Tingsretten skema over opgaver

rosengaards.dk

Tingsretten skema over opgaver

Hvad er fast

ejendom

U 1964.685/2

Ø

U 1966.608/2

V

Kap 2 – Fast ejendom

Overskrift på opgaven Side Nøgleord

Eksempel 1

75 Lejeaftale gældende i 50 år med

Bygningsbegrebet og

klausul om ikke at kunne opsiges af

udstykningslovens regler om

brugsrettigheder

begge, bortset ved misligholdelse 1

Luftgynge er det fast ejendom eller

løsøre. 2

Eksempel 2

Enhedsgrundsætningen og

begrebet ”bestemt fast

ejendom” i TL § 10 stk. 1

Eksempel 3

Bygninger på fremmed grund

– aftaler gyldighed i forhold til

udstykningsloven.

Eksempel 4

Opdeling i ejerlejligheder eller

udstykning

Eksempel 5

Tinglysning af

rettigheder/udlæg før og efter

opdeling i ejerlejligheder.

Eksempel 6

Ejendomsbegreb og

ejendomsdannelse

Eksempel 7

Til og fraskylning af arealer

77 Selve bygningen, der ønskes pantsat

– ikke også grunden 3

Identifikation af den pantsatte del af

dobbelthus til tinglysning 4

Pant i en ideel anpart 5

78 Lejeaftale på ejendom forsøges

tinglyst på lejet grunds matrikel. 6

82

83

Finder udstykningsloven anvendelse

ved leje af bygning. 7

Tinglysning af kommende

bygninger på fremmed grund. 8

Uopsigelig brugsret i 99 år 9

85 Begrebet areal overførsel jf. UL §

7 10

87

Gyldighed overfor tredjemand af

arealoverførsel uden tinglysning 11

Boligselskabs overdragelse af ideel anpart af de på selskabets

grund opførte bygninger anset omfattet af TL § 19.

Pant i træsommerhus opstillet på lejet grund skulle pantsættes

efter de for fast ejendom gældende regler.

Lærebogen side

46n50

Lene Rosengaard Side 1 af 18

61


U 1972.1045 V Da arealerne fra en nedlagt bane ansås som et samlet

umatrikuleret areal, kunne skøde herpå lyses som endelig

adkomst uden matrikulering.

U 1975.1039 H Skøde om halvpart af hus ledsaget af samejekontrakt med

eksklusiv dispositionsret kunne ikke tinglyses uden

approbation.

73n125

U 1976.228/1 25-årig lejekontrakt tinglyst foreløbigt med frist til opnåelse 54

Ø

af udstykningstilladelse.

U 1978.331 H Aftale om dispositionsret til fællesarealer anset som faktisk

opdeling, der krævede approbation. Afvisning fra

tinglysning.

73n125

U 1979.444 Ø Ejerforenings udleje af dele af fællesareal til foreningens to

medlemmer anset for stridende mod TL § 10, stk. 1, jf.

udstykningslovens § 11C.

50n62

U 1982.1037 V Genkaldeligt tilsagn om beboelsesret i til enhver tid værende

beboelsesejendom skabte ikke ret over fast ejendom.

50n8

U 1983.449 V Salg af bygning på lejet grund tilhørende grundejeren stred

mod tinglysningslovens § 10, stk. 1. .

45

U 1985.305 H Tinglysningslovens § 19, stk. 1 gav ikke hjemmel til særskilt

afståelse af bygning på ejerens grund.

45

U 1989.1028 V Eneejers pantsætning af ideel anpart af fast ejendom. 47

U 1994.553 H Erstatning for pålæg af indflyvningsservitut. 56n77

U 1998.1011 Ø Samejekontrakts bestemmelse om tidsubegrænset eksklusiv

brugsret til grund stred ikke mod udstykningslovens § 16 og

kunne tinglyses.

49

U 2004.2518 V Leje for landbrugsjord forhøjet i medfør af aftalelovens § 36. 54n71

Lene Rosengaard Side 2 af 18

52


Kap 3 - sikringsakt og rettighedsbegreb

Overskrift på opgaven Side Nøgleord

Tinglysning Er det nødvendig overfor alle 98 Beskyttelse mod Gs kreditorer

som at tinglyse for at beskytte sin

sikringsakt ret

over fast A lejer grusgrav af G, A

ejendom TL overdrager til B og

§ 1

videreudlejer til C

12

Beskyttelse mod Cs aftale med A 13

Hvad forstås Eksempel 1 – rettigheder – TL 111

ved en ret § 10 stk. 2

over en Rådighedsindskrænkninger i

bestemt fast

ejendom TL

§ 10 stk. 1

rettigheder over fast ejendom.

Eksempel 2 - rettigheder

Rådighedsbegrænsninger i

samejekontrakt.

112

Eksempel 3 – rettigheder

Rettighed, som kan gøres

gældende overfor mindst en

fremtidig ejer af ejendommen

113

Eksempel 4

114 Ved salg af ejendom blev aftale om

Erstatningskrav – er det

personligt gældskrav eller ret

udstykning misligholdt

over fast ejendom

14

Nedfalden tagsten 15

Rettigheder,

som har

prioritetsbesk

yttelse uden

tinglysning,

men som kan

tinglyses

Rettigheder

som har

prioritetsbesk

yttelse uden

tinglysning

og som ikke

kan tinglyses

Er F, der fejlagtigt mener at

”uopsigeligt” er omfattet af TL

§ 3, og derfor undlader at

tinglyse sin lejeret, beskyttet

mod ekstinktion overfor Bs

ejendomsret (køber ejendom af

A) henholdsvis overfor Gs

lejeret (en ekstra lejer af

ejendommen)

Hvilken type servitut og

fortolkning af servitutter

118

138

Forholdet mellem B og F 16

Forholdet mellem G og F 17

Privatretlig servitut 18

Personlig 19

Rådighedsservitut 20

Lene Rosengaard Side 3 af 18


Sædvanlige

brugsrettighe

der TL § 3 og

LL § 7

Ubestemte

rettigheder

Eksempel 1 – TL § 3

Afgrænsning af servitutter og

brugsrettigheder – sædvanlige

tids vilkår

Eksempel 2

Udlejning af ejerlejlighed

Eksempel 3

Sædvanligt opsigelsesvarsel

Eksempel 1

Består der et retskrav

Eksempel 2

Ret indrømmet som en

villighed

150

Brugsret eller servitut 21

2 rettigheder i samme aftale 22

X ret til at anvende ejendom som

lagerplads 23

X ret til at grave grus 24

151 LL § 7 25

152 Kan tinglyses:

Aftalen begynder den 1. juli 2005

og forsætter indtil den 30. juni

2010, hvor den ophører uden

opsigelsesvarsel. Aftalen kan af

begge parter opsiges hver den 1.

maj i et år til lejers fratræden den 1.

november samme år. 26

164

Bliver afvist, men burde tinglyses:

Aftalen begynder den 1. juli 2005

og fortsætter indtil den 30. juni

2010, hvor den ophører uden

opsigelsesvarsel. Aftalen kan af

lejer opsiges hver den 1. i en måned

dog tidligst den 1. juni 2006 til

fratræden 3 måneder senere. 27

Undertegnede A begærer herved

tinglyst, at mine forældre NN og

MM, så længe de lever, har ret til at

bo på matr. 5f, Tølløse.

Påtaleberettiget er ejeren af

ejendommen. 28

165 Begæres tinglyst på begge

ejendomme, men afvises, men

burde ikke afvises:

”Ejeren af matr. Nr. 25a er

berettiget til at etablere en

vandboring på matr. Nr. 30 f med

tilhørende rør og pumpesystem og

til vederlagsfrit at bruge vandet, så

længe dette ikke medfører udgifter

for den til enhver tid værende ejer af

matr. Nr. 30 f. I så fald er ejeren af

matr. Nr. 25 a dog berettiget til –

indenfor en uge efter ophævelsen –

at fjerne rør og pumpesystem samt

eventuelle andre indretninger vedr.

vandboringen.” 29

Lene Rosengaard Side 4 af 18


Endelige og

Betingede

skøder

Rådighedsind

skrænkning

Eksempel 3

Objektive kriterier for rettens

indhold ved pantebrev

Eksempel 4 – TL § 10 stk. 2

Rentetilpasningsklausul i

pantebrev

Eksempel 1

Betinget eller endeligt skøde

Eksempel 2 – TL § 10 stk. 4

Rettighedshaveres stilling ved

ophævelse og opfyldelse af

betinget handel

Eksempel 1

Tinglysning af værgemål

Eksempel 2

Tingslysning af båndlæggelse

Eksempel 3

Tinglysning af vielsesattest

166 Variabel hovedstol på pantebrev 30

Værdistigning ved forbedringer 31

167 Endeligt fastsat 32

190

192 Adkomst og byrde rubrikken 33

211

PH-A og PH-B panterettigheder,

hvis betingelser i skøde ikke

opfyldes 34

Umyndighed - hvis ikke tinglyst 35

Mindreårig 36

212 Vurdering af gave eller byrde

U 1948.1183 Ø Ej tinglysning af udlæg i retten til restkøbesummen ifølge

betinget skøde eller i sælgers ret til i tilfælde af misligholdelse

påny at blive ejer.

U 1960.1080 V Afvisning fra lysning af skadesløsbrev udstedt af sælger efter

214

lysning af skøde betinget af købesummens betaling.

U 1965.167 V Aflysning af betinget skøde m.v. på grundlag af købers

erkendelse under umiddelbar fogedforretning af at have

misligholdt sine forpligtelser.

U 1965.898 V Dokuments manglende angivelse af den påtaleberettigede var

afvisningsgrund.

U 1969.948/2 Ø Ejendomshandel omstødt som indgået i strid med

retsvirkningslovens § 18.

U 1973.765/2 Ø Bodelingsoverenskomst med pligt til ved gensalg at afgive del af

fortjeneste, kunne ikke tinglyses på den faste ejendom

U 1974.601/1 V Retsanmærkning på sælgerpantebrev om et samtidigt lyst udlæg

til en af køberens kreditorer var meddelt med urette.

U 1976.841 V Udlæg m.v. i købers ret lyst med frist til opnåelse af

udstykningstilladelse skulle ej lyses med selvstændig frist.

U 1978.259 Ø Klausul om særeje og kreditorudelukkelse i skøde, hvor 16.648

kr. af 214.500 kr. var gave, ikke tinglyst.

U 1978.859/1 Ø Stævning i omstødelsessag i h.t. retsvirkningsloven afvist fra

tinglysning uden beslutning, jfr. TL § 12, stk. 4.

U 1980.444 Ø Rådighedsbegrænsning i interessentskabskontrakt opfyldte ikke

kravene i rpl. § 514/2. Andel derfor inddraget i konkursbo.

Lene Rosengaard Side 5 af 18

176

176

179n171

131n77

206n237

104

186n191

187

199n213

218

199n215


U 1981.172 Ø Tinglysning af deklaration, som inden for en tidsfrist forpligtede

de til enhver tid værende ejere af nogle ejendomme

106

U 1981.1055 V Afvisning af deklaration som ikke vedrørende en ret over en fast

ejendom.

104

U 1982.1042 V Afvisning af deklaration, der som påtaleberettiget angav ejeren

af den tjenende ejendom.

158

U 1983.306/2 H Deklaration om atomvåbenfrit område afvist fra tinglysning. 158

U 1984.1001/2 V Ejers afkald på at kræve, at kommune overtog ejendommens

byzoneareal, kunne ikke tinglyses, da ej en ret over

ejendommen.

104n27

U 1986.367 V Retsanmærkning om udlæg for gæld hos køber af ejendom

tinglyst samtidig med dennes skøde og ejerpantebrev, meddelt

med rette.

187

U 1987.713 V Tinglysning af deklaration om, at fremtidig pantsætning af

ejendom kun kunne ske med sparekasses samtykke.

105

U 1991.484 Ø En udlejers afkald på retten til at påberåbe sig lejeres

misligholdelse kunne tinglyses.

105

U 1992.494 V Deklaration om afkald på at forlange byzoneareal overtaget af

kommunen efter frigørelsesafgiftslovens § 8 kunne tinglyses.

104n27

U 1994.721 Ø Vielsesattest aflyst, da ejendom var udlagt på skiftet. 209

U 1994.779/2 V Lejekontrakt ikke omfattet af reglen i tinglysningslovens § 10,

stk. 6, om angivelse af påtaleberettiget i servitutdokumenter.

133

U 1995.112 Ø Vilkårsbestemmelser skal påtegnes eller vedhæftes skødet.

Skødet ikke indført foreløbigt til afhjælpning heraf.

161

U 1995.399 Ø Lejers lejetilbagebetalingskrav kunne gøres gældende mod ny

ejer.

144n103

U 1995.709 Ø Skøde med sædvanlige vilkår, og i øvrigt henvisning til

købsaftale tinglyst.

161

U 1996.978 Ø Skøde lyst uanset sluthenvisning til slutseddel. 161

U 1998.120 V Hævd på vejadgang, og retten efter hævden var ikke

ekstingveret.

216n261

U 1998.1446/2 V Begæring om aflysning af forkøbsret afvist, værgemålslovens §

46.

197

U 1999.1924 Ø Deklaration om fortrinsret ved genudlejning af lejligheder kunne

tinglyses, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 1.

105

U 2000.1449 Ø Tinglysning af ny vedtægt for ejerforening afvist, da indholdet

ikke kunne anses endeligt fastsat.

161

U 2001.1045 H Tinglysning af stævning på fast ejendom bevirkede, at skøde

skulle lyses med anmærkning.

221

U 2003.1081 V Dom om udlejers skyld til lejer efter dennes fraflytning af

erhvervslejemål kunne ikke tinglyses som byrde på den faste

ejendom.

221n275

U 2004.1653 V Bevist, at lejere ved mundtlig aftale havde opnået brugsret til 2

kælderrum og ret til parkering i gården. Ej eksstinktion af senere

erhverver, jf. princippet i lejelovens § 7, stk. 1.

144

U 2005.27/2 V Endeligt skøde skulle tinglyses uden anmærkning om stævning

tinglyst efter tinglysning af betinget skøde.

187n192

Lene Rosengaard Side 6 af 18


U 2005.31 V Tinglyst ret til gående færdsel ad sti omfattede al vedkommende

gående færdsel.

130

U 2005.1120 V Deklaration om beplantning omfattede ikke tillige bebyggelse. 130

U 2006.2734 V Dokument, der havde karakter af en generel, ubestemt

ansvarsfraskrivelse, kunne ikke tinglyses.

104n26

Lene Rosengaard Side 7 af 18


Kap 4 – Fremgangsmåde ved tinglysning

Overskrift på opgaven Side Nøgleord

Formelle Eksempel 1

247 Delvis tinglysning

krav til Delvis afvisning af dokument

tinglysning

og prøvelse

til tinglysning

37

Eksempel 2 – TL § 10 stk. 1 og 248 Sælger begærer købekontrakt med

TL § 38

ejendomsforbehold tinglyst på

Dokument, som strider mod

præceptive regler i

lovgivningen

ejendom 38

Eksempel 3

Ekstinktion af ret tinglyst med

frist, efter fristens udløb

249

U 1943.632 Ø Ved A's salg af sin ejendom til B i 1938 forbeholdt han sig en

utinglyst 10-årig grusgravningsret. I en senere køber D's skøde fra

1942 hed det, at retten ophørte efter ca. 3 år. Da D var i god tro,

skulle gravningen ophøre efter 3 år.

241

U 1978.729 V Udslettelse af pantehæftelser, der med urette (fristforlængelse uden

begæring) var lyst med frist.

243

U 1983.306/2 Deklaration om atomvåbenfrit område afvist fra tinglysning. 241

H

U 1994.779/1

V

Angivelse i skøde af et af flere matr. nr. utilstrækkelig. 232

Lene Rosengaard Side 8 af 18


Kap. 5 – Tinglysningens retsvirkninger

Overskrift på opgaven Side Nøgleord

Legitimation Eksempel 1 + eksempel 2 268 Fortolkning af fuldmagt

ved

Fuldmagtgivers interesse og og

samtykke,

fuldmagt og

autoriserede

anmeldere.

forebyggelse af misbrug 269

39

Prioritetsvirk Eksempel 1

290 Tidsprioritet

ningen af TL Konflikt mellem 2 utinglyste

§ 1

rettigheder

40

Eksempel 2

Konflikt mellem 2 rettigheder

290 Tidsprioritet 41

Eksempel 3

Kollision mellem 3 rettigheder

291 Tidsprioritet 42

Eksempel 4

Kollision mellem 2

panthavere, en arving og en

kreditor

292 Tidsprioritet 43

Eksempel 5

U 1954.281

293

Eksempel 6 – TL § 1 stk. 2

U 1954.412 – jagtret

294

Eksempel 7

Aftaleerhververs gode eller

onde tro.

294

Eksempel 8

Er sikringsakt nødvendig.

296 Uopsigelige lejekontrakter 44

Gyldighedsvi Eksempel 1

317 Udvist svig

rkningen TL Svigs indsigelse i forhold til

§ 27 aftaleerhververe og en

kreditor.

45

B har disponeret As ejendom

videre 46 .

Eksempel 2

En ”død” indsigelse og en

arvings retstilling

Eksempel 3

Indsigelse fra overdragerens

arving

Eksempel 4

Anvendelse af TL § 1 og 27

Eksempel 5

Ekstinktion af en indsigelse

Hjemlen for ekstinktion er TL § 27

318 En arving er ikke aftaleerhverver og

kan ikke ekstingvere

Læs eksemplet

319 Arvinger vil få samme ret som sin

arvelader.

320

320

Lene Rosengaard Side 9 af 18


U 1936.1135

V

A, der for 50 år havde forpagtet et areal til afgravning af kridtjord,

gav 1. prioritet i "Ejendommen. Et stk. jord af matr.nr. 8" Kunne

tinglyses som pant i brugsretten til ejendommen.

U 1938.447 H Utinglyst 1-årig kontrakt med T om jagten på gods og brug af

skyttebolig ej omfattet af tinglysningslovens § 3, stk. 1.

Brugspanthaver kunne ej forbyde T at udøve jagt, så længe

spørgsmålet ej var afgjort ved tvangsauktion.

U 1940.684 H På grund af terminsrestance blev A's ejendom stillet til

tvangsauktion og solgt til B. Da A havde været berettiget til

henstand (l.73 af 11-03 1933), blev auktionen og skødet til B

ophævet. Ej eksstinktion. B havde ej erstatningskrav mod A, eller

tilbageholdret for afholdte udgifter.

U 1961.660 Ø Endeligt udstykningsskøde tinglyst efter fristudløb fik anmærkning

om mellemkommende udlæg.

U 1961.803 H Hævdserhvervelse på skelstrimmel efter, at hegn havde været

forkert anbragt i over 20 år. Hævdsretten ej ekstingveret af køber,

U 1969.502/2

Ø

som før købet havde besigtiget ejendommen.

Utinglyst salg af parcel ej ugyldig p.g.a. manglende

udstykningstilladelse. Et senere salg af sælgers ejendom antoges ej

at omfatte den frasolgte parcel.

U 1971.681 V Skødehaver, hvis ret var ekstingveret af en panthaver efter TL § 1,

kunne ej gøre krav gældende mod en erhverver af panteretten, som

havde kendt den utinglyste ret.

U 1991.27/1 H Ved køb af fast ejendom var kun erhvervet det besigtigede areal,

ikke det matrikulerede areal.

U 1994.719 Ø Aktier uretmæssigt registreret i Værdipapircentralen under fallents

navn ikke omfattet af konkursmassen.

U 1996.1225 Skifteretsattest med påtegning om arveudlæg i henhold til

V

skiftefuldmagt kunne ikke kræves lyst som adkomst.

U 1997.322 V Skifteretsattest, der var underskrevet af arvingerne og angav

anpartsforholdet mellem dem, kunne tinglyses som adkomst.

1 For at lejekontrakten kan tinglyses er det afgørende at den overholder reglerne i

261n11

Lene Rosengaard Side 10 af 18

277

273

285n54

udstykningsloven. Lejeaftalen angår en del af …. Grund. Dermed finder reglen i UL § 16 stk.

1 anvendelse. Da der er tale om et areal på … m2, finder undtagelsesreglen i UL § 16 stk. 2

ikke anvendelse. UL § 16 stk. 1 indeholder et forbud mod brugsrettigheder over en del af en

samlet fast ejendom for længere tid end 30 år, da der er tale om et matrikuleret areal – matr.

278

278

281

278

322

266

266


Nr. …. Lejekontrakten er indgået for … år, og er derfor som udgangspunkt i strid med UL §

16 stk. 1. Denne bestemmelse er dog ikke til hindre for, at en del af en ejendom samlet er

udlejet i mere end 30 år, hvis lejeaftalen blot ikke på noget tidspunkt binder udlejeren for mere

end 30 år, dette uanset om udlejer kan opsige med et års varsel i tilfælde af misligholdelse, idet

at aftalen hvis den ikke misligholdes så er udlejer bundet i mere end 30 år. Lejeaftalen er

således i strid med udstykningsloven og kan dermed ikke tinglyses jf. UL § 23 jf. § 16 stk.1

2 Selv om at en luftgynge ikke er en beboelsesbygning eller en erhvervsmæssig bygning i

almindelig forstand, udelukkes det ikke at den kan anses som en bygning i tinglysningslovens

forstand. En teknisk installation kan være en bygning, hvis den er bestemt til varig forbliven på

grunden jf. 1942.489H. I den konkrete tilfælde synes installationens karakter - det støbte

beton fundament og indretningen med...at tale for at der er tale om en varig forbliven på

grunden. Dette støttes desuden af, at det retlige grundlag for … placering på …. Grund er en

langvarig lejeaftale, der kun er opsigelig i tilfælde af misligholdelse. Det synes dermed

nærliggende at anse … for en bygning i tinglysningslovens forstand

3 Det fremgår af pantebrevets tekst, at dette angår huset, men ikke grunden. Det følger af

enhedsgrundsætningen jf. TL § 10 stk. 1 og TL § 38, at en bygning er en bestanddel af den

grund, som den befinder sig på, og ikke kan sælges eller pantsættes særskilt. Dette er også

fastslået i UfR 1983.449V.

4 Det fremgår af tingbogen, at der er tinglyst skøde som adkomst for C og D for hver en

halvpart af ejendommen. Ved Cs pantsætning skabes en situation, hvor kun den ene fysiske

halvdel af ejendommen kommer til at hæfte til sikkerhed for et lån. TL § 10 stk. 1 har til hensigt

at hindre en sådan uensartet behæftelse af en ejendom. Pantsætningen af en del af en fast

ejendom strider endvidere imod UL § 14, hvis den pågældende del ikke er gjort til en

selvstændig fast ejendom ved udstykning.

5 Pant i en ideel halvpart hæfter på en tvangsauktion på hele ejendommen, og ikke kun på en

Lene Rosengaard Side 11 af 18


fysisk halvdel af ejendommen. Når hele ejendommen hæfter, er pantsætningen ikke i strid med

enhedsgrundsætningen jf. TL § 10 stk. 1 og kan tinglyses.

6 Lejekontrakten anmeldes til tinglysning på grundens matrikel nummer. Lejeretten vedrører

alene bygningen, hvilket medfører en ret over bygningen ikke grunden. Bygningen er opført på

lejet grund og behandles derfor tinglysningsmæssigt som en selvstændig fast ejendom jf. TL §

19 stk. 1. Rettigheder over bygningen skal tinglyses på bygningens blad i tingbogen.

7 Udstykningsloven kan ikke føre til en afvisning af lejekontrakt vedr. bygning, idet den kun

vedrører jordarealer – ikke leje af hus eller husrum. Oplysninger om en lejeperiode indenfor

eller udenfor 30 års reglen i UL § 16 stk. 1 nr. 1 er ikke relevante idet udstykningsloven ikke

finder anvendelse.

8 Det er ikke afklaret i retspraksis, om der kan ske tinglysning af rettigheder over kommende

bygninger på fremmed grund. Af den utrykte Østre Landsretskendelse af 3. november 1987

kan det udledes at bygninger som minimum skal være projekterede og individualiserede.

9 99 års uopsigelighed er i klar strid med UL § 16 stk. 1 nr. At en aftale strider imod

udstykningsloven gør som udgangspunkt ikke aftalen ugyldig interpartes mellem A og B. A

kan kræve at B opfylder aftalen ved at bringe den i overensstemmelse med udstykningsloven.

Hvis dette ikke er muligt kan A efter UL § 16 stk. 1 nr. 1 opnå brugsret til uopsigelighed i

indtil 30 år.

10 Hvis der fraskilles et areal fra Bs ejendom og overføres til As ejendom betegnes dette som

areal overførsel. Der er ikke tale om udstykning, idet det fraskilte areal ikke oprettes som en ny

og selvstændig fast ejendom, men bliver en del af As ejendom, såfremt registreringen

gennemføres.

11 Det afgørende er om aftalen mellem A og B er gyldig eller ej. Idet en ugyldig aftale ikke

skal respekteres af trediemand C, mens en gyldig aftale som udgangspunkt skal respekteres,

Lene Rosengaard Side 12 af 18


med mindre den kan ekstingveres. A har ikke anmeldt arealoverførslen fra Cs – tidligere Bs –

ejendom til registrering i matriklen, og han har dermed overtrådt UL § 21. dette medfører

imidlertid ikke at selve aftalen er ugyldig, men der kan ske påbud om at ophæve aftalen jf. UL

§ 22. Hvis aftalen gyldig tjek om der kan ske ekstinktion af retten til arealet.

12 A har beskyttet aftalen mod Gs andre aftaleerhververe og kreditorer da han tinglyste. Fra

dette tidspunkt er As aftale beskyttet mod udlæg fra Gs kreditorer. At As ret er

videreoverdraget til B ændrer ikke ved, at aftalen er tinglyst og beskyttet.

13 As tinglysning beskytter kun Bs aftale mod Gs kreditorer og aftaleerhververe. Den beskytter

ikke B mod As aftaleerhververe og kreditorer. Hvis B ønsker beskyttelse overfor C, er det

nødvendigt at der iagttages sikringsakt, ellers kan C ekstingvere Bs utinglyste ret, hvis C

tinglyser i god tro.

14 A har misligholdt aftalen i forbindelse med overdragelse af ejendommen, idet der ikke kan

tinglyses udstykning, ved overdragelse af ejendommen. Kravet har derfor tilknytning til

ejendommen. Bs erstatningskrav er ikke en ret over fast ejendom men et personligt krav mod

A. Kravet vil ikke påhvile en til enhver tid værende ejer af ejendommen, men kan alene berøre

A. B kan på grundlag af en dom i fogedretten foretage udlæg i ejendommen, og derefter ved

tinglysning stifte en rets pant jf. TL § 13 stk. 1.

15 At en skade skyldes mangler ved en ejendom medfører ikke, at erstatningskrav bliver en ret

over en ejendom. Der må fortages udlæg i ejendomme på grundlag af en dom over A og denne

skal tinglyses jf. TL § 13 stk. 1.

16 F får overdraget en ret til ejendommen som L har fået tinglyst, førend at B køber

ejendommen. Ved Ls tinglysning opnår lejeretten beskyttelse mod ekstinktion overfor ejeren

As andre kreditorer og aftaleerhververe. Dermed kan B ikke ekstingvere Fs ret.

17 Der er her tale om 2 lejere af samme ejendom. Der er tale om en TL § 1 situation mellem 2

Lene Rosengaard Side 13 af 18


konkurrerende leje rettigheder over fast ejendom. Den der tinglyser først er bedst i ret.

18 Servitutten er stiftet ved aftale mellem 2 private parter, hvilket medfører at der er tale om en

privatretlig servitut.

19 Servitut, der ikke er stiftet til fordel for ejeren af en bestemt fast ejendom, der kan

overdrages, uden at der er et krav, om at erhververen skal være ejer af en bestemt fast ejendom

gør servitutten personlig.

20 Ret til at råde en i bestemt retning på en bestemt fast ejendom. Det at man er forpligtet til at

reetablere til en bestemt tilstand medfører ikke at det bliver en tilstandsservitut. En

tilstandsservitut er en ret til at kræve en bestemt tilstand opretholdt på ejendommen.

21 Det er afgørende om x ret er omfattet at TL § 3 stk. 1, hvis den ikke er det, er den omfattet af

TL § 1 stk. 1 og må tinglyses for at iagttage sikringsakt, ellers vil x ret kunne ekstingveres af y

der er i god tro om x ret.

22 Det er ikke klart, om x har opnået en brugsret eller en servitut ret, uanset at begge

rettigheder fremgår af samme aftale, lægges der her til grund, at der er tale om 2 separate

rettigheder, der blot er formuleret i samme aftale.

23 Anvendelsen til lagerplads må anses som en brugsrettighed, idet den er en generel og faktisk

råden over ejendommen. Herefter skal tidsvilkår undersøges, hvis de ikke er sædvanlige jf. TL

§ 3 stk. 1 kan de opsiges med sædvanligt varsel.

24 Retten til at grave grus er en ret til at råde over en ejendom i speciel henseende, og denne ret

berører ejendommens substans, idet en del af ejendommen bortfjernes. Dermed er

grusgravning ikke en brugsret jf. TL § 3 stk. 1.

25 Der er tale om leje af hus eller husrum, hvorefter LL § 7 finder anvendelse, dermed har lejer

krav på tilbagebetaling af depositum m. v jf. LL § 7 stk. 1. Kravet kan gøres gælden mod den

Lene Rosengaard Side 14 af 18


til enhver tid værende ejer af ejendommen og mod ejerens øvrige aftaleerhververe og

kreditorer på en tvangsauktion.

26 Hvis et opsigelsesvarsel kan bringes til ophør med kortere varsel end det i TL § 3 nævnte, er

aftalen omfattet af bestemmelsen og tinglysning skal ikke ske. I den konkrete sag er der kun 6

måneder imellem 1. maj og 1. november, mens der mellem skt. Hansdag og den 1. maj er lidt

mere end 10 måneder. På trods af dette må opsigelsesvilkårene anses for længere end

sædvanligt. Dette ses, hvis man forestiller sig, at aftalen f.eks. opsiges den 1. juni 2006, og den

dermed først får virkning fra 1. maj 2007 med fratrædelse den 1. november 2007. Hvis man

følger TL § 3 vil man kunne forvente fratræden den 1. maj 2007. Man skal altså vente 6

måneder længere ved aftalen, hvilket medfører, at der kan ske tinglysning

27 At aftalen er uopsigelig fra den 1. juli 2005 til 1. juni 2006 gør ikke vilkårene usædvanlige,

idet opsigelse efter TL § 3 alligevel tidligst vil kunne ske til skt. Hans 2006, altså efter den 1.

juni 2006. Opsigelse til hver den 1. i en måned til fratræden 3 måneder senere er et kortere

varsel end TL § 3 stk. 1, uanset hvornår det opsiges. Det der er væsentligt er at det er LEJER

der kan opsig, hvorfor det må sluttes modsætningsvist at udlejer ikke kan opsige aftalen i hele

perioden, hvilket medfører et længere tidsvilkår end det i TL § 3, hvorfor den bør tinglyses.

28 Der er tale om en ret over en fast ejendom. Det er A, der er pt. Er ejer af ejendommen, der er

påtaleberettiget. I påtaleberettigelsen ligger, at det er ejeren af ejendommen, der kan protestere,

dermed afgør A selv om han il indrømme sine forældre de pågældende rettigheder. A kan selv

ophæve deklarationen, hvilket betyder at forældre intet retskrav har. Hvis de vil beskytte

forældrenes ret mod As aftaleerhververe og kreditorer, skal deklarationen tinglyses, hvilket

kun kan ske, hvis der anføres en anden end A som påtaleberettiget, det kunne evt. være

forældrene selv.

29 Der er tale om en aftale baseret på en frit genkaldelig aftale = villighed. Ved sådanne usikre

aftaler kan det, hvis tinglysningen har et hensigtsmæssigt formål f.eks. at advare fremtidige

Lene Rosengaard Side 15 af 18


ejere om retten, jf. retspraksis anbefales at tinglyse.

30 Der er ikke i tinglysningsloven noget krav om, at hovedstolen i et pantebrev skal angives

med et bestemt beløb. En variabel hovedstol må accepteres, når blot det udfra objektive

kriterier er muligt at fastlægge hovedstolens størrelse. Regulering af hovedstol, hvis der sker

ændringer i den offentlige ejendomsværdi vurdering, må betragtes som en objektiv målestok

idet PS og PH ikke har indflydelse på denne værdi vurdering.

31 Fradrag for værdistigninger, som skyldes forbedringer af ejendommen er ikke et objektivt

kriterium, men overladt til parternes nærmere afgørelse. Det er et fortolknings og

skønsspørgsmål, hvad der kan forstås ved forbedringer, hvilket medfører at pantebrev ikke kan

tinglyses.

32 Betingelserne for både PS og PH skal være endelige og klare, således at efterstående

panthavere kan se lånets betingelser. Da betingelserne ikke fremgår, hvis A selv træffer

beslutning om refinansiering, er indholdet ikke endeligt fastsat jf. TL § 10 stk. 2

33 Hvis skøde alen er betinget af købesummens betaling, skal tinglysning ske i adkomst

rubrikken jf. TL § 10 stk. 4. Det har som klart udgangspunkt ikke betydning for As og Bs

adgang til at disponere over ejendommen om tinglysning sker i adkomst eller byrde rubrikken

34 Hvis betingelsen ikke opfyldes, overgår ejendomsretten til ejendommen ikke til B. A

bevarer ejendomsretten og dermed sin panteret. PH-Bs ret deler skæbne med Bs ret til

ejendommen. Når betingelsen ikke opfyldes kan Bs skøde udslettes af tingbogen.

35 Jf. TL § 48 stk. 2 skal værgemålet tinglyses på ejendommen for at få retskraft mod

godtroende aftaleerhverver. Tinglysning i personbogen efter TL § 48 stk. 1 er ikke

tilstrækkelig ved fast ejendom. Dermed er der ikke en stærk indsigelse som i medfør af TL §

27 kan gøres gældende mod den godtroende erhverver.

Lene Rosengaard Side 16 af 18


36 TL § 48 stk. 2 omfatter ikke mindreårighed, hvorfor dette er en kvalificeret indsigelse, som

kan gøres gældende mod en godtroende erhverver, selv om at mindreårigheden ikke er tinglyst

på ejendommen. Der kan evt. kræves erstatning af statskassen i medfør af TL § 31.

37 Det fremgår ikke direkte af TL § 15 stk. 2, men Tinglysnings retten har mulighed for at

afvise tinglysningen af dele af et dokuments indhold, mens resten tinglyses. Der foretages et

konkret skøn af retten. Det skal bemærkes, at tvivl omkring overdragerens adkomst til et eller

flere matrikelnumre ofte vil føre til afvisning, idet der normalt er tale om en alvorlig mangel

ved dokumentet, der hvis det tinglyses kan medføre rettighedstab og erstatningsansvar.

38 Det følger af TL § 38 og enhedsgrundsætningen, at der ikke kan forbeholdes særskilt ret (ex.

Ejendomsforbehold) over genstande, der varigt anbringes på en fast ejendom. TL § 38 er

præceptiv og kan ikke fraviges ved aftale. Et ejendomsforbehold, der ikke kan gøres gældende

mod fremtidige rettighedshavere i ejendommen, kan ikke ændre ved at der ikke kan ske

tinglysning. En købekontrakt kan afvises jf. TL § 10 stk. 1, idet et køb af f.eks. et fyr vedr.

løsøre og ikke fastslår, stifter, forandrer eller ophæver en ret over en fast ejendom.

39 For at beskytte FMG mod byrdefulde aftaler indgået af FM og mod egentlig misbrug, må

fuldmagten formentlig fortolkes indskrænkende, således at vidtgående dispositioner ikke er

omfattet af fuldmagten.

40 Der er tale om konflikt imellem utinglyste rettigheder, dermed gælder først i tid, bedst i ret.

41 Den ret der er stiftet først og anmeldt til tinglysning vinder ret.

42 Efter rettighedernes stiftelsestidspunkter er Bs ret stiftet først. Dernæst følger O til sidst Ms

udlæg Efter anmeldelsestidspunktet er O anmeldt først, derefter B og til sidst Ms udlæg. Bs ret

er stiftet først, men ekstingveres af O, der anmelder før B. Det kræves at O er i god tro om Bs

ret på anmeldelsestidspunktet jf. TL § 5. B tinglyser som nr. to, det er uden betydning om B er

i ond tro, idet B blot beskytter sin ret der er stiftet før Ms udlæg.

Lene Rosengaard Side 17 af 18


43 Efter rettighedernes stiftelsestidspunkter er Os ret stiftet først. Derefter får S

arveudlægsskøde. Bs panteret stiftes den 5. august og sidst foretager KR udlæg. De

anmeldelses som S med arveudlægsskøde som nr. 1, KR anmelder herefter og B anmelder

efter KR. O får ikke tinglyst. O og S afleder deres ret fra den afdøde. O er stiftet først men ikke

tinglyst. Det er S arveudlægsskøde, alligevel kan S ikke ekstingvere Os utinglyste ret, idet S er

arving og dermed ikke et retsubjekt, der kan ekstingvere jf. TL § 1 stk. 2.

44 Uopsigelighed følger ikke af lejeloven, hvorfor de skal tinglyses for at beskytte

uopsigeligheden mod aftaleerhververe og kreditorer. Lejelovens § 7 stk. 1 er derfor ikke

anvendelig.

45 Hvis der har været udvist svig kan A kræve ejendommen tilbage jf. AFTL § 30 fra B der har

udvist svigen.

46 PH er i god tro, da pantebrev underskrives, men kommer i ond tro inden anmeldelsen, der er

det afgørende tidspunkt jf. TL § 5 for god tro, dette medfører at PH ikke kan ekstingvere.

Lene Rosengaard Side 18 af 18

More magazines by this user
Similar magazines