Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

ast.dk

Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

4 Identifikation af effekter

4.1 Typer af effekter

I dette afsnit opstilles først en række kanaler, hvorigennem det kan tænkes, at

praksisundersøgelserne kan påvirke sagsbehandlingen.

Dernæst forklares, hvilke antagelser man må gøre sig, for at en konkret statistisk

måling kan tolkes som en effekt af praksisundersøgelsen.

Praksisundersøgelserne kan tænkes at forbedre sagsbehandlingen gennem information

om resultaterne af praksisundersøgelserne. Sagsbehandlerne bliver via afrapportering

af praksisundersøgelserne informeret om sager, som ikke er i overensstemmelse

med praksis og gældende lovbestemmelser, og dernæst bestræber de sig

ideelt set på at forbedre sagsbehandlingen. Denne effekt kan kaldes informationseffekten.

Som nævnt kræver effektmålingen en gruppe, der er blevet ”behandlet” og en kontrolgruppe,

der ikke er ”behandlet”. Problemet med måling af ovennævnte informationseffekter

er, at alle kommuner umiddelbart bliver ”behandlet” i den forstand,

at alle kommuner har mulighed for at lære af de offentliggjorte resultater af

praksisundersøgelserne. For at måle informationseffekter, kan der derfor indsamles

supplerende oplysninger via spørgeskemaer i tilknytning til praksisundersøgelserne

5 . De supplerende oplysninger skal afsløre kommunernes kendskab til resultaterne

fra de foregående praksisundersøgelser. 6

Man kan også forestille sig, at der er en særlig effekt for de kommuner, der deltager

i praksisundersøgelser. Disse kommuner og sagsbehandlere er formentlig særligt

opmærksomme på, om sagsbehandlingen af mangelfuld. Man kan derfor tale

om en deltagelseseffekt. Den effekt kan sandsynligvis måles uden supplerende spørgsmål.

Det kan ligeledes tænkes, at praksisundersøgelserne kan have en offentliggørelseseffekt,

hvor sagsbehandlerne og kommunerne gør sig ekstra umage, hvis de ved, at kommunens

resultat bliver offentliggjort, fordi de ikke ønsker at blive fremhævet som

en kommune med ringe sagsbehandlingskvalitet. Hidtil har Ankestyrelsen ikke of-

5 Indsamling af supplerende/generelle oplysninger er anvendt i forbindelse med Ankestyrelsens

praksisundersøgelse ”Førtidspension efter arbejdsevnemetoden”, Ankestyrelsen 2005. Her blev der

spurgt til kommunens retningslinier for udarbejdelse af ressourceprofil.

6 Man kunne også udnytte spørgeskemaerne til at belyse, hvad kommunerne gør for at forbedre

sagsbehandlingen.

19