Lokalblad 8270 - Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd

frederikskirken.dk

Lokalblad 8270 - Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd

med hår fra den nederste del af fårets ben.

Det hvide skind er også omkranset af afhåret

sælskind farvet i rød. Bagsiden af bukserne er

ikke pyntet.

Kamikkerne

Yderkamik - Den yderste del er den synlige

nederste del af kamikken, som går op til

under knæet. Den er hvid og er lavet af afhåret

sælskind og pyntet med smukke farverige

skindbroderier. Sålen er brun og er også af

afhåret sælskind, men er tykkere end den

hvide. Som indersål imellem yder- og inderkamik

bruger man en stor tot tørt langt græs.

Den er isolerende og gør det lidt blødere at

gå med kamikkerne.

Inderkamik - Den inderste del går helt op til

skridtet og er synlig fra under knæet og op.

Indersiden af inderkamikken, som ikke er

synlig, er lavet af blødgjort sælskind, hvor

håret vender mod benet og derfor er dejlig

varm. Ydersiden af inderkamikken er delt op

i tre: Pelskant, hæklerier og broderier.

Pelskanten er den øverste del og er lavet af

sortfarvet hesteskind, men de findes også i

sælskind. Hæklerierne er altid hvide og er

lavet af det tyndeste hæklegarn. De er fine

små kunstværker og er forskellige fra kamik

til kamik. Imellem indersiden og hæklerierne

er der foer, som er af samme farve som

anorakken. Broderierne er farverige fladsting

på tætvævet hvid bomuld. De er normalt

blomstrede og er igen forskellige fra kamik til

kamik.

Farver

Farverne på grønlandsdragten spiller også

en rolle. En lille piges dragt er lyserød eller

pink, og en ung piges dragt er rød - meget

rød. En voksen kvindes dragt er gerne i

mørkere rød eller dyb bordeaux. Især i

ældre dage skiftede man til mørk rød/bordeaux,

når man blev gift. Når en kvinde har nået

en vis alder eller er blevet bedstemor, skifter

farven til en lilla eller en blå, og tidligere var

en enkes kamikker sorte.

Uddannelse

Idag er der desværre ikke mange, der kan

lave en grønlandsdragt. Men i Sisimiut er der

under Knud Rasmussens Højskole kommet

en uddannelse, hvor man kan lære at fremstille

en grønlandsdragt fra start til slut.

Uddannelsen er blevet til for at bevare den

grønlandske nationaldragt i fremtiden.

Uddannelsen er nystartet, og man er SUberettiget

under uddannelsen.

Jeg håber, at jeg i fremtiden selv vil kunne

lave en grønlandsdragt.

7

More magazines by this user
Similar magazines