Ansigt til ansigt – - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Debat Psykolog uden ydernummer Jeg er enig med Henrik Tingleff, Henriette Kinnerup og Maja Steenberg Schou (debatindlæg, Psykolog Nyt 22/2009), at det allerede er sket, at udvidelsen af henvisningskriterierne har påvirket os uden ydernummer på mange måder. Jeg får ugentlig opkald fra klienter, som har fået mig anbefalet og ikke kan forstå, at de ikke kan bruge deres henvisning hos mig. Jeg kan kun sige til dem, at jeg heller ikke kan forstå det, og at det er uretfærdigt, at en klient, som gerne vil gå hos mig, kun kan det, hvis han selv betaler. Desuden skal jeg bruge en masse tid på at forklare klienter, som ringer til mig, hvordan systemet fungerer. De fleste er forvirrede over systemet og frustrerede over de lange ventelister hos ydernummerpsykologerne. Klienterne burde frit kunne vælge en psykolog, ligesom med frit lægevalg. En anden ting, som jeg ikke forstår, er, at lægerne fortsætter med at være så ’venlige’, at henvise klienter uden for henvisningskategorierne. Jeg får en del henvendelser fra klienter, som har henvisning på grund af stress, vrede, jalousi, angst, og det sidste, jeg hørte, var parterapi. Jeg har henvendt mig tidligere på grund af dette problem. Hvorfor er det ikke blevet løst? Siden depression kom under Syge- Kommentar Tak for debatindlægget, der stiller skarpt på en kompliceret problemstilling. Gennem alle årene siden forsøgsordningen blev etableret i 1992 har det været Dansk Psykolog Forenings politik, at alle kvalificerede selvstændige psykologer skal have mulighed for at få et ydernummer. Problemet har været vejen frem dertil. Skulle vi stille som krav, at alle selvstændige 30 Psykolog nyt • 1 • 2010 sikringen, har jeg mistet ca. 80 % af de klienter, jeg havde tidligere, da jeg havde brugt mange år på at specialisere mig i depressionsbehandling. Så specialiserede jeg mig i angst og efteruddannelse, blandt andet for at kunne arbejde med angst. Og nu kommer angst sikkert ind under Sygesikringen. Hvornår stopper dette? Hvilke klienter er der snart tilbage til os andre, for alt kan vel enten defineres under depression eller angst. Og hvorfor skal vores kompetencer gå tabt? I de sidste tre år har jeg søgt om ydernummer hver gang det var muligt, men jeg føler ikke, at jeg har en reel chance, når jeg har praksis i København K. Det er en ydmygende proces at skulle søge så mange gange, når jeg godt ved, hvad svaret er. For mig at se er den eneste og indlysende løsning på situationen, at alle autoriserede psykologer kan få et ydernummer. Jeg synes, vi burde være kvalificerede nok som autoriserede psykologer til at kunne varetage disse klienter, hvad siger det ellers om vores uddannelse? Desuden varetager vi jo de klienter allerede. Det er ydernummerpsykologerne, som forsøger at stille krav for, hvilke kvalifikationer vi skal have, hvis der kommer en liberalisering. Men samtidig kan et føl kan varetage klienter under Sygesikringen, og de har i udgangspunktet ingen eller psykologer kunne få et ydernummer på én gang, eller skulle vi gå ind for en gradvis udvidelse? Der har aldrig kunnet opnås enighed med Danske Regioner om det første, derfor tog vi det skridt for skridt. Denne holdning er senest blevet bekræftet på Selvstændige Psykologers Sektions generalforsamling i efteråret 2009. Vi snakker realpolitik og om, at to parter skal kunne lave kompromis- ! DEbatindlæg – må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. ringe erfaring. Hvordan hænger dette sammen? Hvis ikke vi alle får ydernummer, kan jeg ikke se, hvordan Dansk Psykolog Forening kan varetage alle selvstændige psykologers interesser. Som det er lige nu, går det ud over os andre, hver gang der gøres noget for ydernummerpsykologerne. Dette er ikke i orden, og det har mange gange fået mig til at overveje at melde mig ud. For hvad helt præcist har foreningen gjort for mig? Det er mig uforståeligt, at formand Roal Ulrichsen midt i denne debat og midt i, at vi privatpraktiserende uden ydernummer mister klienter og nogle må lukke deres praksis, melder ud i sin leder (Psykolog Nyt 17/2009), at der skal være psykologhjælp til alle deprimerede. Jeg føler ikke, at vi bliver taget seriøst, og tænker, at vi nok bliver de første, som skal have en henvisning for at få behandlet vores angst for, hvad der skal ske med vores praksis. Pernille Ianev ser. Det er alleroftest ikke den bedste af alle verdener, men samtidig et fundamentalt vilkår ved enhver forhandling og overenskomst mellem to parter. Der er selvfølgelig det alternativ, at vi simpelt hen opsiger overenskomsten. Hermed ville vi helt miste vores mulighed for at få indflydelse på psykologernes vilkår, takster, antal ydernumre, efteruddannelse mv. Vi ville skubbe sundhedsydelser over på mar-
kedsvilkår. Ikke mindst set i lyset af, at foreningens politik på dette område faktisk er, at sundhedsydelser skal være fuldt offentligt finansierede. Men det betyder jo ikke, at der ikke er problemer i overenskomsten som dem, Pernille Ianev så klart udpeger. Det kan bestemt ikke være lykken at specialisere sig i depressionsbehandling og så erfare, at ens klienter ikke kan få tilskud. Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvordan det efterfølgende opleves at specialisere sig i angstbehandling og herpå erfare, at denne klientkategori også med tiden skal have mulighed for tilskud, når man ikke har noget ydernummer. Gennem alle årene har Dansk Psykolog Forening anbefalet, at man maksimalt som selvstændig psykolog baserer 25 % af sin indtjening på Medicinering mod ADHD? Jeg har med interesse læst Carsten René Jørgensens udmærkede artikel ”Forståelse og behandling af ADHD” (Psykolog Nyt 17/2009) og kan fuldt ud tilslutte, at ADHD er en kompleks lidelse – men ikke hans skepsis mod medicinsk behandling af den. Jeg har personligt kendskab til flere, både børn, unge og voksne, der efter langvarig psykologisk, psykiatrisk og (anden) medicinsk behandling uden særlig effekt har fået mærkbar hjælp af Ritalin-behandling. Der er mange penge i medicinalindustrien, og rigtig mange får antidepressiva udskrevet af egen læge – med tvivlsom effekt. Til forskel fra disse præparater, som er uger eller måneder om at vise effekt og lige så længe om at komme ud af kroppen igen, er ritalin hurtigt at afprøve, det virker med det samme og er også hurtigt ude af kroppen igen. Men der er stadig psykiatermonopol på at udskrive det – og i forhold til voksendiagnosticering synes mange psykiatere desværre uvidende om ADHD. ydernummeret. Filosofien er, at man ikke lægger alle sine æg i samme kurv, men spreder indtjeningen for at blive minimalt sårbar. Den brede tilgang afspejler sig også i foreningens inddeling i specialister. Vi har fx specialister i psykoterapi og i psykotraumatologi. Under alle omstændigheder er det jo indlysende, at man er meget sårbar med den snævre specialisering set i forhold til vores kategoriseringer. Problemerne bliver ikke mindre af ikke at have et ydernummer og så samtidig konstatere, at et stigende antal klienter med tiden er blevet henvisningsberettigede. Især de med klinik i de større byer, har et problem. Trængslen gælder ikke kun for selvstændige psykologer. Også offentligt ansatte erfarer, at vejen frem til et job er langt kortere i landets udkantsom- Forunderligt nok giver det stof, der er blevet brugt i forbindelse med eksamenslæsning, fordi det giver ekstra energi til at knokle dag og nat, faktisk mere ro til ADHD-plagede, enten de er hyperaktive og impulsive, eller de er udadtil kontrollerede, men indadtil/tankemæssigt kaotiske, som man oftere finder hos piger og kvinder. Og det liv, som det var så vanskeligt at fungere i, opleves lettere at leve – ikke problemfrit, naturligvis, men enklere. Det bliver lettere at samle sig om det, man er i gang med, både praktisk, intellektuelt og socialt. I familier med ADHD-drenge vil der i mange tilfælde være behov for hjælp til det sociale samspil i familien, i en del tilfælde også for psykologisk og medicinsk behandling af ADHDforælder – også selv om barnet isoleret set får det lettere. Også i skolen er barnet en del af en social helhed, som ikke kan forventes pludselig at møde det på en helt anden måde, og barnet selv har ofte også brug for hjælp til at opbygge sin identitet og finde nye ad- Debat råder. Helt på samme måde gælder det også for antallet af ydernumre. Og så er det jo også en problemstilling, der ikke kun gælder for psykologer. Pernille Ianev kan ikke forstå, hvorfor jeg i en leder siger, at vi skal arbejde for, at der skal være mulighed for også at kunne få en henvisning til psykolog, selv om man er over 37 år, når nu det bringer nogen under pres. Det er selvfølgelig heller ikke nemt, men dog en konsekvens af vores fastlagte strategi om, at vi i en forhandlingssituation må tage bid for bid – af de grunde, jeg har nævnt. Men ellers er der jo andre forhold at tage fat på. Fx lægernes henvisninger, som Pernille Ianev er inde på. Her kan vi markere os, og min formening er, at vi finder forståelse. Roal Ulrichsen færdsmønstre, så også ved Ritalin-behandling er der behov for opfølgende psykologisk-pædagogisk indsats. I den ”kamp for retten til at definere virkeligheden”, som Carsten René Jørgensen skriver om – aktuelt om, hvorvidt ADHD kun eller altovervejende er en biologisk-genetisk lidelse, eller om det er en kompleks lidelse – mener jeg som psykolog naturligvis, at menneskelivets psykiske lidelser altid er resultat af komplekse samspil. De læger, jeg kender til, er af samme mening, og mål for begge faggruppers arbejde er efter bedste evne at hjælpe til, at lidelsen bliver mindre, og at klienten får det bedre med sit liv. Med hensyn til hvad der skal komme først, er det min forestilling, at der i alle tilfælde må have været en pædagogfaglig indsats før en ADHD-diagnose, og at Ritalin-behandling hurtigt vil vise, om der er mærkbar positiv effekt af behandlingen. Hvis dette ikke er tilfældet, er der ingen baggrund for fortsat medicinering. Karen Busck Psykolog nyt • 1 • 2010 31
Page 1 and 2: 22. januar 2010 64. årgang Dansk P
Page 3 and 4: Offer møder gerningsmand Det er nu
Page 5 and 6: ler angre forbrydelsen, eller det k
Page 7 and 8: kompliceret Hvad var det for en far
Page 9 and 10: som om jeg udleverede både min far
Page 11 and 12: afreagere enhver begyndende følels
Page 13 and 14: Kør bil med RUNA Kør bil med LB H
Page 15 and 16: I klinisk praksis og i udredningssa
Page 17 and 18: REFERENCER 1. Millon, T., Davis R.D
Page 19 and 20: indre psykisk hændelse, som ikke k
Page 21 and 22: fælde dryppede man lidt vand på k
Page 23 and 24: (déjà vu = allerede set). Denne b
Page 25 and 26: Og ganske som forventet fandt man v
Page 27 and 28: Anmeldelse Af Line Gry Juhl gang er
Page 29: Debatoplæg Af Morten Prahl vet mul
Page 33 and 34: Per Straarup Søndergaard: Et spind
Page 35 and 36: h) Personvalg. Ingen bemærkninger.
Page 37 and 38: Rie Rasmussen redegjorde for strukt
Page 39 and 40: Psykoterapeutforeningen Foredrag Ps
Page 41 and 42: Dansk Psykolog Forenings Kurser Exn
Page 43 and 44: Sådan får du jobbet! Kom på jobs
Page 45 and 46: Dansk selskab for Krops-psykoterapi
Page 47 and 48: Psykologfagligt selskab for Klinisk
Page 49 and 50: Rubrikannoncer Eia Asen & Peter Fon
Page 51 and 52: INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE I ÅRHUS
Page 53 and 54: NåR Du SøgeR jOb Ved forhandling
Page 55 and 56: PPR - ÅRHUS NORD VISIONÆR OG UDVI
Page 57 and 58: Psykologfaglig koordinator - til B
Page 59 and 60: ådgivningsleder til sundhedscenter
Page 61 and 62: Ledig psykologstilling ved Center f
Page 63 and 64: Stillinger Århus Kommune BØRNEPSY

Ansigt til ansigt – - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?