Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

ast.dk

Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

Effektmålet E2 sammenligner testgruppens og kontrolgruppens fejlprocenter i

2008 og denne forskel måler, under antagelse A2, deltagelseseffekten.

Under antagelse A3 påstås det, at i fravær af praksisundersøgelser generelt, ville der

ikke være ændring i fejlprocenten over tid. Denne antagelse er mere streng end antagelse

A2, idet den ”naturlige udvikling” påstås at skyldes information om andre

praksisundersøgelser (effektmål E3).

Umiddelbart synes A1 og A3 at være for urimelige antagelser at gøre. Derved synes

det kun at være muligt at måle deltagereffekter via E2, såfremt der ikke foreligger

supplerende oplysninger om den enkelte kommune.

Det, som er interessant i forbindelse med ovenstående illustration er, om de beregnede

forskelle i fejlsandsynligheder er statistisk signifikante. Det vil sige, om det

statistisk kan påvises, at der rent faktisk er sket en forbedring eller forringelse i

sagsbehandlingen, eller om de fundne effekter blot er udtryk for tilfældige udsving.

En metode til at afgøre dette gennemgås i kapitel 6.

4.2.2 Statistiske opgørelser baseret på spørgeskemaundersøgelser

Som diskuteret i foregående afsnit, kan informationseffekten næppe identificeres,

med mindre måleskemaerne suppleres med spørgeskemaundersøgelser i kommunerne.

Der kan for eksempel indhentes information om sagsbehandlernes kendskab

til resultaterne af tidligere praksisundersøgelser.

I tabel 4.3 er angivet, hvordan spørgeskemaundersøgelser kan bruges til effektmåling.

Tabel 4.3 Skitse af statistisk model for effektmåling

Fejlhyppighed .. .. undersøges statistisk som

funktion af ..

22

1. Sagsbehandlers kendskab til resultater

fra praksisundersøgelser

2. Øvrige kendetegn ved sagsbehandler

(for eksempel erfaring/uddannelse)

3. Kommunens/ socialchefens

kendskab til praksisundersøgelser

4. Øvrige kendetegn ved kommunen

(for eksempel andel med høj

uddannelse, størrelse)

5. Har sagsbehandleren/kommunen

tidligere deltaget i

praksisundersøgelse?

Hvis der er informationseffekter fra praksisundersøgelserne, vil det formentlig give

sig udslag i, at sagsbehandlere, der siger, at de kender til resultater fra tidligere

praksisundersøgelser, har færre fejlbehæftede sager end sagsbehandlere, der ikke

kender til praksisundersøgelser. Man skulle derfor forvente, at punkt 1 i tabellen

har statistisk betydning.

Det første problem i denne type måling er, at sagsbehandlere, der har sat sig ind i

resultater fra praksisundersøgelserne, måske er dygtige generelt, og derfor ville ha-

More magazines by this user
Similar magazines