Global opvarmning og klimaforandringer

Global opvarmning og klimaforandringer
Indholdsfortegnelse:
Baggrund
Præsentation af undervisningsmaterialet om klimaforandringer . . . . . . . . . . . . . . 2
Klimaet påvirkes af bjerge, vinde, nedbør m .m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Dyr og planters tilpasning ved en langsom klimaændring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Dyr og planters sårbarhed ved en hurtig klimaændring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Opgaver til eleverne
Klimabælter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Den naturlige drivhuseffekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Den menneskeskabte drivhuseffekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Konsekvenser for naturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Polerne smelter - fødekæder rammes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Feedback mekanismer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Den globale vandstand er stigende – og hva` så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Atoller – sårbare tropeøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Aldabra kæmpeskildpadder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Formering blandt krybdyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Koralrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Padderne – en dyregruppe i global krise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Batrachochytrium dendrobatidis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Regnskovene – et skatkammer af liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Hvad kan du gøre for et bedre klima? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Alternative energikilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Politik og global opvarmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Undervisningsmaterialet om global opvarmning og klimaforandringer er lavet af skoletjenesten
i Odense Zoo . Det skal ses som et inspirationsmateriale, som klasser frit kan
bruge i deres arbejde med emnet: ”Global opvarmning” . Materialet er specielt velegnet til
at kombinere opgaver i klassen med et besøg i Odense Zoo . I skoletjenestens oplæg om
global opvarmning og klimaforandringer (www .odensezoo .dk, se under skoletjenestens
undervisningstilbud) vil der være mulighed for få uddybende svar på de punkter, der er
angivet i indholdsfortegnelsen .
Materialet er henvendt til 8, 9 . og 10 . klasse . Undervisningsmaterialet er lavet på en måde,
så du kan vælge imellem opgaverne uafhængigt af hinanden .
Det er meningen, at eleverne for at finde svar på spørgsmålene primært skal anvende
internettet . Atlas og brug af biblioteket kan også anbefales . Nogle steder er der meget
specifikt angivet, hvor eleverne kan lede på internettet, andre steder er angivelsen
forholdsvis bred (forslag til søgeord) eller slet ikke angivet .
1
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Præsentation af undervisningsmaterialet om klimaforandringer
Klimaeksperter mener, at det vil blive væsentlig varmere på jorden inden for de næste 100
år . Der vil sandsynligvis ske en ganske betydelig ændring i jordens klima, og dermed også
en ændring indenfor dyre- og plantelivet . Et dyre- og planteliv som igennem millioner af år er
tilpasset forskellige levesteder . Følgerne for naturen kan blive store, nærmest uoverskuelige
mener mange eksperter . Årsagen er den globale opvarmning . Klimaeksperterne kender til
nogle af de konsekvenser den globale opvarmning har på naturen, ligesom de har kendskab
til løsninger på, hvordan man kan mindske det varmere klima . Men den globale opvarmning
er også forbundet med masser af usikkerhed og mange spørgsmål, som man endnu ikke
kender svarene på . Eksempelvis ved ingen af gode grunde, hvor meget temperaturen vil
stige de næste 100 år . Flere eksperter siger i forhold til den menneskeskabte drivhuseffekt
dog, at temperaturen i perioden 1990 – 2100 vil stige et sted mellem 1,4 og 5,8 ºC, hvis
udledningen af CO2 fortsætter som den gør i dag . Nogle mener, stigningen bliver endnu
større .
Nedenstående opgaver handler om, hvordan den globale opvarmning påvirker dyr, planter
og mennesker .
Klimaet påvirkes af bjerge, vinde, nedbør m.m.
Mange har set på et verdenskort et utal af gange og de fleste ved, hvor de syv kontinenter
ligger i forhold til hinanden . Kontinenternes nuværende placering har ikke altid set sådan ud .
Ca . 225 milioner år siden
(Permtiden)
Ca . 135 milioner år siden
(Juratiden)
Ca . 65 milioner år siden
(Kridttiden)
2
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste
Nu

Jordens udseende ændrer sig p.g.a. bevægelser i undergrunden. Jordens overflade sidder
fast til både store og små plader. Faktisk er jordens overflade at betragte som et puslespil.
Pladerne ligger på den del af jordskorpen som kaldes lithosfæren . De bevæger sig i forhold
til hinanden, da de glider på et blødt materiale, som ligger nedenunder lithosfæren . Dette
kaldes asthenosfæren .
Pladernes langsomme bevægelser betyder, at de nogle gange støder frontalt sammen, andre
gange bevæger de sig ind under hinanden, fjerner sig fra hinanden, m .m .
At pladerne bevæger sig kaldes for kontinentaldrift eller pladetektonik . Når vi bl .a . hører om
jordskælv, bjergkæders opståen og vulkanudbrud skyldes det kontinentaldrift .
Jordens klima kan påvirkes af flere forskellige faktorer - eksempelvis når bjergkæder
opstår eller vulkaner går i udbrud . Men klimaet påvirkes også af mange andre årsager, eks .
havstrømme, jordens afstand til solen, vindforhold, nedbør m .m .
Dyr og planters tilpasning ved en langsom klimaændring
For ca . 5 milliarder år siden dannedes jorden . Efter et par milliarder år begyndte livet at
udvikle sig med primitive organismer. Deres udvikling blev forfinet over tid, og over millioner
af år tilpassede dyre- og plantelivet sig de forskellige klimaforhold på jorden . Igennem
jordens udvikling har klimaet altid ændret sig .
I dag inddeles jorden i fire klimabælter: Polart, tempereret, subtropisk og tropisk - sådan har
det ikke altid været. De fire klimabælter findes nord og syd for ækvator.
I hvert klimabælte er det temperaturen, nedbøren, vinden, bjergkæder, havstrømme m .m .
der har indflydelse på om en regnskov, en ørken, en tundra, et koralrev eller et helt andet
levested for dyr og planter udvikler sig .
3
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Klimaforandringer sker ofte over lang tid, dvs . tusinder/millioner af år - i sådanne tilfælde kan
både dyr og planter nå at tilpasse sig de forskellige behov, der er til et levested .
Et eksempel på at klimaet forandrer sig over en lang tidshorisont kan være i forbindelse
med en bjergkædes opståen, en lang geologisk proces . I takt med at nogle af jordens plader
støder sammen begynder landskabet at hæve sig (bjergkædens begyndelse) . Pladerne
vil fortsat presse sig sammen og landskabet blive højere og højere . Dette får betydning for
temperatur, vind- og nedbørsforholdene, som ændrer sig . Når disse forhold ændres, påvirkes
dyre- og plantelivet . De oprindelige dyr og planter er muligvis ikke tilpasset de
”nye” forhold, hvor temperaturen eksempelvis er lavere, hvor nedbøren har ændret sig,
hvor solen ikke skinner i samme grad som tidligere . Andre dyr og planter vil indvandre .
Fra pladernes første sammenstød ændrer jorden altså karakter . Der vil udvikle sig et
bjerglandskab med højland, dale, floder, træer, buske, lave plantevækster, rå klippe m.m.
Bjergkæden vil bestå af forskellige levesteder, som lavland, dale, slugter og højland .
Dyre- og plantelivet vil parallelt med, at landskabet formes, og klimaet indtræder,
tilpasse sig de forskellige levesteder i bjergkæden .
Dyr og planters sårbarhed ved en hurtig klimaændring
I jordens udvikling er der flere eksempler på, at dyre- og plantelivet har været udsat for
så kraftige klimaforandringer, at det har forårsaget en massedød . Dette skete bl .a . under
Perm- og Tertiærtiden .
I Permtiden (299 – 251 millioner år) i en periode på 1 million år, uddøde 90% af alle
dyrearter i havene, og 80% af dyrearterne på landjorden . Man kender ikke med sikkerhed
årsagen til katastrofen, men formentlig skyldes den stor geologisk aktivitet i undergrunden .
Spændingerne imellem pladerne udløste voldsomme vulkanudbrud, hvilket muligvis har
medført store koncentrationer af aske og giftige svovlpartikler i atmosfæren . Man kan i
aflejringer se, at atmosfærens og vandets iltindhold i denne periode også blev minimeret
kraftigt, hvilket må have påvirket dyrelivet markant . Et dyreliv, som igennem millioner af år,
havde udviklet sig til netop at være afhængige af ilten .
For 65 millioner år siden i Tertiærtiden stødte en kæmpe meteor (muligvis på ca .16
kilometer i diameter med 40 .000 km/t) ind i et område tæt på Yacatan-halvøen nær Mexico .
Sammenstødet var sandsynligvis det, som udløste at dinosaurerne blev udryddet, og at ca .
50% af dyrelivet i havet forsvandt . Man forestiller sig, at der blev hvirvlet en masse partikler
op i atmosfæren, som dermed skærmede for solens livgivende stråler .
Den globale opvarmning vil muligvis som de andre to eksempler kunne bevirke en massedød
blandt dyre- og plantearter, men blot i en tidsramme som er væsentlig kortere
end under Perm- og Tertiærtiden .
Mange dyre- og plantearter vil få svært ved at tilpasse sig de nye livsbetingelser et andet
klima fører med sig . De kan ganske enkelt ikke nå det, da tilpasning for mange arter tager
tid – tusindevis/millioner af år . .
Levesteder eller økologiske systemer er utrolig sårbare . Dyr og planter lever i et tæt samspil
med hinanden i regnskove, ørkener, koralreve, de polare områder m .m . Fødekæder,
redepladser, territorier, forskelligheden af arter, arters afhængighed til hinanden – det hele
passer som hånd i handske med hinanden . Alle dyr og planter har deres vigtige plads og
funktion på levestedet – hver eneste art er vigtig for, at levestedet er i balance . Forsvinder en
plante eller et dyr kan det hurtigt få konsekvenser for en masse andet liv .
Den globale opvarmning er en alvorlig trussel i forhold til netop at bryde den balance og det
samspil, som er imellem arter . En stigende temperatur sætter mange kædereaktioner i gang
og vil markant kunne påvirke levestedet .
4
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Eksempelvis kan planter og dyr fra regnskovsområder i visse områder af Amazonas på
sigt få svært ved at overleve, da eksperter mener, at den globale opvarmning kan påvirke
området så ødelæggende, at tørke kan forvandle regnskovsområder til ørkenområder . Sker
dette vil mange plante- og dyrearter med sikkerhed uddø .
Generelt set vil det være svært for specialiserede arter eller i forvejen udryddelsestruede
arter at overleve et hurtigt klimaskift, da de kræver nogle helt specifikke forhold. Nogle arter
vil omvendt være så tilpasningsdygtige, at de vil kunne tilpasse sig andre og nye levesteder .
Klimabælter
A. I denne opgave skal du på verdenskortet (se illustration) med streger markere, hvor i
verden de forskellige klimabælter ligger (polart, tempereret, subtropisk og tropisk). Definer de
forskellige klimabælter .
Søgeord: Klimabælter
Polart:
5
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Tempereret:
Subtropisk:
Tropisk:
6
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Den naturlige drivhuseffekt
Forklaring til illustration:
Når solen skinner, opvarmes jordens overflade, som derefter tilbagekaster noget af den
varmestråling, den optager . En del af varmestrålingen vender tilbage til universet, men en
stor del af varmen bliver tilbageholdt i atmosfæren. Atmosfæren fungerer som en slags filter,
der omgiver jorden - som en beskyttende hinde indeholdende livsvigtige gasser og luftarter .
Nogle af disse gasser er bl .a . drivhusgasserne . Drivhusgasser og skyer har den egenskab, at
de kan absorbere (dvs . opsluge) varmestrålingen fra jorden, inden den når verdensrummet .
Derefter kastes varmestrålingen tilbage mod jorden igen . Det er altså bl .a . drivhusgassernes
tilstedeværelse i atmosfæren der gør, at vi har de temperaturer, som kendetegner planeten
Jorden . Atmosfæren er altså med til at holde på jordens varme .
Vi kan ikke undvære den naturlige drivhuseffekt . Uden den ville jordens temperatur være
omkring 20 minus grader .
Ozonlaget
En del af atmosfæren kaldes for stratosfæren . I stratosfæren ligger ozonlaget, som også kan
betragtes som et filter, idet det tilbageholder det skadelige UV-lys (ultraviolette lys),
som udsendes fra solen . Større mængder af UV-lys er ødelæggende for både dyr og planter .
Ozonlaget ligger i 15-25 kilometers højde over jordens overflade.
7
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

A . Hvad er en drivhusgas – beskriv med dine egne ord?
Søgeord: Drivhusgas eller www .drivhus .dk
B. Nævn forskellige drivhusgasser og skriv den kemiske formel for dem i illustrationen
(atmosfæredelen) . Skriv derefter hvad drivhusgassen hedder . Se eksemplet nedenunder .
Søgeord: Drivhusgas
Kemisk betegnelse Navn
CO2 Kuldioxid
C. Drivhusgasser absorberer ikke lige meget varme . Hvad er forskellen på CO2, N2O og CH4
i den sammenhæng?
Søgeord: Drivhusgas eller planter+drivhusgasser
8
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

D. På tundraen findes der bl.a. en stor koncentration af en bestemt drivhusgas.
Beskriv en tundra? Hvilket klimabælte ligger tundraen i og hvad hedder den drivhusgas som
forekommer der?
Søgeord: Drivhusgas+tundra
E. Hvordan opstår de naturligt forekommende drivhusgasser i naturen – nævn nogle
eksempler?
Søgeord: Planter+drivhusgasser eller planter+liv+proces
F. De naturligt forekommende drivhusgasser er som sagt nødvendige for livet på jorden . Der
findes nogle drivhusgasser, som er uundværlige for bl.a. planter. Hvilke drivhusgasser er der
tale om, og hvad kaldes den proces som giver planter liv?
Den menneskeskabte drivhuseffekt
Mennesket har siden industrialiseringen været med til at påvirke koncentrationen af
drivhusgasser i atmosfæren . Ved afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og
naturgas frigives CO2 . 80% af drivhusgasudslippet er CO2 . Når der bliver produceret
flere drivhusgasser end naturen kan bruge, vil resultatet blive en overkoncentration af
drivhusgasser . Dette påvirker drivhuseffekten, som bliver kraftigere, hvilket betyder, at
atmosfæren holder mere på varmen .
9
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er i dag ca . 30% højere end før industrialiseringen .
FN´s klimapanel mener, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige et sted mellem 1,4
og 5,8 ºC indenfor de næste 100 år, hvilket vil få stor betydning for naturen . Temperaturen er
steget 0,7 grader siden industrialiseringens begyndelse . Eksperter mener, at temperaturen
vil stige med yderligere 0,6 grader, selv om vi forestiller os, at vi stopper al udledning af CO2 i
dag . Dette får konsekvenser for levesteder og den mangfoldighed af liv, som har udviklet sig
over millioner af år .
A. Lav en brainstorm over forskellige grunde til, at mennesket er med til at øge mængden af
drivhusgasser i atmosfæren? Fremfør på klassen .
B. I forbindelse med ozonlaget bliver der nogle gange talt om ozonhuller . Hvordan kan den
globale opvarmning forårsage huller i ozonlaget, og hvilken betydning har det for dyr (incl .
mennesket) og planter?
Søgning: www .drivhus .dk
C. Hvad er årsagen til at den globale opvarmning kan fremme afgivelsen af methan fra
tundraen?
Søgeord: Tundra+methan
10
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

D. Når drivhusgasserne svæver frit rundt i atmosfæren nedbrydes de ikke på minutter eller
timer . Nævn eksempler på hvor lang nedbrydningstiden er for nogle drivhusgasser ?
Søgeord: Drivhusgasser+nedbrydningstid eller www .drivhus .dk
(se bl .a . under drivhuseffekt og ozonlag)
Konsekvenser for naturen
Vi hører eller læser om det, nærmest dagligt: Isen ved polerne smelter, temperaturstigninger,
oversvømmelser, dyrearter som rammes af den globale opvarmning, tørke, hungersnød m .m .
Konsekvenserne er mange og nærmest uoverskuelige, når det handler om, hvilken betydning
det har for planeten jorden, at det bliver varmere og varmere .
Levestederne/økosystemerne påvirkes på forskellige niveauer af klimaændringerne .
Nogle af de mest sårbare og mindst tilpasningsdygtige er regnskovene, koralrevene,
mangroveskovene og de alpine og polare områder .
Helt overordnet vil sammensætningen af arter inden for både planter og dyr om 100 år
se meget anderledes ud, end den er i dag . I Europa eksempelvis giver et varmere klima
mulighed for, at både dyr og planter, som tidligere kun har levet i sydeuropa, kan indtage
nye landområder nordpå . Nogle af de arter, som eks . lever i Danmark i dag, vil sandsynligvis
være at finde på endnu nordligere breddegrader. På samme måde vil Danmark få nye arter
fra syd . På den sydlige halvkugle (dvs . syd for ækvator) trækker arterne mod syd .
Arterne vil altså vandre og bryde nye grænseområder . Nogle arter vil være gode til at tilpasse
sig nye forhold, andre vil uddø . De dyre- og plantearter som i forvejen er udryddelsestruede
eller kræver nogle helt specifikke krav - eks. i et alpint område på en bjergtop, vil få det svært
og muligvis uddø .
A. I denne opgave skal eleverne i forhold til de forskellige kontinenter beskrive, hvad nogle
klimaforskere mener den globale opvarmning i fremtiden vil betyde for klimaet, naturen og
mennesket på de forskellige kontinenter .
Søgeord:www .drivhus .dk
(se rapporten fra arbejdsgruppe 2 – 11/4 2007)
11
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Afrika:
Asien:
Europa:
Sydamerika:
Nordamerika:
Antarktis:
12
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Polerne smelter - fødekæder rammes
Ved Arktis og Antarktis findes der enorme mængder sne og is. Selv om områderne ser
nærmest umulige ud at overleve i, findes der rent faktisk en del forskellige dyrearter, som er
tilpasset disse levesteder .
På land lever der en del arter i Arktis, mens ganske få arter kan leve på Antarktis . Men i
havet omkring polerne er livet mangfoldigt – biodiversiteten er stor . Dette skyldes, at der er
mange næringsstoffer . Et af de vigtigste næringsstoffer i havet er nitrat . Koncentrationen
af nitrat i områderne omkring Antarktis er op til 28 gange større end i det meste af
Atlanterhavet . Dette giver næring til meget liv, og dermed en stor fødekæde .
Det kan lyde mærkeligt, men rent faktisk er isens tilstedeværelse vigtig for mange af de dyr,
som lever ved polerne (derom senere) .
Det globale havniveau er steget mellem 10 - 25 cm siden slutningen af det 19 . årh .
(industrialiseringens begyndelse) . Nogle klimaforskere mener, at de næste 100 år vil
resultere i en global havstigning på 10 - 90 cm, andre siger 1,5 m . Usikkerheden er stor .
Ifølge en rapport fra FN´s klimapanel mener man, som tidligere skrevet, at den globale
gennemsnitstemperatur vil stige mellem 1,5 og 5,8 ºC i løbet af dette årh . Tallene signalerer
en usikkerhed, hvilket bl .a . skyldes havets rolle, som langt fra er kortlagt i spørgsmål og svar,
når det gælder den globale opvarmning . Havet optager CO2 fra atmosfæren og indeholder
ca . 52 gange mere CO2 end, der er i atmosfæren . Hvis der eksempelvis opstår en situation,
hvor havet ikke kan optage mere CO2 fra atmosfæren, vil dette øge den globale opvarmning .
A. Hvad betyder biodiversitet?
B. Hvad kalder man også området ved Arktis?
C. Hvad kalder man også området ved Antarktis?
13
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

D. I denne opgave skal eleverne i grupper finde så mange kendsgerninger og tal som muligt
om polernes situation, i forhold til temperaturstigninger . Hvor meget is er der smeltet m .m .?
Derefter fremlæggelse på klassen .
Eksempel:
• I løbet af de sidste 100 år er temperaturen i Arktis gennemsnitlig steget 5 o C .
• Havisen er ved Arktis skrumpet med 6% de sidste 20 år.
• Hvis indlandsisen på grøndland smelter, vil det betyde en global havstigning på 6 meter.
•
•
•
•
•
•
•
E. Denne opgave går ud på at inddele dyrene efter om de lever på Antarktis, i Arktis eller
begge steder? Nedenunder hvert dyrenavn er der plads til at angive deres geografiske
levested .
Søgning: På internettet vil eleverne kunne finde oplysninger om dyrenes udbredelsesområde.
Kongepingvin Levested:
14
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Isbjørn Levested:
Leopardsæl Levested:
Moskusokse Levested:
Rensdyr Levested:
15
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Hvalros Levested:
Spækhugger Levested:
Fisk Levested:
Krill Levested:
16
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Polarræv Levested:
Snehare
Levested:
Plankton Levested:
Blåhval Levested:
17
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

F. I denne opgave skal eleverne i grupper lave en fødekæde af livet ved Antarktis . Når
grupperne er færdige fremlægges for hinanden, og der argumenteres for resultaterne . Via
dyrenavnene eller billeder af dyrene skal de med pile markere en fødekæde .
Søgeord: Antarktis+fødekæde
G. Hvilke konsekvenser har det for fødekæden, at isen smelter ved Antarktis?
Søgeord: Antarktis+fødekæde (galathea3EMU)
Feedback mekanismer
Når gletcherne ved polerne og i verdens alpine områder (områder med høje bjerge) smelter,
får det store konsekvenser. Smeltevandet finder sin vej til havet - vandstanden vil stige. Når
havet bliver varmere udvider det sig, og havet stiger .
Via målinger på de alpine gletschere i Alperne (bjergkæde i Europa) kan man fra 1850
– 1980 se en reduktion på 1/3 . Fra 1980 og frem til i dag er ca . 20-30% af de resterende
gletschere smeltet . Andre steder i verden ser man et billede, der minder om dette . At
gletscherne smelter har konsekvenser for mange millioner af mennesker i verden . Dels er
der mange, der bruger smeltevandet som drikkevand, dels bliver det brugt i landbruget .
Når en afsmeltning først er i gang, er den svær at stoppe . Én afsmeltning igangsætter en ny
afsmeltning osv . Det foregår således:
Forestil dig et polart område . Når solen skinner på den hvide sne og is bliver solens stråler
reflekteret. Faktisk reflekteres ca. 90% af solens indstråling på det hvide underlag. Når isen
smelter på land eller i havet, vil der dukke et mørkere område frem . Det kan være det mørke
hav, det kan være klipper, jord eller gammel beskidt is blandet med sten og andet materiale .
Denne mørke undergrund vil ikke reflektere så mange stråler, tværtimod vil den holde på
varmen . Dette vil betyde at endnu mere is og sne i området smelter, hvilket igen vil føre til en
opvarmning osv . En sådan mekanisme kaldes for en feedback mekanisme .
I de polare områder ligger der foran mange gletschere en isshelfer . Det er en kæmpe klump
is, som kan være op til mange kilometer lang . Isshelferen virker som en stopklods for de
gletschere, som er inde på land . En gletscher er i bevægelse, og hvis der ikke er nogen
isshelfer vil den langsomt glide ud i havet. Da havet er blevet varmere ser man flere steder at
isshelferne bryder op og flyder væk. Derved fungerer de ikke længere som en stopklods, og
indlandsgletscherne har i deres bevægelser fri adgang til havet .
18
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Den globale vandstand er stigende – og hva` så?
Betyder det i virkeligheden noget, at vandstanden i verdens have stiger? Ja - det vil betyde
oversvømmelser i bl.a. kystområder, og dermed vil det få indflydelse for de dyr, planter og
mennesker, som lever der .
I nogle områder i verden findes der øer kaldet atoller. Disse er i stor fare for helt at forsvinde,
hvis vandstanden på sigt stiger .
19
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

A. Hvad er en atol?
Søgeord: atol
B. I hvilket klimabælte findes atollerne, og hvorfor lige netop der?
C. Hvorfor er atoller specielt truede i forhold til andre øer?
Der findes mange forskellige atoller i verden. Hvis atollerne på sigt bliver oversvømmet, vil
det også betyde, at mange dyrearter vil uddø . Mange steder i verden lever der endemiske
arter indenfor både dyr og planter – det gælder også på flere atoller.
D. Hvad vil det sige at en art er endemisk?
20
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Atoller - sårbare tropeøer
I Stillehavet vil der bl .a . ud af Mikronesiens 600 øer være ca . 500 af dem, som vil blive
oversvømmet og dermed synke i havet, hvis det globale havniveau stiger med 1 meter . Der
er på øerne eksempler på, at man ikke kan dyrke sine afgrøder med samme sikkerhed som
tidligere . Når vandet stiger, og saltvandet trænger ind på befolkningens afgrøder, er der
eksempler på, at høsten ødelægges . I sådanne områder må man vente med at dyrke jorden,
indtil regnen har udvasket saltet .
På Maldiverne - en atol i det Indiske Ocean - er præsidenten ligefrem begyndt at tænke på
adoptionslande for hans befolkning . Maldiverne ligger kun ½ meter over havniveau .
A. Kan du finde eksempler på endemiske arter i Mikronesien, Maldiverne eller Aldabraøerne,
som vil uddø, hvis øerne synker i havet?
B. Lad os antage at det ser kritisk ud for atollerne om 100 år . Vi forestiller os, at det globale
havniveau er steget så meget, at en masse atoller forsvinder . Mange dyre- og plantearter vil
altså uddø .
Vil det i en sådan situation være muligt at flytte dyre- og plantearter til andre steder i verden?
Er der nogle problemstillinger i, at flytte en art fra dens oprindelige levested til et helt andet –
begrund dit svar?
Søgeord: Invasive arter
21
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Aldabra kæmpeskildpadder
I det Indiske Ocean findes Aldabra atollen, hvor der er en stor bestand af
Aldabra-kæmpeskildpadder . Man mener, at der er ca . 100 .000 individer . Aldabra
kæmpeskildpadderne er ikke truede, men de er sårbare, netop p .g .a at deres levested i
fremtiden er i fare for at blive oversvømmet .
A. Er det realistisk at forestille sig at Aldabra kæmpeskildpadderne ved en oversvømmelse vil
kunne svømme til andre øer – begrund dit svar?
Søgning: Læs om Aldabra kæmpeskildpadder på www .truededyr .dk . Se under
baggrundstemaartikler .
Formering blandt krybdyr
Ligesom hos øgler og krokodiller - som også er krybdyr - er temperaturen for Aldabra
kæmpeskildpadder afgørende for om det bliver en han eller en hun, der kommer ud af
ægget . Hos Aldabra kæmpeskildpadderne bliver det hanner, hvis temperaturen i reden er
mellem 27 - 28 ºC , og hunner hvis temperaturen er højere .
Ved tuataraen (øgle fra New Zealand), kommer der kun hanner, hvis temperaturen er over
21,5 ºC
A. Forestil dig en fremtid på Aldabraøerne, hvor den globale opvarmning bevirker, at
gennemsnitstemperaturen i æglægningsperioden er 34 ºC
Hvad vil det betyde for Aldabra kæmpeskildpadderne? Vil arten uddø? Vil arten mon kunne
nå at tilpasse sit liv til temperaturændringerne, således at arten vil bestå – i så fald hvordan?
Søgeord: Tuatara (læs artikel: ”Krybdyr er snedige nok…”) .
22
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Koralrevet
På koralrevet er artsdiversiteten (artsforskelligheden) enorm . Tusindvis af forskellige
dyrearter er afhængige af revet . På koralrevet har dyrene deres skjulesteder, territorier,
områder hvor de finder deres føde m.m. Verdens største koralrev hedder Great Barrier Reef
og ligger ved Australiens østkyst .
A. Hvad er en koral?
B. Findes der kun koraller i det tropiske klimabælte?
Søgeord: koralrev
23
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

C. Indtegn de områder på verdenskortet, hvor koralrevene findes?
Koralrevene er meget sårbare overfor den globale opvarmning . Man taler om at de stigende
temperaturer er medvirkende til at koralrevet dør . Eksempelvis mener forskere, at der kun vil
være ca . 5% tilbage af koralrevet Great Barrier Reef i år 2050 .
D. Hvad har den globale opvarmning og korallernes uddøen med hinanden at gøre –
begrund dit svar?
Søgeord til spørgsmål D og E: koralblegning
24
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

E. Hvad betyder udtrykket koralblegning, og hvilke årsager er medvirkende til koralblegning?
Padderne – en dyregruppe i global krise
Der findes ca. 5000 forskellige arter indenfor dyregruppen padder. I 2008 var der blandt
forskere, zoologiske haver, naturbevarelsesorganisationer m .m . specielt meget fokus
på padderne . Via de forskellige interessegruppers samarbejde lavede man initiativer
for i fremtiden at sikre de mest udryddelsestruede paddearter mod helt at forsvinde fra
verdenskortet .
Der er forskellige årsager til, at padderne er udryddelsestruede - også her har den globale
opvarmning en del af skylden .
A. Hvilke af følgende dyr tilhører dyregruppen padder?
Skildpadder, ormepadder, øgler, tudser, salamandre, tusindben, frøer, kakerlakker, skældyr .
B. Hvorfor er mange padder udryddelsestruede?
Der findes en del forskellige forklaringer på spørgsmålet. Find de forklaringer, som du mener
er rigtige af nedenstående valgmuligheder . Fremlæg på klassen .
Er det fordi, at
1 . - padderne har en meget følsom hud, og at de igennem huden derfor er meget
modtagelige for sygdomme?
2 . - paddernes levesteder forsvinder? Padder har bl .a . brug for, at der er fugtigt omkring dem
ellers udtørrer de .
3 . - der har udviklet sig så mange paddearter, at de rent faktisk udrydder hinanden, fordi de
konkurrerer om territorier og føde?
4 . - mange af paddernes levesteder udtørrer p .g .a . den globale opvarmning?
5 . - der efterhånden er så mange dyr, at dyrearter fra andre dyregrupper (fugle, hvirvelløse
dyr, krybdyr og fisk) konkurrerer med padderne om både mad og territorier?
25
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

Batrachochytrium dendrobatidis
Man skulle næsten tro at der var tale om en grov stavefejl, men nej . Ordet er latinsk og
refererer til en svamp – en svamp som slår ihjel! Den er ualmindelig tilpasningsdygtig og
findes i mange forskellige økosystemer. Padder som bliver ”angrebet” af svampen kan dø
særdeles hurtigt . Den globale opvarmning - og dermed ændringer i forskellige levesteders
temperatur - får svampen til at tilpasse sig nye levesteder .
A. Hvordan hænger det sammen, at svampen pludselig bredte sig til områderne med
harlekinfrøer i de syd- og mellemamerikanske regnskove – begrund dit svar?
Inspiration: Artikel fra Illustreret videnskab - nr . 7/2008
Regnskovene – et skatkammer af liv
Regnskovene er økosystemer, som igennem millioner af år har udviklet sig . Regnskovene
på Borneo (Indonesien og Malaysia) er nogen af de ældste der findes, de er nemlig op til
80 millioner år gamle . Alle verdens regnskove fylder 6-7% af jordens totale areal . Det lyder
ikke af meget, men omvendt lyder det imponerende, at 50% af det liv der findes på jorden,
findes i regnskoven. Igennem de mange millioner år har dyr og planter tilpasset sig et liv med
hinanden .
Regnskove er vigtige af mange årsager . Dels er de hjemsted for dyr og planter og dermed
en berigelse i sig selv, men de fungerer også som en dæmper på den globale opvarmning .
Træer og planter optager nemlig CO2 fra atmosfæren . Uden CO2 ville træer og planter ikke
kunne leve .
Verdens regnskove er på forskellige niveauer under pres fra mennesket . Afskovningen er
massiv, og der bliver tjent mange penge på de ædle træsorter, som eksempelvis mahogni
og teak . Områder, hvor der tidligere har været regnskov, blotlægges til fordel for landbrug,
minedrift, olieudvinding, bosættelser af mennesker m .m . Når regnskov og andre skove
fældes, bevirker det en større koncentration af CO2 i atmosfæren . Dels forsvinder de træer
som tidligere optog CO2, dels afbrændes en masse regnskov, som derved afgiver CO2 til
atmosfæren .
I Amazonas (Sydamerika) ligger verdens største regnskov . Klimaforskere taler om, at den
vestlige del af Amazonas muligvis vil udvikle sig til et ørkenområde i fremtiden . En stor del
af det øvrige Amazonas vil påvirkes negativt og miste meget af sin artsrigdom . Årsagen er
den globale opvarmning . P .g .a . en massiv afskovning igangsættes nogle faktorer, der vil
fremkalde mere tørke . Når regnskoven forsvinder, påvirker det bl .a . nedbørsmængden, som
bliver mindre . Mere CO2 til atmosfæren bevirker højere temperaturer – altså mere tørke og
mindre regn i regnskoven. Tørken bevirker flere skovbrande, som sætter gang i en endnu
højere temperaturstigning, da brandene øger indholdet af CO2 i atmosfæren o .s .v . Det er
som en lavine – er den først gået i gang, er den svær at stoppe .
26
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

A. På verdenskortet nedenunder skal du med grøn farve markere verdens
regnskovsområder .
Tegn ækvator så du får en fornemmelse af, hvor regnskovene ligger i forhold til denne .
B. Hvis regnskovene eller større regnskovsområder om 100 år er forsvundet, vil det betyde
en stor nedgang i verdens dyre- og plantearter - dyr og planter som lever i et kompliceret
samspil med hinanden, og som er med til at berige vores jord .
Hvilke regnskovsdyr findes der i Odense Zoo?
27
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

C. Vi forestiller os en fremtid uden - eller med kun begrænsede - regnskovsområder .
Er dødningehovedabens og chimpansens overlevelse i en sådan situation kun muligt i
zoologiske haver, eller vil det være realistisk, at man kan udsætte dem på andre levesteder –
i så fald hvor?
For at svare på dette spørgsmål er det vigtigt at vide lidt om de livsbetingelser og behov,
der gælder for dyrene . Hvis I mener, at man godt kan genudsætte dem på andre levesteder
– hvordan indgår de så i fødekæden lige netop der? Vil de kunne overleve på sigt, og tror
I at deres tilstedeværelse vil være medvirkende til andre arters udryddelse? Hvem vil de
eksempelvis konkurrere med? Er der plads og føde nok o .s .v? Fremlæg for hinanden og
diskuter hinandens resultater .
D. I denne opgave skal klassen inddeles i grupper . Hver gruppe skal repræsentere en
organisation med forskellige holdninger .
Grupperne skal læse nedenstående problemstilling, som er et tænkt eksempel på et
scenarie, der handler om global opvarmning . Det gælder om, at hver gruppe bruger
fantasien og dermed skaber en historie med indhold og holdninger (inden for den gruppe
man repræsenterer) . Det fælles udgangspunkt for alle grupper er problemstillingen . Det er
meningen, at der skal digtes videre på denne . Grupperne skal ha` tid til at forberede sig,
inden de alle mødes for at diskutere deres synspunkter .
Til at berige diskussionen vil det være muligt at inddrage nogle af de fakta og synspunkter,
som ligger i nogle af de andre tekster og opgaver .
Gruppe 1 = repræsenterer en naturbevarelsesorganisation
Gruppe 2 = repræsenterer en gruppe klimaforskere
Gruppe 3 = repræsenterer landets største og mest magtfulde tømmerfirma
Gruppe 4 = repræsenterer nogle politikere, der går ind for økonomisk vækst uden tanken om
at beskytte naturen .
Gruppe 5 = repræsenterer nogle politikere hvis slogan er: ”En grøn verden er en evig
verden” .
Vær opmærksom på at nedenstående problemstilling er et tænkt eksempel – alt er opdigtet.
• Vi forestiller os, at I befinder Jer i et opdigtet land kaldet Zanunien.
• Regnskovsområder på størrelse med foldboldbaner bliver ryddet hver time. Der er mange
aktive tømmerfirmaer. Det største og mest magtfulde står for 60% af afskovningen. En stor
del af træerne forarbejdes til møbler og eksporteres til den vestlige verden . Det er en stor
indtægtskilde – både for tømmerfirmaerne, men også for staten idet de skal have 70% af
indtægten . Regnskovene er nemlig statsskove .
• Dyre- og plantearter forsvinder. Inden for det sidste årti er 246 dokumenterede arter
uddøde, deriblandt deres nationalfugl Soløjen . Dyregruppen padder er specielt sårbar .
Padderne indgår - som andre dyr - som en vigtig del af fødekæden .
• Den globale opvarmning er ikke kun et globalt problem, det er også et lokalt problem. I
dagspressen diskuterer politikere synspunkter. De forskellige fløje vil gerne øge landets
økonomiske vækst, men de er uenige om, hvordan det skal gøres .
28
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

• Det grønne parti mener ikke, at regnskoven skal fældes p.g.a. metaludvinding og
udlægning af områder til landbrugsdyr . Metal og kød m .m . fra landbrugsdyr eksporteres
til andre lande og giver en stor indtægt i statskassen, penge som bl .a . bliver brugt til at
forbedre forholdene for fattige mennesker i storbyerne, bl .a . bedre sanitetsforhold . En stor
national uddannelsesplan er på vej . Det koster penge - penge som bl .a . kan indtjenes via
den indtægt det giver at fælde regnskoven .
• En gruppe klimaforskere har indkaldt de forskellige grupper til et møde for at orientere om
de skræmmende konsekvenser det vil få på regnskoven hvis man fortsætter den massive
afskovning . Computermodeller viser at gennemsnitstemperaturen i Amazonas er steget
med 1,8 grader de sidste 100 år . Visse områder har nærmest udviklet sig til tørkeområder,
hvor naturlige skovbrande ikke er en sjældenhed . Dette øger mængden af CO2 i
atmosfæren – det er en ond spiral .
Hvad kan du gøre for et bedre klima?
Umiddelbart kan det virke nytteløst som enkelt person at gøre en forskel i kampen mod at
mindske mængden af det samlede CO2 udslip til atmosfæren . Hvis alle pådrog sig et ansvar
ville få initiativer i ens hverdag rent faktisk kunne gøre en forskel . Rent moralsk virker det
som et stærkt signal, at man i sin hverdag tænker og handler mod et bedre klima .
Eksempelvis er det en god ide, at slukke for lyset når du ikke har brug for det, at elektriske
installationer ikke står på standby, at bringe brugt glas til flaskecontainere, at afkorte det
varme brusebad, at cykle i stedet for at tage bilen eller bussen, o .s .v . Blot fem eksempler der
er med til at spare på elektriciteten, og dermed på CO2-udslippet .
A. I denne opgave handler det om, at eleverne i grupper finder frem til forskellige måder,
der er med til at begrænse CO2-udslippet i den enkeltes hverdag . Lad eleverne søge på
internettet, kontakte klimacentre m .m . og skriv en brainstorm på tavlen med alle de indkomne
forslag .
På det næste forældremøde fremlægger eleverne det, de har arbejdet med i forhold til den
globale opvarmning (se tidligere opgaver) . Eleverne afslutter klimaoplægget til forældrene
med, at de præsenterer forældrene for den brainstorm der er skrevet på tavlen: ”Hvad kan
du gøre for et bedre klima” . Det er nu meningen, at den enkelte elev sammen med deres
forældre bliver enige om 3-5 ideer, som de i deres hverdag vil fokusere på . Denne del
af processen foregår i klassen, hvor ideerne bliver skrevet ned på nogle grønne stykker
karton, som hver enkelt familie tager med hjem og hænger op på køleskabet . På det
næstkommende forældremøde evalueres over resultatet .
B. Som optakt til en temauge kan en klasse til en morgensamling præsentere temaet: Global
opvarmning . Vi forestiller os, at klassen har arbejdet med emnet og derfor er i stand til at
formidle forskellige ideer, som de andre klasser kan arbejde med .
De andre klasser vil til et forældremøde kunne kopiere ideen med, at de sammen med deres
forældre fokuserer på 3-5 ideer, som er med til at begrænse CO2 udslippet .
29
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

C. Et andet eksempel på en temauge . Lad hele skolen arbejde med forslag til, hvordan
skolen som institution kan være med til begrænse CO2 udslippet . Find tal der angiver, hvor
meget papir og elektricitet, der bruges . Lav en strategiplan for det næste halve år . Hvordan
kan I som et fællesskab være med til at begrænse CO2 udslippet . Kan I skifte lyspærer ud
med bedre miljømæssige pærer? Kan I genbruge papir? Husker I at slukke for lyset? Kan I få
flere elever og forældre med på ideen med at cykle? Internettet og klimacentre vil kunne give
jer en masse ideer .
I kunne gøre det til en af skolens profiler at være med til begrænse CO2 udslippet . Få en avis
til at skrive en artikel, og vær med til at påvirke andre skoler og virksomheder .
Alternative energikilder
De fossile brændstoffer, som olie, kul og naturgas har forsynet mennesket med energi
siden industrialiseringens begyndelse, startende med kul . For at undgå alarmerende
koncentrationer af CO2 i fremtiden bliver verdens lande nødt til at forberede sig på at tænke
i alternative energikilder og på sigt få disse implementeret i deres fremstilling af energi . Det
kan eksempelvis være via vindmøller .
A. I denne opgave skal eleverne lave en brainstorm med forslag til alternative energikilder .
Politik og global opvarmning
Den globale opvarmning er et varmt politisk emne . Global opvarmning og klimaforandringer
kom først for alvor på dagsordenen i slutningen af 1980`erne .
FN´s klimapanel - IPCC
Man skal ikke mange årtier tilbage før klimaforskere var stærkt uenige om, hvad klimaændringerne
på sigt ville medføre . Nogle mente at fremtidens klima ville blive varmere,
andre at det ville blive koldere . I 1988 havde man dog via computermålinger igennem
en del år konstateret højere og højere koncentrationer af kuldioxid i atmosfæren . Mange
klimaforskere var bekymrede for klodens tilstand og fremtid . Man forudså at den globale
gennemsnitstemperatur ville stige med flere grader. Der blev derfor besluttet at etablere et
internationalt ekspertpanel – FN´s klimapanel .
30
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

FN´s klimapanel siger:
”Den globale opvarmning er med 90% sikkerhed menneskeskabt”.
”Jordens gennemsnitstemperatur er i løbet af de seneste 100 år (1906 – 2006) steget med
0,74 ºC. Tendensen til opvarmning er blevet kraftigere inden for de seneste årtier”.
”Gennemsnitstemperaturen på jorden vil stige mellem 1,4 - 5,8 ºC indenfor de næste 100 år”.
”Den globale opvarmning vil få massive negative konsekvenser for en stor del af jordens
økosystemer med et stort tab af arter til følge. 20 - 30% af jordens plante- og dyrearter
forventes at være udsat for en forøget risiko for at blive udryddet, hvis den globale
temperaturstigning overstiger 1,5 – 2,5 º C”.
”Udstrækningen af den arktiske havis om sommeren er mindsket med mere end 20% siden
1978”
A. Hvad betyder FN og hvor har FN sit hovedsæde?
B. Hvad betyder IPCC?
C. Hvad er klimapanelets opgave?
31
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

D. Det første COP møde - COP1 – var i 1995 i Berlin .
Hvad betyder COP, og hvad blev der besluttet på dette møde?
Søgeord: COP1
E. I 1997 var der en vigtig klimakonference i Kyoto (COP3 i Japan) . Hvilke afgørende
fokusområder blev der besluttet på denne konference?
F. FN´s klimakonference COP 13 blev holdt på Bali (2007) .
Hvilke centrale punkter blev besluttet på denne konference?
G. Hvor blev COP 14 afholdt, og hvad menes der med 20, 20 og 20 i år 2020?
32
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste

H. Hvor blev COP 15 afholdt, og hvad blev der besluttet på konferencen?
I. Hvilke lande er de største udledere af drivhusgasser?
Søgeord: Drivhusgasser+største udledere
J. Hvilken rolle har USA og Kina haft i deres deltagelse i reduceringen af CO2, fra Kyotoprotokollen
og frem til i dag?
K. Hvad er den danske regerings klimapolitik?
33
Udarbejdet af Odense Zoos skoletjeneste