24.07.2013 Views

Politiets anvendelse af skydevåben

Politiets anvendelse af skydevåben

Politiets anvendelse af skydevåben

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

POLITIETS<br />

ANVENDELSE AF<br />

SKYDEVÅBEN<br />

EN TVÆRFAGLIG ANALYSE AF PERIODEN<br />

2002 – 2006<br />

POLITIETS VIDENSCENTER<br />

2007


INDLEDNING<br />

Hermed foreligger den endelige rapport om politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Opgaven<br />

har været at uddrage viden om de faktorer, som har betydning for politiets brug <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong> og at omsætte dette til fremadrettet læring, der kan inddrages i det operative<br />

politiarbejde og i politiets uddannelser. Det har ikke været arbejdsgruppens opgave at<br />

evaluere enkeltsager eller enkelte personers handlinger i forbindelse med den konkrete<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> et tjenestevåben, hvilket er en opgave for domstolene,<br />

anklagemyndigheden og politiets disciplinære system. Det har derimod været opgaven at<br />

identificere mønstre og forhold i hele forløbet <strong>af</strong> konkrete situationer, fra anmeldelsens<br />

modtagelse til situationen er <strong>af</strong>sluttet.<br />

Rapporten er baseret på en kvantitativ sammenfatning <strong>af</strong> den generelle udvikling <strong>af</strong><br />

politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i perioden 1996-2006. Ved <strong>anvendelse</strong> forstås såvel<br />

trussel med pistolen som konkret skud<strong>af</strong>givelse. Der er i alt registreret 2725 sådanne<br />

situationer. Dertil kommer en kvantitativ analyse <strong>af</strong> et statistisk tilfældigt udvalg<br />

bestående <strong>af</strong> 345 indberetninger (ca. 25 procent) om <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tjenestepistol i<br />

perioden 2002-2006, samt en kvalitativ analyse i samme periode <strong>af</strong> samtlige 23<br />

situationer, hvor politiet har ramt personer.<br />

Information indsamlet i Holland, Tyskland, England, Finland, Sverige og Norge indgår<br />

sammen med tidligere danske og udenlandske undersøgelser også i undersøgelsen. Med<br />

undtagelse <strong>af</strong> udenlandsk information er rapportens analyse baseret på eksisterende<br />

skriftligt datamateriale om politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>, samt på arbejdsgruppens<br />

samlede faglige ekspertise. Der er ikke gennemført interviews med personer, som har<br />

været direkte eller indirekte impliceret i disse situationer.<br />

Arbejdsgruppen har h<strong>af</strong>t fra midten <strong>af</strong> maj til udgangen <strong>af</strong> september 2007 til at<br />

indsamle, bearbejde og analysere data og til at udfærdige denne rapport. Opgavens<br />

omfang og kompleksitet, samt den ubestridelige betydning for alle direkte berørte<br />

personer i og uden for politiet har medført, at det har været nødvendigt at udvide den<br />

fastsatte tidsramme med godt 4 uger.<br />

Det er håbet, at resultaterne <strong>af</strong> arbejdsgruppens analyser yder det indsamlede materiale<br />

retfærdighed, giver ny viden om baggrunden for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>, og at<br />

hovedkonklusioner og anbefalinger vil kunne bidrage til at nedbringe risikoen for, at<br />

politiet ender i nødværgesituationer. Det er vigtigt at fastholde fokus på emnet. Blandt<br />

arbejdsgruppens vigtigste anbefalinger er derfor, at der – gerne i tæt samarbejde med<br />

udlandet – iværksættes systematisk og mere dybdegående undersøgelse <strong>af</strong> området og<br />

med en væsentlig længere tidshorisont.<br />

Undersøgelsen havde ikke kunnet gennemføres uden støtte fra landets politikredse og<br />

statsadvokaturer, samt fra enkeltpersoner og centralenheder i politi og anklagemyndigheder<br />

i de udvalgte lande. Et betydeligt datamateriale er med kort varsel stillet til<br />

rådighed for arbejdsgruppen. Flere politikredse og <strong>af</strong>delinger i Rigspolitiet har endvidere<br />

stillet personaleressourcer til rådighed for arbejdet. Arbejdsgruppen takker for stor<br />

imødekommenhed og hjælp.


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

Indledning.................................................................................................................................................1<br />

Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................................3<br />

Resumé .....................................................................................................................................................5<br />

KAPITEL 1<br />

OM OPGAVEN OG DENS LØSNING................................................................................... 9<br />

Hvad er opgaven?.....................................................................................................................................9<br />

Projektgruppen .......................................................................................................................................10<br />

Præcisering og <strong>af</strong>grænsning ...................................................................................................................11<br />

Hvad består datamaterialet <strong>af</strong>? ...............................................................................................................11<br />

Metoder ..................................................................................................................................................13<br />

Arbejdets tilrettelæggelse .......................................................................................................................17<br />

KAPITEL 2<br />

LOVGRUNDLAG, UDDANNELSE, VÅBEN OG AMMUNITION........................................19<br />

Regelgrundlaget for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>........................................................................19<br />

<strong>Politiets</strong> uddannelse i <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> magt ..............................................................................................22<br />

Våbentyper og ammunition i Danmark og i udvalgte lande...................................................................28<br />

Sammenfatning.......................................................................................................................................29<br />

KAPITEL3<br />

DET KVANTITATIVE BILLEDE ........................................................................................31<br />

Omfang og udvikling i politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i Danmark............................................................31<br />

Hvordan ser det ud i forhold til andre lande? .........................................................................................34<br />

Hvornår, hvor og i hvilke situationer anvendes <strong>skydevåben</strong>? ................................................................35<br />

Hvem er aktørerne? ................................................................................................................................40<br />

Sammenfatning.......................................................................................................................................41<br />

KAPITEL 4<br />

DET KVALITATIVE BILLEDE .......................................................................................... 43<br />

’Den smalle kontekst’.............................................................................................................................43<br />

Hvad kendetegner situationen i skudsagerne?........................................................................................44<br />

Hvad kendetegner modparten i skudsagerne? ........................................................................................44<br />

Hvad kendetegner politiets håndtering <strong>af</strong> situationerne?........................................................................45<br />

’Den brede kontekst’ ..............................................................................................................................47<br />

Organisationsforhold ..............................................................................................................................48<br />

Stress i forbindelse med konfliktsituationer ...........................................................................................54<br />

Retspraksis og politilovens regler om politiets pligter ...........................................................................54<br />

Tendenser i samfundsudviklingen <strong>af</strong> betydning for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> .......................56<br />

Den legale magt som trusselslogik .........................................................................................................60<br />

Sammenfatning.......................................................................................................................................62<br />

KAPITEL 5<br />

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER........................................................................... 65<br />

Ledelse, planlægning og koordinering ...................................................................................................65<br />

Videns- og erfaringsopsamling...............................................................................................................67<br />

Tjenestevåben og ammunition................................................................................................................69<br />

Alternative magtmidler...........................................................................................................................70<br />

Lov- og regelgrundlaget .........................................................................................................................71<br />

<strong>Politiets</strong> grund- og videreuddannelse i magt<strong>anvendelse</strong>.........................................................................72<br />

Afsluttende bemærkninger .....................................................................................................................74<br />

Bilag – udvalgte tabeloversigter til belysning <strong>af</strong> politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>............................77<br />

Litteraturliste ..........................................................................................................................................81<br />

3


RESUMÉ<br />

I det følgende resumeres de væsentligste resultater <strong>af</strong> arbejdsgruppens samlede analyser.<br />

For mere dybdegående information henvises til rapportens enkelte kapitler inklusive<br />

sammenfatninger ved hvert kapitels <strong>af</strong>slutning, samt til hovedkonklusioner og<br />

anbefalinger sidst i rapporten.<br />

Siden 1996 har danske politifolk årligt trukket <strong>skydevåben</strong> mellem 196 og 305 gange, og<br />

der er i gennemsnit <strong>af</strong>givet skud i 6 procent <strong>af</strong> tilfældene, her<strong>af</strong> en del varselsskud. Der er<br />

ingen klar udviklingstendens i hverken op- eller nedadgående retning. I perioden blev i alt<br />

40 personer såret og 11 dræbt. Årligt såres mellem 2 og 7 personer, hvorimod der kun i 4<br />

<strong>af</strong> de 11 år fra 1996-2006 blev dræbt personer. 2006 adskiller sig fra de øvrige år ved, at<br />

der dette år blev såret 7 og dræbt 4 personer. Da der ikke ses en stigende tendens de<br />

foregående år, anses det for mest sandsynligt, at stigningen i 2006 er udtryk for et<br />

tilfældigt sammentræf <strong>af</strong> uheldige omstændigheder. <strong>Politiets</strong> samlede antal indberetninger<br />

om brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> var således i 2006 på niveau med 1985.<br />

Sammenlignes udviklingen fra 1996-2006 med vore nærmeste nabolande ligger Danmark,<br />

hvad angår sårede og dræbte pr. 1 mio. indbyggere, højere end Norge, Finland, Sverige,<br />

Tyskland og England. Holland ligger dog højest, hvad angår sårede. Der skal dog tages<br />

hensyn til, at politiet i England og Norge som udgangspunkt er ubevæbnet, og at alle tal<br />

er meget små; blot ét tilfælde mere eller mindre påvirker statistikken meget, navnlig i de<br />

befolkningsmæssigt små lande.<br />

Der er ikke i denne undersøgelse set direkte sammenhæng mellem på den ene side<br />

stigning i registreret vold i samfundet eller faldende respekt for autoriteter, og på den<br />

anden side politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. En indirekte sammenhæng med ændringer i<br />

behandlingssystemet <strong>af</strong> psykisk syge mennesker kan derimod ikke udelukkes.<br />

Situationer, hvor politiet i Danmark trækker tjenestevåben, forekommer på alle<br />

tidspunkter <strong>af</strong> døgnet, alle ugens dage og i alle årets måneder. Risikoen for, at der <strong>af</strong>gives<br />

skud, er lidt større i dag- og <strong>af</strong>tentimerne, lavest ud på de ”små” timer og lidt større i<br />

udendørs sammenhæng end indendørs. Hver femte situation opstår i mørke.<br />

Situationerne opstår såvel i de større byområder som i provinsen og på landet. Op mod<br />

hver tredje skudepisode er foregået i en lille provins- eller landsby. På alle disse punkter<br />

er det gennemgåede materiale ret fyldestgørende. For så vidt angår de efterfølgende<br />

observationer skal disse ses i lyset <strong>af</strong>, at materialet i en del tilfælde enten ikke indeholder<br />

data, eller at data er upræcise. Omfanget <strong>af</strong> denne usikkerhed vil fremgå <strong>af</strong> rapportens<br />

enkelte <strong>af</strong>snit.<br />

Der er kun en lille risiko for, at politiet <strong>af</strong>fyrer tjenestevåben ved planlagte politiindsatser.<br />

Hovedparten <strong>af</strong> skudsituationer opstår efter anmeldelse, eller ved at patruljen iværksætter<br />

indsatsen på eget initiativ. I lidt over halvdelen <strong>af</strong> skudsituationerne sendes der kun én<br />

patrulje til opgaven, typisk fra den lokale politistation. Politifolkene står ofte over for en<br />

etnisk dansk mand i 20’erne eller 30’erne. Der ses ingen overvægt <strong>af</strong> politifolk med relativ<br />

lav tjenesteanciennitet.<br />

I de fleste tilfælde er der forudgående oplysning om, at modparten kan være farlig. I<br />

skudsituationerne skyldes farligheden især den pågældendes adfærd, rusmidler, psykisk<br />

5


sygdom, uligevægtighed eller selvmordstrusler. Der er indikationer på, at mere end<br />

halvdelen <strong>af</strong> politiets skudofre havde psykiske lidelser, og 2 ud <strong>af</strong> 3 var påvirket <strong>af</strong><br />

rusmidler og/eller medicin i skudøjeblikket. Politiet søgte i skudsagerne ofte at anvende<br />

andre magtmidler før <strong>skydevåben</strong>. Der ses gennem perioden et svagt fald i andelen <strong>af</strong><br />

indberetninger, hvor politiets modparter er bevæbnede – især med <strong>skydevåben</strong>. Antal<br />

våbentrusler mod politiet eller angreb på politiet er dog – med visse udsving –<br />

nogenlunde konstant. I de 23 undersøgte skudsager var personer i 14 situationer<br />

bevæbnet – overvejende med stikvåben. I de øvrige 9 situationer blev politiet eller andre<br />

angrebet eller truet med enten et køretøj eller med fysisk vold.<br />

Når tjenestevåbenet trækkes, sker det oftest efter anmeldelse om vold, våbenbesiddelse<br />

og røverier; når det <strong>af</strong>fyres, er det imidlertid hyppigere i situationer med husspektakler,<br />

brugstyveri, psykisk syge og selvmordsforsøg. Situationer, hvor psykisk syge eller<br />

eftersættelse <strong>af</strong> biler forekommer, er forbundet med markant højere risiko for, at politiet<br />

<strong>af</strong>fyrer tjenestevåben.<br />

Politiet har i en tredjedel <strong>af</strong> alle disse situationer trukket våben ved ankomsten til stedet,<br />

men det er kun i hvert sjette tilfælde, hvor skud efterfølgende <strong>af</strong>gives. Inden for de første<br />

fem minutter er der trukket våben i seks ud <strong>af</strong> ti situationer. I hver fjerde skudsag går der<br />

dog mindst et kvarter eller længere. Politiet trækker typisk våben på grund <strong>af</strong><br />

overhængende farlige angreb, ”forberedt nødværge”, pågribelse <strong>af</strong> en farlig gerningsmand<br />

på flugt eller – især for skudsagerne – farligt angreb på politiet. Som oftest <strong>af</strong>gives ét skud<br />

på en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 1-5 meter. I lidt over halvdelen <strong>af</strong> skudsagerne, er der 1-2 politifolk til<br />

stede, i den anden halvdel flere og ofte i en kombination <strong>af</strong> politifolk fra forskellige<br />

<strong>af</strong>delinger.<br />

Dansk politi anvender – i lighed med de andre undersøgte lande – tjenestepistol <strong>af</strong><br />

kaliber 9 mm. Ammunitionen er den ikke-ekspanderende Action 3. Også Norge og<br />

Holland anvender ikke-ekspanderende ammunition, men Holland er på dette område i en<br />

omstillingsproces. De øvrige undersøgte lande anvender ekspanderende<br />

ammunitionstyper. <strong>Politiets</strong> skud rammer oftest ben og arme, og projektilet fortsætter i<br />

cirka halvdelen <strong>af</strong> tilfældene gennem den ramte person. Ingen tredjemand er ramt efter<br />

gennemskydning siden indførelse <strong>af</strong> Action 3 ammunition.<br />

Politifolk er i fire skudsager fra perioden 1996-2006 blevet tiltalt for overtrædelse <strong>af</strong><br />

str<strong>af</strong>felovens bestemmelser om legemsangreb i forbindelse med <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

tjenestepistol. Domstolene har i alle sagerne frikendt de pågældende. Analysen <strong>af</strong> det<br />

samlede situationsforløb i de 23 skudsager tyder på, at politifolk handler ”efter bogen” i<br />

betydningen, at man – udover de formelle juridiske bestemmelser - følger eksisterende<br />

indsatskoncepter og polititaktiske metoder.<br />

Både i en smal kontekst som i en bredere samfundsmæssig sammenhæng viser analysen<br />

imidlertid også, at der er mulighed for forbedringer gennem udvikling og justering <strong>af</strong><br />

polititaktiske metoder og indsatskoncepter og ved mere målrettet uddannelse <strong>af</strong> politifolk<br />

inden for specifikke områder. Det gælder især optimal <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tidsfaktoren som et<br />

aktivt redskab til at undgå, at en situation ender med <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Politifolk<br />

kan også blive bedre til at <strong>af</strong>læse psykisk syge eller modparter, som er påvirket <strong>af</strong> rusgifte,<br />

og til at tilpasse deres handlingssvar til disse personer.<br />

6


Planlægning og opmærksomhed på en situations potentielle farlighed – hos såvel den<br />

operative leder som indbyrdes mellem politifolk i opgaven - kan forbedres. Det gælder<br />

også systematisk indsamling <strong>af</strong> information fra alle tilgængelige kilder især med henblik<br />

på den fremadrettede indsats og på at forbedre politiets muligheder for at bevare kontrol<br />

og overblik over farlige situationer. Dermed kan man bedre undgå, at modpartens adfærd<br />

kommer til at ”styre” situationen, og at der derved opstår nødværgesituationer.<br />

Den tværfaglige analyse <strong>af</strong> skudsituationerne tegner et billede <strong>af</strong> fem ”typiske”<br />

situationer, hvor<strong>af</strong> de fire er uplanlagte: Anholdelse <strong>af</strong> psykisk syg og/eller påvirket<br />

person på privat område, anholdelse <strong>af</strong> psykisk syg og/eller påvirket person på offentligt<br />

område, eftersættelse <strong>af</strong> mistænkt gerningsmand i en bil og anholdelse i forbindelse med<br />

husspektakler. Dertil kommer planlagt anholdelse <strong>af</strong> en gerningsmand på privat område.<br />

På samme måde tegner der sig et billede <strong>af</strong> modparten, som spænder fra marginaliserede<br />

personer, psykisk syge, personer i krise, kriminelle, til unge mænd på kanten <strong>af</strong> et<br />

kriminelt miljø.<br />

Der er set tegn på manglende fælles linje og ledelse i løsning <strong>af</strong> opgaver, og på at løsning<br />

<strong>af</strong> rutinemæssige opgaver i et vist omfang er baseret på ”tavs” praksis mellem politifolk,<br />

hvorved løsningen får præg <strong>af</strong> tilfældigheder, hvilket kan blive <strong>af</strong> stor betydning, når en<br />

rutinemæssig opgave udvikler sig til en farlig situation. På det overordnede og generelle<br />

plan er der behov for en større grad <strong>af</strong> ledelsesmæssigt ansvar for, at der findes<br />

veldefinerede, tidssvarende og <strong>af</strong>prøvede interne instrukser, strategier, operative mål,<br />

planer og uddannelser for alle aspekter <strong>af</strong> betydning for politiets indsats i<br />

konfliktsituationer herunder situationer, hvor <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> magt i almindelighed og<br />

<strong>skydevåben</strong> i særdeleshed kan komme på tale.<br />

En del skudsituationer udvikler sig så hurtigt, at det er indtrykket, at politifolk ikke ser<br />

det som en aktiv handling at trække sig tilbage og give situationen tid. Situationer, hvor<br />

politiet har anvendt tjenestevåben, er kendetegnet ved at være pludseligt opståede og<br />

med et betydeligt stressniveau – ikke mindst når man står over for svært <strong>af</strong>læselige<br />

personer med irrationel adfærd, som er psykisk uligevægtige, psykotiske eller påvirkede <strong>af</strong><br />

rusgifte, hvor traditionelle polititaktiske metoder ikke slår til.<br />

I et teoretisk perspektiv kan man se politiets adfærdskontrollerende opgave som betinget<br />

<strong>af</strong> nogle paradokser, ”magtens paradokser”. Politiet kan tvinge borgere til at efterkomme<br />

sine anvisninger, om nødvendigt ved at true med magt<strong>anvendelse</strong>, ultimativt med<br />

<strong>skydevåben</strong>. Paradokser kan opstå, hvis borgeren i det konkrete tilfælde ikke forstår<br />

politiets trussel eller ikke er indstillet på at acceptere denne.<br />

<strong>Politiets</strong> <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er reguleret i politiloven, som på alle vigtige områder<br />

svarer til regelgrundlaget i de undersøgte nabolande. Udgangspunktet for enhver<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er, at det alene må finde sted i farlige situationer som et sidste<br />

middel og kun, når det er forsvarligt og nødvendigt, og fordi mindre indgribende midler<br />

ikke er tilstrækkelige.<br />

Set under ét er dansk politis grunduddannelse i magt<strong>anvendelse</strong> i indhold og omfang på<br />

niveau med tilsvarende uddannelser i udlandet. Skydetekniske færdigheder vægtes højt,<br />

men også emner som kommunikation og håndtering <strong>af</strong> aggression og stress indgår. Der<br />

er dog forbedringsområder f.eks. ved at gøre en ret fagopdelt grunduddannelse mere<br />

tværfaglig især på områder som håndtering og vurdering <strong>af</strong> potentielt farlige konflikter.<br />

7


Yderligere uddannelse i at <strong>af</strong>læse personer, som kan tænkes at reagere irrationelt, i at<br />

udnytte alle til rådighed værende metoder og midler (herunder tidsfaktoren) forinden<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> (f.eks. inspireret <strong>af</strong> det tyske Skyd/Skyd ikke-koncept og det<br />

engelsk Stop og Tænk-koncept). Øget formidling <strong>af</strong> viden om egen adfærd og<br />

reaktionsmønstre under stress er andre væsentlige indsatsområder.<br />

Det er en overordnet målsætning i politiets uddannelse, at polititjenestemænd på egen<br />

hånd eller i samarbejde med andre er i stand til selvstændigt og med god<br />

situationsfornemmelse at løse alle relevante opgaver. I praksis betyder det, at danske<br />

politifolk i en vid udstrækning forventes at kunne håndtere de fleste <strong>af</strong> dagligdagens<br />

udfordringer uden konstant at skulle forelægge beslutninger for nærmeste leder. Det er<br />

efter arbejdsgruppens opfattelse både en nødvendighed og en styrke.<br />

<strong>Politiets</strong> efter- og videreuddannelse på beredskabsområdet var frem til udgangen <strong>af</strong> 2006<br />

et ansvar for de daværende politiregioner. Der var ingen formel overordnet koordinering<br />

eller planlægning; fra 2004 til 2006 blev efter- og videreuddannelse gennemført i<br />

forskelligt omfang og intensitet. Der er behov for tæt samarbejde mellem politikredsene<br />

og Politiskolen om udvikling og vedligeholdelse <strong>af</strong> politiets efteruddannelse i<br />

polititaktiske metoder efter ensartede koncepter vedrørende løsning <strong>af</strong> farlige<br />

konfliktsituationer og håndtering <strong>af</strong> farlige gerningsmænd.<br />

Der er med henblik på en fremadrettet indsamling <strong>af</strong> al tilgængelig viden og erfaring et<br />

behov for revision <strong>af</strong> politiets indberetningsblanketter i forbindelse med konkret<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Der mangler især flere detaljerede oplysninger om hændelsens<br />

karakter og årsag, om de involverede personer og politifolk og om forløbet <strong>af</strong> hændelsen.<br />

Der er også et behov for at modernisere Rigspolitiets statistikdatabase vedrørende disse<br />

hændelser. Den er baseret på forældet teknologi, som vanskeliggør sikker opdatering,<br />

overførsel <strong>af</strong> data og ikke mindst analyse.<br />

Med henblik på fremadrettet indsamling <strong>af</strong> al tilgængelig viden og erfaring bør der<br />

indføres en generel bestemmelse om obligatorisk og systematisk polititaktisk evaluering<br />

og debriefing i alle situationer, hvor politifolk har <strong>af</strong>fyret <strong>skydevåben</strong> med det resultat, at<br />

nogen er såret eller dræbt, eller at der har været nærliggende risiko herfor. Desuden bør<br />

der iværksættes et længerevarende (3-5 år) tværfagligt projekt – eventuelt som en del <strong>af</strong> et<br />

nordisk/internationalt samarbejde – med det sigte at gennemføre en langt mere<br />

dybdegående undersøgelse <strong>af</strong> de faktorer, der fører til politifolks <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>.<br />

8


KOMMISSORIET<br />

1<br />

OM OPGAVEN OG DENS<br />

LØSNING<br />

HVAD ER OPGAVEN?<br />

Efter drøftelse i politiets koncernledelse den 1. maj 2007 og i Rigspolitiets Centrale<br />

Samarbejdsudvalg den 8. maj 2007 besluttede Rigspolitiet at nedsætte en tværfaglig<br />

arbejdsgruppe, som skal indsamle al tilgængelig viden samt analysere alle aspekter og<br />

elementer i forbindelse med politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> gennem de seneste år.<br />

Formålet med analysen er at uddrage viden om de faktorer, som har betydning for<br />

politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> og at omsætte dette til fremadrettet læring, der kan inddrages<br />

i det operative politiarbejde og i politiets uddannelser.<br />

Arbejdsgruppen skal inddrage erfaringer fra udlandet, oplysninger om gerningsmænds/skudofres<br />

personlige forhold, psykiske tilstand og bevæbning, forhold i<br />

samfundsudviklingen, som kan have indflydelse på politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>,<br />

politiets uddannelser, alternative magtmidler og politioperative metoder samt de<br />

psykologiske faktorer, som har indflydelse på forløbet <strong>af</strong> de episoder, hvor tjenestevåben<br />

kan blive anvendt.<br />

Resultaterne <strong>af</strong> gruppens analyse skal foreligge i løbet <strong>af</strong> september måned 2007,<br />

eventuelt i form <strong>af</strong> en delanalyse. 1<br />

<strong>Politiets</strong> Videnscenter fik ansvaret for gennemførelsen <strong>af</strong> analysen.<br />

Rigspolitichefen overdrog den 9. maj 2007 opgaven til arbejdsgruppen med følgende<br />

præciseringer:<br />

1 På grund <strong>af</strong> opgavens omfang og kompleksitet kunne rapporten først færdiggøres ved udgangen <strong>af</strong> oktober 2007.<br />

9


Arbejdsgruppen skal basere sit arbejde på eksisterende data- og rapportmateriale<br />

vedrørende konkrete skudepisoder inden for de seneste 10 år med hovedvægt på<br />

situationer, hvor <strong>skydevåben</strong> har været <strong>af</strong>fyret, og hvor personer er blevet såret<br />

eller dræbt. I muligt omfang skal også optakten til de enkelte episoder søges belyst.<br />

Arbejdsgruppens arbejde bør endvidere ikke alene resultere i rent kvantitative<br />

opgørelser; der skal også anvendes relevante metoder til støtte for kvalitative<br />

vurderinger <strong>af</strong> de faktorer, som har betydning for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>. Arbejdsgruppen skal endvidere inddrage resultater <strong>af</strong> lignende<br />

undersøgelser, f.eks. det fælles nordiske forskningsprojekt ”<strong>Politiets</strong> brug <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong> i Norden”, udgivet 2005. Generel viden og erfaring fra udlandet bør<br />

omfatte Norge, Sverige og Finland og i muligt omfang England, Tyskland og<br />

Holland.<br />

PROJEKTGRUPPEN<br />

Det tværfaglige aspekt i arbejdsgruppen er tilgodeset ved – foruden politifaglig ekspertise<br />

– at inddrage psykologisk, sociologisk, kriminologisk, juridisk og retsmedicinsk viden.<br />

Arbejdsgruppen har h<strong>af</strong>t følgende sammensætning: Psykolog Kristina Kepinska<br />

Jakobsen, sociolog Anne-Stina Sørensen og antropolog Camilla Kvist, alle <strong>Politiets</strong><br />

Videnscenter, chefpsykolog Bjarne Frøslee Ibsen, Rigspolitiets Psykologtjeneste,<br />

antropolog og lektor Lars Holmberg, Københavns Universitet, statsadvokat Lars<br />

Stevnsborg, Rigsadvokaten, vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, Retsmedicinsk<br />

Institut, Syddansk Universitet, vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,<br />

politikommissær Preben Juul Nielsen, Rigspolitiet, logistik<strong>af</strong>delingen, vicepolitiinspektør<br />

Søren Styrk Larsen, Politiskolen, chefpolitiinspektør Flemming Drejer, Bornholms politi,<br />

politiinspektør Hans Corfitsen, PET, forhandlingsudvalgs-medlem Claus Hartmann og<br />

faglig sekretær Flemming Olsen begge Politiforbundet, vicepolitiinspektør Frode Z.<br />

Olsen, <strong>Politiets</strong> Videnscenter (formand).<br />

Arbejdsgruppens formand refererer til politimester Karsten Petersen, Politiskolen.<br />

Derudover har følgende personer bidraget:<br />

Cecilia Logo-Koefod og Cæcilie Rahbek Schou, begge sociologistuderende, samt Peter<br />

Stougaard Melin og Maria Louise Nielsen, begge antropologistuderende, alle<br />

Københavns Universitet (bistand til kvantitativ bearbejdning og opdatering <strong>af</strong><br />

indberetninger og skudsager, kildesøgning og resumering).<br />

Politiassistent Jannie Glæsner, kriminalassistent Torben Skovgaard Bach, vicepolitikommissær<br />

Leo Vinge Nielsen, politiassistent Tony Neumann, alle Politiskolen, samt<br />

vicekriminalkommissær Knud Støiholm, PET (bistand til indhentelse og registrering <strong>af</strong><br />

indberetninger og skudsager). Politikommissær Lars Juel Clement (bistand til indhentelse<br />

<strong>af</strong> information i Finland).<br />

Vicepolitikommissær Keld Rasmussen, Holbæk Politi, politikommissær Jarl Rosenquist,<br />

Politiskolen, politikommissær Uffe Uldall Nielsen og kriminalassistent Henrik Schalls<br />

10


Jørgensen, Københavns Politi, vicepolitikommissær Jørgen Juel Stitz, Politiskolen,<br />

vicepolitiinspektør Søren Heick, <strong>Politiets</strong> Videnscenter, psykolog Pia Munkehøj og<br />

psykolog Pär Henrik Nigard, begge lærere i psykologi på Politiskolen (bistand til<br />

kvantitativ/kvalitativ bearbejdning <strong>af</strong> indberetninger og skudsager).<br />

PRÆCISERING OG AFGRÆNSNING<br />

Arbejdsgruppen har været nødt til at foretage yderligere <strong>af</strong>grænsning for at løse opgaven<br />

inden for tidsrammen. Dette betyder at:<br />

Undersøgelsen <strong>af</strong>grænses til en statistisk redegørelse for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong> i perioden 1996-2006 (11 år), samt <strong>af</strong> en uddybende kvantitativ og kvalitativ<br />

analyse <strong>af</strong> indberetninger og skudsager fra perioden 2002-2006 (5 år).<br />

Sidstnævnte analyse omfatter alene politiets tjenestepistol, som er personlig udrustning.<br />

Dansk politi råder udover tjenestepistol også over maskinpistol, gasgevær samt visse<br />

præcisions<strong>skydevåben</strong> udleveret til specialenheder, men disse våben anvendes relativt<br />

sjældent og har ikke såret eller dræbt personer i den undersøgte periode.<br />

INDBERETNINGER OG SKUDSAGER<br />

HVAD BESTÅR DATAMATERIALET AF?<br />

Rapportens primære datamateriale kan opdeles i 3 hovedgrupper:<br />

1) De indberetninger (blanket P38) en polititjenestemand i henhold til rigspolitichefens<br />

kundgørelse II, nr. 38, pkt. V skal indsende, når han eller hun har anvendt (inklusive truet<br />

med) sit tjenestevåben. Der er udvalgt 345 sådanne indberetninger i periode 2002-2006 til<br />

brug for den kvantitative analyse, jævnfør metode<strong>af</strong>snittet.<br />

2) Dataudtræk fra Rigspolitiets centrale database vedrørende politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>. Datamaterialet er baseret på de ovenfor nævnte indberetninger. Samtlige<br />

2725 opdateringer <strong>af</strong> hændelser i databasen i perioden 1996-2006 er bearbejdet til brug<br />

for den kvantitative analyse. Dette materiale udgør et væsentligt bidrag til lektor, ph.d.<br />

Lars Holmbergs løbende forskning på området. 2<br />

3) De regionale statsadvokaturers skudsager i de tilfælde, hvor politiets skud mod personer<br />

har ramt disse. Statsadvokaten skal i medfør <strong>af</strong> retsplejelovens § 1020a, stk. 2 foretage en<br />

undersøgelse <strong>af</strong> sådanne situationer. Samtlige 24 skudsager i perioden 2002-2006 indgår i<br />

den kvalitative analyse. 1 sag er efterfølgende udeladt, da den vedrører en vådeskudsulykke<br />

på en <strong>af</strong> politiets skydebaner.<br />

2 Databasen indeholder faktuelle oplysninger om de konkrete hændelser (f.eks. dato, tid, indendørs/udendørs,<br />

belysningsforhold, uniformeret/civil/planlagt indsats, om der er <strong>af</strong>givet skud <strong>af</strong> modpart og <strong>af</strong> politiet, samt et kort<br />

resumé <strong>af</strong> hændelsesforløbet). Indberetninger sendes til Rigspolitiet, hvor statistikken i anonymiseret form opdateres i<br />

databasen med henblik på at danne en samlet statistik for hele landet.<br />

11


DATA- OG KILDEMATERIALE I ØVRIGT<br />

I 2002 udarbejdede fem politifolk 3 et projekt ”Skyd – skyd ikke” som en del <strong>af</strong> deres<br />

gennemførelse <strong>af</strong> <strong>Politiets</strong> Forberedende Lederuddannelse. Formålet var at undersøge<br />

politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i perioden 1999-2001 med henblik på at identificere<br />

faktorer og fællestræk, som kunne bidrage til at begrænse brugen <strong>af</strong> tjenestevåben under<br />

patrulje. Undersøgelsen var baseret på en gennemgang <strong>af</strong> data fra Rigspolitiets centrale<br />

database <strong>af</strong> i alt 447 hændelser, hvor politiet havde anvendt (inklusive truet med)<br />

tjenestepistol. Fokus for undersøgelsen var bl.a. tid, anledning og modpartens adfærd,<br />

farlighed og bevæbning.<br />

I 2004 udarbejdede fem politifolk 4 et projekt ”Klar!” som en del <strong>af</strong> deres gennemførelse<br />

<strong>af</strong> <strong>Politiets</strong> Forberedende Lederuddannelse. Formålet var at undersøge, om politiets<br />

vedligeholdende skydeuddannelse med tjenestepistol var tilpasset virkelighedens behov<br />

især med hensyn til <strong>af</strong>stande, lysforhold, og hvorvidt tjenestevåben anvendes udendørs<br />

eller indendørs. Undersøgelsen var baseret på en gennemgang <strong>af</strong> data fra Rigspolitiets<br />

centrale database om 29 hændelser i perioden 1999-2003, hvor politiet havde <strong>af</strong>fyret skud<br />

med tjenestepistol mod personer.<br />

Derudover er de seks udvalgte lande (Holland, Tyskland, England, Finland, Sverige og<br />

Norge) skriftligt underrettet om den igangsatte danske analyse, og de blev anmodet om at<br />

bistå med relevant information, herunder tilgængelig statistik vedrørende politiets<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> de seneste 11 år i det pågældende land, eventuel forskning eller<br />

analyse, information om uddannelses- eller træningsprogrammer samt om polititaktiske<br />

koncepter med relation til indsats i farlige situationer og mod farlige personer.<br />

Anmodningen er fulgt op med et 1-2 dages besøg i hvert land, hvor to-tre <strong>af</strong><br />

arbejdsgruppens medlemmer med forskellig faglig baggrund aktivt har søgt information<br />

på politihøjskoler, i centrale enheder i politiet, ved anklagemyndigheden eller hos<br />

enkeltpersoner med særlig indsigt i emnet. Forud for studiebesøgene udarbejdede<br />

arbejdsgruppen en fælles spørgeguide med 4 hovedspørgsmål: 1) Findes der en<br />

landsdækkende overordnet strategi (politik/filosofi) for så vidt angår politiets <strong>anvendelse</strong><br />

<strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>? 2) Hvordan kommer en sådan strategi i givet fald til udtryk? 3) Hvilke<br />

konkrete uddannelses- og træningskoncepter understøtter strategien? 4) Hvilket statistisk<br />

materiale og hvilken forskning er til rådighed, vedrørende politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong> i perioden 1996-2006? Til hvert hovedspørgsmål var der udarbejdet en række<br />

uddybende underspørgsmål.<br />

I andre lande findes en del kildemateriale, som beskæftiger sig med aspekter <strong>af</strong> politifolks<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i det pågældende land. Hovedsagelig er det nationale rapporter<br />

eller beretninger, ikke sjældent årsberetninger fra f.eks. en national institution, som har til<br />

opgave at beskæftige sig med (evt. vurdere eller evaluere) politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>.<br />

Af særlig betydning for denne undersøgelse er det fællesnordiske forskningsprojekt fra<br />

2005 ”<strong>Politiets</strong> bruk av skytevåpen i Norden” redigeret <strong>af</strong> professor Johannes Knutsson,<br />

Forsknings<strong>af</strong>delingen, Politihøjskolen i Oslo. Projektet omfatter dels en national<br />

fremstilling og analyse <strong>af</strong> situationen i hvert land, dels en sammenlignende redegørelse <strong>af</strong><br />

3 Lars Fredensborg, Helle Holst Nielsen, Peter Grønbek Nielsen, Bonnie Ludvigsen og Poul Kjeldsen<br />

4 Finn Wegner Petersen, Jesper Pedersen, Søren Høj Madsen, Claus Stoltenberg og Erik Rosenlund Knudsen<br />

12


politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i Norge, Sverige, Finland og Danmark for perioden 1996-<br />

2002. Undersøgelsen indeholder tillige et overblik over det retlige grundlag for politiets<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i landene. Bidrag om danske forhold er udarbejdet <strong>af</strong> lektor i<br />

str<strong>af</strong>feret, ph.d. Thomas Elholm, Syddansk Universitet, og lektor i kriminologi ved<br />

Københavns Universitet, ph.d. Lars Holmberg.<br />

De vigtigste fund i såvel udenlandske som danske undersøgelser og kildemateriale vil<br />

blive refereret i denne rapports efterfølgende <strong>af</strong>snit, i det omfang de skønnes at være <strong>af</strong><br />

betydning for rapportens analyser og problemstillinger.<br />

Arbejdsgruppen har endvidere i rapportens sidste halvdel inddraget relevant psykologisk,<br />

sociologisk og organisationskulturel teori, som kan være med til i en bred kontekst at<br />

forklare relationer mellem mennesker i en vanskelig og ofte stresspræget<br />

konfliktsituation. Disse teorier er i sagens natur ikke en direkte følge <strong>af</strong> analysen <strong>af</strong> de<br />

konkrete hændelser, men er tænkt som et bidrag til forståelsen <strong>af</strong> bagvedliggende<br />

fænomener og dermed også til bestræbelserne på fremover at udvikle politiets uddannelse<br />

vedrørende håndtering <strong>af</strong> konfliktprægede situationer.<br />

Endelig er arbejdsgruppen bekendt med, at rigspolitichefen som en del <strong>af</strong> et fælles<br />

nordisk projekt den 16. april 2007 nedsatte en arbejdsgruppe, hvis opgave er at kortlægge<br />

trussels- og voldssituationen mod politifolk. Undersøgelsen baseres hovedsagelig på en<br />

analyse <strong>af</strong> politikredsenes registreringer i 2006 <strong>af</strong> forskellige former for vold mod<br />

tjenestemand i funktion omfattet <strong>af</strong> str<strong>af</strong>felovens § 119. Rapporten er endnu ikke<br />

færdiggjort, og dens endelige konklusion er således ikke inddraget i denne undersøgelse.<br />

METODER<br />

Valg <strong>af</strong> metoder skal ses i sammenhæng med undersøgelsens formål og med de praktiske<br />

vilkår og muligheder, som har været til rådighed. I denne sammenhæng har den korte<br />

tidsfrist for arbejdsgruppens arbejde spillet en <strong>af</strong>gørende rolle. Adgang til eksisterende<br />

viden indgår også som et praktisk vilkår for undersøgelsen. Tidsfristen har især begrænset<br />

mulighederne for at gennemgå alle detaljer i det indsamlede udenlandske materiale.<br />

Som beskrevet i kommissoriet er hovedopgaven at analysere eksisterende data og<br />

rapportmateriale med hovedvægt på situationer, hvor personer er blevet såret eller dræbt,<br />

inklusive optakten til skudepisoden, for på denne måde at identificere væsentlige faktorer,<br />

som spiller ind på politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Analysen skal således munde ud i<br />

konklusioner og anbefalinger, som kan omsættes i politiets uddannelse og i det operative<br />

arbejde. Sigtet med undersøgelsen er derfor både at identificere eventuelle problemer,<br />

samt fremsætte bud på løsningsmodeller i relation til disse.<br />

Arbejdsgruppen har under hensyn til kommissoriet vægtet den kvalitative analyse højt; <strong>af</strong><br />

samme årsag er den kvantitative analyse tilrettelagt med henblik på at understøtte den<br />

kvalitative analyse.<br />

13


Målet var indledningsvis at basere analysen på et repræsentativt og statistisk tilfældigt<br />

udsnit på ca. 300 indberetninger 5 (svarende til mindst 10 procent) <strong>af</strong> det totale antal<br />

indberetninger i perioden 1996-2006. Politikredsene registrerer hver indberetning under<br />

journalkode 10195 med angivelse <strong>af</strong> individuelt løbenummer og årstal. Arbejdsgruppen<br />

anmodede samtlige landets politikredse om at indsende journaliserede indberetninger<br />

med løbenummer 0001, 0005, 0010 og så fremdeles for hvert år i perioden 1996-2006.<br />

Der er efterfølgende modtaget mere end 800 indberetninger fra stort set hele landet.<br />

Visse politikredse kunne dog ikke imødekomme anmodningen i fuldt omfang – især var<br />

der problemer med tiden før 2002, hvilket er en medvirkende årsag til, at analysen blev<br />

<strong>af</strong>grænset til perioden fra 2002-2006. Samtidig viste det sig, at mange politikredse også<br />

havde fremsendt indberetninger, som er registreret under en anden journalkode end<br />

10195 6, hvilket gjorde, at visse politikredse blev ”overrepræsenteret” i materialet. Der er<br />

korrigeret herfor, hvorefter i alt 345 indberetninger indgår i analysen – eksklusive 23 7<br />

skudsager, hvor politiet har skudt på og enten såret eller dræbt en eller flere personer.<br />

Det analyserede materiale udgør således et repræsentativt og tilfældigt udsnit på ca. 25 %<br />

<strong>af</strong> alle indberetninger i perioden 2002-2006 og en totalundersøgelse <strong>af</strong> alle skudsager fra<br />

samme periode.<br />

ANALYSE AF INDBERETNINGER OG SKUDSAGER<br />

Da analysen efter kommissoriet ikke alene skal omfatte den isolerede <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

tjenestepistol, men også inddrage optakten og forhold hos såvel modparten som hos<br />

politiet, er gennemgangen <strong>af</strong> indberetninger og skudsager baseret på en forløbsanalyse.<br />

Den fokuserer på processuelle aspekter <strong>af</strong> forløbet fra politiet tilkaldes eller tager initiativ<br />

til at kontakte modparten, til politiet <strong>af</strong>fyrer skud, herunder efterfølgende dispositioner<br />

og konsekvenser samt retsmedicinske spørgsmål <strong>af</strong> betydning herfor. Med henblik på at<br />

identificere væsentlige faktorer i situationerne tager analysen desuden udgangspunkt i<br />

følgende model:<br />

Bred kontekst<br />

Modpart<br />

Smal kontekst (situation)<br />

Politiperson<br />

Ved modparten forstås de(n) person(er), som giver anledning til, at politiet anvender<br />

tjenestepistol. Politiperson er den/de polititjenestemænd, som er til stede, når der<br />

anvendes våben. Den smalle kontekst er omstændigheder ved den konkrete situation,<br />

5 Jf. definition side 6<br />

6 Ikke sjældent er indberetningen om <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> registreret under samme journalkode, som anledningen<br />

til politiets tilkaldelse – drab, røveri eller lignende.<br />

7 Der er 24 skudsager i perioden. 1 vedrører et vådeskud på en skydebane, hvor en politibetjent såres. Den er udeladt <strong>af</strong><br />

denne undersøgelse.<br />

14


hvorimod der ved den brede kontekst forstås den overordnede sammenhæng, situationen<br />

foregår i, herunder aspekter <strong>af</strong> organisatorisk, samfundsmæssig eller psykologisk art.<br />

DEN KVANTITATIVE ANALYSE<br />

Alle indberetninger og skudsager er gennemgået kvantitativt med henblik på at indsamle<br />

enhver nedfældet oplysning, som kan belyse omstændighederne ved hændelsen i den<br />

smalle kontekst begyndende ved det tidspunkt, hvor politiet første gang bliver involveret<br />

(ofte ved anmeldelsens indgivelse til vagthavende eller via 112) til det tidspunkt, hvor<br />

handlinger med umiddelbar tilknytning til politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tjenestepistol er <strong>af</strong>sluttet<br />

(typisk hvor modparten enten har opgivet den adfærd, som førte til brug <strong>af</strong><br />

tjenestevåben, eller hvor eventuel tilkaldt ambulance har <strong>af</strong>hentet en såret eller dræbt<br />

person).<br />

Den kvantitative gennemgang <strong>af</strong> 345 indberetninger i perioden 2002-2006 er foretaget <strong>af</strong><br />

personer med politifaglig baggrund og <strong>af</strong> studentermedhjælperne. Alle er forinden<br />

arbejdets påbegyndelse vejledt med henblik på at sikre, at der alene registreres<br />

information, som konkret er anført i indberetningen.<br />

Den kvantitative gennemgang <strong>af</strong> de 23 skudsager er foretaget <strong>af</strong> personer med politifaglig,<br />

psykologisk, sociologisk, medicinsk eller antropologisk baggrund – hovedsagelig<br />

medlemmer <strong>af</strong> arbejdsgruppen. I det omfang der i indberetninger og skudsager har været<br />

vedlagt objektive oplysninger om modparten (f.eks. udskrift fra str<strong>af</strong>feregister, lægelige<br />

erklæringer eller mentalundersøgelser) er dette selvstændigt registreret, og i relevant<br />

omfang indgår disse oplysninger i analysens resultater.<br />

DEN KVALITATIVE ANALYSE<br />

Resultaterne <strong>af</strong> den samlede kvalitative analyse <strong>af</strong> situationernes forløb i de 23 skudsager<br />

er baseret på de forskellige faggruppers gennemlæsning, faglige overvejelser, diskussioner<br />

på en workshop og på efterfølgende møder. Fokus i disse sammenhænge har været de<br />

mest fremtrædende karakteristika ved situationerne, fundet på baggrund <strong>af</strong> de observationer,<br />

der er gjort i løbet <strong>af</strong> gennemlæsningerne. Analysen har således ikke været rettet mod at<br />

evaluere enkeltsager og enkeltpersoners handlinger og dispositioner, men alene mod at<br />

identificere mønstre og forhold i materialet, som kan bidrage til læring. Ved analysen har<br />

den tværfaglige arbejdsgruppe derfor også trukket på egen viden og erfaring – ikke<br />

mindst set i lyset <strong>af</strong> det relativt begrænsede datagrundlag.<br />

Desuden har mere samlede teoretiske bidrag fra forskellige faggrupper været fremlagt for<br />

arbejdsgruppen. Disse bidrag vedrører primært det teoretiske grundlag for den brede<br />

kontekstanalyse og er udsprunget dels <strong>af</strong> gennemlæsning <strong>af</strong> skudsager, dels <strong>af</strong><br />

workshoppens analyseresultater, som herefter har været udgangspunkt for yderligere<br />

fortolkning med henblik på at kortlægge de vigtigste faktorer <strong>af</strong> betydning for politiets<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>.<br />

Det skal bemærkes, at tværfagligheden i gruppen har været en stor styrke i bestræbelserne<br />

på at analysere konkrete faktorer, som gør sig gældende i aktuelle hændelser, og i den<br />

efterfølgende bearbejdning og sammenfatning <strong>af</strong> mulige sammenhænge og forklaringer til<br />

brug for fremadrettede forslag og anbefalinger. Der har været overraskende stor enighed<br />

i hele arbejdsgruppen om alle vigtige observationer og konklusioner.<br />

15


BEMÆRKNINGER TIL DATAMATERIALET<br />

Arbejdsgruppen har ved gennemgangen <strong>af</strong> de 345 indberetninger og 23 skudsager måttet<br />

konstatere, at materialet er mangelfuldt for så vidt angår information om vigtige faktorer<br />

til belysning <strong>af</strong> forhold <strong>af</strong> psykologisk karakter og <strong>af</strong> den konkrete sociale interaktion, der<br />

har været mellem politiet og modparten samt indbyrdes mellem de politifolk, som var<br />

involveret i opgaven. Det er tydeligt, at materialet først og fremmest er produceret til<br />

brug for en str<strong>af</strong>feretlig vurdering, men det vanskeliggør en bredere og mere nuanceret<br />

vurdering og sammenligning <strong>af</strong> situationerne.<br />

Datamaterialet vedrører udelukkende situationer, hvor politiet har gjort brug <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>. I sagens natur sker der i dag ikke registrering i de tilfælde, hvor politiet – til<br />

trods for at alle materielle betingelser beskrevet i love og regler er opfyldt – ikke har gjort<br />

brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>, men løst situationen på en anden måde. Det ville imidlertid - set ud<br />

fra et læringsperspektiv - have været et værdifuldt sammenligningsgrundlag, og denne<br />

mangel må derfor anses for en svaghed i dokumentationen <strong>af</strong> politiets håndtering <strong>af</strong><br />

farlige konfliktsituationer.<br />

Også i relation til Rigspolitiets database vedrørende indberetninger <strong>af</strong> politiets <strong>anvendelse</strong><br />

<strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er der set mindre mangler. Fuldstændigheden er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>, om de<br />

enkelte politikredse indsender indberetninger i alle sager, hvor der er anvendt<br />

<strong>skydevåben</strong>. Dette synes ikke altid at være tilfældet: et tilfældigt udtræk <strong>af</strong> indberetninger<br />

fra 2002-2006 viser, at ca. 2 procent <strong>af</strong> disse ikke findes i databasen. Rigspolitiets<br />

personale overfører manuelt oplysninger fra P 38 blanketten. Proceduren er<br />

arbejdskrævende og indebærer risiko for fejltastninger, da de samme oplysninger skal<br />

opdateres manuelt flere gange. Databasen er desuden baseret på et forældet edb-program<br />

(DSI-system), hvilket gør elektronisk udveksling med mere tidssvarende statistik- og<br />

databehandlingsprogrammer umulig.<br />

Det har derfor været nødvendigt at gennemgå databasen vedr. 1996-2006 systematisk og<br />

kode relevante oplysninger i et statistikbehandlingsprogram, ligesom oplysninger i<br />

sagsresumeer er sammenholdt med de statistiske oplysninger. I en ikke ubetydelig del<br />

episoder er der uoverensstemmelser mellem de statistiske oplysninger og sagsresumeet.<br />

Det kan for eksempel forekomme:<br />

• at modparten ifølge statistikken har været bevæbnet med stikvåben, mens det <strong>af</strong><br />

resumeet fremgår, at der ikke er fundet våben,<br />

• at resumeet oplyser, at modparten har angrebet politiet, mens dette ikke fremgår<br />

<strong>af</strong> statistikken,<br />

• at politiets <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> skud med gasvåben er opdateret som <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> skarpe<br />

skud (særligt i 1998 og i 2006) og<br />

• at den samme episode optræder flere gange – formodentlig indberettet <strong>af</strong><br />

forskellige politifolk.<br />

Uoverensstemmelser og fejl ses ikke at være <strong>af</strong> systematisk karakter, men bærer præg <strong>af</strong><br />

tilfældig fejltastning og i visse tilfælde fortolkningsproblemer, når komplekse sagsforløb<br />

skal indpasses i en række snævre kategorier. For at skabe et ensartet analysemateriale til<br />

brug for opgørelser over det totale antal indberetninger i perioden 1996-2006 er<br />

uoverensstemmelser søgt rettet efter følgende retningslinjer:<br />

16


• I de episoder, hvor sagsresumeet giver tilstrækkelige oplysninger, er de statistiske<br />

oplysninger rettet, hvis de ikke passer med resumeet.<br />

• I tilfælde, hvor resumeet ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger, er de<br />

oprindelige oplysninger i statistikken lagt til grund, også i tvivlstilfælde.<br />

• I de episoder, hvor politiet har ramt personer, er der endvidere foretaget en<br />

sammenligning med oplysninger fra statsadvokatens resumé <strong>af</strong> sagen. I de<br />

tilfælde, hvor der har været uoverensstemmelser, er statsadvokatens oplysninger<br />

lagt til grund.<br />

• Endelig er episoder, som figurerer flere gange, samlet til én, hvis episoden har<br />

udspillet sig på én geogr<strong>af</strong>isk lokalitet. Sammenhængende sager, som har udspillet<br />

sig flere steder (f.eks. ransagning efter gerningsmænd på flere adresser), figurerer<br />

fortsat hver for sig.<br />

Denne fremgangsmåde betyder, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem den<br />

foreliggende opgørelse og Rigspolitiets offentliggjorte tal for antal episoder, antal <strong>af</strong>givne<br />

skud mm. (da denne er baseret på et direkte udtræk <strong>af</strong> databasens oplysninger). 8<br />

Tal vedrørende det samlede antal indberetninger fra 2005 og 2006 <strong>af</strong>viger fra de <strong>af</strong><br />

Rigspolitiet offentliggjorte med henholdsvis 5 og 6 sager. I 2006 skyldes dette<br />

tilsyneladende, at en omfattende anholdelsesaktion, som i Rigspolitiets database er opført<br />

under 7 enkelte indberetningsnumre, er slået sammen til én i den offentliggjorte<br />

opgørelse. Vedr. 2005 er det ikke muligt at <strong>af</strong>gøre, hvorfor Rigspolitiets officielle<br />

opgørelse har færre indberetninger end databasen.<br />

ARBEJDETS TILRETTELÆGGELSE<br />

Arbejdsgruppen har <strong>af</strong>holdt 7 fælles møder, hvor<strong>af</strong> 1 har været <strong>af</strong> 2 dages varighed. 2<br />

møder i maj og juni 2007 blev anvendt til <strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong> opgaven, fastlæggelse <strong>af</strong><br />

metoder og undersøgelsesdesign samt til planlægning <strong>af</strong> arbejdet – herunder kontakter til<br />

udlandet. Arbejdsgruppens medlemmer har herefter individuelt eller i samarbejde med<br />

andre produceret selvstændige bidrag eller statistik til brug for den endelige rapport,<br />

ligesom hovedparten <strong>af</strong> arbejdsgruppens medlemmer, jf. metode<strong>af</strong>snittet, har bidraget<br />

ved den kvantitative og kvalitative analyse <strong>af</strong> de enkelte indberetninger og skudsager.<br />

På et 2-dages møde i slutningen <strong>af</strong> august 2007 blev den samlede analyse gennemført, og<br />

arbejdsgruppen blev enige om alle væsentlige konklusioner og anbefalinger. Efter<br />

yderligere 4 møder i september og oktober 2007 blev den endelige rapport godkendt <strong>af</strong><br />

en enig arbejdsgruppe.<br />

8 Tallene for det samlede antal indberetninger <strong>af</strong>viger desuden for år 2000 fra en tidligere opgørelse (Holmberg 2005).<br />

Dette skyldes, at en fornyet gennemgang <strong>af</strong> materialet har <strong>af</strong>sløret enkelte dubletter, som nu er fjernet.<br />

17


2<br />

LOVGRUNDLAG, UDDANNELSE,<br />

VÅBEN OG AMMUNITION<br />

Dette kapitel giver et overblik over det regelgrundlag, som gælder for politiets <strong>anvendelse</strong><br />

<strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>, og de fagplaner og målsætninger, som er gældende for politiets<br />

nuværende uddannelse. Uddannelses<strong>af</strong>snittet fokuserer dels bredt på ”magt<strong>anvendelse</strong>”,<br />

hvori <strong>skydevåben</strong> indgår som det ultimative magtmiddel, dels smalt på den aktuelle<br />

udformning <strong>af</strong> politiets skydeuddannelse og –træning på forskellige niveauer i grund- og<br />

videreuddannelsen. Sidst i kapitlet redegøres kort for det våben og den ammunitionstype,<br />

der anvendes i Danmark sammenlignet med udvalgte nabolande.<br />

Formålet er at give en bredere forståelse <strong>af</strong> forhold, som ikke kan anses for alment<br />

kendte, og som danner baggrund for såvel analysen som arbejdsgruppens anbefalinger.<br />

REGELGRUNDLAGET FOR POLITIETS ANVENDELSE AF SKYDEVÅBEN<br />

POLITILOVEN<br />

Indtil politiloven trådte i kr<strong>af</strong>t den 1. august 2004 fandtes politiets lovhjemmel til at<br />

anvende magt (f.eks. <strong>skydevåben</strong>) i str<strong>af</strong>felovens § 13 og § 14 om lovligt nødværge og<br />

nødret. Disse bestemmelser gælder for enhver borger, som udøver en eller anden form<br />

for magt (vold) for at forsvare sig selv eller andre. Som udgangspunkt er det str<strong>af</strong>bart for<br />

enhver at begå vold mod et andet menneske, men § 13 og 14 imødeser, at der kan være<br />

omstændigheder, som gør en sådan handling str<strong>af</strong>fri.<br />

Gennem årtier har der eksisteret en intern instruks (kundgørelse II nr. 38) udfærdiget <strong>af</strong><br />

rigspolitichefen. Kundgørelsen beskriver i detaljer, i hvilke situationer og under hvilke<br />

vilkår <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> kan være berettiget. Kundgørelsen er løbende ajourført<br />

og fortsat gældende. <strong>Politiets</strong> adgang til at anvende magt, herunder <strong>skydevåben</strong>, er<br />

nærmere reguleret i politiloven og i bekendtgørelse om politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> visse<br />

magtmidler. Formålet med denne del <strong>af</strong> politiloven er ikke at ændre i den hidtidige<br />

19


etstilstand, men at skabe udtrykkelige og klare lovregler på området for bl.a. at styrke<br />

borgernes retssikkerhed samtidig med, at politiet får et klarere lovgrundlag at arbejde på.<br />

For så vidt angår brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er de centrale bestemmelser i politiloven:<br />

§ 16. <strong>Politiets</strong> magt<strong>anvendelse</strong> skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en<br />

udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Det skal indgå i<br />

vurderingen <strong>af</strong> forsvarligheden, om magt<strong>anvendelse</strong>n indebærer risiko for, at udenforstående kan<br />

komme til skade.<br />

Stk. 2. Magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle<br />

skader begrænses til et minimum.<br />

§ 17. Skydevåben må kun anvendes med henblik på<br />

− at <strong>af</strong>værge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på person,<br />

− at <strong>af</strong>værge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådrager sig alvorlige<br />

helbredsskader [...],<br />

− at sikre pågribelsen <strong>af</strong> personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt<br />

eller gennemført et farligt angreb på person, medmindre der ikke skønnes at være risiko for, at den<br />

pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådant angreb.<br />

Stk. 2. Før politiet <strong>af</strong>giver skud, der indebærer risiko for skade på person, skal det så vidt muligt<br />

først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt<br />

at skyde, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at<br />

vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.<br />

Stk. 3. Er der nærliggende risiko for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun skydes i yderste<br />

nødsfald. [...]<br />

Stk. 5. Har politiets skud<strong>af</strong>givelse medført skade på person, skal den pågældende straks undersøges <strong>af</strong><br />

en læge.<br />

En detaljeret gennemgang og fortolkning <strong>af</strong> de enkelte bestemmelser i politiloven kan<br />

findes i Thomas Elholms ”Nye regler for politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i Danmark”. 9<br />

RIGSPOLITIETS KUNDGØRELSE II NR. 38<br />

Kundgørelsens fire første <strong>af</strong>snit indeholder politiets almindelige regler for <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>, bestemmelser for politifolks <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> skud (herunder også <strong>af</strong>fyring <strong>af</strong><br />

tjenestevåben under kommando) og for varselsskud. Indholdet svarer til politiloven.<br />

I kundgørelsens § 9 bestemmes, at der efter enhver <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> eller trussel<br />

med <strong>skydevåben</strong> snarest muligt ad tjenestevejen skal ske skriftlig indberetning til<br />

rigspolitichefen i overensstemmelse med en særlig vejledning.<br />

Vejledningen foreskriver blandt andet, at der skal anvendes en til formålet udarbejdet<br />

blanket (P 38). Indberetningen skal almindeligvis udfærdiges <strong>af</strong> den eller dem, der har<br />

gjort brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>et. Hvis det sker under kommando, bør indberetning udfærdiges<br />

<strong>af</strong> den ansvarlige leder <strong>af</strong> politiaktionen. P 38 er opdelt i 3 <strong>af</strong>snit: 1) beskrivelse <strong>af</strong><br />

hændelsesforløbet 2) politidirektørens eller politimesterens indstilling samt 3) statistiske<br />

oplysninger. For så vidt angår beskrivelse <strong>af</strong> hændelsesforløbet, fremgår det at den bør<br />

9 Elholm i Knutsson 2005:11-28<br />

20


omfatte optakt til situationen, overvejelser og dispositioner i sagens anledning (herunder<br />

vurdering <strong>af</strong> andre magtmidler og metoder), udførelsen inklusive oplysning om eventuelt<br />

advarselsråb, varselsskud eller ordre, resultatet <strong>af</strong> indsatsen, herunder virkning <strong>af</strong> <strong>af</strong>givne<br />

skud, ramte personer, skadeomfang samt fund <strong>af</strong> våben.<br />

RIGSPOLITIETS KUNDGØRELSE II NR. 39<br />

Rigspolitichefens kundgørelse II nr. 39 indeholder detaljerede regler om politiets<br />

vedligeholdende skydetræning – også benævnt øvelsesskydninger. Det er politidirektørernes<br />

ansvar at sikre, at der årligt gennemføres mindst 2 øvelsesskydninger – normalt<br />

forår og efterår. Kundgørelsen indeholder også en række detaljerede forskrifter om<br />

fremgangsmåde og sikkerhedsmæssige forhold, bl.a.:<br />

Kun certificerede skydeledere kan lede skydeuddannelse <strong>af</strong> danske politifolk. Skydeledere<br />

skal have gennemgået et særligt skydelederkursus med tilfredsstillende resultat.<br />

Skydeledercertifikatet har en gyldighedsperiode på 3 år og giver bemyndigelse til at kunne<br />

lede øvelsesskydninger. Ved fornyelse <strong>af</strong> certifikatet skal det godtgøres, at skydelederen er<br />

aktiv. Skydelederen skal gennemføre lokale skydeuddannelser såvel praktisk som<br />

teoretisk, hvor han eller hun skal bistå skytterne med vejledning og medvirke til en<br />

holdningsprægning i forhold til skydning, skydeuddannelse og <strong>skydevåben</strong>. Forinden<br />

skydningen iværksættes, skal der således gives grundig instruktion i våbenbetjening,<br />

skydeteknik og omgang med ammunition, og der skal tages forskellige sikkerhedsmæssige<br />

forholdsregler – bl.a. for at undgå vådeskud og høreskader.<br />

Skydelederen er øverste myndighed på skydebanen og har ansvar for sikkerheden og<br />

skydningernes gennemførelse. Han eller hun kan endvidere anvendes som faglig rådgiver<br />

i forhold vedr. <strong>skydevåben</strong> og skydeuddannelse. Skydelederen er over for politidirektøren<br />

ansvarlig for skydeuddannelsen og tilser, at målsætningerne opnås vedr. den enkelte<br />

skytte. Opnås der ikke et tilfredsstillende resultat, skal skydelederen sikre, at der gives<br />

yderligere undervisning til den enkelte, så kravet opfyldes.<br />

Skydeuddannelsen skal gennemføres efter sikkerhedsbestemmelser fastsat <strong>af</strong> Forsvaret 10<br />

og i <strong>Politiets</strong> Håndbog for Skydeledere. Håndbogen 11 beskriver sikkerhedsbestemmelser,<br />

skydeuddannelsen, skydeteori, sårballistik, skydebaner og skivemateriel, skydeprogrammer,<br />

tjenestevåben og ammunitionstyper. Principperne for den nuværende<br />

skydeuddannelse er fastlagt i 1998 og består <strong>af</strong> 3 dele: 1) Polititaktik, mentaltræning og<br />

skydeteori med et skydemodul i dagslys om foråret og i mørke om efteråret. 2) Realistiske<br />

taktiske træningsmomenter, hvor skytten anvender særligt tjenestevåben med<br />

farvepatroner 3) Simulatorskydning hvor tekniske, taktiske og mentale elementer indgår.<br />

Alle polititjenestemænd, der har fået udleveret et tjenestevåben, har pligt til at deltage i de<br />

halvårlige pistolskydninger. Politikredsene har pligt til at føre kontrol og derigennem<br />

sikre, at personale udrustet med tjenestevåben også gennemfører de halvårlige<br />

skydninger. Politikredsene skal til Rigspolitiet indberette omfanget <strong>af</strong> personalets<br />

udeblivelse fra øvelsesskydning med oplysning om fraværsårsag.<br />

10 HRN 911-11, sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppers våben i fredstid, indeholdt i <strong>Politiets</strong><br />

Håndbog for Skydeledere.<br />

11 Revision påbegyndt i 2006 – efter det oplyste endnu ikke <strong>af</strong>sluttet.<br />

21


POLITIETS UDDANNELSE I ANVENDELSE AF MAGT<br />

<strong>Politiets</strong> grunduddannelse (PG) strækker sig over 3 år og består <strong>af</strong> fire dele: 2<br />

overvejende teoretiske moduler (PG I og PG III), som gennemføres på Politiskolen, og 2<br />

overvejende praktiske moduler (PG II og PG IV), som gennemføres henholdsvis i en<br />

lokal politikreds og i Københavns Politis Beredskabssektion. Hovedindholdet i dette<br />

<strong>af</strong>snit er baseret på notater udarbejdet <strong>af</strong> de ansvarlige fagledere på Politiskolen og i<br />

Københavns Politi.<br />

POLITIETS GRUNDUDDANNELSE MODUL I OG III (PG I OG PG III)<br />

Uddannelsen på PG I og PG III, som hver har en varighed <strong>af</strong> 8 måneder <strong>af</strong>brudt <strong>af</strong> en<br />

praktikperiode (PG II), indeholder en del forskellige teoretiske og praktiske fag. Følgende<br />

fag og emner er <strong>af</strong> direkte betydning for denne undersøgelse:<br />

• Generel politifaglig og juridisk undervisning i håndtering <strong>af</strong> konflikter og lovlig<br />

magt<strong>anvendelse</strong>.<br />

• Specifik undervisning i <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> (og andre magtmidler) samt i<br />

polititaktiske koncepter til brug for indsats i konkrete situationer, hvor<br />

<strong>skydevåben</strong> kan komme på tale.<br />

• Generel fysisk træning og specifik undervisning og træning i forskellige former<br />

for selvforsvar og anholdelsesteknikker.<br />

• Psykologi.<br />

• Sociologi og kriminologi.<br />

• Førstehjælp.<br />

Det er en overordnet målsætning i politiets uddannelse, at polititjenestemænd på egen<br />

hånd eller i samarbejde med andre er i stand til selvstændigt og med god<br />

situationsfornemmelse at løse alle relevante opgaver 12. Det er endvidere en målsætning, at<br />

undervisning på PG I og PG III i muligt omfang søges gennemført som tværfaglig<br />

undervisning, således at flere forskellige faglærere arbejder sammen om at gennemgå<br />

udvalgte emner. Det påhviler den politifaglige klasselærer at koordinere planlægningen og<br />

tilrettelæggelsen <strong>af</strong> den tværfaglige undervisning.<br />

GENEREL POLITIFAGLIG OG JURIDISK UNDERVISNING I HÅNDTERING AF<br />

KONFLIKTER OG LOVLIG MAGTANVENDELSE<br />

I fagene polititeori og str<strong>af</strong>feret undervises i det formelle grundlag for løsning <strong>af</strong> konflikter<br />

gennem dialog og om fornøden fysisk magt herunder <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> stav og ultimativt<br />

tjenestevåben. Undervisningen gennemføres som traditionel klasseundervisning, hvor<br />

teori gennemgås på baggrund <strong>af</strong> lov- og regelgrundlaget 13. I polititeori gennemføres også<br />

i en vis udstrækning situationsspil samt dilemma- og disponeringsøvelser baseret på såvel<br />

generelle praktiske erfaringer som – efter praktikperioden – politibetjentenes egne<br />

erfaringer. Mental forberedelse er en del <strong>af</strong> undervisningen. Under PG I er fokus på<br />

gældende lovgivning, da de nye politibetjente ikke har et personligt erfaringsgrundlag at<br />

12 Kursusplan for PG I og III.<br />

13 Relevante bestemmelser fra retsplejeloven, str<strong>af</strong>feloven, politiloven med tilhørende bekendtgørelser samt<br />

rigspolitichefens kundgørelser.<br />

22


trække på. På såvel PG I som PG III bringes begrebet nødvendig og forsvarlig<br />

magt<strong>anvendelse</strong> ind i diskussioner i forbindelse med gennemgang <strong>af</strong> konkrete<br />

politimæssige opgaver <strong>af</strong> enhver art. På PG III anvendes og diskuteres magt<strong>anvendelse</strong><br />

på baggrund <strong>af</strong> personlige erfaringer, ligesom konkrete sager – herunder sager, hvor<br />

politifolks dispositioner efterfølgende bliver behandlet <strong>af</strong> statsadvokaterne – inddrages.<br />

Undervisning i polititeori varetages <strong>af</strong> klasselærere (politifolk med mindst 10 års tjeneste),<br />

som har gennemgået forskellige pædagogiske og psykologiske særkurser. Klasselærerne<br />

rekrutteres til Politiskolen fra alle dele <strong>af</strong> dansk politi. Der er derfor en vis faglig og<br />

geogr<strong>af</strong>isk variation i deres baggrund – selvom de alle har forrettet deres første 5-6 år<br />

tjeneste som uniformeret politibetjent. Undervisningen i str<strong>af</strong>feret varetages <strong>af</strong> jurister –<br />

typisk politiets anklagere. Der <strong>af</strong>lægges eksamen i såvel polititeori som str<strong>af</strong>feret ved<br />

<strong>af</strong>slutning <strong>af</strong> PG III.<br />

TEORETISK OG PRAKTISK UDDANNELSE I ANVENDELSE AF SKYDEVÅBEN<br />

Målsætningen er, ”at eleven kan anvende sit tjenestevåben sikkerheds- og træfningsmæssigt<br />

forsvarligt, samt har kendskab til pistolens funktion og virkemåde.” 14 Der<br />

undervises i bl.a. våbenkendskab, -betjening og -vedligeholdelse, i opbevaringsbestemmelser,<br />

korrekt brug <strong>af</strong> bæremidler til våbnet, sikkerhedsbestemmelser, skydeteori,<br />

våbenvirkningsmyter, ballistik, fysiologisk og psykologisk virkning på mennesker ved<br />

våbentrussel.<br />

Den praktiske undervisning i <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tjenestevåbenet gennemføres som<br />

præcisionsskydning, skydning i dagslys og i mørke, skydning i skydesimulator samt<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tjenestevåben i forbindelse med taktiske opgaver og ved nærkampskydning.<br />

Undervisningen baseres også på erfaringer fra konkrete sager og omfatter også en<br />

holdningsmæssig bearbejdning <strong>af</strong> politibetjentene i korrekt brug <strong>af</strong> og omgang med<br />

våben. Hver politibetjent følges for at kunne iværksætte fornøden differentieret undervisning.<br />

Undervisningen på PG I omfatter 53 lektioner à 45 minutter bestående <strong>af</strong>: 4<br />

lektioner i våbenudlevering, 2 lektioner i våbenkendskab, -virkning og ballistik, 45<br />

lektioner grunduddannelse på skydebane og 4 lektioner mørkeskydning på skydebane.<br />

Ved uddannelsens <strong>af</strong>slutning skal eleven bestå en særlig skydetest. I modsat fald bliver<br />

eleven pålagt at gennemføre ekstraskydninger, indtil kravet er opfyldt. 15<br />

Undervisningen på PG III omfatter 31 lektioner à 45 minutter bestående <strong>af</strong>: 20 lektioner<br />

grunduddannelse på skydebane, 5 lektioner mørkeskydning på skydebane, 4 lektioner<br />

uddannelse i skydesimulator og 2 lektioner på handlebane”. 16 Pistoluddannelsen <strong>af</strong>sluttes<br />

med prøver, hvor eleverne på tilfredsstillende vis skal gennemføre særlige testskydninger.<br />

Uddannelsen på PG III er analog med målet for pistoluddannelsen på PG I, og man<br />

forventer således en stabilisering <strong>af</strong> såvel de træfnings- som betjeningsmæssige resultater.<br />

TEORETISK OG PRAKTISK UDDANNELSE I POLITITAKTISKE METODER TIL LØSNING AF<br />

KONKRETE FARLIGE OPGAVER<br />

Målsætningen med den såkaldte beredskabsuddannelse er, at ”eleverne erhverver sig<br />

kundskaber og færdigheder, som gør, at de under løsningen <strong>af</strong> praktiske politiopgaver<br />

sættes i stand til at vælge og anvende den adfærd og fremgangsmåde, der er mest<br />

hensigtsmæssig for opgavens løsning, og som udgør mindst mulig risiko for dem selv og<br />

14 Fagplan PGI – skydning – pistol og maskinpistol 040607<br />

15 Pensumplan PGI-pistol 040607<br />

16 Pensumplan PGIII-pistol 181200<br />

23


andre.” 17 Der undervises i materielkendskab, taktiske grundprincipper, magt<strong>anvendelse</strong>,<br />

makkermetode og første patruljevogn på gerningsstedet. Der indøves forskellige<br />

principper og løsningsmodeller og undervises i mentale aspekter ved <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

tjenestepistol. Uddannelsen omfatter både polititaktisk optræden som enkeltmand, i<br />

makkerpar og som deltager i en enhed, hvori bl.a. følgende discipliner indgår:<br />

• aktionsteori og polititaktiske grundprincipper<br />

• taktiske indsatsprincipper<br />

• makkermetoder<br />

• samarbejdsøvelser<br />

• anholdelse <strong>af</strong> farlig gerningsmand, som har forskanset sig<br />

• standsning <strong>af</strong> bil med farlig gerningsmand<br />

Den tekniske og praktiske uddannelse i at betjene og anvende tjenestepistol og dele <strong>af</strong> de<br />

teoretiske forudsætninger (operative teknikker og taktikker relateret til brug <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>) varetages <strong>af</strong> lærere, som alle er uddannede skydeinstruktører og tillige har<br />

erfaring og uddannelse som delings- eller gruppeførere.<br />

GENEREL FYSISK TRÆNING OG SPECIFIK UNDERVISNING I SELVFORSVAR OG<br />

ANHOLDELSESTEKNIKKER<br />

Målsætningen er, at politibetjentene modtager undervisning, som dels videreudvikler<br />

deres fysiske og psykiske egenskaber, herunder giver dem indsigt i egne stærke og svage<br />

sider, dels giver dem viden, færdigheder og holdninger, så de ved uddannelsens <strong>af</strong>slutning<br />

er i stand til – på egen hånd og/eller i samarbejde med andre – at løse daglige<br />

politiopgaver på en tillidsvækkende, smidig og hensigtsmæssig måde herunder anvende<br />

politiets selvforsvarsteknikker og magt med størst mulig hensyn til egen sikkerhed og<br />

uden at tilføje andre unødig overlast. 18<br />

Politibetjentenes fysiske form opbygges, så de besidder det fornødne fysiske overskud til<br />

at kunne handle med psykisk overskud i arbejdsrelaterede stresssituationer. I<br />

undervisningen <strong>af</strong>prøves betjentenes stresstærskel gennem forholdsvis enkle opgaver,<br />

som skal løses under stor fysisk anstrengelse. En del <strong>af</strong> undervisningen er forsvar over<br />

for andres våben, sikring <strong>af</strong> eget våben, <strong>af</strong>væbning og sikring <strong>af</strong> person. Undervisningen<br />

varetages <strong>af</strong> lærere med særlig uddannelse inden for idræt og selvforsvar. Der er både<br />

lærere med civil og med politimæssig baggrund. Der <strong>af</strong>lægges eksamen i idræt og i<br />

selvforsvar.<br />

PSYKOLOGI<br />

Undervisning i psykologi råder over 83 lektioner på både PG I og PG III. Fagplanen er<br />

opdelt i tyve overordnede emner, som falder i følgende tre grupper:<br />

• Introduktion til fagets almene begreber og tankegange<br />

• Redskabsorienterede emner til politiets brug i udøvelsen <strong>af</strong> deres fag<br />

• Emner omhandlende politifolks egen-psykologi og påvirkning <strong>af</strong> jobbet.<br />

Hver <strong>af</strong> de tyve emner er i pensumplanerne opdelt i en række underpunkter med<br />

præciserende mål for undervisningen. Fælles for målene er, at der sigtes på en tilegnelse<br />

17 Fagplan PG I beredskabsuddannelse 120202 samt for PGIII 070102<br />

18 Pensumplan PG I, selvforsvar og magt<strong>anvendelse</strong> 010106, samt fagplan for fysisk træning og dannelse 150302<br />

24


inden for tre grundlæggende områder: Viden, færdigheder og holdninger. Dertil kommer,<br />

at der i pensumplanerne er krav om, at politibetjentene forholder sig kritisk<br />

selvreflekterende til deres rolleudøvelse og udvikling som fagfolk.<br />

På PG I er der særligt fokus på:<br />

• Krise og stress<br />

• Kommunikation og borgerkontakt<br />

På PG III omfatter undervisningen:<br />

• Psykologisk orienteret analyse <strong>af</strong> PG II<br />

• Krisebehandling samt stressbearbejdning<br />

• Polititjenestens påvirkning <strong>af</strong> den enkelte<br />

• Autoritet, magt og magtudøvelse<br />

• Konflikt og konfliktløsning<br />

• Aggression og vold<br />

Der arbejdes løbende på at gøre psykologiundervisningen så nær på politiets praksis som<br />

muligt, f.eks. ved tværfaglige forløb sammen med skolens politiuddannede undervisere<br />

og øvelsesbaseret undervisning. Undervisningen varetages <strong>af</strong> psykologer. Der <strong>af</strong>lægges<br />

ikke eksamen i psykologi.<br />

SOCIOLOGI – KRIMINOLOGI<br />

Undervisningen i sociologi på grunduddannelsen består <strong>af</strong> 12 lektioner på PG I og 12<br />

lektioner på PG III. Derudover modtager eleverne på PG III undervisning i kriminologi,<br />

i form <strong>af</strong> 4 foredrag <strong>af</strong> 3 lektioners varighed. Emnet magt berøres på såvel PG I som PG<br />

III. Endvidere behandles sociale og kulturelle forhold vedrørende forskellige<br />

befolkningsgrupper. Undervisningen varetages <strong>af</strong> sociologer. Der <strong>af</strong>lægges ikke eksamen i<br />

sociologi og kriminologi.<br />

FØRSTEHJÆLP<br />

Målsætningen er at give politibetjentene viden om menneskets livsvigtige funktioner:<br />

åndedræt, kredsløb, hjerne, menneskets anatomi, sygdomme, psykiske reaktioner, chok<br />

og hygiejne. Der undervises i trinvis førstehjælp (stands ulykken, livreddende førstehjælp,<br />

alarmering, chokforebyggelse, kunstigt åndedræt og hjertemassage) samt i brug <strong>af</strong><br />

førstehjælpstaske. Samarbejde mellem redningsvæsen og politi indgår også i<br />

undervisningen, som veksler mellem teori og praktiske øvelser. På PG I er <strong>af</strong>sat 22<br />

lektioner. Undervisningen <strong>af</strong>sluttes med en mundtlig og en skriftlig prøve. Faget følges<br />

op med 4 lektioner på PG III, som dels anvendes til repetition <strong>af</strong> tidligere indlært stof,<br />

dels til praktiske øvelser i tilknytning til livreddende førstehjælp. Undervisningen<br />

varetages <strong>af</strong> medarbejdere fra Røde Kors og Politiskolens lærere i beredskabsfag. Der<br />

<strong>af</strong>holdes kun prøve på PG I.<br />

POLITIETS GRUNDUDDANNELSE MODUL II OG IV (PG II OG PG IV)<br />

Uddannelsen på PG II og PG IV varer henholdsvis ca. 18 og ca. 5 måneder og er dels<br />

praktisk polititjeneste på en politistation, dels praktisk polititjeneste og uddannelse i<br />

Københavns Politis Beredskabssektion.<br />

25


PG II – PRAKTISK TJENESTE PÅ EN POLITISTATION<br />

Under PG II-uddannelsen er der ikke en decideret (videre)uddannelse i <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

tjenestepistolen. De nye politibetjente indgår i den almindelige polititjeneste på lige fod<br />

med øvrige og ældre kolleger. Det er målsætningen, at de hver især de tre første måneder<br />

tilknyttes mere erfarne vejledere, hvis opgave blandt andet er at støtte den nye betjents<br />

fortsatte praktiske og holdningsmæssig uddannelse blandt andet ved at være opmærksom<br />

på mulige faglige eller teoretiske mangler og i nødvendigt omfang <strong>af</strong>hjælpe disse.<br />

Politibetjentene deltager i de obligatoriske halvårlige tjenesteskydninger, hvis formål er at<br />

vedligeholde de allerede indlærte færdigheder i at betjene tjenestevåbenet. Hver<br />

tjenesteskydning består typisk <strong>af</strong> 50 <strong>af</strong>givne skud under ledelse og instruktion <strong>af</strong><br />

skydeledere.<br />

PG IV – PRAKTISK TJENESTE I KØBENHAVNS POLITIS BEREDSKABSSEKTION<br />

PG IV uddannelsen for alle landets politibetjente gennemføres <strong>af</strong> Københavns Politi.<br />

De første fire uger anvendes til uddannelse i beredskabsmæssige discipliner – primært<br />

”Det Mobile Indsatskoncept” og indtrængningskoncepter til brug for anholdelse <strong>af</strong><br />

”farlig gerningsmand og/eller psykisk syg person”. Uddannelsen bygger på viden og<br />

færdigheder indlært under PG I-III, og der lægges vægt på at gennemføre øvelser og<br />

skydninger som en del <strong>af</strong> en gruppe. For så vidt angår farlig psykisk syg person indøves<br />

brug <strong>af</strong> alternative magtmidler i form <strong>af</strong> skjolde og specialskum19. Overordnet bygger anholdelse <strong>af</strong> farlig gerningsmand på to principper:<br />

1) Anholdelse <strong>af</strong> farlig gerningsmand (normalt bevæbnet og/eller forskanset) skal<br />

gennemføres med størst grad <strong>af</strong> sikkerhed for politiet og omkringboende og ved<br />

brug <strong>af</strong> mindst mulig magt.<br />

2) Den farlige person skal ”komme til politiet” gennem motivation og mulighed for<br />

at overgive sig. Taktikken er at fastfryse situationen for at skabe overblik og<br />

manøvremulighed.<br />

VEDLIGEHOLDELSESKURSER OG HALVÅRLIGE TJENESTESKYDNINGER<br />

POLITIETS EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE (PRV/PRL)<br />

Efter <strong>af</strong>slutning <strong>af</strong> grunduddannelsen søges politifolks færdigheder i brug <strong>af</strong><br />

tjenestevåben og polititaktiske koncepter (beredskabs- og udrykningstjeneste) fastholdt<br />

og udviklet gennem <strong>Politiets</strong> Regionale Vedligeholdelsesuddannelse (PRV) og <strong>Politiets</strong><br />

Regionale Lederuddannelse (PRL). Frem til 1. januar 2007 var landets 54 politikredse<br />

samlet i 6 politiregioner, som havde ansvaret for at gennemføre disse kurser 20. I perioden<br />

fra 1996 og frem til september 2004, hvor en kursushåndbog blev udsendt <strong>af</strong> Rigspolitiet,<br />

gennemførte politiregionerne kurserne på eget initiativ med forskelligt interval, indhold<br />

og varighed.<br />

19 Der er tale om en specialfremstillet 6 kg trykbeholder med 50 cm gummislange og dyse indeholdende 2 liter<br />

godkendt væske bestående <strong>af</strong> vand og sæbe i en 3-6 procent opløsning samt komprimeret atmosfærisk luft. Skummet<br />

kan anvendes både inden- og udendørs.<br />

20 Efter 1. januar 2007 er de 54 politikredse samlet i 12, og politiregionerne eksisterer ikke mere. Ansvaret for efter- og<br />

videreuddannelsen (PRV/PRL) ligger nu i de nye politikredse.<br />

26


Hensigten med kursushåndbogen er at sikre en ensartet uddannelse på PRV/PRL i hele<br />

landet. Kursushåndbogen beskriver uddannelse i udryknings- og beredskabstjeneste –<br />

herunder vedligeholdelsesuddannelse i magt<strong>anvendelse</strong> og brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>, og den<br />

indeholder fag- og pensumplaner med angivelse <strong>af</strong> indhold og timetal for de enkelte<br />

emner samt intervaller for kursernes gennemførelse. 21<br />

Formålet med regionernes efter- og videreuddannelse er at vedligeholde den viden og de<br />

personlige færdigheder og holdninger, politibetjentene har erhvervet under<br />

grunduddannelsen, herunder den forståelse for grundregler og normer, der er gældende<br />

for polititjenestens udførelse i det danske samfund, så de med evne og vilje kan optræde<br />

som professionelle polititjenestemænd. Uddannelsen omfatter kendskabet til gældende<br />

love, kundgørelser og meddelelser vedrørende magt<strong>anvendelse</strong>, træning i <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

politiets udrustning, materiel, våben og hjælpemidler samt praktisk udførelse <strong>af</strong> normale<br />

tjenesteforretninger.<br />

Undervisningen på PRV og PRL er dels udformet til operativt personale, dels til ikkeoperativt<br />

personale 22. Størstedelen <strong>af</strong> kurserne er obligatoriske. De valgfri kurser er typisk<br />

”funktionskurser”, der kan søges <strong>af</strong> polititjenestemænd med behov for målrettet<br />

uddannelse i forbindelse med pågældendes aktuelle funktion. Undervisningen varetages<br />

<strong>af</strong> særligt uddannede regionale instruktører.<br />

Et <strong>af</strong> de obligatoriske emner for alt uchargeret personale i uddannelsen på PRV er<br />

vedligeholdelse (Skydning Trin II) <strong>af</strong> færdigheder i <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tjenestepistol. Kurset<br />

skal gennemføres inden udløbet <strong>af</strong> det andet år efter den <strong>af</strong>sluttede grunduddannelse (PG<br />

IV). Kurserne gentages herefter med 2 års interval for operativt personale og med 4 års<br />

interval for ikke-operativt personale.<br />

Der er <strong>af</strong>sat 2 timer til kurset, som består <strong>af</strong> en teoretisk gennemgang <strong>af</strong> indramning og<br />

indtrængning, våbenbetjening, materielkendskab, egen og andres sikkerhed,<br />

magt<strong>anvendelse</strong>, praktisk gennemgang <strong>af</strong> lade- og <strong>af</strong>ladeprocedurer på pistol og<br />

maskinpistol, makkermetoden i praksis, indramning og fastfrysning, taktisk placering og<br />

udkald <strong>af</strong> gerningsmand samt dækningstykkelser.<br />

Kurset gennemføres ofte sammen med kursus i ”Anholdelse <strong>af</strong> farlig gerningsmand”,<br />

som har følgende indhold: Makkermetode og magt<strong>anvendelse</strong> (5 timer),<br />

Teambuilding/samarbejde (1 time), Første vogn på gerningssted (2 timer) og Standsning<br />

<strong>af</strong> bil (3 timer).<br />

PRV- og PRL-kurserne er fra september 2004 og til udgangen <strong>af</strong> 2006 gennemført med<br />

varierende intensitet i de enkelte regioner. Efter det oplyste overvejende på grund <strong>af</strong><br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> personaleressourcer ved mange, store og krævende indsatser.<br />

DE HALVÅRLIGE TJENESTESKYDNINGER<br />

Som tidligere anført skal personale udstyret med tjenestevåben deltage i de obligatoriske<br />

halvårlige tjenesteskydninger efter særligt program. Afviklingen <strong>af</strong> disse påhviler de<br />

enkelte politikredse, og det er tjenestestederne selv, der sikrer og kontrollerer, at alle<br />

gennemfører skydningerne.<br />

21 Taktikken for anholdelse <strong>af</strong> farlig gerningsmand/psykisk syg er sidst ændret i 2004. En væsentlig ændring er, at<br />

politiet ved kontakt med modparten trækker sig.<br />

22 Politipersonale som hverken helt eller delvis indgår i det daglige beredskab.<br />

27


Der har hidtil været forskelle på, hvordan skydningerne gennemføres i politikredsene.<br />

Visse kredse har kombineret skydedagene med egentlige temadage for derved at kunne<br />

arbejde bredere med relevante emner. I den teoretiske del lægges vægt på at sikre, at<br />

politifolk fortsat har indgående kendskab til våbnet og på at <strong>af</strong>værge fejl. Endvidere<br />

gennemgås sikkerhedsbestemmelser for at undgå vådeskud, ligesom førstehjælp<br />

(herunder hjertemassage), signaltjeneste og selvforsvar er væsentlige emner.<br />

Mental forberedelse og hvordan man undgår at komme i en situation, hvor der er risiko<br />

for at skulle skyde, ses ikke efter det foreliggende at være en del <strong>af</strong> teorien eller kravene i<br />

politiets interne instrukser. Visse politikredse 23 har dog arbejdet med at inddrage mental<br />

forberedelse som en del <strong>af</strong> de halvårlige vedligeholdelsesskydninger, men det har i de<br />

tilfælde været initiativer iværksat <strong>af</strong> lokale skydeledere.<br />

Det har ikke været muligt at fremsk<strong>af</strong>fe statistik om, i hvilket omfang politifolk deltager i<br />

de obligatoriske skydninger. Efter det oplyste er der et vist fravær især på grund <strong>af</strong><br />

uforudsete vigtige tjenstlige opgaver, manglende mulighed for at undvære personale<br />

netop på dagen, hvor skydning er arrangeret, kombineret med vanskeligheder ved at<br />

arrangere opsamlende skydninger på grund <strong>af</strong> pladsmangel på skydebanerne. Ofte er der<br />

tale om civile skydeanlæg med begrænset plads, hvor skydning kun kan ske på bestemte<br />

dage og tidspunkter.<br />

VÅBENTYPER OG AMMUNITION I DANMARK OG I UDVALGTE LANDE<br />

I det følgende beskrives kort den tjenestepistol og tilhørende ammunition, som anvendes<br />

i Danmark og i de udvalgte lande. Tabel 1 er udarbejdet med baggrund i den nordiske<br />

undersøgelse 24 og i information, arbejdsgruppen har indhentet fra de anførte lande.<br />

Tabel 1: Anvendt våbentype og ammunition i Danmark og udvalgte lande<br />

Danmark Finland Norge Sverige Tyskland England Holland<br />

Hvilke Alle Alle Kun efter Alle Alle Kun Alle<br />

politifolk er<br />

konkret<br />

særligt<br />

bevæbnet?<br />

tilladelse<br />

udvalgte<br />

politifolk<br />

Tjeneste- 9 mm 9 mm 9 mm 9 mm SIG 9 mm 9 mm 9 mm<br />

pistol (type) Heckler & Glock og Heckler & Sauer Heckler & Glock Walther<br />

Koch cal. 38 Koch og<br />

Koch, SIG<br />

Smith & cal. 38<br />

Sauer,<br />

Wesson Smith &<br />

Wesson<br />

Walther<br />

Ammunition 9 mm<br />

RUAG25 9 mm 9 mm og 9 mm 9 mm<br />

Speer Gold .38 sp. Speer Gold RUAG<br />

Action 3 Dot Fiocchi Dot Action 4,<br />

MEN QD<br />

PEP<br />

Ekspanderer Ekspanderer Ekspanderer Ekspanderer<br />

ikke<br />

ikke<br />

26<br />

9 mm <strong>af</strong> 9 mm<br />

forskelligt RUAG<br />

fabrikat Action 3 &<br />

Action<br />

Effect<br />

Ekspanderer Ekspanderer<br />

27<br />

28<br />

Ekspanderer<br />

ikke<br />

23 I hovedstadsområdet kan peges på Frederiksberg og Tårnby Politikredse. Der er antageligt flere andre i resten <strong>af</strong><br />

landet, men det har ikke indenfor de givne rammer været muligt at lave en systematisk undersøgelse.<br />

24 Knutsson 2005.<br />

25 Tidligere Dynamit Nobel<br />

28


Både i Danmark og i de udvalgte lande er der gennem årene sket en udvikling væk fra<br />

revolvere og over til selvladepistoler (halvautomatiske pistoler). De to vigtigste årsager til<br />

dette er, at revolvere i de aktuelle kalibere højest kan indeholde 6 patroner, og at<br />

genladning ikke kan ske så hurtigt som et magasinskift med en selvladepistol. Den<br />

Heckler & Koch pistol, som anvendes i Danmark, har et magasin med 13 patroner.<br />

Udviklingen inden for ammunition er især gået fra brug <strong>af</strong> såkaldt fuldkappede projektiler<br />

<strong>af</strong> militær type til en udbredt <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> projektiler, der er konstrueret til at blive<br />

<strong>af</strong>bremset mere i målet enten ved deres form (Action 3, THV) eller ved at de i varierende<br />

grad deformeres/ekspanderer (f.eks. Action 4), når de rammer et mål – i denne<br />

sammenhæng et menneske. Begrundelsen er først og fremmest at nedbringe risikoen for,<br />

at projektilet går gennem personen (gennemskydning) og uforvarende rammer<br />

tredjemand. Risikoen for gennemskydning kan kun nedbringes ved, at en større del <strong>af</strong><br />

projektilets energi bruges til at <strong>af</strong>bremse det i målet. Dette vil uundgåeligt medføre større<br />

skader. Afvejning <strong>af</strong> balancen mellem risiko for gennemskydning og risiko for skade må<br />

foretages <strong>af</strong> rigspolitichefen.<br />

SAMMENFATNING<br />

<strong>Politiets</strong> <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er reguleret i politilovens bestemmelser og svarer på<br />

alle vigtige områder til tilsvarende lov- og regelgrundlag i de undersøgte nabolande.<br />

Udgangspunktet for enhver <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er, at den alene må finde sted i<br />

farlige situationer som et sidste middel og kun, når det er forsvarligt og nødvendigt og<br />

dermed, at andre og mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige. Regelgrundlaget,<br />

som det kommer til udtryk i rigspolitichefens kundgørelser, synes også at dække alle<br />

hovedaspekter <strong>af</strong> politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> og den efterfølgende<br />

videreuddannelse og træning.<br />

I Danmark skal al brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> indberettes – herunder også trusler om at anvende<br />

<strong>skydevåben</strong>, hvilket – bortset fra Tyskland – også er gældende i de undersøgte lande.<br />

Indholdet <strong>af</strong> landenes indberetninger er dog forskelligt. I Danmark mangler der især<br />

yderligere oplysninger <strong>af</strong> objektiv art, og der mangler central dokumentation for<br />

gennemførelse <strong>af</strong> halvårlige skydninger.<br />

Dansk politis grunduddannelse omfatter detaljeret undervisning i både generel og<br />

specifik magt<strong>anvendelse</strong> støttet <strong>af</strong> fag som psykologi og sociologi, og svarer i indhold og<br />

omfang til tilsvarende uddannelser i udlandet. Skydetekniske færdigheder vægtes højt,<br />

men også emner som kommunikation, håndtering <strong>af</strong> aggression og stress indgår. Den<br />

26 Action 4 anvendes f.eks. i Hamburg, Nord-Rhein Westphalen og Rheinland, MEN QD PEP i Bayern og Hessen<br />

27 Kilde er Metropolitan Police, <strong>af</strong>d. CO19. Der skal dog tages forbehold for fuldstændigheden <strong>af</strong> den anførte<br />

information om engelsk ammunition. Der kan være forskelle mellem de forskellige politikredse i England; det har ikke<br />

inden for den <strong>af</strong>satte tid være muligt at kortlægge disse fuldstændigt.<br />

28 Action Effect ekspanderer ikke ud over sin kaliber, når den rammer et mål. Derfor kategoriseres den som ikkeekspanderende.<br />

Hollands politi introducerede i foråret 2005 Action Effect med henblik på at fase Action 3 ud. Action<br />

3 anvendes fortsat så længe lager haves. Ifølge Jaap Timmer skyldes ændringen, at Action 3 slider mere på våbenet.<br />

Også tekniske EU-udbudsregler har spillet en rolle. De hollandske myndigheder har ikke taget principiel stilling til, om<br />

hollandsk politi skal anvende ikke-ekspanderende eller ekspanderende ammunition. Det er dog besluttet at iværksætte<br />

forskellige undersøgelser de kommende 2 år med henblik på ansk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> nyt tjenestevåben og ny ammunition for<br />

hele hollandsk politi.<br />

29


danske uddannelse bærer dog præg <strong>af</strong> at være fagopdelt med begrænsede muligheder for<br />

tværfaglig undervisning.<br />

Efter- og videreuddannelsen (PRV/PRL) var frem til udgangen <strong>af</strong> 2006 et ansvar for de<br />

daværende politiregioner uden formel overordnet koordinering eller planlægning og blev<br />

gennemført i forskelligt omfang og med forskellig intensitet. Hensigten med Rigspolitiets<br />

kursushåndbog (2004) er at imødegå dette.<br />

Dansk politi anvender – i lighed med de undersøgte lande - tjenestepistol <strong>af</strong> kaliber 9<br />

mm. Ammunitionen er ikke-ekspanderende Action 3. Også Norge og Holland anvender<br />

ikke-ekspanderende ammunition; Holland er dog efter det oplyste i en omstillingsproces.<br />

De øvrige undersøgte lande anvender ekspanderende ammunitionstyper.<br />

30


3<br />

DET KVANTITATIVE BILLEDE<br />

I dette kapitel redegøres statistisk for omfanget og udviklingen <strong>af</strong> politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>. Fremstillingen er baseret dels på Rigspolitiets database, dels på den<br />

kvantitative gennemgang <strong>af</strong> indberetninger og skudsager, og omfatter også et generelt<br />

billede <strong>af</strong> de situationer, hvor politiet har anvendt <strong>skydevåben</strong>.<br />

OMFANG OG UDVIKLING I POLITIETS BRUG AF SKYDEVÅBEN I DANMARK<br />

I det følgende gives en fremstilling <strong>af</strong> situationen baseret på samtlige 2725 indberettede<br />

hændelser i perioden 1996-2006.<br />

Tabel 2: <strong>Politiets</strong> brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i Danmark inkl. Grønland 1996-2006<br />

(alle våbentyper inklusive CS-gas)<br />

Årstal<br />

Samlet antal indberetninger om brug<br />

<strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> (her<strong>af</strong> fra Grønland)<br />

Samlet antal indberetninger med<br />

skud<strong>af</strong>givelse (her<strong>af</strong> fra Grønland) 29<br />

1996 222 (3) 15 (1)<br />

1997 276 (5) 18 (0)<br />

1998 196 (9) 7 (1)<br />

1999 216 (7) 10 (0)<br />

2000 234 (7) 11 (1)<br />

2001 242 (5) 22 (0)<br />

2002 269 (6) 17 (1)<br />

2003 305 (3) 10 (1)<br />

2004 269 (4) 18 (0)<br />

2005 243 (8) 15 (0)<br />

2006 253 (6) 20 (0)<br />

I alt 2725 (63) 163 (5)<br />

29 Heri ikke medregnet CS-gas<br />

31


Der ses ikke at være en klar udviklingstendens i antallet <strong>af</strong> indberetninger i hverken op-<br />

eller nedadgående retning (se tabel 2). Indberetningerne svinger mellem 196 og 305. De<br />

registrerede 163 skudepisoder svarer til 6 procent <strong>af</strong> alle indberetninger og fordeler sig på<br />

69, hvor der alene er <strong>af</strong>givet varselsskud, 66 hvor der alene er <strong>af</strong>givet sigtede skud, 26<br />

indberetninger, hvor der er <strong>af</strong>givet en kombination <strong>af</strong> varsels- og sigtede skud og 2 hvor<br />

der kun er <strong>af</strong>givet vådeskud. Der synes heller ikke at være en klar tendens i udviklingen <strong>af</strong><br />

indberetninger, hvor der er <strong>af</strong>givet skud.<br />

Figur 1: Antal indberetninger om politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> inkl. Grønland 1985-2006.<br />

(Opgørelsen omfatter også indberetninger om brug <strong>af</strong> CS-gas)<br />

350<br />

300<br />

250<br />

200<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

1985<br />

1986<br />

1987<br />

1988<br />

1989<br />

1990<br />

1991<br />

1992<br />

1993<br />

1994<br />

1995<br />

1996<br />

1997<br />

1998<br />

1999<br />

2000<br />

2001<br />

2002<br />

2003<br />

2004<br />

2005<br />

2006<br />

Som det kan ses <strong>af</strong> figur 1 er der heller ikke i et længere tidsperspektiv nogen klar<br />

tendens. Antal indberetninger i 1985 og 2006 er stort set ens.<br />

Tabel 3: Antal indberetninger, hvori politiet har <strong>af</strong>givet sigtede skud inkl. Grønland 1996-2006<br />

fordelt efter år og mål for skud<strong>af</strong>givelse. Antal <strong>af</strong>givne skud er anført i parentes.<br />

(alle våbentyper undtagen CS-gas)<br />

Årstal Antal indberetninger Antal indberetninger Antal indberetninger Antal indberetninger<br />

med sigtede skud med skud mod med skud kun mod med skud mod dyr<br />

personer 30<br />

køretøj<br />

(antal <strong>af</strong>givne skud)<br />

(antal <strong>af</strong>givne skud) (antal <strong>af</strong>givne skud)<br />

1996 9 7 (14) 2 (4) 1 31 (1)<br />

1997 8 7 (27) 0 1 (1)<br />

1998 4 4 (5) 0 0<br />

1999 7 5 (34) 2 (4) 0<br />

2000 7 3 (6) 3 (6) 1 (1)<br />

2001 13 12 (51) 1 (2) 1 32 (1)<br />

2002 10 7 (10) 2 (10) 1 (1)<br />

2003 3 3 (9) 0 0<br />

2004 11 4 (4) 6 (28) 1 (3)<br />

2005 4 2 (2) 1 (1) 1 (8)<br />

2006 16 11 (41) 2 (6) 4 (37)<br />

I alt 92 66 (203) 19 (61) 11 (53)<br />

30 Tallet inkluderer skud mod motorkøretøjer, hvor det ikke klart fremgår, om der alene er skudt efter dæk.<br />

31 Indberettet som vådeskud.<br />

32 I ét tilfælde hvert år er der i samme episode skudt efter personer og hunde. I de øvrige sager er der kun skudt på dyr.<br />

32


Der er i perioden i 92 tilfælde konkret <strong>af</strong>givet 317 sigtede 33 skud, hvor<strong>af</strong> 64 procent var<br />

rettet mod personer (herunder personer i køretøjer), 19 procent var rettet alene mod<br />

køretøjer (primært dæk), og 17 procent var rettet mod dyr. Det høje antal skud mod dyr i<br />

2006 skyldes et par indberetninger, hvor løssluppent kvæg var kommet ud på en<br />

motorvej og efterfølgende angreb de politifolk, der søgte at genne dem væk, hvorefter<br />

man søgte dyrene <strong>af</strong>livet.<br />

Tabel 4: Antal indberetninger, hvori politiet har <strong>af</strong>givet sigtede skud mod personer i Danmark<br />

(inkl. Grønland) 1996-2006 samt antal sårede og dræbte personer.<br />

(Alle våbentyper undtagen CS-gas)<br />

Årstal Indberetninger med<br />

skud mod personer 34<br />

(Her<strong>af</strong> fra Grønland)<br />

Her<strong>af</strong> ramte personer<br />

(her<strong>af</strong> fra Grønland)<br />

33<br />

Her<strong>af</strong> sårede<br />

(her<strong>af</strong> fra Grønland)<br />

Dræbte<br />

1996 7 (1) 7 (1) 6 (1) 1<br />

1997 7 (0) 3 (0) 3 (0) 0<br />

1998 4 (1) 4 (1) 4 (1) 0<br />

1999 5 (0) 3 (0) 3 (0) 0<br />

2000 3 (0) 3 (0) 3 (0) 0<br />

2001 12 (0) 7 (0) 4 (0) 3<br />

2002 7 (1) 5 (0) 3 (0) 2<br />

2003 3 (0) 3 (0) 2 (0) 1<br />

2004 4 (0) 3 (0) 3 (0) 0<br />

2005 2 (0) 2 (0) 2 (0) 0<br />

2006 11 (0) 11 (0) 7 (0) 4<br />

I alt 66 (3) 51 (2) 40 (2) 11<br />

Politiet rammer i 77 procent <strong>af</strong> tilfældene de personer, man sigter efter. Det ses også, at<br />

antallet <strong>af</strong> ramte personer frem til 2005 har ligget mellem 2 og 7 pr. år. 2006 skiller sig ud,<br />

idet 11 personer er ramt, hvor<strong>af</strong> 4 blev dræbt.<br />

Der synes imidlertid ikke at være tale om en klar udviklingstendens i antallet <strong>af</strong> ramte<br />

personer, idet de to foregående år viser meget få episoder. På det foreliggende grundlag<br />

er det vanskeligt at sige noget sikkert om årsagen til det høje tal i 2006, men det antages<br />

for mest sandsynligt, at der dette år er tale om et tilfældigt sammentræf <strong>af</strong> uheldige<br />

omstændigheder. Tilsvarende eksempler ses også i andre landes statistik, f.eks. Holland,<br />

hvor antallet <strong>af</strong> dræbte i perioden 1996-2006 svinger mellem 1 og 6. 35<br />

Der ses gennem perioden et svagt fald i andelen <strong>af</strong> indberetninger, hvor politiets<br />

modparter er bevæbnede, især hvad angår <strong>skydevåben</strong>. Andelen <strong>af</strong> indberetninger, som<br />

omfatter våbentrusler mod politiet og/eller angreb på politiet, synes til gengæld – med<br />

visse udsving – nogenlunde konstant gennem perioden.<br />

Såkaldte planlagte, ledede aktioner udgør hen ved 2/5 <strong>af</strong> alle indberetninger, og i disse<br />

situationer er risikoen for, at politiet sårer personer væsentlig lavere end i øvrige<br />

situationer. Kun 4 personer blev såret, og ingen blev dræbt i planlagte eller ledede<br />

aktioner 36 .<br />

33 I modsætning til advarselsskud og vådeskud.<br />

34 Tallet inkluderer skud mod motorkøretøjer, hvor det ikke klart fremgår, at der kun er skudt efter dæk.<br />

35 Timmer 2007.<br />

36 Der skal dog bemærkes, at data for 2006 i Rigspolitiets ikke er endeligt opdateret, idet enkelte sager for dette år ikke<br />

er endeligt <strong>af</strong>sluttede.


HVORDAN SER DET UD I FORHOLD TIL ANDRE LANDE?<br />

I den nordiske <strong>skydevåben</strong>undersøgelse 37, der dækker perioden 1996-2002, konkluderes<br />

det, at politiet i Danmark oftere truer med våben sammenlignet med politiet i Norge og<br />

Finland. Der er ikke tilgængelige tal fra Sverige, hvor politifolk frem til 2005 alene havde<br />

pligt til at indberette, når de havde <strong>af</strong>fyret deres tjenestepistol. Og netop i de situationer<br />

fandtes der ingen forskelle mellem Danmark, Sverige og Finland, hvorimod Norge lå<br />

noget lavere end de tre andre lande.<br />

I den hjemlige offentlige debat har der været henvist til, at dansk politi trækker våben<br />

hyppigere end Norge og England – begge lande, hvor politiet altovervejende er<br />

ubevæbnet.<br />

For at vurdere den nuværende situation og inddrage et bredere sammenligningsgrundlag<br />

har arbejdsgruppen søgt aktuel statistik indhentet i Sverige, Norge, Finland samt<br />

England, Tyskland og Holland. Igen støder man på forskelle i indberetningsprocedurer,<br />

som vanskeliggør en fuldstændig sammenligning. Tyske politifolk skal alene indberette,<br />

når de har <strong>af</strong>fyret deres tjenestevåben, hvorimod hollandske politifolk i lighed med<br />

danske skal indberette al brug <strong>af</strong> våben. Der ses også forskelle i registrering <strong>af</strong> vådeskud,<br />

skud mod dyr og varselsskud.<br />

Derimod foreligger der fra de nævnte lande sammenlignelige opgørelser over antallet <strong>af</strong><br />

sårede og dræbte personer som følge <strong>af</strong> skud <strong>af</strong>fyret <strong>af</strong> politiet.<br />

Tabel 5. Gennemsnitligt og totalt (i parentes) antal årligt sårede eller dræbte personer som følge<br />

politiets skud 1996-2006 i forhold til indbyggertal<br />

Sårede pr. år Dræbte pr. år Sårede pr. 1<br />

million<br />

34<br />

indbyggere<br />

Dræbte pr. 1<br />

million<br />

indbyggere<br />

Antal<br />

indbyggere<br />

år 2000<br />

Danmark 3,45 (38) 1,00 (11) 0,647 0,187 5.330.020<br />

Sverige 5,00 (55) 1,18 (13) 0,564 0,133 8.861.426<br />

Norge 38 1,00 (11) 0,27 ( 3) 0,223 0,060 4.478.497<br />

Finland 1,45 (16) 0,18 ( 2) 0,280 0,034 5.171.302<br />

Tyskland 30,00 (330) 7,36 (81) 0,365 0,089 82.163.475<br />

Holland 11,63 (128) 2,18 (24) 0,733 0,137 15.863.950<br />

England/Wales 2,56 (28) 2,27 (25) 0,048 0,042 52.943.300<br />

England skiller sig klart ud som det land, hvor færrest såres i forhold til befolkningstallet,<br />

og ligger også lavt for så vidt angår dræbte; kun Finland ligger lavere på dette punkt.<br />

Danmark ligger sammen med Holland og Sverige i den øvre ende, både hvad angår<br />

sårede og dræbte. Danmark ligger højst, hvad angår dræbte. Tyskland indtager en<br />

midterplacering; der må dog antages at være variationer mellem de forskellige tyske<br />

forbundslande. I vurdering <strong>af</strong> situationen og forskelle mellem landene skal der tages<br />

hensyn til, at alle tal er meget små, og at antallet <strong>af</strong> sårede og dræbte personer svinger år<br />

for år. For eksempel vil én yderligere såret eller dræbt person i Danmark påvirke<br />

37 Knutsson 2005.<br />

38 I de 11 sårede indgår 2 tilfælde, hvor det er usikkert, hvorvidt personen faktisk blev såret pga. flugt.


gennemsnittet forholdsvis mere end befolkningsrige lande som Tyskland, England og til<br />

en vis grad Holland.<br />

HVORNÅR, HVOR OG I HVILKE SITUATIONER ANVENDES SKYDEVÅBEN?<br />

De 368 situationer (345 indberetninger og 23 skudsager) er i det følgende analyseret<br />

kvantitativt med henblik på at belyse flest mulige aspekter ved forløbet <strong>af</strong> situationerne<br />

fra anmeldelsesfasen over dispositioner og forhold op til det punkt, hvor politiet trækker<br />

deres tjenestevåben. Også forhold vedrørende aktørerne indgår i analysen. I de tilfælde,<br />

hvor der er observeret særlige forskelle på karakter og forløb <strong>af</strong> situationer, hvor politiet<br />

<strong>af</strong>fyrer skud, og hvor politiet alene truer med tjenestepistolen, redegøres der selvstændigt<br />

herfor. Den bagvedliggende statistik er placeret i bilaget til denne rapport.<br />

PÅ HVILKET TIDSPUNKT AF DØGNET OPSTÅR SITUATIONERNE?<br />

De fleste situationer, hvor politiet trækker deres tjenestevåben, opstår i tidsrummet fra<br />

klokken 15:00 til klokken 07:00. Samme tendens blev fundet i en tidligere undersøgelse 39,<br />

hvor lidt mere end 40 procent <strong>af</strong> hændelserne, fandt sted i tidsrummet, fra klokken 15-<br />

23, efterfulgt <strong>af</strong> lidt mere end 30 procent i tidsrummet 23-07 og lidt over 25 procent i<br />

tidsrummet fra klokken 07-15. Nævnte undersøgelse viste endvidere, at risikoen er lavest<br />

fra klokken 05:00 til klokken 09:00, hvor under 10 procent <strong>af</strong> situationerne opstår. Det<br />

samme ses i denne undersøgelse. Ser man udelukkende på situationer, hvor politiet har<br />

såret eller dræbt personer, forekommer de imidlertid oftest i <strong>af</strong>ten- og dagtimerne. (Bilag,<br />

tabel B1)<br />

HVORNÅR PÅ UGEN ELLER I HVILKEN MÅNED?<br />

Uanset om man ser på indberetninger under ét eller alene fokuserer på situationer, hvor<br />

politiet har skudt mod personer, er der ingen markant ophobning på nogen <strong>af</strong> ugens dage<br />

– heller ikke i weekenden. Situationerne fordeler sig stort set ligeligt på ugens syv dage.<br />

Det er også tilfældet med årets måneder. Ingen måned adskiller sig markant fra en anden.<br />

HVILKE LOKALITETER – BY ELLER LAND?<br />

Der ses ingen markant forskel på, hvor situationerne opstår. Indberetningerne fordeler<br />

sig nogenlunde ligeligt mellem udendørs og indendørs situationer.<br />

Der ses dog en tendens til en relativt større andel skudsager udendørs. I en tidligere<br />

undersøgelse 40 sås en klar overvægt <strong>af</strong> udendørs situationer, når politiet <strong>af</strong>fyrer<br />

tjenestevåben mod personer. Ud <strong>af</strong> 29 undersøgte situationer, fandt 19 sted udendørs.<br />

De fleste situationer, hvor politiet trækker våben, udspiller sig i storbyer, men omkring<br />

hver fjerde situation er foregået i en mindre provinsby, og hver tiende situation har<br />

fundet sted i en landsby. Næsten hver tredje <strong>af</strong> skudsagerne er foregået i en mindre<br />

provinsby eller landsby. (Bilag, tabel B2 og B3)<br />

UNDER HVILKE BELYSNINGSFORHOLD?<br />

Hovedparten <strong>af</strong> situationerne foregår på fuldt oplyste steder, mens kun hver femte<br />

situation foregår i mørke. Her ses ingen forskel på indberetninger og skudsager.<br />

39 Fredensborg m.fl. 2002.<br />

40 Petersen m.fl. 2004.<br />

35


Tendensen støttes til en vis grad <strong>af</strong> tal fra 1999-2003, hvor 29 tilsvarende hændelser blev<br />

undersøgt. 10 fandt sted i mørke. 41<br />

HVORDAN MODTAGES ANMELDELSEN?<br />

Op imod halvdelen <strong>af</strong> de tilfælde, hvor politiet har trukket våben, sker på baggrund <strong>af</strong> en<br />

telefonisk anmeldelse til vagthavende eller alarmcentralen, men i skudsagerne er det 3 ud<br />

<strong>af</strong> 4. Disse indsatser er karakteriseret ved, at det ikke i forvejen har været muligt at<br />

planlægge. En fjerdel <strong>af</strong> situationerne under ét vedrører planlagte aktioner, hvor det for<br />

skudsagerne kun er 1 ud <strong>af</strong> 10, som er planlagt. Endelig er 1 ud <strong>af</strong> 10 situationer under ét<br />

indledt <strong>af</strong> patruljen selv (enten som en initiativsag eller fordi man modtager en<br />

anmeldelse under patrulje). I skudsituationerne forekommer denne indgang til sagen<br />

næsten dobbelt så hyppigt. I hver ottende indberetning har der dog manglet oplysning<br />

om, hvordan politiindsatsen blev indledt. (Bilag, tabel B4)<br />

HVILKEN ANMELDT SAGSTYPE?<br />

Langt de fleste situationer, hvor politiet trækker våben, vedrører anmeldelser om vold,<br />

våbenbesiddelse og røverier. Billedet ændrer sig imidlertid bemærkelsesværdigt, når det<br />

kommer så vidt, at politiet må <strong>af</strong>fyre våbenet. I disse tilfælde optræder husspektakler,<br />

tyveri, psykisk syge, brugstyveri og selvmordsforsøg hyppigst.<br />

De situationer, hvor der indgår biler med risiko for eftersættelse, udgør et særligt<br />

faremoment. Dette underbygges <strong>af</strong>, at der i de 23 skudsager, hvor politiet har <strong>af</strong>fyret<br />

skud, som har ramt personer, forekommer eftersættelse i 8 tilfælde.<br />

Tendensen bekræftes i en tidligere undersøgelse 42, hvor der fandtes fire hovedårsager til,<br />

at politiet måtte trække tjenestepistol: Husspektakler, mistænkelige forhold, våbenlovsovertrædelser<br />

og røverier, som tilsammen tegnede sig for næsten 70 procent <strong>af</strong><br />

situationerne. Berigelseskriminalitet, herunder især brugstyveri <strong>af</strong> motorkøretøj, udgjorde<br />

lidt over 6 procent <strong>af</strong> tilfældene, og endnu lavere lå narkotikasager og værtshusuorden<br />

med henholdsvis 2,5 og 3,4 procent.<br />

I samme undersøgelse blev der fra de 447 undersøgte tilfælde udskilt 69, hvor<br />

politifolkene havde været i livsfare 43. De mest markante forandringer var, at røverier faldt<br />

til lidt over 4 procent, mens brugstyverier steg til lidt over 20 procent <strong>af</strong> de livsfarlige<br />

situationer. (Bilag, tabel B5)<br />

MODPARTENS FARLIGHED, BEVÆBNING OG ADFÆRD VED POLITIETS ANKOMST<br />

I godt otte ud <strong>af</strong> ti tilfælde i indberetningerne har politiet oplysninger om, at modparten<br />

kan være farlig (f.eks. på grund <strong>af</strong> bevæbning, adfærd, tidligere kriminalitet eller psykisk<br />

sygdom), før politiet opnår kontakt med modparten.<br />

De væsentligste forskelle mellem indberetninger under ét og skudsager er, at oplysning<br />

om modpartens farlighed i skudsagerne i markant mindre grad skyldes bevæbning og i<br />

højere grad den pågældendes adfærd, rusmidler, psykisk sygdom, uligevægtighed eller<br />

trussel om selvmord. Når modparten i skudsager er bevæbnet, er det oftest med<br />

41 Petersen m.fl. 2004.<br />

42 Fredensborg m.fl. 2002.<br />

43 Definitionen på livsfare var enten a) at gerningsmanden havde truet med et skarpladt <strong>skydevåben</strong> eller havde søgt at<br />

nå et sådant våben, som var indenfor rækkevidde, b) at der havde foreligget et overhængende eller påbegyndt angreb<br />

med livsfarlige stik- eller slagvåben eller med et køretøj eller c)et påbegyndt angreb <strong>af</strong> en ubevæbnet person, hvis<br />

størrelse eller vildskab gjorde angrebet livsfarligt.<br />

36


stikvåben. I næsten hver fjerde skudsag er der ingen oplysninger om, at modparten kan<br />

være farlig. (Bilag, tabel B6)<br />

Ser man på det samlede antal indberetninger (2725) i perioden 1996-2006, viser det sig, at<br />

modparten i gennemsnit var bevæbnet i 42 procent <strong>af</strong> situationerne med en svagt<br />

faldende tendens mod den sidste del <strong>af</strong> perioden. Det skyldes først og fremmest færre<br />

indberetninger, hvor modparter var bevæbnet med <strong>skydevåben</strong>. Andelen <strong>af</strong><br />

indberetninger, hvor modparten var bevæbnet med stikvåben, svinger noget gennem<br />

perioden, men der er ingen klar tendens. Andelen <strong>af</strong> indberetninger, hvor modparten var<br />

bevæbnet med andre våben, fylder meget lidt i det samlede billede. (Bilag, tabel B7)<br />

Ser man på modpartens bevæbning i de 23 skudsager, var 10 personer bevæbnet med<br />

stikvåben 44 og 4 med <strong>skydevåben</strong> 45. I 9 tilfælde blev politiet eller andre angrebet eller<br />

truet med enten et køretøj eller fysisk vold 46.<br />

Modpartens adfærd ved politiets ankomst har ikke overraskende betydning for situationens<br />

videre udvikling. I indberetninger under ét optræder op mod 2 ud <strong>af</strong> 5 passivt, hvor det<br />

kun er hver tyvende i skudsagerne. Lidt over hver tiende flygter, hvor det er dobbelt så<br />

mange i skudsagerne. Omkring hver sjette truer (verbalt eller fysisk) politiet, lidt flere i<br />

skudsagerne. Hver tredje angriber politiet i skudsagerne, hvor det er mindre end hver<br />

tiende i indberetningerne. Om end de absolutte tal er lave, hvad angår selvmordstruede,<br />

så er disse personer overrepræsenteret i skudsagerne. I lidt mere end hver tiende<br />

indberetning mangler oplysning om modpartens reaktion. (Bilag, tabel B8)<br />

ANDRE MAGTMIDLER FØR SKYDEVÅBEN<br />

I politiets terminologi taler man om det såkaldte ”magtbarometer”. Det er en oversigt<br />

over de lovlige magtmidler, politiet kan gøre brug <strong>af</strong>. Det er ikke en autoriseret skala,<br />

men dog et begreb, som i årtier har været brugt som en pædagogisk oversigt i politiets<br />

uddannelse. Tale (almindelig dialog, henstillinger eller egentlige ordrer) kommer først<br />

efterfulgt <strong>af</strong> fysisk magt (typisk håndkr<strong>af</strong>t), håndjern, specialskum, gas, tjenestehund,<br />

politistav og til sidst tjenestepistol. Andre lande har tilsvarende gradueringer <strong>af</strong> politiets<br />

magtmidler. Bortset fra tale og tjenestevåben er den indbyrdes placering <strong>af</strong> de øvrige<br />

magtmidler genstand for debat i de fleste lande.<br />

Bortset fra, at der i næsten hvert femte indberetning mangler oplysninger om, hvorvidt<br />

der er anvendt andre magtmidler i situationen, er indberetningerne generelt karakteriseret<br />

ved, at der sjældnere – når der ses bort fra gas – er anvendt andre magtmidler før<br />

<strong>skydevåben</strong>. Derimod er der i omkring otte ud <strong>af</strong> ti skudsager forsøgt en eller flere<br />

former for alternative magtmidler. Kun i to skudsager er der ikke forsøgt andre<br />

magtmidler før tjenestevåben. (Bilag, tabel B9)<br />

HVOR HURTIGT TRÆKKES VÅBEN, HVOR MANGE BETJENTE TRÆKKER VÅBEN OG<br />

HVAD ANGIVES SOM ÅRSAG?<br />

I næsten hver tredje situation mangler der oplysninger om, hvor hurtigt der trækkes<br />

våben. Politiet har i en tredjedel <strong>af</strong> indberetningerne trukket våben ved ankomsten til<br />

stedet; i skudsagerne forekommer det halvt så mange gange. Inden for de første fem<br />

minutter er der generelt trukket våben i op mod 60 procent <strong>af</strong> indberetningerne – lidt<br />

44 I 1 tilfælde blev kniven brugt til forsøg på selvmord.<br />

45 I 1 tilfælde viste det sig senere, at der var tale om en attrappistol<br />

46 Herunder også en situation, hvor et slagvåben blev anvendt.<br />

37


mindre i skudsagerne. I hver fjerde skudsag går der mindst 15 minutter, før politiet<br />

trækker våben – og i hver sjette mere end en halv time. (Bilag, tabel B 10)<br />

I omkring hver femte indberetning mangler der oplysninger om, hvor mange betjente der<br />

trækker våben i situationen. Såvel i indberetningerne generelt som i de situationer, hvor<br />

politiet <strong>af</strong>fyrer skud, er det undtagelsen, at flere end to politifolk trækker deres våben.<br />

(Bilag, tabel B11)<br />

Hovedårsagen til, at politifolk trækker våben, er ”overhængende farligt angreb på<br />

betjent”, ”forberedt nødværge” eller ”pågribelse <strong>af</strong> farlig gerningsmand på flugt”. I<br />

skudsagerne er det ”overhængende” eller ”påbegyndt” farligt angreb mod betjent. (Bilag,<br />

tabel B12)<br />

PÅ HVILKEN AFSTAND HAR POLITIET SKUDT OG RAMT PERSONER?<br />

Politiet har i alt ramt 24 personer i 23 skudsager. Ingen tilfældigt forbipasserende er ramt<br />

(ej heller ved gennemskydning).<br />

Tabel 6. Skud<strong>af</strong>stand i 23 skudsager, hvor politiet har ramt personer<br />

1-3 meter 3-5 meter 5-10 meter Over 10 meter Ingen eller utilstrækkelige<br />

oplysninger<br />

Total<br />

10 6 1 2 5 24<br />

Som det kan ses, skyder politiet alt overvejende på relativt kort <strong>af</strong>stand. Blandt de 10, der<br />

blev ramt på 1-3 meters <strong>af</strong>stand var der 2, som befandt sig i en bil.<br />

OM MODPARTENS SKADER OG FØRSTEHJÆLP<br />

Halvdelen <strong>af</strong> de ramte skud tr<strong>af</strong> arme eller ben. Øvrige skud ramte hoved (2) og<br />

kroppens for- eller bagside (henholdsvis 14 og 8). 6 personer blev ramt mere end én gang<br />

forskellige steder. Når personer rammes på kroppens bagside, sker det typisk ved, at den<br />

pågældende bevæger sig eller drejer kroppen i skudøjeblikket.<br />

Hovedparten <strong>af</strong> personer (16) blev ramt <strong>af</strong> ét skud. I 6 tilfælde ramtes personen <strong>af</strong> 2-3<br />

skud, og i to tilfælde blev den pågældende ramt <strong>af</strong> mere end 3 skud.<br />

Personer, der <strong>af</strong>gik ved døden, havde overvejende skader i brystregionen. 1 havde<br />

pådraget sig skade i både bryst og bughule, og 1 havde skader i de store blodkar i begge<br />

lår.<br />

Ved den lægefaglige gennemgang <strong>af</strong> skudsagerne er der ikke konstateret mangler ved den<br />

førstehjælp, politiet har ydet personer, der er ramt <strong>af</strong> skud.<br />

SAMMENHÆNG MELLEM SKADER OG ANVENDT VÅBEN ELLER AMMUNITION<br />

Hovedparten (22) <strong>af</strong> de 24 personer er ramt med politiets nuværende tjenestepistol<br />

Heckler und Koch USP Compact 9 mm med Action 3 ammunition. Kun i 2 tilfælde blev<br />

Walther PP 7,65 mm med fuldkappet ammunition anvendt.<br />

1 person blev dræbt <strong>af</strong> et fuldkappet projektil 7,65 mm; de 6 øvrige <strong>af</strong> 9 mm Action 3<br />

projektiler.<br />

38


Der blev observeret gennemskydning i 12 tilfælde, hvor Action 3 var blevet anvendt,<br />

mens projektilet i 4 tilfælde forblev i kroppen. Gennemskydning skete i tilfælde, hvor de<br />

ramte personer ikke befandt sig i et køretøj, og oftest fordi de pågældende var ramt i et<br />

ben eller en arm. I 3 tilfælde fandtes begge fænomener repræsenteret. Det skal ses i<br />

kontrast til, at der i 6 ud <strong>af</strong> 7 sager, hvor der havde været gennemskydning <strong>af</strong> bilruder<br />

eller dele <strong>af</strong> biler, fandtes projektiler i kroppen. I 2 tilfælde, hvor 7,65 mm var anvendt,<br />

var der 1 tilfælde med gennemskydning og 1 uden.<br />

Konklusionen er, at der som regel ses gennemskydning med Action 3-projektiler, såfremt<br />

projektilet ikke har en lang skudkanal i kroppen eller har ramt hårdt materiale forinden.<br />

Dette er som forventet, idet forsøg med Action 3 har vist, at projektilet har en<br />

gennemtrængningsevne på 36 cm i 20 procent gelatine, svarende til 7,65 mm<br />

fuldkappet. 47 Kun i ét tilfælde sås et projektil utilsigtet at gå gennem en person og ramme<br />

en tredjemand. Det drejede sig om en person, der blev ramt i hånden, hvorefter<br />

projektilet ramte den person, politiet havde sigtet på. Vedkommende blev ramt i<br />

brystkassen. Der foreligger ikke detaljerede oplysninger om skader ud over, at de var<br />

lette, og at personen overlevede.<br />

Ved en vurdering <strong>af</strong> skadernes omfang set i forhold til forskellige ammunitionstyper kan<br />

siges, at jo større kaliber, jo større direkte skade på den, der rammes. Dertil kommer, at<br />

ekspanderende projektiler - netop på grund <strong>af</strong> deres ekspansion efter træfning - skaber<br />

størst skade. Omvendt er risikoen for gennemskydning <strong>af</strong> en person størst med ikkeekspanderende<br />

projektiler, hvorved risikoen for at ramme tredjemand så stiger. Action 3<br />

placerer sig midt imellem, idet den ikke er ekspanderende, men på grund <strong>af</strong> sin form<br />

<strong>af</strong>bremses den lidt mere og derved giver lidt større skader og samtidigt lidt mindre risiko<br />

for gennemskydning end 9 mm fuldkappet, der penetrerer 50 cm i 20 procent gelatine.<br />

Af de undersøgte 24 tilfælde vurderes skader på modparten at ville have været mindre i 7<br />

tilfælde og de samme i 14 tilfælde (heriblandt de dræbte), såfremt man havde anvendt<br />

7,65 mm. I 3 tilfælde savnes tilstrækkeligt grundlag for at vurdere forholdet.<br />

På samme måde er vurderingen, at såfremt der i de 24 tilfælde havde været anvendt<br />

ekspanderende ammunition, ville skaderne i 10 tilfælde have været de samme; i 11<br />

tilfælde større, mens der også her savnes tilstrækkeligt grundlag i 3 tilfælde. Der er dog<br />

her ikke grund til at antage, at de formodede større skader ville have forårsaget dødsfald,<br />

som ellers ikke også ville indtræffe med enten Action 3 eller 7,65 mm. Der er heller ikke<br />

(i det begrænsede materiale) grund til at antage, at et ekspanderende projektil ville have<br />

betydet mindre skader. Det ville forudsætte, at de væsentlige skader opstod på et sted i<br />

kroppen, som det ekspanderende projektil med sin mindre gennemtrængningsevne ikke<br />

ville nå ind til.<br />

47 Rigspolitichefens ”Rapport om politiets tjenestepistoler” 1997: 23.<br />

39


HVEM ER AKTØRERNE?<br />

POLITIFOLKENES ANTAL, ANCIENNITET OG AFDELINGSTILKNYTNING<br />

Som tidligere nævnt adskiller indberetningerne og skudsagerne sig fra hinanden blandt<br />

andet, hvad angår den relative andel <strong>af</strong> planlagte aktioner. Dette <strong>af</strong>spejler sig også i, hvor<br />

mange betjente der er sendt til stedet i første omgang. Som det kan ses <strong>af</strong> tabel 7, er der i<br />

omkring hver fjerde indberetning under ét sendt mere end 6 politibetjente til stedet,<br />

hvorimod det kun gælder for omkring hver ottende <strong>af</strong> skudsagerne, som oftere<br />

kendetegnes <strong>af</strong>, at der kun er sendt én patrulje til stedet.<br />

Tabel 7. Antal politifolk til stede indledningsvis fordelt på indberetninger og skudsager 48<br />

Antal politifolk Indberetninger under ét Skudsager<br />

1-2 42 % 57 %<br />

3-4 16 % 17 %<br />

5-6 5 % 9 %<br />

Mere end 6 23 % 13 %<br />

Ser man på tidspunktet for skud<strong>af</strong>givelsen i skudsagerne, er der i halvdelen <strong>af</strong> disse<br />

situationer også kun én patrulje på stedet. I den anden halvdel fordeler antallet <strong>af</strong><br />

politifolk sig nogenlunde ligeligt mellem 3-4 betjente, 5-6 betjente og mere end 6<br />

betjente.<br />

Det er forsøgt belyst, om der er indikationer på, at politifolks anciennitet eller tjenstlige<br />

baggrund – herunder <strong>af</strong>delingstilknytning eller uniformering - har indflydelse på, om<br />

politiet trækker og/eller <strong>af</strong>fyrer våben. Det er dog ikke muligt at sige noget kvalificeret<br />

herom på grund <strong>af</strong> registreringsmetoden i den kvantitative analyse 49 med følgende<br />

undtagelser: Der ses ingen overvægt <strong>af</strong> politifolk med relativ lav tjenesteanciennitet 50. I en<br />

del situationer optræder en kombination <strong>af</strong> politifolk med forskellig tjenstlig tilknytning,<br />

hvilket er forventeligt, idet hundepatruljer og udryknings- eller beredskabsenheder i<br />

sådanne situationer ofte tilkaldes til assistance for det lokale politis døgnberedskab. I godt<br />

halvdelen <strong>af</strong> alle situationer er der sendt uniformeret politi fra det lokale døgnberedskab.<br />

I skudsagerne er der en vis overvægt <strong>af</strong> personale fra flere forskellige tjenestesteder –<br />

også i nogen grad civilklædt politi.<br />

GENERELLE KENDETEGN VED POLITIETS MODPARTER<br />

Ved den kvantitative analyse er der søgt information om modpartens antal, køn, alder,<br />

etnicitet og erhvervstilknytning. Der er fundet oplysninger om modpartens køn i alle<br />

situationer, og i 94 procent <strong>af</strong> disse har politiet trukket <strong>skydevåben</strong> over for en mand. I<br />

tre ud <strong>af</strong> fire situationer, hvor politiet har trukket deres pistol, har betjentene stået over<br />

for én person.<br />

48 I 14 % <strong>af</strong> indberetningerne og 4 % <strong>af</strong> skudsagerne mangler oplysninger.<br />

49 Ved den kvantitative analyse er politifolkenes tjenstlige tilknytning registreret på ankomsttidspunktet, ligesom det<br />

den tjenstlige baggrund <strong>af</strong> tilstedeværende politifolk er registreret på det tidspunkt, der <strong>af</strong>gives skud. Den tjenstlige<br />

baggrund for den eller de politifolk, som <strong>af</strong>giver skud er derimod ikke særskilt registreret.<br />

50 Observationen er baseret på datamaterialets angivelse <strong>af</strong>, om det var politibetjente (op til 5 års anciennitet) eller<br />

andre gradsbetegnelser som f.eks. politiassistenter eller kriminalassistenter (mere end 5 års anciennitet), som var<br />

involveret i episoderne.<br />

40


Derudover er der ret begrænsede informationer i materialet om de personer, som giver<br />

anledning til, at politiet trækker våben. Oplysning om alder findes kun i ca. halvdelen <strong>af</strong><br />

situationerne, og anden personlig baggrund er kun at finde i hver femte situation. Det er<br />

derfor vanskeligt at <strong>af</strong>gøre, om der er væsentlige forskelle mellem de personer, som giver<br />

anledning til, at politiet truer med våben, og dem, som konkret foranlediger politiet til at<br />

skyde. På det grundlag og med disse forbehold viser materialet følgende:<br />

I skudsagerne stod politiet hyppigst over for én person. Kun i omkring en fjerdedel <strong>af</strong><br />

skudsagerne var der mere end én modpart involveret. Modparten var i ni ud <strong>af</strong> ti tilfælde<br />

etniske danske mænd i 20’erne eller 30’erne, som ofte stod uden for arbejdsmarkedet. I<br />

enkelte sager var modparten udlænding, som ikke forstod dansk. Omkring halvdelen <strong>af</strong><br />

modparterne var kendt for tidligere kriminalitet, og cirka 2 ud <strong>af</strong> 3 var påvirket <strong>af</strong><br />

rusmidler og/eller medicin i skudøjeblikket.<br />

I mere end halvdelen <strong>af</strong> alle skudsagerne er der grund til at antage, at modparten var<br />

psykisk uligevægtig. Baggrunden herfor er mere uddybende behandlet i det kvalitative<br />

<strong>af</strong>snit, jf. side 56-58.<br />

SAMMENFATNING<br />

Der er ikke i perioden 1996-2006, hvor i alt 40 personer blev såret, og 11 personer blev<br />

dræbt, nogen klar udviklingstendens i antallet <strong>af</strong> indberetninger om brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>.<br />

Heller ikke hvis man ser tilbage til 1985, fremstår der nogen klar tendens. Antallet <strong>af</strong><br />

indberetninger er stort set ens i 1985 og 2006. I perioden 1996-2006 har politiet<br />

gennemsnitligt <strong>af</strong>givet skud i 6 pct. <strong>af</strong> indberetningerne.<br />

2006 adskiller sig ved at have det højeste antal indberetninger med sigtet skud<strong>af</strong>givelse,<br />

hvor<strong>af</strong> næsten hver fjerde dog drejer sig om skud <strong>af</strong>givet mod dyr. Alligevel ses i dette år<br />

også periodens højeste antal personer ramt <strong>af</strong> politiets skud (7 sårede og 4 døde), hvor<br />

periodens gennemsnit er lidt over 4 ramte pr. år. Der synes dog ikke at være nogen<br />

stigende tendens de foregående år, hvorfor det - med forbehold for hvad de kommende<br />

år vil vise - må konkluderes, at der mest sandsynligt i 2006 er tale om et tilfældigt<br />

sammentræf <strong>af</strong> uheldige omstændigheder.<br />

Uanset at tallene i alle lande er relativt små, ligger Danmark i perioden 1996-2006 højere<br />

end Norge, Finland, Sverige, Tyskland og England, hvad angår sårede og dræbte pr. 1.<br />

million indbyggere.<br />

Situationer, hvor politiet trækker og anvender tjenestevåben, forekommer på alle<br />

tidspunkter <strong>af</strong> døgnet, alle ugens dage og i alle årets måneder. Risikoen for, at der <strong>af</strong>fyres<br />

skud, er lidt større i dag- og <strong>af</strong>tentimerne, lavest ud på de ”små” timer og lidt større i<br />

udendørs sammenhæng end indendørs, men der er ingen markant forskel. Hver femte<br />

situation opstår i mørke. Situationerne kan opstå overalt i landet – såvel i større<br />

byområder som i provinsbyer og på landet. Op mod hver tredje skudepisode er foregået i<br />

en lille provins- eller landsby.<br />

41


Det er sjældent, at politiet må <strong>af</strong>fyre tjenestevåbenet ved planlagte politiindsatser.<br />

Hovedparten <strong>af</strong> skudsituationerne opstår efter anmeldelse til vagthavende eller ved, at<br />

patruljen iværksætter indsatsen på eget initiativ. Der ses ingen overvægt <strong>af</strong> politifolk med<br />

lav tjenesteanciennitet.<br />

I lidt over halvdelen <strong>af</strong> skudsituationerne sendes der kun én patrulje til opgaven – typisk<br />

fra den lokale politistation, og man står ofte over for én etnisk dansk mand i 20’erne eller<br />

30’erne, som i 2 ud <strong>af</strong> 3 tilfælde var påvirket <strong>af</strong> rusmidler og/eller medicin i<br />

skudøjeblikket.<br />

Når tjenestevåbenet trækkes, sker det hyppigst efter anmeldelse om vold,<br />

våbenbesiddelse og røveri; når våbenet <strong>af</strong>fyres er det hyppigere i situationer med<br />

husspektakler, tyveri, psykisk syge, brugstyveri og selvmordsforsøg.<br />

I de fleste tilfælde, hvor politiet trækker våben, er der forudgående oplysninger om, at<br />

modparten kan være farlig. I skudsituationerne skyldes farligheden især den pågældendes<br />

adfærd, rusmidler, psykisk sygdom, uligevægtighed eller selvmordstrusler. I disse tilfælde<br />

har politiet ofte søgt at anvende andre magtmidler før <strong>skydevåben</strong>. Situationer med<br />

psykisk syge personer og situationer, hvori eftersættelse <strong>af</strong> biler forekommer, er<br />

forbundet med en markant højere risiko for, at politiet <strong>af</strong>fyrer tjenestevåben.<br />

I en tredjedel <strong>af</strong> alle indberetninger har politiet trukket våben ved ankomsten til stedet,<br />

dog kun i hvert sjette tilfælde <strong>af</strong> skudsagerne. I mere end hver anden indberetning har<br />

politiet trukket våben inden for de første fem minutter; i hver fjerde skudsag går der dog<br />

mindst et kvarter eller længere. Årsagen er typisk, at et farligt angreb er overhængende,<br />

”forberedt nødværge”, pågribelse <strong>af</strong> en farlig gerningsmand på flugt eller – især for<br />

skudsagerne – farligt angreb på politiet. Skud – som oftest ét skud - <strong>af</strong>fyres alt<br />

overvejende på en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 1-5 meter. I lidt over halvdelen <strong>af</strong> skudsagerne er der 1-2<br />

politifolk til stede. I de øvrige er der tit en kombination <strong>af</strong> forskellige <strong>af</strong>delinger.<br />

Politifolk fra udryknings- eller beredskabsenheder ses ikke involveret i skudsituationer.<br />

Når personer rammes <strong>af</strong> politiets skud, fortsætter projektilet i cirka halvdelen <strong>af</strong><br />

tilfældene gennem den pågældende (typisk ben eller arm).<br />

42


4<br />

DET KVALITATIVE BILLEDE<br />

I dette kapitel redegøres for resultaterne <strong>af</strong> arbejdsgruppens kvalitative analyse. Der<br />

skelnes mellem:<br />

- den smalle kontekst og de konkrete faktorer, som er fundet <strong>af</strong> betydning for, at politiet<br />

kommer i nødværgesituationer, som medfører <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> skud, og<br />

- den brede kontekst, som nødværgesituationerne er forankret i, herunder organisationskulturelle,<br />

psykologiske, juridiske samt overordnede samfundsmæssige faktorer, og som<br />

indirekte har indflydelse på de situationer, hvori politiet <strong>af</strong>fyrer skud mod personer, og<br />

som på væsentlige områder er med til at strukturere den virkelighed, politiet må agere i,<br />

og den måde politiet agerer på.<br />

’DEN SMALLE KONTEKST’<br />

Som nævnt er denne rapports analyser i stor udstrækning baseret på en gennemgang <strong>af</strong><br />

23 skudsager. Det er et relativt begrænset antal situationer. Analysen har ikke omfattet de<br />

mange lignende situationer, hvor politiet <strong>af</strong> den ene eller den anden årsag ikke anvendte<br />

tjenestepistolen. Det er en svaghed, hvis man skal skabe sig et fuldstændigt billede med<br />

henblik på at lære <strong>af</strong> de erfaringer og vilkår, der som helhed gør sig gældende for sådanne<br />

situationer.<br />

Arbejdsgruppen har endvidere alene kunnet basere sin gennemgang på de informationer,<br />

der fremgår <strong>af</strong> sagsmaterialet. Det kan ikke udelukkes, at politifolk kan have gjort<br />

iagttagelser, overvejelser eller eventuelt foretaget dispositioner <strong>af</strong> betydning, som ikke<br />

fremgår <strong>af</strong> det materiale, arbejdsgruppen har h<strong>af</strong>t til rådighed.<br />

Som anført på side 15 har den tværfaglige arbejdsgruppe ved analysearbejdet inddraget<br />

egen fagviden og erfaring. De efterfølgende observationer, vurderinger og anbefalinger<br />

skal ses i dette lys.<br />

43


Uanset at skudsituationerne hver for sig er forskellige i deres optakt og forløb, så tegner<br />

der sig ved den kvalitative analyse et billede <strong>af</strong> forskellige situationstyper. Billedet er baseret<br />

på identificeringen <strong>af</strong> nogle gennemgående faktorer i skudsagerne, ved typen <strong>af</strong><br />

politiopgaven og ved kriminalitetens art og udfoldelse.<br />

Skudsituationerne er i sig selv unikke, idet de er sjældne og samtidigt kendetegnet ved at<br />

opstå i en type opgaver, som politiet står overfor mange gange hver dag, og hvor det i de<br />

fleste tilfælde ikke fører til <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Det understreger - som tidligere<br />

nævnt - svagheden ved, at det ikke har været muligt at foretage en bredere og grundigere<br />

sammenlignende analyse ved at inddrage farlige situationer, som er løst uden <strong>anvendelse</strong><br />

<strong>af</strong> våben.<br />

Der er i skudsituationerne observeret mønstre, som gør det muligt at inddele disse i fem<br />

”typiske” situationer, hvor de identificerede forhold spiller sammen på karakteristisk<br />

måde. Disse ”typiske” situationer skal forstås som ”typologier”, som er baseret på bredt<br />

forekommende mønstre, men som i de konkrete situationer optræder og udfolder sig på<br />

forskellig måde og i forskellig sammenhæng.<br />

På samme grundlag har der vist sig fælles træk ved de persontyper, som giver anledning til,<br />

at politiet ender med at <strong>af</strong>fyre deres tjenestevåben, for eksempel deres sociale og<br />

kulturelle baggrund og deres adfærd i den konkrete sammenhæng.<br />

HVAD KENDETEGNER SITUATIONEN I SKUDSAGERNE?<br />

De fem situationstyper er kendetegnet <strong>af</strong> forskellige faktorer, som er <strong>af</strong> stor betydning<br />

for, at en situation i almindelighed kan udvikle sig farligt og i yderste konsekvens til, at<br />

politiet må <strong>af</strong>fyre tjenestevåben. Ved vurdering <strong>af</strong> farlighed har det været <strong>af</strong> stor<br />

betydning også at medtage graden <strong>af</strong> risiko for tredjemand. De efterfølgende fem<br />

situationer <strong>af</strong>spejler også dette forhold.<br />

• Den uplanlagte anholdelse <strong>af</strong> en psykisk syg og/eller påvirket person på privat<br />

område.<br />

• Den uplanlagte anholdelse <strong>af</strong> en psykisk syg og/eller påvirket person på offentligt<br />

område.<br />

• Den uplanlagte eftersættelse og anholdelse <strong>af</strong> en gerningsmand i bil (F.eks. ved<br />

mistanke om brugstyveri eller om anden kriminalitet).<br />

• Den uplanlagte anholdelse i forbindelse med husspektakler.<br />

• Den planlagte anholdelse <strong>af</strong> en gerningsmand på privat område.<br />

HVAD KENDETEGNER MODPARTEN I SKUDSAGERNE?<br />

På samme måde viser gennemgangen <strong>af</strong> skudsagerne et billede <strong>af</strong> fem forskellige<br />

persontyper, hvis adfærd har givet anledning til, at politiet har <strong>af</strong>fyret tjenestevåben for at<br />

pacificere dem:<br />

44


• De marginaliserede: Personer med aktuelt misbrug <strong>af</strong> rusmidler og/eller medicin,<br />

uden kontakt til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet og med en kriminel<br />

fortid. Mennesker (uden fast bopæl) som lever fra dag til dag. Nogle havde<br />

forsøgt selvmord og havde h<strong>af</strong>t kortvarige ophold på psykiatriske <strong>af</strong>delinger.<br />

Nogle forsøgte at slippe væk fra politiet i en bil, hvorunder der opstod fare for<br />

omgivelserne, og hvor indtrykket er, at de var gået i panik eller under ingen<br />

omstændigheder ville anholdes. Flere var påvirkede i situationen, hvor de mødte<br />

politiet.<br />

• Psykisk syge: Personer som optrådte psykotisk, forekom personlighedsforstyrrede<br />

og som var aggressive overfor politiet. Nogle havde tidligere været i behandling.<br />

Når politiet mødte dem, var de vanskelige at komme i kontakt med og havde ikke<br />

sjældent et stikvåben, der blev brugt til enten at true politifolkene eller til trussel<br />

om at begå selvmord.<br />

• Personer i krise: Personer, der mentalt og følelsesmæssigt var ude <strong>af</strong> balance på<br />

grund <strong>af</strong> skilsmisse, alvorlig sygdom, arbejdsløshed eller alkoholmisbrug. En del<br />

havde talt om eller aktuelt forsøgt selvmord forud for skudepisoden. Typisk var<br />

de ikke tidligere registreret for str<strong>af</strong>felovsovertrædelser, og de optrådte oftest i<br />

situationer om husspektakler eller i selvmordsforsøg, hvor familie eller naboer<br />

havde tilkaldt politiet. Ikke sjældent havde personerne forud for anmeldelsen<br />

truet eller udsat nære slægtninge eller samlevere for vold eller konkret forsøgt at<br />

gøre skade på sig selv. Ofte var de bevæbnede med et stikvåben eller – i sjældnere<br />

tilfælde – et <strong>skydevåben</strong>.<br />

• De kriminelle: Personer, der tidligere havde begået alvorlig kriminalitet, og som<br />

tilhørte et mere organiseret kriminelt miljø. Gruppen udgør den mindste del <strong>af</strong> de<br />

personer, politiet ender med at skyde på. Når det skete, var det typisk, fordi de<br />

var bevæbnede, angreb politiet eller forsøgte at stikke <strong>af</strong>.<br />

• De unge uprofessionelle: Unge mænd, der bevægede sig i et kriminelt miljø på kanten<br />

<strong>af</strong> mere organiserede kriminelle grupper. Nogle forsøgte eksempelvis ved røverier<br />

at sk<strong>af</strong>fe penge til gæld til andre personer i det kriminelle miljø. Det er unge, der i<br />

en vis udstrækning opfører sig som professionelle kriminelle, og som nemt kan<br />

foranledige tilkaldte politifolk til at misfortolke deres reelle farlighed.<br />

HVAD KENDETEGNER POLITIETS HÅNDTERING AF SITUATIONERNE?<br />

Udover de ovenfor beskrevne typer <strong>af</strong> situationer og personer er der ved analysen fundet<br />

en række karakteristika ved politiets håndtering <strong>af</strong> situationer, hvor der <strong>af</strong>gives skud.<br />

Resultaterne er <strong>af</strong> hensyn til overskueligheden samlet nedenfor under hver sin overskrift:<br />

PROFESSIONALISME<br />

Det er en gennemgående observation, at politifolkene som oftest handler ”efter bogen”,<br />

og at den enkelte betjent i skudsituationen, som den udviklede sig, sjældent kunne have<br />

handlet ret meget anderledes – den eksisterende uddannelse og til rådighed værende<br />

45


midler og metoder taget i betragtning. Samtidigt har gennemgangen <strong>af</strong> skudsagerne<br />

imidlertid også givet anledning til at stille spørgsmål ved, om ”bogen” i alle tilfælde er<br />

tidssvarende og tilstrækkeligt tilpasset den virkelighed, politiet møder, og måske mere<br />

<strong>af</strong>gørende, om ”bogen” undergår revision og udvikling med en hastighed, som matcher<br />

udviklingen i dagens Danmark.<br />

Der er observeret mange hensigtsmæssige dispositioner - på såvel leder- som<br />

patruljesiden – forhold som er vigtige, og som må anses for <strong>af</strong>gørende for, at politiet i<br />

konkret sammenhæng bevarer kontrol over situationen. Disse dispositioner var for<br />

eksempel, at vagthavende løbende havde indhentet mest mulig relevant information om<br />

den aktuelle person eller adresse, at der var sendt tilstrækkeligt og rigtigt mandskab til<br />

opgaven med fornøden vejledning, og at vagthavende aktivt havde påtaget sig sin del <strong>af</strong><br />

ansvaret for opgavens løsning. Andre eksempler var, at patruljen bevarede overblik og<br />

gav sig tid til at planlægge og løse opgaven, at man løbende havde kontakt med<br />

vagthavende, tilkaldt forstærkning eller havde søgt dialog med modparten.<br />

STYRING OG KOORDINERING<br />

I en del situationer har det været vanskeligt at finde dokumentation for en tilstrækkelig<br />

styring <strong>af</strong> et forløb, som har ført til, at politiet har <strong>af</strong>fyret skud mod en person. Det<br />

gælder lige fra anmeldelsens modtagelse til forløbet op til og under skud<strong>af</strong>givelsen, og det<br />

gælder såvel formel som uformel ledelse. I disse tilfælde er det vanskeligt at se, om både<br />

vagthavende og politipersonalet på stedet har h<strong>af</strong>t en plan for opgavens løsning –<br />

herunder har været bevidste om potentielle risikoaspekter. I de fleste tilfælde er patruljen<br />

alene på stedet, og der synes ikke altid at være fornøden kontakt med vagthavende for<br />

eventuelt at <strong>af</strong>klare vigtige vurderinger og dispositioner. Utilstrækkelig styring og<br />

koordinering kan have sammenhæng med svagheder i organisation, kommunikation,<br />

ansvarsfordeling og i planlægningsmæssige forhold – herunder risikovurdering.<br />

INFORMATIONSINDSAMLING OG FORMIDLING<br />

Af sagsmaterialet fremgår ikke konsekvent, om der rutinemæssigt er indsamlet og<br />

formidlet information <strong>af</strong> betydning for en samlet vurdering <strong>af</strong> situationen og til<br />

forberedelse <strong>af</strong> patruljens løsning <strong>af</strong> opgaven. Det kan f.eks. være søgning og formidling<br />

<strong>af</strong> oplysning fra tilgængelige registre, fra anmelder eller andre om modpartens forhistorie,<br />

farlighed eller viden om tilstedeværelse <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> på den aktuelle adresse i form <strong>af</strong><br />

givet jagttegn eller våbentilladelse. Det kan også være information <strong>af</strong> tilsvarende karakter<br />

indsamlet <strong>af</strong> patruljen på stedet og efterfølgende formidlet til vagthavende eller operative<br />

leder – alt sammen med henblik på fornyet vurdering <strong>af</strong> situationen.<br />

PLANLÆGNING, ANSVAR OG OPGAVEFORDELING<br />

Der ses også relativt få indikationer på, at patruljen eller patruljerne indbyrdes på forhånd<br />

har <strong>af</strong>talt ansvars- og opgavefordelingen og dermed <strong>af</strong>klaret den taktiske løsning <strong>af</strong><br />

opgaven. Det synes i visse situationer at have h<strong>af</strong>t uhensigtsmæssige konsekvenser for<br />

koordinering og samarbejde på stedet. Dette er i særlig grad tilfældet, når der sendes eller<br />

u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> hinanden ankommer 2 til 6 politifolk – typisk i 1-3 patruljevogne – til en<br />

opgave. Der ses ikke at være klare regler om opgave- og ansvarsfordelingen, hvilket ofte<br />

fører til, at én betjent tager initiativet – uanset at vedkommende måske ikke formelt har<br />

fået denne opgave. Det kan medføre, at politiet mister kontrol og overblik, og at<br />

situationen og modpartens adfærd kommer til at ”styre” situationen. Politifolk kan<br />

komme ”i vejen” for hinanden, og muligheden for at støtte og supplere hinanden<br />

46


svækkes betydeligt. Risikoen for, at en betjent bringer sig selv eller en kollega i en<br />

faresituation, er derfor nærliggende.<br />

TID<br />

Tidsfaktoren synes at spille en væsentlig rolle i mange <strong>af</strong> de 23 gennemgåede skudsager.<br />

Det kan dog også have sammenhæng med utilstrækkelig planlægning, ansvarsfordeling og<br />

informationsformidling. I en del tilfælde er det indtrykket, at muligheden for at bruge<br />

tiden aktivt som et redskab til enten at undgå, at en situation går i ”hårdknude”, eller til at<br />

få situationen løst op, ikke er anvendt optimalt. Risikoen er særlig stor, når der er tale om<br />

psykisk syge samt personer i krise eller under påvirkning <strong>af</strong> rusmidler. Man kan få indtryk<br />

<strong>af</strong>, at der i visse situationer er stor fokus på hurtigt at få kontrol over situationen. Det kan<br />

have sammenhæng med en opfattelse <strong>af</strong>, at man som polititjenestemand har pligt til at<br />

handle. Der vendes tilbage hertil nedenfor.<br />

KOMMUNIKATION MED MODPARTEN<br />

Hvis tiden ikke i optimalt omfang anvendes bevidst som et middel til at vinde kontrol<br />

over en vanskelig situation, er det sværere at få en hensigtsmæssig dialog med modparten.<br />

Der kan være andre årsager til, at dialog ikke kan opnås, f.eks. at modparten befinder sig i<br />

et køretøj, er psykisk syg, påvirket <strong>af</strong> rusgifte eller eventuelt ikke taler dansk. Det er dog i<br />

flere situationer uklart, om og i hvilket omfang betjentene dels søger alternative<br />

muligheder for at kommunikere, dels søger at <strong>af</strong>læse modpartens adfærd for at vurdere<br />

vedkommendes hensigt. Man kan let blive mere fokuseret på kniven i hånden eller andre<br />

faresignaler, hvilket til en vis grad vil kunne modvirkes ved en klar ansvars- og<br />

opgavefordeling mellem betjentene på stedet – én tager sig <strong>af</strong> at tale, mens den anden<br />

sikrer sin kollega.<br />

TAKTISKE UHENSIGTSMÆSSIGHEDER<br />

I nogle tilfælde er en nødværgesituation opstået, fordi en polititjenestemand efter det<br />

foreliggende har placeret sig uhensigtsmæssigt – enten ved at komme for tæt på en farlig<br />

person, ved ikke at have sikret sig mulighed for at trække sig tilbage og/eller søge<br />

dækning eller ved direkte at stille sig i vejen. Det kan være begrundet i utilstrækkeligt<br />

overblik og utilstrækkelig planlægning forud for indsatsen eller utilstrækkelig vurdering <strong>af</strong><br />

risici ved en bestemt situation.<br />

’DEN BREDE KONTEKST’<br />

Udover de ovenfor behandlede situations- og persontyper samt faktorer ved politiets<br />

håndtering <strong>af</strong> skudsituationerne er der også i den tværfaglige analyse gjort en række<br />

gennemgående observationer, som har væsentlig betydning for en dybere forståelse <strong>af</strong>,<br />

hvorfor politiet i visse sammenhænge ender med at måtte skyde imod personer. Der er<br />

tale om forhold, som ligger uden for den konkrete skudsituation.<br />

Det er, ikke mindst på grund <strong>af</strong> situationernes pludselig opståen og datamaterialet, let at<br />

komme til at fokusere specifikt på handlingen i situationen og på selve<br />

beslutningsøjeblikket for <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>et – den såkaldte ”split-second<br />

decision” – hvilket også er fremhævet som en problematik ved tidligere politistudier. 51<br />

Efter arbejdsgruppens opfattelse, er det ikke tilstrækkeligt at fokusere udelukkende på<br />

den enkelte politibetjent og konkrete skudsituation (smalle kontekst) – uanset at<br />

51 Se for eksempel Reiss Jr. 1980 og Alpert og Smith 1994.<br />

47


tilgængeligt datamateriale i høj grad fremtvinger dette fokus. Når formålet med analysen<br />

er at uddrage viden og erfaring med henblik at identificere relevante indsatsområder, som<br />

kan være genstand for udvikling og forbedring, må perspektivet i analysen være bredere.<br />

Politiet agerer i en bestemt organisatorisk og samfundsmæssig kontekst, som spiller<br />

<strong>af</strong>gørende ind både på politifolkenes forståelse <strong>af</strong> situationen og den måde, de løser<br />

opgaven på. Nedenfor vil følgende temaer blive nærmere behandlet:<br />

• Den organisationskultur, der præger de enkelte politifolks handlinger i en given<br />

situation.<br />

• De overordnede psykologiske faktorer, som har stor betydning i situationer, hvor<br />

politiet <strong>af</strong>giver skud.<br />

• Aspekter <strong>af</strong> retspraksis og –teori <strong>af</strong> betydning for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>.<br />

• Samfundsmæssige udviklingstendenser og forhold, som medvirker til at definere<br />

den virkelighed, politiet agerer i.<br />

• Den sociale og kulturelle sammenhæng, der kendetegner skudsituationer og<br />

modpartens adfærd.<br />

ORGANISATIONSFORHOLD<br />

Analysen <strong>af</strong> de 23 skudsager rejser en række problemstillinger, som har været centrale i<br />

arbejdsgruppens efterfølgende diskussioner. Det er problemstillinger arbejdsgruppen,<br />

med udgangspunkt i medlemmernes erfaringer og faglige vurderinger, anser for at have<br />

<strong>af</strong>gørende betydning i et fremadrettet perspektiv.<br />

Når politiet anvender deres tjenestevåben, er det naturligvis i høj grad betinget <strong>af</strong><br />

situationen, modparten og dennes adfærd samt de fysiske rammer, hvilket tilsammen er<br />

bestemmende for, de handlemuligheder politiet har. Af tilsvarende betydning er dog også<br />

de værktøjer og kompetencer, polititjenestemænd er forsynet med til at løse den givne<br />

opgave. Sidstnævnte vil nødvendigvis definere og forme de alternativer og handlingssvar,<br />

som er tilgængelige for politifolk i konkrete situationer. Det samme gør sig gældende for<br />

en række organisationskulturelle forhold, såsom formelle og uformelle normer og regler<br />

for opgaveløsning, gængse praksisser samt definitioner <strong>af</strong> politiets opgaver og ansvar,<br />

herunder måden disse formidles i organisationen.<br />

Den vigtigste pointe at drage <strong>af</strong> forløbsanalysen er, at der går meget forud for det øjeblik,<br />

hvor der <strong>af</strong>fyres skud. Det er netop i denne del <strong>af</strong> forløbet, at der kan sættes positivt ind<br />

med henblik på at nedbringe risikoen for, at politiet ender i nødværgesituationer, hvor de<br />

<strong>af</strong>giver skud.<br />

De problemstillinger, som er til stede i skudsituationer, kan anskueliggøres ved at betragte<br />

de situationer, som politiet skal håndtere, som forløb der udspiller sig inden for nogle<br />

handlerammer 52. Rammerne knytter sig til forskellige faser i forløbet. Inden for de<br />

enkelte rammer står politiet over for forskellige dilemmaer, og forskellige organisatoriske<br />

forhold kan spille enten positivt eller negativt ind på forløbet.<br />

52 Se Alpert og Smith 1994<br />

48


Figur 3: Model <strong>af</strong> forløbsanalysen<br />

Den første ramme vedrører de aktiviteter, der ligger forud for kontakten med modparten,<br />

så som: ankomst til stedet, indsamling <strong>af</strong> taktisk information, planlægning og<br />

koordinering <strong>af</strong> opgaveløsningen samt samarbejde, taktisk positionering og<br />

”terrænlæsning” generelt.<br />

Den anden ramme vedrører fasen <strong>af</strong> opgaveløsning, som ligger umiddelbart før<br />

<strong>anvendelse</strong>n <strong>af</strong> magt, begyndende fra det øjeblik politiet tager kontakt med modparten.<br />

<strong>Politiets</strong> handlinger på stedet er med til at skabe det rum, de kan handle i. Måden<br />

politifolk vælger at gribe opgaven an, kan være med til bestemme, hvorvidt en potentiel<br />

farlig situation eskalerer eller deeskalerer.<br />

Den tredje ramme vedrører den konkrete <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> magt. I de konkrete situationer,<br />

hvor politiet anvender magt, ligger der en række muligheder og problematikker, der<br />

vedrører valget <strong>af</strong> magtmiddel – herunder skønnet <strong>af</strong>, hvorvidt <strong>anvendelse</strong>n <strong>af</strong><br />

tjenestevåbnet er forsvarligt, proportionalt og sker i lovligt nødværge.<br />

De mest kritiske rammer – set i forhold til at forhindre, at politifolk ender i situationer,<br />

hvor de må agere i nødværge – er efter arbejdsgruppens vurdering den eller dem, der<br />

ligger længst fra selve skud<strong>af</strong>givelsen. 53 Den rette information, en tilpasset tilgang til<br />

situationen, fokus på politifolkenes og andres sikkerhed gennem planlægning, taktik og<br />

kommunikation og et lavt stressniveau 54 øger chancen for, at politiet kan bevare<br />

kontrollen over situationen. Situationskontrol mindsker således risikoen for voldelige<br />

angreb – og dermed <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Herefter følger forholdene vedrørende<br />

konkret situationslæsning og <strong>af</strong>læsning <strong>af</strong> truslen samt valget <strong>af</strong> handlingssvar. Sidst<br />

følger de forhold, som vedrører håndteringen <strong>af</strong> selve øjeblikket for magt<strong>anvendelse</strong>.<br />

53 Denne observation støttes <strong>af</strong> Alpert og Smith 1994:493<br />

54 Se <strong>af</strong>snittet ’stress i forbindelse med konfliktsituationer’ for yderligere herom.<br />

49


Man bør således anskue forløbet ”udefra og ind” jævnfør figuren med henblik på at<br />

identificere de faktorer, som er <strong>af</strong>gørende for: 1) At politiet bevarer kontrollen med<br />

situationen, uden at måtte anvende deres ultimative magtmiddel, eller 2) at politiet i<br />

farlige situationer sikres størst mulig handlerum til at vælge det mest hensigtsmæssige og<br />

eventuelt et mindre farligt magtmiddel.<br />

RELEVANTE PROBLEMSTILLINGER INDEN FOR DE ENKELTE RAMMER<br />

FORUD FOR KONTAKT MED MODPARTEN<br />

Politiet er opbygget som en hierarkisk organisation, hvor den formelle operative leder<br />

som oftest sidder på en politistation, mens opgaverne løses selvstændigt på stedet <strong>af</strong><br />

uchargerede politifolk. Da den formelle chargerede ledelse er fraværende i de gængse<br />

arbejdsrutiner, forudsætter det, at politifolk er uddannet og vænnet til at løse opgaver<br />

selvstændigt og usuperviseret. Dette forhold anser arbejdsgruppen grundlæggende som<br />

både nødvendigt og en <strong>af</strong>gørende styrke ved dansk politi. Den hierarkiske ledelsesform<br />

rejser dog en række problemstillinger i forbindelse med magt<strong>anvendelse</strong>ssituationer, idet<br />

denne form for organisering kan medføre et fravær <strong>af</strong> ledelse, når der pludseligt opstår<br />

farlige situationer.<br />

En <strong>af</strong> de potentielle konsekvenser <strong>af</strong> at have et politi, som løser opgaver selvstændigt og<br />

på baggrund <strong>af</strong> uddannelse, som fokuserer på at forberede dem til at udøve hensigtsmæssige<br />

skøn i stort set alle typer situationer, samt tage selvstændigt ansvar for opgaven,<br />

er, at denne ’selvstændighed’ fører til, at politifolk på patrulje og patruljer imellem ikke<br />

har for vane at tage ledelse over hinanden i løsning <strong>af</strong> konkrete opgaver. En anden<br />

konsekvens kan være, at der ikke i samme grad som for ’særlige politiopgaver’ foreligger<br />

indarbejdede koncepter for funktioner og roller for dagligdags politiforretninger.<br />

Politifolk løser typisk opgaverne med baggrund i generelt indlærte metoder og polititeori<br />

– eller på den facon patruljen selv finder hensigtsmæssig. Der kan derfor komme til at<br />

mangle en fælles linje og ledelse (forstået som funktion) i løsning <strong>af</strong> de mere<br />

rutineprægede og dagligt forekommende opgaver. Ledelsen <strong>af</strong> den rutinemæssige opgaveløsning<br />

er med andre ord i risiko for at blive uforankret og få præg <strong>af</strong> tilfældigheder.<br />

Denne problemstilling kan få <strong>af</strong>gørende betydning, når en ellers rutinemæssig opgave<br />

udvikler sig til en farlig situation – ikke mindst når flere patruljer involveres.<br />

I og med der eksisterer en risiko for, at der ikke udøves decideret ledelse på løsningen <strong>af</strong><br />

dagligdags politiopgaver, så hviler situationshåndteringen <strong>af</strong>gørende på politifolkenes<br />

interne samarbejde. Dette rejser en tilsvarende problemstilling, idet samarbejde og<br />

samarbejdsevner i løsning <strong>af</strong> daglige politiopgaver hovedsagligt opøves gennem den<br />

praktiske udførelse <strong>af</strong> arbejdet og gennem kollegiale relationer. Samarbejde er derfor ikke<br />

nødvendigvis udtrykt som klart definerede roller og funktioner i løsning <strong>af</strong> den aktuelle<br />

politiopgave, men risikerer at basere sig på en form for ”tavs” praksis mellem politifolk<br />

på tværs <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger og i den enkelte patrulje. Dette medfører yderligere en risiko for, at<br />

der dannes uudtalte ’gyldne regler’ frem for klart definerede og formidlede arbejdsgange, som<br />

hviler på kommunikation og planlagt koordination i situationen.<br />

For fremadrettet at imødekomme de problemstillinger, som analysen <strong>af</strong> skudsagerne har<br />

givet anledning til, er det efter arbejdsgruppens vurdering vigtigt også at arbejde målrettet<br />

med fastlæggelse og indøvelse <strong>af</strong> mere funktionsbaserede samarbejdsformer og samarbejdsmetoder<br />

i relation til dagligt forekommende politiopgaver, og hvor flere patruljer<br />

sættes ind.<br />

50


Hvordan konkrete politiopgaver håndteres og udvikler sig <strong>af</strong>gøres blandt andet <strong>af</strong>,<br />

hvordan information til løsning <strong>af</strong> opgaven indhentes, og hvordan man organisatorisk<br />

reagerer på og kommunikerer information videre. Politifolk træffer – som alle andre –<br />

beslutninger ud fra den tilgængelige information i situationen. Tilgang <strong>af</strong> ny information<br />

f.eks. om modpartens farlighed samt aktuelle eller tidligere adfærd, anvendes til at<br />

foretage risikovurderinger, der ligger til grund for beslutninger om, hvordan man kan løse<br />

opgaven bedst muligt. Information er således en ressource, der er nødvendig for at træffe<br />

beslutninger i en given situation. Skudsituationer er præget <strong>af</strong> et højt stressniveau, hvilket<br />

medfører, at alle informationer, der kan medvirke til vurdering <strong>af</strong> situationens karakter,<br />

og hvilke muligheder der er for at løse situationen, vil være medvirkende til at nedsætte<br />

stressniveauet hos de involverede politifolk og øge situationskontrollen.<br />

Som anført i tidligere studier <strong>af</strong> politiets magt<strong>anvendelse</strong> 55 er politiarbejde primært<br />

organiseret omkring reaktiv mobilisering. Organisationen er med andre ord først og<br />

fremmest indrettet på at handle reaktivt. Dette gælder også for indhentning og formidling<br />

<strong>af</strong> information. Vagthavendes informationsindsamling er hovedsagelig centreret om de<br />

umiddelbart vigtigste oplysninger fra anmelder, hvilket ofte leder til, at en patrulje sendes<br />

til opgaven med et minimum <strong>af</strong> oplysninger. Det er en del <strong>af</strong> arbejdsrutinen, at patruljen<br />

indhenter yderligere information som en del <strong>af</strong> opgaveløsningen. Information og<br />

formidling <strong>af</strong> information mellem vagthavende og patrulje på stedet behandles med<br />

andre ord fortrinsvist som en ressource med henblik på sagsbehandling og i mindre grad<br />

som en <strong>af</strong>gørende taktisk ressource. 56<br />

Den problemstilling, som rejses <strong>af</strong> denne ’informationskultur’, er – i forhold til<br />

<strong>anvendelse</strong>n <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> – at den medfører en risiko for, at information, der kunne<br />

have været anvendt til at planlægge og vurdere opgaven, ikke indhentes i tide med det<br />

resultat, at politifolk først for sent (f.eks. når de har trukket våben) bliver klar over en<br />

række forhold, der kunne have h<strong>af</strong>t betydning for planlægningen <strong>af</strong> opgaven med henblik<br />

på at vælge den mest hensigtsmæssige metode for opgaveløsning. Information kan også<br />

være det <strong>af</strong>gørende element i forhold til at forberede patruljen på en eventuel risiko for,<br />

at situationen eskalerer i farlighed. For at imødekomme denne problemstilling synes det<br />

at være et vigtigt fokusområde for politiet som organisation i højere grad at udvikle og<br />

formidle et proaktivt syn på – og <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> – information som taktisk ressource, frem for<br />

primært at betragte denne som ressource for konkret sagsbehandling.<br />

KONTAKTEN MED MODPARTEN<br />

<strong>Politiets</strong> opgaver og arbejde spænder som tidligere nævnt bredt. Visse opgavetyper<br />

udføres mange gange dagligt og medfører sjældent vanskeligheder eller risici for<br />

politipersonalet. Dette gælder også for den type situationer, som er analyseret i denne<br />

undersøgelse. Der er med andre ord tale om opgaver, som i langt de fleste tilfælde kan<br />

løses uden de store problemer, men som også kan føre til, at politifolk indledningsvis kan<br />

have en rutinepræget tilgang til løsningen. Når man så står i den ene situation, som ikke<br />

kan håndteres som forventet, og hvor den rutinemæssige tilgang måske betyder, at man<br />

ikke er mentalt og polititaktisk på plads, kan der være risiko for, at man mister kontrol<br />

over situationen og i værste fald må trække sit tjenestevåben for at <strong>af</strong>værge en farlig<br />

situation.<br />

55 Jævnfør Reiss Jr. 1980: 130<br />

56 For diskussion <strong>af</strong> konsekvenserne <strong>af</strong> dette i forbindelse med et amerikansk studie se Reiss Jr. 1980:130-31.<br />

51


Analysen <strong>af</strong> skudsagerne sætter fokus på de potentielle farer ved at få en rutinepræget<br />

tilgang til det daglige politiarbejde. Faren ved at få en rutinepræget tilgang til visse typer<br />

<strong>af</strong> politiopgaver er, at dette kan medføre, at man mister den taktiske fordel, der ligger i at<br />

tænke og handle proaktivt i forhold til konkret opgaveløsning.<br />

Spørgsmålet om den rette og tilstrækkelige <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tid i løsningen <strong>af</strong> politiopgaver<br />

er blevet rejst som en grundlæggende problemstilling i skudsituationerne. Analysen <strong>af</strong><br />

skudsagerne har givet anledning til at bemærke, at tid ikke i alle sammenhænge synes at<br />

være en faktor, politifolk anvender som et aktivt redskab til at få en vanskelig og<br />

potentielt farlig situation under kontrol. Samtidigt er der i analysematerialet indikationer<br />

på, at politifolkene oplever at være pålagt en professionel pligt til at handle i situationen.<br />

Set i sammenhæng er det således indtrykket, at politifolk i en række situationer ikke<br />

opfatter det at trække sig tilbage og give situationen tid som en aktiv handling eller en<br />

mulig effektiv opgaveløsning.<br />

Forholdet mellem tid og organisationens forståelse <strong>af</strong> ”handling” peger på baggrund <strong>af</strong><br />

de gennemgåede skudsituationer på en problemstilling, som kan have <strong>af</strong>gørende indirekte<br />

betydning for, om polititjenestemænd ender i uforudsete nødværgesituationer. Hvis den<br />

organisationskulturelle norm og forståelse <strong>af</strong> handling er for snæver, giver det politifolk<br />

et dårligere beslutningsgrundlag til at <strong>af</strong>gøre, hvordan opgaven skal løses. Problemet er<br />

således, at hvor effektivitet og succes i visse situationer er lig med hurtig indgriben, er det<br />

i andre medvirkende til at forværre situationen og komplicere opgaveløsningen.<br />

Dette er en problemstilling, som efter analysegruppens vurdering bør imødekommes ved,<br />

at man sætter øget fokus på politifolks generelle handleberedskab og handlingsforståelse.<br />

Herunder at man i uddannelsen fokuserer specifikt på <strong>anvendelse</strong>n <strong>af</strong> tid til løsning <strong>af</strong><br />

også mere dagligdags opgaver. Men også at man i organisationen forsøger at gøre<br />

forståelsen <strong>af</strong> handlingsbegrebet til genstand for et <strong>af</strong>klaringsarbejde, herunder forholdet<br />

til den juridisk definerede ”handlepligt”, som har været diskuteret i forbindelse med den<br />

str<strong>af</strong>feretlige behandling <strong>af</strong> skudsager. 57<br />

ANVENDELSEN AF MAGT<br />

Politifolks handlinger må <strong>af</strong> indlysende årsager være regelstyrede, men det kan i de<br />

yderste situationer have utilsigtede virkninger i det omfang, at et for overvejende fokus<br />

på at lære – og at handle efter – ’regler’ bliver en hindring for udøvelsen <strong>af</strong> et kvalificeret<br />

og velovervejet skøn. På baggrund <strong>af</strong> analysen har analysegruppen fundet anledning til at<br />

overveje en grundlæggende problemstilling omkring forholdet mellem regelstyring og<br />

skønsudøvelsen i forbindelse med ultimativ magt<strong>anvendelse</strong>. Det er således bemærket <strong>af</strong><br />

arbejdsgruppen, at der er en potentiel fare ved, at uddannelse i magt<strong>anvendelse</strong> i høj grad<br />

baseres på undervisning i magtbarometer (optrapningslogik) og regelgrundlag<br />

(proportionalitet og nødværgebestemmelser). Faren er til stede i det øjeblik, denne<br />

undervisning ikke tilstrækkeligt modsvares <strong>af</strong> undervisning, som træner og udfordrer<br />

skønnet i relation til konkrete situationsvurderinger og den konkrete <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> magt.<br />

Problemstillingen er den, at dette – efter arbejdsgruppens vurdering – kan betyde, at<br />

politifolk i stressede og farlige situationer risikerer ikke at besidde et tilstrækkeligt bredt<br />

og trænet handleberedskab til at tænke strategier og handlingssvar, som ligger udover det,<br />

der er defineret direkte i regelgrundlaget og formuleringen <strong>af</strong> magtbarometeret.<br />

57 For yderligere behandling <strong>af</strong> spørgsmålet om den juridiske handlepligt, se <strong>af</strong>snittet: ’Retspraksis og politilovens regler<br />

om politiets pligter’.<br />

52


Problemstillingen vedrørende tilstrækkelig konkret træning <strong>af</strong> det politimæssige skøn<br />

peger på en anden og vigtig problemstilling, som er relevant for forståelsen <strong>af</strong> politiets<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Det er problemstillingen vedrørende den opfattede trussel og<br />

skønnet <strong>af</strong>, hvordan denne imødegås mest hensigtsmæssigt – det vil sige med størst<br />

mulig proportionalitet og sikkerhed for såvel tredjemand som politifolkene selv.<br />

<strong>Politiets</strong> magt<strong>anvendelse</strong> baseres nødvendigvis på et individuelt skøn, og det anerkendes i<br />

regelgrundlaget, at dette skøn er forholdsvist vidt, samt at også oplevelsen <strong>af</strong> et<br />

påbegyndt farligt angreb – selv hvis dette efterfølgende skulle vise sig objektivt at have<br />

været ufarligt, eksempelvist hvis der var tale om en attrap eller lignende – vil være<br />

indeholdt i reglerne om str<strong>af</strong>frihed på grund <strong>af</strong> nødværge. Det er således også primært<br />

udøvelsen <strong>af</strong> skønnet i skudøjeblikket, der granskes for ”rationalitet”, proportionalitet og<br />

legalitet, når skudsager efterfølgende efterforskes.<br />

Set i et fremadrettet perspektiv er problemstillingen her, at der i politiets arbejde er en<br />

ekstra dimension, som det er umuligt at genskabe i en analyse <strong>af</strong> det tilgængelige<br />

materiale, og som er medvirkende til, at dele <strong>af</strong> offentligheden post facto kan have en<br />

anden holdning end de involverede politifolk til, hvorvidt magt<strong>anvendelse</strong>n var<br />

hensigtsmæssig og rimelig. Denne dimension drejer sig om et konstant tilstedeværende<br />

”risikoaspekt” eller ”mulighedsrum”, som er indeholdt i politiets arbejde, baseret på at<br />

politiets opgave er at sikre borgernes sikkerhed og den samfundsmæssige orden. Dette<br />

betyder med andre ord, at politifolk – for at disponere rigtigt – må tænke længere frem<br />

end til blot det umiddelbart forekommende. Pligten til at beskytte borgerne betyder, at de<br />

- samtidigt med at de skal bedømme og beskytte mod konkrete angreb - også skal være<br />

orienterede mod at forebygge, samt mod at forudsige og <strong>af</strong>værge risikoen for sådanne<br />

angreb. ”Det mulige angreb” må derfor være en del <strong>af</strong> enhver <strong>af</strong>læsning <strong>af</strong> situationen,<br />

som politiet foretager, og dette vil spille <strong>af</strong>gørende ind i de situationer, hvor <strong>anvendelse</strong><br />

<strong>af</strong> ultimativ magt bliver relevant. Dette aspekt <strong>af</strong> politiarbejdet er en <strong>af</strong>gørende dimension<br />

at forholde sig til med henblik på at forstå og uddrage læring <strong>af</strong> skudsituationer og med<br />

henblik på at forberede polititjenestemænd på at anvende magt samt på de konsekvenser,<br />

der er forbundet hermed.<br />

For at imødekomme begge de problemstillinger, som udspiller sig i rummet mellem det<br />

regelstyrede og skønnets nødvendige råderum, er det <strong>af</strong>gørende, at politifolk kender både<br />

regler og ”hensigten” bag regler og lovgivning, således at de kan udøve en<br />

situationstilpasset og hensigtsmæssig – i betydningen proportional og mindst indgribende<br />

– magt<strong>anvendelse</strong>. Det vil sige, at der organisatorisk sættes fokus på at formidle en<br />

sammenhængende linie baseret på helhedsforståelse og hensigter bag reglement og<br />

lovgivning til den enkelte polititjenestemand. Det er også <strong>af</strong>gørende, at<br />

polititjenestemænd er udstyret med et tilstrækkeligt bredt handleberedskab til, at de kan<br />

tænke proaktivt og kreativt i de situationer, hvor de skal anvende magt – og hvor<br />

skydevåbnet altid må anses som værende absolut sidste udvej, ikke mindst <strong>af</strong> hensyn til<br />

tredjemand.<br />

Det ”mulige angreb”, som politifolk er forpligtede til at foregribe, bør gøres til genstand<br />

for en øget opmærksomhed i uddannelsen. Denne organisatorisk betingede ’evne til<br />

fremadrettet tænkning’ kan med fordel anvendes til i endnu højere grad at lære politifolk at<br />

imødekomme risici langt tidligere i et situationsforløb, samt til at imødegå disse ved brug<br />

<strong>af</strong> mere situationstilpassede strategier og magtmidler.<br />

53


STRESS I FORBINDELSE MED KONFLIKTSITUATIONER<br />

En del <strong>af</strong> de situationer, hvor politiet har anvendt tjenestevåben, er kendetegnet ved at<br />

være opstået uden varsel og ved at rumme et betydeligt stressniveau. Det gælder især, når<br />

politifolk står over for psykisk syge og svært <strong>af</strong>læselige personer, uligevægtige eller<br />

personer, som er påvirkede <strong>af</strong> rusmidler. I disse tilfælde slår sædvanlige polititaktiske<br />

metoder sjældent til.<br />

Ved stress råder en ubalance mellem de ressourcer, individet råder over, og de krav, der<br />

stilles i situationen. En måde at forstå stress på, er at anskue de tankemæssige aspekter,<br />

der ligger til grund for stressoplevelsen. Når en person havner i en situation, der<br />

overstiger vedkommendes umiddelbare tilpasningsevne, igangsættes en vurderingsproces.<br />

Denne proces omfatter dels en primær vurdering <strong>af</strong>, om der er tale om skade, trussel eller<br />

udfordring, dels en sekundær vurdering, <strong>af</strong> hvilke muligheder man har for at løse<br />

situationen. Denne vurdering skal ses som en måde at håndtere en potentiel<br />

stressbelastning. Hvis belastningen elimineres, kan håndteringen <strong>af</strong> situationen betragtes<br />

som succesfuld. Hvis belastningen ikke elimineres, kan man tale om stress. I det øjeblik<br />

en person oplever stress, må vedkommende iværksætte yderligere en vurdering (tertiær<br />

vurdering), hvilket indebærer en overvejelse <strong>af</strong>, hvilke alternative muligheder der kan<br />

anvendes for at eliminere belastningen. Disse vurderinger foregår for det meste ubevidst<br />

og meget hurtigt og er bestemt <strong>af</strong> tidligere erfaringer, viden og forventninger.<br />

En del <strong>af</strong> de situationer, hvor politiet har anvendt tjenestevåben, er kendetegnede ved, at<br />

det første forsøg på at håndtere situationen ikke eliminerer belastningen, hvilket<br />

medfører en betydelig grad <strong>af</strong> stress. I en sådan situation aktiveres en række fysiologiske<br />

faktorer, og der vil være en risiko for, at man bliver låst i sin adfærd eller kommer til at<br />

forcere situationen og måske handler overilet for at få belastningen elimineret og dermed<br />

situationen løst. En yderligere stressfaktor i situationerne er, at modparterne ofte er<br />

psykisk uligevægtige, psykotiske eller påvirkede <strong>af</strong> alkohol og/eller euforiserende stoffer,<br />

hvilket medfører, at de opfører sig anderledes, end politiet forventer. Derved er det<br />

sværere for betjentene at <strong>af</strong>læse situationen og foretage en vurdering <strong>af</strong>, hvilke<br />

handlemuligheder der vil være mest hensigtsmæssige. Man har stået overfor noget, der<br />

adskiller sig fra det sædvanlige, og man har oplevet sig truet.<br />

Situationerne er i de fleste tilfælde pludseligt opståede og er <strong>af</strong> traumatisk karakter, og der<br />

har sjældent været mulighed for mentalt at forberede sig til opgaven. Omvendt viser den<br />

relativt sjældne <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i planlagte aktioner, at politifolkene i de<br />

situationer har h<strong>af</strong>t lejlighed til at tænke alle tænkelige handlingsmuligheder igennem, før<br />

de blev udsat for den givne belastning, og altså ikke har været nødsaget til at foretage den<br />

sekundære og tertiære vurdering samtidig med, at de har følt sig truet.<br />

RETSPRAKSIS OG POLITILOVENS REGLER OM POLITIETS PLIGTER<br />

Formålet med dette <strong>af</strong>snit er at <strong>af</strong>klare, om domstolene ved behandling <strong>af</strong> sager, hvor<br />

politifolk er blevet tiltalt for overtrædelse <strong>af</strong> bestemmelser i str<strong>af</strong>feloven, har taget stilling<br />

til spørgsmål <strong>af</strong> betydning for denne undersøgelse – altså forhold som ligger udover<br />

bedømmelsen <strong>af</strong> den enkelte polititjenestemands isolerede dispositioner i skudøjeblikket.<br />

54


Retspraksis i str<strong>af</strong>fesager om politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er sparsom. Der er<br />

således behandlet fire skudsager fra den undersøgte periode i byretten. Retten frifandt i<br />

alle sagerne de tiltalte polititjenestemænd for overtrædelse <strong>af</strong> str<strong>af</strong>felovens bestemmelser<br />

og legemsangreb med henvisning til str<strong>af</strong>felovens § 13 om nødværge. Der var dissens i to<br />

<strong>af</strong> sagerne 58.<br />

Domstolene har i <strong>af</strong>gørelserne foretaget en vurdering <strong>af</strong>, hvorvidt <strong>anvendelse</strong>n <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong> i den konkrete situation var nødvendig og forsvarlig og har herunder<br />

inddraget spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende polititjenestemand ”var underlagt<br />

en handlepligt” eller ”var forpligtet til at handle”, men der kan ikke <strong>af</strong> dommenes<br />

præmisser udledes noget mere generelt om rækkevidden <strong>af</strong> denne ”handlepligt”.<br />

Spørgsmålet behandles <strong>af</strong> Ib Henricson i Politiret 59 :<br />

”Bestemmelsen i politiloven er formuleret som en opgavebeskrivelse for politiet, uden at der er taget<br />

stilling til, hvorvidt politiet inden for de enkelte områder er forpligtet til at handle, eller hvorvidt<br />

det er op til den enkelte politimands skøn, om han vil skride ind. Det er fast antaget, at politiet<br />

har pligt til at indlede efterforskning ved mistanke om et begået str<strong>af</strong>bart forhold, der forfølges <strong>af</strong><br />

det offentlige. Dette gælder foruden bestemmelserne i str<strong>af</strong>feloven tillige de mange<br />

særlovsbestemmelser. Også mange særlovsbestemmelser om politiets bistand til andre myndigheder<br />

er formuleret på en sådan måde, at det indebærer en pligt for politiet til at træde til. Derimod er<br />

det den gældende opfattelse, at der er tillagt politimanden et vist skøn, når det drejer sig om<br />

ordens- og sikkerhedsopgaver. Politimanden vil altså kunne vælge at forholde sig passiv i forhold<br />

til en ordenskrænkelse. Det fremgår indirekte <strong>af</strong> politilovens bestemmelser om orden og sikkerhed,<br />

der i modsætning til de fleste øvrige bestemmelser ikke taler om, at politiet skal varetage opgaven.<br />

Dette skøn vil kunne indsnævres <strong>af</strong> centrale eller lokale instrukser. Når det imidlertid drejer sig<br />

om en enkelt borgers eller de manges sikkerhed mod ulykker og lignende, vil hensynet til<br />

beskyttelsesinteressen dog vægte så tungt, at politimanden reelt har en pligt til at skride ind, jf.<br />

ordlyden <strong>af</strong> bestemmelserne i PL §§ 10, 11 og 13, der vedrører sikkerheden for børn, berusere og<br />

syge, og også ved fare for ulykker og katastrofe, jf. PL § 5, må der, trods ordlyden, reelt bestå en<br />

pligt for politiet til at forsøge at forhindre faren i at blive realiseret. En undtagelse herfra foreligger<br />

ved sammenstød <strong>af</strong> beskyttelsesinteresser, fx hvor en politipatrulje har valget mellem at <strong>af</strong>spærre et<br />

område, hvor der er nærliggende fare for, at et hus styrter sammen, eller sætte efter en flygtende<br />

voldtægtsforbryder. Her må politifolkene udøve et skøn i form <strong>af</strong> at vægte beskyttelsesinteresserne i<br />

de to konkrete forhold mod hinanden.<br />

Selv om der foreligger en pligt for politimanden til at handle for at værne beskyttelsesinteressen, så<br />

er denne pligt begrænset <strong>af</strong> mulighederne for at benytte tvangsindgreb eller at skride ind med magt.<br />

Det nødvendige tvangsmæssige indgreb, fx en frihedsberøvelse, kan være udelukket, fordi faren for<br />

den politiretlige beskyttelsesinteresse ikke er tilstrækkelig overhængende, og den magt<strong>anvendelse</strong>,<br />

der skal til for at gennemføre et tvangsindgreb, kan være uproportional og dermed udelukket.”<br />

Spørgsmålet er derfor, om den såkaldte ”handlepligt” reelt har nogen selvstændig<br />

betydning i relation til politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>, idet magt<strong>anvendelse</strong>n - selv om der<br />

som udgangspunkt måtte foreligge en pligt til at skride ind over for en given handling –<br />

58 Retten i Køges dom <strong>af</strong> 19. juni 2003 (”Ølby-sagen”), dissens i forhold 1, Københavns Byrets dom <strong>af</strong> 20. oktober<br />

2005 (”Refshalevej”), Retten på Frederiksbergs dom <strong>af</strong> 7. september 2007 (”Seven Eleven-sagen”) og samme rets dom<br />

<strong>af</strong> 18. oktober 2007 (”Rådvadsvej-sagen”). Ankefristen i sidstnævnte sag var ikke udløbet ved redaktionens <strong>af</strong>slutning.<br />

59 4. udgave, 2007: 107 f.<br />

55


skal opfylde betingelserne i politilovens kapitel IV om politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> magt og<br />

derved kravene om nødvendighed, mindste middel (forsvarlighed) og proportionalitet, jf.<br />

politilovens § 16.<br />

Det forhold, at politiet ikke vil kunne undlade at skride ind over for en handling,<br />

udelukker ikke, at det for eksempel efter en konkret vurdering vil være mest<br />

hensigtsmæssigt at <strong>af</strong>vente effekten <strong>af</strong> en dialog, at <strong>af</strong>vente forstærkning m.m. En<br />

dissentierende dommer har i en <strong>af</strong> <strong>af</strong>gørelserne 60 været inde på denne problemstilling.<br />

Det er således anført i dissensen, at ”tiltalte ikke gav den nødvendige tid til at reagere, før<br />

han besluttede sig for at skyde et sigtet skud”, og at handlingen derfor var gået ud over,<br />

hvad der var nødvendigt og forsvarligt i den foreliggende situation 61.<br />

Domstolene ses ikke at have vurderet det politifaglige aspekt, herunder den mest<br />

hensigtsmæssige måde at løse den konkrete politiopgave på. Derimod er der i en<br />

erstatningsretlig <strong>af</strong>gørelse i U 2003.1442 Ø refereret til rigspolitichefens disciplinær<strong>af</strong>gørelse<br />

<strong>af</strong> 12. november 1998, hvorefter det blev fundet ”kritisabelt, at politiassistent A<br />

- bl.a. ved sin påkørsel <strong>af</strong> den brugsstjålne personbil - bragte sig i en sådan situation, at<br />

han følte det nødvendigt at <strong>af</strong>give skud mod en person”.<br />

TENDENSER I SAMFUNDSUDVIKLINGEN AF BETYDNING FOR POLITIETS<br />

ANVENDELSE AF SKYDEVÅBEN<br />

Det er en del <strong>af</strong> arbejdsgruppens opgave at inddrage eventuelle samfundsmæssige<br />

forhold, som kan have betydning for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Efter<br />

arbejdsgruppens opfattelse forudsætter eventuel sammenkædning <strong>af</strong> den type tendenser<br />

langt mere dybdegående analyse, end det har været muligt inden for den fastsatte<br />

tidsramme. Der er dog visse faktorer, som analysegruppen finder anledning til at berøre:<br />

Psykisk syge kriminelle<br />

Nyere undersøgelser 62 viser, at psykisk sygdom øger risikoen for, at den syge begår<br />

kriminalitet, og der er særlig risiko for, at skizofrene og andre psykotiske personer med<br />

vrangforestillinger eller forestilling om, at man er forfulgt eller ”styret udefra”, begår<br />

personfarlig kriminalitet. Effektiv behandling kan reducere risikoen betydeligt.<br />

Danmark har siden midten <strong>af</strong> 70’erne omlagt det psykiatriske behandlingssystem gennem<br />

nedlæggelse <strong>af</strong> sengepladser til fordel for distriktspsykiatrisk behandling. Fra 1976 til<br />

2003 er antallet <strong>af</strong> sengepladser reduceret fra ca. 11.000 til 3.676. Formålet har efter det<br />

foreliggende været at bringe patienterne ud fra hospitaler og ind i et distriktspsykiatrisk<br />

behandlingssystem, som i løbet <strong>af</strong> 90’erne er blevet udbygget. I samme periode er der<br />

registreret en stigning i kriminalitet begået <strong>af</strong> psykisk syge. Fra januar 1980 til december<br />

1999 steg antallet <strong>af</strong> retspsykiatriske personer, der er under tilsyn, fra 297 til 1.134<br />

svarende til en årlig vækstrate på 6,79 procent, og fra 2002 til 2004 med en årlig vækstrate<br />

på 12,8 procent. Udviklingen har medført, at retspsykiatriske patienter i 2005 beslaglagde<br />

20 procent <strong>af</strong> den samlede psykiatriske sengekapacitet. Væksten skyldes først og<br />

60 Retten i Køges dom <strong>af</strong> 19. juni 2003<br />

61 Lektor i str<strong>af</strong>feret, ph.d. Thomas Elholm har kommenteret dommen, jævnfør ’<strong>Politiets</strong> brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> –<br />

juridiske aspekter’, 1. udgave, 2003: 26.<br />

62 Bratbo, Kyvsgaard og Sestoft 2006.<br />

56


fremmest omlægning fra hospitalsbehandling til behandling i distriktspsykiatrien 63. Andre<br />

mener, at problemet er mere komplekst. Det understøttes <strong>af</strong>, at psykiatriske patienters<br />

kriminalitet fortsat stiger, uanset at antal sengepladser de seneste år har været konstant.<br />

Det forhold, at distriktspsykiatrien tilsyneladende ikke har formået at tilbyde og fastholde<br />

en gruppe psykisk syge i et stabilt behandlingsforløb, kan måske også forklare, hvorfor<br />

personer med en psykisk lidelse i højere grad end andre er impliceret i situationer, hvor<br />

politiet <strong>af</strong>fyrer skud mod dem. Der findes imidlertid ikke opgørelser, som viser, om<br />

andelen <strong>af</strong> psykisk syge personer er stigende i sager, hvor politiet skyder.<br />

Ved arbejdsgruppens indsamling <strong>af</strong> information i udlandet blev det i Sverige, Norge,<br />

Finland, England og Holland oplyst, at psykisk syge personer optræder i situationer, hvor<br />

politiet bruger våben. Der er dog ikke modtaget dokumentation <strong>af</strong> omfang eller<br />

omstændigheder. Det har heller ikke indenfor den <strong>af</strong>satte tid været muligt at indhente<br />

detaljeret information om behandlingssituationen i de pågældende lande.<br />

PSYKISKE KARAKTERISTIKA VED POLITIETS MODPARTER<br />

I enkelte skudsager er der oplysninger om modparten i form <strong>af</strong> en retspsykiatrisk<br />

mentalundersøgelse. Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med den konkrete sag og<br />

giver derfor grundlag for at <strong>af</strong>gøre, om modparten led <strong>af</strong> en psykisk lidelse eller ej. Men i<br />

de fleste tilfælde er oplysningerne ret sparsomme, og der er store forskelle på, i hvilken<br />

grad der er indhentet oplysninger om modpartens psykiske tilstand.<br />

For eksempel kan det fremgå, at modparten har været kortvarigt indlagt på psykiatrisk<br />

<strong>af</strong>deling uden oplysning om anledning, om personen stadig har en psykisk lidelse eller om<br />

et eventuelt videre behandlingsforløb. Det kan også fremgå, at modparten har flere<br />

selvmordsforsøg bag sig, uden at der er yderligere oplysninger om den pågældendes<br />

psykiske tilstand. Selvom der ikke foreligger direkte oplysning om, at en person har en<br />

psykisk lidelse, evt. er psykotisk, kan det godt være tilfældet, da der som hovedregel ikke<br />

forelå en sådan psykiatrisk udredning ved sagsbehandlingen <strong>af</strong> den aktuelle skudepisode.<br />

Efter gennemgang <strong>af</strong> materialet er det imidlertid indtrykket, at mere end halvdelen <strong>af</strong><br />

politiets modparter har psykiske problemer. Denne vurdering er overvejende baseret på<br />

de tilgængelige lægelige informationer, information fra andre (f.eks. personen selv eller de<br />

pårørende) og beskrivelsen <strong>af</strong> de pågældende personers adfærd i situationen.<br />

Med disse forbehold er der grundlag for at sige, at 16 ud <strong>af</strong> de 23 modparter, der er ramt<br />

<strong>af</strong> politiets skud, var psykisk uligevægtige med følgende uddybning: 5 var med sikkerhed<br />

psykotiske. 2 var ud fra de foreliggende oplysninger formentlig psykotiske. 6 havde andre<br />

psykiske lidelser eller havde tidligere h<strong>af</strong>t kontakt til behandlingssystemet. 3 personer har<br />

ud fra beskrivelserne <strong>af</strong> hændelsesforløbet og egne oplysninger h<strong>af</strong>t omfattende sociale<br />

og/eller personlige problemer. Gruppen omfatter dels personer, der flere gange har<br />

forsøgt selvmord, dels personer i krise, hvilket har ledt til husspektakler, der igen har ført<br />

til, at politiet er blevet tilkaldt. Mange personer var yderligere påvirkede <strong>af</strong> enten alkohol,<br />

medicin eller euforiserende stoffer eller en blanding <strong>af</strong> dette.<br />

Selvmordstruede er en særlig udfordring for politiet. De senere år er et særligt begreb<br />

blevet omtalt: ”Suicide By Cop”. I USA 64 er der gennemført en del forskning <strong>af</strong><br />

63 Kramp og Gabrielsen 2003 samt Kramp og Gabrielsen 2005.<br />

64 Hutson et al. 1998.<br />

57


fænomenet også benævnt ”victim-precipitated homicide” 65. Begge begreber henviser til<br />

situationer, hvor en person bevidst forsøger at provokere en politibetjent til at skyde sig,<br />

fordi pågældende ønsker at dø.<br />

I en amerikansk undersøgelse forsøgte man at <strong>af</strong>dække omfanget <strong>af</strong> fænomenet og<br />

gennemgik 437 sager, hvor politiet havde været involveret i skudepisoder, undersøgt <strong>af</strong><br />

Los Angeles County Sheriffs Department fra 1987 til 1997. Der blev opstillet følgende<br />

kriterier for at rubricere et dødsfald som suicide-by-cop. Alle fire kriterier skulle være<br />

opfyldt i hvert tilfælde:<br />

1. Personens udtalte intention var selvmord<br />

2. Personen ønskede specifikt, at politiet skød ham/hende<br />

3. Personen var i besiddelse <strong>af</strong> våben eller noget, der lignede et våben<br />

4. Personen eskalerede bevidst situationen for at provokere politiet til at skyde sig.<br />

46 <strong>af</strong> de 437 tilfælde opfyldte disse kriterier.<br />

I de undersøgte 23 danske skudsager er der ingen entydige eksempler på situationer, hvor<br />

alle disse kriterier er opfyldt. Som tidligere nævnt er materialet på dette punkt i mange<br />

tilfælde utilstrækkeligt. Der er dog flere sager, hvor det fremgår, at politiets modpart<br />

tidligere har forsøgt at begå selvmord, eller i forbindelse med skudepisoden forsøger at<br />

tage livet <strong>af</strong> sig selv, og der er eksempler på, at personer direkte siger til politiet, at de skal<br />

skyde dem, eller at de efterfølgende tilkendegiver, at de ønskede at dø. Det forhold, at<br />

modparten tidligere eller aktuelt ønsker at begå selvmord, <strong>af</strong>spejler ikke nødvendigvis et<br />

ønske om at dø, men kan ligeså vel være udtryk for, at personen er i krise og/eller har<br />

psykiske problemer. På trods her<strong>af</strong> må også danske politifolk være forberedte på denne<br />

problemstilling.<br />

UDVIKLINGEN I VOLDSRELATERET KRIMINALITET I ALMINDELIGHED OG VOLD MOD<br />

POLITIFOLK I SÆRDELESHED<br />

Siden 90’erne er der sket en stigning på op mod 25 procent i registrerede anmeldelser <strong>af</strong><br />

voldskriminalitet. 66 Baggrunden for stigningen og karakteren <strong>af</strong> de enkelte voldsforbrydelser<br />

(herunder om der er anvendt våben) er imidlertid mere sammensat og<br />

vanskelig at relatere direkte til politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Ser man isoleret på<br />

anmeldt vold mod tjenestemænd 67 (overtrædelse <strong>af</strong> str<strong>af</strong>felovens § 119) er der – som det<br />

kan ses <strong>af</strong> figur 2 - også her sket en stigning.<br />

65 Parent 1996.<br />

66 Balvig og Kyvsgaard 2006.<br />

67 Str<strong>af</strong>felovens § 119 omfatter ikke alene polititjenestemænd, men enhver, der handler i medfør <strong>af</strong> offentlig tjeneste<br />

eller hverv.<br />

58


Figur 2: Udviklingen i udvalgte typer <strong>af</strong> registreret voldsrelateret kriminalitet 1996-2006. Indekstal,<br />

1996=100.<br />

250<br />

200<br />

150<br />

100<br />

50<br />

0<br />

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006<br />

Røveri Våbenlov Vold Vold mod tjenestemand Indberetninger<br />

68<br />

I flere sammenhænge, bl.a. i Visionsudvalgets rapport om ”Fremtidens Politi”, anføres<br />

det, at der i visse dele <strong>af</strong> befolkningen er dalende respekt for autoriteter – herunder<br />

politiet. Der skal ikke her argumenteres mod den antagelse. Der er imidlertid ikke på<br />

baggrund <strong>af</strong> arbejdsgruppens arbejde set tegn på, at respekt for politiet har h<strong>af</strong>t<br />

<strong>af</strong>gørende betydning for, at politiet måtte <strong>af</strong>fyre deres tjenestevåben.<br />

Derimod viser analysen <strong>af</strong> skudsagerne eksempler på, at politiets trussel om at anvende<br />

<strong>skydevåben</strong> <strong>af</strong> forskellige årsager ikke har virkning. Dette vil blive uddybet i det følgende.<br />

Når man tager hensyn til, at politiets samlede <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> siden 1985 ligger<br />

på et nogenlunde konstant niveau, synes hverken faldende respekt for autoriteter eller<br />

registrerede stigninger i voldskriminalitet at have nogen betydning. Den antagelse deles <strong>af</strong><br />

den hollandske forsker Jaap Timmer, som i mere end to årtier har studeret det hollandske<br />

politis <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> magt. Han anfører bl.a., at på trods <strong>af</strong> at voldskriminaliteten<br />

(inklusive drab og vold med døden til følge) i det hollandske samfund i perioden 1978 til<br />

2006 er mere end fordoblet og på trods <strong>af</strong> et øget antal hollandske politifolk, har det<br />

gennemsnitlige antal sårede og dræbte som følge <strong>af</strong> politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong><br />

været stabilt 69.<br />

Derimod vil udviklingen på psykiatriområdet muligvis have indflydelse på udviklingen <strong>af</strong><br />

de situationer, hvor politiet konkret anvender <strong>skydevåben</strong>, jf. side 56-58.<br />

68 Visionsudvalget 2005: 71-73<br />

69 Timmer 2003 og 2007.<br />

59


DEN LEGALE MAGT SOM TRUSSELSLOGIK<br />

Politiet er bemyndiget til at anvende magt for at sikre, at samfundets love og regler<br />

overholdes. En væsentlig del <strong>af</strong> politiets arbejde og opgaver handler derfor om<br />

adfærdskontrol. Den gængse model for adfærdskontrol er i høj grad baseret på en<br />

”trussel” om, at magt i yderste konsekvens kan blive anvendt.<br />

Det forhold er blevet beskrevet teoretisk som en ”<strong>af</strong>presningstransaktion” 70 forstået på<br />

den måde, at borgeren kan tvinges til at efterkomme politiets anvisninger, fordi politiet i<br />

modsat fald har magt til at true borgeren med at tage noget fra dem, de ikke vil miste.<br />

Politiet er med andre ord i stand til at tage et ’gidsel’ hos borgeren, hvilket gør, at<br />

vedkommende retter sig efter politiets anvisning. ’Gidslet’ kan f.eks. være borgerens<br />

frihed; hvis ikke man efterkommer ordren, kan man blive anholdt. Det at følge politiets<br />

ordre bliver derved udbetaling <strong>af</strong> ’løsesummen’, der medfører, at ’gidslet’ frigives.<br />

Ultimativt kan politiet i alvorlige og farlige situationer true med at anvende <strong>skydevåben</strong><br />

mod en borger, hvorved borgerens førlighed eller liv bliver ’gidslet’.<br />

Ser man på de 23 analyserede skudsituationer, viser det sig, at politiet tilsyneladende ikke<br />

havde nogen reel <strong>af</strong>presningsmulighed over for modparten – enten fordi politiets trussel,<br />

hvis ikke modparten gjorde, hvad politiet forlangte, ikke blev forstået eller erkendt <strong>af</strong><br />

modparten (de irrationelle), eller fordi modparten ikke havde noget at miste (de<br />

besiddelsesløse) 71.<br />

Den succesfulde politimæssige tvang (<strong>af</strong>presning) – og dermed muligheden for at<br />

opretholde sikkerhed og orden – hviler grundlæggende på, at borgeren tager truslen<br />

alvorligt, ikke på at truslen udføres. Begge parter har en interesse heri, fordi<br />

gennemførelsen <strong>af</strong> truslen er forbundet med alvorlige konsekvenser – også for den der<br />

truer. Når politiet tvinges ud i at anvende våben, anfægter det de grundlæggende<br />

samfundsmæssige værdier og normer, som politiet er sat til at varetage: Politiet giver med<br />

udførelsen <strong>af</strong> truslen køb på det, som de ultimativt er udpeget til at beskytte, nemlig<br />

værdien <strong>af</strong> menneskeliv. Dette aktiverer det ultimative paradoks, som er forbundet med<br />

den legitime magt<strong>anvendelse</strong>.<br />

Det er i denne sammenhæng, politiets konkrete <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> bør ses.<br />

Politiet står som garant for opretholdelsen <strong>af</strong> samfundets orden. Politiet må imidlertid – i<br />

kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> netop samfundsordenen – udføre sine opgaver på en måde, hvor både mål og<br />

midler er rationelle og i overensstemmelse med vedtagne normer og regler. De<br />

modparter, som politiet typisk står overfor i skudsituationerne, er imidlertid frisat fra<br />

samfundets regler og trusselsmuligheder. De har enten psykiske lidelser, er påvirkede <strong>af</strong><br />

rusmidler eller er i en ustabil følelsesmæssig eller mental tilstand, der gør dem ude <strong>af</strong><br />

stand til at forholde sig til rationelle argumenter og trusler, eller de er i en marginaliseret<br />

position, der sætter dem uden for den aktuelle samfundsorden.<br />

Det <strong>af</strong>gørende karakteristika ved denne frisathed er, at det bliver muligt for de frisatte at<br />

handle irrationelt, bryde reglerne eller gøre, som det passer dem, uden at de mister noget.<br />

Modparten har med andre ord alle muligheder for at vende situationen om og de facto<br />

70 Se Muir 1977<br />

71 Kun en enkelt modpart fremstod fuldstændig rationel og formålsorienteret i situationen umiddelbart forud for, at<br />

politiet <strong>af</strong>gav skud.<br />

60


<strong>af</strong>presse politiet. Mere eller mindre bevidst fortsætter de deres ekstreme adfærd, som<br />

indebærer konkrete farlige situationer for enten andre borgere eller politifolkene, og<br />

herved tvinger de politiet til at bringe adfærden til ophør – ultimativt ved at skyde.<br />

MAGTENS PARADOKSER<br />

I teorien knytter der sig fire paradokser til den magtudøvelse, der baserer sig på tvang –<br />

<strong>af</strong>presning. Især to <strong>af</strong> disse er relevante i denne sammenhæng for at forstå, hvad der er på<br />

spil i de situationer, hvor politiet <strong>af</strong>fyrer skud imod borgerne. Det er rationalitetens paradoks<br />

og besiddelsens paradoks.<br />

Rationalitetens paradoks indebærer, at nogle trusler bliver virkningsløse, fordi de ikke<br />

anerkendes eller erkendes <strong>af</strong> modparten. Hvis modparten ikke forstår, at de trues eller ikke<br />

kan forholde sig til truslens konsekvenser, er truslen virkningsløs. De irrationelle<br />

modparter kan være psykisk syge, svært påvirkede <strong>af</strong> rusmidler eller personer i krise, der<br />

umiddelbart ikke er til at opnå en rationel dialog med, men som typisk blot kræver <strong>af</strong><br />

politiet, at de skal gå deres vej. Det kan også være den ’vilde’ eller ’uregerlige’ modpart,<br />

som ikke benytter sin fornuft, og som drives <strong>af</strong> en egen overbevisning og/eller en<br />

subkulturel ideologi eller ’fornuft’.<br />

Der er derfor ikke umiddelbart - med de midler og ressourcer politiet har til rådighed i<br />

situationen - mulighed for at gennemføre en <strong>af</strong>presning. Truslen i sig selv er virkningsløs.<br />

De irrationelle modparter tager politifolkenes hele virke som gidsel, idet de 1) ikke<br />

anerkender/erkender truslen, så politiet hindres i at udføre sin mest grundlæggende<br />

opgave, og 2) kræver en løsesum <strong>af</strong> politiet, som politiet ikke er i stand til at betale (hvis<br />

politiet undlader at gribe ind overfor adfærden og lader situationen uløst og modparten<br />

usanktioneret, er de ikke længere ’politi’ og mister ultimativt sin rolle).<br />

Den logik, som styrer <strong>af</strong>presningstransaktioner, fungerer således, at hvis politiet lader den<br />

irrationelle vinde <strong>af</strong>presningen ved at betale den forlangte løsesum – lader modparten<br />

”slippe” - har politiet mistet den magt og kontrol, de er indbegrebet <strong>af</strong>. Den yderste<br />

konsekvens i et forstørret perspektiv er, at den samfundsorden, politiet repræsenterer,<br />

undergraves. Det er derfor nærliggende for politiet at reagere på denne problemstilling<br />

med at optrappe sin trussel ved at tage yderligere et skridt op ad ”magtbarometeret”, og –<br />

<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> hvor man har været på ”magtbarometeret” ultimativt at true modparten med<br />

<strong>skydevåben</strong>, for derigennem at tvinge modparten til at opgive løsesummen – dvs.<br />

efterkomme politiets ordre, eksempelvis at lægge våbnet. I og med denne trussel ikke<br />

opfattes, og/eller at løsesummen ikke kendes eller kan betales (som det eksempelvis ofte<br />

også er tilfældet i sager, der involverer de marginaliserede), vendes <strong>af</strong>presningen mod<br />

politiets selv, og politifolkene tvinges til at gøre alvor <strong>af</strong> truslen for at opnå den ønskede<br />

effekt <strong>af</strong> <strong>af</strong>presningen. Den trusselslogik politiet baserer udførelsen <strong>af</strong> sine opgaver på –<br />

det vil sige truslen om <strong>anvendelse</strong>n <strong>af</strong> magt og i yderste tilfælde dødelig magt – vendes<br />

mod politiet, som dermed selv bliver offer for <strong>af</strong>presning.<br />

Besiddelsens paradoks indebærer, at det kan være meget svært at finde et virkningsfuldt<br />

gidsel, fordi modparten intet har at miste. De besiddelsesløse modparter er de<br />

marginaliserede personer, der stort set intet ejer – end ikke anerkendelse og respekt som<br />

ligeværdige samfundsborgere. Afpresningssituationen opstår her ofte i forbindelse med<br />

en bil, som politiet forsøger at bringe til standsning. Situationerne er kendetegnet <strong>af</strong>, at<br />

modparten netop ikke har andet at miste end friheden, og at de sætter den så højt, at<br />

politiets indledende trusler spiller en underordnet rolle. Politiet skaber dermed en<br />

61


<strong>af</strong>presningssituation, som de besiddelsesløse ikke kan tåle at tabe – et gidsel, som de<br />

besiddelsesløse ikke kan forhandle om. Den løsesum, der kræves – at modparten<br />

overgiver sig – er for stor, hvorfor de besiddelsesløse i stedet tager politiets autoritet som<br />

gidsel – konkret ved at forsøge at true politiet eller at få politiet til at opgive at fange dem.<br />

Magtens paradokser <strong>af</strong>føder altså nogle helt grundlæggende problemstillinger for politiet:<br />

• <strong>Politiets</strong> magt i situationen hviler på truslen om (ultimativ) magtudøvelse. Når<br />

truslen ikke erkendes eller frygtes, mister truslen i sig selv sin virkning, og<br />

situationen kan udvikle sig sådan, at politiets trussel må effektueres.<br />

• Politiet kan som garant for samfundsordenens opretholdelse - i udgangspunktet -<br />

ikke lade sig <strong>af</strong>presse. Hvis politiet i en <strong>af</strong>presningstransaktion udviser en<br />

manglende vilje til at udføre truslen om <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> samfundssanktioneret<br />

magt, er det i større perspektiv det samme som at tillade, at denne magt<br />

fundamentalt undergraves.<br />

• Politiet kan ikke selv tilsidesætte samfundets regler. De må nødvendigvis handle<br />

rationelt og i overensstemmelse med regler og normer, hvorfor de ikke besidder<br />

den samme grad <strong>af</strong> frihed til at vælge handlingssvar som modparten. Politiet<br />

risikerer derfor ofte at komme i en situation, hvor de må optrappe truslen, frem<br />

for at give køb på rationalitet eller grundlæggende værdier.<br />

AFPRESNINGSTRANSAKTIONEN OMVENDT<br />

Hvis politiet skal undgå at blive <strong>af</strong>presset til at skyde, kræver det enten, at politifolkene i<br />

situationen finder et gidsel, der har tilstrækkelig høj værdi for modparten til at fremtvinge<br />

den ønskede adfærd, eller at politifolkene undgår at sætte sig i en position, hvor de bliver<br />

ofre for modpartens <strong>af</strong>presning. Af disse to muligheder forekommer den sidste mest<br />

enkel. For at undgå at modparten bliver i stand til at gennemføre en <strong>af</strong>presning, må<br />

politiet sikre, at der ikke <strong>af</strong> modparten kan tages ultimative gidsler – det vil sige gidsler<br />

som politiet med udgangspunkt i samfundets værdier og normer er forpligtet og tvunget<br />

til at sikre. Det gælder med andre ord om i videst mulige omfang at <strong>af</strong>skære modparten i<br />

at være til konkret fare for andre eller sig selv. Herved skaber politifolkene et ’helle’ for<br />

sig selv, hvorfra de kan arbejde videre med at få kontrol med situationen. Fra dette helle<br />

opstår alternative handlingsmuligheder til at skyde. Mange <strong>af</strong> de skudsager, der er<br />

gennemgået, er karakteriseret ved, at politifolkene netop ikke får skabt dette helle, men i<br />

stedet en situation, hvor man tvinges til at handle i nødværge og anvende sit ultimative<br />

middel – paradoksalt nok stik imod trusselslogikkens grundlæggende principper og<br />

dermed det, man ønskede.<br />

SAMMENFATNING<br />

Analysen <strong>af</strong> skudsituationerne – deres konkrete forskellighed og forløb til trods - tegner<br />

et billede <strong>af</strong> fem forskellige ”typiske” situationer og modparter; hovedsagelig uplanlagte<br />

situationer, som politiet dagligt står overfor, og hvor det i de fleste tilfælde ikke fører til<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Det er en svaghed ved undersøgelsen, at det ikke har været<br />

62


muligt at foretage en bredere og grundigere sammenlignende analyse ved at inddrage<br />

farlige situationer, som er løst uden <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> våben.<br />

I den konkrete og ”smalle” sammenhæng ses modparterne at spænde fra marginaliserede<br />

personer, psykisk syge, personer i krise, kriminelle til unge mænd på kanten <strong>af</strong> et<br />

kriminelt miljø.<br />

Der er i den undersøgte periode rejst enkelte sager ved domstolene, hvor de involverede<br />

politifolk alle er frikendte.<br />

Set både i en smal og bredere sammenhæng handler politifolk gennemgående ”efter<br />

bogen” i betydningen, at man følger eksisterende indsatskoncepter og polititaktiske<br />

metoder, som ligger udover formelle juridiske bestemmelser. Analysen peger imidlertid på<br />

en række områder, hvor der er et udviklings- og forbedringspotentiale, som uddybes i det<br />

følgende.<br />

Der er behov for bedre planlægning <strong>af</strong> og bevidsthed om en situations potentielle<br />

farlighed – såvel hos den operative leder som indbyrdes mellem politifolk i opgaven og<br />

uanset antal. Det gælder også systematisk indsamling <strong>af</strong> al betydningsfuld information fra<br />

alle tilgængelige kilder – især med henblik på den fremadrettede indsats. I modsat fald<br />

stiger risikoen for, at politiet mister kontrol og overblik, placerer sig uhensigtsmæssigt,<br />

eller at situationen og modpartens adfærd kommer til at ”styre” situationen, og at der<br />

derved opstår nødværgesituationer. <strong>Politiets</strong> nuværende informationsindsamling bærer<br />

præg <strong>af</strong> at være bagudrettet og koncentreret om oplysninger til brug fra en str<strong>af</strong>feretlig<br />

sagsbehandling.<br />

Tidsfaktoren spiller en væsentlig rolle i mange <strong>af</strong> de 23 gennemgåede skudsager, og tiden<br />

anvendes ikke altid optimalt som et aktivt redskab til at undgå, at en situation går i<br />

”hårdknude”. Risikoen er særlig stor, når der er tale om psykisk syge, personer i krise<br />

eller under påvirkning <strong>af</strong> rusmidler. Der ses også eksempler på, at politifolk har<br />

vanskeligt ved at <strong>af</strong>læse eller etablere en hensigtsmæssig dialog med modparten.<br />

Set i bred sammenhæng agerer politiet i en bestemt organisatorisk og samfundsmæssig<br />

kontekst, som spiller <strong>af</strong>gørende ind på politifolks forståelse <strong>af</strong> situationen og på den<br />

måde, de løser opgaven. <strong>Politiets</strong> organisationskultur, overordnede psykologiske faktorer,<br />

retspraksis, samfundsmæssige udviklingstendenser og sociale og kulturelle sammenhænge<br />

har indflydelse både på situationerne, den enkelte polititjenestemand og modparten.<br />

Hierarkisk ledelsesstruktur kan skabe <strong>af</strong>stand mellem opgaveløsning og opgaveledelse og<br />

mellem forskellige personalegrupper. Hvis den formelle ledelse er fraværende i arbejdsrutiner,<br />

forudsætter det, at politifolk er uddannet til selvstændigt at løse opgaver. Politiet<br />

er i vidt omfang baseret på dette princip, som anses for at være en nødvendighed og en<br />

styrke. Der er imidlertid set tegn på manglende fælles linje og ledelse i løsning <strong>af</strong> opgaver,<br />

og på at løsning <strong>af</strong> rutinemæssige opgaver i et vist omfang er baseret på ”tavs” praksis<br />

mellem politifolk, som dermed får præg <strong>af</strong> tilfældigheder, hvilket kan blive <strong>af</strong> stor<br />

betydning, når den rutinemæssige opgave udvikler sig til en farlig situation.<br />

Der er indikationer på, at politifolkene oplever at være pålagt en professionel pligt til at<br />

handle. En del skudsituationer udvikler sig endvidere hurtigt, hvilket kan det give indtryk,<br />

at politifolk ikke ser det at trække sig tilbage og give situationen tid som en aktiv handling.<br />

63


Mange situationer er yderligere kendetegnet <strong>af</strong> at være pludseligt opståede og med et<br />

betydeligt stressniveau – ikke mindst når man står over for svært <strong>af</strong>læselige personer med<br />

irrationel adfærd, som er psykisk uligevægtige, psykotiske eller påvirkede <strong>af</strong> rusgifte, hvor<br />

traditionelle polititaktiske metoder ikke slår til.<br />

16 ud <strong>af</strong> de 23 personer, der er ramt <strong>af</strong> politiets skud, var psykisk uligevægtige, og en del<br />

var desuden påvirkede <strong>af</strong> alkohol, medicin eller euforiserende stoffer eller en blanding <strong>af</strong><br />

dette. Fra udlandet kendes begrebet ”Suicide By Cop” med henvisning til personer, der<br />

bevidst forsøger at provokere en politibetjent til at skyde sig, fordi pågældende ønsker at<br />

dø. I de danske skudsager synes der at være eksempler på dette, uden at det entydigt kan<br />

dokumenteres. Teorien om ”magtens paradokser”, set i sammenhæng med politiets<br />

adfærdskontrollerende opgave, herunder især umuligheden <strong>af</strong> at tvinge nogen til at gøre<br />

eller tåle noget, de enten ikke forstår eller ikke er indstillet på at acceptere, understreger<br />

yderligere den enkelte polititjenestemands dilemma i skudsituationer; risikoen for selv at<br />

blive taget som ”gidsel” og dermed behovet for viden om og uddannelse i<br />

situationslæsning og -kontrol.<br />

Retspraksis og lovgivning forudsætter som udgangspunkt, at politiet har pligt til at skride<br />

ind i givne situationer. En særlig ”handlepligt” kan således knyttes an til magt<strong>anvendelse</strong><br />

generelt, men skal opfylde betingelserne i politilovens kapitel IV og derved kravene om<br />

nødvendighed, mindste middel (forsvarlighed) og proportionalitet. Om udstrækningen <strong>af</strong><br />

pligten til at handle også vil omfatte <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>, vil derimod altid skulle<br />

vurderes konkret i den aktuelle sammenhæng. Domstolene ses ikke hidtil at have<br />

vurderet det politifaglige aspekt, herunder den mest hensigtsmæssige måde at løse den<br />

konkrete politiopgave på.<br />

Der er ikke fundet direkte sammenhæng mellem på den ene side i udviklingen i<br />

registreret voldsrelateret kriminalitet i samfundet eller faldende respekt for autoriteter og<br />

på den anden side politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Derimod kan en indirekte sammenhæng<br />

med ændringer i behandlingssystemet <strong>af</strong> psykisk syge mennesker ikke udelukkes.<br />

64


5<br />

KONKLUSIONER OG<br />

ANBEFALINGER<br />

Formålet med denne undersøgelse har været at indsamle og analysere viden og erfaring<br />

om politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> de senere år med henblik på at nyttiggøre<br />

resultaterne i både politiets uddannelser og i det operative politiarbejde.<br />

I det følgende samles arbejdsgruppens hovedkonklusioner og dertilhørende anbefalinger<br />

på alle områder. Også i denne sammenhæng inddrages indsamlet udenlandsk information<br />

og erfaring.<br />

Fremstillingen er samlet i seks overordnede indsatsområde: 1) Ledelse, planlægning og<br />

koordinering 2) Videns- og erfaringsopsamling 3) Tjenestevåben og ammunition 4)<br />

Alternative magtmidler og anden udrustning 5) Lov- og regelgrundlaget 6) <strong>Politiets</strong><br />

grund- og videreuddannelse i magt<strong>anvendelse</strong>.<br />

HOVEDKONKLUSIONER<br />

LEDELSE, PLANLÆGNING OG KOORDINERING<br />

Arbejdsgruppen er opmærksom på, at det er en meget væsentlig overordnet målsætning,<br />

at polititjenestemænd gennem deres uddannelse skal kunne fungere selvstændigt i<br />

forbindelse med løsning <strong>af</strong> deres opgaver. I praksis betyder det, at politifolk i vid<br />

udstrækning forventes at kunne håndtere de fleste <strong>af</strong> dagligdagens udfordringer uden<br />

konstant at skulle forelægge beslutninger for nærmeste leder. På den anden side må det<br />

ikke medføre, at der i mere generel sammenhæng ikke fastlægges et operativt eller<br />

overordnet ledelsesmæssigt ansvar for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> - med alle de<br />

forudsætninger og konsekvenser, det indebærer.<br />

Det er for arbejdsgruppen ikke klart, i hvor høj grad politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i<br />

konkrete sammenhænge er baseret på fælles, gennemprøvede og tidssvarende<br />

65


indsatskoncepter. Der er set eksempler på, at politikredse i mangel <strong>af</strong> overordnet<br />

koordinering udarbejder og iværksætter egne modeller og træning. Det er ikke<br />

nødvendigvis negativt, og kvaliteten <strong>af</strong> de pågældende koncepter og træningen kan være<br />

både høj og relevant, men da der ikke findes en overordnet kvalitetssikring og evaluering<br />

<strong>af</strong> disse initiativer, er det ikke muligt vurdere virkningen <strong>af</strong> disse træningskoncepter.<br />

Der er et klart behov for en større grad <strong>af</strong> overordnet ledelsesmæssigt forankret ansvar<br />

for, at der findes veldefinerede, tidssvarende og <strong>af</strong>prøvede interne instrukser, operative<br />

mål, planer og uddannelser for alle dele <strong>af</strong> betydning for politiets indsats overfor<br />

konfliktsituationer herunder situationer, hvor <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> magt i almindelighed og<br />

<strong>skydevåben</strong> i særdeleshed kan komme på tale.<br />

I konkrete skudsager ses der tegn på uhensigtsmæssigheder i fordeling og placering <strong>af</strong><br />

ansvar i løsning <strong>af</strong> indsatser, hvor politiet bruger tjenestevåben. Når der efterfølgende<br />

opstår kritik, falder den som oftest tilbage på den enkelte polititjenestemand. Uklar<br />

ansvars- og rollefordeling kan f.eks. i en konkret farlig situation medføre øget risiko for,<br />

at den operative leder ikke i tilstrækkelig grad deltager i den løbende risikovurdering og<br />

planlægning <strong>af</strong> opgaven. Svagheder i ansvarsforankring kan også føre til utilstrækkelig<br />

planlægning <strong>af</strong> en opgave, svag informationsindsamling og utilstrækkelig kommunikation<br />

og samarbejde i løsning <strong>af</strong> den konkrete opgave. Analysen <strong>af</strong> de konkrete skudsager<br />

underbygger denne antagelse.<br />

I lande, hvor det ledelsesmæssige ansvar er klarere defineret og forankret såvel generelt,<br />

men også i relation til episoder, hvor der trækkes våben, synes det også at medføre større<br />

kontrol og ledelse <strong>af</strong> opgaverne - ikke blot på det formelle ledelsesniveau, men også<br />

blandt det operative personale på stedet. I England, hvor politifolk som udgangspunkt er<br />

ubevæbnede, må politiets indsats i særlig grad tage højde for, at politifolkene kommer<br />

sikkert igennem en aktion. Der lægges stor vægt på, at enhver præcist kender sin rolle, sit<br />

ansvarsområde og sin funktion – i særlig grad, når der er tale om farlige opgaver præget<br />

<strong>af</strong> et højt stressniveau. Funktions- og rolleforståelse trænes og er baseret på klare<br />

indsatskoncepter og kommandostrukturer.<br />

ANBEFALINGER<br />

Det anbefales, at det overordnede ledelsesmæssige ansvar tydeliggøres ved følgende<br />

foranstaltninger:<br />

− Gennemgang med henblik på fornøden revision og udvikling <strong>af</strong> alle interne<br />

instrukser, strategier, taktikker, operative planer samt uddannelsesplaner med<br />

henblik på at sikre et indhold, som i praksis understøtter det operative personales<br />

faktiske muligheder for kunne bringe en så fleksibel løsning <strong>af</strong> konfliktsituationer<br />

som muligt under hensyn til situationens karakter.<br />

− Operative og taktiske indsatsprincipper, -planer og -undervisning bør bygge på<br />

princippet om, at enhver form for politiindsats forudsætter planlægning fra alt<br />

involveret personale (uanset om 1 eller flere sendes til opgaven), og at en sådan<br />

planlægning <strong>af</strong> indsats i potentielt farlige konfliktsituationer skal være<br />

konkretiseret og udtalt indbyrdes mellem operativt personale på stedet og i<br />

forhold til deres operative leder.<br />

66


− Operative og taktiske indsatsplaner bør klart definere alle aspekter <strong>af</strong><br />

ansvarsfordeling mellem såvel vagthavende/operativ leder og operativt personale<br />

som mellem operativt personale indbyrdes i potentielt farlige konfliktsituationer.<br />

Det bør klart fremgå, at ledelse ikke udelukkende er et spørgsmål om charge, og<br />

der bør fastlægges principper for fordeling <strong>af</strong> ansvaret på ”gaden”, når en formel<br />

leder ikke er til stede. Dette gælder særligt, når der sendes flere patruljer til en<br />

opgave.<br />

− Operative og taktiske indsatsplaner bør klart fastlægge og beskrive procedurer for<br />

indhentning og formidling på alle planer <strong>af</strong> enhver form for information <strong>af</strong><br />

betydning for den aktuelle opgaves løsning, og i den sammenhæng bør<br />

grundprincipper for fordeling <strong>af</strong> ansvar mellem vagthavende/operativ leder og<br />

det operative personale fastlægges.<br />

− Gældende operative og taktiske planer angående indsats mod potentielt farlige<br />

konfliktsituationer bør formidles og indøves så hyppigt, at såvel operative ledere<br />

som operativt personale har fornøden forståelse, evne og mulighed for at<br />

anvende de fastlagte principper før og under indsatsen – uanset om der er tale<br />

om samarbejde mellem få eller i en større gruppe.<br />

− Fortsat understøttelse og videreudvikling <strong>af</strong> metoder og midler til sikring <strong>af</strong><br />

operativt politipersonales egen sikkerhed.<br />

HOVEDKONKLUSIONER<br />

VIDENS- OG ERFARINGSOPSAMLING<br />

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en overordnet procedure, hvorefter al<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> følges eller evalueres med henblik på at identificere styrker og<br />

svagheder. Den eneste systematiske vurdering <strong>af</strong> de enkelte politifolks dispositioner er <strong>af</strong><br />

disciplinær eller str<strong>af</strong>feretlig karakter med henblik på at <strong>af</strong>gøre, om den konkrete<br />

<strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> var i overensstemmelse med interne forskrifter og lovgivning.<br />

Politiet mister dermed som organisation værdifuld viden, fordi eksisterende<br />

undersøgelsers juridiske sigte fratager fokus fra de aspekter <strong>af</strong> situationen, som ikke<br />

vedrører den disciplinære eller str<strong>af</strong>feretlige undersøgelse. Dette er kritisk, fordi den tabte<br />

information kan vedrøre vigtige kvalitative og polititaktiske aspekter ved<br />

opgaveløsningen.<br />

Rigspolitiets særlige database vedrørende politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er baseret på<br />

indberetningsblanket (P 38), som alle politifolk udfylder efter hver hændelse, hvor<br />

<strong>skydevåben</strong> har været anvendt. Indholdet i blanketten er utilstrækkeligt, og databasen er<br />

baseret på et forældet edb-program. Data anvendes efter det oplyste til en årlig statistisk<br />

opgørelse <strong>af</strong> omfanget <strong>af</strong> og til at vurdere, om de nuværende skydeprogrammer er<br />

tidssvarende og realistiske i forhold til de situationer, hvor der er anvendt <strong>skydevåben</strong>.<br />

Efter det oplyste, er det Politiskolens skydeinstruktører, der vurderer dette. Der laves<br />

ingen selvstændig analyse. Arbejdsgruppen har således kun i begrænset omfang kunnet<br />

basere sin undersøgelse på databasens indhold. Især forhold <strong>af</strong> objektiv karakter mangler,<br />

f.eks. hvor mange parter var involveret, hvordan reagerede modparten på politiets<br />

67


ankomst, hvor mange politifolk blev sendt til opgaven, hvor lang tid gik der fra politiets<br />

ankomst, til våbenet blev bragt i <strong>anvendelse</strong>, eller oplysninger om modpartens alder,<br />

nationale og sociale baggrund og om de politiansattes tjenstlige anciennitet og tilknytning.<br />

Dertil kommer, at indberetninger ikke i alle tilfælde indeholder tilstrækkelig beskrivelse <strong>af</strong><br />

hændelsesforløbet.<br />

Svenske politifolk er først fra 2005 blevet pålagt at indberette al <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong><br />

<strong>skydevåben</strong>, og i den anledning blev der udarbejdet en indberetningsblanket, som består<br />

<strong>af</strong> et grunddokument, som udfyldes <strong>af</strong> den enkelte länspolismästareenhed, og som skal<br />

indsendes til Rikspolisen umiddelbart efter hændelsen. Dertil kommer en individblanket,<br />

som udfyldes <strong>af</strong> den polititjenestemand, der har anvendt våben. Sidstnævnte blanket<br />

indsendes først i det øjeblik, hændelsen er endeligt efterforsket og <strong>af</strong>gjort.<br />

Indberetningerne omfatter også vådeskud, som umiddelbart synes at være et større<br />

problem i Sverige end i de andre undersøgte lande – inklusive Danmark.<br />

Den tyske indberetningsmodel tager også højde for en bredere vurdering <strong>af</strong> årsager til<br />

politiets konkrete <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Som fast praksis foretages der politifaglig<br />

evaluering <strong>af</strong> alle situationer med henblik på forbedringsmuligheder <strong>af</strong> taktiske<br />

principper, sikkerhed, uddannelse og lignende. Evalueringen iværksættes sideløbende<br />

med en eventuel str<strong>af</strong>feretlig og/eller disciplinærundersøgelse. Dette har den fordel, at<br />

man ikke mister værdifulde erfaringer, og at processen ikke forlænges unødigt for den<br />

enkelte politimand. Det er oplyst 72, at 98 procent <strong>af</strong> politipersonalet anser den<br />

evalueringsproces for værdifuld, fordi den bidrager til at øge politifolkenes egen<br />

sikkerhed.<br />

I Holland har man i en del år h<strong>af</strong>t et egentligt forskningsprojekt om vold mod politiet og<br />

politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> magt. I nordisk sammenhæng er der gennemført flere<br />

forskningsprojekter. Gennemgående er der på internationalt plan stor interesse for at<br />

finde metoder til videns- og erfaringsindsamling på området – også gerne efter fælles<br />

principper.<br />

I Sverige overvejes det at indføre en slags ”havarikommission”, som det ses inden for<br />

sundhedssektoren samt ved fly- og togulykker. Det <strong>af</strong>gørende princip er, at<br />

organisationen har procedurer, som giver mulighed at tage ved lære <strong>af</strong> eventuelle<br />

svagheder og fejl. Visse modeller rummer mulighed for, at ansatte – evt. i anonymiseret<br />

form – kan indberette gode og dårlige erfaringer. En anden løsning er at gennemføre<br />

sådanne undersøgelser efter endelig <strong>af</strong>gørelse <strong>af</strong> eventuelle disciplinære eller str<strong>af</strong>feretlige<br />

undersøgelser.<br />

Uanset hvilke løsninger, man vælger, skal disse respektere politifolks grundlæggende<br />

retssikkerhed, som de kommer til udtryk i retsplejeloven.<br />

ANBEFALINGER<br />

Det anbefales, at såvel den konkrete som den overordnede og langsigtede videns- og<br />

erfaringsindsamling på området styrkes ved:<br />

− Revision <strong>af</strong> politiets særlige P-38 indberetning ved især at tilføre en række mere<br />

detaljerede kvantitative oplysninger om hændelsens karakter og årsag, om de<br />

72 Kilde: Skydeinstruktører på politiskolen i Nord-Rhein Westphalen (Tysklands mest folkerige forbundsland med ca.<br />

18 mio. indbyggere.)<br />

68


involverede modparter og politifolk og forløbet <strong>af</strong> hændelsen. Efter de<br />

nugældende regler er det alene den politimand, som har anvendt tjenestevåben,<br />

som skal udfærdige indberetningen. Det kan overvejes at lade alle direkte<br />

involverede politifolk (inklusive operativ leder) bidrage til rapportens udfyldelse.<br />

− Hurtigst mulig opdatering og modernisering <strong>af</strong> Rigspolitiets statistikdatabase til<br />

brug for behandling <strong>af</strong> politiets konkrete <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Formålet er<br />

at opnå bedre muligheder for analyse, udveksling <strong>af</strong> data og mindre risiko for fejl.<br />

Ved valg <strong>af</strong> løsning bør en hensigtsmæssig og tidsbesparende elektronisk<br />

overførsel <strong>af</strong> data fra den enkelte politikreds til Rigspolitiet prioriteres.<br />

− Indførelse <strong>af</strong> generel bestemmelse om, at obligatorisk og systematisk polititaktisk<br />

evaluering og debriefing skal finde sted i alle situationer, hvor politifolk har<br />

<strong>af</strong>fyret <strong>skydevåben</strong> med det resultat, at nogen er såret eller dræbt, eller at der har<br />

været nærliggende risiko herfor. Ordningen bør sikre, at den aktuelle politikreds,<br />

Rigspolitiet og de efter omstændighederne særligt kyndige specialister deltager i<br />

evalueringer med henblik på, at al viden og erfaring (læring) kommer hele politiet<br />

til gode. Andre landes ordninger <strong>af</strong> lignende art bør undersøges og følges med<br />

henblik at vurdere egnetheden for dansk politi.<br />

− Fortsættelse <strong>af</strong> nærværende undersøgelse i et længerevarende (3-5 år) tværfagligt<br />

projekt – eventuelt som en del <strong>af</strong> et nordisk/internationalt samarbejde. Der er i<br />

den aktuelle undersøgelse indsamlet et ret betydeligt datamateriale, som ikke er<br />

fuldt ud bearbejdet, og som vil kunne være en god basis for fremtidig forskning<br />

på området. Projektet kan eventuelt – i lighed med det hollandske projekt –<br />

omfatte relaterede emner som vold mod politiet, baggrund for vådeskudsulykker<br />

og vil som en uundgåelig del <strong>af</strong> sit virke løbende indsamle al væsentlig<br />

information om forskellige landes evalueringssystemer og – procedurer.<br />

HOVEDKONKLUSION<br />

TJENESTEVÅBEN OG AMMUNITION<br />

Dansk politi og politiet i de udvalgte lande anvender alle en tjenestepistol <strong>af</strong> kaliber 9<br />

mm. De forskellige fabrikater anses ikke at have nogen betydning for forløbet <strong>af</strong> en<br />

konkret skudsituation. Der er heller ikke i denne undersøgelse set indikationer på, at den<br />

aktuelle ikke-ekspanderende ammunition (Action 3) medfører større fare for hverken<br />

den, der rammes, eller andre i forhold til den tidligere ammunition, som heller ikke var<br />

ekspanderende. Under arbejdet har der været offentlig debat om fordele og ulemper ved<br />

at udskifte Action 3 med en ekspanderende type ammunition, som i dag ikke anvendes <strong>af</strong><br />

dansk politi. Undersøgelse og <strong>af</strong>klaring <strong>af</strong> det spørgsmål er ikke en del <strong>af</strong> arbejdsgruppens<br />

opgave og vil forudsætte en selvstændig undersøgelse <strong>af</strong> teknisk og lægefaglig natur.<br />

ANBEFALINGER<br />

Arbejdsgruppen anbefaler i dette spørgsmål - som i alle vigtige forhold, der har betydning<br />

for politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> – at der indsamles viden og erfaring på området<br />

69


med henblik på, at der vælges løsninger, som er tidssvarende, forsvarlige og<br />

hensigtsmæssige til løsning <strong>af</strong> opgaven.<br />

HOVEDKONKLUSIONER<br />

ALTERNATIVE MAGTMIDLER<br />

Der har ikke under analysen <strong>af</strong> de konkrete situationer været fokus på en eventuel<br />

betydning <strong>af</strong> alternative magtmidler.<br />

Peberspray som personlig udrustning for politifolk har været på prøve i Danmark<br />

(Århus). I foråret 2007 blev forsøget <strong>af</strong>sluttet; endelig <strong>af</strong>gørelse om indførelse i hele<br />

landet <strong>af</strong>ventes. Det er endnu for tidligt at sige noget sikkert om virkningen. Forsøget i<br />

Århus tyder dog på, at peberspray overvejende erstatter <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> mindre magtmidler<br />

end pistolen. Der er ikke fundet udenlandsk dokumentation, som modsiger denne<br />

tendens. I Holland var det antagelsen, at indførelse <strong>af</strong> peberspray som personlig<br />

udrustning netop ville kunne nedbringe <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> farligere våben, men en evaluering<br />

bekræfter tilsyneladende ikke den formodning. 73<br />

Den såkaldte Taser-pistol har været kendt og anvendt i navnlig USA i op mod 30 år.<br />

Også engelsk og finsk politi råder over dette magtmiddel på forsøgsbasis. Der er tale om<br />

et elektronisk våben, som <strong>af</strong>fyrer liner med kontaktstifter, som har modhager, mod f.eks.<br />

en aggressiv eller truende person. Herved overføres svagstrømsimpulser, som alt efter<br />

strømstyrken (henholdsvis 7-14 watt eller 18-26 watt) har den følge, at personen falder<br />

om og bliver ukampdygtig. Taseren medfører generelt mindre skade end <strong>skydevåben</strong>,<br />

men der nævnes eksempler på dødsfald – typisk for personer, som lider <strong>af</strong><br />

hjertesygdomme eller er påvirkede <strong>af</strong> narkotika eller lignende. Taser bruges inden for en<br />

<strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 7 meter. Der foreligger et ret omfattende dokumentationsmateriale. De<br />

foreløbige erfaringer i England og Finland synes overvejende positive. I Sverige har man<br />

efter konkret vurdering fravalgt dette våben. I betragtning <strong>af</strong> at dansk politi har indledt et<br />

forsøg med peberspray, anses det ikke for hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at<br />

introducere et nyt magtmiddel.<br />

ANBEFALINGER<br />

Det anbefales, at dansk politi fortsat fra centralt hold indsamler og bearbejder danske og<br />

internationale forsøg og viden - både om magtmidler og om alternative magtmidler til<br />

<strong>skydevåben</strong> – for at vurdere hensigtsmæssigheden <strong>af</strong> at indføre sådanne, enten som<br />

special- eller standardudrustning. De forskellige magtmidlers virkning i forhold til deres<br />

formål og særdeleshed i forhold til personer, som er psykisk syge, påvirkede <strong>af</strong> alkohol<br />

eller rusmidler eller på anden måde må antages at kunne reagere irrationelt, bør være en<br />

del <strong>af</strong> vurderingen.<br />

73 Timmer 2003.<br />

70


HOVEDKONKLUSIONER<br />

LOV- OG REGELGRUNDLAGET<br />

<strong>Politiets</strong> <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er reguleret i den danske politilov, som er relativ ny.<br />

Lovens bestemmelser svarer på alle vigtige områder til tilsvarende lov- og regelgrundlag i<br />

de undersøgte nabolande. Udgangspunktet for enhver <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er, at<br />

den alene må finde sted i farlige situationer som et sidste middel og kun, når det er<br />

forsvarligt og nødvendigt og dermed, når andre midler og mindre indgribende midler<br />

ikke er tilstrækkelige. I den nordiske undersøgelse 74 anføres det, at Danmark er det eneste<br />

nordiske land, hvor politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> er reguleret ved lov, som tillige<br />

tydeligst sætter grænserne for denne form for magt<strong>anvendelse</strong>.<br />

Regelgrundlaget, som det kommer til udtryk i rigspolitichefens kundgørelser, synes også<br />

at dække alle hovedaspekter <strong>af</strong> politiets <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> og den efterfølgende<br />

videreuddannelse og træning. Under uddannelses<strong>af</strong>snittet nedenfor er indholdet og<br />

navnlig den overordnede tilgang til det at løse potentielt farlige situationer behandlet –<br />

her ses klare forbedringsmuligheder.<br />

I Danmark skal al brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> indberettes – herunder også trusler med at<br />

anvende <strong>skydevåben</strong>. Det samme gør sig gældende i Finland, Norge, Holland og senest<br />

også Sverige. Derimod skal politifolk i Tyskland alene indberette situationer, hvor man<br />

faktisk har <strong>af</strong>fyret skud med sit tjenestevåben. Der kan være visse forskelle på, om f.eks.<br />

vådeskud eller skud mod dyr skal indberettes. Dertil kommer forskelle i indhold<br />

(herunder dokumentation) i indberetningerne. Det anføres i den nordiske undersøgelse, 75<br />

at finske, norske og svenske regler i højere grad end tilsvarende danske regler bestemmer,<br />

at den faktiske våbenbrug skal dokumenteres. Ser man på indholdet <strong>af</strong> den nuværende<br />

danske indberetning, savnes der yderligere oplysninger <strong>af</strong> især objektiv art. Disse mangler<br />

er behandlet i <strong>af</strong>snittet om videns- og erfaringsindsamling.<br />

Regelgrundlaget indeholder bestemmelser om, hvordan politiet skal indberette konkrete<br />

hændelser, og om hvordan indberetninger om <strong>af</strong>holdelse <strong>af</strong> halvårlige skydninger skal<br />

finde sted. Formålet er dels at kontrollere, at bestemmelserne overholdes, dels at<br />

indsamle viden og erfaring med henblik på justeringer <strong>af</strong> uddannelsen. Arbejdsgruppen<br />

har inden for tidsrammen h<strong>af</strong>t vanskeligt ved at fremsk<strong>af</strong>fe tilstrækkelig information om,<br />

i hvor høj grad politifolk gennemfører obligatorisk vedligeholdende uddannelse og<br />

træning. Det er derfor uvist, om indberetning finder sted på beskrevet måde og i forudsat<br />

omfang, og i modsat fald hvilke konsekvenser det har.<br />

ANBEFALINGER<br />

Der ses ikke anledning til at foreslå ændringer på lovområdet. Med hensyn til<br />

regelgrundlaget (kundgørelser) forslås:<br />

Systematisk sikring <strong>af</strong>, at interne bestemmelser om indberetninger <strong>af</strong> brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong><br />

og obligatorisk deltagelse i kurser og tjenesteskydninger faktisk overholdes gennem<br />

tydelige procedurer og klargøring <strong>af</strong> såvel det centrale som det decentrale organisatoriske<br />

ansvar. Procedurer bør indeholde bestemmelser, som sikrer opfølgning i de tilfælde, hvor<br />

74 Knutsson 2005.<br />

75 Knutsson 2005.<br />

71


indberetninger enten er mangelfulde eller udeblevne, ligesom der bør være klare<br />

bestemmelser om relevant bearbejdning og opfølgning <strong>af</strong> indkomne data.<br />

POLITIETS GRUND- OG VIDEREUDDANNELSE I MAGTANVENDELSE<br />

HOVEDKONKLUSIONER<br />

Såvel dansk politis generelle uddannelse i magt<strong>anvendelse</strong>, fag som psykologi og<br />

sociologi, samt den specifikke grund- og efteruddannelse er udførligt beskrevet først i<br />

denne rapport. Set under ét og sammenlignet med tilsvarende uddannelser i udlandet<br />

synes indhold og omfang <strong>af</strong> dansk politis uddannelse på dette område at være på et<br />

generelt højt niveau. På baggrund <strong>af</strong> analysen <strong>af</strong> de konkrete situationer ses der imidlertid<br />

at være et forbedringspotentiale på en række områder:<br />

Grunduddannelsen er i sin nuværende form fagopdelt. Psykologi udgør en stor del <strong>af</strong> det<br />

samlede timetal. Det tilstræbes at tilrettelægge tværfaglige samarbejder f.eks. mellem<br />

klasselærer, lærer i str<strong>af</strong>feret, skydeinstruktør og lærere i psykologi og sociologi, men i og<br />

med at der ikke findes faste strukturer og undervisningskoncepter, hviler det primært på<br />

de enkelte underviseres egne initiativer. Det er indtrykket, at det i praksis er vanskeligt at<br />

gennemføre. Det betyder, at undervisningen kan få et meget teoretisk tilsnit, som ikke<br />

nødvendigvis sætter politibetjentene i stand til at omsætte teorierne i praksis i den<br />

virkelighed, de møder i deres arbejde på gaden.<br />

Ved gennemgangen <strong>af</strong> de konkrete skudsager er der set eksempler på, at politifolk ikke i<br />

optimal grad <strong>af</strong>læser situationen for muligheder for at agere og reagere og for at undgå at<br />

udsætte sig selv for unødig risiko. Det ser det ud til, at politifolk kan drage nytte <strong>af</strong><br />

yderligere redskaber og metoder til at <strong>af</strong>læse modpartens adfærd for at undgå, at man i<br />

visse sammenhænge anvender en uhensigtsmæssig kommunikations- og handlemetode.<br />

At arbejde aktivt med at vinde tid kunne være én del <strong>af</strong> løsningen. Vanskeligheder opstår<br />

især i forbindelse med personer, som reagerer irrationelt ved politiets ankomst, f.eks.<br />

psykisk syge og personer, som er i krise eller påvirkede <strong>af</strong> rusmidler, og i situationer, hvor<br />

biler og eftersættelse er involveret.<br />

I England arbejder man i uddannelsessammenhæng med begrebet special population groups.<br />

Betegnelsen bruges om mennesker, som ikke umiddelbart efterkommer politiets<br />

anvisninger, eller som ikke synes at reagere rationelt herpå. Udover psykisk syge og<br />

påvirkede personer indgår også døve i gruppen. Uddannelsen omfatter undervisning i<br />

typiske kendetegn og risikomarkører og træning <strong>af</strong> særligt udviklede taktikker, som kan<br />

hjælpe politifolk til at forstå og håndtere disse personer hensigtsmæssigt.<br />

<strong>Politiets</strong> særlige ”forhandlergruppe” har fået specialuddannelse i at håndtere forskellige<br />

grupper <strong>af</strong> mennesker i tilspidsede situationer. Der er ikke i dag i Danmark – modsat<br />

Sverige – tradition for at indsætte dette personale i mere dagligdags politiopgaver, selvom<br />

deres viden og erfaring med fordel også kan anvendes i den sammenhæng. Det synes<br />

oplagt, at man i højere grad søger at udbrede forhandlergruppens kompetencer – dels<br />

ved at gøre oftere brug <strong>af</strong> dem – men også ved at uddanne bredere dele <strong>af</strong> dansk politi i<br />

de grundlæggende principper.<br />

72


Undervisning og træning i <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tjenestepistolen tildeles <strong>af</strong> indlysende årsager i<br />

grunduddannelsen en del undervisningstimer. Det vil være hensigtsmæssigt, at der<br />

<strong>af</strong>sættes flere timer i undervisning til målrettet løsning <strong>af</strong> vanskelige og potentielt farlige<br />

situationer ved <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> alternative magtmidler – ikke mindst talens brug. Såvel i<br />

grunduddannelse som i efteruddannelse og vedligeholdelsestræning ligger det implicit i<br />

øvelsesoplæg, at <strong>skydevåben</strong> på et eller andet tidspunkt vil være en del <strong>af</strong> løsningen.<br />

I flere nabolande er al skydeuddannelse tilrettelagt med udgangspunkt i en bred og<br />

situationstilpasset tilgang til magt<strong>anvendelse</strong> og situationsløsning – f.eks. som det ses i<br />

det tyske Skyd/Skyd ikke-koncept. Metoden sigter på at give politifolkene en øget<br />

handlekompetence, som også baseres på psykologisk forståelse og indsigt. Man fokuserer<br />

på at styrke kvaliteten <strong>af</strong> de handlinger og vurderinger, som politifolk imødegår truende<br />

og farlige situationer og opgaver med. Sikkerhed - herunder sikkerhed for de involverede<br />

politifolk - er overskriften. Andres og egen sikkerhed er også basis i det engelske Stop og<br />

Tænk-koncept med tilhørende tips, når politifolk står i en farlig situation.<br />

Skyd/Skyd ikke-konceptet udspringer <strong>af</strong> tværfaglig og situationsbaseret undervisning, der<br />

kobler teori sammen med praktiske dilemmaer. I Finland har man samlet undervisning i<br />

’magt<strong>anvendelse</strong>’ i ét fag, hvor både etiske, juridiske og psykologiske problemstillinger<br />

samt fysisk træning indgår. De senere års <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> skydesimulatorer i grund- og<br />

efteruddannelse i både Danmark og udlandet synes at understøtte denne tværfaglige<br />

tankegang. Der foreligger dokumentation for, at simulatorøvelser baseret på Skyd/Skyd<br />

ikke-konceptet giver en væsentlig forbedring <strong>af</strong> politifolks situationsbevidsthed og<br />

bedømmelse <strong>af</strong> kritiske situationer - både hvad angår egne fysiologiske stresssymptomer<br />

og egen vurderingsevne. 76 I Norge <strong>af</strong>sættes op mod 3 gange så mange timer til<br />

simulatorøvelser i grunduddannelsen som i Danmark.<br />

Forståelse for stressfaktorer og håndtering <strong>af</strong> såvel egen som andres stress synes at være<br />

et emne med klart forbedringspotentiale i dansk politi. Det gælder i særdeleshed i farlige<br />

situationer, men antagelig også inden for ikke så få <strong>af</strong> politiets øvrige arbejdsopgaver. I<br />

Finland arbejdes med det ”grønne felt” og det ”røde felt”. Det gælder om at forblive i<br />

det grønne felt, hvor man har overskud til at beslutte, planlægge, vurdere og dermed også<br />

bevare kontrol over situationen.<br />

ANBEFALINGER<br />

Det anbefales, at politiets samlede uddannelse styrkes på følgende områder 77 :<br />

− Større fokus på uddannelse i strategier, taktikker og koncepter samt uddannelsesmæssige<br />

moduler i alle dele <strong>af</strong> uddannelsen, som kan øge politifolks kompetencer<br />

i at <strong>af</strong>læse og reagere i konkrete situationer, samt tilbyde dem flere redskaber til at<br />

løse disse. Uddannelsen skal understøtte det operative personales mulighed for at<br />

genkende risikomarkører som led i en risikovurdering med henblik på i videst<br />

mulige omfang at kunne bevare kontrol over situationen. Modpartens forhold og<br />

mulige reaktionsmønstre, egne forhold og reaktions-muligheder, vurdering <strong>af</strong> de<br />

fysiske rammer på stedet (begrænsninger og muligheder) samt mulighed for<br />

tilkaldelse <strong>af</strong> bistand bør være centrale elementer.<br />

76 Saus et al. 2006.<br />

77 Anbefalinger i dette <strong>af</strong>snit skal ses i sammenhæng med de anbefalinger, der er fremsat under ”Ledelse, planlægning<br />

og koordinering”.<br />

73


− Højere grad <strong>af</strong> samspil mellem teori og praksis (læringscirkel) gennem ajourføring<br />

<strong>af</strong> alle undervisningsmaterialer og <strong>af</strong> politikredsenes og Rigspolitiets operationsplaner<br />

på baggrund <strong>af</strong> nyeste danske og internationale viden og erfaring.<br />

− Øget <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> situationsspil i undervisning og træning (operationalisering) <strong>af</strong><br />

såkaldte ”best practices” samt ”best thinking” baseret på et tilstrækkeligt antal<br />

klassiske potentielt farlige situationer (f.eks. med udgangspunkt i denne rapports<br />

5 typiske situationer), hvor <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> ofte forekommer.<br />

− Øget tematiseret og situationsbestemt tværfaglig og integreret undervisning i<br />

konflikthåndtering og løsning <strong>af</strong> potentielt farlige konfliktsituationer og<br />

håndtering <strong>af</strong> farlige gerningsmænd. Der bør være størst mulig fokus på at<br />

opstille, indarbejde og i videst mulige omfang udnytte alle til rådighed værende<br />

metoder og midler – herunder tidsfaktoren - forinden <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong><br />

(f.eks. inspireret <strong>af</strong> det tyske Skyd/Skyd-ikke koncept og det engelsk Stop og<br />

Tænk-koncept).<br />

− Særlig uddannelse og træning til alt operativt personale med henblik på at<br />

forbedre forudsætningerne for at gå i konstruktiv og situations<strong>af</strong>passet dialog<br />

med farlige personer – herunder personer med irrationel adfærd. Det kunne være<br />

et ”basis forhandlerkursus” med hovedvægt på bl.a. formidling <strong>af</strong> viden om<br />

påvirkede og psykisk syge personers adfærd og reaktionsmønstre under stress og<br />

om alternative støttefunktioner i relation til kommunikation med irrationelle<br />

personer, f.eks. ved tilkaldelse <strong>af</strong> læge, psykiater eller politiets særligt uddannede<br />

forhandlere.<br />

− Øget undervisning i og forståelse <strong>af</strong> egen adfærd og egne reaktionsmønstre under<br />

stress. Tidsfaktoren skal tænkes ind som en del <strong>af</strong> de øvelser, politiet gennemgår<br />

med henblik på at bevare fokus på egen og andres sikkerhed. I stressede<br />

situationer vil handlinger ofte bliver automatiserede, og det er derfor <strong>af</strong>gørende,<br />

at hensigtsmæssige rutiner er grundigt indlært i træningssituationer. Stresskontrol<br />

bør indøves også i forbindelse med situationer, hvori eftersættelse <strong>af</strong> biler indgår.<br />

− Tættest mulige samarbejde mellem politikredsene og Politiskolen om udvikling<br />

og vedligeholdelse <strong>af</strong> tidssvarende situations- og behovsbestemte kurser og<br />

træning vedrørende viden om og erfaring med løsning <strong>af</strong> potentielt farlige<br />

konfliktsituationer og håndtering <strong>af</strong> farlige gerningsmænd.<br />

− Gennemførelse <strong>af</strong> efteruddannelse i polititaktiske metoder efter ensartede<br />

koncepter, der godkendes <strong>af</strong> Rigspolitiet.<br />

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER<br />

Ved formulering <strong>af</strong> arbejdsgruppens samlede konklusioner og anbefalinger er der lagt<br />

vægt på, at resultaterne <strong>af</strong> gruppens arbejde også konkret kan nyttiggøres i bestræbelserne<br />

74


på at begrænse dansk politis <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> mest muligt. Skulle man opstille<br />

en målsætning, kunne det være:<br />

• At alle politifolk er uddannede og handler på baggrund <strong>af</strong> "Best Practice” og ”Best<br />

Thinking" så risiko for pludseligt opståede nødværgesituationer undgås i videst<br />

mulige omfang.<br />

• At alle politifolk i konkrete situationer har det bedst mulige beslutningsgrundlag<br />

baseret på indbyrdes klar kommunikation imellem personale på stedet og til<br />

vagtcentral eller operativ ledelse.<br />

• At der rutinemæssigt indsamles relevante informationer til målrettet løsning <strong>af</strong><br />

den bestemte opgave, og at information bruges dynamisk i løsning <strong>af</strong> opgaven<br />

herunder kommunikeres til og mellem involverede politifolk.<br />

• At der samarbejdes bedst muligt på tværs, så potentialet i det personale, der er<br />

involveret i opgaven, anvendes optimalt.<br />

• At alle politifolk har redskaber til og viden om betydning <strong>af</strong> situationskontrol<br />

herunder om vigtigheden <strong>af</strong> mental forberedelse, gennemtænkning og<br />

planlægning <strong>af</strong> indsats – herunder aktiv <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> tidsfaktoren – uanset hvor<br />

mange, man er om opgaven.<br />

• At der udøves dynamisk, konkret og situationel ledelse på stedet og fra<br />

vagtcentralen.<br />

• At alle indsatser, hvor der har været fare for politifolk eller andre, evalueres og<br />

gennemgås lokalt og formidles videre i organisationen ad systematiske veje med<br />

henblik på læring og forbedring <strong>af</strong> praksis.<br />

75


BILAG – UDVALGTE TABELOVERSIGTER TIL BELYSNING AF POLITIETS<br />

ANVENDELSE AF SKYDEVÅBEN<br />

Nedenstående tabeller er – med undtagelse <strong>af</strong> tabel B7 - udarbejdet på baggrund <strong>af</strong> de<br />

345 situationer (indberetninger) i perioden 2002-2006, hvor politiet har trukket tjenestevåben,<br />

samt de 23 situationer, hvor politiet har ramt personer (skudsager). Der er med<br />

andre ord – især for så vidt angår skudsagerne – tale om et relativt lille datagrundlag.<br />

Dette bør taget i betragtning ved vurdering <strong>af</strong> de procentvise angivelser.<br />

Tabel B1. Fordelingen <strong>af</strong> indberetninger 78 og skudsager på dag-, <strong>af</strong>ten- og nattevagt (tid)<br />

Daghold<br />

Aftenhold<br />

Nathold<br />

(07-15)<br />

(15-23)<br />

(23-07)<br />

Indberetninger under ét 26 % 40 % 32 %<br />

Skudsager 30 % 52 % 17 %<br />

Tabel B2. Fordelingen <strong>af</strong> indberetninger 79 og skudsager i forhold til lokalitetens art<br />

Lokalitetens art Indberetninger under ét Skudsager<br />

Udendørs offentlig vej 42 % 48 %<br />

Udendørs i øvrigt 15 % 17 %<br />

Indendørs privat bolig 32 % 17 %<br />

Indendørs i øvrigt 7 % 17 %<br />

Tabel B3. Indberetninger og skudsager i forhold til urbaniseringsgrad 80<br />

Urbaniseringsgrad Indberetninger under ét Skudsager<br />

Storby 31 % 39 %<br />

Større forstadskommune 19 % 4 %<br />

Større provinsby 9 % 9 %<br />

Mindre provinsby 26 % 13 %<br />

Landsby 10 % 17 %<br />

Andet 2 % 13 %<br />

78 I 2 % <strong>af</strong> indberetningerne mangler der oplysninger om tidspunkt.<br />

79 I 4 % <strong>af</strong> indberetningerne mangler der oplysninger om lokalitetens art.<br />

80 I 4 % <strong>af</strong> hhv. indberetningerne og skudsagerne mangler der oplysninger om urbaniseringsgrad.<br />

77


Tabel B4. Måden anmeldelsen modtages på fordelt på indberetninger 81 og skudsager<br />

Hvordan modtages anmeldelsen Indberetninger under ét Skudsager<br />

Telefonisk/personligt til vagthavende/radiostationen 45 % 74 %<br />

Anmeldelse indgives personligt til patrulje på stedet 1 % 4 %<br />

Initiativsag 8 % 13 %<br />

Planlagt aktion 27 % 9 %<br />

Anden måde 6 % 0 %<br />

Tabel B5. Hvad vedrører anmeldelsen fordelt på indberetninger 82 og skudsager<br />

Sagens art Indberetninger under ét Skudsager<br />

Mistænkeligt forhold 2 % 4 %<br />

Politivedtægten 1 % 0 %<br />

Husspektakler 3 % 9 %<br />

Butikstyveri/tyveri 4 % 13 %<br />

Vold 24 % 17 %<br />

Røveri 16 % 13 %<br />

Drab/drabsforsøg 5 % 4 %<br />

Ransagning/eftersøgte/anholdelse 9 % 4 %<br />

Tvangsindlæggelse/psykisk syg 2 % 4 %<br />

Våbenbesiddelse/skyderi 18 % 9 %<br />

Eftersøgte gerningsmand 0 % 0 %<br />

Brugstyveri/flugtbilist 3 % 9 %<br />

Dyr 1 % 0 %<br />

Selvmordsforsøg 1 % 9 %<br />

Andet 8 % 4 %<br />

Tabel B6. Modpartens farlighed fordelt på indberetninger og skudsager 83<br />

Oplyst farlig på grund <strong>af</strong> … Indberetninger under ét Skudsager<br />

Adfærd 34 % 48 %<br />

Bevæbning 70 % 48 %<br />

Antal 10 % 4 %<br />

Fortid 18 % 9 %<br />

Rusmidler 1 % 4 %<br />

Psykisk sygdom 5 % 9 %<br />

Andet 3 % 26 %<br />

81 I 13 % <strong>af</strong> indberetningerne mangler der oplysninger om, hvordan politiforretningen iværksættes.<br />

82 I 4 % <strong>af</strong> indberetningerne mangler der oplysninger om, hvad anmeldelsen går på.<br />

83 I 22 % <strong>af</strong> skudsagerne og 12 % <strong>af</strong> indberetningerne er der ingen eller utilstrækkelige oplysninger om modpartens<br />

farlighed.<br />

78


Tabel B7. Antal indberetninger om politiets brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i Danmark (inkl. Grønland) 1996-<br />

2006, hvor modparten var bevæbnet – fordelt på bevæbningens art 84 (procent <strong>af</strong> årets<br />

indberetninger i parentes) (N= 2725)<br />

Modpart bevæbnet Modpart bevæbnet Modpart bevæbnet Modpart bevæbnet<br />

Årstal<br />

med <strong>skydevåben</strong> med stikvåben med andre våben<br />

1996 123 (55 %) 77 (35 %) 37 (17 %) 25 (11 %)<br />

1997 123 (45 %) 83 (30 %) 43 (16 %) 17 (6 %)<br />

1998 79 (40 %) 49 (25 %) 28 (14 %) 11 (6 %)<br />

1999 85 (39 %) 43 (20 %) 26 (12 %) 22 (10 %)<br />

2000 107 (46 %) 61 (26 %) 29 (12 %) 14 (6 %)<br />

2001 122 (50 %) 75 (31 %) 41 (17 %) 16 (7 %)<br />

2002 134 (50 %) 80 (30 %) 43 (16 %) 17 (6 %)<br />

2003 106 (35 %) 70 (23 %) 33 (11 %) 12 (4 %)<br />

2004 100 (37 %) 50 (19 %) 50 (19 %) 3 (1 %)<br />

2005 91 (37 %) 48 (20 %) 45 (19 %) 9 (4 %)<br />

2006 84 (33 %) 39 (15 %) 36 (14 %) 14 (6 %)<br />

Gennemsnit 1154 (42 %) 675 (25 %) 411 (15 %) 166 (6 %)<br />

Tabel B8. Modpartens reaktion fordelt på indberetninger 85 og skudsager<br />

Reaktion på politiets ankomst Indberetninger under ét Skudsager<br />

Efterkommer politiets anvisninger 2 % 0 %<br />

Passivt/neutralt 38 % 4 %<br />

Flygter 12 % 22 %<br />

Passiv modstand 8 % 4 %<br />

Kommer med provokerende/aggressive tilråb 2 % 9 %<br />

Truer fysisk/Fremsætter trusler 14 % 13 %<br />

Angriber politiet 8 % 35 %<br />

Afmagt/Selvmord 1 % 4 %<br />

Andet 4 % 9 %<br />

Tabel B9. Anvendelse <strong>af</strong> andre magtmidler fordelt på indberetninger 86 og skudsager<br />

Anvendt andre magtmidler før <strong>skydevåben</strong> Indberetninger under ét Skudsager<br />

Tale 46 % 78 %<br />

Håndkr<strong>af</strong>t 2 % 17 %<br />

Stav 1 % 17 %<br />

Hund 4 % 9 %<br />

Gas 3 % 0 %<br />

Anvendt andre/Andet 4 % 17 %<br />

Ingen <strong>anvendelse</strong> <strong>af</strong> andre magtmidler 30 % 9 %<br />

84 Summen <strong>af</strong> antal indberetninger, hvor modparten er bevæbnet med hhv. skyde-, stik- og andre våben svarer ikke til<br />

det samlede antal indberetninger med bevæbnet modpart, da modparten i en del <strong>af</strong> indberetningerne (88 i alt) er<br />

bevæbnet med to eller flere typer våben samtidig.<br />

85 I 13 % <strong>af</strong> indberetningerne mangler der oplysninger om modparten/modparternes reaktion på politiets ankomst.<br />

86 I 19 % <strong>af</strong> indberetningerne mangler der oplysninger om, hvorvidt der er anvendt andre magtmidler før <strong>skydevåben</strong>.<br />

79


Tabel B10. Hvornår trækkes tjenestevåben fordelt på indberetninger og skudsager 87<br />

Tid gået fra ankomst til der trækkes våben Indberetninger under ét Skudsager<br />

Trukket ved ankomst 32 % 17 %<br />

Mindre end 1 minut 19 % 17 %<br />

1-5 minutter 9 % 13 %<br />

6-15 minutter 4 % 9 %<br />

16-30 minutter 2 % 9 %<br />

Mere end 30 minutter 5 % 17 %<br />

Tabel B11. Hvor mange politifolk trækker våben fordelt på indberetninger 88 og skudsager<br />

Hvor mange politifolk trækker våben Indberetninger under ét Skudsager<br />

1 31 % 26 %<br />

2 28 % 61 %<br />

3 5 % 4 %<br />

4 4 % 0 %<br />

Mere end 4 10 % 9 %<br />

Tabel B12. Årsag til at politifolk trækker våben fordelt på indberetninger og skudsager<br />

Hvilken årsag der angives til, at der trækkes våben Indberetninger under ét Skudsager<br />

Overhængende farligt angreb mod betjent 50 % 30 %<br />

Overhængende farligt angreb mod 3.mand 6 % 4 %<br />

Farligt påbegyndt angreb mod betjent 4 % 39 %<br />

Farligt påbegyndt angreb mod 3.mand 1 % 4 %<br />

Pågribelse <strong>af</strong> farlig gerningsmand på flugt 21 % 13 %<br />

Forberedt nødværge 15 % 4 %<br />

Andet 1 % 4 %<br />

87 I 28 % <strong>af</strong> indberetningerne og 17 % <strong>af</strong> skudsagerne mangler oplysning.<br />

88 I 23 % <strong>af</strong> indberetningerne mangler oplysning.<br />

80


LITTERATURLISTE<br />

Alpert, Geoffrey P., & William C. Smith. 1994. "How Reasonable is the Reasonable Man? Police and<br />

Excessive Force". The Journal of Criminal Law and Criminology 85:481-501.<br />

Balvig, Flemming, & Britta Kyvsgaard. 2006. Volden i Danmark: 1995 og 2005. København:<br />

Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitichefen.<br />

Bratbo, Johanne, Britta Kyvsgaard og Dorthe Sestoft. 2006. Psykisk sygdom og kriminalitet.<br />

København: Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet.<br />

Elholm, Thomas. 2003. <strong>Politiets</strong> brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong>. Juridiske aspekter. København: Forlaget<br />

Thomson.<br />

Fredensborg, Lars, Helle Holst Nielsen, Peter Grønbek Nielsen, Bonnie Ludvigsen, og Poul Kjeldsen<br />

2002 "Skyd - Skyd ikke". København: Rigspolitiet, Politiskolen<br />

Henricson, Ib. 2007. Politiret. København: DJØF Forlag.<br />

Holmberg, Lars. 2005. "<strong>Politiets</strong> brug <strong>af</strong> <strong>skydevåben</strong> i Danmark". I: Knutsson, Johannes (Ed.).<br />

<strong>Politiets</strong> bruk av skytevåpen i norden. Oslo: Politihøgskolen i Oslo, pp. 29-44.<br />

Hutson, H. R., D. Anglin, J. Yarborough, K. Hardaway, M. Russel, J. Strote, M. Canter, and B. Blum.<br />

1998. "Suicide by Cop." Annals of Emergency Medicine 32:665-669.<br />

Justitsministeriet. 2004. "Lov om politiets virksomhed, lov nr. 444 <strong>af</strong> 9. juni 2004." København.<br />

Knutsson, Johannes (Ed.). 2005. <strong>Politiets</strong> bruk av skytevåpen i norden. Oslo: Politihøgskolen i Oslo.<br />

Kramp, Peter og Gorm Gabrielsen. 2005. "Retspsykiatriske patienter – udvikling 2000-2004".<br />

Videnskab og Praksis: Ugeskrift for Læger 167/47. 21. november 2005.<br />

Kramp, Peter og Gorm Gabrielsen. 2003. "Kriminalitet begået <strong>af</strong> psykisk syge 1977-1999". Videnskab<br />

og Praksis: Ugeskrift for Læger 165/25. 16. juni 2003.<br />

Muir, William Ker. 1979. Police: Streetcorner Politicians. Chicago: The University of Chicago Press.<br />

Olsen, Claus Hjelm. 2007. "Notat: Våben og skydeuddannelse i dansk politi." Københavns Politi.<br />

Parent, Richard. 1996. "Aspects of Police Use of Deadly Force in British Columbia: The<br />

Phenomenon of Victim-Precipitated Homicide". Vancouver: Simon Frazer University.<br />

Petersen, Finn Wegner, Jesper Pedersen, Søren Høj Madsen, Claus Stoltenberg, og Erik Rosenlund<br />

Knudsen. 2004. "Klar... Et PFL-projekt om skydeuddannelsen." København: Rigspolitiet,<br />

Politiskolen<br />

Politiskolen. "Kursusplan for PG I og PG III", senest rev. 2006, Brøndbyøster: Politiskolen<br />

Politiskolen. "Fagplan for fysisk træning og dannelse 150302." Brøndbyøster: Politiskolen.<br />

Politiskolen. "Pensumplan PG1 Selvforsvar og magt<strong>anvendelse</strong> 010106." Brøndbyøster: Politiskolen.<br />

Politiskolen. "Fagplan PG3 Beredskabsuddannelse 070102." Brøndbyøster: Politiskolen.<br />

Politiskolen. "Fagplan PG1 Beredskabsuddannelse 120202." Brøndbyøster: Politiskolen.<br />

Politiskolen. "Pensumplan PG3 - pistol 181200." Brøndbyøster: Politiskolen.<br />

Politiskolen. "Pensumplan PG1-pistol 040607." Brøndbyøster: Politiskolen.<br />

Politiskolen. "Fagplan PG1 - Skydning: Pistol og maskinpistol 040607." Brøndbyøster: Politiskolen.<br />

Reiss Jr., Albert J. 1980. "Controlling Police Use of Deadly Force." Annals of the American Academy<br />

of Political and Social Science 452:122-134.<br />

Rigspolitichefen. 2006. "Håndbog for skydeledere" Rev. juni 2006. København: Rigspolitichefen<br />

Rigspolitichefen 1997 Rapport om politiets tjenestepistoler: København: Rigspolitichefen<br />

Rigspolitichefen. "Kundgørelse II nr. 38." København: Rigspolitichefen.<br />

Rigspolitichefen. "Kundgørelse II nr. 39." København: Rigspolitichefen.<br />

Saus, E-R., Johnsen, B.H., Eid, J. Riisem, P.K., Andersen, R. og Thayer, J.F. 2006. The Effect of Brief<br />

Situational Awareness Training in a Police Shooting Simulator: An Experimental Study.<br />

Military Psychology. 18: 3-21.<br />

Timmer, Japp. 2007. "Police Violence: The Use of Force by the Police in the Netherlands." Under<br />

publicering.<br />

Timmer, Japp. 2003. "At Gunpoint." I: Eigensicherung og Schussw<strong>af</strong>feneinsatz bei der Polizei,<br />

Clemens Lorei (ed.). Frankfurt: Verlag für Polizeiwissensch<strong>af</strong>t.<br />

Toft, Peer. 2007. "Notat: Hvordan uddanner vi politifolk i <strong>anvendelse</strong>n <strong>af</strong> tjenestepistolen?"<br />

Brøndbyøster: Politiskolen.<br />

Visionsudvalget. 2005. Fremtidens Politi. København: Justitsministeriet.<br />

81

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!