Psykolog Nyt - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Psykolog Nyt - Elbo

Giv mig et redskab

Lidelse er i lav kurs, vi skal hurtigt

op på hesten. Derfor beder

klienten om et ’quick fix’.

SIDE 6

25. november 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

Klumme om angsten

Lisbeths barndom var overgreb,

svigt, vold, anbringelser. Nu har

hun udgivet sin beretning.

SIDE 11

Den dyre

stress

Psykiske lidelser som stress og depression koster dyrt.

Forsikringsselskaberne har fordoblet udbetalingerne på få år.

Operation XXL

Hvilke psykologiske faktorer har

en betydning for resultatet af

fedmeoperationerne?

SIDE 12

20

SIDE 4


› LEDER

En psykolog er en psykolog. En børnepsykolog er

mig en psykolog. En erhvervspsykolog er en psykolog.

osv.Giv

En idrætspsykolog er en psykolog

Lov er lov – ikke!?

Ø

stre Landsret har nu stadfæstet en byretskendelse om, at man gerne

må kalde sig ”hundepsykolog” – altså uden at være psykolog!

Afgørelsen er en regulær udvanding af psykologlovens § 21:

”Ret til at betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet eller

anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen

i psykologi eller dermed ligestillet eksamen.”

Med psykologloven skabtes et værn af psykologtitlen, så

enhver borger og forbruger skulle kunne vide sig sikker på

varebetegnelsen: En psykolog er en psykolog. En børnepsykolog

er en psykolog. En erhvervspsykolog er en psykolog. En

idrætspsykolog er en psykolog osv.

Indtil nu har det været et clear cut, hvad der også

respekterer bemærkningerne til lovforslaget, som slog

fast, at også sammensætninger med ordet -psykolog var

omfattet. Rettens afgørelse er helt unødvendigt med til at

skabe uklarhed og usikkerhed om, hvad en psykolog er.

Var det ikke så alvorligt, kunne afgørelsen kalde

humoren frem. Det går altid fint med en lille analogi

– hvem ville fx ikke snuble over ordet ”hundelæge”.

Kunne man forestille sig en ikke-lægeuddannet slippe af

sted med at betitle sig sådan? Som bekendt er en dyrlæge

en dyrlæge – på samme måde som en psykolog hidtil

har været en psykolog.

Jeg tror gerne, at den, der nu har fået Landsrettens

medhold, har en seriøs tilgang til beskæftigelsen med

hunde. Men jeg stiller mig kritisk til, om denne seriøsitet

rækker dybt ind i videnskabelighedens gebet. I stedet fornemmer

jeg en nem markedsføringsgenvej til at angive, at

man ’ved noget’ om hundes adfærd. Der er prestige i psykologien,

og hvorfor ikke lade sig inspirere af den. Her har man

direkte kopieret – trist, at det skulle kunne lade sig gøre.

Vi vil nu arbejde for at få tydeliggjort lovgivningen, når

retsinstanserne har kunnet fortolke loven, som det er sket. Lov

er lov, på samme måde som en psykolog er en psykolog. Ikke?!

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

et redskab

Lidelse er i lav kurs, vi skal hurtigt

op på hesten. Derfor beder

klienten om et ’quick fix’.

SIDE 6

25. november 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

Den dyre

stress

Psykiske lidelser som stress og depression koster dyrt.

Forsikringsselskaberne har fordoblet udbetalingerne på få år.

Klumme om angsten

Operation XXL

Lisbeths barndom var overgreb,

Hvilke psykologiske faktorer har

svigt, vold, anbringelser. Nu har

en betydning for resultatet af

hun udgivet sin beretning.

fedmeoperationerne?

SIDE 11

SIDE 12

56427_PN20-2011.indd 1 16/11/11 09.40

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Layout og Tryk:

Jørn Thomsen/Elbo A/S

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.

Trykoplag: 9.650 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: Colourbox

Jobannoncer 2011

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider:

176 x 237 mm:

Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

1 12/12 13/1-2012

2 9/1-2012 27/1

3 23/1 10/2

20

SIDE 4


Fire ud af fem

Dansk Psykolog Forening har

indgået en forhåndsaftale om

specialpsykologer i Region

Hovedstaden. Aftalen er identisk

med en tidligere aftale i Re gion

Sjælland og betyder, at minimumslønnen

som ansat specialpsykolog

er 44.000 kr. netto pr.

måned. Lønniveauet kan nås med

en kandidatalder på 6 år (autorisation

2 år og specialpsykologuddannelse

på 4 år). Herudover er

der aftalt honorering for specialpsykologkandidater.

I samme ombæring har

Region Hovedstaden og Dansk

Psykolog Forening indgået en

forhåndsaftale om honorering af

autorisation for ansatte psykologer

i psykiatrien.

Der er nu indgået forhåndsaftaler

om specialpsykologer i fire

af de fem regioner. Aftalerne kan

se på www.dp.dk > Løn og arbejde

> Specialpsykologer.

ja & kir

Tal

Psykiske sygdomme øger risikoen for

selvmord. Men der har hidtil været uvished

om, hvor høj langtidsrisikoen var for

psykiatriske patienter i forhold til resten

af befolkningen, samt om hvilken psykisk

sygdom der forhøjede risikoen mest.

Nu har forskere undersøgt den samlede

risiko for at begå selvmord, op til 36 år

efter første gang man bliver indlagt eller

behandlet ambulant i psykiatrien. I alt

176.347 danskere født i perioden 1955-

1991 er blevet fulgt gennem Det Psykiatriske

Centralregister og Dødsårsagsregi-

Flere læsere år for år

› I KORT FORM

Én gang om året underkastes Psykolog Nyt ligesom andre fagblade en kontrol udført af

Specialmediernes Oplagskontrol. De ny ”officielle” tal viser, at Psykolog Nyt udsendes i

9.030 eksemplarer – som et gennemsnit for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Det

gamle tal var 8.550 eksemplarer. På grund af forsinkelsen i opgørelsen er det reelle tal

noget højere: pr. 1. november udsendes således 9.389 styk til medlemmer og abonnenter.

Red.

Bedre behandling

i psykiatrien

I en ny rapport, ”Kvalitet i psykiatrien”,

fremlægger Danske Regioner ti anbefalinger

til bedre vilkår for mennesker med

psykiske lidelser. Rapporten er et oplæg

til konkrete initiativer inden for tre udvalgte

fokusområder, nemlig: bedre diagnostik,

ensartet udredning og øget middellevetid.

Fra sommeren 2012 skal psykisk

syge sikres både målrettet diagnostik

og bedre behandling, og selve indsatsen

er funderet i pakkeforløb inspireret af

kræftområdet.

på selvmordsrisiko

stret fra deres første indlæggelse eller

ambulante besøg i psykiatrien og op til 36

år frem.

Ifølge Region Hovedstadens Psykiatri,

der står bag undersøgelsen, har mænd 6 %

risiko og kvinder 4 % risiko for at begå

selvmord ved lidelserne skizofreni, bipolar

sygdom og depression. Tallene for

mænd og kvinder i resten af den danske

befolkning er tilsvarende 0,7 og 0,3 %.

Risikoen er altså væsentlig forøget ved

disse lidelser.

Psykiatriske patienter, der på et tids-

Psykisk syge lever i gennemsnit 20 år

kortere end gennemsnitsdanskeren. Mens

40 % af overdødeligheden kan tilskrives

eksterne årsager (primært selvmord),

skyldes 60 procent somatiske sygdomme.

Derfor skal psykisk syge også tilbydes

helbredstjek. Patienterne skal helt enkelt

hjælpes til et bedre og længere liv, oplyser

Danske Regioner.

meh

punkt i løbet af deres sygdomsforløb

forsøger at begå selvmord, har dobbelt så

stor risiko for senere at begå selvmord.

jc

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 3


FOTO: ScaNPIx

› TENDENS

Psykiske lidelser

KOSTER DYRT

Det høje arbejdstempo, den økonomiske krise og vores alt for høje

præstationskrav. Hele pakken slår igennem på os selv og kan nu måles på en

voldsom vækst i de erstatninger, forsikringsselskaberne må udbetale.

N

ye tal for langtidssygemeldinger og erstatninger fra to af

landets største pensionsselskaber, Danica Pension og PFA

Pension, viser, at psykiske lidelser på de danske arbejdspladser

– ikke mindst stress og depression – udløser en større andel

af erstatningerne end nogen sinde tidligere.

Siden 2004 har Danica Pension oplevet en fordobling af ande-

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

len af erstatninger for tabt arbejdsevne forårsaget af psykiske lidelser.

Psykiske lidelser, frem for alt stress, udløser nu hver fjerde

erstatning for tabt erhvervsevne. I 2004 var den tilsvarende andel

blot 12 procent.

- Det er efter vores opfattelse en ganske markant udvikling, siger

underdirektør Poul Dahlgaard fra Danica Pension. Han un-


derstreger, at tallene omfatter personer med et egentligt tab af erhvervsevne,

det vil sige personer med et længerevarende sygeforløb

på typisk mere end tre måneder.

Psykolog: Vi stiller høje krav

Erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, Growpeople, har specialiseret

sig i stress og har netop bidraget til et nyt stort forskningsprojekt

om emnet: Copestress. Hun mener, at udviklingen afspejler,

at stadig flere danskere føler stress i deres hverdag.

- Der er to grunde til det. Tempoet på arbejdspladserne er sat

op, og den økonomiske krise har blot forstærket den tendens. Der

er udbredt frygt for at blive afskediget, og samtidig er der på mange

arbejdspladser blevet færre til at løse opgaverne. Begge dele kan

føre til stress, siger hun.

Desuden peger Pernille Rasmussen på, at danskerne stiller høje

krav til egne præstationer.

- Mange har høje forventninger til sig selv. Vi vil meget, både

når det gælder arbejde, familieliv og fritid, og det går af og til ud

over realitetssansen, siger hun.

At flere og flere rammes af stress, er dyrt både for den ramte

person, for arbejdspladsen og for samfundet. Derfor søsatte Danica

Pension for halvandet år siden et koncept kaldet ’Tilbage i arbejde’

med det formål at hjælpe de sygemeldte tilbage i job så hurtigt

som muligt.

- Vi forsøger at få de nødvendige informationer om den sygdomsramte

så tidligt som muligt for derved at kunne tilrettelægge

den mest relevante behandlingsplan. Målet er at få den ramte tilbage

i arbejde så hurtigt som muligt. Al erfaring viser, at jo længere

sygdomsperioden er, des vanskeligere bliver det at vende rask

tilbage til jobbet, siger Poul Dahlgaard.

Mest udbredt hos kvinder

Tallene fra begge pensionsselskaber viser, at andelen af kvinder

med en psykisk lidelse, der udløser en sygemelding, er markant

højere end den tilsvarende andel blandt mænd.

Danicas tal viser, at 29 procent af kvinderne har en psykisk lidelse

som årsag til erstatning, mens den samme andel er 20 procent

for mændenes vedkommende. Samme tendens gør sig gældende

i tallene fra PFA Pension, hvor næsten dobbelt så mange

kvinder som mænd bliver sygemeldt på grund af psykiske lidelser.

Pernille Rasmussen bekræfter, at flere kvinder end mænd føler

stress.

- Men vi mangler stadig undersøgelser til at forklare denne forskel.

Min egen erfaring fra den terapi, jeg har givet hundredvis af

stressramte danskere, er, at kvinder er mere tilbøjelige til at blive

ramt af dårlig samvittighed, uanset om de er på job eller holder fri.

Selv om mændene er kommet mere på banen i de senere år, ser jeg

stadig en tendens til, at kvinderne føler større ansvar for børn og

hjem. Og når de samtidig gerne vil præstere på deres arbejde, så

risikerer de at blive ramt af stress, siger hun.

Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening

Copestress-projektet

Copestress er et projekt, iværksat i august 2010,

hvor man sammenligner to programmer til behandling

af stress, et individuelt og et gruppebaseret.

Målet for behandlingerne er, at deltageren

kan vende tilbage til arbejde og fungere på samme

funktionsniveau som tidligere. Projektet henvender

sig til personer med fast tilknytning til

arbejdsmarkedet, der er sygemeldt på grund af

stress. I alt 280 sygemeldte personer indgår i

forskningsprojektet.

Projektet afvikles af arbejds- og Miljømedicinsk

afdeling på Bispebjerg Hospital. Erhvervspsykolog

Pernille Rasmussen er en af fire psykologer tilknyttet

projektet, der ledes af overlæge Bo Netterstrøm.

Se mere på copestress.dk.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 5


› REDSKABER

Hjælp

til et

quick fix

Nutidens mennesker vil have et hurtigt skud effektiv forandring i

en fart, så vi kan følge med det høje tempo i samfundet. Kravet til

psykologen om at levere ’redskaber’ er påtrængende.

J

eg vil gerne have nogle redskaber. Sådan begynder klienter ofte

med at formulere deres ønske til terapeuten. Hvad betyder dette

ønske, og hvorfor er det tilsyneladende så udbredt en tendens,

at klienter efterspørger redskaber i terapi?

Den stigende efterspørgsel på konkrete redskaber er et alment

kendt fænomen inden for det pædagogisk-psykologiske fagområde,

som de fleste praktiserende psykologer kan nikke genkendende

til. Alligevel er det ikke været muligt at finde emnet behandlet

specifikt i faglitteraturen.

Ifølge Nudansk Ordbog er et redskab kendetegnet ved det funktionelle

aspekt både i konkret praktisk og i overført betydning som

middel til at opnå et mål. Et redskab kan forstås som et særligt led

i en proces, som er nødvendigt for at kunne komme videre. Når

en klient ønsker et redskab, må det derfor være i en søgen efter et

middel til at opnå et mål eller som en mulig løsning på en problemstilling.

Man må skelne mellem klientens og terapeutens definition på

og oplevelse af redskaber. Terapeuten kan benytte sig af redskaber

til at opnå mål i terapien, som drejer sig om at få bevæget klienten

et særligt sted hen. Disse redskaber kan kaldes terapeutiske red-

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

skaber/teknikker og refererer især til terapeutens repertoire af

handlinger. Denne type redskaber er ikke nødvendigvis tilgængelige

eller italesatte over for klienten. Man kan argumentere

for, at et redskab først vil opleves som et redskab for klienten,

når det bliver gjort til fælles genstand i terapien,

da klienten har behov for at føle ejerskab til det pågældende

redskab.

Klienten og terapeuten kan ved terapiens start have forskellige

ideer og forventninger om, hvilken type redskaber

det ville være gavnligt at tage i brug for at opnå et mål i

terapien. Det er da vigtigt, at der er enighed om redskabets

funktion, dvs. hvilket mål redskabet er et middel

til at opnå, og hvilket problem det er en løsning på.

Jeg forstår klientens ønske som en efterspørgsel

efter noget konkret anvendeligt, der kan omsættes

til praksis. Det kan fx være en alternativ handlemulighed,

som kan tages i brug i den situation, hvor klientens

problem gør sig gældende. Redskaber, der kan

overføres til klientens daglige liv og benyttes uden terapeutens

indblanding, er altså generelt i høj kurs.


På den måde kan man anskue og definere klientens ønske om

redskaber umiddelbart, hvad der indsnævrer feltet af terapeutiske

tilgange, som rent faktisk imødekommer ønsket om redskaber. For

som terapeut at kunne vurdere, om det overhovedet er hensigtsmæssigt

at imødekomme klientens eksplicitte ønske, er det relevant

at blive klogere på, hvad der ligger bag den tilsyneladende stigende

brug af begrebet redskaber hos klienter. Her kan man pege

på tendenser i nutidens samfund, som hver især og i samspil udøver

pres på individet.

Fra lykke-idealer til lykke-krav

Positiv psykologi og selvhjælpskultur præger nutidens samfund,

idet de fleste mennesker arbejder for at maksimere deres lykke på

alle livets områder. Samtidig peger resultater på, at vores psykiske

sundhed er truet. På trods af flere århundreders videnskabelige,

teknologiske m.fl. fremskridt viser der sig en stigning i andelen af

personer i de vestlige befolkninger, som er i antidepressiv eller

angstdæmpende behandling, eller som får professionel hjælp til

stress, udbrændthed, samlivskrise eller andet (Sørensen & Thomsen,

2005).

Paradoksalt nok betragter mennesker i den vestlige verden sig

som så privilegerede og lykkelige, samtidig med at antallet af kriseramte

ser ud til at stige. Der er flere forklaringer. Måske er vi blevet

bedre til at opdage menneskets lidelser og tilbyde den fornødne

hjælp. Måske er grænserne for, hvornår en krise kræver hjælp,

blevet sænket i takt med udviklingen af et mere omfattende omsorgs-

og behandlingssystem. Der kan måske endda være tale om

en patologisering af eksistentielle tilstande som sorg og lidelse.

Måske er de psykologiske livsvilkår ganske enkelt blevet forværret,

selv om vores levestandard på mange fronter er blevet højnet?

Nutidens mennesker lever i et højt tempo med høje krav til

dem selv, mange valgmuligheder og et stort ansvar for at få det

hele til at fungere, men med meget få eller næsten usynlige retningslinjer.

I det postmoderne samfund betragtes problemer som individets

ansvar, da samfundsmæssige faktorer ikke som tidligere

anses som determinerende for det en-

kelte menneskes liv (Jørgensen, 2002). Når nogen bliver langtidssygemeldt,

skilt, fyret eller overvægtigt, kan det tolkes som udtryk

for manglende evne til at sige fra, dårlig dømmekraft, forkerte valg

eller usund livsstil. Den slags begivenheder kan i sig være ganske

belastende, men det tungtvejende ansvar og den bitre fortrydelse,

når livet slår fejl, udgør en endnu større trussel mod individets

trivsel.

Travlhed og stress er hverdagsfænomener, som de fleste efterhånden

ser som en naturlig del af livet. Det er ikke kun et spørgsmål

om, at nutidens mennesker arbejder markant mere, og at fritiden

bliver indskrænket som følge deraf. Der en selvforstærkende

tendens til at ethvert frirum skal udnyttes, da det ville være synd

at spilde tiden, når den er så knap.

Idealet om det gode og lykkelige liv er blevet mere og mere til

et krav. Når individet mærker ubehag, tristhed, stress eller krise,

er det blevet normal praksis at søge hjælp til at kurere det. Der findes

adskillige teoretiske og praktiske, populærpsykologiske og akademiske

bud på, hvordan det enkelte menneske kan hjælpes til et

bedre liv. ”Tænk positivt”, ”Find glæde i hverdagen”, ”Stop worrying

and start living” – Sådan lyder nogle af de opfordringer, selvhjælpslitteraturen

byder ind med.

Spørgsmålet er, om vi bukker under, fordi det er for svært at

forvalte de mange pres og forventninger, der hviler på os. Om det

opleves som for tungt at tage det fulde ansvar for eget liv og lykke.

Om valgfriheden kan tænkes kun at være et privilegium til en vis

grænse, og om selvrealiseringsprojektet ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt

meningsgivende i det lange løb. Det er i lyset af sådanne

strømninger, jeg forestiller mig, at mennesker oplever behov

for at søge hjælp hos ”eksperter” i form af helt konkrete redskaber.

I et forsøg på at bekæmpe problemerne og komme videre i livet

(hurtigst muligt) eller i en bestræbelse på at leve op til samfundets

normer og standarder.

Angsten for tomgang

De stigende krav, individet stilles over for, fører til, at lidelse tilnærmelsesvis

ikke er accepteret, og at lidelse fluks skal fikses, så

det lykkelige liv kan leves. Begrebet quick fix henviser til det presserende

i at kunne opnå et skud effektiv forandring i en fart – for

at kunne følge med tidens høje tempo og acceleration.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 7


Baggrund

artiklen udspringer af forfatterens speciale, ”Redskaber

i psykoterapi – en postmoderne tendens?”,

Institut for Psykologi, Københavns Universitet,

sept. 2011. Interesserede kan få specialet tilsendt

via mail trinesindberg@gmail.com.

DEBaT: Giver denne artikel anledning til kommentarer?

Vi har åbnet for debat på www.dp.dk > aktuelt > aktuelle

temaer.

Skrækscenariet er at gå i tomgang eller stagnere i livet som følge

af en psykisk krise, da det umuliggør idealet om et tempofyldt

og lykkeligt liv. I den forståelse vil det kunne opleves som et nederlag

at være nødt til at søge professionel hjælp til sine problemer,

men alligevel er der måske en mulig redning i at søge specifik

hjælp i form af redskaber?

”Følelsen af ’at være ulykkelig’ er gerne diffus og uden forankringspunkt,

dens konturer er udflydende, dens rødder vidtforgrenede,

og den mangler stadig at blive gjort ’håndgribelig’ – blive

hamret i form og benævnt, så den lige så svævende længsel efter

lykken kan omformes til en specifik opgave” (Bauman, 2006: 88).

Citatet illustrerer ønsket om specifik og håndgribelig hjælp, da

SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

lykke og ulykke er diffuse størrelser at navigere ud fra. For individet

kan redskaber netop på grund af håndgribeligheden ses som

den oplagte vej til at bekæmpe lidelse og derved hænge på i livet,

da redskaber i denne forstand associeres med konkrete, fremadrettede

løsninger. Forhindringer i livet søges hurtigt afhjulpet, så

det ikke skal tage mig for længe at komme på banen igen.

Nødvendigheden af eksperthjælp

Ønsket om redskaber går godt i spænd med en terapikultur, hvor

det anses som nødvendigt med professionel hjælp i forbindelse

med lidelse eller krise. Redskaber giver mulighed for at arbejde

med sig selv både i og uden for det terapeutiske rum.

”I vores kulturkreds bliver det i stigende grad en almindeligt

accepteret sandhed, at vi har behov for ekspertmæssig terapi, rådgivning

eller vejledning, når vi oplever eksistentiel psykisk eller

social lidelse i vores liv.” (Sørensen & Thomsen, 2005: 20). Forskellige

tendenser i samfundet påvirker samlet set individet til at se det

som en nødvendighed at opsøge eksperthjælp, og individet har

måske selv også den oplevelse, at det ikke er muligt at klare livets

kriser alene.

Giddens (1991) benytter udtrykket ’skæbnesvangre øjeblikke’

om de tidspunkter i livet, hvor individet står over for et svært valg

og derfor befinder sig i risikozonen. Eksperten spiller i en sådan

situationer en afgørende rolle som en autoritet, hvis opgave indbefatter

at hjælpe individet med at overskue en kompleks situa-

tion, som følgende citat illustrerer. ”Expertise reduces the com-


Jeg vil gerne have nogle redskaber. Sådan begynder klienter ofte med at

formulere deres ønske til terapeuten. Hvorfor er det tilsyneladende så udbredt

en tendens, at klienter efterspørger redskaber i terapi?

plexity, and by doing so creates certainty in decision-making”

(Stehr & Grundmann, 2011: 43).

En ekspert kan hjælpe individet med at træffe svære beslutninger,

idet der skabes legitimitet omkring én bestemt måde at

gribe det an på (ibid.). På grund af fx religionens svækkelse kan

nutidens individer savne almengyldige forskrifter for, hvordan livet

leves bedst, og hvordan kriser overkommes. Klienten appellerer

måske indirekte til, at terapeuten indtager en rolle som en ekspert,

der kan udstikke retningslinjer og regler, idet det er tiltrængt

at dele ansvaret med en kyndig fagperson.

Hjælp på kort eller lang sigt

For at finde ud af, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at imødekomme

ønsket om redskaber, må terapeuten ud fra min opfattelse

forholde sig kritisk til tendenser i det postmoderne

samfund. Giver det mening at tilbyde klienten et quick fix

på problemerne, så den travle hverdag kan genoptages? Er

det frugtbart at indtage en rolle som ekspert, så klienten

ikke oplever at stå alene med ansvaret?

Man kan pointere, at det er psykologens opgave at tilbyde effektiv

problemløsning eller lindring for lidelse og derved træde i

karakter som en slags ekspert. Klienten betaler jo for det. Men hvis

klientens ønske om et quick fix imødekommes, er der måske risiko

for, at et primært fokus på problemløsning låser en destruktiv

kurs fast, hvor lidelse ikke kan accepteres. Psykologens ekspertise

ligger måske netop i at gennemskue, hvordan klienten hjælpes

bedst muligt på længere sigt, og have øje for mere grundlæggende

eksistentielle problematikker. Det kan indebære, at ønsket om redskaber

her og nu vurderes at være et uhensigtsmæssigt fokus for

terapien.

Hvis det forholder sig sådan, er det sandsynligt, at klientens

oplevelse af at møde en kyndig fagperson vil afhænge af, om terapeuten

åbent fortæller, hvad han mener er et hjælpsomt fokus.

Denne pointe giver imidlertid anledning til en alternativ tolkning

af ønsket om redskaber. Måske handler klienters ønske om

redskaber ganske enkelt om at ville kende til terapiens rationale

og virkemidler for at få klarhed over, hvordan hjælpen kommer til

at foregå, og hvordan den kan omsættes til hverdagspraksis.

I bredere forstand ønsker klienten at deltage i et helende ritual,

som indebærer forklaringer på, hvordan lidelse forstås og ku-

reres – med andre ord: opskriften på et bedre liv. I denne forståelsesramme

er det mindre relevant, hvilke specifikke redskaber der

tilbydes, da den terapeutiske effekt opstår gennem klientens tillid

til terapeuten, håb om forandring og engagement i meningsfulde,

forandringsskabende handlinger.

Uanset om klientens ønske om redskaber imødekommes direkte

eller ej, kan klientens invitation til en snak om terapeutisk

rationale og virkemidler tages alvorligt, så at klienten oplever at

møde en kyndig fagperson uanset tilgang og metode. Måske er

denne tydelighed en måde at skabe et trygt og sikkert rum, hvor

klienten for en stund kan opleve at dele ansvaret for det svære liv

med en anden. Med tanke på den mærkbare stigning i lidelse, som

er et faktum i nutidens samfund, er det væsentligt, at det terapeutiske

rum ikke reproducerer de samme tendenser, som måske er

selve kilden til lidelse.

Litteratur

Trine Hjorth Sindberg, cand.psych.

Bauman, Z. (2006). Flydende Modernitet. København: Hans Reitzels Forlag.

Brinkmann, S. & Eriksen, C. (2005). Selvrealisering – Kritiske diskussioner af en

grænseløs udviklingskultur. Århus: Forlaget Klim.

Frank, J.D. & Frank, J.B. (1993). Persuasion and Healing. A comparative study of

psychotherapy. Baltimore: The Johns Hopkins University Press.

Giddens, A. (1991). Modernitet og selvidentitet. 1. udg., 11. oplag. København:

Hans Reitzels Forlag A/S.

Harris, R.(2008). The happiness trap. How to stop struggling and start living.

Trumpeter Books.

Hubble, M.A., Duncan, B.L & Miller, S.D. & Wampold, B.E. (2010). The heart and

soul of change. What works in therapy. American Psychological Association.

Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. Hans Reitzels Forlag

Schwartz, B. (2004). The paradox of choice. Why more is less. HarperCollins Publishers.

Stehr, N. & Grundmann, R. (2011). EXPERTS – The knowledge and power of expertise.

New York: Routledge.

Sørensen, A.D. & Thomsen, H.J. (2005). Det svære liv. Om lidelsen i den moderne

kultur. Aarhus Universitetsforlag.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 9


› NYE BØGER

Bjarne Frøslee Ibsen:

› Den voldsomme hændelse.

At hjælpe en kollega eller en medarbejder, der har været

ude for en voldsom psykisk belastende hændelse

på arbejdspladsen, er en almindelig medmenneskelig

opgave. For at løse opgaven kræves der ofte en vis

baggrundsviden og forståelse af situationen i forhold

til de aspekter, der knytter sig til denne specielle situation:

Hvilke psykologiske mekanismer træder i kraft?

Hvad har den ramte behov for? Hvilke muligheder

har man som kollega eller arbejdsplads for at hjælpe?

Hvornår er der behov for professionel hjælp?

Hans Reitzels Forlag, 2011, 167 sider, 200 kr.

Henny Nørgaard. Lotte kappelskov Davidsen:

› Mor og far er skilt.

Hvert år oplever 20.000 børn, at deres forældre bliver

skilt. For mange bliver skilsmissen et traume. Men

sådan behøver det ikke at være! Bogen er i sin form er

en scrapbog til både forældre og børn. Her skal forældrene

fortælle om dengang, de mødtes, om gode tider

i familien og om skilsmissen. Barnet skal også fortælle

sin historie – om de gode år og de svære tider, om

livretter og sommerferier og om alt det nye.

Kristeligt Dagblads Forlag, 2011, 144 sider, 249 kr.

Inger Thormann. Charlotte Guldberg:

› Coachingforskning – på evidensbaseret grundlag.

Bogen sætter fokus på børns fjernelse fra hjemmet og

på, hvordan man bedst hjælper dem igennem disse ofte

oprivende begivenheder. Der tages udgangspunkt i fem

forskellige forløb, hentet ud fra en hverdagspraksis,

som den opleves af forfatterne, der begge er tilknyttet

Skodsborg Observations- og Behandlingshjem for små

børn. I hvert eksempel beskrives forhistorie, selve hændelsen

og efterforløbet. 3. udgave.

Hans Reitzels Forlag, 2011, 142 sider, 180 kr.

nYe BØger

præsenterer løbende de nye

bogudgivelser primært inden

for det psykologiske område.

Det redaktionelle princip er at

søge inspiration til omtalen fx i

forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale – ikke

redaktionens anbefaling af

bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Thomas Mackrill:

› Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer.

Barnet i en familie med alkoholproblemer bruger al sin

energi på at få familien til at fungere og må ofte tilsidesætte

egne behov og udvikling af egen personlighed.

For barnet er det vigtigste, at den voksne kommer ud af

sit misbrug og får det godt. Bogen giver inspiration og

vejledning til, hvordan unge og voksne kan blive bedre

til at forstå og tackle de problemer, som en opvækst i en

familie med alkoholproblemer fører med.

Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 171 sider, 248 kr.

Annette Ilfeldt:

› Operation XXL – om overspisning.

Bogen henvender sig seriøst og kritisk og støttende til

dem, der er stærkt overvægtige (og deres pårørende) og

er i vildrede med, om de skal lade sig operere eller ej.

Hvilke operationer findes, fordele og ulemper, bivirkninger.

Ligeledes om mennesket bag fedmen, fedmens

psykologi, de mange mulige årsager til fedme osv.

Forlaget Enogai, 2011, 172 sider, 250 kr.,

annetteilfeldt@mail.dk

Allan Blaabjerg. Tina Holm Nyland:

› Kognitiv terapi. Spiseforstyrrelser.

Omhandler behandlingen af anoreksi og bulimi i let

til middelsvær grad. Bogen er rettet mod klinikere,

der er engageret i behandlingen af klienter i privatpraksis

eller patienter i hospitalsregi. Anoreksi og

bulimi har invaliderende konsekvenser for de personer,

der rammes af lidelserne. Samtidig findes der

fortsat kun begrænsede muligheder for specialiseret

behandling. Bogen er tiltænkt klinikere, der ønsker

at arbejde kognitivt adfærdsterapeutisk med spiseforstyrrede

patienter.

Hans Reitzels Forlag, 2011, 242 sider, 298 kr.


At mærke sin angst

F

or ganske nylig afslørede jeg i min

bog, ”Zornig – vrede er mit mellemnavn”,

en række seksuelle overgreb

begået mod mig som barn. En af

krænkerne var min stedfar, der ud over de

seksuelle krænkelser også mishandlede

min mor, mine brødre og i mindre grad

mig.

Om det var de oplevelser eller den

generelle misrøgt, jeg oplevede, der plantede

en kronisk angst i mit dna, ved jeg

ikke. Men den har været en tro følgesvend,

som jeg fra de sene teenageår gudskelov

har haft nogenlunde under kontrol.

Det har kun været ved større begivenheder

som fx specialeskrivning, den har fået

lov at ride mig ukontrolleret.

Ellers har jeg været nogenlunde til at

tøjle den galoperende, svedige, ”blive

under dynen”-hjertebankende angst. Ikke

af egen kraft alene, men kombineret med

massiv og årelang psykologbehandling.

Faktisk har det været sådan, at jeg i en

alder af 43 år har kunnet opleve ting, der

normalt ville hente kvalmeangsten helt

frem i mundvandet og i stedet blot have

en hånlatter til overs for den, så den flov

og skamfuld er luntet ned i sit hul igen

med halen mellem benene.

Indtil et par uger før lanceringen af

bogen. Jeg har i det halve år, jeg været

undervejs med bogen, været stålfast i

hensigten med at fortælle alt – også det,

kLuMMen (lat. columna)

der kan afsløre, hvem jeg skriver om.

Dette for at give et så troværdigt indblik i

det miljø, jeg kommer fra langt ude på

landet i udkantsdanmark.

Nogle vælger at tie

Alligevel blev jeg pludselig og meget

overraskende for mig selv rædselsslagen

for, om min stedfar ville opsøge og overfalde

mig. Jeg er helt tilbage til dengang,

overgrebene skete, og frygten for at det

ville blive opdaget. Frygten for konsekvensen

for min stedfar og min mor. For

at min stedfar ville slå mig ihjel. Og for at

blive udstillet som et sygt menneske, der

lod det ske.

Gudskelov har jeg nu en livserfaring,

der gør, at jeg er i forholdsvis god kontrol

i forhold til angsten. Når jeg alligevel

vælger at nævne den her, er det for at

vise, at jeg på trods af en forholdsvis høj

alder stadig er regulært bange for konsekvenserne

ved min afsløring. Jeg har

tilladt mig at være i frygten for at mærke

og dermed forstå, hvad det er, de unge

mennesker gennemlever, der vælger at

fortælle om seksuelle krænkelser. Og de

må være rædselsslagne på flere planer.

Oven i den frygt, der vil vare hele

livet hos dem, skal de, hvis de vil melde

krænkelsen til politiet, gøre det, før de

fylder 28 år, for ellers er sagen forældet.

Så vi har altså et retssystem, hvor man

› KLUMME

skal løbe en enorm risiko og overvinde

rædslen for konsekvenserne, hvis man vil

se retfærdigheden ske fyldest, og dette i

en meget ung alder.

Krydret med det faktum, at kun omkring

20 % af sagerne fører til dom, kan

jeg virkelig godt forstå, at nogle vælger at

tie. Og det er ganske enkelt forfærdeligt

– ikke bare for den enkelte, men også for

samfundet. For med en lovgivning, en

efterforskning og et retssystem, der levere

så dårlige resultater, giver vi krænkerne

frit spil.

Det må altså kunne gøres bedre, så vi

får de alt for mange seksuelt krænkede

mennesker til at turde tale og ikke tie.

Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit.

formand for Børnerådet

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at

skrive om psykologi.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 11


FOTO: ScaNPIx

› FEDME & PSYKOLOGI

SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

OVER


Kirurgisk behandling er en mulighed for udvalgte patienter med svær overvægt og følgesygdomme.

Hvilke psykologiske faktorer har en betydning for resultatet af fedmeoperationerne?

VÆGTIGE

A

ntallet af overvægtige er stigende, og det vurderes, at

100.000 flere danskere er blevet overvægtige i løbet af de

seneste 10-20 år.

For mere end ti år siden nedsatte WHO en ”International Task

Force on Obesity” i erkendelse af, at den epidemiske stig ning i fedmeforekomsten

er en voksende trussel mod sundheden (Statens

Institut for Folkesundhed, 2007).

Omkostningerne ved fedme er store både på det personlige og

samfundsmæssige niveau. Overvægt forbindes med psykologisk

mistrivsel, dårligere livskvalitet og en markant øget risiko for følgesygdomme

(type 2 diabetes, kræft, slidgigt, hjertekarsygdomme

m.fl.). Meromkostningerne ved fedme anslås at være 4-5 procent

af de samlede sundhedsomkostninger (ibid.). På nuværende tidspunkt

er kirurgisk behandling den eneste behandlingsform med

dokumenteret langvarigt vægttab for personer med svær overvægt.

Den kirurgiske behandling

Kirurgisk behandling er en mulighed for udvalgte patienter med

svær overvægt og følgesygdomme. Antallet af fedmeoperationer

er tidoblet i perioden 2005-2009, og i 2010 opererede hospitalerne

i Danmark 4383 personer for sygelig fedme (Sundhedsstyrelsen,

2011). Sundhedsstyrelsen har december 2010 udgivet skærpede

retningslinjer for, hvem der kan komme i betragtning til en fedmeoperation.

Effekten af disse forventes at være en reduktion af

fedmeoperationer med op til 40 procent (ibid.).

under kniven

På trods af generelt store vægttab viser forskning, at omkring

20 procent af patienterne begynder at tage betragteligt på i vægt

igen 18-24 måneder efter operationen (Van Hout, Verschure & van

Heck, 2005). De overordnede positive resultater skjuler altså betydningsfulde

individuelle forskelle.

Kritikere argumenterer for det uforsvarlige i, at de kirurgiske

behandlingssteder ikke screener for psykologiske problemer og

især spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED). På trods af

en generel enighed om, at psykologiske faktorer kan være medvirkende

til en vægtstigning efter en fedmeoperation, er de nuværende

forskningsresultater dog tvetydige.

Psykologiske problemer

Studier viser, at svært overvægtige har betydelig flere psykologiske

problemer og reduceret livskvalitet end befolkningen generelt

(Van Hout, van Oudheusden & van Heck, 2004). Det vurderes, at

op imod 40-50 procent af svært overvægtige personer opfylder

kriterier for en psykiatrisk diagnose, hvoraf BED er en af de hyppigste

lidelser hos svært overvægtige (ibid.).

BED defineres som et tvangspræget indtag af store mængder

mad over en kort tidsperiode sammen med en subjektiv følelse af

tab af kontrol. Det vurderes, at næsten hver tredje af dem, som søger

kirurgisk behandling for overvægt, har tendens til binge eating

mod to procent i befolkningen ellers (Niego, Kofman, Weiss &

Geliebter, 2007).

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 13


Endnu er BED ikke en selvstændig diagnose i det amerikanske

diagnosesystem DSM-IV, men indgår under diagnosen

‘Eating Disorder Not Otherwise Specified’ (EDNOS).

Der forventes i fremtiden en nærmere afklaring af de diagnostiske

kriterier med henblik på en selvstændig diagnose.

Forskning har vist, at personer med tendens til binge eating

er mere tilbøjelige til at droppe ud af vægtbehandlingsprogrammer

og tager hurtigere på igen (Niego et al., 2007). Det er derfor

antagelsen, at BED også kan være af betydning for resultatet af en

fedmeoperation.

Vægttab efter en fedmeoperation?

Der har været flere forsøg på at evaluere psykologiske faktorers

betydning for vægttab efter en fedmeoperation. Som nævnt har

forskningen påvist forskellige resultater, hvorfor det endnu er uklart,

om psykologiske faktorer faktisk har betydning for vægttabet efter

en fedmeoperation (van Hout et al., 2005).

Der begynder dog at tegne sig en begyndende forståelse for, at

hvor tilstedeværelsen af BED før operationen ikke med sikkerhed

forudsiger et mindre vægttab efter en fedmeoperation, så øger BED

risikoen for tilbagevendende psykologiske problemer, medicinske

komplikationer og en forringet livskvalitet efter fedmeoperationen.

I en undersøgelse fandt Scholtz et al. (2007) ikke en sammenhæng

mellem tendensen til binge eating før operation og vægttabet

efter operationen. Dog viste resultaterne, at 33 % af de personer,

som havde BED før fedmeoperationen, også udviklede BED

efter operation. Alle disse personer havde et forringet vægttabsresultat

sammenlignet med personer uden BED efter operation.

De diagnostiske kriterier for BED er dog problematiske at anvende

på patienter opereret for fedme, som ikke længere er i stand

til at spise store portioner af mad. Studier, som har set bort fra det

diagnostiske kriterium omhandlende overspisning af store por-

tioner af mad, indikerer, at tendensen til binge eating fortsætter i

et betydeligt antal af de fedmeopererede. Niego et al. (2007) foreslår

på baggrund af en litteraturgennemgang, at personens oplevelse

af manglende kontrol over spisning kan være et signifikant

symptom på tilstedeværelsen af BED efter en fedmeoperation.

Det lader derfor til, at en psykologisk screening før operation

ikke med sikkerhed kan forudsige resultatet af en fedmeoperation,

men udviklingen af psykologiske problemer, herunder BED, viser

sig at være af signifikant betydning for resultatet af operationen.

Der mangler dog mere viden om psykologiske problemer hos personer,

som har modtaget kirurgisk behandling for deres overvægt.

Denne problemstilling var udgangspunktet for nedenstående undersøgelse.

Aktuel dansk undersøgelse

I en igangværende undersøgelse i samarbejde med Ernæringsklinikken

Odense Universitetshospital undersøges fedmeopererede patienter

psykologisk to år efter operationen (Beck, 2011). Formålet med

SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

På trods af generelt store vægttab viser

forskning, at omkring 20 procent af patienterne

begynder at tage betragteligt på i vægt igen

18-24 måneder efter operationen

undersøgelsen er at skabe en forståelse for psykologiske karakteristika

ved patientgruppen, herunder spiseforstyrrelsessymptomer

og mulige forbindelser til vægttab efter operation.

På baggrund af data fra 45 patienter indikerer de foreløbige resultater,

at trøstespisning og symptomer på BED er et karakteristika

hos ca. 30 procent af patienterne. Yderligere viser resultaterne,

at de fedmeopererede, målt med the Eating Disorder Inventory

(EDI-2), udviser en dårligere interoceptiv bevidsthed, forstyrret

impulsregulering og lavere selvfølelse end et normmateriale fra

Clausen, Rokkedal & Rosenvinge (2009). Interoceptiv bevidsthed

defineres som personens manglende evne til at adskille ubehagelige

følelser fra sult, mens en forstyrret impulsregulering henviser

til symptomer, som ofte forbindes med en emotionel ustabil personlighedsstruktur,

såsom humørsvingninger, manglende kontrol

af handlinger og selvskadende adfærd.


Disse resultater synes at understøtte hypotesen om, at overspisning

kan være et symptom på en forstyrret selvregulering, hvor

den overvægtige fx anvender mad til at regulere negative følelser.

Yderligere indikerer de nuværende resultater, at selv om patientens

selvværdsfølelse stiger sammen med vægttabet efter operationen,

udviser patienterne stadig væk en lavere selvfølelse to år

efter operationen end normgruppen.

De foreløbige data indikerer videre, at patienterne ikke udviser

samme høje niveau af spiseforstyrrelsessymptomer som en traditionel

gruppe af spiseforstyrrede. Der synes derfor ikke direkte

at kunne drages paralleller mellem svær overvægt og egentlige spiseforstyrrelser

såsom bulimi. Der foreligger således en diagnostisk

udfordring i at adskille de personer, hvis overvægt kan være psykologisk

betinget fra overvægtige patientgrupper med andre årsagsforklaringer.

Den igangværende undersøgelse peger desuden i retning af, at

vægttabets størrelse er signifikant forbundet med symptomer på

BED, men ikke med forekomsten af angst, depression og en række

andre psykologiske faktorer.

Fremtidige perspektiver

Kirurgisk behandling er foreløbig det eneste behandlingstilbud til

personer med svær overvægt, som har dokumenteret langvarig effekt.

Resultatet efter operation varierer dog, og kritikere påpeger

manglen på anerkendelse af psykologiske faktorers betydning for

udvikling og fastholdelse af svær overvægt.

Imidlertid er der endnu ikke entydige forskningsresultater, som

understøtter, at psykologiske faktorer inden en fedmeoperation

kan forudsige vægttabets størrelse efterfølgende. Der er således

ikke solid evidens for at afvise patienter med eksempelvis BED fra

at modtage kirurgisk behandling.

De foreløbige resultater fra vores undersøgelse støtter dog en

stigende evidens for, at tilstedeværelsen af psykologiske problemer

inden operation øger risikoen for et ringere vægttab og psykologiske

såvel som medicinske problemer. Et tværsnitsstudie af fedmeopererede

patienter to år efter operationen kan selvsagt ikke

afdække prædiktorer, og der er derfor et udtalt behov for longitudinelle

studier for at specificere de psykologiske risikofaktorer.

Et af tiltagene mod den stigende overvægt er, at de svært overvægtige,

som har formået at tabe sig, ikke tager vægt på igen. Opnås

der mere viden om de psykologiske faktorer, der er involverede i

et utilfredsstillende resultat efter fedmeoperation, kan der skabes

behandlingsmæssige muligheder rettet mod disse faktorer. Årsagerne

til udvikling af svær overvægt har vist sig at være mangeartede

(van Hout et al., 2004), hvad der også bør afspejle sig i de aktuelle

behandlingstiltag.

Nina N. Beck, cand.psych., videnskabelig assistent,

Videnscenter for Psykotraumatologi

René K. Støving, overlæge, lektor, ph.d., Ernæringsklinikken,

Center for spiseforstyrrelser, Odense Universitetshospital

reFerenCer

Beck, N.N. (2011). Psychological predictors of weight loss following bariatic surgery.

Speciale fra Aarhus Universitet.

Clausen, Rokkedal, K., & Rosenvinge, J.H. (2009). Validating the Eating Disorder

Inventory (EDI-2) in two Danish samples: A comparison between female Eating

Disorder Patients and females from the general population. European Eating Disorders

Review, 17, 462-467.

Niego, S.H., Kofman, M.D., Weiss, J.J., & Geliebter, A. (2007). Binge eating in the

bariatric surgery population: A review of the literature. International Journal of Eating

Disorders, 40, 349-359.

Sholtz, S. et al. (2007). Long-Term Outcomes following Laporascopic Adsjustable

Gastric Banding: Postoperative Psychological Sequale Predict Outcome at 5-Year

Follow-up. Obesity Surgery, 17, 1220-1225.

Statens Institut for Folkesundhed (2007). Overvægt og fedme. Hentet august 2011 fra:

www.si-folkesundhed.dk.

Sundhedsstyrelsen (2011). Tal på fedmeoperationer 2007-2010 (2011).

Hentet oktober 2011: fra www.sst.dk.

Van Hout, G.M., van Oudheusden, I. & van Heck, G.L. (2004). Pscyhological profile

of the morbidly obese. Obesity Surgery, 14, 579-588.

Van Hout, G.M., Verschure, S.K.M., & van Heck, G.L. (2005). Psychosocial predictors

of success following bariatric surgery. Obesity Surgery, 15, 552-560.

Kræftens Bekæmpelses

Videnskabelige Udvalg

Støtte til eksperimentel, klinisk og

epidemiologisk kræftforskning

Ansøgningsfrister:

Hoveduddelingen:

Onsdag den 15. februar 2012 kl. 16.00

Ansøgningstyper:

Projektstøtte, herunder junior- og postdocstipendier

Andre uddelinger:

15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november kl. 16.00

Ansøgningstyper:

Skolarstipendier og rejser under og over 1 måneds varighed

(ekskl. løn)

Ansøgningsskema:

Elektronisk ansøgningsskema samt ”Information om støttemuligheder

og formkrav” finder du på vores hjemmeside www.cancer.dk

under ”Forskning” – ”Støtte til forskning”.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Christina Koefoed-Hansen

på ckh@cancer.dk eller 3525 7259.

Kræftens Bekæmpelse

Bevillingssektionen

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 15


› FORSKNINGSNYT

Hvornår hjælper

det at græde?

J

a, hvorfor græder vi i det hele taget? Det er der to udbredte

teorier om. Den ene går ud på, at det er en medfødt reaktion

hos små børn, der får dem til at udskille tårer i øjnene, når de

er forpinte – samtidig med at de ofte græder eller skriger højt af

samme grund. Tårer i barnets øjne menes ud fra denne teori at

være et medfødt signal til moderen, ud over barnets grådlyde,

om at komme barnet til undsætning ved specielt at henvende

moderens opmærksomhed på barnets ”tåreblanke” øjne, der

antages særligt at kunne fermkalde moderens medfølelse.

En anden teori går ud på, at de tårer, man udskiller, indeholder

beroligende stoffer, der kan få gråden til at afhjælpe den

aktuelle pine hos den grædende. Det er dog ikke blevet påvist, at

der findes sådanne beroligende stoffer i tårerne, og det er jo også

en mærkelig teori, at man skulle udskille – altså afgive – beroligende

stoffer. Hvorfor ikke blot udskille disse stoffer i hjernen?

Det sidste er i øvrigt faktisk lige nøjagtigt, hvad man ofte gør

under svær stress, men altså ikke i form af tårer. Så denne teori

er næppe så god som den første.

Imod den første teori om spædbarnets tårer som nødråb til

moderens omsorgsgener kan man selvfølgelig også indvende, at

det næppe kan forklare, at også voksne kan græde. Og dog kan

der være to grunde til, at mennesker fortsætter med at græde

efter at være blevet voksne. En psykologisk forklaring kan være,

at barnet jævnligt oplever, at gråd ofte bliver efterfulgt af hjælp

og omsorg, og derfor kommer til at forbinde gråden med følelsesmæssig

lindring. Det kan oplagt tænkes at være baggrunden

for også at græde som voksen. En biologisk forklaring kan være,

at menneskets udvikling i vid udstrækning er foregået via såkaldt

neoteni, dvs. at vi som art har fået forlænget vores barndomsstadium

(for at kunne lære så meget desto mere, inden vi

bliver voksne), således at ”barnlige træk og mekanismer” i nogen

grad er blevet opretholdt hos voksne artsmedlemmer.

Uanset om den psykologiske eller biologiske forklaring på

ForskningsnYt

Redaktionsgruppen:

Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus Universitet

Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

MODELFOTO: cOLOURBOx

voksnes gråd er den rigtige, er det en kendsgerning, at voksne –

og især voksne kvinder – kan græde og ofte oplever, at det lindrer

sorgen eller smerten at lade gråden få frit løb. Kort sagt: at

det hjælper at græde.

Men det er nok også en almindelig erfaring, at det ikke altid

hjælper eller lindrer at græde, og det har fået et forskerhold bestående

af amerikanske og hollandske forskere til at undersøge,

hvornår det hjælper at græde.

Forskerholdet fik 97 almindelige voksne kvinder i 20-50-årsalderen

til at deltage i undersøgelsen. Det er velkendt, at mænd

græder sjældnere end kvinder, men om det beror på kønsroller

(”Store drenge græder ikke”) eller på biologi, ved man ikke.

Forskerne valgte altså at nøjes med kvinder i deres undersøgelser

over virkningen af naturlig gråd i dagliglivet.

De 97 kvinder blev udstyret med en notesbog, hvor de hver

dag igennem to måneder skulle notere følgende:


1. Deres humør for dagen som helhed på en skala fra 1: Dybt

nedtrykt og trist, til 7: Glad og lykkelig.

2. Deres eventuelle trang til at græde i dagens løb fra 1: Slet

ingen trang til gråd, til 7: Stærk trang til gråd næsten hele dagen.

3. Deres faktiske gråd: Dels hvor mange gange i løbet af dagen

de havde grædt, dels for hver grådperiode hvor langvarig og

stærk gråden havde været.

4. Årsagen eller årsagerne til den eventuelle gråd: Der blev

på forhånd opstillet otte bestemte mulige årsager, hvor kvinden

skulle sætte kryds ved den eller de årsager, der kom nærmest til,

hvad hun selv anså for årsagen til sin gråd.

5. Om der var andre til stede under gråden? Hvis kvinden

havde været sammen med andre personer under gråden, skulle

hun dels oplyse hvem og hvor mange, dels om gråden havde

ændret hendes samvær med de tilstedeværende til det værre

eller bedre.

6. Den følelsesmæssige virkning af gråden: Kvinden skulle

for hver grådperiode angive på en skala fra -3 (fik det meget

værre) over 0 (ingen ændring) til +3 (fik det meget bedre), om

gråden havde hjulpet eller forværret den følelsesmæssige tilstand.

Der blev af de 97 kvinder berettet om i alt 1004 grådperioder

i løbet af de to måneder – gennemsnitlig ti gange i løbet af to

måneder for hver kvinde. Men der var selvfølgelig stor forskel i

hyppigheden, lige fra 1 grådanfald til 52 i løbet af de to måneder,

ligesom der var stor forskel i styrken og varigheden lige fra kort

at ”knibe en tåre” til langvarig hulken.

Der var altså ikke en eneste af de 97 kvinder, som slet ikke

havde oplevet noget grådanfald i løbet af de to måneder.

De mest almindelige årsager til gråden (med den procentvise

forekomst) var 1) Konflikter med nærtstående (16 %). 2) Tab og

skuffelser (13 %). 3) Andres lidelser (13 %). 4) Personlig fiasko

– ikke at kunne klare en opgave godt nok (11 %). Herefter kom

– måske overraskende og i hvert fald opmuntrende – Positive

oplevelser (6 %). Altså det at ”græde af glæde”.

Der var naturligvis flest grådanfald på dage med dårligt humør,

men det viste sig også, at kvinder med et meget svingende

humør fra dag til dag havde væsentligt flere grådanfald end

kvinder med et mere stabilt humør.

Vedrørende samvær med andre havde kvinderne været alene i

37 % af grådperioderne, sammen med én anden i 40 % og sammen

med flere andre i 20 %. (3 % var uoplyst). Endelig viste det

sig, at gråden havde hjulpet på humøret i 21 % af tilfældene – altså

ved gennemsnitlig hvert femte grådanfald. I kun 3 % af grådanfaldene

var humøret blevet værre, og i 61 % af tilfældene var humøret

hverken blevet værre eller bedre. (I de resterende tilfælde kunne

kvinden ikke sige noget klart om dette spørgsmål).

Det ser altså ud til, at gråd langt oftere forbedrer end skader

humøret, men også at det oftest ingen virkning har på humøret.

Endelig kunne forskerne konstatere, hvilke forhold der især

kunne medføre en positiv effekt af gråden: 1. Når gråden var

› FORSKNINGSNYT

stærk, men ikke for langvarig. 2. Når årsagen især var positive

begivenheder. 3. Når årsagen var ”personligt nederlag”. 4. Når

der kun var en person til stede. 5. Når gråden gav en positiv

ændring i forholdet til den eller de tilstedeværende.

Det sidstnævnte var faktisk det, der havde allerstørst betydning

for, om humøret blev bedre efter gråden. Det tyder altså på,

at vi stadig som voksne kan få lindret vores psykiske smerte, når

gråden fremkalder en positiv reaktion fra en enkelt nærtstående

person. (Dette kan måske forklare, at mange psykoterapeuter anser

det for positivt, når en klient ”får kontakt med sine følelser”

og græder under den psykologiske behandling).

De ting, der omvendt især var forbundet med en negativ

virkning af gråd, var 1. Når årsagen var en konflikt eller andres

følelser. 2. Når der var flere andre til stede. 3. Når situationen

ikke blev forbedret af gråden.

tn

Kilde: Bylsma, L.M., Croon, M.A., Vingerhoets, A.J.J.M., & Rottenberg, J. (2011). When

and for whom does crying improve mood? A daily diary study of 1004 crying episodes.

Journal of Research in Personality, 45. 385-392.

To sider af terapeutklient-forholdet

N

år man i videnskabelige undersøgelser beskæftiger sig

med at måle effekten af en psykologisk behandling for

en eller anden lidelse, fx angst eller depression, har der

som regel været tale om en specifik form for psykoterapi, eksempelvis

kognitiv adfærdsterapi, som er langt den mest undersøgte

form for terapi i vore dage. Der findes imidlertid andre former

for terapi, fx psykoanalytisk terapi, der er inspireret af Freuds

ældre teorier, klientcentreret terapi, der især er grundlagt af Carl

Rogers, samt gestaltterapi, der først blev udformet af Perls.

Disse sidstnævnte terapiformer er ikke nær så ofte blevet

undersøgt videnskabeligt med hensyn til deres effekt, og i de

tilfælde, hvor de er blevet sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi,

har de som regel været mindre effektive. De nævnte terapiformer

har dog stadig deres nidkære tilhængere, og der er en

vedvarende diskussion blandt forskere og kliniske psykologer

om ”den bedste terapiform”.

Atter andre psykologer hævder imidlertid, at det er en nyttesløs

diskussion, og at terapiformen eller -metoden slet ikke er

det vigtigste, når det kommer an på en god og virksom psykoterapi!

Disse psykologer hævder, at det vigtigste snarere er relationen

mellem terapeut og klient. Ifølge denne opfattelse vil et

nært, empatisk, varmt og respektfuldt forhold mellem terapeut

og klient altid give gode resultater, næsten uafhængig af hvilken

metode terapeuten arbejder med.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 17


› FORSKNINGSNYT

Dette synspunkt er særlig udbredt blandt tilhængere af klientcentreret

terapi, hvor man hævder, at klienten ganske af sig

selv vil vokse sig ud af sine problemer, blot man møder vedkommende

med varme, accept og medmenneskelig forståelse. Ifølge

denne opfattelse kan specifikke terapimetoder næsten komme i

vejen for udvikling af den optimale relation mellem terapeut og

klient, som altså anses for helbredende i sig selv.

Spørgsmålet om, hvorvidt et godt forhold mellem terapeut

og klient er tilstrækkeligt til en effektiv psykologbehandling,

eller om der også kræves særlige metoder, er blevet grundigt

udforsket. Og det ser ud til, at begge har ret: Metoden og det

menneskelige forhold mellem terapeut og klient spiller tilsyneladende

hver især en væsentlig rolle for udfaldet af en psykologisk

behandling.

Dette har man også erkendt inden for de grupper, der særlig

hælder til metodens betydning, altså tilhængere af især kognitiv

adfærdsterapi. En ekspert-forskergruppe i kognitiv adfærdsterapi

har i en anden artikel netop set på, hvad terapeut-klient-forholdet

betyder for udfaldet af kognitiv adfærdsterapi for deprimerede

mennesker.

Denne forskergruppe mente som udgangspunkt, at man bør

tale om to forskellige sider af terapeut-klient-forholdet hver for

sig. Den ene side kaldes samarbejds-relationen, og den handler

om, hvor godt terapeuten og klienten kan blive enige om at samarbejde

om forløbet, med hensyn til hvilket mål man skal sætte

for det terapeutiske arbejde, og med hvilke metoder man skal

søge at nå dette mål. Den anden side kan kaldes sympati-relationen,

som handler om, hvor godt terapeuten og klienten kommer

ud af det sammen, altså hvor meget varme, sympati og forståelse

de oplever i deres indbyrdes samvær.

Forskerne har bedt både klienter og terapeuter i to store

undersøgelser over kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for

deprimerede om at udfylde et spørgeskema, der måler både

samarbejdsrelationen og sympatirelationen i begyndelsen, ved

midten og ved afslutningen af terapien.

Undersøgelsen viste to interessante ting:

Samarbejdsrelationen – men ikke sympatirelationen – i begyndelsen

af terapien havde stor efterfølgende betydning for, hvor

godt terapien virkede under behandlingen. Det ser altså ikke ud

til at være nødvendigt, at terapeuten og klienten udvikler nogen

særlig indbyrdes sympati, når blot de kan enes om mål og metoder.

For det andet viste det sig, at klienternes sympati for terapeuten

var desto højere ved terapiens afslutning, jo mere fremskridt

der var sket under terapien. Sympatirelationen var altså

snarere en virkning af end en årsag til en virksom terapi.

tn

Kilde: Webb, C.A., DeRubeis, R.J., Amsterdam, J.D., Shelton, R.C., Hollon, S.D. & Dimidjian,

S. (2011). Two Aspects of the Therapeutic Allicance: Differential Relations

With Depressive Symptom Change. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 79(3).

279-283.

SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

Unge depressioner,

alvorlige skadevirkninger

I

Danmark kan man kun få offentlig støtte til psykologbehandling

for depression (som i parentes bemærket virker bedre

end piller, især på længere sigt), hvis man er over 18 år og

under 37 år. Den øvre aldersgrænse er blevet meget kritiseret:

Hvorfor skulle man ikke kunne få hjælp til effektiv psykologbehandling

for en pinefuld depression, hvis man lige er fyldt 38 år?

Men det er nu den nedre grænse på 18 år, der er virkelig bizar!

Da privat psykologbehandling for depression er dyrere, end de

fleste husholdninger kan klare, må forældre til børn og unge med

depression ofte nøjes med medicinsk behandling. Dette er virkelig

gådefuldt og bekymrende. Sagen er den, at adskillige videnskabelige

undersøgelser viser, at antidepressiv medicin (af den såkaldte

SSRI-type) virker dårligere på børn og unge, end den virker på

voksne. I forvejen er virkningen på voksne ifølge de sidste videnskabelige

undersøgelser ret beskeden. Når ca. 65 % voksne deprimerede

patienter siger, at de får det bedre efter pillebehandling,

skyldes det i vid udstrækning, dels at depressioner ofte går over af

sig selv, dels, at der er en stærk placebovirkning ved depressionsbehandling.

Når man i videnskabelige undersøgelser giver halvdelen

af deprimerede patienter rigtig medicin og den anden halvdel

placebopiller, som de tror, er rigtig medicin, så bliver der næsten

lige mange ”raske” i placebogruppen som i pillegruppen, når det

drejer sig om de mange milde eller moderate depressioner. (Ved

de sjældnere særlig stærke depressioner er forskellen dog større).

Troen på, at pillerne nok skal virke, er åbenbart i sig selv ofte en

god kur mod depression.

Det er formentlig denne placebovirkning, der mangler ved

pillebehandling for depression hos børn og unge, som måske

ikke så meget som voksne nærer stærk forventning til pillernes

helbredende kraft. I hvert fald ser man ikke nær så meget fremgang

hos grupper af børn og unge med depression som hos

voksne efter en behandling med antidepressiv medicin.

Dertil kommer, at hjernen hos børn og unge er under stærk

biologisk udvikling, og et kemisk indgreb med stærk hjernemedicin

i denne tidlige periode af livet kan have langtidsvirkninger, man slet

ikke kender endnu. Der er dog videnskabelige eksperimenter med

dyr, der efter at have fået antidepressiv medicin tidligt i livet udviste

alvorlige forstyrrelser i deres hjerneprocesser i voksenalderen.

Den berettigede kritik af den medicinske behandling af psykologiske

problemer hos børn og unge og den manglende økonomiske

støtte til evidensbaseret, psykologisk behandling, risikerer

imidlertid også at efterlade mange depressioner hos børn

og unge helt ubehandlede – og det er bestemt heller ikke godt,

som det fremgår af en ny undersøgelse.


Australske forskere undersøgte 330 større børn og unge med

en gennemsnitsalder på 16 år, som alle var henvist til psykiatrisk

behandling på grund af psykiske problemer. De 330 unge blev

bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres egne oplevelser af

de psykiske problemer, og det viste sig, at ca. 100 især led af

depressive tilstande. Andre 50 led af angst og nervøsitet, mens

resten havde mere adfærdsmæssige problemer.

Forskerne var især interesserede i at studere, hvor meget de

psykiske problemer hos disse 330 unge gik ud over deres evne til

at fungere i dagliglivet med hensyn til deltagelse i undervisning

og uddannelse samt samvær med andre mennesker. Til at belyse

dette spørgsmål benyttede de to metoder.

For det første blev alle 330 børn og unge grundigt interviewet

om deres daglige måde at klare de forskellige opgaver i livet

på. Interviewerne vidste ikke noget om børnenes diagnose, men

scorede blot deres funktionsevne på en kendt skala. Det viste sig,

at denne funktionsevne var klart mest nedsat i gruppen af deprimerede,

noget mindre i gruppen af angste og endnu mindre i

gruppen af adfærdsforstyrrede.

For det andet bad man de unge mennesker om at oplyse,

hvor mange dage de inden for den sidste måneds tid havde følt,

at de havde været helt ude af stand til at fungere normalt – altså

ude af stand til at klare deres opgaver af forskellig art. Det viste

sig her, at gruppen, der var deprimeret, havde oplevet ca. dobbelt

så mange dage med alvorligt svigtende funktionsevne som

angstgruppen og med gruppen med adfærdsproblemer.

Dette er formodentlig den første videnskabelige undersøgelse,

der demonstrerer, at depression hos større børn og unge ikke

blot er et spørgsmål om pinefulde følelser; det er også et spørgsmål

om stærkt nedsat psykisk funktionsevne, et handicap, som

indlysende kan gå ud over børnenes uddannelse og sociale udvikling.

tn

Kilde: Hamilton, B.A., Naismith, S.L., Scott, E.M., Purcell, S. & Hickie, I.B. (2011). Disability

is already pronounced in young people with early stages of affective disorders:

Data from an early intervention service. Journal of Affective Disorders, 131. 84-91.

Langvarige skadevirkninger

af tidlige

depressioner

D

er kan opstå alvorlige psykiske handicap som følge af

depression i ungdomsårene. Man kunne håbe på, at de

unge, der lider af depression, med tiden ”vokser fra deres

problemer” og kommer uskadte igennem voksenalderen, men dette

optimistiske håb har en ny svensk undersøgelse desværre aflivet.

› FORSKNINGSNYT

De svenske forskere tog udgangspunkt i en tidligere undersøgelse

over 2.500 ældre skoleelever, der gennemsnitlig var 16 år

gamle. Disse unge var i 1993 blevet scannet for depression ved at

udfylde to spørgeskemaer, der hver på sin måde skulle være i

stand til at afsløre tegn på og grader af depression hos de unge.

Det viste sig, at hele 10 % af de unge havde scoret over en fastlagt

grænse for, hvornår man vil tale om en egentlig depressiv

tilstand. Af disse 10 % var det dog lidt over halvdelen – 6 % –

der havde tegn på forholdsvis let depression, mens 4 % havde

tegn på svær depression (dels fordi den var langvarig, og dels

fordi der var mange og alvorlige, depressive symptomer). Der

var i øvrigt en stor overvægt i begge grupper af unge kvinder,

som udgjorde ca. 75 % af både de let og svært deprimerede unge

mennesker.

De ca. 250 unge med depressioner blev sammen med en

gruppe på 240 unge uden depressioner interviewet om forskellige

sider af deres livsvilkår. Der blev spurgt til, om de havde alvorlige

konflikter med forældrene. Det var tilfældet for 5 % af de

ikke-deprimerede, for 20 % af de let deprimerede, og for 38 % (!)

af de svært deprimerede. Man fandt også, at der i de to grupper

af deprimerede var forekommet væsentlig flere tilfælde af fysiske,

psykiske eller seksuelle overgreb. (Psykiske overgreb omfatter

fx hån, ydmygelse, udelukkelse og negativ forskelsbehandling).

Endelig fandt man, at der blandt de ikke-deprimerede

havde været selvmordsforsøg hos 1 % mod 10 % hos de let deprimerede

og 26 % hos de svært deprimerede.

15 år senere fandt man frem til 220 af de unge, der havde

været let eller svært deprimerede i 16-årsalderen. Disse nu godt

30 år gamle personer blev sammenlignet med et tilsvarende

antal personer fra den tidligere undersøgelse, som ikke havde

været deprimeret i ungdomsårene.

Et grundigt interview af disse to grupper viste, at gruppen,

der i ungdomsårene havde døjet med let eller svær depression,

stadig led langt mere af depression (og andre psykiske problemer)

end de, der ikke havde været deprimeret i ungdomsårene.

Da man fx spurgte om, hvor mange der havde oplevet en alvorlig

depression inden for det sidste års tid, svarede 7 % af dem, der

ikke var deprimerede i ungdomsårene, bekræftende. Man kan

(selvfølgelig) godt blive deprimeret som voksen, selv om man

ikke har været det som ung, men dog langt mindre hyppigt end

de, der allerede var deprimerede som unge. Her viste det sig

nemlig, at de, der havde været let deprimeret i ungdomsårene,

havde haft dobbelt så mange depressioner inden for det sidste

års tid, nemlig 14 %. Men i gruppen, der havde haft svære depressioner

i ungdomsårene, var der atter dobbelt så mange,

nemlig 30 %, der havde haft depression inden for det sidste års

tid.

Når man så på, hvor mange der havde andre psykiske problemer

såsom angst, alkohol eller stofmisbrug og spiseforstyrrelser,

var der også en stor forskel på dem, der havde eller ikke

havde været deprimerede som unge. Blandt de unge ikke-depri-

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 19


› FORSKNINGSNYT

merede havde 20 % et ”andet psykisk problem”. Blandt de unge

let deprimerede, havde 30 % senere et ”andet psykisk problem”,

mens de unge svært deprimerede i hele 58 % af tilfældene havde

et ”andet psykisk problem” – i de fleste tilfælde ud over deres

problemer med svær depression.

Der var også langt flere i de tidligere deprimerede grupper,

der havde været indlagt på psykiatrisk hospital, (henholdsvis 0,5

% blandt de ikke deprimerede, 1,5 % blandt de let deprimerede

og 8 % blandt de svært deprimerede), og som havde udført et

alvorligt selvmordsforsøg (henholdsvis 2 %, 4 % og 16 %).

Man må altså konkludere, at især de unge, der i ungdomsårene

har lidt af svær depression, og som ikke i tide fik nogen

psykologisk hjælp, går en grum fremtid i møde med hensyn til

store og svære, psykiske problemer. Måske kunne mange af disse

svære problemer senere i livet være undgået eller formindsket,

hvis de unge havde fået god hjælp i tide?

tn

Kilde: Jonsson, U., Bohman, H. von Knorring, L., Olsson, G., Paaren, A., von Knorring,

A.-L. (2011). Mental health outcome of long-term and episodic adolescent depression:

15-year follow-up of a community sample. Journal of Affective Disorders, 130. 395-404.

Psykologisk behandling

af unge depressioner

I

sær i USA og England er der blevet udført eksperimenter for

at undersøge virkningen af psykologisk behandling, som

regel med kognitiv adfærdsterapi, for depression hos unge.

Der er to grupper af eksperimenter i denne forbindelse:

I den ene gruppe af eksperimenter sammenligner man en

gruppe unge, der som regel i 12-16 uger får psykologisk behandling

for depression, med en gruppe lige så deprimerede unge,

der i samme tidsrum står på venteliste til senere behandling.

Efter behandlingsperioden er der i samtlige undersøgelser af

denne art, blevet fundet mindre depression i den behandlede

gruppe end i den ubehandlede. Selv om det således ser ud til, at

psykologisk behandling kan være effektiv ved depression hos

unge, har det dog vakt bekymring, at efterundersøgelser – fx et

år efter behandlingen – har fundet temmelig mange tilbagefald

med ny depression, faktisk flere end man typisk finder i en gruppe

voksne, der har fået psykologisk behandling for depression.

I den anden gruppe undersøgelser sammenligner man psykologisk

behandling for depression med en gruppe, der får medicinsk

behandling, samt ofte en tredje gruppe, der får både

medicinsk og psykologisk behandling. Disse undersøgelser viser

typisk, at både psykologisk behandling alene og en kombination

SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

af psykologisk og medicinsk behandling virker bedre end medicinsk

behandling alene. Men igen finder man mange tilbagefald

efter blot et års tid i alle tre grupper, når man sammenligner

med tilsvarende undersøgelser af voksne.

Denne særlig høje hyppighed af tilbagefald hos unge deprimerede

efter en ellers vellykket psykologisk behandling vækker bekymring

blandt forskerne. Måske har de unge sværere ved at huske

det, de har lært under deres psykologiske behandling? I de

senere år er man derfor begyndt at eksperimentere med ”vedligeholdelsesbehandling”

i form af møder fx hver anden måned i et år

efter afslutningen af den sædvanlige behandling på 12-16 uger.

Et amerikansk forskerhold har for nylig gennemgået resultaterne

af disse nyere forsøg med psykologisk behandling plus

efterfølgende vedligeholdelsesbehandling hos unge deprimerede

mennesker. Man fandt, at resultaterne gennemgående så meget

lovende ud. I en af de omtalte undersøgelser fandt man fx 50 %

tilbagefald hos patienter uden efterbehandling, men 0 % tilbagefald

hos patienter med efterbehandling. I en anden undersøgelse

fandt man, at der i en gruppe med psykologisk efterbehandling

kun var 3 % tilbagefald, mens der i en gruppe med vedvarende

medicinsk behandling var 26 % tilbagefald, som altså forekom

trods den fortsatte medicinbehandling.

Det ser altså ud til, at psykologisk behandling af unge med

depressioner i højere grad end hos voksne kræver en vis efterbehandling,

for at de positive virkninger kan holde sig længe.

Et andet problem, der især er omtalt i forbindelse med medicinsk

behandling for depression hos unge, er selvmordsrisikoen.

Det ser ud til, at medicinsk behandling tværtimod at nedsætte

selvmordsrisikoen i nogle tilfælde snarere ser ud til at øge den! I

en tidligere undersøgelse, der sammenfatter resultaterne af adskillige

selvstændige eksperimenter, hvor mennesker enten fik

aktiv medicin eller virkningsløse placebopiller, viste det sig, at

der havde været flere selvmord blandt dem, der fik virksom

medicin, end dem, der fik virkningsløse placebopiller, selv om

forskellen dog var lille.

Man har ikke sikre tal for selvmordsrisikoen efter psykologisk

behandling, men enkelte undersøgelser tyder på, at den

sædvanlige psykologiske behandling med kognitiv adfærdsterapi

ikke er helt tilfredsstillende til effektivt at bekæmpe selvmordstendensen

hos unge deprimerede.

Da selvmordsrisikoen uden sammenligning er det alvorligste

”symptom” ved depression, har en forskergruppe i USA for nylig

udviklet en særlig form for kognitiv adfærdsterapi, som de kalder

integreret kognitiv adfærdsterapi, og som ifølge gruppen selv

skulle være særlig effektiv med hensyn til at bekæmpe specielt

selvmordstendensen hos unge deprimerede.

I en første undersøgelse af denne særlige form for kognitiv

adfærdsterapi – hvor man tager mere hånd om de følelsesmæssige

konflikter mellem den unge og hans eller hendes nærmeste

– har man givet halvdelen af en gruppe unge deprimerede den

pågældende terapi i seks måneder (med en gang om ugen) samt


seks måneders efterbehandling (med én gang hver anden måned).

Den anden halvdel af de unge fik ”behandling som sædvanlig”

med mere almindelige former for samtaleterapi.

I de efterfølgende to år var der i gruppen, der fik integreret

kognitiv adfærdsterapi, 5 %, der udførte et selvmordsforsøg,

mens der i gruppen med ”behandling som sædvanlig” var 35 %.

Der var også en meget større nedgang i antallet af unge, der

stadig var deprimerede efter to år, nemlig 7 % i den særlige terapigruppe

og 31 % i gruppen med behandling som sædvanlig.

Det ser altså ud til, at denne specielt udviklede anti-selvmordsterapi

virkelig kan gøre god gavn både på selvmordsrisikoen og på

tilbagefaldsrisikoen hos unge deprimerede.

tn

Kilder: Yu, Z.J., Mooreville, M., Weller, R.A. & Weller, E.B. (2011). Long-term Treatment

of Pediatric Depression With Psychotherapies. Current Psychiatry Report, 13. 116-121.

Spirito, A., Esposito-Smythers, C. & Wolff, J. (2011). Cognitive-Behavioral Therapy for

Adolescent Depression and Suicidality. Child Adolescent Psychiatric Clinic North

America, 191-204.

Terapi eller medicin?

M

ens der efterhånden er almindelig enighed om, at

psykologisk behandling er bedre end medicin ved

lettere depressioner, er der stadig nogen uenighed om

den optimale behandling ved svære depressioner. Forskellen på

lette og svære depressioner går især på, om man er i stand til at

fungere nogenlunde i dagliglivet og især i arbejdslivet. Det er

man som regel – om end med nogle følelsesmæssige omkostninger

– ved lette depressioner, men ikke ved svære depressioner.

Når man specielt ser på effekten af medicinsk og psykologisk

behandling ved svære depressioner, har man i nogle tidligere undersøgelser

fundet, at den rent psykologiske behandling ikke var

helt så effektiv som behandling med (rigelig) medicin. Det har

ført til en udbredt opfattelse af, at man ved stærk depression bør

foretrække behandling med medicin. Andre undersøgelser viser

dog, at psykologisk efterbehandling – efter at depressionen er

dæmpet med medicin – kan forebygge senere tilbagefald, men

den primære behandling bør altså være medicinsk, har man

ment. Indtil nu. En helt ny undersøgelse af Amerikas førende

depressionsforskere viser nemlig, at psykologisk behandling

nogle gange kan være mere effektiv end medicinsk behandling

selv ved svære depressioner. Det kommer tilsyneladende an på

ekspertisen hos dem, der behandler de deprimerede mennesker!

Den nye undersøgelse blev udført i et samarbejde mellem

forskergrupper fra to universiteter i USA, der repræsenterer den

højeste ekspertise inden for henholdsvis medicinsk og psykologisk

depressionsbehandling.

De to grupper var enige om at udføre et fælles forskningsprojekt

på de to universiteter, hvor man ved lodtrækning fordel-

› FORSKNINGSNYT

te svært deprimerede patienter til en af tre grupper: 1) En psykologisk

behandlingsgruppe, der fik moderne, kognitiv adfærdsterapi.

2) En medicinsk behandlingsgruppe, der fik den bedst

mulige medicin udvalgt og doseret af de medicinske behandlere.

3) En placebogruppe, der også fik piller, som de troede var medicin,

men som faktisk var virkningsløse piller lavet af kalk.

Tilstanden hos de deprimerede patienter blev inden og efter

behandlingen vurderet af eksperter, der var uvidende om, hvilken

gruppe de deprimerede tilhørte. Ud fra efterundersøgelsen

blev det afgjort, om der for hver enkelt patient var sket et så stort

fremskridt, at man kunne tale om en ”væsentlig bedring” i den

deprimerede tilstand.

I første omgang lagde man tallene for de to universiteter sammen

og fandt, at der var nøjagtig lige mange ”væsentligt bedrede”

i terapi- og medicingrupperne, nemlig 58 % i begge grupper. Det

så altså ud til, at terapi og medicin havde virket nøjagtig lige godt

– og væsentlig bedre end placebopillerne, idet der i placebogruppen

kun var halvt så mange, nemlig 30 %, der havde fået det væsentligt

bedre i de 16 uger, undersøgelsen løb over.

Men da man så lidt nøjere på tallene for hvert af de to samarbejdende

universiteter, viste der sig et noget anderledes mønster.

Ved det universitet i Tennessee, hvor man især var tilhænger

af medicinsk behandling, havde 67 % fået det væsentligt bedre

efter den rent medicinske behandling, mens noget færre,

nemlig 53 % havde fået det bedre efter psykologisk behandling.

Ved det andet universitet i Pennsylvania, hvor forskerne snarere

var eksperter i psykologisk behandling, fandt man det stik modsatte.

Her havde 63 % fået det væsentligt bedre efter psykologisk

behandling, men kun 48 % efter medicinsk behandling.

Hvis undersøgelsen kun havde været udført ved et at de

universiteter, kunne man altså have konkluderet, at terapi eller

medicin var bedst, afhængig af hvilket universitet der havde

udført undersøgelsen. Som det ligger nu, må man snarere konkludere,

at det er ekspertisen, der har vundet! Ved det universitet,

hvor man havde mest ekspertise med medicinsk behandling,

havde denne form for behandling bedre resultater end den psykologiske

behandling, og ved det universitet, hvor man havde

særlig høj ekspertise i psykologisk behandling, havde denne

behandlingsform vundet over den medicinske behandling.

Psykologisk behandling – som i dette tilfælde var kognitiv

adfærdsterapi ved begge universiteter - virker altså tilsyneladende

væsentligt bedre, når det er eksperter, der udfører behandlingen.

Og tilsvarende med den medicinske behandling!

tn

Kilde: DeRubeis, R.J., Hollon, S.D., Amsterdam, J.D., Shelton, R.C., Young, P.R., Salomon,

R. M., O’Reardon, J.P., Lovette, M.L., Gladis, M.M., Brown, L.L. & Gallop, R.

(2005). Cognitive Therapy vs Medications in the Treatment of Moderate to Severe

Depression. Archives of General psychiatry, 62. (Reprinted). 409-416.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 21


› ANMELDELSE

Pædagogisk psykologi

En tiltrængt grundbog i pædagogisk psykologi, lyder anmelderens

varme anbefaling af en ny dansk grundbog på området.

J

eg har i efterhånden fem år undervist på bachelordelen i pædagogisk

psykologi på psykologistudiet. En af de mest almindelige

tilbagemeldinger fra de studerende har været, at faget

er fragmenteret og mangler en grundbog.

I undervisningen har vi bevidst fravalgt de store amerikanske

grundbøger i pædagogisk psykologi. For det første, fordi de

oftest både er overfladiske og intetsigende. For det andet indskriver

de sig i en mainstream-psykologisk tradition, som ligger

langt fra det kontinentale og mere kritiske udgangspunkt, som

dansk pædagogisk psykologi typisk har indtaget.

Derfor er det også meget velkomment, at de to professorer i

pædagogisk psykologi ved henholdsvis Aarhus Universitet og

Aalborg Universitet, Klaus Nielsen og Lene Tanggaard, har skrevet

en dansk grundbog i pædagogisk psykologi.

Bogens opbygning

I det indledende kapitel beskriver Nielsen og Tanggaard, hvordan

læringsbegrebet er det centrale omdrejningspunkt i den

pædagogiske psykologi og dermed også for denne grundbog i

pædagogisk psykologi.

I bogens første del, som udgøres af tre kapitler, foretages en

historisk-epokal fremstilling af den akademiske pædagogiske

psykologi.

Fremstillingen inddeles i tre perioder: 1) En tidligt moderne

pædagogisk psykologi (1900-1950) med primært teoretisk fokus

på behaviorismen. 2) En højmoderne pædagogisk psykologi

(1950-1980) med primært teoretisk fokus på humanistisk og

kognitiv-konstruktivistisk psykologi. 3) En senmoderne pædagogisk

psykologi med primært teoretisk fokus på systemteori og

et kulturhistorisk-sociokulturelt perspektiv.

Generelt er fremstillingerne af de tre epoker velskrevne og

spændende at læse. Som læser er man ikke i tvivl om, at forfatternes

egen sympati primært skal findes i en sociokulturel forståelse

af læring. Dog er der meget grundige og lødige beskrivelser af

behavioristiske, humanistiske og kognitive læringsforståelser.

Det er i virkeligheden meget modigt at lave et historisk-epo-

SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

kalt vue over et så broget felt som den pædagogiske psykologi.

Og på mange måder lykkes det på fornem vis Nielsen og

Tanggaard at skabe en sammenhængende og nuanceret fremstilling

af feltet. En af bogens helt store forcer er således dens grundige,

velgennemarbejde gennemgang af den pædagogiske psykologis

(videnskabs-)teoretiske fundament. Den epokale fremstillings

måske væsentligste funktion er at vise, hvordan pædagogisk-psykologiske

fænomener altid skal forstås i lyset af historiske

og samfundsmæssige betingelser.

Ud over at skabe overblik giver denne historisk-epokale

gennemgang af den pædagogiske psykologi læseren mulighed

for at forstå og analysere aktuelle pædagogisk-psykologiske problemstillinger

på et kvalificeret grundlag. Eksempelvis kan den

epokale gennemgang pege hen på, at mange af de modebevægelser,

vi konstant ser inden for det pædagogiske felt, i virkeligheden

ofte er halvgammel vin på nye flasker. Her kunne det nævnes,

hvordan den aktuelt meget populære læringsstilspædagogik

kan forstås som en pædagogisk praksis, der har rødder tilbage til

den kognitive psykologis informationsprocesseringsparadigme.

Den historisk-epokale gennemgang er imidlertid også vanskelig

at foretage uden at blive for firkantet og stereotyp. Nielsen

& Tanggaard er selv opmærksomme på problemstillingen. Men

det ændrer ikke ved, at fremstillingen sine steder bliver lovligt

uniform. Eksempelvis kan der stilles spørgsmålstegn ved, at det

senmoderne karakteriseres som en periode, hvor der teoretisk

primært har været fokus på menneskelige relationer og socialitet.

Fremstillingen af især det senmoderne kunne have viet mere

plads til at beskrive de mange stærkt paradoksale bevægelser,

som kendetegner aktuel pædagogisk psykologi og praksis.

Der kunne fx være gjort mere ud af, at vi inden for visse dele

af den pædagogiske psykologi ser en fremvækst af en mere kontekst-

og relationssensitiv forståelse af pædagogisk-psykologiske

problemstillinger, samtidig med at vi på den anden side oplever

flere individualiserende tiltag som eksempelvis modulisering af

uddannelser, fokus på individuelle læreplaner, ansvar-for-egenlæring

osv.


logiske aspekter ved

ger man bedst muligt

empelvis motivation

eret forandringspro­

ærmere afgrænsning

Bogen viser, hvordan

ed moderniteten, og

eringen af de vestlige

r fat i udviklingen fra

med dyr til den senmenneskers

læring i

rvejs til de praktiske

og bogen gennemgår

konsultation i pæda­

lser som til bachelor­

u, men kan desuden

il pædagogisk psyko­

.

?? mm

Klaus NielseN

leNe TaNggaard

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI

Titlen forpligter

I bogens anden del følger tre kapitler, der alle tematiserer forholdet

imellem den pædagogisk-psykologiske forskning og profession.

Således leverer et af kapitlerne en grundig beskrivelse af

pædagogisk-psykologisk rådgivning og praksis i særligt PPRregi.

Gennemgangen følger den tidligere præsenterede epokale

fremstilling og beskriver, hvordan den pædagogisk-psykologiske

praksis har bevæget sig fra et individualistisk og stærkt testorienteret

udgangspunkt til det aktuelle fokus på konsultative praksisformer

i PPR. Kapitlet leverer flere spændende analyser af

udfordringerne med at arbejde konsultativt i PPR. Det er en klar

styrke ved bogen, at den i analyserne af den pædagogisk-psykologiske

praksis og profession viderebringer den historisk-epokale

fremstilling.

I senere kapitler bliver bogen mere diskuterende. Et kapitel

tager fat i evidenskravet og implikationerne for pædagogisk

psykologi. Evidensbegrebet skitseres, hvorefter der med udgangspunkt

i LP-modellen kritisk diskuteres, hvordan evidenskravet

manifesterer sig i pædagogisk praksis. Kapitlet leverer

flere overbevisende argumenter imod den tilsyneladende bredt

Klaus NielseN og leNe TaNggaard

PÆDAGOGISK

PSYKOLOGI

– en grundbog

156 mm 110 mm

Klaus NielseN, cand.psych. og

ph.d., er professor på Psykologisk

Institut, Aarhus Universitet. Klaus

Nielsen forsker i samspillet mellem

læring og social praksis, et interessefelt,

som er udfoldet i hans ph.d.

afhandling Learning af the Academy

of Music as Socially Situated (1999)

og i bogen Mesterlære – læring

som social praksis (1999), som

han har redigeret sammen med

Steinar Kvale, samt i bogen Praktikkens læringslandskab

som udkom i 2003.

leNe TaNggaard, cand. psych.

og ph.d., er professor i pædagogisk

psykologi og leder af Center for

Kvalitative Studier og vidensgruppen

Qualitative Studies ved Institut

for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Lene Tanggaard forsker

i læring, kreativitet i skole og arbejdsliv

og udvikling af kvalitative

metoder. Hun har senest udgivet

Fornyelsens kunst – at skabe kreativitet

i skolen (2010), Kvalitative Metoder – en grundbog med

Svend Brinkmann (2010), Uren pædagogik med Thomas

Aastrup Rømer og Svend Brinkmann (2011), Følelser i ledelse

med Claus Elmholdt (2011) og I bad med Picasso – sådan b

liver du mere kreativ med Christian Stadil (2011).

Bogdata

Klaus Nielsen og Lene Tanggaard: ”Pædagogisk psykologi.

En grundbog”. Samfundslitteratur, 2011. 286 sider. 298 kr.

accepterede holdning, at forsknings- og evidensbaseret pædagogisk

praksis i sig selv er en garanti for kvalitet.

Bogen er afslutningsvis forsynet med nogle fine og pædagogiske

lister over henholdsvis centrale personer, centrale begreber

og centrale videnskabsteoretiske positioner.

At kalde en bog for en grundbog forpligter! Som læser forventer

man en bred og samlet introduktion til et felt. Kritisk kan

det indvendes, at Nielsen og Tanggaard udelader mange pædagogisk-psykologiske

teorier og emner fra deres grundbog. Der

kunne have været mere fokus på specialpædagogisk praksis eller

på fænomener som mobning eller marginalisering. At det alligevel

er fuldt berettiget, at Nielsen og Tanggaard kalder deres bog

en grundbog, skyldes, at den leverer et nuanceret og samlet

overblik over et ellers meget fragmenteret felt.

Og jeg vil derfor på det varmeste anbefale både studerende,

praktikere, undervisere og andre interesserede inden for det

pædagogisk-psykologiske felt at læse bogen.

Thomas Szulevicz

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 23


› DEBAT

Offentlig støtte og liberalt erhverv

N

år talen blandt privatpraktiserende

falder på ydernummerordningen,

er det let at få engagerede

reaktioner. Ligeså på Dansk Psykolog

Forenings generalforsamling i

marts 2010, hvor formanden fra talerstolen

lovede, at aftalen skulle ses efter i

sømmene med en tidssvarende revision

til følge.

På Selvstændige Psykologers generalforsamling

i 2009 og november 2010 gik

bølgerne også højt i forhold til ydernummerordningen,

herunder om Selvstændige

Psykologers Sektion skulle opsplittes i

to, fordi vilkårene er så forskellige for de

to grupper med og uden nummer. Forslaget

om opsplitning blev nedstemt, og

endnu en gang betonedes behovet og

nødvendigheden af en revision af ordningen,

indeholdende en overordnet nytænkning

af, hvordan både ydernummerog

ikke-ydernummer psykologer kan

være i den samme sek tion og trække på

samme hammel.

Efter mere end to års debat havde vi

håbet, at der var kommet en mere synlig

tilnærmelse mellem de to grupper af

selvstændige psykologer. Psykologforeningen

er kørt videre i det én gang fastlagte

spor og har forhandlet en ny overenskomst

hjem med regionerne, som

inddrager nye klientgrupper uden at have

sikret sig konsensus herom i forhold til

debatten på generalforsamlingerne. Den

nye overenskomst blev vedtaget med

overvældende flertal, men uden at psykologer

uden for ordningen, som med den

nye aftale får formindsket eksistensgrundlaget,

kunne afgive stemme herom.

Ville den nye aftale overhovedet være

blevet vedtaget, hvis gruppen af selvstændige

psykologer uden for ordningen også

var blevet spurgt?

SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

Selvstændige psykologer uden for

ordningen savner demokratiske rettigheder,

dvs. at blive spurgt, før og efter at der

er forhandlet ny overenskomst, som også

vedrører os. Vi savner en centralt styret

klar kommunikation og dialog med de

forskellige grupper af privatpraktiserende

i foreningen med det formål at regulere

og formulere en klar sammenhængende

politik, der kan varetage den samlede

gruppe af privatpraktiserende psykologers

interesser. Formulering af politik og

retningslinjer for bæredygtig regulering

af privatpraksisområdet, sådan at der

sikres lige konkurrencevilkår. Herunder

formulering af retningslinjer for adkomst

til at arbejde inden for sygesikringsområdet.

Aktuelt har 392 psykologer ansøgt

om ca. 57 ydernumre. Det er et meget

konkret udtryk for, at der eksisterer en

betydelig restgruppe, og det høje antal

viser, at det er blevet for svært at stå

udenfor ydernummerordningen.

Vores forslag er:

1) Regulering af privatpraksisområdet

gennem etablering af a) loft over indtjening

under praksisoverenskomsten for den

enkelte ydernummerpsykolog, b) mulighed

for halve ydernumre, c) provenuet

bruges til etablering af flere ydernumre.

Dette vil øge klienternes mulighed for

at udnytte sygesikringsordningen samt

eliminere flaskehalse, idet den offentlige

støtte til psykologbehandling vil blive

bredt ud til flere privatpraktiserende

psykologer.

2) Regulering af praksiskandidat ordning

med henblik på dels at sikre en bæredygtig

balance mellem behandlingsopgaver

og uddannelsesdel under sygesikringen,

sådan at psykolog fagets legitimitet

ikke undergraves, og dels at sikre at

praksiskandidat ordningen ikke yderlige-

re skævvrider de i forvejen ulige konkurrencevilkår.

Vi foreslår derfor: a) retningslinjer for,

hvor mange praksiskandidater der kan

være på landsplan, at de maks. må have 15

klienter om ugen under praksisoverenskomsten,

at der skal være et minimum

antal supervisionstimer om ugen til praksiskandidaten,

b) retningslinjer for annoncering

for at sikre klienterne et reelt

grundlag at vælge psykologbehandling på,

samt c) at samarbejdsparter på området

skal informeres om, at praksiskandidatordningen

er en uddannelsesstilling, der

dermed også er en undtagelse i forhold til,

at behandling med offentlig støtte udføres

af ikke-autoriserede psykologer.

En regulering af privat praksisområdet

er blevet yderligere aktualiseret af

forsikringsselskabernes offensive brug af

lægehenvisninger, før end brugerne kan

få hjælp via deres sundhedsforsikring.

Vi har et stort ønske om, at det i år på

generalforsamlingen vil lykkes at få en

god debat om disse forhold og få samlet

gruppen af selvstændige psykologer, så vi

sammen kan finde en løsning, der er god

for os alle.

Arne Lyngby og Charlotte Morvad

deBatindLÆg

– må højst fylde en a4-side

med enkelt linjeafstand. Indlæg,

der forholder sig til navngivne

personer eller grupper, vil blive

forelagt den/de pågældende til

eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid

optages i det førstkommende

nummer.


Kommentar:

Jeg tillader mig at henvise til min kommentar

til debatindlægget i sidste nummer

af Psykolog Nyt. Som også indsenderne

minder om, bliver der anledning

for begge grupper til at drøfte spørgsmålene

på sektionens generalforsamling.

Køn på dagsordenen

D

ebatten fortsætter på baggrund af

Frej Prahls artikel ”For mændenes

skyld”, Psykolog Nyt 13/2011.

Artiklens holdning var, at terapi i sin natur

er kvindelig, hvad der udgør en barriere

for, at mænd opsøger psykolog.

I sit debatindlæg (P-Nyt 18/2011)

henleder Finn Korsaa opmærksomheden

på, at ophavsmændene til samtaleterapien

rent faktisk er ophavsmænd. Det er

mænd, der har udtænkt tankerne omkring

samtaleterapi, javist. Men kan man

deraf slutte, at terapi så nødvendigvis må

være maskulin? Naturligvis ikke. Ligesom

det ikke er maskulint at gå i kjoler, selv

om de fleste kjoledesignere er mænd.

Dertil kommer, at de fleste terapeuter

er kvinder. Mandlige terapeuter forvalter

muligvis samtaleterapien anderledes, gør

den mindre ”samtaleopfordrende”. Jeg har

fx hørt fra mandlige terapeuter, som med

stort held har eksperimenteret med alternative

”settings” for samtalen. Det konventionelle

arkitektoniske setup, hvor

klient og terapeut sidder over for hinan-

Blot en enkelt ting: Det kan af indlysende

grunde kun være medlemmer omfattet

af en overenskomst, der har stemmeret,

når overenskomsten fornys og

eventuelt revideres. Der rejser sig helt

vilde problemer, hvis vi tænker i alternativer.

Dette uanset min forståelse for, at

der naturligvis er dilemmaer. Disse di-

den, er vildt angstprovokerende for de

fleste mænd, så snart følelser er dagsordenen

for mødet. En jobsamtale havde været

en anden historie.

Når det er sagt, bliver vi simpelt hen

nødt til at være mere ambitiøse, hvis vi vil

nå vores mandlige brødre. Vi kunne begynde

med et erfaringskatalog, hvori alle

terapeuter, der på den ene eller anden

måde har med mænd at gøre, kan dele

deres terapeutiske erfaringer.

Dernæst må vi gå skridtet videre og

opgive vores idé om behandling. Fordi

behandling er enormt usammenhængende

med en maskulin selvforståelse.

Mit forslag lyder, at det mest oplagte

sted at forsøge sig med et sådant ”ikkebehandlings”-initiativ,

er på erhvervsuddannelserne,

fordi: 1) De fleste elever på

erhvervsuddannelsen er mænd, som har

2) brug for hjælp: Frafaldet på EUD er

langt højere end almindelige ungdomsuddannelser,

hvilket blandt andet skyldes

psykiske vanskeligheder. 3) Ordningen

kan forholdsvis let implementeres på

› DEBAT

lemmaer må dog ikke overskygge, at der

er langt flere vilkår, der binder de liberalt

udøvende psykologer sammen, end der

adskiller.

Roal Ulrichsen

EUD. 4) Ordningen bliver netop ikke

behandling, men en obligatorisk del af

uddannelsen.

Her foreslår jeg, at vi etablerer nye

studievejledninger, hvor studievejlederen

er kombineret psykolog/studievejleder.

Ansatser til en sådan ordning har jeg

beskrevet i mit bachelorprojekt ”at vælge

med vilje”, 2011.

Vi bliver også nødt til at indse, hvordan

psykologien har et medansvar for

den stigende feminisering i samfundet.

Ved at fremelske og videnskabeligt anerkende

bestemte konflikthåndteringsmetoder

(i vores tilfælde samtalen), dømmer

man andre ude. Fak tum er, at kvinder i

særlig grad behersker de former for konflikthåndtering,

vi psy kologer blåstempler.

Mændene bliver tabere.

Fordi mændene behersker et andet

sprog, som uretfærdigt bliver dømt ude

som forkert. Vi ønsker ikke mændenes

mere fysiske sprog. Fordi vi altid associerer

det med hustruvold eller fysisk lemlæstelse.

Vold bliver over én kam gjort til

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 25


› DEBAT

noget forfærdeligt farligt. Det er yderst

uheldigt, for volden gemmer på potentialer,

fordi den på mange måder er et vilkår.

Jeg er selv opdraget ud fra et ikke -voldsperspektiv.

Når det hele gik mig imod i

skolen, lærte jeg at rumme de andres

vrede. Hernæst fik jeg smarte bemærkninger

med i skole, som skulle afhjælpe

drillerierne. Lige lidt hjalp det. Så jeg

rummede og rummede, til jeg sidst var

ved at springe i luften. En dag sprang jeg

så i luften. Som en rummelig, fredselskende

lille dreng nu kan gøre det. Det

blev ikke voldsomt, men jeg fik på en

meget fysisk måde markeret over for en

mobber, at min grænse altså var nået.

Den grænse forstod han. Fordi jeg

endelig talte hans konfliktsprog! Der var

hverken gået skår af mig eller ham, tvært-

SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

imod var vores relation blevet tættere. Jeg

er langt fra et enestående eksempel. Flere

og flere drenge vil føle præcis det samme,

fordi man i samfundet i al almindelighed

og psykologien i særdeleshed er med til at

diktere, hvordan man (ikke) bør konfliktløse.

Vi må acceptere, at vold er en del af

mænds og især unge drenges kommunikationsrepertoire.

Og ikke være så bange

for den. Det er vi desværre, og måske derfor

har der været en tendens til at nedgøre

denne udtryksform. Men vi slipper

ikke for den. Enten rummer man den,

som jeg gjorde, indtil man er ved at blive

ædt op indefra. Eller også bliver den i det

skjulte udtrykt langt mere perfidt.

Af praktiske eksempler på dæmoniseringen

af vold kan nævnes fænomenet

amputeret virkelighed

P

sykologer har bidraget ved udarbejdelsen

af en TERM-model, en

efteruddannelsesmodel for læger,

der er hentet i England. Den skal bruges

af praktiserende læger til at stille liaisonpsykiatriske

diagnoser, hvorved mennesker

med nye sygdomme og overfølsomheder

vil blive frataget retten til udredning

af deres lidelser. I stedet skal de

behandles med psykofarmaka og kognitiv

terapi, som kan forværre deres lidelser, og

de kan udsættes for tvangsbehandling for

at få udbetalt sygedagpenge.

Det er tilladt for læger at udøve et

skøn uden for eget speciale, og nu er det

praktiserende lægers tur til ikke blot at

udøve et skøn, men at diagnosticere liaisonpsykiatriske

lidelser. TERM-modellen

giver angivelig redskaber, så læger kan

diagnosticere somatiseringer og funktionelle

syndromer ud fra et subjektivt kli-

nisk skøn. Det er lægevidenskabeligt

uholdbart, men læger er angiveligt usikre

på nye overfølsomhedssygdomme, og

Sundhedsstyrelsen har nedlagt det allergologiske

speciale. Med TERM-modellen

vil de praktiserende læger blive mindre

belastet af denne patientgruppe. Reelt er

der tale om fejldiagnosticering og fejlbehandlinger.

Hvem har tilladt psykiatrisk

diagnosticering uden for eget speciale, og

er det i overensstemmelse med god læge-

og psykologetik?

Læger og psykologer ved for lidt om

tidens multisystemlidelser, og der er brug

for opdateret viden. Mon problemet bliver

løst med en ny ”Vejledning om Funktionelle

lidelser”, som har til formål at

spare penge i kommuner, sundhedsvæsenet

og på forsikrings- og pensionsområdet?

Speciallæge Henrik Isager har netop

udgivet bogen ”Blinde Pletter” – Om

”ikke-voldelig” kommunikation, hvor

girafsproget vinder over det primitive

ulvesprog. Jeg er ikke i tvivl om, at man

har gjort alt dette i bedste mening.

Konsekvensen er alligevel, at mange børn

og mænd er blevet, og bliver stadig, ofret

på det ”ikke-voldelige” alter.

Hvis vi er interesserede i at gøre en

forskel må køn for alvor komme på dagsordenen.

Især det mandlige køn, som

(altid?) har været kraftig forsømt i psykologien.

Vores værktøjskasse er mildest talt

mangelfuld. Lige nu er vi en del af problemet.

Hvis vi vil være en del af løsningen,

må vi gøre tingene fundamentalt anderledes.

Frej Prahl

lægevidenskabens og sundhedssektorens

amputerede virkelighed” på forlaget Hovedland.

Også psykologer har en amputeret

virkelighed vedrørende nye overfølsomheder

som EHS, ElektroHyperSensitivity

og MCS, Multiple Chemical Sensitivity.

Miljøofre skal hverken diskrimineres

eller fejlbehandles hos læger og psykologer.

De har ret til udredning af deres lidelser

og optimal behandling. Når belastende

miljøfaktorer fjernes, så får mennesker

med EHS og MCS det meget bedre.

Fejlbehandling ud fra en amputeret

virkelighed kan koste dyrt på lang sigt.

Bente-Ingrid Bruun


RefeRat af

foRRetnings -

uDvalgsmøDe

26. septemBeR 2011

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen

og Arne Grønborg Johansen. Fra sekretariatet:

Marie Zelander, referat. Afbud: Eva

Secher Mathiasen på grund af barsel.

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Godkendelse af referat.

Der var ingen bemærkninger til referat

af 12. møde i forretningsudvalget, 29.

august 2011, som blev godkendt.

3. Børne- og Familiepsykologisk

Fagnævn.

Forretningsudvalget godkendte, at

Mathilde Sandager og Mariann Rugård

Jensen indtræder som nye medlemmer af

Børne- og Familiepsykologisk fagnævn.

4. Gerontopsykologisk Fagnævn.

Forretningsudvalget godkendte, at

Iben Estrup Andersen indtræder som nyt

medlem af Gerontopsykologisk Fagnævn

efter Ingrid Lauridsen.

Dorthe Olesen død

P

sykolog Dorthe Olesen, Ågerup

ved Holbæk er pludselig død, blot

44 år gammel.

Hele livet var Dorthe et aktivt og

engageret menneske, uanset om det var

som psykologistuderende, som medarbejder

eller leder i psykologfagligt regi.

Efter uddannelsen som cand.psych.

ved Københavns Universitet i 1993 blev

hun ansat i Tølløse Kommune, hvor jeg

lærte hende at kende. Allerede dengang

som ret ung psykolog havde Dorthe markeret

sig på ”sine” skoler og institu tioner.

Det gode samarbejde i kommunalt

regi medførte, at vi aftalte på et tidspunkt

at ville etablere os som selvstændige psykologer

sammen. Der gik ikke længe, fra

ideen var skabt, til Dorthe havde besluttet

sig for, at nu skulle hun være selvstændig.

Sammen skabte vi i 2001 ”Psykologerne

4.a. ”En af os”-projektet.

Rie Rasmussen orienterede om projektet

”En af os” om afstigmatisering af

psykisk sygdom, og som ligger under

Komiteen for Sundhedsoplysning. Dansk

Psykolog Forening er blevet opfordret til

at udpege en psykolog til følgegruppen,

og Hospitalssektionen og Fagligt Selskab

for Psykologisk Psykiatri er blevet bedt

om i fællesskab at pege på en kandidat.

Forretningsudvalget gav grønt lys til

at den, som sektionen og selskabet peger

på, kan udpeges til følgegruppen.

4.b. Konference om psykologi.

Roal Ulrichsen orienterede om, at

EFPA og EU i fællesskab afholder en

konference for EU parlamentarikere om

psykologi. EFPA’s medlemsorganisationer

er blevet bedt om at byde ind med relevante

emner og oplægsholdere.

Forretningsudvalget tiltrådte Roal

Ulrichsens forslag om, at Danmark bidrager

med undersøgelsen: ”Evaluering af

ordning med psykologbehandling af personer

med let til moderat depression”

ved Fjorden” i Holbæk, hvor vi havde

klinikfællesskab i flere år.

Dorthe havde en usædvanlig evne til

at være respektfuld over for andre på en

sådan måde, at det, som var vigtigt for

den anden, fik plads. Hun har sammen

med sin mand haft flere plejebørn boende

og brændte for at være i kontakt med

og gøre en forskel for unge mennesker,

som havde fået en skæv start på livet.

Hun var også en dygtig supervisor for

kommunalt ansatte støttepersoner, lærere

og pædagoger på flere opholdssteder og

specialskoler, bl.a. lærerne på specialskolen

”Farmen”, og hun var psykolog for

eleverne på opholdsstederne

”Ousbjerggaard”, som samarbejdede med

”Farmen”. Eleverne på disse institutioner

er socialt belastede og psykisk syge unge.

I 2008 fik hun tilbudt jobbet som

› MØDER & MEDDELELSER

som blandt andet Rita Fjeldsted står bag,

samt at hun og Roal Ulrichsen deltager

fra Dansk Psykolog Forening.

4.c. NAC – personalia.

Forretningsudvalget godkendte indstillingen

fra UFU, om at Svend

Brinkmann indtræder i NAC i stedet for

Jens Kvorning. Forretningsudvalget kunne

dog ikke tiltræde den anden kandidat,

der var bragt i forslag, da denne ikke er

psykolog.

5. Bestyrelsesseminar, oktober 2011.

Det aftaltes, at formanden, næstformanden

og direktøren udarbejder program.

6. Udkast til BM-dagsorden.

Forretningsudvalget tilrettede bestyrelsesdagsordenen

(15. møde).

7. Eventuelt.

Forretningsudvalgsmødet rykkes til

25. oktober 2011.

› MINDEORD

behandlingsansvarlig

leder for

alle tre ovennævnteinstitutioner.

Hun var

med til at udvikle

”Farmen” og

de to opholdssteder

i samarbejde

med den økonomiske leder, og det har

været en krævende opgave i sparetider.

Skønt økonomien var stram, ville Dorthe

ikke gå på kompromis med kvaliteten af

institutionernes arbejde. Der var ingen,

som var i tvivl om, at Dorthe altid var på

de unges side og talte som deres ”advokat”.

Alt, alt for ung er Dorthe nu død. Hun

vil blive husket og savnet af mange.

Annette Klink

PRIVaTFOTO

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 27


› MØDER & MEDDELELSER

KReDse

Kreds Vestsjælland

› Fyraftenskomsammen

For psykologer med arbejdsplads i Vestsjælland.

Tirsdag 13. december 2012 kl. 17.00 i

Psykologisk Klinik, Nytorv 13, 2. sal,

Slagelse. Efter velkomst i Psykologisk

Klinik Slagelse spiser vi en hyggelig middag

på udvalgt restaurant i Slagelse.

Alle psykologer med arbejdsplads i

området for det gamle Vestsjællands Amt

opfordres til at deltage i arrangementet –

kom og mød psykologer fra forskellige

typer arbejdspladser, og hør mere om,

hvad din kreds kan tilbyde af kurser. Formålet

med arrangementet er at net værke:

Vi får mulighed for at høre om hinandens

arbejdspladser, at dele frustrationer

og glæder, at lære hinanden at kende, at

hygge og snakke.

Arrangementet er gratis inkl. forplejning,

tilmelding dog nødvendig til psykolog@bodilbergofriis.dk

senest tre dage før

af hensyn til bordbestilling mv.

Kredsstyrelsen, v/Heidi Jeppesen

Kreds Aarhus

› Arrangementer 2011-2012

Temaeftermiddag 30. november 2011 kl.

13.00-16.00: Supervision af andre faggrupper

v/Benedicte Schilling, specialist

og supervisor i børnefamiliepsykologi.

Fyraftensmøde 8. december 2011 kl.

16.00-18.30: Undersøgelse og udredning

af voksne med en anden etnisk baggrund

end dansk, v. cand.psych. /Lottesophia

Gordon.

Kursus 6.-7. februar 2012 kl. 9.00-

16.00: Supervision af andre faggrupper v/

Benedicte Schilling.

Fyraftensmøde 15. marts 2012 kl.

16.00-19.00: Diagnosesamfundet v/Svend

Brinkmann, professor i psykologi.

For yderligere information. Se kredsens

hjemmeside på www.dp.dk.

Lottesophia Gordon

SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

Kreds Fyn

› Foredrag: Unge i moderniteten

Andet foredrag i en række holdes den 19.

januar 2012 kl. 9-16 i Mødecenter Odense,

Buchwaldsgade 48, Odense. Pris 500

kr. Tilmelding: susanne@wichpsyk.dk.

Emnet denne dag er: Unge i moderniteten

– moderne mistrivselsytringer,

identificering og intervention. Ved psykolog

Ida Koch.

Flere og flere store børn og unge reagerer

med indadvendte symptomer, når

livet bliver for svært. De går ´stille´ og

diskret med deres problemer, har svært

ved at række ud efter hjælp og har ofte

meget lidt tillid til at hjælp hjælper. For

nogle er den traditionelle psykologiske

tilgang fremmed og ubehagsskabende.

Hvordan ’spotte’ disse unge og hjælpe

dem videre?

Tilmeldingsfrist: 9. januar 2012.

Susanne Wich

selsKaBeR

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi

› Foredrag

Brug pc-programmet Mplus til at lave

psykologiske modeller – se demonstration

af hvordan v/Jan Ivanouw.

Psykologiske modeller handler om at

opstille og afprøve sammenhænge mellem

begreber. Der er to trin: 1. Begreberne skal

måles. 2. Man skal undersøge, hvilke sammenhænge

der er mellem de målte begreber.

Man finder imidlertid i mange undersøgelser

ikke de sammenhænge, som man

ville vente, fordi det første trin ikke fungerer.

Målinger er fejlbehæftede. Der er dels

usystematiske fejl (støj), dels reagerer målemetoderne

ofte også på andre faktorer

end de ønskede.

Med pc-programmet Mplus kan man

gennemføre begge trin i en psykologisk

undersøgelse. Hovedpunktet bliver demonstration

af anvendelsen af Mplus.

Interesserede kan medbringe egen bærbar

pc. Læs mere fyldestgørende herom på

www.forskningsmetode.dk.

Tid og sted: Onsdag 7. december 2011

kl. 19.30-22 i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø. Gratis

for selskabets medlemmer. Årligt kontingent

er 100 kr. (50 kr. for studerende).

Tytte Hetmar

Dansk Psykodrama Selskab

› Generalforsamling

Selskabet indkalder til generalforsamling

den 2. februar 2012 kl. 18.15 i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Helle Gry Pedersen

Fagligt Netværk for Konsultativ Metode

i PPR

› Debat- og temaeftermiddag & generalforsamling

Tid og sted: 10. januar 2012 kl. 12-16 i

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø.

Vi har inviteret Ole Henrik Hansen,

PhD-fellow, Aarhus Universitet, for oplæg

og diskussion over temaet: Hvad er

PPR’s mål og metoder i daginstitutioner,

hvordan kan de udvikles?

Ny forskning viser, at mange småbørns

hverdag ikke møder de krav, som

må stilles til et tilstrækkeligt stimulerende

børnemiljø. Helt konkret har fx børn i

nogle af de danske vuggestuer så lidt

kontakt med voksne, at det vil gå ud over

deres sprog.

Arrangementet er gratis, tilmelding

ikke nødvendig. Medlemmer af Netværk

for Konsultativ Metode i PPR og andre

interesserede kandidatmedlemmer i

Dansk Psykolog Forening er velkomne.

Arrangementet følges af generalforsamling

i Fagligt Netværk for Konsultativ

Metode i PPR kl. 16.30-18. Medlemmer i

Netværket er velkomne til at deltage i

generalforsamlingen. Dagsorden ifølge

vedtægterne.

Ingrid Busck


i øvRigt

Joan­Søstrenes Rådgivning i Aarhus

› Temadag om vold og voldtægt mod kvinder

Fredag 16. december 2011 kl. 10-16 på

Aarhus Sygehus, Auditorium 1, Bygning

4 Tage-Hansens Gade 2, Aarhus C.

Program: Kl. 10.15: Behandling af

mænd, der udøver partnervold v/Lone

Algot Jeppesen, cand.psych., Dialog mod

Vold. Kl. 11.45: Behovet for kvindekrisecentre,

hvordan hjælper vi kvinder og

børn? v/Lene Johannesson, sekretariatsleder,

Landsorganisation af Kvindekrisecentre.

Kl. 13.30: Traumeheling i kropsorienteret

psykoterapi v/Marianne Dreyer,

psykoterapeut og cand.pæd. Kl. 16.00:

Afslutning.

Se www.joan-soestrene8000.dk.

Ingerlise Andersen

Dansk Carl Rogers Forum

› Åbent møde

Fredag 6. januar 2012 kl. 13.30-17.00

holdes åbent møde med temaet: ”Forskellene

i opfattelser af Carl Rogers’ teorier

om personlighed og psykoterapi”, v. cand.

psych. Lisbeth Sommerbeck.

Program: Der er tale om en fortsættelse

af sidste møde, hvor der var så livlig

drøftelse af oplæggets første punkter, at vi

måtte udskyde drøftelsen af de sidste.

Sted: ”Psyche og Eksistens”, Priorgade

13 B, Sorø. Vi arrangerer transport til og

fra stationen for deltagere, der kommer

med tog. Meddelelse om ønske herom,

med ankomsttidspunkt til Sorø Station,

bedes givet til Allan Larsen, al@cpcp.dk,

eller Lisbeth Sommerbeck, 57 80 11 60.

Alle er velkomne, og deltagelse er

gratis, bortset fra at man bedes lægge 40

kr. i kassen til lidt at drikke og spise og til

lokaleudgifter.

Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck

Kreds København- Frederiksberg

› RUBRIKANNONCER

Workshop:

“Psychodynamic Trauma

Therapy”

v. Lutz Wittmann, PhD, MA

Trauma has been a central concept for psychodynamic theory

and practice for more than 100 years resulting in strong mutual

influences between psychotraumatology and psychodynamic

therapy. In this workshop, psychodynamic concepts and

techniques will be illustrated avoiding school-specific terminology

and evaluated for their evidence base. Prominent examples

are the interaction of trauma and the personality of the trauma

survivor and his relationship with the therapist. Using information

from patient-therapist interaction for individually tailoring

interventions and the role of therapists’ emotional reactions will

be further topics. Large room will be given for participants to discuss

cases of their own clinical work. Possibilities of integrating

psychodynamic approaches into non-psychodynamic trauma

therapy will be illustrated.

Underviseren:

Lutz Wittmann, PhD, MA. Department of Psychiatry and Psychotherapy.

University Hospital Zurich, Zurich, Switzerland. Completed

his MA in psychology at the University of Koblenz-Landau,

Germany in 2001. In 2002 he was employed at the Department of

Psychiatry and Psychotherapy of the University Hospital Zurich,

Switzerland. Since that time, he received his PhD on psychopathology

after accidental injuries at the University of Bern, and

completed psychotherapy training at the Psychoanalytical Seminar

Zurich. In summer 2008 he established the ISTSS Special Interest

Group „Psychodynamic research and treatment“ which he

has been chairing since. In 2009, he was awarded the Young

Minds in Psychotraumatology Award by the European Society for

Traumatic Stress Studies (ESTSS). In 2011 he was appointed psychological

head of the outpatients trauma ward of the Department

of Psychiatry and Psychotherapy of the University Hospital

Zurich. In the same year, he was elected to the board of directors

of the ESTSS.

Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening under psykotraumatologi

14.4.4.2.4. Valgfri del.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

Ø. Lokale 2A+B.

Tid: Den 21. januar 2012 kl. 9.30-16.30. Vi begynder til tiden, og

der er morgenbrød og kaffe/te fra kl. 9.15.

Pris: Kr. 1200 inkl. moms. Tilmelding er bindende efter deadline

og kursusgebyr vil blive opkrævet v. for sent afbud/udeblivelse,

såfremt pladsen ikke kan afsættes til anden side. Prisen er med

moms og inkl. forplejning. Der betales kontant på kursets første

dag. Du vil modtage kursusbevis og kvittering. Bemærk den lave

pris er baseret på, at vi alle hjælper til med det praktiske.

Tilmelding: Senest torsdag 15. december 2011 kl. 18.00 til Louise

Svendsen pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn, e-mail og telefonnummer

(fastnet + mobil), desuden arbejdssted og by, hvis du er

ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør ’Lutz’ i emnefeltet på

mailen. Der modtages kun individuelle tilmeldinger. Kredsmedlemmer

har fortrinsret, men medlemmer af andre kredse og selskaber

er også velkomne.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 29


› RUBRIKANNONCER

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Grundkursus i

klinisk hypnose København

EKSTRA KURSUS

med cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi Inge Guldal

Lørdag 25. februar kl. 10.00-17.00 og

søndag 26. februar 2012 kl. 09.00-16.00

i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Kurset henvender sig til psykologer, som gerne vil lære at bruge

hypnotiske teknikker i deres terapeutiske arbejde.

Kursusform mv.

Der vil blive tale om et intensivt kursus, hvor deltagerne bliver

indført i de grundlæggende teknikker og metoder inden for klinisk

hypnose.

Kurset vil bl.a. omhandle:

• Hypnosens historie

• Hvordan og hvorfor hypnose virker

• Det bevidste og ubevidste sind

• Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose

• Den terapeutiske relation

• Hypnotiske induktionsteknikker

• Brugen af suggestioner

• Dehypnotisering

• Selvhypnose

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk

specialistuddannelse med 12 timer under 11.4.4.2.2.

Psykopatologi specialist uddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag

sig. www.ingeguldal.dk

Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr.

for ikke-medlemmer inkl. frokost. Rabatpris for grund-og fortsættelseskursus:

5.500 kr. for medlemmer af selskabet. 6.600 kr. for

ikke-medlemmer.

Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1

og 2, det er billigst for dig.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kursustilmelding”

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.

Tilmeldingsfrist: Mandag 23. januar 2012.

Deltagerantal: Max. 15.

SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

Fortsættelseskursus i klinisk

hypnose København

EKSTRA KURSUS

med cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi Inge Guldal

Lørdag 28. april kl. 10.00-17.00 og

søndag 29. april 2012 kl. 9.00-16.00

i Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Kurset henvender sig til psykologer, der har taget grundkurset,

og som gerne vil lære at bruge hypnotiske teknikker i deres terapeutiske

arbejde.

Kursusform mv.

Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer

og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multisensorisk

undervisning, hvor deltagerne selv er meget med og på

– hypnotisk indlæring.

Kurset vil bl.a. omhandle:

• Fordybelse i teori og praktik fra grundkurset

• Nye induktions- og fordybelsesmetoder

• Ideomotorisk respons

• Direkte og indirekte suggestioner

• Posthypnotiske suggestioner

• Brug af hypnose i det kliniske arbejde

• Hypnoseterapi

• Personlig stil og egne forslag/scripts

• Evaluering

Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen

i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3.

Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.

Underviser

Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag

sig. www.ingeguldal.dk

Hurtig tilmelding tilrådes, da disse kurser hurtigt bliver udsolgt.

Praktisk

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer af selskabet og 3.300 kr.

for ikke-medlemmer inkl. frokost. Rabatpris for grund-og fortsættelseskursus:

5.500 kr. for medlemmer af selskabet. 6.600 kr. for

ikke-medlemmer.

Kære psykolog, betal 200 kr. i medlemskab og 5500 kr. for del 1

og 2, det er billigst for dig.

Tilmelding sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org. under menupunktet ”Kursustilmelding”

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til underviseren på 2022 5720

eller e-mail: ingeguldal@hotmail.com.

Tilmeldingsfrist: Mandag 26. marts 2012.

Deltagerantal: Max. 15.


Dansk Psykodrama Selskab

inviterer til 2 dages workshop

Den 03.02.-04.02.2012 med

Eduardo Verdu, Leder af Norsk

Psykodrama Institut

Forbudte Følelser

I vores spejlbilleder er vi søde, generøse, glade, tolerante og

åbne! Intet had og prestige-jag, ingen kynisme, hån, fordomme,

dømmesyge eller jalousi får lov at blive synlig… Man vil jo gerne

elskes! Dette kræver en stor personlig disciplinering af de forbudte

følelser hos hver enkelt af os. Vi vil hverken tage ejerskab af –

eller vise – det forbudte. Samtidig er vi kollektivt fascinerede af

vold igennem nyhedsformidlingen og underholdningsindustrien.

Verden er præget af konflikt, og fængslerne er fulde af dem, der

ikke klarede at holde det stygge borte… Hvordan ville verden se

ud, hvis vi ikke fornægtede de forbudte følelser, men mødte had

og foragt, menneskelig desperation – også vores egen – med

barmhjertighed?

Eduardo Verdu er 3. generations psykodramatiker. Han evner det

klassiske psykodrama (Moreno) og er samtidig en fornyer inden

for feltet. Han arbejder på én gang empatisk, dynamisk, kreativt

og velstruktureret med stor respekt for vigtigheden af rammerne

og etikken i det terapeutiske arbejde. Eduardo har gode og legende

warm-ups.

Eduardo har været gæst i Dansk Psykodrama Selskab flere gange

med stor succes og tilslutning. Han er T.E.P. i psykodrama, leder

og hovedpsykodramalærer på Norsk Psykodrama Institut, bachelor

i systemisk familieterapi. Han holder psykodramaworkshops

over det meste af Europa.

Workshoppen finder sted: Fredag den 3. februar 2012 kl. 10-18

og lørdag den 4. februar 2012 kl. 9-16.

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

Ø.

Pris: For medlemmer inkl. frokost, kaffe/te/kage samt morgenmad

lørdag 975,00 kr., 1300,00 kr. for ikke-medlemmer.

Medlemskab: 150,00 kr.

Tilmelding sker ved betaling til Dansk Psykodrama Selskab:

Konto i Lån & Spar Bank: 0400-4012612325.

Sprog: Eduardo taler et letforståeligt norsk.

Merit: 12 timer under tilvalg E, psykoterapi/gruppepsykoterapi.

Max 20 deltagere.

Hurtig tilmelding anbefales!

Stort lokale ledigt

midt i Svendborg

Vi er 2 psykologer, som søger

en 3. til deling af et repræsentativt

lejemål på 204 m 2.

Ring og hør nærmere:

Louisa Henningsen &

Lene Wester :

4025 2150 / 6220 1096

2-3 gode lokaler

i nyindrettet lægeklinik

centralt i Århus

udlejes til psykologer.

Fælles venteværelse,

patienttoilet og køkkenalrum

. Gode adgangs- og

parkeringsforhold.

Kontakt:

kristiansandvej@dadlnet.dk

tlf. 50 51 51 72

efter klokken 16.

v/psykologerne v/psykologerne Lene Iversen, Lene Peter Iversen, Rasmussen, Peter Lone Rasmussen, Husby og Lone psykiater Husby Bodil og psykiater Andersen Bodil Andersen

København Centrum

——————————————————————————————

› RUBRIKANNONCER

Intensivt internat med mulighed for fordybelse

Mindfulness Baseret Kognitiv

Terapi / Stressreduktion –

Kreta – Danmark

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1, 2 og 3

eller har du bare lyst til, for din egen skyld, at lære

mindfulness?

(Trinene kan tages uafhængigt af hinanden)

Kognitiv Center Fyn udbyder på 9. år kurser i Mindfulness-baseret

kognitiv terapi / stressreduktion med psykologerne Lene Iversen,

Peter Hørslev Rasmussen og speciallæge i psykiatri MSc Bodil

Andersen.

Målgruppe:

Psykologer, læger og tværfagligt sundhedspersonale.

Kreta:

Sted: www.eloundabluebay.gr (3 stjernet hotel 200 m. fra vandet,

eneværelser med udsigt til hav og bjerge).

Trin 1: 19.04 - 26.04.2012: Formål: At lære metoden og bruge den

på sig selv.

Trin 2: 04.10 - 11.10.2012: Formål: At lære at træne/ lave kurser for

andre – for deltagere, der har erfaring med Mindfulness Meditation

svarende til Trin 1.

Kerteminde:

Trin 1 A (4 dage): 28-29/2 + 14-15/3 2012.

Trin 1 B: 19- 20/9 + 31/10-1/11 2012.

Trin 2 A (5 dage): 7-8/3-2012 + 4-6/6-2012.

Trin 2 B (5 dage): 11-12/3-2013+8-10/4-2013.

TRIN 3 – Helnæs, Fyn:

Trin 3 (4 dage): 11-14/6 2012.

For yderligere oplysninger og tilmeldingsprocedure:

www.kognitivcenterfyn.dk

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes.

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se:

http://lokaler.psykologkontakt.dk

Vil du vide mere om uddannelse til

EMDR terapeut:

klik ind på www.EMDRUddannelsescenter.dk eller på www.EMDR.dk

Næste grundkursus er den 2. til 4. februar 2012.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 31


2 gode tilbud

til næsten færdige og nyuddannede psykologer

Vi anbefaler, at du melder dig til begge kurser, da de

supplerer hinanden. (Kurserne gentages hvert halve år)

Kandidatkursusdage:

Ny i jobbet

2 sammenhængende kursusdage, hvor du bliver indført i de forhold,

som du bør kende, når du starter på arbejdsmarkedet.

Kurset omhandler, hvad du bør vide om:

• Hvordan vi kan hjælpe dig i din start på arbejdsmarkedet

• Løn- og ansættelsesforhold

• Efteruddannelse som autorisation og specialistuddannelse

• A-kasse- og pensionsforhold

Psykologers faglige etik

• Arbejdspladsens krav til en nyuddannet psykolog

Hvor og hvornår:

Kurset afholdes 2 gange, henholdsvis i København og Aarhus

KØBENHAVN: 9. og 10. januar 2012, kl. 9.30-15.30.

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

AARHUS: 23. og 24. januar 2012, kl. 9.30-15.30

Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, Aarhus C.

Tilmelding og praktisk:

For medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse er gratis.

Der vil blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/te.

Morgenmad serveres ½ time før kursusstart.

Tilmelding nødvendig senest 2. januar 2012 til kurset i København

og senest 16. januar 2012 til kurset i Aarhus. Følgende oplysninger

er nødvendige:

Navn • Adresse • Telefon • Medlemsnr.• Kandidatstatus (færdig

kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium) • Ønske

om deltagelse i København eller Aarhus.

Tilmelding til: Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk.

Kurset ledes af konsulenterne Jytte Andersen og Tine Andresen.

SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

Jobsøgningskurser:

Kom gennem nåleøjet

1 kursusdag i jobsøgning, hvor alle jobsøgningens processer

gennemgås, og hvor du får feedback på din ansøgning og cv.

Kurset omhandler, hvad du bør vide om:

• Forskellige måder at søge job på

• Hvordan skriver man en god ansøgning og et cv

• Feedback på din ansøgning og cv i mindre grupper

• Hvad er vigtigt i jobsamtalen, hvad gør du?

Hvor og hvornår:

Kurset afholdes 4 gange: 2 gange i København og 2 gange i Aarhus.

KØBENHAVN: torsdag 23. februar 2012 eller fredag 24. februar

2012, kl. 9.00-15.30. Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København Ø.

AARHUS: mandag 20. februar 2012 eller tirsdag 21. februar 2012, kl.

9.00-15.30. Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, Aarhus C.

Tilmelding og praktisk:

For medlemmer af Dansk Psykolog Forening. Deltagelse er gratis.

Der vil blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/

te. Morgenmad serveres ½ time før kursusstart.

Tilmelding nødvendig senest 10. februar 2012 med følgende oplysninger:

Navn • Adresse • Medlemsnr. • Kandidatstatus (færdig kandidat

eller mangler under/over 3 måneder af studium) • Ønske om

deltagelse i København eller Aarhus med angivelse af kursusdato.

Tilmelding København til Mette Binding, mbi@dp.dk, og Aarhus

til Mie von Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk.

Kurset ledes af konsulenterne Jytte Andersen og Tine Andresen.

NB. Det en forudsætning for deltagelse, at du senest 8 dage før kurset

har mailet et udkast til en ansøgning og cv til en stilling.

NB: Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forvisning af originale transportbilag

i forbindelse med transport fra Aalborg til Aarhus.


Narrativ

Familieterapi

Workshop

Narrativ

Autorisations

gruppe

for nye psykologer

14 dage - 86 timer

Start 1 Februar 2012

København

Uddannelses

forløb

Tværfagligt basisår

18 dage

Start februar 2012

København

Deleuze

& praksis

Workshop

1 dag

7 juni 2012

København

› RUBRIKANNONCER

Narrativ

Supervision

workshop

2 dage

20 - 21 september 2012

København

www.annesaxtorph.dk

Ordre nr. 02958 • JOKI • 11.11

NARRATIVEPERSPEKTIVER

Konsultation Supervision Workshops Træning

København - Helsingør - Århus

2 dage

24 - 25 januar 2012

København

annesaxtorph@gmail.com | Mobil 22160065

BØRNEPSYKOLOGISK

SPECIALISTUDDANNELSE

VIA University College i Holstebro udbyder igen

temaer i relation til Psykologisk specialistuddannelse:

Autismespektret og børnepsykiatriske lidelser

som en del af Det fælles børnemodul i foråret 2012

Flere moduler i relation til psykologiske undersøgelsesmetoder

udbydes ligeledes i foråret 2012.

Ovenstående er godkendt af Børnepsykologisk

Fagnævn.

Læs mere på www.viauc.dk/videreuddannelse

eller kontakt os på telefon 87551957 / 87551960

www.viauc.dk/videreuddannelse

Narrative

Børnegrupper

Workshop

2 dage

11-12 april 2012

København

Forskning og formidlingskursus

Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, SDU

Tid og sted:

Odense, kl. 9-16, 7 dage: 26-27/1; 27-28/2; 10-11/3 og 24/5 2012.

Formål:

At give deltagerne en sådan viden i forskningsmetodologi, at de er i

stand til at vurdere empiriske undersøgelser, at foretage systematisk

litteratursøgning og at undersøge, analysere og beskrive en

faglig problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale.

Form: Foredrag, opgaver, læsning, diskussion, fremlæggelse, udarbejdelse

af eget projekt, vejledning, gruppearbejde.

Mål:

Udarbejdelse af en skriftlig opgave eller lignende inden for et

specialespecifikt område på postgraduat, videnskabeligt niveau.

Undervisere:

Ask Elklit og medarbejdere ved Videnscenter for Psykotraumatologi.

Godkendelse:

Kurset opfylder kravene til Specialistuddannelsen

Tilmeldingsfrist: 20. januar 2012.

Pris: Kr. 9.500,-.

Tilmelding og nærmere oplysning:

aelklit@health.sdu.dk; Tlf. 65 50 23 20.

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 33


› RUBRIKANNONCER

!

10 dages intensiv uddannelse i

Nordiske børne- og ungdomspsykoanalytikere

Dialektisk Adfærdsterapi

tilbyder kursus i

med professor Alan Fruzzetti

Forskning og formidling

Start i januar 2011.

I tilknytning til kurset ’Begreber og metode i psykodynamisk børne- og

Uddannelsen er godkendt af

ungdomspsykoterapi’ er der undervisning i kvalitative og kvantitative forsk-

Dansk Psykolog Forening med henblik på specialistuddanningsmetoder (18 timer) samt mulighed for at få vejledning i forbindelse med

nelsen med 30 timers teori og 30 timers live-supervision.

at skrive en opgave (42 timer) og at få den eksamineret. Kurset er godkendt

af fagnævnene i Dansk Psykolog Forening. Deltagelse i børnepsykoterapikur-

Se www.casper-aaen.com for mere information.

set er ingen forudsætning for at deltage i kurset i Forskning og formidling,

men kan også tilbydes dem, som ønsker at skrive opgave inden for voksenområdet.

Kurset ’Begreber og metode i psykodynamisk børne- og ungdomspsykoterapi’

KROP OG NARRATIVITET

er godkendt af Børnepsykologisk Fagnævn: 6.4.4.2.2 Psykologiske undersø-

Autorisationsgruppe Aarhus

gelsesmetoder (18 timer) og 6.4.4.2.3 Psykoterapeutiske metoder (78 timer)

Ny gruppe starter fredag den 6. februar 2012.

og Psykoterapeutisk Fagnævn: 12.4.4.2.2 Grundlagsteori og klinisk teori (90

timer). Se www.gudrun-bodin.dk.

Læs mere på www.psykologkirsten.dk under Nyheder.

Lærere og eksaminatorer er:

Susanne Mathiasen

Kirsten Børsting

Rolf Sandell, psykoanalytiker i Svenska Psykoanalytiska Föreningen. Profes-

Cand.psych.

Cand.pæd.psych.

sor emeritus i klinisk psykologi, Linköpings universitet. Visiting professor,

Specialist i børnepsykologi

Autoriseret

University College London, Department of Psychology, Psychoanalysis Unit.

Supervisor i børnepsykologi på speci- International diplomuddannelse i

Bo Sigrell, Ph. Dr., psykoanalytiker i Svenska Psykoanalytiska Föreningen.

alistniveau

narrativ terapi v/Maggie Carey,

Professor ved Stockholms universitet i i forskningskurset klinisk psykologi.

Terapeutisk uddannelse ved Specular, Narrative Practices Adelaide

Anders Zachrisson, Fil. lic. specialist i klinisk psykologi med psykoterapi,

Aarhus

børne-, ungdoms- og voksenpsykoanalytiker i Norsk Psykoanalytisk Forening.

Tlf.nr. 2360 9516

Tlf.nr. 5056 9932

Lektor ved Oslo universitet.

susannemathiasen@hotmail.dk kirsten@psykologkirsten.dk

Pris: Kr. 14 000.

Sted: Nordisk kursuscenter og lejrskole, Hillerød, www.hillerodhostel.dk

Tilmelding inden den 1. februar 2012 til gudrun-bodin@mail.dk.

Supervisionsgrupper

Hvidovre eller Helsingør

www.psykologerne-paa-vaerftet.dk

Tid: januar - juni 2012

Periode: Hver 2. fredag kl. 9-14, i alt 60 timer

Start: Fredag d. 13. januar 2012

Pris: 2 rater a 10.000 kr.

Deltagerantal: 3-5

Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 21. december 2011

Åben supervisionsgruppe

Tid: 1. onsdag i hver måned kl. 13-17

Deltagerantal: 3-8

Pris: Kr. 5.500 for 5 gange (20 timer)

Lene Kaslov, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi.

Nina Ostenfeld, specialist og supervisor i psykoterapi,

supervisor i klinisk børnepsykologi.

Begge har mange års erfaring i systemisk-, løsningsfokuseretog

narrativ terapi og supervision.

Henvendelse: 27 28 67 29 eller 40 95 53 21 - også for individuel

supervision.

Supervision tilbydes Aarhus

individuel og/eller gruppe

Lokaler til leje - 90 kr./timen.

Anne Bovbjerg

www.phuset.dk

Tlf. 20 47 46 21

Tlf. 2214 4180

annebovbjerg@gmail.com

SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011


NÅR DU SØGER JOB

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog

Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller

relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette

henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så

vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende

stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til

forhandling@dp.dk:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

› STILLINGSANNONCER

Psykolog

til Psykiatrien Øst, Roskilde

Vil du være med til at starte et nyt opsøgende

team med tidlig opsporing af psykose?

Region Sjælland, Psykiatrien Øst søger en

psykolog 01.01.12.

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk,

Job og karriere - quicknr. 8603

www.regionsjaelland.dk

Psykolog

Center for Voldtægtsofre, AUH

et arbejde med hjerne og hjerte

forhandling@dp.dk

Med tiltrædelse snarest, dog senest den 1. februar

2012, søger vi en psykolog til et projekt med individuel-

og gruppeterapi til unge mellem 13 og 24 år, der har

været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Stillingen

er en toårig projektstilling på 30 timer ugentligt.

Der vil evt. være mulighed for fuldtid.

Nærmere oplysninger fås ved psykolog Rikke Bak på

78 46 48 35. Se www.voldtaegt.dk for mere information

om Center for Voldtægtsofre.

Ansøgningsfrist 4. december 2011.

midtjob

.dk

forhandling@dp.dk

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 35


› STILLINGSANNONCER

Axess Medica er en del af Transmedicagruppen, der driver klinikker

og sygehuse i Norden inden for specialerne øjenkirurgi, reumatologi,

rehabilitering, reuma- og ortopædkirugi, neurorehabilitering

og psykosocial rehabilitering af cancerpatienter.

Axess Medica driver klinikker i forskellige samarbejdsformer i Norden

og udvider aktuelt inden for psykiatrien i Danmark. Vi har fokus

på høj kvalitet og kontinuerlig udvikling af vores virksomhed og har

en stærk driftskultur baseret på den gode dialog.

I forbindelse med udviklingen i Danmark søger Axess Medica selvstændige

praktiserende psykologer i hele region Midtjylland med

fokus på et samarbejde inden for det børne- og ungdomspsykiatriske

område, som er lægeligt ledet. Der planlægges samarbejde i

team.

Samarbejdet vil omhandle følgende:

• Undersøgelsesopgaver

• Gennemførelse af test

• Netværksmøder

• Samtaler med børn og forældre

• Behandlingsforløb

Vi søger specielt efter:

• Børne- og ungdomspsykologer

• Neuropsykologer

• Specialist psykologer

Hvem er du?

• du er autoriseret psykolog

• du har klinisk erfaring inden for Børne- og ungdomspsykologi

• du er ansvarsbevidst, beslutsom og arbejder selvstændigt

• du har erfaring med supervision

Vi forventer, at du:

• er indstillet på og har erfaring med tværfagligt samarbejde med

forskellige faggrupper

• arbejder effektivt

• har gode formuleringsevner, både skriftligt og mundtligt

• er fleksibel i forhold til arbejdstilrettelæggelse

For mere information,

kontakt Jonas Waldeland på tlf. +45 41 85 18 05.

Ansøgning sendes:

Mail: jwa@transmedica.dk

Post: Transmedica A/S, Vesterbrogade 6 D, 6. , 1620 København V.

Ansøgninger behandles løbende.

SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

forhandling@dp.dk

Dagbehandlingsskolen

Fyrtaarnet

søger en fuldtidspsykolog

Dagbehandlingsskolen Fyrtaarnet er en del af Behandlingsskolerne.

Fyrtaarnet er et miljøterapeutisk behandlingstilbud, hvor undervisningen

er en integreret del. Aktiviteter i hverdagen veksler med

særlige behandlingsaktiviteter. Der er endvidere mulighed for individuel

terapi til børn, forældre, familieterapi, parterapi og forældrerådgivning.

Psykologen har ansvaret for behandlingsopgaven for alle 28 børn.

Børnene er diagnosticeret primært med autismespektrumforstyrrelser

med comorbiditet. Børnene på Fyrtaarnet visiteres via SOF/PPR,

der er vores primære samarbejdspartnere. Endvidere bestrider

psykologen en ledelsesmæssig opgave af institutionen i tæt samarbejde

med skoleinspektøren. Man skal i sin funktion være forberedt

på samarbejde med psykiater og sygeplejerske samt være positivt

indstillet i forhold til behandling med medicin ordineret af lægefagligt

personale.

Vi ønsker en psykolog, der har/der er

• Autorisation

• Cand.psych. eller cand.pæd.psych.

• Har stor erfaring med ADHD og Autismespektrumsforstyrrelser

• Flair for tværfagligt og teambaseret samarbejde/ledelse

• Fleksibel, samarbejdsorienteret og tydelig

• Kan omsætte psykologisk viden til en pædagogisk praksis

• Har interesse for og erfaring med børn med neuropsykologiske

og familiemæssige problemstillinger.

• Som psykolog har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet

i praksisfeltet.

• Er tydelig og præcis i sin kommunikation.

• Kan fungere i en hierarkisk struktur, samt at kunne præstere i en

til tider stresset hverdag.

• Fleksibel og tilgængelig, når der er brug for en i forbindelse med

akut opståede problemstillinger.

• Erfaring med specialundervisning i forbindelse med ADHD/

Autisme

• Erfaring fra PPR eller lignende arbejde.

• I stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til

praksisfeltet, selvom problemstillingerne er meget komplekse.

Vi tilbyder:

• Tværfagligt samarbejde

• Supervision

• Afvekslende og spændende arbejdsopgaver

• Deltagelse i tværfaglige behandlerkonferencer

• En innovativ arbejdsplads med udviklingsmuligheder

• Videreuddannelse i forhold til specialistuddannelse

• En krævende arbejdsplads både på det intellektuelle og personlige

plan

Ansættelsen: 1. februar 2012.

Ansøgningsfrist: 12. december 2011.

Ansøgningen sendes til:

Leder af Behandlingsskolerne Iben Friis-Hansen, Linde Allé 53, 2720

Vanløse eller på mail: Iben@behandlingsskolerne.dk.

Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til

chefpsykolog Mads-Frederik Damgaard på tlf.: 22 80 38 70 eller

chefpsykolog Rie Ørskov på tlf.: 23 42 20 18.

forhandling@dp.dk


Genopslag

Psykolog

søges til Børne- og Ungehuset

Mælkebøtten i Nuuk

Er du til udfordringer, problemløsninger og udvikling inden for

børne- og ungeområdet, så læs videre.

Den selvejende institution Børne- og Ungehuset Mælkebøtten i

Nuuk udvider aktiviteterne omkring hjælpen til socialt udsatte

børn og unge og søger derfor en psykolog på fuld tid og med

snarlig tiltrædelse.

Børne- og ungehuset Mælkebøtten er en kombination af et kreativt

værested for alle børn og unge og et krisecenter for socialt

udsatte børn og unge. Der kan i alt bo 9 børn i krisecentret. Derudover

er der tilknyttet en bo-enhed med plads til 6 anbragte

børn.

Psykologen har ansvaret for at medvirke i udviklingen af Mælkebøtteorganisationens

psykologrådgivning, så de sociale og psykologiske

problemstillinger i Mælkebøtten og bo-enheden tilgodeses,

og der findes hensigtsmæssige løsninger for både børn forældre

og personale.

Læs det fulde stillingsopslag og jobbeskrivelse på www.mb.gl

TR. Annette Broberg, anro@sermersooq.gl

Er du vores nye praksiskandidat?

Neuropsykologisk Klinik i Horsens søger pr. 15. februar 2012 en psykolog, der som

led i sin videreuddannelse vil være praksiskandidat hos os. Som praksiskandidat i

vores klinik vil du opnå erfaring i privatpraksis med henblik på autorisation.

Vi tilbyder en 1-årig ansættelse på fuld tid inkl. forberedelse, udarbejdelse af journaler

m.m.

Du kommer til at indgå i en velfungerende klinik i stor udvikling med fire kollegaer

omkring dig. Klinikken ligger i skønne lokaler centralt i Horsens midtby, få minutters

gang fra banegården.

Dit arbejdsområde vil primært være inden for det kliniske felt, og du vil hovedsageligt

skulle varetage samtaler med voksne og unge klienter gennem sygesikring. I klinikken

laver vi desuden undersøgelser, hvilket du har mulighed for at få indblik i. Du

må derfor også gerne interessere dig for testning/psykologisk udredning.

Udover dit arbejde med klienterne vil du få et bredt kendskab til andre arbejdsområder

i klinikken - administrative og organisatoriske etc.

Vi forestiller os, at du:

◊ er et empatisk og socialt menneske med humoristisk sans

◊ involverer dig i vores arbejdsplads og tager konstruktiv del i hverdagen

◊ udviser ansvarlighed og respekt og har en høj etik i forhold til dine klienter og din

arbejdsplads

◊ har klinisk erfaring eller anden relevant arbejdserfaring

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv.

Ansøgningsfristen er mandag den 19. december 2011.

Du kan sende din ansøgning til:

Per Bernth Jensen

Neuropsykologisk Klinik

Løvenørnsgade 1B, st.

8700 Horsens

eller via mail til rakel@neuropsykologiskklinik.dk

Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 6. januar 2012.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 86 11 80 00.

› STILLINGSANNONCER

Teamleder til TUBA

• Vil du være med til at gøre en forskel for unge,

der er vokset op i alkoholfamilier?

• Vil du være en del af et stærkt team, der sammen

skaber et unikt tilbud til de unge.

• Brænder du for teamledelse i en terapeutisk

organisation?

Så læs hele jobopslaget på www.tuba.dk/tubajob

Arbejdsstedet er i Århus eller Aalborg.

Ansøgningsfrist: 5. december 2011 kl. 12.

Mener du, at familien er central for unges udvikling?

Og har du lyst til at arbejde i en evidensbaseret behandlingsramme?

Familie- &

evidenscenter (Fec)

søger

TUBA DANMARK

www.tuba.dk

TERAPI & RÅDGIVNING FOR UNGE DER ER BØRN AF ALKOHOLMISBRUGERE

forhandling@dp.dk

Familieterapeuter

Familie og Evidens Center Familie- og Evidenscenter Danmark (FEC) er

en privat organisation med ca. 15 fastansatte medarbejdere, der ligger

i København NV. Vi ønsker at fremme evidensbaseret socialt arbejde til

gavn for børn, unge og familier. Dokumentation, mål og kvalitetssikring

er derfor vigtige og værdsatte ord i vores daglige arbejde.

Vi arbejder såvel med Multisystemisk Terapi (MST) og Multidimensional

Treatment Foster Care (MTFC), hvor målgruppen er udadreagerende

unge mellem 12 og 17 år. Den unges forældre, familie og familiens netværk

er centrale fokuspunkter i vores arbejde for at hjælpe den unge

ud af kriminalitet, misbrug, skoleproblemer, konflikter og en antisocial

vennekreds.

Vi er specialiseret i evidensbaseret familiebehandling og leder efter

2 familieterapeuter til vores MST-teams. En uddybende stillingsprofil

finder du på vores hjemmeside www.fec-dk.dk. Men kontakt også gerne

Henrik Luplau på tlf. 2063 0189 eller e-mail hl@fec-dk.dk, hvis du er

interesseret i supplerende oplysninger.

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 37


› STILLINGSANNONCER

Psykolog med

teamkoordinatorfunktion

søges i Pædagogisk

Psykologisk Fagenhed,

Børn & Familie,

Ringkøbing-Skjern

Kommune

Vi søger en psykolog med teamkoordinatorfunktion for

psykologer og pædagogiske udviklingskonsulenter.

Stillingen er på 37 timer ugentlig, hvor teamkoordinatordelen

udgør ca. halvdelen af det ugentlige timetal.

Som teamkoordinator har du det faglige ansvar for drift og

udvikling i teamet, og vil være en del af et ledelsesteam med

to andre teamkoordinatorer samt fagleder.

Det fulde stillingsopslag kan læses på Ringkøbing-Skjern

Kommunes hjemmeside www.rksk.dk.

SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011

forhandling@dp.dk

Praksiskandidatstilling tilbydes

I velfungerende psykologpraksis i Herlev tilbydes praksiskandidatstilling

i 1 år med start d. 1.01.2012 – eller snarest derefter.

2 timers ugtl. supervision.

Du vil blive stillet over for mange forskellige og ganske krævende

problemstillinger. Der arbejdes korttidsterapeutisk ud fra hovedsagelig

psykodynamisk og kognitiv terapeutisk forståelsesrammer.

Selv om du modtager supervision, er det vigtigt, at du er i stand til

at arbejde selvstændigt og med god evne til at skabe kontakt. Du

skal helst have erfaringer med terapeutisk arbejde, men det er vigtigt,

at du er indstillet på at lære nye færdigheder.

Klinikken har til huse i moderne lokaler, ligger centralt i Herlev, 5

minutters gang fra S-togsstation og tæt ved busforbindelser.

Yderligere oplysninger på telefon 44 91 38 03.

Motiveret ansøgning med cv sendes snarest og inden d.

5.12.2011 til:

Psykologisk Klinik Herlev/Ballerup

Herlev Ringvej 2C, 1. sal.

2730 Herlev

www.svendostenfeld.dk

Svend Ostenfeld

Cand. psych., ph.d. i medicin

Overenskomst med Sygesikringen

Specialist i sundhedspsykologi

og psykoterapi

25 års erfaring

Red Barnet søger frivillige børnefaglige konsulenter

til Red Barnets venskabsfamilieprogram i København og Aarhus

Har du tid til frivilligt, ulønnet arbejde og vil du gøre en forskel for børn med

behov for et ekstra familienetværk, så er dette måske noget for dig.

Det er et krav, at du har erfaring med socialt arbejde og forældresamarbejde.

Du er måske uddannet pædagog, socialrådgiver eller har en anden faglig

relevant uddannelse. Du er måske på efterløn eller pension.

Opgaverne er:

• Besøg hos børn og forældre, som ønsker at få en venskabsfamilie.

• Være kontaktperson for forældre og venskabsfamilier.

• Deltage i første kontaktbesøg mellem forældre og venskabsfamilier.

• Være kontaktperson for forældre og venskabsfamilier i forløbet, yde rådgivning

til forældre og venskabsfamilier.

Red Barnet yder træning og supervision til dig som konsulent. Transport og

telefonudgifter refunderes. Du vil indgå i et team med de øvrige frivillige

børnefaglige konsulenter samt ansatte i Red Barnet.

Red Barnets venskabsfamilier åbner deres hjem for børn med behov for et

ekstra familienetværk.

Læs mere om Red Barnets venskabsfamilier på www.redbarnet.dk eller

kontakt projektkoordinator Mette Hingebjerg på telefon: 88 24 85 72.

Red Barnet - Rosenørns Allé 12, 1634 København V, Danmark -

Telefon 35 36 55 55 - Fax 35 39 11 19 - www.redbarnet.dk -

redbarnet@redbarnet.dk

Red Barnet er en del af den verdensomspæn-

dende organisation Save the Children - et

netværk af 29 medlemsorganisationer, som

arbejder i flere end 120 lande. Red Barnet

kæmper for børns rettigheder og giver akut

og langsigtet hjælp til udsatte børn i Danmark

og resten af verden.

forhandling@dp.dk


nyt joB

› offentlig ansættelse

Cand.psych.

Vegard Bye Aarseth

Børnefamiliecenter København

Københavns Kommune

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Hanne Kith Andrés

Socialforvaltningen, Ilulissat

Qaasuitsup Kommunia

Pr. 1.10.2011

Cand.psych.

Signe Brandt

Psykiatrisk Klinik

Psykiatrien Vest

Region Sjælland

Pr. 1.10.2011

Cand.psych.

Anne Goul-Jensen

PPR, Furesø Kommune

Pr. 24.10.2011

Cand.psych.

Pernille Holm

Psykiatrisk Center Hvidovre

Region Hovedstaden

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Andrea Svendsen-Tune

Psykiatrien Distrikt Øst, afd. K2

Region Sjælland

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Line Levring Sørensen

PPR, Holstebro Kommune

Pr. 1.11.2011

› privat ansættelse

Cand.psych.

Nanna Persson

Lænkeambulatorierne

4000 Roskilde

Pr. 1.10.2011

Cand.psych.

Eva Schimmell Raakjær

Villa Venire

1411 København K

Pr. 15.8.2011

› selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Line Eiby Andersen

Psykologerne ved Kongens Nytorv

Store Kongensgade 36-38, 2. tv.

1264 København K

Pr. 12.9.2011

Cand.psych.

Kathrine Marie Elmer

Kenox Psykologcenter

Toldbodgade 63, 3

1253 København K

Pr. 3.10.2011

Cand.psych.

Vibeke Vie Hansen

Psykolog Centrum

Vestergade 55, 1

5000 Odense C

Pr. 1.10.2011

Cand.psych.

Vibeke Bie Hansen

Privat Praksis

Østergade 33, 3

8000 Aarhus C

Pr. 1.10.2011

Cand.psych.

Charlotte Lund Tougaard

Psykologerne i Jens Bangs Stenhus

Østerågade 9, 2

9000 Aalborg

Pr. 1.10.2011

Cand.pæd.psych.

Matilde Matthison

Privat Praksis Back on Track

Marievej 16

2900 Hellerup

Pr. 1.10.2011

Cand.psych.

Johanne Præstgaard Nielsen

GR Psykologerne

Nordbanevej 15

7800 Skive

Pr. 15.8.2011

Cand.psych.

Grete Vangsø Nielsen

Empower Erhvervspsykologi

Dalgas Avenue 50, 2

8000 Aarhus C

Pr. 1.2.2011

Cand.psych.

Trine Pilegaard

Neuropsykologisk Praksis Aarhus

Gammel Munkegade 6 D, 1

8000 Aarhus C

Pr. 1.8.2011

Cand.psych.

Gitte Kampman Rønde

Psykologerne på Torvet

Jernbanegade 24, 1

2480 Fredensborg

Pr. 1.9.2011

Cand.psych.

Andrea Svendsen-Tune

Psykologerne på Østerbrogade

Østerbrogade 149, 1

2100 København Ø

Pr. 1.8.2011

dansk psykolog Forening

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

Mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk

Mandag-torsdag kl. 10-16

Fredag kl. 10-13

Direktør

Marie Zelander

Århus-kontoret

arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 aarhus c

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

BESTYRELSE

Formand:

Mag.art. roal ulrichsen

ru@dp.dk

Tlf. 35 26 99 55

cand.psych. arne grønborg johansen

agr@mail.tele.dk

Tlf. 29 47 79 58

cand.psych. eva secher Mathiasen

Eva.s.mathiasen@gmail.com

Tlf. 60 61 05 32

cand.psych. jacob risbjerg nørregaard

jacobvardrup@gmail.com

Tlf. 61 42 68 85

cand.psych. rie rasmussen

rie@forum.dk

Tlf. 29 71 45 30

cand.psych. Henriette palner stick

henriettestick@yahoo.dk

Tlf. 24 83 11 58

cand.psych. anne Merete strømming

merete@stroemming.dk

Tlf. 35 35 20 94

cand.psych. ditte söderhamn

ditte_soderhamn@mail-online.dk

Tlf. 66 19 17 76

cand.psych. anne thrane

annethrane@mail.dk

Tlf. 30 59 70 60

Studenterrepræsentanter:

Stud.psych. nina jürs

nina_jurs@hotmail.com

Tlf. 25 39 23 23

Stud.psych. Helene Quist Langhoff straarup

helene_straarup@hotmail.com

Tlf. 23 64 11 67

etiknÆVn

Formand:

Lisbeth Sten Jensen

Næstformand:

Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:

Finn christensen, Lisbeth Borregaard Thorsen,

Henning Damkjær

Suppleanter:

annitta Nordkvist Permin, Else andersen

Telefonrådgivning

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com

PSYKOLOG NYT NR. 20 | 2011 | SIDE 39


Al HenvenDelSe tIl: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

SORteRet MAgASInPOSt SMP

More magazines by this user
Similar magazines