2. år af bacheloruddannelsen - Paragraf

paragrafblad.dk

2. år af bacheloruddannelsen - Paragraf

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD

2

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD er et af landets

største - både nationalt og internationalt arbejdende -

advokatfirmaer og beskæftiger godt 250 personer, hvoraf

ca. halvdelen er jurister.

Virksomheden drives – i dag og fremover – fra særdeles

centralt placerede kontorer i København og Århus, og begge

afdelinger er i stadig vækst.

Vi lægger afgørende vægt på et højt fagligt, etisk og menneskeligt

niveau, og vi stræber efter at fastholde og udbygge

et godt og altid positivt arbejdsklima for alle medarbejdere.

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD’s REJSELE-

GAT uddeles hvert år i form af en række legatportioner,

hvis størrelse fastsættes i henhold til ansøgning og behov

til brug for finansiering af ophold i udlandet med henblik

på at henlægge en del af jurastudiet på et udenlandsk universitet.

Læs mere om både rejselegatet, firmaet, vore arbejdsområder,

fuldmægtiguddannelsen og diverse sociale

samt sportslige aktiviteter på hjemmesiden.

Kontaktpersoner i Gorrissen Federspiel Kierkegaard:

advokat Jan-Erik Svensson i København, advokat Michael

Meyer i Århus og adm. chef Allan Tolbøll i København.

H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V

Telefon 33 41 41 41 Fax 33 41 41 33

Silkeborgvej 2 8000 Århus C

Telefon 86 20 75 00 Fax 86 20 75 99

E-mail gfk@gfklaw.dk

Hjemmeside www.gfklaw.dk


Paragraf:

Århus Universitet

Bartholins Allé, bygn.341

lokale 391

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Helene Nordborg Kiær, red.

Casper S. Nielsen, IT-red.

Tom Kaadtmann Buck, kasserer

Jhin Lee

Jesper Kjeldsen

Jeff Jørgensen

Rikke Licht Bøtcher

Sandie Mikkelsen

Martin Strandby Nielsen

Anders Kluw

Frederik Galmar

Louise Hoeg

Nina Månsson

Mogens Toft

Troels Kjersgaard

Søren Kopp

Morten Stakroge

Rikke Rosenskjold

Mette Hougaard

Ane Clausen

Veronica Nielsen

Morten Wosylus

Dennis B. Lange

Layout: Casper S. Nielsen, Dennis B.

Lange, Anders Kluw, Jhin Lee

Billedbehandling: Morten Stakroge

Fotos: Morten Stakroge, Troels Kjersgaard

Distribution: Sandie Mikkelsen, m.fl.

Annonce: Tom K. Buck, Søren Kopp

Internet: Søren Kopp

Oplag: 2300 eksemplarer

Tryk: Juridiske Instituts Trykkeri, CS Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra

studerende, lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 340 eller sendes til redaktionens

emailadresse.

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og

Jurrådets Fond for støtte til den fortsatte

drift af bladet.

Paragraf

- livsstilsmagasin for jurister

Her kan du læse om:

KUK ..................................................................................... 5

FC Jura ............................................................................... 6

Eksamenssnyd ................................................................... 7

Regatta 2004 ...................................................................... 9

Nyt medlem i Jurrådet ...................................................... 10

Badedyr diskriminerer jura ............................................... 11

Årets Underviser - 2004...................................................... 14

CSI Aarhus ......................................................................... 15

Månedens Portræt ............................................................. 16

Helmuth Nyborg og kvinderne.......................................... 18

Stud. Jur. Tro på det! ......................................................... 20

Handelshøjskolen .............................................................. 22

Bag kulisserne på “Forsvar” ............................................ 25

Vox Populi .......................................................................... 26

S.O.S. - Jeg er startet selv ................................................ 27

Zahles omsorg for retfærdighed ....................................... 28

Næste Næste Næste deadline: deadline:

deadline:

September September 2004

2004

Forside: Bent Iversen, Årets Underviser 2004

Foto: Morten Stakroge

3


4

ELSA IN THE SUN

19.-22. August

En unik mulighed

Kombiner den danske sommer og sol med at skabe europæiske kontakter

ELSA in the Sun er ELSA Danmarks årlige sommerlejr som har både et fagligt og

socialt indhold.

Hvert år er der deltagere fra bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og Schweiz.

Som deltager vil du få :

- en introduktion til foreningen, dens struktur og dens kontakter

til FN, EU og Røde Kors

- et Kursus i kommunikations-/præsentationsteknik:

hvor deltagerne lærer

argumentationsteknikker og anvender dem i praksis

- et Kursus i Kropssprog: undervisning i hvordan kropssproget

underbygger/modsiger den mundtlige fremførelse og

hvordan man lærer at kontrollere det.

Da ELSA in the Sun i år finder sted ved Gedser, er det oplagt

mulighed for at opleve Danmarks sydligste punkt.

Pris: kun 375 kr. (inkl. Alle måltider, overnatning og undervisning)

Hvor: Lytten, Krogedevej 1A, Gedesby, 4874 Gedser

Tilmeldingsfrist: 30. juli (max. 35 deltagere)

Kontaktperson: Naja Forman Jacobsen,

najaforman@hotmail.com, elsaaarhus@hotmail.com, eller

copenhagen@elsa.dk


Fremtid på dagpenge

Lige nu er tiden, hvor det er sværest at være studerende. Solen er

begyndt at skinne tarveligt meget udenfor, temperaturen er stigende

og sommertøjet er fundet frem.

Alligevel skal vi studerende tvinges til at sidde indenfor og trækkes

med den blegnende kulør, den voksende “stolebagdel” og de flimrende

bogstaver i bøgerne. Det kan føles voldsomt uretfærdigt, men

sådan er det jo. Det er det, der åbenbart skal skabe vores karakter

og vores disciplin og skal højne vores arbejdsmoral. Måske er selve

semesteret planlagt efter, at det skal være så ulideligt som muligt at

læse til eksamen, i et håb om at man skaber en rygrad af stål.

Det er dog desværre svært at holde moralen oppe, når man læser i

medierne om jobsituationen. Ifølge Politiken er ledigheden for

akademikere fordoblet siden 2001. Og for os jurister ser det helt

slemt ud, for her er ledigheden firedoblet siden 2001. Dengang var

arbejdsløshed et ukendt fænomen hos jurister, hvorimod det nu er

på alles læber. Politiken oplyser, at der er tale om ambitiøse unge

studerende, der tager den slagne vej gennem systemet uden orlov,

sabbatår, m.v. og som alligevel belønnes med at komme ud til en

fremtid på dagpenge. De studerende gør således præcis, som

regeringen opfordrer til, men lige lidt hjælper det.

Regeringen, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger er for tiden i

gang med et storstilet projekt med at få 1000 nye jobs til de ledige

akademikere. Kampagnen bliver stilet mod de unge ledige under

30 år. Kampagnen begynder efter sommerferien. I mellemtiden kan

det oplyses, at de studerende er begyndt at søge alternative steder

hen, fx. har Grønland oplevet stigende søgning på akademikerjobs.

Mange akademikere søger også stillinger, som slet ikke svarer til

uddannelsesniveauet, fx. som kontorelever.

Det er en trøst at høre, at man i regeringen er klar over problemet,

som jo bliver smidt i ansigtet på de studerende hver eneste dag. Det

kan være svært at tro på, at det denne gang skulle lykkes at vende

arbejdsløshedskurven, men det er jo værd at håbe på. Frustrationen

er stor, når man får afslag på afslag på ansøgninger og det kan være

svært at holde humøret oppe, især i eksamensperioden.

Sommeren nærmer sig, og den kan bruges til en tiltrængt pause fra

arbejdsbekymringer, stress og læsning. Og i lyset af solen og ferien

ser alt jo bedre ud. Vi har valgt at læse jura, og vi må jo blive ved med

at tro på, at det er muligt at bruge uddannelsen bagefter. Det er, trods

alt, ikke alle, der bliver arbejdsløse. Man må i større stil skabe sin

egen karriere og søge alternative muligheder for at få et godt job

senere. Og vi må sætte vores lid til, at politikere og erhvervslivet

finder en løsning på problemet.

Til de dimitterende skal der lyde et stort held og lykke fremover.

Og til alle os andre… God sommer!

Redaktør:

Helene Nordborg Kiær

hnk@paragrafblad.dk

k

u

k

5


6

FC JURA

Har fået nye spillertrøjer - bemærk navnene!

www.fcjura.8k.com


Eksamenssnyd

Mange taler om det, men hvad er egentlig konsekvensen af snyd til

eksamen og hvor tit sker det?

Hvem har ikke siddet før eller efter

en eksamen og talt om mulighederne

for at snyde og dermed også muligheden

for at blive opdaget af de

“kvikke og opmærksomme” vagter,

der gerne findes i ethvert eksamenslokale?

Hvad konsekvensen er, hvis

man bliver opdaget, er der til gengæld

ikke nogen, der ved eller taler så

meget om – er det bortvisning fra

studiet eller er det blot en løftet pegefinger?

Flid, fedt og snyd

Studievejledningen blev spurgt om

deres erfaringer på området, men

her var der ingen eksempler at hente.

Det viste sig efterfølgende, at årsagen

til dette var, at der faktisk ingen

sager er om snyd på jura. Jørgen Albæk

Jensen kunne kun fortælle om

en enkelt episode i de 8 år han har

haft posten som studieleder. Der var

tale om 2 obligatoriske opgaver på

2. år, der lignede hinanden lidt for

meget. Der blev derfor indledt en undersøgelse,

hvor de to forfattere blev

forelagt problemet og bedt om en

forklaring. Da deres forklaring virkede

sandsynlig og der ikke var yderligere

beviser, blev sagen afvist og opgaverne

godkendt. Jørgen Albæk fortæller,

at havde man konstateret, at

de havde skrevet opgaverne sammen,

ville konsekvensen højst

sandsynlig have været, at opgaverne

skulle skrives om.

“Jeg mener dog ikke, vi har et problem

her på jura, da vi har meget få

hjemmeopgaver, hvor der reelt er en

mulighed for at snyde. Problemet må

være større på uddannelser med

mange hjemmeopgaver” siger Jørgen

Albæk. “Der er selvfølgelig specialerne,

men der har aldrig været

eksempler på snyd – dog enkelte

tilfælde, hvor man gentagne gange

har “glemt” at henvise til forfattere,

men dette vil i de fleste tilfælde blot

koste en karakter eller to.”

Sanktioner

Sanktionerne for snyd er svære at

definere, da det klart kommer an på

grovheden af det foretagne. Jørgen

Albæk fortæller, at der kan blive tale

om, at tage den pågældende eksamen

om, eller hele semestret. Det er

kun i meget grove og gennemtænkte

tilfælde, at bortvisning fra studiet vil

komme på tale.

Problemet med snyd til eksamen ses

altså ikke som et stort problem på

jura, men om årsagen hertil er, at alle

jurastuderende er samvittighedsfulde

unge mennesker, eller om vi er

utroligt udspekulerede og derfor ualmindelige

gode til at snyde, må forblive

uvist, da det – som forventet -

ikke har været muligt, at få nogen til

at udtale sig om deres eventuelle

erfaringer hermed.

Skribent:

Mette Hougaard

mh@paragrafblad.dk

7


8

Sommerdimission 2004

Sommerdimission afholdes fredag d. 25/6 2004 kl. 14.00 i Universitetets Aula.

Herefter er der reception i Stakladen med champagne og kransekage for alle gæster.

Hele arrangementet slutter omkring kl. 17.00.

Talerne vil i år være:

Åbningstaler: Rektor Niels Chr. Sidenius

Ekstern taler: Statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen

Intern taler: Professor, lic. Jur. Bent Iversen

Dimittendtaler: Neia Vollstrup Pedersen

Afgivelse af juristløfte v. Studieleder Jørgen Albæk-Jensen

Billetsalget starter mandag d. 17. maj i Juridisk Bogformidling. Der kan købes 4 billetter

pr. kandidat, inkl. kandidaten selv.

Billetterne koster 85,- kr. pr. stk.

Fra onsdag d. 16. juni til torsdag d. 24. juni sælges evt. overskydende billetter i Bogformidlingen

– disse kan ikke reserveres, så “først til mølle” princippet gælder. De kandidater,

der ikke har købt billet inden d. 16. juni kan ikke være sikker på at kunne komme med, da

der er begrænsninger på antallet af gæster i Aulaen

I forbindelse med køb af billet bedes kandidaterne skrive navn og adresse på en kuvert i

Bogformidlingen, så et fællesbillede af kandidaterne kan sendes ud efter dimissionen.

Dette sponsoreres af Jurrådets Fond og Juridisk Bogformidling som tak for god studietid.

Fællesbilledet tages umiddelbart efter arrangementet i Aulaen.

Det er meget vigtigt, at alle kandidater skriver sig på tilmeldingslisten i Juridisk Bogformidling,

når billetter købes, da vi ikke har mulighed for, at få en kandidatliste fra instituttet.

Vi har derfor kun tilmeldingslisten i Bogformidlingen til at vise, hvor mange kandidater,

der dimitterer.

Derfor er det også vigtigt, at hver kandidat på selve dagen tjekker, hvor man skal sidde i

Aula’en, og derved sikrer, at ens navn er med.

Spørgsmål kan rettes til Jurrådet på e-mail: jurraadet@hotmail.com


Regatta 2004

Årets kapsejlads på Unisøen

Så oprandt dagen endelig, hvor de

flittige jurastuderende fik et tiltrængt

break i en ellers eksamensfyldt hverdag.

Solen skinnede og fuglene sang,

en perfekt kulisse til en af årets begivenheder:

Kapsejladsen.

Arrangementet startede oprindeligt

som en klassisk dyst mellem 2 hold

a la Oxford og Cambridge, men udviklede

sig hurtigt til en indædt fejde

mellem Medicinernes festforening

og vores egen JUS. I årets udgave

var der hele 13 hold tilmeldt, heriblandt

deltagere fra kræmmerskolen.

En uheldig udvikling, der forhåbentlig

ikke danner præcedens.

Det store spørgsmål er ikke, hvem

der vinder, det er afgjort på forhånd

(medicinerne kan ikke lide overraskelser).

Nææh, dét, der er spændende,

er hvor kreative, fantasifulde

og vovede de deltagende hold har

været i deres udklædning. I år var der

bl.a. en kamel som det store trækplaster.

JUS havde dette år valgt en

dualistisk tilgangsvinkel til arrangementet,

hvilket manifesterede sig i en

halvdel, der var udklædt som “Kejserens

Nye Klæder” og en anden

halvdel, der var udklædt som advokater,

som i mistænkelig grad

mindede om MIB. Især første halvdel

vakte stor begejstring blandt de jurastuderende,

som var mødt op i stor

stil takket være det gode vejr.

En typisk medicinstuderende

Selve sejladsen forløb som den plejede,

med en masse ture frem og

tilbage over uni-søen og øldrikning

på tid. Vores akademiske baggrund

lader sig ikke fornægte. Det gik også

som det plejede, UMBI snød, og JUS

kom ikke i finalen, selvom de var klart

bedst, så alt var ved det gamle. På

trods af de ulige odds formåede JUS

alligevel at blive diskvalificeret fra finalen,

endda uden overhovedet at

have deltaget. Et resultat, der kun kan

give en masse “street credit” til vores

kære JUS’ere. Alt i alt en god dag,

der sent går i glemmebogen for dem

der stadig havde hjerneceller i behold

ved nattens udgang. JUS gjorde

hvad de kunne: De kom! De så! De

sejrede! I hvert fald i mine øjne. 5 svin

til JUS, og et på gensyn til næste år,

hvor vi helt sikkert vinder (eller noget…)

1.årsstudenten “Kaj” i yndig

sommerstil (Kaj’s rigtige navn er

redaktionen bekendt)

ADVOKATFIRMAET

BØRGE NIELSEN

UMBI sutter r..

Se flere billeder og video på Paragrafs

hjemmeside:

www.paragrafblad.dk

Skribent:

Tom K. Buck

tkb@paragrafbladet.dk

HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG

FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00

Advokatfirmaet Børge Nielsen er et advokatfirma med 35 medarbejdere,

heraf 14 jurister. Firmaet yder juridisk bistand til navnlig

erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder samt realkredit- og

pengeinstitutter.

9


Nyt medlem i Jurrådet

Til Jurrådsmøde

Der er siden sidst sket en udskiftning

af medlemmerne i Jurrådet. Det er

således, at Nikolaj Stenberg har valgt

at skifte forening. Han er blevet

medlem af de Konservative Jurister i

stedet for Alternative Jurister. Dette

betyder, at han ikke længere kan

sidde i Jurrådet på vegne af Alternative

Jurister. Marie Borup er derfor blevet

AJ’s nye medlem i Jurrådet. Udskiftningen

betød dog også, at Jurrådet

måtte finde en ny næstformand.

Otto Gedionsen blev enstemmigt valgt

til denne post.

Kåring af årets underviser

Jurrådet har afholdt arrangementet

“Årets Underviser”. Dette var en stor

succes, da der var deltagelse af

mange studerende såvel som ansatte

ved det Juridiske Institut. Jurrådet

er utrolige glade for den store opbak-

10

ning. Derudover var der mange studerende,

som havde givet sig tid til at

afgive deres stemmer. Stemmeafgivelsen

er jo en vigtig del af arrangementet.

Når en god begrundelse

oven i købet belønnes med et gavekort

på 500 kr. til bogformidlingen, så

er det nok værd, at bruge et par minutter

på dette.

Sommerdimission

Da semesteret så småt går på hæld,

betyder dette også, at det er tid for

endnu en afholdelse af dimissionen.

Dette foregår denne gang d. 25/6. Bag

arrangementet ligger et utroligt arbejde

i Jurrådet, for at alting skal klappe

på dagen. Det meste af Jurrådets

arbejde går derfor i denne tid med

planlægning og udførelse af diverse

opgaver bag arrangementet. Man har

i forbindelse med dimissionen dis-

Jo, Lisbeth er meget glad for at være her..!

ESBJERG VARDE KOLDING HERNING VIBORG AALBORG

Vores fuldmægtige bliver ret hurtigt meget

engagerede i vores virksomhed!

AALBORG ESBJERG HERNING VIBORG

kuteret, hvor meget billetterne bør

koste til et sådant arrangement. Man

er i år blevet enige om, at 85 kr. pr.

billet er en passende pris. For denne

pris får man højtideligheden i aulaen

og den efterfølgende reception i Stakladen,

hvor der er sodavand, øl,

champagne, kransekage og musik.

Baggrunden for diskussionen er, at

indkøbspriserne for diverse ting til

arrangementet stiger som alt andet.

Man er derfor nødt til også at lade

billetprisen stige ind i mellem.

Skribent:

Sandie Mikkelsen

sm@paragrafblad.dk

Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll yder

kvalificeret rådgivning inden for alle

juridiske arbejdsområder. Herudover har

vi kompetence og ekspertise inden for en

lang række specialområder.

Vi sørger altid for, at vores fuldmægtige

får en præcis, fokuseret, men også bred

og alsidig uddannelse.

Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt, og der er

aldrig mangel på afvekslende og udfordrende

arbejdsopgaver.

Se mere om Dahl, Koch & Boll på

www.dkblaw.dk

COPSØ A/S


Badedyr diskriminerer jura

Paragraf lukker luften ud af universitetsbladet Delfinen, efter

at vi har opdaget, det diskriminerer de jurastuderende

Universitetsbladet Delfinen bragte i

februar en artikel om kønsfordelingen

på forskellige studier. Spændende,

tænkte vi på Paragraf og læste

begejstret videre i artiklen – i det

mindste indtil vi nåede den noget

chokerende opgørelse af kønsfordelingen

på jura.

Monoklen blev pudset en ekstra

gang, da vi måtte sande, hvordan

Delfinen diskret, men overbevisende,

diskriminerer og fornægter jurastuderende

i en grad, der får Saddam

Hussein til at ligne en splattet hamster

med røde dækspor tatoveret i

pelsen.

I opgørelsen over fordelingen af

mænd og kvinder på jura angiver

Delfinen 56 % kvinder og 34 %

mænd. På Paragraf undrer vi os stadig

seriøst over, hvor de sidste 10

procent egentlig blev af i Flippers

univers…

Hvem er det, som dette ellers sympatiske

badedyr – nu kendt som

“Kill-finen” - ikke vil anerkende som

hverken mænd eller kvinder?

Er det homo’erne? Er det de blonde

dollar-dåser i deres antisweater-stil?

Eller er det – ja, det tredje køn?

Som Nyrup vist sagde nogle gange:

Vi ved det ikke.

At undlade dem - at nægte deres eksistens

- er ikke bare diskriminerende

og i strid med al menneskeret.

Det er super dårlig stil fra et badedyr.

Men husk. På Paragraf er der plads

til alle. Flipper, Hussein, homoer, dollar-dåser

og ja, hvorfor ikke: Et tredje

køn. Kom bare. Vi elsker de originale.

De, der hverken er mænd eller

kvinder. Vi ved, I er derude. 10 % af

Jer. Kom endelig, nu eller senere.

Skribent:

Jeff Jørgensen

jj@paragrafblad.dk

Vores tegner har forsøgt at give et bud på, hvem de sidste 10 % kan være

11


12

DET JURIDISKE STUDIENÆVN

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygning 340

8000 Århus C.

Tlf. 8942 1389 Fax. 8942 1373

1. år af bacheloruddannelsen

Endelig eksamensplan for

sommereksamen 2004

Dele af formueret: torsdag den 13. maj 2004 kl. 9.00 - 15.00

Familie- og arveret: torsdag den 27. maj 2004 kl. 9.00 - 13.00

Statsforfatningsret mdt.: perioden fra den 15. juni – 30. juni 2004

2. år af bacheloruddannelsen

Obligatorisk opgave: perioden fra den 24. maj – 8 juni 2004

Retshistorie, alm.Retslære og retssoc.: tirsdag den 25. maj 2004 kl. 9.00 – 15.00

Strafferet/straffeproces: mandag den 17. maj 2004 kl. 9.00 – 14.00

Folke- og EU-ret, mdt.: perioden den 17. juni – 30. juni 2004

3. år af bacheloruddannelsen

Formueret 1: tirsdag den 1. juni 2004 kl. 9.00 – 15.00

Formueret 2: torsdag den 3. juni 2004 kl. 9.00 – 15.00

Forvaltningsret: onsdag den 9. juni 2004 kl. 9.00 – 15.00

Forvaltningsret, mdt.: perioden den 2. juni – 4. juni 2004

Forvaltningsret, mdt./statsk.stud. perioden den 2. juni – 8 juni 2004

23. april 2004

Hanne Jensen


DET JURIDISKE STUDIENÆVN

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygning 340

8000 Århus C.

Tlf. 8942 1389 Fax. 8942 1373

Kandidatuddannelsen

Endelig eksamensplan for

sommereksamen 2004

Finansieringsret torsdag den 13. maj 2004 kl. 9.00 – 12.00

Skatteret 1: mandag den 7. juni 2004 kl. 9.00 – 14.00

Civilproces: mandag den 24. maj 2004 kl. 9.00 – 13.00

Regnskabslære og virksomhedsøkonomi fredag den 28. maj 2004 kl. 9.00 – 13.00

Udskrift af nummerbrev til eksamen

Fra og med denne eksamenstermin (sommereksamen 2004) skal du selv udskrive dit nummerbrev (med oplysninger

om tid og sted og eksamensnummer) fra selvbetjeningen. Brevet er identisk med det, du plejer at få

tilsendt fra Eksamensadministrationen ved Fakultetet.

Eksamensnumrene vil først være tilgængelige, når eksamensplanlægningen er endeligt afsluttet. Dette kan først

med sikkerhed siges at være ca. 1 uge før eksamen. Derfor anbefaler vi dig for en sikkerheds skyld at udskrive

brevet ca. 1 uge før eksamen. På denne måde vil der stadig være god tid, i tilfælde af at der skulle opstå problemer.

Hvis der er problemer skal du straks kontakte Eksamensadministrationen på Fakultetet.

HUSK det er dit eget ansvar at kontrollere, at alle oplysninger fremgår af brevet.

HUSK også at kontrollere om der er angivet eksamensnumre til eventuelle eksamener, der ligger senere. Hvis

dette ikke er tilfældet, skal du huske at udskrive et nyt nummerbrev ca. en uge før den pågældende eksamen.

Sådan gør du:

Log dig ind på selvbetjeningen.

Gå ind under “status for til- og afmelding”.

Under de eksamener du er tilmeldt, er dine eksamensnumre angivet som link (understreget og i farve). Klik på

nummeret og nummerbrevet kommer frem. Udskriv brevet.

HUSK at medbringe brevet til eksamen på sædvanlig vis.

Hvis du har spørgsmål eller problemer med at udskrive nummerbreve, er du altid velkommen til at kontakte:

Berit Nielsen (Jura og Psykologi)

e-mail: bn@adm.au.dk

tel.: 8942 5461

Med venlig hilsen,

Eksamensadministrationen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

13. maj 2004

Hanne Jensen

13


Årets Underviser - 2004

Jurrådet kårede Bent Iversen som årets underviser

Kåring af årets underviser 2004

Jurrådet afholdte fredag d. 16/4 arrangementet

årets underviser”.

Forud for afholdelsen af arrangementet,

har de studerende haft mulighed

for at stemme på den underviser, de

synes er den bedste. Dette havde

mange studerende i år benyttet sig

af. Det er da også en fin lejlighed til

at påvirke undervisningen på den

måde, at man tilkendegiver overfor

underviseren hvilken form for undervisning,

der bør stræbes mod. Valget

af årets underviser sker på baggrund

af antal stemmer og indholdet af begrundelserne.

Dette betyder, at man

14

Jurrådets formand overrækker

beviset

Bedste begrundelse 2004:

Af Klaus Rasmussen

Bent Iversen hyldes af Instituttet

godt kan vinde, selvom man ikke har

flest stemmer, hvis begrundelserne

er gode.

Udnævnelsen

Titlen “årets underviser” gik i år til

Bent Iversen, som underviser i formueret

på 3. år. Dette skete på baggrund

af, at Bent Iversen var den, der fik

flest stemmer og alle begrundelserne

var meget enige om, hvorfor han

er en god underviser. Det er dog ikke

kun de studerende, der sætter stor

pris på Bent Iversens undervisning

og måde at være på. Efter de studerendes

hyldest med et bevis og en

check til bogformidlingen, holdt

Torsten Iversen en fin tale for Bent

Iversen, hvor han tilkendegav, at også

de andre undervisere og ansatte ved

det juridiske institut er glade for, at

Bent Iversen har valgt igen at undervise

på jura. Det er nemlig således,

at Bent Iversen tidligere har undervist

på jura. Det er dog ikke kun un-

derviseren, der hyldes. Der er også

en præmie til den bedste begrundelse.

Dette blev i år Klaus Rasmussen.

Den bedste begrundelse findes

ikke ved lodtrækning, men ved gennemlæsning

af alle begrundelser,

hvorefter man i Jurrådet i enighed finder

en begrundelse, som skiller sig

ud fra de andre på en positiv måde.

Kæmpe opbakning

Jurrådet er værter ved den officielle

reception, hvor kåringen af underviseren

finder sted. Meningen er, at undervisere

og studerende i fællesskab

skal hylde “Årets Underviser”. I

år havde mange, såvel studerende

som ansatte ved det juridiske institut,

da også valgt at ligge vejen forbi.

Det er positivt at se, at man kan samles

om et sådan arrangement.

Skribent:

Sandie Mikkelsen

sm@paragrafblad.dk

Aristoteles sagde engang “Al videnskab starter med forbavselse over, at tingene er som de er”. Dette

udsagn passer godt på Bent Iversen, der har vakt de studerendes forbavselse over hvorledes juraen er,

og han har formået, at formidle et meget komplekst område på en yderst berigende måde. At møde til

Bent Iversens forelæsninger, er som at rejse ind i en problemfyldt verden, hvor alt kan løses med et smil.

At se en person, der formår at videregive med så megen energi og et brændende ønske om at alle skal

opleve i stedet for at memorere, er til stor inspiration.

“En stor leder har intet behov for at føre an,

for ham rækker det at vise retningen”

Henry Miller

Derfor fortjener Bent Iversen denne ære!


CSI Aarhus

JUS havde inviteret på rundtur på Retsmedicinsk Institut

En frisk forårsdag i april begav ca. 30

jurastuderende sig over på den anden

side af Randersvej til vores eget

lille CSI. Retsmedicinsk Institut har

hjemme i et lille ydmygt hus, men

man skal ikke lade sig narre – her

arbejder nogle af landets bedste retsmedicinere.

Hvis man dør som følge

af en forbrydelse, er det her man

havner.

Mord og vold

Det, de fleste forbinder med et sted

som Retsmedicinsk Institut, er vel

opklaringen af diverse bestialske

mord og andre ugerninger. Imidlertid

fylder dette arbejde ikke meget i

Retsmedicinsk Instituts hverdag –

heldigvis, da det modsatte jo betyder,

at der skal slås lidt flere mennesker

ihjel i Jylland.

Forestillingen om den glamourøse

hverdag, hvor man opklarer den ene

vanskelige forbrydelse efter den anden,

kan man altså godt glemme.

Retsmedicin har i det hele taget meget

lidt at gøre med det man ser i

amerikanske serier.

Ved mistanke om en forbrydelse i

forbindelse med et dødsfald, er det

politiet der tilkalder Retsmedicinsk

Institut. I samarbejde med Kriminalteknisk

Afdeling vil de så sørge for

indsamling og sikring af beviserne.

Alle fodaftryk, dækspor, fingeraftryk og

hvad der ellers måtte være, bliver analyseret

af kriminalteknikerne, mens

retsmedicinerne tager sig af afdøde.

Også ved voldssager, voldtægter og

misbrugssager benytter politiet sig

af Retsmedicinsk Institut. Deres opgaver

er de samme, som ved dødsfald,

her er det bare sikring af spor

på levende “kunder”.

Derudover skal alle narkomaner obduceres,

når de dør. Dette er lovbestemt,

da man på denne måde kan

holde øje med, hvilke stoffer der er i

omløb, og hvor farlige, de er.

Sektionsrummet

“Her hjælper de døde de levende”,

står der på latin over døren til sektionsrummet.

Det er her inde, man

foretager obduktionerne. Det er et

lokale som dette, man altid ser på tv.

Det virker dog hverken uhyggeligt el-

ler skræmmende. Godt nok er der

masser af stålborde med tilhørende

afløb i gulvet og rundt omkring ligger

der diverse knive, tænger og save,

men her er “lyst og venligt”.

Ved en obduktion går man meget

metodisk frem, alt bliver undersøgt,

således at man ikke overser noget,

og der bliver taget prøver ud til en

masse tests for bl.a. giftstoffer, alkohol

og meget mere. Når undersøgelsen

er færdig, bliver alle organerne

lagt pænt på plads, og liget bliver

syet sammen igen, således at

også de pårørende kan holde til at

se afdøde.

Omhyggelighed er meget vigtig for

retsmedicinerne, og intet bliver overladt

til tilfældighederne.

Et ben i fryseren

I kælderen under Retsmedicinsk Institut

ligger kølerummene og fryseren.

Der er to kølerum i alt, og der er

plads til ca. 20. Her ligger ligene inden

de skal obduceres, med et

klæde over og en lille seddel om

tåen. I fryseren er der ikke nær så

meget plads, men den er heller ikke

beregnet på langtidsopbevaring –

ikke af hele kroppe i hvert fald. For

det meste ligger her amputerede

legemsdele og venter på at blive hentet

af deres retmæssige ejere. Man

har f.eks. haft en helt højreben til at

ligge i over 6 måneder. Ejeren havde

anlagt en erstatningssag, og benet

var et vigtigt bevis.

Terror og katastrofer

Retsmedicinsk Institut er også en del

af det danske katastrofe-beredskab,

som bl.a. bliver aktiveret ved store

ulykker og i tilfælde af terror. Her vil

det være deres opgave at holde styr

på de omkomne og få dem identificeret.

I den forbindelse har man en

aftale med skøjtehallen om at opbevare

alle ligene på isen, da man ikke

selv har plads nok. Indtil har man nu

kun været i udlandet for at hjælpe ved

de store katastrofer, og for at tage

hånd om eventuelle danske ofre.

Alt i alt var det en lærerig tur rundt på

Retsmedicin, der kastede et klarere

lys over, hvad en retsmediciner laver

i ellers fredelige lille Danmark. Selvom

man kan have svært ved at se

den umiddelbart faglige relevans ved

sådan en udflugt, bør man dog ikke

snyde sig selv for den næste år.

Skribent:

Anders Kluw

ak@paragrafblad.dk

15


En glad mand

Månedens portræt af årets underviser – Bent Iversen

“En glad og tilfreds mand”. Det er

disse ord, Bent Iversen ville bruge til

at karakterisere sig selv med. Og

Bent Iversen har også al mulig grund

til at være glad og tilfreds. Han er

netop kåret til årets underviser 2004.

Han underviser 3. års studerende i

fagene pant og tinglysning.

Det at undervise er meget vigtigt for

Bent Iversen. “Jeg havde faktisk ikke

regnet med, at jeg skulle ende som

professor og underviser. Det var lidt

tilfældigt. Jeg prøvede første gang at

undervise, lige efter jeg var færdig på

jurastudiet. Og det fængede mig altså

meget. Faktisk er det sådan nu, at

jeg føler mig hjemme foran 300 mennesker

i et auditorium.”

Det varmer

Når mange nuværende studerende

måske ikke kender Bent Iversen og

16

Diplomet, som Bent Iversen fik overrakt

hans undervisning, skyldes det, at

Bent Iversen kun har undervist i formueret

siden februar i år. Han har før

været ansat som underviser ved

Århus Universitet, men det er helt

tilbage i 1988. At Bent Iversen kun har

undervist i så kort tid, gør det blot

endnu flottere, at han

allerede har fået titlen

Årets Underviser. Bent

Iversen udtaler: “Det

betyder meget for mig

at være kåret som

Årets Underviser. Det

er noget, jeg er meget

glad for. Det varmer.”

Bent Iversen vil dog

ikke holde en festforelæsning

eller lignende i forbindelse

med titlen. Til det er han for beskeden.

Til gengæld holder han talen

til de dimitterende i år.

“Alf Ross er mit

store forbillede som

underviser. Og jeg

havde endda æren

af at have ham på et

mindre hold, da jeg

selv studerede. Det

var helt fantastisk”

Den imaginære

hund

Mange vil nok betegne

Bent Iversens

undervisning som

en god blanding af

seriøs gennemgang

af pensum

kombineret med en

lune og en humor,

der får selv de

sløveste til at spidse

øren. Ifølge Bent

skal det altid primært

dreje sig om

det faglige, men

derfor kan det kedelige

godt peppes lidt

op. Som de fleste,

der følger Bent Iversens

undervisning,

ved, bliver der ofte

fremstillet eksempler

ud fra hans

egne omgivelser.

F.eks. dukker der

undertiden en mystisk

hund op i eksemplerne.

Bent må

imidlertid skuffe ved

at meddele, at det i

den seneste tid ikke

har været familiehunden Sofus, men

derimod en ’imaginær’ hund, der har

lagt hoved og hale til figuren.

At være på

Selvom Bent Iversen virkelig holder

af at undervise, så er det hårdt arbej-

de. Man er hele tiden på,

når man står foran så

mange studerende. Og

da det er envejs-kommunikation

er der ikke

plads til megen tøven.

Bent Iversen sammenligner

situationen med at

skulle holde festtalen til

en konfirmation eller lignende.

Dette giver folk

lidt en idé om, hvor meget man føler

sig “på”, og om hvor godt man skal

være forberedt. Og alle, der blot har

prøvet at sige goddag og velkommen

til en større forsamling ved, hvor

svært det kan være. På forelæsning

er der tale om envejs-kommunikation

til de mange studerende, men

Bent mener alligevel, at han har et

godt tag i de studerende. “Man kan

godt mærke på de studerende, når

de mister koncentrationen. Så er det,

at man skal sætte ind med en

sidebemærkning eller bevæge sig

lidt ekstra rundt.”

Trofast AGF fan

Når man ikke møder Bent på Århus

Universitet, så finder man ham i sommerhuset

på Vestkysten i gang med

at læse en ny bog. Bent Iversen udtaler,

at der er noget dragende over

Vestkysten, som han altid har holdt

af, selvom han ikke stammer derfra.

Måske finder du ham endda på Århus

stadion, hvor han følger sit yndlingshold,

smertensbarnet, AGF. Han

oplyser, at han er trofast fan og ofte

er at finde på stadion i weekenden.

Selvom han forsøgte sig med i en

periode at følge OB, da han boede i

Odense, så blev det aldrig helt det

samme som med AGF, og derfor er

han glad for at være vendt tilbage til

Århus.


Alf Ross er forbilledet

Bent Iversen blev selv cand. jur. ved

Københavns Universitet i 1964. Her

oplevede han at blive undervist af

selveste Alf Ross. “Han er mit store

forbillede som underviser. Og jeg

havde endda æren af

at have ham på et mindre

hold. Det var helt

fantastisk. Han havde

en evne til at fortælle

bag om juraen og om

de mekanismer, der fx.

er i en retssag.” Det er

ikke alle, der besidder

evnen og talentet for at

være en god underviser.

Bent Iversen understreger

også, at det

kan være svært, idet

ikke alt pensum er lige spændende.

Derfor skal man finde på noget, der

kan holde de studerende koncentrerede.

“Undervisning skal være en blanding

af indlæring og show. Det er en

balancegang, hvor jeg mener at have

fundet en god måde. Men det skal

ikke være pjank, og man skal ikke

bare stå og fortælle sjove historier.

Der skal være en klar relevans til pensum.”

Karrieren

Efter tiden på Københavns Universitet

har Bent Iversen været vidt omkring.

Han begyndte sin karriere som dommerfuldmægtig

i Ballerup og senere

“Mange vil nok

betegne Bent

Iversens undervisning

som en god blanding

af seriøs gennemgang

af pensum kombineret

med en lune og en

humor, der får selv de

sløveste til at spidse

øren.”

som politifuldmægtig på bl.a. Bornholm.

Herefter har juraen ført ham

omkring Indenrigsministeriet, kontraktafdelingen

hos A.P. Møller, og så

en lang og god tid på Århus Universitet.

Herefter fik han tilbudt et pro-

fessorat ved Syddansk

Universitet og

vendte i 2003 tilbage

til Århus. “Grunden til,

at jeg vendte tilbage til

Århus, var baseret på

overvejelser om at arbejde

med lidt mere

avanceret jura. I

Odense underviste

jeg på H.A., H.D. og

cand. merc.”

Bent Iversen har

udgivet flere bøger indenfor

området den internationale erhvervsret.

Han har bl.a. udgivet monografierne

“Handelsagenten & eneforhandleren”,

“International Handelsret” samt

flere. Dertil kommer en lang række

af fremstillinger, samt mange bøger,

hvor Bent Iversen har været medforfatter.

Bent Iversen har også planer om at

indføre et kursusfag på Århus Universitet

med titlen International Handelsret,

hvilket han underviste i på

Syddansk Universitet.

Praktisk viden

Bent har stadig stor kontakt til erhvervslivet,

bl.a. gennem banker og

advokater, der søger hans hjælp.

Desuden fungerer han som voldgiftsdommer.

“Det er vigtigt at følge

med, for tingene ændrer sig. Juraen

er ikke statisk, den er meget dynamisk.

Jeg har lært, at man ikke kan

undervise, med mindre man har

været ude i praksis nu. Især er det

vigtigt i et fag som tinglysning, at man

har set, hvordan det faktisk foregår.

Mit råd til andre må være, at man ikke

går direkte fra eksamensbordet og

ud at undervise selv. Det er vigtigt at

lære noget om praksis”.

En glad mand

Efter mødet med Årets Underviser

2004, Bent Iversen, er der kun tilbage

at konstatere, at der her er tale om

en mand med et utroligt stort engagement

for sit fag og for sin undervisning.

Og når man så af sine egne

studerende bliver kåret som den bedste

til det, man kan lide, så er der

ikke andet at sige, end at der er al

mulig grund til, at Bent Iversen er en

glad og tilfreds mand.

Skribent:

Helene Nordborg Kiær

hnk@paragrafblad.dk

Det betyder meget, at blive valgt som årets underviser - det varmer

17


Helmuth Nyborg og kvinderne

Seriøse Jurister inviterede 20.april den berømte eller måske snarere

berygtede psykologiprofessor Helmuth Nyborg til en paneldebat med to

kvindelige kønsforskere.

“Kvinder er 5 pct. dummere end

mænd”, og “småt begavede mennesker

bør ikke få børn”. Citater som

disse - mere eller mindre korrekt

gengivet af en sensationshungrende

presse – har bragt psykologiprofessor

Helmuth Nyborg på forsiden af

landets aviser. Seriøse Jurister satte

gang i ligestillingsdebatten på Juridisk

Institut ved at invitere Nyborg til at

diskutere med to kvindelige forskere

og fortalere for ligestilling. Arrangementet

i Juridisk Auditorium blev en

stor succes og tiltrak mange jurastuderende,

samt en del studerende fra

andre institutter..

Skæv rekruttering

Ordstyreren ved arrangementet, Jesper

Jarl Fanø, overtog formandsposten

i Seriøse Jurister i starten af

året. Sammen med den resterende

del af foreningens bestyrelse har han

sat sig som mål at få kørt foreningen

i stilling som den mest aktive studenterpolitiske

forening for så vidt

angår faglige arrangementer. Det

lykkedes rigtig godt med denne paneldebat

– og med op mod 100

tilskuere er det er vist på tide at konkludere,

at Seriøse Jurister er tilbage

som den aktive forening på jura, vi

kender.

For at få emnet ligestilling belyst fra

flere forskellige vinkler indledtes paneldebatten

med oplæg fra kønsforskerne

Kamma Langberg og Kirsten

Gomard. De er begge ansat ved

Aarhus Universitet, og de har hver

især beskæftiget sig med ligestillings-problematikken

i mange år.

Kamma Langberg er økonom og var

i hine tider meget engageret i kvindesagen.

Hun præsenterede sin sammenligning

af mandlige og kvindelige

forskeres karrierevej på universitetet.

Konklusionen er klar: Der er

ansat flere mandlige end kvindelige

forskere ved universitetet, og generelt

avancerer mænd hurtige fra adjunkturer

til lektorater end deres kvindelige

kolleger. Herudover falder kvinder

oftere fra den akademiske løbebane.

18

Mænd selvprofilerende

Kirsten Gomards forskningsprojekt

supplerede meget godt tallene, som

Langberg præsenterede: Gomard

havde fulgt og møjsommeligt nedfældet

diskussioner mellem unge forskere

på henholdsvis nordisk og

kemi. Hun havde medbragt en del

eksempler på, hvordan mænd i

forhold til kvinder holder længere indlæg,

tager færre forbehold i deres

udmeldinger, profilerer sig selv mere

Psykologiprofessor Helmuth Nyborg

og er mere direkte over for andre deltagere.

Kvinders indlæg indeholder

derimod ofte forbehold, såsom “ikke

også” eller “kan man så ikke også

sige, at…”, hvorfor deres profil bliver

mindre skarp, og det er denne ydmyge

attitude, der ifølge Gomard er

forklaringen på, at kvinder generelt

klarer sig dårlige end mænd i den

akademiske verden. Hertil kommer,

at kvinder i mindre omfang end mænd

slår ind på en akademisk løbebane,

måske fordi de som studerende

netværker mindre med undervisere

på det institut, de er på, hvorfor forskervejen

ikke synes nærliggende.

Således opfordres de ikke af undervisere

til at blive ph.d.-studerende.

Den gale professor?

Endelige trådte Helmuth Nyborg ind

på scenen. Hans første slide i sin

powerpoint-præsentation var forsiden

fra et nummer i Ekstra Bladet i

fjor med overskriften: “HAN ER GAL!”

Efter Ekstra Bladets mening havde

Nyborg endnu engang gjort sig herostratisk

berømt, idet avisen kunne

citere ham for at sige, at kvinder var

væsentligt mindre intelligente end

mænd. Nyborg indledte med at forklare,

at der er forskel på mænd og

kvinders hjerner, hvorfor det naturligvis

er interessant at undersøge,

om det afspejler sig i forskel på

ydeevne. Herefter blev der redegjort

for den såkaldte g-faktor, hvilket vil

sige den samlede score, en person

opnår i en række særlige tests. Gfaktoren

skulle angiveligt være det

bedste mål for menneskers intelligens,

og ifølge Nyborg kan man ud

fra en persons g-faktor give et ret

præcist bud på, hvor langt en person

karrieremæssigt kan nå. En middelmådig

begavet person bliver således

aldrig teoretisk fysiker eller nationalbankdirektør.

Nyborg fremlagde resultaterne

af sine undersøgelser af

skolebørns g-faktor og kombinerede

dem med udenlandske undersøgelser,

som angiveligt var i tråd hermed.

Konklusionen var, at der faktisk

er flere kvinder, der har en g-faktor,

som ligger over middel end mænd,

men gruppen af de allerhøjest scorende

personer i g-tests tæller 120

mænd pr. kvinde. Nyborg tog flere forbehold

i sin fremlæggelse: “Sådan

ser tallene i undersøgelserne ud,

men det er muligt jeg tager fejl, og får

vi andre tal, må vi så forholde os til

det…”.

Nyborg præsenterede på saglig vis

sin forskning og fremstod langt fra

som gal, som medierne ellers havde

udråbt ham til. Det er imidlertid ikke

til at komme udenom, at der er blevet

sat spørgsmålstegn ved hans forskning.

Blandt andet kritiserede Aarhus

Universitets praksisudvalg undersøgelsen

af skolebørn for ikke at overholde

god forskningsskik og viden-


skabelig praksis. En del af hans konklusioner

byggede angiveligt på resultater,

som ikke var offentliggjort,

hvorfor det var umuligt for andre at

tage stilling hertil.

Fredelig paneldebat

På trods af den ellers umiddelbare

modsætning man kunne tro, der

kunne være mellem parterne, foregik

paneldebatten efter pausen i al

fordragelighed. Der kom kun en enkelt

kritisk bemærkning til Helmuth

Nyborgs påståede brug af forældede

tal fra Kamma Langberg, men dette

var absolut ikke noget, der provokerede

Nyborg. Han fremkom heller

ikke selv med særligt provokerende

udsagn. På spørgsmålet om, hvordan

samfundet skulle opbygges

svarede han naturligt, at “det var de

dygtigste, der skulle lede samfundet

Faktaboks

Af Michel Engman

Fakta om G-faktoren:

Forskere som Nyborg forsøger at operationalisere intelligens gennem det såkaldte g-score-koncept. Den basale

empiriske observation er, at folk, der eksempelvis er dygtige til at se mønstre i geometriske figurer, meget

ofte også er dygtige til at lave et ord ud af nogle tilfældige bogstaver; dygtighed i en basal intellektuel disciplin

ledsages som regel af dygtighed i andre intellektuelle discipliner. I praksis benytter man en række logiske og

sproglige tests som en indikator for en persons g-faktor. Der kan angiveligt observeres en statistisk sammenhæng

mellem niveauet for et barns estimerede g-faktor og dennes succes senere i livet m.h.t. fængselsophold,

uddannelsesniveau, arbejdsløsheds- og skilsmisserate.

www.kromannreumert.com

– om det så var mænd eller kvinder”.

Den store samling af kvindelige

psykologistuderende, der omgav

ham efter forelæsningen sluttede,

tydede da heller ikke på, at forskeren

har stødt kvindekønnet fra sig, om

end heldet har svigtet ham i mødet

med massemediernes maskine.

KØBENHAVN ÅRHUS BRUXELLES LONDON

SCANDINAVIAN LAW ALLIANCE

VINGE KB, SVERIGE – KROMANN REUMERT, DANMARK

THOMMESSEN KREFTING GREVE LUND AS, NORGE

19


Stud.jur… Tro på det!

Vi har sat os for at undersøge, hvornår man opnår status af at være

rigtig jurastuderende med alt, hvad der dertil hører.

Stud. Jur. er den vældig fine betegnelse,

man får, når man påbegynder

jurastudiet. Eller rettere sagt, vi troede,

som glade modtagere af

optagelsesbrevet i august, at vi nu

var jurastuderende. Men, think again!

Sådan forholder det sig ikke i virkeligheden.

Som enhver 1.års havde vi

lyst til at engagere os i vores studie.

Med håb, vilje og gåpåmod søgte vi

stillingen som tutorer for at kunne

give de nye studerende en god start -

big mistake. Dette blev mødt med

sippede kommentarer og henkastede

bemærkninger om, at man skal

være en rigtig jurastuderende først!

Vores spørgsmål blev derfor: Hvilke

kriterier skal man opfylde for at blive

budt velkommen i klubben?

20

Er I her næste år?

Grædende gik vi hjem, og slog fortvivlet

op i den juridiske ordbog for at

få svar. Men lige lidt hjalp det. Vi begyndte

derfor at lytte til de ældre studerende

i håb om at få svar på vores

spørgsmål.

Studievejleder Søren Nørbæk udtaler:

“Faktum er, I kan dumpe tre gange.

Der er ingen der ved, om I er her til

næste år.” Tusind tak, Søren! Et godt

råd, når man er i gang med at læse

til formueret.

Ud fra dette kan vi dog konkludere, at

en bestået 1. årsprøve må være udgangspunktet.

Det skal dog i parentes

nævnes, at det afgørende er, om

du består din formueretseksamen.

Skal man tro på dumpeprocenterne,

er der 80 %, der ikke kan opfylde dette

krav første gang. Der må derfor være

andre måder.

Vi fandt hurtigt ud af, at man for at

være smart må kunne skrive kreditorbreve,

så snart en medstuderende

skylder 50 kr. eller derover. Ydermere

tæller det at kunne bruge et juridisk

sprog, selv i private sms’er. Man skal

også kunne grine med på jurajokes

og kommentarer, såsom “det holder

ikke i retten” og kunne sige “jævnfør”

med jævne mellemrum. Hvis du kære

læser endnu ikke kan se det sjove

i dette, bør du overveje at melde dig

ud, for ellers får du svært ved at opfylde

næste kriterie. Du skal formå at

kunne score din tutor! Dette kriterie

er skønt tabubelagt, traditionsrigt og

burde ikke volde de store besværligheder,

eftersom de fleste tilbyder sig

som en glaseret gris på et sølvfad

med æble i munden.

De ældres respekt

Videre til næste - vil du score nogle

billige point, kan du melde dig som

parkeringsvagt på læsesalen. Dog

skal du huske, at pointene kun kan

indkasseres, såfremt det gælder

1.års studerende. Det er jo de ældres

respekt, du er ude på at opnå.

Et andet godt tip er, at du helst skal

have et anstrengt forhold til Jus- bestyrelsesmedlemmerne,medmindre

du selvfølgelig er en af de priviligerede,

der formåede at slippe igennem

nåleøjet ved generalforsamlingen(-erne).

Derudover skal du også

skifte dit livsstilsmagasin ud med

Børsen, der henkastet kan ligge

fremme på dit coffeetable!

Møder du en dag en ældre studerende,

og er du ikke i stand til at diskutere

skatteret, vil et oplagt samtaleemne

være Kromann Reumert. Så

lover vi, at du har deres opmærksomhed

i minimum 30 sek. Hvis du derudover

i en bisætning tilføjer, at du

dagen før var i stand til at argumentere

dig frem i Nettokøen, vinder du

ikke andet end RESPEKT!

Absolut forbudt

Hvilke faglige kvalifikationer du skal

kunne besidde, ved vi endnu ikke, da


vi ikke selv er rigtige jurastuderende.

Vi forbeholder os ret til at vende

tilbage til dette efter bestået formueretseksamen.

Der er dog ting, som du absolut ikke

må give dig i kast med. Som hjælp

forsøger vi derfor med en negativ afgrænsning:

I selskab med rigtige

jurastuderende kan det få fatale

følger for dit fortsatte ry på studiet, hvis

du afslører dit manglende kendskab

til højesteretsdommere. I tilfælde

DET JURIDISKE STUDIENÆVN

Aarhus Universitet

TILMELDING TIL OMPRØVEN AUGUST 2004

BACHELORUDDANNELSEN

Tilmelding til omprøven i følgende fag:

1. år:Dele af formueret

Familie- og arveret

Statsforfatningsret

Ret og samfund

2. år:Strafferet og straffeproces

Obligatorisk opgave

Folke- og EU-ret

3. år:Formueret 1

Formueret 2

heraf kan et sødt smil redde mange

situationer. I mangel af bedre, har du

altid Kromann Reumert!

Du må absolut heller ikke tro, at du

kan erhverve beføjelser som følge af

væsentlige kvalitetsmangler ved Jusfester,

såsom varme øl og alkoholmangel

i de fine cocktails (medmindre

du kender én fra Kromann Reumert).

Såfremt du ikke lever op til ovenstående

kriterier og stadig har følel-

sen af at være på prøve, skal du ikke

være ked af det, da næsten alle “rigtige”

jurastuderende har prøvet at

dumpe på en eller anden måde. Det

er ganske normalt.

Held og lykke til eksamen!

Af Ane Clausen & Veronica

Nielsen

finder sted i perioden 30. juni – 7. juli 2004

på følgende web-adresse: https://www.au.dk/da/uddan/

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende tilmelding bedes rettet til Berit

Nielsen, Eksamensadministrationen, Det samfundsvidenskabelige

Fakultet, bygning 327. Tlf. 8942 5461 eller på e-mail adresse:

bn@adm.au.dk

NB: Du skal selv udskrive eksamensnummer fra selvbetjeningen.

Vær opmærksom på at du kan tilmelde dig pc-eksamen i alle skriftlige

eksaminer, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Reglerne kan ses på

følgende web-adresse: http://www.au.dk/da/56-05.htm

HUSK! at studerende, som ønsker at søge om særlige eksamensvilkår, skal

fremsende ansøgning herom til studienævnet senest samtidig med

at tilmelding til den pågældende eksamen finder sted.

13. maj 2004, Hanne jensen

21


VALGFAG EFTERÅRSSEMESTRET 2004

Børsret

(Securities regulations)

Kursusformål: At give den studerende et detaljeret

kendskab til børsretten, omfattende den samlede regulering

af udstedelse og omsætning af børsnoterede

værdipapirer. Udgangspunktet for undervisningen er

det børsnoterede selskab.

Undervisningsform: Holdundervisning

Eksamensform: Mundtlig eksamen

Varighed: 40 timer

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Paul Krüger Andersen m.fl.

EU Environmental Law

(EU miljøret)

Aim of course: To give the students a thorough and

profound understanding of EC environmental law as

one of the newest branches of public law. The headlines

of some of the major subjects that will be discussed

in the course are: the nature and objectives of

EC environmental law; the development and sources

of EC environmental law; trade and environment;

general legal norms applicable to transboundary environmental

harms and specific regulations concerning

nuisances in different sectors of the environment -

preventive as well as conservative norms with respect

to land use, water, air and waste.

Type of course: Lectures, class discussions and student

presentations

Evaluation: Oral exam

Duration: 40 hours

ECTS-credits: 10

Professor: Birgitte Egelund Olsen

E-Commerce Law

(E-handelsret)

Aim of the course: The aim of this course is to make

the student capable of identifying the legal problems

arising in relation to the commercial usage of the

Internet. Moreover the student must be able to iden-

tify the law applicable in each situation and apply this

to the specific legal problems. The course will focus on

aspects of online contracting, consumer protection,

intellectual property rights, advertising and marketing,

taxation and jurisdiction and governing law. Where

national law is applicable Danish law will be used as

exemplification

Type of Course: Lectures and discussions

Evaluation: Oral exam

Duration: 40 hours

ECTS-credits: 10

Professors: Penille W. Jensen and René F. Henschel

Master Class i Juridisk Analyse

(Master Class in Legal Analysis)

Kursusformål: At udvikle de studerendes evner til at

udføre juridisk analyse på højeste niveau, samt at

indføre de studerende i forsknings- og formidlingsprocessen

indenfor det juridiske fagområde. Den opstillede

målsætning skal nås ved, at de studerende skriver

en artikel med henblik på offentliggørelse inden for

emnerne EU-ret, selskabsret eller børsret. Faget egner

sig som forberedelse til kandidatafhandlingen.

Undervisningen består af 3 dele. En del af undervisningen

vil koncentrere sig om juridisk forskningsmetode,

f.eks. kildesøgning og kildeanvendelse. En anden

del af undervisningen er tilpasset artikelemnerne. Der

22

undervises blandt andet i problemstillingens baggrund,

aktualitet og relevans. Tredje del af undervisningen

består af vejledning, dels individuel vejledning, dels

vejledning i klassen.

Begrænset optag: Der optages kun 6 studerende på

faget samt et begrænset antal ph.d.-studerende. Optag

sker efter ansøgning til Juridisk Institut ved Handelshøjskolen.

Undervisningsform: Foredrag og diskussioner

Eksamensform: Skriftlig opgave i form af en artikel

Varighed: Mødefrekvens aftales med de studerende

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Karsten Engsig Sørensen, Mette Neville,

Paul Krüger Andersen

Responsumskrivning

Kursusformål: Formålet er at give de studerende

mulighed for at skrive et responsum, der relaterer sig

til en konkret juridisk problemstilling. Juridisk Institut

har en række kontakter med juridiske afdelinger i en

række virksomheder, pengeinstitutter og offentlige

myndigheder og advokater. Disse virksomheder m.v.

stiller forskellige responsumopgaver. Til hvert responsum

vil der bliver knyttet en intern vejleder samt en

kontaktperson (ekstern vejleder) fra en deltagende

virksomhed.

Undervisningsform: Seminaret vil efter en generel

introduktion blive indledt med et møde, hvor begge

vejledere samt de studerende deltager, og hvor problemstillingerne

bliver formuleret og materiale udleveret.

Selve skrivningen på responsumet sker under

vejledning af den interne vejleder, og kontakt til virksomheden

vil kun ske i det omfang, det er nødvendigt

at indhente yderligere oplysninger m.v.

Eksamensform: Seminaret vil blive afsluttet med

aflevering af en skriftlig redegørelse på mellem 10-20

sider, som efterfølgende vil skulle fremlægges og diskuteres

på et møde, hvor begge vejledere samt evt.

øvrige repræsentanter fra virksomheden er til stede.

Varighed: Se ovenfor

Vægt: 5 ECTS-point

Underviser: Karsten Engsig Sørensen, Jane Bolander,

Mette Neville, Hans Henrik Edlund

VALGFAG FORÅRSSEMESTRET 2005

Arbejdsret (grundkursus)

(Labour Law)

Kursusformål: At lære deltagerne fagets væsentligste

regler og bærende principper, dets systematik og

metode samt vejene til retskilder uden for lærebogen.

Kurset omfatter såvel ansættelsesretten som den

kollektive arbejdsret.

Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner og

øvelser i praktisk sagsbehandling og kildesøgning

Eksamensform: Skriftlig

Varighed: Ca. 60 konfrontationstimer, forventeligt

onsdag eftermiddag og torsdag morgen

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Ole Hasselbalch

Se også www.hha.dk/~ojh/


Børsret

(Securities regulations)

Kursusformål: At give den studerende et detaljeret

kendskab til børsretten, omfattende den samlede regulering

af udstedelse og omsætning af børsnoterede

værdipapirer. Udgangspunktet for undervisningen er

det børsnoterede selskab.

Undervisningsform: Holdundervisning

Eksamensform: Mundtlig eksamen

Varighed: 40 timer, forventeligt tirsdag formiddag

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Paul Krüger Andersen m.fl.

Fast ejendom

(Real Property)

Kursusformål: At give et indblik i de væsentligste

juridiske og (i mindre omfang) økonomiske problemstillinger,

der må tages stilling til i forbindelse med

især erhvervsvirksomheders køb, salg og drift af fast

ejendom såvel til egen brug som investeringsejendomme.

Kurset omhandler især indgåelse og fortolkning

af aftaler om overdragelse, ejendomsformidleres

rolle, berigtigelse af handler, parternes misligholdelse,

erhvervslejeloven, realkreditfinansiering, værdiansættelse,

beskatning af indtægter og udgifter, afskrivning,

avancebeskatning samt reglerne om moms på udlejning.

Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner og

caseforløb

Eksamensform: Projektopgave med efterfølgende

forsvar

Varighed: 40 timer, forventeligt fredag formiddag

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Hans Henrik Edlund

International selskabsret

(International Company Law)

Kursusformål: At give indblik i hovedsystemerne i

den internationale selskabsret. Der fokuseres på de

selskabsretlige problemer, der opstår som følge at

grænseoverskridende aktiviteter, f.eks. i form af koncerndannelse,

virksomhedsovertagelse og joint ventures.

Endvidere gennemgås EU-reglerne om det europæiske

aktieselskab, direktiverne om fusion og nationalitets-skifte

m.v. De grundlæggende elementer i den

internationale corporate governance debat gennemgås.

Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner og

oplæg

Eksamensform: Skriftlig opgave ud fra et fastlagt

emne

Varighed: 40 timer

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Paul Krüger Andersen, Mette Neville

International skatteret

(International Tax Law)

Kursusformål: At give studerende et indgående

kendskab til den internationale skatterets mange problemstillinger.

Den internationale skatteret har 3 dimensioner/regelsæt:

1) Intern dansk udlandsskatteret,

2) Dobbeltbeskatningsret og 3) EU-ret. Fagets vigtigste

problemstilling er samspillet mellem disse 3 regelsæt.

Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner

Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve

Varighed: 45 timer

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Aage Michelsen

Tilmelding til kursusfag

Tilmeldingsskema kan fås på Studieadministrationen,

Handelshøjskolen i Århus.

Tilmeldingsfrist

Tilmelding til efterårsfag helst inden 1. juni 2004.

Tilmelding til forårsfag helst inden 1. december 2004.

Konkurrenceretlige emner

(Competition Law)

Kursusformål: At give de studerende et indblik og

forståelse af de centrale konkurrenceretlige emner i

EU. Faget omfatter en gennemgang af EF-traktatens

art. 81 og 82, fusionskontrolforordningen, reglerne om

statsstøtte, reguleringen af offentlige virksomheder

samt udbudsdirektiverne.

Undervisningsform: Studenterpræsentationer samt

diskussion af en række spørgsmål og cases samt oversigtsforelæsninger.

Eksamensform: Opgave over udleveret emne (max

10 sider). 14 dage fra opgaveudlevering til aflevering

Varighed: 40 timer, forventeligt placeret onsdag

formiddag

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Karsten Engsig Sørensen, m.fl.

Selskabsskatteret

(Company Tax Law)

Kursusformål: At give de studerende et indgående

kendskab til reglerne om beskatning af selskaber og

dets deltagere. Selskabsskatteretten udgør en stadig

vigtigere del af virksomhedernes liv og påvirker i stigende

grad virksomhedernes likviditet, kapitaldannelsesmuligheder

og forhold i øvrigt. Kendskab til

selskabsskatteretten bliver derfor i stigende omfang

afgørende for deltagere i virksomhedernes beslutningsproces.

Undervisningsform: Forelæsninger og diskussioner

Eksamensform: Mundtlig eksamen

Varighed: 40 timer, forventeligt tirsdag eftermiddag

Vægt: 10 ECTS-point

Underviser: Christian Homilius

The Regulation of International Trade and

the WTO

(Reguleringen af international handel i WTO)

Aim of the course: The course will give the student a

knowledge and understanding of the contents and the

consequences of the existing WTO agreements and the

decisions from the Dispute Settlement Body

concerning these agreements. Furthermore, the course

will give the students an understanding of how the

WTO-agreements differ from the similar regulation of

trade found in the European Union, and how the WTO

agreements affect the European Union. Some of the

included topics are tariffs on goods and the most

favoured nation principle; discrimination of goods and

other restrictions; subsidies, countervailing duties and

public procurement; trade in services (GATS) and

trade-related intellectual property (TRIPs).

Type of course: Lectures and class discussion

Evaluation: an essay of 5 pages and oral exam

Duration: 33 hours, expected to be placed Friday

mornings

ECTS-credits: 10

Professors: Karsten Engsig Sørensen, Birgitte

Egelund Olsen, Pernille Jessen and Tine Sommer

Karakteroverførsel

Efter beslutning i Det Juridiske Studienævn kan faget

overføres til den juridiske kandidatuddannelse, men

ikke eksamenskarakteren. Faget overføres efter afholdt

eksamen som bestået/ikke bestået. Deltagere,

der har bestået eksamen, vil få udleveret et eksamensbevis

fra Handelshøjskolen i Århus, hvoraf den

opnåede karakter vil fremgå.

Øvrige regler og praktiske oplysninger er beskrevet

nærmere på Handelshøjskolens hjemmeside på adressen:

www.asb.dk

23


Evne til at kombinere

teori og praksis? Ja tak!

Læserbrev

På baggrund af en nylig artikel i JP

Århus om, at Juridisk Institut åbner

op for praktikophold i Danmark er

studieleder Jørn Albæk citeret for følgende:

“En uddannelse er noget man

tager på universitetet, og hvis vi godskrev

hele praktiktiden, ville det betyde

en sænkning af det faglige

niveau.”

Der er formentlig ikke nogen, der kan

indvende noget imod, at det er på

universitetet, man tager sin uddannelse.

Og der skal naturligvis være

grænser for, hvor stor en del af uddannelsen

man kan få godskrevet

som praktik. Ikke desto mindre kan

praktik dog være et rigtig godt supplement

til det teoretiske indhold i

24

studiet

Studierelevant praktik

Enaf de vigtigste forudsætninger for

en udbytterig praktikperiode er, at

praktikken selvfølgelig skal være uddannelsesrelevant!

Relevansen bør

gennemgås og diskuteres af undervisere

på universitetet i dialog med

en praktikvejleder på arbejdspladsen,

sådan som universitetets nye

retningslinier foreskriver. På den

måde vil man allerede på forhånd

have klarlagt formål og hensigt med

det konkrete praktikforløb.

Samtidig er evnen til at kombinere

teori og praksis en evne, der kraftigt

efterspørges af aftagerne af de ny-

Årskort Update !!!

uddannede, ifølge DJØF-undersøgelser

om arbejdsgivere. (Analyse

af DJØF’ere på det private arbejdsmarked

– 30.5-2002). Og hvordan

kan man opøve de studerendes evne

til det, hvis de ikke har haft muligheden

for at afprøve deres teori i praksis?

Ved at inkorporere muligheden for

praktik i uddannelsesforløbet vil den

kunne blive en naturligt sammenhængende

del af studiet. Altså en

berigelse af de studerendes kundskaber.

Text: Dina Bloch,

studenterrepræsentant i

Bestyrelsen på Aarhus Universitet

Har du et årskortnr., der starter før 1999, modtager du ikke længere automatisk Paragraf.

Ønsker du stadig at modtage Paragraf, så henvend dig på vores kontor med navn og adresse. Så vil du blive

tilføjet vores mail-liste.

www.paragrafblad.dk

Paragraf har nu fået vores eget domæne til vores hjemmeside. Her kan du finde tidligere numre og komme i

kontakt med vores redaktion. Har du lyst til at se nogen af de billeder som ikke kom med i bladet, eller en masse

video-klip fra nogle af Jura’s arrangementer, så kig ind på siden.

Her kan du også aflevere artikler og indlæg, som du vil have med i Paragraf.

Med venlig hilsen

Paragraf-redaktionen


Bag kulisserne på “Forsvar”

Et foredrag om Danmarks første “Court Room”-drama

Onsdag d. 21. april 2004 åbnede

Retskritisk Forum endnu engang

dørene for et foredrag om brugen af

jura i den virkelige verden. Denne

gang var emnet TV2´s nyeste dramasatsning

“Forsvar”. Drevet af udsigterne

til gratis kage og sodavand,

blandet med en hunger efter skandaløse

afsløringer, mødte denne reporter

op, til hvad der skulle vise sig

at blive 2 ganske underholdende timer.To

veloplagte talere og et lige så

veloplagt publikum udgjorde rammerne

om dette ganske interessante

foredrag, der bl.a. kom til at dreje sig

om jura, drama og licenskroner.

Fra Stud. Jur. til dramachef

Første taler var TV2´s dramachef

Adam Price. Denne skulle berette om

baggrunden for “Forsvar”, samt de

overvejelser, der bliver gjort i forbindelse

med produktionen.

Interessant nok har Adam Price faktisk

selv engang været Stud. Jur. ved

Københavns Universitet.

I løber af studiet gik det dog op for

ham, at hans primære interesse lå i

film og teater, og efter 3.år var det definitivt

slut med juraen.

Det er dog ganske givet, at bl.a. denne

baggrund har været medvirkende til

hans store engagement omkring projektet

med serien “Forsvar”.

Det oplagte Tv-drama

For Adam Price er det helt klart, hvorfor

advokat-serier som “L.A Law” og

“Ally McBeal” er så populære: Retssager

indeholder jo dramaer i sig

selv! Der er altid en vinder og en taber,

og tilsætter man yderligere nogle

menneskelige følelser,

så har man det perfekte

Tv-drama.

Da der endnu ikke var

blevet produceret en

advokat-serie i Danmark, var det derfor

naturligt for TV2 at satse på denne

genre. Price måtte dog indrømme –

hvad seertallene også viser – at serien

desværre ikke er blevet helt den

succes TV2 havde forventet.

Adam Price forklarede bl.a. dette med

det faktum, at en sådan serie nødvendigvis

måtte bevæge sig på et vist

intellektuelt og akademisk plan, og

Forsvar er faktisk et

ganske stort hit rundt

om i arresterne

at man dermed går

glip af en del “almindelige

seere”.

Ydermere lagde

Price vægt på de

økonomiske begrænsninger.

I

modsætning til det

statsfinansierede

DR, der nær-mest

har uendelige midler

(i hvert fald

ifølge Price), var

økonomien til stadighed

en begrænsning

for holdet

bag “Forsvar”.

Price påpegede

dog, at selv om “Forsvar” ikke var blevet

en ubetinget succes, så var det

bestemt heller ikke nogen fiasko!

Den “ægte” forsvarer

Som et modstykke til Adam Prices

meget positive omtale af serien, blev

forsvarsadvokat Hans Kjellund bragt

på banen. Hvor Adam Price mest af

alt fokuserede på baggrunden for serien,

tog Kjellund fat på det rent indholdsmæssige.

Om end Kjellund

nok ikke er den faste seer af serien,

så havde han dog set adskillige afsnit,

og ud fra dette var der visse indholdsmæssige

fejl, han som “ægte”

forsvarer ville påpege.

Først måtte Kjellund dog give Price

ret i, at serien bestemt ikke var nogen

fiasko. Kjellund kunne således

fortælle, at “Forsvar” skam var et

meget stort hit rundt om i de danske

arrester!

Et af de væsentlige punkter Kjellund

påpegede mht. seriens

juridiske fejl, var

den til tider grove fravigelse

af Retsplejeloven.

Han ville i hvert fald

som forsvarer aldrig finde sig i den

måde hvorpå retssagerne i “Forsvar”

gennemføres: Anklageren stiller

ledende spørgsmål, dommeren

overtager nogle gange selve afhøringen

og forsvarerne er generelt alt for

passive!

Ud over dette er der ifølge Kjellund

en del fejl i antallet af henholdsvis

dommere, domsmænd og jury, så-

Adam Price og Hans Kjellund

vel i seriens landsretssager som i

højesteretssagerne. Denne fordeling

stemmer således i ingen henseende

overens med virkeligheden!

Denne kritik kunne Adam Price jo kun

give Hans Kjellund ret i, men han

benyttede dog også lejligheden til at

forklare en del af disse fejl.

Drama Vs. Jura

Ifølge Adam Price må man, i hvert fald

med TV2´s budgetter, ofte gå på

kompromis med virkeligheden, når

man producerer en serie som “Forsvar”.

Man kan ikke få både i pose og i sæk,

og da størstedelen af TV2´s seere

nok ikke har en juridisk baggrund, må

man ofte tilpasse virkeligheden, så

den passer bedre til seriens behov.

Og Price måtte således konkludere,

at når det nu engang er underholdning

man vil sælge, så bliver dramatikken

i sidste ende nødt til at veje

tungere end juraen!

Alt i alt var der således tale om endnu

et vellykket arrangeret fra Retskritisk

Forums side, og denne (snart

faste) reporter vender ganske sikkert

tilbage næste gang, der diskes op

med gratis kage og interessante foredrag.

Skribent:

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

25


26

VOX X POPULI

POPULI

I disse eksamenstider, hvor presset er ekstra stort på 1. års studerende, satte Paragraf sig for at finde ud af, hvad det

egentlig er, der kendetegner en ægte jurastuderende. For er man egentlig rigtig jurastuderende som 1. års???

Christian, Anders og Martin, 1. år

’Man er helt bestemt først en rigtig

jurastuderende, når man har bestået

1. årsprøven – det er helt klart en

manddomsprøve.” Alle tre er helt

enige om dette udsagn. Det er dog

ikke sådan, at de betragter sig selv

som 2. rangsstuderende, men de er

alle enige om, at man først har bevist,

at man kan noget, når man påbegynder

undervisningen på 2. år

efter sommerferien

Sara Kaae, overbygningen

’Når man er kommet så langt, at man

sidder koncentreret med næsen dybt

i bøgerne, og læser til eksamen, så

er man en rigtig jurastuderende – og

når ens lovsamling er blevet en integreret

del af ens taske. Det er ikke

sådan, at det er “bestået” / “ikke bestået”,

der er det afgørende, derimod

om man har holdt ud et helt år og har

vist, at man har lyst til at gå her.’

Mikkel Andersen, overbygningen

’Arh, jeg ved ikke rigtig, men man skal

nok i hvert fald være blevet bachelor!!’

Det er bestemt ikke det ydre der

tæller, designertøj gør det ikke i sig

selv, der skal en meget målrettet studerende

til. Hvis man har et studierelevant

job, så er man rigtig godt

på vej til at være en ægte jurastuderende.’

Styrelsesvalg

Tekst og foto: Louise Hoeg

Den 15. juni skal der være valg til Det Juridiske Studienævn og det

nyoprettede Akademiske Råd ved Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet.

Da de studenterpolitiske foreninger ikke ønsker at trætte de studerende med et valg i eksamensperioden, har vi

besluttet os for at fordele de 5 pladser i Studienævnet og den ene i Akademisk Råd ved et fredsvalg. Med i overvejelserne

er også, at der er tale om en kortere valgperiode end sædvanlig, da der vil være valg som normalt til

november.

Hvilke personer, der skal sidde i de omtalte nævn og råd, vides i skrivende stund ikke.

AJ, KJ, MJ og SJ


S.O.S. – Jeg er

startet selv

På studiementor.dk kan du blive inspireret eller inspirere andre omkring

din uddannelse.

En ny hjemmeside for studerende på

videregående uddannelser har set

dagens lys. Her kan du lade dine

egne erfaringer komme

andre til gode,

søge informationer eller

støtte andre. Det

kan ske igennem

opslag på siden, ved

at få en mentor eller

måske selv blive men-


Studiementor.dk

kan du søge

efter en

mentor.

tor. Hjemmesiden er nemlig først og

fremmest en side, hvor studerende

kan søge efter en mentor eller selv

blive mentor. Det kan være en fra dit

eget studie eller en fra en hel andet

studie, som du starter et samarbejde

med.

Jeg er startet selv…

Siden henvender sig til studerende

på alle stadier af studiet. Måske er

du lige startet på dit studie, og synes

det hele er lidt overrumplende med

læseplanlægning, regler på studiet

osv., eller måske trænger du bare til

lidt moralsk opbakning. Det kan også

være, du skal i gang med at skrive

speciale, men ikke rigtig kan

komme i gang eller er gået i stå.

Så kunne du måske bruge en

studiementor. En der selv er

samme båd, hvor I kan diskutere

de forskellige spørgsmål,

eller en, der kan øse ud af sin

erfaring. På studiementor.dk

kan du søge efter en mentor.

Du bestemmer selv

Din mentor og dig bestemmer selv,

hvordan I har lyst til at holde kontak-

ten f.eks. pr. mail, telefon

eller ved at mødes. I bestemmer

selv, hvad

emnet skal være, og I bestemmer

selvfølgelig selv,

hvornår I vil stoppe kontakten.

Måske bliver udbyttet

fagligt, måske består

udbyttet mere i menneskelige kvali-

Måske bliver udbyttet af mentorordningen en ny ven

På hjemmesiden

kan du hver

tirsdag chatte

online med andre

studerende.

fikationer eller måske får du en ny

ven? I bestemmer selv…

Erfaren kandidat

Er du kandidat, kan du selv blive mentor.

Du kan søge efter en mentee på

hjemmesiden og herefter bestemmer

du selv sammen med din mentee,

hvad der skal ske.

Bliver der problemer under samarbejdet,

tilbyder studiementor.dk

hjælp i form af online chat.

Online chat

På hjemmesiden kan du hver tirsdag

chatte online med andre stude-

rende. Så er mentorordningen

ikke noget for dig,

men går du alligevel og

pusler med nogle ting,

som dine studiekammerater

ikke kan hjælpe

dig med, kan du helt

uforpligtende snakke

med andre studerende.

Startproblemer

Selvom idéen er god, og det formentlig

kunne være med til at

forbedre studiemiljøet for mange, har

hjemmesiden haft begrænset succes.

Ud fra hjemmesidens nuværende

opslag har meget få meldt

sig som mentor. Måske skyldes det

ukendskab – måske manglende interesse.

Læs selv mere på

www.studiementor.dk,

hvor du også kan læse om, hvordan

du kan hjælpe siden på vej ved at

blive formidler af mentorordningen,

eller ved at stå for at udbrede kendskabet

på Jura til siden.

Af: Rikke Licht Bøtcher

27


Zahles omsorg for retfærdighed

Anmeldelse af Henrik Zahle, Omsorg for retfærdighed, Essays om retlig

praksis, Gyldendal.

Det er ærlig tale og uden dissens –

det er essayets natur. Det er Henrik

Zahles personlige tanker om retlig

praksis i Højesteret, som vi kan læse

om i Omsorg for retfærdighed. 39

Essays, der giver indsigt i de tanker,

han som dommer i Højesteret 1999-

2002 har gjort sig, men som vi ikke

kan læse om i Ugeskriftet eller andre

steder. Det er sjældent, dommere

fra Højesteret gør sig den umage

at dele deres tanker og indsigt

med en bredere offentlig skare.

Heldigvis gør Henrik Zahle det på god

vis, når han fortæller, hvordan han

som dommer har udøvet omsorg for

retfærdigheden.

For mange gentagelser

Essayene bærer titler som: Barmhjertighed,

Fejl og Kynisme. Og

Præstationsangst, Magt og ikke

mindst Retfærdighed. Der er i alt 39

essays om abstrakte begreber, som

han for det meste – men ikke altid –

formår at puste liv i ved at drage os

læsere ind i den virkelighed, han har

oplevet som dommer. Det er ikke en

fortløbende fortælling, hvor det ene

essay afløser det andet i naturlig kronologisk

følge. De er ordnet i alfabetisk

rækkefølge, og har som den

eneste fællesnævner, at de udtrykker

forskellige aspekter af dommeres

omsorg for retfærdigheden. Men det

er forfriskende, utraditionelle anskuelser

vel at mærke. Så gør det

ikke så meget, at han springer frem

og tilbage i tid, sted og juridiske eksempler

og gentager sig selv nogle

gange. For eksempel bliver pointen

om, at dommere skal bevæge sig

hele tiden – se sagen fra nye sider,

turde vende tingene på hovedet, lade

fantasien få plads - gentaget igen og

igen, hvor der er anledning til det.

Også til ikke-jurister

Henrik Zahle er professor ved Københavns

Universitet, men der er langt

fra essayene til den traditionelle juridiske

litteratur, han tidligere har

begået. For eksempel Dansk Forfatningsret

bind 1-3 (2001-03), EU og

den danske grundlov (1998) samt

Bevisret (1994). Essayene er skrevet

til andre end jurister. Fordelen ved

28

det, er et mere ligefremt sprog, der

giver en ubesværet læsning. Når han

fortæller i jeg-form, griber han for alvor

ikke bare min forståelse men

også min indlevelse, og så bliver

læsningen ikke blot interessant men

også gribende, så jeg dårligt kan

slippe bogen igen. Sådan er det desværre

langt fra i alle essayene.

Kulturen i Højesteret

Lidt for mange steder bruger han

meget energi på at forklare begreber

og forhold, som jurister vil finde banale

og formentlig gå let henover –

og som virker ligegyldigt at få med.

For eksempel når han i essayet Sag

forklarer meget regulært, hvad en sag

er og om dens forløb. Langt de fleste

essays har heldigvis foruden en forklaring

af forskellige retlige forhold

en personlig refleksion og inddragelse

af hans egen person og

eksempler. Et af de spændende essays

er Tilpasning, hvor han gør sig

tanker om dét at indgå i en kultur og

arbejdsgang i Højesteret. Essayet

slutter han tankeværkkende af på følgende

vis:

De sider af faget eller arbejdet, som

man har tilegnet sig, men som oprindelig

vakte ubehag eller måske

endda fremkaldte modsigelse,

svinder ved hverdagens osmose ud

af sjælen, og de tavse modforestillinger,

der i begyndelsen måske

sløres af en tilegnet kynisme, forsvinder

med tiden helt.

Selvretfærdige dommere

I essayet Mod kommer vi omkring en

kontrovers med en statsadvokat fra

Henrik Zahles tid som byretsdommer.

Der er rigeligt at tænke over i de

mange essays, men vi skal lede

længe efter dem, der for alvor bider

sig fast, som for eksempel Selvretfærdighed.

Her blev jeg grebet fra

start til slut med følgende udgang at

tænke over:

Alle gode gange tre, jeg afbryder

hende og prøver endnu en gang. Men

de er trætte, de vil have sagen sluttet

nu, Bruun har vist et møde i sit nævn

i eftermiddag, de hører ikke efter, de

har ikke fattet sagen, men de har for

længst besluttet sig. Det er ikke altid

retfærdigheden, der sejrer.

Tanker om dissens

I anmeldelsens første linje kunne du

læse konstateringen, at essays i sin

natur ikke levner plads til dissens.

Ikke desto mindre byder Henrik Zahle

selv på dissens – i form af et essay.

Et af de bedre, hvor han giver et indblik

i en diskussion forud for en dom.

Han refererer fra sin tid i landsretten,

hvor han på et tidspunkt blev mødt

med en kollegas bemærkning, men

henvendt til en anden kollega:

“Har du det ikke som mig – der er

dissenser, du forstår, og dissenser, du

ikke forstår?”

Henrik Zahle skriver i sit forord, at han

med bogen vil forsøge at gøre op

med den udbredte opfattelse blandt

ikke-jurister om, at juraen er bastant,

negativ og med urimelige barrierer,

der blokerer for den ideelle løsning.

Det gør han, men han giver også

udtryk for, at dommere måske ikke

altid drager den omsorg for retfærdighed,

som han kunne ønske. I 1936

blev dissenser gjort tilgængelige i

dansk ret. Man ville, som Zahle citerer

Steincke for at have udtrykt det i

Folketingstidende i 1931, lukke op for

Højesterets mørkekammer. Henrik

Zahle har med Omsorg for Retfærdighed

forsigtigt åbnet endnu en lem

til mørkekammeret. Det kan kun anbefales

at kigge ind.

Skribent:

Jeff Jørgensen

jj@paragrafblad.dk


Van Helsing

Instr.: Stephen Sommers

Medv.: Hugh Jackman, Kate

Beckinsale m.fl.

Manden bag “Mumien” og ja, “Mumien

Vender Tilbage” er på markedet

igen med en ny eventyrfilm. Denne

gang er det alle de østeuropæiske

myter, der står for skud. I “Van Helsing”

kan man således møde både

varulve, Dr. Jekyll/Mr. Hyde, Dracula,

Dr. Frankenstein og hans monster.

Van Helsing er problemløser for et

hemmeligt broderskab med basis i

Vatikanstaten. Hver eneste gang et

nyt monster hærger verden, bliver Van

Helsing sendt ud for at effektuere en

billig løsning. Denne gang er det altså

Grev Dracula og hans kønne

brude, der står for tur – og så skal vi

ikke afsløre mere, for dette er næsten

hele historien…

Det vil være synd at sige, at der her er

brugt tid og energi på at strikke en

god historie sammen. Det virker

mere som om, instruktøren har

fokuseret på at få så mange forskellige

monstre og uhyrer med som

muligt. Det er gjort bedre i Dennis

Jürgensens Freddy-serie, som

mange sikkert har læst.

Van Helsing er en eventyrfilm på godt

og ondt. Filmen er proppet med flotte

effekter, og der går ikke 5 minutter,

uden at nogen slår noget ihjel. Desværre

kan en film ikke overleve på

effekter alene, og Van Helsing er i

desperat underskud af handling. Jeg

vil dog stadig anbefale at se filmen,

især hvis man bare lige vil underholdes

et par timer - den er nemlig

rigtig flot lavet.

Vi har at gøre med en rigtig popcornfilm,

der egentlig ville egne sig bedre

som computerspil!

Af Anders Kluw

Starsky &

Hutch

Instr.: Todd Philips

Medv.: Ben Stiller, Owen

Wilson, Snoop Dogg m.fl.

I en verden hvor stramme skjorter og

mikrofonhår ikke er skældsord, finder

vi det ulige makkerpar Starsky og

Hutch.

Med andre ord er vi sat tilbage til de

glade 70’ere, hvad det medfører af

både godt og ondt.

David Starsky (Ben Stiller) er politibetjent

i Bay Citys farlige gader. Han

går til sit job med en sjældent set

ildhu, og han kan hele politihåndbogen

udenad. Hans mor var korpsets

bedste betjent, og over ham hviler

hele tiden et pres for at leve op til

hendes gerninger.

Starsky parres med Ken Hutch (Owen

Wilson), en politibetjent, der tager

mere let på sit arbejde. “Hvad vi ikke

når i dag, når vi måske en anden

dag”, og er der for kedeligt i Bay City,

går Hutch ikke af vejen for at lave lidt

let kriminalitet selv.

Starsky og Hutch får til opgave at opklare

historiens hidtil største narkosag,

og til dette får de hjælp af deres

alvidende stikker Huggy Bear (Snoop

Dogg).

Der er således lagt op til det sædvanlige

detektivdrama, som før er set

i amerikanske film. Plottet i filmen

byder således ikke på noget nyt, men

til gengæld har filmen så meget andet

at byde på. Hele filmen er gennemsyret

af fed humor, hurtige biler

og, sidst men ikke mindst, afklædte

piger. Til sidstnævnte kategori hører

en udfordrende Carmen Electra,

hvilket jo ikke er så skidt endda.

Alt i alt er Starsky & Hutch bestemt en

seværdig film. Hvad der mangler i

originalitet i historien, er der til

gengæld så rigeligt af, når det kommer

til at skabe et gennemført 70’er

univers tilsat en god portion humor.

Af Dennis B. Lange & Martin

Strandby Nielsen

Big Fish

Instr.: Tim Burton

Medv.: Ewan McGregor,

Albert Finney, Jessica

Lange

Fra instruktøren af “Forrest Gump”

kommer her en film om kærlighed,

mistro og venskab. Tilsyneladende

ganske almindelige emner, der bliver

behandlet i snart hver eneste film.

“Big Fish” er dog langt fra almindelig:

Den er en fortælling om på en

gang kæmper, hekse, siamesiske

sangere og meget, meget mere.

Hele sit liv har Will måtte lægge øre

til sin fars eventyrlige fortællinger om,

hvordan han sit liv igennem har oplevet

de mest fantastiske ting. Faderen

beretter bl.a. om, hvordan han

som dreng så sin egen død i øjet på

en heks, og om hvordan han med de

bare næver har fanget den største fisk

i den lokale sø (der, for at fuldende

historien, selvfølgelig havde spist

faderens vielsesring)!

Igennem filmen bliver alle disse historier

genfortalt i detaljerede flashbacks,

hvor man følger den unge

udgave af Will´s far (spillet af Ewan

McGregor) gennem alle hans “eventyr”.

Som voksen tror Will selvfølgelig

ikke længere på faderens fantastiske

historier, og er meget frustreret over

ikke at kende noget som helst til faderens

“rigtige” liv. I løbet af filmen skal

det dog vise sig, at alle faderens historier

måske ikke er så usande endda.

Big Fish er som film meget svær

at rubricere og i løbet af de 125 minutter

filmen varer, hiver Tim Burton seernes

følelsesregister igennem alt fra

sukkersød kærlighed til isnende uhygge.

Selv om dette kan virke en smule

overvældende og forvirrende, formår

Burton alligevel til sidst, i en lige så

fantastisk og eventyrlig stil som faderens

fortællinger, at samle alle filmens

tråde i en overraskende afslutning.

Som seer sidder man

således tilbage med et lille smil på

læben, og kan gå fra biografen med

mange gode og alsidige indtryk på

nethinden.

Af Morten Stakroge

29


Maj

Maj

- ELSA, kontortid hver dag fra 12.15-13

- MJ, møde kl.16.15 på kontoret

tirsdag d. 25.05.04

- KJ, åbent kontor fra 14.30

fredag d. 28.05.04

Juni

Juni

- KJ, åbent kontor fra 14.30

fredag d. 04.06.04

- FC JURA, hjemmekamp mod FC

Kammeraterne på Møllevangsskolen kl.

14.45

lørdag d. 05.06.04

- MJ, møde kl. 16.15 på kontoret

tirsdag d. 08.06.04

- KJ, åbent kontor fra 14.30

fredag d. 11.06.04

- KJ, åbent kontor fra 14.30

fredag d. 18.06.04

- MJ, møde kl. 16.15 på kontoret

tirsdag d. 22.06.04

- KJ, åbent kontor fra 14.30

fredag d. 25.06.04

30

Kalender

- ELSA, kl. 17, sommerpicnic i parken.

Tilmelding hos ELSA, 25 kr.

- MJ, sommerafslutning

onsdag d. 30.06.04

Sommer

Sommerfer

Sommer er erien er ien

- ELSA, sommercamp på Fyn. Tilmelding

hos ELSA, 375 kr.

19.08.04 - 22.08.04

Kalenderpigen ønsker alle en

rigtig dejlig sommerferie!

af Louise Hoeg,

kalenderpige

kalenderkvinden@hotmail.com


MAGASINPOST B

Bladnr. 57121

Institutbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 340

8000 Århus C

32

– Vi gør det nemt at have cykel!

Claus Buhl flyer.indd 1 16/03/04 13:25:48

More magazines by this user
Similar magazines