Konkurrenceprogram - Jægersborg Boldklub

jb.bold.dk

Konkurrenceprogram - Jægersborg Boldklub

GENTOFTE SPORTSPARK

KO N K U R R E N C E P R O G R A M 1 . J U L I 2 0 0 5

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


SIDE 1

SIDE 7

SIDE 11

SIDE 19

SIDE 25

SIDE 37

SIDE 45

SIDE 57

SIDE 63

SIDE 69

SIDE 81

SIDE 85

SIDE 89

SIDE 93

SIDE 103

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT 1 SAGENS BAGGRUND

AFSNIT 2 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN

AFSNIT 3 MASTERPLAN

AFSNIT 4 BYGGEPROGRAM

AFSNIT 4.1 CENTER

AFSNIT 4.2 OPVISNINGSHAL

AFSNIT 4.3 ISSPORT

AFSNIT 4.4 OPVISNINGSSTADION

AFSNIT 4.5 TRÆNINGS- OG TURNERINGSBANER

AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

AFSNIT 5 OPTIONER/FRAVALG

AFSNIT 6 ØVRIGE ANLÆG

AFSNIT 7 EKSISTERENDE FORHOLD

AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

AFSNIT 9 BILAG

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


AFSNIT 1 SAGENS BAGGRUND

GENTOFTE SPORTSPARK

BAGGRUNDEN FOR KONKURRENCEN

FORMÅLET MED KONKURRENCEN

KONKURRENCEPROGRAMMETS OPBYGNING

ØKONOMI

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


1 SAGENS BAGGRUND

Baggrunden for konkurrencen

AFSNIT 1 SAGENS BAGGRUND

Idrætskulturen er under udvikling i Danmark. Interessen for idræt og motion er

vokset. En gennemsnitsdansker bruger 5 1⁄2 timer om ugen på sport og motion. Det

er den spontane hverdagsmotion, som har stået for den største del af væksten,

men også klubber og foreninger kan registrere øget medlemstilgang. Således

også i Gentofte hvor de fleste af de klubber og foreninger, der har tilhørsforhold

til Gentofte Stadion må konstatere, at de fysiske rammer begrænser en videre

udvikling.

Kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune har vedtaget en Idræts- og Bevægelsespolitik

– en politik, som har det formål at styrke aktivitetsniveauet og rammerne

for alle, der vil dyrke idræt, bevægelse og motion i kommunen.

Som en del af Idræts- og Bevægelsespolitikken har kommunalbestyrelsen i Gentofte

besluttet at udvikle Gentofte Stadion.

VISIONEN FØLGER KOMMUNEPLANENS 12 ÅRIGE

RYTME OG LØBER DERFOR INDTIL ÅR 2016,

HVOR DEN VIL BLIVE TAGET OP TIL REVISION.

“Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige

idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede

aktiviteter.

Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der

rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og

foreningsbaseret eliteidræt.

Borgerne skal uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i

aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og ...”

- fra Gentofte Kommunes Idræts og bevægelsespolitik”

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

1


2

Formålet med konkurrencen

AFSNIT 1 SAGENS BAGGRUND

Gentofte Kommune inviterer fem rådgivergrupper til at give forslag til

udformningen af GENTOFTE SPORTSPARK. Det vindende forslag vil danne

grundlaget for det videre arbejde med at omdanne et traditionelt stadionanlæg

til et center for moderne idrætskultur – et center der i første omgang henvender

sig til borgerne i Gentofte Kommune, men som med sit fremadrettede udtryk vil

have appel til brugere også uden for kommunens grænser.

Konkurrenceprogrammets opbygning

Konkurrenceprogrammet består af flere delafsnit, men de grundlæggende afsnit

er: En MASTERPLAN og et BYGGEPROGRAM.

MASTERPLANEN udtrykker en overordnet idé til disponering af parken og

har gjort det muligt for bygherren at tage afsæt i sondringen mellem den

spontane og den organiserede idræt. MASTERPLANEN er udtrykt på et højt

abstraktionsniveau og er dermed åben for fortolkning.

BYGGEPROGRAMMET udtrykker bygherrens forventninger til rammerne for

GENTOFTE SPORTSPARK. I konsekvens af, at konkurrencens hele idégrundlag

er under udvikling, har udskriveren valgt at tilrettelægge programmet på en

sådan måde, at konkurrencedeltagerne gives de bedste betingelser for at tænke

nyt. Der har i de seneste år været afholdt idékonkurrencer om fremtidens

kultur- og idrætshuse, og man har kunnet se konturerne af nye tendenser, men

det afgørende gennembrud er endnu ikke set.

BYGGEPROGRAMMET er derfor tilrettelagt strategisk – dvs. med hovedvægten

lagt på en beskrivelse af de kulturer, som de nye rammer skal give betingelserne

for. Der gives beskrivelser af, hvorledes parkens brugere forventer at bygninger

og parkanlæg skal benyttes. Arealkrav angives, hvor bygherren har gjort sig

særlige overvejelser, og undlades for de områder, som skal nytænkes – det er

op til de konkurrerende at vurdere rumstørrelser i overensstemmelse med det

valgte koncept.

Arealer, der er åbne for vurdering, angives i programmet med XX.

De angivne arealer er nettoarealer.

Til konkurrenceprogrammet vedlægges som bilag 4.4, “Danmarks Idrætsforbunds

publikation Mål på Idrætsbaner”, som skal respekteres.

Forslaget skal kunne realiseres iht. gældende regler og normer. Der vil ved

vurderingen være særlig fokus på de foreslåede anlægs tilgængelighed for

handicappede.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


Konkurrencematerialet omfatter:

• MASTERPLAN

• BYGGEPROGRAM

• BILAG 1 INTERIMSFORANSTALTNINGER

- se bilagsliste afsnit 9

• BILAG 2 UDDRAG FRA KOMMUNENS ARKITEKTURPOLITIK

- se bilagsliste afsnit 9

• BILAG 3 ORGANISATION - se bilagsliste afsnit 9

• BILAG 3.1 GENTOFTE KOMMUNES GRØN BYGHERREVEJLEDNING

- vedlægges konkurrenceprogrammet på cd

• BILAG 3.2 GENTOFTE KOMMUNE BEVÆGELSES- OG IDRÆTSPOLITIK

- vedlægges konkurrenceprogrammet

• BILAG 3.3 DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS PUBLIKATION –

MÅL PÅ IDRÆTSANLÆG

- vedlægges konkurrenceprogrammet

• BILAG 3.4 ORIENTERENDE GEO- OG MILJØTEKNISKE UNDERSØGELSER

AF FEBRUAR - MARTS 2005

- vedlægges konkurrenceprogrammet

• BILAG 3.5 MILJØTEKNISKE UNDERSØGELSER

AF POTENTIELLE PUNKTKILDE MARTS-MAJ 2005

- vedlægges konkurrenceprogrammet

• BILAG 3.6 LOKALPLAN 189

- vedlægges konkurrenceprogrammet

AFSNIT 1 SAGENS BAGGRUND

• BILAG 3.7 GENTOFTE STADION, GIS TEGNING, HØJDEKURVER

- 0,25, mål 1:1000 - vedlægges konkurrenceprogrammet på cd

• BILAG 3.8 GENTOFTE STADION, LEDNINGSPLAN AF 13.01.2005,

NESA,HNG, KLOAK OG VAND

- vedlægges konkurrenceprogrammet på cd

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

3


AFSNIT 2 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN

GENTOFTE SPORTSPARK

TIDSPLAN OG FORVENTNINGER TIL DET VIDERE ARBEJDE

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


2 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN

Tidsplan og forventninger til det videre arbejde

AFSNIT 2 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN

1. JULI 2005 • KONKURRENCMATERIALE UDSENDES

31. OKTOBER 2005 • KONKURRENCEFORSLAG AFLEVERES

2. JANUAR 2006 • FORVENTET DATO FOR OFFENTLIGGØRELSE

AF VINDER

6. JANUAR 2006 • FORVENTET RÅDGIVERAFTALE

30. JANUAR 2006 • FORVENTET OPSTART AF INTERIMS-

FORANSTALTNINGER PÅ STADION

2006 - 2008 • BYGGEPERIODE 1. ETAPE

2008 - 2009 • BYGGEPERIODE 2. ETAPE

Bygherren har følgende prioriteringsrækkefølge til etablering af de nye faciliteter:

1. ETAPE

1 Kunstgræsbane

2 Ishal til træning

3 Fodboldstadion med 4.000 tilskuerpladser, heraf 1000 overdækkede

4 Center - første etape med foyér, omklædningsrum og café

5 Vandrerhjem / Sportel

6 Fitnesscenter

7 Aktivitetsløjpe - gang - løb - rulle

8 Faciliteter til grønne idrætter

9 Mobil tilskuertribune til grønne idrætter

10 Center - anden etape med klub- og mødefaciliteter

2. ETAPE

11 Squashbaner

12 Overdækning af tilskuerpladser på opvisningsstadion

13 Opvisningshal

14 Faciliteter til grønne idrætter - mobile tilskuerfaciliteter

15 Parkeringshus

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

7


8

Kommunalbestyrelsen har i sit oplæg pkt. 1-10 indeholdt i 1. etape, og pkt. 11-

15 i 2. etape.

Kommunalbestyrelsen har i 2004 for årene 2005-08 inden udarbejdelse af

konkurrenceprogram foreløbigt afsat et beløb på 90 mill. kr. til sportsparkens

etablering. Det endelige anlægsbudget fastsættes efter konkurrencens

afholdelse.

GENTOFTE SPORTSPARK har været under planlægning siden 2002, og mange

brugergrupper har været inddraget i arbejdet. Hver af interessenterne har haft

nedsat arbejdsgrupper og bygherren har fået input til sit arbejde fra et idéforum

med 18 medlemmer.

Bygherren er fast besluttet på, at det arbejde, der er påbegyndt i disse fora,

fortsættes efter valg af rådgiver.

Økonomi

Et skitseringsarbejde, der tager sit udgangspunkt i et strategisk program, og

med en opfordring til idégenerering ud over det sædvanlige, kan forventeligt

resultere i forslag, der også økonomisk sprænger rammerne.

Det skal derfor i indledningen præciseres, at det økonomiske behov for etableringen

af GENTOFTE SPORTSPARK med de faciliteter, der fra politisk side

ønskes, forventes at udgøre ca. kr. 230 mio. ekskl. moms, ekskl. udgifter til

vejjustering, til evt. P-hus, samt ekskl. udgifter til jordforurening, ekstrafundering,

og udvidede vinterforanstaltninger, uforudseelige udgifter, honorar og øvrige

omkostninger.

Denne anlægsbudgetramme må ikke overskrides.

AFSNIT 2 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN

Af bilag 1 fremgår hvorledes udgifterne forventes fordelt på områderne.

Anlægsbudgettet må, som nævnt, ikke overskrides, men afvigelser fra fordelingsmodellen

kan accepteres.

Efter modtagelse af konkurrenceforslagene vil dommerkommitéen vurdere

hvorvidt anlægsbudgettet kan overholdes, og er der tvivl herom, vil man lade

forslagene beregne af en ekstern rådgiver.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


SAMLET HÅNDVÆRKERPRISRAMME

CENTER 70.000.000

Diverse fællesfaciliteter

Opvarmning bevægelseshus

Squash

Fitnesscenter (kommercielt)

Vandrerhjem

OPVISNINGSHAL 29.000.000

2 haller

ISHALLER 49.000.000

Eksisterende

Ny ishal

Curlinghal

FODBOLD 43.000.000

Opvisningsstadion

Eksisterende kunststofbane + øvrige baner

Ny kunststofbane

DE GRØNNE SPORTSGRENE 21.000.000

Aktivitetsløjpe

Landsbyer til Hockey - Rullehockey - Rulleskøjter -

Pentanque - Skater - Cricket - Skoleidræt

Mobil tilskuertribune

DIVERSE 8.500.000

Nedrivning

Midlertidige foranstaltninger

Renovering af Gentofte Badmintonbygning

Materielgård

TRAFIK 10.000.000

Vejanlæg

Tunnel

Bro ved aktivitetsløjpe

IALT excl. moms 230.500.000

OPTIONER 9.000.000

P-hus 120 pladser, incl. overdækket rullehockey

AFSNIT 2 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

9


AFSNIT

3 MASTERPLAN

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


3 MASTERPLAN

Gentofte Sportspark

- skal henvende sig til såvel bredden som til eliten.

AFSNIT 3 MASTERPLAN

For Gentoftes borgere vil parken blive det sted man tager til for at få den af

sundhedsstyrelsen anbefalede halve times motion – løbe, rulle, hoppe, springe,

lege . . . . eller bare gå en tur. Parken har en mangfoldighed som giver hver især en

oplevelse af at være velkommen – og have ejerskab til den, uanset om man bærer

kasketten omvendt på og ruller på et bræt eller man blot hygger sig med at kaste

med kugler.

For kommunens veltrænede idrætsudøvere vil parken give de optimale rammer

for en systematisk fysisk træning. Men også for udøvere og arrangører uden for

kommunens grænser vil parken have en appel, når de besøger området som

“udehold”. Den nye idrætsbygning vil blive et ikon på moderne idrætsudøvelse.

Efter udbygningen vil GENTOFTE SPORTSPARK have faciliteter til motionisterne

og til de grønne, selvorganiserede idrætter, som vil kunne benytte nyanlagte baner

og klubpavilloner – skaterpark og rullehockeybane - hockey, cricket og amerikansk

fodbold – der vil være petanquebaner og baner til softball – klatrevæg og sandgrav

til beachvolley.

Det eksisterende atletikstadion nedlægges og erstattes af nye faciliteter til atletiktræning

– ikke mindst til brug for kommunens skoler, som i udstrakt grad vil

benytte GENTOFTE SPORTSPARK i undervisningen.

Issportfaciliteterne udbygges med en ekstra træningshal til ishockey og kunstskøjteløb,

og curlingklubben får deres egen isbane.

I centret vil man finde en nyanlagt fodboldstadion med plads til 4.000 tilskuere,

et nyt rum til indendørs idræt, hvor der vil være træningsbane og mulighed for

etablering af opvisningsbane med plads op til 1.500 tilskuere – dertil behørigt antal

omklædningsrum og klubfaciliteter, møde- og konferencerum, fællesfaciliteter,

foyer med restaurant, som kan holde sammen på det hele.

Der ønskes en inspirerende og karakterfuld arkitektonisk ramme om de kommende

aktiviteter hvor bygningsværker, anlæg og konstruktioner i samspil understreger

energien og dynamikken i sportsparken.

Aktivitetsløjpen og den spontane idræt

Den spontane idræt bydes velkommen af en 21⁄2 km lang aktivitetsløjpe, som

omkranser og definerer parken. Aktivitetsløjpen er tilgængelig for alle, og dens

placering i grænsefladen til omgivelserne betyder at parken tager imod fra alle

sider.

Aktivitetsløjpen er på alle måder rig på oplevelser, bredden varierer og på de brede

steder henlægges forskellige aktiviteter – et sted kan der være pukkelpister, et

andet suppleres med en forhindrings-/handlebane, her er der plads til boldspil og

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

13


14

ved P-pladsen kan skaterne folde sig ud.

AFSNIT 3 MASTERPLAN

Aktivitetsløjpen vil være befæstiget med forskellige materialer. I yderste bane,

hvor der spadseres, kan det være grus – i næste bane hvor skøjterne og cyklerne

ruller, er belægningen rød asfalt, og inderst, hvor der løbes, er det makulerede

bildæk.

Aktivitetsløjpen skal være godt oplyst, så man føler sig tryg ved at færdes der.

Lyssætningen kan benyttes til at give endnu et variationslag – der kan arbejdes

med partier med stærk halogenbelysning ovenfra, lange stræk med lavt sidelys,

og man kan forestille sig lysstriber og -punkter nedlagt i belægningen.

Landsbyerne

Langs løjpen kan der blive brug for mindre bygninger – Landsbyerne – depot

til redskaber, varmestue til petanquespillerne, toiletter til skaterne, og pitstop

til motionisterne. Funktionskravene til disse småbygninger vil ændre sig i

løbet af planlægningsperioden, men også efter ibrugtagningen, og vi efterlyser

derfor forslag til enkle bygningsstrukturer, som enten tilbyder en høj grad af

multifunktionalitet eller let lader sig transformere til nye formål.

Centret

Den organiserede idræt har sit center midt i parken. Her samles de nye haller,

adgangen til opvisningsbanen, sportel, restaurant, konferencerum og meget

mere.

Funktionerne ønskes samlet, dels for at opnå maksimal dobbeltudnyttelse, men

også for at åbne mulighed for at få det stærkest mulige arkitektoniske udtryk

– en bygning der kan matche motorvej, S-bane, bygninger i området og markere

sig netop så stærkt, at den ydmyge placering i kommunens yderste grænse

mister betydning.

Vigtigst er det at centrets aktiviteter bliver synlige – at stedet byder sig til og

inspirerer de besøgende, udøvende eller tilskuere, til at gå i gang – prøve noget nyt.

De to elementer – aktivitetsløjpen og sportscentret – mødes midt i parken,

ved indgangen til sportscentret. På dette sted udvides løbebanen og bliver til

forplads – stor og monumental, stor nok til at rumme de mange mennesker der

samles og står i kø før et stort arrangement. Men også stor i overført betydning

– forpladsen skal være et sted der inspirerer til grænseoverskridende aktiviteter,

huskes som et særligt sted.

De grønne flader

– mellem centeret og aktivitetsløjpen er fortrinsvis forbeholdt klub- og

firmaidræt – ressourcerne bliver fordelt og skemalagt. Det er derfor vigtigt at

grænsen – især mellem aktivitetsløjpen og de grønne flader gives et udtryk så

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


det klart fremgår hvor gæsterne hver især må færdes.

Trafikken

Adgangsvejene – for den gående trafik er sikret med aktivitetsløjpen.

AFSNIT 3 MASTERPLAN

Hovedankomsten for den kørende trafik vil fortsat være fra syd ad Ved Stadion.

Vejen skal fortsat betjene kommunens materielplads og genbrugspladsen ved

Ørnegårdsvej. Vejen skal endvidere betjene de nyopførte boliger ved Ørnegårdsvej,

og der må derfor forventes en øget trafikbelastning, hvilket er imod idéen om en

sammenhængende sportspark på begge sider af vejen.

Vejen Ved Stadion kan ikke gøres til genstand for permanente trafikdæmpende

foranstaltninger af hensyn til først og fremmest rednings-beredskabets køretøjer.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

15


16

AFSNIT 3 MASTERPLAN

Evt. kan der udføres elektriske heller, som dæmper den daglige trafik, og som

brandvæsenet kan sænke efter behov.

Der har som en del af forarbejderne til projektkonkurrencen været foretaget

vurderinger af om vejen kunne forlægges. Resultatet af disse undersøgelser er

blevet, at enhver flytning af vejen ikke er realistisk.

Da omlægningen skal dæmpe trafikken omkring forpladsen, adskille gående og

cyklister fra den kørende trafik, og adskille aktivitetsløjpen fra kørende trafik

– er en mulig løsning at føre “Ved Stadion” i tunnelrør på et stykke, under et

sådant knudepunkt.

Som en del af besvarelsen ønskes forslag til omlægning af Ved Stadion.

Jægersborg Station vil fortsat have stor betydning for parkens brugere

– især ved større arrangementer med publikum fra hele hovedstadsområdet.

Forbindelsen for gående fra stationen til sportsparkens center skal derfor gives stor

opmærksomhed.

Da Sportsparken er skarpt afgrænset af både motorvej og jernbane, der

dermed begrænser adgangsforholdene, har det i forarbejdet været overvejet at

etablere en cykel/gangbro over banen nordøst for sportsparken, hvilket vil sikre

en markant lettere adgang for brugere i dette store opland.

En mulig placering af broen kunne være mellem den nuværende kunstgræsbane

og Smakkegårdsvej hvor Skjoldagersvej udmunder.

Parkeringsareal over for den nuværende indgang til stadion skal fortsat være

udlagt til parkering.

Lokalplan

For området gælder lokalplan nr. 189 som er vedlagt konkurrenceprogrammet

som bilag 4.6.

Efter gennemførelsen af projektkonkurrencen vil der på grundlag af det vindende

forslag blive udarbejdet nyt lokalplanforslag.

Der vil ved bedømmelsen af konkurrenceforslagene blive lagt vægt på en

vurdering af forslagenes gennemførlighed som er omvendt proportional med

antallet af forventelige naboindsigelser.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


“- man orker det egentlig ikke”

AFSNIT 3 MASTERPLAN

Man orker det egentlig ikke, men man ved jo godt, at når man først er kommet

igang, bliver man glad. På med skoene og ud på banen - de 2 første km

er de værste. Det er her, man gang på gang undrer sig over, hvorfor man

overhovedet har fundet fundet frem til en så idiotisk motionsform. Men pludselig

løsner alt sig, og man føler den frydefuld fornemmelse af at man svæver

- at man bare kan løbe fra nu af, kilometer efter kilometer. Hjernen løsriver sig

fra kroppen, der nu bare går som en velsmurt maskine. Tankerne tager himmelflugt

og løsninger på alverdens problemer begynder at indfinde sig. Det

er nu det kører. Mange runder senere er glad for at man tog sig sammen. Ikke

kun samvittigheden er i orden, humøret er mærkbart bedre - man erkender

endnu en gang, at man kan være nok så sur, når man starter, men man er

altid i rigtig godt humør efter sådan en løbetur.

En løbers betragtning...

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

17


AFSNIT 4 BYGGEPROGRAM

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


4 BYGGEPROGRAM

Aktiverende rum

Arealer, der er åbne for vurdering, er angivet med XX.

Nye moderne faciliteter i GENTOFTE SPORTSPARK vil øge medlemstallet i de

eksisterende klubber og dermed vil langt flere mennesker få deres daglige gang i

sportsparken.

Et udbygget og dynamisk anlæg vil udover at blive flittigt besøgt af klubmedlemmerne

også tiltrække de selvorganiserede, der vil benytte de nye muligheder, som i dag

ikke findes på stedet.

Forældre, der kører deres børn til fodbold og ishockey, efterspørger spontane

idræts- og kulturfaciliteter, som kan aktivere dem, mens de venter på at børnene

får bruset af.

Publikum der kommer til fodboldkamp på stadion eller basketballkamp i hallen

vil føle sig fristede til selv at kaste sig ud i kropslige udfoldelser før og efter

kampene.

Når man først er tilstede i sportsparken, giver det mening at være aktiv.

Der vil således blive efterspurgt andre og flere faciliteter og aktiviteter end vi i dag

kan forudse.

Vi ønsker forslag til et idrætscenter hvor alle arealer kan udnyttes intensivt og kan

udbygges i takt med at nye behov viser sig.

Der vil blive behov for at tænke i dobbeltudnyttelse og udforme de rum, der normalt

bruges ret ekstensivt (yderområder af caféen, møde og forsamlings-faciliteter,

stadion etc.) så de også kan anvendes til andre og mere aktive formål (yoga,

seniorgymnastik, underholdning etc.)

Nødvendige mellemrum, forbindelsesarealer m.m. vil ligge som et oprørt hav

mellem øer af organiseret idræt, og bør tænkes og udformes som aktive arealer til

leg og spontan kropslig udfoldelse.

Mulighederne for deltagelse i spontane aktiviteter skal være umiddelbart synlige

for den førstegangs besøgende.

De centrale fælles arealer skal være et forum, præget af krydsende aktivitetflows,

men også med nicher der tillader hold og enkeltpersoner at trække sig lidt tilbage

og være tilskuere eller fordybe sig. Den rumlige disponering skal give overskuelighed,

men samtidig tilbyde lommer af lokal intimitet og tryghed.

Det må forventes, at behov for rum til helt nye funktioner vil opstå i fremtiden.

Det vil i den situation være en fordel hvis nye faciliteter kan etableres i tæt for-

bindelse med fællesarealer og indgang.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

21


22

Stemningsrum

AFSNIT 4 BYGGEPROGRAM

Danmark er fyldt med hermetisk lukkede haller hvor al dagslysindfald ses som

en pest, og hvor gule mursten er den eneste udsigt.

I Gentofte Sportspark bør den mangfoldighed, der kommer til udtryk i de mange

typer af aktiviteter, også afspejle sig i en variation i de enkelte rum og hallers

stemningsmæssige karakter.

Det er vigtigt at arkitekturen gennem variation og raffineret bearbejdning bliver

en aktiv med- og modspiller til de funktioner der vil udspille sig i de enkelte

rum. Nogle discipliner ønsker sig lyse rum med udsigt til det fri mens andre

(f.eks. de klassiske halsportsdiscipliner som håndbold, basket og volleyball) er

mere sårbare overfor især blændende sidelys og kræver en præcis filtrering og

dosering af dagslys. Total mørklægning og afskærmning for indblik kan i visse

situationer også være påkrævet.

Overfladekarakteren på væggene i et møde/yoga lokale bør ikke være den

samme som i ishockeyspillernes omklædningsrum hvor alt bliver skudt i

sænk med puck. Intensiv udnyttelse kræver robusthed i materialer og inventar

men samtidig skal stemninger kunne gradueres fra det hjemlige til det mere

traditionelt institutionsprægede.

Vi efterspørger kontraster hvor naturligt dagslys veksler med scenografisk

kunstlys og hvor hensynet til en homogen arkitektonisk helhed for hele anlægget

balancerer med ønsket om forskelligartede rumstemninger.

Omklædning

Mange idrætsudøvere bruger rigtig meget tid i omklædningsrummet. Det sker

stort set i de samme omgivelser som for 50 år siden. Hvide fliser, svirpende

håndklæder og lakerede bøgebænke synes at være en ubrydelig helhed.

Omklædningsrummene er rammen om et bredt spænd af situationer og indtryk.

Fra den enkeltes blufærdige afklædthed til kampråb og teamcoaching. Det er

måske mindre afgørende hvilke discipliner der præcist klæder om sammen

og mere afgørende hvordan man via opdeling og differentiering kan skabe

behagelige og velfungerende zoner der understøtter de forskellige situationer

der udspiller sig.

Vi efterlyser markante bud på hvordan omklædningssituationen kan løses

funktionelt og sanseligt ud fra de funktionsbeskrivelser, der er anført under de

enkelte discipliner.

Det skal bl.a.overvejes, hvordan der prioriteres mellem store differentierede

omklædningsafsnit med tæt kontakt til fællesfaciliteter som f.eks. wellness

område og sauna og mindre, decentrale og specialiserede omklædninger.

Rumopdeling, materialer og taktilitet skal tilpasses de funktionelle og stemningsmæssige

behov, som forskellige brugergrupper har. Kvinder har måske andre

rutiner og præferencer end mænd. Børn der fryser efter badet skal kunne skutte

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


AFSNIT 4 BYGGEPROGRAM

sig i varme omgivelser, mens den storsvedende topidrætsmand bare skal have

masser af rum, lys og sval luft, måske i et afgrænset uderum i forbindelse med

omklædningsafsnittene.

Klubliv

Klubberne er i dag helt afgørende som motor og ramme for idrætsudøvelsen på

Gentofte Stadion. Klubidentiteten er grundlaget for de fleste idrætsudøveres følelse

af tilknytning til sportsparken. Er man først inde i varmen er klublivet i høj grad

med til at fastholde både børn og voksnes engagement i sporten og fællesskabet.

Snakken går med en sportsdrik på bordet.

Samtidig kan den stærke klubidentitet også repræsentere en barriere for at nye

medlemmer tør nærme sig.

I en ny stor sportspark med fællesfunktioner som foyer, café og fitnesscenter vil der

opstå nye muligheder for kontakt på tværs af klubberne. Parken vil i højere grad

blive en selvstændig attraktor der vil sluse nye brugere ind og fordele nogle af dem

på de enkelte klubber.

Vi ønsker præcise arkitektoniske bud på hvordan klubberne kan bevare en stærk

identitet, men samtidig åbne sig og deltage som aktive spillere i sportsparkens

fællesskab.

Hvis det lykkes, vil det bidrage til at åbne tilgangen til klubberne og samtidig styrke

Sportsparkens overordnede kvalitet.

Graduerede overgange mellem det lukkede klublokale og fælleszonen kan være et

af virkemidlerne. Disse områder vil kunne formidle kontakten mellem trænere og

forældre og danne ramme for forældreaktiviteter. Let adgang fra klubområder til de

fælles aktive faciliteter er ligeledes af stor betydning.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

23


GENTOFTE SPORTSPARK

AFSNIT 4.1 “CENTER” administration

møde- og forsamlingsfaciliteter

koncert

opvarmning bevægelseshus

styrketræning

fitnesscenter (kommercielt)

squash

omklædning

personalefaciliteter

vandrerhjem

senioridræt

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


4.1 CENTER

XX m² Forplads

XX m² Foyer

Sportsparken har sit center midt i parken.

AFSNIT 4.1 CENTER

Det er hertil man bliver tiltrukket når man ankommer – her finder man sportsparkens

“kulturelle” centrum.

Centret skal opleves som et positivt, behageligt sted, hvor man gerne vil opholde

sig - også selv om man ikke er idrætsaktiv.

Det er et særkende i tiden, at privatsfæren til en vis grad flytter ud idet offentlige

rum, og Gentofte Sportspark forventes at blive mange gentofteborgeres nye

dagligstue.

Men centret skal mere end det – ud over at samle, og give os en oplevelse af

at være “hjemme”, skal centeret inspirere til nye aktiviteter – være et dynamisk

aktivitetsforum hvor nye aktiviteter kan prøves af.

Centerets rum må nødvendigvis have flere niveauer af offentlighed – i programmet

vil vi skelne mellem foyeren, fællesarealet og klubzonen, men i øvrigt være åbne

overfor forslag der fortolker disse sondringer.

Fællesfunktionerne i centret slal planlægges, så de kan etableres gradvist iht. den

valgte etapedeling.

Restaurant, fitnesscenter, sportel/vandrerhjem skal etableres som faciliteter

der teknisk og juridisk kan være ”ejerlejligheder”, men som stadig skal være en

del af sportsparken.

Centret skal henvende sig til en central forplads, der skal opfattes som en udendørs

pendant til aktivitescentret indendørs - med f.eks. streetbasket, skateboard, klatring

og beachvolley om sommeren og skøjteløb på kunstisbane om vinteren.

- et pulserende midtpunkt, hvor aktiviteterne mødes.

Forpladsen skal udformes så den kan modtage 4.000 tilskuere før et arrangement

på opvisningsstadion.

Ved forpladsen skal der indrettes cykelparkering for 200 cykler, og der skal disponeres

afsætningsplads – kiss´ n´ ride - for biler og busser.

Indgangen skal være synlig – det er her de fleste vil ankomme til centret – dagligt

eller ved særlige begivenheder.

Fra forpladsen træder man ind i foyéren og bliver ramt af et mangfoldigt aktivitetsbombardement.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

27


20 m² Reception

XX m² Fælleszonen

28

AFSNIT 4.1 CENTER

Man præsenteres for alle de muligheder man som aktiv udøver eller tilskuer har

i Gentofte Sportspark.

På store informationsskærme kan man få overblik over dagens aktiviteter og

hvor de foregår.

Der er korte adgangsveje til hallen, opvisningsstadion, ishallerne, styrketræningsrum,

og vandrerhjem og optimalt set er der visuel kontakt til samtlige

funktioner så man fra foyeren kan se alt hvad der er gang i og blive inspireret.

Et lille vindue fra caféen ind til hallen som i traditionelle anlæg er ikke nok.

Centerets squashbaner, fitnesscenter, bevægelsesrum, sportsklubber, cafe

og restaurant mm. ligger i direkte forbindelse med foyéren og bidrager til

oplevelsen af en dynamisk helhed.

Foyeren skal være rummelig nok til at modtage de 1.500 opstemte tilskuere,

der skal til håndboldkamp søndag eftermiddag eller til koncert fredag aften.

Den skal også være åben ved arrangementer på opvisningsstadion, dog uden at

alle de 4.000 tilskuere, sluses gennem den centrale indgang.

Det understreges at dobbeltudnyttelse og aktive rum er nøgleord, hvorfor

foyeren forventes formgivet, så nye aktiviteter kan tage deres begyndelse hér.

I receptionen kan man få oplysning om klubberne og de arrangementer, der er

i gang, og det er også her man kan booke tider, leje ketchere, hente nøgler til

sportellet osv. Receptionen skal placeres i foyéren umiddelbart ved indgangen.

Alle brugere af sportsparken har givet udtryk for et stort ønske om rammer

for aktiviteter der giver tilbud til såvel forældre som børn, før, under, eller efter

træning.

Man kunne nævne bogcafé, avislæsesal tegneserierum, lektiecafe, pc-hotspot -

eller det kunne være andre former for uorganiseret bevægelse og kropsudøvelse

end de gængse sportsgrene tilbyder.

Der efterlyses nytænkning på et sådant opholdsområde, der kan udfylde

ventetid.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


XX m² Klubzonen

AFSNIT 4.1 CENTER

Et tæt sammenhold i klubberne vil fortsat være en vigtig faktor for at skabe en

stærk tilknytning blandt klubmedlemmerne til den nye sportspark. Alle klubberne

udtrykker ønske om at videreføre de traditioner for samvær og aktivitet, som

præger det daglige liv i de nuværende klublokaler og klubhuse.

Udformningen af de nye klublokaler skal løses, så de for medlemmer såvel som

andre af centrets brugere udtrykker klubbernes identitet – skaber følelse af

tilhørsforhold, men endnu vigtigere: Giver andre lyst til at være med.

Det er afgørende for alle klubberne at hver især har et sted at mødes mens der fra

klubbernes ledelser er forskellige holdninger til, hvor aflukkede klublokalerne skal

være.

De klubber der i øjeblikket efterspørger klublokaler i “Centret” i den nye sportspark

er:

De i forvejen hjemmehørende:

Jægersborg Boldklub

• Gentofte Boldklub

• Copenhagen Towers

• Gentofte Fodboldklub

Derudover kommer i tilknytning til opvisningshal:

• SISU (Basket)

• HIK-håndbold

• Gentofte Volleyklub

• Gentofte Badmintonklub

Klublokaler der forventes placeret som “Landsbyer”:

• Gentofte Rulehockeyklub (Inlinehockey + skaterhockey)

• Gentofte Hockey Klub

• Gentofte Petanque Klub

• Skateboard (Skateboard + rulleskøjter)

• Soranerne (Cricket)

• Gentofte Idrætsklub/

Skole- og instutionsidræt (Atletik)

Klublokaler der forventes placeret ved isområde:

• Gentofte Ishockey Club

• Gentofte Kunstskøjte Klub

• Gentofte Curling Club

Hertil kommer senioridrætten, som vil benytte de nye faciliteter ivrigt og ønsker et

klublokale, hvor man kan mødes spontant eller afholde mindre arrangementer.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

29


XX m² Publikumstoiletter

25 m² Kontor

30

AFSNIT 4.1 CENTER

Antal og størrelser af klubber vil ændre sig, og klubzonen skal derfor være

forberedt til forandring. Der skal heller ikke nødvendigvis være tale om

en sammenhængende zone. Fleksibiliteten må dog ikke hindre at der fra

klublokalerne er udsigt til indendørs- såvel som udendørsspilleranlæg.

I klubzone vil man også finde rum for kommunale institutioners idrætsaktiviteter.

Der er brug for et mindre rum på størrelse med klubbernes – en base, hvor børn

og unge fra daginstitutioner og fritidsordninger kan samles, før de kaster sig ud

i de mange aktiviteter, som sportsparken tilbyder.

I tilknytning til klubzonen ønskes ét fælles kontorlokale med 4-5 arbejdspladser

til sportshalsklubberne og fodboldklubberne.

Mange af klubbernes aktive kommer i sportshallen uden for caféens åbningstid,

og forældre og ledere har derfor også brug for et fælles thekøkken i området op

til fællesområderne og klubzonen

I forbindelse med foyér, fællesområder, hal og café skal der etableres et eller

flere toiletafsnit med stor kapacitet. Afsnittene skal indeholde puslefaciliteter og

handicaptoiletter. Toiletterne placeres og fordeles, så sportsparkens forskellige

brugssituationer tilgodeses bedst muligt. Ca. 10 stk. ialt.

Der ønskes ét fælles kontorlokale til sportshalsklubberne - fuldt monteret med

telefon, PC med internetadgang, fax og kopimaskine.

400 m² Restaurant / Café / Kiosk

Med direkte forbindelse til foyér og fællesområde disponeres en café.

Caféen vil fungere som centrum for satellitcaféer, som placeres andre steder i

sportsparken.

Konceptet for caféen udvikles over samme idégrundlag som sportsparken i

øvrigt. Først og fremmest vil dette betyde at man på menukortet vil finde sunde

retter, men også serveringskoncepterne vil afspejle sportsparkens idé. Der vil

være tilbud for de børn og unge, som tilbringer 30 timer om ugen på stedet, til

seniorerne, som samles i centret om formiddagen, til familierne som samles før

aftensmåltidet efter at have været aktive i hver sin del af centeret.

Ved de store lejligheder skal der kunne arrangeres bespisning/forplejning af

1.500 tilskuere.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


400 m² Køkkenfaciliteter

AFSNIT 4.1 CENTER

Caféen indrettes med ca. 500 siddepladser, og skal kunne opdeles fleksibelt så f.eks

25/50/100 siddepladser kan afgrænses i et restaurantafsnit. Der skal ligeledes

være mulighed for at bruge 2-300 pladser som møde- og forsamlingsfaciliteter,

gerne i direkte forbindelse med stadion og hallen. Visuel kontakt mellem café og

de aktive områder er afgørende.

Caféen vil sammen med satellitcaféerne blive udliciteret.

Udenfor caféens åbningstid skal det være muligt at betjene sig ved automater.

I tilknytning til den centrale café disponeres et produktionskøkken inkl. depoter,

kølerum mm.

Varer skal ubesværet kunne køres helt til døren.

I nær tilknytning til køkkenet disponeres plads til affaldscontainere.

Køkkenet skal kunne opdeles så en mindre del kan varetage efterspørgslen efter let

mad uden for tidspunkter med spidsbelastning.

En del af køkkenet disponeres som pakkeafdeling for de halvfabrikata, der distribueres

til satellitterne eller sælges som take-away.

300 m² Konferencerum / Møderum / Taktikrum

I centeret vil der foregå betydelig mødeaktivitet. Foreningskulturen er stærk

i Gentofte, som i den øvrige del af landet. Vi forventer at den nye GENTOFTE

SPORTSPARK vil forstærke igangværende foreningsaktiviteter, men også inspirere

til nye. F.eks. til klubmøder, seminarer, foredrag, kurser og receptioner.

Med udkig til sportshallen og/eller den udendørs opvisningsbane, ønskes et

mødecenter med grupperum og møderum.

Halsportsklubberne og fodboldklubberne har bl.a. brug for 3-4 lokaler der

kan anvendes som taktikrum til 15-20 spillere før og efter kampe. Lokalerne

bør indrettes så de kan bruges som almindelige mødelokaler og evt også til

opvarmningsaktiviteter og derfor indrettes med mindre depot til måtter.

Disse møderum skal placeres tæt på omklædningsrum, sportsbaner og foyér/café.

Desuden ønskes beskrevet hvorledes centrets øvrige rum kan benyttes til

mødeaktiviteter – bevægelsesrum til konferencer, bridgeturneringer o.lign.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

31


XX m² Administration

XX m² Squash

1.500 m² Fitness

32

AFSNIT 4.1 CENTER

Den daglige koordinering og planlægning af aktiviteter i Sportsparken varetages

af parkens administrationspersonale.

Som ramme for dette arbejde ønskes et kontor med 4-5 arbejdspladser,

suppleret med et direktørkontor.

Desuden skal der planlægges arkivrum, kopi/printerrum, mødelokale til 20

personer, depotrum, toiletter, mindre garderobe med bad og omklædning,

frokoststue og the-køkken

Administrationsafsnittet bør placeres centralt i tilknytning til receptionen.

I umiddelbar forbindelse med receptionen planlægges også et vagtlokale hvorfra

tv-overvågning og styring af de tekniske anlæg kan varetages

I centret placeres 4 stk. squashbaner – hvoraf en gerne må have mulighed for

at fungere som opvisningsbane, og under alle omstændigheder skal banernes

bagvægge (modsat de, der spilles mod) udføres i glas således at forbipasserende

kan følge med i spillet.

Banerne udlejes af sportsparkens driftselskab når de ikke anvendes af Gentofte

Squashklub.

Tæt kontakt til omklædningsrummene.

I centeret disponeres et areal på ca. 1.500 m² til fitness. Fitnesscentret udliciteres

og drives kommercielt. Den endelige indretning vil blive foretaget

efter afholdelse af licitation på driftsaftalen – hvilket meget vel kan blive sidst

i projekteringsfasen. Der forberedes herfor ved at disponere et teknikrum

i passende afstand, som, såfremt behovet udebliver, kan benyttes til andre

idrætsformål eller depotrum.

Fitnesskulturen er i udvikling netop nu. Efter i en årrække at have appelleret

til en snæver del af samfundet er fitness nu den mest udbredte motionsform i

Danmark – brugerkredsen bliver bredere.

Fitnesscentret skal fungere uafhængigt at klubbernes fælles styrketræningsrum.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


200 m² Styrketræning

AFSNIT 4.1 CENTER

Til benyttelse af alle sportsparkens klubmedlemmer indrettes et fælles lokale til

styrketræning, missions- og genoptræning.

Lokalet bør placeres med tæt kontakt til omklædningsrummene.

150 m² Opvarmning / Bevægelsesrum

80 m² Sundhedscenter

100 m² Vaskeri

Stort set alle idrætsklubber efterlyser rum til opvarmning. Vi beder derfor om forslag

til rum eller et område, som kan benyttes til dette formål, men som desuden enten

er planlagt eller inviterer til andre anvendelser. Det kunne være en nyfortolkning af

gymnastik- eller tumlesalen. Det kunne være bevægelsesrum, som også ville være

velegnet til dans eller kampsport, og placeret tæt ved fællesområdet kunne man

forestille sig rummene inddraget til publikum ved de store lejligheder.

Bevægelsesrummene kunne placeres tæt på, eller som en del af fælleszonen.

Samlet, med god adgang fra spilleområderne, og med god kontakt til forpladsen

(eller tilsvarende, hvor der er tilgængeligt for en ambulance) indrettes lokaler til

skadesbehandling, fysioterapeut, dopingkontrol. Tre lokaler på hver 20 m², fælles

modtagelse, forrum og toilet.

Tæt ved fællesområde indrettes møntvaskeri/nøglevaskeri til benyttelse af såvel

klubber som gæster.

400 m² Vandrerhjem / Sportel

I eller i nærheden af centret placeres et sportel eller vandrerhjem, beregnet til at

huse gæsteklubber ved stævner o.l. Driften bliver varetaget af sportsparken eller

en forpagter på stedet.

Vandrerhjemmet skal indeholde 20 rum á 4 senge med dertil hørende faciliteter

som bad, toiletter, linneddepot, depot og rengøringsrum.

Det kan overvejes at udforme også disse arealer så de kan anvendes fleksibelt

til flere formål og opdeles i rum af forskellig størrelse afhængig af den givne

belægning og type af udlejning.

I perioder hvor der ikke afholdes stævner mm kunne det være attraktivt at inddrage

nogle af arealerne til møde, idræts og kulturfunktioner.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

33


1.200 m² Omklædningsrum

250 m² Depoter

XX m² Personalerum

34

AFSNIT 4.1 CENTER

Det er intentionen at alle omklædningsfaciliteter til halsport og fodbold samles

i et stort omklædningslandskab i det omfang det er hensigtsmæssigt ift det

enkelte konkurrenceprojekt.

De faste minimumsbindinger der gives på forhånd er, at der skal etableres

to aflukkede omklædningsrum (15-20 personer) + mindre dommeromklædningsrum

til hold der spiller kamp på opvisningsbanen - og 2 aflukkede

omklædningsrum + mindre dommeromklædningsrum til hold der spiller

opvisningskamp i hallen.

De øvrige hold der spiller kamp på andre baner samtidigt kan også have

brug for aflukkelige omklædningsrum, men behov for teamcoaching mm. kan

måske også løses vha. særlige taktikbokse eller andre fleksible rumlige tiltag i

tilknytning til omklædningslandskabet.

Fodboldspillerne skal have let udgang til de udendørs baner ligesom de øvrige

idrætsudøvere skal have let adgang til hallen. Børn skal have mulighed for at

klæde om og bade adskilt fra voksne, ligesom der skal være særskilte områder

til mænd og kvinder.

Alle omklædningsrum skal være tilgængelige for handicappede.

Der kan etableres saunaer og dampbad. Opbevaring af skiftetøj bør ske i

aflåselige bokse der placeres så de er under opsyn.

Spidsbelastningen af omklædningsområdet vil typisk være en forårsaften hvor

der spilles fodbold på alle de udendørs baner samtidig med at alle de indendørs

aktiviteter er i gang. Der ønskes bud på hvordan omklædningsområdet kan

indrettes og opdeles på den mest effektive og driftsfleksible måde i en sådan

situation.

Nogle aktive af anden etnisk baggrund kræver individuelle kabiner til omklædning/bad,

der også skal kunne bruges som handicapomklædning – ca. 10 stk.

ville være passende. Afskærmning med glas duer ikke.

For at tilgodese mulighederne for dobbeltudnyttelse, bør der til ethvert rum

samt foyer være forbindelse til rengøringsrum og depot til møbler m.m. Der skal

være et depotrum på ca. 100 m 2 til fodboldklubbernes boldbure, toppe osv.

som er i nær forbindelse med omklædningsområdet og udgang til banerne.

Til centerets tekniske driftspersonale skal der indrettes et mandskabsområde.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


Der efterspørges rum til både ren og beskidt omklædning for begge køn og i

tilknytning til badefaciliteter.

Der forventes i alt 15-20 ansatte som skal have frokoststue, thekøkken, rengøringsrum,

toiletter og plads til vaskemaskine / tørretumbler.

Mandskabsfaciliteterne kan placeres i centeret, men hellere i forbindelse med

materialegården.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

35


AFSNIT 4.2 OPVISNINGSHAL

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


4.2 OPVISNINGSHAL

AFSNIT 4.2 OPVISNINGSHAL

I tilknytning til centeret, opføres i sportsparken en sportshal, som skal være

centrum for de mange halsportsaktiviteter på øverste konkurrenceniveau, der i dag

er spredt over hele kommunen - et anlæg for eliten.

Moderklubberne - dvs. den daglige træning - for volley, basket eller håndbold har

hjemme andet steds.

2000 m² Multirum til sportsudøvelse

Rummet skal være multi-anvendeligt. Vi ønsker et fleksibelt rum, der skal kunne

indrettes til mange forskellige formål – idræt først og fremmest, men også

koncerter, særforestillinger med dansemesterskaber, teater, rytmisk musik eller

stand-up og mulighed for udstillinger.

I det daglige forestiller vi os at flere forskellige aktiviteter skal kunne foregå

samtidigt, og for at kunne udnytte sportsarealet optimalt, er det vigtigt at der bliver

mulighed for mange forskellige opdelinger og lyssætninger.

Derimod vil der ofte være brug for arealer til mindre grupper af sportsudøvere, der

har svært ved at udnytte et stort åbent sportsgulv.

F.eks vil hallen også blive benyttet af skolernes idrætsundervisning, og behovet

vil her være, at min. tre klasser, med 25 elever i hver, skal kunne undervises

samtidigt.

Vi beder derfor om forslag til opdeling af hallen.

Det vil også være en mulighed at supplere det store sammenhængende gulvareal

med tilstødene nicher der kan bruges til opvarmning og mindre pladskrævene

aktiviteter, som f.eks. bordtennis.

Der efterspørges udsigt til det fri og dagslys i hallen, men dette skal etableres

på en måde der sikrer spillerne effektivt mod blænding. Det kan bemærkes, at

badmintonklubben, som er særlig følsom overfor ovenlys, kun forventer at bruge

hallen til stævner, hvor eventuelle ovenlys vil kunne mørklægges midlertidigt.

Rummets frie loftshøjde skal overalt være minimum 9 m. Der skal være mulighed

for at afholde Volleyball-turneringer, hvilket kræver at loftshøjden over denne

opvisningsbane skal være 12 m.

Med rummets skiftende funktion skal det således også kunne ændre karakter

mht. stemning og intimitet. Dette kan f.eks. ske ved forskellig lyssætning,

ændring af dagslysforhold, rumopdelinger mv.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

39


XX m² Tilskuerpladser

40 m² AV

40

AFSNIT 4.2 OPVISNINGSHAL

Rummet skal foruden idræt, have en karakter så det kan benyttes til

forskellige formål, f.eks. koncerter, udstillinger, dansestævne eller

andre kulturelle arrangementer etc.

Ved indragelse af gulvarealet til koncerter vil tilskuertallet kunne være

betydeligt. Hallen skal derfor sikres en placering i terrænet så det er muligt at

etablere rigeligt med flugtveje til det fri.

Der skal endvidere være adgang for en lastbil direkte fra det fri til af og

pålæsning af eventuelle scenefaciliteter, eller på anden måde sikre adgang til

opbygning af scene.

Hallen skal anvendes til opvisning / afvikling af kampe i de tre boldidrætter:

Håndbold, volley og basket, og der skal derfor kunne flyttes rundt på

tilskuerfaciliteterne. Kapaciteten i hallen skal være op til 1.500 tilskuerpladser

Ved planlægningen af opvisningssituationerne skal man være opmærksom på

at intimiteten, nærheden mellem spiller og publikum er meget vigtig. Publikum

må gerne placeres på alle fire sider af banerne.

Idrætsgrenene har følgende forventninger til antallet af tilskuere:

Håndbold 1.500

Badminton 250

Basketball 400

Basketball 1.000-1.200

Volleyball 200

Hertil afholdelse af regionale mesterskaber og stævner.

I hallen installeres storskærme og lydanlæg som benyttes ved såvel idræts- som

andre kulturelle arrangementer. Anlæggene skal kunne styres fra et kontrolrum,

hvorfra der er overblik over hallen.

Presse

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


200 m² Depoter

XX m² Publikumstoiletter

AV-kontrolrummet vil kunne benyttes som kommentatorbox.

AFSNIT 4.2 OPVISNINGSHAL

Centerets mødefaciliteter kan stilles til rådighed for pressen ved særlige

arrangementer.

Med direkte, niveaufri adgang fra hallen indrettes der depoter på ialt 200 kvm til

hhv rekvisitter, reklamer og vedligeholdelsesudstyr.

Depotrummene skal kunne opdeles i større og mindre aflåselige afsnit så de

enkelte klubber kan tildeles privat depotplads. Det er helt afgørende, at alle

depoter placeres umiddelbart op til de aktive arealer og med helt uhindret adgang

til disse.

Opbevaringsplads til tribuner afpasses efter det foreslåede system.

I forbindelse med Hallen skal der etableres ét eller flere toiletafsnit med stor

kapacitet. Afsnittene skal indeholde handicaptoiletter. Ca. 20 stk. ialt. Toiletterne

ses gerne placeret i forbindelse med foyér og fællesområde.

S P O R T S H A L S K L U B B E R

- med datteren til håndbold

“- siden jeg er begyndt at gå med min datter til håndbold har jeg lært en masse

nye mennesker at kende – mennesker som jeg ikke var kommet i kontakt med hvis

det ikke lige var fordi familiens yngste viste at have talent for at skyde mål – og jeg

har opdaget en anden side af mig selv, havde ikke troet at jeg kunne (- og skulle)

råbe så højt fra sidelinien. Jeg holder af sådan en søndag i en sportshal i forstaden

– forventningen, spændingen, og jo da, glæden når hendes hold har sejret – og

lever med ventetiden mellem kampene, lever med de hårde bænke og lugten

af friture - og tænker sommetider på hvordan det kunne være hvis kokken havde

samme energi som min datter på 12”.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

41


42

En hverdag med Basketball i hallen

AFSNIT 4.2 OPVISNINGSHAL

“De yngste hold træner som regel tidligt, der er mange på hvert hold og det er

tit et hyr for de heller ikke så gamle trænere at holde styr på dem alle, de farer

rundt og vil helst skyde med bolden hele tiden, allerbedst er det når kurvene ikke

er justeret ned til lav kurv, og så prøve at se om man kan score på den høje kurv.

Lidt senere kommer de seje juniorspillere, ind i hallen iført deres kæmpe shorts og

NBA T-shirts, de står i grupper og skyder på sidekurvene. Mens kurvene stadig er

lave, forsøger de fleste sig med et dunk og skud med finter i luften, inden bolden

slammes i kurven.

Så trænes der på fuld tryk typisk i 11⁄2 time. Mange fra de andre ungdomshold kommer

dryssende ind og ud af hallen på dette tidspunkt, de hænger bag i hallen og

spiller lidt én mod én i et mix mellem hold, aldre og køn, hvis gymnasterne har en

madras stående kan den fint benyttes til at ligge på mens de trænende spillere

tjekkes ud for nye moves eller der viskes om hvem der er lækker på de ældre hold.

Så har første holdene træningstid, der løbes, svedes og trænes taktik. Der trænes

på den store tværbane, og der forlanges “hold bolden” dvs. ro i hallen når træneren

taler, dette glemmer undomsspillerne, der stadig hænger i hallen, tit sniger

de sig til at skyde på sidekurvene og får ballade hvis de larmer for meget.

Efter træning er der styrketræning et par gange om ugen og herefter badning.

Sent på aftenen kommer sekundaholdene til træning, de kommer for at spille,

ikke noget med kedelige øvelser, de deler hold og spiller, der spilles ikke med systemer,

skuddene falder hurtigt og der misses meget, de fleste er ikke så hurtige

som de plejer at være, men alle har en mening om hvordan de synes de andre

burde spille. Selvom, der bliver gået til den på banen, er tonen glad og munter når

træningen er ovre og halmanden minder om at lyset slukkes om nogle minutter.”

SISU

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


SISU basketball har i dag ca. 500 medlemmer, hvilket svarer til ca. 30-35 hold.

Medlemstallet vil formentlig stige med ca. 50 medlemmer pr. aften, hvis klubben

vil få tildelt træningstid i GENTOFTE SPORTSPARK.

GBK

Gentofte Badminton Klub har ca. 700 medlemmer. Klubben holder til i sin egen

badmintonhal. Efter opførelsen af det nye center vil bygningen være en del af

sportsparken, som primært vil blive anvendt til stævneaktiviteter. GBK`s medlemmer

forventes dog også at benytte centerets faciliteter - styrketræningslokale, skadesbehandling

mv.

HIK

HIK´s håndboldafdeling har ca. 700 medlemmer. Klubben har sit “hjemmeområde”

andetsteds i kommunen – dvs. der hvor man har den daglige træning. HIK vil

benytte den nye hal til elitekampe.

GV

Gentofte Volley har ca. 300 medlemmer.

Klubben har sin “hjemmeområde” andet sted i kommunen – dvs. der hvor man har

den daglige træning.

GV vil benytte den nye hal til elitekampe.

Senioridræt som f.eks ÆLDRESAGEN og SUNDHED FOR SENIORER (Kommunalt

projekt) har mange aktive, og det forventes at ca. 500-600 ældre ugentligt vil

benytte sig af faciliteterne i den nye sportspark. Aktiviteterne er mangfoldige –

blot for at nævne nogle – badminton, tennis, bordtennis, volley, petanque, curling,

gåture, maling, bridge, syning, billard og dans. Multifunktionalitet er vigtigt overalt

i sportscentret, og de fleste af senioridrættens aktiviteter vil derfor foregå på de

samme arealer som de øvrige klubbers.

• Sisu´s medlemmer møder 1 time før kamp, klæder om i 20 personers

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

43


44

omklædningsrum (15 spillere pr. træningshold)og bruger 15-30 min. til

taktikmøde i taktiklokale.

• Opvarmning sker i hallen med bolde eller i bevægelseslolkale/gymnastiksal

uden bolde ialt ca. 30 min.

• Kampen varer 4 gange 10 minutters effektiv spilletid svarende til ca. 1 time

og 45 minutter.

• Pause foregår i taktikrum eller omklædningsrum med indtagelse af vand.

• Efter kampen går man i bad, evaluerer evt. kampen i taktikrum og slutter

dagen af i kantine eller klublokale.

• I klublokalet, som er ca. 50 m 2 stort, står pokalerne og vimplerne fremme

- fortæller nye medlemmer om klubbens historie og inspirerer nye til at tage

del i aktiviteterne.

• De øvrige boldspilklubber har et lignende kampprogram.

AFSNIT 4.2 OPVISNINGSHAL

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


AFSNIT 4.3 ISSPORT

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


4.3 ISSPORT

XX m² Fælleszonen

AFSNIT 4.3 ISSPORT

Siden den eksisterende ishal på Gentofte Stadion i 1975 blev opført som

overdækning af en udendørs ishockeybane, er den blevet brugt flittigt af klubber,

skoleklasser og spontane brugere, og der er i dag ventelister til både ishockey-,

curling-, og kunstskøjteklubberne.

Issport er populært i Gentofte og selv om hallens kapacitet er strakt til det yderste,

og klubbernes medlemmer tilhører ret forskellige brugergrupper, er der en god

forståelse og et godt samarbejde mellem alle de tre isklubber. Ishockeyklubben

arrangerer jævnligt isdisco lørdag aften, og er medarrangør af de ugenlige 37

timer, hvor der er offentligt skøjteløb.

Short Track Speed Skating, skoleishockey, børnehaveishockey, spontan ishockey

(f.eks. på den ene halvdel af banen ved offentlig adgang) samt mulighed for at

tilbyde bredde ishockey til voksne, er nye aktiviteter der overvejes.

Issportklubberne ønsker at udvikle det gode samarbejde i den nye sportspark.

Det forventes at den eksisterende ishal fortsat anvendes. Der suppleres med en

ny træningshal inkl. curlingområde. Det bør dog overvejes af forslagsstillerne om

den nuværende ishal skal bevares som den er, eller om det er muligt inden for den

økonomiske ramme at ombygge eller nybygge hallen, så den vil indgå som en mere

homogen del af helheden i den nye sportspark.

Fælleszonen, klubzonen,café/kiosk og skøjteudlejning som beskrives i det

følgende, skal være fælles for de to ishaller, og forslagsstillerne kan til brug for

disse funktioner inddrage de toiletter, klubrum, kioskrum mm.der allerede findes

i den eksisterende hal.

De øvrige funktioner, som beskrives nedenfor (isbane, omklædning mm.), er en

oplistning af de faciliteter der skal være indeholdt i en nybygget supplerende hal.

Alle klubberne efterspørger et fælles opholdsområde med god plads til klubbernes

medlemmer, ventende forældre m.fl. hvor aktiviteter og kontakter af mere social

karakter kan opstå og understøttes. Dette område bør optimalt set være direkte

sammenhængende med Sportsparkens centrale foyer og indgangsområde, men

kan dog også etableres som en separat, møbleret issportsfoyer. Hvis de fælles

opholdsarealer ikke ligger tæt op ad sportsparkens centrale foyer, skal der i

ishalsafsnittet være mulighed for at indrette aktive faciliteter til forældre og børn

som internetcafé, lektierum m.m.

Fra fællesarealet skal der være visuel kontakt og adgang til begge ishaller, til

opvarmningsrummet og til klubzonen.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

47


XX m² Klubzonen

15 m² Café / Kiosk

48

AFSNIT 4.3 ISSPORT

Alle klubberne efterspørger endvidere områder der er forbeholdt de enkelte

klubber – ca 40 m² til hver af de tre klubber. Dette halvoffenlige område bør,

som centret i øvrigt, indrettes meget åbent. Der er fra klubbernes ledelser

forskellige holdninger til, hvor aflukkede klublokalerne skal være. Der udtrykkes

ønsker om at overgangene mellem arealer skabes med virkemidler, der sikrer

intimitet, men også åbenhed i klubafsnittene så eksklusive lokaler bag lukkede

døre undgås.

Der ønskes ét fælles opdeleligt kontorlokale med i alt 3-4 arbejdspladser til de

tre issportklubber, og da mange af klubbernes aktive kommer i ishallen uden

for kioskens åbningstid, har forældre og ledere brug for et fælles tekøkken bl.a.

til at lave kaffe mm i de tidlige morgentimer.

Alle klubber ønsker de bedste betingelser for at kunne se aktiviteterne i hallerne

fra klubområderne.

Vi henviser til beskrivelserne af klublivet under afsnittene der behandler de

enkelte sportsgrene, og efterlyser herefter forslag til rammer, som kan udvikle

kulturerne.

I ishallens fælles område indrettes café / kiosk, som vil fungere som satellit til

centrets restaurant.

65 m² Skøjteudlejning og værksted

XX m² Ishockeybaner

Ishockeyklubben lejer skøjter ud ved offentlig skøjteløb og til isdisco og kunstskøjteklubben

lejer ud til medlemmerne.

Der ønskes rum til udlejningsvirksomhed på hhv 25 og 15 m², inkl. depotplads

placeret samlet i eller ved fællesområdet, og med tæt forbindelse til begge

skøjtebaner. I tilknytning til udlejningen er der brug for tre små værksteder på

tilsammen 25 m².

I den nye hal etableres en Ishockeybane, med banelegeme af beton,

dimensioneret iht. Forskrifter fra Danmarks Ishockey Union, herunder alle

nødvendige komponenter som spillerbokse samt lyd, spots- og måltavleanlæg

for afvikling af trænings- og turneringskampe i alle ungdomsrækker,

seniorrækker for amatører.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


XX m² Curlingbaner

AFSNIT 4.3 ISSPORT

Såvel den eksisterende som den kommende hal skal anvendes til både ishockey,

kunstskøjteløb og offentligt løb. Hallerne skal være adskilt akustisk, da der til såvel

ishockey som kunstskøjteløb spilles musik.

Den nye ishal skal kunne anvendes til andre formål end issport i sommer-

perioden, eksempelvis idrætter af forskellig karakter som rullehockey,

skateboard, boldspil m.m. Hertil skal bruges egnet gulvbelægning som

f.eks. SPORT COURT A-TAC.

Curlingklubben skal have sit eget område med to baner fordi den is der spilles

på, har en anden overflade end den skøjteløberne anvender. Curling-banerne skal

tilsvarende være rumligt og lydmæssigt adskilt fra de øvrige isbaner.

Da der er koldt i hallen skal der for enden af curlingbanerne placeres et opvarmet

rum med glasparti mod banerne, hvorfra 16-30 ventende spillere kan følge spillet.

Dette rum kan evt stå i forbindelse med fælleområdet og udgøre klublokalet.

40 m² Opvarmning / Bevægelsesrum

10 m² Skadesbehandling

Kunstskøjteløberne har behov for et rum til opvarmning uden skøjter – et

træningslokale med spejle på væggene.

Dette rum skal være let tilgængeligt fra isområdet men det kan sagtens deles med

andre funktioner i sportsparken som aerobics, dans m.m.

Der skal i umiddelbar forbindelse med den nye isbane disponeres rum til

skadesbehandling.

Styrketræning

XX m² Tilskuerpladser

henlægges til centerets fælles styrketræningsrum.

Tilskuere kommer fortrinsvis til Gentofte Isstadion for at se ishockeyklubbens

førstehold spille kampe, men også stævner og kunstskøjteklubbens afslutningsshow,

hvor børnehaver og skoler inviteres, trækker rigtig mange tilskuere.

Der er i den nuværende hal plads til 1.000 tilskuere, og denne kapacitet forventes

at kunne opfylde fremtidens behov. I den sekundære ishal skal der være plads til

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

49


XX m² Publikumstoiletter

XX m² Pressefunktioner

XX m² Omklædning

50

250 tilskuere, som typisk vil være forældre til de udøvende.

AFSNIT 4.3 ISSPORT

Publikum kan normalt anvende fællesområdet til ophold og café/kiosk til

udskænkning. Når der en sjælden gang er fuldt hus etableres intermistiske

ud-skænkninger. Det skal være muligt at indrette entreindgang for betalende

publikum i forbindelse med isdisco og lignende.

I forbindelse med publikumsarealerne i den nye hal anlægges i alt ca. 10

toiletter incl. handicaptoiletter.

Pressefaciliteterne i den nuværende hal bevares.

Om end det ville være i Sportsparkens idé at samle alle omklædningsrum i et, er

det åbenbart, at særlige hensyn vil kræve, at der indrettes to omklædningsafsnit

til is-sport – et til ishockey og et til curling/kunstskøjteløb.

Omklædningsrummene skal være tæt på banen, og belægningen i og fra

omklædningen til banen skal kunne holde til at man går med skøjter derpå.

Til ishockey ønskes der 4 omklædningsrum med hver 30 lbm bænk. Da der

findes blandede drenge/pigehold med ulig fordeling, er det ønskeligt med

omklædnings-rum med indbygget fleksibilitet mht. størrelsen.

Omklædningsrum ønskes placeret i niveau med, og i umiddelbar nærhed af

isen og spillerboksene.

Der skal være direkte adgang fra omklædningsrummene til baderum og toiletter

med stor kapacitet.

Til kunstskøjteløb og curling ønskes der til deling 2 omklædningsrum/bad med

plads til hver min. 15 personer. Der lægges vægt på at omklædningsrummene

er behagelige og intime, og således giver den optimale ramme for opnåelse af

den koncentration, der kræves til den særlige præstation på isen.

Der indrettes to omklædningsrum til dommere – fælles for de tre is-sportsgrene

- samt to mindre omklædningsrum til handicappede.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


30 m² Trænerrum

300 m² Depoter til ishallen

120 m² Serviceudstyr

100 m² Teknik

AFSNIT 4.3 ISSPORT

Som det vil fremgå af beskrivelsen af livet i ishockeyklubben, tilbringer træneren

megen tid i omklædningsrummet, og der er derfor brug for et trænerrum i nær

forbindelse med ishocleyomklædningsrummene. Trænerrummet skal indrettes

med garderobeskabe for ca. 20 trænere til issport samt 6-personers mødebord

til samtaler mellem trænere, ledere og spillere.Rummet skal også have separat

adgang til gangarealet.

Med tæt forbindelse til fællesområde og ishaller indrettes et 100 m² stort depot

som kan underdeles med trådvægge. Til f.eks. træningsudstyr til ishockey såsom

bandekrigsbander og målplader. Rummet skal være godt ventileret.

Ishockeyspillernes udstyr fylder meget, og der skal i nærheden af omklædningsrummene

i den nye hal etableres 120 ekstra-store bokse inkl. ventilation/tørring

til opbevaring af individuelt udstyr. Til spillertrøjer ønskes et depotrum med 20 stk

21⁄2 m. lange bøjlestænger til at hænge trøjerne op på.

Kunstskøjteløberne og curlingspillerne har brug for 70 aflåselige skabe af

varierende størrelse til individuelt udstyr tæt på omklædningen

Herudover har kunstskøjteklubben behov for et mindre depotrum.

Curlingklubben efterspørger 2 mindre depotrum, et værksted og et særligt koldt

depotområde (f.eks. ved ismaskinen) hvor turneringsstenene kan stå afkølet.

Endelig skal der være plads til de gulvbelægningsplader der ligger i depot, når

den nye ishal anvendes til issport.

Hver hal skal have garage til ismaskine – 60 m² til hver af de store, 20 m² til

curlingismaskinen og med plan adgang til banen og det fri (service).

Desuden 20 m² til øvrigt teknisk udstyr.

Maskinrummet til den gamle ishal er ca. 10 gange 40 m og huser et køleanlæg,

depotplads og garage til ismaskinen.

Køleanlæggene producerer en del overskudsvarme, som med fordel kan anvendes

til opvarmning af andre bygningsafsnit eller stadions opvisningsbane.

Teknikrum til værksted, ventilation, varme, affugter, vandbehandling og el skal

desuden intregreres homogent i bygningskomplekset.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

51


52

I S H O C K E Y

AFSNIT 4.3 ISSPORT

Gentofte Ishockeyklub er i øjeblikket Danmarks største med 350 medlemmer,

(heraf godt 200 under 19 år) fordelt på 20 hold. En forøgelse af istiden til ca.

det dobbelte vil kunne forøge medlemstallet til ca. 5-600. Forøgelsen vil især

kunne forventes hos pigerne – 20 % af medlemmerne er i dag piger.

Ishockey er en hurtig og intens sport med en stor grad af kropskontakt mellem

spillerne. Når spillerne er på isen er de tændte og udlader store mængder

energi. Alligevel har de også efter kampen og i pauserne masser af energi der

skal brændes af og de har derfor ry for at støje meget, lugte meget og i det hele

taget fylde meget.

De mange teenagere der spiller ishockey og forældrene til de mindre børn

hænger en del ud i klubben, har megen glæde af at være sammen mens man

følger med i hvad der sker på banerne.

Ved taktikmøder og coaching, som foregår i omklædningsrummet, er

koncentrationen høj og indblik til hallen eller det fri vil derfor kunne virke

forstyrrende. Udgang eller udsyn til det fri kan være attraktivt, men skal ske til

et afgrænset privat areal.

I ishockeyomklædningsrum er slag med stokke og vildtflyvende pucke ikke

unormalt og materialerne skal derfor være særdeles solide og vandalsikre -

fliser og loftsplader bliver skudt ned – eller alternativt appellere til forsigtighed.

Lokalerne skal have normal temperatur – meget udluftning – og gerne højt til

loftet (stokke).

• Når der skal spilles kamp mødes ishockeyspillerne 1-11⁄2 time før

kampen i foyéren og går til omklædning.

• Derefter løber man en opvarmningstur udendørs på 15 minutter og

direkte adgang fra omklædningsområdet til den nyanlagte aktivitetssti vil

her være et stort plus.

• Så går der 30 minutter med at få udstyret på og holde taktikmøde.

• Der opvarmes på is i 15 minutter.

• OG SÅ SPILLES DER - spilletiden er 3 gange 20 minutter effektiv

spilletid, reelt ca. 35 - 40 minutter pr. periode - der skiftes hyppigt

mellem flere kæder, og de spillere, der ikke er på isen, opholder

sig i spillerboksene.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


• Før og under kampene spilles der høj musik i hallen.

AFSNIT 4.3 ISSPORT

• I pauserne, som varer 10 minutter, præpareres isen, og i omklædnings

rummene anvender spillerne tiden til taktikmøde, mens der indtages

vand og frugt.

• Efter kampen tilbringes endnu 1-11⁄2 time i omklædningsrummet.

Når ishockey holder weekend cup spiller 2 hold på isen, mens 2 hold samtidig

klæder om. Da pauser foregår i omklædningsrummet er behovet derfor min. 4

ishockeyomklædningsrum pr. ishal. Et hold består af op mod 30 spillere, der har

behov for ca. 1 m. bænkplads pr. person.

K U N S T S K Ø J T E L Ø B

Kunstskøjteløbsklubben har i dag 220 medlemmer hvoraf ca. 175 er under 19 år.

Efter ibrugtagningen af de nye faciliteter forventes medlemstallet at vokse til ca.

350.

Kunstskøjteløberne er normalt mere afdæmpede end ishockeyspillerne, men

kræver til gengæld god plads på isen. Når konkurrenceløberne træner, er der

maksimalt plads til 10 løbere på banen af gangen.

De mange børn og unge, der er medlem af klubben, og deres forældre bruger

meget tid i ishallen og vil i høj grad befolke det fælles opholdsområde.

Alle løbere opholder sig i hallen ca. 20 minutter inden de går på isen. De lejer

skøjter og bruger tid på omklædning. Efter træning opholder løberne sig i hallen i

op til 3 kvarter hvor de klæder om, plejer skøjter etc.

Kunstskøjteløberne varmer op 30 minutter før selve istiden. Det foregår i dag i

forhallen til ishallen, men kunne med fordel foregå i et særskilt bevægelseslokale

med spejlvægge hvor “Off Ice” træning om sommeren også kunne finde sted.

Til selve skøjtetræningen anvendes en bane med samme afgrænsning som

ishockeybanen.

Omklædning kan være fælles med curling.

Kunstskøjteløb er en soloidræt - coaching gives mere i hallen end i omklædningsrummet.

C U R L I N G

Interessen for curling er vokset betydeligt de senere år og Gentofte Curling Club har

haft stor tilgang af medlemmer. Sporten appellerer til en bred gruppe af brugere,

herunder børn, ældre og handicappede.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

53


54

AFSNIT 4.3 ISSPORT

Klubben har i dag kun træningstider i ishallen torsdag aften, men på trods

af de vanskelige klubbetingelser er der ca. 100 medlemmer. Et nyt moderne

anlæg med 2 separate curlingbaner vil formentlig betyde at medlemstallet vil

kunne øges til ca. 300 og skabe grundlag for en daglig åbningstid fra kl. 8.00

til 23.00.

• En curling kamp varer 2-21⁄2 time.

• Man klæder om i omklædningsrum.

• Varmer op 5-10 minutter før is og 5-10 minutter på is.

• Når der afvikles curlingturneringer, studerer de spillere, der ikke er på isen,

indgående isens beskaffenhed, hvilket kun kan gøres for enden af de enkelte

baner.

• Holdenes taktik lægges ofte i omklædningsrummet, men dette kan

principielt også foregå i andre aflukkede rum tæt på banen.

Curling er en relativt stilfærdig sport, og det skal derfor gentages at en lydmæssig

adskillelse til de øvrige is-sports er nødvendig.

Til gengæld kan der godt være udsyn til hallen og det fri – dog må der ikke være

direkte sollys på isen.

Isen til curling er af en særlig kvalitet som det tager 24-48 timer at præparere

optimalt og curlingklubben har derfor sin egen lille ismaskine. Curlingisens

temperatur skal kunne reguleres uafhængigt af den store hal og i hver ende af

isfladen skal der være et serviceareal på ca. 1,5m uden is.

Kørestolscurlere skal have nem adgang mellem isen og de varme rum.

Curling kan spilles året rundt, men med respekt for energiforbruget holdes der

ispause fra april til juli. I sommerperioden spiller man på betonunderlaget med

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


særlige curlingsten med hjul.

AFSNIT 4.3 ISSPORT

Interessen for curling er stigende, hvilket indebærer en kommerciel indtægts-

mulighed, som man kender det fra bowling og squash.

- vores klubliv

“Vores klubliv foregår torsdag aften fra september til april. Om sommeren

gør vi meget brug af styrketræningscentret for at holde konditionen ved

lige, faktisk er det mere konditionskrævende at spille curling end man lige

umiddelbart forventer, stenene, som der spilles med, er temmelig tunge. I

sæsonen afholder vi interne turneringer, bl.a. Høj Hat turnering, hvor alle spillere

i klubben bliver blandet på kryds og tværs og hver især samler point, så man

kan opnå en plads på klubbens All Star hold.

Vi er en klub med et rigt klubliv hvor vi hygger os gevaldigt og griner meget,

vi mødes tit til middag før vores træning, samt til vores årlige sommerfest,

juleturnering og generalforsamling.

Vi afholder også en årlig turnering i oktober “Gentofte Cuppen”, hvor vi

inviterer alle fra Danmark og de curligspillere vi kender i udlandet til at deltage

i turneringen. Det er en meget besøgt turnering og alle hygger sig rigtigt, da

det er det ,vi lægger stor vægt på. Alle kan være med. Store og små, unge og

ældre.”

Gentofte Curling Club

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

55


AFSNIT 4.4 OPVISNINGSSTADION

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


4.4 O P V I S N I N G S S T A D I O N

AFSNIT 4.4 OPVISNINGSSTADION

Citat fra DBU´s publikation - “Krav til danske fodboldstadions”:

“Fodboldtilskuere vil underholdes. En kamp mellem to fodboldhold er ikke

længere nok til at få folk ind på et fodboldstadion. Hvert enkelt klub bør

tilstræbe et stadion der er tiltrækkende at besøge, sikkert, let tilgængeligt

i bil (inklusive parkeringsfaciliteter) – og/eller med offentlige transportmidler.

Endvidere et stadion der har komfortable sæder og et godt udsyn over banen,

rene mad- og drikkevarefaciliteter, hygiejniske og rummelige toiletter til begge

køn, kommunikationsinstallationer (højttalere og storskærm) og endelig også

byder på interessant og spændende fodbold på banen.”

XX m² TRIBUNEANLÆG

I GENTOFTE SPORTSPARK ønsker vi et intimt stadionanlæg, med tribunerne tæt

på banen - disponeret i en klar og let opfattelig hovedstruktur.

Opvisningsstadion skal kunne anvendes til flere former for idrætsaktiviteter – fodbold

først og fremmest, men også andre former for idræt - stævner og opvisninger.

Der ønskes en inspirerende og karakterfuld arkitektonisk ramme om de kommende

aktiviteter - anlægget skal understrege energien og dynamikken i sportsparken.

Opvisningsstadion skal placeres i tæt sammenhæng med centeret, men centerets øvrige

funktioner skal kunne fungere uafhængigt af arrangementer på opvisningsstadion.

Opvisningsstadion skal udbygges iht til DBU´skrav til 1. divisions stadions, dvs med

ialt 4.000 pladser, hvoraf de 1.000 skal være overdækkede siddepladser.

Da antallet af tilskuerpladser er forholdsvis beskedent skal der tages stor hensyn

til at sikre intimiteten og stemningen på stadion - også ved arrangementer hvor

der ikke er udsolgt.

Med Sportsparkens placering i områdets kuperede terræn - som for danske

forhold er forholdsvis dramatiske - imødeses der gerne utraditionelle løsninger

på placering/organisering af tilskuerpladser i terræn omkring banen - med

størst mulig sammenhæng med den øvrige sportspark og aktivitetsløjpe.

Baneanlægget skal dog sikres i dagtimerne og når det ikke benyttes.

Alle ståpladser skal senere kunne konverteres til siddepladser. Siddepladserne skal

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

59


XX m² Baneanlæg

XX m² Lys- og lydanlæg

60

AFSNIT 4.4 OPVISNINGSSTADION

udføres som fastmonterede vejr- og UV-bestandige klapsæder monteret med

afstand iht “Sikkerhedshåndbog for Idrætsanlæg” (DIF)

Ståpladser sikres behørigt med “bølgebrydere”.

Tribunerne skal kunne sektioneres fleksibelt så hjemmepublikum og

udepublikum skilles i afsnit af varierende størrelse.

Publikum skal kunne komme let og uhindret til og fra pladserne og der skal tages

hensyn til de gældende regler for tømningstider og evakuering af stadions.

I forbindelse med tribunerne fordeles en række delvist overdækkede arealer

jævnt hvor publikum kan opholde sig i halvlegen og før og efter kampene.

Tribuneoverdækningen udføres gerne med translucent tag og det skal sikres at

græsbanen får lys nok til at kunne gro normalt.

Der skal medtages storskærm som skal ophænges med en optimal placering.

Banen anlægges iht de gældende regler fra DBU og UEFA (68 x 105 meter plus

sikkerhedsafstande) Det skal sikres at der hele vejen rundt om banen er et

passende areal til opstilling af mobile reklamebander m.m. og der skal være

direkte adgang til stadion med lastbil.

Banen skal sikres optimal afdræning og vandings- og varmesystem, og bygherren

kan betinge sig at der ved projektering af disse inddrages førende

specialister.

Der etableres fra start varme i opvisningsbanen.

Der etableres fuldt lys og lydanlæg iht DBU´s regler.

Lysmaster skal indpasses i Sportsparkens generelle udtryk.

XX m² Adgangskontrol og billettering

XX m² Publikumstoiletter

Fra forpladsen skal der til publikumstribunerne være let adgang. Mange publikummer

ankommer i sidste øjeblik, og der skal derfor være min. 4 billet-luger/

indgangssluser. Der skal placeres decentrale indgange med gode og sikre

adgangsveje samt billetsalg, som kan benyttes i tilfælde af kampe med fuldt hus

samt ved divisionskampe hvor der skal være mulighed for sektionering af publikum.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


XX m² Udsalgssteder

XX m² Pressefaciliteter

XX m² Forbindelser

220 m² Depotfaciliteter

Der skal placeres i alt ca. 60 rummelige, hygiejniske toiletter inkl handicaptoiletter.

Toiletterne disponeres funktionelt med pissoir til mændene og med

et flow gennem lokalet f.eks. med separat ind- og udgang.

Der etableres 2 udsalgsboder, som vil fungere som satellit til centrets

restaurant, placeret hensigtsmæssigt ift. udskænkning i pauserne. Der skal

være uhindret adgang for vareleverancer til boderne.

På tribunerne indrettes en kommentatorboks, journalistarbejdspladser og TVplatform.

Der skal etableres gode forbindelser til omklædningsrum og andre funktioner

i centeret som skal fungere sammen med opvisningsstadion. Møde og

forsamlingslokaler i centeret skal kunne anvendes som en naturlig del af

afviklingen af arrangementer på stadion.

Der bør være direkte, niveaufri adgang fra bane til diverse depoter til bolde,

rekvisitter, græsslåmaskiner, opkritningsudstyr.

Multifunktion

AFSNIT 4.4 OPVISNINGSSTADION

Fremtiden i sportsparken forventes at komme til at pulsere af liv - med hård

udnyttelse af de nye faciliteter og ikke mindst de grønne områder.

Derfor ser man gerne forslag til multifunktionel udnyttelse af selve opvisningsbanen/stadion

så denne ikke kommer til - i værste fald, og i kontrast til den

øvrige sportspark - at ligge øde hen i mellem kampene i weekenderne.

En mulig aktivitet som er set praktiseret i udlandet, kunne være en Golf

Driving Range, hvor man står under overdækket tribune og slår ud mod den

modsatte stadionende, hvor bolde bliver opfanget af et omkransende net, der

trækkes ud og som “indhegner” de 3 banesider + top.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

61


62

AFSNIT 4.4 OPVISNINGSSTADION

Lignende forslag til udnyttelse af opvisningsstadion er velkomne, men såfremt

banen anlægges som naturgræsbane, skal der tages hensyn til slid og på

tilføring af dagslys.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


GENTOFTE SPORTSPARK

AFSNIT 4.5 TRÆNINGS- OG TURNERINGSBANER

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


4.5 T R Æ N I N G S - O G

AFSNIT 4.5 TRÆNINGS- OG TURNERINGSBANER

T U R N E R I N G S B A N E R

Efter ombrydningen af sportsparken skal der på de grønne arealer på en hensigtsmæssig

måde kunne placeres:

• 2 kunstgræsbaner med kunstlysanlæg – det eksisterende samt et nyt, som skal

kunne opfylde kravene til amerikansk fodbold – 116 x 68 m.

• 6 stk 11-mands fodboldbaner.

• 5 stk 7-mands fodboldbaner med 5 meter mål.

• Grusbanen nedlægges.

• Græsbanerne anvendes i perioden 1. april til medio/ultimo oktober til såvel kamp

som træning. De 7 baner samt 7-mandsbanerne anvendes alle hverdage fra 15.30

à ca. 21.00 og i weekenden til kampe.

F O D B O L D

Kampsituationen:

• Man mødes typisk 1-11⁄2 time før kamp. Holder et taktikmøde i taktiklokalet inkl.

evt. forplejning frugt, saft, te, morgenbrød etc. i 15-45 minutter.

• Omklædningen tager ca. 15 minutter og opvarmningen 30 minutter. Kampen

varer 2 gange 45 minutter med en pause på 5-15 minutter.

• Pausen tages på banen eller i omklædningsrummet inkl. indtagelse af vand.

Efter kampen er man typisk 1⁄2-1 time i omklædningsrummet inden man evt.

bevæger sig til cafe/restaurant.

Vintertræning:

Generelt har fodboldklubberne problemer med deres vintertræning. Græsbanerne

er typisk lukkede fra efterårets slutning i oktober/november til omkring 1. april.

Samtidig hermed er man afhængige af lysanlæg fra medio september.

Der skal på området, som et af de første tiltag, placeres én 3. generations

kunstgræsbane til erstatning for nuværende grusbane hvilket betyder en bedre

udnyttelse af nævnte baneområde.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

65


66

Klubberne:

AFSNIT 4.5 TRÆNINGS- OG TURNERINGSBANER

Fodboldklubberne, der vil benytte GENTOFTE SPORTSSTADION, fungerer

forskelligt.

Jægersborg Boldklub og Gentofte Fodboldklub har kun hjemme på Gentofte

Stadion-område og skal derfor flytte ind i nye lokaler på Gentofte Sportspark,

som kan rumme alle klubbernes aktiviteter. Klubberne har et ønske om at

lokalerne i klubzonen er klubbernes egne. Her foregår alle typer aktiviteter fra

bingo til årsfester.

Gentofte Fodboldklub og Jægersborg Boldklub er positive overfor at dele

lokaler/faciliteter.

HIK har sit eget anlæg andetsteds, men anvender Gentofte Stadion-område til

såvel kamp som træning året rundt.

GVI, B1903 og Skovshoved IF anvender kun Gentofte Stadion-område til

vintertræning.

Skovshoved IF har dog grundet medlemstilgang behov for mere træningstid,

hvilket gør at de har et ønske om at få ny træningstid på Gentofte Stadion-

område.

Medlemstal:

Fodboldklubberne oplever generelt medlemsstigninger i øjeblikket.

Jægersborg Boldklub har med ca. 500 medlemmer oplevet en vækst på 5-10

% og har ventelister for årgang 1999/2000.

Gentofte Fodboldklub har ca. 100 medlemmer (alle seniorers).

Det er derfor altafgørende for fodboldklubberne, at antallet af trænings- og

turneringsbaner reduceres mindst muligt!

De nye sociale boliger og ungdomsboliger, som opføres på nabogrunden,

vil sammen med den kendsgerning, at nye gode faciliteter trækker flere til,

betyder at f.eks. Jægersborg Boldklub kan forvente at deres medlemstal vil

vokse markant.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


A M E R I K A N S K F O D B O L D

Copenhagen Towers

AFSNIT 4.5 TRÆNINGS- OG TURNERINGSBANER

- Startede på Gentofte Stadion i slutningen af 80´erne, med at spille American

football - som én af de første klubber i Danmark.

Amerikansk fodbold er som bekendt en forholdsvis voldsom sport, hvorfor man

træner, og spiller kamp iført et temmelig omfangsrigt udstyr.

Hjelm, visir, skulder- og knæbeskyttere, får spillerne - som i ishockey - til antage

en anseelig størrelse efter omklædning.

Kamp

En kamp varer ca. en time og tilses som regel af højrøstede tilskuere og farverige

“cheerleaders”.

Der spilles på en bane der er lidt større end en “almindelig” fodboldbane. Mål:

Længde 109,5 meter (120 yards) og bredde 48 meter (53 yards).

Klubben forventes at afholde sine kampe på opvisningsbanen, som derfor ønskes

indrettet med den rigtige banelængde samt, mulighed for opstilling af “goal-posts”

(- målstængerne der er placeret bagest i hver end zone, hvor bolden skydes mellem

på “field goals”).

– og scoretavle, der kan tælle ned og stoppes løbende, gerne med mulighed for at

tilføje “quarters” - “timeouts” - “downs” - “yards” mm.

Træning

Klubben afholder ca. 5 kampe på en sæson, og træner udendørs to gange om ugen

og i vintersæsonen yderligere to gange indendørs.

Spiller man på græs forårsager det et temmelig hårdt slid på banen, som derfor

kræver hvile mellem brug – det ultimative underlag for denne sport er derfor

kunstgræs.

Aktivitetsløjpen vil kunne benyttes til trænings-disciplinerne; “strength and

conditioning” team.

Medlemmer

Copenhagen Towers har ca. 110 medlemmer

Der forventes en større medlemstilgang i løbet af de næste 5-10 år grundet sportens

hastige udvikling herhjemme.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

67


68

Målet er at nå 250 medlemmer i 2007. Som for de fleste andre sportsgrene

gælder det også her, at jo bedre faciliteter – jo flere medlemmer.

Klubrum

Klubben ønsker et klubrum og kontor hvor der er mulighed for at afholde

møder, bestyrelsesmøder, spillermøder, taktikmøder mv. samt kontorfaciliteter

på linje med de andre klubber.

Omklædning

Et amerikansk fodboldhold ofte består af op til 45 spillere (både til hjemme-

og udehold), og i lighed med ishockeyspillere, fylder en spiller meget pga. det

omfangsrige udstyr.

Depot

Klubben har vi brug for et større opbevaringsrum (min. 30 m 2).

Til opbevaring af fieldequipment og personligt udstyr.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

4.6 G R Ø N N E S P O R T S K L U B B E R

Rundt omkring i sportsparken – i umiddelbar nærhed til aktivitetsløjpen - bygges

“landsbyerne” til de brugere, der i dag går under fællesbetegnelsen “de grønne

sportsklubber”.

Det drejer sig om følgende sportsgrene: RULLEHOCKEY

HOCKEY

PETANQUE

SKATER/SKATEBOARD

CRICKET

SKOLEIDRÆT/ATLETIK

Disse sportsaktiviteter er opstået mere eller mindre spontant gennem en årrække

- de holder i dag til forskellige steder på stadionområdet, hvor der var “plads

tilovers”, og har derfor på nuværende tidspunkt forholdsvis ydmyge rammer.

Klubbernes medlemmer er i dag rimeligt tilfredse med deres placering på området,

men mangler faciliteter.

Nogle af klubberne har fastere rammer for træning og mødetider end andre - nogle

klæder om på stedet inden træning/kamp, andre kommer omklædt eller har ikke

dette behov.

Fælles for deres aktiviteter er, at de i dag foregår i det fri, og mange har et ønske

om at kunne udvide deres træningsmuligheder med overdækninger eller halvtage

- disse behov bør medtænkes som fremtidige forhold.

Der er tillige behov for en fysisk ramme for hver de nævnte klubber - et varierende

behov for depot, omklædning, bad, toilet, klublokale, køkken.

Disse rammer - “Landsbyer” - varierende i størrelse efter behov – tænkes placeret

på forskellige, egnede steder langs aktivitetsløjpen i sportsparkens periferi.

Aktivitetsløjpen kommer således til at tjene som adgangsvej til “landsbyerne”.

De vil tilføre en oplevelse af forskelligartede aktiviteter til motionisterne på

aktivitetsløjpen, og de vil med deres decentrale placeringer, sammen med den

oplyste løjpe, være med til at sikre tryghed for de, der færdes i parken.

Da behovet for faciliteter vil være forskelligt fra klub til klub, og da dette behov

formentlig vil ændre sig gennem tiden, bør der tænkes i en strukturel, fleksibel

løsning.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

71


72

AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

Trods “landsbyernes” forskellige størrelse og behovsdækning, ønskes der en

vis arkitektonisk homogenitet de enkelte områder i mellem - akkurat som i

virkelighedens landsbyer.

De grønne idrætter vil på skift have behov for særlige tilskuerfaciliteter. Der skal

derfor ved planlægning af banerne tages hensyn etablering af en mobil tribune

samt mobile toiletfaciliteter.

R U L L E H O C K E Y

Rullehockeymedlemmerne spiller skaterhockey og løber på rulleskøjter.

(Udtrykket rullehockey bruges af mange, men denne betegnelse er ikke officiel

i Danmark)

Der spilles:

Skater-hockey på en 20 x 40 m bane med bold – spilles udendørs men meget

gerne under overdækning!

Omkring banen er der behov for en belagt flade til træning og opvarmning.

Inlinehockey spilles på et mobilt gulv indendørs, evt. ishallerne i sommermånederne.

Spilles med puck og stiller større krav til gulvets beskaffenhed en

skaterhockey. Banestørrelse 30 x 60.

- Og så rulles der hurtigløb, motionsløb, kunstløb og løb med forhindringer.

(“fitnes”, “speed” og “agressive”).

Rullehockey er en tilskuersport – 2-400 tilskuere er normalt.

Klubben har ca. 100 medlemmer af begge køn og forventer øget medlemstilgang

- de yngste medlemmer er 6 år.

Rullehockeyklubben er glad for den nuværende placering på anlægget.

Kampsituationen:

• Man mødes typisk 30-45 minutter før en kamp. Der skal måske skiftes hjul,

omklædningen (i eget omklædningsrum) tager 10-15 minutter.

• Opvarmningen er typisk en løbetur med rulleskøjter på 15 minutter f.eks.

på den kommende løbesti. Taktikken klares på banen, hvor kampen varer

3 x 15 minutters effektiv spilletid. Efter kampen går man i bad og slutter af i

cafe/cafeteria.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


30 m² Depot

160 m² Omklædning

AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

Rullehockeyklubben har udtrykt ønsker om en indendørs eller overdækket bane.

Der er i det opstillede budget ikke medregnet en sådan facilitet. Vi efterlyser derfor

forslag til dobbeltudnyttelse af funktioner – der henvises til afsnit 6 side 85 om

parkeringsanlæg.

Klubben ønsker 30 m 2 depotrum tæt ved banen.

Klubben ønsker 2 gange 2 omklædningsrum á 20 personer, dimensioneret som

ishockeyomklædningsrum med 1 m bænk pr spiller af hensyn til udstyr. Omklædningsrummet

kan være fælles med andre sportsgrene i centret.

Klubrum

Klubben ønsker mindre klublokale med toilet og thekøkken i tilknytning til

spillested. Klubben finder det vigtigt, at tænke i tilbud til forældrene. Klubben

er positiv overfor fællesfaciliteter som cafe, internetcafe, fjernsynsstue, bibliotek,

fitness og fleksible møderum til generalforsamling, klub- og private fester mv.

H O C K E Y

Hockey er en sport som dyrkes såvel indendørs som udendørs.

I Gentofte spilles der på kunstgræsbane.

Klubben har 58 medlemmer (heraf 43 ungdom) og 6 hold - disse træner indendørs

4 timer i vintersæsonen og udendørs om sommeren.

Hockey er en tilskuersport – 200-400 tilskuere er normalt.

Kampsituationen:

• Man mødes typisk 60 minutter før en kamp.

Omklædningen tager 10-15 minutter.

• Opvarmningen 15 minutter. Taktikken klares på banen (15-20 minutter),

med efterfølgende opvarmning 15 minutter. Kampen varer 2 x 35 minutter

med 5 minutters pause. Efter kampen ville et bad være dejligt.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

73


25 m² Depot

100 m² Omklædning

25 m² Klubrum

74

AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

Træningstiden skulle gerne være 2 gange 2 timer for hver af de 6 hold ugentlig.

Dette gælder også indendørs, hvorfor klubben meget gerne vil have tildelt tid i

den nye sportshal.

Indehockey forgår på håndboldmål, og med bander, der kræver ca. 10 m 2

opbevaringsrum.

Hockey kan betyde vildtflyvende bolde, speciel bag mål, hvorfor et sikkerhedsnet

er påkrævet. Det nuværende »fodboldhegn« omkring kunstgræsbanen er ikke

tilstrækkeligt.

Der er behov for et 25 m² stort depotrum ved de udendørs faciliteter til

rekvisitter og bander.

Såfremt centret placeret tæt på kunstgræsbanen, vil klubben kunne benytte de

fælles omklædningsrum.

Er afstanden derimod stor, skal der disponeres en pavillon med 2 omklædningsrum

til hver 20 personer incl. bad og toilet.

Da klubben ønsker at markere sig som en grøn idræt, ønskes et klubrum til 30

personer placeret tæt på den udendørs bane.

Klubben skal desuden være repræsenteret i centeret – enten med et eget rum

mindre rum, eller med et andet udtryk, som kan benyttes som mødested, og

som vil synliggøre klubben for centrets øvrige brugere.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


10 m² Depot

100 m² Klubhus

P E T A N Q U E

AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

Dansk petanquesport i rivende udvikling. Hvert år kommer nye klubber til og

antallet af aktive petanqueudøvere stiger støt år for år.

Sportsgrenen er kendetegnet ved, at alle aldersgrupper deltager. Således er

der f.eks. indenfor ældresagen i næsten alle regioner af landet mange aktive

petanquespillere. Men generelt kan det siges, at alle aldersgrupper er repræsenteret

i sportsgrenen.

Gentofte Petanque Club (GPC) blev oprettet i 1996, og er dermed en at de ældste

Klubber under DPF.

Klubben har pt. ca. 50 medlemmer fra 30-77 år. Klubben har et tæt samarbejde

med ældresagen.

Et fremtidigt medlemstal på 80-100 medlemmer fra 14-80 år vurderes som sandsynligt.

Klubben spiller hele året hver onsdag og søndag fra 17.00 – 22/23.00.

En kamp varer fra 30 minutter til 2 timer.

Klubben anvender 1-2 gange årligt grusbanen til større stævner med 40-50 baner.

Publikumsfaciliteter/spillerfaciliteter:

Klubben ønsker et drænet område med op til ca. 10 baner med internationale mål

(4 x 15 meter). Gerne med forslag til belysning og overdækning.

Hegn/hække for at skabe læ er også et ønske.

Omklædning - ikke påkrævet.

Klubben har behov for et klubhus med tekøkken tæt på opholdsstedet med plads til 50 – 100

personer, toiletter incl. handicaptoiletter og thekøkken. Bænke, stole og borde er også vigtige.

Adgangsforhold

Gode adgangsforhold for gangbesværede og handicappede har højeste prioritet.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

75


76

S K A T E R P A R K

AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

Der er en udbredt skaterkultur på Gentofte Stadion, og denne forventes at

udvikle sig yderlige, når de nye faciliteter er en realitet. Antallet af faciliteter

bestemmer i høj grad antallet af brugere.

De nuværende faciliteter er attraktive for såvel skateboard som rulleskøjteløbere.

Derfor er det vigtigt, at der i fremtiden sikres plads/rum for begge grupper.

Skateboard afvikler 1-2 konkurrencer årligt.

Brugerne finder den nuværende placering tæt v. Jægersborg Station meget

idéel – ikke mindst på grund af de gode adkomstforhold. Alternative placeringer

kan overvejes, og der skal her tages hensyn til at skaterne larmer meget – en

ændret placering må ikke være til gene for eventuelle naboer.

XX m² Der skal etableres et belagt område på ca. 1000 m² - svarende til det nuværende

areal.

30 m² Klublokale

20 m² Depot

Selve kørebelægningen kan også laves i beton.

Der skal som minimum etableres toiletter og adgang til udendørsvand i tilknytning

til området.

Forhindringer skal bygges i beton, jern og granit.

Skateboardbrugerne henviser til Holmehaven: www.doggah.com/holmehaven.html

Plads til 20-30 personer – med thekøkken og toilet.

Der ønskes en opbevaring til materialer.

Omklædning - ikke nødvendigt

Option

Skaterne udtrykker ønske om et ca. 1.000 m² overdækket og gerne opvarmet areal. Det

nuværende område giver meget larm, hvorfor en fleksibel inddækning/støjafskærmning

vil være en god idé. Derved vil man blive uafhængig af vejrlig og dagslys.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

Der er i det aktuelle budget ikke taget hensyn til dette. Vi ønsker forslag, der kan

imødekomme ønsket, enten ved dobbeltudnyttelse (P-huset), eller ved forslag til

fremtidige bygningsanlæg.

- en hverdag med skateboarding

I starten var det slogans som “skatebording is not a crime” og “skate or die”

der satte dagsordnen for undergrundsbevægelsen der omgav skateboarding

i midt - slutfirserne. I denne periode var der i Danmark ganske få, men

meget ihærdige græsrødder med stor forkærlighed for fænomenet skateboarding,

som rendte det kommunale system på dørene for at opnå et

autoriseret sted at udøve deres passioneret træng til at skate. Desværre var

det kun ganske få steder at anlæggene blev en realitet og der var derfor

langt mellem skateboardarealerne.

På baggrund af de lange distancer man tit skulle tilbagelægge for køre på

et skatboardarealer, affødte dette en gren af skateboarding kaldet “Street

skating”. Her mødtes man nogle stykker i P-huse, industri-kvarterer, skolegårde

og lign. for at skate, hvilket tit var til stor gene for vagtfolk, pedeller

og beboere i området.

I dag er skateboarding blevet en sportsgren, med velbetalt pro-skatere og

med en tilgang af udøvere, som man nok ikke havde regnet med i sportens

spæde “undergrunds dage”. Nu er det er ikke kun naboens lille knægt

hjemme på vejen der kører op og ned af kantsten, der udøver denne sport

- vi har igennem årene i Danmark produceret flere “Top Dogs”, som bla.

Rune Glifberg, og behovet for skateboardarealer hvor man kan søge udfordringer,

afveksling og finesse i sin stil er større end nogensinde.

Skateboarding er for alle aldre og udøver niveauer, og ånden er at der skal

være plads til alle. Det sociale i at skate med drengene, få den personlige

optur ved at sætte det trick man har øvet gentagne gange og samtidig

hænge ud i solen imellem sessions hvor man evt. kan lire et par røvere af, er

noget af det der får en skateboarder til at fatte sit bræt og vende tilbage

gang efter gang.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

77


78

S K O L E - O G I N S T I T U T I O N S I D R Æ T

Tjørnegårdsskolen og Vidarskolen anvender Gentofte Stadion intensivt.

Funktioner:

XX m² Børnefaciliteter:

XX m² Opbevaring/depot:

Der ønskes udendørs anlæg til skoleatletik, med mulighed for afvikling af

skoleidrætsstævner med kastefelt til brug ved kuglestød og plads til springpude

til højdespring samt sandgrav til længdespring.

Skal placeres tæt ved aktivitetløjpen, som på en strækning tjener som 100 og

400 m løbebaner med afstandsmarkeringer samt et springanlæg.

Skoleidræt kan disponeres på linie med de øvrige “landsbyer” – én eller flere

pavilloner med toilet, depot og plads til madpakkespisning.

I et fremtidigt anlæg skal der også skabes aktiviteter og rammer for daglig

brug fra 6-8 daginstitutioner, 3 sfo´er og et fritidscenter/en ungdomsklub

(Jægersborg Fritidscenter).

Motionister og tidligere topatleter, vil også være blandt brugerne af dette anlæg.

Derudover anvendes græsbanerne til skolebrug, også i frikvartererne.

Skolen og daginstitutioner vil gerne have nogle halvtage decentralt, børnevenlige

venteområder/arealer (som anvendes lige før en gymnastiktime) og gode forhold

til afvikling af idrætsdage.

Laves depoterne og toiletterne med halvtag, ville det være et oplagt sted til

madpakkespisning. Placeres det igen i nærheden af f.eks. de ældres petanque,

ville det give de ældre og børnene en mulighed for at få glæde af hinanden.

Der er behov for decentral depotplads (1-2 stk. til bolde, faldskærme, frisbees

mv.) og handicaptoiletter placeret i øer i sportsparken.

Omklædning:

AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

Omklædning foregår i centret for skolebørn. Børn af anden etnisk baggrund

kræver individuelle kabiner til omklædning/bad, der også skal kunne bruges

som handicapomklædning – ca. 10 stk. ville være passende.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


Afskærmning med glas duer ikke, ligesom den store række af brusere på rad og

række ikke svarer til nutidens behov.

Lærerne har krav på at få deres eget omklædnings- og baderum.

C R I C K E T

Arealkravet opfyldes af det nuværende, noget nedslidte anlæg.

En cricketbane er cirkulær med en betydelig radius, hvorfor den nuværende bane

kun med nød og næppe kan være der idag (bane øst 2,3 og 4).

En cricketkamp kan vare fra kl. 10.00 til f.eks. 18.00. Undrvejs er der thepauser

og frokostpause. Ligesom ishockey og rullehockeyspillerne fylder cricketspillernes

udstyr en del.

Et hold består af ca. 11 spillere og kan have spillere med af begge køn. Kastefaciliteterne,

der anvendes til træning og opvarmning til kamp, måske med fordel

kunne flyttes til et randområde.

Klublokale

20 m² Depot:

Plads til 20-30 personer - med thekøkken og toilet.

Der ønskes en opbevaring til materialer.

Om Cricket på Gentofte Stadion.

AFSNIT 4.6 GRØNNE SPORTSKLUBBER

“Cricket kan føres tilbage til l600 tallets England. Officielt sættes dets

begyndelse til l744, hvor de første trykte love (regler) så dagens lys. I

Danmark spilledes den første fuldt beskrevne kamp på Sorø Akademi

mod et københavnsk hold. Cricket spredtes til de fleste stationsbyer

med de engelske jernbaneingeniører.

(forsættes...)

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

79


80

Cricket spilles af to hold á 11 deltagere. Det ene hold er i marken,

mens det andet er ved gærdet og sender to spillere ind ad gangen til

forsvar af dette. Det andet hold er i marken og sætter en spiller til at

kaste bolden (l65 gram hård læderbold) fra det ene gærde mod det

andet, og fordeler sine spillere på en sådan måde i marken at de kan

stoppe bolden eller gribe den. Det er kasterens opgave at kaste bolden

så gærdespilleren mister sit gærde (3 lodrette runde pinde med to

overliggere). Når kasteren har kastet seks bolde, sættes en anden kaster

til at kaste fra det modsatte gærde og så fremdeles.

De to gærdespillere skal med deres boldtræer(bats) forsvare hver sit

gærde, mod kasterens bolde, og søge at slå bolden ud i marken. Kan

de to gærdespillere så nå at skifte gærde (løbe ca. 20 meter) har de

scoret et point, nås to løb opnås 2 points osv. Slås bolden udover den

kridtmarkerede grænse, som er en cirkel ca. 60 meter i radius, gives fire

points, passerer bolden grænsen i luften da seks points. Når et gærde

falder (f.eks.kastet /grebet ud) erstattes han af en ny spiller fra samme

hold. Når alle spillere har mistet deres gærde, er holdet ude og skal gå

i marken- og det andet hold til gærdet. Det hold, som har scoret flest

points har vundet.

Det forventes at cricketspillere opfører sig som gentlemen”.

- Flemming Balstrup, Formand, Cricketklubben C.C.Soranerne

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


AFSNIT 5 OPTIONER/FRAVALG

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


5. OPTIONER / FRAVALG

AFSNIT 5 OPTIONER / FRAVALG

I planlægningsfasen har der fra brugerne været fremsat ønsker om faciliteter,

som bygherren af hensyn til totaløkonomien har valgt at nedprioritere.

Flere af forslagene er udtryk for ønsker om at gøre GENTOFTE SPORTSPARK

til et meget multifunktionelt sted – et sted hvor sports- og kulturaktiviteter

udspilles samtidigt. Motivet herfor har været at give stedet en så bred appel

som muligt, gøre sportsparken til et sted for hele familien.

Vi beder derfor om forslag hvor det multifunktionelle er meget synligt. Vi beder

om rum der kan benyttes til flere forskellige aktiviteter – herunder rum som

oftest betragtes som birum. Gange og foyerarealer bør udnyttes så de kan

benyttes til leg og til fritidsaktiviteter.

Endvidere vil vi se positivt på forslag som kan udvikles, om- og tilbygges uden

at projektets hovedidé derved kompromiteres, men snarere forstærkes.

De fravalgte faciliteter, som kan tænkes etableret på et senere tidspunkt, er

bogcafé, bade- legefaciliteter samt overdækning af rulleskøjteareal.

Vi ser derfor gerne forslag til placering og udformning heraf.

Der er fra bygherres side taget beslutning om at fravælge sportscollege,

tilskuerbaseret atletik, bowlingcenter og paint ball.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

83


AFSNIT 6 ØVRIGE ANLÆG

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


6. ØVRIGE ANLÆG

Parkering

Der er i dag 250 P-pladser på terræn fordelt på:

• FORPLADS 185

• KLUBHUS 15

• BADMINTONHAL 30

• JÆGERSBORG STATION 20

Antallet af P-pladser på terræn forventes opretholdt.

Der skal anvises plads til 4 busser.

AFSNIT 6 ØVRIGE ANLÆG

Forslagsstilleren skal vurdere og indtegne i sit forslag fremtidigt P-plads behov incl.

handicap P-pladser på terræn. Hertil P-plads for min. 4 busser samt afsætningspladsareal

både til handicap P-pladser og busser.

Endvidere ønskes forslag til imødegåelse af det udvidede behov til etablering af

min. 120 overdækkede parkeringspladser. Pladserne kan være i P-kælder eller i

parkeringshus. I begge tilfælde skal der overvejes muligheder for dobbeltudnyttelse

– som minimum ved at give mulighed for at P-anlægget kan anvendes til skaterhockey,

som spille på en bane med målene 20x40 m.

Ved placeringen af P-huset skal tages hensyn til, at de private virksomheder på

nabogrundene ønsker at benytte faciliteterne på hverdage.

XX m² Materialegård / Mandskab

På stadionområdet hører idag en materielgård, der tjener dels som opbevaring for

forskelligt udstyr og maskiner f.eks. græsslåmaskiner, traktorer, opstregningsvogne

og fodboldmål etc. - dels som værksted for stadions forskellige materiel samt

vaskeplads og benzindepot.

Materielgården er i dag placeret i umiddelbar tilknytning til parkeringsanlægget.

Vi lader forslagsstillerne vurdere muligheden for at lade materielgården indgå som

en del af et nyt parkeringsanlæg. Forslagsstiller vurderer og angiver fremtidigt

arealbehov og placering.

Der skal være et smedeværksted ca. 100-120 m 2 med højt til loftet ca. 5 meter

(reparation af f..eks. fodbold-/ishockeymål) samt et snedker-/tømrerværksted ca.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

87


88

AFSNIT 6 ØVRIGE ANLÆG

50 m 2 til små maskiner. Begge værksteder med punktudsugning, trykluft, 380

volt, lift, maskiner og kraftigt lys.

Der er pallereoler i laden i materialegården idag. Depotrummene er i dag 25 henholdsvis

15 m2. Dertil kommer mindre lokale værksteder i forbindelse med hver hal.

Der skal være en vaskeplads med olieudskiller og sandfang samt et benzindepot

på 800-1.000 liter.

I det nuværende stadionanlæg er der 9 ansatte. I den fremtidige sportspark skal

der regnes med 15-20 ansatte. Omklædnings-faciliteterne skal have skabe (2

stk. pr. person) og toiletter. Dertil kommer rengøringsrum, køkken m. køleskab,

frokoststue, og vaskemaskine/ tørretumbler.

AFFALDSHÅNDTERING

Der skal i forbindelse med centret - særligt i forbindelse med restaurationskøkkenet

- indarbejdes løsning af varemodtagelse, der sikrer en smidig og adskilt tilgang

af varer til området.

Der skal tillige indarbejdes affaldshåndteringsflow med hensyntagen til de

trafikale- og sikkerhedsmæssige forhold.

AFFALDSPLAN 2001-2012

Gentofte Kommunes nye affaldsplan, der primært sætter standarden for mål

og indsatser på affaldsområdet i de næste fi re år, blev godkendt i december

2000.

Inden for erhvervsaffald vil der i de kommende år blive sat øget fokus på

affaldsforebyggelse og på håndteringen af farligt affald. Ønsket er at endnu

fl ere af de affaldsfraktioner, der belaster miljøet, skal sorteres fra til specialbehandling.

MÅL FOR GENANVENDELSE

I år 2004 er målet for genanvendelse af affald for serviceerhverv 65 %,

genanvendel-sesmålet er for industri 70% og 90 % genanvendelse for bygge-

og anlægsaffald.

De mål skal bl.a. nås ved at der sorteres i fl ere fraktioner direkte ved virksomhederne

og på byggepladserne.

- Fra Gentofte Kommunes pjece om erhvervsaffald.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


AFSNIT 7 EKSISTERENDE FORHOLD

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


7 EKSISTERENDE FORHOLD

AFSNIT 7 EKSISTERENDE FORHOLD

En væsentlig del af besvarelsen bliver en vurdering af de eksisterende bygningers

og anlægs genanvendelighed og bevaringsværdi.

Bygherrens holdning hertil kan beskrives således:

Gentofte Badminton Klubs bygning, som er tegnet af arkitekt Mogens Lassen,

betragtes som afgjort bevaringsværdig og anvendelig og skal ikke nedrives.

Den eksisterende skøjtehal vurderes at have en høj brugsværdi. Hallen er bygget

over et udendørs skøjteanlæg. Bygningen er uden særlig arkitektonisk værdi. I

anlægsbudgettet har man forudsat skøjtehallen genanvendt i sin helhed, men ser

gerne forslag hvor hallen er helt eller delvist ombygget.

Gentofte Stadions klubhus er oprindeligt tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Senere

er huset om- og tilbygget efter projekter af andre arkitekter. Bygningen betragtes

som bevaringsværdig.

Uanset arkitekt Arne Jacobsens status som verdensarkitekt, vil man se positivt på

projekter, der foreslår bygningen nedrevet, såfremt der dermed åbnes muligheder

for nye, markante bygningsværker eller sammenhænge.

Kulturarvsstyrelsen har i januar 2005 oplyst, at styrelsen ikke vil rejse en sag om

bygningsfredning i den anledning.

Det ovale opvisningsstadion er ligeledes tegnet af arkitekt Arne Jacobsen.

Anlægget har en stor landskabelig styrke, men er uanset dette ikke vurderet og

klassificeret som bevaringsværdigt. Vi beder forslagsstillerne vurdere anlæggets

genanvendelighed, og vil som udgangspunkt se lige positivt på forslag som

genanvender, som forslag der ombryder stadionanlægget.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

91


AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


8 ENERGI & TEKNIK

AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

Den nye sportspark skal både arkitektonisk og energimæssigt fremstå visionært.

Det er derfor vigtigt, at de valgte energi- og tekniske løsninger mindst svarer til

dagens standard, samtidig med, at de bedst muligt tilgodeser fremtidige behov.

Der ønskes derfor løsninger, som i størst mulig omfang bygger på naturens egne

resurser såsom dagslys, solenergi naturlig ventilation etc. Derudover skal de valgte

løsninger have minimale miljøskadelige effekter, længst mulig levetid samt lave

driftsomkostninger.

Endelig skal de valgte løsninger i den daglige drift, inspirere til at tænke miljø- og

energirigtigt.

Synlige armaturer, herunder lys- og sanitetsarmaturer mv., skal indarbejdes i

sportsparkens arkitektoniske udtryk.

Eftersom sportsparken i en stor del af året benyttes når det et mørkt, skal der

lægges stor vægt på at der skabes en kunstbelysning, der opfylder de mange

forskelligartede behov, et sådant anlæg har.

Som inspiration kan nævnes at belysningen langs aktivitetsløjpen på en gang skal

kunne give tryghed, velvære, effekter og oplevelser.

Belysningen skal i hvert enkelt rum kunne tilpasses rummets særlige

funktioner. For eksempel skal belysningen i hallen kunne tilpasses de forskellige

anvendelsessituationer såsom rengøring, idrætsudøvelseog TV-transmissioner

ligesom der vil kunne opstå behov for, at skabe en mere intim stemning.

Der stilles i dette program ikke specifikke krav til de forskellige tekniske

installationer, hvorfor der i konkurrencebesvarelsen forventes en redegørelse for de

påtænkte løsninger.

Konstruktioner, materialer mv

De forskellige bygninger og anlæg er i programmet beskrevet ud fra en funktionel

anskuelse.

Det står således forslagsstilleren frit for at vælge materialer og konstruktive

principper så længe normer, funktionskrav og standarder er overholdt.

Derudover skal der lægges vægt på, at de valgte løsninger har minimale

miljøskadelige effekter, længst mulig levetid samt lave driftsomkostninger.

Det forventes, at konkurrencebesvarelsen indeholder en redegørelse for de

påtænkte konstruktive systemer, brand- og flugtsvejsforhold samt en stillingtagen

til de anvendte materialer.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

95


96

BILAG - ENERGI OG TEKNIK

Generelt

På installationssiden skal det ny Gentofte Sportspark indrettes således,

• at installationer er indrettet simple og overskuelige, så overvågningen og

driften af disse kan foregå med en minimal tidsindsats fra det tekniske

personale.

• at alle installationer indrettes således, at længst mulig levetid opnås.

• at miljøskadelige effekter i forbindelse med drift- og vedligeholdelse af

installationer holdes på et absolut minimum.

• at vand- og energiforbruget i forbindelse med drift- og vedligeholdelse af

installationer skal indgå i en totaløkonomisk vurdering.

• at forhåndenværende vedvarende energikilder skal udnyttes og anvendes.

• at installationer fra begyndelsen er indrettet således, at denne inspirerer

til at tænke miljø- og energirigtigt.

• at gennemførsel af ovenstående til enhver tid skal ske ud fra en samlet

vurdering, sådan at mål og midler også skal være tekniske og økonomisk

hensigtsmæssige.

Holistisk syn

AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

Der skal anlægges et holistisk syn på udformningen af projektet.

Alle aspekter inddrages: Arkitektur, funktionskrav, bæredygtighed herunder

miljø og energi, kapitalforhold, opførelse, drift og bortskaffelse.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


Totaløkonomi

De konkurrerende skal i forslaget tilkendegive deres overvejelser mht.

totaltøkonomi.

Miljø- og energirigtig projektering

Der skal udelukkende anvendes miljø- og energirigtig projektering i hht. ABC

planner fra Byggecentrum.

Der skal fokuseres på anvendelse af indeklimavenlige byggematerialer, så risikoen

for afgasning fra disse minimeres.

Anvendelse af nye byggemetoder og materialer

Nye byggemetoder og materialer inddrages i et omfang, der både tilgodeser et

sikkert og trygt samt driftmæssigt godt byggeri.

Bygningsreglement 05

AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

En bygnings, bygningsdels eller anlægs totaløkonomi (levetidsomkostning)

er en kapitalisering af alle udgifter ved at eje og bruge bygningen eller

bygningsdelen i dennes levetid

Beregning af en bygnings totaløkonomi omfatter således de samlede

udgifter til opførelse og drift i bygningens levetid d.v.s. anlægsudgifter,

vedligeholdsudgifter, forsyningsudgifter, rengøringsudgifter og fælles

driftsudgifter (skatter, kapital-udgifter mv.).

Der er en sammenhæng mellem opførelsesudgifter og driftsudgifter. Valg

af bedre materialer kan betyde større udgifter til opførelse, men mindre

til drift. Det er derfor vigtigt allerede tidligt i byggeprocessenat kunne

bedømme bygningens totaløkonomi.

Totaløkonomiske beregninger har fået øget aktualitet, da der f.eks. I kvali

tetssikringsbekendtgørelsen stilles krav om vurdering af totaløkonomi.

- Fra “Vejledning om totaløkonomi i byggeriet”, Byggestyrelsen 1989

Byggeri udføres mindst efter kravene i kommende “bygningsreglement 05”.

Fraviges kun ved dokumenterede forhold der nødvendiggør andre løsninger.

Der skal tilstræbes et energiforbrug på linie med “passiv hausemodellerne” fra

Tyskland.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

97


98

Vedvarende energiforsyning

Hvis der anvendes vedvarende energiforsyning skal denne indgå i respekt med

den overordnede arkitektur.

Energiproduktionen for hvert anlæg skal løbende kunne afmåles via CTS.

Energiforsyning – “Keep-it-simple”

Det samlede energi- og ressourceforbrug skal sikres gennem en rationel energiudnyttelse.

Dette sikres ved at følge en enkel design filosofi baseret på “keep it

simple”-tanken:

Grøn Bygherrevejledning

Byplanudvalget besluttede den 12. maj 1999 en lokal Agenda 21 handlingsplan

for Gentofte Kommune.

Gentofte Kommunes Agenda 21 handlingsplan har som formål af arbejde for

en bæredygtig udvikling i kommunen. Agenda 21 handlingsplanen består af fire

projekter:

• Grønt regnskab

• Miljøstyring

• Markedsføring

• Grøn bygherrevejledning

Sidst nævnte omfatter nye byggerier og anlægsarbejder samt renovering og

udvidelser såvel som driften af eksisterende bygninger, grønne anlæg og andre

friarealer. Grøn bygherrevejledning kan findes blandt bilagene.

FORSYNINGSFORHOLD

El

Bygningerne og anlæg skal el-forsynes fra Kommunernes Elforsynings Selskab,

p.t. Københavns Energi. Tilslutningsafgift betales af bygherren. Alle andre

udgifter hertil skal være indeholdt i projektet, herunder også udgifter til

etablering af stikledninger i offentlig vej og på grunden.

Varme

AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

Bygningerne skal fjernvarmeforsynes fra Gentofte Kraftvarme. Tilslutningsafgift

betales af bygherren. Alle andre udgifter hertil skal være indeholdt i projektet,

herunder også udgifter til etablering af stikledninger i offentlig vej og på grunden.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


KOMMENDE ANLÆG

Vand

Bygningerne og anlæg skal forsynes med vand fra Gentofte Kommunale

vandforsyning. Tilslutningsafgift betales af bygherren. Alle andre udgifter hertil skal

være indeholdt i projektet, herunder også udgifter til etablering af stikledninger i

offentlig vej og på grunden.

Afløb

Tilslutningsafgifter betales af bygherren. Alle andre udgifter hertil skal være

indeholdt i projektet, herunder også udgifter til etablering af stikledninger i

offentlig vej og på grunden.

Telefon og TV

Tilslutningsafgifter betales af bygherren. Alle andre udgifter hertil skal være

indeholdt i projektet, herunder også udgifter til etablering af stikledninger i

offentlig vej og på grunden.

Brugsvand

Hver bygning opdeles i passende grupper. Brugsvandsforbruget for hver gruppe

skal løbende kunne afmåles via CTS. Uregelmæssigheder i brugsvandsforbruget

skal automatisk detekteres via CTS, herefter skal driftspersonalet alarmeres

automatisk.

Ved specielle vandanlæg bør genbrug af vand overvejes.

Varme

Hver bygning opdeles i passende grupper. Varmeforbruget for hver gruppe

skal løbende kunne afmåles via CTS. Uregelmæssigheder i varmeforbruget

skal automatisk detekteres via CTS, herefter skal driftspersonalet alarmeres

automatisk.

Totalvirkningsgraden af varmeproducerende anlæg skal optimeres maximalt.

Køling

AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

Køleanlæg må kun etableres såfremt der ikke på anden måde er muligt at fjerne

overskudsvarme. Ved projekteringen og udførelse af bygninger og tekniske

anlæg, skal det sikres, at varmeafgivelsen fra maskiner, apparater og belysning

samt solindfald ikke medfører uacceptabel høj rumtemperatur ved den planlagte

benyttelse.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

99


100

Muligheden for frikøling skal altid overvejes, evt. ved direkte køling med udeluft

eller ved etablering af et frikølingsanlæg.

Alternativ kølemetoder, så som absorptionskøling via fjernvarme eller hvor der

indgår solvarmepaneler bør overvejes.

Overskudsvarme fra køleanlæg skal overvejes anvendt, som hel- eller delvis

forsyning til opvarming af opvisningsbane.

Endvidere bør muligheden for anvendelse af termoaktive bygningskonstruktioner

overvejes, hvilket vil sige, at bygningskonstruktioner, som fx tunge dæk og

vægge, anvendes aktivt til etablering af køl.

El

Hver bygning opdeles i passende grupper. Elforbruget for hver gruppe skal

løbende kunne afmåles via CTS. Uregelmæssigheder i elforbruget skal

automatisk detekteres via CTS, herefter skal driftspersonalet alarmeres

automatisk. Endvidere skal der afmåles på særlige forbrug, så som springvand,

bassinanlæg og kølemaskiner

Specielt omkring elmotorer

I forbindelse med valg af elmotorer med en effektstørrelse på 1,1 kW og derover,

må der udelukkende anvendes sparemotorer.

Specielt omkring belysning

Brugen af kunstlys skal minimeres, idet at dagslyset skal udnyttes mest

muligt. Udnyttelsen af dagslyset kan evt. ske ved on-off eller trinløs styring

af lysudsendelsen fra armaturerne, afhængig af den indfaldende mængde

dagslys.

De valgte armaturer og belysningskilder skal naturligvis have en høj

virkningsgrad.

Belysningsanlæggene skal kunne overvåges, styres og reguleres via CTS.

Ventilation

Naturlig ventilation foretrækkes alle de steder hvor det er muligt og forsvarligt.

CTS

AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

Automatik skal være med overførsel via kommunens interne lokalnet til

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


hovedstation på rådhus, inkl. oprettelse af mimikbilleder i hovedstation. Gælder

for både varme, vand, el og ventilation.

Hovedcentralen i sportsparken skal kunne kommunikere med hovedcentral på rådhus.

Der skal oprettes udtag til administrative PC’er ved fremtidige varme-mesterkontorer.

Kommunens sikkerhedskrav for IT systemer skal følges.

Skal der installeres andre systemer som brand,- sikrings,- adgangskontrolanlæg

mv. skal det sikres at der vælges samme fabrikat som CTS anlæg.

Softwaren skal kunne afvikles som en NT-service (’server’), som startes automatisk

ved opstart af den maskine, systemet afvikles på. Dette krav betyder, at systemets

’hovedstation’ eller server ikke må være afhængig af, at en bruger er logget på

maskinen og ikke kræver, at en bruger manuelt starter et program op, som betingelse

for andre brugeres adgang til central software, herunder fælles data, desuden, at

flere end én bruger, samtidigt kan anvende hovedstationensprogrampakken.

Eventuel webbaseret adgang afvikles på Microsoft standard (Internet Information

Server (IIS)). Hvis klienterne skal kunne nå applikationen fra Internettet, er

det et krav! Hvis hovedstationens software skal kunne sameksistere med andre

leverandørers software (f.eks. Omega) på samme fysiske server, er det et krav, at

webapplikationen afvikles under IIS.

At databaser opereres på Microsoft SQL-server 2000 eller højere. Generelt er det

hensigtsmæssigt, at løsninger enten er:

• Klient - serverbaserede eller

• Serverbaserede med adgang alene via Internet Explorer eller

• En kombination af begge dele.

AFSNIT 8 ENERGI & TEKNIK

Aflæsningsdataerne gemmes kontinuerligt så der kan udføres energistyring. Der

skal til stadighed kunne følges op på udviklingen år for år med mål og resultater.

Endvidere skal den valgte CTS-løsning give mulighed for energistyringsfunktioner

og kunne tilpasses bygningernes forskellige funktioner og belastningsfunktioner i

og uden for brugstiden. Heraf kan følgende bl.a. nævnes:

• Belastningstilpasning, som tilpasser f.eks. indblæsningstemperaturen

efter det rum med mindst kølebehov.

• Entalpistyring af varmegenvindingen, hvor der omkobles til genvinding

ved kølebehov ud fra målt entalpi for ude- og returluft.

• Natkøling, hvor anlæg startes op med fuld friskluftmængde og lukkede

varme- og køleflader for at nedkøle bygningen med den kølige udeluft

om natten.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

101


AFSNIT 9 BILAG

GENTOFTE SPORTSPARK

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


BILAG 1: INTERIMSFORANSTALTNINGER

Sportsparken skal i videst muligt omfang fungere under byggefaserne.

AFSNIT 9 BILAG

Byggeriet skal tilrettelægges med et minimum af gener for allerede eksisterende

aktiviteter såsom administrations- og mandskabsfaciliteter, restaurant, udeidræts

omklædningsfaciliteter samt opvisningsstadion.

Derfor skal der overordnet redegøres for midlertidige foranstaltninger under

byggeperiden.

I den evt. efterfølgende projektering skal der i samarbejde med bygherre

foretages en detailplanlægning af ovennævnte.

BILAG 2: UDDRAG FRA KOMMUNENS ARKITEKTURPOLITIK -

Gentofte Kommunes arkitekturpolitik (når kommunen er bygherre):

“At sikre, styrke og bevare Gentofte Kommunes frodige villakvarterer, travle

bycentre, mange bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, den attraktive

kyststrækning, parkerne og de grønne områder, til gavn for borgernes livskvalitet

hér og nu og til glæde for de kommende generationer.

Krav til arkitektonisk kvalitet:

Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende

og oplevelsesrige, og kvaliteten skal være så høj, at den er værd at bevare for

eftertiden.

Formsproget skal ses i sammenhæng med, at arkitektonisk kvalitet ikke er et

statisk begreb - men levende - og som sådan vurderes i forhold til sin tid og sine

forudsætninger.

En bygning har en lang levetid og skal tilrettelægges i totaløkonomisk

sammenhæng. Det er et krav jf. den grønne bygherre vejledning at der vælges

konstruktioner og materialer der på længere sigt giver besparelser på drift- og

vedligeholdelsesudgifterne. I disse valg skal der ligeledes være en arkitektonisk

bearbejdning således at bygningens detaljer og materialer er i æstetisk og

kvalitativ forlængelse af bygningens formsprog”.

Bygherrens rolle:

Det er Gentofte Kommunes målsætning som bygherre at den arkitektoniske

kvalitet tilgodeses i bygge- og anlægssager fra programoplæg til udførelse.

Det er et mål gennem faglig dialog og i et godt samarbejde med fagligt højt

kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere at fremme kvaliteten samt

arkitektonisk fornyelse i kommunens bygge- og anlægsprojekter.

Kommunen er bygherre på en lang række områder som institutioner, skoler,

boliger, ældreboliger og plejehjem, samt bygninger til sport og administration.

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

105


106

Rollen som bygherre foregår både ved nybyggeri og ved ombygninger, og

kommunen vil i egne byggerier sikre høj arkitektonisk kvalitet og gå foran med

arkitektonisk fornyelse.

Rådgiverens rolle:

Det skal være indeholdt i rådgiverens projektering, at der i hver fase redegøres

for, hvorledes arkitektonisk kvalitet indarbejdes i projektet, herunder

ovennævnte krav.

Den arkitektoniske redegørelse skal kunne godkendes af bygherren.

Det skal ligeledes være indeholdt i rådgiverens projektopfølgning, at den

arkitektoniske redegørelse følges.

Rådgiveren skal opnå bygherrens skriftlige godkendelse såfremt der opstår

behov for ændringer af elementer, der indgår i den arkitektoniske redegørelse.

Den arkitektoniske redegørelse skal som minimum indeholde beskrivelse af og

begrundelser for:

Den overordnede arkitektoniske idé

Forhold til omgivelser

Forhold til eksist. bebyggelser på området

Materiale karakter, (herunder tekstur og farver)

Skala

Drift og levetid

AFSNIT 9 BILAG

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK


BILAG 4: ORGANISATION

Kommunalbestyrelse og udvalg:

Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget

Udvidet styregruppe:

Jørgen Bøllingtoft, Direktør for Skole & Fritid, formand for den udvidede

styregruppe

Niels Henriksen, Fritidschef, Skole & Fritid

Bent Sørensen, Bestyrelsesformand, Gentofte Stadion

Tom Høyen Andersen, Stadioninspektør, Gentofte Stadion

Per Plesner-Jacobsen, Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte

Carl Ove Holm Eskildsen, projektleder og byggestyrer

Christian Olesen, arkitektur- og byggestyrerkonsulentent

Sagsansvarlig:

Niels Henriksen, Fritidschef, Skole & Fritid

AFSNIT 9 BILAG/ORGANISATION

Masterplanrådgivere:

Peter Henning Jørgensen, sagsansvarlig, JENSEN+JØRGENSEN+WOHLFELDT

arkitekter as

Allan Kongslev, JENSEN+JØRGENSEN+WOHLFELDT arkitekter as

Niels Jørgen Olesen, Sloth Møller Rådgivende Ingeniører A/S F.R.I.

Esbensen Morelli A/S (underrådgiver Sloth Møller)

Flemming Overgård, Center for Idræt og Arkitektur

Geo- og miljøtekniske undersøgelser, HASBO A/S

GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID GENTOFTE SPORTSPARK

107

More magazines by this user
Similar magazines