Find og oplev Øhavets natur - Det Sydfynske Øhav

detsydfynskeoehav.dk

Find og oplev Øhavets natur - Det Sydfynske Øhav

Det Sydfynske

Øhav

Find og oplev

Øhavets natur- og kulturperler


Oplag: 5.000

Tekster:

Øhavsmuseet,

Naturturisme I/S.

Konsulent:

Jens Muff Hansen, Naturplan

Kortbearbejdning:

Stig Bachmann Nielsen,

Naturplan

Forsidefoto:

Lindsbjerg Bakke, Ærø

Edderfugle på træk

Broholm

Lilla Dan

Bagsidefoto:

Lindelse Nor

Fotografer:

Øhavsmuseet, Mogens Lind

Jørgensen, Kim Bang Jensen,

Cees van Roeden, Trente Mølle,

Naturstyrelsen Fyn, Marstal

Søfartsmuseum, Erik Møller

Nielsen, Knud Mortensen,

Nanna Maria Rask, Kim Ahm,

Terkel Broe Christensen, Hans

Erik Hjort Hansen

Layout:

Tegnestuen1.dk, Svendborg

Tryk:

Svendborg Tryk

Indledning

Det Sydfynske Øhav er noget særligt. Her findes både en natur

og kulturhistorie af national og international værdi.

Vi har et spektakulært kulturlandskab med købstæder, herregårde,

små hyggelige kystbyer. Sammen med skipperbyerne

vidner det om, at vi er i Danmarks blå hjerte, hvor søfart

fortsat er en vigtig del af områdets nerve.

I kontrast til det kultiverede landskab har vi noget af Danmarks

mest uberørte og foranderlige natur, nemlig de mange kyster,

laguner og små holme. Her findes særlige planter og dyr, tilpasset

livet langs disse kyster, som formes af vind og vejr.

Det bakkede landskab omkring Øhavet rummer store natur-

værdier fra specielle små søer og moser til skove og åbne

naturområder.

Naturen og kulturarven hænger uløseligt sammen i og omkring

Øhavet.

Denne folder samler de væsentligste historier omkring

naturen og kulturarven. Vi håber, at den giver lokale beboere

og gæster ny viden om området, og ikke mindst inspirerer til

at gå på opdagelse i naturen og kulturhistorien, herunder på

områdets mange museer.

En tak til museumsdirektør Peter Thor Andersen for stor hjælp

med de kulturhistoriske tekster.

Vi ønsker alle rigtig god læselyst!

Jørgen Otto Jørgensen,

formand for Naturturisme I/S.


Indholds-

fortegnelse

Den sydfynske natur s. 4 – 7

Bakkerne s. 8 – 9

Landet bag kysterne s. 10 – 11

Langs Øhavets kyster s. 12 – 13

På bunden af Øhavet s. 14 – 15

Sporene fra Oldtidens kyst s. 16 – 17

Sporene fra Middelalderens kyst s. 18 – 19

Sporene fra sejlskibstidens kyst s. 20 – 21

Sporene fra Herregårdene og Øhavet s. 22 – 23

Sporene fra Den moderne historie

langs Øhavets kyst s. 24 – 25

Oplev lokaliteterne s. 26

Kontaktinformation s. 27

Udgivet 2011 af Naturturisme I/S, Abildvej 5B, 5700 Svendborg.

Naturturisme I/S er et tværkommunalt interessentskab der

ejes af Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune,

Svendborg Kommune og Ærø Kommune. Interessentskabets

formål er at udvikle nye natur og kulturhistoriske oplevelser i

de 4 kommuner og dermed skabe grundlaget for en erhvervsudvikling

ved at øge områdets attraktivitet for turister og

tilflyttere. En udvikling med afsæt i områdets naturlige styrker.


4

1

2

Den sydfynske natur

Det sydfynske landskab er skabt under den sidste istid,

der sluttede for omkring 11.500 år siden.

4

Ingen bakker uden gletsjere

Mægtige isbræer har i flere omgange bevæget

sig hen over Sydfyn. Bræerne har skubbet jord

op til de bakker vi i dag kan se, og bræerne har

skabt de lavninger, hvor der i dag er søer, dale

og fjorde. Siden har vind og vejr slidt landskabet

rundere, men det er stadig dramatisk.

Svanninge Bakker, Svanninge Bjerge og Egebjerg

Bakker har partier, der ligger mere end 100 meter

over havoverfladen. Så efter dansk målestok,

og med et glimt i øjet, er de berettiget til navne

som ”Det Sydfynske Højland” eller ”De Fynske

Alper”.

6

Bakkerne består mest af sand og grus – enkelte

steder med partier af ler. Det er ikke en jordbund,

5

8

9

3

7

Lokalitetsoversigt

1. Svanninge Bakker

2. Svanninge Bjerge

3. Nordenbro hatbakker

4. Syltemade Ådal

5. Hvidkilde søerne

6. Egebjerg Bakker

7. Lindelse Nor

8. Monnet

9. Tryggelev Nor

der er egnet til landbrugsdrift. Det kan ses i

bosætningen – her er ikke mange landsbyer -

bakkerne er nogle af de mest øde egne på Fyn.

Isbræernes bevægelser og isolerede klumper

af smeltende is, efterlader en mængde små

og store lavninger i landskabet, hvor der i dag

er søer og moser. Lavningerne med Sørup Sø,

Nielstrup Sø, Ollerup Sø og Hvidkilde Sø ligger på

rad og række og er formentlig dannet under isen

i en tunneldal.

Efter istiden bliver klimaet langsomt mildere. I

århundreder består plantedækket af arter, som i

dag vokser i Nordens fjelde. Siden breder skovene

sig over landet. Omkring 3.900 år før Kristi fødsel

går de første bønder i Danmark i gang med

husdyr og planteavl og langsomt bliver skovene


De sydfynske bakker er de store gletsjeres værk. Sand og

grus skubbet op af isen i slutningen af den sidste istid

dannede de mægtige højdedrag, som i dag rummer

nogle af Sydfyns mest varierede landskaer og største

naturværdier.

fældet. Midt i 1700-tallet er kun 2 % af landets

areal skovklædt. Træ bliver en mangelvare. De

fynske bakker blev mest brugt til græsning.

Omkring 1800 begynder en målrettet skovplantning

i Danmark, men helt frem til omkring

1900 ligger meget af det fynske bakker hen som

overdrev og hede med græssende husdyr.

Skovene i bakkerne er de fleste steder plantet

omkring 1910-20 i forbindelse med store beplantningsprojekter.

De fleste steder er der tale om

produktionsskov, hvor træerne står i rækker og

ensartede bevoksninger. Kun i utilgængelige

moser eller i stejle slugter, kan du finde mere

naturpræget skov uden intensiv drift. Nogle af

de mest spændende skove er de våde sumpskove

med ellesump, askesump eller piletræer,

som minder om urskov med fletværk af døde og

Lerbjerg i Svanninge

Bjerge er

med sine 126 meter

et af de højeste

punkter i De Fynske

Alper. Fra toppen

er der vidt udsyn

over Svanninge

Bakker og Øhavet.

Området er

udpeget som nationalt

geologisk

interesseområde

på grund af de

tydelige spor efter

istidsgletsjernes

bevægelser.

væltede træer og et rigt liv af blomster, insekter,

fugle og svampe.

For foden af bakkerne og ude på øerne ligger

det dyrkede land. Her er naturperlerne gemt i

småskove og ådale. De mange vandhuller, moser

og levende hegn mellem markerne er med til at

skabe dybde i landskabet, og vigtige levesteder

for vilde planter og dyr.

5


6

Øhavet er aftryk fra isen

Det Sydfynske Øhav er et oversvømmet istidslandskab

- det største af sin slags i verden.

Forestil dig, at Øhavet i slutningen af istiden er

et tørt og kuperet landområde med åbne birke

og fyrreskove. Området bliver oversvømmet i

perioden 7.000 – 6.000 før Kristi fødsel, da isbræerne

smeltede nordpå i Norge og Sverige. De

lave områder syd for Fyn bliver til et lavvandet

havområde, hvor man i dag kun ser de højeste

bakker stikke op af havet som øer. Enkelte steder

er der rester af de gamle stenalderskove – væltede

stammer og stubbe på havbunden.

Det Sydfynske Øhav er et landskab i stadig forandring.

Overalt kan du se bølgerne nedbryde

de stejle klinter. Vind og strøm aflejrer siden

Hatbakker er sjældne, men på Langeland

kan man se mange hundrede af dem, når

man kører rundt på vejene. Hatbakkerne er

nogle af de mest specielle landskabsfænomener

i det sydfynske område. Man mener,

de er dannet af sand og grus, som skyllede

sammen i lavninger oven på gletsjerne. Da

isen smeltede, lagde materialet sig som

hattelignende bakker på den flade jord.

materialerne som sandbanker, krumodder og

strandvolde. Siden dækker planter det nye land.

Landskabet ændres konstant.

De mange kystlaguner, strandsøer og strandenge,

der ligger tæt langs kysterne, har stor naturmæssig

interesse – både nationalt og internationalt.

Disse tre naturtyper udgør en vigtig del af grundlaget

for Øhavets internationale ry som et af Danmarks

vigtigste fugleområder. På strandengene

og ved strandsøerne myldrer det med fugle året

rundt – især med vadefugle i yngletiden og andefugle

og svaner i fældnings- og træktiden.

Det milde klima i Det Sydfynske Øhav, gør at

planter som tangurt og soløje alant, og dyr som

strandtudse og grønbroget tudse kan trives her.


Den øvre del af Syltemade Ådal er dannet af smeltevand,

som blev presset under de store gletsjere. Med

lidt fantasi kan man nemt forestille sig den voldsomme

smeltevandsflod og de enorme ismasser, som førhen lå

som et tykt låg hen over ådalen.

Hvis du vil opleve nogle af områdets biologisk

set mest værdifulde lokaliteter, kan nævnes

strandengsområdet Monnet på Tåsinge eller

Tryggelev Nor på Langeland. Tryggelev Nor er

et internationalt berømt fuglereservat med

hyppig forekomst af klyder, stor præstekrave,

vibe, strandskade, rødben og adskillige arter af

andefugle…

Selve havbunden

Øhavet er lavvandet. Mange steder er der mindre

end to meters dybde. Isbræerne har dog også efterladt

store, dybe bassiner. Et ekkolod kan afsløre

områder med 40 meter til bunden og dybe render,

der stadig ligger som undersøiske spor efter

de gamle smeltevandsdale. Som for eksempler

kan nævnes Svendborg Sund og Thurø Sund.

I 2009 indviede Øhavsmuseet en 500 m dykkersti i Lindelse

Nor på Langeland. Her kan man med snorkel eller flaske

på ryggen opleve væltede træstammer og stubbe fra de

druknede stenalderskove. Er man heldig, kan man finde

flinteredskaber, som blev forarbejdet af stenalderens mennesker

for 6000 år siden.

På havbunden findes nogle af Sydfyns største

naturværdier. Grønne enge af ålegræs breder

sig hen over sandbunden, og på stenrevene kan

man som dykker opleve nogle af de flotteste

undervandscenerier i Danmark, med tangskove

af brun- og rødalger ud mod de store dybder. I

de undersøiske skove vrimler det med smådyr

og fisk, og mange fugle lever højt på Øhavets

spisekammer.

7


8

1

Det Sydfynske Øhav er omgivet af bakker: Jordløse Bakker,

Svanninge Bakker og Bjerge og Egebjerg Bakker, Bregninge Bakke

på Tåsinge, Langelands hatbakker og Ærøs bakkedrag.

4

3

7

9

6

8

Fra bakkerne er der udsigt over det kuperede

landskab med vidtstrakte skove og store søer.

Bestig Trebjerg ved Håstrup eller Lerbjerg i Svanninge

Bjerge, og få overblik. Der er også gode kig

fra Egebjerg Bakker mellem Ollerup og Stenstrup.

Skovene er en udflugt værd

5

De store skove opleves bedst til fods eller på

cykel. Flere steder er der mærkede vandreruter.

Området er rigt på småveje, der kalder på cyklisten.

Stier og veje bugter sig over bakker og dale,

så du oplever med hele kroppen.

Den højstammede bøgeskov med anemoner

er et yndet besøgsmål om foråret. I ydmyge

hjørner findes partier med krogede ege. Tætte

nåleskove med duft af harpiks og bevoksninger

med klippede graner, veksler med sumpskove af

pil og rød el. Enkelte steder – især på Langeland

2

Bakkerne

Lokalitetsoversigt

1. Jordløse Bakker

2. Bregninge Bakke

3. Lerbjerg

4. Trebjerg

5. Egebjerg Bakker

6. Nørresø

7. Arreskov Sø

8. Brømdegaard Sø

9. Voderup Klint

– er der rester af stævningsskove. Det er skove,

hvor man udnytter for eksempel ask, hassel og

navrs evne til at skyde fra roden, når de bliver

fældet. I stævningsskovene kan du se grupper af

flerstammede buske og træer, som er skudt op

fra stubbene af deres forgængere.

Skovene har leveret træ til menneskenes aktiviteter

i årtusinder. I stenalderen for 6 – 7.000 år siden

gav stævningsskovene materialer til fiskegærder

og redskaber. Den højstammede bøgeskov og det

ordnede skovbrug har blot et par hundrede år på

bagen. De klippede graner, der leverer pyntegrønt,

er endnu yngre. Af og til er der et kig ud mellem

træerne i bakkerne, hen over landbrugslandets dyrkede

felter, og ud over havet, hvor øerne ligger som

grønne perler i det blå. Vær stille, hvis du vil opleve

dyrelivet. I rolige dele af skovene yngler rovfugle

som hvepsevåge, duehøg og musvåge, og i foråret


De vidtstrakte skove på Sydfyn

venter med skønne gåture og store

naturoplevelser.

Skoven gør sig endnu bedre, når

den spejler sig i søens vand. Her er

det tidlig efterårsstemning fra stien

ved Arreskov sø.

høres trommen fra flagspætte. Nær Brændegård

Sø yngler havørnen. Er du heldig, kan du støde på

en huldue, der yngler i hule træer, eller måske ser

du skovsneppen. Den sjældne hasselmus findes

her og enkelte steder på Sjælland og i Østjylland.

Sommerrederne af blade og kviste kan med noget

held ses i buske og træer om efteråret. De er på

størrelse med en håndbold og kan sidde i flere

meters højde.

Søerne myldrer af liv

De store søer er også et særkende for Sydfyn. Søerne

ligger tæt, men er meget forskellige. Nørresø

ligger omkranset af skov. Fra stien rundt om søen,

er der udsyn til den bugtede søbred. Arreskov Sø

og Brændegård Sø ligger mere frit, omkranset af

marker og bræmmer af træer og buske. Søerne har

et rigt liv af vandplanter, fisk og fugle. Ved Brænde-

I Svanninge Bakker er der vide udsigter

og gode levesteder for de mange planter

og dyr, som er tilpasset de solvarme

skråninger.

Hasselmusen er et af de mest sjældne

pattedyr i Danmark. Den findes

flere steder i Sydfyns skovområder

gård Sø ligger en af Nordeuropas største skarvkolonier,

og der er chance for at se havørn.

Rester af gamle overdrev

I Svanninge Bakker findes naturtypen overdrev:

Arealer domineret af urter og græsser. Overdrevene

har aldrig været dyrket, gødet eller sprøjtet.

Her har kreaturerne græsset og holdt træerne

nede. Overdrevenes korte vegetation rummer

mange forskellige plantearter, som igen er føde

eller levested for mange forskellige dyr. Her

findes flere truede sommerfugle og Danmarks 5

arter af krybdyr.

Voderup Klint på Ærø ligger som 3 store trappetrin

mellem kyst og landbrugsland. Overdrevet her er

levested for blandt andet bakketidsel og vild hør.

Her findes også markfirben, snog og stålorm.

9


10

Landsbyerne ligger tæt i det frugtbare land mellem højlandet og

kysterne. Det er godt landbrugsland, og småskove, levende hegn,

vandhuller og andre små naturområder, giver variation i landskabet.

9

10

Landet bag kysterne

7

3

Naturperler i småskovene

Stævningsskovene er helt specielle for det sydfynske

område. Her findes knap 100 stævningsskove,

hvoraf de fleste ligger på Langeland. Ingen

andre steder i Danmark er der så mange spor af

denne driftsform, der er kendt helt tilbage fra

stenalderen.

En stævningsskov er typisk inddelt i 15 – 20

mindre parceller. Hvert eller hvert andet år fælder

(stævner) man træerne på en parcel og i løbet af

15 – 40 år er man nået gennem skoven. Træerne

er løvtræarter, der kan skyde fra roden, når de

bliver fældet. En stævningsskov kan kendes på

de flerstammede træer – måske med spredte

overstandere af store træer – og en artsrig

bundvegetation. På Sydlangeland har man fundet

2

8

1

5

4

6

Lokalitetsoversigt

1. Rifbjerg Stub stævningsskov

2. Gulstav stævningsskove

3. Præsteskoven

4. Longelse Bondegårdsskov

5. Eskebjerg Have

6. Stengade Skov

7. Syltemade Ådal

8. Vejstrup Ådal

9. Horne Mølleå

10. Avernakø

over 40 forskellige arter træer og buske i stævningsskovene.

I stævningsskovene findes særligt

mange arter urter og græsser, fordi der med få års

mellemrum kommer lys til skovbunden. Her skal

blot nævnes nogle af orkideerne: Ægbladet fliglæbe,

tyndakset gøgeurt og skovgøgelilje. Stævningsskovene

Rifbjerg Stub nord for Rudkøbing,

samt Gulstav Skovene, Eget og Næs Præsteskov

på Sydlangeland og Præsteskoven syd for Vester

Skerninge er et besøg værd - gerne i april - maj.

Andre småskove har ligget urørt hen i lang tid,

eller kun været brugt til plukhugst, hvor man tager

enkelte træer i skoven. Her finder man og

et væld af fugle, insekter, blomster og svampe.

Longelse Bondegårdsskov - 5 kilometer øst for

Rudkøbing – får lov at ligge hen med store udgåede

og væltede træer.


Stævningsskov på Langeland med

tyndakset gøgeurt i skovbunden.

Oprindeligt har Øhavets kyster været skovklædte

ned til vandet. Det kan du stadig se flere steder,

for eksempel ved Lundeborg og på Langeland. I

Karskov og Eskebjerg Have på Langeland står bøgeskoven

næsten med rødderne i vand helt ude i

strandkanten. Stengade Skov på Østlangeland

er nok den mest berømte, for det siges at Adam

Oehlenschläger her blev inspireret til at skrive

”Der er et yndigt land”!

Levende hegn

i kulturlandskabet

På Sydfyn og øerne er der mange levende hegn.

Syrenhegnene blomstrer midt i maj – men fra april

til juli blomstrer på skift mirabel, kræge, vild æble,

hassel, tjørn og hyld. Hegnene giver perspektiv i

Siger man Sydfyn siger man også bølgende

landskaber med smukke mønstre af levende

hegn. Hegnene fortæller om opdelingen af

marker og ejendomme gennem tiden og

de er vigtige levesteder og spredningsveje

for planter og dyr mellem markerne.

landskabet og de har stor betydning for naturen.

Dyr og planter spreder sig langs hegnene, og fugle

og andre dyr lever af de insekter, frugter og bær,

som de kan finde i de levende hegn.

Vandløb

Der er plejet og nyanlagt mange

vandhuller på øerne for at redde

klokkefrøen. Der er især gode muligheder

for at høre klokkefrøernes

for-underlige ”bimlen” ved besøg

på Avernakø. Tag kaffekanden med

en stille varm dag i maj eller juni,

og bliv på øen til ud på eftermiddagen,

så er chancen for at høre

frøerne størst.

Langs stierne i Syltemade Ådal

kommer man gennem ellesumpe

og forbi enge og overdrev med et

væld af blomster og insekter.

I ådalene findes nogle af de bedst bevarede

enge og overdrev. Prøv for eksempel en tur langs

stierne i den dybe Syltemade Ådal, som er spulet

ud af smeltevandet fra isen i tunneldalen ved

Hvidkilde. Eller besøg Vejstrup Ådal, som over

lange strækninger slynger sig vildt gennem

skoven. Både vandløb og vandhuller er med til at

sikre vigtige levesteder for planter og dyr mellem

markerne, og de er afgørende for at mange

dyr og planter kan sprede sig i det opdyrkede

landskab.

11


12

Langs Øhavets kyster

Når du besøger Øhavet, får du et godt indtryk af de naturkræfter der

gennem tusindvis af år har formet det danske landskab.

5

6

2

7

Havet giver og tager

8

Den største oplevelse af havets nedbrydende

kræfter, får du en stormfuld dag på klinterne,

hvor bølgerne med voldsom kraft æder sig ind

på skrænterne og skyller sand og ler væk. Nede

på stranden ligger de store sten tilbage, og bag

dem står de stejle vægge, som planterne har

svært ved at indtage, før næste skred sætter ind.

Havet bygger nyt land op, med noget af det

materiale, der bliver skyllet ned fra klinterne som

fx på Det Ny Land på Lyø. Mellem naboøer dannes

drag, så du kan gå tørskoet fra den ene til

den anden – et typisk eksempel er Drejet der nu

forbinder Avernakø og Korshavn. Og havet danner

odder og strandvolde som afsnører bugter

og vige, så de bliver til laguner og strandsøer.

1

4

3

Lokalitetsoversigt

1. Monnet strandeng

2. Voderup Klint

3. Tryggeliev Nor

4. Ristinge Klint

5. Det Ny Land, Lyø

6. Drejet, Avernakø

7. Bremerhage

8. Mejlhoved Odde, Drejø

Andre steder aflejres fint materiale som koloniseres

af salttålende planter. På den måde

dannes strandenge. Strandengens planter, som

for eksempel kveller, hindeknæ og tangurt , er

tilpasset det barske liv mellem himmel og hav –

de kan tåle at blive overskyllet af saltvand fra tid

til anden.

Unikke naturområder

Ingen andre steder i Danmark – eller Europa –

kan du opleve en så stor tæthed af laguner og

strandsøer som i Øhavet, og kun få steder uden

for vadehavsområdet findes så store områder

med strandenge.

Monnet på sydsiden af Tåsinge er Øhavets største

og bedst bevarede strandeng. Her kan du se


vibe, rødben, strandskade og klyde. Du kan og

se havterne, der tilbringer sommeren hos os,

men som flyver til Antarktis i vores vinter! Med

lidt held kan du se sjældne arter som engryle,

stor kobbersneppe, brushøne og mosehornugle.

Aldrig er der ro, når fuglene i yngletiden skal lokke

mager til og holde vagt om deres reder. Uden for

yngletiden kommer store flokke af ænder, gæs

Ved besøg på Ristinge Klint på

vestsiden af Langeland, kan man

opleve et af de mest storslåede

skuepladser for mødet mellem land

og vand i Øhavet.

Hen på sommeren er der mange planter, der

blomstrer på strandengen. Her går du mellem

strandasters og hindebæger, og strandmalurtens

karakteristiske farve og duft sætter sit præg på

landskabet.

Måske finder du den sjældne tangurt – en lille

spiralsnoet og kødet plante. En femtedel af de

europæiske bestande af tangurt vokser på strandengene

i Øhavet.

I maj – juni kan du være heldig at høre kor af de

sjældne strandtudser og grønbrogede tudser,

hvis du tager ud på de bedste af strandengene

om aftenen eller natten.

Det Sydfynske Øhav rummer tre gange så

mange strandenge som i Danmark som helhed –

og svaner på besøg nordfra – i tusindvis ligger

både sangsvaner og knopsvaner og raster på

det lave vand. Øhavet er et af Nordeuropas helt

store spisekamre for vandfugle. Strandengene er

altid et besøg værd i træktiden – især på steder,

hvor man har et godt udsyn over landskabet.

Husk kikkerten.

Nogle af Øhavets sjældne dyr og planter.

Herunder tangurt, og til højre stor

guldløber.

denne naturtype er et særkende for Øhavet. Ud

over Monnet er der veludviklede strandenge på

Thurø Rev, ved Bremerhage og på stort set alle

de lavtliggende dele af småøerne.

Voderup Klint på Ærø er unik. Her har klinten i

tusinder af år sat sig i trappeformede afsnit ned

mod havet. Oppe på trappetrinene græsser kreaturer

og holder vegetationen kort, så klintens

storhed kan opleves. Her er gravet vandhuller til

den sjældne klokkefrø, som med sin klokkelignende

stemme ringer yngletiden ind i maj-juni

måned. Voderup Klint er Ærøs flotteste overdrev

og her findes mange arter planter og dyr. Du

kan være heldig at se en stor guldløber på stien.

Det er en flot, solelskende bille, som ikke findes

andre steder i Danmark.

13


14

Enge af ålegræs

På bunden af Øhavet

På bunden af Øhavet findes nogle af områdets største naturværdier.

Med snorkel og maske kan du komme langt, og som dykker kan du

komme helt ned i den storslåede verden af undersøiske skove,

stenrev og muslingebanker.

I Øhavet findes vidtstrakte enge af ålegræs.

Den slags findes kun få steder i Danmark.

Ålegræsset vokser på den sandede bund ned

til 6 meters dybde. Bliver vandet dybere, bliver

der for mørkt til, at ålegræsset kan trives. Nogle

steder i vigene blander havgræs, vandkrans og

vandaks sig med ålegræsset, og på de reneste

lokaliteter, kan dykkere nyde synet af de spinkle

kransnålalger.

Et liv som fasthæftet

Stenrevene er noget særligt, fordi de udgør

den mest mangfoldige naturtype i de danske

og nordiske - farvande. Stenene er fragtet til

Danmark af istidens bræer, og havstrømmene

Det er altid spændende at gå på opdagelse

mellem alger, som er skyllet op på kysten.

Mange alger ender i havstokken, fordi de

sætter sig fast på sten, der er for små til at

holde løvet fast på bunden, når de vokser op.

har i tidens løb vasket dem rene for sand og

ler. Revenes sten er bevoksede med store alger

(tang), som fæstner sig til stenene med hæfteskiver.

Nærmest land, kan du se brunalger som

blæretang og savtang, og længere ude vokser

rødalger som horntang, gaffeltang og klotang.

Omkring Helnæs og i Svendborg Sund kan du

svømme langs hele vægge med store alger, som

duver i strøm og bølgeslag.

Øhavets stenrev har et helt specielt dyre- og

planteliv. Det skyldes at Øhavet påvirkes af både

salt vand fra Kattegat og mere ferskt vand fra

Østersøen. Stenrevene i Øhavet er en særlig

”Bælthavstype” som har en sammensætning af

planter og dyr, der er meget forskellig fra stenrev

i andre danske farvande. Erfarne dykkere,

som har været på besøg nede på revene, beret-


På bunden af LIndelse Nor finder

dykkere tætte bevoksninger af

ålegræs som er vigtige opvækstområder

for smådyr og småfisk og

dermed også vigtige som spisekammer

for fuglelivet.

ter om ”en helt anden verden” sammenlignet

med andre områder, selv tæt på Øhavet.

Rigt dyreliv

Øhavet er rigt på fisk og smådyr. På sandbunden

lever et væld af muslinger, søstjerner og

fjordrejer. Der er også banker af blåmuslinger.

Øhavets blåmuslinger bliver ikke så store som

for eksempel i Limfjorden. Det skyldes vandets

lavere saltholdighed.

Øhavets planter og dyr er vigtig føde for ænder,

gæs og svaner. Den lille hval marsvinet ses

hyppigt, og af og til kan du være heldig at få et

glimt af en spættet sæl. Både marsvin og sæl

nyder godt af fiskene i øhavets spisekammer.

Man kan komme tæt på Øhavets dyreliv

på mange måder, for eksempel fiske

krabber. Men pas på – de kan godt nappe

i fingrene.

Stenrev med flot algebevoksning i

Helnæs Bugt.

Stenrev er et sandt paradis for

havets dyre- og planteliv, men

mange stenrev er i tidens løb fisket

op. Flere steder i Danmark genetablerer

man nu revene for at foredre

havmiljøet og for at skabe bedre

betingelser for fiskeriet.

Selvom det er smukt under Øhavets overflade,

er der desværre ofte iltsvind i de dybere områder,

uklart vand og små alger, der overvokser tang og

ålegræs. Årsagen er udledning af næringsstoffer

fra menneskenes aktiviteter på land.

Mange stenrev er i tidens løb fisket op og brugt

til havnemoler og andre bygværker – men i

de senere år er ”strømmen vendt”, og man er

begyndt at genskabe stenrev.

15


16

3

Sporene fra oldtidens kyst

På sejltur i Øhavet bevæger man sig henover et 8.000 år gammelt

oversvømmet landskab fra den yngre jægerstenalder – den tid, der

kaldes Ertebøllekulturen.

6

2

5

1

Bopladser oversvømmet

sammen med landskabet

Temperaturen steg i den periode, og det førte

sammen med voldsomme geologiske processer

til dannelsen af Øhavet. På bare 100 år måtte

steg vandet to meter.

Resultatet var dramatisk. Bopladser blev oversvømmet

sammen med de kendte jagtmarker

og forfædrenes grave. Over 50 bopladser fra

stenalderen er fundet under vandet, blandt andet

Møllegabet, som ligger på 4,5 meters dybde

ud for Ærøskøbing. Her har marinarkæologer

fundet en hytte med barkdækket gulv og rester

af en ung mand på omkring 25 år, begravet i en

stammebåd.

4

Lokalitetsoversigt

1. Møllegabet

2. Pipstorn Skov

3. Sarup anlægget

4. Gudmekongernes Hal

5. Nakkebølle Fjord

6. Søby Volde

Sporene fra oldtiden under vandet er nærmest

forseglede af aflejringer på havbunden. Træ,

tekstilrester, ja selv de gamle beboeres affald,

kan stadig være godt bevaret i modsætning til

på land, hvor de spor er væk. Det gør fundene

ude i Øhavet meget værdifulde.

Agerbrug i det nye landskab

Agerbruget holdt efterhånden sit indtog i det

nye landskab, som opstod efter vandstigningerne.

Enkeltgrave, som på bopladsen ved Møllegabet,

blev afløst af dysser og jættestuer, der

stadig er delvis bevaret flere steder.

De bedst bevarede grave finder man i Pipstorn

i De fynske Alper. I stenalderen var de mange

fortidsminder i den nuværende skov synlige helt


Pipstorn Skov øst for Fåborg er et

enestående skatkammer med levn

fra oldtiden. Mellem træerne kan

man finde spor efter gamle agre

og gravhøje og andre typer gamle

gravpladser.

ude fra vandet. Længst mod vest havde man

udsigt til en stor religiøs samlingsplads, som i

dag ikke kan ses mere i landskabet. Anlægget

kaldes ”Sarupanlægget” efter landsbyen Sarup

tæt ved Helnæs, hvor denne type kultpladser

blev fundet første gang.

Haller fra jernalderen

Gudmefyrsternes imponerende haller ved Gudme

oppe mod nordøst ved Lundeborg kan heller

ikke ses mere. Derimod kan man se andre spor

fra de ret krigeriske vikinger. I Nakkebølle Fjord

og i Helnæsbugten er der fundet rester af solide

pælespærringer. De skulle holde fjendtlige skibe

ude af fjordene, hvor lokale flåder måske har

ligget i sikker havn.

Tæt på Ærøs nordkyst , ligger et gammelt

forsvarsanlæg fra 1100-tallet, Søby Volde.

Det er resterne af en borg, bygget til at

forsvare den ladeplads der lå neden for

borgen ud mod Vitsø Nor. Omkring 1250

blev pladsen opgivet og flyttet til det der

senere blev Ærøskøbing.

Skrift fra vikingetiden

Fra den tidlige vikingetid er der bevaret 3

runesten i det sydfynske område. Det er ganske

imponerende, for der kendes ikke mange øvrige

runesten fra denne periode. Stenene vidner om,

at Øhavet var et vigtigt område, som lå strategisk

tæt ved handelsbyen Hedeby i Slesvig.

To sydfynske runesten,

fundet på Helnæs, omtaler

en Roulv. Han var ”gode”,

en slags præstekonge for

Helnæsboerne. En tredje runesten,

fundet ved Faaborg,

nævner en Aslak. Fantasien

må afgøre, om han og

var ”gode”, og om han og

Roulv kendte hinanden. De

er i hvert fald omtrent fra

samme tid.

Mange steder i Øhavet kan man

svømme hen over træstammer

og stubbe fra de druknede stenalderskove.

Er man heldig, finder

man flinteredskaber forarbejdet af

stenalderens mennesker for 6000

år siden.

17


18

Sporene fra

middelalderens kyst

I maj 1223 deltog kong Valdemar II Sejr i et

jagtselskab på Lyø. På den tid var øen formentlig

ikke beboet på helårsbasis, men var først og

fremmest i brug ved jagter.

Jagten blev fatal for den ellers så sejrrige konge.

Midt i det hele blev han taget som gidsel af den

tyske grev Henrik af Schwerin sammen med sin

søn, der kaldes den unge Valdemar eller Valdemar

den Tredje, selvom han aldrig blev konge.

De to royale gidsler endte, efter flere fængselsophold

undervejs, på borgen Schwerin i Mecklenburg,

hvor de var fanger i flere år.

Joh - på Lyø fornemmes et dramatisk sus fra

historiens vingeslag –

Ved det nuværende Svendborg lå i

1100-tallet en borg og et lille fiskerleje.

Da Svendborg blev til en by, blev

den oprindeligt kaldt ”Swineburg” –

måske med henvisning til, at der var

mange svin inden for murene, eller

til den lille hval, marsvinet. Allerede i

middelalderen var Svendborg en vigtig

handels- og håndværksby bygget

op omkring søfart.

Byer som kulturspor

Netop den unge Valdemar er tæt knyttet til to

af Øhavets købstæder: Svendborg og Faaborg.

De to byer – eller borge – omtales begge første

gang på skrift i et brev fra 1229. Her overdrager

Valdemar Sejr byerne som morgengave til svigerdatteren,

en portugisisk prinsesse.

Købstæderne er nogle af middelalderens mest

markante bevarede kulturspor ved kysten. Ud

over de to borgbyer kan nævnes de to købinger,

Rudkøbing og Ærøskøbing, fra samme tid. Rudkøbing

er dog måske en yngre by, som har afløst en

ældre by eller handelsplads.


Navnet Faaborg er en sammensætning af det olddanske

ord ”fo”, der betyder ræv, og borg. Faaborg kunne fejre sit

775 års jubilæum i 2004. Selve borgen og befæstningen

er i dag forsvundet, kun Vesterport er stadig bevaret

Kirker og borge

Danmark var et samlet kongerige i middelalderen

i modsætning til vikingetidens mindre

kongedømmer som ”Gudmekongerne” eller

godernes – præstekongernes - riger ved Helnæs.

Det samlede rige satte sig også spor i kystens

landskab gennem bygning af kirker og borge.

Kirkerne ligger som regel lidt fra kysten, men

nogle ses tydeligt ude fra vandet. Det gælder for

eksempel Horne Kirke, der oprindelig var en stor

rundkirke i to stokværk – eller etager – inspireret

af Frankerkongernes kirke i Aachen i det nuværende

Frankrig.

Horne Kirke ses viden om, både fra land og fra vandet.

Den store kirke er Fyns eneste rundkirke og den største

rundkirke i Danmark. Den blev opført af kampesten i

1100-tallet, og var et synligt tegn på den nye kongemagt

i Middelalderen.

Tegn på kongemagt

Når man drager rundt langs Øhavet bemærker

man, at Horne Rundkirke kan ses både fra

Helnæs, De Fynske Alper og fra småøerne. Det

er næppe tilfældigt, for den nye kongemagt ville

gerne vise sin tilstedeværelse gennem den slags

pragtbyggeri – og ved at anlægge og befæste

handelsbyer ved kysten.

19


7

20

Sporene fra sejlskibstidens kyst

8

6

Det er ikke kun i dag, der er tæt trafik af skibe på Øhavets vande.

Når en moderne skipper står ved roret, glider tankerne nemt tilbage

til fortidens søfarere.

9

1

10

5

Sejlskibstiden var storhedstid

Sejlskibstiden, der startede i 1700-tallet, gjorde

for alvor Øhavet bemærket i den danske søfart

og i den europæiske handelsfart. Æraen slutter

omkring år 1900, hvor industrialisering og

dampskibe endegyldigt sætter en stopper for de

gamle sejlskibe.

I starten var det særligt Svendborg og Faaborg,

der sendte skibe i langfart. Begge byer havde

skibe i Vestindien i slutningen af 1700-tallet, og

Faaborgs skippere løste i midten af 1700-tallet

algierske søpas, så man kunne gå ind i Middelhavet.

Siden hen blev det Svendborg og Marstal,

der tegnede sig for den største aktivitet.

De eksotiske sejladser kalder på fantasien. Alligevel

var det ikke de store skibe til langture, der

3

2

4

11

12

Lokalitetsoversigt

1. Faaborg

2. Svendborg

3. Marstal

4. Troense

5. Ommel

6. Faldsled

7. Brunshuse

8. Bøjden

9. Dyreborg

10. Søby

11. Bagenkop

12. Rudkøbing

dominerede billedet i Øhavets havne. Det gjorde

et hav af mindre skibe, som i imponerende omfang

satte sig på sejladsen i Danmark.

Helt op mod en tredjedel af den danske søfart

havde hjemme i Øhavet. Skipperfamilierne ejede

selv meget af tonnagen, og der var udviklet et

finmasket net af lokalt ejede og drevne værfter,

hvor man byggede skibe – først på klamp, dvs.

uden tegninger, og siden efter tegninger.

På opdagelse

i de gamle miljøer

På Ærø kan man endnu fornemme sporene

fra sejlskibenes storhedstid. Marstal har et ret

velbevaret værftsmiljø, og i Ærøskøbing kan man


Marstal Værft var en travl arbejdsplads

i sejlskibenes storhedstid.

Her er det arbejderne på H. C.

Christensens skibsværft i 1926. Byen

er stadig en vigtig handels- og

søfartsby med mange forretninger

og Danmarks største coasterflåde.

Navigationsskolen har i mere end

hundrede år uddannet navigatører

til den danske handelsflåde.

gå tur på den gamle brogade op til byens torv.

Selv kogehuset, opført for at undgå åben ild på

skibene, findes endnu.

Troense er med over 30 fredede huse et smukt

eksempel på de skipperbyer, der udviklede sig

omkring søfart og senere fiskeri. På Ærø kom der

en skipperby i Ommel og på Sydfyn ved Falsled.

Alle blomstrede især i første del af 1800-tallet,

og man kan også i dag fornemme, at det er skipperbyer,

når man nærmer sig dem ad søvejen.

Fiskeriet blev et selvstændigt erhverv i slutningen

af 1800-tallet. Brunshuse i Helnæsbugten,

Bøjden og Dyreborg på Horneland, Søby på Ærø

og Bagenkop, Ristinge og Lohals på Langeland

var vigtige fiskerlejer. Nogle steder kan man

stadig se ovne til at opvarme tjæren til garn og

stejlepladser til at tørre garn.

Troense er en af de bedst bevarede skipperbyer

fra sejlskibstiden. Bebyggelsen

er ældst i Strandgade, Badstuen og

Grønnegade. Mange steder passerer man

længehuse, der ligger skulder ved skulder

med facaden og en smal forhave ud mod

gaden.

Ærøboerne, der som de eneste i

Øhavet boede i hertugdømmerne,

blev ikke altid hilst velkommen på

den fynske side. Det vrimler med

klager. Særligt marstallere snuppede

fragter og konkurrerede med

konge-rigets søfart. Nogle slog sig

også på smugleri.

Der blev også fisket fra flere af købstæderne. I

Rudkøbing Havn er der endnu bevaret centrale

dele af byens fiskerihavn.

I de gamle fiskerlejer kan man stadig se garn hænge

til tørre. Fiskeriet i Øhavet blev et selvstændigt og

meget vigtigt erhverv sidst i 1800-tallet.

21


22

Sporene fra herregårdene

og Øhavet

Når man kører rundt på Sydfyn og øerne, passerer man grænserne mellem

det ene grevskab og baroni efter det andet, der indtil for 100 år siden

var nærmest små kongeriger.

7

12

5

4

6

8

9

Uddelegeret fra kronen

Indtil lensafløsningen i 1919 havde Danmark 35

lensgrever og lensbaroner, der havde en del af

Danmark i forlening med dertil hørende pligter

og privilegier. Op mod hver fjerde af disse grever

og baroner, som tilhørte Danmarks elite, var

bosat i Det sydfynske Øhav.

Tranekær på Langeland, Valdemars Slot på Tåsinge,

Hvidkilde, Holstenshuus, Arreskov, Brahetrolleborg

og Steensgaard på Fyn var alle selvstændige grevskaber

og baronier. Grevskaberne var de største –

og både de og baronierne var som små kongeriger.

Forleningen gav ret til at antage præster til

godsets kirker, kaldet patronatsretten, og godserne

var selvstændige retskredse, birker, som selv kunne

indsætte dommere og bygge fængsler.

3

2

10 11

1

Lokalitetsoversigt

1. Tranekær

2. Valdemars Slot

3. Hvidkilde

4. Holstenshuus

5. Arreskov (efter aftale)

6. Brahetrolleborg

(Kun adgang fra vejen: Spanget)

7. Stensgaard

8. Rødkilde

9. Fjellebroen

10. Broholm

11. Lundeborg

12. Søbygaard

Kun adgang til parken Ikke offentlig adgang

Samspil med havet

Få steder kan man som på Tåsinge se samspillet

mellem en hovedgård og Øhavet. Valdemars

Slot, der ligger smukt ved kysten og nu og

spejler sig i en ny sø, er et barokanlæg med bygninger

tilbage fra 1600-tallet. Slottet har gennem

generationer imponeret gæster og faste

beboere med sin symmetri og det fine lysthus.

Anlægget og placeringen i landskabet udtrykker

samspillet mellem herregården og øen Tåsinge,

der var Juelslægtens baroni. Også i dag er det en

stor oplevelse at besøge Valdemar Slot, hvor der

er restaurant, museer og mulighed for gåture i

parken.


Tranekær Gods, som ligger højt

placeret på en stejl bakke midt

på Langeland langt fra Øhavet,

gav navn til et helt amt under

enevældens kongemagt.

Tilknytning til søfart

Herregårde kendetegner hele Fyn. Men som en

ekstra detalje udmærker Øhavets herregårde sig

ved i særlig grad at illustrere samspillet mellem

drift af godser og søfart. Herregårdene havde

selv deres søfartsprivilegier, og godsejerne investerede

ofte i søfarten, blandt andet gennem

parter i skibene. Godserne anlagde også selv

ladepladser på kysten.

Fjellebroen var ladeplads til Rødkilde, og

Lundeborg, som blev verdenskendt i Danmark

i 1970’erne takket være Ove Bagers ”Lundeborghymne”,

blev anlagt af Sehested på Broholm

som led i et ambitiøst byplansprojekt fra

1800-tallet, der kun delvis blev indfriet.

Valdemars Slot blev bygget af Christian

4. fra 1639 til 1644 til sønnen Valdemar

Christian. Slottet rummer et væld af

opleveleser med hele 4 museer, og der er

fine muligheder for at gå en tur i Nørreskoven

eller langs skovkanten ud mod

Lunkebugten hvor man kan nyde synet

ind mod slottet.

Fjellebroen, som ligger smukt ud til

Nakkebølle Fjord mellem Svendborg

og Faaborg, var ladeplads for

Rødkilde Gods.

Det nuværende Søbygaard der ligger klods op ad

voldstedet fra 1100-tallet er oprettet af Hertug

Hans, kong Frederik II’s bror, omkring 1580.

23


1

24

Sporene fra den moderne

historie langs Øhavets kyst

Industrialiseringen satte fra 1870’erne og 1880’erne sit store præg på

Danmark, og Sydfyn og Øhavet var ingen undtagelse.

2

6

7

3

Langelandsfortet nær Bagenkop ligger som en

dyster, men dragende kontrast til den maritime idyl

inde i Øhavet. Fortet blev bygget i 1950’erne som

værn mod Warszawa-pagtens flåde. Det er i dag et

velbesøgt museum, hvor man kan komme tæt på

nogle gruopvækkende installationer fra Den kolde

Krig. Her får man et godt billede af, hvordan historien

havde udviklet sig, hvis krigen var blevet varm.

4

5

Jernbaner

Lokalitetsoversigt

1. Helnæs Fyr

2. Skjoldnæs Fyr

3. Keldsnor Fyr

4. Tranekær Fyr

5. Hov Fyr

6. Nakkebølle Sanatorium

7. Langelandsfortet

Ikke offentlig adgang

Inde på Sydfyn dannede man Danmarks største

net af private jernbaner under selskabet Sydfyenske

Jernbaner. Nogle løb tæt på Øhavet, som

banen mellem Svendborg og Faaborg. Den var

virksom fra 1916 til 1954, og kan endnu nydes på

det første stykke fra Faaborg som veteranjernbane.

Langeland fik også jernbane, dog ikke mod

nord, da Tranekær ikke ønskede jernbane. På Ærø

kom der kun en beskeden stump bane på Ærøskøbing

Havn, så jernbanevogne med fragt kunne

komme til og fra færgen til Svendborg.

Havne og fyrtårne

Industritiden prægede i høj grad søfarten og

havnene. Svendborg Havn er blevet fremhævet


Veteranjernbanen mellem Faaborg

og Korinth giver mindelser om

industrialiseringens ungdom. En

tur med banen, der kører mellem

Faaborg og Korinth, er en stor oplevelser

for børn i alle aldre.

som et af de allerbedste bud på en typisk provinshavn

fra en lidt større købstad. Her bevæger

man sig rundt mellem det hele – havne til fragt,

til færgerne, til værfterne og til den industri, som

voksede op omkring de stadig større havnebassiner.

På spidserne af øerne og andre hensigtsmæssige

steder blev der opført fyrtårne. Helnæs,

Skjoldnæs på Ærø, Keldsnor, Tranekær og Hov

på Langeland er alle imponerende fyrtårne fra

en tid, hvor der blev bygget solidt og markant –

også når det gjaldt praktiske anlæg.

Sundhedsvirksomheder

Allerede tidligt under industrialiseringen blev

man opmærksom på, at kysten og landskabet

Helnæs fyr ved Lindehoved har siden 1901

stået som en 28 meter høj, solid støtte

ud mod det vindomsuste Lillebælt. Man

kan blive helt svimmel ved tanken om de

spinkle svalereder placeret oppe under

tårnets høje kuppel.

kunne have en lægende betydning for den

moderne borger. Sanatorier kom til på naturskønne

steder. Lige over for Fjellebroen ligger

Nakkebølle Sanatorium, som oprindeligt havde

plads til 120 tuberkulosepatienter. Sanatoriet er

i dag søfartsskole og socialpædagogisk opholdssted.

Man kan opleve de smukke bygninger fra

parkeringspladsen, og stadig gå en afslappet tur

langs stranden.

Kyster i ufredstid

Nakkebølle Sanatorium blev bygget

i 1908 i en tid, hvor sundhedsindustrien

for alvor tog sin begyndelse.

Kysten var ikke kun fred og ro. I 1950’erne byggede

man Langelandsfortet nær Bagenkop, for

at beskytte Langelandsbæltet mod Warszawapagtens

flåde.

25


26

Oplev lokaliteterne

Du kan selvfølgelig ved selvsyn opleve alle lokaliteterne

i de forrige afsnit. Men adgangsforholdene

og mulighederne er meget forskellige.

De større offentlige eller fondsejede arealer ved

eksempelvis Jordløse Bakker, Svanninge Bakker,

Svanninge Bjerge, stævningsskovene ved Gulstav

samt Voderup Klint er naturområder med et

veludbygget stisystem og rekreative faciliteter,

som du kan bruge mange timer på at opleve.

Mens andre mindre naturområder og lokaliteter

byder på kortere ture og/eller flotte udsigter,

som eksempelvis ved Nørresø, Trebjerg, Vejstrup

Ådal og Sct. Alberts Kirke.

Det er ikke alle herregårde eller fyrtårne, som

har offentlig adgang, men dette er oplyst i forbindelse

med omtalen af disse.

Endelig skal du være opmærksom på, at nogle af

de nævnte lokaliteter er vigtige yngleområder

for fugle, som eksempelvis Det ny Land på Lyø og

Monnet på Tåsinge. Fuglene er i denne periode

meget følsomme overfor forstyrrelser, hvorfor

adgangen til særlige ynglefugleområder er

begrænset fra normalt 1. marts til 1. juli.

Få mere information om

mulighederne

Nedenfor har vi nævnt nogle muligheder, hvor

du kan få mere information om de enkelte lokaliteter

og deres adgangsforhold:

www.udinaturen.dk

På Naturstyrelsens hjemmeside kan du hente

foldere, kortmateriale og beskrivelser på mange

af lokaliteterne.

www.historiskatlas.dk/fyn

Historisk Atlas Fyn giver mulighed for at du kan

lave dit eget historiske kort. Du kan kombinere

forskellige informationer og temaer.

De lokale turistbureauer

På turistbureauerne i Faaborg, Svendborg,

Rudkøbing og Ærøskøbing fås information om

de lokale lokaliteter. Her er det også muligt at

købe guide- og fagbøger, der beskriver de natur-

og kulturhistoriske værdier Det Sydfynske Øhav.

Se kontaktinformation til turistbureauerne på

næste side.

Museerne

På de lokale museer kan du komme dybere ned

i historien. På museerne er det ligeledes muligt

at købe forskellig faglitteratur, som beskriver

Det Sydfynske Øhav. Se kontaktinformation til

museerne på næste side

Når du færdes i naturen

Der er visse regler omkring offentlighedens

adgang til naturen.

Som udgangspunkt må du i private skove færdes

på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang. I det åbne

land må du færdes døgnet rundt på veje og stier.

På offentligt ejede arealer er der som udgangspunkt

fri adgang. Her må du færdes over

alt – døgnet rundt. Er området indhegnet kan

adgangen være begrænset.

På Naturstyrelsens hjemmeside

www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/adgang

kan du læse mere om adgangsreglerne, herunder

adgangen for cyklende.

Vær opmærksom på den lokale skiltning og vis

hensyn, så alle får en god oplevelse.

Rigtig god tur.


Turistbureauer

Faaborg-Midtfyn Turistbureau

Banegårdspladsen 2A

5600 Faaborg

Tel. 6261 0707

www.visitfaaborgmidtfyn.dk

Langeland Turistbureau

Torvet 5

5900 Rudkøbing

Tel. 6251 3505

www.langeland.dk

Sydfyns Turistbureau

Centrumpladsen 4

5700 Svendborg

Tel. 6223 5700

www.visitsydfyn.dk

Ærø Turistbureau

Ærøskøbing Havn 4

5970 Ærøskøbing

Tel. 6252 1300

www.visitaeroe.dk

Øhavskort

Friluftsoplevelser

i Det Sydfynske Øhav

– dage dage ii blåt og grønt grønt

Kontaktinformation

Museer

Øhavsmuseet – Faaborg

Holkegade 1-3

5600 Faaborg

Tel. 6361 2000

www.oehavsmuseet.dk

Øhavsmuseet – Langeland

Jens Winthersvej 12

5900 Rudkøbing

Tel. 6351 6300

www.oehavsmuseet.dk

Svendborg

& Omegns Museum

Grubbemøllevej 13

5700 Svendborg

Tel. 6221 0261

www.svendborgmuseum.dk

Ærø Museum

Brogade 3-5

5970 Ærøskøbing

Tel. 6252 2950

www.arremus.dk

På de lokale turistbureauer

kan du få udleveret et gratis

Øhavskort, der oplyser om

de mange friluftsmuligheder

i Det Sydfynske Øhav.

Marstal Søfartsmuseum

Prinsensgade 1

5960 Marstal

Tel. 6253 2331

www.marmus.dk

Naturama

Dronningemaen 30

5700 Svendborg

Tel. 6221 0650

www.naturama.dk

Faaborg Museum

for Fynsk Malerkunst

Grønnegade 75

5600 Faaborg

Tel. 6261 0645

www.faaborgmuseum.dk

Du kan ligeledes købe guidebog over Øhavsstien, som indeholder

en detaljeret beskrivelse af de mange natur og kulturhistoriske

lokaliteter, som man kan opleve langs Øhavsstien.

27


Denne folder er udgivet, som led i undersøgelsen af, hvorvidt Nationalpark

Det Sydfynske Øhav skal etableres. Denne undersøgelse er støttet af:

ÆRØ KOMMUNE

Støttet med tilskud fra Tips-

og Lottomidler til Friluftsliv

More magazines by this user
Similar magazines