Levende omsorg - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Levende omsorg - Elbo

14

6 • 98

Levende omsorg

FOTO: BILLEDHUSET

Omsorgsrelationer er levende og dynamiske,

siger Ingrid Busck.

I artiklen tager hun afsæt i sidste

års Psykolog Nyt-debat om forældreevne.


Sidste års debat

her i bladet om omsorgsevne,

omsorgskompetence og om troværdigheden

af psykologiske undersøgelser

har givet mig anledning til at reflektere over,

hvorfor det er så problematisk at beskrive forældres

omsorg for deres børn.

Forældreomsorgen er uløseligt forbundet

med tilknytningsforholdet, som er lige så

vanskeligt at beskrive på en entydig og udtømmende

måde som andre menneskelige

relationer er det.

Omsorgsrelationer er i visse henseender

konstante, i andre henseender foranderlige.

Forældres personlige udvikling, positive og

negative skift i parforholdet, sociale omstændigheder,

sygdom, ændrede arbejdsbetingelser

m.v. kan påvirke kvaliteterne i

relationen. Barnets behov ændres og skifter.

Forskellige aldre, sindsstemninger, livssituationer

stiller forskellige krav osv.

Vi kan opstille hypoteser om, hvordan forældre

vil klare udfordringen: at give barnet

den rigtige omsorg, men vi kan ikke levere

forudsigelser.

Noget af det, der særligt kendetegner forældreomsorg,

og som gør det problematisk

at levere en langtidsholdbar vurdering af

den, er at den udvikles, at den er kompleks og

ikke entydig.

Omsorgen udvikles

Diskursen om omsorg fokuserer som oftest

på det forstyrrede og patologiske. Det er ikke-omsorgen,

fejl-omsorgen, som studeres.

Vendes blikket mod den almindelige, normale

forældre-/barn-relation er udgangspunktet,

at evnen til omsorg har en nærmest

instinktiv karakter. Alle pattedyr viser en vis

grad af omsorg for deres afkom. Når det

handler om omsorg og tilknytning, er vi måske

grundlæggende ikke meget forskellige

fra andre dyr.

At det kan forholde sig sådan, har tilknytningsteoriens

fader John Bowlby (1969) givet

mange gode argumenter for. Det modne

menneske kan, ud fra dette perspektiv, forventes

at have evne og trang til at yde omsorg.

Når vanskelige livsbetingelser eller

FORÆLDRE OG BØRN Af Ingrid Busck

psykiske problemer ikke forhindrer det, vokser

omsorgsevnen frem som svar på forældreskabets

fordring.

Daniel Stern (1991) beskriver smukt, hvordan

omsorgsrelationen udvikler sig og ændres:

Som en dans, hvor trinnene udfolder

sig, hvor man prøver igen og igen, indtil det

bliver rigtigt. Der er kvaliteterne i relationen,

som gør dette muligt: interessen, optagetheden

af den anden, barnets afhængighed og

den voksnes fascination og kærlighed.

Erik H. Erikson (1958) bruger begrebet

„nurturance“, som betegnelse for det, vi forstår

ved at give omsorg. „Nurturance“ er det

voksne menneskes tilskyndelse til at tage sig

af sine børn, at beskytte dem og stimulere

dem til udvikling. Den vokser frem, hjulpet

af livserfaring, men på ingen måde automatisk.

Set på denne måde er omsorgskompetence

noget, som udvikles, til en vis grad på en

uforudsigelig måde. Den utilstrækkelige

omsorg kan på samme måde udvikle sig.

Den er ikke statisk eller determineret af

opvækstbetingelser.

Omsorgens kompleksitet

Det er formodentlig umuligt at studere forældreomsorgen

løsrevet fra tilknytningsrelationen.

Betragtninger over forældreomsorg

må nødvendigvis inddrage hele relationen

voksen-barn som en dynamisk helhed.

Tilknytningsforskningen, som udspringer

af Bowlbys arbejde på Tavistock Instituttet i

London i 1950’erne, har rettet søgelyset

skarpt imod det centrale: Relationen mellem

voksen og barn.

De konkrete forskningsresultater herfra

kan ikke ignoreres i en seriøs diskurs om

omsorgsrelationer. Desværre præges debatten

alt for ofte af normativt forankrede „meninger“

uden videnskabelig basis. Det er beklageligt,

da der foreligger kontante forskningsresultater,

som utvetydigt støtter en

dynamisk helhedsopfattelse af forældre-/

barn-relationen.

Tilknytningsforskningen viser, at der er

stærke forbindelser mellem forældres tidlige

15

6 • 98


16

6 • 98

AAI er et struktureret interview med

15 punkter, som handler om

interviewpersonens erindringer af tidlige

tætte relationer, og om hvordan hun mener,

at disse har påvirket hende

oplevelser af tætte relationer (de „internaliserede

relationer“) og kvaliteterne

i forældre-/barn-relationen.

De sidste ti års forskning har fundet

og beskrevet komplekse og ikke altid

entydige sammenhænge mellem forældres

indre verden og omsorgsrelationen.

Velkendte skikkelser i denne

tradition er Mary Ainsworth, Mary

Mains og i senere år Peter Fonagy.

Værktøjet AAI

Værktøjerne til at undersøge indhold

og kvaliteter i omsorgsrelationer er

ofte „Berkely Adult Attachment Interview“

(AAI) og Mary Ainsworths

„Strange Situation“. Disse forsk-

ningsinstrumenter spiller en central

rolle i tilknytningsforskningen.

AAI er et struktureret interview

med 15 punkter, som handler om

interviewpersonens erindringer af

tidlige tætte relationer, og om hvordan

hun mener, at disse har påvirket

hende. Det samlede interwiev vurderes

ud fra forskellige aspekter for at

give en opfattelse af personens „state

of mind with respect to attachment“

(Main, 1991). Disse „states of mind“

er formaliserede som brede kategorier:

-“Secure/autonomous“: Selvstændige

personer, som har trygge relationer

til andre og kan forholde sig realistisk

til deres egne barndom.

-“Dismissive“: Voksne, som har

tendens til ikke at huske ubehagelige

tidlige oplevelser og relationer og er

alment afvisende over for afhængighed

og følelsesmæssige krav, fra sig

selv og andre.

-“Preoccupied“: Disse voksne er

stadig indfiltrede i vanskelige følelser

fra barndommen, som de ikke formår

at distancere sig fra og forholde sig

realistisk til.

- „Unresolved“: Disse forældre virker

til at være uafklarede i forhold til

traumatiske hændelser knyttede til

tidlige relationer, som fx pludselige

dødsfald eller adskillelse fra forældre.

Kategorierne beskriver personens

internaliserede relationer – de indre billeder

af de tidlige relationer til forældrene.

Vurderingen af forældres „state of

mind with respect to attachment“

med AAI er stærkt forbundet med,

hvordan deres børn reagerer i de arrangerede

situationer, som udgør

„Strange Situation“. Undersøgelserne

af disse forbindelser har afsløret centrale

aspekter af omsorgsrelationens

dynamik.

Strange Situation

Den strukturerede testsituation

„Strange situation“ består helt enkelt

af 7 x 3 minutters episoder:

1) Barnet kommer ind i lokalet med

én af forældrene (jeg vil fremover

bruge betegnelsen: mor/far). 2) En

fremmed kommer ind i lokalet. 3)

Barnet lades alene med den fremmed

person. 4) Barnet genforenes med

mor/far. 5) Den fremmede forlader

lokalet. 6) Barnet lades alene, uden at

der er nogen i lokalet. 7) Barnet genforenes

med mor/far.

Barnets adfærd i testsituationen afspejler

forskellige kvaliteter i relationen

til mor/far. Barnets adfærd henføres

til en af fire følgende kategorier.

Vurderingen har vist sig at hænge tæt

sammen med, hvordan barnets mor/

far vurderes i AAI:

„Secure“: Trygge børn, som viser

tegn på at savne mor/far, søger nærhed

og begynder hurtigt at lege igen.

Forældrene til disse børn er stort set

altid „secure/autonomous“.

„Insecure/avoidant“: Viser knap,

at hun savner mor/far, hun ignorerer

eller er undvigende, når mor/far

kommer igen. Den tilsvarende forældreholdning

er „dismissive“: Den

voksne er ufølsom over for barnets

signaler og afviser invitationer til

nærhed.

„Insecure/ambivalent“: Er meget

fokuseret på mor/far, falder ikke til

ro og er afvekslende vred og

kontaktsøgende. Mor/far kan ofte beskrives

som „preoccupied“, opslugt

af egne tidlige oplevelser, som hun

forholder sig til på en karakteristisk

kaotisk måde.


Forældre, som viser „evne til reflektion“

i AAI, har alle en tryg tilknytning

til deres børn, helt uafhængig

af hvor elendig barndommen har været.

„Insecure-disorganized/disoriented“:

Barnets adfærd består af en række

usammenhængende og kaotiske

handlinger, fx handlingslammelse eller

stereotypi. Det er en hypotese, at

disse børns forældre lider under ubearbejdede

traumer: sorg, separation,

afvisning.

Tryg eller utryg

Forbindelserne mellem børnenes reaktioner

i „Strange Situation“ og

mors/fars „state of mind with respect

to attachment“ findes et andet sted

end i den konkrete barndomshistorie.

Forestillingen om, at den voksnes „internaliserede

relationer“ automatisk

videreføres af en form for gentagelsestvang,

er både falsk og simplificeret.

Mary Mains tidlige undersøgelser i

1980’erne kunne vise, at det er kendetegnende

for forældre med trygge relationer

til deres børn, at de husker og

kan fortælle om deres egen opvækst. I

en artikel fra 1991 beskriver hun forskellene

i „metakognitiv funktion“

hos forældre til henholdsvis trygge

og utrygge børn:

De forældre, som er i stand til at

fortælle sandfærdigt og sammenhængende

om deres oplevelser, diskutere

og vurdere dem, havde alle trygge relationer

til deres børn – uafhængig af

hvordan barndommen blev beskrevet,

om den var tryg/utryg, kold/

kærlig osv. Disse forældre har

bemærkelsesværdigt nemt ved at huske

barndomsoplevelser, et træk som

de utrygge børns forældre savner.

De utrygge børns forældre fortæller

alle om deres opvækst på en karakteristisk

usammenhængende,

modsigelsesfuld, flagrende og forvir-

rende måde. Man får indtryk af, at de

havde flere forskellige, modstridende

udgaver af barndomshistorien, som

de forgæves forsøger at integrere til

én sammenhængende historie.

Mary Main forbinder disse karakteristiske

forskelle mellem de to grupper

af forældre med forskelle i „metacognitive

functioning“. De trygge

børns forældre behersker at give en

sammenhængende diskurs, hvorimod

de andre grupper har store problemer

med at få historien til at hænge

sammen.

Kompleksitet

Forbindelserne mellem forældre-/

barn-relationens kvaliteter og mors/

fars „state of mind with respect to attachment“

er komplekse.

Peter Fonagy, professor ved London

University, finder én forbindelse

via mors/fars indlevelse og deres forsvarstilbøjelighed

(1993).

En forudsætning for indlevelse er

evnen til at tænke reflekterende over

egne og andres følelser. Ifølge Fonagy

er den væsentlige forskel mellem de

forældre, som har en tryg tilknytning

til deres barn, og dem med en utryg

tilknytning, denne evne til reflektion.

Det, som afgørende præger det utrygge

forhold, er imidlertid den forsvarstilbøjelighed,

som følger af ikke

at være i stand til at håndtere følelser

og relationer igennem reflektion.

Fonagy ser forbindelsen, enkelt

sammenfattet, således: Den mor/far,

som har en utryg relation med sit

barn, er ikke selv vokset op med den

tryghed, som giver plads til at udvikle

„evnen til reflektion“. Følelsesmæssige

udfordringer mødes med

forsvar. Samme strategi vil præge re-

lationen til barnet - som derfor ikke

formår at knytte sig til hende, men

må holde distance.

Forældre, som viser „evne til reflektion“

i AAI, har alle en tryg tilknytning

til deres børn, helt uafhængig af

hvor elendig barndommen har været.

Fonagys formodning er, at de kan have

oplevet den nødvendige tryghed i

en anden relation end med forældrene:

Én eneste tryg relation kan være

tilstrækkeligt grundlag for at udvikle

evnen til at reflektere over følelser.

Igennem undersøgelser af patienter

i psykoterapi på et offentligt hospital

fandt Fonagy, at patienter som blev

klassificeret som „avoidant“ eller

„dismissive“ ifølge AAI kunne udvikle

en bedre evne til at håndtere og

tænke over følelser, hvis de blev hjulpet

af intensiv psykoterapi. Der er således

hos disse forældre et potentiale

for omsorg, som kan udvikles, hvis

der gives støtte hertil.

Tilknytningsforskningens resultater

viser, hvor uhyre komplekse forbindelserne

er mellem omsorgsrelationen

og kvaliteter i forældres opvækst,

forældres personlighed og

barnets måde at forholde sig til den

voksne på – for kun at nævne nogle

faktorer.

To slags mødre

Der findes ikke én „rigtig“ forældrekærlighed,

som ser ud på en bestemt

måde. Det er nødvendigt at se

bort fra egne fordomme og almindelig

konsensus om, hvad „korrekt“ forældreomsorg

er, for at få øje på det

dynamiske i en omsorgsrelation.

At moder- (og fader-)kærlighed ikke

nødvendigvis ser ud på en bestemt

måde for at være „god nok“, beskriver

Joan Rafael-Leff i sin ganske

underholdende artikel fra 1986. Hun

omtaler to typer af moderkærlighed,

som er abstraktioner i den forstand,

at de er rendyrkede ekstremer: Den

overstrømmende følelsesladede og

den nøgterne virkelighedsorienterede,

som indeholder forskellige risikable

og positive elementer.

Rafael-Leff betegner de to mødretyper

som henholdsvis „facilitators“

og „regulators“ og mener, at de

17

6 • 98


18

6 • 98

En „regulator“-mors vanskelige periode

er i begyndelsen af moderskabet,

indtil barnet (forhåbentlig) har

tilpasset sig hendes måde at organisere

sin og barnets tilværelse på.

har rødder i mødrenes personlighed.

Oplysning og uddannelse vil derfor

ikke nævneværdigt påvirke moderlighedsstilen,

hvilket der jo heller ikke

er grund til at forsøge, da begge er

„gode nok“.

„Facilitator“-moderen betragter

moderskabet som „... the culmination

of her feminine identity (...) anticipates

that motherhood will be a blissfully

rewarding way of life“. Graviditeten

idealiseres, hun oplever fødslen

som en kreativ proces. Denne mor lader

sig let kaste ud i en regressiv

drømmeverden sammen med det nyfødte

barn, som hun må være sammen

med konstant for at kunne være

til rådighed, straks barnet giver udtryk

for et behov.

„Facilitator“-moderen har nogle

gange vanskeligt ved at give barnet

fra sig og føler, at ingen andre er

tilstrækkeligt kompetente til at tage

hånd om barnet på den rigtige måde.

Udprægede „facilitators“ kan vikle

barnet ind i en forlænget symbiose,

som ikke giver plads til normal

selvstændighedsudvikling. Nogle af

disse mødre oplever følelsesmæssige

kriser i forbindelse med barnets selvstændighedsperiode.

I den anden ende af spektret findes

„the regulator“, som anser moderkærlighed

for en kvindeundertrykkende

myte, og hellere end gerne deler

omsorgen med faderen og andre.

Graviditeten skal overstås så smertefrit

som muligt. En „regulator“-mor

er straks klar til at strukturere sin

tilværelse med barnet og får hurtigt

tid til at opfylde egne sociale behov,

samtidig med at barnet har sin bestemte

plads. Hun vil gerne have regler

for, hvordan hun plejer barnet, og

følger dem samvittighedsfuldt.

En „regulator“-mors vanskelige

periode er i begyndelsen af moderskabet,

indtil barnet (forhåbentlig)

har tilpasset sig hendes måde at organisere

sin og barnets tilværelse på.

En vigtig pointe i Rafael-Leffs artikel

er, at den demonstrative og følelsesladede

moderkærlighed ikke er

„bedre“ end den mere praktisk-snusfornuftige.

Det er meningsløst at forholde

sig normativt til omsorgsstilen,

at tilråde eller foretrække en flamboyant

eller behersket omsorgsstil.

Levende omsorg

Jeg har fremdraget disse eksempler,

fordi jeg synes at de så fremragende

illustrerer, at omsorgsrelationer er le-

FOTO: BILLEDHUSET

vende og dynamiske. De problematiserer

på en frugtbar måde forestillingen

om, at omsorgskompetencen er

statisk og konstant over tid, og at det

er muligt at trænge ind i den ved

hjælp af „det kliniske blik“ og personlighedsprøver.

Udsagn om unikke relationer er altid

behæftet med usikkerhed. Vi kender

ikke forældres udviklingspotentiale

og ved ikke, hvordan en personlig

udvikling vil påvirke omsorgsrelationen.

Vi kan ikke komme uden om omsorgens

dynamiske kompleksitet.

Forskningen påviser fx sammenhænge

mellem indlevelsesevne og forsvarstilbøjelighed,

som er væsentlige

for, hvilken tryghed forældre kan give

deres børn. Andre forbindelser er

ikke umiddelbart synlige og endnu

uudforskede.

Den voksende viden om omsorgsrelationers

komplekse dynamikker

inspirerer til ydmyghed og nysgerrighed.

Ydmyghed over for alt det, vi

ikke ved, og som ikke lader sig beskrive.

Og nysgerrighed efter at udforske

tilknytningens gåder.

Ingrid Busck er cand.psych.

og arbejder i familieafsnittet i et

Københavnsk socialcenter

Litteratur

Bowlby, John: Attachment and Loss,

Vol. I :Attachment. London, 1969.

Hogath and New York. Basic Books.

Erikson, Erik H.: Childhood and Society.

1958.

Fonagy, Peter: The Predictive Specificity

of Mary Mains Adult Attachment

Interview: Implications for

Psychodynamic Theories of Normal

and Pathological Development. Ikke

publiceret manuskript. 1993.

Raphael-Leff, Joan: Facilitators and Regulators.

Conscious and unconscious

processes in pregnancy and early

motherhood. British journal of Medical

Psychology, 1986, 59, 43-55.

Stern, Daniel: Barnets Interpersonelle

Univers, Hans Reitzels Forlag. 1991.

More magazines by this user
Similar magazines