To julestjerner synger Julen ind - Dansk Folkeparti

Nr. 6 • december 2008 • 12. årgang 

DF udsender jule-cd: 

To julestjerner 

synger Julen ind 

Endnu en DF-finanslovssucces 

I hælene på Julemanden 

Læs også bl.a.: Snik-snakbog om ledelse, hjælp til erhvervslivet og anti-amerikanisme

leder 

STATUS – Der er faktisk al mulig god grund 

til for Dansk Folkeparti at gå forholdsvis tilfreds 

ud af 2008 og forventningsfuld ind i 

2009. For et års tid siden kom partiet ud af sin 

fjerde succesrige valgkamp siden stiftelsen i 

1995. Fire valg, der har givet partiet fremgang 

hver gang. Noget af en historisk præstation 

for et nyt parti. 

2008 har ellers været udfordrende nok. Især 

må man nok hæfte sig ved sommerens dom 

fra EF-domstolen, hvor domstolen gjorde sit 

allerbedste for at undergrave dansk udlændingepolitik, 

som den har været siden 2002. 

Dansk Folkeparti lagde ikke fi ngrene imellem 

i juli, da den såkaldte Metock-dom blev 

kendt. Partiet forlangte, at regeringen overhørte 

og ignorerede afgørelsen og meddelte EU, 

at da Danmark har et forbehold på retsområdet, 

så kunne EF-domstolen og EU-systemet 

rende og hoppe i denne sag. Pia Kjærsgaard 

sagde til den ferierende statsminister, at han 

burde tage nationens interesse og ikke EU’s 

i denne sag. Det burde være en vindersag for 

en dansk statsminister, også en EU-begejstret 

én af slagsen. 

Men nej. En solbrændt Fogh meddelte, at 

man i allerhøjeste grad rettede ind efter EFdomstolen. 

Og sagde i samme sætning, at 

dansk udlændingepolitik ligger fast. Det var 

en selvmodsigelse, som selv de mere uengagerede 

danskere godt kunne gennemskue. Og 

medierne var da heldigvis også vakse ved havelågen: 

Stor, stor sag hele sommeren. 

Anders Fogh Rasmussen havde sådan glædet 

sig til Venstres Sommerstævne, hvor han 

og partiet for fuld skrue skulle lade op til det, 

der ifølge hans drejebog skulle være efterårets 

store regeringsprojekt: En folkeafstemning 

om et par EU-forbehold. 

Men det gik ikke efter Foghs hoved. Metock-dommen 

kom i vejen, og da de stovte 

irere sagde nej tak til mere EU-traktat, gik 

planerne helt i sort, og Foghs drejebog var 

med to slag lige så uinteressant som avisen fra 

i forgårs. 

På Sommerstævnet prøvede han ellers at 

holde fanen højt – den med EU-stjerner altså, 

ikke den rød-hvide. Men Kristian Thuelsen 

Dahl gik på mødet i kødet på statsministeren 

2 

Glædelig jul 

- spændende år forude 

og tilbød Dansk Folkepartis hjælp til at holde 

regeringen på det rød-hvide spor. I rollen som 

”Lille Hjælper” mente Kristian Thulesen Dahl 

nok, at han kunne yde samme nyttige hjælp til 

regeringen, som tegneseriefi guren kan overfor 

Georg Gearløs i Anders And. 

Selv om den fremstrakte hånd bestemt tog 

kegler dér i Venstre-land på Sommerstævnet, 

takkede Fogh nej i første omgang. Han mente 

faktisk i ramme alvor, at Dansk Folkepartis 

hjælp blot ville sende ham i fængsel i Luxembourg… 

Den lader vi lige stå og blinke 

et øjeblik. 

Enden på komedien, eller tragedien, om 

man vil, blev dog, at regeringen og Dansk 

Folkeparti nåede frem til en aftale, som skal 

søge at afbøde og afværge skadevirkningerne 

af Metock-dommen. Altså søge at hindre, at 

dommen bruges til at udlændinge, som ellers 

ville blive afvist i Danmark efter den danske 

lovgivning, kommer ind i landet ved blot at 

henvise til EU-reglerne. 

En ikke helt let opgave alene af den grund, 

at EU-retten i alle lande, der er medlem af EU, 

står over de nationale love. Det er en naturlighed 

for de EU-glade partier og jo indlysende 

nødvendigt for et EU, der ønsker mere og mere 

overnational bestemmelse, union og traktat og 

mindre national selvbestemmelsesret. Men jo 

en åbenlys risiko for de lande, der nok ønsker 

et medlemskab af EU, men som ikke desto 

mindre ved siden af ønsker at kunne gennemføre 

love og bestemmelser af afgørende væsentlighed 

for netop det pågældende land. 

Et dilemma, der fi k Pia Kjærsgaard til på 

Dansk Folkepartis årsmøde i Herning i september 

at sige, at fl ere og fl ere danskere går 

fra at være EU-positive til at være skeptikere, 

og fl ere og fl ere går fra at være skeptikere og 

fodslæbende til at være modstandere af EU. 

Også i Dansk Folkeparti. 

I skrivende stund må vi konstatere, at Metock-dommen 

ikke har medført et boom i 

indvandringen, og at aftalen med regeringen 

indtil videre holder udlændingepolitikken på 

ret kurs. Men det ændrer ikke på det principielle 

forhold, at EU støt og roligt fortsætter 

projektet, som det for alvor blev formuleret i 

det, der tilbage i 70erne hed EPS, det Euro- 

pæiske Politiske Samarbejde: Mere Union, 

mindre Danmark. 

Det er jo skidt nyt for danskerne, rent politisk. 

Men for Dansk Folkepartis position ikke 

helt så ringe endda, set fra Pressetjenesten. 

For sommerens store opstandelse omkring EU 

gav den perfekte affyringsrampe for lanceringen 

af partiets spidskandidat til Europa Parlamentet, 

Morten Messerschmidt. Han er så 

langt den mest vidende spidskandidat i feltet, 

der blandt andre tæller Jens Rohde og Bendt 

Bendtsen. Med al respekt for de to vil ingen 

beskylde dem for, at deres spidskompetencer 

er det Europa-politiske. De andre partiers kandidater 

er ukendte navne i den brede offentlighed. 

Ikke en helt ugunstig situation frem til 

valget 7. juni 2009. 

Året, der er ved at rinde ud, bød også på 

hele to fi nanslovsforhandlinger. Finansloven 

for i år blev på grund af valget i november 

2007 først forhandlet i februar i år. Og se, det 

var i grunden ikke så skidt. For Peter Skaarup 

mødte op med krav om mere politi og vandkanoner 

– netop på et tidspunkt, da Nørrebro 

stod i fl ammer. Dét gav ikke ikke Dansk Folkeparti 

mindre opmærksomhed… 

Og da det midt under de nyligt overståede 

forhandlinger om Finansloven for næste år 

kom frem i en søndagsavis, at Kurt Westergaards 

potentielle banemand, en tuneser, gik frit 

rundt 10 minutters rask gang fra Kurt Westergaards 

bopæl, gjorde Dansk Folkeparti den 

sag til et omdrejningspunkt for fi nanslovsforhandlingerne. 

Det gav heller ikke Dansk Folkeparti mindre 

opmærksomhed. Faktisk tværtimod. Og 

her i december skal nu behandles en stramning 

af reglerne om tålt ophold. Lidt efter 

devisen: Når du er på tålt ophold i Danmark, 

må du gerne have det lidt utåleligt. Du kan jo 

eventuelt også bare rejse hjem! 

Næste år byder udover valget til Europa 

Parlamentet på et kommunalvalg i november. 

Så der er rigeligt for et aktivt, støt voksende 

parti, både i medlemstal, der i år passerede de 

10.000, og i mandattal, at tage sig til. Rigtig 

glædelig jul og godt nytår. 

Sønd.

nyhedsbrev 

Dansk Folkeparti 

godt rustet til 2009 

2008 har i grunden ikke været det mest sindsoprivende 

folketingsår. En af de ting, jeg vil 

huske året for, er de mange løsgængere og partihoppere 

i Folketinget. Først og fremmest var 

der masseflugten fra Ny Alliance – nu Liberal 

Alliance. Gitte Seeberg valgte at trække sig 

og overlod pladsen til en stedfortræder. Malou 

Aamund gik over til Venstre, Jørgen Poulsen 

hoppede over til de radikale, Simon Emil Ammitzbøl 

smækkede med døren til det radikale 

gruppeværelse, mens Pia Christmas-Møller, 

kvinden der begyndte trenden, svigtede sine 

konservative vælgere og blev løsgænger. 

Jeg synes, at det er en lemfældig omgang 

med vælgernes tillid, og jeg håber, at partihopperiet 

og løsgængeriet har fået en ende – i 

hvert fald i denne valgperiode. Man kan nu en 

gang ikke vælge parti, som man vælger supermarked. 

Et tilhørsforhold til et parti er vælgernes 

garanti for, at man som kandidat står inde 

for det pågældende partis politik. 

Et folketingsmedlem er ganske værdiløst, 

når det står uden for et politisk parti. Vælgerne 

stemmer på handling – ikke tilfældige 

sarte planter, som har behov for at markere sig 

i pressen – og som ender med at blive jordens 

mest glemte personer, når mediestormen har 

lagt sig – og det gør den meget, meget hurtigt. 

Hvem husker i det hele taget efterhånden Pia 

Christmas-Møller, Simon Emil Ammitzbøl 

– eller for den sags skyld Jørgen Poulsen? De 

er alle endt som ubetydelige parenteser. 

Kurven knækkede 

2008 blev også året, hvor den næsten grænseløse 

opadgående kurve fik et ordentligt knæk 

nedad. Det begyndte i sommer med Roskilde 

Bank. Dumdristige spekulationer og en tro på 

evig vækst på ejendomsmarkedet i bankens 

bestyrelse og ledelse blankede over en nat 

tusindvis af aktionærer af til skindet. Ganske 

almindelige mennesker havde stolet på bankens 

gyldne løfter – endda så meget, at mange 

havde lånt penge til at købe aktier. Aktierne 

syntes at være det sikreste kort til sikring af 

en lidt sjovere alderdom eller børnenes opsparing. 

Knap så slem har skæbnen været for andre 

aktionærer, men milliarderne er fosset ud 

af pensionskasserne, investeringsforeningerne 

og ejendomsmarkedet. 

Vi går dystre tider i møde, erklærede vismændene 

for nyligt i en prognose. Sandheden 

er vel i virkeligheden, at ingen med sikker- 

hed kan vide, hvor slemt 

det bliver, men at vi nok 

alle må til at vænne os til, 

at hjulene drejer knap så 

hurtigt som tidligere. Heldigvis 

er den danske økonomi 

særdeles velpolstret 

– også så velpolstret, at vi 

ikke behøver at slå alarm. 

Det var også en af grundene 

til, at Dansk Folkeparti 

afviste en genindførelse 

af SP-bidraget, som regeringen 

ønskede. Hvorfor i 

alverden skulle vi bidrage til at bremse den 

økonomiske udvikling yderligere, end den er i 

forvejen? Finansloven for 2009 afspejler også 

konjunkturerne. Den er ikke noget økonomisk 

”brag”, men indeholder alligevel en række 

gode tiltag og forbedringer, som alle bærer 

Dansk Folkepartis tydelige fingeraftryk. 

To vigtige valg 

2009 bliver året med hele to valg. I juni skal vi 

vælge Danmarks repræsentanter i Europa-parlamentet, 

og i november skal vi sammensætte 

nye kommunalbestyrelser og regionsråd. For 

begge valg gælder, at det bestemt ikke er ubetydelige 

valg. I Europa-parlamentet er det 

vigtigt, at unionsskeptikerne bliver så stærkt 

repræsenteret som overhovedet muligt. Med 

EU-ordfører Morten Messerschmidt som 

spidskandidat ved jeg, at tilhængersiden får 

kamp til stregen. Kun få har så stor indsigt i 

EU- forhold som Morten Messerschmidt, og 

kun få udviser så stor flid og udholdenhed i de 

politiske debatter om et emne, som af medierne 

får en stedmoderlig behandling. 

Men også valget til kommuner og regioner 

er afgørende. I kommuner og regioner træffes 

alle borgernære beslutninger, som er bestemmende 

for danskernes dagligdag. Derfor er 

det ikke ligegyldigt, hvem vi lader os repræsentere 

af. Kommuner og regioner afgør udviklingen 

for alt fra sygehuse, over regionale 

trafikforhold til spørgsmål om ældrepleje og 

modermålsundervisning. Kommunalreformen 

har yderligere uddelegeret store ansvarsområder 

til de lokalt valgte. 

I Dansk Folkeparti har vi en ambition om 

at blive endnu stærkere i både regioner og 

kommuner. I en del kommuner har vi allerede 

indflydelse, men det skulle gerne blive til 

Krakket i Roskilde Bank blev indledningen 

på en lang nedtur for Danmarks og verdens 

økonomi i efteråret. 

mange flere. Opstillingsmøder til både Europa-parlamentet, 

kommuner og regioner løber 

af stablen i begyndelsen af 2009. For Dansk 

Folkeparti er det vigtigt, at vi får opstillet så 

mange dygtige kandidater som muligt. I november 

afholdt vi et fantastisk godt kursus for 

kandidatemner på Hotel Opus i Horsens. Jeg 

deltog selv og glædede mig over det store engagement 

hos DFérne. 

Jeg fik her bekræftet, hvad jeg sådan set 

hele tiden har vidst: At vore medlemmer er 

sprængfyldte med gode ideer, og at vi heldigvis 

alle er i stand til at samarbejde med hinanden. 

Gode ideer og politiske mål er vigtige, 

men de gør det ikke alene. Det er samarbejdet 

og evnen til at løfte i flok, der gør os uovervindelige 

ved et valg. 2009 bliver et år med 

mange udfordringer – men det bliver først og 

fremmest er spændende politisk år. Selv om 

kalenderen ikke viser 2009 endnu, har vi truffet 

alle forberedelser til at fortsætte Dansk 

Folkepartis fremgang de kommende år. Det er 

årsagen til, at vi alle bør unde os selv at nyde 

julen i fulde drag. 

Med ønsket om en glædelig jul og et godt 

nytår til alle 

Foto: Scanpix

finanslov 

Af Karsten Holt 

Sammen med regeringen fik Dansk Folkeparti 

den endelige aftale om finansloven for 

2009 på plads den 10. november 2008. Set fra 

Dansk Folkepartis position er finansloven en 

klar succes – omend afdæmpet på grund af 

finanskrisen. Der er nu for ottende gang sat 

solide DF- fingeraftryk på en finanslov. Til 

gengæld er finansloven ikke som tidligere 

samlet i en ”klump”, men derimod både tids- 

og emnemæssigt spredt ud over et større felt. 

Eksempelvis blev den forbedrede ældrecheck 

på 10.300 kroner, som træder i kraft om få 

dage, fra januar 2009, allerede forhandlet på 

plads under forhandlingerne om 2008-finansloven 

i foråret, ligesom forhandlingerne om 

henholdsvis SP-bidraget og politireformen 

blev ført separat. 

Ikke desto mindre har Dansk Folkeparti 

grund til at være yderst tilfreds med et resultat, 

der i lyset af den verdensomspændende finanskrise 

nødvendigvis må afspejle de økonomiske 

realiteter. Det er da også en af grundene 

til, at Dansk Folkeparti havde succes med 

at få regeringen til at lægge planerne om en 

genindførelse af SP-bidraget på hylden, ud fra 

den betragtning, at Danmark i den nuværende 

situation ikke har brug for at lægge yderligere 

bånd på de økonomiske vækstmuligheder, 

men at danskerne snarere har brug for den 

ekstra ene procent i lønningsposen. Sammen 

med yderligere skattenedsættelser i 2009, vil 

den fortsatte suspension af SP nu understøtte 

husholdningernes forbrugsmuligheder. I 2009 

nedsættes indkomstskatterne yderligere med 

7,3 mia. kr. som følge af aftalen om lavere 

skat på arbejde fra september 2007. 

Finansloven i korte træk 

Trætte, men tilfredse. 

Som vanligt trak forhandlingerne 

i weekenden, 

8.-9. november 

ud til sen aften. Her 

ses Dansk Folkepartis 

flittige og kompetente 

forhandlere. 

Finanslov i krisens skygge 

I korte træk har Dansk Folkeparti sammen 

med regeringen på finansloven for 2009 blandt 

andet vedtaget, 

- at regionerne får godt 1,6 mia. kr. mere til 

sundhedsområdet i 2009. Blandt andet mere 

aktivitet og øgede medicinudgifter. Herudover 

er der fra 2008 og frem afsat yderligere 

175 mio. kr. årligt til færdigimplementering 

af pakke-forløbene på kræftområdet. 

Der er forudsat samlede investeringer på 4 

mia. kr. på sundhedsområdet i 2009. Heraf 

Foto: Polfoto

finansieres 1 mia. kr. fra kvalitetsfonden. 

Endelig sker der en forbedring af området 

for kræft -, hjerte – og kroniske sygdomme, 

herunder behandlingen af patienter 

med KOL (rygerlunger) ligesom der skabes 

øget tryghed i yderområder med blandt 

andet flere penge til redningshelikoptere, 

lægehuse og skadeklinikker. 

- at der over tre år afsættes 310 millioner 

kroner til et prisloft på 3000 kr. for mad på 

kommunale plejehjem – et rent DF-krav, 

som skal modvirke de store og uretfærdige 

prisforskelle på de ældres mad. 

- at der på retsområdet gennemføres en tryghedspakke 

til 160 millioner kroner. Heraf 

9,5 millioner kroner til en indsats, hvor 

kommunerne skal give et forældrepålæg 

og forældre skal kunne straffes økonomisk, 

når deres mindreårige børn laver ballade 

og hærværk. 39 millioner kroner til at indføre 

et ungepålæg, der betyder, unge med 

negativ adfærd kan pålægges handlepligt. 

40 millioner kroner går til at hjælpe forældre 

med konkrete redskaber til bedre opdragelse. 

56 millioner kroner udmøntes til 

et intenst behandlingsprogram for utilpassede 

unge. Et såkaldt MultifunC-program 

15 millioner kroner skal styrke arbejdet i 

kommuner, der omvendt kan straffes økonomisk, 

når unge fra kommunen ryger i 

fængsel. En fremrykket behandling af lovforslag 

skal sikre bedre overvågning af udlændinge, 

der er i Danmark på tålt ophold 

– igen på initiativ af Dansk Folkeparti. 

- at politireformen ”repareres” med 850 millioner 

kroner, som søger optaget på politiskolen 

med 150 personer i 2009 og 2010, 

ligesom der ansættes 250 HKere for at 

frigøre betjente til politiarbejde. Endelig 

tilføres der flere penge til ny teknologi og 

flere penge til at betale for overarbejde i 

forbindelse med bekæmpelse af bander. Et 

klart krav fra Dansk Folkeparti. 

Herudover fik Dansk Folkeparti afsat midler 

til bevarelse af danske kulturmindesmærker 

som for eksempel Jelling-stenen, et nyt tag 

til arbejdermuseet, penge til et forskningsprogram 

på Vikingeskibsmuseet i Roskilde samt 

penge til kortlægning af kulturskatte, som er 

blevet erobret af svenskerne – blandt andet 

Neptunspringvandet og Dronning Margrete 

den Førstes brudekjole. Men partiet ønsker 

også penge afsat til Gl. Estrup, en renovering 

af borgertårnet på Ribe Domkirke samt Fregatten 

Jylland. Midlerne til sidstnævnte ting 

er endnu ikke udmøntet fra kulturbevaringspuljen, 

men vil blive det i løbet af december. 

Det skrev aviserne 

Selv om der blandt de fleste kommentatorer 

og journalister var bred enighed om, at 

finansloven for 2009 var en mere beskeden 

en af slagsen, fik den pæne ord med på vejen. 

Sådan skrev aviserne: 

”DF-formand Pia Kjærsgaard er den 

klare vinder. Hun slap for at lægge navn 

til dagpengeforringelser, og regeringen 

tog selv tvungen opsparing af bordet. Tilbage 

var DF-krav om flere penge til politi, 

ældremad, sundhed, tryghed mod kriminalitet 

og dansk kultur.” (Jyllands-Posten, 

11.11.2008) 

”Dansk Folkeparti har igen vist sin 

styrke og har både demonstreret, at det er 

dem, der bestemmer på en række vigtige 

områder, og igen i år har partiet fået særlige 

mærkesager igennem i regulære politiske 

studehandler - blandt andet et loft 

over ældres egenbetaling for mad, mere 

overvågning, og en hastelov fremsættes 

allerede i dag, så mennesker på såkaldt 

’tålt ophold’ fremover dagligt skal melde 

sig hos politiet, hvilket tvinger dem til at 

tage permanent ophold i Sandholmlejren.” 

(Information, 11.11.2008) 

”Samlet set er det langt fra en aftale, 

som vil gå over i historien som visionær. 

Men mindre kan gøre det for regeringen 

og Dansk Folkeparti , for udgangspunk- 

tet forud for forhandlingerne var svær. 

Fogh forsøgte ganske vist at lægge an til 

en mere ambitiøs dagsorden med sit ønske 

om at få gennemført en omfattende 

arbejdsmarkedsreform, men det projekt 

ligger tilbage som en rygende ruinhob.” 

(Thomas Larsen i Berlingske Tidende, 

11.11.2008) 

”Forslagene om at bruge penge på reparationer 

på disse nationale symboler 

kommer fra Dansk Folkeparti, som med 

stor dygtighed har evnet at bruge finanslovsforhandlingerne 

til at fremme partiets 

mærkesager. Tidligere eksempler i samme 

kategori er reparation af Roskilde Domkirkes 

tag eller den meget omtalte støtte 

til herreløse katte, populært udlagt som 

Inges kattehjem. 

Dansk Folkeparti har desuden tradition 

for at finde emner, der dybest set 

ikke har noget med finansloven at gøre, 

til forhandlingerne. I år gjaldt det Metock-dommen 

om familiesammenføring, 

og søndag krævede Dansk Folkeparti 

en øjeblikkelig afklaring af, hvorfor den 

36-årige tuneser, der er på tålt ophold og 

mistænkt for at ville myrde tegneren Kurt 

Westergaard, ikke som aftalt opholdt sig 

i Center Sandholm”(Leder i Jyllands-Posten, 

11.11.2008) 

Den slags skal det være slut med. En finanslov handler for Dansk Folkeparti ikke kun om 

penge, men også om værdier. Nu skal der sættes ind mod unge mennesker, der ikke kan finde 

ud af at opføre sig ordentligt – forældrene kommer til at betale ved kasse et. 

Foto: Scanpix

erhvervspolitik 

Nu er det nok: 

Byrdestop for erhvervslivet 

Dansk Folkepartis erhvervsordfører MF Colette Brix er selv som selvstændig erhvervsdrivende 

ramt af den stigende administrative pukkel som overlempes på 

erhvervslivet. Men nu er nok nok, mener hun. Der skal gennemføres et byrdestop 

for erhvervslivet 

Fra sit kontor på Christiansborg 

kæmper Colette Brix en 

daglig kamp for de erhvervsdrivende 

– særligt de mindre 

erhvervsvirksomheder har 

Colettes udelte opmærksomhed. 

På Christiansborg er hun 

kendt som et arbejdsjern, hvis 

store viden om erhvervsforhold, 

ofte bruges til at sætte 

folketingskollegerne i de andre 

partier på plads. 

Fra sine klinikker rundt omkring i Storkøbenhavn har Dansk 

Folkepartis erhvervsordfører, Colette Brix på første hånd erfaret, 

hvilket administrativt bøvl små erhvervsdrivende udsættes for. 

Men nu må det være nok mener Colette Brix, der dekreterer 

byrdestop for erhvervslivet. 

6 

Foto: Scanpix 

Af Kenneth Kristensen Berth 

År for år vokser papirdyngerne sig større og 

større, når man er selvstændig erhvervsdrivende. 

Det ved Colette Brix alt om. Siden 

1986 har hun drevet sin egen forretning med 

eneforhandling af en naturplejeserie, ligesom 

hun i dag ejer kosmetikfirmaet Clinique Colette 

med 4 afdelinger i Storkøbenhavn. Fra 

1997-2002 var hun tillige formand for Dansk 

Erhvervssammenslutning (DESA). Så er der 

nogen der ved, hvor skoen trykker for de små 

selvstændige erhvervsdrivende, så er det Colette 

Brix.

” I dag kører megen administration gennem 

internettet, men det føles ikke som om der er 

blevet mindre af det. Tværtimod,” fortæller en 

engageret Colette Brix. 

Som mange andre danskere er Colette Brix 

glad for skattestoppet, og nu vil hun overføre 

samme mekanisme til erhvervsområdet. 

”Hver gang, der kommer en ny regel, så 

skal en gammel regel kasseres. Det er et godt 

princip og det er også et helt nødvendigt princip, 

ellers drukner vi mindre selvstændige erhvervsdrivende 

i overflødig administration,” 

bedyrer hun. 

Og Colette Brix har ret. Ifølge Erhvervs- 

og Selskabsstyrelsen koster de administrative 

byrder hvert år virksomhederne omkring 28 

mia. kr., og regeringens ambition om at lette 

erhvervslivets administrative byrder med 25 

procent inden 2010 står det skralt til med. 

Administration hæmmer effektivitet 

De administrative byrder føles tunge for mange 

virksomheder. Tal fra EU-kommissionen 

Foto: Scanpix 

Der bliver flittigt skrevet aftaler ind i time manageren, men det er ikke så sjovt at være 

selvstændig erhvervsdrivende, som det har været, for omfanget af de administrative 

byrder stiger stadig, mener Colette Brix. 

viste således i 2002, at Danmark er et af de 

lande i Europa, hvor flest virksomheder mener, 

at administrative byrder har stor betydning 

for deres effektivitet og dermed evne til 

at skabe vækst. 

Målinger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet 

viser dog, at virksomhedernes administrative 

bryder er for nedadgående. Siden den 

borgerlige regering tog over, er det med støtte 

fra Dansk Folkeparti lykkedes at reducere 

virksomhedernes omkostninger med 10.1 pct. 

Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene 

ifølge Colette Brix. 

”Det går for langsomt – især for de små 

selvstændige, der ikke har råd til at ansætte 

en hær af kontorfolk til at tage sig af papirarbejde. 

Netop for de små selvstændige er 

det meget vigtigt, at de administrative byrder 

lettes mest muligt, og her er recepten vores 

beslutningsforslag om et byrdestop,” siger 

Colette Brix. 

Meget tyder på, at Colette Brix rammer hovedet 

på sømmet. 

Mere bøvl i dag 

En undersøgelse blandt mindre og mellemstore 

virksomheder foretaget af analyseinstituttet 

Greens viser, at virksomhederne ikke oplever, 

at det administrative bøvl er blevet mindre. 

Snarere tværtimod. Adspurgt om mængden af 

administrative byrder under den nuværende 

borgerlige regering er blevet større eller mindre, 

svarer hele 41 procent, at mængden er blevet 

større, medens 45 procent svarer uændret. 

”Det er nok muligt, at bøvlet overordnet set 

er reduceret. Det viser tallene jo, men vi i de 

små og mindre virksomheder oplever det ikke 

sådan. Jeg kan sagtens genkalde mig det billede, 

som den undersøgelse tegner. Det er derfor, 

at vi må lave helt håndfaste regler. En ny regel 

ind, så ryger der også en gammel regel over 

bord. Det er til at forstå,” siger Colette Brix. 

Colette Brix mener, at en af årsagerne til, at 

de små erhvervsdrivende ikke har oplevet en 

forbedring af situationen men snarere en forværring 

er, at det er de forkerte administrative 

byrder, vi er kommet til livs. 

”Der er jo stor forskel på, hvordan man oplever 

en administrativ byrde. Nogle krav er 

mere bekostelige tidsmæssigt og prismæssigt 

at leve op til end andre, og man skal jo satse 

på at fjerne de krav, der virkelig kan gøre en 

forskel. Det må vi lægge os i selen for,” siger 

Colette Brix. 

… Og rapporter om klima 

Colette Brix fremhæver, at det for nyligt blev 

foreslået, at virksomheder skulle afrapportere 

klimaforhold i deres årsrapporter, og at kravet 

også fremadrettet skulle stilles til mindre og 

mellemstore virksomheder. 

”Det er her, at kæden falder af. Tag nu min 

egen virksomhed. Skulle jeg virkelig til at 

skrive stolpe op og stolpe ned om klimaforhold, 

når jeg ejer nogle klinikker og sælger en 

naturplejeserie. Nej, nu må det holde op. Det 

er jo helt hen i vejret,” siger Colette Brix. 

Colette Brix opfatter sig i høj grad som de 

små erhvervsdrivendes talsmænd i Folketinget. 

”Nogle af de andre partier har også en erhvervsvenlig 

profil, men de fokuserer alt for 

meget på de store virksomheder. Der er ikke 

andre end Dansk Folkeparti, der har øje for de 

mindre erhvervsvirksomheder, og jeg opfatter 

mig i høj grad som talsmand herfor. De kommer 

til mig og siger ”hør her, Colette, det og 

det er galt, kan du ikke hjælpe os” og så forsøger 

jeg jo at gøre mit bedste for at hjælpe til,” 

siger Colette Brix. 

”Et af de problemer, der nævnes igen og 

igen, er det med de administrative omkostninger. 

Nu må vi simpelthen have dem banket 

ned en gang for alle. Vi skal have det byrdestop,” 

slår Colette Brix fast. 

Colette Brix forslag om et byrdestop bliver 

formentlig behandlet i Folketinget lige på den 

anden side af nytår. 

Foto: Scanpix

kulturarven 

Bevaring af dansk kultur på 

Dansk Folkeparti måtte 

endnu en gang trække i arbejdstøjet 

for at redde den 

danske kulturarv. Tilsyneladende 

er der kun Dansk 

Folkeparti til at sikre, at 

centrale danske klenodier 

ikke forgår. Men på finansloven 

for 2009 blev der sat 

et solidt DF-aftryk på kulturområdet. 

Aftryk som eftertiden 

vil huske og takke 

Dansk Folkeparti for. 

8 

Af Kenneth Kristensen Berth • fotos: Scanpix 

På fi nansloven for 2009 har Dansk Folkeparti 

også fået sat solide fi ngeraftryk, som eftertiden 

vil huske og takke Dansk Folkeparti for. 

Flere af vore nationale mindesmærker, slotte 

og klenodier har efterhånden nået en alder, 

hvor der akut er behov for penge til at sørge 

for udbedring af problemerne. 

Selve Danmarks dåbsattest, Jellingestenene, 

er efterhånden i så dårlig stand, at en renovering 

af stenene er absolut nødvendig. Derfor 

var det også magtpåliggende for Dansk Folkeparti 

at sørge for, at netop Jelling-stenene 

nu omsider bliver restaureret. 

Et af Danmarks fl otteste slotte, Frederiksborg 

Slot, er efterhånden også så nedbrudt, 

Den Gamle By i Århus 

får penge til etablering 

af Den Moderne By. 

Frederiksborg Slot får 

blandt andet renoveret 

gavle og slotsbro 

at det er nødvendigt med en omsiggribende 

restaurering. Fra selve slottet til slotsområdet 

går en bro, hvis hvælv er alvorligt nedbrudt. 

Dertil kommer, at fl ere af gavlene på slotsområdets 

bygninger er i reel fare for at styrte 

sammen; og fl ere af tagkonstruktionerne er 

rådskadede. 

Udbedringen af disse to centrale nationale 

kulturskatte er nævnt direkte under den kulturbevaringspulje 

på 150 millioner kroner, 

som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige 

om at etablere. Men også mange andre projekter 

vil kunne komme i betragtning. Dansk 

Folkeparti har blandt andet rettet søgelyset på 

følgende nationale klenodier. 

Der oprettes et 

Grundtvig Center på 

Århus Universitet. 

Arbejdermuseets 

utætte tag kan 

blive repareret.

finansloven 

Fregatten Jylland har desværre i de senere 

år oplevet en nedgang i besøgsantallet og deraf 

faldende indtægter. Derfor er fregatten nu i 

en situation, hvor også den har behov for kunstigt 

åndedræt ud over den ene årlige million, 

som DF allerede i fi nanslovsforhandlingerne 

for 2008 blev enige om at afsætte. 

Ribe Domkirkes ene tårn, det såkaldte Borgertårn, 

er også i så dårlig forfatning, at der er 

behov for renovering for at sikre tårnets udvendige 

beskyttelse mod vind og vejr. Selvom 

provstiet vil kunne afholde en del af udgiften 

hertil, er der også behov for, at staten bidrager 

med midler til den hårdt tiltrængte renovering. 

Borgertårnet 

i Ribe 

Domkirke er 

efterhånden 

i en sølle 

forfatning. 

Nu kan tårnet 

bliver repareret 

gennem 

midler fra den 

nye kulturbevaringspulje. 

Arbejdermuseet i København er plaget af et 

dårligt tag, hvor der fra tid til anden trænger 

vand ind – og Arbejdermuseet skal nok få lydhørhed 

over for projektet. 

Vedersø Gl. Præstegård, der i disse år er 

under indrettelse som minde over digterpræsten 

Kaj Munks liv og død, fi k allerede del 

i de penge, der på fi nansloven for 2005 blev 

afsat til at fremme viden om Kaj Munks liv 

og arbejde. I øjeblikket overvejes der forskellige 

modeller for, hvordan præstegården kan 

indrettes på bedst mulig vis. 

En anden stor dansker, N.F.S. Grundtvig, 

fandt også vej til fi nansloven. 2,7 mio. kr. afsættes 

der i 2009 til opstart af et Grundtvig- 

Præstegården i Vedersø skal være mindesmærke 

for Kaj Munks liv og død. 

Jellingestenene restaureres 

så de kan holde de næste 

1000 år. 

center ved Århus Universitet. Centeret skal 

bl.a. sørge for en digitalisering af Grundtvigs 

forfatterskab. 

Et andet sted i Århus er der formodentlig også 

stor glæde over Dansk Folkepartis medvirken 

til fi nansloven. Det er i Den Gamle By i Århus, 

der i årene 2009-2012 vil modtage 4 mio. kr. 

ekstra årligt i statstilskud – blandt andet til at 

realisere Den Gamle Bys planer om at etablere 

Den Moderne By, der skal være en skildring af 

byens historie i det 20. århundrede. 

Dansk Folkeparti fi k altså også i år sat markante 

kulturpolitiske fi ngeraftryk på fi nansloven, 

hvor bevarelsen af det gamle Danmark 

var i centrum. 

Fregatten 

Jylland har 

svigtende 

entreindtægt. 

Derfor træder 

Dansk Folkepartihjælpende 

til. 

9

df- haderslev 

Indflydelse 

gør en 

forskel 

Tekst og fotos af Karsten Holt 

Mens hovedstadens cafésmarte og livstrætte 

kunstneres desperate mangel på fjendebilleder 

i øjeblikket resulterer i skildringer af sønderjyder 

og andre danskere i landets ”yderområder” 

som tilbagestående og uudannede, ja, 

måske ligefrem potentielt farlige, i fi lm og bøger, 

lever danskerne her heldigvis livet, som 

om intet var sket. De kan alligevel rende og 

hoppe, dem i København. 

At noget skulle være tilbagestående er da 

heller ikke det indtryk, man får, når man ankommer 

til den lille hyggelige sønderjyske by 

Gram – ”DF-hovedstaden” i Haderslev Kommune. 

Her er alt tværtimod så nydeligt og velpoleret, 

at man føler sig hensat til et helt andet 

land. På en frostklar novemberdag med høj 

sol er synet af slottet, åen og de mange gamle 

huse et vidunderligt skue. 

Dansk Folkeblad har sat DF-Haderslev 

stævne på ”Den Gamle Kro” i Gram. Et absolut 

anbefalelsesværdigt sted med hyggelige 

små krostuer, hvor man med det samme føler 

sig hjemme. Formålet med besøget er at tage 

temperaturen på DF-Haderslev. Hvad har man 

gang i, og hvordan ser foreningen for eksempel 

på det forestående kommunalvalg? 

Formanden Thies Mathiasen, næstformand 

Per Hauritz og sekretær Glenn Larsen byder 

på kaffe og ostemad, og hurtigt går snakken 

muntert og bramfrit om løst og fast, både det 

politiske, det organisatoriske og det historiske. 

Mange emner bliver berørt; blandt andet den 

tidligere mildt sagt ustabile situation i forhold 

til de skiftende formænd – én blev taget ved 

næsen af en formiddagsavis og måtte forlade 

partiet, mens en anden som bekendt gjorde sig 

så umulig, at vejene måtte skilles. 

Men det er fortid nu. Med Thies Mathiasen 

og Per Hauritz ved roret er den gode stemning 

kommet i højsædet – mere om det senere. 

10 

Haderslev Kommune med sine ca. 55.000 

indbyggere er resultatet af en sammenlægning 

af de tidligere Gram, Vojens og Haderslev 

Kommuner – samt tre udskilte sogne fra 

den gamle Christiansfeld Kommune. Den er 

svagt kileformet, og bredden udgør omkring 

45 km fra øst til vest med Gram som den vestligste 

forpost. 

Tungen på vægtskålen 

Gram Slot har været 

ubeboet i årtier og 

indeholder i dag en 

udstilling, ligesom 

der er et renoveringsprojekt 

i gang. 

Slottet har i århundreder 

tilhørt Schackfamilien, 

men blev 

i juni overdraget til 

Svend Brodersen, 

som blandt andet 

bød DF-Haderslevs 

medlemmer på 

rundvisning tidligere 

på året. 

Lokalt har Dansk Folkeparti 96 medlemmer, 

og partiet opnåede seks procent af stemmerne 

ved sidste kommunalvalg. Nok til to 

byrådsmedlemmer og en position som tungen 

på vægtskålen sammen med Venstre og 

Den Gamle Kro er den perfekte 

ramme om Dansk Folkepartis bestyrelsesmøder. 

Foruden Thies Mathiasen, 

Per Hauritz og Glenn Larsen, 

omfatter bestyrelsen tillige medlemmerne 

Anita Christensen (MF), John 

Freytag, Hans E. Andreasson, Tonny 

Andreasson og suppleanterne Henning 

Thomsen og Gitte Hauritz. 

Konservative. Nøjagtig som vi kender det fra 

Folketinget, men med den betydelige forskel, 

at Socialdemokratiet er med inde over de fl este 

beslutninger i et bredt samarbejde. Kun 

SF står helt udenfor, og det har de altid gjort, 

fortæller Thies Mathiasen, der sammen med 

Holger Lauritzen udgør DF i kommunalbestyrelsen. 

Ganske vist matcher de seks procent ved 

kommunalvalget ikke de mere end 17 pct. som 

Dansk Folkeparti opnåede i området ved folketingsvalget 

i 2007, men det rækker alligevel 

til den position, som partiet på traditionel vis 

altid udnytter til det yderste. Thies Mathiasen 

forklarer, at det blandt andet er kommet de ældre 

til gode:

”På et tidspunkt lagde Venstre op til at ville 

fjerne tøjvasken for de svageste ældre, men 

det er jo netop de allersvageste ældre, der har 

fordel af tilbuddet, så vi ville altså ikke være 

med til bare sådan at stryge det med et pennestrøg. 

Vi krævede derfor en evaluering af 

ordningen. Her fik vi ret i vores formodning 

om, at modtagerne af hjælpen ikke ville kunne 

klare det selv. Så det blev taget af bordet”. 

Følsomme skolelukninger 

På samme måde holder Dansk Folkeparti på det 

kommunale budget et vågent øje med, om de 

forskellige Folketings-øremærkede puljer på det 

sociale område nu også er repræsenteret. Hvis 

noget mangler, gør partiet straks opmærksom 

på det. I den forbindelser peger Thies Mathiasen 

dog på, at Dansk Folkeparti på Christiansborg 

med jævne mellemrum burde udsende en 

oversigt over puljer, således at byrådsmedlemmerne 

får lettere ved at tjekke op. 

Også på skoleområdet har Dansk Folkeparti 

markeret sig. Som Thies Mathiasen siger, så 

har partiet ikke nogen hellige køer med hensyn 

til skolelukninger, men man ønsker at 

sikre, at de mere tyndt befolkede områder i 

kommunen ikke gøres uattraktive for børnefamilier, 

ligesom partiet vil give skolerne en 

chance for at bevise, at de kan tænke kreativt i 

forhold til at få midlerne til at slå til. 

”Hvis nogle skoler skal lukkes, så prøver vi 

hver gang at vurdere det objektivt. I øjeblikket 

vil Venstre gerne have nedlagt fire skoler hernede, 

som egentlig også ligger tæt på hinanden. 

Derfor stiller vi i Dansk Folkeparti med 

et forslag, som vil give hver elev på de små 

skoler det samme beløb som eleverne på de 

store skoler – det er udgiftsneutralt, og så må 

de små skoler måske til at deles om lærerne 

eller have fælles forvaltning. De må bevise, at 

de kan tænke i nye baner.” 

Borgmesteren med til 

bestyrelsesmøde 

Folketingsmedlem Anita 

Christensen, der her ses på 

Christiansborg, kunne desværre 

ikke være med til mødet i Gram. 

Hun mener, at DF-Haderslev 

må være den hyggeligste politiske 

lokalforening i hele Danmark. 

Og så håber hun, at der 

kommer en løsning på det med 

de byrådsmøder i Haderslev. 

Spørger man om den politiske fremtid i kommunen, 

udtrykker både Thies Mathiasen og Per 

Hauritz skepsis omkring Venstres muligheder 

for at beholde borgmesterposten. Borgmester 

H.P. Gejl er tidligere borgmester i Gram, og 

faktisk var det interessant, at han kunne blive 

borgmester for en ny kommune, hvor Haderslev 

indbyggermæssigt vejede tungt. Ikke desto 

mindre fik han de fleste personlige stemmer 

i den gamle Gram Kommune og næstflest fik 

faktisk Thies Mathiasen. ”Men man ved ikke 

rigtig, ”hvor man har Venstre mere”, forklarer 

Thies Mathiasen. ”Det minder meget om 

Christiansborg – med personangreb og udstilling 

af interne uenigheder i pressen. Bliver der 

ikke rettet op på det, er slaget måske tabt.” 

Men DF-Haderslev har måske alligevel 

bedre muligheder for at udøve påvirkning 

end så mange andre. I hvert fald var det en af 

Dansk Folkepartis betingelser for at pege på 

borgmesteren, at han en gang om året på et 

DF-bestyrelsesmøde skal deltage og fortælle 

om Venstres planer. Og sådan er det blevet. 

Hvert år i august får DFérne sig en middag 

sammen med borgmesteren, som her fortæller 

om Venstres planer for det kommende års 

budget. 

En anden DF-betingelse vil – afhængigt af 

udfaldet af næste valg – blive et krav om, at 

byrådsmøderne placeres på mandage i stedet 

for torsdage. Torsdagsmøderne var nemlig 

årsag til, at MF Anita Christensen, som blev 

valgt til Folketinget i november 2007, måtte 

overlade sin plads i byrådet til Thies Mathiasen. 

Ellers kunne hun ikke passe sine møder i 

Folketinget. Og Thies Mathiasen, Per Hauritz 

og Glenn Larsen lægger ikke skjul på, at de 

gerne ser Anita Christensen genvalgt den 21. 

november næste år. Hun er sønderjyde, og hun 

er kvinde. I Sønderjylland lægger vælgerne 

mere end andre steder i landet vægt på den 

lokale forankring, lyder det samstemmende. 

Men det er ikke politik det hele. Langt fra. 

I DF-Haderslev lægger bestyrelsen meget stor 

vægt på det sociale og byder medlemmer på 

mange forskellige aktiviteter. I foråret var der 

rundvisning på Gram Slot ved slottets ejer, 

Svend Brodersen, der levende fortalte om 

slottets historie. Og så er DF hvert år repræsenteret 

ved ”Pins´mærken”- en sønderjysk 

version af ”byfest”, hvor der er gode muligheder 

for at hive campletten med og få en god 

snak samt tegne nye medlemmer. Her møder 

også gerne de lokalt valgte folketingsmedlemmer 

op. Endelig arrangerer DF-Haderslev 

også aktiviteter og møder sammen med de 

andre lokalforeninger i Sydjyllands Storkreds 

– eksempelvis grundlovsmøde og politiske 

møder. Næste møde bliver opstillingsmødet 

til kommunalvalget den 14. marts 2009, som 

afvikles sammen bestyrelsesmødet. 

11

Foto: Scanpix 

anti-amerikanisme 

Anti-amerikanisme 

er ikke nyt 


Den tyske polemiker Henryk Broder – forfatter til bogen ”Hurra, vi kapitulerer” – var aftenens oplevelse, da Trykkefrihedsselskabet 

arrangerede debat om anti-amerikanisme med udgangspunkt i Bruce Bawers bog ”Sov sødt, Europa”. 

Hadet til USA har været i stigning de senere år – ikke alene i Mellemøsten, men også i USA 

er antiamerikanisme et udbredt fænomen i visse kredse. Dansk Forfatterforening lagde 

lokaler til en spændende debat, hvor fire meningsdannere og eksperter tog livtag om dette 

sørgelige fænomen. 

Dansk Forfatterforenings lokaler på Christianshavn 

var stuvende fulde, da Trykkefrihedsselskabet 

bød indenfor til debat om antiamerikanisme 

med de to forfattere, Henryk 

Broder og Bruce Bawer, samt to lektorer ved 

Copenhagen Buisness School – det tidligere 

Københavns Handelshøjskole - Edward Ashbee 

og Carl Pedersen. 

Det var ikke meget, der forenede de fire 

debattører. Men en ting kunne de dog blive 

enige om, nemlig at anti-amerikanismen ikke 

er et nyt fænomen. I øvrigt i modsætning til, 

hvad mange synes at hævde. Personer, der er 

stærkt kritiske over for USA, fremhæver typisk, 

at de tidligere har været begejstrede for 

Amerika. Som et eksempel herpå fremdrog 

Bruce Bawer den norske forfatter Jens Bjørneboes 

essay-samling ”Vi der elskede USA” 

fra 1970, hvor Bjørneboe gav Vietnam-krigen 

skylden for, at USA var faldet i agtelse såvel 

hos ham selv som blandt nordmænd generelt. 

Bjørneboe havde imidlertid længe før Vietnam-krigen, 

nemlig i 1952, forfattet essayet 

”Frygten for Amerika i os”, der indeholdt selv 

samme USA-kritik, som han i 1970 præsenterede 

som noget nyt. 

Bruce Bawer diagnosticerede allerede antiamerikanisme 

hos 1700-tallets aristokrati, 

hvor man betragtede USA som et uciviliseret 

land befolket af bønder og andet udskud. Lige 

siden har anti-amerikanismen haft karakter af 

et elitefænomen, fastslog Bawer En påstand 

12 

Foto: Polfoto 

Foto: Polfoto 

hvis rigtighed nok bør begrænses til at vedrøre 

Europa – i Mellemøsten forholder det sig vel i 

en vis udstrækning omvendt. 

Bawer betragtede den øjeblikkeligt stigende 

europæiske anti-amerikanisme som et 

symptom på begyndelsen af en kulturkrise i 

Europa. Også i historiens lys skal anti-amerikanismen 

begrundelse formodentlig findes i, 

at USA har udfordret Europas kulturelle overherredømme, 

fastslog Bawer. 

Amerika som skældsord 

Bruce Bawer, 

forfatter til den 

anmelderroste bog 

”Sov Sødt, Europa” 

blotlagde antiamerikanismen 

historiske 

rødder i Europa. 

En særdeles veloplagt 

Henryk Broder underholdt 

de fremmødte med 

provokerende og sarkastiske 

udfald mod amerikahaderne 

i Tyskland. 

Den nøgternt analyserende Bawer gav herefter 

ordet til Henryk Broder, der i dagens 

anledning havde iført sig et slips med det 

amerikanske flag. Broder påpegede, at han 

benyttede enhver optræden i medierne til 

proamerikanske manifestationer gennem sin 

beklædning – og hver gang medførte det en 

tsunami af e-post i hans indbakke. Samtidig 

ironiserede Broder over, hvordan mantraet i 

dele af den tyske befolkning er, at man ikke 

ønsker ”amerikanske tilstande”, men at de 

selv samme personer gået på klingen ikke er i 

stand til at forklare, hvori amerikanske tilstande 

består. Amerika har nærmest i visse kredse 

fået karakter af et skældsord, anførte Broder, 

der samtidig erklærede sig som en stor tilhænger 

af fordomme. 

”Jeg er en stor beundrer af fordomme. Fordomme 

gør ingen skade. Det er had, der er 

farligt. Når man hader folk for, hvad de er, 

er der grund til at være på vagt. Før Anden 

Verdenskrig blev jøder kritiseret for at være 

socialister og kapitalister, pengepugere og 

tæger på samfundet. Ligegyldigt, hvad de 

gjorde, kunne de ikke gøre noget rigtigt,” ironiserede 

Broder og påpegede, at der i Tyskland 

hvert år udkommer i dusinvis af bøger, 

der advarer om, at nazisterne er på nippet til 

at vende tilbage til magten i hans hjemland. 

”Det er ganske enkelt noget vås. Tyskland er 

et demokratisk land, og der er ingen chance 

for, at Tyskland bliver nazistisk igen,” fastslog 

Broder og konkluderede, at kredse i Tyskland 

forsøger at projicere fascismen over på USA. 

Som eksempel nævnte Broder Reinhard Adolf 

Lettaus bog ”Täglicher Faschismus” (Dagligdagsfascisme), 

hvori forfatteren med udgangspunkt 

i amerikansk avisartikler tegner et 

billede af USA som et fascistisk samfund. 

Er Obama hvid nok? 

Et andet eksempel på projektion, som Broder 

adresserede, var den tyske forfatter Günther 

Grass’ artikel i Frankfurter Allgemeine, hvor 

Grass i kølvandet på 11. september 2001 stillede 

spørgsmålet, hvorfor flykaprerne hadede 

Vesten så meget, at de var i stand til at udføre 

angrebene. Broder angreb Grass for derved 

at flytte ansvaret fra forbryderne til ofret, og 

derved udtrykke et anti-humanistisk og antiamerikansk 

synspunkt. 

Den verserende debat om den amerikanske 

præsidentkandidat (og nu valgte, red.) Barack 

Obama og tilstedeværelsen af racisme i det 

amerikanske samfund blev også berørt. Bruce 

Bawer fremdrog et magasin fra en norsk avis 

med et stort billede af Obama med påskriften 

”Vit nok?” – (Hvid nok?) og polemiserede, 

at i virkelighedens verden var Obamas farve 

ikke et problem i USA – det eneste sted, hans 

farve udgjorde et tema, var i Norge og Europa, 

hvor man altså fandt anledning til at trykke artikler 

som ”Vit nok?” 

Alle paneldeltagere var dog enige om, at 

Obama som præsident nok ville afbøde den 

værste antiamerikanisme. Om ikke andet så 

midlertidigt. Som Edward Ashbee konkluderede. 

”Når verden opdager, at Obama er en 

almindelig dødelig, så bliver det en brat opvågning, 

ikke mindst for Obama selv.”

øger 

Nekrolog over et kontinent 

Dansk Folkeblads anmelder, historikeren Kenneth Kristensen Berth er ovenud begejstret over en bog, der ikke levner plads 

til meget håb for Europa… Men forfatteren er vidende og indsigtsfuld, og bogen blandt de 10 bedste de seneste 10 år 


Undertiden kan det være befriende at få en 

udenforståendes vurdering. En person, der 

ikke på samme måde som en selv er ved at 

synke ned i kviksandet, og som derfor kan 

betragte situationen på en anden og mere objektiv 

måde for eksempel ved at gøre en opmærksom 

på de uheldige omstændigheder, 

man rent faktisk befi nder sig i, selvom man 

søger at fornægte det. 

Flere amerikanske forfattere har i de senere 

år gjort opmærksom på den kulturelle krise, 

som Europa befi nder sig i, heriblandt Walter 

Laqueur, Tony Blankley og Patrick Buchanan. 

Til forskel fra disse har Bruce Bawer, hvis 

2006-bog ”While Europe Slept” netop er udkommet 

på dansk, den umiskendelige fordel, 

at han har boet i Europa siden 1998 og dermed 

har oplevet kontinentets fald på egen krop 

samtidig med, at han som amerikaner kan betragte 

forandringerne i Europa fra distancen. 

Forandringer, der i kræft af overvejende muslimske 

indvandreres tårnhøje fertilitet nu for 

alvor og i stigende tempo begynder at sætte sit 

præg på kontinentet. 

Bruce Bawer er tilmed som bøsse del af 

en af de grupper, der står forrest i skudlinjen, 

efterhånden som den islamiske fundamentalisme 

får stadig fl ere tilhængere også på gadeplan, 

hvor shariarettens krav om henrettelse 

af homoseksuelle får konkret udtryk gennem 

den forfølgelse, som unge muslimske drenge 

gør homofi le til genstand for. 

Udfordringen fra imamerne 

Selvom Bruce Bawers seksualitet ikke spiller 

nogen gennemgående rolle i bogen ligger 

det dog som en underlæggende forudsætning 

og igangsættelsesmekanisme for den bevidstliggørelse 

om islamproblemets omfang, som 

bogen er udtryk for. Bruce Bawers udgangspunkt 

for at skrive en kulturkritisk bog om 

Europa er nemlig ikke et solidt standpunkt i 

den neokonservative eller traditionelt konservative 

lejr, men derimod en fortid blandt andet 

som forfatter til bogen ”Stealing Jesus”, der 

former sig som et indædt anklageskrift mod 

den religiøse højrefl øj i USA. Omend Bawer 

måske vil modsætte sig en sådan analyse, former 

”Sov sødt, Europa” sig i udstrakt grad 

som en form for erkendelsesrejse, hvor forfatteren 

ufortalt når frem til, at denne verdens 

virkelige udfordring ikke skal fi ndes blandt 

religiøse konservative kristne i Kansas, Texas 

og Oklahoma, men blandt vanvittige mullaher 

og imamer i Europas gader. 

Et gennemgående tema synes at være den 

fornægtelse, som omgærder de demografi ske 

og dermed kulturelle forandringer, det europæiske 

kontinent vil undergå i de kommende 

årtier som følge af en enorm indvandring kombineret 

med en uhyggelig lav fertilitet blandt 

den indfødte europæiske befolkning. I lande 

som Spanien og Italien er fertiliteten faldet til 

et sted mellem 1,1 og 1,3 (der kræves cirka 

2,1 levendefødt for hver kvinde for at opretholde 

befolkningen), og disse lande befi nder 

sig formodentlig nu i en hastigt nedadgående 

spiral, der i løbet af få generationer reelt vil 

gøre kål på spanierne og italienerne som kulturelle 

og etniske folkeslag. 

Bruce Bawers bog er ikke opmuntrende 

læsning og befi nder sig i stil nær Mark Steyns 

bestseller ”America Alone”. Det foruroligende 

ved begge bøger er, at der ikke anvises 

en vej ud af det mareridtsagtige billede, der 

tegnes af kontinentets fremtid – derved får bøgerne 

nærmest karakter af nekrologer over det 

europæiske kontinent. 

En af de 10 bedste bøger 

I det omfang man på den sørgelige baggrund 

overhovedet kan glædes over noget i Bawers 

hudløst ærlige fremstilling af den kulturelle 

selvfornægtelse i Europa, så er det, at 

forfatteren i sjældent set omfang mestrer sit 

gebet. Bruce Bawers medrivende fortællestil 

Bruce Bawer 

(forord af Henryk Broder) 

Sov sødt, Europa 

Trykkefrihedsselskabets 

Bibliotek, 2008 

358 sider, 288 kr. 

og faktamættede prosa kombineret med hans 

evne til at fastholde en rød tråd igennem en 

hæsblæsende tour de force ned af Europas 

kulturelle og mentale nedsmeltningssliske er 

ganske enkelt imponerende og medfører, at 

helhedsindtrykket af Bawers bog bliver så 

positivt, at denne anmelder ikke tøver med at 

udnævne Sov Sødt, Europa til en af de ti bedste 

bøger, han har stiftet bekendtskab med i de 

sidste ti år. 

Fra en snævert dansk synsvinkel bør man 

i øvrigt også notere sig Bawers interessante 

betragtninger om Christiania som mangen en 

fortaler for Fristaden som socialt retfærdigt 

åndehul i København kunne have gavn af at 

læse. Bawer afslører, hvordan et i sin essens 

socialistisk projekt nærmest naturnødvendigt 

har udviklet sig til en egoismens bastion, hvor 

Christianias eneste begrundelse for overlevelse 

er Christiania selv. 

Bawers bog er som nævnt ikke opmuntrende 

læsning, men forudsætningen for, at et problem 

kan løses, er, at man bliver opmærksom 

på, at problemet eksisterer. Til det formål er 

Bawers bog ideel. Han holder ikke igen, men 

illustrerer skånselsløst den europæiske civilisations 

selvmorderiske kurs. 

(Denne anmeldelse er baseret på den amerikanske 

version af Bruce Bawers bog: While 

Europe Slept – how Radical Islam is Destroying 

the West from Within”, Random House, 

New York, NY, 2006) 

Europas centrale værdier om ytringsfrihed, ligeberettigelse mellem kønnene og demokrati 

bliver udfordret som følge af masseindvandringen af muslimer til Europa. Den amerikanske-fødte 

forfatter, Bruce Bawer, der nu bor i London tegner et rystende billede af et Europa 

i islams vold i bogen ”Sov sødt, Europa”. 

1 

Foto: Scanpix

social- og sundhedspolitik 

DFs Social- og Sundhedskonference: 

Masser at gøre endnu 

for syge og udsatte 

Forrygende oplægsholdere og god 

debat gjorde konferencen til en succes. 

Af Kim Beyer-Eskildsen 

Lørdag den 25. oktober var der indkaldt til 

sundhedskonference på Hotel Scandinavia for 

Dansk Folkepartis landspolitiske, kommunale 

og regionale tillidsfolk. Det var en yderst interessant 

lørdag, hvor Dansk Folkepartis kerneværdier 

blev drøftet, vendt og drejet. 

De to arrangører, Steffen Kjærulf Schmidt 

og Birthe Skaarup, havde lagt mange timers 

arbejde i at stable en god, spændende og udviklende 

konference på benene med lutter gode 

foredragsholdere. Konferencen havde to ho- 

1 

vedtemaer: Sundhed og socialpolitik. Derfor 

var partiets sundhedsordfører i Folketinget, 

Liselott Blixt og socialordfører, Christian H. 

Hansen også deltagere i konferencen. Det var 

tydeligt, at de to ordførere lagde meget stor 

vægt på at få input fra deltagerne, som bestod 

af mange dygtige tillidsfolk fra hele landet samt 

nogle meget kompetente oplægsholdere. 

Dansk Folkeparti er et parti med efterhånden 

en god og solid indflydelse på Christiansborg, 

hvorimod partiet er knap så bredt repræsenteret 

i byråd og regioner, endnu. Det var derfor tydeligt 

at mærke, at især regions- og byrådsmedlemmerne 

nød at være i selskab med ligesindede, 

hvor de havde mulighed for at udveksle 

synspunkter og sparre omkring de emner, som 

de går og tumler med i hverdagen. 

Kvinder og børn mest udsatte 

Preben Brandt, som sikkert er kendt af mange 

danskere, som formand for Rådet for Socialt 

Formanden for Folketingets Socialudvalg, 

Christian H. Hansen i selskab med handicapordfører 

Tina Petersen og forhenværende 

MF Steffen Kjærulff-Schmidt.

Der var godt humør blandt de fremmødte. 

Udsatte, leverede et glimrende og engageret 

oplæg om de genvordigheder, som mange 

svage danskere må gennemgå for at få tilværelsen 

til at hænge sammen. Preben Brandt 

talte især om børn i problemramte familiers 

sag. Her mangler vi fra det danske samfunds 

side bedre redskaber til at hjælpe dem og gerne 

hele familien, inden de sander til i uoverstigelige 

sociale problemer. 

Også Vibeke Voetmann, som er direktør for 

Dannerhuset i København, holdt et oplæg om 

de mange kvinder, der søger hjælp på kvindekrisecentrene. 

Hun forklarede, at mange er 

udlændinge, som enten mishandles af deres 

udenlandske ægtefæller i Danmark eller af 

danske mænd, der tager til eksempelvis Thailand 

eller Rusland og tager en kvinde med 

hertil, som de behandler elendigt. Voetmann 

ønskede således, at der skulle gives opholdstilladelse 

til kvinder, der udsættes for vold, 

hvorimod en deltager i konferencen påpegede, 

at det ville kunne føre til misbrug, og at det 

var bedre at forebygge de arrangerede ægteskaber 

med en stram indvandringslovgivning. 

Sundhedsvæsen i verdensklasse? 

Dansk Folkepartis medlem af og næstformand 

for Region Hovedstaden, Henrik Thorup, havde 

et glimrende indlæg på konferencen. Han 

er mangeårigt medlem af Københavns Amt og 

nu af Region Hovedstaden, der som bekendt 

varetager administrationen af sygehusvæsnet i 

Danmark sammen med fire andre Regionsråd. 

Thorup talte om regionerne, som man kunne 

fornemme på hans indlæg, meget vel kunne 

ende som et overgangsfænomen til et sygehusvæsen, 

som er statsligt styret. 

Det er tydeligt, at Danmark på mange måder 

er et lille land, når vi taler om sygehusvæsenet. 

Det er ikke ubetinget en fordel at have 

for mange specialer spredt ud over for mange 

afdelinger. Risikoen er ganske enkelt, at lægerne, 

der eksempelvis opererer kræftramte, 

får for lidt erfaring med disse operationer. 

Dansk Folkeparti støtter således, at der sker 

en langt bedre specialisering af lægerne, så 

flest muligt kan få den bedst mulige behandling. 

På den anden side, er det en hjertesag, at 

ingen danskere i yderområderne får for lang 

tid til nærmeste sygehus, hvorfor vi også fik 

bevilget to lægehelikoptere i forbindelse med 

finansloven op til seminaret. 

På vej mod statsligt sundhedsvæsen? 

Henrik Thorup var ikke bleg for at påpege, at 

det er muligt at angive andre løsninger end den 

nuværende struktur med fem regioner, som 

meget vel kan anses som et skridt på vejen til et 

statsligt sygehusvæsen. Det er under alle omstændigheder 

altafgørende for Dansk folkeparti, 

at det danske sygehusvæsen bliver rustet til 

fremtidens udfordringer, hvor især ældre skal 

have en bedre og mere værdig behandling. 

Som et resultat af de gode indlæg på konferencen 

- herunder et om, at der i Helsingør 

kommune i dag er ti sengepladser til udslusning 

af ældre, der er for raske til at ligge på 

hospitalet og for svækkede til at være alene i 

eget hjem - udsendte sundhedsordfører Liselott 

Blixt en pressemeddelelse med forslag om 

at indføre udslusningspladser i alle 98 kommuner. 

Liselott Blixts forslag, som udsprang 

af debatten på konferencen, blev vel modtaget 

og citeret i medierne. 

Eksempelet viser, at der er god ræson i at 

holde en konference, hvor lokale og regionale 

tillidsmænd mødes med repræsentanter for 

Dansk Folkeparti på Christiansborg. 

Når så samtidig hæderkronede medlemmer 

af partiet med en lang glorværdig karriere bag 

Christian H. Hansen blev også foreviget sammen med forhenværende 

MF Birthe Skaarup og folketingskandidaterne Martin 

Kelkelund og Jette Skive 

sig, som Birthe Skaarup og Steffen Kjærulf 

Schmidt, lægger stor energi og virkelyst i arrangementet, 

så skal det ende med at blive en 

succes. Virketrangen og iveren efter at hjælpe 

arrangementet til at blive en succes var så stor, 

at Dansk Folkepartis tidligere leder af det politisk-økonomiske 

sekretariat, Steffen Kjærulf 

Schmidt, sågar satte sig til at skrive en pressemeddelelse 

efter endt gerning. Det var herligt 

at opleve, hvorledes en af Dansk Folkepartis 

største kapaciteter brillerede med sit 

store repertoire og samtidig havde overskud 

til at instruere og guide Folkebladets udsendte 

medarbejder ud i pressearbejdets vanskelige 

kunst. 

For at samle op på konferencens resultater 

var det delt spørgeskemaer ud til deltagerne. 

Det er en god måde at samle op på sådan en 

konference. Eksempelvis skriver en deltager: 

”at vi skal holde flere uformelle møder i DF”. 

Det kan der være god grund til, især når man 

påtænker, hvor mange medlemmer af partiet, 

der er ene DF medlem af en kommunalbestyrelse. 

Det gør, at det er nødvendigt for vores 

gode medlemmer at netværke på tværs af 

kommune- og regionsgrænserne. 

Det var yderligere tydeligt at bemærke ud 

fra svarene i spørgeskemaet, at der er en vis 

frustration over, at ikke alle kommuner formår 

at løfte de sociale opgaver, herunder opgaver 

med at tage vare på udsatte børn, ældreomsorg 

og forebyggelse af livsstilssygdomme som 

diabetes 2. Det er således problematikker, som 

vores glimrende sociale og sundhedsordfører 

vil adressere i den kommende tid. Generelt 

var der bred enighed om, at der er alt mulig 

grund til at gentage succesen og afholde flere 

konferencer for tillidsfolkene i Dansk Folkeparti 

i fremtiden. 

1

egionsrådsvalg 2009 

16 

Region 

Nordjylland: 

Opstillingsmødet afholdes 

lørdag, den 28. februar 2009, 

kl. 10.00 

på Scandic Hotel Aalborg, 

Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø. 

Ansøgningsskemaet skal være 

hovedbestyrelsen i hænde senest 

den 28. januar 2009. 

Region 

Midtjylland: 


lørdag, den 18. april 2009, 

kl. 10.00 

på Scandic Hotel 

Silkeborg, Udgårdsvej 2, 

8600 Silkeborg. 

Ansøgningsskemaet skal 

være hovedbestyrelsen i 

hænde senest den 

18. marts 2009. 

Region 

Syddanmark: 


lørdag, den 21. marts 2009, 

kl. 10.00 

på Scandic Hotel Kolding, 

Kokholm 2, 6000 Kolding. 

Ansøgningsskemaet skal 

være hovedbestyrelsen i hænde 

senest den 21. februar 2009.

Opstillingsmøder til regionsrådsvalg 2009. 

Dansk Folkepartis kandidater til de 5 regionsråd 

skal nu vælges. Opstillingsmøderne finder 

sted i februar, marts og april måned 2009. Tid 

og sted for opstillingsmøder i de kommende 

regioner fremgår af oversigten på disse sider. 

Der tages forbehold for ændringer. 

Udover denne kandidat-indkaldelse vil alle 

medlemmer i de enkelte regioner modtage en 

indkaldelse til opstillingsmødet. 

Medlemmer, der ønsker at opstille til et regionsråd, 

skal rekvirere et ansøgningsskema på 

sekretariatet, telefon 3337-5199. 

Ansøgningsskemaet skal sendes til Dansk 

Folkeparti, hovedbestyrelsen, Christiansborg, 

1240 København K. og være hovedbestyrelsen 

i hænde senest 1 måned før opstillingsmødet. 

Et valgudvalg bestående af lokalformændene 

og en repræsentant for hovedbestyrelsen vil 

herefter gennemgå ansøgningsskemaerne og 

udarbejde en anbefalingsliste. Det er således 

ikke muligt at meddele sit kandidatur på selve 

opstillingsmødet. 

Husk endelig at kontingentfornyelse skal finde 

sted inden den 5. februar 2009, idet 

medlemmer, der slettes efter den 5. februar 

2009 på grund af kontingentrestance, ikke har 

stemmeret og ej heller er valgbare på opstillingsmøderne. 

For at kunne opstille skal man selvfølgelig 

også have bopæl i den pågældende region. 

Hovedbestyrelsens ankermand i forbindelse 

med opstillingerne er partisekretær 

Poul Lindholm Nielsen, som med hensyn til 

vedtægter og regler kan kontaktes på 

Christiansborg: 3337-5161, 

email: dfpoln@ft.dk 

På vegne af Dansk Folkepartis 

Hovedbestyrelse 

Carl Christian Ebbesen 

organisatorisk næstformand 

Region 

Hovedstaden: 

Opstillingsmødet afholdes lørdag, 

den 25. april 2009, kl.10.30 

i Farum Park Sports- og Konferencecenter, 

Idrætsvænget 2, 3520 Farum. 

Ansøgningsskemaet skal være hovedbestyrelsen 

i hænde senest den 25. marts 2009. 

Region 

Sjælland: 

Opstillingsmødet afholdes lørdag, 

den 7. marts 2009, kl. 10.00 

i Ringsted Kongrescenter, 

Nørretorv 22, 4100 Ringsted. 

Ansøgningsskemaet skal være hovedbestyrelsen 

i hænde senest den 7. februar 2009. 

1

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

BBerth, Kenneth Kristensen 33375174 

Dahl, Kristian Thulesen 33375102 

Ebbesen, CC org. nfmd 33375172 

Eilersen, Susanne 23302490 

Espersen, Søren 33375124 

Flydtkjær, Dennis 40865913 

Hansen, Allan Steen 21930093 

Hansen, Christian H. 33375105 

Kjærsgaard, Pia, fmd. 33375107 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 33375113 

Thomsen, Steen 75602890 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm, 33375161 

DF-folketingsmedlemmer 

Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 33375121 

Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 33375120 

Brix, Colette dfcolb@ft.dk - 33375103 

Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk - 33375108 

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 33375101 

Christensen, Anita dfanch@ft.dk - 33375111 

Christensen, René dfech@ft.dk - 33375722 

Christiansen, Kim dfkich@ft.dk - 33375148 

Dahl, Kristian Th. dfsokj@ft.dk - 33375102 

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 33375106 

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft.dk - 33375109 

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 33375124 

Hansen, Chr. H. dfchhh@ft.dk - 33375105 

Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk - 33375130 

Henriksen, Martin dfmarh@ft.dk - 33375129 

Kjærsgaard, Pia dfkala@ft.dk - 33375107 

Knakkergaard, Anita dfanka@ft.dk - 33375116 

Krarup, Søren dfskra@ft.dk - 33375117 

Langballe, Jesper dfjela@ft.dk - 33375119 

Messerschmidt, Morten dfmome@ft.dk - 33375100 

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 33375125 

Petersen, Tina dftipe@ft.dk - 33375149 

Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk - 33375115 

Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 33375128 

Skaarup, Peter dfalll@ft.dk - 33375146 


Christiansborg 3337 5199 

1240 København K. Fax: 3337 5191 

df@ft.dk 

www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

eumoca@ft.dk 

Tlf.: 33375167 

Bruxelles, (+32) 22845205 

Strasbourg, (+33) 388175205 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

Tlf.: 2193 0093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

12. årgang, nr. 6/ 2008. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard 

Redaktionschef: Karsten Holt 

I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, 

Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, 

Henrik Mogensen og Amalie Gierahn Nielsen 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. 

Tlf: 33375199. Fax: 33375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer marts 2009 

Deadline for kalender o.l. er den 10. februar 2009. 

Layout & tryk: KLS Grafisk Hus 

Forsiden: Morten Messerschimidt og Dot Wessman 

Foto: Carsten Lundager 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 

Byrådsmedlem 

Stig Møller Nielsen, 

Ballerup, er død 

Den 10. november 2008 døde byrådsmedlem og formand 

for Dansk Folkeparti i Ballerup, Stig Møller 

Nielsen (64), efter længere tids sygdom. 

Stig Møller Nielsen blev født den 20. maj 1944 på 

Nørrebro i København, men voksede op på Amager. 

I 1968 blev han gift med Lillian og sammen boede de 

i en lille lejlighed i Sct. Peders Stræde i Københavns 

Indre by. Stig Møller Nielsen blev uddannet maskin- 

Byrådsmedlem Stig 

Møller Nielsen er død. 

(Foto: Ballerup kommune) 

arbejder og videreuddannede sig senere hen til værkstedsfunktionær. Et langt 

og begivenhedsrigt arbejdsliv bragte blandt andet Stig Møller Nielsen omkring 

Louis Poulsen og Nilfisk. 

I 1972 flyttede Stig Møller Nielsen og hans hustru til Ballerup, der dannede 

rammen om deres fælles liv i årene herefter. Stig Møller Nielsen udfoldede igennem 

alle årene en stor interesse for lokalpolitiske forhold, og ved kommunalvalget 

i 1997 blev han indvalgt i Ballerup kommunalbestyrelse som repræsentant for 

Dansk Folkeparti. Stig Møller Nielsen blev ved samme valg indvalgt i Københavns 

amtsråd, hvor han repræsenterede Dansk Folkeparti fra 1998-2002. 

Under sine knap ti år i kommunalbestyrelsen var der stort set ikke den udvalgspost, 

som Stig Møller Nielsen ikke varetog. Stig Møller Nielsens interesser var 

vidtfavnende, og hans kendskab til forholdene i Ballerup kommune uforlignelige. 

Stig Møller Nielsen var kendt og skattet blandt borgerne i Ballerup, og med sit 

milde sind og altid gode humør vakte han altid glæde, hvor end han kom frem. 

Det var blandt Stig Møller Nielsens store forcer altid at kunne og ynde at tale med 

borgerne i et sprog og på den måde, som borgerne i Ballerup forstod og satte pris 

på – og Stig Møller Nielsen elskede omgangen med vælgerne. Dansk Folkeparti 

og Stig var således fast inventar, når chancen bød sig for at tale med vælgerne, 

som tilfældet blandt andet var under Ballerup Kræmmermarked. 

Også som formand for Dansk Folkeparti i Ballerup kommune ydede Stig Møller 

Nielsen en stor indsats blandt andet som en af de bærende kræfter i arbejdet 

omkring tilrettelæggelsen af Dansk Folkepartis traditionsrige julearrangement i 

Pederstrup. 

Stig Møller Nielsen vil blive svært savnet i Dansk Folkeparti. 

Han efterlader sig sin hustru Lillian, to børn på 32 og 39 og to børnebørn. 

Æret være hans minde. 

Kenneth Kristensen Berth 

Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Københavns Omegns Storkreds og 

hovedbestyrelsesmedlem 

MINDEORD 

DF Hovedstadens næstformand Jørn 

Hindkjær afgik ved døden den 5. september 

2008. 

Jørn blev medlem af Dansk Folkeparti 

i 1997 og valgt til DF Hovedstadens 

bestyrelse den 31. marts 1998. I 

2002 blev Jørn valgt til næstformand. 

Jørn har gjort et stort stykke politisk 

arbejde for DF. Han har været opstillet 

både som Folketingskandidat og til 

Borgerrepræsentationen. 

Jeg lærte Jørn at kende, da jeg blev 

valgt som storkredsformand i 2001. 

Jørn var god at samarbejde med, og 

han var en god kammerat. 

Jørn blev 45 år. 

Det er med stor sorg, at DF Hovedstadens 

bestyrelse har modtaget beskeden 

om Jørns død. 

Vores tanker går til Jørns familie. 

På bestyrelsens vegne 

Arvin Storgaard

KALENDER 

10/12-2008 

DF-Sorø, Slagelse & Ringsted, 

julehygge med MF Søren Krarup, 

Værkerne, Frederiksvej 27, Sorø 

1 /12-2008 

DF-Københavns Omegns Storkreds, 

julehygge i Pederstrup, Ryttergården, 

Pederstrupvej 53, 2750 Ballerup 

(KUN adgang mod forudgående 

tilmelding) 

22/1-2009 kl. 19 

DF-Odense, introduktionsmøde om 

arbejdet i Odense Byråd, Odense 

Rådhus, Flakhaven 

2 /1-2009 kl. 1 

DF-Norddjurs, opstillingsmøde til 

kommunalbestyrelsesvalget, Kulturhuset 

Pavillonen, Kærvej 10, 8500 

Grenå 

2 /1-2009 

DF-Albertslund, Nytårskur for medlemmerne 

10/2-2009 kl. 19 

DF-Dragør, informationsmøde om 

kommunalvalget 

2 /2-2009 

DF-Odense, opstillingsmøde til byrådsvalget 

1 / -2009 kl. 1 

DF-Norddjurs, generalforsamling, 

Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 10, 

8500 Grenå 

1 / -2009 kl. 19 

DF-Dragør, generalforsamling & 

opstillingsmøde til kommunalvalget, 

Kedelhuset, Wiedergården, Kirkevej 

2 / -2009 kl. 19 

DF-Horsens, generalforsamling & 

opstillingsmøde til kommunalbestyrelsesvalget, 

Håndværkerforeningen i 

Horsens 

2 / -2009 

DF-Odense, generalforsamling 

2 / -2009 

DF-Stevns, generalforsamling og 

opstillingsmøde til kommunalvalget, 

Centerhuset i Strøby Egede. 

26/ -2009 

DF-Albertslund, generalforsamling 

Christian H. Hansen 

ramt af alvorlig sygdom 

Dansk Folkepartis vellidte formand for Folketingets Socialudvalg og dyrevelfærdsordfører, 

Christian H. Hansen er ramt af alvorlig sygdom og indlagt på Glostrup Hospital. 

Christian H. Hansen blev indlagt på Roskilde sygehus i begyndelsen af november til observation 

for en hjerneblødning, men hurtigt blev det klart, at Socialudvalgsformanden led af den 

sjældne sygdom Hortons hovedpine også kendt som klyngehovedpine. En tilstand, der rammer 

1 ud af 1.000 danskere. Sygdommen er meget smertefuld og for nogle mennesker direkte invaliderende. 

Desværre ser Christian H. Hansen ud til at være ramt hårdt af sygdommen. 

Klyngehovedpine viser sig ved, at de meget voldsomme hovedpiner, der har karakter af egentlige 

anfald, opstår i perioder af en til tre måneders varighed, hvor man har daglige anfald. Herimellem 

kan være flere symptomfrie perioder på et halvt til flere år. Enkelte har ikke anfaldsfrie 

perioder men får derimod en kronisk form for Hortons hovedpine, hvor der til gengæld er færre 

anfald per år. 

Christian H. Hansen er på trods af sygdommen ved godt mod og bedyrer fra sygesengen, at 

han vil gøre alt for at komme tilbage til arbejdet på Christiansborg. 

Foreløbig er hans suppleant Dennis Flydtkjær indkaldt året ud. 

kkb 

Formanden for Folketingets 

Socialudvalg og dyrevelfærdsordfører, 

Christian H. Hansen, 

er henvist til en sygeseng på 

Glostrup Hospital efter at han 

i begyndelsen af november blev 

ramt af den invaliderende sygdom 

Hortons hovedpine. Dansk 

Folkepartis vellidte dyreven 

bedyrer, at han vil gøre alt for 

at komme tilbagetil arbejdet på 

Christiansborg. 

19 

Foto: Polfoto

VELLYKKET DF-STUDIETUR TIL 

EUROPAPARLAMENTET OG NATO I BRUXELLES 

Af Anders og Jytte Skjødt, Thisted 

I dagene 6. til 10. oktober deltog vi sammen 

med et halvt hundrede andre DF-medlemmer 

i en udbytterig studietur til Bruxelles. På førstedagen 

i EU´s hovedstad besøgte vi Natos 

hovedkvarter, hvor 4.000 er ansat. Her orienterede 

en amerikansk informationsofficer om 

medlemslandenes deltagelse i den militære og 

politiske del af organisationen samt om ændringen 

fra en koldkrigsstrategi til en antiterrors. 

Partnerskabsaftalerne med nabolande og potentielle 

ansøgerlande blev betegnet som en 

nyttig sikkerhedsdialog. Efterfølgende talte 

Helle Dyreborg-Gunslev, 1. ambassadesekretær 

for politiske sager ved den danske delegation, 

om Natos grundlæggende musketéred: 

”én for alle og alle for én”, som USA efter 

angrebet den 11. september 2001 ønskede 

realiseret af Nato som hjælp i krigen mod terrorismen. 

I denne forsvarskrig deltager i Afghanistan 

for øjeblikket 47.600 soldater fra 

godt 40 lande, heraf 675 danske. 

Der blev fra tilhørerne, som også omfattede en 

klasse fra Holbæk Seminarium, rejst spørgsmål 

om, hvorfor en række lande, bl.a. Tyskland, 

forbyder placering af sine styrker i den 

farlige Helman provins, hvor danskerne har 

lidt smertelige tab. Tysk lovgivning forhindrer 

det, lød forklaringen på denne tilsyneladende 

omgåelse af muskertéreden. Om eftermiddagen 

var vi på den berømte slagmark ved Waterloo, 

15 km sydøst for Bruxelles, hvor Napoleon 

blev besejret den 18. juni 1815. 

Den følgende dag besøgte vi Europaparlamentet, 

hvor Mogens Camre bød velkommen og 

20 

gav en aktuel orientering om EU og sit daglige 

arbejde i parlamentet, hvorefter vi overværede 

et møde i plenarforsamlingen. Om aftenen var 

vi til en hyggelig fællesspisning med Mogens 

Camre ude i byen. 

Den sidste dag i Bruxelles var vi om formiddagen 

i Den Faste Repræsentation, hvor Danmarks 

EU-ambassadør Claus Grubbe bød velkommen 

til ”et stykke Danmark” og fortalte 

om formål og praktisk arbejde samt besvarede 

spørgsmål. Den aktuelle finanskrise blev udførligt 

omtalt, herunder forberedelserne af 

et ministerbesøg samme dag om dette akutte 

problem. 

Om eftermiddagen kørte vi til Leuven, hvor vi 

gjorde ophold i den historiske universitetsby, 

som vi beså og hørte om med assistance af 

lokale guider. Derefter gik turen de knap 300 

km til Münster i Tyskland, hvor vi overnattede. 

Sidste dags bustur, - også med fællessang 

og relevante konkurrencer med præmier, der 

satte ”kulør” på dagen, - gik til Celle syd for 

Hamburg Her så vi i slotsparken mindesmærket 

for Christian den 7´s dronning Caroline 

Mathilde, Struensees elskerinde, som her blev 

holdt fangen 1772-75. Takket være en dygtig 

rejseledelse og god kørsel, nåede vi Kolding i 

god tid inden vort togs afgang til Thisted over 

Fredericia. 

Da vi også ved starten på den ellers i enhver 

henseende vellykkede tur havde problemer, 

idet togføreren havde sovet over sig (!) med 

forsinkelser ned gennem Jylland til følge, 

blev vores DF-studietur også af den grund 

Stormøde i Ringkøbing 

Af Bente Kronborg Holst, 

Ringkøbing Skjern 

Den 26. november 2008 havde Dansk Folkeparti 

i Ringkøbing Skjern i samarbejde med 

DFU-Herning fornøjelsen af at byde velkommen 

til Peter Skaarup, forsvarsminister Søren 

Gade og MF for Socialistisk Folkeparti Steen 

Gade. 

De tre mødtes på Hotel Ringkøbing for at 

diskutere situationen i Irak og Afghanistan 

– samt andre udenrigs- og sikkerhedspolitiske 

spørgsmål med hinanden og med borgere 

i Ringkøbing-Skjern området. Som aftenen 

skred frem gik de tre hårdt til hinanden, diskussionslysten 

var stor, hvilket også gjaldt 

Jytte og Anders Skjødt sammen med et andet 

par på Grand Place i Bruxelles 

Deltagerne samlet foran bussen 

uforglemmelig! Til slut et godt råd ved fremtidige 

ture: Drop Kolding og brug Fredericia 

som opsamlingssted. Men en stor tak til de to 

dygtige guider, Gunhild Legaard og Preben 

Elmenhoff. 

spørgelysten fra tilhørerne, der havde en bred 

vifte af spørgsmål, der strakte sig lige fra en 

”situationsrapport” fra Afghanistan over religionens 

betydning i Irakkrigen til sikkerhedssituationen 

i Somalia og resten af Afrika. 

Efter mødet kunne bestyrelsen i Ringkøbing-Skjern 

tilfredse konstatere, at aftenen 

havde været en succes, fremmødet var stort, 

de tre politikere var engagerede og interessante 

at lytte til, og flere opfordrede til, at der 

i fremtiden vil blive afholdt lignende møder. 

Så det er nok næppe sidste gang, der vil være 

politisk paneldebat i området.

DF-Nordfyn får bordfane 

Lokalforeningen i Nordfyn Kommune har som mange andre foreninger en stor fane, men den 

egner sig ikke rigtig til almindelig stuehøjde. Derfor er en bordfane løsningen. Prisen blev undersøgt 

og investeringen drøftet flere gange i bestyrelsen. Morten Nykjær, der er med som suppleant 

i bestyrelsen på Nordfyn, syntes også, at en bordfane kunne være en god idé, derfor har 

han nu skænket en bordfane med tryk til foreningen. Dette blev fejret ved et Bestyrelses møde 

hos Morten Nykjær, og bordfanen blev officielt overrakt til formanden for DF Nordfyn, René 

Lundegård. 

Så nu har Dansk Folkeparti Nordfyn en fane til at stille på bordet til generalforsamlinger, 

bestyrelsesmøder og andre gode DF lejligheder. 

kh 

Dansk Folkeparti afholdt offentligt 

EU-møde på Lunderskov Hotel 

Af Thies Mathiasen 

Der var til debatmøde om EU mødt 47 personer op på Lunderskov Hotel inklusive de 3 paneldeltagere, 

som var Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, Charlotte Antonsen fra 

Venstre og Mikkel Schøler fra Socialdemokratiet. De fire danske forbehold blev diskuteret, 

sammen med andre EU forhold og den indflydelse, det har på danskernes hverdag, dog uden 

at nogen kunne blive enige om den indflydelse, som EU skal have på Danmark i fremtiden. 

Arrangør var DF i Sydjyllands Storkreds. 

Spændende 

kandidatkursus 

i Horsens 

Omkring 140 kandidater til byråds-, 

regionsråds- og EP-valg 

var i weekenden, 15.-16. november 

samlet til kursus på Hotel 

Opus i Horsens, hvor samarbejde 

og politik var sat i højsædet. 

Underviserne var yderst kvalificerede. 

Fremtidsforsker Anne 

Skare Nielsen fortalte om ”vælgernes 

drømme og tanker”. Major 

Claus Holland underviste i 

”Samarbejde og holdarbejde”, 

hvor deltagerne var opdelt i hold 

på otte personer. Lørdag aften var 

scenen overladt til den gale trommepædagog 

Gutten Bach, som 

gav DFérne et kursus i ”samspil 

på trommer”. Der var også sat tid 

af til omgangen medierne. Her 

gav blandt andet journalisten og 

foredragsholderen Claus Hagen 

Petersen, en indføring i medierne 

ligesom Peter Skaarup fortalte 

om praktiske forhold i forbindelse 

med valgkampe. 

kh 

21

øger 

Munter læsning 

med fejl 

Christiansborg-journalisten Kaare R. Skou har skrevet en letlæst krønike 

om dansk parlamentarisk historie. Vi har ladet formanden for 

Trykkefrihedsselskabet af 200 , der ifølge Skou huser ”den snævre 

nationalistiske intolerance” anmelde værket. Og Dansk Folkeblad 

konstaterer, at anmelderen er mere rummelig end forfatteren… 

Af Lars Hedegaard 

For nu at udtrykke det politisk korrekt, så er 

Kaare R. Skous krønike over godt 150 års 

parlamentarisk historie mangfoldig. Den er 

rig, mangefacetteret, morsom, indsigtsfuld, 

perspektivrig, generøs, velskrevet og præget 

af ferm kombinationsevne. Med andre ord hylende 

grinagtig og underholdende. 

Til mangfoldigheden hører desværre også 

en indsprøjtning af indskrænket provinsialisme 

og mangel på indlevelsesevne i den store 

historie, som Christiansborg-miljøet nødvendigvis 

kun kan være en afkrog af. Og det i 

stigende grad. 

Mere om det senere. 

Bogen giver sig ikke ud for at være nogen 

seriøs danmarkshistorie med lange nationaløkonomiske 

analyser og redegørelser for 

den industrielle udvikling, som forfatteren 

selv udtrykker det. Han betegner sig som en 

skjald med gode historier at fortælle. Og som 

en skjalds letfortalte og fordringsløse krønike 

over spændende og pittoreske tildragelser fra 

magtens korridorer og omegn gør bogen god 

fyldest. Der er næppe nogen nuværende eller 

kommende politiker eller seriøs politisk iagttager, 

der kommer uden om at pløje sig igennem 

dette mammutværk. 

Det er ikke gjort på en aften. Til gengæld 

kommer man ikke til at kede sig. 

Vedkommende læsning 

Blandt forfatterens indtagende egenskaber er 

hans ofte underspillede sans for den latterlige 

eller absurde detalje, der røber mere om tidsånden 

end nok så megen højpandet analyse. 

Og når han tilmed, som det sker gang på gang 

gennem bogen, er i stand til at kombinere det 

lave med det høje, det grinagtige med det tragiske, 

bliver det til særdeles vedkommende 

læsning. 

22 

Et godt eksempel er Skous beskrivelse af en 

demonstration til fordel for konseilspræsident 

Estrup, efter at han i 1885 havde været udsat 

for et attentat. På regeringens foranledning 

marcherede 13.000 borgere gennem København 

for at hylde den stærkt omdiskuterede 

regeringschef. Forrest gik ”den konservative 

evighedsstudent” Carl Ploug, krigsminister 

Bahnson og regeringens temmelig anløbne 

”juridiske samvittighed” professor Matzen, 

mens bagtroppen udgjordes af hovedstadens 

største original, den 193 cm høje Wilhelm 

Scheibelein prydet med en masse medaljer og 

med en rød og violet sok på fødderne. Et par 

sætninger senere bemærker Skou, at attentatmanden, 

den unge typograf Julius Rasmussen, 

der havde fået en straf på 14 års tugthus, begik 

selvmord i fængslet i Horsens fire år senere. 

Slibrige detaljer 

Fremstillingen er som i en rigtig krønike rent 

kronologisk, og der er rigelig plads til både 

løst og fast – alt skrevet i en letløbende stil, 

som en god journalist ville gøre det. 

Især morer man sig over en masse pinlige 

og af og til slibrige detaljer om de kongeliges 

og de andre mægtiges ganske almindelige 

eskapader. Det er langt fra alt, der egner sig 

for mindre børn. 

I hvert fald kan det slås fast, at dansk politik 

aldrig har været kedelig, hvis man kradser lidt 

i overfladen. Og så rummer bogen adskillige 

rammende og tankevækkende karakteristikker 

af magtens mennesker. Om Grundtvig 

hedder det f.eks., at der kom mange ord ud af 

hans mund, men i grunden sagde han meget 

lidt. Frederik 7.’s og grevinde Danners husven, 

J.C.E. Berling skildres som en klovn, 

der under en dansk-svensk militærøvelse ved 

Glücksborg skaffede sig adgang til de svenske 

Lars Hedegaard 

officerers telegrammer, fordi han, nærig som 

han altid var med kongens penge, var sikker 

på, at de sendte private telegrammer hjem på 

kongens regning. 

Det medførte en skandale, som tvang regeringen 

til at demissionere. Afskedsaudiensen 

udviklede sig til en våd affære, idet den nationalliberale 

politiker Ditlev Gothard Monrad 

og kongen skiftedes til at udbringe hinandens 

skål, indtil de var grundigt berusede. 

Og sådan går det med udstillingen af dyder 

og laster hos rigets mægtigste fra demokratiets 

indførelse og helt op til for få måneder siden. 

Kostelig er beretningen om Fremskridtspartiets 

gruppemøder, mens Mogens Glistrup sad 

i fængsel. Når det kneb for gruppeformanden 

Uffe Thorndahl af skaffe flertal i den uregerlige 

forsamling, nikkede han til Ekstra Bladets 

legendariske journalist Frits Høyrup, som 

rakte hånden i vejret og blev talt med, uden 

at det på noget tidspunkt fik op for gruppen, 

hvordan afstemningsresultatet var blevet, som 

det blev. 

I øvrigt bemærker Skou, at det kun lykkedes 

partistifteren Mogens Glistrup at få vedtaget 

én lov – Lov om ophævelse af lov om 

tvangsudskrivning af heste i tilfælde af militær 

mobilisering. 

Store svagheder 

Bogens store svaghed er forfatterens manglende 

dybde, når det gælder den internationale 

politik og de internationale strømninger. Og 

det er unægtelig tankevækkende, når forfatteren 

gør meget ud af at betegne sine politiske 

modstandere som indskrænkede nationalister 

og hjemmefødninge. 

I forbindelse med, at den nationalliberale 

politiker Orla Lehmann i 1843 overtog ledelsen 

af Trykkefrihedsselskabet – som var 

Foto: Polfoto

Hvem kender ikke Kaare R. Skou. TV2s berømte og berygtede politiske redaktør er kendt for 

at trave Christiansborgs gange tynde iført hyttesko og klassiske jakkesæt 

oprettet for at afværge en truende stramning 

af ytringsfriheden, indsparker Skou, at Trykkefrihedsselskabet 

var det intellektuelle Danmarks 

ypperste fortaler for borgerlige frihedsrettigheder, 

mens dets navnebror i dag – altså 

Trykkefrihedsselskabet af 2004 – huser ”den 

snævre nationalistiske intolerance”. 

Her må anmelderen bekende en ikke ubetydelig 

inhabilitet, da han er formand for bemeldte 

Trykkefrihedsselskab. 

Alligevel må det siges at være en ganske besynderlig 

anklage, da Trykkefrihedsselskabet 

overhovedet ikke beskæftiger sig med nationale 

spørgsmål, men har til formål af forsvare 

ytringsfriheden. 

Det har det bl.a. gjort ved at invitere en perlerække 

af forfattere, intellektuelle og politisk 

forfulgte fra store dele af verden. Efterhånden 

foregår de fl este af Trykkefrihedsselskabets 

møder og konferencer på engelsk, fordi det 

bliver for uoverkommeligt at tolke fra tyrkisk, 

kinesisk eller fransk, eller hvad vore gæster 

ellers har som modersmål. 

Uvidende 

Kaare R. Skous utilstrækkelige viden om den 

store verden og den internationale historiske 

forskning kommer frem fl ere steder i bogen. 

Således er han sikker på, at det var Hermann 

Görings politi, der i februar 1933 satte ild til 

Rigsdagsbygningen i Berlin. Det er for ringe. 

Alle seriøse historikere er for længst enige 

om, at gerningsmanden var den hollandske, 

tidligere anarko-syndikalist Marinus van der 

Lubbe, der efter fl ere mislykkede forsøg på 

ildspåsættelse i Berlin fi k held til at nedbrænde 

Rigsdagen. At nazisterne forstod at udnytte 

denne begivenhed til det yderste, er en anden 

sag. 

Skou er også for letkøbt, når han affærdiger 

Den Spanske Borgerkrig som en kamp mellem 

det gode demokratiske venstre og den fascistiske 

general Francisco Franco. Har han ikke 

læst George Orwell? 

Men det værste er, at han er ganske ude af 

stand til at forstå truslen fra islam og derfor 

risikoen ved en uhæmmet muslimsk indvandring. 

Truslen fra den såkaldte terror – som jo 

i virkeligheden dækker over en angrebskrig 

mod Vesten – kan han næppe tage alvorligt. 

Han har ikke andet end godtkøbsbetragtninger 

fra Det Radikale Venstre at tilbyde. Således 

angriber han tidligere justitsminister Lene 

Espersen for at ville bekæmpe den internationale 

terrorisme ved at ”skære luns efter luns af 

frihedsrettighederne uden blik for, at hvert snit 

forærer terroristerne en sejr, fordi det netop er 

Foto: Polfoto 

tanken om det åbne, pluralistiske demokrati, 

der er deres angrebsmål”. 

Det lyder så kønt. Men hvad er det Kaare R. 

Skov og hans tankeskole har tænkt sig at stille 

op med folk, der vil smide bomber i Danmark, 

kvæle Kurt Westergaard eller slå Naser Khader 

og Pia Kjærsgaard ihjel? Vil han undervise 

dem i det åbne samfunds velsignelser – efter 

at han netop har påpeget, at det er det, de vil 

til livs? 

Modstanden mod den åbne ladeports politik 

kan han ikke se som udtryk for andet end 

”den lille racisme”. Og i forfatterens optik er 

der intet sagligt grundlag for Dansk Folkepartis 

krav om stramninger. Der er derimod tale 

om, at partiet ved hjælp ”en uskøn blanding 

af overdrivelser, demagogi, fremmedhad og 

nationalchauvinisme” dagligt har ædt store 

mundfulde af Socialdemokratiets kernevælgere. 

Men hvis man kan bære over med bogens 

åbenlyse svagheder og forfatterens idiosynkrasier, 

er der stof til megen opbyggelig og 

munter læsning i mørke vinteraftener. 

Kaare R. Skou 

”Land at lede 

- Folkestyrets 

dramatiske historie 

fra grevinde Danner 

til Anders Fogh” 

Lindhardt & Ringhof 

2008 

704 sider 

399,95 kroner 

2

øger 


2 

En mandelgave 

med vid og bid 

Forfatteren og historikeren Lars Hedegaard 

hørte til den gruppe af ”sure gamle mænd”, 

som i ”Groft sagt” tidligere gjorde det umagen 

værd at åbne Berlingske Tidende. Sammen 

med personligheder som Michael Jalving og 

Farshad Kholgi var Lars Hedegaard med til at 

give de ellers gudsjammerligt kedelige debatsider 

i Hellerup-fruernes foretrukne morgenlæsning 

en lille smule bid. 

Men nu er det slut. Berlingske Tidende brød 

sig tilsyneladende ikke om de herligt spiddende 

kommentarer i ”Groft sagt” – uden nogen 

Ny bog med Lars Hedegaards satire illustreret af Kurt Westergaard 

har allerede før udgivelsen skabt debat. Abdul Wahid Pedersen 

mener således, at den skader ”sikkerhedssituationen” 

i Danmark… 

videre begrundelse besluttede 

debatredaktionen, at samarbejdet 

med tre skribenter skulle brin- 

ges til ophør. Naturligvis er den 

uudtalte årsag til fyringerne, at 

der i spalterne var mere islamkritik 

og politisk ukorrekthed, 

end avisens pæne læsere kunne 

goutere ved Piet Hein-bordet i 

funkis-villaen. 

I dag er staben i ”Groft sagt” 

skiftet ud fra ende til anden, 

og tørvetrillende superlibera- 

lister som sognepræsten Edith 

Thingstrup og Peter Kurrild- 

Klitgaard har forvandlet en 

tidligere oase i den kedelige 

avis til en ny stenørken, hvor 

liberalistiske fraser og fl oskler 

fra ”Copenhagen Business 

School” og ”tænketanken” 

CEPOS står i kø for at 

komme til at trætte avisens 

skrumpende læserskare. 

Fuldkommen politisk 

ukorrekt 

Men heldigvis har Lars 

Hedegaard ikke ladet sig kue. Fremover vil 

han levere et par spiddende kommentarer til 

hvert nummer Dansk Folkeblad under navnet 

”Groft salt”. 

Og ikke nok med det: Lars Hedegaard har 

netop sendt en række af sine bedste Groft 

sagt-kommentarer på gaden i en lille bog, som 

Trykkefrihedsselskabet har udgivet. Og for nu 

at gøre den politiske ukorrekthed fuldkommen, 

så har tegneren Kurt Westergaard udstyret 

bogen med sine herlige tegninger. 

At skrive kort og med bid kan for den uindviede 

virke legende let. Lars Hedegaards sprog 

fl yder let fra pennen, sarkasmen er udtalt, og 

ironien er bidende. Men i virkeligheden er det 

en svær kunst at skrive kort og samtidig dækkende. 

Lars Hedegaard hører til de få, som 

denne evne er forundt. 

Bogen har allerede givet anledning til omtale 

i dagspressen, og Lars Hedegaard har talt 

med medier fra både ind - og udland om Kurt 

Westergaards illustrationer af bogen. På modstandersiden 

har imamen Abdul Wahid Pedersen, 

der mere og mere giver den i rollen som 

en slags selvbestaltet ”leder” for muslimerne 

i Danmark, talt om, at bogen er med at skade 

sikkerhedssituationen i Danmark – ellers skal 

imamen i hvert fald nok sørge for, at den kommer 

til det, synes man at kunne læse mellem 

linjerne. 

Det kan vi andre heldigvis blæse på. Vi har 

nemlig fået mulighed for at byde på en mandelgave 

af de mere usædvanlige. En mandelgave 

med bid i, og en mandelgave, der helt 

sikkert bør medføre et kraftigt øget indtag af 

risalamande juleaften. Kampen om året mandel 

bliver hård. 

Lars Hedegaard 

Groft sagt 

Med 26 tegninger af 

Kurt Westergaard 

Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 

2008 

140 sider 

Forlagets specialtilbud til Dansk 

Folkeblads læsere: 

Indsæt 150 på konto 

3574 10295947 i Danske Bank. 

Du sparer altså 50 kr. Husk at 

angive tydeligt navn og adresse 

på din bestilling. 

Der er endnu et tilbud: Betal for 

fi re, altså kr. 600, og få den femte 

Groft Sagt bog gratis! 

Vi sender hurtigst muligt med 

posten og betaler portoen.

Groft salt 

Lars Hedegaards satiriske, morsomme og bidende ironiske klumme vil fremover 

være at finde i Dansk Folkeblad. Hvad der var for stærkt til Berlingske Tidende, 

er netop passende i Danmarks bedste politiske tidsskrift. 

Af Lars Hedegaard 

Det tænksomme politi 

Aviserne bliver ved med at bringe historier om røverier, som 

politiet ikke gider rykke ud til, om kvinder, som er blevet 

slået ihjel, fordi der ikke lige var disponibelt mandskab osv. 

Det er en skandale, siger mange, og politiets talsmænd bruger 

efterhånden det meste af deres tid på at forklare, hvorfor 

de intet foretager sig. 

Men forklaringen er ganske enkelt, at vi har skiftet tidligere 

tiders aktivistiske og geskæftige politi ud med det 

tænksomme politi. Inden han rykker ud, må den tænksomme 

politimand naturligvis overveje fordele og ulemper ved den 

påtænkte indsats, og alt andet lige bør man altid foretrække 

en indgriben over for fredelige borgere frem for at udsætte 

sig for en unødig risiko ved at gå i vejen for bryske typer 

som røvere og mordere. Det er jo derfor politiet altid er på 

pletten, når man skal pågribe en urmager, der har forsvaret 

sin butik med voldsomme midler, eller en butiksindehaver, 

der har udsendt videooptagelser af røvere, der var ved at 

banke hans kone. 

Det næste trin i politiets strategi bliver at søge dialog med 

voldsmænd og røvere i stedet for bevidstløst at forfølge 

dem. Man kommer nu engang længst med det gode, mener 

man. Således er man allerede gået i gang med indfølende 

samtaler med islamiske helligkrigere, som man af hensyn 

til den gode stemning har omdøbt til socialt udsatte, der tror 

på Gud. I næste omgang vil politiet forbyde brugen af ordet 

voldsmand. Nu skal de hedde ofre for samfundsskabte adfærdsforstyrrelser 

og vil blive indbudt til en dialog med tidligere 

PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, der efter sin pensionering 

fremstår som politiets mest tænksomme mand. 

Troens nådegave 

Blandt den forløbne måneds stærkt bekymrende beretninger 

var Kristeligt Dagblads nyhed om, at unge bliver mindre 

kristne af at gå til præst i forbindelse med konfi rmationsforberedelsen. 

Det viser den danske del af en stor international 

undersøgelse. Ifølge lektor Leise Christensen fra Teologisk 

Pædagogisk Center bliver konfi rmanderne ganske enkelt 

mindre troende af at lytte til præsten, og det bekymrer Ribebiskoppen 

Elisabeth Dons Christensen, for meningen med 

konfi rmationsundervisningen skulle jo netop være at fæste 

eleverne i den kristne tro til en klippegrund. Derimod kalder 

biskop Kjeld Holm fra Århus undersøgelsen for det rene 

pjat, og det har han utvivlsomt ret i. Hvis præsterne skulle 

bestyrke konfi rmanderne i den kristne tro, ville det jo kræve, 

at de selv var troende. Og her kniber det som bekendt, hvilken 

enhver kan overtyde sig om ved at lægge vejen inden 

om den lokale kirke søndag formiddag. 

I stedet for teologi vil man som oftest få en redegørelse for 

SFs og Enhedslistens partiprogrammer samt en opsang om 

nødvendigheden af mere ulandshjælp, større indvandring og 

mere tolerance over for islam. 

Men det er jo også en slags tro. Og det skulle ikke undre, 

om der kunne måles en betydelig politisk effekt af konfi rmationsforberedelsen 

– og så er det hele jo ikke tabt. 

2

øger 

26 

Manageme 

for fuld skr 

Dansk Folkeblads anmelder, der er 

uddannet på universitet, er ikke ubetinget 

begejstret for bogen LederDNA, 

skrevet af en mand, der dumpede ud 

af universitetet – som han iøvrigt kun 

havde ladet sig immatrikulere på, for 

at være med i fredagsbaren… 


Kan succesfuld ledelse sættes på 

formler? Findes der manualer for, 

hvordan man bliver en god topchef? 

Ja, hvis man skal tro på det hav af 

bøger, som gennem de sidste år er 

strømmet ud på boghylderne, så 

gør der – for ellers ville folk vel 

ikke læse dem? Managementbølgen 

har været over os i rigtig 

lang tid, og den har naturligvis 

været båret frem af en tyrkertro 

på, at væksten ville fortsætte i 

al evighed. 

Resultatet er tydeligt. 

Spørger man de unge i 

gymnasiet i dag, så vil de 

alle sammen have ”spændende” 

jobs med ”mening” 

i. Ingen vil begynde en karriere 

på gulvet, men vil helst 

sidde i chefstolen fra dag et. 

En anden faktor, som yderligere 

har bidraget til vanviddet, er naturligvis 

de små ungdomsårgange 

og den heraf afledte opmærksomhed 

fra det altid bekymrede erhvervsliv. 

Virksomheder står allerede parat i 

Rasmus Ankersens præsentation 

af sig selv på hans hjemmeside er 

nøjagtig som hans bog: Litterært 

fastfood – lækkert, men hverken mættende 

eller gavnlig. Bogen kan anbefales 

til læsning i toget, eller ”dagen derpå”. 

Kort sagt alle situationer, hvor forhøjet 

hjerneaktivitet ikke er strengt påkrævet. 

LederDNA er ganske god underholdning, 

men i den forkerte indpakning – og til den 

helt forkerte pris.

nt-nostalgi 

ue 

SFOén eller børnehaven og lover særligt begavede 

børn guld og grønne skove, hvis de 

tegner kontrakt med Novozymes eller Danske 

Bank. 

Set i lyset af fi nanskrisen er den 25-årige 

”cheftræner” og ”mental coach” Rasmus Ankersen 

med bogen ”LederDNA – i blodet på 

25 topledere” dog lidt sent ude, ja, man kan 

faktisk sige, at Ankersen i 11. time rider med 

på sidste bølge af højkonjunkturen. Derfor 

bliver man næsten også helt nostalgisk og en 

smule rørt under læsningen af bogen. For her 

er alle de velkendte og højtråbende management-fraser 

fra to årtiers plagsomme kurser 

og seminarer i landets virksomheder og institutioner 

kogt ned til 368 sider på glitret papir 

og med talrige lækre billeder af ledere. 

Ledelse lærer man i børnehaven 

Allerede i forordet begynder løjerne. Rasmus 

Ankersen fortæller her – ikke uden stolthed 

– at han er blevet en succes ved at give universitetets 

forelæsninger den lange fi nger. 

”Det er helt forkert at tro, at du kan lære ledelse 

på universitetet”, forkynder han – som 

om det var det, der var formålet med de højere 

uddannelser. Ledelse, det lærte han i en børnehave, 

hvor han arbejdede efter gymnasiet. 

Men hvordan ”dealer” man så med spørgsmålet, 

hvordan man bliver god leder? Det gør 

man ved at tale med lederne ude i den virkelige 

verden – hvad Ankersen så har gjort. Men 

hvad har han fået ud af det? 

Ja, i bedste fald 25 ganske interessante portrætter 

af fremtrædende personligheder inden 

for vidt forskellige områder. Fra Pia Kjærsgaard 

til Bjarne Riis. Men i værste fald også 25 

intetsigende portrætter, som – løsrevet fra deres 

25 forskellige, individuelle kontekster – er 

ganske værdiløse til andet end udmærket un- 

derholdning. Lad os se nærmere på portrættet 

af Pia Kjærsgaard, som er den person, anmelderen 

bedst kan tale med om. Fra side 241-252 

interviewes Dansk Folkepartis formand om at 

lede. Der er lidt om, at Pia Kjærsgaard gerne 

vil have kontrol med tingene, og at hun bekymrer 

sig for sine medarbejderes ve og vel, 

og så lidt om styringen af Dansk Folkeparti. 

Det er i store træk det hele. 

Interviewet er der absolut intet i vejen 

med. Problemet er, at ingen bliver klogere på, 

hvad det vil sige at lede, fordi der jo er 117 

forskellige måder at lede på. At meget tillige 

afhænger af historiske tilfældigheder og andre 

eksterne faktorer, er Rasmus Ankersen ganske 

blind for. Pia Kjærsgaard leder et politisk 

parti, mens Bjarne Riis styrer et cykelhold – at 

sammenligne cyklister, partiledere og topchefer 

i erhvervslivet med hinanden kan der aldrig 

komme andet end banaliteter og fraser ud 

af, fordi generaliseringerne bliver så store, at 

intet fornuftigt kan udledes af dem. 

LederDNA er sine steder ganske underholdende 

på ”godt at vide”-basis, men så heller 

ikke mere. En læser med et seriøst ønske om 

at vide noget om ledelse vil føle sig snydt og 

være 349 kroner fattigere efter læsningen af 

bogen, hvor det i øvrigt vrimler med trættende 

og intetsigende spørgsmål som ”Hvor meget 

giver du af dig selv i forhold til dine medarbejdere”, 

”Hvad kræver det, at man give slip 

som leder” og ”Gør din ansvarlighed dig konfl 

iksky”. 

Forbudt for unge under 2 

I slutningen af bogen dukker Rasmus Ankersen 

frem som en trold af en æske igen og forsøger 

at drage nogle konklusioner ud fra de 25 

vidt forskellige interviews – i sig selv en imponerende 

ambition. Det hele munder lidt ud i 

noget tågesnak om, at ”alle kan blive ledere”, 

men ikke alle kan blive ”gode ledere”, og at 

god ledelse ikke kan sættes på formler. Samtidig 

opstiller forfatteren heller ingen objektive 

kriterier for, hvad ”god ledelse” i det hele taget 

er. Er god ledelse overskud på bundlinjen, 

er det glade medarbejdere – eller måske en 

kombination af det hele? I så fald kan enhver 

person på gaden nå frem til samme konklusion 

som Rasmus Ankersen – og dermed er 

der absolut ingen grund til at læse bogen. 

En enkelt advarsel: Bogen bør være strengt 

forbudt for unge under 25 år, da den intetsteds 

blot antydningsvis nævner, at en kundskabsgivende 

uddannelse måske kunne være en vej 

frem. Rasmus Ankersen skriver som nævnt, at 

han selv droppede ud af universitetet – hvor 

han i øvrigt udelukkende havde ladet sig immatrikulere 

for at deltage i fredagsbaren… 

Konklusion: Det er rigtigt, at man ikke kan 

uddanne sig til at være leder. Det er rigtigt, at 

god ledelse kræver talent. Det er rigtigt, at vejen 

til en toppost aldrig er snorlige, men ofte 

brolagt med forhindringer. Men: For de fl este 

af os skader det ikke at uddanne sig. Ikke alle 

har det fornødne talent. 

Anmelderen har det ikke, og Rasmus Ankersen 

har det heller ikke. 

Rasmus Ankersen 

”LederDNA” 

Forlaget 

Turbulenz, 2008 

368 sider 

349 kroner 

2

fra borgen 

Festlig reception for Jeanie 


Dansk Folkepartis personale- og sekretariatschef, 

Jeanie Nørhave, der tillige er lokalformand 

for Dansk Folkeparti i Ringsted, fyldte 

50 år den 29. oktober. Det blev markeret 

med en festlig reception i Dansk Folkepartis 

gruppeværelse på Christiansborg, hvor både 

venner, familie, arbejdskolleger og folke- 

Kulturnat i sangglædens tegn 

Hvad er det, der binder rocksangeren 

og operasangeren sammen? Det er 

sangglæden! Det kunne man få vished 

for på Dansk Folkepartis kulturnat den 

10. oktober på Christiansborg. 

Af Nina Lusty 

28 

Jeanie Nørhave fremhævede i sin tale 

Dansk Folkeparti som en fantastisk 

arbejdsplads og takkede for opmærksomheden. 

tingsmedlemmer var mødt op for at fejre fødselaren. 

Pia Kjærsgaard fremhævede i sin tale 

Jeanie Nørhaves store indsats for Dansk Folkeparti 

gennem de sidste to år, ligesom Jeanie 

Nørhave selv takkede for den store opmærksomhed 

i forbindelse med hendes fødselsdag. 

Også to forhenværende folketingsmedlemmer, den tidligere formand for Folketingets 

Kommunaludvalg og medlem af Folketingets Præsidium, Poul Nødgaard, samt tidligere 

formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, var mødt op for at fejre Jeanie 

Nørhave. Her blev der blandt andet tid til en snak med Pia Kjærsgaard. 

En kold og blæsende oktoberaften fi k nyt liv, 

da Folketinget slog dørene op til den årlige 

Kulturnat. Som sædvanligt tog Dansk Folkeparti 

imod alle de mange besøgende med åbne 

arme – og masser af bolcher – og denne gang 

var temaet ”Sangglæde”. 2008 er nemlig Sangens 

År, og det skal man ikke sige to gange til 

en ægte DF’er. Derfor havde Dansk Folkepar- 

Mange MF’ere havde fundet vej til 

partiets kulturnat, og især kirkeordfører 

Jesper Langballe var 

begejstret for bakkesangerindernes 

livsglade og kåde indslag. 

Sangglæden er ikke fremmed for den højgravide 

Annette Heick, som elegant vævede aftenens 

mange indslag sammen. Her har hun 

overtalt EU-ordfører Morten Messerschmidt 

til at fortælle lidt om sin tid på Skt. Annæ 

Gymnasium, der specialiserer sig i musik. 

tis Sekretariat og Presseafdeling sammensat 

en fl ot buket af musikalske tilbud, der viste 

mangfoldigheden inden for stemmens kunst. 

Der var både skønsang, bakke-sang, visesang, 

rock og opera på programmet. Og den ligeså 

musikalske konferencier, Annette Heick, 

havde nok at holde styr på: Udover sanglærken 

Tina Siel, Det Danske Drengekor og John

Nørhave 

Denne flotte 

isskulptur var en 

del af udsmykningen 

på gavebordet 

– desværre 

smeltede 

den hurtigt i det 

overophedede 

gruppeværelse. 

Dansk Folkepartis 

smukke 

gruppeværelse 

er det helt rigtige 

sted at afholde 

reception. 

Men fremmødet 

var så overvældende, 

at det 

alligevel kneb 

med pladsen. 

Mogensen-sangeren Jørgen Westh indtog to 

af Dansk Folkepartis musikalske MF’ere scenen: 

EU-ordfører Morten Messerschmidt sang 

klangfuld opera, mens trafikordfører Kim 

Christiansen lukkede op for ægte, svingende 

rock’n’roll. Og ind imellem valsede to flotte 

bakkesangerinder i skikkelse af Dot Wessman 

og Tina Grunwald ind og fremførte de gode, 

Årets 

julehit! 

- en julehyldest til forskelligheden i 

nationernes Europa! 

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa- 

Parlamentsvalget er en mand med mange talenter. 

Senest har Morten Messerschmidt sammen 

med sin kæreste, bakkesangerinden Dot 

Wessman, begået et brag af en jule-CD med 

en masse danske og europæiske julesange. De 

synges på originalsproget som en hyldest til 

forskelligheden i nationernes Europa. 

- I en tid, hvor danskhed og europæisk identitet 

spiller en stadig større rolle i debatten om 

vores egen eller vores fælles identitet, giver 

jeg og Dot her vores bud på en tradition, som 

forener ikke bare danskere fra nær og fjern, 

men hele Europa. Vi har først og fremmest lavet 

pladen for vores egen fornøjelses skyld, 

men der er også alvor i det, siger Morten Messerschmidt 

og uddyber: 

- CD’en er således en hyldest til den forskellighed, 

folkelighed og nationale tradition, som 

findes i ethvert europæisk land. Europa skal 

ikke ensrettes gennem et overnationalt EU, 

men dyrke samarbejdet med solid rod i egne 

nationer, fastslår Morten Messerschmidt. 

CD’en udkommer den 9. december 2008 

gamle sange fra Bakkens Hvile. 

Det musikalske overflødighedshorn hos 

Dansk Folkeparti trak mange hundrede gæster, 

som alle hyggede sig i det varme lokale, 

der til lejligheden var omskabt til både værtshus 

og teaterscene. Og mere end én gæst er 

gået nynnende hjem med en populær strofe på 

hjernen… 

”Jeg er en af 

Bakkens sangerinder…” 

Dot 

Wessman og Tina 

Grunwald blev 

hurtigt lidt af et 

tilløbsstykke på 

Christiansborg, og 

de skønne kvinder 

fik de mange tilhøreres 

kinder til at 

blusse med deres 

vovede sange. 

De musikalske drenge 

i Det Danske Drengekor 

greb alle gæster 

om hjertet med deres 

smukke stemmer. 

og vil kunne købes via webshoppen på Dansk 

Folkepartis hjemmeside. Samtidig vil der 

blive udsendt en række gratis eksemplarer til 

samtlige lokalforeninger, så vi alle vil kunne 

synge julen ind i selskab med det nye musikalske 

stjernepar, Morten & Dot. 

NL 

”Orv, der er hun jo…” Sædvanen tro måtte 

partiformand Pia Kjærsgaard skrive mange 

autografer og stille op til mange fotos, men 

som det ses gør hun det gerne og med stor 

glæde. 

29 

Fotos: Carsten Lundager

Julen 

I hælene på Julemanden 

Dansk Folkepartis pressechef tilstår i dette lille stykke bekendelseslitteratur af tvivlsom beskaffenhed sin 

dybe afhængighed af julemanden og i det hele taget alt, hvad der har med Julen at gøre. Og måske værre: 

Her tilstås også et blandingsmisbrug. 

Af Søren Søndergaard 

JULEGLÆDE – Det er en tilståelsessag: Jeg 

er julemands-freak. Og jeg kan også ligeså 

godt tilstå det først som sidst: Jeg er dybt afhængig 

af særligt dén der trinde, rød-hvide 

julemand, som amerikaneren Haddon Sundblom 

begyndte at tegne i 1931, og som jeg 

mere end 30 år senere tog til mig som ”min” 

julemand. 

0 

I USA fylder Julemanden 

ganske meget, ligesom i danske 

stormagasiner. Her trodser en 

af slagsen det til tider barske 

julevejr i New York. 

Foto: Scanpix 

Onde typer vil hævde, at netop Sundbloms 

julemand er udtryk for den værste form for 

amerikansk materialisme og åndløs naivitet. 

Men: ”So be it!”, som de vil udtrykke det på 

de kanter. Dét kan jeg leve med. Når bare jeg 

får lov at fejre Julen – hele december, og lidt 

af november med – med mine Julemænd i forskellige 

afskygninger – ler, træ, bomuld, glas, 

skind, malede eller tegnede, på lærred, papir 

og metal. Ikke nisser! Fanden ta’ nisserne. Julemænd! 

Fælles for mine julemænd er, at de meget 

godt ligner netop den godmodige hyggeonkel, 

som Sundblom skabte og raffinerede igennem 

mere end tre årtier frem til 1964. Mine julemænd 

pynter side om side med Julekrybber og 

engle og adventskranse – elementer, der nok er 

mere rimeligt direkte forbundne med vores Jul 

end Sundbloms Julemand. Jeg vælger at kalde 

det rummelighed… 

Andre kan henslæbe timer med Anders And. 

Jeg kan henfalde til mange hyggestunder ved 

at se på tegninger af den amerikanske Santa 

Claus og læse talrige beretninger om Julemanden. 

Og i juledagene ser jeg mindst et par 

gange John Hughes mesterlige – og supernaive 

– genfortælling af ”Miraklet på Manhatten” 

(Miracle on 34th Street). Den originale 20th 

Century Fox-udgave fra 1947 blev julefilmen 

for generationer af amerikanere. Det er til at 

forstå: Filmen dokumenterer, at Gud eksisterer, 

og dét gør Julemanden så også… Det handler 

kun om at tro nok på det. 

Til læsere, der enten ikke er julemands-afhængige, 

eller som blot ikke har erkendt det 

endnu, kan filmen varmt anbefales, både i den 

originale og den nyere udgave. Om ikke andet: 

Man kommer i et perlende julehumør. Og 

det er jo sådan, det er med julemanden: Han 

supplerer så glimrende julen, både for børn og 

voksne. Og budskabet er i grunden enkelt: Del 

gaver ud og vær glad for det. Glæden ved at 

give er større end glæden ved at modtage. 

Julemand, Borgerkrig og Coca-Cola 

Allerede i 1860’erne gav den fremragende 

karikaturtegner fra bl.a. Harpers Weekly, Thomas 

Nast, Santa Claus det hyggepræg, vi kender 

i dag, og Nast tilskrives med rette æren 

for skabelsen af Julemandens udtryk, som vi 

kender ham. Det var også Nast, der fremstillede 

Julemandens værksted, som i dag kendes 

af alle børn som en etableret kendsgerning. 

Thomas Nast var så fremragende – og Julemanden 

sådan et solidt og positivt varemærke 

allerede den gang – at præsident Abraham 

Lincoln under Borgerkrigen 1861-65 bad 

Nast om at tegne Julemanden, der opmuntrer 

Nordstatssoldaterne i kampen. På tegningen 

er Santa mere fremstillet som en tyk nisse end 

som den Julemand, Nast få år senere fremstillede. 

Fænomenale illustratorer som J.C. Leyendecker 

og Norman Rockwell gav op igennem 

1920’erne i bl.a. Saturday Evening Post Julemanden 

det præg, som vi i dag forbinder med 

ham. En godmodig, omsorgsfuld tyksak med 

milde øjne, runde kinder og en mave, der passer 

til. 

Men det er Coca-Cola’s Julemand, der får 

den største betydning for den måde, Julemanden 

ser ud i dag. Den førnævnte maler Haddon 

Sundblom indledte i 1931 et samarbejde med 

Coca-Cola, der nok mente, at man kunne få 

noget ud af at kombinere den stadigt mere populære 

Julemand med salget af læskedrikken. 

Og Sundblom gik til opgaven med en ildhu og 

omhu, der stadig er rammen om Coca-Colas 

og vores alle sammens julemands-univers. 

Og her er måske tiden til endnu en tilståelse, 

selv om de efterhånden står i kø: Jeg er

også en meget fornøjet nyder af Coca-Cola. 

Man kan måske tale om et velvoksent blandingsmisbrug 

af Coca-Cola og Julemænd. 

Spørgsmålet er så, om glæden for julemænd 

kom før eller efter glæden for Coca-Cola. Jeg 

ved det ikke. Svaret må blafre i vinden aftenen 

før Jul… 

Disney og biskoppen fra Tyrkiet 

Samtidig med, at Sundblom gik løs på skabelsen 

af den moderne Julemand, tegnede Walt 

Disney to film med Julemanden som central 

figur; ”Julemandens værksted”i 1933 og ”Julemandens 

rejse” året efter. Julemanden er i 

Disney-stregen en sprælsk tegnefilmsfigur, og 

det er i øvrigt fra de to film, vi ved, at Julemanden 

siger ”Ho, ho, ho”… 

Historie og evolution er noget sjovt noget. 

For man må jo med en vis retfærdighed spørge 

sig selv, hvad i alverden en sagnomspundet 

biskop Nikolaus fra Demre (dengang Myra) i 

Tyrkiet i 300-tallet har at gøre med en hyggelig, 

hvidskægget, cola-drikkende tyksak, der 

i 2008 kravler ned i folks skorstene og deler 

gaver ud? 

Svaret er: Ikke ret meget. Men svaret er 

også: Det gør ingenting! For Nikolaus var efter 

historien at dømme en prægtig mand med 

et omsorgsfuldt budskab, der havde arvet en 

mindre formue, og den ville han dele med de 

værdigt trængende i Myra og omegn. Men 

han ville ikke gøre stads af sig. Derfor delte 

han penge og genstande ud i ly af mørket. 

Julemanden deler også gaver ud i ly af mørket, 

og han er også en prægtig mand med et 

omsorgsfuldt budskab… 

En julemand taget på fersk 

gerning. Ethvert barn ved, at 

Julemanden kommer med gaver 

om natten. Her har et par vakse 

og vågne børn luret ham aftenen 

før Jul. 

Foto: Scanpix 

Julemands-trivia: 

• Sankt Nikolaus var ung, kristen biskop i Myra i Lykien i det nuværende Tyrkiet 

i 303. Dengang skulle man tilbede den romerske kejser som Gud. Dét ville Nikolaus 

naturligt nok ikke, så han røg i fængsel i 10 år for sin principfasthed. 

• I 313 blev det igen tilladt at være kristen i Romerriget, Nikolaus blev genindsat 

som biskop og fortsatte sit gavegiveri og sine mirakler. Han døde i 343 og blev 

ophøjet til helgen. 

• I 987 blev den russiske storfyrste Vladimir døbt i Konstantinopel (Istanbul). Han 

blev så fascineret af legenden Nikolaus, at han tog såvel kristendom som dyrkelsen 

af Nikolaus med hjem til Rusland, og i den russisk ortodokse kirke er Sankt 

Nikolaus den største helgen – og optræder ofte sammen med Jomfru Marie og 

Jesus. 

• Det amerikanske navn Santa Claus stammer fra de hollandske indvandrere, der 

tog deres helgen for de søfarende, St. Nikolaus, med sig, da de grundlage Neue 

Amsterdam (New York). På hollandsk hed han Sinterklaas. 

• St. Nikolaus døde den 6. december 343, og derfor er den 6. december festdag og 

gavedag flere steder, bl.a. i Holland. 

• Den 23. december 1823 udkom et juledigt i USA, ”The Night Before Christmas” 

(Aftenen før Jul), hvori St. Nick kommer flyvende henover himlen i en kane, 

trukket af otte små rensdyr. 

• I Dixie (Sydstaterne syd for Mason-Dixon-linien) blev fortællingen kaldt Aftenen 

før Nytår – de bibelbogstavtro sydststatsfolk var nemlig ikke tilbøjelige til 

at blande julemænd og Jesus sammen. 

• Julemanden blev indtil 1930 typisk tegnet som dværg og lidt alfeagtig. I 1930 

tegner Fred Mizen en mandshøj julemand, der drikker en cola. 

• Julemanden bor på Grønland. Dét har Julemændenes Verdenskongres flere gange 

fastslået. Glem derfor alt om Nordpolen, Finland eller Alaska (glem det, Sarah 

Palin!) 

• Tyrkiet har – med en vis ret, indrømmet – udnævnt byen Demre (tidligere Myra) 

til Julemandsbyen. Og for en sikkerheds skyld har byen både en statue af Coca- 

Colas rød-hvide julemand og af St. Nikolaus… 

1


Christiansborg 

1240 København K 

Ved adresseændring, 

kontakt tlf.: 33 37 51 99 

MF René Christensen: 

Vild på dansegulvet 

Dansk Folkepartis ellers så rolige og afbalancerede 

familieordfører, René Christensen, er en 

vildkat på et dansegulv. Det fik han bevist, da 

han deltog i Nykøbing Falsters udgave af ”Vild 

med Dans”, der blev afholdt på det lokale teater 

i overværelse af 500 ellevilde falstringer. 

René Christensens dansepartner hed Henriette, 

og hun havde fornøjelsen af at drive familieordføreren 

rundt på dansegulvet i 12 timer 

fordelt på fire dage. Ifølge René Christensen var 

det ikke meget til at lære de svære trin. 

Dommer i konkurrencen var i øvrigt en anden 

René Christensen – nemlig danseren René 

Christensen, der tidligere har haft fornøjelsen 

af at danse med Paula Larrain og Anna David i 

TV2’s ”Vild med Dans”. 

René Christensen er i øvrigt ikke det eneste 

DF-folketingsmedlem, der deler navn med en 

anden kendt stjerne fra sportens verden. Næstformanden 

for Folketingets §21-udvalg, Anita 

Christensen, deler således navn med den kvindelige 

bokser og tidligere WBA-verdensmester 

Anita Christensen. 

kkb 

Khristian Thulesen Dahl på værft 

Dansk Folkepartis gruppeformand og folketingsmedlem 

Kristian Thulesen Dahl var på 

besigtigelsestur på Søby Værft. Her fik han 

i forbindelse med en omvisning på værftet 

indblik i virksomhedens succeshistorie. For 

Dansk Folkeparti er det afgørende, at vore 

landsby- og øsamfund fortsat kan leve i bedste 

velgående, og at deres sammenhængskraft 

med det øvrige land styrkes, og netop udbyttet 

af besøget på Søby Værft vil Kristian Thulesen 

Dahl tage med til de kommende forhandlinger 

om yderkantsområder og arbejdsmarkedspolitik. 

kh 

PP 

MAGASINPOST UMM 

ID-nr. 46654 

René Christensen løs på 

dansegulvet med partneren 

Henriette. 

Foto: Jesper Peitersen

To julestjerner synger Julen ind - Dansk Folkeparti

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?