De arkæologiske udgravninger ved Kokkedal Nord - Hørsholm Egns ...

I de første århundreder af bondestenalderen har jagt og fiskeri dog stadig spillet en væsentlig
rolle i ernæringsstrategien, så faktisk kan de tidligste bønder herhjemme bedst betegnes som
halvagerbrugere. Netop dette forhold er bondestenalder-bopladsen fra Kokkedal Nord et godt
eksempel på, for her er der fundet såvel pilespidser, der jo indirekte påviser jagt, som stykker af
kværnsten, der indirekte påviser kornavl.
At de første stenalderbønder tog ophold ved Kokkedal mere end blot et enkelt sted illustreres af
tre andre fund fra nærområdet. I forbindelse med boligbyggeri ved Kokkedal Station udgravede
museet i 1988 resterne af en gravhøj fra den tidlige del af bondestenalderen. Der er tale om en
såkaldt langhøj, der rummede en enkelt grav. Højen var delvist træbygget, og denne type
gravhøje anses for at være forløbere til de lidt senere stenbyggede dysser. Fra parcelhuskvarteret
lige nord for Kokkedal Station stammer et brudstykke af en sleben flintøkse, der ligeledes hører
hjemme i den tidlige del af bondestenalderen. På markerne øst for Hørsholm Rådhus er der også
fundet en økse fra samme tid, men i dette tilfælde er der tale om et sjældent pragteksemplar: En
27 cm lang, velformet økse tilhugget af grønsten. På marken er der også fundet forskellige
flintredskaber, som tyder på, at der her skjuler sig en regulær boplads fra bondestenalderen.
Efter en kort årrække forlod stenalderbønderne bopladsen ved Kokkedal Nord, og først mere end
2000 år senere slog oldtidsmennesker sig atter ned på stedet. Det skete omkring 1000 f.Kr., i
begyndelsen af den yngre bronzealder, hvor man anlagde en boplads på den høje bakke ovenfor
stenalderbopladsen. Hvor stenalderbopladsen var ret beskeden i udstrækning – omkring 3000 m 2
– så lagde bronzealderbopladsen beslag på et mere end 10.000 m 2 stort areal.
Der kendes flere bronzealderfund i nærheden af bopladsen, både samtidige fund og lidt ældre
fund, dvs. fund fra ældre bronzealder. I ældre bronzealder og begyndelsen af den yngre
bronzealder, mellem ca. 1500 og 1000 f.Kr., var kyststrøget ud for Kokkedal tæt bebygget. Det
har sat sig meget synlige spor i landskabet i form af store gravhøje. Langs en 1,5 km lang
strækning af kysten ud for Kokkedal lå oprindelig mindst 13 gravhøje på toppen af bakkerne og
skrænterne ud til sundet. Flere af højene er stadig bevaret, det gælder f.eks. den nordligste af
højene, den store ”Jens Olsens Høj”, og flere af højene på kystskrænten ved Mikkelborg.
Gravhøjene blev oprindelig bygget over begravelser af højtstående personer i løbet af ældre
bronzealder, men senere, bl.a. i yngre bronzealder, hvor bopladsen ved Kokkedal Nord var i
brug, anvendte man også højene som begravelsespladser.
Højenes oprindelige grave bestod af store sten- eller trækister, hvor den døde blev begravet
sammen med sit personlige udstyr: Bronzesværd, dolke og dragtsmykker for mændenes
vedkommende og bronzesmykker for kvindernes. De døde blev begravet ubrændte, men senere, i
yngre bronzealder, ændredes gravskikken. De døde blev nu brændt, og de brændte knogler blev
anbragt i enten en urne eller en lille stenkiste, som blev gravet ned ved foden af gravhøjen.
Fra gravhøjene ved Mikkelborg kendes flere gravfund, der er gjort af bl.a. Nationalmuseet i
1880´erne. Således blev der i 1881 udgravet en delvist ødelagt høj med tre grave fra ældre
bronzealder, hver under sin stendynge. Den ene var en barnegrav med bevarede tænder fra et
barn mellem fire og ti år. Med sig i graven havde barnet fået en flad bronzeskive, en knap af
bronze og et lille lerkar. De to øvrige var begravelser af voksne mænd. Ved det ene skelet lå en
pincet af bronze og en ildslagningssten af flint, mens den sidste grav indeholdt en bronzedolk
med rester af en læderskede, rester af uldtøj og skår af forskellige lerkar. I en anden høj fandtes
en stenkiste fra ældre bronzealder. Her lå en velbevaret skelet af en mand udstrakt på ryggen og
6