Marts 2006 - IT-vejlederforeningen

it.vejleder.dk

Marts 2006 - IT-vejlederforeningen

Computeren i geografiundervisningen

GPS i skolen

Naturfag på nettet

IT i naturfagene - også i europæisk perspektiv

Kan IT styrke skolens evalueringskultur?

Nr. 1

30. årgang Marts 2006


af: Per Kristensen, formand

Januar 2006

Jeg sidder i toget på vej hjem fra

et møde i Ingeniørforeningens

mødelokaler på Islands Brygge. Mødet

var foranstaltet af DLF + Skole og

Samfund, og mødets titel var ”Høring

om folkeskolens formål”. Der var

inviteret nogle oplægsholdere med

forskellige synspunkter, et panel af

6 politikere fra 6 partier i Uddannelsesudvalget

til at stille spørgsmål til

indlægsholderne, samt os fra forskellige

faglige foreninger.

Udgangspunktet må være spørgsmålet:

”Hvorfor dette møde?” – det kan

kun være fordi, der i den nuværende

regering og dens samarbejdspartnere

har stillet spørgsmål ved folkeskolens

effektivitet og dermed en opstramning

omkring formålsparagraffen.

Effektivitetskravet er umiddelbart forståeligt

fra en politikers synspunkt:

Hvor mange penge poster vi i

”produktionen”, og hvad får vi ud af

det?

Det har længe rumlet i kulissen:

Kortere uddannelsestid (vi har ikke

tid til ”fjumreår”, hvor de unge skal se

verden og erkende sig som en del af den

– ikke tid til 10. klasse, hvor de endnu

ikke målrettede elever skal prøve at

finde sig selv), tidligere skolestart og

en masse straffeforanstaltninger for de

skvadderhoveder, der endnu ikke har

forstået budskaberne.

Tanker i toget

Nu skal formålsparagraffen altså også

holde for: Niels Egelund vil have

den forkortet, men vil samtidig have

indføjet en passus, der sikrer, at flere

elever tager en uddannelse.

Inger Brøgger, medlem af Kommisionen

til Forsvar for Kundskaber mener,

at vi skal koncentrere os om at formidle

kundskaber, og ikke alt det andet, som

Hausgaard i sin tid udtrykte det i en

sang: ”Klitte med maling og slå på

tromme”. Man ser og hører tydelig den

lyseblå flodhest, Dolph, for sig: ”100 %

assholes! Slaphed! Pyssenyssehoveder!

Skvat! Det er, hvad de er!” -

Forældrene og skolelevernes organisationer

synes ikke at have den

samme bekymring for folkeskolens

formålsparagraf.

Den er god nok, siger de.

Det vigtigste er, hvordan vi møder

hinanden i folkeskolen, - at præcisere,


hvilke forventninger vi har til hinanden,

og det kan de jo have ret i.

Det kunne vi sikkert blive bedre til.

Spørgsmålet er også, hvordan man

måler effektivitet i en virksomhed som

folkeskolen?

Er evalueringsmodeller som Pisaundersøgelserne

velegnet til at fortælle

politikerne, hvad de reelt får ud af

investeringerne?

Prøv lige at læse, hvad der står i

ingeniørforeningens december-blad,

hvor der er en artikel om en dansk

udviklingsvirksomhed, Ultra Terminal

Domain. De 2 ledere Tim Jensen og

Henrik Wulff Larsen siger: (citat)

”- Men det er svært at finde de rigtige

folk. Vi vil nemlig helst have danske

ingeniører, selv om vi også bruger folk

i Indien, Kina eller Mexico.

En kineser arbejder mange timer, men

danske ingeniører tænker mere selv og

er mere effektive.”

”- De folk, vi har brug for, er dem, der

er mere åbne, og kan tage initiativ. De

skal kunne styre et projekt fra A til B

og arbejde som det, vi kalder tekniske

ledere”.

Hvad har alt det her så med it at gøre,

spørger den tænksomme.

I høj grad, svarer vi. Integration af it

i den danske folkeskole skal ske helt i

formålsparagraffens ånd: Det handler

om kundskaber og færdigheder, men

også om arbejdsmetoder og udtryksformer,

der medvirker til den enkelte

elevs alsidige udvikling, altså også

om forskellige samarbejdsformer og

en eksperimenterende, og til tider

ekspressiv tilgang til et problem.

Danmarks IT-vejlederforening vil gerne

give et bidrag til debatten:

Vi mener helt klart, at folkeskolens

vigtigste it-redskaber ikke er selve

hardwaren, men det, man kan gøre med

den.

De væsentligste redskaber er

værktøjsprogrammerne og kommunikationsprogrammerne,

som gør,

at eleverne kan udtrykke sig og

eksperimentere, kommunikere med

voksne og hinanden på tværs af

kommune- og landegrænser samt

lære at skabe nogle produkter, som de

kan være stolte af, og som de i deres

læringsproces kan bruge til at komme

videre med i deres liv.

Vi har ikke noget imod, at matematiklæreren

har et træningsprogram,

så lille Ole kan træne 7-tabellen, men det

er nogle hjælpemidler, som kan bruges

som støtte til Ole, og han har ikke brug

for at møde programmet igen resten af

sit liv, når han har lært tabellen. Han

kan heller ikke skabe noget nyt eller

udtrykke sig med programmet udover

en evt. highscore.

Derfor er det vigtigt, at lille Ole får lært

at anvende nogle it-redskaber, der kan

gøre ham mere selvhjulpen og en aktiv

borger i fremtidens samfund.

Som it-vejledere skal vi således

koncentrere os om at formidle nogle

gode IT-redskaber, gerne netbaserede,

som kan anvendes i mange pædagogiske

sammenhænge, og i mange forskellige

fag, også i naturfagene, som dette

temanummer handler om.

Det vil forhåbentlig være med til at

bibringe et billede af os som det vi er,

nemlig vejledere, i stedet for billedet


af tekniker-nørden med skruetrækker,

pizza og cola, som desværre er

udbredt.

29/1 2006: Vi må nu konstatere, at der

foreligger et forslag til ”opstramning”

af folkeskolens formålsparagraf. Jeg

tror ikke, det vil få den store indflydelse

på os i rollen som it-vejledere.

Lad os håbe, at det ikke blot er

startskuddet til endnu en klapjagt på de

danske lærere.

Har du meldt dig til vores konference

om IT i naturfagene? – ellers skal

du skynde dig! Da konferencen

handler om naturfagene, har vi

set det som vores pligt også at

invitere medlemmerne fra de faglige

foreninger omkring naturfagene,

og tilmeldingsprincippet er som

sædvanlig: Først til mølle.

GENERALFORSAMLING

INFO2000, lokalforening under Danmarks IT-vejlederforening,

indkalder til ordinær generalforsamling.

Tid: Mandag d. 27. marts kl. 16

Sted: Maersk Instituttet

Campusvej 55,

5230 Odense M

Generalforsamlingen starter kl. 17

Dagsorden ifølge lovene.

Punkter, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være

bestyrelsen i hænde senest 2 uger før.

Forud for generalforsamlingen vil der være rundvisning på

Maersk Instituttet og et foredrag om små robotter og om kunstig

intelligens.

I forbindelse med generalforsamlingen bydes på et mindre

traktement.

Af hensyn til vore værter er tilmelding nødvendig til formanden

eller kassereren senest mandag d. 20. marts

larsn@pmc.odense.dk Martin.Jensen32@skolekom.dk


Hvordan kan IT styrke skolens evalueringskultur ?

af: Margit Winther - Afdelingsleder, souschef og skolebibliotekar på Langmarkskolen

i Horsens - Margit-Winther@skolekom.dk

På Langmarkskolen har vi gennem

længere tid søgt at oparbejde en

evalueringskultur, hvor evalueringen

indtænkes som en naturlig og

nødvendig del af lærerens praksis i

såvel den daglige undervisning som

andre opgaver.

Formålet med evalueringen er altid

fremadrettet, evalueringen rummer

altid refleksion og danner afsæt for ny

udvikling på det pågældende område.

Evaluering kan således ikke være et

mål i sig selv.

Med anvendelse af IT-kommunikation

og dokumentation skabes en udvidet

læringsplatform hvor videndeling

Status/sammenhæng:

Hvad kan/ved

eleven netop

nu?

Hvad er

målene for

eleven?

Hvad er det

eleven skal

gøre på en

anden måde?

Hvilke nye

ting skal

eleven lære?

Tegn på succes:

Hvad gør

eleven, og

hvad vil vi

gerne se,

eleven gøre?

Hvem har ansvar

for hvad?

bliver naturlig og lettilgængelig.

UDVIKLINGSPLANER

De selvstyrende team udarbejder

klassens / årgangens udviklingsplan,

herunder bl.a. individuelle elevhandleplaner,

samt handleplan for

forældresamarbejde, elevernes alsidige

personlige kompetencer, læsning, IT

og fagene

De individuelle elevhandleplaner er

et omfattende standardmateriale bygget

op over SMTTE modellen med

beskrivelse af de sociale, de faglige og

de personlige kompetencer.

På hvert område tages stilling til :

Handleplan /

tiltag:

Hvad gør vi

konkret for at

nå målene?

Hvad kræver

det af os,

forældrene,

andre og

eleven?

Evaluering:

Hvad skal

evalueres?

Hvordan og

hvornår vil vi

evaluere?

Hvad skal

evalueringen

bruges til?


Elevhandleplanerne er et godt redskab,

når det gælder målsætning for den

enkelte elev med afsæt i elevens udviklingspotentiale

netop nu, samt

i samarbejdet med forældrene og

kollegerne, hvor dokumentation således

altid er til stede.

Elevhandleplanerne kan med tiden

blive meget omfattende, hvorfor det

ville være uladsiggørligt at anvende

dem uden brug af IT.

De øvrige handleplaner udarbejdes

ligeledes i SMTTE modellen og alt

lægges i årgangenes konferencer /

mapper på hhv skolekom og skoleintra.

Dokumenterne bliver herved altid

levende og dynamiske arbejdspapirer.

Et af skolens indsatsområder i skoleåret

2005-06 er evaluering, og vi har derfor

opstillet en

EVALUERINGSPLAN FOR FÆL-

LES MÅL 2005-06:

Formål:

● at dokumentere elevernes udbytte af undervisningen

● at dokumentere lærernes faglige undervisning, herunder trin – og slutmål

for fag og fagområder

● at give elever og forældre indflydelse på udvikling af undervisningens /

fagenes indhold og metode

● at give ledelsen et grundlag for at sikre og udvikle undervisningen ud fra

Fælles MÅL for fag og fagområder

Tid: Skoleårets arbejde evalueres i marts 2006 med henblik på at vurdere

større ændringer, der bør foretages til det kommende skoleår

Grundlag: Fælles Mål og fagenes årsplaner/udviklingsplaner

Metoder:

● KIF –stjernen, SMTTE

● portfoliemetoden

● logbog

● test

● evalueringssamtaler

● cafemodellen

● erfaringsopsamling fra andre skoler

Aktører:

● individuelle faglærere

● faglærergruppe, evt. organiseret i fagteam

● årgangsteam

● andet


Der er nedsat fagteam i fagene dansk,

matematik, dansk som andetsprog,

engelsk og naturfag.

Alle lærere er med i et fagteam.

Frem til opsamlingsmødet marts 06

gennemgår fagteamene den enkelte

lærers udviklings – og årsplan med

henblik på tilretning til Fælles Mål for

faget. Fokus er på evaluering af lærerens

metode – og indholdsvalg, samt elevernes

udbytte af undervisningen.

Der opstilles endvidere ud fra

Fælles Mål en sammenhængende

undervisningsplan

for faget gældende for den årrække, der

undervises i faget. Vægten lægges på

de gode eksempler og er

værdsættende.

LEDELSE OG EVALUERING

Langmarkskolen deltager i KL og DLFs

projekt Ledelse og Evaluering.

Projektet vil

● afprøve betydningen af lederens

jævnlige, systematiske og fokuserede

besøg i undervisningen samt anvendelse

af efterfølgende reflekterende samtaler.

● afklare den kvalitative betydning

de opfølgende samtaler har for de involverede

læreres professionelle vækst

og udviklingen af skolens pædagogiske

ledelse

● afklare hvilken udviklende betydning

lederens jævnlige, systematiske

og fokuserede besøg i undervisningen

har for evalueringskulturen og den

prfessionelle åbenhed på skolen

● fokusere på betydningen for skolens

psykiske arbejdsmiljø

8

Projektet er endnu i sin opstartsfase men

vores forventning er at skoleledelse og

lærere/pædagoger får øget viden om

dialogbaseret evaluering. Det er skolens

ønske at projekt Ledelse og evaluering

kan styrke

● faglig videndeling på skolen

● det selvstyrende teamarbejde

● den pædagogiske ledelse

Endelig styrkes synliggørelse og

dokumentation af undervisningens

tilrettelæggelse, afvikling, evaluering

samt elevernes udbytte af

undervisningen.


TIE – Teachers in Europe

Af: Esben Jensen, underviser i bl.a. matematik, fysik-kemi, elektronik

ved Nydamskolen i Sundeved Kommune. Skole-IT vejleder.

Esben.Jensen2@skolekom.dk

Undertegnede har igennem de sidste 2 år deltaget i projekt Teachers in

Europe, som har haft til formål at styrke naturfagsundervisningen i en

europæisk ramme.

Projektet er støttet og betalt af EU-kommissionen.

Arbejdet kan beskrives således:

● Udvikling af undervisningsmaterialer og metoder. Deling af materialer

● og erfaringer. Brug af netbaserede undervisningsmaterialer

● Udvikling af lærernetværk.. Styrke den europæiske proces

● Internetdiskussioner samt nationale og internationale konferencer

● Træning i eLearning

Ti lærere fra hver af landene Holland, Tyskland, Sverige og Danmark har

deltaget, og de involverede fag er natur/teknik 4. – 5. kl., fysik/kemi og

matematik 8. – 9. kl. samt biologi på gymnasieniveau.

Alle lærere har beskrevet og evalueret tre undervisningsforløb, som

herefter er lagt i en database til fælles brug. Desuden har vi gennemført

to kortere forløb, hvor grupper af lærere fra alle lande har lavet fælles

projekter

Personligt har jeg med mine klasser arbejdet med ”brintsamfundet”,

hvor vi har set på muligheden af at basere samfundets energiforsyning

på vedvarende energi med brug af hydrogen og brændselsceller. Et

andet projekt var en undersøgelse af en lang række stoffer ved hjælp af

elektrolyse. Resultaterne lagde vi ind i en database, hvorefter eleverne

fortolkede resultaterne og skrev rapport om såvel elektrolyseresultaterne

som brug af elektrolyse i praktisk sammenhæng.

Brug af It har været en del af formålet med projektet, og derfor har alle

deltagere fået stillet en del dataopsamlingsudstyr til rådighed. I forbindelse

med fællesemnet ”lyd” har vi således kunnet lave nogle meget præcise

målinger af lydens fart i forskellige materialer. Også præcise målinger af

pH i elektrolyseprojektet var nyttige. ☞


Eleverne har fået at vide, at deres

arbejde ville blive bedømt og lagt frem i

databasen (anonymt), og det har styrket

deres motivation.

En meget væsentlig del af et sådant

projekt er lærersamarbejdet. Jeg har før

deltaget i internationalt samarbejde,

og det er min erfaring, at det er

meget vigtigt at mødes fysisk med

sine samarbejdspartnere. Gennem

to konferencer over 2 – 4 dage i

henholdsvis Tyskland og Sverige samt

gennem adskillige on-line konferencer,

hvor bl.a. projekterne ”lyd” og ”energi”

har været diskuteret, har vi udviklet,

hvad jeg for nogles vedkommende

nærmest vil kalde et venskab, som har

været af stor betydning for arbejdet.

Flere har besøgt hinandens skoler eller

endog besøgt hinanden privat. Der

er således skabt et netværk, der kan

trækkes på fremover. Blandingen af

folkeskolelærere og gymnasielærere

har i øvrigt været fin, da man således har

fået indblik i hinandens arbejdsmetoder

og –vilkår.

Arbejdet med beskrivelsen af

undervisningsforløbene har sammen

med diskussionerne med de øvrige

lærere givet mig anledning til at

overveje min undervisningspraksis fra

nye vinkler. Jeg har set nye muligheder

for anvendelse af it, herunder netbaseret

materiale, og jeg har som en sidegevinst

fået styrket det engelske, således at

det nu falder mere naturligt at tale og

skrive dette.

(I parentes bemærket er det sjovt at

spille trivial pursuit – på engelsk - i den

svenske udgave med et hold, der består

af to tyske lærere, en hollænder og en

svensker. Det sociale fungerede også

rigtig fint.)

Jeg har således haft et godt udbytte

af at deltage i projektet og håber at

have bidraget til, at andre kan sige det

samme.

Projektets hjemmeside giver yderligere

indblik. Adresse:

http://www.tiedanmark.dk


Af: Lars Nielsen, IT-vejleder ved Humlehaveskolen i Odense,

næstformand i Danmarks IT-vejlederforening, formand for INFO2000 Odense

Lars.Nielsen@skolekom.dk

Hvis man køber en ny bil i dag er den

med stor sandsynlighed udstyret med

navigationssystem, i hvert tilfælde hvis

det er en mellemklassebil i den dyrere

ende og opefter.

En taxachauffør under uddannelse behøver

ikke længere terpe vejnavne

for at bestå prøven, blot han kan lære,

at betjene bilens computerudstyr og

dermed GPS system, kan han bringe

kunden sikkert og præcist fra punkt A

til B.

Alle større transportfirmaer har udstyret

deres lastbiler med GPS-udstyr,

så de præcis ved hvor i Europa

de befinder sig, så man på den måde

kan optimere sin kørsel og dermed

bringe omkostningerne ned, med bedre

konkurrenceevne til følge.

I Odense, og sikkert mange andre byer,

er busserne udstyret med sattelitnavigation,

så en computerstemme er i stand

til at annoncerer næste stoppested i god

tid før, og på nøjagtig samme sted hver

gang bussen kører samme rute.

Således kan der opremses masser af

andre steder, hvor GPS har vundet indpas.

Da en GPS ikke fylder ret meget, dvs.

kan være håndholdt, bruges den også

i mange af de sportsgrene, hvor man

færdes ude i naturen.

Hvad er GPS?

GPS står for Global Positioning System

og er et netværk af satellitter, der

uafbrudt udsender kodet information.

Disse informationer gør det muligt

præcist at bestemme en position på

jordkloden ved at måle afstanden til

satellitterne.

GPS-satelliterne er opsendt af det

amerikanske forsvarsministerium og

de udsender svage radiosignaler, som

gør det muligt for alle med en GPSmodtager

at bestemme deres position

på jorden.

GPS - 3 elementer

GPS systemet består af et rumelement

(satellitten), et kontrolelement (jordstationen)

og et brugerelement (GPSmodtageren).


Rumelementet

Rumelementet, som består af mindst

24 satellitter (21 aktive og 3 reserver)

i systemets hjerte. Satellitterne kredser

omkring jorden ca. 20.000 km over

jordens overflade. Satellitterne kredser

i baner således, at en GPS-modtager på

jorden altid kan modtage fra mindst 4

satellitter samtidig.

Satellitterne kredser omkring jorden

med en hastighed på ca. 11.000 km/t,

hvilket bevirker, at de når 2 kredsløb

omkring jorden i døgnet. Satellitterne

får energi fra solceller og er bygget til

at holde i 10 år. Hvis solenergien fejler,

har satellitterne backupbatterier ombord,

der holder dem kørende. De har

også små raketmotorer, der bruges til at

holde dem flyvende i deres bane.

De første GPS-satellitter blev opsendt i

1978. GPS-systemet med 24 satellitter

var fuldt udbygget i 1994. Systemet er

udviklet og vedligeholdes med nye satellitter

af USA’s forsvarsministerium.

Hver satellit udsender radiosignaler,

som kan gå igennem skyer, glas og

plastik, men ikke bygninger og bjerge.

Hovedformålet med radiosignalerne er

at beregne, hvor lang tid signalerne er

om at komme fra satellitten til GPSmodtageren.

Denne tid ganget med

lysets hastighed angiver afstanden

imellem satellit og GPS-modtager. Signalet

indeholder information om satellittens

placering i rummet på et givent

tidspunktet. Til at angive tidspunktet

bruger satellitten et meget præcist

atomur.

Kontrolelementet

Kontrolelementet kontrollerer satellitternes

baner og tidsinformationer. Der

er 5 kontrolstationer rundt på jordkloden

- 4 ubemandede og 1 hovedkontrolstation.

De 4 ubemandede stationer

modtager konstant data fra satellitterne

og sender dem videre til hovedkontrolstationen.

Hovedkontrolstationen kontrollerer

disse data og sender rettelser

tilbage til satellitterne.

Brugerelementet

Brugerelementet er simpelthen den

GPS-modtager, som du bruger. Den

kan være i din hånd, i din bil, i flyve-


maskinen eller i det missil, som er på

vej til sit mål!

Hvordan virker GPS

For at en GPS-modtager kan vise, hvor

den er på jorden, skal den vide 2 ting.

Den skal vide, hvor satellitterne er

(placering), og hvor langt væk de er

(afstand).

GPS-modtageren modtager informationer

fra satellitten. Den ene slags

information, kaldet almanakdata, indeholder

oplysninger om satellittens

placering. Disse data sendes uafbrudt

og lagres i GPS-modtagerens hukommelse,

så den kender satellitternes bane,

og hvor den kan forvente at finde hver

satellit. Almanakdatane opdateres periodisk

med ny information, efterhånden

som satellitterne bevæger sig.

Selvom GPS-modtageren kender satellittens

præcise placering i rummet, skal

den også vide, hvor langt væk satellitterne

er, for at den kan bestemme sin

position på jorden.

Afstanden til satellitten er lig med hastigheden

på signalet ganget med den

tid, det har været undervejs (transporttiden).

Signalets hastighed er hastigheden for

radiobølger - 300.000 km/s.

GPS-modtageren beregner transporttiden

ved at analysere signalet fra

satellitten. Signalet fra satellitten er

et kodet signal, som ligner støj. GPSmodtageren

laver det samme signal

og forsøger at få det til at passe med

satellittens ved tidsmæssigt at forskyde

sit eget signal. Forskydningen angiver

tiden.

Når GPS-modtageren kender satellit-

13

tens placering og afstand til den, kan

den beregne sin position.

Hvis den er 18.000 km fra en satellit,

vil positionen ligge på en kugleflade

med radius 18.000 km og med satellitten

i centrum. Hvis den samtidig er

20.000 km fra en anden satellit, vil de

2 kugleflader skære hinanden og danne

en fælles cirkel. Hvis man tilføjer en

tredie satellit i en afstand på 21.000 km

får man 2 punkter, der hvor de 3 kugleflader

skærer hinanden. Det ene punkt

vil kunne udelukkes, da det vil ligge

ude i rummet, og GPS-modtageren befinder

dig derfor i det andet punkt.

Tilføjer man en fjerde satellit, kan GPS

modtageren beregne sin 3-dimentionale

position - længde, bredde og højde

over havet. De 4 kugleflader vil skære

hinanden i et fælles punkt!

Fejlkilder

GPS - systemet virker ikke under alle

forhold. Radiobølgerne kan fx ikke

trænge gennem beton, og det går heller

ikke helt godt i en skov, hvor bladene

nemt kan forstyrre signalerne. Der kan

også forekomme forsinkelse af signalet

fra satellitten eller refleksion fra bygninger.

Endelig kan det ske, at amerikanerne

bevidst lægger unøjagtigheder

ind i systemet fx i forbindelse med

krisesituationer.

GPS i skolen

Enkelte lærere har forsøgt sig med at

bruge GPS i undervisningen, især i

geografi, men det er ikke mit indtryk,

at der er mange, der har brugt det - endnu.

Man kan selvfølgelig inddrage en


masse teori i undervisningen i forbindelse

med anvendelse af GPS i undervisningen.

Man kan inddrage begreber som

længde/breddegrader, kortprojektioner,

komunikationssatellitter.

Hvordan kan man så i praksis bruge

GPS i undervisningen?

Orienteringsløb, hvor eleverne får nogle

positioner på en nummereret liste.

De skal så finde “posterne”, hvor man

så kan have lagt bogstaver ud til dannelse

af et ord, eller mere smart give

eleverne et digitalkamera med (eller

bede dem anvende det de har i mobiltelefonen)

og lade dem tage et billede

af displayet på GPS’en, når de er

på positionen., som dokumentation for,

at de har været på posten..

Gemmeleg med anvendelse af GPS og

SMS.

Der kræves:

5 GPS-modtagere

5 mobiltelefoner

Et stort område, fx. en skov, en park

eller en by!

Legen

4 hold med hver en GPS-modtager og

en mobiltelefon placeres i randen af

området.

En hare (læreren!), der ligeledes har en

GPS-modtager og mobiltelefon, gemmer

sig indenfor området. Haren sender

en SMS til holdene med sin position.

Derefter skal holdene finde haren ved

hjælp af GPS-modtageren. Hvis haren

flytter sig, sendes en SMS med den nye

position til holdene.

Det hold, der først finder haren, har

vundet.

Ved hjemkomsten kan sporloggen fra

de forskellige GPS-modtagere analyseres

i MapSource.

GeoCaching, som egentlig er en form

for sport, som kan sammenlignes med

en skattejagt.

Skæringspunkter, som de fleste skoler

ikke lige har mulighed for at deltage i,

med mindre det er på en lejrskole.

Dette kan man se meget mere om på

denne adresse:

http://www.skolegps.dk/

Med tilladelse fra Alan Sørensen PMC

Odense har jeg “hugget” størstedelen

af denne artikel på ovenstående hjemmeside,

hvor man kan finde meget

mere baggrundsmateriale og links til

sider om emnet. Der er også anvisning

på, hvordan man kan anvende andre

end det medfølgende kort, som fx Det

levende Danmarkskort. Sidst men ikke

mindst er der vejledninger til indstilling

og betjening af GPS’erne.


Nye muligheder for brug af

Computeren i geografiundervisningen

Af: Bent Karkov, IT-vejleder ved Låsby Skole - Bent.Karkov@skolekom.dk

Lad os begynde denne lille gennemgang

af 3 eksempler med det, som er

“gratis”, nemlig med Google Earth, et

program, som kan vise billeder fra hele

verden., og det er gratis til personlig

brug. Det er så et spørgsmål om skolebrug

kan opfattes som personlig brug.

En licens til firmaer og institutioner

koster 400 dollars om året. Det kan

hentes på http://google.earth.com.

Når man starter programmet toner et

cirkulært luftbillede af hele Nordamerika

frem. Når man venstreklikker på det

og flytter musen lidt, drejer det hele

sig, så man flytter synsvinkel. Man kan

blive ved med at dreje, så man kommer

til andre verdensdele. Man kan også

nedenunder billedet finde et værktøj

til at zoome ind. Når man så kommer

tættere på ser man landskaber og bygninger.

Stednavne dukker også frem, og

man kan lægge vejnet og nyttige informationer

om restauranter, benzinstationer

mm på. Specielt, når det gælder

USA. Kortet er udarbejdet ved hjælp af

fotos og satellitbilleder. Alle billeder

er taget inden for de sidste 3 år, og de

bliver hele tiden opdateret hævdes det

på programmets hjemmeside.


Man kan navigere rundt på kloden ved

hjælp af 3 faneblade. Det er dog kun

det ene faneblad, nemlig “fly to” der

kan bruges til Danmarksdelen. Man

kan skrive danske stednavne, som skal

efterfølges af “ , dk” eller “ ,Denmark”.

De andre “directions” og “local search”

kan foreløbig kun bruges i USA. Det

ville ellers være nyttige redskaber. “Directions”

anviser en rute fra et sted til

et andet, og i “local search” kan man

finde frem til for eksempel pizzarestauranter

i et bestemt område.

Der er også forskel på opløsningen,

hvilket opleves ved at detaljeringsgraden

er meget forskellig. Bedst igen

i USA. I Danmark er det kun ganske

få steder, hvor man kan ane huse ved

indzooming. Prøv for eksempel Viborg

området, som markant adskiller

sig. Her får man også mere ud af, at

man kan lægge billedet ned i den vinkel

man ønsker, så man ser det hele fra

siden. En funktion, der ligger nederst

ved siden af zoomknappen. Der er altså

områder, hvor man kommer meget tæt

på. En begejstret bruger fra England,

hævder at kunne se sin egen bil på et

bestemt udsnit. Der er flere muligheder

end pladsen her tillader at nævne, men

prøv dem selv af.

Når man arbejder lidt med det, irriteres

man dog hurtigt af manglerne, når den

første fascination har lagt sig. For man

kan ikke bruge det til at planlægge en

rejse. Men det må indrømmes, at programmet

er fantastisk i makroperspektivet

til at vise sammenhængen mellem

verdensdelene. En dimension, der

specielt ses på et smartboard, hvor man

med en simpel håndbevægelse kan får

kloden til at dreje.

NASA, den amerikanske rumfarts organisation

tilbyder også billeder taget

fra rummet. De er nøje udvalgte, og

derfor er de i undervisningsmæssig

sammenhæng meget velegnede. De

kan hentes på dette sted:

http://earth.jsc.nasa.gov/sseop/efs/

Man bemærker først den specielle

søgemaskine, hvor man kan søge på

bestemte typer landskaber. For eksempel

atoller, kysttyper, vulkaner, ørkener,

erosion, bjerge, daler, øer, halvøer osv.

Der er også et klikbart verdenskort,

hvor man komme nærmere de lande,

man ønsker at se lidt fra oven. I undervisningsmæssig

sammenhæng kunne

man sagtens lade eleverne indfange et

billede, og så efterfølgende sætte stednavne

på. Der er også andre parametre,

som man kan søge på, og endelig

kan man kombinere alle parametrene.

Et meget anvendelig og fascinerende

resurse.

Billede af Danmark med omgivelser set

fra rummet:

Hvert billede findes i 3 forskellige

opløsninger og inkluderer nærmere

data om billedet. Det ovennævnte site

er imidlertid kun er lille del af NASA’s


jord-fotografier. Den komplette database

indeholder 630209 (opdateret 2/1

2006) billeder og befinder sig på dette

sted:

http://eol.jsc.nasa.gov/sseop/clickmap/

Portalen Kort&Data

Abonnenter på Skodas databaser fik

sidste efterår en helt ny mulighed for

at bruge kort. På oversigten over databaser

på http://skoda.emu.dk findes

nu “Kort og Data”.

Lærere og elever fra grundskolen, gymnasiet

og seminariet har herigennem

adgang til interaktive kort og flyfotos

over Danmark, Færøerne og Grønland,

forudsat at ens institution abonnerer op

skoda

Kort, fotos og andre data er leveret af

ledende danske data-, kort- og flyfotoproducenter,

der har stillet materialet

til rådighed til brug for undervisningen.

Det geniale er, at der desuden gennem

dette er mulighed for at trække på databaser,

der kan lægge oplysninger ned

over kortene. For eksempel befolkningstal,

alderssammensætning osv.

Man kan hente temakort, oversigtskort

og selv lave kort. Der er to måder at

lave kort på:

KORTVISEREN eller SØGESIDEN.

I KORTVISEREN kan eleverne selv

fremstille kort og printe resultatet ud.

For Danmark vil det inden længe være

muligt, at zoome ind og udvælge mindre

områder til download på egen PC,

hvor man kan arbejde videre med dem.

Hertil kan anvendes et gratis GIS-pro-

gram, f.eks. ArcReader, der kan hentes

hos leverandøren ESRI.

De enkelte kort kan gøres gennemsigtige,

så de ikke dækker hinanden,

selv om de ligger oven på hinanden.

F.eks. kan man se højdekurver oven på

et flyfoto. KORTVISEREN åbnes med

et standardkort over Danmark med

administrative grænser, infrastruktur,

større byer mm. Her kan man selv

vælge hvilke lag, der skal vises, og man

kan zoome og panorere.

KORTVISEREN giver også adgang til

at lave og integrere geografiske data og

kort fra resten af verden. Når en bruger

har kombineret sig frem til den ønskede

kombination af kort i KORTVISEREN,

så kan resultatet gemmes via en URL

som kan formidles til andre lærere og

elever med adgang til KORT&DATA.

Ved at anvende Tilføj nye data knappen

kan man endvidere hente tilsvarende

kort fra andre lignende web-kort portaler

i Danmark eller i udlandet.

SØGESIDEN giver mulighed for at

søge efter lokaliteter, temaer, kort og

metadata som er på serveren. Forskellige

søgetemaer kan anføres afhængig

af hvor avanceret søgning man ønsker

at benytte.

Resultatet af søgningen vises som kort

og samt de tilhørende metadata, som er

ekstra informationer.

Temaer

Et tema er sammensat af et eller flere

kort kombineret med mange forskellige

typer af data. F.eks. oplysninger


om vejnavne eller andre data.

Sammensæt selv kort og fotos

Kort&Data er 1. version af et moderne

webbaseret Geografisk Informationssystem

(GIS), hvor brugeren kan kombinere

mange kort og korttemaer ved at

lægge dem oven på hinanden. F.eks. et

almindeligt danmarkskort kombineret

med et højdekort.

Der findes en del offentlige webgisservere

rundt om på Jorden. Mange af

disse kan nås via Kort&Data, og derved

kan der både laves detaljerede kort

over lokalområdet med mange kortlag,

og samtidig med at der kan konstrueres

mere oversigtsagtige verdenskort.

Når lærere og elever har mulighed for

at arbejde med Kort&Data´s unikke

samling af kort og flyfoto skyldes det,

at data er stillet til rådighed kvit og frit

af ledende danske data-, kort- og flyfotoproducenter.

Der er dog nogle regler, som skal overholdes:

(citeret fra vejledningssiden:)

Husk at angive kildehenvisninger.

Informationer, skærmdump, dataudtræk

mm. fra UNI•Cs Kort&Data portal må

kun bruges til undervisning.

Data må printes og sættes ind i opgaver,

deles rundt i klassen og vises på en

opslagstavle

Elever og lærere må bruge data på internettet

på hjemmesider, der ligger på

en server, der ejes eller lejes af en undervisningsinstitution.

Data må bruges

på skolens lukkede intranet. Data må

vises på internettet på skolens hjemmeside,

hvis det understøtter en større

undervisningsaktivitet. F.eks. angivelse

18

af årets motionsløb for 4. - 7. kl.

Hver enkelt dataleverandørs navn skal

angives ved ethvert brug af data.

Data må bruges til at forberede og

gennemføre undervisningsforløb.

Data må gemmes på harddisken, så

længe der arbejdes på en opgave.

Data må bruges elektronisk i undervisningssammenhænge,

men kun i en afgrænset

periode

Dette må du ikke bruge kort og data

til

Data må ikke bruges trykt eller elektronisk

til at angive skolens placering i

foldere og lignende.

Data må ikke trykkes i undervisningsmateriale,

der trykkes i mere end 30

stk. eller svarende til en klasse.

Data må ikke videresendes til venner

og bekendte.

Data må ikke gemmes på harddisken i

en længere periode end undervisningsforløbet

varer med mindre det indgår i

en færdig opgave eller et afsluttet undervisningsprojekt.

Derefter skal de

slettes.

Data må ikke bruges på private hjemmesider

på internettet .

Der er flere bestemmelser om brugen.

Disse er let tilgængelige, når man kommer

ind på basen.

Alt i alt skal det konstateres, at vi her

har fået et unikt materiale om danske

forhold, som givetvis vil få stor udbredelse.

Men en forudsætning er det dog,

at der vil blive tilbudt eksemplariske

kurser og workshops.

Bent Karkov


Af: Lars Nielsen, IT-vejleder ved Humlehaveskolen i Odense,

næstformand i Danmarks IT-vejlederforening, formand for INFO2000 Odense

Lars.Nielsen@skolekom.dk

Da computeren kom ind i skolesammenhæng

i halvfjerdserne var hovedvægten,

som rigtig mange af denne

forenings medlemmer kan erindre, lagt

på programmering og dataopsamling.

Det første jeg kan huske, var et besøg,

da jeg gik på seminariet, ned i kælderen

under Højstrupskolen, hvor Karl

Joahan stod og trak i nogle lange papirstrimler

med huller i.

Hvem kan ikke huske tegnebilen, lyskrydset,

logosproget, comal80 og basics.

Valgfaget Elektronik kunne fint

kombineres med Datalære. Der blev

bygget diverse lysshows, som blev styret

af et selvprogrammerede styringsprogrammer.

Der blev arbejdet med

Commodore, Amstrad, Piccoloer og

Piccoliner, alt det der kommer frem,

når vi bliver nostalgiske i gamle venners

lag.

Alt det, er der nogle stykker af bladets

læsere, der sikkert kunne skrive et helt

historisk temanummer om. Hvilket for

øvrigt kunne være interessant læsning

Af en eller anden grund forsvandt

denne eksperimenterende del af “datalæren”,

da pc’erne holdt deres indtog

i skolen. Måske blev det lidt sværere

at gå til, men interessesfæren blev nok

også flyttet af at internettet blev grafisk

og dermed langt mere tilgængeligt.

Man kunne langt nemmere få sine

19

“budskaber” ud og præsentere dem på

en appetitlig måde.

Disse præsentationer kan fremkomme

ud fra tre forskellige bevæggrunde.

1. For at tjene penge, -

2. for at skabe et image og dermed tjene

penge,

3. eller af ren og skær interesse for “sagen”.

Så i dette lys kan vi se på nogle få af

de muligheder der findes på nettet med

henblik på de naturvidenskablige fag.

Som eksempler på betalingssider kan

man pege på “Danske Dyr”, GO, Skolemedia

og andre af forlagene.

På de pædagogiske servicecentre på

skolerne skal man i den forbindelse

have diskuteret vægtningen af digitale

lærermidler i forhold til de analoge

lærermidler, når man skal planlægge

sine indkøb.

Til kategori 2 hører firmaer, som Arla

Foods, COOP Danmark, Energiselskaberne,

en del museer og en del andre.

Man kan med lidt tålmodighed finde

masser af steder på nettet, hvor der

ligger spændende information om alverdens

emner inden for naturfagene.

F. eks. tjekkede jeg lige i forbindelse

med at jeg sad og skrev dette, hvad der

egentlig er på NESA’s skolehjemme-


side. Derved blev jeg lidt tilfældigt vist

videre til www.windpower.dk, hvor

jeg kunne læse næsten alt om vindmøller.

Meget spændende.

Et sted hvor man kan bruge mange timer,

er på siden

http://www.howstuffworks.com/

For de mindste elever er det et problem,

at den er på engelsk, og jeg synes der er

så meget “stuff” at det nemt bliver lidt

uoverskueligt.

Det er selvfølgelig ikke muligt helt, at

kategorisere siderne i de tre kategorier,

som jeg har gjort det ovenfor. Hvor skal

man fx placere en side som

http://www.bevaegdignu.com/ ?

Er det af økonomiske eller af interesse

for sagen. Kellogg’s vil nok gerne tjen

penge, Dansk Skoleidræt har vel stor

interesse for sagen.

Jeg har samlet en række links, som du

vil kunne finde på vores hjemmeside.

Det er en linksamling, som bl. a. indeholder

links til andre linksamlinger, så

der er nok at se på.

Jeg vil i denne artikel nærmere omtale

to steder, hvor der ligger nogle rigtig

gode flashanimationer.

Det ene sted er Hjerteforeningens hjemmeside

hvor der er 13 animationer med

forklarende speak. Der vise dels hvordan

hjertet fungerer, systole og diastole,

lungekredsløbet og legemskredsløbet,

en blodprops opståen, forkalkning

ag kranspulsåren og balonudvidelse.

Meget illustrativt og lidt tankevækkende

for en mand i min alder.

Hvis man ikke har adressen direkte

til animationerne, kan det være

lidt svært at finde dem. Adressen er

20

http://www.hjerteforening.dk/film/

1Hjertetgenerelt/Anim01sound.htm

Et andet sted, hvor man ikke umiddelbart

skulle forvente, at der lå materiale

til naturfagsundervisningen er på Vvsinstallatørernes

uddannelseside

http://www.vvsu.dk.

Se under folkeskoleprojekt ude i højre

side.

Her kan man finde flashanimationer

om nærmest alt inden for VVS’ernes

arbejdsområde.

Der er forklares noget om ozonlaget,

graddage, miljøregnskab og

solvarmeanlæg

Man kan se hvordan et biogasanlæg

eller et solvarmeanlæg fungerer.

Og hvis man går ind under undervisning

i højre side af hjemmesiden kan

man nærmest uddanne sig til VVSinstralltør.

Der ligger fx også lidt til

matematikundervisningen.

Så nettet er, som det jo nok ikke overrasker

nogen læsere af dette blad, en

kilde til masser af god undervisning.


- tanker bag www.dr.dk/skole

Af: Lene Kristoffersen, redaktionskoordinator dr.dk/skole

Opgaven fra Undervisningsministeriet

til DR lød meget kort: I skal udvikle et

nyt pædagogisk og teknisk koncept for

digital anvendelse af levende billeder;

stills og lyd fra DRs arkiver.

Hvordan gør man det? Starter man med

pædagogikken eller teknologien, og

hvordan får man de to ting til at gå op i

en højere enhed?

Eftersom opgaven lød på, at vi skulle

udvikle et læringsværksted på baggrund

af DRs arkiver, måtte vi starte der.

Hvad skulle være råstoffet - og dernæst,

21

hvordan gør vi det tilgængeligt?

En hel anden og nok så vigtig diskussion

var selvfølgelig også - hvad må

vi?

Vi har i dag en god aftale med Copy

Dan, men der er jo ikke frit valg på alle

hylder - endnu!

Det var teknologien, der blev motor

for projektet, men med pædagogikken

som omdrejningspunkt. Mange gange

var det behovet for et teknisk redskab,

der udfordrede teknikerne, og omvendt

gjorde de ting muligt, der udfordrede,

dem der sad med tilrettelæggelsen af


undervisningsmaterialerne. Det er let at

stirre sig blind på tekniske detaljer og

komplicerede løsninger, blot fordi man

kan. Derfor blev /skole testet i hele forløbet

af lærer, konsulenter og elever.

Der var fra begyndelsen ingen tvivl

om, at /skole skulle være fleksibelt og

udfordrende. Vi ville ikke stille med

færdige skabeloner, eller klik her og

få det rigtige svar, som grundidé. Det

giver ingen mening,, når vores råstof er

700.000 bånd og 26.000 timers radio.

Her skal vores brugere være med til at

udfordre arkivet og os.

Rettesnoren blev balancen mellem legen

og det fagligt målbare. Det er umuligt

ikke at få lyst til at lave spændende

features, der lægger op til, at eleven kan

leget med sproget og lave sin egen rap,

kan gå på oplevelse i alverdens opfindelser,

lave radio drama osv. Omvendt

er det vigtigt, og sjovt, at tilbyde fx et

tema om Danmark i 50èrne, hvor man

22

med klip kan illustrerer og planlægge

undervisningsforløb i dansk, historie,

samfundsfag osv.

Det faktum, at vi har mange historiske

klip, der giver spændet fra hest til traktor,

fra kernefamilie i 50´erne til kvindefrigørelse

i billeder og lyd, er jo ikke

kun kilden til fnisen i krogene, men

også grobunden for undren og nysgerrighed.

En ting er at høre om Berlinmurens

fald, en anden at se de mange

mennesker, der kravler over og høre

nyhedsværtens reaktion - og hvorfor

stod der pludselig en mur?

Derfor er /skole blevet en to i en løsning.

Den ene del af /skole er inddelt i

8 hovedområder, der ikke umiddelbart

afspejler den traditionelle fag inddeling.

Dels lagde projektet op til projektorienteret

undervisning og tværgående

samarbejde, og dels er det også en

markering af de emner, hvor DRs arkiv-


er er bedst repræsenteret. Her finder

man temaer og klipsamlinger, hvor vi

har været inde og finde de klip, vi synes

er bedst. Det er her lærerne kan få en

lærevejledning, se at trin målene er opfyldt

og tilpasse tids forbruget alt efter

hvilken type opgave, der vælges.

Den anden del og grundpillen i /skole

er vores mediearkiv. Det rummer nu

godt 14.000 klip, og biblioteket vokser

hele tiden. Det er kun et fåtal af disse

klip, der bruges i vores tilrettelagte forløb.

Der er med andre ord flere tusinde

klip, man kan søge på. Det giver mulighed

for, at læreren og eleven kan

opbygge deres eget bibliotek, sine egne

undervisningsforløb. For hvorfor kom

der pludselig en mur igennem Berlin?

Søg på ordet Berlin og 50 års historie

folder sig ud. Denne del af /skole er

under løbende udvikling. Vi arbejder

på at gøre det endnu mere fleksibelt og

brugervenligt, så det med tiden er helt

naturligt for en lærer eller elev at lave

projekter og undervisningsmateriale

selv, på linie med at besøge biblioteket,

lave en planche eller anden traditionel

fremstilling.

I virkeligheden stiller vi blot råmaterialet

til rådighed samt den platform, man

kan udvikle sit eget /skole på. Lige nu

diskuteres hvilke yderligere tekniske

tiltag, der skal udvikles på for at gøre

den del af /skole endnu mere fleksibelt

og udfordrende.

Det store spørgsmål er så, om det er

lykkes os at løse den opgave, vi fik

stillet. Undervisningsministeriet sagde

23

klart ja, da vi gik i drift ved årsskiftet

2005 og er stadigvæk en tæt samarbejdspartner.

Der er dog mærkbar forskel

på udvikling og drift. For at gå i drift er

også ensbetydende med kunder, der har

en mening, og en erfaring, vi hele tiden

skal tage med, når vi laver noget nyt på

/skole, og her har vi meget at lære.

Det er ikke eleverne, der synes det er

svært at tage de mange muligheder til

sig. De er en generation, der er storforbrugere

af billedet mediet og ny

teknologi. Fuldstændig uimponeret

spørger de, om vi ikke kan lægge klip

om alkoholisme ind, lave et tema om

David Beckham osv. Vi bliver udfordret

både på og især, det skæve indhold

og på de features, vi har lavet.

Med lærerne er det en lidt anden historie.

De skal sikre, at deres undervisning

lever op til bestemmelser om trinmål,

at eleverne faglighed understøttes og

udvikles. De fleste har ikke haft IT-undervisning

på seminariet, og her kommer

et produkt, hvor ikke kun teknikken

kan spænde ben, men hvor man

som lærer ikke nødvendigvis har det

fulde overblik over materialets kvalitet

og omfang. Derfor ændrer og forbedrer

vi lærervejledningerne, vi ændrer

opsætningen af vores temaer for at

imødekomme de mange gode forslag

og indlysende mangler.

Udvikling af/skole er kun lige begyndt

og ambitions niveauet er højt. Ikke kun

på skolerne vegne, men bestemt også

på egne vegne. Hvor langt kan den fungerende

teknologi strække sig, og hvor


kan den pædagogiske diskussion føre

os hen? Det er vigtige spørgsmål, vi

hele tiden skal tage stille os selv.

Det spændende er lige nu at sidde bagerst

i et klasselokale og se, hvordan

en 9. klasse med mod og ambitioner

på deres store projekts vegne, kan udfolde

sig, når de blæser på de mange

spørgsmål. bekymringer og prioriteringer,

der er taget på deres vegne og

bare bruger løs af /skole.

Derfor skal /skole heller ikke udvikle

sig til udelukkende at have skræddersyet

undervisningsforløb. Vi skal udvide

muligheden for at tilrettelægge egne

forløb, med brug af de mange billeder,

Du har forhåbentlig modtaget en mail

med en opfordring til at betale kontingent.

250 kr for 2006.

Hvorfor nu det? Som omtalt i sidste

nummer er det bla. for at spare porto

og besvær med at udsende girokort, der

alligevel ikke bruges.

En anden del af øvelse var at fremskaffe

-e-mail adresser på foreningens

medlemmer. Et job vi stort set har klaret

via vejviser.emu.dk.

Skulle du ikke have modtaget en mail,

kan det skyldes, at vi ikke har kunnet

finde dig eller ikke har brugt den

rigtige mail. - Jeg har fået 2 mail retur

fra folk, der desværre ikke var medlem

af foreningen. De har naturligvis fået en

mail med et sødt svar, hvor vi beklager

24

klip, radio og tekster, der er og kommer

til at ligge i temaerne og i mediebiblioteket.

Vi skal i tættere samarbejde

tilrettelægge temaer og være mere offensive

når det gælder det tv flow lærerne

og eleverne lever i lige nu.

I dag, godt 4 år efter det første spadestik,

står vi med over 800 tilmeldte skoler.

Det er vi meget glade og stolte over,

og vi ved det forpligter.

I år skal der laves 6 nye temaer, 20

klipsamlinger og mediebiblioteket skal

vokse med 7000 klip, og sådan bliver

det forhåbentlig ved i lang tid fremover.

Kontingent opkrævning via e- mail! Hvad er nu det?

fejlen.

En positiv ting er, at flere af vore nu

forhenværende medlemmer har svaret

på mailen med en opsigelse af medlemskabet.

Opsigelse er ikke positiv, men det at

vi ikke skal udsende opkrævning og

rykker, er virkelig en positiv ting, der

værdsættes af den frivillige ulønnede

arbejdskraft, vi bruger.

Lang de fleste har taget godt imod

mailen, og godt 140 har allerede indbetalt

kontingent.

Midt i marts udsender jeg girokort til

de, der endnu ikke har betalt.

Så du kan stadig nå at indbetale kontingent

via homebaking på konto:

9226 456 30 56245


Eller via vores girokonto:

237 9295

Husk at opgive medlemsnummer - det

letter registreringen. (Nummeret findes

bag på bladet)

Skal arbejdspladsen betale, bedes man

venligst meddele EAN nummer.

Jeg brugte en hel søndag på at finde

EAN numre på vore abonnenter

Hvad værre er, at medlemsnummer

alt for ofte glemmes ved arbejdsgiverbetalinger.

250 kr fra Københavns Kommune -

ØH - der er lige et par stykker at tage

af - og den medlemsadresse, vi har, er

måske i Køge.

25

Til næste år går det forhåbentlig lettere.Da

skulle vi forhåbentlig have de

fleste EAN numre i systemet. Jeg er

pt på udkik efter et færdigt system til

håndtering af kontingentopkrævning.

Tak for de mange venlige mail, jeg har

modtaget i forbindelse med udsendelsen

af opkrævning 2006. Det er altid

rart at høre fra medlemmerne.

Mail til kasserer@infor.dk hvis du har

ændringer af adresse mm.

Søren Dahl, kasserer


Generalforsamling 2006 for Danmarks IT-vejlederforening

Der indkaldes til ordinær generalforsamling 2006 mandag d. 3. april 2006

kl. 20:30 på Gl. Avernæs Kursuscenter,Helnæsvej 9, 5631 Ebberup.

Foreløbig dagsorden: (ifølge vedtægter)

1. Valg af dirigent

2. Vedtagelse af forretningsorden

3. Beretning fra foreningen, herunder lokalforeningerne.

4. Regnskab

5. Fastsættelse af kontingent for 2007

6. Indkomne forslag

7. Valg

8. Eventuelt

Forslag til dagsorden skal være styrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen.

Endelig dagsorden offentliggøres på foreningens hjemmeside

http://www.it-vejleder.dk senest en uge før generalforsamlingen.

Foreningen byder på en forfriskning ved generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne

Per Kristensen, formand


Gl.Avernæs 2006 ... er du tilmeldt?

Program og tilmelding - se http://www.it-vejleder.dk

More magazines by this user
Similar magazines