Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

hjortshoejkirke.dk

Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

Vor kirkes tidslinje Af Steen Kløve Lassen

En tidslinje – sådan i store træk, og fra en lidt alternativ synsvinkel

År 0 – eller sådan ca.

Ingen ved præcis, hvornår Jesus blev

født – det er rent gætværk. Derfor

kan man strengt taget holde juleaften,

når det nu passer én selv! Skrifterne

i bibelen stemmer nemlig ikke

helt overens med andre historiske

kilder. Ej heller er de indbyrdes særligt

enige. Egentlig gik man da Jesus

blev født, i romerriget ud fra tidspunktet

for Roms grundlæggelse, og Jesus

var således født d. 25. december, 753

år efter Roms grundlæggelse. Faktisk

skiftede man først til den nuværende årstalsbestemmelse

engang i middelalderen, da en smart munk fik

den fikse ide, at det jo kunne være et godt PR-fif for

kirken, hvis man nu gik ud fra den centrale figurs fødselsdag!

År 30 – eller 33 – eller sådan derved

Jesus rager uklar med det jødiske præsteskab, og de

vil have ham klynget op – på et kors. Det blev han så

– med lidt hjælp fra romerne. Dette skal vise sig at

blive en skelsættende begivenhed, idet vi stadig fejrer

den som den vigtigste kirkelige begivenhed her

knapt 2000 år senere. For selv om Jesus var død, var

han nemlig ikke død alligevel – han fortsatte med at

leve, og gå rundt blandt sine venner og sit folk i endnu

en tid. Netop deri ligger en stor del af budskabet

med Jesus – at det er noget, der sker for os alle –

altså ikke det at dø, men at vi – på en måde – netop

ikke gør. Men dette at Jesus genopstår, skal nok mere

forstås i overført betydning,

idet Helligånden også bliver

blandet ind i det omkring

pinsetid. Desuden sagde Jesus:

”Gå ud og gør alle folkeslag

til mine disciple”,

hvilket apostlene så gjorde.

Én af dem tog til Rom,

og prædikede der. Han hed

Peter. Fik også en stor kirke

opkaldt efter sig - det er

noget med løver og forfølgelse

og grundlæggelsen af

kirken der, der skulle udvikle

sig til pavedømmet.

Til gengæld var damer ikke

velkomne, der måtte være

måde med liberalismen. Så

det store spørgsmål var nu:

Kunne man være kristen,

uden at være jøde? Og det

uden at lade sig omskære?

Heldigvis blev svaret ”ja” til

begge spørgsmål. Det er vi

nogle stykker, der er glade

for i dag – specielt mændene!

Men hermed var vejen ideologisk set banet for,

at kristendommen kunne udvikle sig til en verdensreligion.

År ca. 150 til omkring 400, eller sådan noget

Hvis nogen tror, Bibelen er specielt hellig i sig selv, og

at man ved at følge den har gjort sig ufejlbarlig, bedre

end andre, eller i øvrigt tager dens ord for pålydende,

er man i den grad galt afmarcheret! Bibelen er nemlig

skrevet af mennesker som dig og mig. Jeg ved ikke

med jer, men jeg er i hvert fald ikke ufejlbarlig! Så diverse

nyreligiøse bevægelser er altså på glatis, hvis

teksten skal tages helt og fuldt bogstaveligt. Bibelen

skal nok forstås i forhold til den tid, den er skrevet i

– af mennesker. Helt grundlæggende består Bibelen,

som de fleste ved, af det Gamle Testamente, som vi

et langt stykke af vejen deler med jøderne, og vores

egen tilføjelse: Det Ny Testamente. Til daglig plejer

vi fx at sige, at der er fire testamenter – altså i Bibelen.

I og for sig findes der mange flere, de kom bare

ikke med i den endelige udgave. Ligesom så mange

andre skrifter. Så der er sket en stor frasortering, og

efterhånden er der opstået en kanon – en slags fælles

overenskomst om, hvad der er med i Bibelen – eller

”Bogen”.

fulgt minoritet blevet salonfæhig, og nærmest påbudt,

hvis man ville have en karriere i den romerske administration.

Man holdt det første økumeniske koncil =

kirkemøde: Her besluttes det, at faderen og sønnen

er én og samme person. Desuden kommer den første

fælles trosbekendelse til: Den Nikæanske – mødet

blev nemlig holdt i Nikæa.

År 381

Andet økumeniske koncil: Nu med Helligånd. Så nu

hedder det ”Faderen, Sønnen og Helligånden”, i modsætning

til mødet i Nikæa, hvor de ”kun” var faderen

og sønnen. Holdt i Konstantinopel, opkaldt efter førnævnte

kejser, og nu indkaldt af en anden romerske

kejser.

År 395

Romerriget deles i det Vestromerske og det Østromerske

rige, med hovedstæder i Rom og Konstantinopel/Byzans.

Af disse kommer det Østromerske rige til

at bestå længst – helt frem til 1453. Paven bliver boende

i Rom, men Patriarken i Konstantinopel og Paven

i Rom stod næsten lige i magtmæssig henseende. Patriarken

kronede fx den Østromerske kejser, mens Paven,

da Vestromerriget gik til grunde, i mange år ikke

havde nogen at krone til kejser – surt!

År 431

Vi er nu – logisk nok – nået til det tredje økumeniske

koncil: Nu med Jomfru Maria. Ses som en vigtig figur

i kristendommen, idet hun føder Kristus, og dermed

er i en slags forbindelse med Gud. Siden indførslen af

protestantismen i vores kulturkreds set som en ret

overdrevet detalje, men ses som af stor vigtighed i

katolicismen.

År 451-681

Tre økumeniske konciler afholdes, i 451, 553 og 680-

681, hvor det overvejende diskuteres om Jesus er af

menneskelig natur, eller om han er en del af Guds natur,

og hvornår han var det ene, og hvornår han var

det andet, hvornår man skulle tolke hans udsagn som

et menneskes, og hvornår det var som Gud, han talte.

Kort sagt: En temmelig forvirrende diskussion, men

det blev dog en ”både/og” – løsning.

År 476

Vestromerriget går til grunde – det er efterhånden

blevet en fælleseuropæisk folkefornøjelse at invadere

og plyndre Rom! (- man kommer til at tænke på udsalg

i Bilka ;-)) Ingen til at beskytte Paven og Kirken i

Rom – stakkels Pave :-(

År 537

Haga Sofia indvies. Den største og vigtigste kirke i datidens

kristne verden indvies i Konstantinopel. Dette

var den kristne kulturs fremmeste udstillingsvindue.

Indtil Peterskirken i Rom blev bygget, den vigtigste

kristne kirke.

År 325 – præcist!

År 787

Syvende økumeniske synode i Nikæa (II) i Lilleasien.

Det havde i mange år været en stående debat, om

man måtte afbilde Jesus eller Gud. Nogle mente ”ja”,

andre ”nej”. Ikonoklasmen = billedforbuddet havde sit

Dette år menes fødselskirken i Betlehem påbegyndt –

udgangspunkt i det 5. Bud: ”Du må ikke have andre

af Konstantin den Store, af stilling kejser i Rom, af re-

guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede

ligiøs overbevisning kristen – en nyhed, der kom til at

i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på

År 50 – eller deromkring

betyde uanede muligheder for udbredelsen af religio-

jorden eller i vandet under jorden”. Denne ret firkan-

Apostelmødet i Jerusalem. Her blev det besluttet, at nen. Den blev nemlig statsreligion i hele romerriget,

tede og ortodokse tolkning blev heldigvis underkendt,

kristendommen var for alle. Paulus havde nemlig la- og som sådan også en del af det politiske magtspil. På

idet tolkningen var, at så længe det ikke var billedet,

6 vet rav i den, idet han havde forkyndt for ikke-jøder. godt og ondt. Kristendommen var fra at være en for-

man tilbad, men tanken og ideen bag, var det OK. 7

More magazines by this user
Similar magazines