Psykolog Nyt - Elbo

Mødet med krænkeren 

Efter incest: For børnene er det 

vigtigste, at deres krænker giver 

dem en undskyldning. 

SIDE 8 

11. november 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Et fagligt løft 

Psykologer skal nu træne og rehabilitere 

hjerneskaderamte efter 

skærpede faglige retningslinjer. 

SIDE 14 

Sjælen på 

tastaturet 

Terapi via internettet rykker. Et engelsk terapiprogram er lige nu under 

oversættelse og ikke mindst kulturel tilpasning til danske forhold. 

Man deler da børn 

Skilsmissebørn havner nu ofte i 

deleordninger. Er det den bedste 

løsning for barnet? 

SIDE 16 

19 

SIDE 4

› LEDER 

Det er tilbage til blækregningen og de nonverbale 

røde stregers tid. Læring på et universitært niveau 

kommer der ikke ud af et sådant samspil. 

10.000 studiepladser 

R 

egeringen sætter handling bag ordene og forøger bevillingen bag 

øget studenteroptag på de videregående uddannelser. I det ny 

finanslovsforslag må man glæde sig over, at det afsættes en mia. 

kr. over de næste to år, og målsætningen er, at der skal ske en øgning med 

10.000 studiepladser på universiteterne frem mod 2020. 

Der er gode grunde til at hilse dette budskab velkomment. 

Skal Danmark gøre sig gældende som videnssamfund 

– og hvad er alternativet? – så er ambitionen nødvendig. 

Men vi må have skabt en anden forståelse af incitamentstrukturen 

og en mere sammenhængende forståelse 

for, hvordan den studerendes ønsker og ambitioner er 

skruet sammen. Tanken om, at reducere på SU, hvis 

ikke alle fag inden for et givet semester bestås, kan 

bedst sammenlignes med filosofien om, at man kan 

straffe folk ind på arbejdsmarkedet. 

Med til glæden over de afsatte finanslovskroner 

hører imidlertid, at der er tale om en efterbevilling. 

Kærkommen, men forventet. Pengene rækker kun 

til at dække det meroptag på samlet 10 procent, der 

er sket i indeværende år. 

Længe har vi modtaget horrible beretninger fra 

vores studerende om utilstrækkelige undervisningslokaler 

og pladsforhold, der nemt trækker et indre billede 

af en minkfarm frem. Smalhans udstrækkes også til 

den utålelige mangel på afsat tid og ressourcer til tilbagemeldinger 

på opgaverne til de studerende. Det er 

tilbage til blækregningen og de nonverbale røde stregers 

tid. Læring på et universitært niveau kommer der ikke ud 

af et sådant samspil. 

Det forventer vi, der bliver gjort noget ved. Sammen 

med løftet om 10.000 flere studiepladser må vi i al stilfærdighed 

bede om en ”2020-plan” for fremadrettet finansiering 

af de videregående uddannelser. Huller kan man lappe i 

Storstrømsbroen – og det holder som bekendt heller ikke. 

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening 

11. november 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Sjælen på 

tastaturet 

Terapi via internettet rykker. Et engelsk terapiprogram er lige nu under 

oversættelse og ikke mindst kulturel tilpasning til danske forhold. 

Mødet med krænkeren Et fagligt løft 

Man deler da børn 

Efter incest: For børnene er det 

Psykologer skal nu træne og re- 

Skilsmissebørn havner nu ofte i 

vigtigste, at deres krænker giver 

habilitere hjerneskaderamte efter 

deleordninger. Er det den bedste 


skærpede faglige retningslinjer. 

løsning for barnet? 

SIDE 8 

SIDE 14 

SIDE 16 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen/Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex. 

Trykoplag: 9.650 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Colourbox 

Jobannoncer 2011 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: 

176 x 237 mm: 

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,- 

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMYK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

21 19/11 7/12 

1 12/12 13/1-12 

2 9/1 27/1 

19 

SIDE 4

Vi får nyt medlemssystem! 

I disse uger arbejder Dansk Psykolog 

Forenings sekretariat med overgangen 

fra et gammelt medlemssystem 

og et nyt. 

Arbejdet skrider planmæssigt 

frem – så ”planmæssigt” som nu en 

kæmpemæssig omlægning af den 

helt centrale del af foreningens 

it-system kan foregå. 

Der vil senere blive orienteret 

om den praktiske betydning for dig 

som medlem, både på www.dp.dk 

og i Psykolog Nyt. 

I en kort periode indebærer 

omlægningen visse gener udadtil. 

Psykolog Nyt 

– op mod jul 

Bemærk: Årets sidste blad bliver Psykolog 

Nyt 21/2011, som udkommer 

9. december 2011. Til denne udgave er 

deadline den 21. november. Det er altså 

sidste chance inden årsskiftet for at annoncere 

arrangementer, indrykke annoncer osv. 

I 2012 udkommer Psykolog Nyt første 

gang den 13. januar. Deadline hertil er den 

12. december 2011. 

Red. 

Kurser 

Også 2012 bliver et spændende 

kursusår i Dansk Psykolog Forening. 

Det vil fremgå af Psykolog Nyt 

20/2011, hvor den sædvanlige kursusoversigt 

er med som bilag. Oversigten 

henviser til foreningens hjemmeside, 

hvor kurserne vil være fyl- 

Fx kan adresseændringer mv. ikke 

træde i kraft øjeblikkeligt, men 

først med op til en måneds forsinkelse. 

Det gælder både ændringer 

via ændringsblanketten, på www. 

psykologeridanmark.dk og på Psykolog 

Forum, når medlemssystemet 

i løbet af november 2012 er implementeret 

og oppe i fulde omdrejninger. 

Sekretariatet håber på din forståelse 

og arbejder på højtryk for at 

få det hele til at fungere. 

nl & jc 

i 2012 

digt beskrevet, og hvorfra man kan 

tilmelde sig. 

De fuldstændige kursusbeskrivelser 

vil kunne ses på www.dp.dk fra 

onsdag 23. november 2011. Fra samme 

dato vil man kunne tilmelde sig. 

gje & jc 

› I KORT FORM 

Hvad 

blev der af kollegierne? 

- Hvad blev der egentlig af kollegierne? Vi boede 

på kollegium og havde venner der, og studiekammerater 

tog rundt til de andre på studiet, 

som også boede på kollegier. Er det alle de 

unge, hvis forældre har købt boliger til de unge, 

fordi det da er alt for sølle at bo i et lille værelse, 

der nu føler sig ensomme? Man havde et 

værelse på 15-20 kvm, eget toilet/bad, og fælles 

køkken. Hvis nogen ikke havde det godt, var 

der altid andre, som lagde mærke til det. Måske 

er lejlighedsluksus for dyrt betalt med ensomhed. 

(Læserbrev, Fyens.dk) 

Betragtningen er en af mange reak tioner på 

en ny Djoef-undersøgelse, der viser, at stress 

eller ensomhed er hverdagen for størstedelen af 

de studerende på en række samfundsvidenskabelige 

og erhvervsøkonomiske uddannelser. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at 72 % af de 

studerende er stressede eller oplever stort pres 

fra studiet, og at 46 % af de studerende i en 

eller anden grad føler sig ensomme på studiet. 

Uddannelsesminister Morten Østergaard 

mener, at de studerende bør gribe i egen barm: 

- Når tre ud af fire Djøf-studerende siger, at 

de er stressede eller ensomme, må der være 

gået inflation i begreberne. Det skal være hårdt 

at gå på universitetet, og jeg vil opfordre de 

studerende til at tage sig selv lidt i nakken og 

også selv tage ansvar for deres uddannelse, 

siger han til Politiken. 

jc 

PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2011 | SIDE 3

mODELFOTOS: COLOuRbOx 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2011

Internetbaseret 

terapi i Danmark 

Et teknologisk felt rører på sig i udlandet og så småt også i Danmark. 

Et engelsk terapiprogram danner basis for et dansk projekt med mange udfordringer. 

I 

nternetbaserede programmer til behandling af psykiske lidelser 

bliver mere og mere udbredte. Det er oftest psykologer, 

der udvikler disse, og der knytter sig mange psykologfaglige, 

etiske og praktiske opgaver til at oversætte, teste og implementere 

dem. Det fordrer stor opmærksomhed og omhu af vores stand. 

Nogle former for internetbaserede terapiprogrammer har et 

stort potentiale, og det er vigtigt, at psykologer tager del i udviklingen 

og implementeringen af dem. 

At anvende computere i psykoterapi er ikke nyt; den idé er lige 

så gammel som computeren selv. Allerede i begyndelsen af 1960’erne 

udviklede J. Weizenbaum et computerprogram, ELIZA, som var 

modelleret efter Carl Rogers (Weizenbaum 1966). Dette program 

simulerede en psykoterapeut og det endda med så forbløffende 

stor overbevisning, at hans eget personale – som selv havde været 

med til at skrive og opsætte programmet – endte med at 

sidde fordybet i timelange “samtaler” af meget personlig karakter. 

Weizenbaum har senere fortalt, at han engang blev 

bedt om at forlade sit kontor, fordi sekretæren 

ønskede at få tid alene med 

ELIZA! Disse begivenheder forskrækkede 

Weizenbaum i en 

sådan grad, at han resten af 

sin karriere advokerede 

mod computersimuleret 

psykoterapi – og denne 

forskningsgren er nu også 

stort set forladt. 

Computere anvendes i 

dag på en række områder 

inden for klinisk psykologi: 

- Indsamling og systematisering 

af patient- 

› ONLINE 

data. Dette ses både på hospitalsafdelinger, i privat praksis og i 

forskning. 

- Assistance ved psykologiske test. Kendes fra WAIS-test, 

Rorschach-test etc. 

- Assistance til terapien. Her udleveres fx en cd-rom, eller der 

henvises til en side på internettet. Her kan ses demonstrationer af 

øvelser, andre der fortæller om deres oplevelser, psykoedukation 

etc. Der gennemføres altså et almindeligt psykoterapeutisk forløb, 

som suppleres med materiale. 

- Simuleret terapeutisk samtale. Denne kategori hører Weizenbaums 

program til. Dette forskes der ikke meget i, men på Sidney 

Universitet udvikler man på et program, som involverer kunstig 

intelligens (Helgadóttir, Menzies et al. 2009). 

- Synkron terapeutisk samtale. Her foregår terapi stort set som 

sædvanligt, men den foregår via internettet synkront i tid, fx via 

Skype med lyd, billede eller chat. 

- Selvhjælp. Her foregår hovedvægten af interventionen via en 

computer (typisk via internettet), mens der er begrænset kontakt 

til en støttende person. 

Computerbaseret selvhjælp 

Det er i den sidste kategori, den største udvikling sker. Her er der 

typisk mulighed for at gennemføre 9-12 “sessioner”, hvor der logges 

på én gang ugentligt og laves hjemmeopgaver i tiden imellem. 

Hver gang der logges på, leveres psykoedukation enten i tekst eller 

via video, og der instrueres i øvelser – som regel med nogen 

grad af interaktivitet. 

Løbende igennem programmet er der kontakt med en støtteperson 

enten via telefon eller e-mail. Mængden af denne kontakt 

varierer meget fra omkring en time i alt til flere timer eller fra få 

mails til ugentlige. Disse programmer bygger stort set alle på en 

kognitiv protokol og benævnes “computerbaseret kognitiv adfærdsterapi” 

eller C-KAT. 


Baggrund 

Det beskrevne projekt består af versionering og 

afprøvning af det engelske program FearFighter. 

Det gennemføres på Klinik for OCD og Angstlidelser 

ved Aarhus universitetshospital, Risskov, med 

artiklens forfatter som projektleder, og klinikleder 

Nicole Rosenberg som projektansvarlig. Desuden 

er både interne medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere 

involveret. 

Den kliniske afprøvning af den danske version af 

FearFighter udføres gennem efteråret 2011, og 

resultaterne forventes publiceret i 2012. 

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2011 

De første programmer af denne type er udviklet af tre forskellige 

forskergrupper i 1998/1999 på universiteter i Australien, Sverige 

og England. 

Siden har interessen spredt sig, og der forskes i og udvikles i 

dag på denne type programmer mange steder i verden. Oprindelig 

udvikledes de til enkelte angstlidelser, men de findes nu til panikangst, 

agorafobi, socialfobi, tvangslidelse, PTSD, depression, 

søvnforstyrrelser og spiseforstyrrelser. 

Der er efterhånden publiceret mange effektundersøgelser af disse 

programmer, og de viser generelt en overraskende god effekt. I 

en metaanalyse fra 2010 af 22 randomiserede, kontrollerede studier 

findes en gennemsnitlig effektstørrelse på .88 (Hedges g), og det 

konkluderes, at: “... computerized CBT, with clinician or technician 

assistance which can be as brief as one hour per patient, can work 

as well as face-to-face CBT.” (Andrews, Cuijpers et al. 2010) 

Projekt, udfordringer og potentiale 

Her i landet har der gennem årene været flere tilløb til udvikling 

af programmer. De fleste tilløb er dog skrinlagt, fordi niveauet af

omkostninger og arbejdsmængde involveret i at udvikle den slags 

programmer har været undervurderet. Desuden vil denne type 

projekter naturligt støde på en vis form for konservatisme og faglige 

betænkeligheder. 

I Danmark har vi holdt os afventende i nogle år over for denne 

form for hjælp, men der er nu sat flere større projekter i gang, 

hvoraf FearFighter-projektet er det største. På Klinik for OCD og 

Angstlidelser laves en dansk version af det engelske program 

FearFighter, som herefter testes i klinisk praksis. 

FearFighter er oprindelig udviklet af den britiske psykiater 

Isaac M. Marks, som især er kendt for sine studier af angstlidelser. 

FearFighter er udviklet til at behandle panikangst og fobier og er 

godkendt af National Institute for Health and Clinical Excellence 

i Storbritannien, hvor det anvendes i en såkaldt stepped-care model 

i den nationale behandlingsstrategi med nedenstående fire trin. 

1. På første trin opdages og erkendes lidelsen, og første assessment 

og management foretages. 

2. Andet trin består af lavintensitets psykosocial intervention. 

Det er på dette trin, at FearFighter er et af behandlingstilbuddene. 

3. Ved manglende respons på andet trin tilbydes højintensitets 

psykologisk intervention, eventuelt kombineret med medicin. 

4. Opnås heller ikke respons på tredje trin, henvises til specialklinikker 

eller indlæggelse. 

Det igangværende danske projekt består overordnet af tre faser: 

1. Produktion. a. Modernisering af protokol og manuskript. b. 

Kulturelle tilpasninger. c. Film- og fotoproduktion. d. Programmering. 

2. Klinisk test. a. Der gennemføres en randomiseret, kontrolleret 

undersøgelse, hvor der trækkes lod blandt ventelistepatienter 

på Klinik for OCD og Angstlidelser mellem at få tilbudt den danske 

version af FearFighter-programmet eller almindelig venteliste 

som kontrolgruppe. b. Der gennemføres en kvalitativ interviewundersøgelse 

med et udpluk af patienterne fra FearFighter-gruppen. 

c. Der foretages en undersøgelse af, hvilke emner der bliver talt 

om i de støttende telefoniske samtaler, som tilbydes seks gange undervejs 

i programmet. d. Endelig laves en samfundsøkonomisk 

undersøgelse i samarbejde med Aalborg Universitet. 

3. Offentliggørelse af resultater. a. Resultater fra alle disse undersøgelser 

vil blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. b. 

Der vil blive udarbejdet en omfattende rapport til den fond under 

Finansministeriet, som har støttet projektet økonomisk. 

Første fase afsluttedes i sommeren 2011, og anden fase er påbegyndt. 

Der er indtil videre rekrutteret 30 forsøgsdeltagere. 

De nødvendige tilpasninger 

En af projektets mere underfundige opgaver har været kulturel tilpasning. 

Almindeligvis tilpasses selv standardiserede terapiformer nationale 

og regionale forhold gennem den stil, terapien udføres med af 

terapeuten. Men i dette format forekommer denne tilpasning ikke, 

fordi alt er videofilmet på forhånd. Terapien vil dermed ikke blot være 

standardiseret, men identisk alle steder, hvor den implementeres. 

Derfor er det nødvendigt at lave en kulturel tilpasning og ikke 

bare en oversættelse. 

Som eksempel på den kulturelle tilpasning, som er gennemført 

i FearFighter programmet, kan jeg nævne den visuelle: Det 

første og mest åbenbare kulturelt betingede problem var udseendet 

på “psykologen” i programmet og de omgivelser, hun befandt 

sig i. Hun lignede simpelt hen en sælger, og omgivelserne var kunstige 

med kunstige planter. Dette vurderedes at mindske troværdigheden. 

Der er derfor i den danske version anvendt en skuespiller, 

der er lidt ældre end den oprindelige, og som har et udseende 

og en fremtoning, der i højere grad lægger vægt på et humanistisk 

indtryk kombineret med balanceret autoritet. 

En anden tilpasning er af sproglig art: Der forekom til tider i 

det engelske program lidt for simple forklaringer med lidt for mange 

gentagelser. Vi vurderede, at brugerne af programmet ville kunne 

føle sig talt ned til. Der forekom også lidt for firkantede udtalelser 

om, hvor effektfuldt programmet er, hvad der ville mindske 

programmets troværdighed. Den danske version indeholder derfor 

nogle steder lidt mere uddybende forklaringer, og der er anvendt 

flere psykologfaglige udtryk på steder, hvor det vurderes, at 

det oprindelige manuskript kan høres som nedvurderende af brugeren. 

Udtalelserne om effekt er også nedtonet til et niveau, som 

mere rimeligt afspejler forskningen på området. 

Sådanne tilpasninger illustrerer meget godt, hvilke kulturelle 

forskelle der kan være på selv så relativt nært beslægtede kulturer 

som den engelske og den danske. Der vil fremover være behov for 

forskning i kulturel tilpasning af denne type programmer, da de 

vil blive oversat til flere og flere forskellige kulturer. Muligvis kan 

denne forskning endda bidrage til forståelsen af kulturelle forskelle 

i psykoterapi generelt! 

Kim Mathiasen, cand.psych., Klinik for OCD og Angstlidelser, 

Aarhus Universitetshospital, Risskov 

referencer 

Andrews, G., Cuijpers, P. et al. (2010). Computer therapy for the anxiety and depressive 

disorders is effective, acceptable and practical health care: a meta-analysis. 

PloS one 5(10): e13196. 

Carlbring, P., Ekselius, L. et al. (2003). Treatment of panic disorder via the Internet: 

a randomized trial of CBT vs. applied relaxation. J Behav Ther Exp Psychiatry 34(2): 

129-140. 

Gega, L., Marks, I. et al. (2004). Computer-aided CBT self-help for anxiety and depressive 

disorders: experience of a London clinic and future directions. Journal of clinical 

psychology 60(2): 147-157. 

Helgadóttir, F.D., Menzies, R.G. et al. (2009). Online CBT I: Bridging the gap between 

Eliza and modern online CBT treatment packages. Behaviour Change 26(4): 

245-245-253. 

Klein, B., Richards, J.C. (2001). A brief internet-based treatment for panic disorder. 

Behavioural and Cognitive Psychotherapy 29(1): 113-117. 

Weizenbaum, J. (1966). ELIZA – a computer program for the study of natural language 

communication between man and machine. Communications of the ACM 9(1): 36-45. 



› MEDIATION 

Barnets 

stemme 

Stedet er Sct. Stefans Rådgivningscenter i København, hvor man i 

incestbehandlingen arbejder med mediation mellem krænker og barn. 

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 19 | 2011

I 

behandlingen af seksuelle overgreb på børn er der lavet 

en del undersøgelser af, hvad der er best practice, 

og hvad voksne incestoverlevere retrospektivt tænker 

havde været godt eller skidt for dem, hvis overgrebene 

var blevet opdaget. 

Der er imidlertid ikke mange undersøgelser, der 

belyser barnets perspektiv i den terapeutiske proces. Vi besluttede 

derfor på Sct. Stefans Rådgivningscenter i København at evaluere 

effekten af vores offer-krænker-mediation som terapeutisk redskab, 

ud fra barnets perspektiv. 

Hvordan oplever barnet at møde den person, der har overskredet 

dets grænser seksuelt? Hvad er barnet optaget af? Hvad synes 

barnet er vigtigt og svært, og hvordan kan vi række ud af det terapeutiske 

rum og bygge bro til den dagligdag, som barnet skal forholde 

sig til efter afsløringen af seksuelle overgreb begået i familien? 

I virkelighedens verden møder barnet måske sin krænker på gaden, 

der skal måske være samvær i en eller anden form, eller man 

kan støde på hinanden ved forskellige lejligheder i familien. Hvordan 

står man ansigt til ansigt med den, man har sladret om eller måske 

fået sat i fængsel, og som man måske holder af eller er rædselsslagen 

for at møde igen eller begge dele? 

Tanken bag mediationen 

Som overbygning på det familieterapeutiske tilbud på Sct. Stefans 

Rådgivningscenter introducerede man i begyndelsen af 1990’erne 

”Det konfronterende møde”, en mediation mellem offer og krænker, 

i behandlingen af seksuelle overgreb på børn (Andersen, Larsen, 

Mogensen og Mogensen, 2006). Tanken bag mediationen er, at barnet 

får mulighed for at bygge bro mellem den psykiske og fysiske 

virkelighed, som det har skullet forholde sig til i det terapeutiske 

rum, og den realitet, der venter barnet som del af en familie, der skal 

starte forfra ude i den virkelige verden. 

Rent terapeutisk introducerer mediationen en kontrolleret ramme, 

hvori barnet kan få bekræftet den virkelighed, der fandtes mellem 

barnet og det krænkende familiemedlem, få placeret ansvar og 

skyld, få afmystificeret overgrebene og aflivet truslerne. At få en 

stemme i det, som ofte har været ordløst. I mødet mellem offer og 

krænker øjnede man muligheden for at hele nogle psykiske sår, som 

ellers var vanskelige at arbejde med terapeutisk. 

Inspirationen til at arbejde på denne måde kom fra erfaringer 

med restorative justice eller VORP-programmerne i USA og Canada 

(Zehr, 1995). 

I det kliniske arbejde på Sct. Stefan tager det terapeutiske arbejde 

udgangspunkt i parallel behandling af børn og forældre. Fokus 

for det terapeutiske arbejde er at finde ud af, hvor barnet befinder 

sig i forhold til det skete, og hvad det er optaget af. Forældrene støttes 

i at rumme og forholde sig anerkendende til, hvad barnet er optaget 

af. Offer-krænker-mediationerne på rådgivningscentret står 

aldrig alene, men indføres, hvor det vurderes relevant, og efter indledende 

stabilisering af familien samt grundig evaluering af krænkers 

evne til at anerkende og tage ansvar for barnets oplevelse. 

Mødet med krænkeren 

For at belyse børnenes perspektiv på en nuanceret måde har vi udfærdiget 

et semistruktureret interview bestående af to spørgeskemaer, 

som barnet udfylder med assistance fra sin terapeut. På skemaerne 

beskriver to børn på henholdsvis 6 og 11 år, hvordan de 

havde oplevet ”det konfronterende møde”, og om de følte, at det havde 

været en god idé og en hjælp. Det ene skema indeholdt fire åbne 

spørgsmål, mens barnet på det andet skema rater mødet på en skala 

fra 0 til 4 ud fra forskellige parametre. 

Her børnenes historie og vurdering af mediationen: 

Maria på 6 år 

Maria har efter en seksuel grænseoverskridelse fra faderens side 

været bange for sin far og for at se ham igen. 

Maria fortæller, at hun var glad for, at mødet blev holdt. Det vigtigste 

for hende på mødet var, at far fik sagt undskyld til både hende 

og til mor. Det havde også været en lettelse, at han ikke var sur 

på hende. Maria følte sig tryg under mødet og var ikke bange. Hun 

følte sig ikke truet af far, men det var synd for far, at han græd. 

Hun følte i høj grad, at det var terapeuterne, der styrede mødet. 

Hun følte, at hun fik sagt de ting og spurgt om de ting, som hun gerne 

ville. Hun var glad for de svar, faderen gav hende. Hun følte ikke, 


at hun var ansvarlig for overgrebene og er ikke længere bange for 

far. Hun følte, at mødet gav hende en afslutning på det, der var sket, 

og at de havde fået muligheden for at få en ny begyndelse. 

Maria føler, at hun har fået det bedre, i form af at hun ikke længere 

tænker på det, der er sket, og at hun ikke har savnet far. 

Sammenfatning af Marias besvarelse: Sammenlagt fremgår det af 

barnets besvarelse, at hun var angst for at møde sin far i forbindelse 

med mediationen, men at hun på trods af sin ængstelighed havde 

et udbytte af, at mødet fandt sted, selv om der var mange følelser involveret, 

både hos barn og krænker. Hun sagde efterfølgende, at hun 

var glad for, at mødet blev holdt. Barnet har ikke følt sig traumatiseret 

eller truet under mødet og beskriver, at hun er blevet i stand 

til at slippe tankerne om det skete. Hun er ikke længere ængstelig 

for at skulle møde krænkeren igen og føler, at hun har fået mulighed 

for at få en passende relation til sin far i fremtiden. 

Anna på 11 år 

Anna var været udsat for overgreb fra sin storebror over en årrække. 

Hun føler sig truet af ham og forventer ikke at blive hørt, hvis 

hun skulle på at sige fra over for ham. Storebror er to år ældre og har 

en ADHD-diagnose. 

I Annas behandling blev der afholdt to konfronterende møder. 


Baggrund 

Sct. Stefans Rådgivningscenter hører under Socialforvaltningen 

i Københavns Kommune og er et 

gratis tilbud til familier med børn mellem 0 og 13 

år. Se www.sctstefan.kk.dk. 

Nærværende artikel er blevet til på basis af et 

mere omfattende arbejde – en artikel med titlen 

”Offer-krænker-mediation …”. Den fulde tekst findes 

på www.sctstefan.kk.dk. 

Første møde: Efter det første møde beskrev Anna, at det ikke 

havde været et godt møde. Hendes storebror havde ikke været sød. 

Hun græd efter mødet og følte sig utryg og truet af sin bror, selv om 

hun følte, at terapeuterne havde styringen over mødet og passede 

på hende. Hun fik ikke sagt det, hun gerne ville sige, og hun brød 

sig ikke om de svar, hun fik fra krænkeren. Hun følte ikke, at han 

var ærlig eller virkelig mente det, han sagde. Hun følte ingen lettelse 

i sin skyld- og ansvarsfølelse i forhold til det, der var sket imellem 

dem. Hun følte ikke, at hun havde fået det bedre efter mødet, og hun 

var stadig væk bange for at møde sin bror igen. Hendes angstniveau 

var ikke faldet, og hun følte ingen form for afslutning på det, der var 

sket, eller at familien havde fået mulighed for at tage hul på en ny 

start i deres liv. 

Behandlerne noterer sig, at krænker før mødet virkede nervøs, 

men samtidig med en overlegen holdning til det, han skal igennem. 

Annas spørgsmål handlede overvejende om, hvorfor han havde gjort 

det og om han kunne finde på at gøre det igen. Under mødet svarer

Hvordan står man ansigt til ansigt med den, man har sladret om eller måske fået sat i fængsel, 

og som man måske holder af eller er rædselsslagen for at møde igen eller begge dele? 

han på spørgsmålene og giver hende en undskyldning, men ikke så 

udførligt som under forberedelsen. Han svarer på en hoverende og 

afvisende facon. Han afviser derudover et af Annas spørgsmål, hvad 

der ifølge behandlerne forstyrrer processen. 

Andet møde: Andet møde blev afholdt efter to samtaler med 

Anna om det, der er sket ved første møde, og om hendes angst for 

broderen. Anna giver udtryk for at være ængstelig og bange for at 

være sammen med sin bror. Hun er ikke overbevist om, at han ikke 

kan finde på at krænke hende igen. På andet møde er der fokus på 

den ængstelse, broderen vækker i Anna, og hvordan hun havde oplevet 

hans adfærd ved foregående møde. Krænker forberedes til at 

tage ansvar for sin adfærd under første møde. 

Efter andet møde svarer Anna, at hun er glad for, at mødet blev 

holdt igen. Det havde føltes ok, at være der denne gang, og hun følte, 

at det, hun gerne ville sige, blev sagt. Hun var tilfreds med måden, 

broderen svarede på, og følte sig ikke truet eller afvist i kontakten 

denne gang. Det, Anna beskriver som det vigtigste ved dette 

møde, var: At han sagde undskyld, og at han mente det, han sagde. 

Hun fik sat ord på, hvad hans tilstedeværelse gør ved hende, og hvad 

hun ikke bryder sig om. Hun var også glad for, at de fik lavet nogle 

aftaler for fremtiden om, hvad han ville gøre, hvis hun følte sig utryg 

ved hans tilstede værelse. Hun beskrev, at hun havde fået det bedre 

efter mødet, og at det havde lettet hende for skyldfølelser og angst. 

Hun var ikke længere bange for at møde sin bror igen. Hun beskriver, 

at hun kan mærke, at hun har fået det bedre på, ved at hun ikke 

længere tænker så meget på det. 

Sammenfatning af Annas besvarelse: Ved første møde føler An na sig 

utryg og truet på grund af nonverbale signaler i kommunikationen 

med krænkeren. Hun føler ikke, at mødet har været hende til gavn, 

måske tværtimod. 

Efter andet møde, hvor der hersker en anden stemning hos krænkeren, 

får barnet et helt andet udbytte. Hun føler sig ikke truet og 

manipuleret af krænker, men føler at han oprigtigt kan stå inde for 

sin undskyldning. Efter mødet får hun det mærkbart bedre. Hun 

Byg dit eget juleværksted sammen med Shane. 

Hver dag får du nye dimsedutter og dingenoter, som 

du skal bruge til at bygge dagens figur. 

Du får også et nyt kapitel af historien 

om Mixit og alle hans venner i værkstedet. 

Kan købes på redbarnetshop.dk, Panduro Hobby, 

Nettorvet.dk og i udvalgte Coop butikker. 


kan slippe sin angst forbundet med krænkeren samt følelser af ansvarlighed 

for overgrebet. Hun føler, at der er kommet en afslutning, 

og at familien i fællesskab kan indgå præventive aftaler for fremtiden. 

Hun begynder at have overskud til at tage sig af sit udseende. 

Selv om første møde var utilfredsstillende og angstfremmende, 

vurderer hun sammenlagt efter andet møde, at hun er glad for, at 

mødet blev holdt. 

Undskyldningen det vigtigste 

Det ovenstående casestudie bekræfter vores tanker om, at en vellykket 

mediation kan give barnet en mulighed for at aflive hypoteser 

(fx ”Er far vred på mig, eller er det min skyld?”) og få en anerkendelse 

af, at det, barnet har oplevet, kan genkendes af krænkeren, 

både følelsesmæssigt og faktuelt. Det er sket i virkeligheden, det er 

ikke en fantasi eller en drøm. De vellykkede mediationer giver barnet 

en oplevelse af afslutning og muligheder for at træde ud i den 

virkelige verden, som ofte indebærer en eller anden kontakt til krænker. 

Casestudiet illustrerer imidlertid også, at der er en vis risiko forbundet 

med offer-krænker-mediationer, også selv om der er gjort 

et grundigt forberedelsesarbejde. Man kan diskutere, om man kunne 

have afbødet den negative effekt ved Annas første møde, hvis 

mødelederen havde interveneret ved tidlige tegn på dårlig stemning 

hos krænker. Hvis man havde kaldt ’time out’ i dette tilfælde, kunne 

ubehaget have været minimeret. 

Fordelen ved at mødet indgår i en terapeutisk ramme, er imidlertid 

den, at der er tid og plads til at arbejde med det ubehag, der 


Krænker skal være motiveret for at give barnet 

lindring på trods af et dårligt møde, ellers er der 

ikke grundlag for opfølgende mediationer. 

opstår ved første møde, og at dette ubehag, som også relaterer til det 

spændingsforhold, der generelt er mellem offer og krænker, kan 

konfronteres, bevidnes og arbejdes med som genstand i sig selv. 

Dette betyder imidlertid ikke, at man bare skal lade angsten få 

frit spil. De professionelle, der styrer mediationen, skal hele tiden 

være opmærksomme på, om magtbalancen forskyder sig under mødet. 

Krænker skal være motiveret for at give barnet lindring på trods 

af et dårligt møde, ellers er der ikke grundlag for opfølgende mediationer. 

Muligheden for at samle en skæv mediation op forefindes 

ikke, når man laver isolerede offer-krænker-mediationer uden opfølgning. 

Når man spørger børnene selv, hvad der var det vigtigste ved 

mødet, så svarer de begge, at det vigtigste var: at deres krænker gav 


Undskyldningens betydning er imidlertid kontroversiel. Nogle 

behandlere advokerer for, at undskyldningen ikke må have en central 

placering, idet det kan presse barnet til at acceptere eller forklejne 

det skete og hermed underminere barnets egen oplevelse – eller i 

værste fald legitimere nye overgreb (McNevin, 2010; Cossin, 2008). 

Alligevel står undskyldningen som det vigtigste for begge børn. 

Set i lyset af, at undskyldninger er det redskab, som børn generelt 

opdrages til at løse konflikter og misforståelser med i dagligdagen, 

er det måske ikke så mærkeligt, at det er det, der betyder noget 

for barnet. Hvis man skal følge barnets behov, kan man antage, at 

det er legitimt, at krænker giver en undskyldning, så længe man sikrer, 

at barnet ikke skal formulere en tilgivelse eller accept. Tilgivelsen 

eller accepten er i denne ramme barnets egen indre proces. Et trin 

på vejen til at forlige sig med det skete. 

Sophie Iuel-Brockdorff, psykolog, Sct. Stefans Rådgivningscenter 

referencer 

Andersen, L.A.; Larsen, A.C.; Mogensen, U. & Mogensen, M. (2006). Seksuelle overgreb 

mod børn og unge – En antologi om forebyggelse og behandling. København. 

AKF forlaget. Red. Jill Mehlbye og Anette Hammershøi. 

Zehr, H. (1995). Changing Lenses. Scottdale: Herald Press. 

McNevin, E. (2010). Applied Restorative Justice as a Complement to Systemic Family 

Therapy: Theory and Practice Implications for Families Experiencing Intra-Familial 

Adolescent Sibling Incest. The Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 

vol 31 2010 (1) 60-72. 

Tschudi, F., Reichelt, S.(2004). Conferencing When Therapy is Stuck. Journal of 

systemic Therapies vol 23, (1). 38-51.

STUDIE 

FORSIKRING 

2010 

Studieforsikringen omfatter: 

Få bedre råd 

Med en Studieforsikring hos RUNA 

er du sikret til lav pris 

• Indboforsikring - 50% rabat 

• Rejseforsikring Verden - 50% rabat 

• Ulykkesforsikring - 25% rabat 

Flere fordele: 

• Har du en Studieforsikring hos os, kan du få 25% 

studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring 

• Spar 8% ved at betale én gang om året 

Studieforsikringen koster mellem 341 og 451 kr. pr. kvartal (indeks 2010) alt efter, hvor i landet du bor. 

RUNA FORSIKRING A/S 

www.runa.dk - Tlf.: 3332 2200 



› REHABILITERING 

bedre rehabilitering 

efter hjerneskade 

Fremover skal psykologer og andre fagfolk træne og 

rehabilitere hjerneskaderamte efter faglige retningslinjer, 

der sikrer den bedste indsats på et evidensbaseret grundlag 


N 

år man bliver indlagt på hospital og 

fx skal have kemobehandling for 

kræft, så har læger pligt til at tilbyde 

den optimale, evidensbaserede kemobehandling, 

som er beskrevet i kliniske retningslinjer 

udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. 

På samme måde er der nu lagt op til, at

psykologer og andre fagfolk fremover skal følge nogle faglige, centralt 

fastsatte retningslinjer, når de skal træne og rehabilitere hjerneskaderamte, 

sclerosepatienter og spastikere. Ideen er at sikre den 

bedst mulige genoptræning efter de nyeste og evidensbaserede metoder. 

- Arbejdet med de nye retningslinjer går i gang i løbet af efteråret, 

fortæller afdelingslæge Bente Møller, Sundhedsstyrelsen. 

Sundhedsstyrelsen har netop fået fire mio. kroner til at udarbejde 

nye faglige retningslinjer, foreløbig for fem områder. Det 

drejer sig om træning af patienter med henholdsvis cerebral parese 

(spastisk lammelse), sclerose og apopleksi (blodprop og hjerneblødning), 

og for rehabilitering mere præcist: ”udredning, behandling 

og rehabilitering af personer med mentale følger efter hjerneskade” 

og ”udredning og behandling af børn og unge, der har en 

psykiatrisk lidelse som konsekvens af – eller inden – de fik en hjerneskade. 

- Sundhedsstyrelsen sætter sig for bordenden, men vi har ikke 

den faglige ekspertise. Derfor inviterer vi primært fagpersoner fra 

de faglige selskaber med ved bordet, siger Bente Møller. 

Brug for mere uddannelse 

En af dem, der får en invitation, er ledende neuropsykolog Hysse 

Forchhammer, Glostrup Sygehus’ neurologiske afdeling. Hun har 

spillet en central rolle i den Medicinske Teknologi Vurdering, som 

dannede grundlag for de nye forløbsprogrammer, der netop er 

kommet med en række anbefalinger til indsatsen på hjerneskadeområdet. 

Hysse Forchhammer er medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab 

for Apopleksi, som er det selskab, der tegner sig for flest patienter 

med neurologiske sygdomme, der kræver rehabilitering. 

- Vi har behov for en oprustning af uddannelsesniveauet i alle 

faggrupper, ikke kun på de specialiserede tilbud. Hjerneskaderamte 

har ofte brug for hjælp fra flere forskellige dele af den offentlige 

sektor. Derfor er det nødvendigt, at ansatte mange steder i kom- 

munerne og på hospitalsafdelinger, hvor man diagnosticerer og 

behandler mennesker med hjerneskade, får et højere niveau af 

neurofaglig viden, siger Hysse Forchhammer. 

Hun mener, at neuropsykologers viden er helt afgørende for, 

at kommuner og regioner de kommende år kan løfte arbejdsopgaven 

med at rehabilitere hjerneskaderamte. 

Fx lægger forløbsprogrammerne op til, at kommunerne skal 

ansætte hjerneskadekoordinatorer for at sikre et sammenhængende 

rehabiliteringsforløb, der let kan involvere mellem 20 og 30 forskellige 

fagfolks indsats. I det hele taget kalder den kommunale 

rehabilitering på mere neurofaglig viden i kommunerne. 

Ny uddannelse på vej 

- Der bliver en øget efterspørgsel efter neuropsykologisk viden i 

løbet af de næste 5-10 år. Der er brug for flere psykologer, der har 

viden om, hvordan man genoptræner specifikke funktioner efter 

en hjerneskade, hvordan man arbejder terapeutisk med at skabe 

en ny identitet efter en hjerneskade, og hvordan man gennemfører 

udviklingsarbejde og effektforskning inden for rehabilitering. 

For det vil typisk blive neuropsykologer, der står med de opgaver, 

siger Hysse Forchhammer. 

Dansk Psykolog Forening er i gang med at beskrive, hvordan 

en ny offentligt finansieret og anerkendt specialistuddannelse i 

neuropsykologi kan se ud. Senest har foreningen i samarbejde med 

Danske Regioner fået etableret en specialistpsykologuddannelse 

for psykologer ansat i psykiatrien, og den vil på nogle områder 

danne model for den nye neuropsykologiske specialpsykologuddannelse. 

Hysse Forchhammer mener, at Dansk Psykolog Forening, i lyset 

af den politiske udvikling på rehabiliteringsområdet, bør sikre, 

at rehabiliteringselementer vægtes højt i det kommende udspil til 

en specialpsykologuddannelse i neuropsykologi. 

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP 

ONLINE RÅDGIVNING – COACHING – TERAPI 

Aftenmøde i København: 18. november 2011 kl. 18.30-21 • Yderligere på www.dpsp.dk/Program 

Else Marie Andersen, journalist 


› FAMILIEFORM 

I centrum af 

kludetae 

børn af skilsmisseforældre havner oftere end før i deleordninger. Det er i overensstemmelse 

med det moderne syn på forældrerollen, men ofte et vanskeligt farvand at navigere i for barnet. 


T 

idligere var det sådan, at moderen fik langt den overvejende 

del af samværet med børnene i forbindelse med en skilsmisse 

og næsten altid den fulde forældremyndighed. I dag 

er det anderledes. Som en konsekvens af mange års udvikling, samt 

en ny lovgivning – Lov om forældreansvar og samvær – har langt 

de fleste forældre efter en skilsmisse nu fælles forældremyndighed, 

ligesom fordelingen af samvær er blevet mere lige. 

En netop offentliggjort undersøgelse fra SFI, ”Børn i deleordninger. 

En kvalitativ undersøgelse”, viser således, at godt 17 procent 

af samtlige skilsmissebørn nu lever i en såkaldt ’deleordning’, 

hvor de bor lige meget, men på skift, hos de to forældre. I en tilsvarende 

undersøgelse 2004 var tallet omkring 4 procent. Altså er 

der sket lidt mere end en firedobling på blot syv år. Udtrykt på en 

anden måde: Hvert sjette skilsmissebarn lever i en såkaldt 7/7-deleordning. 

Dette er en markering af, at opfattelsen af børns trivsel og velfærd 

har gennemgået en radikal ændring. Det hedder ikke længere, 

at børn har behov for ét stabilt hjem, én primær omsorgsgiver 

med en mere eller mindre sekundær, men dog i bedste fald 

stabiliserende indflydelse fra den anden – og sekundære forælders 

familie. I stedet er synspunktet nu, at børn har 

behov for begge de biologiske forældre. 

Det kan der være megen sund logik i: 

Far er mere på banen, og jo mere samvær 

med begge forældre, des bedre vil tilknytningen 

til begge forældre vel blive? 

Det interessante ved denne relativt nye 

opfattelse af børns trivsel og velfærd er, at 

barnets behov nu så ganske åbenbart i mindre 

grad er defineret som behov for daglig 

stabil omsorg med én fast bopæl. I stedet er 

mODELFOTO: COLOuRbOx

ppet 

fokus lagt på det, de ikke har, eller får ved tidligere tiders form for 

samværsfordeling: En ægte og tæt relation til begge de biologiske 

forældre etableret gennem mere og mere samvær til det, man tidligere 

kunne kalde samværsforælderen, typisk faderen. 

Antagelsen er, at den smerte, som skilsmissen kan påføre børn, 

lindres ved at etablere en særlig form for forældreskab: det delte. 

Forældrene skal prioritere børnenes trivsel ved sammen at deltage 

i den daglige omsorg og opdragelse, samt uselvisk etablere et tæt 

samarbejde om omsorgen for og opdragelsen af børnene. Skilsmisse 

er dermed blevet omdefineret som et, om end smertefuldt, stadium 

i kernefamiliens nu udvidede forløb: ’To-kernefamilien’ 

Ønsket om ’at høre til’ 

Den tilstand, vi nu befinder os i med hensyn til samvær og forældremyndighed, 

har som konsekvens, at børn skal kunne navigere 

i de vidt forskellige processer, der hersker i to forskellige familiesystemer. 

Børn, der vokser op i en ikke-skilt familie, befinder sig almindeligvis 

i et relativt sammenhængende og entydigt sæt af normer: 

Hvad man må og ikke må, hvordan man samtaler, om man skal 

hjælpe til eller ej, og hvilke oplevelser man i øvrigt har. Alt sammen 

noget, som er med til at skabe forudsigelighed og tryghed for 

barnet og som dermed har afgørende indflydelse på barnets adfærd 

og udvikling. Dette intakte normsystem bliver som minimum 

svækket, nogle gange forsvinder det helt, når familien bryder sammen. 

Nu har forældrene ikke på samme måde, som da familien 

var sammen, mulighed for umiddelbart at afstemme normerne 

omkring børnene. 

Ud over princippet om en tæt tilknytning til begge forældre er 

der også et andet princip, man bliver nødt til at tage mere alvorligt 

end hidtil – nemlig princippet om barnets ønske om at høre 

til, føle, at hér er mit hjem. Og dilemmaet er jo klart, for de to principper 

er i klar strid med hinanden: 9/5 eller 7/7 er her lige meget, 

for det betyder, at børnene skal pendle mellem to miljøer. 

Konsekvensen af disse synspunkter er ikke, at en 7/7-ordning 

ikke kan være en god løsning, for det viser den omtalte undersøgelse, 

at den kan. Men undersøgelsen fortæller også, at langt fra 

alle forældre er villige til på længere sigt at forpligte sig på de bindinger, 

som en sådan ordning indebærer. Forældrene aftaler selv 

i langt de fleste tilfælde, ofte i den vildfarelse, at det vil være det 

mest retfærdige for alle parter. Men de overser, at det er det gode 

samarbejde og de praktiske forhold, der skal bære værket. En ’jeg 

er færdig med dig og det liv. vi havde sammen’-holdning kan under 

ingen omstændigheder forenes med en 7/7-ordning. 

Børn som kommer og går hos begge forældre, bliver til stadighed 

mindet om den oprindelige familie. De ønsker at have forhold 

til begge forældre og at bevare loyaliteten til begge, men ikke for 

Antagelsen er, at den smerte, som skilsmissen 

kan påføre børn, lindres ved at etablere en særlig 

form for forældreskab: det delte. 

enhver pris. En mere eller mindre åben konflikt mellem forældre, 

som har en 7/7-ordning, er en voldsom og langvarig belastning 

for børn og dybest set en pseudoløsning for forældrene. 

Ingen ideel løsning 

Den norske psykolog Kirsti Haaland Ramfjord omtaler i sin undersøgelse 

”Familien etter skilsmissen – erfaringer med delt omsorgsordning” 

(2002) nogle centrale forudsætninger for en fuld 

deleordning: 

a) Kort afstand mellem forældrenes boliger, så barnet kan 

bevare sit øvrige netværk: skole, børnehave, kammerater mv., 

uanset hos hvilken af forældrene de bor. 

b) Jævnlig og tæt kontakt mellem forældrene, så man reelt 

deles om omsorgen. 

c) Fast boform, dvs. at der skal være faste rutiner for, hvornår 

barnet er hos hver af forældrene. 


FOTO: SCANPIx 

d) Ordningen skal være fleksibel, så at den tilpasses den 

aktuelle situation herunder barnets alder. 

Selv om vi endnu ikke har sikker viden om, hvorvidt deleordninger 

på længere sigt er gunstige eller ej for børns udvikling og 

trivsel, peger erfaringer fra praksis i Statsforvaltningerne på, at i 

hvert fald ikke alle forældre, der vælger en deleordning, ønsker eller 

kan leve op til krav som de ovenstående. 

En deleordning holder kun, når det er til barnets bedste. Og 

hvad der komplicerer hele sagen: Det kan være til barnets bedste 

at være i en deleordning, når og hvis ellers forudsætningerne er til 

stede – og omvendt kan det også være barnets bedste med én fast 

bopæl hos den ene forælder og måske kun weekendsamvær med 

den anden. Ikke mindst når der er mange manifeste konflikter 

mellem forældrene. Det betyder så en mindre tilknytning til ’besøgsforælderen’, 

men der er jo ingen ideel løsning. 

I centrum af kludetæppet 

Hvordan afgør man, hvornår det ene er mere rigtigt end det andet? 

Det er i virkeligheden her, de svære valg skal træffes. Valg, der 

ligger langt ud over forældres umiddelbare ønsker om en retfærdig 

fordeling af samværet. 


den ny undersøgelse 

Se mai Heide Ottosen, Sofie Stage, Hanne Søndergaard 

Jensen: ”børn i deleordninger. En kvalitativ 

undersøgelse”, SFI 2011. undersøgelsen kan frit 

downloades fra www.sfi.dk. 

DEbAT: Giver denne artikel anledning til kommentarer? 

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > Aktuelt > Aktuelle 

temaer. 

Det er muligt at give et bud ud fra barnets alder, udvikling, robusthed 

og ikke mindst grad af tilknytning til hver af forældrene. 

Og buddene: 7/7-ordning, 2/12-ordning og alt derimellem skal 

bygge på et børneperspektiv, hvor vi som ansvarlige voksne forsøger 

at tage det ansvar, der skal være funderet i barnets situation og 

en dybtgående forståelse af det enkelte barns behov og resurser. 

Som det er nu, er der børn, der betaler en høj pris. Hver af skilsmisseforældrene 

ser måske sig selv som en ’amputeret’ eneforsørgerfamilie, 

men dog forankret i egen bolig og på vej mod et nyt liv. 

Anderledes for børnene, der med god ret kan se sig selv ’i centrum 

af et kludetæppe med deres egen sociale forankring bundet op på 

flere lokaliteter og en søskendeflok, de mere eller mindre er nært 

beslægtede med.’ (SFI 2010, ’Børn og Unge i Danmark’) 

John Aasted Halse, aut. psykolog, 

Tidl. formand for Børns Vilkår og medlem af Børnerådet

Respektbalancen 

A 

lle former for professionelt arbejde 

med mennesker bør forudsætte 

respekt. Ikke sådan at 

forstå, at man nødvendigvis skal respektere 

alle de valg, et menneske foretager, eller 

alle de handlinger, det udfører. Det er 

umuligt. Respekt for mennesker drejer sig 

snarere om at respektere dem som personer. 

Mennesker har i kraft af selve deres 

humanitet en vis værdighed og kan derfor 

ikke reduceres til ting eller til midler for 

vores interesser. De er – og bør være – 

mål i sig selv, hvilket eksempelvis 

Immanuel Kant gjorde til grundstenen i 

sin moralfilosofi. 

Det modsatte af respekt er despekt, 

hvilket kan indebære en misanerkendelse 

af folks personstatus. Despekt er altså en 

form for ringeagt, og den form for despekt, 

vi oftest er opmærksomme på i 

psykologien, er den, hvor man presser 

folk mere, end de kan bære. I arbejdet 

med mennesker er det populært sagt 

udtryk for despekt at sparke til folk, der 

ligger ned. Når man sparker folk, der er 

faldet, skaber man let afmægtighed eller 

indlært hjælpeløshed. Konkurrencestatens 

”hjælpesystemer” kommer ofte til at fungere 

på denne måde, når der kræves mere 

af mennesker i vanskeligheder, end de er i 

stand til at honorere. Den depressive arbejdsløse, 

der sendes for tidligt i aktivering, 

kunne være et eksempel. 

KluMMen (lat. columna) 

Der er imidlertid andre former for 

despekt, som vi (både som individer og 

profession) efter min mening er dårligere 

til at få øje på. Jeg tænker her ikke på, når 

der bliver sparket til folk, der i forvejen 

ligger ned, men når vi aer folk, stryger 

dem på håret, når de er faldet. Mens sparket 

risikerer at skabe hjælpeløshed, er 

risikoen ved at ae folk for meget, at de bliver 

gjort til ofre og klienter. Hvis man aer 

folk, der er faldet, så bliver de liggende – 

som en bekendt har udtrykt det – for det 

er jo så rart at blive aet. 

Hvis man altid ser mennesker som 

ofre for omstændigheder, hvad enten det 

er ydre omstændigheder i miljøet eller 

indre i hjernen, får de svært ved at tænke 

om sig selv som myndige personer, der er 

aktører i eget liv. Hvis man bygger en 

terapi- og bekymringskultur op rundt om 

menneskers liv, spejler de sig i den bekymring, 

hvilket kan svække deres handlekraft 

og tro på fremtiden. 

Den hjælpende hånd 

Det gælder om at finde respektbalancen 

mellem disse to former for despekt. Det 

gælder om at balancere mellem den hårde 

despekt (at sparke folk) og den bløde 

despekt (at ae folk), og det gælder frem 

for alt om at erkende, at begge ubalancer 

er former for despekt. Psykologien er 

både i teori og praksis disponeret for at 

› KLUMME 

falde i den bløde despekts grøft, fordi vi er 

så gode til at se mennesker som ofre for 

deres omstændigheder. 

Billedligt talt gælder det hverken om 

at sparke eller ae folk, men om at tilbyde 

dem en hjælpende hånd. Den hjælpende 

hånd udtrykker et ønske om at hjælpe, 

men kræver samtidig, at modtageren af 

hånden gør sit til at rejse sig. Det gælder 

om at tro på menneskers muligheder, for 

at de kan spejle sig i den tro og lade den få 

betydning i deres liv. Men tror vi for meget, 

giver vi dem et ansvar, de ikke kan 

magte (hvad enten det er voksne eller 

børn, der gives ”ansvar for egen læring”). 

Og tror vi for lidt, gør vi dem mindre, end 

de kunne blive. 

Ingen diagnosesystemer, ingen manualer 

og ingen skræddersyede hjælpeprogrammer 

kan give os respektbalancen. 

Det er kun dygtige professionelle med 

tilstrækkeligt menneskekundskab, der kan 

det, og som kan vurdere, hvor megen tro 

det er befordrende at have på netop dette 

menneskes muligheder i denne situation. 

Derfor kan vi aldrig komme uden om 

menneskelig erfaring og dømmekraft som 

det centrale i arbejdet med andre mennesker. 

Svend Brinkmann, cand.psych. 

professor ved Institut for Kommunikation, 

Aalborg Universitet 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› ANMELDELSE 

Recepten på lykke 

Enhver er sin egen lykkes smed eller må i hvert fald finde sin egen vej til lykken. På næsten 

400 sider er der anvisninger nok at hente i lægen og sexologen Jesper bay-Hansens recept. 

J 

eg har været på en indre rejse igennem Jesper Bay-Hansens 

nye lykkebog på hele 364 sider. Og det har på alle måder 

været en spændende rejse. 

”Recepten på lykke” bygger bro mellem psykologi, den brede 

medicin, sexologi, kognitiv terapi og coaching – dette er både 

nyt og originalt, og det gøres en levende måde, så man på én og 

samme tid bliver både beriget og gladere. 

Bogens titel refererer til, at man som læser skal finde sin 

egen personlige recept på lykke. Der er ikke kun én opskrift på 

lykke, og dette budskab kommer tydeligt frem. Bogen er gennemsyret 

af et rummende, holistisk menneskesyn, som vækker 

alt fra sund forundring, tro, håb og glædesfølelser hos læseren 

– det gjorde den i hvert fald for mit vedkommende. 

Den positive psykologi er en rød tråd i bogen, som udmærker 

sig ved at kunne læses af både sundhedspersoner, klienter 

og … ja faktisk alle. 

Bogens opbygning 

I bogens første del bliver læseren introduceret til lykkebegrebet, 

lykkemodeller og aspekter ved danskernes lykke. Den nyeste 

viden om lykkefølelsens betydning for vores helbred og kognitive 

funktioner beskrives også, og der er et glimrende kapitel om 

hjernens plasticitet. 

I bogens anden del gennemgås tolv lykkeaktiviteter som 

konkrete bud på, hvordan glæden og lykken kan øges, også mere 

varigt. Det store spørgsmål er dog stadig, om lykken kan øges 

permanent, for dette er vanskeligt at dokumentere for alle tolv 

lykkeaktiviteter. 

Som læser kan man læse om lykkeaktiviteterne i den rækkefølge, 

man har lyst til, så der er faktisk lidt opslagsbog eller inspirationskatalog 

over specielt bogens anden del. Lykkeaktiviteterne 

er beskrevet ud fra videnskabelige artikler og publikationer, men 

omsat til et læsevenligt sprog. 


Bogens tredje del beskriver tendenser i tiden, vi lever i. Fokus 

er her på mulige psykologiske mekanismer, der kan stresse 

og angribe vores lykke. Det er forfatterens bud på oplagte og måske 

lidt kontroversielle tendenser, der kan øge stressniveauet i 

samfundet som helhed og være en del af forklaringen på, hvorfor 

vi i dag ser så mange danskere med stress, depression og 

manglende seksuallyst. 

Har taget budskaberne til sig 

Efter at have læst bogen har jeg som psykolog og sexolog i særlig 

grad fået øjnene op for sundhedsværdien i at beskæftige sig med 

lykke. Det har på mange måder været en øjenåbner for mig. 

Jeg er også blevet inspireret til at tænke i lykkeaktiviteter og 

videregive konkrete øvelser til mine klienter med stress, depression 

eller manglende lyst eller til mennesker i krise eller mennesker, 

der ufrivilligt står uden arbejde. Det er de redskaber, som 

vores klienter hele tiden efterlyser. Bogen er derfor i særlig grad 

velegnet som biblioterapi for mennesker, der konsulterer en 

psykolog, en sexolog eller hvilken som helst anden terapeut. 

Faktisk er jeg sikker på, at ”Recepten på lykke” vil give alle mennesker 

et eller andet. 

Det undrede mig derfor på ingen måde, da jeg hørte, at første 

oplag af bogen blev udsolgt fra forlaget på få dage. Det er vel 

en anmeldelse i sig selv, for bogen henvender sig både til fagpersoner 

og mennesker med interesse for glæden i livet, herunder 

ikke mindst vores klienter. 

Derudover består originaliteten ved bogen i, at den i stor stil 

er baseret på videnskabelige publikationer, som der refereres til 

bagest i bogen, at den fokuserer på danskernes lykke, og at den 

kommer med konkrete bud på redskaber, der har potentialet til 

at vække glædesfølelser. 

I modsætning til mange udenlandske lykkebøger lægges der 

heller ikke skjul på, at intimitet og sex også er lykkeaktiviteter –

for de fleste. Endelig er forfatteren ikke bleg over for at udlevere 

sig selv i forskellige sammenhænge, og det gøres på en måde, der 

gør det vanskeligt ikke at grine. 

På min rejse igennem bogen blev jeg inspireret til at afprøve 

lykkeaktiviteter, og jeg reflekterede over øvelserne, der i bogen 

symboliseres med stilistiske søheste inspireret af hippocampus. 

Som læser er man skiftevis reflekterende og underholdt. Sproget, 

skrivestilen og indholdet går op i en højere enhed, så man formår 

at tage på en indre rejse på flere hundrede sider, uden at 

BOgdaTa 

Jesper bay-Hansen: ”Recepten på lykke”. 

FADL’s Forlag, 2011. 375 sider. 250 kr. 

man tænker over det. Jeg har taget mange af de nye budskaber 

om lykke til mig og vil bruge og videregive dem i min terapi. 

Det er en af de bøger, man nemt kan slå op i og springe i, og 

det er ikke mindst en af de få bøger, jeg er sikker på, jeg vil læse 

igen. For ”Recepten på lykke” har i sjælden grad beriget, inspireret 

og underholdt mig. Det eneste spørgsmål, jeg sidder tilbage 

med efter at have læst bogen er: Hvad med fortsættelsen? For 

den indre rejse slutter jo i virkeligheden aldrig … 

Rikke Juul 


› NYE BØGER 

Beth Grothe Nielsen 

› Sagt og usagt. Om brug af børn til voksensex. 

Børn bliver brugt til voksensex både i og uden for familien. 

Nogle ofre fortæller i erindringsform om deres 

oplevelser, andre får hjælp til at genopvække (falske?) 

minder. Forældre klæder børn ud som sexede skønhedsdronninger, 

og fra litteraturen er Lolita vandret 

videre som generel betegnelse for den begærede lillepige. 

Bogen forsøger kulturhistorisk og så neutralt 

som muligt at beskrive feltet incest og pædofili. 

Gyldendal, 2011, 371 sider, 349 kr. 

Torben Heinskou. Steen Visholm (red.): 

› Psykodynamisk organisationspsykologi. 

Tilgange til at forstå og udvikle organisatoriske relationer 

mellem de mennesker, som udgør og skaber organisationen. 

Bogen er inddelt i fem temaer: Grupper 

og organisationer; Ledelse; Konsulentperspektivet; 

Arbejdskonferencer; Refleksioner. Bogen er skrevet 

til personer, som arbejder med ledelse, grupper og 

dynamiske processer i virksomheder. Flere af bogens 

bidragydere er psykologer. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 428 sider, 445 kr. 

Karen Marie Dalgaard. Michael Hviid Jacobsen (red.): 

› Humanistisk palliation. 

En introduktion til den del af det palliative felt, der 

er optaget af at forstå de sociale, kulturelle, socialpsykologiske, 

psykologiske og mere åndelige aspekter af 

omsorg for og pleje af syge og døende i vores samfund. 

Bogen præsenterer bredt anlagt det humanistisk palliative 

felt samt en række kapitler, der indfanger særlige 

tematikker/perspektiver i relation til dette felt. Samtidig 

er det ikke bogens hensigt at introducere til de kliniske 

eller medicinske aspekter af det palliative virke. 

Hans Reitzels Forlag, 2011, 445 sider, 348 kr. 

nye Bøger 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Helle Thilo: 

› Vinke, vinke med min pik. 

Bogen handler om mandens seksualitet: potens, 

rejsning og glæderne og udfordringerne forbundet 

hermed. Desuden undersøger bogen, hvordan man 

får mere potens. For at nå frem til det undersøges potensen 

fra forskellige synsvinkler: interviews med en 

mand med meget potens – og en med knap så meget 

potens, Viagraens historie og meget mere. 

FADL’s Forlag, 2011, 240 sider, 200 kr. 

Anna Bridgwater. Monica C. Madsen: 

› De overlevende. 

Om bjergbestigeren, der overlevede lavinen på bjerget, 

tv-værten, der blev lam efter et helikopterstyrt, 

flygtningen, der overlevede krigen i det tidligere 

Jugoslavien, soldaten i ilden i Irak, et tsunamioffer, 

der blev skyllet 3 km ind i landet … To journalister 

har sat sig for at undersøge den overlevendes psyke og 

videre liv. De kobler de personlige beretninger sammen 

med refleksioner over liv og død samt religion, 

psyke og stress. 

FADL’s Forlag, 2011, 234 sider. 250 kr. 

Ole Michael Spaten: 

› Coachingforskning – på evidensbaseret grundlag. 

Hvad har coaching egentlig af nytteværdi, og holder 

de mange lovprisende bøger og artikler, hvad de lover? 

Publikationen præsenterer de seneste tyve års 

forskning, som på sin side frembringer tiltrængt viden 

om virkningen af coaching-psyko logiske interventioner 

inden for fx ledercoaching, livscoaching, og sundhedscoaching 

og i forhold til forskellige grupper som 

ældre, studerende, ledere, sundhedspersonale og 

mange flere. 

Aalborg Universitetsforlag, 2011, 80 sider, 149 kr.

Debatten om ydernumre 

Y 

dernummerdebatten hviler, men 

det gør den ikke mindre relevant. 

Slet ikke for os, som er udenfor, 

med nye diagnosekriterier og flere i vente. 

Dette efterår var der ca. 400 ansøgere til 50 

ydernumre, så mange ønsker at være med i 

ordningen. Men der kan umuligt være nok 

ydernumre til alle, som ordningen er nu. 

Dansk Psykolog Forening opfordrer os 

uden ydernummer til at fokusere på klienter 

inden for de diagnoser, som ikke er 

dækket af sygesikringsordningen. Men 

hvert år kommer flere og flere diagnoser 

ind under ordningen, og vi må stå på sidelinjen 

og se klienter forsvinde. Samt se 

vores kompetencer, opbygget gennem 

mange år, gå til spilde. 

Formanden udtaler i Psykolog Nyt 

12/2011, at hans mål er at gøre op med ’at 

fastholde patienterne i kasser, der ikke 

giver mening (...) Derfor bør psykologhjælp 

være et tilbud til de mennesker, som 

har behov for det’. Vi fortolker dette, som 

at alle skal kunne få en henvisning til psykolog 

uanset diagnose. 

Her er det, vi, som står uden for Sygesikringen, 

bliver meget bekymrede, da 

dette jo skaber en situation, som er endnu 

mere konkurrenceforvridende, ja direkte 

underminerende for vores virksomheder. 

Hvordan skal vi med en sådan politik 

kunne klare os uden ydernummer i fremtiden? 

Hvis der skal gøres op med kassetænkningen, 

ville det være oplagt at gøre op 

med kasserne ’med’ og ’uden’ ydernummer 

i første omgang, inden man lægger op til at 

flere kriterier skal ind under ordningen. 

Vi mener, at foreningen må stoppe alle 

forhandlinger om nye diagnosekriterier, 

før denne kassetænkning og konkurrenceforvridende 

situation er løst for os psyko- 

loger. Det kan ikke være rigtigt, at den 

største trussel for vores praksis i fremtiden 

kommer fra vores egen fagforening, der 

bliver ved med at finde nye diagnosekriterier, 

som skal under sygesikringsordningen. 

Vi uden ydernummer ønsker, at alle 

autoriserede psykologer skal kunne få et 

ydernummer. Vi må være solidariske med 

hinanden og dele de klienter, der er. Det er 

på tide, at problemet løses på en måde, der 

fungerer for os alle. Det kan ikke være 

meningen, at så mange af os står ude i 

kulden uden opbakning fra vores egen 

fagforening. Vi ønsker os, at foreningen 

aktivt arbejder på at finde en retfærdig og 

rationel løsning. 

I Psykoterapeut Foreningen arbejder 

man aktivt på, at medlemmerne kan få 

aftale med Sygesikringen. De har allerede 

aftaler med private sundhedsforsikringer. 

Derfor er det vigtigere end nogen sinde, at 

vi står sammen og finder en løsning nu. 

Det ville jo være absurd, hvis klienter en 

dag kan få henvisning til en psykoterapeut, 

men ikke til den psykolog, som klienten 

ønsker. 

Vi vil afslutte med at opridse nogle af 

de problemer, vi ser i ordningen, som den 

er nu: 

1. Praksiskandidatordningen. Føl uden 

autorisation varetager klienter uden eller 

næsten uden erfaring og med kun en times 

supervision om ugen. Ydernummerpsykologerne 

tjener ekstra på dette. Samtidig 

mener ydernummerpsykologerne, at 

ordningen ikke skal gælde for alle, fordi vi 

andre mangler kvalifikationer. Det er selvmodsigende. 

2. Intet frit psykologvalg for klienterne. 

Klienter tvinges af økonomiske årsager til 

at skifte psykolog eller må undlade at bru- 

› DEBAT 

ge deres henvisning, fordi de ønsker at gå 

hos den psykolog, de er tryg ved. 

3. Lægerne giver stadig henvisning 

uden for henvisningskriterierne/-kategorierne. 

4. Lange ventetider, især i København. 

Utilfredsstillende, da disse klienter har 

akut behov for kvalificeret hjælp. 

5. Klienterne er forvirrede, og vi uden 

ydernummer bruger tid på at afvise og 

forklare ordningen til klienter. 

6. Psykologer i yderområderne må 

dumpe deres priser for at matche egenbetalingen. 

7. Privatpraktiserende psykologer deles 

op i to grupper med meget forskellige vilkår, 

hvilket splitter os som forening. 

8. Langt de fleste ydernummerpsykologer 

baserer hele deres praksis på sygesikringsordningen, 

selv om ordningen oprindelig 

kun skulle være 25 % af psykologens 

praksis. 

9. Mange forsikringsselskaber og kommuner 

kræver nu, at psykologen har ydernummer. 

Herved indskrænkes klientbasen 

yderligere for psykologer uden ydernummer. 

10. Visse ydernummerpsykologer 

sætter deres ydernummer i bero og sidder 

dermed på ydernumre, der ellers kunne 

bruges aktivt af andre til gavn for klienter 

med henvisning og behov for psykologhjælp. 

Vi håber på en konstruktiv og relevant 

debat og en snarlig løsning på vores fælles 

problem. 

Karin von Daler, Ritte Havn, Matilde 

Matthison-Hansen, Pernille Ianev 


› DEBAT 

Kommentar 

P 

roblemstillingen er ikke ny, og jeg 

anerkender dilemmaet. Det er jo 

helt reelt, at psykologer med ydernummer 

og psykologer uden ydernummer 

langt hen ad vejen henvender sig til 

de samme klientgrupper og derfor i nogen 

udstrækning kan opleve sig som 

konkurrenter. 

Men bestemt kun i nogen udstrækning. 

Det liberale område er det hurtigst 

voksende felt overhovedet, og væksten 

har om noget fortalt historien om psykologfagets 

succes. At vi har en Sygesikrings-ordning, 

er desuden et offentligt 

stempel på vores placering i sundhedsvæ- 

Holder ikke i byretten 

I 

forhold til den verserende sag om, at 

retssystemet vil tvinge en psykolog 

til at udtale sig ud fra viden erhvervet 

under terapeutiske samtaler – om 

afsløringer vedr. mishandling af krigsfanger, 

trænger jeg til at blive frisket op om 

vores etiske kodeks. 

Jeg arbejdede i et toårigt projekt for 

Selvstyret på Grønland med at oprette 

lokale kriseberedskabsordninger og tord- 


senet, en anerkendelse, der ikke er kommet 

gratis. Succesen deler de to grupper 

ligeligt, ligesom de i øvrigt langt hen ad 

vejen deler vilkår. Den forrige omkostningsundersøgelse 

dementerede da også, 

at den ene gruppe skulle være forgyldt og 

den anden nødlidende. Faktisk tjente psykologer 

uden ydernummer mest. 

Det liberale område er netop liberalt, 

det må man gøre sig klart. Foreningen 

styrer ikke tilvæksten til den selvstændige 

praksis, det gør kun psykologerne selv 

med deres lyst til at vove sig ud i feltet. 

Her er der ikke et på forhånd defineret 

kundeunderlag, men en kombination af 

muligheder og risici. To årtiers erfaringer 

nede i den forbindelse løs om, at indberetningspligt 

altid går forud for tavshedspligt, 

når man kommer i besiddelse af viden om, 

at der fx foregår incest/pædo file krænkelser. 

Er dette ikke korrekt praksis? 

Deroppe blev tavshedspligten tit brugt 

som begrundelse for ikke at fortælle, hvad 

man vidste, og med kolossale konsekvenser 

i form af vedvarende krænkelser af helt 

op til 45 børn og unge. Jævnfør Tønder- 

– også med de seneste udvidelser af henvisningskategorierne 

– har bevist et imponerende 

vækstpotentiale, som er kommet 

begge grupper til gode. 

At afskaffe ydernummerordningen 

eller stille den i bero ville være desperation. 

I praksis er det en umulighed, og 

politisk ville det være at sende signalet 

om en faggruppe på retræte. Det er vi 

som bekendt ikke. Hvad vi vil, er at reformere 

ordningen. Netop det var tanken 

med min udtalelse i Psykolog Nyt. 

Roal Ulrichsen 

sagen og den nuværende Esbjerg-sag. Når 

vi sælger vores arbejdskraft til militæret og 

i den forbindelse får viden om forhold, der 

groft overtræder menneskerettighederne 

– såsom systematisk totur – har vi så ikke 

pligt til at indberette det? 

Det der sludder om, at vi kun får narrative 

sandheder, holder jo ikke i Byretten. 

Hvor gik strukturarbejdet hen? 

D 

er har i årtier været mange og 

vanskelige drøftelser om strukturen 

i Dansk Psykolog 

Forening, især om den øverste myndig- 

hed, der som bekendt nu er en generalforsamling 

(GF). Ved generalforsamlingen 

i 2008 blev det vedtaget, at en strukturarbejdsgruppe 

udpeget af bestyrelsen 

Niels Peter Agger 

skulle arbejde op til GF2010 med et konkret 

oplæg til videre proces. 

På GF2010 var strukturen et selvstændigt 

diskussionspunkt på dagsorde-

nen med et grundigt bilagsmateriale. 

Efter grundige og konstruktive drøftelser 

blev den foreslåede procesplan vedtaget. 

Den indebar dels en vejledende urafstemning 

om konkrete forslag til vedtægtsændringer 

i den nuværende generalforsamlingsmodel 

og formulering af tre forskellige 

repræsentantskabsmodeller. Den 

indebar ligeledes, at der efter den vejledende 

urafstemning skulle finpudses 

grundigt, så at mindst to fuldstændige og 

gennemarbejdede vedtægtssæt kunne 

fremlægges på GF2012 til beslutning med 

efterfølgende bindende urafstemning. 

Det gav håb om endelig at få en tiltrængt 

revision – være sig generalforsamling 

eller repræsentantskab. 

I slutningen af januar 2011 gav to 

forhold – vanskeligheder med at finde 

mødedatoer, og uenigheder om arbejdsformen 

– anledning til at sætte arbejdet i 

bero midlertidigt. Den 15. marts 2011 gik 

Rie Rasmussen af som formand for arbejdsgruppen. 

Den blev opløst, og arbejdet 

de facto sat i stå. 

Vi har siden da ledt forgæves i bestyrelses- 

og forretningsudvalgsreferater 

efter en plan for det videre arbejde med 

dels den vejledende urafstemning, dels de 

konkrete gennemarbejdede vedtægtsforslag. 

Heller ikke i bestyrelsens strukturartikel 

i Psykolog Nyt 14/2011 blev dette 

berørt. 

Den vejledende urafstemning skulle 

være afholdt senest i september. Vi er 

forundrede over, at det i referaternes ikke 

kan ses, at bestyrelsen har drøftet betydningen 

af at tilsidesætte en klar generalforsamlingsbeslutning. 

Man har tilsyneladende 

blot gjort det, uden at give information 

til medlemmerne om en så væsentlig 

beslutning og orientere om, hvilke 

overvejelser bestyrelsen havde om retten 

til at tilsidesætte den øverste myndigheds 

klare opgaveformulering. 

Problemet er ikke, at arbejdsgruppen 

blev nedlagt. Problemet er udelukkende, 

at generalforsamlingens opgave til bestyrelsen 

ikke blev videreført uden forsinkelse, 

gennem andre kræfter. 

Ingen af os – som har været medlem i 

henholdsvis 39 og 38 år med flere væsentlige 

tillidshverv – har nogen sinde 

tidligere oplevet en så klokkeklar tilsidesættelse 

af en beslutning i den øverste 

myndighed i vores forening. Og vi undres 

over, hvad der dog sker i denne tid i vores 

forening. 

Lene Sahlholdt & Elsa Schmidt, 

medlemmer af den nedlagte 

strukturarbejdsgruppe 

Kommentar: 

L 

ene Sahlholt og Elsa Schmidt 

udtrykker undren over, at det ikke 

fremgår af bestyrelsesreferaterne, 

hvilke overvejelser bestyrelsen har gjort 

sig forud for sin beslutning om at fravige 

den procesplan for strukturarbejdet, som 

GF2010 vedtog. De efterlyser desuden en 

orientering om bestyrelsens plan for det 

videre arbejde med generalforsamlingsog 

repræsentantskabsmodeller og vedtægtsrevision, 

som efter den oprindelige 

plan skulle være fremlagt som beslutningsforslag 

på GF2012. 

Svaret er, at der med strukturarbejdsgruppens 

ophør opstod en ny situation, 

som på ingen måde var mulig at forudse, 

da procesplanen blev vedtaget på 

GF2012. Bestyrelsens opgave er i denne 

nye situation at varetage strukturarbejdet 

med respekt for generalforsamlingens 

beslutninger, men også med ansvar for at 

løfte opgaven på en realistisk måde. 

Arbejdet i strukturarbejdsgruppen 

gik i stå netop på et tidspunkt, hvor bestyrelsen 

stod over for at skulle afklare 

deBaTIndlÆg 

› DEBAT 

nogle overordnede og principielle spørgsmål 

af betydning for strukturarbejdet. 

Disse drøftelser var efter bestyrelsens 

vurdering en forudsætning for, at kunne 

arbejde videre med konkrete model- og 

vedtægtsforslag. 

Der er ikke tale om, at bestyrelsen har 

”tilsidesat en generalforsamlingsbeslutning”, 

men om at en radikalt ændret situation 

gav strukturarbejdet helt ændrede 

vilkår. Og det har bestyrelsen været nødt 

til at forholde sig sagligt og ansvarligt til. 

Det er i øvrigt bestyrelsens opfattelse, 

at det fremgår klart både af bestyrelsesreferaterne 

og af artiklen i Psykolog Nyt 

14/2011, at bestyrelsen har besluttet at 

ændre i den oprindelige procesplan og 

dermed også i selve opgaven, da strukturgruppen 

nu er nedlagt. Af respekt for 

medlemmernes beslutning og i erkendelse 

af, at den formulerede opgave ikke er 

mulig at gennemføre. 

Det fremgår således af referatet fra 

bestyrelsesmødet 8. april 2011 (Psykolog 

Nyt 13/2011), at bestyrelsen vurderede, at 

det var nødvendigt at tage nogle mere 

overordnede drøftelser om strukturopgaven, 

før der kunne tages stilling til, om 

arbejdet med at revidere vedtægterne 

skulle fortsætte, og hvad bestyrelsen i det 

hele taget skulle fremlægge på GF2012. 

Af referatet fra bestyrelsesmødet 4. 

maj 2011 (Psykolog Nyt 13/2011) fremgår 

– må højst fylde en a4-side 

med enkelt linjeafstand. Indlæg, 

der forholder sig til navngivne 

personer eller grupper, vil blive 

forelagt den/de pågældende til 

eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid 

optages i det førstkommende 

nummer. 


› DEBAT 

det, at bestyrelsen traf beslutning om 

at tage nogle principielle diskussioner 

om Dansk Psykolog Forenings visioner 

og fremtidige fokusområder frem 

for at gå direkte videre med gennemskrivning 

af vedtægter eller konkrete 

forslag til struktur. 

Og i artiklen i Psykolog Nyt 

14/2011 hedder det direkte, at: …”Det 

betyder, at den oprindelige procesplan, 

der blev vedtaget på GF2010, 

justeres noget” (…) samt ”lige nu er 

det usikkert, om der vil blive præsenteret 

forskellige færdige vedtægtsforslag 

på generalforsamlingen i 2012, 

sådan som det ellers blev besluttet i 

2010.” Endelig beskriver artiklen de 

næste skridt i bestyrelsens plan for 

strukturarbejdet, nemlig at der vil 

blive lagt op til en mere bred medlemsdebat 

om foreningens fremtidige 

opgaver, arbejdsformer og identitet i 

et fremtidsperspektiv, samt om hvilke 

strukturelle forhold der er brug for, 

for at foreningen kan løfte opgaven 

bedst muligt i fremtiden. 

Det er bestyrelsens vurdering, at 

dette er den mest reelle måde at føre 

strukturarbejdet videre på i lyset af 

den ændrede situation. 

Summa summarum betyder denne 

kursomlægning af strukturarbejdet, 

at den procesplan, som GF2010 

vedtog, ikke kan holdes. Da der af 

ovennævnte grunde ikke foreligger 

gennemskrevne vedtægtssæt, er der 

heller ikke noget materiale at sende til 

urafstemning i efteråret 2011. 


Bestyrelsen 

› MØDER & MEDDELELSER 

KredSe 

Kreds Ringkøbing 

› Generalforsamling 2011 og oplægsaften 

Hermed inviteres medlemmer af Kreds 

Ringkøbing til kombineret generalforsamling 

og oplægssaften onsdag 23. november 

2011 kl. 17.00-20.30 på Bo- og 

aktivitetscentret Bytoften 73, Herning. 

Program: Kl. 17.00 deltager Roal 

Ulrichsen, formand i Dansk Psykolog 

Forening. Kl. 18.30 er kredsen vært ved et 

lettere traktement. Kl. 19.00 afholdes 

generalforsamling. Kl. ca. 19.30 afsluttes 

aftenen med oplæg ved psykolog Lisbeth 

Sander om hendes arbejde på Bo- og 

aktivitetscentret. 

Tilmelding og forslag til punkter til 

dagsordenen bedes være os i hænde senest 

14. november 2011 på mail: grete. 

jorgensen@rksk.dk. Giv venligst kun svar 

ved tilmeldelse til arrangementet. 

Regina Vajhøj Smedegaard 

Kreds Sønderjylland 

› Temadag og generalforsamling 

Tirsdag 13. december 2011 holder kredsen 

temadag og generalforsamling på 

Christies’ Sdr. Hostrup Kro, Sønder Hostrup 

Østergade 21, Aabenraa. 

Program for temadagen: Kl. 13-15: 

Overlæge fra Børne- og ungdomspsykiatrisk 

Ambulatorium Thorsten Schumann 

taler om meningen, strukturen, strategi + 

taktik samt fælder og fremtidsudsigter 

ved diagnoser og diagnosesystemer. Kl. 

15-17: Formand for Dansk Psykolog Forening, 

Roal Ulrichsen, orienterer om 

politiske temaer: 1) Hvor er foreningen 

på vej hen? 2) Dansk Psykolog Forening 

frem mod generalforsamlingen. Kl. ca. 

17: Kredsens generalforsamling. Der 

henvises til indkaldelse i Psykolog Nyt 16, 

2011. Kl. ca. 18: Middag for deltagere fra 

generalforsamlingen. 

Arrangementet er gratis, men tilmelding 

kræves. Tilmelding skal ske senest 

den 25. november 2011 pr. mail til poul_ 

hougaard@hotmail.com. 

Poul Hougaard 

SelSKaber 

Fagligt Netværk for Konsultativ Metode 

i PPR 

› Generalforsamling 

Der indkaldes til generalforsamling 10. 

januar 2012 kl. 16.30 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, København 

Ø. 

Ifølge netværkets vedtægter skal indkaldelse 

være udsendt senest 8 uger før 

dato for generalforsamling. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Forslag til generalforsamlingen 

bedes indsendt til et medlem 

af styrelsen senest 14 dage inden generalforsamlingen. 

Styrelsens medlemmer er: Ingrid 

Busck, ingrid.busck@post.bolignet.dk. 

Anne Berry, Anne.Berry@albertslund.dk. 

Pernille Dorph, pernille@dorph.dk. Tine 

Schaarup, tsc@redcross.dk. 

Ingrid Busck 

Dansk Psykoterapeutisk Selskab for 

Psykologer, DPSP 

› Online rådgivning – coaching – terapi 

Aftenmøde 18. november 2011 i Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø kl. 18.30-21. 

I forlængelse af DPSP’s debatmøde 14. 

september 2011 inviterer vi til et gratis 

aftenmøde for vore medlemmer, hvor vi 

vil samle ideer til et heldagsseminar 20. 

februar 2012 om dette meget aktuelle 

emne. Ved aftenmødet serveres vand, 

kaffe/te og kage. 

Foreløbig dagsorden: 18.30: Velkomst, 

v/Werner Regli. Præsentation af deltagernes 

indsendte forslag til heldagsseminaret. 

Kommentarer til forslagene og opsummering 

(+ kaffe/te og kage). Etablering 

af en mindre arbejdsgruppe til planlægning 

af seminaret. Afslutning kl. 21. 

Interesserede vil kunne finde ligesindede 

i selskabet samt være med i udvikling 

af psykologers anvendelse af internettet 

i Danmark. Ønsker du medlemskab 

i DPSP så kontakt Lotte Dehli på 

www.dpsp.dk 

DPSP har på basis af debatmødet

etableret et netværk, du som DPSP-medlem 

kan blive en del af (kontakt regli@ 

mail.tele.dk). 

Tilmelding: dpsp.dk/kurser eller regli@mail.tele.dk. 

Werner Regli 

I øvrIgt 

Amnestygruppen om Børn 

› Børneombudsmand i Danmark? 

Skal vi have en børneombudsmand i 

Danmark? Sådan spørges der i indbydelsen 

til en paneldebat torsdag 24. november 

2011 kl. 18.30-21.30 i Vartov, Store 

Sal, Farvergade 27, København K. I panelet 

sidder Lisbeth Zornig Andersen, formand 

for Børnerådet; Özlem Sara Cekic, 

MF for Socialistisk Folkeparti, formand 

for Socialudvalget. Marianne Hagen, 

Sektionsleder Norgesprogrammet, Redd 

Barna, Norge; Claus Juul, Amnesty International, 

Dansk Afdeling. 

Fir og gratis adgang. 

Jan Christensen 

Videnscenter for Psykotraumatologi 

› Konference om traumer 

Videnscenter for Psykotraumatologi en 

konsensus-konference om identificering 

og vurdering af traumer hos små børn. 

Deltagerbeviser udstedes. 

På baggrund af de redskaber, der 

præsenteres på konferencen vil vi tre 

måneder efter afholde en workshop for 

interesserede deltagere, hvor erfaringer 

med at bruge disse redskaber samles og 

udmønter sig i anbefalinger om deres 

brug. 

Se alle oplysninger om konference på 

www.sdu.dk/psykotraume. 

Tid og sted: Den 16.-17. januar 2012 

kl. 9-17. Syddansk Universitet, Campusvej 

55, Odense, Auditorium 100. Den 16. 

januar vil der være et aftenprogram for 

interesserede. Nærmere information om 

dette vil blive tilsendt efter tilmelding. 

Deltagergebyret er 500 kr. (inkl. frokost 

begge dage). Tilmelding sker ved 

senest 6. januar 2012 at indbetale konferencegebyr 

på reg.nr. 9395, konto nr. 

0007 111 959. Angiv venligst tydeligt 

navn og e-mail. 

Sidsel Karsberg 

Forum for eksistentiel psykologi og terapi 

› Foredrag 

Onsdag 16. november 2011 kl. 19-21 

afholdes foredrag ved cand.psych. Anders 

Thingmand med emnet ”Kropslig tilstedeværelse 

i eksistentiel fænomenologi og 

mindfulnessbaseret terapi”. 

Ud fra sin artikel i Psyke og Logos vil 

Anders Thingmand foretage en undersøgende 

sammenstilling af, hvordan kropslig 

tilstedeværelse forstås i henholdsvis 

mindfulnessbaseret terapi og i eksistentiel 

fænomenologi. 

Sted: Københavns Universitet CSS, 

Øster Farimagsgade 5, lokale 1.1.18, København. 

Mindre entré for ikke-medlemmer. 

Yderligere oplysninger på www. 

eksistentielpsykologi.dk. 

Bjarne Eiholt 

Foreningen Center for Analyse 

af Børnetegninger 

› Møde i Lyngby 

Lørdag 19. november 2011 kl. 13-16 fortæller 

kunstterapeut Ina Christensen om 

sine oplevelser i arbejdet med tegninger 

på en specialskole for børn med generelle 

vanskeligheder. 

Medlemmer af CAB gratis. Gæster er 

velkomne, entré 70 kr. 

Sted: Engelsborgskolens teatersal, 

Engelsborgvej 66, Lyngby. For yderligere 

oplysning henvises til foreningens hjemmeside: 

www.boernetegninger.dk. 

Bente Hoffmann 

Sex & Samfund og Dansk Forening for Klinisk 

Sexologi 

› Hertoft-eftermiddag 

Torsdag 24. november 2011 kl. 16-18 

afholder de to foreninger møde på Psykiatrisk 

auditorium, Rigshospitalet, Henrik 

› MØDER & MEDDELELSER 

Harpestrengs Vej (opg. 61a). Fri adgang. 

Yderligere info på www.sexogsamfund og 

www.klinisksexologi.dk. 

Emnet denne dag er ” 1970’ernes 

mandebevægelse” med Laura Skardhamar. 

I oplægget placeres mandebevægelsen 

i forhold til 1960’ernes og 1970’ernes 

oprør, og der gives eksempler på, hvordan 

strategien om at ændre samfundet nedefra 

og indefra blev forsøgt realiseret i 

mandebevægelsens aktiviteter. 

Christian Graugaard 

SeNIortræf 

› Rorschach 

Seniortræf byder velkommen til 

mødet med Henning Qvist, som 

vil fortælle om Rorschach. 

Mødedato: 26. november 2011 

kl. 10.30-13.30 i Dansk Psykolog 

Forening, Stockholmsgade 27, 

København Ø. 

Af hensyn til oplysning om 

dørkode og bestilling af mad skal 

tilmelding ske til Mette Pabst, 

Dansk Psykolog Forening, tlf. 35 

26 99 55. Sidste frit for tilmelding 

er onsdag 23. november 2011. 

Nina Koeller & 

Anne Wilhelm-Hansen 


› RUBRIKANNONCER 

Organisationspsykologisk Selskab 

inviterer til specialistgodkendt kursus 

Vibe Strøier 

”mellem kastethed og frihed” 

Mandag 16. januar 2012 kl. 10-17 

i Dansk Psykolog Forening 

(Arosgaarden – Fiskergade 41, Aarhus) 

Indhold & temaer: 

Kurset er en justering af Vibe Strøier kurset ”Fearless Consulting – 

hvad er det?”, som blev afviklet i juni 2011. Kurset genopslås på 

grund af stor interesse. 

• Hvad kalder tiden på for organisationspsykologerne? Opgøret 

med den coachende psykolog og iscenesættelsen af den rådgivende, 

terapeutiske psykolog. 

• Den fænomenologiske eksistentielle psykologi: Hvorfor det? Og 

hvorfor nu? Præsentation af grund-begreberne og teorien. 

• Hvordan kan man bruge den eksistentielle psykologi? Lederrådgivning: 

mellem kastethed og frihed. Konsultationer i vor tids 

forandring: mellem håb og vemod. 

• Hvordan forene procesteknologier med den eksistentielle referenceramme? 

Litteratur: 

Der sendes artikler ud til deltagerne pr. mail to uger inden kursusdagen. 

Yderligere anbefales, at man orienterer sig i nedenstående litteratur: 

• Mitchell Dean: Governmentality. Magt og styring i det moderne 

samfund. Forlaget sociologi 2008. 

• Mick Cooper: Existential Therapies. Sage Publication 2003. 

• Ernesto Spinelli: Eksistentiel Psykoterapi i Praksis. Hans Reitzels 

Forlag 2007. 

• Nikolas Rose: Governing the Soul. Free Association Books 1989. 

Form: 

Dagen vil have hovedvægt på teori, men der vil også være 

deltagerinvolvering, så det bliver en form for interaktiv læring. 

Underviser: 

Cand.psych. Vibe Strøier, autoriseret og godkendt af Dansk Psykolog 

Forening som specialist og supervisor i psykoterapi og i 

arbejdsog organisationspsykologi. 

Deltagere: Psykologer med interesse for arbejdsog organisationspsykologi. 

Forplejning: Der bliver serveret en lettere frokost, drikkevarer og 

eftermiddagskaffe. 

Pris: Mødet koster 500 kr. (400 kr. ekskl. moms) for medlemmer af 

Organisationspsykologisk Selskab. For ikke-medlemmer kan det, 

såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening, anbefales at blive 

medlem af selskabet. Prisen for et års medlemskab (250 kr.) + 

arrangementet bliver således kun 750 kr. For deltagere, der ikke 

ønsker at være medlem af selskabet, koster mødet 1500 kr. (1200 

kr. ekskl. moms). 

Tilmelding og betaling: Sker over vores webshop, som findes på 

hjemmesiden www.osidp.dk senest mandag 9. januar 2012. Der 

er plads til et begrænset antal deltagere! 

Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på 

aktivesterne@hotmail.com. 

Specialistgodkendelse: Der ansøges hos Fagnævnet for arbejdsog 

organisationspsykologer om at få 6 timer godkendt til specialistuddannelsen. 


PSYKIATRI 

2-årig specialistuddannelse 

i klinisk sexologi (deltid) 

Undervisningen starter tirsdag 24. januar 2012. 

Ansøgningsfrist er 24. november 2011. 

Formål 

Formålet med uddannelsen er at uddanne specialister i klinisk 

sexologi. 

Regi 

Uddannelsen udgår fra Sexologisk Klinik Rigshospitalet, Psykiatrisk 

Center København. 

Uddannelsesansvarlig er lektor i klinisk sexologi ved Københavns 

Universitet, overlæge ved Sexologisk Klinik Ellids Kristensen. 

Kursusleder er psykolog ved Københavns Universitet, specialist i 

klinisk sexologi, NACS Åshild Skogerbø. 

Målgruppe 

Læger og psykologer. Andre med en længerevarende Sundhedsuddannelse 

vil undtagelsesvis kunne komme i betragtning. Der optages 

studerende årligt. Maximalt antal deltagere pr. hold vil være 16. 

Yderligere oplysninger 

Henvendelse til overlæge Ellids Kristensen 

Tlf. 35 45 76 57. Mail: ellids.kristensen@regionh.dk 

Kursus i 

Kognitiv Adfærdsterapi og 

angstbehandling (KAT) 2012 

Kurset er på 30 timer, og forventes godkendt 

af DPF til at opfylde kravene til 

”anden teoretisk retning” i forhold til 

specialistgodkendelse i psykoterapi. 

Underviser: 

Tine Falk 

Cand. psych. 

Specialist i psykoterapi 

Supervisor i psykoterapi på videreuddannelsesniveau 

Se www.kognitiv.dk 

under ”kurser for professionelle” for datoer og pris.

Autismekursus for fagfolk 

EarlyBird Certificering 

Målrettet vejledning og forældreinddragelse i indsatsen til børn med autisme 

21.-23. maj 2012 i Specialrådgivningen for Småbørn, Odense 

EARLYBIRD CERTIFICERINGEN 

Certificeringen foregår som et 3-dages uddannelsesprogram, hvor fagfolk sættes i stand til at afholde 

kurser målrettet forældre til småbørn med en diagnose indenfor autismespektret. Kurset forestås af to 

undervisere fra National Autistic Society i England. 

HVAD ER EARLYBIRD? 

EarlyBird er et målrettet ”empowerment” program, udviklet af National Autistic Society i England. 

Programmet strækker sig over tre måneder og kombinerer gruppelektioner med individuelle besøg i 

hjemmet, der skal hjælpe forældrene til at håndtere dagligdagen og arbejde med børnene. 

PRAKTISK 

Certificeringen giver licens til i tre år at udbyde EarlyBird-programmet til grupper af forældre til små 

børn med autisme. Med licensen følger en træningsmanual samt en trænings– og 

informationsvejledning til forældrene. Certificeringen skal fornys efter tre år, hvilket sker ved 

indberetning af evalueringer fra afholdte kurser til National Autistic Society. 

Certificeringen foregår på engelsk med dansk materiale. Man skal tilmelde sig i teams af mindst to 

personer. 

Pris: kr. 16.000,- 

Vil du vide mere om uddannelse til 

EMDR terapeut: 

klik ind på www.EMDRUddannelsescenter.dk eller på www.EMDR.dk 

Næste grundkursus er den 2. til 4. februar 2012. 

Assessment kursus 

Voksenmodulet på 

specialistuddannelsen 

Dato: 12-13/3 samt 7-8/6 2012 

Pris: 6.500 kr. inkl. forplejning. 

Sted: København 

Underviser: 

Christian Møller Pedersen. 

Kontakt Trine Østergård 

Tlf. 60 70 72 82 

kursusliv@gmail.com 

FOR YDERLIGERE INFORMATION OG TILMELDING KONTAKT: 

Specialrådgivningen for Småbørn på tlf: 6375 1874, eller e-mail: 

specialraadg.buf@odense.dk 

København Centrum 

—————————————————————————————— 

www.odense.dk/specialraadgivningen 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Aarhus 

Lokaler til leje - 90 kr./timen. 

www.phuset.dk 

Tlf. 2214 4180 

Kontor i Aarhus udlejes 

til psykolog 

Dejligt lyst kontor i veletableret 

klinik med central beliggenhed i 

Ryesgade udlejes snarest. 

Dorte Gram 

Tlf. 30 12 85 20 

SPECIALISTKURSER 


”Både på kortere og på 

længere sigt er det en 

gevinst at tilbyde en 

tidlig indsats til forældre, 

som har små børn 

med autisme. Forældrene 

føler sig set, mødt og 

forstået gennem Early- 

Bird-forløbet. De fortæller 

ofte, at det er første 

gang, der er fagfolk, som 

ser dem i samspil med 

deres barn i deres eget 

hjem. Denne tilgang til 

familien er anderledes, 

fordi konceptet tydeliggør, 

at forældrene anses 

som den absolut vigtigste 

ressource i forhold til 

deres barn.” 

Certificeret 

EarlyBird-konsulent 

Voksenmodulet start februar 2012: 

Lovgivning og Etik. Underviser: Psykolog Jytte Gandløse. 

Valg af interventionsformer. Underviser: Psykolog Lennart Holm. 

Personlighedsteori og personlighedsforstyrrelser: Undervisere: Overlæge 

Per Sørensen og psykolog Sebastian Simonsen. 

Assesment: Underviser: Overlæge og professor Erik Simonsen og psykolog 

Kasper Jørgensen. 

Differentialdiagnostik: Psykolog Nicole Rosenberg m.fl. 

Pris: 20.500 kr. for hele kursusrækken. 

Forskningsmodulet start marts 2012 

Undervisere: Forskningsleder, overlæge og professor Erik Simonsen 

m.fl. 

3 dages teori i foråret 2012. 

18 timers gruppesupervision og vejledning efteråret 2012. 

Derudover skal afsættes tid til udarbejdelse af undersøgelsesprojekt 

efter eget valg. 

Pris: 20.000 kr. 

Specialistmodulerne udbydes som samlede pakker, således at deltagerne 

følges ad gennem hele det valgte modul. Modulerne afvikles 

inden for et overskueligt tidsrum og til en meget fornuftig pris. 

Kurserne er forhåndsgodkendte af Dansk Psykolog Forening. 

Undervisningen foregår i vores lokaler på Vesterbrogade 15 i København. 

For yderligere information og tilmelding kontakt Vibeke Lunding- 

Gregersen på vlg@mindwork.dk eller tlf.: 20 75 16 16. 

Kurserne arrangeres af psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen & 

Henrik Tingleff, hvis psykologklinikker er fusioneret. Den nye fælles 

virksomhed åbner i løbet af efteråret under navnet 

MINDWORK – PSYKOLOGISK CENTER APS. 



Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder i København: 

At ændre din klients 

overbevisninger og løse deres 

problemer ved hjælp 

af hypnose 

Videregående kursus med Dr. Brian Roet 

Lørdag 13. april kl. 10-17 og 

søndag 14. april 2012 kl. 9-16 

i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø 

Kursusform mv. 

Målgruppe: Psykologer med nogen erfaring med hypnosearbejde. 

Formål: Kurset koncentrerer sig om, at deltagerne tilegner sig 

teknikker, de kan bruge i deres praksis. Deltagerne arbejder med 

egen indre verden med henblik på at blive bedre til at hjælpe klienterne 

til personlig ændring og udvikling. 

Kursusform: Nogen teori men en mest praktisk orienteret workshop 

med case-stories, metaforer, praktiske øvelser og teknikker 

Indhold: At fokusere på, at deltagerne får en større forståelse for, 

hvordan den enkelte skal arbejde med egen indre verden og derved 

bedre forstå klientens indre verden – at forstår hver enkelts 

tanker, intuition, følelser og indre billeder. Disse komponenter må 

være præcise, up-to-date og støttende, hvilket ikke altid er tilfældet 

– og derfor opstår der problemer. Der vil blive arbejdet med 

teknikker. 

Underviser: 

Dr. Roet. M.B.B.S. D.A., er uddannet læge, anæstesiolog og hypnoterapeut. 

Han har praktiseret hypnoterapi og psykoterapi igennem 

de sidste 30 år både i Australien og England. Han har privatpraksis 

i London − forelæser og gennemfører desuden workshops 

i England og Skandinavien. Han er forfatter til mange artikler 

og adskillige bøger om hypnoterapi, hvor han uddyber sine 

tanker og sit arbejde med hypnose både teoretisk og praktisk. Dr. 

Roet taler et letforståeligt og tydeligt engelsk og har en levende, 

humoristisk og aktiverende undervisningsstil. 

Dr. Brian Roet har skrevet: 

Understanding Hypnosis, Piatkus 2000 

Positive Actions for Health and Wellbeing, 1987, Piatkus 2001 

Personal Therapy, Piatkus 2003 

Feelings. Exploring your Inner Emotions, Piatkus 2003 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms og forplejning for medlemmer af selskabet. 

3.300 kr. for ikke-medlemmer. Inkl. frokost, sodavand, frugt, 


Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til lone@bennedsen.com 

Tilmeldingsfrist: onsdag 15. februar 2012. 


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder i København: 

Hypnose i parterapi 

Videregående kursus 

med cand.psych., specialist i psykoterapi, 

certificeret Imagoterapeut 

og supervisor Jannie Kildested 

Fredag 23. marts kl. 10.00-17.00 og 

lørdag 24. marts 2012 kl. 09.00-16.00 

i Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, København Ø 

Kursusform mv. 

Målgruppe: Psykologer, som arbejder med hypnose og gerne vil 

bruge det i parterapi. 

Formål: At kursusdeltagerne får en grundlæggende forståelse for 

parforholdets dynamik og inspiration til, hvordan de konkret kan 

bruge hypnosen i parterapien. 

Form: Der vil være teoretiske oplæg vekslende med øvelser, livedemonstrationer 

og gruppehypnose, hvor der bliver mulighed 

for at arbejde med egne temaer fra nuværende eller tidligere parforhold. 

Indhold: Der vil være en teoretisk gennemgang af de væsentligste 

temaer i forståelse af pardynamikken: hvad bringer vi ind i 

parforholdet, hvad er tiltrækning/forelskelse, parforholdets cyklus, 

forandringsteori anvendt på par, ”ubegrundet jalousi” og 

utroskab. Dette vil hovedsagligt være med Imagoterapien som 

udgangspunkt. Imagoterapi integrerer mange psykoterapeutiske 

retninger som systemisk terapi, kognitiv terapi, adfærdsterapi, 

kropsterapi og psykodynamisk terapi. 

Du vil få en oplevelse af, hvordan hypnosen kan fordybe de parterapeutiske 

teknikker, hvor der f.eks. arbejdes med at hele gamle 

sår og at generobre det tabte selv. Jannie Kildested bruger desuden 

hypnoterapien til at udnytte den positive kraft, der har været 

i forelskelsen og i forhold til ”ubegrundet” jalousi. Future pacing 

bruges til at skabe grund for ny adfærd i parret. 

Underviser. 

Jannie har været leder for Projekt ParVis – et forsøg under Familiestyrelsen, 

der arbejdede med parterapi for at forebygge skilsmisse. 

Praktisk 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms og forplejning for medlemmer af selskabet. 

3.300 kr. for ikke-medlemmer. Inkl. frokost, sodavand, frugt, 


Tilmelding sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding” 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren 

jannie@kildested.dk eller ingeguldal@hotmail.com 

Tilmeldingsfrist: Mandag 23. januar 2012. 

Deltagerantal: Max. 18. 

Kurset søges godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen.

Tværfaglig efteruddannelse i narrativ praksis 

Basisår 

København 

start Marts 2012 

16 hele dage 

Pris: kr. 25.500 

Undervisere: 

Cand. Psych. Anne Saxtorph 

Cand. Psych. Magnus Brammer 

En uddannelse som giver fagligheden et 

‘spark opad’ - et klarere fagligt ståsted 

med mangeartede pædagogiske og 

sundhedsfaglige færdigheder med anerkendende 

indflydelsesrige kommunikative 

evner. 

Familieterapi: 

Teori og intervention I og II 

2x2 dages kursus 

Underviser: 

Svend Aage Rasmussen 

Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i 

specialistuddannelsen i psykoterapi. 

Det er specialistgodkendt som Familieterapi I og 

Familieterapi II under det tværgående modul. 

Kurset tilbyder en intensiv indføring i arbejdet med 

familier, hvor grundlaget vil være systemiske og 

narrative tilgange. 

De to gange to dage er en samlet pakke og forudsætter 

deltagelse alle fire dage. 

Datoer: 24.-25. januar og 26.-27. marts 2012. 

Læs mere om dette og andre kurser på 

www.jacobmosgaard.dk/specialistkurser.html 

Arrangører: Bruno Vinther og Jacob Mosgaard 

Kontakt os på 

bruno_vinther@hotmail.com eller 

jm@jacobmosgaard.dk 

Narrativ Gruppeterapi 

Egenterapi i gruppe 

København 

start februar 2012 

10 dage a’ 3 timer og 2 hele dage 

12 gange ialt 

Pris: kr. 13.500 for ialt 44 timer 

Terapeut: 

Cand. Psych. Anne Saxtorph 


NARRATIVEPERSPEKTIVER 

Konsultation Supervision Workshops Træning 

København - Helsingør - Århus 

annesaxtorph@gmail.com | Mobil 22160065 

Ønsker du at genfinde mere af dig selv 

og skabe intensitet og kraftfulde øjeblikke 

af fællesskab igennem gruppearbejde 

og bevidning? 

Terapisamtalerne kan for psykologer 

tælle som egenterapi i 

gruppe i specialistgodkendelse 

af psykoterapi. 

www.annesaxtorph.dk 

Kristian Holt Hansen Fonden 

Fondens formål er at yde støtte til forskning i perceptionspsykologi. 

Legatet kan søges af forskere på op til 

45 år. Der vil blive lagt vægt på ansøgerens tilknytning 

til Institut for Psykologi, Københavns Universitet. 

Ligeledes vil det tillægges positiv vægt, hvis forskere 

fra andre videnskabsgrene kan inddrages i projektet. 

Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af 

forskningsprojektets formål, en udførlig projektbeskrivelse, 

et budget samt oplysninger om ansøgerens 

kvalifikationer evt. bilagt referencer. 

Ansøgningen indsendes i 2 eksemplarer inden den 

15. december 2011 til 

Advokatfirmaet Dalgas & Deleuran 

Kristian Holt Hansens Fonden 

Jernbane Allé 54 

2720 Vanløse 

Yderligere oplysninger om legatet kan indhentes hos 

professor Claus Bundesen, Institut for Psykologi, Københavns 

Universitet, e-mail: bundesen@psy.ku.dk. 



Institut for Psykologi 125 år 

Institut for Psykologi byder velkommen til 

FORSKNINGENS DAG 

Hør om ledelse af småbørn og offentligt ansatte, behandling 

af angst, hjerne og sjæl, unge af anden etnisk 

herkomst m.m. 

Det foregår tirsdag den 29. november 2011 kl. 12. 

i Chr. Hansen Auditoriet, Københavns Universitet. 

Indgang via Bartholinsgade 6. 

Læs mere om Forskningens Dag på 

http://www.psy.ku.dk/ 


Uopfordret ansøgning/alt har interesse 

Vi har som familie i 24 år hjulpet en pige fra Indien med 

økonomiske midler, først via SOS børnebyerne, derefter 

direkte. Pema Norkyi, som pigen hedder, er Tibetansk 

flygtning, født 4.3.1984 og bosat i Dharamsala, Indien. 

Pema blev i 2009 færdig som Klinisk Psykolog (den 

engelske uddannelse) efter 6 års studier ved et anerkendt 

universitet i Indien. Pema har siden 2009 taget 1 års speciale samt arbejdet i 

det Eksil Tibetanske Sundhedsvæsen, som rådgiver for personale, der behandler 

psykisk syge. Vi har forgæves ansøgt Udlændingestyrelsen om et 9 

måneders Visa, så Pema kunne gennemføre et intensivt danskkursus, men 

det kan der ikke gives tilladelse til. Pema taler tibetansk, hindi, engelsk samt 

lidt dansk. 

Har I behov for en ny medarbejder? Måske var Pema en løsning? 

Hvis dette er tilfældet, hører vi gerne fra jer. 

Familien Brøgger Holm / de Lange 

Telefon 97 82 12 18 / 40 18 52 18 

Mail: gladataconsult@pc.dk 

Supervisionsgruppe for organisationspsykologer 

Form og indhold: 

Supervision af deltagernes egne medbragte sager. Oplæg, øvelser og præsentation 

af teorier/metoder/modeller af relevans for de præsenterede problemstillinger. 

Introduktion til og træning i forskellige supervisions- og refleksionsmetoder. 

Læsning af relevant litteratur. 

Deltagere: 

Psykologer på vej mod autorisation. Gruppens størrelse vil være max. 5 personer. 

Omfang: 

10 dage af 6 timers varighed. Omregnet svarer dette til 40 timers supervision. 

Supervisor: 

Lone Willer Holm, cand.psych.aut., HD (O), specialist i arbejdsog organisationspsykologi. 

Psykodynamisk og systemisk/narrativ efteruddannelse i DK og 

udlandet. 19 års erfaring med organisationspsykologiske opgaver i privat og 

offentligt regi som både intern og ekstern konsulent. Akkrediteret executive 

coach. Underviser på CBS, Lægeforeningens lederkurser og i Dansk Psykolog 

Forening. 

Sted: 

København. 

Datoer: 

27/1, 2/3, 30/3, 27/4, 25/5, 22/6, 31/8, 28/9, 26/10 og 30/11-2012. 

Alle datoer er 2012-datoer – tidsrammen er kl. 9-16. 

Pris: 

Kr. 20.000 inkl. kaffe/the og frokost, mens ekskl. moms. Beløbet betales i 

2 rater. 

Tilmeldingsfrist: 

14. december 2011. 

Tilmelding og/eller yderligere informationer: 

Mail: lone@willer-erhvervspsykologi.dk 

Mobil: 21 28 22 47 

Hjemmeside: www.willer-erhvervspsykologi.dk 

Willer Erhvervspsykologi 

Supervisionsgruppe 

Er du på vej mod autorisation, men mangler den 

eksterne supervision? 

Supervisionsgruppe på systemisk og narrativt 

grundlag søger psykologer. 

Supervisionen er fordelt på 20 fredag formiddage med 

start i januar 2011. 

Supervisor: Autoriseret psykolog Jacob Mosgaard. 

Pris: 21.000 kr. for 60 timer. 

Henvendelse: 

51 64 14 99 eller jm@jacobmosgaard.dk 

Læs mere om gruppen og om mig på: 

www.jacobmosgaard.dk 

Selskab for Kristne Psykologer i Danmark 

Konference 

Et liv i frihed - en terapeutisk tilgang med afsæt i det kristne 

menneskesyn v. Ray Andrew, australsk teolog og psykolog. 

18. november 2011 - kl. 10-17.30 

Apostelkirken, Saxogade 13, 1662 København V 

Pris: Kr. 700 / studerende kr. 400 

Tilmelding: skp@live.dk / tlf. 61 68 56 40

Børne- og Familiecenter søger 

autoriseret psykolog 

Vi søger en engageret kollega, der har solid erfaring med børnepsykologiske 

undersøgelser, har klinisk erfaring med de helt 

små børn og deres forældre og som evner at arbejde både selvstændigt 

og tværfagligt i vores udredningsteams. 

BFC har 18 ansatte. Det er primært familiebehandlere og psykologer 

som alle udfører behandlings- og udredningsopgaver af 

børn fra 0-13 år og deres forældre for myndighedsafsnittet i området 

for Social og Sundhed. 

Læs hele opslaget på www.roskilde.dk/job 

Kontakt gerne centerleder Klavs Holm (klavsh@roskilde.dk) 

eller psykolog Malene Schacht (malenes@roskilde.dk) for at 

høre mere, telefon 46 31 86 00. 

Ansættelse snarest eller pr. 1. januar 2012. 

Ansøgning sendes til bfc@roskilde.dk senest 24. november 2011. 

www.roskilde.dk/meningsfuldtjob 

Autismecenter Nord-Bo søger 

Psykolog til fuldtidsstilling i 

Rådgivningsafdelingen pr. 1.1.2012 

På Autismecenter Nord-Bo er målgruppen unge og voksne med en 

gennemgribende udviklingsforstyrrelse og herunder Aspergers 

syndrom. Der er ca. 180 unge og voksne tilknyttet i vidt forskellige 

tilbud og med vidt forskellige kompetencer og barrierer. Der er 

godt 90 personaler til at varetage opgaverne med at skabe udvikling 

og en god hverdag for målgruppen. 

Læs mere om Autismecenter Nord-Bo og se det fulde stillingsopslag 

samt stillingsbeskrivelse på www.nordbo.dk. 

Forstander Jesper Schmith kan evt. kontaktes for yderligere oplysninger 

på tlf. 2272 1746 eller js@nordbo.dk. 

Ansøgningsfrist den 21/11kl. 12.00. 

Østergade 109 • 9440 Aabybro 

forhandling@dp.dk 


› STILLINGSANNONCER 

SkolenSputnik 

søger psykolog 15-20 timer om ugen 

Vi søger en erfaren psykolog til at tolke og give en vurdering 

ud fra elevernes papirer, samt udarbejde en strategi i forhold 

til indsats. 

Du skal kunne foretage relevante udredninger og test for 

vores målgruppe. 

Vores fundament er systemisk-narrativt og alle medarbejdere 

er systemisk-narrativt efteruddannede. 

Du kan læse mere om os på www.skolensputnik.dk 

For nærmere oplysninger kontakt skolechef 

Michael Rasmussen, tlf. 2625 6421 

eller Frank Thomsen, tlf. 2670 0415. 

Ansøgning mailes til Frank Thomsen på 

fth@skolensputnik.dk 

Ansøgningsfrist er onsdag den 30. november 2011. 


forhandling@dp.dk


”Føl” søges til praksis i Odense C 

(Genopslag) 

Du har: 

• erfaring med terapeutisk arbejde 

• mulighed for at arbejde fuld tid, 5 dage ugentlig 

• overblik, organiseringsevner og IT-kendskab 

• psykisk robusthed, åbenhed og humor 

• et kandidatbevis, eller forhåndsgodkendelse på plads 

Jeg tilbyder: 

• aftale som selvstændig 

• engageret oplæringsforløb i samarbejde med dig 

• en varieret hverdag i velfungerende praksis 

• gode indtjeningsmuligheder 

• startdato: snarest muligt 

Klinikken ligger i et erhvervscenter med frokoststue og 

reception, 5 minutter fra banegård og centrum. 

Ring gerne til: indehaver Camilla Carlsen Bechsgaard, 

på 60 13 30 20. 

Ansøgningsfrist d. 21/11 kl. 12.00 Ansøgning sendes elektronisk 

til kontakt@odensepsykologen.dk, med tekst/CV i mail samt 

eksamensbevis/godkendelse som vedhæftet fi l. Gerne med foto. 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. 

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller 

opret en jobagent – så får du en mail, når der er 

spændende nyt. 

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det 

ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du 

derfor holde øje med både blad og net. 


www.odensepsykologen.dk 


18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening 

Det sørgende menneske – 

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en 

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. 

Side 4 

1 

EkstErnE lEktorEr 

til Psykologisk institut 

Ved Psykologisk Institut er et antal eksterne lektorater 

ledige til besættelse pr. 1. februar 2012. Ansættelsen 

er 3-årig og det konkrete antal timer samt opgaver 

aftales før hvert semester. 

Læs hele stillingsopslaget og søg online på 

www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger 

Ansøgningsfrist: 30. november 2011. 

Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- 

og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 

medarbejdere, der sikrer resultater af høj international 

standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 

5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt 

kan ses på www.au.dk 

TR: Lars Larsen, tlf. 89 42 49 00

Psykolog på 

HospiceSønderjylland 

18-20 timer pr. uge med tiltrædelse 1. januar 2012 

Vi søger en psykolog, der indgår i det tværfaglige arbejde på 

HospiceSønderjylland og herigennem er med til at udvikle palliation til alvorligt 

syge og dødende patienter samt til pårørende på HospiceSønderjylland. 

Vi forventer, at du 

• har uddannelse og erfaring med psykologisk intervention i forhold til alvorligt 

syge og døende og deres pårørende, herunder børn 

• har relevant erfaring og/eller uddannelse i forhold til kommunikation og 

supervision 

• har lyst og evne til at være en del af et tværfagligt team, hvis primære opgave 

er at yde højt kvalificeret lindrende behandling og pleje til patienter med 

forventet kort levetid samt til deres pårørende 

• har gode samarbejdsevner og kan lide at få samarbejdet til at fungere såvel 

tværfagligt som tværsektorielt 

• har gode kommunikative og pædagogiske evner samt undervisningserfaring 

I forhold til det tværfaglige samarbejde forventes psykologen at deltage i – og 

bidrage til, at der ydes den bedst mulige lindrende behandling og pleje til 

patienter og deres pårørende. 

Vi tilbyder: 

• en travl, udfordrende og afvekslende hverdag 

• arbejde i et team, som lægger vægt på en engageret og åben dialog 

• Et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer 

• Gode muligheder for deltagelse i kompetenceudviklende kurser 

Løn i henhold til gældende overenskomst med Danske Regioner. 

Ansøgningsfrist: 24. november 2011 kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til hospicechef Anne Marie 

Olsen på tlf. 73 52 83 00 og på www.hospicesonderjylland.dk 

Ansøgning med relevante bilag sendes til hospicechef Anne Marie Olsen på 

mail amo@hospicesonderjylland.dk eller pr. post til Ribe Landevej 130, 

6100 Haderslev. 


Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag 

1 12.12.2011 13.1.2012 

2 9.1. 27.1. 

3 23.1. 10.2. 

4 6.2. 24.2. 

5 20.2. 9.3. 

6 5.3. 23.3. 

7 19.3. 13.4. 

8 16.4. To. 3.5. 

9 30.4. 18.5. 

10 14.5. 1.6. 

11 Ti. 29.5. 15.6. 

dynamik oplevelser kvalitet 

ppr psykolog 

til Horsens kommune 


Ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i 

Horsens Kommune er en stilling som psykolog 

ledig til besættelse fra 1. januar 2012 eller 

snarest derefter. 

PPR i Horsens Kommune er rådgivningsenhed for 

hele Børn og Unge området og arbejder målrettet 

med udvikling af inkluderende tilbud til børn og unge. 

Vi arbejder ud fra en konsultativ tilgang med fokus 

på rådgivning og vejledning af de voksne omkring 

barnet. Vi lægger vægt på tværfaglighed og vores 

evne til supervision af andre faggrupper. 

Vi forventer at stillingen normeres til 32-37 timer. 

yderligere oplysninger 

PPR Chef Claus Grønlund, tlf. 76 29 30 91 eller administrativ 

leder Ib Holst-Langberg, tlf. 20 87 81 24. 

Ansøgningsfrist d. 23/11 2011 

Ansøgning: Se mere på www.horsens.dk/job 

Psykolog Nyt – udgivelsesplan 2012 

Horsens Kommune 

Rådhustorvet 4 

8700 Horsens 

Telefon: 76 29 29 29 

www.horsenskom.dk 

TR: Heidi Skougaard Agerkvist, tlf. 29 29 76 47 

12 11.6. 29.6. 

13 30.7. 17.8. 

14 13.8. 31.8. 

15 27.8. 14.9. 

16 10.9. 28.9. 

17 24.9. 12.10. 

18 8.10. 26.10. 

19 22.10. 9.11. 

20 5.11. 23.11. 

21 19.11. 7.12. 

22 3.12. 21.12. 

Psykolog Nyt, Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø. • Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07 

E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk • E-mail/redaktion: jc@dp.dk 


Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

sorteret MAgAsinPost sMP

Psykolog Nyt - Elbo

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?