Meddelelser-H-1-1924.pdf

dietrich.sophia39

Meddelelser-H-1-1924.pdf

v Kbhvn.

Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmer

faar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det

tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 50 Øre pr. Hefte

af "Meddelelserne" og 50 Øre pr. Ark 3:f Bilaget ved Henven­

delse til Sekretæren, Politiassessor K. Mu nd t, Halls Alle 10,

V. Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning

af eventuelle Forsendelsesfejl.

Flytning bedes tilmeldtSekretæren, Politiassessor K.Mundt,

Halls Alle 10, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i

Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske

Medlemmer 3 Kr.

Redaktionens Adresse: Professor, Dr. C. Ferdinandsen,

og Professor, Dr, ø. 'Vinge, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,'

Biilowsvej, København V. - Hertil bedes indsendt

Bidrag til "Meddelelserne".

PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com


Hussvamp og andre Bygningssvampe.

Af ø. W inge.

Et udbredt Uken dskab til, hvorledes Bygningstømmers Forraadnelse

finder Sted ved Svampes og andre an gribende Organismers

Virksomhed, er Skyld i, at store Værdier gaar tabt herhjemme.

. Meget ofte er den Mand , som ønsker at købe sig en

Ejendom, ikke bygningskyndi g, og uden at raade Bod herpaa ved

at tilkalde en sagkyndig Hjælper, indskrænker han sig til at bruge

sin mere eller mindre sunde Fornuft til Bedømmelse af den attraaede

Ejendoms Sundhedstilstand. Mange har bødet haardt for dere s

Uforsigtighed og har en skønne Dag ma attet gaa i Gang med

kostbare Reparationer, som nødvendiggjordes af lokale eller udbredte

Forraadnelser af Ejendommens Træværk.

Men selv nogle af dem , som i Bevidsthed om deres eget

mangelfulde Kend ska b har søgt Hjælp hos en bygningskyndig. har

undertiden maattet lide den To rt at se Forra adnelse br ede sig i

dere s Ejendom. Formentlig' er over 10 % af Byejendomme herhjemme

angrebne af mere eller mindre farlige Raadsvampe, som

kræver idelige Reparationer.

Hvor ofte er det ikke sket, navnlig i de senere Aar, at en

Køber, kortere eller længere Tid efter, at han har overtaget en

Ejendom, opdager, at Træværket er mere eller mindre raaddent

og svampebefængt. Ejeren mener, at Raaddenskabcn maa sta mme

fra hans Forgængers Tid og affordrer denne Erstatning til Dækning

af Reparationsudgifter ; et Sagsanlæg bliver ofte nødvendigt,

og i nogle Tilfælde er det lykkedes Ejeren at faa sin Forgænger

dømt til helt eller delvis at betale Skaden. - Hussvampen har vel

aldrig været saa stærkt omtalt ud e blandt Folk som i de sidste

Par Aar; det er trængt ind til adskilliges Bevidsthed, at der her

er noget , man skal tage sig iagt for, men kun meget faa, selv

blandt de løvri gt bygningskyndi ge, ved, hvad Hus svamp er, hvorledes

den formerer sig og virk er, og hvo rledes man skal værne

2


- 36-

sig imod den. I Dagblad enes Annoncer ser man saakaldte "Hussvampspecialister

" anb efale sig med "grundig og varig Udryddelse"

eller lignende, - Folk, som mangler selv det elementæreste Kendskab

til Svampe, og som overhovedet ikke. er i Stand til at konstatere,

om en foreliggende Forraadnelse skyldes Huss vampangreb eller

ej. Saadanne "Specialister " kan naturligvis gøre god Gavn ved i

oplagte Tilfælde at foreskrive de forn ødne Foranstaltninger, men

sikkert gør de meget ofte Skade derved, at de, - uden at være i

Stand til at konstatere, hvorvidt det virkelig drejer sig om Angreb

af en af de farlige træødelæggende Svamp e eller ej, eller om Svampeangrebet

er komm et paa et Stadium, der kræver større eller muligt

blot mindre Reparation og Desinfektion. - foreskriver unødvendigt

store Reparationer for Ejeren.

Almindeligt om Svampe i Bygninger.

Naar sundt Træ skærmes imod Fu gtighed, kan det, selvom

det ikke er malel , ferniseret eller pa a anden Maade behandlet,

vedblive at holde sig sundt i meget lan ge Tid srum ; det er da

væsentlig kun borende Insekter, som efterhaanden kan ødelægge

'Træet. Udsættes ubeh andlet Træ derimod ofte eller til Stadighed

for fugtig Luft eller ligefrem Væde, vil det uvægerlig blive Næringsbund

for en Vegetation af forskellige Svampe og Bakterier , som

udnytt er Træet og dets Dekompo sition sprodukter.

Luften er rig paa mikroskopiske Kim, Sporer, tilh ørende talrige,

forskellige Svarnpe arter, og der vil derfor altid med Luftstrømningern

e tilføres Smittekim, som, ifald en passende Fugtighed er

tilstede, vil ud vikle sig i Tr æoverfladen , der i Løbet af nogle

Maaneder vil blive skjoldet eller misfarvet at se paa. Det er langtfra

alle Svampeart ers Sporer, som udvikler sig paa Træ; nogle

Arters spirer i Jor d , andres paa Gødnin g o. s. v. , og ikke alle

Svamp e, som lever af Træ, kan udvikle sig direkte pa a den friske

Træfl ade, men kan først vegetere paa Træ, som i Forvejen er overfladisk

angrebet af andre Svampe. Hussvampen, Meruliu« domesticus,

den mest bery gtede træødelæggende Svamp, hører just til

de Arter, hvis Kim kun vanskeligt kan foretage det første Fremstød

selv. Sædvanlig angriber den kun Træ , som forud er blevet

svagt mørnet i den yderste Overflade af andre Svampe, f. Eks. af

den særdeles udbredte Gul Tømmersvamp, Coniophora, der i sig

selv kun ret lan gsomt dekomponerer Træet, men som just er farlig

ved sin Hyppighed og derved, at den forudbehandler Træoverfladen.


- 37 -

- syrner Træet - saa at Hussvampen kan trives. Indfind er da

Smittekim af Hussvampen sig, vil denn e, ifald en passende Fugtighedsgrad

er tilstede, kunne slaa an og brede sig i Træværket, som

sørgelig hurtigt ødelægges, ogsaa i Dybden.

Det er derfor vigtigt at hindre ogsaa de i sig selv mindre

farlige Svampearter i at faa Vækstbetingelser, og dette sker bedst

ved at holde Træværk et fuldstændig tørt, eller om dette er umuligt,

da ved at behandl e det paa særlig Maade, omgive det med et Harnisk,

som gør Træet uangribeligt, saaledes som det senere skal omtales.

Er Træværk allerede overfladisk angrebet, f. Eks. af den overalt

almindelige Gul Tømmersvamp, er det dels udsat for en lan gsom

Forraadnelse , dels for, at Hussvamp en eller andre farlige

Svampe skal indfinde sig og hurtigt ødelægge det. Et ungt, overfladisk

Angreb kan dog endn u standses ved overfladisk Behandling

med opløste Giftstoffer, idet disse indsuges i Træet og virker dræbende

paa Raadsvampen e.

Er Angrebet allerede trængt flere Millimeter ned i Træet , vil

man ikke ha ve Sikkerhed faf, at den desinficerend e Vædske indsuges

tilstrækkelig dybt , hvorfor der vil være Mulighed for, at

Raadsvampe, selv om de dræbes i Træets Overflade, kan fortsætte

Virksomheden i Dybden. Under saadann e Omstændigheder, og

specielt da, naar en eller flere af de farlige Raadsvamp e er paavist,

er det nødvendigt at gaa over til saad anne mere omfattend e

Foranstaltninger, som senere vil blive nævnte.

De farlige Bygningssvampe.

Der findes som sagt et meget stort Antal Raadsvampe, som

kan bidr age til Ødelæggelsen af fugtigt Træværk ; men medens den

store Hovedmængde kun i det lange Løb gør nævnevæ rdig Skade

- mer e eller mindre , alt efter deres Art - er der nogle Arter,

som under gunstige Vækstb etingelser totalt kan ødelægge Tøm mer

af anselige Dimensioner paa faa Aar , endsige Træværk af mindre

Dimensioner saa som Gulvbrædd er o. lign.

Vore farligste Bygningssvampe er følgende tre: Hussvampen,

Hvid Tømmersvamp og Grub esvamp.

Om alle tre gælder det, at de hører til Basidiesvampenes store

Gruppe, og deres Livscyklus er i store Træk ens. Mikroskopisk e

Svampesporer, som komm er med Luften , spirer, naar de falder

paa et gunstigt Sted, og et først mikro skopisk, siden spindelvævsagtigt

eller vatag tigt Mycelium dann es, som breder sig i Træover-

2*


- 38 -

fladen og ligeledes tr ænger i Dybden . Myceliet tiltager først langsomt,

siden hurtigere i Størrelse og Udstræknin g, breder sig ofte

over mange Kvadratmeter store Arealer eller vandrer ad lange

Veje, endog gennemtrængende Murenes Mørtel. Naar en tilstrækkelig

Størrelse er naaet, kan Myceliet danne Frugtlegemer, til hvis normale

Udvikling sædvanlig en vis, om end meget ringe Mængde Lys synes

nødvendig ; men ogsaa i fuldt Dagslys kan de dannes. Disse Frugtlegemer,

der fremtræder som overfladiske, mere eller mindre kødede

Dannelser, producerer nu paany Sporer i millionvis, som med Luft- .

strømningerne kan føres viden om og fremkalde talrige, nye Infektioner,

hvor de træffer gunstige Betingelser.

Det er saaledes klart, at er først Frugtlegemer dannede i en

Ejendom, er Risikoen for, at en hastig og vid Udbredelse af Ondet

skal finde Sted, særlig stor; thi Smittekim fra Frugtlegemerne vil nedfældes

overalt, hvorhen Luftstrømningern e kan føre de støvfine Sporer.

Det er dog langtfra altid , at Smitten indføres i Bygnin ger ad

Luftvejen i Form af Sporer. Meget ofte indføres den med i Forvejen

angrebne Trædele, og er dette Tilfældet, vil Svampen hav e

Betingelser for saa meget desto hurtigere at kunne udvikle sig, thi

der forefindes da allerede et maaske ret udviklet Mycelium i Træet,

medens et saadant først skal dannes, ifald det drejer sig' om Smitte

ad Luftvejen. Ikke sjældent indføres de farlige Bygningssvamp e

med fugtigt Brænd e, som uforsigtigt stables op ad Kælderrummenes

Træværk, eller med gamle Trækasser o. lign., som medfører fuldt

udviklede Mycelier. Alle Træsorter angribes, baade Naaletræ og

Løvtræ. Jo tættere og mere kernerigt Træet er, des mere modstandsdygtigt

er det. Selv Egetæ angribes let. Pit ch Pine synes

mest modsta ndsdygtigt.

Hussvampen (M erulius domesticus) er den mest berygtede og den

absolut farligste af alle Bygningssvampe. For at trives godt kræver

den i sit første Sta dium en passende Fugtighed , ikke drivende

Væde, men helst fugtighedsmættet Luft. Har den først naaet at

udvikle sig til en vis Grad, klarer den sig uden yderligere Fugtighed

, idet den ad kemisk Vej fremstiller Vand ved Spaltning af

Træets Cellulose og saaledes selv tilfredsstiller sit Vandbehov, for

saa vidt den ikke er udsat for Træk, som bringer Svampens Mycelium

til at fordampe mere Vand, end den formaar at producere.

Just dette, "at Svampen selv er vandproducerende, muliggør dens

Udbredelse til oprindelig ganske tørt Træværk, ligesom den ogsaa,

medens den i sit første Sta dium er indskrænket til at kunne leve


- 39 -

af i Forvejen let anløbet Træ, sidenhen angriber ogsaa friskt

Tømmer. Træ, som ligefrem er vaadt, angribes ikke .af Hussvampen.

- Hastigst foregaar Væksten ved 16 o til 22 o Cels., men

ogsaa ved laver e Temperatur trive s den godt. Ved saa lav Temperatur

som 3 o standser den dog sin Vækst, ligesom en saa høj

Temperatur som 26 o og derover hæmmer den. Hvad selve Tilvæksthastigheden

angaar, er det ad eksperimentel Vej paavist, at

Fig. 1. Hussvamp , Me1'ulius domesticus. Str engformet Mycelium paa Undersiden

af en Bjælke. - Lidt formindsket. (Efter R. FALCK) .

Myceliets Længd etilvækst i en given Retning under de gunstigste

Kulturbetingelser andrager c. 6 mm pr. Døgn. Regner man med.

at Myceliet vokser radiært ud i alle Retnin ger, vil en Diametertilvækst

paa 12 mm daglig altsaa kunne finde Sted under gunstigste

Omstændigheder. Ret godt overensstemmende med dette

Resultat, som vedr ører kunstige Kulturbetingelser, kan anføres, at

jeg har iagtta get, at der paa Und ersiden af et nyt Gulv, som var

nedlagt paa en angreben Underligg er, i Løbet af c. 66 Dage havde

dannet sig en tyk, vatagtig Myceliebeklædning paa 60 cm's Diameter,

hvilket svarer til c. 9 mm's Diametertilvækst pr . Døgn eller

4,5 mm 's Læn gdetilvækst til alle Sider. r. nævnte Tilfælde var det

nylagte Gulv i Myceliepladens Centrum allerede fuldkomm en mørt

i c. 8 mm' s Dybde, hvilket :betyder, at ,Svampen i Løbet af et Aar

antagelig vil kunne ødelægge Træet i 4;5 cm's Dybde. Omvokses

et Stykke Tømmer af Myceliet og angribes fra alle fire Sider, vil


- 40 -

det saaledes meget hurtigt miste sin Bæreevne. En saa kraftig

Vækst og Ødelæggelse vil dog ikke kunne finde Sted umiddelbart

efter en Infektion gennem Luftsmitte, men først na ar Myceliet har

naaet en vis Størrelse.

I sin typiske Form er Hussvampens Mycelium let at kend e.

Det danner paa Und ersiden af Gulve , bag Paneler og lignende

Steder store vatagtige Beklædninger af hvidlig Farve med stedvis

Fig. 2. Hussvamp , Mentl'ius domesticus.

forbundne med papirt yndt Mycelium .

Strenge med spidsvinklet Forgrening,

Svag t formindsket. (Efter R. F ALeK).

gult og rosa Anstrøg - sam t sidenhen vifteformet udstraalende,

skiddent graalige eller brunlige , tyndere og tykkere Strenge (Fig .

1- 2), som grener sig under spidse Vinkler, og som indbyrdes er

forbundne ved papirtyndt, graat Mycelium. Strengene uddannes

kun i Mørke ; de er laadne og kan naa en Blyants Tykkelse. I tvivlsomme

Tilfælde maa en mikroskopisk Undersøgelse foretages , og

takket være visse særlige Kend emærker i Svampehyfernes og

Strengenes ana tomiske Bygning kan man herved ofte afgøre Identiteten.

Frugtlegemerne er altid let kendelige, om end de kan have

varierende Form, men saadanne fremkommer ikke altid, eller først

paa et sener e Stadium ; snart beklæder de Tømmeret som plane ,

kødet-hudagtige , kanel farvede eller rustbrune, i Randen hvidli ge,


- 41 -

ofte meterlange Flager (Fig. 3) , hvis Overflade er beklædt med

bløde, tandformede Plader eller labyrintiske Folder ; snart er de

som konsolformet fremspringende, taglagte, ru stbrune. kødede Hatte

af 1 til flere Decimeters Bredde , hvis sporedannende Underside

bærer tandformede Plade r og Rør. Frugtlegemer fremkommer kun ,

hvor Dagslyset kan trænge ind , men en rin ge Mæn gde Lys er tilstrækkelig.

Sporernassen nedfæld es ofte vidt omkrin g som et ru st-

Fi g. 3. Hu ss vamp, Meru liue domesticus. - Ung t, skorpeform et Frugtlegeme,

voksend e paa Undersiden af Substrat et. - X 2/ 3• (E fte r R. FALCK).

brunt Pulver. Af et enkelt Frugtlegeme kan dannes mere end

100 Millioner Sporer.

Træ, som ødelægges af Hussvamp, antager først en blød,

svampet Konsistens og brun Farve ; sidenhen fremkommer ved det

møre Træs Skrumpning R evner paa lang s og paa tværs af Træets

Aarer. Ofte kan Svampen opæde Paneler og Gulvbrædder saa

totalt, at kun den malede eller ferniserede , konvekst krummede

Overflade er tilbage , medens Resten af Bræddernes Masse er

muldet, brunfarvet og rudeformet sprukket. Hussvampen udbreder

en ejendommelig, sødlig Lugt, som minder om Champignonens.

Hvorvidt der und er "Hussvamp" muli gL skjuler sig to hin anden

nærstaaende Svampea rter, er ikke fuldt afgjor t. Nogle Mykologer


- 42 -

mener at maatte skelne mellem den egentlige Hussvamp og en

Art, som benævnes Merulius silvester. Sikkert er derimod , at der

forekommer andre, tydeligt adskilte Merulius-Arter. Disse spiller

imidlertid saa rin ge Rolle , at de her ingen Omtal e finder.

Hvid Tømmersvamp (Polypor·us uaporarius) kræver i Modsætning

til Hussvampen en ret høj Temperatur for at trives frodigst.

26 o Cels. , som virker hæmmende paa Hussvampen , er en ideal

Fig. 4. Hvid Tømmersvam p. Polyp orus oaporarius. Strengformet Mycelium ,

voksende i fugtigbe dsmætt et Rum. - Normal Størrelse. (Efter J. VVO LFMAN N).

Temperatur for den hvide Tømmersvamp. og den ynder ogsaa mere

Fugtighed end Hussvampen. Ligesom denn e angriber den ikke

direkte sundt Tømmer, men kun saadant, som i Forvejen er overfladisk

an grebet af andre Svampe, idet den dog er i Stand til siden

at br ede sig ogsaa til sundt Træ og ødelægge dette. Navnlig i

Forening med den gule Tømmersvamp Ran den virke stærkt ødelæggende,

og den er næst efter Hussvamp en den mest ødelæggende

af vore Bygnin gssvampe, om den end langtfra kommer paa Siden

af denne. Dens Destruktion af Træet foregaar blandt andet betydeligt

lan gsommere end Hussvampens.

Som Navnet udtrykker, er dens Mycelium bestandig rent hvidt

af Farve. Oftest erkendes den paa de kridhvide', noget affladede


- 43 -

Strenge og snehvide Mycelium (Fig. 4), som strækker sig hen over

Tømmeret. Gamle, døde Strenge af mørkebrun Farve sidder ofte

tilbage paa det angrebne Tømmer. - I tvivlsomme Tilfælde kan

ogsaa her en mikroskopisk Undersøgelse komme til Hjælp, idet

Svampen har karakteristiske anatomiske Ejendommeligheder.

Frugtlegemer uddannes kun sjældent; de fremkommer mest,

hvor Dagslyset kan trænge ind, men skal dog ogsaa kunne udvikle

sig i totalt Mørke og viser sig som tynde, 1 til flere Decimeter lange,

hvidlige Flager eller Overtræk, som er forsynede med et lavt Porelag,

i hvilket Sporerne dannes, ved hvis Hjælp Svampen spredes

med Luftstrømningerne.

. Overensstemmende med denne Svamps Krav til større Fugtighed

og Varme, er den særlig virksom i Nærheden af Kakkelovne,

ligesom den ofte angriber Træværket i Drivhuse og Mistbænke, men

løvrigt forekommer den ogsaa ofte i Kældere og andre saadanne

Steder, hvor den sædvanlig maa nøjes med en lavere Temperatur

end den ideelle. Ogsaa denne Art bringer Træet til at svinde , saa

at det sprækker paa kryds og tværs.

"Hvid Tømmersvamp" omfatter i Virkeligheden flere, hinanden

meget nærstaaende Arter, der viser smaa Forskelligheder. Der er

endog ikke fuld Enighed om, hvor mange Arter den rummer. Polypont

s Vaillanti og P. medulla panis er Navnene paa saadanne,

P. oaporarius nærstaaende Former. Da de imidlertid i alt væsentlig

forholder -sig ens, er det unødvendigt i denne Redegørelse at sondre

imellem dem.

Grubesvamp *) (Paxillus acheruntius) er den mindst hyppi gt

forekommende af de tre omtalte Arter, men den synes i de senere

Aar at have vundet Indpas adskillige Steder og undertiden at optr

æde saa ødelæggende, at den maa regnes til de farlige Bygningssvampe.

Ogsaa denne Art indfinder sig, ligesom begge de foregaaende

kun paa i Forvejen overfladisk angrebet Træ, specielt

efter at den gule Tømmersvamp har haft Træet under Behandling;

og det er tvivlsomt, om den overhovedet evner at angribe det

sunde Træ.

Myceliet har en gullig Farve og, naar det udvikles i Lys, ofte en

violetrødli g Glans. Strengdannelse er overordentlig livlig, Strengene

*) Dette danske Navn foreslaar jeg at indføre for Arten , som el' mest

kendt fra Kulgrub er o..lign. Steder. Slægten Paxillus (Netbladhat) rummel' flere

danske Arter, men sammensatte Navne som Tømmernetbladhat ell.lign. vil blive

for lange og er derfor upraktiske. Hidtil har Arten intet dansk Navn haft.


- 44 -

af brun Farve , og Frugtlegemer dannes ogsaa ofte, endog pa a

næsten mø rke Steder. -Frugtlegemerne er letkendelige. om end af

varierende Udseende (Fig. G); enten er de vifte formet. udbredte,

skorpeformet tiltrykt e til Und erlaget , c. 0.5 til 2 Decimeter store

og med en kort

fri, filtet Rand, ­

eller de er næ sten

stilkede, bæ gerformede,nedhængende,

eller mu slingeform et

fremstrakt e, filtede,

siden næsten glatte ;

stedse er de forsynedemed

vifteformet

udstraalende, lave,

grenede Lameller,

som kan være krusede

og forbundne

med Tværlister. Farven

er til at begynd e

med hvidlig , siden

okker- til orangegul,

tilsid st oliven gul til

brunlig , ofte med

Chatterin g afviolette

og purpur Ton er.

Arten optr æder

Fig . 5. Grubesvamp, Paæillus acheruntius. a yngre , b

udvokset Frugtlegeme paa Undersiden af angre bet mest i fugtige Kæl-

Bjælke. - Lidt form indsket. (Eft er R. F ALCK). dere og er i Udlandet

særligvelkendti Kulgruber,

hvor den angriber Tømmeret. Dette far ves undertiden livlig

gulrødt af Sva mpen og sprækker sluttelig paa kryds og tværs, derved

at Træmassen svinder.

De mindre farlige Bygningssvampe.

De Svampe, som bereder Grunden for de tre forannævnte,

farligere Bygnin gssvampe og derved muli ggør deres Angreb, kan

for saa vidt siges ikke at være mindre farli ge end disse. Naar de

desuagtet er lan gt mindre frygtede, er det , fordi de i sig selv kun

lan gsomt destruerer Træet. Dermed være dog ikke sagt, at de er


- 45

saa langsomme i deres Virknin g, at de praktisk talt ingen Roll e

spiller. Flere af dem kan i Aarenes Løb bringe Træværk i total

F'orraadnelsestilstand, idet de bevirker, hvad man i daglig Tale

kalder "almindelig Raaddenskab". Hvor ofte ser man ikke Gulvet

under daarligt holdte Køkkenvadske halvt eller helt raaddent, ja i

gamle, fugtige, daarligt byggede og tarveligt vedligeholdte Bygninger

kan man finde Træværket rundt om halvt eller helt formuldet,

- uden at der er Tale om, at nogen af de tre forannævnte,

farlige Svampe bærer Skylden herfor. En saadan "almindelig

Raaddenskab" skyldes altsaa lige saa vel Svampes Virksomhed som

den foranførte Ødelæggelse af farligere Art. Raadsvampekim vil indfinde

sig overalt og angribe Træ, hvor der blot er Fugtighed tilstede.

Siden slutter Bakterier og Insekter sig til Svampene og fuldstændiggør

Tilintetgørelsen af Tømmeret. Da disse "mindre farlige"

Svampe nu tilmed betinger Muligheden fol' de "mere farlige" s Angreb

, er det klart, at de lige saa vel som disse energisk bør bekæmpes,

hvor de viser sig.

Det er mange torskellige Arter af Raadsvampe, som henhører

under Kategorien "de mindre farlige", ja, fra ethvert Stykke angrebet

Træ vil den svampekyndige sædvanlig ved Dyrkningsforsøg kunne

isolere talrige Svampearter, som hver for sig bidrager mere eller

mindre til Træets Ødelæggelse. - Det har forøvrigt ingen særlig

Interesse at opregne, hvilke Svampearter det her drejer sig 0I!1, .og

for en stor Del er den enkelte Arts Bidrag til Ødelæggelsen ukendt.

Det maa være nok at sige, at det ofte dr ejer sig om Svampearter

tilhørende Barksvampenes, Poresvampenes, Skimmelsvampenes og

Hyfomyceternes Grupper.

En enkelt Art er dog saa altovervejende almindeli g og saa

virksom, at den ikke kan undgaa Omtale, nemlig:

Gul Tømmersvamp ( Coniophora cerebella). Den er en Basidiesvamp

ligesom de tidligere omtalte Arter og tilhører Barksvampenes

Familie. Dens Mycelium er skiddengult tilolivenfarvet brunligt;

den danner brune Strenge, der ligesom det øvrige Mycelium har

an atomiske Ejendommeligheder, der gør Arten kendelig ved Mikroskopets

Hjælp. - Sporebærende Frugtlegemer (Fig. 6) dann es af

og til; de er decimeterstore eller mere, helt skorpeformede, hudagtigt

tynde og har olivenbrunt. ujævnt Sporeleje, omgivet af en

blegt gullig , fryndset Randzone. - Svampen trives bedst ved

c. 26 o Cels., men klarer sig fortrinligt ved lavere Temperatur. .

Den er utvivlsomt den hyppi gste af alle Bygnings svampe og


- 47 -

naturligvis paa, at kun ganske enkelte Personer er i Stand til at

skelne de forskellige Angreb fra hverandre, - og undertiden forekomm

er ogsaa mere end en enkelt af de farlige Bygningssvampe

i en og samme Ejendom, idet Betingelserne for deres Trivsel i det

store og hele er de samme.

Den primære Betingelse for Svampean greb i en Ejendom er

na turligvis den, at Smitstof indfind er sig; men da denn e Fordring

sørgelig- ofte honoreres , og det ialtfald ikke staar i menneskelig

Magt at hindre, at Smitstof indfinder sig ad Luftvej en, bliver den

egentlige, reelle Aarsag til Svampeangreb den , at Ejendommen lider

af Fugtighed. Uden Fugtighed intet Svampeangreb.

Saavel nyopførte som ældre Ejendomme kan angribes. Naar

der sker Angreb . i nyopførte Ejendomme , er Aarsagen sædvanlig

den, at der i Bygningen er indlagt Træ, som i Forvejen er svampebefængt

, enten fordi det stammer fra andre Bygninger, som var

angrebne, eller fordi det under daarli ge Forhold paa Tømmerpladsen

er blev.en befængt eller overpudret med Svampesporer.

Ved Fældningen i Skoven er Træet derimod bestandig frit for

farlige Bygningssvampe. - Men ogsaa Naboskabet med en 'an greben

Bygning kan være skæbnesvanger, idet der fra denn e under Bygnin

gens Opførelse kan ske en livlig Tilflyvnin g af Sporer.

Da der nødvendigvis indføres en betydelig Mængde Vand med

Mørtlen i enhver muret Bygning, vil der sædvanligvis let blive gode

Betingelser for Svampes Trivsel, med mindre man sørger for hurtigst

at blive Fu gtigheden kvit. Utvivlsomt sker der særdeles ofte

Forsyndelser mod den sunde Fornuft derved , at der f. Eks. anbringes

fugtigt Ind skudsmateriale i Bygningen, eller ved at midlertidige

Vandledninger under Byggeriet ikke holdes helt lukkede. Ifald saa

tilmed det i Bygningen indlagte Tømmer er fugtigt og eventuelt

allerede ved daarlig Lagring er blevet overfladisk befængt, vil der

være de bedste Betingelser tilsted e for, at Hussvampen kan trives,

og det er ikke uhørt, at en saaledes nyopført Ejendom fra øverst

til nederst angribes af Hussvamp. Sædv anlig forekommer dog

Angrebet kun i de nederste Etager, idet jo saavel Tømmer som

Mure er af mindre Dimensioner i de øverste og derfor lettere udtørres,

inden . Angreb har funde t Sted. I Reglen vil Angreb. i Nybygninger

først opdages 1 til 3 Aar efter Opførelsen. Ogsaa uheldigt

Vejrlig und er Opførelsen kan naturligvis gøre sit til, at Fu gtigbedsmængden

.hliver for stor, og stunder det da mod Vinteren, hvor

Udtørrin gen foregaar lan gsommere , indtræder der let farlige Til-


- 48 --

stande. Uforsvarli gt er det at male eller fernisere det endnu fugtige

Træværk, idet Udtørringen derved hindres, ligesom Linoleum, Linolol

o. lign. ikke bør paalægges, før en fuldst ændi g Udtørring ha r

fundet Sted.

At Svamp eangreb i Nybygninger er hyppigere nu end tidligere,

hænger for en stor Del sammen med den Omstændighed, at Træets

Lagrin g er mindre god end i gamle Dage. Træets Vandholdighed

bør ved Anvendelsen ikke være over 15 % af Totalvægten , men

ofte finder man baade 20 og 25 % Vandindhold. .En Analyse af

Fugtighedsgraden af Træ lader sig meget let udfør e.

Den Uskik at bygge nederste Etage med "Jordgulv" , saaledes

at et mørkt , tillukket Rum opstaar mellem Stueetagens Gulv og

den bare Jord , ofte endog ganske uden Ventilation , er heldigvis

nu mange Steder forbudt af Sundhedsautoriteterne , men i ældre

Ejendomme er det ret almindeligt, og selv i nyopført e Bygninger

finder man stedvis omtrent tilsvarende Forhold, som næsten kan

siges at pr ædestinere Ejendommen til Undergan g , hurtigere eller

langsomm ere.

Naar Bygningssvampe angriber ældre, tidligere sunde Ejendomme

, er det næsten altid muli gt at pa avise , at Fu gtighed just

trænger ind der, hvor Svampeangrebet har sit Centru m.' - Oftest

er det nederste Etage, som findes angrebet. Et Fald rør ender frit

og sender, hver Gang det regner, . en Styrtesø af Stænk ind imod

en Vindue skarm .i Kælderetagen. En Kældernedgang indfanger

Regnva nd, som siver ned ad Trappen. Et Vadskekælderrum er

til Stadighed fugtigt, Vinduerne holdes lukkede, og Emmen slaar

sig paa Træværket, som ikke er godt nok malet. Et Badeværelses

Gulv i St ueetagen er utæt, saa at Vand siver ned til det ubeskytt ede

Træværk i Kælderen. Men ogsaa i højere liggende Etager 'kan

Svampeangreb indfinde sig: Et Faldrør er utæt, saa at Vand pjasker

ned ad Muren og Vindueskarmene. Et Vandrør er utæt og giver

Anledning til Fu gtighed. Ved en Køkkenvadsk spildes til Stadighed

Vand ned paa Gulvet. En Utæthed i Taget bevirker Fu gtighed i

Loftstømrneret. Et koldt Vandrør løber gennem et tem pereret

Rum , saa at Fortætningsvand samler sig paa Røret og jævnlig

dr ypper ned paa Gulvet ; hvis der brændes Gasblus i Rummet,

udvikles der ved Gassens Forbrænding en betydelig Mængde Vanddampe,

som vil fortættes paa de kolde Vandrør. - Det er ustandseligt

Variationer over det samme Tema : Utilsigtet Fugtighed.

Paafaldende ofte hænder det, at ældre Ejendom me efter en


- 49 -

Ombygning eller Tilb ygning angribes af Hussvamp. For saa vidt

da Svampen ikke er direkte indført med det nye Tømmer, er Aarsagen

her att er den, at den Fu gtighed, som nødvendigvis indfør es

ved Murerarbejdet, samt den, som eventuelt følger med det nye

Tømmer, ialtfald midlertidig ændrer Forholdene i den gamle Ejendom

i uheldig Retning, saaledes at eventuelle svage Angreb, som

kan have været latente i aarevis, ved den tilkommende Fugti ghed

blusser op for Alvor. Det er derfor ikke mindst ved Rep arationseller

Tilbygningsarbejder af stor Vigtighed at indlægge absolut tørl

Træ. - Men ogsaa derved, at svampebefængt Brænde nedlægges

i et fugtigt Kælderrum, kan et Angreb indledes, og man bør i det

hele taget altid have Opmærksomheden henvendt paa den Mulighed;

at Træ, som indføres i en Ejendom, kun være smitte t med

Sporer eller ligefrem angrebet.

Navnlig for Hussvampens Vedkommende har man Erfaringer

for, at den kan holde sig levende i mangfoldige Aar uden at komme

tilsyne eller gøre stor Skade. Men tilflyder der den da paa en

eller anden Maade den forn ødne Fugtighed , kan den pludselig faa

det Skub , der skal til, for at den frodigt kan brede sig vidt omkring

og fremtidig klare sig uden yderligere Vandtilførsel.

Selve de isolerede Strenge eller løsrevet Mycelium er utilbøjelige

til at forplante Smitten ved at overføres fra Hus til Hus , idet

de hurtigt udtørrer eller angribes af Skimmelsvampe og dør ; men

mycelieholdige Tr ædele , særligt i større Format., har stor Smitteevne

og kan bevare den i man gfoldige Aar.

Hvad Hussvampens Sporer angaar , er det paavi st, at de under

gunstigste Omstændigheder, tør Opbevaring og ensartet Temperat ur,

har kunnet bevare Spireevnen og dermed Smitteevnen i 5- 6 Aar.

Da imidlertid saadanne for Sporerne ideelle Kaa r aldeles ikke

forekommer i Praksis, vil deres Spireevne her være af langt kortere

Varighed. Efter et Aars Forløb er de endnu for en Del spiredygtige;

efter 3 Aars Forl øb maa de betragtes som ganske ufarlige.

Midler mod Hussvamp o. a.

I sidste Afsnit samt ved Omtal en af de farlige og de mindre

farlige Bygningssvampe er allerede anført nogle af de Forsyndels er,

der ofte begaas, og som kan medføre farlige Svampeangreb. Ved

Opførelsen af Bygninger er det da nødv endigt at modvirke alle

saadanne Forhold , som kan medføre Risiko , og det kan med faa

Ord resumeres, at det bedste præventive Middel mod Hussvamp i


- 50-

Nybygninger er at und gaa Fugtighed i Ejendommen saa vidt muligt ,

befordre . en hurtig Udtørring af Bygningen , hvorfor Træet, naar

det er fugtigt, ikke ma a dækkes med Maling, Fernis, Linoleum eller

andet, som hindrer Vandet i at fordampe, - og naturligvis undlade

at indlæ gge angrebet Tømmer i den. Er Ejendommen da bygget

saaledes, at Kældere og andre udsatte Lokaliteter er tørre og godt

vent ilerede, er der ingen Risiko for Svampeangreb.

Er Ejendommen trods alt ikke helt tilfredsstillende tør, ' er det

nødvendigt, helst flere Gange, at bestryge fritliggende, ubehandlet

Træ, navnlig i Kælderlokalerne, med et svampedræbende Middel.

Da der ofte findes Revner i Tømmeret eller efterhaanden fremkommer

saadanne, naar det tørrer, er en saadan overfladisk Behandling

ikke fuldt ud sikker, idet Revnernes Flader ikke dækkes

af Giftstoffet ; men det er kun en forsvind ende ringe Del af Tømmerets

fritliggende Flade, man ikke kan komme til at behandle, og

Foranstaltningen vil derfor betyde en stor Garanti med Infektion .

- Allersikrest vilde det være straks ved Bygningen s Opførelse at

benytt e forud imprægneret Træværk , ialtfald i Kælderetagen, men

da Imprægnerin gen .af alt Materiale, navnlig hvis det er total Imprægnering

und er Tryk, betyder en ekstra Bekostning og langtfra

altid er nødvendig, vil de fleste vel vove at und gaa det.

Om end det gælder ogsaa for Angreb af Bygningssvampe , at

det er lettere - og tilmed billigere - at forebygge end at helbre de,

er der heldigvis efterhaanden fremstillet særlige,svampedræbende

Midler af stor Virkning , Giftstoffer, hvis Virkning paa forskellige

Svampearter, paa deres Sporer og Mycelier, er prøvet ved nøjagtige,

videnskabelige Metoder.

De Fordringer, som maa stilles til saadanne Midler, er, at de

er prisbillige i Forhold til deres svampedræbende Evne, at de ikke

efterhaanden omdannes eller forflygtiges eller er saa giftige, at de

volder Fare; endvidere, at de ikke er brandfarlige samt helst, at

de selv i stærk Fortynding farv er Træet, saa at det er synligt, hvor

Bestrygningen har fund et Sted. Drejer det sig om Behandling af

Træ, som til Stadighed er udsat for Regn, er det tilmed vigtigt,

at Stoffet er uopløseligt eller tun gtopløseligt i Vand , thi ellers udvaskes

det efterhaanden af Træet, som da paany bliver angribeligt.

I de fleste Tilfælde forekommer Svampeangrebene inde i Bygningerne,

altsa a saadanne Steder, som ikke er udsat for Udvasknin

g senere hen. De mest anb efalelsesværdige Midler til Bestrygning

saa danne Steder er:


- 51 -

"A n t i n o n n i n " (Dinitro - ortho- kresolkalium - Pasta eller den

tilsvarende Natri umforbindelse), som fremstilles af Firmaet Friedr.

Bayer et Co., Elberfeld.

"Mi k r o s o l H" (Dinitro-ortho-kresol), som fabrikeres af Rosenzweig

et Baumann, Kassel.

Di n it r op h e n o1-N a triu m fra Meister, Lucius et Brunig Farbwerke

.

"Mykantin" (Dinitr ophenol-Natrium med visse Tilsætninger,

som gør Stoffet eksplosionsfrit) fra Hochster Farb werke.

De paagældende Stoffer er alle fuldt anbefalelsesværdige. De

anvendes i 2-3 % holdige Opløsninger, saaledes at 1 kg opløses

i 35-50 Liter' Vand. .Flere af dem forhandles i STRUER'S Laboratorium,

Skindergade, Kbh. og faas i Pakninger ned til 50 Gram.

Som Eksempel paa den overordentlige Virkning, de besidd er

over for Hussvamp, kan anføres , at deres Virkning er for Antinonnin's

Vedkommende 6-700 Gange, for Mikrosol's c. 80 Gange

saa stærk som Kobbersu lfats, der jo ellers er et Middel, som hyppigt

anbefales til Imprægnering af Træ, men som foruden at have alt

for ringe Giftvirkning over for Svampe , har den Ulempe, at det

efterhaanden udkrystalliserer paa Tømmerets Overflade, selvom

det oprindelige er indsuget i dette. - Et i Handlen værende, dansk

Kobberrniddel, "Cuprinol" fra Fabriken "Kymeia ", Kbh., der har

vist sig fortrinligt til Imprægnering af Sejldug, Presenninger, Tovværk

etc., og som ogsaa angives som Middel mod Hussvamp, er

ligesom andre Kobbermidler i Forhold til sin Virkning alt for bekosteligt.

Drejer det sig om at standse et begyndende overfladisk Svampeangreb,

er det tilstrækkeligt at bestryge Træets Overflade grundigt

men en 2--3 % 's Opløsnin g af et af de nævnte Stoffer. Har derimod

Ondet faaet Lejlighed til at arbejde sig længere ind i Træet,

maa de angrebne Dele erstattes med nye, som da forud bestryges

med Opløsningen. - Ved farlige Angreb, f. Eks. af Hussvamp, er

det nødvendlgt at erstatte Tømmeret ogsaa i en Zone af mindst

1 Meter omkring det synligt angrebne Træværk, thi Svampen vil

altid være trængt længere frem, end det er synligt for øjet, og

man maa udhugge Fugerne i tilstødende Murværk , ifald Svampen

viser sig at have udbredt sig dertil, thi dens Strenge har Evne til

at gennemtrænge Kalkmørtel, specielt naar den er fugtig, og lader

sig kun standse af vandtæt Cementmørtel. Denne Mørtel maa

derfor anvendes til Reparationer, foranledi get ved Angreb af de

3


.. - 52 -

farlige Bygningssvampe, og yderligere er det en god Forholdsregel

at behandle de udh uggede Fuger med en Blæseflamme, inden de

fyldes. Om nødvendigt maa der ved Reparationer sørges for forbedrede

Ventilationsforhold.

Kun ret kraftige Hussvampmycelier kan vandre længere Distancer

(20-30 cm) igennem god Kalkmørtel ; og kun naar der er

Hulh eder mellem Stenene, eller Mørtlen er daarlig, kan de vandre

længere. Sjældent formaar Myceliet at vandre fra en Ejendom til

en anden gennem Gavlmuren, og dette sker kun, naar Gavlmuren

er enkelt , og naar den er fugtig. Man har dog set Hussvampen

gennemvokse en Gavlmur pa a 65 cm's Tykkelse. Selve Murstenene

kan Myceliet ikke gennemtrænge.

Er Angrebet omfattende, er det, navnlig i Kælderetagen , ofte

nødvendigt at undgaa alle Trækonstruktioner og i Stedet anv ende

Beton. Dette gælder særlig, hvor det skønnes umuligt fremtidig at

undgaa Fugtighed, f. Eks. paa Grund af Grundvandets Indtrængen

eller i Vadskekældre. Ligeledes er det gavnligt at beklæde saadanne

Mure med Asfalt, igennem hvilke Fugtighed vil tr æng e ind

udefra.

Drejer det sig om Imprægnering af Træværk , som er udsat

for Regnvand, og som eventuelt er i Forbindelse med Jorden, og

som altsaa ofte ud vadsk es og næsten stadig er fugtigt, maa der

vælges Midler, som ikke eller kun lan gsomt udvaskes af koldt Vand.

Af disse er:

Ki s el fluor - Magn e s i u m et af de allervirksomste og vil

kunne finde Anvendelse, hvor det drejer sig om at bestryge udvendigt

Tømmer, ligesom ogsaa Plankeværker og Telegrafpæle, med

et kr aftigt svampedræbende Middel. Den kemiske Fabrik E. de Ha en

i Hannover fremstiller bl. a. dette Salt, som bruges i 5 %'s Styrke.

Det føromtalte, danske Kohbermiddel, "Cuprinol" , der just har

den Fordel ikke at udvaskes af Regnvand, kunde niaaske ogsaa

her komme i Betragtning for fritliggende Tømmers Vedkommende,

men er betydeligt dyrere at anvende.

Som Re gel er det ikke vanskeligt at udrydde de farlige Bygnin

gssvampe , naar Angrebet opdages i Tid e, med mindre Ejendommen

er haabløst uhygiejnisk kon strueret ; er dette Tilfældet er

det klart , at mere omfattende Foranstaltninger udkræves. Drejer

- det sig derimod om en ældre. Ejendom, hvis Træværk rundt omkrin

g er mørnet i Overfladen af den gule Tømmersvamp o. a. , og

som derpaa er angrebet af Hu ssvampen, som maaske endog har


-- 53 -

faaet Lejlighed til at danne Frugtlegemer og sprede sine Sporer

over hele Huset, er det ingenlunde let at foretage en betryggende

Reparation. Sporerne, der ligger som truende Smittekim rundt om

paa Træværket, vil i Aarevis betyde en Fare for, at Angrebet paany

skal blusse op, og ifald en Del af dem allerede har spiret og dannet

Mycelier rundt om , staar man overfor et af de Tilfælde, da en

overordentlig kostbar, gennemgaaende Reparation er nødvendig. ­

Der findes vel Midler til Udryddelse af fritliggende Sporer. Saaledes

har Formalindampe vist sig a t virke hurtigt dræbende paa dem,

men dette Middel er umuligt at anvende i en beboet Ejendom paa

Grund af Dampenes Giftighed, og det kræver tilmed sagkyndiges

Bistand - samt formentlig Autoriteternes Tilladelse , ifald der er

Beboelse i Nærheden.

Det kan saaledes ikke stærkt nok indprentes, hvor meget mere

formaalstjenligt det er at gribe ind i Tide, og da Fugtighed praktisk

talt altid giver sig Udslag paa mærkbar Maade , enten ved

Skjolder eller ved Træets Misfarvning eller ved en syrlig, sødlig

eller muggen Lugt paa de paagældende Lokaliteter, kræves der i

Heglen kun almindelig Paapasselighed og Omtanke fra Ejerens Side

for at hindre, at et af de alvorlige Tilfælde indtræffer.

Købers og Sælgers Ansvar.

' I de senere Aar er der oftere end tidligere opstaaet Retssager,

foranlediget ved, at Køberen af en Ejendom efter Overtagelsen konstaterer

"Svamp" og forgæves afkræ ver Sælgeren Reparationsomningerne.

Køberen betragfer "Svamp " som en "skjult Fejl", og

ligesom en Hestehandler ikke har Lov til at sælge et Dyr med

"skjulte Fejl", saaledes mener Ejendomskøberen sig ført utilladeligt

bag Lyset, om hans Ejendom viser sig svampeangrebet.

Medens der for blot et Par Aar siden syntes at være en Tilbøjelighed

hos Domsmagten til liberalt at tilkende Klageren Erstatning,

synes Forholdet nu at være no get -ændret, saaledes at denne

adskilligt sjældnere opnaas.

Det er ganske naturligt , at det er faldet Myndighederne vanskeligt

at danne sig en sikker Opfattelse af , hvad der er Ret i

saadanne Sager. De har følt sig paa gyngende Grund - og de.

procederende Jurister med dem - uden tilstrækkeligt Kend skab til,

hvad "Svamp", "Hussvamp", "Raaddenskab" o. s. v. egentlig ru m- .

mede. Naar dertil kommer, at de udvalgte Skønsmænd ofte fremkom

med vage Udtalelser , naa r det drejede sig om at bedømme,

3*


- 54-

hvor gammelt det foreliggende Angreb maatte antages at være, er

Forholdet ret forstaaeligt.

Den Vending , som Retspraksis er begyndt at tage, hvorefter

der sjældnere tilkendes Erstatning, er dog utvivlsomt af det gode.

En mindre velkonserveret Ejendom handles normalt til en lavere

Pris, men Køberen kan da ikke bagefter gratis faa Sælgeren forpligtet

til at forandre den til en bedre. Det turde være en sund

Betragtning, at hver Mand bør være ansvarlig for sine egne Handlinger

; ogsaa den Ejendomskøber bør være det , som forud for

Købet har fri Adgang til saa grundig en Forundersøgelse, som han

selv anser for nødvendig, og det vil kun sjældent være Tilfældet

at man efter en almindelig Undersøgelse af Kældre, Køkkenvadske etc.

ikke kan konstatere Fugtighed og Raaddenskab, om den virkelig er

tilstede. Natur1igvis kan saa ondartede Tilfælde indtræffe - og er

indtruffet - at Sælgeren bevidst skjuler Ejendommens Skavanker

ved at give den en overfladisk Afpudsning ; i saa Tilfælde er Sagen

oplagt, om den kan klarlægges. Men oftest er det fra Køberens

Side Erfaringen om, at man jo saa tit finder lidt Fugt i baade

nyere og ældre Ejendomme, der faar ham til at se optimi stisk paa

den lille Skavank og haabe paa, at den nok fortager sig med Tiden .

Køberen af en Ejendom bør hav e Forstaaelsen af, at enhver Art

af Fugtighed eller Raaddenskab kan rumme en Fare, og han bør

forlange at faa Adgang til at undersøge mistænkeli gt Tømmer,

f. Eks. ved at bore i det med et Vridbor, ligesom han bør sørge

for snarest at ra ade Bod paa Fugtigheden, om han køber Ejendommen,

og at imprægnere Tømmeret, hvor det er misfarvet. Er

der raaddent Træ i en Bygning, da er en eller flere af de tømmerødelæggende

Svampe paa Færde, og Køberen maa da foreta ge en

nøjere Undersøgelse, eventuelt ved en mere kyndig, inden han

vover at slutte Handel, for at faa konstateret, hvor alvorligt Angrebet

er.

I Retssager søges ofte oplyst , om der er "Svamp " i paagældende

Ejendom, og hvornaar "Svampen " er opstaaet, og der sondres

fejlagtigt mellem "Svamp " og "almindelig Raaddenskab ". Etter det

foranst aaende vil det være klart, at der er Tale om en hel Række

af forskellige, mere eller mindre farlige Svamp earter, som optræder

samtidig eller som hverandres Afløsere. "Svamp" og saakaldt "almindelig

Raaddenskab" er et og det samme, med mindre man

just mener Hussvamp, som medfører den værste Art af Raad denskab.

- De svampekyndige vil sikkert være ret enige om den Op-


- 55-

fatt else, at Hussvamp som den for Bygnin ger farligste og hastigst

destruerende Svampeart. indtager en Særstilling. Dens Udbredningshastighed

og Destruktionsevne er saa stor, dens Evne til, naar den

først har bredt sig, at angribe selv friskt og tørt Træ saa fremtr

ædende , at den i Farlighed lan gt overgaar de andre. Selv de i

Ødelæggelsesevne nærmeststa aende, Hvid Tømmersvamp og Grubesvamp,

kan ikke sammenlignes med den, - den hvide Tømmersvamp

ikke , fordi den bestandig kræv er større Fugtighed, og' en

saadan kan konstateres ved Undersøgelse, - Grube svampen ikke,

fordi ogsaa den kræver Fugtighed og tilmed hidtil aldri g er fundet

at brede sig til friskt 'Træ, - og de mindre farlige endnu mindre,

da deres Destruktionsevne er lan gt rin gere, idet deres Ødelæggelse

kun foregaar langsomt og kun omfatter fugtigt Træ. - Hussvampen

staa r isoleret som en Fare for selv det friske, tørre Træ, naar den.

først har vundet Fodfæste et enkelt Sted.

Da det for alle Bygningssvampe, undtagen Hussvampen, gælder,

at de for at have nogen nævneværdi g Udbredelse er betin gede af

en tilsvarende udbredt Fu gtighed, vil det altid være muligt for en

Liebh aver til en Ejendom at konstatere, om der er Fare for deres

Nærværelse. Er der ingen pa aviselig Fugtighed, er der heller intet

Angreb af disse Svampea rter.

Ande rledes med Hussvampen, som, blot den ved en eller anden

Lejlighed har vundet Indpas paa Grund af indtrængende Vand, kan

klare sig uden yderligere Vandtilførsel. For dens Vedkommende

gælder det , at der er en Mulighed tilstede for dens Nærværelse,

selv om man ved en almindelig Undersøgelse vanskeligt vil kunne

konstat ere den; og efter at Køberen i god Tro har overtaget Ejen­

Gommen, kan han en skønne Dag blive ubehageligt overrasket ved

at blive opmærksom paa dens Virkninger, hvad ent en Svampen nu

først giver sig tilkend e ved sin sødlige Lugt, et fjedrende Gulvbrædt

eller et fraspr ængt Panel.

Det synes saaledes rimeligt, om man ogsaa i retslige Afgørelser

tog et Hensyn til Hussvampens særlig farlige Natur og gav en

Køber Erstatning for de Udgifter, en Reparation maatte medføre,

for saa vidt det kan bevises, at det er i en tidligere Ejers Tid ,

Angrebet har fundet Sted. For de andre Svampearters Vedkommende,

hvis Tilstedev ærelse relativt let opdages ved den udprægede

F ugtighed i Ejendommen, turde det synes rimeligt) om alle Erstatningskrav

afvistes med den Motivering, at Køberen burde have

konstateret - om ikke Svampene selv, saa den Fu gtighed , som


- 56 -

betinger deres. Nærværelse, eller den Raaddenskab, de har affødt,

og han burde derved have følt sig foranlediget til en nærmere

Undersøgelse inden Købet.

Hvad Paaklagefristen angaar, vilde det være rimeligt i al Almindelighed

at begrændse deri til et Aar, saaledes som det ogsaa

er tysk Retspraksis. Kun ifald det i særlige Tilfælde kunde bevises,

at der havde fundet tidligere Reparationer for Hussvamp

Sted, som Køberen ikke havde faaet Meddelelse om, knnde der afviges

fra Reglen. Foretages en nogenlunde ordentlig Reparation,

men f. Eks. uden at tilstrækkelig Desinficering sker , vil det ofte

hænde, at Hussvampen forbliver usynlig i mere end 1 Aar; sælges

altsaa en saaledes repareret Ejendom kort efter Reparationen, vil

den Køber, for hvem Reparationen og dens Aarsag holdes skjult ,

ikke kunne vide, hvilken Risiko han gaar ind til. - Under alle

andre Omstændigheder, derimod , maa et Aars Frist anses for passende.

Hussvampens første Angreb indtræffer som nævnt bestandig

som Følge af Fugtighed. Er Aarsagen til Fugtighed fjernet, saa

at Køberen intet mærker til den, men Hussvampen desuagtet hal'

begyndt en Aktion , vil den utvivlsomt i saa godt som alle Tilfælde

røbe sin Nærværelse inden et Aars Forløb, - om den da overhovedet

viser sig, thi meget unge Mycelier er ude af Stand til at

udvikle sig uden Fugtighed, kan altsaa tørres ihjel, hvorimod det

er vanskeligt at dræbe ældre alene ved Udtørring.

For Nybygningers Vedkommende vil, som nævnt, Angreb ofte

først vise sig 1--3 Aar efter Opførelsen , men det vil for Køberen

altid være muligt at konstatere, om Bygningens Træværk er fugtigt,

eventuelt allerede angrebet, eller ej - og alt efter som det er Tilfældet

eller ej, bør han være klar over sin Risiko.

Et Aars Paaklageskrift kan paa den anden Side ikke anses

for at være for meget; men den Køber, i hvis Ejendom man henved

et Aar efter Købet finder Fugtighed i Forbindelse med Svampeangrebet

som Følge af Utætheder af Faldrør eller lign., burde kun

have .delvis Erstatning for den Ødelæggelse, som et fra Sælgerens

Tid stammende Hussvampangreb har foraarsaget, thi han bærer

selv en Del af Ansvaret for Svampens Trivsel og Udbredning.

Forsikring mod "Svampeskade".

Flere danske Forsikringsselskaber har for nogle faa Aar siden

optaget Forsikring mod nSvampeskade ({ , saaledes at den -forsikrede,


- 58 -

Svampeforsikring er bleven indført. Dette behøver naturligvis ikke

at hindre, at Svampeforsikring forretningsmæssigt set kan være en •

Succes.

Naturligt er det derimod i og for sig, at Forsikringsselskaberne

bliver nødt til at lade Forsikringen omfatte Rub og Stub, - ikke

blot Hussvamp; thi ligesom ingen bygningskyndig uden at have

gennemgaaet et mykologisk og anatomisk Kursus er i Stand til at

afgøre, hvilken Svampeart han har for sig, og kun ved Svampespecialisters

Hjælp kan blive i Stand til at erhverve sig en vis

Rutine i at genkende de mere typisk ud viklede Svampe, saaledes

vil heller intet Forsikringsselskabs Repræsentant uden en lignende

speciel Uddannelse være i Stand til at bedømme, hvad han har

for sig. Hidtil har dog vistnok ingen, selv ikke de selvbestaltede

"Hussvampspecialister" gennemgaaet nogen saadan Uddannelse. ­

Det kan til Tider være vanskeligt nok for den drevne Mykolog at

bestemmeArten af et Svampeangreb, - umuligt er det oftest for alle

andre.

En Usikkerhed med Hensyn til, hvilke Bygningssvampe Forsikringstageren

egentlig er forsikret imod, viser sig forøvrigt i Forsikringsbetingelsernes

Ordlyd og i Ordlyden af Erklæringer, som

affordres Forsikringstageren. Her anvendes .snart Betegnelsen "Hussvampe"

(Betyder det alle Bygningssvampe ?), snart "Hussvamp"

(Er det Arten Menelius domeeucueri snart "Svamp" eller "Svampeskadeu

• Manglen paa mykologisk Viden skinner stærkt igennem

og lader formode, at Forsikringselskaberne egentlig ikke er bedre

underrettede med Hensyn til de forskellige Arter af Bygningssvampe

og deres Biologi, end Folk er flest, - og man kan heller ikke

tænke sig, hvorfra de egentlig skulde have erhvervet nogen Viden.


Forenings-Meddelelser.

Ekskursioner i 1923.

Søndag d. 26. Allg'llSt. Ekskursion til Jonstrup Vang og Hareskoven.

17 Deltag ere . Godt Vejr; udmærket Kaffe i Skovløberhuset ved Egebjerg.

Svam pefloret var ret fattigt; ialt fandtes c. 7O Arter, bl. a. Løgknoldet

Fluesvamp, (Amanita phalloides) og talri ge Skørhat-Arter . I Udkanten af

Skoven ved Egebjerg fandt stud. mag. J ensen et Eksemplar af Psalliot a

p errara , (Schulz.) *, ikke tidligere opført fra Danmark , med en Hatdi ameter

af 30 cm og en Stok af samme Højde. Paa en nærliggende En g

en Heksering af Kæmpe-Bovist (B ooista gigantea). V. HERTZ.

Søndag' d. 2. September. Ekskursion til Ryget, Gandlø se Ore og Terkelskov.

28 Deltagere. Vejret køligt-klart med enk elte Byger. Mangfoldige

Bestøvlet Bruskhat (Mar asmius per onatus) og Stinksvam pe, mange Russula

æerampelin a, adskillige velsm agend e Mælkehat (Lactarius deliciosus), som

sædvanli g angrebne af Lar ver, en Del Løgknoldet Fluesvamp (Amanita

phalloides) og Gulhvid Champignon (Ps alliota aroensis), Russul e L innæi

med pragtfuld rød Stok. Under Fyr i Terk elsko v Broget Rørh at (Boletus

variegatus) . Kæmp e-Por esvamp (Polyp orus giganteus). ø. W.

Søndag d. 16. September. Ekskursion til Storskoven ved Hvalsø. 28 Deltagere.

Om Morgenen var Vejret regnfuldt, men bedredes op ad Dagen .

Den valgte Lokalitet viste sig at være meget svamperig. Særlig i nogle

Ædel granplantager blev det kulinariske Udbytte stort: Gulhvid Champi gnon

(Psalliota aruensis) og Heksering-Ridderhat (Tri eholoma nudum), Hertil

kom fra andre Jagtegne sene Rørh att e (Boletus edulis) og Kant are ller,

Trompetsvampe og Skørhatt e. Svampefloret i de nævn te fugtige og tætte

Ædelgranplantninger var overordentlig frodi gt: Clitoeybe inver sa, C. odora

og en Art af C. eerussata-Gruppen dannede flere Steder smukt udviklede

Hekseringe eller Kæder; der var en Mangfoldighed af Støvbolde (Lyeoperdon

qemmatum) og Høst-Ridderhatte (Trieholoma nudum); Collybia asema

var talrig. Af Sjældenheder fandtes paa den samme Lokalitet adskillige

Eksemplarer af A rmillaria bulbigera.

Ekskursionens bedste Fund, L actari us acer (Bolt.), blev gjort af Lær er

Christiansen, som forøvri gt tidligere i dette Efteraar havde truffet den

samme Art i en Skov ved Køge. Denne Mælkehat, der i flere Henseend er

sta ar L actarius fuliginosus nær, fra hvilken den navnlig afviger ved .

*) Svampen vil i et følgende Hefte blive gjor t til Genstand for nærmere

Omtale af C. Ferdinand sen og ø.Winge, som kort efte r genfandt Arten paa

den samme Lokalitet.


- 60 -

Hattens Klæbri ghed og Mælkens hurtige Farveforandring fra hvidt til intensivt

rosa, fandtes kun i et enkelt Ek semplar , der voksede m ellem Skovmærker

under gamle Bøge. Arten er ikke tidligere anført for Danmark.

C. F.

Søndag d. 23. September. Ekskursion en til Hornb æk Plantage. 12 Deltager

e, hvoraf 2 allere de Lørdag Aften var rejst til Hornbæk og havde

overnattet der, med ens de øvrige tog med et tidligt Morgent og fra København.

Vejret lidt byget. Svampe ikke særl ig talrige. - Af bemærk elsesværdi

ge Arter kan nævnes følgende. l aaleskov, for trinsvis Fyrreskov:

Filtet Rørh at (Boletus su btoment oeus), Kan elfarv et Slørha t (C ortinarius

cinn am omeus), Rødbrun Mælkehat (Lactariu s ruf MS}) Polyporus serialis ,

en endnu ub estemt selskabeligt vokse nde Rus sul a-Art , kendetegnet ved

blaagraa Stok , meget tætt e, gule Lameller , xerampelina-farvet Hatoverflade

og mild Smag ; T remelloden gelatinosu s ; Æg te Ridd erhat [Tricholoma

equestre) og Skællet Ridd erhat (T. im bricat um). l Birkemose fandtes

Violetgr aa Mælkeh at (Lactarius vietus) og Hvid Rid derhat [Tricholoma

albu m) samt et enkelt Eksemp lar af en for Flo raen ny Skørhat -Ar t,

R ussul a fiava Rom ell, som faa Dage tidliger e var paavist i Lyngby Mose

og vil blive gjort til Gens tand for nærm ere Omt ale i det følgend e Hefte.

ø. W.

Søndag' d. 7. Oktober. Ekskurs ion til Dyrehaven , Eremitages letten og

Jægersborg Hegn. 27 Deltagere. Støvregn fra Morgenstun den ; siden Sols kin

og mildt Vejr. Af spiselige Svampe ind saml edes mange Hekserin g-Ridderhatte

(Tricholom a niuiu m og T. p ers onatum) og Ta age-Tragthatte (Clitocybe

nebularis). Den store Heksering af Tricholoma gam bosum paa Eremit agesle

tte n besøgtes, men tra adte ikke tydeligt frem i det skraat indfaldende

Sollys. En dvidere notered es paa Sletten: Geoglossum ophioglossoides,

H ygr'ophorus ceraceus , H . chlorop hanus, H. niveus, H . pratensis, H. p sittacinus,

H. puniceus og L qcoperd on caelatum. I Skoven fan dtes: Omphalia

setip es, Polyp orus fro ndosus, P. hispidus, P. vegetus, T ul asnella Tul asnei

paa en frønnet Bøgegren (denne sjældne Svamp vil senere blive udførligere

omtalt) og Xylaria polymorpha. ø. W .

Udstilling i 1923.

Fra 9.- 11. Se ptembe r afholdtes en Udstilling i Zool ogisk Have.

90 Arter, arrangeret og bestemt af Dr. C. Mundt og Dr. V. H ertz , var

freml agte. •

Personalia.

Forenin gens Forma nd og Medstifter , Læge C. Mu n d t , fyldte d.

6. Janu ar 1924 80 Aar. Paa Fo renin gens Vegne overb ra gtes der ham en

Blomsterdekoration.


61 -

Srnaa Notitser.

Hvislende Bægetsvampe, Ved Frigørel sen af de store Bægersvampes

Sporer fremkommer der som bekendt Sporeskyer, de r let kan iagttages

med det blott e ø je. Disse Sporeskyer kan fremkaldes vilkaarligt ved at

blæse hen over det paagældend e Frugtlegeme.

Paa en Ekskursion til Rude Skov i September 1923 tr af vi paa en

solaaben Græsplet nogle store Eksemplarer af Leverbrun Bægersvamp,

Peziza (Plicari a) badia. Et af disse afgav, 1- 2 Sekunder efter at man

havde pustet paa det , iøjnefaldende Sporeskyer og syn tes samtidig at frembrin

ge en svag, suse nde Lyd. Vi und ersøgte nu dett e F orhold nærmere,

idet den ene af os holdt Frugtlegemet tæt op til øret, medens den anden

kontrollerede Ejakuler ingen af Sporerne. Det kunde herved konstateres,

at der samtidig med Spo reskyernes Tilsynekom st hørte s en tydelig, hvæsende-sydende

Lyd af efterha anden tiltagend e Styrk e og af ca. halvand et

Sekunds Varigh ed, omtrent som Sn ogehvislen. eller som naar Van d hældes

paa varmt Metal , Mælk koger over eller lignende. - Paa en sene re

Eksku rsion i Hareskoven ha vde vi Lejlighed til ogsaa at undersøge Musling­

Bægersvamp , Peziza (Otidea) cochleata , i denn e Henseende , med det

Resultat, at der ogsaa her kunde høres en Hvislelyd ved Spores kyens

Fri gør else. C. F . og ø. W.

PO)YI)Ol'US næbellatus FI', - S k æ r m fo r m e t P o r e s vam p. Paa to

fjernt fra hin anden liggend e Lokaliteter under Frijsenborg Skovdistrikt

fandtes i September 1923 nogle Eksemplarer af denn e sjældne Po resvamp.

Ejendommeligt nok voksede Svampen begge Steder i ca. 30-aarig Æd elgranskov,

aabenbart som Reliktplant e fra den. afdrevne Løvskov. P aa en

af Lokalitetern e fandtes ogsaa adskillige Individer af en anden Løvskovsform,

nemlig Boletu s paclujpus, Tykfodet Rørhat. C. F.

Dyrkning af Heksel'ing·Ridder'lIat, Tricholoma nudum. Denne Art, som

er almindelig i Bøgeløvet i vor e Skove sent paa Aaret, anses af mange

for at være en af de allerbeds te Spisesva mpe. Den er ogsaa kendt und er

Navnet Høst-Ridd erh at. Det kan da have Interesse at høre den kendte franske

Mykolog, Prof. Matru chot' s Skildring i "La culture des champignons

comestibles " af, hvorledes Svamp en lader sig dyrk e kunstigt i Kældre.

Heksering-Ridd erhat dyrk es paa Bøgeløv. som først har gennemg aaet

en Gæringsproces, der svarer til den, som Hestegødning maa gennemgaa,

ind en Champignonen vil trives paa dette Substrat. Bøgeløvet indsamles

om Efteraar et i ren og tør Tilstand og kan da opbevares saa længe, man

ønske r. Er Løvet ikke helt tørt , bør man, ifald man agt er at gemme

det til senere Brug, eftertørre det und er Tag. Agter man derimod straks

at anl ægge Bedene , udspredes Bladene paa Jord en og overbruses rigeligt

med Vand , hvorved de bliver bløde og syn ker stærkt sammen. Derefter

anlægges Bedene.

Ligesom Champignonbede kan anlægges enten med næsten vandret

Overflade eller som høje Aspargesbede. saaledes er det samme Tilfældet

her. Et plant Bed bør være 30 cm tykt , et "Aspargesbed" skal være

60 cm højt og lige saa bredt ved Basis,

More magazines by this user
Similar magazines