16 2.6 Det Rådgivende Pr

16 2.6 Det Rådgivende Praksisudvalg Det Rådgivende Praksisudvalg er nedsat af Ankestyrelsen for at støtte styrelsen i arbejdet med at koordinere praksis i afgørelserne efter den sociale lovgivning 4 . Det Rådgivende Praksisudvalgs medlemmer repræsenterer i øvrigt: • Arbejdsmarkedets interesseorganisationer – DA, LO og FTF • De samvirkende invalideorganisationer • Kommuner og amtskommuner • Statsamtmandsforeningen • Den Sociale Sikringsstyrelse Ankestyrelsens chef er formand for udvalget. I udvalget drøftes Ankestyrelsens praksiskoordinerende opgaver, herunder resultaterne af de gennemførte praksisundersøgelser samt konsekvenserne heraf. Udvalget kan således rådgive Ankestyrelsen i den overordnede planlægning og koordinering af praksisundersøgelserne og den samlede vejledningsindsats. 2.7 Behov for udvikling af praksisundersøgelserne Måden man indtil nu har gennemført praksisundersøgelser på er velegnet til at vurdere kvaliteten af den samlede kommunale sagsbehandling på et givent område, og på baggrund heraf at opstille en række anbefalinger. I forhold til ønsker om at kunne måle effekten af praksisundersøgelserne er der imidlertid behov for at kvantificere oplysningerne i praksisundersøgelserne på en sådan måde, at statistiske metoder kan anvendes. I det følgende vil der blive redegjort for, hvilke metodemæssige overvejelser det indebærer. 4 Jf. retssikkerhedslovens §§ 80 og 81.

3 Effektmåling 3.1 Indledning Effektmåling kan forstås som et sæt af metoder til dokumentation af effekten af igangsatte initiativer og tiltag og er blevet et mere udbredt begreb i takt med ønsket om at prioritere knappe ressourcer. Der er fokus på at vælge de mest omkostningseffektive instrumenter, og det afføder et krav til dokumentation og evaluering af igangsatte initiativer. Effektmålingsbegrebet udspringer fra den medicinske verden, hvor det at måle effekten af en behandling er altafgørende for, om en given behandling kan tages i anvendelse. Der vil i den sammenhæng være en gruppe, som er blevet udsat for behandlingen og en kontrolgruppe, som ikke er blevet behandlet. Herefter kan det måles, om den gruppe, som har været udsat for behandlingen, har fået det signifikant bedre end gruppen, som ikke modtog behandling. Som nævnt i kapitel 2 gennemføres praksisundersøgelserne som led i Ankestyrelsens og nævnenes forpligtigelse til at koordinere praksis på landsplan og det regionale plan. Formålet med praksisundersøgelserne er at vurdere legaliteten af kommunernes afgørelser og udgør dermed en kvalitetsvurdering af kommunernes sagsbehandling. Effektmåling i relation til praksisundersøgelser kan oversættes med, at praksisundersøgelserne er et redskab, hvormed en eventuel effekt på kommunernes sagsbehandling kan måles. Praksisundersøgelserne tager så at sige temperaturen på den kommunale sagsbehandling. Det er således et unikt redskab, som går meget tæt på sagsbehandlingen. Da selve det at gennemføre praksisundersøgelserne er et relativt omkostningsfuldt instrument, er det relevant at undersøge, om praksisundersøgelserne i sig selv har betydning for kvaliteten af sagsbehandlingen. Som ved enhver anden metode til effektmåling er det afgørende, at datagrundlaget er veldokumenteret og velunderbygget, så resultaterne ikke bygger på et for spinkelt grundlag. Datagrundlaget for praksisundersøgelserne udgør for hver praksisundersøgelse det sæt af vurderinger, som Ankestyrelsen og de sociale nævn foretager af de enkelte indkaldte sager. Formålet med dette effektmålingsprojekt er at udvikle statistiske metoder til at måle, om praksisundersøgelserne har en effekt på kvaliteten i den kommunale sags- 17