Psykolog - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Psykolog - Elbo

4. juni 2010 64. årgang Dansk Psykolog Forening

Ude hos børnene –

Der spurtes på hospitalet. Tre psykologer på en børneafdeling ser det

som en af deres opgave at danne modvægt til den herskende travlhedskultur.

Side 3

10


Leder

Rapport om løn og køn

Husker I de historisk lange strejker blandt sygeplejerskerne,

pædagogerne og SOSU-assistenterne,

da der i foråret 2008 var offentlige overenskomstforhandlinger?

Et af de elementer, der

afsluttede strejken, var, at man fra politisk side

nedsatte en såkaldt lønkommission.

Hovedformålet var at undersøge lønforskelle

mellem den private og den offentlige sektor

og mellem mænd og kvinder. Derudover var

det for os i Dansk Psykolog Forening og andre

akademiske organisationer vigtigt at få beregnet,

om det kan betale sig at tage en lang uddannelse.

Nu er kommissionen kommet med sin betænkning,

og det store spørgsmål er så, hvad

vi kan bruge den til?

Kommissionen blev nedsat i en periode med

højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Dengang

kunne parterne se en idé i at få analyseret

lønforskelle, så Folketinget og arbejdsmarkedets

parter fik et redskab til at rette op på

eventuelle skævheder. Men at rette op kræver

midler, og det er svært at se, at der ved overenskomstforhandlingerne

i 2011 bliver noget

at gøre godt med. Ingen kan vel forstille sig, at

fx ingeniørerne vil gå ned i løn, for at SOSUassistenterne

skal have mere.

Kommissionen har dog givet os er en række

begreber til diskussionerne, vi kan bruge, når

der engang kommer midler til væsentlige lønstigninger

og de danske politikere måske gør,

som de gjorde i Norge: afsætte midler til ligeløn.

Til den tid ved vi, hvad værdien af pensionerne

er, hvad betydningen af den betalte

frokostpause er, og hvor stort et omfang det

frivillige ulønnede overarbejde er i den offentlige

sektor.

I Dansk Psykolog Forening vil vi sammen

med AC kunne bruge rapporten til at skærpe

dagsorden om, at det skal kunne betale sig at

tage en lang uddannelse. Rapporten slår fast,

at de ikke-uddannede tjener mindst og de hø-

jest uddannede tjener mest, men der er stadig

grund til at se på lønforskellene. For indregner

vi hele livsindkomsten og medtager den

højere marginalskat til de højtuddannede, ser

billedet langt mere broget ud. Ifølge tal fra

OECD er Danmark faktisk et af de lande i verden,

hvor uddannelse bliver belønnet mindst,

så der ligger en opgave i at kæmpe for bedre

vilkår for akademikere.

En særlig udfordring for alle fagforeninger

med en overvægt af kvinder er, hvordan vi

sikrer et arbejdsmarked, der fungerer optimalt

for begge køn. Undersøgelser af uddannelsesmønstre

slår fast, at de unge kvinder i dag i

stadig højere grad end mændene vælger at få

en uddannelse. Men når det kommer til af

træffe valg af uddannelse, tyder meget på, at

de unge mænd gør sig flere tanker om den

fremtidige løn. Samtidig har mændene en adfærd

efter uddannelse, der gør, at de mere fokuserer

på jobmæssige aktiviteter, der skaffer

højere løn. Måske kan rapporten været med

til at sætte fokus på denne udfordring på arbejdsmarkedet.

Men rapporten slår glædeligvis fast, at psykologerne

i dag – i stat, regioner og kommuner

– ligger på samme niveau som de øvrige

akademiske grupper, vi sammenligner os med.

Vi har altså ikke de store kønsproblematikker

omkring lønnen mellem de enkelte akademiske

grupper. Der er fortsat plads til forbedring,

og fx lægelønningerne er stadig et stykke

over vores niveau. Derfor bygger kommissionens

rapport videre på den viden, vi allerede

har, og bekræfter de mål, vi løbende har

sat op for psykologernes lønudvikling i den

offentlige sektor: At vi ved de kommende centrale

overenskomstforhandlinger og de årlige

lokale forhandlinger skal være opmærksomme

på at øge andelen af løn til psykologerne.

Dette var vores mål før kommissionens rapport

– og er det også nu!

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 8.332 ex.

Trykoplag: 9.000 ex.

Medlem af

Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Nina Lemvigh-Müller

Jobannoncer 2010

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider:

176 x 237 mm:

Kr. 11.825,- Kr. 10.205,-

Halvsider: Kr. 6.810,- Kr. 5.965,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2010: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

12 14/6 2/7

13 19/7 6/8

14 2/8 20/8


Til kamp for

den lige adgang

Adgangen til psykologhjælp afhænger af pengepung og alder. Det

er et princip, tre brugerorganisationer nu er gået til angreb på.

Kampagne Af redaktør Jørgen Carl

Er det rimeligt, at kun personer mellem 18 og 37 år med depression

kan modtage tilskud til psykologhjælp, medens yngre

og ældre er henvist til selv at betale hele regningen? Og burde

der ikke også som minimum være adgang til et antal samtaler

med en psykolog, hvis diagnosen er angst eller OCD?

Spørger man ODA – et samarbejde mellem OCD-Foreningen,

Depressionsforeningen og Angstforeningen – er

svaret klart. Så klart, at man den 24. maj 2010 skød en kampagne

i gang for at gøre op med urimelighederne og skaffe

politisk opbakning bag kravet om ligelig adgang til psykologhjælp.

Kampagnens hjemmeside hedder psykologhjælp.

nu – et klart udtryk for, hvor man vil hen: Målet er at åbne

politikernes øjne for den skæve lovgivning og sørge for, at

det fri og lige sundhedssystem også kommer til at gælde for

psykiatriske patienter, som det formuleres i kampagnen.

Som ambassadører for kampagnen optræder en række

nøglepersoner, fx politikere som Poul Nyrup Rasmussen og

Özlem Cekic, skuespillerne Birthe Neumann og Henning

Jensen, og andre med tæt berøring med de lidelser, som de

fleste i dag må søge afhjulpet uden hjælp fra de offentlige

kasser.

Også Dansk Psykolog Forenings formand, Roal Ulrichsen,

optræder som ambassadør for kampagnen, hvis budskaber

ligger helt i tråd med foreningens politik:

- Dansk Psykolog Forening har som mål at sikre lige, fri

og reel adgang til psykologydelser for alle, der har behov

for det. Hertil kommer, at behandlingen virker, og at klienterne

er glade for terapien. Det er derfor absurd med aldersbegrænsningen,

der både stiller lægerne i et dilemma, fordi

de må afvise at henvise mange med hjælp behov, og gør borgerne

frustrerede, fordi tilbuddet om tilskud til psykologhjælp

ikke er lige for alle.

- Og så er det vigtigt at huske på, at terapi hos en psykolog

er uden bivirkninger, og den er sund for samfundsøkonomien,

fordi der kan spares i sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste,

hvis borgerne kommer hurtigt i behandling og

samtidig bevarer fodfæstet på arbejdsmarkedet, udtaler Roal

Ulrichsen til kampagnens hjemmeside.

På psykologhjælp.nu kan man læse nærmere om kampagnens

baggrund, ekspertudtalelser mv., ligesom man

kan støtte med sin underskrift eller med et økonomisk

bidrag.

Psykolog nyT • 10 • 2010 3


Blandt psykologer

på en børneafdeling

På Glostrup Hospitals børneafdeling arbejdes der med forskellige

psykologfaglige problemstillinger. Tre psykologer fortæller om deres

hverdag blandt børnene, børnenes familier og det øvrige personale.

Vi befinder os på Glostrup Hospitals børneafdeling. I det

daglige arbejder psykolog Dorthe From med børn, der har

diabetes, og børn med socialpædiatriske problemstillinger

– fx børn, der indlægges til observation med forskellige

funktionelle smerter eller andre belastningsreaktioner. Hendes

kollega, psykolog Anne Magnussen, er primært beskæftiget

med neonatale og neuropædiatriske problemstillinger

og varetager sammen med Dorthe From det krisepsykologiske

beredskab på afdelingen. Psykolog Else-Marie Jensen

arbejder med børn fra hele landet med Tourettes syndrom

og børn med hovedpine.

De oplever alle at være meget efterspurgte af såvel læger

som sygeplejersker. Deres arbejdsopgaver bliver udført i afsnittene

med de indlagte børn eller ambulant på eget kontor.

- Vi forsøger at danne en modvægt til den fortravlede kultur,

der også findes i hospitalsverdenen, indleder Anne Magnussen.

De indkomne sager drøftes på afdelingens tværfaglige

konferencer, hvor læger, sygeplejersker, socialrådgivere og

psykologer er til stede. På nogle afsnit er der ligeledes en

lærer og en pædagog repræsenteret samt en fysioterapeut

og en ergoterapeut. Den daglige visitering – hvem tager sig

af hvilke sager i hvilken rækkefølge? – er en vigtig del af

psykologernes funktion og giver dem mulighed for at have

indflydelse på deres egen arbejdsmængde, samt hvad der

skal sendes videre til eksterne instanser, såsom socialforvaltningen

eller PPR.

- Børn med diabetes kan eksempelvis også have det vanskeligt

i skolen, fortæller Dorthe From. De kan have det rigtig

skidt, men jeg kan jo ikke løse skoleproblemerne herfra

alligevel. Derfor er det vigtigt at få disse børn visiteret videre

til PPR, da psykologen dér kan handle på det og kan

udrede sådanne sager ordentligt. Når børnene genvinder

deres trivsel i skolen, får de atter overskud til at passe deres

diabetes.

4 Psykolog nyT • 10 • 2010

Tre psykologer, som alle arbejder

med børn i somatikken. Fra venstre:

Dorthe From, Else-Marie

Jensen og Anne Magnussen.

foTos: NiNA LemviGH-müLLer


Der mangler ressourcer

At være med til at beslutte, hvad der skal ske i en given sag,

er del af en inspirerende samarbejdskultur, som der bruges

kræfter på at holde ved lige i en presset hverdag med knappe

ressourcer.

- Ressourcerne har været jævnt nedadgående, ikke mindst

i kommunerne, eller også er behovet for psykologer stigende,

siger Anne Magnussen og peger på et typisk etisk dilemma:

- Vi kan komme til at arbejde for længe med sager, og

børn, der egentlig ikke skal fastholdes i hospitalssystemet,

kommer til det alligevel, da det er vanskeligt at overdrage

dem til kommunen.

Psykologernes indsats er et tilbud, som det syge barn eller

barnets familie kan sige ja eller nej til. Ofte er børnene

og deres forældre motiverede for hjælp, da det kan være

meget belastende at håndtere en kronisk sygdom. Omvendt

har nogle forældre brug for tid til at acceptere, at en psyko-

I somatikken Af Irene Christiansen

Psykolog nyT • 10 • 2010 5


logisk forklaring – fx på deres barns smerter – også kan

være relevant. Forældrene kan være i tvivl om, hvorvidt der

ikke er en fysisk årsag, som lægerne endnu ikke har opdaget.

Der kan således være modstand imod at erkende en

psykologisk dimension. Dette kan yderligere kompliceres

af forældre og børns gensidige påvirkning af hinanden, idet

der kan være en sekundær gevinst ved, at tingene forbliver,

som de er. Også i disse sager er det nære samarbejde med

læger og sygeplejersker rigtigt givtigt, således at børn og

forældre kan føle sig trygge.

- Børnene bliver ikke altid henvist til psykologen efter

eget ønske, påpeger Else-Marie Jensen. Det kan være forældrene,

der synes, det er en god idé. Det kræver pædagogiske

evner at få skabt et trygt rum for børnene og få dem

gjort interesseret i psykologisk behandling: Man skal ikke

tage fejl af, at rigtig mange børn også har fordomme imod

psykologer. Flere af de børn, jeg taler med, fortæller, at de

hverken er sindssyge eller syge i hovedet. Der er virkelig behov

for kontaktevne og en afmystificering af vores fag.

FAKTA Overgangsfase

6 Psykolog nyT • 10 • 2010

De fleste afsnit kunne snildt bruge en fuldtidspsykolog,

vurderer de tre psykologer, men alligevel er alle psykologer

beskæftiget på flere afsnit ad gangen. De tværfaglige team

bliver dermed nødt til at sortere i, hvad de bruger psykologerne

til. Det er tydeligt, at der er langt større behov for psykologisk

intervention, end de ansatte psykologer kan dække.

Hvad kræver arbejdet?

At arbejde i børnepsykologisk regi kræver kendskab til mange

forhold, og heldigvis kan der trækkes på forskellige faggrupper;

fx kan der hurtigt bestilles psykiatrisk tilsyn til et

barn eller en forælder. Psykiatriske problemstillinger er der

i øvrigt en del af i det almindelige arbejde på børneafdelingen,

så spørgsmålet rejses, om psykologerne er klædt godt

nok på til blandt andet disse opgaver?

- Det ville være godt med solid erfaring i psykiatrien, både

inden for børne- og voksenområdet, eventuelt gennem en

slags turnus, siger Dorthe From. Det kan fx være svært at

vurdere graden af en forælders behandlingsbehov, når man

primært har arbejdet med børn. Det er da vigtigt at kende

sin egen begrænsning.

På hospitalet er kvalitetsudvikling sat i højsædet, og man

vil gerne arbejde med evidens, forske, blive bedre og klogere,

hvilket smitter positivt af på psykologernes udviklingsmuligheder.

Der er fx en del undervisningstilbud for læger,

som også psykologerne kan deltage i. Og lægerne vil gerne

have, at psykologerne præsenterer dem for psykologiske teorier

og metoder, hvormed lægernes forståelse af det psykologiske

fagområde udvides.

Tilbage står psykologernes eget ønske om specialist- og

efteruddannelse, som der er forståelse for på en arbejdsplads

med et højt fagligt niveau. Til forskel fra lægerne er

psykologernes efteruddannelse dog ikke indarbejdet i en

Interviewet fandt sted medio marts 2010 i en overgangsfase, hvor Glostrup Hospitals børneafdeling organisatorisk

allerede er overgået til Herlev Hospital. Ifølge hospitalsplanen for Region H skal hele børneafdelingen, inklusive

neonatalafsnittet, i løbet af det næste års tid fysisk flyttes til Herlev. Planen er, at der skal bygges et mor-barnhospital

dér.


fast struktur. Efteruddannelsesønsker skal løbende fremsættes

og motiveres. De kan indfries afhængigt af den økonomiske

situation og kursets relevans.

Else-Marie Jensen fortæller, at der skal arbejdes for at få

en plan for specialistuddannelsen: - Vi er en lille faggruppe,

og vi må sørge for at gøre opmærksom på os selv i det

store system, specielt i disse tider.

At have flere ressourcer til at udvikle metoder kunne også

være gavnligt, understreger de tre psykologer, men der

mangler tid og mulighed for planlægning i en klinisk dagligdag,

hvor ingen kan forudsige, hvilken type opgave der

er på vej.

- Lige pludselig kan psykologen fx sidde med seks individuelle

forløb med gymnasiepiger med diabetes, hvor det

ville have været mere hensigtsmæssigt med gruppepsykologiske

tiltag. Men arbejdet med at etablere sådanne grupper

når psykologen desværre ikke altid. Det kan også være

rigtigt svært ikke at lade barnet være i fokus i arbejdet.

- Hvis der skal gøres en egentlig forskel, er det tit familien

og især forældrene, der skal være centrum for psykologens

opmærksomhed. Af psykologen kræver denne vinkel på arbejdet

en bredt funderet viden, erfaring samt evnen til at konfrontere

forældrene og formidle den psykologiske fagkundskab,

så der kan ske en positiv udvikling for barnet.

Syn for sagn

- I somatikken møder psykologen både død og alvorlig sygdom,

og som daglig arbejdsbetingelse er dette barsk. Psykologen

bliver naturligvis berørt af familiernes situation,

siger Anne Magnussen.

- Som psykolog på denne arbejdsplads bliver man opmærksom

på mange farer, som man ellers har levet i lykkelig

uvidenhed om.

Psykologerne er ikke med i afsnittenes debriefinger, men

får fast fælles supervision ti gange om året.

I pressen bringes der talrige beskrivelser af ressourcemangel

og børn, der som følge heraf ikke får adækvat hjælp. På

blandt andet Glostrup Hospitals børneafdeling får psykologerne

syn for sagn, at det faktisk kan forholde sig således

i virkeligheden. Hvordan får psykologerne passet på sig selv

i en dagligdag, som på flere forskellige måder kan komme

ind under huden i negativ henseende? Og hvor det skorter

på såvel supervisionstimer som mulighed for erfaringsopsamling?

- Det handler om at gøre sig realistiske overvejelser om

arbejdsområdet, svarer Else-Marie Jensen. Hvilke muligheder

har jeg som psykolog i forhold til min funktion og denne

specifikke familie? Hvis jeg ikke bevarer fokus på en afgrænset

del af opgaven, kan det være meget svært ikke at

blive overvældet, måske sågar udbrændt af de mange sager.

Psykologerne er enige om, at det naturligvis er godt at

være ambitiøs på fagets vegne, men ikke på alt, der trænger

til at blive gjort.

- Vi er kun én faggruppe ud af mange, og vores fag virker

langsomt i sammenligning med visse former for medicinsk

behandling, supplerer Dorthe From. Hun anfører som et

eksempel på en realistisk afgrænsning, at det måske nok

kan lykkes at gøre en patient smertefri ad psykologisk vej –

bare ikke altid i denne afdeling og kun sjældent under denne

hospitalsindlæggelse. At motivere patienten til at bruge

den psykologiske behandling til at arbejde med sine smerter

kan i første omgang være et tilstrækkeligt delmål.

Ja til psykologer i somatikken

Parallelt med døende børn eller børn med alvorlige kroniske

sygdomme er der heldigvis også mange solstrålehistorier,

for mange børn ender med at blive raske eller formår

at leve med en kronisk sygdom eller et handicap og få en

fin tilværelse alligevel. Mange forældre yder en utrolig indsats

i forhold til at skabe et godt liv for barnet, men må ind-

Psykolog nyT • 10 • 2010 7


imellem føre brave kampe med offentlige instanser for at få

hjælp til barnets særlige behov.

De tre psykologer oplever at hjælpe familierne lidt hurtigere

igennem kriser, som når det fx lykkes at hjælpe diabetes-unge

med, at de også på sigt i deres egen familie formår

at passe deres sygdom – samtidig med at de er i puberteten.

På neonatalområdet udvikler flere og flere spædbørn

sig rigtig fint, fortæller psykologerne, selv om der har været

tale om en vanskelig eller tidlig start. Her er effekten af

en forbedret somatisk behandling særlig synlig, og når den

suppleres af en psykologisk indsats, så tilknytningen mellem

barn og mor sikres, kan disse børn komme videre i livet.

- Vi er en reel del af behandlingen. Vi er ikke bare pynt

på kransekagen. Vi hjælper til med behandlingen, så børnene

får det bedre med deres sygdom eller symptomer. Dette

er en vigtig pointe. Psykologer i somatikken udfører ikke

alene krisepsykologi. Patienterne får det ikke bare psykisk

bedre, de får det også somatisk bedre på grund af vores tiltag,

konkluderer Dorthe From.

Investering på sigt

Ud over dette væsentlige argument for, at der skal være psykologer

i pædiatrien, er der den kendsgerning, at psykologer

inden for dette speciale har omfattende kendskab til

8 Psykolog nyT • 10 • 2010

FAKTA Arbejdsprogram

I arbejdsprogrammet for 2010-12 har Dansk Psykolog Forening planlagt en under-

søgelse af, hvilke psykologiske behandlingstilbud der findes i kommunerne for at

få kastet lys over blandt andet de nævnte problemstillinger om ressourceknaphed.

sygdomme samt adgang til læger, der kan behandle disse

sygdomme. Psykologerne på børneafdelingen ved tilstrækkeligt

om fx diabetes til at kunne arbejde med, hvad disse

børn eksistentielt kommer igennem på grund af deres somatiske

problemer.

At være opmærksom på psykiske konsekvenser af en given

somatisk sygdom kan være sværere for såvel PPR-psykologen

som den privatpraktiserende psykolog, der med

stor sandsynlighed kun møder ganske få af disse tilfælde i

deres virke.

- Vi opsamler en del erfaring med de forskellige sygdomme,

anfører Anne Magnussen, om hvilke hensyn der skal

tages, og hvilke der ikke er nødvendige.

- Nogle forældre kan blive meget overbeskyttende og forsigtige

på barnets vegne.. Et kronisk sygt barn får man måske

ekstra trang til at beskytte, men det er ikke nødvendigvis

godt for barnets psykologiske udvikling at blive begrænset.

Psykologerne afholder sig naturligvis fra konkret rådgivning

om medicin og minder i stedet børnene og deres forældre

om, at de i tvivlstilfælde kan overveje at tale med lægen

en ekstra gang. Nogle gange handler det om, at visse

familier ikke helt forstår, hvad barnets sygdom drejer sig

om, og så kan det blive nødvendigt at indkalde til endnu en

samtale, hvor psykologen eventuelt kan deltage for at sikre

psykisk støtte i en proces, hvor hele familien fx skal erkende

nødvendigheden af livslang medicinering.

Når de tre psykologer tænker sig selv ind i det helt store

samfundsmæssige system, må de konkludere, at der mangler

ressourcer, både inden for og uden for hospitalet, til psykologfagligt

set at komme helt rundt om problemerne. Til

trods for, at de i det daglige arbejde oplever stor forståelse

for sammenhængen mellem psyke og soma, afspejler dette

sig ikke altid i de økonomiske og politiske prioriteringer,

der realiseres på højeste niveau.

Der udvikles til stadighed psykologiske metoder med dokumenteret

effekt, der kan bringe lindring til patienter i eksistentielt

belastende omstændigheder. Selv om psykologisk

behandling måske umiddelbart kræver mere tid end somatisk

behandling, vil de investerede ressourcer på længere sigt

give både individuelle og samfundsmæssige gevinster.

Irene Christiansen, cand.psych.

Ansat i Krisepsykologisk Enhed,

Neurocentret, Rigshospitalet


Ta’ på ferie med RUNA

Tør du rejse uden?

Med RUNA’s Rejseforsikring Verden inkl. afbestillingsforsikring kan du

roligt bestille din ferierejse og tage sikkert af sted - hele året rundt.

Rejseforsikring Verden dækker bl.a.:

Før afrejse:

• Refusion af rejsens pris - hvis ferierejsen bliver

afl yst på grund af f.eks. alvorlig akut sygdom.

• Bilferie - ved bilferie/individuel arrangeret rejse er

forudbetalte, ikke refunderbare udgifter til transport

og ophold i relation til rejsen dækket.

• Erstatningsbil ved bilferie - hvis din bil får en

kaskoskade kort før, ferien begynder.

Nyt: dækning i Danmark

Rejseforsikring Verden dækker også

afbestilling og ødelagte feriedage

på ferierejser i Danmark, hvis din

ferie strækker sig over minimum 3

overnatninger.

Hvem er dækket?

Rejseforsikring Verden dækker hele

din husstand - året rundt. Forsikringen

dækker alle private ferie- og

studierej-ser i hele verden indtil

60 dage. Har du udeboende børn

under 21 år, er de også omfattet af

forsikringen, indtil de fl ytter sammen

med kæresten eller får børn.

RUNA FORSIKRING A/S

www.runa.dk - Tlf.: 3332 2200

I tilfælde af alvorlig sygdom/hospitalsindlæggelse kontakt:

I EU

The Danish Health Security

Tel +45 7010 7510

Fax +45 7010 2510

E-mail: assist@lb.dk

Ved anden form for assistance kontakt LB Group Alarm.

Police-

LB KONCERNEN

ONCERNEN

Uden for EU

LB Group Alarm

Tel +45 7025 8055

Fax +45 7025

Rejseforsikring Verden

Under rejsen:

• Erstatning for ødelagte feriedage - med indtil

45.000 kr. pr. person.

• Sygdom og hjemtransport - i hele verden

bliver erstattet med indtil 5 mio. kr. pr. person.

• Dækning af selvrisiko - ved skade på lejet bil

op til 20.000 kr.

• Ved terroraktioner eller naturkatastrofer - er

udgifter i forbindelse med evakuering og krisehjælp

dækket.

Mere information

Du kan få mere at vide om Rejseforsikring

Verden på www.runa.dk.

Her kan du også bestille tilbud og

se vilkårene. For at kunne bestille

rejseforsikringen skal du have din

indboforsikring hos os.

Psykolog nyT • 10 • 2010 9


10 Psykolog nyT • 10 • 2010

TEST


ER VI STADIG I PPR?

vi vil gerne slå et slag for at teste, når det er relevant,

skriver PPr-psykologerne i dette debatoplæg. faren ved

ikke at gøre det er, at barnets egne forudsætninger ellers

bliver overset.

Debatoplæg Af Kirsten Helstrup Bonde m.fl.

I Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i

Randers har vi siden 2003 arbejdet med en

konsultativ model. Forinden havde en arbejdsgruppe

planlagt omlægningen omhyggeligt.

Modellen indebar, at psykologen gav

supervision på nogle skoler og institutioner,

var konsulenter på andre skoler og institutioner

og tog henvisninger og udredte børn

på helt tredje skoler og institutioner. De fleste

psykologer, som har arbejdet med modellen

blev meget glade for denne måde at

arbejde på, hvor det blev tydeligt, hvad man

kunne udrette som konsulent – uden at teste

børnene.

Det er dog blevet tydeliggjort, at en brik i

puslespillet – barnets egne forudsætninger

– ofte bliver væk, når man udelukkende baserer

sig på andenhåndsviden, som man især

gør inden for det konsultative. Vi vil derfor

gerne slå et slag for nødvendigheden af at teste,

når det er relevant.

I den konsultative proces formidles oplysninger

om barnet gennem læreren eller pæ-

dagogen til psykologen. Psykologen er i denne

proces ikke i direkte kontakt med de primære

personer: barn og forældre.

Det medfører etiske overvejelser om, hvor

længe man kan være konsultativ, og hvornår

man bør lave en direkte udredning af barnet,

idet de forventninger, fordomme og ønsketænkning,

som de sociale omgivelser tillægger

en person – selv om de er uudtalte – har

stor indvirkning på, hvordan denne person

klarer sig i de sociale omgivelser.

Spørgsmålet er, hvornår det tidspunkt er

nået, hvor man bør påbegynde en egentlig

udredning for at forbedre barets trivsel og

udvikling. Der er mange faktorer på spil i

disse etiske overvejelser: Hvorfor sker der

ikke en adfærdsmæssig ændring på trods af

støtteforanstaltninger? Hvorfor sker der ikke

en faglig udvikling? Hvorfor er barnet passivt

selv i trygge rammer? Hvorfor kan barnet

ikke arbejde selvstændigt, når opgaven

er forstået? Hvorfor leger barnet ikke med

jævnaldrende?

Psykolog nyT • 10 • 2010 11


Disse mønstre, som stadig viser sig på trods af netværkets

arbejde med barnet, bevirker, at man efter en tid ikke

etisk kan forsvare at bygge på antagelser eller formodninger

om barnets forudsætninger, men har behov for at afdække

ved en udredning, om man har den rette forståelse

for barnet og dets egne forudsætninger for at kunne anbefale

de rette foranstaltninger for at forbedre barnets trivsel

og udvikling. Det er ikke ukendt blandt erfarne PPR-psykologer,

at man får elever i de ældre klasser, som er blevet

fejlvurderet.

Hvornår er det relevant at teste?

Når der er behov for at afdække barnets ressourcer og vanskeligheder

til brug for vurdering af støttebehov samt etablering

af støtteforanstaltninger bliver det relevant med testning.

Dette kan danne grundlag for en mere præcis vurdering

af, om barnets vanskeligheder er udtryk for ”barnet med

vanskeligheder eller barnet i vanskeligheder”. Denne vurdering

omfatter både graden og arten af vanskeligheden. På

den baggrund bliver det muligt at iværksætte interventionen

over for barnet og familien, så de ikke kastes rundt i

forskellige systemer.

Som de vigtigste årsager til at teste barnet kan nævnes:

• Mistanke om gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

• Mistanke om generelle indlæringsvanskeligheder.

• Mistanke om alvorlige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer,

som formodes at kunne have et

neurologisk grundlag (ADHD, ADD, NLD).

PPR-vurdering

12 Psykolog nyT • 10 • 2010

• Mistanke om alvorlige personlighedsforstyrrelse eller

psykiske problemer, fx depression, angst.

• Mistanke om specifikke indlæringsvanskeligheder,

herunder ordblindhed.

• Når konsultative metoder ikke vurderes til at være tilstrækkelige

eller hensigtsmæssige til at bedre barnets

trivsel/funktion.

Som psykologer i en PPR har vi alle erfaringer med at

møde børn i 7., 8., eller endog 9. klasse, som ved en psykologisk

udredning viser sig at have eksempelvis non-verbale

indlæringsvanskeligheder eller generel forsinket udvikling.

Der er vel at mærke tale om børn, som ikke tidligere har

været undersøgt/testet.

Man bliver faktisk helt trist, når man møder disse børn,

som kunne have været skånet for en hel del nederlag, hvis

man på et tidligere tidspunkt havde tænkt, at det ville være

relevant at undersøge barnets egne forudsætninger for læring

og udvikling. Som eksempel har vi set børn med nonverbale

indlæringsvanskeligheder, hvor deres gode sproglige

kompetencer har sløret omgivelsernes øjne, eller børn

med forsinket udvikling, som opdages for sent, fordi de

fremstår velopdragne og stille. Andre gange møder vi børn

med angstvanskeligheder, der ved en nærmere testning viser

sig at have store overbliksvanskeligheder, som ikke tidligere

har været udredt.

Når et barns vanskeligheder ikke afdækkes i en tidlig skolealder,

risikerer man, at det udvikler flere vanskeligheder

oveni. Det kan være følelsesmæssige eller sociale eller adfærdsmæssige

problemer.

Ved at inddrage test (dvs. standardiserede test) kan man

i den kvantitative del af testopgørelsen opnå et sammenligningsgrundlag,

som rækker ud over den enkelte psykologs

subjektive vurdering på baggrund af viden og personlig erfaring.

Det er vores opfattelse, at man herved kan opnå sikrere

vurderinger af, hvad der ligger inden for den forventede

normale variation for det pågældende alderstrin.

Konsultativ Test og Undersøgelse Viden om børns udvikling

A: Kognitiv test

Tema 1 Tema 2 Tema 3 B: Test 1 B: Test 2 B: Test 3 Emne 1 Emne 2 Emne 3

Model 1. Et systematiseret efteruddannelsesforløb.


Helhedsorienteret analyse af barnet

Når vi i PPR laver en test på et barn, er det, fordi vi vurderer,

at der kan være evner, funktioner eller følelsesmæssige aspekter

hos barnet, som kræver en nærmere vurdering. Set ud fra

en hel skolepopulation ligger antallet af børn, der hvert år testes

af en psykolog på en meget lille procentdel. I Randers

Kommune er antallet 3,1 % af skolebørnene.

Det at teste ser vi som en nødvendig del af den nærmere

udredning af et barn. Man kan anskueliggøre dette på flere

måder. En klassisk model er Alan Carrs caseformuleringsmodel

(jf. The Handbook of Child and Adolescent Clinical

Psychology, 2006)

I PPR’s arbejdsfelt er det nødvendigt at anerkende, at barnet

ses med mange øjne. Vi har barnet selv, forældrene, det

øvrige netværk, skolen og fritidsinstitutionen, daginstitutionen

samt andre fagpersoner, som hver især oplever barnet i

forskellige sammenhænge og med forskellige styrker og svagheder.

Denne information er med til at give et indblik i den

virkelighed, barnet lever i. Derudover har vi i vores undersøgelse

af barnet forskellige ”test”-øjne, vi kan se barnet med.

Det kan være en vurdering af barnets kognitive evner i relation

til den adfærd, barnet udviser. Det kan også være en specifik

viden om graden af personlig sårbarhed hos barnet, der

kan være medvirkende til, at forandringer opleves stærkere,

end de ville gøre hos andre børn. Det at sidde alene med barnet

i en testsituation giver desuden anledning til, at man kan

afprøve de hypoteser, som andre har i forhold til barnet, og

barnet kan selv give sit billede af dets livssituation.

Når alle disse dele, kontekstuelle som personlige, samles,

vil vurderingen af barnet være mere grundig, end hvis vi

kun ser det med andres øjne. Opgaven i en udredning bliver

altså at samle mange øjne i en fortælling om barnet,

uden at en del bliver den altoverskyggende, men hvor de

forskellige faktorer i barnets livssituation skal ses i relation

til hinanden.

En sådan formulering kræver, at man samarbejder bredt

med forældre, skole eller institution, hvis det skal lykkes at

ændre på selv små forhold, som kan medføre store forandringer.

Det vil ideelt set også kræve, at man kan indgå aftaler

på tværs af professionelle skel, eksempelvis mellem de

sociale myndigheder og skoleregi eller mellem regionale og

kommunale tiltag omkring barnet.

Autorisationsforløb i PPR

I 1990’erne indførte vi i Danmark autorisation for psykologer,

et toårigt efteruddannelsesforløb, som skulle sikre en

vis enshed i den praktiske træning, og som gav ret til, at

FAKTA Mere om emnet

De synspunkter, der fremføres i artiklen,

findes i en mere udbygget form i

maj/juni-nummeret af PPR-Nyt.

man kunne bruge den beskyttede titel ’autoriseret psykolog’.

Inden for de større regionale arbejdspladser har man flere

steder sat autorisationsforløbet og efterfølgende specialistuddannelse

i system, så at man med fælles undervisning og

supervision får givet en grundig og målrettet efteruddannelse

af de psykologer, som arbejder i feltet.

Vi kunne ønske, at der i PPR indføres en mere systematiseret

anvendelse og udvikling af test i forbindelse med udredninger.

Man kunne, som Model 1 visualiserer, lave en mere formel

aftale om efteruddannelse inden for PPR, der i forskellige

sub-moduler sørgede for den brede generelle indføring

i tre vigtige delelementer – nemlig det konsultative, brug af

standardiserede test og en indføring i den nyeste viden om

børns udvikling. Samtidig kunne man inddele de tre delelementer

i mindre enheder, som den enkelte psykolog ud

fra viden og interessefelt selv kunne være med til at planlægge

ved begyndelsen af et ansættelsesforhold i PPR.

Eksempelvis kunne en psykolog vælge at uddanne sig i LPmodel

under det konsultative, samt kurser og træning i observation

inden for undersøgelsesdelen. En anden psykolog

ville vælge uddannelse i vejledning af forældre og skolebørn

ud fra kognitive edukative metoder i den konsultative del og

brug af angst og depressionsskalaer i undersøgelsesdelen.

Samtidig ville en bestemt kognitiv test være noget, alle på arbejdspladsen

skule have med i planen.

I det pædagogisk-psykologiske felt i kommunale systemer

er vi opmærksomme på, at vi ikke er selvskrevet til at

specialisere os.

Samtidig er det vigtigt at have øje for, at man ved at målrette

den enkeltes efteruddannelse vil få en større og mere

kvalificeret viden til gavn for alle de børn og forældre, der

møder systemet. Vi oplever, at vi kan blive skarpere på brugen

af de redskaber, vi skal have for at udrede børn, og til

at differentiere mellem sandsynlige ætiologiske faktorer og

danne hypoteser om graden af vanskelighederne.

Sagt på en anden måde: En entreprenør køber ikke en ny

gravko til sin nyansatte og stikker ham manualen uden at

sikre sig, at han har kørekort til maskinen.

Kirsten Helstrup Bonde, cand.pæd.psych.,

Janette Hoppe, cand.psych.,

Stanislawa Misztal, cand.psych.

og Birthe Rusike, cand.psych. Alle autoriserede

psykologer ansat ved PPR, Randers Kommune

Psykolog nyT • 10 • 2010 13


moDeLfoTo: bAm/scANPix

14 Psykolog nyT • 10 • 2010


Evidensbaseret

praksis og ADHD

forskningen er for svagt repræsenteret i den aktuelle debat i Psykolog Nyt

om ADHD-diagnosen. Det mener to psykologer, som forholder sig kritisk til

nogle af de hidtidige indlæg.

Evidens Af Ole Jakob Storebø og Dorte Damm

Om man kan lide det eller ej: Kravet om at basere ens praksis

på evidens vokser hurtigt over hele verden. Kravet er fornuftigt,

hvis man ser helt nøgternt på det. Hvem på et sygehus

ville ikke have, at den behandling, man får for en sygdom,

er baseret på den bedst mulige evidens? Man får dermed

ikke kun en behandling, der bygger på den bedste forskning,

man er også i mindre risiko for at modtage en behandling,

som kan være farlig for ens helbred.

Der er rigtig meget brug for, at vi bruger forskningen mere

aktivt i vores fag. Personligt oplever vi tit en frustration, når

vi læser nogle af artiklerne i vores fagblad, hvor argumentationen

er meget langt fra evidensbaseret. Ofte er der referencer,

der er samlet for at støtte ens egne synspunkter, hvilket

der for så vidt ikke er noget i vejen med, men det giver et problem,

hvis artiklens ærinde er mere end blot en teoretisk refleksion.

Som samlet faggruppe sidder psykologerne i positioner,

hvor der skal tages vigtige beslutninger i forhold til

behandling, og vi foretager ofte udredninger, der har store

implikationer for patienten/klienten. I disse vigtige positioner

er der stort behov for, at den måde, hvorpå man forholder

sig til undersøgelse og behandling, er baseret på bedst

mulige evidens.

På det seneste har der været en række artikler om ADHD,

som tager udgangspunkt i selve fænomenet, men som også

tager stilling til diagnosen, behandling og udredning etc. Disse

artikler er ment som indlæg i en pågående debat, men det

er bekymrende at læse skråsikkerheden, der lægges frem, og

den fremlagte manglende evidensbaserede dokumentation

for postulaterne.

Eksempler på artikler

I artiklen ”En kompleks forståelse af ADHD” af Rasborg (Psykolog

Nyt 2/2010) stiller forfatteren en række spørgsmål, som

han selv besvarer. Han skriver, at det umiddelbart er svært at

forestille sig en effekt af psykologisk intervention over for

forældre, der selv er omsorgsvigtede, men han har ikke undersøgt

den foreliggende forskning. Ligeledes argumenterer

han for, at børn med ADHD-adfærd, som han kalder det, bør

anbringes uden for hjemmet for at modtage miljøterapi. Hvad

er evidensen for dette?

I en anden artikel om ADHD (Psykolog Nyt 6/2010) er der

et interview med den kendte tysk-engelske børnepsykiater

Eia Asen, der henviser til en undersøgelse af Swanson fra

1999 (MTA-studiet). Asen siger: ”Jeg vil gerne henvise til

Swansons undersøgelser tilbage fra 1999. Der viste resultaterne,

at behandling med Ritalin var lovende efter 14 måneder,

mindre gode efter 24 måneder og værre ved 36 måneder.

Konklusionen her er altså, at den kontinuerlige medicinering

peger mod en forværring i langt højere grad end en forbedring

af symptomerne.”

Dette er helt forkert og rystende læsning. Faktum var, at

der var en god effekt af medicinsk behandling efter 36 måneder,

der var blot ikke nogen effektforskel mellem den medicinske

behandling, den psykosociale behandling, kombinationen

af disse og standardbehandling ved 36-månedersmålingen.

Alle behandlingsformer viste dog god effekt på

kernesymptomerne (Jensen et al., 2007). Her er det en ekspert,

der udtaler sig, hvilket i sig selv rangerer lavt på den hierarkiske

liste over evidens. Når eksperten også kommer med

forkerte oplysninger, bliver det helt galt.

Karen Vibeke Mortensen sætter spørgsmålstegn ved, om

ADHD er en arvelig sygdom, blandt andet ved at henvise til

ICD-10 fra 1992, hvor der står, at man mangler viden om den

specifikke ætiologi på nuværende tidspunkt (Psykolog Nyt

19, 2009). Ja, det var måske mere usikkert i 1992, men meget

er sket siden. Der er i dag ret god evidens for, at ADHD har

en genetisk ætiologisk eller biologisk komponent (Faraone,

2005; Levy et al., 1997; Hudziak et al., 2005; Linnet et al., 2003;

Psykolog nyT • 10 • 2010 15


Hewitt et al., 1997). Karen Vibeke Mortensen har sandsynligvis

ret i, at der også er en miljøfaktor – dette er der bare

ikke meget evidens for på nuværende tidspunkt. Der er en

udfordring for forskningen i på en pålidelig måde at få påvist,

hvilke specifikke miljøfaktorer der forklarer den sidste

del af variensen.

Evidensbaseret praksis

Det er ret almindeligt at oprette et hierarki over evidens.

Øverst placeres det systematiske review/metanalysen efterfulgt

af det randomiserede kliniske forsøg, herefter kohorteundersøgelser,

case kontrol-studier etc. Ekspertudtalelser

kommer ret langt ned på listen. Selv om den bedste måde at

undersøge effekten af en behandling er det systematiske reviewbaserede

på randomiserede kliniske forsøg, kan andre

spørgsmål bedst besvares med andre forskningsdesigns. For

eksempel kan spørgsmålet om prævalens bedst besvares gennem

kohortestudier.

Der har været rejst kritik af en evidensbaseret praksis, som

søger at finde den bedste behandling for forskellige problemer/lidelser.

Søndergaard påpeger i en artikel i Psykolog Nyt

Afregningssystemet Equus

gør dig fri af tid og sted

Equus er et internetbaseret afregningssystem,

som du altid har ved hånden, uanset hvor du er.

Du slipper for installation og sikkerhedskopiering

samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer,

at dine data altid er der.

Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig,

som skal koncentrere dig om andet og derfor vil

slippe for teknisk bøvl.

Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail –

uden ventetid og uden yderligere betaling.

Og så giver vi dig naturligvis en personlig og

grundig introduktion til systemet – det koster

heller ikke ekstra.

Equus kan anvendes fra alle computere, uanset

om det er Windows, Mac eller Linux.

8/2009, at det randomiserede forsøg er uegnet til at undersøge

effekten af psykoterapi ud fra denne metodes krav til

stringens og manualisering. Han pointerer, at mange forhold

ved den psykoterapeutiske metode ikke lader sig operationalisere

eller beskrive i en manual, fx alliancen med klienten.

Han argumenterer for, at de nonspecifikke faktorer vanskeligt

kan inkorporeres i denne metode, og endelig har han fokus

på den individuelle patient, idet han skriver, at det kan

være svært at bruge en metode, der måske har vist god effekt

over for en hel gruppe, til det enkelte individs specifikt sammensatte

vifte af vanskeligheder.

Nyere forskning viser dog, at selv komplicerede fænomener,

som opstår i kontaktfeltet mellem mennesker, kan operationaliseres.

I Norge har man fx i en undersøgelse fundet ud

af, at overføringstolkninger havde god effekt på især de dårligste

patienter. Disse begreber blev operationaliseret for at

gøre dem mere tilgængelige for forskningen (Høglend et al.,

2008). Selvsagt vil der altid være processer i en psykoterapi,

der ikke kan manualiseres, men det er en stadig udfordring

at forbedre forskningen. Evidensbaseret praksis handler om

at tilbyde den bedste metode målt på en gruppe af menne-

Afprøv Equus gratis i 3 uger

Tilmeld dig på internettet på www.MIBIT.dk, så får

du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus

med det samme – gratis og uden forpligtelser.

Et årsabbonnement på Equus koster 5.550 kr. inkl. moms og

inkluderer alt – også support, opdateringer, nye sygesikringstakster,

edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog,

journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til “danmark”,

online tidsbestilling og meget mere – og så er Equus naturligvis

godkendt af MedCom.

Kontakt os på telefon 62 24 17 34

eller på info@mibit.dk

MIBIT ApS leverer software

til sundhedssektoren, både

praksissektoren, sygehuse og

regionerne. Vores filosofi er

ligetil: systemerne skal være

brugervenlige og supporten

skal være i top.

Vængevej 2

5771 Stenstrup

Telefon 62 24 17 34

info@mibit.dk

www.mibit.dk


sker med samme type problemer eller lidelse under hensyntagen

til det enkelte individs forudsætninger, ønsker, behov

etc. (Heneghan & Badenoch, 2006). Simonsen og Møhl skriver,

at evidensbaseret behandling består af følgende tre elementer:

1) patientens værdier, præferencer og forventninger,

2) god klinisk erfaring og 3) videnskabelig evidens. Fokus

skal være på en afvejning mellem disse tre forhold (Simonsen

& Møhl, 2010).

Forskning og klinisk kunnen

Det er vigtigt for vores fag, at vi hele tiden udvikler vores begrebsapparat

og forskningen. Bateman & Fonagy (1999) har

i et randomiseret klinisk forsøg vist, at mentaliseringsbaseret

psykoterapi har større effekt over for patienter med borderline

personlighedsforstyrrelse end standardbehandlingen,

og Roth & Fonagy, 2006, har i bogen “What Works For Whom”

vist, at der er forskelle i effekten af forskellige behandlinger

over for bestemte patientgrupper.

Flere studier viser, at der er en sammenhæng mellem behandlingsteknik

og effekt både i forhold til fobier og paniklidelser,

misbrug og skizofreni (Marks, 1994; Barlow et al.,

1989; Carrol et al., 1994).

Bargmann et al. (2009) fortolker American Psychological

Associations anbefalinger om at evidensbasere praksis

som en støtte til en individuel kvalitetssikring af ens arbejde.

De afslutter artiklen med at skrive: ”i stedet for at fokusere

på teoretisk og metodemæssig evidens peger forskningen

i retning af at appellere til, at psykologer kvalitetssikrer

deres arbejde …”.

Kvalitetssikring af ens arbejde kan ingen vel være uenige i,

men det er ikke det, der menes i American Psychological Associations

Statement. Her står: “Evidence-based practice in

psychology (EBPP) is the integration of the best available research

with clinical expertise in the context of patient characteristics,

culture and preference. This definition of EBPP

closely parallels the definition of evidence based practice

adopted by the Institute of Medicine.” Og videre: “Evidencebased

practice is the integration of best research evidence

with clinical expertise and patient values.”

Dette handler om at kombinere forskningen med klinisk

kunnen. Endvidere står der: “Generally, evidence derived

from clinically relevant research on psychological practice

should be based on systematic reviews, reasonable effect size

statistical and clinical significance, and a body of supporting

evidence.”

Størst evidens for medicin og KAT

Første skridt i en evidensbaseret praksis er at formulere et

spørgsmål og herefter forsøge at finde den bedst mulige evidens

til at besvare spørgsmålet. Her bør søges i en række da-

tabaser. Derefter er det vigtigt at vurdere forskningens kvalitet

for forskellige former for bias. Gør man dette for ADHD,

vil man fin de ud af, at den bedste evidensbaserede behandling

er medicinsk behandling og/eller kognitiv-/adfærdsbaseret

terapi (Barkley, 1997; Spencer et al., 1996; Gillberg et

al., 1997; Klassen et al., 1999; MTA, 1999a; Gilmore & Milne,

2001; Gadow et al., 1990; Malone et al., 1993; Conners et al.,

2001; Carr, 2000b).

Andre behandlingsformer er der ringe evidens for. Dette

betyder ikke, at de ikke har en effekt, der er bare ikke nogen

relevant evidens for disse metoders effekt til børn med

ADHD.

For småbørns vedkommende er der af henholdsvis danske

og engelske forskere foretaget en gennemgang af al tilgængelig

forskning, og på baggrund af dette anbefales kognitiv adfærdsterapi

med vejledning, supervision og terapi i forhold

til forældre og pædagoger som primære strategi i behandlingen

(BUP, 2008; NICE, 2008). For større børns vedkommende

er der i begge referenceprogrammer enighed om, at de

fleste børn med svær ADHD tilbydes medicinsk behandling

som første valg suppleret med vejledning og støtte til forældre

og netværk, specialundervisning og forældretræning.

Om man kan lide det eller ej:

Kravet om at basere ens praksis på

evidens vokser hurtigt over hele verden



Disse behandlingsformer anbefales, fordi de er dokumenteret

effektive i forhold til børn med ADHD og deres familier.

Der er ingen steder i behandlingsanbefalinger fra dansk

eller europæisk hold foreslået, at man kan nøjes med medicin

til børn med ADHD. Måske har man erfaring med, at

psykoanalytisk terapi kan hjælpe børn med ADHD, og dette

er fint. Det kan sågar danne udgangspunkt for videre forskning,

men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan

være svært at generalisere på basis af ens egne erfaringer, måske

med ret få patienter.

Dette kan bruges som inspiration for andre, men det er

vigtigt at vide, at denne form for evidens er placeret ret langt

nede på den internationalt anerkendte liste over vurdering af

forskning.

Ole Jakob Storebø, aut. psykolog og ph.d-studerende

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling,

samt Forsknings enheden, Region Sjælland

Dorte Damm, specialist i psykoterapi og børneneuropsykologi,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

Psykolog nyT • 10 • 2010 17


lITTERATUR

American Psychological Association Statement Policy Statement

on Evidence-Based Practice in Psychology (2005).

Bargmann S.Ø. et al. (2009) Nye veje for evidensbegrebet.

Psykolog Nyt nr. 21, 63 årgang.

Barkely, R.A. (1997) A review of stimulant drug research with

hyperactive children. Journal of Child Psycol Psychiatry. 18(2):

137-65.

Barlow, D.H., Craske, M., Cerny, J. et al. (1994) Behavioral

treatment of panic disorder. Behavior Therapy, 20:261-282.

BUP (2008) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabs referenceprogram

for ADHD

Carrol, K.M., Rouassaville, B.J., Gordon, L.T. et al. (1994) Psychotherapy

and pharmacotherapy for ambulatory cocaine abusers.

Archives of General Psychiatry, 51:177-187.

Carr A. (2000b) What works with Children and Adolescents?

A Critical Review of Psychological Interventions with Children,

Adolescents and their Families. London: Routledge.

Conners, C.K., Epstein, J.N., March, J.S. (2001)Multimodal

treatment of ADHD in the MTA: an alternative outcome analysis.

Journal of American Academic Child and Adolescence Psychiatry,

40(2):159-67.

Faraone, S.V., Perlis, R.H., Doyle, A.E. et al. Molecular genetics

of attention-deficit/hyperactivity disorder. BiolPsychiatry

2005 June 1;57(11):1313-23.

Gadow, K.D., Nolan, E.E., Sverd, J., Sprafkin J., Paolicelli, L.

(1990) Methylphenidate in aggressive-hyperactive boys: In Effects

on peer aggression in public school settings. Journal of

American Academic Child Adolescence Psychiatry. 29(5):710-8.

Gilberg, C. et al. (1997) Long- term stimulant treatment of

children with attention-deficit hyperactivity disorder symptoms.

A randomized, double blind, placebo-controlled trial. Archives of

General Psychiatry. 54:857-864.

Gilmore, A. & Milne, R. (2001) Methylphenidate in children

with hyperactivity: review and cost-utility analysis. Pharmacoepidemology

and Drug safety. 10(2):85-94.

Heneghan, C., Badenoch (2006) Evidence-based Medicine

Toolkit. Second ed. Oxford: Blackwell Publishing Ltd.

Hewitt J.K., Silberg, J.L., Rutter, M. et al. (1997) Genetics and

developmental psychopathology, I:phenotypic assessment in the

Virginia Twin Study of Adolescent Behavioral Development.

Journal of Child Psychological Psychiatry 38:943-963.

Hudziak, J.J., Derks, E.M., Althoff, R.R. et al. (2005) The genetic

and environmental contributions to attention deficit hyperactivity

disorder as measured by the Conners’ Rating Scales-

Revised. American Journal of Psychiatry 162:1614-1620.

18 Psykolog nyT • 10 • 2010

Høglend, P. et al. P. (2008): Transference Interpretations in

Dynamic Psychotherapy: Do They Really Yield Sustained Effects?

American Journal of Psychiatry. 165: 763-771.

Jensen, P.S. et al. (2007) 3-year follow-up of the NIMH MTA

study. Journal of American Academic Child Adolescent Psychiatry.

Aug;46(8):989-1002.

Klassen, A., Miller, A., Raina, P., Lee, S.K., Olsen, L. (1999)

Attention-deficit hyperactivity disorder on children and youth:

a quantitative systematic review of the efficacy of different management

strategies. Canadian Journal of Psychiatry.

44(10):1007-1016.

Levy F., Hay D., McStephen, M., Wood, C., Waldman, I.

(1997) Attention-deficit hyperactivity disorder: A category or a

continuum? Genetic analysis of a large-scale twin study. Journal

of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry

36:737-744.

Linnet, K.M., Dalsgaard, S., Obel, C. et al. Maternal lifestyle

factors in pregnancy risk of attention deficit hyperactivity disorder

and associated behaviors: review of the current evidence.

American Journal of Psychiatry 2003 June;160(6):1028-40.

Marks, J.M. (1987) Fears, Phobias and Rituals. Oxford, UK

Oxford University Press.

Malone, M.A., Swanson, J.M. (1993) Effects of methylphenidate

on impulsive responding in children with attention deficit

hyperactivity disorder. Journal of Child Neurology. 8(2):157-63.

MTA (1999a) MTA Cooperation Group. A 14 month randomized

clinical trial of treatment strategies for attention deficit

hyperactivity disorder. Archives of General Psychiatry.

56:1073-1086.

NICE (2008) National Collaborating Centre for Mental

Health Commissioned by the National Institute for Health and

Clinical Excellen. Attention deficit hyperactivity disorder. Diagnosis

and management of ADHD in children, young people

and adults. National Clinical Practice Guideline Number 72.

Rasborg L. (2010) En kompleks forståelse af ADHD. Psykolog

Nyt nr. 2, 64. årgang. Dansk Psykolog Forening.

Simonsen, E. Møhl, B. (2010) Evidensbaseret klinisk praksis.

Kap. 30. I Simonsen, E. & Møhl, B. red.) Grundbog i psykiatri.

København: Hans Reitzels Forlag.

Spencer, T., Biederman, J., Wilens, T., Harding, M., O’Donnel,

D., Griffin S. (1996) Pharmacotherapy of attention-deficit hyperactivity

disorder across the life cycle. Journal of American Academic

Child and Adolescence Psychiatry. 35(4) 409-32.

Søndergaard, P. (2009) Kritik af evidenskravet i psykoterapi.

Psykolog Nyt nr. 8, 63. årgang.


Jon G. Allen. Peter Fonagy. Anthony W. Bateman:

Mentalisering i klinisk praksis.

Indeholder en grundig gennemgang af den forskningsmæssige

og teoretiske litteratur af relevans for mentalisering,

herunder dens mange aspekter og relationer til

beslægtede begreber, dens udviklingsmæssige udspring

i tilknytningsforhold og dens neurobiologiske forankring.

Omhandler desuden mentaliserende interventioner

i psykoterapi, og hvordan disse anvendes i traumebehandling,

terapi med børn og forældre, behandling

af borderline-personlighedsforstyrrelse, psykoedukation

mv.

Hans Reitzels Forlag, 2010, 428 sider, 398 kr.

Thomas Nielsen:

Elementær psykologi.

Et opslagsværk, der giver svar på fx: Hvad er psykologi?

Hvilke forskningsmetoder kan anvendes? Hvad er kognition?

Her er artikler om sansehukommelse, problemløsende

tænkning, intelligens, selvværd og selvtillid, følelser,

stress, angst, positiv psykologi, udviklingspsykologi,

gruppeadfærd, om kommunikation, kærlighed,

parforhold etc. Blandt andet skrevet til undervisningen

i psykologi for gymnasiet på C-niveau.

Frydenlund, 2010, 432 sider, 299 kr.

Steen Hilling:

Håndbog i strategier.

Giver et historisk-teoretisk overblik på den neuropsykologiske,

kognitive, læringsmæssige og pædagogiske

udvikling af strategibegrebet. Et historisk overblik danner

således baggrund for at opstille en række velbegrundede

og meget anvendelige pædagogisk strategier.

Munkholm Forlag, 2010, 96 sider + cd, 250 kr.

(www.munkholm.cc)

”BØGER” præsenterer løbende de

nye bogudgivelser primært inden for

det psykologiske område. Det redaktionelle

princip er at søge inspiration

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale

– ikke redaktionens anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Jacob Storch. Carsten Sørensen. Karina Solsø.

Line Keiding Petersen:

Nye bøger

Resultatorienterede medarbejderundersøgelser.

Medarbejderundersøgelser skal skabe værdi og ikke ligge

i et hjørne og samle støv. Det er budskabet i bogen, der

bl.a. går tæt på, hvorfor man skal foretage medarbejdertilfredshedsunder

søgel ser, og hvordan en organisationsmåling

kan være relateret til øget organisatorisk performance.

En hovedpointe er, at opfølgning er helt afgørende

for at forbedre tilfredsheden hos medarbejderne.

L&R Business, 2010, 184 sider, 460 kr. indb.

Peter Scharff Smith. Janne Jakobsen:

Når straffen rammer uskyldige.

Når en person straffes med fængsel, kan det være en

meget hård prøvelse for de pårørende. Det kan være

svært at tage hensyn til de pårørende i forbindelse med

strafudmåling og straffuldbyrdelse, da lovovertræderens

person og gerning selvfølgelig må stå i centrum.

Voksne pårørende må principielt set også forventes at

kunne tage ansvar for sig selv og deres situa tion: Men

hvad gør man, når det er en far eller mor, der kommer

i fængsel, og der står et eller flere børn tilbage?

Gyldendal, 2010, 312 sider, 249,95 kr.

Lise Giødesen:

Børn på hospital.

Hvert andet barn oplever at komme på hospital, og de

fleste børn oplever en tur på skadestuen. Ud fra den virkelighed

udgives samlet to film beregnet til undervisning

og debat, en film til børnene selv, et diasshow mv. – samlet

på én dvd. Se nærmere på www.boernpaahospital.dk.

Bestilling hos Komiteen for Sundhedsoplysning.

L. Giødesen, 2010, dvd + teksthæfte, gratis, dog betaling

af porto.

Psykolog nyT • 10 • 2010 19


Fra én til psyv –

om syv psykologer og ikke mindst deres evigt elskede,

punktligt prioriterede og sjældent svigtede supervisionsgruppe.

Sammenhold Af Lone Algot Jeppesen

Det hele tog sin begyndelse i de midlertidige barakker på

Københavns Universitet i 1997. Vi var mange, der havde taget

beslutningen om at læse psykologi. Vi blev, sammen med

ca. 20 andre studerende, sat sammen til et stort hold, døbt

(hvorfor er uklart) Tyrs Trykspulere.

De fleste, der har haft deres gang på universitetet, vil vide,

at etableringen af læsegrupper og i det hele taget arbejdet for

et godt og solidt netværk kan kræve megen opsøgende adfærd

og initiativer. Vi var et par mere eller mindre tilfældigt

sammensatte læsegrupper under studiet, og da studietiden

lakkede mod enden, var vi syv nyudklækkede kvindelige psykologer,

der besluttede at lave en supervisionsgruppe.

Vi har mange forskellige fortællinger om vores fælles historie.

De overordnede linjer er rimeligt samstemmende, men

når vi dobbeltklikker på de enkelte år, møder, begivenheder

og agendaer, bliver udlægningerne noget mere forskellige og

nuancerede – alt efter hvem der får ”the talking stick”. Er vi

fx en læsegruppe? En erfagruppe? En supervisionsgruppe?

En kvindegruppe? Netværksgruppe? Eller en terapigruppe

ligefrem?

Og videre: Var vi en samlet læsegruppe under studiet?

Har vi altid kun været syv? Hvor lang tid

varede vores pænhedsperiode? Hvor længe

blev vi ved med at have værtindegaver med?

Er det mødelederen der skriver referat? Skal

vi overhovedet have et referat? Har vi lavet

en aftale om, at supervisorrollen planlægges

et år ad gangen? Er der en struktureret

runde med feedback til supervisor? Og hvem

er det nu, der står for den? Har der altid været

tårer i vores runder? Har der overhovedet

været én eneste søndag i vores gruppes

levetid, hvor ingen af os havde bevægende

nyheder – fagligt, personligt – om noget, der

var vigtigt?

Ja, når man sætter syv mennesker sammen,

gang efter gang, år efter år, så sker der ting

og sager. Og når man nu er den, der endelig

har grebet bolden og sat sig for at

20 Psykolog nyT • 10 • 2010

iLLusTrATioN: HeNNiNG cHrisTeNseN

sætte ord på, så følger også her en enestående mulighed for

at levere sin egen version af virkeligheden. Hvilket virkelighedsprivilegium.

Fagligt, personligt, kulinarisk

Vi etablerede os som samlet supervisionsgruppe ved slutningen

af studiet og brugte stakkevis af søndage på at afklare

rammerne for vores gruppe. Hvad ville vi bruge hinanden

til? Hvad skulle formålet være med gruppen? Hvad kunne en

god ramme være?

Til dette formål inviterede vi en anden gruppe til at komme

og fortælle os om deres etableringserfaringer, og det gav

anledning til, at vi blev mere klar over, hvad vi gerne ville

med vores gruppe. Vi ville bruge hinanden til faglig – senere

hen også personlig – udvikling, og et centralt gennemgående

element skulle være gensidig intern supervision. Herefter

brugte vi en del søndage på at fortælle hver vores livshistorie


– et formelt og rigtig godt forsøg på at lære hinandens historier

at kende. Siden hen er de naturligvis blevet fordybet i endeløse

rækker af andre fortællinger.

Efter livshistoriesøndagene gik vi til biddet, og rammen,

som i store træk ikke har ændret sig siden, blev således: Vi

mødes hver sjette søndag. Værtinden er den, der lægger hus

til. Hun sørger for indkaldelse og dagsorden og er ordstyrer.

Vist ikke referent. Vi bruger en times tid på runden (her er

vi med årene blevet lidt løsere med stopuret): hvad er sket siden

sidst, hvad er vigtigt, hvad optager mig? Inspiration til

kurser, efteruddannelser, bøger, nyheder fra specialistuddannelsen

mm.

Herefter fortæller alle om den sag, de har med til dagens

supervision, og vi finder ud af, hvem der skal være supervisand.

Der er planlagt supervisor fra gang til gang. Med tiden

har vi udvidet konceptet således, at supervisor også afprøver

forskellige supervisionsformer – og at gruppen giver

feedback på metode og stil efterfølgende.

Efter supervisionen har vi et tema på. En artikel?

Et oplæg? Forskellige øvelser m.m. Vi slutter

af med praktiske ting og sager – og så er

der mad og fri snak til den store guldmedalje.

Der er afsat ca. fem timer til den

formelle del af programmet – og det

fungerer vist især, fordi vi har en

ordstyrer (værtinden), der kærligt

og bestemt styrer slagets gang.

Hver tredje gang mødes vi om lørdagen,

lidt senere på dagen. Så er der

nemlig plads til at blive hængende

ud på aftenen. Spise lidt mere. Hygge

lidt mere. Udveksle lidt mere. I

det hele taget bare være lidt mere

sammen.

Tag tyren ved hornene

Der er to årligt tilbagevendende

begivenheder: julefro-

kosten (med tema og pakkeleg og det hele) og den årlige

weekend i oktober, der altid afsluttes med kalenderplanlægning

for det kommende år. Vi skiftes til at være to, der står

for weekenden.

Her kommer fælleskontoen ind i billedet. Hver måned

sætter vi alle et mindre beløb ind på fælleskontoen, så vi har

midler til weekenden. Vi finder et sommerhus – og et tema.

Måske en underviser udefra. Måske en fra flokken. Der har

fx været mindfulness, imagoterapi, teatersport og terapi. Og

så står den på runder, fri snak, faglig udvikling og udveksling,

rødvin og ro. Og de seneste par år babyer og bleer.

Overordnet set er en helt stor force ved grupper – uanset

hvordan og hvorledes ellers – at personlige erfaringer kan

almengøres og dermed gøre livet lidt lettere. Sådan har det

været for os. Lidt nemmere med det besværlige.

Sidste skud på stammen blev vores navn: psyv.dk. Ja, vi

er jo syv, og vi er psykologer, og vi ville lave en hjemmeside,

så den var ligetil. Hvad vi skal bruge hjemmesiden til,

ved vi endnu ikke. Måske først og fremmest som et visitkort,

en manifestation af, at vi findes, vi har hinanden, vi

bruger hinanden og hjælper hinanden til at blive opdateret

på vores vidt forskellige arbejdsfelter og psykoterapeutiske

efteruddannelser og inspirationer i en form og en grad, som

næppe kan gengives på noget kursus.

I år har vi så 13 års jubilæum. Og efterhånden som årene

er skredet frem og rammen til stadighed holder, relationerne

bliver tykkere og vigtigheden af at have et forum for udvikling,

støtte, supervision, opbakning og inspiration står

bøjet i neon – ja, så er der noget, der tyder på, at vi nok bliver

ved. Og ved. Og ved.

Og det var egentlig derfor, dette skulle nedfældes. Fordi

vi så gerne vil anbefale alle jer, der overvejer at lave en gruppe

eller måske allerede har en, der kører lidt på lavt blus:

Tag tyren ved hornene. Brug tid på at finde en form. Afprøv

den. Og bliv ved. Vær tro. Det giver bonus. Det er guld værd

og kan ikke købes for penge.

Lone Algot Jeppesen, cand.psych.

På vegne af psyv.dk

Psykolog nyT • 10 • 2010 21


Et boost for

mand og hund

Godt to års pause fra psykologistudiet giver Anders

Kjærgaard mulighed for fysiske og mentale

udfordringer – og stærke naturoplevelser. i efteråret

2009 og foråret 2010 har han sammen med en

makker gennemført to slæderejser med

siriuspatruljen i Nordøstgrønland.

Det er november 2009, og termometeret viser minus 26

grader. Solen har for længst vist sig for sidste gang og vil

først være at se igen om mere end tre måneder. Det er tusmørke

og vindstille, og det knirker højlydt, når skistøvlerne

bevæger sig over sneskorpen. Slæden er pakket og står klar

til afgang foran hundegården. Nu skal de 13 fantastiske dyr

bare spændes for og så af sted. Endelig!

I hundegården bryder et inferno af larm den ellers perfekte

stilhed. Højlydte, nærmest klagende hundehyl bryder

ud i en vildskab, der, første gang man oplever det, virker

næsten skræmmende. Men sådan skal det lyde. Det er glædeshyl

og lyden af ustyrlig utålmodighed, og det forstærker

naturligt den forventede spænding og glæde man selv bærer

rundt på. Hundene har vidst det længe, og nu er de helt

sikre. Det er i dag de skal af sted igen.

Så snart kommandoen er givet, kaster hundene sig frem

i selen og udløser lang tids opsparet energi. Det er selve deres

eksistens, der kommer til udtryk i dette træk, og de første

mange hundrede meter foregår i et rasende tempo, indtil

den værste vildskab er løbet væk. Her har man som slæ-

22 Psykolog nyT • 10 • 2010

Rejsebrev Af Anders Kjærgaard

dekusk nok at gøre med bare at hænge på. Derefter overgår

de til et mere sejt trav ud over isen, væk i mørket mod ukendt

land. Efterårsrejsen med Sirius er i gang.

Det var befriende også for os slædekuske at komme af

sted. Tilværelsen på en station med elleve andre kan med

tiden godt give klaustrofobiske anstrøg til den glasklokketilværelse,

man i forvejen lever, men på slæderejserne er det

anderledes. Selv om det er en intensiv tomandsfærd, hvor

man virkelig lærer hinanden godt at kende, fjerner de uendelige

vidder og fremdriften straks den fornemmelse, man

ellers godt kan få på den lille matrikel, som Daneborg-stationen

udgør.

Efter at den første begejstring havde lagt sig hos hundene,

skulle hierarkiet justeres. I vores flok er det Mimer, der

har den nødvendige selvtillid og styrke til at sætte de andre

på plads, og oftest er en knurren eller blottelse af tænderne

nok, andre gange er det mere fysisk. Slædekuskene skal selvfølgelig

alle hunde lystre og gør det også. Ellers lærer de det.

Hundene skal ikke desto mindre have lov til at etablere sig

og finde deres plads i hierarkiet.


En dag begyndte Mimer således med at dele tæsk ud, og

snart var alle hunde involveret. Rent kaos! Det medførte, at

to af hundene, Arvid og Kikuk, blev så medtaget, at de måtte

spændes på læsset de følgende dage, hvad der sænkede

fremdriften betydeligt: Nu havde vi 85 kg ekstra på slæden

og to hunde færre til at trække.

Mørketid og fornemmelser for sne

Det specielle ved efteråret er det tiltagende mørke og det til

tider meget dårlige vejr. Det var tusmørke, da vi tog af sted,

det blev mørkere undervejs, og det var helt mørkt da vi kom

hjem! Scenariet minder om Astrid Lindgrens beskrivelse af

Nils Holgerssons møde med ’den store forstener’ i Lapland:

”Foran en trold af is lå tre ulve. Ud af gabene kom fra den ene

skarp kulde, den anden hvislende nordenvind og den tredje

sort mørke.”

Det kan ikke undgå at påvirke. Man bliver hurtigere træt,

får større søvnbehov og har tendens til at fryse hurtigere.

Man vænner sig dog til forholdene og glæder sig bare over

den smule lys, der trods alt er. I timerne omkring middag

er det bedst, og her kan man nemt orientere sig. Ellers er

de eneste lyskilder undervejs, såfremt det er klart vejr, stjernerne,

månen og det flakkende nordlys, der i øvrigt optræder

i fantastiske dimensioner på disse kanter.

Jeg erfarede også hurtigt, at sne og is ikke bare er sne og

is, men findes i flere forskellige afskygninger. På efterårsrejsen

prøvede vi det meste med blandede erfaringer til følge.

På blankis eller hård sne er det fx let at stå på ski ved siden

af slæden med en hånd på opstanderen og den anden

Psykolog nyT • 10 • 2010 23

foTos: ANDers KjærGAArD


i ståtovet, mens man drøner af sted. I nysne eller tøsne synker

slæden derimod ned, og hundene må, i sne til bugen,

følge det spor som slædekusken(e) tramper foran på ski. En

anstrengende manøvre for både hund og mand. Endelig findes

baksbælter, hvor isklumper i varierende størrelse er

klumpet sammen i et gigantisk virvar. I dette føre må slæden

i tide og utide hjælpes og skubbes over isklumper, og

ikke sjældent tilter den 350 kg tunge slæde over en isskosse,

hvilket naturligvis også sænker fremdriften. Det er samtidig

et af de utallige irritationsmomenter, der er på en slæderejse,

for det bryder rytmen, hvis der er nogen, og det

øger risikoen for slagsmål, da hundene klumper sammen,

når slæden vælter.

Generelt dikteres en slædetur således suverænt af de ydre

forhold – herunder også hunde og mænds helbred – og leves

og planlægges fra dag til dag, selv om man følger en be-

24 Psykolog nyT • 10 • 2010

falet rute. Normalt kører man 6-7 timer om dagen og tilbagelægger

omkring 40 km, men nogle dage kan det tage 9

timer eller mere at gå 15 km.

Vi oplevede naturligvis også vejrfaste dage, hvor vi lå underdrejet

i en fangstmandshytte eller i teltet og blot ventede

på bedre vejr. Det er klart sjovest at være i en gammel fangstmandshytte,

når vind og vejr står i ét, for ud over en bedre

komfort ligger her en masse gamle blade og bøger, man kan

fordrive tiden med. Hundene skal selvfølgelig tilses, fodres

og snakkes med, hvilket kan være en stor udfordring i en

snestorm, men ellers går tiden bare med at spise, drikke,

hvile og læse ‘Se & hør’ fra først i 1990’erne eller egne medbragte

bøger. Hyggeligt nok i begyndelsen, men lidt enerverende

efter tre dage. ‘Nyheden’ om, at Kronprins Frederik

er begyndt at komme sammen med Malou Aamund kan

heller ikke inspirere til de


store diskussioner mere, så man glæder sig bare til at komme

af sted igen.

Der var dage, hvor vejret var lukket helt ned og alt var

hvidt i hvidt. Eller nærmere gråt i gråt, for månen var ikke

længere at se. Det var ubehageligt at trampe rundt i dette

white out, for ligevægtssansen er næsten sat helt ud af spil.

Under disse forhold bliver lydene også dæmpede, så der

nærmest er tale om total sansedeprivation. Der er imidlertid

ikke så meget at gøre andet end at tage en kurs, gå efter

den ud i ingenting og så håbe at revner, forblæste sten eller

baksopskruninger vil vise sig undervejs som pejlemærker.

I disse situationer havde man også tendens til flere gange

at høre og se skygger af isbjørne, og det gav unægtelig en

smule hjertebanken. Hver gang stod det imidlertid klart, at

fantasien spillede et puds, og man kunne

ånde lettet op og famlende fortsætte.

Hjem til jul

Dagen kom, da det var tid til at vende hjem

mod stationen, og så er det næsten uundgåeligt

ikke at møde andre slædehold: Alle

veje fører til Daneborg på disse kanter. Vi

mødte to andre slædehold i en gammel

fangtsmandshytte, og det var rigtig hyggeligt

efter halvanden måneds tomandsfærd

at se de andre kammerater igen og

få nye input. Der bliver fortalt røverhistorier

og spist chokolade i store mængder!

Dog kan pladsen være lidt trang i

en lille hytte på 20 kvadratmeter, når

man er seks mand og en syg hund indenfor.

Men så får man trænet lidt tolerance

i stedet.

FAKTA Baggrund

” Pladsen kan være lidt trang i en

hytte på 20 kvadratmeter, når man

er seks mand og en syg hund

indenfor. Men så får man trænet

lidt tolerance i stedet.


I dagene omkring juleaften var der varslet snestorm (igen),

så det medførte nogle lange dage for at undgå at blive fanget

i denne. Udsigten til at ligge i telt og fejre juleaften med

en pose frysetørret mad og en kop smeltet sne var ikke lige

sagen, så vi kørte de sidste par dage i op til 13 timer om dagen

for at nå hjem den 22. december. Trætheden forsvandt

dog som dug fra den sol, der ikke var der, da vi rundede det

sidste kap og kunne se Daneborgs elektriske lys i det fjerne

– som en markant kontrast til mørket omkring. Et varsel

om varme, god mad, et tiltrængt bad og rent tøj, og samtidig

en indikation af, at efterårsrejsen var forbi.

Jeg havde i løbet af efteråret været spændt på, hvordan

dagene ville forløbe: om det ikke ville være for ensformigt,

for koldt og møjsommeligt, om man kunne blive ved med

at tale sammen med makkeren osv. Men alle bekymringer,

bortset fra lidt kolde tæer og fingre undervejs, var blevet

gjort til skamme. Tværtimod oplevede jeg det som en stor

tilfredsstillelse at kunne begå sig i et lille team under disse

forhold, og selv om der helt sikkert var mange sure timer

undervejs, kunne det ikke ændre ved det overordnede positive

indtryk. For mig personligt var det som et ’missing

link’. Ligeledes styrkede det selvtilliden at tænke tilbage på

det, man havde været igennem og kunne konstatere, at vores

valg og handlinger undervejs havde været de rigtige. Det

gav en vis ro og tryghedsfornemmelse i forhold til den næste

slæderejse.

I juli 2009 rejste stud.psych. Anders Kjærgaard til Nordøstgrønland som medlem af

Siriuspatruljen. Patruljen håndhæver dansk suverænitet og udøver myndighed i et

operationsområde på fire gange Danmarks størrelse. Tjenesten varer 26 måneder,

frem til september 2011.

Artiklen er Anders Kjærgaards andet rejsebrev. Det første, ”Et bjørnespor i livet”,

blev bragt i Psykolog Nyt 21/2009.

Psykolog nyT • 10 • 2010 25


Juledagene blev blandt andet brugt til at genvinde nogle

af de ni kilo, jeg havde smidt undervejs, og ellers bare nyde

en varmere tilværelse indendørs. Det var samtidig i disse

dage, at det for alvor gik op for mig, hvad jeg havde kastet

mig ud i. De kommende år ville det ikke være i familiens

skød, at julen blev fejret, men derimod sammen med 11 andre

langskæggede bavianer. Og selv om der bestemt ikke

manglede hverken mad, gaver eller godt selskab, blev der

helt sikkert sendt mange tanker mod Danmark.

Januar gik med optælling af, og oprydning på stationens

forskellige fagområder, der ligeledes skulle passes, samtidig

med at der blev gjort klar til næste tur.

Den lange forårsrejse

Den lange forårsrejse skydes i gang den 20. januar og varer

indtil sidst i maj for fire af Sirius’ slædehold. De to sidste

slædehold, hvoraf jeg dette år var del af det ene, deler perioden

op mellem sig, for at stationen hele tiden kan være bemandet.

Selv om det stadig var mørkt, da vi tog af sted, var det

med en helt anden fornemmelse. Dagene tiltog mærkbart i

lys og kulminerede den 13. februar, hvor vi genså solen efter

måneders fravær. Et fantastisk syn og et energiboost for

mand og hund! Selv om termometeret viste minus 30 grader,

skulle handskerne, traditionen tro af og varmes i de livgivende

stråler.

Vores forårsrejse var planlagt således, at vi flere gange

krydsede slædespor og nogle af de steder, hvor den myteomspundne

Danmark-ekspedition over 100 år tidligere hav-

26 Psykolog nyT • 10 • 2010

de huseret. Når man har læst historien, er det meget fascinerende

og med en vis ydmyghed at færdes på disse steder,

mærke historiens vingesus og mindes, hvordan ekspeditionen

under ledelse af polarforskeren Mylius-Erichsen brugte

to år på at kortlægge den sidste og ukendte del af Grønlands

nordøstlige kyst. Derved opnåedes en lang række videnskabelige

landvindinger og ekspeditionen var bl.a. med

til at sikre Grønlands tilhørsforhold til Danmark. Den blev

samtidig skæbnesvanger, idet tre mand, heriblandt Mylius-

Erichsen selv, omkom, da deres forsyninger slap op.

Det understreger, at naturen er hersker heroppe. Og nøjagtig

som det havde et århundrede tidligere, kan det få fatale

konsekvenser, hvis man ikke er påpasselig.

Efterhånden kommer rutinerne til at ligge på rygraden

og udføres tavst og eksercermæssigt. Der kan, som rejsen

skrider frem, også gå lang tid mellem samtalerne. Ikke fordi

man er uvenner, men simpelt hen fordi det meste er blevet

vendt og drejet. Det er samtidig med til at tydeliggøre

den stilhed, som på en underfundig måde er så tiltrækkende

heroppe.

Når man har nået dagens mål eller må stoppe på grund

af vejret eller andre forhold, skal der teltes, og i den forbindelse

er der to faste arbejdsopgaver, som går på skift hver

dag. Den ene mand er udendørsmand og sørger for at hundene

sættes i kæde, fodrer dem, opsætter radio samt bærer

grejer ind i teltet, som indendørsmanden har sat op.

Sidstnævnte sørger for madlavningen, som hver dag er

stort set den samme: Så snart der er smeltet noget sne, får

vi en stor portion suppe med peanuts, pasta og masser af


vand. Dernæst ryger der en plade Marabou (to på de trælse

dage), og så ligger man og hviler lidt og bliver gennemvarmet

indtil hovedmåltidet, der oftest er efter radiotimen.

Dette består altid af en form for pastaret med noget frysetørret

kød, dertil masser af ketchup til at neutralisere smagen!

Bagefter ryger der så en plade Rittersport. Måske har

man så overskud til at læse et par sider i en medbragt bog,

men så er man ellers også klar til at krybe i posen.

I teltet har hver mand sin side med store soveposer, og

imellem er en plade med to eller tre primusbrændere samt

en proviantkasse, der samtidig fungerer som bord. Ovenover

hænger et net, hvor alt det fugtige slædetøj tørrer. Der

bliver dejlig lunt, når først begge primusser er tændt, men

fra der slukkes, går der kun få minutter, til temperaturen er

dalet til minus 30 grader. Og så skal man helst ligge pakket

godt ind i soveposen.

Udendørsmanden har til hverv at kontrollere alle hundes

tilstand hver aften og snakke med hver enkelt. Man lægger

sig ned på ryggen, klør hundene bag ørene og ser på stjernerne

og nordlyset sammen med dem, mens man tilser deres

poter og bentøj. Det kan være et rart frirum, hvis man har

været irriteret på makkeren eller har haft en hård dag med

dårligt føre, og mangen en hændelse eller bekymring er givetvis

blevet fortalt til et altid lyttende hundeøre. Hundene

udfylder således flere opgaver end at trække. De holder ved

selskab, de kan hjælpe med at jage, og de beskytter. I dårligt

vejr eller storm skal de tilses jævnligt for at sikre, at de ikke

sner nede. Her ruller de sig nemlig sammen, slår halen over

snuden og går nærmest i dvale mens de lader sig begrave i

fygesneen. Når man kravler ud til dem, rejser de sig imidlertid

hurtigt, logrer altid godvilligt og trykker sig ind til én på

en måde, der gør det svært ikke at knytte sig til dem.

Men det giver mening –

Det var underligt at være tilbage på stationen efterfølgende,

og der skulle gå nogle dage, før jeg havde fordøjet de mange

indtryk og vænnet mig til mere ordnede forhold igen.

Overordnet set var jeg bare glad for at have gennemført de

første slæderejser, uden at hverken min makker eller jeg selv

var kommet til skade. Vi var undervejs ellers væltet flere

gange og havde været i situationer, hvor jeg ofte tænkte, at

’det ender galt, det her’. Efterfølgende kunne jeg undre mig

over, at det ikke gik værre end de blå mærker, der prydede

vores bentøj flere steder.

Jeg var også glad, fordi vores makkerskab var forløbet

uden skænderier eller større diskussioner, hvilket før har

ødelagt slæderejser generelt og makkerskaber specifikt. Man

lærer hurtigt hinandens vaner og temperament at kende,

og små ting kan hurtigt vokse sig uoverskuelige, hvis man

ikke får taget det i opløbet. Det var vi heldigvis gode til, de

få gange situationen opstod, og ligeledes kunne vi grine af

os selv og de trælse situationer, vi havnede i, hvilket helt sikkert

også var vigtigt for moralen.

På slæderejsen ændres fornemmelsen for tid på en underlig

måde. Dagene ligner hinanden, og den storslåede natur

ændrer sig heller ikke meget. Det eneste, man er forpligtet

til, såfremt det kører om planlagt, er at være på radioen

kl. 08.00 og 20.00, så folkene på stationen kan få et overblik

over, hvor de enkelte slædehold befinder sig. og viderebringe

information.

Der er derfor god tid til bare at være til og lade tankerne

strømme. Alt glider hurtigt i ét, og snart føles uger som dage,

og man bemærker ikke selv, at man er blevet en integreret

del af den uspolerede natur hele døgnet. Man færdes i den,

lever i og af den og prøver at forstå og forudsige den. Det

forstærker alle sanser og følelser, og på de gode dage befandt

jeg mig mentalt et sted, jeg aldrig før har været, og

oplevede værdier, som jeg ikke var klar over fandtes. Noget,

man hurtigt bliver afhængig af.

Omvendt kan man på de dårlige dage undre sig meget

over, hvorfor man frivilligt befinder sig i en kold, ensom og

isoleret isørken langt væk fra alting, og hvor man flere gange

har nok at gøre med at holde varmen. Det er ofte et surt

slid i fx snestorm at skulle arbejde i timer for at finde lidt ly

i kanten af et fjeld og sikre teltet, før man kan gå til ro, eller

trampe spor foran slæden i sne til lårene. Men midt i elendighed

og selvmedlidenhed får man så øje på de fantastiske

hunde, som aldrig beklager sig, man bliver igen opmærksom

på den storslåede natur, man er indlejret i, og pludselig

føler man sig heldig i stedet. Og når stormen er løjet af,

befinder man sig som noget af det mest naturlige midt mellem

de 13 hunde og hyler med mod stjernehimlen som en

del af flokken, der siger tak for dagens arbejde. På samme

måde siger vi i øvrigt god morgen.

Det kan lyde underligt, men det giver mening og føles

helt rigtigt.

Anders Kjærgaard, stud.psych.,

p.t. Daneborg, Grønland

Psykolog nyT • 10 • 2010 27


Hvis klienten ikke kan lege i terapien, må

noget gøres, så han bliver i stand til det

Terapi og leg

Det er et eksistentielt grundforhold, at vi som mennesker

lever og udvikler os i et dialektisk forhold mellem det indre

og det ydre, dvs. mellem vores mentale subjektive verden og

de ydre realiteter.

De to sider af vores tilværelse betinger hinanden og er hinandens

forudsætning, og den dialektiske balance mellem dem

er forudsætninger for vores psykiske trivsel.

Spædbarnets gradvise erkendelse af en ydre verden, ikkemig,

og dermed af differentieringen mellem mig og ikke-mig

er en forudsætning for barnets erkendelse af subjektet og objektet.

En sådan differentiering skaber oplevelsen af en individuel

eksistens.

Overgangsrum og overgangsobjekt

D.W. Winnicott introducerede overgangsrummet og overgangsobjektet

som fænomener, der beskriver, hvilke processer

barnet gennemløber.

Overgangsrummet og overgangsobjektet er grundlæggende

for barnets mentale udvikling. Når barnet lever i og med

disse overgangsfænomener, indebærer det en fundamental

strukturel ændring af barnets psyke.

Overgangsrummet (potential space) udmønter sig som et

dialektisk spændingsfelt mellem det indre og det ydre – en

slags overgang eller dialektisk forbindelse mellem disse to

aspekter af barnets tilværelse.

Subjektivitet og evnen til at bruge symboler udvikles i sådanne

dialektiske spændingsfelter, og de skaber forudsætningerne

for, at erfaringer får mening frem for blot at få karakter

af at være enkeltstående facts, som der skal handles på. De er

forudsætninger for, at der kan være en fortid, nutid og fremtid.

Mennesker, som på grund af tidlige mangelfulde erfaringer

ikke har udviklet evnen til at være i og bruge overgangsrummet,

er enten fanget i fantasiens verden og dens projektive

fordrejning af realiteterne, eller de mangler forestillingens

og fantasiens kreative kraft, og de er nødt til at leve et

ensidigt ”livløst” liv uden at kunne udnytte spændingsfeltets

kreative kraft.

28 Psykolog nyT • 10 • 2010

leg og kreativitet

Leg, i winnicottsk forstand, er i sig selv et potentielt rum, hvor

barnet lader sig opsluge af en spontan aktivitet, som ikke har

noget formål i sig selv ud over sig egen proces.

Barnets vil ikke noget bestemt med legen, men lader sig

opsluge af den som et indefra kommende behov. Et behov,

der handler om en afklaring af grænsen mellem det indre og

det ydre, mellem mig og ikke-mig, mellem det symbolske og

det symboliserede. Forhold, som er afgørende for barnets

egen individuationsproces og evne til at kunne forholde sig

kreativt til livet. Psykopatologi kan handle om, at den evne

er gået tabt og må genetableres gennem terapien.

Leg er derfor også karakteriseret ved en fastholdelse af et

særligt spændingsfelt, som opnås ved ”som-om-handlinger”,

dvs. handlinger, der ligner rigtige handlinger, men som alligevel

ikke er det. Det er vigtigt for legen, at et sådant spændingsfelt

hele tiden opretholdes. Alle, der har leget med et

barn, ved, at legen går i stå, hvis det bliver for konkret (fx gør

ondt), eller hvis det bliver for ukonkret og dermed ikke har

forbindelse til noget, som kan ske. Går legen på den måde i

stå, må spændingsfeltet genetableres.

leg og terapi

Hvis vi på den måde opfatter psykopatologi som udspringende

af et misforhold mellem det ydre og det indre, må psykoterapi

nødvendigvis beskæftige sig med sådanne misforhold.

Det terapeutiske rum må være et potentielt rum, hvor klienten

og terapeuten kan interagere med hinanden omkring

disse fænomener. I den forstand må der være en grundlæggende

lighed mellem leg og terapi.

Ligesom legen må terapi handle om det dialektiske spændingsfelt

mellem det indre og det ydre (symbolet og det symboliserede).

Begge aktiviteter foregår inden for en ramme.

Begge indeholder budskaber, som har en særlig relation til

”virkeligheden”. Ligesom pseudokampen i en drengeleg ikke

er en rigtig kamp, så er pseudokærligheden og pseudohadet

i terapi heller ikke rigtig kærlighed og had (det handler om

overføring). Psykoterapi må ligesom legen bero på en fortlø-


Psykoterapi Af Ken Vagn Hansen

bende bestræbelse på at etablere den optimale balance mellem

det symbolske og det konkrete, mellem det nye og det

gamle objekt. Kun på den måde er terapi levende og dynamisk

forandrende. (jf. vignetartiklen om ”Det optimale spændingsfelt”,

Psykolog Nyt 5/2010)

Det terapeutiske rum bør således være et sted, hvor terapeutiske

erfaringer (herunder overføringsoplevelser) kan genereres,

og hvor mening kan skabes og leges med.

I den ”terapeutiske leg” kan terapeuten ikke tage udgangspunkt

i forud fastlagte rutiner og forholdemåder, fordi det vil

gøre interaktionen med klienten ikke-legende, spændingsfeltet

vil gå tabt, og rummet vil blive forudsigeligt og ”dødt”.

Terapeuten må vove noget af sig selv og forlade sin trygge

forudsigelige professionelle rolle, således at terapirummet bli-

FAKTA Artikelserie

I en række vignetagtige artikler, bragt siden september 2009,

søger Ken Vagn Hansen at indkredse nogle af psykoterapiens

centrale aspekter. Nærværende artikel er den næstsidste i serien,

der afsluttes med Psykolog Nyt 12/2010.

ver et sted, hvor to mennesker prøver at være levende sammen.

G. Gabbard og T. Ogden udtrykker det ved at påpege:

”It has been our experience that, when the analyst is off balance,

he does his best work.”

Det modsatte af legen er ikke alvoren, men realiteterne.

For den klient, der ikke kan lege (dvs. bruge det potentielle

rum), eller hvis overføringsoplevelser bliver for virkelige, vil

det terapeutiske rum derfor ændre sig fra et legende, potentielt

rum til et konkret udlevende rum.

Hvis klienten ikke kan lege i terapien, må noget gøres, så

han bliver i stand til det. Hvis terapeuten ikke kan lege, er han

ikke egnet til at være terapeut.

Om at skabe liv

Ligesom leg må terapi være en særlig form for koncentreret,

kreativt udviklende ”liv”. Liv skabes og udleves i relationer

mellem mennesker, og livet i det terapeutiske rum opstår i

mødet mellem det liv, som klienten inducerer med sin patologi,

og terapeutens evne til at komplementere det, så der opstår

et udviklende fælles liv.

Her vil jeg igen minde om Winnicotts indsigtsfulde formulering,

at terapeutens primære bestræbelse i det terapeutiske

rum er at holde sig i live, rask og vågen i mødet med klienten.

Det betyder, at terapeuten må bestræbe sig på at skabe et

fælles udviklende liv, når klienten kommer med tidligt funderede

forstyrrelser i form af angst for nihilering og ikkeeksi

stens og med en manglende personlig afgrænsning. Terapeuten

må holde sig rask og vågen ved at undgå patologiske

forholdemåder og bevare sit nærvær og sin autenticitet,

når terapeuten bliver udfordret med vanskelige følelser og

udelukkelser fra klienten side.

Psykoterapi er i den forståelse en særlig form for koncentreret

liv, som opstår ved, at terapeuten etablerer en bestemt

ramme omkring mødet med klienten, og hvor de sammen

oplever, gennemlever og udforsker de livsaspekter, som aktiveres

i et sådant potentielt rum.

Ken Vagn Hansen, klinisk psykolog

Psykolog nyT • 10 • 2010 29


Wherever

Der slås mange gode slag for langsomheden i jon Kabat-Zinns forfatterskab. i

anledning af hans seneste bog om mindfulness har anmelderen givet sig tid

til refleksioner.

Anmeldelse Af Kjeld Hesselmann

”Mindfullness er det spirituelle svar på spelt. Egentlig er

det bare hvede, men nu kalder vi det for spelt, og straks føler

vi os mere mætte. Egentlig er det bare en mental pause,

men nu kalder vi det Mindfullness, og pludselig er det ikke

et udtryk for dovenskab, men en værdifuld handling at sidde

med lukkede øjne og trække vejret.” (Nikolaj Lang, den

5. marts 2010 om den vellykkede branding af meditationsformen

mindfulness).

Så meget har Dagbladet Information fået fat i vedrørende

mindfulness (som de så også har stavet forkert), at de bruger

udsagnet fra en læser (?) i et reklamefremstød for avisen

(hvad den overordnede mening så ellers skulle være).

Det er godt at være kritisk – især over for nye buzz words,

som har det med at indeholde tomme kalorier. Men Jon Kabat-Zinns

meditationsform indeholder kraftigvirkende vitaminer,

som han giver indgående anvisninger på med hensyn

til indtag.

Som med alt, der har en vis tyngde, er det at være ’mindful’

såre simpelt – som indledende citat fremholder – og

samtidig så svært at praktisere in vivo. Der skal lange tilløb

til og måske en eksistentiel krise, før end man forholder sig

til Kabat-Zinns anbefalinger af meditationsformen.

Efter hans ”Full Castastrophe Living”, der introducerede

mindfulness som meditationsform i Vesten, har adskillige

behandlere taget den til sig, det være sig i somatikken som

i psykologien. Dens anvisninger i mestring af stress, smerte

og sygdom ud fra en buddhistisk tilgang har været epokegørende.

30 Psykolog nyT • 10 • 2010

YOU GO –

Hvordan nås enderne?

I ”Wherever You Go, There You Are” vækker Jon Kabat-

Zinn læseren til at se den enestående skønhed, som hvert

øjeblik omgiver os, samtidig med at han viser, hvordan den

enkle meditationsteknik kan gøre os i stand til at være i

autentisk kontakt med det sted, hvor vi allerede er.

Forfatteren fører læseren trinvis af sted i meget overskuelige

kapitler indeholdt i tre dele. En cd kan rekvireres med

den meditative praksis og, går jeg ud fra, med Kabat-Zinns

indtaling. Det kan næsten spores i bogens rytme – gentagelsen,

fremholdelsen af nøglebegreber og en betoning af,

at man næsten ikke kan gøre noget forkert, bare man går i

gang.

Bogen er altså lektioner i kunsten at være opmærksom,

at lytte til hjertet. Snarere end at trække sig tilbage fra verden

kan meditation hjælpe med at gøre én mere lydhør,

mere effektiv og mere fredelig. Forfatteren baner vejen ind

til det væsentlige i meditationen, hvor både begynderen og

de, som ønsker at udvide deres praksis, kan være med.

Den kritisk indstillede kan spørge med Information: Hvorfor

skal man besvære sig med meditation – og så lige dét,

der er brandet mindfulness. Det kan der være mange gode

og dårlige grunde til. Sundhedsvæsenet oplever stress, jag

og livstruende sygdomme hos et stadig stigende antal patienter.

Nærværende anmelder oplever en dikotomisering

i samfundet. Arbejde og familieliv hænger dårligt sammen

– hvordan nås enderne? Skilsmisser hærger, udskiftning af

materielle såvel som personlige relationer. Vor kultur har


en dødsdrift i sig, fordi samfundene søger det gnidningsfri.

Det er i friktionen mellem mennesker, at livet er. Det, at

man aldrig når frem til slutmålet, fremmaner visionen af

Helvede. Accelerationen i samfundet bortkaster langsomheden,

og retningen ud i intet har døden i sig som slutresultatet.

Anarki er lig med kaos, som er lig med uden begyndelse

og uden slutning.

Det imaginære er gået hen og blevet en slags virkelighed

– virtualitet. Den manglende evne til at relatere sig dematerialiserer

sig indefra. Vi bliver i vores del af verden ikke

ramt af bomber fra fly, men vores manglende evne til relationer

er bomben (knuden inden for vor hud). Her hjælper

ingen skudsikker vest.

På vej mod 5. gear

Den amerikanske film Groundhog Day fra 1993 med Bill

Murray som den småkyniske og blaserte journalist, der ankommer

til en provinsflække i Pennsylvanien, oplever det

skræmmende, at hver dag er nøjagtig som den foregående.

Han er dømt til at gentage forrige dags sekvenser lige indtil

det øjeblik, hvor han besinder sig på sig selv og dermed går

ud over sig selv. Da stopper den evige gentagelse, og handlingen

frem mod noget afslutningsmæssigt kan tage sin begyndelse.

En medarbejder på DPU, Aarhus Universitet, udtalte i en

radioudsendelse, at når man navngiver noget, kommer det

også til en virkelighed. Derfor er det i dag vigtigt at besinde

sig, at benævne den virkelighed, vi ser, med ord, som udtrykker

langsomheden. Det er vigtigt i en verden på speed.

Han mente også, at mennesket har nået grænsen for, hvor

meget det kan kapere af information. Forskeren udtalte, at

systemer der er dårlige for mennesket, bryder sammen før

eller senere.

Det indlysende eksempel er USSR, der passiviserede mennesket.

For at trives skal individet være aktivt. Et system,

der stækker mennesket på vitale områder, er dømt til undergang.

Det er bare forstemmende, at der både skal gå femten

og halvfjerds år, før et sådant umenneskeligt system bryder

sammen indefra. Nutidens hurtige kommunikationslinjer

gør informationsmængden for den enkelte ubærlig.

Stenalderbiologien kan ikke følge med – og så opstår slowdown-bevægelser.

Dét at være i nuet (mindfulness) vinder

som koncept mere anerkendelse presset frem af den foruroligende

dissonans i det virtuelle samfund.

Samtidig køres hastigheden op i endnu højere gear. Fjerde

generation af mobiltelefoni bliver nu introduceret og antenner

sat op. Det har ikke så meget med telefonsamtale at

gøre som med alle applikationerne. 4G muliggør særdeles

høj hastighed fra det ene medie til det andet. En ”gadgetekspert”

blev i radioen spurgt, om der også kunne tænkes

at komme en 5G med tiden? Selvfølgelig! svarede gadgetmanden.

Så til trods for at vi i forvejen har svært ved at følge

med, bliver hastigheden altså hele tiden sat op.

Med til fartens tyranni hører også firmaers centrering af

bestillingstider. Hvem kender ikke til at hænge i et rør, mens

en fjollet melodi bliver spillet i den anden ende? Indtil for

ganske nylig kunne undertegnede få skiftet vinterdæk ud

med sommerdæk ved at ringe og aftale tid med værkføreren

på værkstedet. Nu, hvor man har lanceret et nyt koncept

– mere i harmoni med tiden – er det så godt som umuligt

at komme i kontakt med det såkaldte call-center. Sådan

går der svang i så meget, når hastigheden sættes op.

- - -

Jon Kabat-Zinn leverer meditation til tiden. Besind dig

på dig selv, gå i åndelig betalingsstandsning, dyrk den ny

langsomhed! Revoltér mod fartens tyranni – men til forskel

fra bogen af samme navn fra 1974 af Ivan Illich prædikes

ikke politisk obsternasighed mod ”det borgerlige samfund”.

Her gælder ansvaret dig selv. Al forandring begynder med

hin enkelte.

Mindfulness indeholder gode, solide rugkerner – det er

hverken spelt eller slap hvede. Læs den før en journalist ved

Information.

Kjeld Hesselmann

BOGDATA

Jon Kabat-Zinn:

”Wherever You Go, There You Are”.

London: Piatkus, 2009. 280 sider.

198 kr. hos Amazon.com.

Psykolog nyT • 10 • 2010 31


Debat

Unik adgang til krænkere

Jeg har med stor interesse fulgt debatten

i Psykolog Nyt 5/ og 7/2010

om Dansk Psykolog Forenings anbefalinger

om et forbud mod tegnet

børnefotografisk materiale.

I en årrække har jeg arbejdet med

børn og unge, der har været udsat for

seksuelle overgreb. I den forbindelse

har jeg utallige gange oplevet, hvordan

disse temaer sætter stærke følelser

i gang, og hvordan det kan føre

til, at det bliver væsentligere at positionere

sig imod overgreb end at finde

holdbare, nuancerede og hjælpsomme

løsninger.

For de børn, jeg har arbejdet med,

har tingene ofte været mere nuanceret,

da der ofte har været tale om, at

den krænkende part var deres bror,

far, stedfar eller ven. Deres ønske har

som udgangspunkt ikke været at få

krænkeren i fængsel, men at overgrebene

ikke var sket. Hvilket jeg også

mener må være det væsentligste fokusområde

i dette felt.

Jeg deler de bekymringer, Talli

32 Psykolog nyT • 10 • 2010

Ungar Felding har udtrykt her i bladet,

i forhold til at Dansk Psykolog

Forening rådgiver om emner, der kan

betyde, at mennesker kommer i

fængsel, uden først at have konsulteret

den forskning, der findes på området.

Hvis fokus i stedet holdes på at forhindre

overgreb, kunne det være interessant

at undersøge, om det er

muligt at bruge dette nye fænomen

konstruktivt.

De mennesker, der benytter den

slags porno, er formodentlig kendetegnet

ved mindst tre ting: 1) At de

har seksuel lyst rettet mod børn. 2)

At de vælger lovlige metoder til at tilfredsstille

denne lyst. 3) At de vælger

metoder, hvor der ikke er et offer.

I min optik er der tale om en meget

interessant gruppe, da der er en

unik adgang til potentielle krænkere,

som muligvis er påvirkelige for lovgivningen,

og som måske ikke ønsker

at gøre skade med deres seksualitet.

Jeg synes, det ville være interessant,

Faglige diskus sioner – ja tak!

På DR 1 er nu påbegyndt en dokumentarserie

om behandlingen af anbragte

unge på institutionen Schuberts

Minde ved Ringkøbing. Jeg vil

gerne opfordre til, at vi også i vores

!

– må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne

DeBATindlæg

faggruppe tager hul på en faglig diskussion

af behandling inden for børn

og unge-området.

Det er blevet udbredt at henvise til

evidensbaserede metoder, når be-

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

hvis Dansk Psykolog Forening derfor

anbefalede, at den slags porno ikke

måttet vises uden informa tioner om,

hvor man kan henvende sig, hvis

man oplever at have en seksualitet,

der er rettet mod børn. Der skulle

naturligvis være knyttet landsdækkende

kvalificerede behandlingstilbud

til voksne krænkere.

Janne Østergaard Hagelquist

Kommentar:

Tak for henvendelsen og tak for inspirationen

til de kommende drøftelser

i foreningens social- og sundhedspolitiske

udvalg. SOS-udvalget

modtager meget gerne henvendelser,

som kan inspirere udvalgets drøftelser

og holde udvalget ajour med kollegernes

vurderinger og erfaringer.

Man er velkommen til at aflevere

input hertil på lmi@dp.dk.

Ditte Söderhamn

handling af voksne klienter omtales.

Men hvor er samme metodiske tilgang

inden for det brede udsnit af tilgange

til behandling af børn og unge

med vanskeligheder? Som praktiker

mangler jeg, at forskere og teoretikere

også blander sig i diskussionen.

Hvad ved vi, og hvad tror vi?

Birgitte Ørnstrup


KREDSE

Kreds Ribe

Generalforsamling

Da arrangementet sidste gang blev aflyst

på grund af sygdom, indbydes der

hermed igen til generalforsamling i

Kreds Ribe torsdag 17. juni 2010. Sted:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium,

Gl. Vardevej 101, Esbjerg.

Arrangementet begynder kl. 16.30

med et oplæg v/Peter Kristian Hansen,

leder af ”Psykologisk Center for børn og

unge” i Esbjerg. Oplægget hedder ”Psykologarbejde

på markedsvilkår – hvordan

overlever vi NPM?” og tager udgangspunkt

i det faktum, at det bliver

mere og mere tydeligt, at de nyliberalistiske

ideer i New Public Managementprincipperne

vinder indpas i alle dele af

offentlig (og privat) virksomhed. Så det

er en udfordring for vores faggruppe at

skabe rum for rimelige arbejdsvilkår,

hvor kreativitet og faglig udvikling ikke

sættes overstyr, og hvor kvalitet i brugerkontakten

er i højsædet.

Kl. ca. 18.30 vil der være en kort generalforsamling,

og herefter vil der

være fælles spisning.

Tilmelding til arrangementet skal

ske senest 10. juni 2010 til Anne Line

Hansen, aldh@esbjergkommune.dk,

eller på telefon 50 56 92 85.

Anne Line Dam Hansen

Kreds Fyn

Foredrag om ”De voksne børn”

Inger Thormann er cand.psych. og har

altid været optaget af døgninstitutionen

på godt og ondt, og dens muligheder

for at hjælpe omsorgssvigtede

børn og deres familier. I sit foredrag

tager hun udgangspunkt i sin seneste

bog, hvor hun beskriver voksne børn

– et begreb, som har en indbygget modsætning.

Dette er børn, der blev voksne

alt for tidligt. Børn, der fik frataget

deres barndom. Børn, der blev alt for

tilpassede alt for tidligt, med et alt for

stort ansvar. Børn, der blev svigtet gang

på gang. Børn med forældre, der på en

eller anden måde meldte sig ud. På

grund af alkohol, stoffer og psykisk

sygdom – eller en kombination heraf.

Inger Thormann videregiver et håb for

børnene, der på trods af omsorgssvigtet

kan udvikle modstandsdygtighed

– det, vi kalder resiliens.

Sted: Skibhus 17:48, Buchwaldsgade

48, Odense C. Tid: 24. august 2010 kl.

9-15. Pris: 900 kr. Tilmeldingsfrist: 31.

juli 2010. Tilmelding: susanne@wichpsyk.dk.

Susanne Wich, formand

Kreds Grønland

Generalforsamling

Kredsen holdt generalforsamling den

11. marts 2010 kl. 13.00 i Nuuk.

Formandsberetning taget til efterretning.

Det blev enstemmigt vedtaget, at

Kreds Grønland vil arbejde på at få

etableret en it-platform. Kredsens nye

styrelse undersøger muligheder for itplatform

hos Dansk Psykolog Forening,

andre muligheder og priser hos udbydere.

Årsberetning og regnskab taget til

efterretning.

Kredsens nye styrelse, der endnu ikke

har konstitueret sig, ser sådan ud: Annette

Broberg, tillidsrepræsentant. Susan

Hornbøll, medlemslistefører mv.,

Karen Marie Nathansen, Camilla Nymand

Petersen, Janne Johansen, Sivkersok

B. Cloos (på sidelinjen), Jan Rimau

(tillidsmandssuppleant).

Annette er fortsat tillidsrepræsentant,

og Jan er suppleant. Der blev ikke

valgt ASG-repræsentant, idet ingen

stillede op.

Det fulde referat kan ses på kredsens

hjemmeside.

Susan Hornbøll

SElSKABER

Fagligt Selskab for psykologer i familieretlige

sager

Indkaldelse til fyraftensmøde

Vi indkalder til medlemsmøde 9. juni

2010 kl. 17.30-20 i foreningens lokaler

Møder og meddelelser

i Stockholmsgade. Medlemskandidater

kan kontakte kasserer Flemming

Jens ager, flemming@jensager.dk.

Jurist Steen Frederiksen vil holde oplæg

om diverse problemstillinger i klagesager

i forbindelse med psykologers

virke i børnesagkyndige undersøgelser

mv. og Psykologforeningens chefforhandler

Lis Ethelberg vil gøre rede for

foreningens politik og erfaringer på

området.

Mulighed for at stille spørgsmål og

diskutere vores behov på området.

Af hensyn til planlægning af arrangementet

(mad og drikke) skal tilmelding

varsles til formanden Helge Kolodziej

senest 7. juni 2010: helge@bakerstreet.dk.

Knud Erik Pedersen, næstformand

I ØVRIGT

Aarhus Universitet

Offentlig forelæsning

På baggrund af ph.d.-afhandlingen “Attentional

bias in social anxiety” og med

henblik på erhvervelse af ph.d.-graden

i psykologi afholder cand.psych. Søren

Risløv Staugaard en offentlig forelæsning

over ”Attentional bias in social

anxiety”. Efter forelæsningen vil der

blive stillet spørgsmål fra bedømmelsesudvalget,

som består af Esben Hougaard,

Aarhus Universitet, Georg W.

Alpers, Mannheim Universitet, og Hans

Henrik Jensen, Københavns Universitet.

Handlingen vil foregå på engelsk og

ledes af professor Dion Sommer.

Tid og sted: Fredag 18. juni 2010 kl.

14.00 i Auditoriet, Psykologisk Institut,

Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej

4, Århus C.

Mette Schultz

Psykolog nyT • 10 • 2010 33


Indmeldte og Nyt job

INDMElDTE

Cand.psych.

Hannebritt Abrahamsen

Stud.psych.

Mathilde Corfit Andersen

Stud.psych.

Beth Maria Apollo

Stud.psych.

Anne Kathrine Bebe

Stud.psych.

Astrid Toftegård Berendt

Stud.psych.

Lærke Bjerager

Stud.psych.

Frida Björklund

Stud.psych.

Anita Onsberg Christiansen

Cand.psych.

Christel Dall

Cand.psych.

Pia Heidi Katriina Eerikäinen

Cand.psych.

Kasper Eskelund

Stud.psych.

Elisabeth Frahm

Stud.psych.

Tine Bennedsen Gehrt

Stud.psych.

Bettina Gross

Stud.psych.

Lea Bæk Hansen

Cand.psych.

Line Hee Kousgård Hansen

Cand.psych.

Lubos Horvath

Stud.psych.

Thomas Nicolaj Iversen

Stud.psych.

Christian Dyrlund Jacobsen

Stud.psych.

Payam Khatam

Stud.psych.

Heidi Kjøgx

Stud.psych.

Ditte-Marie Kjærgaard

Jakobsen

Cand.psych.

Ida Unmack Larsen

Stud.psych.

Gitte Grønhøj Mørch-Lassen

34 Psykolog nyT • 10 • 2010

Stud.psych.

Trine Helle Lundholm

Lauritzen

Stud.psych.

Louise Nielsen

Stud.psych.

Mariana Cristina Nielsen

Stud.psych.

Ane Waldejer Pedersen

Stud.psych.

Stine Ny Pedersen

Stud.psych.

Lone Margrethe

Sandborg-Petersen

Stud.psych.

Johnnie Bruus Rasmussen

Stud.psych.

Sofie Reiter

Stud.psych.

Signe Therese Scheving

Cand.psych.

Thomas Szulevicz

Stud.psych.

Susanne Sørensen

Stud.psych.

Johanne Thomsen

Stud.psych.

Stine Thomsen

Cand.pæd.psych.

Anne-Marie Ørskov

NyT JOB

Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Barbara Affersholt-Allen

Børne- og Ungerådgivningen

Helsingør Kommune

Pr. 4.1.2010

Cand.psych.

Louise Lund Brokhattingen

Distriktspsykiatrien Varde

Region Syddanmark

Pr. 2.11.2009

Cand.psych.

Anne Sofie Holmgaard

Brønden

Det ambulante Team

Roskilde Kommune

Pr. 1.5.2010

Cand.psych.

Hans Penthin Grumløse

Børn og Unge

Børne- og Kulturforvaltningen

Næstved Kommune

Pr. 1.5.2010

Cand.psych.

Maj Hansen

Center for Psykotraumatologi

Syddansk Universitet

Pr. 1.5.2010

Cand.psych.

Lea Ising

Børn- og Unge afd.

Næstved Kommune

Pr. 1.5.2010

Cand.psych.

Lene Gam Bender Jørgensen

Familieret Aabenraa

Statsforvaltningen Syddanmark

Pr. 1.2.2010

Cand.psych.

Anne-Kirsten Brinth Odgaard

Børne og Ungdomspsykiatrisk

Center, Herning

Region Midtjylland

Pr. 1.2.2010

Cand.psych.

Amalie Bodil Lynge Pedersen

Dept. for Sociale Anliggender

Grønlands Selvstyre

Pr. 1.4.2010

Cand.psych.

Julia Maria Bleser Rasmussen

Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Psykiatrisk Center København

Region Hovedstaden

Pr. 1.5.2010

Cand.psych.

Mette Just Rimestad

PPR, Horsens Kommune

Pr. 1.8.2009

Cand.psych.

Sine Busch Thiesen

Projekt Tidlig Hjælp

Vejle Kommune

Pr. 1.5.2010

Cand.psych.

Christina Rovsing Vingborg

PPR, Norddjurs Kommune

Pr. 1.2.2010

Privat ansættelse

Cand.psych.

Birgitte Ahm

Mulighedernes Hus

Benediktegade 6

5000 Odense C

Pr. 1.3.2010

Cand.psych.

Morten Halberg

Apis Psykologisk Praksis

Kærmindevej 6

2600 Glostrup

Pr. 15.4.2010

Cand.psych.

Kamilla Meyer

Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Ndr. Frihavnsgade 9-11

2100 København Ø.

Pr. 1.12.2009

Cand.psych.

Nanna Persson

Mødrehjælpens Rådgivning

Nørre Voldgade 80

1358 København K

Pr. 1.5.2010

Cand.psych.

Amalie Riis

Psykologerne på Torvet

Torvet 3, 2. th.

3400 Hillerød

Pr. 1.2.2010

Selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Astrid Voldstedlund Høy

Psykologerne fra Borggade

Klostervej 28, 3.

8000 Århus C.

Pr. 1.5.2010

Cand.psych.

Betina Rangstrup

Psykologisk Klinik ApS

Jorcks Passage

Vimmelskaftet 42 B, 5.

1161 København K.

Pr. 17.5.2010

Cand.psych.

Maria Secher

Jens Bangs Stenhus

Østerå 9, 2.

9000 Aalborg

Pr. 1.5.2010


Kreds København-Frederiksberg

Sårbare Børn og Unge

v. psykolog Karen Vibeke Mortensen

Man kan anskue børn med psykiske vanskeligheder fra forskellige

vinkler og gennem forskellige referencerammer. En tilgang til

dem er den diagnostiske, eksemplificeret ved det nuværende system,

ICD-10, og et par supplerende systemer, CD:0-3 og PDM

(Psychodynamic Diagnostic Manual).

En anden tilgang er at se på, hvad den empiriske forskning har

lært os om børns udvikling af både normalitet og psykopatologi.

En tredje tilgang er endelig den teoretiske, som er den eneste vej

til egentlig forståelse af de indre sammenhænge og relationer.

Børnenes vanskeligheder er som regel et resultat af samspil mellem

en lang række faktorer, bl.a. genetiske forhold, forstyrrelser i

tilknytning, uhensigtsmæssige familiesamspil og evt. tab og traumer.

I praksis har vi derfor brug for alle referencerammerne, men

samtidig er det vigtigt, at vi ikke blander dem sammen, men ved,

hvornår og hvordan vi bruger dem.

Vi vil drøfte konsekvenserne af anvendelsen af de forskellige referencerammer

for vores forståelse og behandling af børnene.

Undervisningens form vil veksle mellem oplæg og diskussion.

Anbefalet litteratur:

Mortensen, K.V. ”Fra neuroser til relationsforstyrrelser”. Gyldendal

2006 og Bradley, S. ”Affect Regulation and the Development of

Psychopathology”, Guilford Press, 2000.

Underviseren:

Karen Vibeke Mortensen, cand.psych., dr.pæd. og specialist og supervisor

i børnepsykologi og psykoterapi. Er privatpraktiserende

psykolog og desuden adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

Ø. Lokale 2A+B

Tid: Den 22. september 2010 kl. 9-16. Vi begynder til tiden, og der

er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 8.45.

Pris: Kr. 600. Tilmelding er bindende efter deadline og kursusgebyr

vil blive opkrævet v. for sent afbud, hvis ikke pladsen kan besættes

til anden side samt ved udeblivelse. Prisen er med moms

og inkl. forplejning. Der betales kontant på kurset. Du vil modtage

kursusbevis og kvittering.

Tilmelding: Senest søndag den 25. juli 2010 kl. 12.00 til Louise

Svendsen. Helst pr. mail LS@LSRT.DK, alternativt via sms til tlf.

2624 4064. Ikke pr. tlf. besked.

Oplys: Navn, profession, arbejdssted/bopæl (hvis du er ledig),

e-mail samt telefonnummer og DP medlemsnummer.

Kredsmedlemmer har fortrinsret, men medlemmer fra andre

kredse er også velkomne.

Begrænset deltagerantal. NB: kun personlig tilmelding med oplysning

om alle de ønskede data – du kan altså ikke tilmelde på

vegne af andre.

v






Rubrikannoncer

Hvordan man reelt samarbejder i

arbejdet med spiseforstyrrelser

Med Ali Borden, USA

Snekkersten 20.-21. september 2010 • Kursusnr. 860-10

Coachinggruppe: Psykologen som leder

Med Sussie Brandrup • 4 eftermiddage

Snekkersten start 27. sept. 2010 • Kursusnr. 786-10

Refleksionsuge på Kreta. Ledelse,

kommunikation og organisation

Med Allan Holmgren • uge 41 2010 • Kursusnr. 805-10

Narrativ Parterapi: Samtaler om

parfortællinger, værdier, køn,

seksualitet og forældreskab

Med Anne Saxtorph • Snekkersten 24.-25. nov. 2010

Kursusnr. 846-10

1-årig specialistuddannelse:

Supervisor-uddannelse for psykologer &

læger/psykiatere 2011

Supervision i teori & praksis

Med Anne Romer & Anne Saxtorph

Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 793-11

Introdag til denne uddannelse

Snekkersten 31. august • Kursusnr. 793-11intro

• Autorisations- & supervisionsgruppe for

nyuddannede psykologer & læger 2011

med henblik på autorisation (psykologer)

& grunduddannelse (læger)

Snekkersten start forår 2011 • Kursusnr. 780-11

Århus start efterår 2011 • Kursusnr. 781-11



D I SPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

2-årig klinisk specialistuddannelse i

psykoterapi for psykologer &

læger/psykiatere 2011

Med Anne Romer & Anette Holmgren

Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 791-11

Introdag til denne uddannelse

Snekkersten 17. august 2010 • Kursusnr. 791-11intro

Supervisionsgruppe for behandlere

Gruppens deltagere skal på skift medbringe en

problemstilling, som personen vil få supervision på i

gruppen af gruppens leder.

Snekkersten start primo 2011 • Kursusnr. 764-11

Hverdagspoetisk

praksis

Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser

www.dispuk.dk

Psykolog nyT • 10 • 2010 35


Møder og meddelelser

Åben

karriererådgivning

- både i København og Århus

DM i golf for psykologer

Psykologer med det rette drive kan glæde sig til

første weekend i august, hvor vi indbyder til

endnu en udgave af ”Det uofficielle DM i golf

for psykologer”. Turneringen afholdes i Århus

efter de kendte traditioner, hvor det kollegiale

samvær er i højsædet. Meld dig bare til nu!

Kravene for at deltage er

At du er medlem af Dansk Psykolog Forening og

DGU samt har et golfhandicap på maksimalt 48.

Tid og sted

Mødetid lørdag 7. august 2010 kl. 10.00. Den

eller de første bold(e) slår ud kl. 11.00.

Sted: Aarhus Aadal Golf Club, Brydehøjvej 35,

8462 Harlev J. Se mere på www.aadalgolf.dk.

36 Psykolog nyT • 10 • 2010

Aftal tid på info@dp.dk

Få en jobagent eller find

dit næste job på

www.psykologjob.dk

Overvejer du

jobskifte?

Kompetenceudvikling

for psykologer

Se DP’s kurser og

Specialist- og supervisoruddannelsen.

Se mere på www.dp.dk

Pris for deltagelse

Prisen for deltagelse er 800 kr., som dækker

green-fee, startpakke, præmier, forplejning før

og under turneringen samt den efterfølgende

galla-middag.

Tilmelding og

nærmere oplysninger

Tilmelding senest 11. juni 2010 til:

Poul Houlind: poul@houlind.dk, tlf. 23 60 77 64.

Du bedes oplyse navn, adresse, telefonnr.,

e-mail, DGU-nr., handicap og polostørrelse.

Efter tilmeldingen vil du få yderligere oplysninger

og program for dagen.

Arrangørerne

- få sparring på din karriere

info@dp.dk


inpraxis 2011

TILBYDER FØLGENDE UDDANNELSESFORLØB

Systemisk og narrativ konsulentuddannelse I

Systemisk og narrativ konsulentuddannelse II

Systemisk og narrativ konsulentuddannelse for psykologer og

andre akademikere I

Systemisk og narrativ psykoterapi for psykologer I

Systemisk og narrativ psykoterapi for psykologer II

Systemisk og narrativ supervisoruddannelse/tværfaglig

Narrativ overbygning for supervisorer

Supervisoruddannelse for psykologer

- systemisk - narrativ - eksistentiel

(i samarbejde med cand. psych. Vibe Strøier)

Supervisionsgrupper for psykologer med henblik på autorisation

- start januar 2011, oktober 2011

TILMELDING

Tilmelding sker via hjemmesiden:

www.inpraxis.dk hvor du også kan læse mere om

uddannelser og øvrige aktiviteter hos inpraxis.

Cand. psych. Annette Mortensen, am@inpraxis.dk, 28 89 81 30

Cand. psych. Ane Wermer, aw@inpraxis.dk, 22 62 02 51

Cand. pæd. psych. Dorte Nissen, dn@inpraxis.dk, 22 99 25 60

organisationsudvikling

terapi

supervision og coaching

undervisning

inpraxis, Langesvej 37, 3400 Hillerød

Dansk

Selskab for

Psykoanalytisk psykoterapi med

Børn

Unge

Heldagsseminar med Margaret Rustin

Lørdag 9. oktober 2010 kl. 9-16

DSPBU har den store fornøjelse at kunne præsenter Margaret Rustin, der

har arbejdet som leder af Child Psychotherapy i Tavistock Clinic i London

siden 1986. Margaret Rustin har skrevet og redigeret en række bøger bl.a.

”Psychotic states in children” (1997) og ”Assessment in Child Psychotherapy”

(2004). Derudover har hun arbejdet med og skrevet om børn, der

er adopteret eller har været i plejefamilie, søskendeforhold og spædbørnsobservation.

Dagen vil indeholde to foredrag med diskussioner, samt en supervision.

Det første foredrag omhandler spøgsmålet: ”Hvor hører jeg til?”. Om de

dilemmaer, som unge, der er adopterede eller har været i familiepleje,

oplever.

I det andet foredrag vil Magaret Rustin gennemgå aktuelle temaer i børnepsykoterapi;

forholdet til barnets familie, samtykke og forskning.

Der vil også være mulighed for supervision, gerne i en sag med relation til

første emne. Interesserede i supervision kan henvende sig til Marianne

Skydsbjerg (skyfri@private.dk)

Pris: 1.500 kr. (1.300 kr. for medlemmer af DSPBU) inkl. frokost.

(medlemskab: 600 kr.).

Tilmelding ved indbetaling: Danske bank: reg.nr. 9541 konto nr.:

8625956.

Tilmeldingsfrist: Fredag 1. oktober 2010.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh. Ø.

Voksenpsykologisk Kontor

udbyder kursus i

Differentialdiagnostik

for psykologer

Rubrikannoncer

Introduktionskursus til

Acceptance and Commitment Therapy( ACT)

Underviser:

Cand.psych., specialist i psykoterapi Susan Møller Rasmussen.

Susan Møller Rasmussen arbejder ud fra en ACT- og mindfulnessbaseret

tilgang og er medforfatter på introduktionsbog til ACT.

Workshoppen tager udgangspunkt i den teori, som ligger til grund for ACT

interventioner, RFT (Relational Frame Theory), der baserer sig på grundforskning

i sprog gennem mere end 20 år, samt funktionel kontekstualisme. Inden

for ACT er der skabt en behandlingsmodel med en terapeutisk hovedkomponent,

som adskiller fra den traditionelle vestlige psykologi. I workshoppen vil der

primært være fokus på denne model med de 6 kerneområder inden for ACT

metodologi. Undervisningsformen vil veksle mellem didaktik og oplevelsesorienterede

øvelser.

Målgruppe: Læger og psykologer

Sted: København d. 13. og 14. september 2010

Pris: Kr. 4000,-

∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞∞

ACT- træningskursus

Underviser:

Ass. professor i klinisk psykologi JoAnne Dahl fra Universitetet i Uppsala.

JoAnne Dahl er internationalt anerkendt som forsker og forfatter. Hun er en

karismatisk underviser, som har en særlig evne til at overføre konceptuelle

terapeutiske strategier til relevante oplevelsesorienterede øvelser i klinisk

arbejde. ACT-træningen vil tage udgangspunkt i de 6 kerneområder inden for

ACT.

Formålet med kurset er in vivo træning af færdigheder inden for ACT.

Målgruppe: Læger og psykologer, som er blevet introduceret for ACT

Sted: København d. 12. og 13. november 2010

Pris: Kr. 5000,-

For yderligere information: www.danskselskabforACT.dk

Indhold: Kurset har til formål at give psykologen en bred praktisk og

teoretisk funderet viden om psykiske lidelser og differentialdiagnostiske

problemstillinger forbundet hermed.

Undervisere: Nicole Rosenberg, chefpsykolog, adj.professor,

Mikkel Arendt, cand.psych., ph.d. og Dorthe Dam, cand.psych.

Tid og sted: D. 2/9 og 3/9 samt d. 9/9 og 10/9 2010, alle dage kl. 9.00-

16:00. På Voksenpsykologisk Kontor, Engtoften 7B, 8260 Viby J.

Pris: 6.995 kr. Formiddagskaffe, frugt, frokost og eftermiddagskaffe

alle dage er inkluderet i prisen.

Kursusbevis. Kurset forventes godkendt på voksenmodulet, fælles for

alle områderne på voksenområdet og svarende til 24 timer.

Yderligere oplysninger om kursusprogram og tilmelding kan fås på

www.vpk.dk eller tlf. 8733 1240.

Psykolog nyT • 10 • 2010 37


Rubrikannoncer

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Hypnose til behandling

af kroniske smerter

Kursus på videregående niveau

Med tandlæge, ph.d. Randi Abrahamsen

Fredag 15. oktober kl. 10.00-17.00 og

lørdag 16. oktober 2010 kl. 09.00-16.00

i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø

Kursusform mv.

På kurset veksles mellem teori, øvelser og gruppetrancer, krydret

med historier fra praksis.

Indhold og baggrund:

Har du brug for hypnoseteknikker til at hjælpe dine klienter med

at mestre kroniske smerter og smertefulde procedurer?

Er du samtidig nysgerrig efter at opdatere din viden om de processer,

som foregår i hjernen under hypnose?

Randi Abrahamsen er tandlæge og har arbejdet med hypnose i 25

år. De sidste 4 år har hun arbejdet med kroniske smertepatienter

og forsvarede i 2009 sin ph.d.-handling om hypnose med titlen

”Effect of hypnosis on persistent orofacial pain – in a neurobiological

perspective”. I denne afhandling har hun med internationalt

anerkendte undersøgelser vist, at hypnose er effektivt til behandling

af kroniske smerter og samtidig forsket i, hvad der sker i hjernen

under hypnose.

Underviser tandlæge Ph.d. Randi Abrahamsen er en dygtig formidler,

hun kan undervise i komplicerede processer, så alle forstår.

Praktisk

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr.

for ikke-medlemmer inkl. kaffe/te, frugt, vand og frokost. Spørgsmål

vedr. kurset kan rettes til ingeguldal@hotmail.com

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”

.

Tilmeldingsfrist: Mandag 16. september. 2010.

Naturskønt

Kursussted

Til terapeutiske kurser

www.skovåsen.dk

Møblerede lokaler til leje

på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.

Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:

www.klinikudlejning.dk

38 Psykolog nyT • 10 • 2010

København K

Lyse lokaler til leje

ved Nørreport St.

www.n41.dk

Psykologfagligt selskab vedrørende Autisme

Kursus om autismespektrumforstyrrelser

og psykologiske

mekanismer bag autisme

Tidspunkt: Fredag 27. august 2010 kl. 9.00-16.00.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, KBH. Ø.

Bemærk, at P-forholdene er dårlige.

Kl. 9-12.

Gennemgang af diagnoserne inden for autismespektrumforstyrrelser,

herunder komorbiditet.

Overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Tine Houmann.

Oplæg vil bl.a. omhandle:

-Hvordan præsenterer symptomerne sig over aldersspektret?

-Hvordan stilles diagnosen?

-Sammenhænge mellem diagnose og behandling.

-Tendenser i nye diagnosesystemer.

Kl. 13-16.

Neurokognitive dysfunktioner ved autismespektrumforstyrrelser.

Cand.psych., specialist i børneneuropsykologi Ole Katz.

Oplægget vil være en gennemgang af udviklingen inden for de

seneste årtiers forskning i de centrale kognitive dysfunktioner

ved autismespektrumforstyrrelser. Belysningen vil omfatte de

væsentlige teoretiske bud på en kognitiv forståelse af de autistiske

grundsymptomer i forbindelse med mentalisering, sammenhængsopfattelse

(weak central coherence) og eksekutive funktioner.

Fokus vil være på de undersøgelsesmæssige paradigmer, der

har været anvendt og givet inspiration til udredning og forståelse

af de kognitive baggrunde for symptomatologien.

Deltagere:

Psykologer. Max 60 deltagere. Medlemmer af selskabet har fortrinsret.

Pris:

200 kr. for medlemmer af selskabet

500 kr. for ikke-medlemmer af selskabet.

Beløbet inkluderer frokost.

Tilmelding

Senest 1. august 2010.

Tilmelding sker ved betaling af kursusgebyr til Lån&Spar Bank,

Reg. nr. 0400, konto nr. 4012359611 med tydelig angivelse af:

Medlem af selskabet/ikke medlem, navn og kursusdato.

Dorte Ostenfeld, formand


Dansk Psykodrama Selskab

inviterer til 3 dages workshop fra

30.9.-2.10. 2010 med:

Eduardo Verdu, leder af

Norsk Psykodrama Institut

Mange deltagere i sidste års workshop med Eduardo har efterspurgt

en ny workshop med ham.

Emne: The Present Moment

Workshoppen vil være en invitation til at fordybe sig i grundlæggende

elementer i psykodrama: Mødet (encounter), rollebytte,

det nuværende øjeblik (the present moment) og ændring af perspektiv.

Udgangspunktet er Jacob Levy Morenos klassiske psykodrama,

men der er spændende lighedspunkter til bl.a. Daniel

Stern.

Eduardo Verdu er 3. generations psykodramatiker. Han er ung,

dynamisk, har modet til at sætte paradokserne og modsætningerne

på sjælens scene for at udfordre vores evne til dualitet frem

for endimentionalitet. I psykodrama forenes fortid, nutid og fremtid

i et ”her og nu” – det giver den enkelte mulighed til at undersøge

egen historie og egne visioner. Eduardo har gode og legende

warm-ups. Arbejder med empati, viden og humor.

Han er T.E.P. i psykodrama, leder og hovedpsykodramalærer på

Norsk Psykodrama Institut, bachelor i systemisk familieterapi.

Holder psykodramaworkshops over det meste af Europa.

Tid: Torsdag 30. september 2010 kl. 10-18, fredag kl. 9.30 -17.30,

lørdag kl. 9-13.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, KBH. Ø.

Pris: For medlemmer inkl. frokost kaffe/te torsdag og fredag samt

morgenmad lørdag: 975,00 kr.

1300 kr. for ikke-medlemmer. Medlemskab af Dansk Psykodrama

Selskab: 200 kr.

Tilmelding sker ved betaling til Dansk Psykodrama Selskab:

Konto i Lån & Spar Bank, 0400-4012612325.

Sprog: Eduardo taler et letforståeligt norsk.

Merit: 18 timer under tilvalg E, psykoterapi, gammel ordning –

søges godkendt under ny ordning i psykoterapi.

Max 20 deltagere.

Læs mere om workshoppen og om Eduardo på vores hjemmeside

www.Danskpsykodramaselskab.dk

København Centrum

——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk

Kreds Storstrøm

tilbyder kursus om:

Rubrikannoncer

Psykologens livsdilemmaer

ved professsor,

dr. phil. Bo Jacobsen

Tid: Torsdag 16. september 2010 kl. 9-16 – der er morgenmad ½

time før.

Bo Jacobsen vil med udgangspunkt i sin nye bog ”Livets dilemmaer”

præsentere den eksistentielle psykologis syn på dilemmaer

og livsmuligheder hos vor tids menneske.

Form: Introduktion til den eksistentielle psykologis teori om

mennesket. Hvilke livsdilemmaer er almindelige hos vore klienter

og hvilke hos os selv som psykologer?

Temaer som kærlighed, ensomhed, mening og meningsløshed i

klientens og i psykologens eget liv berøres.

Der lægges op til øvelser og diskussioner om samspillet mellem

disse.

Om Bo Jacobsen: Ansat ved Center for Forskning i Eksistens og

Samfund ved Københavns Universitet og forfatter til mange bøger.

Om den seneste henvises til hjemmesiden

www.livetsdilemmaer.dk samt

http://livetsdilemmaer.hansreitzel.dk, hvor der også er videoklip

med forfatteren. Derudover er han specialist og supervisor i

psykoterapi.

Sted: HJALET, Hjaletvej 51, 4760 Vordingborg (tlf. 55 38 65 16).

Deltagerkreds: Medlemmer af DP, fortrinsvis fra Kreds Storstrøm.

Tilmelding og kontakt: regionsyd@msn.com for at høre om

plads. Husk angivelse af arbejdsplads. Ved elektronisk afregning,

der aftales, pålægges et gebyr på 50 kr.

Tilmeldingsfrist: 24. august 2010.

Pris: Kursus og fortæring (morgenmad og frokost samt kaffe)

1000 kr. inkl. moms. Indbetaling til konto i Lån og Spar Bank:

Reg.nr. 0400 og konto nr. 4012446026.

KURSUS I SYMBOLDRAMA

Symboldrama er en enkel, letlært og effektiv

metode til heling af ubevidst konfliktmateriale.

Velegnet metode til børn/unge samt voksne,

som har svært ved at sætte ord på følelser,

har sprogvanskeligheder eller intellektualiserer.

2x2 dage den 17. og 18. september samt

8. og 9. oktober 2010

Pris: 5.400 kr

Maya Ulrich

Autoriseret og specialist

Tlf.: 2872 7022

www.maya-ulrich.dk

Psykolog nyT • 10 • 2010 39


Rubrikannoncer

Kreds Vestsjælland

afholder kursus i:

Imago – relationsterapi

med

Jette Sinkjær Simon

den 7. september 2010 kl. 9-16

Jette Sinkjær Simon er cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision,

leder af Washington DC Training Institute for Couples

Therapy og Institut for Imagoterapi i Danmark, samt forfatter af

flere bøger bl.a. Imago Kærlighedens Terapi.

Imago er det latinske ord for billede. I Imagoterapi er imagoet det

billede af velkendt kærlighed, som vi begynder at udvikle allerede

ved fødslen.

I løbet af kursusdagen vil der blive gennemgået udviklings- og

tilknytningsteori set i et imagoperspektiv med fokus på, hvordan

vi kan forstå parrets seksuelle præferencer ud fra tidligere indlœrte

strategier.

Dialogen er det vigtigste redskab i Imago terapi, og det primære i

dialogen er at lære parterne nye og positive måder at kommunikere

på.

I dialogprocessen er spejling et af de væsentligste elementer

efterfulgt af anerkendelse og empati.

Imago kan anvendes i forskellige relationer fx: parforholdet (klienters

eller dit eget?), forældre-barn forholdet, venner imellem

og på arbejdspladsen.

Der vil være fokus på intervention med øvelser kombineret med

DVD og cases fra undervisers egen praksis.

Kurset henvender sig til alle psykologer i kredsen uanset fagområde.

Kurset afholdes i Administrationsbygningen, Kolonivej 2. sal, Filadelfia,

i Dianalund og koster 1200 kr. inkl. kaffe og frokost. Beløbet

betales kontant ved indgangen.

Bindende tilmelding senest 1. juli 2010 på

rikkesusan@yahoo.com. Oplys venligst dit navn, din postadresse

og mailadresse ved tilmelding.

Der er begrænset deltagerantal (30) ud fra ”først til mølle” princippet

og primært for psykologer med arbejdsplads i kredsen.

40 Psykolog nyT • 10 • 2010

På kredsens vegne

Bodil Bergo Friis

PsykoLog Nyt

– udgivelsesplan 2010

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag

12 14.6. 2.7.

13 19.7. 6.8.

14 2.8. 20.8.

15 16.8. 3.9.

16 30.8. 17.9.

17 13.9. 1.10.

18 27.9. 15.10.

19 11.10. 29.10.

20 25.10. 12.11.

21 8.11. 26.11.

22 22.11. 10.12.

23 6.12. torsdag 23.12.

Psykolog nyt

stockholmsgade 27 • 2100 københavn Ø.

Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07

E-mail/annoncer: p-nyt@dp.dk

E-mail/redaktion: jc@dp.dk • p-nyt@dp.dk


Uddannelsesafdelingen, Århus

Universitetshospital, Risskov udbyder kurset:

Supervision og

Supervisionsteori

Undervisere

Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi

Nicole Rosenberg.

Cand.psych., specialist i psykoterapi Lone Kærvang.

Tidspunkt

Del 1: 16. - 17. september 2010, kl. 10.00-17.00 1. dag, kl. 09.00-16.00

2. dag.

Del 2: 12. - 14. januar 2011, kl. 10.00-17.00 1. dag, kl. 09.00-16.00

2.-3. dag.

Sted

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov,

Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris

1. del 3.000,- kr. inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

2. del 4.400,- kr. inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist: Den 11. august 2010.

Tilmelding på www.rm.plan2learn.dk

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37,

e-mail: Birte.Mangouras@ps.rm.dk

Opdatér dig på www.sundhed.dk/info/uddannelsesafdelingen.

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital

Risskov, udbyder følgende modul på

specialistuddannelsen for psykologer:

Demensudredning

3.9 Tværgående modul. 12 timer.

Undervisere

Anna Aamand, cand.psych.aut. og Grethe Damgaard, cand.psych.

Tid

Den 7.-8. oktober 2010. Kl. 9-16.

Pris

Kr. 3.200,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist: 6. september 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37,

e-mail: birte.mangouras@ps.rm.dk

Rubrikannoncer

Uddannelsesafdelingen,

Århus Universitetshospital, Risskov udbyder:

NEO-PI-R Certificeringskursus

Undervisere

Cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi Christian Møller

Pedersen, Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Cand.psych., specialist i psykopatologi Torben Østergaard Christensen,

De Psykiatriske Specialklinikker, OPUS, Risskov

Cand.psych, specialist i psykopatologi Dorte Petry,

Center for Spiseforstyrrelser, Risskov

Tidspunkt

Den 20. - 21. september samt den 9. december 2010.

Alle dage kl. 09.00-16.00.

Sted

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov,

Skovagervej 2, 8240 Risskov.

Pris

Kr. 4.200,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist: Den 16. august 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37,

e-mail: Birte.Mangouras@ps.rm.dk

Opdatér dig på www.sundhed.dk/info/uddannelsesafdelingen.

Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital

Risskov, udbyder følgende modul på

specialistuddannelsen for psykologer:

Differentialdiagnostik

10.3 Voksenmodul. 24 timer.

Undervisere

Nicole Rosenberg, Chefpsykolog, specialist og supervisor i psykoterapi

og psykopatologi, adjungeret professor.

Ann Suhl Kristensen, cand.psych., ph.d.

Torben Østergaard Christiansen, cand.psych., specialist i psykopatologi.

Trine Reippuert Knudsen, cand.psych.aut.

Dorthe Dam, cand.psych.aut., specialist og supervisor i børneneuropsykologi

og psykoterapi.

Elisabeth Tehrani, overlæge.

Tid

28.-29. oktober samt 2.-3. december 2010. 28. oktober og

2. december kl. 10-17 – øvrige dage 9-16.

Pris

Kr. 6.400,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.

Tilmeldingsfrist: 24. september 2010.

Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 77 89 23 37,

e-mail: birte.mangouras@ps.rm.dk

Psykolog nyT • 10 • 2010 41


Rubrikannoncer

NåR Du søgeR job

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog

Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang

eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke

opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til

forhandling@dp.dk:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

42 Psykolog nyT • 10 • 2010

Psykolog ved CETT

Region Syddanmark

Center for Traume- og Torturoverlevere, CETT, ud vider

sine aktiviteter. En af vores psykologer har sam tidigt

søgt nye udfordringer. Derfor søger vi nu tre nye medarbejdere

til at varetage specialiseret psykologisk

vurdering og behandling af personer med PTSD (Post

Traumatic Stress Disorder), primært flygtninge og indvandrere.

Vi ønsker stillingerne besat pr 1. august 2010.

CETT er en selvstændig afdeling i Psykiatrien i Region

Syddanmark og har tre kerneopgaver:

• Specialiseret behandling af mennesker med PTSD,

især flygtninge/indvandrere

• Udvikling og uddannelse, især i forhold til kommuner

og sundhedsvæsen

• Metodeudvikling gennem udviklings- og forskningsarbejde

I Psykiatrien er vi pilotcenter for implementering af en

evidensbaseret behandling af PTSD. Vi tilbyder specialiseret,

differentieret behandling på et psykodynamisk,

mentaliseringsbaseret grundlag og står midt i og over

for opgaver, der forudsætter særdeles kvalificeret personale.

På lidt længere sigt er det målet for CETT at

blive godkendt af Sundhedsstyrelsen som højt specialiseret

center.

Vi tilbyder

CETT bor i et dejligt hus centralt i Vejle. Her er 26 gode

kolleger med en meget blandet faglig og personlig baggrund.

Omgangstonen er uhøjtidelig, og vi har plads til

socialt fællesskab. Du vil også få:

• Tæt samarbejde i et tværfagligt behandlingsteam på

i alt 10 kolleger, som er psykologer, fysioterapeuter og

socialrådgivere – dertil kommer tre fastansatte tolke

• Tæt samarbejde med forsknings- og udviklingslederen,

der også er psykolog og med den psykia-

triske speciallæge

• Gode muligheder for intern og ekstern supervision

samt for kurser og konferencer

Se hele stillingsopslaget på job.regionsyddanmark.dk

job nr. 044906

Banegårdspladsen 1, 1. sal

7100 Vejle

forhandling@dp.dk


Behandlingshjemmet

Stutgården

Behandlingshjemmet Stutgården søger psykolog samt barselsvikar

for psykolog pr. 1/9-2010. Begge stillinger er på 30 timer

pr. uge.

Stutgården er en miljøterapeutisk døgninstitution for 20 børn

og unge mellem 6-18 år.

Børnene er normalt begavede med alvorlige relationsforstyrrelser,

sindslidelser eller udviklingsforstyrrelser.

Stutgården arbejder miljøterapeutisk med den psykodynamiske

forståelse som teoribaggrund.

Nærmere oplysninger om Stutgården på www.stutgaarden.dk

Psykologerne er hver tilknyttet et hus og en del af et tværfagligt

team bestående af pædagoger, lærere og socialrådgiver.

Derudover indgår psykologerne i psykologgruppen, der består

af 4 psykologer, hvoraf den ene er behandlingshjemslederen.

Stillingen som barselsvikar er for perioden 1.9.2010 og frem til

1.2.2011 med mulighed for forlængelse.

Psykologerne har følgende primære opgaver:

• ansvar for behandlingsplanlægning for børnene i det hus,

psykologen er tilknyttet

• længerevarende individuel psykoanalytisk psykoterapi med

børn/unge

• gruppesupervision af miljøterapeuterne

• psykologiske undersøgelser herunder kognitiv og projektiv

testning

• udarbejdelse af skriftlige erklæringer, statusrapporter mv.

• forældresamarbejde

• undervisning

Vi søger to psykologer, gerne med autorisation og erfaring og/

eller interesse for behandlingsarbejde, herunder længerevarende

psykoanalytisk psykoterapi, kognitiv og projektiv testning

og med gode samarbejdsevner.

Vi kan tilbyde et godt og fagligt funderet samarbejdsmiljø,

gode muligheder for faglig fordybelse. Der vil være mulighed

for intern og ekstern supervision samt på sigt for tilrettelæggelse

af videreuddannelse.

Ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Hillerød Kommune

og Dansk Psykolog Forening. Løn forhandles efter principperne

i Ny Løn.

Ansøgningsfrist den 18.6.2010

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 25.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på tlf.:

48 26 40 40 hos behandlingshjemsleder Tine Heede eller

ledende psykolog Lisbeth Elmann.

Ansøgningen bedes sendt til:

Behandlingshjemsleder Tine Heede

Behandlingshjemmet Stutgården

Stutterivænget 2

3400 Hillerød

Eller pr. mail på:

Stutgaarden@hillerod.dk

Stutgården er en selvejende døgninstitution med driftsoverenskomst med Hillerød

Kommune. Stutgården har 3 selvstændige børneafdelinger samt intern skole.

Stutgårdens ca. 50 medarbejdere er i en stadig udviklingsproces for at kunne tilrettelægge

behandlingsarbejdet for de anbragte børn bedst muligt.

stillinger

ArbejdsmiljøCenter

Midt - Vest

Erfaren psykolog/

organisationskonsulent søges

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS søger en erfaren og serviceminded

psykolog til at varetage opgaver for vore kunder i både

offentlige og private virksomheder. Arbejdsmiljøcenter Midt-

Vest ApS er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og rådgiver bredt

om både arbejdsmiljø og miljø på overordnet organisationsplan

og på det individuelle niveau.

Du vil få opgaver med bl.a. organisationsudvikling og proceskonsultation,

opgaver i forbindelse med vores tilbud om krisehjælp

samt individuel rådgivning i forbindelse med personrelaterede

problemstillinger. Der er rummelige og frie rammer til,

at du selv kan tilrettelægge din arbejdstid og udvikle nye ydelser

og ideer for centret under hensyntagen til husets kvalitetspolitik

og det interne samarbejde. Du vil arbejde med det psykiske

arbejdsmiljø i bred forstand, herunder bl.a.: Kommunikation,

samarbejde, stress, konfliktløsning m.m.

Vi forventer:

• At du uddannet psykolog (cand.psych., cand.pæd.psych. eller

tilsvarende).

• At dine kompetencer, erfaring og interesse dækker arbejds- og

organisationspsykologi, konsulentarbejde og kriseinterven-

tion.

• At du har interesse for og erfaring med formidling og undervisning.

• At du er udadvendt, opsøgende og kontaktskabende med lyst

og vilje til at indgå i et forpligtende, tværfagligt samarbejde.

• At du kan arbejde selvstændigt og er velformuleret i skrift og

tale.

Vi tilbyder:

• En arbejdsplads i udvikling.

• Stor indflydelse på tilrettelægning og metoder i forhold til

egne opgaver.

• Gode arbejdsforhold i et fagligt krævende og stimulerende

miljø, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af eget

arbejde og mulighed for sparring.

• Du får plads i et center omgivet af erfarne, professionelle kollegaer,

der har fokus på til stadighed at vedligeholde og udvikle

et højt fagligt og forretningsmæssigt niveau.

• Gode og engagerede kolleger i et travlt og uformelt miljø.

• Ansættelse på fuldtid.

Tiltrædelse d. 1. august 2010 eller snarest derefter.

Ansøgning vedlagt uddannelsespapirer og CV skal være os i

hænde senest 11. juni 2010. Samtaler forventes afholdt i uge 25.

For yderligere oplysninger kontakt konstitueret direktør Anna

Ravn.

Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest ApS www.amcmv.dk

Lyngbro 7 info@amcmv.dk

7900 Nykøbing M Tlf. 97 71 06 00

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk

Psykolog nyT • 10 • 2010 43


stillinger

StillingSoPSlAg

Daglig leder af Center for ADHD

Udviklingsorienteret og handlekraftig leder til Center for ADHD.

Har du lyst til og mod på at kaste dig ud i et nyt og

spændende projekt i Århus-området og være med til at

udvikle et nyt tilbud til familier med børn, som lider af ADHD

eller har ADHD-lignende symptomer? Har du lyst til at være

med til at gøre en forskel for de mange børn, som venter på

hjælp, råd, behandling eller diagnose? Så er det måske lige

dig, vi står og mangler.

Center for ADHD er et nyt projekt, som tilbyder en tidlig,

familieorienteret indsats for børn i alderen 3-8 år med impulsivitet,

hyperaktivitet eller opmærksomhedsforstyrrelser.

Centrets hoved-ydelse er forældre- og børnetræningsprogrammer.

Denne service tilbydes individuelt hjemme hos

familien og i familie-grupper afhængigt af behov. Andre

dele af centrets ydelser er daginstitution/skole-samarbejde,

telefonisk hotline, uddannelse og forskning.

Stillingen som daglig leder indebærer klinisk, administrativt

og økonomisk ansvar for centrets virke. Stillingen er 3-årig

fuldtidsstilling med mulighed for forlængelse.

Der er tale om en stilling uden fuld ledelsestid, og du skal

således også være en del af behandlingsteamet i den nære

kontakt med familierne.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt efter sommerferien.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at skrive til agnete@kirkbi.com og rekvirere uddybende

stillingsbeskrivelse samt projektbeskrivelse for Center for ADHD.

Ansøgning

Ansøgningsfrist d. 18. juni kl. 12. Ansøgninger e-mailes til agnete@kirkbi.com

og mærkes ”Ansøgning” i emnefeltet eller sendes til Agnete Kirk Thinggaard,

Skåde Søpark 20, 8270 Højbjerg og mærkes ligeledes ”Ansøgning”.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 23. juni samt d. 25. juni.

Center for ADHD er initieret af en arbejdsgruppe under bestyrelsen

i Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond. Fonden støtter almennyttige

og velgørende formål både i Danmark og internationalt.

44 Psykolog nyT • 10 • 2010

Dine faglige kompetencer

• Du er autoriseret cand.psych.

• Du har en lederuddannelse og/eller ledererfaring

eller en stor lyst til at blive leder.

• Du har viden om eller erfaring med personaleledelse,

økonomi og budget, administrativ ledelse og ansættelse.

• Du har erfaring med børn med ADHD samt med børn

med uro og opmærksomhedsproblemer generelt.

• Du kan sikre høj faglig kvalitet og effektiv

ressourceudnyttelse.

Dine personlige kompetencer

• Du er engageret, målrettet og udviklingsorienteret.

• Du er fagligt og personligt robust.

• Du er åben og imødekommende.

• Du har lyst til at prøve at skabe noget nyt.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et udfordrende og spændende job, hvor du som

leder af Center for ADHD får ansvaret for driften og udviklingen

af et helt nyt tiltag inden for ADHD i Århus. Løn er efter

kvalifikationer og i overensstemmelse med Dansk Psykolog

Forenings takster.

forhandling@dp.dk


Kan du begejstre,

og ser du ”osten frem for hullerne?”

- og er du interesseret i selv at være med i udviklingen af nye muligheder

…så søg stillingen som ledende

psykolog i Børn & Familie, Sønderborg

Kommune. Stillingen er ledig

pr. 1. september 2010.

Børn & Familie er i en udviklingsproces,

hvor vi har fokus på tidlig forebyggelse,

tværfagligt samarbejde og konsultative

funktioner, som pt. implementeres. På

uddannelsesområdet er vi i gang med i det

små at introducere LP-modellen, hvilket

også vil involvere psykologerne.

Du vil blive en del af Børn & Families lederteam,

som består af en ledende psykolog,

fi re områdeledere og Børne- & Familiechefen.

Vi er et ret ”ungt” team, idet de

fl este af os har været ansat i mellem et

halvt og halvandet år.

Vi er alle meget engagerede i arbejdet med

at udvikle det tværfaglige samarbejde og i

at udvikle andre og mere hensigtsmæssige

måder at løse opgaverne på.

Dine opgaver vil blandt andet blive:

• At være leder for 16 psykologer,

ti tale-hørelærere, evt. Familiecenteret

(med egen leder og fire familiebehandlere)

og en specialpædagogisk administrativ

konsulent.

• Implementering af Børneparaplyen, den

konsultative indsats.

• Udvikling og etablering af nye forebyggende

tiltag og udvikling af det tværfaglige

samarbejde.

• At være medaktør i udvikling af psykologfaglige

specialer.

• Omorganisering og omstrukturering af den

vidtgående specialundervisning. Et forløb

som politisk besluttes i sensommeren

2010.

Ser du muligheder frem for begrænsninger

…så søg én af de fi re psykologstillinger i Børn & Familie, Sønderborg Kommune.

I Børn & Familie søger vi fi re psykologer.

Tre af stillingerne er fuldtidsstillinger, mens

den fjerde er en midlertidig, tidsbegrænset

stilling på fuld tid eller deltid. Alle stillingerne

er ledige fra den 1. september 2010.

Børn & Familie er i en udviklingsproces,

hvor vi har øget fokus på tidlig forebyggelse,

tværfagligt samarbejde og konsultative

funktioner. Du vil få mulighed for at være

en del af den faglige udvikling inden for det

psykologfaglige område, men også inden for

for hele Børn & Familie.

Hvorfor skal du vælge os?

• Vi er en organisation i løbende udvikling

og med fokus på forandring og fornyelse.

• Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en

uhøjtidelig omgangsform og -tone

Sønderborg Kommune har 77.000 indbyggere. Området er kendetegnet

ved et rigt kultur- og fritidstilbud, som bl.a. foregår i Sønderjyllands nye

viden- og kulturcenter Alsion, der rummer universitet, forskerpark og kon-

• Vi har pt. to fokusområder:

- De konsultative funktioner, som er under

implementering.

- Udvikling af generalistopgaver og psykologfaglige

specialer.

• Vi tilbyder uddannelsesforløb på diplomniveau

i:

- konsultativ metode

- supervision

- kognitiv og narrativ terapi

• Vi tilbyder autorisationsforløb.

• Du vil blive en aktiv aktør i udviklingen

af nye arbejdsformer og tiltag i Børn &

Familie.

• Du vil få stor frihed, både i forhold til valg

af metode og planlægning af dit arbejde.

• Du har gå-på-mod, er åben og imødekommende.

stillinger

• At være ansvarlig for visitation til vidtgående

specialundervisning i samarbejde

med Børne- & Familiechefen samt den

specialpædagogisk administrative konsulent.

• At være medaktør i implementeringen af

LP-modellen.

Hvorfor skal du vælge os?

• Vi er en organisation i løbende udvikling

og med fokus på forandring og fornyelse.

• Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en

uhøjtidelig omgangsform og -tone.

• Vi har pt. tre fokusområder:

- De konsultative funktioner, som er under

implementering.

- Udvikling af psykologfaglige speciale.

- Uddannelsesforløb for medarbejderne.

• Du vil blive en aktiv aktør i udviklingen

af nye arbejdsformer og tiltag i Børn &

Familie.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse

til Børne- & Familiechef, psykolog Marianne

Korsgaard Helms, tlf. 2790 5275.

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2010.

Samtaler holdes den 22. juni 2010 mellem

kl.14 og 19.

Vi vil meget gerne modtage din ansøgning

elektronisk, enten via

www.sonderborg.dk eller via www.ofi r.dk

• Du får fuldt udligningstillæg og løntrin 8

ved ansættelsens start.

• Du er interesseret, men endnu ikke helt

færdiguddannet, så kontakt os alligevel

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse

til Børn & Familiechef, psykolog Marianne

Korsgaard Helms på mail

mkhe@sonderborg.dk eller tlf. 2790 5275.

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2010.

Samtaler holdes den 23. juni kl. 2010

mellem kl. 9 og 16.

Vi vil meget gerne modtage ansøgning

elektronisk enten via

www.sonderborg.dk eller via www.ofi r.dk

certsal. Naturen omkring Sønderborg er særdeles smuk, og vi vil kunne

indfri din families behov vedr. bolig, pasnings- og uddannelsestilbud.

Læs mere på www.sonderborg.dk

Psykolog nyT • 10 • 2010 45

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk


stillinger

LEDIGE STILLINGER / BØRN OG UNGE

Børne- og Familiecentret, Behandlingsafsnittet

Behandlingspsykolog

med interesse for børne- familieområdet – 32-35 timer pr. uge.

Du har interesse/erfaring inden for familiebehandlingsområdet.

Du har evner og lyst til at arbejde tværfagligt og er god

til at skabe og fastholde kontakt. Du har en tillidsvækkende

personlighed.

Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde og i et psykolog-

fagligt fællesskab med centrets øvrige 6 psykologer.

Du vil komme til at arbejde med behandlingsopgaver i

forhold til truede børn og unge – f.eks. individuel terapi,

legeterapi, gruppeforløb og terapeutiske familieforløb.

Vi arbejder i et miljø med fokus på at skabe forandring hos truede

børn og deres familier, og vi har erfarne og engagerede kolleger.

Børneattest indhentes.

Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder Mette Kjær,

9684 8250 eller behandlingspsykolog Kirsten Diechmann,

9684 8253 for yderligere oplysninger og uddybende stillingsbeskrivelse.

Ansøgningsfristen er senest den 9. juni 2010 med morgenposten.

Sendes til Børne- og Familiecentret, Bremdal Torv 4,

7600 Struer.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23/24. Du kan

læse mere om Struer Kommune på www.struer.dk

Med 23.000 borgere og 2.300 ansatte har Struer Kommune en overskuelig størrelse med nærhed i service, omsorg og livskvalitet.

Vi er ikke større end at den enkelte kan gøre en forskel - og det gør vi med vestjysk handlekraft i samspil med omverdenen.

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR WWW.STRUER.DK

46 Psykolog nyT • 10 • 2010

Børne- og Familiecentret, PPR-afsnittet

Psykolog – genopslag

35 timer (barselsvikariat) ledig fra 15. august 2010.

Der er mulighed for

• supervision med henblik på opnåelse af autorisation.

Du er uddannet cand.pæd.psych. eller cand. psych.

Du har lyst til at arbejde med børn 0-18 år, forældre og

forskellige faggrupper. Tværfagligt samarbejde finder du

udviklende, og du vil gerne have en konsulentrolle overfor

interne og eksterne samarbejdspartnere.

Børneattest indhentes.

Det er nødvendigt, at du har egen bil.

Du er velkommen til at kontakte afsnitsleder for PPR psykolog

Anne-Marie Schrøder, 9684 8570 eller psykolog Susan M.

Rauf, 9684 8575 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfristen er senest den 9. juni 2010 med morgenposten.

Sendes til Børne- og Familiecentret, Bremdal Torv 4,

7600 Struer.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24. Du kan læse

mere om Struer Kommune på www.struer.dk

forhandling@dp.dk


2 fuldtidsstillinger til besættelse pr. 1. juni

2010 eller snarest derefter.

Anstalten ved Herstedvester

Anstalten har 138 pladser og 15 pladser

på den åbne afdeling på Holsbjergvej. Af

særlige afdelinger findes blandt andet en

kvindeafdeling, en grønlænderafdeling og

en visitationsafdeling for personer dømt

for sædelighedskriminalitet. Anstalten modtager

mænd og kvinder fra hele landet,

der skal observeres eller har behov for

psykiatrisk bistand, samt grønlandske

domfældte, der er dømt til anbringelse

i Anstalten ved Herstedvester.

Man modtager både fængselsafsonere

med korte og lange straffe og varetægtsfængslede,

idet kriteriet for anbringelse i

Anstalten ved Herstedvester er et behov

for observation og/eller psykiatrisk/psykologisk

behandling.

Anstaltens klientel er først og fremmest

præget af forstyrrelser og forandringer i

personlighedsstruktur og adfærd. De indsatte

er som oftest kriminologisk, socialt,

psykiatrisk/psykologisk og misbrugsmæssigt

meget hårdt belastet.

Behandlingsarbejdet ledes overordnet af

den ledende overlæge, som er speciallæge

i psykiatri.

Sundhedsfaglig normering omfatter

desuden 3 overlæger, 10 psykologer,

somatisk læge og sygeplejersker. Derudover

jurister, socialrådgivere, skolelærere

og fængselsfunktionærer samt administrativt

personale.

Ansøgeren vil således bl.a. skulle

varetage opgaver inden for

• individuel udredning og vurdering

• behandling individuelt og i grupper

Kliniske psykologer

Anstalten ved Herstedvester blev bygget

og taget i brug i 1935 til brug for psykopatforvaring

og -fængsel, som det hed

dengang. I dag bruges anstalten især

til indsatte, der afsoner lange fængselsstraffe

og er hårdt belastet kriminelt,

socialt og af misbrug. Anstalten har

• sagsbehandling i forhold til de indsatte

• udarbejdelse af udtalelser og erklæringer

til Kriminalforsorgen, politiet og

anklagemyndigheden.

Vi kan tilbyde dig

• et spændende job med store

udfordringer

• gode muligheder for faglig og personlig

udvikling

• deltagelse i gruppesupervision i

psykiater/psykologgruppen.

Vi forventer, at du

• har overblik og gode formuleringsevner

både skriftligt og mundtligt

• er indstillet på og har evner for tværfagligt

samarbejde med mange forskellige

faggrupper

• ser udfordringer frem for begrænsninger

• er ansvarsbevidst og beslutsom

• er psykisk robust

• har klinisk erfaring med et psykosocialt

belastet klientel

• har autorisation som psykolog.

Har dette din interesse, og vil du vide

mere om jobbet som klinisk psykolog,

kan du henvende dig til ledende psykolog

Steen Mollerup, tlf. 7255 6520 (15.-15.30)

eller fungerende ledende overlæge

Elisabeth Pleidrup, tlf. 7255 6514. Tillidsrepræsentant

er psykolog Nancy Kamene

Bornemann, tlf. 7255 6682.

Ansøgning med oplysning om beskæftigelse

og dokumentation for uddannelse

sendes til Anstalten ved Herstedvester,

Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, att.:

Sanne Myllerup eller til

sanne.myllerup@kriminalforsorgen.dk

senest den 18. juni 2010.

mange års erfaring med sædelighedskriminelles

afsoning og behandling. De

fleste indsatte har brug for psykiatrisk/

psykologisk hjælp og behandling.

Find flere oplysninger om anstalten på

www.kriminalforsorgen.dk

TR: Nancy Kamene Bornemann, tlf. 72 55 66 81

stillinger

Psykolog nyT • 10 • 2010 47


stillinger

syddansk

universitet

stillinger www.sdu.dk/stillinger

vil du være med til at opbygge et helt nyt institut?

institutleder ved institut for Psykologi

Om jobbet

Hovedopgaven er at opbygge et nyt

Institut for Psykologi ved Syddansk

Universitet (SDU) i Odense med alle de

udfordringer, det medfører.

Du får som ny institutleder mulighed for

at forme instituttet sammen med instituttets

ansatte.

Visionen er at udvikle instituttet til et

førende internationalt forskningsinstitut,

der skaber ny viden om rækken af menneskelige

psykologiske funktioner over livsforløbet,

og om arbejdet med udviklingsmæssige

barrierer med henblik på at

facilitere forandring.

Der starter en ny 5 årig cand. psych. uddannelse

den 26. august 2010 med optag årligt

af 100 studerende. Uddannelsen varetages

i samarbejde med institutter på Det Humanistiske

og Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet.

48 Psykolog nyT • 10 • 2010

Om personen

Du har ledelseserfaring og har en god

sans for at lede mennesker, der er fremragende

specialister på deres felt gennem

motivation og krav til den enkelte.

Du har et grundlæggende indblik i og forståelse

for et universitets indre liv og dets

samspil med omverdenen og kan integrere

de mange modsatrettede krav og forventninger

i en konstruktiv ledelsesproces.

Du har øje for den økonomiske og administrative

opgave.

Du har et fagligt kendskab til det psykologiske

område samt erfaring med og indsigt

i uddannelse.

Du er cand. psych. eller tilsvarende og har

en anerkendt forskningsmæssig baggrund.

Du har som minimum et 5 årigt perspektiv

i din fremtidige ledelsesopgave på SDU.

Om ansættelsen

Stillingen åremålsbesættes på overenskomstmæssige vilkår, evt. med en tilbagetrædelsesordning.

Lønnen forhandles individuelt på baggrund af personlige kvalifikationer og erfaring.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos chefkonsulent Hans Chr. Vestergaard

på 7022 0272 eller 2275 6772 eller hos dekan Ole Skøtt på 6550 3752 eller 6011 3752.

Ansøgningen mærket stillingsnr. 10110 fremsendes til: Syddansk Universitet, Personalekontoret,

Campusvej 55, 5230 Odense M eller på mail til: pers@sdu.dk

Ansøgningsfrist senest den 23. august 2010 kl. 12.00

Du kan læse mere om sDU, instituttet og stillingen på vores hjemmeside på

www.sdu.dk og på www.hcvestergaard.dk [stillingsnr.: 10110]

forhandling@dp.dk


Psykolog

• Asylcentre til uledsagede børn og

unge (UMI-center)

• Børnecenter Vestervig og Agger

Thisted Kommune har allerede i 2010

etableret et center, Børnecenter

Vestervig – og nu i gang med etablering

af det andet center, Børnecenter

Agger – for i alt 87 uledsagede fl ygtningebørn,

hovedsageligt drenge i

alderen 14-17 år af afghansk, irakisk

og iransk oprindelse.

Der søges en psykolog til at indgå i

et tværfagligt team bestående af

pædagogiske og sundhedsfagligt personale.

Psykologen vil organisatorisk

være tilknyttet Familierådgivningens

behandlersektion, der i forvejen

tæller fl ere psykologer og

terapeuter.

Psykologens hovedopgaver vil

være som fl g.:

• udredningsopgaver i relation til

PTSD og andre psykiatriske lidelser

samt eventuelle udviklingsforstyrrelser

• behandling af sorg, krise og traume

med udgangspunkt i traumatiseringens

betydning for udviklingen

af personligheden

• arbejde med grundlæggende psykologiske

problemstillinger for mennesker

med en fl ygtningespecifi k

baggrund

• supervision af personalet på centrene.

Vi søger en psykolog, der har

• autorisation eller er i et autorisationsforløb

• erfaring med og lyst til at lave psykologiske

udredninger

• erfaring med behandling af sorg,

krise og traume

• erfaring med og interesse i at

arbejde med unge mennesker

med fl ygtningebaggrund

• evnen til at indgå i et tværfagligt

samarbejde og arbejde ud fra en

helhedsorienteret vinkel

• humoristisk sans, evne og lyst til

at arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder

• tilknytning til to børnecentre, hvor

arbejdsgange og metoder er under

stadig udvikling, hvor du kan og

vil være med til at sætte dit præg

• tværfaglige samarbejdspartnere på

centrene samt psykologfaglige kolleger

i Familierådgivningen

• supervision og sparring

• nødvendig relevant efteruddannelse.

Yderlige oplysninger til Børne- og

Familierådgivningschef Hanne Korsgaard,

tlf. 9917 2460, mail:

hak@thisted.dk, eller ledende

psykolog Tove Søgaard Kristiansen,

tlf. 9917 2481, mail: tsk@thisted.dk

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold

til gældende overenskomst og

principperne for Ny Løn.

Ansættelsestidspunkt: snarest.

Ugentlig arbejdstid: 37 timer eller efter

aftale.

Ansøgningsfrist: fredag den 18.

juni kl. 12.00.

Ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis

sendes til: Børne- og familieforvaltningen,

Tanja Holm Vendelbo,

Asylgade 30, 7700 Thisted.

Eller mail: thk@thisted.dk

forhandling@dp.dk

stillinger

Psykolog nyT • 10 • 2010 49


stillinger

50 Psykolog nyT • 10 • 2010

Sykehuset Innlandet HF sine oppgaver er pasientbehandling, utdanning, forskning og opplæring av

pasienter og pårørende. Vi har tilbud på 41 ulike steder i Hedmark og Oppland innen somatikk,

psykisk helsevern og rusomsorg. Som ett av landets største helseforetak, med 8 500 ansatte,

er vi den største kompetanseorganisasjonen i Innlandet.

Distriktspsykiatrisk senter Hamar, Ruspoliklinikken DPS Hamar er midt i en spennende og utfordrende omstillingsprosess

som vil innebære en utvidelse av våre tilbud. DPS Hamar har i dag allmennpsykiatriske poliklinikker i Elverum og Hamar

samt egen enhet for Rus/LAR, Enhet for rehabilitering samt enhet for akutte tjenester og enhet for almennpsykiatri.

Ruspoliklinikken består av tverrfaglige sammensatte team med psykiater, psykologer og helse- og sosialfaglig utdannet personell.

Noen av stillingene er plassert på Elverum hvor det planlegges en utvidelse i et langsiktig perspektiv. Virksomheten omfatter også

et ambulant LAR-team med spesialfunksjon innen legemiddelassistert rehabilitering. LAR teamet dekker hele Hedmark.

Den kliniske virksomheten er basert på individual- og gruppeterapi samt utredning, kartlegging og vurdering av rus- og psykiske lidelser.

Vi vurderer institusjonsbehandling og planlegger langsiktige begandlingsforløp i tett samarbeid med 1. og 2. linje tjeneste.

Vårt tilbud spenner fra individualterapi til kognitiv angstgruppe, ulike grupper knyttet til rusavhengighet og

kursvirksomhet for brukere og deres pårørende.

Vi søker etter personer som har spesiell interesse for og klinisk erfaring fra arbeid med unge og voksne med rusrelaterte lidelser.

Psykolog/psykologspesialist 100 % fast stilling (ref. 650689686)

Distriktspsykiatrisk senter Hamar, Ruspoliklinikken

Kontakt: Elmer Reidar Sigmond, tlf. +47 480 73 120

Marianne Gade Larsen, tlf. +47 908 63 799

Søknadsfrist: 25.06.2010

Sykehuset Innlandet HF bruker elektronisk verktøy til rekruttering (WebCruiter).

Gå inn på våre hjemmesider www.sykehuset-innlandet.no for å søke stilling og for fullstendig utlysningstekst.

Som hovedregel oppføres alle søkere på offentlig søkerliste. Søkere som anmoder om å bli unntatt fra denne bes begrunne dette i søknaden.

Dersom anmodningen ikke kan tas til følge vil søker bli konferert før søkerlisten offentliggjøres.

For stillinger hvor det er pålagt ved lov om norsk autorisasjon, kreves fremleggelse av autorisasjonsdokumenter før tiltredelse.

Vitnemål og attester tas med til et evt. intervju.

LEDENDE PSYKOLOG

BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) I REGION MIDTJYLLAND.

GENOPSLAG - for at udvide ansøgerfeltet.

Ledende psykolog søges

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region

Midtjylland søger en ledende psykolog til at påtage sig

en stor, udfordrende og ansvarsfuld opgave. Stillingen

er en stabsfunktion, og du refererer direkte til

Centerledelsen.

Din opgave bliver bl.a. at inspirere og rådgive både

Centerledelsen, de enkelte afsnitsledelser og de

mange kolleger i psykologgruppen om psykologfaglige

emner – herunder bl.a. planlægning og organisering af

dele af psykologers videreuddannelse og supervision.

Du skal også sammen med BUC’s faglige konsulenter

indgå i et fælles arbejde mht. at sikre den faglige

udvikling indenfor alle faggrupperne. Du vil derfor have

kontor i BUC’s Sekretariat i Risskov.

Se desuden funktionsbeskrivelse til stillingen samt

andre faktuelle oplysninger om BUC på vores hjemmeside:

www.buc.rm.dk.

et arbejde med hjerne og hjerte midtjob

.dk

Jobbnorge.no

forhandling@dp.dk


Adjunkt/lektor til vikariat på

Socialrådgiveruddannelsen

i Odense

Grunduddannelsen søger en psykolog til et etårigt

vikariat på 30 timer om ugen, evt. med mulighed for

forlængelse pr. 1. august 2010 eller snarest derefter.

Du skal undervise i relevante psykologiske emner i

forhold til det sociale arbejde på såvel den klassiske

som den IT-baserede socialrådgiveruddannelse.

Er du interesseret – så læs mere om jobbet på

University College Lillebælts hjemmeside

www.ucl.dk/job

Psykolog

søger nyt job –

forhandling@dp.dk

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening

Det sørgende menneske –

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft.

Side 4

Det sikre sted at søge er i Psykolog nyt.

I gennemsnit bliver der opslået 25 ledige psykologjob

på bladets annoncesider. serveret direkte i postkassen

hver anden uge.

lige så sikkert er Psykologjob.dk. siden opdateres

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste

Psykolog nyt, kan du klikke dig ind her. Eller

opret en jobagent – så får du en mail, når der er

spændende nyt.

næsten alle jobannoncer kan ses begge steder.

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det

ene frem for det andet. som aktiv jobsøger bør du

derfor holde øje med både blad og net.

1

Anker Fjord Hospice søger

Psykolog

med tiltrædelse 1. august 2010.

24 timer/uge.

Ansøgningsfrist: 21. juni 2010.

P/O-avdelingen, Boks 568, 8651 Mosjøen.

stillinger

Yderligere oplysninger hos hospicechef Herdis

Hansen tlf. 9659 4901 - mobil 4043 5588

eller afd. spl. Ina Lillevang tlf. 9659 4905.

Helgelandssykehuset Mosjøen

søker medarbeider til flg. stilling:

Helgelandssykehuset HF er et helseforetak som består av sykehusenheter i Mo i Rana,

Mosjøen og Sandnessjøen med hovedkontor i Mo i Rana.

Gjennom pasientfokus og samhandling skal helseforetaket sikre et trygt og framtidsrettet

tjenestetilbud basert på kvalitet, omsorg og respekt.

NY RUSAVDELING i Mo i Rana:

Psykiatrisk Senter Mo i Rana, Rusavdelingen

Psykolog

Fokus på livet

du kan læse mere om stillingen på

www.ankerfjordhospice.dk under ledige stillinger.

Ansættelsessamtale 28. juni.

Fjordengen 25 · 6960 Hvide sande.

Mestrer du egenskAber soM:

åbenHed · tILLId · YdMYgHed · kreAtIvItet ·

ruMMeLIgHed · ærLIgHed · FAgLIg stoLtHed ·

tværFAgLIgt sAMArbejde

forhandling@dp.dk

I arbeidet med å videreutvikle sykehuset er vi i ferd med å bygge og etablere

en ny døgnavdeling for ruspasienter med oppstart februar/mars 2011.

Vi søker etter en engasjert psykolog som kan være med å bygge opp og

utvikle det nye tilbudet. Erfaring fra rusarbeid/psykisk helsevern er en fordel.

Personlig egnethet vektlegges.

For nærmere opplysninger kontakt:

Avdelingssjef Sidsel Forbergskog, tlf. +47 75 12 52 70/419 32 500

eller Prosjektleder Einar Hallsteinsen, tlf. +47 75 12 52 70

Vi ber om at du søker elektronisk via www.jobbnorge.no

eller www.helgelandssykehuset.no,

der vil du finne fullstendig utlysningstekst.

Søknadsfrist: 24. juni 2010

Psykolog nyT • 10 • 2010 51

Jobbnorge.no


stillinger

Psykolog

Taleinstituttet, Aalborg

På grund af mange og nye opgaver søger vi en psykolog

til Taleinstituttet, Region Nordjylland med børneområdet

som primær opgave.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2010, 37 t/uge.

Hovedarbejdsområde bliver dysfatiske småbørn, hvor

arbejdsopgaverne vil bestå i kognitive/neuropsykologiske

undersøgelser, planlægning af undervisningsforløb,

forældresamtaler, supervision - alt sammen i et tværfagligt

team. Udover psykolog består det tværfaglige team

af pædagoger, talepædagoger og ergoterapeut samt ad

hoc pædiater og psykiater.

Yderligere oplysninger

Områdeleder Anne Fuglsang,

psykolog Margrethe Jungersen,

Helle Baunshøj, eller psykolog

Charlotte Høgg (TR),

tlf. 98 14 41 44.

job.rn.dk

her kan du læse mere om de ledige stillinger

Sundhedsvæsenets

Patientklagenævn

Sagkyndige psykologer

inden for sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn opslår herved 3 stillinger

som sagkyndige psykologer inden for sundhedsvæsenet med

daglige opgaver inden for det psykoterapeutiske område.

Stillingerne er eksterne konsulentstillinger på timebasis, afhængig

af det antal klager over psykologer inden for sundhedsvæsenet,

som nævnet modtager.

Patientklagenævnet traf i 2008 afgørelser i 7 sager vedr. klager

over psykologer.

Ansøgningsfrist den 21. juni 2010 kl. 12.00.

For yderligere oplysninger henvises til Patientklagenævnets

hjemmeside www.pkn.dk

52 Psykolog nyT • 10 • 2010

TR: Charlotte M. Høgg, tlf. 98 14 41 44

Afdelingsleder for nyetableret afdeling

- psykiatri og misbrug

Den 1. september 2010 samler vi den socialpsykiatriske

indsats og indsatsen overfor alkohol og stofmisbrugere i en

nyetableret afdeling i Specialrådgivningen.

Vi søger derfor en erfaren, dynamisk og udviklingsorienteret

leder som kan, tør og vil sætte sig ved roret i denne nye

afdeling.

Der er tale om en fuldtidsstilling. Lønnen fastsættes på

baggrund af en individuel forhandling.

Se hele opslaget på www.haderslev.dk under Job hos os.

Få yderligere oplysninger hos afdelingschef Anne Leth, telefon

74 34 30 01 eller 30 65 26 10, e-mail anle@haderslev.dk

Send din ansøgning til Specialrådgivningen, Østergade 48,

2 sal. 6100 Haderslev, att.: Pia Nielsen, så vi har den senest

18. juni 2010 kl. 8.00.

Psykolog søges til etårig kandidatstilling

Psykologisk klinik / Vallensbæk

Da min nuværende kandidat afslutter sin etårige periode pr. 1/8 er en

1-årig fuldtidsstilling som kandidat ledig til besættelse pr. 2/8 2010.

Som "kandidat" er ansættelsen et led i dit videre uddannelsesforløb mhp.

opnåelse af klinisk erfaring og autorisation. Du vil derfor løbende modtage

sparring og supervision.

Arbejdet består af almene kliniske opgaver samt sorg og krisebehandling,

og omfatter individuel, par og gruppeterapi. Målgruppen er primært

voksne.

Klinikken er tilknyttet den offentlige sygesikring, og behandler herudover

klienter henvist af kommuner samt privat klienter.

Du er cand.psych. (ikke autoriseret), åben, imødekommende, humoristisk,

indlevende, med evne til selvstændig planlægning. Du har kendskab til

sorg-, krise- samt stressbehandling og har klient- og behandlingserfaring.

Da klinikkens indfaldsvinkel baserer sig på kognitiv adfærdsterapeutisk

metode på et psykodynamisk grundlag, vil det være en fordel at have

kendskab til disse indfaldsvinkler og metoder.

Da du vil være honorarlønnet, skal du have et CVR. nr.

Yderligere oplysninger om stillingen kan ske ved henvendelse til e-mail:

add1444@yahoo.dk

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Psykologisk klinik/Annette Østergård Torbenfeldvej 5,

2665 Vallensbæk Strand eller til e-mail: Add1444@yahoo.dk

Ansøgningsfrist: 25/6 2010.

Samtaler vil blive afholdt den 6/7 2010.

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk


Her ser vi dig

søger autoriseret psykolog

AlbaHus er et rådgivnings- og behandlingshus for mennesker berørt af seksuelle

overgreb. Vi har travlt og søger en visionær og dynamisk autoriseret

psykolog 30 timer ugentligt.

Dine ArbejDsopgAVer:

Terapeutisk behandling af målgrupperne, både individuelt og i

grupper

supervision af personalet

Medvirke i fagrelaterede opgaver

bidrage psykologfagligt i AlbaHus´ eksterne kommunikation

Vi TilbyDer:

et job, hvor du bliver behandlingsansvarlig i samarbejdet med

husets anden psykolog

et spændende og udfordrende job

Månedlig ekstern supervision

Mulighed for at påvirke debatten om seksuelle overgreb

Ansøgningsfrist: 23. juni 2010. samtaler afholdes i uge 26.

Tiltrædelse 1. september eller hurtigst muligt.

yderligere oplysninger om stillingen eller AlbaHus, kontakt:

Daglig leder Marianne immersen, 33 26 03 90

psykolog signe bjerregaard, tlf. 33 26 03 95

se hele stillingsopslaget på www.psykologjob.dk eller

på AlbaHus hjemmeside www.albahus.dk

forhandling@dp.dk

Familieterapeut til Hørsholm

Kommunes nye Familiehus

Børn og Unge rummer pædagogisk psykologisk rådgivning,

særlig støtte til børn, unge og deres familier (herunder

Familie huset), SSP, sundhedspleje samt tandpleje. Vi har

fokus på en helhedsorienteret indsats og lægger derfor vægt

på et godt tværfagligt samarbejde internt i afdelingen og til

eksterne samarbejdspartnere. Det er vores mål at yde en

god service til børn, unge og deres familier samt til de almene

tilbud. Vi søger 1 familieterapeut med kompetencer inden

for det familieterapeutiske område, som har lyst og evner

til at indgå i et dynamisk samarbejde i vores Familiehus.

ansøgningsfrist den 25. juni 2010.

læs det fulde stillingsopslag på www.horsholm.dk

Her ser vi dig …er et løfte. Sådan vil Hørsholm Kommune kendes

som arbejdsplads: Vi ser dig som det hele menneske. Vi ser dine

behov, dit talent, din indsats, dit potentiale, og vi bakker din udvikling

op. Her ser vi dig er en omgangsform, der forpligter dig, din

ledelse og din kollega. Vi ser hinanden!

Driftsikker & borgervenlig • samarbejDenDe & lærenDe • UDviklenDe

TR: Rie Rasmussen, tlf. 50 57 45 30

stillinger

Psykolog/Psykoterapeut MPF

til Odense søges

Vores kollega starter i afdelingen i Århus, derfor

søger vi en psykolog/psykoterapeut til vores afdeling i

Odense. Vi arbejder ud fra en grundlæggende kognitiv

tilgang og har mindfulness som en integreret del af

vores praksis. Vi tilbyder individuel terapi, et manualbaseret

gruppeterapeutisk forløb og mentaliseringsbaseret

parterapi med udgangspunkt i imagometoden.

Stillingen består primært i at arbejde med individuel

terapi, gruppeterapeutisk og med uredningsarbejde i

samarbejde m. afdelingslederen

Vi kan udover ovenstående tilbyde:

◊ En spændende arbejdsplads i udvikling.

◊ Uddannelse/opkvalificering/træning af de metoder,

vi arbejder med i DMV.

◊ Supervision.

◊ Projektansættelse med mulighed for forlængelse.

◊ Løn efter gældende overenskomst og regler for

Ny Løn.

Ansættelse 1. august 2010 eller snarest derefter.

Det vi ønsker af dig er:

◊ At du brænder for psykoterapi og har hjertet med i

dine arbejdsopgaver.

◊ At initiativ, uhøjtidelighed og ansvar er ord, der

vækker positiv genklang i dig.

◊ At du kan arbejde om aftenen min. to gange om

ugen.

◊ At du er indstillet på at arbejde med de metoder,

som vi har udviklet til behandlingen.

◊ At du kan arbejde alene.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder

Per Holten Andersen på tlf. 23 64 40 15 eller

direktør Helle Øbo på mail hoep@askovgaarden.dk

Ansøgningsfrist: 18. juni 2010.

Samtaler afholdes den 24. juni i Odense.

Ansøgning sendes til:

Dialog Mod Vold

Åboulevarden 58

2200 København N

eller pr. mail til asv@askovgaarden.dk

mrk: ”Ansøgning ”.

forhandling@dp.dk

Psykolog nyT • 10 • 2010 53


stillinger

Psykolog

Barselsvikar i tiden

1. august 2010 – 30. juni 2011

PPR Slagelse består af 36 engagerede, dynamisk og hjælp-

somme psykologer (20), talehørelærere/motorikker (15) samt

psykologfaglig leder, alle i besiddelse af lyst og energi til funk-

tion og fællesskab, højt humør og seriøst sjove at arbejde

sammen med. I PPR Slagelse passer vi på hinanden, vi tror på

forebyggelse, dialog og samarbejde med børn, forældre,

lærere, pædagoger, ledere, samarbejdspartnere og hinanden.

Du får en ledelse, der ønsker at blive udfordret og tør satse og

eksperimentere og give plads til nye ideer og friske initiativer.

Besøg venligst slagelse.dk/Ledige stillinger.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte PPR-leder Erik

Bo Jacobsen. Mail: ebjac@slagelse.dk, mobil 3068 4261.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 21. juni 2010, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler

forventes afholdt i uge 25.

Ansøgning sendes til Center for børn, unge og familie, Torvegade

26, 4200 Slagelse eller boernogunge@slagelse.dk

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffe- og børneattest.

54 Psykolog nyT • 10 • 2010

slagelse.dk

TR: Christina Rosenfelt Holst, tlf. 58 57 36 00

STUDIEJOB

Job for psykologistuderende på

kandidatdelen.

Opgaver inden for marketing og salg

af terapeutiske ydelser, business-tobusiness.

Ca. 10 timer pr. uge.

Ansøger med rådighed over bil foretrækkes.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt eller

senest den 11. juni 2010.

Henvendelse til cand.psych.

Ole Nielsen, 24 41 28 03

www.psykon.dk

forhandling@dp.dk

Leder med visioner til

Børne- og Familiecentret

Ansøgningsfrist: 14. juni

Bliv leder af Vejle Kommunes Børne- og Familiecenter; et

terapeutisk behandlingstilbud til børn og unge. Vi søger en

ny leder pr. 1. august 2010, der vil sætte en ny kurs og lede

sammen med sine velkvalificerede medarbejdere (primært

psykologer og psykoterapeuter). Du har erfaring med børn,

behandling og ledelse. Du evner at samarbejde til mange

sider og du har et godt og stabilt humør. Du er en dygtig drift-

sleder, der forstår løbende at tilpasse personaleressourcerne

til de opgaver der skal løses. Er det dig? Læs mere på

www.vejle.dk/job eller kontakt Søren Damm, tlf. 76 81 51 13.

Ungdomshjemmet Holmstrupgård

Psykolog 30-37 timer til afdelingen i Thorning

Holmstrupgård er et socialpsykiatrisk behandlingssted

for unge fra 14 år og opefter med forskellige

psykiatriske vanskeligheder.

Arbejdsopgaverne er bl.a. deltagelse i behandling/

beskrivelse af de unge, samtale- og supervisionsforløb,

vejledning/uddannelse af personale samt VISOopgaver.

Yderligere oplysninger: www.jobzonen og www.

holmstrupgaard eller souschef/chefpsykolog Birte

Lausch tlf. 8624 0411. Ansøgningsfrist 17.06.10.

et arbejde med hjerne og hjerte

forhandling@dp.dk

midtjob

.dk

forhandling@dp.dk


Dansk Psykolog Forening

stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

mandag-torsdag kl. 10-16

fredag kl. 10-13

Direktør

marie Zelander

Århus-kontoret

Arosgaarden, fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c

Tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17

besTYreLse

Formand:

mag.art. Roal Ulrichsen

ru@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

cand.psych. Arne Grønborg Johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

cand.psych. Eva Secher Mathiasen

eva.s.mathiasen@gmail.com

Tlf. 60 61 05 32

cand.psych. Rie Rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

cand.psych. Anne Merete Strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

cand.psych. Ditte Söderhamn

ditte_soderhamn@mail-online.dk

Tlf. 66 19 17 76

cand.psych. Anne Thrane

annethrane@mail.dk

Tlf. 30 59 70 60

cand.psych. Rebecca Savery Trojaborg

rebeccatrojaborg@gmail.com

Tlf. 29 72 56 01

cand.psych. Jacob Risbjerg Vardrup

jacobvardrup@gmail.com

Tlf. 61 42 68 85

Studenterrepræsentanter:

stud.psych. Anna Haugerud Formo

annef@hotmail.com

Tlf. 31 55 00 64

stud.psych. Helene Quist langhoff Straarup

helene_straarup@hotmail.com

Tlf. 23 64 11 67

ETIKNÆVN

Formand:

Lisbeth sten jensen

Næstformand:

jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

finn christensen, Lisbeth borregaard Thorsen,

Henning Damkjær

Suppleanter:

Annitta Nordkvist Permin, else Andersen

Telefonrådgivning

jytte Gandløse: onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

skriv med bLoKboGsTAver

skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

æNDRINgsbLaNket

NB. ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

efternavn: fornavn(e):

cpr.nr.: Titel:

medlemsnr.: ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

Adresse: Postnr. & by:

Privat-tlf.: mobil-tlf: e-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:

Adresse: Postnr. & by:

Tlf.: e-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

overenskomstansat Tjenestemandsansat

Ny løn Gammel løn

Privatansat selvstændig

Timelønnet Andet:

jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

Ansættelsesmyndighed:

Arbejdssted: Afdeling:

Adresse: Postnr. & by:

Tlf.: e-mail, arbejdssted:

Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (sæt kryds)

jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn

udlandsmedlem orlov uden løn

jeg er gået på efterløn fra den:

jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog forening i henhold til persondataloven

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

Dato: underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Psykolog nyT • 10 • 2010 55


Indhold

blandt psykologer

på en børneafdeling

Møde Anne, Dorthe og Else-Marie. Alle

psykologer, der har en holdning til deres

arbejde på en somatisk afdeling.

Side 4

evidensbaseret

praksis og ADHD

Der er både psykologfaglig og holdningsmæssig

interesse for at ytre sig om ADHD.

Men hvordan har psykologerne det med

evidensen?

Side 14

Faste rubrikker

Tester vi stadig i PPr?

Debat side 32

Møder og meddelelser side 33

Rubrikannoncer side 35

Stillinger side 42

Vi vil gerne slå et slag for at teste, når det

er relevant. Sådan skriver tre PPR-psykologer

i dette debatoplæg.

Side 10

et boost for mand og hund

26 måneders pause fra psykologistudiet.

Anders Kjærgaard er på slædepatrulje med

Siriuspatruljen i Nordøstgrønland.

Side 22

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

mAgAsinPost - Umm

More magazines by this user
Similar magazines