Dispsition til skolemateriale – SOM HOS DIG STÅR ... - Teater Grob

Skolemateriale:
Som hos
dig står.
Når ægteskabet slutter,
starter kampen
SArAH boberG
morten KirKSKov
liSbetH wulff
muSiK Af efterKlAnG
15. november -
13. december 2008
TeaTer Grob præsenTerer soM Hos DIG sTÅr
ManuskrIpT Maj rørbæk DaMGaarD
InsTrukTIon HeInrIcH cHrIsTensen
scenoGrafI MarIanne nIlsson
DesuDen MeDvIrker julIe k. DalkIær / karolIne e. HeIberG
spIllesTeD pleX kronprInsensGaDe 7 kbH. k
bIlleTTer www.pleX.Dk / 33 32 55 56
www.Grob.dK
Konsul George Jorck & Hustru Emma Jorck's Fond

Til læreren
Hovedmålet med dette undervisningsmateriale er at udstyre eleverne med forskellige
redskaber, som kan være nyttige for dem i deres analysearbejde. Vi ønsker at give dem
mulighed for selv at tilegne sig viden og gennem de forskellige diskussioner og drama- og
analyseopgaver få en indsigt i de mange forskellige tilgange, man kan have til en tekst. Håbet
er, at de opnår en følelse af, at analyser ikke behøver at være vanskelige at få hul på, og at det
faktisk kan være interessant at grave dybere og således også blive klogere.
Selvfølgelig ønsker vi ydermere at introducere dem for teatrets mange forskellige aspekter og
give dem en bredere forståelse for nogle af hovedtemaerne i forestillingen SOM HOS DIG
STÅR.
Da materialets omfang er begrænset, har vi lagt vægt på, at opgaverne skal kunne bruges i
den videre undervisning - Således kan aktant- og berettermodel bruges som enten
introduktion eller repetition. Grundet den begrænsede plads håber vi ligeledes, at I vil være
med til at uddybe og viderebygge opgaver og emner og dermed give eleverne det størst
mulige udbytte af teateroplevelsen.
Inden forestillingen
Kan der afses tid til det, vil det være givtigt for det senere arbejde at tage en snak/diskussion
med klassen før forestillingen om holdninger til, og oplevelser med og omkring, skilsmisse.
Fx:
- Hvordan deler man et barn?
- Hvordan er loven i forhold til en skilsmisse, giver den plads til det enkelte individs historie
og situation?
- Har én større ret til forældremyndighed end en anden?
- Hvilke følelser og dilemmaer opstår omkring en skilsmisse? Og hvis tarv er vigtigst at
tilgodese, barnets eller de voksnes – får man børn for børnenes skyld eller sin egen?
- Hvad er vigtigst familie eller karriere?
Det kunne være interessant at tage disse spørgsmål op igen efter forestillingen, og undersøge
om nogle holdninger har ændret sig – og i så fald HVORFOR?
Vi håber at I sammen med jeres elever vil grave dybere i forestillingen og måske endda også i
jer selv…
Rigtig god arbejdslyst!

Skolemateriale Som hos dig står. s. 2
Teater Grob 2008
Som hos dig står.
Introduktion:
Dette undervisningsmateriale skal bruges som et supplement til forestillingen SOM HOS
DIG STÅR og kan forhåbentlig udvide indre horisonter og skabe ydre rum for debat om nogle
af livets største temaer og dilemmaer – Skilsmisse, sorg og krise, karriere, kærlighed,
ægteskab og ikke mindst den uundgåelige død.
Udover at materialet vil give et dybere indblik i stykkets hovedtemaer, vil der også være
forslag til dansk-, samfundsfags - og dramarelaterede opgaver, blandt andet en analyse af
forestillingen med udgangspunkt i berettermodellen.
Vi håber, at I vil nyde arbejdet med forestillingen. For teater er nemlig alt andet end kedeligt!
Rigtig god fornøjelse!
Det kunstneriske hold bag forestillingen
Medvirkende: Morten Kirkskov, Sarah Boberg,
Lisbeth Wulff, Karoline Emilie Heiberg / Julie Koch Dalkjær
Manuskript: Maj Rørbæk Damgaard
Instruktion: Heinrich Christensen
Scenografi: Marianne Nilsson
Musik: EFTERKLANG
Billetter:
T30-billetter - T30 er en særlig kampagne for unge under 25. år. Er I mindst 4 unge, kan I komme i teatret for kun 30 kr. pr.
billet. I kan reservere T-30 billetter uden at købe i op til 45 dage før forestillingsdatoen - kan købes via Ta’ i TEATRET
(www.ta-i-teatret.dk)

Skolemateriale Som hos dig står. s. 3
Handlingsreferat
Caroline og Jesper er begge midt i 30’erne, gift og sammen har de datteren Alma på 11 år.
Jesper er BI controller 1 , mens Caroline arbejder som primatolog 2 - et job som udgør en så
stor del af hendes liv, at hun har foræret sin datter et abekranie, der nu huserer under navnet
Coco.
Alt synes umiddelbart at ånde fred og idyl, da vi træder ind i den lille families private sfære.
Man er i gang med at istandsætte den nyindkøbte herskabsvilla på Frederiksberg, og det
dufter unægteligt af et ungt energisk par med succes på arbejdsfront såvel som hjemmefront.
Men under overfladen lurer skjulte fejl og mangler, og da Caroline annoncerer, at hun
endelig er blevet tilbudt drømmejobbet, vel at mærke i Uganda, stivner smilet på den ellers
så overskudsagtige familiefar.
Jesper og Caroline er alt andet end enige om planerne for trekløverets fremtidige liv. Jesper
mener slet ikke, at Caroline bør overveje tilbuddet yderligere, da det ifølge ham på ingen
måde vil kunne gavne familien. Hverken ideen om at bo i Uganda, eller at have en kone dér,
er noget ægtemanden ønsker at forholde sig yderligere til.
Caroline kan dog ikke lægge tanken om endelig at kunne realisere sine personlige mål fra
sig. I sin afmagt tvinges Jesper til at stille et ultimatum: mig eller Uganda – Familien eller
karrieren.
Og som uundgåelig følge heraf får følelser og urinstinkter nu for alvor frit spil.
I den ufærdige herskabsvilla skrælles konflikterne helt ind til benet. Væk er alle pæne ord og
løfter. Ideen om den pæne skal krakelerer i takt med, at de to forældres magtkamp
intensiveres.
Caroline gør alvor af Jespers trusler og flytter, og som modsvar bevæger han sig ud i en
ubehageligt ufølsom affære med advokaten Dora, hvis specialitet ganske belejligt er
familieret.
Dora spindes ind i Jespers farlige ”projekt”, og i sin blinde betagelse hjælper hun ham til at
få den fulde forældremyndighed over Alma, som er blevet den håndgribelige skydeskive i
sine forældres kompromisløse tovtrækning.
Men Jesper kan ikke stilles tilfreds. På trods af sin sejr, trofæet Alma er i hus, er han spundet
så langt ind i sit eget egoistiske net, at han har mistet sig selv og ikke mindst det eneste han
ikke kan leve uden – sin familie! For Caroline har underskrevet skilsmissepapirerne, og Dora
er ikke andet end en klods om benet, der minder ham om alt det, han har mistet.
Den ”rationelle” familiefar må skride til handling. Og i sit besatte sind udtænker han en
frygtelig plan, en plan som skal forene den lille familie FOR ALTID.
1 Business Intelligence (BI) er et udtryk inden for softwareløsninger. Ordet er blevet lidt af et buzz-word, og dækker efterhånden et
bredt spektrum af softwareløsninger. Et definerende fællestræk er, at BI bruges til at skabe overblik over en virksomheds myriade af
data. For at være rigtig værdifuldt, skal business intelligence inddrage alle virksomhedens væsentligste IT-systemer, såsom
økonomisystemer, produktionssystemer, kundedatabaser, timeregistreringssystemer og lønsystemer.
2 Primatologi: Læren om aber – den orden af dyr, som mennesket tilhører.

Skolemateriale Som hos dig står. s. 4
Fakta om skilsmisser
• I 2006 blev ca. 15.000 par skilt
• Ca. hvert tredje danske barn oplever, at forældrene skilles
• Ca. 25.000 af børnene bor hos deres far ud af ca.350.000 skilsmissebørn
• 13 % af børnene har ingen kontakt med den anden forælder
• Ca. 75 % af alle skilsmisseforældre samarbejder uden myndighedsafgørelser
http://www.bornsvilkar.dk/ForForaeldre/BornISkilsmisser/faktaomskilsmisser.aspx
Indledende opgave:
- Gå på nettet og find flere oplysninger om skilsmisse:
- Hvordan ser statistikkerne for 2008 ud? Og hvad fortæller det os om tendensen?
- Hvad er den/de hyppigste årsag(er) til skilsmisse?
- Undersøg de retsmæssige omstændigheder omkring en skilsmisse:
- Hvor lang tid tager det at blive skilt?
- Hvad er forskellen på en separation og en skilsmisse?
- Hvordan deler man sine ejendele?
- Hvordan deler man et barn??
Skilsmisse, sorg og krise
At skille eller skille ad er ifølge Nudansk Ordbog at ” fjerne forskellige dele af en helhed fra
hinanden”. Således er der altså i en skilsmisse tale om et tab af noget/nogen, som har været
en betydningsfuld del af én selv (jf. fx talemåden ”min bedre halvdel”). Derfor taler man i
psykologiens verden om, at mennesker der gennemgår en skilsmisse også skal igennem en
såkaldt sorgproces/krise. Denne kan inddeles i følgende fire faser:
1) Chokfasen: Den sørgende/forladte vil i starten have svært ved at erkende sit tab og
måske endda forsøge at fortrænge/benægte det. Det er vigtigt at sætte ord på sorgen
for at kunne forholde sig til realiteterne, men en person i choktilstand kan virke
følelseskold og paralyseret. Chokket kan vare et øjeblik eller flere dage, og først når
den/de involverede når til en konkret erkendelse, kan sorgen glide over i sin næste
fase.
2) Reaktionsfasen: I denne fase begynder tabet nu for alvor at sætte sit præg på den
sørgende. Følelser som fortvivlelse, skyldfølelse og vrede trænger sig på, og det er
vigtigt at give sig selv lov til at gennemleve disse – de bidrager nemlig på længere sigt
til at rense og læge såret.
3) Bearbejdningsfasen: Det er nødvendigt at gøre ”det skete” til en del af ens fremtidige
liv. Nogle kan have en tendens til at idealisere det tabte (fx ekskonen), men det er nu
tid til at udligne utopien og således genoptage livet i ”den virkelige verden”. Man skal
så at sige tvinge sig selv til at huske det gode såvel som det dårlige for at kunne
orientere og etablere sig på ny og forholde sig til de mennesker, som omgiver én.

Skolemateriale Som hos dig står. s. 5
4) Nyorienteringsfasen: Livet har unægteligt forandret sig efter et tab. Men i denne fase
kan den sørgende få øjnene op for, at der måske også er gode ting at hente i den
proces, han/hun netop har gennemlevet. Det er nu muligt at tale om tabet og lægge
planer for fremtiden. Man lærer noget om sig selv. Og om livet. Og måske opdager
man endda nye spændende sider af tilværelsen og finder styrken til at tage nye
udfordringer op. Der kan altså være tale om en form for ”opvågning”. Denne fase har
som sådan ingen slutning, men krisen er nu gennemlevet og bearbejdet og vil ikke
blive indkapslet eller glemt. Man er klædt på til – den første dag i resten af ens liv.
Undgået sorg
Sorgarbejdet kan synes enkelt med den ovenstående model i tankerne, men at bearbejde et
tab er alt andet end lige til. For nogle mennesker vil krisen virke så uoverskuelig, at
reaktionen kan være helt at undgå at forholde sig til den. Hvis en person udelukker sin sorg
helt fra bevidstheden, kan den i stedet vise sig i fysiske udtryk som hovedpine, mavesmerter,
mavesår, hjerteproblemer osv. Nogle pådrager sig måske endda skade ved at forsøge at
drukne sorgerne i alkohol, euforiserende stoffer eller lignende. Oven i dette kommer de
psykiske reaktioner som f.eks. depression, angst og stærke selvbebrejdelser. Ofte vil den
sørgende ikke beskæftige sig med noget som helst, der kan minde ham/hende om tabet. Og
til tider kan vedkommende drive sig selv så langt ud, at selvmordsforsøg og selvmord til sidst
bliver den sørgelige realitet.
Kronisk sorg
Nogle mennesker kommer aldrig igennem deres sorg men gør den i stedet til en etableret del
af deres liv. I stedet for at nå til en erkendelse, vil den afdøde, ekskonen eller det tidligere
job, forblive et idoliseret Utopia, som gør det virkelige liv så godt som umuligt at leve. Den
sorgramte identificerer sig med andre ord med sorgen, isolerer sig og har intet ønske om at
nå den helbredende nyorienteringsfase.
Børn og sorg
Børn kan træde ind og ud af en sorg. Det ene øjeblik kan de være dybt ulykkelige for så det
næste at løbe rundt og lege, som om intet var hændt. Men der skal ikke så meget til, før de
igen kommer i tanke om tabet, rives ud af legen og endnu engang synes fuldstændig
utrøstelige. Børn er ofte dobbelt ramt af sorg, fordi de gør det til deres opgave at gøre de
voksne glade. De påtager sig altså et ansvar, som på ingen måde er dem håndterbart.
- Hvilke sorgfaser gennemgår henholdsvis Caroline og Jesper, og hvilke forskelle er der i
deres måde at tackle og bearbejde krisen på?
- Hvad får i sidste ende Jesper til at handle, som han gør?
- Hvilken indflydelse har Jespers fars død på hans måde at reagere på?
- Kunne noget have forhindret stykkets tragiske udfald?
- Beskriv den sorg Alma gennemlever i forbindelse med skilsmissen, og diskuter hvilke
psykiske farer/udfordringer hendes fremtid bringer – skal man fx fortælle et barn, at hendes
far slog hendes mor ihjel, og hvilke konsekvenser vil det i så fald få?
Kilde: http://www.et-godt-liv.dk/01_individuelle-samtaler/sorg-tab-krise.html

Skolemateriale Som hos dig står. s. 6
Udvidet selvmord
Udvidet selvmord, eller familiedrab, begås oftest som følge af økonomiske, sociale eller
personlige problemer – herunder psykisk sygdom – og kan indeholde et element af hævn
over for ægtefællen. I dag er det oftest mænd, der tager livet af deres egne børn, og man
anbefaler derfor at sætte ind med forebyggende foranstaltninger over for især fædre i truede
sociale situationer såsom skilsmisse. Karakteristisk for mange tilfælde af familiedrab er
psykiske problemer i varierende grad og ligeledes skilsmisser, hvor ekshustruen har fundet
en ny kæreste eller måske endda ægtemand, og der har været stridigheder om
forældremyndigheden. I flere drabssager har faderen også tidligere truet med udvidet
selvmord.
I en undersøgelse (”Drab på børn 1972-2005” 3 ) af otte familiedrab begået af mænd, var de
udløsende faktorer i samtlige tilfælde; skilsmisse, som uundgåeligt førte til opløsning af
familien, strid om forældremyndighed, eller den tidligere hustrus forhold til en ny mand.
Hos flere af de mænd, som begik drab, herskede endvidere tiltagende psykiske problemer og
en altoverskyggende følelse af personlig afmagt. Det er værd at bemærke at i denne
undersøgelse, havde kun to af drabssagerne en kvindelig bag”mand”.
Nyere udenlandske undersøgelser viser, at 80% af gerningsmændene bag et udvidet
selvmord har psykiske problemer, og endvidere at der i hvert fjerde af tilfældene er tale om
ægteskabelige problemer. Dette er en bemærkelsesværdig ændring fra tidligere, hvor de
hyppigste årsager var af økonomisk eller social karakter.
I forbindelse med en skilsmisse mister manden simpelthen hele sit livsgrundlag, sin drøm,
og dette, kombineret med et lavt selvværd, psykiske problemer og svækket impulskontrol,
tvinger ham til sidst ud i en fatal, udadrettet reaktion.
Hvis antallet af familiedrab skal reduceres, må den forebyggende indsats således rettes mod
mænd, som i forbindelse med en skilsmisse udviser tegn på psykisk krise. En forbedret
familierådgivning ved separation kan blandt andet være med til at forebygge og bearbejde.
- Hvornår i forestillingen bliver det tydeligt, at Jesper befinder sig i en krise?
- Hvordan kommer det til udtryk, hvilke virkemidler gøres der brug af (fx suspense 4 )?
Hvornår forstår man som tilskuer, hvad Jesper har tænkt sig at gøre, og hvad gør det
ved handlingen og stykkets udtryk?
- Opgave: ”Den varme stol”
En af eleverne sætter sig i en stol over for de andre. Han eller hun skal nu forestille at være
Jesper og besvare spørgsmål fra resten af klassen. Det kunne for eksempel være ”hvad
tænkte du, da Caroline gik sin vej?” eller ”hvorfor ville du slå de mennesker ihjel, som du har
allermest kær?” (På denne måde får I lov at sætte jer i Jespers sted og tvinges til at prøve at
forstå, hvorfor han handler, som han gør) – Kan også laves med Caroline, Alma og Dora.
3 Materiale og metoder: Undersøgelsen er retrospektiv og omfatter de 34 hele år, hvori Retsmedicinsk Institut i Odense har
eksisteret. Der var i alt 41 dræbte børn under 15 år, fordelt på 30 drabsepisoder.
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2007/UFL_EKCMA_2007_47/UFL_
EKCMA_2007_47_51219
4 ”Vi bliver overraskede (surprice), hvis en bombe, vi ikke var bekendt med, pludselig springer i luften, men der skabes suspense, hvis
vi præsenteres for en tidsindstillet bombe i hænderne på en lille dreng – og således har mere viden om personerne på handlingsplan.”
(Analyse af billedmedie – en introduktion, Gitte Rose og H.C. Christiansen.)

Skolemateriale Som hos dig står. s. 7
Freuds personlighedsmodel:
Den østrigske læge Sigmund Freud, som levede fra 1856 til 1939, skabte i sin levetid den
analyseform, vi i dag kender som psykoanalysen. I forbindelse med sine studier af
menneskets psyke lavede Freud den såkaldte personlighedsmodel. Han delte så at sige
menneskets hoved i tre dele og lagde dem oven på hinanden, så modellen fik form som et
æg.
Ifølge Freud er menneskets psyke delt i bevidste og ubevidste funktioner. Alt hvad vi tænker,
føler og gør bliver behandlet i hjernen – noget helt bevidst, andet uden vi overhovedet ved af
det.
Den mest primitive del af psyken, og samtidig den som udvikles først, kalder Freud for Det’et
(eller Id). I denne del af personligheden findes de medfødte drifter (som fx sult), men også
de lyster og drifter, som vi fortrænger, fordi de ikke er ”tilladte” (for eksempel seksuel lyst).
Det'et fungerer efter lystprincippet - dvs. at drifterne søger umiddelbar tilfredsstillelse uden
hensyntagen til realiteterne og virkeligheden udenom. Denne nederste del af psyken er
overvejende ubevidst.
I modsætning til det driftstyrede Det, findes Overjeg'et (Superego). Overjeg’et har til huse i
toppen af ægget og er den del af psyken, hvor samvittighed, moral og idealer hører hjemme.
Overjeg’et fortæller os, hvad der er rigtigt og forkert, og hvis vi ikke formår at leve op til dets
krav, reagerer vi med følelser af skyld og skam.
Midt imellem disse to modsatrettede instanser findes Jeg’et (ego). Jeg’ets hovedopgave er at
mægle mellem overbo og underbo og sikre sig, at der opnås tilfredsstillelse af drifterne på en
måde, som Overjeg’et kan acceptere. Jeg’et skal altså finde løsninger og kompromiser
mellem de to andre, og derfor råder det over nogle bevidste funktioner som for eksempel
tænkning, hukommelse, sprog osv., som kan hjælpe med at tilpasse situation og behov på
bedst mulige måde.

Skolemateriale Som hos dig står. s. 8
____________
Moderniseret model over Freuds model over personligheden
v. IP - OBS: IKKE FREUDS ORIGINALE MODEL!

Skolemateriale Som hos dig står. s. 9
Forsvarsmekanismer
Forsvarsmekanismerne bor i Jeg’et og skal beskytte det mod for stærke modsatrettede
impulser fra Overjeg’et og Det’et. Som regel sættes forsvarsmekanismerne i gang helt
ubevidst. Måske ved man godt, at man gør brug af en eller anden form for psykisk forsvar,
men man er ikke bevidst om den egentlige årsag til dette. Mekanismernes formål er positivt,
da de sikrer os mod følelser som angst, ulyst og ubehag og sørger for, at vi kan leve med os
selv i den ”virkelige” verden. Der er altså med andre ord tale om ”psykens immunforsvar”.
I en sund personlighed hersker en stabil og harmonisk balance mellem æggets tre dele. I en
usund personlighed derimod, er enten Overjeg’et eller Det’et stærkt dominerende i forhold
til sine to naboer. Tager det samvittighedsfulde Overjeg overhånd, risikerer man at udvikle

Skolemateriale Som hos dig står. s. 10
såkaldte neuroser 5 , fordi det ganske enkelt ikke er umuligt at leve op til psykens
umenneskeligt høje krav. Modsat dette vil en psyke med et dominerende Det komme til
udtryk ved psykopatiske tendenser 6 .
I kan læse videre om de forskellige forsvarsmekanismer på Wikipedia:
http://jopsen.dk/wiki/Freud_Forsvarsmekanismer
Eller på:
http://www.gsinfo.dk/up/downloader.aspx?file=1220#262,5,Freud`s personlighedsmodel 5
Kilder: http://neft.dk/forsvarsmekanismer.htm
http://home1.stofanet.dk/ib.vagner/anvfreud.htm
Aktantmodellen
Aktantmodellen er en gammel strukturalistisk model udarbejdet af A.J. Greimas på basis af
undersøgelser af folkeeventyr. Men den har vist sig også at være brugbar på andre
fortællinger. Den kan nemlig være med til at give os et første, generelt, indtryk af personerne,
deres positioner og indbyrdes relationer i et fortalt forløb (fx en novelle, roman eller et
teaterstykke). At lave en aktantmodel over fortællingens hovedpersoner/- karakterer er altså
en god måde at starte, hvis man vil lave en analyse af hovedtemaerne eller en karakteristik af
personerne.
5
De neurotiske symptomer er oftest af typen angst, nedtrykthed, forskellige tvangstræk, skræk for specielle situationer (fobier),
kropslig sygdomsoplevelse uden organisk grundlag osv.
http://www.leksikon.org/art.php?n=1852
6
En person med psykopatiske træk vil fremstå som impulsiv, egocentrisk, viljesvag, selvhævdende, løgnagtig, holdningsløs og
upåvirkelig.

Skolemateriale Som hos dig står. s. 11
I et klassisk folkeeventyr ser aktantmodellen således ud:
Projektaksen viser subjektet (hovedpersonen) og dets mål objektet. Konfliktaksen viser
hjælperen, der hjælper subjektet, og modstanderen, der forsøger at forhindre subjektet i at
opnå sit mål. Enden på historien afbildes i kommunikationsaksen med giveren og dennes
overdragelse af objektet til modtageren, der ofte er den samme som subjektet.
Aktantmodellen giver os mulighed for en første sortering af vores umiddelbare oplevelse af
teksten. Den giver os et indblik i tekstens form og i personernes indbyrdes forhold: hvem vil
opnå hvad, hvorfor, hvem er imod, hvorfor, hvilke ressourcer er til stede osv.
Man kan med andre ord sagtens lave flere modeller over én og samme tekst og også sagtens
arbejde i flere lag. For eksempel er den unge mands oplagte objekt og mål, prinsessen, men
hvis man går et lag dybere i teksten, så kan det være, at han også søger erkendelse, måske
ønsker han endda at opnå en vis status? På denne måde kommer man dybere og dybere i
teksten og bliver klogere på dens mange temaer.
Kilde: http://www.fmb.dk/scoop/aktantmodellen.htm
Opgave:
- Lav en aktantmodel over henholdsvis Carolines og Jespers ønsker og mål.
- Lav dernæst en personkarakteristik af de to, hvori du inddrager deres indbyrdes
forhold, individuelle mål og den måde sorgprocessen påvirker deres følelser og
handlinger.
- Dramaopgave: Hvad nu hvis stykket havde en lykkelig udgang?
- Lav først to nye aktantmodeller, en for Jesper og en for Caroline, med henblik på at de
to skal kunne finde en fælles løsning på stridighederne. Iscenesæt så
afslutningsscenen, men med de nye aktantmodeller som udgangspunkt og en lykkelig
afslutning som hovedmål.

Skolemateriale Som hos dig står. s. 12
Stykkets opbygning
Berettermodellen bliver også kaldt Hollywood-modellen, fordi den tager sit udgangspunkt i
dramaturgien til en almindelig amerikansk filmfortælling. Vi kan i dansksammenhæng,
udover at bruge den som udgangspunkt for diskussion af film, også bruge den til åbning og
diskussion af en teksts komposition. Den viser, hvordan spændingen i en fortælling bygges
op omkring konflikt og personer.
· Anslag – En appetitvækker der slå fortællingens tema an og giver os et førstehåndsindtryk af
stemning og stil.
· Præsentation – Vi bliver præsenteret for personerne, deres indbyrdes relationer og
konflikter, samt det miljø de lever i.
· Uddybning – Personernes indbyrdes forhold, intriger og baggrund uddybes. Hvem er god
eller ond?
· Point of no return – Vendepunkt for hovedpersonen. Herfra er der „ingen vej tilbage“ –
Kampen tages op og må og skal føres til ende. Hovedpersonens udvikling starter for
alvor.

Skolemateriale Som hos dig står. s. 13
· Konfliktoptrapning – Kampen bølger frem og tilbage. Hovedpersonens udvikling støder på
forhindringer.
· Konfliktløsning – Klimaks. Det afgørende slag slås, og konflikten løses.
· Udtoning – Harmonien (eller disharmonien) genoprettes, og de løse ender knyttes.
Det skal bemærkes, at ikke alle historier ender lykkeligt, og konfliktløsningen kan således
også have et tragisk udfald.
Kilde: http://www.fmb.dk/scoop/berettermodel.htm
Analyseopgaver:
- Find forestillingens anslag, point of no return osv.
- Hvad er stykkets egentlige klimaks og hvorfor? Kan klimaks ligge flere steder, og i så
fald hvorfor? Hvilke elementer/virkemidler sættes i spil for at opnå stykkets
højdepunkt?
- SOM HOS DIG STÅR har en tragisk slutning og er således uundgåeligt en tragedie 7 .
Men hvilke andre effekter og elementer gør, at vi som publikum forstår, at der er tale
om et alvorligt stykke og ikke en komedie? (Hvad gør scenografien og lyset, musikken,
replikkerne osv. for at understøtte det sørgelige?)
- Eksperimentér med genrer: Genren betyder enormt meget for et stykkes handling og
udformning. Hvilken type karakterer der indgår, hvordan de reagerer og interagerer,
er altafgørende for hele stemningen i skuespillere såvel som publikum. Som tilskuer
vil man således mere eller mindre bevidst forsøge at afkode, hvilken genre der er tale
om – om man skal grine eller græde. Og er stykkets elementer flertydige og svære at
forstå, kan det i sidste ende betyde, at tilskueren ikke bryder sig om det, han eller hun
har set.
- Vælg en scene i stykket som I finder interessant. Vælg dernæst en ny genre (fx
komedie, gyser, stumfilm…) og lav så en iscenesættelse af sekvensen, hvori denne
genre er dominerende. Man kan eventuelt udforme en ny aktantmodel over
personerne, hvis genreskiftet også betyder skift af objekt. På samme måde må der
laves om på replikker og selvfølgelig også på spillestilen.
Afrundende opgave:
Lav en anmeldelse af forestillingen med udgangspunkt i hvad du/I har fundet frem til i
analyse og karakteristikker.
7 Tragedie: [tra’ge’ðje]
1. et skuespil som ender sørgeligt, især med hovedpersonens død
2. en sørgelig begivenhed el. en ulykkelig skæbne. (Politikens Store Nudansk Ordbog, 1996)

Skolemateriale Som hos dig står. s. 14
- Hvad rørte dig? Hvilke elementer virkede og hvorfor? Har Grob formået at bringe sine
nøgleord ærlighed, ægthed og nærvær 8 med ind i forestillingen, og i så fald hvordan?
Altså er stykket realistisk?
- Er der ting, der ikke lykkes? Delelementer du ikke forstår, eller som ikke stemmer
overens med helheden?
Afslut din anmeldelse med at uddele stjerner fra en til syv mulige (husk at de skal være
velbegrundede i din tekst).
8 Teater Grob laver vedkommende, gribende og nærværende samtidsdramatik. Vi skaber teateroplevelser, der rammer publikum i
øjenhøjde. Vi er et teater, der søger at skildre virkeligheden omkring os i al dens skønhed og al dens gru. Et teater uden
distancerende og illusionsbrydende kunstgreb, et teater med klare referencer til filmens verden og vigtigst af alt – et teater med
ærlighed, ægthed og nærvær på scenen.