September 2009 pdf-fil - Lokalnytten

lokalnytten.dk

September 2009 pdf-fil - Lokalnytten

Årgang 18 - September 2009

Sportsfesten • Teenrock • Den nye præst

Lokalrådets generalforsamling • Træden Marked

Høstfest • Månedens digt • Landsbyen Tønning 2

Tønning Gammelstrup Troelstrup Træden

1


2

redaktionen

I dette nummer kan vi byde vores nye præst velkommen til sognet. Vi vil glæde

os til at møde præsten rundt omkring i det lokale liv, osse udenfor kirken,

til sportsfest, markedsdage, koncerter, dilettant, og hvad der ellers måtte være

af begivenheder. Hjertelig velkommen til Anja Rokkjær.

Sommeren startede med et brag af en festival, hvor vores unge mennesker

og en hel masse unge fra tilgrænsende områder spillede og sang, mens solen

skinnede og forældre i selvlysende jakker passede på de unge og sørgede for, at

dagen kunne afvikles i fin stil. I kan læse nærmere om dagen inde i bladet.

Og så har det jo været sommerferie. Lokalrådet har holdt ferie, men trækker

nu arbejdsbukserne på igen. Der er meget at tage fat på, først og fremmest skal

vi holde generalforsamling d.24.september. der vil I kunne høre nærmere om

vores arbejde.

Redaktionen byder alle velkommen hjem fra diverse ferier, og håber at man

har samlet en masse d-vitaminer ude i solen, så man kan klare efterårets udfordringer.

lm og uj

Næste deadline er den 1. november 2009

Redaktionen: Layout:

Lisbeth Mulvad 7575 3093 Katharina og John Granberg 7658 0626

Anne Ussing-Jepsen 7575 2545

John Granberg 7658 0626 Mail:

layout@lokalnytten.dk

Annoncepriser pr. år (4 numre):

1/2 side: 800 kr Web:

1/4 side: 500 kr www.lokalnytten.dk

1/8 side: 300 kr

Henvendelse til: Tryk: Infosign 7575 3738

Jørgen Buch 7575 3065 Oplagstal: 375


Egon Pedersen

Midt i sommeren fandt vi i de lokale aviser en dødsannonce for

Egon Pedersen. Ikke særlig gammel og som én af dem, der bare

altid var her, er han her så alligevel ikke mere.

Egon boede i en menneskealder i Gammelstrup på en gård, hvor

plovfurer og korn bare stod i knivskarpe lige rækker. Og hvor have,

hus og udhuse var omhyggelig holdt, så man, når man drejede ind,

følte sig hensat til 50’ernes gårdsplads. Egon var altid i gang, altid

villig til at påtage sig et stykke arbejde, og han var den stabile, der

ikke holdt, før han var færdig med noget.

Den arbejdsindsats nød vores lokalområde godt af. Egon blev valgt

ind i det første Lokalråd i starten af 90-erne, og uden de store ord

har han, lige til han flyttede til rækkehuset i Nim, deltaget i arbejdet.

Et klart bevis på Egons arbejdsindsat er de 86 Lokalnytter han gennem

mange år cyklede ud med. Dels til ruten omkring Troelstrup,

dels til annoncørerne og lægehus, bibliotek og tandlæger i Brædstrup.

Informationerne om, hvad der rørte sig i vores lokalområde,

bragte Egon på den måde ud over sognegrænsen.

Hvis ikke et lokalområde har folk af Egons støbning, eksisterer området

ikke som et aktivt, levende område, hvor mennesker lever et

meningsfuldt liv med hinanden.

Ære være Egons minde.

lm

3


Lokalrådet har som alle os andre holdt sommerferie. Men vi varmer op til

generalforsamlingen torsdag den 23. september kl.19.30 på friskolen.

I juni måned havde vi besøg af en fundraiser, som har interviewet forskellige

folk med henblik på at vurdere de realistiske muligheder for at bygge et fælleshus

ved skolen. Hans rapport foreligger ikke endnu, men resultaterne af hans

undersøgelser vil blive forelagt på generalforsamlingen. Vil det være realistisk

muligt at rejse huset, eller bliver vi nødt til at opgive planerne ?

Kommunen har endnu ikke behandlet landsbyernes ønsker og planer. De har

i første omgang taget sig af ”mellembyerne”(Gedved, Lund, Østbirk, Hovedgård,

Egebjerg, Søvind), men har planer om at tage fat på landsbyerne i

efteråret. Vi når nok næppe at høre fra dem inden generalforsamlingen.

Smiley-ordning for landsbyers udvikling.

Landdistrikternes Fællesråd (LDF) vil vurdere landsbyerne ud fra en skala fra

1 til 5 blomster. Der uddeles :

1 blomst : Der skal findes foreningsliv, netværk og organisation

2 blomster : Byen skal dokumentere mangfoldighed og åbenhed og have en

udviklingsplan

3-5 blomster : Landsbyer, der på den ene eller anden måde gør noget helt

ekstraordinært.

Det skal vi da være med i. Lad os vende det på generalforsamlingen.

Hvordan går det med tankerne om et alderdomshjem ?

Ja egentlig er der nok at tage fat på.

Der indkaldes til

Generalforsamling i lokalrådet – torsdag den 23. september på friskolen

1) valg af dirigent

2) drøftelse af rapport om fælleshus - Hans Kjer deltager

3) lokalrådets beretning

4) det reviderede regnskab

5) smiley-ordning for landsbyerne

6) indkomne forslag

7) valg

8) evt. Vi ses den 23. september uj

4

lokalrådet


træden marked

Søndag den 6. september 2009

Vi inviterer på kaffe og rundstykker kl. 10.00 og det er gratis!

Kl. 11.00 er der børnedyrskue, hvor der er gode chancer for præmier til de

flotte dyr I kommer med.

Kl. 11.00 starter salget fra de boder, som børn og voksne har reserveret. Der

plejer at være et stort udvalg af legetøj, spil, tøj, lysestager, rulleskøjter, pixi

bøger, hårbånd, biler, kartofler og meget, meget mere. Har du noget du har

lyst til at sælge eller købe, så er der gode muligheder her.

Frokost – vi sælger pølser fra grillen og kartoffelsalat og frikadeller lavet af de

dygtigste piger/damer/koner og mænd i området.

I løbet af dagen sælger vi også øl, sodavand, kaffe, the og is.

Der vil være velkendte aktiviteter som hønseskidningskonkurrence, luftbøsseskydning,

og bueskydning.

Vi tilbyder også aktiviteter, som udfordrer din balanceevne og dine evner til at

ramme plet med både hammer og bolde.

Vi har en overraskelse – en hoppeborg

Så er der kagekonkurrence.

Vi opfordrer Jer til at bage en kage, så I kan deltage i kagekonkurrencen.

Der er 3 gode grunde til at deltage: For det første bliver vi altid imponerede

over de flotte kager I kommer med, for det andet kan man vinde en præmie,

hvis dommerne synes din kage er den bedste og for det tredje så går det til et

godt formål, for vi sælger kagerne i vores cafe, så der er rigtig mange der får

glæde af dit bidrag.

Tilmelding til boder, børnedyrskue og kagekonkurrence – ring til Anette 75

76 32 76 senest 3/9.

Vi glæder os til at se Jer til en dejlig markedsdag, hvor solen som regel skinner.

Venlig hilsen Træden Forsamlingshus og Beboerforening

5


Tønning-Træden Musikforening havde fornøjelsen at præsentere 18 teenage

AMATØRBANDS som var udvalgt til at deltage i vores første musikfestival

for børn og unge, voksne og ældre, lørdag d. 13.6 på sportspladsen ved

Tønning-Træden Friskole.

Udover at få fornøjelsen at spille live for et veloplagt publikum, vandt et band

samtidig en dag i et fedt lydstudie med en professionel producer og blev inviteret

til at spille ved årets Mosstock Festival.

Publikum stemte på 3 bands hver, og det blev Getting Groovy, TTFs samspilsband,

som fik flest stemmer. På andenpladsen kom Between fra Randers, og nr

3 blev Gøglerne fra Horsens Musikskole.

På den akustiske scene i Forældreparkeringen underholdt en række lokale

kunstnere i alle aldre, og på dansepodiet havde vi Grease Monkeys fra Horsens,

og en disko-dansetrup fra Tønning-Træden Friskole.

På festivalmarkedet var der gammeldags bolsjer, krydderurter, tøj og ting og

sager i en skøn blanding.

Tønning Træden Idrætsforening brugte et hjørne af sportspladsen til målskydning

og den slags, og hoppeborgen blev flittigt brugt hele dagen.

I morfarhjørnet kunne man slappe af i en blød sofa over en kop kaffe og et

stykke hjemmebag - og prøve lykken i lotteriet, hvor man kunne være så heldig

at vinde et hotelophold, en kasse vin og mange andre flotte gevinster.

Vi var heldige med vejret og tilslutningen fra publikum, artister, medhjælpere

og sponsorer, og det vil vi gerne sige MANGE TAK for.

Forhåbentlig ses vi igen næste år!

6

teenrock

Anders Madsen


Årets sportsfest er lige løbet af staben. Torsdag med opsætning af telte. Fredag

med gadefodbold og opstilling af borde, lørdag med et dagsprogram af

fodboldkampe i alle aldre, en landsbydyst i alternativ volley afsluttende med

aftensmad i teltet og oprydning søndag formiddag. Det lyder som referatet fra

de sidste mange års sportsfester, og det er det såmænd også. Dette år er ingen

undtagelse. Der er bare det at sige til de mange traditioner at det er nemt og

hyggeligt, og vi er mange der ikke trænger til alverdens nyt, denne første weekend

i et nyt skoleår. Således blev der igen i år leget på hoppepuder, da de endelig

kom op efter formiddagens regn. Mange mindre børn fik hoppet den første

skoleuge ud af benene og hyggede sig med, denne ene dag, at kunne købe ind

i caféen og sætte sig med venner og veninder og studere hinandens slikindkøb

og gøre interne byttehandler. De store, tidligere friskoleelever dukkede også

op. Nogle både fredag og lørdag. Flere af dem var aktive i dagens kampe og

resten af dagen brugte de vist mest ved borde og bænke til at sidde og få sludret

om alt det nye de har mødt rundt om på skoler og efterskoler langt væk fra

Tønning-Træden. At vi var til ”sportsfest” kunne dog mærkes hele dagen idet

der vimsede glade fodboldspillere rundt i alle aldre med medaljer om halsen.

I dagens anledning fik alle spillere enten en guld eller sølvmedalje overrakt

af Jørgen, idrætsforeningens formand, efter kampen. Hvert år noget meget

STORT, for især de yngste spillere. Medalje var der også i landsbydysten i

form af ”Vandrepokalen”. Det blev Team Gammelstrup, der vandt i år, med et

spiller-islæt af international karakter, da Jens og Pia Mandrup havde medbragt

deres udvekslingsstuderende fra Brasilien.

I skolens køkken blev der arbejdet hårdt i mange timer for at lave dejlig aftensmad

til ca. 100 spisende. Svend Erik havde igen passet grillene hele dagen,

denne gang hele to svin og derfor rigeligt. Britt fra Træden havde lavet dessert

i form af 10-12 flot pyntede ostelagkager! Og således kunne mørket sænke sig

over en hyggelig stemning i teltet på sportspladsen, da solen gik ned ved halv

titiden lørdag aften, og vi alle fik travlt med at udnytte det sidste sollys til at

pakke sammen i.

Således var dette års sportsfest lig de mange sidste års af slagsen, gode, hyggelige,

festlige og sportslige. Lidt produktudvikling har der dog sneget sig ind

de sidste 2 år. Sidste år tog Hans Jørgen Buur initiativ til at starte gadefodbold

8

sportsfesten


fredag aften. Så lidt fornyelse er der! I år var der 8 hold tilmeldt og vi havde en

dejlig aften på sportspladsen med 4-mands fodbold. På banen skulle der hele

tiden være to spillere på eller under 13 år, samt en kvindelig spiller. Det gav

meget godt fodboldspil med blandede deltagere fra 5-6 år op til 50 år. Vejret

var godt og der blev heppet godt fra tilskuerne. Finalekampen blev vundet af

Trimmelbanken mod Hovvejen. Kampen var dog temmelig lige, så den blev

vundet på straffesparkskonkurrence. Vinderne vil nok gøre sig bemærket ved

enhver lejlighed i den nærmeste fremtid i deres nye t-shirts med vinderlogo

på!

I Brædstup Avis vil I snart kunne læse hvilke gymnastikhold mv. idrætsforeningen

har i vinter. Eventuelle spørgsmål til dette, eller henvendelser om at

blive træner, være med til at starte nye aktiviteter op eller andet er altid velkomment

til TTIF´s bestyrelse:

Berit Pedersen, 75752872 Laila la Cour, 75751242 Susanne Jensen, 75753870

Bruno Due Nielsen, 75751993 Jens Jørgen Juelsgaard, 75615752 Svend Erik

Lund, 75753989 Jørgen Troelsgaard, 75752571

Referat v. Marianne Troelsgaard

9


10


friskolen

Et nyt skoleår er startet med et væld af nye oplevelser for store og små. Vi har

i år fået 8 nye elever til 7. og 8. klasse, og for at ”ryste eleverne sammen” fra

årets start har de to klasser været på intro-tur til Sletten. Her har eleverne lavet

en række samarbejdsøvelser og lært hinanden bedre at kende.

Tirsdag den 1. september drager 7. klasse til København, hvor turen vil gå

forbi mange af hovedstadens attraktioner.

Igen i år er Friskolen med i kampagnen Alle Børn Cykler, der kører fra 7. - 18.

september. Så hvis der er flere cyklister end normalt, kan det skyldes dette

tiltag.

Lørdag den 19. september er der arbejdslørdag på skolen, hvor der bliver pudset

af, frisket op, skiftet ud, fornyet osv., så skolens stand holdes oppe.

2. og 3. klasse skal i år en tur til Givskud Løvepark, hvor de skal overnatte i

Bomaen blandt savannens vilde dyr, og 4. klasse tager som vanligt tilbage i

tiden, når de besøge Vingstedcentret.

Ugen op til efterårsferien har hele skolen emneuge, der afsluttes med Skolernes

Motionsløb.

Thomas Kilsmark

11


Jeg har i skrivende stund været ansat som sognepræst i Brædstrup-Tønning-

Træden pastorat i 6 uger. Og selvom den almindelige hverdags rytme har haft

svært ved at indfinde sig her midt i al sommerferieafviklingen og alt det nye,

så synes jeg alligevel, at jeg er begyndt at få en fornemmelse af livet som præst,

og de sogne jeg er blevet indsat i.

Allerede er der ord og ansigter der har brændt sig fast og gjort mig glad eller

vemodig, sådan som det jo er og må være, når man har med mennesker i alle

livssituationer at gøre.

Jeg har mødt de ældre på to af pastoratets fire plejehjem. Jeg har holdt gudstjeneste

på Brædstrup sygehus og i samtlige pastoratets kirker, døbt, viet og

begravet og det der slår mig hver gang er, at selvom langt de fleste samtaler,

gudstjenester, og øvrige kirkelige handlinger stadig for mig som ny præst efterlader

god rum til forbedring, så har der til syvende og sidst været noget, jeg

kunne mærke gav mening. Noget som jeg i kraft af mit embede kom med,

og som kunne bruges. Nogen gange lidt, andre gange meget – men dog altid

noget.

For embedet hviler ikke på mine skuldre alene. Den personlige religiøse oplevelse

i gudstjenesten og de kirkelige handlinger rækkes os på vidt forskellige

måder og på vidt forskellige planer:

Ved dåben er det måske ømheden for min spæde søn eller datter, og trygheden

ved den dåb jeg nu lader favne det, der er Guds ansigt for mig den dag.

Ved vielsen er det måske nærmere taknemmeligheden for den vidunderlige

smukke brud, der skrider op af kirkegulvet, for at knytte sig til mig og vores

fælles liv, der taler kærlighedens sprog til mig.

Og ved begravelsen er det nok allermest smerten over den hjemløse kærlighed,

der får mig til at have tillid til, at jeg kan lægge det hele i Guds hænder i troen

på, at han kan rumme og bære det alt sammen.

Men det er ikke kun i de forskellige livssituationer, at vi tales til på forskellige

måder. Også ved de almindelige søndagsgudstjenester er det forskelligt, hvad

vi tager med os hjem.

Nogle gange er det de bibelske tekstlæsninger, der lyder på en ny måde i os

eller måske endda prædikenens fortolkning af dem. Andre gange er det en

salme, vi har sunget tusindvis af gange men som pludselig åbner sig for os

12

den nye præst


påny, andre gange er det velsignelsen, der synes at pege lige på mig, og atter

andre gange er det nadverbordet, som jeg føler mig særligt styrket ved. Nogle

gange er det lidt der kan bruges, andre gange meget – men dog altid noget, vil

jeg vove at påstå.

For i snart 2000 år har kristendommen været den ramme, som menneskeheden

på godt og ondt har kunnet sætte sit liv ind i. Her er der blevet hentet

trøst, styrke, mod og tryghed til at leve det liv, som vi skal leve det bedste vi

kan - og dét må siges at være noget.

Anja Rokkjær

13


14

månedens d i g t

Digtet er hentet fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling

Det værste og det bedste fra 2002

Det bedste er kløvermarker og sensommertorden

antikvariaternes knastørre lugt

+ navnet Kajsa og farven turkis

at tilbringe oktober i et sorttjæret træhus

mens man lytter til blæsten i granplantagen

og glemmer både sig selv og de andre er bedst

det bedste er stilheden

bogsidens stilhed

hvorfra den læsende løfter blikket

og ganger syv liniers lydløse rislen

op til et Bibliotek af Stilhed

når dine øjnes store dvælende fisk

i et lynende ryk bag de tykke briller

fanger mit blik i dit er det bedst

det bedste er tågen der koger om gadelygterne

fyrtårnets tyste lysfølehorn og neonens ulmende gasart i disen

at alle gale veje ender

og begynder på dunkle 70er-værtshuse

med jukeboks, kunstige vognhjul

og en stank af sprit, nikotin og urin er det bedste :

Det er det bedste for mig


tønning

Vi bringer her anden halvdel af beretningen om Tønning i 40’erne og

50’erne

Forsamlingshuset

Overfor præstegården på den modsatte side af ”gaden” ligger så forsamlings

huset ved siden af gadekæret. Mine første minder om forsamlingshuset er fra

krigens tid (jeg var ni år da den sluttede). Tyskerne brugte huset og pladsen

udenom til troppe indkvartering, og de havde omgivet det hele med pigtråd.

Jeg gik ud fra at det var for at være sikker på, at landsbyens karle ikke skulle

snige sig ind på dem i nattens mulm og mørke bevæbnet med økser og høtyve.

Senere, da krigen var forbi og vi havde fået vores forsamlings hus tilbage, gik

vi så til gymnastik der (desværre!), og der blev spillet amatørteater som jeg

(desværre!) ikke måtte overvære, for det var ikke en underholdning mine forældre

anerkendte. Det er måske forståeligt at jeg ikke har de lyseste barndoms

minder fra forsamlingshuset, men da jeg mange år senere så det igen ved Jens

og Karen Maries sølvbryllup, var jeg virkelig imponeret over hvor pænt det var

sat i stand og nu dannede rammen om en festlig familiebegivenhed.

Kirken

Og så kommer vi til kirken, der naturligvis ligger på det højeste sted i landsbyen,

så den er let at få øje på. Det er jo så afgjort den ældste bygning i byen

og nok efterhånden over 900 år gammel. Som barn fik jeg fortalt (vist nok af

min storebror Johannes), at da beboerne i sin tid begyndte at bygge kirken,

blev de gamle guder så rasende på disse nymodens kristne, at de bad en kæmpe

trold om at ødelægge bygningsværket. Trolden måtte først en tur til Norge for

at finde en sten der var stor nok til formålet, og så stillede han sig på toppen

af Ejer Bavnehøj for at kaste den. Men i mellemtiden var de også begyndt at

bygge en kirke i Træden, der ligeledes ligger højt, og da trolden så det blev han

så forvirret, at i stedet for at smide stenen efter en af kirkerne kastede han den,

så den ramte omtrent lige midt imellem de to steder. Derfra begyndte den

store sten langsomt at rulle ned mod Gudenåen, hvorved den skar en fure i

jorden som blev til Tønning Bæk.

15


Det er jo naturligt at der opstår sagn og historier om en gammel bygning som

Tønning Kirke og nogle af dem også fra nyere tid, som for eksempel en jeg

blev fortalt af min onkel Lihme. Hans fulde navn var egentlig Peter Abildgård

Lihme, men han blev altid kaldt Lihme eller ”æ måle” for maling var hans

beskæftigelse. Han havde en rigtig gammeldags sofacykel, altså en af dem hvor

der var et lille ryglæn (ikke mere end 20-30cm højt) bagpå sadlen. På bagagebæreren

var der en stor kasse med malergrej, og så hang der også nogle små

spande på styret. Sådan fragtede han hele forretningen rundt til kunderne, og

folks ansigter lyste op når han kørte ind på gårdspladsen, for han var så knagenes

god til at fortælle historier.

Nils Murer

De fleste af onkels historier var noget han selv havde oplevet (det sagde han i

hvert fald), og det gjalt også denne historie fra Tønning Kirke. Han fortalte at

han og Nils Murer et år havde fået jobbet med at kalke kirken. Da de var færdige

kom præsten ”tilfældigt” forbi og gik en runde om kirken for at se på det

færdige resultat. Han opdagede desværre et sted højt oppe på tårnet ved siden

af glamhullet, hvor de havde overset et lille stykke. I stedet for at begynde at

rejse stiger igen tog onkel Lihme en kalkkost og et lang bræt og kravlede op

ad trappen inde i tårnet efterfulgt af Nils. Da de var nået til toppen, stak de

brættet ud gennem glamhullet, og onkel der var en ret kraftig mand satte sig

på brættet på indersiden af glamhullet, og den lidt spinkle Nils kravlede gennem

hullet og satte sig forsigtigt på ydersiden, hvor han lige akkurat kunne nå

stedet de havde overset. Alt gik godt indtil Nils bad onkel om kalkkosten, og

da han rejste sig for at nå den forsvandt Nils pludseligt!!!

På det tidspunkt i historien spurgte jeg ivrigt, hvad der skete med Nils, og onkel

forklarede at der tilfældigvis lå en bunke sand ved foden af tårnet, så Nils

var landet blødt og tog ingen skade. Og da jeg spurgte, hvad han havde sagt,

svarede onkel at han bare havde spurgt efter kalkkosten, da de mødtes nede i

døren til tårnet.

Den samme Nils figurerede også i en historie Johannes fortalte mig. Der var en

stor kakkelovn inde i kirken, og når det var rigtig koldt om vinteren, var man

nødt til at fyre op allerede lørdag aften og holde ilden gående hele natten for

at få varme nok til søndags gudstjenesten. Nils ville gerne have haft den tjans

16


med at se efter kakkelovnen i weekenden, for det gav jo en ekstra skilling, men

til hans fortrydelse gik jobbet til skomageren, der som præsten sagde jo boede

lige på den anden side af kirkegårdsmuren. Men Nils fik lejlighed til en lille,

om end ikke stille, hævn for forsmædelsen en sen aften, da han var på vej hjem

efter at have spillet til bal på hans elskede trompet. Da han så at der var lys i

kirken, kunne han jo nok regne ud, at skomageren var i gang med at forrette

sine fyringspligter. Han listede ind i våbenhuset og skubbede forsigtigt døren

på klem ind til kirken, stak trompeten igennem og gav den al den blæst han

havde. Ifølge hans egen beretning til gode venner henne i brugsen næste uge,

er der aldrig nogen der før eller siden har set den ret kraftige skomager komme

ud af kirken i sådan en fart, stikke over et halvt dusin gravsteder, hoppe over

kirkegårdsmuren og være hjemme i skomagerhuset med døren forsvarlig lukket

Skolen

Tønningvejen ender i et T foran den gamle skole midt i landsbyen. Den venstre

vej er Smedebakken (mod nord) der fører ned forbi Vissinggård, som i

min tid var ejet af Ingeniør Andersen, der var meget politisk interesseret og

18


desuden havde en stor interesse i spejderkorpset, hvor han var divisionschef.

Vejen mod syd (Skolebakken) går hen forbi brugsen og videre ned til stationen

og ”den lille skole”, men mere om det senere.

Den gamle skole er en af de 240 såkaldte rytterskoler, som Kong Frederik IV

lod opføre i perioden 1721 – 27, og som vedblev at blive brugt som skole indtil

1958, da en ny folkeskole blev bygget mere centralt i sognet. Den gamle rytterskole

er jo formentlig fredet nu og bestod af en ret lav længe med skolestue

i den ene ende og bolig for læreren i den anden del af bygningen. Desuden

var der et lille udhus, hvor der var plads til en ko, et par grise og nogle høns,

for der hørte jo oprindelig lidt jord til skolemesterembedet – nok omkring

fire tønder land, altså på samme størrelse som det lod, Jens Vejmand havde.

Min Far der gik i rytterskolen fra omkring slutningen af 1800-tallet fortalte,

at skolebørnene tit blev sat til at gøre arbejde i stalden i frikvarteret. Han fortalte

også, at skolemesteren åbenbart ikke var særlig veluddannet, for da Far

spurgte, om det ikke var meningen, at de skulle lære procentregning var svaret,

at det havde læreren ikke selv lært. Han fandt dog en bog frem, hvor denne

vanskelige procedure var beskrevet, og som Far sagde, når man først vidste, at

procent betyder per hundrede, så kan man jo selv regne resten ud.

Vi otte børn fra Ny Nærumgård fik alle vores grunduddannelse i den gamle

skole, og så vidt jeg ved havde de syv ældste alle Hr Kjeldsen (degnen) som lærer,

men han var blevet pensioneret, da jeg begyndte i skolen, så jeg fik i stedet

Hr Kjær. Det var vist egentlig heldigt for mig - ikke fordi der var noget i vejen

med den gode Kjeldsens undervisning, men Kjær tilhørte jo den næste generation

af lærere, der var i stand til at give os en bredere uddannelse end bare

læsning, regning og religion. Det var også heldigt for mig, at Kjær støttede

mig, da jeg prøvede at overtale mine forældre til at lade mig gå til Realskolen i

Brædstrup. Hverken han eller mine forældre blev sikkert klar over, at det ikke

var ønsket om en bedre uddannelse, der var mit mål. Nej, hvad jeg i virkeligheden

var ude efter var at få en længere skoledag, for jeg foretrak langt skolen

i stedet for at gå hjemme, hvor man hele tiden skulle muge ud ved hønsene

eller hakke roer.

Smedesvenden

På hjørnet mellem Tønningvejen og Smedebakken lå smedjen, så fra skolens

19


legeplads kunne vi altid holde øje med hvad der foregik der. Smedesvenden

Otto var en stor krabat, som vi vist alle var lidt bange for, men han vakte også

vores beundring, den dag han stoppede de vilde heste. Det gik sådan til, at

Peder Just var holdt ind til brugsen efter at have været på stationen, og selv

om han havde bundet tømmen om hjulnavet, inden han gik ind i brugsen,

så stoppede det ikke hestene fra at sætte i fuld galop, da de blev forskrækkede

over en papirspose der fløj forbi. Det var lige midt i frikvarteret, og vi

børn hang ud over skolegærdet, da hestene kom gungrende hen ad vejen med

vognen slingrende bagefter. Og så var det, at den store Otto pludselig kom

springende ud fra smedjen og greb fat i hovedtøjet på de prustende heste, der

hurtig standsede. Det var sandelig et syn, der var værd at fortælle om, da vi

kom hjem fra skole den dag.

Kaj

Det skete også, at der var andre adpredelser, man kunne se fra skolens legeplads.

En gang imellem kom Kaj cyklende forbi. Han var vel en 16-17 år og

regnet for at være lidt ”tumpet”, så han var ikke sendt ud som karl på en gård,

men gik stadig hjemme hos moderen, der dog brugte ham til at forrette små

ærinder som for eksenpel at cykle til brugsen efter gær for 25 øre. Kaj var meget

stolt af hans evner som cyklist, og når han fik øje på os børn i skolegården,

lyste hans ansigt op i et stort smil, og han satte farten op. Så var der jo snart

en eller anden der råbte: ”Kaj kan du køre uden at holde ved styret?” Det gik

så godt en 4-5 m, indtil Kaj brasede ind i smedjen eller hegnet omkring skolegården.

Heldigvis skete det tilsyneladende aldrig nogen særlig skade hverken

til Kaj eller cyklen. Det skete dog, at Kajs mor pludselig kom farende ud af

deres hus lidt længere henne ad gaden, og så havde vi alle pludselig travlt med

at lege omme bag skolens udhus.

Skomagerfamilien

På det modsatte hjørne af smedjen lå skomagerhuset, der også var hjemsted

for den lokale telefoncentral, som blev passet af skomagerkonen. Når man var

inde ved skomageren, kunne man se konen sidde ved den store tavle og flytte

de korte ledninger rundt mellem hullerne i tavlen, når hun satte de forskellige

abonnenter i forbindelse med hinanden. Hun kendte selvfølgelig alle i

landsbyen og deres numre, så man behøvede bare at ringe op og så bede om

20


smeden eller brugsen eller hvem man nu skulle have fat i. Mens man ventede,

kunne man af og til høre skomagerkonen snakke til manden, og Mor fortalte,

at hun en dag hørte konen råbe med høj røst: ”Nu æde do wel ej ål flæsket dit

høved!”

Skomageren havde en søn, der var udlært mekaniker og havde fået bygget et

værksted ved siden af skomagerhuset. Under og lige efter krigen var der stor

mangel på benzin, så der var nok ikke alt for meget arbejde for en mekaniker.

Derfor var det jo heldigt, at mekanikerens kone var dygtig med en saks, selv

om hun ikke havde frisøruddannelse, så hun havde nærmest monopol på at

klippe alle landsbyens knægte. Det kostede 50 øre, og jeg sad ved spisebordet i

deres lille stue, mens jeg blev klippet, og Frida udfrittede mig om, hvad mine

ældre søskende lavede, hvor de tjente, om der var udsigt til nogle forlovelser

og så videre. Når det hele var overstået, og jeg var sluppet fri, skyndte Frida

sig over for at aflægge beretning til skomagerkonen, der så kunne bringe nyhederne

videre til hendes specielle venner. Det foregik jo per telefon, og som

vi allerede har hørt, skete det sommetider, at der var løse forbindelser, så nyhederne

nåede andre end de påtænkte. Det var nok derfor, at Mor en dag blev

konfronteret af den unge kone på Nærumgård, der spidst sagde, at hun havde

hørt, at Anthon (min ældste bror) omsider havde fået en kæreste.

Brugsen

Når man går videre hen ad vejen forbi skomageren, kommer man til brugsen,

der er en ret anselig rødstensbygning med to store butiksvinduer ud mod gaden.

Far var i en del år medlem af bestyrelsen for brugsforeningen. Det var,

mens de stadig havde den gamle uddeler, der åbenbart ligesom den gamle skolelærer

ikke var for god til regning, så Far måtte undertiden hjælpe med rengskaberne

ved årets afslutning. Det tror jeg nok, han ikke havde noget imod, for

han havde en naturlig evne til at behandle tal og organisere regnskaber.

Da der ingen kro var i Tønning, var det naturligt at brugsen blev det sted, hvor

man mødtes i det daglige, som for eksempel sidst på formiddagen når man

syntes, at hestene trængte til et tidligt hvil, og konen endnu ikke var færdig

med middagsmaden. Der stod et par taburetter på kundesiden af disken, og

man kunne læske sig med den høkerbajer, brugsuddeleren så venligt havde

fremskaffet, hvis der ingen Blå Kors mænd eller andre rettænkende personer

21


22

Fra hjem til hjem

FOR DANSKE BANK KONCERNEN

Køb eller

HORSENS

v/Poul Johansen

Nørregade 1

8700 Horsens

horsens@home.dk

Tlf. 75 62 82 00

sælg din

bolig hos

home

Det gør ikke noget

man er foran

Mobilnr. 4045 1507


var i nærheden. Man skulle ganske vist betale en hel krone kontant for en flaske

øl, der i virkeligheden kun kostede 80 øre, men til den lavere pris ville det

blive noteret i brugsbogen, og man kunne nok forestille sig, hvad konen ville

sige til sådan en ødselhed.

Mens man nu sad der på et par gamle taburetter og diskret holdt flasken under

jakken, mens degnens kone kom for at købe lidt mel til at jævne sovsen med,

ja så snakkede man jo om det vigtigste for enhver bonde (og for de fleste af vi

andre også) – penge. Først og fremmest var der jo de ****** englændere, der

ikke ville betale ordentlige priser for smør og flæsk. Hvis det havde været et

godt høstår, kunne man i fællesskab undre sig over, at prisen på høstbindegarn

var steget, da man nu skulle bruge så meget af det. Uddeleren lod som om han

ikke hørte den slags, mens han havde travlt med at se, om lærlingen havde sat

sardindåserne på den rigtige hylde. Mor sagde for øvrigt, at uddeleren var en

meget omhyggelig mand. Når han vejede hugget sukker, skete det sommetider,

at han bed en sukkerknald over for at få vægten helt nøjagtig.

Tønning station

Fra brugsen førte vejen videre ned ad Skolebakken til den lille stationsby, der

var opstået, da jernbanen blev anlagt i slutningen af 1800 tallet. Oprindelig

gik banen kun mellem Horsens og Bryrup, og endnu i min barndom kaldte

man tit toget ”Bryrup Jens”. I 1929 blev banen ført videre til Silkeborg og

sporvidden udvidet til normal. Det var jo en såkaldt privatbane - altså uafhængig

af statsbanerne og finansieret af lokale kommuner, og i nogle tilfælde også

med indskud fra privatpersoner og firmaer. På grund af de mange forskellige

interesser prøvede man at anlægge privatbanerne, så de nåede så mange landsbyer

og småbyer som muligt. Det medførte selvfølgelig også, at banen kom til

at sno sig igennem landskabet, så selv om der kun er omkring 20 km mellem

Brædstrup og Horsens ad landevejen, så tog det omtrent en time med toget.

Jernbanen spillede en meget stor rolle i vores daglige liv under og lige efter

krigen, og næsten alle varer udefra ankom med banen og blev så afhentet på

stationen med hestekøretøjer. Det samme gjaldt persontrafikken, og skulle

man nogen steder som for eksempel til Horsens, så cyklede man hen til sta-

23


tionen og hoppede på toget. Efterhånden som der blev flere biler og især lastbiler,

blev der jo mindre brug for banen, med det resultat at den i 1968 blev

nedlagt. Heldigvis benyttede man lejligheden til at anlægge en natursti efter at

skinnerne var fjernet, og det er efter sigende en af de smukkeste i Danmark.

Strækningen fra Tønning og ned mod Gudenåen følger den lavning (der er

ikke dale i Danmark), som i sin tid blev dannet, da trolden kastede den store

sten efter kirkebyggeriet og ikke ramte. Men man må nok indrømme, at den

mest storslåede natur finder man mellem Bryrup og Silkeborg, hvor der oven

i købet er bibeholdt en 5 km lang strækning af den gamle bane, så man endnu

i dag kan køre med et ”rigtigt” tog.

Forskolen

Når man kommer over på den anden side af jernbanen (eller naturstien i vore

dage), deler vejen sig. Den vej der går lige ud (mod syd) fører op til Træden,

mens vejen til venstre går ned til Gammelstrup, og her var i sin tid en lille

købmand på venstre side af vejen, og på modsatte side lå den ”Lille Skole”. Det

officielle navn var Forskolen, og her tilbragte vi landsbybørn de første tre år

af vores skolegang. Selve skolebygningen var en forholdsvis moderne rødstens

bygning med en lejlighed til lærerinden i den ene side. I den anden side var

der en skolestue med en lille forgang til de våde frakker og træskoene, og der

var også en lille legestue til brug i frikvartererne, når det regnede eller var koldt

24

Tlf. 7575 1922


om vinteren.

Man begyndte i skolen, når man var syv år, og det første år gik man om eftermiddagen

fra klokken et til fire. De næste to år gik man om formiddagen

fra ni til tolv, så der var to årgange i samme klasse. Det var der også, når man

i sit fjerde og femte skoleår gik om eftermiddagen og i det sjette og syvende

år om formiddagen i den ”Store Skole” oppe i Tønning. Set fra et moderne

synspunkt kan det måske forekomme at være et simpelt skolesystem, men det

havde den fordel at vi var meget få i klasserne – kun syv det første år. Det var i

hvert fald mit indtryk, at alle fik lært at læse og skrive, og det er vist ikke altid

tilfældet i det moderne skolesystem.

Gunner Vindelev Petersen

8 Titoki Street

Palmerston North 4414

New Zealand

Februar 2009

EGELUND

SMEDIE

Tlf. 75 75 39 89

Mobilnr. 61 86 39 89

25


Tak til sponsorerne:

Bestyrelsen for Træden forsamlingshus og Træden Beboerforening takker

for støtte til arbejdet med musicalen ”Troldmanden fra OZ”. Vi havde en

forrygende weekend sidst i marts, og rigtig mange kom og så stykket.

Tak til:

Sparekassen Østjylland, Brædstrup, Brædstrup kro, Menighedsrådet ved

Tønning og Træden kirker, Osho Risk, Stark, Brædstrup, XL-Byg, Grædstrup

stål, Jens Ross, EM Træ, Brædstrup Mini Motor, Tingets grill

26

Høstfest i Træden Forsamlingshus 2009

for Troelstrup, Tønning, Gammelstrup og Træden

Lørdag den 26. september kl. 19.00

Gå ikke glip af årets fest - kom og nyd den gode mad og få en svingom til

musikken fra B-siden.

Pris pr. person 175 kr. Ved entré efter kl. 22.00 er prisen 50 kr.

Hilsen Høstfestudvalget: Karen-Marie og Henry, Else og Jørgen

Tove og Niels – 75 75 11 00, Anette og Hans Henrik – 75 76 32 76

Tilmelding senest den 19. september


SEPTEMBER

kalender

6 kl 10 Træden marked

10 kl 19.00 Lokalrådsmøde hos Anne

19 Arbejdslørdag på Friskolen

23 kl 19.30 Lokalrådets generalforsamling på Friskolen

26 Høstfest i Træden Forsamlingshus

OKTOBER

10-18 Friskolen holder efterårsferie

NOVEMBER

13 Børnediskotek i Træden Forsamlingshus

29 Julebanko i Træden Forsamlingshus

Vil du være med til at lave vores hjemmeside

www.toenning-traeden.dk?

Du kan hjælpe os med at udvikle siden, eller at lægge tekst ind, eller

at lægge billeder ind, eller at gøre billeder klar til at blive lagt ind, eller

komme med ideer til det fremtidige indhold.

Du behøver ikke at kunne arbejde med hjemmesider i forvejen, blot du

har lyst, skal du få den nødvendige instruktion.

Vil du være med, så skriv til webmaster@toenning-traeden.dk, eller ring

til mig på 7658 0626/2096 7605. Venlig hilsen John Granberg

27


28

Kig ind ...

Vi har altid et kæmpeudvalg i

legetøj og tøj!

BAKKELANDETS

LEG & TØJ

SØNDERGADE 44 - 8740 BRÆDSTRUP

TLF. 75 75 16 26 - WWW.BAKKELEG.DK

Fiske Grej

Bakkelandets Plantesalg

Søndergade 44 · 8740 Brædstrup · Tlf. 28 96 15 26

More magazines by this user
Similar magazines