En unik måde at følge arktiske fugles trækruter på - Elbo

infolink2003.elbo.dk

En unik måde at følge arktiske fugles trækruter på - Elbo

TRÆKFUGLE

Satellit-telemetri:

En unik måde at følge

arktiske fugles trækruter

Satellit-telemetri giver viden om fuglenes trækruter. Arbejdet med

at indoperere transmitterne, som ofte foregår under primitive

feltforhold, kræver veterinær indsigt og kunnen

Foto: Anders Mosbech


Aage Kristian Olsen 1 , Christian

Sonne 2 og Anders Mosbech 3

1Dyrlæge, ph.d., freelancejournalist

2Dyrlæge, seniorforsker, ph.d.

3Biolog, seniorforsker, ph.d.

Ringmærkning

I mange år har forskere benyttet sig af

ringmærkning, når de ville følge fuglenes

trækruter mellem ynglepladserne

og vinteropholdsstederne. Princippet

er, at forskerne ringmærker et større

antal fugle i et område, og så håber de

, at jægere, feltornitologer og andre,

der observerer eller kommer i besiddelse

af døde eller syge fugle, indsender

ringene med oplysninger om findested

og lokalitet. Det giver information om,

hvor fuglene har bevæget sig hen, efter

de blev ringmærket. Men det giver

derimod ikke information om deres

mere eksakte trækruter, flyvetid og rastepladser.

En nyere metode, som forskerne

har taget i brug, er satellit-telemetri,

hvor fuglenes færden kan følges

ved hjælp af satellitter.

Satellit-telemetri

Satellit-telemetri er i de senere år blevet

et godt supplement til ringmærkningerne.

Kort fortalt indfanger, bedøver og

indopererer forskerne satellitsendere i

fuglene. Fuglene bliver derefter sat fri,

og så kan forskerne via ARGOS-satellitter

følge fuglenes bevægelser rundt

jordkloden. Da der er begrænset levetid

batterierne, typisk kun til 750

timers transmissioner, sender transmitterne

ikke hele døgnet, men kun nogle

få timer af gangen.

Hvis forskerne ønsker at undersøge

fuglenes lokale træk i et område, sender

transmitterne typisk i fire timer af

gangen, hvorefter de holder pause i 30

timer. Hvis forskerne derimod ønsker at

følge dyrene i et længere tidsrum, bliver

hvileperioden typisk sat til 60 timer. På

den måde kan transmitterne undertiden

sende i helt op til to år. Da transmitterne

er dyre, og implanteringen kræver,

at dyrene bliver bedøvet, bliver det kun

udført et begrænset antal dyr sammenlignet

med ringmærkning. Satellittelemetri

er derfor nok et unikt supplement,

men ikke en erstatning for ringmærkning

af fugle.

Indfangningen og operation

Fangst og mærkning foregår enten i fuglenes

yngle-, fælde- eller overvintringsområder.

Fuglene bliver typisk fanget i

mistnet, som de flyver ind i og hænger

fast i. Efter indfangning bliver de hurtigt

fjernet fra nettet, så de ikke beskadiger

vingerne. Det er nemlig afgørende for

Kirurgi under feltbetingelser

Da operationerne foregår ude i felten,

er operationsteknikkerne et

passende kompromis mellem veterinær

faglighed og praktiske hensyn.

Her er et eksempel , hvordan

det typisk foregår:

• Operatør og medhjælper vasker

og desinficerer hænderne. De

bruger sterile handsker under

operationen.

• Fuglen bedøves med isofluran

maske og overvåges med

EKG.

• Satellitsenderen steriliseres i hospitalssprit

og skylles med Ringers

væske.

• Operationsområdet bugen

fra brystbenet langs den hvide

linje plukkes MINDST muligt og

desinficeres.

• Stump dissektion gennem bugvæggen,

hvorefter satellitsenderen

placeres i coelomet.

• Antennen føres ud gennem

bugmuskulaturen cranio dorsalt

for bækkenregionen.

• Operationssåret og udgangen

for antennen sutureres.

• Under opvågning gives antibiotika

(enrofloxacin), og der udtages

blodprøve.

lideligheden af data, at fuglene klarer

sig lige så godt efter operationen som de

øvrige fugle i populationen gør.

Fuglene bliver herefter målt, vejet og

ringmærket. Under bedøvelse med inhalationsanæstesi

(isofluran) får fuglene

indopereret satellitsenderne i coelomet

(svarer til abdomen et pattedyr,

men fugle har jo ikke noget mellemgulv)

mellem lever og bugvæg. Antennen

skal være fri af fuglen for at kunne

sende til ARGOS satellitterne, og den

bliver derfor ført ud cranio dorsalt for os

ischium i bækkenregionen. Det er vigtigt,

at hullet i huden bliver etableret

en måde, der forebygger indtrængning

af bakterier, og at der finder en hurtig

sårheling sted. Til dette formål sætter

man antennebasis en Dacron-cuff,

som er en ca. 5 mm lang silikoneslange

klædt et syntetisk nylonprodukt

uden antigeneffekt.

Efter operationen vågner fuglene efter

få minutter, og når de en halv til to

timer senere er helt friske, bliver de sat

fri i nærheden af det sted, hvor de blev

indfanget.

Generelt tåler fuglene ret godt at

indopereret sådanne transmittere i coelomet.

Man har forsøgt at undgå operationerne

ved at lime eller fastspænde

transmitterne ryggen, men det

har ikke været nogen succes i dykkende

fugle, mens det har virket fint i storke,

rovfugle og gæs. Dykænder er helt

afhængige af, at fjerene sidder den

rigtige måde, når de dykker, og hvis de

ikke gør det, ændrer ænderne adfærd,

og så kan resultaterne ikke bruges. Samtidigt

vil fuglene tabe satellitsenderne

under fjerskiftet, hvis senderen blot er

limet fast fjerene.

I Grønland foretager Danmarks Miljøundersøgelser

og Grønlands Naturinstitut

mærkning af trækfugle, såsom almindelig

edderfugl (Somateria mollissima)

og kongeedderfugl (Somateria spectabilis).

Det foregår i samarbejde med KU

LIFE og en række udenlandske samarbejdspartnere.

Professor emeritus Annette

Flagsted fra KU LIFE har her ydet

en aktiv indsats for at oplære personalet

i den fine feltkirurgiske teknik.

Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 1. juni · Nummer 11 · Årgang 91 7

>


Foto: Anders Mosbech

TRÆKFUGLE

Indfanget edderfugl. Bemærk antennen,

der stikker ud af fuglens bagkrop.

Mærkning af almindelig

edderfugl

Edderfuglen er en almindelig yngle- og

trækfugl i Danmark, og op mod 800.000

edderfugle overvintrer i Danmark. I Vestgrønland

er edderfuglen også en almindelig

yngle- og trækfugl, men det er en

anden bestand, der deles med det nordøstlige

Canada. Vores viden om denne

bestand har været beskeden, samtidig

med at det har bekymret ornitologer,

at bestanden er gået tilbage i de arktiske

egne.

Fra dansk side har man siden år 2000

sporet edderfugle ved hjælp af satellittelemetri

i Canada, Vestgrønland og Østgrønland

for at kortlægge udbredelse gennem

året i forhold til olieaktivitet og jagt.

Resultaterne viste, at fugle fra Nordvestgrønland

flyver mod syd for at overvintre

i Vest- og Sydvestgrønland, mens de

canadiske ynglefugle overvintrer to forskellige

steder, nemlig i atlantisk Canada

og i Sydvestgrønland for igen i det kommende

forår at trække tilbage til deres

ynglepladser i Canada.

Fuglenes rejsehastighed var i gen-

Satellitsenderen PTT-100 til bl.a. edderfugle. I

alt vejer den kun omkring 50 gram.

nemsnit 120 km/dag fra ynglepladserne

til vinterpladserne, mens det kun var

ca. halvdelen, når fuglene trak de 2.000

km fra deres vinterpladser og tilbage til

deres ynglepladser i Canada. Det tyder

, at fuglene må stoppe undervejs for

at tanke op til yngleperioden.

Undersøgelserne viser tydeligt, at mange

af de edderfugle, som overvintrer ved

Grønlands vestkyst, er canadiske fugle,

og at de især holder til i den sydlige del

af overvintringsområdet. Det kan der

nu tages højde for, når der laves jagtforvaltning,

og når der skal laves planer for

olieefterforskning.

Kongeedderfuglen

I modsætning til den almindelige edderfugl,

som har en stor yngleudbredelse i

Grønland, og som også yngler syd for

de arktiske områder i Europa og Amerika,

yngler kongeedderfuglen kun i Arktis.

I Grønland yngler den hovedsageligt

i Nordøstgrønland. Men flere hundrede

tusinde canadiske kongeedderfugle overvintrer

i Vestgrønland.

En række danske, grønlandske og ca-

Foto: Anders Mosbech

nadiske forskere indopererede i 2003 satellittransmittere

i 26 kongeedderfugle

fra tre vestgrønlandske fældeområder

og 10 kongeedderfugle fra et canadisk

ynglefelt. Sporingerne viste, at fuglene

benytter forskellige træk- og rastepladser,

men at omtrent halvdelen af fuglene

når ned til Store Hellefiskebanke i Vestgrønland

(68ºN) i løbet af november til

januar måneder.

Studiet var det første af sin art til at

monitorere dykkedybde (tryk-sensor),

og fuglenes fourageringsrytme lå i de

lyse timer, og de dybeste dyk var ned

til max. 43 meter. Dette viser, at satellit-

telemetri er en meget værdifuld ny teknologi

til at kortlægge fuglenes trækruter

og overvintringsmønstre ikke mindst

i forhold til olieaktiviteter og jagt. Sidstnævnte

har givet store debatter mellem

den grønlandske og den canadiske befolkning.

Senest har danske og norske forskere

monteret satellitsendere i 10 kongeedderfugle

i Båtsfjord øst for Nordkap.

Det bliver spændende at følge, om fuglene

trækker til Sibirien, Island, Svalbard

eller Østgrønland.

8 Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 1. juni · Nummer 11 · Årgang 91


Også kongeedderfugle er blevet mærket for at undersøge deres trækruter.

Se mere : http://www.seapop.no/habitatbruk/satellitt-telemetri.

Også pattedyr kan spores

Ikke kun fuglene kan spores ved hjælp af

satellit-telemetri. Store pattedyr som isbjørn,

ulv, hvidhval og narhval spores

samme måde. Er du interesseret i yderligere

information om dette emne, kan

du besøge hjemmesiderne www.microwave.com,

www.argos.com, www.wildlifecomputers.com.

Yderligere læsning

Mosbech, A., Danø, R. S., Merkel, F. R.,

Sonne, C., Gilchrist, H. G. (2007): Use

of satellite telemetry to locate key habitats

for King Eiders (Somateria spectabilis)

in western Greenland. Proceedings of

Waterbirds around the World Conference

769-776.

Mosbech, A., Gilchrist, H. G., Merkel,

F. R., Sonne, C., Flagstad, A., Nygaard

H. (2007): Comparing spring and

autumn migration of Arctic Common

Eider based on satellite telemetry. Ardea

94:651-667.

Foto: Anders Mosbech.

Merkel, F. R., Mosbech, A., Sonne, C.,

Flagstad, A., Falk, K., Jamieson, S. E.

(2007): Local movements, home ranges

and body condition of Common Eiders

wintering in Greenland. Ardea

94:639-650.

Følg de mærkede edderfugles

træk internettet

http://eastbay_eiders.trackit.cubitech.

dk/main?siteID=2

http://disko_eiders.trackit.cubitech.dk/

main?siteID=9

Ved yderligere interesse kan der rettes

henvendelse til Christian Sonne

(csh@dmu.dk) eller Anders Mosbech

(amo@dmu.dk) ved Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet (www.

dmu.dk).

Dansk Veterinærtidsskrift 2008 · 1. juni · Nummer 11 · Årgang 91 9

More magazines by this user