2008 - Inerisaavik

inerisaavik.gl

2008 - Inerisaavik

Colofon

Udgivet af Inerisaavik – 2009

Udarbejdet af fagkonsulent Sørine Lange

Redigeret af specialkonsulent Louise Richter

Elektronisk udgave

Indhold

Indledning 2

Færdighedsprøven 2

Skriftlig fremstilling 3

Forslag til undervisning 4

Mundtlige prøver 5

Afslutning 6

1


Indledning

Det er første gang i år, der blev afholdt afsluttende prøver for 10. klasser, i henhold til Hjemmestyrets

bekendtgørelse nr. 12 af 27. juni 2007.

Færdighedsprøven i skriftlig grønlandsk er obligatorisk.

Eleverne vurderes individuelt, i såvel skriftlige og mundtlige prøver.

Færdighedsprøven omfatter sproglig korrekthed og sprogforståelse.

Retstavningen har i alt 1 times varighed. Deraf bruges 20 minutter til diktat og 40 minutter til efter

bearbejdning og til den grammatiske del af prøven.

Opgaverne i skriftlig fremstilling skal indeholde alle genrer i faget.

Til den skriftlige besvarelse af prøven, bruges alle relevante hjælpemidler.

Prøvens varighed er 4 timer, 1 time til samtale, 3 timer til skrivning, deraf 15 minutter til at flytte til

rummet, hvor prøven besvares.

Færdighedsprøven

Antal elever: 791

Gennemsnitskarakter: 7,59

Generel vurdering af del 1 og del 2 i retstavningen

Prøven vurderes mere omfattende, idet den også omfatter grammatik og ikke kun diktat. Dermed får

eleverne mulighed for at vise deres kompetencer mere bredt. – Meget tilfredsstillende. Det vurderes,

at prøven er passende i forhold til læringsmålene.

Det bemærkes, at det er vigtigt, at man overvejer prøveordene grundigt, idet tilhæng og endelser i

det grønlandske sprog gør, at det kan resultere i, at et ord kan få flere betydninger.

2


Der er tilfredshed om udformningen, og tidsrammen synes at være passende, idet samtlige elever

har lavet opgaverne.

Andre bemærkninger

Der er tilfredshed med den stigende fokusering af grammatikken, og det anbefales, at der undervises

grundigt i emnet – ikke alene i ældste klasser, men også i yngste - og mellemtrinnet. F. eks. ved at

anvende helhedsmetoden i undervisningen.

Skriftlig fremstilling

Antal elever: 799

Gennemsnitskarakter: 7,37

Det overordnede emne i dette års opgavesæt er Udvikling. Opgaverne har fem forskellige emner:

1. Inersimasunngulerneq (om at være teenager)

2. Ukioq 2050 (år 2050)

3. Taallaq (et digt)

4. Innuttaasut peqqissusaat (om befolkningssundheden)

5. Qalipagaq (et maleri)

Udover opgavesættet var der endvidere en plakat, til inspiration og udgangspunkt for samtalen, og

et notatark, som kan anvendes til egne notater under samtalen.

3


Emnerne – den samlede vurdering

Emnerne vurderes passende og varieret, også i forhold til læringsmålene; men det bemærkes, at

mange af opgaverne indeholder skrivning om genren og ikke skrivning i genren.

Der er generel tilfredshed med opgavesættet, og indholdet vurderes som alsidigt og varieret, som

giver muligheder for alle elever. Men der blev sat spørgsmålstegn ved, om opgave nr. 4 er interessant

for eleverne.

Nogle censorer ønsker genvurdering ved todelte krav i en opgave og mener, at man med et krav

giver eleverne bedre muligheder for at besvare opgaven. Der er tilfredshed med de alsidigt repræsenterede

genrer, men det beklages, at plakaten ikke blev anvendt efter hensigten, og at opgaverne

ikke var forbundet med indholdet i plakaten. Hvis plakaten fortsat skal bruges, burde dette inddrages

tydeligere i opgaveformuleringerne.

Censorerne er generelt tilfredse med, at overskrifterne/emnerne er varieret, selvom opgavesættet

kunne være mere spændende. Nogle emner var blevet valgt af kun få elever.

Andre censorer sætter spørgsmålstegn ved opgave nr. 1, om dette har med ”Udvikling” at gøre.

Plakat

Ved den skriftlige prøve, som starter med en samtalerunde, med udgangspunkt i plakaten, vurderes

samtalen gennemført utilfredsstillende, da plakaten ikke har været anvendt efter hensigten i den

skriftlige besvarelse. Derfor sættes der spørgsmålstegn ved fortsat brug af plakaten. På baggrund af

denne vurdering fra censorerne, blev det besluttet, at plakaten ikke trykkes til næste år.

Men samtalerunden, der har en times varighed, vil fortsat være en del af prøven, hvor samtalen har

udgangspunkt i opgavesættet.

Det henvises i den forbindelse til den daglige undervisning, som burde indeholde øvelser i samtalerunden,

for at eleverne lærer at udveksle ideer og erfaringer og ikke mindst herunder at kunne sætte

sig ind i og forstå emnernes krav i prøven.

Forslag til undervisning

Der opfordres til, at man i den daglige undervisning beskæftiger sig mere med emner, der kan relateres

til prøvekravene. Der blev foreslået, at undervisningen bl.a. kan indeholde følgende:

- Tekstanalyse derefter skrive ”efter” i genren

- Tegning/maleri/billedanalyse

- Lære at lave en disposition, således at besvarelsen bliver mere forståelig

- Tegnsætning

- Forståelse af kravene i en opgaveformulering

- Forståelse og skrivning i referat/resumé/genfortælling

- Analysemodeller

- Klare tidslinjer

- Skrive et indlæg i avisen

- Arbejde med de forskellige genrer

- Brainstorming

- Øvelser i at udnytte hele papiret, når man skriver

- 15 minutters skrivning om et bestemt emne (nogle besvarelser viser, at der ikke blev skrevet

noget, fordi forestillingsevnen svigter)

4


- Træning i at kunne besvare kravene (hvad er det, jeg skal gøre, hvad er kravet/hvordan kan

det besvares?)

- En af de vigtige øvelser er, at man læser sin besvarelse igennem, inden den afleveres.

- Processkrivning

Derudover anses det som vigtigt i den daglige undervisning og anbefales, at læreren laver løbende

notater af individuelle elevers kompetencer.

Censorernes andre bemærkninger:

- At eleverne ikke udnytter hele siden/linjerne på papiret

- Ukorrekt brugt af tegnsætning

- Manglende brug af nylinje

- At man går i gang med besvarelsen, uden at have forstået kravene

- Brug af sætninger – at man skriver ordene uden endelser

- At man glemmer at sætte overskrift i teksten

- Sætter en anden overskrift og begynder bare at skrive

Mundtlige prøver

Antal elever: 368

Gennemsnitskarakter: 8,51

Tekstopgivelser

Tekstopgivelserne kom ligesom i de forrige år meget sent til Inerisaavik. Til trods for, at det er blevet

understreget gang på gang, at tekstopgivelserne skal være Inerisaavik i hænde senest 1. maj.

Derfor har det i år været vanskeligt at rådgive og give hjælp indenfor tidsfristen.

5


Det har dog været et udmærket samarbejde om tekstopgivelserne mellem de fleste lærere og Inerisaavik.

Lærerne har været meget positive og forstående for forslag til ændringer og evt. udarbejdelse

af nye tekstopgivelser.

Så vidt muligt alle lærerne blev telefonisk kontaktet, bl.a. for at give ros for deres arbejde, dette

giver en positiv stemning.

Fordeling af genrer i forhold til tekstopgivelser er bedre i forhold til sidste år, idet kravene i fleste

tilfælde er blevet opfyldt.

Især ældre lærere har genbrugt deres gamle prøveoplæg, men mange yngre lærere har udarbejdet

nutidige og aktuelle prøveoplæg.

Prøveafholdende byer i år

Der blev i år afviklet mundtlige prøver med beskikket censur i følgende byer:

Atuarfik, Nanortalik Atuarfik Tuiisaq, Paamiut

Atuarfik Samuel Kleinschmidt – Nuuk Prinsesse Margrethe Skolen – Upernavik

Tre grupper afholdt prøve i en af byerne, med gode resultater. I de fleste andre byer afholdt eleverne

individuelle prøver.

Generelt er der tilfredshed med de lokaler, der var stillet til rådighed.

Der blev afviklet mundtlige prøver med lokal censur i følgende byer:

Atuarfik Arsuk Atuarfik Kilaaseeraq – Maniitsoq

Nikolaj Rosingip Atuarfia – Kangaatsiaq Qeqertarsuup Atuarfia – Qeqertarsuaq

Edvard Krusep Atuarfia – Uummannaq Peter Jensenip Atuarfia – Qaanaaq

Kulusumi Alivarpik – Kulusuk

Mundtlige prøver blev afholdt efter planerne og uden nævneværdige bemærkninger. Udover Paamiut,

hvor beskikket censor ikke kunne nå frem på grund af vejrforholdene. Her blev prøverne afviklet

med lokal censur.

Afslutning

Prøverne blev afviklet efter planerne i år. Censorerne er generelt tilfredse med de nye prøveformer.

Der er gode forventninger til fremtiden, især med anmodning om at starte allerede fra 1. klasserne

med grundlæggende indlæring af grammatik, skriftsprog og mundtlighed, og ikke mindst med den

nu større forståelse for en mere grundig sprogundervisning og vigtigheden af forståelsen; at

sprog anvendes som et ”redskab” for læring.

Herved henstilles følgende til inspiration:

- Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 27. juni 2007

- Læreplaner

- Hans A. Lynge aamma Else Kleist: Oqaluttariarsorneq – Ilinniartitsisup mappersagaa,

Atuakkiorfik/Ilinniusiorfik 2000

- Else Kleist: Naqitanik misissueqqissaarneq - Ilinniartitsisup mappersagaa, Ilinniusiorfik

2001 (saqqaani ’Atuartup mappersagaatut’ allaqqasussaagaluarpoq):

- Kopimapperne Kalaallisut aamma Kalaallisut II qallunaatuullu

- Vejledning for gennemførelse af skriftlige og mundtlige prøver, Inerisaavik/KIIIN 2008

6

More magazines by this user
Similar magazines