Blad marts 2000 - Viby Grundejerforening

vibygrundejerforening.dk

Blad marts 2000 - Viby Grundejerforening

Grundejer

Grundejer

NYT

NR. 4 FJERDE ÅRGANG MARTS 2000

VIBY

GRUNDEJERFORENING


Bestyrelse:

Ango Winter (formand)

Tlf.: 8611 0809, Høskovvej 16

Danny Eghøj (næstformand)

Tlf.: 8614 6959, Edisonsvej 5a

Hans Chr. Sørensen (kasserer og

depot)

Tlf.: 8614 5583, Dunhammervej 11

Gunnar Kjærsgaard

Tlf.: 8611 0110, Bernstorffsvej 55

Frank Madsen

Tlf.: 8614 6870, Dunhammervej 17

Svend E. Nielsen

Tlf.: 8614 4946, Reventlowsvej 50

Lars Nicolajsen

Tlf.: 8614 3021, Lykkeholms Alle 6

Vil du vide mere om foreningen så

ring blot til én fra bestyrelsen.

Har bladet givet dig lysten til, at

være medlem, så indbetal blot kontingentet

på giro nr.: 618-8133 - og

du hører nærmere.

Kontigentet er kr. 125,00 for hele

2000.

Email:

VibyGrundejerforening@forum.dk

Ansvarshavende redaktør:

ANGO WINTHER · 8611 0809

PrePress:

JTA GRAFISK PRODUKTION 8625 0577

Tryk:

UNITRYK

Indeks:

Hvad er Viby Grundejerforening?

................................ 1

Hvad er formålet med

foreningen.............................. 1

Indkaldelse til ordinær

generalforsamling ................. 2

Driftsregnskab & budgetter... 4

Status/Brevkasse .................. 5

Fra helligt tempel til

forbrugertempel .................... 6

Byggelinieproblemer i Viby.. 7

Kriminalitetsbekæmpelse på

en utraditionel måde. ........... 8

Snerydningsregler. ................ 9

Byrådet har valgt

nyt affaldssystem. ................. 10

Det sker i Viby....................... 14

Viby Grundejerforenings

PR-udvalg:

Ango Winther

Danny Eghøj

Frank Madsen


...Hvad er Viby

Grundejerforening?

Viby Grundejerforening er

en sammenslutning af to

tidligere grundejerforeninger.

Dels en tidligere grundejerforening

der havde

VIBY GRUNDEJERFORENING

Viby Grundejerforening er

en sammenslutning af parcelhusejere

i Viby, hvis

opgave det er at varetage

grundejernes interesse over

for alle myndigheder, bl.a.

kommune, amt og stat.

Viby Grundejerforening er

en interesseorganisation

med det formål at varetage

grundejernes interesser, når

det gælder el-, vand- og

varmeforsyning, ligesom vi

beskæftiger os med opgaver

i forbindelse med byggesager,

veje, miljø og renovation.

Viby Grundejerforening er

medlem af "Parcelhussamvirket

i Århus Amt", som er

repræsenteret i "Brugerrådet

ved Århus kommunale

udgangspunkt i det egentlige

Viby område, og så

Høskovens Grundejerforening,

der som ordet jo

siger havde udgangspunkt i

Værker" og med 1 repræsentanter

i "Repræsentantskabet

for Århus Renholdningsselskab".

Viby Grundejerforening har

depot, som har forskellige

hjælperedskaber, som en

husejer tit og ofte kan få

brug for. Redskaberne er

gratis for foreningens medlemmer,

og aftale om lån

skal aftales med den enkelte

depotbestyrer.

området omkring skoven.

I december 1993 blev de to

foreninger forenet i en,

nemlig:

...Hvad er formålet

med foreningen?

DEPOT

Depot 1.

Hans Sørensen,

Dunhammervej 11,

Tlf. 86145583.

10 m letmetalstige

7 m letmetalstige

5 m letmetalstige

Elektrisk hækklipper

80 l havetromle

Retskinner

Rensebånd til kloak

Rensebånd til vask

6" rensegrab

Vandhanefræser

Stort høgenæb.

1


Indkaldelse til ordinær

generalforsamling

Viby Grundejerforening,

I Viby Sognegård, Grundtvigsvej 4, 8260 Viby.

torsdag den 30. marts 2000 kl. 19.30.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Aflæggelse af beretning.

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til

godkendelse.

4. Indkomne forslag.

5. Fastsættelse af kontingent for det næste regnskabsår.

6. Valg til bestyrelsen:

a. Ango Winther.

b. Svend Erik Nielsen.

c. Danny Eghøj.

d. suppleant: Orla Pedersen (for 2 år).

7. Valg af revisor og revisor suppleant.

a. Peter Mejlstrup.

b. Suppleant Flemming Mortensen.

8. Eventuelt.

2

Mød op på generalforsamlingen - deltag i debatten - tag din nabo med

- der er mulighed for at blive medlem på mødet!

Grundejerforeningens holdning afhænger af medlemmerne!

VIBY

GRUNDEJERFORENING

Pbv. Ango Winther.


Advokatfirmaet

DAM & FINTEL

Viby Centret 24

8260 Viby J.

Tlf. 86 11 40 00

Freddy Dam, advokat (H)

Stefan W. von Fintel, advokat (H)

Søren Isaksen, advokat (L)

Keld Nomanni, advokat

Alex Merrild Andersen, advokatfuldmægtig

✔ Ejendomshandler

✔ Entrepriseret

✔ Testamenter og ægtepagter

✔ Foreningsret

✔ Skatteret

✔ Ægteskabs- og familieret

✔ Dødsbobehandling

✔ Inkasso

✔ Strafferet

✔ Generationsskifte

✔ Forretningsoverdragelse

✔ Selskabsret

✔ Konkurs og betalingsstandsning

✔ Gældssanering

3


Driftsregnskab og

budgetter

Indtægter Budget 1999 Realiseret Budget 2000

01.01.99-31.12.99

Medlemskontingent kr. 38.000 kr 34.500,00 kr. 43.800

Renteindtægter kr 600 kr. 384,11 kr. 200

Indtægter ialt kr. 38.600 kr. 34.884,11 kr. 44.000

Udgifter

Kontingent til Parcelhus- kr. 1.600 kr. 1.440,00 kr. 1.500

samvirket

Kontingent til Lands- kr. 1.400 kr. 1.400,00 kr. 1.400

foreningen

Trykning af medlems- kr. 17.000 kr. 8.152,50 kr. 17.000

blade

Udgifter til generalfor- kr. 1.500 kr. 877,62 kr. 1.000

samling

Udgifter til bestyrelses- kr. 3.000 kr. 3.407,00 kr. 2.000

møder m.v.

Kontorartikler kr. 1.500 kr. 1.295,81 kr. 1.500

Porto m.v. kr. 3.000 kr. 1.660,00 kr. 3.500

Annoncer og reklamer kr. 7.000 kr. 6.487,50 kr. 2.500

Gebyrer kr. 222,00 kr. 300

Forsikring kr. 1.200 kr. 1.049,00 kr. 1.100

Depotudgifter, indkøb kr. 3.000 kr. 2.000,00 kr. 2.000

og reparationer

Telefon, kørsel og kon- kr. 2.000 kr. 2.500,00 kr. 2.500

torudgifter

Diverse udgifter kr. 1.500 kr. 570,50 kr. 1.000

Udgifter ialt kr. 43.700 kr. 30.061,93 kr. 37.300

Underskud kr. 5.100 kr. 4.822,18 kr. 6.700

Balance kr. 38.600 kr. 34.884,11 kr. 44.000

4


Status pr. 31.12.1999

Aktiver

Kasse .........................................kr. 836,21

Bankkonto.................................kr. 12.693,50

Girokonto ..................................kr. 15.306,36

Obligationsbeholdning R.D. ....kr. 1.431,10

Obligationsbeholdning NK......kr. 1.177,00

Værdi af materiel .....................kr. 1.500,00

Beholdning pr. 31.12.1999 .......kr. 32.944,17

Urealiseret kurstab...................kr. 186,90

Udtrukne obligationer .............kr. 1.900,00

Brevkasse

Viby Grundejerforening har sammen med

Advokatfirmaet Dam & Fintel, Viby Centret 24, 8260 Viby J. etableret

en brevkasse, hvor

foreningens medlemmer i “Grundejer Nyt” kan få svar på nogle af de

spørgsmål der opstår i medlemmernes dagligdag.

Spørgsmål til brevkassen kan fremsendes til Ango Winther, Høskovvej

16, 8260 Viby J.

Spørgsmålene må være Grundejerforeningen i hænde senest den 1/8-99.

Vi kan desværre ikke love at alle vil få svar på

de indsendte spørgsmål. Det vil afhænge af de indsendte spørgsmåls

antal, omfang og hvilken plads der er til rådighed i bladet.

Viby Grundejerforening

Ango Winther

5


Fra helligt tempel til

forbrugertempel

Tømmergrunden på hjørnet

af Viby Ringvej og

Åhavevej har i de seneste

år ligget hen som en øde

tomt, efter at Viby Tømmer

blev nedlagt og bygninger

og jord solgt til Thorkild

Kristensen koncernen. Planerne

for området har

øjensynligt været mange.

Planerne er nu at opføre et

større ejendomskompleks,

der skal være meget dominerende

i forhold til de

besøgende, der kommer til

Århus fra den sydlige

motorvej.

Adgangsforholdene til den

noget specielle grund har

været meget diskuteret.

Viby Tømmer fik lukket

sin adgang ud til Viby

Ringvej og blev tvunget til

at have adgang fra Tømmervejen.

Den nuværende

ejer har præsteret det

kunststykke at få adgang

til grunden fra Åhavevej,

der ellers efter planerne

skulle holdes facadeløs.

Frakørsel har man dog

ikke fået lov til, så frakørsel

skal ske via Tømmervejen

og ud til Lykkesholms

Allé, som efter planerne

skal lukkes ved Stenkildevej,

så Lykkesholms Allé

ikke belastes af den ret

betragtelige trafik, der

ventes til og fra området,

når byggeriet står færdigt.

6

Hvilke erhverv, der skal

høre til på grunden, står

ikke helt klart, men mon

dog ikke, at den attraktive

placering vil tiltrække

mange virksomheder. Et nyt

forbrugertempel er på vej.

Men på grunden har der

engang for mange år siden

ligget et helt andet tempel.

Nemlig en kristen kirke af

træ.

Allerede i 1950erne havde

man, i forbindelse med at

Viby Tømmer byggede på

grunden, fundet skeletdele.

Der blev på dette tidspunkt

fundet 70-80 skeletter, som

museumsinspektør Geoffrey

Bibby skønnede stammede

fra en pestkirkegård fra

middelalderen. Fundet blev

opfattet som uinteressant og

gik derfor i glemmebogen.

Da Viby Tømmer blev revet

ned, dukkede nye skeletdele

frem. Moesgård Museum

fik via penge fra Rigsantikvaren

mulighed for at

undersøge skeletdelene. I

løbet af sommeren 1996

blev området undersøgt

temmelig indgående.

I alt blev der fundet 235

skeletter. Arkæologerne

kan ud fra gravene ret

præcist fortælle os, hvad

der er tale om. For ca. 900

år siden, altså omkring år

1100, har der på grunden

ligget en kirkegård. Den har

hørt til en landsbykirke af

træ, som nogenlunde lå der,

hvor Viby Tømmers kontorog

beboelseshus lå. Der er

ikke blevet fundet synlige

spor af kirken, idet kirketomten

er blevet ødelagt

allerede i 1950erne, da bygningerne

Viby Tømmer

blev opført. Arkæologerne

er ret sikre på, at kirken lå

ret nøjagtig midt på kirkegården,

for sådan gjorde

man dengang. Derfor har

noget af kirkeskibet og hele

koret ligget, hvor Viby

Tømmers hovedbygning

kom til at ligge, mens resten

af kirken har strakt sig ind

under cykelsti og den

nuværende Viby Ringvej.

Skeletterne på kirkegården

var meget velbevarede.

Dette skyldes, at jorden i

området er meget kalkholdig.

Skeletterne fortæller

deres egen historie. Vibybønderne

- for bønder var

de uden tvivl de fleste af

dem - var forholdsvis små,

men tætbyggede. Langt

størsteparten døde inden de

blev 50 år. Mange havde

dårlige tænder. Tænderne

blev slidt af stenstøvet i det

brød og den grød, der var

en hovedbestanddel af

kosten på den tid, og almin-


delig tandhygiejne praktiseredes

næppe, om end

tandstikkere var kendte i

datiden.

Enkelte skeletter viste også,

at hele livet ikke var blevet

levet i en plovfure. I alt fald

to mænd havde tydelige

spor efter sværdhug. Sværdhuggene

var læget op, så

mændene havde altså overlevet

deres sår.

Ellers kunne man på mange

skeletter se, at bønderne

havde været plaget af gigt

og andre sygdomme i skelettet,

f.eks forandringer i

rygsøjlen.

Kirkegården har været

brugt i mange år. Begravelserne

har været foretaget i

pæne lige rækker. Alle døde

var anbragt med fødderne

mod øst, således at de på

den yderste dag kunne se

den rette vej. De døde var

lagt i en stram retstilling,

hvilket er kendetegnende

for de første kristne

begravelser her i Danmark.

I 1200-tallet gik man mere

og mere væk fra denne stilling

og gik over til at samle

de dødes hænder i skødet.

Kirkegården er sandsynligvis

blevet opgivet engang i 1200tallet.

Det er formentlig sket i

forbindelse med, at den

nuværende stenkirke i Viby

blev opført. Viby-borgerne

har højst sandsynligt ikke

haft overskud til at opretholde

to kirker. Måske var

trækirken så nedbrudt af vejr

og vind, at det var naturligt

at opgive den. Vi ved det ikke.

Men vi ved, at når vi i dag

kører på Viby Ringvej - faktisk

lige ud for Nordbygård -

kører vi oven på et gammelt

helligt sted, hvor de bønder,

der for ca. 900 år siden levede

i Viby, søgte hen for at

høre Guds ord, og hvor de

blev begravet, når de - i en

for os i dag tidlig alder -

døde. Nu skal området, hvor

i alt ca. 300 grave er fundet,

bebygges med moderne

erhvervsbyggeri, og alting

vil være forandret. Men vil

man have en fornemmelse

af, hvilken kirke, der har ligget

her, kan man besøge

Moesgård Museum, hvor der

for få år siden lige nord for

museet blev opført en stavkirke

af den type, som formentlig

stod på Tømmergrunden

for 900 år siden.

LN

Byggelinieproblemer

i Viby

I denne sommer blev Viby

Grundejerforening kontaktet

af et af sine medlemmer

og gjort opmærksom på, at

TV-Danmark ønskede at

opsætte en meget stor parabolantenne

på sin bygning

ved Skanderborgvej. Som

vi altid gør i den slags sager

bad vi de involverede grundejere

gøre indsigelse mod

opsætningen, hvis de følte,

at den kunne være til gene

for dem. Samtidig begav vi

os selv på Bygningsinspek-

torat Syd for helt nøjagtig

at finde ud af, hvad TV-

Danmark havde planer om.

Det viste sig, at TV-Danmark

ønskede at opsætte en

meget stor og to mindre

parabolantenner på hjørnet

ved Ormslevvej og Clausholms

Allé. Der er ingen

tvivl om, at det bestemt

ikke ville pynte i landskabet

at få parabolen op, men

det værste var, at parabolen

ville komme til at rage

langt over byggelinien i

området. En accept af at

byggelinien blev overtrådt

kunne på sigt danne præcedens.

Derfor har Viby Grundejerforening

også gjort indsigelse

mod TV-Danmarks

projekt. Hvordan sagen

ender kendes ikke i skrivende

stund.

LN

7


Kriminalitetsbekæmpelse

på en utraditionel måde

De fleste af os har oplevet

at have haft indbrud eller

have fået begået hærværk

mod noget af det, vi kan

lide. Mange af os er derfor

vænnet til at tænke i specielle

låsesystemer, alarmsystemer,

rækværk og hække

som det eneste der skaber

sikkerhed. Men der er

naturligvis andre måder.

I mange år har Det kriminalpræventive

Råd haft et

projekt med titlen “Nabohjælp”som

en vej til at

mindske risikoen for kriminalitet

og hærværk. Nu

er der imidlertid kommet

hele to ny pjecer fra Det

kriminalpræventive Råd

om, hvordan man generelt

skaber større sikkerhed og

tryghed det sted, hvor man

bor. De to pjecer hedder

“Trivsel og tryghed starter

lokalt” og “Du er nærmest”.

Det er i og for sig banale

ting, der gøres opmærksomme

på i pjecerne, men

vort samfund har efterhånden

udviklet sig i en så

individualistisk retning, at

der kan være god grund til

at udsende disse pjecer.

En meget afgørende faktor

for at skabe større tryghed

lokalt er en udvikling bort

8

fra anonyme lokalområder,

hvor få føler ansvar. Hvis

der er “liv” i et boligområde,

så øges risikoen for at

blive opdaget for en kriminel.

Derfor oplistes der i pjecerne

en række faktorer,

der er medvirkende til at

skabe “liv” i lokalområdet.

Det handler i bund og

grund om, at vi alle forstår,

hvem der er naboer,

sådan at det ikke bare er

“dem ovre i nr. 8”, men at

det er “ovre hos Birte og

Niels”. Ideen er altså at

skabe en række livskvalitetstiltag.

Hvilke faktorer er det så

der hindrer eller hæmmer

en person i at begå kriminalitet

i vort lokalområde?

Disse kan groft sagt oplistes

i 5 hovedpunkter.

1. Opdagelsesrisikoen.

Denne er afhængig af

f.eks. trafikintensitet;

vinduer ud mod gader

og pladser; blanding af

beboelse, erhvervsliv og

fritidsaktiviteter; variation

i beboernes alder

og erhvervsstatus. Kort

og godt: Er der et

“observerende øje” i

området, så er området

mindre interessant for

en person, der vil begå

kriminalitet.

2. Graden af beboernes

fællesskabsfølelse og

medansvar for området.

Denne er bl.a. afhængig

af nabohjælp; fælles

aktiviteter (gadefest

f.eks.); socialt overskuelige

enheder og almindelig

samvær mellem

naboer. En etableret

fællesskabsfølelse og et

etableret medansvar for

andre er bestemmende

for, hvor hurtigt man

reagerer overfor mistænkelige

fremmede, og

hvor hurtigt fysiske skader

bliver udbedret.

3. Oversigtsforhold og synlighed

i området. Her

drejer det sig bl.a. om

oversigtsforhold ved

vej- og stianlæg, højde

på hække og plankeværk,

god belysning

m.m.

4. Områdets æstetiske karakter.

Her tænkes bl.a.

på vedligeholdte områder;

malede og vedligeholdte

plankeværk;

klippede hække og

græsplæner; beplantning

og oprydning. Tanken

er her, at sløseri og

uorden signalerer og

inviterer til lovløshed.


5. Fysiske forhold. Her

tænkes primært på effektive

lukke- og låsesystemer,

dørtelefoner,

alarmer, sikre vinduer og

solide døre. I billedet

indgår også andre ting,

f.eks. så få adgangsveje

som muligt.

Snerydningsregler

Flere har forespurgt, om

Viby Grundejerforening

ikke kunne sørge for, at de

fik ryddet fortovet for sne

samt foretaget grusning.

Dertil har vi svaret, at det

desværre ikke er en opgave,

vi kan påtage os under de

nuværende rammer for foreningens

virke.

Derimod kan vi her gennem

bladet orientere om de gældende

regler for snerydning

og grusning. De nuværende

regler kan findes i lovbekendtgørelse

nr. 714 af 11.

september 1997 vedrørende

Lov om vintervedligeholdelse

og renholdelse af veje.

For offentlige veje og stier

er det kommunen der

bestemmer snerydningens

og glatførebekæmpelsens

omfang og rækkefølge.

Kommunen kan evt. aftale

med politiet, at enkelte

vejstrækninger kan undtages

for snerydningspligten.

For private grundejere vil

reglen normalt være, at sne

skal ryddes snarest muligt

efter snefald, og at der

træffes foranstaltninger

mod glat føre ved snarest

muligt efter førets indtræden

at gruse eller på anden

måde sikre, at færdselsarealet

ikke er glat.

Ovenstående regel kan

forekomme ret urimelig,

idet enhver privat grundejer

således i princippet kan

gøres erstatningsansvarlig,

hvis en person kl. 3 om natten

falder på fortovet, fordi

der f.eks. er faldet islag.

Reglen vil dog normalt ikke

blive tolket så hårdt. Retspraksis

på området har

nemlig givet en ca. tidsramme

for, hvornår den enkelte

grundejer skal rydde sne og

gruse. Sædvanligvis vil

tidsrammen være fra kl. 7

morgen og til kl. 23 aften,

men forskellige forhold kan

Der er mangt og meget at

lade sig inspirere af. Pjecerne

kan fås ved henvendelse

til Det kriminalpræventive

Råd.

ændre denne tidsramme.

LN

Der er selvfølgelig personer,

der kan have svært ved at

klare snerydningen selv.

Nogle kan få hjælp via

kommunen, men ellers kan

vi da kun opfordre til at

man søger at hjælpe hinanden

lokalt. En gade eller en

del af en gade kunne f.eks.

gå sammen om at hyre

f.eks. en entreprenør til at

rydde for sne og sørge for

grusningen. Eller man kan

- evt. for gode ord eller mod

betaling - få en frisk nabo

eller et nabobarn til at ordne

det fornødne. Der er

mange unge, der gerne vil

tjene lidt ekstra, og man

kan f.eks. aftale “taxameterbetaling”,

altså en pris

pr. gang.

LN

9


Århus Kommunale Værker

Byrådet har valgt nyt

affaldssystem

Den 1. april vedtog Århus

Byråd et nyt affaldssystem,

efter der i perioden 1992 -

97 er gennemført tre samtidige

genbrugsforsøg, som

omfattede i alt 34.000 husstande.

Det nye system har til formål

at øge genbruget af

husholdningsaffald. Det

afgørende nye er, at samtlige

husstande skal sortere

affaldet, så ressourcerne i

affaldet udnyttes bedre,

end det sker i dag.

Når systemet indføres i

løbet af 2001, skal køkkenaffaldet

sorteres i bioaffald

og restaffald, som til

sammen udgør den største

del af det affald, en husstand

producerer. Kun

restaffaldet skal til den tid

forbrændes, mens bioaffaldet

vil blive leveret til kommunens

biogasfællesanlæg

i Spørring. Bioaffald er

madrester, fiskeben, og

grøntsagsrester, mens

restaffald består af mælkekartoner,

plastflasker og

anden emballage.

For den enkelte husstand

bliver forandringen ikke

særlig stor. Alle skal fortsat

bruge den eksisterende

affaldsbeholder, affalds-

10

skakt eller container. Den

eneste forskel bliver, at

man skal sortere, inden

man smider væk.

Kommunen udleverer nye

køkkenstativer til alle, ligsom

der fremover vil blive

udleveret farvede plastposer.

Grønne poser til bioaffaldet

og sorte poser til restaffaldet.

Sammen med udstyret

følger en grundig sorteringsvejledning.

De farvede poser skal smides

i den samme beholder, som

tømmes over i de eksisterende

renovationsbiler.

Forudsætningen for at affaldet

kan genbruges er, at der

bygges et nyt sorteringsanlæg,

der kan skille de farvede

poser fra hinanden. Dette

anlæg opføres ved siden af

Kraftvarmeanlæg Århus

Nord i Lisbjerg og forventes

at stå klar i begyndelsen af

2001. Anlægget er et optisk,

mekanisk sorteringsanlæg,

der sorterer poserne uden

indgriben fra personalet.

Systemet med optisk sortering

er kendt fra Vejle, hvor

det har virket siden 1989.

Efter sorteringen vil de sorte

poser via transportbånd

blive leveret direkte i siloen

på kraftvarmeanlægget til

forbrænding. Herved udnyttes

affaldet til varme og

el. De grønne poser skæres

op, så bioaffaldet er fri for

plast og velegnet til bioforgasning.

Affaldet skal

transporteres i lukkede

køretøjer til biogasfællesanlægget,

hvor det blandes

med gylle og bliver til ny

energi i form af varme og el.

Det afgassede affald kan

udbringes på landmændenes

marker, hvor det kan erstatte

noget af den gødning, som

markerne har brug for.

Der forventes at fremkomme

i alt 17.000 tons bioaffald

pr. år og ca. 45.000 tons

restaffald. På kraftvarmeanlægget

skal den frigjorte

kapacitet anvendes til forbrænding

af andre typer

affald fra industrien.

Det nye affaldssystem er

blandt andet valgt, fordi

det er driftssikkert og specielt

velegnet til ejendomme

med affaldsskakte, og

hvor der anvendes skraldsugløsninger

- f.eks i Gellerupparken,

i Rydevænget og

i Reginahøj.

Systemet er desuden velegnet

i kombination med

hjemmekompostering.


Hvad sidstnævnte angår

har kommunen allerede

gennemført 2 kompostkampagner

henholdsvis i efteråret

1998 og igen i foråret

1999, hvor alle kommunens

godt 54.000 haveejere har

modtaget et tilbud fra kommunen

om køb af en kompostbeholder

til kr. 125,-.

Kampagnerne har resulteret

i, at godt 17.000 haveejere

har taget imod tilbuddet,

mens ca. 3.000 andre

har modtaget supplerende

udstyr til den beholder, de

selv har anskaffet, før kommunen

kom med sit tilbud.

Dvs. det antages, at mindst

20.000 haveejere i dag

hjemmekomposterer det

grønne bioaffald, hvilket

anses for meget tilfredsstillende.

I tilknytning til implementeringen

af det nye affaldssystem

er der planer om at

forbedre kommunens øvrige

genbrugsordninger. Det

gælder f.eks. indsamlingen

af papir og glas, hvor de

nuværende containere

trænger til at blive skiftet

ud med mere nutidssvarende

containertyper, og hvor

der kan være behov for

opstilling af flere containere,

så det bliver lettere for

hustandene at komme af

med papir og glas. Formålet

er også her at øge indsamlingsmængden

og dermed

genanvendelsen af

papir og glas.

Der er ligeledes planer om

at etablere mini - genbrugsstationer

rundt omkring i

boligbebyggelserne, med

henblik på at gøre det nemt

for beboerne at komme af

med storskrald, hvorved

forstås møbler, TV - apparater,

cykler, hårde hvidevarer

og lignende affald,

som er for stort til at komme

i den almindelige

affaldsbeholder. Deraf navnet

storskald.

I 1998 vurderede man, at

det nye affaldssystem ville

medføre, at renoveringsgebyret

ville stige med 126,kr.

pr. år. I beløbet er indeholdt

en udgift på 75 kr. til

indkøb og distribution af

plastposer, som husstandene

til gengæld vil kunne

spare på husholdningsbudgettet.

Når det nye affaldssystem er

fuldt gennemført, forventes

det, at 50% af private husstandes

affald bliver genanvendt,

hvilket er målet i

kommunens Affaldsplan

samt i regeringens seneste

affaldsplan benævnt “Affald

21” gældende for perioden

1998 - 2004.

Byrådet har bevilget midler

til information om det nye

affaldssystem, og samtlige

husstande vil i de kommende

år modtage husstandsomdeltinformationsmateriale

om systemet.

11


Det sker i Viby

v/Ango Winther

Tømmergrunden

I det første blad af Viby Grundejer-Nyt var der under overskriften: “Det sker i Viby” en

omtale af en kommende projekt på den tidligere Viby Trælasthandel. Ting tar tid - siges

der, og denne sag må man give medhold. Nu her 3 år efter ser det ud til at sagen er kommet

helt på plads. En kontorbygning med op mod 7000 m2 bygges på stedet, og det forventes

at byggeriet går i gang inden længe.

Når det har taget lang tid at få planen godkendt forskellige steder, ja så skyldes det primært,

at mange har været interesseret i projektet, og givet deres mening til kende. De

væsentlige indsigelser, har handlet om afvikling af trafikken.

Viby Grundejerforening har også blandet sig i debatten, og indsendt vores opfattelse af

projektet og de problemer der følger med.

Den stor del af vores indsigelse har ligeledes gået på afviklingen af trafikken. Derfor er

det selvfølgelig med stor interesse og glæde, at det endelige projekt næsten ordret lægger

op til en løsning, som vi fra grundejerforeningen har anbefalet.

Der bliver mulighed for at komme ind til grunden hvis man kommer fra Åhavevej fra syd,

det vil sige højre ind på grunden.

Der bliver ikke mulighed for at komme ud fra grunden til Åhavevej. Al kørsel fra grunden

bliver ad Tømmervejen frem til Lykkeholms Alle.

For at imødegå, at al trafikken fra grunden så vil køre ad Lykkeholms Alle mod Århus

frem til Åhavevej vil Lykkeholms Alle blive spærret for gennemkørsel mellem Tømmervejen

og Stenkildevej. Eneste mulighed for frakørsel er igen til Viby Ringvej og videre

herfra.

Beboere på Lykkeholms Alle har gennem årene arbejdet for at få trafikdæmpet området.

Den bedste trafikdæmpning, og den mest virkende, er en spærring så al gennemkørsel

fjernes. Det sker her med denne løsning.

Lad mig for et kort øjeblik vende tilbage til Åhavevej. Her er trafikken stærkt stigende

ikke mindst ud af byen. Derfor er det meget påkrævet at få et ligeud spor mere frem mod

Motorvejen . Det har vi ligeledes forslået i vor indsigelse, og det er også med.

En ting mangler, og det ærgrer os en del. Det er et forslag om, at lade en vejbane fra Åbyhøj

siden dreje fra mod motorvejen inden lyskrydset ved Åhavevej, således at trafikken

fra Åbyhøj siden ikke skulle frem og holde for rødt, men ledes udenom krydset. Det er

som sagt ikke med, men vi vil fastholde ideen, og arbejde videre med den.

12


Vejbrønd

Viby Grundejerforening har igen haft en sag om en sammenfaldet vejbrønd. Vi har været

beboeren behjælpelig med information om hvorledes sagen skulle gribes an. Vejen er en

privat vej, men som aldrig har været overdraget fra Århus Kommune til de enkelte beboere

på behørig vis. Derfor lykkedes det ved fælles hjælp, at få Århus Kommune til at

udbedre skaden, og vejbrønden fungerer nu igen forhåbentlig tilfredsstillende.

Renovering af kloakledninger

Vi har fra enkelte af vore medlemmer hørt om problemer med vand i kælderen efter at

der i området er renoveret kloakledninger.

Grundejerforeningen vil meget gerne høre fra andre af vore medlemmer, hvis man har den

samme oplevelse.

Ungdomsklub I Viby

Viby har gennem årene været underforsynet med klubtilbud for vore unge. Grundejerforeningen

er meget tilfredse med, at der i de tidligere bygninger der var servicebygninger

til Viby Friluftsbad, snart åbner et fritidstilbud til vore unge i Viby. Det har været

påkrævende længe, og nu må vi sige at det endelig lykkedes.

Viby Grundejer-Nyt

Viby Grundejer-Nyt er et blad for alle medlemmer af foreningen. Det betyder også, at alle

medlemmer er velkomne til at levere stof til bladet. Har du en eller anden god ide som vi

burde skrive om, så ring til en fra bestyrelsen.

Viby Grundejerforening på internettet

Viby Grundejerforening er med på nettet under www.viby.suite.dk

Her kan du også finde adressen på andre foreninger i Viby.

Har du mulighed for at sende via internet, er vores adresse:

vibygrundejerforening@forum.dk

VIBY

GRUNDEJERFORENING

13


By

Post nr.

v/Kassereren

Hans Chr. Sørensen

Dunhammervej 11

8260 Viby J.

Adr.

VIBY

GRUNDEJERFORENING

Navn

Jeg ønsker at vide mere

– og ønsker at blive kontaktet

Jeg ønsker at blive medlem

Frimærke

More magazines by this user
Similar magazines