Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere - Reden ...

forskning. Prostitutionssynet i bogen er eksplicit inspireret af den nordiske abolitionisme, og
forfatterne ser prostitution som kvindeundertrykkende og som foragt for kvinder – såvel fra
kundernes som fra samfundets side (Henriksen & Springborg 1988: 181).
På foranledning af en folketingsdebat om prostitution (F19, 1989) blev en række aktiviteter om
prostitution igangsat to år senere. Først og fremmest udarbejdedes der en rent beskrivende
situationsrapport, ”Prostitution i Danmark” (Bechmann Jensen et al. 1990), der dels redegjorde for
prostitutionens fremtrædelsesformer, geografiske spredning, omfang og udbredelse i Danmark, og
dels forsøgte at give en karakteristik af de prostituerede. Rapporten anbefaler yderligere
undersøgelser om bl.a. debut, rekruttering, følgevirkninger og desuden om prostitutionskundernes
færden, motiver og erfaringer for at kunne afdække sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel.
Endelig anbefales det, at man igangsætter en undersøgelse af prostitutionens samfundsmæssige
betydning for herigennem at udvikle en teoretisk forståelse af såvel prostitutionen som de
prostitutionsfremmende forhold 27 . Rapporten lægger således op til yderligere prostitutionsforskning
på såvel individ- som samfundsniveau med en begrænsning af prostitutionen for øje.
På baggrund af denne rapports anbefalinger oprettes Daphnecentret i 1991 som et treårigt projekt
med det formål at udvikle metoder til at begrænse nytilgangen af unge, afbøde prostitutionens
skadevirkninger og udvikle strategier for vejene ud af prostitution. Daphnecentret udgiver to
centrale rapporter, ”Prostitutionsdebut” i 1992 og ”Daphnesyndromet” i 1994, som begge er rettet
mod folk, der arbejder i behandlingssystemet. Rapporterne har til formål at udvikle metoder til at
begrænse tilgangen af unge til prostitution samt at afbøde prostitutionens skadevirkninger (Døssing
et al. 1998: 51).
I Dahnerapporterne er det bemærkelsesværdigt, at næsten hele forklaringen på prostitution søges i
den prostitueredes baggrund frem for fx i kulturelle kønsforskelle, og at de prostituerede derfor
bliver defineret som en helt særlig gruppe (her kvinder), der ”kommer fra familier, der i særlig grad
er kendetegnet ved arbejdsløshed, dårlig økonomi, usikre normer og værdier, manglende
personkonstans og bestandige normkonflikter” (Daphne 1992: 37). Rapporternes forklaringer på
prostitution er primært af psykologisk art, fx lyder en forklaring, at den prostituerede har været
udsat for grænsekrænkelser i barndommen. Daphnecentret definerer således (kvindelig) prostitution
som et problem for den prostituerede, og omtaler ydermere prostitutionen som et socialt problem.
27 Her nævnes kulturelle, moralske, køns- og familiepolitiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold.
39