Nummer 87 (marts 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

ISSN 1396-2620 

LANDSFORENINGEN 

af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 

& GE 

avisen 

FAGLIGT TALT... 

Program for temadagene i Aarhus 

Landsmøde 2012 

Formandens beretning 

Folketingets §71 tilsyn 

Retssikkerhed og sagkyndig 

bistand i forvaltningsprocessen 

Marts 2012 · Nr. 87 

KORT NYT... 

Magt og afmagt i psykiatrien 

Ny rigsadvokat 

VÆRD AT VIDE... 

Velkommen i LPD 

Retssikkerhed 

Klager over politiet 

LPD · avisen 1

LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen 

af Patientrådgivere og 

Bistandsværger i Danmark 

Redaktion: Formand Ole Kølle 

Redaktionsmedarbejder: 

Ad. hoc-medlemmer efter behov. 

Ansvarlig i forhold til 

medie ansvarsloven: Ole Kølle 

Bladets ledende artikler produceres 

af LPD. Indholdet af andre artikler 

dækker ikke nødvendigvis LPD’s 

holdninger 

Layout og tryk: Isager Bogtryk 

Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange 

årligt og trykkes i et oplag på 

ca. 2000 stk. 

Næste materiale-deadline 

1. juni 2012 

Redaktion og ekspedition: 

Ole Kølle 

Skovager 54, 4400 Kalundborg 

tlf. 24665824 / 24665824 

fax 62228300 

e-mail: ok280944@yahoo.dk 

Artikler til bladet e-mailes 

på wordfi l til: ok280944@yahoo.dk 

WWW.LPD-INFO.DK 

Bestyrelsen i LPD: 

Ole Kølle · formand og ans. red. 

Skovager 54 - 4400 Kalundborg 

ok280944@yahoo.dk 

formandenlpd@gmail.com 

tlf. 62228300 / 24665824 

Jan Labusz, næstformand 

Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk 

jan_labusz@hotmail.com 

tlf. 59441528 / 40561577 

Rita Brix, Sekretær 

Skovgårdsvej 8, 1. tv. - 2920 Charlottenlund 

mail@ritabrix.dk 

51789667 

2 LPD · avisen 

avisen 

Lederen... 

Foråret er på vej og vi går mod lysere tider. Det er rigtig dejligt, at træerne har sat 

knopper, erantis, krokus og vintergæk ”pibler” op af jorden. Skønt med al den grøde 

i naturen. 

Kunne denne grøde dog blot overføres til psykiatrien, så ville fremtiden her også tegne 

lysere. Det er desværre ikke tilfældet. Der går næsten ikke en dag, hvor man ikke 

kan læse i dagspressen eller høre i medierne, at nu har denne eller hin psykisk syge 

person været involveret i en tragisk hændelse, hvor det enten handler om mord eller 

senest i Odense om overfald på 3 personaler. 

Nu vil mange jo nok sige, at det handler om, at der er for få ressourcer afsat til psykiatrien. 

Dette er ganske givet rigtigt. Der er nedlagt for mange sengepladser. De sidste 

20 år er der nedlagt over 4000 sengepladser, så der nu kun er 3165 sengepladser. 

Dansk Psykiatrisk Selskab har lige udgivet en Hvidbog, der nøje beskriver denne 

problematik. 30 – 40 % af de adspurgte overlæger giver udtryk for, at de hver uge 

udskriver patienter for tidligt, fordi der står nogle i den anden ” ende ” af behandlersystemet, 

som er mere behandlingskrævende end de udskrevne. 

Dette er en meget uheldig situation, som politikerne må forholde sig til meget hurtigt. 

8 overlæger giver udtryk for, at situationen ikke har noget med nedlæggelsen 

af sengepladser at gøre, men at den ”omgivende psykiatri” måske ikke fungerer optimalt. 

De ” lærde ” er altså uenig i årsagerne til situationen på de psykiatriske afdelinger. 

Nu forholder jeg mig ikke specielt til årsagerne, men konstaterer blot, at 

behandlingssystemet ikke fungerer som det skal, og at det bestemt er noget, som 

både regionspolitikere og landspolitikere må forholde sig til temmelig hurtigt. 

Psykiatrien har i mange år været et underfi nansieret område. Der mangler i den grad 

veluddannet personale på mange afdelinger, hvilket er med til, at området stadig 

lider under et andet image end somatien. Det er trods alt blevet bedre gennem de 

sidste snart 23 år, hvor jeg har haft tilknytning til området, ( den nye psykiatrilov blev 

Mogens Michaelsen · kasserer 

Strandvej 2 , 4862 Guldborg 

momi4862@gmail.com 

kassererenlpd@gmail.com 

tlf. 54770011 / 23461975 

Jens Ernst Nielsen · medlem 

Gedhusvej 17 – 7441 Bording 

jensernstnielsen@gmail.com 

40436627/21765477 

Niels Simonsen – medlem 

Solvej 9d, lejlighed 6, 7200 Grindsted 

niels@unsimonsen.dk 

20643452 

Katrine Kleist - medlem 

Hyrdeengen 299 - 2625 Vallensbæk 

kkatrine@live.dk 

27212574 

Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant 

Lyshøj Allé 1, st. tv. – 2500 Valby 

40733421 

Ida Kramp · Regnskabskontrollant suppleant 

Ketilsvej 5 · 2880 Bagsværd 

kramp.amholt@mail.tele.dk 

tlf. 44987050 

Niels G. Pedersen · 1. suppleant 

Georgegade 40 st., 5000 Odense C 

niels@cdnet.dk 

tlf. 66146745 

Susan Lundgren · 2. suppleant 

Tårup Byvej 13, 5871 Frørup 

nasus.een@gmail.com 

tlf. 20205484 

Andreas Morgan · Håndbog / Hjemmeside 

tlf. 60602239 

ab@welund.dk

vedtaget 24. maj 1989 og trådte i kraft den 1. oktober samme 

år ). Jeg har været med siden starten og kan bestemt se 

en positiv udvikling ikke mindst på området, der gælder 

god sygehusstandard. Næsten alle har i dag eneværelser 

og der er gode fritidsmuligheder de fl este steder. 

Den nye regering vil arbejde på, at unge med et handicap 

ikke nærmest pr. automatik kommer på førtidspension, 

men forsøges hjulpet ud på arbejdsmarkedet med den arbejdsevne, 

som den enkelte besidder, selv om der evt. er tale 

om små procenter. 

Her er det rigtig vigtigt, at der virkelig tages hensyn til det 

handicap, som den enkelte har og at ingen presses ud i et 

job, hvor det kun vil føre til nederlag og en forstærkelse af 

handicappet. En meget grundig visitation skal fi nde sted 

og jeg har så også tiltro, at mange vil få glæde af hjælpen 

til at få tilknytning til arbejdsmarkedet, så et øget selvværd 

også vil fi nde sted. 

Mit håb skal da sluttelig være i denne leder, at politikerne 

nu vil leve op til det ansvar, som ovennævnte politik indebærer 

og at den almene holdning til mennesker med psykiske 

problemer derved også bedres. 

Godt forår til alle. Lyset og solen kan vi heldigvis ikke bestemme 

over, så nyd dette i fulde drag. 

Ole Kølle 

Formand/ ansvarsh.redaktør 

I N D H O L D 

Kort nyt... 

Magt og afmagt i psykiatrien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Ny rigsadvokat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 

Fagligt talt... 

Program for temadagene i Aarhus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Temadage - tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Landsmøde 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Formandens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Retssikkerhed og sagkyndig bistand i forvaltningsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Folketingets §71 tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Værd at vide... 

Velkommen i LPD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Retssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

Klager over politiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Min mening · Debat... 

Hvorfor er det forbudt at tale om psykiatriske sengepladser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

LPD · avisen 3

Magt og afmagt 

i psykiatrien 

- en debatdag om etiske dilemmaer 

Psykiatri er et område, der altid har været omgærdet af forestillinger og meninger, tabuisering og stigmatisering. 

Der er noget ukendt og skræmmende over svær psykisk sygdom, men samtidig kalder den på vores 

medfølelse og ønsket om at hjælpe. 

Magt og afmagt opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, 

det professionelle og det politisk-administrative plan, fx: 

Magt fordi man som personale har nøglen til 

at forlade afdelingen 

Magt når man som patient bliver i stand til at 

håndtere og leve med sin sygdom 

Magt når man som politiker kan bevilge penge 

Det Etiske Råd vil gerne medvirke til at skabe synlighed og debat om de etiske dilemmaer ved samfundets 

håndtering af svær psykisk sygdom og inviterer nu til debat om magt og afmagt i psykiatrien. 

Det Etiske Råd 

 

www.etiskraad.dk 


Tilmelding g 

På debatdagen tages udgangspunkt i en række scenarier, som Rådet har udviklet i samarbejde med konsu- 

lenthuset Dacapo og en bred skare af interessenter. Ved brug af metoder fra teatrets verden vil Dacapo med 

afsæt i disse scenarier føre deltagerne ind i debatten. Arrangementet vil indgå som en del af grundlaget for 

Det Etiske Råds efterfølgende anbefalinger for psykiatrien. 

 

i Landstingssalen på Christiansborg. 

Alle interesserede er velkomne. Begrænset deltagerantal. 

Kontaktperson Ulla Hybel 

 

Afmagt fordi man har for lidt tid, for lidt 

uddannelse og bliver misforstået som skrankepave 

Afmagt når man behandles nedsættende og 

krænkende 

Afmagt når der er brug for pengene alle andre steder... 

DEBATDAG 

Fredag den 13. april 2012, 

kl. 9.30 til 16.00 

Landstingssalen, Christiansborg 

Deltagergebyr 250 kr. 

Tilmelding: www.etiskraad.dk/psykiatri 

Tilmeldingsfrist senest den

Ny rigsadvokat 

KØBENHAVN: En afdelingschef i Justitsministeriet overtager 

posten som øverste chef for anklagemyndigheden. 

Afdelingschef Ole Hasselgaard er blevet udpeget af regeringen 

til stillingen, oplyser justitsminister Morten Bødskov 

(S). 

Udnævnelsen har været ventet i nogen tid. Netop Ole Hasselgaard 

har været tippet som den, der skulle efterfølge 

Jørgen Steen Sørensen, der for nylig blev Folketingets 

Ombudsmand. 

Og i ministeriet oplyses det da også til Ritzau, at der kun er 

en ansøger til den prestigefyldte post. 

Den 44-årige jurist har siden 2008 været afdelingschef i 

ministeriet, og tidligere har han været kontorchef og lovråd. 

I en kortere periode har han desuden prøvet at være dommer 

- nemlig som konstitueret landsdommer. 

Udnævnelsen viser, at regeringen holder fast i traditionen. 

Stillingen som rigsadvokat har i en lang årrække været forbeholdt 

topjurister i Justitsministeriet. 

Kort nyt... 

Bragt i Dagbladet Nordvestnyt - onsdag en 14. marts 2012 

De tidligere rigsadvokater Jørgen Steen Sørensen, Henning 

Fode og Asbjørn Jensen kom således alle fra chefstillinger 

i Justitsministeriets departement. 

Senest har Ole Hasselgaard været involveret i arbejdet 

med at forberede en lov om Politiets Efterretningstjeneste. 

Han sad med i det udvalg, som har foreslået en ny form 

for kontrol af PET. Fremover skal den foretages med hjælp 

af stikprøver; og de enkelte registreringer af borgere skal 

ikke længere have et ja fra kontrollører. 

Ole Hasselgaard har i PET-udvalget markeret sig på fl øjen 

af embedsmænd, der ikke mener, at det nye kontrolorgan 

- PET-tilsynet - skal have magt til at give ordrer og forbud 

til PET. 

Derimod mener udvalgets anden fl øj med dommere, en 

advokat og universitetsjurister, at tilsynet skal kunne gribe 

ind over for efterretningstjenesten. 

Ellers bliver kontrollen ikke reel. Rigsadvokaten er chef for 

samtlige anklagere i politikredsene og hos statsadvokaterne. 

Han fører også straff esager ved Højesteret. 

Ole Hasselgaard tiltræder 1. maj. 

LPD · avisen 5

Fredag den 11. maj 

17.00-18.00 Ankomst og indkvartering på Aarslev Kro, 

Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand. 

Tlf. 86260577. 

Mail: aarslev@helnan.info 

18.00-20.00 Aftensmad med en enkelt genstand 

pr. person. 

20.00-ca. 22.00 Ulla Hybel, projektleder i Etisk Råd, 

vil komme og vise videoen fra temadagen 

på Christiansborg om ”Magt og afmagt 

i psykiatrien” med etiske dilemmaer. 

Vi vil også høre lidt om Etisk Råds arbejde 

i dagligdagen. 

Herefter hyggeligt samvær. 

Lørdag den 12. maj 

08.00 – 09.00 Morgenmad på Aarslev Kro. 

09.00 – 09.30 Transport til Psykiatrisk hospital i Risskov i 

egen bil. Deltagere, der er med tog, kører 

med hos os, der har plads i bilen. 

Hospitalets adresse er: 

Skovagervej 2, 8240 Risskov. 

Tlf. 77892000. 

09.30 – 10.15 Forkvinden for Dansk Psykiatrisk Selskab 

Jeanett Bauer kommer og fortæller om 

den nys udkomne Hvidbog, som 

Selskabet næsten lige har udgivet og som 

specielt sætter fokus på nedlæggelsen af 

de mange sengepladser i psykiatrien og 

betydningen af dette. 

10.15 – 10.30 Kaff e – og kagepause. 

10.30 – 11.00 Jeanett Bauer fortsætter og tager mod 

spørgsmål til sit Indlæg. 

11.00 – 11.10 Pause. 

11.10 – 12.00 En politimand fra Aarhus politi vil kom - 

mentere indsendte spørgsmål vedrørende 

politiets kontakt til bistandsværgerne. 

Ud over dette vil der blive rig lejlighed 

til at supplere de indsendte spørgsmål. 

Spørgsmålene udsendes sammen 

med deltagerlisten. 



Program for Temadagene 

i Århus 

den 11. – 13. maj 2012 

12.00-14.00 Frokost i kantinen, hvor vi holder møde. 

14.00 -16.00 Psykisk syge mennesker og kreativitet. 

Oplæg til besøg på det stedlige museum, 

hvor der udelukkende udstilles arbejder 

lavet af psykisk syge. Der vil være guidet 

rundvisning på museet efter et kort oplæg. 

16.00-16.15 Kaff e – og kagepause i festsalen. 

16.15-ca. 17.45 Overlæge ved R3 på Risskov vil fortælle 

om mødet med en psykisk syg person. 

Nogle vil få mulighed for at besøge selve 

afdelingen, som er en afdeling for grønlændere. 

Chefen for afdelingen overlæge 

Georg disponerer over den afsatte tid. 

Ca. 18.15 - ? Aftensmad på Aarslev kro. 

Herefter er aftenen fri. 

Søndag den 13. maj 

08.00-09.15 Morgenmad og afl evering af værelse. 

09.15-10.00 Spørgsmål til bestyrelsen om dagligdagens 

mange problemstillinger. 

10.00-10.15 Kaff e- og kagepause. 

10.15-12.00 Ved hjælp af en DVD, som er udarbejdet 

af Region Hovedstadens Psykiatri vil der 

blive sat fokus på 4 områder: 

Tvangsindlæggelse , Akut beroligende 

middel, Bæltefi ksering og demonstration 

af psykofysiske greb. 

Formand og næstformand tilrettelægger 

disse timer. Der udleveres materiale til 

disse indlæg med grundige beskrivelser 

af emnerne. 

12.00-14.00 Frokost. 

LANDSMØDE holdes kl. 14.00 – ca. 16.00 på Aarslev kro.

Tilmelding: 

Temadage 

Aarslev Kro, Riskov 

den 11. - 13. maj 2012 

Navn 

Adresse 

E- mail 

Telefon 

Medlemsnr. 

Ankomst: 

den 11. maj 

Afrejse: 

den 13. maj 

Jeg er: 

❏ patientrådgiver 

❏ bistandsværge 

❏ andet 

TEMADAGE 

for patientrådgivere 

og bistandsværger 

Aarslev Kro den 11. - 13. maj 2012 

Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. 

❏ Jeg ønsker overnatning 

❏ Jeg ønsker ikke overnatning 

❏ Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag 

❏ Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag 

Jeg har følgende kostønsker: 

ALLE 

ER VELKOMNE 

Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en 

anden deltager mv.): 

Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave 

takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet 

(ej brobizz ) 

Da det er først til mølle princippet og vi kun har et 

begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig 

hurtigt. 

Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 

15. april 2012. Se adresserne foran i LPD-avisen. 

Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse 

senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. 

✃ 

LPD 7 LPD · avisen · avisen 7

Landsmøde 2012 

på Aarslev kro , Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand. 

Telefon 86 26 05 77 

Mail: aarslev@helnan.dk 

Mødet starter kl. 14.00 og forventes afsluttet ca. 16.00. 

Foreløbig dagsorden: 

a. Valg af dirigent. 

b. Godkendelse af dagsorden for Landsmødet. 

c. Formandens beretning. 

d. Kassererens beretning ( herunder fremlæggelse af revideret regnskab) 

e. Kassererens budget for næste år (herunder fastsættelse af kontingent ) 

f. Behandling af indkomne forslag. 

g. Valg af formand på lige år. Jf. § 5. Altså valg i år. 

h. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer + suppleanter. 

i. Valg af regnskabskontrollant + suppleant. 

j. Eventuelt 

Efter mødet holder den nye bestyrelse et kort møde. 

Vel mødt til Landsmøde 2012. 

Ole Kølle 

Formand 


Fagligt talt...

Formanden: 

Skriftlig 

beretning 2011 

Utroligt at vi allerede skriver 2012, hvilket betyder, at 

endnu et år er gået i LPD`s historie. 

Det har vanen tro været et meget travlt år, hvor især bistandsværgeområdet 

har fyldt rigtig meget. 

Det er jo kun dejligt, at fl ere og fl ere bistandsværger fi nder 

ud af, at der er noget, som hedder LPD og at man faktisk 

kan få rimelig god hjælp til de spørgsmål, som man 

henvender sig om. 

Spørgsmålene er mangeartede. Mange går på rent praktiske 

ting omkring honorarafregning – kørsel mv. 

Mange går stadig på problematikken omkring den situation, 

at en bistandsværge skal være patientrådgiver, 

når en klient udsættes for en eller anden form for tvang. 

Her kniber det meget med at få kanaliseret besked ud 

til bistandsværgen og samtidig fortælle vedkommende, 

hvilken rolle man har som patientrådgiver. 

Mange pårørendebistandsværger har også fundet ud af, 

at der er noget som hedder LPD. At der fi ndes en håndbog 

for patientrådgivere og bistandsværger samt en LPD 

– avis, som man kan få gratis. Der er ligeledes let og hurtig 

information at få på www.lpd-info.dk 

Mange pårørendebistandsværger har kastet håndklædet 

”i ringen” og har overladt jobbet som bistandsværge for 

sønnen – datteren el. hvem det nu måtte være til en ”listebistandsværge”, 

så man nu ” blot” kan være pårørende. 

Sidste henvendelse drejede sig om muligheden af at yde 

psykologhjælp i en given sag. Her blev der selvfølgelig 

henvist til egen læge, der kan henvise til psykolog. 

Alt for mange henvendelser går på, om det nu også kan 

være rigtigt, at bistandsværgen ikke må få denne eller 

hin oplysning om sin egen klient. Et bosted nægtede for 

nylig at fortælle bistandsværgen, hvornår hendes klient 

var indlagt og hvornår han evt. kom hjem igen. En op- 

ringning fra formanden afklarede også denne situation. 

Der er stadig forsvarsadvokater, som skriver til klienten, 

at vedkommende selv skal betale for domsprøvelsen, 

selv om § 1014 a i straff eloven helt klart tilkendegiver det 

stik modsatte. 

Debatten om for få sengepladser ruller over tv-skærmen 

næsten hver eneste dag i skrivende stund. Dansk Psykiatrisk 

Selskab har lige udgivet en Hvidbog, der fortæller, 

at der er nedlagt 4500 sengepladser de sidste 15 år, så 

der nu kun er 3165 sengepladser tilbage, hvilket efter 

Selskabets mening er alt for få, idet en del udskrives før 

tiden inden de er færdigbehandlet, fordi en ”mere syg” 

står udenfor og venter. 8 overlæger går imod Dansk Psykiatrisk 

Selskabs udlægning af følgevirkningerne af så 

mange nedlagte sengepladser. Fra 1997 – 2007 er alene 

nedlagt 925 sengepladser.( Tal fra Sundhedsstyrelsen ). 

I 1998 var der 191 retspsykiatriske sengepladser, mens 

antallet i 2010 var steget til 331. Der er sket en eksplosiv 

udvikling i antallet af behandlings – og anbringelsesdomme. 

I 1990 blev 654 idømt en behandlingsdom. I 

2011 var dette antal næsten fi redoblet og steget til 2600. 

Overlæge på Psykiatrisk Center København Henrik Day 

Poulsen (ph.d.) vurderer, at de voldelige patienter på landets 

retspsykiatriske afdelinger fylder for meget. 

På hans egen afdeling er 40 – 50 % retspsykiatriske patienter, 

hvilket er alt for meget, udtaler han. Dette skyldes 

ganske enkelt for få sengepladser, hvilket politikkerne 

bør gøre noget ved. 

Han mener, at det ligeledes er vigtig at kigge på, hvordan 

vi kan forebygge. En revision af psykiatriloven er også 

nødvendig påpeger han bl. a. i Ekstrabladet i forbindelse 

med knivoverfaldet i Odense i marts måned, som han betegner 

som sørgeligt, at noget sådant kan ske. 

LPD · avisen 9

Speciallæge Henrik Rindom er ikke enig med Henrik Day 

Poulsen og siger, at det intet har med sengepladser at 

gøre men med selve visitationen og det han kalder den 

”passive sikkerhed”. 

”De lærde” er altså på ingen måde enig i udlægningen. 

Her kunne det være fi nt, hvis en del bistandsværger og 

patientrådgivere kom med egne oplevelser af hverdagen 

i psykiatrien. Nogle oplever overbelægning på gangene 

eller sågar på badeværelset. 

Det er meget vigtigt, at vi som bistandsværger og patientrådgivere 

holder øjne og ører godt åbne, så vi hele 

tiden kan følge med i, hvad der sker inden for psykiatrien 

og på de afdelinger, bosteder psykiatriske plejehjem mv., 

som vi dagligt afl ægger besøg. Vi må ikke glemme, at vi 

jo også har en opgave med at sikre, at ”god sygehusstandard” 

fi nder sted, ( læs tidligere formand, og nuværende 

næstformand af § 71 – Tilsynet Karen Klindts defi nition på 

god sygehusstandard på LPD`s hjemmeside ). 

Vi er i gang med at opdatere vores Håndbog. Det er et besværligt 

arbejde og her har vi virkelig brug for Jeres hjælp. 

Har I , kære læsere, stødt på nogle ting, som er blevet forældet 

eller som I direkte mener mangler i Håndbogen, vil 

det være en stor hjælp, hvis I lige gider maile disse ting til 

LPD, ( Jan Labusz og Rita Brix, er ”tovholdere” på projektet 

). Vi håber, at rigtig mange udnytter dette gode og informative 

opslagsværk og kun ved fælles hjælp kan vi få det 

gjort tidssvarende. 

Vor hjemmeside på nettet er også under revidering. Det 

forventes, at der her snart kommer et ”spørgeforum”, der 

giver medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål. Såvel 

spørgsmål som svar vil efterfølgende blive gengivet, 

således at alle medlemmer får gavn heraf. 

LPD – avisen er mange rigtig glade for og vi får rigtig 

mange positive tilbagemeldinger på avisen. Dette er vi 

selvfølgelig glade for, men den kunne blive endnu mere 

”levende”, hvis læserne af avisen ville sende nogle indlæg 

om egne oplevelser, om ting som I synes, vi i LPD 


burde arbejde med. (ud over de temaer, som i mange år 

har været en del af bestyrelsens arbejde). Her tænker jeg 

selvfølgelig at forbedre kilometergodtgørelsen – at ændre 

lovteksten omkring Rettens udpegelse af bistandsværger, 

hvor LPD gerne vil have ændret teksten om , at 

Rettens skal prøve at fi nde en blandt familie/ pårørende 

i første omgang ( § 71 stk. 1 i straff eloven ) til, at Retten 

skal fi nde den bedst egnede. Der er sket mange henvendelser 

til politikerne i denne sag. Desuden er en anden af 

LPD`s mærkesager reglen om, at Retten KAN beskikke en 

bistandsværge før en retssag, hvor vi vil have dette ændret 

til, at Retten SKAL beskikke en bistandsværge før en 

retssag, når der er udsigt til, at den tiltalte dømmes. Dette 

skyldes jo ikke mindst vores oplevelse af, at mange forsvarsadvokater 

ikke tager sager for psykisk syge særligt 

alvorligt. Det er dog blevet bedre i de senere år, men det 

er stadig ”op ad bakke”. 

LPD afholder som regel to kurser hvert år. Et kursus, som 

er baseret på de mere erfarne bistandsværger og patientrådgivere, 

og et, som er for nye og dem, som ikke inden 

for en tidshorisont på 3 år fra deres tiltræden i jobbet, 

har været på kursus før. Vi har i år strammet en del op på 

deltagergruppen til specielt ”begynderkurset”, idet det 

er meget vigtigt, at deltagerne her møder med næsten 

samme forudsætninger og at der ikke sidder nogle ”garvede” 

bistandsværger eller patientrådgivere, som nemt 

vil kunne overtage debatten og diskussionen i både grupper 

og plenum. Ikke alle har været tilfredse med at blive 

afvist, men bestyrelsen står fast ved valgte procedure 

også fremover, hvilket det sidste begynderkursus var et 

godt eksempel på. I 2012 afholdes ( med forventet godkendelse 

af budgettet for 2012 i ministerierne ) modul 3- 

4 kursus den 16-17. november 2012 og modul 1-2 kursus 

i januar 2013. 

LPD har stadig rigtig god kontakt til Folketingets § 71 Tilsyn. 

Den 23. november havde vi møde med det nye Tilsyn 

under ledelse af en ny formand, nemlig Liselott Blixt

fra DF. Vi havde som sædvanligt et godt og konstruktivt 

møde, hvor indsendte spørgsmål (tidligere bragt i LPD- 

avisen) nøje blev gennemgået. Efterfølgende havde vi 

et længere møde med formanden, så denne helt præcist 

kunne få præciseret opgaverne for de to grupper. I dette 

nummer af LPD – avisen bringes Tilsynets rapport fra Psykiatrisk 

Center Amager. Vi er meget glade for denne kontakt, 

hvilket vi også mener er modsatrettet, idet vi også 

får henvendelser fra Tilsynet. Vi ser frem til nok et godt 

år, hvor vi igen vil holde møde med Tilsynet. Skulle nogle 

af læserne have spørgsmål, som man mener kunne have 

Tilsynets interesse, modtager vi meget gerne sådanne 

spørgsmål. 

LPD har også en udmærket kontakt til Retsudvalget og 

forventer i løbet af de kommende måneder at holde et 

møde med udvalget, som jo har fået en af vores gode 

samarbejdspartnere, Anne Baastrup som formand. Vi er 

blevet bedt om at indsende nye spørgsmål til udvalget 

(og ikke blot gentage tidligere indsendte, som dog stadig 

er meget relevante. Læs disse tidligere i denne beretning). 

Spørgsmål til Retsudvalget gælder jo udelukkende 

det Retspsykiatriske område. Her er det jo også vigtigt, at 

få belyst alle de problematikker, som specielt kræver et 

politisk indgreb. Så spørgsmål her er også meget velkomment. 

Som noget nyt vil vi i indeværende år holde møde med 

Sundhedsudvalget, hvis formand er Özlem Zedek fra SF, 

som vi kender fra §71 Tilsynet. Vi ser frem til at få en tilbundsgående 

drøftelse af Patientrådgiverordningen, 

hvilket nok kunne være tiltrængt. Ikke mindst i de situationer, 

hvor bistandsværger også skal være patientrådgivere. 

Vi skal selvfølgelig også drøfte de mere generelle 

spørgsmål omkring kørsel – honorarer osv. Kursusområdet 

( som i sin tid startede med et rigtig godt samarbejde 

med netop Sundhedsministeriet og daværende kontorchef 

Peter Bak Mortensen (nu vicedirektør i Patientombuddet), 

der var med til at ”løfte” denne vigtige opgave) 

vil også være et vigtigt punkt. Skal nye f. eks. være villig 

til et grundkursus inden for første år? Hvordan med problematikken 

om antallet af beskikkelser på et givet sted, 

hvor det næsten er den samme, der får alle beskikkelser, 

fordi han er jo ”så rar” og klager aldrig over personalet? 

Der er nok at tage fat på. Kom også her med spørgsmål til 

bestyrelsen, som vi kan bringe med til udvalget. 

Som det kunne læses i dagspressen her i marts har landet 

fået ny Rigsadvokat. Det blev den 44 årige Ole Hasselgaard, 

der kommer fra en stilling som afdelingschef 

for lovafdelingen i Justitsministeriet. Han tiltræder den 1. 

maj. Han afl øser Jørgen Steen Sørensen, der er blevet ny 

ombudsmand for Folketinget. 

LPD har fået et rigtig godt samarbejde med Etisk Råd, 

hvor undertegnede har været til møde med Rådet for at 

fortælle om LPD og selvfølgelig om bistandsværgerne og 

deres arbejde samt det samme om patientrådgiverne. 

Rådet har valgt at sætte fokus på tvang i psykiatrien og 

har holdt en workshop, hvor LPD også deltog aktivt og 

havde indgivet nogle forslag til Rådet vedrørende emner, 

som LPD mente var særdeles vigtige at arbejde med. Efterfølgende 

blev nogle af emnerne dramatiseret af teatergruppen 

Dacapo og derefter diskuteret i grupper. Det 

var en meget spændende dag, hvor LPD bestemt var med 

til at sætte dagsordenen. Den 13. april følges dette arbejde 

op ved en høring på Christiansborg fra 09.30 – 16.00, 

hvor LPD selvfølgelig er med. Vi deltager med formand, 

næstformand og kasserer. Dagens overskrift lyder: Magt 

og afmagt i psykiatrien – en debatdag om etiske dilemmaer. 

Se tilmeldingen andet sted i LPD – avisen. Deadline 

er godt nok den 30 marts, men hvis der er plads skulle en 

tilmelding nok kunne nås, så prøv det. Jeg er sikker på, 

at det bliver en meget spændende dag. Der optages en 

video fra selve dagen og denne video og arbejdet i Etisk 

Råd vil Ulla Hybel, som er projektleder i Etisk Råd, komme 

og vise og fortælle om arbejdet i Rådet fredag aften på 

vores temadage i Århus den 11. – 13. maj. Se omtalen af 

LPD · avisen 11

temadagene et andet sted i dette nummer af LPD – avisen. 

LPD ser frem til det fortsatte gode samarbejde med 

Etisk Råd. 

Formanden har deltaget i et møde med Advokatsamfundet 

den 13. marts. Selve oplægget til mødet ses jo andet 

sted i avisen og indeholder de pejlemærker , som Advokatsamfundet 

ønsker, at der sættes fokus på i relation til 

borgernes RETSSIKKERHED. LPD`s indlæg til mødet kan 

læses samme sted som invitationen. Det var et meget 

spændende møde. Hvor der blev sat fokus på mange 

forskellige retsområder. Der blev skabt gode kontakter 

til bl.a. Det Danske Institut for Menneskerettigheder ved 

Nanna Margrethe Krusaa. Instituttet har lige udgivet en 

bog om ”Selvbestemmelse og værgemål i Danmark”. Bogen 

tager bl. a. udgangspunkt i FN`s Handicapkonvention, 

der jo omhandler rettigheder for personer med et 

handicap. I Folketingsbeslutning nr. B 15 af 4. november 

2010 omtales netop et særligt mandat til at fremme, beskytte 

og overvåge gennemførelsen af konventionen. 

Der skal nedsættes en arbejdsgruppe for at se på de forskellige 

Retssikkerhedsområder og her har LPD meddelt, 

at vi gerne deltager i en sådan gruppe. Vi ser frem til dette 

arbejde. 

Et område, som optager LPD meget, er Grønland og de 

grønlandsk anbragte klienter i Danmark, som er dømt 

via en grønlandsk ret (ofte forvaringsdømte) , der sidder 

i Herstedvester. Herboende grønlændere som får en 

anbringelse eller en behandlingsdom har vi også meget 

fokus på. Det er Det Grønlandske Hus i København, som 

på vegne af Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager 

indstillingen af bistandsværger til ovennævnte grupper. 

Der bliver ofte rejst kritik fra de grønlandske bistandsværger 

om måden, hvorpå Det Grønlandske Hus varetager 

denne meget vigtige opgave. Der er eksempler på, at 

Huset har villet fratage en person jobbet som bistandsværge 

for nogle , der er tilknyttet Århusområdet, fordi 

vedkommende bor i København. Bistandsværgen har 

været værge for disse i mange år og er blevet beskikket af 

Retten i Nuuk i sin tid. Det Grønlandske Hus kan selvføl- 


gelig ikke ”lege” ret og fratage bistandsværger en beskikkelse, 

hvilket retten i Nuuk selvfølgelig måtte meddele 

Huset. En anden problemstilling er kørselsordningen til 

bistandsværgerne, som Huset har lavet sine egne regler 

omkring. Her får nogle lov til at køre i egen bil, mens 

andre ”kun” kan få tilskud til brug af off entlig køremulighed 

selv om køretiden på denne måde ikke bliver under 

7-8 timer. Direktøren i Huset mener selv at kunne tolke 

bekendtgørelsen og lave egne regler på området ud fra 

en anden lovgivning, som slet ikke har noget med området 

at gøre. Dette problem er for øjeblikket til afklaring 

i Justitsministeriet. Mange indkaldte møder af de grønlandske 

bistandsværger afl yses i sidste øjeblik. Området 

trænger i den grad til at revurderes med hensyn til, hvem 

der magter at bestride området på en tilfredsstillende 

måde. LPD arbejder videre med problematikken og har 

et tæt samarbejde med adskillige af de ca. 20 ansatte 

grønlandske bistandsværger. I skrivende stund har Retsudvalget 

den 14. marts været på besøg på Herstedvester, 

hvor der jo er en bestemt afdeling for grønlændere, 

som er dømt i Grønland for en så voldsom forbrydelse, at 

Retten har ment, at de skal afsone dommen i Danmark, 

idet der endnu ikke er nogen lukket afdeling i Grønland. 

Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Herstedvester 

har lige skrevet en artikel i dagspressen, hvor han gør opmærksom 

på det uretfærdige i, at disse grønlændere bliver 

”dobbeltstraff et”, fordi de er blevet anbragt over 4000 

km fra deres pårørende og fl ere ikke taler sproget. Der er 

meget at arbejde med på dette område. 

I dagligdagen er det jo Justitsministeriet, der er LPD`s 

tætteste samarbejdskontakt. Ministeriet står for ALLE 

udbetalinger i forbindelse med godkendte budgetter, 

afholdte kurser mv. En del af medlemmerne har somme 

tider svært ved at forstå, at sagsbehandlingstiden ofte 

kan være ret lang. Dette er en problematik, som LPD prøver 

at få ændret, men det er ikke den nemmeste opgave 

bestyrelsen er sat på. Det er stadig sådan, at alle kurser, 

håndbogen, LPD – avisen og andre tiltag er gratis for 

ALLE bistandsværger og patientrådgivere. Det er derfor 

vigtigt, at LPD bliver bekendt med, hvem der bisidder

disse job. Dette er også en problematik, som der arbejdes 

på. 

I september 2010 havde daværende næstformand Henry 

Sørensen og undertegnede et møde med 3 jurister hos 

Rigspolitiet, hvor der blev sat fokus på specielt udbetalingen 

af 3 – månedersvederlaget samt kørselsgodtgørelsen. 

Vi blev lovet et svar i løbet af et halvt år. Der er rykket 

mange – mange gange for dette svar. Seneste lovning 

på et svar er ved udgangen af andet kvartal i år. Det er 

dybt utilfredsstillende, at en sagsbehandling og en interesse 

for en bestemt gruppe af samfundsborgere, der varetager 

en meget vigtig og lovbestemt opgave, kan ligge 

et meget lille sted. Sådan opfattes det i hvert fald. LPD 

håber, at Rigspolitiet snart lever op til en rimelig sagsbehandlingstid. 

LPD må i modsat fald overveje alternative 

muligheder. 

Det er rigtig dejligt at se, at vi nu nærmer os 100 medlemmer. 

Vi har brug for endnu fl ere. Antallet af medlemmer 

viser med al tydelighed , at interessen for arbejdet i 

LPD er meget stigende. Dette viser det meget store antal 

henvendelser bestemt også. Bestyrelsen er mere og mere 

begyndt at spørge ind til medlemsnummeret på den, der 

henvender sig. Dette er selvfølgelig ikke, fordi vi ikke vil 

snakke med alle, som telefonisk eller skriftligt henvender 

sig til os. Vi må blot prioritere vores arbejdstid og selvfølgelig 

bruge mest tid på dem, som betaler det lille kontingent 

på 350.00 kr. om året. Vi er rigtig glade for specielt 

Nordjyllands Politi, som pr. automatik udleverer en seddel 

til alle nye bistandsværger, om de ønsker at blive kontaktet 

af LPD. LPD`S kasserer prøver at kontakte de øvrige 

politikredse for en lignende ordning. Vi er i bestyrelsen 

rigtig – rigtig glade for den store opbakning, hvilket giver 

ekstra kræfter til det efterhånden meget omfattende arbejde, 

som foregår i LPD`s bestyrelse. Som det måske kan 

læses ud af denne beretning, er der fl ere og fl ere organisationer, 

som i dagligdagen referer til politikerne på Christiansborg, 

der henvender sig til os. Det er vi rigtig glade 

for og en smule stolte af, idet vi tolker disse henvendelser 

som en tilkendegivelse af, at det ikke er helt ved siden af, 

det arbejde, som LPD foretager i hverdagen. 

Tak til alle Jer medlemmer for en fl ot opbakning, som vi 

ser frem til kan blive endnu større. 

Der skal også lyde en tak til bestyrelsen for en god opbakning 

i det daglige arbejde. Uden en loyal bestyrelse var 

det ikke muligt at lave det store arbejde, som der foregår 

i bestyrelsen. Nogle medlemmer bruger virkelig bestyrelsen 

meget og vi bestræber os på at svare på alle henvendelser, 

så hurtigt som muligt. Ofte må vi henvise til andre 

instanser, men dette er jo også et svar. Mange tror f.eks., 

Ombudsmandsinstitutionen kan bruges i alle klagesager. 

Dette er ikke tilfældet. Ombudsmanden kan IKKE 

behandle klager over forhold, som kan indbringes for en 

anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har 

truff et en afgørelse. ( se ehr § 14 i lov nr. 473 af 12. juni 

1996 om Folketingets Ombudsmand ). LPD vil i samme 

forbindelse også godt rette en tak til Ombudsmandsinstitutionen 

for et rigtig godt samarbejde i det forgangne 

år, specielt også når det gælder oplæg ved vores kurser, 

hvor vi aldrig går forgæves. 

Desuden skal der her lyde en rigtig stor tak til vores trofaste 

undervisere på kurser og temadage. En speciel tak 

skal lyde til kommitteret ved Statsforvaltningen Hovedstaden 

Henning Lund Sørensen, som altid er beredvillig 

til at give gode råd og trække i ”undervisningstrøjen”. 

Stor tak til alle, som på en eller anden måde har samarbejdet 

med LPD for vi bedre kunne løse vores daglige 

arbejde. LPD ser frem til et spændende og arbejdsomt 

2012. 

Ole Kølle 

Formand 

LPD · avisen 13

Retssikkerhed og 

sagkyndig bistand 

i forvaltningsprocessen 

Kære Ole Kølle 

Advokatrådet vil gerne invitere til 

et inspirationsmøde vedrørende ovenstående emne 

tirsdag den 13. marts 2012 kl. 9-12 

i Advokaternes Hus, Kronprinsessegade 28, 1306 København K 

På mødet ønsker Advokatrådet at høre evt. forslag til, 

hvilket kommissorium og hvilken sammensætning en arbejdsgruppe 

om retssikkerhed og sagkyndig bistand i forvaltningsprocessen, 

nedsat af Advokatrådet, bør have. Vi 

vil således gerne høre andres syn på, hvordan emnet kan 

afgrænses, herunder sikre koordinering med evt. andre 

aktørers tiltag vedrørende retssikkerhed i forvaltningsprocessen, 

særligt indenfor socialretten. 

Drøftelserne vil f.eks. kunne tage udgangspunkt i, at arbejdsgruppen 

kunne se nærmere på, hvorvidt forvaltningsprocessen 

(såvel regelgrundlag som administration) 

inden for hhv. socialretten, handicapområdet og miljøretten, 

i tilstrækkeligt omfang tilgodeser borgere og virksomheders 

retssikkerhed? I benægtende fald kunne arbejdsgruppen 

opstille konkrete forslag til, hvorledes evt. retssikkerhedsmæssige 

mangler kan udbedres, herunder hvor 

dette bedst løses ved øget adgang til sagkyndig bistand, 

f.eks. ved advokat. 

Advokatrådet hører i den forbindelse meget gerne om 

konkrete erfaringer med manglende retssikkerhed i forvaltningsprocessen 

– hvad enten det måtte være konkrete 

sager, fast praksis m.v. – og gerne også om evt. erfaringer 

med afhjælpning af sådanne mangler, f.eks. lokale konkrete 

initiativer. 



På de næste par sider orienterer vi lidt nærmere om baggrunden 

for invitationen, og har i den forbindelse gengivet 

relevante uddrag af Advokatrådets retssikkerhedsprogram 

fra 2009. 

Af hensyn til den praktiske afvikling af mødet bedes du 

venligst give besked om din deltagelse til sekretær Gitte 

Skov på GSK@advokatsamfundet.dk eller på tlf. 33 96 97 

19 senest den 24. februar 2012. 

Spørgsmål vedrørende mødet og baggrunden derfor kan 

rettes til advokat Lise-Lotte Skovsager Gümoes på LSG@ 

advokatsamfundet.dk eller direkte tlf. 33 96 97 73. 

Med venlig hilsen 

f. Advokat Henrik Høpner 

Medlem af Advokatrådet

Baggrund for invitationen 

I 1999 udgav Advokatrådet en rapport med titlen ”Retshjælp 

i forvaltningen”. I rapporten påpegedes en række 

områder særligt inden for familieret, socialret og miljøretten, 

hvor Advokatrådet fandt anledning til, at der 

blev skabt mulighed for, at den/de involverede borger(e) 

kunne få beskikket en advokat, under forudsætning af, at 

betingelserne for at vedkommende kunne opnå fri proces 

var til stede. 

Udgivelsen blev fulgt op med en høring på Christiansborg 

i begyndelsen af 2000. Synspunkterne i rapporten blev 

her nuanceret, idet mange af paneldeltagerne gav udtryk 

for, at en del af problemløsningen også måtte fi ndes i en 

bedre forvaltningskultur, herunder bedre overholdelse og 

anvendelse af retssikkerhedsloven og forvaltningsloven. I 

den forbindelse blev det også nævnt, at advokatmedvirken 

kunne lette sagsbehandlingen, idet advokater medvirkede 

til at skære sagen til og forkorte sagsbehandlingstiden, 

og at advokaterne måske besad nogle egenskaber, 

som de med fordel kunne undervise forvaltningen i. 

10 år efter rapporten udgav Advokatrådet så i 2009 retssikkerhedsprogrammet. 

Til trods for nye tiltag som Borgerrådgivere, 

www.borger.dk og Borgerservice centre, 

fandt Advokatrådet grundlag for en konkret anbefaling 

til justitsministeren om, at se nærmere på behovet for en 

styrkelse af retshjælp i forvaltningssager. 

Advokatrådet ønsker at medvirke aktivt til realisationen 

af en sådan analyse og nedsætter derfor nu en arbejdsgruppe, 

der kan forestå de indledende øvelser eller måske 

barsle med en ny fokuseret rapport, der kan medvirke til 

at dokumentere problemerne og anvise mulige løsninger. 

Umiddelbart er det tanken, at en sådan arbejdsgruppe 

skal se nærmere på, hvorvidt forvaltningsprocessen (såvel 

regelgrundlag som administration) inden for hhv. socialretten, 

handicapområdet og miljøretten, i tilstrækkeligt 

omfang tilgodeser borgere og virksomheders retssikkerhed. 

I benægtende fald ønskes opstillet konkrete forslag 

til, hvorledes evt. retssikkerhedsmæssige mangler kan udbedres, 

herunder hvor dette bedst løses ved øget adgang 

til sagkyndig bistand, herunder ved advokat. 

For at sikre det bedst dækkende kommissorium og den 

rette sammensætning af en sådan arbejdsgruppe har 

Advokatrådet inviteret repræsentanter for en række relevante 

organisationer og myndigheder, herunder de otte 

advokatkredse, samt udvalgte advokater til et inspirationsmøde 

den 13. marts 2012 kl. 9-12. Formålet med mødet 

er en åben og uformel drøftelse af problemstillingen i 

hovedtræk, at indkredse de konkrete emner, som Advokatrådets 

arbejdsgruppe bør rette sit fokus på, samt at sikre 

den bedst mulige tilgang til emnet, herunder den bedst 

mulige inddragelse af de vidensmæssige ressourcer, der er 

til rådighed for Advokatrådets arbejde med emnet. 

Uddrag af Advokatrådets 

Retssikkerhedsprogram 2009 

”Bistand til borgerne 

Advokatrådet nedsatte i foråret 1997 et udvalg, der blev bedt 

om at udarbejde en redegørelse om, hvorvidt der kunne være 

behov for retshjælp på udvalgte områder i forvaltningen. 

Redegørelsen blev færdig i januar 1999. Behovet for advokatbistand 

fremhæves ved de klageinstanser, der behandler 

indgribende og komplicerede sager på områder, hvor det for 

private parter kan være meget vanskeligt at varetage egne 

interesser. 

Redegørelsen peger på, at det særligt er på de familieretlige-, 

sociale- og miljømæssige områder, det kunne være relevant, 

at forvaltningen kunne beskikke en advokat for den pågældende 

borger. Forudsat, at vedkommende i øvrigt opfylder 

betingelserne i retsplejeloven for at få fri proces, anbefales 

det: 

• at det bliver muligt for statsamterne i forbindelse med vilkårsforhandling 

ved separation og skilsmisse at beskikke en 

advokat for en eller begge parter, 

• at statsamterne, i forbindelse med sager om placering af 

forældremyndighed, efter forældremyndighedsindehaverens 

død, kan beskikke en advokat for barnet, 

• at statsamtet undtagelsesvis kan beskikke en advokat for 

parten i sager om værgemål mv. 

• at de sociale nævn og den Sociale Ankestyrelse i særlige tilfælde 

kan beskikke en advokat for klageren i sager af væsentlig 

betydning for den pågældende, herunder særligt sager 

om social pension og vurdering af arbejdsskader, 

LPD · avisen 15

• at der gives Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet hjemmel 

til at beskikke en advokat for private borgere i særlig 

komplicerede og indgribende sager. Endvidere bør der være 

hjemmel til, at klagenævnene i sager mellem fl ere parter kan 

tillægge sagsomkostninger til de parter, der efter et omfattende 

og omkostningskrævende sagsforløb har fået medhold 

i klagesagen. 

Redegørelsen blev gjort til genstand for debat på en konference 

på Christiansborg i januar 2000, hvor mange sagkyndige 

deltagere tilsluttede sig, at der kunne være behov for 

advokatbistand i et vist omfang. 

Professor Lars Nordskov Nielsen udtalte blandt andet, at “det 

er vigtigt for folk, hvordan de oplever forvaltningens behandling 

af sagen. I dag er det ofte sådan, at de tit føler sig slæbt 

rundt i systemet uden at kunne forstå reglerne. Det er et stort 

problem, at kommunerne ikke administrerer efter loven. Det 

er meget velbegrundet at give borgerne mulighed for advokatbistand, 

men også andre former for bistand må overvejes. 

Tildeling af advokatbistand burde foregå hos en neutral 

myndighed. Bestemmelsen burde i princippet være en generel 

regel i forvaltningsloven, men det er svært at overskue 

konsekvenserne af reglen, så det kunne være en mulighed at 

lave et forsøg f.eks. med det sociale område.” 

Landsdommer Holger Kallehauge, som deltog i sin egenskab 

af formand for Foreningen af Polio-, Trafi k- og Ulykkesskadede 

udtalte i henhold til referatet blandt andet, at han 

“var enig i, at der var et problem med forvaltningskulturen i 

kommunerne. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne mener, 

det kommunale selvstyre legitimerer alt. De handler, som det 

passer dem, se eksemplet med Ishøj Kommune, der ikke, som 

foreskrevet i loven, tilbyder danskundervisning til fl ygtninge 

og indvandrere med den begrundelse, at budgettet var overskredet. 

Begrundelsen for at bryde loven er, at det er for dyrt 

med undervisning. Problemet i kommunerne er, at man ikke 

har en departementschef, ligesom en minister har det. En departementschef 

sørger for, at der ikke sker ulovligheder. Det 

andet problem er, at man har valgt at delegere næsten alt til 

disse kommuner, som savner respekt for loven.” 

Retschef Jens Møller, Folketingets ombudsmand mente på 

konferencen, som gengivet i referatet, at der er “et behov for, 

at man får juridisk bistand på et tidligt tidspunkt af sagsbehandlingen, 

og behovet herfor understreges af den løbende 

kompetenceforskydning, der er mellem forvaltningen og 

domstolene. I private erstatningssager dækker forsikringen 

også de omkostninger, man har ved at have en advokat til 

at opgøre erstatningskravet. Det gælder derimod ikke for arbejdsskadesager. 

Reglerne om sagkyndig bistand burde efter 

hans opfattelse samles som en generel regel i forvaltningsloven. 

Her har man i forvejen regler om vejledning og partsrepræsentation. 

I bemærkningerne til bestemmelsen kunne det 

uddybes inden for hvilke sagstyper, man typisk ville kunne få 

bistand.” 


Redegørelsen og referatet af konferencen er tilgængelige på 

www.advokatsamfundet.dk. 

Siden off entliggørelsen af redegørelsen og afholdelsen af 

konferencen er der sket mange ændringer i lovgivningen, og 

der er gennemført tiltag for at forbedre borgernes adgang til 

information f.eks. gennem oprettelsen af portalen www.borger.dk 

og gennem oprettelsen af borgerservicecentre i kommunerne. 

Nogle kommuner har endvidere på frivilligt grundlag indført 

en Borgerrådgiver, hvor borgerne kan henvende sig, hvis de 

er utilfredse med en kommunes sagsbehandling, embedsmænds 

adfærd mv. 

Uanset der er sket forbedringer i den off entlige forvaltning 

og det lovgrundlag, som regulerer forvaltningsprocessen 

siden redegørelsens fremkomst, er det dog Advokatrådets 

opfattelse, at der ikke er grundlag for at anfægte redegørelsens 

hovedkonklusion, nemlig at der er behov for, at der kan 

foretages beskikkelse af advokat for private borgere i særlig 

indgribende eller komplicerede forvaltningssager. Reglerne 

om advokatbeskikkelse bør muligvis, navnlig i sociale sager, 

suppleres med regler om beskikkelse af rådgivere med en anden 

faglig baggrund. Som følge af de ændringer, der er sket 

i reglerne om fri proces siden redegørelsens fremkomst, bør 

reglerne formentlig indrettes således, at fri proces i disse sager 

også bliver subsidiær til dækning i en privat retshjælpsforsikring. 

Retshjælpsforsikringernes dækningsområde må i 

så fald udvides. Hjemlen for en ny ordning kan enten tilvejebringes 

gennem en generel regel i forvaltningsloven eller ved 

hjemmel i speciallovgivningen. 

Under alle omstændigheder må der tages stilling til, hvem 

der skal beslutte, hvorvidt beskikkelse skal ske, idet det herved 

bemærkes, at en sådan afgørelse ikke bør henlægges til 

forsikringsselskaberne, således som det i vidt omfang er sket 

for så vidt angår de egentlige retssager. 

Under alle omstændigheder er der efter Advokatrådets opfattelse 

behov for en grundig analyse af behovet for professionel 

og uafhængig bistand til borgerne i forvaltningsprocessen. 

Advokatrådet skal derfor fremkomme med følgende anbefaling: 

Justitsministeren bør nedsætte et sagkyndigt udvalg, som 

skal undersøge behovet for, at hensynet til den enkelte borgers 

retssikkerhed tilgodeses gennem regler om beskikkelse 

af advokat eller anden uafhængig sagkyndig rådgiver i visse 

forvaltningssager, herunder evaluere de gældende beskikkelsesreglers 

anvendelse i praksis, og særligt på socialrettens 

område. Såfremt udvalget måtte fi nde behov for nye regler, 

kan udvalget fremsætte forslag herom. Udvalget bør have 

deltagelse af repræsentanter for regeringen, kommunerne, 

regionerne, Folketingets Ombudsmand, Danske Handicap 

Organisationer, Forbrugerrådet og Advokatrådet.”


af Patientrådgivere Bistandsværger i Danmark 

& B 

Guldborg, den 10.02.2012 

Velkommen i LPD. 

Jeg har modtaget dine adresseoplysninger af Nordjyllands Politi. Du 

er nu registreret som modtager af LPD-avisen, der udkommer mindst 

4 gange årligt. Du kan yderligere fi nde informationer på www.lpdinfo.dk 

Som ny bistandsværge kunne det måske være en god ide, at deltage 

i temadage og LPD’s landsmøde, som fi nder sted i Århus fra 11. til 13. 

maj 2012. 

Det kræver tilmelding hertil – gerne pr mail momi4862@gmail.com - 

se i øvrigt www.lpd-info.dk 

Kurset og opholdet er gratis og yderligere betales kørselsgodtgørelse 

med den lave takst. 

Ved henvendelser bedes du oplyse dit registreringsnummer eller navn 

og adresse. 

Ønsker du medlemskab er letteste og billigste måde at indbetale 

kontingentet på, er ved betaling via net-bankoverførsel til reg. nr. 

0704 konto nr. 000 2485 087 

Et årligt medlemskab koster kr. 350,00 og giver tale og stemmeret på 

vore landsmøder ligesom medlemmer, der har indbetalt kontingent, 

kan få vederlagsfrit support og rådgivning. Ikke betalende medlemmer 

henvises alene til www.lpd-info.dk 


Mogens Michaelsen 

kasserer LPD 

Mogens Michaelsen Guldborgvej 296 4862 Guldborg 

Telefon: 54 77 00 11 - Mobil 23 46 19 75 Mail: KassererenLPD@gmail.com el momi4862@gmail.com 

Bankforbindelse: Spar Lolland – Reg nr.: 0704 - Konto nr. 000 24 85087 

LPD · avisen 17


18 LPD · avisen en 

Fagligt talt...

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har ved brev af 20. 

januar 2012 på baggrund af et møde med Landsforeningen 

af Patientrådgivere og Bistandsværger (LPD) bedt om 

bemærkninger til problemstillinger, rejst af LPD overfor 

tilsynet. 

Med hensyn til LPD’s anbringende vedr. behovet for generationsskifte 

i patientrådgivergruppen kan der henvises til 

den tidligere sundhedsministers brev af 18. maj 2010 til § 

71-tilsynet, hvori det oplyses, at det på et møde med direktøren 

for Statsforvaltningen Hovedstaden og formanden 

for LPD blev konkluderet, at der ikke var noget problem 

med at rekruttere patientrådgivere, samt at der ikke var 

noget aktuelt problem med aldersfordelingen blandt patientrådgiverne. 

Statsforvaltningen Hovedstaden har den 6. februar 2012 

oplyst, at der ikke foreligger oplysninger fra statsforvaltningerne 

om, at billedet skulle have forandret sig. 

Forud for det omtalte møde havde Statsforvaltningen Hovedstaden 

indhentet oplysninger fra statsforvaltningerne, 

der viste, at der er stor interesse for patientrådgiverhvervet, 

samt at der i fl ere statsforvaltninger er ansøgere, der 

venter på vakancer. 

LPD har ifølge det oplyste peget på, at den økonomiske 

kompensation for patientrådgiverbeskikkelse ikke følger 

med prisudviklingen. Det kan i den forbindelse oplyses, at 

taksterne for patientrådgiveres vederlag er fastsat i § 17 i 

bekendtgørelse nr. 1341 af 2. december 2010 om patientrådgivere. 

Det fremgår heraf, at beløbene reguleres årligt 

med den til enhver tid gældende reguleringsprocent for 

ansatte i regioner og kommuner. Der ydes vederlag i forhold 

til hver enkelt beskikkelse og beskikkelsens varighed. 

Beløbene dækker ud over honorar for patientrådgiverens 

arbejde i forbindelse med besøg, klagesager m.v. tillige de 

udgifter, der er forbundet med hvervet, herunder udgifter 

til telefon m.v. Patientrådgivere har endvidere krav på 

godtgørelse til befordring efter de regler, der gælder for 

ansatte i staten. Der er ikke herudover mulighed for kompensation 

ved eventuel tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse 

med fremmøde med patienten i det psykiatri-ske 

patientklagenævn. 

Med hensyn til møderne i de lokale psykiatriske patientklagenævn 

kan det oplyses, at ministeriet allerede i 2001 

opfordrede statsamterne og Københavns Overpræsidium 

(nu statsforvaltningerne) til at placere møderne først eller 

sidst på dagen. Statsforvaltningerne kan imidlertid ikke 

undgå, at nogle møder udstrækkes til midt på dagen, hvis 

der er mange klagesager på dagsordenen. Det fremgår 

af psykiatriloven, at patientrådgiveren så vidt muligt skal 

være til stede ved klagens behandling i det psykiatriske 

patientklagenævn. Bestemmelsen indebærer så-ledes, at 

der ikke er en pligt til at være til stede, når en konkret kla- 

gesag skal behandles i det psykiatriske patientklagenævn, 

men udtrykket ”så vidt muligt” angiver, at det bør være en 

undtagelse, at patientrådgiveren ikke er til stede. 

Med hensyn til hvilke regler, herunder om honorering, der 

gælder i de situationer, hvor en bistandsværge også skal 

være patientrådgiver, kan det oplyses, at det fremgår af 

psykiatrilovens § 40, stk. 4, at der ikke skal beskikkes en 

patientrådgiver til personer, som er omfattet af psykiatrilovens 

§ 40, (personer anbragt i Sikringsafdelingen i henhold 

til et farlighedsdekret) i tilfælde, hvor de pågældende 

i forvejen har fået beskikket en patientrådgiver eller en bistandsværge 

efter straff elovens § 71. Endvidere følger det 

af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1414 af 10. december 

2010 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold 

til straff eretlig afgørelse, at der ikke skal beskikkes patientrådgiver 

i de tilfælde, hvor patienten har en bistandsværge 

efter straff elovens § 71. Det kan være tilfældet for 

personer, som er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold 

til en retsafgørelse, som er truff et i medfør af straff elovens 

§§ 68 eller 69 eller retsplejelovens §§ 765, 777 eller 809, 

stk. 2. 

Med hensyn til LPD’s anbringender om, at kun en mindre 

del af patienterne reelt har medindfl ydelse på beskikkelsen 

af en patientrådgiver, jf. reglerne herom, kan det 

oplyses, at en psykiatrisk afdeling ikke lovligt kan fravige 

reglerne vedrørende beskikkelse af patientrådgiver. Det 

betyder, at en patient, forinden beskikkelsen sker, skal 

have lej-lighed til at udtale sig om den påtænkte beskikkelse, 

samt at patienten kan anmode om at få beskikket 

en anden patientrådgiver, herunder såvel en person, der 

er opført på fortegnelsen over patientrådgivere, som en 

person, der ikke er opført på fortegnelsen over patientrådgivere, 

jf. psykiatrilovens § 25, stk. 3 og 4. 

Det fremgår af lovens § 24, stk. 2, at patientrådgiveren skal 

vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle forhold 

i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på 

psykiatrisk afdeling, samt at patientråd-giveren skal bistå 

patienten med iværksættelse og gennemførelse af eventuelle 

klager. Således vil en patientrådgiver også have 

pligt til at vejlede og rådgive en patient om klagemulighederne, 

hvis beskikkelsen ikke er sket i henhold til reglerne 

herom. 


Pia Olsen Dyhr / Susanne Beck Petersen 

LPD · avisen 19


Fagligt talt...


Folketingets § 71-tilsyn 

Christiansborg 

1240 København K 

Svar på opfølgningsspørgsmål i forlængelse af tilsynsbesøg 

på Psykiatrisk Center Amager. 

Tilsynet har ved brev af 3. november 2011 henvendt sig 

til Region Hovedstadens Psykiatri med anmodning om 

en nærmere beskrivelse af, hvomår de forskellige typer af 

tvang anvendes. 

Tvangsforanstaltninger hjemlet i psykiatriloven 

Psykiatriloven regulerer udtømmende hvilke tvangsforanstaltninger 

der kan anvendes på psykiatriske afdelinger: 

• Tvangsindlæggelse 

• Tvangstilbageholdelse 

• Tvangstilbageførsel 

• Tvangsbehandling 

• Tvungen opfølgning efter udskrivning 

• Tvangsfi ksering 

• Fysisk magt 

• Akut beroligende middel 

• Personlige alarm- og pejlesystemer og afl åsning af døre 

• Beskyttelsesfi ksering 

• Personlig skærmning 

• Tvangshygiejne 

• Krops/post/værelses-visitation 

§ 71-tilsynet har i brevet af 3. november 2011 specifi kt angivet 

tvangsforanstaltningerne faste vagter, dørafl åsning 

og beroligende medicin. Anvendelsen af disse tvangsforanstaltninger 

vil i det følgende kort blive gennemgået, 

idet det der - for en nærmere gennemgang af disse og andre 

tvangsforanstaltninger - henvises til psykiatriloven, de 

med hjemmel i psykiatriloven udstedte bekendtgørelser 

og ministerielle vejledninger samt Region Hovedstadens 

Psykiatris fælles psykiatrilovsvejledning 

(vedlagt som bilag 1). 

Tvangsforanstaltningerne faste vagter, dørafl åsning og 

beroligende medicin 

1, Faste vagter (personlig skærmning) 

Personlig skærmning er foranstaltninger, hvor et eller fl ere 

personalemedlemmer konstant befi nder sig i umiddelbar 

nærhed af patienten, dvs. også ved toiletbesøg og under 

badning, således at patienten er under konstant opsyn. 

Personlig skærmning, som patienten ikke samtykker til, 

må kun benyttes, i det omfang det er nødvendigt for at 

afværge, at en patient 

1) begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eller andres 

helbred for betydelig skade eller 

2) forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper 

medpatienter eller andre. 

Lavere grader af observation/overvågning er ikke omfattet 

af psykiatriloven. 

Der er endvidere ikke tale om tvangsforanstaltninger i 

lovens forstand, førend skærmningen har varet i over 24 

timer, og det foregår uden patientens informerede samtykke. 

OBS: Det er alene Region Hovedstadens Psykiatris observationsniveau 

5, der udgør en skærmning i psykiatrilovens 

forstand. Det skal være kompetent uddannet 

personale, der varetager observationen. Studerende 

samt elever kan kun varetage opgaven efter særlig 

oplæring. 

2. Dørafl åsning 

Lægen kan beslutte, at der skal foretages afl åsning af døre 

i afdelingen over for 

1) patienter, der er frihedsberøvede 

2) patienter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter 

sig selv for væsentlig fare 

3) patienter som selv anmoder herom. På patientens anmodning 

skal afl åsningen straks ophæves. 

Dørafl åsning foretages meget sjældent på Psykiatrisk Center 

Amager efter ændring af sengeafsnittene 01.09.2009, 

LPD · avisen 21

hvor der etableredes 28 lukkede senge i almenpsykiatrien 

(sammenlignet med 12 før denne dato). 

Efter 01.09.2009 har de åbne afsnit sjældent dørene aflåst. 

De afl åses kun i de tilfælde, at det er nødvendigt for 

at sikre, at en frihedsberøvet forbliver i sengeafsnittet. I 

disse situationer foretages dørafl åsning med henblik på at 

forhindre en overfl ytning tillukket afsnit og forsøg på at 

yde bedre patientbehandling ved at patienten kan blive 

i det afsnit, hvor patienten behandles. Dørafl åsning foregår 

fortrinsvist i rehabiliteringsafsnittet, der dækker hele 

regionen - afsnit PD2. 

3. Akut beroligende middel (beroligende medicin) 

Der kan ske indgivelse af beroligende middel, når det vurderes 

at være af afgørende betydning for bedring af en 

meget urolig patients tilstand. Beroligende middel kan 

dels være påkrævet af 1) helbredsmæssige grunde, idet 

en bedring af patientens tilstand i visse tilfælde forudsætter, 

at vedkommende falder i søvn, 2) som en mindre 

indgribende foranstaltning, end langvarig fastholdelse 

eller tvangsfi ksering, i et akutte tilfælde, hvor patienten 

eksempelvis er meget aggressiv og truende. Indikationen 

er således anderledes, end indikationen for bæltefi ksering, 

som er fare, forulempelse, eller forfølgelse af medpatienter, 

eller hærværk af ikke ubetydeligt omfang. 

Meget hyppigt er de patienter, der bæltefi kseres, også 

rolige. Vi ved, at patienterne i vid udtrækning foretrækker 

beroligende medicin, frem for bæltefi ksering, og vi forsøger 

at berolige patienten ved at tilbyde medicin ved uro 

og ofte kan dette lykkes. Vi kan således undgå bæltefi kseringer 

ved at give beroligende medicin i optrækket til en 

urolig fase hos en svært psykotisk patient. 

Generelt om anvendelsen af tvang i Region Hovedstadens 

Psykiatri 

Region Hovedstadens Psykiatri kan dog oplyse, at anvendelsen 

af tvangsforanstaltninger altid iagttager mindste 

middels princippet, hvorefter tvang må ikke benyttes, før 

der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige 

medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten 

have en passende betænkningstid. Anvendelsen af 

tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået 

herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, 

skal disse anvendes. Tvang skal udøves så skånsomt 

som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, 

således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller 

ulempe. 

Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er 

nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Efter ophør 

af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en 

eller fl ere samtaler. 

Region Hovedstadens Psykiatri har en fælles psykiatrilovs- 


vejledning, som alle psykiatriske centre arbejder ud fra. 

Nedenfor er indsat introduktionen til denne vejledning, 

som forklarer psykiatriens værdigrundlag: 

”Region Hovedstadens Psykiatri tager behandlingen af patienterne 

udgangspunkt i værdierne om respekt, faglighed, 

ansvar og udvikling. Patienten er i centrum for al behandling, 

og målet er, at behandlingsforløbet i videst muligt omfang 

bliver tilrettelagt i samarbejde og forståelse med patienterne 

og de pårørende. 

Der er dog situationer, hvor det kan blive nødvendigt at anvende 

tvang som en del af den psykiatriske behandling, såfremt 

patienten ikke samtykker. Der er tale om tilfælde, hvor 

patienten er sindssyg eller befi nder sig i en tilstand, der må 

sidestilles hermed- og behandlingen er nødvendig, fordi udsigten 

til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring 

af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet, eller fordi patienten 

er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller 

andre. 

Anvendelse af tvang vil altid blive oplevet som et stort indgreb 

i den enkeltes selvbestemmelsesret. Det er derfor vigtigt, 

at der hele tiden er fokus på at begrænse anvendelsen 

af tvang mest muligt- og på at forbedre kvaliteten af den 

tvang, det er nødvendigt at anvende. Det er desuden vigtigt, 

at den anvendte tvang bliver oplevet så skånsom og respektfuld 

som overhovedet muligt. Et af lovens hovedprincipper 

er således, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad 

der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken - og 

patienten skal have en passende betænkningstid, hvis der er 

mulighed for det. 

Anvendelsen af tvang skal altid stå i rimeligt forhold til det, 

som søges opnået, og hvis det er muligt at opnå resultatet 

ved en mindre indgribende foranstaltning, skal denne anvendes. 

For at minimere og foregribe situationer, hvor det kan blive 

nødvendigt at anvende tvang i psykiatrien er det væsentlig, 

at ledere og personale i de psykiatriske centre løbende drøjter 

anvendelsen af tvang i almindelighed og konkrete tvangssituationer 

i særdeleshed. Det er desuden væsentligt at inddrage 

de patienter, der har været udsat for tvang, i disse drøftelser. 

Det er blandt andet sikret ved, at der skal gennemføres 

samtaler med patienten før og efter tvangsanvendelse. 

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 

Psykiatriske patienters retsstilling reguleres som udgangspunkt 

på lige fod med patienter, der lider af fysiske lidelser. 

Dvs. at retsstillingen først og fremmest reguleres af den generelle 

lovgivning på det sundhedsretlige område, herunder 

sundhedsloven. Således gælder bl.a. reglerne i sundhedsloven 

kapitel 5, om informeret samtykke, som udgangspunkt 

ogsåfor psykiatriske patienter. Det centrale område i lov om 

anvendelse af tvang i psykiatrien er en regulering af adgangen 

til i visse tilfælde at anvende tvang i psykiatrien. 

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven)

eskriver udtømmende de tvangsformer, der kan tages i anvendelse. 

Loven fastlægger rammerne for hvornår- og under 

hvilke betingelser- personalet kan anvende tvang overfor patienterne. 

Samtidig beskriver loven patienternes rettigheder, 

idet der ikke kan udøves tvang, der ikke er hjemlet i loven. 

Loven bidrager dermed til at sikre dennødvendige sikkerhed 

og tryghed for både patienter og personale under behandlingsforløbet. 

Tvang i psykiatrien bliver defi neret som: ”Anvendelse af foranstaltninger, 

for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke”. 

Det betyder, at ingen undersøgelse, behandling eller 

pleje må indledes eller fortsættes uden patientens informerede 

samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelse 

fastsat i henhold til lov. 

Der vil stadig være tale om frivillighed, hvis patienten ved en 

korrekt vejledning og information lader sig overbevise eller 

blot overtale til at medvirke. Hvis patienten forholder sig passiv, 

er der ikke givet informeret samtykke. 

Vejledning om anvendelse aftvang i psykiatrien 

Der vil ved enhver anvendelse af tvang indgå et lægefagligt 

skøn i de beslutninger, der bliver taget i forhold til at anvende 

tvang overfor psykisk syge patienter, herunder hvilkenformfor 

tvangsforanstaltning, der skal sættes i værk. Et skøn, der 

på trods af, at rammerne for anvendelse af tvang er grundigt 

beskrevet i lov, bekendtgørelser og vejledning, kan være vanskeligt 

at udøve i den konkrete situation. 

Denne vejledning understøtter skønnet i forhold til hvor, hvornår 

og hvordan tvang må udøves på de psykiatriske centre i 

Region Hovedstadens Psykiatri, således at tvangsudøvelsen 

lever op til lovens intentioner om at begrænse anvendelsen af 

tvang mest muligt- og at tvangsanvendelsen bliver så kortvarig, 

skånsom og respektfuld som muligt.” 

Vedlagt dette brev er: 

• Bilag 1: Region Hovedstadens Psykiatris 

Psykiatrilovsvejledning. 


Peter Treufeldt 

Vicedirektør 

LPD · avisen 23

Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøg 

på Psykiatrisk Center Amager den 8. juni 2011 

1. Indledning 

Den 8. juni 2011 afl agde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg 

på Psykiatrisk Center Amager. Tilsynet blev vist rundt på 2 

lukkede voksenafsnit B1 og B2 af oversygeplejersken på 

B1. 

2. Tilsynet udtaler 

Tvang 

Tilsynet fi nder det positivt, at centeret ved hjælp af en 

målrettet indsats har reduceret bivirkningerne betydeligt 

fra 2009 til 2010 for patienter, der får nyere antipsykotika. 

Overbelægning 

Tilsynet fi nder det beklageligt, at der i forbindelse med 

specialiseringen af afsnittene i 2009 jævnligt er tale om 

overbelægning på de to lukkede afsnit, da der i forvejen 

er tale om to forholdsvis store lukkede afsnit med 14 patienter 

på hver. 

Pårørende 

Tilsynet fi nder det særdeles positivt, at afsnittene har særlig 

fokus på at inddrage de pårørende enten ved indlæggelsen 

eller ved at kontakte pårørende inden for 1 døgn 

efter indlæggelsen og tilbyde en samtale inden for 7 dage. 

Aktiviteter 

Tilsynet fi nder det positivt, at der nu er fundet vikarer for 

fysioterapeut og ergoterapeut, sådan at de planlagte aktiviteter 

kan gennemføres til glæde for patienterne. 

Rengøring 

Tilsynet fi nder, at rengøringsniveauet var kritisabelt på 

afsnittene, trods at det af regionens svar fremgår, at der 

gøres rent dagligt. 

3. Kort om Psykiatrisk Center Amager 

Psykiatrisk Center Amager har 2 lukkede sengeafsnit, 4 

specialiserede åbne sengeafsnit, 1 åbent akut modtagersengeafsnit 

med tilknyttet skadestue og 1 lukket gerontoafsnit 

med tilknyttet dagafsnit. Herudover har centeret 

en række ambulatorier og specialafsnit samt en psykiatrisk 

skadestue. 

Centeret har desuden registreret patienter i ambulant behandling 

fra følgende sociale institutioner: Sundbyhus, 

Sct. Annæ Hjem, Sundbyvang samt asylcenteret Konge- 



lunden. 

Centerets befolkningsgrundlag er ca. 160.000 borgere fra 

Amager, eksklusive Christianshavn. 

4. Tilsynets rundgang på afdelingen 

Hele afdelingen er beliggende i et 1-plans byggeri, som 

blev færdiggjort i 2002. På det tidspunkt var der kun 

et lukket afsnit B1 og et åbent afsnit med mulighed for 

skærmning B2, men nu er både B1 og B2 egentlige lukkede 

afsnit. 

Begge afsnit har ens fysiske rammer med 14 sengepladser 

hver og er placeret ved siden af hinanden med to tværgående 

gange samt 2 mindre haver imellem sig. Tilsynet 

foretog derfor primært en rundgang på afsnit B1 med 

oversygeplejersken, men så kort afsnit B2. 

Det blev oplyst, at de to afsnit har et tæt samarbejde og 

sparring omkring behandlingen. Patienterne er også blandet, 

sådan at begge afsnit har både akutte patienter og 

patienter med længerevarende foranstaltninger. Det blev 

oplyst, at der var en overvægt af mandlige patienter, men 

at den var blevet mindre. 

Afsnit B1 

Afsnittet er et lukket døgnafsnit med 14 sengepladser. På 

besøgsdagen var der imidlertid indlagt 16 personer. 

Patienterne er en blanding er administrativt frihedsberøvede 

og patienter med anbringelsesdom eller lignende 

retspsykiatriske foranstaltninger, og derfor er der også 

stor forskel på, hvor længe de enkelte patienter er indlagt. 

Adgang til afsnittet foregår via en sluse med 2 afl åste døre. 

Afsnittet består af en lang gang med større vinduespartier 

og højt til loftet med ovenlysvinduer, hvilket gør, at der er 

meget lyst. Væggene er hvide og uden udsmykning og 

gulvet med farvet linoleum. Det var enkelte grønne planter. 

I modsætning hertil var der på B2 en hel del grønne 

planter og udsmykning på væggene på gangarealet. Det 

blev oplyst, at det skyldtes, at B2 tidligere havde været et 

åbent afsnit med skærmning, hvorfra planterne og billederne 

stammede. 

Øverst på gangen var der et fodboldspil og til begge sider, 

var der nogle mindre rum, som bruges til samtalerum

o.lign. Et af dem bliver også brugt i tilfælde af overbelægning. 

Der var et par personalerum med vinduer ud til 

gangarealet og et område (stue) med 2 sofa-grupper og 

små borde, hvorfra der var udgang til en lukket gårdhave 

fra begge afsnittene. Gårdhaven var fl isebelagt og med 

planter, og der var lidt havemøbler. Døren til gårdhaven 

stod åben, så patienter kunne gå derud på egen hånd og 

f.eks. ryge. Længere nede af gangen var der desuden udgang 

til en mindre lukket have – også mellem afsnittene. 

Den var indrettet med forskellige bede og med mulighed 

for at sidde ugenert på de bænke, som var opsat rundt 

omkring evt. med pårørende. Der var desuden en grill, 

som af og til benyttet til at lave mad på. Der var et højt 

hegn for enden af haven. Udgangen til haven er afl åst og 

sker efter aftale og evt. med ledsagelse af personalet, hvis 

nødvendigt. Nogle steder på udearealerne bar det tydeligt 

præg af, at der ikke var opsat askebæger. 

Nederst på gangen var der desuden en lille dagligstue 

med 2 lædersofaer, et tv, reoler uden indhold og et billede 

på væggen. 

Patientstuerne er placeret sådan, at 8 af dem ligger på 

en tværgang og 6 ligger nederst på hovedgangen, hvor 

der er mulighed for at skærme yderligere ved afl ukning 

af gangarealet i to mindre enheder. Alle 14 patientstuer 

er ens dog er en enkelt lidt større og handicapvenlig for 

kørestolsbrugere. Alle patientstuer er enestuer med eget 

bad og toilet. 

Tilsynet så to patientstuer, som er malet hvide og møbleret 

med standardmøblement: hospitalsseng, afl åseligt 

skab, hylder, stol og bord og hvide gardiner. Der var et 

stor og et mindre vindue med udsigt til grønne opgivelser. 

Badeværelset var indrettet med toilet, håndvask og håndbruser. 

Den ene patientstue fremstod uden personlige 

eff ekter overhovedet, og der var fi kseringsremme på sengen, 

da patienten nyligt havde været fi kseret. Den anden 

patientstue var indrettet med mange personlige ting – fotografi 

er, legetøj, kaff ekande, musikanlæg og cd’ere m.v. 

Det blev oplyst, at det primært er de patienter, som er der 

i længere tid, der medbringer personlige ting. Værdigenstande 

kan kun opbevares i det afl åste skab på patientstuerene, 

da patienterne går ind hos hinanden. 

Køkkenet og spisestuen var i samme rum og havde 3 mindre 

bord med 4 stole. Det var vinduer og glasdør med udgang 

til et større grønt område inklusiv en boldbane, med 

en åben afdeling overfor. Det blev oplyst, at der er planer 

om at få især boldbanen ”ordentligt” indhegnet. Som der 

er nu kan området ikke rigtig kan bruges af den lukkede 

afdeling. 

Så vidt muligt spiser patienterne sammen i spisestuen. 

Det blev oplyst, at ergoterapeuten hver torsdag laver mad 

med nogle af patienterne på skift fra hhv. B1 og B2 i køkkenet. 

På en af tværgangene mellem de to afsnit, lå dels et større 

motionsrum og et mindre hobbyrum. Motionsrummet var 

indrettet med løbebånd, motionscykler, vægtløftingsudstyr, 

måt-ter, boksebold og motionsbolde samt et tv. Der 

havde også været et wii-spil, men det var blevet stjålet. En 

ung mand var i gang med at motionere med en fra personalet. 

Han gav ud-tryk for, at han var rigtig glad for at 

lave cirkeltræning 2-3 gang om ugen. Personalet fortalte, 

at generelt bruges rummet ikke så hyppigt af patienterne 

som helhed. 

Hobbyrummet bestod af et mindre fællesbord med stole 

og nogle små borde. Der var afl åste skabe med hobbyting, 

og der var desuden en pc, et musikanlæg og nogle bongotrommer. 

Det blev oplyst, at afsnittet også har en guitar, 

som af og til benyttes af patienterne, men at der generelt 

ikke er så meget aktivitet i hobbyrummet, og at det nogle 

gange fungerer bedre, at tage nogle kreative aktiviteter 

ud på fællesområderne. Rummet benyttes primært efter 

individuel aftale. 

Afsnittet fremstod noget beskidt både på fællesarealerne 

og på de patientstuer, tilsynet så, desuden forekom afsnittet 

forholdsvis slidt på gulve og vægge. Der bør være 

daglig rengøring, men det fremgik, at det ikke altid var tilfældet. 

Personale 

Normering for lægeligt personale: 

2 pr. afsnit 

Normering for sygeplejerske: 

2 i dagvagt + 1 afd. sygeplejerske pr. afsnit 

Normering øvrigt plejepersonale: 3 pr. afsnit 

Plejepersonale i vagt: 

5 i dagvagt, 4 i aftenvagt og 2½ i nattevagt 

Øvrigt personale pr. afsnit: 

Psykolog: ½ pr. afsnit - socialrådgiver: ½ pr. afsnit – 

ergoterapeut ½ pr. afsnit – fysioterapeut: ½ pr. afsnit 

Rekruttering og efteruddannelse 

Afsnittene har ikke problemer med rekruttering og ansætter 

også gerne nyuddannede. 

Det blev oplyst, at man godt kunne tænke sig mere efteruddannelse 

især for de kortuddannede, som umiddelbart 

har færrest muligheder for efteruddannelse. 

Afdelingen er blevet modelafdeling i regionen, hvilket forventes 

at give mulighed for mere kompetenceudvikling. 

Aktiviteter 

De patienter, som har udgangstilladelse kan benytte centerets 

fælles aktiviteter blandt andet en stor gymnastiksal. 

På selve afsnittet virkede det ikke, som om der var så 

meget brug af motionsrummet og hobbyrummet. Med 

mange relativt korte indlæggelser gav det heller ikke me- 

LPD · avisen 25

get mening for disse patienter, blev det oplyst. Der blev 

fremhævet, at det var mere relevant med tilbud til patienter 

efter udskrivelsen. 

Det blev oplyst, at brugen af aktivitetsrummene primært 

var baseret på individuelle aftaler f.eks. om, hvor vidt det 

kunne ske med eller uden personale. 

Overbelægning 

Afsnittene har jævnligt overbelægning. På B1 er der mulighed 

for 2 ekstra patienter, ved at inddrage et mindre 

samtalerum uden vinduer og en lidt større stue nederst på 

gangen, begge uden toilet og bad. 

På besøgsdagen var der indlagt 15 patienter på B1 og 14 

patienter på B2. 

Tilsynet spurgte til, hvad den ideelle størrelse på et lukket 

afsnit var, og vurderingen lød på ca. 10 patienter. 

Tvangsforanstaltninger 

Afsnittene har ikke særlige fi kseringsrum, men man benytter 

patientstuerne, når det er nødvendigt. Alle sengene 

kan anvendes ved fi ksering. En begrundelse er blandt andet, 

at man ikke anser det for nødvendigt at ”straff e” patienten 

yderligere ved at blive taget væk fra sit værelse. 

Maden 

Afdelingen får mad fra Rigshospitalets centralkøkken, som 

anrettes i et modtagekøkken fælles for de to afsnit. 

Personalet betegnede generelt maden som værende kedelig. 

Telefon 

Det blev oplyst, at det politisk er besluttet, at patienterne 

som udgangspunkt skal have adgang til egen mobiltelefon 

og computer. Det giver en del problemer på afsnittet, 

da personalet ikke har styr på, hvad patienterne foretager 

sig, herunder hvis de udlåner mobiltelefoner til andre patienter, 

der har telefonforbud. 

Rygepolitik 

Den generelle politik er, at al rygning indendørs er forbudt. 

Tilsynet kunne dog lugte røg på den ene patientstue, og 

det fremgik, at personalet håndhæver rygeforbuddet fl eksibelt. 

Dels er fokus på rygestop ikke de primære for disse 

patienter, dels kan man diskutere det rimelige i, at en patient, 

der er fi kseret, ikke skal have mulighed for at ryge, 

hvis det vurderes at være forsvarligt i øvrigt. 

Dobbeltdiagnose patienter 

Det svinger meget, hvor mange dobbeltdiagnose patienter, 

der er på afsnittene, men der er altid nogle, og det 

giver problemer i behandlinger og med indsmugling af 

stoff er osv. 


Tolk 

Tilsynet kunne konstatere, at der var en del patienter af anden 

etnisk oprindelse og fi k på spørgsmål oplyst, at afsnittene 

bruger en del tolkebistand i den forbindelse. 

Udviklingsplaner m.v. 

Personalet gav udtryk for, at der var meget bureaukrati forbundet 

med f.eks. at søge om udgang hos statsadvokaten, 

hvilket nemt kunne tage 3 uger. Det betød nogle gange, at 

patientens frustrationer tiltog og deres tilstand forværret. 

Desuden blev det givet udtryk for, at der var for mange generelle 

krav om handleplaner for patienterne i forhold til 

kommunen, hospitalet, retsvæsnet osv., og at man kunne 

savne en mere individuel betragtning, da det ikke er alle 

patienter, som nødvendigvis kan blive raske. Nogle typer 

af patienter har mest af alt brug for omsorgspleje og -behandling, 

som det blev udtrykt. 

5. Region Hovedstadens svar på opfølgende spørgsmål 

§ 71-tilsynet har efterfølgende skriftligt stillet en række 

spørgsmål til Region Hovedstaden på baggrund af det 

uanmeldte tilsyn. 

Anvendelse af tvang 

Nedenfor fremgår en tabel over den kvartalsvise tvangsanvendelse 

på Psykiatrisk Center Amager siden 2009 indeholdende 

tal for al tvang indberettet til Sundhedsstyrelsens 

system (SEI) inklusiv tvangsfi ksering og beskyttelsesfi 

ksering. 

Det er ikke muligt umiddelbart at skelne mellem hverdage, 

weekender og helligdage, og man kan heller ikke 

adskille de enkelte afsnit. Således afspejler tallene tvangsanvendelsen 

samlet set på Psykiatrisk Center Amager. 

Det skal dog fremhæves, at kun en meget lille del af 

tvangsanvendelsen, for så vidt angår fi kseringer med 

bælte og remme, akut beroligende medicin, fast vagt, 

tvangsindlæggelser og fastholden, forekommer på andre 

end de lukkede afsnit. Specielt frihedsberøvelserne, i form 

af tvangstilbageholdelserne og tvangsbehandlingerne, videreføres 

på de åbne afsnit, men påbegyndes oftest på de 

lukkede afsnit. 

Når der er anvendt tvang over for en patient, sker der hurtigst 

muligt, efter at tvangen er ophørt, en opfølgning 

med en eftersamtale. Denne udføres ved en sundhedsfaglig 

person - på Psykiatrisk Center Amager ved kontaktpersonen 

- som følger et skema med henblik på at få belyst 

patientens og personalets opfattelse af den situation, som 

ledte til tvangsanvendelse dels for at kunne forebygge 

anvendelsen af yderligere tvangsanvendelse og dels for 

eventuelt at gennemføre tvang på en anden måde ved 

fremtidige tvangsforanstaltninger. Patientens tilkendegivelser 

journalføres og oplysningerne gemmes i journalen 

til evt. senere brug.

Hver eneste episode med anvendelse af tvang gennemgås 

i den pågældende personalegruppe med en akut debriefi 

ng med en kritisk gennemgang af, hvordan tvangen 

blev udført og med vægtning på at mindstemiddelprin- 

Anden tvang og frihedsberøvelse, PC Amager: 

Bælte 

Beroligende 

medicin 

Dørafl 

åsning 

Fastholden 

cippet blev tilgodeset. Herudover arbejdes både i personalegrupperne 

og i lægegruppen med supervision og 

undervisning både teoretisk og praktisk med deeskalering 

og voldsforebyggelseskurser. 

Fast 

vagt 

Remme 

Tvangsindlæggelse 

Tvangstilbagehold 

1 26 25 9 19 3 4 27 30 

2 48 54 22 10 1 16 39 27 

2009 3 64 80 18 6 1 26 35 28 

4 75 149 1 12 1 29 45 27 

Total 213 308 50 47 6 75 146 112 

1 71 142 6 13 0 32 39 30 

2 128 111 1 17 1 42 27 28 

2010 3 41 59 0 13 0 15 34 21 

4 58 81 2 16 0 18 37 30 

Total 298 393 9 59 1 107 137 109 

1 44 60 2 30 3 12 27 29 

2 45 48 2 19 0 22 26 30 

2011 3 

4 

Total 

Tvangsbehandling og beskyttelsesfi ksering PC Amager: 

Somatisk ECT Medicin Ernæring 

Beskyttelses 

foranstaltning 

1 1 1 5 0 6 

2 3 0 6 0 5 

2009 3 1 0 14 1 1 

4 3 1 10 0 0 

Total 8 2 35 1 12 

1 2 1 6 0 4 

2 0 1 8 2 0 

2010 3 1 1 6 0 2 

4 3 1 8 0 1 

Total 6 4 28 2 7 

1 2 0 8 0 0 

2011 2 

3 

4 

Total 

0 0 2 0 3 

Regionen har i opfølgende brev af 23. januar 2012 har 

efter anmodning fra § 71-tilsynet redegjort nærmere for, 

hvornår de forskellige typer af tvang anvendes. Se bilag 1. 

LPD · avisen 27

Medicinforbrug: 

Det er Region Hovedstadens Psykiatris politik at ny-diagnosticerede 

skizofrene patienter skal have tilbudt 2. generations 

antipsykotika. Samtidig er mange andre patienter 

også skiftet til nyere medicin de senere år. 

PC Amager afsnit PB2 Forbrug i defi nerede døgndoser (DDD) 

Antipsykotika/periode sept. - dec. 2009 jan. – dec. 2010 jan. - maj 2011 

Antipsychotika i alt 4744 14215 6123 

Perphenazin 161 241 73 

Haloperidol 721 653 63 

Sertindol 0 70 0 

Ziprasidon 7 -28 2 

Flupentixol 0 600 0 

Chlorprothixen 25 175 117 

Zuclopenthixol 947 2973 1187 

Penfl uridol 0 0 80 

Clozapin 67 500 50 

Olanzapin 1509 3760 1789 

Quetiapin 700 3069 1206 

Amisulprid 26 146 101 

Risperidon 254 951 764 

Aripiprazol 244 946 666 

Paliperidon 0 0 0 

Levomepromazin 50 58 0 

Antipsykotika/periode sep-dec 2009 jan-dec 2010 jan-maj 2011 

Ældre 1904 4701 1519 

Nyere 2807 9414 4579 

Nyere 

60% 

Forbrug af nyere og 

ældre antipsykotika 

2009 


Ældre 

40% 

Nyere 

67% 



2010 

Derfor er der en forventet stigning i anvendelsen af nyere 

antipsykotika, hvilket fremgår at nedenstående. 

Her fremgår medicinforbruget fra den 1. september 2009, 

2010 og frem til 31.5.2011. Fordelt på henholdsvis alle psykofarmaka 

og ”gamle” og ”nye” præparater. 

Ældre 

33% 



2011 

Ældre 

25% 

Nyere 

75%

Bivirkninger: 

De nyere antipsykotika giver andre bivirkninger end de 

tidligere kendte, hvorfor bivirkninger er valgt som indikatorer 

i NIP (det Nationale Indikator Projekt) vedrørende 

skizofreni. 

Data fra NIP Skizofreni, årsrapport. Procent der har bivirkningen 

Indikator 2009 2010 

Andel af patienter, som har neurologiske bivirkninger 71 31 

Andel af patienter, som har søvn-og sedationsbivirkninger 73 33 

Andel af patienter, som har haft vægtøgning som 

konsekvens af antipsykotisk behandling 

74 38 

Andel af patienter, som har seksuelle bivirkninger 64 26 

Andel af patienter, som har forhøjet BMI 27 28 

Andel af patienter, som har forøget taljemål 67 52 

Andel af patienter, som har forhøjet blodsukker 8 5 

Andel af patienter, som har forhøjede triglycerider og / eller for lav HDL 50 57 

Andel af patienter, som har forhøjet blodtryk 75 64 

Data er fra hele Psykiatrisk Center Amager. Der er ikke data 

på afsnitsniveau. 

Patienterne har fl ere bivirkninger på de fl este målte områder 

end den nationale standard. Undtaget er standarden 

vedrørende forhøjet blodsukker, hvor færre end forventet 

har forhøjet blodsukker. 

Tallene viser et kraftigt fald for fl ere af indikatorerne fra 

2009 til 2010, hvilket skyldes en målrettet indsat. Det er 

fortsat et indsatsområde for Psykiatrisk Center Amager. 

Kost 

Kostplanen for afsnit PB1 og PB2 to uger i juni 2011 (22 + 

23) vedlægges som bilag 2. 

Patienterne har ingen indfl ydelse på, hvad der bliver serveret, 

og for langtidsindlagte patienter kan det blive ensformigt 

at spise det samme. Desuden kan det være et problem 

i lukket regi, at de udregnede portioner ofte ikke er 

nok til at mætte især de unge mænd. Det skal bemærkes, 

at portionerne har et kalorieindhold svarende til det anbefalede, 

og kosten har en sammensætning, som skulle 

forebygge vægtøgning. 

Belægning 

Psykiatrisk Center Amager havde indtil den 1. september 

2009 stort set ikke overbelægning. I forbindelse med subspecialisering 

den 1. september 2009 - og samtidig natlukning 

fra 22.00 – 8.00 af 8 skadesenge - har der i perioder 

været en mindre overbelægning. Belægningsforholdene 

på de to lukkede afsnit PB1 og PB2 fremgår af nedenstående 

tabel. Belægningsprocenter i gennemsnit på ca. 99 

betyder, at der jævnligt er overbelægning. I praksis drejer 

det sig dog om højest 1-2 patienter på hvert afsnit. 

Nedenstående tabel viser, hvor mange patienter, der har 

bivirkninger: 

Belægningsprocent lukkede afsnit PC-Amager 

År Periode PC2 PB1 PB2 

2009 01.01.-31.08. 95,6 

2009 01.09.-31.12. 99,4 98,5 

2010 01.01.-31.12. 99,2 99,5 

2011 01.01.-30.06. 100,7 97,6 

Færdigbehandlede patienter 

Den pågældende dag havde de lukkede afsnit tilsammen 

kun en enkelt patient, som var færdigbehandlet og afventede 

plads på et bosted, hvortil han var blevet indstillet 

under indlæggelsen. Han er aktuelt udskrevet til dette bosted, 

men ventetiden kom op på ca. 3 måneder. 

Den pågældende patient havde en dom til behandling og 

var tilbageholdt i henhold til denne. Han havde udgang 

med følge af sin søster eller personalet, hvilket han accepterede. 

Dette var begrundet i, at han gentagne gange 

havde røget hash under udgange og ved tilbagekomsten 

i afsnittet var udtalt påvirket og til gene for medpatienterne. 

Desuden forværredes hans psykotiske tilstand af hash 

påvirkningen. 

Han ville ikke kunne klare sig med et ambulant behandlingstilbud 

fra egen lejlighed og kunne derfor først udskrives, 

når bostedet havde plads. 

Patientens rettigheder blev sikret som enhver anden patients 

med klagemuligheder til Patientombuddet og til 

Det Psykiatriske Patientklagenævn. Herudover har alle 

mulighed for at få kontakt til en patientvejleder og patienterne 

bliver i øvrigt vejledt i forhold til deres rettigheder af 

læger og plejepersonale i afsnittene. 

LPD · avisen 29

Der var ingen patienter på de lukkede afsnit, der den pågældende 

dag afventede andet behandlings-tilbud. 

Der er oftest fl est færdigbehandlede patienter i de åbne 

afsnit, idet deres tilstand ofte er sådan, at de kan rummes 

i et afsnit med åbne døre. Hvis der bruges lukkede pladser 

til sådanne patienter, er det ofte begrundet i misbrugsproblematik, 

hvor der er behov for lukkede døre for at forhindre 

aktivt misbrug mest muligt; alternativt pga. demenstil- 

Frihedsberøvede/retspsykiatriske patienter 

Afsnit Anbringelses-dom Behandlingsdom 

På besøgsdagen var der 16 patienter indlagt på det lukkede 

afsnit PB1 og 14 patienter på det lukkede afsnit PB2. 

Patienterne fordelte sig, som det fremgår af ovenstående 

tabel. 

De 2 anbringelsesdømte - og 3 af de behandlingsdømte 

patienter - havde bistandsværge. Grunden til at de sidste 

2 behandlingsdømte ikke havde bistandsværge, var, at de 

kort forinden havde fået deres dom og derfor endnu ikke 

havde fået beskikket en bistandsværge. I tilfælde af, at de 

som ikke har fået bistandsværge, bliver udsat for tvang, får 

patienterne rutinemæssigt tildelt en patientrådgiver. Det 

samme gælder for de 2 surrogatfængslede / mentalobservander. 

Alle patienter, der er frihedsberøvede, får automatisk tildelt 

en patientrådgiver. 

Patienter der ikke er frihedsberøvede får tildelt patientrådgiver, 

hvis de udsættes for tvang. Det havde ikke været 

tilfældet for de 9 patienter, der var frivilligt indlagt på besøgsdagen. 

Dobbeltdiagnose 

13 ud af de 30 indlagte patienter havde et misbrug. 3 patienter 

havde alene et hashmisbrug, 1 patient havde alene 

et alkoholmisbrug, 4 havde et misbrug af hash og alkohol, 

4 patienter havde et misbrug af psykostimulantia som 

amfetamin og kokain. Misbruget af sidstnævnte var i kombination 

med hash og/eller alkohol og i et enkelt tilfælde 

med opioider (heroin) og medicin (benzodiazepiner). 1 

patient havde alene et misbrug af benzodiazepiner. 

Behandlingen af psykisk syge med misbrug udgør en særlig 

udfordring. Misbruget forværrer ikke sjældent patientens 

psykiske tilstand og kan bl.a. medføre, at patienterne 

medikamentelt må behandles mere intensivt end patienter 

uden misbrug, hvilket kan være forbundet med en 

øget forekomst af bivirkninger. 


stand, hvor patienten ikke kan fi nde tilbage til afdelingen. 

Der var fi re koordinationsplaner/udskrivningsaftaler i 

2010. Fra 1. januar 2011 og frem til dags dato har der været 

18. 

Stigningen skyldes en beslutning om, at alle retspsykiatriske 

patienter skal have en sådan plan/aftale. Der er muligvis 

i 2010 udarbejdet fl ere, idet registreringen ikke har 

været optimal. 

Surrogatfængslet / 

mentalobservation 

Lov om tvang i 

psykiatrien §5 

Frivillig 

indlæggelse 

PB1 2 2 2 6 4 16 

PB2 3 6 5 14 

I alt 

Der er ingen tvivl om, at antallet af indlæggelser ville falde, 

hvis man kunne komme mange af patienternes misbrug 

til livs. Det er imidlertid meget vanskeligt at få selv ikkepsykotiske 

ud af et misbrug, og for psykotiske patienter er 

det almindeligvis langt sværere. 

Misbrugsbehandlingen i lukkede afsnit indebærer først og 

fremmest, at patienterne så vidt muligt afskæres fra muligheden 

for at indtage rusmidler. Det lader sig ikke altid 

gøre, da kreativiteten omkring indsmugling af rusmidlerne 

er meget stor. Typisk bringes de ind i forbindelse med, 

at patienterne har udgang, men det kan også være besøgende, 

der har dem med. 

Dernæst kan der være tale om behandling af eventuelle 

abstinenser og følgetilstande til misbruget, psykoedukation, 

motiverende samtaler og medikamentel behandling 

med præparater, der nedsætter risikoen for et misbrugsrecidiv 

f.eks. antabusbehandling. Ikke sjældent anvendes 

undersøgelse af urinen for misbrugsstoff er. Dette anvendes 

også ambulant hos nogle retspsykiatriske patienter, 

hvor udskrivelse er betinget af, at patienten ikke misbruger. 

Hos nogle psykotiske patienter vil behandlingen af de 

psykotiske symptomer med antipsykotika mindske risikoen 

for misbrugstilbagefald, da patienterne i en del tilfælde 

anvender misbruget som en form for selvmedicinering. 

Nogle patienter udskrives til ambulant misbrugsbehandling 

i f.eks. alkoholenhederne. De mest syge og ”tungt” 

misbrugende patienter behandles i København i det såkaldte 

dobbeltdiagnoseambulatorium på Carl Nielsens 

Allé på Østerbro. 

Indlæggelsestid 

Den gennemsnitlige indlæggelsestid dækker over en meget 

stor spredning. 

Den 1. juni 2011 var der 29 indlagte patienter i lukket afsnit. 

De var indlagt i median 31 dage (fra 1 dag til 2 år og

7 måneder). 6 havde været indlagt under 1 uge, 17 under 

2 måneder. 5 personer havde været indlagt mellem 5 måneder 

og 17 måneder og en enkelt havde været indlagt 

2 år og 7 måneder. Mange patienter er kun indlagt ganske 

kort tid, ca. 1 uge i lukket afsnit, før de fl yttes videre til 

åbent afsnit. Af patienter der udskrives, vil nogle udskrives 

efter op til års indlæggelse (anbringelsesdømte), og andre 

vil være indlagt 1-2 måneder. Vi tilstræber, at patienten så 

hurtigt som forholdene tillader, kan fl yttes til åbent afsnit 

eller udskrives. 

Patientinformation vedrørende rettigheder 

Sundhedsstyrelsens folder frihedsberøvelse og anden 

tvang i psykiatrien – om psykiatriske patien-ters rettigheder 

ved tvang udleveres til alle patienter, der undergives 

tvang. Folderen udleveres ikke til pårørende, men pårørende 

orienteres om, at den udleveres til patienterne. Herudover 

vejledes patienterne dels af lægerne ved samtale 

og herudover af kontaktperson. 

Der indhentes informeret samtykke til frivillig indlæggelse 

på lukket afsnit, jf. gældende regelsæt i Region Hovedstadens 

Psykiatri. 

Rekruttering af personale 

Der er ikke aktuelt rekrutteringsproblemer, men der har i 

perioder været få ansøgere til stillinger i plejen på lukket 

afsnit. 

Efteruddannelsesinitiativer 

Kursustilbud i forhold til at forebygge og håndtere konfl ikter. 

Formålet er at give personalet en professionel tilgang 

til konfl ikter. Der er fokus på ikke-voldelig-kommunikation 

og deeskaleringsteknik. 

Kurserne i voldsforebyggelse og konfl ikthåndtering er obligatoriske 

for det kliniske personale, og personalet fra de 

lukkede afsnit prioriteres særligt til disse kurser. 

Som et led i projekt ”Den Gode Psykiatriske Afdeling” (en 

af 5 afdelinger i Danmark valgt af Sundhedsstyrelsen), 

planlægges endvidere undervisning i afsnittene for det 

tværfaglige personale i psykiatriloven, tvangsanvendelse 

og etiske dilemmaer som følge af tvangsanvendelse. Vi 

planlæg-ger desuden at afholde kurser i deeskalering for 

alt personalet på de lukkede afsnit, som led i pro-jektet 

med at nedbringe tvangsanvendelsen i afsnittene. 

Kurser i selvmordsforebyggelse. Det er obligatorisk for al 

klinisk personale at deltage en gang årligt i denne undervisning. 

Social- og sundhedsassistenter har siden foråret 2009 haft 

mulighed for at erhverve sig kompetence til medicinhåndtering 

og medicinadministration. 

Der er mulighed for at søge andre kurser og undervis- 

ningstilbud end dem som udbydes i regi af Region Hovedstadens 

Psykiatri. 

I 2011 har der været kurser i dokumentation af sygeplejen, 

i forbindelse med at Region Hovedsta-dens Psykiatri har 

indført nyt sygeplejefagligt dokumentationssystem. 

Alle yngre læger er i uddannelsesstilling og følger obligatoriske 

kurser i Sundhedsstyrelsens regi samt lokale kurser 

svarende til ovennævnte kursustilbud til plejepersonale 

i Region Hovedstadens Psykiatri. Tilsvarende kursus tilbydes 

afdelings- og overlæger samt personale fra andre 

faggrup-per. 

Aktivitetstilbud 

Aktivitetstilbuddene til patienterne i lukket regi er for tiden: 

• Morgenmøde 

• Kropsgruppe med fysioterapeut og ergoterapeut en 

gang om dagen 

• Motionsrum mellem de to lukkede afsnit, kreativt værksted 

med ergoterapeut, Café en gang om ugen 

• Aktiviteter med kontaktpersonen, f.eks. ture til tanken 

og i nærmiljøet. 

Vi har været ramt af sygdom, barsel og ferie hos ergoterapeut 

og fysioterapeut, og har i denne forbindelse af og til 

været nødsaget til at afl yse enkelte aktiviteter, men i det 

omfang det er muligt, søger plejepersonalet at gennemføre 

aktiviteterne på trods af ovenstående, og der er nu 

fundet vikarer for både fysioterapeut og ergoterapeut. 

Pårørendepolitik 

Både Psykiatrisk Center Amager specifi kt og Region Hovedstadens 

Psykiatri generelt har i 2010 styrket indsatsen 

vedrørende inddragelse af pårørende. 

For Psykiatrisk Center Amager har pårørendearbejdet 

været en del af resultataftalen og der har været arbejdsgruppe, 

som også personale fra de lukkede afsnit har været 

med i. 

I vejledningen: ”Inddragelse af pårørende til patienter 

med skizofreni” står: 

”Formålet med at inddrage de pårørende er, at forbedre 

behandlingsresultatet og undgå tilbagefald ved at indhente 

og anvende information og viden om den syge 

samt bruge de pårørendes ressourcer til støtte for patienten 

i behandlingsforløbet og sikre de pårørendes behov 

for information, viden og vejledning”. 

Personalet skal indlede en dialog med de pårørende, hvis 

de er med ved indlæggelsen. Ellers kontaktes de pårørende 

telefonisk indenfor 1 døgn og tilbydes en samtale 

inden for 7 dage og efter behov i indlæggelsesforløbet. 

Patienten skal give samtykke til dette. 

Børn er velkomne til at besøge patienter, der er indlagt 

LPD · avisen 31

på lukket afsnit, hvilket fremgår af husordenen for afsnit 

PB1+2. Her står: ”Børn er velkomne. Besøg af børn under 

18 år skal være aftalt på forhånd, fordi børn i afsnittet kræver 

særlige hensyn”. 

Husorden er vedlagt som bilag 3.. 

Brug af mobiltelefon/egen computer 

Vi har tidligere haft forbud mod anvendelsen af mobiltelefoner 

og computere i lukket afdeling. Baggrunden for 

forbuddet har været et ønske om at beskytte patienterne. 

Selv da patienterne ikke havde mobiltelefoner og computere, 

og hvor patienten måtte foretage telefonopkald på 

en fælles patienttelefon (som er gratis), oplevede vi problemer. 

Der er således patienter, der ringer og blokerer 

for 112, i en dårlig fase af deres sygdom ringer og ytrer 

sig uhensigtsmæssigt sig over for f.eks. arbejdsgivere eller 

som ringer og truer f.eks. pårørende. Forhold som mange 

patienter bagefter er kede af, at de har gjort. 

Der endvidere blevet bestilt store mængder mad udefra, 

som patienterne ikke kan betale, taxa-kørsler osv. Der har 

også været et tilfælde, hvor en patient havde fået et videokamera 

ind, som han fi lmede medpatienter og personale 

med. 

Beslutningen om at patienterne (også på lukket afsnit) 

skal have lov til at anvende mobiltelefon og computer 

er truff et af Direktionen i Region Hovedstadens Psykiatri. 

Det har indtil nu ikke givet de helt store problemer, men 

det er dog sket, at patienterne har fået stjålet en dyr computer 

eller en mobiltelefon, hvilket de med rette kan være 

utilfredse med. I de lukkede afdelinger er patienterne således 

ofte i en tilstand, der gør, at de ikke kan tage ordentlig 

vare på deres værdigenstande, og må forvente, at vi gør 

det for dem. 

Rengøring 

Afsnit PB1 

Kl. 07.00 - 11.00 Rengøring af mellemgang, patientstuer 

og fællesarealer 

Kl. 11.00 - 12.00 Køkken (frokost) 

Kl. 12.00 - 12.30 Frokostpause 

Kl. 12.30 - 13.00 Rengøring 

Kl. 13.00 - 14.00 Køkken opvask efter frokost 

Kl. 14.00 - 14.30 Afslutning af rengøring 

Afsnit PB2 

Kl. 06.30 - 08.30 Køkken morgenmad og opvask 

Kl. 08.30 - 12.00 Rengøring mellemgang, patientstuer og 

fællesarealer 

Kl. 12.00 - 12.30 Frokostpause 

Kl. 12.30 - 14.00 Afslutning af rengøring 


Forskningsprojekter 

Der er ikke aktuelt forskningsprojekter, hvor der foretages 

forsøg med medicin på patienter på lukkede afsnit. Almindeligvis 

må der ikke foretages medicinforsøg på patienter, 

der er underlagt bestemmelser i Psykiatriloven. Undtagelsen 

herfor er opgørelser af journalmateriale samt eventuelle 

spørgeskemaundersøgelser. 

Patienter af anden etnisk oprindelse: 

Vi oplever i almindelighed ikke særlige problemer i forbindelse 

med patienter med anden etnisk oprindelse end 

dansk. Vi har gennem alle årene haft mange patienter 

af forskellig national herkomst, religiøs og kulturel baggrund. 

Det sker en sjælden gang, at patienterne har nogle 

sammenstød, som kan have baggrund i de nævnte forhold. 

De patienter, med anden etnisk herkomst end dansk, der 

giver væsentlige problemer, er fl ygtninge. På Amager ligger 

et fl ygtningecenter for psykisk syge fl ygtninge, der 

er asylansøgere. Når de skal indlægges, sker det i herværende 

psykiatriske center. Problemerne med fl ygtningene 

drejer sig dels om diagnostisk usikkerhed (det kan for 

nogles vedkommende være vanskeligt at afgøre, om eller 

i hvor høj grad de reelt er syge eller om de simulerer), 

dels om psykisk sygdom og herunder selvmordsimpulser, 

som er udløst af eller forværres af den usikkerhed, som de 

oplever. Det kan her lægeligt være yderst vanskeligt at behandle 

patienterne. Det giver sig selv, at det at patienterne 

ikke taler dansk, også vanskeliggør en psykiatrisk behandling. 

Selv med gode tolke bliver kommunikationen 

ofte ikke så god som med etnisk danske patienter. 

Fysiske rammer 

Der er ingen planlagte ændringer af fysiske rammer, men 

der er i sommeren sket indhegning af en boldbane, med 

henblik på at patienter indlagt i lukket afsnit kan komme 

direkte ud til boldaktiviteter.

Min mening · Debat... 

Hvorfor er det forbudt 

at tale om psykiatriske 

sengepladser? 

Otte ledende psykiatere skrev den 12. februar et Åbent brev om, 

at der ikke er behov for fl ere senge i psykiatrien. Nu tager Dansk 

Psykiatrisk Selskabs bestyrelse og hvidbogsudvalg til genmæle. 

Er der sengepladser nok til de allermest syge psykiatriske 

patienter? Eller har vi fået nedlagt for mange senge? Eller 

skal man slet ikke bruge penge på fl ere senge, men behandle 

alle psykisk syge ambulant? 

Det er nogle af de spørgsmål, der i de seneste dage har 

fået bølgerne til at gå højt i medierne. Og har fået otte ledende 

psykiatere til at skrive et åbent brev. 

Diskussionen kan godt efterlade det indtryk, at Dansk Psykiatrisk 

Selskab ønsker at rulle udviklingen tilbage til tidligere 

tiders asylpsykiatri, hvor målet alene var opbevaring 

af patienterne. 

Det er ærgerligt. For det er bestemt ikke tilfældet! 

Ikke enten-eller, men både og 

For os at se er der nemlig ikke tale om et enten-eller, men 

om et både-og. 

Vi har gang på gang sagt, at psykiatrien har alt for få ressourcer. 

Der er brug for et markant økonomisk løft, så vi 

både kan få fl ere sengepladser og få styrket den ambulante 

behandling. Vi er også helt enige i, at psykisk syge så 

vidt muligt skal behandles ambulant. Omdrejningspunktet 

for moderne psykiatri er den ambulante behandling. 

Men vi er samtidig overbeviste om, at nogle – meget syge 

– patienter i særligt akutte faser af deres sygdom har brug 

for den behandling, ro og pleje, der kun opnås igennem 

en indlæggelse. En opfattelse, der i øvrigt deles af de engelske 

psykiatere, jf. en artikel i det ansete tidsskrift Lancet 

sidste år. 

Desværre kan vi i dag ikke altid tilbyde en seng – selv ikke 

til patienter, der har akut behov for det. For der er ganske 

enkelt ikke sengepladser nok. Det er situationen i al sin 

enkelthed. 

20 procent færre senge på otte år 

Hele diskussionen udspringer af den nye hvidbog, som 

Dansk Psykiatrisk Selskab netop har off entliggjort. 

I hvidbogen konstaterer DPS, at der er en stigende mismatch 

mellem produktion og ressourcer. På bare otte år 

– fra 2000 til 2008 – er antallet af mennesker med kontakt 

til psykiatrien steget med 40 procent, mens antallet af sengepladser 

i samme periode er reduceret med 20 procent. 

Den voldsomme reduktion i antallet af senge gør det 

svært/umuligt for den ambulante psykiatri at følge med. 

Samtidig er nogle patienter i perioder så syge, at et ambulant 

tilbud ikke er intensivt nok. De har brug for at ’blive 

taget ud af cirkulation’ og blive indlagt i en periode. 

Manglen på senge er dermed ikke kun et problem for patienter 

og pårørende, men også for psykiaterne og alle andre 

ansatte på området, der gerne vil levere en forsvarlig 

behandling. 

Det nytter ikke, at sengepladser er et tabuord 

Men i så fald handler det vel om hurtigst muligt at få udbygget 

og styrket den ambulante behandling, vil nogen 

måske indvende. Den målsætning er vi helt enige i. Vi ser 

meget gerne, at distriktspsykiatrien, OPUS og de opsøgende 

teams får tilført fl ere ressourcer! 

Men man bliver altså også nødt til at forholde sig til virkeligheden. 

Sådan som den opleves netop nu af de hundredvis 

af psykiatere landet over, der hver eneste dag året 

LPD · avisen 33

undt har til opgave at prøve at hjælpe meget syge psykiatriske 

patienter og deres pårørende. Og de melder entydigt: 

Der er alt for få senge! 

Der er fl ere grunde til, at det er nødvendigt med fl ere senge. 

De patienter, der indlægges, er typisk meget syge og har 

brug for medicinsk behandling. Men hvor det kan tage 

uger, før medicinen begynder at virke, sætter bivirkningerne 

ofte ind med det samme. Skal man undgå, at patienterne 

opgiver behandlingen igen, vil nogle have brug 

for at blive indlagt i en periode. 

For psykiateren er nogle få dage heller ikke altid nok til 

at afgøre, om man er på rette vej mht. at bekæmpe selvmordstanker 

og hallucinationer. Derfor har man ind imellem 

brug for at indlægge nogle patienter i lidt længere tid. 

Efter DPS vurdering har vi nu nået smertegrænsen, hvad 

sengepladser angår. I hvidbogen har vi derfor, anbefalet, 

at antallet af senge øges igen, så de allermest syge patienter 

i en kort periode kan få den fornødne ro og pleje. 

Ingen facitliste 

Vores bedste bud er, at der er behov for en stigning i antallet 

af sengepladser på imellem 15 og 20 pct. – et skøn, der 

i øvrigt lægger sig tæt op ad den psykiatriplan, som det 

psykiatriske selskab i Norge har udarbejdet. Der fi ndes – så 

vidt vi ved – ikke nogen facitliste. Så der er alene tale om 

et kvalifi ceret bud. 

Danmarks Radios undersøgelse 

Efter off entliggørelsen af hvidbogen har Danmarks Radio 

gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos DPS’ medlemmer 

med henblik på at kortlægge, hvordan de danske 

psykiatere oplever situationen. 

Omkring 400 psykiatere besvarede spørgeskemaet. Rigtig 

mange svarede, at de hver eneste uge oplever, at de pga. 

pladsmangel må udskrive patienter, før de er helt færdigbehandlede. 

Eller at de må genindlægge patienter, der 

pga. pladsmangel er udskrevet for tidligt. 


Det er ikke tilfredsstillende – hverken for patienten, de pårørende, 

distriktspsykiatrien eller for samfundet. Og det er 

bestemt heller ikke tilfredsstillende for den psykiater, der 

har ansvaret for behandlingen. 

Ingen kan være tjent med, at der ikke er en hospitalsseng, 

når man har akut brug for det. Og ingen kan være tjent 

med at blive indlagt igen og igen, blot fordi at man hver 

gang udskrives for tidligt. 

Det bekræfter os i, at vi havde ret, når vi i hvidbogen påpeger, 

at antallet af sengepladser er for lavt. 

Processen bag hvidbogen 

DPS’ hvidbog 2012-2020 er resultatet af mange måneders 

grundigt forarbejde. For at sikre konsensus om synspunkter 

og anbefalinger blev hvidbogen i oktober sendt i høring 

hos hele medlemskredsen. 

Vi modtog en hel del høringssvar. Der var dog kun to – 2 

– ud af DPS’ knap 1100 medlemmer, der har sendt høringssvar, 

der handlede om, at de ikke mente, at fl ere sengepladser 

ville være nogen god ide. 

Når otte ledende psykiatere nu, her fem måneder efter høringen 

er afsluttet, melder ud, at der er sengepladser nok, 

må vi bare svare, at rigtig mange af vore medlemmer altså 

er uenige med dem. 

Måske bliver fremover sådan, at selv de allermest syge 

psykiatriske patienter med held kan behandles ambulant. 

Men som situationen ser ud lige nu, er vi nødt til at fastholde, 

at man overalt på de psykiatriske hospitalsafdelinger 

landet over oplever en akut mangel på senge. 

Venlig hilsen 

Dansk Psykiatrisk Selskabs Bestyrelse og 

Dansk Psykiatrisk Selskabs bestyrelse Hvidbogsudvalg

Retssikkerhed 

Advokatrådet, 

Kronprinsessegade 28 1306 København K 

Telefon 33 96 97 98 

www.advokatsamfundet.dk 

Retssikkerhed er en fundamental værdi i det danske samfund. 

Retssikkerhed sikrer, at du som individ har en frihed og 

nogle rettigheder, som ikke uden videre kan begrænses. 

Hverken af politi, folketing eller andre myndigheder. 

Retssikkerhed er nærmest usynlig, når den er der. Den er 

lettest at få øje på, når den er ved at forsvinde. Så føler borgerne 

sig udsat for overgreb. Det kan f.eks. ske, hvis retten 

til at forsamles indskrænkes eller ytringsfriheden krænkes. 

Advokatrådet har til formål at værne om din retssikkerhed. 

Vi skal og vil protestere, hvis dine frihedsrettigheder kommer 

under pres. 

Det har vi skrevet et program om. Vi har en lang række 

konstruktive forslag til, hvordan borgernes og virksomhedernes 

retssikkerhed kan blive bedre. 

Du kan læse hele programmet på 

www.advokatsamfundet.dk. 

Behov for øget retssikkerhed 

Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod 

overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har 

ændret sig markant. Følgerne af terrorangreb i Europa, 

USA og Asien har medført mange stramninger af love. 

Derfor har vi: 

Etableret Center for Lov og Ret med et bredt udvalg af 

de toneangivende aktører på retsområdet. Formålet er at 

fremme debatten om retssikkerhed. 

Udskrevet en international prisopgave om retssikkerhed 

med en præmiesum på én million kroner. 

Borgernes retssikkerhed 

Der er fokus på forbrugernes retssikkerhed, ikke mindst i 

økonomiske krisetider. Derfor vedtager politikerne stadig 


mere lovgivning, som skal sikre forbrugernes retsstilling. 

Det støtter vi. 

Forbrugerne bør sikres reel oplysning om, hvornår de 

modtager uafhængig rådgivning. Efter vores opfattelse er 

f.eks. pengeinstitutternes og ejendomsmæglernes rådgivning 

ikke uafhængig. 

Vi foreslår, at regeringen nedsætter et udvalg til at se på, 

hvorledes man bedst sikrer forbrugerne en uafhængig og 

uvildige rådgivning. 

LPD · avisen 35

Vi opfordrer ministerierne til at lade sig rådgive af eksperter, 

der kan sikre borgernes retssikkerhed. I dag består 

f.eks. det rådgivende råd på området, IKT-rådet, udelukkende 

af repræsentanter for IT-branchen samt off entlige 

myndigheder. 

Fokus på virksomhederne 

Forvaltningen kan i dag – uden domstolskontrol – afgøre 

en sag ved at udskrive bøder til en virksomhed, blot virksomheden 

erklærer sig enig i bøden. Formålet er at undgå 

besvær og udgiften til en lang retssag. Sagerne drejer sig 

ikke kun om småting. Det kan ikke udelukkes, at nogle af 

sagerne ville få et andet resultat, hvis de var blevet indbragt 

for domstolene. Den slags sager indebærer derfor 

en risiko for, at en virksomhed vil blive straff et, selv om den 

er uskyldig. 

Vi opfordrer regeringen til at kulegrave området og opstille 

nye regler, som sikrer, at ingen virksomheder føler sig 

presset til at acceptere en bøde, blot fordi det er ”nemt”. 

Medierne som medspillere 

Pressen har en vigtig opgave med at fortælle borgerne om 

retsvæsenet og dække retssager. En fri og kritisk presse er 

nødvendig for ethvert demokrati. Men er journalisterne altid 

”klædt på” fagligt set til at dække meget komplicerede 

sager, f.eks. om svindel eller konkurs? 

Vi ønsker, at journalister har de bedst mulige forudsætninger 

for at fortælle borgerne om retssystemet og de sager, 

der optager borgerne. Derfor vil vi afholde gratis kurser i 

grundlæggende retssikkerhed for journalister. 

Domstolene har en svær rolle, når udfaldet af en retssag 

skal forklares til borgerne. Dommerne i en sag udtaler sig 

gennem den trufne afgørelse, og sådan skal det være. 

Andre lande har gode erfaringer med at lade dommere, 

der ikke har haft noget med den konkrete sag at gøre, fortælle 

med almindelige ord, hvad en afgørelse egentlig betyder. 

Disse dommere kaldes mediedommere. 

Vi mener, at alle danske domstole bør indføre en ordning, 

hvor der udpeges mediedommere. 

Domstolene bør styrkes 

Der har i de senere år været fokus på, at borgerne nemt 

skal kunne kommunikere med off entlige myndigheder via 

internettet. Desværre fungerer domstolene på et ringere 

teknologisk niveau end den off entlige forvaltning generelt. 

Vi opfordrer Folketinget til at bringe domstolene på niveau 

med den statslige forvaltning, når det gælder digital 

kommunikation. 

En stigende del af lovene i Danmark udspringer af regler 

vedtaget i EU. Derfor har EU bedt medlemslandene om at 

sørge for, at dommerne får styrket kendskabet til EU-ret og 

EF-Domstolens procedurer. 


Vi foreslår, at anbefalingerne fra EU bliver fulgt op i uddannelsen 

af danske dommere. 

Domstolene, som fortolkere af loven, er essentielle for 

et velfungerende demokrati. Det er vigtigt, at borgerne 

rent faktisk har adgang til at følge med i, hvordan loven 

skal forstås. Desværre fi ndes der fortsat ikke en off entlig 

tilgængelig database over domme til trods for, at både 

domstolene og politikere siden 2001 har diskuteret sagen. 

Det er et alvorligt demokratisk problem, at borgere, medier 

og politikere ikke kan følge med i retsudviklingen. 

Vi mener, at Folketinget inden for en kort frist bør sikre, at 

der etableres en gratis, off entlig tilgængelig database over 

danske domme. 

Der er en tendens til, at både politiets anklagere og forsvarerne 

kommenterer en retssag undervejs i forløbet. Det 

kan påvirke vidner, domsmænd, nævninge og den politiske 

stemning. En retssag bør kun afgøres i retssalen ud fra 

de oplysninger, der fremkommer i retssalen. 

Vi inviterer derfor Rigsadvokaten, Rigspolitiet og forsvarsadvokaterne 

til at deltage i et udvalg, som skal fi nde fælles 

retningslinjer for god kommunikation med pressen i straffesager. 

Lovgivningen halter 

Lovmøllen maler i et højere tempo, end nogensinde før. Vi 

hjælper regeringen med at forbedre dens lovforslag ved 

at kommentere forslagene, inden de vedtages. Men det 

sker desværre ofte, at der er problemer med kvaliteten af 

de fremsatte lovforslag. Det siger sig selv, at det er til stor 

skade for borgernes retssikkerhed. Vi mener, at en del af 

problemet kan afhjælpes, hvis de relevante medarbejdere 

i ministerierne får bedre kendskab til, hvordan lovforberedende 

arbejde foregår. 

Derfor bør alle ansatte i ministerierne, som arbejder med 

at forberede lovforslag, på et grundkursus tilrettelagt af 

Justitsministeriet. Samtidig bør Justitsministeriets lovafdeling 

styrkes. 

Vi har konstateret, at der bliver stadig fl ere eksempler på, 

at love er uklare eller går imod grundlæggende retsprincipper. 

Vi mener derfor, at alle nye lovforslag også bør indeholde 

et afsnit, som beskriver følgerne for retssikkerheden, hvis 

lovforslaget vedtages. 

Kvalitet i den off entlige forvaltning 

Det kan være svært for almindelige borgere at varetage 

deres egen sag i en sag mod det off entlige. Og uden kvalifi 

ceret hjælp risikerer man at komme i klemme i systemet. 

Retssikkerheden for den enkelte svækkes. 

Der er behov for at sikre borgerne en kvalifi ceret, uafhæn-

gig rådgivning i visse typer af forvaltningssager. Vi opfordrer 

regeringen til at nedsætte et udvalg, som skal se på, 

hvordan man bedst sikrer borgernes retssikkerhed. 

Advokatens rolle i retssamfundet 

Advokater har en særlig rolle i et retssamfund som det 

danske. De sikrer alle borgere uafhængig rådgivning. Folketinget 

har bestemt, at det ikke skal afhænge af pengepungens 

størrelse, om man kan få bistand af en advokat, 

og om man har, og kan få, ret. Desværre er ordningerne 

med retshjælp blevet væsentligt forringet. I dag kommer 

det i første omgang an på din private forsikring, om du kan 

få hjælp til at betale advokaten. 

Vi opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg, som skal 

kulegrave retshjælpen, så både borgere og virksomheder 

får reel adgang til uafhængig rådgivning, hvis de ikke selv 

kan betale for det. 

Vi vil, gerne sammen med domstolene og Rigsadvokaten, 

udvikle et undervisningsprogram om retssystemet og 

dets aktører, som tilbydes ungdomsuddannelserne. Vi vil 

koble materialet med tilbud om at møde op på de enkelte 

institutioner. 

Centralt for advokatens rolle er også, at en borger eller 

virksomhed kan være helt sikker på fortrolig og uvildig 

rådgivning hos en advokat. Det helt grundlæggende vilkår 

er kommet under pres siden 2001, hvor regeringer 

over hele verden skærpede jagten på hvidvask af penge 

og fi nansiering af terrorisme. I fl ere omgange har man forsøgt 

at indskrænke advokaternes tavshedspligt. Men der 

er en grænse. Det har to højesteretsdomme fra udlandet 

slået fast. 

Vi opfordrer derfor regeringen til at nedsætte et udvalg, 

som i lyset af de to udenlandske domme skal se på, hvor 

grænsen mellem jagten på sorte penge og advokaters 

tavshedspligt går. Samme fokus på terrorisme har haft en 

anden uheldig eff ekt på borgernes retssikkerhed: Når en 

borger er under anklage, har forsvareren i sagen adgang 

til det relevante materiale i sagen. For hvis man ikke kender 

det grundlag, anklagerne bygger på – hvordan skal 

man så forsvare sig? Alligevel har advokater i visse sager 

siden 2001 fået beskåret adgangen til det materiale, som 

politiet har. 

Vi mener, at regeringen bør nedsætte et udvalg, som skal 

se på de begrænsninger, der er indført. Borgernes retssikkerhed 

er betydeligt svækket, når hverken de og deres forvarer 

ved, hvad de skal forsvare sig imod. 

Globaliseringen påvirker retssamfundet 

En stadig større del af dansk lovgivning kommer, fordi vi 

skal gennemføre f.eks. direktiver fra EU eller internationale 

traktater. Det er ofte en svær øvelse, fordi reglerne ikke 

bare uden videre lader sig skrive ind i danske love. 

Vi anbefaler, at alle ministerier får øget kendskabet til, 

hvordan man gennemfører udenlandske regler i dansk ret, 

så lovene stadig er klare og stemmer overens med den øvrige 

lovgivning. 

Vi anbefaler, at regeringen etablerer en elektronisk database 

over de internationale traktater, Danmark har tiltrådt. 

Databasen skal også oplyse, om vi har gennemført reglerne 

i dansk ret, og om vi har taget forbehold. 

I en globaliseret verden er vores retssystem ikke en isoleret 

ø. Advokater, politi og anklagere er globalt orienterede 

og samarbejder på tværs af grænser. Men gælder det samme 

for domstolene? Ønsker vi f.eks. at alle EU-landene har 

samme straff esystem? 

Skal straff ene være ens i alle EU-lande, og hvad sker der, 

hvis de ikke er? Der er et klart behov for at se på det store 

billede – hvor skal vi hen? 

Vi opfordrer regeringen til at give sit bud på det danske 

retsvæsen i en globaliseret verden. Regeringen bør afgive 

en visionsrapport til Folketinget, som kan være grundlag 

for de fremtidige retspolitiske beslutninger. 

LPD · avisen 37

Rigsadvokaten: 

Du kan klage over politiet 

Du kan klage over politiet, hvis du mener, politiet har optrådt 

kritisabelt. 

F.eks. hvis politiet efter din mening 

– har anvendt uhøfl ig tiltale eller anden ukorrekt personlig 

optræden, 

– har været for hårdhændet under en anholdelse eller lignende, 

– har misbrugt sin myndighed 

Klagen kan dreje sig om en episode, du selv har været 

involveret i. Men det kan også være en episode, du har 

været tilskuer til. Derudover kan du klage på vegne af en 

anden person. 

Mener du, politiet har begået strafbare handlinger, kan du 

også anmelde det. 

Det koster ikke noget at klage over politiet, og heller ikke 

at anmelde politiet. 

Hvem behandler din klage? 

Klager du over politiets adfærd, eller anmelder du politiet, 

er det en statsadvokat, der behandler sagen. Statsadvokaten 

er en selvstændig myndighed og hører ikke under 

politiet. 

Statsadvokaten har ret til at bede politiet om de oplysninger, 

der er nødvendige i en sag. 

Og det er statsadvokaten, der afgør om en klage f.eks. skal 

ende med kritik af politiet, eller om der skal rejses en straffesag. 

Statsadvokaten forelæger sagerne for et politiklagenævn, 

som består af en advokat og to andre borgere. Politiklagenævnet 

skal oplyse, om det er enig i den afgørelse, statsadvokaten 

træff er. Er nævnet ikke enig, kan det klage til 

Rigsadvokaten. Rigsadvokaten er den øverste myndighed 

i klagesager over politiet. 

Sådan klager du 

Du skal kontakte statsadvokaten i det område, hvor den 



Klager over politiet 

Fra pjece om politiklagenævnsordningen: 

episode du vil klage over, er hændt. Du fi nder telefonnummeret 

på næste side. 

Vær opmærksom på, at du skal klage, før der er gået et 

halvt år efter episoden. 

Det er bedst, hvis du klager skriftligt, men du kan også 

klage mundtligt. Vælger du en skriftlig klage, bør du beskrive, 

hvem du klager over, og hvad der præcist er foregået 

i situationen. Du kan eventuelt kontakte statsadvokatens 

kontor og få nærmere vejledning, før du skriver. 

Også anmeldelser af strafbare forhold sker til den regionale 

statsadvokat. Her er der ingen tidsfrister, men det er 

vigtigt, at en anmeldelse indgives hurtigt. 

Når du har klaget 

Når statsadvokaten modtager din klage, orienterer statsadvokaten 

den person, du har klaget over, og går herefter 

i gang med at undersøge sagen. Statsadvokaten underretter 

også politiklagenævnet om klagen og holder i øvrigt 

løbende nævnet orienteret om sagens behandling. 

Du vil muligvis blive indkaldt til et møde på statsadvokatens 

kontor for at uddybe din klage. Den, du klager over, 

vil også få adgang til at udtale sig om klagen. 

I nogle sager skal forklaringen afgives for en dommer i en 

retssal. 

I visse tilfælde kan du få tilbudt en gratis advokat (beskikket 

advokat). Det gælder f.eks. hvis du skal afhøres i retten. 

Det er altid en dommer, der beslutter, om du kan få beskikket 

en advokat, men statsadvokaten orienterer dig om de 

muligheder, du har. 

Er du i tvivl om du vil klage? 

Hvis du er i tvivl, om du vil klage, kan du eventuelt spørge 

dig til råds hos statsadvokaten. En sådan samtale med 

statsadvokaten betyder ikke, at du automatisk sætter en 

klagesag i gang. 

Du kan også rette henvendelse til politidirektøren i den

politikreds, hvor du mener, politiet har optrådt ukorrekt. 

Vælger du at gøre det, kan sagen eventuelt afgøres ved en 

samtale mellem dig og en overordnet polititjenestemand. 

Politidirektøren skal dog indberette din klage til statsadvokaten. 

Mener statsadvokaten at din klage bør undersøges 

nærmere, kan statsadvokaten tage initiativ til det, 

Så er proceduren den samme, som hvis du havde klaget 

direkte til statsadvokaten. 

En klage til politidirektøren afskærer dig ikke fra også at 

klage til statsadvokaten. 

Andre klagemuligheder 

Du kan også klage over andre dele af politiets arbejde. 

Men da det er forskelligt fra sag til sag, hvor du skal klage, 

er det en god idé at kontakte statsadvokatens kontor, der 

vil vejlede dig. Også hos politiet kan du få vejledning om, 

hvor du skal klage. 

Her kan du læse mere om politiklagenævnsordningen: 

I Rigsadvokatens årlige beretning om behandlingen af 

klager over politiet kan du få yderligere information om 

politiklagenævnsordningen. 

Beretningen kan hentes på Rigsadvokatens hjemmeside: 

www.rigsadvokaten.dk. 

Adresser: 

Statsadvokaten for København og Bornholm 

Jens Kofods Gade 1 


Tlf.: 33 30 73 00 

Statsadvokaten for Nordsjælland og 

Københavns Vestegn 

Jens Kofods Gade 1 


Tlf.: 33 30 72 00 

Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydsjælland, 

Lolland og Falster 

Jens Kofods Gade 1, 3. 


Tlf.: 33 30 73 50 

Statsadvokaten for Nord- og Østjylland 

Nyhavnsgade 9 

9000 Aalborg 

Tlf.: 96 32 42 00 

Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland 

Sct. Mogensgade 8 

8800 Viborg 

Tlf.: 86 62 60 66 

Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland 

Jyllandsgade 36 

6400 Sønderborg 

Tlf.: 74 42 32 61 

LPD LP L D · av avis avisen isen en 39

Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg 

tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk 


avisen a 

LPD 

Mogens Michaelsen, 

Strandvej 2, 4862 Guldborg 

Returneres ved varig adresseændring 

avisen a 

Indbetalinger af pengegaver, bidrag 

fra off entlige instanser og fi rmaer samt 

den årlige kontingent på 

kroner 350 for medlemskab, skal indbetales 

direkte til vores netbank: 

SPAR LOLLAND 

Regnr.: 0704 

Kontonummer: 0002485087 


af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 

& GE 

VI TRYKKER LPD-AVISEN, 

MEN VI FREMSTILLER OGSÅ... 

Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger 

Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer 

Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Grafisk 

identitet · Grafisk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter 

Kreativ grafisk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner 

Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer 

Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m. 

...ring til os på tlf. 62 21 31 60 

B

Nummer 87 (marts 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?