går altså ikke i længden, hvis de glemmer at passe på
sig selv.”
Hvordan gør du selv?
”Jeg sikrer, at jeg har nogle rutiner, som gør, at der er
plads i kalenderen til at træne. Min træning er jeg nødt til
at tænke ind i den på samme måde, som at jeg skal købe
ind og betale regninger. Det er ikke til diskussion. Får jeg
ikke trænet, kan jeg efter 14 dage klart mærke, hvordan min
koncentrationsevne og udholdenhed falder. Hver søndag
løber jeg f.eks. rundt om Bagsværd Sø. Og det er ikke til at
forhandle om.”
SIGTER HØJT
Stræber du konstant efter nye mål?
”Jeg er ambitiøs, men ambitioner ændrer sig jo
undervejs. Det, jeg laver, skal give mening. At stige i
graderne betyder ikke så meget for mig. Til gengæld vil
jeg være dygtig til det, jeg beskæftiger mig med. Jeg er
ikke typen, der vil arbejde 80 timer om ugen for at få egen
chauffør og hjørnekontor. For mig gælder det om at have
den optimale energi til at klare livets udfordringer. Men jeg
har svært ved ikke at sætte mig nye mål. At have et mål gør
mig engageret. Et snævert og lidt overfl adisk mål for mig
23

her og nu er at komme ned på den vægt, jeg havde, e, inden
jeg blev gravid, dvs. at tabe 10 kg. Det mål giver motivation
til at træne. En ”bivirkning” ved det mål er, at når r jeg
træner og passer godt på mig selv, så giver det mig også
overskud til min lille dreng, og jeg er mere rummelig melig og
tålmodig. Et konkret mål, som virker snævert, kan an godt være
symbol for en masse meget vigtige delmål.”
”Jeg tror, det ligger i min natur konstant at t ha’ et mål.
Noget jeg brænder for. Ellers vil alt gå i stå. Hvorfor vorfor så stå
op om morgenen...?”
MIT LIV SKAL HÆNGE SAMMEN
”Jeg er meget bevidst om, hvad der er vigtigt gt for
mig, hvad der er livskvalitet. Og det er at mærke, at
jeg er engageret i livet, at have gode relationer oner til
dem, jeg holder af. Dét giver mig lyst til at springe ud
af sengen. Lige nu efter at have fået en søn øn befi nder
jeg mig i et vadested. Målene er så småt ved at forme
sig. Jeg tænker meget over, hvordan jeg gerne vil
have, mit liv skal se ud arbejdsmæssigt og på en
måde, så familien samtidig kan hænge sammen.”
Hvis du ikke når dine mål?
”Det klarer jeg ved altid at sigte højt. øjt.
Det var mit mål at komme til OL, men n det
nåede jeg ikke. Til gengæld vandt jeg g
en hel masse konkurrencer på vejen n og
rykkede mig enormt meget på en masse asse
parametre både fysisk, følelsesmæssigt æssigt og
mentalt. Gaven lå i, at jeg pressede e mig
selv mod målet. Hvis jeg oplever, at jeg har
DANSKLYS TERAPI
Danmarks største udbyder af lysterapi
Lysterapi
Hvis du frygter de mørke dage om
vinteren og din mangel på energi og
godt humør påvirker dit liv, så kan
du lide af mangel på lys. Mange
udvikler vintertristhed og ligefrem
vinterdepression. Symptomerne er
mange og ved brug af lysterapi i
form af en lyskasse, kan man stort
set øjeblikkelig blive fri for disse.
Daggrysimulation
Har du svært ved at vågne op om
morgenen, så kan løsningen være
en daggrysimulator. Du vækkes på
en naturlig måde ved, at lyset bliver
gradvis stærkere og stærkere i
soveværelset. Du vågner lettere op
og føler dig frisk, energisk og i godt
humør. Daggrysimulation er også
yderst velegnet til børn.
yderligere information:
tlf.: 2195 3322
info@dansklysterapi.dk
Køb online på:
www.dansklysterapi.dk
Man kan ikke
udvikle sig
uden overskud,
mener Rikke
Rønholt.
Rikke Rønholts fem råd
til at nå sine mål:
Målene skal være
konkrete, meningsfulde
og værdifulde
Lav nogle nemme
rutiner for at nå målet
Vær realistisk om den
tid, det vil tage og den
indsats, de kræver
Tillad dig at skifte taktik
undervejs
Husk at rose dig selv
for hvert enkelt lille trin,
du tager
fl yttet mig på vej mod målet, m er det det hele værd. At
have et mål skal tjene det d formål, at man bliver mere
kvalitetsbevidst og stiller sti krav til sin egen adfærd her
og nu. Det går galt, hvis hv man glemmer kvaliteten og kun
tænker i kvantiteten.”
”Selvfølgelig er ddet
fedt at nå sit mål. Men den største
fi asko er at nå målet og indse, at prisen er alt for høj. At
man måske har kørt sit liv i havnen.”
Kurophold for alle
Psoriasisbehandling,
P
plager gigten, er du stresset,
skal du genoptrænes, eller
trænger du til rekreation?
Besøg et af vore dejlige
kurhoteller i Slovakiet.
Individuelle rejser Grupperejser.
Priser fra 6.000 kr.
www.zieberejser.dk • Tlf. 86 49 23 21
Velvære
ogoplevelser
Velvære
og oplevelser
REJSETILBUD fra POLEN-SPECIALISTEN
Slanke- Slanke og og udrensningskure
10 dage fuld pension pris fra.....................................................kr. 4.245,-
Behandlings-/kurophold
Behandlings/kurophold
10 dage inklusiv ½ pension og 16 behandlinger pris fra...............kr. 4.645,-
Forlænget Weekendophold weekend 3 dage/2Swinoujscie nætter med 1/4 pension fra............kr. 995,-
Forlænget weekend Swinoujscie 4 dg/3 nt. Halvpension fra ...kr. 1.795,-
Wellness ophold Miedzyzdroje
Luksus ophold Miedzyzdroje 4 dg/3 nt. Halvpension fra ..........kr. 2.195,-
10 dage fuld pension pris 25/9 - 23/10 - 20/11............................................... kr. 4.245,-
10 dage inklusiv ½ pension og 16 behandlinger 25/9 - 23/10 - 20/11.............. kr. 4.645,-
4 dage/3 nætter. Kvartpension 1/10 - 29/10 - 26/11........................................ kr. 1.595,-
4 dage/3 nætter Kvartpension 1/10 - 29/10 - 26/11 ........................................ kr. 1.995,-
Yderligere information fås ved henvendelse til:
Slanke / udrensningskure samt
behandling / kurophold
vil være tilknyttet
lægekonsultation!
Telefon 5417 9944
Medlem af Rejsegarantifonden.
Se mere på www.gtrejser.dk

”SÅDAN OVERVINDER
DU AKUTTE
STRESSTILSTANDE”
For nogle år siden gik Lars Bugge ned
med stress, så han kender problemet
indefra. Og netop set indefra er det
sidste, en stressramt har brug for,
en fi n teori om sin sygdom. I stedet
møder Lars Bugge læseren i øjenhøjde
og giver konkrete råd og ægte
historier. Stressramte er ofte meget
pligtopfyldende mennesker, som bl.a.
skal lære at sætte ambitionerne lidt
ned. Selv om alt ikke er perfekt, kan
det være godt nok. Motion, meditation,
humor, jobskifte, medicinsk
behandling, musik og spisevaner
angives som nogle af de redskaber,
der kan bringe den stressede tilbage
til hverdagen i en klogere udgave.
Bogen er velegnet til gave til den
stressede og de pårørende.
Frydenlund
af Lars Bugge
112 sider
149 kr.
GODE SIDER
”VELKOMMEN I KLUBBEN.
NOGET OM
PROSTATAKRÆFT”
Mandigheden sidder mellem ørerne.
Det illustreres meget godt af
forfatteren Anders Enevigs korte
bog om hans møde med
prostatakræft. Kontant, detaljeret
og ikke uden humor fortæller
forfatteren, der som 85-årig i
2008 blev diagnosticeret med
sygdommen, om, hvordan han
vælger at få fjernet begge testikler
for at standse kræften effektivt. I
bogen gengives alle sygehuspapirer,
journaler og udtalelser om hele
forløbet fra første mistanke til sidste
opfølgningsundersøgelse, hvor
sygdommen er gået fuldstændig i ro.
Trods emnets alvor er det en positiv
bog skrevet af et mandfolk.
Mikro
af Anders Enevig
64 sider
98 kr.
Af Bolette Marie Madsen
Sygdom set indefra: Som nydiagnosticeret patient er man foruden at være syg også uforberedt på den hverdag,
der venter forude. Andres personlige beretninger om, hvordan de tacklede sygdom, kan være en hjælp i forløbet.
Snorker din partner?
- Så har vi løsningen !
Hos Audiovox fremstiller vi individuelle sovepropper og
høreværn mod stress og støj. De støbes efter dine øregange
i et blødt silikonemateriale.
De er behagelige at have på, har en lang levetid (5-10 år),
og dæmper effektivt.
Ring 39 40 10 50 og bestil tid
til et aftryk, og ca. 14 dage
efter kan du roligt sove videre.
www.audiovox.dk
Eller:
Larmer det fra gaden?
Spiller naboen højt?
- vi høres ved
Ndr. Frihavnsgade 49 – 2100 København Ø – 39 40 10 50
”ET FORHOLD FOR LIVET –
TI FORTÆLLINGER OM LIVET
MED TYPE 1-DIABETES”
I denne bog fra 2006 har Ida Sønderby
Rosgaard, som selv er diabetiker,
interviewet 10 forskellige danskere
om livet som type 1-diabetiker.
Kroniske sygdomme som diabetes
kræver noget af deres patienter.
Læger og sygeplejersker kan hjælpe
med at håndtere sygdomme, men
den vigtigste daglige behandler er
diabetikeren selv. Og hvad enten
man som de interviewede f.eks. er
en travl forretningsmand, mor til
to eller kendt skuespiller har man
måttet gøre sig nogle erfaringer om,
hvordan man tackler hverdag og fest
som diabetiker. Deres erfaringer
og råd kan være til god nytte for
nydiagnosticerede.
Siesta
af Ida Sønderby
Rosgaard
167 sider
168 kr.
Lad
solen stråle
indefra
I den kolde og mørke vintertid, hvor vi ikke får
den store glæde af solens stråler, kan det være
svært for kroppen at danne Vitamin D nok.
Tag derfor et ekstra tilskud
af Camette’s Vitamin D med
30 mcg pr. tablet, til stor
gavn for optagelsen af vigtige
mineraler i kroppen.
Anbefalet daglig tilskud:
Kun 1 tablet om dagen.
Dåse med 90 stk. tabletter.
Vejl. udsalgspris 49,95 kr.
Dåse med 180 stk. tabletter.
Vejl. udsalgspris 69,95 kr.
Fås hos førende Apoteker,
helsekostforretninger, mate -
rialis ter samt supermarkeder.
Producent: Camette A/S
Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N
www.camette.dk

SUND GLAD G
VILD MED MIN
MP3-AFSPILLER
Cecilie Beck, der er vært på TV 2’s
Praxis, bliver drevet godt af sted på sin
løbetur ved at høre radio. Og så er hun
forfalden til hoteller med motionsrum.
Af Maria Holkenfeldt Behrendt
Cecilie Beck køber sine
helsekostprodukter ’live’:
”Der lugter så godt af
urter og lakridsrod i den
slags butikker.” Credits:
Miklos Szabo/TV 2.
Hvad er din favorit helsehjemmeside?
”Madkassen.dk! Den rummer en masse opskrifter til det
evigt tilbagevendende spørgsmål: hvad skal man proppe
i børnenes madkasse? Jeg prøver virkelig at variere
madpakkerne, så de ikke kommer uspiste hjem. Siden
rummer også
opskrifter på snacks –
og alt er testet test af børn.”
Din favorit sportsgadget?
sp
”Jeg bruger kun én enkelt gadget,
når n jeg dyrker sport: Min
mp3-afspiller. Jeg hører
mest m radio, mens jeg
træner. træn Jeg kan godt lide, at
der er nogen, der snakker til mig, mens jeg løber.
Min næste plan er at få taget mig sammen til at lægge
lydbøger ind på den. En rigtig god krimi kan vel næsten
få en til at glemme, hvad man laver.”
Den sunde snack, du forkæler dig selv med?
”Jeg spiser massevis af dadler. De gode saftige Medjoul-dadler
er lige så gode som et stykke chokolade. Især
sammen med valnødder. Man kan også tage stenen ud
og putte et stykke marcipan i. Haps!”
Hvad slapper du af med?
”Jeg elsker min dyne og min hovedpude. Jeg slæber
næsten altid begge dele med ind i sofaen, hvad enten
jeg skal se fjernsyn, fi lm eller læse. Dynen er også et
super godt værn mod fi lm, der er lige lovligt uhyggelige.”
Den bedste form for mental træning?
”Jeg elsker at løse krydsogtværs, sudoku og den slags
hjernegymnastiske puslerier. Det er desværre ikke så tit,
at jeg når derhen, hvor jeg har ro nok til at sætte mig ned
med dem. Men jeg gør det rigtig meget på ferier. Også
med børnene. Det er supergod læse- og stavetræning.”
Et godt feriemål, hvis du både skal slappe af og holde dig i
form?
”Nu dyrker jeg mest løb som motionsform, og det har
den fordel, at man kan tage det med overalt. Men ellers
er jeg på det seneste blevet forfalden til hoteller med
motionsrum. Det er superfedt at starte feriedagen med
en times motion – så er der ligesom frit løb til at spise og
drikke resten af dagen ...”
26
MÆND
springer
lægen over
Flere sygdomme som f.eks. seksuel ulyst,
knogleskørhed og depression har fejlagtigt
fået karakter af kvindesygdomme.
Men de rammer i lige så høj grad mænd.
Af Jette Lüthcke
Sig sygdomme som knogleskørhed, depression,
angst, stress og seksuel ulyst, og de fl este
tænker straks på kvinder og kvindesygdomme.
Men disse sygdomme fl orerer i lige så høj
grad blandt mænd. Det ved det ”stærke” køn
bare ikke og bliver derfor enten slet ikke behandlet eller
ikke behandlet i tide. Og det er rigtig ærgerligt, mener
praktiserende læge Thomas Aru fra Sundhedsklinikken i
Hellerup, der i sin praksis interesserer sig meget for mænd
og sundhed.
”Depression er en klassiker, og stress lider mange
mænd også lidt af. Knogleskørhed (osteoporose, red.)
rammer i høj grad også mænd, men denne sygdom ved de
slet ikke noget om,” fortæller Thomas Aru.
Han mener, at der er to overordnende grunde til,
at mænd kvier sig ved at gå til lægen: Vores kulturelle
baggrund og hele
Her H i Norden
har h vi en
udpræget u
hårdførhed, h der
siger, at
’rigtige’ mænd
skal rejse sig op
sundhedsvæsenets struktur.
”Her i Norden har vi en
udpræget hårdførhed, der siger,
at rigtige mænd skal rejse sig
op. Det bliver kodet ind i os,
fra vi er drenge, at vi ikke skal
fejle noget, der kræver andres
opmærksomhed – læs hjælp.
Det skal virkelig være alvorligt,
før vi gør det, mens det er helt
i orden, at piger og kvinder
trøstes og nurses. Og det medfører, at mænd gemmer
deres symptomer,” forklarer den praktiserende læge.
MÆND ER FLOVE PATIENTER
Thomas Aru mener også, at der er en tendens til, at mænd
er fl ove over at lide af de såkaldte ’kvindesygdomme’ som
f.eks. depression eller stress og derfor satser på, at det går
over af sig selv.
”Mænd venter og ser, om det går over. Hvis ikke, samler
de 7-8 forskellige problemstillinger sammen, for så synes
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

de bedre, at de kan retfærdiggøre deres besøg hos lægen.
Det er lidt nemmere at gå til mekanikeren med sin bil,”
sammenligner han.
Det er ikke, fordi mænd generelt er uvidende om
sundhed. Men budskaber rettet mod dem har en tendens til
at drukne i store kampagner rettet mod kvinder som f.eks.
’Støt brysterne’. Og så er mænd ikke vant til at begå sig i
sundhedssystemet.
”Mænd er ikke vant til at shoppe i dette game. De er
novicer i sundhedssystemet og har slet ikke samme træning
som kvinderne. Hvis en mand kommer til lægen, og denne
ikke virker interesseret, insisterer han ikke på at blive taget
alvorligt. Mænd kan simpelthen
I virkeligheden
er e det jo
mændene, m vi
skal s passe på.
De er mere
syge og dør
tidligere
DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
ikke begå sig i dette system, og
det er en af grundene til, at de i
gennemsnit lever fem år kortere
end kvinder,” fastslår Thomas
Aru.
Ifølge Thomas Aru er
sundhedssystemet rettet mod
unge kvinder mellem 20 og
40 år. Det er denne gruppe,
de praktiserende læger ser
mest, fordi de først skal have
p-piller, derefter bliver gravide og møder op med børnene
til børneundersøgelser og ved deres sygdom. Og i dette
inferno bliver mændene glemt.
”De unge kvinder er i sundhedssystemet hele tiden,
og en stor del af sundhedspolitikken fokuserer også på
dem. Det er også denne gruppe, man fra lægestudiets
side primært fokuserer på, og jeg synes ikke, at man på
lægestudiet rigtig lærer at kommunikere med mænd,”
fastslår Thomas Aru.
En anden barriere er ifølge Thomas Aru, at det
kan være svært at komme igennem på telefonen i de
praktiserende lægers begrænsede telefontid. For mange
travle forretningsfolk er det også svært at møde op i
konsultationen, der som regel kun har åbent i arbejdstiden.
Thomas Aru mener, at det bliver en undskyldning for ikke at
bruge systemet.
”I virkeligheden er det jo mændene, vi skal passe på. De
er mere syge og dør tidligere. I min konsultation prøver jeg
at signalere, at det er helt o.k. at gå til lægen, ligesom jeg
også har valgt at udvide min åbningstid til kl. 17 hver dag, så
mine patienter ikke har åbningstiderne som undskyldning.
Med det håber jeg at kunne gøre min indsats for mændenes
helbred,” slutter Thomas Aru.
Mænd er fl ove over at lide af en af de såkaldte
`kvindesygdomme´, mener Thomas Aru. Derfor venter de og
ser, om det ikke går over.
Thomas Arus webadresse er:
www.hellerupsundhedscenter.dk
Et godt sted at starte
din nye livsstil
Best stil il vor ores flot otte te
ko kogebog ko kogebog med me med me med d læ
lækre læ læk kre og og sunde
sunde
opskrifte skrifter på tlf. 8 8865
6 90411
Redskaber til at
håndtere diabetes
- Livsstilsændring og nye kostvaner.
- Skånsom og effektiv motion.
- Kurser i 2010: 2, 4, 6 og 12 uger.
- Ugepriser fra: 1.345 kr.
www.samsohojskole.dk

Mænd får OGSÅ
skøre knogler
WHO skønner, at 400.000 danskere lider af osteoporose,
der ikke kun forringer livskvaliteten, men også i høj grad har
betydning for, hvor længe man lever. For hver to kvinder,
der har sygdommen, er der én mand, der også rammes af den.
Af Susanne B. Jørgensen
skal forebygges, men det
interesserer ikke mænd. De er pr. defi nition
raske og går kun til lægen, hvis de enten har
uudholdelige smerter, eller konen skubber
”Knogleskørhed
på. Utroligt mange mænd får derfor ikke
behandling, fordi de er meget svære at få fat på. Desværre.”
Sådan siger overlæge, dr.med., Lars Hyldstrup, leder af
Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital.
Hvert år får 40.000 danskere brud på rygsøjlen eller
hoften på grund af knogleskørhed, og alene hoftebruddene
koster ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, hvert
år patienterne og det offentlige 300.000 sengedage på
hospitalerne.
”De fl este tror, at knogleskørhed er en kvindesygdom,
men det er langtfra tilfældet,” siger Lars Hyldstrup. ”Hver
gang vi konstaterer to kvinder med porøse knogler, ved
vi, at vi burde diagnosticere en mand med sygdommen.
Det sker bare ikke. Bruddene hos de to køn optræder dog
nogenlunde ens: Sammenfald i ryggen optræder som regel
fra 65-års alderen, mens hoftebruddene først viser sig fra
75-års alderen, og risikoen stiger, jo højere alderen er,”
siger Lars Hyldstrup.
FIND DIN RISIKO TIDLIGT
Selv om knogleskørhed ofte først viser sig rent fysisk, når
man når op i alderen, er det vigtigt at kende risikoprofi len
allerede, når en mand runder de 50 år.
Hvis man som mand har forældre eller søskende, der har
osteoporose, er man i risikogruppen.
Det gælder også, hvis man har misbrug af tobak/
KNOGLEVENLIG LIVSSTIL:
Voksne mænd bør ikke indtage under 700- 1.000 mg kalk
om dagen, og 600 enheder (15 mikrogram) D-vitamin, hvis
man er i risikogruppen. Man bør heller ikke drikke mere
end de 21 genstande om ugen, som Sundhedsstyrelsen
anbefaler, og desuden bør man holde op med at ryge.
28
KILDE: OSTEOPOROSEFORENINGEN
alkohol, er lille og spinkel eller har haft en brækket arm eller
ben.
”Hvis man er i risikogruppen, er det vigtigt, at man
bliver henvist til en scanning, der både er ufarlig og
smertefri. Resultatet af
De D fl este tror,
at a knogleskørhed
s er en
kvindesygdom,
k
men det er
langt fra
tilfældet
scanningen i kombination med
risikofaktorerne vil enten vise,
at man ingenting skal foretage
sig, måske skal ændre livsstil
eller eventuelt skal i medicinsk
behandling.”
Hvis det sidste er tilfældet,
må man være klar over, at
behandlingen er langvarig - ofte
mange år. Derfor er det vigtigt,
at man bliver ved med at tage
sin medicin, selv om man ikke kan mærke, at man fejler
noget. ”Desværre falder mange af den grund fra, og så får vi
ikke bremset sygdommen,” siger Lars Hyldstrup.
ELENDIG LIVSKVALITET
Hvis man får et brud på ryg eller hofte, øger det ens
risiko for at dø før tid syv til otte gange. Dertil kommer, at
man vil opleve stærke smerter, specielt hvis der kommer
sammenfald i ryggen.
”Ens livskvalitet bliver meget dårlig. Man kan ikke
arbejde længere, kan ikke spille golf, løfte barnebarnet
og i det hele taget foretage sig de ting, man plejer. Dertil
kommer, at man som et ydre symptom taber højde. Det er
faktisk ikke ualmindeligt, at man bliver 15-25 cm kortere, end
da man var ung, og det er der naturligvis ingen, der bryder
sig om,” siger Lars Hyldstrup.
Mere info på: www.netpatient.dk eller www.osteoporoseforeningen.dk
Test din risiko for knogleskørhed på: www.osteoporosedoktor.dk
MEDICINSK FOREBYGGELSE:
Man kan både få knoglebevarende og
knogleopbyggende medicin.
Man kan enten få en tablet en gang om dagen
En tablet en gang om ugen
En tablet en gang om måneden
En injektion hver tredje måned
Eller en infusion af 15-20 minutters varighed en gang
om året.
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

Mænd får OGSÅ
skøre knogler
WHO skønner, at 400.000 danskere lider af osteoporose,
der ikke kun forringer livskvaliteten, men også i høj grad har
betydning for, hvor længe man lever. For hver to kvinder,
der har sygdommen, er der én mand, der også rammes af den.
Af Susanne B. Jørgensen
skal forebygges, men det
interesserer ikke mænd. De er pr. defi nition
raske og går kun til lægen, hvis de enten har
uudholdelige smerter, eller konen skubber
”Knogleskørhed
på. Utroligt mange mænd får derfor ikke
behandling, fordi de er meget svære at få fat på. Desværre.”
Sådan siger overlæge, dr.med., Lars Hyldstrup, leder af
Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital.
Hvert år får 40.000 danskere brud på rygsøjlen eller
hoften på grund af knogleskørhed, og alene hoftebruddene
koster ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF, hvert
år patienterne og det offentlige 300.000 sengedage på
hospitalerne.
”De fl este tror, at knogleskørhed er en kvindesygdom,
men det er langtfra tilfældet,” siger Lars Hyldstrup. ”Hver
gang vi konstaterer to kvinder med porøse knogler, ved
vi, at vi burde diagnosticere en mand med sygdommen.
Det sker bare ikke. Bruddene hos de to køn optræder dog
nogenlunde ens: Sammenfald i ryggen optræder som regel
fra 65-års alderen, mens hoftebruddene først viser sig fra
75-års alderen, og risikoen stiger, jo højere alderen er,”
siger Lars Hyldstrup.
FIND DIN RISIKO TIDLIGT
Selv om knogleskørhed ofte først viser sig rent fysisk, når
man når op i alderen, er det vigtigt at kende risikoprofi len
allerede, når en mand runder de 50 år.
Hvis man som mand har forældre eller søskende, der har
osteoporose, er man i risikogruppen.
Det gælder også, hvis man har misbrug af tobak/
KNOGLEVENLIG LIVSSTIL:
Voksne mænd bør ikke indtage under 700- 1.000 mg kalk
om dagen, og 600 enheder (15 mikrogram) D-vitamin, hvis
man er i risikogruppen. Man bør heller ikke drikke mere
end de 21 genstande om ugen, som Sundhedsstyrelsen
anbefaler, og desuden bør man holde op med at ryge.
28
KILDE: OSTEOPOROSEFORENINGEN
alkohol, er lille og spinkel eller har haft en brækket arm eller
ben.
”Hvis man er i risikogruppen, er det vigtigt, at man
bliver henvist til en scanning, der både er ufarlig og
smertefri. Resultatet af
De D fl este tror,
at a knogleskørhed
s er en
kvindesygdom,
k
men det er
langt fra
tilfældet
scanningen i kombination med
risikofaktorerne vil enten vise,
at man ingenting skal foretage
sig, måske skal ændre livsstil
eller eventuelt skal i medicinsk
behandling.”
Hvis det sidste er tilfældet,
må man være klar over, at
behandlingen er langvarig - ofte
mange år. Derfor er det vigtigt,
at man bliver ved med at tage
sin medicin, selv om man ikke kan mærke, at man fejler
noget. ”Desværre falder mange af den grund fra, og så får vi
ikke bremset sygdommen,” siger Lars Hyldstrup.
ELENDIG LIVSKVALITET
Hvis man får et brud på ryg eller hofte, øger det ens
risiko for at dø før tid syv til otte gange. Dertil kommer, at
man vil opleve stærke smerter, specielt hvis der kommer
sammenfald i ryggen.
”Ens livskvalitet bliver meget dårlig. Man kan ikke
arbejde længere, kan ikke spille golf, løfte barnebarnet
og i det hele taget foretage sig de ting, man plejer. Dertil
kommer, at man som et ydre symptom taber højde. Det er
faktisk ikke ualmindeligt, at man bliver 15-25 cm kortere, end
da man var ung, og det er der naturligvis ingen, der bryder
sig om,” siger Lars Hyldstrup.
Mere info på: www.netpatient.dk eller www.osteoporoseforeningen.dk
Test din risiko for knogleskørhed på: www.osteoporosedoktor.dk
MEDICINSK FOREBYGGELSE:
Man kan både få knoglebevarende og
knogleopbyggende medicin.
Man kan enten få en tablet en gang om dagen
En tablet en gang om ugen
En tablet en gang om måneden
En injektion hver tredje måned
Eller en infusion af 15-20 minutters varighed en gang
om året.
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

GPS PULSUR FINDER VEJ
Chris MacDonald elsker at være i
aktivitet. Han parkerer længere væk
end nødvendigt, tager altid trapperne
og kalder sin mentale træning for at
komme ud af sine ’comfort zones’.
Af Maria Holkenfeldt Behrendt
Hvad er din favorit helsehjemmeside?
”Jeg har en del – for faktisk er Google min favorit.
Men skal jeg vælge et par ud, er www.motiononline.dk
rigtig god, når det handler om motion. Og taler vi kost,
har www.altomkost.dk gjort det godt. Begge sites er
seriøse og troværdige med dokumenteret nteret viden. Men
også DR, Berlingske og Børsen har gode
sundhedsportaler.”
Din favorit sportsgadget?
”Jeg har faktisk to! Den ene er mit
Garmin GPS pulsur. Det er helt
fantastisk, men er selvfølgelig kun
anvendeligt, hvis man løber seriøst.
Den anden er en skridttæller, som jeg eg
har på, når jeg ikke dyrker motion. Det
er simpelthen så sjovt at få en sport t ud af
at gå så meget som muligt. Min skridttæller dttæller –
Har du svært
ved at holde
på vandet
- når du nyser, dyrker motion,
danser eller på an den måde
er aktiv og bækkenbunden er
blevet lidt slap? Så kan det
være stress-inkontinens.
Contrelle ® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har
hjul pet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske
materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens.
Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens
bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle ® Activgard skal
ikke fjernes ved toilet-besøg.
Køb Contrelle ® Activgard på apoteket, hos udvalgte
sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pak -
ninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.
Contrelle ® Activgard findes også i en prøvepakning
med en af hver størrelse, vejledning og en applikator.
Prøv Contrelle ® Activgard
Ønsker du mere information eller
oplyst nærmeste forhandler,
ring på tlf. 4912 1115.
Codan Deha ApS, Ved Klædebo 14, 2970 Hørsholm
email: codan@codandeha.dk
SUND D GLAD G
Træneren
Chris
MacDonald
må bare røre
sig, ellers kan
han ikke være
fokuseret og
frisk.
som s bare er sådan en billig én – får mig til at
parkere p længere væk, end jeg behøver. Den
får få mig til at tage trapperne og småløbe på
stedet st for at nå de 10.000 skridt!”
Den ssunde
snack, du forkæler dig selv med?
”Jeg har fået få en opskrift fra Oscar Umahro, engang
vi var ude til ti foredrag sammen. Man tager bare en
håndfuld jumborosiner, en håndfuld mandler og en
håndfuld valnødder. Dem ryster man i en plastikpose
med 2 spsk. mørk kakao, 1 tsk. kanel og ½ tsk. vanilje.”
Hvad slapper du af med?
”Jeg har et par passioner i mit liv. En af dem er at lære.
Derfor læser jeg meget – og det slapper jeg af ved.
Både når jeg læser skønlitteratur og bestemt også, når
jeg læser faglitteratur. I øjeblikket læser jeg meget om
cancer, som vist er den hyppigste dødsårsag herhjemme
næst efter hjerte-kar-sygdomme.”
Den bedste form for mental træning?
”At være i en situation, hvor man er ude af sin ’comfort
zone’ med de rigtige mennesker omkring sig, som kan
sørge for, at du giver dig selv fuldt ud. At du kan få lov til
at blive bange og usikker, men overvinde den angst. Feel
the fear and do it anyway! For det er jo netop det, at man
har gjort tingene en gang før og gennemført dem, der
gør, at man tør igen.”
Et godt feriemål, hvis du både skal slappe af og holde dig
i form?
”Alle former for naturoplevelser.
Jeg er et friluftsmenneske og fan af bjerge. Jeg ved
godt, at det så er lidt sjovt, at jeg bor i Danmark. Men
det er tæt på Sverige og resten af Europa. Jeg kan godt
lide at vandre – der er det et vilkår, at man er ude og
skal nyde naturen, og omvendt kan man ikke undgå at
bevæge sig, når man er i naturen. Men jeg kan også
sagtens tage et luksushotel i Schweiz med kurbad og
spa. Så kan man slappe af den ene dag og tage ud på
trekking de næste.”
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

Den Svenske
Sømmåtte
Fantastisk mod smerter i nakke, skulder, ryg og lænd,
øvrige muskelsmerter, stress, søvnbesvær, hovedpine,
kolde fødder og meget mere.
www.sømmåtten.dk Tlf. 7022 8100

En maveoperation forhindrer, at man spiser
for meget. Metoden har længe været populær
i USA og England. Nu er det muligt for
danskere at tage til Rhodos og få foretaget
operationen af en dansk læge.
Danskere kureres for
Af Eva Helena Andersen
32
”Operationen
har ændret mit
liv,” fortæller
Christina
Forsberg
Larsen, 33,
som for to år
siden vejede
102 kilo og i
dag er nede
på 63.
Det er mandag morgen på det moderne private
hospital Euromedica på Rhodos, og dr. Nikos
Valsamidis er i gang med at operere en ung
mand på 28 år, der vejer 180 kilo. Det er en
såkaldt sleeveoperation, den sidste nye
udvikling inden for fedmeoperationer, hvor man fjerner to
tredjedele af mavesækken. Operationen forløber fi nt og
er færdig efter halvanden time. Den unge mand vil i løbet
af det næste halve år tabe sig cirka 60 kilo. Efter tre dage
udskrives han. Sammen med kæresten har han booket sig
ind på en villa i en lille landsby i nærheden, hvor de kan
holde lidt ferie sammen og stadig have kontakt med det
professionelle team fra hospitalet, som ud over kirurgen
består af narkoselæge, psykolog og to diætister.
Nikos Valsamidis, kirurgen, født på Rhodos, har danske
rødder og har specialiseret sig som avanceret mave-tarmkirurg
i Danmark, Sverige og Schweiz. Da det splinterny
hospital åbnede dørene i 2006, blev han derfor headhuntet
som leder af det professionelle team, der udfører mavetarm-operationer.
Mange skandinaver kender allerede til
hospitalet, da det også er stedet, hvor de fl este turister
bliver undersøgt, hvis de bliver akut syge om sommeren
under ferien.
ÆNDREDE MIT LIV
Christina Forsberg Larsen, 33, vejede for to år siden 102 kilo.
Hun havde forhørt sig om muligheden for fedmeoperation
i Danmark, men kunne ikke få henvisning til det offentligte
hospital, fordi hendes BMI, Body Mass Index, var 38,5
og derfor under de 40, som betegnes som sygelig fedme
og skal behandles i Danmark. På det tidspunkt kostede
operationen 140.000 på et privathospital i Danmark. Da
hun har relationer på Rhodos, forhørte Christina sig om
operationen hos dr. Valsamidis og om, hvad det ville koste
at få den foretaget der.
”Det kostede 50.000 for alle forundersøgelser og selve
operationen. Hver gang jeg er på Rhodos, mødes vi med
lægen og får båndet justeret, og det skal jeg ikke betale
noget for,” fortæller Christina, som fi k indopereret et
såkaldt gastrisk bånd rundt om mavesækken, der snører
mavesækken sammen og forhindrer for meget mad at
passere. I dag vejer hun 63 kilo.
”Operationen har betydet meget for mig og min familie.
Det har ændret mit liv fuldstændigt, og jeg lever nu et
DR. NIKOS VALSAMIDIS:
1998 Mastersgrad i sundhedsvidenskab
på det Lægevidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet
1998-2000 Reservelæge på Glostrup Hospital
2000-2005 Specialisering og træning i almen
kirurgi først i Grækenland og siden i
Lund og Kristianstad, Sverige
2005 Specialisering i avanceret
mavekirurgi i Davos, Schweiz,
herefter afdelingslæge ved den
kirurgiske afdeling i Kristianstad
2006 Euromedica privathospital
Vidste du at 42 pct af danske mænd og 37 pct. af kvinderne er moderat overvægtige
med BMI mellem 25 og 30. Det betyder, at mere end hver anden vejer for meget!
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
Nikos Valsamidis’ klinik
blev bygget i 2006. Der er
tilknyttet 170 læger, og
i alt huser den moderne
bygning 132 senge.
fedme på Rhodos
normalt liv igen, hvilket jeg er meget taknemmelig for,” siger
Christina.
Det er individuelt, hvilken type operation lægen
anbefaler. ”Vi snakker med den enkelte patient i teamet for
at fi nde frem til den mest velegnede af de tre operationer.
I Christinas tilfælde valgte jeg det gastriske bånd, da hun
i forvejen ofte kommer til Rhodos, samtidig med at det har
noget at gøre med kost og levevis. Selve operationen tager
en halv time, og man kan udskrives samme dag. Det første
år skal man have lavet fi re-fem justeringer. Justeringerne
kan man selvfølgelig også efterfølgende få foretaget i
Danmark, blandt andet på offentlige sygehuse.”
”Men man risikerer at tage på, hvis man vælger denne
type operation, så det er vigtigt at overholde det, man får
fortalt af læge og diætist, og undgå slik og sodavand, som
er store kaloriebomber, der passerer båndet. Slikmunde har
ingen gavn af gastrisk bånd,” forklarer lægen.
En anden operationsmetode mod fedme er gastrisk
bypass, hvor man ved at lede føden direkte fra spiserøret
gennem en meget lille del af mavesækken til tyndtarmen
undgår, at fedt og sukker absorberes af kroppen.
Den sidste ny operationsmetode er sleeve- eller
ærmeoperationen, hvor man fjerner to tredjedele af
mavesækken. Den er blevet meget populær blandt
andet i USA og har sin andel i behandling af fedme som
operationsmetode.
FEDMEHORMONET FORSVINDER
Ud over den fysiske operation, der hurtigt medfører
vægttab, sker der en hormonel ændring i kroppen ved
sleeveoperationen. Den del af mavesækken, der fjernes,
FAKTA OM OVERVÆGT
Fedme: defi neres i klinisk forstand på baggrund
af en persons BMI (Body Mass Index), som er et
tal, der beregnes ud fra forholdet mellem højde og
vægt.
Hvis ens BMI ligger mellem 25 og 29,9,er man
moderat overvægtig.
Hvis tallet er højere end 30, er man fed, og hvis
det er over 40, lider man af sygelig fedme
Grehlin: er et hormonstof, der blev opdaget i 1999,
og dannes især fra celler i mavens væg, der blandt
andet virker på sultcentrene i hjernen. Ved faste
og slankekure øges grehlinkoncentrationen i
blodet for at få os til at spise mere. Hvis maven er
lukket til for at begrænse fødeindtagelse, lukker
det samtidig af for grehlinproduktionen, og personen
vil ikke længere være interesseret i at spise.
indeholder nemlig nogle celler, der danner hormonet
grehlin, populært kaldet også ’fedmehormonet’, som giver
trang til at spise hele tiden.
”Via operationen fjernes den del af nervesækken, der
danner hormonet og dermed trangen til at spise, ” forklarer
lægen, som regner med at mange danske overvægtige og
sygeligt fede vil have glæde af operationerne på Rhodos:
”For det første har man en dansk læge at forholde
sig til, og man kan altid kontakte mig og ringe til mig
efterfølgende. Jeg kender de danske forhold, så man kan
være sikker på at få samme behandling som hjemme. Man er
hurtigt på benene, og man kan kombinere behandling med
ferie i fantastiske omgivelser. Både her og i Danmark er der
mulighed for at mødes med andre, der har været gennem
samme operation, efterfølgende i små kontaktgrupper, der
kan mødes via psykolog eller privat.”
Og prisen?
”Faktisk koster operationerne her halvdelen af prisen
hjemme. Sandsynligvis bliver det snart tilskudsberettiget.
De seneste undersøgelser viser nemlig, at ud af alle med
sygelig fedme, der går på slankekure og diæter, er der kun
fem procent, der kan holde vægttabet. Resten tager på igen,
plus ’renter’ i form af fl ere kilo. Sammen med overvægt og
fedme følger sygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk,
kar- og lungesygdomme. Også brystkræft og prostatakræft
er forbundet med fedme. Så sygelig fedme er en meget dyr
sygdom både for samfundet og for patienten selv, både
økonomisk og socialt. Man isolerer sig, og psykisk er man
meget belastet. Derfor er det vigtigt at blive behandlet og
opnå en normal vægt. Og her er det kun operationen, der
giver varigt resultat,” konkluderer Nikos Valsamidis.
Læs mere på www.valsamidis-surgery.com. Telefon (direkte til lægen): 0030 2241070600
På hjemmesiden ses en animation af maveoperationen, som foregår via kikkertundersøgelse
33

Af Mette Fensbo, foto: Sara Skytte
er nok, der larmer omkring en. Jeg forsøger at
se objektivt på udfordringerne, tage det roligt og
være i stand til at se det hele sådan lidt fra oven.
Det er vigtigt at kunne gøre det.”
”Der
Ikke at Tivolidirektør Lars Liebst nødvendigvis
lader sig løfte til vejrs i en af ballongyngerne for at skabe
overblik over den mangefacetterede butik, han driver, men –
som han siger:
”Med alle de input, man bombarderes med dagligt, er det
vigtigt at turde sige til sig selv: Hvordan fi nder du dig selv?
34
Konkurrerer
kun
med mig selv
”Den indre ro” spindes som en rød tråd i den fi losofi , Tivolidirektør Lars Liebst efterlever:
Han spiser sundt, drikker først alkohol efter arbejdstid og løber fl ere gange om ugen
mellem otte og 15 km gennem Hørsholms skove. Og så mener den 52-årige fynbo, han er
blevet bedre ”ved at lære af mine fejl”.
Og hvor er det, du vil hen med dit liv?”
Den 52-årige fynbo har for længst fundet sig selv (til
rette) i chefstolen i den gamle have, som – da han tiltrådte
– ”var kørt helt ud i hegnet”. Genrejsningen krævede stor
fysisk aktivitet, men det var lige så vigtigt at skabe en indre
ro. ”Og den skal være der, for at jeg kan yde det, jeg skal i
Tivoli.”
”At føle mig sund betyder meget. Jeg er uhyre bevidst
om, hvad jeg propper i munden. Som en del af mit arbejde
er jeg nødt til at følge med i restaurationsbranchen, så jeg
er så privilegeret at komme en del ud at spise. Jeg kan godt
bruge ordene ”nej tak”. Jeg elsker desserter, men springer
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

dem helst over. Jeg spiser grønt, og der kommer også
mere fi sk på bordet. Mine portioner er ikke særlig store.
Jeg drikker ikke alkohol i løbet af dagen, men nyder et glas
vin efter arbejdstid. Den krop, vi slæber rundt på, skal ikke
belastes for meget.”
Motion?
”Jeg forsøger at motionere så meget som muligt. Her i
den mørke tid løber jeg tre gange om ugen mellem otte og
15 km i de store skove i Hørsholm med en pandelampe. Og
jeg konkurrerer kun med mig selv. Om sommeren, og når
vejret tillader det, går jeg om bord i en kajak. Der er ingen
undskyldninger for ikke at bevæge sig. Jeg løber, fordi jeg
kan mærke, der sker noget i hovedet. Det gør, at jeg ser
tingene på en anden måde, jeg får en anden tilgang til både
det dybe og det mere lette.”
”Naturoplevelser giver mig et kick og fylder mig med
velvære. Det gør mig ikke panisk at blive ældre, det gælder
om at nyde tilværelsen, uanset om jeg er 42 eller 52.
DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
For Lars Liebst er der
ingen undskyldninger
for at droppe
motionen. Han elsker
sine jævnlige løbeture
i skoven så meget,
at han i den mørke
tid ifører han sig en
pandelampe for at
kunne holde fast i den
gode vane.
Som S leder
er e det
vigtigt v først
og o fremmest
at være
afbalanceret
og i stand til
at lytte

Så må jeg tage de skavanker med, der
kommer. Men jeg er vanvittig bevidst om,
at jeg kan gøre en indsats for mit helbred
både fysisk og psykisk ved min livsstil.
Lykkes det ikke, er der kun én at bebrejde
det. Mig selv.”
TVIVLEN ER GOD
”Jeg arbejder i en virksomhed, som har
åbent 100 timer om ugen, og jeg er her selv
seks dage om ugen. Jeg er ikke sikker på,
jeg kunne det, hvis ikke min fysiske form
var, som den er. Sådan et job anser jeg for
at være en tilstand og i meget høj grad
også motiverende.”
Hvad mener du med jobbet som en tilstand?
”Begrebet arbejde er for mig ikke
noget, jeg strukturerer for mig selv fra
8 til 17. Det er som en tilstand – noget
fl ydende. Til gengæld er jeg god til at
koble fra, når jeg er hjemme. At løbe er én måde, men jeg er
også fysisk aktiv på den store grund, min kone og jeg har.
Så skal der køres traktor, eller en sø skal graves ud. Mit
energiniveau er altid højt. Og oveni er der en menage med
fi re børn (hvoraf kun de to er fra hans nuværende ægteskab
red.), hunde og katte. Jeg er aldrig den, der smider mig på
sofaen og sover søndag formiddag.”
Lars Liebst påpeger vigtigheden af at skabe en indre ro
som en del af helhedsbilledet, når talen går på sundhed.
”Tvivlen som arbejdsredskab skal være til stede i
Er du opdateret?
Gå ind på
sundhedsnyhederne.dk.
Så er du sikker på altid at få den nyeste
viden om forebyggelse og behandling
af de mest gængse sygdomme.
VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
sundhedsnyhederne
sundhedsnyhedernee
sundhedsnyhederne
Lars Liebst er i evig aktivitet.
Han er ikke manden, der tilbringer
søndag formiddag i sengen.
Så hellere løbe en ekstra tur i skoven.
kombination med den indre ro. Tvivlen er
god at have, hvis man arbejder positivt
med den, så den ikke bliver til stress. Jeg
har lært at acceptere mig selv, og jeg har
lært, at jeg ikke kan gøre alle glade. Det
er en udvikling, som har stået på gennem
fl ere år. Jeg har lært, at fi nder jeg ikke
dén ro, kan jeg ikke træffe de fornødne
beslutninger, som er en væsentlig del
af mit job. Så skal jeg fi nde et andet
arbejde.”
Er magt en drivkraft?
”Jeg kan se, at jeg – plus en masse dygtige
medarbejdere – har fået skabt rigtig mange ting. Og den
fornemmelse gør mig glad. Det har noget at gøre med at
skabe oplevelser for havens mange, mange mennesker. Det
er mit brændstof. Jeg vil være med til at rykke ting. Flytte
hegnspæle – for nu at bruge en forståelig kliché. Er det
magt? Hvis det er, så er det helt fi nt med mig.”
”Som leder er det vigtigt først og fremmest at være
afbalanceret og i stand til at lytte. Man skal stå ved sine
beslutninger og vide, at der ikke altid er medvind på
cykelstierne. Det er også vigtigt
for mig at være en, der ikke er
At A føle mig bange for at gå forrest og lade
sund s betyder sine skuldre bære. Og så er
meget. m Jeg er jeg i stand til at udtrykke både
ønsker og krav.”
uhyre u bevidst
om, hvad jeg
propper i
munden
Hvad kan slå dig ud?
”Hvis andre ikke yder
i kritiske situationer. Og
så trives jeg rigtig dårligt
med uærlighed. Den har jeg
selvfølgelig mødt. Jeg bærer ikke nag, men jeg har en
fantastisk god hukommelse. Jeg er den, der husker sådanne
oplevelser, og så er det videre derfra”.
Ambitioner og nye mål?
”Det håber jeg da at have til den dag, jeg ikke længere
trækker vejret. Målet kan være at stå med en fi skestang
eller nå at løbe 22 km. Jeg tror, det er uhyre vigtigt at bevare
evnen til at tænke frem og ikke kun koncentrere sig om
refl eksion omkring det, der er sket. At tænke frem giver
indre glæde. Jeg karriereplanlægger ikke. Jeg har i en stor
del af tilværelsen været heldig, og jeg har øvet mig i at blive
heldigere. Jeg er blevet bedre ved at lære af mine fejl. Jeg
går til tingene med ydmyghed.”
Hvad sker der så, når du løber ind i en fi asko?
”Fiaskoer må jeg tage med åben pandebrask. De må
indgå på lige fod med det, der lykkes. Jeg kan bruge fi askoer
til at komme videre. Man skal ikke blive ved med at se i
bakspejlet, for så kører man galt. Men hvis jeg har det godt
oppe i hovedet – er i balance og får nogle udfordringer
intellektuelt – så løser jeg dem bedre, hvis resten af
kroppen er med og i fi n form.”
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

Så må jeg tage de skavanker med, der
kommer. Men jeg er vanvittig bevidst om,
at jeg kan gøre en indsats for mit helbred
både fysisk og psykisk ved min livsstil.
Lykkes det ikke, er der kun én at bebrejde
det. Mig selv.”
TVIVLEN ER GOD
”Jeg arbejder i en virksomhed, som har
åbent 100 timer om ugen, og jeg er her selv
seks dage om ugen. Jeg er ikke sikker på,
jeg kunne det, hvis ikke min fysiske form
var, som den er. Sådan et job anser jeg for
at være en tilstand og i meget høj grad
også motiverende.”
Hvad mener du med jobbet som en tilstand?
”Begrebet arbejde er for mig ikke
noget, jeg strukturerer for mig selv fra
8 til 17. Det er som en tilstand – noget
fl ydende. Til gengæld er jeg god til at
koble fra, når jeg er hjemme. At løbe er én måde, men jeg er
også fysisk aktiv på den store grund, min kone og jeg har.
Så skal der køres traktor, eller en sø skal graves ud. Mit
energiniveau er altid højt. Og oveni er der en menage med
fi re børn (hvoraf kun de to er fra hans nuværende ægteskab
red.), hunde og katte. Jeg er aldrig den, der smider mig på
sofaen og sover søndag formiddag.”
Lars Liebst påpeger vigtigheden af at skabe en indre ro
som en del af helhedsbilledet, når talen går på sundhed.
”Tvivlen som arbejdsredskab skal være til stede i
Er du opdateret?
Gå ind på
sundhedsnyhederne.dk.
Så er du sikker på altid at få den nyeste
viden om forebyggelse og behandling
af de mest gængse sygdomme.
VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
sundhedsnyhederne
sundhedsnyhedernee
sundhedsnyhederne
Lars Liebst er i evig aktivitet.
Han er ikke manden, der tilbringer
søndag formiddag i sengen.
Så hellere løbe en ekstra tur i skoven.
kombination med den indre ro. Tvivlen er
god at have, hvis man arbejder positivt
med den, så den ikke bliver til stress. Jeg
har lært at acceptere mig selv, og jeg har
lært, at jeg ikke kan gøre alle glade. Det
er en udvikling, som har stået på gennem
fl ere år. Jeg har lært, at fi nder jeg ikke
dén ro, kan jeg ikke træffe de fornødne
beslutninger, som er en væsentlig del
af mit job. Så skal jeg fi nde et andet
arbejde.”
Er magt en drivkraft?
”Jeg kan se, at jeg – plus en masse dygtige
medarbejdere – har fået skabt rigtig mange ting. Og den
fornemmelse gør mig glad. Det har noget at gøre med at
skabe oplevelser for havens mange, mange mennesker. Det
er mit brændstof. Jeg vil være med til at rykke ting. Flytte
hegnspæle – for nu at bruge en forståelig kliché. Er det
magt? Hvis det er, så er det helt fi nt med mig.”
”Som leder er det vigtigt først og fremmest at være
afbalanceret og i stand til at lytte. Man skal stå ved sine
beslutninger og vide, at der ikke altid er medvind på
cykelstierne. Det er også vigtigt
for mig at være en, der ikke er
At A føle mig bange for at gå forrest og lade
sund s betyder sine skuldre bære. Og så er
meget. m Jeg er jeg i stand til at udtrykke både
ønsker og krav.”
uhyre u bevidst
om, hvad jeg
propper i
munden
Hvad kan slå dig ud?
”Hvis andre ikke yder
i kritiske situationer. Og
så trives jeg rigtig dårligt
med uærlighed. Den har jeg
selvfølgelig mødt. Jeg bærer ikke nag, men jeg har en
fantastisk god hukommelse. Jeg er den, der husker sådanne
oplevelser, og så er det videre derfra”.
Ambitioner og nye mål?
”Det håber jeg da at have til den dag, jeg ikke længere
trækker vejret. Målet kan være at stå med en fi skestang
eller nå at løbe 22 km. Jeg tror, det er uhyre vigtigt at bevare
evnen til at tænke frem og ikke kun koncentrere sig om
refl eksion omkring det, der er sket. At tænke frem giver
indre glæde. Jeg karriereplanlægger ikke. Jeg har i en stor
del af tilværelsen været heldig, og jeg har øvet mig i at blive
heldigere. Jeg er blevet bedre ved at lære af mine fejl. Jeg
går til tingene med ydmyghed.”
Hvad sker der så, når du løber ind i en fi asko?
”Fiaskoer må jeg tage med åben pandebrask. De må
indgå på lige fod med det, der lykkes. Jeg kan bruge fi askoer
til at komme videre. Man skal ikke blive ved med at se i
bakspejlet, for så kører man galt. Men hvis jeg har det godt
oppe i hovedet – er i balance og får nogle udfordringer
intellektuelt – så løser jeg dem bedre, hvis resten af
kroppen er med og i fi n form.”
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

50
40
30
20
10
0
Derfor svigter potensen
Rejsningsbesvær fi ndes i alle aldersgrupper.
For mange mænd er problemet stadig forbundet
med skam og skyld. De tier problemet
ihjel, men der kan faktisk være hjælp at
hente - specielt hvis man kommer i tide.
AF Pernille Marott
Potent!! Det skal man
være, hvis man er en
rigtig mand. Sådan
har opfattelsen
været gennem
generationer. Potens er nemlig
indbegrebet af maskulinitet. Det
oser af magt, ligesom impotens
lugter af det stik modsatte - og i
øvrigt ikke er noget, vi taler højt om.
I dag taler lægevidenskaben faktisk heller ikke om
potens og impotens, men om rejsning og rejsningsbesvær.
Det er ifølge læge og formand for Sex & Samfund Christian
Graugaard knap så værdiladet, og det gør det dermed
lettere at søge hjælp, når problemet opstår.
”Rejsningsbesvær ses i alle aldre, selv om vi ser en klar
stigning fra ungdommen til alderdommen.
ET TABU FOR MANGE MÆND
Men der er stor forskel på årsagerne hos unge og gamle.
I yngre aldersgrupper dominerer præstationsangsten,
mens årsagen hos ældre mænd oftere er biologiske
aldersforandringer eller sygdom. Men uanset alder er
rejsningsbesvær selv i 2009 et tabu for mange mænd, og
38
Rejsningsproblemer i pct.
4,5%
40-45årige
11,1%
50-55årige
52%
75-80årige
Hjertepatienter
H
oplever o også at
have h en
blodcirkulation,
b
der ikke
fungerer, som
da de var unge
rigtig mange kvier sig ved at tale med deres læge om
sagen,” siger Christian Graugaard.
Han understreger, at langtfra alle rejsningsproblemer
helt kan forsvinde, bare fordi man taler højt om dem. Men
mange kan reduceres, når man ved, hvad rejsningsbesværet
bunder i.
SYGDOM SVIGTER REJSNINGEN
”Rejsningsbesvær vil altid rumme elementer af både noget
fysisk og noget psykisk. Lægens opgave er at fi nde ud af,
hvordan problemet er opstået. Her spiller sygdomme ofte en
afgørende rolle,” forklarer Christian Graugaard.
Han nævner sukkersyge som en af de mest almindelige
rejsningsdræbere.
”Sukkersygepatienter, der har været syge gennem
en årrække, oplever ofte skader på kar og nerver.
Deres blodkar kalker hurtigere til, og det betyder dårlig
blodtilførsel til blandt andet penis med rejsningsproblemer
til følge. Sukkersygepatienter oplever også hyppigt
nervebetændelse, og det kan infl uere på de impulser,
der skal sikre blodtilførsel til penis,” forklarer Christian
Graugaard.
Han peger desuden på hjertepatienter som en gruppe,
der er særligt udsatte.
”De fl este mænd er
uanset alder kede
af at miste deres
rejsning. For mandens
seksualitet er ikke
afhængig af alder,
men af lyst,” siger
Christian Graugaard.
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

KILDE: TAL FRA DEN SENESTE DANSKE UNDERSØGELSE FORETAGET I 2004 AF UROLOG PETER LYNGDORF
Vidste du, at rejsningsbesvær forekommer tre
gange så ofte hos mænd, der indtager medicin
Vidste du, at kun hver 10. mand med
rejsningsbesvær har søgt hjælp hos en læge
DET KAN FÅ
REJSNINGEN TIL AT SVIGTE
Sygdom
Medicin, kirurgi, strålebehandling
Psykiske påvirkninger som stress og samlivsproblemer
Aldring
Usund livsførelse i form af rygning, alkohol og
overvægt
DET KAN STYRKE REJSNINGEN
Korrekt behandling af sygdom
Sund og harmonisk livsførelse
Et godt og åbent forhold
At der bliver taget hurtigt fat om problemet ved
snak med en læge
”Hjertepatienter oplever også at have en
blodcirkulation, der ikke fungerer, som da de var unge. Det
får også indfl ydelse på rejsningen,” siger Graugaard.
Endelig nævner han kræftsygdomme i blandt andet
prostata og testikler som en sygdomsgruppe, der kan
have negativ indvirkning på rejsningen. Overvægt, rygning
og usund levevis spiller selvfølgelig også en rolle, men
det er de nævnte store folkesygdomme, der fylder mest i
spørgsmålet om sygdomme og rejsningsproblemer.
MEDICIN MINDSKER REJSNINGSEVNEN
Medicin er en anden faktor af afgørende betydning for
mandens evne til at få rejsning.
”Mange typer lægemidler kan indvirke negativt på
rejsningsevnen. Helt op til 75 pct. af patienter i behandling
med såkaldte lykkepiller
Men M uanset
alder a er rejsningsbesvær
n
selv s i 2009 et
tabu for
mange mænd
DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
oplever forbigående eller varige
seksuelle problemer. Derfor er
det vigtigt at sikre sig, at man
bliver medicineret korrekt, og
at man har en åben og ærlig
dialog med sin læge,” forklarer
Christian Graugaard.
Ud over en snak med den
praktiserende læge om årsager
og en eventuel medicin-
justering leder Christian Graugaard opmærksomheden hen
på de efterhånden mange hjælpemidler til den lidt faldne
rejsning.
”Rejsningsfremkaldende tabletter kan være gode
og nemme måder at genvinde rejsningsevnen på.
Hjertepatienter, der bruger nitroglycerin, må dog ikke tage
dem.
Men de har ofte glæde af andre metoder, for eksempel
injektionsbehandlinger,” foreslår Christian Graugaard.
GODE SIDER
Mænd og mad
Mænd har altid domineret de
professionelle køkkener, men indtager i
stigende grad også de hjemlige potter og
pander. Udover opskrifterne er det tydeligt,
at kostens betydning for helbredet
også er vigtig i de ’maskuline’ kogebøger.
Af Bolette Marie Madsen
”SUNDE TANKER.
EN ANDERLEDES KOGEBOG”
Jesper og Michael Koch er enæggede tvillinger og begge
kokke, og de er begge indenfor de seneste par år blevet
diagnosticeret som type 2-diabetikere. De har derfor
udviklet madopskrifter, som tager lige så meget hensyn
til madens sundhedsværdi som dens smagsværdi. På
kokkeskolen har Jesper og Michael bl.a. haft lægerne
Torsten Lauritzen og Bo Christensen som elever.
Sammen har de fi re nu udgivet en kogebog, som også
er en ’klogebog’. Indledningsvis informerer lægerne om
den daglige omtanke, der kan forlænge det gode helbred,
og bagefter følger kokkenes lækre opskrifter på supper,
salater, grøntsagsretter med kød og fi sk, desserter,
saucer og dressinger, brød og bagværk og hvordan
man laver sin egen fond. Sidst i bogen gennemgår
Bo Christensen og Torsten Lauritzen vores store
folkesygdomme, som f.eks. hjertekarsygdomme, diabetes
og knogleskørhed og giver gode lægelige råd.
Sunde Tanker
af kokkene Jesper Koch og Michael
Koch og professorerne
Bo Christensen og Torsten Lauritzen
322 sider
299,95 kr.
”MAD TIL RIGTIGE MÆND
OG DERES KONER”
Kokken Henrik Christensen bor i Ebeltoft, og da
Danmarks Radio ledte efter deltagere til programmet
”By på skrump” vejede han 140 kg. . Det gør han ikke
mere. Programmet blev begyndelsen til omlæggelse
af gamle mad- og motionsvaner og til en ændret
opfattelse af, hvad rigtig god mad er. Alt det fortæller
han om i bogen og samtidig leverer han opskrifter
på rigtige herreretter. Man kan vælge mellem drikke,
fi sk, fjerkræ, grøntsager, kød, snacks og der er både
mad til hverdag og fest. En lammekrone på urter med
blomkålspure og bagte kartofl er lyder som et godt bud.
Henrik Christensen Mad
til rigtige mænd og deres koner
Mad
til rigtige mænd
og deres koner
Henrik Christensen
DRs Forlag
af Henrik Christensen
140 sider
249 kr.
39

SUNDHED er tidens
Ønsket Ø k tom et tli liv med det tgodt dthhelbred lb d
boomer. Og det koster. I 2050 vil de
offentlige sundhedsudgifter være steget
med over 50 mia. kr., vurderer vismændene.
Af Lone Dybdal og Helle Tougaard
Sundhed er på alles læber. Vi taler om sundhed
her og der og alle vegne, og vi investerer glade
og gerne både tid og penge i at bevare et godt
helbred.
Flere fremtidsforskere kalder tendensen en
modedille.
”Sundhed er blevet en megatrend. Uanset hvor vi er i
samfundet, om det er børnehaven, i folkeskolen, i familien
eller på arbejdspladsen, diskuterer vi sundhed,” siger
fremtidsforsker, cand. polit. Niels Bøttger-Rasmussen,
Instituttet for Fremtidsforskning (IFF).
Også forskningschef i Fremtidsforsk, cand. scient. pol.
Marianne Levinsen, forudser, at sundhed vil være til stede
på rigtigt mange arenaer de kommende år:
”Sundhed er den helt store
40
Spørgsmålet
S
er e så, hvor
pengene p til
de d
øgede
offentlige
udgifter skal
komme fra
modedille, og privat har folk
fokus på egen og familiens
sundhed med køb af kosttilskud
og forskellige sundhedsprodukter.
Der kommer hele tiden nye
sundhedsapostle forbi med bøger
og foredrag med brugsanvisninger
på et sundt liv og rådgivning
om personlig sundhed,” siger
hun og henviser til, at ude på
arbejdspladserne tilbydes
sundhed som frynsegoder i form af tilbud om sund kost og
motion samt rådgivning om stress og udbrændthed.
”Samtidig har vi en generation af seniorer, der har
ekstrem fokus på sundhed, og som er villige til at betale for
både fysioterapi og fi tnesscentre, fordi de gerne vil holde
sig raske og rørige, så de fortsat kan leve et aktivt liv med
rejser og børnebørn,” siger Marianne Levinsen.
Danskernes fokus på sundhed illustreres også af
antallet af henvendelser til den praktiserende læge. Tal fra
Sundhedsministeriets rapport ”Det danske sundhedsvæsen
i nationalt perspektiv” viser, at hver dansker i gennemsnit
kontaktede lægen 7 gange i 2008, mens det i 1999 kun var
6 gange. Samlet set er de offentlige udgifter til sundhed
steget med godt 27 pct. siden 1999.
50 MIA. KR. MERE
Og det fortsætter. En befolkning, der bliver ældre, nye, dyre
behandlingsmetoder og et øget krav om mere og bedre
forebyggelse forebyggelsevilfådeoffentligesundhedsudgiftertilat
vil få de offentlige sundhedsudgifter til at
storme i vejret.
I den netop udkomne rapport fra Det Økonomiske Råd
anslår vismændene, at sundhedsudgifterne i 2050 vil udgøre
10 pct. af det danske bruttonationalprodukt svarende til en
stigning på mere end 50 mia. kr. i forhold til i dag.
”I det seneste tiår er sundhedsudgifterne accelereret
voldsomt. I vores fremskrivning regner vi med en fortsat
vækst i udgifterne, dels fordi der bliver fl ere ældre, dels
fordi borgerne efterspørger mere sundhed, når de bliver
rigere,” siger overvismand Peter Birch Sørensen, professor
ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Spørgsmålet er så, hvor pengene til de øgede offentlige
udgifter skal komme fra. I øjeblikket er der hverken politisk
vilje til at hæve skatterne eller indføre brugerbetaling for et
lægebesøg eller en tur på skadestuen.
Vismændene foreslår i rapporten et øget udbud
af arbejdskraft, dels ved at afskaffe efterlønnen eller
ved at hæve efterlønsalderen, dels ved at reformere
dagpengesystemet.
”Det vil øge grundlaget for statens skatteindtægter,
og samtidig vil der blive færre udgifter til
overførselsindkomster,” siger Peter Birch Sørensen.
Vismændene opfordrer desuden til indførelse af et
øremærket sundhedsbidrag over personskatten, der
reguleres i takt med udgifterne. Det vil synliggøre,
hvor mange penge det koster at drive et effektivt
sundhedsvæsen.
SKRABEDE TILBUD
Ifølge professor i økonomi ved Økonomisk Institut
på Københavns Universitet Hans Keiding vil fl ere og
fl ere sundhedsudgifter blive fi nansieret over private
sundhedsforsikringer, der for 90 procents vedkommende er
betalt af arbejdsgiveren.
”Når de offentlige sygehuse skal levere mere og mere,
efterspørgslen vokser, og de mangler penge, vil tilbuddene
blive skrabede. Dermed vil der
I det seneste
tiår t er sundhedsudgifterne
h
accelereret a
voldsomt
være bud efter private, som kan
levere det, som det skrabede
offentlige sundhedsvæsen ikke
kan,” siger han og konstaterer,
at der i øjeblikket ikke er politisk
vilje til at ændre på det danske
sundhedsvæsen.
”Fra politisk side tier man
problemet ihjel. Man kaster milliarder ud til bestemte
behandlinger som f.eks. kræftpakker under stor offentlig
bevågenhed, men herved risikerer man at underfi nansiere
andre sektorer,” siger Hans Keiding.
FLERE SKELETSYGDOMME
Forskningschef i Statens Institut for Folkesundhed
S U N D H E D S M A G A S I NDIN KROP 2010

megatrend
Sygeforsikringen Danmark
vs private sundhedsforsikringer
2200
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
2200
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
Millioner
SUNDHEDSFORSIKRINGER
Antal forsikrede. Ca. 90 pct. af forsikringerne
er arbejdsgiverfinansierede. Forsikringerne
dækker operationer, men mindst 25 pct.
bruges til sundhedsydelser som besøg hos
kiropraktor, fysioterapeut og psykolog.
(kilde: Forsikring og pension.
2003 2004 2005 2006 2007 2008
Langvarige sygdomme
Estimat: Antallet af voksne med en
eller flere langvarige sygdomme
Millioner
1987 2005 2020
SYGEFORSIKRINGEN DANMARK
Udvikling i medlemstal
(kilde: Sygeforsikringen Danmark)
DIN KROP 2010 S U N D H E D S M A G A S I N
Alle sygdomstilfælde,
forventet 2020:
Langvarige: 2.074.000
Ambulante: 5.055.000
Indlæggelser: 1.395.000
Specifikke sygdomme,
fremskrevet til 2020:
Muskel og skeletsygdomme:
Indlæggelser: 70.000
Ambulante: 409.000
Langvarige: 723.000
Hjerte-kar:
Indlæggelser: 200.000
Ambulante: 178.000
Langvarige: 409.000
Nervesystemet:
Indlæggelser: 38.000
Ambulante: 280.000
Langvarige: 227.000
Kræft:
Patienter i behandling:
Indlæggelser: 87.000
Ambulante: 117.000
Kilde: ”Folkesundheden i fremtiden, Folkesundhedsrapporten 2007,” Statens Institut for Folkesundhed
(SIF), dr.med. Morten Grønbæk, siger, at især udgifter
til skeletsygdomme som dårlig ryg, ondt i knæ og andre
skavanker i bevægeapparatet samt mentale lidelser vil
stige.
”Det er sygdomme, som man ikke dør af, men som man
døjer med i rigtig lange perioder. De fylder allerede meget
nu, og især skeletsygdommene kommer til at fylde endnu
mere i fremtiden, i takt med at der bliver fl ere ældre, og
derfor vil udgifter til fysioterapi og kiropraktorbehandling
udgøre en stigende del af de private udgifter til sundhed.
Det koster allerede penge nu, og det bliver næppe gratis i
fremtiden,” vurderer Morten Grønbæk.
Ifølge fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen
vil danskerne imidlertid stille og roligt acceptere, at
sundhedsudgifter lægger beslag på en stadig større del af
Det D offentlige
system s er hele
fundamentet
f
for f
vores
sundhedssektorområde
det private budget.
”Sundhed vil være en
stigende udgiftspost på
familiernes budget ligesom
på det offentliges. Men når
det offentlige ikke har plads
til voldsomme udvidelser
af budgettet, vil den private
betaling komme på banen.
Arbejdsgiveren vil betale noget
af udgiften, ligesom vi selv også gerne vil betale lidt mere,
for vi bruger gerne penge på sundhed, når vi bliver rigere,”
siger han.
TILBUDDENE VOKSER
At danskerne er villige til at betale for mere sundhed,
viser stigningen i antallet af private sundhedsforsikringer.
Ganske vist sikrer Sundhedsloven ”let og lige adgang
til ydelser fra sundhedsvæsenet”, men i dag har 1,2 mio.
danskere mod stort set ingen for 10 år siden en privat
sundhedsforsikring, der gør det muligt at springe køen
til behandling over og komme til med det samme. Også
Sygeforsikringen danmark oplever en tilgang i disse år og
har i dag over 2 mio. medlemmer.
De private sundhedsforsikringer bruges i stigende grad
til planlagte operationer, men mange forsikringer dækker
også betaling for besøg hos fysioterapeuter, kiropraktorer
og psykologer. Og tilbuddene på området vokser konstant.
Anette Damgaard er sundhedsdirektør i et af de
selskaber, der udbyder de private sundhedsforsikringer,
PFA. Hun siger:
VOKSENDE MARKED
”Vi oplever, at markedet bliver større og større, og vi
forventer, at væksten i stigende grad vil komme via
arbejdspladserne og de kollektive overenskomster. Som
vi ser det, kan vi komme ind på områder, hvor vi kan
afl aste det offentlige. F.eks. hvor der er fl askehalse som
i forbindelse med scanninger og udredninger. For os er
det vigtigt at være et supplement. Det offentlige system
er hele fundamentet for vores sundhedssektorområde, og
det er her, al kræftbehandlingen, hjerteoperationerne og
akutbehandlingen skal foregå. Vi vil derfor prøve at styre
væksten ind på koncepter, der spiller sammen med det
offentlige.”
41

83 pct. af kvinderne mellem 26 og 45 år
har effekt af en vaccination for HPV 16 og 18
VOKSNE KVINDER BØR
OGSÅ LADE SIG VACCINERE
Danmark har rekord i livmoderhalskræft,
og derfor er det en god idé at lade sig
vaccinere, selv om man har rundet de 40.
0% 20 40 60 80 100%
er god mening i at lade sig vaccinere mod
livmoderhalskræft, hvis man er seksuelt aktiv,
mellem 26 og 45 år og ikke har aktiv HPVinfektion.”
”Der
Sådan siger næstformanden for Dansk
Selskab for Obstetrik og Gynækologi, overlæge, ph.d.
Charlotte Hasselholt Søgaard. Hun baserer bl.a. sin
udtalelse på et nyt studie, der viser, at op mod 83 pct. af
kvinderne mellem 26 og 45 år har effekt af en vaccination
for HPV 16 og 18, der står for 70 pct. af alle tilfælde af
livmoderhalskræft. Selv om ens risiko for at blive smittet
falder med alderen, så er der ifølge Charlotte Hasselholt
Søgaard noget, der tyder på, at HPV-virus kan reaktiveres.
”Der er selvfølgelig nogle kvinder, der får HPV, som af
naturens vej selv skiller sig af med den, men hvis man
eksempelvis som 40-årig har celleforandringer, så viser
det jo, at man hører blandt den gruppe, der kan udvikle
forandringer, og så bør man lade sig vaccinere,” siger hun.
Uanset om man lader sig vaccinere eller ej, så bør man
tage imod det offentliges screeningstilbud, hvor kvinder, fra
de er 23 år, til de er 50 år, hvert tredje år bliver tilbudt en gratis
celleundersøgelse, og de fra 50 til 65 år hvert femte år bliver
tilbudt en.
Screeningsprogrammet stopper først, når man er 65 år, og
de sidste to celleprøver har været negative.
Velkommen til Danmarks eneste private
special-hospital for øre, næse og hals-lidelser
-til operationer med tryghed
Nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne øre-næse-halskirurger
– Moderne sygehus med stor vægt på patientpleje – Patienter fra hele landet
Ring og få en samtale med vort personale på patient -og administrationskontoret,
eller gå ind på vor hjemmeside.
www.herlevprivathospital.dk
info@herlevprivathospital.dk
Turbinevej 13 - 2730 Herlev - Tlf. 44 44 95 99 – Fax: 44 41 01 24
SKJOLDBRUSKKIRTELKIRURGI - STEMMEBÅNDSLIDELSER - SPYTKIRTELKIRURGI - FJERNELSE AF MANDLER OG POLYPPER - STRITØREOPERATION
- OPERATIONER PÅ TROMMEHINDEN - KRONISK MELLEMØREBETÆNDELSE - SKÆV NÆSE - KRONISK BIHULEBETÆNDELSE - NÆSEPOLYPPER - OG
MANGE ANDRE INDGREB - SE WWW.HERLEVPRIVATHOSPITAL.DK

Sæsonens store fester bliver pludselig lidt sjovere, når du ikke skal bekymre dig om dagen derpå
med en kedelig omgang tømmermænd. Kaktus har nemlig vist sig at kunne reducere tømmermænd
markant, og det kan komme dig til gode i form af det naturlige danske kosttilskud Cactus.
HVAD INDEHOLDER CACTUS?
Kosttilskuddet Cactus er produceret fra
100 pct. økologisk mexicansk fi genkaktus,
som indeholder det aktive stof Nopal, der
viser sig at have en gavnlig effekt imod
tømmermænd.
DERFOR VIRKER CACTUS
I følge en amerikansk undersøgelse er der
ingen tvivl om kaktus og Nopal – det virker!
Amerikanske forskere mener, at tømmermænd
skyldes en forgiftningstilstand, som
opstår, når man drikker alkohol. Nopal går
dog ind og modvirker denne forgiftningstilstand
– dvs., når man indtager Nopal,
producerer kroppen mindre gift. Forskerne
fandt ud af, at de fl este testpersoner fi k
det væsentligt bedre, hvis de tog Nopal,
og antallet antal af alvorlige tilfælde af tømmermænd
mænd blev b halveret hos dem, der brugte
tilskuddet. tilskud
HUSK
Drik altid med måde! Et par Cactus-piller
inden festen er ikke din fribillet til at kunne
drikke igen-nem uden at tænke dig om.
Der er desuden mange parametre, som
har betydning for, hvordan du reagerer på
alkohol, og hvordan du har det dagen
derpå. Din væskebalance og almene
sundheds-tilstand spiller en væsentlig
rolle.
Tag tre piller før og efter du drikker alkohol. En pakke med tolv piller
koster 40 kr. Kan købes i Matas, 7-eleven, Super Best, Bilka, Føtex,
Døgn Netto, Kvickly og udvalgte apoteker.
LÆS MERE OM CACTUS PÅ WWW.CACTUSGROUP.DK

sundhedsnyhederne.dk
Hvis du
vil vide mere om
forebyggelse og behandling
af de mest gængse
sygdomme.
VIDEN ER DEN BEDSTE MEDICIN
sundhedsnyhederne
sundhedsnyhederne