Læs mere her - L.v.K.

lvk.dk

Læs mere her - L.v.K.

Uanmeldte kontrolbesøg hos animalske producenter

v/advokat Uffe Baller, Interlex Advokater, Århus

Jeg har igennem de sidste ca. 15 år repræsenteret dyrlæger og animalske producenter over

det meste af landet i sager om mulig overtrædelse af veterinær- og dyreværnslovgivningen.

Et af de temaer jeg ofte er stødt på, er Fødevarestyrelsens (Rejseholdet) uanmeldte kontrolbesøg,

hvorledes de opleves, og de rettigheder, man som dyrlæge eller producent har i den

forbindelse.

Det foregår, som de fleste vil vide, ofte ret voldsomt, idet Rejseholdet somme tider møder op

med politi tidligt om morgenen, og der har været eksempler på, at Rejseholdet har indvarslet

TV, når det drejer sig om producenten.

Kontrolbesøg er omfattet af Lov om retssikkerhed ved offentlig forvaltning, men de heri liggende

retssikkerhedsgarantier er i vidt omfang sat ud af kraft, når det drejer sig om kontrol

indenfor fødevare- og veterinærområdet.

Når det drejer sig om producenter, findes reglen i lov om hold af dyr § 65

”Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter,

transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, for at tilvejebringe

oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er

fastsat i medfør af loven eller Det Europæiske Fællesskabs forordninger. Politiet yder om

nødvendigt bistand hertil. Ministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler herom”.

Også ikke animalske producenter er omfattet af regler om uanmeldt kontrolbesøg, hvis de

oppebærer landbrugsstøtte, eller har skovdrift.

Kontrollen kan iværksættes uden, at der er konkret mistanke om, at der foreligger overtrædelse

af lovgivningen. Konstateres der noget sådant eller mistanke herom følges sagen

normalt op med en politianmeldelse og/eller en indberetning til FødevareErhverv med henblik

på stillingtagen til, om der skal ske fradrag i landbrugsstøtten i henhold til reglerne om

krydsoverensstemmelse.

Man kan ikke modsætte sig kontrollen, som veterinærmyndigheden om fornødent kan kræve

gennemført med bistand af politiet, uden at der på forhånd skal foreligge en ransagningskendelse.

Med disse regler er en række almindelige retssikkerhedsgarantier sat ud af kraft, idet der ikke

stilles krav om en forudgående retskendelse, og reglen om et forvarsel på 2 uger i lov om

retssikkerhed er suspenderet.


2

Hos landmænd er det således, at erhverv og privatbolig ikke altid er klart adskilt, idet kontoret

findes i stuehuset. Derfor omfatter kontrollen om fornødent også den private bolig og ikke

kun kontoret, hvis der er mistanke om, at relevante dokumenter findes andet steds. Det

gælder også, selvom kontoret er i staldafdelingen.

Der har i en sag overfor mig været rejst spørgsmålet om, hvorvidt producenten kan kræve,

at det materiale der medtages skal kopieres, og spørgsmålet har været indbragt for Fødevarestyrelsen

til prøvelse, hvor kravet blev afvist. I det omfang materialet ligger på producentens

PC har spørgsmålet mindre betydning, men det rejser et andet spørgsmål: Kan veterinærdyrlægerne/politiet

kræve at medtage computeren, der ofte også vil indeholde private

data. Hvis producenten på stedet kan printe alt materialet ud, eller har et brænderprogram

der muliggør, at det kan lægges på en CD-rom, vil man efter min opfattelse ikke kunne stille

krav om at tage computeren med ud fra det såkaldte proportionalitetsprincip, dvs. at et myndighedsindgreb

ikke skal være mere vidtgående end påkrævet.

Et andet spørgsmål man kan rejse er, om materialet skal udleveres til politiet eller Fødevarestyrelsen.

De fleste producenter vil nok føle sig mere ”tryg” ved at udlevere det til politiet,

således at det er dettes ansvar, at materialet er intakt ved en eventuel senere straffesag.

Som loven er udformet, er det imidlertid fødevaremyndigheden, der har kontrolbeføjelsen, og

dermed også den, der har et krav på at få det udleveret.

Uden at kunne påvise en konkret hjemmel hertil mener jeg dog ud fra retssikkerhedsmæssige

betragtninger at kunne fastslå, at producenten har krav på en specificeret kvittering for de

dokumenter, han påtvinges at udlevere, og vil kunne modsætte sig dette, hvis ikke han får

en sådan kvittering.

Kontrollanten ønsker ofte at tage fotos af forholdene. Det kan man næppe modsætte sig, da

de er der i et lovligt ærinde, og billedmaterialet er relevant dokumentation under en senere

sag om krydsoverensstemmelse eller i en politisag, men uden samtykke må personer ikke

fotograferes.

Kontrollen kan i visse tilfælde give et misvisende øjebliksbillede. F.eks. kan et dyr være taget

under behandling umiddelbart inden, og man vil afvente, om dyret bedrer sig eller skal aflives,

eller det stod for at skulle flyttes til en sygeafdeling. Kommer rejseholdet inden, der er

fulgt op herpå, er det ”sort uheld”, men jeg har eksempler på, at det kan føre til frikendelse i

en eventuel straffesag eller i en sag om krydsoverensstemmelse, hvis forklaringen i øvrigt er

underbygget.

På andre retsområder skal der en dommerkendelse til for at kunne iværksætte ransagning,

men det gælder altså ikke for producenter.


3

Ovennævnte regler sætter således de almindelige retssikkerhedsgarantier i henhold til lov

om retssikkerhed ved offentlig forvaltning ud af kraft, hvorefter der gælder en regel om et

forvarsel på 2 uger. De eneste ”retssikkerhedsgarantier” der er gældende, er et krav om, at

fødevaremyndigheden skal udlevere en blanket med information om kontrollen, at man har

krav på at blive hørt, og at der på stedet skal udarbejdes en kontrolrapport som bevis på det

passerede. Producenten er dog ikke forpligtet til at underskrive den, og underskriver

han/hun, er det alene som en kvittering for modtagelsen og ikke udtryk for en anerkendelse

af rapportens indhold. Jeg plejer dog at anbefale, at man over sit navn skriver: ”For modtagelsen

kvitteres”.

Der gælder også en regel om ret til bistand, men den har kun teoretisk betydning, da fødevaremyndigheden

ikke skal afvente, at andre personer tilkaldes.

Der er pr. 1. januar 2010 indført nye kontrolregler på det praktiske plan, nemlig at kontrollen

udføres af Plantedirektoratets teknikere (er først fuldt ud gennemført hen over sommeren),

men dette har intet at gøre med kontrollens indhold og form men tjener det formål at frigøre

arbejdskraft for Fødevarestyrelsens veterinærdyrlæger.

Hvis jeg til sidst skal komme med et råd er det: Selvom man har krav på at blive hørt, så sig

så lidt som muligt! – man er i situationen ofte lettere rystet og risikerer derved at blive misforstået,

og at der ikke bliver taget hensyn til det, man siger. Der er selvfølgelig også forhold,

der kan være relevant at forklare, så det kan være en vanskelig balancegang, men i tvivlstilfælde

er ”tavshed guld”, og i stedet når man er kommet sig sende et brev/en mail med

kommentarer til kontrolrapporten.

Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor, er det ikke helt uden grund, at de berørte

producenter ofte føler sig mere eller mindre retsløse i forbindelse med de veterinære kontrolbesøg,

og der er ikke meget der tyder på, at det grundlæggende vil ændre sig fremover.

Hvis man føler sin retsbevidsthed krænket eller bliver mødt med bødekrav og/eller krydsoverensstemmelsessanktioner,

som man finder urimelige, er det altid en god idé at få en juridisk

vurdering af, om det kan bære en sag.

Afslutningsvis bemærkes, at der på Fødevarestyrelsens hjemmeside findes et omfattende

informationsmateriale om kontrolbesøg ”på papiret”. Landbrug & Fødevarer har udgivet en

informativ pjece, Krydsoverensstemmelse, om kontrol af krydsoverensstemmelse hos husdyrproducenter.

Århus, den 3. august 2010

Uffe Baller

More magazines by this user
Similar magazines