Politiet i demokratiet.pdf

More documents

Recommendations

Info

Politiet i demokratiet Officielt blev der indført demokrati i Danmark d. 5. juni 1849, hvor kong Frederik VII forærede det danske folk demokrati. Udlæggelser som denne kan man ofte støde på i dansk historie skrivning, men det var nu ikke helt sådan det foregik. Danmark fik demokrati ved, at den danske befolkning kæmpede en lang og indædt kamp for at få medbestemmelse, og der skulle et statskup til, førend Frederik VII bukkede under for borgernes krav om større indflydelse. Derfor kan Rytterstatuen og dens inskription, der er opstillet foran Christiansborg Slot, virke temmelig provokerende på mange. Inskription Foran: 5/IUNI/1849. Venstre side: FOLKETS KIÆRLIGHED/MIN STYRKE. Højre side: FREDERIK D: SYVENDE/GRUNDLOVENS GIVER. Bagside: FØDT 1808./KONGE 1848./DØD 1863. Det er selvfølgelig inskriptionen på højre side af statuen, der vækker folks følelser, da Frederik VII som sagt ikke gav den danske befolkning et demokrati. Tiden før demokratiets indførelse krævede mange kampe, og det var bestemt ikke med kongens gode vilje, at man i Danmark overgik fra enevælde til demokrati. Formelt set indførtes demokratiet i Danmark med den første statsforfatning – Grundloven – i 1849, og vi fejrer stadig den 5. juni, Grundlovsdag, som dagen for demokratiets indførelse. I 1849 blev det politiske system, vi kender i dag, med frie valg sikret ved lov grundlagt. Men det tog mange år førend alle grupper i samfundet var lige for loven. Danmarks Riges Grundlov er en dansk lov, der senest er ændret i 1953, og loven betragtes som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven udgør sammen med Kongeloven, Tronfølgerloven og til en vis grad selvstyreordningerne på Færøerne og i Grønland de centrale dele af den danske forfatning. Grundloven er ændret fire gange efter vedtagelsen 1848/1849 1. Grundloven i 1866, mere af den politiske magt placeres under landtinget (valgbarheden) 2. Grundloven i 1915, kvinder og tjenestefolk får stemmeret 3. Grundloven i 1920, den nordlige del af Slesvig indlemmes i Kongeriget Danmark 4. Grundloven i 1953, tronfølgerloven ændres og landstinget afskaffes 2
Grundloven funktion er at sikre borgernes frihedsrettigheder. De frihedsrettigheder som man har som borger i Danmark har, er: Personlig frihed Ytrings- og trykkefrihed Forenings- og Forsamlingsfrihed Religionsfrihed Demokratiets betydning og oprindelse Begrebet demokrati stammer oprindelig fra Grækenland, hvor man i oldtiden anvendte begrebet om det politiske system, hvor magten lå hos de mandlige borgere. Selve ordet demokrati er ligeledes græsk, og opdeler man ordet betyder; demos, folk og kratia, styre. Frit oversat folkestyre, eller demokrati. Det betød således, at kratos; magten lå hos folket. Den første demokratiske styreform er ifølge historikere udsprunget fra bystaten Athen. For at forstå demokratibegrebet er man ofte nødsaget til at sætte det i forhold til andre politiske systemer, f.eks. oligarki, enevælde og republik. Hans Aage, professor i nationaløkonomi ved Roskilde Universitetscenter har givet en forholdsvis enkel definition af, hvad demokrati er: ”Ved demokrati forstås simpelthen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning”. Som Borger i et demokratisk samfund besidder man således en dobbeltrolle, fordi man på den ene side er en del af det styrende organ, og medvirker i beslutningsprocessen omkring statens love og måden, hvorpå den styres. På den anden side er borgerne i en demokratisk stat også ”undersåtter”, der må underligge sig statens beslutninger, og den lovgivning som statens udstikker. Ingen stater har været i stand til at anvende det man kalder for direkte demokrati, hvor alle beslutninger tages direkte af folket. Derfor er det demokrati, der kendes fra de vestlige stater et kompromis, hvor man anvender repræsentativt demokrati. Det er et kompromis, fordi man i praksis ikke kan afholde folkeafstemninger hver dag, derfor vælger befolkningen repræsentanter til at varetage borgernes interesser, og det er så op til den enkelte borger at stemme på de repræsentanter – politikere -, der bedst repræsenterer ens holdninger og meninger. Derfor kan man sige, at demokrati er mere end love, pligter og rettigheder. Det er også et udtryk for en grundlæggende livsindstilling. Og det er en af demokratiets grundsten, at borgerne aktivt deltager i folkestyret, for ellers kunne man erstatte den demokratiske syreform med en diktatorisk. I Danmark har alle danske statsborgere, der er fyldt 18 år ret til medbestemmelse. Men det er en rettighed, der forpligter. Det kræver aktiv deltagelse af den enkelte, fordi alle borgere har et medansvar for, hvordan vores fællesskab og vores samfund bliver formet og udvikler sig. Man er også nødsaget til at respekterer, at andre mener noget andet end en selv. I et demokrati vægter andre borgeres holdning lige så meget som ens egen. Holdninger kan dog ændres og i et demokratisk samfund gøres det ved, at man debatterer. Vores demokrati bliver således påvirket af den måde vi taler om det, og af den måde vi agerer i forhold til vores fælles samfund. Dette gælder alle – borgerne, myndighederne, politikerne, medierne, og andre lande. 3
Page 1: POLITIET I DEMOKRATIET
Page 5 and 6: Men pressen har uanset, hvad de skr
Page 7 and 8: Politiet i dag Ansøgerne til polit
Page 9: Jeg stod vagt ved Ungdomshuset i da

Politiet i demokratiet.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?