Blikket rettet mod ADHD - Elbo

infolink2003.elbo.dk

Blikket rettet mod ADHD - Elbo

13. februar 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening

Blikket rettet mod ADHD

En dansk ekspertgruppe har udarbejdet et referenceprogram for ADHD.

Psykologien indgår med mindre tyngde end i det tilsvarende engelske program.

Side 3

3


Leder

Når hænderne

bliver for få

”Vi skal sige fra, når de kommer med opgaver,

der ikke hører til hos os – dem er andre faggrupper

klart bedre til at løse.” Sådan lyder et

bud på, hvordan vi skal stille os, hvis det viser

sig, at vi faktisk slet ikke er psykologer nok til

at klare de nye opgaver, der kommer til. Helt

typisk tager vi udgangspunkt i vores faglighed

og i behovene hos dem, der efterspørger os.

”De vil have, at jeg tager barnet i psykoterapi,

men moderen er årelang alkoholiker, får sine

regelmæssige tæv af den mand, der kun lejlighedsvis

har et arbejde, og som sørger for den

jævne tilvækst i børneflokken – helt ærligt, hvor

smart er det så med psykoterapi?!”, smælder

det.

Det er 30. januar 2009, vi er til møde i Formandskollegiet

– det organ, som består af formændene

for samtlige vores decentrale enheder.

Kolleger er mødt frem for sammen med

bestyrelsen at sætte rammen for det videre analysearbejde.

Psykologer har en historisk lav ledighed.

Alene inden for det sidste år er der oprettet

200 helt nye stillinger i det offentlige, og

intet tyder lige nu (!) på, at udviklingen skulle

tage en brat ændring.

Dansk Psykolog Forening peger i sit samarbejde

med myndigheder og andre interessenter

på hele området med behandling af ikkepsykotiske

lidelser, på de ambulante behandlingstilbud

i kommunerne, på det gerontopsykologiske

område, for blot at nævne nogle af

de steder, hvor en indsats er påkrævet. Går vi

for alvor i gang med at realisere alt dette, vil der

ikke være psykologer nok. Hvordan vi så skal

stille os, gav Formandskollegiet ikke ét, men

flere svar på.

Det vigtigste er, at vi skal planlægge i tide!

Fremtiden er som bekendt intet historisk faktum,

og det er ikke en sandhed, at vi faktisk

kommer i denne situation. Men ved at forberede

os, ved at gøre hjemmearbejdet fremstår

vi dels som troværdige, dels sikrer vi os indfly-

delse på, hvordan psykologressourcerne bruges.

”Vi skal lære at sige fra over for opgaver, der

i bund og grund ikke er vores – det skaber respekt”,

fortsatte man i en af gruppedrøftelserne.

Det rammer helt plet. Man spørger faktisk allerede

nu, om vi selv tror på, at der vil være psykologer

nok til de mange opgaver. Det kan vi på

kort sigt svare ja til, men på det lidt længere sigt

kan det komme til at se anderledes ud.

Formandskollegiet diskuterede kernekompetencer:

Hvad er det i bund og grund, psykologer

kan og gør? En kæmpeopgave! Og løsninger?

Vi kan jo begynde med at skrælle alle de

bureaukratisk bestemte administrative opgaver

væk. Kontrolfikserede indberetningskrav rammer

også os, og det går fra den tid, der skal være

til det egentlige faglige arbejde. Så bliver der

bedre tid til de opgaver, der hører til vores kerneområde.

Selvfølgelig skal vi uddanne flere psykologer,

men varsomt: Ingen tør give bud på, hvordan

vores samfund ser ud om de mange år, det vil

tage fra initiativets start, til den autoriserede psykolog

er på gaden. Udenlandske erfaringer peger

på, at vi næppe skal give os i kast med en

tidligere specialisering. Men vi kunne godt ønske

os egentlige kandidatstillinger, finansieret af

arbejdsgiverne. De planlagte forløb ville betyde,

at den enkelte ikke skulle sjakre sig igennem,

som det gælder for en del. Det samme gør sig

gældende for vores specialistuddannelser. Den

femårige kandidatuddannelse skal man ikke

røre ved. Det er vigtigt at kunne tale sammen

på tværs af vores anvendelsesområder.

Og … Nej, dette er ikke noget referat, men et

kig ind i den politiske virkelighed, Formandskollegiet

er sat i verden for at forholde sig til. Vores

fælles møder er et eksempel på en kommunikationsform,

der kan bringe os tættere på hinanden,

og som understøtter det behov for legitimitet,

vores seneste generalforsamling bad om.

Medlemsblad for

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: dp@dp.dk

www.danskpsykologforening.dk

Psykolog Nyt

Stockholmsgade 27,

2100 København Ø.

Tlf. 35 26 99 55.

E-mail: p-nyt@dp.dk

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion:

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør

Jørgen Carl, redaktør

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Produceret af:

Elbo Grafisk A/S, Fredericia

Trykt med vegetabilske farver

på miljøgodkendt papir

Oplag:

Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex.

Trykoplag: 8.650 ex.

Medlem af

Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke

nødvendigvis redaktionens eller foreningens

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte

artikler. Redaktionen påtager sig ikke

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forside: BAM/Scanpix

Jobannoncer 2009

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk

Ved manus Ved reproklar

Helsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,-

176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,-

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling.

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMyK):

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)

Nr. Deadline Udgivelse

5 23/2 13/3

6 9/3 27/3

7 23/3 17/4


Børn og unge med

ADHD

Referenceprogram Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo

i 2008 blev der udarbejdet både et dansk og engelsk referenceprogram

for behandlingen af børn og unge med adHd. trods mange sammenfald

er der mere psykologi i de engelske end i de danske anbefalinger.

I den rige del af verden stiger antallet af børn, unge og

voksne, der diagnosticeres med ADHD. Dermed vokser behandlingsbehovet,

ligesom også interessen for at vide, hvilken

behandling der virker for hvem.

Et referenceprogram sammenfatter den forskningsbaserede

viden om forskellige former for behandling, og der opstilles

på den baggrund anbefalinger, der bør indgå i beslutningsgrundlaget

for tilrettelæggelse af undersøgelse, diagnostik og

behandlingen.

I april 2008 udgav Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

i Danmark et referenceprogram for børn og unge med ADHD

i alderen 0-18 år. Det er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat

af selskabet. Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter

for relevante sundhedsprofessioner, primært de involverede

lægelige specialer, enkelte psykologer samt én repræsentant

udpeget af ADHD-foreningen.

Referenceprogrammet er især rettet mod den del af børn

og unge med ADHD, man behandler i børne- og ungdomspsykiatrien.

Men det er en mindre del af alle børn og unge

med ADHD. Børne- og ungdomspsykiatrien ser knap 1 % af

alle børn, hvoraf børn og unge med ADHD udgør omkring

en ottendedel. Forskning tyder på, at 3-5 % af en børneårgang

opfylder kriterierne for ADHD. Mange børn og unge

med ADHD behandles uden for psykiatrien, af pædagogiskpsykologisk

rådgivning, socialforvaltning, privatpraktiserende

børnepsykiater eller psykolog. Eller de får aldrig relevant

hjælp og støtte.

I september 2008 udkom det tilsvarende engelske referenceprogram:

NICE Clinical Guideline 72. Der er tale om et

langt mere omfattende arbejde, som dækker både børn, unge

og voksne, som tager udgangspunkt i den ramte persons behov,

og som retter sig mod både det sociale, skolemæssige og

psykiatriske område.

I referenceprogrammerne er behandling opdelt i henholds-

Psykolog nyt • 3 • 2009 3

modelfotos: bam/scanpix


vis farmakologisk og psykologisk behandling samt intervention

i forhold til skolen. I det følgende vil vi kort redegøre for

den forskningsmæssige dokumentation for disse interventionstypers

effektivitet – dog med særlig vægt på de psykologiske

interventionsformer. Der er høj grad af overensstemmelse

mellem den dokumentation, der fremlægges i de to

referenceprogrammer. Alligevel ses en bemærkelsesværdig

forskel i de anbefalinger, der formuleres på basis af evidensen.

Forskningen over effekten af psykologisk behandling er

ikke dansk – og selv om de metoder, der anbefales, er kendte

herhjemme, har de ikke nær samme udbredelse som i USA,

Canada eller England. Derfor har artiklen også til formål at

beskrive indholdet i de evidensbaserede psykologiske behandlingsformer.

Farmakologisk behandling

Centralstimulerende medicin er førstevalgspræparat ved

ADHD, hvor de to mest anvendte medikamenter er methylphenidat

(Ritalin og Concerta) og dexamfetamin. En anden

type medicin, som anvendes, er atomoxetin. Methyl phenidat

virker i omkring 75 % af tilfældene, primært på ADHD-kernesymptomerne:

impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsvanskeligheder.

Optimal effekt opnås under optimale betingelser, hvor medicinen

er omhyggeligt valgt og doseret ud fra en individuel

vurdering af den virkning, der kan observeres i hjem og skole,

og hvor behandlingen støttes af et tæt samarbejde med

hjemmet med information og rådgivning, blandt andet for

at sikre komplians.

Vi vil ikke gå yderligere ind i den farmakologiske behandling,

som ligger uden for denne artikels fokus og vores faglige

kompetence, men blot konstatere, at der er tale om et effektivt

middel til reduktion af ADHD-kernesymptomerne.

En virksom psykologisk behandling?

De bedst dokumenterede former for psykologisk behandling

af ADHD hos børn og unge ligger inden for spektret af kognitiv

adfærdsterapi. De retter sig enten mod barnet/den unge

eller mod forældrene i form af forældretræningskurser (Parent

Management Training). Behandlingen kan i begge tilfælde

administreres individuelt eller i gruppe.

Hovedformålet med den individuelle psykologiske behandling

er at forbedre børnenes/de unges funktion i hverdagen

ved at lære dem at løse problemer, kontrollere deres følelser

og adfærd samt forbedre deres relation til forældre og jævnald-rende.

Formålet med forældreorienteret intervention er

at hjælpe til at udvikle mere hensigtsmæssige strategier til at

håndtere vanskelig adfærd, som er sekundær til ADHD-kernesymptomer.

Desuden findes interventionsformer rettet mod skolen,

blandt andet klasseledelse (Classroom Management). Dertil

kommer forældreundervisning om ADHD og det at leve med

4 Psykolog nyt • 3 • 2009

ADHD i familien (psykoedukation), som kan administreres

mundtligt eller skriftligt til forældre eller skole.

Det er meget almindeligt at arbejde med et sammensat

program med parallelle forløb, der retter sig mod henholdsvis

forældrene, barnet/den unge og skolen.

Helt overordnet viser evidensen, at de psykologiske interventioner

(kognitiv adfærdsterapi og forældretræning i forskellige

sammensætninger), målt på forældrebedømmelser,

har moderat gavnlig effekt på ADHD-symptomer og på adfærdsproblemer

ved behandlingens afslutning og ved followup

3-6 måneder efter behandlingens ophør. Derimod er

der ikke evidens for, at interventionerne har effekt på lærerbedømmelser

– tydende på, at effekten på børnenes adfærd

ikke overføres til skolen. I undersøgelserne sammenlignes

behandlingsgrupperne med kontrolgrupper, der ikke har fået

medicin, eller hvor et mindre, men sammenligneligt antal i

både kontrol og behandlingsgruppe er medicinerede.

For de yngste med ADHD, dem op til 6-8 år, er virkningen

af forældretræning bedst dokumenteret, når interventionen

er struktureret med et indhold som beskrevet nedenfor og

tilpasset familiernes individuelle behov. Forældretræningen

forbedrer forældrenes opdragelsespraksis og reducerer førskolebarnets

ADHD-kernesymptomer og adfærdsproblemer.

Både gruppe- og individuelt administreret forældretræning

er effektivt.

For skolebørn op til 12 år har kognitiv adfærdsterapi, herunder

social færdighedstræning, problemløsning og kognitiv

træning – dog ofte i kombination med forældretræning

– demonstreret positiv effekt på ADHD-kernesymptomer,

barnets sociale adfærd og barnets selvtillid. Behandlingen

kan administreres individuelt eller i gruppe. Parallelle behandlingsforløb

med forældre og barn bidrager positivt til

behandlingseffekten.

Der foreligger ikke undersøgelser, som gør os i stand til at

sige noget om, hvad der udgør en effektiv intervention for

unge fra 13 år og op. Det formodes at være de samme former

som for skolebørnene, men med mere vægt på kognitiv adfærdsterapi

og social færdighedstræning.

Kombineret behandling

Der kan være gode grunde til at kombinere den farmakologiske

behandling og den psykologiske, idet de to behandlingsformer

retter sig mod effekt i forhold til forskellige domæner;

medicinen mod ADHD-kernesymptomer og den

psykologiske behandling mod de associerede adfærdsmæssige

og emotionelle vanskeligheder. Medicinen giver hurtig

effekt, mens den psykologiske behandling forventes at bidrage

til en mere vedvarende behandlingseffekt.

Evidensen viser, at hvis der er tale om farmakologisk behandling

med god effekt (administreret i et højt profileret

medicinsk behandlingsregi), så lægges der ikke yderligere til

effekten ved at tilføje selv et ret så intensivt psykologisk be-


FAKTA Anvendt litteratur

dokumentation findes i:

Referenceprogram for børn og unge med ADHD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. April 2008.

Kan downloades fra www.bupnet.dk/page2.aspx

NICE Clinical Guideline 72. National Institute of Health and Clinical Excellence. September 2008: www.nice.org.uk.

Der findes forskellige versioner:

På www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG72FullGuideline.pdf findes Full Clinical Guidelines (meget omfattende)

med baggrundsdokumentation.

www.nice.org.uk/Guidance/CG72/NiceGuidance/pdf/English har en kort version af Full Clinical Guidelines

med anbefalinger.

www.nice.org.uk/Guidance/CG72/QuickRefGuide/pdf/English har en superkort udgave af anbefalingerne.

Læs nærmere om forældretræningsprogrammer på www.servicestyrelsen.dk/wm140688

Psykolog nyt • 3 • 2009 5


handlingsprogram i forhold til ADHD-kernesymptomerne

hos skolebørn. Man opnår dog en (beskeden) effekt på adfærdsproblemerne.

Dertil kommer, at forældretilfredsheden

er bedre, når den psykologiske del indgår i behandlingen, og

at børnene kan opnå samme effekt på kernesymptomerne

med en 20 % lavere medicindosis.

Hvis der derimod er tale om farmakologisk behandling

under sædvanlige real life-betingelser (som ikke kan sammenlignes

med betingelserne i de kontrollerede medicinforsøg),

så øger de psykologiske interventioner i højere grad medicineffekten

og kan bidrage til at nå forskellige problemområder

og dermed fremme et godt resultat.

Skolebaserede interventioner

Børn med ADHD har som gruppe betragtet større faglige

vanskeligheder end deres kammerater; især deres opmærksomhedsproblemer

gør, at deres skolepræstationer ligger under

niveau. Desuden er det karakteristisk, at børn med ADHD

kan være svære at håndtere i en undervisningssituation, men

samtidig at de udviser adfærdsmæssige variationer fra situation

til situation, herunder større variationer fra lærer til lærer

end fra skole til skole. Det tyder på, at man bør interessere

sig for lærerens kompetence og dennes betydning for

regulering af ADHD-adfærden i undervisningssituationen.

Pædagogiske og psykologiske interventioner i skolen kan

inddeles i dem, som sigter mod at reducere forstyrrende adfærd

og øge opgaverelateret arbejde (klasseledelse = classroom

management), og dem, der retter sig mod at forbedre det skolefaglige

standpunkt. Der findes kun få studier på disse områder,

og evidensen er ikke entydig. Dog er der fundet positiv

effekt af adfærdsorienterede interventioner i tilrettelæggelse

af omgivelserne såsom placering, rammer og struktur

i klassen.

Det synes af betydning, at lærerne, der får et barn med

ADHD, får information om barnets vanskeligheder samt lærer

at administrere adfærdsorienterede interventioner i klasseværelset.

Specialpædagogiske metoder, som kan fremme

barnets indlæring, ligger uden for denne artikels fokus.

Mere om psykologisk behandling

Da de dokumenterede psykologiske interventioner i forhold

til børn og unge med ADHD måske ikke er så kendte for danske

psykologer, vil vi ganske kort præsentere disse.

Forældretræningskurser

De fleste forældretræningskurser kombinerer to forskellige

tilgange: (1) Adfærdsprogrammer, som fokuserer på at

undervise forældrene i, hvordan de opdrager deres barn, dvs.

bedrer deres forældrefærdigheder som en nødvendig forud-

6 Psykolog nyt • 3 • 2009

sætning for at tackle børnenes adfærdsproblemer. (2) Relationsprogrammer,

som hjælper forældrene til at forstå deres

egen og deres barns emotioner og adfærd og forbedrer deres

kommunikation med barnet.

Der findes forskellige manualiserede forældretræningsprogrammer.

Fælles for disse er, at der arbejdes med aktive indlæringsstrategier

i form af diskussion, rollespil, modelindlæring,

hjemmeopgaver og dagbog fra dagligdagen i hjemmet.

I undervisningen indgår ofte enten observation af forældrebarn-samspil

eller videoklip af forskellige måder at tackle

vanskelige situationer.

Formålet med programmets forskellige elementer er typisk:

• Coache forældrene til at udvikle forældre-barn-relationen.

• Bibringe forældrene viden om ADHD med fokus på deres

forståelse af, hvad kernesymptomerne betyder for

barnets funktion i hverdagen.

• Coache forældrene til at indrette barnets hverdag, herunder

identificere og kontrollere faktorer, som udløser

eller vedligeholder uønsket adfærd.

• Coache forældrene til at reagere hensigtsmæssigt, herunder

forstå principperne i belønning, forstærkning og

negative konsekvenser.

• Maksimere forældrenes færdigheder i kommunikation

og problemløsning.

• Arbejde med eventuelle uhensigtsmæssige opfattelser af

forældrerollen eller barnets formåen og motiver.

• Arbejde med eventuelle psykiske faktorer, som forhindrer

forældrene i at udvikle forældrekompetence.

Ofte etableres en gruppe med børnene med det formål at

styrke børnenes sociale kompetence, som kører parallelt med

forældregruppen.

Forældretræning kan anvendes over for det enkelte forældrepar

eller grupper af forældre. Forældretræning i gruppe

forløber typisk over 10-12 gange a 1½ time. Programmerne

kan ledes af psykologer, psykiatere, pædagoger eller psykiatriske

sygeplejersker med relevant træning.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi spænder over et spektrum af behandlingsstrategier,

der rummer både adfærds- og kognitivt

orienterede behandlingsmetoder.

De adfærdsterapeutiske interventioner består i at bruge

belønning og forstærkning, som skønnes at motivere barnet/

den unge til at følge forældrenes ønske om adfærdsmæssige

forbedringer. Belønningen kan være positiv opmærksomhed,

ros, ekstra legetid eller sjove klistermærker. Det er helt indi-


viduelt, hvad der fungerer som belønning for det enkelte barn,

og hvad forældrene foretrækker. Et andet sæt teknikker involverer

negative konsekvenser. Disse bruges sjældnere og

kun over for destruktiv og krænkende adfærd, som skal stoppes

eller reduceres. Det kan være verbale reprimander eller

’response cost’, hvor en belønning, der er stille i udsigt, mistes.

Et tredje sæt involverer ’time out’, hvor barnet fjernes fra omgivelsernes

opmærksomhed en kort stund. Dette er især egnet,

hvis omgivelsernes opmærksomhed holder den uhensigtsmæssige

adfærd i live eller der er behov for at bryde en

opkørt situation.

De adfærdsterapeutiske principper anvendes sædvanligvis

indirekte på den måde, at det er forældre og lærere, der instrueres

i at være opmærksom på disse principper og anvende

dem i det daglige samvær med barnet over for uhensigtsmæssig

adfærd, fx give positiv opmærksomhed på ønsket adfærd

og negligere den uønskede – og ikke omvendt, som det

ofte sker for forældre til børn med en udfordrende og vanskelig

adfærd. Der indgår næsten altid et adfærdsmodificerende

element i både forældrekurser og klasseledelse.

Kognitiv træning retter sig specifikt mod de mangelfuldt

udviklede kognitive funktioner med det formål at fremme

barnets (normale) udvikling på disse områder, fx deres egen

evne til impulshæmning eller opmærksomhedskontrol, og

dermed gøre dem mere indrestyret og uafhængig af ydre belønningssystemer.

Der anvendes forskellige udgaver af selv-instruktionstræning,

problemløsningsstrategier samt metoder til selvmonitorering,

-evaluering og -forstærkning. Grundprincippet i

flere af disse er, at: ’Det, barnet kan med en voksen i dag, kan

det på egen hånd i morgen.’ Kort sagt: en fælles model for opmærksomhedskontrol

eller problemløsning bygges op sammen

med en voksen i en konkret opgavesituation. Støttet af

sproget internaliseres fremgangsmåden gradvist. Senest er

der udviklet computeriserede træningsprogrammer, der retter

sig specifikt mod træning af børnenes arbejdshukommelse,

som synes at være en central kognitiv deficit i ADHD.

I forlængelse af kognitiv træning skal social færdighedstræning

nævnes. Der er ingen skarp grænse mellem de to. Den

første fokuserer på verbalt baseret (og internaliseret) selvkontrol,

den sidste på indlæring af hensigtsmæssige handlemåder

i forskellige sociale situationer. Barnet/den unge lærer at

regulere og tilpasse sin adfærd i forhold til almindelige spilleregler

gennem lege, rollespil, øvelser og hjemmeopgaver.

Kognitiv terapi anvendes især over for associerede problemer

i form af angst, depression eller lavt selvværd. Der indgår

også ofte komponenter af kognitiv terapi i forældretræningsprogrammerne,

hvor der arbejdes med uhensigtsmæssige

forældrekognitioner eller psykologiske problemer, som

står i vejen for udvikling af den nødvendige forældrekompetence.

Argumenter for psykologisk behandling

Hvis virkningen af farmakologisk og psykologisk behandling

sammenlignes, er evidensen generelt til fordel for den farmakologiske

behandling. Trods dette er der flere gode grunde

til også at tilbyde barnet, den unge og familien mulighed for

psykologisk behandling. Disse skal kort opregnes her.

Manglende respons eller intolerance i forhold til medicinen:

Omkring 20 % af børn og unge med ADHD responderer ikke

på den farmakologiske behandling. I nogle tilfælde kan bivirkninger

stå i vejen for optimal (høj) dosering eller være så

generende for barnet, at behandlingen må afbrydes. En undersøgelse

viste, at 15 % af børnene i behandling med Ritalin

stoppede inden for fire måneder på grund af bivirkninger.

Medicinens snævre kliniske effekt: Børn og unge med ADHD

har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder

i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe so-

Psykolog nyt • 3 • 2009 7


FAKTA Om ADHD

ADHD (DSM-IV) er et heterogent adfærdssyndrom, hvis kernesymptomer vedrører opmærksomhed, impulsivitet

og hyperaktivitet. Nogle er overvejende hyperaktive og impulsive, mens andre er uopmærksomme. I de sværeste

tilfælde er alle tre områder berørt.

Symptomerne findes blandt alle børn og unge i forskellig sværhedsgrad, og ikke alle med ADHD har alle symp-

tomerne. ADHD afgrænser de ca. 3-5 %, hvis psykologiske, sociale og uddannelsesmæssige udvikling er påvir-

ket i en grad, der kræver en indsats. Svær ADHD udgør den undergruppe, som ikke bare opfylder kriterierne for

ADHD ifølge DSM-IV, men også ICD-10’s kriterier for hyperkinetisk forstyrrelse, dvs. de 1-2 % sværest belastede,

som har både opmærksomheds-, impulsivitets- og hyperaktivitets problemer, som et helt gennemgående adfærdsmønster

i stort set samtlige sammenhæng, barnet kommer i.

Omkring 80 % af børn og unge med ADHD har associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst,

lavt selvværd, ringe social kompetence, indlæringsvanskeligheder, sproglige eller motoriske vanskeligheder.

8 Psykolog nyt • 3 • 2009


cial kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres

ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia. Undersøgelser

har tydet på, at medicin forbedrer forældre-barn-interaktionen,

men det har været på grundlag af observationer

inden for (laboratoriemæssige) forsøgsrammer.

Fra ’real life’ rapporterer forældre til medicinerede børn

med ADHD om vanskeligheder i samspillet med barnet i en

række forskellige situationer og sammenhænge. Vanskelighederne

kan skyldes utilstrækkelige forældrefærdigheder i at

opdrage barnet med ADHD (som kræver ekstraordinært veludviklede

færdigheder). I svære tilfælde kan stress, depression

og misbrug i familien også spille en rolle. Desuden kan

barnets/den unges associerede problemer med lavt selvværd,

dårlige kammeratrelationer og andre associerede vanskeligheder

forstærke ADHD-symptomerne uden selv at være påvirkelige

af medicinen. De psykologiske interventioner retter

sig derfor mod andre områder end medicinen, dels de associerede

vanskeligheder og dels forældrenes færdigheder i at

tackle børnenes uhensigtsmæssige adfærd.

Medicinens korttidseffekt: Undersøgelserne tyder på, at effekten

af centralstimulantia primært holder, så længe børnene

er aktivt medicinerede. Ved at kombinere med psykologisk

behandling synes der at være mulighed for at forlænge

effekten.

Etiske og andre forbehold: Der er forældre til børn med

ADHD, der har modstand mod hele konceptet med centralstimulerende

behandling af børn med denne type vanskeligheder.

Grundene er forskellige: fra generel modstand mod

enhver form for psykofarmaka, bekymring om bivirkninger

eller skade på lang sigt, fratagelse af individuel ansvarlighed

og forrykkelse af fokus til barnet bort fra samspillet mellem

barnet og barnets sociale eller uddannelsesmæssige omverden.

Disse forældre efterspørger psykologisk behandling på

trods af dokumentationen for centralstimulantia.

De unges modstand mod behandling: Når børnene når teenageårene,

nægter mange af dem at tage medicinen. Derfor er

det formålstjenligt, hvis de forinden via psykologiske behandlingsformer

har opnået bedret selvværd og mere hensigtsmæssig

social adfærd, som kan bære igennem.

De yngste børns kliniske behov: Fra behandlerside er der

stor forsigtighed med/utilbøjelighed til at anvende centralstimulantia

til førskolebørn. For de mindste vil et forældrevendt

behandlingsprogram kombineret med en adfærdsorienteret

intervention i forhold til barnet derfor foretrækkes.

Anbefalinger

Danske anbefalinger

Helt overordnet konkluderer det danske referenceprogram,

at børn og unge med ADHD i moderat til svær grad som førstevalg

bør tilbydes farmakologisk behandling, og at denne

skal administreres med den allerede beskrevne omhu for at

opnå optimal effekt. Hvis der er associerede adfærdsvanskeligheder

hos barnet, uhensigtsmæssigt forældre-barn-samspil

eller psykosociale stressfaktorer i familien, bør den farmakologiske

behandling suppleres med psykologisk behandling.

I tilfælde hvor ADHD-kernesymptomerne er relativt

lette, eller hvor ADHD er associeret med angst, bør den psykologiske

behandling være førstevalg, suppleret med farmakologisk

behandling om nødvendigt.

Engelske anbefalinger

NICE anbefaler, at medicinsk behandling tilbydes som førstevalg

til skolebørn og unge med ADHD i svær grad, hvor

forældrene samtidig tilbydes et forældretræningsprogram.

Den medicinske behandling skal altid være en del af et sammenhængende

forløb, der inkluderer psykologisk, adfærdsorienteret

og uddannelsesmæssige interventioner.

For skolebørn og unge med let og moderat ADHD anbefales

det, at medicinsk behandling kun iværksættes, hvor ikke-medicinsk

intervention er afslået eller ikke har tilstrækkelig

effekt.

For førskolebørn anbefales medicinsk behandling ikke,

men derimod henvisning til et forældretræningsprogram.

Individorienteret omsorg

Såvel det danske som det engelske NICE understreger, at

det i sidste instans altid er den enkelte behandlers eget ansvar

at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation

ud fra erfaring, klinisk skøn og patientens eller forældrenes

ønske.

Børn og unge med ADHD er lige så forskellige som alle

andre, og man bliver nødt til i hvert enkelt tilfælde at spørge

ind til, hvordan netop dette barn eller denne unge ønsker at

blive hjulpet. Ingen mennesker ønsker at blive mødt med

standardløsninger eller pakkeløsninger, men derimod at blive

set, hørt og forstået.

NICE forholder sig specifikt og skriftligt til denne problematik

og formulerer principper for behandling og omsorg.

Det sker blandt andet på baggrund af personlige historie fra

mennesker med ADHD og deres pårørende og en faglig gennemgang

ud fra de berørtes perspektiv af, hvordan det er at

leve med ADHD.

Den personcentrerede omsorg tager altid hensyn til menneskers

individuelle behov og præferencer. Nøgleordene er

respekt, forståelse og opnåelse af enighed. God kommunikation

er essentiel. Den skal understøttes af evidensbaseret information,

der sætter mennesker i stand til at træffe en beslutning

om netop deres behov for omsorg og behandling.

Man kan synes, at ovennævnte gælder for al god behandling,

og at det derfor ikke er nødvendigt at skrive det ind i et

referenceprogram. Ikke desto mindre er det særdeles positivt,

at især NICE Clinical Guidelines sætter barnet og familiens

behov i centrum.

Psykolog nyt • 3 • 2009 9


Forklaring på forskellen

Når man skriver referenceprogrammer og bruger guidelines,

må man huske, at fraværet af empirisk evidens for effekten

af en bestemt intervention ikke er det samme som

evidens for, at den ikke virker. Da vi var med til at udarbejde

det danske referenceprogram, var det helt klart, at evidensen

for brug af medicin stod stærkest. NICE analyserer

sig frem til stort set det samme som det danske referenceprogram,

men hvor det danske referenceprogram anbefaler

medicin som førstevalg til børn og unge med middelsvær

og svær ADHD, anbefaler NICE kun medicin som førstevalg

ved svær ADHD, og i NICE lægges langt mere vægt

på, at familien tilbydes et sammenhængende og fyldestgørende

program, hvilket indebærer, at der også er psykologiske

behandlingsformer, især forældretræning, men også

kognitiv adfærdsterapi til de store børn og unge samt intervention

i forhold til skolen.

Hvilke konkrete anbefalinger de to referenceprogrammer

lander på, må være påvirket af andre faktorer end den foreliggende

evidens. Det, der falder os i øjnene, er det forskellige

fokus, man har haft, den måde, hvorpå man har sammensat

de arbejdsgrupper, der har udarbejdet referenceprogrammerne,

og det regi, man har lagt opgaven i.

Det er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, en faglig

interesseorganisation, der har stået for udarbejdelsen af det

danske referenceprogram. Den arbejdsgruppe, selskabet nedsatte,

bestod primært af læger (14), der repræsenterende forskellige

lægelige specialer og interesser, dertil psykologer

(fem) hvoraf to repræsenterede Dansk Psykolog Forening og

tre repræsenterede børne- og ungdomspsykiatrien, samt én

person, som repræsenterede ADHD-foreningen/brugerinteresserne.

Det danske referenceprograms primære fokus var

de børn og unge med ADHD, som diagnosticeres og behandles

i børne- og ungdomspsykiatrien, og referenceprogrammets

målgruppe er læger, psykologer og andet personale i

børne- og ungdomspsykiatrien.

Til sammenligning er NICE Clinical Guidelines udarbejdet

af ’National Collaborating Center for Mental Health’, et

nationalt center, som baserer sig på et samarbejde mellem de

forskellige professions organisationer og institutioner inden

for ’Mental Health’, patientorganisationer, universiteter og

NICE. Centret drives i et partnerskab mellem ’Royal College

of Psychiatrists’ og ’British Psychological Society’. I arbejdsgruppen,

som centret nedsatte, indgik en bred repræsentation

af forskellige relevante professioner, faglige interesseorganisationer,

institutioner og brugerinteresser.

En anden markant forskel er, at NICE’s guidelines i højere

grad tager udgangspunkt i et brugerperspektiv med fokus på

familiens behov og situation. Fokus er børn, unge og voksne

med ADHD, og anbefalingerne retter sig mod både familierne

og ’primary, community and secondary healthcare professionals

and educational services’, som har direkte kontakt

10 Psykolog nyt • 3 • 2009

med og tager beslutninger om indsatsen i forhold til børn,

unge og voksne med ADHD.

Vi hælder til, at disse forskelle i regi og arbejdsgruppens

sammensætning samt målgruppe og brugerperspektiv har

haft indflydelse på fortolkningen af den eksisterende evidens

og udformningen af anbefalingerne. Men andre forhold kan

også have spillet også ind.

Der er i England generelt en mere restriktiv holdning til

medicin til børn. Desuden forholdt englænderne i vurderingen

af undersøgelsesresultater sig eksplicit til forskellen mellem

de resultater, der opnås under ekstremt kontrollerede

forsøgsopstillinger, og dem, der opnås under mere ’real life’

(mindre kontrollerede) betingelser, hvor der også ’lyttes’ til

de sidste ud fra den opfattelse, at de i højere grad afspejler

den virkelighed, hvori familiens behandling finder sted. Endelig

har der været interesse for den forskel, der kan være

mellem cost/benefit af de forskellige behandlingsformer på

kort sigt (hvor medicin bedst kan betale sig) og set i et livsperspektiv,

hvor den psykologiske indsats bliver en bedre økonomisk

investering.

Fra anbefaling til praksis

En karakteristisk ting ved referenceprogrammet er, at fraværet

af dansk forskning er markant. Hvad angår medicin betyder

det ikke så meget, for det er den samme medicin, der

anbefales i alle lande. Men hvad angår de pædagogiske og

psykologiske interventioner, er det ikke helt så enkelt. Dels

findes der kun relativt få kontrollerede undersøgelser, dels er

det primært amerikanske metoder og programmer, der er

forsket i.

Det er efter vores mening ikke uproblematisk at udgive et

referenceprogram med anbefalinger af psykologiske og pædagogiske

arbejdsmåder, som ikke er almindeligt kendte/anvendte

i Danmark. Kognitiv adfærdsterapi i forhold til børn

og unge med ADHD anvendes i en vis udstrækning, men

nok primært inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Forældretræningen

er et relativt ukendt fænomen.

Derfor også en opfordring til danske psykologer (og andre

fagfolk), som arbejder med børn og unge med ADHD, om

at lade sig informere af disse guidelines og lade anbefalingerne

indgå i ens overvejelser og valg af intervention for på den

måde at sikre den bedste behandling af barnet, den unge og

familien.

Anegen Trillingsgaard, chefpsykolog ved Børne­ og

Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov,

adj. professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Birgit Christiansen, cand.phil., tidligere direktør

for ADHD­foreningen.

Lotte Fensbo, sektionsleder, Børn & Unge, Videnscenter for

Rådgivning og Specialpædagogik, Århus.

De tre forfattere har deltaget i udarbejdelsen af

det danske referenceprogram


Jon Kabat-Zinn:

Find hjem til dig selv.

Bogen indeholder 108 korte tekster til refleksion, som

kan hjælpe med at fokusere din opmærksomhed og bane

vejen for at kunne være til stede i nuet og forholde dig

til det, det er. Herved udvikles større selverkendelse,

nærvær, ro og glæde, både når du er alene og i relationen

til andre – også når livet er vanskeligt og smertefuldt.

Forfatteren er en af de mest centrale personer,

hvad angår udbredelsen af mindfulness.

Dansk psykologisk Forlag, 2008, 110 sider, 168 sider.

Ingela Thylefors:

Lederskab i velfærdsorganisationer.

Hvordan ser en velfungerende leder- og chefrolle ud

i fx offentlige hospitaler, sociale tjenester, politiet,

grundskolen, daginstitutioner og jobcentre. Fælles

for disse organisationer er, at råmaterialet udgøres

af mennesker, der på forskellige måder skal plejes,

stimuleres og påvirkes. Dette og mange andre faktorer

stiller specielle krav til ledere og medarbejdere. Bogen

analyserer forudsætningerne for lederskab ud fra

forskning og erfaringer og præsenterer både teoretiske

og praktiske tilgange.

Hans Reitzels Forlag, 2008, 293 sider, 325 kr.

Pia Callesen. Lennart Holm:

Kognitiv terapi og helbredsangst.

Hypokondri eller helbredsangst er ingen vittighed, men

en smertefuld angstlidelse, der formentlig rammer flere

hundredtusinde danskere. Kognitiv adfærdsterapi har

vist sig at have en dokumenteret god effekt på lidelsen.

Begge bogens forfattere er psykologer med stor erfaring

i at behandle lidelsen.

Sokratisk forlag, 2008, 113 sider, 200 kr. (www.cektos.dk)

”BØGER” præsenterer løbende de

nye bogudgivelser primært inden for

det psykologiske område. Det redaktionelle

princip er at søge inspiration

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser.

En omtale er en omtale

– ikke redaktionens anbefaling af bogen.

Prisangivelserne er vejledende.

Nye bøger

Steen Hilling:

De marginaliserede unge.

Hvem er de marginaliserede unge? Hvordan kan de beskrives?

Hvad kan der gøres for at hjælpe dem på en

hensigtsmæssig måde? Bogen, som forsøger at besvare

disse spørgsmål, er bygget op over en række artikler og

vil vise, at der ved at satse på indsigt og anvendelse af

potentiale og kompetencesynspunkter, kan opnås individuelle,

gruppeorienterede og organisatoriske landvindinger

i arbejdet med dem.

Munkholm Forlag, 2008, 130 sider, 250 kr. + porto

(www.hilling.dk)

Jens Hansen. Kim Østergaard:

Mental styrke. Coaching i frømandskorpset.

I Frømandskorpset anvender man en form for coaching

med henblik på at udvikle eleverne, så de bliver resultatorienterede,

opnår en høj grad af selverkendelse, udvikler

deres følelsesmæssige intelligens, opnår høj stresstolerance

og høj smertegrænse, udvikler evnen og lysten

til at tilegne sig nye færdigheder osv. Det er denne

coaching-teknik, der beskrives i bogen og paralleliseres

til livet uden for organisationen.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2008, 160 sider, 199 kr.

Ole Schultz Larsen

Psykologiens veje.

En gymnasial undervisningsbog, som præsenterer psykologiens

forskellige retninger, flere af de vigtigste psykologiske

discipliner samt en række temaer, der går på

tværs og tager specifikke psykologiske problemstillinger

op: stress, intelligens, kriser, kønsroller, læring mv.

Bogen spiller sammen med hjemmesiden www.psykologiensveje.systime.dk.

Systime, 2008, 466 sider, 400 kr. ib.

Psykolog nyt • 3 • 2009 11


Færdig

– og hva’ så?

Kierkegaard var ikke ene om

oplevelsen af, at forventningens

glæde godt kan overgå opfyldelsens

glæde. en nyslået psykolog deler

paradokset med os.

Jubiii? Af Camilla Holmgaard Johnsen

I 2003 begyndte jeg på psykologistudiet med ét mål: at blive

færdig. Det altoverskyggende mål var at få min eksamen

og titlen cand.psych. Derefter skulle jeg ud i verden og arbejde

som psykolog og i gang med det ”rigtige” liv! Et eller andet

sted kunne det kun gå for langsomt, og jeg glædede mig

til 2008 – året, hvor min drøm ville blive realiseret.

De første studieår gik hurtigt, og specialet nærmede sig

med hastige skridt. I maj 2008 underskrev jeg kontrakten, og

slutspurten satte ind. I seks måneder fordybede jeg mig i et

område, som jeg fandt særlig interessant. I seks måneder havde

jeg kun mig selv at spørge til råds, dog selvfølgelig hjulpet

på vej af min vejleder. Men i bund og grund sad jeg selv med

det ultimative ansvar. Heldigvis var mange i samme båd som

mig. Derfor var der også tid til en faglig sludder over en kop

kaffe eller frokost i kantinen. For mit vedkommende spillede

det sociale samvær en stor rolle, fordi det gav mig mulighed

for at komme af med nogle af mine frustrationer og dermed

fik selve processen til at forløbe nogenlunde smertefrit.

Den eftertragtede dag oprandt, 1. november 2008 skulle

jeg aflevere speciale. Jeg var både nervøs og spændt på at aflevere,

for det virkede så endegyldigt på en måde. I godt fem

år havde jeg og mine nærmeste set frem til netop denne dag.

Dagen blev nærmest sat op på en piedestal, fordi afleveringen

betød, at jeg kunne tage hul på et nyt og spændende kapitel

i mit liv.

Pinligt ikke at være lykkelig

Men så kom … frustrationen! Hvor mærkeligt og surrealistisk

det end kan lyde, så var det overhovedet ikke fedt at af-

12 Psykolog nyt • 3 • 2009

illustration: Henning cHristensen

levere. Jo, det var dejligt at kunne returnere alle bøgerne til

biblioteket, at det nu var slut med at rette fejl osv. Men det

var slet ikke den armene-op-over-hovedet-følelse, der fyldte

mig. Alle havde jo fortalt mig, hvor fantastisk det ville blive,

og det var det bare overhovedet ikke. Lige pludselig væltede

der en følelse af ensomhed ind over mig, og jeg var ikke sikker

på, hvad jeg skulle gøre ved mig selv og denne følelse. Det

var meget paradoksalt – for jeg havde rakt ud efter guldmedaljen

i fem år, og nu da jeg havde den: hvad så?

Det gik mere og mere op for mig, at den identitet, jeg havde

som studerende, lige pludselig smuldrede imellem hænderne

på mig. I stedet skulle jeg til at tage stilling til eksistentielle

spørgsmål som: Hvad skal jeg nu? Hvem er jeg som psykolog?

Kan jeg overhovedet bestride et job, bare fordi jeg har


læst på universitetet? osv. Det var hårdt at blive konfronteret

med. Man kender sig selv, sine ambitioner og rolle inden for

universitetets mure, men hvordan definere sig selv i arbejdslivet?

I sådan en situation kan det føles pinligt at fortælle omverdenen,

at man faktisk ikke er lykkelig over at have afsluttet

sin uddannelse. Ikke desto mindre blev det min strategi at

fortælle mine medstuderende om det. Jeg sagde det simpelt

hen højt. Efterhånden som andre fik afleveret deres speciale,

begyndte de at erfare de samme følelser: Frustration, tristhed

og tomhed. Og hvor var det befriende at finde ud af, at flere

havde det som jeg. De hyppigste kommentarer var: ”Ej, det

er lige sådan, jeg har det, Camilla”, eller ”Jeg troede ikke, der

ville komme så stort et tomrum!” Men det var noget, vi alle

oplevede, og noget, vi alle blevet meget overrasket over. Det

var der ingen, der havde forberedt os på. Lige pludselig befandt

vi os i en situa tion, hvor det uvisse spillede en stor rolle.

Den trygge hverdag var væk!

De tre uger fra jeg afleverede specialet, til jeg fik min karakter,

var nærmest ulidelige. Tænk, hvis det lige præcis var

MIG, der skulle dumpe og blive til grin i hele verden! Tiden

gik ufattelig langsomt, men endelig kunne jeg kalde mig cand.

psych. Hele familien var samlet på universitetet, og jeg skulle

ind og puttes i en talkasse! Det blev jeg, og det gik fint! Min

vejleder var helt fantastisk til at få mig til at falde lidt til jorden.

Dagen blev fejret med manér, og jeg var glad for, at presset

var lettet fra mine skuldre.

Forventningens glæde –

Det er, som om blikket er rettet mod målet så længe, at vi

glemmer at nyde selve den proces, som livet nu engang er.

Tiden er din egen, når du læser. Du kan i bund og grund gøre,

som du vil. Den dag, du afleverer, er tiden ikke længere din

egen. Så er der pludselig en masse ansøgninger, der skal skrives,

jobinterview og mennesker, der spørger til, om du har

fået job. Du skal tage stilling til en a-kasse og fagforening, for

slet ikke at tale om, at du så rent faktisk også begynder på et

arbejde. Tiden bliver aldrig helt den samme igen, den får en

ny karakter.

Nu er der gået et par måneder siden jeg blev færdig med

min uddannelse. Tankerne om de følelser, jeg gennemgik,

har fået lov at bundfælde sig, men de ligger stadig og larmer

lidt indimellem!

Jeg har tænkt over, hvad der rent psykologisk er på spil, si-

den så mange forskellige følelser blev aktiveret – både for mig

og for mine nye psykologkolleger. Hvad sker der generelt i os

mennesker, når vi får en længe ønsket drøm opfyldt? Jeg er

overbevist om, at den tristhed og tomhed, som opstår, hænger

sammen med, at vi under rejsen til et specifikt mål er meget

i vores eget ego. Forstået således, at processen er utrolig

selvstændig og vi dybest set står os selv nærmest i denne proces.

Når det sidste punktum er sat og specialet afleveret, eller

et andet skelsættende mål er opnået, skal vi pludselig til at

have tillid til verden, og mest af alt skal vi være i stand til at

have tillid til andre end kun os selv. Dybest set kan vi skrive

en masse ansøgninger, men vi har ikke indflydelse på, om vi

bliver kaldt til samtale – man kan således gøre sit ypperste,

men det er ude af vores egne hænder, om jobbet bliver vores.

Efter min mening handler det psykologiske håndværk om

at kunne arbejde med mennesker, skabe trygge og frugtbare

relationer og have masser af tillid til de processer, vi indgår i

sammen med andre mennesker. Det er dog ikke det, der bliver

praktiseret mest af på selve studiet. Derfor kan det være

meget angstfyldt for mange studerende at stå over for mødet

med en helt ny verden – en verden, hvor mange mennesker

har utrolig store forventninger til dig, netop fordi du har titlen

psykolog.

Er det hele så skidt?

Nej, det er det ikke og det skal selvfølgelig også være budskabet

her. Jeg fik hurtigt mit første job og er i dag psykolog i en

praksis ved Århus. Indehaveren har også en kursus- og konsulentvirksomhed,

så jeg suger til mig af viden både på det

terapeutiske felt og i form af kurser og efteruddannelse.

Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er, at min første arbejdsplads

er et trygt sted at være. Man skal mødes lige netop

dér, hvor man er, nemlig som ny, og det skal være okay.

Samtidig fandt jeg hurtigt ud af, at selv om vi måske ikke

umiddelbart er bevidste om det, så kan vi noget som nyudklækkede

psykologer. Vi er nysgerrige, videbegærlige og ikke

mindst ydmyge over for, hvad faget kan. For det kan noget!

Jeg vil nu læne mig tilbage og nyde følelsen af at være ny i

noget, men samtidig føle mig rustet til at være i det i kraft af

de fem år, der ligger bag mig.

Men jeg vil aldrig glemme følelsen af tomhed og frustration,

da jeg for få måneder siden afleverede mit speciale.

Camilla Holmgaard Johnsen, cand.psych.

Psykolog nyt • 3 • 2009 13


14 Psykolog nyt • 3 • 2009


modelfoto: bam/scanpix

en neutral erhvervspsykolog uden

kant og holdning til sin opgave

lever ikke op til sit ansvar.

ansvarlige erhvervspsykologer

skal turde stå ved det, de ser i

processen og vurderer er vigtigt

at bringe frem i lyset.

ERHVERVSPSYKOLOGER

og deres fokus

Holdning Af Hanne Museth og Kitty Dencker

For mere end 20 år siden fandt vi som faggruppe en spændende

niche som erhvervspsykologer. Her blev vi anerkendt

som psykologer, og der var nok at tage fat på. Denne niche

er siden blevet en tumleplads for mange andre faggrupper

end psykologer, og nichen er blevet mere præget af managementtænkning

end af psykologi. Erhvervspsykologerne fik

konkurrence, hvilket ikke er skadeligt i sig selv. Men for os

ser det ud til, at vi som faggruppe i vores iver efter at tækkes

erhvervslivet og organisationerne nærmest smed barnet

ud med badevandet. Ikke fordi vi opfandt mange gode

og brugbare redskaber undervejs, men fordi vi glemte psykologiens

væsen og rolle i samfundslivet – og dermed også

i arbejdslivet.

Psykolog nyt • 3 • 2009 15


Psykologien skal som udgangspunkt være kritisk indstillet

over for de nemme løsninger, dvs. de glatte løsninger,

hvor ingen bliver stødt på normerne eller livssynet. Når vi

ser tilbage på nogle af de store psykologer gennem tiderne,

så kan man vist ikke påstå, at de har leflet for, hvad folk kunne

tåle at høre, eller hvad de gerne ville høre. Psykologien

gik tværtimod op mod strømmen – provokerede, udfordrede

og stillede krav til udøverne af professionen om at udvise

mod og integritet.

I de senere år har der imidlertid vist sig fæle tendenser

til, at erhvervspsykologien driver med strømmen, sådan

som vi kan vurdere det. Der udvikles fancy og trendy teorier,

som ikke kan støde nogen, og som alle kan anvende

uden at gøre nogen skade. Og det virker, som om det er lige

præcis det, vi som faggruppe skal bruge vores viden og erfaring

til. Samtidig kan vi så konkurrere med de andre aktører

i branchen om, hvem der mon er bedst til at coache,

anvende anerkendende spørgemetoder, formidle basal psykologi,

osv.

Misforstå os nu ikke: Vi synes, det er fint at udbrede kendskabet

til psykologien og dens metoder til rigtig mange mennesker.

Det, der sætter vores pen i sving og provokerer vores

psykologfaglighed, er, at det synes mere og mere uklart,

hvad det egentlig er, erhvervspsykologer med en psykologfaglig

uddannelse kan i forhold til ”de andre”? Hvorfor er vi

sat i verden netop som erhvervspsykologer?

For os er svaret, at det naturligvis er for at gå op mod

strømmen og at gøre en forskel. At nogle kan finde på at

betegne os som utilpassede og udfordrende, anser vi i den

16 Psykolog nyt • 3 • 2009

sammenhæng som en anerkendelse af vores færdigheder

inden for feltet. At nogle synes, vi er skarpe og indimellem

skrappe, tager vi som udtryk for, at vi ikke fremstiller teflonpander,

men bringer indsigt og ny forståelse ind i organisationer

og grupper.

Vi er ikke sat i verden som erhvervspsykologer udelukkende

for at give vores kunder og samarbejdspartnere det,

de kan tåle at høre, men også for at give dem den nødvendige

indsigt og viden, så de fremover kan gøre noget andet

end det, de har gjort hidtil. Vi skal netop gøre en forskel

med den viden og de metoder, vi som psykologer kan byde

ind med.

Forandringspsykologi

Forandringspsykologien er særlig relevant i organisationer

og gruppesammenhæng, og opgaver i dette felt oplever vi

som særligt udfordrende og spændende at beskæftige os

med. Forandringspsykologien sætter fokus på konflikter og

magtkampe blandt de involverede, fordi den energi, der her

bindes på uhensigtsmæssig vis, ville være meget bedre og

konstruktivt anvendt i en fremadrettet udviklingsproces.

Samtidig sætter forandringspsykologien fokus på de ressourcer,

der rent faktisk er til stede. Der arbejdes således

målrettet på at bringe ressourcerne aktivt i spil. Opgaven

indebærer en balancegang mellem at rydde op i fortid, konflikter,

magtkampe, blokeringer og forhindringer – og at

frigøre forandringskræfter i organisationen eller i gruppen,

så den kan komme ind i fremtiden med vigtige erfaringer

og redskaber til at møde de udfordringer, som venter.


Ovennævnte problemstillinger har igennem nogle år optaget

os. Som resultat af vores overvejelser og refleksioner

over de erfaringer, vi har gjort os i opgaver omkring forandringsprocesser,

har vi i bogform [1] skrevet om forholdet

mellem grupper og individer. Viden om blandt andet adfærdsmønstre

og reaktioner samt betydningen for samspil

og processer er efter vores opfattelse altafgørende for at kunne

skabe forandring i grupper og organisationer.

I en forandringsproces opstår der konstant forventelige

eller overraskende forstyrrelser i forhold til den kontrakt og

den opgave, vi som erhvervspsykologer har indgået. Og der

opstår konstant forstyrrelser i forhold til den proces, som

vi sætter i gang og forsøger at styre organisationen eller

gruppen igennem. Det er i de situationer, vi kommer på

prøve som psykologer. Kan vi rumme disse forstyrrelser og

se dem som en naturlig og nødvendig del af forandringsprocessen,

som vi kan og skal forholde os fagligt og professionelt

til? Forstår vi forskellen på rationelle og irrationelle

elementer i en forandringsproces – og kan vi håndtere

den?

Som erhvervspsykologer ved vi, hvordan grupper kan gå

i baglås og blive primitivt fungerende. Ligeså har vi erfaringer

med, hvordan man som erhvervspsykolog kan hjælpe

en primitivt fungerende gruppe tilbage til en velfungerende

tilstand. I den velfungerende tilstand kan gruppen selv

tage vare på samspillet og samarbejdet – til gavn for de implicerede

parter og til gavn for det psykiske arbejdsmiljø.

Erhvervspsykologens opgave og rolle

Erhvervspsykologen skal i en forandringsproces bevæge sig

ind i et mikrokosmos, hvor den vante orden udsættes for

forstyrrelser. Det vil altid kunne skabe en eller anden grad

af ballade og uro. Det vil også forudsigeligt kunne gøre ondt

på nogen at blive forstyrret i vante roller, status og andel i

FAKTA Mere om –

magten. Det er ikke os som erhvervspsykologer, der påfører

de involverede smerte. Det er selve kravet om forandringer,

der gør ondt på nogen.

Smerten ved forandringer involverer følelser af enhver

art – herunder frustrationer, vrede og aggressioner. De opgaver,

erhvervspsykologer involveres i, er helt naturligt præget

af, at forandringsprocessen ikke bare er forløbet planmæssigt.

Hvis den gjorde det, var der jo ingen brug for en

erhvervspsykolog. Derfor stiller opgaverne som regel krav

om, at vi som psykologer er parate til at tage fat på de områder,

der er svære for deltagerne selv at håndtere. Og hvilke

områder er svære for dem at håndtere? Det er de tabubelagte

områder, de konfliktfyldte områder.

Vi skal og kan med vores faglige baggrund tage fat om

frustrationerne i forbindelse med fx forandringsprocesser

og eksempelvis understøtte den enkeltes overvejelser om,

hvorvidt vedkommende er på det rette sted. Overvejelser

om, hvorvidt man i stedet for at involvere sig i magtkampe

og konflikter burde overveje at skifte arbejdsplads. Vores

opgave er ikke at sørge for, at alle har det godt og ikke bliver

kede af det. Vi skal derimod tage hånd om dem, der får

det svært og hjælpe dem med at finde ud af, hvad der gør

dem kede af det, og hvad de kan gøre ved det. Valget er naturligvis

deres og ikke vores. Derfor skal vores støtte og bistand

selvfølgelig være neutral, men vedkommende og ikke

ligegyldig.

Vi ved som psykologer, at det, der gør ondt, også kan give

indsigt og mulighed for at forstå tingene i et større perspektiv.

I og med at vi i denne proces skal håndtere følelser af enhver

art, så kan vi med rimelighed og med Freud og andre i

rygsækken forvente, at frustrationerne hurtigt kan rettes mod

psykologen. Det skal imidlertid ikke forhindre psykologen i

at holde fokus på, hvad der står i vejen for forandringerne –

og hvem, der kan have det rigtigt svært med det.

Den aktuelle artikel er et selvstændigt indspil i beskrivelsen af erhvervspsykologiens placering og rolle.

Lignende temaer har senest været berørt i Helgi Rasmussen: ”Psykolog – bliv ved din læst”, Psykolog Nyt

18/2008, og Lene Thomsen: ”Hvad er nyttigt?”, Psykolog Nyt 20/2008. Begge disse artikler kan downloades

fra www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv.

Psykolog nyt • 3 • 2009 17


Procesfaser, der leder mod vanskelige erkendelser, aktiverer

ofte projektion, fortrængning, splitting osv. Det viser

blot, at alle forsvarsmekanismer træder i kraft, for at den

enkelte eller gruppen ikke er nødt til at se tingenes tilstand

i øjnene. Indsigt og viden forpligter jo den enkelte og gruppen

til at træffe nogle valg, som faktisk medfører forandringer.

De samme mekanismer gør sig gældende for enkeltpersoner

og par fx i tiden op til en skilsmisse.

Vores pointe er, at såfremt der ikke opstår en eller anden

form for ballade, så sker der heller ingen reelle forandringer.

Lader man tingene forblive på den glatte overflade, sker

der ingen varige og vigtige ændringer. Her læner vi os op

ad Bions teorier om primitivt fungerende grupper, hvor vi

især ser afhængighedsgruppen og kamp-flugt-gruppen i

praksis. Når en gruppe er primitivt fungerende, tager vi i

vores metodevalg hensyn til, at en sådan gruppe ikke er i

stand til at forholde sig rationelt til de dysfunktioner, som

udspiller sig i gruppen og i gruppens samspil med omverdenen,

herunder især med ledelsen.

En primitivt fungerende gruppe er simpelt hen ikke i

stand til at varetage sin del af ledelsesprocessen. Som regel

bevirker det, at ledelsen kommer på overarbejde, fordi de

alene kommer til at stå for samspil og samarbejde – samtidig

med at de er udsat for et meget kritisk blik fra gruppens

side. Faktisk kan man sige, at gruppen forbeholder sig retten

til at sidde på tilskuerbænkene og derfra komme med

billige tilråb uden at tage ansvar for egne handlinger – eller

mangel på samme.

Psykologien har som nævnt udviklet mange gode redskaber

gennem tiden, som også andre faggrupper anvender.

Det er der ikke noget galt i. Men hvis disse redskaber ophøjes

til at være de eneste relevante redskaber at anvende,

så forhindres ægte og stabile forandringer i at ske. Her må

vi fastholde – med Kierkegaard og andre kloge mennesker

– at ny indsigt og viden går gennem kaos. Vores fornemste

opgave som erhvervspsykologer er at bringe orden i kaos,

så der kan fremkomme ny indsigt og ny forståelse og dermed

nogle reelle valgmuligheder for de involverede. At det

kan gøre ondt på nogen at nå hertil, er kendt psykologisk

viden. Men det bør ikke skræmme en uddannet og erfaren

psykolog.

Vi skal tværtimod være i stand til at gøre kaos begribeligt.

Blandt andet ved at kunne og turde fastholde, at alt ikke er

lige rigtigt eller lige vigtigt. Ligesom vi skal være garanter for,

18 Psykolog nyt • 3 • 2009


at alle udviser ordentlig og anstændig adfærd undervejs, så

den fælles dagsorden ikke af den grund afspores.

En af de vigtigste metoder til at lede og gennemføre en

sådan proces er, at vi påtager os at være rollemodel for såvel

ledere som medarbejdere. Det kræver, at vi kan og vil

give tilbagemeldinger på uacceptabel og uhensigtsmæssig

adfærd. Vi skal kort sagt aflevere vores faglige observationer

til de involverede. De kan være enige eller uenige, men

de skal vide, at sådan kan det ses af en udenforstående. Det

skal afleveres i al offentlighed og helt klart også i en form,

som er respektfuld, men samtidig direkte og kontant.

Vores faglige tilbagemeldinger er et kraftfuldt redskab til

at påvirke hele dynamikken i det fælles rum og dermed også

i gruppen. De skal afleveres direkte til de personer, som det

handler om. At forblive på et intellektuelt og abstraherende

niveau i kommunikationen vil for os at se være et fejlgreb i

forbindelse med tilbagemeldinger. Denne del af opgaven får

deltagerne i korte teoretiske oplæg, som er direkte knyttet

an til det, som udspiller sig i gruppens dynamik. Under de

teoretiske oplæg kan den enkelte så at sige slappe af, for her

gælder andre regler, hvor alle kan stille spørgsmål eller komme

med indlæg. Når der arbejdes med gruppens dynamik,

gælder reglerne om, at observationer bliver afleveret direkte

til den enkelte deltager.

I situationer, hvor deltagere oplever sig udsat for meget

kontante tilbagemeldinger fra erhvervspsykologen, vælger

vi ofte at anvende den systemiske metode med at tænke højt

om de observationer, vi har gjort os – samt delagtiggøre

gruppen i de tanker og overvejelser, som det har sat i gang

hos os. I det hele taget gør vi os umage for at spille med åbne

kort om vores dagsorden i forhold til deltagerne.

Erhvervspsykologens person

Erhvervspsykologen skal i et procesforløb kunne udvise

mod til at sætte grænser og give tilbagemeldinger på deltagernes

adfærd, også når deltagerne ikke synes, at det er særligt

behageligt. Faktisk ser vi jævnligt, at nogle næsten ikke

kan tåle at få tilbagemeldinger. Ligesom nogle ikke har lyst

til, at der sættes grænser for dem og for deres adfærd. Mange

vil opleve tilbagemeldinger på deres adfærd som en personlig

kritik og opleve sig udsat for grænseoverskridende

adfærd. Vi mener ikke desto mindre, at en erhvervspsykolog

skal ville og kunne kommentere de involveredes adfærd

ud fra, hvorvidt den aktuelle adfærd fremmer eller hæm-

mer forandringsprocessen. Uanset reaktionen er det nødvendigt,

at alle må kunne tåle at få sådanne tilbagemeldinger

– som skal afleveres så neutralt og objektivt som muligt.

Det er en naturlig forudsætning for tilbagemeldinger, hvilket

vi som erhvervspsykologer skal tage ansvaret for.

Helt naturligt skal vi samtidig udvise respekt for, at nogle

kan få det så svært, at de skal have særlig hjælp undervejs.

Som psykologer har vi både viden og metoder til at

gøre det uden at lade det blokere hele processen for alle. Vi

er netop uddannet til at kunne skelne mellem enkeltpersoner

og den gruppedynamik, som deltagerne hver for sig og

sammen involveres i og påvirkes af.

Selv om vi er professionelle, er vi også en del af de processer,

vi skal styre. Menneskeligt bliver vi også påvirket af

den adfærd og de reaktioner, som opstår i gruppen. Derfor

bliver vores egen person og personlige stil vigtig og væsentlig.

Såfremt vi vælger at optræde som glatte konsulenter,

bliver vi rollemodel for, at tabubelagte emner og konfliktfyldte

områder er farlige og skal lades i fred.

En neutral erhvervspsykolog uden kant og holdning til

sin opgave, mener vi ikke lever op til sit ansvar. Som ansvarlige

erhvervspsykologer skal vi turde stå ved det, vi ser

i processen og vurderer er vigtigt at bringe frem i lyset for

at nå frem til opgavens bedste løsning. Det er ikke ligegyldigt,

hvad der udspiller sig i et forløb, og hvordan deltagerne

agerer i samspillet. At skabe forandringer indebærer

blandt andet at fungere som spejl og hjælpe deltagerne til

at opnå større bevidsthed om det, de selv gør, og den betydning,

det får for samspillet og udviklingen af forandringsprocessen.

Det kræver klare og ærlige tilbagemeldinger fra

psykologen. Udviser vi berøringsangst, vil vi være ude af

stand til at hjælpe gruppen eller organisationen til fremover

selv at håndtere det svære – dermed svigter vi vores opgave

og rolle.

Hanne Museth og Kitty Dencker,

begge cand.psych. og selvstændige erhvervspsykologer

NOTE

[1] ”Kunsten at samarbejde” (2001), ”Kunsten at være

gruppe og individ” (2004) og ”Kunsten at skabe forandring”

(2007). Alle udgivet på Forlaget NordPress.

Psykolog nyt • 3 • 2009 19


Kan kognitive dysfunktioner hos skizofrenipatienter

forbedres, og har denne forbedring en effekt på patientens

funktion i dagligdagen? en evaluering af effekten.

Effekt? Af Aida Husejinovic

Skizofrenipatienter har altid tilhørt den tunge del af psykiatrien

med kraftig og langvarig medicinering, lange indlæggelsesforløb

og stort personale- og ressourceforbrug.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der hvert år 500 nye sygdomstilfælde

i Danmark, mens i alt ca. 12.000 mennesker er i behandling

i det psykiatriske system. Derudover er yderligere

3-4.000 i behandling hos praktiserende læger eller har ubehandlet

skizofreni.

Ud over at skizofreni er kendetegnet ved alvorlige symptomer

som hallucinationer og vrangforestillinger, medfører

sygdommen også social isolation og marginalisering. Det

bunder ikke mindst i, at skizofreni ofte debuterer i den tidlige

voksenalder, hvor uddannelse og karriere påbegyndes,

og hvor venskaber og intime forhold udvikles. Få patienter,

specielt mandlige, er i et forhold og har børn. Ifølge amerikaniske

tal varetager 10 % af patienterne en fuldtidsstilling,

mens 20 % har et skånejob. Samfundet må bære store omkostninger,

men patienten betaler en høj pris i form af nedsat

livskvalitet.

Behandlingen af skizofreni har længe især været medicinsk,

hvad der i de fleste tilfælde reducerer symptomerne

og mildner sygdomsforløbet. Hverken denne behandling

eller social færdighedstræning har formået at reintegrere

patienter i samfundet og har kun haft begrænset effekt på

kognition og det funktionelle udfald (McGurk et al., 2007).

Funktionelt udfald er en multidimensionel konstruktion,

som omfatter et menneskes evne til at kunne tackle hver-

20 Psykolog nyt • 3 • 2009

dagens aktiviteter og forskellige livssituationer (Clauser &

Bierman, 2003). Den lave funktionelle status betyder for en

stor del af patienterne, at de ikke er i stand til at have et selvstændigt

liv til trods for symptomremission. Nyere evidens

peger på, at manifeste skizofrenisymptomer ikke korrelerer

med det funktionelle udfald i modsætning til kognitive dysfunktioner,

som ses relateret til funktion i områder som arbejde,

sociale relationer og et selvstændigt liv (McGurk et

al., 2007).

Selv om Emil Kraepelin allerede for over 100 år siden blev

opmærksom på, at kognitive dysfunktioner var udprægede

hos skizofrenipatienter, blev dette aspekt længe anset for en

medicinsk bivirkning. Nyere evidens peger dog på, at kognitive

dysfunktioner er et kerneaspekt ved sygdommen og

kendetegner de fleste patienter. Således udviser 89 % af skizofrenipatienterne

dysfunktioner i mindst ét kognitivt domæne,

mens 73 % har deficits i mindst to (Palmer et al.,

1997). Kognitive dysfunktioner menes at være uafhængige

af symptombilledet, da mange er synlige længe før sygdommen

manifesterer sig (fx Caspi et al., 2003).

Kognitive dysfunktioner

ved skizofrenipatienter

Der ses heterogene reduktioner i de fleste kognitive funktioner,

specielt i IQ, opmærksomhed, hukommelse og eksekutive

funktioner. Dysfunktioner i opmærksomhed og

hukommelse regnes for at være biologiske markører for ski-


Psykolog nyt • 3 • 2009 21 modelfotos: bam/scanpix


zofreni, da de er synlige længe før sygdommens debut samt

ses hos familiemedlemmer til skizofrenipatienter. Kognitive

forstyrrelser hos skizofrenipatienter er af betydelig grad,

således at skizofrenipatienter inden for de fleste kognitive

domæner scorer mellem 1 og 3 standardafvigelser under

gennemsnittet af normal befolkningen. Selv om kognitive

dysfunktioner er svære og udbredte, eksisterer der ikke nogen

skizofrenispecifik kognitiv profil.

Evidensen peger på, at der findes forskellige patientundergrupper

med hensyn til graden og arten af kognitiv reduktion.

Mens nogle patienter oplever store reduktioner allerede

i tidlig barndom, oplever andre reduktion omkring

debuttidspunktet, mens en lille patientundergruppe fremstår

som upåvirket. På trods af at denne lille undergruppe

er kognitivt velfungerende, regnes næsten alle patienter for

at have oplevet en reduktion i forhold til deres præpsykotiske

funktionsniveau. Patienter med alvorligere kognitive

vanskeligheder tenderer til at udvikle et kronisk sygdomsforløb

og være langtidsindlagte samt være mere behandlingsresistente.

Det øgede fokus på kognition ved skizofreni skyldes ikke

mindst opdagelsen af betydelige og vedvarende associationer

mellem kognitive dysfunktioner og det funktionelle udfald.

Green (2000) påpeger, at kognitive deficits kan forklare

mellem 20 og 60 % af variansen i det funktionelle udfald.

Selv om kognitive dysfunktioner er et stabilt træk ved sygdommen,

peger nyere forskning på, at disse kan forbedres.

Denne erkendelse har vakt håb om, at en forbedring af kognitive

funktioner kan påvirke skizofrenipatienters funktionelle

udfald. Dette håb har i de seneste 15 år medført en hastig

vækst af en bred vifte af tilgange, der på forskellige måder

forsøger at forbedre kognitive funktioner eller kompensere

for kognitive deficits. På trods af deres forskelle viser

de fleste tilgange resultater, der giver grobund for optimisme.

Kognitiv remediation og effekt

Den amerikanske psykologiske forenings udvalg for udvikling

af professionel praksis klassificerede i 2005 otte tilgange

til kognitiv remediation som evidensbaserede i ”Training

Grid Outlining Best Practices for Recovery and Improved Outcomes

for People with Serious Mental Illness” (APA, 2005).

Der ses en stor heterogenitet ved disse tilgange vedrørende

den teoretiske baggrund, træningsmetoden, varigheden

22 Psykolog nyt • 3 • 2009

af træningen, populationen, den retter sig mod, og ikke

mindst resultater. Mens nogle tilgange bygger på mange undersøgelser,

baserer andre deres evidens på en enkelt eller

to. Der ses store forskelle i arten af træningen: Computerøvelser

vs. papir og blyant, gruppeøvelser, individuelle

sessioner eller en blanding heraf. I nogle undersøgelser bliver

der trænet på selve testen, hvad der egentlig kun viser,

at patienter med tilstrækkelig træning kan indlære, men

ikke siger noget om generaliserbarheden af effekten.

Der ses betydelige forskelle i forhold til intensiteten og

varigheden af træningen. Det mest intensive program er

Bell et al.’s (2001) Neurocognitive Enhancement Therapy

(NET), hvor patienter var i træning (computeropgaver) i

op til 5 timer om ugen i 26 uger, deltog i en ugentlig social

processeringsgruppe og fik feedback på deres kognitive

funktion i gruppe hver anden uge. Derudover deltog pa-


FAKTA Kognitiv remediation

Kognitiv remediation favner mange forskellige interventionsarter og sigter mod at forbedre

kognitive funktioner eller kompensere for kognitive deficits. De oftest anvendte begreber er

kognitiv remediation, kognitiv rehabilitering og kognitiv (eller opmærksomheds-, hukommelses-

osv.) træning.

Begrebet remediation har vundet en vis udbredelse, da den defineres som en rettelse af en

defekt eller mangel og ikke implicerer en helbredelse (recovery) eller indebærer, hvordan fejlen

eller nedsættelsen remedieres. Flere forskere afviser at tale om et præmorbidt niveau i

skizofreni, som antages for at være en udviklingsforstyrrelse af hjernen. Denne antagelse udelukker

en helbredende behandling eller en generhvervelse af en funktion til et (næsten) normalt

niveau, hvorfor ordet rehabilitering af nogle forskere opleves som upassende.

Psykolog nyt • 3 • 2009 23


tienter i 15-20 timers betalt arbejdsterapi. Derimod blev patienter

i en kompenserende tilgang (Cognitive Adaption

Training (CAT)) (Velligan & Bow-Thomas, 2000) besøgt

en gang om ugen i en halv time for at tilpasse omgivelser

patientens behov.

En gennemgang af resultater af undersøgelser tilhørende

de otte evidensbaserede tilgange afslører, at de fleste tilgange,

på trods af deres forskelligheder, har produceret moderate

og i få tilfælde store effekter inden for det kognitive domæne.

Kognitiv remediation har i nogle tilgange også en

gavnlig effekt på positive og negative symptomer.

Nogle undersøgelser har påvist, at forbedringseffekten på

nogle, men ikke alle, kognitive mål kan vedligeholdes over

tid, mest over 3 til 6 måneder, mens to undersøgelser kunne

vedligeholde effekten i et år efter træningens afslutning.

Vedligeholdelsen af effekten er et af de vigtige aspekter ved

remediation, da en kortvarig effekt vil være af liden gavn i

den kliniske praksis. Om end det ikke er tilstrækkeligt undersøgt,

peger nogle undersøgelser på, at en vedligeholdelse

af effekten på længere sigt kan være afhængig af enkelte

vedligeholdende sessioner.

Effekt på det funktionelle udfald

Mens resultater af kognitive udfaldsmål vækker optimisme,

har i gennemgangen af de otte evidensbaserede tilgange få

undersøgelser påvist, at kognitiv remediation påvirker det

funktionelle udfald. Effekten er stærkest, hvor kognitiv remediation

kombineres med en form for psykosocial træning.

Det tyder på, at der eksisterer en synergieffekt, som

kræver nærmere undersøgelse.

Kognitiv remediation uden en psykosocial komponent

har kun begrænset effekt på funktionelle mål. Således kræver

en forbedring i de funktionelle domæner mere end blot

FAKTA Baggrund

Artiklen er baseret på forfatterens speciale “Kognitiv remediation ved skizofreni” (2008). I specialet præsen-

teres otte evidensbaserede tilgange til kognitiv remediation, og deres resultater evalueres for at afklare, om

kognitiv remediation formår at forbedre kognitive funktioner og funktionelt udfald hos skizofrenipatienter.

Specialet kan udlånes fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet eller bestilles på aidah@sol.dk.

24 Psykolog nyt • 3 • 2009

remediation af kognitive funktioner. Om end relationen til

træneren/terapeuten ikke indtager en central rolle i remediationen,

antages en positiv relation at være motiverende

samt at facilitere patientens deltagelse i træningen, hvorfor

nogle tilgange tilskynder dette (fx Wykes & Reeder, 2005).

Således ses ved gennemgangen af en metaanalyse fra Krabbendam

& Aleman (2003), at effektstørrelserne for kognitiv

forandring er næsten dobbelt så store, når træneren fungerer

som en aktiv deltager i remediationen, sammenlignet

med lidt involvering.

Resultater peger på, at forbindelsen mellem kognition og

funktionelle mål ikke er direkte, men bliver påvirket af andre

faktorer. I forbindelse hermed påviser CAT-tilgangen,

som er udviklet af Velligan et al., at en signifikant forbedring

med store effektstørrelser i forhold til funktionelle mål

kan opnås uden træning af kognitive funktioner, men ved

at kompensere for kognitive deficits via hjælpemidler i patientens

nærmeste omgivelser. Dette tyder på, at kognitiv

træning ikke altid er en forudsætning for en funktionel forbedring.

Om end nogle undersøgelser viser positive resultater på

funktionelle udfaldsmål, kan der sættes spørgsmålstegn ved

deres økologiske validitet. At patienter scorer bedre på en

funktionel skala, er ikke ensbetydende med, at de klarer sig

bedre i dagligdagen. Få undersøgelser har påvist en meningsfuld

effekt i patientens dagligdag, som eksempelvis

Wexler & Bell (2005), der fandt, at patienter efter deltagelsen

i remediationen arbejdede mere og forblev længere i et

arbejdsforhold end kontrolgruppen, også i opfølgningsperioden.

Det er vigtigt at undersøge, om remediation har en effekt

på det virkelige liv, samt at identificere, hvilke metoder der

virker bedst på hvilke funktionelle områder. En manglende


effekt af remediationen i dagligdagen skyldes muligvis, at

de fleste af de beskrevne tilgange retter sig mod reduktioner

på kognitive udfaldsmål og ikke mod funktionsreduktioner.

Resultater af kognitiv remediation skal ses i lyset af en

række metodologiske begrænsninger, som de fleste undersøgelser

er præget af. Få undersøgelser har en høj metodologisk

kvalitet. Yderligere vanskeliggøres tolkningen og sammenligningen

af resultater på tværs af undersøgelser af en

stor uensartethed i forhold til antallet og arten af kognitive

og funktionelle udfaldsmål.

Resultater peger på, at den bredt accepterede antagelse,

at kognitive deficits har vigtige funktionelle konsekvenser,

endnu ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt. Selv om forskerne

præsenterer deres resultater i et meget positivt lys,

peger en evaluering af deres resultater på en ringe effekt i

patientens hverdag.

Udbytte af kognitiv remediation

Der er foreløbig blevet identificeret en række faktorer, der

påvirker patientens udbytte af kognitiv remediation. Således

har faktorer som træningens design og intensitet, trænerens

rolle, sygdomsfaktorer og motivation indflydelse på

effekten af remediationen. En høj behandlingsintensitet

(mindst to gang om ugen) og længere varighed af behandling

fører til et bedre funktionelt udfald. Endvidere fandt

Medalia & Richardson (2005) og Roder et al. (2006), at patienter,

som havde deres første indlæggelse senere i livet

samt kortere sygehusophold var mere tilbøjelige til at profitere

af behandlingen. Jo større kognitive reduktioner patienten

har, des mindre er udbyttet af behandlingen. Flere

forskere (fx Bell et al., 2001; Medalia & Richardson, 2005)

har påpeget, at motivation er en vigtig faktor ved kognitiv

remediation. Det er uafklaret, om deficits i kognitionen påvirker

motivation, eller om det forholder sig omvendt.

Yderligere har flere undersøgelser påvist en interaktionseffekt

mellem kognitiv remediation og den medicinske behandling.

En del undersøgelser har vist, at atypiske antipsykotika

i nogle tilfælde har gavnlig virkning på kognitive

funktioner – dog er det uklart, om der er tale om en ægte

effekt eller en øvelseseffekt (Goldberg et al., 2007). Konventionelle

antipsykotika antages generelt ikke at have en stor

effekt på kognitive evner, men en nyere metaanalyse viser,

at lave doser har en lille til moderat positiv effekt på kognitive

funktioner sammenlignet med ingen medicin eller placebo

(Mishara & Goldberg, 2004). Konventionelle antipsykotika

er kendte for en negativ effekt på motoriske evner,

hvorfor mange patienter samtidig indtager antikolinerg medicin.

Nogle undersøgelser peger på, at antikolinerg medicin

reducerer indlæring og hukommelse (fx Purdon, 2000),

dog ikke alle (Tamlyn et al., 1992).

Nogle påstår at have identificeret modererende og medierende

faktorer, som påvirker eller udgør forbindelsen mellem

kognitive funktioner og det funktionelle udfald. Det er

dog tale om spekulationer, da ingen af disse faktorer er blevet

afprøvet i hypotesetestende undersøgelser. Resultater

tyder på, at tværsnitsassociationer mellem forskellige faktorer

ved kognitive funktioner og funktionelt udfald ikke

afslører kausalitetsforhold og ikke kan identificere interventionsmål.

Forbindelsen mellem kognition og funktionelt

udfald lader til at være indirekte. En identifikation af

modererende og medierende faktorer kunne i høj grad bidrage

til at afklare, hvordan kognitive deficits kan remedieres

mest effektivt.

Fremtidig forskning

Den generelle metodologiske anbefaling lyder, at undersøgelsespopulationer

skal være så repræsentative som muligt.

Denne anbefaling er dog ikke optimal for skizofrenipopulationen

grundet en stor heterogenitet i forhold til graden

af kognitive reduktioner, symptombillede og sygdomsforløb,

hvorfor en undersøgelse af de specifikke undergrupper

er mere hensigtsmæssig. En valid opdeling af skizofrenipatienter

i undergrupper i forhold til deres kognitive funktionsniveau

mangler stadig væk. Evidensen peger på, at ikke

alle patienter profiterer lige meget af remediationen, og at

udbyttet blandt andet afhænger af patienternes kognitive

funktionsniveau. Undersøgelser af patienter, som har lignende

profiler kunne give afklaring på spørgsmålet om,

hvorvidt de forskellige undergrupper har udbytte af behandlingen,

samt hvilke behandlingstyper der er bedst egnede

til hvilke undergrupper.

Ligeledes er det vigtigt at undersøge, om forbedringer er

klinisk meningsfulde. Visse undersøgelser (Bell et al., 2004)

peger på, at nogle patienter kan opnå en kortvarig normalisering

af hukommelse. Bellack et al. (1999) påpeger, at det

Psykolog nyt • 3 • 2009 25


er vigtig at holde sig for øje, at der sandsynligvis eksisterer

to slags kognitive reduktioner hos skizofrenipatienter: De,

der stammer fra tidlig udvikling, og de, der er relateret til

den psykotiske debut. Hos de førstnævnte patienter kan der

reelt ikke være tale om en genoptræning af funktioner til et

normalt niveau, da den genetiske komponent af sygdommen

skaber et præstationsloft. Således skal der i klinikken

sættes forskellige mål for de forskellige undergrupper, da

målet om at nå et niveau svarende til normalpopulationens

gennemsnit ikke vil være realistisk for alle patienter. Derfor

skal fokus også rettes mod udviklingen af kompetencer

og strategier for at mestre de eksisterende deficits. En kombination

af kognitivt forbedrende og kompenserende tilgange

virker til at være en optimal blanding på nuværende

tidspunkt.

Så længe de specifikke forbindelser mellem kognitive

funktioner og funktionelt udfald ikke er blevet empirisk valideret,

giver det mest mening, at der i den kliniske praksis

fokuseres på en remediation af handicap og funktionsreduktioner

i dagligdagen (fx CAT-tilgang). Da der ikke fin-

26 Psykolog nyt • 3 • 2009

des nogen skizofrenispecifik profil, skal fremtidig remediation

i klinikken tilpasses individuelt til hver patient og således

være rettet mod de funktionsområder, patienten har

mest brug for. Det er vigtigt, at remediation giver mening

for patienten og dermed fremmer patientens motivation.

Ved undersøgelser af kognitiv remediation er faktorer som

emotionelle, sociale og adfærdsmæssige følgevirkninger af

sygdommen og deres mulige effekt på funktionsniveauet

blevet tabt af syne. I fremtiden vil det være hensigtsmæssig

at udrede rollen af disse faktorer samt integrere dem i remediationen.

Som det fremgår, er hypotesen om, at kognitiv remediation

fører til en bedring af patientens funktionelle status,

ikke tilstrækkeligt undersøgt og kan ikke klart bekræftes.

Relationen mellem kognition og funktionelt udfald er stadig

uklar. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at kognitiv

remediation bliver et omfattende program, der simultant

omfatter både kognitive funktioner og det funktionelle udfald

med udgangspunkt i patienternes individuelle behov.

Aida Husejinovic, cand.psych.


lITTERATUR

Bell, M.D., Fiszdon, J.M., Bryson, G. & Wexler, B.E. (2004). Effects

of neurocognitive enhancement therapy in schizophrenia:

normalisation of memory performance. Cogn Neuro­psychiatry,

9, 199-211.

Bell, M., Bryson, G., Greig, T., Corcoran, C. & Wexler, B.E.

(2001). Neurocognitive enhancement therapy with work therapy:

effects on neuropsychological test performance. Arch. Gen.

Psychiatry, 58, 763-768.

Bellack, A.S., Gold, J.M. & Buchanan, R.W. (1999). Cognitive

rehabilitation for schizophrenia: Problems, prospects and strategies.

Schizophrenia Bulletin, 25 (2), 257-274.

Caspi, A., Reichenberg, A., Weiser, M., Rabinowitzc, J., Kaplan,

Z., Knobler, H., Davidson-Sagi, N. & Davidson, M. (2003).

Cognitive performance in schizophrenia patients assessed before

and following in the first psychotic episode. Schizophrenia research,

65, 87-94.

Clauser, S.B. & Bierman, A.S. (2003). Significance of functional

status data for payment and quality. Health Care Finance

Rev., 24 (3), 1-12.

Goldberg, T.E., Goldman, R.S. & Burdick, K.E. (2007). Cognitive

improvement after treatment with second-generation antipsychotic

medications in first-episode schizophrenia: is it a

practice effect. Arch. Gen. Psychiatry, 64, 1115-1122.

Green, M.F.R.S. Kern, D.L., Robertson, S. & Kee, K.S. (2000b).

Relevance of neurocognitive deficits for functional outcome in

schizophrenia. I Sharma, T. & Harvey, P. (2000) Cognition in

Schizophrenia. Oxford University Press.

Harvey, P.D., & Sharma, T. (2002). Understanding and treating

cognition in schizophrenia: a clinician’s handbook. London:

Martin Dunitz.

Heaton, R.K., Marcotte, T.D., Mindt, M.R., Sadek, J., Moore,

D.J., Bentley, H., McCutchan, J.A., Reicks, C., Grant, I. & the

HNRC Group (2004). The impact of HIV-assocaited neuropsychological

impairment on everyday functioning. Journal of the

International Neuropsychological Society, 10, 317-331.

Krabbendam, L. & Aleman, A. (2003): Cognitive rehabilitation

in schizophrenia: a quantitative analysis of controlled studies.

Psychopharmacology 169, 376-382.

McGurk, S.R. & Mueser, K.T. (2004). Cognitive functioning,

symptoms, ad work in supported employement: a review and

heuristic model. Schizophrenia Research, 70: 147-174.

Medalia, A. & Richardson, R. (2005). What predicts a good

response to cognitive remediation interventions? Schizophrenia

Bulletin, 31(4), 942-953.

Mishara, A.L. & Goldberg, T.E. (2004). A Meta-Analysis and

Critical Review of the Effects of Conventional Neuroleptic Treatment

on Cognition in Schizophrenia: Opening a Closed Book.

Biological Psychiatry, 55, 1013-1022.

Palmer, B.W., Heaton, R.K., Paulsen, J.S., Kuck, J., Braff, D.,

Harris, M.J., Zisook, S., Jeste, D.V. (1997). Is it possible to be

schizophrenic yet neuropsychologically normal? Neuropsychology.

11(3), 437-446.

Purdon, S.E. (2000). Measuring neuropsychological change in

schizophrenia with novel antipsychotic medications. Journal of

Psychiatry & Neuroscience, 25 (2), 108-116.

Roder, V., Muelle, D.R., Mueser, K.T., Brenner, H.D. (2006).

Integrated Psychological Therapy (IPT) for Schizophrenia: Is It

Effective? Schizophrenia Bulletin, 32(Suppl1), 81-93.

Tamlyn, D., McKenna, P.J., Mortimer, A.M., Lund, C.E., Hammond,

S. & Baddeley, A.D. (1992). Memory impairment in

schizophrenia: its extent, affiliations and neuropsychological

character. Psychol Med, 22, 101-115.

Velligan, D.I. & Bow-Thomas, C.C. (2000). Two case studies

of cognitive adaptation training for outpatients with schizophrenia.

Psychiatr Serv, 51, 25-29.

Wexler, B.E. & Bell, M.D. (2005). Cognitive remediation and

vocational rehabilitation for schizophrenia. Schizophrenia Bulletin,

31, 931-941.

Wykes, T., & Reeder, C. (2005). Cognitive Remediation for

Schizophrenia: Theory and Practice. Routledge, London.

Psykolog nyt • 3 • 2009 27


Synspunkt Af redaktør Jørgen Carl

’Det har så mild en klang –’

Var det ikke B&O, der engang markedsførte virksomhedens

produkter sådan: For dem, der ser på kvaliteten

frem for prisen?! En flot formulering, af samme grund

mange gange efterlignet og varieret, fordi ordene rummer

en drillende appel til at se bort fra småligheden. Udtrykkets

levedygtighed hænger netop sammen med invitationen

til at vælge den rette vej og ikke genvejen over discount

– bare fordi det er bekvemt.

Det gamle slogan faldt mig ind, da videnskabsministeren

tog det i munden for ganske nylig: ”I regeringen prioriterer

vi altså kvalitet frem for sprog”, hed det. Samme formulering,

men selvfølgelig tilpasset den aktuelle anledning.

Også helt det samme sigte, nemlig at gøre op med den

smålige tænkning og vise hen til kvalitetshensynet. Vil vi

ikke alle foretrække kvalitet frem for hvad som helst?

Psykolog Nyt interesserer sig ikke for partipolitik, men

for sprog, og hverken ministeren eller regeringen er skydeskive

her. Det er udelukkende sprogsagen – og så, hvad

jeg vil påstå er den falske modsætning i udsagnet ”kvalitet

frem for sprog”.

Det sprog, der underforstås, er dansk, og temaet er den

standende og netop nu opblussede debat om, hvorvidt vores

modersmål fortsat skal være det bærende sprog på

universiteter og højere læreanstalter, eller om vi skal give

os skæbnen i vold og acceptere, at engelsk endegyldigt har

vundet retten til forskning og videregående undervisning.

28 Psykolog nyt • 3 • 2009

illustration: Henning cHristensen

Er vi ikke i Danmark?

Den engelske begejstringsbølge, som dansk (og næsten

alle andre sprog) er oppe imod, næres ikke kun af politisk

velvilje, men også af uddannelsesinstitutionerne selv. Netop

nu afvikler gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser

lokkemadsarrangementer for at skaffe elever til efter sommerferien.

Og ve den rektor, der går på talerstolen uden

at kunne henvise til skolens diploma programme eller andre

engelsksprogede tilbud, der giver indtryk af eller reelt

indebærer an international outlook. Podningen sker tidligt,

og så længe man holder hovedet koldt, er der ikke

noget galt med det.

Nej, tværtimod! For så langt må enhver strække sig, at

engelsk er uomgængeligt i internationale fora og selvfølgelig

slet ikke til at komme uden om på de videregående

uddannelser.

Men det er dansk (!), er der altså nogen, der mener. Det

Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet afvikler

ifølge sin egen hjemmeside 75 procent af kurserne

på kandidatuddannelsen på engelsk, selv om 85 procent

af de studerende er danske. Og de 75 procent er blot et

øjebliksbillede i bevægelsen opad mod snart 100.

Denne udvikling hen mod total udfasning af dansk er

også i gang på andre uddannelser – men skaber uro og

modstand på mange fronter. Er vi ikke i Danmark? Taler

vi ikke dansk her? Skal uddannelse og forskning inden for


modersmålet er under massivt pres på flere videregående uddannelser.

men er der noget problem i, at engelsk bliver enerådende, når man

derfor kan tiltrække verden bedste forskere og undervisere?

fx fødevarer, veterinærvidenskab og naturpleje ikke kunne

praktiseres og formidles på dansk?

Her er det så, ministeren finder sloganet frem og prioriterer

kvalitet frem for sprog. Hvis de bedste forskere og

undervisere skal hentes til Danmark for dermed at sikre

den bedste kvalitet på de danske universiteter, så må modersmålet

finde et andet sted at gå hen. Men prøv lige at

slå op på samme hjemmeside, og find fakultetets ekspertliste.

Og gæt så, fra hvilke lande fakultetet har hentet de

ca. 300 forskere og undervisere, der kan udtale sig kvalificeret

om biovidenskaberne. De dominerende efternavne

er Andersen, Christensen, Hansen, Holm, Jacobsen, Lund

osv. Og resten hedder Bak, Friis, Hemmingsen, Lerche,

Ravn, Skovgaard osv. Kan det virkelig passe, at 98 procent

af eksperterne er pæredanske? Og kan man så deraf udlede,

at fakultetet har valgt sprog frem for kvalitet?

Broen over til borgeren

Der er imidlertid ikke ende på de begrundelser, man kan

bruge for at bevare dansk som enten hoved- eller minimum

parallelsprog på så at sige hvert eneste institut i den

danske universitetsverden. Der kan tænkes visse undtagelser,

fx enkelte internationale forskningsmiljøer inden

for naturvidenskaberne. Men ellers …

Som et lille land er vi underlagt globaliseringens vilkår,

og det er en murbrækker, der vil noget. Omvendt er vi vel

ikke i færd med at nedlægge Danmark som nationalstat

og må på trods af globaliseringen regne med, at langt den

overvejende del af dem, der uddannes på de danske universiteter

og højere læreanstalter, vil få deres virke i Danmark

og skal udfolde sig arbejdsmæssigt direkte til gavn

for de danske borgere. Også de naturvidenskabelige kandidater.

Også i de næste årtier. Hvis de undervejs i deres

uddannelse vænnes fra at bruge dansk i faglige sammenhænge,

hvordan bliver de da som formidlere over for danske

interessenter senere hen?

I Psykolog Nyt er forbindelsen mellem forskning og

praksis ofte på dagsordenen. I videste forstand rækker

praksisbegrebet helt ud til den enkelte borger, som dels er

med til at finansiere forskningen, dels indgår i det samfund,

forskningen skal være til nytte for. Sprogligt er der i

forvejen rigelig langt mellem de to slags dansk.

Hvis der også bliver en fremmedsprogskløft, bliver

afstanden mellem A- og B-danskeren helt

uoverstigelig.




Mødet på et lavere niveau

Til dem, der tror på engelsk som universitetsvejen

til den ypperste kvalitet, vil jeg med Richard Møller

Nielsen sige: Screw down a little bit the expectations. Ambitionen

om at skabe rene engelsksprogede miljøer på de

videregående uddannelser hænger kun mådeligt sammen

med engelskkundskaberne hos forskere, undervisere og

studerende.

Risikoen ved at droppe modersmålet er, at man overgiver

uddannelserne til et sprog, som undervisere eller studerende

behersker væsentligt ringere end dansk. Der tabes

voldsomme mængder information, når to parter skal prøve

at nå hinanden på et haltende fremmedsprog, og de studerendes

indlæring reduceres, når krudtet skal bruges på at

holde tungen og ikke faget lige i munden. ”Alle mødes på et

lavere niveau”, som professor Jørn Lund har udtrykt det.

Dertil kommer hensynet til sproget selv: dansk. Slipper

vi dets placering på de videregående uddannelser, er det

som at lukke skolen i den lille by. Det næste bliver posthuset,

det næste brugsen. Sidste mand slukker. Men lige så

ulykkeligt det er, hvis byen mister sine institutioner én for

én for til sidst at forsvinde, lige så ulykkeligt er det, hvis

dansk afvikles domæne for domæne for til sidst at forsvinde.

Dansk er et fuldt udbygget sprog, det når hele vejen

rundt, det fungerer på alle planer: Det bærer individet,

kulturen, historien, det politiske liv, religionsudøvelsen,

lovgivningen, digtningen, samtalerne, naboskabet, de

søde ord og alt det andet. Også psykologens samtaler med

klienten, for resten. Alle udgaver af dansk skal bruges.

Skulle det være for selvbevidst at forestille sig, at det

fortsat skal have forrang i alle danske sammenhænge, så

er sproget i sig selv sin lidenhed bevidst. Dansk har for

længst lært at indordne sig, det åbner sig fleksibelt for

udenlandsk indflydelse, og ikke mindst engelske ord bliver

optaget i et højt tempo. De glider ind.

Dansk er altså ikke selvtilstrækkeligt, og det skal vi heller

ikke være. Bare kom an med engelsk, vi kan godt forstå,

at det skal tildeles god plads på rigtig mange af vores

uddannelser. Men bliv os fra livet med påstanden om, at

hensynet til kvaliteten kan legitimere en udvikling, hvor

dansk følgelig presses ud. I uddannelsesmæssig sammenhæng

er sprog ikke et alternativ til, men forudsætningen

for kvalitet.

jc

Psykolog nyt • 3 • 2009 29


I kort form

Få rabat på skat

Bliv et ekstra år på arbejdsmarkedet,

og få op til 100.000 kroner tilbage

i skat. Sådan lyder tilbuddet i statens

nye skattelovgivning, der skal få seniorer

til at yde en ekstra indsats på

arbejdsmarkedet.

Ordningen er midlertidig og gælder

for personer, der fylder 64 år i perioden

2010-2016. Det betyder, at personer,

der er fyldt 60 år den 1. januar 2006

eller senere, har mulighed for at blive

berettiget til skattenedslaget. Personer,

der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang,

der er omfattet af ordningen.

Når noget ændrer sig –

Hvis Dansk Psykolog Forening

skal kunne give en optimal service,

er det nødvendigt, at vi har de rigtige

medlemsoplysninger. Giv derfor

besked til foreningen: – Når du skifter

arbejde, også selv om det er fra

en afdeling til en anden. – Når du

bliver ansat i et ikke-psykologjob.

– Når du har været ledig og er kommet

i arbejde. Vi modtager ikke

automatisk besked fra a-kassen.

– Når du går på orlov, barsel, efterløn,

pension etc. – Ved etablering af

selvstændig virksomhed.

Medlemsoplysninger bruges i rigtig

30 Psykolog nyt • 3 • 2009

I det store og hele går ordningen ud

på, at man bliver belønnet med et nedslag

i skatten svarende til det beløb,

som man har indbetalt i AM-bidrag (8

pct.) til staten i de foregående fem år

af arbejdslivet, hvis man vælger at arbejde

et ekstra år i stedet for at gå på

pension som 64-årig. Nedslaget er begrænset

til 20.000 kr. pr. år, hvilket i

praksis betyder, at alle, der tjener mere

end 250.000 kroner før skat om året,

vil få det fulde udbytte af ordningen,

nemlig 100.000 kroner tilbage i skat.

Ordningen vil blive vurderet i 2010

”12-timersreglen” afskaffet

I maj 2008 besluttede Dansk Psykolog

Forenings generalforsamling, at

bestyrelsen skulle arbejde for at afskaffe

den såkaldte ”12-timersregel”.

Reglen siger, at højst 50 timer af specialistuddannelserne

kan bestå af kurser

af under 12 timers varighed.

Beslutningen har været drøftet i specialistuddannelsesudvalget

inden endelig

behandling i bestyrelsen. Udval-

get havde den kommentar, at fagnævnene

har det overordnede faglige ansvar

og fortsat må have mulighed for

på specialistmodulet at kræve, at dele

af teoriundervisningen skal være indhentet

gennem et længerevarende og

samlet uddannelsesforløb.

Bestyrelsen besluttede i den konkrete

udmøntning at holde sig til den bogstavelige

udformning af generalforsam-

mange sammenhænge, fx: Når vi udarbejder

lønstatistikker til brug ved

lønforhandlinger. I samarbejdet med

tillidsrepræsentanter. Til dataudtræk

ved overenskomstforhandlinger. I

egentlig foreningssammenhæng sikrer

oplysningerne, at du er korrekt tilknyttet

sektioner og kredse, og at du

betaler det korrekte kontingent …

Ændringsblanketten findes bagest

i Psykolog Nyt og på www.dp.dk. Det

er endnu ikke muligt at udfylde den

elektronisk, fordi blanketten skal underskrives.

mg & mro

blandt andet i forhold til presset på arbejdsmarkedet

til den tid. Eventuelle

ændringer i ordningen, som aftaleparterne

i den forbindelse bliver enige om,

vil ikke påvirke vilkårene for de personer,

der fylder 60 år i perioden 2006 til

2010.

Læs mere om gældende betingelser

i den nye lov om skattenedslag på

www.skm.dk/publikationer/notater/6421.html

meh

lingsbeslutningen, så at der nu ikke længere

er nogen 12-timersregel. Bestyrelsen

tilsluttede sig ligeledes, at det i sidste

instans må påhvile fagnævnene at

foretage den endelige kvalitetsvurdering.

Endelig fastslog man, at generalforsamlingens

beslutning ikke ændrer

ved den hidtidige praksis omkring forhåndsgodkendelse

af eksterne kurser.

ru

For os med

læsebriller

Lige så stille har Psykolog Nyt fået

en ny typografi. Ved årsskiftet blev

den gamle brødtekst Berkeley Book

udskiftet med Minion Pro. De to typer

ligner hinanden rigtig meget og tager

præcis lige meget plads op på siderne

– men der er alligevel en væsentlig

forskel: Den ny type har lidt mere

krop og fremstår mere sort end den

spinklere gamle, som nogle har kaldt

grå. Synes man derfor, at Psykolog Nyt

ligner sig selv, men er blevet lidt lettere

at læse, er det helt korrekt.

jc


Hvem tilhører metoderne –

I flere sammenhænge er tilgangen

til terapeutisk intervention kendetegnet

ved en teoretisk grundviden, som

vi bygger vores terapi på. Dette betyder

ikke, at vi ikke differentierer terapien

afhængig af klienten og de behov,

som denne ankommer med,

men at grundstrukturen, som vi anvender,

sjældent tilskrives de ’gamle’

mestre, som vores nomenklatur bygger

på.

I det omfang, en tidligere klient

anvender de samme midler, som vi

gør, fordi de har haft en god gavn af

denne, må det vel lige så godt kunne

antages som en cadeau til psykologen

frem for at betegne dette som tyveri.

Hvis der er tale om tyveri, må det ligeledes

omhandle rigtig mange af os

professionelle, som uden at tænke

nærmere over ophavsretten anvender

såvel udtryk som terapeutiske interventionsmodeller,

der er kreeret af

vores fagfæller, men også af en del

andre, der ikke har en psykologtitel

at gøre godt med.

Der er multiple teorier og modeller,

som ligger frit i konsultationerne

og anvendes i stort omfang af os alle.

Tyveri er derfor en voldsom anklage.

Hvordan vil den omtalte klient efterfølgende

opfatte den kritik, der her er

fremkommet, og hvilke konsekvenser

vil det have for ham? Hvem skal

klienten henvende sig til en anden

god gang, hvis han opfatter sin begejstring

over vellykket terapi og ønsket

om at dele sin viden ud i omverdenen

anses som utroværdig adfærd og

et karakteristikon tilskrevet ham af

netop en psykolog, han blev begejstret

for?

Jeg kan godt følge Karen Gaardsmands

synspunkt, at den metode,

hun er ophavskvinde til, burde tilskrives

hende (”Den langfingrede

klient”, Psykolog Nyt 1, 2009). Men

jeg kan ikke følge, hvorfor en klient,

som har haft god nok gavn af en terapeutisk

intervention, ikke er i sin

ret til i ’den slags bekendelseslitteratur’,

at beskrive den terapeutiske intervention,

som var god for ham. For,

det er jo, hvad vi psykologer gør i

dagligdagen i kontakten med klienter,

er det ikke? Ligeledes er megen af

vores faglitteratur baseret på et sammenkog

af tidligere tiders teorier og

egne antagelser. Det kan desuden

tænkes, at klienten ikke har haft til

hensigt at ’stjæle’ sig til lidt berømmelse,

men at der udmærket kan

være en selvbeskyttende årsag til, at

han netop ikke henviste til sin psykolog.

Jeg antager, at en del i vores

stand heller ikke ville udbrede sig

om, at vi havde opsøgt en psykolog,

uanset det er alment at gøre dette,

men jeg ville i en sådan sammenhæng

blive alvorligt vred og ked af

det, hvis en psykolog, som jeg havde

haft et godt forløb med, efterfølgende

kaldte mig tyv, fordi jeg syntes om

hans evne til at intervenere. Forskellen

er så, at jeg ikke ville udgive den

model, der blev anvendt, men jeg ville

da, i sandhed, anvende modellen,

hvis jeg havde en klient, hvor modellen

kunne anvendes.

I det omtalte indlæg kaldes den

forhenværende klient for tyv, som

’smykker sig med lånte fjer’. Kære Karen

Gaardsmand. Jeg kender af egen

bitter erfaring og til hudløshed følelsen

af såvel at blive bestjålet som at

blive anklaget for at være en gemen

tyv. Jeg mener ikke, at din klient er

en tyv. Han vidste (sandsynligvis)

ikke bedre. Hvis vi skal kalde mennesker

tyve, løgnere og andet retorisk

grums, bør der som udgangspunkt

Debat

være hold i disse påstande. Jeg medgiver

dig, at der er hold i, at modellen

er udarbejdet af dig, men det var

i samarbejde med din klient og må

derfor også tilhøre ham på linje med,

at den tilhører dig.

Der er, som det anføres i artiklen,

således ikke tale om en professionel,

der var klient, men derimod om en

person, som anvendte en professionel

model, som var god for ham,

dengang han var klient. Den synkrone

bevægelse, der ofte ligger i, at enhver,

der er ’helbredt’, i sin rus, også

ønsker at helbrede resten af verden,

er ikke så fremmed – heller ikke i vores

egen stand. Store foretagender,

der brander sig med at ville helbrede

en hel verden, er ikke ukendt territorium,

men det er blot nemmere at

hævde sin troværdighed, hvis der er

mange nok, som kan flyve i flok.

Derfor opfatter jeg den gode klients

udgivelse af modellen som et begejstret

udtryk for, at det netop gik ham

godt, men uheldigvis opfattede modellen

som alene tilhørende ham, da

den var skabt til ham.

Og, det er vel ikke helt udenfor rimelighedens

grænseland, hvis det var

hans udgangspunkt for at sende den

ud i æteren, var det? Jeg synes det

ikke.

Conny Danielsson

!

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne

DEbaTindlæg

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.

Psykolog nyt • 3 • 2009 31


Relationsbehandling i

PSyKIATRIEN

lars thorgaards ”relationsbehandling i psykiatrien” er en uvurderlig

værktøjskasse for både erfarne psykologer og begyndere

Anmeldelse Af Lars H. Andersen

”Relationsbehandling” kan have både en snæver og en

vid betydning. I snæver forstand refererer det gerne til kontaktpersonsamtaler,

miljøterapi o.a., som især ikke-akademiske

faggrupper i hospitalspsykiatrien forretter. I vid forstand

omfatter det al behandling, hvor relationen spiller en

rolle, også fx medicingivning. Psykoterapi er her en specialiseret

form for relationsbehandling, og det er denne vide

betydning, det skal handle om her.

Lars Thorgaard vil være kendt af mange psykoanalytisk

interesserede psykologer som en spændende og inspirerende

underviser og supervisor. Overlæge i psykiatri ved skiftende

hospitaler i Jylland, foruden privatpraktiserende psykoterapeut,

har stået for Dansk Selskab for Psykoanalytisk

Psykoterapis supervisoruddannelse sammen med Karen Vibeke

Mortensen – med meget mere.

Hvordan denne travlt beskæftigede ildsjæl har fundet tid

til at sammenfatte erfaringer og tanker fra et liv i psykiatriens

tjeneste i dette fembinds opus, der er tænkt som lærebog

for en relationsbehandleruddannelse for alle slags ”psykiatrimedarbejdere”

i såvel behandlings- som socialpsykiatrien,

går over min forstand!

Det er umuligt at yde så stort et værk retfærdighed i en

enkelt anmeldelse, så jeg vil her koncentrere mig om første

bind, som er en grundbog.

Dynamisk terapeutisk forståelse

og holdning

”Gode relationsbehandlere og god miljøterapi” er udsprunget

af konkrete uddannelsesprojekter, og allerede den første

sætning efter forordene slår bogens centrale budskab

fast: ”En god psykiatri tager sit udgangspunkt i mødet med

med-menne sket”. Og en senere sætning præciserer: ”Det

32 Psykolog nyt • 3 • 2009

professionelle er måske lige præcis det allerfineste medmenneskelige

– hverken mere eller mindre.”

Senere afsnit formidler på udmærket vis, hvad psykodynamisk

forståelsesmåde og fokusformulering er – herunder

hjælpemidlerne ”konflikttrekanten” og ”persontrekanten”,

som mange vil kende fra Malan, og hvad miljøbehandling

er, og forklarer vigtigheden af løbende supervision, ligesom

Thorgaard opstiller en række nyttige skemaer, blandt andet

over syv grundspørgsmål, man som relationsbehandler bør

gøre sig klart angående sin egen rolle og den givne opgaves

karakter, og over disponerende, udløsende og vedligeholdende

faktorer i et sygdomsforløb. (Sidstnævnte faktoranalyse

er i øvrigt udbygget til en kompleks model for caseformulering

i en artikel af A. Trillingsgaard, Psykolog Nyt 17,

2007).

Et særdeles interessant midterafsnit handler om at bruge

en lytte-skabelon i forhold til ’de tre universelle fortællinger’

om fødsel, seksualitet og død. ”Fødselsfortællinger”

handler også om tilknytning, og hvordan man har følt sig

modtaget i livet, ”dødsfortællinger” også om tab, afslutning,

adskillelse. Men nok så væsentligt tager forfatteren her uforfærdet

og afbalanceret fat om et fortsat noget kontroversielt

emne: infantil seksualitet. Ligesom den åndsbeslægtede norske

psykiater Svein Haugsgjerd formår han faktisk at formidle

freudianske og kleinianske begreber (fx urscenen),

der umiddelbart virker provokerende på den almindelige

”sunde fornuft”, så de bliver eksistentielt meningsfulde og

vedkommende.

Hele den sidste del er en i ordets bedste forstand pædagogisk

tour de force, der introducerer en række praktiske

konceptuelle redskaber: ”Joharis vindue” (om ”det ubevidste”),

fem grundspørgsmål til nye patienter, opstilling af


FAKTA Aktuel med kursus

Lars Thorgaard er aktuel som underviser 12. marts 2009 på kurset ”Psykologisk relati-

onsbehandling i psykiatrien – Hvordan bevarer man empatien”. Kurset, som arrangeres

af Selskab for Psykologisk Psykiatri, var annonceret i Psykolog Nyt 2/2009.

”livslinje”, forskellige miljøterapeutiske procesprincipper og

attacherede ”relationelle procesniveauer”, svarende til den

enkelte psykiatribrugers funktionsniveau og grad af patologi

mv. Der bliver også plads til korte gennemgange af interpersonel

terapi (en empirisk valideret dynamisk psykoterapimetode

for depression, der her får skudsmålet ”god

relationsbehandling”) og af Global Assessment of Functioning-skalaen,

der bruges på mange psykiatriske afdelinger.

En række temaer, der kun bliver anslået i denne bog, bliver

fuldt udfoldet i de følgende bind. En psykodynamisk

psykoseforståelse, hvor sorgprocesser tillægges en central

ætiologisk rolle – ”sorg på afveje” (depression) og ”sorg på

vildveje” (skizofreni) – bliver eksplikeret i bind III, og et andet

kerneområde, mestring og recovery, bliver grundigt uddybet

i bind IV.

Forsvar for en humanistisk psykiatri

Alt i alt en imponerende præstation, et bredtfavnende, anvendelsesorienteret

kompendium, almennyttigt og samtidig

personligt, praksisnært og udogmatisk, klogt, men trods

stor belæsthed befriende uakademisk, holdt i en dagligdags

jordnær sprogstil, beregnet for en tværfaglig læserskare,

krydret med mange fine skønlitterære citater.

De tankevækkende pointer er mange, fx at behandleren

må kunne ændre sig, for at patienten kan ændre sig, og vigtigheden

af den første erindring fra barndommen – og det

første møde med psykiatrien. Hvad man kan have af indvendinger,

er få og små: Det kunne have været rart med

nogle flere cases! Først og fremmest er det hele gennemsyret

af den dybe medmenneskelighed, der præger Lars

Thorgaards virke, hans varme engagement i ikke mindst de

mest psykotiske patienter, som man kunne fristes til at tro

uden for terapeutisk rækkevidde. Tillige er han ikke bange

for at bruge store ord – som at tale om kærlighed som en

faktor i terapirelationen.

Blandt psykoanalysens yngre klassikere minder Thorgaard

nok mest om Harry Guntrip, engelsk psykoterapeutisk

praktiker og forfatter, der blev en af de store objektrelationsteoretikere

fra Den Uafhængige Gruppe, og fra hvem

Thorgaards begreb ”psykodynamisk videnskab” må stamme.

(Han er ikke med i den omfattende litteraturliste, men

der er en del referencer til hans analytiske læremestre Fairbairn

og Winnicott)

Empatidimensionen er det allervigtigste budskab, der

kommer helt i centrum i bind II, om ”empatiens bevarelse”

i relationsbehandling, og som en norsk cheflæge er citeret

for, kan man håbe, hele værket kan bidrage til et paradigmeskift

i retning af større vægtlægning af humanistiske værdier

i psykiatrien – noget, der nok kunne være tiltrængt i

en tid, hvor man i dystre øjeblikke kan tænke, at dansk psykiatris

to ben er medicin og tvang (hvor vi angående sidstnævnte

jo har en skandaløs europarekord, igen og igen påtalt

af internationale organer).

- - -

Som brugsbog er bogen, ja hele bogserien, et must for

ikke mindst psykologer på døgnafsnit og i distriktscentre,

i forhold til både behandlings-, supervisions- og undervisningsopgaver.

”Relationsbehandling i psykiatrien” vil kunne

være en værdifuld basisbog for interne både grund- og

videreuddannelsesforløb for forskellige personalegrupper.

Men også kolleger i so cialpsykiatrien, hvor man ”handler”

og ikke ”behandler”, vil kunne finde uvurderlig viden om

vækstfremmende relationer. Med en devise fra bind V, der

er supplementsbind og let anvendelig håndbog, med en

tværfaglig arbejdsgruppe som medforfattere: ”En god relation

er det bærende element for, at vi kan få lov at hjælpe.”

Bogen være hermed varmt anbefalet, oven i alle dens øvrige

kvaliteter er den også pænt trykt, med overskuelige grafer

og et æstetisk omslag.

Lars H. Andersen

BOGDATA

Lars Thorgaard: ”Relationsbehandling i

psykiatrien”, bind I-V. Hertervig Forlag &

PsykInfo Forlaget, 2. udg. 2007. Bd. I, med

Eivind Haga: ”Gode relationsbehandlere &

god miljøterapi”. 197 sider, 249 kr.

Psykolog nyt • 3 • 2009 33


DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2009:

&

FOLKESUNDHED LIVSSTIL

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 14. og 15. maj 2009

Folkesundhed er et stort og kompliceret område, som både kalder

på en faglig og en politisk indsats. Dansk Psykolog Forening

har besluttet at give sundhedsområdet en særlig prioritet

i disse år og har derfor valgt, at Årsmødet skal have dette

som overordnet tema. Årsmødet er primært et møde på et fagligt

grundlag, men fagligheden er altid afsæt for efterfølgende

politiske overvejelser.

FORM

Årsmødet vil tematisere forskellige aspekter af det overordnede

tema og vil være bygget op med en indledende og afsluttende

plenumforelæsning samt 6 forskellige workshops a hver 6

timer. Hver workshop er et sammenhængende forløb, således

at man tilmelder sig én workshop, som følges gennem hele Årsmødet.

PRAKTISK

Årsmødet er for alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening.

Tilmelding til Årsmøde og workshops – se nedenfor.

På www.dp.dk kan du finde hele programmet.

MERIT

Deltagelse i Årsmødet kan bruges i forbindelse med specialistuddannelserne.

Efter omtalen af de enkelte workshops kan den

samlede meritvurdering ses.

Årsmødegruppen:

Roal Ulrichsen, Elise Nielsen, Anne Line Dam Hansen,

Susan Schlüter og Thomas Iversen

WORKSHOPS

1. Vold og stoffer blandt børn og unge

– livet uden for lovens rammer

Hvem er de unge, der lever et liv omgivet af stoffer, vold og andre

socialt belastende vilkår? Hvilke sociale netværk er de en

PROGRAM

Torsdag den 14. maj 2009:

Kl. 10.00-11.00: Ankomst.

Kl. 11.00-11.10: Velkomst ved formanden.

Kl. 11.10-12.40: Plenumforelæsning ved professor Wolfgang

Stroebe, University of Utrecht:

”Social Psychology and Health”.

Kl. 12.40-13.30: Frokost.

Kl. 13.30-15.30: Workshops 1-6.

Kl. 15.30-16.00: Kaffe.

Kl. 16.00-18.00: Workshops 1-6

Kl. 19.00: Fetsmiddag med efterfølgende musik

ved Bjørn Glæsels Swinging Five.

34 Psykolog nyt • 3 • 2009

del af, og hvilke er de ekskluderet fra? Og hvad kan der gøres

for dem? Med udgangspunkt i psykobiologiske, klinisk psykologiske,

socialpsykologiske samt sociologiske forståelsesrammer

belyses ovenstående spørgsmål med eksempler fra et igangværende

stort dansk forskningsprojekt med fokus på socialt

belastede unges vilkår og de indsatser, der tilbydes dem.

Ved Mads Uffe Petersen, lektor og leder af Center for Rusmiddelforskning,

Aarhus Universitet.

2. Det grænsefri arbejde

Det grænsefri arbejde: Frihedens konsekvenser. Det moderne

arbejdslivs modstridende begreber. Mellem dødsdrom og det

frie fald.

Ved Vibe Strøier, specialist og supervisor i psykoterapi og i arbejds­

og organisationspsykologi, privatpraktiserende.

3. Mænds sundheds- og sygdomspsykologi

Mænds sundheds- og sygdomspsykologi undersøges med udgangspunkt

i, at mænds levetid er unødvendigt lav. Mænd dør

af årsager og har en overdødelighed, som kunne forebygges.

Antallet af mandesygdomme stiger. Mænd begår mange selvmord,

mens deres psykiske problemer er underbehandlede.

Følgende området berøres: Opfattelsen af mænd i sundhedsvæsenet.

Mænds opfattelse af sig selv. Er der særlige ”mandlige”

holdninger til behandling? Findes der særlige mandlige reaktioner

– og psykiske problemer? Krisereaktioner? Hvordan

har mænd det i patientrollen?

Ved Svend Aage Madsen, chefpsykolog, ph.d., specialist og supervisor

i psykoterapi, Rigshospitalet

4. Dieting, overweight and obesity.

Self regulation in a foodrich environment

It is one of the great paradoxes of our time that, even though

everybody everywhere seems to be dieting, the prevalence of

overweight and obesity is increasing at such a dramatic rate all

Fredag den 15. maj 2009:

Kl. 9.00-11.00: Workshops 1-6.

Kl. 11.00-11.30: Kaffe.

Kl. 11.30-13.00: Plenumforelæsning ved ph.d. Kelly

Wilson, associate professor, University

of Mississipi: ”Using ACT to

increase Public Health.

Kl. 13.00-14.00: Afslutning med efterfølgende

frokost.


around the world that the World Health Organization has declared

it a global epidemic. Why is self-regulation of weight so

difficult? To address this question, we will discuss the biological,

psychological, and environmental causes of the obesity epidemic

and the intervention strategies aimed at helping people

reduce weight.

Ved Wolfgang Stroebe, professor, University of Utrecht.

5. en ændring i livsstil for behandler og klient

(foregår på både engelsk og dansk)

Workshoppen fokuserer på stressorer i en kontekst af livsværdier.

Der vil være fokus på stressbegrebet inden for Acceptance

and Commitment Therapy (ACT), hvor forskning tyder på,

at stress kan udløses af begrænset psykologisk fleksibilitet, et

begreb, som udgør selve kernen i ACT-intervention. Workshoppen

er samtidig en introduktion til ACT’s teori og metode

og vil foregå i en vekselvirkning mellem didaktik og oplevelsesorienterede

øvelser.

Ved Kelly Wilson, ph.d., associate professor, University of Mississippi,

og Susan Møller Rasmussen, specialist i psykoterapi, privatpraktiserende.

6. Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik: Træk af psykisk

sundhedsfremmende lærings- og arbejdsmiljøer

I denne workshop sammenfattes en række af de vigtigste indsigter

fra Positiv Psykologi vedr. institutionelle vilkår, ledelse,

individuelle styrker og livsglæde – og der fokuseres specifikt

på, hvad man som psykolog, leder, konsulent og professionel

kan gøre for at skabe lærings- og arbejdsmiljøer, hvor mennesker

både fungerer fagligt og trivselsmæssigt.

Ved Hans Henrik Knoop, forskningsdirektør og lektor i pædagogisk

psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Meritvurdering

Ud for hvert speciale er anført numrene på de workshops, der

kan give merit på Det tværgående modul under 3.99: Øvrige:

Arbejds- og organisationspsykologi: 2, 5 og 6.

Gerontopsykologi: 2, 3, 4, 5, 6.

Klinisk børneneuropsykologi: 1, 4, 5 og 6.

Klinisk børnepsykologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Klinisk neuropsykologi: 3

Psykopatologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Pædagogisk psykologi: 1, 2, 5 og 6.

Psykoterapi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Psykotraumatologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Sundhedspsykologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

Godkendelserne på gammel ordning kan ses i kursusprogrammet

2009 og på www.dp.dk > Årsmøde.

TILMELDING

Tilmelding til Årsmøde + Workshops kan ske på hosstående

kupon eller elektronisk på www.dp.dk. Tilmeldingen skal være

foreningen i hænde senest onsdag 1. april 2009.


Tilmelding

– Årsmøde 2009

Alle priser inkluderer fuld forplejning under

Årsmødet, herunder deltagelse i festmiddagen

torsdag aften.

DelTagerkaTegori

(Sæt kun ét kryds)

almindeligt medlem:

1.500 kr. eksklusiv overnatning

2.400 kr. inklusiv overnatning i

enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand

Studerende/pensionerede:

1.100 kr. eksklusiv overnatning

1.600 kr. inklusiv overnatning i

enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand

Navn: ____________________________

Medlemsnr.: _______________________

Adresse: __________________________

_________________________________

Telefon: __________________________

E-mail: ___________________________

Arbejdssted: _______________________

EAN nr.: _________________________

Dato: ____________________________

Underskrift: _______________________

Jeg ønsker at tilmelde mig

workshop nr. (1-6): ______

Er denne overtegnet, ønsker jeg alter nativt

at tilmelde mig nr. (1-6): ______

Du kan kun tilmelde dig én workshop

samt én alternativ workshop til hele

Årsmødet.

NB: Tilmeldingen er bindende, såfremt

vi ikke inden 1. april 2009 har modtaget

skriftligt afbud. Efter denne dato hæfter

du for hele deltagergebyret. Faktura og

yderligere materiale vil blive udsendt 2-3

uger før Årsmødet.

Indsendes til:

Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27,

2100 københavn Ø.

Mrk. ’Årsmøde 2009’.

Psykolog nyt • 3 • 2009 35


Møder og meddelelser

BESTyRElSEN

Referat af

bestyrelsesmøde

18. december 2008

Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten

Bjerregaard, Arne Grønborg Johansen,

Jørgen Kofoed, Elise Nielsen, Rie Rasmussen,

Ditte Söderhamn, Vibeke Søndergaard,

Rebecca Savery Trojaborg og

Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet:

Marie Zelander, Lis Ethelberg og Ib

Andersen samt Lars Michaelsen (under

punkt 4). Afbud: Anne Thrane og

Maja Nohr Christensen.

1. godkendelse af dagsorden.

Dagsorden blev godkendt med tilføjelse

af nyt punkt 6.b, 6.b1., 8.a. og

12.a.

2. godkendelse af referat.

Referatet af bestyrelsesmødet 11. november

2008 blev godkendt.

3. orientering om referat.

Referatet af forretningsudvalgsmødet

8. december 2008 blev gennemgået

og taget til efterretning.

4. Temadrøftelse.

Tema: Dilemma i forhold til andre

faggrupper ved eventuel mangel på

psykologer. Konsulent Lars Michaelsen,

sekretariatet, deltog under dette

punkt.

Bestyrelsen debatterede på baggrund

af et oplæg udarbejdet af sekretariatet

dilemmaerne i forhold til væksten i

psykologiske behandlingstilbud og efterspørgslen

efter disse set i sammenhæng

med udviklingen af de psykologfaglige

metoder og opgaveglidningen

mellem psykologer og andre faggrupper

samt antallet af psykologer.

Roal Ulrichsen opridsede indledningsvis

udgangspunktet, at der p.t. er

under 50 fuldtidsledige psykologer på

landsplan. Dansk Psykolog Forening

har et nettoindtag på 200 nye medlemmer

om året, og universiteterne uddanner

cirka 460 nye psykologer hvert

år. Det må ud fra konjunkturerne forventes,

at ledigheden også på psykologområdet

vil stige, men sandsynligvis

med nogen forsinkelse i forhold til

det øvrige arbejdsmarked. Samtidig

36 Psykolog nyt • 3 • 2009

har foreningen flere projekter i gang,

som må tænkes at udvide antallet af

psykologstillinger i psykiatrien og inden

for somatikken. Hertil kommer, at

de offentlige midler til depressionsbehandling

og til angst/OCD-behandling

mv. er i stigning. Alt i alt kan det føre

til, at der ikke vil være psykologer nok

til at dække efterspørgslen. Spørgsmålet

er, hvad der kan gøres ved det, og

om det ændrer ved foreningens politik

med hensyn til at fastholde faggrænserne.

Blandt hovedsynspunkterne under

temadebatten var:

- Det må fastholdes, at kun psykologer

udfører psykologisk arbejde. Det

er ikke en løsning, at andre faggrupper

opgraderes til at kunne overtage nogle

af vores opgaver. I stedet må der satses

på, at der uddannes flere psykologer.

- Det må undersøges, om der er skjulte

reserver. Fx ved i højere grad at overlade

administrative opgaver til administrativt

personale.

- Politikere og myndigheder bør ansvarliggøres.

Hvis man ikke ønsker en

vækst i den offentlige sektor, som kan

imødekomme behov og efterspørgsel

efter psykologiske ydelser, så må de ansvarlige

prioritere inden for de midler,

der er.

- Uddannelsesperspektivet bør inddrages.

Var det en idé fx at arbejde for

at tilpasse psykologuddannelsen, så

kandidaterne bliver mere specialiserede

og parate til arbejdsmarkedet? Hvordan

forholder et sådant synspunkt sig

til Dansk Psykolog Forenings generelle

politik om at værne om bredden i

psykologuddannelsen?

- Foreningen arbejder aktivt for en

opgaveglidning mellem psykiatere og

psykologer, men hvad med opgaveglidning

mellem psykologer og andre tilgrænsende

faggrupper?

- Hvad ligger der bag den voksende

efterspørgsel på psykologhjælp? Er det

rigtigt at flere mennesker har psykologiske

problemer – eller er der flere, der

ikke finder sig i at have problemer? Er

der en tendens til at samfundets problemer

omformuleres til psykologiske

problemer? Man skal passe på ikke at

sammenblande professions- og borgerinteresser.

- Det er væsentligt også at inddrage

en fagpolitisk vinkel. En mangelsituation

medfører normalt muligheder for

højere lønninger og højere status.

Der var enighed om, at debatten bør

fortsætte, og at en bredere kreds i foreningen

bør inddrages. Det blev foreslået

at sætte emnet på som tema for

formandskollegiemødet 30. januar

2009.

5. opfølgning på bestyrelsesseminar.

Bestyrelsen drøftede som opfølgning

på bestyrelsesseminaret 24.-25. oktober

2008 indhold og tidspunkt for et

nyt bestyrelsesseminar i foråret 2009.

Formålet med seminaret er, at bestyrelsen

fortsætter arbejdet med vision,

mission og målstyring og arbejder videre

med at udvikle sin egen arbejdsform

og bestyrelsesmedlemmernes roller.

Der ønskes særlig fokus på: Den konkrete

forankring af det politiske arbejde.

Opgavernes vej igennem foreningssystemet.

Håndtering af nye forslag og

ideer. Informationsstrømme og vidensflow.

Afgrænsningen mellem bestyrelsens

og forretningsudvalgets arbejde.

Formidling af beslutninger. – Alt gerne

baseret på konkret eksempler.

Seminaret blev fastsat til den 20.-21.

marts 2009.

6. konstituering, fortsat.

a. Social­ og Sundhedspolitisk udvalg

(SOS)

Der var udarbejdet et oplæg om Social-

og Sundhedspolitisk udvalgs sammensætning,

arbejdsform og opgaver.

Bestyrelsen behandlede oplægget, som

blev godkendt som grundlag for udvalgets

arbejde.

b. Liberalt Forhandlingsudvalgs sammensætning.

Der forelå en ansøgning fra Selvstændige

Psykologers Sektions styrelse

om at antallet af pladser i Liberalt Forhandlingsudvalg,

som sektionen udpeger

til, udvides fra 4 til 5.

Roal Ulrichsen tilkendegav, at besty-


elsen godt kan dispensere fra vedtægternes

bestemmelse om udvalgets sammensætning,

hvis man finder, at der er

konkrete og tungtvejende grunde, der

tilsiger dette. Han gjorde samtidig opmærksom

på, at der i Dansk Psykolog

Forenings vedtægter for så vidt angår

LFU’s sammensætning, til forskel fra

de fleste andre af de faste udvalg, er angivet

et helt præcist antal medlemmer

og ikke kun et minimumsantal. Det

skærper kravene til begrundelsen for

en eventuel fravigelse.

Bestyrelsen behandlede ansøgningen,

men fandt ikke at der var godtgjort,

at den ønskede udvidelse var en

nødvendighed for at opgaverne kan løses.

Der var derfor ikke et tilstrækkeligt

grundlag for at udvide af antallet

pladser i LFU fra 4 til 5, og ansøgningen

blev afslået.

b.1. Ændringer af Selvstændige Psykologers

Sektions vedtægter.

Sagen blev henvist til behandling på

forretningsudvalgsmødet i januar

2009.

c. Vedrørende arbejdsgruppe om psykologer

i uddannelsesstillinger/føl.

Rebecca Savery Trojaborg redegjorde

for baggrunden for, at hun havde

foreslået at bestyrelsen nedsætter en

arbejdsgruppe om forholdene for nyuddannede

psykologer. Der er meget

ulige vilkår for de nyuddannede med

hensyn til at opnå autorisation, og mange

i denne gruppe føler sig meget alene

og er utilfredse med deres lønforhold.

Derfor bør en arbejdsgruppe se

på, hvordan der bedre kan bygges bro

mellem universiteter og arbejdsmarked,

og på, hvad der i øvrigt fremadrettet

kan gøres for at forbedre vilkårene

for de nyuddannede, herunder

om der fx kan etableres en turnusordning,

som den lægerne har.

Bestyrelsen drøftede vilkårene for de

nyuddannede. Det blev fremhævet, at

vanskelighederne knyttet til opnåelse

af autorisationen blandt andet hænger

sammen med, at det ikke er noget krav,

at en psykolog skal være autoriseret for

at nedsætte sig i praksis. Spørgsmålet

kræver i givet fald en ændring af psy-

kologloven. Det er også et problem,

hvis medlemmer tiltræder stillinger,

hvor vilkårene ikke er endeligt på plads/

tilfredsstil lende. Her er det vigtigt, tillidsrepræsentanterne

er særligt opmærksomme.

Det blev på baggrund af debatten

besluttet, at sekretariatet i samarbejde

med formanden udarbejder et udkast

til en samlet problem- og opgavebeskrivelse

om nyuddannede psykologers

vilkår og videreuddannelsesmuligheder,

med hensyn til uligheder vedr.

autorisationsvilkår, brobygning mellem

universiteter og arbejdsmarked og

øvrige rettigheder og betingelser i første

job – både for så vidt angår (offentligt)

ansatte psykologer og psykologer

i praksis/føl.

Oplægget drøftes med Rebecca Savery

Trojaborg med henblik på udarbejdelse

af et forslag til kommissorium

til en eller flere arbejdsgrupper. Herefter

forelægges sagen igen for bestyrelsen

på bestyrelsesmødet i februar

2009.

7. Formandskollegiet.

Det blev besluttet, at temaet for formandskollegiemødet

30. januar 2009

er ”Dilemmaer ved en eventuel psykologmangel”.

8. 12-timersreglen.

Bestyrelsen drøftede generalforsmlingsbeslutningen

om 12-timersreglens

afskaffelse, og hvilke konsekvenser den

har for omfanget af korte kurser, som

kan indgå i en specialistuddannelse og

holdt op i mod fagnævnenes ansvar

for, at det samlede kvalitative niveau

er i orden.

Det blev besluttet at undersøge og

beskrive sagen yderligere og tage den

op igen på næste bestyrelsesmøde.

8.a. National bedømmelseskomité

i forhold til euroPsy.

Sammensætningen af den nationale

bedømmelseskomite i forhold til EuroPsy

blev godkendt. Komiteen kommer

til at bestå af: Preben Berthelsen,

studieleder på Aarhus Universitet (formand

for komiteen). Helle Andersen,

studieleder på Københavns Universitet.

Jens Kvorning, studieleder på Aal-

Møder og meddelelser

borg Universitet. Mariann Hansen, repræsentant

i Psykolognævnet. Line

Thatt Jensen, repræsentant i Psykolognævnet.

Det blev besluttet at, Rebecca Savery

Trojaborg fra bestyrelsen og professionschef

Ib Andersen fra sekretariatet

deltager fra Dansk Psykolog Forening

i EuroPsy-workshopmødet i Bruxelles

17. januar 2009.

9. Fagligt Selskab for Supervision.

Bestyrelsen godkendte oprettelsen

af det nye faglige selskab. Vedtægterne

for selskabet blev ligeledes godkendt.

10. MP Pension.

Arne Grønborg Johansen orienterede

om den ekstraordinære generalforsamling

i MP Pension, som havde fundet

sted 11. december 2008 samt om

et udkast til bekendtgørelse om pligtig

oprettelse af revisionskomité i pensionskasser.

Bestyrelsen besluttede, at give Arne

Grønborg Johansen mandat til i forbindelse

med forslaget om oprettelse

af revisionskomite med uafhængig repræsentation

at arbejde for, at Dansk

Psykolog Forening fortsat har størst

mulig indflydelse i pensionskassen.

11. Scandinavian Journal of

Psychology.

Punktet blev udsat til bestyrelsesmødet

i januar 2009.

12. Temaplan 2008-2010.

Ingen bemærkninger.

12.a. rejse- og opholdsudgifter.

Punktet blev udsat. Jørgen Kofoed

udarbejder et oplæg til drøftelse på næste

bestyrelsesmøde.

13. Høringssvar, PPr-vurdering.

Bestyrelsen fandt, at der var udarbejdet

et godt høringssvar om PPRvurdering

i forbindelse med specialundervisning.

Svaret blev taget til efterretning.

14. orientering om aC-forhold.

Roal Ulrichsen orienterede om, at

formandskabet i fællesrepræsentationen

i forhold til AC, BPTKM, pr. 1. januar

2009 overgår til Bibliotekarforbundet.

Samtidig overtager Bibliotekarfor-

Psykolog nyt • 3 • 2009 37


Møder og meddelelser

bundets formand Pernille Drost pladsen

i AC’s bestyrelse, mens Roal Ulrichsen

de næste to år kommer til at

sidde i AC’s forhandlings-udvalg for

den offentlige sektor og forhandlingsudvalget

for den private sektor.

Roal Ulrichsen orienterede endvidere

om, at der havde været drøftelser

med Foreningen af Kliniske Diætister

om eventuel optagelse i BPTKM, og

om, at han på grund af tidnød er trådt

ud af Arbejdsmiljørådet, hvor han har

siddet på en AC-plads.

15. Nyt fra formanden.

Ingen bemærkninger.

16. Nyt fra sekretariatet.

Marie Zelander orienterede om at

den nyoprettede kommunikationschefstilling

er blevet besat med cand.mag.

Mette Holsøe, som kommer fra en tilsvarende

stilling i AAK, og om at der

i forbindelse hermed havde været en

mindre ombygning og nogle omflytninger

blandt medarbejderne på 1. sal

i Stockholmsgade.

17. eventuelt.

Bestyrelsen evaluerede mødet.

Referat af

forretningsudvalgsmøde

8. december 2008

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen,

Elise Johanne Nielsen, Arne

Grønborg Johansen. Fra sekretariatet:

Marie Zelander.

1. godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

2. godkendelse af referat.

Referatet af 2. møde i forretningsudvalget

26. september 2008 blev godkendt.

3. SU-sag.

Punktet blev behandlet fortroligt.

4. Dagsorden for bestyrelsesmøde.

Udkast til dagsorden for 5. møde i

bestyrelsen blev gennemgået og rettet

til. Forretningsudvalget havde bemærkninger

til punkt 5, idet forretningsudvalget

indstillede til bestyrelsen, at der

13.-14. marts 2009 afholdes et nyt be-

38 Psykolog nyt • 3 • 2009

styrelsesseminar med henblik på at

fortsætte arbejdet med både vision,

mission og målstyring og den konkrete

forankring af det politiske arbejde.

Vedrørende punkt 9 om strukturarbejdet

i Dansk Psykolog Forening 2008-

2010 forbehandles dette punkt på næste

FU-møde og sættes på dagsordenen

på bestyrelsesmødet den 22. januar

2009.

5. eventuelt.

Ingen bemærkninger.

KREDSE

Kreds Roskilde

Generalforsamling

Der har været afholdt generalforsamling

i Kreds Roskilde 4. december 2008.

Styrelsen blev genvalgt. På det konstituerende

styrelsesmøde 9. januar 2009

blev Hilde Theil valgt som formand,

Ellis Baastrup Rasmussen som næstformand

og Lone Siemen som kasserer.

Det blev besluttet at iværksætte

netværksgrupper for psykologer.

Første møde vil blive afholdt på Kildegaarden

i Roskilde 30. marts 2009

kl. 14. Der henvises til kredsens hjemmeside.

Jytte Nøhr

Kreds bornholms amt

Generalforsamling

Kredsen afholdt generalforsamling 3.

december 2008. Formandens beretning

samt regnskab og forslag til budget blev

forelagt og vedtaget. Ny styrelse blev

valgt med: Eva Hansen, formand. Marianne

Welcher, sekretær. Mette Wisborg,

sekretær. Jakob Holst, kasserer.

Luise Gallegos, suppleant.

Marianne Welcher

Kreds Vestsjælland amt

Ledige pladser

2-dages kursus i Børnepsykoterapi den

2. og 16. marts 2009 i Lille Festsal, Dr.

Sells Vej 23, Dianalund. Se annonce i

Psykolog Nyt 23/2008 eller www.dp.dk

> Kredse/Vestsjælland.

Lars Bo Jørgensen

Kreds Århus amt

Indbydelse til foredrag

Århuskredsen inviterer til foredrag om

Arbejdsforhold i Norge af psykologer

fra Helsa Fonna torsdag 26. marts 2009

kl. 17.00-19.30 på Aarhus Universitet,

Mødelok. 1, Fredrik Nielsens Vej 5, Århus

C.

Tidsplan: Kl. 17.00-18.00: Foredrag

om, hvordan det er at arbejde som psykolog

ved Helse Fonna i Norge. Særligt

fokus på, hvordan arbejdsforholdene

adskiller sig fra de danske. Kl.

18.00-18.30: Spørgetid. Kl. 18.30-19.30:

Servering af pizza og cola eller lignende

til de fremmødte. Interesserede kan

her tage kontakt, hvis de ønsker at drøfte

ting nærmere, aflevere kontaktinformation

med henblik på fremtidig

kontakt mv.

Til stede fra Helse Fonna vil være

psykolog Dan Ejstrup, Nevropsykologisk

Enhet, Helse Fonna, og muligvis

en-to flere erfarne psykologer. Tilmelding:

senest 19. marts 2009 kan ske ved

henvendelse på dp-aarhus@mail.dk eller

pr. brev til Søren Larsen, Stampesvej

26 st. tv., 8260 Viby J.

Søren Larsen

SEKTIONER

Selvstændige Psykologers Sektion

Husk følkontrakten

Når du tilknytter et føl til din private

praksis, hvad enten det er som ansat

eller selvstændig, skal du indsende en

kopi af følkontrakten til Dansk Psykolog

Forening. Dermed sikres det, at

foreningens medlemsregister opdateres

og rummer korrekte oplysninger.

I samme anledning skal føllet udfylde

og indsende ændringsblanketten

bag i Psykolog Nyt.

bvm


Privatpraktiserende Psykologer på Fyn

Møde

Torsdag 19. marts 2009 kl. 17.15 afholdes

møde i Odense Kommunes Kursusejendom,

Schaksgade 39, Odense C.

Dagsorden: 1. Hvad sker der i jeres

praksis? Ideer og frustrationer, herunder

Sygesikringen. Honorarer. 2. Referat

fra Dansk Psykolog Forenings generalforsamling.

3. Tue er blevet valgt

ind i sektionstyrelsen. Hvad kunne vi

tænke os at foreningen gør for os privatpraktiserende

psykologer? 4. Nyt

fra Syddansk Region. 5. Eventuelt.

Hvis I har yderligere punkter til dagsordenen,

da kontakt os helst inden mødet.

Under mødet er der en sandwich

(for egen regning).

Tilmelding til sandwich senest 2 dage

før. Tue Toft, tlf. 66 11 13 12, e-mail

post@psykologhuset.dk. Eller Eva Martensen-Larsen,

tlf. 65 30 30 10, e-mail

evaml@hotmail.com

Tue Toft og Eva Martensen­Larsen

SElSKABER

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi

Foredrag

Mandag 23. marts 2009 afholdes foredrag

om Hukommelsens mange ansigter.

Ved Anders Gade, Institut for Psykologi,

Københavns Universitet.

Der har i nu nogle årtier været en

bred konsensus om den antagelse, at

hukommelse skal opdeles i flere delvist

uafhængige hukommelsessystemer.

Disse forskellige former for hukommelse

beror på forskellige hjernefunktioner,

og de skal undersøges med forskellige

test. Oplægget vil give eksempler

på ny forskning, der tester og belyser

denne antagelse, og give eksempler

på undersøgelse med vægt på de

klinisk mest væsentlige former.

Tid og sted: Kl. 19.30-22.00 i Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, 2100 København Ø. Se mere om

arrangementer og aktiviteter i øvrigt

på www.forskningsmetode.dk.

Tytte Hetmar

Selskabet Interkulturel Psykologi

Generalforsamling

SIP indkalder til generalforsamling fredag

27. marts 2009 kl. 15.30-19.30 i

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, København Ø. Vi begynder

med oplæg om integration ved Morten

Ejrnæs, efterfulgt af spisning og generalforsamling.

Tilmelding senest 19.

marts 2009 til Mette Essendrop på essendrop@gmail.com

eller tlf. 33 32 12

93.

Mette Essendrop

MM I ØVRIGT

Joan-Søstrenes Rådgivning i Århus

Temadag

Søndag 8. marts 2009 kl. 10-16 afholdes

temadag om Seksuelt Misbrug i

Barndommen. Oplæg: Livet efter

”Glaspigen” ved Karin Dyhr, forfatter

og foredragsholder. ”Senfølger i voksenlivet”

ved Ruth Skovgaard, cand.

psych. ”Behandling af choktraumer som

senfølge af seksuelt overgreb” ved cand.

psych. Lars J. Sørensen.

Tilmelding: Senest onsdag 18. februar

2009 på joan8000@hotmail.com eller

tlf. 40 30 42 12. Der kan forudbestilles

kaffe/te (oplys formiddag og/eller

eftermiddag) til 20 kr. samt lun bolle

med fyld og en vand (oplys antal) til

60 kr. Forudbestilling samtidig med

tilmelding. Kontakt betaling til Joan-

Søstrene på dagen.

Se også www.joan-soestrene8000.dk.

Joan­Søstrene

Den Psykoterapeutiske arbejdsgruppe,

Fyn

Program foråret 2009

Tidspunkt: Den 2. onsdag i hver måned.

Foredrag efterfulgt af diskussion

kl. 17.30-19.00, kaffe, te og sandwichs

kl. 19.00-19.30, fordybelsesgruppe for

tilmeldte kl. 19.30-21.00. Sted: Auditoriet,

Psykiatrisk afdeling, Odense

Universitetshospital.

Den 11. marts 2009: Koinonia v/Michael

Münchhow, psykoterapeut og

Møder og meddelelser

lærer ved Institut for Gruppeanalyse,

København.

Den 15. april 2009: Bevidsthedstræning/mindfulness

i psykoterapi og psykiatri

v/Lars Ryde Petersen, overlæge,

speciallæge i psykiatri.

Den 13. maj 2009: Tilknytning og

mentalisering v/Karen Vibeke Mortensen,

cand.psych., dr.pæd.

Den 10. juni 2009: Nærværets betydning

i psykoterapi v/Judy Gammelgaard,

cand.psych., dr.phil., lektor ved Institut

for Psykologi, Københavns Universitet.

Deltagelse er gratis for arbejdsgruppens

medlemmer. For ikke-medlemmer

er der mulighed for at deltage som gæst

til et enkelt foredrag og et efterfølgende

traktement. Hvis man vil deltage flere

gange kræves medlemskab. Henvendelse

om medlemskab af arbejdsgruppen

rettes til formanden Naja Jeppesen, tlf.

66 14 66 35 (efter kl. 17.00) eller e-mail:

najajeppesen@dadlnet.dk.

Lone Ahlefeldt­Laurvig­Lehn

PsykiatriFonden

Konference

Onsdag 4. marts 2009 afholder PsykiatriFondens

Børne- og Ungeafdeling

en konference for lærere, studievejledere,

PPR-psykologer og andre professionelle,

der arbejder med børn og unge

om emnet selvskadende adfærd blandt

unge, herunder hvordan vi taler om

selvskaden med den unge, og hvordan

vi støtter den selvskadende elev.

Tid og sted: Frederiksberg Seminarium

i København, kl. 13-16. Målet

med konferencen er at give de professionelle

viden om de særlige forhold,

der gør sig gældende hos unge med

selvskadende adfærd samt at inspirere

til at reagere, når de i deres arbejde møder

unge med disse vanskeligheder.

Tilmelding er nødvendig og skal ske

til PsykiatriFonden på tlf. 39 29 39 09

eller på www.psykiatrifonden.dk, hvor

hele programmet også findes. Oplys

navne på de tilmeldte samt kontaktpersonens

e-mailadresse. Pris for deltagelse

er 100 kr.

Sigrit Bilsted Pedersen

Psykolog nyt • 3 • 2009 39


Møder og meddelelser

Det Danske Sigmund Freud Selskab blev sagnkongen Regner Lodbrogs holder Dansk Forening for Klinisk Sex-

Foredrag

dronning, er en gammelnordisk askeologi og Sex & Samfund møde på Psy-

Tirsdag 17. februar 2009 holder psypothistorie. I foredraget vil den blive kiatrisk auditorium, Rigshospitalet,

koanalytiker Judy Gammelgaard fore- set som en model for individuations- Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a).

draget: Tilknytning og seksualitet. Om processen, dels på det individualpsy- Fri adgang for alle interesserede. Yder-

psykens oprindelse og udviklingens drivkologiske plan, dels på det kulturelle ligere information fås på: www.kliniskkraft.

plan, hvor man kan se væsentlige træk sexologi.dk & www.sexogsamfund.dk.

Gæstetilmelding: Bemærk, at ikke- af det kvindeliges udvikling i Norden Emnet denne dag er Orgasmens kunst

medlemmer er velkomne til at komme – fra matriarkat til patriarkat pegende ved Pia Struck. Ved at lære at bruge

til møderne for 70 kr. pr. gang (stude- frem mod moderne problematikker kroppens virkemidler mere optimalt

rende 40 kr. ved forevisning af studie- inden for kvindefrigørelse og ligestil- og ved at have et positivt forhold til

kort). Tilmelding nødvendig: Gæster ling. Trods mindst 1000 gammel en kroppen og kønsdelene kan man få

bedes af hensyn til den begrænsede forbløffende moderne historie. meget mere ud af både sit onaniliv og

plads i selskabets lokaler tilmelde sig Foredraget er det andet af to fore- sin partnersex. Det handler om per-

arrangementerne på tlf. 61 30 80 07 eldrag om, hvordan henholdsvis mandsonlig udvikling gennem at arbejde syler

på freudselskabet@gmail.com. lige og kvindelige udviklingsprocesser stematisk med seksualiteten. Oplægs-

Niels Raasthøj kan ses skildret gennem en kulturs stoholderen har tyve års erfaring med sekre

fortællinger. Sted: Indre By Medborsualterapi, og i sit oplæg vil hun introgerhus,

Ahlefeldtsgade 33, København ducere nogle af de dynamiske krops-

Jungforeningen, København

K. Tilmelding, program og yderligere teknikker, hun underviser i, og som

Forum for analytisk psykologi

oplysninger på tlf. 38 81 66 81 og på gennem træning kan gøre både mænd

Foredrag

www.cg-jung.dk.

og kvinder multiorgastiske. Pia Struck

Torsdag 19. marts 2009 kl. 19.30-21.30

Tusse Weidlich tager udgangspunkt i sine erfaringer

afholdes foredrag over temaet “Kraka

fra mange års weekendkurser med ko-

– skjoldmø i krageham. Kvindelighedeord

som seksuel ”healing”, ”empodens

individuation i Norden” ved cand. Dansk Forening for Klinisk Sexologi werment” og ”enrichment”.

psych. og jungiansk analytiker Tusse Sex & Samfund

Christian

!

Graugaard

Weidlich. Sagnet om valkyriedatteren, Hertoft-eftermiddag

fiskerpigen og skjoldmøen Kraka, der Torsdag 26. februar 2009 kl. 16-18 af-

Åben Rådgivning

Ønsker du sparring om • er du jobsøgende for første gang, eller ønsker du at skifte job?

• Har du brug for hjælp til at forbedre din jobsøgning?

• Ønsker du rådgivning om spørgsmål i forbindelse med din karriere?

job, • Har du brug for afklaring eller sparring i forhold til psykiske arbejdsmiljøproblemer?

• Har du brug for afklaring i forbindelse med sygdom og pensionering?

jobsøgning,

• Har du i det hele taget brug for arbejdsmæssigt at komme videre?

karriere, Åben rådgivning er et tilbud til medlemmer af dansk psykolog forening. rådgivningen

ydes telefonisk − eller du kan aftale møde på foreningens kontorer i København og

arbejdsmiljø,

Århus. rådgivningen er anonym, og du kan henvende dig uden at blive registreret.

sygdom, rådgivningen har mulighed for i særlige tilfælde at give tilskud til yderligere hjælp fra

psykolog eller socialrådgiver.

pension …

40 Psykolog nyt • 3 • 2009

rådgivningen varetages af faglig konsulent, cand.psych. Jytte andersen.

nb. Åben rådgivning sker kun efter aftale: tlf. 35 26 99 55, kl. 10-12.


INDMElDTE

Cand.psych.

Dennis albrethsen

Cand.psych.

karen Helena Wichmann

aillaud

Stud.psych.

Nanna Hasle Bak

Stud.pæd.i psykologi

kirsten lønstrup Bentsen

Stud.psych.

ane Von Tangen Buskov

Stud.psych.

Stephanie Bäckström

Stud.psych.

liv Brøgger Christensen

Stud.psych.

Malene Degn

Stud.psych.

Julia ebdrup

Cand.psych.

Trine eilenberg

Stud.psych.

lene Friebel

Cand.psych.

Hanna arafa el-kholy

Cand.psych.

eva espersen

Stud.psych.

anne Sofie lindberg

Stud.psych.

Tenna Malmos

Stud.psych.

Trine Meincke

Cand.psych.

Mette Pernille Mikkelsen

Stud.psych.

Maiken Hørning Mortensen

Cand.psych.

inger Marg. Mouritzen

Stud.psych.

loa Nielsen

Cand.psych.

guadalupe ledesma otero

Cand.psych.

rikke Papsøe

Stud.psych.

Malene rise

Stud.psych.

Jeanett Sjøholm

Nyt Job

Offentlig ansættelse

Cand.psych.

Hanne Bjerghøj

PPR, Holstebro Kommune

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

Freja Bjorholm

Psykiatrisk Center Amager, Almenpsyk.

Afd.

Region Hovedstaden

Pr. 1.1.2009

Cand.pæd.psych.

Charlotte D. Hirsbro

PPR, Albertslund Kommune

Pr. 01.02.2009

Cand.psych.

Pernille Holm

Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center, Glostrup

Region Hovedstaden

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

kristian kastorp

Distriktspsykiatrisk Center NV

Region Hovedstaden

Pr. 1.2.2009

Cand.pæd.psych.

Viviann Hoffmann

Michaelsen

PPR, Odense Kommune

Pr. 1.12.2008

Cand.psych.

rina Mai Mikkelsen

Familiehuset

Brøndby Kommune

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

Camilla Skovsted Frank Pedersen

Sundhedsafdelingen

Norddjurs Kommune

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

Signe Petersen

Børneklinikken

Københavns Kommune

Pr. 1.11.2008

Cand.psych.

ina Møller rasmussen

Rehabiliteringscenter for Flygtninge

Region Nordjylland

Pr. 15.9.2008

Cand.psych.

Tina l. Sørensen

Center for Spiseforstyrrelser,

Team Herning, Region Midtjylland

Pr. 5.1.2009

Cand.psych.

lone aggernæs Thorberg

Statsforvaltningen,

Hovedstaden

Pr. 1.9.2008

Privat ansættelse

Indmeldte og Nyt job

Cand.psych.

Tanja Margrethe andersen

Familiepsykologerne ApS.

Århus C

Pr. 15.10 2008

Cand.psych.

Camilla Broager

Center for Ledelse, København

Pr. 1.7.2008

Cand.psych.

anja H. Jensen

Center for Voldtægtsofre

Region Midtjylland

Pr. 1.8.2008

Cand.psych.

anne kjeldsgaard

TUBA, Kolding

Pr. 1.12.2008

Cand.psych.

Helga Mosdal

Unge og Sorg, Århus C

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

Magdalena Bialy riis

Udby Behandlingshjem

Middelfart Kommune

Pr. 1.1.2009

Selvstændig virksomhed

Cand.psych.

Henriette eljkær

Elkjær – Psykologklinik for

kognitiv Terapi

Vesterbro 54, 3. th.

9000 Aalborg

Cand.psych.

Mette ellermann

Privat praksis

Assenholtvej 1, 7173 Vonge

Pr. 1.2.2009

Cand.psych.

Conni kirstine gregersen

Privat praksis

Tupaarnat 9, 3905 Nuussuaq

Grønland

Pr. 1.11.2008

Cand.psych.

Jonna Pólsdóttir Houen

Psykolog-Centret

Danmarksgade 71, 1. tv.

9900 Frederikshavn

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

ida Bendsen kortbæk

PsykologCentret Viborg

Gravene 1, 1., 8800 Viborg

Pr. 1.10.2008

Cand.psych.

anne Bodil larsen

Privat praksis

Torvet 11, 2, 4800 Nykøbing F.

Pr. 1.2.2009

Cand.psych.

iben elene oksfeldt

SirrahGroup

Tuborg Boulevard 12

2900 Hellerup

Pr.1.9.2006

Cand.pæd.psych.

Pia recke

Torvegade 1, 4., 5000 Odense C.

Pr. 1.2.2009

Cand.psych.

Marlene Stokholm

PsykologCenter Fyn ApS

Vestergade 82, 2.,

5000 Odense C.

Pr. 15.1.2009

Cand.psych.

lillian Svensson

Psykologhuset Hillerød

Helsingørsgade 16,

3400 Hillerød

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

karen Søndergaard

Privat praksis

Danmarksgade 17, 1

7500 Holstebro

Pr. 1.1.2008

Cand.psych.

lotte Thiim Waaben

Psykologhuset Broen

v/Merete Strømming

Nørrebrogade 8, 1. tv.

2200 København N.

Pr. 1.11.2008

Cand.pæd.psych.

inge Vinding

Psykologhuset

Fredensvej 4, 8680 Ry

Pr. 1.1.2009

Cand.psych.

anna Wejdemann

Familiepsykologerne ApS

Eckersbergsgade 27, 2.

8000 Århus C.

Pr. 1.10.2008

Cand.psych.

Berit Zenngraff

Liv og Glade Arbejdsdage

Hellebæk Klædefabrik

Nordre Strandvej 119 F

3150 Hellebæk

Pr. 1.10.2008

Psykolog nyt • 3 • 2009 41


Rubrikannoncer

Dansk Psykolog Forenings

Kurser

Supervisoruddannelse

– ”Træd i karakter som

supervisor”

Tid og varighed

Mandagene 16. marts, 20. april, 11. maj,

15. juni, 14. september, 19. oktober,

16. november og 14. december 2009.

Alle dagene kl. 9.30-16.15.

Varighed: 50 timer.

Sted

Hos underviser, Klinikken, Jernbanegade 14,

st. tv., 4700 Næstved.

Pris

15.500,- ekskl. moms.

Tilmelding

2. februar 2009.

Underviser

Grethe Bruun, cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi og i børnepsykologi. Privatpraktiserende

psykolog.

Ny ordning

Fælles krav til alle supervisoruddannelserne:

19.2.3., 20 timer, og 19.2.4., 30 timer.

Gammel ordning

Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi:

Supervisionsteori, 20 timer.

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:

B.3., 20 timer og D.5., 20 timer.

Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi:

Supervisionsteori, 30 timer.

Specialistuddannelse i psykoterapi: 20 timer

supervision af supervision og 30 timer teori om

supervision.

Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi:

II.D., 30 timer eller III, 30 timer.

KURSUSNR.: 91902

3.11. Funktionel

neuroanatomi/human

neurobiologi

Tid og varighed

Onsdag 25. marts - torsdag 26. marts, og tirsdag

21. april - onsdag 22. april 2009.

1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 4. dag

kl. 9.00-16.00.

Varighed: 24 timer.

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: se dansk psykolog forenings publikation ”Kurser 2009” udsendt med psykolog nyt 23/2008.

selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

42 Psykolog nyt • 3 • 2009

Sted

Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris

5.900,- ekskl. moms.

Tilmelding

13. februar 2009.

Underviser

Jesper Mogensen, mag.art., leder af UCN, direktør

for ReCBIR.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,

klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi,

klinisk neuropsykologi, psykopatologi,

pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi:

3.11., 24 timer.

Gammel ordning

Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi:

1.1., 24 timer.

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:

D.2., 24 timer.

Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi:

F., 24 timer.

Specialistuddannelse pædagogisk psykologi:

I.B., 24 timer.

KURSUSNR.: 90311

3.7. Neuropsykologiske

tilstande, børn

Tid og varighed

Mandag 30. marts - tirsdag 31. marts 2009.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Studenternes Hus, Århus. Eksternat.

Pris

3.450,- ekskl. moms.

Tilmelding

16. februar 2009.

Undervisere

Aase Tromborg, cand.pæd.psych., specialist og

supervisor i børneneuropsykologi.

Helle Kjærgård, cand.psych., specialist i børneneuropsykologi.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi,

klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi, pædagogisk psykologi

og sundhedspsykologi: 3.7., 12 timer.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

Gammel ordning

Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi:

3.C., 12. timer.

Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi:

1.1.: 12 timer.

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:

D.1., 12 timer.

Specialistuddannelse i psykoterapi: D.1.8., 12

timer.

Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi:

I.B., 12 timer.

KURSUSNR.: 90307

3.99. Legeterapi.

Modul II.

Tid og varighed

Torsdag 23. april - fredag 24. april 2009.

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.

Varighed: 12 timer.

Sted

Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris

3.450,- ekskl. moms.

Tilmelding

9. marts 2009.

Underviser

Jytte Mielcke, cand.psych., specialist og supervisor

i psykoterapi og børnepsykologi. Privatpraktiserende

psykolog.

Ny ordning

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi,

klinisk børnepsykologi, psykotraumatologi,

pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi

*): 3.99., 12 timer.

Specialistuddannelsen i psykoterapi: 3.99., 12

timer eller 12.4.4.2.3., 12 timer.

*) I sundhedspsykologi kan der max. godkendes

12 timer i legeterapi.

Gammel ordning

Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi:

2.0., 6 timer.

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:

D.4., 12 timer.

Specialistuddannelse i psykoterapi: D.1.1., 12

timer.

Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi:

III., 12 timer.

KURSUSNR.: 90399


v

Skandinavisk træningsprogram

NARRATIV TERAPI

3 x 5 dages træningsprogram

for terapeuter & behandlere

For personer, som ønsker at få et grundigt kendskab til

og praktisk erfaring med narrativ praksis.

Med Maggie Carey, Art Fisher & Allan Holmgren

Ugerne 13, 44 og 51 - 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 784-09

SUPERVISIONSGRUPPE

FOR NYUDDANNEDE

PSYKOLOGER & LÆGER

med henblik på autorisation (psykologer)

& grunduddannelse (læger)

Underviser: Cand.psych. Magnus Brammer

14 dage • Start 20. februar 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 780-09

Psykologen som organisationsenzym:

NARRATIVE TEKNOLOGIER &

POSTSTRUKTURALISTISK

TEORI

2-dages workshop med

Allan Holmgren & Dorte Nissen

Den 11.-12. juni 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 822-09

Supervisionsgruppe for supervisorer

INSPIRATION OG FORNYELSE

Med udgangspunkt i problemstillinger i deltagernes

supervisioner vil der blive arbejdet med såvel direkte

som indirekte supervision samt udvikling af den enkeltes

personlige stil som supervisor.

Underviser: Sygeplejerske, MARC, Dorte Lund-Jacobsen

Den 9. november 2009 samt 5 dage i 2010 • Snekkersten

Kursusnr. 801-09

D I SPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk

Rubrikannoncer

MICHAEL WHITE

MINDE-SEMINAR

Præsentér dit narrative arbejde

for interesserede kolleger

25 workshops & 2 plenumpræsentationer

Den 20.-21.august 2009 • Hotel Nyborg Strand

Læs mere om seminaret på www.dispuk.dk - søg på kursusnr.

Kursusnr. 826-09

MINDRE VÆGT PÅ VÆGTEN

Narrativ workshop for professionelle der

arbejder med ”overvægts”problematikker

Undervisere: konsulent Susanne Kaastrup &

konsulent Anne Kaaber

Den 11.-12. marts & 6.-7. maj 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 806-09

NARRATIVE SAMTALER

OM PROFESSIONELLE

IDENTITETER

- alternativer til udbrændthed?

Undervisere: Thilde Westmark & Anne Romer

2 dage i Uge 44 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 814-09

Egenterapi i gruppe for 8 personer

- en rejse i livet på fortællingens vinger

NARRATIV GRUPPETERAPI

Gruppen er for dig, som gerne vil gøre dig erfaringer med

terapi i en gruppe og opleve bevidningens kraft.

Undervisere: Anne Saxtorph & Anne Romer

9 enkeltdage • Start marts 2009 • Snekkersten

Kursusnr. 748-09

1ny237-psykolognyt.indd 1 27-01-2009 15:22:23

Psykolog nyt • 3 • 2009 43


Rubrikannoncer

Organisationspsykologiske 1

perspektiver på konsulentrollen OPK3

– Kompleksitet i Ledelse


Multiteoretisk Organisationskonsulentens videreuddannelse rollespektrum for organisationskonsulenter/

psykologer i tre moduler:

Hvad er KOK? En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse.

Modul 1: 31. marts - 1. april 2009: Organisatorisk kompleksitet

Modul Målgruppe: 2: 19.-20. maj Organisationskonsulenter 2009: Organisationsudvikling

med baggrund som psykolog, anden

akademisk uddannelse eller i mange års erfaring.

Modul 3: 18.-19. maj 2008: Ledelse af forandringer og projekter

(Uddannelsen forventes godkendt som et Grundstammeforløb på

specialiseringsmodulet for Arbejds- og organisationspsykologer)

Formål: At udforske konsulentrollen i forhold til organisations-

Deltagerantal: 12-14

udvikling og ledelse i komplekse organisationer.

Tid: Januar 2009 – december 2010

Indhold: Indhold Systemisk, 40 socialkonstruktionistisk, timers teori, 40 timers supervision i psykodynamisk gruppe og 40 timers og

eksistensielt perspektiv personligt på udviklingsarbejde kompleksitet fordelt i ledelse over ti moduler og konsulent-

over to år.

Indholdet beskrives nærmere over de følgende sider.

arbejde i organisationer. Se program på: www.complead.dk

Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i klinisk og

organisationspsykologi, supervisor i organisationspsykologi

Deltagere: Psykologer med organisationspsykologisk erfaring –

Arne Vestergaard, cand. psych. 1988, Ph.d., specialist og (snart)

max. 12 deltagere. Kurset er godkendt under den gamle specia-

supervisor i organisationspsykologi.

listordning med 40 timer.

Mette Amtoft og Arne Vestergaard har tilsammen dannet

konsulentfirmaet CompLead.

Undervisere: Organisationspsykologerne Mette Amtoft, spe-

Hvad er CompLead: Complead har siden 2005 arbejdet med organisationsudvikling,

cialist og supervisor ledelsesudvikling samt Arne og Vestergaard, kompetenceudvikling. Ph.d. Vi og arbejder specialist. ud fra

en tese om, at kompleksiteten i moderne organisationer er for

stor til at den kan favnes med kun een teori og én faglighed.

Sted: CompLead, Hørsholm Vi bestræber os Hovedgade derfor på at trække 22. på 2., en 2970 mangfoldighed Hørsholm af

psykologiske og tilstødende teorier og videnskaber. Vi arbejder

ud fra en ko-kreativ position, hvor det er samspillet mellem

Pris: 18.000 kr. + moms kunderne inkl. og os materialer der styrer opgavens og forplejning

løsning. Mange af vores

opgaver har været indenfor forandrings- og projektledelse i en

kontekst af organisationsudvikling - og læring.

Tilmelding og nærmere oplysninger: kontakt@complead.dk

Du kan forvente At du i løbet af de to år gradvist vil øge din mestring i forhold til

konsulentrollen ved komplekse organisationsopgaver og i forhold

NB!! Vi har oprettet til ekstrahold at bruge organisationspsykologi af den 2-årige og anden konsulentuddan-

psykologi kreativt til

at skabe ko-kreative kunderelationer.

nelse KOK, som starter til september. Få ledige pladser. Se mere

på www.complead.dk

Complead, Hovedgaden 22, 2., DK-2970 Hørsholm, Mette Amtoft: Mob. +45 2170 6381,

1


Arne Vestergaard: Mob. +45 4051 1561, www.complead.dk, kontakt@complead.dk

Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi (IPTP)

Kursus om Personlighedsforstyrrelser

Modul II – behandling

i forlængelse af iptp’s kursus i Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori,

udbydes modul ii med fokus på behandling. Kurset er

planlagt som en fortsættelse af det forudgående kursus, men kan

også tages som et selvstændigt modul. formålet med kurset er at

give deltagerne en opdateret viden om behandling af personlighedsforstyrrelser

med udgangspunkt i de behandlingsprogrammer

og erfaringer, der forefindes i dansk psykiatri p.t. Hovedvægten er

lagt på psykoterapeutisk behandling og inddrager bl.a. individuel

behandling såvel som behandling i gruppe. i kurset gennemgås psykodynamiske,

mentaliseringsbaserede samt kognitive og adfærdsbaserede

behandlingsformer. endvidere berøres emner som psykoedukation,

rehabilitering og psyko-farmakologi.

Målgruppe: fortrinsvis læger og psykologer.

Meritering: Kurset søges godkendt i dansk psykolog forening.

Tid 20., 21. og 22. april 2009 kl. 9.00-16.00

Sted psykiatrien roskilde, smedegade 10-16, roskilde

Deltagerantal max. 24

Kursusafgift 4.000 kr. for medlemmer af iptp, 4.200 kr. for andre

Undervisere ved kurset er: overlæge, ph.d. Per Sørensen, afdelingslæge

Kraka Bjørnholm, psykolog Judy Gammelgård, psykolog

Sebastian Simonsen, psykolog John Toft, psykolog Stig Helweg Jørgensen,

psykolog Ragnar Stefánsson, psykolog Per Nielsen, psykolog

Per Bjerregård Knudsen.

For detaljeret program og tilmelding, se www.iptp.dk.

44 Psykolog nyt • 3 • 2009

Struktur og systemer:

Rammerne omkring relationer og processer

Organisationspsykologisk Selskab

Stand-up-møde med Niels Busch-Jensen i Århus

Onsdag den 25. marts 2009 kl. 17.00-21.00

Som psykologer er vi meget dygtige til at arbejde med de menneskelige

relationer og de sociale processer i organisationer.

Men har vi blik nok for betydningen af den organisatoriske ”hardware”:

De strukturer og systemer, inden for rammerne af hvilke relationerne udvikler

sig og processerne udfolder sig?

Faktisk er det sådan, at nogle af de mest robuste modeller for design af

organisationers struktur og systemer er udviklet på et eksplicit psykologisk

grundlag; så det er ikke kun en sag for de skarpe drenge fra Handelshøjskolen.

Første del af præsentationen handler om organisationsforskeren Elliot

Jaques og hans ”Stratified Systems Theory”.

Den canadisk-engelsk-amerikanske organisationsforsker – Elliott Jaques –

har dokumenteret en hidtil upåagtet kobling mellem differentialpsykologien

og organisationspsykologien, i ultrakort begreb: At kendskabet til systematiske

forskelle i menneskers evne til handlemæssigt at håndtere

kompleksitet giver selve nøglen til, hvordan hierarkier kan optimeres, hvis

de skal skabe de bedst mulige rammer for menneskers udfoldelse af det

kreative potentiale, de hver for sig besidder.

Alle organisationer er hierarkiske, men ikke alle er optimale. De kan være

for flade eller for stejle, men med Elliott Jaques ved hånden kan vi nu specificere,

hvordan man på psykologisk basis kan designe en given organisation

med netop den grad af fladhed/stejlhed, som er ideel i forhold til

virksomhedens og dens medarbejderes forudsætninger.

Anden del af præsentationen handler om ”Systems Leadership” – værdier,

kultur og systemer.

Tre af Elliott Jaques ”disciple” – englænderen Ian Macdonald, californieren

Cathrine Burke og australieren Karl Stewart (henholdsvis psykolog, professor

i offentlig forvaltning og administrerende direktør) – har bygget videre

på Elliott Jaques organisationsteori i forbindelse med nogle meget

dybtgående organisationsudviklingsprojekter i store virksomheder. Undervejs

i projekterne har de udviklet en række teoretiske modeller, som viste

sig nødvendige for at kunne skabe de ønskede gennemgribende ændringer

i virksomhedernes produktivitet og menneskelige bæredygtighed.

Fokus hos de tre er på de universelle værdier i menneskelige fællesskaber,

som er forudsætningen for, at en virksomhedsledelse kan arbejde strategisk

med at ændre kulturen i virksomheden.

Et nøglebegreb i den sammenhæng er virksomhedens ”systemer”: Udtrykker

de tilstrækkeligt klart de bærende værdier? Er de relevant ligestillende

eller forskelsgørende? Er de autoriserede eller uautoriserede? Er de

produktive eller kontraproduktive?

Niels Busch-Jensen er uddannet cand.psych. i 1972. Han var i en årrække

ansat ved Forsvarets Center for Lederskab og arbejder i dag som rådgivende

erhvervspsykolog i konsulentvirksomheden Crecea. Desuden har Niels

stor erfaring med virksomhedsstrategisk arbejde bl.a. via bestyrelsesposter

i konsulenthuset ”SPECIALISTERNE”, Krisecentret Hjemmet (Nykøbing

F), uddannelsesfirmaet ”Tolkekompagniet Babel” og som medarbejdervalgt

i Crecea’s bestyrelse.

Mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab

og 300 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er medlem

af Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af vores Selskab.

Prisen for medlemskab er kr. 200,- for 2009 og arrangementet således

kun kr. 100,-. Ved mødet vil der blive serveret sandwich og drikke. Tilmeldingen

sker til Mette Thingstrup på aktivesterne@hotmail.com senest

16. marts 2009. Ved tilmeldingen ønskes navn, arbejdsplads, e-mail

og telefonnummer oplyst til deltagerlisten. Adressen er: Stakladen, mødelokale

1, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C. Parkering på Fredrik Nielsens

Vej bag Stakladen.

NB! Begrænset deltagerantal.

Selskabet


Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

afholder:

The Inner World – Management of Stress and Pain

med Dr. Brian Roet, England

Fredag d. 24. april kl. 10.00-17.00 og lørdag d. 25. april 2009 kl.

9.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,

København.

Baggrund

Denne workshops formål er at lære deltagerne, hvordan de skal

arbejde med klientens ”indre verden”. Dette involverer indsigt i

deres tanker, følelser, billeder, selvtale og intuition. Disse komponenter

skal være præcise, up-to-date og brugbare. Dette er langtfra

altid tilfældet med vores klienter, og så opstår der problemer.

Kurset vil fokusere på anvendelsen af praktiske teknikker for at

forstå, hvad der sker inden i klienten, og hvordan vi kan forbedre

dette.

Målgruppe

Kurset henvender sig til psykologer, som er interesserede i at lære

at bruge hypnose i deres kliniske arbejde.

Deltagerantal: Max. 25.

Underviser

Dr. Brian Roet er uddannet læge og anæstesiolog. Han har praktiseret

hypnoterapi og psykoterapi igennem de sidste 30 år både i

Australien og England. Han har privatpraksis og forelæser og

gennemfører workshops i England og Skandinavien. Han er ligeledes

forfatter til adskillige bøger om hypnoterapi.

Praktisk

Pris: 3.100,- kr. for medlemmer af PSKH og 3.400,- kr. for ikkemedlemmer,

inkl. frokost.

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 23. marts 2009.

Tilmelding og betaling sker på selskabets hjemmeside

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og kursustilmelding”.

Her kan kursusafgiften + evt. medlemskontingent

på 200 kr. indbetales direkte til selskabets bankkonto.

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 6. april 2009.

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Lone Bennedsen på tlf. 22 43

63 75 eller e-mail: lone@bennedsen.com

Ledigt lokale

Charm. kliniklokale. Ca.16 m2 med tilhørende indgang, venteværelse,

(stort rum), køkken og

toilet i Odense C.

Fællesrum med 2 andre

psykologer. Handicap indr. og

ydernr. på adressen. Se

www.baumgartensvej46.dk

Pris for fuld tid: 2500 kr./mdr.

For 1 ugedag: 600 kr./mdr.

For 2 ugedage: 1200 kr./mdr.

Alt inkl. lys, vand, varme og

rengøring.

Kontakt Lone

Tlf.: 22 61 28 99

TRÆNINGSGRUPPE

Hypnoterapi

Lær effektive metoder til opløsning af

traumer - neutralisering af overføring og

aktiv heling af natdrømmes konfliktmateriale

Tidspunkt: 4.-5. april, 2.-3. maj, 6.-7. juni

alle dage 10.00 - 17.00

Holdstørrelse: 4-10 deltagere

Pris: 7.800 kr. inkl. frokost

Sted: Farum

Maya Ulrich

Autoriseret og specialist

Tlf.: 44 99 70 22

www.maya-ulrich.dk

Rubrikannoncer

Kommunalt ansat – så se her!

Er du ansat i en kommune – dog ikke som leder – og er du cand.

psych., tilhører du Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS.

Vi har tre grunde til at skrive til dig og bede dig om at give dig til

kende:

• Mange er skiftet fra fx amtsligt job til det kommunale, andre blot

fået ansættelse i nye kommunale opgaver uden Dansk Psykolog

Forenings vidende.

• Dansk Psykolog Forenings medlemskartotek kræver, at du selv

angiver arbejdsplads ved nyt job.

• Sektionen får årligt 100 kr. pr. medlem til vores arbejde med at

sikre tilfredsstillende løn- og arbejdsvilkår for de menigt kommunalt

ansatte, herunder fokus på krav om løbende kompetenceudvikling.

Efter aftale med Dansk Psykolog Forening kan man efter denne annonce

blive tilknyttet KAPS blot ved at sende en mail til medlemsafdelingen.

Send derfor følgende oplysninger til mro@dp.dk:

• Navn, og medlemsnummer (4 cifre bag på Psykolog Nyt).

• Ansættelseskommune, gerne med adresse.

• Antal timer pr. uge.

• Arbejdsområde (fx PPR, socialforvaltning, Børne- og Ungeforvaltning,

familiehus, børnerådgivningsenhed).

• E-mailadresse, så vi kan opbygge en base til fremtidig kommunikation

mellem KAPS og dig.

Hvis du fast modtager vores Nyhedsbrev to-tre gange om året, er du

allerede korrekt indplaceret i Sektionen. Med en opdatering får vi

dog et mere indgående kendskab til de mangeartede opgaver, vi skal

varetage i vores fremtidige sektionsarbejde.

Grib derfor til mailen: Jo flere medlemmer vi er (i øjeblikket godt

1000), des større pres kan vi lægge på systemerne, og des flere midler

har vi til at udføre arbejdet.

Niels Morre

Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion

Moden og stabil psykolog

søges 2-3 dage ugentlig på timebasis i travl, velrenommeret

psykologklinik. Evt. FØL.

Kortfattet skriftlig ansøgning sendes til:

TaastrupPsykologerne

att.: Birgitte Hultberg

Taastrup Hovedgade 119A, 1

2630 Taastrup"

Psykolog nyt • 3 • 2009 45


Rubrikannoncer

Organisationspsykologisk Selskab

Videndeling

– hvordan bliver viden til merviden OG skaber en effekt?

Arrangement i ”Værktøjskassen” med Pia Halkier Bjerring i

København onsdag den 4. marts 2009 kl. 18 - 21.

Mange organisationspsykologer og konsulenter efterspørger værktøjer.

Derfor inviterer Organisationspsykologisk Selskab til en anderledes temaaften,

der sætter fokus på, hvordan vi skaber en effekt med forskellige

procesværktøjer – denne aften med ”Videndeling” som kontekst.

I det daglige arbejde som organisationspsykologer kaldes vi ofte ind i en

position, hvor vi skal facilitere en (bestemt) udvikling – de fleste gange på

foranledning af chefen. Uanset om det er ønskværdigt for medarbejderne

eller ej, har vi landet en opgave. Hvordan den håndteres er afgørende for

de implicerede. Og det er selvsagt, at det værktøj, vi vælger at gribe til,

kan medvirke til at skabe den positive forskel, der gør en forskel. Som

ramme om specifikke øvelser i Videndeling vil følgende fokuspunkter blive

berørt på dialogisk vis:

• Hvilke hensigter og idéer om læring har vi med at igangsætte øvelsen?

• Efter at have prøvet øvelsen af – hvilke oplevelser og idéer om senere

effekt skabte den hos jer?

• Egne værktøjer – hvilke af jeres erfaringer kan bidrage til at skabe merviden

på feltet?

Aftenen indledes med en introduktion til ”Værktøjskassen” v. cand. psych.

Pia Halkier Bjerring, ekstern lektor på Københavns Universitet og forfatter

til bogen ”Anerkendende Procesøvelser – veje til engagement og forankring”.

Herefter gennemgår vi forskellige dialogøvelser i Videndeling efter

ovenstående skabelon og bidrager derved aktivt til at udvikle hinandens

praksis og skabe merviden på feltet.

Mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab

og 300 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er medlem

af Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af vores Selskab.

Prisen for medlemskab er 200 kr. for 2009 og arrangementet således

kun 100 kr. Tilmelding sker til Mathilde S. Pedersen på osidp@hotmail.

com senest mandag d. 23. februar 2009. Adressen er Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.

NB! Begrænset deltagerantal.

Selskabet

Supervisionsgruppe 2009

for organisationspsykologer

Fokus på intervention i grupper og organisationer. Design af indsatsen og

udvikling af personlig konsulentstil.

Vi arbejder praksisorienteret og udogmatisk, inspireret af systemisk, narrativ

og psykodynamisk teori og metode.

Gruppen mødes 8 fredage i København:

17. april, 15. maj, 12. juni, 21. august, 18. september, 23. oktober, 13. november

og 11. december 2009. Alle dage kl. 9 - 15.

Pris: Kr. 18.000,- + moms.

Udviklingscentrum.dk

organisation – team – ledelse

Jens Bregengård • Autoriseret Psykolog,

Specialist og supervisor

Telefon 20 70 50 01 • jens@bregengaard.dk

www.udviklingscentrum.dk

46 Psykolog nyt • 3 • 2009

Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC)

Temadag:

Positiv psykologi

Styrk din arbejdsglæde – styrk din modstandskraft

Det er spændende og givende at arbejde med andre mennesker. Det er dog også velkendt, at

det kan være krævende og udfordrende at hjælpe med, at andre får det bedre. Forskning peger

på, at ens arbejdsliv har stor betydning for ens generelle velvære. Denne temadag sætter

derfor fokus på at styrke din arbejdsglæde og øge din modstandskraft for derved at øge dit

generelle velvære.

målgruppe

Psykologer, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, sosu-assistenter, og andre der arbejder i

sundhedssektoren, og som ønsker viden og værktøjer fra positiv psykologi og coachingpsykologi

til at styrke arbejdsglæden. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger.

Udbytte

Som deltager får du:

• Kendskab til de væsentligste teorier, begreber og teknikker inden for positiv psykologi.

• Opdateret viden om hvad der sker lige nu inden for positiv psykologi – viden, der har stor

betydning for dit velvære og præstation i arbejdslivet.

• Personligt udbytte – hvordan positiv psykologisk viden kan bidrage til større arbejdsglæde,

effektivitet og modstandskraft, der også modvirker stress.

• Konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig til større interesse og engagement

Indhold

Temadagen giver dig svar på spørgsmålene:

• Hvad er positiv psykologi, og hvad kan du bruge det til i dit arbejde?

• Hvilken funktion har positive følelser, og hvorfor er de vigtige?

• Hvilken betydning har det at kunne være optimistisk, og hvordan bliver man bedre til at

lære dette?

• Hvad vil det sige at have modstandskraft, og hvordan opbygger man denne?

• Hvilken rolle spiller håb for mennesker, og hvordan kan jeg bruge håb til at øge min livskvalitet?

Form

Temadagen består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, videomateriale, spørgsmål og

diskussion.

Oplægsholdere

Anders Myszak, cand.psych., næstformand for SEBC, og medejer af synthesisterapi. Anders er

erhvervspsykolog på SHL og stiftende medlem af Special Group in Coaching Psychology hos

British Psychological Society. Redaktør på bogen ’Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben

om velvære og optimale processer’.

Simon Nørby, cand.psych, ph.d. om følelsers indvirkning på hukommelsen, underviser på Københavns

Universitet og redaktør på bogen ’Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben

om velvære og optimale processer’.

Jonas Fisker, aut.cand.psych. Efteruddannet i kognitiv adfærdsterapi og arbejder med integrationen

af kognitiv terapi og positiv psykologi. Er medforfatter til bogen ’Positiv psykologi

– en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer’.

Pris

Kr. 950,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer

af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, handouts,

forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport.

Praktiske oplysninger

Temadagen er arrangeret af SEBC og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade

27, 2100 København Ø.

mandag den 9. marts 2009 kl. 9.30-16.00

Tilmelding til næstformand for SEBC, Anders Myszak på e-mail adressen

Kontakt@synthesisterapi.dk, senest 27. februar. Der er et begrænset antal pladser.

Bemærk at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage

din plads til en anden.

For yderligere oplysninger om kurset, se selskabets hjemmeside på www.sebc.dk


København K

Lyse lokaler til leje

ved Nørreport St.

www.n41.dk

KognitivGruppen

Århus

Mindfulness Baseret Kognitiv

Terapi / Stressreduktion

på Kreta

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1 og 2

(Trin 1 kan tages uafhængigt af Trin 2)

Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder

inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt

grundlag og inddrager bl.a. forskellige former for meditation.

Her er tale om en form for opmærksomhedstræning, hvor man

opøver evnen til at være tilstede i nuet.

Metoden har vist sig effektiv til bla. reduktion af stress, tilbagevendende

depressioner, angst og smerter.

Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (20 %).

Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision,

Morten S. Hecksher, Kognitiv Gruppen, Århus, Lene Iversen,

Peter H. Rasmussen, Kognitiv Center Fyn. Underviserne har alle

stor erfaring i at undervise i Mindfulness.

Det er 11. gang, vi udbyder kursus på Kreta.

Sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr

(4 stjernet hotel 200 m. fra vandet, eneværelser med havudsigt).

Tidspunkt:

Trin 1: 21/5 - 28/5 2009

(Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv)

Trin 1 (ekstra): 24/9 - 1/10-2009

(Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv)

Trin 2: 1/10 - 8/10 2009

(Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere,

der har erfaring med Mindfulness Meditation).

Pris: Kr. 17.440 pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar,

forsikringer og fuld forplejning).

Tilmeldingsfrist:

Trin 1: 1. februar 2009/Trin 1 ekstra og Trin 2: 1. juni 2009.

For tilmeldingsprocedure: Se www.kognitivcenterfyn.dk eller

kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, tlf. 51 24 04 50 onsdag og

fredag kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk

Kliniklokale søges

Centralt i Ålborg.

En dag om ugen, helst torsdage.

Henvendelse til Helle Hansen

Tlf. 51 94 33 31

Psykologhuset Blegdammen

I nyåbnet psykologhus på Blegdamsvej er lokaler til leje.

5 dage pr. uge 6000 kr., 1 dag 1250 kr.

Kontakt Elsa Bencke,

elsabencke@elsabencke.dk


Møblerede lokaler til leje

på dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K.

Velegnet til fx.samtale,coaching mv.

Se mere:

www.klinikudlejning.dk

KØBENHAVN

Rum 22 m2 i centralt beliggende

klinik med venterum

Udlejes fra 1.5.2009

Eventuelt enkelte dage

Liselotte Grünbaum

Borgergade 42, st, th, 1300 K

Tlf. 2142 0429

København

Centrum

Lyse og venlige lokaler

hhv. 10 og 12 m².

Stort fælleskøkken.

Mulighed for undervisningslokale

Kognitiv Center Kbh

Gammel Mønt 12

33 13 87 00

SUPERvISIOnSgRUPPER

Rubrikannoncer

2 nye hold for

psykologer til autorisation

SUPERvISIOnSHOlD 1

Start: onsdag 25. marts

Tid: 9.00 – 16.00 hver 2. onsdag

Sted: Bredgade 36E, 1260 København K

Pris: 17.800,-

Deltagerantal: max 5

Tilmeldingsfrist: senest 1. marts 2009

SUPERvISIOnSHOlD 2

Start: torsdag 27. april

Tid: 9.00 – 15.00 hver 2. mandag

Sted: Bredgade 36E, 1260 København K

Pris: 17.800,-

Deltagerantal: max 5

Tilmeldingsfrist: senest 15. marts 2009

Det fælles børnemodul

Psykologisk specialistuddannelse

VIA University College, Efter-

og videreuddannelsesdivisionen i

Holstebro udbyder igen

”Det fælles børnemodul” i ugerne

20 og 39/2009 og 16/2010.

Kan anvendes i den psykologiske

specialistuddannelse.

Yderligere information på

www.viauc.dk eller tlf.

87 55 19 60 / 87 55 19 57

København

centrum

Psykologerne

Vesterbrogade 62 (ca. 50

psykologer tilknyttet)

udlejer møblerede lokaler

til samtaleterapi.

Adgang til køkken/venterum.

Husleje (inkl. varme, lys og

rengøring) fra ca. 500 kr.

til 1100 kr. pr. md. for én

hverdag pr. uge.

H.C. Hansen

tlf. 23 60 84 83

Supervisor: Camilla Holst, autoriseret psykolog. Har flere års erfaring

som klinisk psykolog i egen praksis. Er Partner i Cityterapi, arbejder

med undervisning, supervision, afholdelse af kurser og udbyder

leder-uddannelser for private og offentlige institutioner.

Har erfaring med systemisk, narrativ og kognitiv supervision. Arbejder

løsningsorienteret og bruger positiv psykologi. Der vil være mulighed

for reflekterende team og andre metoder til supervision.

Cityterapi’s psykologer giver også individuel supervision.

Henvendelse: 32 10 38 80 eller mail@cityterapi.dk

Web: www.cityterapi.dk

Psykolog nyt • 3 • 2009 47


Rubrikannoncer



























48 Psykolog nyt • 3 • 2009



Acceptance and Commitment Therapy (ACT) ved misbrugsbehandling

Kelly Wilson, Ph.D., Mississippi University, 3–dages Workshop 23. – 25. juni 2009

Indhold: ACT er en empirisk funderet psykologisk intervention inden for kognitiv adfærdsterapi, hvor accept og mindfulness

strategier anvendes i sammenhæng med adfærdsmæssige ændringer baseret på personlige værdier og med en overordnet målsætning

om at øge psykologisk fleksibilitet.

ACT er dermed en del af den bevægelse i den klinisk psykologiske videnskab, der anskuer accept og åbenhed overfor inde/ydre

oplevelser som en essentiel tilføjelse til mere forandringsfokuserede behandlingsstrategier. ACT hviler på det paradoks, at den

radikale accept af det som ikke kan ændres styrker os til at kunne se og ændre de ting som kan ændres. ACT tilgangen handler om at

kunne favne det man kalder den nødvendige lidelse for at kunne foretage mere engagerede, livsbekræftende valg og kunne leve i

overensstemmelse med dybtfølte personlige værdier.

ACT har vist sig velegnet i forhold misbrugsbehandling. Der er ikke muligt at bevæge sig væk fra en afhængighedstilstand uden at

pådrage sig psykisk og/eller fysisk ubehag. Nogen lidelse kan lettes, andre gange er den uundgåelig. Bedring fordrer derfor ofte en

accept af fysisk ubehag, trang, tanker om brug, genoplevelse af fortid og bekymring om fremtiden og hjælp til klienten med at komme

i kontakt med personlige (livs)værdier og ønsker som misbruget har hindret kontakt med.

Kelly G. Wilson, Ph.D. og Associate Professor ved University of Mississippi, USA er én af de centrale foregangsmænd og udviklere

af ACT. På denne 3-dages workshop vil der dels blive givet en introduktion til ACT og dels fokuseret på ligheder og forskelle i

forhold til AA herunder 12-trinsmodellen. Der vil herudover blive anledning til at praktisere metoder og modeller i mindre og større

grupper med problematikker, der dels belyser de grundlæggende principper, men også anvendelsen i forhold til mere komplekse

problematikker vil blive gennemgået og bearbejdet. Kurset foregår på engelsk.

Deltagere: Kurset henvender sig til læger, psykologer og andet personale som arbejder med misbrugsproblematikker.

Sted: Tre Eges kursuslokaler, Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand

Pris: Kr. 5.695,- inklusive materialer og forplejning

Information: Kognitiv Terapi Center Århus, www.kognitiv.dk, tlf. 87 41 60 20, e-mail: center@kognitiv.dk


KognitivGruppen

v/psykolog Morten Hecksher

Intensivt kursus i Mindfulness Baseret Kognitiv

Terapi/Stress reduktion

for psykologer, læger m.fl.

Kognitivgruppen

afholder 4-dages trænerkursus trin I i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi

(MBCT)/Stressreduktion.

I disse år er der blevet lavet en del undersøgelser inden for mindfulness området,

blandt andet MBCT. Metoden synes at have markant effekt i forhold til

angst, stress, tilbagevendende depressive symptomer og andre områder.

MBCT har specielt effekt på tilbøjeligheden til rumination. Det vil sige tilbagevendende

automatiske tankemønstre.

Kurset er et eksternatkursus og afholdes i Århus. Kurset forløber fra d. 30.-31.

marts og 21.-22. april 2009. Formen er erfaringsbaseret og vil veksle mellem

deltagernes eget arbejde med MBCT, feedback samt kortere teoretiske oplæg.

Træner:

Morten Sveistrup Hecksher (MSH). Godkendt specialist i psykoterapi og supervision

af Dansk Psykolog Forening. MSH har gennem mange år trænet og

superviseret psykologer og læger i MBCT både i Danmark og i udlandet.

Pris: 5.900 kr. Kursusafgiften dækker materialer, cd’er, frokost m.m.

Deltagerantal: Maksimalt 20

Yderligere Information: www.kognitivgruppen.dk

Tilmelding: Online på www.kognitivgruppen.dk senest den 18.3.2009.























!

Rubrikannoncer

NÅR Du søgeR job

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk.

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og

individuelle interesser.

Stillinger i Psykolog Nyt

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten,

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen.

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog

Forening’s forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang

eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke

opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår.

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat,

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast.

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til

forhandling@dp.dk:

• Stillingsopslaget.

• Din ansøgning.

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste).

• Seneste lønseddel.

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget

af dig til stillingen.

Det er alTiD en god idé at kontakte sekretariatet/

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse.

Der kan være behov for at søge rådgivning

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.

Psykolog nyt • 3 • 2009 49


stillinger

Job i Region Midtjylland


Dialog, dygtighed og dristighed

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter dialogen med patienter, brugere og medarbejdere




og har et højt fagligt niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed.



Neuropsykolog






















Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job


forhandling@dp.dk

Psykolog




















TR: Troels Møldrup, tlf. 87 27 26 00

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job

På www.regionmidtjylland.dk kan du se hele stillingsopslaget, finde alle ledige job, læse om regionen som arbejdsplads

eller læse de seneste nyheder om regionen.

50 Psykolog nyt • 3 • 2009


























forhandling@dp.dk


Psykolog – barselsvikariat

Da den ene af skolens 2 psykologer går

på barselsorlov, søger Brøndagerskolen

pr. 1. marts – eller snarest derefter – en

psykolog (cand.psych. eller cand.pæd.

psych.) i en tidsbegrænset stilling indtil

1. maj 2010.

Brøndagerskolen er en kommunal specialskole

i Albertslund, som modtager

børn og unge mellem 6 og 18 år med

autisme- og spektrum forstyrrelser.

Skolen har pt. 95 elever.

Arbejdet som psykolog tager afsæt i

neuropsykologisk og kognitiv udviklingsorienteret

viden samt tværfaglig tilgang

til arbejdsopgaverne.

Vi søger en psykolog til varetagelse af

flg. opgaver:

• Psykologiske undersøgelser og

observationer samt enkelte samtaleforløb

med elever og deres familier

• Formidling af undersøgelsesresultater

til forældre og medarbejdere

• Interne- og eksterne undervisningsopgaver

vedr. arbejdet med børn og

unge med ASF

• Konsulentfunktioner overfor skolens

øvrige medarbejdere

• Tværfagligt samarbejde i skolens vejledningsteam

– sammen med skolens

ledelse.

• Medvirke ved forældreuddannelse og

forældrevejledning

Vi kan tilbyde et arbejdssted, hvor

kvalitet og faglig udvikling har betydning,

og hvor arbejdsmiljøet er præget af

engagement og ansvarlighed. Samarbejdet

med forældrene prioriteres

højt. Samtidig tilbyder vi et behageligt

kollegialt miljø og godt arbejdsklima.

Skolen påtager sig faglig opkvalificering

af alle nye medarbejdere og det forventes,

at man deltager i supervisionsforløb.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til

gældende overenskomst. Arbejdstid 30

timer ugentligt.

Ring og aftal tidspunkt og få yderligere

oplysninger hos skoleinspektør Niels

Henrik Juul eller psykolog Per Gunnar

Ingebrigtsen på telefon 43 68 72 00.

Se også www.broendagerskolen.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest

den 27. februar 2009 kl. 12. Ansættelsessamtaler

forventes afholdt den 6. marts

fra kl. 10.00.

Den skriftlige ansøgning med relevante

referencer skal sendes til:

Brøndagerskolen, Helhedstilbudet

Nordmarks Allè 20

2620 Albertslund

E-mail: broendagerskolen@albertslund.dk

Vi er 30.000 borgere og 1.000 virksomheder med smukke og grønne arealer omkring os. Vores vision for Albertslund

Kommune har fokus på dialog og medinddragelse og vores mærkesager er børn, kultur og miljø. Vi lægger på vores

arbejdspladser vægt på åbenhed og god service i løsningen af opgaverne. Albertslund er en kommune med store

udviklings- og karrieremuligheder og energi og vilje til udvikling er med til at fastholde vores stærke identitet.

Velkommen til Albertslund Kommune.

stillinger

forhandling@dp.dk

Psykolog nyt • 3 • 2009 51


stillinger

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger

en 37 timers psykolog den 1. april 2009

Vi er tre tidligere mindre PPR'er, der nu er slået

sammen til en ny organisation, med alt hvad det

stadig indebærer af faglige udfordringer og rige

muligheder for som ny medarbejder at være med

til at præge udviklingen af PPR i Egedal Kommune.

PPR består af psykologer, tale-høre pædagoger,

konsulenter, fysioterapeut, motorikkonsulenter

og sprogpædagoger, der både danner en samarbejdende

helhed, faglige grupper samt varetager

selvstændige opgaver inden for hvert fagområde.

PPR er en selvstændig afdeling under Familiecentret

i Egedal Kommune, og har til huse på

Smørum Rådhus, hvor alle medarbejdere i centret

har deres arbejdsplads. PPR medarbejderne

sidder med andre ord dør-om-dør med familierådgiverne,

og har samtidig både Skolecenter og

Institutionscenter boende i samme hus.

PPR tilbyder pædagogisk psykologisk rådgivning i

tilknytning til kommunens opgaver på skoler og i

institutioner.

Vi beskæftiger os primært med

• rådgivning og vejledning af børn, unge og

deres familier

• rådgivning af skoler og institutioner

• psykologiske undersøgelser/vurderinger

• supervision/konsultation.

Vi kan bl.a. tilbyde

• en værdibaseret organisation hvor der er rum

til udvikling og nye tanker

• rigelige faglige udfordringer og udviklingsmuligheder

• et godt kollegialt arbejdsmiljø, med fælles base

og eget kontor på rådhuset

• plads til at arbejde selvstændigt med selvstændige

beslutninger

• gode efteruddannelsesmuligheder.

52 Psykolog nyt • 3 • 2009

Vi søger en ny kollega som

• er cand.pæd.psych. eller cand.psych. med

autorisation

• har erfaring med og interesse for skole- og

daginstitutionsområdet

• har indsigt i og sans for det tværfaglige samarbejde

• har erfaring med psykologiske undersøgelser

• er åben og imødekommende med et ressoucefokuserende

menneskesyn

• er kreativ, fleksibel og udviklingsorienteret

• kan navigere også i kaos, og har

• en god portion humoristisk sans.

Vil du vide mere kan du kontakte

Bende Rasmussen (leder af PPR) på telefon

72 59 65 17 eller Peter Norris (souschef på PPR)

på telefon 72 59 65 43.

Løn og ansættelse

sker efter principperne i Ny Løn og i relation til

overenskomst med Dansk Psykolog Forening eller

Danmarks Lærerforening.

Ansøgningsfrist

Fredag den 27.februar 2009, kl. 12.00.

Ansættelses samtaler mandag den 9. marts 2009.

Ansøgning, mærket ”ansøgning PPR”, med dokumentation

for uddannelse, sendes til:

Egedal Kommune

Familiecentret/ PPR

Att. Kirsten Gras

Rådhustorvet 2

3660 Stenløse

egedalkommune.dk

forhandling@dp.dk


Daglig leder

stillinger

I forbindelse med nyetableringen af et familiehus i Frederikssund Kommune, søger vi en daglig leder, der i

tæt samspil med lederen af Familieafdelingens børneteam skal stå i spidsen for etablering og udvikling af

familiehuset.

Familiehuset vil organisatorisk være placeret som en del af Familieafdelingens Børneteam.

Familiehuset er et tilbud til



med den kommende forældrerolle



eller alkoholfri eller i metadonvedligeholdelse.

Familierne kan modtage behandlingen på dagbasis med mulighed for døgnindsats. Indskrivningen er

eksibel – afhængig af dels bekymringen for barnet og dels motivationen hos forældrene.




Vi forventer, at du




orienteret og dynamisk, og som ikke lukker sig om sig selv



derende


Vi kan tilbyde


Frederikssund Kommune





Familiehuset får til huse i Jægerspris i selvstændige lokaler.


mail mhans@frederikssund.dk

Yderligere information



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn efter aftale med den

forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist:



familie@frederikssund.dk

Alternativt kan din ansøgning sendes som almindeligt brev til



forhandling@dp.dk

Psykolog nyt • 3 • 2009 53


stillinger

vejlefjord Børneneurocenter søger

Psykolog

med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien

vejlefjord Børneneurocenter udvider, og søger derfor en psykolog, som vil være med til at udvikle

vores afdeling.

Vejlefjord Børneneurocenter er godkendt som privathospital inden for børne- og ungdomspsykiatri. Vi

har aftale med Danske Regioner om udredning og behandling af patienter, der ikke har kunnet tilbydes

undersøgelse eller behandling inden for 2 måneder i det danske offentlige sygehusvæsen.

Du vil indgå i et team med børnepsykiatere, læger, børneneuropsykologer, neuropædagoger, socialrådgiver

og sekretariat.

I øjeblikket har vi i udredningen og behandlingen fokus på følgende 4 diagnoser: ADHD, Aspergers syndrom,

Tourettes syndrom samt OCD.

Om vejlefjord Børneneurocenter

Ud over dette nyeste tiltag tilbyder vi neuropsykologiske udredninger af børn med erhvervet hjerneskade,

børn med medfødte skader og børn med udviklingsforstyrrelser.

I forlængelse af udredningen tilbydes neuropædagogisk rådgivning samt træningsprogrammer.

Vi er underleverandør til VISO vedr. børn med erhvervet hjerneskade, børn med cerebral parese samt

børn med medfødte indlæringsvanskeligheder.

Sådan arbejder vi

Vejlefjord har generelt fokus på Kvalitet, Kreativitet og Trivsel og går efter livsmod og grokraft – både

for gæster, kunder og medarbejdere! Vores hverdag har mennesket i fokus. Tværfagligt samarbejde, individuel

behandling, faglig og menneskelig udvikling, kreative løsninger og videndeling er faktorer, der

sikrer et fagligt inspirerende og nytænkende miljø.

Arbejdsopgaver

• Udredning i forhold til de omtalte diagnoser og på sigt flere diagnoser

• Formidling, rådgivning og vejledning af resultater til forældre og til fagpersoner i barnets hjemmemiljø,

samt i det tværfaglige arbejdsteam i børneafdelingen

• Behandling

• Undervisning af forældre, børnene selv, pårørende og forskellige faggrupper

• I perioder kan der forekomme udredning vedr. børn med erhvervet hjerneskade eller medfødte skader

vi forventer, at du

• Har uddannelse som cand.pæd.psych. eller cand.psych. med autorisation og har erfaring med udredning

specielt af ADHD og autismespektrumforstyrrelser

• Har lyst til at formidle viden

• Er med til at udvikle nye tiltag

• Lyst til at indgå i et voksende tværfagligt team

• Kan arbejde selvstændigt

• Er fleksibel i forhold til mangeartede opgaver

vi tilbyder

• En spændende arbejdsplads, der gennemgår en væsentlig udvikling

• Supervision internt og eksternt

• Mulighed for konstant faglig udvikling

• Et meget engageret tværfagligt team

Hvornår og hvordan?

Ansøgningsfristen er d. 13. marts 2009 kl. 12.

Ansættelsestidspunktet er 1. maj 2009, men meget gerne før. Løn efter gældende overenskomst og aftale.

Vil du vide mere? Ring til børneneuropsykolog, leder af Vejlefjord Børneneurocenter Aase Tromborg,

tlf. 6162 7006 eller stedfortræder Pia Hansen, tlf. 6161 3639. Ansættelsessamtale afholdes løbende og senest

d. 13. marts 2009.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 20. februar d.å.

Send ansøgningen til Vejlefjord Børneneurocenter, Sanatorievej 26, 7140 Stouby.

Vejlefjord Neurocenter er godkendt som specialsygehus og kan vælges iht. det frie sygehusvalg. Vi har mere end 20

års erfaring med genoptræning af senhjerneskadede og er som eneste behandlingssted i Danmark internationalt

akkrediteret iht. CARF. Vejlefjord Neurocenter genoptræner børn, unge og voksne med erhvervet senhjerneskade og

tilbyder kortere og længerevarende ophold. Desuden er Vejlefjord leverandør til Socialministeriet mht. specialrådgivning

og udredning i særligt komplicerede tilfælde.

54 Psykolog nyt • 3 • 2009

forhandling@dp.dk


Rigshospitalet

Juliane Marie Centret

Forskningsmedarbejder

- Klinik for Psykologi, Pædagogik og

Socialrådgivnings forskningsenhed

Vi søger en person der vil være med i et samarbejde imellem

psykologer, læger, præster og sygeplejersker om at forske i og

udvikle nye måder at støtte kræftpatienter på.

En psykolog, sociolog, antropolog el. lignende søges pr. 1.

marts 2009 eller snarest derefter til en toårig stilling som

forskningsmedarbejder på Rigshospitalet i projekt „Relationelle

kompetencer - Metoder til at fremme relationelle kompetencer

hos personale, der arbejder med kræftpatienter“.

Projektet, der er finansieret af Kræftens Bekæmpelse, har til

formål via fem del-projekter at udvikle og afprøve metoder til

styrkelse af sundhedspersonalets relationelle kompetencer i

arbejdet med kræftpatienter. Projektbeskrivelse kan rekvireres

på nedennævnte telefonnumre.

Vi søger en engageret og kreativ person, gerne post. doc.,

med megen erfaring fra flere forskningsprojekter. Vedkommende

skal være bekendt med grundlæggende statistik og

hjemmevandt bruger af SPSS. Skal have erfaring med og

opdateret kendskab til kvantitative og kvalitative metoder.

Den der ansættes skal kunne arbejde selvstændigt, udarbejde

skriftligt materiale såsom forskningsrapport og videnskabelige

artikler i samarbejde med de øvrige projektdeltagere,

koordinere imellem projekterne, lede møder for deltagerne og

være i dialog med del-projekterne.

Medarbejderen skal koordinere delprojekter og det samlede

projekt via dialog, samarbejde og mødevirksomhed. Vedkommende

skal sparre med de enkelte delprojekter om udformning

af evalueringsredskaber og skal selvstændigt udføre

evalueringer og bearbejdning af indhøstet materiale i dialog

med delprojektansvarlige, samt stå for databearbejdning og

statistik.

stillinger

Medarbejderen ansættes af projektgruppen bag kræftprojektet,

som er første projekt i Rigshospitalets Tværfagligt

videnscenter for patientstøtte - psykologisk, psykosocial,

eksistentiel og religiøs støtte (en beskrivelse heraf kan

rekvireres på nedennævnte telefonnumre). Administrativt

ansættes vedkommende i Klinik for Psykologi, Pædagogik og

Socialrådgivnings forskningsenhed.

Yderligere oplysninger kan fås hos Chefpsykolog Svend

Aage Madsen, på telefon 3545 4767, eller Hospitalspræst

Christian Busch, på telefon 3545 4828.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist mandag den 23. februar 2009 kl. 12:00.

Ansøgning og CV mærket „rh2806“ sendes til Rigshospitalet,

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Juliane Marie Centret,

Personalefunktionen - afsnit 4074 eller til personale.jmc@

rh.regionh.dk i et af følgende formater: word-dokument

(.doc), pdf-fil (.pdf) eller rtf-format (.rtf).

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse

om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning

for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter

børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold

opfordres til at søge stillingen.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

TR: Mette Skovgaard Christensen, tlf. 39 68 29 83

Psykolog nyt • 3 • 2009 55


stillinger

56 Psykolog nyt • 3 • 2009

taarnby.dk

Fuldtidsstilling som psykolog

til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Personalet ved PPR repræsenterer en meget

bred tværfaglig ekspertise med i alt 30 ansatte.

PPR i Tårnby er en arbejdsplads i udvikling.

Kommunalreformen har medført at PPR’s opgaver

er blevet mere komplekse og med et langt større

kommunalt ansvar for opgaveløsningen. PPR har

derfor brug for medarbejdere, der er parat til både

at se og skabe nye muligheder. Meget af PPR’s

arbejde er med udgangspunkt i en konsultativ tilgang

på et systemisk og narrativt grundlag. PPR er

organiseret i Børne- og Kulturforvaltning, således

at der kan skabes sammenhæng mellem faglige

løsninger og de økonomiske muligheder under de

gældende politiske rammer for arbejdet.

Ved PPR er der gode muligheder for faglig udvikling,

efteruddannelse, ekstern og intern supervision.

Stillingen er primært knyttet til PPR's distriktsarbejde.

I PPR arbejder vi i team, og vi vægter det tværfaglige

arbejde højt.

Du skal være uddannet psykolog, og vi ser gerne,

at du er autoriseret, men det er ingen betingelse.

Vi forventer, at du


personale


i stand til at se muligheder og potentialer


handlekraft og samtidig være loyal overfor

de givne rammer


konsultativt med opgaverne


til mange forskellige samarbejdspartnere både

vedrørende enkeltsager og i mere generelle

opgaver


hverdag.

Vi tilbyder en arbejdsplads



skabe egen professions profil


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst

og efter principperne om Ny Løn.

Ved ansættelse i Tårnby Kommune inden for børne-

og ungeområdet skal der indhentes den særlige

børneattest.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen

til at kontakte chefpsykolog Peter Hauch på

telefon 32 47 18 05 eller souschef Dorthe Bøggild

Pedersen på telefon 32 47 18 09.

Yderligere oplysninger

om kommunen og PPR fås på Tårnby Kommunes

hjemmeside: www.taarnby.dk. Her kan du også

under Job i Kommunen finde Kommunens værdigrundlag

og vores personalegoder.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart

efter fristens udløb.

Ansøgningsfrist

Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbeviser, referencer

m.v. stiles til Kommunalbestyrelsen, og sendes

senest den 27. februar 2009 kl. 12.00 til:

Organisations- og Personaleafdelingen

Tårnby Kommune

Amager Landevej 76

2770 Kastrup

Mærk ansøgningen: BK3-09.

Angiv venligst hvor stillingsopslaget er set.

I Tårnby Kommune lægger vi vægt på at give vores ca. 40.000 borgere en hurtig, høflig og korrekt betjening, at være en

god arbejdsplads for vores ca. 3000 ansatte og at have en synlig og konsekvent ledelse på alle niveauer. Vi bestræber

os på gennem personalepolitikken at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle

ansatte, hvor nøgleordene er rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Læs mere på www.taarnby.dk

Tårnby Kommune

forhandling@dp.dk


stillinger













































forhandling@dp.dk

Psykolog nyt • 3 • 2009 57


stillinger

DIAlOg MOD vOlD I ODEnSE

SØgER PSYKOlOgER

• Til vores afdeling i Odense søger vi en psykolog,

30 timer med mulighed for fuldtid.

• Til vores afdeling i København søger vi en psykolog,

37 timer.

Dialog Mod Vold er en afdeling i den humanitære fond,

Askovgården.

DMV er et behandlingstilbud til mænd, der udøver vold i nære

relationer.

DMV er finansieret af satspuljen og har en fortsat udvikling af

behandlingstilbuddet og omfanget som et primært mål.

Vores primære fokus er behandling til den voldsudøvende

mand. Men da vi mener, at hele familien har levet med konsekvenserne

af volden, bliver partneren også inddraget i DMV.

Vi arbejder struktureret og målrettet med udgangspunkt i den

kognitive tilgang.

Vores metoder er beskrevet og målrettet praksis, da vi mener, at

dokumentation og effektmåling kan medvirke til at sikre et højt

fagligt niveau.

Vi har afdelinger i København, Odense og Århus.

Se mere på www.dialogmodvold.dk

vi kan tilbyde:

• Uddannelse/opkvalificering/træning af de metodikker, som vi

anvender i DMV

• Supervision

• Medindflydelse på eget arbejde og arbejdstid

• Fleksibilitet

• Dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for udvikling

• Åremålsansættelse/projektansættelse til udgangen af år 2009

med mulighed for forlængelse

vi forventer:

• At selvstændighed og ansvar er nøgleord for dig

• At du er initiativrig

• At du er fleksibel

• Aftenarbejde efter behov

• At du er indstillet på at arbejde målrettet og loyalt med de

metodikker, som vi har udviklet til behandlingen

Såfremt du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Helle Øbo

Mont på mail: hoep@askovgaarden.dk

Ansøgningsfrist: 27. februar 2009.

Ansøgning sendes til:

Askovgården, Korsgade 60, 2200 København N,

att.: Helle Øbo Mont eller pr. mail til hoep@askovgaarden.dk

58 Psykolog nyt • 3 • 2009

forhandling@dp.dk

Spesialsykehuset Spesialsykehuset for for rehabilitering rehabilitering (SSR), (SSR), Oslo Universitetssykehus

HF med avdelinger i Stavern og Kristiansand. Sykehuset

fremstår i dag som et av de ledende fagmiljøer innen området

fysikalsk medisin og rehabilitering og voksenhabilitering.

Sykehuset har 112 senger samt en betydelig aktivitet innen

dagbehandling og poliklinikk.

SSR er aktive innen forskning og utvikling.

Avdeling Avdeling for for voksenhabilitering voksenhabilitering i i Kristiansand Kristiansand har

har

ledig ledig følgende følgende stilling: stilling:

stilling:

Psykologspesialist/

Psykolog

100 100 % % fast, fast, fast, ledig ledig fra fra d.d.

d.d.

Psykolog

Vikariat, Vikariat, 01.06.09 01.06.09 - - 01.05.10

01.05.10

Avdeling for voksenhabilitering har ansvar for den

spesialiserte habiliteringstjenesten til voksne personer

med medfødt eller tidlig ervervet kognitiv svikt og/eller

sammensatt funksjonshemming i Vest-Agder.

Avdelingen tilbyr tverrfaglig spesialistbistand til

undersøkelse, diagnostikk og utredning av henviste

pasienter med henblikk på utvikling av tilpasset

behandlings- eller habiliteringstiltak.

Avdelingen driver en utstrakt ambulant virksomhet og

tilbyr veiledning, undervisning og opplæring til

pasienter, pårørende, kommunalt ansatte og andre.

Ønsket Ønsket Ønsket kompetanse:

kompetanse:

• Utdannet Psykolog/Psykologspesialist

Arbeidsområder:

Arbeidsområder:

Søker er tiltenkt arbeidsoppgaver som

• Individrettet, tverrfaglig diagnostisering, utredning

og behandlings-/tiltaksvurdering av henviste

pasienter.

• Veiledning til pasienter, pårørende og kommunalt

tjenesteapparat.

• Intern og ekstern undervisning og veiledning

• Stillingen inngår i avdelingens tverrfaglige team

Arbeidstaker ansettes i SSR på de vilkår som til enhver

tid fremgår av gjeldende lover, reglement og tariffavtaler.

SSR er pr. dato en del av Oslo Universitetssykehus

HF, fra 01.07.09 vil SSR Kristiansand bli endel av

Sørlandet Sykehus HF

Nærmere opplysninger om stillingen fås ved

henvendelse til avd. leder Borghild Nordlid,

tlf.: 38 14 93 90/ 99 16 11 63, eller psykologspesialist

Marianne Flåt , tlf. 38 14 93 90.

Søknadsfrist: Søknadsfrist: 27. 27. februar februar februar 2009

2009


Kongsberg distriktspsykiatrisk senter holdet til i nye lokaler. Avdelingen består

av en poliklinisk seksjon og en døgnseksjon. Poliklinikken består av to

allmennpsykiatriske team, rusteam, psykoseteam, gruppeteam og rusteam.

Døgnseksjonen har 19 plasser fordelt på 3 poster.

Kongsberg DPS, Akuttfunksjon - Kongsberg

Psykologspesialist/psykolog

100 % fast stilling.

Vil du være med å bygge opp et utvidet tilbud innen akutt-behandling?

Psykologens hovedoppgave er gjennomføring av akuttvurderinger/

selvmordsvurderinger, kriseintervensjon og veiledning til interne og

eksterne samarbeidspartnere i akuttsituasjoner, samt kortidsoppfølging

av pasientene.

Vi kan tilby en faglig spennende og utfordrende stilling, med muligheter

for å kunne utforme stillingen. Et godt og inspirerende fagmiljø med gode

muligheter for faglig fordypning, videre- og etterutdanning. Søker må

beherske norsk språk skriftlig og muntlig.

Gode lønnsbetingelser. Mulighet for inntil 4 mnd. studiepermisjon etter

5 års tjeneste.

Henv. seksjonsleder Frida Sandvik, tlf. +47 32 72 58 50.

Søknad med CV sendes: Blefjell sykehus HF, postboks 234,

N-3672 Notodden. Attester og vitnemål må medbringes ved evt. intervju.

Søknaden merkes: Ans.sak 09/40. Søknadsfrist: 02.03.09

Fullstendig utlysning på vår web-side:

www.blefjellsykehus.no

Sykehus

- nær deg og dine

Kongsberg distriktspsykiatrisk senter holder til i nye lokaler. Avdelingen består av en

poliklinisk seksjon og en døgnseksjon. Døgnseksjonen har 19 plasser fordelt på 3

poster: psykosepost, allmennpsykiatrisk post og krisepost. Vi arbeider etter en kognitiv

modell for miljøterapi, og har et variert pasientgrunnlag hvor behandlingen tilpasses

etter den enkeltes behov.

Kongsberg DPS, døgnseksjon - Kongsberg

Psykologspesialist/psykolog

Fast 100 % stilling ledig, da vår psykologspesialist flytter fra byen.

Psykologen jobber med pasientenes prosjekter innen utredning,

refleksjon og bevisstgjøring om egen situasjon og utvikling. Psykologen

arbeider i nært samarbeid med seksjonens øvrige behandlingspersonell

for å planlegge og å følge opp pasientenes individuelle behandlingsplaner.

Kongsberg DPS har et godt og inspirerende arbeids- og fagmiljø med

gode muligheter for utvikling, faglig fordypning, videre- og etterutdanning.

Gode lønnsbetingelser.

Søkere må beherske norsk for skriftlig og muntlig kommunikasjon.

Personlig egnethet vektlegges. Det kan søkes om dekning av flytteutgifter.

2 % pliktig pensjonstrekk, og øvrige ansettelsesbetingelser i henhold til

gjeldende overenskomster.

Nærmere opplysninger ved avdelingssjef, Mona Grindrud tlf. +47 32 72 58 50.

Søknad med CV sendes: Blefjell sykehus HF, postboks 234,

N-3672 Notodden. Bekreftede kopier av attester og vitnemål

medbringes ved evt, intervju.

Søknad merkes: Ans.sak 09/41. Søknadsfrist: 02.03.09

Fullstendig utlysning på vår web-side:

www.blefjellsykehus.no

Sykehus

- nær deg og dine

CICERO ab

CICERO ab

stillinger

Helse Nordmøre og Romsdal HF

Helse Nordmøre og Romsdal HF omfatter Kristiansund sykehus, Molde

sjukehus sjukehus og den øvrige spesialisthelsetjenesten i Nordmøre og Romsdal.

Helseforetaket yter et bredt spekter av spesialisthelsetjenester innenfor

de somatiske og psykiatriske områdene. Foretaket har et samlet budsjett

på 1,6 milliarder kroner og totalt i underkant av 2.500 ansatte.

Avdeling for barn og unge - Akuttenheten i Molde

Psykologspesialist/psykolog

- St.nr. 410/09.

Det søkes nå etter psykologspesialist/psykolog i 100 % fast stilling.

I tillegg har vi ledig vikariat for psykolog fram til november 2009,

med mulighet for forlengelse.

Aktuelle søkere bes ta kontakt med enhetsleder Jon Olav Storholt

tlf. +47 41 47 95 90, e-postadresse: jon.olav@helsenr.no eller med

psykologspesialist Gunn Stokke tlf. +47 95 08 74 41,

e-postadresse: gunn.stokke@helsenr.no

Søknadsfrist: 6. mars 2009.

Det anmodes om at søknad sendes elektronisk via www.jobbnorge.no

- hvor du også fi nner fullstendig utlysingstekst

Kopi av attester og vitnemål framlegges ved intervju.

Vi viser også til vår hjemmeside:

http://www.helsenr.no

Arbeidsgiver ønsker ikke å bli kontaktet av annonseselgere

Psykologpraksis Hanne Skov

Følordning

Velfungerende praksis på Amager tilbyder følordning fra 1. april

2009 et år frem.

Den teoretiske referenceramme er psykodynamisk med vægt på

udviklingspsykologi og forståelse af relationens betydning for

vækst.

Jeg arbejder endvidere med traumebehandling EMDR.

Jeg er specialist i psykoterapi og sundhedspsykologi og supervisor

inden for begge specialer.

Jeg har et blandet klientel, dels klienter henvist fra sygesikringen,

klienter fra kommunen og privatbetalende klienter. Der arbejdes

med mange forskellige problematikker og med korte og

længerevarende forløb. Arbejdet kræver modet og evnen til at

arbejde selvstændigt og det er en fordel at have nogen erfaring

med terapi og direkte klientkontakt. Jeg giver intensiv supervision

2 timer ugl. Jeg har erfaring med føl fra de seneste år.

Yderligere oplysninger på telefon 32 96 24 11.

Ansøgning med Cv kan sendes til:

Psykologpraksis ved Hanne Skov

Kurlandsgade 4, st. tv.

2300 København S

Ansøgningsfrist fredag den 27. februar 2009.

Psykolog nyt • 3 • 2009 59

CICERO jn

forhandling@dp.dk


stillinger

Behandlingsstedet Holbrogaard

Deltidsstilling som psykolog på Behandlingsstedet

Holbrogaard ved Faaborg søges – gEnOPSlAg

Holbrogaard er en selvejende institution ved Faaborg med intern

skole, godkendt efter servicelovens § 49 stk. 2. Vi tilbyder

behandling til 10 unge mellem 13 og 18 år med personlighedsforstyrrelser

og / eller begyndende psykiatriske vanskeligheder.

Vi arbejder miljøterapeutisk ud fra en psykodynamisk tænkning.

Til individuelle samtaler med piger og gruppesamtaler søges

psykolog ca. 20 - 25 timer pr. uge.

Udover samtaler er du ansvarlig for tilrettelæggelse og afholdelse

af behandlingskonferencer.

For yderligere information kan du kontakte Carsten Lauritzen

eller Henning Schmidt på tlf. 6262 1800 mellem kl. 09.00 og

14.00 på hverdage.

Du skal sende din ansøgning til:

Behandlingsstedet Holbrogaard, Nabgyden 10, 5600 Faaborg.

Mrk. ”Psykolog”.

Ansøgningsfrist: D. 27.02.2009 kl. 12.00.

For yderligere informationer om Holbrogaard henvises til:

www.behandlingsstedet.dk

Nabgyden 10, 5600 Faaborg, Tlf. 6262 1800. Fax. 6262 2901,

Mail: holbrogaard@behandlingsstedet.dk

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN?

WIBRANDTSVEJ

Psykolog - barselsvikar

Søger du faglig udvikling i et miljø af kompetente kolleger

inden for behandling af børn og familier?

Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution søger en barselsvikar

for psykolog pr. 1/4 2009. Du skal sammen med den anden

psykolog indgå i det tværfaglige arbejde omkring børn og familier.

Stillingen er primært tilknyttet døgnafdelingen for børn i alderen 0-6 år,

som arbejder med at udvikle relationen til forældrene, samt lejlighedsafdelingen,

som består af 3 lejligheder, hvor hele familien kan bo.

Mere information, se www.wibrandtsvej.dk eller www.kk.dk

Kontakt psykolog Kirsten Rasmussen eller konst.forstander Grete

Svendsen på telefon 3286 1411.

Ansøgningsfrist: Torsdag 19. februar 2009 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler: Tirsdag 24. februar 2009.

Informationsmøde: Onsdag 18. februar 2009 kl. 16.00-17.00.

Tilmelding på mail gp35@sof.kk.dk.

Københavns Kommune ser mangfoldighed

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres

særlige baggrund, personlighed og evner.

60 Psykolog nyt • 3 • 2009

KØBENHAVNS

KOMMUNE

Socialforvaltningen

www.kk.dk/job

Til psykologpraksis i Risskov

søges pr. 1. maj 2009 en ikke-autoriseret psykolog

på fuld tid til en 1-årig følordning

Du vil indgå i en veletableret psykologpraksis med ydernummer,

hvor du vil få kvalificeret sparring og supervision,

samt kendskab til virksomhedsdrift. Du får eget terapirum

og ud over at varetage terapeutiske opgaver med

private og sygesikringsklienter, får du mulighed for faglig

indsigt i områderne: spiseforstyrrelser og parterapi.

Du forventes at kunne arbejde selvstændigt, fleksibelt og

initiativrigt, og at du har klinisk og terapeutisk erfaring.

Ansøgning med CV senest 1. marts 2009.

Psykologisk Konsultation og Rådgivning

Specialist i psykoterapi og supervision

Psykolog Annette Ilfeldt

Nordre Strandvej 147

8240 Risskov

www.psykologisk-konsultation-raadgiving.dk

www.imago-parterapi.dk

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN?

AKUTINSTIT. LUNDTOFTEGADE

Cand. Psyk. til unge

Du er den der går foran med supervision via systemiske metoder,

og bliver en del af ledelsesstabssamarbejdet.

Stillingen er 20 - 25 timer, fordelt på 2 - 3 hverdage.

Du bliver en del af en professionel og kompetent medarbejdergruppe,

der arbejder med og for hinanden og en masse skønne unge.

Rummeligheden hos de voksne er stor, og vi arbejder kontinuerligt

med at højne vores faglighed og det psykiske arbejdsmiljø.

Kontakt afdelingsleder ved Casus Munio, Puk Schou Eriksen 2728 8351,

psykolog Karina Holm Nielsen 26 30 51 02 eller forstander

Kate Holmegaard 3834 7331.

Læs mere om jobbet på www.brorson.dk og www.akutinstitutionen.dk

eller www.kk.dk/job. Lundtoftegade 9, 3. sal, 2200 København N.

Københavns Kommune ser mangfoldighed

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne

hver især bidrager med deres

særlige baggrund, personlighed og evner.

KØBENHAVNS

KOMMUNE

Socialforvaltningen

www.kk.dk/job

forhandling@dp.dk


Psykologfaglig leder Følordning tilbydes

til psykolog- og familiebehandlergruppen

Psykolog- og familiebehandlergruppen retter sig mod børnefamilier i Rødovre

Kommune. Gruppen er tværfaglig og sammensat af fire psykologer og

tre familiebehandlere med bred erfaring inden for børne- og familieområdet.

Vi søger en ny fagligt stærk og inspirerende leder hurtigst muligt.

Få mere information om stillingen på www.rk.dk under job eller kontakt

børnefamiliechef Joan Nielsen på telefon 36 37 74 12 eller psykolog

Anne Damtoft på 36 37 73 39.

Ansøgningsfrist: 27. februar 2009. Send ansøgningen til: Rødovre

Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller via e-mail til

rk@rk.dk. Mærk ansøgningen ”Personaleafdelingen 09.00328psy”.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 10. marts 2009.

I Rødovre Kommune sætter vi pris på vores medarbejdere. Vi har en trivselsordning

med gratis motionsfaciliteter, kaffe, te og frugt – og en sundhedsordning med fysioterapi,

helbredscheck og massage.

Læs hele opslaget på rk.dk

Spændende og udfordrende

lederstilling

i Børn og familieafdelingen

Er du modig og visionær? Søger du indflydelse og udfordringer?

Så er det nu, du kan sende en ansøgning.

Børn og familieafdelingen i Randers lavede i 2007 en radikal strukturændring

i forhold til Familieafdelingen og PPR-området med oprettelse

af 3 Børn og familiecentre.

Du har nu mulighed for at søge en distriktslederstilling for Børn og

familiecenter Gudenåcentret med ansvar for ca. 40 tværfaglige

medarbejdere; socialrådgivere, psykologer, tale- hørekonsulenter/

pædagoger og administrative medarbejdere.

Du kan forvente en god løn, som modsvarer stillingens kompleksitet,

krav og ansvar.

Se mere på www.randers.dk

Randers Kommune

forhandling@dp.dk

forhandling@dp.dk

stillinger

I velfungerende psykologpraksis i Herlev tilbydes følordning i 1 år.

2 timers ugentlig supervision.

Du vil blive stillet over for mange forskellige og ganske krævende

problemstillinger. Der arbejdes korttidsterapeutisk ud fra hovedsagelig

psykodynamisk og kognitiv terapeutisk forståelsesramme.

Selv om du modtager supervision, er det vigtigt, at du er i stand til

at arbejde selvstændigt og med god evne til at skabe kontakt. Du

må gerne have erfaringer med terapeutisk arbejde, men det er vigtigt,

at du er indstillet på at lære nye færdigheder.

Klinikken har til huse i moderne lokaler, ligger centralt i Herlev,

5 minutters gang fra S­togsstation og tæt ved busforbindelser.

Yderligere oplysninger på telefon 44 91 38 03.

Motiveret ansøgning sendes inden d. 25.02.2009 til:

Psykologisk Klinik Herlev/Ballerup

Herlev Ringvej 2C, 1. sal.

2730 Herlev

www.svendostenfeld.dk

Svend Ostenfeld

Cand.psych., aut. psykolog

Overenskomst med Sygesikringen

Specialist i sundhedspsykologi

og psykoterapi

25 års erfaring

Har du mod på forandring?

Har du lyst til at arbejde i grønland?

Vi har en spændende stilling med store udfordringer. Der er

mulighed for efteruddannelse, for faglig og personlig udvikling.

PPR-nord, Ilulissat, søger psykolog

Tiltrædelse: 1. maj 2009

Ansøgningsfrist: 1. marts 2009

Der afholdes samtaler i København, uge 11.

Se stillingsopslag på www.psykologjob.dk

Se i øvrigt artikel på:

http://infolink2003.elbo.dk/Psynyt/Dokumenter/doc/15449.pdf

Yderligere oplysninger kan fås hos

Ld. psykolog Anne-Margrethe Jessen,

Tlf. (00299) 94 37 55, mobil (00299) 54 23 24,

E-mail: anvj@gh.gl

forhandling@dp.dk

TR: Annette Broberg, anro@nuuk.gl

Psykolog nyt • 3 • 2009 61


stillinger



Behandlingsinstitutionen Magnoliegården søger

en ledende psykolog og

en børnefaglig psykolog



Vor

ledende psykolog forlader os for at gå på pension. Derfor

søger vi hans afløser samt en ny kollega med en dynamisk


og udviklingsorienteret tilgang til den miljøterapeutiske


behandling til et psykologteam på 3.


Behandlingsinstitutionen Magnoliegården

er en miljøterapeutisk behandlingsinstitution til 29 børn i

alderen


5-15 år. Målgruppen er potentielt normalt begavede


børn med svære psykosociale vanskeligheder.



Vi arbejder med afsæt i miljøterapi på et psykodynamisk


grundlag, med mulighed for at inkludere andre teoretiske


tilgange, der baserer sig på et anerkendende menneskesyn.



For begge stillinger gælder:


At vi kan tilbyde en inspirerende og engageret arbejds-


plads med god mulighed for faglig og personlig udvikling.



Yderligere informationer om stillingen henvises til vor


hjemmeside: www.magnoliegaarden.stevns.dk eller


under Stevns kommunes hjemmeside: stillinger:


www.stevns.dk


eller til ledende psykolog Erik Vinter, tlf. 56 57 52 45 samt


forstander Vibeke Gaarde, tlf. 56 57 52 41/40 92 47 00.


Ansøgningsfrist: Den 23. februar 2009 kl. 12.00. Ansættel-


sessamtaler den 26. februar 2009 (ledende psykolog) og

27.


februar 2009 (psykolog).


Skriftlig,

begrundet ansøgning med CV og dokumentation

for

uddannelse og/eller relevante kompetencer mv. mærket


”Ledende psykolog” eller ”psykolog” sendes pr. mail

hanped@stevns.dk

og/eller post: Magnoliegården,

Aggerupvej

4, 4652 Hårlev.





62 Psykolog nyt • 3 • 2009

forhandling@dp.dk

Frivilligt arbejde

“Livslinien er en professionel

rådgivning. Der bliver taget

godt hånd om os, så vi kan

tage os af andre.”

Bliv frivillig på Livslinien

Vi tilbyder dig:

Solid grunduddannelse som telefon- eller

netrådgiver

Regelmæssig supervision

Efteruddannelse og temaaftener

180 engagerede kolleger

Et stærkt fagligt og socialt netværk

Vi forventer, at du:

Har relevant faglig baggrund

Er ansvarsfuld og tolerant

Engagerer dig helhjertet 4 timer om ugen

Send din ansøgning inden 25. februar.

Læs mere på

www.livslinien.dk

forhandling@dp.dk


Dansk Psykolog Forening

stockholmsgade 27, 2100 København Ø

tlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37

mail: info@dp.dk

mandag-torsdag kl. 10-16

fredag kl. 10-13

Direktør

marie Zelander

Århus-kontoret

guldsmedgade 20b, 1., 8000 Århus c

tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17

bestYrelse

Formand

mag.art. Roal Ulrichsen

fuglsbølle skovvej 11, 5900 rudkøbing

tlf. 35 26 99 55 (foreningen)

cand.psych. Kirsten Bjerregaard

albaniensgade 5, st. tv.

2300 København s.

tlf. 32 55 15 67

arb.tlf. 40 17 85 83

cand.psych. Arne Grønborg Johansen

engelstrupvej 9, 4733 tappernøje

tlf. 55 56 42 43

arb.tlf. 56 20 39 27

cand.psych. Jørgen Kofoed

thorsvej 17, 6705 esbjerg Ø.

tlf. 75 14 56 96

arb.tlf. 20 23 03 60

cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsen

toftevej 8, alkestrup, 4682 tureby

tlf. 56 28 34 28

arb.tlf. 56 20 39 39

cand.psych. Rie Rasmussen

sandholmvej 4, 3450 allerød

tlf. 48 17 18 79

arb.tlf. 48 49 51 54

cand.psych. Ditte Söderhamn

skærvej 25, nørreby, 5400 bogense

tlf. 66 19 17 76

arb.tlf. 64 84 82 03

cand.psych. Anne Thrane

sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K.

tlf. 33 32 68 31

arb.tlf. 30 59 70 60

cand.psych. Rebecca Savery Trojaborg

tlf. 20 75 16 16

Studenterrepræsentanter:

stud.psych. Maja Nohr Christensen

skelagervej 40 b, 8200 Århus n

tlf. 28 12 29 28

stud.psych. Peter Salby Olsen

Jagtvej 102, 1. th., 2200 København n.

tlf. 26 56 34 96

ETIKNÆVN

Formand:

Jørn nielsen

Øvrige medlemmer:

finn christensen, Henning damkjær, svend

Hjerrild, lisbeth sten Jensen.

1. og 2. suppleanter: lisbeth borregaard

thorsen, annitta nordkvist permin.

Telefonrådgivning

onsdag og fredag kl. 8-9

tlf. 75 88 22 44 • jn@kliniskpsyk.dk

Dette felt

skal ALTID

udfyldes!

skriv med bloKbogstaVer

skemaet kan også udskives fra www.dp.dk

stillinger

æNDRINgsbLaNKet

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

efternavn: fornavn(e):

cpr.nr.: titel:

medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:

adresse: postnr. & by:

privat-tlf.: mobil-tlf: e-mail:

Ændring af hovedbeskæftigelse:

ansættelsesmyndighed:

arbejdssted: afdeling:

adresse: postnr. & by:

tlf.: e-mail, arbejdssted:

ansættelsesdato: timeantal pr. uge:

overenskomstansat tjenestemandsansat

ny løn gammel løn

privatansat selvstændig

timelønnet andet:

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:

ansættelsesmyndighed:

arbejdssted: afdeling:

adresse: postnr. & by:

tlf.: e-mail, arbejdssted:

ansættelsesdato: timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (sæt kryds)

Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn

udlandsmedlem orlov uden løn

Jeg er gået på efterløn fra den:

Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at dansk psykolog forening i henhold til persondataloven

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

dato: underskrift:

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Psykolog nyt • 3 • 2009 63


Indhold

børn og unge med adHd

Der er udarbejdet både et dansk og engelsk

referenceprogram for behandlingen af børn

og unge med ADHD. I hvis anbefalinger

fylder psykologien mindst?

erhvervspsykologer

og deres fokus

Side 3

En neutral erhvervspsykolog uden holdning

til sin opgave lever ikke op til sit ansvar.

Ansvarlige erhvervspsykologer skal

turde stå ved det, de ser.

Side 14

Faste rubrikker

færdig – og hva’ så?

Debat side 31

Møder og meddelelser side 36

Rubrikannoncer side 42

Stillinger side 50

Specialet er afleveret, og nu venter … tomheden!

Hvor blev lykken af, da Camilla

omsider blev færdig som psykolog?

’det har så

mild en klang –’

Side 12

Der bliver talt mere og mere engelsk på de

videregående uddannelser. Til gavn for

globaliseringen, men til ulempe for fagligheden.

Side 18

Al HenvenDelSe tIl: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55

mAgASInPOSt ­ Umm

More magazines by this user
Similar magazines