Parat til andre udfordringer - CO-industri

nr. 3 marts 2008 

Parat til 

andre 

udfordringer 

Side 12-13 

De største har flest TR Side 3 

Fuld knald på lønforhandlinger Side 4-5 

Fyret efter 22 års ansættelse Side 6-7

Leder 

i ndhold 

Hvor er de kvindelige 

tillidsrepræsentanter? 

Knap 500 industrivirksomheder med over 20 ansatte har deltaget i 

en undersøgelse, som FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog 

Organisationsstudier) har lavet for at få et bedre overblik over 

udbredelsen af tillidsrepræsentanter i industrien. 

I modsætning til mange andre steder i Europa har de danske tillidsrepræsentanter 

nemlig fået en egentlig forhandlingskompetence, 

når det gælder en lang række lokale forhold som blandt andet løn, 

arbejdstid og efteruddannelse. 

Den decentralisering er særlig udbredt på industriens område, hvor 

det er muligt at fravige kapitler i den centrale overenskomst – under 

forudsætning af lokal enighed mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. 

FAOS har koncentreret sig om virksomheder på Industriens 

Overenskomst, og resultatet viser blandt andet, at godt tre ud af fire 

produktionsvirksomheder har en eller flere tillidsrepræsentanter. 

Tallet varierer dog alt efter antallet af ansatte på virksomhederne. De 

store virksomheder med mere end 100 ansatte er bedst repræsenteret, 

for her har over 93 procent en eller flere tillidsrepræsentanter. 

Af de små virksomheder har 60 procent en tillidsrepræsentant, 

mens dækningen er oppe på 80 procent hos de mellemstore virksomheder. 

Og det er sådan set en meget pæn dækning i alle kategorier, hvis 

man sammenligner med andre europæiske lande. 

Flest mænd forhandler 

Hvis man ser nærmere på undersøgelsen, er der dog andre ting at 

bemærke – blandt andet ser det ikke så godt ud i forhold til kønsfordelingen. 

Tallene viser, at hele 83 procent af tillidsrepræsentanterne 

er mænd, mens de resterende 17 procent er kvinder. 

Det skal ses i lyset af, at kvinderne ifølge tal fra Danmarks Statistik 

udgør knap en tredjedel af de fuldtidsansatte i industrien. 

Og hvis man som FAOS deler forhandlerne op i ”par” ser billedet 

De største har flest TR 3 

Fuld knald på lønforhandlinger 4-5 

Fyret efter 22 års ansættelse 6-7 

TIB hverver med præmie 8 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

Overarbejde skyld i ulykker 9 

Frygter kun skiferien 10-11 

Parat til andre udfordringer 12-13 

Lego udskyder afskedigelser 14 

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 41 

e-mail: lin@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 

e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

også skævt ud, for undersøgelsen viser, at der i tre ud af fire forhandlingssituationer 

sidder en mandlig leder over for en mandlig tillidsrepræsentant 

og forhandler. 

Kun i to procent af tilfældene sidder der to kvinder over for hinanden 

og forhandler. Det lave antal rent kvindelige ”par”, der forhandler 

med hinanden, skyldes ikke kun det lave antal kvindelige tillidsrepræsentanter. 

For i kun ni procent af tilfældene sidder der en 

kvindelig leder og skal forhandle med tillidsrepræsentanten. 

Derudover er der en forholdsvis stor mellemgruppe på 23 procent, 

hvor en mand sidder over for en kvinde og forhandler. 

Flere kvindelige tillidsrepræsentanter 

Forklaringen på det lavere antal kvindelige tillidsrepræsentanter i 

forhold til andelen af kvindelige ansatte i industrien står foreløbig 

hen i det uvisse. 

Tallene skal selvfølgelig tages med et gran salt, idet ikke alle virksomheder 

og tillidsrepræsentanter i industrien er undersøgt. 

Men det ser altså ud til, at kvinderne udgør en lavere andel blandt 

industriens tillidsrepræsentanter i forhold til mændene. 

Og det er et problem. Alene af den grund at det er mest retfærdigt, 

hvis andelen af kvinder i industrien og andelen af kvindelige tillidsrepræsentanter 

følges nogenlunde ad. 

Så simpelt er det. 

For det handler om at blive hørt, og det sker bedst ved en ligelig 

repræsentation mellem kønnene – også blandt tillidsrepræsentanterne. 

For en af de ting, der kendetegner et demokrati, er ligestilling. Det, 

at både mænd og kvinder er lige meget værd. Det, at både mænd og 

kvinder engagerer sig og får lige muligheder for at vælge. 

Så det er bare med at komme i gang. At kvinderne stiller op til valg 

som tillidsrepræsentant og at mændene stemmer på dem. Det kan 

faktisk kun gå for langsomt. 

45.000 kroner til uddannelse 15 

Far, mor, børn og arbejde 16-17 

Faglig orientering 22-23 

Gør Noget 24 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned 

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den 

tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395 9344 (papirudgave) 

ISSN 1902 3936 (elektronisk) 

Forside: Tillidsrepræsentant Mette Andersen på 

Kommunekemi, Nyborg. 

Foto: Johnny Wichmann.

Af Linda Hansen 

De største har flest TR 

Industriens største virksomheder ligger i front med flest 

tillidsrepræsentanter 

I forhold til andre europæiske lande står det 

egentlig meget godt til på industriens virksomheder 

i Danmark: Godt tre ud af fire produktionsvirksomheder 

har nemlig en eller 

flere tillidsrepræsentanter. Og størst dækning 

er der på de virksomheder, som har 

mere end 100 ansatte. 

Det viser en undersøgelse fra FAOS (Forskningscenter 

for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) 

af de overenskomstdækkede 

virksomheder i industrien. 

Tallene viser også, at andelen af tillidsrepræsentanter 

på industrivirksomheder i Danmark 

sender os i front i forhold til de lande, 

vi normalt sammenligner os med – eksempelvis 

har både Tyskland og Holland en 

væsentlig lavere dækning på deres virksomheder. 

Hos organisationssekretær i CO-industri 

Arne Sørensen er der tilfredshed med tallene. 

- Det er vigtigt med en høj dækning, fordi 

industriens overenskomster er områdeoverenskomster, 

der fastlægger rammer for lønog 

arbejdsvilkår i virksomhederne. Men 

rammerne skal fyldes ud lokalt, og det sker 

ved forhandlinger mellem tillidsrepræsentanterne 

og ledelsen, siger Arne Sørensen. 

Andelen af tillidsrepræsentanter på indu- 

Udbredelsen af tillidsrepræsentanter 

striens virksomheder varierer som nævnt 

meget i forhold til virksomhedernes størrelse. 

Tallene viser blandt andet, at på de store 

virksomheder med mere end 100 ansatte 

har hele 93 procent en tillidsrepræsentant, 

mens dette ”kun” gør sig gældende for 60 

procent af de små virksomheder. 

De mellemstore virksomheder ligger med 

en dækning på 80 procent tæt på den gennemsnitlige 

dækning på de overenskomstdækkede 

virksomheder. 

Flest i Nordjylland 

Til trods for den lavere dækning blandt de 

mindre virksomheder ser det ud til, at det 

netop er udbredelsen af tillidsrepræsentanter 

i denne gruppe, der trækker Danmark 

langt op over niveauet i andre europæiske 

lande. 

I en række af de lande, vi normalt sammenligner 

os med, er det nemlig de færreste 

virksomheder med under 50 ansatte, der har 

en medarbejderrepræsentant med egentlig 

forhandlingskompetence. 

Hvis man fordeler tillidsrepræsentanterne 

efter geografi, så har Nordjylland den højeste 

dækning med 85 procent. Derefter ligger 

Hovedstaden med en dækningsgrad på 78 

Virksomheder TR Ingen TR 

Små (20-49 ansatte) 60% 40% 

Mellemstore (50-99) 80% 20% 

Store (100-) 93% 7% 

Alle 77% 23% 

Kilde: FAOS, 2008 

procent af de overenskomstdækkede virksomheder, 

mens Region Sjælland ligger i 

den anden ende af skalaen med en dækning 

på 72 procent. 

FAOS gør dog selv opmærksom på, at antallet 

af virksomheder i undersøgelsen fra 

Region Nordjylland og Region Sjælland er 

så lavt, at der næppe kan påvises en statistisk 

sammenhæng mellem regional placering 

og udbredelsen af tillidsrepræsentanter. 

Andelen af tillidsrepræsentanter samt tallene 

for den geografiske dækning kan dog 

meget vel ændre sig i de kommende år. For i 

industriens nye overenskomster fra 2007 

blev det aftalt med arbejdsgiverne, at der 

skal køre en fælles landsdækkende kampagne 

for at hverve nye tillidsrepræsentanter på 

industriens virksomheder. 

Og den kampagne forventer Arne Sørensen 

vil øge antallet af tillidsrepræsentanter i 

industrien: 

- Det er nødvendigt, hvis vi skal fastholde 

den decentralisering, som er lagt ind i industriens 

overenskomster. For herigennem 

bevares og styrkes virksomhedernes konkurrenceevne 

samtidig med, at der sikres 

arbejdspladser i industrien i årene, der kommer, 

siger han. 

CO-Magasinet · side 2-3

Af Erik Sandager 

Fuld knald på lokale lønfor 

Industriens virksomheder er i gang med lokale lønforhandlinger 

På mange virksomheder i industrien er der 

fuld knald på de lokale lønforhandlinger. 

Parterne er de lokale tillidsrepræsentanter 

og ledelsen i virksomheden, og forløbet følges 

med spænding blandt de ansatte. 

En del af de store virksomheder – blandt 

andet Danfoss og Lego – indgik efter vedtagelsen 

af sidste års tre-årige overenskomst 

mellem CO-industri og Dansk Industri lokale 

tre-årige lønaftaler, der således følger 

hovedoverenskomsten. 

- Mange små og mellemstore virksomheder 

skal forhandle, mens flere af de store virksomheder 

har lavet lokale lønaftaler, der 

løber over flere år. Men det er mit indtryk, at 

hovedparten af virksomhederne skal have 

gennemført lønforhandlinger med virkning 

fra 1. marts, siger lønkonsulent Claus Krogh 

Hansen fra CO-industri. 

Forventningerne til den lokale lønudvikling 

er måske knap så store i år sammenlignet 

med sidste år, men omvendt er der absolut 

ikke tale om pessimisme. 

Ifølge Industriens Overenskomst har medarbejderne 

ret til en årlig lokal lønforhandling 

med virkning fra 1. marts, og det er en mulighed 

stort set alle virksomheder benytter sig af. 

Baggrunden er, at Industriens Overenskomst 

er en såkaldt minimallønsoverenskomst. 

Det vil sige at en væsentlig del af lønudviklingen 

foregår ved hjælp af lokale forhandlinger, 

der tager udgangspunkt i vilkår og 

muligheder i den enkelte virksomhed i 

lokalområdet. Lønsystemet medfører en 

meget høj grad af fleksibilitet, selvbestemmelse 

og dynamik i den enkelte virksomhed. 

Samtidig med overenskomstfornyelsen sidste 

forår blev der – efter nogle år med minimal 

lønglidning – indgået en række lokale 

lønaftaler, der afspejler de gode tider i industrien, 

hvor mange virksomheder havde 

fyldte ordrebøger, mangel på arbejdskraft og 

vanskeligt ved at følge med efterspørgslen. 

Ifølge Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening 

steg lønnen sidste år med 

godt fire procent i den private sektor. Lønudviklingen 

var en anelse bedre blandt privatansatte 

sammenlignet med offentligt 

ansatte. Til gengæld begyndte priserne på 

fødevarer, mælk og mel at stige mærkbart – 

navnlig efter august. Det udhuler reallønnen 

– den reelle købekraft. 

Klar til forhandlinger 

På virksomheden Hvolrieka i Randers, hvor 

52 medlemmer af 3F og Dansk Metal fremstiller 

rustfrie ståltanke, der hovedsagelig 

eksporteres til Rusland, går mangeårig tillidsrepræsentant 

Henry Eskildsen altid efter 

en et-årig lønaftale. 

- Det giver det bedste resultat, siger han. 

Sidste år blev der indgået en et-årig lønaftale, 

hvor de fleste medarbejdere fik en lønregulering 

på 8,25 kroner i timen, mens en 

gruppe lavtlønnede fik timelønnen forhøjet 

med 11 kroner. 

- Men det var ikke nok, siger han. 

Siden er der indgået aftale om et nyt lønsystem, 

hvor de ansatte inddeles i seks grupper 

efter kvalifikationer. Med en startløn på 

145 kroner og en slutløn på 172 kroner i 

timen. 

- Det har medført klækkelige lønforhøjelser 

på op til 15-20 procent, siger han. Det generelle 

løft af lønniveauet – ved at gå fra individuel 

aflønning til kvalifikationsløn – ligger 

på omkring ti procent, oplyser han. 

Som resultat af de lokale lønforhandlinger i 

år forventer Henry Eskildsen en lønstigning 

på omkring tre en halv procent.

handlinger 

Randers-tillidsrepræsentanten, der har 

mange års erfaring med lokale lønforhandlinger, 

forbereder sig til forhandlingerne 

ved at tage udgangspunkt i det aktuelle prisindeks 

fra Danmarks Statistik på hjemmesiden 

www.dst.dk 

- Det er købekraften, jeg interesserer mig for, 

og derfor bruger jeg tal fra Danmarks 

Statistik, fortæller Henry Eskildsen. Priserne 

på fødevarer er steget omkring 3,4 procent 

siden sidste år. Hertil kommer større 

stigninger på olie- og brændstofpriser. 

På hydraulikvirksomheden Sauer-Danfoss i 

Nordborg på Als forbereder fællestillidsrepræsentant 

Orla Pedersen sig til de lokale 

lønforhandlinger ved at sammenligne lønnen 

på Sauer-Danfoss med lønnen på andre 

virksomheder i området. 

- Mine kolleger har store forventninger til 

resultatet af de lokale lønforhandlinger, så 

der bliver lagt pres på os. Sidste år fik vi en 

forhøjelse på fire procent som led i en et-årig 

lønaftale. Vi går i gang med forhandlingerne 

omkring 1. marts, og vi ved hvad vi går efter, 

siger Orla Pedersen. 

På Sauer-Danfoss har ledelsen og tillidsfolkene 

længe forhandlet om et nyt lønsystem. 

- Hvis det lykkes os at blive enig om et nyt 

lønsystem er vi klar til at indgå en to-årig 

lokal lønaftale, fortæller Orla Pedersen. 

Realistiske forventninger 

Samtidig med at der har været højkonjunktur 

og stor efterspørgsel på kvalificeret 

arbejdskraft, har der blandt de ansatte i 

industrien – navnlig sidste år, da overenskomsten 

skulle fornyes – været store forventninger 

til mærkbare lønforhøjelser og 

andre forbedringer. 

De tillidsrepræsentanter, CO-Magasinet har 

talt med, giver udtryk for, at der også er store 

forventninger til resultatet af de lokale lønforhandlinger 

i år, men optimismen er knap 

så stor som sidste år. Højkonjunkturen er 

måske ved at kulminere, men der er stadig 

fremgang i mange virksomheder. 

Lønkonsulent Claus Krogh Hansen fra COindustri 

ønsker ikke at blande sig i de lokale 

lønforhandlinger, der efter hans opfattelse 

netop skal være lokale. 

Han tilføjer, at de lokale tillidsrepræsentanter 

er klædt godt på til forhandlingerne og 

kender styrke og svagheder i den enkelte 

virksomhed. Claus Krogh Hansen anslår, at 

hovedparten af virksomhederne bliver færdige 

med de lokale lønforhandlinger i løbet 

af marts og april. I nogle tilfælde kan forhandlingerne 

trække i langdrag, så der først 

foreligger et resultat i juni og juli. 

Ifølge en lønstatistik fra Dansk Metal var 

gennemsnitslønnen for Metals medlemmer 

på 163,32 kroner i timen i juli kvartal. Det er 

en stigning på 6,97 kroner i timen på et år 

svarende til 4,5 procent. 

- Lønudviklingen i den private sektor er steget 

til fire procent på årsbasis, skriver 

Danmarks Statistik om lønudviklingen i 

tredje kvartal 2007. 

Dansk Arbejdsgiverforening havde forinden 

udmeldt en lønudvikling inden for deres 

eget område på 4,3 procent – men her er dog 

også medregnet genetillæg. 

Lønudviklingen inden for statens område 

udviser ifølge Danmarks Statistik en stigning 

på 3,4 procent, mens lønudviklingen i 

regioner og kommuner i samme periode 

udviste en stigning på 3,3 procent. 



Foto Jens Bach 

Tillidsvalgt afskediget 

efter 22 års ansættelse 

Fællestillidsrepræsentant fyret per brev dagen før juleferien 

- Kør efter byens grimmeste hus, lyder kørselsvejledningen 

fra Mogens Schütt, nu fritstillet 

fællestillidsrepræsentant fra Valdemar 

Birns Jernstøberi i Holstebro. 

Det lille hus, med cementtagsten og lyserød 

facade, ligger indeklemt nær en jernbaneoverskæring 

på Skjernvej i Holstebro. 

Kaffemaskinen knurrer i køkkenet. Mens vi 

venter på kaffen, sidder vi på lyserøde stole, 

kigger på lyserøde borde, lyserøde vægge, 

lyserøde gardiner. Alt er lyserødt. Bortset 

fra, at Mogens Schütt dagen i forvejen er 

blevet fritstillet efter 20 år som tillidsrepræsentant 

og syv år som fællestillidsrepræsentant. 

Det er ikke en knækket, bitter gammel 

mand, der sidder på den lyserøde stol. Han 

har stadig overskud, livsmod og humor. Han 

slår ud med armene imod de lyserøde 

vægge: 

- Jeg synes, det ser hæsligt ud, men sådan vil 

min kone gerne bo. Det er hendes drøm. Og 

det har jeg så valgt at acceptere. Jeg mener, 

det er et af mange beviser på, at jeg er i 

besiddelse af gode samarbejdsevner, fortæller 

Mogens Schütt. 

Lige netop hans samarbejdsevner betvivles 

ellers af hans tidligere arbejdsgiver, og den 

historie tager fart kort før jul. 

Dagen før juleferien, torsdag den 20. december, 

deltager Mogens Schütt i en forhandling 

ved Vald. Birn. Sagen bliver løst tilfredsstillende, 

men efter forhandlingen får fæl- 

Fritstillet fællestillidsrepræsentant 

Mogens 

Schütt bor i, hvad han 

selv betegner som 

”byens grimmeste 

hus”. Det er 

både lyserødt 

udenpå og 

indeni.

lestillidsrepræsentanten stukket et brev i 

hånden: 

”Du har i går over for en kollega optrådt truende 

og fortalt ham, at du kom som repræsentant 

for en af firmaets direktører. Undertegnede 

fik besked på hændelsesforløbet i 

dag, og firmaet har efterfølgende bedt 

Dansk Industri om at indlede en afskedigelsesprocedure 

på dig,” skriver produktionsdirektøren. 

Mogens Schütt er målløs og rystet: ”Det er 

side ét i Anders And-bladet,” er hans første 

tanke. Han synes, det er en svinestreg. Fire 

dage før jul og dagen før 400 støberiarbejdere 

går på juleferie, varsler Vald. Birn at fællestillidsrepræsentanten 

skal afskediges. 

Mogens Schütt går alene med sagen i julen. 

Han venter med at orientere familie og kolleger 

om afskedigelsessagen til efter nytår. 

Ledelsen på Birn mener ikke, at Mogens 

Schütt kan samarbejde, og at han mangler 

kollegernes opbakning og tillid. 

Det virker nu som en hul påstand, da 400 

medarbejdere i produktionen i begyndelsen 

af januar går i strejke i fire dage i protest 

mod afskedigelsen af fællestillidsrepræsentanten 

– trods risikoen for at blive idømt bod, 

da det var en overenskomststridig strejke. 

Rørende 

- Det var rørende at alle kolleger nedlagde 

arbejdet i januar, selv om mange mennesker 

ingen penge har på den tid af året, siger 

Mogens Schütt, der føler at han har fået enestående 

fin opbakning fra sine kolleger, 

afdeling og forbund. 

Mogens Schütt afviser, at han har truet en 

kollega, og afviser, at han har optrådt på 

vegne af en direktør. Han erkender, at han 

har talt med store bogstaver til en uorganiseret 

kollega, fordi denne angiveligt har snydt 

ham flere gange med sit organisationsforhold 

og nu uretmæssigt har fået tildelt bredbånd 

fra firmaet. 

Ledelsen ved Vald. Birn forsøger ikke at få 

fællestillidsrepræsentantens 

kommentar til episoden, 

før de indlederafskedigelsesproceduren. 

Set i bakspejlet undrer det ikke 

Mogens Schütt. Han mener, episoden kun 

var et påskud og ikke den egentlige årsag til 

at starte den usædvanlige afskedigelsesprocedure. 

- Ledelsen havde på forhånd besluttet, at de 

ville af med mig. Siden der for halvandet år 

siden blev ansat en ny leder i støberiet, er 

det tidligere gode, konstruktive og tillidsfulde 

samarbejde gradvist blevet forringet. Og 

afløst af mistro og manglende tillid. Min fornemmelse 

er, at den nye leder blot har ventet 

på et påskud til at komme af med mig, 

mener fællestillidsrepræsentanten. 

I begyndelsen af 2007 får Mogens Schütt 

besked på, at han ikke – som praksis og 

kutyme ellers er – skal henvende sig til ledelsen. 

I fremtiden skal han gå til en mester i 

støberiet, som så eventuelt kan gå videre 

med sagen opad i systemet. En klar degradering 

af fællestillidsrepræsentanten, mener 

Mogens Schütt. 

Han erkender at have begået to fejl: Han 

erkender, at han i ophidselse har råbt højt ad 

en kollega. Men den største fejl er, mener 

han, at han ikke har optrådt mere diplomatisk 

og underdanig i forhold til den nye 

ledelse. 

- Men jeg fortryder ingenting, siger han. Det 

er imod min natur at optræde diplomatisk 

og underdanigt. Jernstøberiet Vald. Birn har 

i øvrigt altid været kendt for en hård og kontant 

omgangstone. 

Mange ville sandsynligvis være præget af 

bitterhed og vrede, hvis de var blevet afskediget 

efter godt 22 år på samme arbejdsplads. 

Men sådan ser Mogens Schütt ikke på 

situationen. 

Den nu 60-årige tidligere fællestillidsrepræsentant 

mener, at fremtiden tegner lys og 

AFSKEDIGET 

lovende. Han har kun godt at 

sige om Vald. Birns Jernstøberi. 

- Det er alle tiders arbejdsplads, konstaterer 

han og roser sammenholdet og kammeratskabet. 

Høj faglig profil 

Den fritstillede fællestillidsrepræsentant 

har haft en høj faglig profil og været aktiv i 

mange sammenhænge. Han forventer dog 

ikke, at han nogensinde kan få ansættelse i 

en lokal industrivirksomhed. Alligevel klager 

han ikke. 

- Det var værre, hvis jeg var 30 eller 40 år. Så 

ville jeg stå i en meget vanskeligere situation. 

For jeg kan godt forestille mig, at der er 

mange arbejdsgivere i området, der ikke 

ønsker at ansætte en tidligere faglig aktiv 

fællestillidsrepræsentant, som oven i købet 

er blevet fritstillet og indstillet til afskedigelse. 

Mogens Schütt er som led i et forlig mellem 

CO-industri og Dansk Industri fritstillet 

med fuld løn indtil 31. juli. Han er desuden 

tilkendt en fratrædelsesgodtgørelse, hvis 

størrelse parterne har indgået forlig om at 

de ikke må offentliggøre. 

Mogens Schütt mener, at beskyttelsen af tillids- 

og sikkerhedsrepræsentanter ifølge 

Industriens Overenskomst er god. Men hvis 

ledelsen i en virksomhed vil af med en tillidsvalgt 

og er parat til at betale den pris, det 

koster, kan det også lade sig gøre i langt de 

fleste tilfælde, mener han. 

Mogens Schütt, der har en fortid i den grafiske 

branche, som pølsemand og musiker, er 

endnu ikke parat til at gå på efterløn. Han 

føler sig stadig fit for fight, men han erkender, 

at hans eneste fremtidsmuligheder på 

arbejdsmarkedet er at forsøge sig som selvstændig 

iværksætter. 

Så når han den 31. juli er frigjort fra sit 

ansættelsesforhold ved Vald. Birn A/S, har 

han planer om at starte på en frisk – med en 

ny grafisk virksomhed. 



TIB hverver medlemmer 

ved hjælp af præmie 

Medlemshvervning: For hvert nyt medlem du skaffer, får du en 

præmie på 299 kroner 

Bogklubber gør det. Magasiner gør det. 

Aviser gør det. Og Forbundet Træ-Industri- 

Byg (TIB) gør det: 

Forsøger at hverve nye medlemmer ved 

hjælp af engagement fra de gamle, som så til 

gengæld får en præmie i form af en kontant 

bonus for at have skaffet det nye medlem. 

- Indtil nu har vi fået 1486 nye medlemmer 

på den konto, fortæller kasserer Claus 

Paulsen fra TIB. 

Hvorvidt de 1486 nye medlemmer var kommet 

alligevel, vides ikke. Men projektet har 

under alle omstændigheder medvirket til at 

sætte fokus på tilgang af nye medlemmer, 

konstaterer kassereren. 

Så vidt vides er TIB, der organiserer både 

faglærte og ufaglærte, det første LO-forbund 

herhjemme, der forsøger at tiltrække nye 

medlemmer på denne måde. 

- Hvis en tillidsrepræsentant eller et andet 

medlem finder en kollega, der vil indmeldes 

i fagforeningen, udfyldes en optagelsesblanket, 

fortæller Claus Paulsen. 

Den pågældende skriver derefter 

under på, hvorvidt han/hun ønsker 

bonus på 299 kroner udbetalt 

personligt, til det 

nye medlem 

eller til klubkassen. 

Mange nye medlemmer 

Claus Paulsen fremhæver, at det er en sund 

forretning at belønne de aktive tillidsrepræsentanter 

og medlemmer, der hverver nye 

medlemmer til TIB. Ingen bonus kommer 

nemlig til udbetaling, før det nye medlem 

har betalt fuldt kontingent i seks måneder. 

- Det er ikke specielt tillidsrepræsentanter, 

der indløser bonus – det er i lige så høj grad 

almindelige medlemmer, fortæller kassereren 

og fortsætter: 

- Vi har fået mange nye medlemmer, og vi 

har udbetalt mange penge i bonus for nye 

medlemmer. Efter min mening har projektet 

vist sig at være en succes. 

Ifølge en undersøgelse TIB har foretaget 

blandt forbundets tillidsrepræsentanter sidste 

år, er det ikke alle, der synes, det er rimeligt 

at tillidsfolk og medlemmer får en kontant 

præmie for at skaffe de nye medlemmer. 

- Nogle svarer, at de synes, det er forkert at 

blive honoreret for at skaffe nye medlemmer, 

fordi det i forvejen er en væsentlig del 

af vores daglige arbejde, fortæller Claus 

Paulsen. 

Større afgang end tilgang 

Kassereren konstaterer, at der er sket 

ændringer i verden siden han i sin tid meldte 

sig i fagforening. 

- Medlemmerne kom næsten automatisk 

strømmende til fagforeningerne, 

mens der i dag skal gøres en 

mere aktiv indsats for 

at tiltrække nye 

medlemmer, siger 

han. 

Mange LO-forbund – det gælder også TIB – 

har større afgang af medlemmer til efterløn 

og pension end tilgang af nye unge medlemmer. 

Hertil kommer en nedgang i antallet af 

ufaglærte job – også i træ- og møbelindustrien 

– og nogle melder sig ind hos de ”gule”. 

En del unge fravælger i dag fagforeningsmedlemskab 

i tiltro til egne evner og til at 

højkonjunkturen vil fortsætte til evig tid. 

- Det kan i nogle tilfælde være en vanskelig 

opgave at få overtalt en kollega til at være 

medlem af fagforeningen, og i de tilfælde 

kan jeg ikke se noget odiøst i, at vi påskønner 

engagementet, siger Claus Paulsen. 

Projektet blev startet i efteråret 2006 og fortsætter 

efter planen til fagforeningen TIB 

holder kongres i efteråret 2008.

Af Tine Bjerre Larsen 

Foto Anders Bentzon 

Overarbejde og nye 

ansatte skyld i ulykker 

Det sidste år er antallet af arbejdsulykker i metal- og maskinindustrien 

steget 

Hurtigere tempo, mere overarbejde og mange 

nye medarbejdere er en giftig cocktail og 

nogle af forklaringerne på, at antallet af arbejdsulykker 

i industrien og på arbejdsmarkedet 

generelt har været stigende de seneste år. 

Det var den dårlige nyhed, da metal- og 

maskinindustrien for nylig holdt fyraftensmøde 

om arbejdsmiljøet på Hotel Scandic i 

Hvidovre. Den gode nyhed var til gengæld, 

at en forebyggende indsats hjælper, og den 

behøver hverken at koste særlig meget tid 

eller penge. 

Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsgivere 

og ledere fra en række virksomheder 

var mødt talstærkt op, mens arrangørerne – 

CO-industri, Ledernes Hovedorganisation 

og Dansk Industri – gjorde status over 

arbejdsmiljøet på området. 

- Lige i øjeblikket går det den skæve vej. Når 

man kigger på antallet af ulykker i industrien 

generelt, er der en opadgående tendens, 

og den har været der siden 2005. I forhold til 

vores branche er der isoleret set tale om et 

svagt fald. Det er min påstand, at det kan 

skyldes, at man blandt andet gennem fyraftensmøder 

er blevet ved med at have fokus 

på arbejdsmiljøet, sagde Jørgen Moltzen, 

sekretær i Dansk Metal. 

Ulykker sker ved intern transport 

Han og de to andre oplægsholdere gjorde 

hvad de kunne for at få forsamlingen til at 

øge den forebyggende indsats og bruge 

værktøjerne i de tre vejledninger, som blev 

gennemgået på mødet. 

Med APV’en som krumtappen i arbejdet er 

det vigtigt at samarbejde, for selv om det 

først og fremmest er arbejdsgiverens ansvar 

at fjerne alle risici, så er det i alles interesse 

at forhindre ulykker. 

- Vi ved, at ulykker især sker i forbindelse 

med intern transport. Når man flytter tunge 

ting, når gods vælter eller i forbindelse med 

arbejdet med trucks. Ulykkerne skyldes tit 

Både tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsgivere og ledere var godt repræsenteret på fyraftensmødet 

for nylig om arbejdsmiljøet i metal- og maskinindustrien. 

manglende planlægning, og at man ikke har 

en kultur og en adfærd, som gør, at man er 

opmærksom nok. Det er kendetegnende for 

ulykkerne, at de er temmelig alvorlige. Men 

ved hjælp af en række simple tiltag kan man 

reducere risikofaktorerne og dermed ulykkerne, 

siger Lars Andersen, arbejdsmiljøchef 

i Ledernes Landsorganisation. 

Man må aldrig slappe af 

I pauserne gik snakken og der blev samlet 

materiale ind, som man kunne tage med 

hjem. Tilbage er den fortsatte indsats og forklaringerne 

på det stigende antal ulykker. 

- Det undrer os som professionelle, at der er 

sket en stigning siden 2005. Vi skal have 

møde om det i Arbejdsmiljørådet. Mange 

nye medarbejdere, som ikke har fået den fornødne 

indsigt i procedurerne, kan få risikoen 

for ulykker til at stige. Det samt øget overarbejde 

og hurtigere tempo kan være nogle 

af forklaringerne på det stigende antal ulykker, 

sagde Lars Andersen. 

Måske handler det om, at man har sluppet 

fokus på forebyggelsen, mente Jørgen 

Moltzen. 

- Så snart man slapper af og tror problemet 

løser sig af sig selv, så øger man risici. Man 

skal have konstant fokus, og det er ikke nok 

bare at passe på sig selv. Man skal nå derhen, 

hvor man også passer på sidemanden, 

sagde Jørgen Moltzen. 

Nye vejledninger om arbejdsmiljø 

Vejledningen ”Intern transport” giver 

gode råd om, hvordan man kan indrette 

den interne færdsel bedre og forebygge 

ulykker. 

Investeringskalkulen i ”Produktivitet, 

kvalitet og arbejdsmiljø” skaber overblik 

over, om en investering kan betale sig. 

De to vejledninger og den tredje, 

”Arbejdsmiljø i små værksteder”, findes 

alle på Industriens Branchearbejdsmiljøråds 

hjemmeside www.i-bar.dk 


Af Tine Bjerre Larsen 

Foto Anders Bentzon 

Klejnsmed og sikkerhedsrepræsentant Jesper Lassen holder dagligt møder med mester, og her vender de blandt andet sikkerheden på værkstedet. 

Jeg frygter kun skiferien 

Et godt arbejdsmiljø og et sikkerhedsarbejde, der er sat i system, 

forebygger arbejdsulykker, mener smedemesteren fra Sengeløse 

Gnister og slibestøv står ud til siderne, men 

røgen trækkes op i det lange udsugningsrør 

og væk fra Jesper Lassens ansigt, som 

næsten er skjult bag den grønne svejsehjelm. 

Den unge klejnsmed er også sikkerhedsrepræsentant 

på Ebbe’s Kleinsmedie i Sengeløse 

i nærheden af Taastrup, hvor de først og 

fremmest producerer dele til elevatorbranchen. 

For nylig var han sammen med smedemester 

Steen Carmel, der er søn af Ebbe og 

på vej til at overtage virksomheden, til fyraftensmøde 

om arbejdsmiljø. Det har de været 

flere gange før, for det er en god måde at 

holde sig orienteret på. 

- Det er godt med et årligt ”brush up”. Vi har 

ikke nogle aktuelle planer om nye indsatser, 

men det var nok især oplægget om intern 

transport, vi kunne bruge til noget. Det vil vi 

tage op på næste sikkerhedsmøde, så vi får 

set på, om vi har brug for at lave en analyse 

og gå sikkerheden igennem, siger Steen 

Carmel. 

Hver tredje måned er der møde i sikkerhedsudvalget, 

og både sikkerheden og arbejds- 

miljøet på værkstedet er i orden, synes sikkerhedsrepræsentant 

Jesper Lassen. 

- Hver morgen klokken ni holder vi kaffemøde, 

hvor vi tager aktuelle ting op. Hvis 

der er et problem, så går Steen og jeg videre 

med det i sikkerhedsudvalget, og når vi laver 

APV. Vi har haft nogle problemer med kulde 

og træk i skærerummet og fik for nylig sat 

en ny dør i, siger han. 

Vi kører ikke ræs 

Sikkerhedsrepræsentanten har altid sine 

små røde skumgummipropper i ørene, for 

der er fast baggrundsstøj fra maskiner, 

udsugninger og radioen i det store åbne 

værksted, hvor der hænger værktøj og de 

sædvanlige Rapport-piger på væggene. 

Maskinerne, der skærer og klipper 

store metalplader, er placeret 

ude langs siderne. Og det er helt 

bevidst, at arbejdspladsen er indrettet, 

så der er et godt udsyn. 

- Vi har fem trucks og løftevogne, og der 

foregår intern transport på kryds og tværs i 

værkstedet, så der er ikke afmærkninger på 

gulvet. Men det meste truckkørsel sker 

udenfor, siger Steen Carmel. 

På gårdspladsen ligger bunker af lange røde 

rør og venter på at blive transporteret hen til 

saven og skåret til. 

- Rørene er det svært at afmærke. Men de 

der kører trucks skal ind og ud ad den 

samme indgang her i værkstedet, så de kan 

ikke ligge og køre ræs om pallerne, siger 

Steen Carmel. 

En af klejnsmedene står og trykker på en 

knap, så maskinen går i gang med at hulle 

plader til inddækninger. Hver gang han lægger 

en ny plade op på maskinen, går han ud 

i sikkerhedszonen for at trykke start. Hvis 

han skulle snuble eller komme til at stå for 

tæt på maskinen, registreres det af fotoceller 

i de gule søjler, lysgitteret, 

som står

De store metalplader, som bruges på værkstedet, ligger pænt på hylder, så ingen kommer til skade. 

foran maskinen. Samme slags sikkerhedsforanstaltning 

er der ved de andre maskiner 

i værkstedet. 

- Da Arbejdstilsynet var forbi for et års tid 

siden, blev værkstedet screenet uden 

anmærkninger. Det var ikke et påbud, men 

vi fik at vide, at det var en god idé, hvis vi på 

et tidspunkt skiftede malerkabinen ud; og 

det er den blevet med en ny en af slagsen, 

fortæller Steen Carmel og viser vej derover 

gennem værkstedet. Midt i malerkabinen 

står en elevatorskakt og venter på at blive 

malet. 

- Kabinen skifter 65.000 kubikmeter luft i 

timen og har udsugning i gulv og indblæsning 

i loftet, oplyser smedemesteren. 

Den nye malerkabine kostede 4-5 millioner, 

men Steen Carmel håber på, at den tjener 

sig ind på sigt. I hvert fald er han glad for at 

have forbedret arbejdsmiljøet. Det er Jesper 

Lassen også. 

- Den gamle blæste luft ind fra den ene side 

til den anden, mens den nye fungerer sådan, 

at al luft bliver trukket væk fra hovedet. Det 

er klart en forbedring, siger sikkerhedsrepræsentanten. 

Smedemester Steen Carmel tjekker løbende sikkerheden på værkstedet. 

Alle maskiner har eksempelvis de krævede sikkerhedsgitre. 

Stort set ingen ulykker 

På gårdspladsen opbevares gasflasker til 

svejsningen. Da Ebbe’s Kleinsmedie både er 

miljø- og ISO9000-certificeret, betyder det, 

at Miljøtilsynet og brandmyndighederne 

dukker uanmeldt op en gang om året. Det 

har smedemesteren det helt fint med. 

- Jeg går heller ikke og er bange for, at 

Arbejdstilsynet kommer. Jeg ser dem som 

en samarbejdspartner og ikke en modpart, 

for vi stræber efter, at det skal være sikkert 

og rart at komme på arbejdet. Jeg kan ikke 

tjene penge på, at en mand er syg, og generelt 

har vi et lavt sygefravær. Det er fordi vi 

har et godt arbejdsmiljø, siger Steen Carmel. 

I de 35 år, som værkstedet har ligget på 

Industribakken 3 i den gamle landsby, har 

der været meget få ulykker. Det har ikke drejet 

sig om transport-ulykker, men om en 

ansat, der fik noget i øjet og en anden, der 

fik fingrene i klemme i kantpressen. 

- Jeg er bange, når mine medarbejdere tager 

på skiferie, men ellers ikke, siger Steen 

Carmel og trækker på smilebåndet. 

Jesper Lassen tænker heller ikke over risikoen 

for ulykker. Det er en del af uddannelsen, 

at man altid bruger handsker og svejsehjelm 

og høreværn, og at man ved, hvordan man 

omgås værktøj og maskiner. 

Alle medarbejdere har taget et arbejdsmiljøkursus 

om svejsning og skæring i metaller, 

men derfor kræver jobbet alligevel stor 

opmærksomhed hver dag og hele tiden. 

- Man skal være oppe på dupperne, for man 

kan risikere at få fingrene i saksen eller vinkelsliberen. 

Hvis man ser en, der har glemt 

at få sin hjelm eller sine handsker på eller 

glemt at tænde udsugeren, så hiver man fat 

i ham. For nylig var der nogle, der havde 

taget sikkerhedsskærmen af vinkelsliberne, 

fordi det er nemmere uden den, men det 

accepterer vi ikke, siger Jesper Lassen. 

Gennem årene er der sket løbende forbedringer 

af sikkerheden og arbejdsmiljøet på 

værkstedet. For mange små værksteder er 

det svært at få tid og penge til at tage sig af 

arbejdsmiljøet, men i virkeligheden handler 

det om ledelsens indstilling, mener Steen 

Carmel. 

- Det er et spørgsmål, om man holder en 

masse møder for at holde møder, eller om 

man sætter handling bag ordene. Hos os er 

der ikke langt fra idé til handling. Vi skal 

ikke først have vedtaget et stort forkromet 

program, siger han og vedkender sig det 

overordnede ansvar for arbejdsmiljøet. 

Men alle ansatte har også et ansvar for deres 

egen og deres kollegers sikkerhed. 

- Vi skal gribe ind, hvis vi ser nogen gøre 

noget, der ikke er forsvarligt. Og vi kommer 

også og siger til, hvis ting ikke fungerer, 

siger Jesper Lassen. 

Ebbe’s Kleinsmedie 

Værkstedet er underleverandør og 

ekspert i elevatorskakter, kupeer, 

døre og karme, men laver også gangbroer, 

gelændere, overdækninger og 

andet klejnsmedearbejde. 

Udover Ebbe og Kirsten Carmel og 

smedemester Steen Carmel er der 

elleve svende, to lærlinge og en halvtids 

kontordame. 


Af Ingrid Pedersen 

Foto Johnny Wichmann 

Parat til andre udfordri 

Da Mette Andersen stillede op som tillidsrepræsentant, var det især 

fordi hun havde lyst til samarbejdet med andre faggrupper 

Det vildeste, der – rent fagligt – foregår på 

Kommunekemi, er lønforhandlinger, så det 

var ikke for at komme på barrikaderne, at 

Mette Andersen stillede op som tillidsrepræsentant 

for laboranterne på Kommunekemi 

for lige godt to år siden. 

- Og jeg blev heller ikke presset, fordi ingen 

andre ville, skynder hun sig at tilføje. 

Da den tidligere tillidsrepræsentant ønskede 

at stoppe, havde Mette Andersen allerede 

gjort op med sig selv, at det var en spændende 

jobmæssig mulighed for hende. 

Hun havde på det tidspunkt været ansat i 

lidt over to år og var godt inde i laboratoriearbejdet. 

- Jeg var parat til andre udfordringer og 

arbejdsopgaver, siger hun og tilføjer, at det 

især var de spændende kurser, arbejdet i 

samarbejdsudvalget og samarbejde på 

tværs af faggrupperne, der tiltalte hende. 

Kommunekemi 

Kommunekemi ligger i Nyborg og har 

omkring 200 ansatte. Virksomheden er 

ejet af Kommunernes Landsforening, 

Københavns og Frederiksberg 

Kommuner, men er netop sat til salg. 

Virksomheden behandlede i 2006 

149.000 tons farligt affald og miljøbelastende 

affald og sikrede 80 procent 

af varmeforsyningen til Nyborg. 

Navn: Mette Andersen 

Alder: 29 

Bopæl: Ringsted 

Arbejdsplads: Kommunekemi, Nyborg 

Uddannelse: Laborant 

Fagforbund: HK 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for 

laboranterne 

Familie: Kæreste 

Fritidsinteresser: En islandsk hest 

E-mail: Mea@kommunekemi.dk 

Det samarbejde har desværre haltet lidt den 

senere tid, fordi 3F’erne, der er den største 

gruppe på Kommunekemi, har meldt sig ud 

af Fællesklubben. Det skete, efter de strejkede 

for mere i løn sidste år. - De synes, vi svigtede 

dem. Jeg synes bare, at vi valgte en 

anden strategi end dem, siger hun og tilføjer, 

at hun håber, at samarbejdet på tværs af 

grupperne kommer i gang igen. 

- Nu skal vi snart have nye lønforhandlinger, 

og jeg synes simpelt hen, det er så ærgerligt, 

hvis ikke vi kan stå sammen, siger hun. 

Af samme grund arbejder hun og andre tillidsrepræsentanter 

på, at de små faggrupper, 

der ikke har deres egen faglige klub, kan gå 

sammen og alligevel være repræsenteret i SU. 

- Vi er generelt en velorganiseret virksomhed, 

hvor folk er medlem der, hvor de skal 

være, understreger hun og tilføjer, at hun 

ikke betragter andre faggrupper som 

’fjender’. Derfor vil hun gerne have dem 

med i SU. 

Ligeløn 

Nogle af grupperne på Kommunekemi har 

indført lige løn for lige arbejde. Efter et halvt 

års ansættelse får alle, der laver det samme, 

samme løn. Tidligere havde chefen en pulje, 

der kunne deles ud i individuelle tillæg. 

Puljen var ikke ret stor, men tildelingen gav 

en masse snak i krogene. Det var ikke pengene 

værd, så det var noget af det Mette 

Andersen gerne ville lave om – og det er det 

blevet. Det betyder dog ikke, at alle laboranter 

får samme løn. 

- Nogle har et arbejde med at sortere medicinrester. 

Det er et temmelig træls arbejde, 

så de får lidt mere i løn, og det synes jeg er 

OK, siger hun. 

Virksomheden kører i døgndrift hver dag 

året rundt. Men laboranterne arbejder kun i 

dagvagter. Der kan opstå situationer, hvor 

der er brug for en laborant uden for arbejdstid, 

men i stedet for en aftale om, at de skal 

have rådighedsvagter, har de aftalt, at de får 

en fridag for at blive kaldt på arbejde uden 

for arbejdstid. 

- Uanset om vi bare skal på arbejde i fem 

minutter for at løse et akut problem, får vi 

en fridag, siger hun og kalder ordningen retfærdig. 

For man undgår, at det kun er dem, 

der bor nærmest, der bliver tilkaldt – og 

man undgår, at folk slukker deres telefon, 

fordi de ikke vil kaldes på arbejde. 

- Og det er billigere for virksomheden end et 

system med tilkaldevagter, vurderer hun. 

Fyret 

Hun er uddannet på Analycen i Fredericia 

og arbejdede der et par år som leder af kundecentret, 

inden hun nærmest blev headhuntet 

til Kommunekemi. 

I forbindelse med en større fyringsrunde på 

Analycen kontaktede Kommunekemis miljøchef 

hendes gamle virksomhed for at få 

kontakt til nogle af de fyrede. 

- Dagen efter, jeg havde sendt min ansøgning, 

blev jeg kaldt til samtale og fik job her, 

siger hun og konstaterer, at det er dejligt at 

være ansat i en virksomhed, der arbejder 

med noget nyttigt og samfundsgavnligt ved 

at skaffe farligt og miljøskadeligt affald af 

vejen. 

Hun er glad for, at hun er på en arbejdsplads, 

der overholder reglerne – lige fra 

arbejdsmiljøloven til overenskomsten. 

- Der er aldrig problemer med at få det rigtige 

udstyr og apparater, siger hun og fortæller, 

at Kommunekemi også skaffer udenlandske 

kunder af med miljøfarligt affald. 

Eksempelvis brænder de for tiden nogle 

amerikanske militærtelte, der er behandlet 

med stoffet barium, der virker brandhæmmende. 

- På mange måder er arbejdet både spændende 

og afvekslende, siger hun. 

Laboranterne foretager 30.000 analyser om 

året for at tjekke det indleverede affald, røggasanlægget, 

spildevandet og forsøgene i 

udviklingsafdelingen. 

- Det sidste er især spændende. Vi er på 

mange måder en foregangsvirksomhed, og 

der er mange forsøg på at genbruge materialer 

i stedet for at deponere affaldet, siger

nger 

hun og nævner, at de for tiden forsøger at 

trække fosfat og kalium ud af aske fra halm 

og spildevandsslam, så det kan bruges i gødningsindustrien. 

- Når udviklingsafdelingen er i gang med 

større projekter, er de flinke til at fortælle os 

om dem, så vi er orienteret om, hvad vores 

prøver skal bruges til. Det er med til at gøre 

arbejdet spændende, siger hun. 

Stegt kål 

For år tilbage var Kommunekemi en 

arbejdsplads, der tit blev kritiseret og udsat 

for demonstrationer og blokader. Sådan er 

det ikke mere. 

Det hænder dog fortsat, at vrede borgere ringer 

ind og klager over lugtgener, men det 

viser sig som regel, at de ikke stammer 

fra Kommunekemi, men fra naboen 

Daloon, der steger hvidkål til sine forårsruller. 

- Jeg har et weekendjob som servitrice på en 

kro for at tjene penge til en lidt dyr hobby, 

min islandske hest, og så hører jeg somme 

tider folk kritisere Kommunekemi, fortæller 

Mette Andersen og tilføjer, at folks reaktion 

på hendes arbejdsplads somme tider er: 

hvordan tør du stå og arbejde med alle de 

skadelige stoffer, siger hun. 

Det tager hun roligt. De bruger ikke farlige 

stoffer på Kommunekemi, og hendes arbejde 

består netop i at analysere farlige stoffer. 

- Og når vi gør det, går vi altid ud fra, at 

det er farligt. Arbejdet med eventuelt 

farlige stoffer foregår i 

stinkskabe, så vi ikke kommer 

i kontakt med dem, 

siger hun. 

- Vi arbejder ikke med farlige stoffer. 

Vi analyserer dem, så de kan blive 

uskadeliggjort, understreger Mette Andersen. 

Når de skal analysere stofferne foregår det 

i et stinkskab, så de ikke kommer til at 

indånde giftige dampe. 



Udskyder udflytning 

og aflyser afskedigelser 

Lego har problemer med produktivitet efter udflytning af 

produktion 

Legetøjskoncernen Lego har besluttet, at der 

ikke vil ske afskedigelser af ansatte i Billund 

på grund af udflytning af produktion i 2008. 

Det samme skete sidste år, hvor afskedigelserne 

blev udskudt på grund af overvældende 

travlhed, stort salg og ikke mindst stor 

effektivitet blandt de 1.050 produktionsmedarbejdere 

i Billund. 

Selv om medarbejderne har fået at vide, at 

de ikke behøver at frygte afskedigelser som 

følge af udflytning af produktion i 2008, har 

ledelsen ikke opgivet – men kun udskudt – 

planerne. 

Alligevel modtages ledelsens beslutning 

positivt blandt de ansatte. 

- Medarbejderne er både glade og lettede, 

fordi vi ikke skal tænke på afskedigelser 

som følge af udflytning i år, siger fællestillidsrepræsentant 

Berit Flindt Pedersen, 

Lego. 

Planerne om udflagning af produktionen 

er som sagt ikke opgivet – kun 

udskudt – og det er stadig 

meningen, at det nuværende 

antal produktionsmedarbejdere 

skal være reduceret 

fra de nuværende 

1.050 ansatte i dag 

til omkring 350 medarbejdere 

ved udgangen 

af 2010. 

Ingen afskedigelser – igen, igen 

Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen 

trøster sig ved, at der er lang tid til 

udgangen af 2010, og at salget af Lego-produkter 

tidligere har overrasket positivt. 

- Lad os nu se, hvor galt det går, siger hun. 

Medarbejderne ved Lego fik nyheden om de 

udskudte afskedigelser 19. februar, da de på 

storskærme havde mulighed for at følge et 

pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen 

af Legos årsregnskab for 2007. 

Bagefter blev der holdt informationsmøder i 

alle områder i produktionen. Her blev det 

glade budskab gentaget: Ingen afskedigelser 

i 2008 som følge af udflytning af produktionen. 

Men derimod er der ingen garanti imod 

afskedigelser af andre årsager, påpeger fællestillidsrepræsentanten. 

Når ledelsen ved Lego – for andet år i træk – 

vælger at aflyse planlagte nedskæringer i 

produktionen i Billund på grund af udflytning 

af produktionen, er årsagen, at produktiviteten 

efter udflytningen ikke kan leve op 

til forventningerne. 

Fyrer Flextronics 

Kun halvandet år efter at den amerikanske 

koncern Flextronics i 2006 overtog driften 

af Legos fabrik i Kladno i Tjekkiet overtager 

Lego igen ansvaret for produktionen. 

Årsagen er utilfredshed med produktivite- 

ten i Kladno, hvor Lego har haft produktion 

i adskillige år. 

Siden år 2000 har Lego haft medarbejdere i 

Tjekkiet til at lære de lokale ansatte op, ligesom 

der har været medarbejdere fra Kladno 

på oplæring i Billund. 

Ifølge Berit Flindt Pedersen har der været et 

fint samarbejde om oplæring af nye medarbejdere. 

Hun og hendes kolleger hilser med tilfredshed, 

at de 1. marts i år fik ”700 nye kolleger”, 

da Lego overtog ansvaret for produktionen i 

Kladno i Tjekkiet. 

Foruden de 700 tjekkiske produktionsmedarbejdere 

har Lego også 300 medarbejdere i 

Kladno, der er beskæftiget med modelbyggeri. 

Alt i alt er der således omkring 1.000 medarbejdere 

i Kladno i Tjekkiet. Fabrik og jord i 

Tjekkiet har hele tiden været ejet af Lego. 

- Udflytningen er generelt gået fænomenalt 

godt, men vi er ikke tilfredse med produktiviteten 

på de udflyttede anlæg. Billund er 

fortsat langt mere effektiv, siger adm. direktør 

ved Lego Jørgen Vig Knudstorp ifølge 

ErhvervsBladet.


45.000 kroner 

til uddannelse 

Job- og velfærdsaftale skal sikre fremtiden for 130 afskedigede 

på bryggeriet Ceres i Århus 

Hver medarbejder har ret til 45.000 kroner 

til opkvalificering eller omskoling. Hvis pengene 

bruges til uddannelse i opsigelsesperioden, 

er de skattefri. Medarbejdere kan 

også få beløbet udbetalt kontant, hvis de er 

ansat indtil lukningen. 

Sådan lyder et af flere elementer i en usædvanlig 

kreativ job- og velfærdsaftale, der skal 

sikre fremtiden for 130 bryggeriarbejdere, 

når bryggeriet Ceres i Århus lukker 30. 

november. 

Fællestillidsrepræsentant Jesper Frid er 

”glad, grænsende til stolt”, fordi det er lykkedes 

tillidsfolkene at få aftalen skruet sammen, 

så den tilgodeser samtlige medarbejdere 

– uanset alder og anciennitet. 

- Medarbejderne har krav på en månedlig 

bonus på mellem 2.000 og 5.000 kroner, hvis 

de arbejder i opsigelsesperioden. Det er en 

fleksibel fastholdelses-bonus, hvor udbetalingen 

finder sted hver måned, fortæller 

Jesper Frid. 

Den enkelte medarbejder ved Ceres bliver 

ikke svinebundet til virksomheden indtil 

lukningen. Dukker drømmejobbet op, er der 

mulighed for at kvitte jobbet på Ceres uden 

at blive straffet og miste bonus. 

Solidaritet 

Fællestillidsrepræsentanten fremhæver, at 

fratrædelsesgodtgørelsen ligeledes er solidarisk 

og retfærdig, idet den tilgodeser alle 

medarbejdere. Uanset om de har været 

ansat i et, 10, 20 eller 30 år. 

Medarbejderne får nemlig udbetalt 5.000 

kroner i fratrædelsesgodtgørelse for hvert 

år, de har været ansat. Der er ingen uretfærdige 

”hop” på fem eller ti år. 

På bryggeriet er der desuden oprettet et jobcenter 

for at hjælpe de ansatte i jobjagten. 

Kontoret vil være åben for fagforening, 

a-kasse, socialrådgivere og uddannelsesinstitutioner, 

der kan rådgive de ansatte til ny 

uddannelse og nyt arbejde. 

Jesper Frid fortsætter som fællestillidsrepræsentant 

som hidtil, men han bliver sam- 

tidig daglig leder af jobcentret. Han får frie 

hænder til at kontakte arbejdsgivere i Århus 

og opland samt koordinere job- og uddannelsestilbud. 

Han mener, at kollegerne i den nuværende 

situation har gode jobmuligheder. Nogle har 

uddannelse som industri- og procesoperatører, 

andre har taget anden faglært uddannelse, 

før de blev ansat på Ceres. 

- Job- og velfærdsaftalen forpligter virksomheden 

mere, end jeg har set i andre aftaler, 

og den indeholder en række bløde værdier. 

Overenskomsten er ikke indblandet. Det er 

en ren fratrædelsesaftale uden særlig fredspligt 

eller lignende, siger 

fællestillidsrepræsentanten, 

der 

mener, at 

job- og velfærdsaftalen 

er 

så god, at de flestemedarbejdere 

vil finde det 

mest attraktivt 

at blive til lukningen. 

Grunden 

Som medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen i 

Royal Unibrew har Jesper Frid i to måneder 

været klar over bestyrelsens planer om at 

kapitalisere den grund, Ceres-bryggeriet ligger 

på midt i Århus. 

Men på grund af reglerne for medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer har han ikke 

kunnet fortælle sine kolleger om planerne. 

- Alligevel har det været en klar fordel, at jeg 

sidder som medarbejdernes repræsentant i 

A/S-bestyrelsen, påpeger han: 

- For bestyrelsen har ikke kunnet argumentere 

med andet end reelle synspunkter. 

Derfor har de været tvunget til at 

melde ud, at det kun handler om 

kold og kynisk kasse. 

Produktiviteten og kvaliteten ved 

Ceres ligger på niveau med eller 

højere sammenlignet med øvrige 

bryggerier i Royal Unibrew. 

- Det ser ledelsen dog bort fra, 

fordi de vil have kapitaliseret 

arealet. Grunden er mellem 

600 og 900 millioner kroner 

værd, konstaterer Jesper 

Frid. 


Af Ingrid Pedersen 

Foto Harry Nielsen og Karsten Weirup 

Far, mor, børn 

– og arbejde 

Arbejdspladserne medvirker til, at familielivet fungerer 

En sur morgen får ikke Vivi Boeck til at snerre 

ad sine femårige tvillingepiger. Uanset 

om de er kommet for sent op eller om en af 

dem har sovet dårligt, kan dagen begynde 

stille og roligt. 

34-årige Vivi Boeck har nemlig været ansat i 

klinisk elektrodeproduktion på Radiometer 

i et par år nu, og her betyder fleksible 

arbejdstider, at familielivet hænger så godt 

sammen med arbejdslivet, at en halv times 

forsinkelse ikke får stressen til at stige faretruende. 

- Hvis vejret er godt, kan jeg tage en halv fridag 

og tage på stranden, siger hun, der blev 

alene med pigerne, da de var et år gamle. 

Til gengæld kan hun arbejde ekstra timer, 

når pigerne er hos deres far. Arbejdspladsens 

fleksibilitet er også en fordel, når 

pigerne er syge eller børnehaven har lukkedag. 

Så tager Vivi Boeck til gengæld tidligt 

på arbejde – møder gerne klokken seks og 

tager tidligt hjem, så mormor, der passer 

dem, ikke bliver for træt. 

- Det er simpelt hen ideelt for mig, siger hun 

og tilføjer, at det er lettere at komme på 

arbejde på en dårlig dag, når man ved, man 

ikke bliver mødt af bebrejdelser. 

- Ellers kunne det være fristende at sygemelde 

sig, hvis man blev mødt med surhed på 

grund af en forsinkelse, indrømmer hun. 

Også tillidsrepræsentant Jette M. Nielsen er 

glad for den frihed, Radiometer giver de 

ansatte. 

- Den enkelte familie kan tilpasse arbejdstiden 

efter sine egne behov, så hvis børnene 

en dag er kropumulige om morgenen, kan 

man bare møde senere, siger hun. Er man på 

daghold, skal man placere arbejdstiden mellem 

klokken 6 og klokken 18. Til gengæld 

skal man arbejde på fuld tid. 

Kun hvis der er specielle årsager til det, kan 

man få nedsat tid i en periode – og det skal 

altid aftales med tillidsrepræsentanten. 

Grunden er, at det går ud over andre, hvis 

nogen permanent har nedsat tid, for det er 

som regel de mest attraktive tidspunkter, de 

ønsker at holde fri på. 

Imødekommende virksomheder 

Netop fleksible arbejdstider er blandt børnefamiliernes 

største ønsker i hverdagen, og 

mange store virksomheder er da også imødekommende 

over for børnefamilierne. 

I 2006 spurgte Socialforskningsinstituttet 

cirka 4000 mødre og fædre om balancen 

mellem arbejde og familie. Tre ud af fire var 

stort set tilfredse med balancen mellem 

arbejdet og familien. 

Men næsten halvdelen af de adspurgte – lidt 

flere fædre end mødre – syntes, at hverdagen 

var stressende. 

Det skyldes blandt andet arbejdsugens længde 

og mængden af husarbejde, som begge er 

afgørende for, hvor stresset familien føler 

sig. 

Også på Coloplast har de en del ordninger, 

der støtter den enkelte og familien, selv om 

de ikke har nogen formaliseret familiepolitik. 

- Vi arbejder på faste hold – uden skiftende 

arbejdstider, og aften- og natholdene har 

firedages arbejdsuge, fortæller tillidsrepræsentant 

Carsten Bentzen og tilføjer, at når 

det hele brænder på derhjemme, kan man få 

en aftale om ændrede arbejdstider – og 

eventuelt psykologbistand, hvis det er nødvendigt. 

Modsat ser det ud hos TDC. Koncernen har 

tidligere været en mønsterarbejdsplads, der 

prøvede at gøre livet nemmere for børnefamilierne, 

men som tillidsrepræsentant 

Annette Brejnholt fortalte i forrige nummer 

af CO-Magasinet, er der ikke meget tilbage 

af den gode arbejdsplads, som hun tidligere 

var både glad for og stolt af. 

De ledere, der havde kompetencerne til at 

løfte ligestillingsopgaver, er blevet afskediget 

og vagtskemaerne er blevet så fastlåste, 

at det ikke længere er blevet muligt at få 

arbejdstider, der passer familielivet, fortalte 

hun. 

Desuden er muligheden for at have en hjem- 

Laborant Mark Dawson: - Det er helt unikt at have mulighed for at være sammen med sit lille 

barn de første måneder. Det ville jeg ikke have undværet.

mearbejdsplads så godt som ophørt. 

Til gengæld flygter medarbejderne fra TDC. 

Ledere tager orlov 

Novo Nordisk har en hel bog, hvor de forskellige 

’politikker’ er skrevet ned, så ingen 

er i tvivl om, hvordan deres rettigheder er. 

Tillidsrepræsentant Dorte Sejr fortæller, at 

virksomheden har en rigtig god forældreorlovsordning, 

som mange fædre benytter sig 

af – også blandt lederne, og det har en 

afsmittende virkning. 

Forældrene kan dele orloven op på forskellig 

måde – enten 32 uger med fuld løn eller op 

til 46 uger med 69,56 procent i løn. 

En af dem, der har benyttet sig af orloven for 

fædre, er laborant Mark Dawson, der har 

været hjemme en lang periode med begge 

sine nyfødte børn. 

- Jeg ville gerne have haft mere end de tre 

måneder, jeg havde med vores andet barn. 

Men det rakte mine forhandlingsevner over 

for min kone ikke til, siger han. 

Han siger, at det var superlækkert at have 

perioden sammen med børnene, og at han 

ikke ville have undværet den. 

Han understreger, at det ikke er usædvanligt, 

at mændene på Novo Nordisk holder 

barselsorlov i flere måneder, og han har 

aldrig oplevet, at der bliver set skævt til dem, 

der gør det. 

Pressalit i Ry undgår at ødelægge familiefreden 

med julefrokoster. I stedet holder de en 

juletræsfest for hele familien. 

Hvert andet år holder de en festaften, hvor 

den eventuelle partner er med, og hvert 

andet år en familiedag, hvor der bliver inviteret 

på cirkus, Åh Abe-koncerter eller andet 

børnevenligt, ligesom virksomheden også 

har fleksible arbejdsforhold og gode barselsordninger, 

fortæller tillidsrepræsentant 

Finn Andersen. 

På Danfoss understreger tillidsrepræsentant 

Eva Christiansen, at familiepolitik ikke kun 

handler om børnefamilier men om hver 

enkelt medarbejders liv. Alle skal 

føle, at deres ønsker om sammenhæng 

mellem arbejde og 

familieliv tages alvorligt. 

- Vi har mange gode lokalaftaler 

på Danfoss – eksempelvis 

flekstidsordning og seniorpolitik, 

siger hun. 

Laura og Louises mor, 

Vivi Boeck, arbejder 

på Radiometer. 

- Som enlig mor med to 

små børn var man ikke en 

attraktiv arbejdskraft, 

siger Vivi Boeck, men 

fleksibiliteten på 

Radiometer er ideel for 

hende. Hun kan arbejde 

ekstra meget, når 

børnene er hos deres 

far – og tage det roligt 

om morgenen. 

Familie og Arbejde 

Regeringen nedsatte i 2005 en Familie- og Arbejdslivskommission, der skulle se med 

nye øjne på sammenhængen mellem arbejde, fritid og familieliv. Kommissionen kom 

med en rapport med 31 forslag i maj sidste år, men Familie- og Forbrugerministeriet er 

siden blevet nedlagt, og i dag ved ingen i ministerierne, om der bliver fulgt op på kommissionens 

arbejde. Rapporten kan dog stadig læses på www.familieogarbejdsliv.dk 

Flere store forbund har lavet pjecer og andet materiale om sammenhæng mellem familie- 

og arbejdsliv. HK har lavet pjecen Det gode Liv, og sammen med Center for 

Ligestillingsforskning har 3F lavet pjecen 3F-medlemmer – familie og arbejdsliv. 

I december 2007 udsendte CO-industri pjecen Familieliv – Arbejdsliv. Den indeholder 

eksempler på, hvad arbejdspladser og tillidsrepræsentanter har gjort for at gøre hverdagen 

lettere for børnefamilier. Bestil den på co@co-industri.dk 


Klip fra fagbladene 

Internationa 

International fagbe 

Kræver europæisk 

arbejdsdomstol 

De europæiske fagforbund kræver, at EU 

opretter en særlig domstol for arbejdsmarkedsspørgsmål. 

Formanden for svensk LO 

og de europæiske fagforbunds sammenslutning 

Wanja Lundby-Wedin mener, at dommerne 

ved EF-Domstolen ved alt for lidt om, 

hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Derfor 

ønsker hun en særlig arbejdsdomstol. 

Baggrunden for forslaget er udfaldet i den 

såkaldte Laval-sag, som gik imod de faglige 

krav. Ifølge Wanja Lundby-Wedin kræver 

den europæiske fagbevægelse også mere 

åbenhed omkring udpegelsen af dommere 

ved EF-Domstolen. Hun mener, at dommerne 

skal igennem samme form for høring 

som nye EU-kommissærer. Er det ikke 

muligt at oprette en særlig domstol for europæiske 

arbejdsmarkedsspørgsmål, kræver 

de europæiske fagforbund, at der i det mindste 

oprettes en sådan afdeling under EF- 

Domstolen. 

Mord på arbejdspladsen 

På bare otte måneder er 18 arbejdere døde 

på Tuzla-skibsværftet i Istanbul i Tyrkiet på 

grund af arbejdsulykker. Det er baggrunden 

for, at det tyrkiske fagforbund DISK i slutningen 

af februar iværksatte en række protestaktioner 

imod hvad forbundet betegner 

som arbejdsplads-mord og for anstændige 

arbejdsbetingelser. 

Ret til et godt 

arbejdsliv 

”Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne 

får udfordringer og har et meningsfyldt og trygt 

arbejde. Ledelsen skal sikre en åben dialog mellem 

medarbejdere og ledelse, og at den enkelte har indflydelse 

på sine opgaver og tilrettelæggelsen af 

dem, så man ikke føler sig som et lille tandhjul i et 

stort maskineri. 

Som udgangspunkt har vi alle ret til et godt 

arbejdsliv, for vi tilbringer mange timer på jobbet. 

Det er overordnet ledelsens ansvar, at der er gode 

forhold på arbejdspladsen. Men medarbejderne 

har et medansvar for, at arbejdslivet fungerer.” 

Arbejdsmiljøchef i HK/Privat Mogens Nies i HK 

Privatbladet (HK) om undersøgelse, der viser, at 

hvert andet medlem af HK/Privat går på job uden 

at føle glæde ved det. 

Ifølge DISK er Tuzla-skibsværftet et paradis 

for underbetalt arbejdskraft, men et helvede 

for arbejderne. 

De har ikke nogen form for jobsikkerhed, og 

der bliver gjort alt for at forhindre dem i at 

organisere sig. 

Siden 1984 er i alt 82 arbejdere døde på 

grund af såkaldte arbejdsulykker. De er alle 

ofre for arbejds-mord og ikke arbejdsulykker, 

siger fagforbundet. 

Listen over arbejdere, der er kommet til 

skade eller er blevet invaliderede på grund 

af de utilstrækkelige sikkerhedsforhold, er 

endnu længere. Mange af de ramte har 

ingen form for social sikkerhed. Der findes 

stort set ingen form for beskyttelse på skibsværftet. 

Og det mest tragiske er, at ingen 

bekymrer sig om de mange døde skibsværftsarbejdere. 

Hverken arbejdsgiverne 

eller myndighederne gør noget for at stoppe 

de mange dødsfald. 

Lukning kan blive 

dyr for Nokia 

Lukningen af Nokias fabrik i Bochum i 

Tyskland kan blive dyr for den finske mobiltelefon-koncern. 

Lukningen, der betyder, at mere end 2.000 

job forsvinder, har ført til voldsomme protester 

fra de tyske og europæiske fagforbund 

og fra de tyske myndigheder. 

Politikerne i delstaten Nordrhein-Westfalen 

kræver, at Nokia tilbagebetaler de i alt godt 

Mange får 

problemer 

”Hold da op. Hvordan hænger det sammen med 

reglerne om energimærkning af huse? Der er 

mange, der inddrager loftsrum i deres boliger i dag. 

De skal selvfølgelig isoleres. Men der er faktisk 

mennesker, der ikke tænker på det og bare går i 

gang med at ændre for eksempel bærende konstruktioner 

i tagetager uden at lave statiske beregninger. 

Vi bruger rigtig meget tid på at vejlede folk. 

Der er altså mange, der vil få problemer, hvis ikke 

den slags skal godkendes mere.” 

Teknisk assistent og byggesagsbehandler i 

Aabenraa Kommune Jane Petersen i Teknikeren 

(Teknisk Landsforbund) om regeringens forslag 

om at droppe kommunernes tekniske byggesagsbehandling. 

40 millioner euro (godt 300 millioner kroner), 

som koncernen har fået i offentlig støtte 

til etablering af fabrikken i Bochum. 

Nokia vil flytte produktionen til Rumænien, 

hvor arbejdskraften er væsentlig billigere 

end i Tyskland. 

Samtidig har faglige ledere fra finske fagforbund, 

tyske IG Metall og sammenslutningen 

af europæiske metalarbejderforbund EMF 

vedtaget en Helsinki-erklæring, der afviser 

ethvert forsøg fra Nokia på at true arbejderne 

på de forskellige fabrikker og mod at spille de 

forskellige arbejdspladser ud mod hinanden. 

De fastslår samtidig, at det er uacceptabelt, 

at Nokias topledelse ikke har fulgt reglerne 

om forhåndsorientering, konsultationer og 

forhandlinger med de ansatte, inden man 

bebuder massefyring. 

Det er et åbenlyst angreb på de elementære 

regler i den europæiske sociale model, hedder 

det. 

Fagforbundene mener, at sager som lukningen 

i Bochum viser behovet for en revision 

af EU-direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg. 

Nokia-Bochum-sagen kan ses som endnu et 

eksempel på, at store multinationale koncerner 

prøver at spille arbejdere og fagforeninger 

ud mod hinanden på tværs af grænserne. 

Der er kun ét svar fra de europæiske 

metalarbejdere: Enighed mellem fagforeningerne 

på tværs af grænserne, hedder 

det i Helsinki-erklæringen. 

Arbejder under 

slaveforhold 

”Det er slaveforhold, vi arbejder under nu. Vi har 

ingen chance for at nå det, de siger, vi skal nå. Vi er 

kede af at gå på arbejde. 

Før gjorde jeg rent i ti rum og noget gang, nu skal 

jeg nå 25-30 rum og flere gange. Jeg har kun to 

arme og to ben. Så det, jeg ikke når, det må jeg 

springe over. Det er frustrerende og utilfredsstillende. 

Vi vil så gerne nå det hele. 

Vi er blevet solgt til en pris, som er umulig at leve 

op til. Så det må jo også være surt for firmaet, der 

har købt os. Det eneste, der holder os kørende, er 

vores sammenhold.” 

Rengøringsassistent Inge-Lise Pedersen i Fagbladet 

(3F). Hendes job på Danmarks Tekniske Universitet 

blev udliciteret for et halvt år siden. Nu skal de 

ansatte nå tre gange så meget.

l fagbevægelse 

vægelse 

Clinton og Obama 

støtter lovindgreb 

Uanset om Hillary Clinton eller Barack 

Obama vinder kampen om at blive det 

demokratiske partis præsidentkandidat, ser 

det ud til, at der i USA kan gennemføres en 

såkaldt anti-sweatshop-lovgivning, der gør 

virksomhederne ansvarlige for, at deres 

leverandører overholder de internationale 

arbejdsrettigheder. 

Begge de to demokratiske præsidentkandidater 

har tilsluttet sig et lovforslag om 

”anstændige arbejdsforhold og fair konkurrence” 

sammen med 20 andre senatorer. Og 

får USA en ny, demokratisk præsident er et 

præsident-veto mod en sådan lov nu udelukket. 

Lovforslaget vil forbyde import, eksport og 

salg af de såkaldte sweatshop-varer i USA. 

Det er produkter fra fabrikker, der udbytter 

og misbruger sine arbejdere, ikke mindst i 

tekstilindustrien i en lang række ulande. 

- Hvis ”Barbie” og andre mærkevarer kan 

beskyttes, skulle pokker om vi ikke også 

skulle beskytte rettighederne for de unge 

piger i Kina, der producerer ”Barbie”, siger 

den amerikanske arbejdsorganisation National 

Labor Committee i New York. 

De amerikanske stålarbejderes fagforbund 

USW har sammen med National Labor 

Committee ført an i kampen for anti-sweatshop-lovgivningen. 

Du kan se mere om kampagnen på de to 

Hel hjem fra arbejde 

”Jeg har altid ment, at det er vigtigt at komme hel 

hjem fra arbejde. Men der er sket meget siden min 

egen læretid. Der er da stadig meget, der kunne 

være bedre – også hos os, hvor vi nok burde gå i 

gang med også at registrere ’tæt-på-ulykkerne’, så vi 

kan lære af dem. 

Men generelt er det jo et gammelt mandefag, hvor 

holdningerne flytter sig så småt, som årene går. Det 

gælder bare om at skubbe udviklingen i den rigtige 

retning.” 

Sikkerhedsrepræsentant Thomas Kaare i Elektrikeren 

(Dansk El-Forbund). Han er ansat i installationsfirmaet 

Idestrup El, der målrettet arbejder 

med at undgå el-ulykker. 

organisationers hjemmesider: 

www.nlcnet.org og http://www.usw.org 

Masseprotester 

mod nedskæringer 

Mere end 100.000 tyskere har indtil nu med 

deres underskrift støttet en landsomfattende 

protestkampagne mod forringelser i 

plejesektoren. Under mottoet ”Nok er nok” 

har ansatte i syge- og alderdomsplejen protesteret 

imod utilfredsstillende arbejdsbetingelser 

og mod en truende pleje-kollaps. 

Bag kampagnen står fagforbundene for 

ansatte i hele plejesektoren, Deutscher 

Berufsverband für Pflegeberufe (DBfK) og 

Vereinten Dienstleistungswerkschaft (ver.di). 

De opfordrer forbundsregeringen til at 

sætte ind imod de katastrofale arbejdsbetingelser 

i den tyske pleje og for en forbedring 

at forholdene for de plejekrævende mennesker. 

- Hvis de herskende rammebetingelser i plejesektoren 

ikke snart ændres, styrer Tyskland 

direkte mod et pleje-kollaps. Hvis vi 

ikke slår alarm nu, vil Tyskland i morgen stå 

med en utilstrækkelig pleje uden nogen 

form for kvalitet, mener de to fagforbund. 

5,2 procent til tyske 

stålarbejdere 

Efter enighed om nye overenskomster i den 

nordvesttyske jern- og stålindustri for 

85.000 ansatte er det tyske metalarbejderfor- 

Penge på bordet 

”Der skal penge på bordet – denne gang. Forventningerne 

er spændt til bristepunktet. Og arbejdsgivernes 

og regeringens forsøg på at neddæmpe forventningerne 

preller fuldstændigt af på kollegerne. 

Vi halter i den grad efter, og allerede nu har de dårlige 

lønforhold skabt store rekrutteringsproblemer. 

Vi mangler 80-90 kolleger inden for mit arbejdsområde.” 

Tilsynstekniker Elo Andersen, Thisted, i Service 

(Dansk Funktionærforbund/Serviceforbundet) om 

de igangværende overenskomstforhandlinger. Elo 

Andersen er tillidsrepræsentant på Tican-slagteriet 

i Thisted. 

bund IG Metall og arbejdsgiverne nu også 

blevet enige om et forhandlingsresultat for 

de 8.000 ansatte i den østtyske stålindustri. 

Ligesom i vesten stiger lønnen med 5,2 procent 

fra den 1. marts 2008, og der gives en 

engangsbetaling på 200 euro svarende til 

1.491 kroner for februar 2008. Desuden stiger 

uddannelsesgodtgørelsen til 70 euro 

(omkring 520 kroner) pr. måned. De nye 

aftaler gælder for en periode på 14 måneder 

til 31. marts 2009. 

IG Metall havde oprindeligt krævet lønstigninger 

på otte procent og en forhøjelse af 

uddannelsesgodtgørelsen til 100 euro og en 

overenskomstperiode på kun 12 måneder. 

Et krav om kortere arbejdstid for ældre medarbejdere 

blev afvist af arbejdsgiverne, der 

til gengæld heller ikke kom igennem med 

krav om øget fleksibilitet. Som optakt til de 

endelige forhandlinger var 39.000 stålarbejdere 

ude i såkaldte advarselsstrejker. 

Cuba løslader fagforeningsleder 

Frie Faglige Internationale, ITUC, hilser 

Cubas løsladelse af fagforeningslederen 

Pedro Pablo Alvarez Ramos velkommen. 

Ramos har været fængslet i fem år. Han var 

generalsekretær i den cubanske faglige 

landsorganisation CUTC og var en af i alt 

syv fagforeningsledere, der er idømt mellem 

12 og 26 års fængsel for forræderi og sammensværgelse. 

Ikke en fagforening 

”Det er jo rigtig nok, at det er billigere, 

men det nytter jo ikke noget, hvis 

hjælpen ikke er der, når man har brug for den. Og 

det følte jeg ikke den var, da jeg havde brug for det. 

Det er ikke altid, man bare skal tænke på pengene. 

For det handler jo også i høj grad om kvalitet, og 

den fik jeg ikke i det Det Faglige Hus.” 

Voksenlærling hos L&H Rørbyg i Aalborg Christian 

Sanderhoff i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). 

Han fik ingen hjælp fra Det Faglige 

Hus, da han tidligere blev fyret fra en tekstilvirksomhed. 

Der var ingen opbakning eller personlig 

kontakt. Det hele foregik på mail. 


Noter 

Virksomheder blæser 

på sikkerheden 

De danske virksomheder lever ikke op til 

lovens krav om at foretage arbejdspladsvurderinger 

i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. 

En undersøgelse, som Arbejdstilsynet har 

foretaget for Newspaq, viser, at mere end en 

tredjedel af de undersøgte virksomheder 

bryder loven. 

Fra 1. april 2007 og indtil nu er 18.161 virksomheder 

blevet undersøgt. 6.490 af dem 

har enten slet ikke foretaget de fornødne 

vurderinger eller har kun foretaget mangelfulde 

vurderinger. 

Den presseansvarlige i Arbejdstilsynet, 

Jakob Juhler Tamsmark, er overrasket over, 

at så mange virksomheder bryder reglerne. 

- I Arbejdstilsynet er vi selv ret overraskede 

over disse tal, fordi det naturligvis er et 

meget vigtigt aspekt med disse vurderinger. 

Det bør interessere myndighederne, at antallet 

af virksomheder med problemer er så 

stort, siger han til Newspaq. 

Siden udgangen af 2000 har alle arbejdsgivere 

været omfattet af kravet om at udarbejde 

en arbejdspladsvurdering, en såkaldt 

APV. 

Arbejdspladsvurderingen skal sætte fokus 

på såvel fysiske som psykiske arbejdsmiljøproblemer 

på arbejdspladserne og være 

med til at forebygge arbejdsskader. 

Ledigheden nede på 2,1 procent 

Kurven over antallet af ledige fortsætter i 

nedadgående retning. Fra december til januar 

faldt ledigheden med 1.800 personer, korrigeret 

for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. 

Det betyder, at ledigheden nu ligger på 

57.800 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 

2,1 procent af arbejdsstyrken. Det viser tal 

fra Danmarks Statistik. 

Ledigheden har været faldende siden 

december 2003. Fra december 2003 til januar 

2008 er ledigheden i alt faldet med 

112.100 eller 66 procent. Det svarer til, at der 

hver måned siden udgangen af 2003 i gennemsnit 

er blevet 2.300 færre fuldtidsledige. 

Siden oktober 2007 er fuldtidsledigheden 

for dagpengemodtagerne faldet med 6.300 

personer, svarende til et fald på 12 procent. 

I samme periode er ledigheden for kontanthjælpsmodtagerne 

faldet med 1.700 fuldtidspersoner, 

ligeledes svarende til 12 procent. 

163,32 kroner i timen 

Gennemsnitslønnen for Metals medlemmer 

var i juli kvartal 2007 på 163,32 kroner i 

timen. Det er en stigning på 6,97 kroner i 

timen på et år svarende til 4,5 procent. 

Top 5 blandt Metals mange faggrupper er: 

Kvalitetstekniker 246,36 kr./t. 

Telefagtekniker 239,82 kr./t. 

Medietekniker 201,40 kr./t. 

Måleinstrumentmekaniker 196,85 kr./t. 

Flymekaniker 194,75 kr./t. 

Lønstigning på 4,6 procent 

i det private 

De privatansattes løn steg med 4,6 procent 

fra fjerde kvartal 2006 til samme kvartal sidste 

år. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening 

(DA). 

Lønudviklingen det seneste år afspejler 

blandt andet overenskomstaftaler fra foråret 

2007, som indeholder særligt store 

omkostningsstigninger i aftalernes første år. 

Årsstigningstakten for arbejdere steg fra 4,7 

procent i 3. kvartal 2007 til 5,1 procent i 4. 

kvartal 2007. For funktionærer steg årsstigningstakten 

fra 3,8 procent til 4,0 procent 

fra 3. kvartal 2007 til 4. kvartal 2007. 

Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var 

årsstigningstakten 5,4 procent, i de serviceprægede 

erhverv 4,4 procent, og inden for 

fremstillingsvirksomhed 4,5 procent. 

Ved overenskomstfornyelserne i foråret 

2007 blev der indført fritvalgsordninger på 

de fleste overenskomstområder – typisk 

med virkning fra 1. maj. Der er i de fleste 

ordninger aftalt en procentsats af lønnen. 

Effekten af fritvalgsordninger for lønomkostningerne 

på DA-området på årsbasis var 

0,3 procentpoint i 4. kvartal 2007. Dette 

afspejler, at effekten er størst for arbejdere 

(0,4 procentpoint) og mindst for funktionærer 

(0,2 procentpoint). 

Fastholdelsescenter i gang 

Arbejdsskadestyrelsen har etableret et særligt 

Fastholdelsescenter. Centeret skal sammen 

med kommunerne se på, hvordan styrelsen 

bedst bidrager til, at der hurtigt bliver 

skabt klarhed og truffet en afgørelse i en 

arbejdsskadesag, så unødvendigt sygefravær 

undgås. 

- Ofte ser vi, at Arbejdsskadestyrelsen og 

kommunen sidder og venter på hinandens 

afgørelser, hvilket blot fastholder den tilskadekomne 

i sygefravær. Det er ikke godt for 

hverken den tilskadekomne eller for kommunen 

og Arbejdsskadestyrelsen, siger 

Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen. 

I første omgang skal Fastholdelsescentret 

behandle udvalgte nyanmeldte arbejdsskadesager. 

Det drejer sig foreløbig dels om 

ulykkessager med skader i ryg og skulder og 

et forventet sygefravær på mere end 30 

dage, dels om erhvervssygdomssager omkring 

hudsygdomme hos frisører og rengøringspersonale 

samt hos ansatte på brødfabrikker 

og i restauranter. 

Fastholdelsescentret er oprettet, fordi adskillige 

undersøgelser har vist, at det ikke tager 

mere end 12 uger, før en arbejdsskadet på 

grund af sygdom risikerer at glide helt ud af 

arbejdsmarkedet og over på offentlig forsørgelse. 

Til gengæld kan en tidlig indsats være 

med til at vende den uheldige udvikling. 

Kun hver tredje virksomhed har 

socialt engagement 

Den aktuelle økonomiske højkonjunktur 

med mangel på arbejdskraft bevirker, at der 

er et stort potentiale for at øge virksomhedernes 

sociale engagement i form af fastholdelse 

af syge medarbejdere og indslusning 

af personer, der ellers kan have svært ved at 

opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Imidlertid er det kun 28 procent af virksomhederne, 

der har ansatte i løntilskudsjob. 29 

procent har fastholdt medarbejdere på trods 

af sygdom og 22 procent har ansat flygtninge/indvandrere 

eller personer med handicap. 

Det viser en analyse fra Socialforskningsinstituttet 

om virksomhedernes sociale 

engagement.

Særlig den private servicesektor har potentialet 

til et større socialt engagement. I sektoren 

har virksomheder som eksempelvis 

rengøringsfirmaer og detailhandlen mange 

ufaglærte og en del job med kort oplæringstid. 

Det giver gode muligheder for at indsluse 

personer gennem job med løntilskud. 

Inden for servicevirksomheder på finans- og 

vidensområdet er der især et potentiale i at 

fastholde medarbejdere, da de typisk er højtuddannede 

og har lang oplæringstid. 

Sammenholdt med den offentlige sektor og 

med andre private virksomheder er der 

færre virksomheder i den private servicesektor, 

der fastholder medarbejdere med sygdom 

eller nedsat arbejdsevne, eller ansætter 

flygtninge/indvandrere, personer med handicap 

eller personer i løntilskudsjob. 

Blandt barriererne for at ansætte personer 

på særlige vilkår, personer med handicap 

eller flygtninge/indvandrere fremhæver 

virksomhederne foruden stigende krav på 

arbejdsmarkedet også mangel på ansøgninger 

og henvendelser fra de pågældende 

grupper. 

LO har rejst sag om kontrol 

af ledige 

Et krav fra beskæftigelsesminister Claus 

Hjort Frederiksen (V) om, at ledige skal søge 

mindst fire job om ugen skaber mere unødigt 

bureaukrati. Det mener LO, som derfor 

har rejst sagen i ydelsesudvalget under 

Beskæftigelsesrådet, hvor arbejdsmarkedets 

parter er repræsenteret. 

Baggrunden for ministerens seneste skridt 

er en beretning fra Rigsrevisionen, som kritiserer 

a-kassernes rådighedsvurderinger af 

de ledige. Siden undersøgelsen blev foretaget, 

er a-kassernes opgaver imidlertid blevet 

ændret grundlæggende, og derfor er behovet 

for de tiltag, som ministeren har iværksat, 

ikke længere til stede, mener LO. 

- Virkeligheden ser helt anderledes ud i dag, 

end da Rigsrevisionen lavede sin opgørelse. 

Derfor er de nye krav helt ved siden af i forhold 

til den praksis, der nu er i arbejdsløshedskasserne. 

De gør en stor indsats for at 

hjælpe medlemmerne med at finde nyt 

arbejde, og det vil ikke give mening, hvis de 

ledige skal tvinges til at dokumentere fire 

ansøgninger pr. uge. Ved at øge kontrollen 

skabes blot mere unødigt bureaukrati, og 

det giver problemer i virksomhederne, som 

risikerer at drukne i uopfordrede ansøgninger, 

siger næstformand i LO Lizette 

Risgaard. 

Hidtil har reglerne ikke indeholdt nogen 

præcis angivelse af, hvor tit de ledige skulle 

søge arbejde for at være til rådighed for 

arbejdsmarkedet og dermed berettiget til 

dagpenge. 

Flere østarbejdere 

Der er kommet langt flere østeuropæere ind 

i den danske bygge- og anlægsbranche, end 

hvad der var forventet for blot et par år 

siden. FAOS vurderer i en ny rapport, at der 

ved indgangen til 2008 arbejdede lidt over 

20.000 østeuropæere i bygge- og anlægsbranchen. 

Det svarer til omkring hver tiende 

af dem, der er registreret som beskæftigede 

i branchen. 

På trods af en øget indsats for at organisere 

østeuropæerne i branchen går det trægt. 

Vurderingen er, at blot mellem to til fire procent 

af østarbejderne er medlem af en faglig 

organisation. 

Dette skal holdes op mod en organiseringsgrad, 

der ellers ligger på omkring 85 procent 

i branchen. Vanskelighederne fagforeningerne 

her støder ind i synes dels at være en 

manglende tradition for fagforeningsmedlemskab 

i de østeuropæiske lande, hvor det 

for eksempel kun er seks procent af bygningsarbejderne 

i Polen, der er fagligt organiserede. 

Men dertil kommer også manglende incitamenter; 

sammenlignet med deres hjemlands 

lønninger kan en dansk løn, der ligger 

under mindstelønnen, synes ganske god. Du 

kan læse rapporten ved at følge linket 

http://faos.sociology.ku.dk/default2.asp?lan 

=da&active_page_id=316 

100.000 kroner til chikaneret 

bager 

Et medlem af Nærings- og NydelsesmiddelarbejderForbundet 

(NNF) fik tilkendt 

100.000 kroner i erstatning ved Vestre 

Landsret i Danmarks første retssag om chikane 

mod en homoseksuel ansat. 

Dermed stadfæster landsretten byrettens 

dom og cementerer, at forskelsbehandling 

og chikane på danske arbejdspladser koster 

dyrt. 

Den tidligere bagersvend Søren Petersen 

blev gennem et halvt år chikaneret og forfulgt 

af sin daværende mester, der blandt 

andet omtalte bøsser som psykisk syge, der 

burde hænges. 

Søren Petersen glæder sig over, at sagen formentlig 

kan vise andre homoseksuelle eller 

minoritetsgrupper, at de ikke behøver finde 

sig i diskrimination og chikane på arbejdspladsen. 

- Uanset om du bliver forskelsbehandlet på 

grund af din religion eller din seksualitet, så 

bør den her sag være med til at vise andre, 

hvor grænsen går på arbejdspladsen. Jeg 

håber, det kan statuere et eksempel for 

andre og give dem mod til at rejse en sag, 

siger Søren Petersen. 

Aftagende vækst 

i beskæftigelsen 

Beskæftigelsen på DA-området steg med 1,2 

procent i årsperioden fra 4. kvartal 2006 til 

samme kvartal året efter. Det viser DA’s 

Beskæftigelsesindikator. 

Sammenlignet med årsperioden kvartalet 

før er der sket et fald i beskæftigelsen. Fra 

tredje kvartal 2006 til samme kvartal året 

efter steg beskæftigelsen nemlig med 2,3 

procent på hele DA-området. 

Inden for bygge- og anlægsvirksomhed steg 

beskæftigelsen med 2,5 procent i perioden 

fra 4. kvartal 2006 til samme kvartal 2007, 

inden for serviceprægede erhverv steg den 

med 1,2 procent, mens beskæftigelsen 

inden for fremstillingsvirksomhed steg med 

0,8 procent i samme periode. 

Beskæftigelsen steg i alle regioner, men væksten 

var dog størst i Region Nordjylland 

med en stigning på 3,6 procent. I Region 

Sjælland steg beskæftigelsen med 1,6 procent, 

i Region Midtjylland med 1,5 procent, 

og i Region Hovedstaden samt Region 

Syddanmark steg væksten i beskæftigelsen 

med 1,2 procent. 


Faglig orientering 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt 

m.v. 

Møder og konferencer 

Maritim uge 

Fra den 7. til 13. april holder Danmarks 

Rederiforening, Danske Maritime og COindustri 

i fællesskab maritim uge, og det er 

anden gang, arrangementet afholdes af 

organisationerne. 

I alle ugens dage er der mulighed for at 

deltage i arrangementer over hele landet 

lige fra Skagen til København. 

OK-Nyt 

Fritvalg Lønkonto 

CO-industri og DI har lavet en aftale om, at 

det ved langvarig sygdom eller tilskadekomst 

bliver muligt at fortryde fravalget 

af en eller flere feriefridage. Ved langvarig 

sygdom forstås et fravær på minimum tre 

måneder. 

CO-Meddelelser 

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge, 

de er udsendt til medlemsforbundene. 

2008/016 

Koncernkursus for TR ved Coloplast. 

2008/017 

Tele Punkt Erhverv A/S/TDC – virksomhedsoverdragelse. 

2008/013 

A/S Nyt nr. 1 – februar 2008. 

2008/018 

Crecea A/S/TDC A/S – virksomhedsoverdragelse. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk. 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, 

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler, A/S-Service og 

Der er blandt andet åbent hus på Skagen 

Redningsstation, Århus Havn holder åben 

havn-arrangement, en konference på 

Christiansborg sætter fokus på internationale 

erhvervsvilkår, miljø og medarbejdere, 

mens Søfartens Ledere holder åbent hus 

for gymnasieelever. 

Som udgangspunkt er alle velkomne til at 

deltage, men enkelte af arrangementerne 

Fortrydelsesretten er aftalt, fordi man 

ellers risikerer at miste penge på grund af 

sit fravalg, hvis man rammes af længerevarende 

sygdom, efter at valget er foretaget 

per 1. april i år. 

Derfor har CO-industri og DI aftalt, at de 

medlemmer, som kommer i situationen, 

2008/019 

Roulunds Rubber A/S, Odense – overgang 

til feriekonto. 

2008/020 

Eurest A/S/Gumlink A/S – virksomhedsoverdragelse. 

2008/023 

OK2008 – satser. 

2008/022 

Fritvalg Lønkontoen. 

2008/021 

Forhandleruddannelse. 

ESU-Service under Medlemsservice på 

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer 

og kræver et særligt password. Du kan se 

mere om, hvordan du får password på 

hjemmesiden. 

kan være for særlige grupper. 

Den maritime uge afholdes over hele 

Europa, og i nogle lande vil der være fokus 

på hele skibsværftssektoren. I andre lande 

vil der – som i Danmark – være bredere 

fokus på hele ”Det blå Danmark”. 

Du kan se mere om sted, dato, tidspunkt 

m.m. for arrangementerne på hjemmesiden 

www.maritimuge.dk 

reelt stilles, som om de ikke har foretaget 

deres fravalg af en eller flere feriefridage. 

Det kræver dog, at den ansatte senest tre 

uger efter ferieårets udløb rejser krav om 

et supplement til Fritvalg Lønkontoen. 

Aftalen træder i kraft fra og med ferieåret 

2008/2009. 

2008/024 

Informationsavis – Europa på arbejde. 

2008/025 

Meddelelsesoversigt nr. 001-024. 

2008/026 

Fritvalg Lønkontoen – fortrydelsesret. 

2008/027 

Arbejdsgiverbetalt fagforeningskontingent. 

2008/028 

Kursustilbud – faglig voldgift.

Foto Harry Nielsen 

Pjecer og Tryksager 

A/S Nyt 

A/S Nyt nr. 1 2008 er på banen, og der er fokus på A/S-Topmødet, 

som fandt sted i Nyborg i slutningen af 2007. På topmødet advarede 

Poul Nyrup Rasmussen mod de værste kapitalfonde, der er 

gode til at tjene penge til sig selv, mens det kniber lidt mere med 

at tilgodese andre. 

Samtidig satte Norbert Kluge fra Det Europæiske 

Fagforeningsinstitut fokus på lønmodtagerindflydelse i andre 

europæiske lande. 

Nyhedsbrevet er udsendt af henholdsvis CO-industri, GIMK-kartellet, 

BAT-kartellet og Handelskartellet. Der kan bestilles ekstra 

eksemplarer af nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til adressen: 

pjecer@co-industri.dk 

Lønkonsulent stoppet 

CO-industris lønkonsulent Nelly Johnsen har fratrådt sin stilling 

efter godt fire år på posten. Nelly Johnsen kom til CO-industri i 

december 2003 fra en stilling på Danfoss, hvor hun havde været 

tillidsrepræsentant i 18 år for KAD’erne. 

25-års jubilæum 

Den 1. april kan områdeleder i CO-industri Jørn Larsen fejre 

jubilæum i fagbevægelsen. For på den dato er det præcis 25 år 

siden, han satte sig i stolen i SiD-afdelingen i Holeby (nu 3F Midtlolland) 

og begyndte arbejdet som faglig sekretær. 

Forud var gået en række år, hvor Jørn Larsen var tillidsrepræsentant 

for de omkring 100 specialarbejdere på B&W Diesel i Holeby. 

B&W Diesel var også Jørn Larsens første arbejdsplads, for her startede 

han som ufaglært specialarbejder i 1975, efter han havde fået 

papir på sin hf-eksamen. 

Trods det nye job som faglig sekretær 

i foråret 1983 gik der ikke lang 

tid, før Jørn Larsen røg ”til tops” i 

SiD, som de lokale aviser beskrev 

det dengang. 

For i efteråret blev han valgt til 

forretningsfører i Specialarbejderforbundets 

fabriksgruppe med 

erhvervsuddannelserne som sit 

hovedområde. 

Og allerede fem år efter – 1. november 

1988 – blev han ansat som faglig 

sekretær i CO-Metal, som er forløberen 

for CO-industri. 

Europa på arbejde 

CO-industri og DI har udgivet EU-avisen ”Europa på arbejde” i forbindelse 

med en fælles konference om EU på Christiansborg på 

den sidste dag i januar. 

Avisen indeholder en række artikler, der alle er et led i CO-industris 

og DI’s fælles informationsindsats om udviklingen i Europa. 

Yderligere eksemplarer kan bestilles ved at sende en e-mail til: 

pjecer@co-industri.dk 

I CO-industri var hun blandt andet en af tovholderne i et projekt 

med at få industriens virksomheder til at tiltræde 

Funktionæroverenskomsten, og hun har været med til indkøringen 

af industriens nye lønsystem Plusløn. 

I CO-Metal arbejdede Jørn Larsen i nogle år med de såkaldte COarbejdspladsforsøg. 

De omfattede fra starten omkring en snes 

virksomheder, hvor målet var at få faggrupperne til at samarbejde 

på tværs af de traditionelle faggrænser. 

I årene 1994 til 2002 stod Jørn Larsen for opbygningen af de europæiske 

samarbejdsudvalg under CO-industri. 

Siden foråret 2001 har han været områdeleder i CO-industri med 

ansvar for det fagretlige område. Det omfatter blandt andet den 

fagretlige behandling af sager på industriens overenskomster. 

Men ud over det rent jobmæssige har Jørn Larsen også været 

engageret i politik, for han var fra 1981 medlem af kommunalbestyrelsen 

i Holeby valgt for Socialdemokratiet. Den karriere blev 

dog opgivet, da jobbet i Holeby blev skiftet ud med stillingen som 

forretningsfører i SiD. 

Jørn Larsen var også i en årrække en af de gennemgående figurer i 

den lokale revy i Rødby. 

Fritiden går først og fremmest med hus og have i Viby Sj., venner 

og familie. Jørn Larsen fejrede sølvbryllup med konen i 2002, og 

sammen har de to voksne børn og to børnebørn. 

Der er reception for Jørn Larsen i CO-industris mødelokale 

Vester Søgade 12. 2. sal, København, tirsdag den 1. april kl. 10-12. 


Af Linda Hansen 

Gør Noget- 

kampagne 

indsamler penge 

igen 

LO-fagbevægelsen samler igen i år penge 

ind til at støtte en række faglige bistandsprojekter 

i den fattige del af verden. Det sker med 

en kampagne under sloganet ”Gør Noget”. 

De i alt syv projekter, der støttes via indsamlingen, 

er meget forskellige. De strækker sig 

lige fra at samle penge ind til et mobilt fagforeningskontor 

i Mozambique, over et projekt 

med at få børnearbejdere ud af minerne i 

Tanzania, oprettelsen af pædagogiske kurser 

og legepladser på børnehjem i Rumænien, 

organisere landarbejdere i Zambia, oprette en 

konfliktfond for bananarbejdere i Mellemamerika, 

frikøbe fiskerdrenge i Ghana og til 

indkøb af mad og medicin til politiske fanger 

i Burma. 

- ”Gør Noget” er kontant, faglig solidaritet fra 

danske lønmodtagere til udsatte kolleger i 

den fattige del af verden. Som projekterne 

viser, er der hårdt brug for, at vi gør noget for 

vores kolleger i andre dele af verden, siger 

LO’s internationale sekretær Marie-Louise 

Knuppert i en kommentar til indsamlingen. 

Hvert enkelt projekt er forankret i en eller 

flere LO-sektioner, mens et enkelt projekt er 

forankret i LO Ungdom. Og det gør det lettere 

for indsamlerne at følge det enkelte projekt 

helt tæt på. 

En tilsvarende kampagne blev gennemført i 

2007 for første gang nogensinde herhjemme. 

Dengang blev der indsamlet penge til seks 

projekter, og en status på indsamlingen viser, 

at der tilsammen blev indsamlet lidt mere 

end 420.000 kroner til projekterne. 

Pengene blev fordelt med blandt andet 36.000 

kroner til løsarbejdere i Nepal, 71.000 kroner 

til et projekt for skolebørn i Burma samt godt 

121.000 kroner til et projekt med at bygge 

huse til den albanske fagbevægelse. 

Du kan se mere om kampagnen, de enkelte 

projekter samt hente materialer på hjemmesiden 

www.gornoget.dk 

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428 

PP

Parat til andre udfordringer - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?