Blikket rettet mod ADHD - Elbo

13. februar 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening 

Blikket rettet mod ADHD 

En dansk ekspertgruppe har udarbejdet et referenceprogram for ADHD. 

Psykologien indgår med mindre tyngde end i det tilsvarende engelske program. 

Side 3 

3

Leder 

Når hænderne 

bliver for få 

”Vi skal sige fra, når de kommer med opgaver, 

der ikke hører til hos os – dem er andre faggrupper 

klart bedre til at løse.” Sådan lyder et 

bud på, hvordan vi skal stille os, hvis det viser 

sig, at vi faktisk slet ikke er psykologer nok til 

at klare de nye opgaver, der kommer til. Helt 

typisk tager vi udgangspunkt i vores faglighed 

og i behovene hos dem, der efterspørger os. 

”De vil have, at jeg tager barnet i psykoterapi, 

men moderen er årelang alkoholiker, får sine 

regelmæssige tæv af den mand, der kun lejlighedsvis 

har et arbejde, og som sørger for den 

jævne tilvækst i børneflokken – helt ærligt, hvor 

smart er det så med psykoterapi?!”, smælder 

det. 

Det er 30. januar 2009, vi er til møde i Formandskollegiet 

– det organ, som består af formændene 

for samtlige vores decentrale enheder. 

Kolleger er mødt frem for sammen med 

bestyrelsen at sætte rammen for det videre analysearbejde. 

Psykologer har en historisk lav ledighed. 

Alene inden for det sidste år er der oprettet 

200 helt nye stillinger i det offentlige, og 

intet tyder lige nu (!) på, at udviklingen skulle 

tage en brat ændring. 

Dansk Psykolog Forening peger i sit samarbejde 

med myndigheder og andre interessenter 

på hele området med behandling af ikkepsykotiske 

lidelser, på de ambulante behandlingstilbud 

i kommunerne, på det gerontopsykologiske 

område, for blot at nævne nogle af 

de steder, hvor en indsats er påkrævet. Går vi 

for alvor i gang med at realisere alt dette, vil der 

ikke være psykologer nok. Hvordan vi så skal 

stille os, gav Formandskollegiet ikke ét, men 

flere svar på. 

Det vigtigste er, at vi skal planlægge i tide! 

Fremtiden er som bekendt intet historisk faktum, 

og det er ikke en sandhed, at vi faktisk 

kommer i denne situation. Men ved at forberede 

os, ved at gøre hjemmearbejdet fremstår 

vi dels som troværdige, dels sikrer vi os indfly- 

delse på, hvordan psykologressourcerne bruges. 

”Vi skal lære at sige fra over for opgaver, der 

i bund og grund ikke er vores – det skaber respekt”, 

fortsatte man i en af gruppedrøftelserne. 

Det rammer helt plet. Man spørger faktisk allerede 

nu, om vi selv tror på, at der vil være psykologer 

nok til de mange opgaver. Det kan vi på 

kort sigt svare ja til, men på det lidt længere sigt 

kan det komme til at se anderledes ud. 

Formandskollegiet diskuterede kernekompetencer: 

Hvad er det i bund og grund, psykologer 

kan og gør? En kæmpeopgave! Og løsninger? 

Vi kan jo begynde med at skrælle alle de 

bureaukratisk bestemte administrative opgaver 

væk. Kontrolfikserede indberetningskrav rammer 

også os, og det går fra den tid, der skal være 

til det egentlige faglige arbejde. Så bliver der 

bedre tid til de opgaver, der hører til vores kerneområde. 

Selvfølgelig skal vi uddanne flere psykologer, 

men varsomt: Ingen tør give bud på, hvordan 

vores samfund ser ud om de mange år, det vil 

tage fra initiativets start, til den autoriserede psykolog 

er på gaden. Udenlandske erfaringer peger 

på, at vi næppe skal give os i kast med en 

tidligere specialisering. Men vi kunne godt ønske 

os egentlige kandidatstillinger, finansieret af 

arbejdsgiverne. De planlagte forløb ville betyde, 

at den enkelte ikke skulle sjakre sig igennem, 

som det gælder for en del. Det samme gør sig 

gældende for vores specialistuddannelser. Den 

femårige kandidatuddannelse skal man ikke 

røre ved. Det er vigtigt at kunne tale sammen 

på tværs af vores anvendelsesområder. 

Og … Nej, dette er ikke noget referat, men et 

kig ind i den politiske virkelighed, Formandskollegiet 

er sat i verden for at forholde sig til. Vores 

fælles møder er et eksempel på en kommunikationsform, 

der kan bringe os tættere på hinanden, 

og som understøtter det behov for legitimitet, 

vores seneste generalforsamling bad om. 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 


Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 


2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Produceret af: 

Elbo Grafisk A/S, Fredericia 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 8.169 ex. 

Trykoplag: 8.650 ex. 

Medlem af 

Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: BAM/Scanpix 

Jobannoncer 2009 

Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk 

Ved manus Ved reproklar 

Helsider: Kr. 11.570,- Kr. 9.985,- 

176 x 237 mm: 

Halvsider: Kr. 6.665,- Kr. 5.835,- 

86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: 

Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. 

Prisliste: www.danskpsykologforening.dk 

Farvetillæg (CMyK): 

Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.400,- 

Alle priser ekskl. moms. 

Abonnement/2009: 1.150 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

5 23/2 13/3 

6 9/3 27/3 

7 23/3 17/4

Børn og unge med 

ADHD 

Referenceprogram Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo 

i 2008 blev der udarbejdet både et dansk og engelsk referenceprogram 

for behandlingen af børn og unge med adHd. trods mange sammenfald 

er der mere psykologi i de engelske end i de danske anbefalinger. 

I den rige del af verden stiger antallet af børn, unge og 

voksne, der diagnosticeres med ADHD. Dermed vokser behandlingsbehovet, 

ligesom også interessen for at vide, hvilken 

behandling der virker for hvem. 

Et referenceprogram sammenfatter den forskningsbaserede 

viden om forskellige former for behandling, og der opstilles 

på den baggrund anbefalinger, der bør indgå i beslutningsgrundlaget 

for tilrettelæggelse af undersøgelse, diagnostik og 

behandlingen. 

I april 2008 udgav Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab 

i Danmark et referenceprogram for børn og unge med ADHD 

i alderen 0-18 år. Det er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat 

af selskabet. Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter 

for relevante sundhedsprofessioner, primært de involverede 

lægelige specialer, enkelte psykologer samt én repræsentant 

udpeget af ADHD-foreningen. 

Referenceprogrammet er især rettet mod den del af børn 

og unge med ADHD, man behandler i børne- og ungdomspsykiatrien. 

Men det er en mindre del af alle børn og unge 

med ADHD. Børne- og ungdomspsykiatrien ser knap 1 % af 

alle børn, hvoraf børn og unge med ADHD udgør omkring 

en ottendedel. Forskning tyder på, at 3-5 % af en børneårgang 

opfylder kriterierne for ADHD. Mange børn og unge 

med ADHD behandles uden for psykiatrien, af pædagogiskpsykologisk 

rådgivning, socialforvaltning, privatpraktiserende 

børnepsykiater eller psykolog. Eller de får aldrig relevant 

hjælp og støtte. 

I september 2008 udkom det tilsvarende engelske referenceprogram: 

NICE Clinical Guideline 72. Der er tale om et 

langt mere omfattende arbejde, som dækker både børn, unge 

og voksne, som tager udgangspunkt i den ramte persons behov, 

og som retter sig mod både det sociale, skolemæssige og 

psykiatriske område. 

I referenceprogrammerne er behandling opdelt i henholds- 

Psykolog nyt • 3 • 2009 3 

modelfotos: bam/scanpix

vis farmakologisk og psykologisk behandling samt intervention 

i forhold til skolen. I det følgende vil vi kort redegøre for 

den forskningsmæssige dokumentation for disse interventionstypers 

effektivitet – dog med særlig vægt på de psykologiske 

interventionsformer. Der er høj grad af overensstemmelse 

mellem den dokumentation, der fremlægges i de to 

referenceprogrammer. Alligevel ses en bemærkelsesværdig 

forskel i de anbefalinger, der formuleres på basis af evidensen. 

Forskningen over effekten af psykologisk behandling er 

ikke dansk – og selv om de metoder, der anbefales, er kendte 

herhjemme, har de ikke nær samme udbredelse som i USA, 

Canada eller England. Derfor har artiklen også til formål at 

beskrive indholdet i de evidensbaserede psykologiske behandlingsformer. 

Farmakologisk behandling 

Centralstimulerende medicin er førstevalgspræparat ved 

ADHD, hvor de to mest anvendte medikamenter er methylphenidat 

(Ritalin og Concerta) og dexamfetamin. En anden 

type medicin, som anvendes, er atomoxetin. Methyl phenidat 

virker i omkring 75 % af tilfældene, primært på ADHD-kernesymptomerne: 

impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsvanskeligheder. 

Optimal effekt opnås under optimale betingelser, hvor medicinen 

er omhyggeligt valgt og doseret ud fra en individuel 

vurdering af den virkning, der kan observeres i hjem og skole, 

og hvor behandlingen støttes af et tæt samarbejde med 

hjemmet med information og rådgivning, blandt andet for 

at sikre komplians. 

Vi vil ikke gå yderligere ind i den farmakologiske behandling, 

som ligger uden for denne artikels fokus og vores faglige 

kompetence, men blot konstatere, at der er tale om et effektivt 

middel til reduktion af ADHD-kernesymptomerne. 

En virksom psykologisk behandling? 

De bedst dokumenterede former for psykologisk behandling 

af ADHD hos børn og unge ligger inden for spektret af kognitiv 

adfærdsterapi. De retter sig enten mod barnet/den unge 

eller mod forældrene i form af forældretræningskurser (Parent 

Management Training). Behandlingen kan i begge tilfælde 

administreres individuelt eller i gruppe. 

Hovedformålet med den individuelle psykologiske behandling 

er at forbedre børnenes/de unges funktion i hverdagen 

ved at lære dem at løse problemer, kontrollere deres følelser 

og adfærd samt forbedre deres relation til forældre og jævnald-rende. 

Formålet med forældreorienteret intervention er 

at hjælpe til at udvikle mere hensigtsmæssige strategier til at 

håndtere vanskelig adfærd, som er sekundær til ADHD-kernesymptomer. 

Desuden findes interventionsformer rettet mod skolen, 

blandt andet klasseledelse (Classroom Management). Dertil 

kommer forældreundervisning om ADHD og det at leve med 

4 Psykolog nyt • 3 • 2009 

ADHD i familien (psykoedukation), som kan administreres 

mundtligt eller skriftligt til forældre eller skole. 

Det er meget almindeligt at arbejde med et sammensat 

program med parallelle forløb, der retter sig mod henholdsvis 

forældrene, barnet/den unge og skolen. 

Helt overordnet viser evidensen, at de psykologiske interventioner 

(kognitiv adfærdsterapi og forældretræning i forskellige 

sammensætninger), målt på forældrebedømmelser, 

har moderat gavnlig effekt på ADHD-symptomer og på adfærdsproblemer 

ved behandlingens afslutning og ved followup 

3-6 måneder efter behandlingens ophør. Derimod er 

der ikke evidens for, at interventionerne har effekt på lærerbedømmelser 

– tydende på, at effekten på børnenes adfærd 

ikke overføres til skolen. I undersøgelserne sammenlignes 

behandlingsgrupperne med kontrolgrupper, der ikke har fået 

medicin, eller hvor et mindre, men sammenligneligt antal i 

både kontrol og behandlingsgruppe er medicinerede. 

For de yngste med ADHD, dem op til 6-8 år, er virkningen 

af forældretræning bedst dokumenteret, når interventionen 

er struktureret med et indhold som beskrevet nedenfor og 

tilpasset familiernes individuelle behov. Forældretræningen 

forbedrer forældrenes opdragelsespraksis og reducerer førskolebarnets 

ADHD-kernesymptomer og adfærdsproblemer. 

Både gruppe- og individuelt administreret forældretræning 

er effektivt. 

For skolebørn op til 12 år har kognitiv adfærdsterapi, herunder 

social færdighedstræning, problemløsning og kognitiv 

træning – dog ofte i kombination med forældretræning 

– demonstreret positiv effekt på ADHD-kernesymptomer, 

barnets sociale adfærd og barnets selvtillid. Behandlingen 

kan administreres individuelt eller i gruppe. Parallelle behandlingsforløb 

med forældre og barn bidrager positivt til 

behandlingseffekten. 

Der foreligger ikke undersøgelser, som gør os i stand til at 

sige noget om, hvad der udgør en effektiv intervention for 

unge fra 13 år og op. Det formodes at være de samme former 

som for skolebørnene, men med mere vægt på kognitiv adfærdsterapi 

og social færdighedstræning. 

Kombineret behandling 

Der kan være gode grunde til at kombinere den farmakologiske 

behandling og den psykologiske, idet de to behandlingsformer 

retter sig mod effekt i forhold til forskellige domæner; 

medicinen mod ADHD-kernesymptomer og den 

psykologiske behandling mod de associerede adfærdsmæssige 

og emotionelle vanskeligheder. Medicinen giver hurtig 

effekt, mens den psykologiske behandling forventes at bidrage 

til en mere vedvarende behandlingseffekt. 

Evidensen viser, at hvis der er tale om farmakologisk behandling 

med god effekt (administreret i et højt profileret 

medicinsk behandlingsregi), så lægges der ikke yderligere til 

effekten ved at tilføje selv et ret så intensivt psykologisk be-

FAKTA Anvendt litteratur 

dokumentation findes i: 

Referenceprogram for børn og unge med ADHD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark. April 2008. 

Kan downloades fra www.bupnet.dk/page2.aspx 

NICE Clinical Guideline 72. National Institute of Health and Clinical Excellence. September 2008: www.nice.org.uk. 

Der findes forskellige versioner: 

På www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG72FullGuideline.pdf findes Full Clinical Guidelines (meget omfattende) 

med baggrundsdokumentation. 

www.nice.org.uk/Guidance/CG72/NiceGuidance/pdf/English har en kort version af Full Clinical Guidelines 

med anbefalinger. 

www.nice.org.uk/Guidance/CG72/QuickRefGuide/pdf/English har en superkort udgave af anbefalingerne. 

Læs nærmere om forældretræningsprogrammer på www.servicestyrelsen.dk/wm140688 

Psykolog nyt • 3 • 2009 5

handlingsprogram i forhold til ADHD-kernesymptomerne 

hos skolebørn. Man opnår dog en (beskeden) effekt på adfærdsproblemerne. 

Dertil kommer, at forældretilfredsheden 

er bedre, når den psykologiske del indgår i behandlingen, og 

at børnene kan opnå samme effekt på kernesymptomerne 

med en 20 % lavere medicindosis. 

Hvis der derimod er tale om farmakologisk behandling 

under sædvanlige real life-betingelser (som ikke kan sammenlignes 

med betingelserne i de kontrollerede medicinforsøg), 

så øger de psykologiske interventioner i højere grad medicineffekten 

og kan bidrage til at nå forskellige problemområder 

og dermed fremme et godt resultat. 

Skolebaserede interventioner 

Børn med ADHD har som gruppe betragtet større faglige 

vanskeligheder end deres kammerater; især deres opmærksomhedsproblemer 

gør, at deres skolepræstationer ligger under 

niveau. Desuden er det karakteristisk, at børn med ADHD 

kan være svære at håndtere i en undervisningssituation, men 

samtidig at de udviser adfærdsmæssige variationer fra situation 

til situation, herunder større variationer fra lærer til lærer 

end fra skole til skole. Det tyder på, at man bør interessere 

sig for lærerens kompetence og dennes betydning for 

regulering af ADHD-adfærden i undervisningssituationen. 

Pædagogiske og psykologiske interventioner i skolen kan 

inddeles i dem, som sigter mod at reducere forstyrrende adfærd 

og øge opgaverelateret arbejde (klasseledelse = classroom 

management), og dem, der retter sig mod at forbedre det skolefaglige 

standpunkt. Der findes kun få studier på disse områder, 

og evidensen er ikke entydig. Dog er der fundet positiv 

effekt af adfærdsorienterede interventioner i tilrettelæggelse 

af omgivelserne såsom placering, rammer og struktur 

i klassen. 

Det synes af betydning, at lærerne, der får et barn med 

ADHD, får information om barnets vanskeligheder samt lærer 

at administrere adfærdsorienterede interventioner i klasseværelset. 

Specialpædagogiske metoder, som kan fremme 

barnets indlæring, ligger uden for denne artikels fokus. 

Mere om psykologisk behandling 

Da de dokumenterede psykologiske interventioner i forhold 

til børn og unge med ADHD måske ikke er så kendte for danske 

psykologer, vil vi ganske kort præsentere disse. 

Forældretræningskurser 

De fleste forældretræningskurser kombinerer to forskellige 

tilgange: (1) Adfærdsprogrammer, som fokuserer på at 

undervise forældrene i, hvordan de opdrager deres barn, dvs. 

bedrer deres forældrefærdigheder som en nødvendig forud- 


sætning for at tackle børnenes adfærdsproblemer. (2) Relationsprogrammer, 

som hjælper forældrene til at forstå deres 

egen og deres barns emotioner og adfærd og forbedrer deres 

kommunikation med barnet. 

Der findes forskellige manualiserede forældretræningsprogrammer. 

Fælles for disse er, at der arbejdes med aktive indlæringsstrategier 

i form af diskussion, rollespil, modelindlæring, 

hjemmeopgaver og dagbog fra dagligdagen i hjemmet. 

I undervisningen indgår ofte enten observation af forældrebarn-samspil 

eller videoklip af forskellige måder at tackle 

vanskelige situationer. 

Formålet med programmets forskellige elementer er typisk: 

• Coache forældrene til at udvikle forældre-barn-relationen. 

• Bibringe forældrene viden om ADHD med fokus på deres 

forståelse af, hvad kernesymptomerne betyder for 

barnets funktion i hverdagen. 

• Coache forældrene til at indrette barnets hverdag, herunder 

identificere og kontrollere faktorer, som udløser 

eller vedligeholder uønsket adfærd. 

• Coache forældrene til at reagere hensigtsmæssigt, herunder 

forstå principperne i belønning, forstærkning og 

negative konsekvenser. 

• Maksimere forældrenes færdigheder i kommunikation 

og problemløsning. 

• Arbejde med eventuelle uhensigtsmæssige opfattelser af 

forældrerollen eller barnets formåen og motiver. 

• Arbejde med eventuelle psykiske faktorer, som forhindrer 

forældrene i at udvikle forældrekompetence. 

Ofte etableres en gruppe med børnene med det formål at 

styrke børnenes sociale kompetence, som kører parallelt med 

forældregruppen. 

Forældretræning kan anvendes over for det enkelte forældrepar 

eller grupper af forældre. Forældretræning i gruppe 

forløber typisk over 10-12 gange a 1½ time. Programmerne 

kan ledes af psykologer, psykiatere, pædagoger eller psykiatriske 

sygeplejersker med relevant træning. 

Kognitiv adfærdsterapi 

Kognitiv adfærdsterapi spænder over et spektrum af behandlingsstrategier, 

der rummer både adfærds- og kognitivt 

orienterede behandlingsmetoder. 

De adfærdsterapeutiske interventioner består i at bruge 

belønning og forstærkning, som skønnes at motivere barnet/ 

den unge til at følge forældrenes ønske om adfærdsmæssige 

forbedringer. Belønningen kan være positiv opmærksomhed, 

ros, ekstra legetid eller sjove klistermærker. Det er helt indi-

viduelt, hvad der fungerer som belønning for det enkelte barn, 

og hvad forældrene foretrækker. Et andet sæt teknikker involverer 

negative konsekvenser. Disse bruges sjældnere og 

kun over for destruktiv og krænkende adfærd, som skal stoppes 

eller reduceres. Det kan være verbale reprimander eller 

’response cost’, hvor en belønning, der er stille i udsigt, mistes. 

Et tredje sæt involverer ’time out’, hvor barnet fjernes fra omgivelsernes 

opmærksomhed en kort stund. Dette er især egnet, 

hvis omgivelsernes opmærksomhed holder den uhensigtsmæssige 

adfærd i live eller der er behov for at bryde en 

opkørt situation. 

De adfærdsterapeutiske principper anvendes sædvanligvis 

indirekte på den måde, at det er forældre og lærere, der instrueres 

i at være opmærksom på disse principper og anvende 

dem i det daglige samvær med barnet over for uhensigtsmæssig 

adfærd, fx give positiv opmærksomhed på ønsket adfærd 

og negligere den uønskede – og ikke omvendt, som det 

ofte sker for forældre til børn med en udfordrende og vanskelig 

adfærd. Der indgår næsten altid et adfærdsmodificerende 

element i både forældrekurser og klasseledelse. 

Kognitiv træning retter sig specifikt mod de mangelfuldt 

udviklede kognitive funktioner med det formål at fremme 

barnets (normale) udvikling på disse områder, fx deres egen 

evne til impulshæmning eller opmærksomhedskontrol, og 

dermed gøre dem mere indrestyret og uafhængig af ydre belønningssystemer. 

Der anvendes forskellige udgaver af selv-instruktionstræning, 

problemløsningsstrategier samt metoder til selvmonitorering, 

-evaluering og -forstærkning. Grundprincippet i 

flere af disse er, at: ’Det, barnet kan med en voksen i dag, kan 

det på egen hånd i morgen.’ Kort sagt: en fælles model for opmærksomhedskontrol 

eller problemløsning bygges op sammen 

med en voksen i en konkret opgavesituation. Støttet af 

sproget internaliseres fremgangsmåden gradvist. Senest er 

der udviklet computeriserede træningsprogrammer, der retter 

sig specifikt mod træning af børnenes arbejdshukommelse, 

som synes at være en central kognitiv deficit i ADHD. 

I forlængelse af kognitiv træning skal social færdighedstræning 

nævnes. Der er ingen skarp grænse mellem de to. Den 

første fokuserer på verbalt baseret (og internaliseret) selvkontrol, 

den sidste på indlæring af hensigtsmæssige handlemåder 

i forskellige sociale situationer. Barnet/den unge lærer at 

regulere og tilpasse sin adfærd i forhold til almindelige spilleregler 

gennem lege, rollespil, øvelser og hjemmeopgaver. 

Kognitiv terapi anvendes især over for associerede problemer 

i form af angst, depression eller lavt selvværd. Der indgår 

også ofte komponenter af kognitiv terapi i forældretræningsprogrammerne, 

hvor der arbejdes med uhensigtsmæssige 

forældrekognitioner eller psykologiske problemer, som 

står i vejen for udvikling af den nødvendige forældrekompetence. 

Argumenter for psykologisk behandling 

Hvis virkningen af farmakologisk og psykologisk behandling 

sammenlignes, er evidensen generelt til fordel for den farmakologiske 

behandling. Trods dette er der flere gode grunde 

til også at tilbyde barnet, den unge og familien mulighed for 

psykologisk behandling. Disse skal kort opregnes her. 

Manglende respons eller intolerance i forhold til medicinen: 

Omkring 20 % af børn og unge med ADHD responderer ikke 

på den farmakologiske behandling. I nogle tilfælde kan bivirkninger 

stå i vejen for optimal (høj) dosering eller være så 

generende for barnet, at behandlingen må afbrydes. En undersøgelse 

viste, at 15 % af børnene i behandling med Ritalin 

stoppede inden for fire måneder på grund af bivirkninger. 

Medicinens snævre kliniske effekt: Børn og unge med ADHD 

har i omkring 80 % af tilfældene associerede vanskeligheder 

i form af adfærdsforstyrrelse, angst, lavt selvværd, ringe so- 


FAKTA Om ADHD 

ADHD (DSM-IV) er et heterogent adfærdssyndrom, hvis kernesymptomer vedrører opmærksomhed, impulsivitet 

og hyperaktivitet. Nogle er overvejende hyperaktive og impulsive, mens andre er uopmærksomme. I de sværeste 

tilfælde er alle tre områder berørt. 

Symptomerne findes blandt alle børn og unge i forskellig sværhedsgrad, og ikke alle med ADHD har alle symp- 

tomerne. ADHD afgrænser de ca. 3-5 %, hvis psykologiske, sociale og uddannelsesmæssige udvikling er påvir- 

ket i en grad, der kræver en indsats. Svær ADHD udgør den undergruppe, som ikke bare opfylder kriterierne for 

ADHD ifølge DSM-IV, men også ICD-10’s kriterier for hyperkinetisk forstyrrelse, dvs. de 1-2 % sværest belastede, 

som har både opmærksomheds-, impulsivitets- og hyperaktivitets problemer, som et helt gennemgående adfærdsmønster 

i stort set samtlige sammenhæng, barnet kommer i. 

Omkring 80 % af børn og unge med ADHD har associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse, angst, 

lavt selvværd, ringe social kompetence, indlæringsvanskeligheder, sproglige eller motoriske vanskeligheder. 

8 Psykolog nyt • 3 • 2009

cial kompetence m.m. Disse associerede vanskeligheder bedres 

ikke eller kun i ringere grad af centralstimulantia. Undersøgelser 

har tydet på, at medicin forbedrer forældre-barn-interaktionen, 

men det har været på grundlag af observationer 

inden for (laboratoriemæssige) forsøgsrammer. 

Fra ’real life’ rapporterer forældre til medicinerede børn 

med ADHD om vanskeligheder i samspillet med barnet i en 

række forskellige situationer og sammenhænge. Vanskelighederne 

kan skyldes utilstrækkelige forældrefærdigheder i at 

opdrage barnet med ADHD (som kræver ekstraordinært veludviklede 

færdigheder). I svære tilfælde kan stress, depression 

og misbrug i familien også spille en rolle. Desuden kan 

barnets/den unges associerede problemer med lavt selvværd, 

dårlige kammeratrelationer og andre associerede vanskeligheder 

forstærke ADHD-symptomerne uden selv at være påvirkelige 

af medicinen. De psykologiske interventioner retter 

sig derfor mod andre områder end medicinen, dels de associerede 

vanskeligheder og dels forældrenes færdigheder i at 

tackle børnenes uhensigtsmæssige adfærd. 

Medicinens korttidseffekt: Undersøgelserne tyder på, at effekten 

af centralstimulantia primært holder, så længe børnene 

er aktivt medicinerede. Ved at kombinere med psykologisk 

behandling synes der at være mulighed for at forlænge 

effekten. 

Etiske og andre forbehold: Der er forældre til børn med 

ADHD, der har modstand mod hele konceptet med centralstimulerende 

behandling af børn med denne type vanskeligheder. 

Grundene er forskellige: fra generel modstand mod 

enhver form for psykofarmaka, bekymring om bivirkninger 

eller skade på lang sigt, fratagelse af individuel ansvarlighed 

og forrykkelse af fokus til barnet bort fra samspillet mellem 

barnet og barnets sociale eller uddannelsesmæssige omverden. 

Disse forældre efterspørger psykologisk behandling på 

trods af dokumentationen for centralstimulantia. 

De unges modstand mod behandling: Når børnene når teenageårene, 

nægter mange af dem at tage medicinen. Derfor er 

det formålstjenligt, hvis de forinden via psykologiske behandlingsformer 

har opnået bedret selvværd og mere hensigtsmæssig 

social adfærd, som kan bære igennem. 

De yngste børns kliniske behov: Fra behandlerside er der 

stor forsigtighed med/utilbøjelighed til at anvende centralstimulantia 

til førskolebørn. For de mindste vil et forældrevendt 

behandlingsprogram kombineret med en adfærdsorienteret 

intervention i forhold til barnet derfor foretrækkes. 

Anbefalinger 

Danske anbefalinger 

Helt overordnet konkluderer det danske referenceprogram, 

at børn og unge med ADHD i moderat til svær grad som førstevalg 

bør tilbydes farmakologisk behandling, og at denne 

skal administreres med den allerede beskrevne omhu for at 

opnå optimal effekt. Hvis der er associerede adfærdsvanskeligheder 

hos barnet, uhensigtsmæssigt forældre-barn-samspil 

eller psykosociale stressfaktorer i familien, bør den farmakologiske 

behandling suppleres med psykologisk behandling. 

I tilfælde hvor ADHD-kernesymptomerne er relativt 

lette, eller hvor ADHD er associeret med angst, bør den psykologiske 

behandling være førstevalg, suppleret med farmakologisk 

behandling om nødvendigt. 

Engelske anbefalinger 

NICE anbefaler, at medicinsk behandling tilbydes som førstevalg 

til skolebørn og unge med ADHD i svær grad, hvor 

forældrene samtidig tilbydes et forældretræningsprogram. 

Den medicinske behandling skal altid være en del af et sammenhængende 

forløb, der inkluderer psykologisk, adfærdsorienteret 

og uddannelsesmæssige interventioner. 

For skolebørn og unge med let og moderat ADHD anbefales 

det, at medicinsk behandling kun iværksættes, hvor ikke-medicinsk 

intervention er afslået eller ikke har tilstrækkelig 

effekt. 

For førskolebørn anbefales medicinsk behandling ikke, 

men derimod henvisning til et forældretræningsprogram. 

Individorienteret omsorg 

Såvel det danske som det engelske NICE understreger, at 

det i sidste instans altid er den enkelte behandlers eget ansvar 

at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation 

ud fra erfaring, klinisk skøn og patientens eller forældrenes 

ønske. 

Børn og unge med ADHD er lige så forskellige som alle 

andre, og man bliver nødt til i hvert enkelt tilfælde at spørge 

ind til, hvordan netop dette barn eller denne unge ønsker at 

blive hjulpet. Ingen mennesker ønsker at blive mødt med 

standardløsninger eller pakkeløsninger, men derimod at blive 

set, hørt og forstået. 

NICE forholder sig specifikt og skriftligt til denne problematik 

og formulerer principper for behandling og omsorg. 

Det sker blandt andet på baggrund af personlige historie fra 

mennesker med ADHD og deres pårørende og en faglig gennemgang 

ud fra de berørtes perspektiv af, hvordan det er at 

leve med ADHD. 

Den personcentrerede omsorg tager altid hensyn til menneskers 

individuelle behov og præferencer. Nøgleordene er 

respekt, forståelse og opnåelse af enighed. God kommunikation 

er essentiel. Den skal understøttes af evidensbaseret information, 

der sætter mennesker i stand til at træffe en beslutning 

om netop deres behov for omsorg og behandling. 

Man kan synes, at ovennævnte gælder for al god behandling, 

og at det derfor ikke er nødvendigt at skrive det ind i et 

referenceprogram. Ikke desto mindre er det særdeles positivt, 

at især NICE Clinical Guidelines sætter barnet og familiens 

behov i centrum. 


Forklaring på forskellen 

Når man skriver referenceprogrammer og bruger guidelines, 

må man huske, at fraværet af empirisk evidens for effekten 

af en bestemt intervention ikke er det samme som 

evidens for, at den ikke virker. Da vi var med til at udarbejde 

det danske referenceprogram, var det helt klart, at evidensen 

for brug af medicin stod stærkest. NICE analyserer 

sig frem til stort set det samme som det danske referenceprogram, 

men hvor det danske referenceprogram anbefaler 

medicin som førstevalg til børn og unge med middelsvær 

og svær ADHD, anbefaler NICE kun medicin som førstevalg 

ved svær ADHD, og i NICE lægges langt mere vægt 

på, at familien tilbydes et sammenhængende og fyldestgørende 

program, hvilket indebærer, at der også er psykologiske 

behandlingsformer, især forældretræning, men også 

kognitiv adfærdsterapi til de store børn og unge samt intervention 

i forhold til skolen. 

Hvilke konkrete anbefalinger de to referenceprogrammer 

lander på, må være påvirket af andre faktorer end den foreliggende 

evidens. Det, der falder os i øjnene, er det forskellige 

fokus, man har haft, den måde, hvorpå man har sammensat 

de arbejdsgrupper, der har udarbejdet referenceprogrammerne, 

og det regi, man har lagt opgaven i. 

Det er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, en faglig 

interesseorganisation, der har stået for udarbejdelsen af det 

danske referenceprogram. Den arbejdsgruppe, selskabet nedsatte, 

bestod primært af læger (14), der repræsenterende forskellige 

lægelige specialer og interesser, dertil psykologer 

(fem) hvoraf to repræsenterede Dansk Psykolog Forening og 

tre repræsenterede børne- og ungdomspsykiatrien, samt én 

person, som repræsenterede ADHD-foreningen/brugerinteresserne. 

Det danske referenceprograms primære fokus var 

de børn og unge med ADHD, som diagnosticeres og behandles 

i børne- og ungdomspsykiatrien, og referenceprogrammets 

målgruppe er læger, psykologer og andet personale i 

børne- og ungdomspsykiatrien. 

Til sammenligning er NICE Clinical Guidelines udarbejdet 

af ’National Collaborating Center for Mental Health’, et 

nationalt center, som baserer sig på et samarbejde mellem de 

forskellige professions organisationer og institutioner inden 

for ’Mental Health’, patientorganisationer, universiteter og 

NICE. Centret drives i et partnerskab mellem ’Royal College 

of Psychiatrists’ og ’British Psychological Society’. I arbejdsgruppen, 

som centret nedsatte, indgik en bred repræsentation 

af forskellige relevante professioner, faglige interesseorganisationer, 

institutioner og brugerinteresser. 

En anden markant forskel er, at NICE’s guidelines i højere 

grad tager udgangspunkt i et brugerperspektiv med fokus på 

familiens behov og situation. Fokus er børn, unge og voksne 

med ADHD, og anbefalingerne retter sig mod både familierne 

og ’primary, community and secondary healthcare professionals 

and educational services’, som har direkte kontakt 


med og tager beslutninger om indsatsen i forhold til børn, 

unge og voksne med ADHD. 

Vi hælder til, at disse forskelle i regi og arbejdsgruppens 

sammensætning samt målgruppe og brugerperspektiv har 

haft indflydelse på fortolkningen af den eksisterende evidens 

og udformningen af anbefalingerne. Men andre forhold kan 

også have spillet også ind. 

Der er i England generelt en mere restriktiv holdning til 

medicin til børn. Desuden forholdt englænderne i vurderingen 

af undersøgelsesresultater sig eksplicit til forskellen mellem 

de resultater, der opnås under ekstremt kontrollerede 

forsøgsopstillinger, og dem, der opnås under mere ’real life’ 

(mindre kontrollerede) betingelser, hvor der også ’lyttes’ til 

de sidste ud fra den opfattelse, at de i højere grad afspejler 

den virkelighed, hvori familiens behandling finder sted. Endelig 

har der været interesse for den forskel, der kan være 

mellem cost/benefit af de forskellige behandlingsformer på 

kort sigt (hvor medicin bedst kan betale sig) og set i et livsperspektiv, 

hvor den psykologiske indsats bliver en bedre økonomisk 

investering. 

Fra anbefaling til praksis 

En karakteristisk ting ved referenceprogrammet er, at fraværet 

af dansk forskning er markant. Hvad angår medicin betyder 

det ikke så meget, for det er den samme medicin, der 

anbefales i alle lande. Men hvad angår de pædagogiske og 

psykologiske interventioner, er det ikke helt så enkelt. Dels 

findes der kun relativt få kontrollerede undersøgelser, dels er 

det primært amerikanske metoder og programmer, der er 

forsket i. 

Det er efter vores mening ikke uproblematisk at udgive et 

referenceprogram med anbefalinger af psykologiske og pædagogiske 

arbejdsmåder, som ikke er almindeligt kendte/anvendte 

i Danmark. Kognitiv adfærdsterapi i forhold til børn 

og unge med ADHD anvendes i en vis udstrækning, men 

nok primært inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Forældretræningen 

er et relativt ukendt fænomen. 

Derfor også en opfordring til danske psykologer (og andre 

fagfolk), som arbejder med børn og unge med ADHD, om 

at lade sig informere af disse guidelines og lade anbefalingerne 

indgå i ens overvejelser og valg af intervention for på den 

måde at sikre den bedste behandling af barnet, den unge og 

familien. 

Anegen Trillingsgaard, chefpsykolog ved Børne og 

Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Risskov, 

adj. professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. 

Birgit Christiansen, cand.phil., tidligere direktør 

for ADHDforeningen. 

Lotte Fensbo, sektionsleder, Børn & Unge, Videnscenter for 

Rådgivning og Specialpædagogik, Århus. 

De tre forfattere har deltaget i udarbejdelsen af 

det danske referenceprogram

Jon Kabat-Zinn: 

Find hjem til dig selv. 

Bogen indeholder 108 korte tekster til refleksion, som 

kan hjælpe med at fokusere din opmærksomhed og bane 

vejen for at kunne være til stede i nuet og forholde dig 

til det, det er. Herved udvikles større selverkendelse, 

nærvær, ro og glæde, både når du er alene og i relationen 

til andre – også når livet er vanskeligt og smertefuldt. 

Forfatteren er en af de mest centrale personer, 

hvad angår udbredelsen af mindfulness. 

Dansk psykologisk Forlag, 2008, 110 sider, 168 sider. 

Ingela Thylefors: 

Lederskab i velfærdsorganisationer. 

Hvordan ser en velfungerende leder- og chefrolle ud 

i fx offentlige hospitaler, sociale tjenester, politiet, 

grundskolen, daginstitutioner og jobcentre. Fælles 

for disse organisationer er, at råmaterialet udgøres 

af mennesker, der på forskellige måder skal plejes, 

stimuleres og påvirkes. Dette og mange andre faktorer 

stiller specielle krav til ledere og medarbejdere. Bogen 

analyserer forudsætningerne for lederskab ud fra 

forskning og erfaringer og præsenterer både teoretiske 

og praktiske tilgange. 

Hans Reitzels Forlag, 2008, 293 sider, 325 kr. 

Pia Callesen. Lennart Holm: 

Kognitiv terapi og helbredsangst. 

Hypokondri eller helbredsangst er ingen vittighed, men 

en smertefuld angstlidelse, der formentlig rammer flere 

hundredtusinde danskere. Kognitiv adfærdsterapi har 

vist sig at have en dokumenteret god effekt på lidelsen. 

Begge bogens forfattere er psykologer med stor erfaring 

i at behandle lidelsen. 

Sokratisk forlag, 2008, 113 sider, 200 kr. (www.cektos.dk) 

”BØGER” præsenterer løbende de 

nye bogudgivelser primært inden for 

det psykologiske område. Det redaktionelle 

princip er at søge inspiration 

til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale 

– ikke redaktionens anbefaling af bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Nye bøger 

Steen Hilling: 

De marginaliserede unge. 

Hvem er de marginaliserede unge? Hvordan kan de beskrives? 

Hvad kan der gøres for at hjælpe dem på en 

hensigtsmæssig måde? Bogen, som forsøger at besvare 

disse spørgsmål, er bygget op over en række artikler og 

vil vise, at der ved at satse på indsigt og anvendelse af 

potentiale og kompetencesynspunkter, kan opnås individuelle, 

gruppeorienterede og organisatoriske landvindinger 

i arbejdet med dem. 

Munkholm Forlag, 2008, 130 sider, 250 kr. + porto 

(www.hilling.dk) 

Jens Hansen. Kim Østergaard: 

Mental styrke. Coaching i frømandskorpset. 

I Frømandskorpset anvender man en form for coaching 

med henblik på at udvikle eleverne, så de bliver resultatorienterede, 

opnår en høj grad af selverkendelse, udvikler 

deres følelsesmæssige intelligens, opnår høj stresstolerance 

og høj smertegrænse, udvikler evnen og lysten 

til at tilegne sig nye færdigheder osv. Det er denne 

coaching-teknik, der beskrives i bogen og paralleliseres 

til livet uden for organisationen. 

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2008, 160 sider, 199 kr. 

Ole Schultz Larsen 

Psykologiens veje. 

En gymnasial undervisningsbog, som præsenterer psykologiens 

forskellige retninger, flere af de vigtigste psykologiske 

discipliner samt en række temaer, der går på 

tværs og tager specifikke psykologiske problemstillinger 

op: stress, intelligens, kriser, kønsroller, læring mv. 

Bogen spiller sammen med hjemmesiden www.psykologiensveje.systime.dk. 

Systime, 2008, 466 sider, 400 kr. ib. 


Færdig 

– og hva’ så? 

Kierkegaard var ikke ene om 

oplevelsen af, at forventningens 

glæde godt kan overgå opfyldelsens 

glæde. en nyslået psykolog deler 

paradokset med os. 

Jubiii? Af Camilla Holmgaard Johnsen 

I 2003 begyndte jeg på psykologistudiet med ét mål: at blive 

færdig. Det altoverskyggende mål var at få min eksamen 

og titlen cand.psych. Derefter skulle jeg ud i verden og arbejde 

som psykolog og i gang med det ”rigtige” liv! Et eller andet 

sted kunne det kun gå for langsomt, og jeg glædede mig 

til 2008 – året, hvor min drøm ville blive realiseret. 

De første studieår gik hurtigt, og specialet nærmede sig 

med hastige skridt. I maj 2008 underskrev jeg kontrakten, og 

slutspurten satte ind. I seks måneder fordybede jeg mig i et 

område, som jeg fandt særlig interessant. I seks måneder havde 

jeg kun mig selv at spørge til råds, dog selvfølgelig hjulpet 

på vej af min vejleder. Men i bund og grund sad jeg selv med 

det ultimative ansvar. Heldigvis var mange i samme båd som 

mig. Derfor var der også tid til en faglig sludder over en kop 

kaffe eller frokost i kantinen. For mit vedkommende spillede 

det sociale samvær en stor rolle, fordi det gav mig mulighed 

for at komme af med nogle af mine frustrationer og dermed 

fik selve processen til at forløbe nogenlunde smertefrit. 

Den eftertragtede dag oprandt, 1. november 2008 skulle 

jeg aflevere speciale. Jeg var både nervøs og spændt på at aflevere, 

for det virkede så endegyldigt på en måde. I godt fem 

år havde jeg og mine nærmeste set frem til netop denne dag. 

Dagen blev nærmest sat op på en piedestal, fordi afleveringen 

betød, at jeg kunne tage hul på et nyt og spændende kapitel 

i mit liv. 

Pinligt ikke at være lykkelig 

Men så kom … frustrationen! Hvor mærkeligt og surrealistisk 

det end kan lyde, så var det overhovedet ikke fedt at af- 


illustration: Henning cHristensen 

levere. Jo, det var dejligt at kunne returnere alle bøgerne til 

biblioteket, at det nu var slut med at rette fejl osv. Men det 

var slet ikke den armene-op-over-hovedet-følelse, der fyldte 

mig. Alle havde jo fortalt mig, hvor fantastisk det ville blive, 

og det var det bare overhovedet ikke. Lige pludselig væltede 

der en følelse af ensomhed ind over mig, og jeg var ikke sikker 

på, hvad jeg skulle gøre ved mig selv og denne følelse. Det 

var meget paradoksalt – for jeg havde rakt ud efter guldmedaljen 

i fem år, og nu da jeg havde den: hvad så? 

Det gik mere og mere op for mig, at den identitet, jeg havde 

som studerende, lige pludselig smuldrede imellem hænderne 

på mig. I stedet skulle jeg til at tage stilling til eksistentielle 

spørgsmål som: Hvad skal jeg nu? Hvem er jeg som psykolog? 

Kan jeg overhovedet bestride et job, bare fordi jeg har

læst på universitetet? osv. Det var hårdt at blive konfronteret 

med. Man kender sig selv, sine ambitioner og rolle inden for 

universitetets mure, men hvordan definere sig selv i arbejdslivet? 

I sådan en situation kan det føles pinligt at fortælle omverdenen, 

at man faktisk ikke er lykkelig over at have afsluttet 

sin uddannelse. Ikke desto mindre blev det min strategi at 

fortælle mine medstuderende om det. Jeg sagde det simpelt 

hen højt. Efterhånden som andre fik afleveret deres speciale, 

begyndte de at erfare de samme følelser: Frustration, tristhed 

og tomhed. Og hvor var det befriende at finde ud af, at flere 

havde det som jeg. De hyppigste kommentarer var: ”Ej, det 

er lige sådan, jeg har det, Camilla”, eller ”Jeg troede ikke, der 

ville komme så stort et tomrum!” Men det var noget, vi alle 

oplevede, og noget, vi alle blevet meget overrasket over. Det 

var der ingen, der havde forberedt os på. Lige pludselig befandt 

vi os i en situa tion, hvor det uvisse spillede en stor rolle. 

Den trygge hverdag var væk! 

De tre uger fra jeg afleverede specialet, til jeg fik min karakter, 

var nærmest ulidelige. Tænk, hvis det lige præcis var 

MIG, der skulle dumpe og blive til grin i hele verden! Tiden 

gik ufattelig langsomt, men endelig kunne jeg kalde mig cand. 

psych. Hele familien var samlet på universitetet, og jeg skulle 

ind og puttes i en talkasse! Det blev jeg, og det gik fint! Min 

vejleder var helt fantastisk til at få mig til at falde lidt til jorden. 

Dagen blev fejret med manér, og jeg var glad for, at presset 

var lettet fra mine skuldre. 

Forventningens glæde – 

Det er, som om blikket er rettet mod målet så længe, at vi 

glemmer at nyde selve den proces, som livet nu engang er. 

Tiden er din egen, når du læser. Du kan i bund og grund gøre, 

som du vil. Den dag, du afleverer, er tiden ikke længere din 

egen. Så er der pludselig en masse ansøgninger, der skal skrives, 

jobinterview og mennesker, der spørger til, om du har 

fået job. Du skal tage stilling til en a-kasse og fagforening, for 

slet ikke at tale om, at du så rent faktisk også begynder på et 

arbejde. Tiden bliver aldrig helt den samme igen, den får en 

ny karakter. 

Nu er der gået et par måneder siden jeg blev færdig med 

min uddannelse. Tankerne om de følelser, jeg gennemgik, 

har fået lov at bundfælde sig, men de ligger stadig og larmer 

lidt indimellem! 

Jeg har tænkt over, hvad der rent psykologisk er på spil, si- 

den så mange forskellige følelser blev aktiveret – både for mig 

og for mine nye psykologkolleger. Hvad sker der generelt i os 

mennesker, når vi får en længe ønsket drøm opfyldt? Jeg er 

overbevist om, at den tristhed og tomhed, som opstår, hænger 

sammen med, at vi under rejsen til et specifikt mål er meget 

i vores eget ego. Forstået således, at processen er utrolig 

selvstændig og vi dybest set står os selv nærmest i denne proces. 

Når det sidste punktum er sat og specialet afleveret, eller 

et andet skelsættende mål er opnået, skal vi pludselig til at 

have tillid til verden, og mest af alt skal vi være i stand til at 

have tillid til andre end kun os selv. Dybest set kan vi skrive 

en masse ansøgninger, men vi har ikke indflydelse på, om vi 

bliver kaldt til samtale – man kan således gøre sit ypperste, 

men det er ude af vores egne hænder, om jobbet bliver vores. 

Efter min mening handler det psykologiske håndværk om 

at kunne arbejde med mennesker, skabe trygge og frugtbare 

relationer og have masser af tillid til de processer, vi indgår i 

sammen med andre mennesker. Det er dog ikke det, der bliver 

praktiseret mest af på selve studiet. Derfor kan det være 

meget angstfyldt for mange studerende at stå over for mødet 

med en helt ny verden – en verden, hvor mange mennesker 

har utrolig store forventninger til dig, netop fordi du har titlen 

psykolog. 

Er det hele så skidt? 

Nej, det er det ikke og det skal selvfølgelig også være budskabet 

her. Jeg fik hurtigt mit første job og er i dag psykolog i en 

praksis ved Århus. Indehaveren har også en kursus- og konsulentvirksomhed, 

så jeg suger til mig af viden både på det 

terapeutiske felt og i form af kurser og efteruddannelse. 

Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er, at min første arbejdsplads 

er et trygt sted at være. Man skal mødes lige netop 

dér, hvor man er, nemlig som ny, og det skal være okay. 

Samtidig fandt jeg hurtigt ud af, at selv om vi måske ikke 

umiddelbart er bevidste om det, så kan vi noget som nyudklækkede 

psykologer. Vi er nysgerrige, videbegærlige og ikke 

mindst ydmyge over for, hvad faget kan. For det kan noget! 

Jeg vil nu læne mig tilbage og nyde følelsen af at være ny i 

noget, men samtidig føle mig rustet til at være i det i kraft af 

de fem år, der ligger bag mig. 

Men jeg vil aldrig glemme følelsen af tomhed og frustration, 

da jeg for få måneder siden afleverede mit speciale. 

Camilla Holmgaard Johnsen, cand.psych. 



modelfoto: bam/scanpix 

en neutral erhvervspsykolog uden 

kant og holdning til sin opgave 

lever ikke op til sit ansvar. 

ansvarlige erhvervspsykologer 

skal turde stå ved det, de ser i 

processen og vurderer er vigtigt 

at bringe frem i lyset. 

ERHVERVSPSYKOLOGER 

og deres fokus 

Holdning Af Hanne Museth og Kitty Dencker 

For mere end 20 år siden fandt vi som faggruppe en spændende 

niche som erhvervspsykologer. Her blev vi anerkendt 

som psykologer, og der var nok at tage fat på. Denne niche 

er siden blevet en tumleplads for mange andre faggrupper 

end psykologer, og nichen er blevet mere præget af managementtænkning 

end af psykologi. Erhvervspsykologerne fik 

konkurrence, hvilket ikke er skadeligt i sig selv. Men for os 

ser det ud til, at vi som faggruppe i vores iver efter at tækkes 

erhvervslivet og organisationerne nærmest smed barnet 

ud med badevandet. Ikke fordi vi opfandt mange gode 

og brugbare redskaber undervejs, men fordi vi glemte psykologiens 

væsen og rolle i samfundslivet – og dermed også 

i arbejdslivet. 


Psykologien skal som udgangspunkt være kritisk indstillet 

over for de nemme løsninger, dvs. de glatte løsninger, 

hvor ingen bliver stødt på normerne eller livssynet. Når vi 

ser tilbage på nogle af de store psykologer gennem tiderne, 

så kan man vist ikke påstå, at de har leflet for, hvad folk kunne 

tåle at høre, eller hvad de gerne ville høre. Psykologien 

gik tværtimod op mod strømmen – provokerede, udfordrede 

og stillede krav til udøverne af professionen om at udvise 

mod og integritet. 

I de senere år har der imidlertid vist sig fæle tendenser 

til, at erhvervspsykologien driver med strømmen, sådan 

som vi kan vurdere det. Der udvikles fancy og trendy teorier, 

som ikke kan støde nogen, og som alle kan anvende 

uden at gøre nogen skade. Og det virker, som om det er lige 

præcis det, vi som faggruppe skal bruge vores viden og erfaring 

til. Samtidig kan vi så konkurrere med de andre aktører 

i branchen om, hvem der mon er bedst til at coache, 

anvende anerkendende spørgemetoder, formidle basal psykologi, 

osv. 

Misforstå os nu ikke: Vi synes, det er fint at udbrede kendskabet 

til psykologien og dens metoder til rigtig mange mennesker. 

Det, der sætter vores pen i sving og provokerer vores 

psykologfaglighed, er, at det synes mere og mere uklart, 

hvad det egentlig er, erhvervspsykologer med en psykologfaglig 

uddannelse kan i forhold til ”de andre”? Hvorfor er vi 

sat i verden netop som erhvervspsykologer? 

For os er svaret, at det naturligvis er for at gå op mod 

strømmen og at gøre en forskel. At nogle kan finde på at 

betegne os som utilpassede og udfordrende, anser vi i den 


sammenhæng som en anerkendelse af vores færdigheder 

inden for feltet. At nogle synes, vi er skarpe og indimellem 

skrappe, tager vi som udtryk for, at vi ikke fremstiller teflonpander, 

men bringer indsigt og ny forståelse ind i organisationer 

og grupper. 

Vi er ikke sat i verden som erhvervspsykologer udelukkende 

for at give vores kunder og samarbejdspartnere det, 

de kan tåle at høre, men også for at give dem den nødvendige 

indsigt og viden, så de fremover kan gøre noget andet 

end det, de har gjort hidtil. Vi skal netop gøre en forskel 

med den viden og de metoder, vi som psykologer kan byde 

ind med. 

Forandringspsykologi 

Forandringspsykologien er særlig relevant i organisationer 

og gruppesammenhæng, og opgaver i dette felt oplever vi 

som særligt udfordrende og spændende at beskæftige os 

med. Forandringspsykologien sætter fokus på konflikter og 

magtkampe blandt de involverede, fordi den energi, der her 

bindes på uhensigtsmæssig vis, ville være meget bedre og 

konstruktivt anvendt i en fremadrettet udviklingsproces. 

Samtidig sætter forandringspsykologien fokus på de ressourcer, 

der rent faktisk er til stede. Der arbejdes således 

målrettet på at bringe ressourcerne aktivt i spil. Opgaven 

indebærer en balancegang mellem at rydde op i fortid, konflikter, 

magtkampe, blokeringer og forhindringer – og at 

frigøre forandringskræfter i organisationen eller i gruppen, 

så den kan komme ind i fremtiden med vigtige erfaringer 

og redskaber til at møde de udfordringer, som venter.

Ovennævnte problemstillinger har igennem nogle år optaget 

os. Som resultat af vores overvejelser og refleksioner 

over de erfaringer, vi har gjort os i opgaver omkring forandringsprocesser, 

har vi i bogform [1] skrevet om forholdet 

mellem grupper og individer. Viden om blandt andet adfærdsmønstre 

og reaktioner samt betydningen for samspil 

og processer er efter vores opfattelse altafgørende for at kunne 

skabe forandring i grupper og organisationer. 

I en forandringsproces opstår der konstant forventelige 

eller overraskende forstyrrelser i forhold til den kontrakt og 

den opgave, vi som erhvervspsykologer har indgået. Og der 

opstår konstant forstyrrelser i forhold til den proces, som 

vi sætter i gang og forsøger at styre organisationen eller 

gruppen igennem. Det er i de situationer, vi kommer på 

prøve som psykologer. Kan vi rumme disse forstyrrelser og 

se dem som en naturlig og nødvendig del af forandringsprocessen, 

som vi kan og skal forholde os fagligt og professionelt 

til? Forstår vi forskellen på rationelle og irrationelle 

elementer i en forandringsproces – og kan vi håndtere 

den? 

Som erhvervspsykologer ved vi, hvordan grupper kan gå 

i baglås og blive primitivt fungerende. Ligeså har vi erfaringer 

med, hvordan man som erhvervspsykolog kan hjælpe 

en primitivt fungerende gruppe tilbage til en velfungerende 

tilstand. I den velfungerende tilstand kan gruppen selv 

tage vare på samspillet og samarbejdet – til gavn for de implicerede 

parter og til gavn for det psykiske arbejdsmiljø. 

Erhvervspsykologens opgave og rolle 

Erhvervspsykologen skal i en forandringsproces bevæge sig 

ind i et mikrokosmos, hvor den vante orden udsættes for 

forstyrrelser. Det vil altid kunne skabe en eller anden grad 

af ballade og uro. Det vil også forudsigeligt kunne gøre ondt 

på nogen at blive forstyrret i vante roller, status og andel i 

FAKTA Mere om – 

magten. Det er ikke os som erhvervspsykologer, der påfører 

de involverede smerte. Det er selve kravet om forandringer, 

der gør ondt på nogen. 

Smerten ved forandringer involverer følelser af enhver 

art – herunder frustrationer, vrede og aggressioner. De opgaver, 

erhvervspsykologer involveres i, er helt naturligt præget 

af, at forandringsprocessen ikke bare er forløbet planmæssigt. 

Hvis den gjorde det, var der jo ingen brug for en 

erhvervspsykolog. Derfor stiller opgaverne som regel krav 

om, at vi som psykologer er parate til at tage fat på de områder, 

der er svære for deltagerne selv at håndtere. Og hvilke 

områder er svære for dem at håndtere? Det er de tabubelagte 

områder, de konfliktfyldte områder. 

Vi skal og kan med vores faglige baggrund tage fat om 

frustrationerne i forbindelse med fx forandringsprocesser 

og eksempelvis understøtte den enkeltes overvejelser om, 

hvorvidt vedkommende er på det rette sted. Overvejelser 

om, hvorvidt man i stedet for at involvere sig i magtkampe 

og konflikter burde overveje at skifte arbejdsplads. Vores 

opgave er ikke at sørge for, at alle har det godt og ikke bliver 

kede af det. Vi skal derimod tage hånd om dem, der får 

det svært og hjælpe dem med at finde ud af, hvad der gør 

dem kede af det, og hvad de kan gøre ved det. Valget er naturligvis 

deres og ikke vores. Derfor skal vores støtte og bistand 

selvfølgelig være neutral, men vedkommende og ikke 

ligegyldig. 

Vi ved som psykologer, at det, der gør ondt, også kan give 

indsigt og mulighed for at forstå tingene i et større perspektiv. 

I og med at vi i denne proces skal håndtere følelser af enhver 

art, så kan vi med rimelighed og med Freud og andre i 

rygsækken forvente, at frustrationerne hurtigt kan rettes mod 

psykologen. Det skal imidlertid ikke forhindre psykologen i 

at holde fokus på, hvad der står i vejen for forandringerne – 

og hvem, der kan have det rigtigt svært med det. 

Den aktuelle artikel er et selvstændigt indspil i beskrivelsen af erhvervspsykologiens placering og rolle. 

Lignende temaer har senest været berørt i Helgi Rasmussen: ”Psykolog – bliv ved din læst”, Psykolog Nyt 

18/2008, og Lene Thomsen: ”Hvad er nyttigt?”, Psykolog Nyt 20/2008. Begge disse artikler kan downloades 

fra www.dp.dk > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. 


Procesfaser, der leder mod vanskelige erkendelser, aktiverer 

ofte projektion, fortrængning, splitting osv. Det viser 

blot, at alle forsvarsmekanismer træder i kraft, for at den 

enkelte eller gruppen ikke er nødt til at se tingenes tilstand 

i øjnene. Indsigt og viden forpligter jo den enkelte og gruppen 

til at træffe nogle valg, som faktisk medfører forandringer. 

De samme mekanismer gør sig gældende for enkeltpersoner 

og par fx i tiden op til en skilsmisse. 

Vores pointe er, at såfremt der ikke opstår en eller anden 

form for ballade, så sker der heller ingen reelle forandringer. 

Lader man tingene forblive på den glatte overflade, sker 

der ingen varige og vigtige ændringer. Her læner vi os op 

ad Bions teorier om primitivt fungerende grupper, hvor vi 

især ser afhængighedsgruppen og kamp-flugt-gruppen i 

praksis. Når en gruppe er primitivt fungerende, tager vi i 

vores metodevalg hensyn til, at en sådan gruppe ikke er i 

stand til at forholde sig rationelt til de dysfunktioner, som 

udspiller sig i gruppen og i gruppens samspil med omverdenen, 

herunder især med ledelsen. 

En primitivt fungerende gruppe er simpelt hen ikke i 

stand til at varetage sin del af ledelsesprocessen. Som regel 

bevirker det, at ledelsen kommer på overarbejde, fordi de 

alene kommer til at stå for samspil og samarbejde – samtidig 

med at de er udsat for et meget kritisk blik fra gruppens 

side. Faktisk kan man sige, at gruppen forbeholder sig retten 

til at sidde på tilskuerbænkene og derfra komme med 

billige tilråb uden at tage ansvar for egne handlinger – eller 

mangel på samme. 

Psykologien har som nævnt udviklet mange gode redskaber 

gennem tiden, som også andre faggrupper anvender. 

Det er der ikke noget galt i. Men hvis disse redskaber ophøjes 

til at være de eneste relevante redskaber at anvende, 

så forhindres ægte og stabile forandringer i at ske. Her må 

vi fastholde – med Kierkegaard og andre kloge mennesker 

– at ny indsigt og viden går gennem kaos. Vores fornemste 

opgave som erhvervspsykologer er at bringe orden i kaos, 

så der kan fremkomme ny indsigt og ny forståelse og dermed 

nogle reelle valgmuligheder for de involverede. At det 

kan gøre ondt på nogen at nå hertil, er kendt psykologisk 

viden. Men det bør ikke skræmme en uddannet og erfaren 

psykolog. 

Vi skal tværtimod være i stand til at gøre kaos begribeligt. 

Blandt andet ved at kunne og turde fastholde, at alt ikke er 

lige rigtigt eller lige vigtigt. Ligesom vi skal være garanter for, 


at alle udviser ordentlig og anstændig adfærd undervejs, så 

den fælles dagsorden ikke af den grund afspores. 

En af de vigtigste metoder til at lede og gennemføre en 

sådan proces er, at vi påtager os at være rollemodel for såvel 

ledere som medarbejdere. Det kræver, at vi kan og vil 

give tilbagemeldinger på uacceptabel og uhensigtsmæssig 

adfærd. Vi skal kort sagt aflevere vores faglige observationer 

til de involverede. De kan være enige eller uenige, men 

de skal vide, at sådan kan det ses af en udenforstående. Det 

skal afleveres i al offentlighed og helt klart også i en form, 

som er respektfuld, men samtidig direkte og kontant. 

Vores faglige tilbagemeldinger er et kraftfuldt redskab til 

at påvirke hele dynamikken i det fælles rum og dermed også 

i gruppen. De skal afleveres direkte til de personer, som det 

handler om. At forblive på et intellektuelt og abstraherende 

niveau i kommunikationen vil for os at se være et fejlgreb i 

forbindelse med tilbagemeldinger. Denne del af opgaven får 

deltagerne i korte teoretiske oplæg, som er direkte knyttet 

an til det, som udspiller sig i gruppens dynamik. Under de 

teoretiske oplæg kan den enkelte så at sige slappe af, for her 

gælder andre regler, hvor alle kan stille spørgsmål eller komme 

med indlæg. Når der arbejdes med gruppens dynamik, 

gælder reglerne om, at observationer bliver afleveret direkte 

til den enkelte deltager. 

I situationer, hvor deltagere oplever sig udsat for meget 

kontante tilbagemeldinger fra erhvervspsykologen, vælger 

vi ofte at anvende den systemiske metode med at tænke højt 

om de observationer, vi har gjort os – samt delagtiggøre 

gruppen i de tanker og overvejelser, som det har sat i gang 

hos os. I det hele taget gør vi os umage for at spille med åbne 

kort om vores dagsorden i forhold til deltagerne. 

Erhvervspsykologens person 

Erhvervspsykologen skal i et procesforløb kunne udvise 

mod til at sætte grænser og give tilbagemeldinger på deltagernes 

adfærd, også når deltagerne ikke synes, at det er særligt 

behageligt. Faktisk ser vi jævnligt, at nogle næsten ikke 

kan tåle at få tilbagemeldinger. Ligesom nogle ikke har lyst 

til, at der sættes grænser for dem og for deres adfærd. Mange 

vil opleve tilbagemeldinger på deres adfærd som en personlig 

kritik og opleve sig udsat for grænseoverskridende 

adfærd. Vi mener ikke desto mindre, at en erhvervspsykolog 

skal ville og kunne kommentere de involveredes adfærd 

ud fra, hvorvidt den aktuelle adfærd fremmer eller hæm- 

mer forandringsprocessen. Uanset reaktionen er det nødvendigt, 

at alle må kunne tåle at få sådanne tilbagemeldinger 

– som skal afleveres så neutralt og objektivt som muligt. 

Det er en naturlig forudsætning for tilbagemeldinger, hvilket 

vi som erhvervspsykologer skal tage ansvaret for. 

Helt naturligt skal vi samtidig udvise respekt for, at nogle 

kan få det så svært, at de skal have særlig hjælp undervejs. 

Som psykologer har vi både viden og metoder til at 

gøre det uden at lade det blokere hele processen for alle. Vi 

er netop uddannet til at kunne skelne mellem enkeltpersoner 

og den gruppedynamik, som deltagerne hver for sig og 

sammen involveres i og påvirkes af. 

Selv om vi er professionelle, er vi også en del af de processer, 

vi skal styre. Menneskeligt bliver vi også påvirket af 

den adfærd og de reaktioner, som opstår i gruppen. Derfor 

bliver vores egen person og personlige stil vigtig og væsentlig. 

Såfremt vi vælger at optræde som glatte konsulenter, 

bliver vi rollemodel for, at tabubelagte emner og konfliktfyldte 

områder er farlige og skal lades i fred. 

En neutral erhvervspsykolog uden kant og holdning til 

sin opgave, mener vi ikke lever op til sit ansvar. Som ansvarlige 

erhvervspsykologer skal vi turde stå ved det, vi ser 

i processen og vurderer er vigtigt at bringe frem i lyset for 

at nå frem til opgavens bedste løsning. Det er ikke ligegyldigt, 

hvad der udspiller sig i et forløb, og hvordan deltagerne 

agerer i samspillet. At skabe forandringer indebærer 

blandt andet at fungere som spejl og hjælpe deltagerne til 

at opnå større bevidsthed om det, de selv gør, og den betydning, 

det får for samspillet og udviklingen af forandringsprocessen. 

Det kræver klare og ærlige tilbagemeldinger fra 

psykologen. Udviser vi berøringsangst, vil vi være ude af 

stand til at hjælpe gruppen eller organisationen til fremover 

selv at håndtere det svære – dermed svigter vi vores opgave 

og rolle. 

Hanne Museth og Kitty Dencker, 

begge cand.psych. og selvstændige erhvervspsykologer 

NOTE 

[1] ”Kunsten at samarbejde” (2001), ”Kunsten at være 

gruppe og individ” (2004) og ”Kunsten at skabe forandring” 

(2007). Alle udgivet på Forlaget NordPress. 


Kan kognitive dysfunktioner hos skizofrenipatienter 

forbedres, og har denne forbedring en effekt på patientens 

funktion i dagligdagen? en evaluering af effekten. 

Effekt? Af Aida Husejinovic 

Skizofrenipatienter har altid tilhørt den tunge del af psykiatrien 

med kraftig og langvarig medicinering, lange indlæggelsesforløb 

og stort personale- og ressourceforbrug. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der hvert år 500 nye sygdomstilfælde 

i Danmark, mens i alt ca. 12.000 mennesker er i behandling 

i det psykiatriske system. Derudover er yderligere 

3-4.000 i behandling hos praktiserende læger eller har ubehandlet 

skizofreni. 

Ud over at skizofreni er kendetegnet ved alvorlige symptomer 

som hallucinationer og vrangforestillinger, medfører 

sygdommen også social isolation og marginalisering. Det 

bunder ikke mindst i, at skizofreni ofte debuterer i den tidlige 

voksenalder, hvor uddannelse og karriere påbegyndes, 

og hvor venskaber og intime forhold udvikles. Få patienter, 

specielt mandlige, er i et forhold og har børn. Ifølge amerikaniske 

tal varetager 10 % af patienterne en fuldtidsstilling, 

mens 20 % har et skånejob. Samfundet må bære store omkostninger, 

men patienten betaler en høj pris i form af nedsat 

livskvalitet. 

Behandlingen af skizofreni har længe især været medicinsk, 

hvad der i de fleste tilfælde reducerer symptomerne 

og mildner sygdomsforløbet. Hverken denne behandling 

eller social færdighedstræning har formået at reintegrere 

patienter i samfundet og har kun haft begrænset effekt på 

kognition og det funktionelle udfald (McGurk et al., 2007). 

Funktionelt udfald er en multidimensionel konstruktion, 

som omfatter et menneskes evne til at kunne tackle hver- 


dagens aktiviteter og forskellige livssituationer (Clauser & 

Bierman, 2003). Den lave funktionelle status betyder for en 

stor del af patienterne, at de ikke er i stand til at have et selvstændigt 

liv til trods for symptomremission. Nyere evidens 

peger på, at manifeste skizofrenisymptomer ikke korrelerer 

med det funktionelle udfald i modsætning til kognitive dysfunktioner, 

som ses relateret til funktion i områder som arbejde, 

sociale relationer og et selvstændigt liv (McGurk et 

al., 2007). 

Selv om Emil Kraepelin allerede for over 100 år siden blev 

opmærksom på, at kognitive dysfunktioner var udprægede 

hos skizofrenipatienter, blev dette aspekt længe anset for en 

medicinsk bivirkning. Nyere evidens peger dog på, at kognitive 

dysfunktioner er et kerneaspekt ved sygdommen og 

kendetegner de fleste patienter. Således udviser 89 % af skizofrenipatienterne 

dysfunktioner i mindst ét kognitivt domæne, 

mens 73 % har deficits i mindst to (Palmer et al., 

1997). Kognitive dysfunktioner menes at være uafhængige 

af symptombilledet, da mange er synlige længe før sygdommen 

manifesterer sig (fx Caspi et al., 2003). 

Kognitive dysfunktioner 

ved skizofrenipatienter 

Der ses heterogene reduktioner i de fleste kognitive funktioner, 

specielt i IQ, opmærksomhed, hukommelse og eksekutive 

funktioner. Dysfunktioner i opmærksomhed og 

hukommelse regnes for at være biologiske markører for ski-

Psykolog nyt • 3 • 2009 21 modelfotos: bam/scanpix

zofreni, da de er synlige længe før sygdommens debut samt 

ses hos familiemedlemmer til skizofrenipatienter. Kognitive 

forstyrrelser hos skizofrenipatienter er af betydelig grad, 

således at skizofrenipatienter inden for de fleste kognitive 

domæner scorer mellem 1 og 3 standardafvigelser under 

gennemsnittet af normal befolkningen. Selv om kognitive 

dysfunktioner er svære og udbredte, eksisterer der ikke nogen 

skizofrenispecifik kognitiv profil. 

Evidensen peger på, at der findes forskellige patientundergrupper 

med hensyn til graden og arten af kognitiv reduktion. 

Mens nogle patienter oplever store reduktioner allerede 

i tidlig barndom, oplever andre reduktion omkring 

debuttidspunktet, mens en lille patientundergruppe fremstår 

som upåvirket. På trods af at denne lille undergruppe 

er kognitivt velfungerende, regnes næsten alle patienter for 

at have oplevet en reduktion i forhold til deres præpsykotiske 

funktionsniveau. Patienter med alvorligere kognitive 

vanskeligheder tenderer til at udvikle et kronisk sygdomsforløb 

og være langtidsindlagte samt være mere behandlingsresistente. 

Det øgede fokus på kognition ved skizofreni skyldes ikke 

mindst opdagelsen af betydelige og vedvarende associationer 

mellem kognitive dysfunktioner og det funktionelle udfald. 

Green (2000) påpeger, at kognitive deficits kan forklare 

mellem 20 og 60 % af variansen i det funktionelle udfald. 

Selv om kognitive dysfunktioner er et stabilt træk ved sygdommen, 

peger nyere forskning på, at disse kan forbedres. 

Denne erkendelse har vakt håb om, at en forbedring af kognitive 

funktioner kan påvirke skizofrenipatienters funktionelle 

udfald. Dette håb har i de seneste 15 år medført en hastig 

vækst af en bred vifte af tilgange, der på forskellige måder 

forsøger at forbedre kognitive funktioner eller kompensere 

for kognitive deficits. På trods af deres forskelle viser 

de fleste tilgange resultater, der giver grobund for optimisme. 

Kognitiv remediation og effekt 

Den amerikanske psykologiske forenings udvalg for udvikling 

af professionel praksis klassificerede i 2005 otte tilgange 

til kognitiv remediation som evidensbaserede i ”Training 

Grid Outlining Best Practices for Recovery and Improved Outcomes 

for People with Serious Mental Illness” (APA, 2005). 

Der ses en stor heterogenitet ved disse tilgange vedrørende 

den teoretiske baggrund, træningsmetoden, varigheden 


af træningen, populationen, den retter sig mod, og ikke 

mindst resultater. Mens nogle tilgange bygger på mange undersøgelser, 

baserer andre deres evidens på en enkelt eller 

to. Der ses store forskelle i arten af træningen: Computerøvelser 

vs. papir og blyant, gruppeøvelser, individuelle 

sessioner eller en blanding heraf. I nogle undersøgelser bliver 

der trænet på selve testen, hvad der egentlig kun viser, 

at patienter med tilstrækkelig træning kan indlære, men 

ikke siger noget om generaliserbarheden af effekten. 

Der ses betydelige forskelle i forhold til intensiteten og 

varigheden af træningen. Det mest intensive program er 

Bell et al.’s (2001) Neurocognitive Enhancement Therapy 

(NET), hvor patienter var i træning (computeropgaver) i 

op til 5 timer om ugen i 26 uger, deltog i en ugentlig social 

processeringsgruppe og fik feedback på deres kognitive 

funktion i gruppe hver anden uge. Derudover deltog pa-

FAKTA Kognitiv remediation 

Kognitiv remediation favner mange forskellige interventionsarter og sigter mod at forbedre 

kognitive funktioner eller kompensere for kognitive deficits. De oftest anvendte begreber er 

kognitiv remediation, kognitiv rehabilitering og kognitiv (eller opmærksomheds-, hukommelses- 

osv.) træning. 

Begrebet remediation har vundet en vis udbredelse, da den defineres som en rettelse af en 

defekt eller mangel og ikke implicerer en helbredelse (recovery) eller indebærer, hvordan fejlen 

eller nedsættelsen remedieres. Flere forskere afviser at tale om et præmorbidt niveau i 

skizofreni, som antages for at være en udviklingsforstyrrelse af hjernen. Denne antagelse udelukker 

en helbredende behandling eller en generhvervelse af en funktion til et (næsten) normalt 

niveau, hvorfor ordet rehabilitering af nogle forskere opleves som upassende. 


tienter i 15-20 timers betalt arbejdsterapi. Derimod blev patienter 

i en kompenserende tilgang (Cognitive Adaption 

Training (CAT)) (Velligan & Bow-Thomas, 2000) besøgt 

en gang om ugen i en halv time for at tilpasse omgivelser 

patientens behov. 

En gennemgang af resultater af undersøgelser tilhørende 

de otte evidensbaserede tilgange afslører, at de fleste tilgange, 

på trods af deres forskelligheder, har produceret moderate 

og i få tilfælde store effekter inden for det kognitive domæne. 

Kognitiv remediation har i nogle tilgange også en 

gavnlig effekt på positive og negative symptomer. 

Nogle undersøgelser har påvist, at forbedringseffekten på 

nogle, men ikke alle, kognitive mål kan vedligeholdes over 

tid, mest over 3 til 6 måneder, mens to undersøgelser kunne 

vedligeholde effekten i et år efter træningens afslutning. 

Vedligeholdelsen af effekten er et af de vigtige aspekter ved 

remediation, da en kortvarig effekt vil være af liden gavn i 

den kliniske praksis. Om end det ikke er tilstrækkeligt undersøgt, 

peger nogle undersøgelser på, at en vedligeholdelse 

af effekten på længere sigt kan være afhængig af enkelte 

vedligeholdende sessioner. 

Effekt på det funktionelle udfald 

Mens resultater af kognitive udfaldsmål vækker optimisme, 

har i gennemgangen af de otte evidensbaserede tilgange få 

undersøgelser påvist, at kognitiv remediation påvirker det 

funktionelle udfald. Effekten er stærkest, hvor kognitiv remediation 

kombineres med en form for psykosocial træning. 

Det tyder på, at der eksisterer en synergieffekt, som 

kræver nærmere undersøgelse. 

Kognitiv remediation uden en psykosocial komponent 

har kun begrænset effekt på funktionelle mål. Således kræver 

en forbedring i de funktionelle domæner mere end blot 

FAKTA Baggrund 

Artiklen er baseret på forfatterens speciale “Kognitiv remediation ved skizofreni” (2008). I specialet præsen- 

teres otte evidensbaserede tilgange til kognitiv remediation, og deres resultater evalueres for at afklare, om 

kognitiv remediation formår at forbedre kognitive funktioner og funktionelt udfald hos skizofrenipatienter. 

Specialet kan udlånes fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet eller bestilles på aidah@sol.dk. 


remediation af kognitive funktioner. Om end relationen til 

træneren/terapeuten ikke indtager en central rolle i remediationen, 

antages en positiv relation at være motiverende 

samt at facilitere patientens deltagelse i træningen, hvorfor 

nogle tilgange tilskynder dette (fx Wykes & Reeder, 2005). 

Således ses ved gennemgangen af en metaanalyse fra Krabbendam 

& Aleman (2003), at effektstørrelserne for kognitiv 

forandring er næsten dobbelt så store, når træneren fungerer 

som en aktiv deltager i remediationen, sammenlignet 

med lidt involvering. 

Resultater peger på, at forbindelsen mellem kognition og 

funktionelle mål ikke er direkte, men bliver påvirket af andre 

faktorer. I forbindelse hermed påviser CAT-tilgangen, 

som er udviklet af Velligan et al., at en signifikant forbedring 

med store effektstørrelser i forhold til funktionelle mål 

kan opnås uden træning af kognitive funktioner, men ved 

at kompensere for kognitive deficits via hjælpemidler i patientens 

nærmeste omgivelser. Dette tyder på, at kognitiv 

træning ikke altid er en forudsætning for en funktionel forbedring. 

Om end nogle undersøgelser viser positive resultater på 

funktionelle udfaldsmål, kan der sættes spørgsmålstegn ved 

deres økologiske validitet. At patienter scorer bedre på en 

funktionel skala, er ikke ensbetydende med, at de klarer sig 

bedre i dagligdagen. Få undersøgelser har påvist en meningsfuld 

effekt i patientens dagligdag, som eksempelvis 

Wexler & Bell (2005), der fandt, at patienter efter deltagelsen 

i remediationen arbejdede mere og forblev længere i et 

arbejdsforhold end kontrolgruppen, også i opfølgningsperioden. 

Det er vigtigt at undersøge, om remediation har en effekt 

på det virkelige liv, samt at identificere, hvilke metoder der 

virker bedst på hvilke funktionelle områder. En manglende

effekt af remediationen i dagligdagen skyldes muligvis, at 

de fleste af de beskrevne tilgange retter sig mod reduktioner 

på kognitive udfaldsmål og ikke mod funktionsreduktioner. 

Resultater af kognitiv remediation skal ses i lyset af en 

række metodologiske begrænsninger, som de fleste undersøgelser 

er præget af. Få undersøgelser har en høj metodologisk 

kvalitet. Yderligere vanskeliggøres tolkningen og sammenligningen 

af resultater på tværs af undersøgelser af en 

stor uensartethed i forhold til antallet og arten af kognitive 

og funktionelle udfaldsmål. 

Resultater peger på, at den bredt accepterede antagelse, 

at kognitive deficits har vigtige funktionelle konsekvenser, 

endnu ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt. Selv om forskerne 

præsenterer deres resultater i et meget positivt lys, 

peger en evaluering af deres resultater på en ringe effekt i 

patientens hverdag. 

Udbytte af kognitiv remediation 

Der er foreløbig blevet identificeret en række faktorer, der 

påvirker patientens udbytte af kognitiv remediation. Således 

har faktorer som træningens design og intensitet, trænerens 

rolle, sygdomsfaktorer og motivation indflydelse på 

effekten af remediationen. En høj behandlingsintensitet 

(mindst to gang om ugen) og længere varighed af behandling 

fører til et bedre funktionelt udfald. Endvidere fandt 

Medalia & Richardson (2005) og Roder et al. (2006), at patienter, 

som havde deres første indlæggelse senere i livet 

samt kortere sygehusophold var mere tilbøjelige til at profitere 

af behandlingen. Jo større kognitive reduktioner patienten 

har, des mindre er udbyttet af behandlingen. Flere 

forskere (fx Bell et al., 2001; Medalia & Richardson, 2005) 

har påpeget, at motivation er en vigtig faktor ved kognitiv 

remediation. Det er uafklaret, om deficits i kognitionen påvirker 

motivation, eller om det forholder sig omvendt. 

Yderligere har flere undersøgelser påvist en interaktionseffekt 

mellem kognitiv remediation og den medicinske behandling. 

En del undersøgelser har vist, at atypiske antipsykotika 

i nogle tilfælde har gavnlig virkning på kognitive 

funktioner – dog er det uklart, om der er tale om en ægte 

effekt eller en øvelseseffekt (Goldberg et al., 2007). Konventionelle 

antipsykotika antages generelt ikke at have en stor 

effekt på kognitive evner, men en nyere metaanalyse viser, 

at lave doser har en lille til moderat positiv effekt på kognitive 

funktioner sammenlignet med ingen medicin eller placebo 

(Mishara & Goldberg, 2004). Konventionelle antipsykotika 

er kendte for en negativ effekt på motoriske evner, 

hvorfor mange patienter samtidig indtager antikolinerg medicin. 

Nogle undersøgelser peger på, at antikolinerg medicin 

reducerer indlæring og hukommelse (fx Purdon, 2000), 

dog ikke alle (Tamlyn et al., 1992). 

Nogle påstår at have identificeret modererende og medierende 

faktorer, som påvirker eller udgør forbindelsen mellem 

kognitive funktioner og det funktionelle udfald. Det er 

dog tale om spekulationer, da ingen af disse faktorer er blevet 

afprøvet i hypotesetestende undersøgelser. Resultater 

tyder på, at tværsnitsassociationer mellem forskellige faktorer 

ved kognitive funktioner og funktionelt udfald ikke 

afslører kausalitetsforhold og ikke kan identificere interventionsmål. 

Forbindelsen mellem kognition og funktionelt 

udfald lader til at være indirekte. En identifikation af 

modererende og medierende faktorer kunne i høj grad bidrage 

til at afklare, hvordan kognitive deficits kan remedieres 

mest effektivt. 

Fremtidig forskning 

Den generelle metodologiske anbefaling lyder, at undersøgelsespopulationer 

skal være så repræsentative som muligt. 

Denne anbefaling er dog ikke optimal for skizofrenipopulationen 

grundet en stor heterogenitet i forhold til graden 

af kognitive reduktioner, symptombillede og sygdomsforløb, 

hvorfor en undersøgelse af de specifikke undergrupper 

er mere hensigtsmæssig. En valid opdeling af skizofrenipatienter 

i undergrupper i forhold til deres kognitive funktionsniveau 

mangler stadig væk. Evidensen peger på, at ikke 

alle patienter profiterer lige meget af remediationen, og at 

udbyttet blandt andet afhænger af patienternes kognitive 

funktionsniveau. Undersøgelser af patienter, som har lignende 

profiler kunne give afklaring på spørgsmålet om, 

hvorvidt de forskellige undergrupper har udbytte af behandlingen, 

samt hvilke behandlingstyper der er bedst egnede 

til hvilke undergrupper. 

Ligeledes er det vigtigt at undersøge, om forbedringer er 

klinisk meningsfulde. Visse undersøgelser (Bell et al., 2004) 

peger på, at nogle patienter kan opnå en kortvarig normalisering 

af hukommelse. Bellack et al. (1999) påpeger, at det 


er vigtig at holde sig for øje, at der sandsynligvis eksisterer 

to slags kognitive reduktioner hos skizofrenipatienter: De, 

der stammer fra tidlig udvikling, og de, der er relateret til 

den psykotiske debut. Hos de førstnævnte patienter kan der 

reelt ikke være tale om en genoptræning af funktioner til et 

normalt niveau, da den genetiske komponent af sygdommen 

skaber et præstationsloft. Således skal der i klinikken 

sættes forskellige mål for de forskellige undergrupper, da 

målet om at nå et niveau svarende til normalpopulationens 

gennemsnit ikke vil være realistisk for alle patienter. Derfor 

skal fokus også rettes mod udviklingen af kompetencer 

og strategier for at mestre de eksisterende deficits. En kombination 

af kognitivt forbedrende og kompenserende tilgange 

virker til at være en optimal blanding på nuværende 

tidspunkt. 

Så længe de specifikke forbindelser mellem kognitive 

funktioner og funktionelt udfald ikke er blevet empirisk valideret, 

giver det mest mening, at der i den kliniske praksis 

fokuseres på en remediation af handicap og funktionsreduktioner 

i dagligdagen (fx CAT-tilgang). Da der ikke fin- 


des nogen skizofrenispecifik profil, skal fremtidig remediation 

i klinikken tilpasses individuelt til hver patient og således 

være rettet mod de funktionsområder, patienten har 

mest brug for. Det er vigtigt, at remediation giver mening 

for patienten og dermed fremmer patientens motivation. 

Ved undersøgelser af kognitiv remediation er faktorer som 

emotionelle, sociale og adfærdsmæssige følgevirkninger af 

sygdommen og deres mulige effekt på funktionsniveauet 

blevet tabt af syne. I fremtiden vil det være hensigtsmæssig 

at udrede rollen af disse faktorer samt integrere dem i remediationen. 

Som det fremgår, er hypotesen om, at kognitiv remediation 

fører til en bedring af patientens funktionelle status, 

ikke tilstrækkeligt undersøgt og kan ikke klart bekræftes. 

Relationen mellem kognition og funktionelt udfald er stadig 

uklar. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at kognitiv 

remediation bliver et omfattende program, der simultant 

omfatter både kognitive funktioner og det funktionelle udfald 

med udgangspunkt i patienternes individuelle behov. 

Aida Husejinovic, cand.psych.

lITTERATUR 

Bell, M.D., Fiszdon, J.M., Bryson, G. & Wexler, B.E. (2004). Effects 

of neurocognitive enhancement therapy in schizophrenia: 

normalisation of memory performance. Cogn Neuropsychiatry, 

9, 199-211. 

Bell, M., Bryson, G., Greig, T., Corcoran, C. & Wexler, B.E. 

(2001). Neurocognitive enhancement therapy with work therapy: 

effects on neuropsychological test performance. Arch. Gen. 

Psychiatry, 58, 763-768. 

Bellack, A.S., Gold, J.M. & Buchanan, R.W. (1999). Cognitive 

rehabilitation for schizophrenia: Problems, prospects and strategies. 

Schizophrenia Bulletin, 25 (2), 257-274. 

Caspi, A., Reichenberg, A., Weiser, M., Rabinowitzc, J., Kaplan, 

Z., Knobler, H., Davidson-Sagi, N. & Davidson, M. (2003). 

Cognitive performance in schizophrenia patients assessed before 

and following in the first psychotic episode. Schizophrenia research, 

65, 87-94. 

Clauser, S.B. & Bierman, A.S. (2003). Significance of functional 

status data for payment and quality. Health Care Finance 

Rev., 24 (3), 1-12. 

Goldberg, T.E., Goldman, R.S. & Burdick, K.E. (2007). Cognitive 

improvement after treatment with second-generation antipsychotic 

medications in first-episode schizophrenia: is it a 

practice effect. Arch. Gen. Psychiatry, 64, 1115-1122. 

Green, M.F.R.S. Kern, D.L., Robertson, S. & Kee, K.S. (2000b). 

Relevance of neurocognitive deficits for functional outcome in 

schizophrenia. I Sharma, T. & Harvey, P. (2000) Cognition in 

Schizophrenia. Oxford University Press. 

Harvey, P.D., & Sharma, T. (2002). Understanding and treating 

cognition in schizophrenia: a clinician’s handbook. London: 

Martin Dunitz. 

Heaton, R.K., Marcotte, T.D., Mindt, M.R., Sadek, J., Moore, 

D.J., Bentley, H., McCutchan, J.A., Reicks, C., Grant, I. & the 

HNRC Group (2004). The impact of HIV-assocaited neuropsychological 

impairment on everyday functioning. Journal of the 

International Neuropsychological Society, 10, 317-331. 

Krabbendam, L. & Aleman, A. (2003): Cognitive rehabilitation 

in schizophrenia: a quantitative analysis of controlled studies. 

Psychopharmacology 169, 376-382. 

McGurk, S.R. & Mueser, K.T. (2004). Cognitive functioning, 

symptoms, ad work in supported employement: a review and 

heuristic model. Schizophrenia Research, 70: 147-174. 

Medalia, A. & Richardson, R. (2005). What predicts a good 

response to cognitive remediation interventions? Schizophrenia 

Bulletin, 31(4), 942-953. 

Mishara, A.L. & Goldberg, T.E. (2004). A Meta-Analysis and 

Critical Review of the Effects of Conventional Neuroleptic Treatment 

on Cognition in Schizophrenia: Opening a Closed Book. 

Biological Psychiatry, 55, 1013-1022. 

Palmer, B.W., Heaton, R.K., Paulsen, J.S., Kuck, J., Braff, D., 

Harris, M.J., Zisook, S., Jeste, D.V. (1997). Is it possible to be 

schizophrenic yet neuropsychologically normal? Neuropsychology. 

11(3), 437-446. 

Purdon, S.E. (2000). Measuring neuropsychological change in 

schizophrenia with novel antipsychotic medications. Journal of 

Psychiatry & Neuroscience, 25 (2), 108-116. 

Roder, V., Muelle, D.R., Mueser, K.T., Brenner, H.D. (2006). 

Integrated Psychological Therapy (IPT) for Schizophrenia: Is It 

Effective? Schizophrenia Bulletin, 32(Suppl1), 81-93. 

Tamlyn, D., McKenna, P.J., Mortimer, A.M., Lund, C.E., Hammond, 

S. & Baddeley, A.D. (1992). Memory impairment in 

schizophrenia: its extent, affiliations and neuropsychological 

character. Psychol Med, 22, 101-115. 

Velligan, D.I. & Bow-Thomas, C.C. (2000). Two case studies 

of cognitive adaptation training for outpatients with schizophrenia. 

Psychiatr Serv, 51, 25-29. 

Wexler, B.E. & Bell, M.D. (2005). Cognitive remediation and 

vocational rehabilitation for schizophrenia. Schizophrenia Bulletin, 

31, 931-941. 

Wykes, T., & Reeder, C. (2005). Cognitive Remediation for 

Schizophrenia: Theory and Practice. Routledge, London. 


Synspunkt Af redaktør Jørgen Carl 

’Det har så mild en klang –’ 

Var det ikke B&O, der engang markedsførte virksomhedens 

produkter sådan: For dem, der ser på kvaliteten 

frem for prisen?! En flot formulering, af samme grund 

mange gange efterlignet og varieret, fordi ordene rummer 

en drillende appel til at se bort fra småligheden. Udtrykkets 

levedygtighed hænger netop sammen med invitationen 

til at vælge den rette vej og ikke genvejen over discount 

– bare fordi det er bekvemt. 

Det gamle slogan faldt mig ind, da videnskabsministeren 

tog det i munden for ganske nylig: ”I regeringen prioriterer 

vi altså kvalitet frem for sprog”, hed det. Samme formulering, 

men selvfølgelig tilpasset den aktuelle anledning. 

Også helt det samme sigte, nemlig at gøre op med den 

smålige tænkning og vise hen til kvalitetshensynet. Vil vi 

ikke alle foretrække kvalitet frem for hvad som helst? 

Psykolog Nyt interesserer sig ikke for partipolitik, men 

for sprog, og hverken ministeren eller regeringen er skydeskive 

her. Det er udelukkende sprogsagen – og så, hvad 

jeg vil påstå er den falske modsætning i udsagnet ”kvalitet 

frem for sprog”. 

Det sprog, der underforstås, er dansk, og temaet er den 

standende og netop nu opblussede debat om, hvorvidt vores 

modersmål fortsat skal være det bærende sprog på 

universiteter og højere læreanstalter, eller om vi skal give 

os skæbnen i vold og acceptere, at engelsk endegyldigt har 

vundet retten til forskning og videregående undervisning. 


illustration: Henning cHristensen 

Er vi ikke i Danmark? 

Den engelske begejstringsbølge, som dansk (og næsten 

alle andre sprog) er oppe imod, næres ikke kun af politisk 

velvilje, men også af uddannelsesinstitutionerne selv. Netop 

nu afvikler gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser 

lokkemadsarrangementer for at skaffe elever til efter sommerferien. 

Og ve den rektor, der går på talerstolen uden 

at kunne henvise til skolens diploma programme eller andre 

engelsksprogede tilbud, der giver indtryk af eller reelt 

indebærer an international outlook. Podningen sker tidligt, 

og så længe man holder hovedet koldt, er der ikke 

noget galt med det. 

Nej, tværtimod! For så langt må enhver strække sig, at 

engelsk er uomgængeligt i internationale fora og selvfølgelig 

slet ikke til at komme uden om på de videregående 

uddannelser. 

Men det er dansk (!), er der altså nogen, der mener. Det 

Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet afvikler 

ifølge sin egen hjemmeside 75 procent af kurserne 

på kandidatuddannelsen på engelsk, selv om 85 procent 

af de studerende er danske. Og de 75 procent er blot et 

øjebliksbillede i bevægelsen opad mod snart 100. 

Denne udvikling hen mod total udfasning af dansk er 

også i gang på andre uddannelser – men skaber uro og 

modstand på mange fronter. Er vi ikke i Danmark? Taler 

vi ikke dansk her? Skal uddannelse og forskning inden for

modersmålet er under massivt pres på flere videregående uddannelser. 

men er der noget problem i, at engelsk bliver enerådende, når man 

derfor kan tiltrække verden bedste forskere og undervisere? 

fx fødevarer, veterinærvidenskab og naturpleje ikke kunne 

praktiseres og formidles på dansk? 

Her er det så, ministeren finder sloganet frem og prioriterer 

kvalitet frem for sprog. Hvis de bedste forskere og 

undervisere skal hentes til Danmark for dermed at sikre 

den bedste kvalitet på de danske universiteter, så må modersmålet 

finde et andet sted at gå hen. Men prøv lige at 

slå op på samme hjemmeside, og find fakultetets ekspertliste. 

Og gæt så, fra hvilke lande fakultetet har hentet de 

ca. 300 forskere og undervisere, der kan udtale sig kvalificeret 

om biovidenskaberne. De dominerende efternavne 

er Andersen, Christensen, Hansen, Holm, Jacobsen, Lund 

osv. Og resten hedder Bak, Friis, Hemmingsen, Lerche, 

Ravn, Skovgaard osv. Kan det virkelig passe, at 98 procent 

af eksperterne er pæredanske? Og kan man så deraf udlede, 

at fakultetet har valgt sprog frem for kvalitet? 

Broen over til borgeren 

Der er imidlertid ikke ende på de begrundelser, man kan 

bruge for at bevare dansk som enten hoved- eller minimum 

parallelsprog på så at sige hvert eneste institut i den 

danske universitetsverden. Der kan tænkes visse undtagelser, 

fx enkelte internationale forskningsmiljøer inden 

for naturvidenskaberne. Men ellers … 

Som et lille land er vi underlagt globaliseringens vilkår, 

og det er en murbrækker, der vil noget. Omvendt er vi vel 

ikke i færd med at nedlægge Danmark som nationalstat 

og må på trods af globaliseringen regne med, at langt den 

overvejende del af dem, der uddannes på de danske universiteter 

og højere læreanstalter, vil få deres virke i Danmark 

og skal udfolde sig arbejdsmæssigt direkte til gavn 

for de danske borgere. Også de naturvidenskabelige kandidater. 

Også i de næste årtier. Hvis de undervejs i deres 

uddannelse vænnes fra at bruge dansk i faglige sammenhænge, 

hvordan bliver de da som formidlere over for danske 

interessenter senere hen? 

I Psykolog Nyt er forbindelsen mellem forskning og 

praksis ofte på dagsordenen. I videste forstand rækker 

praksisbegrebet helt ud til den enkelte borger, som dels er 

med til at finansiere forskningen, dels indgår i det samfund, 

forskningen skal være til nytte for. Sprogligt er der i 

forvejen rigelig langt mellem de to slags dansk. 

Hvis der også bliver en fremmedsprogskløft, bliver 

afstanden mellem A- og B-danskeren helt 

uoverstigelig. 

♫ 

♪ 

♫ 

Mødet på et lavere niveau 

Til dem, der tror på engelsk som universitetsvejen 

til den ypperste kvalitet, vil jeg med Richard Møller 

Nielsen sige: Screw down a little bit the expectations. Ambitionen 

om at skabe rene engelsksprogede miljøer på de 

videregående uddannelser hænger kun mådeligt sammen 

med engelskkundskaberne hos forskere, undervisere og 

studerende. 

Risikoen ved at droppe modersmålet er, at man overgiver 

uddannelserne til et sprog, som undervisere eller studerende 

behersker væsentligt ringere end dansk. Der tabes 

voldsomme mængder information, når to parter skal prøve 

at nå hinanden på et haltende fremmedsprog, og de studerendes 

indlæring reduceres, når krudtet skal bruges på at 

holde tungen og ikke faget lige i munden. ”Alle mødes på et 

lavere niveau”, som professor Jørn Lund har udtrykt det. 

Dertil kommer hensynet til sproget selv: dansk. Slipper 

vi dets placering på de videregående uddannelser, er det 

som at lukke skolen i den lille by. Det næste bliver posthuset, 

det næste brugsen. Sidste mand slukker. Men lige så 

ulykkeligt det er, hvis byen mister sine institutioner én for 

én for til sidst at forsvinde, lige så ulykkeligt er det, hvis 

dansk afvikles domæne for domæne for til sidst at forsvinde. 

Dansk er et fuldt udbygget sprog, det når hele vejen 

rundt, det fungerer på alle planer: Det bærer individet, 

kulturen, historien, det politiske liv, religionsudøvelsen, 

lovgivningen, digtningen, samtalerne, naboskabet, de 

søde ord og alt det andet. Også psykologens samtaler med 

klienten, for resten. Alle udgaver af dansk skal bruges. 

Skulle det være for selvbevidst at forestille sig, at det 

fortsat skal have forrang i alle danske sammenhænge, så 

er sproget i sig selv sin lidenhed bevidst. Dansk har for 

længst lært at indordne sig, det åbner sig fleksibelt for 

udenlandsk indflydelse, og ikke mindst engelske ord bliver 

optaget i et højt tempo. De glider ind. 

Dansk er altså ikke selvtilstrækkeligt, og det skal vi heller 

ikke være. Bare kom an med engelsk, vi kan godt forstå, 

at det skal tildeles god plads på rigtig mange af vores 

uddannelser. Men bliv os fra livet med påstanden om, at 

hensynet til kvaliteten kan legitimere en udvikling, hvor 

dansk følgelig presses ud. I uddannelsesmæssig sammenhæng 

er sprog ikke et alternativ til, men forudsætningen 

for kvalitet. 

jc 


I kort form 

Få rabat på skat 

Bliv et ekstra år på arbejdsmarkedet, 

og få op til 100.000 kroner tilbage 

i skat. Sådan lyder tilbuddet i statens 

nye skattelovgivning, der skal få seniorer 

til at yde en ekstra indsats på 

arbejdsmarkedet. 

Ordningen er midlertidig og gælder 

for personer, der fylder 64 år i perioden 

2010-2016. Det betyder, at personer, 

der er fyldt 60 år den 1. januar 2006 

eller senere, har mulighed for at blive 

berettiget til skattenedslaget. Personer, 

der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, 

der er omfattet af ordningen. 

Når noget ændrer sig – 

Hvis Dansk Psykolog Forening 

skal kunne give en optimal service, 

er det nødvendigt, at vi har de rigtige 

medlemsoplysninger. Giv derfor 

besked til foreningen: – Når du skifter 

arbejde, også selv om det er fra 

en afdeling til en anden. – Når du 

bliver ansat i et ikke-psykologjob. 

– Når du har været ledig og er kommet 

i arbejde. Vi modtager ikke 

automatisk besked fra a-kassen. 

– Når du går på orlov, barsel, efterløn, 

pension etc. – Ved etablering af 

selvstændig virksomhed. 

Medlemsoplysninger bruges i rigtig 


I det store og hele går ordningen ud 

på, at man bliver belønnet med et nedslag 

i skatten svarende til det beløb, 

som man har indbetalt i AM-bidrag (8 

pct.) til staten i de foregående fem år 

af arbejdslivet, hvis man vælger at arbejde 

et ekstra år i stedet for at gå på 

pension som 64-årig. Nedslaget er begrænset 

til 20.000 kr. pr. år, hvilket i 

praksis betyder, at alle, der tjener mere 

end 250.000 kroner før skat om året, 

vil få det fulde udbytte af ordningen, 

nemlig 100.000 kroner tilbage i skat. 

Ordningen vil blive vurderet i 2010 

”12-timersreglen” afskaffet 

I maj 2008 besluttede Dansk Psykolog 

Forenings generalforsamling, at 

bestyrelsen skulle arbejde for at afskaffe 

den såkaldte ”12-timersregel”. 

Reglen siger, at højst 50 timer af specialistuddannelserne 

kan bestå af kurser 

af under 12 timers varighed. 

Beslutningen har været drøftet i specialistuddannelsesudvalget 

inden endelig 

behandling i bestyrelsen. Udval- 

get havde den kommentar, at fagnævnene 

har det overordnede faglige ansvar 

og fortsat må have mulighed for 

på specialistmodulet at kræve, at dele 

af teoriundervisningen skal være indhentet 

gennem et længerevarende og 

samlet uddannelsesforløb. 

Bestyrelsen besluttede i den konkrete 

udmøntning at holde sig til den bogstavelige 

udformning af generalforsam- 

mange sammenhænge, fx: Når vi udarbejder 

lønstatistikker til brug ved 

lønforhandlinger. I samarbejdet med 

tillidsrepræsentanter. Til dataudtræk 

ved overenskomstforhandlinger. I 

egentlig foreningssammenhæng sikrer 

oplysningerne, at du er korrekt tilknyttet 

sektioner og kredse, og at du 

betaler det korrekte kontingent … 

Ændringsblanketten findes bagest 

i Psykolog Nyt og på www.dp.dk. Det 

er endnu ikke muligt at udfylde den 

elektronisk, fordi blanketten skal underskrives. 

mg & mro 

blandt andet i forhold til presset på arbejdsmarkedet 

til den tid. Eventuelle 

ændringer i ordningen, som aftaleparterne 

i den forbindelse bliver enige om, 

vil ikke påvirke vilkårene for de personer, 

der fylder 60 år i perioden 2006 til 

2010. 

Læs mere om gældende betingelser 

i den nye lov om skattenedslag på 

www.skm.dk/publikationer/notater/6421.html 

meh 

lingsbeslutningen, så at der nu ikke længere 

er nogen 12-timersregel. Bestyrelsen 

tilsluttede sig ligeledes, at det i sidste 

instans må påhvile fagnævnene at 

foretage den endelige kvalitetsvurdering. 

Endelig fastslog man, at generalforsamlingens 

beslutning ikke ændrer 

ved den hidtidige praksis omkring forhåndsgodkendelse 

af eksterne kurser. 

ru 

For os med 

læsebriller 

Lige så stille har Psykolog Nyt fået 

en ny typografi. Ved årsskiftet blev 

den gamle brødtekst Berkeley Book 

udskiftet med Minion Pro. De to typer 

ligner hinanden rigtig meget og tager 

præcis lige meget plads op på siderne 

– men der er alligevel en væsentlig 

forskel: Den ny type har lidt mere 

krop og fremstår mere sort end den 

spinklere gamle, som nogle har kaldt 

grå. Synes man derfor, at Psykolog Nyt 

ligner sig selv, men er blevet lidt lettere 

at læse, er det helt korrekt. 

jc

Hvem tilhører metoderne – 

I flere sammenhænge er tilgangen 

til terapeutisk intervention kendetegnet 

ved en teoretisk grundviden, som 

vi bygger vores terapi på. Dette betyder 

ikke, at vi ikke differentierer terapien 

afhængig af klienten og de behov, 

som denne ankommer med, 

men at grundstrukturen, som vi anvender, 

sjældent tilskrives de ’gamle’ 

mestre, som vores nomenklatur bygger 

på. 

I det omfang, en tidligere klient 

anvender de samme midler, som vi 

gør, fordi de har haft en god gavn af 

denne, må det vel lige så godt kunne 

antages som en cadeau til psykologen 

frem for at betegne dette som tyveri. 

Hvis der er tale om tyveri, må det ligeledes 

omhandle rigtig mange af os 

professionelle, som uden at tænke 

nærmere over ophavsretten anvender 

såvel udtryk som terapeutiske interventionsmodeller, 

der er kreeret af 

vores fagfæller, men også af en del 

andre, der ikke har en psykologtitel 

at gøre godt med. 

Der er multiple teorier og modeller, 

som ligger frit i konsultationerne 

og anvendes i stort omfang af os alle. 

Tyveri er derfor en voldsom anklage. 

Hvordan vil den omtalte klient efterfølgende 

opfatte den kritik, der her er 

fremkommet, og hvilke konsekvenser 

vil det have for ham? Hvem skal 

klienten henvende sig til en anden 

god gang, hvis han opfatter sin begejstring 

over vellykket terapi og ønsket 

om at dele sin viden ud i omverdenen 

anses som utroværdig adfærd og 

et karakteristikon tilskrevet ham af 

netop en psykolog, han blev begejstret 

for? 

Jeg kan godt følge Karen Gaardsmands 

synspunkt, at den metode, 

hun er ophavskvinde til, burde tilskrives 

hende (”Den langfingrede 

klient”, Psykolog Nyt 1, 2009). Men 

jeg kan ikke følge, hvorfor en klient, 

som har haft god nok gavn af en terapeutisk 

intervention, ikke er i sin 

ret til i ’den slags bekendelseslitteratur’, 

at beskrive den terapeutiske intervention, 

som var god for ham. For, 

det er jo, hvad vi psykologer gør i 

dagligdagen i kontakten med klienter, 

er det ikke? Ligeledes er megen af 

vores faglitteratur baseret på et sammenkog 

af tidligere tiders teorier og 

egne antagelser. Det kan desuden 

tænkes, at klienten ikke har haft til 

hensigt at ’stjæle’ sig til lidt berømmelse, 

men at der udmærket kan 

være en selvbeskyttende årsag til, at 

han netop ikke henviste til sin psykolog. 

Jeg antager, at en del i vores 

stand heller ikke ville udbrede sig 

om, at vi havde opsøgt en psykolog, 

uanset det er alment at gøre dette, 

men jeg ville i en sådan sammenhæng 

blive alvorligt vred og ked af 

det, hvis en psykolog, som jeg havde 

haft et godt forløb med, efterfølgende 

kaldte mig tyv, fordi jeg syntes om 

hans evne til at intervenere. Forskellen 

er så, at jeg ikke ville udgive den 

model, der blev anvendt, men jeg ville 

da, i sandhed, anvende modellen, 

hvis jeg havde en klient, hvor modellen 

kunne anvendes. 

I det omtalte indlæg kaldes den 

forhenværende klient for tyv, som 

’smykker sig med lånte fjer’. Kære Karen 

Gaardsmand. Jeg kender af egen 

bitter erfaring og til hudløshed følelsen 

af såvel at blive bestjålet som at 

blive anklaget for at være en gemen 

tyv. Jeg mener ikke, at din klient er 

en tyv. Han vidste (sandsynligvis) 

ikke bedre. Hvis vi skal kalde mennesker 

tyve, løgnere og andet retorisk 

grums, bør der som udgangspunkt 

Debat 

være hold i disse påstande. Jeg medgiver 

dig, at der er hold i, at modellen 

er udarbejdet af dig, men det var 

i samarbejde med din klient og må 

derfor også tilhøre ham på linje med, 

at den tilhører dig. 

Der er, som det anføres i artiklen, 

således ikke tale om en professionel, 

der var klient, men derimod om en 

person, som anvendte en professionel 

model, som var god for ham, 

dengang han var klient. Den synkrone 

bevægelse, der ofte ligger i, at enhver, 

der er ’helbredt’, i sin rus, også 

ønsker at helbrede resten af verden, 

er ikke så fremmed – heller ikke i vores 

egen stand. Store foretagender, 

der brander sig med at ville helbrede 

en hel verden, er ikke ukendt territorium, 

men det er blot nemmere at 

hævde sin troværdighed, hvis der er 

mange nok, som kan flyve i flok. 

Derfor opfatter jeg den gode klients 

udgivelse af modellen som et begejstret 

udtryk for, at det netop gik ham 

godt, men uheldigvis opfattede modellen 

som alene tilhørende ham, da 

den var skabt til ham. 

Og, det er vel ikke helt udenfor rimelighedens 

grænseland, hvis det var 

hans udgangspunkt for at sende den 

ud i æteren, var det? Jeg synes det 

ikke. 

Conny Danielsson 

! 

– må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne 

DEbaTindlæg 

personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne 

indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. 


Relationsbehandling i 

PSyKIATRIEN 

lars thorgaards ”relationsbehandling i psykiatrien” er en uvurderlig 

værktøjskasse for både erfarne psykologer og begyndere 

Anmeldelse Af Lars H. Andersen 

”Relationsbehandling” kan have både en snæver og en 

vid betydning. I snæver forstand refererer det gerne til kontaktpersonsamtaler, 

miljøterapi o.a., som især ikke-akademiske 

faggrupper i hospitalspsykiatrien forretter. I vid forstand 

omfatter det al behandling, hvor relationen spiller en 

rolle, også fx medicingivning. Psykoterapi er her en specialiseret 

form for relationsbehandling, og det er denne vide 

betydning, det skal handle om her. 

Lars Thorgaard vil være kendt af mange psykoanalytisk 

interesserede psykologer som en spændende og inspirerende 

underviser og supervisor. Overlæge i psykiatri ved skiftende 

hospitaler i Jylland, foruden privatpraktiserende psykoterapeut, 

har stået for Dansk Selskab for Psykoanalytisk 

Psykoterapis supervisoruddannelse sammen med Karen Vibeke 

Mortensen – med meget mere. 

Hvordan denne travlt beskæftigede ildsjæl har fundet tid 

til at sammenfatte erfaringer og tanker fra et liv i psykiatriens 

tjeneste i dette fembinds opus, der er tænkt som lærebog 

for en relationsbehandleruddannelse for alle slags ”psykiatrimedarbejdere” 

i såvel behandlings- som socialpsykiatrien, 

går over min forstand! 

Det er umuligt at yde så stort et værk retfærdighed i en 

enkelt anmeldelse, så jeg vil her koncentrere mig om første 

bind, som er en grundbog. 

Dynamisk terapeutisk forståelse 

og holdning 

”Gode relationsbehandlere og god miljøterapi” er udsprunget 

af konkrete uddannelsesprojekter, og allerede den første 

sætning efter forordene slår bogens centrale budskab 

fast: ”En god psykiatri tager sit udgangspunkt i mødet med 

med-menne sket”. Og en senere sætning præciserer: ”Det 


professionelle er måske lige præcis det allerfineste medmenneskelige 

– hverken mere eller mindre.” 

Senere afsnit formidler på udmærket vis, hvad psykodynamisk 

forståelsesmåde og fokusformulering er – herunder 

hjælpemidlerne ”konflikttrekanten” og ”persontrekanten”, 

som mange vil kende fra Malan, og hvad miljøbehandling 

er, og forklarer vigtigheden af løbende supervision, ligesom 

Thorgaard opstiller en række nyttige skemaer, blandt andet 

over syv grundspørgsmål, man som relationsbehandler bør 

gøre sig klart angående sin egen rolle og den givne opgaves 

karakter, og over disponerende, udløsende og vedligeholdende 

faktorer i et sygdomsforløb. (Sidstnævnte faktoranalyse 

er i øvrigt udbygget til en kompleks model for caseformulering 

i en artikel af A. Trillingsgaard, Psykolog Nyt 17, 

2007). 

Et særdeles interessant midterafsnit handler om at bruge 

en lytte-skabelon i forhold til ’de tre universelle fortællinger’ 

om fødsel, seksualitet og død. ”Fødselsfortællinger” 

handler også om tilknytning, og hvordan man har følt sig 

modtaget i livet, ”dødsfortællinger” også om tab, afslutning, 

adskillelse. Men nok så væsentligt tager forfatteren her uforfærdet 

og afbalanceret fat om et fortsat noget kontroversielt 

emne: infantil seksualitet. Ligesom den åndsbeslægtede norske 

psykiater Svein Haugsgjerd formår han faktisk at formidle 

freudianske og kleinianske begreber (fx urscenen), 

der umiddelbart virker provokerende på den almindelige 

”sunde fornuft”, så de bliver eksistentielt meningsfulde og 

vedkommende. 

Hele den sidste del er en i ordets bedste forstand pædagogisk 

tour de force, der introducerer en række praktiske 

konceptuelle redskaber: ”Joharis vindue” (om ”det ubevidste”), 

fem grundspørgsmål til nye patienter, opstilling af

FAKTA Aktuel med kursus 

Lars Thorgaard er aktuel som underviser 12. marts 2009 på kurset ”Psykologisk relati- 

onsbehandling i psykiatrien – Hvordan bevarer man empatien”. Kurset, som arrangeres 

af Selskab for Psykologisk Psykiatri, var annonceret i Psykolog Nyt 2/2009. 

”livslinje”, forskellige miljøterapeutiske procesprincipper og 

attacherede ”relationelle procesniveauer”, svarende til den 

enkelte psykiatribrugers funktionsniveau og grad af patologi 

mv. Der bliver også plads til korte gennemgange af interpersonel 

terapi (en empirisk valideret dynamisk psykoterapimetode 

for depression, der her får skudsmålet ”god 

relationsbehandling”) og af Global Assessment of Functioning-skalaen, 

der bruges på mange psykiatriske afdelinger. 

En række temaer, der kun bliver anslået i denne bog, bliver 

fuldt udfoldet i de følgende bind. En psykodynamisk 

psykoseforståelse, hvor sorgprocesser tillægges en central 

ætiologisk rolle – ”sorg på afveje” (depression) og ”sorg på 

vildveje” (skizofreni) – bliver eksplikeret i bind III, og et andet 

kerneområde, mestring og recovery, bliver grundigt uddybet 

i bind IV. 

Forsvar for en humanistisk psykiatri 

Alt i alt en imponerende præstation, et bredtfavnende, anvendelsesorienteret 

kompendium, almennyttigt og samtidig 

personligt, praksisnært og udogmatisk, klogt, men trods 

stor belæsthed befriende uakademisk, holdt i en dagligdags 

jordnær sprogstil, beregnet for en tværfaglig læserskare, 

krydret med mange fine skønlitterære citater. 

De tankevækkende pointer er mange, fx at behandleren 

må kunne ændre sig, for at patienten kan ændre sig, og vigtigheden 

af den første erindring fra barndommen – og det 

første møde med psykiatrien. Hvad man kan have af indvendinger, 

er få og små: Det kunne have været rart med 

nogle flere cases! Først og fremmest er det hele gennemsyret 

af den dybe medmenneskelighed, der præger Lars 

Thorgaards virke, hans varme engagement i ikke mindst de 

mest psykotiske patienter, som man kunne fristes til at tro 

uden for terapeutisk rækkevidde. Tillige er han ikke bange 

for at bruge store ord – som at tale om kærlighed som en 

faktor i terapirelationen. 

Blandt psykoanalysens yngre klassikere minder Thorgaard 

nok mest om Harry Guntrip, engelsk psykoterapeutisk 

praktiker og forfatter, der blev en af de store objektrelationsteoretikere 

fra Den Uafhængige Gruppe, og fra hvem 

Thorgaards begreb ”psykodynamisk videnskab” må stamme. 

(Han er ikke med i den omfattende litteraturliste, men 

der er en del referencer til hans analytiske læremestre Fairbairn 

og Winnicott) 

Empatidimensionen er det allervigtigste budskab, der 

kommer helt i centrum i bind II, om ”empatiens bevarelse” 

i relationsbehandling, og som en norsk cheflæge er citeret 

for, kan man håbe, hele værket kan bidrage til et paradigmeskift 

i retning af større vægtlægning af humanistiske værdier 

i psykiatrien – noget, der nok kunne være tiltrængt i 

en tid, hvor man i dystre øjeblikke kan tænke, at dansk psykiatris 

to ben er medicin og tvang (hvor vi angående sidstnævnte 

jo har en skandaløs europarekord, igen og igen påtalt 

af internationale organer). 

- - - 

Som brugsbog er bogen, ja hele bogserien, et must for 

ikke mindst psykologer på døgnafsnit og i distriktscentre, 

i forhold til både behandlings-, supervisions- og undervisningsopgaver. 

”Relationsbehandling i psykiatrien” vil kunne 

være en værdifuld basisbog for interne både grund- og 

videreuddannelsesforløb for forskellige personalegrupper. 

Men også kolleger i so cialpsykiatrien, hvor man ”handler” 

og ikke ”behandler”, vil kunne finde uvurderlig viden om 

vækstfremmende relationer. Med en devise fra bind V, der 

er supplementsbind og let anvendelig håndbog, med en 

tværfaglig arbejdsgruppe som medforfattere: ”En god relation 

er det bærende element for, at vi kan få lov at hjælpe.” 

Bogen være hermed varmt anbefalet, oven i alle dens øvrige 

kvaliteter er den også pænt trykt, med overskuelige grafer 

og et æstetisk omslag. 

Lars H. Andersen 

BOGDATA 

Lars Thorgaard: ”Relationsbehandling i 

psykiatrien”, bind I-V. Hertervig Forlag & 

PsykInfo Forlaget, 2. udg. 2007. Bd. I, med 

Eivind Haga: ”Gode relationsbehandlere & 

god miljøterapi”. 197 sider, 249 kr. 


DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2009: 

& 

FOLKESUNDHED LIVSSTIL 

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 14. og 15. maj 2009 

Folkesundhed er et stort og kompliceret område, som både kalder 

på en faglig og en politisk indsats. Dansk Psykolog Forening 

har besluttet at give sundhedsområdet en særlig prioritet 

i disse år og har derfor valgt, at Årsmødet skal have dette 

som overordnet tema. Årsmødet er primært et møde på et fagligt 

grundlag, men fagligheden er altid afsæt for efterfølgende 

politiske overvejelser. 

FORM 

Årsmødet vil tematisere forskellige aspekter af det overordnede 

tema og vil være bygget op med en indledende og afsluttende 

plenumforelæsning samt 6 forskellige workshops a hver 6 

timer. Hver workshop er et sammenhængende forløb, således 

at man tilmelder sig én workshop, som følges gennem hele Årsmødet. 

PRAKTISK 

Årsmødet er for alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening. 

Tilmelding til Årsmøde og workshops – se nedenfor. 

På www.dp.dk kan du finde hele programmet. 

MERIT 

Deltagelse i Årsmødet kan bruges i forbindelse med specialistuddannelserne. 

Efter omtalen af de enkelte workshops kan den 

samlede meritvurdering ses. 

Årsmødegruppen: 

Roal Ulrichsen, Elise Nielsen, Anne Line Dam Hansen, 

Susan Schlüter og Thomas Iversen 

WORKSHOPS 

1. Vold og stoffer blandt børn og unge 

– livet uden for lovens rammer 

Hvem er de unge, der lever et liv omgivet af stoffer, vold og andre 

socialt belastende vilkår? Hvilke sociale netværk er de en 

PROGRAM 

Torsdag den 14. maj 2009: 

Kl. 10.00-11.00: Ankomst. 

Kl. 11.00-11.10: Velkomst ved formanden. 

Kl. 11.10-12.40: Plenumforelæsning ved professor Wolfgang 

Stroebe, University of Utrecht: 

”Social Psychology and Health”. 

Kl. 12.40-13.30: Frokost. 

Kl. 13.30-15.30: Workshops 1-6. 

Kl. 15.30-16.00: Kaffe. 

Kl. 16.00-18.00: Workshops 1-6 

Kl. 19.00: Fetsmiddag med efterfølgende musik 

ved Bjørn Glæsels Swinging Five. 


del af, og hvilke er de ekskluderet fra? Og hvad kan der gøres 

for dem? Med udgangspunkt i psykobiologiske, klinisk psykologiske, 

socialpsykologiske samt sociologiske forståelsesrammer 

belyses ovenstående spørgsmål med eksempler fra et igangværende 

stort dansk forskningsprojekt med fokus på socialt 

belastede unges vilkår og de indsatser, der tilbydes dem. 

Ved Mads Uffe Petersen, lektor og leder af Center for Rusmiddelforskning, 

Aarhus Universitet. 

2. Det grænsefri arbejde 

Det grænsefri arbejde: Frihedens konsekvenser. Det moderne 

arbejdslivs modstridende begreber. Mellem dødsdrom og det 

frie fald. 

Ved Vibe Strøier, specialist og supervisor i psykoterapi og i arbejds 

og organisationspsykologi, privatpraktiserende. 

3. Mænds sundheds- og sygdomspsykologi 

Mænds sundheds- og sygdomspsykologi undersøges med udgangspunkt 

i, at mænds levetid er unødvendigt lav. Mænd dør 

af årsager og har en overdødelighed, som kunne forebygges. 

Antallet af mandesygdomme stiger. Mænd begår mange selvmord, 

mens deres psykiske problemer er underbehandlede. 

Følgende området berøres: Opfattelsen af mænd i sundhedsvæsenet. 

Mænds opfattelse af sig selv. Er der særlige ”mandlige” 

holdninger til behandling? Findes der særlige mandlige reaktioner 

– og psykiske problemer? Krisereaktioner? Hvordan 

har mænd det i patientrollen? 

Ved Svend Aage Madsen, chefpsykolog, ph.d., specialist og supervisor 

i psykoterapi, Rigshospitalet 

4. Dieting, overweight and obesity. 

Self regulation in a foodrich environment 

It is one of the great paradoxes of our time that, even though 

everybody everywhere seems to be dieting, the prevalence of 

overweight and obesity is increasing at such a dramatic rate all 

Fredag den 15. maj 2009: 

Kl. 9.00-11.00: Workshops 1-6. 

Kl. 11.00-11.30: Kaffe. 

Kl. 11.30-13.00: Plenumforelæsning ved ph.d. Kelly 

Wilson, associate professor, University 

of Mississipi: ”Using ACT to 

increase Public Health. 

Kl. 13.00-14.00: Afslutning med efterfølgende 

frokost.

around the world that the World Health Organization has declared 

it a global epidemic. Why is self-regulation of weight so 

difficult? To address this question, we will discuss the biological, 

psychological, and environmental causes of the obesity epidemic 

and the intervention strategies aimed at helping people 

reduce weight. 

Ved Wolfgang Stroebe, professor, University of Utrecht. 

5. en ændring i livsstil for behandler og klient 

(foregår på både engelsk og dansk) 

Workshoppen fokuserer på stressorer i en kontekst af livsværdier. 

Der vil være fokus på stressbegrebet inden for Acceptance 

and Commitment Therapy (ACT), hvor forskning tyder på, 

at stress kan udløses af begrænset psykologisk fleksibilitet, et 

begreb, som udgør selve kernen i ACT-intervention. Workshoppen 

er samtidig en introduktion til ACT’s teori og metode 

og vil foregå i en vekselvirkning mellem didaktik og oplevelsesorienterede 

øvelser. 

Ved Kelly Wilson, ph.d., associate professor, University of Mississippi, 

og Susan Møller Rasmussen, specialist i psykoterapi, privatpraktiserende. 

6. Positiv Psykologi – Positiv Pædagogik: Træk af psykisk 

sundhedsfremmende lærings- og arbejdsmiljøer 

I denne workshop sammenfattes en række af de vigtigste indsigter 

fra Positiv Psykologi vedr. institutionelle vilkår, ledelse, 

individuelle styrker og livsglæde – og der fokuseres specifikt 

på, hvad man som psykolog, leder, konsulent og professionel 

kan gøre for at skabe lærings- og arbejdsmiljøer, hvor mennesker 

både fungerer fagligt og trivselsmæssigt. 

Ved Hans Henrik Knoop, forskningsdirektør og lektor i pædagogisk 

psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 

Meritvurdering 

Ud for hvert speciale er anført numrene på de workshops, der 

kan give merit på Det tværgående modul under 3.99: Øvrige: 

Arbejds- og organisationspsykologi: 2, 5 og 6. 

Gerontopsykologi: 2, 3, 4, 5, 6. 

Klinisk børneneuropsykologi: 1, 4, 5 og 6. 

Klinisk børnepsykologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6. 

Klinisk neuropsykologi: 3 

Psykopatologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6. 

Pædagogisk psykologi: 1, 2, 5 og 6. 

Psykoterapi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6. 

Psykotraumatologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6. 

Sundhedspsykologi: 1, 2, 3, 4, 5 og 6. 

Godkendelserne på gammel ordning kan ses i kursusprogrammet 

2009 og på www.dp.dk > Årsmøde. 

TILMELDING 

Tilmelding til Årsmøde + Workshops kan ske på hosstående 

kupon eller elektronisk på www.dp.dk. Tilmeldingen skal være 

foreningen i hænde senest onsdag 1. april 2009. 

 

Tilmelding 

– Årsmøde 2009 

Alle priser inkluderer fuld forplejning under 

Årsmødet, herunder deltagelse i festmiddagen 

torsdag aften. 

DelTagerkaTegori 

(Sæt kun ét kryds) 

almindeligt medlem: 

1.500 kr. eksklusiv overnatning 

2.400 kr. inklusiv overnatning i 

enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand 

Studerende/pensionerede: 

1.100 kr. eksklusiv overnatning 

1.600 kr. inklusiv overnatning i 

enkeltværelse på Hotel Nyborg Strand 

Navn: ____________________________ 

Medlemsnr.: _______________________ 

Adresse: __________________________ 

_________________________________ 

Telefon: __________________________ 

E-mail: ___________________________ 

Arbejdssted: _______________________ 

EAN nr.: _________________________ 

Dato: ____________________________ 

Underskrift: _______________________ 

Jeg ønsker at tilmelde mig 

workshop nr. (1-6): ______ 

Er denne overtegnet, ønsker jeg alter nativt 

at tilmelde mig nr. (1-6): ______ 

Du kan kun tilmelde dig én workshop 

samt én alternativ workshop til hele 

Årsmødet. 

NB: Tilmeldingen er bindende, såfremt 

vi ikke inden 1. april 2009 har modtaget 

skriftligt afbud. Efter denne dato hæfter 

du for hele deltagergebyret. Faktura og 

yderligere materiale vil blive udsendt 2-3 

uger før Årsmødet. 

Indsendes til: 

Dansk Psykolog Forening, 


2100 københavn Ø. 

Mrk. ’Årsmøde 2009’. 


Møder og meddelelser 

BESTyRElSEN 

Referat af 

bestyrelsesmøde 

18. december 2008 

Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten 

Bjerregaard, Arne Grønborg Johansen, 

Jørgen Kofoed, Elise Nielsen, Rie Rasmussen, 

Ditte Söderhamn, Vibeke Søndergaard, 

Rebecca Savery Trojaborg og 

Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet: 

Marie Zelander, Lis Ethelberg og Ib 

Andersen samt Lars Michaelsen (under 

punkt 4). Afbud: Anne Thrane og 

Maja Nohr Christensen. 

1. godkendelse af dagsorden. 

Dagsorden blev godkendt med tilføjelse 

af nyt punkt 6.b, 6.b1., 8.a. og 

12.a. 

2. godkendelse af referat. 

Referatet af bestyrelsesmødet 11. november 

2008 blev godkendt. 

3. orientering om referat. 

Referatet af forretningsudvalgsmødet 

8. december 2008 blev gennemgået 

og taget til efterretning. 

4. Temadrøftelse. 

Tema: Dilemma i forhold til andre 

faggrupper ved eventuel mangel på 

psykologer. Konsulent Lars Michaelsen, 

sekretariatet, deltog under dette 

punkt. 

Bestyrelsen debatterede på baggrund 

af et oplæg udarbejdet af sekretariatet 

dilemmaerne i forhold til væksten i 

psykologiske behandlingstilbud og efterspørgslen 

efter disse set i sammenhæng 

med udviklingen af de psykologfaglige 

metoder og opgaveglidningen 

mellem psykologer og andre faggrupper 

samt antallet af psykologer. 

Roal Ulrichsen opridsede indledningsvis 

udgangspunktet, at der p.t. er 

under 50 fuldtidsledige psykologer på 

landsplan. Dansk Psykolog Forening 

har et nettoindtag på 200 nye medlemmer 

om året, og universiteterne uddanner 

cirka 460 nye psykologer hvert 

år. Det må ud fra konjunkturerne forventes, 

at ledigheden også på psykologområdet 

vil stige, men sandsynligvis 

med nogen forsinkelse i forhold til 

det øvrige arbejdsmarked. Samtidig 


har foreningen flere projekter i gang, 

som må tænkes at udvide antallet af 

psykologstillinger i psykiatrien og inden 

for somatikken. Hertil kommer, at 

de offentlige midler til depressionsbehandling 

og til angst/OCD-behandling 

mv. er i stigning. Alt i alt kan det føre 

til, at der ikke vil være psykologer nok 

til at dække efterspørgslen. Spørgsmålet 

er, hvad der kan gøres ved det, og 

om det ændrer ved foreningens politik 

med hensyn til at fastholde faggrænserne. 

Blandt hovedsynspunkterne under 

temadebatten var: 

- Det må fastholdes, at kun psykologer 

udfører psykologisk arbejde. Det 

er ikke en løsning, at andre faggrupper 

opgraderes til at kunne overtage nogle 

af vores opgaver. I stedet må der satses 

på, at der uddannes flere psykologer. 

- Det må undersøges, om der er skjulte 

reserver. Fx ved i højere grad at overlade 

administrative opgaver til administrativt 

personale. 

- Politikere og myndigheder bør ansvarliggøres. 

Hvis man ikke ønsker en 

vækst i den offentlige sektor, som kan 

imødekomme behov og efterspørgsel 

efter psykologiske ydelser, så må de ansvarlige 

prioritere inden for de midler, 

der er. 

- Uddannelsesperspektivet bør inddrages. 

Var det en idé fx at arbejde for 

at tilpasse psykologuddannelsen, så 

kandidaterne bliver mere specialiserede 

og parate til arbejdsmarkedet? Hvordan 

forholder et sådant synspunkt sig 

til Dansk Psykolog Forenings generelle 

politik om at værne om bredden i 

psykologuddannelsen? 

- Foreningen arbejder aktivt for en 

opgaveglidning mellem psykiatere og 

psykologer, men hvad med opgaveglidning 

mellem psykologer og andre tilgrænsende 

faggrupper? 

- Hvad ligger der bag den voksende 

efterspørgsel på psykologhjælp? Er det 

rigtigt at flere mennesker har psykologiske 

problemer – eller er der flere, der 

ikke finder sig i at have problemer? Er 

der en tendens til at samfundets problemer 

omformuleres til psykologiske 

problemer? Man skal passe på ikke at 

sammenblande professions- og borgerinteresser. 

- Det er væsentligt også at inddrage 

en fagpolitisk vinkel. En mangelsituation 

medfører normalt muligheder for 

højere lønninger og højere status. 

Der var enighed om, at debatten bør 

fortsætte, og at en bredere kreds i foreningen 

bør inddrages. Det blev foreslået 

at sætte emnet på som tema for 

formandskollegiemødet 30. januar 

2009. 

5. opfølgning på bestyrelsesseminar. 

Bestyrelsen drøftede som opfølgning 

på bestyrelsesseminaret 24.-25. oktober 

2008 indhold og tidspunkt for et 

nyt bestyrelsesseminar i foråret 2009. 

Formålet med seminaret er, at bestyrelsen 

fortsætter arbejdet med vision, 

mission og målstyring og arbejder videre 

med at udvikle sin egen arbejdsform 

og bestyrelsesmedlemmernes roller. 

Der ønskes særlig fokus på: Den konkrete 

forankring af det politiske arbejde. 

Opgavernes vej igennem foreningssystemet. 

Håndtering af nye forslag og 

ideer. Informationsstrømme og vidensflow. 

Afgrænsningen mellem bestyrelsens 

og forretningsudvalgets arbejde. 

Formidling af beslutninger. – Alt gerne 

baseret på konkret eksempler. 

Seminaret blev fastsat til den 20.-21. 

marts 2009. 

6. konstituering, fortsat. 

a. Social og Sundhedspolitisk udvalg 

(SOS) 

Der var udarbejdet et oplæg om Social- 

og Sundhedspolitisk udvalgs sammensætning, 

arbejdsform og opgaver. 

Bestyrelsen behandlede oplægget, som 

blev godkendt som grundlag for udvalgets 

arbejde. 

b. Liberalt Forhandlingsudvalgs sammensætning. 

Der forelå en ansøgning fra Selvstændige 

Psykologers Sektions styrelse 

om at antallet af pladser i Liberalt Forhandlingsudvalg, 

som sektionen udpeger 

til, udvides fra 4 til 5. 

Roal Ulrichsen tilkendegav, at besty-

elsen godt kan dispensere fra vedtægternes 

bestemmelse om udvalgets sammensætning, 

hvis man finder, at der er 

konkrete og tungtvejende grunde, der 

tilsiger dette. Han gjorde samtidig opmærksom 

på, at der i Dansk Psykolog 

Forenings vedtægter for så vidt angår 

LFU’s sammensætning, til forskel fra 

de fleste andre af de faste udvalg, er angivet 

et helt præcist antal medlemmer 

og ikke kun et minimumsantal. Det 

skærper kravene til begrundelsen for 

en eventuel fravigelse. 

Bestyrelsen behandlede ansøgningen, 

men fandt ikke at der var godtgjort, 

at den ønskede udvidelse var en 

nødvendighed for at opgaverne kan løses. 

Der var derfor ikke et tilstrækkeligt 

grundlag for at udvide af antallet 

pladser i LFU fra 4 til 5, og ansøgningen 

blev afslået. 

b.1. Ændringer af Selvstændige Psykologers 

Sektions vedtægter. 

Sagen blev henvist til behandling på 

forretningsudvalgsmødet i januar 

2009. 

c. Vedrørende arbejdsgruppe om psykologer 

i uddannelsesstillinger/føl. 

Rebecca Savery Trojaborg redegjorde 

for baggrunden for, at hun havde 

foreslået at bestyrelsen nedsætter en 

arbejdsgruppe om forholdene for nyuddannede 

psykologer. Der er meget 

ulige vilkår for de nyuddannede med 

hensyn til at opnå autorisation, og mange 

i denne gruppe føler sig meget alene 

og er utilfredse med deres lønforhold. 

Derfor bør en arbejdsgruppe se 

på, hvordan der bedre kan bygges bro 

mellem universiteter og arbejdsmarked, 

og på, hvad der i øvrigt fremadrettet 

kan gøres for at forbedre vilkårene 

for de nyuddannede, herunder 

om der fx kan etableres en turnusordning, 

som den lægerne har. 

Bestyrelsen drøftede vilkårene for de 

nyuddannede. Det blev fremhævet, at 

vanskelighederne knyttet til opnåelse 

af autorisationen blandt andet hænger 

sammen med, at det ikke er noget krav, 

at en psykolog skal være autoriseret for 

at nedsætte sig i praksis. Spørgsmålet 

kræver i givet fald en ændring af psy- 

kologloven. Det er også et problem, 

hvis medlemmer tiltræder stillinger, 

hvor vilkårene ikke er endeligt på plads/ 

tilfredsstil lende. Her er det vigtigt, tillidsrepræsentanterne 

er særligt opmærksomme. 

Det blev på baggrund af debatten 

besluttet, at sekretariatet i samarbejde 

med formanden udarbejder et udkast 

til en samlet problem- og opgavebeskrivelse 

om nyuddannede psykologers 

vilkår og videreuddannelsesmuligheder, 

med hensyn til uligheder vedr. 

autorisationsvilkår, brobygning mellem 

universiteter og arbejdsmarked og 

øvrige rettigheder og betingelser i første 

job – både for så vidt angår (offentligt) 

ansatte psykologer og psykologer 

i praksis/føl. 

Oplægget drøftes med Rebecca Savery 

Trojaborg med henblik på udarbejdelse 

af et forslag til kommissorium 

til en eller flere arbejdsgrupper. Herefter 

forelægges sagen igen for bestyrelsen 

på bestyrelsesmødet i februar 

2009. 

7. Formandskollegiet. 

Det blev besluttet, at temaet for formandskollegiemødet 

30. januar 2009 

er ”Dilemmaer ved en eventuel psykologmangel”. 

8. 12-timersreglen. 

Bestyrelsen drøftede generalforsmlingsbeslutningen 

om 12-timersreglens 

afskaffelse, og hvilke konsekvenser den 

har for omfanget af korte kurser, som 

kan indgå i en specialistuddannelse og 

holdt op i mod fagnævnenes ansvar 

for, at det samlede kvalitative niveau 

er i orden. 

Det blev besluttet at undersøge og 

beskrive sagen yderligere og tage den 

op igen på næste bestyrelsesmøde. 

8.a. National bedømmelseskomité 

i forhold til euroPsy. 

Sammensætningen af den nationale 

bedømmelseskomite i forhold til EuroPsy 

blev godkendt. Komiteen kommer 

til at bestå af: Preben Berthelsen, 

studieleder på Aarhus Universitet (formand 

for komiteen). Helle Andersen, 

studieleder på Københavns Universitet. 

Jens Kvorning, studieleder på Aal- 


borg Universitet. Mariann Hansen, repræsentant 

i Psykolognævnet. Line 

Thatt Jensen, repræsentant i Psykolognævnet. 

Det blev besluttet at, Rebecca Savery 

Trojaborg fra bestyrelsen og professionschef 

Ib Andersen fra sekretariatet 

deltager fra Dansk Psykolog Forening 

i EuroPsy-workshopmødet i Bruxelles 

17. januar 2009. 

9. Fagligt Selskab for Supervision. 

Bestyrelsen godkendte oprettelsen 

af det nye faglige selskab. Vedtægterne 

for selskabet blev ligeledes godkendt. 

10. MP Pension. 

Arne Grønborg Johansen orienterede 

om den ekstraordinære generalforsamling 

i MP Pension, som havde fundet 

sted 11. december 2008 samt om 

et udkast til bekendtgørelse om pligtig 

oprettelse af revisionskomité i pensionskasser. 

Bestyrelsen besluttede, at give Arne 

Grønborg Johansen mandat til i forbindelse 

med forslaget om oprettelse 

af revisionskomite med uafhængig repræsentation 

at arbejde for, at Dansk 

Psykolog Forening fortsat har størst 

mulig indflydelse i pensionskassen. 

11. Scandinavian Journal of 

Psychology. 

Punktet blev udsat til bestyrelsesmødet 

i januar 2009. 

12. Temaplan 2008-2010. 

Ingen bemærkninger. 

12.a. rejse- og opholdsudgifter. 

Punktet blev udsat. Jørgen Kofoed 

udarbejder et oplæg til drøftelse på næste 

bestyrelsesmøde. 

13. Høringssvar, PPr-vurdering. 

Bestyrelsen fandt, at der var udarbejdet 

et godt høringssvar om PPRvurdering 

i forbindelse med specialundervisning. 

Svaret blev taget til efterretning. 

14. orientering om aC-forhold. 

Roal Ulrichsen orienterede om, at 

formandskabet i fællesrepræsentationen 

i forhold til AC, BPTKM, pr. 1. januar 

2009 overgår til Bibliotekarforbundet. 

Samtidig overtager Bibliotekarfor- 



bundets formand Pernille Drost pladsen 

i AC’s bestyrelse, mens Roal Ulrichsen 

de næste to år kommer til at 

sidde i AC’s forhandlings-udvalg for 

den offentlige sektor og forhandlingsudvalget 

for den private sektor. 

Roal Ulrichsen orienterede endvidere 

om, at der havde været drøftelser 

med Foreningen af Kliniske Diætister 

om eventuel optagelse i BPTKM, og 

om, at han på grund af tidnød er trådt 

ud af Arbejdsmiljørådet, hvor han har 

siddet på en AC-plads. 

15. Nyt fra formanden. 


16. Nyt fra sekretariatet. 

Marie Zelander orienterede om at 

den nyoprettede kommunikationschefstilling 

er blevet besat med cand.mag. 

Mette Holsøe, som kommer fra en tilsvarende 

stilling i AAK, og om at der 

i forbindelse hermed havde været en 

mindre ombygning og nogle omflytninger 

blandt medarbejderne på 1. sal 

i Stockholmsgade. 

17. eventuelt. 

Bestyrelsen evaluerede mødet. 

Referat af 

forretningsudvalgsmøde 

8. december 2008 

Til stede: Roal Ulrichsen, Rie Rasmussen, 

Elise Johanne Nielsen, Arne 

Grønborg Johansen. Fra sekretariatet: 

Marie Zelander. 

1. godkendelse af dagsorden. 

Dagsordenen blev godkendt. 

2. godkendelse af referat. 

Referatet af 2. møde i forretningsudvalget 

26. september 2008 blev godkendt. 

3. SU-sag. 

Punktet blev behandlet fortroligt. 

4. Dagsorden for bestyrelsesmøde. 

Udkast til dagsorden for 5. møde i 

bestyrelsen blev gennemgået og rettet 

til. Forretningsudvalget havde bemærkninger 

til punkt 5, idet forretningsudvalget 

indstillede til bestyrelsen, at der 

13.-14. marts 2009 afholdes et nyt be- 


styrelsesseminar med henblik på at 

fortsætte arbejdet med både vision, 

mission og målstyring og den konkrete 

forankring af det politiske arbejde. 

Vedrørende punkt 9 om strukturarbejdet 

i Dansk Psykolog Forening 2008- 

2010 forbehandles dette punkt på næste 

FU-møde og sættes på dagsordenen 

på bestyrelsesmødet den 22. januar 

2009. 

5. eventuelt. 


KREDSE 

Kreds Roskilde 

Generalforsamling 

Der har været afholdt generalforsamling 

i Kreds Roskilde 4. december 2008. 

Styrelsen blev genvalgt. På det konstituerende 

styrelsesmøde 9. januar 2009 

blev Hilde Theil valgt som formand, 

Ellis Baastrup Rasmussen som næstformand 

og Lone Siemen som kasserer. 

Det blev besluttet at iværksætte 

netværksgrupper for psykologer. 

Første møde vil blive afholdt på Kildegaarden 

i Roskilde 30. marts 2009 

kl. 14. Der henvises til kredsens hjemmeside. 

Jytte Nøhr 

Kreds bornholms amt 


Kredsen afholdt generalforsamling 3. 

december 2008. Formandens beretning 

samt regnskab og forslag til budget blev 

forelagt og vedtaget. Ny styrelse blev 

valgt med: Eva Hansen, formand. Marianne 

Welcher, sekretær. Mette Wisborg, 

sekretær. Jakob Holst, kasserer. 

Luise Gallegos, suppleant. 

Marianne Welcher 

Kreds Vestsjælland amt 

Ledige pladser 

2-dages kursus i Børnepsykoterapi den 

2. og 16. marts 2009 i Lille Festsal, Dr. 

Sells Vej 23, Dianalund. Se annonce i 

Psykolog Nyt 23/2008 eller www.dp.dk 

> Kredse/Vestsjælland. 

Lars Bo Jørgensen 

Kreds Århus amt 

Indbydelse til foredrag 

Århuskredsen inviterer til foredrag om 

Arbejdsforhold i Norge af psykologer 

fra Helsa Fonna torsdag 26. marts 2009 

kl. 17.00-19.30 på Aarhus Universitet, 

Mødelok. 1, Fredrik Nielsens Vej 5, Århus 

C. 

Tidsplan: Kl. 17.00-18.00: Foredrag 

om, hvordan det er at arbejde som psykolog 

ved Helse Fonna i Norge. Særligt 

fokus på, hvordan arbejdsforholdene 

adskiller sig fra de danske. Kl. 

18.00-18.30: Spørgetid. Kl. 18.30-19.30: 

Servering af pizza og cola eller lignende 

til de fremmødte. Interesserede kan 

her tage kontakt, hvis de ønsker at drøfte 

ting nærmere, aflevere kontaktinformation 

med henblik på fremtidig 

kontakt mv. 

Til stede fra Helse Fonna vil være 

psykolog Dan Ejstrup, Nevropsykologisk 

Enhet, Helse Fonna, og muligvis 

en-to flere erfarne psykologer. Tilmelding: 

senest 19. marts 2009 kan ske ved 

henvendelse på dp-aarhus@mail.dk eller 

pr. brev til Søren Larsen, Stampesvej 

26 st. tv., 8260 Viby J. 

Søren Larsen 

SEKTIONER 

Selvstændige Psykologers Sektion 

Husk følkontrakten 

Når du tilknytter et føl til din private 

praksis, hvad enten det er som ansat 

eller selvstændig, skal du indsende en 

kopi af følkontrakten til Dansk Psykolog 

Forening. Dermed sikres det, at 

foreningens medlemsregister opdateres 

og rummer korrekte oplysninger. 

I samme anledning skal føllet udfylde 

og indsende ændringsblanketten 

bag i Psykolog Nyt. 

bvm

Privatpraktiserende Psykologer på Fyn 

Møde 

Torsdag 19. marts 2009 kl. 17.15 afholdes 

møde i Odense Kommunes Kursusejendom, 

Schaksgade 39, Odense C. 

Dagsorden: 1. Hvad sker der i jeres 

praksis? Ideer og frustrationer, herunder 

Sygesikringen. Honorarer. 2. Referat 

fra Dansk Psykolog Forenings generalforsamling. 

3. Tue er blevet valgt 

ind i sektionstyrelsen. Hvad kunne vi 

tænke os at foreningen gør for os privatpraktiserende 

psykologer? 4. Nyt 

fra Syddansk Region. 5. Eventuelt. 

Hvis I har yderligere punkter til dagsordenen, 

da kontakt os helst inden mødet. 

Under mødet er der en sandwich 

(for egen regning). 

Tilmelding til sandwich senest 2 dage 

før. Tue Toft, tlf. 66 11 13 12, e-mail 

post@psykologhuset.dk. Eller Eva Martensen-Larsen, 

tlf. 65 30 30 10, e-mail 

evaml@hotmail.com 

Tue Toft og Eva MartensenLarsen 

SElSKABER 

Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 

Foredrag 

Mandag 23. marts 2009 afholdes foredrag 

om Hukommelsens mange ansigter. 

Ved Anders Gade, Institut for Psykologi, 

Københavns Universitet. 

Der har i nu nogle årtier været en 

bred konsensus om den antagelse, at 

hukommelse skal opdeles i flere delvist 

uafhængige hukommelsessystemer. 

Disse forskellige former for hukommelse 

beror på forskellige hjernefunktioner, 

og de skal undersøges med forskellige 

test. Oplægget vil give eksempler 

på ny forskning, der tester og belyser 

denne antagelse, og give eksempler 

på undersøgelse med vægt på de 

klinisk mest væsentlige former. 

Tid og sted: Kl. 19.30-22.00 i Dansk 

Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, 2100 København Ø. Se mere om 

arrangementer og aktiviteter i øvrigt 

på www.forskningsmetode.dk. 

Tytte Hetmar 

Selskabet Interkulturel Psykologi 


SIP indkalder til generalforsamling fredag 

27. marts 2009 kl. 15.30-19.30 i 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, København Ø. Vi begynder 

med oplæg om integration ved Morten 

Ejrnæs, efterfulgt af spisning og generalforsamling. 

Tilmelding senest 19. 

marts 2009 til Mette Essendrop på essendrop@gmail.com 

eller tlf. 33 32 12 

93. 

Mette Essendrop 

MM I ØVRIGT 

Joan-Søstrenes Rådgivning i Århus 

Temadag 

Søndag 8. marts 2009 kl. 10-16 afholdes 

temadag om Seksuelt Misbrug i 

Barndommen. Oplæg: Livet efter 

”Glaspigen” ved Karin Dyhr, forfatter 

og foredragsholder. ”Senfølger i voksenlivet” 

ved Ruth Skovgaard, cand. 

psych. ”Behandling af choktraumer som 

senfølge af seksuelt overgreb” ved cand. 

psych. Lars J. Sørensen. 

Tilmelding: Senest onsdag 18. februar 

2009 på joan8000@hotmail.com eller 

tlf. 40 30 42 12. Der kan forudbestilles 

kaffe/te (oplys formiddag og/eller 

eftermiddag) til 20 kr. samt lun bolle 

med fyld og en vand (oplys antal) til 

60 kr. Forudbestilling samtidig med 

tilmelding. Kontakt betaling til Joan- 

Søstrene på dagen. 

Se også www.joan-soestrene8000.dk. 

JoanSøstrene 

Den Psykoterapeutiske arbejdsgruppe, 

Fyn 

Program foråret 2009 

Tidspunkt: Den 2. onsdag i hver måned. 

Foredrag efterfulgt af diskussion 

kl. 17.30-19.00, kaffe, te og sandwichs 

kl. 19.00-19.30, fordybelsesgruppe for 

tilmeldte kl. 19.30-21.00. Sted: Auditoriet, 

Psykiatrisk afdeling, Odense 

Universitetshospital. 

Den 11. marts 2009: Koinonia v/Michael 

Münchhow, psykoterapeut og 


lærer ved Institut for Gruppeanalyse, 

København. 

Den 15. april 2009: Bevidsthedstræning/mindfulness 

i psykoterapi og psykiatri 

v/Lars Ryde Petersen, overlæge, 

speciallæge i psykiatri. 

Den 13. maj 2009: Tilknytning og 

mentalisering v/Karen Vibeke Mortensen, 

cand.psych., dr.pæd. 

Den 10. juni 2009: Nærværets betydning 

i psykoterapi v/Judy Gammelgaard, 

cand.psych., dr.phil., lektor ved Institut 

for Psykologi, Københavns Universitet. 

Deltagelse er gratis for arbejdsgruppens 

medlemmer. For ikke-medlemmer 

er der mulighed for at deltage som gæst 

til et enkelt foredrag og et efterfølgende 

traktement. Hvis man vil deltage flere 

gange kræves medlemskab. Henvendelse 

om medlemskab af arbejdsgruppen 

rettes til formanden Naja Jeppesen, tlf. 

66 14 66 35 (efter kl. 17.00) eller e-mail: 

najajeppesen@dadlnet.dk. 

Lone AhlefeldtLaurvigLehn 

PsykiatriFonden 

Konference 

Onsdag 4. marts 2009 afholder PsykiatriFondens 

Børne- og Ungeafdeling 

en konference for lærere, studievejledere, 

PPR-psykologer og andre professionelle, 

der arbejder med børn og unge 

om emnet selvskadende adfærd blandt 

unge, herunder hvordan vi taler om 

selvskaden med den unge, og hvordan 

vi støtter den selvskadende elev. 

Tid og sted: Frederiksberg Seminarium 

i København, kl. 13-16. Målet 

med konferencen er at give de professionelle 

viden om de særlige forhold, 

der gør sig gældende hos unge med 

selvskadende adfærd samt at inspirere 

til at reagere, når de i deres arbejde møder 

unge med disse vanskeligheder. 

Tilmelding er nødvendig og skal ske 

til PsykiatriFonden på tlf. 39 29 39 09 

eller på www.psykiatrifonden.dk, hvor 

hele programmet også findes. Oplys 

navne på de tilmeldte samt kontaktpersonens 

e-mailadresse. Pris for deltagelse 

er 100 kr. 

Sigrit Bilsted Pedersen 



Det Danske Sigmund Freud Selskab blev sagnkongen Regner Lodbrogs holder Dansk Forening for Klinisk Sex- 

Foredrag 

dronning, er en gammelnordisk askeologi og Sex & Samfund møde på Psy- 

Tirsdag 17. februar 2009 holder psypothistorie. I foredraget vil den blive kiatrisk auditorium, Rigshospitalet, 

koanalytiker Judy Gammelgaard fore- set som en model for individuations- Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a). 

draget: Tilknytning og seksualitet. Om processen, dels på det individualpsy- Fri adgang for alle interesserede. Yder- 

psykens oprindelse og udviklingens drivkologiske plan, dels på det kulturelle ligere information fås på: www.kliniskkraft. 

plan, hvor man kan se væsentlige træk sexologi.dk & www.sexogsamfund.dk. 

Gæstetilmelding: Bemærk, at ikke- af det kvindeliges udvikling i Norden Emnet denne dag er Orgasmens kunst 

medlemmer er velkomne til at komme – fra matriarkat til patriarkat pegende ved Pia Struck. Ved at lære at bruge 

til møderne for 70 kr. pr. gang (stude- frem mod moderne problematikker kroppens virkemidler mere optimalt 

rende 40 kr. ved forevisning af studie- inden for kvindefrigørelse og ligestil- og ved at have et positivt forhold til 

kort). Tilmelding nødvendig: Gæster ling. Trods mindst 1000 gammel en kroppen og kønsdelene kan man få 

bedes af hensyn til den begrænsede forbløffende moderne historie. meget mere ud af både sit onaniliv og 

plads i selskabets lokaler tilmelde sig Foredraget er det andet af to fore- sin partnersex. Det handler om per- 

arrangementerne på tlf. 61 30 80 07 eldrag om, hvordan henholdsvis mandsonlig udvikling gennem at arbejde syler 

på freudselskabet@gmail.com. lige og kvindelige udviklingsprocesser stematisk med seksualiteten. Oplægs- 

Niels Raasthøj kan ses skildret gennem en kulturs stoholderen har tyve års erfaring med sekre 

fortællinger. Sted: Indre By Medborsualterapi, og i sit oplæg vil hun introgerhus, 

Ahlefeldtsgade 33, København ducere nogle af de dynamiske krops- 

Jungforeningen, København 

K. Tilmelding, program og yderligere teknikker, hun underviser i, og som 

Forum for analytisk psykologi 

oplysninger på tlf. 38 81 66 81 og på gennem træning kan gøre både mænd 

Foredrag 

www.cg-jung.dk. 

og kvinder multiorgastiske. Pia Struck 

Torsdag 19. marts 2009 kl. 19.30-21.30 

Tusse Weidlich tager udgangspunkt i sine erfaringer 

afholdes foredrag over temaet “Kraka 

fra mange års weekendkurser med ko- 

– skjoldmø i krageham. Kvindelighedeord 

som seksuel ”healing”, ”empodens 

individuation i Norden” ved cand. Dansk Forening for Klinisk Sexologi werment” og ”enrichment”. 

psych. og jungiansk analytiker Tusse Sex & Samfund 

Christian 

! 

Graugaard 

Weidlich. Sagnet om valkyriedatteren, Hertoft-eftermiddag 

fiskerpigen og skjoldmøen Kraka, der Torsdag 26. februar 2009 kl. 16-18 af- 

Åben Rådgivning 

Ønsker du sparring om • er du jobsøgende for første gang, eller ønsker du at skifte job? 

• Har du brug for hjælp til at forbedre din jobsøgning? 

• Ønsker du rådgivning om spørgsmål i forbindelse med din karriere? 

job, • Har du brug for afklaring eller sparring i forhold til psykiske arbejdsmiljøproblemer? 

• Har du brug for afklaring i forbindelse med sygdom og pensionering? 

jobsøgning, 

• Har du i det hele taget brug for arbejdsmæssigt at komme videre? 

karriere, Åben rådgivning er et tilbud til medlemmer af dansk psykolog forening. rådgivningen 

ydes telefonisk − eller du kan aftale møde på foreningens kontorer i København og 

arbejdsmiljø, 

Århus. rådgivningen er anonym, og du kan henvende dig uden at blive registreret. 

sygdom, rådgivningen har mulighed for i særlige tilfælde at give tilskud til yderligere hjælp fra 

psykolog eller socialrådgiver. 

pension … 


rådgivningen varetages af faglig konsulent, cand.psych. Jytte andersen. 

nb. Åben rådgivning sker kun efter aftale: tlf. 35 26 99 55, kl. 10-12.

INDMElDTE 

Cand.psych. 

Dennis albrethsen 

Cand.psych. 

karen Helena Wichmann 

aillaud 

Stud.psych. 

Nanna Hasle Bak 

Stud.pæd.i psykologi 

kirsten lønstrup Bentsen 

Stud.psych. 

ane Von Tangen Buskov 

Stud.psych. 

Stephanie Bäckström 

Stud.psych. 

liv Brøgger Christensen 

Stud.psych. 

Malene Degn 

Stud.psych. 

Julia ebdrup 

Cand.psych. 

Trine eilenberg 

Stud.psych. 

lene Friebel 

Cand.psych. 

Hanna arafa el-kholy 

Cand.psych. 

eva espersen 

Stud.psych. 

anne Sofie lindberg 

Stud.psych. 

Tenna Malmos 

Stud.psych. 

Trine Meincke 

Cand.psych. 

Mette Pernille Mikkelsen 

Stud.psych. 

Maiken Hørning Mortensen 

Cand.psych. 

inger Marg. Mouritzen 

Stud.psych. 

loa Nielsen 

Cand.psych. 

guadalupe ledesma otero 

Cand.psych. 

rikke Papsøe 

Stud.psych. 

Malene rise 

Stud.psych. 

Jeanett Sjøholm 

Nyt Job 

Offentlig ansættelse 

Cand.psych. 

Hanne Bjerghøj 

PPR, Holstebro Kommune 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

Freja Bjorholm 

Psykiatrisk Center Amager, Almenpsyk. 

Afd. 

Region Hovedstaden 

Pr. 1.1.2009 

Cand.pæd.psych. 

Charlotte D. Hirsbro 

PPR, Albertslund Kommune 

Pr. 01.02.2009 

Cand.psych. 

Pernille Holm 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center, Glostrup 


Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

kristian kastorp 

Distriktspsykiatrisk Center NV 


Pr. 1.2.2009 


Viviann Hoffmann 

Michaelsen 

PPR, Odense Kommune 

Pr. 1.12.2008 

Cand.psych. 

rina Mai Mikkelsen 

Familiehuset 

Brøndby Kommune 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

Camilla Skovsted Frank Pedersen 

Sundhedsafdelingen 

Norddjurs Kommune 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

Signe Petersen 

Børneklinikken 

Københavns Kommune 

Pr. 1.11.2008 

Cand.psych. 

ina Møller rasmussen 

Rehabiliteringscenter for Flygtninge 

Region Nordjylland 

Pr. 15.9.2008 

Cand.psych. 

Tina l. Sørensen 

Center for Spiseforstyrrelser, 

Team Herning, Region Midtjylland 

Pr. 5.1.2009 

Cand.psych. 

lone aggernæs Thorberg 

Statsforvaltningen, 

Hovedstaden 

Pr. 1.9.2008 

Privat ansættelse 

Indmeldte og Nyt job 

Cand.psych. 

Tanja Margrethe andersen 

Familiepsykologerne ApS. 

Århus C 

Pr. 15.10 2008 

Cand.psych. 

Camilla Broager 

Center for Ledelse, København 

Pr. 1.7.2008 

Cand.psych. 

anja H. Jensen 

Center for Voldtægtsofre 

Region Midtjylland 

Pr. 1.8.2008 

Cand.psych. 

anne kjeldsgaard 

TUBA, Kolding 

Pr. 1.12.2008 

Cand.psych. 

Helga Mosdal 

Unge og Sorg, Århus C 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

Magdalena Bialy riis 

Udby Behandlingshjem 

Middelfart Kommune 

Pr. 1.1.2009 

Selvstændig virksomhed 

Cand.psych. 

Henriette eljkær 

Elkjær – Psykologklinik for 

kognitiv Terapi 

Vesterbro 54, 3. th. 

9000 Aalborg 

Cand.psych. 

Mette ellermann 

Privat praksis 

Assenholtvej 1, 7173 Vonge 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Conni kirstine gregersen 


Tupaarnat 9, 3905 Nuussuaq 

Grønland 

Pr. 1.11.2008 

Cand.psych. 

Jonna Pólsdóttir Houen 

Psykolog-Centret 

Danmarksgade 71, 1. tv. 

9900 Frederikshavn 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

ida Bendsen kortbæk 

PsykologCentret Viborg 

Gravene 1, 1., 8800 Viborg 

Pr. 1.10.2008 

Cand.psych. 

anne Bodil larsen 


Torvet 11, 2, 4800 Nykøbing F. 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

iben elene oksfeldt 

SirrahGroup 

Tuborg Boulevard 12 

2900 Hellerup 

Pr.1.9.2006 


Pia recke 

Torvegade 1, 4., 5000 Odense C. 

Pr. 1.2.2009 

Cand.psych. 

Marlene Stokholm 

PsykologCenter Fyn ApS 

Vestergade 82, 2., 

5000 Odense C. 

Pr. 15.1.2009 

Cand.psych. 

lillian Svensson 

Psykologhuset Hillerød 

Helsingørsgade 16, 

3400 Hillerød 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

karen Søndergaard 


Danmarksgade 17, 1 

7500 Holstebro 

Pr. 1.1.2008 

Cand.psych. 

lotte Thiim Waaben 

Psykologhuset Broen 

v/Merete Strømming 

Nørrebrogade 8, 1. tv. 

2200 København N. 

Pr. 1.11.2008 


inge Vinding 

Psykologhuset 

Fredensvej 4, 8680 Ry 

Pr. 1.1.2009 

Cand.psych. 

anna Wejdemann 

Familiepsykologerne ApS 

Eckersbergsgade 27, 2. 

8000 Århus C. 

Pr. 1.10.2008 

Cand.psych. 

Berit Zenngraff 

Liv og Glade Arbejdsdage 

Hellebæk Klædefabrik 

Nordre Strandvej 119 F 

3150 Hellebæk 

Pr. 1.10.2008 


Rubrikannoncer 

Dansk Psykolog Forenings 

Kurser 

Supervisoruddannelse 

– ”Træd i karakter som 

supervisor” 

Tid og varighed 

Mandagene 16. marts, 20. april, 11. maj, 

15. juni, 14. september, 19. oktober, 

16. november og 14. december 2009. 

Alle dagene kl. 9.30-16.15. 

Varighed: 50 timer. 

Sted 

Hos underviser, Klinikken, Jernbanegade 14, 

st. tv., 4700 Næstved. 

Pris 

15.500,- ekskl. moms. 

Tilmelding 

2. februar 2009. 

Underviser 

Grethe Bruun, cand.psych., specialist og supervisor 

i psykoterapi og i børnepsykologi. Privatpraktiserende 

psykolog. 

Ny ordning 

Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: 

19.2.3., 20 timer, og 19.2.4., 30 timer. 

Gammel ordning 

Specialistuddannelse i klinisk børneneuropsykologi: 

Supervisionsteori, 20 timer. 

Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi: 

B.3., 20 timer og D.5., 20 timer. 

Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi: 

Supervisionsteori, 30 timer. 

Specialistuddannelse i psykoterapi: 20 timer 

supervision af supervision og 30 timer teori om 

supervision. 

Specialistuddannelse i pædagogisk psykologi: 

II.D., 30 timer eller III, 30 timer. 

KURSUSNR.: 91902 

3.11. Funktionel 

neuroanatomi/human 

neurobiologi 


Onsdag 25. marts - torsdag 26. marts, og tirsdag 

21. april - onsdag 22. april 2009. 

1. og 3. dag kl. 10.00-17.00 og 2. og 4. dag 

kl. 9.00-16.00. 


OM KURSERNE 

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: se dansk psykolog forenings publikation ”Kurser 2009” udsendt med psykolog nyt 23/2008. 

selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

13. februar 2009. 

Underviser 

Jesper Mogensen, mag.art., leder af UCN, direktør 

for ReCBIR. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, 

klinisk neuropsykologi, psykopatologi, 

pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 

3.11., 24 timer. 



1.1., 24 timer. 


D.2., 24 timer. 

Specialistuddannelse i klinisk neuropsykologi: 

F., 24 timer. 

Specialistuddannelse pædagogisk psykologi: 

I.B., 24 timer. 


3.7. Neuropsykologiske 

tilstande, børn 


Mandag 30. marts - tirsdag 31. marts 2009. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00. 


Sted 

Studenternes Hus, Århus. Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

16. februar 2009. 

Undervisere 

Aase Tromborg, cand.pæd.psych., specialist og 

supervisor i børneneuropsykologi. 

Helle Kjærgård, cand.psych., specialist i børneneuropsykologi. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, 

klinisk børneneuropsykologi, 

klinisk børnepsykologi, pædagogisk psykologi 

og sundhedspsykologi: 3.7., 12 timer. 

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser. 


Specialistuddannelse i arbejds- og organisationspsykologi: 

3.C., 12. timer. 


1.1.: 12 timer. 


D.1., 12 timer. 

Specialistuddannelse i psykoterapi: D.1.8., 12 

timer. 


I.B., 12 timer. 


3.99. Legeterapi. 

Modul II. 


Torsdag 23. april - fredag 24. april 2009. 

1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00. 


Sted 

Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. 

Pris 


Tilmelding 

9. marts 2009. 

Underviser 

Jytte Mielcke, cand.psych., specialist og supervisor 

i psykoterapi og børnepsykologi. Privatpraktiserende 

psykolog. 

Ny ordning 

Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, 

klinisk børnepsykologi, psykotraumatologi, 

pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi 

*): 3.99., 12 timer. 

Specialistuddannelsen i psykoterapi: 3.99., 12 

timer eller 12.4.4.2.3., 12 timer. 

*) I sundhedspsykologi kan der max. godkendes 

12 timer i legeterapi. 



2.0., 6 timer. 


D.4., 12 timer. 

Specialistuddannelse i psykoterapi: D.1.1., 12 

timer. 


III., 12 timer. 

KURSUSNR.: 90399

v 

Skandinavisk træningsprogram 

NARRATIV TERAPI 

3 x 5 dages træningsprogram 

for terapeuter & behandlere 

For personer, som ønsker at få et grundigt kendskab til 

og praktisk erfaring med narrativ praksis. 

Med Maggie Carey, Art Fisher & Allan Holmgren 

Ugerne 13, 44 og 51 - 2009 • Snekkersten 

Kursusnr. 784-09 

SUPERVISIONSGRUPPE 

FOR NYUDDANNEDE 

PSYKOLOGER & LÆGER 

med henblik på autorisation (psykologer) 

& grunduddannelse (læger) 

Underviser: Cand.psych. Magnus Brammer 

14 dage • Start 20. februar 2009 • Snekkersten 


Psykologen som organisationsenzym: 

NARRATIVE TEKNOLOGIER & 

POSTSTRUKTURALISTISK 

TEORI 

2-dages workshop med 

Allan Holmgren & Dorte Nissen 

Den 11.-12. juni 2009 • Snekkersten 


Supervisionsgruppe for supervisorer 

INSPIRATION OG FORNYELSE 

Med udgangspunkt i problemstillinger i deltagernes 

supervisioner vil der blive arbejdet med såvel direkte 

som indirekte supervision samt udvikling af den enkeltes 

personlige stil som supervisor. 

Underviser: Sygeplejerske, MARC, Dorte Lund-Jacobsen 

Den 9. november 2009 samt 5 dage i 2010 • Snekkersten 


D I SPUK 

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver 

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk 


MICHAEL WHITE 

MINDE-SEMINAR 

Præsentér dit narrative arbejde 

for interesserede kolleger 

25 workshops & 2 plenumpræsentationer 

Den 20.-21.august 2009 • Hotel Nyborg Strand 

Læs mere om seminaret på www.dispuk.dk - søg på kursusnr. 


MINDRE VÆGT PÅ VÆGTEN 

Narrativ workshop for professionelle der 

arbejder med ”overvægts”problematikker 

Undervisere: konsulent Susanne Kaastrup & 

konsulent Anne Kaaber 

Den 11.-12. marts & 6.-7. maj 2009 • Snekkersten 


NARRATIVE SAMTALER 

OM PROFESSIONELLE 

IDENTITETER 

- alternativer til udbrændthed? 

Undervisere: Thilde Westmark & Anne Romer 

2 dage i Uge 44 2009 • Snekkersten 


Egenterapi i gruppe for 8 personer 

- en rejse i livet på fortællingens vinger 

NARRATIV GRUPPETERAPI 

Gruppen er for dig, som gerne vil gøre dig erfaringer med 

terapi i en gruppe og opleve bevidningens kraft. 

Undervisere: Anne Saxtorph & Anne Romer 

9 enkeltdage • Start marts 2009 • Snekkersten 


1ny237-psykolognyt.indd 1 27-01-2009 15:22:23 



Organisationspsykologiske 1 

perspektiver på konsulentrollen OPK3 

– Kompleksitet i Ledelse 

 

Multiteoretisk Organisationskonsulentens videreuddannelse rollespektrum for organisationskonsulenter/ 

psykologer i tre moduler: 

Hvad er KOK? En toårig organisationspsykologisk konsulentuddannelse. 

Modul 1: 31. marts - 1. april 2009: Organisatorisk kompleksitet 

Modul Målgruppe: 2: 19.-20. maj Organisationskonsulenter 2009: Organisationsudvikling 

med baggrund som psykolog, anden 

akademisk uddannelse eller i mange års erfaring. 

Modul 3: 18.-19. maj 2008: Ledelse af forandringer og projekter 

(Uddannelsen forventes godkendt som et Grundstammeforløb på 

specialiseringsmodulet for Arbejds- og organisationspsykologer) 

Formål: At udforske konsulentrollen i forhold til organisations- 

Deltagerantal: 12-14 

udvikling og ledelse i komplekse organisationer. 

Tid: Januar 2009 – december 2010 

Indhold: Indhold Systemisk, 40 socialkonstruktionistisk, timers teori, 40 timers supervision i psykodynamisk gruppe og 40 timers og 

eksistensielt perspektiv personligt på udviklingsarbejde kompleksitet fordelt i ledelse over ti moduler og konsulent- 

over to år. 

Indholdet beskrives nærmere over de følgende sider. 

arbejde i organisationer. Se program på: www.complead.dk 

Undervisere / vejledere: Mette Amtoft, cand. psych. 1987, specialist i klinisk og 

organisationspsykologi, supervisor i organisationspsykologi 

Deltagere: Psykologer med organisationspsykologisk erfaring – 

Arne Vestergaard, cand. psych. 1988, Ph.d., specialist og (snart) 

max. 12 deltagere. Kurset er godkendt under den gamle specia- 

supervisor i organisationspsykologi. 

listordning med 40 timer. 

Mette Amtoft og Arne Vestergaard har tilsammen dannet 

konsulentfirmaet CompLead. 

Undervisere: Organisationspsykologerne Mette Amtoft, spe- 

Hvad er CompLead: Complead har siden 2005 arbejdet med organisationsudvikling, 

cialist og supervisor ledelsesudvikling samt Arne og Vestergaard, kompetenceudvikling. Ph.d. Vi og arbejder specialist. ud fra 

en tese om, at kompleksiteten i moderne organisationer er for 

stor til at den kan favnes med kun een teori og én faglighed. 

Sted: CompLead, Hørsholm Vi bestræber os Hovedgade derfor på at trække 22. på 2., en 2970 mangfoldighed Hørsholm af 

psykologiske og tilstødende teorier og videnskaber. Vi arbejder 

ud fra en ko-kreativ position, hvor det er samspillet mellem 

Pris: 18.000 kr. + moms kunderne inkl. og os materialer der styrer opgavens og forplejning 

løsning. Mange af vores 

opgaver har været indenfor forandrings- og projektledelse i en 

kontekst af organisationsudvikling - og læring. 

Tilmelding og nærmere oplysninger: kontakt@complead.dk 

Du kan forvente At du i løbet af de to år gradvist vil øge din mestring i forhold til 

konsulentrollen ved komplekse organisationsopgaver og i forhold 

NB!! Vi har oprettet til ekstrahold at bruge organisationspsykologi af den 2-årige og anden konsulentuddan- 

psykologi kreativt til 

at skabe ko-kreative kunderelationer. 

nelse KOK, som starter til september. Få ledige pladser. Se mere 

på www.complead.dk 

Complead, Hovedgaden 22, 2., DK-2970 Hørsholm, Mette Amtoft: Mob. +45 2170 6381, 

1 

 

Arne Vestergaard: Mob. +45 4051 1561, www.complead.dk, kontakt@complead.dk 

Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi (IPTP) 

Kursus om Personlighedsforstyrrelser 

Modul II – behandling 

i forlængelse af iptp’s kursus i Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, 

udbydes modul ii med fokus på behandling. Kurset er 

planlagt som en fortsættelse af det forudgående kursus, men kan 

også tages som et selvstændigt modul. formålet med kurset er at 

give deltagerne en opdateret viden om behandling af personlighedsforstyrrelser 

med udgangspunkt i de behandlingsprogrammer 

og erfaringer, der forefindes i dansk psykiatri p.t. Hovedvægten er 

lagt på psykoterapeutisk behandling og inddrager bl.a. individuel 

behandling såvel som behandling i gruppe. i kurset gennemgås psykodynamiske, 

mentaliseringsbaserede samt kognitive og adfærdsbaserede 

behandlingsformer. endvidere berøres emner som psykoedukation, 

rehabilitering og psyko-farmakologi. 

Målgruppe: fortrinsvis læger og psykologer. 

Meritering: Kurset søges godkendt i dansk psykolog forening. 

Tid 20., 21. og 22. april 2009 kl. 9.00-16.00 

Sted psykiatrien roskilde, smedegade 10-16, roskilde 

Deltagerantal max. 24 

Kursusafgift 4.000 kr. for medlemmer af iptp, 4.200 kr. for andre 

Undervisere ved kurset er: overlæge, ph.d. Per Sørensen, afdelingslæge 

Kraka Bjørnholm, psykolog Judy Gammelgård, psykolog 

Sebastian Simonsen, psykolog John Toft, psykolog Stig Helweg Jørgensen, 

psykolog Ragnar Stefánsson, psykolog Per Nielsen, psykolog 

Per Bjerregård Knudsen. 

For detaljeret program og tilmelding, se www.iptp.dk. 


Struktur og systemer: 

Rammerne omkring relationer og processer 

Organisationspsykologisk Selskab 

Stand-up-møde med Niels Busch-Jensen i Århus 

Onsdag den 25. marts 2009 kl. 17.00-21.00 

Som psykologer er vi meget dygtige til at arbejde med de menneskelige 

relationer og de sociale processer i organisationer. 

Men har vi blik nok for betydningen af den organisatoriske ”hardware”: 

De strukturer og systemer, inden for rammerne af hvilke relationerne udvikler 

sig og processerne udfolder sig? 

Faktisk er det sådan, at nogle af de mest robuste modeller for design af 

organisationers struktur og systemer er udviklet på et eksplicit psykologisk 

grundlag; så det er ikke kun en sag for de skarpe drenge fra Handelshøjskolen. 

Første del af præsentationen handler om organisationsforskeren Elliot 

Jaques og hans ”Stratified Systems Theory”. 

Den canadisk-engelsk-amerikanske organisationsforsker – Elliott Jaques – 

har dokumenteret en hidtil upåagtet kobling mellem differentialpsykologien 

og organisationspsykologien, i ultrakort begreb: At kendskabet til systematiske 

forskelle i menneskers evne til handlemæssigt at håndtere 

kompleksitet giver selve nøglen til, hvordan hierarkier kan optimeres, hvis 

de skal skabe de bedst mulige rammer for menneskers udfoldelse af det 

kreative potentiale, de hver for sig besidder. 

Alle organisationer er hierarkiske, men ikke alle er optimale. De kan være 

for flade eller for stejle, men med Elliott Jaques ved hånden kan vi nu specificere, 

hvordan man på psykologisk basis kan designe en given organisation 

med netop den grad af fladhed/stejlhed, som er ideel i forhold til 

virksomhedens og dens medarbejderes forudsætninger. 

Anden del af præsentationen handler om ”Systems Leadership” – værdier, 

kultur og systemer. 

Tre af Elliott Jaques ”disciple” – englænderen Ian Macdonald, californieren 

Cathrine Burke og australieren Karl Stewart (henholdsvis psykolog, professor 

i offentlig forvaltning og administrerende direktør) – har bygget videre 

på Elliott Jaques organisationsteori i forbindelse med nogle meget 

dybtgående organisationsudviklingsprojekter i store virksomheder. Undervejs 

i projekterne har de udviklet en række teoretiske modeller, som viste 

sig nødvendige for at kunne skabe de ønskede gennemgribende ændringer 

i virksomhedernes produktivitet og menneskelige bæredygtighed. 

Fokus hos de tre er på de universelle værdier i menneskelige fællesskaber, 

som er forudsætningen for, at en virksomhedsledelse kan arbejde strategisk 

med at ændre kulturen i virksomheden. 

Et nøglebegreb i den sammenhæng er virksomhedens ”systemer”: Udtrykker 

de tilstrækkeligt klart de bærende værdier? Er de relevant ligestillende 

eller forskelsgørende? Er de autoriserede eller uautoriserede? Er de 

produktive eller kontraproduktive? 

Niels Busch-Jensen er uddannet cand.psych. i 1972. Han var i en årrække 

ansat ved Forsvarets Center for Lederskab og arbejder i dag som rådgivende 

erhvervspsykolog i konsulentvirksomheden Crecea. Desuden har Niels 

stor erfaring med virksomhedsstrategisk arbejde bl.a. via bestyrelsesposter 

i konsulenthuset ”SPECIALISTERNE”, Krisecentret Hjemmet (Nykøbing 

F), uddannelsesfirmaet ”Tolkekompagniet Babel” og som medarbejdervalgt 

i Crecea’s bestyrelse. 

Mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab 

og 300 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er medlem 

af Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af vores Selskab. 

Prisen for medlemskab er kr. 200,- for 2009 og arrangementet således 

kun kr. 100,-. Ved mødet vil der blive serveret sandwich og drikke. Tilmeldingen 

sker til Mette Thingstrup på aktivesterne@hotmail.com senest 

16. marts 2009. Ved tilmeldingen ønskes navn, arbejdsplads, e-mail 

og telefonnummer oplyst til deltagerlisten. Adressen er: Stakladen, mødelokale 

1, Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C. Parkering på Fredrik Nielsens 

Vej bag Stakladen. 

NB! Begrænset deltagerantal. 

Selskabet

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

afholder: 

The Inner World – Management of Stress and Pain 

med Dr. Brian Roet, England 

Fredag d. 24. april kl. 10.00-17.00 og lørdag d. 25. april 2009 kl. 

9.00-16.00 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 

København. 

Baggrund 

Denne workshops formål er at lære deltagerne, hvordan de skal 

arbejde med klientens ”indre verden”. Dette involverer indsigt i 

deres tanker, følelser, billeder, selvtale og intuition. Disse komponenter 

skal være præcise, up-to-date og brugbare. Dette er langtfra 

altid tilfældet med vores klienter, og så opstår der problemer. 

Kurset vil fokusere på anvendelsen af praktiske teknikker for at 

forstå, hvad der sker inden i klienten, og hvordan vi kan forbedre 

dette. 

Målgruppe 

Kurset henvender sig til psykologer, som er interesserede i at lære 

at bruge hypnose i deres kliniske arbejde. 

Deltagerantal: Max. 25. 

Underviser 

Dr. Brian Roet er uddannet læge og anæstesiolog. Han har praktiseret 

hypnoterapi og psykoterapi igennem de sidste 30 år både i 

Australien og England. Han har privatpraksis og forelæser og 

gennemfører workshops i England og Skandinavien. Han er ligeledes 

forfatter til adskillige bøger om hypnoterapi. 

Praktisk 

Pris: 3.100,- kr. for medlemmer af PSKH og 3.400,- kr. for ikkemedlemmer, 

inkl. frokost. 

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 23. marts 2009. 

Tilmelding og betaling sker på selskabets hjemmeside 

www.klinisk-hypnose.org under menupunktet ”Kurser og kursustilmelding”. 

Her kan kursusafgiften + evt. medlemskontingent 

på 200 kr. indbetales direkte til selskabets bankkonto. 

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 6. april 2009. 

Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Lone Bennedsen på tlf. 22 43 

63 75 eller e-mail: lone@bennedsen.com 

Ledigt lokale 

Charm. kliniklokale. Ca.16 m2 med tilhørende indgang, venteværelse, 

(stort rum), køkken og 

toilet i Odense C. 

Fællesrum med 2 andre 

psykologer. Handicap indr. og 

ydernr. på adressen. Se 

www.baumgartensvej46.dk 

Pris for fuld tid: 2500 kr./mdr. 

For 1 ugedag: 600 kr./mdr. 

For 2 ugedage: 1200 kr./mdr. 

Alt inkl. lys, vand, varme og 

rengøring. 

Kontakt Lone 

Tlf.: 22 61 28 99 

TRÆNINGSGRUPPE 

Hypnoterapi 

Lær effektive metoder til opløsning af 

traumer - neutralisering af overføring og 

aktiv heling af natdrømmes konfliktmateriale 

Tidspunkt: 4.-5. april, 2.-3. maj, 6.-7. juni 

alle dage 10.00 - 17.00 

Holdstørrelse: 4-10 deltagere 

Pris: 7.800 kr. inkl. frokost 

Sted: Farum 

Maya Ulrich 

Autoriseret og specialist 

Tlf.: 44 99 70 22 

www.maya-ulrich.dk 


Kommunalt ansat – så se her! 

Er du ansat i en kommune – dog ikke som leder – og er du cand. 

psych., tilhører du Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS. 

Vi har tre grunde til at skrive til dig og bede dig om at give dig til 

kende: 

• Mange er skiftet fra fx amtsligt job til det kommunale, andre blot 

fået ansættelse i nye kommunale opgaver uden Dansk Psykolog 

Forenings vidende. 

• Dansk Psykolog Forenings medlemskartotek kræver, at du selv 

angiver arbejdsplads ved nyt job. 

• Sektionen får årligt 100 kr. pr. medlem til vores arbejde med at 

sikre tilfredsstillende løn- og arbejdsvilkår for de menigt kommunalt 

ansatte, herunder fokus på krav om løbende kompetenceudvikling. 

Efter aftale med Dansk Psykolog Forening kan man efter denne annonce 

blive tilknyttet KAPS blot ved at sende en mail til medlemsafdelingen. 

Send derfor følgende oplysninger til mro@dp.dk: 

• Navn, og medlemsnummer (4 cifre bag på Psykolog Nyt). 

• Ansættelseskommune, gerne med adresse. 

• Antal timer pr. uge. 

• Arbejdsområde (fx PPR, socialforvaltning, Børne- og Ungeforvaltning, 

familiehus, børnerådgivningsenhed). 

• E-mailadresse, så vi kan opbygge en base til fremtidig kommunikation 

mellem KAPS og dig. 

Hvis du fast modtager vores Nyhedsbrev to-tre gange om året, er du 

allerede korrekt indplaceret i Sektionen. Med en opdatering får vi 

dog et mere indgående kendskab til de mangeartede opgaver, vi skal 

varetage i vores fremtidige sektionsarbejde. 

Grib derfor til mailen: Jo flere medlemmer vi er (i øjeblikket godt 

1000), des større pres kan vi lægge på systemerne, og des flere midler 

har vi til at udføre arbejdet. 

Niels Morre 

Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion 

Moden og stabil psykolog 

søges 2-3 dage ugentlig på timebasis i travl, velrenommeret 

psykologklinik. Evt. FØL. 

Kortfattet skriftlig ansøgning sendes til: 

TaastrupPsykologerne 

att.: Birgitte Hultberg 

Taastrup Hovedgade 119A, 1 

2630 Taastrup" 



Organisationspsykologisk Selskab 

Videndeling 

– hvordan bliver viden til merviden OG skaber en effekt? 

Arrangement i ”Værktøjskassen” med Pia Halkier Bjerring i 

København onsdag den 4. marts 2009 kl. 18 - 21. 

Mange organisationspsykologer og konsulenter efterspørger værktøjer. 

Derfor inviterer Organisationspsykologisk Selskab til en anderledes temaaften, 

der sætter fokus på, hvordan vi skaber en effekt med forskellige 

procesværktøjer – denne aften med ”Videndeling” som kontekst. 

I det daglige arbejde som organisationspsykologer kaldes vi ofte ind i en 

position, hvor vi skal facilitere en (bestemt) udvikling – de fleste gange på 

foranledning af chefen. Uanset om det er ønskværdigt for medarbejderne 

eller ej, har vi landet en opgave. Hvordan den håndteres er afgørende for 

de implicerede. Og det er selvsagt, at det værktøj, vi vælger at gribe til, 

kan medvirke til at skabe den positive forskel, der gør en forskel. Som 

ramme om specifikke øvelser i Videndeling vil følgende fokuspunkter blive 

berørt på dialogisk vis: 

• Hvilke hensigter og idéer om læring har vi med at igangsætte øvelsen? 

• Efter at have prøvet øvelsen af – hvilke oplevelser og idéer om senere 

effekt skabte den hos jer? 

• Egne værktøjer – hvilke af jeres erfaringer kan bidrage til at skabe merviden 

på feltet? 

Aftenen indledes med en introduktion til ”Værktøjskassen” v. cand. psych. 

Pia Halkier Bjerring, ekstern lektor på Københavns Universitet og forfatter 

til bogen ”Anerkendende Procesøvelser – veje til engagement og forankring”. 

Herefter gennemgår vi forskellige dialogøvelser i Videndeling efter 

ovenstående skabelon og bidrager derved aktivt til at udvikle hinandens 

praksis og skabe merviden på feltet. 

Mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab 

og 300 kr. for øvrige. For ikke-medlemmer kan det – såfremt du er medlem 

af Dansk Psykolog Forening – anbefales at blive medlem af vores Selskab. 

Prisen for medlemskab er 200 kr. for 2009 og arrangementet således 

kun 100 kr. Tilmelding sker til Mathilde S. Pedersen på osidp@hotmail. 

com senest mandag d. 23. februar 2009. Adressen er Dansk Psykolog Forening, 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 

NB! Begrænset deltagerantal. 

Selskabet 

Supervisionsgruppe 2009 

for organisationspsykologer 

Fokus på intervention i grupper og organisationer. Design af indsatsen og 

udvikling af personlig konsulentstil. 

Vi arbejder praksisorienteret og udogmatisk, inspireret af systemisk, narrativ 

og psykodynamisk teori og metode. 

Gruppen mødes 8 fredage i København: 

17. april, 15. maj, 12. juni, 21. august, 18. september, 23. oktober, 13. november 

og 11. december 2009. Alle dage kl. 9 - 15. 

Pris: Kr. 18.000,- + moms. 

Udviklingscentrum.dk 

organisation – team – ledelse 

Jens Bregengård • Autoriseret Psykolog, 

Specialist og supervisor 

Telefon 20 70 50 01 • jens@bregengaard.dk 

www.udviklingscentrum.dk 


Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) 

Temadag: 

Positiv psykologi 

Styrk din arbejdsglæde – styrk din modstandskraft 

Det er spændende og givende at arbejde med andre mennesker. Det er dog også velkendt, at 

det kan være krævende og udfordrende at hjælpe med, at andre får det bedre. Forskning peger 

på, at ens arbejdsliv har stor betydning for ens generelle velvære. Denne temadag sætter 

derfor fokus på at styrke din arbejdsglæde og øge din modstandskraft for derved at øge dit 

generelle velvære. 

målgruppe 

Psykologer, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, sosu-assistenter, og andre der arbejder i 

sundhedssektoren, og som ønsker viden og værktøjer fra positiv psykologi og coachingpsykologi 

til at styrke arbejdsglæden. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger. 

Udbytte 

Som deltager får du: 

• Kendskab til de væsentligste teorier, begreber og teknikker inden for positiv psykologi. 

• Opdateret viden om hvad der sker lige nu inden for positiv psykologi – viden, der har stor 

betydning for dit velvære og præstation i arbejdslivet. 

• Personligt udbytte – hvordan positiv psykologisk viden kan bidrage til større arbejdsglæde, 

effektivitet og modstandskraft, der også modvirker stress. 

• Konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig til større interesse og engagement 

Indhold 

Temadagen giver dig svar på spørgsmålene: 

• Hvad er positiv psykologi, og hvad kan du bruge det til i dit arbejde? 

• Hvilken funktion har positive følelser, og hvorfor er de vigtige? 

• Hvilken betydning har det at kunne være optimistisk, og hvordan bliver man bedre til at 

lære dette? 

• Hvad vil det sige at have modstandskraft, og hvordan opbygger man denne? 

• Hvilken rolle spiller håb for mennesker, og hvordan kan jeg bruge håb til at øge min livskvalitet? 

Form 

Temadagen består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, videomateriale, spørgsmål og 

diskussion. 

Oplægsholdere 

Anders Myszak, cand.psych., næstformand for SEBC, og medejer af synthesisterapi. Anders er 

erhvervspsykolog på SHL og stiftende medlem af Special Group in Coaching Psychology hos 

British Psychological Society. Redaktør på bogen ’Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben 

om velvære og optimale processer’. 

Simon Nørby, cand.psych, ph.d. om følelsers indvirkning på hukommelsen, underviser på Københavns 

Universitet og redaktør på bogen ’Positiv psykologi – en introduktion til videnskaben 

om velvære og optimale processer’. 

Jonas Fisker, aut.cand.psych. Efteruddannet i kognitiv adfærdsterapi og arbejder med integrationen 

af kognitiv terapi og positiv psykologi. Er medforfatter til bogen ’Positiv psykologi 

– en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer’. 

Pris 

Kr. 950,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer 

af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, handouts, 

forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport. 

Praktiske oplysninger 

Temadagen er arrangeret af SEBC og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 

27, 2100 København Ø. 

mandag den 9. marts 2009 kl. 9.30-16.00 

Tilmelding til næstformand for SEBC, Anders Myszak på e-mail adressen 

Kontakt@synthesisterapi.dk, senest 27. februar. Der er et begrænset antal pladser. 

Bemærk at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage 

din plads til en anden. 

For yderligere oplysninger om kurset, se selskabets hjemmeside på www.sebc.dk

København K 

Lyse lokaler til leje 

ved Nørreport St. 

www.n41.dk 

KognitivGruppen 

Århus 

Mindfulness Baseret Kognitiv 

Terapi / Stressreduktion 

på Kreta 

Mindfulness-træneruddannelse, trin 1 og 2 

(Trin 1 kan tages uafhængigt af Trin 2) 

Mindfulness Baseret Kognitiv terapi er en af de nyeste metoder 

inden for den kognitive terapitradition. Den hviler på et videnskabeligt 

grundlag og inddrager bl.a. forskellige former for meditation. 

Her er tale om en form for opmærksomhedstræning, hvor man 

opøver evnen til at være tilstede i nuet. 

Metoden har vist sig effektiv til bla. reduktion af stress, tilbagevendende 

depressioner, angst og smerter. 

Målgruppe: 25 læger, psykologer og tværfagligt personale (20 %). 

Undervisere: Psykologer og specialister i psykoterapi og supervision, 

Morten S. Hecksher, Kognitiv Gruppen, Århus, Lene Iversen, 

Peter H. Rasmussen, Kognitiv Center Fyn. Underviserne har alle 

stor erfaring i at undervise i Mindfulness. 

Det er 11. gang, vi udbyder kursus på Kreta. 

Sted: Kreta, www.eloundabluebay.gr 

(4 stjernet hotel 200 m. fra vandet, eneværelser med havudsigt). 

Tidspunkt: 

Trin 1: 21/5 - 28/5 2009 

(Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv) 

Trin 1 (ekstra): 24/9 - 1/10-2009 

(Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv) 

Trin 2: 1/10 - 8/10 2009 

(Formål: At lære at træne/ lave kurser for andre – for deltagere, 

der har erfaring med Mindfulness Meditation). 

Pris: Kr. 17.440 pr. kursus (rejseudgifter, undervisningshonorar, 

forsikringer og fuld forplejning). 

Tilmeldingsfrist: 

Trin 1: 1. februar 2009/Trin 1 ekstra og Trin 2: 1. juni 2009. 

For tilmeldingsprocedure: Se www.kognitivcenterfyn.dk eller 

kontakt sekr. Yvonne Wintcentsen, tlf. 51 24 04 50 onsdag og 

fredag kl. 9-13 eller yw@kognitivcenterfyn.dk 

Kliniklokale søges 

Centralt i Ålborg. 

En dag om ugen, helst torsdage. 

Henvendelse til Helle Hansen 

Tlf. 51 94 33 31 

Psykologhuset Blegdammen 

I nyåbnet psykologhus på Blegdamsvej er lokaler til leje. 

5 dage pr. uge 6000 kr., 1 dag 1250 kr. 

Kontakt Elsa Bencke, 

elsabencke@elsabencke.dk 

 

Møblerede lokaler til leje 

på dagsbasis 

30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. 

Velegnet til fx.samtale,coaching mv. 

Se mere: 

www.klinikudlejning.dk 

KØBENHAVN 

Rum 22 m2 i centralt beliggende 

klinik med venterum 

Udlejes fra 1.5.2009 

Eventuelt enkelte dage 

Liselotte Grünbaum 

Borgergade 42, st, th, 1300 K 

Tlf. 2142 0429 

København 

Centrum 

Lyse og venlige lokaler 

hhv. 10 og 12 m². 

Stort fælleskøkken. 

Mulighed for undervisningslokale 

Kognitiv Center Kbh 

Gammel Mønt 12 

33 13 87 00 

SUPERvISIOnSgRUPPER 


2 nye hold for 

psykologer til autorisation 

SUPERvISIOnSHOlD 1 

Start: onsdag 25. marts 

Tid: 9.00 – 16.00 hver 2. onsdag 

Sted: Bredgade 36E, 1260 København K 

Pris: 17.800,- 

Deltagerantal: max 5 

Tilmeldingsfrist: senest 1. marts 2009 

SUPERvISIOnSHOlD 2 

Start: torsdag 27. april 

Tid: 9.00 – 15.00 hver 2. mandag 

Sted: Bredgade 36E, 1260 København K 

Pris: 17.800,- 

Deltagerantal: max 5 

Tilmeldingsfrist: senest 15. marts 2009 

Det fælles børnemodul 

Psykologisk specialistuddannelse 

VIA University College, Efter- 

og videreuddannelsesdivisionen i 

Holstebro udbyder igen 

”Det fælles børnemodul” i ugerne 

20 og 39/2009 og 16/2010. 

Kan anvendes i den psykologiske 

specialistuddannelse. 

Yderligere information på 

www.viauc.dk eller tlf. 

87 55 19 60 / 87 55 19 57 

København 

centrum 

Psykologerne 

Vesterbrogade 62 (ca. 50 

psykologer tilknyttet) 

udlejer møblerede lokaler 

til samtaleterapi. 

Adgang til køkken/venterum. 

Husleje (inkl. varme, lys og 

rengøring) fra ca. 500 kr. 

til 1100 kr. pr. md. for én 

hverdag pr. uge. 

H.C. Hansen 

tlf. 23 60 84 83 

Supervisor: Camilla Holst, autoriseret psykolog. Har flere års erfaring 

som klinisk psykolog i egen praksis. Er Partner i Cityterapi, arbejder 

med undervisning, supervision, afholdelse af kurser og udbyder 

leder-uddannelser for private og offentlige institutioner. 

Har erfaring med systemisk, narrativ og kognitiv supervision. Arbejder 

løsningsorienteret og bruger positiv psykologi. Der vil være mulighed 

for reflekterende team og andre metoder til supervision. 

Cityterapi’s psykologer giver også individuel supervision. 

Henvendelse: 32 10 38 80 eller mail@cityterapi.dk 

Web: www.cityterapi.dk 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) ved misbrugsbehandling 

Kelly Wilson, Ph.D., Mississippi University, 3–dages Workshop 23. – 25. juni 2009 

Indhold: ACT er en empirisk funderet psykologisk intervention inden for kognitiv adfærdsterapi, hvor accept og mindfulness 

strategier anvendes i sammenhæng med adfærdsmæssige ændringer baseret på personlige værdier og med en overordnet målsætning 

om at øge psykologisk fleksibilitet. 

ACT er dermed en del af den bevægelse i den klinisk psykologiske videnskab, der anskuer accept og åbenhed overfor inde/ydre 

oplevelser som en essentiel tilføjelse til mere forandringsfokuserede behandlingsstrategier. ACT hviler på det paradoks, at den 

radikale accept af det som ikke kan ændres styrker os til at kunne se og ændre de ting som kan ændres. ACT tilgangen handler om at 

kunne favne det man kalder den nødvendige lidelse for at kunne foretage mere engagerede, livsbekræftende valg og kunne leve i 

overensstemmelse med dybtfølte personlige værdier. 

ACT har vist sig velegnet i forhold misbrugsbehandling. Der er ikke muligt at bevæge sig væk fra en afhængighedstilstand uden at 

pådrage sig psykisk og/eller fysisk ubehag. Nogen lidelse kan lettes, andre gange er den uundgåelig. Bedring fordrer derfor ofte en 

accept af fysisk ubehag, trang, tanker om brug, genoplevelse af fortid og bekymring om fremtiden og hjælp til klienten med at komme 

i kontakt med personlige (livs)værdier og ønsker som misbruget har hindret kontakt med. 

Kelly G. Wilson, Ph.D. og Associate Professor ved University of Mississippi, USA er én af de centrale foregangsmænd og udviklere 

af ACT. På denne 3-dages workshop vil der dels blive givet en introduktion til ACT og dels fokuseret på ligheder og forskelle i 

forhold til AA herunder 12-trinsmodellen. Der vil herudover blive anledning til at praktisere metoder og modeller i mindre og større 

grupper med problematikker, der dels belyser de grundlæggende principper, men også anvendelsen i forhold til mere komplekse 

problematikker vil blive gennemgået og bearbejdet. Kurset foregår på engelsk. 

Deltagere: Kurset henvender sig til læger, psykologer og andet personale som arbejder med misbrugsproblematikker. 

Sted: Tre Eges kursuslokaler, Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand 

Pris: Kr. 5.695,- inklusive materialer og forplejning 

Information: Kognitiv Terapi Center Århus, www.kognitiv.dk, tlf. 87 41 60 20, e-mail: center@kognitiv.dk

KognitivGruppen 

v/psykolog Morten Hecksher 

Intensivt kursus i Mindfulness Baseret Kognitiv 

Terapi/Stress reduktion 

for psykologer, læger m.fl. 

Kognitivgruppen 

afholder 4-dages trænerkursus trin I i Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi 

(MBCT)/Stressreduktion. 

I disse år er der blevet lavet en del undersøgelser inden for mindfulness området, 

blandt andet MBCT. Metoden synes at have markant effekt i forhold til 

angst, stress, tilbagevendende depressive symptomer og andre områder. 

MBCT har specielt effekt på tilbøjeligheden til rumination. Det vil sige tilbagevendende 

automatiske tankemønstre. 

Kurset er et eksternatkursus og afholdes i Århus. Kurset forløber fra d. 30.-31. 

marts og 21.-22. april 2009. Formen er erfaringsbaseret og vil veksle mellem 

deltagernes eget arbejde med MBCT, feedback samt kortere teoretiske oplæg. 

Træner: 

Morten Sveistrup Hecksher (MSH). Godkendt specialist i psykoterapi og supervision 

af Dansk Psykolog Forening. MSH har gennem mange år trænet og 

superviseret psykologer og læger i MBCT både i Danmark og i udlandet. 

Pris: 5.900 kr. Kursusafgiften dækker materialer, cd’er, frokost m.m. 

Deltagerantal: Maksimalt 20 

Yderligere Information: www.kognitivgruppen.dk 

Tilmelding: Online på www.kognitivgruppen.dk senest den 18.3.2009. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

! 


NÅR Du søgeR job 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes 

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet 

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne 

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal 

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen 

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod 

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. 

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog 

Forening’s forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation 

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang 

eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du 

rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, 

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke 

opsige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette 

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles 

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, 

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten 

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til 

forhandling@dp.dk: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste). 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget 

af dig til stillingen. 

Det er alTiD en god idé at kontakte sekretariatet/ 

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning 

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 


stillinger 

Job i Region Midtjylland 

 

Dialog, dygtighed og dristighed 

Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter dialogen med patienter, brugere og medarbejdere 

 

 

 

og har et højt fagligt niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed. 

 

 

Neuropsykolog 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job 

 

forhandling@dp.dk 

Psykolog 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TR: Troels Møldrup, tlf. 87 27 26 00 

Se hele stillingsopslaget på www.rm.dk/job 

På www.regionmidtjylland.dk kan du se hele stillingsopslaget, finde alle ledige job, læse om regionen som arbejdsplads 

eller læse de seneste nyheder om regionen. 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

forhandling@dp.dk

Psykolog – barselsvikariat 

Da den ene af skolens 2 psykologer går 

på barselsorlov, søger Brøndagerskolen 

pr. 1. marts – eller snarest derefter – en 

psykolog (cand.psych. eller cand.pæd. 

psych.) i en tidsbegrænset stilling indtil 

1. maj 2010. 

Brøndagerskolen er en kommunal specialskole 

i Albertslund, som modtager 

børn og unge mellem 6 og 18 år med 

autisme- og spektrum forstyrrelser. 

Skolen har pt. 95 elever. 

Arbejdet som psykolog tager afsæt i 

neuropsykologisk og kognitiv udviklingsorienteret 

viden samt tværfaglig tilgang 

til arbejdsopgaverne. 

Vi søger en psykolog til varetagelse af 

flg. opgaver: 

• Psykologiske undersøgelser og 

observationer samt enkelte samtaleforløb 

med elever og deres familier 

• Formidling af undersøgelsesresultater 

til forældre og medarbejdere 

• Interne- og eksterne undervisningsopgaver 

vedr. arbejdet med børn og 

unge med ASF 

• Konsulentfunktioner overfor skolens 

øvrige medarbejdere 

• Tværfagligt samarbejde i skolens vejledningsteam 

– sammen med skolens 

ledelse. 

• Medvirke ved forældreuddannelse og 

forældrevejledning 

Vi kan tilbyde et arbejdssted, hvor 

kvalitet og faglig udvikling har betydning, 

og hvor arbejdsmiljøet er præget af 

engagement og ansvarlighed. Samarbejdet 

med forældrene prioriteres 

højt. Samtidig tilbyder vi et behageligt 

kollegialt miljø og godt arbejdsklima. 

Skolen påtager sig faglig opkvalificering 

af alle nye medarbejdere og det forventes, 

at man deltager i supervisionsforløb. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til 

gældende overenskomst. Arbejdstid 30 

timer ugentligt. 

Ring og aftal tidspunkt og få yderligere 

oplysninger hos skoleinspektør Niels 

Henrik Juul eller psykolog Per Gunnar 

Ingebrigtsen på telefon 43 68 72 00. 

Se også www.broendagerskolen.dk 

Ansøgningen skal være os i hænde senest 

den 27. februar 2009 kl. 12. Ansættelsessamtaler 

forventes afholdt den 6. marts 

fra kl. 10.00. 

Den skriftlige ansøgning med relevante 

referencer skal sendes til: 

Brøndagerskolen, Helhedstilbudet 

Nordmarks Allè 20 

2620 Albertslund 

E-mail: broendagerskolen@albertslund.dk 

Vi er 30.000 borgere og 1.000 virksomheder med smukke og grønne arealer omkring os. Vores vision for Albertslund 

Kommune har fokus på dialog og medinddragelse og vores mærkesager er børn, kultur og miljø. Vi lægger på vores 

arbejdspladser vægt på åbenhed og god service i løsningen af opgaverne. Albertslund er en kommune med store 

udviklings- og karrieremuligheder og energi og vilje til udvikling er med til at fastholde vores stærke identitet. 

Velkommen til Albertslund Kommune. 

stillinger 



stillinger 

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning søger 

en 37 timers psykolog den 1. april 2009 

Vi er tre tidligere mindre PPR'er, der nu er slået 

sammen til en ny organisation, med alt hvad det 

stadig indebærer af faglige udfordringer og rige 

muligheder for som ny medarbejder at være med 

til at præge udviklingen af PPR i Egedal Kommune. 

PPR består af psykologer, tale-høre pædagoger, 

konsulenter, fysioterapeut, motorikkonsulenter 

og sprogpædagoger, der både danner en samarbejdende 

helhed, faglige grupper samt varetager 

selvstændige opgaver inden for hvert fagområde. 

PPR er en selvstændig afdeling under Familiecentret 

i Egedal Kommune, og har til huse på 

Smørum Rådhus, hvor alle medarbejdere i centret 

har deres arbejdsplads. PPR medarbejderne 

sidder med andre ord dør-om-dør med familierådgiverne, 

og har samtidig både Skolecenter og 

Institutionscenter boende i samme hus. 

PPR tilbyder pædagogisk psykologisk rådgivning i 

tilknytning til kommunens opgaver på skoler og i 

institutioner. 

Vi beskæftiger os primært med 

• rådgivning og vejledning af børn, unge og 

deres familier 

• rådgivning af skoler og institutioner 

• psykologiske undersøgelser/vurderinger 

• supervision/konsultation. 

Vi kan bl.a. tilbyde 

• en værdibaseret organisation hvor der er rum 

til udvikling og nye tanker 

• rigelige faglige udfordringer og udviklingsmuligheder 

• et godt kollegialt arbejdsmiljø, med fælles base 

og eget kontor på rådhuset 

• plads til at arbejde selvstændigt med selvstændige 

beslutninger 

• gode efteruddannelsesmuligheder. 


Vi søger en ny kollega som 

• er cand.pæd.psych. eller cand.psych. med 

autorisation 

• har erfaring med og interesse for skole- og 

daginstitutionsområdet 

• har indsigt i og sans for det tværfaglige samarbejde 

• har erfaring med psykologiske undersøgelser 

• er åben og imødekommende med et ressoucefokuserende 

menneskesyn 

• er kreativ, fleksibel og udviklingsorienteret 

• kan navigere også i kaos, og har 

• en god portion humoristisk sans. 

Vil du vide mere kan du kontakte 

Bende Rasmussen (leder af PPR) på telefon 

72 59 65 17 eller Peter Norris (souschef på PPR) 

på telefon 72 59 65 43. 

Løn og ansættelse 

sker efter principperne i Ny Løn og i relation til 

overenskomst med Dansk Psykolog Forening eller 

Danmarks Lærerforening. 

Ansøgningsfrist 

Fredag den 27.februar 2009, kl. 12.00. 

Ansættelses samtaler mandag den 9. marts 2009. 

Ansøgning, mærket ”ansøgning PPR”, med dokumentation 

for uddannelse, sendes til: 

Egedal Kommune 

Familiecentret/ PPR 

Att. Kirsten Gras 

Rådhustorvet 2 

3660 Stenløse 

egedalkommune.dk 

forhandling@dp.dk

Daglig leder 

stillinger 

I forbindelse med nyetableringen af et familiehus i Frederikssund Kommune, søger vi en daglig leder, der i 

tæt samspil med lederen af Familieafdelingens børneteam skal stå i spidsen for etablering og udvikling af 

familiehuset. 

Familiehuset vil organisatorisk være placeret som en del af Familieafdelingens Børneteam. 

Familiehuset er et tilbud til 

 

 

med den kommende forældrerolle 

 

 

eller alkoholfri eller i metadonvedligeholdelse. 

Familierne kan modtage behandlingen på dagbasis med mulighed for døgnindsats. Indskrivningen er 

eksibel – afhængig af dels bekymringen for barnet og dels motivationen hos forældrene. 

 

 

 

Vi forventer, at du 

 

 

 

orienteret og dynamisk, og som ikke lukker sig om sig selv 

 

 

derende 

 

Vi kan tilbyde 

 

Frederikssund Kommune 

 

 

 

 

Familiehuset får til huse i Jægerspris i selvstændige lokaler. 

 

mail mhans@frederikssund.dk 

Yderligere information 

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn efter aftale med den 

forhandlingsberettigede organisation. 

Ansøgningsfrist: 

 

 

familie@frederikssund.dk 

Alternativt kan din ansøgning sendes som almindeligt brev til 

 

 



stillinger 

vejlefjord Børneneurocenter søger 

Psykolog 

med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien 

vejlefjord Børneneurocenter udvider, og søger derfor en psykolog, som vil være med til at udvikle 

vores afdeling. 

Vejlefjord Børneneurocenter er godkendt som privathospital inden for børne- og ungdomspsykiatri. Vi 

har aftale med Danske Regioner om udredning og behandling af patienter, der ikke har kunnet tilbydes 

undersøgelse eller behandling inden for 2 måneder i det danske offentlige sygehusvæsen. 

Du vil indgå i et team med børnepsykiatere, læger, børneneuropsykologer, neuropædagoger, socialrådgiver 

og sekretariat. 

I øjeblikket har vi i udredningen og behandlingen fokus på følgende 4 diagnoser: ADHD, Aspergers syndrom, 

Tourettes syndrom samt OCD. 

Om vejlefjord Børneneurocenter 

Ud over dette nyeste tiltag tilbyder vi neuropsykologiske udredninger af børn med erhvervet hjerneskade, 

børn med medfødte skader og børn med udviklingsforstyrrelser. 

I forlængelse af udredningen tilbydes neuropædagogisk rådgivning samt træningsprogrammer. 

Vi er underleverandør til VISO vedr. børn med erhvervet hjerneskade, børn med cerebral parese samt 

børn med medfødte indlæringsvanskeligheder. 

Sådan arbejder vi 

Vejlefjord har generelt fokus på Kvalitet, Kreativitet og Trivsel og går efter livsmod og grokraft – både 

for gæster, kunder og medarbejdere! Vores hverdag har mennesket i fokus. Tværfagligt samarbejde, individuel 

behandling, faglig og menneskelig udvikling, kreative løsninger og videndeling er faktorer, der 

sikrer et fagligt inspirerende og nytænkende miljø. 

Arbejdsopgaver 

• Udredning i forhold til de omtalte diagnoser og på sigt flere diagnoser 

• Formidling, rådgivning og vejledning af resultater til forældre og til fagpersoner i barnets hjemmemiljø, 

samt i det tværfaglige arbejdsteam i børneafdelingen 

• Behandling 

• Undervisning af forældre, børnene selv, pårørende og forskellige faggrupper 

• I perioder kan der forekomme udredning vedr. børn med erhvervet hjerneskade eller medfødte skader 

vi forventer, at du 

• Har uddannelse som cand.pæd.psych. eller cand.psych. med autorisation og har erfaring med udredning 

specielt af ADHD og autismespektrumforstyrrelser 

• Har lyst til at formidle viden 

• Er med til at udvikle nye tiltag 

• Lyst til at indgå i et voksende tværfagligt team 

• Kan arbejde selvstændigt 

• Er fleksibel i forhold til mangeartede opgaver 

vi tilbyder 

• En spændende arbejdsplads, der gennemgår en væsentlig udvikling 

• Supervision internt og eksternt 

• Mulighed for konstant faglig udvikling 

• Et meget engageret tværfagligt team 

Hvornår og hvordan? 

Ansøgningsfristen er d. 13. marts 2009 kl. 12. 

Ansættelsestidspunktet er 1. maj 2009, men meget gerne før. Løn efter gældende overenskomst og aftale. 

Vil du vide mere? Ring til børneneuropsykolog, leder af Vejlefjord Børneneurocenter Aase Tromborg, 

tlf. 6162 7006 eller stedfortræder Pia Hansen, tlf. 6161 3639. Ansættelsessamtale afholdes løbende og senest 

d. 13. marts 2009. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 20. februar d.å. 

Send ansøgningen til Vejlefjord Børneneurocenter, Sanatorievej 26, 7140 Stouby. 

Vejlefjord Neurocenter er godkendt som specialsygehus og kan vælges iht. det frie sygehusvalg. Vi har mere end 20 

års erfaring med genoptræning af senhjerneskadede og er som eneste behandlingssted i Danmark internationalt 

akkrediteret iht. CARF. Vejlefjord Neurocenter genoptræner børn, unge og voksne med erhvervet senhjerneskade og 

tilbyder kortere og længerevarende ophold. Desuden er Vejlefjord leverandør til Socialministeriet mht. specialrådgivning 

og udredning i særligt komplicerede tilfælde. 


forhandling@dp.dk

Rigshospitalet 

Juliane Marie Centret 

Forskningsmedarbejder 

- Klinik for Psykologi, Pædagogik og 

Socialrådgivnings forskningsenhed 

Vi søger en person der vil være med i et samarbejde imellem 

psykologer, læger, præster og sygeplejersker om at forske i og 

udvikle nye måder at støtte kræftpatienter på. 

En psykolog, sociolog, antropolog el. lignende søges pr. 1. 

marts 2009 eller snarest derefter til en toårig stilling som 

forskningsmedarbejder på Rigshospitalet i projekt „Relationelle 

kompetencer - Metoder til at fremme relationelle kompetencer 

hos personale, der arbejder med kræftpatienter“. 

Projektet, der er finansieret af Kræftens Bekæmpelse, har til 

formål via fem del-projekter at udvikle og afprøve metoder til 

styrkelse af sundhedspersonalets relationelle kompetencer i 

arbejdet med kræftpatienter. Projektbeskrivelse kan rekvireres 

på nedennævnte telefonnumre. 

Vi søger en engageret og kreativ person, gerne post. doc., 

med megen erfaring fra flere forskningsprojekter. Vedkommende 

skal være bekendt med grundlæggende statistik og 

hjemmevandt bruger af SPSS. Skal have erfaring med og 

opdateret kendskab til kvantitative og kvalitative metoder. 

Den der ansættes skal kunne arbejde selvstændigt, udarbejde 

skriftligt materiale såsom forskningsrapport og videnskabelige 

artikler i samarbejde med de øvrige projektdeltagere, 

koordinere imellem projekterne, lede møder for deltagerne og 

være i dialog med del-projekterne. 

Medarbejderen skal koordinere delprojekter og det samlede 

projekt via dialog, samarbejde og mødevirksomhed. Vedkommende 

skal sparre med de enkelte delprojekter om udformning 

af evalueringsredskaber og skal selvstændigt udføre 

evalueringer og bearbejdning af indhøstet materiale i dialog 

med delprojektansvarlige, samt stå for databearbejdning og 

statistik. 

stillinger 

Medarbejderen ansættes af projektgruppen bag kræftprojektet, 

som er første projekt i Rigshospitalets Tværfagligt 

videnscenter for patientstøtte - psykologisk, psykosocial, 

eksistentiel og religiøs støtte (en beskrivelse heraf kan 

rekvireres på nedennævnte telefonnumre). Administrativt 

ansættes vedkommende i Klinik for Psykologi, Pædagogik og 

Socialrådgivnings forskningsenhed. 

Yderligere oplysninger kan fås hos Chefpsykolog Svend 

Aage Madsen, på telefon 3545 4767, eller Hospitalspræst 

Christian Busch, på telefon 3545 4828. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. 

Ansøgningsfrist mandag den 23. februar 2009 kl. 12:00. 

Ansøgning og CV mærket „rh2806“ sendes til Rigshospitalet, 

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Juliane Marie Centret, 

Personalefunktionen - afsnit 4074 eller til personale.jmc@ 

rh.regionh.dk i et af følgende formater: word-dokument 

(.doc), pdf-fil (.pdf) eller rtf-format (.rtf). 

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse 

om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning 

for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter 

børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger. 

Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold 

opfordres til at søge stillingen. 

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads. 

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden. 

TR: Mette Skovgaard Christensen, tlf. 39 68 29 83 


stillinger 


taarnby.dk 

Fuldtidsstilling som psykolog 

til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 

Personalet ved PPR repræsenterer en meget 

bred tværfaglig ekspertise med i alt 30 ansatte. 

PPR i Tårnby er en arbejdsplads i udvikling. 

Kommunalreformen har medført at PPR’s opgaver 

er blevet mere komplekse og med et langt større 

kommunalt ansvar for opgaveløsningen. PPR har 

derfor brug for medarbejdere, der er parat til både 

at se og skabe nye muligheder. Meget af PPR’s 

arbejde er med udgangspunkt i en konsultativ tilgang 

på et systemisk og narrativt grundlag. PPR er 

organiseret i Børne- og Kulturforvaltning, således 

at der kan skabes sammenhæng mellem faglige 

løsninger og de økonomiske muligheder under de 

gældende politiske rammer for arbejdet. 

Ved PPR er der gode muligheder for faglig udvikling, 

efteruddannelse, ekstern og intern supervision. 

Stillingen er primært knyttet til PPR's distriktsarbejde. 

I PPR arbejder vi i team, og vi vægter det tværfaglige 

arbejde højt. 

Du skal være uddannet psykolog, og vi ser gerne, 

at du er autoriseret, men det er ingen betingelse. 

Vi forventer, at du 

 

personale 

 

i stand til at se muligheder og potentialer 

 

handlekraft og samtidig være loyal overfor 

de givne rammer 

 

konsultativt med opgaverne 

 

til mange forskellige samarbejdspartnere både 

vedrørende enkeltsager og i mere generelle 

opgaver 

 

hverdag. 

Vi tilbyder en arbejdsplads 

 

 

skabe egen professions profil 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst 

og efter principperne om Ny Løn. 

Ved ansættelse i Tårnby Kommune inden for børne- 

og ungeområdet skal der indhentes den særlige 

børneattest. 

Yderligere oplysninger 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen 

til at kontakte chefpsykolog Peter Hauch på 

telefon 32 47 18 05 eller souschef Dorthe Bøggild 

Pedersen på telefon 32 47 18 09. 

Yderligere oplysninger 

om kommunen og PPR fås på Tårnby Kommunes 

hjemmeside: www.taarnby.dk. Her kan du også 

under Job i Kommunen finde Kommunens værdigrundlag 

og vores personalegoder. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart 

efter fristens udløb. 

Ansøgningsfrist 

Ansøgning vedlagt kopi af eksamensbeviser, referencer 

m.v. stiles til Kommunalbestyrelsen, og sendes 

senest den 27. februar 2009 kl. 12.00 til: 

Organisations- og Personaleafdelingen 

Tårnby Kommune 

Amager Landevej 76 

2770 Kastrup 

Mærk ansøgningen: BK3-09. 

Angiv venligst hvor stillingsopslaget er set. 

I Tårnby Kommune lægger vi vægt på at give vores ca. 40.000 borgere en hurtig, høflig og korrekt betjening, at være en 

god arbejdsplads for vores ca. 3000 ansatte og at have en synlig og konsekvent ledelse på alle niveauer. Vi bestræber 

os på gennem personalepolitikken at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle 

ansatte, hvor nøgleordene er rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Læs mere på www.taarnby.dk 

Tårnby Kommune 

forhandling@dp.dk

stillinger 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



stillinger 

DIAlOg MOD vOlD I ODEnSE 

SØgER PSYKOlOgER 

• Til vores afdeling i Odense søger vi en psykolog, 

30 timer med mulighed for fuldtid. 

• Til vores afdeling i København søger vi en psykolog, 

37 timer. 

Dialog Mod Vold er en afdeling i den humanitære fond, 

Askovgården. 

DMV er et behandlingstilbud til mænd, der udøver vold i nære 

relationer. 

DMV er finansieret af satspuljen og har en fortsat udvikling af 

behandlingstilbuddet og omfanget som et primært mål. 

Vores primære fokus er behandling til den voldsudøvende 

mand. Men da vi mener, at hele familien har levet med konsekvenserne 

af volden, bliver partneren også inddraget i DMV. 

Vi arbejder struktureret og målrettet med udgangspunkt i den 

kognitive tilgang. 

Vores metoder er beskrevet og målrettet praksis, da vi mener, at 

dokumentation og effektmåling kan medvirke til at sikre et højt 

fagligt niveau. 

Vi har afdelinger i København, Odense og Århus. 

Se mere på www.dialogmodvold.dk 

vi kan tilbyde: 

• Uddannelse/opkvalificering/træning af de metodikker, som vi 

anvender i DMV 

• Supervision 

• Medindflydelse på eget arbejde og arbejdstid 

• Fleksibilitet 

• Dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for udvikling 

• Åremålsansættelse/projektansættelse til udgangen af år 2009 

med mulighed for forlængelse 

vi forventer: 

• At selvstændighed og ansvar er nøgleord for dig 

• At du er initiativrig 

• At du er fleksibel 

• Aftenarbejde efter behov 

• At du er indstillet på at arbejde målrettet og loyalt med de 

metodikker, som vi har udviklet til behandlingen 

Såfremt du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Helle Øbo 

Mont på mail: hoep@askovgaarden.dk 

Ansøgningsfrist: 27. februar 2009. 

Ansøgning sendes til: 

Askovgården, Korsgade 60, 2200 København N, 

att.: Helle Øbo Mont eller pr. mail til hoep@askovgaarden.dk 



Spesialsykehuset Spesialsykehuset for for rehabilitering rehabilitering (SSR), (SSR), Oslo Universitetssykehus 

HF med avdelinger i Stavern og Kristiansand. Sykehuset 

fremstår i dag som et av de ledende fagmiljøer innen området 

fysikalsk medisin og rehabilitering og voksenhabilitering. 

Sykehuset har 112 senger samt en betydelig aktivitet innen 

dagbehandling og poliklinikk. 

SSR er aktive innen forskning og utvikling. 

Avdeling Avdeling for for voksenhabilitering voksenhabilitering i i Kristiansand Kristiansand har 

har 

ledig ledig følgende følgende stilling: stilling: 

stilling: 

Psykologspesialist/ 

Psykolog 

100 100 % % fast, fast, fast, ledig ledig fra fra d.d. 

d.d. 

Psykolog 

Vikariat, Vikariat, 01.06.09 01.06.09 - - 01.05.10 

01.05.10 

Avdeling for voksenhabilitering har ansvar for den 

spesialiserte habiliteringstjenesten til voksne personer 

med medfødt eller tidlig ervervet kognitiv svikt og/eller 

sammensatt funksjonshemming i Vest-Agder. 

Avdelingen tilbyr tverrfaglig spesialistbistand til 

undersøkelse, diagnostikk og utredning av henviste 

pasienter med henblikk på utvikling av tilpasset 

behandlings- eller habiliteringstiltak. 

Avdelingen driver en utstrakt ambulant virksomhet og 

tilbyr veiledning, undervisning og opplæring til 

pasienter, pårørende, kommunalt ansatte og andre. 

Ønsket Ønsket Ønsket kompetanse: 

kompetanse: 

• Utdannet Psykolog/Psykologspesialist 

Arbeidsområder: 

Arbeidsområder: 

Søker er tiltenkt arbeidsoppgaver som 

• Individrettet, tverrfaglig diagnostisering, utredning 

og behandlings-/tiltaksvurdering av henviste 

pasienter. 

• Veiledning til pasienter, pårørende og kommunalt 

tjenesteapparat. 

• Intern og ekstern undervisning og veiledning 

• Stillingen inngår i avdelingens tverrfaglige team 

Arbeidstaker ansettes i SSR på de vilkår som til enhver 

tid fremgår av gjeldende lover, reglement og tariffavtaler. 

SSR er pr. dato en del av Oslo Universitetssykehus 

HF, fra 01.07.09 vil SSR Kristiansand bli endel av 

Sørlandet Sykehus HF 

Nærmere opplysninger om stillingen fås ved 

henvendelse til avd. leder Borghild Nordlid, 

tlf.: 38 14 93 90/ 99 16 11 63, eller psykologspesialist 

Marianne Flåt , tlf. 38 14 93 90. 

Søknadsfrist: Søknadsfrist: 27. 27. februar februar februar 2009 

2009

Kongsberg distriktspsykiatrisk senter holdet til i nye lokaler. Avdelingen består 

av en poliklinisk seksjon og en døgnseksjon. Poliklinikken består av to 

allmennpsykiatriske team, rusteam, psykoseteam, gruppeteam og rusteam. 

Døgnseksjonen har 19 plasser fordelt på 3 poster. 

Kongsberg DPS, Akuttfunksjon - Kongsberg 

Psykologspesialist/psykolog 

100 % fast stilling. 

Vil du være med å bygge opp et utvidet tilbud innen akutt-behandling? 

Psykologens hovedoppgave er gjennomføring av akuttvurderinger/ 

selvmordsvurderinger, kriseintervensjon og veiledning til interne og 

eksterne samarbeidspartnere i akuttsituasjoner, samt kortidsoppfølging 

av pasientene. 

Vi kan tilby en faglig spennende og utfordrende stilling, med muligheter 

for å kunne utforme stillingen. Et godt og inspirerende fagmiljø med gode 

muligheter for faglig fordypning, videre- og etterutdanning. Søker må 

beherske norsk språk skriftlig og muntlig. 

Gode lønnsbetingelser. Mulighet for inntil 4 mnd. studiepermisjon etter 

5 års tjeneste. 

Henv. seksjonsleder Frida Sandvik, tlf. +47 32 72 58 50. 

Søknad med CV sendes: Blefjell sykehus HF, postboks 234, 

N-3672 Notodden. Attester og vitnemål må medbringes ved evt. intervju. 

Søknaden merkes: Ans.sak 09/40. Søknadsfrist: 02.03.09 

Fullstendig utlysning på vår web-side: 

www.blefjellsykehus.no 

Sykehus 

- nær deg og dine 

Kongsberg distriktspsykiatrisk senter holder til i nye lokaler. Avdelingen består av en 

poliklinisk seksjon og en døgnseksjon. Døgnseksjonen har 19 plasser fordelt på 3 

poster: psykosepost, allmennpsykiatrisk post og krisepost. Vi arbeider etter en kognitiv 

modell for miljøterapi, og har et variert pasientgrunnlag hvor behandlingen tilpasses 

etter den enkeltes behov. 

Kongsberg DPS, døgnseksjon - Kongsberg 


Fast 100 % stilling ledig, da vår psykologspesialist flytter fra byen. 

Psykologen jobber med pasientenes prosjekter innen utredning, 

refleksjon og bevisstgjøring om egen situasjon og utvikling. Psykologen 

arbeider i nært samarbeid med seksjonens øvrige behandlingspersonell 

for å planlegge og å følge opp pasientenes individuelle behandlingsplaner. 

Kongsberg DPS har et godt og inspirerende arbeids- og fagmiljø med 

gode muligheter for utvikling, faglig fordypning, videre- og etterutdanning. 

Gode lønnsbetingelser. 

Søkere må beherske norsk for skriftlig og muntlig kommunikasjon. 

Personlig egnethet vektlegges. Det kan søkes om dekning av flytteutgifter. 

2 % pliktig pensjonstrekk, og øvrige ansettelsesbetingelser i henhold til 

gjeldende overenskomster. 

Nærmere opplysninger ved avdelingssjef, Mona Grindrud tlf. +47 32 72 58 50. 

Søknad med CV sendes: Blefjell sykehus HF, postboks 234, 

N-3672 Notodden. Bekreftede kopier av attester og vitnemål 

medbringes ved evt, intervju. 

Søknad merkes: Ans.sak 09/41. Søknadsfrist: 02.03.09 

Fullstendig utlysning på vår web-side: 

www.blefjellsykehus.no 

Sykehus 

- nær deg og dine 

CICERO ab 

CICERO ab 

stillinger 

Helse Nordmøre og Romsdal HF 

Helse Nordmøre og Romsdal HF omfatter Kristiansund sykehus, Molde 

sjukehus sjukehus og den øvrige spesialisthelsetjenesten i Nordmøre og Romsdal. 

Helseforetaket yter et bredt spekter av spesialisthelsetjenester innenfor 

de somatiske og psykiatriske områdene. Foretaket har et samlet budsjett 

på 1,6 milliarder kroner og totalt i underkant av 2.500 ansatte. 

Avdeling for barn og unge - Akuttenheten i Molde 


- St.nr. 410/09. 

Det søkes nå etter psykologspesialist/psykolog i 100 % fast stilling. 

I tillegg har vi ledig vikariat for psykolog fram til november 2009, 

med mulighet for forlengelse. 

Aktuelle søkere bes ta kontakt med enhetsleder Jon Olav Storholt 

tlf. +47 41 47 95 90, e-postadresse: jon.olav@helsenr.no eller med 

psykologspesialist Gunn Stokke tlf. +47 95 08 74 41, 

e-postadresse: gunn.stokke@helsenr.no 

Søknadsfrist: 6. mars 2009. 

Det anmodes om at søknad sendes elektronisk via www.jobbnorge.no 

- hvor du også fi nner fullstendig utlysingstekst 

Kopi av attester og vitnemål framlegges ved intervju. 

Vi viser også til vår hjemmeside: 

http://www.helsenr.no 

Arbeidsgiver ønsker ikke å bli kontaktet av annonseselgere 

Psykologpraksis Hanne Skov 

Følordning 

Velfungerende praksis på Amager tilbyder følordning fra 1. april 

2009 et år frem. 

Den teoretiske referenceramme er psykodynamisk med vægt på 

udviklingspsykologi og forståelse af relationens betydning for 

vækst. 

Jeg arbejder endvidere med traumebehandling EMDR. 

Jeg er specialist i psykoterapi og sundhedspsykologi og supervisor 

inden for begge specialer. 

Jeg har et blandet klientel, dels klienter henvist fra sygesikringen, 

klienter fra kommunen og privatbetalende klienter. Der arbejdes 

med mange forskellige problematikker og med korte og 

længerevarende forløb. Arbejdet kræver modet og evnen til at 

arbejde selvstændigt og det er en fordel at have nogen erfaring 

med terapi og direkte klientkontakt. Jeg giver intensiv supervision 

2 timer ugl. Jeg har erfaring med føl fra de seneste år. 

Yderligere oplysninger på telefon 32 96 24 11. 

Ansøgning med Cv kan sendes til: 

Psykologpraksis ved Hanne Skov 

Kurlandsgade 4, st. tv. 

2300 København S 

Ansøgningsfrist fredag den 27. februar 2009. 

Psykolog nyt • 3 • 2009 59 

CICERO jn 

forhandling@dp.dk

stillinger 

Behandlingsstedet Holbrogaard 

Deltidsstilling som psykolog på Behandlingsstedet 

Holbrogaard ved Faaborg søges – gEnOPSlAg 

Holbrogaard er en selvejende institution ved Faaborg med intern 

skole, godkendt efter servicelovens § 49 stk. 2. Vi tilbyder 

behandling til 10 unge mellem 13 og 18 år med personlighedsforstyrrelser 

og / eller begyndende psykiatriske vanskeligheder. 

Vi arbejder miljøterapeutisk ud fra en psykodynamisk tænkning. 

Til individuelle samtaler med piger og gruppesamtaler søges 

psykolog ca. 20 - 25 timer pr. uge. 

Udover samtaler er du ansvarlig for tilrettelæggelse og afholdelse 

af behandlingskonferencer. 

For yderligere information kan du kontakte Carsten Lauritzen 

eller Henning Schmidt på tlf. 6262 1800 mellem kl. 09.00 og 

14.00 på hverdage. 

Du skal sende din ansøgning til: 

Behandlingsstedet Holbrogaard, Nabgyden 10, 5600 Faaborg. 

Mrk. ”Psykolog”. 

Ansøgningsfrist: D. 27.02.2009 kl. 12.00. 

For yderligere informationer om Holbrogaard henvises til: 

www.behandlingsstedet.dk 

Nabgyden 10, 5600 Faaborg, Tlf. 6262 1800. Fax. 6262 2901, 

Mail: holbrogaard@behandlingsstedet.dk 

Vil du UDVIKLE KØBENHAVN? 

WIBRANDTSVEJ 

Psykolog - barselsvikar 

Søger du faglig udvikling i et miljø af kompetente kolleger 

inden for behandling af børn og familier? 

Københavns Kommunes Børne- og Familieinstitution søger en barselsvikar 

for psykolog pr. 1/4 2009. Du skal sammen med den anden 

psykolog indgå i det tværfaglige arbejde omkring børn og familier. 

Stillingen er primært tilknyttet døgnafdelingen for børn i alderen 0-6 år, 

som arbejder med at udvikle relationen til forældrene, samt lejlighedsafdelingen, 

som består af 3 lejligheder, hvor hele familien kan bo. 

Mere information, se www.wibrandtsvej.dk eller www.kk.dk 

Kontakt psykolog Kirsten Rasmussen eller konst.forstander Grete 

Svendsen på telefon 3286 1411. 

Ansøgningsfrist: Torsdag 19. februar 2009 kl. 12.00. 

Ansættelsessamtaler: Tirsdag 24. februar 2009. 

Informationsmøde: Onsdag 18. februar 2009 kl. 16.00-17.00. 

Tilmelding på mail gp35@sof.kk.dk. 

Københavns Kommune ser mangfoldighed 

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres 

særlige baggrund, personlighed og evner. 


KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

Socialforvaltningen 

www.kk.dk/job 

Til psykologpraksis i Risskov 

søges pr. 1. maj 2009 en ikke-autoriseret psykolog 

på fuld tid til en 1-årig følordning 

Du vil indgå i en veletableret psykologpraksis med ydernummer, 

hvor du vil få kvalificeret sparring og supervision, 

samt kendskab til virksomhedsdrift. Du får eget terapirum 

og ud over at varetage terapeutiske opgaver med 

private og sygesikringsklienter, får du mulighed for faglig 

indsigt i områderne: spiseforstyrrelser og parterapi. 

Du forventes at kunne arbejde selvstændigt, fleksibelt og 

initiativrigt, og at du har klinisk og terapeutisk erfaring. 

Ansøgning med CV senest 1. marts 2009. 

Psykologisk Konsultation og Rådgivning 

Specialist i psykoterapi og supervision 

Psykolog Annette Ilfeldt 

Nordre Strandvej 147 

8240 Risskov 

www.psykologisk-konsultation-raadgiving.dk 

www.imago-parterapi.dk 

forhandling@dp.dk forhandling@dp.dk 


Vil du UDVIKLE KØBENHAVN? 

AKUTINSTIT. LUNDTOFTEGADE 

Cand. Psyk. til unge 

Du er den der går foran med supervision via systemiske metoder, 

og bliver en del af ledelsesstabssamarbejdet. 

Stillingen er 20 - 25 timer, fordelt på 2 - 3 hverdage. 

Du bliver en del af en professionel og kompetent medarbejdergruppe, 

der arbejder med og for hinanden og en masse skønne unge. 

Rummeligheden hos de voksne er stor, og vi arbejder kontinuerligt 

med at højne vores faglighed og det psykiske arbejdsmiljø. 

Kontakt afdelingsleder ved Casus Munio, Puk Schou Eriksen 2728 8351, 

psykolog Karina Holm Nielsen 26 30 51 02 eller forstander 

Kate Holmegaard 3834 7331. 

Læs mere om jobbet på www.brorson.dk og www.akutinstitutionen.dk 

eller www.kk.dk/job. Lundtoftegade 9, 3. sal, 2200 København N. 

Københavns Kommune ser mangfoldighed 

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres 

særlige baggrund, personlighed og evner. 

KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

Socialforvaltningen 

www.kk.dk/job 

forhandling@dp.dk

Psykologfaglig leder Følordning tilbydes 

til psykolog- og familiebehandlergruppen 

Psykolog- og familiebehandlergruppen retter sig mod børnefamilier i Rødovre 

Kommune. Gruppen er tværfaglig og sammensat af fire psykologer og 

tre familiebehandlere med bred erfaring inden for børne- og familieområdet. 

Vi søger en ny fagligt stærk og inspirerende leder hurtigst muligt. 

Få mere information om stillingen på www.rk.dk under job eller kontakt 

børnefamiliechef Joan Nielsen på telefon 36 37 74 12 eller psykolog 

Anne Damtoft på 36 37 73 39. 

Ansøgningsfrist: 27. februar 2009. Send ansøgningen til: Rødovre 

Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller via e-mail til 

rk@rk.dk. Mærk ansøgningen ”Personaleafdelingen 09.00328psy”. 

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 10. marts 2009. 

I Rødovre Kommune sætter vi pris på vores medarbejdere. Vi har en trivselsordning 

med gratis motionsfaciliteter, kaffe, te og frugt – og en sundhedsordning med fysioterapi, 

helbredscheck og massage. 

Læs hele opslaget på rk.dk 

Spændende og udfordrende 

lederstilling 

i Børn og familieafdelingen 

Er du modig og visionær? Søger du indflydelse og udfordringer? 

Så er det nu, du kan sende en ansøgning. 

Børn og familieafdelingen i Randers lavede i 2007 en radikal strukturændring 

i forhold til Familieafdelingen og PPR-området med oprettelse 

af 3 Børn og familiecentre. 

Du har nu mulighed for at søge en distriktslederstilling for Børn og 

familiecenter Gudenåcentret med ansvar for ca. 40 tværfaglige 

medarbejdere; socialrådgivere, psykologer, tale- hørekonsulenter/ 

pædagoger og administrative medarbejdere. 

Du kan forvente en god løn, som modsvarer stillingens kompleksitet, 

krav og ansvar. 

Se mere på www.randers.dk 

Randers Kommune 



stillinger 

I velfungerende psykologpraksis i Herlev tilbydes følordning i 1 år. 

2 timers ugentlig supervision. 

Du vil blive stillet over for mange forskellige og ganske krævende 

problemstillinger. Der arbejdes korttidsterapeutisk ud fra hovedsagelig 

psykodynamisk og kognitiv terapeutisk forståelsesramme. 

Selv om du modtager supervision, er det vigtigt, at du er i stand til 

at arbejde selvstændigt og med god evne til at skabe kontakt. Du 

må gerne have erfaringer med terapeutisk arbejde, men det er vigtigt, 

at du er indstillet på at lære nye færdigheder. 

Klinikken har til huse i moderne lokaler, ligger centralt i Herlev, 

5 minutters gang fra Stogsstation og tæt ved busforbindelser. 

Yderligere oplysninger på telefon 44 91 38 03. 

Motiveret ansøgning sendes inden d. 25.02.2009 til: 

Psykologisk Klinik Herlev/Ballerup 

Herlev Ringvej 2C, 1. sal. 

2730 Herlev 

www.svendostenfeld.dk 

Svend Ostenfeld 

Cand.psych., aut. psykolog 

Overenskomst med Sygesikringen 

Specialist i sundhedspsykologi 

og psykoterapi 

25 års erfaring 

Har du mod på forandring? 

Har du lyst til at arbejde i grønland? 

Vi har en spændende stilling med store udfordringer. Der er 

mulighed for efteruddannelse, for faglig og personlig udvikling. 

PPR-nord, Ilulissat, søger psykolog 

Tiltrædelse: 1. maj 2009 

Ansøgningsfrist: 1. marts 2009 

Der afholdes samtaler i København, uge 11. 

Se stillingsopslag på www.psykologjob.dk 

Se i øvrigt artikel på: 

http://infolink2003.elbo.dk/Psynyt/Dokumenter/doc/15449.pdf 

Yderligere oplysninger kan fås hos 

Ld. psykolog Anne-Margrethe Jessen, 

Tlf. (00299) 94 37 55, mobil (00299) 54 23 24, 

E-mail: anvj@gh.gl 


TR: Annette Broberg, anro@nuuk.gl 


stillinger 

 

 

Behandlingsinstitutionen Magnoliegården søger 

en ledende psykolog og 

en børnefaglig psykolog 

 

 

Vor 

ledende psykolog forlader os for at gå på pension. Derfor 

søger vi hans afløser samt en ny kollega med en dynamisk 

 

og udviklingsorienteret tilgang til den miljøterapeutiske 

 

behandling til et psykologteam på 3. 

 

Behandlingsinstitutionen Magnoliegården 

er en miljøterapeutisk behandlingsinstitution til 29 børn i 

alderen 

 

5-15 år. Målgruppen er potentielt normalt begavede 

 

børn med svære psykosociale vanskeligheder. 

 

 

Vi arbejder med afsæt i miljøterapi på et psykodynamisk 

 

grundlag, med mulighed for at inkludere andre teoretiske 

 

tilgange, der baserer sig på et anerkendende menneskesyn. 

 

 

For begge stillinger gælder: 

 

At vi kan tilbyde en inspirerende og engageret arbejds- 

 

plads med god mulighed for faglig og personlig udvikling. 

 

 

Yderligere informationer om stillingen henvises til vor 

 

hjemmeside: www.magnoliegaarden.stevns.dk eller 

 

under Stevns kommunes hjemmeside: stillinger: 

 

www.stevns.dk 

 

eller til ledende psykolog Erik Vinter, tlf. 56 57 52 45 samt 

 

forstander Vibeke Gaarde, tlf. 56 57 52 41/40 92 47 00. 

 

Ansøgningsfrist: Den 23. februar 2009 kl. 12.00. Ansættel- 

 

sessamtaler den 26. februar 2009 (ledende psykolog) og 

27. 

 

februar 2009 (psykolog). 

 

Skriftlig, 

begrundet ansøgning med CV og dokumentation 

for 

uddannelse og/eller relevante kompetencer mv. mærket 

 

”Ledende psykolog” eller ”psykolog” sendes pr. mail 

hanped@stevns.dk 

og/eller post: Magnoliegården, 

Aggerupvej 

4, 4652 Hårlev. 

 

 

 

 



Frivilligt arbejde 

“Livslinien er en professionel 

rådgivning. Der bliver taget 

godt hånd om os, så vi kan 

tage os af andre.” 

Bliv frivillig på Livslinien 

Vi tilbyder dig: 

Solid grunduddannelse som telefon- eller 

netrådgiver 

Regelmæssig supervision 

Efteruddannelse og temaaftener 

180 engagerede kolleger 

Et stærkt fagligt og socialt netværk 

Vi forventer, at du: 

Har relevant faglig baggrund 

Er ansvarsfuld og tolerant 

Engagerer dig helhjertet 4 timer om ugen 

Send din ansøgning inden 25. februar. 

Læs mere på 

www.livslinien.dk 

forhandling@dp.dk


stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

tlf. 35 26 99 55. telefax 35 25 97 37 

mail: info@dp.dk 

mandag-torsdag kl. 10-16 

fredag kl. 10-13 

Direktør 

marie Zelander 

Århus-kontoret 

guldsmedgade 20b, 1., 8000 Århus c 

tlf. 35 26 99 55. fax 86 19 65 17 

bestYrelse 

Formand 

mag.art. Roal Ulrichsen 

fuglsbølle skovvej 11, 5900 rudkøbing 

tlf. 35 26 99 55 (foreningen) 

cand.psych. Kirsten Bjerregaard 

albaniensgade 5, st. tv. 

2300 København s. 

tlf. 32 55 15 67 

arb.tlf. 40 17 85 83 

cand.psych. Arne Grønborg Johansen 

engelstrupvej 9, 4733 tappernøje 

tlf. 55 56 42 43 

arb.tlf. 56 20 39 27 

cand.psych. Jørgen Kofoed 

thorsvej 17, 6705 esbjerg Ø. 

tlf. 75 14 56 96 

arb.tlf. 20 23 03 60 

cand.pæd.psych. Elise Johanne Nielsen 

toftevej 8, alkestrup, 4682 tureby 

tlf. 56 28 34 28 

arb.tlf. 56 20 39 39 

cand.psych. Rie Rasmussen 

sandholmvej 4, 3450 allerød 

tlf. 48 17 18 79 

arb.tlf. 48 49 51 54 

cand.psych. Ditte Söderhamn 

skærvej 25, nørreby, 5400 bogense 

tlf. 66 19 17 76 

arb.tlf. 64 84 82 03 

cand.psych. Anne Thrane 

sølvgade 93, 1. tv., 1307 København K. 

tlf. 33 32 68 31 

arb.tlf. 30 59 70 60 

cand.psych. Rebecca Savery Trojaborg 

tlf. 20 75 16 16 

Studenterrepræsentanter: 

stud.psych. Maja Nohr Christensen 

skelagervej 40 b, 8200 Århus n 

tlf. 28 12 29 28 

stud.psych. Peter Salby Olsen 

Jagtvej 102, 1. th., 2200 København n. 

tlf. 26 56 34 96 

ETIKNÆVN 

Formand: 

Jørn nielsen 

Øvrige medlemmer: 

finn christensen, Henning damkjær, svend 

Hjerrild, lisbeth sten Jensen. 

1. og 2. suppleanter: lisbeth borregaard 

thorsen, annitta nordkvist permin. 

Telefonrådgivning 

onsdag og fredag kl. 8-9 

tlf. 75 88 22 44 • jn@kliniskpsyk.dk 

Dette felt 

skal ALTID 

udfyldes! 

skriv med bloKbogstaVer 

skemaet kan også udskives fra www.dp.dk 

stillinger 

æNDRINgsbLaNKet 

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for 

kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at 

de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen. 

efternavn: fornavn(e): 

cpr.nr.: titel: 

medlemsnr.: Ændring pr. dato: 

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer: 

Ændring af privat adresse, telefon og e-mail: 

adresse: postnr. & by: 

privat-tlf.: mobil-tlf: e-mail: 

Ændring af hovedbeskæftigelse: 

ansættelsesmyndighed: 

arbejdssted: afdeling: 


tlf.: e-mail, arbejdssted: 

ansættelsesdato: timeantal pr. uge: 

overenskomstansat tjenestemandsansat 

ny løn gammel løn 

privatansat selvstændig 

timelønnet andet: 

Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse 

Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Ændring af bibeskæftigelse: 

ansættelsesmyndighed: 

arbejdssted: afdeling: 


tlf.: e-mail, arbejdssted: 

ansættelsesdato: timeantal pr. uge: 

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse: 

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges! 

Anden ændring: (sæt kryds) 

Jeg er dimitteret som psykolog den: 

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges! 

Jeg er ledig fra den: 

NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges! 

Jeg har orlov fra: til: orlovens art: orlov med løn 

udlandsmedlem orlov uden løn 

Jeg er gået på efterløn fra den: 

Jeg er blevet pensionist fra den: 

Bemærkninger: 

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at dansk psykolog forening i henhold til persondataloven 

behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt. 

dato: underskrift: 

Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her 


Indhold 

børn og unge med adHd 

Der er udarbejdet både et dansk og engelsk 

referenceprogram for behandlingen af børn 

og unge med ADHD. I hvis anbefalinger 

fylder psykologien mindst? 

erhvervspsykologer 

og deres fokus 

Side 3 

En neutral erhvervspsykolog uden holdning 

til sin opgave lever ikke op til sit ansvar. 

Ansvarlige erhvervspsykologer skal 

turde stå ved det, de ser. 

Side 14 

Faste rubrikker 

færdig – og hva’ så? 

Debat side 31 

Møder og meddelelser side 36 

Rubrikannoncer side 42 

Stillinger side 50 

Specialet er afleveret, og nu venter … tomheden! 

Hvor blev lykken af, da Camilla 

omsider blev færdig som psykolog? 

’det har så 

mild en klang –’ 

Side 12 

Der bliver talt mere og mere engelsk på de 

videregående uddannelser. Til gavn for 

globaliseringen, men til ulempe for fagligheden. 

Side 18 

Al HenvenDelSe tIl: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

mAgASInPOSt Umm

Blikket rettet mod ADHD - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?