3HRSOH V3UHVV - Bedrebustur.dk

Louises Bro
eld es
ade
e
gs
ICHSG.
Axeltorv
Axeltorv
Axeltorv
Vendersgade
Jarmers
Plads
Studiestræde
Banegårdspladsen
NØRRE
Nansensgade
ØRSTEDS
PARKEN
Jernbanegade
VESTERBROGADE
FARIMAGSGADE
H. C. ANDERSENS BOULEVARD
HAMMERICHSG.
erport
tion
BERNSTORFFSGA
Vester Voldgade
Teglgårdstr.
Studiestræde
FREDERIKSBORGGADE
Vendersgade
NØRRE
Israels
Plads
Larsbjørnsstræde
TIVOLI
Rømersgade
VOLDGADE
Sankt Peders Stræde
Vestergade
Rådhus-
pladsen
GOTHERSGADE
Studiestræde
BOTANISK HAVE
Linnésgade
NØRREPORT
STATION
Nørregade
Vestergade
Fiolstræde
Krystalgade
Dyrkøb
Kattesundet
Hestemøllestr.
Mikkel
Bryggers
Gade
Frederiksberg-
Lavendelstr.
Bag
Rådhuset
ADE
NR. 133
ENGLISH
HOUSE
Bispetorvet
Frederiksborgg.
Gammeltorv
gade
Farvergade
Kultorvet
Nytorv
Rosenborggade
Slutterig.
Gåseg.
Løngangstræde
STORM-
GADE
ØSTER VOLDGADE
Skindergade
Klosterstr.
Åbenrå
Vimmel Skaftet
Brolæggerstr.
Rådhusstr.
Kom-
Hauser
Plads
Badstuestr.
Vandkunsten
H.C. ANDERSENS BOULE
GOTHERSGADE
KONGENS HAVE
Lande mærket
Købmagergade
pagnistræde
STORMGADE
Nybrogade
Magstræde Snareg.
Vognmagergade
Amagertorv
Læderstræde
Bertel
Thorvaldsens
Plads
Stormbroen
Christiansborg
Ridebane
Marmorbroen
Ny Vestergade
Ny Kongensgade
SLOTSHOLMS KANALEN
Vester Voldga
sen
nsg.
FREDERIKSHOLMS KANAL
Højbro
Plads
Tøjhusgade
Prinsensbro
s
Pile-
stræde
Klareboderne
Gammel Strand
Frederiksholms Kanal
ghusg.
gade
Prins
Jørgens Gård
VINDEBROGADE
Frederiksholms Kanal
Øverst: kort over området omkring English House ved Nørreport.
Dantes
Nederst: Frederiksberg Politis rids over lejligheden på Peter Bangs Vej Plads 74, 3. th. Vinklerne med noter, som er tegnet ind
fl ere steder i entreen og herreværelset, angiver position og retning for de fotografi er, politiets teknikere tog på gerningsstedet,
og som er gengivet i denne bog.
Ni
Pla
Ved Stran
SLOTSHOL
Slotsp
Rigsdags
YGGE
S
Kie
P

1
Peter Bangs Vej 74, 3. th.
SOLEN BRØD HORISONTEN, og morgenskumringen fordampede, da 30årige
Asta Hansen den 20. februar 1948 klokken 7.35 tog cyklen frem
fra gården i Hillerødgade på ydre Nørrebro. Hun knappede frakken og
bandt tørklædet om hovedet, før hun frysende satte sig i sadlen med
kurs mod Peter Bangs Vej 74.
Asta Hansen trådte i pedalerne på vej mod en arbejdsdag, som hun
forventede skulle blive lige så almindelig som alle de andre, hun havde
haft, siden hun den 15. december 1943 blev ansat som hushjælp hos
ægteparret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen. Men intetanende
styrede hun denne kolde fredag morgen mod de værste timer i sit liv,
mod en oplevelse, der kom til at præge resten af hendes liv.
I takt med at solen gled længere op på himlen og kastede sine første
stråler på byens tårne og tage, må Asta Hansen have funderet over det
hårde arbejde, der lå foran hende. Der skulle skrubbes, pudses, vaskes,
støves af, koges og brases, for Jacobsens ventede gæster om lørdagen.
Den gamle hushjælp, Astas svigerinde Katy Jørgensen, der havde passet
pladsen hos Jacobsens i 23 år, før Asta kom til, var også indkaldt, så
alt kunne bringes i skønneste orden i kontorchefens hjem – et hjem,
som mange mente var et smukt hjem.
Blæsten og de tre frostgrader spillede sammen, så Asta Hansen må
have følt, at det var koldere, end det rent faktisk var, da hun stod af cyklen
klokken 7.55 på hjørnet af Peter Bangs Vej og H. Schneekloths Vej
på Frederiksberg. Hun trak cyklen gennem porten til H. Schneekloths
Vej 1 og videre ind i gården, hvor hun stillede den op ad brændeskuret.
Hun bankede dernæst på bagdøren til ismejeriet, trådte et skidt ind i
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 21

Gangen med de guldindrammede billeder var usædvanlig
mørk, da Asta Hansen låsede sig ind den 20. februar klokken
lidt over otte om morgenen. (Foto: Københavns Politi/
Copyright: Kaae Press)
22 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J

aglokalet og spurgte, om fru Jacobsen havde bestilt varer, som hun
skulle tage med op. Det havde fru Jacobsen ikke.
Asta Hansen gik op ad køkkentrappens buede trin til tredje sal. Hun
tog i håndtaget. Døren var låst. Hun fandt nøglen frem, satte den i
låsen og drejede en omgang, før døren sprang op – men kun et par centimer,
for sikkerhedskæden var sat på. Asta Hansens hoved ramte døren
med et bump, for det var aldrig hændt før, at kæden var på om
morgenen.
Asta Hansen ringede på. Fru Jacobsen stod altid op klokken syv, og
derfor overraskede det hushjælpen, at det kun var klokkens skærende
ekko, der rungede fra lejligheden, og at den døde langsomt ud uden at
blive afløst af hverken skridt eller stemmer.
Asta Hansen ventede. Efter et minut forsatte hun op ad trappen, hen
over loftet og ned på hovedtrappen til tredje sal, hvor hun satte yalenøglen
i smæklåsen til den store håndskårne hoveddør med metaldørspionen
i midten.
Døren gik op, og hun trådte ind i den lange gang med de guldindrammede
billeder, hun så ofte havde støvet af, og den blodrøde løber
ned gennem midten, som hun i dag skulle støvsuge.
Gangen var mørk – mørkere end den plejede at være, selv om solen
nu var helt oppe. Asta Hansen studsede over, at den store klap foran
dørspionen var revet af og lå til højre for hoveddøren, inden hun opdagede,
at døren til herreværelset stod på klem. Det havde den aldrig
gjort før.
Asta Hansen kiggede gennem sprækken, men det hun så, gav ingen
mening. Hendes hjerne søgte efter en forklaring på, hvorfor der på gulvet
lå et par herreben, let spredte, iklædt sorte benklæder og med sorte
sko på fødderne.
Benene ligner Vilhelm Jacobsens, tænkte Asta Hansen. Resten af
kroppen forsvandt i mørket, mens benene lå i den smule lys, der snød
sig forbi de tunge gardiner, der var trukket for vinduerne mod gaden.
Asta Hansen kaldte – intet svar. Kun stilheden fulgte hende til soveværelset,
hvor hun ikke kunne få døren op. Hun satte skulderen til,
trykkede til og opdagede, at døren bandt, fordi den stødte mod fru Jacobsen
blodige hoved.
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 23

Asta Hansen stirrede. Fru Jacobsen lå livløs på maven på gulvet med
en dyne over sig.
Nu skreg Asta Hansen. Hun greb sig til munden med begge hænder,
spænede ned ad gangen, ud af lejligheden og ringede på hos nabokonen,
fru apoteker Eggers-Krag. Asta Hansen følte det som en evighed,
før hun hørte skridt, så håndtaget dreje og døren endelig gik op.
Asta Hansen snappede efter vejret og fremstammede:
“De ligger derinde, de er myrdet og døde.”
I det samme kom den anden hushjælp, Katy Jørgensen, masende op
ad trappen med tunge skridt. Eggers-Krag, der i første omgang ikke
troede på Asta Hansen, gik ind i lejligheden med både Katy og Asta
krybende i hælene. Men det var sandt, hvad Asta Hansen hævdede. De
lå derinde – og de var døde.
Klokken 8.18 ringede fru Eggers-Krag til Frederiksberg Politi, hvor
vagthavende politiassistent Kezler straks begyndte at udfærdige den
Morderen havde revet denne dørspionklap af. Han har med sikkerhed haft den i
hånden, da politiet fandt et blodigt handskeaftryk på overfladen. Blodet var fra
fru Jacobsen, og den lå i entreen. (Foto: Flemming Gernyx/ Copyright: Kaae Press)
24 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J

Willy Lütken-Larsen var den
første kriminalbetjent på
stedet og har skrevet mange
af de rapporter, der danner
grundlag for denne bog. Det er
en skrøne, at gerningsstedet
under hans ledelse blev oversvømmet
af uvedkommende.
(Foto: Frederiksberg Politi/
Copyright: Kaae Press)
første rapport om den mordsag, som siden er blevet kendt som den
mest gådefulde i det 20. århundrede.
Asta Hansen tændte en smøg. Og græd.
h
Kriminalbetjent Willy Lütken-Larsen startede den civile vogn og kørte
den korte tur fra politistationen på Howitzvej til Peter Bangs Vej 74 så
hurtigt, at han allerede var fremme klokken 8.30. Med i bilen var to
ordensbetjente, der straks tog vagt foran hoveddøren.
Efter en kort samtale med Asta Hansen, Katy Jørgensen og fru Eggers-Krag
trådte han alene ind i lejligheden. I gangen fandt han på gulvet
den afrevne dørspion, der viste sig at være indsmurt i blod.
Lütken-Larsen åbnede derefter døren til herreværelset, hvor der ventede
ham et syn, der aldrig forlod ham. Her lå, ganske som hushjælpen
med få og stakåndede ord havde beskrevet, en mand på gulvet, omkranset
af to velpolstrede stole, en sofa og et sammenklappet antikt bord
med en dug, der hang ud over kanten. På gulvtæppet med det krakelere-
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 25

Politiets rids af herreværelset, hvor Vilhelm Jacobsen lå dræbt. (Copyright: Kaae
Press og Københavns Politi)
28 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J

Politiets rids over, hvor de fandt blodstænk og -pletter i soveværelset. (Foto: Københavns
Politi/Copyright: Kaae Press)
de mønster lå på hver side af liget henholdsvis et afbrækket stoleben og
fatningen til en lampe med en pære i. På gulvet bagved lå to aviser. Op
ad væggen stod et chatol med skufferne åbne og nøglen siddende i låsen.
Lütken-Larsen skimtede den afdødes jakke og matchende vest, men
ellers var overkroppen dækket af en smadret antik stol og over den en
ternet plaid. Hen over hovedet lå en stok. En spadserestok.
Forsigtigt fjernede Lütken-Larsen stokken, stolen og plaiden. Han
noterede fejlagtigt, at der var viklet gardinstof om halsen på Vilhelm
Jacobsen – en senere undersøgelse viste, at det var et håndklæde fra
badeværelset.
Betjenten afdækkede et grusomt syn. Foran ham på gulvet lå et
ansigt uden øjne. Et kranie smadret til ukendelighed og sølet ind i
30 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J

størknet, mørkt blod. Han lagde rystende sin hånd på Vilhelm Jacobsen
pande. Den var kold.
Under Vilhelm Jacobsens højre hånd opdagede Lütken-Larsen et
træskaft. Han løftede Vilhelm Jacobsens arm for at se nærmere på skaftet,
der viste sig at være en kniv fra køkkenet. Mens han holdt armen
opad mod loftet, faldt hans øjne på Vilhelm Jacobsens håndled, hvor
pulsåren var skåret over helt ind til den blottede knogle. Efter det syn
besluttede Lütken-Larsen, at han ikke ville røre ved mere.
Han bevægede sig videre til soveværelset, hvor døren bandt, fordi en
dyne lå i klemme. Han fik skubbet døren op og fjernede dynen, der
dækkede fru Jacobsen. Hun lå fuldt påklædt på det ternede gulvtæppe.
Den livløse krop spejlede sig både i dobbeltsengens blanke mahognigærde
og klædeskabet, hvor hendes eksklusive garderobe hang klar på
bøjler. Ved siden af hovedet, hvor håret var fuldstændig indsmurt i
blod, lå en stok – igen en spadserestok – under en gennemvædet hovedpude.
Til venstre for liget var endnu en blodpøl og til højre lå en sort hjemmesko
med en lille sløjfe på.
Efter at Lütken-Larsen havde konstateret, at fru Jacobsen også var
død, ringede han efter assistance. Han tjekkede låsene ved bagdøren,
hvor sikkerhedskæden var sat på indefra, satte sig mellem de to lig
midt i stilheden og i mørket bag de nedrullede gardiner.
Mens han ventede, ringede telefonen. Han rejste sig, men anede
ikke, om han skulle tage den sorte KTAS-telefon med det krogede rør,
der stod i herreværelset. Han skævede til Jacobsens lig, besluttede sig
og tog den:
“Hallo … Hallo …” sagde Lütken-Larsen.
Røret blev lagt på.
Hvem ringede til de døde?
Telefonen ringede også på fuldmægtig Erik Ramdahls kontor på
Frederiksberg Kommune. Det var hans hustru, Augusta, der med frygt
i stemmen fortalte, at noget var rivende galt hos Jacobsens, for naboen
havde set politi foran gadedøren ud for nr. 74.
Erik Ramdahl ringede straks til politiet og præsenterede sig som
Inger Margrethe og Vilhelms bedste ven. Han boede på Borgmester
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 33

Godskesens Plads 7, der kun ligger et par hundrede meter fra Peter
Bangs Vej 74, og arbejdede mindre end fem minutters cykelkørsel i den
anden retning på Howitzvej ved Frederiksberg Rådhus.
“De må komme med det samme, hr. Ramdahl,” beordrede vagthavende
betjent.
Fuldmægtig Ramdahl forlod sit kontor, hvor mapper med optegnelser
over de personer, han undersøgte med henblik sociale ydelser, var
kategoriseret i en sirlig orden. Han gik ned i gården, startede sin lille
røde Adler, som han så ofte hævdede var den bedste bil, der nogensinde
var produceret, satte den i gear, og et par minutter senere ankom
han til gerningsstedet – stort set samtidig med den styrke på 32 politifolk,
som politiinspektør Lehner i de første timer satte på sagen.
Ramdahl passerede politivagten ved døren. Med slæbende skridt gik
han rundt i lejligheden med hænderne i lommen for ikke at sætte fingeraftryk.
Ramdahl var plaget af gigt, og derfor gik han på en vraltende
facon med fødderne stikkende ud til hver sin side. En fodstilling, der
blandt kollegerne på Frederiksberg Kommune havde resulteret i kælenavnet
“ti minutter i to”.
Ramdahl stod nu på sine skæve ben på sidelinjen og betragtede politiets
teknikere, læger og kriminalfolk, der i fællesskab afdækkede ligene.
Han så sit vennepar med smadrede kranier og noterede sig alle
detaljer om blodet på gulvtæppet, stokkene og den smadrede lampe.
Retsmediciner Gormsen gav tegn til, at det var tid, og Ramdahl blev
derefter bedt om at se godt på de afdøde for at sikre politiet en sikker
identifikation.
Ramdahl nikkede.
Politiet vidste, at de første timer i efterforskningen er af afgørende
betydning, og de trak derfor Erik Ramdahl ind i stuen ved siden af,
hvor han blev bedt om at oplyse alle detaljer om det barnløse ægtepar
Jacobsen. Ramdahl var talende, hjælpsom og opgav navne på familie,
venner omgangskreds og andre forhold omkring de afdøde. Mens politiet
talte med Ramdahl, blev ligene båret forbi og kørt til obduktion på
Retsmedicinsk Institut.
Ramdahl skævede til bårerne. Det var næstsidste gang, han så sine
venner Inger Margrethe og Vilhelm.
34 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J

Augusta og Erik Ramdahl var ægteparret Jacobsens bedste venner. (Foto: Privat/
Copyright: Kaae Press)
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 35

En af betjentene stillede lampen på plads på bordet til venstre, før billedet blev
taget, og derfor ved ingen præcist, hvor og hvordan den lå. Lampeskærmen ligger
stadig på gulvet. (Foto: Københavns Politi/ Copyright: Kaae Press)
36 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J

Samme aften sad tre betjente fra Frederiksberg Politi, blandt andet den
senere formand for Dansk Idræts-Forbund Emanuel Rose, på vagt i lejligheden
på Peter Bangs Vej 74. De første timer sad de helt stille på gulvet
og ventede i spænding på, om dobbeltmorderen vendte tilbage til
gerningsstedet. Men timerne gik, og intet skete. I mørket gnaskede
betjentene de æbler i sig, som fru Jacobsen havde købt, et par dage før
hun blev myrdet. Kedsomheden tog over. En betjent rodede i skufferne
i chatollet, fandt Jacobsens dyre cigarer frem af gemmerne, som han
delte ud til kollegerne. De tændte dem med tændstikker fra køkkenet
og pustede røgen ud i de mørke stuer, hvor størknede blodpletter på
møbler, vægge og gulvtæpper stadig vidnede om dobbeltmordet.
En af betjentene kedede sig så meget, at han morede sig med at
smide et æbleskrog ud af køkkenvinduet og ned i gården. Her blev det
dagen efter fundet af politiets teknikere, som sendte det på laboratoriet,
fordi de troede, det var gerningsmandens.
h
Politiets teknikere, Retsmedicinsk Institut og de 32 betjente arbejdede
i døgndrift for at sikre sig brugbare spor i lejligheden. Pressen hævdede
senere, at gerningsstedet i de kaotiske timer efter at man fandt ligene,
var overrendt af nysgerrige og uvedkommende, der vadede rundt
mellem ligene, ødelagde spor og satte fingeraftryk – men det var nu
ikke tilfældet. Kun en enkelt journalist og en fotograf sneg sig forbi
politivagten. Fotografen nåede at knipse to billeder, før de begge blev
opdaget og smidt ud. Ingen spor blev ødelagt – og ingen nye plantet.
Politiet gjorde stort set deres arbejde, som de skulle. De begik kun to
skæbnesvangre fejl i de første timer.
Efter et par dage lå de første rapporter klar, med de spor og tekniske
beviser, som politiinspektør Lehner havde at arbejde med i sin jagt på
dobbeltmorderen.
I herreværelset lå Vilhelm Jacobsen på gulvet, konkluderede politiets
teknikere. Han var fuldt påklædt, dog uden overtøjet, der hang på
sin plads i entreen. Ansigtet var dækket med en plaid, der ellers havde
sin plads for enden af sofaen på en fodskammel. Over Jacobsens hoved
var en armstol anbragt. Den manglede det bageste ben, men det lå på
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 37

38 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J
Vilhelm Jacobsen købte nye briller
kort før dobbeltmordet. De gamle
hornbriller forsvandt fra lejligheden,
men glasstumper, styrke minus to,
der formentlig stammer herfra, fandt
politiet på gulvet tæt ved hans lig.
Hvorfor tog morderen stellet med?
(Foto: Flemming Gernyx/
Copyright: Kaae Press)

gulvet til højre for liget. Under Jacobsens højre hånd lå en blodig forskærerkniv,
der normalt var at finde i køkkenet. Blodet på kniven var
Jacobsens. Hen over Jacobsens hoved havde morderen lagt en spadserestok,
der havde tilhørt fru Jacobsens afdøde far, og som var taget i stativet
i entreen. Armene lå ned langs siden. Om halsen sad to løst knyttede
håndklæder. Mellem håndklæderne, der var taget fra badeværelset,
og halsen fandt man en sammenrullet damestrømpe. Fra halsen og
ned langs højre side var et lyseblåt, mønstret sengetæppe anbragt.
Under hovedet lå en hovedpude med hvidt betræk, der også var hentet
i soveværelset – og under puden var en buket tulipaner spredt fra en
væltet vase, der stod på klapbordet.
Til venstre for liget lå underdelen af en lampe med en kort ledning.
Overdelen og skærmen befandt sig i dagligstuen (se side 34), hvor lampen
i øvrigt havde sin plads på et sybord. På gulvet lå Berlingske Aftenavis
og Aftenbladet fra den 19. februar 1948. Aviserne havde Jacobsen
formentlig købt på vej hjem fra arbejde.
Foran sofaen lå et knust stel til guldbriller, to knuste brilleglas samt
endnu et knust brilleglas. På gulvet mellem Jacobsen, sofaen og klapbordet
fandt teknikerne en del blodstænk, der alle havde “typisk retning”
fra liget, som der står i deres rapport om gerningsstedet. Også på
chatollet fandtes ret store blodstænk. Alle med en retning, der angav,
at Jacobsen lå ned, da han tog imod slagene mod hovedet.
Retsmediciner Gormsen fra Rigshospitalet slog fast, at obduktionen
påviste et stort, dybtgående kvæstningssår tværs hen over nederste del
af panden og næseroden med knusning af den underliggende del af
kraniet. Endvidere var næsebenet totalt knust.
På forsiden af højre håndled fandt man et tværgående, ret dybtgående
snitsår med overskæring af begge underarmens pulsårer, og på
håndrygsiden var der friske uregelmæssige sår, som kunne være afværgningsmærker.
Læsionerne skyldtes dels stump, dels skarp vold i levende live. Læsionen
i panden og kraniet skyldtes voldsom stump vold, og Gormsen
antog, at den var frembragt med et stumpt instrument, som med stor
kraft havde ramt afdøde forfra i retning skråt oppefra og nedad.
Man fandt ingen medicinpåvirkning eller spor af alkohol.
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 39

I stuen fandt politiet en
blodpøl på gulvet (billedet
til højre). Det var fru
Jacobsens blod, så morderen
slog hende ihjel her
og flyttede hende efterfølgende
til soveværelset.
Politiets teknikere angav
på billedet af gangen (herover),
hvor de fandt blodspor
efter fru Jacobsen.
Hvorfor lod morderen
liget ligge her, før han bar
det videre til soveværelset?
(Foto: Københavns Politi/
Copyright: Kaae Press)
40 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J

Politiet undrede sig over, at
morderen arrangerede fru
Jacobsens stifttænder, pyntekamme
og øreringe på
radiatorhylden. Hvordan
de præcist var lagt, er uvist,
for teknikerne tog ikke
noget billede af genstandene,
som de oprindeligt lå
arrangeret på gerningsstedet.
Hvorfor fjernede morderen
ørenringene, efter at
han slog fru Jacobsen ihjel?
– det skete efter mordet, for
der var blod på dem.
(Foto: Flemming Gernyx/
Copyright: Kaae Press)
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 41

I det næste værelse, dagligstuen, fandt man en frisk blodplet på 12 x 12
centimeter på gulvtæppet i venstre hjørne. På radiatorhylden lå stifttænder,
to øreclips og to pyntekamme, der alle bar blodspor efter fru
Jacobsen. I entreen fandt man også blodspor efter fru Jacobsen.
I soveværelset mellem sengenes fodender og et klædeskab lå fru
Jacobsen på maven med ansigtet ned mod gulvet – og med hovedet i
retning mod døren. Hun var fuldt påklædt, dog ikke iført sit overtøj –
det hang på sin sædvanlige plads i klædeskabet. Hovedet var dækket,
og overkroppen var dækket af de to overdyner fra sengene. Midt under
liget lå en hovedpude og et sengetæppe. Over venstre skulder og ned
over ryggen var der anbragt et håndklæde, som var revet over på langs
42 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J
Vilhelm Jacobsens
tegnebog og checkhæftet,
som han få
dage inden dobbeltmordet
havde fået
udleveret fra Frederiksberg
Sparekasse.
(Foto: Flemming
Gernyx/ Copyright:
Kaae Press)

og tilsmudset med blod. På en af sengene lå den anden del af et håndklæde,
som også var revet over på langs. Håndklæderne var taget fra
badeværelset.
Fru Jacobsens hænder var knyttede og presset mod brystkassen.
Over liget lå en stok, der havde tilhørt fru Jacobsens afdøde mor, og
som ellers havde sin plads i stativet i entreen. Mellem ligets venstre
side og klædeskabet stod en damehjemmesko, mens den anden befandt
sig mellem væggen til entreen og sengen.
Harald Gormsens obduktion af fru Jacobsen påviste fire store og uregelmæssige
kvæstningssår i hovedbunden, og i kraniets kuppeldel og
grundflade var der talrige brud med flere løstliggende brudstykker. To
af overmundstænderne, der var tale om stifttænder, var brækket af, og
en overmundstand manglede.
På venstre overarm fandt retsmedicineren en mindre, på venstre lår
en stor, frisk blodudtrædning i underhudsvævet. Alle organer var overordentlig
blodfattige.
Fru Jacobsen var iført dametrusser med vrangen udad. Kønsorganerne
var naturlige, og der var ikke spor af sædlegemer.
Dødsårsagen var de påviste svære kranielæsioner.
Fra blodpletten i stuen opsamlede politiets teknikere en del hår, der
var fra fru Jacobsen, med undtagelse af et enkelt ni centimeter langt,
mørkt hovedhår, der med overvejende sandsynlighed stammede fra
hushjælpen Asta Hansen.
Persiennerne var trukket ned og lukket til i herreværelset, og rullegardinerne
både i karnapvinduet i dagligstuen og i soveværelset var
trukket ned.
Bortset fra at nøglen sad i øverste skuffe i chatollet i herreværelset –
der var tale om en nøgle, Jacobsen altid havde på sig – var der intet særligt
at bemærke ved skuffer og gemmer i lejligheden, udover at døren
til vinskabet i køkkenet stod helt åben – den plejede at være lukket. En
flaske rødvin, som havde været kvart fuld, og som havde stået på radiatoren
i spisestuen, blev fundet tom i bunden af spisekammeret. Fingeraftrykkene
på flasken tilhørte kun fru Jacobsen.
En flaske cognac, som var en femtedel fuld, stod på gulvet i det nordvestlige
hjørne af spisestuen. Den havde ellers sin plads i køkkenska-
P E T E R B A N G S V E J 7 4 , 3 . T H . 43

et. Andre flasker stod, i strid med den sædvanlige husorden, længere
tilbage i skabet.
Politiets teknikere fandt ingen brugbare fingeraftryk i lejligheden,
men afslørede en række blodige handskeaftryk følgende steder: på dørspionen
fra entredøren, på en knust stols bageste ben i herreværelset,
på et klapbord i herreværelset, på chatolklappen i herreværelset, på et
bord i dagligstuen, på kommoden i spisestuen, på samme kommodes
øverste skuffes øverste kant og på en indvendig skabslåge i køkkenet.
Aftrykkene kunne identificeres, hvis skindhandskerne blev fundet
– de stammede med sikkerhed ikke fra de handsker, der lå i Vilhelm
Jacobsens frakkelomme i entreen.
Morderen havde kredset omkring den aflåste chatolskuffe, som kun
Jacobsen havde adgang til med den nøgle, han normalt bar i sin vestelomme.
Men intet manglede tilsyneladende fra skuffen. Til gengæld
fandt politiet her et andet spor. I skuffen lå et checkhæfte, som Jacobsen
den 16. februar fik udleveret i Frederiksberg Sparekasse. Sirligt
havde han overført saldoen fra det gamle, der var på 15.904,12 kroner,
hvorefter han den 17. februar hævede 300 kroner til sig selv på den sidste
blanket fra det gamle hæfte.
De to første checkblanketter i det nye hæfte, nummer 84.451 og
84.452, manglede. På talonen til 84.451 stod: “19/2 1948 8500,00 ” og
“mig selv”. Næsten halvdelen af, hvad Vilhelm Jacobsen havde stående
på sin konto – svarende til cirka 170.000 nutidskroner – var altså
udskrevet på selve morddagen.
Ved en nøje gennemgang af gerningsstedet fandt politiet ægteparrets
sølvtøj intakt. Ligeledes fru Jacobsens smykker, hvor der var
mange værdifulde imellem, var på deres plads.
Politiet kunne kun med sikkerhed konstatere, at følgende var fjernet
fra lejligheden: et stykke persiennesnor, som var cirka tre meter
langt, og to stykker lysgylden glansgarnledning, som var mellem halvanden
og to meter lange.
Hverken teknikerne eller politiet kunne finde en forklaring på,
hvad morderen skulle bruge ledning og snor til.
Derudover noterede politifolkene i deres rapport følgende forsvundne
genstande: to checkblanketter; kontanter, hvis værdi ikke
44 D O B B E LT M O R D E T PÅ P E T E R B A N G S V E J

oversteg 500 kroner; en forholdsvis ny, lysegul dokumentmappe med
to udvendige lommer; en gammel brun dokumentmappe, muligvis
indeholdende trav- og galopprogrammer med notater; kontorchefens
mørke celluloidbriller; en rund blikdåse med låg og ukendt indhold;
en uoptrukket halv flaske cognac; en kortspilskasse på størrelse med
en husholdningstændstikæske med indhold af penge og spilleregnskab.
Spor var der altså i lejligheden, men problemet var, at de pegede i
alle mulige retninger: Stokkene henledte tankerne på ritualmord, dåsen
med spillemønt på rovmord og de forsvundne checkblanketter på
et økonomisk mellemværende, evt. udløst af de forsvundne galop- og
travprogrammer, hvor Jacobsen sirligt noterede odds, investeringer og
hestenes form.
Spørgsmålene stod i kø, og køen blev kun længere og længere, efterhånden
som politiets teknikere arbejdede sig igennem sagen. Og mystikken
blev ikke mindre, da politiet forsøgte at fastslå, hvad Inger
Margrethe og Vilhelm Jacobsen foretog sig de sidste 24 timer af deres
liv.

Einer-Jensens Væn
Flintholm Allé
llé
Finsensvej
Peter Bangs Vejs
S-togs-station
Glahns Allé
Julius Valentiners Vej
Hattensens Allé
Carl Feilbergs Vej
NR. 74
Borgmester
Godskesens
Plads
H. Schneekloths Vej
Kort over området omkring adressen Peter Bangs Vej 74.
Dalgas Boulevard
HF. DALGAS
ard Bangs Allé
LINDE-
LINDE
VANGEN
VANGEN
PETER BANGS VEJ
SOLBJERG
KIRKEGÅRD
Dalgas Hav
Lindeva
Stat
Wilke
SOLBJERG KIR

konkurrence
Deltag i konkurrencen om 10 eksemplarer af
bogen DOBBELTMORDET PÅ PETER BANGS VEJ
og et 2-zoners klippekort ved at svare på
spørgsmålet:
På hvilken dato blev dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej begået?
Skriv: bus + dit svar og send det til 1230
Det koster alm. SMS-takst + data-forbrug
Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej (Læseprøve)
© Peer Kaae og People’sPress, København 2010
Sats-og tilrettelægning: LYMI
Omslag: Rasmus Funder
Omslagsfotos: Copyright Kaae Press og Københavns Politi
Forfatterfoto: FlemmingGernyx
ISBN: 978-87-7108-184-8
Printed in Denmark2010
People’sPress · Ørstedhus · VesterFarimagsgade 41 · DK - 1606 København V
www.artpeople.dk